K o n ta k t H e r l u f s h o l m S k o l e · J u n i 2 0 1 1 Leder Vi er nu ved at være til ende med endnu et skoleår - og når jeg ser på aktivitetsniveauet på skolen bliver jeg både meget glad, men også en lille smule bekymret for om vi har gang i for meget? Men når jeg ser på dagligdagen og især resultaterne af alle vore bestræbelser bliver jeg beroliget igen: sådan skal en skole være fuld af undervisningsaktiviteter det meste af dagen og så efterfulgt af et rigt facetteret fritidsliv, udfordringer på sjæl og krop, fællesskabsoplevelser for de små og de store - en kobling af ånd og krop. I de sidste par år har vi ganske bevidst brugt flere og flere ressourcer på at sikre, at både lidt svagere elever og stærke elever får den stimulering, som de har brug for: Talentplejen i Forskerspireprojektet, mentorordningen for alle elever i 1g, MUN aktiviteten for engelsktalende gymnasieelever, mulighederne for udveksling for et større og større antal elever både i grundskole og i gymnasium og på IB. Som jeg skrev i sidste nummer af Kontakt har vi måske ikke tilstrækkelig bevidst gjort opmærksom på at hele opgaven med at blive en skole i verdensklasse er en helhedsopgave, der både involverer undervisning og tiden uden for skoletiden - af nogle benævnt; udviklingen af det ”Hele menneske”. Det hænger så ganske fint sammen med det elitebegreb, som vi i en årrække har tilsluttet os her på skolen: At vi ønsker at udvikle hver enkelt elevs potentiale. Og det bedst muligt; vi kalder det at udvikle sig/eleverne til eliten. Og det arbejde vil vi forfine også i de næste par år: lad mig kort nævne fra vores mål for skoleåret 2011/12, at vi vil indføre en mentorordning også for 9. klasserne, at vi arbejder med at udvikle en ny studieretning, der satser på business og kultur med spændende strukturer, der udnytter både det nye gymnasiums bedste sider og skolens kulturarv, en videreudvikling af den internationale klasse i grundskolen, og meget, meget mere. Det er nu blevet populært – og nu også tilladt - overalt at tale om TALENTPLEJE – ja, der foreslås, at der på skolerne oprettes en talentplejekoordinator: lad det være sagt med det samme: det har vi ikke brug for på Herlufsholm – for der har vi alle igennem mange år netop arbejdet på at skabe elever til eliten via den daglige undervisning, via vores arbejde med forskerspirer, gæsteprofessorer, ved medlemskabet af Round Square og Duke of Edinburgh, osv. – så om det er det der er oppe i tiden eller ej: Vi fortsætter den linie vi for længst har lagt – og med tiden – kan vi notere – større og større succes… En del af dette nummer af Kontakt vil være fokuseret på beskrivelse af dette arbejde. p God sommer. Klaus Eusebius Jakobsen rektor 2 He rlu fs hol m Ko s ts ko le · Ko n tak t 2 0 1 01 Indhold Årsskrift maj 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Elever i skoleåret 2010/2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 HAGBARD OG SIGNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 OMVENDT TEATER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 MTV - Funk Dance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 ”SNEDRONNINGEN” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Koncertbal 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Herlufsholms økonomi i 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Forskerspirervinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Talentpleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Sommerskole sommerferien 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Blodig Bio et praktikforløb i 8A og 8B . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Personale på Herlufsholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Fundraising . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Interview med Jens Moberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Afskedsreception for Jens Greve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Oldfrue har et blødt hjerte for kostelever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Visual Arts eksamen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 MUN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Politikere in spe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 A JOLLLY GOOD SHOW! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 Studieture . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Herlufsholm fejrer 875 års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Børnebog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Nyt elektronisk netværk for gammelherlovianere . . . . . . . . . . . . . . . 55 Kontakt udgives af Herlufsholm Skole. Det udkommer halvårligt, i juni og december, førstnævnte er samtidig skolens årsskrift. Bladets væsentligste formål er at være en af kontaktfladerne mellem forældrekredsen og skolen. Det er overvejende af retrospektiv karakter, idet dets artikler og billeder forsøger at give et indtryk af væsentlige forhold og begivenheder i skolens liv. Det bestræber sig derudover på at bringe artikler, som skønnes at være af interesse for læserkredsen, herunder såvel artikler om pædagogik, som af kulturhistorisk karakter. Redaktør: Martin Arvedlund. Billedredaktør: Ingrid Sinding Omslagsbillede: Forsidebilledet viser figuren ”Ensomheden” fra 9. klasses opførelse af ”Snedronningen”. Rollen blev spillet af Carina Hagen Mikkelsen, 9D. Fotografierne i dette nummer er taget af: Trine Bie-Olsen, Martin Buhl-Nielsen, Victor Bouisset, Line Hjorth, Sten Brogaard, Ann Hansen, Birgitte Lamb, Karen Pilgaard-Andersen, Ida Boe, Anna Fries, Emilia Villadsen m.fl. Design og tryk: npctryk as H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 3 Årsskri ft maj 2011 Årsskrift maj 2011 Bestyrelsen for Herlufsholm Skole og Gods Forstander, kammerherre, oberst Jens Greve frem til 31. januar 2011 – pr. 1. februar 2011 er Jens Moberg formand for bestyrelsen og forstander Advokat Jesper Rothe Adm. direktør Fie Hansen-Hoeck Managing Director Andreas Lehmann Godsejer Anne Sophie Gamborg Godsejer Mogens Holck Direktør Peter Philip Tetzlaff Valgte forældrerepræsentanter skoleåret 2010/2011 6.a 6.b 7.a 7.b 8.a 8.b 8.c 8.i 9.a 9.b 9.c 9.d 10. Præp 1.a 1.v 1.x 1.y 1.z 1 IB 2.a 2.v 2.x 2.z 2IB 3.a 3.v 3.x 3.z 3.IB Haydar Reza Karsten Dan Andersen Ken Andersen Helle Nordsted Bo Ørum Anne-Mette Kahr Kirsten Andersen Charlotte Linder Carina Pilgaard Susanne Vind Dorte Rugbjerg Holger Sørensen Anne Bredal Glarbo Karla Hilaire Birgitte Bøgh-Sørensen Tina Ambæk Laursen Jan Boeg Hansen Christina Obel Susanne Galle Charlie Svensson Camilla Teisen Kim Hartz Anne Sophie Gamborg Anne Ditlev Houman Sven Aamodt Ulrik Chr. Obel Hanne Højer Peter Tetzlaff Claus Mosgaard Vicerektor Jørgen Hvidtfelt (privat 55 73 06 50 - fax 55 75 18 50 e-mail: [email protected]) Pædagogisk inspektor i gymnasiet, Mikkel Kjellberg (privat 55 76 40 94 - e-mail [email protected]) IB-koordinator, Cecilia Karlström (privat 32 25 66 37 e-mail: [email protected]) Ledende kostinspektør, Niels Christian Koefoed (privat 55 72 32 66 e-mail: [email protected]) Afdelingsinspektør i grundskolen, Jan Jensen (privat 55 77 58 25 e-mail: [email protected]) Pædagogisk inspektor i grundskolen, Morten Fries (privat 55 72 76 13 - e-mail [email protected]) Fritidsinspektør Jacob Normann (privat 21 75 66 06 - e-mail [email protected]) Lektor Charlotte Fausing er formand for Pædagogisk Delråd i gymnasiet og Pædagogisk Helråd, og er dermed lærernes repræsentant i bestyrelsen. Overlærer Trine Lohse Røntorp er formand for Pædagogisk Delråd i grundskolen. · Rektor Klaus Eusebius Jakobsen (privat 55 75 35 25 - mobiltlf. 40 27 60 97 e-mail: [email protected]) Studielektor Jens Krogh-Madsen (privat 55 72 61 18 e-mail: [email protected]) Pædagogisk Råd Ko s ts ko le Skolens kontor (kl. 7.45 - 15.00) (+45) 55 75 35 00 - Fax (+45) 55 75 35 14 e-mail: [email protected] Ledende inspektor Jakob Stubgaard (privat 39 66 16 64 - e-mail [email protected]) Repræsentant for forældre bosat i udlandet er Søren Mose. 4 He rlu fs hol m TELEFONLISTE Ko n tak t 201 1 IT-chef Pierre Damgaard Rømer (privat 58 38 20 20 - e-mail [email protected]) Sekretær Marianne Bøgh, (e-mail [email protected]) Sekretær Bente Holm, (e-mail [email protected]) Sekretær Janni Zacho, (e-mail [email protected]) Å r s s k r i f t m a j 2 0 1 1 Direktionskontoret (Godskontoret) dgl. kl. 08.00 - 15.00, dog fredag 8:00 – 14:30. (+45) 55 75 35 01 - Fax (+45) 55 75 35 11 e-mail: [email protected] (alle henvendelser vedrørende økonomi). Køkken: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 82 Køkkenchef Anni Stuhr, e-mail: kø[email protected] Direktør Ole M. Jung Privat 55 75 35 35, e-mail: [email protected] Varmecentral og værksted: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 85 e-mail: vedligeholdPOST@herlufsholm-dk Regnskabschef Steen Christensen Privat 55 72 13 92, e-mail: [email protected] Sovesalene Bogholder Dorthe Østerlund Larsen e-mail: [email protected] Assistent Inge-Lise Sørensen e-mail: [email protected] Personalefuldmægtig Britt Horst Nielsen e-mail: [email protected] Controller Berit Harboe, e-mail: [email protected] Vaskeri: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 83 Oldfrue Margot Jensen, e-mail: [email protected] Vuen: Overlærer Jacob Normann og skoleassistent Lotte Stourup Normann . . . . . . . . . . . . 21 75 66 06 e-mail: [email protected] Egmontgården: Overlærer Lykke Winther Kjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 03 71 e-mail: [email protected] Skolebygningen, Vest: Overlærer Morten Fries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 76 13 e-mail: [email protected] Fundraising koordinator Rie Ebbe Andersen e-mail: [email protected] Skolebygningen, Øst: Lektor Karsten Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 00 20 e-mail: [email protected] Teknisk chef Michael Pilemand Privat 55 75 20 28, mobil 40545759 e-mail: [email protected] Lassengården, piger og drenge: Lektor Anne Marie Pless og skoleassistent Peter Galle . . 55 72 04 30 e-mail: [email protected] og [email protected] Driftleder Ewa Krzaczkowski e-mail: [email protected] Museumsbygningen: Lektor Niels Koefoed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 32 66 e-mail: [email protected] Skolens øvrige telefoner Bibliotekar Lars Bardram, e-mail: [email protected] Bibliotekets telefon: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 66. Benny Njor, e-mail: [email protected] Lone Hvidtfelt, e-mail: [email protected] Studievejlederkontoret/gymnasiet: . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 48 Studievejledere: Lektor Martin Arvedlund, e-mail: mha@herlufsholm. dk, Lektor Charlotte Fausing, e-mail: [email protected] og Lektor Ingrid Sinding, e-mail: [email protected] Skolevejleder/grundskole: Skolevejleder Jørgen Løwe, e-mail: [email protected] IT-afdelingen: IT-chef Pierre Damgaard Rømer 55 75 35 52, [email protected] IT-supporter Morten Juel 55 75 35 53, [email protected] IT-supporter Diana Øgendahl 55 75 35 54, [email protected] Sygehus: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 80 Sygeplejerske Anne-Marie Sehested og sygeplejerske Asta Andersen e-mail: SUSPOST@herlufsholm Birgitte Gøyegården: Elsebeth Aarsø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 26 13 e-mail: [email protected] Pernille Gøyegården: Lektor Susanne Geisler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 01 30 e-mail: [email protected] Bodilgården: Overlærer Jakob Hartmann og Overlærer, skoleassistent Josephine Hartmann . . . . . . . 55 72 18 72 e-mail: [email protected] Sovesalsassistent: Caroline Clante Svennesen Lærernes privattelefoner Dorthe Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 27 15 09 .................................................. Niels Arnt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 97 75 Martin Horst Arvedlund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 44 80 49 Jens Bager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 33 54 12 Lars Bardram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 91 05 H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 5 Årsskri ft maj 2011 Hans-Jørn Bentzen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 70 10 20 Birgitte Berner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 77 39 60 Trine Bie-Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 00 20 Mille Bjørlik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 63 20 41 Toni Horn Brynskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 33 13 96 Jim Bushby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 47 81 80 Mogens Callesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 97 43 Signe Flyckt Damkjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 26 58 42 Jens Christian Dehlendorff . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 52 18 43 Charlotte Fausing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 66 86 97 Dortelil Fries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 76 13 Morten Fries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 76 13 Susanne Geisler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 01 30 Mogens Hall Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 54 53 30 Jon Ploug Jørgensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 33 17 32 Richard Hannon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 39 86 34 Ann Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 89 79 Louise Holst Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 72 55 43 Jakob Hartmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 18 72 Josephine Hartmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 18 72 Henrik Helm-Erichsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 64 72 42 Brit Hovgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 27 63 80 Jørgen Hvidtfelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 06 50 Klaus Eusebius Jakobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 25 Jan Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 58 25 Liselotte Nymark Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 58 78 51 Cecilia Karlström . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 45 78 49 Jacob Keller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 20 36 72 Mikkel Kjellberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 94 70 34 Lykke Winther Kjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 37 00 Niels Koefoed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 32 66 Eilif Kristensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 03 78 Jens Krogh-Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 61 18 Mette Krogsøe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 39 70 53 Elisabeth LaZebnik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 52 65 62 Birgitte Lamb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 61 32 45 Bjarne Levin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 19 14 46 Heidi Løwe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 13 99 44 Jørgen Løwe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 44 21 43 Kenny Macrae . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 27 54 89 Dorte Carlsen Møller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 43 33 00 Jørgen Erik Grønbek Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 13 51 09 Karsten Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 00 20 Kirsten Sønderskov Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 30 50 44 Louis Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 54 35 Benny Njor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 54 78 58 Jacob Normann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 75 66 06 Lene Odefey . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 19 63 Inge Olhoff-Jakobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 25 Marianne Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 62 32 Jocelyn C. Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 71 42 17 Marie Louise Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 81 40 07 Brenda Lynn Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 92 21 Elisabeth Plaschke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 40 15 Anne-Marie Pless . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 04 30 6 He rlu fs hol m Ko s ts ko le · Ko n tak t 201 1 Ole Esbjerg Povlsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 74 12 Arndis Rasmussen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 54 01 53 Trine Lohse Røntorp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 12 00 21 Henrik Schnack-Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 93 84 95 Samuel Veng Sieck . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 80 96 67 Ingrid Sinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 81 92 83 Jakob Stubgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 68 43 64 Helle Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 74 50 70 Jonas Uhrskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 91 97 17 Morten Uhrskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 93 40 14 Christian Videnkjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 61 15 77 Gunnar Værge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 27 78 85 Gry Winsløw . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 76 70 74 Mønttelefoner Vuen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 06 45 Egmontgården . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 46 22 Skolebygningen, Øst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 53 87 Skolebygningen, Vest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 09 46 Mygningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 66 30 Lassengården, drenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 63 47 Lassengården, piger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 61 35 Birgitte Gøyegården . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 00 36 Pernille Gøyegården . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 00 96 SUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 02 40 Bordinspektionen har været varetaget af følgende lærere: Morgenbordet i Nye Spisesal: Jan Jensen og Henrik Helm-Erichsen Morgenbordet i Gamle Spisesal: Jens Krogh Madsen, Ole Esbjerg Povlsen, Richard Hannon og Jacob Normann. Grundskole middagsbordet: Sammy Sieck, Bjarne Levin, Jakob Keller, Louise Holst Hansen, Trine Lohse Røntorp, Brenda Lynn Petersen, Jocelyn Petersen, Gry Winsløw, Dorte Andersen, Elsebeth Plaschke, Josephine Hartmann, Dorte Carlsen Møller, Heidi Løwe, Jørgen Løwe, Henrik Helm-Erichsen, Jakob Hartmann, Benny Njor og Lene Odefey. Gymnasie middagsbordet: Birgitte Berner, Cecilia Karlström, Henrik Schnack-Petersen, Jørgen Grønbek Nielsen, Christian Videnkjær, Mikkel Kjellberg, Ann K. Hansen, Brit Hovgaard, Niels Arnt, Arndis Rasmussen, Signe Flyckt Damkjær, Charlotte Fausing, Birgitte Lamb, Ingrid Sinding, Richard Hannon, Hans-Jørn Bentzen. Aftenbordet i Nye Spisesal: Jacob Normann, Lykke Winther Kjer, Jakob Hartmann, Niels Koefoed, Anne-Marie Pless/Peter Galle. Aftenbordet i Gamle Spisesal: Morten Fries, Karsten Nielsen, Niels Koefoed, Susanne Geisler, Elsebeth Aarsø. Skolens læge Leif Sehested foretager rutinemæssige undersøgelser og fører tilsynet Å r s s k r i f t med forskellige sundhedsmæssige forhold vedrørende skolelokaler og er samtidig skolens huslæge. Tilsyn med Fysisk/kemisk samling Lektor Ole Povlsen, lektor Henrik Schnack-Petersen, lektor Jens Dehlendorff og lektor Niels Arnt. Tilsyn med Fysisk museum Lektor Louis Nielsen. Tilsyn med Naturfagssamlingen og Naturhistorisk museum Lektor Mogens Hall og adjunkt Christian Videnkjær (sommerfuglesamlingen). Bibliotekarer Lektor Lars Bardram, Overlærer Benny Njor, og biblioteksassistent Lone Hvidtfelt. Ansvarlige Bogdepotet Einar Jon Skulason (gymnasiet). Overlærer Bjarne Levin (grundskolen). Eksamener sommeren 2010 Gymnasiet: Naturvidenskabelige studieretninger blev bestået af 28 elever. Sproglige studieretninger blev bestået af 20 elever. Samfundsvidenskabelige studieretninger blev bestået af 38 elever. International Baccalaureate (IB) blev bestået af 25 elever. Grundskolen: 10 elever bestod Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve (FS10). 80 elever bestod Folkeskolens Afgangsprøve (FSA). m a j 2 0 1 1 Bogpræmier: Erik Lund Thomsen, Nanna Kronborg, Leonora Sisseck, Alexander Lerche. Hædrende omtale: Charlotte Benedicte Juel Reventlow, Josefine Bæk Johannesen, Josefine Sejr Nicolajsen, Niklas Mørch Secher, Allan Nagel Thaisen Grochalski, Sofie Ingemann Aamodt, Katrine Pless Galle, Ema Rastoder, Andreas Ditlev Reventlow, Nikolaj Torp Gugliotta. Bent Svend Edgar Ottesen fik en buket blomster ved afleveringen af ”Kagerne”. Mathias Nørtoft Popp modtog et sæt manchetknapper i sølv ved aflevering af ”Ellipsen”. Følgende legater er uddelt til elever ved skolens juleafslutning 2010: B.M. Kyndes legat: Mathilde Maria Luisa Friis de Magalhães e Meneses P.N. Rosenørns legat: Christian Dal A.M. Brorsons legat: Peter Skole-Sørensen M.B. Melchiors legat: Kathrine Elisabeth Enné Jensen Halls mindelegat: Philip Jøhnk Juel Nielsen Stik med motiv fra Herlufsholm Skole: Christian Hedeager Krag (forskerspirevinder), Martin Gervais Dahlmann (nominering forskerspire), Sarah Bogø Pedersen (nominering forskerspire), Modtagne gaver og donationer i skoleåret 2010/2011 Skolens resultat påvirkes væsentligt af tilskud fra fonde, som alene har til formål at støtte skolens virksomhed. Disse fonde udgør således sammen med stiftelsens egen formue en afgørende del af fundamentet for skolens fremtidige virke. Kammeratskabsstagerne (”Kagerne”): Josefine Cecilie Præst Pedersen Ellipsen: Nikolaj Højer Fra andre fonde og privatpersoner er der i årets løb modtaget tilskud til skolens aktiviteter, herunder moderationer (beløb i t.kr.): Overkammerherre W.T.v. Oxholm og Hustrus Fond (5), Professor J.A.P. Lunds Legat (75), Herlovianersamfundets Jubilæumslegat (60), Fabrikant Chas. Otzens Fond (50), H. Rouenville og Hustrus legat (10), SonningFonden (50), Mun M. Hanfgarn (5), Carlsen-Langes Boglegat (3), Herlufsholm-Fonden (800). Nogle donationer periodiseres over flere regnskabsår, og nogle er modregnet ved anskaffelser af anlægsaktiver. Foranstående omfatter ikke indbetalinger til Herlufsholms skoleudviklingsprojekt indbetalt via Herlufsholm-Fonden. Ved dimissionen 2010 tildeltes nedenstående præmier Disciplene Stipendier og præmier Nic. H. Knudtzons Rejsestipendielegat for Herlovianere tildeles efter ansøgning, stilet til forstanderen og indsendt til direktør Ole Jung. Ved skoleårets start 2010/2011 uddeltes til to elever: Carlsen-Langes Legat: Sabrina Tekle Krarup Jensen Den gamle rektors Legat: Benedikte Sommer van Steenoven Herlufsholmfondens Rejselegat: Charlotte Reventlow Nordea-legat: Jamie-Lee Feris Bæk De Meyerske eksamenspræmier: Julie Greve, Stanislav Stanchev, Signe Vikjær Leth Olsen og Katharina von Plessen Asbæk Wilhelm Freddies mindelegat: Camilla Ginnerup Jensen Næstved Museums historielegat: Peter Klyver Gnistens Mindelegat: Christian Svensson Geislers legat: Mette Karlshøj Sørensen Pernille Dietz legat: Stefan Tendo Andersen Stik med motiv fra Herlufsholm Skole: Stine Halbye Skolen havde pr. 31. december 2010 585 disciple: 273 kostelever og 312 dagelever, 344 gymnasie- og IB-elever og 241 grundskoleelever. I den følgende fortegnelse er disciplene i skoleåret 2010/2011 anført klassevis i alfabetisk rækkefølge. H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 7 Eleve r i s kol e å re t 2010/ 2011 Elever i skoleåret 2010/2011 1A 1 Barhaghi, Diana . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frederikshavn 2 Bisgaard, Kimmie Svensson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vanløse 3 Dal, Vitus Kroer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte 4 Fjordgård, Jonas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grindsted 5 Fruergaard, Louise De Roos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 6 Gram, Mathilde Hvid, Scottsdale AZ . . . . . . . . . . . . . . . . . . (USA) 7 Gundelach, Michael, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gentofte 8 Hilaire, Martin Erik, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 9 Høst, Victoria Filipa, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund 10 Jensen, Nicoline Ingerslev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 11 Kusiak, Annie Wiatrek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard 12 Larsen, Stine Kyung Bergman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 13 Machado, Tenna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 14 Muus, Benedicte Kirstine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev 15 Olsen, Gustav Emil Lundtorp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 16 Petersen, Nicole Simone Borup Holm . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø 17 Risager, Christine Melau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skælskør 18 Tofting, Kamilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 19 Trangbæk, Lin Lynge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle 20 Wennich, Line . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede 21 Wylich-Muxoll, Frederik Knud van . . . . . . . . . . . . . . . . Tranekær 22 Aandahl, Christopher Leif . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedbæk 1 IB 1 Carstensen, Christian Matthew . . . . . . . . . . . . . . Mumbai, Indien 2 Christoffersen, Savanna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nairobi, Kenya 3 Fries, Amalie Marie Tervuren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Belgien 4 Galle, Sigrid Mathilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai 5 Jeffery, Jonathan Ulrick . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frederiksberg 6 Jelert, Frederik, Konstancin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Polen 7 Kohler, Jami Alexandra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karise 8 Kristensen, Marie Lan Hole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Myanmar 9 La Cour, Peter Richard, Schweinfurt . . . . . . . . . . . . . . . Tyskland 10 Merrild, Pernille, Nueva Andalucia . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spanien 11 Mose, Sara-Louise Holm, Meilen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Schweiz 12 Mørch, Alexander Munshi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 13 Nielsen, Mathias Vestergaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Virum 14 Nissen, Anne-Sofie Meyer . . . . . . . . . . . . . . . . Westport CT ,USA 15 Nugawela-Olsen, Telissa Helena . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 16 Pedersen, Amanda Katrine Tan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . USA 17 Rasmussen, Maria Mejer Helwig . . . . . . . . . . . . . . . . . . Væggerløse 18 Venning, Michael Dawila . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sabah, Malaysia 20 Vestergaard, Anette Daniela . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brønshøj 21 Weibel, Mathilda Karin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Højbjerg 22 Wollebekk, Emma Gottlob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nesøya, Norge 1V 1 Bernhoft, Nina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gudbjerg 2 Busck, William Arnold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ry 3 Bøgh-Sørensen, Christian Ulrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense M 8 He rlu fs hol m Ko s ts ko le · Ko n tak t 201 1 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 Gramtorp, Kirstine Ellen Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard Heitmann, Camilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejen Heitmann, Jessica . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejen Hermann, Simone Maiken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Ingdam-Lindgren, Gustaf Mark Hasse . . . . . . . . . . . . Fredensborg Jakobsen, Amalie Katrine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Børkop Jensen, Line Victoria Blirup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Galten Klust, Cathrine Gohs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Kristiansen, Kasper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle Ø Larsen, Jonatan Wulff . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Lejrskov, Maria Helene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rungsted Kyst Lund, Maria Therese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aalborg Lüttichau, Filip Gregers von . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Maribo Mortensen, Philip Strøyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund Nielsen, Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe Ladeplads Olesen, Phillip Dam, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup Olsen, Morten Gert, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Sander, Lasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herning Street, Mikkel Korsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte Sværke, Anna Bak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vordingborg Welling, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje 1X 1 Andersen, Lars Henrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted 2 Andersen, Lise Bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 3 Bertoletti, Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 4 Blinkenberg, Marcel Alexander . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund 5 Blundell, Christopher Niklas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 6 Christensen, Jacob Liebmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 7 Dalgaard, Cathrine Voigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 8 Elmelund, Tor Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 9 Hansen, Line Barnes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 10 Jensen, Michelle Renée . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 11 Kramer, Kristine Maria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 12 Laursen, Maiken Ambæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 13 Madsen, Christoffer Bing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø 14 Mikkelsen, Alexandre Jalili . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde 15 Quaade, Lars . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Voorschoten, Holland 16 Schnack-Petersen, Anna Kristina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 1Y 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Arp, Kasper Emil Vinther . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard Bruun, Malte Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Græsted Bøgh, Erik Harald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Højbjerg Danielsen, Anne Katrine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Dyrting, Gro Christine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje Gellert-Kristensen, Helene Gry . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tureby Hansen, Christopher Broe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Græsted Kristensen, Kristian Jarl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Esbjerg V Laumann, Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haderslev Oberbossel, Ida Hauge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Køge El ever H er luf s h o l m i s ko l eå ret Ko s ts ko l e · 2 0 1 0 / 2 0 1 1 Ko n ta k t 2 0 1 1 9 Eleve r 11 12 13 14 15 16 17 18 19 i s kol e å re t 2010/ 2011 Olsen, Mie Lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev Pedersen, Amalie Kørup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Pedersen, Maya Graham, Leefdaal , . . . . . . . . . . . . . . . . . . Belgien Pontoppidan, William Axel . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund Renault, Christoffer Højrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Rosenkilde, Alexandra Due . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Secher, Andreas Mørch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde Wódzka, Emilia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Wolff-Sneedorff, Emilie Lolk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje 1Z 1 Andreassen, Mia Brenøe Kirkerup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 2 Baunø, Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slagelse 3 Beier, Alexander Holmsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Helsingør 4 Gustafsson, Alexander Tolstrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle 5 Hansen, Charlotte Emma Bonde . . . . . . . . . . . . . . . . Kalundborg 6 Hansen, Kasper Sand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 7 Juhl, Cecilie Josephine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard 8 Kristiansen, Kristian, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle 9 Laursen, Mads Helsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlev 10 Lech, Johannes M. M. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 11 Lund, Monica Gertrud Jannerup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 12 Lytzen, Frederik Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund 13 Nielsen, Veronica Frølund Damgaard . . . . . . . . . . . . . . Svendborg 14 Olhoff-Jakobsen, Josephine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 15 Otzen, Ida Krogh . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 16 Poulsen, Mads-Emil Steen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frederiksberg 17 Riedel, Michael Willemoes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev 18 Sauerberg, Christina Hasle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 19 Skjøtt, Sebastian Philip . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rungsted Kyst 20 Svendstorp, Marcus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 21 Tetzlaff, Frederikke Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bækmarksbro 22 Thomassen, Johan Christen . . . . . . . . . . . Medmenham, England 23 Vatani, Sam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedbæk 24 Westerholt, Dan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 25 Westermann, Heidi Birk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 2A 1 Anker, Katrine Skovgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense M 2 Haaning, Christoffer Bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 3 Jørgensen, Rasmus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev 4 Lindinger, Thomas Juul . . . . . . . . . . . . . . . Mensdorf, Luxemborg 5 Lydolph, Sebastian, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 6 Matthiesen, Pernille Lind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 7 Moltke, Gustav Otto Robert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev 8 Nalepa, Sofie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 9 Sisseck, Alexandra Elisabeth Emanuela, Pesquera . . . . . . Spanien 10 Svensson, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard 11 Thomsen, Anna Strand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Smøla, Norge 12 Trap, Anna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kampala, Uganda 13 Vind, Rosemarie Alexandra Kirsten, . . . . . . . . . . . . . Odense SØ 14 Øvlesen, Malou Vinter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellebæk 2 IB 1 Alken, Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Riga, Letland 10 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · Ko n tak t 2 0 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 Bentzen, Patrick . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Weybridge, England Bouisset, Victor Thomas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Chavenay, France Brunetti, Patrizia Hvirvelkær . . . . . . . . . . . . Voorschoten, Holland Christensen, Emma Cecilie Frausing . . . . . . . . . . . . . . . . Singapore Damgaard, Jonas Cohen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai Gunthel, Valerie Tina, Casteau , . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Belgien Hadsbjerg, Andreas Erik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lagos, Nigeria Hansen, Daniel Østergaard . . . . . . . . . . Christ Church, Barbados Hansen, Mads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hong Kong Houman, Frederikke Ditlev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup Hubner, Cecilie Skadhauge . . . . . . . . . . . . . . . . . Grasse, Frankrig Härle, Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stuttgart, Tyskland Iversen, Yasmin Tida . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai Jensen, Janni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pathum Thani, Thailand Kadjar, Roxane . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rhode st. Genese, Belgium Kristiansen, Liv Wistoft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai La Cour, Sophia Elisabeth . . . . . . . . . . . . . Schweinfurt, Germany Meyer-Burckhardt, Maximilian Valentin . . . Hamburg, Tyskland Qvistorff, Steven Erik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . NY ,USA Remmen, Caroline . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bunkeflostrand, Sverige Schnor, Peter Ditlev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . London, England Skånstrøm, Sarah Hem . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bangkok, Thailand Smedegaard, Philip Englyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund Uglvig, Jens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sotogrande, Spanien Ulfkjær, Joachim Grøfte . . . . . . . . . . . . . . . . . . New Delhi ,Indien Verbaarschot, Teresa Cristina Schiørring . . . . . . . . . . . . . . Hellerup Villadsen, Emilia Goh . . . . . . . . . . . . . . . Sungai Buloh, Malaysia Wredstrøm, Marinus Erik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København V 2V 1 Ahlefeldt-Laurvig, Frederik C. P. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Humble 2 Andersen, Emil Broberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hadsund 3 Boe, Ida Kirstine Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frederiksberg 4 Boe, Otto Kristoffer Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frederiksberg 5 Christensen, Pernille Steen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Højbjerg 6 Harttung, Gustav Alexander Langhoff . . . . . . . . . . . . . . . . . Barrit 7 Hebo, Stine Jee . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 8 Hertel, Astrid Kirstine Birgitte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haderslev 9 Hjorth, Line Hyldgaard Rydal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 10 Holck, Peter Christian E. Wilhelm H-R . . . . . . . . . . . . . . Glumsø 11 Jakobsen, Mille Kock . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rude 12 Jalilian, Yasmin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 13 Johansen, Nicolai Puls . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 14 Johansen, Sophie Elene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 15 Nielsen, Martin Buhl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ry 16 Petersen, Daniel Selch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Støvring 17 Schmidt, Camilla Urbak Wester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev 18 Schou, Jeppe Johannes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vamdrup 19 Steffensen, Rikke Grynderup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hasselager 20 Strøyberg, Caroline Schatter . . . . . . . . . . . . . . . . . Esher, England 21 Teisen, Christian Alexander Groth . . . . . . . . . . . . . . . . . Regstrup 22 Tetzlaff, Christiane Amalie Rathsach . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte 23 Thorborg, Peter Dencker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved El ever 2X 1 Al-Nawas, Susan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 2 Andersen, Martin Steen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 3 Ballegaard, Theis Christian Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 4 Engsig, Adam William . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund 5 Gnanapragasam, Sherin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 6 Hansen, Kasper Schjødt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe 7 Hartz, Jakob Timm, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 8 Henriksen, Christina Hartvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 9 Jansen, Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nuuk, Grønland 10 Jensen, Rasmus Tjørneskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard 11 Petersen, Christina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 12 Ross-Thompson, Victoria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev 13 Røn, Christoffer Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 14 Skaarup, Katrine Vesti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Roskilde 15 Tang, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nuuk, Grønland 2Y 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Bunke, Signe Lund, Guldborg Cebula, Pawel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Elmshøj, Line Hye Sun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Eplov, Andreas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle Jensen, Rasmus Blirup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Galten Knapmann, Kristine Koch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Lokdam, Julie Benedikte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nibe Matthesen, Christine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lundby Olsen, Magnus Julius Lundtorp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Rasmussen, Peter Steen Nymann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Roskilde Winther, Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Wolff-Sneedorff, Julie Lolk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje 2Z 1 Bastian, Frederik Emil Struve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 2 Brogaard-Jørgensen, Amanda Theresia Holman . . . . . . . Ringsted 3 de Magalhães e Meneses, Henrik Friis . . . . . . . . . . . København Ø 4 Gamborg, Amalie Sophie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønde 5 Gislinge, Mathilde, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 6 Grønborg, Sofie Christina Risager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 7 Hansen, Martin Råe, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 8 Haugaard, Thor Rowland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 9 Herrig, Marie Christiane Kjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev 10 Hess, Camilla Engelstoft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 11 Hougaard, Kirstine Erreboe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 12 Jensen, Carina Nyenstad Willemoes, . . . . . . . . . . . . . . . Helsingør 13 Larsen, Laura Kjær, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ebberup 14 Müller, Danni André . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Veksø Sjælland 15 Olhoff-Jakobsen, Mathilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 16 Petersen, Frederik André Leonhard . . . . . . . . . . . . Frederiksberg C 17 Rasmussen, Nanna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard 18 Schmidt, Christopher Christiansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev 19 Thorborg, Christina, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense M. 20 Vangby, Rasmus Hyldegård . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 21 Vigh, Line Emilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev 22 Zobel, Alexander Hermann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje i s ko l eå ret 2 0 1 0 / 2 0 1 1 3A 1 Clausen, Gustav Peter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Klampenborg 2 Filtenborg de Nully, Trine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted 3 Hansen, Nanna Lønborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 4 Jensen, Kathrine Elisabeth Enné . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Esbjerg 5 Kronmann, Sandra Cecilie Fugl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede 6 Myllerup, Marc Cochet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Give 7 Nielsen, Rikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard 8 Olsen, Frederik Manderup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø 9 Pedersen, Josefine Cecilie Præst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grenå 10 Pedersen, Julie Cecilie Miehe Trautner . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø 11 Rasmussen, Pernille Østen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe 12 Riecke, Sebastian Tom Bang Hjardemål . . . . . . . . Bonn, Tyskland 13 Rørbye, Carolina Louise Rixen . . . . . . . . . . . . . . . . Rungsted Kyst 14 Stoltenberg, Charlotte Urup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lundby 15 Thalund, Amalie Nebel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Klampenborg 16 Aamodt, Caroline Manon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede 3 IB 1 Andersen, Jonas Peter Lau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København K 2 Boesen, Josephine Tuborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Silkeborg 3 Dahl, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Birkerød 4 Deshpande, Ameya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 5 Fantini, Søren Francois . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Neydens, Frankrig 6 Friederich-Kamp, Gregory Roman . . . . . . . . . . . . . . . Espergærde 7 Gjørlund, Stephanie Denise Nielsen, . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai 8 Hanfgarn, Frederik Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense NV 9 Holley, Thomas Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Berkshire, England 10 Jørgensen, Anna Kristina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Portugal 11 Kolding, Anders Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Virum 12 Kristensen, Gustav Hvalkof . . . . . . . . . . . . . . . Inverness, Skotland 13 LaZebnik, Marie Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 14 Ludvigsen, Laura Agnethe Nygaard, . . . . . . . . . . Nairobi ,Kenya 15 Mosgaard, Mikkel Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øster Ulslev 16 Nielsen, Phillip Jøhnk Juel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hundested 17 Petersen, Stefanie Christina Borup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø 18 Plesner, Johanne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Roskilde 19 Raffel, Hannah Bernardes . . . . . . . . . . . Rio De Janeiro, Brasilien 20 Skole-Sørensen, Peter Anker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte 21 Spliid, Peter Jørgen, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Roskilde 22 Vevstad, Fabian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Oslo, Norge 3V 1 Andersen, Karen Pilgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stenstrup 2 Brockenhuus-Schack, Frederikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted 3 Dahl, Catrine Dorthe Hommel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karise 4 Damm, Julie Anna Olivia Terndrup Hansen . . . Nuuk, Grønland 5 Følsgaard, Kathrine, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Birkerød 6 Gullacksen, Line Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 7 Hadvig, Ingrid Emilia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København Ø 8 Hansen, Josephine Daniel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rungsted Kyst 9 Hansen, Michelle Maya Simone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 10 Hertel, Amalie Cæcilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haderslev 11 Kocheise, Frederik Rüdiger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Silkeborg H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 11 Eleve r 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 i s kol e å re t 2010/ 2011 Lundgaard, Anne-Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Middelfart Nobel, Carl-Frederik Wibholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nykøbing F Nygaard, Rasmus Rugbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Rasmussen, Helene Sofie Højlund . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund Satchithananthan, Sinthuja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Skifter, Philip André Ålkjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle Sørensen, Sebastian Hellemann . . . . . . . . . . . . . . . Köln, Tyskland Vahr, Esben Tang, Etterbeck , . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Belgien Wylich-Muxoll, Ditlev William van . . . . . . . . . . . . . . . . Tranekær Aaberg, Mathias . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde 3X 1 Andersen, Line Heidi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted 2 Andersen, Nanna Bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 3 Anker-Petersen, Jonas Emil Kring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønde 4 Dahlmann, Martin Gervais . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ans By 5 Dalgaard, Andreas Voigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 6 Flach, Caroline Ambæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Middelfart 7 Grama, Dan Alexandre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gibraltar 8 Hansen, Maria Barnes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 9 Højer, Nikolaj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Roskilde 10 Isaksen, Kristina Nyland Søgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 11 Jeyaratnam, Joe Thanoshan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 12 Kappelborg, Mathias . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 13 Krag, Christian Hedeager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 14 Magnusson, Gustav Ruben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lundby 15 Moltke-Huitfeldt, Elise Josephine . . . . . . . . . . . . . . . . . Boeslunde 16 Pitter, Sandra Egedie Taylor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nykøbing F 17 Poulsen, Anna Enevold Fløistrup . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde 18 Rasmussen, Simon Østen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe 19 Røn, Camilla Gry . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 20 Steiness, Sofie Amalie Westberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nykøbing F. 21 Wachtmeister, Hillevi, Kågeröd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sverige 3Z 1 Præstekjær, Josefine Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje 2 Boisen-Thøgersen, Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede 3 Danielsen, Amalie Frederikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gentofte 4 de Magalhães e Meneses, Mathilde Maria Luisa Friis . . København Ø 5 Gram, Emilie Hvid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Scottsdale, USA 6 Grønlund, Sophia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 7 Halbye, August . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mern 8 Hemmingsen, Caroline Hallas . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde 9 Hvidtfelt, Ann-Sophia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup 10 Kjær, Thomas Rejnhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 11 Kongsgaard, Malou Snekloth . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stenløse 12 La Cour, Christiane J.V. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Randers NV 13 Linnet, Klara Sofie, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogø By 14 Olesen, Christian Dam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup 15 Otteskov, Inge-Lis K.R. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup 16 Pedersen, Sarah Bogø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slagelse 17 Pontoppidan, Christian Phillip . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund 18 Robdrup, Kristian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 19 Siemssen, Sebastian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gentofte 20 Tetzlaff, Nikolaj Philip Rathsach . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte 12 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · Ko n tak t 2 0 1 1 6A 1 Aller, Gustav Emil, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karise 2 Benson, Gustav Suppli . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje 3 Bülow, Ditlev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted 4 Czajkowska, Agnieszka Olga . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard 5 Du Larsen, Lise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 6 Groth, Amalie Kirsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 7 Hartmann, Karoline, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 8 Haahr, Marie-Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle 9 Juhl, Caroline Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard 10 Kjeldgaard, Sascha, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje 11 Mikkelsen, Sarah Jalili . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde 12 Opiola, Julie Manthey . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle 13 Pedersen, Mark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 14 Reza, Ali Haydar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 15 Røn, Emilie Cecilie, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 16 Sehested, Frederik Gregers Gyldenstierne . . . . . . . . . . . . . Næstved 17 Wennich, Loke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede 18 Zethof, Lukas Johannes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe El ever 6B 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Aksoy, Enes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard Andersen, Gustav Dan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Brogaard-Jørgensen, Vibe Malou Holman . . . . . . . . . . . Ringsted Bøgh, Emilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Djurskov, Michala . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Espenhein, Katja Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde Holm, Caroline Boye . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Højstrup, Emilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Jacobsen, August Vestergaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Kahr, Andreas Albrecht . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slagelse Larsen, Christoffer Bring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Larsen, Josefine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Matthesen, Andreas, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lundby Nørr, Agnete Sofie Schantz . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holme Olstrup Roulund, Liv Marie Buchardt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Sindrup, Pernille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev Uhre, Amalie Ingemann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde Winther, Julius Levin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved i s ko l eå ret 2 0 1 0 / 2 0 1 1 7A 1 Andersen, Kristoffer Gleichman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 2 Andersen, Maja Nathalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 3 Arp, Laura Kirstine Vinther . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard 4 Bille, Julie Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 5 Broby Hayles, Leopold Anton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Martofte 6 Dirksen, Mads Windeløw . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 7 Døssing, Mads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vordingborg 8 Gluud, Rasmus Byskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Shanghai 9 Henriksen, Magnus Asbjørn Jelsdorf, . . . . . . . . . . . . . . . . . Tureby 10 Jensen, Christian James Gulnar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte 11 Jensen, Emma Beyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 12 Kjer, Sebastian Ruben Winther . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 13 Kramer, Gustav Kristoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 14 Kyster-Hansen, Alexandra Natascha . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 15 Milde, Victoria Winther . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 16 Odefey, Charlotte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 17 Olsen, Matilde Mille My Lundtorp . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 18 Satchithananthan, Banuja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 19 Saul, Jonathan Hvalsøe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje 20 Tholstrup, Frederikke Marianne . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje 21 Zethof, Simone Kristine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 13 Eleve r 7B 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 i s kol e å re t 2010/ 2011 Dahl, Mathias Quartarolo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev Eilgård, Laurits Weinreich . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Emé, Aleksander William Aaen . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund Espenhein, Ditte Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde Frøkjær-Jensen, Sandra Anny . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tallin, Estland Hammershøi, Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Hansen, Pernille Schjødt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe Jensen, Andreas Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted Jensen, Laura Rottbøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Kart, Mustafa Özgür . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Knorr, Sebastian Qvade Bach . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Luthra, Christina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Moltke, Otto Joachim Peter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev Nordsted-Jørgensen, Tilde Emma . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Pedersen, Anne Elvira Øgelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Schmidt, Benjamin Christiansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev Snestrup, Caroline Midtgård . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Vigh, Matthias . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev Vind, Clara Alexandra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe Winther, Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde Ørby, Maria Lykke Fellner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fuglebjerg 8A 1 Aller, Anna-Sofie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karise 2 Bøgh, Frederikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 3 Christensen, Marcus Køtter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 4 Christensen, Mathias Hemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 5 Clausen, Oscar Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hamburg 6 Gluud, Sarah Byskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Shanghai 7 Hubner, Sophie Skadhauge . . . . . . . . . . . . . . Le Rouret, Frankrig 8 Kolding, Cecilie Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Virum 9 Kræn, Sidsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai 10 Laursen, Asger Jung . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stenløse 11 Lindenskov, Isabella Hedegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe 12 Linnet, Jacob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø 13 Moraitis, Emmely Sebech . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 14 Olsen, Line Lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev 15 Pedersen, Lasse Kørup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 16 Petersen, Jannie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 17 Rasmussen, Matilde Laura . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 18 Simonsen, Olivia Voight . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 19 Ørum, Tilde Frederikke Zwicky . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lyngby 8B 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Andrew, Fredericke Josephine Falk, . . . . . . . . . . Karrebæksminde Bendtsen, Christian Dimon . . . . . . . . . . . . . . . . Estepona ,Malaga Benson, Christian Suppli . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje Dahl, Christian Nikolai Hommel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karise Davidsen, Tilde Paarup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev Dirksen, Rasmus Windeløw . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Fledelius, Anne Kirstine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev Fruergaard, Victor De Roos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Grønkjær, Julie Thorborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Håkonsson, Ida-Emilie Hedelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 14 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · Ko n tak t 2 0 1 1 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Johansen, Caroline Matilde Puls . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Kahr, Sissel Albrecht . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slagelse Larsen, Frederik Bring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Larsen, Maja Burrack . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev Moldrup, Nina Kristine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grenå Petersen, Amalie Schwartz Engelsted . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Tholstrup, Amalie Sofia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle Vollertsen, Christian Boël . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø Weirup, Cathrine Lietzen Bruun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Winther, Gregers Levin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 8C 1 Andersen, Kristina Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 2 Charmati, Sofia Uldall . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 3 Christensen, Frederikke Bornemann, . . . . . . . . . . . København Ø 4 Christensen, Gustav Johan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 5 Gasmann, Carl-Johan Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 6 Greiersen, Nanna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 7 Hansen, Maria Maya Simone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 8 Hegelund, Nanna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 9 Heilmann, Iluuna Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nuuk, Grønland 10 Haahr, Hans Henrik, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Horsens 11 Jensen, Susanne Weidinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard 12 Johansen, Ida Elene Weiss . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 13 Korsbjerg, Emilie Løcke Jepsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev 14 Larsen, Kirstine Kjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ebberup 15 Mitropolskaya, Sonya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje 16 Schou, Mikkel Emil Stilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 17 Stegmann, Amanda, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 18 Søgaard Isaksen, Maria Nyland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 19 Thieme, Olga Alexandrovna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ebberup 20 Thygesen, Mark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 8i 1 2 3 4 5 6 Christensen, Sophie Amalie Frausing . . . . . . . . . . . . . . . Singapore Davidsen, Hannah Tange . . . . . . . . Barbar, Kingdom of Bahrain Hesselholt-Bernier, Vera Guadalupe, . . . . . . . . . . . . . . . Strandby Nugawela-Olsen, Brandon Eric . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Stephenson, Zak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nairobi ,Kenya Sørensen, Kenneth Lykke, Bangkok . . . . . . . . . . . . . . . . ,Thailand 9A 1 Aloise, Jasmin Lønborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 2 Andersen, Kirstine Pilgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stenstrup 3 Bunke, Sune Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Guldborg 4 Christensen, Mathias Bak Højer . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle 5 Christensen, Sofia Falgren, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegård 6 Elmshøj, Anders Yung . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 7 Grønhøj Jensen, Amanda Mireille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø 8 Hess, Trine Engelstoft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 9 Honoré, Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev 10 Jansen, Frederik Bork . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nuuk, Grønland 11 Jensen, Caroline Renée . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 12 Kjellerup, Line Bech Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Esbjerg V 13 Knapmann, Annsofie Koch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved El ever 14 15 16 17 18 19 20 21 Lech, Clara Mie Moesgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Mathiesen, Lasse Vestergaard, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegård Merrild, Søs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted Nielsen, Laus Buch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Rothberg, Thomas Peter Hougaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Sindrup, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev Stamp, Camilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kruså Ørsøe, Rasmus Faldt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Maribo 9B 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Anker, Rasmus Skovgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense M Clausen, Carla Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hamburg, Tyskland de Renouard, Amanda . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Dyrting, Liv Christine Rummelhoff . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje Hansen, Line Roested Kjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Hesselholt-Bernier, Tatiana Magdalene . . . . . . . . . . . . . . Strandby Hjortlund, Kathrine Mary . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hanoi, Vietnam Jørgensen, Victoria Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Klampenborg Kramer, Philip Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Kristensen, Harald Hvalkof . . . . . . . . . . . . . . . Inverness, Scotland Kyster-Hansen, Sebastian Tobias . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Larsen, Anders Mayland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard Lavsen, Thomas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle Moldow, Anne Sofie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Møller, Thomas Heyward Eyde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Monaco Sakhat, Maria Emilie Loft . . . . . . . . . . . . Johannesborg, Sydafrika Salmonsen, Martin Møllegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted Skifter, Alexander Ålkjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle Thorborg, Anna Dencker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved Vind, Georg Ivar Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense SØ von Arenstorff, Nikolaj Ulrick . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 9C 1 Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Gregers Carl Preben . . . . . . . Kværndrup 2 Andersen, Isabella Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 3 Brockenhuus-Schack, Frands Axel Niels . . . . . . . . . . . . . Ringsted 4 Brogaard-Jørgensen, Markus Timur Holman . . . . . . . . . Ringsted 5 Bøving, Joachim Giede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 6 Cortes, Alexander Rehné . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Otterup 7 Dreist, Emma Maria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 8 Eng, Christina, Tolkmicko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Polen 9 Gram, Alberte Lærkegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde 10 Harttung, Ida Marie Langhoff . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Barrit 11 Jacobsen, Mette Ydo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe 12 Jensen, Mathias Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted 13 Kerler, Katrine Kasperek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 14 Lindeholm, Mads Daniel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 15 Løwe, Sarah Oline Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 16 Merza, Lava . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 17 Nygaard, Ida Maria Rugbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 18 Nørr, Hans Simon Schantz, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegård 19 Skeel, Erik Sophus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aabybro 20 Thun-Rasmussen, Alexander Daniel, . . . . . . . . Norfolk, ,England 21 Tribini, Nanna Sejersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted 22 Østergaard, Philip Holm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted i s ko l eå ret 2 0 1 0 / 2 0 1 1 9D 1 Ako, Tazha . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted 2 Eggertsen, Caroline Harriet Eggert . . . . . . . . . . . . . . . . Vissenbjerg 3 Flach, Marianne Ambæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Middelfart 4 Høpner, Philip Rene Gamel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 5 Jensen, Frederikke Lieberkind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 6 Jonasson, Christian Thorsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedbæk 7 Karlsen, Signe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 8 Kimø, Rebecca Hald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup 9 Kristensen, Jonas Brems . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fredensborg 10 Lützen, Leon Meinert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 11 Mikkelsen, Carina Hagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard 12 Nelander, Andreas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard 13 Nicolaisen, Nathaline Alma Erika . . . . . . . . . . Tasiilaq, Grønland 14 Nyrop-Larsen, Caroline Mathilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvalsø 15 Shalmi, Isabella Kreutzmann . . . . . . . . . . . . . . . . Nuuk, Grønland 16 Sørensen, Sabina Schiøler Bøgebjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jordrup 17 Uttenthal, Oscar Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte 18 von Lüttichau, Amanda . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Maribo 19 Welling, Jens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje 10 Præp 1 Christensen, V ictor Graef . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard 2 Flensborg, Andreas Junior . . . . . . . . . . . . . . Germering, Tyskland 3 Glarbo, Frederik Bredahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund 4 Gugliotta, Mathias Torp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 5 Johansen, Anna Sofie Lemvigh . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gribskov 6 Klibi, Yonas Valentin Mougaard Viborg Kristensen, . . . . . Risskov 7 Leth, Rikke Nymann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Le Cannet, Frankrig 8 Milling, Frederik Hauschildt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 9 Milling, Signe Skov, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense M 10 Robdrup, Annemarie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved 11 Tvergaard, Frederikke Steen Sundberg . . . . . . . . . . . . . . . . . Jelling 12 Winther, Alberte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lundby 13 Zobel, Nicolai Peter, . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 15 2 .g.’s s kol e kom e d ie 2010 HAGBARD OG SIGNE Til årets 2.g.-komedie blev der, som noget helt nyt, valgt en udefrakommende instruktør fra Næstved. Valget faldt på Steffen Sommerstedt, som er uddannet fra Cantabile 2’s skuespillerskole School of Stage Arts, og i dag er skuespiller og teaterleder ved Teatret Aspendos, der hovedsageligt laver børneteater. Steffen er i Næstved og omegn især også kendt for at sin opsættelse af stykket ”Dracula – i al evighed” på slottet Rønnebæksholm. En forestilling med omkring 60 unge skuespillere og akrobater – både amatører, øvede og professionelle – der foregik i slotsparken såvel som i en stor hal. Steffen er på mange måder eksperimenterende og overlader en stor del af indflydelsen til de unge medvirkende. Dette kombineret med det uomgængelige ideal om at udnytte det rum, man spiller i, kom jeg og resten af 2.g til at mærke meget til. For der blev fra starten lagt op til, at dette skulle være en anderledes teateroplevelse – både for publikum, men i høj grad også for de medvirkende. En teateroplevelse, hvis kodeord for de medvirkende var arbejde, indsats og medindflydelse. Steffen Sommerstedt traf to væsentlige beslutninger, som gjorde oplevelsen ukonventionel; for det første valgte han at ”vende” lokalet, det vil sige Helen Hallen, om, så publikums front blev mod udgangen, det gamle træningscenter og de nye lærerkontorer. Dermed sad publikum også med ryggen til det, som alle på skolen, hidtil havde tænkt på som scenen. Denne vending gav på mange måder god mening for de fleste – i hvert fald efter overraskelsen havde lagt sig – da scenen på denne måde kom til at virke som en borg med flere niveauer og et tårn; en scenografi, der passede perfekt til stykkets handling; nemlig en Romeo og Julie fortælling i vikingeomgivelser. En fortolkning af det gamle sagn om Hagbard og Signe fra Sigersted på Sydsjælland. Fortolkningen var – ikke overraskende – instruktørens og havde referencer både til den førnævnte ”Romeo og Julie” og ”Grease”, noget, der for udefrakommende måske kan lyde en smule spøjst, men som i udførelsen kom til 16 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · at bestå i ”grunge-udgaver” af Grease-sange og kærligheds- og balkonscener med kendte fraser fra Shakespeares mesterværk. Den anden ukonventionelle beslutning, der i denne sammenhæng blev taget, var en beslutning om stor elevindflydelse, hvilket udformede sig i et meget åbent manuskript. Praktisk set betød dette, at kun få scener var fuldkommen færdiggjorte; hovedparten af scenerne var udkast i form af få sætninger, der lagde op til elevernes inputs og ideer, der oftest blev udviklet ved hjælp af improvisation enten i samarbejde med Steffen eller en af de 3 instruktørassistenter. Udover skuespiller kunne man som 2.g.’er også melde sig til at bidrage med en masse andet, nemlig som danser, musiker, tekniker, sminkør, instruktørassistent, scenograf, kostumier eller medvirkende i PR- og informationsgruppen. Alle grupper uundværlige i opsættelsen af en forestilling. Også disse grupper blev mødt med en forventning om, at de selv skulle bidrage med noget og komme med ideer og forslag, hvilket måske også var en af grundene til den langsomme opstart, vi havde. På mange måder var ingen af grupperne rigtigt forberedte eller friske på at skulle tage initiativ og ansvar – og dette resulterede i nogle sløve måneder uden fremmøde fra hoveddelen af de medvirkende (undtagen enkelte ildsjæle!) til at starte med. Først efter et opråb fra både instruktørassistenter, de, der mødte op hver gang og Steffen begyndte realiteterne at gå op for de sløve sjæle, der endnu ikke havde taget sig sammen. Og så skal jeg love for, at der kom ryk i tingene. Det sidste stykke tid blev det en fornøjelse at se stykket og elevernes præstationer udvikle sig fra gang til gang. Både bevidstheden om, at der ikke var lang tid tilbage, og om at vi ville lave en 2.g.komedie, som skulle ”lave historie”, og som vi kunne tænke tilbage på med stolthed, var med til at sætte skub i tingene og således formåede vi at nå det; og lave en forestilling, som vi var ovenud tilfredse med. Ko n tak t 2 0 1 1 Undervejs mødte vi mange forhindringer – den vigtigste var formodentlig, at de fleste elever følte, at det var svært at nå alt, både lektier, afleveringer, fritidsaktiviteter OG skolekomedien – og der har både under og efter forløbet været snak om hvorvidt skolekomedie og 2.g er en uforenelig størrelse. Jeg kan personligt nikke genkendende til, at den pågældende periode var både travl og en smule stresset, men når alt kommer til alt havde de mennesker, som trods alt havde været til skolekomedie mest (herunder de to hovedroller og mig selv) intet skriftligt fravær eller almindeligt fravær i højere grad, end vi ellers ville have haft. Derfor må jeg understrege, at jeg på ingen måde mener, at man kan kalde skolekomedien og skolen for en uforenelig størrelse, tværtimod tror jeg, at de fleste har oplevet en stor glæde ved at kunne arbejde kreativt ved siden af skolen, og at alle har oplevet et stort fællesskab på årgangen. Sammenblandingen af IB og det danske gymnasium har derudover også tværet en masse grænser ud i forhold til den adskillelse, nogle oplever mellem de to forskellige skolesystemer. Alt i alt synes jeg, at skolekomedien har været en af de mest positive oplevelser, jeg har haft på skolen. Dette forklares formentlig bedst med den alvor, vi elever i denne forbindelse er blevet mødt med; vi er blevet opfattet som voksne, tænkende mennesker, hvis meninger og ideer gælder. Dette, tror jeg, blandt andet var med til at resultere i det gode resultat vi nåede frem til – det, vi fremstillede, var vores og ikke noget, der var blevet tvunget ned over hovederne på os. Jeg håber, at de fremtidige årgange vil føle lige så stor glæde ved skolekomedien og det, den medbringer. p MATHILDE OLHOFF-JAKOBSEN 2 . G .’s S KO L EKO M ED I E 2 0 1 0 OMVENDT TEATER Dørene åbner sig ind til Helenhallen og det eneste man ser, er tilskuerpladserne. Scenen er fyldt op med teknisk udstyr, så det er vel ikke der skuespillet skal udfolde sig? Lige inden for døren står en tårnhøj Odin og tager imod publikum; med sin kæmpe paryk og lange falske skæg virker han nærmest en smule skræmmende – showet er i gang. Det er egentlig først når man sætter sig ned, at man finder ud af scenebilledet for dette års skolekomedie. Opførelsen af det klassiske drama om Hagbard og Signe finder sted delvis på gulvet foran indgangene til hallen, og overraskende på stilladser og de øverste lægter, hvor der er uforstyrret udsyn for alle tilskuerne. Det er ganske originalt tænkt at udnytte rummet på denne måde, der giver hurtige, glidende overgange mellem sceneskift, uden at der skal flyttes om på rekvisitter. Historien om Hagbard og Signe stammer tilbage fra Saxo og folkeviserne og blev nedskrevet som en ægte romantisk tragedie af Adam Oehlenschläger i 1815. I Herlufsholmopsætningen fortælles tragedien af Frigg i Valhal, der sammen med Freja skal overbevise Odin om, at Hagbard har fortjent en plads hos dem. Hagbard har dræbt Kong Sigars to sønner og er voldsomt forelsket i Sigars datter Signe. Dette må jo nødvendigvis skabe en masse komplikationer, der ender med de to unge elskendes dramatiske død. Det er en fortælling der tematiserer de helt store følelser som lidenskabelig kærlighed, uforsonligt had og grusom hævn. En noget stor mundfuld for de unge skuespillere, men hvad der manglede i patos blev overgået af entusiasme. Forestillingen var krydret med flotte indslag af dansende, forførende valkyrier, live-band, drabelige slåskampe og fnidrende terner, som medvirkede til at give dynamik og referencer til vores egen tid. Et crossover der uden tvivl gjorde det lettere for både skuespillere og publikum at forholde sig til den ellers alvors- tunge fortælling. Desuden havde instruktør Steffen Sommerstedt skrevet et ”åbent manuskript”, hvor skuespillerne kunne komme med input til forestillingen. Dette lettede også på den lidt tunge dialog, med lån fra Shakespeares Romeo og Julie, der ikke lå helt så mundret til skuespillerne. Men når der f.eks. skulle gives indforståede slag til Sorø eller når tøsesladderen fik frit afløb, kom der straks mere liv i både sproglig fremførelse og interaktion mellem skuespillerne. Det var tydeligt at det ikke kun var de scenemedvirkende der havde lagt sig i selen for at denne ambitiøse opsætning skulle lykkes. Teknik, kostumer og scenografi var i lige så høj grad en del af den sammenhæng der gav publikum oplevelsen af en aften i myternes vikingetid. p H er luf s h o l m BIRGITTE LAMB Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 17 x xT V M - Fu nk Dan ce MTV - Funk Dance MTV – funk dance er en masse forskellige former for dans, bl.a. house, funk, hiphop og street style. Efter juleferien startede der igen et nyt hold op, der igennem de sidste fire - fem måneder har øvet på en koreografi af vores meget dygtige danselærer Sophia Hvidtfeldt. Senere hen blev vi optaget til at vise vores dans til dansens dage i København. Det var en rigtig spændende oplevelse at være med til dansens dage i København. Det var sjovt at se, hvor mange forskellige typer dans der optrådte. Få min. før vi skulle optræde, begyndte nerverne at komme. Vi var meget spændte på hvad publikums reaktion ville være. Hele dansen gik godt, og det var en fed fornemmelse bagefter. 18 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · Gennem de seneste måneder har MTV – funk dance holdet, arbejdede hårdt for at få vores koreografi, Lion Queens, op at stå, og vi glæder os også til at vise den til stjernemix. Koreografien er inspireret af Løvernes konge, som tydeligt afspejler sig i dansen. Vi danser til et remix, hvor bl.a. en lille del af sangen fra Løvernes konge indgår. Jeg har lært en helt ny form for dans, og jeg har lært rigtig meget af at gå til MTV – funk dans. p Ko n tak t MARIE-LOUISE HA AHR 6.A 2 0 1 1 en s i k k er s ucc es : 9 . k l a s s es s ko l ekome d i e ”SNEDRONNINGEN” Alle, der har været med til at lave en skolekomedie eller andre former for forestillinger, ved, at det er en proces, som de involverede lærer utrolig meget af, både fagligt og personligt – næsten uanset, hvor æstetisk vellykket forestillingen så ellers bliver. Og når instruktøropgaven lægges i hænderne på en teaterperson så kompetent, kreativ og æstetisk bevidst, som Anna-Kathrine Fries, bliver oplevelserne og resultatet af en meget høj karat: Det så vi, der overværede 9. klasses skolekomedie, ”Snedronningen”, lørdag den 12. marts 2011. Faktisk så vi det allerede inden forestillingen, for de tjekkede plakater på skolen, der hver viste et billede af en medvirkende, og de smukke programmer vidnede om overskud og æstetisk bevidsthed. Forestillingens flow blev yderligere båret oppe af den meget velovervejede og sikre udførelse af alle de tekniske assistenter: Lyd og lys fungerede perfekt og var med sine kunstneriske udtryk af lyde, farver og andre effekter med til at skabe lige netop det eventyrlige univers, der er så vigtigt for en forestilling som ”Snedronningen”. Dertil kom forestillingens brug af musik – elektronisk så vel som live: Orkestret var særdeles overbevisende i deres udførelse af musikken, og sangerne var af professionel standard! Det overordnede valg af musikindslag, der i den grad føjede til og støttede forestillingen stemningsmæssigt og tematisk, viste tydeligt, at Anna-Kathrine er et teatermenneske, der ved lige så meget om musikkens virkemidler. ”Snedronningen” imponerede på alle tænkelige teaterfronter: PR, scenerum, scenografi, rekvisitter og sceneskift, lyd og lys, musik, kostumer og makeup, skuespilpræstationer samt instruktion og dramaturgi. Helenhallen har ofte dannet rammen for skolekomedier, men det var en helt ny oplevelse af scenerummet, at forestillingen gik på tværs, idet den faste scene var forbundet med en catwalk, der førte til en anden scene lige inden for dørene i hallen, og dermed var der langt flere muligheder for bevægelse og understøttelse af stykkets tematik, fx rejse og individets udviklingsproces. Scenografien var generelt enkel og overbevisende, idet rekvisitterne var præcise og meget velvalgte og dermed langt hen ad vejen ’var’ scenografien. Enkelheden bevirkede samtidig, at sceneskiftene kunne foregå hurtigt og dermed sikre forestillingens tempo og flow, takket være de dygtige scenearbejdere. ”Snedronningen” aktiverede sandelig vores sanser! En anden glæde for øjet var det at se skuespillerne iført fantastiske kostumer og flot makeup. Begge dele understøttede på fineste vis roller og karaktertegning og gav på denne måde skuespillerne de bedste udgangspunkter for at leve sig ind i og karakterisere deres roller. Og alle på scenen var simpelthen fantastiske, hver og en og tilsammen! Hver enkelt skuespiller havde sans for netop sin rolle, der blev ’leveret’ med en præcis karakteristik og forståelse for rollens særegenhed og funktion i sig selv og i forestillingens helhed: Så flot, hver og en og uanset ’størrelse’ – for der findes ikke små roller i en vellykket forestilling! Ligeledes var der imponerende præstationer fra de forskellige små ’ensembler’ af optrædende: Dansere, djævle, elverpiger, blomster og røvere – her fik vi på fineste vis både det lyriske, humoristiske og ’farlige’ udtryk leveret til fulde! Bag alle disse fine præstationer stod Anna-Kathrine Fries. Uden hendes sikre overblik, samarbejde med forestillingens andre medansvarlige ’voksne’ og bidragydere, uden hendes evner for personinstruktion og koordination, havde vi ikke fået samme fine oplevelse. Ydermere er Annas dramaturgiske arbejde imponerende: Transformationen fra H.C. Andersen-eventyr til ungdoms-teatermanuskript er ganske enkelt af professionel standard, både litterært og scenisk – og jeg vil håbe, at hun kontakter et teaterforlag med henblik på udgivelse, for mange andre ville kunne bruge manuskriptet! TAK til alle, som var med til at gøre denne 9.klasses skolekomedie til en smuk og unik oplevelse! p INGE OLHOFF-JAKOBSEN H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 19 Kon ce rt bal 2011 Koncertbal 2011 Der er koncertbal igen i år, som alle år. Der er ingen vej uden om. Det plejer, at være ganske godt, udmærket og underholdende, selv for en ikke-forældre, men i år er jeg blevet bedt om at skrive en anmeldelse af koncerten. Der efterlyses her en mening om koncerten – det ligger i genren. Og man er altid lidt nervøs for amatørkoncerter, om de optrædende kan gøre det godt og – ja – professionelt, dygtigt, om niveauet holder. I det mindste hvis man skal anmelde det – eller har et nervøst barn deroppe på scenen. Dernæst er der selvfølgeligt det, at jeg selv er amatør, både udi musik, anmelderi og musikanmeldelser i særdeleshed. Men der var intet at være nervøs for. Vores amatører her på Herlufsholm er ret professionelle amatører. Koncerten var flot, der var ikke bare ingen pinlige kiks, men det lød godt og blev leveret med sikkerhed, energi og glæde. Men hun klarede det nu fint, med to meget forskellige numre, Chopins 4. Pr eludie i e-mol (der siges at være let, men svær at spille!) og den moderne koreanske komponist og pianist Yirumas enkle new age stykke Kiss the Rain. Klassik light, vil nogen måske sige. Alt sammen udmærket, som koncertballer skal være – lyde. Men alligevel, Yesterday, har vi ikke næsten hørt den engang eller to for meget? Ikke særligt originalt, slet ikke for 3.g. Hvad bliver det næste, John Denvers Leaving on a Jet Plane i kanon? Det eneste originale ved årets 3.g musik højniveau hold var tilsyneladende deres mørke kutter, der ligesom ikke helt passede med Yesterday. Men dem smed de så, efter cirka et halvt minut, og skiftede Beatles gamle sjæler ud, med heftig, sexet rock. Virkelig meget knald på. Selvsikkert. 3.g’ere i fuldt flor. Vingerne er foldet ud. Der er sket meget siden 1.g. Har man selv været der? 1.g mu lagde ud med en sjæler, The Frays How to Save a Life, følsom pop om ulykkelig kærlighed, masser af kor. 1. IB’erne var også følsomme og søgende, men mere rå, lidt mere, i det mindste en smule mere, med Red Hot Chili Peppers Snow, blødt og melodisk, men i rask tempo, med en kant, guitar-riff og en tekst om tvivl om længsel. Ulykkelig kærlighed, sjæl, pop og blød rock. Arketypisk 1.g musik! (Hvad der bestemt ikke er uvenligt ment!) Hvor den enkelte 1.g’er og IB’er kunne gemme sig blandt mange, er man mere udsat, når man, som Anne fra 1a, sidder alene ved et flygel, med en 500 tilskuere. Alexander (1i) med en udmærket udgave af Debussys Claire de lune og så 9. klasses komedieband. Jeg har hørt, at gymnasieelever siger de snyder og bruger for meget tid på at øve; og som sædvanligt var 9. klassens bidrag vældig godt. Dedikerede elever og forholdsvist mange musiktimer i 9. klasse er et solidt grundlag for en god performance. Selvfølgeligt er der en sammenhæng mellem kvantitet og kvalitet. Det er logisk og empirisk åbenbart. Efter pausen var det 2.g’erne der lagde ud med Bellman og anbefalede os at tømme flasken hurtigt, nu vi alligevel er sjælløs materie og ender som aske! Åh ja, man 20 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · Ko n tak t 2 0 1 1 tænker vel på sine studenterdage i Uppsala … Men jeg har glemt både studenterhuen, piben og rhinskvinen; punchbowlen har længe stået tom. Jeg tænker på min farfar der holdt meget af Bellman. Og på hans glade studenterliv i 1930’ernes København og en whisky klokken fem, før middagen halv seks, da jeg kendte ham. Sagfører selvsagt. Det er længe siden; de er alle borte. Som tanker vandrer. Hvad tænker 2.g’erne om ’Bort allt vad oro gör’? Udover at de selvfølgeligt tænker forskelligt om den, individer som de er. Men det er under alle omstændigheder en smuk sang med en herlig tekst; velegnet til kor. Josephine (1.z) sang derefter Jamie Cullums jazznummer These Are The Days. Hun synger godt og som hun stod der, spinkel og koncentreret, vuggende, med bøjede arme i projektørlyset, da var der faktisk lidt jazzklub over Helen-hallen i de minutter; vi manglede lige den drivende, tætte cigaretrøg for at gøre illusionen perfekt. Derefter var det Christian (2.a), der siges at være meget talentfuld bag et flygel. Det fik han så mulighed for at vise med Liszts 3. Hungarian Rhapsody. Den er ikke helt nem og jeg var meget imponeret. Men selv var det unge håb, har jeg hørt, vist meget utilfreds med et mindre kiks. Men sådan er det vel, hvis man er dygtig og spiller de svære stykker. Det lød jo ganske godt, alt i alt. Der var noget af et spring fra Liszt til dramaholdets og deres instruktør og lærer Mille Bjørliks Ko n c ert b a l R-E-S-P-E-C-T. Hvis nogen ud fra programmet havde troet, at teaterfolkene havde opgivet teatret for at synge soul, ja, da tog de fejl. Det var publikumsinddragende, avantgarde, performance-teater, så det ville noget. Trafikuheld og de sammenstillede nysgerrige, muslimske terrorister med sprængstofbælter, vestlige soldater der straffer fanger … meget hektisk, flimrende. Det var underholdende, der skete så meget, hurtigt, flere steder. Man faldt ikke ligefrem gabende hen. Gav det mening? Utvivlsomt. Scenerne hang sammen. Temaet var respekt – og manglen på samme. Overskridelsen af grænser. Af trafikofret, borgere og kulturer. I en grænseoverskridende, publikumsinddragende form, vil nogle måske mene. Måske, men temaet er vigtigt, respekt er vigtigt. Det er utvivlsomt rigtigt, at spørgsmålet om respekt er centralt i konflikten mellem Vesten og Islam, i den betydning, at mange muslimer, både i Europa og Mellemøsten føler, at de ikke respekteres. Som Herbert Pundik skrev, er det bedste håb om at begrænse tilgangen til terrorgrupper og fundamentalisme, at hjælpe unge muslimer til succes i den vestlige verden de lever i. Er det dermed rimeligt, at sidestille muslimske terrorister, med vestlige (?) soldater, på samme scene? Det kan man diskutere og jeg er ikke sikker. Men man kan ikke diskutere, at dramaholdet og dets instruktør har fået publikum til at reflektere yderligere over hvad respekt er. Og det er sikkert godt, for det er et vigtigt spørgsmål at overveje. Efter dramaholdets respektløse forestilling(er) var det 2.a’s chance for at nå fra 1700 tallet og frem til vores tid, 1.g’erne og 0’erne, ja, overhale dem og nå 10’erne. Men de nåede kun til Elton John. Han er jo heller ikke helt tosset, ham Elton. Faktisk ganske udmærket; og også Bellman er god, hvis også retro. Så respekt for 2.a’s retro! Det går bestemt an. Man slutter jo en koncert med det største navn og det navn slutter med sit bedste nummer! Så ud fra denne skabelon er det ganske naturligt, at det band der bærer navnet Herluf All Stars bliver det sidste. Med bandets to numre har vi indhentet nutiden og dens sound. The Temper Traps Sweet Dispositions og Adelas Rolling in the Deep er sprit nye og jeg har aldrig hørt om hverken bands eller sangene. Men der er tale om tempofyldt, melodisk, lidt jazzet og poppet rock, med et strejf af noget alternativt (om man så kan sige!). Meget flot, særligt Rolling in the Deep, det nummer har virkelig et drive, der vil noget. Herluf-stjerne var opstillet med lead singer Mathilde (2.z) – dronningen fra efterårets skuespil, en pige med mange talenter - stående til højre på scenen og det tre kvinder store kor til venstre. Bag dem dygtige musikere. Meget sikkert præsenteret. Ingen gimmicks, musikken er i centrum. Sådan skal en koncert slutte 2 0 1 1 Forårsudstilling vilde vilde nogle eksempler Imens man nød et glas vin i pausen, kunne man gå på udstilling, for her i foråret udstiller kunstnerne fra 1.g billedkunstholdet i Hylen - ved baren uden for Helen-hallen. Temaet for billedkunstholdet arbejde i dette skoleår, er 80’ernes ’vilde malere’ og, for at citere koncertballets program; ”deres sammensmeltning af punk, lyrik, musik og kunst og sjælens egen vildskab”. Holdet har ikke alene taget udgangspunkt i disse maleres værker, men også deres kollektive arbejdsmetoder, hvor man løbende diskuterer og debatterer ens arbejde i arbejdsgrupper. Billederne taler for, at kollektivismen har noget for sig i kunsten. Her siger jeg ikke, at alle billederne er lige gode, men at man godt kan se, at alle 1.g kunstnerne faktisk har arbejdet seriøst med deres værker og tænkt over og altså diskuteret hvad de lavede. Billedkunst hos Ingrid Sinding er ikke fingermaling! Nogle af billederne var i øvrigt rigtigt, rigtigt gode. Jeg har på denne side udvalgt et par stykker. Læg ikke mindst mærke til farverne! p JONAS UHRSKOV Konferenciers var Helene og Ida (der i dagens anledning havde glattet sine krøller ud, eller var det omvendt? Meget forvirrende for hendes historielærer!) fra 1.y. Urutinerede, velforberedte. Charmerende. Også Mette Krogsøe og Karsten Nielsen, gymnasiets to musiklærere, må som altid nævnes. Hvor er de gode! Som i de andre år er de alle vegne, nogen gange bag et klaver, andre gange dirigerende eller noget lavpraktisk, men væsentligt, som et stik der skal byttes om eller en mikrofon der skal sænkes lidt. Diskrete, grå eminencer i flammens tradition; helt uomgængelige når det gælder musiklivet på skolen. De er utvivlsomt professionelle. Så er der pindemadder, et glas vin og small talk. Jeg serverer øl for eleverne fra 10 til 11. Stemningen er god, alle er glade. Der er sommer i luften. Så tager man det sidste tog mod København. En fin aften. p JONAS UHRSKOV H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 21 H erlu fs hol ms øko n o m i i 2010 Herlufsholms økonomi i 2010 Stiftelsen har historisk haft 3 hovedaktivitetsområder: Godsdrift, kirken og skolevirksomheden. Den økonomisk væsentligste aktivitet er nu skolevirksomheden. Ved udgangen af året var der ansat i alt 170 personer på Herlufsholm Skole og Gods, heraf adskillige på deltid. På årsbasis svarer det til ca. 150 heltidsansatte – en stigning på 3 i forhold til 2009. Virksomhedens samlede resultat blev et beskedent overskud på 0,3 mio. kr. I forhold til det budgetterede underskud er det dog en væsentlig forbedring; men det skal imidlertid bemærkes, at der i resultatet indgår ekstraordinære indtægter på 2,2 mio. kr. På sigt skal virksomheden naturligvis give et overskud på den ordinære drift, som står i et rimeligt forhold til omsætningen på over 110 mio. kr. Elevtal Det samlede antal årselever steg fra 574 i 2009 til 583 i 2010. Heraf er stigningen i grundskolen på 6 elever og i gymnasiet 3 elever. Skolens samlede kostelevantal udviser en stigning på 14 til i alt 275 elever. I de seneste 5 år er det samlede elevtal forøget fra 559 årselever til 583. Fremgangen er fordelt ligeligt i grundskolen og gymnasiet med 12 elever flere i begge afdelinger. Med et forventet elevtal fremover på godt 600 elever i alt forventes skolen at nå sin kapacitetsgrænse. Sep. 2009: Grundskolen Grundskolen Antal klasser 13 15 Antal elever 246 296 Kvotient 18,9 19,7 Elevtal 5. september 2006 2007 2008 2009 2010 22 H e r l u f s h o l m Grundskole Dagelever 159 170 175 178 172 Kostelever 68 52 52 55 67 Ko s ts ko le · Det er skolens politik at have et moderat antal elever i klasserne. I grundskolen er den gennemsnitlige klassekvotient således 18,9 og i gymnasiet 19,7. Et forøget antal klasser har faktisk medført, at de gennemsnitlige klassekvotienter er faldet i forhold til året før, hvilket dog kan ændre sig igen næste år. I nogle år ændres klasseantallet i gymnasiet desuden ved valg af studieretninger efter nytår. Elev- og klassefordelingen i tabellen er opgjort pr. 5. september 2009. IB Hold: Antal elever Fag pr. elev Valg i alt Antal hold Kvotient I alt 60 6 (+1) 324 35 9,3 For IB-linjen er klassekvotienten ikke et særligt informativt begreb som følge af den udprægede holdundervisning. Holdopdelingen og den gennemsnitlige elevkvotient pr. hold vises derfor i stedet i hosstående tabel. Beregningen er gennemført ekskl. fællesfaget Theory of Knowledge. Fra gymnasieafdelingen er i alt dimitteret 112 studenter mod 113 året før. Fra det almene gymnasium (stx) dimitterede 86 studenter og fra IB 26 studenter. Skolens økonomi Skolens indtægter er stærkt afhængige af elevantallet, idet både statstilskud og forældrebetaling stort set er proportionale med antallet af kost- og dagelever. Indtægterne fra statstilskud og forældrebetaling på sammenlagt 96,2 mio. kr. var ca. 4,8 mio. kr. større end i 2009. Gymnasiet I alt Dagelever 146 153 147 135 136 227 222 227 233 239 Ko n tak t 2 0 1 1 Kostelever 186 199 200 206 208 I alt 332 352 347 341 344 Skolens moderationer, som finansieres af både offentlige midler og private fondstilskud, udgjorde i alt 3,0 mio. kr. Disse betydelige moderationer medfører, at egnede børn uden det fornødne økonomiske grundlag i familien alligevel kan optages på skolen. Udgiften til lærerlønninger og undervisningsudgifter udgjorde 54,9 mio. kr. Heraf var den største post lærerlønninger på 45,6 mio. kr. Det svarer til en udgift pr. årselev på 92.852 kr. i gymnasiet inkl. IB og i grundskolen til 56.494 kr. I gennemsnit udgør udgiften 78.035 kr. pr. årselev, en stigning på 2.585 kr. fra foregående år. Andre undervisningsudgifter udgør en væsentlig omkostning på i alt 9,3 mio. kr. Heraf udgør de samlede IT-udgifter ekskl. afskrivninger 4,2 mio. kr. Ejendomsudgifterne er også betydelige og udgjorde i 2010 i alt 23,2 mio. kr. mod 22,6 mio.kr. året før. Heraf udgør udgifterne til vedligeholdelse af bygninger og anlæg, forsikring m.v. 14,0 mio. kr., mens indkøb af energi, rengøring samt afskrivninger beløber sig til 9,2 mio. kr. Selvom der er investeret i forbedringer af vort fjernvarmesystem og varmecentralen, har det ikke kunnet modsvare stigende gaspriser samt virkningen af en forholdsvis kold vinterperiode. Som bekendt er der herudover iværksat andre initiativer til begrænsning af fossilt brændsel. Der er etableret et solvarmeanlæg på den nyeste elevbygning, men derudover deltager skolen i et udviklingsprojekt med henblik på etablering af et kraft-varmeanlæg, som på grundlag af biomasse (træflis) skal dække størstedelen af skolens energiforsyning. Dette pro- I alt Dagelever 305 323 322 313 308 Kostelever 254 251 252 261 275 I alt 559 574 574 574 583 H er luf s h o l ms jekt er imidlertid forsinket betydeligt, hvorfor de økonomiske virkninger først begynder at slå igennem i løbet af 2011. Skolens driftsunderskud var i 2010 6,3 mio. kr. Tilskud fra Lassenfonden, Sonnes Fond og Bibliotekslegatet på i alt 1,8 mio. kr. nedbragte det regnskabsmæssige underskud til 4,5 mio. kr. Fremover er det dog målet, at midlerne fra disse fonde skal reserveres til konkrete udviklingsaktiviteter, hvorfor driftsresultatet skal forbedres. Såfremt skoledriften isoleret set skulle være i balance, skulle nettoindtægterne i gennemsnit pr. årselev forøges med 12.000 kr. Stiftelsens øvrige virksomhed Stiftelsens øvrige virksomhed omfatter jordbruget, kirke og kirkegård samt stiftelsens administration, kapitalforvaltning og prioritetsudgifter. Nettobidraget fra disse aktiviteter var 2,6 mio. kr. Jordbruget Det samlede jordbrug - skov, gods og jagt - har bidraget med et overskud i 2010 på 1,2 mio. kr. Det er 0,1 mio. kr. mere end foregående år, hvilket skyldes fremgang i skovdriftens resultat. De økonomiske vilkår for skovdriften har generelt været særdeles vanskelige i nogle år, og markedsudsigterne for skovens hovedproduk- ter er fortsat ikke tilfredsstillende. Derimod er indtægterne fra landbruget på kort sigt forholdsvis stabile, men på et lavere niveau efter afhændelsen af Tybjerggaard. Under hensyn til disse forhold er resultatet tilfredsstillende. Kirke og kirkegård Driften af kirke og kirkegård resulterede i 2010 i et underskud på 0,04 mio. kr. For kirkegårdens vedkommende medfører en overenskomst med menighedsrådet, at underskuddet ved den offentlige anvendelse af kirkegården dækkes af menighedsrådet. Derimod afholder Herlufsholm selv udgifterne til vedligeholdelse af den særlige mindelund for herlovianere. For kirkens vedkommende er der indgået en aftale med menighedsrådet, som yder et tilskud til drift og vedligeholdelse af kirkebygningen. I 2010 har der været betydelige udgifter til udskiftning af taget på kirketårnet; men efter aftale med provstiet er hele udgiften refunderet af ligningsmidler og belaster således ikke stiftelsens regnskab. Kapitalafkast og pengestrømme Kapitalafkastet udgjorde 3,9 mio. kr. i 2010. Det gode resultat skyldes både et pænt direkte afkast af værdipapirbeholdningerne, en effektiv likviditetsstyring samt kursgevinster. Stiftelsen har således finansielle aktiver, som giver en væsentlig sikkerhed for skolens drift. Regnskab for Herlufsholm Skole og Gods Beløb i mio. kr.: Skolens indtægter Statstilskud Forældrebetaling - ydede moderationer Andre indtægter Skolens udgifter Lærerløn og undervisningsudgifter Vedligeholdelse, forsikring mv. Energi, rengøring, afskrivning Kostforplejning (køkken, vask, SUS) Kontor, adm., markedsføring Renter Skolens driftsresultat før fondstilskud Tilskud fra ”egne” fonde Skolens resultat Andre aktiviteter (jordbrug, kapitalafkast, kirke, adm. m.v.) Ordinært resultat (underskud) Ekstraordinære indtægter Underskud i alt 2010 2009 49,2 46,0 -3,0 3,4 49,1 41,3 -2,5 2,9 95,6 54,9 14,0 9,2 90,6 54,2 14,4 8,2 14,0 9,8 0,0 101,9 -6,3 1,8 -4,5 2,6 -1,9 2,2 0,3 14 8,3 0,0 99,1 -8,5 3,8 -4,7 3,0 -1,7 0,0 -1,7 ø ko n o mi i 2 0 1 0 Den samlede likviditetsforskydning fra driften, investeringer og finansiering har i 2010 været negativ med et likviditetstræk netto på 6,1 mio. kr. Driften har bidraget positivt til likviditeten med 3,2 mio. kr., mens investeringernes likviditetstræk netto har beløbet sig til 9,1 mio. kr. Stiftelsen har fortsat en god soliditet; men de seneste 3 år er der et akkumuleret likviditetstræk på 36,7 mio. kr. som følge af betydelige investeringer. Det er derfor væsentligt at ændre denne udvikling. Ekstraordinære indtægter De ekstraordinære indtægter på 2,2 mio. kr. hidrører fra realiserede regnskabsmæssige avancer ved ejendomsafståelserne, dels i forbindelse med offentlige anlægsarbejder ved Kalbyrisskoven, dels salg af en bolig i Tybjerg. Den samlede økonomi I 2010 var stiftelsens samlede omsætning ca. 112 mio. kr. Det resulterede i et overskud på 0,3 mio. kr. Resultatet er væsentligt bedre end budgetteret og på kort sigt tilfredsstillende i betragtning af de betydelige udgifter til udvikling af skolens virksomhed gennem de seneste år. I vurderingen af virksomhedens resultat skal dog bemærkes, at uden de ekstraordinære indtægter ville resultatet være negativt. Variationer i kapitalafkastet som følge af kursreguleringer på værdipapirer kan ligeledes få betydelig indflydelse på resultatet det enkelte år. I vurderingen af virksomhedens resultat er det væsentligt, at driften bidrager med et positivt cash flow. Fra 2011 forventes resultatet for stiftelsens samlede virksomhed at blive positivt og således bidrage til virksomhedens konsolidering. Egenkapitalen ultimo 2010 udgør 237 mio. kr. ud af den samlede balancesum på 298 mio. kr. Soliditetsgraden er således 80 pct. Til forsikringsformål er den samlede værdi af bygninger og inventar opgjort til ca. 1 mia. kr. Den væsentligste usikkerhed i den driftsøkonomiske planlægning for de nærmeste år vedrører elevtilgangen. Elevtilgangen er forøget væsentligt gennem de seneste 10 år. I de nærmest følgende år forventes en moderat tilgang, herunder af kostelever i både gymnasieafdelingen og i grundskolen. Elevantallet forventes efterfølgende at være ret stabilt på godt 600 elever i alt. En igangværende justering af kontingentpolitikken bidrager samtidig til en forøgelse af indtægterne. p H er luf s h o l m AF OLE JUNG Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 23 Fors ke rs pi re rvi n d e r Forskerspirervinder Hvert år afholder Undervisningsministeriet og Københavns Universitet en konkurrence for unge forskertalenter kaldet; ”Projekt forskerspirer”. Her kan landets gymnasieelever dyste i forskning og innovation. Årets forskerspirer havde 13 deltagere fra Herlufsholm, hvilket er et efter forholdende meget stort antal. Indsatsen gav pote og resulterede som omtalt i sidste nummer af ”Kontakt” i hele tre finalister her fra skolen. En af dem Christian Hedeager Krag vandt finalen og modtog forskerspireprisen på 20.000 kr. Christian beretter her om sit projekt og sine erfaringer med deltagelsen i konkurrencen. Mit navn er Christian, jeg er dagelev og går på Herluf på 7 og sidste år. I løbet af sidste halvdel af 2.g og første halvdel af 3.g deltog jeg sammen med 16 andre fra skolen i Projekt Forskerspirer, som Københavns Universitet står for. I starten var der omkring 170 deltagere fra forskellige dele af landet, til sidst var der 64, som afleverede en synopsis som et oplæg til et forskningsprojekt, som hver elev havde udarbejdet i samarbejde med en eller flere forskere. Min motivation for at deltage i projektet stammer primært fra en interesse i forskning og sundhedsvidenskab/naturvidenskab. 2.g er præget af 3-5 afleveringer om ugen, og det bliver meget hurtigt trivielt, så da muligheden for at lave noget helt andet opstod, var det ikke så svært at gribe den. Det viste sig hurtigt at projektet havde meget mere at byde på. I løbet af foråret blev der holdt et seminar på Københavns Universitet for forskerspirerne, hvor vi fik muligheder for at se forskellige forskningsinstitutioner som Panuminstituttet og INF (Institut for Neurovidenskab og Farmakologi). Her valgte vi selv, hvad vi ønskede at se, så det passede til de interesser, vi hver især havde. Som et plus var der forskellige forelæsninger fra universitetsundervisere. Men weekenden stod ikke kun på undervisning, der blev også lagt vægt på, at vi skulle snakke med andre forskerspirer om vores emner for at bringe andre synsvinkler ind. Derefter gik der ca. et halvt år, som gik ud på at indsnævre projektet og danne en kontakt med en forsker. Det viste sig at være sværere end forventet. Som projektet forudsætter, kommer man til at arbejde med emner, som man slet ikke har lært om eller kender noget til. Det er for det meste virkelig spændende, men det kan også være dybt frustrerende, hvis det ikke hænger sammen. 1 år er lang tid at bruge på en opgave, men heldigvis har vi på skolen en rigtig god forskerspirerkoordinator Brit Hovgaard Jensen hjalp os hele vejen igennem projektet ved at holde regelmæssige møder, der blev brugt på statusopdateringer. Både omkring hvordan det gik med vores projekter, og for at vi hele tiden havde styr på de næste faser. Slutspurten blev indledt i efteråret, med et nyt seminar på Brandbjerg højskole i Jylland. Her blev fokus tydeligvis ført over på selve synopsen. Ellers var det meget af det samme, som der foregik ved seminaret i København: Sociale aktiviteter, forelæsninger og workshops til at hjælpe med arbejdet med synopsen. Mit projekt omhandlede menneskets tidsopfattelse. Jeg fik hjælp af neuropsykologen Brian Rosenstrøm og hjerneforskeren Troels W. Kjær. Einstein forklarede menneskets tidsopfattelse meget godt: “When a man sits with a pretty girl for an hour, it seems like a minute. But let him sit on a hot stove for a minute - and it’s longer than any hour.” Men hvordan kan det være? Projektet er baseret på den teori, at vi føler, tiden går i et andet tempo, når vi ændrer opmærksomheden. Ifølge teorien skyldes det, at hjernen danner tidsfornemmelsen ud fra hvor mange informationer der bliver bearbejdet i hjernen. Hvis der pludselig bliver bearbejdet flere, pga. en ændret opmærksomhed, vil hjernen fejlagtigt tro, at der er passeret mere tid. Teorien beskriver kun korte tidsintervaller. Weekendseminar på Københavns Universitet 1-2. april. Her i universitetets festsal. Igen i år har forskerspireprojektet vakt stor interesse blandt diplene, idet der har meldt sig hele 17 deltagere. 24 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · Ko n tak t 2 0 1 1 Fo r s k er s pi rervi nd e r For at undersøge denne teori, kan der opstilles et eksperiment. Forsimplet går det ud på at opstille to situationer for en forsøgsperson. 1. hvor tidsopfattelsen ikke er påvirket, og opmærksomheden bliver målt ved at afspille lyde, og måle hvor kraftigt hjernen reagerer på disse lyde. 2. hvor tidsopfattelsen er påvirket af en aktivitet. Denne aktivitet kan i princippet være hvad som helst, så længe det påvirker tidsopfattelsen. Her bliver opmærksomheden også målt vha. samme metode. Til sidst sammenlignes opmærksomhederne og sammenhængen mellem opmærksomhed og tidsopfattelsen undersøges. Hvad kan dette bruges til? Et af kravene til synopsen er at inddrage fremtidige perspektiver. Forskning i tidsopfattelsen kan på længere sigt (måske) blive anvendt ved diagnosticering af stress og depression, da begge sygdomme ændrer patientens tidsopfattelse. Projekt Forskerspirer er en mulighed, jeg vil anbefale kommende 2.g elever, der gerne vil have et indblik i en verden, der ligger uden for gymnasiet. Det er et krævende projekt, både fordi det hele skal laves i fritiden, og fordi det er et utroligt selvstændigt projekt, hvor hver spire har til ansvar at danne kontakter og indsamle viden. Til gengæld giver det en kæmpe tilfredshed, når det er gennemført. Jeg siger ikke at alle vil få det samme ud af projektet, men hvis man ikke prøver, finder man jo aldrig ud af det. Faktum for mig er, at projektet har gjort mig bevidst om, hvilken uddannelse jeg vil tage, givet mig et indblik i forskningsverden samt givet mig mange forskellige oplevelser. Det kan jeg kun anbefale. p Årets forskerspiredeltagere på Københavns Universitets hovedtrappe. ”Adspicit lucem” H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 25 Ta l e n t p l e j e Talentpleje Denne lille artikel er skrevet 2.påskedag – tidligt om morgenen. Jeg er just hjemvendt fra min tur i skoven med hunden. Og aldrig var her så skønt som i år. Lige før påske stod jeg ved de Syv Søstre foran klosterbygningen og så over på skovbunden ovre på den anden side af Susåen – og så dér de tusind anemoner. Og så skete der det forunderlige, at bøgetræerne på få dage eksploderede i et grønt vidunder, og helt usædvanligt er anemonerne endnu ikke afblomstret – måske endda tværtimod – så at gå i den grønne skov med hvidt anemonebund er så fantastisk, at man næsten ikke tror at det kan være sandt - så det er et forår der vil os noget. Og mens jeg går der i skovens dybe ro tænker jeg endnu engang – og som altid – på den skole jeg har det privilegium at stå i spidsen for og har stået i spidsen for i nu snart 18 år: Hvor er vi nået til, hvad har vi skabt, og har vi holdt fast på det rigtige? Er de nye skud til at forstå, og hænger det hele sammen? Tro mig eller lad være – det er i skoven den største klarhed kommer! Og så kom jeg til at tænke på, at man måske som forældre eller som anden udenforstående måske mest kunne få det indtryk fra bl.a. artikler i Kontakt m.m., at det er det, der er mest til fest og farve, vi beskæftiger os med; at det er det, vi har tillagt skolen og livet hernede. Jeg tænker på, at vi ofte fortæller om skolekomedier, om Duke of Edinburgh, om sidste skoledag for 3g, om pøkamp og børkamp, om fugleskydning, bøgefri og ikke mindst i de sidste par år Round Square, om udvekslinger, besøg af internationale skoler, MUN m.m. Jeg kunne få den idé, at en og anden måske ville tænke: Nå og hvor er så lærdommen, skolen og undervisningen henne? Og hænger det i det hele taget sammen? at bringe dem fra det stadium de kommer her med til et nyt og bedre. Og her er det min klare opfattelse – og heldigvis støttet af megen erfaring gennem tiden her på skolen og på mine tidligere arbejdspladser – og i øvrigt fra erfaringshøst fra mange af de skoler, jeg har besøgt over hele verdenen – at det er denne kombination af fokus på indlæring (det intellektuelle liv), og det liv der leves i naturen, i kreative processer, i udfordringen af selvet i andre kombinationer, der skaber den bedste progression for et ungt menneske, ja for den sags skyld for mennesket. Og som jo så støtter min nu snart lidt fortærskede (men for mig stadig evigt sande betragtning), at Herlufsholm uddanner til eliten, hvor elite er individuelt for hver enkelt person. Herlufsholm er ikke altid blevet påskønnet for sin akademiske indsats (med rette eller med urette, men det passer i hvert fald ikke i disse år) – og ikke alle unge forstår eller værdsætter de muligheder, vi har her, men netop kombinationen i disse år af, at vi kan gøre det bedre i undervisningen ved at skabe mere voksenkontakt (mentorordningen), at vi kan skabe en bedre overgang fra grundskole til gymnasium, at vi kan arbejde med forskellige læringsstile, at vi identificerer vores pædagogiske profil ud fra vores værdier, at vi arbejder hen imod verdensklasse på alle de områder, vi kan og formår (og har råd til) gør, at jeg stadig er fortrøstningsfuld: Vi skal nok nå vores mål, med blikket stift rettet mod faglig indlæring, men også med plads til leg og kreativitet og udvekslinger og skolekomedier og, og, og… Sikke et liv vi tilbyder vore unge. Og sikke en ballast at komme ud herfra med. p HEIS. Og, ja man kunne få den opfattelse, men sandheden er, at det, vi i det hele bruger allermest tid på, netop er undervisningen, at skabe stadig bedre resultater for vores elever, 26 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · Ko n tak t 2 0 1 1 S o mmer s ko l en s o mmer f er i e n 2 0 1 2 Sommerskole sommerferien 2012 Igennem mange år har vi puslet med tanken om at oprette en sommerskole. Nu synes det som om disse ideer bliver til virkelighed. Fra og med sommeren 2012 er det vores hensigt at tilbyde elever i alderen 13-15 år et to ugers ophold på Herlufsholm. Målgruppen er primært unge drenge og piger, der er bosiddende i udlandet, og som på denne måde for mulighed for at snuse til Danmark, det danske sprog og til Herlufsholm naturligvis. Det bliver i begyndelsen af juli måned at sommerskolen starter, og det er muligt at optage 40 elever alt i alt. Der vil blive undervist i dansk, samfundsfag og kulturfag- denne undervisning, der indrettes efter elevernes kundskaber, vil være placeret om formiddagen, og eftermiddagen vil der være en masse fritidsaktiviteter, dels omkring og på skolen, men også længere væk (Susåen, solens nye IDEALscenter i skoven ved det gamle Garderhusarregiment, mm.) Der vil naturligvis være en del udflugter bl.a. til København med den obligate Tivolitur, men også i nærområdet og til Fyn vil man se de unge fra Herlufsholms sommerskole. Der vil blive knyttet en 6-7 erfarne lærere, som alle til daglig er undervisere på Herlufs- holm Skole, til projektet – og en del af dem sidder allerede i det forberedende udvalg. Vi har spurgt en af dem Marie Louise Pedersen om hvorfor hun mener at en sommerskole er en god ide: ”Mine tidligere erfaringer som lærer på en sommerskole har været, at når faglighed, socialt samvær og personlige udfordringer går op i en højere enhed skabes en særlig stemning og et godt grundlag for udvikling. Det rigtig gode ved en sommerskole er, at det har karakter af ferie trods undervisning og pligter.” En anden lærer Sammy Sieck, der kommer til at står for fritiden, siger: ”Fritiden på Herlufsholm skole udgør en væsentlig del af en kostelevs liv. Dette skal komme til udtryk gennem fritidslivet på Sommerskolen, således at denne kommer til at afspejle hverdagen på Herlufsholm, dog med den væsentlige forskel, at Sommerskolen i højere grad er oplevelsesorienteret. Derfor skal vi på meget kort tid have en flok unge individer, der har et begrænset kendskab til hinanden og formodentlig også til dansk kultur, til at fungere som en samlet gruppe danskere. Planen er, at dette skal gøres gennem målrettet team-building, teater, musik og idræt. Fritiden forsøges koblet med den egentlige undervisning, således at oplevelsen af en tydelig sammenhæng faciliterer indlæringen. Men det vigtigste er, at oplevelsen af at være på Sommerskolen på Herlufsholm er én, der huskes som noget sjovt.” Personligt ser Jacob Normann og jeg , som indtil videre er tovholdere, frem til denne nyskabelse, som jo er en enestående chance for et ungt menneske at opleve Herlufsholm i en sommerperiode – og jeg vil da opfordre alle til at hjælpe os med at få budskabet bragt videre ud i den store verden- det vil naturligvis altid være det første år hvor det er sværest at få det fortalt videre. Man kan også om føje tid læse om projektet på vores hjemme side: www.herlufsholm, hvor der også er oplysninger af mere praktisk karakter, og også er mulighed for at melde sig (early-bird-pris, frem til 1.oktober). p HEIS. Herlovianersamfundets Jubilæumslegat Herlovianersamfundets Jubilæumslegat er oprettet i forbindelse med Herlovianersamfundets 150-års jubilæum med baggrund i donationer fra en nu afdød gammelherlovianer bl.a. med det primære formål at yde støtte til kollegieværelser til brug for dimitterede fra Herlufsholm, samt udlodning af huslejelegater til betaling af boliger, og her fortrinsvis kollegieværelser for uddannelsessøgende gammelherlovianere. Legatets bestyrelse har bestemt, at legatet årligt uddeler 2-3 legatportioner, der skal bruges til betaling af indskud eller et depositum til et kollegieværelse for 2-3 nyligt dimitterende disciple fra Herlufsholm. Ansøgning om en legatportion bedes senest den 1. september hvert år sendt til Herlovianersamfundets Jubilæumslegat, c/o ADVOKAT JESPER ROTHE, VOGNMAGERGADE 7, 1120 KØBENHAVN K, TLF. 33 13 11 12. Ansøgningen skal bilægges kvittering for betaling af indskud eller kopi af opkrævning af indskud fra et kollegium. Rektor vil gennemgå de indkomne ansøgninger og herefter fremkomme med en prioriteret indstilling til bestyrelsen. Christian de Jonquières, Formand for Herlovianersamfundet og Herlovianersamfundets Jubilæumslegat H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 27 Biologi Blodig Bio et praktikforløb i 8A og 8B I februar havde vores klasser 8A og 8B et meget spændende forløb om kroppen. Vores praktikant Thomas havde valgt at vi sammen med ham skulle arbejde med det kapitel i biologibogen der hedder Kroppen. Vi lærte derfor først en hel masse bl.a. om det store og det lille kredsløb, sanserne, kroppens signalsystemer, fordøjelsessystemet, kroppens muskler og hvordan de fungerer i praksis og meget andet. Thomas var meget dygtig til at bruge fagudtryk og derefter forklare dem, så vi fremover kunne bruge dem i stedet for vores måske daglig dags sprog. Mange vidste en del om kroppen i forvejen, men der blev fyldt en hel del mere viden på i dette forløb. Vi fandt i hvert fald ud af, at vi faktisk ikke vidste så meget som vi troede. Vi vidste for eksempel ikke, der var så mange detaljer at lære om et organ som lungerne eller leveren. 28 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · For at lære og se de mindste detaljer om hvordan vores krop og de indre organer ser ud, havde vores praktikant Thomas og vores lærer Louise skaffet nogle af de vigtige organer der sidder inde i os, fra en gris. Vi skulle så dissekere organerne. Vi fik på den måde en masse viden om de forskellige organer ved at få lov til at røre, skære og undersøge de forskellige organer og muskler. Grunden til at det lige skulle være en gris er at dens organer minder rigtig meget om vores. Det var en rigtig spændende proces men også meget grænseoverskridende. I starten var mange meget tilbageholdende og turde måske ikke helt springe ud i det. Inde i lokalet var der en noget ubehagelig lugt af grisekød og blod, som var lidt svær at holde ud i starten. Jeg synes vores lærer Louise taklede det rigtig godt. Hun fortalte dem, der helst ikke ville røre ved grisen, om kroppen i stedet for. Ko n tak t 2 0 1 1 Der gik dog ikke lang tid før næsten alle stod meget nysgerrige og skar i grisen for at nærstudere de forskellige organer i mikroskoperne. Både Thomas og Louise gik rundt i de forskellige grupper for at hjælpe og svare på spørgsmål – og dem var der mange af Vi fandt i dette forløb ud af endnu mere om kroppen end vi havde lært i de foregående timer. Her stod vi nemlig med en helt virkelig lever som vi kunne føle, se og i den grad også lugte. Konsistensen af de forskellige organer var samtidig slet ikke som vi havde forventet. Alt i alt har dette forløb været en kæmpe oplevelse for alle i klassen. En masse personlige grænser er blevet flyttet, mere viden er blevet proppet ind hovedet, skrevet ned på papir og alle vore sanser er blevet brugt flittigt. Vores klasser har lært en masse om kroppen og en masse om os selv. p ISABELLA LINDENSKOV OG TILDE ØRUM, 8A. Bi olog i H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 29 Personal e på H e r lu fs ho lm Personale på Herlufsholm Ultimo 2010 var der ansat 170 medarbejdere på Herlufsholm Skole og Gods. I gennemsnit svarer det til 150 personer omregnet til heltidsansatte gennem året. Heraf udgjorde skolens pædagogiske per-sonale knap halvdelen, 72 heltidsansatte. I kostafdelingen (køkken, vaskeri og SUS) var der 27 heltidsansatte, mens teknisk afdeling (vedligehold, rengøring og vægter) beskæftigede 28 personer. De resterende medarbejdere fordeltes på skolens og stiftelsens øvrige funktioner. ALDERSFORDELING PÅ HERLUFSHOLM 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Alder, anciennitet og sygefravær 27 22 0 1 0 - 20 Aldersfordelingen for alle medarbejdere vises i diagrammet herunder, fordelt på lærere og øvrige medarbejdere. Det fremgår heraf, at et betydeligt antal lærere er 40 år eller yngre – i alt 26 personer. 14 lærere er over 60 år. Blandt øvrige medarbejdere er det markant, at 72 personer er over 40 år. De senere års stigning i medarbejderstaben har naturligt medført, at en ret stor andel har lav anci-ennitet på Herlufsholm. 31 lærere og 44 øvrige medarbejdere har været ansat i 5 år eller mindre. I den modsatte ende kan nævnes, at 11 lærere og 4 øvrige medarbejdere har været ansat på skolen i over 25 år. 38 4 7 21 - 30 19 18 11 7 31 - 40 41 - 50 Alder Lærer 14 51 - 60 61 - Øvrige Det er karakteristisk, at medarbejdernes sygefravær generelt er moderat. I 2010 var der i gennemsnit 9,6 sygedage i alt pr. medarbejdere (inkl. fravær ved børns sygdom), og opgjort ekskl. langtidssyge (over 2 ugers sygeperiode) udgjorde fraværet 4,8 sygedage pr. medarbejder. p OLE M. JUNG Valg af forældrerepræsentanter Der indkaldes hermed til valg af forældrerepræsentanter (og suppleanter) Samme dag indkaldes kl. 11:00 i Helenhallen alle forældre bosiddende i udlandet til valg af to repræsentanter (og to suppleanter). Lørdag den 13. august 2011 kl. 10:15 Se nærmere herom i valgindbydelsesbrev, der sendes til alle forældre ultimo juni. (Fugleskydningsdagen) Valget vil foregå i anviste klasselokaler på Herlufsholm Skole. De nyvalgte forældrerepræsentanter indkaldes efterfølgende til valg af bestyrelsesmedlemmer jf. valgregulativ. 30 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · Ko n tak t PÅ BESTYRELSENS VEGNE KLAUS EUSEBIUS JAKOBSEN 2 0 1 1 Fun d ra i si ng Fundraising Donationer har stor betydning for Herlufsholms udviklingsprojekter. Som en privat skole er Herlufsholm Skole henvist til selv at skabe grundlag for finansiering af skolens udviklingsprojekter. Skolen ser det derfor som en vigtig opgave at skaffe finansiering til byggeprojekter samt pædagogiske udviklingsprojekter, dels gennem gaver fra forældre, gamle elever og andre med tæt tilknytning til skolen, dels gennem ansøgninger til fonde og erhvervsvirksomheder. Her følger en kort gennemgang af nogle af skolens udviklingsprojekter i skoleåret 2010/2011. Sidste skoleår havde skolen tilknyttet matematikprofessor John Donaldson som gæsteprofessor, hvilket viste sig at være en stor succes. Derfor blev det besluttet at gentage succesen, denne gang inden for emnet sprog, hvor der blev inviteret seks forskellige gæsteprofessorer med hver sin tilgang til emnet. Det er lykkedes at få bevilliget 60.000 kr. fra to forskellige fonde, hvorfor stort set alle omkostningerne til gæsteprofessoraterne blev dækket ind. Herlufsholms Skoles festsal har eksisteret siden 1870 og er gennem årerne blevet brugt til adskillige aktiviteter internt såvel som eksternt. Dette bar festsalens gulv i særdeleshed præg af og fremstod i meget dårlig stand, hvor eksempelvis dele af gulvplankerne er stærkt nedslidt. Derfor ønskedes gulvet udskiftet, og festsalen fremstår efter udskiftningen af gulvet igen som en smuk helhed. Projektet blev støttet af en fond med 50.000 kr. Herlufsholm Skoles bygninger rummer såvel arkitektoniske som kulturhistoriske værdier. Men de fysiske rammer er ikke fulgt med de skærpede krav, nye undervisningsformer stiller til lokalernes indretning samt udstyr, hvilket har skabt et behov for at bygge nye faciliteter og ikke mindst modernisere en række af de eksisterende. Et nært forestående projekt er moderniseringen og udvidelsen af Fysikum, som er et stort projekt til ca. kr. 20 mio. Fundraisingen er påbegyndt, og på nuværende tidspunkt er der bevilget 8 mio. kr. fra 8 forskellige fonde. Efter tidsplanen skulle alle midler til projektet have været indsamlet inden april 2011, men grundet manglende finansiering er tidsplanen er blevet udskudt, og fundraisingarbejdet tilstræbes nu afsluttet i august 2011. Skolens hjemmeside www. herlufsholm.dk indeholder supplerende informationsmateriale om projektet. Desuden forventes der opstartet endnu et stort byggeprojekt i 2012/2013, hvor der planlægges opført et nyt skolehus på Røde Plads. Herudover har der været en del andre projekter, hvortil skolen har fået bevillinger, som fremgår af skolens nye elektroniske donationsvæg på hjemmesiden. Totalt er der i 2010 indsamlet ca. kr. 8,1 mio., hvilket er dobbelt så meget som i 2009. I 2011 er der indtil videre, indsamlet ca. kr. 500.000. Donationerne er doneret både via fonde og fra private donationer og gaver, og skolen er meget taknemmelig for alle donationer, skolen betænkes med. Ved at donere et bidrag til skolen er man med til at sikre, at skolen også i fremtiden vil kunne tilbyde tidssvarende og trygge rammer, sideløbende med lærerige og udfordrende undervisnings- og fritidsaktiviteter. Det fremmer skolens indsats om at opfylde sin vision om at være en dansk skole i verdensklasse og give eleverne den bedst mulige forberedelse til deres videre forløb. Det er vigtigt at understrege, at enhver donation - uanset størrelse - modtages med glæde og taknemmelighed. Selv små beløb kan have en stor betydning, ikke mindst som signal til de store fonde om, at der er en bred opbakning omkring skolens projekter. Se mere på skolens hjemmeside under ”Støt Herlufsholm”. p RIE EBBE ANDERSEN H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 31 In te rvi ew m e d Je n s M o b e rg Interview med Jens Moberg Den 1. februar 2011 fratrådte Jens Greve posten som forstander på Herlufsholm. Han afløstes af Jens Moberg, der selv er student fra Herlufsholm (81). Det er formentlig første gang en dagelev bliver forstander, og forstanderskiftet udgør således endnu et eksempel på, at dageleverne i stadig større grad er med til at præge skolens udvikling. Jens Moberg vil være kendt af mange fra sin 14-årige karriere i Microsoft, hvor han var en del af Bill Gates og Steve Ballmers Executive Team og den højest placerede dansker i Microsoft. I offentligheden blev han desuden kendt for sin tid i det ambitiøse el-bilprojekt Better Place, hvor han stod i spidsen for selskabet i Danmark og Europa indtil august 2010. Jens Moberg er nu CEO og ejer af virksomheden Leadership Institute Denmark. Han er forfatter til den populære bog om management ”Rettidig Omsorg” samt den netop udgivne bog ”Mission Ledelse”. Denne bog spiller sammen med DR2 programmerne af samme navn, hvor Jens Moberg er ankermand i udsendelserne. Senest er Jens Moberg den 5. april i år tiltrådt stillingen som direktør i Alectia. I anledning af forstanderskiftet bringer ”Kontakt” nedenstående interview med Jens Moberg. Og de var ofte i stand til at rive os elever med. Rammerne omkring undervisningen var også meget inspirerende. Det være sig traditionerne eller selve omgivelserne med de historiske bygninger og den smukke natur. Man oplever det ganske vist anderledes, når man er ung, og det var ikke altid jeg havde lyst til at gå til morgensang. Alligevel var traditioner som Fugleskydningen og morgensangen noget, der gav en fornemmelse af, at man var en del af en større historie. Ting som jeg nødig ville have været foruden. Har du hold fast ved kammeraterne fra den gang? Ikke så meget som jeg måske kunne have tænkt mig. Jeg har boet i udlandet i en periode og det har bl.a. derfor været vanskeligt. Men i de senere år har jeg fået genoptaget kontakten med mange af mine gamle kammerater. Her har jeg som så mange andre haft glæde af ”Facebook”. Hvordan oplever du skolen i dag? Når jeg tænker tilbage på min gymnasietid, er det glæden over at lære noget, kammeratskabet, forelskelser, fester og hvad der ellers hører ungdomslivet til der dukker op. Mit yndlingsfag var matematik, ikke mindst takket være min matematiklærer Mogens Jensen. Hans glæde ved matematik, og undervisningen i det hele taget, smittede af på os elever. Jeg har tilbragt mange gode timer med ham, der hvor der stadig er matematiklokale i gymnasiefløjen. Hvis jeg skal sammenligne med min egen skoletid, så er det nok integrationen af dageleverne, der er den største mærkbare forandring. Der var allerede den gang et godt kammeratskab mellem dag- og kostelever. Men man havde langt mindre berøring med hinanden end i dag. Desuden var der langt færre dagelever. Der var heller ikke kostelever i grundskolen, og piger kunne ikke være kostelever. Alt i alt betød det, at dageleverne prægede skolen betydeligt mindre dengang. Det er helt tydeligt for mig, at det er noget skolen har arbejdet bevidst med i de senere år. Det er meget positivt, at der gælder de samme beklædningsregler for alle, at piger har fået adgang på lige fod med drenge, og at kost- og dagelever spiser sammen ved middagsbordet. Jeg kan også mærke, at dagelevernes forældre er langt mere involveret i skolen end de var, da jeg gik her. Jeg var også meget optaget af fysik og satte meget pris på min fysiklærer Per Jensen. Men i det hele taget var der mange lærere, der ligefrem sprudlede af begejstring over deres fag. Du har boet i udlandet, og dine børn har gået i skole der. Er der nogen af de erfaringer vi kan anvende på Herlufsholm? Du dimitterede i 1980. Hvordan påvirkede din tid på skolen dig? Er der nogen minder eller erfaringer du særligt vil fremhæve? 32 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · Ko n tak t 2 0 1 1 Vi har boet i Sverige og USA. Da vi flyttede til USA, var min sønner Jakob og Jesper henholdsvis tolv og ni. Rent praktisk har det været en stor fordel for dem, at de har lært at tale flydende engelsk. Men den største gave, de har fået, er, at de har lært, hvad det vil sige at være fremmede, og hvordan man agerer i den situation. Man kan sige, at de lærte at tilpasse sig uden at forandre sig. Med det mener jeg, at man skal kunne holde fast i sig selv og sine personlige værdier. Men samtidig fungere i den virkelighed og sammen med de mennesker, der er dér, hvor man nu kommer til. Hvad tror du, vi her på Herlufsholm kan gøre for at integrere elever med en international baggrund med de elever, der har en rent dansk baggrund? Vi skal alle lære at se, hvad et menneske egentlig rummer. Da vi flyttede til Sverige, fik vi et større kulturchok end da vi flyttede til USA. Det hang meget sammen med vores forventninger, hvor vi forventede, at Sverige ville ligne Danmark mere end det gjorde. Hvorimod vi forventede, at forskellene på USA og Danmark var større, end de rent faktisk viste sig at være. Noget vi efter min mening skal lære af amerikanerne, er deres evne til at tage imod fremmede. Da vi kun havde været i USA i to dage, skulle min søn Jesper deltage i fodboldtræning. Men træningen viste sig at være den afgørende kvalifikationskamp til statsmesterskaberne. Alligevel lod træneren Jesper starte inde. Og det utrolige skete: Han scorede og var en del af fællesskabet. Det viser meget om amerikanerne, at træneren tog en chance ved at sætte den nye dreng, der ikke talte engelsk, på holdet. På den måde er amerikanerne gode til at sige, at en fremmed er en ven, man ikke har mødt. Men det er klart, at en sådan indstilling også pålægger begge parter et stort ansvar. Jeg tror, at det på Herlufsholm kunne være oplagt netop at fejre traditioner, der hører andre kulturer til. Da vi boede i USA, holdt vi normalt ”Thanksgiving”. Det havde vi meget glæde af. I n t erv i ew med Jen s Mob e rg Jens Moberg hilser på Godsdirektør Ole Jung ved sin tiltrædelsesreception. Du omtales ofte som en meget dansk leder. Er det rigtigt? Om jeg er en meget dansk leder, ved jeg ikke. Det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er en rigtig lederstil. Min lederstil deler jeg heldigvis med mange andre. Jeg kalder den for ”humanistisk top performance”. Den er ikke nødvendigvis speciel dansk, men den har nogle skandinaviske islæt. Det drejer sig om troen på delegering og troen på, at det enkelte menneske ønsker at skabe noget positivt i fællesskab med andre. Der er ikke mange børn, der ikke har en drøm om at nå noget her i livet. Desværre er der jo nogen, for hvem det går galt. Men målet for en leder må være at få det bedste frem i sine medarbejdere. Når det lykkes, så får man fantastiske resultater og en god arbejdsplads. Mange leder er netop blevet ledere, fordi de har en markant personlighed. Kan det ikke være et problem? Udfordringen er at holde sig tilbage og flytte fokus fra sig selv til den man skal hjælpe. Det gælder hvad enten man er lærer, coach eller erhvervsleder. Når så eleven eller medarbejderen lykkes, er det jo også der hvor man selv lykkes. 3 H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 33 In te rvi ew m e d Je n s M o b e rg Er det ikke det, vi også har set dig gøre på TV? Det har været målet. I et af programmerne drejede det sig om et generationsskifte. Her drejede det sig netop om at den nye generation skulle træde ud af skyggen. Ikke så meget af min som af deres fars. Men her kommer en anden del af coachrollen frem. Nemlig at tvinge den man coacher til at sætte nye mål og være lidt dristig. Drejer meget coaching og ledelse sig i virkeligheden ikke om sund fornuft? Jo det er meget rigtigt. Der er ikke noget ledelse, der er stor videnskab. God ledelse er en blanding af sund fornuft, købmandsskab og troen på andre mennesker. I den bog som jeg har skrevet, der hedder ”Rettidig omsorg”, står der ikke noget, hvor de fleste ikke ville sige, at det vidste de da i forvejen. Det har jeg det rigtig godt med. Problemet er bare, at man ind imellem glemmer at acceptere det. Det er et spørgsmål om at have roen og troen på, at det kan lade sig gøre. Hvis man som leder ikke har stress, vil man heller ikke påføre andre stress, medens man ikke kan lade være, hvis man selv er ved at koge over af stress. Det er nogle meget simple principper. Udfordringen er at overholde dem og være konsekvent. Du har samarbejdet med Anders Morgenthaler, der har lavet illustrationerne til din nye bog, kan du fortælle lidt om det? Et af kapitlerne i din bog hedder vigtigheden af at have en plan. Har du en plan for Herlufsholm? Egentlig ikke. Først og fremmest skal jeg lære skolen at kende. Det er de ansatte på skolen, der skal lægge en plan. Jeg skal mest facilitere den og måske udfordre jer til at tænke nyt og måske en gang imellem berige jer. Men jeg tror, at det er vigtig at kigge på de roller, Herlufsholm spiller. Herlufsholm er en skole, en arbejdsplads, et hjem, en kulturbærer og en virksomhed. Alle disse ting skal fungere sammen. Hvis vi ser på Herlufsholm som en virksomhed, er det vigtigt at forstå, at det er nødvendigt at sørge for, at vi har et positivt resultat på skoledriften. Vi skal godt nok ikke som i en klassisk erhvervsvirksomhed generere et overskud til ejerne. Men vi skal have penge, der kan sikre den fremtidige udvikling af skolen. Med andre ord skal vi som virksomhed have et overskud, så vi fortsat kan eksistere. Samtidig skal vi også sige, hvad vi vil som skole. Målet, at Herlufsholm skal være en skole i verdensklasse, er et rigtig godt mål. Men vi må konkretisere, hvad vi mener med det. Hvad betyder det for vores faglige niveau. Lige præcis dette er dejligt let at måle. Men vi skal også have ambitioner for den sociale intelligens. Den er lidt sværere at måle, men den er mindst lige så vigtig. En del af dette arbejde er ikke mindst at gøre Herlufsholm til et godt hjem. Og sådan hænger det hele sammen. Herlufsholm som kulturbærer og historiefortæller er jo mere udefinerbart, men en væsentlig del af magien. p Anders er et pragtfuldt menneske. Han har fra tid til anden en grovkornet humor. Men han spænder bredt. Det ser man eksempelvis i udsendelsen med Pandaerne. I ”Rettidig omsorg” er illustrationerne en han-pingvin og et æg. Det er hans opfindelse ud fra devisen, at jeg er en omsorgsperson, som vi kender det fra de han-pingviner, der passer æg i naturens verden. Anders og jeg er meget forskellige, men vi deler nogle fælles værdier, og vi arbejder godt sammen. Det er en berigelse for mig at arbejde sammen med ham. Det er et godt eksempel på, at man bliver beriget ved at være sammen med nogle mennesker, der anderledes end en selv. 34 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · Ko n tak t 2 0 1 1 I n t erv i ew H er luf s h o l m Ko s ts ko l e med · Jen s Ko n ta k t Mob e rg 2 0 1 1 35 Af sk e d s re ce pti on 36 H e r l u f s h o l m fo r Je n s Ko s ts ko le G reve · Ko n tak t 2 0 1 1 A f s k eds rec ep t i o n f o r Jen s Greve Afskedsreception for Jens Greve Solen skinnede gennem vinduerne på Herlufsholms fyldte festsal d. 28 januar 2011, dagen hvor Jens Greve trak sig tilbage som forstander for at nyde sit otium. Gæsterne blev budt velkommen af rektor Klaus Eusebius Jakobsen, hvorefter direktør Ole Jung fik ordet. I sin tale fremhævede Ole Jung det engagement og den dynamik, hvormed Jens Greve havde forvaltet sit virke på Herlufsholm, og det uanset om det gjaldt fritidstilbuddene, driftsfunktionerne, skolens indhold i forhold til lærdom og pædagogik, udbygning af Fysikum – og vand i Stark! Formanden for Pædagogisk Råd Charlotte Fausing betonede i sin tale Jens Greves aldrig svigtende interesse for lærerkollegiet, hans evne til både at stille gode spørgsmål men også til at lytte og lære. Ligeledes lagde Charlotte Fausing vægt på Jens Greves aldrig svigtende humor og sjove bemærkninger, som hun mente også betegnede hans tid som forstander. Efter en lille skål og et herlovianer-hurra fik formanaden for herlovianersamfundet, Christian de Jonquieres, ordet. For herlovianersamfundet var det en dag, man havde imødeset med blandede følelser. Det vemodige bestod i, at man fra herlovianersamfundets side altid havde følt, at man med Jens Greve deltog i det fælles projekt Herlufsholm, samt at man også med Mette Greve havde fået etableret et livslangt venskab. De Jonquieres lagde vægt på Jens Greves interesse for at se på den enkelte elevs potentiale og således styrke både den enkelte men derved også hele skolen. På denne måde skabte man en dansk skole i verdensklasse, hvilket Jens Greve fik tak for. Men også Jens Greves ”drengede grin” og ”barnlige opførsel” blev trukket frem som eksempler på den afgående forstanders styrker, hvor det umiddelbare og ikke-selvhøjtidelige altid var med til at sætte kulør på samarbejdet. Ordsproget ”Den, der tror, han er færdiguddannet, er ikke uddannet, men færdig”, blev af de Jonquieres fremhævet som et billede på den skole, Jens Greve havde været med til at udvikle, en udvikling, herlovianersamfundet til fulde kunne tilslutte sig. Klaus Eusebius Jakobsen understregede i sin tale den glade og ”overskudsagtige” chef, han havde haft et tæt samarbejde med i en del år, ligesom rektor takkede for venlig og utrættelig rådgivning i ALT – også ting, der rettelig ikke hørte under Jens Greves ressort. Klaus Jakobsen skitserede et samarbejde med en 100% opbakning fra forstanderen, som han altid havde kunnet regne med, dog havde denne opbakning aldrig været ukritisk. Rektor fremhævede også Jens Greves smil, som han fandt i kunstneren Lars Rasmussens billede var ramt perfekt – ”du ser ud om du skal til at sige noget frækt” – lød det. Jens Greve havde været en forstander, der kunne udfylde alle tænkelige situationer og hverv på Herlufsholm. Om det var i samværet med elever, forældre, lærerkollegium, på jagt, til skolens store fester – altid var Jens Greve og hans hustru Mette Greve tilstede og nærværende. Klaus Jakobsen sluttede sin tale med at overrække Jens Greve en smuk og stemningsfuld power-point sammensat med billeder af Herlufsholm i stort og småt. Som afslutning på talerækken fik nu Jens Greve ordet. Her blev bl.a. de livslange venskaber, indgået på Herlufsholm fremhævet som noget af det allerdyrebareste, man får med sig ud i livet efter endt skolegang her. Et andet element på Herlufsholm som Jens Greve lagde stor vægt på, var hørergruppen. Glæden ved at undervise, hørergruppens en- gagement og evner til at inspirere diplene bør være et adelsmærke, som altid skal kendetegne skolen, lød det. Jens Greve betonede også den imødekommenhed og venlighed, han og hans hustru altid havde mødt fra samtlige personalegrupper på Herlufsholm – lige fra kontorpersonale til skovrider – og Jens Greve kunne da også oplyse, at føromtalte problem med manglende vand i Stark havde givet anledning til en del spekulation og fedteri med Stiftelsens midler. Men alt fandt sin løsning, og der kom atter vand i søen. Den afgående forstander så tilbage på et virke med mange gode oplevelser Herlufsholm, men også samarbejdet med lokalsamfundet i Næstved og med Herlovianersamfundet havde været fortrinligt – og i særdeleshed det tætte samarbejde med styrmændene – direktøren og Heis. Dog var der en ting, som altid varmede Jens Greves hjerte, og som blev betegnet som det ”stærkeste og mest betagende” – nemlig Te Deum, hvor koret starter med et brag efter en lille kort tone. Dette var for forstanderen indbegrebet af Herlufsholm. Endelig udtrykte Jens Greve sin glæde over det nyligt afslørede portræt – hvor hans gamle regiment blev repræsenteret – og imødeså med stor glæde og fortrøstning sin afløser Jens Mobergs komme, som han betegnede som en dygtig mand af tiden. Med ønsket om at Herlufsholm bragtes videre med respekt for vor arv men i tidens ånd, afsluttede Jens Greve sin tale og gik fra borde. p Herlovianersamfundets formand; Christian de Jonquieres og det afgående forstanderpar Mette og Jens Greve. H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 37 O ldfru e h ar e t b lø d t hj e rte fo r ko s tel ever Margot Druskeit har et blødt hjerte for kosteleverne, for hun kender deres vilkår. Oldfrue har et blødt hjerte for kostelever Herlufsholms oldfrue, Margot Druskeit Jensen, går hverken rundt med knold i nakken eller stivede skørter, men når man oplever hende i hverdagen, er man ikke i tvivl om, at hun har styr på alle opgaver. Oldfruen modtager flere hundrede kilo vasketøj om ugen. Eleverne skal aflevere vasketøjet på bestemte dage og på den foreskrevne måde. Og noget af det oldfruen kræver er, at alle elever knapper deres skjorter, inden de lægges til vask og at alle hvide sportsstrømper skal være vendt inden de lægges i elevens personlige strømpepose – og ja sådan undgår man i øvrigt ensomme sokker! ”Eleverne skal også lære at skifte tøj regelmæssigt og alt det hygiejnemæssige. Vi holder øje med, om noget tøj er for slidt eller et par bukser skal lægges op eller ned. Jeg er selv meget perfektionistisk og har tjek på mine ting. Det tror jeg smitter af på børnene”, siger Margot Druskeit Jensen og smiler. Oldfruen styrer vaskeriet med en fast og kærlig hånd. Hun har et blødt hjerte for kosteleverne, for hun kender deres vilkår særdeles godt. Inden jobbet som 38 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · oldfrue var hun og hendes mand sovesalslærere på Herlufsholm Skole. ”Min mand, Jan Jensen, havde allerede været lærer på skolen i nogle år, da vi flyttede fra vores hus i Næstved med vores to børn og ind på Herlufsholm Skole for at blive sovesalslærere. Vi var sovesalslærere i 10 år. I den periode fik jeg indrettet en lille systue, hvor eleverne kom og fik the, sludrede og syede deres egne ting. Det var rigtig hyggeligt. Så fik min mand stillingen som inspektør og året efter afløste jeg den gamle oldfrue. Nu har vi boet her på skolen siden 1984”, fortæller Margot Druskeit Jensen. ”Jeg var glad for at overtage jobbet efter den gamle oldfrue, fru Braae. Jeg er egentlig uddannet syerske og tilskærer, så det passer fint med min uddannelse. Jeg gik sammen med fru Braae, som havde været her i en menneskealder og lærte alle rutinerne at kende inden jeg overtog stillingen. Selvom vi ikke længere boede på en sovesal, havde jeg jo stadig kontakten til de Ko n tak t 2 0 1 1 unge mennesker, hvilket var perfekt”. Titlen ”oldfrue” bruger Margit Druskeit Jensen ikke, når hun er udenfor Herlufsholm Skole. ”Jeg siger, at jeg er leder af vaskeriet. Det synes jeg passer bedre til mig. Der kom engang en elev og sagde: ”Kom med, for min far vil gerne se hvordan en oldfrue ser ud!” Jeg var 41 år dengang og nok ikke lige det syn, han havde forventet”, ler Margit Druskeit Jensen. Vaskeriet vasker omkring 2.140 skjorter om måneden og naturligvis også bukser, strømper, undertøj og sportstøj. ” Vi vasker alt reglementeret skoletøj, undtagen pigernes fine undertøj, for det kan ikke klare en kogevask”, siger Margot Druskeit Jensen. Udover at blive vasket, repareres tøjet ved småskader, lægges sammen og fordeles i bunker og lægges på elevernes hylder sat op i alfabetisk orden. O l df rue h a r et blø dt h j ert e f o r ko s t e l eve r Eleverne skal aflevere deres vasketøj efter en bestemt procedure. F.eks. skal alle knapper i skjorterne være knappet og strømper være vendt og lagt i en strømpepose. ”Cirka 5-6 gange om året vasker vi de hvide skjorter, eleverne bruger til baller og de skal alle stryges i hånden! Og her på skolen går 3. g’erne i hvide bukser og hvide nederdele. Drengenes bukser skal lægges i blød i brun sæbe, pigernes hvide nederdele sendes til rens, for de har læg, der skal presses! Og én gang om året vasker vi de 280 rullemadrasser fra sovesalene. Men til hverdag er rutinen, at de yngste elever afleverer vasketøj torsdag morgen og de store fredag morgen, og henter det den efterfølgende torsdag. Desuden udleverer vi rent sengetøj hver 14. dag”, siger Margot Druskeit Jensen. Arbejdet som oldfrue giver Margot Druskeit Jensen en yndet kontakt til de unge elever. ”Foruden vasketøjet har jeg også tøj i kommission. Især ved skolestart og i slutningen af året kommer mange elever for at købe eller sælge skoletøj. Og jeg sælger også de særlige Herlufsholm-tæpper med muslingeskallen, som jeg fik ideen til at få fremstillet”, siger Margot Druskeit Jensen. Oldfruen tager sig også af hele organiseringen af kostelevernes tøj ved indskrivningen til kostskolen. 150 store kasser med nyt tøj og 90 dragtposer med Gallajakkesæt og blazere står klar første mødedag efter sommerferien, oppe under loftet i oldfruens lokaler, hvor nye kostelever og deres foræl- dre skal møde op, for at få indskrevet deres tøj. ” Det er en meget lang dag! Klokken 8.00 står de første elever klar til at få skrevet alt ind på en liste. Vi skal vide nøjagtigt hvor mange skjorter, bukser, strømper, underbukser o.s.v. hver elev har, så vi kan holde styr på det løbende gennem hele skoleåret. Hvis eleven i løbet af året får nyt tøj, føres det ind med et plus og en dato – bliver noget slidt får det et minus og en dato og tages ud af listen,” forklarer Margot Druskeit Jensen og tilføjer: ”Det sker, at der hives noget op af tasken hjemmefra efter en ferie, som enten er nusset eller slidt, at jeg må have en grundigere gennemgang af elevens tøj. Men det er heldigvis sjældent!”. Oldfrue, Margot Druskeit Jensen, styrer vaskeriet, sørger for reparationer og organiserer kostelevernes tøj ved indskrivning. Oldfruens medarbejdere er trofaste. Birthe har været ansat i 17 år, Rahima i 12 år og Elisabeth i syv år. Og når man hører latteren fra kaffepausen, forstår man godt hvorfor. Der er faste rutiner, rene linjer og gode, velfungerende systemer og der sker aldrig katastrofer i vaskeriet! Det skulle da lige være, hvis der hopper et sove-bamse-krammedyr med i vasketøjet. ”Det kan være en ren katastrofe for en kostelev at miste sit sovedyr”, siger Margot Druskeit Jensen, der har prøvet at have både en græ- dende elev stående og en bekymret mor i telefonen for at efterlyse et krammedyr. ”Men indtil nu er alle bamser kommet uskadte tilbage og lykkeligt genforenet med deres hulkende ejermand”, ler Margot Druskeit Jensen. p H er luf s h o l m AF SUSANNE HOLMAN Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 39 Vi s ua l Arts e ksam e n Visual Arts eksamen Dette års eksamen i Visual Arts faldt meget tidligt i midten af marts, og samtidigt med terminsprøver og studierejser. Derfor fik de to elever på holdet ikke rigtig lejlighed til at vise deres eksamensudstilling til resten af skolen. De var begge interesserede i at arbejde med udtryk med relation til Mellemøsten og Fjernøsten, hvilket resulterede i billeder af alt fra drager til burka-indhyllede kvinder. Også popkunst var en inspi- 40 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · Ko n tak t 2 0 1 1 rationskilde, og en stor teddybamse i ler vakte især opsigt. Udstillingen viste elevernes alsidighed og interesse for at afprøve forskellige materialer og udtryksformer, og var en god afslutning på mange måneders kreativt arbejde. p AF BIRGITTE LAMB Mun MUN Wednesday, December 8th 2010 Roxane, Michael, Jonas, Line and I arrived in Paris’s airport Charles de Gaulle accompanied by Martin Arvedlund. It was late at night and we were all ready to get into bed, however we were presented with problems which ended us in finally getting back to the hotel at around 2/3am. Everyone was knackered and looking forward to getting into bed, the next morning however we woke up to the shining sun and a day to see Paris before the conference itself started on Friday. We went around sight seeing and saw many of Paris’s famous sights such as L’Arc de Triomphe and Sacre Coeur, which was fantastic. The next day on Friday the conference began, we were to meet at 8:30am to register ourselves and find our committees and the rooms in which these were situated. There were several committees and the ones that our school had been included in were the Security Council, UNESCO, Political committee and Human Rights committee. In each of these assembly’s we each debated several issues which were on agenda these consisted of: Security Council: - Question of WMD in Iran - Question of ensuring peace and stability in Thailand UNESCO: - Measures to deal with demands to return cultural artefacts to their country of origin. - Improving the access of LEDCs to digital technology Political committee: - Measures to ensure the increasing implementation of the the Responsibility to Protect (R2P) - The question of political stability in Somalia Human Rights committee: - The Question of religious freedom and it’s limits - Measures to promote and develop the rights and well-being of women worldwide Thus these committee’s lasted two days and then on Sunday the general assembly was held where everyone participating in the conference was seated and thereafter we ended the experience with the closing ceremony. p AF PATRIZIA BRUNETTI Roxanne og Patrizia i Invalidekirken H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 41 Poli ti ke re i n s pe Politikere in spe Et af de aspekter, der arbejdes indgående med over alt på skolen med, er demokratiseringsbegrebet. Den 7. februar kulminerede længere tids arbejde for en gruppe diple og deres to hører – Benny Njor og Gry Winsløw. Gennem en årrække har der været fast tradition for, at 9. klasse har været på besøg i Folketinget og deltaget i det spil der hedder ’Politiker for en Dag’. På denne dag plejer en gruppe på ca. 20 elever at komme på besøg i folketinget, hvor de blev delt op i 4-5 grupper. Hver af disse grupper fik så et lovforslag, som de skulle arbejde for at få gennemført. Politiker for en dag-spillet foregår i kælderen i Folketinget, hvor der er et lokale, der ligner Folketinget, og som kun bruges til dette formål. Spillet tager fire timer, og i den tid bruges alle kneb. Alle deltagere får udleveret en telefon, og på forskellige tidspunkter bliver de ringet op af presse, spindoctorer og andre aktører med ekstra information til det arbejde, de er midt i. De bliver sat under maksimalt pres, og går derfra en oplevelse rigere og en del klogere på politikernes arbejdsvilkår. Ungdomsparlamentet I år besluttede de to hørere sig dog for, at vi skulle forsøge at komme endnu længere. I februar måned afholdes en dag kaldet Ungdomsparlamentet hvor 180 9. klasses elever fra hele Danmark inviteres ind i Folketinget for at fremlægge deres egne lovforslag. Gry og Njor fremsatte projektet som fritidsaktivitet på skolen – og fra starten af, meldte ca. 30 elever ud af potentielt 80 9.klasse-elever sig. De mødtes efter skoletid og arbejdede selvstændigt med deres ideer og deres lovforslag gennem noget tid. Njor og Gry fungerede som konsulenter og støttede diplene, men det var deres lovforslag, der blev udarbejdet. Da processen var færdig, stod der to hold parate til at indsende deres lovforslag til Folketingets Præsidium. Det første hold bestod af Frands BrockenhuusSchack, Gregers Ahlefeldt-Laurvig-Bille, samt Alexander Cortes fra 9.c. De havde arbejdet med et lovforslag om våben, og deres forslag omhandlede en lempelse i våbenloven således, at f.eks. jægere havde tilladelse til at benytte knive med blade, der var længere end 7 cm til jagt, så længe disse transporteres forsvarligt fastlåst i bilen frem og tilbage fra hjemmet. Det andet hold bestod af Thomas Larsen, Martin Salmonsen, og Rasmus Skovgaard Anker fra 9.b. Deres lovforslag omhandlede differentieret Moms. De ønskede en forhøjet Moms på usunde fødevarer, især sukkerholdige varer, på op til 35–40%. De forslog desuden, at Momsen på frugt og grønt skulle sættes ned til 0%. De finansierede deres lovforslag med forskellige tiltag, men mente, at det langt hen ad vejen ville være selvfinansierende, da man hurtigt ville høste besparelse på færre og kortere hospitalsophold mv. som følge af en generel stigning i den almene sundhedstilstand. Disse to hold sendte deres lovforslag ind til undervisningsudvalget under Folketingets Præsidium. På landsplan indsendtes 1060 lovforslag fra 8. og 9. klasses elever fra hele landet. Der skulle vælges 60 lovforslag til det videre arbejde – og BEGGE forslag fra Herlufsholm blev valgt. De blev omskrevet til ’kancellisprog for begyndere’ – og sendt ud i et samlet katalog til de 60 hold, der var blevet valgt, sammen med en opfordring til at forsøge at samarbejde om at skabe nogle kompromisser med henblik på at få deres lovforslag igennem. Det var Thomas, Martin og Rasmus hurtige til – og de kontaktede hurtigt de andre elever, der også havde stillet forslag om differentieret Moms og igangsatte forhandlinger gennem mobiltelefoner, e-mails og Facebook. Efter nogen tid, mødtes de alle i selve Folketingssalen kl. 8 om morgenen, hvor de blev budt velkommen af Folketingets formand Thor Petersen. Efter velkomsten, gik de i udvalg – i politikernes udvalgsrum. Her blev de budt velkommen af et menigt folketingsmedlem, der arbejdede specifikt med det område, lovforslaget omhandlede. Folketingsmedlemmet styrede arbejdet i de enkelte udvalgsrum, hvor en af vores diple sad i rum med Sten Gade. Imens blev hørerne vist rundt i hele Folketinget, før de blev samlet til en evalueringsrunde med idé-udvekslinger om fremtidigt arbejde med Ungdomsparlamentet. Efter nogle timers arbejde, blev det tid til frokosten, som blev indtaget i ’Snapstinget’. 42 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · Ko n tak t 2 0 1 1 Po l i t i k ere i n Ko n ta k t 2 0 1 1 spe De grupper, der ikke havde fået deres forslag igennem til afstemning, fik så lov til at lave forespørgsler til ministrene. Våbenlovsgruppen havde ikke haft held med deres lovforslag, så de spurgte statsminister Lars Løkke, hvordan han kunne tillade sig at lede et land på så lille et parlamentarisk grundlag. Efter en smule latter, svarede Lars Løkke alvorligt, at han mente, at dybest set var det kun ca. 10%, der adskilte politikerne i Danmark – og at medierne ofte kørte forskellene op, så de kom til at syne meget større, end de egentlig var. Desuden forklarede han, at Folketinget nu engang havde givet ham det mandat, som han benyttede sig af. Efter spørgerunden var det tid til fremlæggelse af lovforslagene. Gruppen med forslaget om differentieret Moms havde haft held til at styre forhandlingerne og indgå i nogle væsentlige kompromisser, hvorfor de fik æren af at fremlægge deres forslag for de andre 177 elever i Ungdomsparlamentet samt for alle regeringens ministre og en del andre politikere. Under fremlæggelsen sad diplene på politikerens stole – de blev budt op til talerstolen af Thor Petersen – og alt fungerede i det hele taget, som det gør, når de rigtige politikere fremlægger lovforslag. Fremlæggelserne blev efterfulgt af over tre timers intens debat, hvorunder flere ministre og politikere henvendte sig til diplene fra Herlufsholm. I deres uniformer var de let genkendelige, og appellerede til tiltale. Der blev kæmpet hårdt – med to behandlinger og deslige – og til sidst kom forslagene til afstemning med tryk på knapperne. Selv om Moms-gruppen havde indgået mange kompromisser og argumenteret passioneret for deres forslag, endte afstemningen med at gå imod dem med ca. 110 stemmer mod 70. Mange af eleverne drak meget sodavand, og de var ikke i stand til at sætte sig ud over deres egne behov for sodavand til relative billige penge for at stemme for lovforslaget. En skuffelse – men måske en særdeles vigtig lektion! Dagen sluttede med sandwich og sodavand(!) samt taler af Thor Petersen og undervisningsministeren. p ANN HANSEN H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · 43 A J OL L LY GOOD S H OW ! A JOLLLY GOOD SHOW! Thursday 10th March 2011- the English Day when the entire Junior School spoke English, worked in English, played games and sports in English and consumed a delicious ‘American/English’ lunch, prepared by the Herlufsholm kitchen staff, of hamburgers and chips with apple crumble and ice cream for dessert. The day was arranged by the Junior School English Department with the intention of inspiring everyone to use English through a variety of activities and to gain increased knowledge of English-speaking countries and their cultures. Most importantly integrated learning (working together across classes/age groups) was an important goal for the Department. Activities for the day included workshops entitled Quiz Kids, Sport, News, Sketches for Food, American Ideals and National Art. Countries chosen were the United Kingdom (England Scotland Wales Northern Ireland), Republic of Ireland Eire, The USA, New Zealand, Australia, South Africa, Canada, India, Hong Kong, Jamaica, and Malta. The students were divided into 12 mixed (6th-9th +10Prep) groups of approximately 20 members, each group participating in three different activities throughout the day. The day ended with a colourful and informative display in Vylen of flags and upto-date newspaper reports compiled at the National Art and News workshops. Altogether the English Day appeared to be a great success with enthusiastic response – as the British say, “Jolly good show! A smashing time was had by all!” p JOCELYN CHAPMAN PEDERSEN ENGLISH DEPARTMENT, JUNIOR SCHOOL 44 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · Ko n tak t 2 0 1 1 A JO L L LY G O O D SHOW! Below are some impressions of the day volunteered by 8th Grade students. An impression It is indeed unbelievable or rather, beyond our imagination to believe how a Danish school could, for one day, communicate in a foreign language. Both teachers and students did their best. Many refused to answer if they were not questioned in English. There was a positive and enthusiastic atmosphere in the air. English words could be heard everywhere you went. There was some work that had to be done; however it was done with a bright and happy smile.It was indeed an experience and I know that many would be delighted to try this again. p VER A American Ideals What is truly special about this school is that we have people from so many places around the world who can communicate through not one, but two languages. Brenda presented to us, in less than an afternoon, an entirely different culture. As she finished telling about American ideals, she began to show us. The sound of a vintage, though timeless, tune danced its way around the room, waltzing with exclamations of recognition for the sounds of Elvis Presley. A man, dressed in a black leather jacket and jeans, slid onto the stage transforming the room into Tennessee in the late ‘60’s. Everyone was enjoying themselves and the music walked us through genres and decades, revisiting historical moments in American history through music. It was a lot of fun and I hope we can do something like that again one day. p HANNAH Sport I thought that the history of soccer was fascinating at the Sport workshop. We went in to computer room where Sammy gave a brief description of the game and a slide show, after which we played the game. I also thought it was very interesting that most people spoke English. People, whom I had never heard speak English, actually spoke very well. Those who did not usually speak much English tried wholeheartedly. p ZAK Sketches for Food My group went to Bodilgarden and ten students were picked out to bake cakes. The rest were split into other smaller groups and were given different drama sketches that they had to rehearse and perform. In that way, we performed for food. It was really fun doing the sketch show because even though we couldn’t remember all our lines, we laughed, had fun and got to know students from other classes. The people who participated in baking made the cakes while the others practiced their sketch shows. When the cakes were done and the sketch shows had been performed, we all got to enjoy fresh baked cookies. Yummy! p News In the News Workshop each group was assigned to a country. We could write about the weather, crimes and food relating to that country. My group wrote about Malta. We had deadline, so it had to be done in an hour. You could print some pictures and write a one page article. p SIDSEL American Ideals After this workshop it was lunchtime for my group. The American people helping Brenda with this workshop really interested me, so I stayed and talked. I found out a lot about them, their background histories and how they were as people. They were all so nice. We ate lunch and talked about each other and how Brenda had met them. It was such an honor to meet them. p SIDSEL SAR AH H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 45 Stud i e tu re Studieture Prag Langt fra Nyhaves stadigt hvidklædte græs, omkring 90 kilometer væk i Kastrup, sid-der en flok herlovianere på vej væk fra det kolde vejr til storbyen Prag i det lidt varm-ere Tjekkiet. Bussen kørte mod centrum, hvor der med ét er en, der råber: ”Jeg har lige set en McDonalds!” og hovederne på os andre begynder at dreje rundt på én og samme tid efterfulgt af et kor af personer, der råber: ”Hvor?”. Lettelsen over, at vi stadig var omgivet af civilisation, var stor. Hotellet lå forude lige i midten af centrum, ca. 20 meter og fire elevatorer fra McD, KFC og Burgerking. Dog var destinationen en italiensk restaurant, hvor pizzaerne var lækre, spaghettien var kold og ikke kogt ordentligt, men pilsnerne var ikke til at klage over, idet de var billigere end en 20 centiliters cola. Derudover skulle maden ikke påvirke os i at have en hyggelig aften sammen, og den fortsatte dog også på en lokal bar nær hotellet. Morgenen kom hver dag alt for tidligt. Så tidligt at toasten ikke var blevet ristet endnu. Men det havde vi en løsning på, idet nogle af os drenge havde købt ”Tefal”, som blev vores gode følgesvend og toastrister. Ikke fordi brødet kunne blive mere tørt, men fordi at smagen af brændt brød lød mere tiltalende. Byen Prag var normalt et sted med mange mennesker, men idet vi stod så tidligt op og skulle af sted på sightseeing, var her ikke så overfyldt. Her blev en masse bygninger beskrevet arkitektonisk og beundret, alt imens historier fra byen blev udgydt. Alt sammen egen viden fra os elever, hvilket vi havde tillært os hjemmefra. Humøret var højt og overskuddet stadig stort. Føden blev indtaget på en lokal restaurant med traditionel tjekkisk mad, hvilket efter alles mening var yderst specielt. Aftenen skulle ikke spildes med ingenting, så vi sonderede terrænet og faldt over et sted under en kirke, som hurtigt blev døbt ”Krypten”. Det var et midlertidigt diskotek, hvor DJ’en blev afsat fra sin post, og vi styrede festen resten af aftenen med dansk inspireret musik. Næste punkt på dagsordenen blev en tur til Theresienstadt, hvor vi blev vist rundt og fik syn for de grusomheder som var forgået på dette sted under 2. Verdenskrig også selvom dette var et af de ”flinkere” steder. For at få humøret op igen, tog vi en tur på floden Moldau med en jazz-båd. Bedst som vi sidder og spiser på båden, kigger vi ud af vinduet, hvor en stor, fed rotte sidder og kigger på os. Efterfølgende gik turen i byen, hvor vi fik lov til at udforske Central-europas største diskotek. Morgenen efter var energi ikke, hvad vi havde mest af, men dagen skulle tilbringes på en high-ropes bane. Dette var en anderledes oplevelse idet man skulle kæmpe imod fornuften og bare hoppe ud på et bræt hængende i 10 meters højde. Nu gik turen hjemad og pakningen var sværere end forventet, da vi havde 4 værelser på 3 forskellige etager, og vores ting var spredt derefter. Eftersom vi ikke vidste, hvad vi skulle gøre med Tefal, blev vi hurtigt enige om, at vi ville donere ham til hotellet, så andre gæster ikke skulle leve af tørt brød. Spørgsmålet er bare, om Tefal stadig den dag i dag lever på gardinstangen i værelse nr. 213? p SUSAN AL-NAWAS OG RASMUS TJØRNESKOV 2.X 46 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · Ko n tak t 2 0 1 1 S t ud i e t ure Istanbul On the 11th of April, an enthusiastic and fired-up 2IB class took off from Copenhagen airport. Our first taste of Istanbul came from the air, as our plane descended; we saw many historical buildings that had survived for centuries. In the late afternoon we were introduced to the distinctive skyline of mosques set against the thousands of trading ships on the Bosphorus. As we made our first impression of the sunlit city, our hopes were high, not just for the weather, but for the incredible week that was hopefully yet to come. After a few complications at the Turkish customs, our charged up class and worried teachers, were ready to take on everything the city had to offer. We were driven to the Grand Medya Hotel, which was a nice quiet hotel, that was about to lose its treasured tranquility, because 2IB were in town. We were all quite hungry when we arrived, so we went on a restaurant hunt as soon as our belongings had been dealt with. The streets were filled with the smell of fresh fish and meat kebabs. We walked into the first respected restaurant that crossed our path and, not quite so surprisingly, it was our ever business-minded Germans who came out with a 20% discount voucher for all our food and free drinks for the night. However this ‘discount’ price was one of thousands we would hear during the week. Our teachers, hearing this seemingly good offer, accepted with delight and we were off for our first meal in Istanbul. The teachers and waiters, who underestimated the connection between young Danes and alcohol soon realised that ‘free drinks’ was not an option for the future. The Turkish cuisine had a very pure quality. The variety and simplicity of the recipes were impressive. We tried the famous Mezze, which we would do again many times throughout the week. We had about 4 courses, many of which we shared. After 2 hours of fine-dining, singing and chit-chatting, we decided to straddle back to the hotel and re-charge our batteries for an exciting day ahead. p Our days of sightseeing in the cultural and artistic crossroads included the Blue Mosque, the Galatta Tower and the Hagia Sofia, all archaic landmarks of the city. I believe that 2IB’s most visited, and probably most entertaining experience, was the Grand Bazaar. The first thing we noticed was the flourishing flicks of merchandise, which was flashed before us everywhere we looked. Personally, I enjoyed the bargaining in the little stores. We quickly picked up the tricks of trading and walked out of the maze of shops with bags under our arms and smiles on our faces. The same evening, our focus was adjusted to a restaurant that would teach us what and how the hareem worked in the days of the Sultans. It was a place, where the Sultan would choose the women, who would give him an heir. A few young men in the restaurant were asked up on stage and went through different ‘tests’ to see, which one of the men was best suited. To no surprise, it was one of our very own handsome, charming boys from Herlufsholm, who took the prize as Sultan for the night, and was fed and danced for by women of a somewhat flirtatious and mysterious nature. Having a die-hard football fan as a teacher with us, a football match was manifested into our busy schedule. Fenerbache was the team, and they had a twelfth man, called the fanlar, which means ‘fans’ in Turkish. As we stood impatiently to get into the battleground, their roars from inside could be felt in our feet. The show began, and a goal was tallied, flares went off around us. A little scary, but what an experience! As we were lost in the colossal streets, which seethed with human activity, we stumbled on a basketball court. We played a game with the local guys, unfortunately they beat us (to our defence, they were exceptionally good), but it was a great experience to meet some local people. Our days began and ended with the fervent sounds of the Mosques though the country is secular, which reminded us of their distinct culture. One of the highlights of our trip was the boat cruise along the coast of the Bosphorus. We arrived at a small town, situated on protruding hills rising from the water. An array of small fish-restaurants huddled together along the coast, with multicoloured fisherman-boats parked outside in the harbour. Two of my friends and I, were walking through the small town, when we spontaneously decided to climb the mountain next to us. Our peak was rewarded with a magnificent view and a realisation of how awesome Istanbul is. All in all, I think this trip was a stunning experience, which did not just show us a whole new culture, but brought us so much closer as a class. So going back to hard work and morgenborder was not all bad. One thing is certain, if 2IB had the chance to go back, there would be no hesitation! p H er luf s h o l m PETER SCHNOR, PHILIP SMEDEGA ARD & VALERIE GUNTHEL Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 47 Stud i e tu re St Paddy’s, pubs og irere Dublin var en fest Da vi elever i 2.z for første gang blev præsenteret for idéen om at skulle på studietur til Dublin, var der ikke just megen begejstring at spore. Det var ikke fordi vi manglede viden om hverken Irlands historie eller om Dublin som by, men vi havde svært ved at forstå, hvori meningen var med at drage til øen med grønne alfer, religiøse/politiske stridigheder, regn og rødhårede irere. Dog var der dog især én ting, der holdt vores humør oppe før afrejse, nemlig Irlands evige stolthed: Guinness! Som enhver anden kostskoleklasse, der bevæger sig uden for de røde murers faste rammer, drog vi af sted i samlet flok og var på daværende tidspunkt klar over, at det ikke kunne gå helt galt. Vi ankom i Dublin til et let overskyet lufthavnsområde og tog efterfølgende bussen ind til centrum. Byen var næsten allerede dækket helt til i mørke, men alligevel kunne man fornemme, at Dublin er en by, der emmer af hygge. Husene i forstæderne er små, brede og slet ikke som forventede. Vi nåede Dublins centrum, og fornemmelsen af storby indfandt sig aldrig rigtig – for nøgleordet hvad angår Dublin er netop småt og hyggeligt. Vi gik i samlet flok gennem byens gader med – for pigernes vedkommende – alt for tunge kufferter og så på de karakteristiske bygninger. Bygningerne er kendetegnet ved en blanding af forfald, über-moderne, udefinerbart byggeri og en modernisering, der er gået i stå. De var det eneste, som vidnede om, at Irland er havnet i en brat, dyb økonomisk krise. For ellers var krisen i denne uge ikke til at spore hos irerne selv. For irerne er en glad befolkning med godt humør, selvironi og robuste levere, der kan holde til en øl eller ti. Vi ankom til vandrehjemmet, som bestemt hverken var luksuriøst eller rummeligt, men vi havde hver især en seng, som vi hurtigt lærte at sætte pris på. Desuden var stemningen så god og smittende på stedet, at 48 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · det gjorde det svært at være utilfreds. For en studietur er på mange måder synonymet for udflugter, oplevelser og ny viden – og det var lige, hvad Irland var for os! Vi tog til Belfast og fik for første gang en smag på, hvordan den århundrede lange konflikt mellem katolikker og protestanter stadig har betydning den dag i dag. Vi talte med taxachauffører, der fortalte os om, hvordan de oplevede konflikten som forsvindende, og som gav os et nyt perspektiv i forhold til aspektet omkring religionens indflydelse på konflikten. For selv om konflikten er forsvindende i dagligdagen, er tegnene på, at den har været der stadig store, hvilket blandt andet ses gennem de mange vægmalerier, der portrætterer hhv. det katolske og det protestantiske syn på konflikten. Men konflikter og øl er ikke det eneste, Irland har at byde på. Irland er nemlig i den grad også beriget med en natur, der er ganske misundelsesværdig. Derfor var vi også ude at vandre på en heldagstur i Wicklow Mountains, hvilket viste sig at være usædvanligt smukt og ubeskriveligt hårdt – taget i betragtning, at det kan gå grueligt galt, når man tager fejl af kort og afstandsbedømmelse. For at vende tilbage til irernes glade væsen oplevede vi også befolkningen på en af årets helt store fest-uger. Vi var nemlig så heldige at se Dublin klædt i grønt fra top til tå til ære for St. Patrick under St. Patrick’s week. Egentlig vidste hverken vi eller irerne selv, hvem St. Patrick var – udover at han efter sigende skulle have fjernet alle slanger fra den grønne ø. Men det er tradition, at hvert år på St. Patrick’s Day – eller St. Paddy’s Day, som det i daglig tale kaldes – klæder hele byen, indbyggerne og turisterne sig i grønt og fester på irsk manér; på pubs, med Guinness og Ko n tak t 2 0 1 1 irsk folkemusik. Som gode turister valgte vi selvfølgelig at tage del i festlighederne! Udover at lære det irske folkefærd at kende, møde deres fortid i Nordirland og vandre rundt i Wicklow Mountains, var vi ude og se det engang så frygtede Kilmainham Jail. Kilmainham Jail er et gammelt, nu nedlagt fængsel, hvor guiderne er frivillige og hamrende engagerede. I fængslet hørte vi forskellige historier om de indsattes skæbner, og på den måde var det en både rørende og skræmmende oplevelse. Men Kilmainham jail var ikke det eneste historiske input, vi fik – vi var nemlig på byvandring i Dublin centrum, hvor vi hørte om de forskellige bygninger og om Irlands historie. En rundtur på Trinity College blev det også til med rundvisning af gammelherlovianeren Aoife Erica Ryan-Christensen, der er studerende ved selvsamme universitet. Alt i alt var det en fantastisk og spændende tur med en skøn klasse og overbærende lærere. Turens største udfordring var at få os alle sammen til at indse, at vi skulle hjem igen – for studieturen til Dublin var noget lidt udover det sædvanlige! p AF AMANDA HOLMAN BROGA ARD OG MATHILDE OLHOFF-JAKOBSEN, 2.Z S t ud i e t ure Grækenland - EU’s problembarn Efter en veloverstået studietur er det tid til at sætte sig ned og tænke tilbage på de oplevelser man har haft. 2.v’s studietur gik i år til Athen – Grækenland, i selskab med de altid veloplagte og fantastiske Brit Hovgaard og Ingrid Sinding. Det var med høje forventninger, da 2.v i fællesskab drog mod Kastrup Lufthavn søndag d. 13. marts kl. 04:45. Til trods for det meget tidlige afgangstidspunkt var stemningen høj i bussen, og den blev ikke mindre, da vi ankom til lufthavnen. En hurtig café latte og en croissant styrkede forventningerne om en fantastisk uge i Athen. Da vi havde tjekket ind på SAS SK777, kommet sikkert gennem security, spist morgenmad og boardet uden problemer, var vejen nu banet for afgang. Ankomsten til Athen forløb dog ikke ligeså smertefrit som afgangen fra København. Begge lærere og seks elever måtte se langt efter deres bagage, som først dukkede op efter tre dage. Dette gav resten af flokken halvanden times betænkningstid ude foran lufthavnen! Efter en lidt anspændt ankomst skulle det vise sig, at vi havde gemt det værste til sidst. Efter en time i (tæt) selskab med Athens faste velduftende metropendlere nåede vi Hotel Apollo godt trætte og udmattede. Det afholdt dog ikke klassens drenge for allerede den første dag at finde en hyggelig lille bar, der senere hen skulle vise sig at blive vores stambar, som vi døbte Kapanøjern. Priserne i baren afspejlede i høj grad den græske økonomiske krise. Den første aften bød på et restaurantbesøg og efter en fantastisk aften var 2.v’s studietur skudt i gang med et brag. Andre gæster på Hotel Apollo var mandag morgen vidner til 23 elever og 2 lærere, der mødte velklædte, velsoignerede, velkæmmede og veludhvilede op kl. 08:00 sharp til ”continental” breakfast. Den første dag bød på klassisk arkitektur af første klasse kombineret med et udbytterigt foredrag i det græske parlament. Et stenkast fra hotellet lå metrostationen Metaxourgio, som gjorde at vi nemt – med vores ugekort – kunne komme rundt til alle seværdigheder i Athen. Efter en halv times desperat søgen efter Propylæerne, indgangen til Akropolis, ventede det første elevforedrag. Formiddagen forløb med flere elevforedrag og historier omkring den klassiske græske arkitektur. Dernæst fulgte en ydmyg frokost efterfulgt af et besøg i det udadtil yderst velfungerende græske parlament. Foredrag om det græske demokratis historie og nuværende situation, samt rundvisning i parlamentets lokaler tog tiden fra os. Herefter var dagen frigivet til det enkelte individ, hvor vi hver især – i grupper – oplevede Athen på hver vores måder. sen frokost, hvor græske specialiteter prægede menukortet. Efter ankomsten til Hotel Apollo stod resten af dagen på hygge og samvær. Så blev det torsdag – vores ”sidste” dag i den græske hovedstad. Pnyx skulle besøges, som vi ikke nåede om mandagen, sammen med Det Arkæologiske Museum, hvor jagten gik lystigt for sig, for at opfylde Frau Ingrid Sindings krav om nøje faglighed med hensyn til de mange statuer. Dog kan hverken Pnyx eller Det Arkæologiske Museum måle sig med torsdagen absolutte højdepunkt: Bouzuki-aften på Kalokerinos Taverna i det indre Athen! Denne bød på både overraskelser, sang, dans, ouzo og mad samt god underholdning i den bedste græske stil. En fantastisk fælles afslutning på en uforglemmelig uge i faglighedens og fællesskabets tegn! Efter et veloverstået besøg i parlamentet, var den samfundsfaglige linje på studieturen lagt. Tirsdag stod også i samfundsvidenskabens tegn, da vi fra Herlufsholm besøgte Det Danske Kulturinstitut i Athen. Den danske ambassadør i Athen, Tom Nørring, holdt et uddybende foredrag om den græske økonomis nuværende situation, efterfulgt af Rune Frederiksen, leder af Det danske Institut der oplyste os om mere kulturelle og arkæologiske anliggender. Uden at lyve kan vi vidst godt sige, at fredag morgen ikke var den bedste vi havde oplevet. Vi var alle meget trætte, men som altid i 2.v var det den gode stemning og samværet, der bar os gennem en times metrotur tilbage til lufthavnen, som de fleste nok kunne have været foruden. Da vi kom til lufthavnen gik alt som smurt, og da vi landede i København, var det tid til et vemodigt farvel. Som sagt er det efter en sådan studietur tid til refleksion. De oplevelser og indtryk vi har gjort os i Athen, er nogen vi aldrig nogensinde vil glemme. Det har til sammen været en oplevelse, der for altid vil ligge gemt som et minde om - ja måske endda et slags symbol på - vores ungdom. Onsdagen stod i udflugtens tegn – Herlufsholms ambassadører i Grækenland drog med højt humør og fællessang mod Delphi. En bustur på den gode side af de to timer kan gøre meget. Fra det varme og solrige Athen, hvor temperaturen i dagstimerne uden problemer kunne snige sig op på de 20 grader i solen, til de græske bjerge i Delphi-området, hvor skyer og kølige vejrforhold spillede os et puds. Denne heldagstur fik sin fortjente afslutning med en Fra os i 2.v er der ikke andet end at sige: Økonomisk krise eller ej, Athen er et dejligt sted at være. p H er luf s h o l m AF MARTIN BUHL NIELSEN & GUSTAV HARTTUNG, 2.V Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 49 Stud i e tu re Island Vi ankom til lufthavnen, hvor vejret var godt. Indenfor. Udenfor var landet stadig angrebet af istid, og vejret skiftede fra hæsblæsende snestorm til klart solskin indenfor få minutter. Vi var advaret om at huske regntøj, og det fik vi da også behov for lige fra ankomst. Enhver færden udendørs skulle ske iført polartøj og snesko for at undgå fare for at blive frosset til snemænd. I hovedstaden Reykjavík var det tydeligt, at Island blev ramt af finanskrise under dets stortid, for mellem halvfærdige pompøse bygninger cruisede islændingene landskabet i monstertruck-lignende firehjulstrækkere med meterbrede hjul. Efter at have tjekket øens kulturelle midtpunkt ud – hvilket tog godt halvanden time – blev vi som små børn sluppet løs i øens naturparker, hvor vi hurtigt fandt ud af, hvorfor naturen betyder så meget for islændinge og deres kultur. Bag klipper og bjerge af lava strakte en ørken af sne og is sig, og naturlige islandske heste færdedes hjemmevandt mellem springende gejsere og boblende varme kilder. Varme kilder har en stor social betydning for islændingene, og vi fik selv lov til at opleve den berømte blå lagune, hvor man kunne bade i 40 grader varmt, turkis, geotermisk vand, mens ens hår frøs til is i den susende snestorm omkring os. Eftermiddage blev brugt med foredrag og rundvisninger på geotermiske anlæg og brintinstitutter, hvor der bliver forsket i benzinuafhængige biler og et energiuafhængigt Island. Øen ligger på ryggen af den europæiske og den nordamerikanske kontinentalplade, som bevæger sig en lille smule hele tiden. Dette kunne vi se som store skel i jordskorpen, og det er tilmed årsag til den berømte vulkanske aktivitet, som er over hele øen. Turens adrenalinkick må siges at kunne mærkes, da vi skulle højt til hest. Sidste dag klædte klassen sig i kedeldragter kæmpestørrelse og udforskede det islandske terræn på hesteryg. De islandske heste var pjuskede, kortbenede og havde navne som Hildur, Hining og Djarfur, som alle havde betydninger som: modig hest, snedrive og harmoni. Når vi om aftenen var færdig med at gå i de gamle vikingers fodspor, var det hver aften muligt at blive enig om fællesspisning. Her stod menuerne på traditionelle islandske delikatesser, hvor specialiteten var råt hvalkød – ikke just en ganeforkælelse os elever iblandt. Turens afgang foregik ligesom ankomsten – midt om natten og var en blanding af følelser. Selvom de fleste fra klassen ikke har i sinde at vende tilbage til Island foreløbig, havde alle haft en sjov tur, hvor kulturen og naturen havde efterladt nogle indtryk af, at øen ikke blot er en ørken af is og sne, men har en sjæl og historie, som islændingene med ret er meget stolte af. p 2Y Turen går til London 2.A rejste i marts 2011 til London på studietur. Der var vi de rene ”culture vultures” (kulturgribbe)som vores engelsklærer Elisabeth LaZebnik så fint ville have sagt det. Vi besøgte museer, kirker og gik i Londons historiske gader. Der blev holdt foredrag og foretaget quizzer om alt lige fra monumenter, og bygninger til gravpladser i St. Pauls katedral. Om aftenen bestod underholdningen bland andet af musicals såsom Lion King, Billy Eliot og Les Miserables, af biografture eller symfonikoncerter. En aften tog vi på jazzklub. Ronnie Scotts meget berømte jazzklub. Jeg kan kun tale for mig selv, men det overgik langt 50 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · mine forventninger, og det vil længe være en erindring der står klart i mine tanker. Dee Dee Bridgewater hed sangeren og med sit fantastisk talentfulde og humørspredende band, spredte Dee Dee glæde og smil hos stort set alle i den lille autentiske jazzklub. Væggene var mørke med gamle sort/hvid fotografier af datidens og nutidens kendte jazzmusikere, lamperne der stod på alle de små borde spredte et orange/ rødt skær og stemning i klubben var hyggelig og yderst behagelig. Omkring mig sad utallige mennesker og rokkede med til den dejlige jazzmusik, man ikke kan andet end nyde. Stedet var overkommeligt i pris, og bestemt noget der er værd at anbefale. Ud over at vi selvfølgelig Ko n tak t 2 0 1 1 oplevede fantastisk mange historiske begivenheder på nært hold på de museer vi besøgte, opdagede vi også London på egen hånd! Om man kan kalde det en oplevelse er vel et godt spørgsmål, men det kan siges at London er en ufattelig spændende by, og selvom vi ikke engang nåede en tiendedel af byen rundt, oplevede vi mere end vi havde troet, vi kom til. Bare det at skulle tage undergrunden kan hurtigt blive en stor ting, når man er i en by som London. Londons natteliv fik vi også lov til at opleve på nært hold, mange mennesker og god stemning. p ANNA STRAND THOMSEN S t ud i e t ure 3G i Bruxelles Den 26. januar tog elever fra 3 forskellige klasser i 3G på en samfundsfaglig studietur til Bruxelles. Vi ankom til Hotel Bruxelles Manhatten om aftenen, hvor vi på tværs af klasserne skulle bo de kommende dage, i byens centrum. Straks efter at være blevet indlogeret gik turen til Grand Place, som for nylig er blevet kåret til Europas smukkeste plads, hvilket ikke er overraskende siden den byder på smuk arkitektur fra både renæssancen og barokken. Sidegaderne er spækket med de berømte belgiske chokoladeforretninger og utallige restauranter med den traditionelle ret Moules Frites på menukortet. Efter at have smagt på forskellige belgiske retter og kigget nærmere på bylivet, gik turen mod hotellet for at gøre klar til en dag i EU’s tegn. Den følgende morgen gik turen til Europa parlamentet, hvor vi blev modtaget af den unge kvindelige danske politikker fra SF ved navn Emilie Turunen. Emilie Turunen var en travl dame men hun formåede dog at give os en bredere indsigt i Europa parlamentets funktioner og indvie os i hvordan det er at være en ung kvindelig politiker blandt en massere ældre og garvede politikere i parlamentet. Udover det fik vi en rundvisning i selve parlamentssalen, hvor de 13 danske og i alt 736 medlemmer sidder som repræsentanter. Derudover blev der stillet mange spørgsmål til tolkeboksene, hvorfra alle de forskellige sprog bliver oversat simultant under møderne. fik set på Bruxelles natteliv. Dagen efter blev vi afhentet af en bus fra hotellet der tog os til Waterloo en slagmark ca. en times kørsel fra Bruxelles. Da vi ankom så vi først en kort film der omhandlede slaget. Efterfølgende kiggede vi rundt på museet og så var der ellers ”bjergbestigning” på programmet, op ad det meget høje monument ”Løvehøjen”, der ligger centralt placeret på slagmarken. Efter de adskillige minutter det tog at få pusten, gik turen mod Waterloo by, hvor der var tid til hyggelig frokost på en af de mange cafeer og sidst et besøg på byens Wellington Museet, der er beliggende i det hus, hvor sejrherren fra Waterloo; Wellington tilbragte natten før slaget. Således fik vi kædet nutiden sikkerhedspolitiske problemstillinger sammen med historien. Det er ikke et tilfælde, at EU’s vigtigste institutioner alle er placeret her i det traditionelle grænseland mellem tyske og franske interesser. Her hvor de fleste europæiske storkrige har udspillet sig. Inden vi fik helt fri, stod den dog på endnu et museum nær Bruxelles centrum, hvor vi kunne vælge enten det store krigs museum eller kunst og historie. Trods nogen skepsis fra klasserne, viste museerne sig at være meget imponerende og cafeens kage kan sagtens anbefales også. Den sidste aften stod på fælles middag, fejring af fødselsdag og generelt hygge, inden den tidlige hjemrejse næste morgen kl. 7.00. Turen var meget givende på alle måder, det faglige udbytte var stort og vi havde et godt fællesskab på tværs af klasserne. p CAROLINA RIXEN -RØRBYE OG TRINE DE NEULLY Direkte efter vores besøg i Europa parlamentet gik turen straks videre til NATO hvor vi havde æren af at møde Jesper Vahr der er kabinetschef for NATOs generalsekretær Anders Fogh Rasmussen. Jesper Vahr indviede os i det nye strategiske koncept fra år 2010 og vi fik tid til at stille spørgsmål, hvor især Afghanistan-krigen og Natos rolle var et populært emne. Efter at have overtalt lærerne til at turen ikke skulle gå videre til et krigsmuseum, blev der til en hurtig frokost og et lille kig på byens shoppe muligheder. Aftenen bød middag i forskellige grupper, hvorefter alle samledes og Europa parlamentet H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 51 H erlu fs hol m fej re r 875 år s j u b ilæu m Herlufsholm fejrer 875 års jubilæum Den 29. november kunne Herlufsholm fejrer 875 års jubilæum. Som det vil være de fleste bekendt blev Herlufsholm skole grundlagt i 1565 af Birgitte Gøye og Herluf Trolle. Men forud for etableringen af skolen ligger en lang periode som Benediktiner kloster, idet Skovkloster blev grundlagt samme år som Næstved by i 1135. Dette jubilæum blev behørigt fejret d. 17. november med åbent hus, reception, fakkeltog og middelaldermusikere fra gruppen ”Virelai”. Ja selv Herluf Trolle og Birgitte Gøye var mødt op in persona. Her følger nogle indtryk fra dagen. p Den nuværende Klosterbygning er opført i anden halvdel af 1800tallet. Kun dele af kirkebygningen og Mellerne står endnu som levn fra klostertiden 52 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · Ko n tak t 2 0 1 1 H er luf s h o l m Dorothy Jones fra firmaet Dania som Birgitte Gøye f ej re 8 7 5 å r s j u b i l æum Erik Fjordside som Herluf Trolle Jubilæums receptionen havde deltagelse af to nutidige udgaver af Birgitte Gøye og Herluf Trolle. Her i samtale med Henning Marcher præst ved Herlufsholm Kirke. H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 53 Børne bog Børnebog Talentpleje er mange ting. Som en del af skolens fritidsprogram har forfatteren og journalisten Sjak Svenstorp et skriveværksted. Arbejdet her har senest resulteret i en børnebog forfattet af Stefanie Petersen 3I. Stefanie har ved redaktionens slutning endnu ikke fået en forlagskontrakt, men ligger i forhandlinger med flere forlag. Til gengæld har en del illustratorer allerede meldt sig på banen. Her ses et forslag til, hvordan bogn kan komme til at se ud. Vi krydser fingre for Stefanie og glæder os til at se et endeligt resultat. p 54 H e r l u f s h o l m Ko s ts ko le · Ko n tak t 2 0 1 1 H er luf s h o l m A lumni Nyt elektronisk netværk for gammelherlovianere I 2007 etablerede Herlufsholm Skole ”Herlufsholm Alumni” med det formål at styrke og understøtte fællesskabet gammelherlovianere imellem og samtidig bevare gammelherlovianernes kontakt til Herlufsholm. Herlufsholm Alumni ønsker at gøre det enkelt for gammelherlovianerne at fastholde deres netværk fra skolen samtidig med, at netværket skaber større værdi for den enkelte. Derfor har skolen valgt at Herlufsholm Alumni skal have tilknyttet et elektronisk netværksforum. Dette netværksforum blev lanceret i foråret 2011 og giver gammelherlovianerne let adgang til de enkelte årgange og er dermed en mulighed for, at gammelherlovianerne kan støtte hinanden på tværs af årgange, geografi og branche. Alle gammelherlovianere tilbydes et gratis basismedlemskab af det elektroniske netværk, som eksempelvis giver rettighed til en personlig profil i netværket - som det også kendes fra andre sociale netværk - adgang til vedkommendes årgangsliste og adgang til årgangens profiler, et kontaktforum for årgangen og til nyheder fra Herlufsholm Skole. Derudover er det muligt at tilkøbe et PLUSmedlemskab for de gammelherlovianere, der ønsker et udvidet netværk, for et beskedent beløb. Pengene for PLUSmedlemskabet går direkte til driften og udviklingen af netværket m.v. Hertil vil det være muligt at deltage i forskellige netværksarrangementer, som vil være forbeholdt tidligere elever. Hermed vil vi forsøge at gøre brug af gammelherlovianeres særlige kompetencer til at skabe nogle helt unikke arrangementer. Derudover vil man kunne følge med i pressens omtale af gammelherlovianere og kommende runde fødselsdage, ligesom man løbende vil modtage nyheder om udviklingen på Herlufsholm og blive inviteret til forskellige arrangementer på skolen - ikke mindst jubilæumsstævnerne. Det er tanken, at gammelherlovianerne skal være med til at drive netværket i form af input og indlæg, så netværket bliver et interaktivt forum, der er interessant og inspirerende for gammelherlovianerne. Alle gammelherlovianere har fået tilsendt loginoplysninger til netværket inden iværksættelsen - ligesom 3.g’erne vil få tilsendt deres, når de er dimitteret, forudsat at Herlufsholm Alumni har deres korrekte mailadresse. Herlufsholm Alumni kan kontaktes på [email protected], og netværket kan opleves på www.alumni.herlufsholm.dk p RIE EBBE ANDERSEN I efteråret besøgte daværende undervisningsminister Tina Nedergaard skolen. Undervisningsministeren gav udtryk for, at hun længe havde haft ønske om at besøge Herlufsholm for at se og opleve skolens atypiske skolestruktur, herunder ikke mindst skolens internationale profil. I forbindelse med besøget udtalte Tina Nedergaard følgende: ”Herlufsholm Skole har på den ene side bevaret sine historiske rødder, men samtidig formået at etablere en international profil. Det glæder og interesserer mig. Skolen arbejder desuden på at udvide uddannelsestilbuddene og skabe nye studieretninger, hvor fagene kommer til at arbejde sammen på nye måder. Det er en sund udvikling, som jeg glæder mig til at følge,” siger Tina Nedergaard. p H er luf s h o l m Ko s ts ko l e · Ko n ta k t 2 0 1 1 55
© Copyright 2024