1. No category

K o n ta k t
H e r l u f s h o l m
S k o l e
·
å r s s k r i f t
2 0 1 0
Leder
Som noget nyt udarbejdede skolen sidste år en samlet Skolehåndbog - hvori alle de tidligere
småskrifter om bl.a. beklædning, skolestart, regler m.m. er samlet – og den blev godt modtaget af forældre og elever.
2.udgave er just sendt til forældrene - med smårettelser og nyskabelser (i øvrigt klart markeret
i den nye bog).
Jeg vil meget gerne opfordre alle modtagere til at læse bogen igennem. Selv om man har set
stoffet før, er det meget vigtigt, at vi kan være sikre på, at I som brugere af skolen kender
det værdigrundlag, de regler og de holdninger vi bygger på og arbejder ud fra. Som både
kost- og dagelevforælder kan man være til stor støtte for sit barn, når der er både forståelse
for og opbakning til skolen.
Jeg tror ikke, at der blandt forældrene er stor uenighed om, at det vigtigste mål med at gå i
skole og på Herlufsholm er at sikre, at eleverne - når de forlader os - har fået en rigtig god
faglig ballast. Jeg synes, at rigtig mange elever har forstået det budskab og klarer sig endog
meget godt. Og det gælder både de, der får meget fine karakterer, men også de, der udfordrer
sig selv og hæver deres gennemsnit. Det er ofte de samme elever, der fuldt ud benytter og
udnytter de mange andre og værdifulde tilbud som skolen også byder på, som er med til at
skabe de gode faglige resultater.
Men det er ikke nogen hemmelighed, at der stadig er elever, der egentlig ikke rigtig har forstået
hvad det hele drejer sig om, og som mere betragter Herlufsholm Skole som en legeplads og
en mulighed for først og fremmest at have det sjovt - og hvor fagligheden kommer urimeligt
langt nede på prioriteringslisten - og som derfor underpræsterer.
Det er naturligvis ikke sådan at ændre fra dag til dag - men det skal væk, og det vil vi fortsat
arbejde på direkte og indirekte, som vi har gjort det en del år nu - og heldigvis med fortsat gode
resultater - men jeg appellerer til alle forældre om at være med til, at alvoren i skolearbejdet
(man kan faktisk godt have det rigtig sjovt samtidig alligevel) får 1. prioritet.
Et eksempel er Fugleskydningen, som vi meget gerne ser bevaret i den form den har nu (med
de nødvendige årlige småjusteringer), og den gode årgang forstår at more sig på dagen, men
tager så også skeen i den rigtige hånd derefter.
Held og lykke til næste års 3. g med den opgave.
Jeg glæder mig igen i år til at se alle efter sommerferien, jeg glæder mig igen i år til Fugleskydningen - og så glæder jeg mig til, at vi fra skolestart får taget rigtig fat med det samme.
God sommer.
Klaus Eusebius Jakobsen
rektor
2 He rlu fs hol m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
201 0
Indhold
Årsskrift maj 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Elever i skoleåret 2009/2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Herlufsholms økonomi i 2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
15
Private og frie skoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
17
Forældrefundraising . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
18
Donationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Hvorfor Round Square? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Demokrati Konference i Zürich . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Round Square projekt i Kenya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
24
Grønt f lag - grøn skole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Fællesarrangementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
27
Næsehornene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Skatteøen på Herlufsholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
30
Projekt Forskerspirer 2009-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
32
Studieture . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
34
Anders Lassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
40
Soluret på Herlufsholm 25 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Koncertbal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Målfest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
The Visual Arts Exhibition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Penfriends . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
50
Mind the gap! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
50
Alumniprojektet opgraderes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
51
Kontakt udgives af Herlufsholm Skole. Det udkommer halvårligt, i juni og december, førstnævnte er samtidig skolens årsskrift. Bladets væsentligste formål er at være en af kontaktfladerne
mellem forældrekredsen og skolen. Det er overvejende af retrospektiv karakter, idet dets artikler
og billeder forsøger at give et indtryk af væsentlige forhold og begivenheder i skolens liv. Det
bestræber sig derudover på at bringe artikler, som skønnes at være af interesse for læserkredsen,
herunder såvel artikler om pædagogik, som af kulturhistorisk karakter.
Redaktør: Nils Aarsø
Omslagsbillede: Knobsvane Cygnus olor ♂. Knobsvanens status som Danmarks nationalfugl
skyldes naturligvis den omstændighed, at det er en markant fugl, som er kendt af alle, fordi de
danske lavvandede fjorde udgør en vigtig fældningsplads og et vigtigt overvintringssted for store
dele af den europæiske bestand, og at den desuden er en forholdsvis almindelig ynglefugl. Men
selvfølgelig også det forhold at den spiller en så central rolle i dansk digtning og kulturhistorie.
Eleverne har rig lejlighed til at opleve den i skolens umiddelbare nærhed, hvor et par årligt yngler
og bygger rede i bræmmerne af tagrør langs bredderne af Susåen.
Fotografierne i dette nummer er taget af: Ann Hansen, Stefanie Petersen, Brit Hovgaard,
Martin Arvedlund, Stephanie Gjørlund, Jacob Normann, Amalie Hertel, Nils Aarsø m.fl
Design og tryk: npctryk as
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
3
Årsskri ft
maj
2010
Årsskrift maj 2010
Bestyrelsen for Herlufsholm Skole og Gods
TELEFONLISTE
Forstander, kammerherre, oberst Jens Greve
Advokat Jesper Rothe
Adm. direktør Fie Hansen-Hoeck
Managing Director Andreas Lehmann
Godsejer Anne Sophie Gamborg
Godsejer Mogens Holck
Direktør Peter Philip Tetzlaff
Skolens kontor (kl. 7.45 - 15.00
(+45) 55 75 35 00 - Fax (+45) 55 75 35 14
e-mail: [email protected]
Rektor Klaus Eusebius Jakobsen
Privat 55 75 35 25 - Mobil 40 27 60 97
e-mail: [email protected]
Valgte forældrerepræsentanter skoleåret 2009/2010
6.a
6.b
7.a 7.b
8.a
8.b
8.c
9.a
9.b
9.c
9.d
Præp
1.a 1.v
1.x
1.y
1.z
1 IB
2.a
2.v
2.x
2.z
2IB
3.a
3.v
3.x
3.y
3.z
3.IB
Ken Andersen
Helle Nordsted
Allan Weirup
Anne-Mette Kahr
Carina Pilgaard
Susanne Vind
Dorte Rugbjerg
Helle Moesgaard Lech
Tea Annalise Antonsen
Ove Pedersen
Birgitte Høgh-Sørensen
Christian Poulsen
Frederikke Anker
Camilla Schjødt Teisen
Cathrine Engsig
Susanne Schou
Anne Sophie Gamborg
Ib Alken
Sven Aamodt
Ulrich Christian Nobel
Hanne Højer
Peter Tetzlaff
Claus Jul Mosgaard
Ulla Rosenmeier
Louise Kronborg
Lars T. Larsen
Thomas Ahlefeldt-Laurvig-Lehn
John Larsen
Anne Bredahl Glarbo
Vicerektor Jørgen Hvidtfelt
Privat 55 73 06 50 - Fax 55 75 18 50
e-mail: [email protected]
Ledende inspektor Jakob Stubgaard
Privat 39 66 16 64 - e-mail: [email protected]
Studielektor Jens Krogh-Madsen
Privat 55 72 61 18 - e-mail: [email protected]
Pædagogisk inspektor i gymnasiet, Mikkel Kjellberg
Privat 55 76 40 94 - e-mail: [email protected]
IB-koordinator, Cecilia Karlström
Privat 32 25 66 37 - e-mail: [email protected]
Ledende kostinspektør, Niels Christian Koefoed
Privat 55 72 32 66 - e-mail: [email protected]
Ledende afdelingsinspektør i grundskolen, Jan Jensen
Privat 55 77 58 25 - e-mail: [email protected]
Pædagogisk inspektor i grundskolen, Morten Fries
Privat 55 72 76 13 - e-mail: [email protected]
Fritidsinspektør Jacob Normann
Privat 21756606 - e-mail: [email protected]
Kommunikationsleder Louise Heiberg Lund
Privat 55 44 50 61 - e-mail: [email protected]
Som repræsentanter for udlandsdanske forældre er valgt Hans
Robert Prager og Henriette Härle Tholstrup
IT-chef Pierre Damgaard Rømer
Privat 58 38 20 20 - e-mail: [email protected]
Pædagogisk Råd
Sekretær Marianne Bøgh - e-mail: [email protected]
Lektor Charlotte Fausing er formand for pædagogisk Delråd i
gymnasiet og pædagogisk Helråd, og er dermed lærernes repræsentant i bestyrelsen. Overlærer Jakob Hartmann er formand for
pædagogisk Delråd i grundskolen.
4 He rlu fs hol m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
201 0
Sekretær Bente Holm - e-mail: [email protected]
Sekretær Janni Zacho - e-mail: [email protected]
Å r s s k r i f t
m a j
2 0 1 0
Direktionskontoret (Godskontoret)
dgl. kl. 08.00 - 15.00, dog fredag 8:00 – 14:30.
(+ 45) 55 75 35 01 - Fax (+ 45) 55 75 35 11
e-mail: [email protected]
(alle henvendelser vedrørende økonomi).
Vaskeri: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 83
Oldfrue Margot Jensen e-mail: [email protected]
Direktør Ole M. Jung
Privat 55 75 35 35 - e-mail: [email protected]
Sovesalene
Regnskabschef Steen Christensen
Privat 55 72 13 92 - e-mail: [email protected]
Bogholder Birgit Hansen - e-mail: [email protected]
Assistent Inge-Lise Sørensen - e-mail: [email protected]
Personalefuldmægtig Britt Horst Nielsen
e-mail: [email protected]
Controller Dorte Østerlund Larsen - e-mail: [email protected]
Fundraising koordinator Rie Ebbe Andersen
e-mail: [email protected]
Teknisk chef Michael Pilemand
Privat 55 75 20 28, Mobil 40545759, e-mail: [email protected]
Driftleder Ewa Krzaczkowski - e-mail: [email protected]
Skolens øvrige telefoner
Bibliotekar Lars Bardram
e-mail: [email protected] - Bibliotekets telefon: �� 55 75 35 66
Benny Njor e-mail: [email protected]
Lone Hvidtfelt ([email protected]
Studievejlederkontoret/gymnasiet: �������������������������� 55 75 35 48
(Studievejledere: Lektor Martin Arvedlund e-mail: [email protected]), lektor Charlotte Fausing e-mail: [email protected] og
lektor Ingrid Sinding e-mail: [email protected]
Skolevejleder/grundskole:
Skolevejleder Jørgen Løwe - e-mail: [email protected]
IT-afdelingen:
IT-chef Pierre Damgaard Rømer . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 52
IT-supporter Morten Juel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 53
IT-supporter Diana Øgendahl . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 54
Sygehus: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 80
Sygeplejerske Anne-Marie Sehested og sygeplejerske Asta Andersen
e-mail: SUSPOST@herlufsholm
Køkken: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 82
Køkkenchef Anni Stuhr (kø[email protected]
Varmecentral og værksted: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 85
VedligeholdPOST@herlufsholm-dk
Vuen:
Overlærer Jacob Normann
og Lotte Stourup Normann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 75 66 06
e-mail: [email protected]
Egmontgården:
Overlærer Lykke Winther Kjer . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 03 71
e-mail: [email protected]
Skolebygningen, Vest:
Overlærer Morten Fries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 76 13
e-mail: [email protected]
Skolebygningen, Øst:
Lektor Karsten Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 00 20
e-mail: [email protected]
Lassengården, piger og drenge:
Lektor Anne Marie Pless og Peter Galle ��������������������������� 55 72 04 30
e-mail: [email protected] og [email protected]
Museumsbygningen:
Lektor Niels Koefoed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 32 66
e-mail: [email protected]
Birgitte Gøyegården:
Elsebeth Aarsø og lektor Nils Aarsø�������������������������� 55 72 26 13
e-mail: [email protected]
Pernille Gøyegården:
Lektor Susanne Geisler �������������������������������������������� 55 72 01 30
e-mail: [email protected]
Bodilgården:
Overlærer Jakob Hartmann og
overlærer Josephine Hartmann �������������������������������55 72 18 72
e-mail: [email protected]
Lærernes privattelefoner
Dorthe Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 27 15 09
Niels Arnt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 97 75
Martin Horst Arvedlund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 44 80 49
Jens Bager ��������������������������������������������������������������� 61 33 54 12
Lars Bardram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 91 05
Hans-Jørn Bentzen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 70 10 20
Birgitte Berner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 77 39 60
Trine Bie-Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 00 20
Mille Bjørlik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 25 39 69
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
5
Årsskri ft
maj
2010
Jim Bushby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 34 00 60
Jakob Stubgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 68 43 64
Mogens Callesen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 97 43
Helle Sørensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 74 50 70
Signe Flyckt Damkjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 26 58 42
Thomas Tauris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 24 29 28
Jens Christian Dehlendorff . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 52 18 43
Jonas Uhrskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 91 97 17
Lone Dyrløv Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 61 18
Morten Uhrskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 93 40 14
Charlotte Fausing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 66 86 97
Niels Ulrichsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 50 55
Dortelil Fries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 76 13
Christian Videnkjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 61 15 77
Morten Fries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 76 13
Gunnar Værge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 27 78 85
Susanne Geisler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 01 30
Gry Winsløw . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 76 70 74
Mogens Hall Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 54 53 30
Nils Aarsø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 26 13
Richard Hannon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 39 86 34
Ann Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 89 79
Mønttelefoner
Louise Holst Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 72 55 43
Vuen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 06 45
Jakob Hartmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 18 72
Egmontgården . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 46 22
Josephine Hartmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 18 72
Skolebygningen, Øst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 53 87
Henrik Helm-Erichsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 64 72 42
Skolebygningen, Vest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 09 46
Brit Hovgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 36 45 35
Mygningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 66 30
Jørgen Hvidtfelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 06 50
Lassengården, drenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 63 47
Klaus Eusebius Jakobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 25
Lassengården, piger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 61 35
Jan Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 58 25
Birgitte Gøyegården . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 00 36
Liselotte Nymark Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 58 78 51
Pernille Gøyegården . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 00 96
Cecilia Karlström . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 45 78 49
SUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 02 40
Jacob Keller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 20 36 72
Mikkel Kjellberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 94 70 34
Bordinspektionen har været varetaget af følgende lærere:
Lykke Winther Kjer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 37 00
Morgenbordet i Nye Spisesal:
Niels Koefoed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 32 66
Jan Jensen og Henrik Helm-Erichsen
Eilif Kristensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 03 78
Jens Krogh-Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 61 18
Morgenbordet i Gamle Spisesal:
Mette Krogsøe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 39 70 53
Jens Krogh Madsen, Ole Esbjerg Povlsen, Richard Hannon og
Bent Laursen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Niels Ulrichsen.
Elisabeth LaZebnik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 52 65 62
Bjarne Levin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 19 14 46
Grundskole middagsbordet:
Heidi Løwe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 13 99 44
Bjarne Levin, Jakob Keller, Louise Holst Hansen, Trine Lohse
Jørgen Løwe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 44 21 43
Røntorp, Jocelyn Petersen, Gry Winsløw, Dorte Andersen, ElseKenny Macrae . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 27 54 89
beth Plaschke, Josephine Hartmann, Dorte Carlsen Møller, Heidi
Dorte Carlsen Møller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 43 33 00
Løwe, Lone Dyrløv, Jørgen Løwe, Christian Videnkjær, Henrik
Jørgen Erik Grønbek Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 13 51 09
Helm-Erichsen, Jakob Hartmann, Benny Njor og Lene Odefey.
Karsten Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 00 20
Kirsten Sønderskov Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 30 50 44
Gymnasie middagsbordet:
Louis Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 54 35
Birgitte Berner, Hans-Jørn Bentzen, Niels Arnt, Brit Hovgaard,
Benny Njor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 54 78 58
Cecilia Karlström, Helle Sørensen, Jørgen Grønbek Nielsen, ThoJacob Normann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 75 66 06
mas Tauris, Ann K. Hansen, Jakob Stubgaard, Liselotte Nymark
Lene Odefey . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 73 19 63
Jensen, Mette Krogsøe, Richard Hannon, Signe Flyckt Damkjær,
Inge Olhoff-Jakobsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 75 35 25
Charlotte Fausing.
Marianne Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 62 32
Toni Horn Olsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 33 13 96
Aftenbordet i Nye Spisesal:
Jocelyn C. Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 71 42 17
Morten Fries, Jacob Normann, Lykke Winther Kjer, Jakob HartMarie Louise Pedersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 81 40 07
mann, Niels Koefoed, Anne-Marie Pless.
Elisabeth Plaschke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 77 40 15
Anne-Marie Pless . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 04 30
Aftenbordet i Gamle Spisesal:
Ole Esbjerg Povlsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 72 74 12
Morten Fries, Karsten Nielsen, Peter Galle, Nils Aarsø,
Arndis Rasmussen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 54 01 53
Niels Koefoed, Susanne Geisler.
Trine Lohse Røntorp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 12Alexander
00 21 Harill Nielsen blev
tildelt
en bog for sit engagement
Henrik Schnack-Petersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 93
84 95
og indsats i samfundsfag.
Ingrid Sinding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 81 92 83
6 He rlu fs hol m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
201 0
Å r s s k r i f t
Skolens læge
Leif Sehested foretager rutinemæssige undersøgelser og fører tilsynet med forskellige sundhedsmæssige forhold vedrørende skolelokaler og er samtidig skolens huslæge.
Tilsyn med Fysisk/kemisk samling
Lektor Ole Povlsen, lektor Henrik Schnack-Petersen, lektor Jens
Dehlendorff og lektor Niels Arnt.
Tilsyn med Fysisk museum
Lektor Louis Nielsen.
Tilsyn med Naturfagssamlingen og Naturhistorisk museum
Lektor Mogens Hall og overlærer Christian Videnkjær (sommerfuglesamlingen).
Bibliotekarer
Lektor Lars Bardram, Overlærer Benny Njor, og biblioteksassistent
Lone Hvidtfelt.
Boginspektor
Einar Jon Skulason (gymnasiet)
Overlærer Bjarne Levin (grundskolen)
Eksamener sommeren 2009
Gymnasiet:
Naturvidenskabelige studieretninger blev bestået af 32 elever.
Sproglige studieretninger blev bestået af 33 elever.
Samfundsvidenskabelige studieretninger blev bestået af 23 elever.
International Baccalaureate (IB) blev bestået af 26 elever.
Grundskolen:
17 elever bestod Folkeskolens Udvidede Afgangsprøve (FS10).
72 elever bestod Folkeskolens Afgangsprøve (FSA).
Stipendier og præmier
Nic. H. Knudtzons Rejsestipendielegat for Herlovianere tildeles
efter ansøgning, stilet til forstanderen og indsendt til direktør
Ole Jung.
Ved skoleårets start 2009/2010 uddeltes til to elever:
m a j
2 0 1 0
Bogpræmie: Christian Alexander Thomsen Støtt, Christoffer Hird,
Alejandro José Aagaard Soto, Amalie Elizabeth Thune Andersen, Louise
Folden, Pernille Følsgaard, Liza Liliana Jeppesen, Christian Ejlersen,
Gorm Aske Gellert-Kristensen, Alexander Harill Nielsen.
Bent Charles Bille Brahe Selby fik en buket blomster ved afleveringen
af ”Kagerne”.
Friedrich Bernstorff modtog et sæt manchetknapper i sølv ved aflevering
af ”Ellipsen”.
Følgende pengelegater er uddelt til elever ved skolens
juleafslutning 2009:
Det grevelige Moltkeske legat: Aksel Kuhlmann Frederiksen og
Niels Kofoed Thomsen.
O.P. Siecks legat: Stefan Tendo Andersen.
B.M. Kyndes legat: Leonora Sisseck.
P.N. Rosenørns legat: Signe Vikær Leth Olsen.
A.M. Brorsons legat: Maurice Blinkenberg-Thrane.
M.B. Melchiors legat: Amanda Victoria Cabral Joensen.
Provst H. Lunds legat: Sabrina Tekle Krarup Jensen.
Halls mindelegat: Manon von Rosen.
Stik med motiv fra Herlufsholm Skole: Nicoline Kirstine Tetzlaff,
Erik Lund Thomsen, Nina Victoria Laing Ebbensgaard.
Modtagne gaver og donationer i skoleåret 2009/2010
Skolens resultat påvirkes væsentligt af tilskud fra fonde, som alene
har til formål at støtte skolens virksomhed. Disse fonde udgør
således sammen med stiftelsens egen formue en afgørende del af
fundamentet for skolens fremtidige virke.
Fra andre fonde og privatpersoner er der i årets løb modtaget tilskud
til skolens aktiviteter, herunder moderationer (beløb i t.kr.): Herbert Rouenville og Hustrus Legat (10), Overkammerherre W.T.v.
Oxholm og Hustrus Fond (5), Professor J.A.P. Lunds Legat (75),
Herlovianersamfundets Jubilæumslegat (50), Fabrikant Chas. Otzens Fond (50) og Herlufsholm-Fonden (750). Nogle donationer
periodiseres over flere regnskabsår, og nogle er modregnet anskaffelser af anlægs­a ktiver.
Som støtte til intensiv danskundervisning har familien Witt ydet
en donation på i alt 1.000 t.kr., hvoraf skolen har modtaget 500
t.kr. i skoleåret.
Kammeratskabsstagerne (”Kagerne”): Svend Edgar Ottesen.
Ellipsen: Mathias Nørtoft Popp.
Som støtte til Ombygning af Galen til teatercenter har Remmen
Foundation ydet en donation på 1.300 t.kr.”
Ved dimissionen 2009 tildeltes nedenstående præmier
Disciplene
Carlsen-Langes Legat: Helene Bangert.
Den gamle rektors Legat: Edward Joseph Enoch Sosman.
Herlufsholmfondens Rejselegat: Camilla Polmer.
Nordea-legat: Pernille Dietz.
De Meyerske eksamenspræmier: Ian Witt og Bent Charles Bille Brahe
Selby.
Asbæk Wilhelm Freddies mindelegat: Nicolas Alexander Sem Dambæk
Næstved Museums historielegat: Svend Ydo Jacobsen.
Gnistens Mindelegat: Amir Maleki.
Skolen havde pr. 31. december 2009 571 disciple: 269 kostelever og
302 dagelever, 338 gymnasie- og IB-elever og 233 grundskoleelever.
I den følgende fortegnelse er disciplene i skoleåret 2009/1020 anført
klassevis i alfabetisk rækkefølge.
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
7
Eleve r
i
s kol e å re t
2009/ 2010
Elever i skoleåret 2009/2010
1A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
Anker, Katrine Skovgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense
Haaning, Christoffer Bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jørgensen, Rasmus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Lindinger, Thomas Juul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Luxemborg
Lydolph, Sebastian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Matthiesen, Pernille Lind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Moltke, Gustav Otto Robert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Nalepa, Sofie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Schou, Elisabeth Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vamdrup
Sisseck, Alexandra Elisabeth Emanuela . . . . . . . . . . . . . . . Spanien
Svensson, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Thomsen, Anna Strand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Norge
Trap, Anna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uganda
Verbaarschot, Teresa Cristina Schiørring . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
Vind, Rosemarie Alexandra Kirsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense
Øvlesen, Malou Vinter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellebæk
1 IB
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Alken, Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Letland
Bouisset, Victor Thomas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . France
Damgaard, Jonas Cohen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai
Davies, Anna Davidsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uruguay
Hadsbjerg, Andreas Erik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nigeria
Hansen, Daniel Østergaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Barbados
Hubner, Cecilie Skadhauge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frankrig
Härle, Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tyskland
Jensen, Janni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Thailand
Kadjar, Roxane . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Belgium
La Cour, Sophia Elisabeth . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tyiskland
Lindberg Magno, Anaiza Sandra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mexico
Qvistorff, Steven Erik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . USA
Schnor, Peter Ditlev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . London
Uglvig, Jens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spanien
Villadsen, Emilia Goh . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Malaysia
Wredstrøm, Marinus Erik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Shanghai
1V
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
1X
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
1Y
1
2
3
4
5
6
8 He rlu fs hol m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
201 0
Ahlefeldt-Laurvig, Frederik C. P. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Humble
Andersen, Emil Broberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hadsund
Boe, Ida Kirstine Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense
Boe, Otto Kristoffer Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense
Christensen, Pernille Steen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Højbjerg
Harck, Florian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tyskland
Harttung, Gustav Alexander Langhoff . . . . . . . . . . . . . . . . . Barrit
Hebo, Stine Jee . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hertel, Astrid Kirstine Birgitte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haderslev
Hjorth, Line Hyldgaard Rydal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Holck, Peter Christian E. Wilhelm H-R . . . . . . . . . . . . . . Glumsø
Jakobsen, Mille Kock . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rude
Jalilian, Yasmin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Johansen, Nicolai Puls . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Johansen, Sophie Elene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Nielsen, Martin Buhl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ry
Petersen, Daniel Selch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Støvring
Schmidt, Camilla Urbak Wester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Schou, Jeppe Johannes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vamdrup
Steffensen, Rikke Grynderup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hasselager
Strøyberg, Caroline Schatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . England
Teisen, Christian Alexander Groth . . . . . . . . . . . . . . . . . Regstrup
Tetzlaff, Christiane Amalie Rathsach . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
Thorborg, Peter Dencker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Al-Nawas, Susan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Andersen, Martin Steen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Ballegaard, Theis Christian Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Engsig, Adam William . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Gnanapragasam, Sherin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hansen, Kasper Schjødt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Hartz, Jakob Timm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Henriksen, Christina Hartvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Izaddin, Zrean . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jansen, Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grønland
Jensen, Rasmus Tjørneskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Petersen, Christina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Ross-Thompson, Victoria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Røn, Christoffer Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Skaarup, Katrine Vesti . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Roskilde
Tang, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grønland
Bunke, Signe Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Guldborg
Cebula, Pawel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Dam, Dennis Sophus Scavenius . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Elmshøj, Line Hye Sun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Eplov, Andreas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle
Jensen, Rasmus Blirup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Galten
El ever
7
8
9
10
11
12
13
14
1Z
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
2A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
i
s ko l eå ret
2 0 0 9 / 2 0 1 0
Knapmann, Kristine Koch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Lokdam, Julie Benedikte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nibe
Matthesen, Christine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lundby
Olsen, Magnus Julius Lundtorp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Rasmussen, Peter Steen Nymann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Roskilde
Schou, Nicolai Stilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Winther, Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Wolff-Sneedorff, Julie Lolk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Bastian, Frederik Emil Struve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Brogaard-Jørgensen, Amanda Theresia Holman . . . . . . . Ringsted
de Magalhães e Meneses, Henrik Friis . . . . . . . . . . . . . København
Gamborg, Amalie Sophie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønde
Gislinge, Mathilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Grønborg, Sofie Christina Risager . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hansen, Martin Råe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Haugaard, Thor Rowland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Herrig, Marie Christiane Kjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Hess, Camilla Engelstoft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hougaard, Kirstine Erreboe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Larsen, Laura Kjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ebberup
Müller, Danni André . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Veksø Sjælland
Olhoff-Jakobsen, Mathilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Petersen, Frederik André Leonhard . . . . . . . . . . . . . . Frederiksberg
Rasmussen, Nanna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Ruge, Charlotte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frankrig
Schmidt, Christopher Christiansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Thorborg, Christina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense
Trust, Caroline . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København
Van Slyck, Stephanie Tess . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Vangby, Rasmus Hyldegård . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Vigh, Line Emilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Zobel, Alexander Hermann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Clausen, Gustav Peter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Klampenborg
Filtenborg de Nully, Trine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Hansen, Nanna Lønborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jensen, Kathrine Enné . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Esbjerg
Kronmann, Sandra Cecilie Fugl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede
Myllerup, Marc Cochet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Give
Nielsen, Rikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Olsen, Frederik Manderup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
Pedersen, Josefine Cecilie Præst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grenå
Pedersen, Julie Cecilie Miehe Trautner . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
Rasmussen, Pernille Østen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Riecke, Sebastian Tom Bang Hjardemål . . . . . . . . . . . . . Tyskland
Rørbye, Carolina Louise Rixen . . . . . . . . . . . . . . . . Rungsted Kyst
Stoltenberg, Charlotte Urup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lundby
Thalund, Amalie Nebel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Klampenborg
Aamodt, Caroline Manon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede
2 IB
1 Andersen, Jonas Peter Lau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Litauen
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
2V
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Bentzen, Patrick . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . England
Boesen, Josephine Tuborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Silkeborg
Dahl, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spanien
Deshpande, Ameya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Fantini, Søren Francois . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frankrig
Friederich-Kamp, Gregory Roman . . . . . . . . . . . . . . . Espergærde
Gjørlund, Stephanie Denise Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai
Hanfgarn, Frederik Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense
Hansen, Mads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hong Kong
Holley, Thomas Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . England
Iversen, Yasmin Tida . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai
Jørgensen, Anna Kristina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Portugal
Kasliwal, Samarth . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . India
Kristensen, Gustav Hvalkof . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skotland
Kristiansen, Liv Wistoft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dubai
Kronholm, Kamilla Lien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Norge
LaZebnik, Marie Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Ludvigsen, Laura Agnethe Nygaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kenya
Meyer-Burckhardt, Maximilian Valentin . . . . . . . . . . . . Tyskland
Mezile, Nanou Patricia Bios . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nivå
Mosgaard, Mikkel Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Øster Ulslev
Nielsen, Phillip Jøhnk Juel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hundested
Petersen, Stefanie Christina Borup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
Prager, Märtha Luisa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tyskland
Raffel, Hannah Bernardes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brasilien
Skole-Sørensen, Peter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
Spliid, Peter Jørgen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Schweriz
Thorhauge, Thomas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Cameroon
Wassermann, Philip David Halckendorff . . . . . . . . . . . . Danmark
Andersen, Karen Pilgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stenstrup
Brockenhuus-Schack, Frederikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Dahl, Catrine Dorthe Hommel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karise
Damm, Julie Anna Olivia Terndrup Hansen . . . . . . . . . Grønland
Følsgaard, Kathrine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Birkerød
Gullacksen, Line Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hadvig, Ingrid Emilia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København Ø
Hansen, Josephine Daniel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rungsted Kyst
Hansen, Michelle Maya Simone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
9
Eleve r
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
2X
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
2Z
1
2
3
4
i
s kol e å re t
2009/ 2010
Hertel, Amalie Cæcilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haderslev
Kocheise, Frederik Rüdiger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Silkeborg
Lundgaard, Anne-Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Middelfart
Nobel, Carl-Frederik Wibholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nykøbing F
Nygaard, Rasmus Rugbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Rasmussen, Helene Sofie Højlund . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Satchithananthan, Sinthuja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Schøler, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Schweiz
Skifter, Philip André Ålkjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle
Sørensen, Sebastian Hellemann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tyskland
Vahr, Esben Tang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Belgien
Wylich-Muxoll, Ditlev William van . . . . . . . . . . . . . . . . Tranekær
Aaberg, Mathias . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Andersen, Line Heidi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Andersen, Nanna Bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Anker-Petersen, Jonas Emil Kring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønde
Dahlmann, Martin Gervais . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ans By
Dalgaard, Andreas Voigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Flach, Caroline Ambæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Middelfart
Grama, Dan Alexandre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gibraltar
Hansen, Maria Barnes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Højer, Nikolaj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Roskilde
Isaksen, Kristina Nyland Søgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kappelborg, Mathias . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Krag, Christian Hedeager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Magnusson, Gustav Ruben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lundby
Moltke-Huitfeldt, Elise Josephine . . . . . . . . . . . . . . . . . Boeslunde
Pitter, Sandra Egedie Taylor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nykøbing F
Poulsen, Anna Enevold Fløistrup . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Rasmussen, Simon Østen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Røn, Camilla Gry . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Steiness, Sofie Amalie Westberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nykøbing F.
Wachtmeister, Hillevi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sverige
Boisen-Thøgersen, Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede
Danielsen, Amalie Frederikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gentofte
de Magalhães e Meneses, Mathilde Maria Luisa Friis . København Ø
Find, Marie Louise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søndersø
10 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 0
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
3A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Gram, Emilie Hvid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . USA
Grønlund, Sophia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Halbye, August . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mern
Hemmingsen, Caroline Hallas . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Hvidtfelt, Ann-Sophia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København Ø
Jensen, Carina Nyenstad Willemoes . . . . . . . . . . . . . . . . Helsingør
Kjær, Thomas Rejnhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
La Cour, Christiane J.V. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Randers NV
Linnet, Klara Sofie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogø By
Olesen, Christian Dam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
Otteskov, Inge-Lis K.R. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hellerup
Pedersen, Sarah Bogø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slagelse
Pontoppidan, Christian Phillip . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Præstekjær, Josefine Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Robdrup, Kristian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holland
Siemssen, Sebastian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gentofte
Tetzlaff, Nikolaj Philip Rathsach . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
Fremmich, Johanne Elise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ørsted
Galle, Katrine Pless . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Glud, Sophia Maria Louise M. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Græsted
Gotthard, Michelle Rosenberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede
Høgsbro, Julie Storm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Jensen, Sabrina Tekle Krarup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lyngby
Knapmann, Pernille Koch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Knuth-Winterfeldt, Amalie Vibeke komtesse . . . . . Klampenborg
Qvortrup, Anne-Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gentofte
Rosenmeier-Mörch, Julie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aalborg
Simonsen, Clara Oxholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frederiksberg
Skou, Cecilie Lützhøft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Klampenborg
Steenoven, Benedikte Sommer van . . . . . . . . . . . . . . . . . Nr. Aaby
Strømsted, Malene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Svennesen, Caroline Clante . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Sørensen, Mette Karlshøj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
Tang-Andersen, Anne Sofie Elisabeth . . . . . . . . . . . . . . . . Højbjerg
Tetzlaff, Nicoline Kirstine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bækmarksbro
Vintersborg, Emilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Vork, Julie Lerrin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
3 IB
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Andersen, Marcus Olling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Andersen, Stefan Tendo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Uganda
Bernstorff, Charlotte von . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tyskland
Boest-Petersen, Sarah . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . USA
Bæk, Jamie-Lee Feris . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rude
Fabricius, Elizabeth Maria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Glarbo, Johan Philip Bredahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . USA
Gram, Elisabeth Lærkegaard . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Hansen, Andreas Østergaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Barbados
Helvang, Joachim Boie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Solrød Strand
Hilaire, Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Howells, Nicolai Daniel Tholstrup . . . . . . . . . . . . . . . . . . England
Härle, Carolin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tyskland
Jacobsen, Ditte Ydo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
El ever
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
3V
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
3X
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
i
s ko l eå ret
2 0 0 9 / 2 0 1 0
Jensen, Camilla Ginnerup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . England
Jensen, Kristian Ginnerup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . England
Joensen, Amanda Victoria Cabral . . . . . . . . . . . . . . Klampenborg
Kristiansen, Michelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Schweitz
Maczka, Sebastian Brogaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . England
Møller, Sarah . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Malaysia
Nielsen, Oliver Asbjørn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Irland
Nørgaard, Andrea Emilie Fredslund . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedbæk
Olsen, Signe Vikær Leth . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
Ottesen, Svend Edgar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Thailand
Pedersen, Nathalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Humlebæk
Plessen, Katharina von . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rungsted Kyst
Prager, Anna Eva . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tyskland
Rasmussen, Magnus Strøyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bolivia
Schnor, Elizabeth Kristina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . England
Stilling, Thor Stensballe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Tommerup, Ida . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holstebro
Ademe, Kristina Sofia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Andersen, Rasmus Christian . . . . . . . . . . . . . . . . Vester Skerninge
Bøving, Michelle Giede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Elmeskov, Christine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frankrig
Hadsbjerg, Kristian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Halbye, Stine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mern
Henriksen, Christian Hartvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kaptain, Signe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kollberg, Yolande Thyregod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kronborg, Nanna Christine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Humlebæk
Mikkelsen, Anne-Mette Kappelborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skagen
Moltke, Frederik Christian Adam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Nielsen, Kristian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Klampenborg
Reventlow, Andreas Ditlev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Klampenborg
Reventlow, Charlotte Benedicte Juel . . . . . . . . . . . . . . Kerteminde
Sisseck, Leonora . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København Ø
Skifter, Patrick Ålkjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Otterup
Stranges, Christoffer Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Brædstrup
de Renouard, Cecilie Persson . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Friis, Theis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Grochalski, Allan Nagel Thaisen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Johansson, Josephine Bæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Klyver, Peter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Give
Larsen, Kathrine Amalie Torndahl . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle
Nicolajsen, Josephine Sejr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Rasmussen, Sebastian Østen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Rastoder, Ema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Riedel, Martin Willemoes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Secher, Niklas Mørch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Segar, Shiyam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Sherigian, Nick . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Stanchev, Stanislav Hristov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Thomsen, Erik Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jelling
Westerholt, Marc . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
3Y
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
3Z
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Erik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Gentofte
Andreasen, Katrine Randlev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hillerød
Blinkenberg-Thrane, Maurice . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
de Besche, Philip Oscar Bünemann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Norge
Døssing, Pernille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vordingborg
Ebbensgaard, Nina Victoria Laing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Greve, Julie Sloth . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frankrig
Gugliotta, Nikolaj Torp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Lech, Laura Victoria Moesgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Lindbæk, Martin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlev
Popp, Matias Nørtoft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vordingborg
Sakhat, Sara Anne-Sophie Loft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Syd Afrika
Alex, Malou Schwartz Johansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Mern
Al-Shiekhly, Jamil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Dal, Alexander Kroer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
Frederiksen, Aksel Kuhlmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nyborg
Gammelgaard, Amalie Victoria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Esbjerg
Hougaard, Julie Erreboe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jørgensen, Mette Jedig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kattrup, Philip Frisenberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hørsholm
Larsen, Kristoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Lerche, Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herning
Lund, Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aalborg
Nielsen, Kristine Lykke Østergaard . . . . . . . . . . . . . Rungsted Kyst
Nielsen, Laura Kiær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Petersen, Mark Selch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Støvring
Rosen, Manon Louise von . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dannemare
Sohnemann, René Skaarup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nærum
Strøyberg, Rasmus Schatter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . England
Thomsen, Niels Jakob Kofoed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Torrig L.
Wesselhoff, Stine Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Aamodt, Sofie Ingemann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
11
Eleve r
6A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
6B
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
i
s kol e å re t
2009/ 2010
Andersen, Kristoffer Gleichman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Andersen, Maja Nathalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Arp, Laura Kirstine Vinther . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Bille, Julie Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Dirksen, Mads Windeløw . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Gluud, Rasmus Byskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Shanghai
Henriksen, Magnus Asbjørn Jelsdorf . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tureby
Jensen, Emma Beyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kjer, Sebastian Ruben Winther . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kramer, Gustav Kristoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kyster-Hansen, Alexandra Natascha . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Milde, Victoria Winther . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Mogensen, Gustav Møller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Odefey, Charlotte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Olsen, Matilde Mille My Lundtorp . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Satchithananthan, Banuja . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Saul, Jonathan Hvalsøe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Tholstrup, Frederikke Marianne . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Zethof, Simone Kristine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Dahl, Mathias Quartarolo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Eilgård, Laurits Weinreich . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Espenhein, Ditte Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Hammershøi, Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hansen, Pernille Schjødt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Jensen, Andreas Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Jensen, Laura Rottbøll . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kart, Mustafa Özgür . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Knorr, Sebastian Qvade Bach . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Luthra, Christina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Moltke, Otto Joachim Peter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Nordsted-Jørgensen, Tilde Emma . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Pedersen, Anne Elvira Øgelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Schmidt, Benjamin Christiansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Snestrup, Caroline Midtgård . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Vigh, Mathias . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Vind, Clara Alexandra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Winther, Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Ørby, Maria Lykke Fellner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fuglebjerg
7A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
7B
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
8A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
12 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 0
Bøgh, Frederikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Christensen, Gustav Johan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Dahl, Christian Nikolai Hommel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karise
Gluud, Sarah Byskov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Shanghai
Greiersen, Nanna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hansen, Maria Maya Simone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Haahr, Hans Henrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Horsens
Håkonsson, Ida-Emilie Hedelund . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Korsbjerg, Emilie Løcke Jepsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Larsen, Frederik Bring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Larsen, Maja Burrack . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Laursen, Asger Jung . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stenløse
Lindenskov, Isabella Hedegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Linnet, Jacob . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
Pedersen, Lasse Kørup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Rasmussen, Matilde Laura . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Stegmann, Amanda . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Vollertsen, Christian Boël . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
Weirup, Cathrine Lietzen Bruun . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Winther, Gregers Levin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Benson, Christian Suppli . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Christensen, Marcus Køtter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Christensen, Mathias Hemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Fledelius, Anne Kirstine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Fruergaard, Victor De Roos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Gasmann, Carl-Johan Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Grønkjær, Julie Thorborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hegelund, Nanna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Heilmann, Iluuna Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nuuk
Hesselholt-Bernier, Vera Guadalupe . . . . . . . . . . . . . . . . Strandby
Johansen, Caroline Matilde Puls . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kahr, Sissel Albrecht . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slagelse
Møller-Jensen, Frederik Oliver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle Ø
Olsen, Line Lykke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Petersen, Jannie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Rosager, Clara . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Schou, Mikkel Emil Stilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Simonsen, Olivia Voight . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Søgaard Isaksen, Maria Nyland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Thygesen, Mark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Ørum, Tilde Frederikke Zwicky . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aloise, Jasmin Lønborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Andersen, Kirstine Pilgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stenstrup
Bunke, Sune Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Guldborg
Christensen, Mathias Bak Højer . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle
Christensen, Sofia Falgren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegård
Elmshøj, Anders Yung . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Grønhøj Jensen, Amanda Mireille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
Hess, Trine Engelstoft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Honoré, Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
El ever
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
8B
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
8C
1
2
3
4
Jansen, Frederik Bork . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nuuk Grønland
Jensen, Caroline Renée . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kjellerup, Line Bech Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Esbjerg V
Knapmann, Annsofie Koch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kristensen, Peter Bagnegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Lech, Clara Mie Moesgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Mathiesen, Lasse Vestergaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegård
Merrild, Søs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Nielsen, Laus Buch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Rothberg, Thomas Peter Hougaard . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Sindrup, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Stamp, Camilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kruså
Anker, Rasmus Skovgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense M
Clausen, Carla Marie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hamburg
de Renouard, Amanda . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Dyrting, Liv Christine Rummelhoff . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Hansen, Line Roested Kjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hesselholt-Bernier, Tatiana Magdalene . . . . . . . . . . . . . . Strandby
Jørgensen, Victoria Cecilie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Klampenborg
Kramer, Philip Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kyster-Hansen, Sebastian Tobias . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Larsen, Anders Mayland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Lavsen, Thomas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle
Moldow, Anne Sofie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Møller, Thomas Heyward Eyde . . . . . . . . . . . . . . . . København K
Pedersen, Mathias Graae . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tallinn Estland
Sakhat, Maria Emilie Loft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sydafrika
Salmonsen, Martin Møllegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Skifter, Alexander Ålkjær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Otterup
Thorborg, Anna Dencker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Vind, Georg Ivar Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense SØ
von Arenstorff, Nikolaj Ulrick . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
9A
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
i
s ko l eå ret
2 0 0 9 / 2 0 1 0
Bøving, Joachim Giede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Dreist, Emma Maria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Eng, Christina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tolkmicko Polen
Gram, Alberte Lærkegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
Harttung, Ida Marie Langhoff . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Barrit
Jacobsen, Mette Ydo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe
Jensen, Mathias Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Kerler, Katrine Kasperek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Lindeholm, Mads Daniel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Løwe, Sarah Oline Lund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Merza, Lava . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Nygaard, Ida Maria Rugbjerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Nørr, Hans Simon Schantz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Thun-Rasmussen, Alexander Daniel . . . . . . . . . . . . . . . . . England
Tribini, Nanna Sejersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Østergaard, Philip Holm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Andersen, Kathinka Berner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Baunø, Frederik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Slagelse
Frederiksen, Stefan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Fruergaard, Louise De Roos . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Glarbo, Frederik Bredahl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Illinois USA
Hilaire, Martin Erik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Juhl, Cecilie Josephine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Jørs, Ida Cecilie Kildeberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Lech, Johannes M. M. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Lejrskov, Maria Helene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rungsted Kyst
Lüttichau, Filip Gregers von . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Maribo
Løwe, Olivia Beyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Madsen, Nathalie Stein Lindborg . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle
Olsen, Gustav Emil Lundtorp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Pedersen, Amalie Kørup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Sauerberg, Christina Hasle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Street, Mikkel Korsgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
Sværke, Anna Bak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vordingborg
Westerholt, Dan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Westermann, Heidi Birk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Ahlefeldt-Laurvig-Bille, Gregers Carl Preben . . . . . . . Kværndrup
Andersen, Isabella Jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Brockenhuus-Schack, Frands Axel Niels . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Brogaard-Jørgensen, Markus Timur Holman . . . . . . . . . Ringsted
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
13
Eleve r
i
s kol e å re t
2009/ 2010
9B
1 Bredholt, Anna Simone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . København Ø
2 Callesen, Rikke Abraham . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
3 Christensen, Jacob Liebmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
4 Christiansen, Christian Skeldahl . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
5 Christoffersen, Savanna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nairobi Kenya
6 Dyrting, Gro Christine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
7 Hansen, Line Barnes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
8 Hansen, Rasmus Myrhøj Stengel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
9 Jensen, Michelle Renée . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
10 Kaptain, Astrid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
11 Klust, Cathrine Gohs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
12 Laursen, Maiken Ambæk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
13 Madsen, Christoffer Bing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
14 Mikkelsen, Alexandre Jalili . . . . . . . . . . . . . . . . . Karrebæksminde
15 Nielsen, Amalie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Faxe Ladeplads
16 Olhoff-Jakobsen, Josephine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
17 Olsen, Kristina Manderup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Præstø
18 Olsen, Morten Gert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
19 Svendstorp, Marcus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
20 Venning, Michael Dawila . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Malaysia
9C
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Andersen, Lars Henrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Andersen, Lise Bo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Arensbach, Cecilie Hvid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Blinkenberg, Marcel Alexander . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Bøving, Sasha Giede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Gugliotta, Mathias Torp . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Hansen, Mie Kanø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Kramer, Kristine Maria . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kusiak, Annie Wiatrek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holmegaard
Machado, Tenna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Mogensen, Emma Møller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Neergaard, Ida Elisabeth Flach de . . . . . . . . . . . . . . . . . Fuglebjerg
Pedersen, Maya Graham . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ringsted
Riedel, Michael Willemoes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Haslev
Toftgaard, Josefine . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Wallin, Amanda . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Wennich, Line . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Rønnede
Wolff-Sneedorff, Charlotte Colstrup . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Wolff-Sneedorff, Emilie Lolk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Wylich-Muxoll, Frederik Knud van . . . . . . . . . . . . . . . . Tranekær
9D
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Busck, William Arnold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ry
Bøgh-Sørensen, Christian Ulrik . . . . . . . . . . . . . . . . . . Odense M
Damgaard, David Frølund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vordingborg
Heitmann, Camilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejen
Heitmann, Jessica . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejen
Ingdam-Lindgren, Gustaf Mark Hasse . . . . . . . . . . . . Fredensborg
Jensen, Line Victoria Blirup . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Galten
Jensen, Nicoline Ingerslev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Jørgensen, Kristian Emil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Klampenborg
Kristiansen, Kristian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejle
14 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 0
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
Lund, Maria Therese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aalborg
Merrild, Pernille . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Spanien
Risager, Christine Melau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skælskør
Robdrup, Annemarie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holland
Rosenkilde, Alexandra Due . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Sander, Lasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herning
Thomassen, Johan Christen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . England
Tvergaard, Frederikke Steen Sundberg . . . . . . . . . . . . . . . . Jelling
Zobel, Nicolai Peter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
Aandahl, Christopher Leif . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedbæk
10 Præp
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Bisgaard, Kimmie Svensson . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vanløse
Dal, Vitus Kroer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holte
Hermann, Simone Maiken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Kristensen, Mathilde Goldschmidt . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Mortensen, Philip Strøyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Charlottenlund
Poulsen, Mads-Emil Steen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frederiksberg
Quaade, Lars . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Holland
Trangbæk, Lin Lynge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Herlufmagle
Wallin, Melanie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstved
Welling, Christian . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Tappernøje
H er luf s h o l ms
ø ko n o mi
i
2 0 0 9
Herlufsholms økonomi i 2009
Ved udgangen af året var der ansat i alt 167
personer på Herlufsholm Skole og Gods,
heraf adskillige på deltid. På årsbasis var
der i 2009 ca. 147 personer omregnet til
heltidsansatte, hvilket er en stigning på 3 i
forhold til 2008. Stigningen vedrører vedligeholdelse/rengøringsområdet.
Stiftelsen har historisk haft 3 hovedaktivitetsområder: Godsdrift, kirken og skolevirksomheden. Den økonomisk væsentligste
aktivitet er nu skolevirksomheden.
Virksomhedens samlede resultat for 2009
blev som året før et underskud på 1,7 mio.
kr. I forhold til det budgetterede underskud er det en væsentlig forbedring; men
på sigt skal virksomheden naturligvis give
et overskud, som står i et rimeligt forhold til
omsætningen på over 100 mio. kr.
Elevtal
klasseantallet ved valg af studieretninger
efter nytår. Elevfordeling på klassetrin pr.
5. september 2009 vises herunder:
Grundskolen
Klassetrin:
6. 7. 8. 9. 10.
Antal klasser 2 2 3 4 1
Antal elever 38 42 63 80 10
Kvotient
19,0 21,0 21,0 20,0 10,0
I alt
12
233
19,4
Gymnasiet
Klassetrin: 1. G 2. G 3. G Pre-IB I alt
Antal klasser
4
4
5
1 14
Antal elever
93 85 87
19 284
Kvotient
23,3 21,3 17,4 19,0 20,3
IB
Hold:
Antal elever
Fag pr. elev
Valg i alt
Antal hold
Kvotient
I alt
60
6 (+1)
360
36
10
Det samlede elevtal faldt fra 581 i 2008 til
576 i 2009. Faldet er sket i gymnasieafdelingen med en reduktion på 5 elever til i alt
343. Skolens samlede kostelevantal udviser
derimod en stigning på 15 til i alt 270 elever,
mens antal dagelever er faldet med 20 til
306. I de seneste 5 år er grundskolen forøget
med 7 elever til i alt 233, mens stigningen
i gymnasiet i samme periode har været 32
elever til i alt 343. Med et forventet elevtal fremover på lidt over 600 elever i alt vil
skolen indtil videre nå sin kapacitetsgrænse.
For IB-linjen er klassekvotienten ikke et
særligt informativt begreb som følge af den
udprægede holdundervisning. Holdopdelingen og den gennemsnitlige elevkvotient pr.
hold vises derfor i stedet i hosstående tabel.
Beregningen er gennemført ekskl. fællesfaget Theory Knowledge.
Det er skolens politik at have et moderat
antal elever i klasserne. I grundskolen er
den gennemsnitlige klassekvotient således
19,4 og i gymnasiet 20,3. I nogle år ændres
Fra gymnasieafdelingen er i alt dimitteret
113 studenter i 2009 mod 102 året før. Fra
det almene gymnasium (stx) dimitterede 88
studenter og fra IB 25 studenter.
Elevtal
Grundskole
5. september
Dagelever
150
159
170
181
173
2005
2006
2007
2008
2009
Kostelever
76
68
52
52
60
Skolens økonomi
Skolens indtægter er stærkt afhængige af elevantallet, idet både statstilskud og forældrebetaling stort set er proportionale med antallet af
kost- og dagelever. Indtægterne fra statstilskud
og forældrebetaling var sammenlagt over 6,9
mio. kr. større end i 2008.
Skolens moderationer, som finansieres af både
offentlige midler og private fondstilskud, udgjorde i alt 2,7 mio. kr. Disse betydelige moderationer medfører, at egnede børn uden det
fornødne økonomiske grundlag i familien alligevel kan optages på skolen.
Udgiften til lærerlønninger og undervisningsudgifter udgjorde 54,2 mio. kr. Heraf var den
største post lærerlønninger på 43,6 mio. kr.
Det svarer til 75.450 kr. pr. årselev, en stigning
på 3.048 kr. fra foregående år. Andre undervisningsudgifter udgør en væsentlig omkostning
på i alt 10,5 mio. kr. Heraf udgør de samlede
IT-udgifter ekskl. afskrivninger 4,9 mio. kr.
Ejendomsudgifterne er også betydelige og udgjorde i 2009 22,6 mio. kr. mod 18,7 mio.kr.
i 2008. Heraf udgør udgifterne til vedligeholdelse af bygninger og anlæg, forsikring m.v.
14,4 mio. kr., mens indkøb af energi, rengøring
samt afskrivninger beløber sig til 8,2 mio. kr.
Der er taget initiativer til at nedbringe skolens
energiomkostninger – dels ved opsætning af
et solvarmanlæg, dels gennem investering
i forbedringer af vort fjernvarmesystem og
varmecentralen. Endelig investerer vi netop
nu i et udviklingsprojekt med henblik på
etablering af et kraft-varmeanlæg, som på
grundlag af biomasse (træflis) skal dække
Gymnasiet
I alt
226
227
222
233
233
Dagelever
128
146
153
145
133
I alt
Kostelever
183
186
199
203
210
I alt
311
332
352
348
343
H er luf s h o l m
Dagelever
278
305
323
326
306
Ko s ts ko l e
Kostelever
259
254
251
255
270
·
Ko n ta k t
I alt
537
559
574
581
576
2 0 1 0
15
H erlu fs hol ms
øko n o m i
i
2009
størstedelen af skolens varme- og elforsyning.
Første etape heraf tages i brug i foråret 2010,
og ved årets udgang forventes hele projektet
at være i drift. Økonomisk slår besparelserne
således ikke fuldt igennem før 2011.
Skolens driftsunderskud var i 2009 8,5 mio.
kr. Tilskud fra Lassenfonden, Sonnes Fond og
Bibliotekslegatet på i alt 3,8 mio. kr. nedbragte
det regnskabsmæssige underskud til 4,7 mio.
kr. Fremover er det dog målet, at midlerne fra
disse fonde skal reserveres til konkrete udviklingsaktiviteter, hvorfor driftsresultatet skal
forbedres. Såfremt skoledriften isoleret set
skulle være i balance, skulle nettoindtægterne
pr. årselev forøges med 15.000 kr.
Stiftelsens øvrige virksomhed
Stiftelsens øvrige virksomhed omfatter
jordbruget, kirke og kirkegård samt stiftelsens administration, kapitalforvaltning og
prioritetsudgifter. Nettobidraget fra disse
aktiviteter var 3 mio. kr.
Jordbruget
Det samlede jordbrug - skov, gods og jagt
- har bidraget med et overskud i 2009 på
1,1 mio. kr. Det er mindre end foregående
år, hvilket overvejende skyldes et dårligere
resultat af skovdriften samt ekstra store vedligeholdelsesudgifter til enkelte af godsets boliger. De økonomiske vilkår for skovdriften
har generelt været særdeles vanskelige i nogle
år, og markedsudsigterne for skovens hovedprodukter er fortsat ikke tilfredsstillende.
Derimod er indtægterne fra landbruget på
kort sigt forholdsvis stabile, men på et lavere
niveau efter afhændelsen af Tybjerggaard.
Under hensyn til disse forhold er resultatet
tilfredsstillende.
Kirke og kirkegård
Driften af kirke og kirkegård resulterede
i 2009 i et underskud på 0,2 mio. kr. For
kirkegårdens vedkommende medfører en
overenskomst med menighedsrådet, at underskuddet ved den offentlige anvendelse af
kirkegården dækkes af menighedsrådet. Derimod afholder Herlufsholm selv udgifterne
til vedligeholdelse af den særlige mindelund
for herlovianere.
For kirkens vedkommende er der indgået
en aftale med menighedsrådet, som yder et
tilskud til drift og vedligeholdelse af kirkebygningen. Derfor er den samlede driftsøkonomi for kirken nu mere tilfredsstillende end
for nogle år siden.
Regnskab for Herlufsholm Skole og Gods
Beløb i mio. kr.:
Skolens indtægter
Statstilskud
Forældrebetaling
- ydede moderationer
Andre indtægter
Skolens udgifter
Lærerløn og undervisningsudgifter
Vedligeholdelse, forsikring mv.
Energi, rengøring, afskrivning
Kostforplejning
(køkken, vask, SUS)
Kontor, adm., markedsføring
Renter
Skolens driftsresultat
Tilskud fra ”egne” fonde
Skolens regnskabsresultat
Andre aktiviteter
(jordbrug, kapitalafkast, kirke, adm. m.v.)
Underskud i alt
16 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2009
2008
49,1
41,3
-2,7
2,9
46,4
37,1
-2,5
3,1
90,6
54,2
14,4
8,2
51,6
10,9
7,8
14,0
8,3
0,0
13,3
8,7
0,0
99,1
-8,5
3,8
-4,7
3,0
-1,7
2 0 1 0
84,1
92,3
-8,2
3,4
-4,8
3,1
-1,7
Kapitalafkast og pengestrømme
Kapitalafkastet udgjorde 4,3 mio. kr. i 2009.
Det gode resultat skyldes både et pænt direkte afkast af værdipapirbeholdningerne, en
effektiv likviditetsstyring samt kursgevinster.
Stiftelsen har således finansielle aktiver, som
giver en væsentlig sikkerhed for skolens drift.
Den samlede likviditetsforskydning fra driften, investeringer og finansiering har i 2009
været negativ med et likviditetstræk netto
på 18,6 mio. kr. Heraf har driften bidraget
positivt til likviditeten med 7,1 mio. kr.,
mens investeringernes likviditetstræk netto
har beløbet sig til 26,7 mio. kr. Stiftelsen har
fortsat en god soliditet; men de seneste 2 år er
der i alt sket et likviditetstræk på 29,8 mio.
kr. i forbindelse med skolens omfattende investeringsprogram.
Den samlede økonomi
I 2009 var stiftelsens samlede omsætning ca.
107 mio. kr. Det resulterede i et underskud på
1,7 mio. kr. Resultatet er bedre end budgetteret
og på kort sigt tilfredsstillende i betragtning af
de betydelige udgifter til udvikling af skolens
virksomhed gennem de seneste år. I vurderingen af virksomhedens resultat er det væsentligt,
at driften bidrager med et positivt cash flow.
Fra 2011 forventes resultatet for stiftelsens
samlede virksomhed at blive positivt og således bidrage til virksomhedens konsolidering.
Egenkapitalen ultimo 2009 udgør 237 mio. kr.
ud af den samlede balancesum på 297 mio. kr.
Soliditetsgraden er således 80 pct. Til forsikringsformål er den samlede værdi af bygninger
og inventar opgjort til ca. 1 mia. kr. Elevtilgangen er forøget væsentligt gennem de seneste
10 år. I de nærmest følgende år forventes en
moderat tilgang, herunder af kostelever i både
gymnasieafdelingen og i grundskolen. Elevantallet forventes efterfølgende at være ret stabilt
på godt 600 elever i alt. En igangværende justering af kontingentpolitikken bidrager samtidig
til en forøgelse af indtægterne.
Den væsentligste usikkerhed i den driftsøkonomiske planlægning for de nærmeste år vedrører
elevtilgangen. Skolen har derfor i foråret 2010
gennemført en undersøgelse blandt forældre til
nuværende og tidligere elever på skolen for at
styrke kendskabet til, hvilke forhold forældrene
lægger vægt på.
DIREKTØR OLE M. JUNG
P r i vat e
o g
f r i e
skol e r
Private og frie skoler
I det forløbne forår har der - pga. af et par
socialdemokratiske toppolitikeres beslutning om at sende deres børn på privatskole været en heftig debat om netop privatskoler.
Herlufsholm Skole er en i danske sammenhæng rigtig privat skole - måske den,
der i befolkningens bevidsthed er den mest
private af de private (det der karakteriserer det danske privatskolesystem og de frie
skoler er, at de modtager et offentligt tilskud, som dækker op mod 75% af drifts­
omkostningerne - mens de i udlandet finansieres 100% af skolepenge m.m.). Som
et (lidt spændende) kuriosum er jeg her i
foråret blevet valgt til at være formand for
De private Gymnasieskoler i Danmark (dem
er der godt 20 af, og flertallet er karakteriseret ved ud over gymnasieafdelinger også
at have en grundskole knyttet til skolen).
Hvorfor er det nu at vi har
privatskoler i Danmark?
Den danske stat dækker som nævnt omkring 75 % af danske privatskolers udgifter (grundskoler såvel som de godt 20
private gymnasieskoler), mens de i udlandet finansieres 100% af skolepenge m.m.
At disse penge kommer fra fællesskabets
kasse, betyder samtidig, at der for de børns
vedkommende reelt sparet er 25 % for fællesskabets kasse - en kasse de forældre, der
vælger privat skole altså også har spyttet
i. De forældre, der vælger privatskolen, har
ud over pengene til fælleskassen (skattepengene) af forskellige årsager valgt OGSÅ at
betale skolepenge af egen lomme.
har tænkt nogle tanker om det pædagogiske (eller andet) udgangspunkt, som skolen
står for.
Det danske samfund har gennem rigtig
mange år (vi går tilbage til Kold og Grundtvig) haft det flotte særkende, at der er frit
skolevalg. Frie, private skoler står i min bevidsthed for et muligt korrektiv og mulige
innovationer til de offentlige skoler, når det
er nødvendigt, selv om de private skoler i
grundvilkårene skal indfri de samme mål
som den offentlige skole. Jeg ser ingen modsætning mellem den offentlige skole og den
frie og private skole - begge er ansvarlige for
den samfundsudviklende faktor i uddannelsessektoren; jeg ser dem som et smukt
eksempel på et fungerende demokrati, hvor
de to skoleformer supplerer, udfordrer og
inspirerer hinanden. For begge skoleformer er undervisningen hovedsagen. På de
private og frie skoler forsøger man måske
især at vægte holdningerne til livet i bred
forstand og det, der omgiver skolen og eleverne, meget højt (læs her på Herlufsholm
Skole: vision og værdier, det ekstrascolære
liv, kostskolelivet, Duke of Edinburgh,
Round Square, Grøn Flag - grøn skole,
forskerspirer, traditioner, og meget, meget
andet). Undervisningen sker i et tæt samspil
med opdragelse og dannelse. Det handler
ikke kun om kompetencer og profiler, det
handler om kultur og rum og tid til indsigt
og vækst for den enkelte.
Den påstand, at de private skoler svækker
sammenhængskraften i et land som Danmark er jeg lodret uenig i. Ved at være i en
åben dialog med det samfund, der omgiver
os - og dermed også med den offentlige skole
og vice versa - er vi alle med til at skabe
denne sammenhængskraft.
REKTOR KLAUS EUSEBIUS JAKOBSEN
Eksamensfagene bekendtgøres i Festsalen på 3.g’s sidste skoledag. Spændingen er intens, glæde
og fortvivelse veksler, men det er altid sjovt og underholdende.
Forældregruppen på danske private skoler
er generelt set akkurat lige så forskelligartet sammensat som på offentlige skoler.
Der er enlige mødre, arbejdsløse forældre,
elever med indvandrer­baggrund. På nogle skoler - som eksempelvis Herlufsholm
Skole, er der også er en del forældre med
bedre økonomisk baggrund, men også her er
der mange forældre med en baggrund som
lige er nævnt. Forskellen er måske, at disse
forældre, der har valgt den private skole,
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
17
Foræl d re fu nd ra is in g
Forældrefundraising
I dette år har en lille gruppe nedsat af forælderepræsentanterne sammen med undertegnede og kommunikationsleder Louise Heiberg Lund arbejdet med ideer om, hvorledes
forældrene og de enkelte klasser kunne hjælpe
til med at skabe bedre økonomiske betingelser for skolen. Der er mange områder, som
tiltrækker vores interesse. Skolen har gennem
mange år – og vil fortsat have - sit sociale
elevengagement knyttet til SOS-børnebyerne
og har gennem årene indsamlet omkring ½
mio. dkr. Til bl.a. Fugleskydningen, Julebasar
og Jubilæumsstævner vil SOS-børnebyerne
være i centrum for indsamling og salgsarbejde.
I forbindelse med skolens nye tiltag med
Round Square er der også en social forpligtigelse – dog af mindre omfang - det såkaldte
Printz Alexanders Fund (PAF), hvor skolens
elever forpligter sig til at samle og donere til
Round Squares Projektarbejde i u-lande, hvad
der svarer til prisen af en god kop kaffe på en
cafe pr. elev. Mange klasser har allerede i dette
år samlet disse penge ind ved kagesalg, ved
klassearragementer m.m.. Pengene overrækkes af skolens repræsentanter ved den årlige
verdenskonference til RS (i år i Thailand).
Disse to sociale mål har IKKE været målet for
en ny forældrefundraising. Vi er naturligvis til
stadighed meget interesserede i at modtage
pengegaver og andre gaver til dels de mange
bygningsprojekter og undervisningsprojekter
på skolen, dels til arrangementer m.m. (f.eks.
sponsorering af vin til skolens fester, computerfladskærme m.m.) men i forældrefundrasing­
gruppen vil vi nu i stedet koncentrere os om
to andre hovedformål:
Dels lokale indsamlinger til en årgangs, en
klasses eller et holds aktiviteter, dels til at drive
Round Square aktiviteter (både lokalt og internationalt). Der vil her bl.a. være tale om
penge, der anvendes til udstrakt støtte til elevudveklinger, deltagelse i konferencer m.m.,
som ellers godt kan blive en stor udgift for
deltagerne. Men også det spændende arbejde
på hjemmebanen med demokrati, miljø, lederskab, m.m.
Vi har derfor først og fremmest koncentreret
os om at skaffe et katalog over ønsker (samlet fra forældre, lærere og elever). Og derefter
har vi i gruppen besluttet os for at starte hele
denne opgave med et fælles projekt, som tager
udgangspunkt i opgave 2 – og som er for hele
skolen. For senere at vende tilbage til punkt 1.
Spinningcykelløb til september
Derfor vil vi organisere et såkaldt cykelspinningløb på Røde Plads den 25.september kl.
12-14 hvor en række af skolens profiler og
”kändisser fra skolen” for gode danske kr. og
øre påtager sig at køre et bestemt antal km
på spinningcykler inden for en bestemt afgrænset tidsperiode (en time). Alle vil kunne
købe f.eks. at se rektor cykle de 35 km, som
er sat som målet i løbet af en time.
Vi henvender os til jer forældre, men også til
skolens leverandører og gode venner af skolen
for at støtte op om dette arrangement.
Der vil være mulighed for at tegne en reel
kontrakt (op til 2000 kr. for de 35 km) –
men også småsponsorater (f.eks. hvis 6a gerne
vil se rektor eller deres klasselærer køre 35
km og betaler 10 kr. hver). Ved løbet vil der
være mulighed for at følge resultaterne på
en storskærm, der vil være spurtpræmier til
rytterne, men også til sponsorer - og der vil
naturligvis være en toastmaster, der styrer
løbet og både opmuntrer rytterne (og håner
dem ind imellem!!!).
På Røde Plads vil der være mulighed for at
købe forfriskninger m.m. - her går overskuddet til PAF. I løbet af foråret lige inden sommerferien vil vi offentliggøre feltet af ryttere,
og samtidig starte tegningen af kontrakter.
REKTOR KLAUS EUSEBIUS JAKOBSEN
Valg af forældrerepræsentanter
Der indkaldes hermed til valg af forældrerepræsentanter (og suppleanter)
Samme dag indkaldes kl. 11:00 i Helenhallen
alle forældre bosiddende i udlandet til valg af
to repræsentanter (og to suppleanter).
Lørdag den 14. august 2010 kl. 10:15
Se nærmere herom i valgindbydelsesbrev, der
sendes til alle forældre ultimo juni.
(Fugleskydningsdagen)
Valget vil foregå i anviste klasselokaler på Herlufsholm Skole. De nyvalgte forældrerepræsentanter indkaldes efterfølgende til valg af bestyrelsesmedlemmer jf. valgregulativ.
18 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
PÅ BESTYRELSENS VEGNE
KLAUS EUSEBIUS JAKOBSEN
2 0 1 0
D o nat i o ne r
Undervisningen i drama levede i flere år en
noget omflakkende tilværelse på Herlufsholm.
I et par år fik faget husly under Birgitte Gøyegården for derefter at flytte ind i Galen, som
har kunnet danne ramme om både teori og
praksis. Det tidligere omklædningsrum har
kunnet fungere som teorilokale, depot for
mindre rekvisitter og som sminkerum, og
selve salen har udfyldt rollen som teatersal
med god plads til tilskuerne, men med meget
interimistiske faciliteter. Det gamle interiør
har fortsat været på plads, så publikum har
måttet abstrahere fra basketballkurve, ribber
og bomme. Det er gået, og det er gået godt.
Men nu er der, ved en generøs donation fra
Remmen Fonden, skabt mulighed for en ombygning af Galen, så den kan blive indrettet
som egentligt dramalokale med tidssvarende
faciliteter. På billedet her overrækker Mette
Remmen forstanderen checken på 1,3 million
kroner i forbindelse med en ceremoni i Galen
på Trolledag. I forbindelse med overrækkelsen
mindedes Mette Remmen sin egen optræden
i skolekomedien og udtrykte ønsket om at
donationen måtte give kommende elever en
lignende glæde ved at spille skuespil, og håbede
at ombygningen ville kunne lade talenterne
udfolde sig i bedre rammer. I forbindelse med
ceremonien optrådte dramaholdene med forskellige mindre stykker af egen tilvirkning til
glæde for giveren og de inviterede gæster.
NAa
Gnistens Mindelegat
Rektor overrækker Matias Popp ”Gnistens Mindelegat” den 22. november.
”Gnistens Mindefond” er oprettet af
en gammelherlovianer til minde om
organist Andreas Larsens helt særlige
talent og store indsats for diplenes musikalske interesse. Fonden ønskede i år på
Gnistens fødselsdag at påskønne Matias
Popps musikalske talent. Matias Popp
er 1. trompetist i Prins Jørgens Garde og
har været engageret i mange former for
bands og musikledsagelse ved utallige
festlige lejligheder på skolen.
NIELS CHR. KOEFOED
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
19
H vor for
Rou nd
S quare
Hvorfor Round Square?
Herlufsholm har nu været medlem af Round
Square organisationen i et fuldt år. Det giver anledning til nogle tanker om hvorfor vi
har valgt at engagere os i denne organisation
– Hvorfor egentlig Round Square?
På Herlufsholm giver vi alle vores elever
muligheden for at udvikle sig på det personlige plan således, at de som voksne vil
kunne tage aktivt del i samfundet. Herlufsholm er DERFOR blevet et aktivt medlem
af det internationale skoleforbund Round
Square International, som giver eleverne
mulighed for at blive udfordret på en lang
række område. Vi betragter et medlemskab
af Round Square International som et vigtigt og vedvarende skridt mod at sikre Herlufsholms vision: At blive en dansk skole i
20 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
verdensklasse.
RSI-organisationen har som mål at uddanne unge mennesker, så de opnår gode
og fine faglige resultater – gennemgår en
personlig udvikling og lærer at blive ansvarlige mennesker. Målet nås ved at erhverve
reelle erfaringer. Det er af stor betydning
for unge mennesker at forberede sig til livet
ved at stå ansigt til ansigt med udfordringer, som kræver mod, gavmildhed, fantasi,
principfasthed og beslutsomhed. Vores engagement i RSI har betydet at vi nu involver
eleverne i mange flere aktiviteter på skolen,
vi gør dem ansvarlige og selvstændige ved
bl.a. at lade dem lede, planlægge og gennemføre aktiviteter. Blandt de aktiviteter
der nu bliver styret af elever er Herluf on
the Rocks, Tennis turnering, Cafe aftener,
Ko n tak t
2 0 1 0
Dodgeball turnering samt Sponsorløbet
(Spøbet). Eleverne bliver opmuntrede til at
prøve kræfter med mange forskellige opgaver og får dermed en helt speciel forberedelse til voksenlivet, at blive udfordret og
at skulle leve op til udfordringerne.
I RSI og på Herlufsholm er vores mål at
uddanne verdensborgere. Disse mål opnås
gennem arbejdet med de 6 IDEALS (6
søjler), som hele organisationen bygger på:
I står for internationalisering, D står for
demokrati, E står for miljø (environment),
A står for adventure (fritidsaktiviteter, der
udfordrer den enkelte), L står for lederskab
og S står for service (frivilligt arbejde). Disse
6 IDEALS er grundstammen, som beviseligt rundt om i verden har bibragt skoler og
H vo r f o r
Ro un d
Squa re
dringer finder engagement på et helt andet
niveau, som smitter af på deres skolegang
og forhold til det faglige arbejde.
deres elever bedre menneskelig udvikling,
socialt engagement og hjælp til andre ikke
så velstillede unge i verden. Medlemskabet
af RS har også skabt meget klarere og mere
åbenbare rammer for den faglige indlæring
og resultater. Netop dette aspekt kan være
genstand for megen diskussion. Som man
kan læses om andetsteds i Kontakt, trækker
ikke mindst ekspeditions, udvekslinger og
konference deltagelse eleverne væk fra den
daglige undervisning. Hvordan harmonerer
dette med ønsket om en faglig indlæring og
verdensklasse? Det gør det, fordi de elever,
der deltager i disse aktiviteter vender tilbage til deres skolegang med en helt anden
indgangsvinkel – de får en livsenergi af de
oplevelser, som medvirker til at deres efterfølgende engagement i skolen bliver større
– og ikke mindst mere målrettet. Elever der
har stået ansigt til ansigt med livets udfor-
Round Square skal altså ses som en filosofi,
som animerer vores elever til at prøve kræfter og udvikle sig selv. De fleste af aktiviteterne på Herlufsholm, som enten i lang
tid har været på skolen eller som er under
udvikling, understøtter således denne tanke
om at skabe hele mennesker – det være sig
aktiviteter fra deltagelse i Duke of Edinburgh, præfektskab, elevråd, RS Komité,
fritidsaktiviteter, udvekslinger, deltagelse
i konferencer, arbejde med demokrati i
skolen, deltagelse i penpal projekter, grønt
flag grøn skole, fritidsaktiviteter, deltagelse
i indsamlinger, deltagelse i internationale
service projekter, SOS-børnebyarbejde, frivilligt arbejde, at tage imod gæster fra andre
skoler, med meget, meget mere!
Arbejdet med Round Square har allerede
påvirket mange af vores elever. De fagligt
meget stærke har fået udfordringer som en
almindelige skolegang ikke kan byde, feks.
da Indiensholdet skabte en 5 minutters
fortælling om Herlufsholm og præsenterede den i Indien for 900 mennesker! Men
for alle involverede elever gælder det at de
gennem arbejdet har fået mulighed for at
vise andre sider af sig selv. De har gennem
disse aktiviteter fundet andre styrker og
løst problemer som har givet selvtillid – og
ofte engagement til atter at tage en tørn
med bøgerne! I indeværende skoleår har
vi haft udveklinger helt fra Indien, vi har
haft udvekslinger fra 6. klasse og opefter, vi
har haft over 40 elever på overlevelsesture/
ekspeditions, eleverne har selv organiseret
sportsturneringer og musik arrangementer,
over 20 elever har været på konferencer – og
alle som en er de blevet påvirket af mødet
med disse udfordringer, alle har taget vigtige skridt i deres personlige modningsproces,
og alle har de høstet værdifulde erfaringer
som vil hjælpe dem videre i voksenlivet.
REKTOR KLAUS EUSEBIUS JAKOBSEN
OG LEKTOR, ROUND SQUARE
COORDINATOR ANN HANSEN
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
21
D emokrat i
Konf e re n ce
i
Z ü r ich
Demokrati Konference i Zürich
I begyndelsen af maj drog 4 elever fra
7.klasse, Nanna Greiersen; Laurits Weinreich Eilgård; Maja Burrack Larsen; Asger
Jung Laursen til Zürich sammen med RS
Koordinator Ann Hansen. Der var sommerfugle i maven og forventningerne var store.
Ved et fantastisk sammenfald var flere af
eleverne i gang med et forløb om demokrati
i klassen, så de følte sig parate og vel rustede
til denne oplevelse – om end det skulle være
på engelsk!
Weekenden begyndte med en tur til Luzern hvor eleverne fik lejlighed til at studere
Bundesbrief – det dokument fra 1291 som
schweizerne betegner som et grundlæggende
dokument for deres demokrati. Det blev til
da befolkningen i de 3 kantoner Schwyz,
22 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Uri og Nidwalden ikke kunne blive enige
om hvad de skulle gøre, når bønder stjal køer
fra hinanden og der ikke var nogen fælles
aftaler eller systemer på plads der kunne
hjælpe dem! Aftenen tilbragtes på kanten
af Lucerne sø på et af de ældste vandrehjem
i Schweiz. Om aftenen skriver Nanna: ”
[…] vi alle sad i en rundkreds, og forestillede os at vi var i demokrati. Vi blev stillet
nogle store spørgsmål, som fx om vi mente
at det var i orden at bære burka, og om folk
som var flyttet til at andet land, skulle have
stemmeret?
Og der skulle vi hver sige vores mening om
det og vi diskuterede tingene, og jeg må indrømme, at jeg ikke vidste at det var så stort
et problem.
Ko n tak t
2 0 1 0
Jeg har også set mange forskellige synsvinkler på tingene, og der blev også sagt nogle
ting, som jeg aldrig rigtig har tænkt over.”
Om søndagen blev der tid til en vandretur
langs søen, en sejltur med et dampskib fra
1901, samt en tur forbi den plæne hvor Bundesbrief blev underskrevet. Vel tilbage på
skolen i Zürich var der tid til noget sport før
det gik los med aftenens aktivitet: ”Søndag
aften blev vi inddelt i grupper, hvorefter vi
blev bedt om at lave vores egne flag, som
vi mente repræsenterede demokrati bedst.
Tværs henover min gruppes flag, var der et
stort øje. Selve øjet var blåt med syv mennesker, der hver rakte ind mod den gule pupil
med hvert deres blad, som symboliserede nye
tankegange, idéer og udvikling. Disse syv
D emo k r at i
Ko n f eren c e
i
Z üri c h
blade rørte alle hinanden i spidserne rundt
om hele pupillen, og de tilsvarende syv mennesker havde alle forskellige hustyper, som
symboliserede forskellige racer, kulturer og
væremåder, dog havde alle lov til at byde ind
med deres mening – deres blad. Pupillen var
gul af hensyn til solen. Solen for glæde og af
den grund, at vi er stærkere, når vi er sammen. Det blå i øjet symboliserede himlen,
som dækker over os alle, lige meget hvor vi
kommer fra, og hvordan vi ser ud, så har vi
noget tilfælles og er lige. De store arealer
på flaget som hele øjet ikke dækkede, blev
dækket af gul baggrund med blå streger,
der næsten gik langs øjet, men dog alligevel søgte ind mod midten. Disse blå streger
symboliserede også individer, som trods
mange fordomme eller anden kritik støttede op omkring demokrati og afgav deres
stemme, støttede eller modsagde.” – Maya
Mandag morgen præsenterede alle grupperne deres flag og de tanker de havde gjort
sig om demokrati for 80 elever i skolen.
Derefter ”hørte vi skolens rektor holde et
lille foredrag om demokratiets vanskelighed.
Alt, hvad vi havde arbejdet med i løbet af
weekenden, blev bragt sammen med den
konklusion, at det er os unge, nytænkende
individer, der skal arbejde for, at demokrati
kan bryde igennem og sikre, at flest mulige
bliver lykkelige.” – Maya. Det gjorde Rektor
Michael Matthews ved levende at inddrage
eleverne med eksempler fra Tiatamen Square samt den netop overstået folkeafstemning
om minareter i Schweiz.
Mine tanker som medfølgende lærer går på at
jeg oplever at eleverne får et fantastisk udbytte
af sådan en tur – og at den er meget forskellig! Artiklen her byder på betragtninger og
refleksioner fra pigerne, Laurits har taget nogle
meget vedkommende og præcise billeder, og
Asger gik forrest dernede i forsøget på at lære
nye mennesker at kende, diskutere og nedbryde fordomme! Alt i alt – en vellykket tur
– eller som Nanna skriver: ”De oplevelser, som
jeg har haft, har gjort et stort indtryk på mig,
jeg har fået øjnene op for hvor mange forskellige holdninger og meninger vi egentlig har,
selv om vi på mange måder ligner hinanden
og er på samme alder, verden er efter Zürich
på mange måder blevet større.”
LEKTOR, ROUND SQUARE
COORDINATOR ANN HANSEN
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
23
Round
Square
pro j e k t
i
K e n ya
Round Square projekt i Kenya
24 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Bordet er fyldt med kenyanske flag og 17
mennesker, der for knap 3 uger siden kun
kendte hinanden på papir, og som nu travlt
med at skrive en sidste hilsen på hvert af
de 17 flag.
lille verdensdel. Det var med store forhåbninger, ambitioner og sommerfugle der
skabte hvirvelvinde at vi den 10. december
satte os i hver vores flyver, parate til at erobre
verden i Round Squares navn!
Alt imens man griner af alle de sjove ting,
der bliver skrevet ned på flagene, jeg syntes
det er utroligt at om mindre end 6 timer,
skilles vi alle lige så pludseligt som vi mødtes, og man rejser atter tilbage til sin egen
Til Kenya skulle det gå, med tilsammen 60
mennesker skulle et bibliotek komme til at
stå. Dagene synes at flyve af sted, vand hentet i en spand, sten båret, cement blandet,
kunne der mon blive en vandknap af de små
Ko n tak t
2 0 1 0
A
l et t er
f rom
I nd i a
vandrester i spandene, kortspil, forberedelse
til en kultur-aften, grin, opvask, fodbold og
samvær, det hele flød ud i et, og man husker
det kun som dage med evig latter.
Det begyndte efterhånden at gå op for alle
os 60 mennesker, der langsomt men sikkert
skulle få rejst en bygning af alle de sten og
cement, at det ikke længere bare handlede
om at få bygget et bibliotek, biblioteket var
det mindste af det hele, og fyldte slet ikke
noget i vores hoveder længere, det handlede
om gruppen, om andre mennesker, om hvad
man mentalt gav af sig selv. Ja vi var stolte,
da vi endelig kunne beskue den færdige bygning, men ikke mest stolte var vi over det
faktum at det var gjort i fællesskab, at alle
havde bidraget med det bedste de havde.
Tilbage sidder vi nu med en tusch i hånden
og gør det kenyanske flag helt uigenkendeligt, sætter proppen på og holder det stolt
op, det er vores flag, Round Square projektet
i Kenya 2009’s flag.
STEFANIE CHRISTINA BORUP PETERSEN
A letter from India
I landed on the soil of Denmark on 7th of April
with a whole lot of excitement and zest but also
with a little bit of anxiousness as I was going to stay
in a completely different world. In a society and a
culture with almost no similarity to the one I have
been brought up in.
At mid-afternoon when I came out of ‘exit’ signed
doors of the Copenhagen Airport, I was welcomed
into the country by three “Herlovians” with a
‘piece of a newspaper’ with my name written on
it, nearly next to impossible for me to read. After
being sure that it was ‘Samarth’ written on it, I
approached them and with them I left towards
Naestved having an ice breaking session with all
sort of stories from our schools. Very soon we arrived at Herlufsholm and my first thoughts after
looking at the school campus were all about how
magnificent and aesthetic the buildings were situated in a beautiful, eye-pleasing location.
I was introduced to my dorm teacher Niels Koefoed and everyone at else my dorm Mygningen.
The next day I was introduced to Mrs. Ann Hansen, my exchange coordinator, and later on to my
class 2IB. The headmaster, Mr. Klaus, I met while
playing pool at “café-aften” with friends, a situation
I found a little unusual. I also met up with some
of the guys who came to my school for the Round
Square Conference last year. With them I spent
my weekends, which were a great experience all
together because I got to stay with their families,
making those moments a very special part of my
stay.
During my stay I was lucky enough to attend a few
events in the school like the 1stG Koncertball, Herluf on The Rocks, Poekamp and frankly, I found
all of them to be very different and unique in their
own aspects. Personally, the night of Herluf on the
Rocks was the best time I had. At the end of that
day I actually felt really lucky to be an exchange
student to the school and witnessing the young
culture in Denmark.
Only during the last days of my stay did I realize
how the time had flown by, how those one and a
half month felt like a day. Before leaving Herluf I
was rather sad than being happy (as I was going
back home) to be leaving the place, that has given
me such fond memories and amazing friendships
which I will cherish all my life. Till date I miss
everything so much like the weekends, the Duke
of Edinburgh Expedition, socializing at the Smoker’s area, Café-aften, and how everyone tried to
imitate my Indian accent and lots of other things
too. It was one whole of an experience that I will
never forget.
The special thing about my exchange was that
Denmark never gave me a chance to feel home
sick (other than it being very expensive, and I
couldn’t help missing my country a lot on that
point). But otherwise and for everything I’ll
like to especially thank Mrs. Ann Hansen, Mr.
Klaus Jakobsen, Kofoed, That most awesome
dorm, Mygningen, the amazing class of 2nd
I.B. (soon 3rd ) and all my other friends at
Vuen, Skygningen etc. and tusind tak to the
whole Herluf for everything. My school ‘Mayo
College’ and I will be delighted to have an exchange student from your school. His experience will surely be learning, fun and ‘chilla’,
and I wish the bonds between the two schools
always to be strong and to keep developing.
Thanks again
H er luf s h o l m
SAMARTH KASLIWAL ‘SHAGGY’
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
25
Grønt
fl ag
-
grø n
s ko le
Grønt flag - grøn skole
Affald, det nye emne
Hvad laver vi og hvorfor gør vi det?
Grønt flag grøn skole er et internationalt
miljøundervisningsprogram, hvor der i alt
deltager 28.000 skoler rundt om i verden.
Herlufsholm er blandt 240 andre skoler i
Danmark medlem af dette program. Grønt
flag grøn skole holdet er et team, som er
fyldt med en masse initiativtagende elever,
der prøver at gøre Herlufsholm kostskole til
et mere miljøvenligt sted. Det første emne
som teamet valgte at arbejde med var vand,
og det startede vi på i august 2007. Det startede egentlig som en ekstraskolær aktivitet,
og vi var 3-5 elever som deltog aktivt.
Inden vi kunne hæve det første grønne flag
over skolen, var der nogle krav vi skulle opfylde. Dette skete i november 2009, og ved
den lejlighed kom Næstveds borg-mester,
Henning Jensen, for at overrække os flaget.
Vi er ikke færdige med de grønne flag!
Herlufsholm er på ingen måde færdige med
Grønt flag grøn skole, nu vi har opnået det
første grønne flag. Konceptet er omfattet
af flere emner, og for hvert emne er der et
flag, og vi har nu taget hul på det næste
emne, som er affald. Affald har vi arbejdet med i lang tid nu. Faktisk allerede fra
start-en af Herlufsholms deltagelse i grønt
flag grøn skole projektet, indgik vi en aftale
med det daværende Fasan, som nu hedder
AffaldPlus, om at tjene penge på det kasserede print- og kopipapir som vi alligevel
skulle smide på forbrændingen. Der blev
sat kasser ud i hvert enkelt klasseværelse på
skolen, også i gymnasiet. Kasserne bli-ver
brugt flittigt, så rigtig mange af elev-erne
er meget bevidste omkring miljøet og genbrug. Herlufsholm har således allerede fyldt
en container med papir, og det går fortsat
fremad. Teamet er med tiden også blevet
større, og vi er nu oppe på 10-15 elever.
Med det nye emne følger der nogle krav
som skal opfyldes, før at skolen kan få deres næste flag. Et af kravene er, at teamet
skal ud og besøge min. 3 arbejdspladser, og
ved denne lejlighed blive vist rundt for at
se, hvad arbejdspladserne gør for at sortere
deres affald, og samtidig holde det adskilt fra
hinanden. Et andet krav er, at vi skal besøge
en forbrændingsstation for besigtigelse af
forholdende. Vi har i løbet af vinteren været
på nogle arbejdspladser, herunder McDonnalds, H.O. Birksted og Mazda. På disse
arbejdspladser kunne vi ved selvsyn konstatere, hvor stort et an-svar det er for dem,
at de skal sortere deres affald.
På Forbrændingen i Næstved fik vi en rigtig
god fornemmelse for, hvor mange forskellige tons affald der kommer ind via skraldebiler hver eneste dag, og der igennem syn
for, hvor vigtigt det er, at vi i private hjem,
på arbejdspladser, på institutioner osv. gør
en indsats for at sortere affaldet. Vi så forskellige typer affald som befolkningen i
Næstved området havde smidt ud i deres
skraldespande gennem de seneste 6 måneder. Der var mange forskellige ting som
hestesko og petanque kugler.
Et tredje krav for det næste emne er, at vi
skal udvide programmet til ikke kun at være
en fritidsaktivitet, men til også at være en
del af undervisningen i grund-skolen. Så de
får lektioner i miljø.
Den årlige skraldeindsamling
Vi har lige siden Grønt flag grøn skoles
start, haft en årlig skraldeindsamlingsdag
på skolen, og de har i de forgangne år været
utrolig givtige. Vi har således fundet mange
forskellige ting rundt omkring på skolen og
i skoven. Det ene år, havde nogle fra teamet
fundet en gammel rusten knallert, der kun
manglede sædet for at være intakt. Året efter
fik vi en andenplads i en konkurrence, som
var udstedt af Fasan, om hvem der kunne
samle mest affald, og vi modtog for det et
gavekort på 1.000 kr. Igen i år har der været
en skralde-indsamling, og meget tyder på, at
de vil komme til at fortsætte ud i fremtiden.
R ASMUS TJØRNESKOV JENSEN
26 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 0
Fæ l l es a r r a n g eme nt e r
Fællesarrangementer
I årets løb har der været arrangeret en række
fællesarrangementer. Nogle har henvendt sig
til hele skolen, andre har været målrettet enkelte klassetrin eller bestemte fag. Eleverne
har blandt andet hørt om kærestevold og
familievold, og hvordan man kan håndtere
den, ved at lytte til mennesker som har oplevet den på deres egen krop fortælle om deres
erfaringer, og ved at opleve skuespillere dramatisere lignende situationer. De har også
fået information om narkotika og misbrug
ved en af landets fremmeste eksperter, Henrik
Rindom, som med sin store erfaring og hyppige omgang med unge mennesker virkelig
formåede at fange elevernes opmærksomhed.
Derudover har der været arrangeret særlige
faglige foredrag i fagene dansk og fransk, og
et foredrag om et emne som alle må og skal
vide noget om, og som aldrig må glemmes.
De tre sidstnævnte arrangementer omtales
lidt mere udførligt af arrangørerne herunder.
Arlette Andersen, en overlevende
fra Auschwitz
Skolen har købt en dvd hvor Arlette Andersen
fortæller om sin fangetilværelse i Auschwitz.
Den er i sig selv en oplevelse, men skolens
elever og lærere har haft muligheden for at se
hende ’live’, et mirakel i dobbelt forstand, for
det er kun få der slap ud af lejren i live, og det
var endnu færre der kom ud med forstanden
og livsviljen i behold. Arlette Andersen fortalte
f. eks om en stærk kvinde, om hvem alle havde
tiltro til at hun skulle kunne klare at flygte,
men som blev pågrebet og brændt levende som
straf, en hændelse blandt utallige andre rædsler.
Millionvis af mennesker industrielt destrueret
er ikke til at rumme, og vores fortæller skildrede enkeltpersoners liv og død, så hver eneste
historie ramte. Men mest chokerende var: 74
253, fangenummeret der er tatoveret på hendes underarm. Så kan vi se at ondskaben er at
gøre et menneske overflødigt – som menneske.
Og at hun klarede det hænger sammen med
at de var tre venner, der kunne tale sammen
i en verden hvor man ellers lagde vægt på at
der blev talt forskellige sprog, så fangerne ikke
skulle kunne forstå hinanden. Somme tider
kan bruddet på den planlagte orden være liv-
givende. Arlette Andersen, fransk født, dansk
gift forvalter nu sin skæbne som overlevende og
formidler gavmildt sine erfaringer ved foredrag
på landets skoler.
MARIANNE OLSEN
Jean Pierre Muganza
Den 24. oktober havde skolens franskelever
besøg af pastor jean Pierre Muganza og hans
familie. Jean Pierre Muganza, der stammer fra
Congo fortalte om sit hjemlands historie efter
selvstændigheden, landets mange sprog og forskellige stammer, de ufatteligt rige ressourcer,
hvis forekomster interesserer hele verden, og
de forfærdende krigshandlinger, der hindrer
landet i den blomstring, der ellers ville være
en selvfølge.
MARIANNE OLSEN
Litteraturprofessor Anne-Marie Mai
Torsdag den 29. oktober 2009 fik skolen besøg
af Anne-Marie Mai, der er professor i dansk
litteratur ved Syddansk Universitet i Kolding
og formand for bestyrelsen for Forfatterskolen.
Anne-Marie Mai var indbudt til at holde foredrag for alle 3. g’erne og deres dansklærere om
tendenser i den nyere, danske litteratur. Det
blev en eftermiddag med mange spændende
og inspirerende bud på de tendenser, der rører
sig i den danske samtidslitteratur. Under overskriften ”Det formelle gennembrud” fortalte
Anne-Marie Mai om litteraturens formelle nyskabelser og samtaler med læseren, med tradi-
tionen, med andre kunstarter og medier og gav
eksempler herpå fra nyere forfatterskaber som
blandt andre Ursula Andkjær Olsens, Lone
Aburas’, Jens Blendstrups, Christel Wiinblad
og Kristina Nya Glaffeys. Men også ældre og
velkendte forfattere og deres værker blev omtalt, og der blev trukket linier tilbage og frem
i tiden mellem nutidens digterdebutanter og
ældre forfatterskaber som Dan Turells, Klaus
Høecks, Per Højholts, Inger Christensens og
Suzanne Brøggers med flere.
Det veloplagte foredrag blev suppleret af
powerpoint-billeder af de omtalte forfattere
og deres værker, og litteraturen blev i allerhøjeste grad levendegjort for eleverne, da de på
opfordring fra Anne-Marie Mai skulle lave
deres egen historie ud fra Peter Adolphsens
- af format lille, men af indhold store - bog
fra 2007: En million historier. Ni gange skulle
eleverne vælge et tal mellem 1 og 6, og således
selv konstruere en historie. Og hvilken historie
de fik skabt! Den var både sjov, overrumplende
og vakte til eftertanke.
Historiefortællingseksperimentet såvel som
foredraget var til stor glæde og gavn for alle
– ikke mindst lærerne, der drog hjem fulde
af inspiration og enige om at lave et undervisningsforløb for eleverne om litteraturens
formelle gennembrud.
H er luf s h o l m
BIRGITTE BERNER
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
27
Næ seh orne ne
Næsehornene
Skolekomedien i år blev som traditionen
byder fremført sidst i november, og denne
gang var det den fransk-rumænske forfatter Eugène Ionescos lettere absurde Næsehornene som stod for skud. Marianne
Olsen og Birgitte Berner var instruktører,
28 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ingrid Sinding var ansvarlig for kostumer
og horn af forskellig længde til skuespillerne, og Niels Koefoed stod sædvanen
tro for lys og lyd. Næsehornene er ikke en
oplagt publikumssucces. Stykket tilhører
den absurde genre, en smal del af verdens
Ko n tak t
2 0 1 0
teaterproduktioner, hvor vanskelighederne
ved menneskelig kommunikation bliver illustreret ved at personerne i høj grad taler
forbi hinanden. Næsehornene har dog den
publikumsfordel at Ionesco ikke blot vil
fortælle en historie om mislykket kommunikation og mellemmenneskelige misforståelser, illustreret ved at folk taler i øst og
vest, men at han med stykket også kommer
med en stærk advarsel mod medløberi. I
begyndelsen er der et vildt næsehorn i byen
som skaber rædsel og forargelse, men som
stykket skrider frem er der flere og flere
som vælger at slutte sig til næsehornenes
flok. Til sidst er der kun hovedpersonen,
Berenger, som nægter at lade sig optage i
fællesskabet, og dermed bevarer han som
den eneste sin integritet og sin moralske
habitus. For at kunne forstå og spille dette
vanskelige stykke havde hele 2.g årgangen
en uge før premieren et AT forløb om det
N æ s ehorne ne
absurde teater generelt og Næsehornene
specifikt. Det var fagene dansk, religion og
billedkunst som gennemførte dette forløb.
Det sikrede at i hvert fald 2.g årgangen var
på det rene med hvad stykket handlede om.
Som altid var det morsomt at se elever i
uvante roller, hvor skjulte talenter for skuespillets ædle kunst uventet bliver præsenteret. Mange gjorde det rigtig godt, Berenger
blev spillet med den selvusikkerhed som
rollen kræver, de tre Daisier var yndige og
charmerende, husmoderen hvis kat bliver
trampet ihjel af næsehornene spillede rollen med stort komisk talent, logikeren i sin
absurde iver efter hårkløveri var overbevisende, og i det hele taget blev rollerne godt
fyldt ud, også selv om det kun drejede sig
om nogle stumme drankere på en bænk.
Instruktionen må have været god, for
eleverne kunne deres roller, der var ikke
megen usikkerhed. Ligeledes var kostumer, sceneudsmykning og scenearbejdet
veludført. Indslag med næsehornsdans
på forscenen var også en fin ide, ligesom
solosangen på et ikke eksisterende sprog
mærkelig nok virkede naturlig. Måske var
det ikke helt oplagt hvad Edith Piaf sangen i baggrunden havde med stykket at
gøre, men ellers virkede det helstøbt og
overbevisende.
Til lykke til 2.g for at have løftet den vanskelige opgave på bedste vis.
GUNNAR VÆRGE
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
29
Skat t e øe n
på
H e r lu fs ho lm
Skatteøen på Herlufsholm
Sortklædte dansere med selvlysende blå
handsker og fluorescerende kraniemasker
driver uhyggeligt ud i salen og ser på publikum med døde øjne. Imens synger bådsmand Hands (Ida Jørs) og den dramatiske
fortæller (Rikke Callesen) sangen om Den
flyvende Hollænder. Vi er midt i Sebastians
musical Skatteøen, som i år blev opført af
9. klasserne på Herlufsholm og strålende
instrueret af Anna-Kathrine Fries.
Skatteøen handler om Jim Hawkins, som
hjælper sin mor med at drive kro i 1700-tallets England. Den gamle sørøver Bill Bones
indlogerer sig og røber til Jim, at han har
et skattekort. Inden længe bliver gamle Bill
slået ihjel efter en flot koreograferet fægtescene. Dan Westerholt, som spiller Kaptajn
Bill Bones, brænder stærkt igennem på scenen og får levende og muntert modspil af
de andre sørøvere, som også er ude efter
skatten. Simone Bredholt har den store rolle
som Jim og synger rollens solosange med sin
skønne stemme.
Jim når at snuppe skattekortet fra sørøverne
og begiver sig nu på skattejagt med sine venner. Det drejer sig om den affekterede godsejer Trelawney med pengeproblemer, spillet
gennemført komisk af Marcel Blinkenberg
og Dr. Livesey (Jacob Liebmann). De engagerer en farverig og loppebefængt besætning, og til lyden af mågeskrig kan turen
begynde. Her kom en af mange scener, hvor
elevernes fine optræden kunne nydes. Skibet
lægger fra land til matrosernes arbejdssang
30 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 0
S k at t eø en
fremført af kor og orkester. Spil drejes, dækket skures og roret passes. Natten falder på,
lopperne klør, og horisonten bliver tåget.
Efter pausen har danserne iført sig sort top
og pink klæde om hofterne og danser en
inciterende dans til ”Ostesangen”. Det er
sømanden, Ben Gun (Filip Lüttichau), som
synger. Han er blevet halvskør af at leve
alene på en øde ø, og hans stemme ryger
ofte i en gennemtrængende falset. Will og
hans venner går i land på øen med tropiske
fugleskrig i baggrunden. Snart kommer det
dog til mytteri, og mandskabet holder Jim
fanget efter en af stykkets imponerende
kampscener.
på
H er lu fsh o l m
nende, da hendes søn Jim kommer hjem.
De slutter stykket med en smuk duet, hvor
begge pigers fine stemmer skaber glæde.
Det er umuligt at få alle gode præstationer
med i dette stemningsbillede på årets skolekommedie. Alle gjorde en stor indsats – og
selv papegøjen på John Silvers skulder fik
indført en del kommentarer.
GRY WINSLØW
Handlingen stiger i spænding, og matroserne søger desperat efter skatten ude blandt
publikum. Lyset slukkes, og i mørket kan
vi høre lyden af et knirkende kistelåg i en
drypstenshule. Derefter lyder folkenes skuffede stemmer, da de opdager, at kisten er
tom. Der høres skudsalver og skrig. Lyset
kommer tilbage, og døde matroser ligger
spredt ud over scenen, mens godsejerens
affekterede stemme tager over. Han konstaterer tilfreds, at mytteriet er nedkæmpet.
Hjemme på kroen går Mrs. Hawkins
(Kathinka Berner-Andersen) og fejer nyn-
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
31
Proje kt
Fors ke r s pire r
2 0 0 9 - 2 0 1 0 Projekt
Forskerspirer
2009-2010 Ta’ forskud på fremtiden – sådan lyder
sloganet for ”Projekt Forskerspirer”, der
er et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling, der forvaltes af
Københavns Universitet, og som giver landets gymnasielever i 2.g mulighed for et
indblik i forskningens verden.
Mange har traditionelt en forestilling om,
at forskning kun knytter sig til naturvidenskaberne, hvor billedet af ”the mad scientist”
i den hvide kittel i laboratoriet omgivet af
kolber og reagensglas er det første billede,
der fremkommer for det indre blik. Denne
opfattelse vil ”Projekt Forskerspirer” gerne
aflive – forskning bedrives indenfor både
humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab, og derfor
uddeles der en pris og findes en vinder indenfor hver af disse fire fakulteter.
Forskerspirerprojektet er et landsdækkende
tilbud til elever i de fire gymnasiale ungdomsuddannelser stx, hf, hhx og htx og retter sig
32 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
i særdeleshed til elever med et stort fagligt
overskud, og som populært sagt går rundt
med en forsker i maven – altså en idé, en
nysgerrighed og en undren i tilknytning til
et emne, som eleven brænder for at udforske.
Gennem ”Projekt Forskerspirer” får de elever, der er optaget i projektet mulighed for
at arbejde med deres egne projekter, lære
forskningens verden at kende og deltage i
konkurrencen om at blive årets forskerspirer. Hver deltager bliver koblet sammen med
en forsker fra et universitet eller en anden
forskningsinstitution, der kan rådgive og
vejlede omkring det konkrete projekt.
Det er med andre ord en mulighed for spændende oplevelser i et lærerigt miljø, faglige
udfordringer der ligger lidt udover det sædvanlige og ikke mindst muligheden for at
stifte bekendtskab med forskningsverdenen. Ofte kobles Herlufsholms forskerspirer
sammen med højtprofilerede forskere, der er
store kapaciteter indenfor deres felt, og det
giver vores deltagere en unik chance for en
stor faglig og personlig oplevelse.
Ko n tak t
2 0 1 0
Herlufsholms deltagere 2009
Herlufsholm Skole deltog i 2009 med fem
elever, der med stor interesse, motivation,
flid og nysgerrighed udmærkede sig som
nogle flotte repræsentanter for skolen og
for selve kernen og ånden i ”Projekt Forskerspirer.”
Følgende elever deltog med emnerne:
Stine Halbye 3.v: Neuromarketing
Nanna Kronborg 3.v: Altitude training
Leonora Sisseck 3.v: Økologisk vindyrkning
Charlotte Reventlow 3.v: 2. generations
bioethanol
Laura Lech 3.y: Telomerases påvirkning af
aldringsprocessen
Herlufsholms deltagere 2010
Følgende elever er i år udtaget til deltagelse
i projektet:
Sophia Hvidtfelt 2.z
Martin Dahlmann 2.x
Frederikke Danielsen 2.z
Sandra Pitter 2.x
Stefanie Holm Petersen 2.i
Pro j ek t
Fo r s k er s pi rer
2 0 0 9 - 2 0 1 0 Jonas Anker-Petersen 2.x
Nikolaj Højer 2.x
Charlotte Stoltenberg 2.a
Josephine Boesen 2.i
Sandra Kronmann 2.a
Christian Hedeager Krag 2.x
Anna Poulsen 2.x
Andreas Dalgaard 2.x
Sarah Bogø Pedersen 2.z
Camilla Røn 2.x
Line Andersen 2.x
Hillevi Wachtmeister 2.x
Årets forskerspirer har deltaget i et weekendseminar i København d. 9.-10. april
med forskningsforedrag, besøg på forskningsinstitutioner, oplæg, workshops og
ikke mindst faglig udveksling og hyggeligt
samvær med de andre deltagere fra landets
gymnasier. Der ligger et tilsvarende weekendseminar i september.
Foråret går med at researche på sit projekt
og finde en egnet forsker til at vejlede og
hjælpe med at indkredse og udarbejde idéen.
Vinderne af ”Projekt Forskerspirer” 2010
kåres ved en ceremoni på Københavns Universitet i december. Udover æren præmieres
vinderne med en check på kr. 20.000 og
muligheden for at realisere deres projektidéer.
Læs mere om projektet på hjemmesiden:
www.forskerspirer.ku.dk
FORSKERSPIRERKOORDINATOR BRIT HOVGA ARD
Det er ikke kun skolens elever som flere
gange har hævdet sig fint i Projekt Forskerspirer.Ved ceremonien i december
2009 blev lektor Brit Hovgaard tildelt
prisen som årets forskerspirerkoordinator. Forskerspirerne indstiller selv en af
koordinatorerne til prisen og pegede i
2009 på Brit, hvis store indsats og engagement i projektet i høj grad berettiger
anerkendelsen. På billedet her modtager
Brit et diplom og en stor buket blomster, som overrækkes hende af sidste års
modtager, lektor Peter Limkilde.
NAa
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
33
Stud i e tu re
Studieture
også absurd – at se hvordan de stadig den dag i
dag lever adskilt, men samtidig får hverdagen
til at fungere trods religion. Vi spiste frokost
sammen i en restaurant, hvor der var båse fra
den tid, hvor kvinder ikke måtte drikke offentligt, fordi det var upassende. Derfor sad
de i båsene og så kunne man jo ikke se, hvad
de foretog sig. Efter det velfortjente måltid fik
2.a frit løb til at se på byen og snakke med de
lokale. Hele klassen var meget trætte, da vi
endelig kom hjem i seng.
Dagen efter stod programmet på rundvisning
på Trinity College af en gammelherlovianer.
Bagefter stod valget på, om vi ville på kunstmuseum med Arndis eller med Martin på nationalmuseum. Klassen blev delt, men samlet
igen på Guiness Store House. Her læste vi om
om Guiness historie og hvordan man brygger
Guiness. Museet var interaktivt, og vi kunne
både få lov til at se, føle og lytte for at få en
bedre oplevelse. Senere fik vi rig mulighed for
at købe souvenirs til familien derhjemme.
Dublin
Det må siges, at 2.A var i god tid, da vi den
7. marts 2010 skulle på studietur til Dublin.
Vi ankom om aftenen og indlogerede os på
vores vandrerhjem, som lå 15 minutter væk fra
centrum. Trods trætheden gik vi alle sammen
ud for at spise på en restaurant, der serverede
traditionel irsk mad. Det var få indtryk, vi
nåede at få af Dublin den aften. Men vi tog
stærk revanche resten af ugen! Den følgende
morgen stod vi tidligt op og spadserede ind
til Trinity College, hvor vi skulle mødes med
vores guide. Her fik vi en grundig gennemgang af Irland og Dublins historie samtidig
med, at han viste os de vigtigste bygninger i
det inderste af Dublins centrum. Så fik vi en
lang frokostpause, hvor der var mulighed for
selv at udforske byen og finde et dejligt sted at
spise. Vi mødtes igen tidligt på eftermiddagen,
34 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
hvor vi gik ud til den anden ende af Dublin,
hvor vi skulle have en rundvisning i Europas
ældste fængsel, Kilmainham jail. Kilmainham
jail er berømt for at have huset og henrettet
oprørslederne fra Påskeoprøret. Om aftenen
mødtes vi igen inde i byen til River dance og
traditionel irsk musik. Her lærte vi nogle basale
trin fra River dance, som ikke var så simple,
som de så ud! Der var en god stemning, og det
var en god afslutning på en meget informativ
og oplevelsesrig dag.
Næste morgen stod vi tidligt op, for der ventede os en 3-timers bustur til Belfast i Nordirland. Martin Arvedlund var så elskværdig
at levere underholdning til busturen med en
lille quiz om Irland. Vi blev vist rundt i Belfast via ”The black cab tour”, som var lokale
taxachauffører, der fortalte om deres forhold
til Belfast. En stor mur adskiller katolikkerne
fra protestanterne og det var spændende – men
Ko n tak t
2 0 1 0
Torsdag stod 2.A tidligt op og vandrede endnu
engang ind til Dublin centrum. Her mødtes vi
med en politiker, ved navn Pat Cox, som fortalte os om Irlands politiske system og politik
i Irland generelt. Det var et meget spændende
indslag, og vi fik nogle gode informationer.
Vi skulle først samles om eftermiddagen, hvor
Arndis og Martin havde en overraskelse til os.
Efter en gåtur på 45 minutter, nåede vi til det
militærhistoriske nationalmuseum, som viste
Irlands blodige historie. Med Martin som
guide, fik vi opsummeret noget af ugens tidligere informationer. Bagefter så vi ”The Wellington Monument” i Phoenix Park, som er
verdens anden højeste obelisk, hvorefter vi tog
hjem (Nogen af os via sporvogn). Om aftenen
skulle vi på literay pubcrawl, hvor to skuespillere tog os rundt på nogle vigtige og gamle
pubs, hvor de fremførte irske sketchs og viser.
Der var blevet bestilt bord på en restaurant,
som hed ”The Bank”, hvor vi alle sammen nød
en lækker middag den sidste aften i Dublin.
Fredag måtte vi endnu en gang tidligt op og i
god tid være i Dublins lufthavn. Vi var alle på
dette tidspunkt mætte af oplevelser og indtryk
fra en dejlig tur, med lækkert vejr stort set hele
ugen, og hvor klassen blev rystet mere sammen
og lærte hinanden bedre at kende.
PERNILLE ØSTEN R ASMUSSEN OG
CHARLOTTE STOLTENBERG
S t ud i e t ure
Dublin
On the 5th of March at around 10:00AM
a sleep deprived and yet high-spirited 2IB
exited Dublin International airport and were
greeted by our first surprise, the sky was a
clear blue and a hot sun was beaming down
on us, a relief from the seemingly never ending cold and bitter snow, which had been
torturing us for the past few months at Herlufsholm. Coming out of the airport I personally couldn’t help but think that this was
a perfect welcoming omen to the beginning
of 2IB’s trip.
We were soon ushered onto a double-decker
bus and set off towards our first destination,
The Four Courts Hostel, with its large and
uninviting Green door, to drop of our bags
and begin a 5 hour walking tour of Dublin.
Yet as we left the Hostel and looked back at
that door, I knew it would become a landmark and symbol of home for as long as we
remained in the city.
The 5 hour tour of Dublin went by in a
breeze, with our young and energetic tour
guide, Edward. We visited many of Dublin’s
Historical sites, such as the majestic Trinity
college campus (One of the top Universities
in Ireland), the now outdated National Bank
(converted into a Museum due to the Euro),
The Royal Courts (The Scales of justice being
tipped as a reminder of the British Occupation) and among many other things, the
Temple Bar district (along with its many art
galleries and uniquely Irish pubs). All in all
the day went by extremely fast, Edward being
an avid historian taught us about centuries
of sectarian violence between Catholics and
protestants as well as Irelands long and violent
history of British occupation as we walked
along through the city quarters. Yet the night
was not yet over, we went to an Old fashioned
Irish Pub/Restaurant and ate dinner, enjoying
the opportunity to finally sit down after an
exhausting day and drink a beer or two with
each other over a meal, creating an exceptionally “hyggeligt” environment for our first
evening in Dublin.
The first day turned out to be a bit hectic
and is one of the most memorable from our
time in the city, introducing us both to the
culture inherent in the city of Dublin as well
as its vibrant pubs and nightlife. As our trip
went on we came to visit many historical sites,
including the Irish National museum, with its
impressive exhibition on “The Troubles” (The
Irish fight for Independence), yet strangely
enough, the Irish national museum displayed
more oriental art than Irish.
One day, we were forced out of our beds in
the early morning and were again herded
into buses, this time the destination was the
Wicklow Mountain range, 2 hours outside
of the city. We hiked for about 5 hours and
the experience completely drained most of
the class, yet the sensation of standing atop a
mountain at a 925m elevation and taking in
the simply breathtaking view and the sense
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
35
Stud i e tu re
of satisfaction and accomplishment we all felt
after having scaled it ourselves left no room
for complaint at the strenuous day, only a
sense of fatigue and success.
Almost the very next day we travelled to Belfast, Northern Ireland, an entirely new country, city and culture, and one of our original
ideas for a study trip destination. I must say
we were severely disappointed. The city that
greeted us resembled a large slum and ex warzone, rather than a thriving culture, its populace looking ever morose and its buildings in
disrepair. Our tour of the city showed us the
extent to which the city had been divided by
religious conflict, the city itself a monument
to decades of conflict, almost every building
displaying murals of Protestant and Catholic
sectarian conflict, each Protestant and Catholic neighborhood being a living memorial of
murals, each a reminder, depicting wrongs
that the other sect had committed. This trip
showed us something which not many of us
expected to see in any western European city,
a modern day city in a constant ideological
civil war, through memory and violence. This
idea being finalized in our minds by an actual
cement wall near the center of the city itself,
separating a Catholic neighborhood from a
protestant, thousands of signatures and being
eternally engraved in the stone by the remains
of scorch marks. As we returned on the train
towards Dublin, the general mood of the class
was down, from physical and mental exhaustion. I’m glad to say that this depressing day
ended with one thing everybody had been
looking forward too, our first free evening in
the city of Dublin, needless to say 2IB took
advantage of this free time to visit many of
Dublin’s famous pubs and experience its thriving nightlife, with those 18 and over being,
of course, allowed to drink a few of the famous Irish beer, Guinness.
It seemed a short time after that we were at the
airport, boarding our plane towards Copenhagen, away from the experiences we shared
as a class in Dublin, away from its vibrant
culture and sectarian conflict, away from the
experiences that bonded us tighter than any
school-year could, away from the memories
which we will all share for the rest of our lives
and back home, to Herlufsholm.
GREGORY R. FRIEDERICH-K AMP
36 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Wien
Lørdag d. 6 marts startede 2.v’s togt til Wien.
Nogle valgte at tage bussen fra Skygningen,
kl. 07:00, andre stødte til klassen inde i lufthavnen, og rejsefeberen bredte sig hurtigt. Da
hele klassen var klar og havde fundet deres
sæder inde i flyet, gik det op for os, at vi
manglede to meget vigtige personer: vores lærere, Ingrid Sinding og Gunnar Værge. Efter
mange ubesvarede opkald til både Sinding og
Gunnar kom de endelig ind i flyet, selvfølgelig akkompagneret af klapsalver, hvorefter
resten af passagererne vente sig nysgerrigt
om, for at se hvad der skete!
Første dag blev brugt på indkvartering og
med at gøre sig bekendt med Wiens gader og
butikker. Om aftenen tog vi alle ud og spiste
sammen på restaurant Wienerwald, bagefter
gik vi (eleverne) sammen videre i byen til lidt
hygge. Den første dag i Wien var der afgang
fra Hotel Kugel kl. 08:45. Fire elever tog ind
og så Den Spanske Rideskole, mens resten af
klassen var på Naturhistorisk Museum. Herefter skulle vi finde Hundertwasser Haus.
Det tog sin tid. Vi gik op og ned af gader og
stræder, vi var inde i en butik og spørge om
vej, tog den forkerte ”U-Bahn”, den forkerte
vej osv. Efter godt og vel en times vandring i
Ko n tak t
2 0 1 0
det meget kolde Wien, fandt vi hvad vi ledte
efter. Om aftenen havde pigerne pige-hygge
på et af hotel værelserne, mens drengene tog
ud og spiste.
Dagen efter gik turen til ORF, Østrigs største
tv- og radio station. Her fik vi en spændende
rundvisning, hvor vi bl.a. selv prøvede at lave
et tv-show. Samme aften var vi i Operaen og
så Die Fledermaus. På tredje dagen var vi ude
på Mauthausen, den eneste koncentrationslejr i det tyske storrige der ’opnåede’ status
3, dvs. indsatte forventedes ikke at komme
levende fra lejren. I bussen på vej hjem, var
der nærmest dødsens stille i bussen. Det var
en oplevelse, som vi er sikre på, at ingen fra
klassen nogensinde vil glemme. Aftenen
sluttede for eleverne med en meget lækker
middag på restaurant Sky Bar.
Dagen efter tog vi ud på det utroligt imponerende sommerslot Schönbrunn, vi så hvordan
de royale i Wien har nydt de varmeste måneder, og jeg tror ikke, at der er en eneste i
vores klasse, der ville sige nej til at tilbringe
en sommer der..
Den femte dag var vi rundt og høre fremlæggelser om nogle forskellige bygninger, som
eleverne havde forberedt sig på hjemme fra.
Herefter var der tid til at gå rundt for sig selv.
S t ud i e t ure
ende dunkle. Mellem Keflavik Lufthavn og
Reykjavik kørte en bus halv fyldt med en snes
spændte, men glade, 17-18-årige på vej til et
vandrehjem i øens hovedstad, klar til at sprede skræk og rædsel i en uge. ”En Subway!”
udbryder én og peger i retning af en tankstation. Et par hoveder drejer sig: ”Årgh!”, jeg
slikker mig om munden, og straks efter falder
snakken på aftensmaden som skal kokkereres af eleverne selv. Det skulle vise sig at 2.x
besad madlavningskundskaber af varierende
standarder hvilket resulterede i alt fra lækre
bøffer til kartofler hvis lugt mest af alt mindede mig om et spejderbål. Men det var nu
alt sammen ligegyldigt. Vi hyggede os – lige
dér hvor vi allerhelst ville være!
En af dagene tog klassen i følgeskab med
vores kemilærer Niels og fysiklærer Ole ind
til centrum af Reykjavik. Små 200.000 ud af
de 325.000 islændinge bebor denne virkelig
chillern by som slet ikke var crowded; tværtimod var atmosfæren afslappet og borgerne
venlige. Vi besøgte bl.a. et moderne vikingemuseum der interaktivt guidede gæsterne
gennem vikingernes historie. Besøget tog
godt og vel en time. Og det var det. Ikke flere
museer eller udstillinger på den tur. Resten af
dagen gik på at tøffe rundt i gaderne, rundt
forbi et loppemarked, et dansk krigsskib, et
pitstop på den lokale Subway (hvor sandwichen kostede 500 kr.!! – islandske, vel at
mærke) og derefter hjem til vandrehjemmet.
Nogle gik på café, andre på shopping eller på
museum. Den sidste dag gik vi rundt i Wien
en sidste gang, for lige at shoppe det sidste eller lige prøve en eller anden lille hyggelig café.
Igennem ugen så og oplevede vi mange ting.
Vi blev bekendt med undergrundsbanen ”UBahn”, så smukke huse gennem sporvognenes vinduer og smagte på Wiens berømte
kager. Vi gik gennem gader, hvor husene
var så imponerende at flere fra klassen tabte
kæben og var så højt oppe i kirker, at vi var
nogle, der ikke turde gå længere end halvvejs.
Vi oplevede lidt af hvert i Wien, nogle oplevede næsten at komme med ind i en sporvognsvask, mens andre blev forsøgt bortført,
men noget alle oplevede var helt sikkert at
fare vild, enten på gaderne, med sporvognene
eller i undergrundsbanen ”U-Bahn”. Stort set
hver aften spiste klassen sammen, og vi fik
smagt på originale Wienerschnitzler, lækre
steaks og meget andet godt.
Turen til Wien var en utrolig tur, alle fik
oplevelser, som de aldrig vil glemme, og en
ting er sikker, hvis vi får muligheden, tager
vi af sted igen!
ANNE-MARIE LUNDGA ARD OG
AMALIE HERTEL
Island
Vi kunne have befundet os under sydens sol
i Rom eller Istanbul. Men det gjorde vi ikke.
Termometeret viste 2 grader celsius, naturen
var gold og rå, og farverne på skyerne var tru-
Inden afrejsen havde vi været så strategisk snu
at vælge en residens nær Reykjaviks svømmehal. ”Hal” er nu så meget sagt, for det meste
er placeret udenfor – opvarmet selvfølgelig.
Afslutningen på en lang dag fandt efter undertegnedes mening bedst sted i et af de fem
varme gryder på en temperatur mellem 36
og 44 grader. Var det for kedeligt, spillede
vi basket eller volleyball i den lave ende af
bassinet eller tog en tur i rutsjebanen. Om
morgen var der morgensvømning med Niels
i 50 meter-bassinet, og for løberne ledede Ole
en morgenjoggingtur.
Egentligt var klassen relativt aktive på turen.
Den første formiddag var 2.x på teambuilding. Det indebar gruppesækkeløb, blindepuslespil og hockey med to fodbolde i 20
cm. dyb sne. Og selvom vi ret hurtigt blev
enige om at vi var bygget rimelig godt op
som et team i forvejen, tror jeg ikke der er
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
37
Stud i e tu r
På den uge turen varede kom vi på to lange
busture. Her fik vi mulighed for at se den
vilde islandske natur, deriblandt gejsere og
vandfaldet Gullfoss. De fascinerende stærke
naturkræfter er i spil på Island, og som vi også
senere kom til at se bliver meget af energien
hentet direkte fra den islandske undergrund.
På det geotermiske kraftværk fik vi et indblik
i den islandske energiudvinding: I princippet
bliver 200 grader varmt vand hentet op fra
undergrund. Dernæst køles den ned så den
overskydende energi kan gå til elektricitet, og
når temperaturen er cirka 50 grader, kan det
sendes ud til Eiður og Guðrún. Yderst snedigt efter min mening, men det medfører til
gengæld også at det svovlholdige vand fra undergrunden spreder en gusten stank af rådden
æg i lokalet når vandhanen tændes. I starten
troede vi at en havde slået en ordentlig hørm
– her fik vi altså forklaringen.
mange som havde været foruden den formiddag i byparken. Mere udfordrende blev
det for nogen da vi skulle ride på islandske
heste. Klassens evner til hest var nemlig lige
så svingende som kvaliteten af vores aftensmad. Det var koldt og pissede ned, så for
førstegangsrytterne var oplevelsen lettere
grænseoverskridende. De fleste blev heldigvis
relativt trygge med deres hest, så vi til sidst
endda havde overskud til at grine af Niels der
som jomfruelig hesterytter kommer i galop
fuldstændig panisk og ude af kontrol over sin
hest. En oplevelsesrig dag for os alle, kan jeg
roligt sige dig!
På vore togter rundt i det islandske landskab
blev heller ikke den blå lagune skånet for en
midlertidig invasion. Det naturligt varme
vand har en blå farve (deraf navnet), og rundt
om er der bygget et wellnesscenter. Hvis paradis lå på Island, lå det der! Det skal dog nævnes
at vandets mystiske konsistens forårsagede til
frustration for enkelte piger at ens hår tilnærmelsesvis føltes som ståluld. Mit 3 cm. lange
garn led dog ingen overlast. For at komme til
den blå lagune måtte vi over kontinentalsokler og gennem bjergrige månelandskaber. Vi
gjorde holdt et par gange for at strække benene
og give os mulighed for at se Island lidt fra
oven. Små kilder fra Jordens indre løb ned ad
bjergsiderne med 90-100 grader varmt vand
hvis dunst nær havde kvalt os inden vi nåede
toppen. Hvilke spidser der var vulkaner og
hvilke der blot var almindelige bjerg kunne
jeg ikke sige, uanset var udsigten fantastisk –
vi var Jordens herskere og ubeskriveligt små
på samme tid. Sidstnævnte blev bekræftet en
uge efter ankomsten til Kastrup. Det viste
sig at den askesky der netop har vandret over
Europa stammede kun få kilometer fra hvor
vi befandt os. Lidt ravage må 2.x have skabt.
NIKOLAJ HØJER
Rom
Søndag d.7 maj mødtes en flok friske, veloplagte elever fra 2.Z i Kastrup Lufthavn. Forvent-
38 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 0
S tud i e t ur
ningerne og humøret var i top, for snart skulle
turen gå til Rom. Vi boardede med en Starbucks i hånden, og da flyet landede i Rom, stod
solen højt på himlen, og temperaturen viste 17
grader. Programmet var spækket med masser
af spændende aktiviteter, så vi tog hurtigt til
hotellet, tjekkede ind og tog på byvandring,
hvor vi bl.a. blev introduceret til den Spanske
Trappe. Aftenen stod på hyggelig fællesmiddag,
og allerede efter første dag, kunne man mærke,
hvordan fællesskabet var styrket. Men efter en
kort aften, drog vi trætte hjem mod hotellet, for
at få en god nats søvn efter en lang dag. Næste
morgen mødtes klassen kl. 9 til endnu en dag
med byvandring. Efter en kort gåtur gennem
de små gader, dukkede ruinerne fra Colosseum
op for enden af en lille sti i en lille bypark. Her
hørte vi de første elevoplæg om gadiatorskolen
Ludus Magnus og historien om Colosseum og
dens arkitektur.
Efter frokostpausen, gik vi mod Forum Romanum og Palatinerhøjen. Vi var alle fascinerede
af de voldsomme, men smukke magtsymboler,
som dominerede de gamle ruiner. Herefter gik
vi hver til sit for at spise aftensmad, inden vi
skulle mødes kl. 9 ved Trevifontænen, der lå
badet i aftenlyset. Derefter gik klassen samlet ud
for at nyde en kold øllebajser på pladsen foran
Pantheon. De sidste der gik hjem, fik æren af
at optræde med ”Wonderwall” med en lokal
spillemand ved springvandet midt på pladsen.
Tirsdag morgen gik vi i øsende regn gennem
Roms gader, for at opleve St. Peters Kirken og
Vatikanet. Selv paraplyerne måtte bukke under for vejret, og efter en lang dag med knap
20km på bagen, havde vi alle ondt i kroppen,
så aftenen stod på en rolig fællesmiddag og
klassehygge.
Næste morgen vågnede vi til en dag med godt
vejr, og dagen skulle vise sig at blive lige så god.
Efter en tur i Pantheon fik vi tidligt fri, og dagen
stod på shopping på alt fra små markeder til
lange luksusgader. Selvom aftenen ikke stod på
fællesspisning, samledes klassen til middag på
det, der havde været vores stamsted. Derefter
opdagede klassen endnu et stamsted, Twins,
hvor vi ”skubbede til taget” og mødte elever
fra flere danske gymnasier.
Torsdag morgen måtte vi for første gang benytte metroen, og turen gik til Mussolinis EUR,
hvor vi oplevede hans svar på det antikke Rom.
Derefter måtte vi tage metroen tilbage mod
Foro Mussolini, men da regnen styrtede ned,
søgte vi ly i svømmehallen. Her kunne det dårlige vejr ikke røre pigerne, for humøret vendte,
da vi begejstret fik øje på de veltrænede mandlige, italienske udspringere. Modvilligt måtte
vi dog vende snuden hjemad, for at nyde en
aften med fællesspisning, og endnu en aften
på Twins.
Fredag morgen gik turen desværre hjem til
København, men alle 23 elever vendte hjem
efter en uge med spændende oplevelser, godt
selskab og gode minder, der forhåbentligt varer
resten af livet.
FREDERIKKE DANIELSEN,
SOPHIA HVIDTFELT OG KLAR A LINNET
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
39
An de rs
L as s e n
Anders Lassen
I år runder en berømt dipel Anders Lassen
de 90 år. Men selvom vi her på skolen måske
nok husker ham og kan betragte hans buste
på Lassengården, må man konstatere, at han
og andre danskere, der under d. 2. verdenskrig trådte i engelsk krigstjeneste helt eller
delvis er endt i glemslen. Denne udvikling
kan spores tilbage til tiden umiddelbart efter befrielsen, hvor modstandsbevægelsen
fremstod markant i gadebilledet og hvor
befolkningen fik den ene fantastiske historie
efter den anden om flamboyante personligheder som ”Flammen” og ”Citronen” eller
modstandsgrupperne Holger Danske og
BOPA.
Anders Lassens bedrifter er i al deres dramatik på et niveau som vi ellers kun kender det fra en Tordenskjold, Niels Juel eller
oldtidens sagnhelte. Lad os derfor håbe, at
rygterne taler sandt og der her i 90 året for
hans fødsel både er en spillefilm og en ny
bog på vej.
Men hvorfor er Lassen da så speciel? Ja, allerede hans barndom var for så vidt usædvanlig. Han voksede op på Godset Bækkeskov
ved Præstø. Rundet af en officersfamilie
med krigshelte og adelige aner i bagagen.
Kører man ad kystvejen langs Præstø fjord
forbi skt. Peders Kapel finder man her en
mindesten rejst af hans familie. Der på
egnen tilbragte han sin barndom som en
veritabel Tarzan. Anders sneg sig omkring
i skovene og nedlagde vildt med bue og pil.
Atletisk, hurtig og med en for hans tid og
miljø usædvanlig solbrændthed.
Han kom her til Herlufsholm. Men forlod
skolen igen uden eksamen og tog ud og sejle.
Det var denne beslutning, der senere beredte vejen for hans krigstjeneste på engelsk
side. Da Danmark blev besat d. 9. april 1940
befandt han sig på et dansk skib, der søgte
engelsk havn. Herefter meldte han sig til
krigstjeneste i England og var fra første færd
med i det britiske frømands og jægerkorps.
Efter en tid til søs kom han på sin første
særlige mission til Guineakysten. Det lykkedes for hans gruppe, at erobre tre italienske
skibe uden blodsudgydelse. Ganske vist på
neutralt territorium og med diplomatiske
forviklinger til følge. Men det tog den britiske aktionsstyrke nu ikke tungt og under
40 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 0
A n der s
sørøverflag sejlede de som fortidens kapere
af sted til engelsk farvand med de tre priser.
Først i 1942 fik Lassen sin egentlige ilddåb som commandosoldat. I ly af natten
og tæt tåge tog Anders og hans kammerater
hele den tyske garnison på kanal øen Sark
til fange. Tyskerne på fastlandet opdagede
først, at noget var galt, da postbåden ankom og de med rædsel fandt øen renset for
medlemmer af værnemagten. Bedriften var
af en sådan karakter, at den og andre kanalraids havde den britiske Premierminister
Winston Churchills bevågenhed. Her var et
kærkomment eksempel på at englænderne
kunne bide fra sig. Heller ikke i Berlin gik
disse aktioner ubemærket hen. Uvilligt så
man det som et tidligt varsel om den invasion, der på dette tidspunkt eksisterede som
luftige planer for en fjern fremtid. Pudsigt
gav aktionen anledning til en sådan befæstning af øen, at de tyske styrker på Sark holdt
ud helt frem til den 29. maj 1945 længe
efter resten af den tyske værnemagt havde
overgivet sig.
Sark var dog kun en foreløbig begyndelse for
Lassen. Videre gik det til Middelhavsområdet, hvor han for alvor tjente sine sporer.
Luftwaffe og tyske faldskærmsjægere havde
kastet englænderne bort fra det østlige Middelhav. Som under 1. Verdenskrig havde
briterne en offensiv imod Balkanhalvøen
i tankerne. Men amerikanerne ville ikke
være med til at afsætte større troppestyrker
til formålet. I stedet måtte det udnyttes, at
de tyske og italienske besættelsestropper var
spredt som perler udover det græske øhav.
Mange garnisoner var små og isolerede og
den græske befolkning var for det meste
stærkt fjendtligt sindede overfor tyskerne.
I små fiskerbåde eller nedkastet med faldskærm drog Lassen og hans mænd fra ø til ø.
Som skygger dukkede de op i nattemørket
for tilsyneladende igen at forsvinde i den
blå luft. Efter århundreders frihedskamp
kendte lokalbefolkning alle kneb og kunne
forsyne briterne med et væld af skjulesteder.
Trods eller netop pga. af deres talmæssige
underlegenhed opnåede de engelske jægersoldater forbavsende resultater. Intet steds i
Arkipelaget kunne tyskerne føle sig sikre. På
Kreta angreb en styrke på kun 4 commandoes en af øens vigtigste flyvepladser. To
soldater, den ene Lassen selv, engagerede
størstedelen af de tyske styrker, mens de to
andre anbragte sprængladninger i de tyske
flyvemaskiner. Og sådan gik det slag i slag
med den ene vanvittige aktion efter den
anden, der efterhånden spredte commandoernes ry til hele den britiske hær.
Men de menneskelige omkostninger var store. Udover de egentlige tab på engelsk side
måtte mange græske gidsler lade livet. Det
førte dog blot til endnu mere sammenbidt
opbakning til englænderne. Støtten blev
ikke mindre af, at Lassens gerninger imponerede selv de hårdføre græske partisaner.
En mand, hvis fortrukne og effektive våben
var kniven, kunne ikke andet end aftvinge
respekt under disse helt ekstreme forhold.
Omsider kunne de britiske styrker gå i land
på det græske fastland. Lassen fik nys om,
at tyskerne var ved at rømme Grækenlands
L a sse n
næststørste by Saloniki. Her måtte handles! Med under 40 mand legede han, i ren
Rambo-stil, Tordenskjolds soldater med de
tyske tropper i byen. Her stod endnu, flere
hundrede tyskere, der blev udsat for en så
ihærdig indsats fra Lassen og hans mænd,
at de trak sig tilbage i den tro, at der var tale
om selve den britiske hovedstyrke. Herefter
kunne der afholdes sejrsparade og Lassen og
hans fribyttere styrede byen som enevoldsherskere i en uge ind til resten af briterne
nåede frem.
På 5 årsdagen for Danmarks besættelse
den 9. april 1945 faldt Anders Lassen ved
Comacchio i Norditalien. En afledningsmanøvre udviklede sig til en ren selvmordsaktion. For at beskytte sine mænd satte han
med håndgranater tre tyske maskingeværreder ud af spillet. Da han ville modtage
overgivelsen fra de sårede tyskere blev han
fældet af en salve fra et Spandaumaskingevær og idet han faldt satte han også disse
tyskere ud af spillet. Post humt blev han
tildelt Victoria korset, hvilket ikke er en ære,
der tilfalder mange udlændinge. Han var
da 24 år og var under krigen avanceret fra
menig til major. Det er spørgsmålet om der i
dag overhovedet er plads til mennesker som
Anders Lassen. Ikke mindst derfor fremstår
hans korte liv så dramatisk, som en historie,
der er værd at fortælle igen.. Derfor lyder
opfordringen her fra. Hvis der kommer en
film så se den, kommer der en bog så læs
den. Indtil da kan Mike Langleys fremragende bog anbefales.
MARTIN ARVEDLUND
Herlovianersamfundets Jubilæumslegat
Herlovianersamfundets Jubilæumslegat er oprettet i forbindelse
med Herlovianersamfundets 150-års jubilæum med baggrund
i donationer fra en nu afdød gammelherlovianer bl.a. med det
primære formål at yde støtte til kollegieværelser til brug for
dimitterede fra Herlufsholm, samt udlodning af huslejelegater
til betaling af boliger, og her fortrinsvis kollegieværelser for
uddannelsessøgende gammelherlovianere.
Legatets bestyrelse har bestemt, at legatet årligt uddeler 2-3
legatportioner, der skal bruges til betaling af indskud eller et
depositum til et kollegieværelse for 2-3 nyligt dimitterende
disciple fra Herlufsholm. Ansøgning om en legatportion bedes
senest den 1. september hvert år sendt til Herlovianersamfundets
Jubilæumslegat, c/o ADVOKAT JESPER ROTHE, VOGNMAGERGADE 7, 1120 KØBENHAVN K, TLF. 33 13 11 12.
Ansøgningen skal bilægges kvittering for betaling af indskud
eller kopi af opkrævning af indskud fra et kollegium.
Rektor vil gennemgå de indkomne ansøgninger og herefter
fremkomme med en prioriteret indstilling til bestyrelsen.
Christian de Jonquières, Formand for Herlovianersamfundet
og Herlovianersamfundets Jubilæumslegat
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
41
Solu re t
på
He rlu fs ho lm
25
år
Soluret på Herlufsholm
Foto: Peter Loumann. (Fra: http://www.huse-i-naestved.dk/)
Soluret på Herlufsholm 25 år
Tempus Mutatio Est
Soluret på Herlufsholm
Til Herlufsholm Skole har denne artikels forfatter beregnet, designet og formuleret motto til et vertikalt solur. Soluret er placeret på
Helen-hallens gavl. Soluret blev indviet i 1985, da byen Næstved
havde 850 års jubilæum. Jubilæet blev også fejret på Herlufsholm,
der befinder sig på det sted, hvor et Benediktiner kloster, kaldet
Skovkloster, blev grundlagt år 1135.
Solurets motto er: ”Tempus Mutatio Est”, hvilket betyder ”Tid er
forandring”. Ja, og omvendt, ’ forandringer kræver tid’.
Måske skal det oplyses, at man i begyndelsen af 1980’erne ikke
kunne klikke sig ind på et internet og få næsten alt serveret. Beregningerne af soluret blev udført med en Texas Instruments lommeregner fra 1970’erne og kontrolleret ved geometriske konstruktioner
foretaget med blyant, passer og lineal.
42 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 0
For at kunne beregne et vertikalt solur til Helen-hallens gavl blev
følgende størrelser bestemt så nøjagtigt som muligt: Gavlens placering på jordoverfladen, angivet ved stedets breddegrad og længdegrad. Desuden blev gavlens vinkelafvigelse fra sydretningen udmålt.
For Helen-hallens gavl gælder følgende: Breddegrad b = 55,24o
nord, længdegrad l = 11,75o øst og gavlafvigelse fra sydretningen
d = 24,03o vest. Med kendskab til disse vinkelstørrelser kan placeringen af solurets skyggegivende stok, kaldet gnomon, beregnes. Og
ligeledes kan vinkelafstanden mellem solurets time-linjer beregnes
eller geometrisk konstrueres.
Udover time-linjerne, der viser sand soltid, så kan man beregne eller
konstruere andre kurver på soluret, f.eks. datokurver. En datokurve
er den kurve som spidsen af gnomons skygge bevæger sig langs med
i løbet af en bestemt dato. Datokurverne er hyperbler, dog gælder
S o luret
dette ikke på årets to jævndøgnsdage, hvor kurven er en og samme
rette linje, jævndøgns-linjen.
På Herlufsholms solur er der markering af jævndøgns-linjen og datohyperblerne for vintersolhverv og sommersolhverv. Disse kurver
giver en arkitektonisk afgrænsning og kunstnerisk udsmykning.
Solure – de ældste tidsmålere
Allerede i renæssancen var man i stand til at beregne solure til
forskellige flader og placeret på forskellige steder af jordoverfladen.
To typer af solure, der specielt blev benyttet, var de horisontale
solure og de vertikale solure. På et horisontalt solur er den skyggegivende gnomon anbragt på en horisontal flade, hvorpå timelinjerne
er konstrueret. Et sådant solur kan benyttes til udsmykning af en
åben plads, hvor andre ting ikke skygger for solen.
På et vertikalt solur er timelinjerne anbragt på en flade, der er vinkelret på horisontplanet. Et vertikalt solur kan give en kunstnerisk
udsmykning af en væg, specielt en passende gavl.
Sand soltid og middelsoltid
Et solur viser det, der kaldes sand soltid. I modsætning hertil viser
de af os konstruerede mekaniske og elektroniske ure, det der kaldes
middelsoltid. Middelsoltid er defineret lig med den tid, som et
tænkt solur ville vise, hvis Solen bevægede sig med konstant fart
langs med Jordens ækvator. Dette gælder dog ikke den reelle sol. I
vinterhalvåret bevæger Solen sig under ækvator. I sommerhalvåret
bevæger den sig over ækvator. Og dette med varierende hastighed.
Rent faktisk er det Jorden, der bevæger sig med varierende hastighed
i en ellipsebane omkring Solen med denne i ellipsens ene brændpunkt. Jordaksen er desuden skrå i forhold til jordens baneplan.
Tidsjævning
Den forskel der er mellem sand soltid og middelsoltid kaldes tidsjævningen. Kun fire gange om året viser et solur det samme som et
ur, der er konstrueret til at vise middelsoltid. De fire datoer, hvor
soluret viser ’rigtigt’, er: Omkring 16. april, 14. juni, 2. september
og 25. december. Omkring midten af februar viser soluret ca. 14
minutter for lidt og omkring 1. november ca. 16 minutter for meget.
Tidsjævnings-graf
Grafen viser forskellen mellem sand soltid og middelsoltid i løbet af et år.
på
H er luf s h o lm
2 5
å r
Hvordan måles tid?
Da tid er et mål for forandring af ’noget’, så er spørgsmålet: Hvilke
forandrings-processer skal vi vælge som mål for tidsforløb? Hvilket
fysisk system vi lægger til grund for tidsmålinger og definitionen
af en tids-enhed, er principielt ligegyldigt. Det vil dog være mest
praktisk og hensigtsmæssigt at benytte et system, hvor der optræder
et fænomen, der gentager sig selv, dvs. hvor der foregår periodiske
forandringer.
Hvis tidsforløb baseres på periodiske fænomener, så kan målingerne
foregå ved en tælleproces, hvor gentagelserne tælles. De periodiske
fænomener kan f.eks. være: Vort hjerteslag, Solens periodiske bevægelse på himlen, Månens faseskift, bestemte planeters og stjerners
’kommen’ og ’forsvinden’. Eller man kan benytte svingninger af
penduler, molekyler, atomer eller atomkerner.
Et eksempel på en ikke-periodisk tidsmåler er et brændende vokslys,
f.eks. et kalenderlys. Hvis man med lige store mellemrum indstøber
små sten i vokslyset, kan disse en efter en, efterhånden som lyset
nedbrænder, falde ned på en klokke og give hørlig meddelelse om
tidsforløb.
I øvrigt: Fra omkring år 600 blev kirkeklokker benyttet til at markere bestemte tidspunkter på dagen. Udtrykket ’hvad er klokken?’
kan føres tilbage til kirkernes ringning med klokker.
Astronomisk baserede tidsmål
Langt tilbage i menneskets historie har man iagttaget og udforsket
de periodiske forandringer af himmellegemerne. De periodiske
forandrings-processer af specielt Solen og Månen har dannet grundlag for følgende tidsmål.
Soldøgn
Et soldøgn er defineret som det tidsinterval der, på et bestemt sted,
forløber fra Solen står højest på himlen i syd den ene dag, til den
igen står højest på himlen i syd den næste dag. Et soldøgn svarer
således (næsten) til én omdrejning af Jorden om sig selv.
Synodisk måned
En synodisk måned er lig med det tidsinterval der forløber fra én
fuldmåne (eller nymåne) til næste fuldmåne (eller nymåne). ‘Synodisk’ betyder noget i retning af ‘sammenkomst’, hvormed menes de
stillinger, som Månen og Solen indtager ved fuldmåne eller nymåne,
og ordet måned refererer naturligvis til Månen.
Tropisk solår
Et tropisk solår er defineret som det tidsinterval der forløber, f.eks.
på vores breddegrad, fra Solen, om morgenen, står op i horisonten
i sit nordligste punkt og indtil den samme begivenhed indtræffer
igen et ‘år’ senere. Et tropisk år svarer til tidsrummet fra f.eks. sommersolhverv til næste sommersolhverv. (græsk: tropei: vende). I løbet
af et tropisk solår foretager Jorden ét helt omløb omkring Solen.
Gnomon, verdens ældste tidsmåler
Et af de astronomiske og periodiske fænomener som mennesket
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
43
Solu re t
på
He rlu fs ho lm
25
år
tidligt har bemærket, er den regelmæssige vekslen mellem lys og
mørke. Når Solen er over horisonten, er det lyst - man kalder det
dag, og når Solen er under horisonten, er det mørkt – man kalder
det nat. Den periodiske forandring fra solopgang til næste solopgang, på et bestemt sted, definerer den tidsenhed, vi kalder et døgn.
Det første hjælpeinstrument, som mennesker benyttede til måling
af tidspunkter og tidsforløb, var intet andet end en stok placeret på
en horisontal flade. Man kalder stokken en ’gnomom’, hvilket er
et græsk ord, der betyder: ’En som viser’. Når Solen skinner viser
gnomon en skygge med en bestemt længde og retning afhængig af
Solens position på himlen.
Det vides fra Herodot (ca.484 - 425 fvt.), at Anaximander fra Milet
(610 -547 fvt.) omkring år 560 fvt. benyttede en gnomom. Hvis
man betragter skyggen af en gnomon, viser det sig, at den i løbet
af en dag ændrer både retning og længde. Retningen af skyggen
ændrer sig fra vest mod øst i løbet af dagen, efterhånden som Solen
bevæger sig fra øst til vest. Når Solen midt på dagen står højest på
himlen, er gnomon-skyggen kortest og den peger direkte mod nord.
Man siger, at vi har sand middag.
Det tropiske solår. Sommersolhverv og vintersolhverv. Jævndøgn
Allerede i oldtiden observerede man, at middagslængden af en
gnomon-skygge forandrede sig fra dag til dag. ’Et tropisk solår’ er
det tidsinterval der forløber, fra middagsskyggen af en gnomon er
kortest – man kalder dagen sommersolhverv – til middagsskyggen,
et år senere, igen er kortest. Den dag hvor middagsskyggen er længst
kaldes vintersolhverv. Ordet ’tropisk’ kommer fra græsk og betyder
’vende’. Ordet ’hverv’ betyder også ’vende’.
I vor kalender indtræffer sommersolhverv omkring den 21. juni,
hvor Solen er længst tid over horisonten, og vintersolhverv indtræffer
omkring den 22. december, hvor Solen er på himlen i kortest tid.
Hvis man på den nordlige halvkugle, dag for dag, følger Solens
opgang i den østlige horisont, så viser det sig, at den på sommersolhvervsdagen står op i sit nordligste punkt, og dagen bliver årets
længste. På vintersolhvervsdagen står Solen op i sit sydligste punkt,
og dagen bliver årets korteste. Jævndøgn er den dag, hvor Solen
står op i et punkt, der ligger lige midt imellem det nordligste opgangspunkt og det sydligste opgangspunkt. På jævndøgnsdagen står
Solen op i stik øst og den går ned i stik vest, og dag og nat er næsten
lige lange. ’Jævndøgnspunktet’ vil Solen passere to gange i løbet af
et tropisk år. Jævndøgn falder omkring den 21. marts og omkring
den 21. september. Langt tilbage i historien har man optalt, at der
på et tropisk år forløber tæt på 365 dage.
Månes faser. Time-inddeling
Langt tilbage i oldtiden har mennesker med undren iagttaget Månens varierende og periodiske faser, der inddeles i: Nymåne, første kvarter, fuldmåne og sidste kvarter. Man opdagede to vigtige
talforhold som er knyttet til Månens bevægelse. For det første går
der ca. 7 dage mellem de enkelte faser, og for det andet forekommer der fuldmåne ca. 12 gange i løbet af et solår. Disse talforhold
danner grundlag for beregning af bl.a. vor kalender, der er inddelt
i 12 måneder, og med uger bestående af 7 dage.
Tallet 12 er også benyttet i time-opdelingen af dagen og natten. Det
menes at være Kaldæerne, der indførte denne tolvdeling, og det var
også dem der inddelte himmelkuglen i tolv stjernetegn, der tilsammen danner det man kalder zodiaken eller på dansk dyrekredsen.
Da dagenes og nætternes længde ændrer sig i løbet af året havde man
ikke en fast timeinddeling. Timerne fik forskellig længde – horae
inaequales. Dagtimerne var lange om sommeren og korte om vinteren, og omvendt for nattetimerne. Denne upraktiske timeinddeling
blev benyttet gennem hele middelalderen. Siden har man vedtaget,
at benytte de timelængder som dag og nat havde, når der indtraf
jævndøgn. Disse jævndøgnstimer er nu standard.
Cirklens gradinddeling. Ures inddeling
Et helt års omløb af Solen kunne således tælles til 365 dage. Da
alle himmelske omløb i det geocentriske verdensbillede måtte være
noget med cirkler, så blev det nedrundede lige tal 360 knyttet til
en cirkels gradinddeling. Dette giver forklaringen på, hvorfor en
cirkel inddeles i 360 grader, med de mindre inddelinger af 1 grad lig
med 60 bueminutter og 1 bueminut lig med 60 buesekunder. Babyloniernes 60-talssystem må formodes at være afledt af tallet 360.
Den babyloniske 60-tals inddeling af cirklen benyttes stadig på
vore ure. En time inddeles i 60 minutter (lat, minuere: formindske), dvs. i 60 mindre inddelinger af timen, og 1 minut inddeles i
60 sekunder (lat, secundus: anden), dvs. i en anden endnu mindre
inddeling af 1 time.
I øvrigt: De ældste kalendere, der var baseret på solens relative
bevægelse, havde 360 dage fordelt på 12 måneder á 30 dage.
Gnomon.
Den lodrette stok skygger for solens stråler.
Skyggens længde og retning ændres i løbet af en dag.
44 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 0
S o luret
på
H er luf s h o lm
2 5
å r
Solurenes udvikling
Gnomonen er en meget simpel tidsmåler, der er baseret på Solens daglige og årlige bevægelse. Solure er en videreudvikling af gnomonen. Et
af de ældste solure er fundet i Ægypten og menes at være fra omkring
1500 fvt. I Bibelen omtales ’Ahaz solur’. Da Ahaz var jødernes konge
omkring år 742-727 fvt., så må dette solur være fra denne periode. Som
omtalt indførte Anaximander gnomonen hos grækerne omkring 560
fvt. Siden konstruerede grækerne mange typer af solure.
Udviklingen af solure kom dog først rigtig i gang efter følgende
opdagelse omkring år 100: Hvis den skyggegivende kant af gnomon er parallel med Jordens omdrejningsakse, (dvs. peger i retning
mod Nordstjernen på den nordlige halvkugle), da vil Solen i løbet
af dagen bevæge sig hen over himlen med gnomon-kanten som
omdrejningsakse. Det afgørende er nu, at skyggen af gnomon vil
falde i næsten samme retning på samme tidspunkt af dagen og
hver dag i året. Denne opdagelse af skygge-giverens placering gav
sammen med udviklingen af trigonometrien en væsentlig praktisk
udvikling af solure.
Omkring år 150 skrev den ægyptiske astronom Klaudios Ptolemaios
(ca. 100 -170) et værk kaldet Almagest, dvs. ’Det store værk’. I værket var der angivet geometriske metoder for konstruktionen af solure
placeret på forskellige flader og steder. Da araberne Al-Battani (850
- 929) og Abu’l Wafa (940-998) havde udviklet trigonometrien, blev
det muligt at udføre præcise beregninger af solure. Efter middelalderen og efter at den polske astronom Nikolaus Kopernicus (1473
-1543) havde udviklet det heliocentriske system af planetsystemet,
blev der i renæssancen konstrueret solure i alle mulige hensigtsmæssige former, på alle mulige flader, og på ethvert muligt sted.
For de gamle romere blev tidsbegrebet først videreudviklet, da
græske solure blev indført i Rom. Ifølge Caius Plinius (23 -79) blev
det første solur opstillet år 293 fvt. i Quirinus Templet. Først 30
år senere fik man et solur på Forum, idet et sådant blev ført hjem
som bytte fra Sicilien. Soluret blev opstillet ved siden af Rostra.
Men da det var konstrueret til en breddegrad, der var 4 grader
sydligere end Rom, så viste det ikke rigtigt. Først 100 år efter blev
det af Marcius Philippus (ca. 102 fvt.- 43 fvt.) korrigeret, så det
viste den rigtige tid for Rom.
Et af de største solure, der også var en kalender, blev bygget af kejser Gaius Octavius Augustus (63 fvt. -14 evt.). Hans horologium
solarium på Marsmarken i Rom, kastede en skygge på en stor anlagt plads med dimensionerne 160 m gange 75 m. Obelisken der
fungerede som solurets gnomon - dvs. skyggegiver - har siden 1792
stået på Montecitorio, kun et par hundrede meter fra det sted, hvor
den blev fundet i 1748. Ved middagstid og vintersolhverv kastede
den ca. 35 m høje obelisk en skygge på omkring 75 m.
Ja, tempus mutatio est!
LOUIS NIELSEN
Læs mere om tid og tidsmåling på:
http://louis.rostra.dk/andreart/tempus/tempus_mutatio_est.html
I januar fyldte skolens direktør Ole Jung 60 år og blev fejret ved
en reception i Festsalen. Fødselaren havde frabedt sig taler ved
lejligheden, men forstanderen og rektor havde dog fået udvirket
accept af hvert et indslag i festlighederne for at takke Ole Jung
for hans virke. Mange gratulanter fra skole, lokalsamfund og
andre dele af direktørens store berøringsflade var mødt op,
og det hyggelige samvær blev kun afbrudt af de nævnte taler
og overrækkelsen af bestyrelsens gave, en cykel af udmærket
bonitet, en klassisk model, pålidelig, driftsikker og holdbar så
den passer til modtageren. NAa
Car Park North
Som omtalt i sidste nummer af Kontakt vandt skolens elever
en konkurrence i forbindelse med landsindsamlingen til Dansk
Flygtningehjælp i november ved at kunne stille med det største
antal indsamlere. Mere end 120 elever fik tilsammen mere end
25.000 kr. i raslebøsserne. Præmien for indsatsen bestod i en
koncert med det danske rockband Car Park North, som i forbindelse med koncerten i Hellenhallen optrådte i skolens skjorter
som en cadeau til eleverne. En gestus som vakte begejstring hos
publikum. Det gjorde musikken i høj grad også, og stemningen
var lige så høj som antallet af decibel den aften.
NAa
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
45
Kon ce rt bal
Koncertbal
De kreative fag – eller de æstetiske fag, som
de måske hellere burde kaldes – fører en
noget trængt tilværelse i det danske gymnasium efter gymnasiereformen, men er på
Herlufsholm blevet indrømmet en rolle i
fagudbuddet. Musik har alle dage haft unge
menneskers bevågenhed, og får da også lov
til at spille hovedrollen i forbindelse med
forårskoncerten, men også fagene drama
og billedkunst får mulighed for at manifestere sig ved samme lejlighed. I Hylen
havde billedkunstholdene i 1.g placeret en
skulpturel installation Zielona Wiosna i
forårsgrønne farver og undervejs imellem de
mange musikalske indslag opførte 1.g drama et selvskrevet stykke ”Rammer” som med
46 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
stor effekt lod de forhåndenværende ditto
fungere som scenografi for den dramatiske
udfoldelse. Musikprogrammet spændte
vidt, fra Eric Saties skæve harmonier til
hård rock, og imellem disse yderpunkter
en bred vifte af numre som lod den store
talentmasse, skolen tilsyneladende konstant rummer, komme til udfoldelse. Dels
optrådte de forskellige musikhold med de
Ko n tak t
2 0 1 0
sange og instrumentale akkompagnementer,
som de har beskæftiget sig med i undervisningen. Dels havde enkelte elever og mindre
grupper af elever indøvet numre, herunder
også dans, som vakte stor begejstring hos
publikum, som til afslutning selv fik lov at
synge med, før alle gik til Klosterbygningen
for at spise, danse og feste.
NAa
M å l fe st
Målfest
Da skoleåret startede for 7. klasse, blev de
bedt om at finde noget, som de gerne ville
mestre. Det skulle være en disciplin som
kunne vises til et senere arrangement.
Eleverne valgte meget forskellige discipliner,
som hver især krævede forskellige former for
træning. Nogle skulle arbejde i køkkenet,
nogle skulle arbejde udendørs og andre skulle sidde ved et klaver. Fælles for alle var dog,
at de skulle træne en del for at blive sikre på
deres disciplin. Al træning skulle foretages
i deres fritid. Netop det at sætte sig et mål
og træne på at nå det, synes vi lærere, er en
god evne at besidde. En anden vigtig evne
i skolelivet er at kunne præsentere sin kunnen foran et publikum – og det blev der rig
lejlighed til her. Omkring 80 tilskuere så
scenevante elever fremføre deres mål med
stor sikkerhed.
LENE ODEFEY
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
47
Th e
Vi s ua l
Arts
E xhib itio n
The Visual Arts Exhibition
Due to the sad fact that the school does not
have a gallery (any Maecenas out there?) and
because of the number of students, Festsalen
was decided for as the venue for the exam exhibition this year. When Jeff Koons can exhibit
in Versailles, then certainly Festsalen cannot be
too daunting for the V.A. students, I thought.
The austere row of chancellors remained in situ
48 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
(and didn’t raise an eyebrow) while the works
of the students needed to let do with dividing
walls and easels. But the overall effect was quite
pleasing and allowed the many different kinds
of artistic expression to be displayed to advantage. The photos on this page - a mixture of
Ko n tak t
2 0 1 0
individual works, some of the artists and some
of the guests - hopefully succeeds in giving the
readers, who were unable to attend during the
short period the exhibition was open to the
public, an impression of the show.
NAa
Th e
H er luf s h o l m
Vi s ua l
Ko s ts ko l e
·
A rts
Ex h i b i t i on
Ko n ta k t
2 0 1 0
49
Pen fri e nd s
Penfriends
The Global Classroom
The global classroom encompasses the idea of school
pupils in one country working on a project along
with pupils from a school in another part of the
world. Global awareness is necessary in today’s
world and such projects would enable first-hand
insight into other cultures, life styles and traditions
as well as being alternative means of learning and
inspiration.
With this idea in mind, it was decided to propose
the creation of a series of joint English lessons to the
English Department of Waikato Diocesan School
for Girls, a private boarding and day school located in the city of Hamilton in New Zealand’s
North Island. As a former pupil I was able to make
initial contact with the school in October 2009.
The suggestion was kindly received with interest
and enthusiasm, resulting in co-operation between
Rachel Brown, English teacher at Diocesan for a
Year 10 class, Herlufsholm’s 8b English teacher,
Gry Winsløw and myself, Jocelyn Pedersen ENS
(English for Native Speakers) teacher for 8b/c.
The subject has been ‘Pen Friends’ and each class
has received identical written assignments requiring letter writing. The pupils have been requested to write to inform and to describe with focus
on correct layout. The initial letters were drafted,
corrected and e-mailed in February/March 2010.
The pupils were ‘matched’ at random and the second assignment, being the first direct reply, is at
present in progress.
These two assignments have been received with
great enthusiasm with many questions being
asked in the classrooms. Although the assignments
have been formally structured regarding content,
grammar and usage, the pupils have been able to
incorporate a more personal aspect, such as answering specific questions asked by their respective
pen friends.
This exchange of information by means of a joint
project with a school on the other side of the world,
in the Southern Hemisphere, has introduced a
truly international aspect for pupils and teachers
alike, making the concept of the global classroom,
in this case, a reality.
JOCELYN CHAPMAN PEDERSEN,
I like the pen friend programme because it
gives us a chance to speak to people from the
other side of the world. It is a very enjoyable
way to have our English classes. I also like
it because the new people we meet are nice
and have the same good attitude as we do.
They can be our friends until we grow up and
maybe longer. My pen friend is a girl called
Serena Baptist, and she seems pretty friendly.
RASMUS ANKER 8B
I think it has been fun to have a pen friend
who lives on the other side of the world. It
has been a good way of writing. When you
write an essay usually only your teacher reads
it, but here there is a person who you do not
know and you get a letter back which is also
a lot of fun. I not only write to my pen friend
through these tasks, but I also talk with her
on Facebook. The whole process has been
very instructive. I have learned about New
Zealand and the school my pen friend goes to.
VICTORIA JØRGENSEN 8B
It is very exciting to have pen friends. I know
that I am not the only one who thinks that.
Everybody I talk to thinks it is fun. It is just
Mind the gap!
“Mind the Gap”
- A Fantasy Journey to London
Intensive English Course for the
7th Grade.
In March this year, English teacher, Josephine
Hartmann and English House teacher, Jocelyn Pedersen, accompanied each of the 7th
Grade classes on a course held at Ungdomsbyen in Rødovre, called ‘Mind the Gap’. This
was an all-day course conducted in English
which focused on British culture, involving
concentrated listening to the spoken word
and speaking.
The course was conducted by Drama teacher
John James Sebastian Segriff, who took each
group on ‘an adventure in London’ for the
day, learning about British culture - Where
does Peter Pan live? Winnie the Pooh? Harry
Potter? Or Sherlock Holmes? Why “Mind the
Gap” is shouted on the underground (tube)
50 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
and where and what is Abbey Road? Where
are places such as Buckingham Palace, Baker
Street, Piccadilly, Harrods, London Eye,
Westminster Abbey, the Houses of Parliament, No.10 Downing Street and many
more?
The day ended with a role play – ‘Taking the
plane to Heathrow’. All were given a role
– e.g. a nervous stewardess, a bossy wife, a
henpecked husband, a honeymoon couple, a
desperate hijacker and many, many more.
Here the emphasis was on correct pronunciation, in that the roles were acted by means
of repetition of lines offered by ‘Sebastian’.
Mind the gap!
A fantasy journey to London
The two days were extremely stimulating and
offered an alternative, amusing way of learning to speak English correctly.
Even after the trip we know that there are still
secrets and mysteries about London that have
not been discovered yet. Mr. Sebastian was the
man who opened our minds (he preferred to be
called Seb). He was the man who told us that
London was the capital of the world and there
is definitely no doubt about that. The way Mr.
Ko n tak t
JOSEPHINE HARTMANN AND
JOCELYN PEDERSEN
2 0 1 0
This was definitely a fantasy journey to London; we could feel the British culture in the
air! It was a different but exciting experience.
As a student you usually learn by books, but
this was something different. By this I mean
there have been other trips, but none of them
have been as fun and educational as this one!
We thought we knew everything about London, but as our teacher said, when we told her
that London was a boring city, she said with
a calm voice: You don’t know ANYTHING
about London!
A lumn i p ro j ek t et
exciting to know that there is sitting another person on the other side of the earth,
knowing that I am sitting on this side
writing to her. It is exciting to hear about
how they live and about their culture. I
hope that the next 8th graders will get the
same opportunity, because you also learn
more English.
THOMAS LAVSEN 8B
To me, having a pen pal was a great experience. To have an international pen pal
was a lot more exciting than a national
pen pal, especially as they spoke another
language like Danish. Our class was extremely excited when we got your letters,
as was I, and proceeded to become friends
with our Pen pals on Facebook. It was
interesting to learn the differences in our
schools, like for instance, yours is a lot
bigger. There have also been stories of
Pen pals finally meeting each other after
conversing for years through letters. This
may eventually happen to us.
MADELEINE CHRISTIE
WAIKATO DIOCESAN SCHOOL
HAMILTON, NEW ZEALAND
Seb talked about London was fascinating.
His voice drew pictures of London in our
minds; he made our imagination fly directly to London. So suddenly we were not
in Denmark anymore, but instead we were
in London Eye, or hanging out in Hyde
Park hearing someone at Speaker’s corner.
He told us about London’s fabulous streets
and its wonderful places, but he also told
us about the dangerous pick pockets! It
was exciting and far above our expectations. We learned a lot and of course, most
importantly, we laughed a lot!
o p g ra d e re s
Alumniprojektet
opgraderes
Når Herlufsholm Skole efter sommerferien
begynder et nyt skoleår, får Herlufsholm
Alumni en ny platform. I dag modtager
næsten 2000 Gammelherlovianere et nyhedsbrev om skolen via Alumni, og de vil fra
august få tilbud om at aktivere en personlig
profil på skolens nye elektroniske Alumninetværk, som er eksklusivt for gammelherlovianere.
Formålet med Alumninetværket er at styrke
og understøtte fællesskabet Gammelherlovianere imellem og samtidig bevare Gammelherlovianernes kontakt til Herlufsholm. Med
et elektronisk netværk, som suppleres med
fysiske netværksarrangementer, er det ønsket
at gøre det nemt for den enkelte Gammelherlovianer at fastholde netværket, samtidig
med at netværket får større værdi.
De fysiske netværksarrangementer vil primært finde sted i København og vil eksklusivt være for gammelherlovianere. Arrangementerne vil have form af foredrag,
seminarer eller oplevelsesevents og giver
samtidig mulighed for at netværke blandt de
øvrige deltagere. Der vil årligt blive holdt 3-4
arrangementer i København og derudover inviteres til 3-4 arrangementer på Herlufsholm
Skole. Alumni vil gøre brug af gammelher-
lovianernes særlige kompetencer til at skabe
nogle helt unikke arrangementer.
Alle gammelherlovianere kan blive basismedlemmer af Herlufsholm Alumni. Men
for at få det fulde udbytte af netværket skal
man opgradere til et plus-medlemskab, som
bl.a. giver fuld adgang til det elektroniske
netværk og gratis adgang til netværksarrangementer i København. Prisen for medlemskabet afhænger af, hvilken årgang man er
(eller ville have) dimitteret fra. De yngste 5
årgange er gratis plus-medlemmer, mens dem i
den erhvervsaktive alder betaler 500 kr. årligt,
og medlemmer i pensionsalderen kun betaler
250 kr. årligt.
Medlemskaberne skal finansiere omkostningerne ved at etablere og drive netværket, hvorimod afholdelsen af netværksarrangementer så vidt muligt vil forsøges
finansieret via sponsering. Uanset om man
er Basis- eller Plusmedlem, vil man altså
fortsat modtage nyheder fra Herlufsholm.
Alle 3.g elever som dimitterer i år, og dem
som bliver 3.g elever næste år, bliver automatisk medlemmer af netværket. Spørgsmål
til Alumniprojektet kan rettes til alumni@
herlufsholm.dk.
LOUISE HEIBERG LUND
Skolen inviterer hvert år i samarbejde med Herlovianersamfundet til Jubilæumsstævne i maj.
VER A HESSELHOLT-BERNIER 7B
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 0
51