1. No category

K o n ta k t
H e r l u f s h o l m
S k o l e
·
D e c e m b e r
2 0 1 1
Leder
For nogle år tilbage bragte DR en TV-serie i bedste sendetid om Herlufsholm Skole- særligt
med fokus på kostskolelivet. Det blev en solid succes for DR- og det blev det også for
skolen, idet den ofte bringes frem i forbindelse med elevoptagelser. Den var god, fordi
Anders Agger havde næse for både det sublime ved skole, men også fandt kant og udfordringer, men derudover også skabte rum for at skolen fik plads til at udtale sig om den
udvikling, som skolen naturligt har befundet sig i de sidste årtier. En skole med respekt
for de gamle og gode traditioner, samtidig med at det har været en skole der har udviklet
sig i takt med tiden – og i nogle sammenhænge foran tidsånden.
I dette sene efterår og i vinter starter DR på 2. omgang: Det er igen Anders Agger, der står
for instruktion, og det er film og TV-fotograf Peter Palm, der igen står for optagelserne.
Målet er 4-5 udsendelser af godt ½ times varighed, og det er målet, at de skal udsendes
omkring det sene forår eller det tidlige efterår 2012.
Igen er der dybe forhandlinger om mål og tema, men lad det være sagt med det samme:
Fra skolens ledelses side er der opbakning til denne enestående mulighed for dokumentation af, hvad skolen står for nu - 5-6 år senere. Og det er vigtige skridt vi igen har
taget i udviklingens navns tjeneste: IGSCE i grundskolens 8. og 9. klasse, medlemskab
af Duke of Edinburgh og ikke mindst af Round Square – men derudover en formidabel
fremdrift på det faglige niveau: Det er med stolthed jeg kan fortælle, at skolen indtager
en 18. plads mellem landets 155 gymnasieskoler og en 18. plads mellem landets 1565
grundskoler. Der er tale om så væsentlige fremskridt at det er bemærkelsesværdigt – og
bliver bemærket andre steder end hos os selv. Nye tiltag vil være en sommerskole, og ikke
mindst den nye studieretning Samfund og Business, som introduceres til næste år (se
artikler herom i bladet).
En ny TV-serie vil også finde plads til dette, men også til en fordybelse i de menneskelige
mål, vi har sat os - og i det store hele har nået. At der så også kommer de mere spektakulære sider og kanter frem, det betragter jeg som både naturligt og troværdigt. p
God fornøjelse til os alle.
Klaus Eusebius Jakobsen
rektor
2 He rlu fs hol m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
201 1
Indhold
Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Dimission 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Fugleskydning 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
10
Destination: Bornholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
8. klasse på Bornholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
14
Exchange students from Czech Republic . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
16
Rugby at Herlufsholm . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
18
Sommerskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Does it Make a Difference? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Sovesalslærer på ”Lassengården” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
22
Herlufsholm til Flekke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Projekt Forskerspirer efterår 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Samfund & Business . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Blebal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
31
Da elektriciteten blev tæmmet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
32
Ondskab og Etik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
RS conference oktober 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
36
Goddag og farvel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Støt Herlufsholm! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
43
Kontakt udgives af Herlufsholm Skole. Det udkommer halvårligt, i juni og december, førstnævnte er samtidig skolens årsskrift. Bladets væsentligste formål er at være en af kontaktfladerne
mellem forældrekredsen og skolen. Det er overvejende af retrospektiv karakter, idet dets artikler
og billeder forsøger at give et indtryk af væsentlige forhold og begivenheder i skolens liv. Det
bestræber sig derudover på at bringe artikler, som skønnes at være af interesse for læserkredsen,
herunder såvel artikler om pædagogik, som af kulturhistorisk karakter.
Redaktør: Martin Arvedlund. Billedredaktør: Ingrid Sinding.
Omslagsbillede: Jonas Cohen Damgaard, Caroline Remmen, Frederik Hãrle, Emma Frausing
Christensen og Joachim Grøfte Ulfkjær.
Fotografierne i dette nummer er taget af: Louis Nielsen, Martin Arvedlund, Ingrid Sinding,
Henrik Schnack-Petersen, Jacob Normann Jørgensen, Steen Brogaard, Brit Hovgaard jensen,
Christiane La Cour, Ann Hansen, Hans Peter Geisler, Lisa Christensen, Jim Bushby og Jocelyn
Pedersen.
Design og tryk: npctryk as
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
3
D imi s s i on
2011
Dimission 2011
I overensstemmelse med traditionen afholdtes på den sidste eksamensdag dimission. I kirken overrakte Heis eksamensbeviserne til
årets studenter efterfulgt af dimissionsmiddagen i Helenhallen. Under middagen uddeles legater og eksamenspræmier til nogle af
de dimittender, der på forskelligvis har udmærket sig. Rektor kunne i sin tale glæde sig over, at netop denne årgang i særlig grad
har udmærket sig, idet den opnåede et imponerende gennemsnit. Rektor hilste indledningsvis årgangen med følgende ord:
Kære studenter
Hjertelig tillykke med jeres studentereksamen,
hjertelig tillykke til jeres familie, jeres lærere
og for kosteleverne: til lykke til jeres sovesalslærere. Årets studenter fik et gennemsnit på 7,5
– hvilket er bedre end sidste års superårgang.
Så en ny superårgang er født: Årgang 2011
Tiden er kommet til at I nu - iført jeres nys erhvervede studenterhuer - og med studentereksamens- og IB-beviset fastklemt under armen,
kan drage videre ud i verden; som studerende,
i militæret, som praktikant, som oplever af nye
tilbud, som verdensborger, der kan det hele og
alligevel skal starte på det nye igen og igen.
Det er både det værste og det bedste. For sådan er livet for os alle. Et smukt, men undertiden vanskeligt sammensurium af det, der er
det bedste og det, der er det værste. Nogle gang
kan vi selv være med til at bestemme, om det
nu er eller bliver det ene eller det andet – andre
gange er vi blot et lille fnug mellem himmel og
jord, som slet ikke kan påvirke om dét, der nu
sker, bliver det værste eller det bedste.
Digteren Søren Ulrik Thomsen skrev allerede i
1980 digtet om det bedste og det værste:
”Mønttelefoner og
Billeder af gamle kærester
Det er det bedste
Småhandlende, villaer og
”vi andre skal jo også være her”
Er det værste
Det bedste er
Kaffebar, natradio og
Piger der lugter af skyllemiddel
Det værste er
Folk der skriver mig op i deres kalender og
Folk der siger at Jesus elsker mig
At køre fuld i taxi
Og får det hele gratis fordi jeg kender ekspedienten
Er det bedste
Banker, gågader og provinsbyer
Er det værste
Årets studentertaler Caroline Aamodt modtager af Gnistens Legat
Afdankede hoteller og popmusik i bilen er det
bedste
Det bedste er lufthavne og
overfyldte banegårdshaller
Internationale tog
Det er det bedste
For mig.
Hvad mon var det bedste og det værste for jer,
der nu sidder her i kirken – i de år i var her – og
hvor meget kunne I selv styre, hvad der var det
bedste og hvad der var det værste?
Var ”det bedste” morgensang i kirken, når vi
sang ”End lyser Skovklosterets mure”? Eller
Rektor overrækker eksamensbeviser i kirken
4 He rlu fs hol m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
201 1
D i mi s s io n
2 0 1 1
En glad student;
Josefine Præst Pedersen
var det værste at skulle på SUS? Eller var det
indimellem i virkeligheden det bedste?
Helt sikkert så er det bedste, når der er burgere
til bordet – og at timer bliver aflyst i sidste
øjeblik - det er det bedste. At skulle til samtale
med Heis er det værste – indtil man får at vide,
at det er fordi man skal have ros…
Rejseweekender, læsedage, dage med mere frihed end man lige havde regnet med - det det
bedste - og at komme tilbage fra rejseweekend
- det er det bedste.
Regnvejr er det værste – især når man skal til
bordet eller til morgensang – men ikke snevejr,
for så man kan komme til at give den, man er
forelsket i en vasker - det er det bedste.
Fugleskydning, vildtaften, nissebal, rygeområdet, det det bedste. En dobbelttime er det
værste.
At få 12 i AT det er det bedste - at få 2 i kemi
det er det værste – og man bliver ked af det.
Det værste er ensomhed, længsel og at være ked
af det – og savne sin familie er klart det værste
– men så bliver det morgen og solen skinner,
og der er grønt og smukt og den nærmeste
er sød og smiler - og så er det bedste at være
discipel på Herluf.
Herefter pegede Rektor på, at ungdommen og
livet på mange måder består i en afvejning af
delvist modsatrettede hensyn og henviste her til
Søren Kierkegaard. Med Herluf Trolles berømte
ord mindede Rektor dimittenderne om, at de,
som en privilegeret gruppe, har et ganske særligt
ansvar for deres omverden, når de skal foretage
deres valg. Rektor sagde:
Ved Herluf Trolles begravelse i 1565 fortalte
professor i teologi, Niels Hemmingsen, om
det svar, Herluf Trolle havde givet ham just
før han begav sig ud på sin – skulle det vise
sig – sidste færd, for at tjene sin herre kongen i
kamp for fædrelandet og dermed udsætte sig
selv for dødsfare.
”Mister jeg mit liv, jeg får vel liv igen. Vide I
hvorfor vi hedde herremænd, hvorfor vi bærer
guldkæder og har jordegods og vil være yderligere
og højere agtet end andre, at når vor konge og
herre, land og rige har det behov, da skulle vi
rigets fjender affeje, beskytte og beskærme med
magt og al formue, vor fædrenes rige, at vore undersåtter må bo og være i fred og ro: Ja ville vi
have det søde, så må vi også have det sure med” .
Nu er alle I, der sidder her jo ikke automatisk i
familie med Herluf Trolle og Birgitte Gøye, få
af jer har aner i den danske adel, men I kommer fra familier, der har tænkt over, hvorfor I
skulle have jeres uddannelsestid her på Herlufsholm – og I er derfor alligevel tæt forbundet
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
5
D imi s s i on
2011
til jeres forstermoder og - fader. Begge ville de
tilslutte sig, at den opdragelse og indlæring, I
skulle have – fra jeres forældre og fra skolen
her - skal have det udgangspunkt, at man som
menneske bør yde før end man kan nyde.
Undertiden er det svært for mig at se, at vi
faktisk også selv lever op til denne tese: med
det liv vi sikrer jer her – med farver og fest og
traditioner, krydret med omsorg og kærlighed,
kunne det komme til at kæntre, men jeg tror
nu fuld og fast på, at den underliggende værdi
i det lange løb vil skinne så meget igennem,
at I som borgere vil huske vor grundlæggers
ord – og også leve efter dem.
Husk mine ord: Herlufsholm vil uddanne til
eliten, I var ikke elite, da I kom hertil, men det
er mit håb, at hver især af jer nu er klar til at
blive til elite, med det grundlag, I nu har fået,
hvor i livet I nu skal sætte jeres aftryk. Der er
mange år endnu, før I står på egne ben med
færdige uddannelser, med familie: men jeg har
store forventninger til, at I kommer til at bære
vores samfund den rette vej.
Så hjertelig tillykke endnu engang med jeres
eksamen. Det er det bedste, jeg kan sige til
jer - og det værste er, at I nu forlader os. Men
vi ses jo snart igen - vi ses til Fugleskydning.
Næste år: I Jerusalem som jøderne siger. Næste
år til Fugleskydningen.
Med disse ord dimitterer jeg årets studenter,
årgang 2011.
Som faste programpunkter under dimissionsmiddagen indgår en række taler, herunder ikke
mindst årets studentertale, der blev holdt af Caroline Aamodt. Caroline udtalte bl.a. følgende:
Det er med blandede følelser at stå her og se ud
over så mange huer og vide at bag hver hue er
en kammerat som har et gennemlevet eventyr
her på skolen.
Mit eventyr startede for 7 år siden.
Det var en varm, lidt blæsende sommerdag i
august 2004, da jeg som 12 årig kom her til
skolen og skulle starte som dagelev i 6.b.
Jeg vidste ikke, hvad det ville bringe, og jeg var
ligeså spændt i maven som jeg er lige nu i mine
sidste timer som herlovianer.
6 He rlu fs hol m
Ko s ts ko le
·
Jeg vidste jeg var trådt ind på et område omgærdet af respekt. Et område, hvor man bliver
taget seriøst, og hvor der er plads til at blomstre!
Jeg tog af sted på eventyr – et eventyr som har
gjort mig stærkere og klar til den næste opgave
– nemlig livet efter endt skolegang!
Vi i den 207. Regering er i dag dimitteret fra
Herlufsholm skole.
Vi har udviklet os siden vi i 1.g lærte hinanden
at kende. Vi har gennemgået gode og mindre
gode tider. Og vi har slidt i det for at nå vore
mål.
Vi har siddet mange gange i mausen, til aftensborde, morgenborde og i lal og diskuteret det
evige spørgsmål:
”Jamen hvad skal vi bruge alle de forsøg, beregninger og diskussioner til når vi kommer
ud i det virkelige liv”??
Caroline fremsatte herefter nogle bemærkninger
om nødvendigheden af at kombinere arbejdsomheden med omtanken og evnen til at være til stede
i nuet. Caroline fortsatte:
Mange af jer sidder sikkert i dette øjeblik og
tænker: ”Ej, hvorfor nød jeg det ikke noget
mere???” Og denne følelse er kun god at have,
for det viser at vi stopper op, og reflekterer over
vores tilværelse, og det er vigtigt, for at kunne
udvikle sig!
Herlufsholm forsvinder ikke, men man skal
også kunne se i øjnene at opgaven nu er skrevet, og vi skal kunne sætte et punktum.
For det at komme ud i den ”virkelige verden”
som gammelherlovianer er jeg sikker på vil
blive mærkeligt for os alle! Vi vil igen stå alene
som da, vi kom. Vi har alle her på skolen bevidst og ubevidst tilegnet os en form for stolthed ved at have været en del af en skole med
så stærke traditioner og værdier.
Vi har alle gået i den samme lyseblå skjorte,
som nu skal syes om til en helt ny individuel
skjorte i MANGE forskellige udskæringer og
farver, afhængigt af hvad vi finder ud af, klæder
os bedst i livet. Men jeg er sikker på at vi altid
vil ha’ skjoldet tilfælles!
Efter at have opholdt sig ved det stærke fællesskab
blandt diplene fortsatte Caroline:
Ko n tak t
201 1
Vi lever i et samfund, hvor vi unge bruger
enorm meget tid på at fokusere på fremtiden:
At tage lækre nye billeder så vi ser bedre ud
på vores profilbillede på facebook i morgen,
sammenligne os kosmetisk og materielt med
hinanden, vi tænker konstant på fremtiden og
spørger os selv??
”Hvor er jeg i mit liv om 10, 20, 30 år. Det er
GODE overvejelser.
Men vi skal også huske nutiden, og nutiden er
ikke at sidde fast i den, men at være til stede i
den! Derfor mener jeg, at 3. Gs sidste skoledag,
som vi kender den aldrig nogensinde må fjernes. Følte I ikke også der, at nutiden overhalede
tanken om fremtiden??
Bussens døre havde først lige lukket og så var
der ellers fest. Vi smed alle hæmninger, vi
grinede, dansede og festede og lignede ikke
mindst noget katten havde slæbt ind, men vi
slappede af og levede i nuet og holdt sammen
- alle sammen! Denne aften beviste, at der
ikke nødvendigvis skal det fineste skrud og
de dyreste kjoler til, for at man kan have den
mest uforglemmelige aften, som jeg ved størstedelen af os havde! Man skal huske at det
vigtigste er, at man kan ses med hinanden,
også selvom det er spontant og ikke indebærer
det helt store set-up.
Lige om lidt forlader vi skolen. Vi vil igen stå
alene som da vi kom, men denne gang stærkere!
Det er vores opgave at holde sammen fremover,
men et godt kammeratskab indebærer også at
man kan give slip, og bakke hinanden op i en
fremtidig ny og spændende verden, hvor man
lukker op for nye muligheder.
Skolen løber ingen vegne.
Vi lever i en tid, hvor vi føler at der forventes
enormt meget af os, Vi er virkelig bange for
at tabe ansigt! Og denne tanke skal nedbrydes! Det er vigtigt at vi tør gå den vej, som vi
mener gør os lykkelige, også selvom den bare
skal prøves af.
Hvis man er tro overfor sig selv, og ikke går
den vej som glæder andre, men den vej, som
glæder en selv, så vil viljen styre en i den rigtige
retning! For ja det kan være hårdt, at det man
ønsker, ikke stemmer over ens med det man
drømmer om! Men vi i den 207. regering skal
bevise at vi godt kan stå imod denne tendens
i samfundet og udleve vore drømme!
D i mi s s io n
2 0 1 1
På billedet fra Venstre:
Amalie Thalund, modtager af Næstved Museuems historielegat
Josephine Daniel Hansen, Elise Josephine Moltke-Huitfeldt,
Helene Højlund Rasmussen, Klara Linnet og
Christiane La Cour
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
7
D imi s s i on
2011
På studenternes vegne takkede Caroline skolens personale og sluttede af med følgende ord:
faldet og håber på et godt udfald, men det
er helt op til jer efterfølgende at afgøre.
Tak til dig, Herlufsholm for at lade os komme igennem mange forskellige oplevelser,
der har været med til at bygge stærke bånd
imellem en gruppe unge mennesker! Derudover vil jeg selvfølgelig sige tak til hver
og en i den 207. Regering for at have gjort
disse tre år uforglemmelige!
Udgangspunktet for mit budskab her i dag
er et udsagn af den store nobelpristager Albert Einstein, der engang blev spurgt om han
kunne sætte en formel på begrebet succes.
Han sagde, det kan jeg sagtens og fremkom
så med formlen: A = X + Y + Z, hvor svaret
er, at A står for SUCCES, X for FLID, Y for
TALENT og Z for at ”HOLDE MUND”.
Og lad os så tage ud på nye eventyr, men
denne gang med en rygsæk som indeholder
endnu mere end da vi kom!
Den forløsning af glæde vi sidder med nu
– skal vi bruge til at bygge videre på vores
drømme og visioner!
Jeg ønsker alle rigtig meget held og lykke
fremover!
Og lad os så komme ud og fejre den hue –
helt igennem meget !!
Anette og Carsten Følsgaard holdt årets forældretale. De tog udgangspunkt i deres erfaringer som forældre til 4 kostelevpiger, hvoraf
den sidste dimitteredes i år. I talen fremhævedes skolens balancegang mellem tradition
og fornyelse og det blev understreget, hvordan
netop traditionerne, kan være medvirkende
til at skabe et fællesskab og en klar identitet.
Det blev desuden påpeget, at Herlufsholm i
særlig grad formår at forene faglighed med
en aktiv fritid og en tryg base på elevgårdene.
Afslutningsvis opfordredes studenterne til
drage fuld nytte af det de har fået med sig og
huske på, at dette også indebærer ro og tid til
fordybelse og eftertanke. Talerrækken afsluttedes traditionen tro af Herlovianersamfundets
formand Christian de Jonquiéres. Hvert år
byder formanden studenterne velkommen i
Herlovianersamfundet og benytter samtidig
lejligheden til med sit aldrig svigtende vid og
humoristiske sans at give studenterne et par
eftertænksomme ord med på vejen. Formanden sagde bl.a.
Nu afdøde og tidligere socialminister og justitsminister K.K. Steincke har engang sagt
”Et godt indfald garanterer ikke et godt udfald”.
Jeg har virkelig gjort mig umage med ind-
8 He rlu fs hol m
Ko s ts ko le
·
mærkningen ”tale er sølv, tavshed er guld”
angav som den væsentligste grund til, at det
var ham, der blev premierminister og altså
ikke lord Halifax.
Den Schweiziske digter J.K. Lavater har
sagt, og det er jeg helt enig i: ”Sig ikke noget ondt om et menneske, især hvis du ikke
med sikkerhed ved, om det er sandt. Og hvis
du ved det, spørg da først dig selv: hvorfor
skulle jeg sige det?”.
Naturligvis kan man ikke leve af at holde
mund, men det der ligger i Albert Einsteins
formel er, at man for at få succes skal tænke
sig rigtig godt om, inden man udtrykker sig.
Piet Hein har sagt ”Hvis du ingen tanker
har, da gør da ej din tale klar”. Det er altså
her bedre at sige noget uklart end noget
dumt og sårende.
Ludvig von Wittgenstein, der var Østrigsk
filosof og som levede fra 1889 – 1951 har
sagt: ”Grænserne for mit sprog sætter grænserne for min verden”.
Jeg tror vi alle på et eller andet tidspunkt
har sagt til os selv ”Bare vi dog kunne holde
kæft med tilbagevirkende kraft”.
Den der behersker sproget og som kender
sproget, herunder fremmedsprogets nuancer,
får et større udsyn end de, der ikke gør, og
bliver således mere velforberedt til at begå sig
i, hvad man kan kalde for ”globaliseringsdanmark”, og her er det, tror jeg, vigtigt at holde
sig Albert Einsteins formel for øje.
Den kinesiske vismand Lau Tse har blandet
andet sagt ”Hvor en god vandrer er draget
forbi, bærer jorden ingen mærker”, eller sagt
på en anden måde ”En dygtig ordets mand
krænker ikke med sin tale. Den virkelig
vise fører et jævnt og varsomt sprog”. Det
er selvsagt vigtigt, at man er i stand til i en
given sammenhæng at slå hårdt i bordet og
udtrykke sig klart og koncist. Men man må
aldrig gøre det på en sådan måde, at bordet knækker uden efterfølgende at kunne
repareres.
I relation til det at holde mund, har Abraham Lincoln som bekendt sagt: ”Hellere
holde mund og blive mistænkt for at være
idiot end at åbne munden og borteliminere
enhver tvivl”.
Winston Churchill, der primo maj 1940
sad til møde med lord Halifax og premierminister Neville Chamberlain med henblik på at drøfte, hvem der skulle være ny
premierminister sagde under mødet ikke
et ord, hvilket Winston Churchill med be-
Ko n tak t
201 1
Forleden dag var jeg til et kursus i kommunikation, hvor jeg blev belært om et nyt ord,
nemlig ”netikette”, der står for net-etikette.
I disse tider med Facebook og e-mails er det
vigtigt, at man undlader at kommandere i
e-mails. En e-mail kan blive for kort.
Tænk over tonen.
Vær venlig: Det koster ikke ekstra.
Brug aldrig ironi. Det er alt for let at misforstå.
Undgå personlig kritik. Lad være med at
skrive noget, der ikke kan tåle dagens lys.
Send aldrig en e-mail, når I er vrede. Tæl
til ti.
Jeg har i mit virke som advokat set et utal
af eksempler på dårlig netikette og det er
hændt, at jeg også selv er faldet i, om end jeg
virkelig gør mig umage, for ikke at risikere
at sende mails, når jeg er vred.
En klog mand har sagt: ”Døm ikke i vrede,
for vreden går over, men dommen står ved
magt”.
Landsretssagfører Carl Madsen, der var
noget af en provokatør fik en gang af dommeren en påtale, idet dommeren sagde ”De
skal have respekt for retten”, hvortil Carl
Madsen svarede tilbage lidt halvfrækt men
D i mi s s io n
2 0 1 1
ganske rigtigt ”Hr. retsformand det skal jeg
bestemt ikke. Omvendt skal jeg vise respekt
for retten”.
Det er her vigtigt, at vi viser respekt for
andre mennesker.
Vi står i dag, når vi tager en tur rundt i den
globale horisont, som jeg ser det, i en konflikt mellem den irrationelle blinde tro og
det moderne rationelle logiske sind. Vi står
overfor konflikten mellem moderniteten og
det anti-moderne, hvor nogen prøver at gå
fremad og andre prøver at gå tilbage. Vi står
overfor konflikten mellem de, der har løsningen som mål og de, der har nedbruddet
som mål. Vi står overfor konflikten mellem
fremtiden og fortiden, mellem fornyelse og
stagnation og mellem de, der værdsætter
friheden og de, der ikke gør det.
Frederik Kocheise modtog hædrende omtale og et stik for
sin altid positive og imødekommende indstilling.
Det er vigtigt, at vi holder os begreber som
individualisme, humanisme og civilation
for øje, når vi skal løse de konflikter, jeg har
forsøgt at beskrive og udvise dømmekraft
og vi opfører os som anstændige mennesker
og vi prøver at udvise indlevelsesevne og vi
prøver at være nyttige mennesker til gavn
for det omgivende samfund. Respekt for
individet, respekt for anderledes tænkende,
opmærksom, anstændig og velovervejet tale
er her vigtige elementer, mener Albert Einstein og jeg.
Hvis I prøver at have disse bemærkninger for
øje og hvis I prøver på at bestræbe jer på at
være nyttige mennesker og hvis I prøver på
at udvise indlevelsesevne og forsøge at styre
jeres dømmekraft og jeres sunde sans, så er
jeg sikker på, at I med den bagage, I har med
her fra skolen, har de bedste muligheder for
at få en rigtig god og spændende tilværelse.
Når jeg står her på talerstolen og ser på jer,
kan jeg se, at jeg står overfor et meget stærkt
potentiale af unge dynamiske dimittender. I
har slet og ret alle mulighederne.
Inge-Lis Otteskov modtager af Carlsen Langes legat.
Inge-Lis blev fremhævet for sin empati og store arbejdsindsats.
Efter Christian de Jonquéres tale afsluttedes
dimissionsmiddagen med fællessang og kaffe,
hvorefter studenterne drog ud i natten for at
feste videre.
I det foregående er kun en del af legatmodtagerne nævnt. En komplet liste vil blive bragt
i skolens årsskrift.
p
Studenterne defilerer forbi stifternes gravmæle
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
9
F ugle s kyd ni ng
Fugleskydning 2011
Der var engang for længe siden – mere præcist, for 208 år siden en skole, som fandt på
at holde en stor fest, nærmere betegnet Fugleskydning! Det blev en kæmpe succes og
man valgte derfor at gøre det til en tradition!
Det blev til en god tradition, som alle elskede meget højt, og især skolens ældste
klasse var vilde med festen. De anså den
for at være en fejring af, at de nu var den
ældste klasse og det var dem man skulle
fejre! Det hele startede med, at alle skolens
mange elever skulle stille op foran skolen,
og det skulle gøres ordentlig med statsministeren i front, men ham kommer vi tilbage
til senere. Man skulle stå i klasser og oven
i købet efter højde!
10 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
De lave forrest og de høje bagerst! De gik
ruten op forbi Heis og Mia, skolens rektorpar, som de skulle hilse på, og hvor sekretær og sandstryger skulle udbede et leve for
rektorparret! Derefter fik eleverne udleveret
fuglene, som man skulle skyde efter. Man
fortsatte ruten ned til den store grønne
eventyrlige have, hvor alle fremmødte og
eleverne sang så flot den sang, som de kaldt
”fugleskydningsmarch!”
Og så kunne man ellers skyde efter fuglene
og om den store ære som fuglekonge, som
den ene gang blev den unge Prins Hadsbjerg! Han blev hyldet og belønnet med gaver, men også sjov blev der lavet med ham
af alle de andre unge prinser og prinsesser
gjorde, som traditionen sagde, de kastede
ham i den store flod, hvor der levede alle
de forunderligste dyr!
Ko n tak t
2 0 1 1
Men den modige prins vidste hvordan han
skulle gøre! Alle mennesker, der var samlet,
var glade, og de morede sig på trods af de
små dryp, der dalede ned fra det høje, måske
var det Vorherre, der var trist over, at han
ikke var inviteret? Dette vides dog ikke med
sikkerhed. Et andet stort højdepunkt på dagen var statsministerens tale – se på denne
skole havde man det, der hed en regering
og på denne dag var det den 208. regering,
der var i centrum. Talen var begavet, vittig
og umådelig veltalt!
Statsministeren var dog også verdenskendt
for sine retoriske evner! Og regeringsmedlemmerne glædede sig over, at han tænkte
så meget på resten af skolen med alle sine
løfter. F.eks. løftet om mere sovs til bordene. – se det er der noget ved!
Fug l es k yd ni ng
Om aftenen efter den lange dejlige dag kom
både lærere og gamle elever fra nær og fjern
for at være med til det store bal, som satte
kronen på værket som afslutning på den
dejlige dag. Alle dansede så yndigt og morede sig. Nogle så deres gamle kammerater.
Denne tradition var noget meget specielt!
En dag som var elsket både af store og små,
unge og gamle og særligt den nye 208. regering. Se det er et rigtigt eventyr.
p
MILLE KOCK JAKOBSEN &
PERNILLE STEEN CHRISTENSEN
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
11
D esti nat i on:
Bo r n ho lm
Destination: Bornholm
The destination for this year’s field trip for 8a, 8b, 8c and 8i was Bornholm. Pupils from 8c, who attend English
for Native Speakers, have written about their experiences. We hope readers of Kontakt will enjoy the contributions.
JOCELYN CHAPMAN PEDERSEN
Svaneke
A few weeks ago the whole 8th grade went
to Bornholm. One of they places we visited
was a small town called Svaneke. We spent
several hours there walking around looking at everything from chocolate and sweet
factories, to glass blowing. My friends and
I started at the harbour where we looked at
the ducks seeking cover from the rain. We
then went into a café where they made their
own ice cream, but it was too expensive, so
we headed on further into Svaneke.
Next we visited a chocolate factory where
you could watch people make the famous
“Svaneke Chocolates”. They were also very
expensive, but the smell in the store made
them irresistible, so we all invested in some
chocolate each. Just across the road was a
shop where they made boiled sweets. They
looked delicious so we also went in there
to get some. As it got on to the afternoon,
the sun showed up and put a smile on our
faces. We went to get an ice cream and a
soda before going back towards the harbour.
On our way we passed a shop where they
were blowing glass and shaping it into art. It
was all very beautiful and we were fascinated
by the way they did it and how little time
they had to blow. The oven they used for
warming the glass was small, but the heat
was intense and made the glass melt.Just
beside the glass shop was a liquorice factory.
We went inside to taste some of the different
flavours, and soon we all fell in love with
the store. We stayed there for a while until
everyone had bought some before boarding
the bus to head home to Gudhjem.
NICOLAI 8C
Svaneke
Want to go on a fun shopping trip? Try out
Svaneke, it is an amazing town, read about
our trip!
12 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
On the Wednesday of our school trip, the
class and I arrived in Svaneke, a town on
the southwest of the Danish island of Bornholm.. The boys and I started at the “Svaneke Bolche (Sweet)” Shop, In the shop we
were handed free candy. We learned how
they made their famous Danish sweets.
The men in the shop cut the very warm
candy mixture into small pieces with a type
of metal scissors machine. Then it was all
pushed down into a big metal bowl where
the candy was stored. Later after we had
finished lunch, we went to a little glass shop,
where they engraved names inside glass and
I bought a glass ring for my mom. After
being in Svaneke for two hours, the class
I and took a bus back to Gudhjem. It had
been a fun experience and I learned a lot
from the visit.
CHRISTIAN 8C
Hammershus
Pupils of the entire 8th grade of Herlufsholm Boarding School attended a five-day
student field trip to Bornholm, which took
place from September 11th to 16th 2011.
This event allowed the students to experience socializing with the other pupils and
learning to take responsibility in a nonparent situation.
Many activities took place during the field
trip but my personal best was our journey
to Hammershus. We were supposed to go
there by bike, but due to the hard blustery
weather and the number of accidents on the
bike journey on the first day, we went there
by bus instead. Hammershus is a prehistoric
ruin of the largest medieval fortress in the
Northern Europe, situated on the cliffs of
Hammeren on the edge of northern coast
of Bornholm. Hammershus was established in 1255 by the archbishop Jakob Erlandsen, where it was a royal residence for
King Valdemar II and a base for the Danish
Ko n tak t
2 0 1 1
Crusades. Since that time it had been held
as Bornholm’s stronghold. The fortress was
partially demolished around 1750. I myself
thought that it was incredible to be there,
because it was surprising to see the size of
the fortress and to know that the walls still
stand to date.
R ASMUS 8C
Christiansø
A healthy, adventurous, experience is always
nice. Try discovering the wonders of Christiansø. The 8th grade had a pleasant time
on the small, peaceful island. A small boat
took us from Bornholm to Christiansø and
there was an open deck where most people
enjoyed the sunshine and each other’s
company. The trip took around an hour. On
arrival, 8th grade was split up by class and
because we did not know what to expect,
we mostly walked around bonding with our
classmates. We discovered that Christiansø
is a fortress island. This is because it has a
large number of cannons, brick walls, etc.
On the north coast line of Christiansø there
is a view known as the world’s end. This is
because you cannot see the coast line from
this point. It was a very unbelievable sight,
and it made you realise how big the world
actually is. Another thing it made us realize
was how important it is to take care of our
vulnerable world. We continued around the
small island and ended up back at the harbour where we went across the small bridge
leading over to Frederiksø, an even smaller
island. There were high winds. However
sunshine was still visible. We took a rest a
grass field and reflected on the past couple
of days on Bornholm.
Following an hour’s wait, the ferry arrived
and we got aboard. Most of the students sat
outside as the weather was good to begin
with, but we could see waves further ahead.
D es t i n at i o n :
All of a sudden the boat began to rock back
and forth because of the five meter high
waves crashing against the side of the boat.
Some people found it fun to begin with, as
they got at bit wet. However, others found it
less amusing. As the waves got more severe,
some individuals felt seasick. The boat ride
felt a lot longer than it actually was and
B ornh ol m
was certainly an experience. We did not
think it a nice one, but unquestionably an
experience to remember.
p
H er luf s h o l m
CHRISTINA, NATASCHA, MAGNUS 8C
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
13
8 .
kl as s e rne
på
B o r n ho lm
8. klasse på Bornholm
Vi fra 8. årgang har været en uge på Bornholm, for at styrke fællesskabet og lære hinanden bedr at kende.
Vi mødtes søndag d. 11. september, om aftenen, på Næstved station. Vi tog toget til
Køge, hvorfra vi skulle sejle til Rønne med
nattefærgen og ankom til Rønne cirka klokken 06:00 næste morgen. Færgeturen var
rigtig hyggelig, og man kunne mærke hvor
spændte folk var. Der var ikke mange der fik
sovet igennem den nat, og det gjorde lærerne
en smule frustrerede, da de gerne ville have
vi skulle være friske til den lange cykeltur
der ventede os.
14 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Turen til Gudhjem
Da vi udmattede ankom til Rønne, fik vi
afleveret vores bagage og skulle derefter over
at hente cykler. Man valgte selv sin cykel,
så der var ikke nogle problemer. Vi cyklede
klassevis op til en bager, som lå i nærheden,
for at spise morgenmad. Nu ventede den
lange cykeltur, på 25 kilometer, til Gudhjem.
Under turen var der mange som styrtede,
pga. den voldsomme vind, men ikke noget
videre alvorligt. Selvom det var hårdt, gik
turen fint og vi ankom til Gudhjem omkring
middagstid. Vi fik udleveret vores huse som
der var kæmpe stor forskel på. Nogle havde
fladskærm og lædersofaer, og andre havde
Ko n tak t
2 0 1 1
ikke engang en ovn. Folk fandt sig til rette i
deres huse, og fik handlet ind til aftensmad,
som vi selv skulle stå for hver aften. Ellers
stod resten af aftenen på hygge og afslapning,
da alle stadig var meget trætte.
Hammershus
Næste dag var det meningen vi skulle have
cyklet 50 kilometer og gået ti, men dag vejret
ikke var blevet bedre og pga. de mange styr
dagen før, valgte lærerne at vi skulle bringes i
bus til Hammershus og derefter gå den lange
vej hjem. På Hammershus måtte vi bare gå
rundt og se os omkring, indtil det aftalte tidspunkt hvor vi skulle hjemad. Turen var lang
8 .
og hård, men samtidigt var det hyggeligt og
der var en masse tid til at snakke og fjolle. Da
vi var hjemme efter cirka fem timers gang var
alle meget trætte og udmattede. Igen skulle
der handles ind til aftensmad, men da alle
ikke var nået hjem, var det lidt problematisk.
Alle fik dog noget mad. Resten af aftenen gik
ligesom dagen før, med afslapning og hygge
på tværs af husene.
Busturen
Nu blev det fredag og vi skulle hjemad. Om
morgenen blev der ryddet op og gjort rent i
husene, og folk pakkede deres ting. Da alle
var klar tog vi en bus til Rønne, hvorfra vi tog
hurtigfærgen til Ystad. Fra Ystad af tog vi en
bus til København. På Københavns hovedbanegård skulle folk en masse forskellige steder
hen. Nogle blev hentet, andre tog toge forskellige steder hen, så der blev taget afsked på
banegården, og til sidst kom alle sikkert hjem.
k l a s s er n e
på
B ornh ol m
Det var en fantastisk tur, som styrkede vores
sammenhold og fællesskab. Det var også
spændende og lærerigt selv at skulle styre alt
i huset, uden nogle voksne til at hjælpe en.
Det var en tur som vi havde set meget frem
til, og opfyldte alle vores forventninger. p
8. KLASSE
Næste dag blev vi fragtet rundt på Bornholm
i bus, hvilket var tiltrængt efter to hårde dage.
Vi så en masse seværdigheder som Øster Lars
Rundkirke og Ekkodalen. Ekkodalen var nok
det folk fandt mest spændende, og der havde vi
en hyggelig oplevelse. Ekkodalen er en sprækkedal, og man siger det bedste ekko skulle
kunne høres, hvis man råber fra dets centrum.
Derefter blev vi kørt til Svaneke, hvor vi fik
lov at gå selv omkring og kigge i butikker osv.
De fleste var også på bolsjekogeri og glaspusteri. Det var en meget afslappende dag, uden
så meget stress over aftensmaden, da vi kom
tidligt hjem. Og som alle dage før det havde
vi en hyggelig aften på tværs af husene.
Christiansø
Om torsdagen skulle vi til Christiansø og Frederiksø. Vi skulle sejle fra Gudhjem havn om
formiddagen. Turen tog cirka en time. Det
var en lidt voldsom sejltur pga. store bølger
og sådan. Da vi gik i land på Christiansø,
blev vi vist rundt på øen klassevis. Det var
hyggeligt og spændende, og vi havde en god
tur. Sejlturen hjemad var dog ikke så sjov. Sad
man nedenunder vippede båden uudholdeligt
meget, og folk blev søsyge, og sad man ovenpå
blev man gennemblødt af bølgerne som sprøjtede ind. Vi kom endelig hjem og folk var på
deres sædvanlige handletur i Super Brugsen.
Denne aften var dog lidt speciel da de fleste
så folketingsvalg. Sjovt nok var det Christiansø, som vi lige havde været på, der havde
stemmerne klar først. Da det var sidste aften,
sørgede alle for at gøre det ekstra hyggeligt.
Hjemturen
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
15
Exc hange
s t u d e n ts
Exchange students from Czech Republic
Som led i et udvekslingsforløb havde 2Y besøg af en tjekkisk klasse i uge 38. I ugens løb dystede eleverne
blandt andet i en robotkonkurrence med selvkonstruerede robotter. Derudover var der indlagt ekskursioner
til Møn, Københavns Universitet og Frihedsmuseet. Mette Kamper Ahlgreen beretter
her om sine indtryk fra ugen.
It was a foggy night, and you could feel the
uneasiness in the air as we awaited our guests.
They were arriving from their school Gymnázium Boženy Němcové in Hradec Králové,
Czech Republic. We weren’t exactly certain
of what to expect. We were a class that was
equipped to deal with a tight schedule, like
the one that was panned for us, and we had
plenty of experience with work under pressure, but could our exchange mates handle
that as well? We would soon know.
Our class of 20 people was patiently awaiting our visitors. When they finally arrived in
their large double-decker bus we all silenced
and watched them enter in a less than symmetrical manner and find a seat in the teachers’ room in which we were waiting. There
was a large table put together by many smaller tables. Napkins and refreshments were set
on the surfaces to welcome our company,
and to refresh them of course, they had
come a long way. The braver of us engaged
in conversation, but for the most part it was
an awkward feeling as we all stared at each
other like monkeys in a cage. Then finally,
our teacher Henrik Schnack-Petersen got up
to introduce us and the thick tension in the
air was relieved. We were introduced to the
students who would be living with us.
After the introduction and the pleasure of
refreshments we continued on home with
our exchange mates. The day-students went
home and relaxed and met up with family,
but as for the boarding students we had to
show them around first. I am a boarding
student and I had to care for 7 individuals
along with my neighbor Maya. We have a
semi-strict dorm teacher, so naturally the
first thing she would ask of us is to share all
the rules of boarding life with the exchange
students. They seemed a bit overwhelmed,
considering the amount of rules, and the
pace at which both Maya and I spoke Eng-
16 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
lish. It was evident that there was a large
lingual difference. We made it work, but it
was still not optimal communication. They
seemed very shy to speak English, but I do
not blame them, Maya and I have an unfair
advantage, which can be very intimidating.
We showed them the way we do our beds,
and in our house, there is no such thing as
less than perfect. Maya and I had a laugh, as
they struggled to make their beds, but at the
same time felt enormous sympathy and we
finally helped them out. After a long night,
we all escaped to the world of dreams.
Next morning (Day 2) we all gathered in our
gym for an assembly. An engineer came and
lectured about ideas (Jan Lindholt from the
University of Southern Denmark, Faculty of
technology): How one develops ideas and the
stages to engage an idea that can become a
great invention. We sat down in our groups
(a couple of our Czech exchange mates and
ourselves.)We had to first jot down all of our
thoughts on a piece of paper - it was just random thoughts. Then we had to connect them
in any way possible, and then finally find a
way to use them and make a plan for an invention. It was quite inspiring, we all learned
very much from him. At noon around 11.45
we got on a bus to visit Geocenter Møn – a
geologic site at the coast. Here We engaged
in teambuilding exercises. We were divided
into teams, and we had to go on expeditions.
Some had to find their way in a forest to certain posts with the help of a GPS; others had
to go mountain biking and find posts which
had questions that we would then answer.
After that we ventured home and enjoyed
our nights with our exchange students, attempted to get to know them.
Day 3 was an exciting day, possibly the one
many enjoyed the most, because that day we
got to build robots! Well, first we solved each
other’s math problems (Ones we had created
Ko n tak t
2 0 1 1
for our partners and then sent, they did the
same for us. It was a math exchange.) Then
finally we got to build the robots and race
them. This was by instruction and under the
supervision of Jørgen Chr. Larsen, from the
University of Southern Denmark, Faculty
of technology. It was to say the least… AWESOME! My group’s robot won of course…
No not really, we were close to last, but I like
to believe we won in spirit.
Day 4, the day we were to visit the University
of Copenhagen. We were going to explore the
Meissner effect which is when a material transitions from the normal to the superconducting state. This means that is actively excludes
magnetic fields from its exterior. This then
allows the magnet to float above the superconductor’s surface. It was great fun. We all felt a
bit telekinetic. After our magical adventures,
we all took a stroll in Copenhagen. We went
to go see the Little Mermaid and a World War
2 museum that dealt with the Danish occupation. After that we had time of our own to
do with what we wished. We ended the day
with eating at a restaurant called Riz Raz. I
must admit that it wasn’t the greatest food we
had ever had, but it certainly was a lovely time
spent with our exchange mates.
Day 5 was my class’ day to shine. We started
off with presentations about the occupation
of Denmark that we had prepared for them
in advance. Then we worked on ideas for a
science project that we would engage in with
our international groups. We will eventually
present these projects during our visit to Hradec Kralove next year. We then took them
to the city of Næstved and gave them a tour.
Finally we met up back home for dinner and
a farewell party at the school.
Time to say goodbye. We were all sad to
see them leave. Our exchange started off
awkward and hard, I think all of us doubt
Exc h a n g e
how easy the week would be to get through
with people you can’t communicate with,
but in the end it was sad to see them leave.
Despite cultural differences and barriers of
communication we made it work and all
became great friends. Some of us still talk
on a daily basis.
It was a very interesting exchange and I loved
every minute of it, even the rough patches.
I’m glad I did participate, and I know my
class is as well. We all enjoyed learning from
someone else and through firsthand experience. We all have more respect for cultural
differences, and we know more about the
s tud e nts
world around us than we did before. Every
international cooperation has its difficulties,
it’s hard to avoid, but exchanges are always
an amazing experience to be a part of, and I
can vouch for this one. I think all exchanges
should be as successful as this one.
p
H er luf s h o l m
METTE K AMPER AHLGREEN 2.Y
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
17
RU G BY
RUGBY AT HERLUFSHOLM
It´s hard. It´s competitive. It´s not for the
faint-hearted but anyone witness to the
game against Sigtuna would have seen a
great advert for our sport; ability mixed
with enthusiasm and guts, played out in
true sportsmanship. With the visit of our neighbour school from
Sweden, Herlufsholm was celebrating its inaugural rugby match. For two years we have
been building a club and to see that process come to fruition was a huge success for
players and spectators alike. Fifteen players
from 3g down to 9th grade got the chance
to flex their rugby muscles to the delight of
18 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
the home support, many of whom saw this
sport for the first time. I hope our players
proved that you do not need to be built
like Sylvester Stallone to play rugby and
enjoy it. We have a mixture of experience
and a few who have the bare essentials but
they made a real spectacle. One is going to
take a few knocks in this game but there´s
more pleasure in dishing them out too! Just
ask those that play!
Despite playing more able opponents, our
lads fought to the very end with a commendable geist, merely enjoying the opportunity
of playing together as a team. That spirit was
Ko n tak t
2 0 1 1
clear to see and has had the added effect of
enticing new players to the club which can
only be good for competition. The aim is
that this will become a regular fixture - so,
old and new players alike, we can only see
progress from here!
We train once a week and the onset of winter will not stop us; we can always make use
of new players to play indoors. In the spring
we will be aiming to arrange new games
with clubs in Copenhagen to play 7 or 10
a-side so new players are always welcome willingness is all that´s needed!
p
JIM BUSHBY
RU GBY
Sommerskole
Fra den 20. juli til den 3. august tilbyder Herlufsholm sommerskole for op til 40 børn mellem 13 og 15 år.
Sommerskolen er først og fremmest rettet mod børn af danske
forældre bosiddende i udlandet. Målet for sommerskolen er
primært at lære deltagerne dansk og give dem indsigt i dansk
kultur og danske forhold.
Det er skolens erfaring, at mange elever vil kunne have glæde
af en sådan introduktion inden et egentligt skoleophold i
Danmark. Udover egentlig undervisning, vil der indgå sportsaktiviteter og udflugter til skov og strand samt en række
seværdigheder, blandt andet Tivoli.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Rektorkontoret.
p
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
19
D oes
i t
Make
a
Diffe re n ce ?
Does it Make
a Difference?
En vigtig del af Round Square arbejdet er deltagelse i såkaldte service aktiviteter. En del af disse
er tilrettelagt som udviklingsprojekter i den 3.
verden. Kontakt har bedt fritidskoordinator Jacob Normann Jørgensen om at viderebringe sine
indtryk fra deltagelsen i et af disse projekter
I wonder, does it make a difference? Is there
a point in sending 20 young people to Peru thousands of miles away - from home to Peru to
build greenhouses and see the country? I have
no guarantee that the greenhouses are there a
year from now, or if the vegetables are cared for
and harvested, or whether the vegetables fall
into the right hands. Perhaps, a year from now
the greenhouses are used for storage or maybe
they are rundown and empty. The question is;
is the work of 20 young people wasted?
As I think about this question, I also remember
the joy in the Peruvian children’s eyes when our
students were playing with them. I remember
the pride of our students once they had climbed
a 300m vertical cliff and then repelled down. I
remember the hard work, creativity and enthusiasm of our students when they worked with
one of the projects. I remember the curiosity
of the Peruvian children. I remember the selfconfidence of our students at the end of the
project. So the answer to my opening question
is a clear and resounding - yes, it makes a difference.
To experience other cultures and their way of
living together broadens your horizon.
To acknowledge that we may not always have
the recipe for a happy life is healthy.
Breaking boundaries provides an understanding of one’s own physical and mental capability.
To be inspired to do something for others is
life-affirming. We can all make a difference;
we must choose to do so.
The 20 young people on this trip will with a
guarantee make that choice in the future. p
JACOB NORMANN JØRGENSEN
20 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
D o es
H er luf s h o l m
i t
M a k e
Ko s ts ko l e
·
a
D i f f e re nc e ?
Ko n ta k t
2 0 1 1
21
Soves al s l ære r
på
” Las s e n gård e n”
Sovesalslærer på ”Lassengården”
De fleste ville nok løbe skrigende bort, hvis de
skulle være sammen med 33 teenagere døgnet
rundt, hver dag inklusiv hver anden weekend.
Men Anne-Marie Pless hverken skriger eller
løber. Hun sidder helt roligt i sit lille lyserøde
kontor på Herlufsholm Skole, hvor hun på ottende år både bor med sin familie og arbejder
som sovesalslærer på ”Lassengården”.
”Jeg elsker at være sovesalslærer og har ikke lyst
til at være noget andet, uanset det naturligvis
er et krævende job, hvor du sjældent har fri.
Jeg skal dagligt være til rådighed på alle tider
af døgnet. Men jeg kan godt lide den aldersgruppe vi har her, hvor der er 33 drenge og
piger mellem 16-20 år”, fortæller Anne-Marie
Pless. Og mens de 33 festlige, hormonfyldte,
humørsvingende teenagere står tydeligt i ens
bevidsthed, kan vi ligeså godt få svaret med
det samme:
”Ja! Der er fester. Ja! Det er svært at få dem i
seng på sovesalene kl. 24 når festen er slut. Og
Ja! Der går lang tid før de sover – drengene
snakker og piger både tuder - og snakker!”,
ler Anne-Marie Pless, der som sovesalslærer
går rundt og lytter, trøster, putter og tæller at
alle er i seng.
”Sengning”, som det kaldes, kl. 24 efter en
fest, lyder tidligt!
”Ja, men der er dog indimellem byture for 3.
g’erne til kl. 02. Det hænder at jeg så må ringe
rundt efter dem, men som oftest er de meget
søde til at passe tiden og passe på hinanden.
Det ER sket, at en elev har ringet til mig kl.
02.15 og sagt : ”Jeg står oppe på tanken. Jeg
skal lige have en hotdog!” Og så råber jeg nok
lidt højt: ”Du skal hjem NU!”
Men Anne-Marie Pless har stor forståelse de
unges trang til nattelivet, selvom hun ikke selv
kommer i seng, før hun har tjekket, at alle elever ligger i deres senge på sovesalen.
”Man skal have humor og tålmodighed som
sovesalslærer. Temperament duer ikke, det
kommer man ikke langt med! Vi har også en
regel om, at de skal kunne 17-tabellen, når de
kommer hjem fra en bytur – ellers er de for
fulde! Nogen protestere og siger, de ikke kan
den selv i ædru tilstand, men efter to-tre byture, så KAN de den!”, ler Anne-Marie.
”Og jo, der er altid nogle med kærestesorger og
nogle med tømmermænd, så søndage får de lov
til at sumpe med popcorn, film og deres dyner.
Lassengården er deres hjem og her skal de have
lov til at slappe af. Derfor tillader jeg også at de
går rundt i totalt ureglementeret tøj som sutsko
og grønne trøjer, så længe de holder sig inden
døre. Til gengæld er jeg benhård med deres
påklædning udenfor ”Lassengården”.
”Lassengården” er også Anne-Marie Pless og
hendes mand Peter Galle’s hjem. Det er her de
siden 2003 har boet som familie med deres to
tvillingepiger Kirsten og Katrine.
”Inden da havde jeg været engelsk- og idrætslærer på Herlufsholm Skole i seks år. Jeg pendlede mellem Glostrup og Næstved med toget
hver dag og fik rettet lektier i toget og kunne
være fri med mine små tvillinger, når jeg kom
hjem. Min mand arbejdede i Ballerup og alle
var glade. Kun en masse tilfældige omstændigheder gjorde, at jeg blev sovesalslærer. For
det første oplevede jeg af og til miljøet efter
skoletid og fik indblik i et helt andet liv, som
jeg fandt spændende. Jeg kunne se, hvordan
sovesalslærerne fik en helt anden kontakt til de
elever, de underviste. Det lå i baghovedet, da
vores tvillingepiger skulle skifte skole og da der
samtidigt blev en sovesal ledig, havnede vi her”.
Peter Galle, der er cand. mag. i historie og
idræt, blev ansat som skoleassistent, fordi
Lassengården også har drenge. Og så kunne
familien sige goddag til 24-timers arbejdsdag
og farvel til hver anden weekend og hvad det
indebærer af sociale og familiære afsavn.
”Min mand vidste godt, hvad han sagde ja til!
Det var straks sværere for vores piger. De var
vant til at være verdens centrum og pludselig
skulle de vænne sig til, at midt i det allermest
hyggelige, kunne det ringe på døren, og andre ville kræve min opmærksomhed med det
samme. Vi er endda heldige, at vores kontorer
ligger for sig selv, under vores lejlighed på første sal. Men vi ER til rådighed døgnet rundt.
Så prisen man betaler som familie, betales af
børnene”, erkender Anne-Marie Pless.
Når Anne-Marie Pless møder sovesalslærer fra
andre kostskoler på seminarer, kan hun godt
22 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
S oves a l s l æ rer
se, at hendes job på Herlufsholm Skole er lidt
ud over det sædvanlige.
”De griner af os og siger, vi ikke har et arbejde –
men et kald! Og ja, jeg synes i alt fald det er en
stor udfordring, at få alle til at føle sig hjemme
og finde ind i de forskellige grupperinger. Jeg
føler en stor glæde ved at hjælpe dem, der har
ondt i sjælen, de skæve eksistenser, som hutler
sig igennem. At hjælpe både fagligt og menneskeligt, med at få struktur på deres liv, lære
dem at vaske tøj og andre elementære ting.”
”At være en god sovesalslærer handler for mig
om at have nogle menneskelige kvalifikationer.
Man skal have fornemmelse og forståelse for
kostelevernes situation. De har det ikke alle
lige let, selvom økonomien, hvor de kommer
fra, er i orden. Nogen har selv valgt at være
her, andre har ikke haft noget valg. Derfor
nytter det ikke at opføre sig som lærer 24 timer
i døgnet. På den anden side hverken vil eller
kan jeg være en slags forældre - men jeg lægger
skulder til tårer”, forsikrer Anne-Marie Pless
og fortsætter:
”Det handler i bund og grund om at have
tålmodighed, empati og simpelthen forståelse
for, hvad det er for et liv, de har gang i. Så jeg
snakker med de ensomme, spørger ind til de,
der ikke har det let, eller hvor forældrene er
meget langt væk.”
Når Anne-Marie Pless skal sige, hvad en sovesalslærers mareridt er, ses det tydeligt på mimikken, at der står flere mareridts scenarier
på nethinden!
”Det værste er, når man fornemmer, at der
foregår noget forkert, men man ikke kan finde
ud af hvad det er! Det er slemt, for så handler
det ofte om at nogen skjuler sandheden, eller
nogen ikke TØR sige sandheden.”
”Så er det faktisk også et mareridt, når tidligere elever med mangel på respekt for andres
ting og de nuværende elevers privatliv, hærger
sovesalene ved sociale arrangementer”
på
” L a s s en g å rd e n”
Og det ved eleverne på Herlufsholm i det hele
taget. ”Eleverne er styret af klokken fra tidlig
morgen, til de går i seng. Vi følger dem hele
tiden – og følger op! Der er et hav af voksne der
både hjælper og kontrollerer: mentorer, klasseteams, studievejledere, sovesalslærer, tutorer,
præfekter, fritidslærer og bordholdere og det
er fint til de mindre elever, men jeg kan godt
forstå de ældre elever protestere og har brug for
et frirum – og det har de så på Lassengården,
siger Anne-Marie Pless, der dog HAR måttet
udstede en enkelt trussel.
”Vi havde nogle meget højrøstede drenge på
sovesalen et år, som havde svært ved at falde i
søvn klokken 22.30. Så jeg truede dem med,
at jeg ville flytte ind på sovesalen og sove der”,
ler Anne-Marie Pless, der dog indtil hun måtte
gøre alvor af truslen, udmærket kan høre alt
fra sin seng i lejligheden ovenover.
p
SUSANNE HOLMAN
Der er også et mareridt, som også er blevet lidt
en joke: Lassengårdens brandalarm! ”Den har
sat i gang et par gange, hvor pigerne ristede
toast, så vi har haft vores egne brandøvelser - og
pigerne ved præcis, hvad de skal gøre!”, smiler
Anne-Marie Pless.
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
23
H erlu fs hol m
til
F le k k e
Fra Herlufsholm til Flekke
Tidligere dipel på Herlufsholm Hans Peter Geisler sammenligner med udgangspunkt i sine egne erfaringer Herlufsholm
med Redcross Nordic United World College. Som Hans Peter påpeger, har han et solidt kendskab til Herlufsholm,
idet han er vokset op på Pernille Gøye gården, hvor hans mor er sovesalslærer. På den følgende side får vi historien
fra et lærer perspektiv, idet Lektor Gunnar værge beretter om sine oplevelser som underviser på samme skole.
Efter 17 gode år på Herlufsholm (heraf de
5 som elev fra 6. klasse til 1.G) følte jeg tilbage i 2009, at det var tid til luftforandring.
Et sjovt sammentræf ville, at en internetven
fra Haslev 2 år forinden havde siddet med
samme udlængsel, og herigennem blev jeg
introduceret til UWC - United World Colleges. Med 13 forskellige skoler fordelt på 5
forskellige kontinenter er United World Colleges en idealistisk efterkrigsorganisation, der
ligesom Round Square baserer sig på Kurt
Hahns filosofier om ungdommen og uddannelse som de centrale værdier i skabelse af fred.
Organisationens mission statement forklarer,
at målet er “at samle unge mennesker fra hele
verden på tværs af kulturel, religiøs, social og
økonomisk baggrund”. Jeg var så priviligeret
at blive sendt til skolen i Norge, Red
Cross Nordic United World College, hvor jeg indrulleredes som
kostelev i august 2009 for
de følgende to år. Dette
skete sammen
med 200 andre elever med hele 91 (tror jeg
nok, jeg fik talt mig frem til) nationaliteter.
“How can there be peace without people understanding each other, and how can this be
if they don’t know each other?” - Lester B. Pearson, canadisk premiereminister og modtager
af Nobels fredspris. UWC-skolen i Canada er
opkaldt efter ham.
UWC er som nævnt nært beslægtet med
Round Square, men jeg ser økonomi som et
helt centralt punkt, hvorpå de adskiller sig. For
at opnå den unikke forsamling af mennesker,
som Kurt Hahn og Lester B. Pearson efterlyser, er det essentielt, at alle får en mulighed
Skolen er idylisk beliggende
mellem fjorden og de norske fjelde
24 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
for at deltage. UWC-elever vælges af såkaldte
nationalkomitéer og får deres skolepenge betalt af forskellige sponsorer, offentlige såvel
som private. Således kan det faktisk lykkes at
samle elever fra SOS Børnebyerne, downtown
L.A., indoktrinerede religiøse samfund, FNflygtningelejre, et væld af seksuelle orienteringer og så videre. (Retfærdigt nok skal det i
parentes bemærkes, at enkelte skoler desværre
har set sig nødt til at acceptere, at man kan
købe sig plads. Til gengæld kan dette også føre
til spændende bekendtskaber; Kim Jong-Ils
barnebarn er netop blevet optaget på skolen i
Bosnien - som den første nordkoreaner på en
UWC-skole indtil videre.)
På skolen i Norge boede vi
på værelser af fem, hvor vi
hver havde vores eget
H er luf s h o l m
hjørne bestående af en seng (med gardiner for!),
en skrivepult og et par skabe. Hvert værelse var
forsøgt delt så bredt som muligt på nationaliteter, og i mine to år nåede jeg at bo sammen
med en svensker, vietnameser, lette, canadier,
cambodjaner, nordmand, camerouner og en
amerikaner. Det er klart, at det sætter ens sociale egenskaber på prøve at skulle bo så tæt
sammen, og det er også her, at man begynder
at lægge mærke til de problemer, der kan opstå,
når man kommer fra forskellige kulturer. Eksempelvis kunne begge mine asiatiske roommates enormt godt lide at spise nudler meget
højlydt sent om natten, min norske roommate kunne godt lide at høre Michael
Jackson for fuld skrue, og min letten var homofobisk af en anden
verden - ikke altid lige let,
når der også boede en homoseksuel vietnameser
på rummet.
t i l
F l e k k e
Med det sagt var det dog netop også i dette
samvær, at jeg fik nogle samtaler og oplevelser,
jeg betragter som værende meget værdifulde.
Man kommer hinanden ved på en anden
måde, når man bor så tæt sammen, hvad
jeg også er sikker på, at enhver herluviansk kostelev kan skrive under
på. På UWC får man så
også bare en indsigt
i, hvordan det
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
25
H erlu fs hol m
til
F le k k e
kan føles at bo i et land, der har haft den
samme præsident i 30 år, eller hvordan man
ser på tilværelsen, når man kommer fra en lille
stråhytte. Med andre ord får man chancen for
at møde menneskene bag kulturerne og mediebillederne, værende dette USAs eller Irans.
Et andet forum, hvor jeg fandt rig lejlighed til
at lære mine medstuderende bedre at kende,
var de ekstraskolære aktiviteter. Idet vi ikke
havde LAL eller sengetider blev disse gennemført med en større fleksibilitet, end det
er muligt på Herlufsholm - på godt og ondt.
Alle aktiviteter var elevstyrede med en lærer
tilknyttet, der kunne hjælpe med rent administrative problemer. Ud over de “klassiske” ekstraskolære aktiviteter som idrætsaktiviteter, et
væld af humanitære grupper (SOS, Amnesty,
miljøgruppe og lignende) og kreativitet, blev
der også oprettet anderledes ting. “Anderledes”
i den forstand at det medførte oplevelser, man
ikke ellers ville have været stødt på; alle elever
organiserede på skift halvårlige temadage for
resten af skolen om aktuelle internationale
problemstillinger, hver fredag var der intens
debatklub, og skolens program med flygtninge
fra Vestsahara gjorde det muligt at modtage
undervisning i arabisk. Oven i hatten var der
tit arrangementer i forbindelse med diverse
højtider, blandt andet det jødiske nytår, den
muslimske eid og den indiske diwali. Jeg erindrer også en dag, der måske var fra Maldiverne, hvor alle kastede maling på hinanden
- navnet har jeg desværre glemt.
Akademisk set underviser UWC-skolerne i
IB med lærere fra lige så forskellige lande som
eleverne. Dette medfører, at der er en enorm
forståelse over for eventuelle sproglige mangler, og at der derfor også er meget hjælp at
hente for de elever, der ikke snakker så meget
engelsk. Peruvianske Aurora på min årgang
snakkede ikke ét eneste ord engelsk, da jeg første gang mødte hende i Bergen Lufthavn. 2 år
senere gik hun ud af IB med 40 point og læser
nu på et prestigefuldt amerikansk universitet.
Sådanne præstationer er slet ikke så enestående
i UWC-kredse. For mange elever er deres ophold på UWC simpelthen det eneste skud,
de og deres familie har i bøssen. Det er den
ene chance for succes, der byder sig, og derfor
indfinder der sig et miljø på skolerne, hvor der
hersker en vis akademisk seriøsitet. Min skole
opfordrede yderligere til denne stemning med
sit universitetskontor, hvor to fuldtidsansatte
arbejdede for at få os elever ind på de universi-
26 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
teter verden over, som vi kunne gå og drømme
om - igen en kæmpe horisontsåbner. “Vær
realistisk og gør det umulige!” lød det altid fra
skolens økonomilærer, som vel havde ladet sig
inspirere af Kurt Hahn: “There is more in you
than you think.”
Det har været svært at sætte ord på mine
sidste 2 år på kun 1000 ord, og de er på
ingen måde dækkende for hele oplevelsen
Ko n tak t
2 0 1 1
som sådan. Når jeg nu sidder i London og
kæmper med ordene, giver det mest mening
blot at sige, at det har været en stor, stor
oplevelse. Jeg vil være meget glad for at uddybe eller svare på eventuelle spørgsmål på
[email protected]. For at ansøge
til UWC skal man gå i 1.G eller tilsvarende,
og der er normalt ansøgningsfrist i februar.
Mere info kan findes på www.uwc.dk p
HANS PETER GEISLER
H er luf s h o l m
t i l
F l e k k e
Idealisme og engagement
Gunnar værge er student fra Atlantic College. Igennem mange år har han været lærer på Herlufsholm. Udover sit virke
her på skolen, har Gunnar en bred erfaring bla. som officer, FN-soldat og lærer på Redcross Nordic United World College
(NUWC). Kontakt har bedt Gunnar Værge beskrive den norske skole ud fra en lærersynsvinkel samt indvie os i de pædagogiske
ideer bag Outward Bound og United World Colleges. Ideer som også præger Herlufsholm gennem fritidsprogrammet og
deltagelsen i Round Square.
Red Cross Nordic
United World College
”RCNUWC” er en ren IB-skole fordelt på to
årgange. Udvælgelsen er stærkt kompetitativ
og foretages af nationale udvælgelseskomiteer.
Skolen er samplaceret med et rehabiliterings
og sportscenter under Norges Røde Kors, og
bruger derfor Røde Kors navnet og Røde Kors/
Røde Halvmåne symbolet i sit logo.
Nye pædagogiske ideer
Det var tyske og engelske skolefolk, politikere
og militærfolk som efter Anden Verdenskrig
mødtes for at diskutere et skolesystem som
effektivt skulle modvirke fordomme, ligegyldighed og passivitet. Den ledende skikkelse var Dr. Kurt Hahn. Det frugtbare
samarbejde mellem gamle arvefjender førte
til to pædagogiske nyskabelser, Outward
Bound bevægelsen og United World Colleges. Outward Bound bevægelsen og United
World Colleges. Outward Bound bevægelsen
begyndte først med to skoler, Salem i Dr.
Hahn´s hjemland Tyskland, og Gordonstoun
i Skotland.
Atlantic College i Wales, det første United
World College, fulgte efter I 1962. United
World College bevægelsen byggede oven på
Outward Bound bevægelsen, tilsat et stærkt
internationalt aspekt. Kurt Hahn så at den
moderne tid kunne indebære en fare for de
unges fysik, praktiske færdigheder, koncentration, selvdisciplin, initiativ og sans for omsorg
og medfølelse. Faldet i disse klassiske dyder
kunne let føre til apati, pessimisme, modløshed, forvirring og en følelse af meningsløshed.
Hvad de unge havde brug for var ædle idealer,
realistiske drømme, optimisme og gåpåmod.
Hvad skulle der til for at forebygge de negative
tendenser og fremme de positive?
Fem pædagogiske faktorer
Kurt Hahn, og med ham Outward Bound
og United World Colleges, fandt frem til 5
pædagogiske faktorer der kunne fremme de
positive holdninger og hæmme de negative.
1.En periode med fysisk aktivitet om eftermiddagen som modvægt mod formiddagens stillesiddende akademiske undervisning. Den fysiske aktivitet løser effektivt
op for blokeringer og tilfører den unge ro
og psykisk energi.
2.Ekspeditioner. Unge mennesker har brug
for afveksling fra det vante miljø. Udfordringer inaturen virker opløftende på sindet.
3.Muligheden for at lære sig selv at kende,
deriblandt at lære egne grænser, og eventuelt flytte dem. Det er vanskeligt at lære
andre at kende og at kunne samarbejde
med andre, hvis man ikke kender sig selv.
4.Mulighed for at være alene. Vekslen mellem aktivitet og passivitet, socialt liv og
tilbagetrækning er naturlig og vigtig for
personlighedsudviklingen.
5.Øvelse i redningstjeneste. Gennem redningstjeneste sætter man sig ud over sig
selv. Det er andres liv, ve og vel det drejser
sig om. Ansvaret og omsorgen får den unge
til at vokse.
Ansvarlighed
Ansvarlighed kan til dels læres og er et
grundtræk i Outward Bound og United
World Colleges ideologien.
Formålsparagraffen for UWC lyder således:
Gennem international uddannelse, fælles
erfaringer og samfundsnyttig tjeneste ansporer United World Colleges eleverne til
at blive ansvarlige borgere, bevidste om politiske og miljømæssige spørgsmål, optaget
af idealer om fred, retfærdighed, forståelse
og samarbejde, og at føre dem ud i livet
gennem handling og personligt eksempel.
Hvordan kan man lære unge mennesker
ansvarlighed? Ikke ved at prædike, ikke ved
at docere, ikke ved at true, men ved at inddrage dem, ved at lade dem mærke at der
regnes med dem og at der er brug for dem.
CAS programmet – creativity, activity,
service – står meget stærkt på UWC og
tillægges samme vægt som de akademiske
fag. Det er i CAS programmet, især i service (tjeneste)delen, at der er mulighed for
elevansvar og for at få selvtillid gennem
udfordringer.
Skoledagens organisering
På RCNUWC ligger det akademiske program fra kl. 8 til kl. 13.15, og kl. 14 begynder det non-skolære liv. Hver elev skal
vælge en service for de to år, eleven er på
skolen. Man har sin service ca. to timer to
gange om ugen. I det første år oplæres eleven i de nødvendige færdigheder, og i det
andet pr fungerer han/hun som instruktør,
under en lærers supervision, for sine egne
førsteårskammerater eller som instruktør
for skoleklaser som kommer på ophold
på den tilknyttede lejerskole. Foruden at
vælge en tjeneste – som kan være dykning,
klatring, kajak, svømning med livredning,
humanitært arbejde, udøvende kunst (Perfoming Arts: dans, sang og musik, drama,
billedkunst), World Health med udvidet
førstehjælpsuddannelse (alle skolens elever
lærer grundlæggende førstehjælp), samarbejde med lokalsamfundet, friluftslivtjeneste, medier – kan eleven vælge en række
aktiviteter, som kører semestervis eller over
to eller flere semestre.
Lærernes rolle
Lærerne på United World Colleges forventes
at kunne mere end at undervise i klasseværelset. Så vidt muligt er alle lærerne involveret i en eller flere tjenester og aktiviteter.
Hovedparten af lærerne er bekendte med
den angelsaxiske universitetstradition, hvor
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
27
H erlu fs hol m
til
F le k k e
universitetet tager sig af det hele menneske,
og ikke bare de akademiske. De lærere som
søger United World Colleges er ofte eksperter
i forskellige aspekter af friluftsliv og sport.
Lærerne betales ikke ekstra for alt deres extraskolære arbejde. Det er også mere naturligt
at være så involveret i skolen, for alle lærerne
bor på campus, og der er ikke så meget at
foretage sig uden for skolens regi, idet skolen
ligger isoleret og ret øde, blandt fjeld og li
og fjord. Campuslivet giver også lærerne et
socialt netværk, og der er en stærk identifikation med skolen.
Gode lærer/elev relationer
Der er en meget tættere lærer/elev kontakt
end man er vant til i Danmark. Bortset fra
sovesalslærerne, som har rigeligt at gøre med
40 elever i huset fordelt på 8 fem-mandsværelser (!), er hver lærer advisor (tutor) for ca.
10 elever, og læreren følger meget med i disse
elevers liv, ikke bare hvad angår deres akademiske arbejde, man han eller hun hjælper
også eleven med at planlægge sin tilværelse på
skolen, og advisoren vil typisk være den, eleven henvender sig til, hvis eleven har spørgsmål eller problemer af social, personlig eller
anden art. Lærerne spiser ofte sammen med
eleverne i skolens kantine, ligesom lærere og
eleveer samles i kantinen til coffee break midt
på formiddagen. Det er også ret almindeligt
at elever kommer til lærernes hjem. Eleverne
trives med at være sammen med lærerne i
sociale, sportslige og andre sammenhænge,
for bare at se lærerne som endimensionelle
undervisere eller kontrollanter.
Testimonials
sag, hvor eleverne kan bestemme, så kan de i
det mindste informeres og få lov til at udtale
sig. Ved lejlighed arrangeres Forum hvor mere
principielle sager diskuteres i hele skolens regi.
Fordi de er draget med i beslutninger og føler,
at de respekteres – og selvfølgelig fordi de er
specielt udvalgte – så er eleverne usædvanligt
positive on konstruktive. UWC elever er traditionelt åbne, idealistiske og optimistiske,
foruden, som regel, meget stræbsomme og
energiske. Lærernes og ledelsens problem er
ikke at få eleverne til at engagere sig, men
tværtimod at få dem til ikke at ville for meget
og således slide sig selv op.
Nye danske elever på College få et mincre
chok når de opdager med hvilken motivation og selvdisciplin elever fra andre lande
går til værks. Eleverne arrangerer fester, nationaldage, shows, opvisninger, udstillinger,
diskussionsaftener, aktiviteter, samtidig med
at de læser lektier 5-6 timer hver dag, og alle
drømmer om at score 40 points i deres IB eller
mere! Hvert år har skolen faktisk elever med
maksimumpoint, 45. Udmattelse og søvnunderskud er de største sundhedsproblemer
blandt eleverne. Skolen vil gerne hjælpe eleverne til sunde vaner. F.eks. er rygning kun
tilladt et sted på campus, under et halvtag, og
rygerne skal selv holde stedet rent.
At vokse med udfordringer
Det er meget opløftende at se hvordan hæmmede førsteårselever vokser med de udfordringer, de udsættes for, og det ansvar som
pålægges dem. Der er overvindelse af egen
frygt og egne grænser i udfordrende fysiske
aktiviteter, og der er vækst gennem den tillid,
skolen viser eleverne ved at inddrage dem i
skolens beslutninger og lade dem påtage sig
instruktion af egne kammerater eller andre
børn og unge. Det er selvfølgelig ikke alle
elever som føler sig draget af fysisk krævend,
spændende og (lidt) farlige aktiviteter og tjenester. De vil typisk vælge en tjeneste eller
aktiviteter af mere stille art, men de ideale
er med i alle tjenesterne. Man uddanner sig
og dygtiggør sig i sit første år, og i det andet
år skal man så også give noget tilbage. Men
mange af eleverne, og det gælder både dreng
og piger, trives med og vokser med specielt de
fysiske udfordringer i en ganske barsk vestnorsk natur. Dette er det specielle Outward
Bound koncept. Jeg vil lade en svensk elev,
Kristoffer, som jeg havde med på en krævende kajakekspedition allerede i hans første
semester, få det sidste ord:
”Jag kommer i håg hur jag som osäker förståring fick vare med på det mest fysiskt
krävande äventyret dittils i mit liv. Jag vet
inte om jag kan förmedla hur mycket det
betydde för mig. At nogon trodde på att jag
kunde klara det, att Gunnar gav mig chansen att visa at jag kunde. Det har betydd
mycket för mitt fortsatte liv på UWC ock
kommer säkert at också betyda mycket för
mig i framtiden.”
p
GUNNAR VÆRGE
Lærerne får et særdeles godt kendskab til
deres advisees, og i sidste semester skriver
læreren et omfattende testimonial om sine
advisees, noget som er meget værdsat og efterpurgt af britiske og nordamerikanske universiteter, når de skal væge blandt de mange
ansøgere til studiepladser ved universiteterne.
Disse testimonials omhandler alt hvad eleven har beskæftiget sig med og er også en
karakteristik af den ”hele” elev og således et
godt supplement til de normale vidnesbyrd.
Medinddragelse
Eleverne søges inddraget i alle beslutninger
som vedrører dem. De informeres grundigt på
ugentlige College møder, hvor de opfordres til
selv at bidrage med indlæg. Om ikke det er en
28 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
De fysiske udfordringer kan være ganske store i den barske vestnorske natur
Ko n tak t
2 0 1 1
Projekt Forskerspirer
Projekt Forskerspirer efterår 2011
Efteråret er kommet til Herlufsholm og dermed også den sidste
afgørende fase i ”Projekt Forskerspirer” 2011, d. 31. oktober afleverede deltagerne den endelige projektbeskrivelse.
Årets forskerspirer deltog i april måned i et weekendseminar i København og i september i et tilsvarende seminar på Brandbjerg
Højskole ved Vejle. Begge arrangementer var karakteriseret ved
forskningsforedrag, oplæg, workshops og ikke mindst faglig udveksling og hyggeligt samvær med de andre deltagere fra landets
gymnasier. Yderligere har perioden efter sommerferien båret præg
af tættere kontakt med forskere og vejledere og besøg på de forskningsinstitutioner, som de er tilknyttet.
At deltage i ”Projekt Forskerspirer” er lig med hårdt arbejde; først at
formulere sin idé, researche på teori og materialer, etablere en god
kontakt med en ofte højtprofileret forsker indenfor et forskningsfelt,
hvor man endnu selv er en novice og ikke mindst at holde hovedet
koldt og fortsætte på trods af de frustrationer, der kan opstå, når
man kaster sig selv ud på dybt vand og bider skeer med store akademiske udfordringer og pålægger sig selv et yderligere arbejdspres
end de til tider rigelige mængder daglige lektier og opgaver. Derfor
er det en kæmpe bedrift at være udvalgt og gennemføre, og de
tilbageværende deltagere (seks ud af oprindeligt sytten udvalgte i
år) er i den grad kendetegnet ved motivation, engagement, ukuelig
flid, gåpåmod og stor begejstring for deres projektidéer.
Følgende elever udgør Herlufsholms forskerspirer 2011:
Astrid Hertel 3.v: ADHD og kriminalitet
Alexander Teisen 3.v: Kommunernes uudnyttede potentiale
Katrine Vesti Skaarup 3.x: Brugen af graphen til undersøgelse af
overflader på kræftramte celler.
Julie Wolff-Sneedorff 3.y: Isolering af tumorspecifikke memory T-celler
fra humant blod med henblik på udvikling af et fremtidigt lægemiddel
til hindring af tilbagefald til kræft
Mathilde Olhoff-Jakobsen 3.z: Den ekskluderende sprogbrug i den
danske indvandrerdebat
Nanna Rasmussen 3.z: Lugtesansens påvirkning på Ghrelin-koncentrationen
Disse seks 3.g’er udgør et flot felt, der, som I kan se, alle arbejder
med meget interessante og innovative emner, der lover godt for
konkurrencen. Efter afleveringen af synopsen bedømmes den af
et dommerpanel, der udvælger tre finalister indenfor hver af de
fire videnskabelige fakulteter: humaniora, samfundsvidenskab,
naturvidenskab og sundhedsvidenskab. På den baggrund kåres en
vinder indenfor hver af de fire discipliner, der honoreres med kr.
20.000 og muligheden for at realisere sit projekt. Finalisterne offentliggøres medio november med kåring af vinderne af ”Projekt
Forskerspirer” 2011 ved en ceremoni på Københavns Universitet
med deltagelse af Morten Østergaard, minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, i begyndelsen af december.
Efter afleveringen er der derfor kun at krydse fingre og håbe på
dommernes begejstring for Herlufsholms bidrag 2011. Pøj pøj til
vores forskerspirer. p
BRIT HOVGAARD,
KOORDINATOR FOR PROJEKT FORSKERSPIRER
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
29
H erlu fs hol m
u d byd e r
n y
s tu d ie re tn ing
Herlufsholm udbyder ny studieretning:
Samfund & Business
I gymnasiet har vi gennem længere tid arbejdet med at udvikle en ny studieretning,
Samfund & Business, der giver Herlufsholm mulighed for at markere en særlig
faglig profil uden at give afkald på det almendannende aspekt.
Den nye studieretning vil hæve overliggeren
i den danske gymnasieskole ved at give de
særligt motiverede elever en helt ny måde
at gå i gymnasiet på. Studieretningen er
godkendt af Undervisningsministeriet og
starter i august 2012.
De overordnede mål med
den nye studieretning er:
• Opprioritering af det faglige arbejde
• Opprioritering af talentarbejdet
• Ny tilgang til sprogfagene
• Fokus på business og det globale,
blandt andet via mulighed for at gå til
eksamen i faget Business and management fra IB-programmet og via fire
studierejser undervejs i forløbet.
• Fokus på formidling, fx via mediepraktik på TV-2 Øst.
• Et gyldigt studentereksamensbevis til
eleverne
Opprioritering af det faglige arbejde
Vi ønsker at give bedre tid til fordybelse
end den nuværende lange fagrække tillader.
Derfor samles – med inspiration fra IB - de
eksisterende fag i gymnasiet i fem nye og
store fagområder, der omfatter de traditionelle fag på en sådan måde, at alle formelle
krav i den eksisterende lovgivning er overholdt.
Samtidig giver studieretningen bedre mulighed for fagligt samarbejde og fordybelse.
I sidste ende opnår eleverne, der følger studieretningen kompetence i fem A-niveaufag (samfundsfag, engelsk, matematik eller
sprog, dansk og historie).
30 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
De fem fagområder er:
1.Kommunikation
2. Kultur og Civilisation
3. Samfund og Business
4. Matematik og Science
5. Sprog og kultur
Eksempelvis indeholder fagområdet Kommunikation elementer fra de traditionelle
fag dansk, engelsk og mediefag.
Opprioritering af talentarbejdet
Vi forestiller os, at alle elever i studieretningen skal deltage i Projekt Forskerspire eller
et lignende projekt, ligesom vi vil arrangere
masterclasses, forløb med gæsteprofessorer,
tilknytte mentorer fra virksomheder mm.
Ny tilgang til sprogfagene
Sprogfagene skal bringes i anvendelse i en
række af de andre fag, som et værktøj til
at beskæftige sig med kulturelle forhold i
forskellige lande, fx i forbindelse med én
af de fire studierejser, som eleverne i denne
studieretning skal på. Heraf er én af rejserne
en individuel rejse i 3.g, gerne i tilknytning
til elevens studieretningsprojekt. Desuden
indeholder den ny studieretning IB-faget
Business and Management, hvor undervisningen foregår på engelsk.
Fokus på business og det globale
Den nye studieretning skal have fokus
på business og det globale: Eleverne skal
bibringes en øget forståelse for betydningen af internationalt samarbejde og for de
forudsætninger, der ligger til grund for, at
et sådant samarbejde kan blive en succes.
Business-begrebet vil i vores fortolkning
tage udgangspunkt i begreber som bl.a. ledelse og ansvar, bæredygtighed, etiske regnskaber og oplevelsesøkonomi og vil omfatte
konkrete samarbejder med erhvervslivet,
specielt med virksomheder der netop har
fokus på oplevelsesøkonomien.
Ko n tak t
2 0 1 1
Blandt andet derfor vil eleverne også få mulighed for at gå til eksamen i faget Business and management fra IB-programmet
jf. ovenfor.
Fokus på formidling
Som en vigtig del af deres arbejde, skal eleverne arbejde målrettet med kommunikation og formidling. Blandt andet arrangeres
mediepraktik på TV2 Øst, ligesom det er
tanken at eleverne skal videreudvikle og anvende ideer fra skolens forskellige samlinger
(kulturarv) til at kommunikere med andre
og formidle deres arbejde, fx via udstillinger mv.
Et gyldigt studentereksamensbevis til eleverne
Eleverne skal have et sædvanligt studentereksamensbevis og gå til studentereksamen
efter gældende regler, ligesom det vil være
muligt at skifte til en almindelig gymnasieuddannelse undervejs.
I øjeblikket arbejdes på at konkretisere
ovenstående og vi er kommet rigtig langt.
Det er et stort arbejde, men med den arbejdsindsats som lærergruppen har lagt i
opgaven, skal vi nok være klar til at tage
imod eleverne i august 2012.
p
JAKOB STUBGAARD
Bl e b a l
Blebal
Den 29 oktober afholdtes blebal for grundskolens 6-8
klasse. Traditionen tro indledtes ballet med indmarch og
les lanciers ved 6. klasse. Igen i år kunne rektor konstatere,
at der var tale om den flotteste indmarch nogensinde udført
af en særdeles koncentreret og feststemt 6. årgang. Samtidig var der tysk cafe-aften i Hylen for de ældste klasser.
Indtryk fra Cafe-aftenen findes andet steds i dette nummer
af Kontakt p
Flot indsamling til Dansk Flygtningehjælp
Søndag den 13. november deltog 239 af
skolens elever som indsamlere i landsindsamlingen til Dansk Flygtningehjælp. Der
blev indsamlet kr. 44.716,50 + 20 euro,
hvilket er det største beløb, skolen hidtil
har indsamlet i forbindelse med Dansk
Flygtningehjælp. Dette flotte resultat gav
også bonus på anden vis idet Herlufsholm
vandt Dansk Flygtningehjælps landsindsamlings gymnasiekonkurrence for tredje
år i træk. Præmien er en live koncert med
bandet The Olympics – koncerten vil blive
søgt placeret i foråret
p
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
31
Da
el e kt ri ci t e te n
b lev
tæ m m e t
Da elektriciteten blev tæmmet
Grundlaget for den elektroteknologiske revolution
Herlufsholms fysiske samling rummer mange enestående genstande her i blandt et af verdens
første batterier en såkaldt voltasøjle, opkaldt efter dens opfinder Alessandro Volta. Kurator for
Herlufsholms fysiske samling Lektor Louis Nielsen beretter her om Voltas opfindelse og dens betydning
for en række senere opfindelser, hvoraf flere præger vores dagligdag.
Vort nuværende teknologiske samfund med
alle dets elektrotekniske apparater og instrumenter er - på godt og ondt - et resultat af
de opdagelser og opfindelser, der er blevet
gjort i løbet af de seneste par hundrede år.
Eksempelvis kunne en mobiltelefon eller
en computer ikke opfindes, hvis ikke det
elektriske batteri først var blevet opfundet.
Fra tidernes morgen har mennesket oplevet,
frygtet og undret sig over de mægtige naturkræfter, der viser sig i lyn og torden. Men
først for få hundrede år siden blev man klar
over, at lyn var forårsaget af elektriske kræfter. I det følgende lidt om, hvordan man
tæmmede de elektriske kræfter, og herefter
gjorde nye opdagelser og opfindelser.
var muligt at trække elektriske gnister fra
dragesnoren. Forsøget førte i 1752 til opfindelsen af lynaflederen.
Det første elektriske batteri
En grundlæggende opfindelse fandt sted
for 211 år siden, da den italienske fysiker
Alessandro Volta (1745-1827) konstruerede
det første brugbare elektriske batteri, senere
kaldet Volta-søjlen. I det følgende lidt om
Alessandro Volta, hans opfindelser og konsekvenser af dem.
Fænomenet elektricitet og
ordets oprindelse
Alessandro Volta (1745-1827)
Opfandt i år 1800 det elektriske batteri.
Benjamin Franklin politiker og
videnskabsmand
Alessandro Volta
beundret af Napoléon
32 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
I 1779 blev Volta udnævnt til professor i fysik
ved Universitetet i Pavia. Her var han ordinær
professor indtil 1804, hvor han ønskede at gå af
og nyde sit otium. Imidlertid tilbød den franske kejser Napoléon Bonaparte (1769-1821),
der var en stor beundrer af Volta, at han kunne
forblive i sit embede til samme løn, hvis blot
han ville holde én forelæsning om året. (Sic!)
Selv om Frankrig havde besat Norditalien,
tog Volta imod tilbuddet. Han fortsatte indtil
1819, hvor han rejste hjem til Como. Her døde
han i 1827.
Den græske filosof Thales fra Milet (ca.
625-545 f.Kr.) beskrev omkring 600
f.Kr. følgende allerede velkendte fænomen: Hvis et stykke rav gnides med noget skin, så kan det tiltrække små ting
såsom dun og avner. Thales mente, at ravet ved gnidningen var blevet ’besjælet’.
Thales skal i øvrigt også have hævdet, at
magnetjernsten, opkaldt efter byen Magnesia, var levende, eftersom det var i stand
til at tiltrække og bevæge et stykke jern.
Ordene elektron, elektricitet, elektronik og
lignende orddannelser stammer således fra
det oldgræske navn for stoffet rav: Elektron.
I 1747 indførte den amerikanske politiker
og videnskabsmand Benjamin Franklin
(1706-1790) betegnelserne plus-elektrisk og
minus-elektrisk for overskud og underskud
af én slags elektrisk ’substans’. I 1749 udførte
Franklin et livsfarligt eksperiment foretaget
med en drage i tordenvejr. Han viste, at det
udgave af elektrisér-maskinen. Han opdagede
i 1778 sumpgassen, med det kemiske navn
Metan. I 1778 opfandt Volta et apparat, kaldet
et eudiometer, der ved hjælp af elektricitet kan
måle indholdet af ilt i den atmosfæriske luft.
Et forbedret elektroskop, der kunne registrere
meget små elektricitetsmængder, opfandt han
i 1783.
Alessandro Giuseppe Antonio Anastasio Volta
blev født 1745 i Como i Norditalien. Volta
forskede i både fysik og kemi og gjorde flere
opfindelser og opdagelser. I 1774 blev han ansat som lærer i fysik ved det gymnasium, han
selv havde gået på. I 1775 konstruerede han
den såkaldte elektrofor, der var en forbedret
Ko n tak t
2 0 1 1
I 1801 blev Volta inviteret til Paris for at demonstrere og holde foredrag om sit ’elektriske
element’. Forsamlingen bestod af nogle af de
mest berømte naturvidenskabsmænd, såsom
Coulomb, Biot og Laplace. Tilstede i forsamlingen var også den vordende kejser Napoléon,
der straks ønskede at få et lille elektrisk stød fra
Voltas ’elektriske element’.
Napoléon bad den franske regering om at
udstede en guldmedalje til ære for Volta og
ligeledes at udbetale et kontant beløb på 6000
francs til den hurtigt berømte forsker. Efter at
Napoléon i 1804 havde udnævnt sig selv til
kejser, gjorde han Volta først til greve og senere
til senator over Lombardiet.
Volta fik mange æresbevisninger og en stor
anerkendelse var det også, da man på den International Elektriske Kongres i 1881 vedtog
at kalde den elektriske spændingsenhed volt.
Da
Dyrisk
elektricitet og
Voltas opdagelse
Volta blev inspireret til sine elektriske forsøg af de opdagelser, som hans gode ven
Luigi Galvani (1737-1798) havde gjort
i 1780’erne og 1790’er med den såkaldte
’dyriske elektricitet’. Galvani, der siden 1762
havde været professor i anatomi i Bologna,
opdagede, at nyslagtede frøer kunne give
nogle ejendommelige muskeltrækninger,
hvis man berørte muskelnerverne med to
forskellige slags metaller. Galvani mente, at
de iagttagede fænomener skyldtes en særlig
slags elektricitet, der kun forekom hos dyr.
Han betegnede derfor fænomenet ’dyrisk
elektricitet’. Udforskningen af den ’dyriske
elektricitet’ førte til, at der en overgang ligefrem blev mangel på frølår på flere franske
restauranter. Opdagelsen af den ’dyriske
elektricitet’ danner i øvrigt grundlaget for
den videnskab, man kalder elektrofysiologi,
og som beskæftiger sig med de elektriske
processer i levende systemer, såsom hjernen,
hjertet og nervesystemet.
vædet i en fortyndet salt- eller syreopløsning. Hvis en kobberplade forbindes til en
zinkplade med en metaltråd, så vil der løbe
en elektrisk strøm i det etablerede elektriske kredsløb. Volta beskrev sin opdagelse
og opfindelse af det første elektro-kemiske
‹vådbatteri› i en afhandling, der blev udgivet af Royal Society den 20. marts år 1800.
t æmme t
der blev den positive pol, og en zinkplade,
der blev den negative pol. Anvendelsen af
elektriske batterier førte til mange nye opdagelser. Nye videnskabsgrene såsom elektrolyse og galvanisering blev udviklet. Ved
hjælp af elektrolyse blev mange grundstoffer
opdaget, eksempelvis Natrium og Kalium.
Vand kunne nu på en simpel måde adskilles
i de to grundstoffer Ilt og Brint.
Herlufsholm ejer en Volta-søjle, der blev
anskaffet til Skolen i 1802. Anskaffelsen af
’det galvaniske batteri’, som det blev kaldt,
står at læse i en fortegnelse over apparater
fra 1805. Apparatlisten er skrevet af Hans
Bøchmann Melchior (1773-1831), der var
Naturfagslærer på Herlufsholm fra 1797 til
1831. I 1799 grundlagde Melchior Herlufsholms zoologiske samling og fysiske samling.
Herlufsholms Volta-søjle består af et 67 cm
brunt lakeret træstativ med tre lodrette glasstænger, der virker som støtter til en søjle
bestående af omkring 60 kobberplader og
60 zinkplader, der er placeret skiftevis og
adskilt af papskiver, der kan vædes i en syreeller saltopløsning.
Volta-søjlen førte til nye opdagelser
Fra Herlufsholms historiske fysik-samling.
Volta-søjle anskaffet til skolen i 1802.
Volta-søjlen er opbygget af en stabel forskellige metalplader, f.eks. kobber og zink.
Metalpladerne skal anbringes skiftevis og
adskilles af pap- eller stofstrimler, der er
På grund af den relativt store elektriske
modstand i overgangen fra metal til metal,
kunne den oprindelige volta-søjle kun give
en lille strømstyrke. Volta konstruerede derfor det såkaldte ’bæger-element’, der bestod
af et bæger med en syre- eller saltopløsning,
hvori der var placeret f.eks. en kobberplade,
På grundlag af sine opdagelser konstruerede
Volta i året 1800 det berømte ‹galvaniske
batteri›, opkaldt efter Galvani, men som
senere blev kaldt Volta-søjlen.
bl ev
Herlufsholms Volta-søjle
Volta eksperimenterede videre med den ’dyriske elektricitet’, der også blev kaldt den ’galvaniske effekt’. I nogle forsøg, lagde han en
sølvmønt og en guldmønt på sin tunge. Hvis
han forbandt de to mønter med en metaltråd, mærkede han en skarp og bitter smag i
munden, samtidig med et lille elektrisk stød.
Denne ’volta-virkning’ kan man selv opleve,
hvis man kommer til at bide i et stykke stanniol med en metalplomberet tand.
De mange og forskellige forsøg som Volta
udførte, overbeviste ham om, at årsagen til
den elektriske virkning ikke nødvendigvis
krævede ’noget dyrisk’, som Galvani hævdede, men, at virkningen primært var forårsaget af processer mellem to forskellige
metaller, der var i elektrisk ledende kontakt
med hinanden.
el ek t r i c i t et en
H. C. Ørsted (1777-1851)
Opdagede i 1820 sammenhæng
mellem elektricitet og magnetisme.
Ørsteds og Faradays opdagelser
førte til elektroteknisk revolution
En nogenlunde stabil elektrisk spændingskilde
var en forudsætning for, at den danske fysiker
Hans Christian Ørsted (1777-1851) i 1820
kunne gøre den fundamentale opdagelse, at
der eksisterer en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. H.C. Ørsted konstruerede til sine forsøg selv batterier, der kunne
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
33
Da
el e kt ri ci t e te n
b lev
tæ m m e t
give mere stabile og større strømstyrker.
Ørsted offentliggjorde sin opdagelse i et
lille skrift på fire sider dateret 21.juli 1820.
Titlen på skriftet, skrevet på tidens videnskabelige sprog latin, er: ”Experimenta
circa effektum conflictus electrici in acum
magneticam”. Oversat betyder det noget i
retning af ”Forsøg over den elektriske vekselkamps indvirkning på magnetnålen”. En
dansk oversættelse af Ørsteds skrift blev givet i tidsskriftet ’Hesperus’, der i årene 18191823 blev udgivet af Knud Lyhne Rahbek
(1760-1830), som er student fra Herlufsholm. Han blev elev på Herlufsholm som
12-årig, og allerede tre år senere, i 1775, blev
han student med udmærkelse!
H.C. Ørsteds opdagelse førte den engelske fysiker og kemiker Michael Faraday
(1791-1867) til opdagelsen af den såkaldte
elektromagnetiske induktionslov. Den 24.
november 1831 fremlagde Faraday i Royal
Society i London sin fundamentale opdagelse. Han havde opdaget, hvordan magnetisme kunne frembringe en elektrisk strøm.
Altså den omvendte virkning af det, H. C.
Ørsted havde opdaget. Faraday opdagede,
at en ændring i et magnetfelt kan fremkalde
– inducere – en elektrisk strøm. Fænomenet
kaldes for elektromagnetisk induktion, og
loven der styrer fænomenet kaldes induktionsloven. Eksistensen af denne naturlov
danner grundlaget for mange af de elektromagnetiske apparater, der siden er opfundet,
bl.a. dynamoen, elektromotoren, telegrafen,
telefonen etc.Ørsteds og Faradays opdagelser førte i løbet af de næstfølgende årtier
til udviklingen af en helt ny elektroteknisk
industri, der siden i høj grad har ændret og
været forudsætningen for vort nuværende
samfunds velfærd og politik.
Søren Hjort, jernbanepionér
og opfinder
Efter Faradays opdagelse af at magnetisk
energi kan omdannes til elektrisk energi begyndte flere at udtænke og eksperimentere
sig til mulige apparater, der i større målestok
kunne fremstille og kontrollere en elektrisk
strøm. En pionér i dansk ingeniørteknik er
Søren Hjorth (1801-1870), der oprindelig var
uddannet jurist, men som efter 1840 næsten
udelukkende beskæftigede sig med tekniske
problemer. I perioden 1843-1845 var Hjorth
formand for industriforeningen i København.
34 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Hertz’ske bølger, en betegnelse der siden er
forsvundet.
Søren Hjorth (1801-1870)
Opfandt en selvmagnetiseret dynamo.
I 1840 udgav han sammen med Johan Christian Schram (1802-1865) et skrift, hvori de
redegør for, hvordan man kunne etablere
og bygge en jernbane mellem København
og Roskilde. Deres forslag blev ført ud i
livet syv år senere, da Kong Christian 8.
den 27.juni 1847 officielt åbner jernbanen
mellem København og Roskilde. De første par år var Hjorth jernbanens tekniske
direktør. I 1855 fik Hjorth i England patent på en dynamo, der fungerer efter det
såkaldte dynamo-elektriske princip, som
han selv havde formuleret i 1851. I Hjorths
dynamo benytter man elektromagneter, der
får strøm fra dynamoen selv.
Fra 1856 og til sin død levede Hjorth et beskedent liv, dog var han agent for et engelsk
stålværk. Fra den danske stat modtog han
fra 1861 en årlig hædersgave på 500 rigsdaler, svarende til omkring 1000 kr. (Ved
den nordiske møntreform, der trådte i kraft
1.januar 1875, blev 1 rigsdaler sat lig med
2 kroner. Herfra talemåden: ”Har du en
daler”, altså 2 kroner).
Trådløs radiokommunikation
I 1887 udførte den tyske fysiker Heinrich
Rudolf Hertz (1857-1894) forsøg, der påviste
eksistensen af elektromagnetiske bølger.
Hertz udførte forsøg, hvor han trådløst
fik overført energiudladningen fra en
højspændingsgnist til et andet elektrodesystem, hvori der blev dannet en gnist.
Efter Hertz’ eksperimentelle påvisning af
elektromagnetiske bølger, blev disse kaldt
Ko n tak t
2 0 1 1
Hertz selv mente ikke, at hans opdagelse ville
få praktisk betydning. Han betegnede blot
sin opdagelse som en interessant afsløring af
Naturens opførsel (sic!). Ikke desto mindre
danner Hertz’ opdagelse grundlaget for den
trådløse tele-kommunikation. Desværre nåede Hertz ikke at opleve, hvilken revolution
i menneskers hverdag hans opdagelse havde.
Han døde nemlig kun 37 år gammel af en
blodforgiftning forårsaget af en betændt
tandbyld. (Penicillin blev først opdaget i
1928 af den engelske læge Alexander Fleming
(1881-1955)). Til ære og minde om Hertz har
man vedtaget måleenheden 1 hertz, forkortet 1 Hz, som enhed for én svingning pr. et
sekund i et svingende system.
Røntgenstråler og radioaktivitet
Forskning med de såkaldte katodestrålerør,
der er lufttomme glaskolber med indsmeltede
metalelektroder, førte til flere revolutionerende opdagelser. I 1895 opdagede den tyske fysiker Wilhelm Konrad Røntgen (1845-1923)
de usynlige gennemtrængende stråler, der
siden er blevet kaldt røntgen-stråler eller på
engelsk x-rays. Opdagelsen og benyttelsen
af røntgenstråler har bl.a. revolutioneret lægevidenskaben. Som en sidegevinst af røntgens opdagelse, opdagede den franske fysiker
Antonie-Henri Becquerel (1852-1908) i 1896
den naturlige radioaktivitet fra bl.a. grundstoffet Uran.
Elektronen, elektronikkens
magiske partikel
I 1897 opdagede og påviste den engelske
fysiker Joseph John Thomson (1856-1940)
eksistensen af elektronen, der er en partikel
med elektrisk kraftvirkning og en grundlæggende byggesten i alt stof. Med et såkaldt
Crookes-rør, opfundet af den engelske fysiker William Crookes (1832-1919), kan man
vise, hvordan en stråle af elektroner kan få
et vingehjul til at bevæge sig.
Med elektronens opdagelse fik vi bl.a. viden om, hvad der transporterer en elektrisk
strøm i en elektrisk leder. Det er negativt
elektrisk ladede elektroner, der bevæger sig.
De kan bevæge sig gennem en ydre ledning,
fra et batteris minus-pol, hvor der er overskud af elektroner (elektronhøjtryk) til plus-
Da
el ek t r i c i t et en
bl ev
t æmme t
polen, hvor der er underskud af elektroner
(elektronlavtryk).
Opdagelse af elektronen og dens fysik er
grundlaget for vor tids atomteori og elektron-teknologi. Uden kendskab til elektronernes fysik ville eksempelvis mobiltelefoner og computere ikke være opfundet. p
LOUIS NIELSEN
Fra Herlufsholms historiske fysik-samling.
Crookes-rør med vingehjul.
Ondskab og Etik
vidste, at den anden part ville læse kritisk og
sparre ivrigt, når vi var nået til enden. Kort sagt
vores faglighed blev grundlaget for samarbejdet
– og samarbejdet blev virkelig en udfordring
og en opfordring til at ’kill our darlings’. Og
så troede vi ellers at ’det var det’ – men Allan
sagde: ”det er sådan set meget godt, men nu vil
jeg gerne have jer til at sammenflette teksterne!”
Så det gjorde vi.
En lærebogs tilblivelse
Hørere på Herlufsholm Birgitte Berner og Marianne Olsen giver i denne
artikel et indblik i en lærebogs tilblivelse fra ideplan til færdig udgivelse
kunne være interesseret i at lave sådan en?” Et
sådant tilbud kunne vi ikke sidde overhørig, så
vi meldte os på banen og fik en aftale i stand om
et møde på Forlaget Systime i Århus.
Nu skulle vi skrive en bog om etik. Men etik er
jo mange ting, så vi besluttede os for at have et
fokuspunkt. Det blev ondskab i nogle af dens
mange facetter inden for vores egen kulturkreds
fra mytisk tid til i dag. Der gik nemlig ikke lang
tid, før vi måtte erkende, at begrebet ondskab
både varierer i forskellige kulturer og til forskellige tider. Skønt vi ret hurtigt fik ideer til,
hvilke tekster vi ville bruge, erkendte vi, at det
allerførste i pædagogisk sammenhæng måtte
blive et lærebogsafsnit …eller to.
En efterårsdag i 2008 drog religionsfaggruppen
fra Herlufsholm til Slagelse Gymnasium for at
deltage i et regionalmøde i religion. Dagen bød
på flere spændende oplæg og gode sparringer
med kollegaer fra regionens andre gymnasier.
Da vi var ved at bryde op, kom der et tilbud
fra en af oplægsholderne: ”Vi mangler en bog
om etik til religion – er der nogen her, som
På mødet i Århus fik vi især inspiration ved
at tale med vores religionskollega, Allan Friis
Clausen, der sluttede sig til os som ekstern
redaktør. Til at begynde med fordelte vi opgaverne ret rigoristisk, således at MOL skulle
skrive afsnittet om de Etiske ideer og BBE afsnittet om Ondskabens kulturhistorie. Nu kom
der en periode, hvor vi hver især studerede og
arbejdede med formuleringer. Vi gik på religiøsrituel vis i isolation! Det var dejligt at kunne
give hinanden plads til det, samtidig med at vi
Ud over lærebogsstoffet fandt vi hver især kildetekster og billeder - herunder fik vi lavet fem af
billederne og omslaget specielt til bogen - som
illustrerer ondskabens forskellige afskygninger
og etiske dilemmaer. Såvel tekster som billeder
er udgangspunktet for refleksionerne i undervisningen. Bogens lærebogsafsnit og de forskellige kildetekster og billeder rummer mange
muligheder, fandt vi ud af undervejs, således
at bogen ikke blot er orienteret mod etikundervisningen i religion, men også er anvendelig
i AT-forløb med fag som dansk, sprogfag, billedkunst, historie, psykologi, drama og musik.
Arbejdet med og samarbejdet om bogen har
været spændende, inspirerende og lærerigt.
Ikke blot har vi lavet lærebogsafsnittene, fundet kildeteksterne og billederne og udformet
arbejdsspørgsmål. Vi har også fået indblik i et
forlags arbejdsproces, idet vi selv skulle udforme indholdsfortegnelse, stikordsregister, læse
korrektur - en, to, tre, fire og fem gange - og
sætte teksten op rent typografisk i en pdf-fil.
Arbejdet har været stort og større end vi først
regnede med - men: det har været spændende,
inspirerende og lærerigt! p
H er luf s h o l m
BIRGITTE BERNER OG
MARIANNE OLSEN.
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
35
Round
Square
RS conference oktober 2011
I uge 42 var fem elever med Rektor Klaus
Eusebius Jakobsen og Lektor Ann Hansen
på Round Square verdenskonference på
Wellington College ved London.
Konferencen blev åbnet af Dronning Elizabeth og bød på en spændende uge fyldt
med inspirerende foredragsholdere, service
aktiviteter og adventure aktiviteter med
blandt andet orienteringsløb på Sandhurst.
Som afslutning på ugen løb diplene og Rektor det berygtede Wellington Race,
en 4,5 km lang rute
med stejle
36 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
bakker, der ender med en tur gennem søen
Wellington Lake. Efter strabadserne havde
de lejlighed til at tale om ugens oplevelser
med Kong Konstantin og Dronning AnneMarie.
Som optakt til ugen tilbød mange skoler
i Europa en pre-konference: En lille uge,
hvor deltagere, der kom fra andre kontinenter, kunne se lidt af Europa og få udvidet
deres personlige horisonter. På Herlufsholm
arrangerede Ann Hansen og Einar Hansen en pre-konference på Færøerne, hvor
eleverne både kom på besøg i almindelige
hjem, deltog i fåreslagtning, fiskede på Atlanterhavet og vandrede i fjeldene.
Ko n tak t
2 0 1 1
Delegationen fra Herlufsholm havde selskab af skoler fra Canada og Tyskland – i alt
deltog 28 i den spændende pre-konference.
Eleverne er vendt hjem fyldt med gode oplevelser og mange spændende tanker om den
verden, de lever i. p
ANN HANSEN
Ro un d
Squa re
Round Square prækonference
på Færøerne
Allerede ved landingen kunne jeg godt
fornemme, at jeg ville ærgre mig over at
have glemt regnjakken hjemme på fastlandet. Færøerne er jo ikke ligefrem kendt for
lange lækre badestrande med sol og sommer men snarere vind og blæst, så man blev
nemt misundelig, når man hørte, at andre
”preconferences” gik til Paris, Rom eller lignende spændende steder. Dog gik der ikke
længe før det virkelig gik op for os, at vi
var kommet af sted på en tur, der skilte sig
markant ud fra de andre. Vi var ikke blot
på sightseeing og spankulerede rundt som
almindelig turister, nej, vi fik mulighed for
at opleve en række ting et normalt rejseselskab ikke ville kunne tilbyde så som fåreslagtning, besøg i private hjem, møde med
lagmanden, guidet tour på en fisketrawler,
færøsk dans og efter min mening den mest
spændende aktivitet; en sejltur på Atlanterhavet i en flot gammel træbåd med sejl. Her
fik vi stukket fiskestænger i hænderne og
besked om selv at fange frokosten, hvilket
hurtigt blev en konkurrence om, hvem der
kunne fange flest fisk.
I løbet af ingen tid blev, der dannet tætte
venskaber mellem eleverne og lærerne fra
de 3 skoler. Jeg kan roligt sige, at vi elever
der deltog på ”Round Square International
Pre-conference Faeroe Islands” har fået en
hel del mere med i livets kuffert, end hvis
vi var taget med på en af konferencerne i
Europas storbyer. Efter at være kommet
igennem denne tur, befandt vi os næsten i
en glædesrus. På tværs af kulturer og kontinenter havde vi skabt et solidt sammenhold
mellem elever og lærere i gruppen.
p
ERIK HAR ALD BØGH
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
37
Round
Square
Reaching Beyond Our Limits
Round Square Verdenskonference
Vi havde allerede udviklet os siden vi tog af
sted til Færøerne, men hvad vi ikke vidste, da
bussen kørte ned af den store allé, ned mod
det slot, som de kalder Wellington College,
var, at næste gang vi kørte på alléen, ville det
være som nye mennesker. Vi følte os nervøse,
eksalterede og en smule underdressed, da vi
trådte ud i solskinnet og for alvor tog hul
på Round Square International Conference
2011. Før jeg så mig om, sad jeg på en seng
alene i et værelse, der var som taget ud af
’Døde Poeters Klub’. I mangel på noget at
tage mig til, gav jeg mig til at skifte tøj – et
forsøg på at ryste lugten af fisk og ensomhed, som vores fasttømrede Færøerne-gruppe
havde efterladt mig med helt alene på dette
kæmpe slot af en skole, af mig. Pludselig
hørte jeg en velkendt stemme på gangen, jeg
løb ud og fandt en ven fra Færøerne i værelset
overfor. Aldrig havde jeg troet, at man kunne
føle sig så nært beslægtet med et menneske,
man har kendt i fem dage. Denne følelse blev
konferencens tema for os. Pludselig opdagede
vi at være i et miljø, hvor alle er interesserede
i at høre om hinanden, og hvor alle efter kort
tid tvinges til at opgive deres generthed. Den
åbenhed og sande interesse danner grundlag
for rigtige venskaber med folk fra hele verden
– folk som vi aldrig ville have mødt ellers. Noget af det, der overraskede mig mest på
konferencen, var de talere, såkaldte Key
Note Speakers, der altid indgår i Round
Squares konferencer. På forhånd havde jeg
set på dem som den del af konferencen, der
skulle overstås, men deres personlige fortæl-
linger om, hvordan de opfylder konferencens
tema ’Reaching beyond our limits’ var stærkt
inspirerende. Særligt betagende var Karen
Darkes utrolige viljestyrke. Efter en at være
blevet lam fra brystet og ned efter, formåede
hun at gennemføre fantastiske eventyr over
indlandsisen og Himalaya-bjergene, for ikke
at nævne deltagelse i sommerens Olympiske
Lege. Også vi blev konstant opfordret til at
opfylde konferencens tema – overalt var der
udfordringer, og overalt blev vi opmuntret
til at modtage dem og nyde hvert sekund.
Det var udfordringer som at forcere en militærbane på adventure-dag; at deltage i en
debat på engelsk i Barazza-gruppen; at tale
med Dronningen af England; at løbe gennem skolesøen en kold morgen; at optræde
foran 600 mennesker; at bo alene på en sovesal. Men selvom deltagelse i en konference
betyder udfordrende øjeblikke, var den altoverskyggende følelse, som sad i kroppen,
da vi forlod Wellington College, en følelse
af jublende frihed. En følelse af eventyrlyst
og en fornyet tro på os selv, og på evnen til
at gøre en forskel.
Selvom det var trist at forlade vores nye venner ved vi, at vi kan nå langt og, at vi kan
holde fast i de positive følelser. Vi klarede jo
alt det andet, så hvorfor ikke?? p
JOSEPHINE OLHOFF-JAKOBSEN
38 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
Ko n tak t
2 0 1 1
Ro un d
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
Squa re
2 0 1 1
39
God d ag
og
farve l
Goddag og farvel
Med udgangen af skoleåret 2011/2012 har en
række kolleger forladt skolen for at søge nye
udfordringer.
Ole Esbjerg Poulsen og Mette Krogsøe er
flyttet til Åbenrå, hvor de begge har fået stilling. Ole blev ansat på Herlufsholm i 2001
og har i de forgangne 10 år varetaget mange
forskellige funktioner såsom; Boginspektor,
beskikket censor, vikarierende sovesalslærer og repræsentant for gymnasielærerne i
forbindelse med lokale løn og arbejdstidsforhandlinger for blot at nævne nogle få af
de mange arbejdsopgaver Ole har givet sig i
kast med. Udover sit virke som musiklærer
har Mette Krogsøe deltaget i opsætningen
af skolekomedier og akkompagneret ved
forårskoncerterne mm. I det hele taget har
begge sat deres præg på skolen med et højt
aktivitetsniveau. Jonas Uhrskov har efter 4
år på Herlufsholm fået ansættelse på Københavns VUC nærmere bopælen på Nørrebro.
Signe Flyckt Damkjær, der i en årrække har
undervist i fransk og historie er blevet ansat
på Solrød Gymnasium.
Skolen har desuden måttet tage afsked med
Mogens Hall Jensen, der er gået på pension.
Mogens er en af de kolleger, hvis ansættelse
på Herlufsholm er faldet i flere omgange.
Oprindelig blev han ansat på Herlufsholm i
1979, hvor han var sovesalslærer på Lassengården frem til 1982. Derefter bestred han
forskellige stillinger indenfor gymnasiesektoren. I en periode var han fagkonsulent
i matematik for erhvervsskolerne og i den
Ny Sovesalslærer på Skygningen
Ved udgangen af skoleåret 2010/2011 fratrådte
Trine Bie-Olsen og Karsten Nielsen som sovesalslærere på Skygningen. Begge fortsætter
dog deres virke som gymnasielærere på Herlufsholm. Som ny sovesalslærer på Skygningen
Øst er udnævnt Samuel Veng Sieck (Sammy),
der sammen med sin hustru Mo har bestyret
sovesalen siden august i år. Sammy er selv student fra Herlufsholm (95) og har været ansat
som hører fra august 2010. p
Nye kolleger
Steen Mouridsen
Jeg har en baggrund som cand.scient. i eksperimentel biologi fra SDU i 1993. I en lang
årrække har jeg været ansat på gymnasier
og videregående uddannelser som adjunkt,
lektor og rektor, og jeg har desuden haft
flere afstikkere til Dansk erhvervsliv. I øjeblikket underviser jeg i biologi på både IB
og STX og har også naturvidenskabeligt
grundforløb. Jeg har været dagelev på skolen
og dimitterede i 1984. Sikken en forandring
skolen har gennemgået siden jeg gik her!
Traditioner holdes stadigt respektfuldt i
hævd, men jeg oplever en anden positiv undervisningskultur og omgangstone lærer og
elever imellem. Det er for mig inspirerende
40 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
at arbejde med og være en del af Herlufsholm, hvor alle dagligt støtter op om, at
bringe traditioner og historien ind i nuet,
og samtidigt fagligt og personligt forberede
eleverne på livet og fremtiden i en glad og
positiv ånd. ¨
Thomas Peter Knudsen
Jeg er 42 år, gift med sundhedsplejerske
Trine, og har to døtre: Asta Martha på 6
år og Petra Rigmor på 4 år. Vi bor på en
landejendom tæt på Præstø. I mit tidligere
arbejdsliv har jeg igennem en ti-års periode
arbejdet som Controller, herunder også med
operationel og strategisk ledelse, hos handlingsselskaber i Københavns Lufthavn. Jeg
Ko n tak t
2 0 1 1
egenskab med til at grundlægge det, der
er blevet til det nuværende HTX. Mogens
vendte i 1996 tilbage til Herlufsholm. Her har
han ikke mindst været kendt som en ivrig og
kompetent ornitolog. Det har skolen kunnet
drage nytte af, idet Mogens i de seneste år har
fungeret som kurator for skolens zoologiske
samling.
Pr. 1. oktober er Henrik Helm-Erichsen gået
på pension. Henrik vil blive savnet som en
venlig og engageret matematiklærer. På lærerværelset vil Henrik blive husket for sin store
hjælpsomhed og sin principfasthed. Disse
egenskaber udnyttede Henrik bl.a. ved i en
periode at fungere som tillidsmand for grundskolelærerne. Endelig har Mille Bjørlik forladt
sin stilling som dramalærer i gymnasiet. p
dimitterede som meritlærer - med linjefagene Matematik, Biologi og Fysik/kemi fra University College Sjælland (tidligere
Vordingborg Seminarium) sommeren 2011.
Mit valg af de naturfaglige fag afspejler
netop en stor kærlighed for området, og et
for mig brændende ønske om, at videreformidle min fascination af naturvidenskaben
til eleverne.
I den sidste praktikperiode på studiet oplevede jeg 5 uger med livet som lærer på
Herlufsholm Skole. Igennem denne periode
- med fantastiske oplevelser – mødte jeg en
spændende og visionær skole i udvikling.
Dette skabte et stort ønske hos mig om,
at virke og undervise på Herlufsholm. Jeg
var så privilegeret, at jeg i august 2011 blev
ansat som lærer i grundskolen. Jeg underviser nu i fagene Matematik, Natur/teknik
og Fysik/kemi.
Mads Kjær Rasmussen
Jeg er 35 år og bor i Høng sammen med min
kone og 3 børn, som har været den vigtigste
del af mit liv i henholdsvis 18, 12, 11 og 5
år. I 2005 blev jeg færdig som lærer fra Holbæk seminarium, med linjefagene: dansk,
historie, samfundsfag og billedkunst. Alle
G o ddag
fagene har jeg her på Herlufsholm fået mulighed for at omsætte i praksis.
Jeg har, siden jeg blev færdig på seminariet
arbejdet på Flakkebjerg efterskole. Her har
jeg primært arbejdet tværfagligt med fagene, hvilket derfor er blevet en integreret
del af mit virke som lærer, og dermed også
noget der ligger som et af de vigtigste fundamenter for min undervisning generelt.
Derudover har det også, været en del af mit
arbejde, at være kontaktlærer for de elever
der har gået på efterskolen. I gennem denne
funktion, er jeg blevet bevidst om, den betydning det har for elevernes indlæring, at
de har nogle stabile voksne i deres omgivelser, de har tillid til, og som de kan sparre
med. Også dette ønsker jeg at bruge aktivt i
undervisningen. Min fritid, som efterhånden er ret sparsom med 3 børn og arbejde,
bruger jeg blandt andet på at lave mad. Jeg
oplever det som en god måde at koble af på,
og det er også med til at tilfredsstille min
trang til at skabe. På den måde kompenserer jeg også for, at jeg ikke får malet helt så
meget, som jeg gerne ville. Derudover læser
jeg mange bøger.
Jeg har valgt at søge til Herlufsholm fordi
en af de grundlæggende drivkræfter i mit
virke som lærer er nysgerrighed på, hvordan
man kan drive skole, og jeg kan da allerede
nu sige at denne nysgerrighed til fulde bliver
tilfredsstillet på Herlufsholm. Som historisk
interesseret, grænsende til det nørdede, er det
selvfølgelig også interessant at blive ansat et
sted som Herlufsholm, hvor fortiden er tilstede i grad så man nærmest snubler over den.
Jeg betragter det som et privilegium, at være
med til at uddanne fremtidens medborgere
og være med til at give dem nogle gode forudsætninger for, at de får det bedste ud af
livet, både privat og professionelt. Derudover er det også enormt spændene at følge
den udvikling eleverne gennemgår igennem
deres skoletid. Derfor ser jeg det også som en
enestående mulighed for at følge med i deres
videre udvikling, efter de har afsluttet grundskolen, at de fleste fortsætter på Herlufsholm
gymnasium. Dermed har jeg mulighed for
at møde dem til hverdag, også efter jeg som
deres grundskolelærer har ”sluppet” dem.
Natasha Philip
Det siges, at den sans der er tættest forbundet med vores hukommelse er lugtesansen.
For mit vedkommende er duften af bøger
nok den der kan tage mig længst tilbage,
måske endda til det allerførste bibliotek jeg
besøgte i mine børnehave år. Jeg har været
grebet af bøgernes verden lige siden. Jeg
læste mig igennem bibliotekerne på de internationale skoler jeg gik på i Manila, Saõ
Paulo og Bangkok. Mine tydeligste minder
fra de første skoleår er af de lærere, der introducerede mig for historiefortællingens
magi.
Engelsk var mit skolesprog, mit hovedsprog,
og egentlig blev det mit andet modersmål;
derfor foregik læsningen også på engelsk. For
at ’rette op’ på dette, kom jeg på Herlufsholm. Her blev der læst på dansk (IB fandtes
ikke på skolen dengang), og jeg fandt ud af,
at engelsk ikke er det eneste sprog man kan
trylle på. For at få lov til at læse flere bøger
under kyndig vejledning, valgte jeg at studere engelsk og litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Jeg fortsatte i London
på University College og fik en MA i Britisk
og Amerikansk Litteratur.
Ved siden af bøgerne udviklede jeg en anden
interesse – yoga. Efter at have været yogaelev
i mange år valgte jeg at uddanne mig til yoga
instruktør, og lærte lidt af endnu et sprog,
nemlig sanskrit. Det meste af min yogaundervisning foregår dog på engelsk eller dansk.
Jeg havde vist en plan om at skulle tilbage til
udlandet, det var jo der, jeg kom fra. Men
skæbnens veje er uransaglige, og nu er jeg
tilbage på min gamle skole, som på mange
måder er en helt ny og anderledes skole end
den jeg kendte. Jeg opdager hver dag at jeg
slet ikke er færdig med at lære her. Jeg håber
mit næste kapitel skal handle om at smitte
eleverne med min begejstring for den gode
fortælling og den glæde for det engelske
sprog jeg selv nærer. Og hvem ved, måske
også at lære dem at sidde i lotus stilling.
Erik Bondo
Jeg er 62 år og har været samfundsfagslærer
siden 1976. Jeg er uddannet fra Århus og
Odense Universitet med hovedfag i russisk og bifag i samfundsfag. I 1991 tog jeg
særuddannelsen i erhvervsøkonomi på et
o g
fa rve l
tidspunkt, hvor Undervisningsministeriet
ønskede at efteruddanne samfundsfagsfolk
til at kunne undervise i det dengang nye fag
i gymnasieskolen. Efter studentereksamen
– jeg er en 68’er – gik jeg ind i militæret,
hvor jeg var blevet udvalgt til sprogofficersuddannelsen i russisk. Jeg gennemførte de 2
år og forblev i forsvaret i 8 år derefter som
premierløjtnant af reserven. Jeg blev dog
aldrig udsendt til alverdens brændpunkter,
som vores soldater gør det i dag. Alligevel
føler jeg en særlig stolthed ved at have gennemført netop den uddannelse.
I 1978 blev jeg ansat som forstander ved det,
der i dag hedder VUC i Nakskov. Det blev
10 spændende år med en vældig udvikling
inden for voksenuddannelserne. I 1988 fik
jeg chancen for et konsulentarbejde i det
private erhvervsliv. Jeg vendte imidlertid
tilbage til undervisningsverdenen i 1990
og har siden 1992 været ansat ved Haslev
Gymnasium & HF, heraf de fleste år som
elevinspektor og international koordinator,
og sideløbende i nogle år ved Haslev Seminarium. Nu glæder jeg mig til at arbejde på
Herlufsholm Gymnasium, hvor jeg underviser i samfundsfag, erhvervsøkonomi og
economics på IB-uddannelsen.
Privat er jeg gift og har tre voksne sønner
og snart 5 børnebørn. Det er en stor glæde.
Uffe Ellemann har sagt, at ”man burde få
sine børnebørn førend børnene, så sjovt
er det.” Min søster er jordemoder. Hun
kalder sine 4 børn for sine ”praktikperioder”!! På samme måde har det som samfundsfagsmand altid været en ledetråd for
mig at være aktiv i det samfund, som jeg
bor og arbejder i. Fra 2001- 2009 har jeg
været byrådsmedlem, først i Haslev kommune, siden i Faxe kommune. Jeg var med
til sammenlægningen af de tre gamle kommuner, og sad i alle årene som medlem af
økonomiudvalget. Det var en spændende tid
og en lykkelig proces. Nu koncentrerer jeg
mig om undervisningen og er ikke længere
helt så aktiv som tidligere. I min fritid om
sommeren har jeg sejlet og desuden nyder
vi vores lille sommerhus i Faxe Ladeplads.
Og tager på en rejse i ny og næ!
Christoffer Miller Dahl
Jeg er uddannet Cand.mag. i Engelsk og
Historie ved Syddansk Universitet i Odense.
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
41
God d ag
og
farve l
I Engelsk har min interesse særligt været i
den engelsksprogede litteratur og kultur,
og som følge heraf læste jeg et semester ved
Oxford Brookes University i England. Her
blussede min forkærlighed for kvindelige
victorianske forfattere for alvor op – en
forkærlighed som spillede en vigtig rolle i
mit speciale, der omhandlede feministiskkulturelle aspekter af kunstproduktion i
de victorianske romaner Jane Eyre og The
Tenant of Wildfell Hall.
Efter folkeskolen gik jeg direkte på Maribo
Gymnasium, hvor jeg blev færdig som nysproglig student i 1982. Min store passion
for tysk gjorde, at jeg ikke tog direkte på lærerseminarium men valgte at flytte 8 måneder til Tønder for her at læse tysk. Her havde
det dengang eksisterende lærerseminarium
oprettet et kursus for eventuelt kommende
tysklærere da der i denne periode var mangel på tysklærere. Et forsøg som kun blev
afprøvet – til mit held – dette ene år.
Den samme interesse i Engelsksproget kultur gjorde sig også gældende i Historie, hvor
England i det 19. århundrede samt amerikansk politik har domineret mit studie.
Jeg har længe vidst, at jeg ville undervise,
da jeg er passioneret omkring mine fag, og
gerne ville dele den passion og interesse med
andre. Min beslutning herom blev cementeret, da jeg – sideløbende med mine studier
– fungerede som studiestøttelærer ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og i den
funktion underviste universitetsstuderende
med særlige vanskelligheder af forskellig art.
De faglige og pædagogiske udfordringer tiltalte mig meget, og blev en yderligere inspiration for mit valg af karriere.
Jeg afsluttede min læreruddannelse fra Vordingborg Seminarium i 1987 med dansk og
tysk som hovedfag. Disse to fag har siden da
også været mine primære fag. I alle mine år
som lærer har jeg undervist i disse to fag og
helst i overbygningen, hvor jeg befinder mig
bedst. Udover den almindelige lærergerning
er jeg i dag også beskikket censor i skriftlig
fremstilling samt mundtlig dansk. Et dejligt
tillæg til min daglige undervisning i dansk,
da jeg føler mig meget inspireret af kurser
og møder i denne sammenhæng. Ligeledes
er det at komme ud som censor og møde
kollegaer/ lærere i dele af Danmark hvor
jeg naturligt ikke ville komme meget spændende og der skabes ofte gode kontakter og
byttes viden og materiale.
Siden august 2011 har jeg så undervist i Engelsk og Historie ved Herlufsholm. Min tid
i Oxford gav mig indblik i en skolekultur,
der tiltalte mig meget, og Herlufsholm bød
på den traditionsrige og faglige kultur uden
at give afkald på det engagement og den
pædagogik, jeg kunne ønske.
I det private bor jeg sammen med min kæreste, Christina, i Ringsted. Her spiller mine
faglige interesser ligeledes ind, da jeg elsker
bøger, men også film, rollespil med gode
venner og finere madlavning.
Helle Nielsen
Jeg hedder Helle Nielsen, er lige fyldt 50
år og bor sammen med min mand René på
Stevns. Jeg er mor til to sønner – Joachim
på 23 år og Kristoffer på 19 år hvoraf den
ældste er flyttet hjemmefra. Jeg er født og
opvokset i Maribo og har selv udlevet min
folkeskoletid på Sct. Birgitta skole i Maribo. Den skole lagde grundlaget for min
fremtidige uddannelse som lærer. En dejlig
skole som jeg til stadighed tænker tilbage
på med glæde.
42 H e r l u f s h o l m
Ko s ts ko le
·
I min fritid drager min mand og jeg med
jævne mellemrum til Ærø, hvor vi har en
lille ”hytte”. Et for os dejlig naturskønt område med tid til lange traveture, en masse
frisk luft og ikke mindst et samfund der
ikke oser af stress.
Jeg er utrolig glad for at være lærer på Herlufsholm. Jeg nyder hver dag. Befinder mig
godt i det: ”Herlufholmske miljø”. Og håber, at jeg med min faglighed, engagement
og hele min væremåde kan bidrage til, at
de elever som jeg underviser får et optimalt
udbytte ud af timerne. Jeg vil i hvert fald
gøre mit.
Jeg følger med glæde med i ”årets-gang” på
Herlufsholm og ved, at jeg fortsat har meget
at lære – ikke mindst sproget. Men jeg er
dybt taknemmelig for den modtagelse jeg
har fået af specielt mine nye kollegaer som
alle har været utrolig hjælpsomme og imødekommende overfor alle mine spørgsmål.
Dette fortæller mig også, at Herlufsholm
ikke blot er et rart sted at være elev men
Ko n tak t
2 0 1 1
sandelig også et rart sted at være lærer og
dette vil jeg fremadrettet yde min del til.
Jeg ser derfor frem til rigtig mange gode år
på Herlufsholm.
Emil Brandt
Jeg kommer fra et hjem med klaver, men
klaveret stod støvet og ustemt i maskinhuset
sammen med to traktorer, en majetærsker og
500 halmballer. Bortset fra fire år i Ilulissat,
Grønland, er jeg, som det antydes, opvokset
på en bondegård, der ligger 20 kilometer
nord for Kolding, Mine fem søskende og
jeg brugte det meste af barndommen med at
klatre i træer, passe markerne og dyrene. Vores fritid brugte vi i spejderkorpset, og flere
af mine nuværende friluftslivsinteresser kan
spores direkte tilbage til ungdommens vår.
De seneste seks år har jeg studeret henholdsvis historie, som er mit hovedfag samt dansk
og religion, som begge er sidefag. Jeg har
samtidig undervist på Nordfyns Gymnasium, repræsenteret Danmark til Europamesterskaberne for klubhold i 2009 i frisbeesporten ultimate og dyrket orienteringsløb.
Nu koncentrerer jeg mig om mit arbejde på
Herlufsholm kostskole.
Jeg vil kort fortælle om mit seneste eventyr,
der var i juli 2011. Min bror og jeg besøgte
Sicilien for at bestige Europas højeste aktive
vulkan, Etna, der måler 3329 meter. Hun
havde enkelte mindre udbrud, og vi måtte
derfor ikke betræde toppen. Ingen busser eller kabelvogn hjalp os, da vi startede 28 km
fra toppen i 1000 meters højde, i 40 graders
varme og med 25 kg på ryggen. Overnatningen foregik under åben himmel med en
brumlende vulkan som underlag. Fantastisk
udsigt og på en dag uden tåge ville det være
muligt at se Afrikas nordkyst, men vi måtte
nøjes med Alperne. Vi stod to dage senere
ved en smuk strand i Taormina, hvor vi
lærte at dykke i et smukt naturreservat. De
to næste somre står to andre bjerge på programmet, nemlig Mount Blanc og Mount
Kilimanjaro.
Det skulle måske nævnes, at jeg er vikar for
Kirsten Sønderskov Nielsen, som netop er
gået på barsel.
Jeg er virkelig blevet modtaget med åbne
arme af både kollegaer og elever, og jeg nyder at møde jeres entusiasme dagligt. p
S tøt
H er lu fsh ol m!
Jubilæum Støt Herlufsholm!
I år kan sygeplejerske ved SUS Anne
Marie Sehested (Mie) fejre 25 års jubilæum, hvilket blev behørigt fejret
af skolen med jubilæumsreception d.
30. september. Med sygehusets 700
indlæggelser om året udgør Mie og
hendes mand læge leif Sehested en
vigtig og værdsat del af skolens liv.
I sidste års decembernummer bragte
Kontakt en artikel om Mie og hendes
arbejde. Af artiklen fremgår det, at
SUS på mere end en måde varetager
en væsentlig funktion. I artiklen udtalte Mie bla. følgende om sit arbejde:
“ ”Kosteleverne kan ikke tage hjem og
snakke med deres mor og far. De har
naturligvis hinanden, for der knyttes
helt særlige kontakter mellem eleverne, når de er sammen døgnet rundt.
Ens sovesalskammerater bliver en
slags ekstra familie, nogle ekstra søskende og kosteleverne er meget søde
til at hjælpe hinanden og snakke om
problemerne, MEN det kan også være
stressende at være sammen med andre
mennesker altid! Nogen gange har de
bare brug for at være alene og så får de
en seng på en af stuerne her på SUS.
Der kan også være problemer, man
helst vil snakke med en voksen og
uvildig om – og det er ofte mig. Enten
løber man skrigende bort, eller også
kommer jobbet ind under huden på
èn. For mig er det et vidunderligt job.
Jeg har altid villet være sygeplejerske
og arbejde med børn, men det har
helt klart været hårdt at skulle afgive
sit privatliv og stå til rådighed døgnet
rundt. Jeg har da også løbet frem og
tilbage mellem pligterne, med et at
mine egne fem børn på hoften, og
tænkt: det her er for meget”, indrømmer Mie Sehested. Men jeg er meget
glad for mit arbejde.”
p
Som privat skole er Herlufsholm Skole
henvist til selv at skabe grundlag for finansiering af skolens udviklingsprojekter.
Da skolen også ønsker at yde tilskud til
forældrebetalingen for egnede elever med
begrænsede midler (bl.a. med støtte fra
Herlufsholm-Fonden), tillader skolens drift
desværre ikke samtidig væsentlig finansiering af udviklingsprojekter.
Skolens udviklingsprojekter kan betragtes
som de projekter, der er med til direkte at
udvikle eleverne, men også skolen som helhed. Skolen ser det derfor som en vigtig opgave at skaffe finansiering til byggeprojekter,
ekstraskolære aktiviteter samt pædagogiske
udviklingsprojekter, dels gennem gaver fra
forældre, gamle elever og andre med tæt
tilknytning til skolen, dels gennem ansøgninger til fonde og erhvervsvirksomheder.
Herlufsholm håber, at så mange som muligt
vil fatte interesse for at støtte skolens fortsatte udvikling. Ved at donere et bidrag til
skolen er De med til at sikre, at den også i
fremtiden vil kunne tilbyde tidssvarende og
trygge rammer sideløbende med lærerige og
udfordrende undervisnings- og fritidsaktiviteter. Derved bliver skolen i stand til at
opfylde sin vision om at være en dansk skole
i verdensklasse og give eleverne den bedst
mulige forberedelse til deres videre forløb.
Det er vigtigt at understrege, at enhver donation - uanset størrelse - modtages med
glæde og taknemmelighed. Selv små beløb
kan have en stor betydning som signal til de
store fonde om, at der blandt skolens nære
interessenter er opbakning til Herlufsholm.
Sådan kan De støtte
lingsmodul, der gør det nemt at donere
til Herlufsholm. Gå ind på skolens hjemmeside www.herlufsholm.dk og klik ”Støt
Herlufsholm”. Her finder De det nye betalingsmodul.
Hvis De ønsker at lave en bankoverførsel, så
husk at anføre Deres navn. Hvis De ønsker
at donationen skal være anonym, kan De
også anføre dette. Ellers vil vi gerne kunne
offentliggøre navne på bidragydere.
Fradrag
Deres bidrag til Herlufsholm er fradragsberettiget efter de almindelige gaveregler,
og De kan trække bidrag til Herlufsholm
over 500 kr. om året fra i skat. For at opnå
skattemæssig fradragsret skal donationen
(samlet set i et indkomstår) mindst udgøre
kr. 500. De har derfor mulighed for at få
fradrag for bidrag til Herlufsholm mellem
kr. 500 og kr. 15.000. Fra 2012 bortfalder
bundgrænsen på 500 kr.
Herlufsholm står for indberetningen af Deres donation til SKAT. De skal blot oplyse
Deres CPR-nummer, og herefter vil fradraget automatisk fremgå af Deres næste
årsopgørelse
Oplys Deres CPR-nummer og Herlufsholm
klarer resten. For at opnå skattefradrag skal
skolen indberette Deres CPR-nummer. Såfremt man ønsker skattemæssigt fradrag for
en donation, bedes CPR-nummer derfor oplyst samtidig med indbetalingen, og herefter
vil fradraget automatisk fremgå af Deres
næste årsopgørelse. p
RIE EBBE ANDERSEN
Skolen har udviklet et elektronisk beta-
Indbetaling kan ske til følgende konto i Danske Bank:
Reg.nr.:
0612
Konto:
4343018754
IBAN:
DK7930004343018754
BIC/SWIFT:
DABADKKK
H er luf s h o l m
Ko s ts ko l e
·
Ko n ta k t
2 0 1 1
43