1. No category

Kvalitetsbeskrivelse for den ambulante behandling
Center
Tilbud
Center for Misbrugsbehandling
og Pleje
Rådhuspladsen 77 2.sal
1550 København V
www.cfmp.kk.dk
Den ambulante behandling
Oehlenschlægersgade 17
1663 København V
adresse
http://www.cfmp.kk.dk/Institutioner/Den%20Ambulante%20Behandling
Tina Wills
Antal tilbud i centeret; 13
 Alkoholenhederne
 Specialinstitutionen
Forchhammersvej
 Flinterupgaard
 E-Huset
 Denambulante
behandling
 Hotellet
 Netværket
 Valmuen
 Familieambulatoriet
Thoravej
 Plejekollektiverne
 Fristedet
 Kollektivet
Nedenstående kvalitetsbeskrivelse omhandler den ambulante
behandling, som et tilbud i henhold til Servicelovens § 101
Stofbehandling
Pleje
Oplysninger om tilbuddet
Den ambulante behandling indeholder tilbud om stof- og alkoholbehandling for udsatte borgere
Antal borgere fordelt på afdelinger
Antal medarbejdere fordelt på faggrupper
I den ambulante behandling er der, i grupperne
I den ambulante behandling er der ansat følgende
plads til 70 indskrevne. Derudover kan enkelte
faggrupper;
borgere være indskrevet i individuelle forløb, i alt
Socialrådgivere: 2, hvoraf den ene dog er halv tid på
ca. 75
Døgninstitutionen Netværket
Pædagogisk personale: 6
Sygeplejerske: 1 (16 timer ugentlig)
Læge: 1 (3 timer ugentligt)
Institutionsleder: 1
Samlet antal borgere indskrevet pr. 11/9-2013: 60
Samlet antal medarbejdere
10
Eventuelle ændringer på tilbuddet indenfor det seneste år af relevans for audit
Dato:
Dato
Underskrift centerleder
Underskrift tilbudsleder
Kriterium 1: Værdigrundlag
Produkt / handling
Krav:
1. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan Københavns Kommunes værdigrundlag er retningsgivende og
handlingsanvisende for det daglige arbejde.
2. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan organisationens værdigrundlag er retningsgivende og
handlingsanvisende for det daglige arbejde. Arbejdet skal være foreneligt med Københavns Kommunes
værdigrundlag samt mål og værdier for Socialforvaltningen arbejde.
Kvalitetsbeskrivelse
1.
I den ambulante behandling tilsigter vi at mødet med borgeren sker i
overensstemmelse med kerneværdierne i Københavns kommunes værdigrundlag:
respekt, ligeværdighed, dialog og tillid.
Respekt: Vi har til enhver tid respekt for borgeren. Respekt for at borgeren har truffet
et personligt valg om forandring, respekt for at processen ofte er vanskelig undervejs
og respekt for at målsætning og behandlingsfokus kan ændres af borgeren undervejs i
forløbet.
Ligeværdighed: Vores møde med borgeren sker i en ligeværdig alliance, idet vi anser
ligeværdighed som en forudsætning for den personlige forandringsproces som er
borgerens ønske/målsætning, hvilket løbende italesættes på behandlermøder og ved
supervision.
Dialog: Såvel individuelt som i gruppemøder foregår behandlingen i Ambulanten i
direkte dialog med borgeren. Vi anser borgeren som en vigtig medspiller for at sikre
bedst mulig behandling og personlig forandring. Dette kommer eksempelvis til udtryk
ved at hver uge i grupperne afsluttes med en evaluering, hvor gruppemedlemmer
vurderer ugens indhold/udbytte ud fra en række kriterier på et skema (Bilag 1).
Desuden evalueres hver uge i fællesskab, hvor gruppemedlemmerne opfordres til at
formulere deres udbytte af ugen og give feedback på indhold og afvikling.
Vores behandlingstilgang er anerkendende og fokuserer på borgerens ressourcer. Det
betyder at vi, når borgeren oplever at stå foran en vanskelig udfordring, i samarbejde
fokuserer på tidligere succeser som kan pege på egne ressourcer som kan sættes i spil
overfor den aktuelle udfordring.
Desuden har borgeren aktindsigt i egen sag, får tilbudt at gennemlæse statusskrivelser
som sendes til rådgivningscentrene og har mulighed for at komme med tilføjelser til
disse, hvilket ses i punkt 8 i statusskabelonen: ”Brugerens egen beskrivelse af forløbet
samt ønsker for fremtiden.” (Bilag 2).
Tillid: Tillid er en forudsætning for at kunne skabe personlig forandring i fælles forum,
hvorfor vi er meget opmærksomme på at skabe et tillidsfuldt møde med borgeren såvel
i det direkte møde som i mødet mellem borgerne indbyrdes i tilbuddets grupper. Det er
direkte formuleret i regelsættet for gruppebehandling i Ambulanten (bilag 3), hvor der
lægges vægt på konstruktiv feedback og sættes opmærksomhed på tavshedspligt. Vi
repeterer regelsættet samlet hver gang nye starter i gruppen, og sætter ofte fokus på
disse punkter løbende, hvis vi oplever at tilliden er dalende i gruppetilbuddene.
CfMPs værdigrundlag (bilag4) er tænkt som en overordnet rettesnor for indsatserne i
Bilag:
Bilag 1
Ugeevalueringsskema
Bilag 2
Statusskabelon
Bilag 3
Grupperegler
Bilag 4
CfMPs værdigrundlag
Bilag 5
udgået
CfMP. Det beskriver de grundlæggende holdninger og tilgange som medarbejderne i
centret forventes at udvise i forhold til brugere/borgere, kollegaer og
samarbejdspartnere.
Værdigrundlaget er udarbejdet som en uddybelse og supplement til Københavns
Kommunes værdigrundlag , og er tænkt som et afsæt for tilbuddenes videre arbejde
med værdier udfra følgende 4 perspektiver:
Professionalisme – at optræde professionelt stiller os hver især overfor nogle krav og
forventninger i dagligdagen.
Kompetencer – en af de grundlæggende forudsætninger for at kunne udvikle sine
kompetencer er viljen til forandring.
Engagement – bidrager til trivsel, kreativitet, selvstændighed og ansvarlighed.
Samarbejde – betyder at alle medarbejdere oplever den handlefrihed og accept, som er
en forudsætning for, at man kan yde sit bedste.
I forhold til kontakten med borgeren er følgende punkter i CFMP’s værdigrundlag
centrale:
 Vi ser brugeren som en aktiv medspiller og arbejder målrettet med
brugerinddragelse.
 Vi møder brugeren som ligeværdige og med respekt for den enkeltes
forskellighed, særegenhed og udviklingsmuligheder.
 Udgangspunktet for vores indsatser er altid at hjælpe brugeren til bedst muligt
at udnytte egne ressourcer.
 Vi sikrer åben adgang til information og viden om centrets og
Socialforvaltningens ydelser.
Vi holder løbende fokus på at vores tilgang til borgeren er i tråd med ovenstående
gennem behandlermøder, supervision samt kollegial sparring.
2.
Inddragelse
Krav:
3. Medarbejdere, for hvem det er relevant, er inddraget i drøftelser om, hvordan områdets værdigrundlag
(se krav 1 eller 2) afspejler sig i samarbejdet med borgeren.
4. Der tages i arbejdet med værdigrundlaget stilling til, om andre bør medinddrages (for eksempel borgere
og/eller pårørende).
Kvalitetsbeskrivelse
3. I vores daglige møde med de borgere vi har i behandling, tager vi selvfølgelig
hver især afsæt i vores praksiserfaring og faglighed som samlet set udgør vores
professionalisme. Samtidig mener vi ikke at begrebet professionalisme kan stå
alene. Et autentisk ligeværdigt og respektfuldt møde med borgeren fordrer, at
vi også sætter os selv i spil som de mennesker vi er, med de personlige værdier
vi bærer med os på arbejde. Derfor er værdier og menneskesyn noget vi til
stadighed forholder os til for at sikre en sund og konstruktiv balance mellem os
selv som professionel fagperson og autentisk menneske. Dette foregår såvel
formelt ved supervision som mere uformelt i den daglige kollegiale sparring.
Bilag: intet
4. Vi betragter de grundlæggende værdier som kommer til udtryk i såvel
kommunens som CFMPs værdigrundlag som en overordnet rammesætning
omkring behandlingsarbejdet og den er som sådan ikke til diskussion eller
forhandling
Bilag: intet
Når værdier omsættes fra abstrakte bebreber til konkret handling i hverdagen
sker det i mødet med borgeren. Vi arbejder ud fra den kognitive model (herom
senere) og to centrale begreber i denne tilgang er leveregler og grundlæggende
antagelser som lidt forenklet sagt forsøger at afdække, hvilke værdier et
menneske levet sit liv efter. Så selvom vores værdigrundlag ikke er til
forhandling, sættes værdier og grundholdninger på daglig basis i spil sammen
med borgeren i behandlingsarbejdet.
Formidling
Krav:
5. Medarbejderne, for hvem det er relevant, kender værdiggrundlaget og beskrivelsen af, hvordan
værdigrundlaget er retningsgivende og handlingsanvisende i det daglige arbejde.
6. Værdigrundlaget og beskrivelsen er tilgængeligt for borgerne.
7. Københavns Kommunes Værdigrundlag, og eventuelt den lokale beskrivelse af hvordan værdigrundlaget
er retningsgivende og handlingsanvisende, er tilgængelige for øvrige interessenter på Tilbudsportalen.
8. Organisationens værdigrundlag er tilgængelige for øvrige interessenter på Tilbudsportalen.
Kvalitetsbeskrivelse
5. Se under krav 3
Bilag: Intet
6. CFMP’s værdigrundlag er tilgængeligt på hjemmesiden.
Bilag: intet
7. Staben i CFMP er ansvarlig for opdatering i forhold til Tilbudsportalen.
Bilag: intet
8.
Bilag: intet
Genfindelse
Krav:
9. Værdierne afspejles i det daglige arbejde - herunder i medarbejdernes samarbejde med borgere og
pårørende.
10. Der er skabt rammer for, at medarbejderne løbende kan drøfte og reflektere over værdier og etik i det
daglige arbejde.
Kvalitetsbeskrivelse
9. Se beskrivelsen under pkt 1 og 2
Bilag: intet
10. Drøftelse og refleksion over værdier og etik foregår såvel formelt på
behandlermøder og supervision samt mere uformelt og ad hoc-præget ved
kollegial sparring. Drøftelse og refleksion over værdier og etik knytter oftest an
til de centrale temaer i CFMP’s værdigrundlag: professionalisme, kompetencer,
engagement og borgeren i centrum.
Bilag: intet
Opfølgning
Krav:
11. Beskrivelsen af, hvordan værdigrundlaget er retningsgivende og handlingsanvisende for det daglige
arbejde revideres ved behov, dog minimum hvert andet år.
Kvalitetsbeskrivelse
11. Arbejdet med nærværende kvalitetsbeskrivelse har flere steder peget på Bilag: intet
behovet for et årshjul i den ambulante behandling. Det er på et nyligt
behandlermøde besluttet at medarbejdergruppen afventer ansættelsen af en ny
institutionsleder og at man i samarbejde med denne udarbejder et årshjul. Her vil
dette og andre krav i kvalitetsbeskrivelsen blive samlet op.
Reelt fastholdes forankringen i kerneværdierne respekt, ligeværdighed, dialog og
tillid dog løbende gennem behandlermøder, supervision og kollegial sparring.
Kriterium 2: Ledelse og strategi
Produkt / handling
Krav:
1. Centeret har udarbejdet en strategi, der lever op til konceptet for centerstrategier, med særlig fokus
på:
a. De politiske pejlemærker.
b. Strategien/planen for det pågældende målgruppeområde.
c. At ledelse og samarbejde i centeret skal baseres på tillid, og understøtter sammenhængskraft i
centeret og forvaltningen.
d. Hvordan man følger op på de mål, man har sat for arbejdet.
Kvalitetsbeskrivelse
Bilag:
a) De politiske pejlemærker
Arbejdet med Pejlemærkerne i CfMP relaterer sig primært til alkoholområdet, da
tilgangen af borgere til centerets øvrige tilbud primært sker via visitation gennem
Rådgivningscenter København.
CfMP har i centrets udviklingsstrategi (Bilag 6) sat fokus på de politiske pejlemærker
ved at opsætte en række SMARTmål i forhold til de for centret relevante
pejlemærker: 1) at flere borgere med misbrug kommer i behandling, og 2) at flere
borgere med misbrug for en tidlig indsats.




Bilag 6
Centerudviklingsstrategi for CFMP
Bilag 7
udgået
Inden udgangen af 2013 skal borgere, der henvender sig i alkoholenhederne,
tilbydes behandling der inddrager deres familie
Der skal inden juni 2014 ske et fald på 20%, som frafalder behandlingen,
inden bruger eller behandler oplever, at bruger er færdigbehandlet
Alle medarbejdere i CfMP skal inden 1. juni 2014 være klædt på til naturligt
at overveje om de brugere de er i kontakt med vil kunne profitere af
alkoholbehandlingstilbuddene i centret.
Der skal sættes fokus på samarbejdet med RCK og U-turn med henblik på at
etablere attraktive behandlingstilbud til yngre misbrugere.
CfMP har der ud over iværksat et samarbejde med Forebyggelsescentrene i SUF om
et tættere samarbejde omkring de oplysende og opsøgende indsatser på
alkoholområdet. Det har ført til et samarbejde omkring koordineringen af
kampagner, etableringen af en fælles telefonisk indgang til forvaltningernes tilbud,
og der arbejdes med planer om afholdelse af en konference, der skal sætte fokus på
hvordan vi fremadrettet på tværs af forvaltningerne kan arbejde målrettet med
oplysende og opsøgende indsatser.
b) Strategien/planen for det pågældende målgruppeområde
CfMPs målgruppearbejde handler om i overensstemmelse med misbrugsplanen, at
sikre tidssvarende og relevante behandlingstilbud til borgerne.
Med udgangspunkt i den række specialiserede behandlings- og plejetilbud som CfMP
udgør, har centret sat fokus på de tre relevante områder i Københavns Kommunes
misbrugsplan (tidlig indsats, borgere med langvarigt misbrug og afhængighed og
familier med misbrug) (bilag 8), og iværksat en ambitiøs plan om at se på
sammensætningen og sammenhængen i centerets ydelser, for derigennem at sikre
en kontinuerlig tilpasning af centrets behandlings- og plejetilbud i tråd med den
generelle udvikling i brugergruppens misbrugsmønstre og behandlingsbehov. Planen
er under udfoldelse, men følgende konkrete tiltag skal nævnes:
Bilag 8
udgået





Der er i hele organisationen et skærpet fokus på de sundhedsfaglige
indsatser.
Der arbejdes med synergien mellem sundhedsydelsernes tiltagende omfang
og det socialfaglige arbejde.
Der er etableret en Kompetencebank, der skal styrke gensidig læring og
viden - og kompetenceudvikling på tværs af tilbuddene.
Alkoholenhederne har iværksat et program med fokus på inddragelse af
borgerens familie i behandlingen.
Familieambulatoriet på Thoravej har sat fokus på Tidlig sporing af
alkoholmisbrug i familie med børn i et samarbejde med Børnefamiliecenter
København.
c) At ledelse og samarbejde i centret skal baseres på tillid, og understøtter
sammenhængskraft i centret og forvaltningen
Center for Misbrugsbehandling og Plejes fokus på tillid og sammenhængskraft er tæt
sammenvævet med centrets fokus på trivsel i organisationen. Det er gennem tydelig
ledelse, klare målsætninger, en åben dialog og en løbende forventningsafstemning
på alle niveauer, at centret arbejder med både trivsel, tillid og sammenhængskraft.
Konkret vil centret iværksætte fast programsatte 1-1 samtaler mellem centerchef og
lederne af centrets tilbud, mellem lederne af centrets tilbud og deres respektive
afdelingsledere, og tillige mellem afdelingsledere og medarbejdere i en
vekselvirkning mellem 1-1 samtaler og gruppedialog.
Herigennem skal det sikres at både ledere og medarbejdere oplever at
centermæssige prioriteringer, nye arbejdsopgaver mv. kommunikeres klart og
tydeligt, integreres på en meningsfuld måde, og at man som medarbejder har en tæt
og løbende dialog med nærmeste leder.
Centrets arbejde med tillidsreformens målsætninger er tillige forankret i Afd. MED.
De fremtidige tillidsdrøftelser i Afd. MED skal medvirke til at styrke dialogen
horisontalt og vertikalt, og ligeledes være medvirkende til at brede budskabet om
fokus på faglighed, viden om hvad der virker, god ledelse og mindre kontrol ud i
organisationen.
I et bredere forvaltningsmæssigt perspektiv har Center for Misbrugsbehandling og
Plejes indsats fokus på at styrke samarbejdet med myndighedscentre og visitation.
Dette fokus styrkes gennem jævnlige møder mellem ledelsen i CfMP og
Rådgivningscenter København.
Center for Misbrugsbehandling og Pleje ser muligheder i et tættere samarbejde,
bl.a. i form af en løbende dialog omkring hvilke tendenser og i hvilke retninger
borgernes behov bevæger sig. En dialog der skal understøtte udviklingen i centrets
tilbud og skabe grobund for fremsynede og langtidsholdbare indsatser. Og en dialog
der vil kunne minimere tilfælde af uhensigtsmæssige visitationer, og ligeledes
imødegå flaskehalsproblematikker i forhold til indstillinger til centrets tilbud.
d) Hvordan man følger op på de mål, man har sat for arbejdet
De målsætninger i CfMPs centerudviklingsstrategi der er udmøntet i konkrete
SMARTmål, følges der op på i de løbende 1:1 samtaler mellem tilbudsledere og
centerchefen. Det er centerchefen der sætter centrets målsætninger på
dagsordenen ved møderne.
For de langsigtede og strategiske målsætningers vedkommende, er det den samlede
centerledelse der ved de fast programsatte centerledelsesmøder følger op på disse.
Bilag 9
udgået
Bilag 10
udgået
Inddragelse
Krav:
2. Centerledelsen definerer hvilke dele af strategien, der er relevante for de enkelte tilbud.
3. Tilbudslederen omsætter i dialog med medarbejderne de relevante dele af centerets strategi til lokale
initiativer – borgerne inddrages, hvor det giver mening.
4. DU chefen inddrages i valg og godkendelse af de overordnede mål i centerets strategi.
Kvalitetsbeskrivelse
2.
Centerledelsen definerer hvilke dele af strategien, der er relevante for det
enkelte tilbud
Centerledelsen har udarbejdet en centerstrategi der involverer alle tilbud i
centret.
I forhold til centrets arbejde med pejlemærkerne er det dog i overvejende grad
Alkoholenhederne der er sat fokus på.
Bilag: intet
Det er tilbudslederne der i dialog med centerledelsen tilpasser de overordnede
linjer i strategien til lokale initiativer.
3. Centerets strategi er relativt ny og er først blevet endeligt godkendt sommeren
2013. Desuden har vi i den ambulante behandling været uden institutionsleder
siden forsommeren 2013 og forventer først at have stillingen besat 1. december
2013. Der har derfor ikke været grundlag for dialog mellem leder/medarbejdere
for at oversætte centerstrategien til lokale initiativer. Det er dog oplagt, at det
bliver et af de første arbejdspunkter for den nye institutionsleder. Vi vurderer
desuden at opgaven i sig selv danner et godt afsæt for, at den ny leder og
medarbejderne kommer på bølgelængde og skaber fælles ejerskab af
afdeling/center.
4. CfMPs centerchef og DU Kontorchefen har afholdt en række møder, og DU
Kontorchefen har godkendt de overordnede mål i CfMPs
centerudviklingsstrategi.
Bilag: intet
Bilag: intet
Formidling
Krav:
5. Alle medarbejdere i centeret har kendskab til centerets strategi.
6. Medarbejdere i centeret, for hvem det er relevant, kender centerets fokus og ved, hvor centeret som
helhed er på vej hen.
7. Centerstrategien er tilgængelig for borgere, pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Kvalitetsbeskrivelse
5. Lokalt i Ambulanten er medarbejderne gjort bekendt med udkastet til centerets
strategi og har via repræsentant i medudvalget haft mulighed for at kommentere
og bidrage.
6. Medarbejderne i orienteres løbende i takt med at centeret formulerer endelige
udgaver af vision, mission og strategi.
7. Centerstrategien er tilgængelig for borgere, pårørende, medarbejdere og
samarbejdspartnere.
CfMPs centerudviklingsstrategi er tilgængelig ved henvendelse til lokal tilbudsleder eller
centerchefen.
Bilag: intet
Bilag: intet
Bilag: intet
Genfindelse
Krav:
8. Det kan ses i tilbuddenes daglige arbejde, at elementer fra centerets strategi er omsat til initiativer eller
udviklingstiltag.
9. Medarbejderne oplever, at deres arbejde er en del af en større helhed, og at de bidrager til fælles faglige
mål.
10. Medarbejderne oplever at have indflydelse på deres arbejde.
Kvalitetsbeskrivelse
8. Vi henviser til besvarelsen under kriterium 2, krav 3.
Bilag: intet
9. For at vurdere medarbejdernes oplevelse af helhed og bidrag til fælles faglige mål
tager vi udgangspunkt i den nyligt gennemførte trivselsundersøgelse (bilag 12).
Her scorer Ambulantens medarbejdere forholdsvis højt (gennemsnit 5,3) på
spørgsmål som henviser til job og organisering, herunder oplevelsen af at
arbejdsopgaverne er meningsfulde.
Bilag 12
Trivselsundersøgelsen side 8.
10. I den seneste trivselsundersøgelse scorer medarbejderne forholdsvis højt i forhold
til indflydelse. 5,4 på punktet ”Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit
arbejde?” og 4,9 på punktet ”Har du indflydelse på beslutninger om dit arbejde?”.
Bilag 13
Trivselsundersøgelsen side 9.
Opfølgning
Krav:
11. Medarbejdere, for hvem det er relevant, inddrages i forbindelse med evaluering og fornyelse af
centerstrategien.
12. Centerledelsen forholder sig løbende til hvilken organisering samt ansvars- og opgavefordeling, der skaber
sammenhængskraft i centeret og forvaltningen – herunder sammenhæng mellem centerstrategiens mål
og arbejdet i de enkelte tilbud.
13. Centerchefen og DU kontorchefen følger sammen op på strategien en gang årligt.
Kvalitetsbeskrivelse
Bilag: intet
11. Medarbejdere, for hvem det er relevant, inddrages i forbindelse med evaluering
og fornyelse af centerstrategien.
Udviklingen af CfMPs centerstrategi tog afsæt i et to dages ledelsesseminar, hvor alle
tilbudsledere forud for seminaret havde inddraget medarbejderne i deres respektive
tilbud i en drøftelse af, hvilke fokusområder medarbejderne så som relevante i forhold
til udviklingen af strategien.
Centerudviklingsstrategien er endvidere blevet forelagt Afd. MED., hvor
medarbejdernes indspark og kommentarer blev taget til indtægt inden den endelige
udformning af strategien.
Denne proces - med en inddragende dialog i tilbuddene og i Afd. MED - vil CfMP
gentage i forbindelse med evaluering og fornyelse af centerudviklingsstrategien.
12. Centerledelsen forholder sig løbende til hvilken organisering samt ansvars- og
opgavefordeling, der skaber sammenhængskraft i centret og i forvaltningen –
herunder sammenhængen mellem centerstrategiens mål og arbejdet i de
enkelte tilbud.
CfMPs centerudviklingsstrategi har sat fokus på at styrke udviklingen på tværs af
tilbuddene og på centerets udvikling som helhed. CfMPs plan om at se på
sammensætningen og sammenhængen i centrets ydelser, peger således direkte ind i et
behov for at se på hvilken organisering samt ansvars- og opgavefordeling, der skaber
sammenhængskraft i centret.
Bilag: intet
Centerledelsen har derfor valgt at arbejde med kvalitetsmodellen på alle centrets
tilbud, og altså ikke kun på de bo - og døgntilbud, der er en del af den officielle
akkrediteringen.
Den læring og udvikling tilbagemeldingerne fra audit og den fornyede bevidsthed
omkring indsatserne i alle centrets tilbud vil afføde, skal danne fundamentet for en
fælleshorisont, der fremadrettet skal gøre os endnu mere bevidste om, hvilken
organisering samt ansvars- og opgavefordeling der skaber sammenhængskraft i CfMP.
Disse spørgsmål vil løbende blive taget op til de fast programsatte centerledelsesmøder
i CfMP, hvor også sammenhængen mellem centerudviklingsstrategiens mål og arbejdet
i de enkelte tilbud løbende vil være en del af dagsordenen.
13. Centerchefen og DU kontorchefen følger sammen op på strategien en gang
årligt.
Centerchefen og DU kontorchefen er i løbende dialog omkring forhold i CfMP, og
opfølgningen på centerstrategien vil fremover, med det forskrevne interval, være en del
af denne dialog.
Bilag: intet
Kriterium 3: Viden og kompetence
Produkt / handling
Krav:
1. Centeret har udarbejdet en kompetencestrategi, der beskriver tværgående mål, visioner og planer for
kompetenceudvikling i centeret. Strategien kan indgå i den samlede centerudviklingssstrategi.
2. Det er planlagt, hvordan center/tilbud holder sig opdateret i forhold til ny faglig viden med relevans for
målgruppen.
3. Det er planlagt, hvordan center/tilbud deler ny faglig viden i medarbejdergruppen og hvordan
kompetencer forankres i arbejdet.
4. Der er udarbejdet en procedure for introduktion af nye medarbejdere.
5. Der er udarbejdet en kompetenceudviklingsplan, der som minimum indeholder:
a) En afdækning af tilbuddets behov for kompetence.
b) En afdækning af de kompetencer tilbuddet aktuelt råder over.
c) En plan der sikrer, at der er overensstemmelse mellem behov for kompetencer og de kompetencer, der er
til stede i medarbejdergruppen.
d) En beskrivelse af medarbejdernes sundhedsfaglige kompetencer og en skriftlig instruks for ansvars- og
opgavefordeling i forhold til det sundhedsfaglige arbejde.
Kvalitetsbeskrivelse
1. Centret har udarbejdet en kompetencestrategi (bilag 14 og 15), der beskriver
tværgående mål, visioner og planer for kompetenceudvikling i centret.
Strategien kan indgå i den samlede centerudviklingsstrategi.
CfMP har udpeget 5 strategiske fokusområder for viden og kompetenceudvikling
som centeret skal arbejde med :
1)
2)
3)
4)
5)
Bedre og mere relevant dokumentation – med et læringsorienteret fokus.
Metodeudvikling
Nye misbrugsproblematikker og nye stoftyper
Samarbejde med Psykiatrien
Vold og trusler
De 5 fokusområder er beskrevet nærmere i ” Viden og kompetencer Fokusområder for viden og kompetenceudvikling i Center for
Misbrugsbehandling og Pleje” (bilag 16)
Ansvaret for processen omkring det strategiske arbejde med viden og
kompetenceudviklingen er placeret i en ”Kompetencebank for tværgående
indsatser – Kombat”. Kompetencebankens formål er, foruden at styrke
vidensdeling i centret, at tilvejebringe rammerne for at de 5 fokusområder bliver
omsat i konkrete tværgående og lokale tiltag.
Kompetencebanken består af repræsentanter fra centrets forskellige
indsatsområder samt stabsmedarbejdere og centrets vicecenterchef.
Bilag 14
CFMP
Kompetencepolitik
Bilag 15
CFMP
Vejledning til
Kompetencepolitik
Bilag 16
CFMP
Viden og
Kompetencer fokusområder
2.
Det er planlagt hvordan center/tilbud holder sig opdateret i forhold til ny faglig
viden med relevans for målgruppen.
CfMP har etableret en kompetencebank, og det er kompetencebanken der i
samarbejde med centerledelsen har ansvaret for at holde centret opdateret i
forhold til ny faglig viden med relevans for målgruppen.
Bilag: intet
Kompetencebankens medlemmer skal løbende holde sig orienteret på relevante
platforme hvor ny faglig viden er tilgængelig, og kompetencebanken har tillige i
samarbejde med centerledelsen ansvaret for, at skabe gennemsigtighed i forhold
til mulighederne for efteruddannelse og kompetencegivende kurser i CfMP. En
væsentlig vægtning i centrets uddannelsesfokus er naturligvis, at medarbejdere
der deltager i kurser og efteruddannelse bringer ny faglig viden ind i centret.
3.
Det er planlagt hvordan center/tilbud deler ny faglig viden i
medarbejdergruppen og hvordan kompetencer forankres i arbejdet.
På centerniveau skal kompetencebanken sikre at ny faglig viden spredes og
forankres i CfMP.
Bilag: intet
Alle tilbud i CfMP vil fremadrettet være forpligtiget til, i en periode, at stille
medarbejdere der har været på kurser eller efteruddannelse til rådighed for
centrets øvrige tilbud. Det er således hensigten, at Kompetencebanken
fremadrettet vil råde over en række ressourcepersoner med nye kompetencer
og ny viden, som andre tilbud i centret vil kunne gøre brug af.
Der er specifikt i Ambulanten aftalt, at der deles viden fra kurser mm., således at
den øvrige medarbejdergruppe får del i dette.
4. Der er udarbejdet en manual og procedure/program for introduktion af nye
medarbejdere (bilag 18-20). Her er det beskrevet, i hvilken rækkefølge nye
medarbejdere skal introduceres til centrets afdelinger og hvilke informationer,
der gives omkring de forskellige og hvem, der er ansvarlig for introduktionen.
I Ambulanten er det aktuelt den daglige leder, som udarbejder
introduktionsprogrammet for nye medarbejdere. Dette program udarbejdes så
det specifikt dækker introduktion til de arbejdsopgaver, som den nye
medarbejder skal bestride.
Bilag 18
Intro for nye
medarbejdere
Bilag 19
MålsætningsProceduere
Bilag 20
Manual til
introduktion
5.
(a, b, c, og d)
Bilag: intet
a. Ambulantens medarbejdere råder alle over
relevant uddannelse og har for behandlernes
vedkommende desuden som minimum gennemført
den et-årige kognitive grunduddannelse. Dette
modsvarer aktuelt kompetancebehovet i
Ambulanten. Hvis det fremadrettet vurderes at
Ambulanten har behov for yderligere kompetencer,
vil dette blive drøftet mellem leder og
medarbejdere og på MUS-samtaler jævnfør pkt 2.
b. (se ovenfor)
c. (se ovenfor)
d. Aktuelt har tre medarbejdere gennemført kursus i
medicinhåndtering (maj 2013). Det forventes at de
øvrige medarbejdere undervises af disse ved
sidemandsoplæring. Desuden er det besluttet, at
medarbejdere med behandlingsansvar skal deltage
i kurset ”Sundhed i socialt arbejde” som udbydes af
Fakultetet.
Inddragelse
Krav:
6. Centerets strategi for kompetenceudvikling er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem det
er relevant.
7. Tilbuddets kompetenceudviklingsplan er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem det er
relevant.
Kvalitetsbeskrivelse
6. Centerets strategi for kompetenceudvikling er udarbejdet med inddragelse af
medarbejdere, for hvem det er relevant.
Udarbejdelsen af de 5 fokusområder for viden og kompetenceudvikling i CfMP,
har taget afsæt i de drøftelser centerledelsen har ført omkring udarbejdelsen af
centerudviklingsstrategien – og således indirekte i de drøftelser der fandt sted i
tilbuddene forud for centerledelsens udarbejdelse af strategien. Det er således
med afsæt i disse drøftelser og i ledelsesgruppens indgående kendskab til de
behov for kompetenceudvikling centeret har, at fokusområderne er blevet
udpeget.
Bilag: intet
Kompetencepolitik samt tilhørende vejledning er behandlet og besluttet på MED
udvalg. – Jesper syntes du det her skal stå der??
7. Tilbuddets kompetenceudviklingsplan er udarbejdet med inddragelse af
medarbejdere, for hvem det er relevant.
Se pkt. 5.
Formidling
Bilag: 17
Krav:
8. Medarbejderne i center og tilbud har kendskab til kompetencestrategien og kompetenceudviklingsplanen.
9. Kompetencestrategien og kompetenceudviklingsplanen er tilgængelig for borgerne
Kvalitetsbeskrivelse
8. Medarbejderne har deltaget i udarbejdelsen af kompetenceudviklingsplan jf.
pkt. 5.
Bilag: intet
9. Kompetencestrategien og kompetenceudviklingsplanen er tilgængelig for
borgerne
Centerets plan og strategi på kompetenceudviklingsområdet er tilgængelig på
centrets hjemmeside: www.cfmp.kk.dk
Bilag: intet
Genfindelse
Krav:
10. Kompetencer og viden kan genfindes det daglige arbejde.
Kvalitetsbeskrivelse
10. Samtlige medarbejdere råder over uddannelsesmæssige og personlige
kompetencer som gør dem i stand til at varetage deres daglige funktion.
Eksempelvis har alle medarbejdere med behandlingsansvar gennemgået den
et-årige kognitive grunduddannelse og bruger denne i det daglige
behandlingsarbejde i grupper og ved samtaler. Se ydereligere omkring
kompetencer og funktionsbeskrivelse i kriterium 5.
Bilag: intet
Opfølgning
Krav:
11. Centerets kompetencestrategi revideres hvert andet år.
12. Tilbuddets kompetenceudviklingsplan revideres en gang årligt.
13. Proceduren for introduktion af nye medarbejdere revideres ved behov, dog minimum en gang årligt.
Kvalitetsbeskrivelse
11. Centerets kompetencestrategi revideres hvert andet år.
CfMPs arbejde med at revidere kompetencestrategien vil tage afsæt i en
drøftelse i tilbuddene, hvorefter tilbudslederne tager indholdet af disse
drøftelser op på centerledelsesmøderne. Afd.MED vil blive inddraget og tillige
Kompetencebankens arbejde og erfaringer. Herefter udarbejder centerledelsen
en revideret kompetencestrategi.
Bilag: intet
12. Vi er ved at udarbejde et årshjul til at sikre, at vores skriftlige materiale bliver
gennemgået retmæssigt efter forskrifterne. Personalets individuelle
kompetenceudviklingsplan revideres hvert år ved MUS samtalerne.
Bilag: intet
13. CfMP’ s stab er ansvarlig for at revidere introduktionsprocedurerne ultimo 2013
i samarbejde med Kompetencebankens repræsentanter.
Bilag: intet
Kriterium 4: Målgruppe, metoder, tilgange og ydelser
Produkt / handling
Krav:
1. Der er udarbejdet:
a. En beskrivelse af den målgruppe, som tilbuddet retter sig imod. Beskrivelsen skal som minimum indeholde
en redegørelse for målgruppens særlige problemstillinger.
b. En beskrivelse af tilbuddets mål for arbejdet med målgruppen.
c. En beskrivelse af de metoder og tilgange, der anvendes i arbejdet med borgerne.
d. En beskrivelse af de ydelser borgerne tilbydes i tilbuddet.
2. Tilbudsportalen er opdateret i overensstemmelse med beskrivelserne.
Kvalitetsbeskrivelse
Bilag:
1.
(a,b) Tilbuddet er rettet mod aktive misbrugere af både stof, medicin og eller
alkohol, der ønsker at ophøre med misbruget eller blot ønsker at reducere
deres misbrug (Bilag 21). Tilbuddet er også til borgere som ønsker hjælp til
fastholdelse i stof/alkohol og medicinfrihed. Tilbuddet er rettet mod borgere i
Københavns Kommune over 18 år og visiteres direkte fra Rådgivningscenter
København. Borgere fra andre kommuner kan under særlige omstændigheder
også indskrives.
Målgruppen består af en meget blandet skare af borgere, med forskellige
misbrugsproblematikker. Hovedparten af de indskrevne i de aktive grupper har
ofte også andre problemer end misbrug, det være sig psykosociale problemer
som giver sig til udtryk i dysfunktionalitet på flere niveauer. Enkelte borgere er
endvidere dobbeltdiagnosticerede. Netop for at rumme denne del, er der skabt
grupper med differentieret intensitet og indhold, dog alle grupper med
udgangspunkt i samme kognitive fundament og med en anerkendende tilgang.
Differentieret intensitet, viser sig fx ved at nogle grupper møder fire dage om
ugen (16 timer) mens en anden gruppe kun møder tre dage om ugen (6 timer).
Endeligt er der flere grupper, som kun møder en gang om ugen i to timer, idet
deres behov kan opfyldes på den afsatte tid, det er som oftest borgere, som går
på uddannelse eller er på arbejdsmarkedet, hvor aftenbehandling kun, er
muligt.
Indholdet i de forskellige grupper er også differentieret på den måde, at
omdrejningspunktet for de aktive grupper, naturligvis har fokus på
udtrapning/helt stop af stofindtag/alkohol, hvorimod man i de stoffrie grupper
har fokus på tilbagefaldsproblematikkerne samt de problematikker, som kan
lægge til grund for et misbrug, ex lavt selvværd, stress, traumer,
dysfunktionalitet, ubearbejdet sorg mm. For de aktive grupper, er det
endvidere vigtigt, at der tages højde for, hvorvidt der kan arbejdes refleksivt,
hvilket kan være en udfordring for dem som stadig har et aktiv misbrug og vil
kunne møde påvirkede fra enten dagen før, eller fra ex hash morgenrygningen.
Bilag 21
Information om
behandlingstilbud i
CfMP
(c) Tilgangen er kognitiv(bilag 22-23), anerkendende og metodisk er forløbene
strukturerede og workshopsbaserede med gennemgang af emner (bilag 31),
endvidere opbygges målarbejdet ud fra SMARTE-metoden (bilag 24).
Et meget enkelt eksempel på, hvorledes den kognitive metode blandt andet
bruges, er ved at den uhensigtsmæssige handling ”at tage stoffer”, gennemgås
ved, at der spørges ind til de kritiske situationer, tankerne omkring og
følelserne der indgår. Formålet hermed, er at bevidstgøre en kritisk situation,
der så efterfølgende kan blive en arbejdsopgave at få ”omstruktureret”, således
at handlingen ændres til mere hensigtsmæssig.
Målarbejdets formål er at holde borgeren op mod små, målbare, attraktive,
realistiske og tidsmæssigt overkommelige mål, som kan få dem videre med at
få mere hold på det kaotiske i deres liv. Et eksempel kan være at få samlet alle
rudekuverter, som endnu ikke er blevet åbnet, og tage dem med til en
socialrådgiver, der kan hjælpe med at få overblik over indholdet i kuverterne.
Det sidste ”e” i ordet ”SMARTE” står for ”evaluering” og handler om, at der når
ugen er endt, kan evalueres på, hvorledes målene så har vis sig at være
realistiske mm. Forhåbentligt giver det efterfølgende mening og indsigt i, at det
nytter at lade sig inspirere til at lave nyt målarbejde ugen efter.
(d) Der tilbydes gruppebehandling (både dag- og aftengrupper); tre
Aktivgrupper (for aktive misbrugere), 4 stoffrie grupper, mulighed for
midlertidigt ophold i bofællesskab og endvidere individuelle forløb, enten rene
individuelle forløb eller sideløbende med gruppebehandling. Derudover
tilbydes NADA (øreakupunktur), socialrådgivning, introduktion til Rådgivning
Københavns gratis tilbud om motion (MOVE ON) og samtale med
læge/sygeplejerske efter behov. I enkelte af grupperne tilbydes der frokost. I
alle grupper serveres der kaffe og the.
2. Tilbudsportalen er opdateret af studentermedhjælpen i staben i samarbejde med
institutionslederen.
Bilag 22
Den kognitive metode
Bilag 23
Den kognitive
misbrugsmodel
Bilag 31
Oversigt over
Workshops
Bilag 24
SMARTE-mål
Bilag 25-30
Velkommen til
- Move on folder
- Aktivgruppe 1
- Aktigruppe 3
- Aktivgruppe 4
- Stoffri
daggruppe
- Stoffri
Aftengruppe
Bilag: intet
Inddragelse
Krav:
3. Beskrivelserne af målgruppen, metoder, tilgange og ydelser er udarbejdet med inddragelse af
medarbejdere, for hvem det er relevant og med inddragelse af relevante samarbejdspartnere.
3.
Kvalitetsbeskrivelse
Målgruppen (stof- og alkoholmisbrugere) er på den ene side defineret på baggrund
af den strukturelle opbygning i Københavns kommune, der indebærer at en
bestemt gruppe af udsatte borgere som anses som målgruppe for
misbrugsbehandling.
Endvidere er målgruppen for CfMPs ambulante tilbud differentieret ud fra en
vurdering af behandlingsbehov, aktuelt misbrug og evne til at indgå i behandling.
Denne differentiering er besluttet internt i CfMP og via visitationen fra
Rådgivningscenter København, drøftes rammerne for målgruppeinddelingen
regelmæssigt blandt institutionsleder og RCK, dvs. uden indblanding fra
medarbejdere.
Borgerne har i fællesskab med case manager fra RCK mulighed for at påvirke eget
tilhørsforhold/målgruppeplacering, i forbindelse med forsamtalen og dermed ønske
om behandling, samt via den udvikling som sker fortløbende i behandlingen. Dette
er en fortløbende proces, hvor de tidligere nævnte statusskrivelser samt
statusmøder skal være med til hele tiden at afklare, hvor langt borgeren er i sit
behandlingsforløb, og hvor borgeren er på vej hen og endeligt, hvilke yderligere
tiltag, der pludselig kan være brug for. Et eksempel herop kan være en borger, som
er i behandling i en aktivgruppe, men som under forløbet ser stoffrihed som
umuligt i ambulant regi, og som derfor vil have mere gavn af et forløb i døgn regi. Et
andet eksempel kunne være samtidig tilknytning til en aktivering i timerne uden for
behandlingen, her inddrages jobcentreret via case manager fra RCK. Og endeligt
kan et tredje eksempel være en borger, med en så stor psykisk udfordring, at der
må mere specialiseret personale til, hvor der eksempelvis peges på forløb på fx Skt.
Hans, også i samarbejde med case manager fra RCK.
Metoder, tilgange og ydelser er bestemt fra ledelsesmæssig side i CfMP- Den
ambulante behandling, men er løbende til forhandling og under udvikling i en tæt
dialog med medarbejdere og samarbejdspartnere.
Af yderligere samarbejdspartnere end hidtil nævnt, er centerets læge og
sygeplejerske en stor del af tilbuddet. Det er blandt andet her nedtrapning,
bekymringer om psykiske udfordringer og helbred på et mere fagligt niveau
afklares. Det er også her, der kan videreformidles aftale med psykiater,
blodprøvetagning mv.
Bilag: intet
Formidling
Krav:
4. Alle medarbejdere har kendskab til de beskrivelser, der er relevante for deres arbejdsområde.
5. Beskrivelserne er tilgængelige for tilbuddets borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
Kvalitetsbeskrivelse
Bilag: intet
4. Alle medarbejder har adgang og kendskab til beskrivelser som er tilgængelige på
”I-drevet”.
5. Beskrivelserne af diverse tilbud er ikke tilgængelige på CfMPs hjemmeside, men
kan udleveres ved kontakt. Samarbejdspartnere (primært Rådgivningscenter
København), får regelmæssigt sendt opdatering og information omkring tilbud i
den ambulante behandling og socialrådgiverne tager også gerne ud og fortæller
om disse (bilag 32), derudover udleveres der informationsmateriale til borgerne
ved forsamtaler.
Bilag 32
Powerpoint
præsentation af CfMP
Genfindelse
Krav:
6. De beskrevne metoder, tilgange og ydelser afspejles i det daglige arbejde.
Kvalitetsbeskrivelse
6. Indholdet i behandlingen fremgår tydeligt i af program for dagen og for hele
forløbet og afspejler sig i form af opgaver i og uden for behandlingen. I samtlige
grupper arbejdes der med hjemmeopgaver, fx i form af udfyldelse af diverse
kognitive skemaer, eller notering af fx negative tanker mm. I forbindelse med
som tidligere nævnt, afdækning af kritiske situationer.
Bilag: intet
Opfølgning
Krav:
7. Beskrivelserne revideres ved behov, dog minimum hvert andet år af medarbejdere, for hvem det er
relevant.
Kvalitetsbeskrivelse
7. I takt med at Centreret har fået misbrugere på medicin og alkohol, har
beskrivelserne og manualer til behandling været tilrettet.
Socialrådgiverne er endvidere opdaterede i henhold til lovgrundlag vedr.
borgere med alkohol som primært misbrug.
Der revideres, når der kommer nye lovgrundlag, og manualer tilrettes efter
behov. Det er behandlere og social rådgivere, der står for redigeringer.
Dette vil give god mening at det tilføjes på det kommende årshjul.
Bilag: intet
Kriterium 5: Planer og dokumentation
Produkt / handling
Krav:
1. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan centeret/tilbuddet lever op til gældende krav i forhold til
planer, Forandringskompas og anden dokumentation.
2. Der er en udarbejdet en beskrivelse af, hvordan planer, Forandringskompas og anden dokumentation
understøtter arbejdet med at opnå de ønskede resultater for borgeren.
3. Hvis der er behov for at videregive personfølsomme oplysninger om en borger, er der på forhånd
indhentet et samtykke, der overholder regler om informeret samtykke.
Kvalitetsbeskrivelse
Bilag:
1.
Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan den ambulante behandling
arbejder med dokumentation, journalisering, behandlingsplaner,
Forandringskompas mv . Beskrivelsen er vedlagt som bilag.

Behandlingsplaner: Når en borger indskrives i et forløb i CfMPs
ambulante behandling har Rådgivningscenter København forinden
udarbejdet en behandlingsplan, som forløbet skal tage udgangspunkt i.
 Forandringskompas: Der bliver i forbindelse med udarbejdelse af ASI,
også lavet et forandringskompas (Bilag 33). Dette forandringskompas
gennemgås med borgeren og indgår som en del af dokumentationen
for borgerens udvikling under behandlingsforløbet.
Forandringskompasset indgår endvidere, som en del af
statusbeskrivelserne, hvor de forskellige punkter uddybes nærmere
afhængigt af relevans.
 Brugerjournalen: Der skrives løbende notater i brugerjournalen og alt
skriftligt materiale vedr. borgerens behandling sendt til
Rådgivningscenter København (og andre relevante aktører) føres også
ind i journalen.
 DAS: Her registreres borgerens kontaktoplysninger (navn, Cpr.
nummer, telefon nummer, bevilgede behandlingsperiode,
gruppetilknytning). Endvidere registreres borgerens fremmødefrekvens
og udeblivelser, samt datoer for rettidig dokumentation (ASI, status
mv.). Det skal tilføjes at den ambulante behandling i en længere
periode også har registreret ovenstående i dertil udarbejdede Excel ark,
da DAS først nu (sommer 2013) er ved at blive implementeret som
arbejdsredskab.
De ovennævnte metoder har alle til formål at sikre, at borgerens
behandling ikke bare dokumenteres men også at der, gennem dialog med
alle relevante parter, opnås enighed om behandlingens formål, forløb og
udvikling og at der på denne måde er en fælles strategi. Derudover sikres
borgerens mulighed for aktindsigt i egen sag og medinddragelse i eget
forløb.
Bilag 33
Dokumentation i
CFMP Ambulanten
Bilag 38
Brug af
dokumentation til
understøttelse af
arbejdet i CfMP – Den
ambulante behandling
Bilag:
2. Der er udarbejdet en beskrivelse af hvordan den ambulante behandling bruger
dokumentationen til at opnå de ønskede resultater for borgeren (bilag 34).
Bilag 34
Procedurer ved DAS
og Excel
I CfMPs ambulante behandling lægges der stor vægt på løbende dokumentering af
ikke bare indskrevne (optælling, registrering i Excel, DAS, Indskrivning i BJ mv.), men
der afsættes megen tid til journalisering og sættes fokus på kvaliteten af skriftlige
tilbagemeldinger, til både borgere og samarbejdspartnere.
I Den ambulante behandling bruger vi dokumentationen til at følge op på de
ønskede resultater for borgeren:

Forsamtale: I forbindelse med, at Rådgivningscenter København, visiterer en
borger til et forløb i CfMPs ambulante behandling, er de forpligtet til at
udarbejde behandlingsplan, således at arbejdspunkterne i denne kan danne
grundlag for behandlingsforløbet (se bilag om samarbejde). I de tilfælde hvor
en sådan ikke er udarbejdet, vil der ved forsamtalen, blive spurgt ind til
arbejdspunkter og dette vil herefter blive ført ind i Brugerjournalen.
 Indskrivningsnotat ved opstart i gruppe. Efter en måned laves desuden et
månedsnotat, hvori det beskrives om borgeren formår at deltage og profitere
af indsatsen.
 Status efter ca. 2/3 dele af behandlingsforløbet. Status (og forandringskompas)
samler op på forløbet og give en vurdering af borgerens videre behov.
 Centret trækker løbende statistiske data fra DAS og (midlertidigt) excel til
statistik omkring behandlingens målgruppe og antal gennemførte
behandlingsforløb
Rådgivningscenter København, samt eventuelt andre samarbejdspartnere,
informeres løbende om udviklingen i behandlingsforløbet og herunder om
udviklingen i forhold til ovennævnte behandlingsplan (se bilag om samarbejde).
3. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan samtykke inddrages i
behandlingen, såfremt der er behov for dette (Bilag 35).
Når en borger visiteres til behandling i CfMP – Den ambulante behandling, har borgeren
forinden underskrevet samtykke til videregivelse af oplysninger, i Rådgivningscenter
København.Dette samtykke er også gyldigt i forhold til videregivelse af oplysninger i
CfMP, da begge institutioner hører under Socialforvaltningen.
Dog er det praksis, at borgeren i forbindelse med indskrivning i CfMP- Den ambulante
behandling, underskriver nyt samtykke og endvidere generelt bliver bedt om at give
mundtligt samtykke når oplysninger indhentes fra eller videregives til eksterne aktører.
Det skriftlige og mundtlige samtykke noteres i brugerjournalen.
En borger kan specifik give samtykke til, at en pårørende eller ven kan indhente
oplysninger om borgerens behandling mv.
Samtykke er gyldigt i et år fra underskrift, men gyldigheden frafalder når en borger
udskrives af behandling.
4)* Når en borgere henvises til behandling i CfMPs ambulante tilbud, tilbydes borgeren
en forsamtale med henblik på at blive informeret om behandlingskoncept og regler for
det tilbud som han eller hun er visiteret til.
Bilag 35
Brug af samtykke i
CFMP- den ambulante
behandling
I den sammenhæng bliver borgeren informeret om ret til bisidder og orienteres
endvidere om, at han eller hun skal give samtykke, såfremt det ønskes at pårørende
eller venner skal kunne få oplysninger omkring behandlingsforløbet.
Borgeren får ved forsamtalen mulighed for, at give sin egen beskrivelse af den aktuelle
situation, herunder sociale forhold, misbrug mv.
Denne beskrivelse indgår herefter i det forsamtalereferat der sættes i brugerjournalen
og udleveres til behandlerne inden borgerens opstart i behandlingsforløbet. De
arbejdspunkter, som fremgår af
forsamtalereferater, bliver jævnligt inddraget i den videre behandling og borgeren vil
på denne måde blive bedt om at reflektere over disse i egen behandling.
Under behandlingsforløbet har borgeren løbende mulighed for, at kommentere på
notater i egen sag og tilbydes, så vidt muligt, at læse status og heri tilføje egen
beskrivelse af forløbet. Dertil skal tilføjes, at socialrådgiverne, efter behov, orienterer
om muligheden for aktindsigt.
Hvad angår selve behandlingen, så er denne baseret på borgernes egne oplevelser med
misbrug og afhængighed, og formes dermed på baggrund af borgernes egne
livshistorier. En del af behandlingen struktureret omkring workshops, der dog sætter
nogle faste rammer for forløbet, som borgerne dermed ikke har konkret
medbestemmelse i forhold til. Borgerne har dog altid mulighed for at takke nej til et
tilbud, eller anmode om en ændring af behandlingsplanen og hermed give udtryk for et
ønske om deltagelse i andre tilbud.
De individuelle tilbud planlægges i høj grad på baggrund af borgerens eget ønske om –
og behov for hjælp til specifikke problemstillinger.
CfMP – den ambulante behandling orienterer løbende borgerne om muligheden for at
deltage i Brugerråd og på denne måde få mere indflydelse i forhold til behandlingen.
Det er dog erfaringen, at det er meget få borgere (om nogen) der ønsker dette.
Hvad angår inddragelse af pårørende i behandlingsarbejdet, så tilbydes eksempelvis
pårørendesamtaler i den omfang det er relevant og muligt. Disse føres til journal på den
måde, at det noteres, at samtalen har været afholdt, men indholdet af samtalerne
refereres ikke. Pårørendesamtaler er ikke en struktureret og fast del af ydelserne i
CfMP – den ambulante behandling, men når det vurderes hensigtsmæssigt og når
borgeren ønsker det, kan disse afholdes som supplement til den primære behandling.
Borgeren deltager altid selv i de samtaler der afholdes med pårørende.
Samtalen med pårørende vil indeholde metodeindsigt og omhandle hvorledes de
pårørende kan støtte op om borgerens aktuelle situation. Der vil ikke i denne samtale
gås konkret ind i den enkelte borgers sag. Oftest’ er indsigt i behandlingens metode og
opmuntring til støtte, af stor betydning for samarbejdet mellem borger og pårørende.
Inddragelse
Krav:
4. Mål i planerne fastlægges sammen med borgeren i det omfang, det er muligt.
5. Sammen med borgeren tages der stilling til, om der skal inddrages personer fra borgerens netværk, som
kan understøtte opnåelsen af målene for borgeren.
Kvalitetsbeskrivelse
4. Borgere inddrages i videst muligt omfang i planen for egen behandling og er at
anse som primær aktør i forhold til denne(bilag 36). Dette sikres bl.a. ved
borgerens inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af status og deltagelse i
statusmøder.
5. Har borgeren ønske om medinddragelse af eksempelvis pårørende, tages der
hensyn til dette og der tilbydes, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt,
pårørende samtaler og fælles møder mv. Borgeren informeres desuden altid
om retten til bisidder.
En borger har endvidere mulighed for, at give samtykke til, at CfMP- Den
ambulante behandling, kan orientere en pårørende eller ven om
behandlingsforløbet og udlevere oplysninger i den forbindelse.
Bilag 36
Procedure for
samarbejde med
borgere og pårørende
Bilag: intet
Formidling
Krav:
6. Medarbejderne kender og følger beskrivelserne for anvendelse af planer, Forandringskompas og anden
dokumentation, der er vedtaget i tilbud og/eller centre.
7. Borgerne oplyses om, at de har ret til at få aktindsigt i dokumentation vedrørende dem selv.
Kvalitetsbeskrivelse
6. I forbindelse med ansættelse i CfMP – den ambulante behandling, introduceres
medarbejdere til procedure vedr. ovenstående og sidemandsoplæres i disse.
Dokumentering og journalisering er daglige arbejdsopgaver, for både det
pædagogiske, socialfaglige og sundhedsfaglige personale. Socialrådgivere følger
desuden løbende op på netop krav til dokumentation og undersøger hvorvidt
der internt leves op til disse. Se endvidere bilag 37
Bilag:
Bilag 37
socialrådgiverfunktion i CfMP – Den
ambulante
behandling
7. Socialrådgivere i CfMP – Den ambulante informerer borgeren om gældende
regler vedr. ret til indsigt i egen journal mv. Se bilag nævnt ovenfor. Som nævnt
ovenfor, informerer socialrådgiverne i CFMP borgeren om gældende regler
vedr. ret til indsigt i egen journal mv.
Bilag: intet
Genfindelse
Krav:
8. Planer, Forandringskompas og anden dokumentation anvendes som handlingsanvisende i det daglige
arbejde.
9. Planer, Forandringskompas og anden dokumentation anvendes i dialog om borgerens mål og udvikling
mellem borger, medarbejdere og relevante samarbejdspartnere.
Kvalitetsbeskrivelse
8. Der henvises til brugerjournal, DAS, Excel mv. Dagligdagen er på sin vis meget
struktureret, ved at hver behandler har ansvaret for, at der dagligt registreres i
hhv. DAS og Excell, ved både grupper og individuelle forløb, der er endvidere
procedurer for indskrivninger mv. som følges, se bilag. Ved at der registreres,
sikres der, at deadlines bliver synlige for behandlerne og bliver derved
automatisk en del af behandlingen. CFMP’s socialrådgivere gennemgår jævnligt
listerne og minder behandlerne om, såfremt notater/afkrydsninger skulle
mangle. I både excell og DAS er der endvidere felter til afkrydsning, hvorvidt der
er skrevet månedsnotater mv.
Bilag: intet
Ovenstående tages konkret i brug ved eksempelvis fravær, hvor dette kan
kommenteres i fx statusskrivelser samt i samtaler omkring borgerens deltagelse
i forløbet. Forandringskompasser, gennemgås og er samtidigt grobund for
anerkendelse af det ydede stykke arbejde borgeren har lagt i sin behandling
men samtidigt også en mulighed for her at se på yderligere tiltag og
progressioner i samråd med både borger, RCK og øvrige behandlere.
9. Planer, Forandringskompas og anden dokumentation inddrages som både
udgangspunkt for behandlingsarbejdet og til registrering og dokumentation for
effekt. (Bilag 34)
Dokumentationen inddrages i høj grad som udgangspunkt for dialog både
internt i personalegruppen (eks. sagsdrøftelse på behandlermøder), mellem
borger og personale, og mellem borger personale og ekstern aktør. Mere
specifikt, er der en tæt dialog med RCK, når der allerførst aftales tid til
forsamtale i tilbuddet, dernæst når denne samtale har fundet sted, og
efterfølgende, når borgeren er opstartet i tilbuddet. Ved enhver væsentligt
hændelse for deltagelse, tages der kontakt til RCK, såfremt dette har betydning
for borgerens deltagelse i den aftalte behandling. Der afholdes statusmøder
efter behov, dog mindst hver ca. 2. ½ måned inde i et tilbud. Kontakten til RCK
går gennem telefon, journalnotater i brugerjournalen og ved
mailkorrespondance.
Bilag 38
Brug af
dokumentation til
understøttelse af
behandlingsarbejdet
i CfMP – Den
ambulante
behandling
Opfølgning
Krav:
10. Beskrivelsen af, hvordan centeret/tilbuddet lever op til gældende krav i forhold til planer,
Forandringskompas og anden dokumentation, evalueres en gang årligt. Evalueringen sker med inddragelse
af medarbejder, for hvem den er relevant.
11. Den viden, der følger af arbejdet med Forandringskompasset, anvendes af relevante ledere og
medarbejdere til evaluering og udvikling af det daglige arbejde. Centerledelsen følger op på arbejdet med
Forandringskompasset i overensstemmelse med vejledning til dialog om Forandringskompasset.
Kvalitetsbeskrivelse
10. Vi henviser til Kriterium 1, krav 11, at punktet inddrages i årshjulet.
Bilag: intet
Reelt har medarbejderne dog løbende gennem behandlermøder, supervision og
kollegial sparring drøftet krav om dokumentation regelmæssigt.
Bilag:
11. Den viden der følger af arbejdet med forandringskompasset, anvendes af
relevante ledere og medarbejdere til evaluering og udvikling af det daglige
arbejde. Centerledelsen følger op på arbejdet med Forandringskompasset i
overensstemmelse med vejledningen til dialog om Forandringskompasset.
Der er blevet afholdt to dialogmøder med udgangspunkt i spørgsmålene:
 Mål
 Hvad fungerer?
 Udfordringer og udviklingspunkter
 OBS punkter og validitet
Det første dialogmøde blev afholdt i juni 2013 med deltagelse af centerchefen og
tilbuds- og afdelingsledere fra centrets plejetilbud. Det næste dialogmøde blev afholdt
i august 2013, hvor også repræsentanter fra DU kontoret og Kontoret for resultater
deltog.
Derudover følger centerledelsen løbende op på arbejdet med forandringskompasset
ved centerledelsesmøderne.
Tilbagemeldingerne ved dialogmøderne lød, at man har fokuseret på dialogen om den
enkelte borgers scorer i kompasset som afsæt for en fælles forståelse blandt
medarbejderne.
Forandringskompasset har givet tilbuddene en skærpet bevidsthed om tilbuddenes
målgrupper og indsatser gennem et ”fælles sprog”, et skærpet metodefokus og en
mere systematisk vidensdeling medarbejderne imellem.
Og endelig lød tilbagemeldingen, at Kompasset i stigende grad udgør det
arbejdsredskab, der sikrer sammenhæng mellem borgerens behov og tilbuddenes
indsatser.
Bilag 39
Procedure for ASI
Kriterium 6: Sundhed
Produkt / handling
Krav:
1. Der er udarbejdet en instruks for dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser.
2. Der er udarbejdet procedure for, hvordan man identificerer de 11 sygeplejefaglige problemområder (jf.
Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser).
3. Der er udarbejdet en instruks for medicinhåndtering.
4. Der er udarbejdet en instruks for hygiejne og smittehåndtering.
5. Der er taget stilling til sundhedsfremme, forebyggelse og hygiejne i forbindelse med tilrettelæggelsen af
tilbuddets ydelser.
6. Det beskrives, hvordan der arbejdes med den enkelte borgers indblik i eget helbred og egne
handlemuligheder med henblik på at opnå højere fysisk og psykisk sundhed, velbefindende og livskvalitet.
7. Skema til egenkontrol af medicinhåndtering er udfyldt.
Kvalitetsbeskrivelse
1. Ja der er udarbejdet instruks
2. ja og alle medarbejdere instrueres løbende når der sker nye tiltag
3.
Ja, afventer socialoverlæge Helle Petersens godkendelse
4. ja.
5. Ja.
6. Det gøres løbende i behandlingen
7. Skemaer er implementeret, opstartet i september 2013
Bilag 40 –
medicininstruks
Bilag 41- Guideline
Bilag 42 Sygeplejefaglige
optegnelser
Bilag 40 Medicininstruks
Bilag 43 –
Principper for
håndtering af …
Bilag 44 –
Sygeplejefaglig
vejledning
Bilag: intet
Bilag 45 –
vejledning
egenkontrol
Inddragelse
Krav:
8. Medarbejdere, for hvem det er relevant, inddrages i udarbejdelsen af og opfølgningen på relevante
instrukser.
9. Medarbejdere, for hvem det er relevant, inddrages i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse.
10. Hvor der udarbejdes en plan for sundhedsfremmende aktiviteter for den enkelte borger, udarbejdes den i
dialog med borgeren og eventuelle pårørende, hvis det er muligt.
Kvalitetsbeskrivelse
8. Sygeplejersken er ansvarlig og inddrager altid relevante medarbejdere
9. Sygeplejersken og behandlere samarbejder om dette.
Bilag: intet
Bilag: intet
10. Sygeplejersken og behandlere er ansvarlig. Plan for sundhedsfremmende
undervisning er iværksat
Bilag 42 –
sygeplejefaglige
optegnelser
Formidling
Krav:
11. Alle medarbejdere kender vejledninger og instrukser, der er relevante for deres arbejde.
12. Medarbejdere, for hvem det er relevant, kender vejledning om utilsigtede hændelser.
13. Medarbejdere, for hvem det er relevant, kender de forebyggende og sundhedsfremmende initiativer for
den enkelte borger.
Kvalitetsbeskrivelse
11. Der er udarbejdet nye instrukser for området, alle medarbejdere er bekendt
hermed og opdateres løbende
12. Sygeplejersken er ansvarlig for at medarbejderne løbende undervises.
13. sygeplejersken er ansvarlig for løbende at afvikle undervisning for medarbejdere
i de 12 sundhedsfaglige områder, samt medicinhåndteringskursus.
Bilag: intet
Bilag: intet
Bilag: intet
Genfindelse
Krav:
14. Instrukserne bliver fulgt i det daglige arbejde.
15. Planlagte aktiviteter i forhold til sundhedsfremme kan genfindes i det daglige arbejde.
16. Arbejdet med den enkelte borgeres indblik i eget helbred og egne handlemuligheder kan genfindes i det
daglige arbejde.
Kvalitetsbeskrivelse
14. ja alle medarbejdere er bekendt med vejledninger, procedurer og instrukser
hvilket afspejles i fastlagte arbejdsgange og rutiner.
15. Der arbejdes generelt i behandlingen på at øge livskvaliteten, og vi tager
udgangspunkt i borgerens ressourcer. Både behandlere og sundhedspersonale i
talesætter på dagligt basis sundhed. I workshops arbejdes der i kost, motion og
egenomsorg.
16. I det daglige arbejde, arbejdes der konkret med målsætninger for hver enkelt uge,
borgeren er indskrevet i tilbuddet. Derudover arbejdes der med problem og
målsætningslister. Dette mål-arbejde, opdeles i hvad borgeren selv kan gøre ved
både eget helbred/liv samt handlemuligheder. Desuden vil der i forbindelse med
udarbejdelse af Forandringskompasset, automatisk blive spurgt ind til hvorledes
der tages hånd om ”egenomsorg” og ”fysisk helbred”.
Bilag: intet
Bilag: intet
Bilag: intet
Opfølgning
Krav:
17. Der følges kvartalsvis op på utilsigtede hændelser, og på hvordan de kan undgås i fremtiden.
18. Instrukserne opdateres ved behov og evalueres minimum hvert andet år.
19. Resultater fra egenkontrol af medicinhåndtering diskuteres minimum kvartalsvis.
Kvalitetsbeskrivelse
17. Centeret har en overordnet UTH tovholder, som holder møder med
institutionerne hver 3. mdr. og derigennem sikre at der kommer fokus på dette.
18. .sygeplejersken er ansvarlig for dette. Der henvises til tidligere nævnte årshjul i
kriterium 1.11
19. Der er udarbejdet instruks implementeret i september 2013.
Der udføres egenkontrol den anden mandag i måneden på netværket samt den
tredje mandag i måneden I Nansensgade (ambulanten). Sygeplejersken fra Netværket
udfører egenkontrollen i ambulanten og omvendt
Hvert kvartal i forbindelse med kontrol i Nansensgade diskuteres resultaterne fra
egenkontrol
Bilag: intet
Bilag: intet
Bilag 45 –
vejledning
egenkontrol
Kriterium 7: Samarbejde med borgere og pårørende
Produkt / handling
Krav:
1. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan man i tilbuddet samarbejder med borgerne og pårørende om
fælles forhold i tilbuddet.
Kvalitetsbeskrivelse
1.
I CfMPs ambulante behandling lægges der vægt på en stor grad af
medinddragelse af og samarbejde med borgerne i forhold til egen behandling.
Dette ses ikke alene i procedurer, men også i valg af den kognitive metode som
arbejdsredskab, der netop tager udgangspunkt i borgernes egne evner til
refleksion og egne ønsker om ændring af uhensigtsmæssig adfærd.
Derudover inddrages pårørende i behandlingen, efter behov og altid i
samarbejde med pågældende borger.
CfMP – den ambulante behandling orienterer løbende borgerne om
muligheden for at deltage i Brugerråd og på denne måde få mere indflydelse i
forhold til behandlingen. Det er dog erfaringen, at det er meget få borgere (om
nogen) der ønsker dette.
Bilag 46
Procedure
for samarbejde med
borgere og pårørende
Inddragelse
Krav:
2. Beskrivelsen er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem den er relevant.
3. Borgere og pårørende inddrages i arbejdet med beskrivelsen, så vidt det er muligt.
Kvalitetsbeskrivelse
2.
Beskrivelsen er udarbejdet på baggrund af den aktuelle praksis og dermed også
på baggrund af medarbejdernes arbejde med borgere og pårørende
3. Borgere og pårørende er ikke inddraget procedurebeskrivelsen, men har
indflydelse i det omfang, at de via kommentarer til praksis og ønske om
ændring af denne, vil have implicit betydning for udvikling og ændring af
procedure.
Bilag: intet
Bilag 46
Formidling
Krav:
4. Medarbejdere, for hvem det er relevant, kender beskrivelsen.
5. Beskrivelsen er formidlet til borgerne.
6. Beskrivelsen er tilgængelig for pårørende.
Kvalitetsbeskrivelse
4. Ovennævnte procedurebeskrivelse er udarbejdet i forbindelse med
kvalitetsbeskrivelsen og herefter udsendt til alle medarbejdere som orientering
Bilag 46
5. Procedurebeskrivelsen formidles mundtligt til borgerne som beskrevet i samme
Bilag: intet
6. jf. ovenstående
Bilag: intet
Genfindelse
Krav:
7. Inddragelse af borgere og pårørende afspejles i det daglige arbejde.
Kvalitetsbeskrivelse
7. Jf. procedurebeskrivelsen, så ses samarbejdet med borgere og pårørende i det
daglige arbejde i grupper og ved samtaler. Dette dokumenteres bl.a. i
brugerjournalen.
Bilag 46
Opfølgning
Krav:
8. Inddragelsen af borgere og pårørende diskuteres årligt af alle medarbejdere, for hvem det er relevant.
Borgere og pårørende inddrages i diskussionen i det omfang det er muligt.
9. Borgernes og eventuelt pårørendes oplevelse af inddragelse og tilfredshed med tilbuddet evalueres som
minimum en gang årligt.
Kvalitetsbeskrivelse
Bilag: intet
8. Inddragelse af borgere og pårørende drøftes regelmæssigt i forbindelse med
behandlermøder og på supervision i behandlergruppen. Borgere og pårørende
inddrages ikke i disse drøftelser, men orienteres efter behov og ønske ved
blandt andet statussamtaler.
9. Borgere har, som nævnt i procedure for samarbejde, både ret til aktindsigt og
ret til at bidrage med egen oplevelse af behandlingsforløbet i forbindelse med
udarbejdelse af status, og naturligvis også ved statusmøder, hvor det indgår i
dagsordenen.(Bilag 47-49) Evaluering af borgernes tilfredshed med tilbuddet
evalueres dermed også løbende og indgår desuden som fast del af
gruppebehandlingen, hvor borgerne giver feedback og eventuelt udfylder
evalueringsskema.
Bilag:
Bilag 47
Skabelon til
statusskrivelse
Bilag 48
Evalueringsskema
Bilag 49
Dagsorden til
statusmøde
Kriterium 8: Ind- og udflytning
Produkt / handling
Krav:
Visitation og eksternt samarbejde
1. Der er udarbejdet procedurer for,
a) hvordan der samarbejdes med relevante myndigheder om visitation,
b) hvordan det sikres, at borgeren tilhører tilbuddets målgruppe, og at der følges op på denne vurdering,
samt
c) hvordan det sikres, at borgeren henvises til et andet tilbud, såfremt det bedre kan imødekomme
borgerens behov.
Ind- og udflytning
2. Der er udarbejdet procedurer for,
a) hvilke informationer borgeren og eventuelle pårørende skal have i ind- og udflytningsforløbet,
b) hvordan borgerens behov varetages i ind- og udflytningsprocessen, samt hvordan man sikrer et godt
samarbejde med relevante myndigheder og et eventuelt tidligere eller kommende tilbud, samt
c) hvordan tilbuddet, hvor det er relevant, modtager borgere, der selv henvender sig eller henvises akut
samt støtter borgere ved akut udflytning.
Kvalitetsbeskrivelse
1. a -c) Da centret er sammensat af mange forskelligartede tilbud er der ikke
udarbejdet fælles procedurer for visitation og eksternt samarbejde.
CfMPs ambulante behandling har helt fastlagte procedure for samarbejde med
visiterende myndighed (Rådgivningscenter København).
Visitationen til behandling i Ambulanten samt evt. indskrivning i Bofælleskabet,
foregår altid i RCK regi. Via Visitationsudvalgene på RCK, hvor Borgerens
behandlingsbehov drøftes visiteres til det tilbud som borgeren forventes at
profitere bedst af. Såfremt RCK visiterer borgeren til behandling i
Ambulanten tager RCK kontakt til vores socialrådgiver for videregivelse af
visitaionsafgørelse samt behandlingsplan, herefter indkalder socialrådgiveren
borgeren til samtale.
Når borgeren herefter fremmøder til forsamtale i CfMPs ambulante
behandling, afklares målgruppeplaceringen og behandlingsbehovet yderligere, og
behandlingsplanen rettes til, såfremt dette er nødvendigt. Materiale om
behandlingen udleveres til borgeren.
Når borgeren er opstartet i behandlingen, bliver der løbende evalueret i
forhold til målgruppeplacering og behandlingsplan, via behandlingssamtaler med
borgeren, fastlagte statusskrivelser (der er systematiseret via registering i
Excel dokument og Brugerjournal), samt statusmøder mellem CfMP, RCK og
borgeren.
Såfremt det vurderes at borgerens behandlingsbehov ikke kan imødekommes i det
bevilgede tilbud, inddrages Rådgivningscenter København, således at sagen evt.
igen kan drøftes på visitationsudvalgsmøde mhp. en evt. omvisitation.
Bilag 50:
Procedurer og
information til
samarbejdspartnere
Bilag 53:
Procedurer for
forsamtaler og
indskrivninger
2. a-b)
Da denne kvalitetsbeskrivelse omhandler ambulant behandling i CfMP er dette
punkt kun relevant i forbindelse med det bofællesskab som CfMPs ambulante
behandling råder over. Når en borger er indskrevet i bofællesskabet, skal de leve
op til følgende kriterier (bilag 51 og 52):



Bilag 51
Husregler
bofællesskabet
Nansensgade
Er indskrevet og deltager i behandling i CfMP
Er indstillet/opskrevet til egen bolig
Er stof- og alkoholfri
Tilsvarende er der regler for ud- og indskrivning i den ambulante behandling, hvilket
fremgår af beskrivelserne af hvert tilbud (Bilag53) . Når en borger udskrives, vejledes
han eller hun endvidere altid til, at rette henvendelse i Rådgivningscenter København,
såfremt der er yderligere behov for behandling.
C) Borgere som selv henvender sig med et ønske om behandling og indskrivning i
Bofælleskabet henvises til at søge kontakt til RCK mhp. bevilling. RCK
informationer videregives til borgeren.
Bilag 52
Procedurer for ind
og udskrivning i
BOF
Bilag 53
Procedurer for
forsamtaler og
indskrivninger
Inddragelse
Krav:
4. Procedurerne er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem de er relevante.
5. Borgeren og eventuelle pårørende inddrages så vidt muligt i planlægningen af den pædagogiske indsats i
forbindelse med ind- og udflytning.
Kvalitetsbeskrivelse
4. Procedure for ind- og udflytning fra Bofællesskabet i Nansensgade er
udarbejdet af de berørte medarbejdere i CfMP – den ambulante behandling.
Ligeledes er procedurer for ind og udskrivning udarbejdet i
medarbejdergruppen under hensynstagen til arbejdsgangen i RCK
Bilag: intet
5. Borgere og pårørende inddrages så vidt muligt i den pædagogiske indsats i
forbindelse med ind- og udflytning, og borgeren forventes at deltage i
eksempelvis husmøder, holde rent osv.
I forhold til ind og udskrivning i behandlingen inddrages borgeren altid i
udarbejdelse og tilretning af behandlingsplan.
Bilag: intet
Formidling
Krav:
6. Procedurerne er kendt af medarbejdere, for hvem de er relevante.
7. Procedurerne for ind- og udflytning er tilgængelige for borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
Kvalitetsbeskrivelse
6. De medarbejdere der er tilknyttet bofællesskabet er fuldt ud bekendt med
procedurer for ind- og udflytning og har i stor grad, indflydelse på udvikling af
disse.
Ind og udskrivningsprocedurer drøftes løbende på behandlermøde
Bilag: intet
Bilag: intet
7. Beboere i Bofællesskabet får udlevet regler og retningslinjer, samt får opridset
disse inden indflytning
Genfindelse
Krav:
8. Procedurerne anvendes i det daglige arbejde.
Kvalitetsbeskrivelse
8. Procedurerne indgår i det daglige arbejde og afspejler sig i registreringer i diverse
fagsystemer (Excel og DAS) samt notater i brugerjournalen
Bilag: intet
Opfølgning
Krav:
9. Procedurerne evalueres ved behov, dog minimum hvert andet år. Evalueringen sker med inddragelse af
medarbejdere, for hvem de er relevant.
Kvalitetsbeskrivelse
9. Procedurerne evalueres løbende når de drøftes på bl.a. behandlermøder.
Igen henvises til nævnte årshjul i kriterium 1
Bilag: intet
Kriterium 9: Magtanvendelse, vold og forebyggelse
Produkt / handling
Krav:
Vold, trusler og krisesituationer
1. Der er udarbejdet en plan for, hvordan medarbejdere skal handle i tilfælde af, at en medarbejder eller
borger udsættes for vold eller trusler om vold.
2. Der er udarbejdet en procedure for, hvordan der følges op på situationer med vold eller trusler om
vold.
3. Der er udarbejdet en plan for, hvordan der arbejdes med forebyggelse af vold.
4. Der er udarbejdet en procedure for orientering af borgere, pårørende, medarbejdere, leder,
centerchef og det relevante DU kontor i tilfælde af volds- eller krisesituationer.
Magtanvendelse:
5. Der er udarbejdet en plan for, hvordan der arbejdes med forebyggelse af magtanvendelse.
6. Der er udarbejdet en procedure for, hvordan der følges op på situationer med magtanvendelse,
herunder hvordan der orienteres om klageadgang.
Kvalitetsbeskrivelse
1. I tilfælde af vold eller trusler mod en medarbejder eller borger følges handleplan Bilag 55:
for vold og trusler.
Handleplan for vold
og trusler
Desuden følges den personlige kriseplan som hver medarbejder har udfyldt. Af
denne fremgår, hvem den skadelidte ønsker støtte fra samt proceduren for Bilag 56: Kriseplan
kontakt med SOS-international.
2. Vold og trusler indgår i proceduren for indberetning af arbejdsulykker.
Proceduren er i punktform som følger:
- Lokal leder samt arbejdsmiljørepræsentant kontaktes og der udfyldes
indberetningsskema sammen med skadelidte.
- Senest på 4. dagen mailer arbejdsmiljørepræsentanten skemaet til lokal
leder samt arbejdsmiljøkoordinator.
- Senest efter 14 dage analyserer lokal leder og arbejdsmiljørepræsentant
situationen og udfylder skemaet til intern undersøgelse mhp at forebygge
lignende situationer.
- Skemaet fremsendes underskrevet til arbejdsmiljøkoordinator.
- Medfører episoden sygefravær orienteres arbejdsmiljøkoordinator om antal
sygedage som tastes.
- Løn- og personalemedarbejder i staben orienteres om at det skal tastes som
TT (tilskadekommet i tjeneste) og ikke som normalt fravær.
Bilag 57:
Procedure for
indberetning af
arbejdsulykker og
minianmeldelser
Bilag 58:
Internt skema til
anmeldelse af
arbejdsulykker
3. Der er i CFMP fokus på forebyggelse af vold og trusler. Aktuelt arbejdes med et Bilag 59:
minianmeldelsesskema for i første gang at sætte fokus på problemet.
Voldspolitik 2012,
I den ambulante behandling har vi ikke erfaring for episoder med vold og trusler CFMP
på arbejdspladsen og har derfor endnu ikke gjort brug af
minianmeldelsesskemaet.
Bilag 60:
MinianmeldelsesDesuden mener vi, at vores tilgang til borgeren i sig selv er skema
konfliktforebyggende. Vi tilstræber at møde borgeren med respekt,
ligeværdighed, dialog og tillid, som det er beskrevet under kriterium 1.
4. Der er ikke udarbejdet procedure for orientering udover hvad indgår i Bilag:
ovenstående personlige kriseplan og procedure for indberetning af
arbejdsulykker hvor kollega, pårørende og nærmeste leder orienteres.
Der skal derfor udarbejdes procedure for orientering højere op i systemet til
centerchef samt DU kontor. Desuden skal udarbejdes procedure i forhold til at
orientere relevante pårørende i tilfælde af at borgere indskrevet i vores tilbud
udsættes for vold på behandlingsstedet.
5. Kravet om plan for forebyggelse af magtanvendelse retter sig mod botilbud og Bilag:
ikke ambulante behandlingstilbud. Der er derfor ikke udarbejdet en lokal plan
for at forebygge magtanvendelse i Ambulanten.
6. Se ovenfor.
Bilag:
Inddragelse
Krav:
7. Procedurerne udarbejdes med inddragelse af medarbejdere, for hvem de er relevante
Kvalitetsbeskrivelse
7. Handleplan for vold og trusler er udarbejdet på Netværket af TR, AMR og Bilag:
afdelingsleder med inddragelse af medarbejdergruppen for input. Da den
dækker behovet i den ambulante behandling har vi besluttet at overtage denne
frem for at udarbejde en tilsvarende lokalt. Handleplanen er gennemgået på
personalemøde.
Ambulantens kriseplaner er udarbejdet af tidligere AMR, afdelingsleder og
medarbejdere og holdes løbende ajour af nuværende AMR.
Formidling
Krav:
8. Alle medarbejdere kender de procedurer, der er relevante for deres arbejdsområde.
9. Alle medarbejdere kender Københavns Kommunes retningslinjer for magtanvendelse.
Kvalitetsbeskrivelse
8. Ovenstående procedurer er gennemgået på personalemøder. Eftersom vi her i Bilag:
ambulanten ikke har erfaringer med vold og trusler bliver kendskabet til
procedurer for dette aldrig ”rygrads-procedurer”. Derfor er der naturligt nok
også risiko for at procedurerne er langt væk i medarbejdergruppens bevidsthed,
hvis der en dag er brug for dem. For at imødegå dette vil vi indskrive i årshjulet
at de gennemgås en gang årligt.
9. Medarbejderne er gjort bekendt med Københavns kommunes generelle Bilag
retningslinjer for magtanvendelse.
Genfindelse
Krav:
10. Det afspejles i det daglige arbejde, at medarbejderne kender og følger procedurerne.
Kvalitetsbeskrivelse
10. Eftersom magtanvendelse ikke angår ambulante tilbud og vold og trusler ikke er Bilag:
en del af vores hverdag, afspejles kendskab til procedurerne næppe i det daglige
arbejde.
Opfølgning
Krav:
11. Procedurerne revideres ved behov, dog minimum hvert andet år.
12. Der følges op på indberetninger af magtanvendelse i overensstemmelse med egne procedurer og
Københavns Kommunes retningslinjer for magtanvendelse.
Kvalitetsbeskrivelse
11. Kriseplanerne opdateres løbende af AMR som nævnt ovenfor. Der foreligger
ikke en plan for jævnlig revision af procedurer, men dette skrives ind i det årshjul
som forventes udarbejdet jfr kriterium 1, krav 11.
12. Nej. Se ovenfor under krav 5.
Bilag:
Bilag:
Bilagsliste
Bilag nr.
K
Bilag titel
Nr.
1.1
1.1
1.1
1.1
2.9
2.10
3.1
3.1
3.1
3.7
3.4
3.4
3.4
4.1
4.1
4.1
4.1
4.1
4.1
4.1
4.1
4.1
4.1
4.5
5.1
5.1
5.3
5.4
5.6
5.2
5.9
5.10
6.1
6.2
6.2
6.3
6.4
6.5
6.7
7.1
7.9
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
40
43
44
45
46
47
Ugeevalueringsskema
Statusskabelon
Grupperegler
Center for Misbrugsbehandling og Plejes værdiggrundlag
Udgået
Centerudviklingsstrategi for CFMP
Udgået
Udgået
Udgået
Udgået
Udgået
Trivselsundersøgelse 2013 s. 8
Trivselsundersøgelse 2013 s. 9
CFMP, Kompetencepolitik
CFMP, Vejledning til kompetencepolitik
CFMP, Viden og kompetencer – fokusområder
MUS
Introduktionsprocedure for nye medarbejdere
Målsætningsprocedure
Manual til introduktion
Information om behandlingstilbud i CfMP
Den kognitive metode
Den kognitive misbrugsmodel
SMARTE-metoden
Velkommen til Aktiv gruppe 1
Velkommen til Aktivgruppe 3
Velkommen til Aktivgruppe 4
Velkommen til Stoffri daggruppe
Velkommen til Stoffri aftengruppe
Oversigt over Workshops
Powerpoint præsentation af CfMP
Dokumentation i CfMP Ambulanten
Procedurer ved DAS og Excel
Brug af samtykke i CfMP - den ambulante behandling
Procedure for samarbejde med borgere og pårørende
Socialrådgiverfunktion i CfMP – den ambulante afd.
Brug af dokumentation til understøttelse af behandlingsarbejdet i CfMP –
den ambulante afdeling
Procedure for ASI
Medicininstruks
guideline
Sygeplejefaglige optegnelser og vejledning
Medicininstruks
Principper for håndtering af smitsomme sygdomme
Sygeplejefaglig vejledning
Vejledning egenkontrol
Procedure for samarbejde med borgere og pårørende
Skabelon til statusskrivelse
Lyd- eller
billedfil (x)
7.9
7.9
8.1
8.2
8.2
8.2
9.1
9.1
9.2
9.2
9.3
9.3
9.5
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
Evalueringsskema
Dagsorden til statusmøde
Beskrivelse af behandlingstilbud
Husregler bofællesskabet Nansensgade
Procedurer for ind og udskrivninger i BOF
Procedurer for forsamtaler og indskrivninger
Handleplan for vold og trusler
Handleplan for vold og trusler
Kriseplan
Procedure for indberetning af arbejdsulykker og minianmeldelser
Internt skema til anmeldelse af arbejdsulykker
Voldspolitik 2012, CFMP
Minianmeldelses-skema