INKLUSIONSUNDERSØGELSE 2012
Kvalitetsbeskrivelse for Kollektivet Indholdsfortegnelse Kriterium 1: Værdigrundlag ................................................................................................................................... 2 Kriterium 2: Ledelse og strategi............................................................................................................................. 8 Kriterium 3: Viden og kompetence ..................................................................................................................... 16 Kriterium 4: Målgruppe, metoder, tilgange og ydelser ....................................................................................... 22 Kriterium 5: Planer og dokumentation................................................................................................................ 28 Kriterium 6: Sundhed........................................................................................................................................... 34 Kriterium 7: Samarbejde med borgere og pårørende ......................................................................................... 44 Kriterium 8: Ind- og udflytning ............................................................................................................................ 50 Kriterium 9: Magtanvendelse, vold og forebyggelse........................................................................................... 58 1 Kriterium 1: Værdigrundlag Produkt / handling Krav: 1. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan Københavns Kommunes værdigrundlag er retningsgivende og handlingsanvisende for det daglige arbejde. 2. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan organisationens værdigrundlag er retningsgivende og handlingsanvisende for det daglige arbejde. Arbejdet skal være foreneligt med Københavns Kommunes værdigrundlag samt mål og værdier for Socialforvaltningen arbejde. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 1 I tilbuddene arbejdes bevidst med at udvise respekt, tillid og ligeværdighed. Derudover arbejdes dialogbaseret i kontakten med beboerne. Dette afspejles til dagligt i mange henseender. Der udvises respekt for den enkelte bl.a. hilser personalet altid når de støder på en beboer. Beboernes bolig entreres aldrig før at der er givet tilladelse. Skal beboeren have hjælp til personlig pleje eller anden personlig hjælp, skærmes dette. Beboeren har altid mulighed for en privat snak med sin kontaktperson, enten i egen bolig, eller på personalekontoret. Det respekteres at beboeres misbrug er tilstede, også hvis dette ikke ønskes nedbragt. I den daglige dokumentation skrives neutralt og objektivt med respekt for den enkeltes historie. Tillid er det basale element i afdelingernes kontaktpersonsarbejde, hvor kontaktpersonen gennem tillid, langsomt opbygger en relation til beboeren. I det daglige indgås f.eks. aftaler om medicinsk selvadministration i kortere eller længere perioder, f.eks. på dette års Roskilde Festival hvor 3 beboere deltog med medbragt medicin. Der stilles ikke større krav til beboerne end det skønnes at de kan magte. Dette er medvirkende til en styrkelse af tillidsforholdet. F.eks. har nogen beboere været hjælpere på et haveprojekt, hvor forventningerne til indsatsen løbende blev tilrettet i overensstemmelse med beboerens faktiske formåen. Personalet hjælper beboerne til at løse vanskelige og uoverskuelige offentlige sager, såsom pensionsansøgning, klager, følgeskab til samtaler osv. Personalet arbejder på at beboerne skal have en følelse af ligeværd. I patient/plejer forholdet er der pr. definition en indbygget magtubalance, men i det omfang det er muligt søges en ligeværdighed. Dette afspejler både i dialogformen, og i omgangen med beboerne. Personalet bruger deres personlighed (kombineret med deres faglighed) i jobbet, går i privat tøj, og spiser det samme mad som beboerne når der indtages fælles måltider. Personalet hjælper beboerne til at opnå ligeværdighed i sundhed, ved at sikre at beboerne tilbydes samme sundhedsfremmende tilbud som andre borgere i landet. Dette kunne være støtte i længerevarende behandlingsforløb af sygdomme, flytning til andre forvaltninger eller boformer, rygestop, motion, alkohol og misbrugsbehandling. Beboerne adspørges om de efterlyser særlige kompetencer hos nye ansøgere til ledige stillinger. Der er daglig dialog med alle brugere i tilbuddet. Personalet opfordrer i alle tilbuddene beboerne til at deltage i beboermøder og fælles spisning. Er der vigtig information der skal ud til alle beboere ophænges sedler eller der udleveres sedler til de enkelte. Kontaktpersonen er løbende i dialog med beboeren omkring dennes aktuelle situation, og der tages beslutninger om hvilke initiativer der skal tages på baggrund af disse samtaler. Opholdsplanen udfyldes og justeres sammen med beboeren. Beboernes tone kan til tider være grov og truende, men personalet forsøger så vidt muligt at føre en konfliktnedtrappende dialog, eller trække sig helt fra dialogen hvis den er fastkørt. Dialogen og handlingerne i tilbuddene er rummelig og motiverende. 2 Ad. 2 Er under udarbejdelse. – ikke relevant for vores tilbud. Inddragelse Krav: 3. Medarbejdere, for hvem det er relevant, er inddraget i drøftelser om, hvordan områdets værdigrundlag (se krav 1 eller 2) afspejler sig i samarbejdet med borgeren. 4. Der tages i arbejdet med værdigrundlaget stilling til, om andre bør medinddrages (for eksempel borgere og/eller pårørende). Kvalitetsbeskrivelse Ad. 3 I besvarelsen tages der udgangspunkt i Københavns Kommunes værdigrundlag, da kravet henviser til områdets værdigrundlag (krav 1) Der afholdes årligt 2 temadage, der tager udgangspunkt i områdets værdier (se bilag K.1.1, temadag) Alle medarbejdere med beboerkontakt har tilbud om faglig supervision (minimum 8 gange årligt) Der afholdes personalemøder hvor også aktuelle etiske dilemmaer og fælles holdningsdrøftelser med henblik på udvikling af fælles praksis. Alle tilbud afholder minimum 1-2 times overlap/daglig planlægningsmøder i forbindelse med vagtskifte og ad hoc i løbet af dagen. På disse møder drøftes også aktuelle etiske problemstillinger. De lokale afdelingsledere sikrer, at værdigrundlaget afspejles i den daglige dialog. Ad. 4 I et lokale arbejde med værdier inddrages eksterne samarbejdspartnere ad hoc. Det f.eks. være nærpolitiet, praktiserende læger, sagsbehandlere og visitation. Pårørende inddrages i det omfang beboerne ønsker det. Beboerne inddrages i mindre lokale beslutningsprocesser f.eks. kommentering af stillingsopslag, udarbejdelse af husinformation, udvikling og vedligeholdelse af kultur/traditioner, indretning, implementering af nye metoder, NADA samt aktiviteter. Formidling Krav: 5. Medarbejderne, for hvem det er relevant, kender værdiggrundlaget og beskrivelsen af, hvordan værdigrundlaget er retningsgivende og handlingsanvisende i det daglige arbejde. 6. Værdigrundlaget og beskrivelsen er tilgængeligt for borgerne. 7. Københavns Kommunes Værdigrundlag, og eventuelt den lokale beskrivelse af hvordan værdigrundlaget er retningsgivende og handlingsanvisende, er tilgængelige for øvrige interessenter på Tilbudsportalen. 8. Organisationens værdigrundlag er tilgængelige for øvrige interessenter på Tilbudsportalen. Kvalitetsbeskrivelse 3 Ad. 5 København Kommunes og centrets værdigrundlag introduceres på introdage for nye ansatte i centret. Lokalt ønskes der en proces iværksat hvor der udarbejdes et lokalt værdigrundlag der hænger i tråd med København Kommunes og centrets værdigrundlag. Denne proces iværksættes på LokalMED oktober 2013. Ad. 6 Når det lokale værdigrundlag er udarbejdet og vedtaget i LokalMED, skal disse ophænges på afdelingerne og dermed synliggøre rammerne for de etiske dialoger. Det tilstræbes, at der inddrages beboerrepræsentanter i processen såfremt det er muligt. Ad. 7 Københavns Kommunes Værdigrundlag er på nuværende tidspunkt ikke tilgængelige for øvrige interessenter på Tilbudsportalen. Den lokale beskrivelse (i proces) vil være tilgængelig på Tilbudsportalen efter vedtagelse i LokalMED. Ad. 8 Ikke aktuelt førend værdigrundlaget er godkendt i LokalMED. Genfindelse Krav: 9. Værdierne afspejles i det daglige arbejde - herunder i medarbejdernes samarbejde med borgere og pårørende. 10. Der er skabt rammer for, at medarbejderne løbende kan drøfte og reflektere over værdier og etik i det daglige arbejde. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 9 Det kommende værdigrundlag skal afspejle det daglige arbejde med både borgere og pårørende og andre interessenter. Ad. 10 I Fristedet. Kollektivet og Plejekollektivet overlappes 3 gange i døgnet. Udover at beskrive hændelser fra den afsluttede vagt, skal tidsrummet også bruges til kollegiale dialoger der berører emner som etik og værdier. Alle 3 tilbud afholder kontinuerligt beboergennemgang hvor også dilemmafyldte problematikker tages op. Alle tre tilbud afholder faglig supervision med ekstern supervisor. I forbindelse med beboermøder / individuelle samtaler med beboerne, er der ligeledes mulighed for at drøfte værdier og etik. 4 Opfølgning Krav: 11. Beskrivelsen af, hvordan værdigrundlaget er retningsgivende og handlingsanvisende for det daglige arbejde revideres ved behov, dog minimum hvert andet år. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 11 Beskrivelsen er ny, og præsenteres for medarbejdere samt for LokalMED i slutningen af kvartal 2013, med henblik på udvikling, justering og endelig godkendelse af beskrivelsen. I samme forbindelse opstartes processen med udarbejdelse af lokalt værdigrundlag. 5 Bilag: 6 7 Kriterium 2: Ledelse og strategi Produkt / handling Krav: 1. Centeret har udarbejdet en strategi, der lever op til konceptet for centerstrategier, med særlig fokus på: a. De politiske pejlemærker. b. Strategien/planen for det pågældende målgruppeområde. c. At ledelse og samarbejde i centeret skal baseres på tillid, og understøtter sammenhængskraft i centeret og forvaltningen. d. Hvordan man følger op på de mål, man har sat for arbejdet. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 1 a) De politiske pejlemærker Arbejdet med Pejlemærkerne i CfMP relaterer sig primært til alkoholområdet, da tilgangen af borgere til centerets øvrige tilbud primært sker via visitation gennem Rådgivningscenter København. CfMP har i centrets udviklingsstrategi sat fokus på de politiske pejlemærker ved at opsætte en række SMARTmål i forhold til de for centret relevante pejlemærker: 1) at flere borgere med misbrug kommer i behandling, og 2) at flere borgere med misbrug for en tidlig indsats. Inden udgangen af 2013 skal borgere, der henvender sig i alkoholenhederne, tilbydes behandling der inddrager deres familie. Der skal inden juni 2014 ske et fald på 20%, som frafalder behandlingen, inden bruger eller behandler oplever, at bruger er færdigbehandlet Alle medarbejdere i CfMP skal inden 1. juni 2014 være klædt på til naturligt at overveje om de brugere de er i kontakt med vil kunne profitere af alkoholbehandlingstilbuddene i centret. Der skal sættes fokus på samarbejdet med RCK og U-turn med henblik på at etablere attraktive behandlingstilbud til yngre misbrugere. CfMP har der ud over iværksat et samarbejde med Forebyggelsescentrene i SUF om et tættere samarbejde omkring de oplysende og opsøgende indsatser på alkoholområdet. Det har ført til et samarbejde omkring koordineringen af kampagner, etableringen af en fælles telefonisk indgang til forvaltningernes tilbud, og der arbejdes med planer om afholdelse af en konference, der skal sætte fokus på hvordan vi fremadrettet på tværs af forvaltningerne kan arbejde målrettet med oplysende og opsøgende indsatser. b) Strategien/planen CfMPs målgruppearbejde handler om i overensstemmelse med misbrugsplanen, at sikre tidssvarende og relevante behandlingstilbud til borgerne. Med udgangspunkt i den række specialiserede behandlings- og plejetilbud som CfMP udgør, har centret sat fokus på de tre relevante områder i Københavns Kommunes misbrugsplan (tidlig indsats, borgere med langvarigt misbrug og afhængighed og familier med misbrug), og iværksat en ambitiøs plan om at se på sammensætningen og sammenhængen i centerets ydelser, for derigennem at sikre en kontinuerlig tilpasning af centrets behandlings- og plejetilbud i tråd med den generelle udvikling i brugergruppens misbrugsmønstre og behandlingsbehov. Planen er under udfoldelse, men følgende konkrete tiltag skal nævnes: 8 Der er i hele organisationen et skærpet fokus på de sundhedsfaglige indsatser. Der arbejdes med synergien mellem sundhedsydelsernes tiltagende omfang og det socialfaglige arbejde. Der er etableret en Kompetencebank, der skal styrke gensidig læring og viden - og kompetenceudvikling på tværs af tilbuddene. Alkoholenhederne har iværksat et program med fokus på inddragelse af borgerens familie i behandlingen. Familieambulatoriet på Thoravej har sat fokus på tidlig sporing af alkoholmisbrug i familie med børn i et samarbejde med Børnefamiliecenter København. c) Ledelse og samarbejde Center for Misbrugsbehandling og Plejes fokus på tillid og sammenhængskraft er tæt sammenvævet med centrets fokus på trivsel i organisationen. Det er gennem tydelig ledelse, klare målsætninger, en åben dialog og en løbende forventningsafstemning på alle niveauer, at centret arbejder med både trivsel, tillid og sammenhængskraft. Konkret vil centret iværksætte fast programsatte 1-1 samtaler mellem centerchef og lederne af centrets tilbud, mellem lederne af centrets tilbud og deres respektive afdelingsledere, og tillige mellem afdelingsledere og medarbejdere i en vekselvirkning mellem 1-1 samtaler og gruppedialog. Herigennem skal det sikres at både ledere og medarbejdere oplever at centermæssige prioriteringer, nye arbejdsopgaver mv. kommunikeres klart og tydeligt, integreres på en meningsfuld måde, og at man som medarbejder har en tæt og løbende dialog med nærmeste leder. Centrets arbejde med tillidsreformens målsætninger er tillige forankret i Afd. MED. De fremtidige tillidsdrøftelser i Afd. MED skal medvirke til at styrke dialogen horisontalt og vertikalt, og ligeledes være medvirkende til at brede budskabet om fokus på faglighed, viden om hvad der virker, god ledelse og mindre kontrol ud i organisationen. I et bredere forvaltningsmæssigt perspektiv har Center for Misbrugsbehandling og Plejes indsats fokus på at styrke samarbejdet med myndighedscentre og visitation. Dette fokus styrkes gennem jævnlige møder mellem ledelsen i CfMP og Rådgivningscenter København. Center for Misbrugsbehandling og Pleje ser muligheder i et tættere samarbejde, bl.a. i form af en løbende dialog omkring hvilke tendenser og i hvilke retninger borgernes behov bevæger sig. En dialog der skal understøtte udviklingen i centrets tilbud og skabe grobund for fremsynede og langtidsholdbare indsatser. Og en dialog der vil kunne minimere tilfælde af uhensigtsmæssige visitationer, og ligeledes imødegå flaskehalsproblematikker i forhold til indstillinger til centrets tilbud. d) Opfølgning De målsætninger i CfMPs centerudviklingsstrategi der er udmøntet i konkrete SMARTmål, følges der op på i de løbende 1:1 samtaler mellem tilbudsledere og centerchefen. Det er centerchefen der sætter centrets målsætninger på dagsordenen ved møderne. For de langsigtede og strategiske målsætningers vedkommende, er det den samlede centerledelse der ved de fast programsatte centerledelsesmøder følger op på disse. 9 Inddragelse Krav: 2. Centerledelsen definerer hvilke dele af strategien, der er relevante for de enkelte tilbud. 3. Tilbudslederen omsætter i dialog med medarbejderne de relevante dele af centerets strategi til lokale initiativer – borgerne inddrages, hvor det giver mening. 4. DU chefen inddrages i valg og godkendelse af de overordnede mål i centerets strategi. Kvalitetsbeskrivelse Ad.2 Centerledelsen har udarbejdet en centerstrategi der involverer alle tilbud i centret. I forhold til centrets arbejde med pejlemærkerne er det dog i overvejende grad Alkoholenhederne der er sat fokus på. Det er tilbudslederne der i dialog med centerledelsen tilpasser de overordnede linjer i strategien til lokale initiativer. Ad. 3 Strategien præsenteres på førstkommende LokalMED med henblik på udvikling af lokale initiativer i forbindelse hermed. Ad. 4 CfMPs centerchef og DU Kontorchefen har afholdt en række møder, og DU Kontorchefen har godkendt de overordnede mål i CfMPs centerudviklingsstrategi. Formidling Krav: 5. Alle medarbejdere i centeret har kendskab til centerets strategi. 6. Medarbejdere i centeret, for hvem det er relevant, kender centerets fokus og ved, hvor centeret som helhed er på vej hen. 7. Centerstrategien er tilgængelig for borgere, pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 5 Centerets strategi er blevet præsenteret på temadagen den 21. juni 2013. De lokale repræsentanter som sidder i Afd.MED har i dette fora, været med til den løbende udvikling af strategien, som først for nyligt er blevet godkendt. Planen er at LokalMED, på førstkommende møde i oktober 2013, planlægger hvorledes den lokale implementering af strategien bedst muligt finder sted, så det lokale ejerskab sikres. Ad. 6 Da strategien først for nylig er blevet godkendt i afd. MED har den ikke nået den store udbredelse blandt medarbejdere udenfor AFD. MED. Dog er medarbejderne senest på temadag i Juni blevet orienteret om strategien i store træk, bl.a. af Centerchef og institutionsleder som begge henviste til Strategien i velkomst og introduktion til dagen. Strategien udleveres sammen med akkrediteringsmateriale til alle medarbejdere ved fælles akkrediterings Kickoff. 10 Strategien skal efterleves og gøres levende på de lokale personalemøder, samt på ledermøderne under punkterne ”igangværende processer” samt ”kommende processer”. Ad. 7 CfMPs centerudviklingsstrategi er tilgængelig for borgere, pårørende og samarbejdspartnere på CfMPs hjemmeside: www.cfmp.kk.dk ultimo september 2013. Genfindelse Krav: 8. Det kan ses i tilbuddenes daglige arbejde, at elementer fra centerets strategi er omsat til initiativer eller udviklingstiltag. 9. Medarbejderne oplever, at deres arbejde er en del af en større helhed, og at de bidrager til fælles faglige mål. Medarbejderne oplever at have indflydelse på deres arbejde. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 8 Vedr. faglig målsætning: 1. Implementering og konsolidering af forandringskompasset: alle holder kontinuerlige kompasmøder, hvor udvalgte kompasser drøftes i plenum, og tilrettes derefter. 2. Implementering af CSC: alle medarbejdere er undervist i brugen af CSC, og der undervises løbende lokalt. 3. Forberedelse af akkreditering for centrets tilbud: der er afholdt en temadag, og næste temadag afholdes den 6. december 2013. I hele akkrediteringsprocessen har medarbejderne og ledelse været i løbende dialog omkring de enkelte kriterier. Medarbejderne har deltaget ad hoc. i den faste akkrediteringsgruppe, der har afholdt møder hver anden mandag. Denne mødefrekvens fortsætter i første omgang indtil audit er foretaget, men højst sandsynligt også efter. Medarbejderne inviteres, efter aflevering af udfyldt kvalitetsbeskrivelse, til akkrediterings kick-off, hvor modellen udleveres til præsentation, og der informeres om den kommende proces. 4. Efterlevelse af kravene i det sundhedsfaglige tilsyn: tilbuddene forventes at kunne bestå det sundhedsfaglige tilsyn tilfredsstillende. Den nye model gennemgås med relevante medarbejdere den 26. september 2013, og evt. forbedrende tiltag afdækkes og handlinger iværksættes. Vedr. organisatorisk målsætning: 1. Trivsel i organisationen: trivselsrapport er gennemgået med de enkelte afdelinger, og der er taget lokale initiativer til forbedring af trivslen, bland andet nattevagtsmøder, fokus på optimalt kompetencebrug, udvikling af kommunikationsstrategi. Derudover er der planlagt udarbejdelse af handleplan den 25. september 2013 samt 2 opfølgningsmøder inden årets udgang. Vedr. tillid og sammenhængskraft i centret og forvaltningen: 1. Der er taget initiativ til afholdelse af lokale samarbejdsmøder med visitationen 1-2 gange årligt. Derudover er centrets § 107 og § 108 opfordret og inviteret til 1-2 årlige samarbejdsmøder på tværs af tilbuddene. Bilag: K.2.8, Mail visitationen. 11 Ad. 9 Lokalt på Sundholm er der, for at sikre sammenhængen mellem husene og medarbejderne, taget både faglige og sociale initiativer. Der er etableret en fælles motionsgruppe for beboerne, og senest er der nedsat en gruppe på tværs, der skal etablere en kaningård. Der er fælles overlap morgen og aften. Der afholdes fælles temadage. Der afholdes samme slags beboer rettede møder på afdelingerne (kompasmøder). Der er fælles ledermøde, samt fælles supervision for afdelingslederne. Medarbejderne vikarierer for hinanden på tværs af afdelinger når akut behov opstår. Der sparres og hjælpes mellem afdelingerne ved behov. Der er fælles Trio-gruppe, fælles LokalMED og fælles medarbejdere der går på tværs af tilbuddene. Der er udarbejdet fælles retningslinjer for pædagogstuderende. Både i forbindelse med visitation, akkreditering, sundhedsfagligt tilsyn har der været tæt samarbejde og sparring med centrets øvrige plejetilbud. Der er årligt tilbud om deltagelse i netværksseminar, med lignende afdelinger fra det øvrige land. I styregruppen til dette sidder lokal medarbejder, sammen med kollegaer fra landplan. Ad. 10 I tilbuddene inddrages medarbejderne ved at være repræsentanter i grupper på tværs af husene, i TRIO, MED udvalg, UTH – og akkrediterings gruppen samt motionsgruppen (beboer relateret, en gang om ugen). Repræsentanterne bidrager med input fra eget hus/faggruppe, og bringer informationer og nyt med tilbage. Medarbejderne fordeler selv de daglige arbejdsopgaver ved et kort planlægningsmøde. Der afholdes møder med faste intervaller, personalemøder, beboergennemgang/statusmøder og supervision. Der et faste punkter til de enkelte møder, som sikrer at medarbejderne kan give og modtage information, feedback og faglig/tværfaglig udvikling. Tildeling af kontaktperson drøftes i medarbejdergruppen, så der i videst muligt omfang tages hensyn til beboernes behov for primært sundhedsfaglig eller socialfaglig indsats, samt hvilke beboere der er en god basis for relationsarbejde og kontakt. Opfølgning Krav: 10. Medarbejdere, for hvem det er relevant, inddrages i forbindelse med evaluering og fornyelse af centerstrategien. 11. Centerledelsen forholder sig løbende til hvilken organisering samt ansvars- og opgavefordeling, der skaber sammenhængskraft i centeret og forvaltningen – herunder sammenhæng mellem centerstrategiens mål og arbejdet i de enkelte tilbud. 12. Centerchefen og DU kontorchefen følger sammen op på strategien en gang årligt. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 11 Udviklingen af CfMPs centerstrategi tog afsæt i et to dages ledelsesseminar, hvor alle tilbudsledere forud for seminaret havde inddraget medarbejderne i deres respektive tilbud i en drøftelse af, hvilke fokusområder medarbejderne så som relevante i forhold til udviklingen af strategien. Centerudviklingsstrategien er endvidere blevet forelagt Afd. MED., hvor medarbejdernes indspark og kommentarer blev taget til indtægt inden den endelige udformning af strategien. 12 Denne proces - med en inddragende dialog i tilbuddene og i Afd. MED - vil CfMP gentage i forbindelse med evaluering og fornyelse af centerudviklingsstrategien. Ad. 12 CfMPs centerudviklingsstrategi har sat fokus på at styrke udviklingen på tværs af tilbuddene og på centerets udvikling som helhed. CfMPs plan om at se på sammensætningen og sammenhængen i centrets ydelser, peger således direkte ind i et behov for at se på hvilken organisering samt ansvars- og opgavefordeling, der skaber sammenhængskraft i centret. Centerledelsen har derfor valgt at arbejde med kvalitetsmodellen på alle centrets tilbud, og altså ikke kun på de bo - og døgntilbud, der er en del af den officielle akkrediteringen. Den læring og udvikling tilbagemeldingerne fra audit og den fornyede bevidsthed omkring indsatserne i alle centrets tilbud vil afføde, skal danne fundamentet for en fælleshorisont, der fremadrettet skal gøre os endnu mere bevidste om, hvilken organisering samt ansvars- og opgavefordeling der skaber sammenhængskraft i CfMP. Disse spørgsmål vil løbende blive taget op til de fast programsatte centerledelsesmøder i CfMP, hvor også sammenhængen mellem centerudviklingsstrategiens mål og arbejdet i de enkelte tilbud løbende vil være en del af dagsordenen. Ad. 13 Centerchefen og DU kontorchefen er i løbende dialog omkring forhold i CfMP, og opfølgningen på centerstrategien vil fremover, med det forskrevne interval, være en del af denne dialog. 13 Bilag: 14 15 Kriterium 3: Viden og kompetence Produkt / handling Krav: 1. Centeret har udarbejdet en kompetencestrategi, der beskriver tværgående mål, visioner og planer for kompetenceudvikling i centeret. Strategien kan indgå i den samlede centerudviklingssstrategi. 2. Det er planlagt, hvordan center/tilbud holder sig opdateret i forhold til ny faglig viden med relevans for målgruppen. 3. Det er planlagt, hvordan center/tilbud deler ny faglig viden i medarbejdergruppen og hvordan kompetencer forankres i arbejdet. 4. Der er udarbejdet en procedure for introduktion af nye medarbejdere. 5. Der er udarbejdet en kompetenceudviklingsplan, der som minimum indeholder: a) En afdækning af tilbuddets behov for kompetence. b) En afdækning af de kompetencer tilbuddet aktuelt råder over. c) En plan der sikrer, at der er overensstemmelse mellem behov for kompetencer og de kompetencer, der er til stede i medarbejdergruppen. d) En beskrivelse af medarbejdernes sundhedsfaglige kompetencer og en skriftlig instruks for ansvarsog opgavefordeling i forhold til det sundhedsfaglige arbejde. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 1 CfMP har udpeget 5 strategiske fokusområder for viden og kompetenceudvikling som centeret skal arbejde med : 1) 2) 3) 4) 5) Bedre og mere relevant dokumentation – med et læringsorienteret fokus. Metodeudvikling Nye misbrugsproblematikker og nye stoftyper Samarbejde med Psykiatrien Vold og trusler De 5 fokusområder er beskrevet nærmere i ”Viden og kompetencer - Fokusområder for viden og kompetenceudvikling i Center for Misbrugsbehandling og Pleje” Ansvaret for processen omkring det strategiske arbejde med viden og kompetenceudviklingen er placeret i en ”Kompetencebank for tværgående indsatser – Kombat”. Kompetencebankens formål er at styrke deling af viden i centret, og dens ansvar er at tilvejebringe rammerne for at de 5 fokusområder bliver omsat i konkrete tværgående og lokale tiltag. Kompetencebanken består af repræsentanter fra centrets forskellige indsatsområder samt stabsmedarbejdere og centrets vicecenterchef. Ad. 2 CfMP har etableret en kompetencebank, og det er kompetencebanken der i samarbejde med centerledelsen har ansvaret for at holde centret opdateret i forhold til ny faglig viden med relevans for målgruppen. Kompetencebankens medlemmer skal løbende holde sig orienteret på relevante platforme hvor ny faglig viden er tilgængelig, og kompetencebanken har tillige i samarbejde med centerledelsen ansvaret for, at skabe gennemsigtighed i forhold til mulighederne for efteruddannelse og kompetencegivende kurser i CfMP. En 16 væsentlig vægtning i centrets uddannelsesfokus er naturligvis, at medarbejdere der deltager i kurser og efteruddannelse bringer ny faglig viden ind i centret. Ad. 3 På centerniveau skal kompetencebanken sikre at ny faglig viden spredes og forankres i CfMP. Alle tilbud i CfMP vil fremadrettet være forpligtiget til, i en periode, at stille medarbejdere der har været på kurser eller efteruddannelse til rådighed for centrets øvrige tilbud. Det er således hensigten, at Kompetencebanken fremadrettet vil råde over en række ressourcepersoner med nye kompetencer og ny viden, som andre tilbud i centret vil kunne gøre brug af. Ad. 4 Relevant materiale for nye medarbejdere udleveres i forbindelse med introforløb. Ny introduktionsmappe er under udarbejdelse og forventes færdig inden udgangen af 2013. To medarbejdere er udpeget som tovholdere på projektet. Ad. 5 Funktionsoversigt er under udarbejdelse. Se procesplan (K.3.5, Procesplan) Inddragelse Krav: 6. Centerets strategi for kompetenceudvikling er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem det er relevant. 7. Tilbuddets kompetenceudviklingsplan er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem det er relevant. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 6 Udarbejdelsen af de 5 fokusområder for viden og kompetenceudvikling i CfMP, har taget afsæt i de drøftelser centerledelsen har ført omkring udarbejdelsen af centerudviklingsstrategien – og således indirekte i de drøftelser der fandt sted i tilbuddene forud for centerledelsens udarbejdelse af strategien. Det er således med afsæt i disse drøftelser og i ledelsesgruppens indgående kendskab til de behov for kompetenceudvikling centeret har, at fokusområderne er blevet udpeget Ad. 7 Kompetenceudviklingsplan er sat i proces med inddragelse af relevante medarbejdere. Se procesplan i K.3.5. Formidling Krav: 8. Medarbejderne i center og tilbud har kendskab til kompetencestrategien og kompetenceudviklingsplanen. 9. Kompetencestrategien og kompetenceudviklingsplanen er tilgængelig for borgerne Kvalitetsbeskrivelse Ad. 8 Se procesplan "K.3.5 Procesplan". Kompetencestrategi samt kompetenceudviklingsplan vil ligge på fællesdrevet når disse er vedtaget. 17 Ad. 9 Centerets plan og strategi på kompetenceudviklingsområdet er tilgængelig på centrets hjemmeside: www.cfmp.kk.dk ultimo september 2013. Genfindelse Krav: 10. Kompetencer og viden kan genfindes det daglige arbejde. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 10 I tilbuddene forsøges det så vidt muligt at benytte rette kompetencer til rette opgaver. Det vil sige at det sundhedsfaglige personale både planlægger, udfører og tilpasser de sundhedsfaglige ydelser, såsom medicinhåndtering, sårpleje osv. Det pædagogiske personale understøtter de pædagogiske ydelser såsom sommerhustur, motionsgruppe osv. Det forsøges samtidig at sikre den tværfaglige tilgang til ydelserne, bl.a. har beboerne så vidt det er muligt to kontaktpersoner, en sygeplejefaglig, og en pædagogisk. Kontaktpersonsarbejdet med beboerne kræver gode relationer til dem, samt en rummelig og motiverende tilgang. Kontaktpersonerne arbejder sammen om opholdsplan og forandringskompas, således at en helhedsorienteret indsats sikres. Den daglige dokumentation i CSC Social er faglig og konkret og afspejler udover den enkeltes faglighed, kompetencer og viden, også den tværfaglige dimension. Eksterne samarbejdspartnere involveres i de tilfælde hvor medarbejdernes kompetencer og viden ikke findes tilstrækkelige, f.eks. i forbindelse med udvikling af konflikthåndtering, komplicerede sårbehandlinger og socialrådgiver relaterede opgaver. Opfølgning Krav: 11. Centerets kompetencestrategi revideres hvert andet år. 12. Tilbuddets kompetenceudviklingsplan revideres en gang årligt. 13. Proceduren for introduktion af nye medarbejdere revideres ved behov, dog minimum en gang årligt. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 11 CfMPs arbejde med at revidere kompetencestrategien vil tage afsæt i en drøftelse i tilbuddene, hvorefter tilbudslederne tager indholdet af disse drøftelser op på centerledelsesmøderne. Afd.MED vil blive inddraget og tillige Kompetencebankens arbejde og erfaringer. Herefter udarbejder centerledelsen en revideret kompetencestrategi. Ad.12. Dette skrives ind i tilbuddets kompetenceudviklingsplan. Se procesplan (K.3.5, Procesplan) 18 Ad. 13 Tilbuddets beskrivelse: I forbindelse med udarbejdelse af ny introduktionsmappe udarbejdes et årshjul for revidering af denne. Centerets beskrivelse: CfMP’ s stab er ansvarlig for at revidere introduktionsprocedurerne ultimo 2013 i samarbejde med Kompetencebankens repræsentanter. 19 Bilag: 20 21 Kriterium 4: Målgruppe, metoder, tilgange og ydelser Produkt / handling Krav: 1. Der er udarbejdet: a. En beskrivelse af den målgruppe, som tilbuddet retter sig imod. Beskrivelsen skal som minimum indeholde en redegørelse for målgruppens særlige problemstillinger. b. En beskrivelse af tilbuddets mål for arbejdet med målgruppen. c. En beskrivelse af de metoder og tilgange, der anvendes i arbejdet med borgerne. d. En beskrivelse af de ydelser borgerne tilbydes i tilbuddet. 2. Tilbudsportalen er opdateret i overensstemmelse med beskrivelserne. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 1 a. Beskrivelse af målgruppen: Udsatte i borgere som enten er hjemløse , står overfor hjemløshed, eller som er fungerende hjemløse (har egen bolig men formår ikke at benytte denne). Borgeren kan også være boende på andre hjemløsetilbud (herberger, bofællesskab osv.) Borgeren skal være plejekrævende, og skal kunne profitere fysisk, psykisk og socialt af at være i et sygeplejefagligt og pædagogisk funderet regi. Borgeren skal have brug for hjælp, i større eller mindre grad til at strukturere sin hverdag ,så der kan opnås en vis grad af stabilitet i f.eks. økonomi, misbrug, kontakt til behandlingsinstanser, sygdomme, medicinindtag, sårpleje, følgeskader efter misbrug, kontakt til netværk/pårørende etc. Beboeren har sandsynligvis: en ringe indsigt i egen situation en let til svær hjerneskade (demens) som følge af misbrug og socialt udsat liv (faldtraumer) en ringe egenomsorg en ringe ernæringstilstand en særlig udfordrende adfærd som gør ham/hende svære at rumme i andre tilbud. b. Mål for arbejdet med beboeren? Relationsarbejdet er omdrejningspunktet i den daglige kontakt med beboeren Daglig kontakt med personalet. At personalet arbejder målrettet på at styrke og udvikle beboerens ressourcer, i samarbejde med beboeren. At personalet hvert halve år, i samarbejde med beboeren udarbejder en opholdsplan hvor muligheder for udvikling aftales og beskrives. En institution der værner om beboerens privatliv, selvbestemmelsesret og medinddragelse. c. Tilgange i arbejdet med beboeren Nøgleordene i relationsarbejdet med beboerne er rummelighed, anerkendelse og motivation. Vi arbejder ud fra et forandrings og løsningsfokuseret perspektiv og ser dette som en stor kvalitet, men også en stor udfordring. Derudover forsøger vi at skadesreducere og til en hvis grad sundhedsfremmende i den udstrækning beboerne ønsker at samarbejde omkring det. 22 d. Ydelser Generelt for alle tilbud: sociale aktiviteter både indeni og udenfor husene. Huse med døgndækning (rundering om natten), samt tilbud om madordning. Medicinadministration. Individuelt tilpassede ordninger og services (hjælp til indkøb, madlavning, pengeadministration). Obligatorisk rengøring af boligen dagligt. Alle værelser er spartansk møbleret (dvs. seng, kommode, bord og stol. Fristedet: Hyggelig gammel bygning beliggende for sig selv. Der er fælles toilet/bad faciliteter på etagerne. Ydermere forefindes der beboerkøkken og hyggelige fælles areal. Plejekollektivet: Huset er renoveret i henholdsvis 2003 og 2007. Der er fælles toilet/bad faciliteter på etagerne. Afdelingen på 2. og 3. sal, blev renoveret i 2003 med en fordeling af værelser på begge etager. Værelserne er store på hvert værelse er der en lille håndvask. Fælles TV-stue samt spisestue. Værelserne tilhørende afdelingerne i stuen og 1. sal er placeret på 1. sal. Fællesarealerne er placeret i stueetagen og de enkelte værelser er mindre end 2. og 3. sal. Kollektivet: Et meget flot hus, lækre et-rumsboliger med eget bad/wc, og et personale der værner om husets rammer og sætter en ære i at det altid fremstår pænt, rent, ryddeligt, hyggeligt, hjemligt og lækkert. Hvad skal beboeren have af ressourcer? Beboeren får størst gavn af tilbuddet hvis vedkommende formår at deltage i husets aktiviteter og liv. Derudover er det en fordel, hvis beboeren selv har ressourcer i større eller mindre grad til f.eks. madlavning, lettere rengøring, indkøb og lign. Beboeren skal ved indskrivning være fysisk selvhjulpen i større grad, men der er plads til at beboeren kan blive fysisk dårligere og mere plejekrævende henover tid, og også at beboeren i ukomplicerede terminale tilfælde kan afslutte livet på afdelingen. Hvem kan komme i betragtning? Alle udsatte plejekrævende kan som udgangspunkt komme i betragtning. Der er dog visse kriterier der vægtes, idet der ikke findes andre eller kun få tilbud til denne gruppe. Det drejer sig om: dobbeltmisbrugende (stof/alkohol, alkohol/metadon), særlig kompliceret adfærd (udiagnosticerede psykisk syge, aggressivitet, uplacerbare pga. adfærd, ”særlinge”) og særlig kaotisk livsførelse. Tilbuddene kan rumme personer med dobbelt diagnoser (psykiatrisk diagnose og misbrug) samt behandlingsdømte. Ad. 2. Revidering af beskrivelserne på Tilbudsportalen foretages af tilbudsleder, centeradministrationen og godkendes af DU-kontoret. De årlige møder med DU-kontoret og resultatkontoret kunne være en anledning til også at drøfte/præcisere om en opdatering af Tilbudsportalen er nødvendig (se mere under ad. 7) Det skal tilføjes, at en konkret procedure ikke er udarbejdet endnu. www.tilbudsportalen.dk Inddragelse Krav: 3. Beskrivelserne af målgruppen, metoder, tilgange og ydelser er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem det er relevant og med inddragelse af relevante samarbejdspartnere. Kvalitetsbeskrivelse 23 Ad. 3 Alle tilbud har i løbet af 2012 deltaget i temadage om Forandringsteori. Dette har ført til en stor indsigt samt udarbejdelse af målgruppebeskrivelser, tilgange og ydelser. Temadagen har været faciliteret ved DU kontor. På temadagen den 21. juni 2013, blev der arbejdet både med dokumentation i form af forandringskompas samt oplæg af filosof Finn Thorbjørn Hansen, omhandlende arbejdsmetoden gennem sokratisk dialoggrupper og efterfølgende gruppearbejde på tværs af husene, vedr. metoder og tilgange (rummelighed, anerkendelse, motivation) i arbejdet. Afslutningsvis blev gruppearbejdet fremlagt og diskuteret. Ad. 4 Alle medarbejdere deltog i Forandringsteoridagene. Nye medarbejder fået udleveret dette ved introduktionen. Formidling Krav: 4. Alle medarbejdere har kendskab til de beskrivelser, der er relevante for deres arbejdsområde. 5. Beskrivelserne er tilgængelige for tilbuddets borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 4 Alle medarbejdere deltog i Forandringsteoridagene. Nye medarbejder fået udleveret dette ved introduktionen. Ad. 5 Beskrivelserne er tilgængelige online på www.tilbudsportalen.dk samt hjemmesiden www.cfmp.kk.dk Hjemmesiden revideres af centerets administration i samarbejde med tilbudsleder. Tilbudsportalen revideres af tilbuddet og godkendes af DU-kontoret. Ydermere afholdes visitationsmøder 4 gange årligt hvor beskrivelserne gennemgås. Genfindelse Krav: 6. De beskrevne metoder, tilgange og ydelser afspejles i det daglige arbejde. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 6 Under observationer i det daglige arbejde/kontakt med beboerne konstateres det om beboerne stadig er en del af målgruppen. Ydermere vurderes det løbende i samarbejde med beboeren om ydelsernes karakter og omfang stadig er tilfredsstillende/optimale. Dette dokumenteres i den daglige dokumentation i CSC Social. De beskrevne metoder, tilgange og ydelser dokumenteres i CSC Social. Opholdsplaner og Forandringskompas, gennemgås hver 4-6 uge samt 2 gange årligt til beboergennemgang/statusmøder der sikrer, at beboeren hele tiden er en del af målgruppen, samt at udviklingsperspektivet holdes. 24 Opfølgning Krav: 7. Beskrivelserne revideres ved behov, dog minimum hvert andet år af medarbejdere, for hvem det er relevant. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 7 I 2012 var alle 3 tilbud på workshops om Forandringsteori. Her blev Målgruppebeskrivelserne udfærdiget af medarbejderne og DU kontoret var med som facilitator. Disse beskrivelser har siden været udgangspunktet for det videre arbejde i institutionen. I hverdagen bliver der arbejdet løbende med målgruppebeskrivelserne i personalegrupperne. Disse drøftelser forgår også på personalemøder, statusmøder/beboergennemgang. Intentionen er at der arbejdes videre med beskrivelserne på de 2 årlige temadage. Konklusionerne på ovenstående drøftelser bringes videre af tilbudsleder til Centerledelse og relevant DU kontor. Der har allerede være indkaldt til et møde vedr. f.eks. forandringskompasrapporter, hvor alle tilbud mødes i centeret med DU kontor og resultatkontor. I henhold til ”dialogkonceptet” vil denne møderække fortsætte minimum hvert år. I Kollektivet ønsker man at stabilisere hverdagen for beboerne. Herunder at skabe ro og stabilitet omkring misbrugsproblematikkerne, fokusere på at borgeren får positive oplevelser i livet, støtte til egen hygiejne og ernæring samt at hjælpe borgerne til, at de får mest muligt indflydelse på eget liv. Ydermere at skabe en alliance / skabe et samarbejde med borgeren og støtte borgerne til at opnå en meningsfuld hverdag. I kollektivet bestræber man sig på at hjælpe borgerne til at nå det de gerne vil, samt øge borgernes livskvalitet og styrke netværk: både de ydre og nære. Det handler ikke kun om forebyggelse, det handler f.eks. også om at varetage diagnoser og opretholde adgangen til sundhedsvæsenet. Etablering af kontakt til læge er f.eks. også med til skabe lighed i sundhed og sikre at folk lever længere. I Plejekollektivet ønsker man konkret, at rumme de mennesker der ikke kan bo på et almindeligt plejehjem og rumme dem samfundet ikke kan rumme i normaltilbud, samt at understøtte borgeren og forlænge deres liv. I Fristedet ønsker man konkret at bidrage til at beboernes misbrug stabiliseres, således at borgernes helbred ikke forværres på grund af overdosis, ukontrolleret blandingsmisbrug og lignende. Dertil kommer, at man ønsker at forbedre beboernes sundhed ved, at beboerne gennem deres ophold på Fristedet opnår bedre kost-, søvn og hygiejnevaner. Derudover har man et mål, om at beboernes selvhjulpenhed forstærkes, så borgerne i større grad tager ansvar for egne forhold, fx økonomiske forhold, rengøring på værelse og lignende. Endelig er det et centralt langsigtet mål, at beboernes sociale kompetencer styrkes, således at de i indgår positivt i det sociale fællesskab på Fristedet, og får forbedrede redskaber til at håndtere relationer i øvrigt. 25 Bilag: 26 27 Kriterium 5: Planer og dokumentation Produkt / handling Krav: 1. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan centeret/tilbuddet lever op til gældende krav i forhold til planer, Forandringskompas og anden dokumentation. 2. Der er en udarbejdet en beskrivelse af, hvordan planer, Forandringskompas og anden dokumentation understøtter arbejdet med at opnå de ønskede resultater for borgeren. 3. Hvis der er behov for at videregive personfølsomme oplysninger om en borger, er der på forhånd indhentet et samtykke, der overholder regler om informeret samtykke. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 1 Der er udarbejdet et ”dokumentations-årshjul”, som synliggør, hvad der skal foretages af dokumentation i løbet af et år. Det er kontaktpersonens opgave at overholde diverse deadlines. Ad. 2 Opholdsplan og kompas bliver brugt til den halvårlige revidering, således at der løbende bliver fulgt op på indsatsen. Beboernes opholdsplan samt kompas bliver anvendt som pædagogisk dialogredskab på månedlige statusmøder/beboergennemgang. Herudover dokumenteres der dagligt i CSC Social ud fra de ledeord, som opholdsplanen og kompasset er baseret på. Alle medarbejdere er fortrolige med arbejdet med såvel opholdsplaner og forandringskompas i CSC og dokumentation af vigtige hændelser. Opholdsplaner og forandringskompasser udarbejdes i løsningsfokuserede samtaler med så høj en grad af beboerinddragelse som muligt. Målsætninger for beboeren formuleres i første omgang af beboeren selv. Man kan godt have mål i opholdsplan, som senere viser sig at skulle revideres, fordi borgeren udvikler sig på en anden måde en forudset. F.eks. borgere med demensproblematikker – hvordan kan de få indflydelse på deres opholdsplan? Vi fokuserer på det de kan, frem for det de ikke kan. Opholdsplanen giver en oversigt over vigtige indsatsområder, hvilket også skab er skaber overblik for medarbejderne, og sikrer, at alle medarbejdere arbejder efter de samme målsætninger for beboeren. Ad. 3 Når en beboer flytter ind på tilbuddet, skal der underskrives en samtykkeerklæring. Der indhentes endvidere mundtligt eller skriftligt samtykke hver gang informationer videregives om en beboer. Dette noteres i CSC. Kontaktpersonen sikrer, at beboeren er oplyst og forstår hvad et samtykke til videregivelse af oplysninger indebærer. Det er i den forbindelse hermed vigtigt, at et samtykket er så specifikt som muligt, og det er vigtigt, at den der giver samtykket har forstået hvorfor vedkommende skal give samtykke og hvad det skal bruges til. Et samtykke gælder kun så længe, som den der har givet det, synes det skal gælde. Det kan trækkes tilbage til enhver tid og beboerens skal oplyses om, at hvad konsekvensen er, hvis vedkommende beboer ikke giver samtykke eller trækker det tilbage. 28 Inddragelse Krav: 4. Mål i planerne fastlægges sammen med borgeren i det omfang, det er muligt. 5. Sammen med borgeren tages der stilling til, om der skal inddrages personer fra borgerens netværk, som kan understøtte opnåelsen af målene for borgeren. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 4 Ved indflytning oplyses beboeren om, at der skal laves en opholdsplan. Beboerne skal altid spørges og motiveres til at lave en opholdsplan i samarbejde med kontaktpersonen. Det er personalets opgave at formidle indholdet af opholdsplanen så det bliver forståeligt for beboeren. Ad. 5 Når opholdsplanen laves med beboeren tages der stilling til, om det er relevant at inddrage samarbejdspartnere så f.eks. læge, misbrugslæge, psykolog, familie eller andet netværk. I de tilfælde hvor der er pårørende og beboeren har givet samtykke til, at de må inddrages, kontaktes de efter aftale med beboer, med henblik på udfyldelse af opholdsplaner. Herefter tages atter stilling til om øvrigt netværk skal inddrages. Formidling Krav: 6. Medarbejderne kender og følger beskrivelserne for anvendelse af planer, Forandringskompas og anden dokumentation, der er vedtaget i tilbud og/eller centre. 7. Borgerne oplyses om, at de har ret til at få aktindsigt i dokumentation vedrørende dem selv. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 6 Tilbudslederen sikrer, at alle medarbejdere kender kravene til dokumentation. Resultaterne fra borgernes forandringskompasser gennemgås hvert halve år. Første møde er afholdt den 21. juni 2013. Næste møde afholdes den 6. december 2013. Når en ny medarbejder starter i introduktionsperioden (14 dage), er der essentielt for et godt forløb, at vedkommende introduceres til relevant fagligt materiale, og gøres bekendt med hvilket materiale arbejdspladsen ønskes at vedkommende er bekendt med. I forlængelse hermed skal det nævnes, at en introduktionsmappe for nye medarbejdere er under udarbejdelse. Medarbejderen skal i starten af introduktionsforløbet afkrydse i tjeklisten med datoangivelse underskrive at materialet er læst, således at afdelingslederen eller anden introansvarlig medarbejder kan sikre sig, at den nye medarbejder er gjort bekendt med materialet. For fastansatte medarbejdere, for hvem denne mappe ikke har været en del af deres introduktionsforløb, vil blive opfordret via mail, til at gennemlæse introduktionsmappen, når denne er udarbejdet. Alle opdateringer i form af nye retningslinjer, procedurer og lign. vil blive bekendtgjort pr. mail til alle medarbejdere for hvem det er relevant. 29 Ad. 7 På tilbuddet skal beboerne informeres om deres rettigheder i forhold til aktindsigt. Der vil i velkomstmappen, som er under udarbejdelse, forefindes en oversigt over relevant information vedr. aktindsigt. Ydermere bliver alle opholdsplaner underskrevet af både beboer (hvis han/hun ønsker det) og kontaktpersonen. I de tilfælde hvor beboeren ikke ønsker at underskrive planen, dokumenteres dette i CSC. Genfindelse Krav: 8. Planer, Forandringskompas og anden dokumentation anvendes som handlingsanvisende i det daglige arbejde. 9. Planer, Forandringskompas og anden dokumentation anvendes i dialog om borgerens mål og udvikling mellem borger, medarbejdere og relevante samarbejdspartnere. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 8 På månedlige statusmøder bliver beboernes aktuelle opholdsplan og kompas brugt som dialogredskab, så samtlige personaler kan arbejde med baggrund i disse. Ad. 9 Til den halvårlige revidering af opholdsplanen tager dialogen udgangspunkt i den eksisterende plan. Hvis det ved udarbejdelsen af opholdsplanen viser sig at være relevant at inddrage eksterne samarbejdspartnere, tages der efterfølgende kontakt til disse. Hvis myndighedscenteret har adgang til CSC Social, gives sagsbehandleren læseadgang hver gang der udfærdiges opholdsplaner/forandringskompas. Hvis andre ressourcepersoner skal have adgang til opholdsplaner, skal borgeren give samtykke om dette. En kopi tilbydes altid borgeren. Ved møder mellem samarbejdspartnere, ressourcepersoner, borgere og personalet, inddrages opholdsplaner/Forandringskompas i samtalen. Opfølgning Krav: 10. Beskrivelsen af, hvordan centeret/tilbuddet lever op til gældende krav i forhold til planer, Forandringskompas og anden dokumentation, evalueres en gang årligt. Evalueringen sker med inddragelse af medarbejder, for hvem den er relevant. 11. Den viden, der følger af arbejdet med Forandringskompasset, anvendes af relevante ledere og medarbejdere til evaluering og udvikling af det daglige arbejde. Centerledelsen følger op på arbejdet med Forandringskompasset i overensstemmelse med vejledning til dialog om Forandringskompasset. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 10 Kontaktpersonen laver daglig samt løbende dokumentation, herunder opholdplan og forandringskompas, inden for de angivne rammer og tidsfrister. To gange årligt gennemgås forandringskompasrapporter i plenum ud fra de angivne kriterier. Første møde blev afholdt på temadagen den 21. juni 2013. På disse 2 årlige møder vil opfyldelsen af gældende krav blive evalueret. Referat af mødet samt afstedkomne justeringer formidles til relevante interessenter. 30 Ad. 11 Der er blevet afholdt to dialogmøder med udgangspunkt i spørgsmålene: Mål Hvad fungerer? Udfordringer og udviklingspunkter OBS punkter og validitet Det første dialogmøde blev afholdt i juni 2013 med deltagelse af centerchefen og tilbuds- og afdelingsledere fra centrets plejetilbud. Det næste dialogmøde blev afholdt i august 2013, hvor også repræsentanter fra DU kontoret og Kontoret for resultater deltog. Der ud over følger centerledelsen løbende op på arbejdet med forandringskompasset ved centerledelsesmøderne. Tilbagemeldingerne ved dialogmøderne lød, at man har fokuseret på dialogen om den enkelte borgers scorer i kompasset som afsæt for en fælles forståelse blandt medarbejderne. Forandringskompasset har givet tilbuddene en skærpet bevidsthed om tilbuddenes målgrupper og indsatser gennem et ”fælles sprog”, et skærpet metodefokus og en mere systematisk vidensdeling medarbejderne imellem. Og endelig lød tilbagemeldingen , at Kompasset i stigende grad udgør det arbejdsredskab, der sikrer sammenhæng mellem borgerens behov og tilbuddenes indsatser. 31 Bilag: 32 33 Kriterium 6: Sundhed Produkt / handling Krav: 1. Der er udarbejdet en instruks for dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser. 2. Der er udarbejdet procedure for, hvordan man identificerer de 11 sygeplejefaglige problemområder (jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser). 3. Der er udarbejdet en instruks for medicinhåndtering. 4. Der er udarbejdet en instruks for hygiejne og smittehåndtering. 5. Der er taget stilling til sundhedsfremme, forebyggelse og hygiejne i forbindelse med tilrettelæggelsen af tilbuddets ydelser. 6. Det beskrives, hvordan der arbejdes med den enkelte borgers indblik i eget helbred og egne handlemuligheder med henblik på at opnå højere fysisk og psykisk sundhed, velbefindende og livskvalitet. 7. Skema til egenkontrol af medicinhåndtering er udfyldt. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 1 Vi har en instruks for dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser. Instruksen kan genfindes elektronisk på fællesdrevet. Denne instruks findes også i fysisk form på kontoret. Vedhæftet instruks indeholder i hovedpunkter: Formålsbeskrivelse: Identificere sundhedsfaglige problemstillinger Opbevaring / genfindelse: Optegnelser findes i CSC Social. Aktuelle plejeplaner genfindes i beboernes nødmappe på personalekontoret. Adgang: Medarbejder adgang til CSC Social – adgang til sygeplejefaglige optegnelser. Adgang til optegnelser for vikarer. Føring: Optegnelser opdateres af fagligt kvalificeret personale. Udarbejdelse af plejeplan – CSC Social. Ændringer genfindes også i nødmappe Ad. 2 Til identificering af de 12 sygeplejefaglige problemområder er der udarbejdet en procedure: "Procedure for identifikation af de 12 sygeplejefaglige problemområder". Denne procedure kan findes elektronisk på fællesdrevet samt i fysisk form på personalekontoret. 34 Ad. 3 Der er udarbejdet en instruks for medicinhåndtering som kan findes følgende steder: Instruksen for medicinhåndtering findes i elektronisk form på fællesdrevet. Instruksen findes også i mappen Medicinhåndtering i medicinrummet. Ad. 4 Der er udarbejdet en grøn mappe omhandlende hygiejne og smitterisiko. Denne findes på kontoret i stueetagen, hvor der i mappen findes en instruks for hygiejne og smittehåndtering. Instruks kan også findes elektronisk på fællesdrevet. Bilagene K.6.3, Håndhygiejne, Hånddesinfektion og Håndvask er til inspiration og vejledning for borgere og personale. Opsætning af vejledninger er i proces. Ad. 5 I Kollektivet er der nedsat en aktivitetsgruppe, der planlægger udflugter samt aktiviteter i samarbejde med beboerne, både i og ude af huset. Endvidere forsøger personalet at inddrage/indhente beboernes ønsker til aktiviteter på beboermøder og i den daglige kontakt. I Kollektivet bliver hver højtid fejret med oppyntning og en særlig festlig menu, der passer til højtiden. Plejekollektiverne, Fristedet og Kollektivet har en fælles aktivitetskalender, hvor alle aktiviteter, herunder højtider, er beskrevet. Der er endvidere en nyoprettet motionsgruppe, hvor formålet blandt andet er at tilbyde beboerne en social aktivitet med inddragelse af krop og psyke. Motionsgruppen går på tværs af Plejekollektiverne, Fristedet og Kollektivet. I Kollektivet er det ikke tilladt at ryge på fællesarealerne. I Center for Misbrugsbehandling og Pleje har man valgt at sætte fokus på de to KRAM faktorer rygning og motion. Der vil i centret blive uddannet rygestop ambassadører som beboerne kan henvises til. Madtilbuddet, som køkkenet i bygning10N(Plejekollektiverne) leverer, lever op til Københavns Kommunes krav om at minimum 75 % af kosten er økologisk. Køkkenet har endvidere fokus på at komme hele kostcirklen rundt, hvilket bl.a. inkluderer servering af grove grøntsager, fisk og fuldkornsprodukter. Derudover forsøger køkkenet at anvende årstidens råvarer. Der er også mulighed for at få individuelt tilpassede måltider, hvor der tages hensyn til overvægt, undervægt, diabetes, allergier og lignende. Personalet forsøger personligt at opfordre beboerne til at deltage i alle måltider. Kollektivet samarbejder med beboernes egen læge samt Rådgivningscenter Københavns læger. Derudover samarbejdes der med fysioterapeuter og vi har endvidere en ergoterapeut til rådighed i huset. I Kollektivet er der ophængt spritdispensere, tilgængelige for personalet, på alle etager. Der er endvidere ophængt anvisning for korrekt håndhygiejne ved alle fælles håndvaske og der anvendes latex- eller vinylhandsker i forbindelse med personlig hygiejne, sårpleje, håndtering af sekreter, afføring, blod, opkast og affald. Derudover er der kanylebokse til rådighed for de beboere, der har behov for dette og der er i placeret kanylebokse i medicinrummet, samt hos beboere. I vaskeriet findes der stikhandsker. Der anvendes ikke uniformer i Kollektivet, men i instruksen "Instruks for hygiejne og smitterisiko" henvises der til arbejdstilsynets anbefalinger i forhold til arbejdstøj. Der er endvidere ved at blive udarbejdet en instruks for hensigtsmæssig påklædning og adfærd. 35 Der er plastikforklæder samt langærmede overtrækskitler til rådighed, når der er behov for dette, fx i forbindelse med bad, sårpleje eller rengøring/optørring af fx afføring eller opkast. Der er mundbind til rådighed i forbindelse med håndtering af særligt smitsomme sygdomme. Ad. 6 I Kollektivet anvender vi Opholdsplanen som udarbejdes i samarbejde med den enkelte beboer, hvis dette er muligt. Der tages stilling til alle emner i opholdsplanen, og der arbejdes videre med de emner der er relevante for beboeren. Beboerens sygeplejefaglige problemområder bliver endvidere identificeret og der udarbejdes dertilhørende plejeplaner. Ved hjælp af opholdsplanerne bliver der sat fokus på den enkelte beboers indblik i eget helbred og egne handlemuligheder. Opholdsplanerne og de sygeplejefaglige plejeplaner giver mulighed for at arbejde målrettet og konstruktivt på at øge beboerens psykiske og fysiske sundhed, velbefindende og livskvalitet. Både opholdsplaner samt plejeplaner er en del af det daglige arbejde med den enkelte beboer. Den enkelte beboers tildelte kontaktperson/-personer har det overordnede ansvar for at evaluere opholdsplanen samt eventuelle plejeplaner. Dette er beskrevet i funktionsbeskrivelsen for kontaktpersonfunktionen. Som tilknytning til opholdsplanen anvendes Forandringskompasset, som opdateres hver 6. måned. Forandringskompasset giver et overordnet overblik over den enkelte beboers fremskridt og/eller tilbagegang inden for de enkelte emner i opholdsplanen. Hver 6. måned afholdes en temadag, hvor Forandringskompasresultaterne analyseres. Indimellem støder vi på særlige udfordringer. Vi har haft beboere der generelt ikke har villet indgå i et samarbejde om hjælp til personlig hygiejne. De har ret til selv at bestemme, om de ønsker rent tøj og lign. men da der samtidig har været problemer med afføring og urin inkontinens, har der været brug for stor fokus på problemet. Vi arbejder med at opbygge relationer til borgeren, med fokus på positiv belønning for rigtige valg. Skift til rene underbukser, kan udløse noget godt (en gåtur, kontakt, en ekstra kop kaffe) Vi er oppe mod en omsorgspligt, hvis vi ikke handler i disse situationer. Magtanvendelse er sidste udvej. Ad. 7 I Plejekollektiverne, Fristedet og Kollektivet tilstræbes det, at egenkontrol af medicinhåndtering implementeres på de enkelte afdelinger og udføres minimum hver måned, som ”Retningslinjer for medicinhåndtering på tilbud for udsatte borgere” foreskriver det. Der er endvidere udvalgt en af ledelsen udpeget medarbejder, der har ansvaret for at udføre egenkontrol af medicinhåndtering i både Plejekollektiverne, Fristedet samt Kollektivet. Såfremt der ved egenkontrol af medicin konstateres fejl, vurderes det om fejlen skal indrapporteres som UTH, evt. i samråd med UTH-ansvarlig. Herefter følges procedure i UTH-mappe. Inddragelse Krav: 8. Medarbejdere, for hvem det er relevant, inddrages i udarbejdelsen af og opfølgningen på relevante instrukser. 9. Medarbejdere, for hvem det er relevant, inddrages i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. 10. Hvor der udarbejdes en plan for sundhedsfremmende aktiviteter for den enkelte borger, udarbejdes den i dialog med borgeren og eventuelle pårørende, hvis det er muligt. Kvalitetsbeskrivelse 36 Ad. 8 Sygeplejerskerne og Social- og Sundhedsassistenterne i Plejekollektiverne/Fristedet og Kollektivet har ansvaret for de sundhedsfaglige instrukser, herunder udarbejdelse og opdatering af disse. Sygeplejerskerne har endvidere ansvaret for at videreformidle instrukserne samt medinddrage relevante kollegaer i udarbejdelsesprocessen. Tilblivelsen af instrukser sker på følgende måde: 1. Først og fremmest sker udarbejdelse af instrukser ofte gennem delegation, dvs. at en fagperson med ansvar for en opgave overdrager denne opgave til en anden person. Det kan enten være en mundtlig aftale i et enkeltstående tilfælde eller en skriftlig instruks i generelle tilfælde. 2. Udarbejdelse af instrukser sker på baggrund af planlagte møder, når de ansvarlige sundhedsfaglige personaler bliver opmærksomme på nye retningslinjer. Efterfølgende bliver udarbejdede instrukser fremlagt på ledermøder eller akkrediteringsmøder til godkendelse. 3. Personalet bliver herefter blive gjort opmærksomme på nye retningslinjer via mail og nye opslag, såfremt disse er relevante. Nye instrukser bliver ligeledes indsat i relevante mapper. Ad. 9 Alle faggrupper i Kollektivet, med både direkte og indirekte beboerkontakt, inddrages i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Det sundhedsfremmende og forbyggende arbejde foregår på flere niveauer i Kollektivet, bl.a. står køkkenpersonalet for planlægningen af sund og varieret kost. Medarbejdere med direkte beboerkontakt deltager også i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, idet disse medarbejdere samarbejder med den enkelte beboer omkring opholdsplan samt arbejder med de sygeplejefaglige plejeplaner. Derudover planlægger og/eller deltager medarbejderne i arrangementer/aktiviteter for beboerne i og udenfor huset, herunder også lægebesøg mm. Rengøringsassistenterne er også en del af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, hvor hygiejne i beboerens egen bolig samt hygiejne i fællesarealer, herunder fælles bad/toiletter er i fokus. Endvidere er der medarbejderrepræsentanter i henholdsvis aktivitetsgruppen og motionsgruppen. Ad. 10 Som nævnt tidligere samarbejdes der med den enkelte beboer, hvis det er muligt, omkring sundhedsfremmende aktiviteter i opholdsplanen og i relevante sygeplejefaglige plejeplaner. Tilstedeværende pårørende til beboere i Kollektivet inddrages, hvis der er et ønske herom. Formidling Krav: 11. Alle medarbejdere kender vejledninger og instrukser, der er relevante for deres arbejde. 12. Medarbejdere, for hvem det er relevant, kender vejledning om utilsigtede hændelser. 13. Medarbejdere, for hvem det er relevant, kender de forebyggende og sundhedsfremmende initiativer for den enkelte borger. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 11 I forbindelse med udgivelser af nye vejledninger på sundhedsområdet, udarbejdelse af nye instrukser og opdatering af disse, har især sundhedsfagligt personale i Plejekollektiverne, Fristedet og Kollektivet ansvaret for at videreformidle, opdatere og introducere disse til de øvrige medarbejdere. I visse tilfælde kan disse også videreformidles af afdelingslederen. Orientering vil typisk være via mail og på personalemøder. 37 Nye medarbejdere og vikarer introduceres til afdelingens vejledninger og instrukser i introduktionsperioden, hvilket også fremgår af tjekliste ved nyt personale. Der er ved at blive udarbejdet en introduktionsmappe til nyt personale. Instrukser, procedurer og retningslinjer der er relevante for ens funktionsområde, forventes det at man kender. Instrukser, procedurer Retningslinjer der ikke har direkte relevans for ens funktionsområde forventes det at man har kendskab til. Ved orientering, pr. mail og på personalemøder, om nye instrukser/vejledninger/procedurer, skal det præciseres hvilke personalegrupper, eller enkelt personer, der skal ”kende” eller ” have kendskab til” det udsendte materiale. Denne procedure vil også fremgå i introduktionsmappen, som er under udarbejdelse. Ad. 12 Alle medarbejdere der har beboerkontakt kender vejledningen om utilsigtede hændelser. Vejledningen er blevet introduceret og gennemgået på et personalemøde og tages jævnligt op på personalemøder. UTH vejledningen findes i en pink UTH-mappe, der står på kontorerne. Der findes en UTH nøgleperson i alle tilbuddene, dette fremgår af personalets funktionsoversigt. Medarbejderne kender til UTH nøgleperson i huset. Til orientering er der udvalgt 4 områder, der er fokus på. Det drejer sig om, medicin, fald, infektioner og dødsfald. Ad. 13 Alle medarbejdere med beboerkontakt kender de forebyggende og sundhedsfremmende initiativer for den enkelte beboer, idet disse er beskrevet i dokumentationsredskaberne: opholdsplanen, de sygeplejefaglige plejeplaner og det daglige dokumentationssystem CSC Social. Medarbejderne har i det daglige arbejde et ansvar for at holde sig opdateret om de forebyggende og sundhedsfremmende initiativer for den enkelte beboer. Derudover afholdes der månedlige statusmøder/beboergennemgang i personalegruppen, hvor beboernes sundhedsstatus og behov tages op. Genfindelse Krav: 14. Instrukserne bliver fulgt i det daglige arbejde. 15. Planlagte aktiviteter i forhold til sundhedsfremme kan genfindes i det daglige arbejde. 16. Arbejdet med den enkelte borgeres indblik i eget helbred og egne handlemuligheder kan genfindes i det daglige arbejde. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 14 Instrukserne er tilgængelige i fysisk form i de respektive mapper på personalekontoret i Kollektivet. Personalet har mulighed for at tage instrukserne frem og anvende dem i det daglige arbejde. Instrukserne er endvidere tilgængelige på fællesdrevet. Dette skulle gerne kunne genfindes i det daglige dokumentation i CSC Social. Ad. 15 Sundhedsfremmende planlagte aktiviteter kan genfindes i det daglige dokumentationssystem CSC Social, som alle medarbejdere har adgang til. Hvis det ikke er muligt at komme på det elektroniske system, er der oprettet 38 fysiske nødmapper til hver enkelt beboer, med beboerens opholdsplan og aktuelle plejeplaner. Nødmapperne står på kontoret. Der findes endvidere en tavle og en kalender, hvor de enkelte beboeres aftaler, herunder lægebesøg m.m. er anført. I begge afdelinger hænger der en ugentlig madplan, tilgængelig for personale og beboere. Planlagte fællesaktiviteter og arrangementer i forbindelse med højtiderne kan genfindes i den fælles aktivitetskalender. Ved planlagte fællesaktiviteter/arrangementer hænges der endvidere opslag op flere steder i fællesarealerne på alle etager og beboerne informeres om dette. Ad. 16 Arbejdet med den enkelte borgers indblik i eget helbred og egne handlemuligheder kan genfindes i den enkelte beboers opholdsplan og i de sygeplejefaglige optegnelser samt i de daglige notater i det elektroniske dokumentationssystem CSC Social. Alle medarbejdere har adgang til CSC Social. De daglige notater anvendes bl.a. til at dokumentere når beboeren har været til lægesamtale og/eller undersøgelse på hospital eller hos speciallæge, besøg fra egen læge eller lægesamtale hos misbrugslæge. Udarbejdelse af de sygeplejefaglige optegnelser samt plejeplaner kan udarbejdes på opfordring af beboere eller personale og udarbejdes i videst muligt omfang i samarbejde med beboeren. Opfølgning Krav: 17. Der følges kvartalsvis op på utilsigtede hændelser, og på hvordan de kan undgås i fremtiden. 18. Instrukserne opdateres ved behov og evalueres minimum hvert andet år. 19. Resultater fra egenkontrol af medicinhåndtering diskuteres minimum kvartalsvis. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 17 Plejekollektivernes, Kollektivets og Fristedets UTH nøglepersoner deltager hver fjerde måned i fælles UTH centermøder. Centermøderne foregår således, at handleplan for pågældende sted, gennemgås, drøftes og reflekteres i plenum til viderebearbejdelse. Hvis der er nye tiltag informeres disse ligeledes herom. Derudover afholdes der lokale UTH møder ca. hver anden måned, hvor der udarbejdes UTH handleplaner. Ved personalemøder informeres det øvrige personale om UTH møderne (fast punkt på dagsorden) samt handleplan, og det som det som leder og nøglepersoner, vurderer stedet vil have gavn af at videreføre. Hvis der er ny information gives denne videre så alle arbejder ens i forhold til varetagelse af indberettede UTH’er. Resultater af møderne/ og refleksion i personalegruppen skal udmunde i, at de bliver gennemgået/udarbejdet UTH’er er faldende. Der er en nøgleperson for hvert tilbud. Disse nøglepersoner udvælges på baggrund af deres sundhedsfaglige baggrund samt interesse for og kendskab til området. Ad. 18 De sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter, der har udarbejdet og dermed har ansvaret for de enkelte sundhedsfaglige instrukser, sørger for at de løbende er opdateret samt at instrukserne evalueres minimum hvert andet år. Evalueringsdato fremgår på hver enkelt instruks. 39 Hvis personalet oplever at en instruks ikke fungerer optimalt i praksis, tages dette op på personalemøder, som afholdes hver 4. uge. Det kan fx være en lokal medicinhåndteringsinstruks som skal udvides pga. gentagne fejl. Problematikken vendes i plenum på personalemødet, hvorefter ansvaret for evaluering eller ændring uddelegeres til en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent. Efter godkendelse af instruksen sendes den pr. mail ud til hele personalegruppen for at sikre en ensartet og kontinuerlig arbejdsgang. Nye instrukser introduceres ligeledes på personalemødet. Ad. 19 Egenkontrol af medicinhåndtering foregår 1. gang om måneden. Udover dette vil der kvartalsvis forekomme egenkontrolgennemgang på UTH møder og leder- samt personalemøder. 40 41 Bilag: 42 43 Kriterium 7: Samarbejde med borgere og pårørende Produkt / handling Krav: 1. Der er udarbejdet en beskrivelse af, hvordan man i tilbuddet samarbejder med borgerne og pårørende om fælles forhold i tilbuddet. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 1 Der er på tavle opsat husaftaler gældende for tilbuddet vedr. forskellige forhold som f.eks. samvær på fælles arealer besøgende, dyrehold etc. Derved sikres det, at alle der bor i tilbuddet er bekendt med dette. Det er vigtigt at både beboere og personale bruger husinformationens indhold, som rammen om det daglige arbejde der vedrører fælles forhold. Der bliver afholdt beboermøde hver 14. dag. Her bliver der orienteret, når der har været ændringer eller nye tiltag i husreglerne. Ellers er det kontaktpersonernes ansvar at videreformidle oplysninger til kontaktbeboere. På beboermøder er det et personale der tovholder og en beboere der er referent. Personalet renskriver. Hvis beboere ønsker pårørende inddraget i diverse aktiviteter i huset, er det sammen med kontaktpersoner der bliver etableret kontakt. Af fælles forhold i tilbuddet der kunne være tale om er Aktivitetsplan udfærdigelse Nedsættelse af haveudvalg Hvordan vi taler sammen Hygiejne ved måltider Det ønskes også at igangsætte en proces på tværs af tilbuddene i forhold til at inddrage beboere i ansættelsessamtaler og at være en slags mentorer for nye beboere. Nedsættelse af velkomstgruppe (beboere og personale) Inddragelse Krav: 2. Beskrivelsen er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem den er relevant. 3. Borgere og pårørende inddrages i arbejdet med beskrivelsen, så vidt det er muligt. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 2 Proceduregennemgangen foretages af akkrediteringsgruppen. Personalet kan via personalemøder indstille til akkrediteringsgruppen, om evt. revideringer af procedurer. Ad. 3 Beboermøderne bruges som omdrejningspunkt for dette. 44 I princippet kan beboerne være til stede på beboermøder og sætte emner om fælles forhold på dagsordenen, herefter vil emner blive drøftet på beboermødet og hvis der er emner der kæver yderligere involvering af andre lederniveauer eller forvaltningsfolk eller eksterne samarbejdspartnere inviteres disse til mødet næste gang. Formidling Krav: 4. Medarbejdere, for hvem det er relevant, kender beskrivelsen. 5. Beskrivelsen er formidlet til borgerne. 6. Beskrivelsen er tilgængelig for pårørende. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 4 Når medarbejdere introduceres som nyansatte forevises beskrivelsen/mappen med kriteriet både fysisk og elektronisk. Udarbejdelse af introduktionsmappe er i proces. Det forventes at man kender beskrivelsen af hvordan man i tilbuddet samarbejder med borgere og pårørende. En procedure hvor medarbejdere underskriver materialet, efter endt gennemlæsning, for derigennem at ledelsen kan sikre medarbejdernes kendskab til det relevante materiale, er blevet overvejet. Vi er dog kommet frem til, at denne metode ikke stemmer overens med vores ønske om tillid og engagement. Såfremt allerede kendt materiale bliver revideret, vil personalet selvfølgelig blive orienteret herom, og ligeledes vil relevant materiale blive drøftet på personalemøder. Ad. 5 Nyindflyttede beboere oplyses om inddragelse og medindflydelsesorganer. Dette gøres ved indflytning. I forbindelse hermed udleveres en velkomstpjece/mappe (i proces) der løbende revideres. I denne vil alt relevant information være kort beskrevet, og ydermere vil der blive henvist til placering samt beskrivelse af beboertavler mv. Bilag: billede af informationstavle. Ad. 6 Pårørende til nyindflyttede beboere oplyses om beskrivelsen ved det første møde med personalet. Ligeledes forefindes beskrivelsen i velkomstmappen (i proces) samt på hjemmesiden (i proces). Beskrivelsen udleves ligeledes i fysisk form til pårørende. Genfindelse Krav: 7. Inddragelse af borgere og pårørende afspejles i det daglige arbejde. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 7 Ved måltider er der et fælles ansvar for borddækning samt overholdes af hygiejneprocedure. 45 Personale og beboere holder hinanden op på vedtagne aktiviteter og tiltag som er vedtaget på beboermøder og i forskellige udvalg. Opfølgning Krav: 8. Inddragelsen af borgere og pårørende diskuteres årligt af alle medarbejdere, for hvem det er relevant. Borgere og pårørende inddrages i diskussionen i det omfang det er muligt. 9. Borgernes og eventuelt pårørendes oplevelse af inddragelse og tilfredshed med tilbuddet evalueres som minimum en gang årligt. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 8 På personalemøder 2 gange årligt gennemgås proceduren for samarbejdet med borgere og pårørende. Denne proces er i gang og afventer centerudmelding. Ad. 9 Der ønskes udført en årlig beboertilfredshedsundersøgelse. Denne er under udarbejdelse. Denne er tænkt som en kvalitativ undersøgelse med inspiration fra lign. tilfredshedsundersøgelser udført i sammenlignelige botilbud i SOF og SUF. 46 47 Bilag: 48 49 Kriterium 8: Ind- og udflytning Produkt / handling Krav: Visitation og eksternt samarbejde 1. Der er udarbejdet procedurer for, a) hvordan der samarbejdes med relevante myndigheder om visitation, b) hvordan det sikres, at borgeren tilhører tilbuddets målgruppe, og at der følges op på denne vurdering, samt c) hvordan det sikres, at borgeren henvises til et andet tilbud, såfremt det bedre kan imødekomme borgerens behov. 2. a) b) c) Ind- og udflytning Der er udarbejdet procedurer for, hvilke informationer borgeren og eventuelle pårørende skal have i ind- og udflytningsforløbet, hvordan borgerens behov varetages i ind- og udflytningsprocessen, samt hvordan man sikrer et godt samarbejde med relevante myndigheder og et eventuelt tidligere eller kommende tilbud, samt hvordan tilbuddet, hvor det er relevant, modtager borgere, der selv henvender sig eller henvises akut samt støtter borgere ved akut udflytning. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 1 a) Samarbejde Centerets beskrivelse: Da centret er sammensat af mange forskelligartede tilbud er der ikke udarbejdet fælles procedurer for visitation og eksternt samarbejde. Tilbuddets beskrivelse Kollektivet er et plejetilbud i SOF der drives efter SEL § 108. Kollektivet modtager alene borgere visiteret til tilbuddet af SCK/RCK samt Hjemløsenheden. Ved modtagelse af Myndighedscentrets visitationsafgørelse tager botilbuddets leder og borgerens fremtidige kontaktperson kontakt til borgerens VUM-sagsbehandler og arrangerer et overleveringsmøde med borgeren forud for indflytning. Når borgeren har accepteret visitationen og dato for indflytning er aftalt, opretter vi borgerens journal i CSC og skriver indsatsområder fra VUM ind i journalen. Borgerens opholdsplan fremsendes til VUM-sagsbehandler i forbindelse med opstart og opfølgning på planen, hvis borgeren giver samtykke. Kontaktpersonen fra botilbuddet deltager i MY-centrets VUM-opfølgning, hvis borgeren ønsker det b) Gruppe På statusmøder gennemgås beboernes sag som minimum hver 6 måned, hvor der i forbindelse hermed udarbejdes en afklaring om hvorvidt beboeren fortsat er en del af målgruppen. 50 c) Henvisning Der oplyses ved behov om mulighed for viderevisitering til andet tilbud. Ad. 2 a) Informationer Dette fremgår af tjeklisten. Resume af tjekliste ved indflytning til Kollektivet: Inden indflytning: Kontaktperson på nuværende bosted Kontaktperson fra Kollektivet Visitationskoordinator Socialrådgiver Nuværende læge Oversigt over aftaler som skal overtages af Kollektivet Indflytningsdato aftales i samarbejde med Kollektivet Efter indflytning: Kontaktpersonen fra Kollektivet forventes at deltage og være ansvarlig for at beboeren får pakket vigtige ting ud på indflytningsdagen. Kontaktpersonen sætter beboeren ind i Kollektivets døgnrytme, opbevaring af medicin mv., spørg om der ønskes nattetilsyn, madordning og andet relevant. Medicin til den 1. uge doseres Får udleveret medicin fra - Apotek RCK Behandlingsenhed Søgt medicintilskud har medicinkort Ajourført medicinstatus Adresseændring til Ændring af sygesikringsbevis Ændring af bank/oprettelse af nemkonto- Bør oprettes i nærmiljøet. Evt. lægeskift: Læger som anbefales af og samarbejder med Kollektivet: Beboeren skrives på fødselsdagskalenderen De sygeplejefaglige problemområder skal påbegyndes inden1 uge og være færdig inden for 4 uger De socialfaglige problemområder herunder opholdsplaner påbegyndes inden for 2 uger og er færdig inden for 6 uger Forandringskompas laves inden for de første 6 uger Efter 3 mdr. evalueres kontaktpersonstilhørsforhold EVT.: Udover tjeklisten, udfylder kontaktpersonen opholdsplanens indflytningsafsnit ved visitationsmødet eller umiddelbart ved indflytning. Her gives (den kommende) beboer udtryk for umiddelbare ønsker til hvorledes vedkommende hurtigt kan føle sig hjemme, og hvad medarbejderne så vidt muligt skal undgå. Det skal hertil bemærkes, at indflytningsafsnittet som oftest udfyldes uden pårørendes tilstedeværelse. I forbindelse med udarbejdelse af opholdsplanen undersøges det, om der er pårørende eller andre ressourcepersoner, der skal inddrages i det videre arbejde. 51 Beboerne flytter sjældent ud af tilbuddet. Når dette dog forekommer, udfyldes opholdsplanens udflytningsafsnit med relevant overleveringsinformation i samarbejde med beboer og VUM-sagsbehandler. Denne plan overgives til VUM-sagsbehandler ved udflytning. b) Ind- og udflytningsprocessen Dette forsøges opnået via samarbejde med sagsbehandler inden indflytning f.eks. ved besøg evt. genbesøg. Der indhentes rutinemæssigt samtykke til indhentning af relevante epikriser og social anamnese. Særligt underrettes egen læge og evt. psykiater om indflytning. Hvis en borger er kendt fra et andet botilbud, f.eks. et herberg eller lign., tages der initiativ til et overdragelsesmøde, såfremt dette er relevant. Herudover indhentes opholdsplaner fra disse tilbud i CSC ved opstart af opholdsplan i tilbuddet. c) Henvisning Tilbuddet oplever ikke at der henvises akut fra de Københavnske herberger uden påbegyndt/færdiggjort VUM, handleplan og visitationsafgørelse. Inddragelse Krav: 3. Procedurerne er udarbejdet med inddragelse af medarbejdere, for hvem de er relevante. 4. Borgeren og eventuelle pårørende inddrages så vidt muligt i planlægningen af den pædagogiske indsats i forbindelse med ind- og udflytning. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 3 Procedurerne for ind- og udflytning er udarbejdet centralt i centret og er således ens for alle tilbud efter SEL § 108. Tjeklisten er lavet af vores lokale visitations-kontakt-person. Vedkommende er kontaktperson i forhold til den centrale visitationen. Listen er lavet på baggrund af den erfaring, om hvad der er brug for at vide, før borgeren flytter ind. Udkast til tjeklisten har været til høring hos personalet og personer i netværket, sagsbehandlere og socialrådgivere der har kendskab til vores tilbud. Den færdige tjekliste ligger også hos den centrale visitation. Når visitationen godkender og indstiller en borger til vores botilbud, bliver tjeklisten sendt til den samarbejdspartner, som er kontaktperson for borgeren. Når tjeklisten kommer tilbage til os, sendes den til medarbejderne i pågældende afdeling, samt til vores lokale visitations-kontakt-person. Ad. 4 Der er altid mulighed for besøg inden indflytning i tilbuddet for evt. ny beboer og dennes pårørende. Umiddelbart efter indflytning og inden for 6 uger laves opholdsplan i samarbejde med beboer. Visitationen kontakter borger, og evt. pårørende, der i samarbejde sagsbehandler kommer på besøg i det pågældende tilbud. I forbindelse hermed laves en foreløbig afklaring af behov. Når pladsen tildeles udbygges dette. 52 Formidling Krav: 5. Procedurerne er kendt af medarbejdere, for hvem de er relevante. 6. Procedurerne for ind- og udflytning er tilgængelige for borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 5 Alle medarbejdere er blevet introduceret til procedurerne, og der er under introduktion af nyansatte vejledt om dette. Fast personale gennemlæser reviderede informationer ved henvisning i kvitteringsmail. Nye medarbejdere underskrives f.eks. mappe ved gennemlæsning første gang. Kontaktpersonen orienterer umiddelbart efter borgerens indflytning temaet om den nye beboer og om de planer, som vedkommende beboer har for indflytningen. For vedkommende beboer er der ligeledes en sekundær kontaktperson efter indflytning, således at borgerens plan bliver fulgt i tilfælde af kontaktpersonens sygdom/ferie. I forbindelse med opdelingen af primære og sekundære kontaktpersoner, kan det i visse tilfælde være hensigtsmæssigt at dette varetages af pædagogisk og sundhedsfagligt personale. Denne opdeling beror på en konkret vurdering. Ad. 6 Sikring af tilgængelighed for borgere, pårørende og samarbejdspartnere, er en myndighedsopgave i samarbejde med tilbuddet og sagsbehandlere. Centerets stab ajourfører ligeledes hjemmeside og Tilbudsportalen. Genfindelse Krav: 7. Procedurerne anvendes i det daglige arbejde. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 7 Anvendelsen af tjeklister anvendes ved nyindflytning (se tjeklister K.8.2). Velkomstpjecer udleveres når der tages kontakt til tilbuddet (Velkomstpjece under udarbejdelse.). I de tilfælde hvor beboere ytrer ønske om at fraflytte tilbuddet, vil personalet altid henvise til sagsbehandler for pågældende område. Ved henvendelse fra visitationen i forbindelse med nyindflytning, tages kontakt til lokal visitationsmedarbejder for alle 3 tilbud. Visitationsmedarbejderen laver en foreløbig vurdering af hvor i de 3 tilbud den visiterede borger placeres bedst. Herefter involveres afdelingsleder fra bedst egnede tilbud og denne giver endeligt tilsagn om placering i tilbuddet. Lokal visitationsmedarbejder indskriver borger i VI-system. Det tilstræbes at borger har besøgt tilbuddet inden visitation, for at forhindre "tomgangsleje". Afdelingsleder og personale beslutter i fællesskab hvem der er bedst kvalificeret til at varetage det videre forløb. 53 Opfølgning Krav: 8. Procedurerne evalueres ved behov, dog minimum hvert andet år. Evalueringen sker med inddragelse af medarbejdere, for hvem de er relevant. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 8 Proceduren gennemgås hvert 2. år (1. kvartal ulige år) ved akkrediteringsgruppen. 54 55 Bilag: 56 57 Kriterium 9: Magtanvendelse, vold og forebyggelse Produkt / handling Krav: Vold, trusler og krisesituationer 1. Der er udarbejdet en plan for, hvordan medarbejdere skal handle i tilfælde af, at en medarbejder eller borger udsættes for vold eller trusler om vold. 2. Der er udarbejdet en procedure for, hvordan der følges op på situationer med vold eller trusler om vold. 3. Der er udarbejdet en plan for, hvordan der arbejdes med forebyggelse af vold. 4. Der er udarbejdet en procedure for orientering af borgere, pårørende, medarbejdere, leder, centerchef og det relevante DU kontor i tilfælde af volds- eller krisesituationer. Magtanvendelse: 5. Der er udarbejdet en plan for, hvordan der arbejdes med forebyggelse af magtanvendelse. 6. Der er udarbejdet en procedure for, hvordan der følges op på situationer med magtanvendelse, herunder hvordan der orienteres om klageadgang. Kvalitetsbeskrivelse Ad 1. Procedure ved vold Plan for hvorledes medarbejdere Hvis man er alene, uanset om der er tale om trusler eller vold, bør man bringe sig selv i sikkerhed, ved at komme væk fra situationen, gerne bag låst dør, hvis det er muligt. 1. Tilkald straks kolleger, enten via Walkie Talkie eller pr. telefon, alt efter situationens alvor, men vær ikke alene. 2. 3. Er der nærliggende fare for væsentlig personskade trykkes straks politikald. For så vidt, at gæster udsætter beboere eller personale for trusler om vold på fællesarealerne, bør personalet henstille til vedkommende, om at forlade fællesarealerne, når det kan gøres på en konfliktnedtrappende måde. Hvis dette ikke er muligt tilkaldes politi pr. telefon. 1. Hvis beboere kommer med trusler mod hinanden, eller personalet, bør de bedes om at gå i egen bolig, hvis det kan gøres på en konfliktnedtrappende måde. Alternativt skærmes beboeren, hvis dette kan gøres på en måde, der ikke udgør risiko for yderligere optrapning af konflikten. 2. 3. Sker der vold på bostedet, bør personalet tilkalde politi ved hjælp af politikald, der skal bæres af alle medarbejdere. Personalet bør forholde sig afventende indtil politiet er fremme. Hvis personalet griber ind, eller anvende magt i situationer med vold, skal faren for personskade være både væsentlig og nærliggende. Eksempelvis er en lussing, et slag med hånden eller et spark, ikke en væsentlig og nærliggende fare for personskade. Alle medarbejdere har en kriseplan, der angiver hvilken kollega og hvilken pårørende, der skal kontaktes i nødstilfælde. Personer ifølge denne bør kontaktes. 58 Hvis personalet griber ind, eller anvende magt i situationer med vold, skal faren for personskade være både væsentlig og nærliggende. Eksempelvis er en lussing, et slag med hånden eller et spark, ikke en væsentlig og nærliggende fare for personskade. Alle medarbejdere har en såkaldt ambulanceplan, der angiver hvilken kollega og hvilken pårørende, der skal kontaktes i nødstilfælde. Personer ifølge denne bør kontaktes. Ad. 2 Procedure for opfølgning på vold I alle tilfælde af vold og trusler, skal nærmeste leder, eller dennes afløser orienteres, med henblik på debriefing / bearbejdning af oplevelsen, iværksættelse af kriseplan, samt vurdering af behov for akut krisehjælp. 1. Der laves arbejdsskadeanmeldelse, alternativt en såkaldt minianmeldelse. Ad. 3 Arbejdet med voldsforebyggelse foregår i det daglige socialfaglige og sundhedsfaglige arbejde med beboeren der forsøges mødt med en professionel tilgang under hensyntagen til individuelle behov fra personalet, der i sig selv er konfliktnedtrappende. Forebyggelse af vold og trusler kan imødegås ved hjælp af en klar voldspolitik (centerniveau - se K.9.1 udkast til voldspolitik). At voldsforebyggelse er en del af introduktionen for nye medarbejdere. I udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering (APV)kan indgå en vurdering af risikoen for vold. Indgående kendskab til, og beskrivelse af den enkelte beboers vanlige reaktionsmønstre, indgår som en del af dokumentation i CSC. For eksempel, at man undlader for megen kommunikation eller krav til en beboer, før der er gået ca. 30 min. efter medicin udlevering, så medicinen kan nå at virke, og beboeren er mere rolig. Løbende dialog mellem ledere og medarbejdere om holdninger, værdier og metoder på arbejdspladsen i forhold til forebyggelse af vold og trusler, ved personalemøder, statusmøder/beboergennemgang og supervision. Personalets viden og færdigheder holdes opdateret, i forbindelse med konflikthåndtering, kommunikation eller anden form for interventioner, der kan anvendes for at imødegå opkørte situationer. Opmærksomhed på, at et godt samarbejde og god trivsel i personalegruppen er væsentligt for at forebygge vold. Fokus på den fysiske indretning af bostederne, for eksempel let tilgængelige flugtveje, godt indeklima, gangarealer og overskuelige fælles arealer. Opmærksomhed på, at et godt samarbejde og god trivsel i personalegruppen er væsentligt for at forebygge vold. Fokus på den fysiske indretning af bostederne, for eksempel let tilgængelige flugtveje, godt indeklima, gangarealer og overskuelige fælles arealer. Ad. 4 I tilfælde af vold eller krise skal nærmeste leder, dennes stedfortræder eller institutionsleder kontaktes så snart situationen er under kontrol. Der skal tages stilling til om kriseplan skal tages i brug, og der vejledes i udfærdigelse af evt. minianmeldelse eller arbejdsskadeanmeldelse. Videre orientering til centerchef og evt. 59 DU kontor aftales i samråd med institutionslederen, eller dennes stedfortræder. De involverede parter skal have mulighed for at beskrive hvad der er sket, hvad de har set og hørt, og oplevet i situationen. Et kort hændelses forløb dokumenteres i CSC (døgnrapport). Det er vigtigt at dette er så præcist og objektivt beskrevet som muligt. Beboerne samles og orienteres mundtligt hurtigst muligt efter situationen, der kan ophænges opslag som personalet følger op på mundtligt, og orientering kan evt. gentages til beboermøde, alt efter hvor alvorligt det passerede har været. Relevante pårørende orienteres når der forligger samtykke. Personalet orienteres via overlap, og der orienteres fra ledelsen til personalet i de andre huse. Orientering vil ligeledes kunne gentages ved personale møder, og på TRIO møderne. Ad. 5 Magtanvendelse skal som udgangspunkt undgås, og må ikke erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk indsats. Magt udøves efter brug af mindste middels princip, og der skal være sammenhæng mellem den udøvende magt og det man ønsker opnået. Forud for en evt. magtanvendelse skal mulighederne for at opnå det ønskede ad frivillig vej, være afprøvet, og drøftet i personalegruppen eller med afdelingsleder. Imidlertid kan det være nødvendigt at udarbejde planer, hvor magtanvendelse indgår. Dette drejer sig oftest om forhold vedr. personlig hygiejne, rengøring af boligen, indtagelse af måltider eller varetagelse af økonomi. Der skal udfyldes magtanvendelsesskema (1), hvor der blandt andet redegøres for hvilke tiltag der hidtil er gjort, for at opnå det ønskede af pædagogisk, eller anden frivillig vej. Ad. 6 Der følges op på situationer med magtanvendelse med dokumentation i CSC Social. Magtanvendelse drøftes ved personale møder, beboergennemgang eller supervision efter vurdering. Ved alle former for magtanvendelse orienteres afdelingsleder altid og disse gennemgås på ledermøder. Medarbejderen har pligt til at udfylde magtanvendelses skema (1 eller 2) straks eller dagen efter der er anvendt magt. Lederen har pligt til at registrere magtanvendelsen, samt efterfølgende opfølgning og refleksion/læring af episoden se i øvrigt vejledningen til skema 1 og 2. I tilfælde af akut magtanvendelse f.eks. at man fører en beboer til boligen, eller fastholder udfærdiges skema 2. Hvis det er muligt at gennemgå skema 2 med beboeren inden tre dage, kan hans eller hendes holdning til dette noteres på skemaet, og beboeren skal vejledes i ret til at klage og muligheder for hjælp til dette. I tilfælde af magtanvendelse der er søgt tilladelse til, har borgeren og evt. værge eller pårørende inddraget i forbindelse med udfærdigelse af skema 1, og problematikken har været drøftet i personalegruppen (personalemøder, møder med beboergennemgang (dialogmøder), supervision) og ledergruppen. Magtanvendelser fremlægges og drøftes i ledergruppen, og efter relevans i TRIO gruppen, arbejdsmiljø gruppen. Ledergruppen kan i samarbejde med institutionsleder aftale handleplaner eller anden opfølgning, efter individuel vurdering. Bilag: se skema (1) og (2) Ad. 5. 60 Inddragelse Krav: 1. Procedurerne udarbejdes med inddragelse af medarbejdere, for hvem de er relevante Kvalitetsbeskrivelse Ad. 7 I forbindelse med det indledende akkrediterings arbejde, har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af personale og ledere fra alle tre huse. Akkrediteringsgruppen vil fremover arbejde med justeringer og opdateringer. Procedurer kan eksempelvis tages op på personalemøder, og i de øvrige samarbejdsorganer på tværs af husene. Endvidere skal procedurerne revideres minimum hvert andet år, og medarbejderne inddrages også her via LokalMED, Trio og Afd.MED. Formidling Krav: 2. Alle medarbejdere kender de procedurer, der er relevante for deres arbejdsområde. 3. Alle medarbejdere kender Københavns Kommunes retningslinjer for magtanvendelse. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 8 I forbindelse med introduktion af nyansatte gennemgås magtanvendelse, vold og forebyggelse, herunder konflikt håndtering/nedtrapning. Københavns Kommunes retningslinjer for magtanvendelse findes i introduktionsmappen (i proces) på kontoret, og medarbejderne skal kende disse. Der skal i introduktionsmappen lægges vægt på forskellen imellem at have kendskab til og at kende, de forskellige procedurer, retningslinjer og instrukser. I introduktionsmappen gøres opmærksom på procedurerne for centeret og for Kommunen. Ydermere foreligger referater fra alle relevante møder på Fællesdrev. Der kvitteres i introduktionsprogrammet for gennemgang og kendskab til magtanvendelse. Der orienteres om opbygning og brug af fællesdrevet, samt søgning på KKnet efter relevante oplysninger og retningslinjer, såvel i hele Københavns Kommune som i CfMP. I overlapssituationer fremdrages relevante procedurer efter behov. Ad. 9 Alle ansatte i Københavns Kommune skal have kendskab til magtanvendelse og procedurerne herfor. Dette sikres ved at der laves en mundtlig gennemgang, det skriftlige materiale præsenteres, og der orienteres om opbygning og brug af I drevet, samt søgning på KKnet efter relevante oplysninger og retningslinjer, såvel i hele Københavns Kommune som i CfMP. Der kvitteres for gennemgang og kendskab i introduktionsprogrammet. 61 Genfindelse Krav: 4. Det afspejles i det daglige arbejde, at medarbejderne kender og følger procedurerne. Kvalitetsbeskrivelse 10. Bilag: Ad.10 I CSC Social/Notater dokumenteres både de forebyggende indsatser og de aktuelle problematikker. Dette fremgår endvidere af referater fra: personalemøder, Triomøder, LokalMED, AfdMED, møder med beboergennemgang (dialogmøder) Eksempel på caseforløb: Beboer har slået hul i hovedet efter fald, og bløder voldsomt, hvorefter vedkommende akut fastholdes til ambulance ankommer. Dette for at beskytte beboeren mod yderligere skade, sikre at blødningen bliver behandlet samt for at hindre smittespredning (hepatitis B) Efterfølgende er magtanvendelsesforløbet taget op i relevante fora - se ovenstående. Opfølgning Krav: 5. Procedurerne revideres ved behov, dog minimum hvert andet år. 6. Der følges op på indberetninger af magtanvendelse i overensstemmelse med egne procedurer og Københavns Kommunes retningslinjer for magtanvendelse. Kvalitetsbeskrivelse Ad. 11 Dette sikres via LokalMED, Trio, Afd.MED. Akkrediteringsgruppen gennemser proceduren minimum hvert 2. år. I mellemliggende periode kan en procedure ændres som følge af en aktuel sag. Eksempelvis har en magtanvendelse været vendt på personalemøde, og har givet anledning til drøftelser vedr. ændring af procedurer. Dette bringes videre af repræsentanter i Trio, der tager stilling til om det skal viderebringes til Afd.MED Ad. 12 Dette gøres ved at relevant samarbejdspartner i DU kontoret indkaldes til årlige møder om sagsgange eller der mailes i konkrete sager. I forbindelse med caseforløb (Ad. 10) blev der udført mailkorrespondance med DU-kontorets jurist. Denne opfordrede til, at alle typer af magtanvendelser blev gennemgået med juristen inden endelig afsendelse til Socialudvalget. 62 63 Bilag: 64 65
© Copyright 2024