Byggeforeningen af 1933 Husorden for afdeling L Kapellanvej og Præstevænget Formål: Husorden er udarbejdet med henblik på gennem regulering af beboeradfærd at skabe et godt og sundt leve-/bomiljø til glæde for byggeforeningens beboere. Den daglige kontakt til ejendomsfunktionærer og administration. Byggeforeningen af 1933, Valdemar Sejrsvej 13, 4300 Holbæk www.byg33.dk E-mail: [email protected] Som nyindflyttet modtager du sammen med husordenen hæftet ”hvem, hvad, hvor og hvornår” som giver dig yderligere information om kontorets åbningstider, personaleoversigt, kontaktoplysninger til byggeforeningen i tilfælde af driftsproblemer, telefonnumre samt et vagttelefonnummer. Vi beder dig i den forbindelse huske på at vagttelefonen kun er til afhjælpning af akutte opståede problemer som f. eks. oversvømmelse og skader som ikke kan afvente til ejendomsfunktionærens træffetid (eller kontorets åbningstid). Vagttelefonen kan ikke hjælpe hvis du har låst dig ude! På Internettet kan du finde relevante oplysninger på dette link: www.byg33.dk/doc/beboer-tlf.htm I din bolig gælder følgende: Den overtagne normalistandsatte lejlighed skal holdes i god stand i hele boperioden, i henhold til byggeforeningens vedligeholdelsesreglement. Reparationer af faste installationer, som skyldes normal slidtage, kan kun foretages gennem byggeforeningens administration, som rekvirerer håndværkere til at udføre reparationerne. Antenner: Opsætning af antenner og paraboler kræver særskilt tilladelse fra byggeforeningens administration. Forsikringer: Byg. 1933 har tegnet bygningsbrand- og stormskadeforsikring. Den enkelte lejer skal selv sørge for indboforsikring. Byggeforeningen sørger for den udvendige bygningsvedligehold af tag, ydervægge, trapper, vinduer og døre. Frostvejr m.v.: For at undgå frostsprængninger, må radiatorerne i vintertiden aldrig være lukket helt til. Det er den enkelte lejers ansvar, at kontrollere og eventuelt fjerne fygesne på lofter i forbindelse med snestorme. Det er ligeledes den enkelte lejers ansvar at sørge for snerydning ud for boligen samt adgangsvej til postkasse og renovations sække/beholdere. Støjende maskiner/redskaber: Bore- og græsslånings maskiner skal anvendes under hensyntagen til naboer. Støjende maskiner/redskaber må anvendes således: Hverdage mellem kl. 9.00 og kl. 19.00 Søn- og helligdage mellem kl. 14.00 og kl. 19.00 (gælder ikke boremaskiner) Musik: 2 Benyttelse af radio, fjernsyn, musikinstrumenter og lignende skal ske med fornøden hensyntagen til naboerne. I særlige tilfælde bør du sikre dig, at naboerne er indforstået med støj efter kl. 24.00, f.eks. i forbindelse med afholdelse af fester. Udluftning: For at sikre et godt indeklima skal lejer foretage en effektiv udluftning gennem vinduer og døre flere gange om dagen i cirka 10 minutter ad gangen. Eventuel dug på vinduer indvendigt bør aftørres dagligt. I visse afdelinger er det pga. specielle udluftningskanaler ikke tilladt at eftermontere emhætte o. lign. Der henvises i øvrigt til Teknologisk Instituts hjemmeside på www.teknologisk.dk om miljø og sundhed, hvor yderligere råd og oplysninger om korrekt indeklima kan indhentes. Vandhaner og cisterner. Utætte vandhaner eller cisterner medfører ofte et stort og fordyrende merforbrug af vand, ligesom defekte haner kan være til lydmæssig gene for andre lejere. Hvis du har utætte vandhaner cisterner m.v. skal du hurtigst muligt rette henvendelse til administrationen. Afløb wc og bad: For at undgå tilstopning af afløb må bleer, vat, avispapir og lignende må aldrig kastes i toiletkummen. Opmærksomheden henledes på, at nye toiletter skyller med meget få liter vand, hvorfor stort skyl skal ske med jævne mellemrum. Rensning af afløbsrør og kloakker er både besværlige og dyre med deraf følgende udgifter som belaster den enkelte afdelings økonomi. Ændring af lejligheden. Boligændringer må kun foretages efter forudgående skriftlig anmeldelse til, samt tilladelse fra byggeforeningen. 3 Der henvises i øvrigt til Boligselskabernes Landsforenings hjemmeside på www.bl.dk hvor man under Udgivelser kan finde pjece og information om råderetten og dens muligheder. Udenomsarealer: Haver skal generelt fremstå velplejede og hække skal klippes i vækstperioden. Hække klippes på ud- og indvendig side. Højden af hække må ikke overstige 1,8 meter (andet kan dog gælde i den enkelte afdeling). Beplantning af træer og buske skal ske minimum 2 meter fra hække og plankeværk, i det disse ellers ødelægges. Tagrender og nedløbsbrønde: Rensning af tagrender og nedløbsbrønde udføres af byggeforeningen, som regel i efteråret efter løvfald. Affald: De gældende affalds- og storskraldsordninger skal følges iht. de kommunale affaldsregulativer. Gældende affaldsregulativer kan rekvireres hos kommunen. Parkering og motorkørsel: Parkering af personbiler og motorcykler m.v. skal fortrinsvis ske inde på eget område/grund. Der henvises til de kommunale regler vedrørende parkering af trailere, campere m.v. Fremleje: Fremleje af boligen må IKKE ske uden særlig skriftlig tilladelse fra byggeforeningens administration. Fremleje kan kun ske i henhold til Lov om Leje § 65. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til byggeforeningens administration. Boligbytning: Bytning af lejemål med anden lejer kræver særlig forudgående skriftlig tilladelse fra byggeforeningens administration. Bytning kan 4 kun ske i henhold til Lov om Leje § 69. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til byggeforeningens administration. Udestuer, udhuse, drivhus, garager og carporte m.v. Opførelse af udhuse, drivhuse, garager og carporte m.v. kræver forudgående særlig tilladelse fra byggeforeningens administration. Det skal bemærkes at disse bebyggelser i de fleste tilfælde efterfølgende kræver byggetilladelse fra kommunen. Udgifter i forbindelse med indhentning af byggetilladelse fra kommunen afholdes/betales af ansøger/lejer. Udgifter til vedligeholdelse af udestuer, udhuse, drivhuse, carporte og garager afholdes/betales af lejer. Disse bebyggelser skal fremstå i god vedligeholdelsesmæssig stand. Husdyr. Det er tilladt at holde husdyr, hunde eller katte, under forudsætning af: At husdyr, inden anskaffelsen, skal registreres hos Byggeforeningens administration. At hund eller kat skal være øre- eller chipmærket. At hund eller kat skal have foretaget de nødvendige vaccinationer. At der for husdyr tegnes lovpligtig ansvarsforsikring. At lovpligtig ansvarsforsikring og vaccinationsattest på forlangende skal fremvises for Byggeforeningens administration. At husdyr ikke må være til gene for naboerne. Overtrædelse af ovenstående retningslinier for husdyrhold kan medføre inddragelse af retten til at holde husdyr. Særlige forhold: Opmærksomheden henledes på at der i den enkelte afdeling kan være en lokalplan eller lignende med bestemmelser om bebyggelse, beplantning m.v. Oplysninger om lokalplaner m.v. kan indhentes hos Kommunens byggemyndighed. 5 Klage: Klage over overtrædelse af husordenen skal være skriftlig og indsendes til byggeforeningens administration. Klager som indeholder særlige problemstillinger, vil blive behandlet på førstkommende organisationsbestyrelsesmøde. Påtaleret: Byggeforeningens administration har påtaleret overfor lejerne med hensyn til overtrædelse af husordenen. Enhver påtale fra byggeforeningens administration skal efterkommes - undladelse heraf kan i yderste konsekvens medføre ophævelse af lejeaftalen, subsidiært opsigelse af lejeaftalen. Henvendelse til byggeforeningens administration: Du er altid velkommen til at kontakte byggeforeningens administration, hvis der skulle opstå problemer. Byggeforeningen af 1933 har en hjemmeside på www.byg33.dk hvor du kan søge yderligere informationer om boligens vedligeholdelse, råderet, opskrivningsmuligheder, opsigelse m.m. 6
© Copyright 2024