1. No category

PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
eq
n
r
o
t
r
ia
r
e
in
t
u
t
t
u
In
q
e
n
r
ia
n
in
il
t
u
t
u
is
Aquts
eq
n
r
ia
n
r
o
g
n
in
r
o
t
Media
Ammaassisoq
arnerit
s
DJØF -imit pikkoris
au fagit
Qarasaasialerineq
UKIAQ
2014
uuna aasinnaavat
Quppersagaq pdf-itut ugg
www.kursus.gl
Ilinniaqqinnissanik neqeroortuni
sorleq toqqassaviuk?
Pikkorissassagaanni ilinniaqqissagaanniluunniit, mianersortoqartariaqarpoq.
Neqeroortut amerlaqaat, pitsaassusaallu assigiinngeqaat. Neqeroortut amerla­
nertigut pisortatigoortumik akuerineqarsimaneq ajorput, ilinniarnerillu neqeroo­
rutigineqartut ilinniarnermik ingerlariaqqinnissamik akuersissutaaneq ajorlutik.
Namminersorlutik pikkorissarnissanik ilinniaqqinnissanillu neqeroortut ECTS-imik
nalilersueriaaseq atorsinnaanngilaat, kisiannili amerlasuut atortarpaat.
Neqeroortut amerlasuut nittarsaassinerminni aqqit soorlu MBA, Master aamma
Diplom atortarpaat – aqqit taakku pisortatigut illersugaanngillat, taamaattumillu
aqqit taakku piumasaannarmik atorneqarsinnaapput, ilinniarnerillu taakku naliler­
sorneqarneri misissornissaat ajornakusoortarluni. Assersuutigalugu, akunnerit
marluk pikkorissartitseriarluni MBA-mik ilinniarsimasutut allagartaliineq inerteq­
qutaanngilaq, aqqi MBA pisortatigoortumik illersugaanngimmat nalilersorneqara­
nilu.
Ilaatigut naapittarpagut namminersorlutik ilinniarnissanik neqeroortut aqquti­
galugit miniMBA-mik naammassisimasut. Taassuma naammassereernerata
kingorna ilinniarnermik pisortatigut akuerisaasimasumik illersorneqartumillu,
assersuutigalugu Aqutsinermi AU-mut ingerlaqqinnissaminnut akuersissutitut
atorusuttarpaat, taamaalisinnaanatilli. Taamaattumik ilinniaqqinnissamik toq­
qaasoqannginnermi, aningaasat piffissarujussuarlu atunnginnerani, ilinniarneq
ilumut pisortatigoortumik akuerineqarsimanera illersugaaneralu qulakkeerne­
qartariaqarpoq.
Pisortatut Ilisimatusarfik Nuummiittoq ilinniaqqiffissatut pisortatigut akuerineqar­
simasuuvoq, ilinniaqqinnerillu ingerlattakkagut paarilluarpagut. Assersuutigalugu,
ingerlattagarput Aqutsinermi AU pisortatigut akuerineqarsimavoq, ilinniaqqissa­
gaannilu akuersissutaasinnaalluni. Ilinniakkat ingerlatagut nalilersorneqarnertik
malillugu ingerlanneqarnerat, aammalu ilinniartut ilinniarnerminni pikkorissarner­
minniluunniit pissarsiassatik tamaasa pisimagaat qulakkeertuaannarpagut.
Ukioq manna apriilimi preMBA siulleq aallartippoq. 2015-imi nutaamik
aallartitseq­qissuugut. Peqataarusukkuit nalunaarfissaq piareereersimavoq.
2014-imi App-imik nutaamik pitaarpugut, oqarasuaatinut angallattakkanut nutaa­
junerusunut pissarsiarineqarsinnaasoq, tassuunalu pikkorissarnissat ilinniaqqin­
nissallu malinnaavigineqartuarsinnaallutik.
Atuarluarina!
Frank Arnskjold
Tunngaviusumik ilinniarnermi pikkorissarnermilu nerisaqarneq ilanngute­reeqqavoq,
taamaallaat AU-fag minillugit.
Malugiuk, allannguuteqarsimasinnaammata kukkuneqarsinnaallutillu
2
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
imarisai
Aqutsisussatut piukkussat
aqutsinermik aamma
susassareqatigiinnermik
tunngasunik
takunnissinnaalluartut. . . . . . . . 4
Inuttut ineriartorneq. . . . . . . . . . 8
Ingerlatsisoq . . . . . . . . . . . . . . 10
Aqutsisoq . . . . . . . . . . . . . . . . 11
AU Fag-it. . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Ammaassisoq . . . . . . . . . . . . . 13
Tunngaviusumik
pisortaqarfinni
ingerlatsineq . . . . . . . . . . . . . . 14
Introduktion til offentlig
controlling. . . . . . . . . . . . . . . . 21
Lyst til ledelse. . . . . . . . . . . . . 24
Praktisk konflikthåndtering. . . 25
Samarbejde og
kommunikation
på distancen. . . . . . . . . . . . . . 26
Mediatoruddannelsen. . . . . . . 28
Projektledelse i praksis. . . . . . 30
Kingullermit pisut. . . . . . . . . . . 35
Microsoft Office pakken . . . . . 15
Suliffigisanni
tunngaviusumik
sakkussat . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Certificeret Forhandler. . . . . . . 17
Pre MBA . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
3
Aqutsisussatut piukkussat
aqutsinermik aamma susassare­
qatigiinnermik tunngasunik
takunnissinnaalluartut
Siornatigut Qaasuitsup Kommuniani ilaatigut aaqqiagiinngissuteqartut aamma
aaqqiagiinngissutsimik suliarinnittussat akornanni 1000 kilometerit sinnerlugit
ungasitsigisarsimapput – tamannali mediatoritut ilinniarsimasut piujunnaartiler­
paat.
Kalaallit Nunaanni ungasissutsit annertuut nalunnginneqarluarput. Nunap avataa­
neersunut paasiuminaassinnaasarpoq. Qaasuitsup Kommunia, silarsuarmi kom­
munit annersaat, Tysklandip marloriaataanik angissuseqarpoq, taamaattumillu
aqutsinermi suliassat ingerlanniarneri artornarsinnaallutik. Januarip aallaqqaataa­
ni 2009-mi kommunit arfineq pingasut ataasiinnanngortinneqarnerat, kulturit
suliassallu assigiinngitsut arfineq pingasuniit ataasiinnanngortinneqarnerat inger­
latsiniarnerup artornartarsinnaanera millisinngilaa.
Taamaakkaluartoq kommuni uninngaannarsimanngilaq. Iliuuseqarsimavoq.
2012-imili kommuni piginnaasanik ineriartortitsinissaminut iliuusererusutani
oqaasinngortissimavai, pingasunik tunngavilerlugu: aqutsisunik ineriartortitsineq,
suleqatigiilluarneq aamma aqutsisussatut piukkunnaatilinnik ineriartortitsineq.
Taamani HR-mi ningiuusimasoq Arnanguak’ Holm Olsen aamma HR-mi sulisoq
Naya Mølgaard Fleischer kommunip illoqarfiinut arfineq pingasuusunut anga­
laarsimapput, pikkorissaaniarlutik aamma kommunip sulisuinik aqutsisussatut
piukkunnaatilinnik ujaasillutik.
Arnanguak’ aamma Naya mediatoritut ilinniarsimasuupput, illoqarfinnilu arfineq
pingasuni aaqqiagiinngissutsinik suliassaasunik takusaqartalersimapput.
Maannakkumut sulisut arfinillit aqutsisussatut piukkunnaatilittut ineriartornermik
ingerlatsereersimapput, affaallu aqutsisutut atorfinissimallutik. Taakku tamarmik
mediatoritut ilinniarsimapput, Crossing Cultures Pisortatut Ilisimatusarfillu Nuum­
miittoq aqqutigalugit. Maannakkut kommuni 13-inik mediatoritut ilinniarsimasunik
sulisoqarpoq. Upernaap ingerlarngani pingasut aamma naammassissapput.
Naya Mølgaard Fleischerip oqarasuaatikkut, mailikkut videokonferencernikkul­
luunniit aaqqiagiinngissutsit suliarineqarsinnaaneri akerlilernianngilai, Nayalli
ersarissarpaa suliarinneriaatsini pitsaanerpaajunngitsoq.
Naya isumaqarpoq, mediation aqutsisutut piukkunnaatilinnik ineriartortitsinermi
sakkussatut toqqarneqarsimanerata inernera pissarsiaqarfiulluareersimasoq.
4
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
“Mediatorinngorniarneq aqutsisutuinnaq sakkussiaanngilaq, inuttut ineriartor­
nermik aamma imaqarpoq. Nammineq uanni malugisinnaavara. Avatangiisinnut
tusarnaallaqqinninngorsimavunga. Siullermik oqaluttut allat qalliinnartarsima­
vakka. Maannakkut pisariaqartitaat tusarnaarluarsinnaaninngornikuuakka allallu
ikiornissaannut pikkorinninngorsimallunga. Siunissami kommunimi suliffeqar­
fimmi avatangiisinik pitsanngorsaanermi aamma suliassanik naammassissaqar­
sinnaanermi mediation sakkussatut atorneqartussaassooq,” HR-imi sulisimasoq
taama oqarpoq.
Aqutsisoq immikkut toqqagaq
Mediatorinngorniarneq aqqutigalugu suliffinni qaffakkiartornissat anguniaga­
rilersinnaaviuk? Karen Mina Lundbladimut, Ilulissani sullissivimmi ningiuusup,
akissutaa aappeernermut qanittuaraavoq. Ukiuni arlalinni borgmesterip allaffiani
sulereerluni, kommunimi aqutsisutut piukkunnaatillit ineriatortinneqarnissaannut
immikkut toqqakkat arfineq pingasut ilagisimavaat, maannakkullu aqutsisunngor­
simalluni. Aperineqarami, suli qaffasinnerusumik atorfininnissani sulissutiginiarne­
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
5
raa, qularuteqarani akisinnaavoq.
“Maannakkut suliassakka naammakkallarput,
aamma angerlarsimaffimmi marlunnik meeraqarluni,
kisianni meeqqat allilaarpata suli qaffasinnerusumut
ingerlaqqikkusunnera nangarsinnaanngilara.”
Karen Mina nammineq misigisimavoq, aqutsisussa­
tut piukkunnaatilittut ineriartornermini annertuumik
inuttut ineriartorsimalluni, tassanilu mediatorinngor­
niarneq pingaaruteqarsimavoq.
“Misigisimavunga uannut ilumoorfiginerulersi­
mallunga. Siullerminngaanniik puullaaqisutut
misigisarnera annikillisimavoq, suleqatimalu piler­
saarusioqatiginissaat attaveqatiginissaallu pikko­
riffiginerulersimallugit. Allaat angerlarsimaffitsinni
soorlu ilaqutariittut immitsinnut ataqqininngorsi­
masugut. Siullermik aaqqiagiinngissutsit suliarinis­
saat ajornakusoornartarsimagaluartut, ullumikkut
attaveqatigiilluarnikkut takulluarsinnaanngorsi­
mavakka pinaveersaartitsillaqqinninngorsimal­
lungalu, taamaalillunilu suliffeqarfinni avatangiisit
allanngorsimapput pitsaaninngorsimallutik. Innut­
taasunik sullissivimmi aamma sunniuteqarsimavoq,
pitsaanerusumik innuttaasut attavigisalersimagat­
sigit. Innuttaasunik sullissisarnitsinni mediationimi
eqqarsartariaatsip atulernerani, innuttaasunik sullis­
sineq pitsanngorsarsimavarput ineriartortsillugulu,”
sullissinermi ningiu taama oqarpoq, isumaqarlunilu
mediation sakkussaasoq pitsak, tamanit atorneqar­
sinnaasoq.
6
“Misigisimavunga
uannut ilumoorfigi­
nerulersimallunga.
Siullerminngaanniik
puullaaqisutut misi­
gisarnera annikillisi­
mavoq”
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
Timersornerup silarsuaanit aqutsisuunissamik
isumassarsineq
Niisinnguaq Lundblad Geisler august 2012-imi
Qasigiannguani teknikkeqarfimmi ingerlatsinermi
aqutsisunngorami siullerpaamik aqutsisutut sulif­
feqalerpoq. Kisianni unammisartutut assammik
isikkammillu arsartartutut timersornermi aqutsisutut
misilittagaqareersimavoq. Taamaattumik aqutsisus­
satut piukkunnaatillit ineriartortinnissaannut qinnu­
teqarnissani pissusissamisoortutut isigisimavaa.
Aqutsineq soqutigisaraa, aqutsisutut piukkunaatilittut
ineriartortitsineq ingerlatereerlugu aamma mediatori­
tut ilinniareernermi kingorna soqutiginninnera annikil­
lisimanngilaq.
“Misigisimasimavunga, timersornerup silarsuaanit
piginnaasaqareersimallunga, atorluarneqarsinnaasu­
nik, suleqatigiilluarnermut tunngasunik. Aqutsineq
”Siullermik oqaase­
tassani soqutiginarsineruinnartarpoq, allat suleqa­
qapallalaarnissaq
tigiilluarnissaannik kaammattuineq iluatsikkaangat.
ajornanngittuaraa­
Ullumikkulli takusinnaavara, siullermi toqqaannar­
sarnikuuvoq, ullu­
nerusumik periuuseqarsimanera – namminerisamik
aamma timersornerup iluani, kisianni mediatorin­
mikkulli tusarnaar­
ngoreernerma kingorna aqutsisunngorsimavunga
luarnerusarpunga”
tusaarnaarluarnerusinnaasoq, allanit oqaatigineqar­
tunit pisariaqartinneqartunik takunnilluarsinnaane­
rusoq. Pisinnaasat taakku aamma innuttaasunut
naleqarluarput. Allatuulli maani aamma aaqqiagiinngissuteqartarpugut. Siullermik
oqaaseqapallalaarnissaq ajornanngittuaraasarnikuuvoq, ullumikkulli tusarnaarlu­
arnerusarpunga. Taamaalilluni attaveqatigiinneq pitsaaneruvoq eqaannerusumillu
aaqqiagiinngissutsit suliarineqarsinnaallutik. Aap – mediation tamanut innersuus­
sinnaavara. Uannut iluaqutaasimaqaaq,” Niisinnguaq oqarpoq. Aarhus Tech-imit
teknisk designeritut ilinniarsimasuuvoq.
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
7
Inuttut ineriartorneq
– kalaallisut
Peqataarusuttut:
Kikkulluunniit peqataasinnaapput. Inuttut ineriatoqqinnissat kissaatigigukku una
pikkorissarneq ilinnut piukkunnassaaq. Kikkulluunniit peqataasinnaapput. Inuttut
ineriatoqqinnissat kissaatigigukku una pikkorissarneq ilinnut piukkunnassaaq.
Pissarsiassaq :
Uani pikkorissarnermi ukununnga atatillugu paasisaqarlutillu ilisimasaqalissaatit:
Eqqarsartaasitta pissusilersuutitsinnut sunniutai, taakkulu ulluinnarni inuutsinnut
assigiinngitsutigut sunniuteqartarnerat. Inuttut ineriartoqqinnissat sulilu attave­
qarluarnerulernissat siunertaralugu illit nammineq inuttut, suliffinni kiisalu sunn­
giffinnut sakkussanik assigiinngitsunik pissarsiaqassaatit misilittaallutillu. Kiisalu
aaqqiagiinnginnerit pitsaasumik qisuariarfigisinnaalernissaannut periuseq ajuga­
asoqatigiinnik pilersitsisartoq ilisimasaqarfiginerulissallugu.
Imarisaa:
Inuit imminut ilisimalluartut aammalu namminiunerminni ilorrisimaartut attave­
qaqatigiinnernik pitsaasunik angusanillu pitsaasunik imminermut inoqatinullu
pilersitsisarput. Inuit naleqassutsiminnik aammalu pisariaqartitaminnik ilisimaarin­
nittut pingaartitsisullu aaqqiagiinnginnernik naapitsinerminni taakkununnga pitsa­
asumik qisuariarnissaminnut periarfissagissaarsinnaanerusarput. Illuatungeriillu
tamarmik ajugaasutut misigisimallutik ingerlariaqqissinnaanerannik aqqutissiuus­
sisarlutik. Taamaattumik uagut nammineq qanoq pissusilersortarnerluta ilisima­
arilluarnerusariaqarparput, inoqatitsinnut aammalu silarsuarmut isiginnittariaa­
serput ilisimaarilluarnerullu, inuit allat paasinerullugit, qanorlu aaqqiagiinnginnerit
pitsaasumik kinguneqartussanngorlugit atorsinnaanissaat ilisimaarinerulerlutigu.
Ilaatigut makku sammineqassapput:
–Eqqarsaatit nukingat – imminut qanoq oqaluuttarpit, imminut qanoq
eqqarsaatigisarpit?
–Illit nammineq pissuserikkajutat qanoq ittuunerua aammalu taanna avata­
ngiisinnut qanoq siunniuttarpa, qanorlu ineriartorteqqissinnaaviuk?
–Inuit assigiinngitsuunerput taassumalu iluaqutai iml. ajoqutai?
–Inuuninni maanna pisariaqartitatit sulissutigerusutatit: Suliffinni, inuttut kiisalu
sunngiffinni.
–Ulluinnarni aaqqiagiinngittoqartillugu ajugaasoqatigiinnik
pilersitseqataasinnaaneq
–Inuttut sunniuteqarsinnaaneq – attaveqariaatsit.
8
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
Periuseq:
Pikkorissaanermi pikkorissaasoq saqqummiisassaaq, illit eqqarsarnissannut pif­
fissaqartinneqartassaatit, eqimattani suliaqartassaasi periutsinillu misilittaallusi.
Pikkorissaasoq:
Arnánguak´ Holm Olsen, Inuk Ressource-minngaanniit. Inuttut qanoq pissuse­
qakkajuttuunernut misissuutinut ilisimasalik, NLP Practiciuneri, aaqqiagiinngittuni
qiterlermiliuttutut ilinniagalik. Ukiorpassuit pisortatut pikkorissaasartutullu sam­
misani assigiinngitsuni ingerlatsisartoq
“
Inuiaqatigiiulerpugut nutaaliaasut illoqarfinni
nunaqarfinnilu, suliffissuaqarluta, atuarfeqarluta,
pisiniarfeqarluta, umiarsuaateqarluta, timmisartu­
lersimalluta, sullivinnik paarisaqarluta, napparsi­
maveqarlutalu, innaallagissiorfeqarluta, erngup
nukiliorfeqarluta allaat, tamarmik ingerlanneqar­
nissaat pinngitsoorneqarsinnaanngitsut. Aammali
inuttut ingerlasinnaasariaqarpugut, immitsinnut
susassaqarfigeqatigiilluta, nunagisatsinni
kusanaqisumi soqutiginaqisumilu.”
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
“
Jonathan Motzfeldt, naalakkersuisuni
siulittaasuusimasoq
9
Ingerlatsisoq
– Basislederuddannelse
Ullut 12-it modulini pingasuni agguataarlugit.
Ilinniarneq kalaallisut ingerlanneqassaaq.
Akia: kr. 18.750,• IN028 2014
Modul 1: 9. – 12.september
Modul 2: 14. – 17. oktober
Modul 3: 8. – 21. november
Ilinniartitsinermi tassani pingaarnertut anguniarneqarpoq pitsaasumik aqutsiner­
mik ilinniarnsisaq aammalu aqutsisutut piginnaasalittut ilinniarnissaq.
Ilinniarnermi sammineqarput maannakkut aqutsisut aammalu immikkoortortani
tullersortitut aqutsisunngortussat, kalaallisut ilinniarnissaminnik pitsaanerutitsisut.
Aammattaaq ilinniarnerup naammassineqarnissaanut pisariaqartinneqarpoq sulif­
feqarfiup piffissamik nukinnillu atuinermigut atuagarsornikkut sulinermilu atortus­
sanik misileraanissaminut aningaasaliissuteqarnissaa. Aammalu suliffeqarfiup
aqutsinermut aqutsisunillu inerisaanissaminut anguniagassaliornissaa, aammalu
ingerlaavartumik malitseqartitsinissaminik piareersimanissaa.
“
“
Aqutsisutut ilinniarnerni ilinniartitsineq
nuannareqaara – ingammik takusinnaallugu
malugisinnaallugulu peqataasut qanoq
sunniuteqarnersoq. Peqataasut tamarmik ulloq
siullermiilli ineriartortarput, inuttut
aamma sulinerminni.
Allanngueqataanermut peqataaneq
nuanneraqaara.
Katrine Andersen,
aqutsisutut ilinniarnermi ilinniartitsisoq
10
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
Aqutsisoq
– Den Grundlæggende
Lederuddannelse
Ullut 15-it modulinut sisamanut agguataarneqarput.
Akia: kr. 22.750,• AQ050 (qaluunaatut) 2014, Nuuk/Ilulissat:
Modul 1: 2. – 5. september
Modul 2: 30. september – 3. oktober
Modul 3: 28. – 31. oktober
Modul 4: 2. – 4. december
• AQ051 (kalaallisut) 2014, Nuuk/Sisimiut:
Modul 1: 2. – 5. september
Modul 2: 30. september – 3. oktober
Modul 3: 28. – 31. oktober
Modul 4: 2. – 4. december
Ilinniartitsinermi tassani pingaarnertut anguniarneqarpoq pitsaasumik aqutsiner­
mik ilinniarnsisaq aammalu aqutsisutut piginnaasalittut ilinniarnissaq.
Ilinniarnermi sammineqarput maannakkut aqutsisut aammalu tullersortitut aqut­
sisunngortussat, ilinniartitsinerlu taanna Erhvervsakademi Århus suleqatigalugu
piorsarneqarpoq – siornatigut Århus Købmandsskolemik taaguuteqartoq.
Aammattaaq ilinniarneq Aqutsisut Kattuffiannit akuerisaavoq.
.
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
11
AU fag-it
Ilinniagaq qaffasissoq
Sapaatip akunneranut ataasiarluni ingerlanneqartarpoq, sap. ak. 15-it ingerlane­
ranni, katillugit 60 tiimit, februar-imit juni-mut. Fagit assigiinngitsut misilitsinner­
mik naggaserneqassapput. Illit nammineq pisariaqartitsinerit naapertorlugu fagit
tigusinnaavatit, kisianni innersuutigaarput ukiup affaanut fagi ataaseq tigussangit,
pissutigalugu ilinniarnerup ingerlanerani fagip ataatsip annertunera. Peqataaneq
AU-fagi ataaseq akeqarpoq kr. 7.000,- peqataasumut ataatsimut.
Fagi ataaseq 10-nik ECTS-inik naleqarpoq.
Malugiuk: Ilinniartitsinerit tamarmik qallunaatut ingerlanneqassammata.
Fagit pillugit aamma sorliit neqeroorutiginerigut nittartakkatsinni atuakkit apeq­
qutissaqaruit, tikilluaqquneqarputit saaffiginninnissamut oqarasuaat: 34 25 82
imaluunniit email [email protected]
“
“
”Ilinniareernikuugaluarpunga,
Akademiuddannelse indenfor Økonomi- og
Ressourcestyring, Nuummi Niuernermik
Ilinniarfimmiik.
Ilinniareersimagaluarlunga personalejura
pisariaqartissimavara, suliffittaanni
sulisoqarnermi allaffeqarnermi suligama.
Personalejuramut tunngasunik
paasissutissanik pisariaqartitsisimavunga,
sulininni atorsinnaasannik.
Pisortatut Ilisimatusarfimmi
periarfissamut qujaqaanga!
Pipaluk Nielsen, allaffimmioq,
AU-fagi personalejura januar­
imi 2014-imi ingerlassimanera
pillugu taama oqarpoq.
12
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
Ammaassisoq
– HK-ilinniaqqiffik
Ilinniarnerup immikkoortuani siullermi ilinniartinneqassaatit atuartitsissutini
ukunani:
inuutissarsiutitigut aningaasaqarneq, qarasaasialerineq, inuiaqatigiilerineq,
aaqqissuussaaneq aamma aqutsineq. Tamatuma kingorna immikkut ilisimatusar­
sinnaavutit sammivinni ukunani:
• Suliamik aaliagingassamik piareersaarnermut sammisoq
• Inuutissarsiutit aningaasaqarnerannut sammisoq
Kalaallit nunaat tamakkerlugu ukiorpassuarni ilinniaqqiffiusinnaasunik neqeroo­
ruteqartarpugut ukioq mannalu ilinniartitaaneq nutarterparput piffissamut matu­
munnga naleqqussarlugu.
Ilinniartitaaneq immikkoortunut pingasunut aggorneqarpoq, immikkoortullu
tamarmik sapaatip akunnerinik pingasunik sivisussuseqarput. Ilinniartitaaneq
misilitsinnermik aggaserneqassaaq.
Akia nittartakkatsinni takujuk www.kursus.gl
Maluginiassavat ilinniartitsisut amerlanerit qallunaatut oqaaseqartuummata,
taamaattumik qallunaatut oqalussinnaanguit iluaqutaassaaq.
ni pikkorissarnissa­
APP-itaarnikuuvugut, tassa
vatit, quppersagar­
mut paasissutissat pisinnaa
tsinnullu pisariaqarti­
put atuarlugu, attaviginissa
tatit pillugit.
iPhonemut aamma
APP-erput akeqanngilaq,
rsinnaavoq.
Androidimut pissarsiarineqa
Atorluariuk!
iPhone
APP -erput nutaaq
pitaariuk!
Android
Ammaassisoq ilinnut saaffiginnippoq, siornatigut STI- imaluunniit EFG tunuli­
aqutaralugu HK-mik ilinniarsimasumut. Ilinniartitaaneq ilinnut maannakkut sulif­
feqartumut naatsorsuussaavoq.
Tunngaviusumik
pisortaqarfinni
ingerlatsineq
Pikkorissarneq sapaatip akunnera 43-mi ingerlanneqassaaq.
Kalaallit Nunaanni pisortaqarfitsigut ingerlatsivinni allaffissornikkut suliaqartunut
pikkorissarneq ineriartortinneqarsimavoq.
Inatsisit uku ilinniartitsissutigineqassapput: forvaltningsloven, sagsbehandlingsloven, offentlighedsloven.
Tunngaviusumik pisortaqarfitsigut ingerlatsinermi periaatsit arfineqmarluk aal­
laavigalugit, illuatungeriinnik tusarniaaneq aamma allagaatinik takunnissinnaa­
titaaneq il.il. pillugit ingerlatseriaaseq piviusumik nalunaarsuiffik tunngavigalugu
sulineq misilerarneqassaaq. Pikkorissareernerup kingorna pisortaqarfitsigut
ingerlatsinermi periaatsit tunngavigalugit, pisortaqarfitsigut pitsaasumik inger­
latseriaaseqarnerup isumaa paasisaqarfigilersimassavat. Pikkorissarneq ullunik
sisamanik sivisussuseqarpoq pisortallu suliffeqarfiini ilinnut suliamik sullissisuu­
sumut periarfissaalluni.
Akia:
Kr. 5.800,- arfineq-pingasunik peqataasoqartillugu
Kr. 4.640,- qulinik peqataasoqartillugu
Kr. 3.867,- aqqaneq-marlunnik peqataasoqartillugu
Pikkorissaaneq ingerlanneqassappat minnerpaamik arfineq-pingasunik
peqataasoqassaaq.
14
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
Microsoft Office
pakken
Illit illoqarfinni aamma neqeroorutigisinnaavarput!
Neqeroorutigisinnaavagut pikkorissarnerit version 2007 aamma 2010
• Excel tunngaviusumik aamma annertusisamik
• Word tunngaviusumik aamma annertusisamik
• Outlook
• PowerPoint
Excel aamma Word ilinniarnerit akunneri (lektioner) 16-iupput, ulluni marlunni
ingerlanneqartarlutik.
Outlook aamma PowerPoint ilinniarnerit akunneri (lektioner) 8-aapput, ullormi
ataatsimi ingerlanneqartarlutik. Allaanerusumik ingerlanneqarusuppat siunner­
suutinut ammavugut, illit suliffeqarfinnut tulluarsakkamik aaqqissuussisinnaalluta.
Pikkorissarneq kalaallisut imaluunniit qallunaatut ingerlassinnaavarput!
Paasisaqaqqikkusukkuit attavigitigut.
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
15
Suliffigisanni
tunngaviusumik
sakkussat
Pikkorissarneq tallimanik sammisaqarpoq, suliffeqarfinni assigiinngitsuni sulisu­
nut sammisut.
Pikkorissarneq ullunik tallimanik sivisussuseqarpoq.
Sulisut pikkorissartut periarfissinneqassapput sukkanerusumik pitsaanerusumillu
atugassanik piginnaasaqalernissaat, suliffeqarfiup pisariaqartitaanut ileqquinullu
tulluarsarneqarsinnaasunik.
Pikkorissarnerup imai:
• Ataatsimiinnernik aqutsineq
• Ataatsimiinnilersaarusionermi eqqaamassutissiornermilu periutsit
• Imminut pilersaarusiuunneq (Outlook 2007)
• Excel tunngaviusumik 2007
• PowerPoint tunngaviusumik 2007
Peqataanissaminnut tulluartitat:
Kinaluunniit, Office-pakkemi piginnaasaminik qaffassaarusuttoq aamma ulluin­
narni suleriaatsiminik pitsanngorsaarusuttoq.
Makkuusinnaapput:
• Allatsit, pisortaqarfinni namminersortunilu sulisut
• Ataqatigiissaarisut sammivinni assigiinngitsuni
• Saaffiginnittarfinni sulisut
• Naatsorsuuserisut allatigulluunniit aningaaserinermi sulisut
• Allaffissornikkut assigiinngitsuni sulisut
16
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
Certificeret
Forhandler
Formål og metode
Kursets overordnede formål er at øge deltagernes positive personlige gennem­
slagskraft, således at de kan opnå større indflydelse i flere forskellige (forhand­
lings)situationer og overfor flere forskellige personer, samtidig med at den gode
relation bevares.
Formålet indfries dels ved, at deltagerne lærer at sætte præcise mål for den ind­
flydelse, de søger. Desuden udvides deltagernes kommunikative værktøjskasse
med Influence-modellen, der er en kommunikationsmodel bestående af fire ind­
flydelsesstile, og som således giver dem flere tangenter at spille på i den dialog,
hvor de øver indflydelsen for at nå deres mål.
De generelle indflydelseskompetencer suppleres af forhandlingstekniske værk­
tøjer, hvormed deltagerne lærer at forberede og lægge den optimale strategi for
forhandlingen.
Indhold
• Assertiv kommunikation og adfærd
• Målsætning
• Influence-modellen
• Forhandlingens faser
• GTO-modellen til fastlæggelse af forhandlingsstrategien
Pædagogiske principper
Learn2Leads grundholdning er, at udvikling bedst skabes ved action learning.
Kurset er derfor tilrettelagt således, at det består af korte teorioplæg, der efterføl­
ges af træning og direkte, personlig feedback til den enkelte deltager.
Kurset indledes med, at hver deltager udarbejder en 360 graders analyse, som
klarlægger hans/hendes stærke og svage sider, når det handler om at øve ind­
flydelse, og som dermed identificerer de indflydelsesstile, som deltageren skal
træne på kurset for at opnå størst mulig fleksibilitet i adfærden og dermed større
positiv personlig gennemslagskraft generelt og i forhandlingssituationer.
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
17
Udbytte
Efter kurset vil den enkelte deltager:
• Vide hvad der kendetegner assertiv kommunikation og adfærd
• Kunne sætte præcise mål for den indflydelse, som han/hun søger
• Kunne anvende Influence-modellens fire indflydelsesstile og dermed have større fleksibilitet i sin adfærd til at nå målet
• Kunne bruge GTO-modellen og de øvrige forhandlingstekniske værktøjer til at lægge den optimale strategi til de forskellige faser af forhandlingen
• Kunne bruge fleksibiliteten i sin adfærd til at forfølge strategien i forhandlingen og justere sin adfærd undervejs, hvor det er nødvendigt for at nå målet
• Have forøget sin positive personlige gennemslagskraft og dermed kunne øve optimal indflydelse i enhver situation, samtidig med at den gode relation beva-
res.
Varighed
2 moduler á 3 dages varighed
Målgruppe
Kurset henvender sig til alle, der ønsker en større positiv personlig gennemslags­
kraft såvel generelt som specifikt i forhandlingssituationer. Ved forhandlingssitua­
tioner forstås både formaliserede forhandlinger med eksempelvis salg, indkøb,
kontraktindgåelse mfl. og dagligdagssituationer med forhandling af prioriteringer,
tidsplaner, ressourceallokeringer osv.
18
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
Pre MBA
– Diploma in Business
Administration
Det grønlandske ledelsesakademi Pisortatut Ilisimatusarfik tilbyder, i samarbejde
med Business Institute A/S, en ny akademisk uddannelse i ledelse, Pre MBA Diploma in Business Administration.
Nedenfor følger en beskrivelse af uddannelsesprogrammet.
Om uddannelsen
Pre MBA uddannelsen er en 1-årig selvstændig akademisk lederuddannelse på
bachelorniveau fordelt på to semestre.
Med en Pre MBA uddannelse får du optimeret dit akademiske beredskab. Du
bliver stærkere til selvstændigt at analysere faglige problemstillinger samt syste­
matisk og reflekterende at behandle emnerne.
Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til ledere i Grønland, som ønsker at gennemgå en
målrettet og intensiv lederuddannelse på bachelorniveau.
Forudsætningen for at blive optaget på Pre MBA uddannelsen er, at du har en
kort eller mellemlang grunduddannelse og nogle års relevant ledererfaring.
Indhold
Gennem Pre MBA opnår du viden om og indsigt i:
• Strategiske problemstillinger
• Akademiske, analytiske og effektive arbejdsmetoder
• Processen med at tænke i sammenhænge og løsningsmuligheder
• Ledelsesmæssig indsigt og forståelse
• At kombinere teoretisk viden med praktisk erfaring
• At tænke i processer og arbejde i teams
• Etablering af professionelle netværk
Form
Pre MBA uddannelsen gennemføres på 1 år fordelt på to semestre.
Uddannelsen er normeret til 30 ECTS points.
Uddannelsen består af et bogligt pensum med relevante bøger, materialer og
artikler samt 4 mødegange á 4 dage med forskellige faglige temaer.
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
19
Hver mødegang er tilrettelagt som en vekselvirkning mellem forelæsninger,
teamøvelser, virksomhedscases og diskussioner med afsæt i din egen praktiske
viden og med fokus på værktøjer, metode samt analyse.
Hvert fagmodul afsluttes med en skriftlig opgave, som skal bestås inden næste
mødegang. Første semester afsluttes med en større skriftlig teamopgave og en
individuel eksamen. Andet semester afsluttes ligeledes med en større skriftlig
teamopgave og en individuel eksamen.
Hvor
Uddannelsen gennemføres i Nuuk hos Ledelsesakademiet, Jagtvej 40, Nuuk.
Undervisere
For at sikre det teoretiske fundament i forelæsningerne, har vi tilknyttet kompe­
tente professorer og lektorer fra højere læreanstalter (universiteter og handels­
højskoler). Vores undervisere er garanter for, at du kan omsætte det, du lærer til
praksis. Derfor stiller vi foruden krav om faglighed også store krav om formid­
lingsevne samt evnen til at omsætte teori til praksis for at sikre Useful educa­
tion®.
Fælles for vores undervisere er:
– Mangeårige forskningskompetencer
– Udprægede formidlingsevner – fokus på at omsætte teori til praksis
– Indgående kendskab til internationalt erhvervsliv
– Alsidighed i undervisningsform
Pris
DKK 90.000 eksklusiv moms. Prisen dækker undervisning, materialer og fuld
forplejning under kurset.
Opstart
7. april 2014.
Kontaktperson
Frank Arnskjold, Pisortatut Ilismatusarfik – Ledelsesakademiet, tlf.: 34 25 82,
mail: [email protected]
Bo Prangsgaard, direktør/ Business Institute, +45 22 37 32 03, [email protected]
20
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
Introduktion til
offentlig
controlling
Udbytte
• Du lærer at planlægge, prioritere og udøve økonomisk styring.
• Du får indsigt i og viden om controllerbegrebet og-funktionen samt rollen som konsulent, coach, innovator og sparringspartner.
• Du får viden om og indsigt i mange af controllerens metoder og værktøjer i det
offentlige.
• Du bliver i stand til at identificere institutionens stærke og svage sider samt opstille succeskriterier for organisationen.
• Du får indsigt og viden til at identificere faldgruber og barrierer i forandrings
processer.
• Du bliver bedre til at præsentere og opstille ledelsesinformation samt skabe en fælles forståelse af organisationen.
• Gennem cases får du indblik i konkrete krav og forhold i controllerarbejdet, herunder hvordan controlleren kan kontrollere, og hvorvidt strategien for en given organisation fastholdes i det daglige.
• Du erhverver viden om og indsigt i, hvordan du opbygger en controllerfunktion i en given organisation.
Indhold
Et forløb, hvor du som deltager konstant skifter mellem teori, praksis og feed­
back. Træningen er opbygget omkring teori og praktisk arbejde i form af virk­
somhedscases, øvelser og opgaver. Uddannelsen kan afsluttes med en 3-timers
skriftlig eksamen bestående af en multiple-choice-test samt to-tre miniopgaver,
der bedømmes som bestået eller ikke-bestået eller eksamen på diplomniveau.
Sidstnævnte indebærer, at du skal udarbejde et eksamensprojekt og derefter gå
til mundtlig eksamen med udgangspunkt i dette projekt. Projektets indhold skal
tage afsæt i et eller flere af de problemstillinger, som der er blevet gennemgået i
uddannelsen med udgangspunkt i egen organisation/problemstilling. Der vil være
vejledningstimer til de kursister, der ønsker at tage eksamen.
Eksamen er på diplomniveau, hvilket svarer til samme niveau som ved en videre­
gående uddannelse, og tæller 5 ECTS. Eksaminator er John Eli Andersson, som
er kursuslederen på dette kursus, og der vil blive udpeget en ekstern censor.
Eksamen vil foregå via Skype.
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
21
Modul 1: Controllerbegrebet og -funktionen – metoder
og værktøjer
Dag 1:
• Introduktion til controllerbegrebet og -funktionen
• Hvad er en controller egentlig?
• Økonomistyringsbegreber, herunder mål- og resultatstyring (effektivitetsmål).
• Hvordan forbedrer du din position som controller? Bliv en Strategisk Business Partner
Dag 2:
• Risikostyring og intern kontrol
• Benyt dig af DS 484 og COSO-modellen til brug for Risk Management med særlig henblik på de grønlandske forhold
• Videnregnskaber – hvorledes kan vi med fordel benytte Knowledge Manage-
ment til optimering af rutiner og processer i den grønlandske centraladmini-
stration og andre institutioner?
Dag 3:
• Controllermodeller for rapportering: ledelsesrapportering og informations styring ved resultatmål og krav.
• Se hvorledes du ved hjælp af redskaberne LEAN, Balanced Scorecard,
Benchmarking m.fl. kan forbedre rapportering samt sikre forankring og
fremdrift i organisationen
Modul 2: Controllerens metoder og værktøjer – dine og
omverdenens forventninger
Dag 4:
• Fra udgiftsstyring til omkostningsstyring i staten, herunder Activity Based
Costing/ Management
• Styring af forandringsprocesser og ændringer i organisationen – forandrings-
strategier.
Dag 5:
• Overvejelser ved etablering af en controllerfunktion, herunder mål, formål og organisering
• Forventninger til controllerfunktionen
• Dig som konsulent, coach, innovator og sparringspartner
Undervisere
Ekstern lektor, cand.polit. John Eli Andersson, Ingeniørhøjskolen, m.fl.
22
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
Deltagere
Uddannelsesforløbet er for dig med erfaring inden for økonomiarbejde. Du får
specifik viden om controlling og controllerfunktionens roller og bliver endnu
bedre til at begå dig i samspillet mellem økonomistyringen og organisationen i
den offentlige sektor. Du er sikkert ansat i linje-, funktions-, stabs- eller projektor­
ganisationen som økonomi- eller regnskabsmedarbejder, konsulent, fuldmægtig
eller intern revisor – eller er beskæftiget inden for andre forhold, herunder service,
brugerstøtte og rådgivning af borgere, institutionsledelse og departementer.
“
“
Pisinnaasoq
pisussaavoq
A. P. Møller, piginneqatigiinnik
Mærsk-Møller-imik tunngaviliisimasoq
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
23
Lyst til ledelse
Hvad går ledelse ud på? Hvilke krav og forventninger stilles der til
lederen? Findes den fødte leder? På kurset bliver du konfronteret med lederens
dagligdag og kommer et skridt nærmere din egen beslutning om at vælge eller
fravælge et lederjob.
Udbytte
Kurset sætter fokus på lederrollen og på dig som person. Kurset er ikke teoretisk,
men har fokus på praksis. Gennem cases, oplæg, øvelser og diskussion bliver
du konfronteret med udfordringer fra lederens dagligdag og forskellige måder
at udføre ledelse på, ligesom du får værktøjer til at arbejde med dine personlige
prioriteringer i forholdet mellem karriere og privatliv.
Du får med andre ord kyndig vejledning og inspiration til din afklaring af, om du
skal satse på et lederjob eller ej.
Indhold
Vi kommer bl.a. ind på:
• ”Den gode leder” – krav og forventninger
• Lederskab i praksis – dilemmaer og faldgruber
• Afprøv dig selv i situationer hentet direkte fra lederens hverdag
• Lederskab som udfordring og personlig udvikling
• Lederens overlevelsesstrategier
• Dine personlige prioriteringer
• Magt og selvværd
• Netværk.
Kursusleder Anne-Marie Thalund
Anne-Marie er jurist med mange års ledererfaring. Hun arbejder med organisa­
tions- og ledelsesudvikling, coaching, assertion mv. Anne-Marie er certificeret
stresscoach, systemisk coach og proceskonsulent og har en 3-årig uddannelse
i psykologi på RUC. Anne-Marie er forfatter til bogen ”Fra kollega til leder”,
DJØF’s forlag. Hun er en erfaren underviser og hendes arbejdsform er uhøjtidelig,
dynamisk og anerkendende.
Se mere på www.thalund.nu
Deltagere
Medarbejdere, der overvejer ledelse som næste karriereskridt, og som har behov
for personlig afklaring. Maks. 12 deltagere.
24
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
Praktisk konflikt­
håndtering
– Forstå og håndter konflikter,
og udnyt det positive potentiale
Sæt pris på din konflikt
Konflikter indeholder potentialer, som kan give nye og sundere relationer. Kon­
flikter kan også være tidsrøvere som dræner for energi, skaber frustration og
koster på bundlinien. Om konflikter udvikler eller låser afhænger af tilgang og
måden vi vælger at gennemleve dem på.
Med enkle værktøjer kan du lære at imødegå, forstå og håndtere konflikter kon­
struktivt og erstatte et kortvarigt kompromis med en holdbar løsning.
Dit udbytte
Du får konkrete værktøjer til at forudse og håndtere konflikter du møder i dag­
ligdagen, herunder indsigt i hvorfor og hvornår en situation optrappes og bliver
hård. Du lærer om teknikker til at afvæbne konflikter gennem en konstruktiv
kommunikation og træning i at styrke egen interaktion med andre. Du får øget
din selvindsigt i forhold til egne reaktionsmønstre og roller i konfliktsituationer og
opnår større forståelse for andres udfordringer og behov , som ligger bag krav og
konflikter.
Kurset henvender sig til
De, som vil være bedre til at forstå og håndtere de konflikter, der er en del af alle
menneskers liv, samt ønsker grundlæggende værktøjer til at håndtere konflikter
personligt, som leder samt for medarbejdere på jobbet.
Indhold:
- Konfliktens naturlove og baggrund for konflikters opståen
- Grundlæggende teknikker til konflikthåndtering
- Konfliktkultur og egen konfliktstil (adfærd og tilgang)
- Dagligdagens misforståelser og potentielle konfliktområder
- Afgrænsning af konflikttype og afdækning af årsager
- Betydningen af kommunikation (sprog, adfærd og handlinger)
- Indblik i ”begge vinder” filosofi
- Kulturelle forskelles betydning i konflikthåndtering
Varighed
2 dages intenst kursus.
Antal deltagere
Maks. 14 deltagere.
Undervisere
Charlotte Bæk Risbjerg fra plan2move,
m. fl.
d
øb, og kan også bookes me
Kontakt os for
grønlandske undervisere.
interne forl
25
Dette kursus kan bookes til
nærmere oplysninger.
Samarbejde og kommunikation
på distancen
– accepter distancen som et grundvilkår
Dine kollegaer sidder på en anden etage, i en anden by eller I rejser så meget, at
I sjældent er på samme kontor samtidigt. Der bliver længere mellem jeres kom­
munikation, det er svært at være nærværende uden at være til stede, og I be­
gynder at gætte på hinandens hensigter og motiver, og kommunikationen bliver
genstand for ofte negative fortolkninger: ”Han har også været på nakken af mig
de sidste par uge”, ”han kiggede også underligt på mig den anden dag”. Den
personlige relation bliver baseret på personlige tolkninger.
Distancen adskiller sig fra traditionelt samarbejde, da den blandt andet både for­
udsætter mere synlighed og kommunikation, og sætter større krav til at alle kan
se og acceptere det fælles mål.
Samarbejde og ledelse på distancen er et faktum i Grønland, hvor geografien gør,
at der stor spredning på medarbejdere. Faktisk så taler man om distance som et
begreb, allerede når der er 15 meter mellem to parter.
Dit udbytte:
Du bliver bevidst om, hvad der skal til for at et samarbejde på distancen bliver en
succes, og hvorfor kommunikation og samarbejde på distancen ofte indeholder
misforståelse. Du får relevant teori, men også en værkstøjskasse med retur til
virksomheden, som du kan bruge i din dagligdag. Du kommer også til at reflekte­
re over din egen kommunikationsstil, og du kommer til at arbejde med dine egne
reaktioner, når arbejdsopgaver ikke løses som forventet.
Derudover får du mulighed for at erfaringsudveksle med andre, som oplever
samme udfordringer i dagligdagen.
Indhold:
•
•
•
•
•
•
•
•
26
Forskelle mellem traditionel ledelse og distanceledelse
Kulturelle forskelle mellem kolleger
Skab tillid til én som leder og kollega
Skab et fælles mål – en fælles identitet når man ikke deler fysisk arbejdsplads
Brug en elektronisk platform og de IT ressourcer, der er til rådighed proaktivt
Redskaber til kommunikation, motivation, beslutningstagen, planlægning
Konflikter i samarbejdet og håndtering på distancen
Kendskab til krav til både individ og organisation ved samarbejde på distance
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
Kurset henvender sig til:
Alle, som har kollegaer i en anden by end en selv, eller blot i den anden ende af
bygningen, og som gerne vil forstå de udfordringer, der ligger i distancen. Men
ikke mindst: Ønsker at blive bedre til at håndtere dem, og skabe et frugtbart og
effektivt samarbejde på distancen
Undervisningsform:
Der skiftes mellem oplæg og arbejde/øvelser. Der arbejdes med afsæt i deltager­
nes egne erfaringer og undervisningen er dialogbaseret.
Undervisere:
Lena Lauridsen, plan2move m.fl.
Underviserne er erfarne i arbejdet med ledelse og relationsudvikling både inter­
nationalt og i virksomheder og organisationer I Grønland, hvorfor undervisningen
relaterer til erfaringerne fra den grønlandske arbejdskultur og hverdag.
Bemærk:
Kurset udbydes også som virksomhedsinternt forløb, tilpasset målgruppens
konkrete udfordringer og behov. Som kollegaer/ afdeling/ team opnår I en ekstra
gevinst i form af et styrket samarbejde og et fælles sprog i form af konkrete
værktøjer og handlemåder til hvordan I rent praktisk kan påvirke virksomhedens
tilgang til ledelse og samarbejde på distancen.
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
27
Mediatoruddannelsen
• Har du oplevet samarbejdsrelationer gå skævt?
• Oplever du forskellige opfattelser af det der er sagt,
forstået og hørt?
• Har du stået pludselig og uventet i en konflikt?
r
Nu med mulighed fo
eksaminering!
Uenigheder og konflikter er et livsvilkår i det menneskelige samspil. De er en na­
turlig del af vores hverdag og kan – med mod og rette værktøjer – løses og bane
nye veje.
Efter forløbet er deltagerne udstyret med en værktøjskasse med gennemprøvede
metoder til brug i mediation og konfliktarbejde, som kan tages frem efter behov.
Dit udbytte:
Som Mediator har du indsigten til at se potentialet i en nødvendig konflikt. Du har
samtidig værktøjerne og forhandlingsteknikker til at sikre ro og retning for par­
terne og for dig selv.
Det betyder at du:
• kan gå ind i konkrete konflikter og konstruktivt håndtere, løse og forebygge disse
• er trænet I at hjælpe andre til at løse deres konflikter i et vind/vind tankesæt
• kan styrke dit eget samspil med andre og udvikle samarbejder på tværs af individuelle behov
• kan tage større indflydelse i forhandlingssituationer og overfor flere forskellige personer, samtidig med at den gode relation bevares
• får et ledelsesværktøj, du anvender i praksis fra dag 1
Mediation er en metode og en tænkemåde som bygger på refleksion, anerken­
delse og menneskelig indsigt koblet med en behovsorienteret tilgang. Du får en
uddannelse hvor du udfordres I forhold til dig selv og dine sandheder og styrker
DIN personlige udvikling.
28
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
Indhold:
• Grundforståelse for mediation i praksis
• De tre K’er - Konflikthåndtering – Kommunikation – Kulturforståelse
• Mediatortyper og konfliktstile – indsigt i din egen foretrukne stil
• Magt og retfærdighed
• Relations udvikling og vejen til fælles forståelsesgrundlag
• Mediation som ledelsesværktøj og tankemåde
• Forhandlingsteknikker og den coachende mediator
• Din egen handlingsplan
Metode:
Uddannelsen gennemføres i en dialogbaseret atmosfære, hvor træning og viden
om værktøjer prioriteres højt. Vi arbejder med rollespil, cases og deltagernes
egne hverdagsoplevelser. Der indgår hjemmearbejde i begrænset omfang. Ud­
dannelsen afsluttes med certificering.
Underviser:
Charlotte Bæk Risbjerg, CrossingCultures, m. fl.
Underviserne er erfarne i arbejdet med relations udvikling, konflikthåndtering og
mediation i virksomheder og organisationer I Grønland, hvorfor undervisningen
relaterer til erfaringerne fra den grønlandske arbejdskultur og hverdag.
Varighed:
2 moduler á 3 dages varighed samt én opfølgningsdag – i alt 7 kursusdage.
Eksaminering:
Der er mulighed for eksaminering. Dette foregår I forlængelse af modul 2. Ved
eksaminering tilskrives 10 ECTS point.
Ved afslutning af uddannelsen udleveres certificerings- eller eksamensbevis.
Om mediation:
Mediation (”at stille sig i midten”) vinder udbredelse som metode til at møde og
løse problemstillinger og konflikter konstruktivt ved hjælp af mediators kompe­
tencer indenfor kommunikation, konflikthåndtering og kulturforståelse. Mediation
er samtidig en tænkemåde, som understøtter beslutningsprocesser således alle
bliver hørt og føler sig mødt. På arbejdspladser bruges mediation til at udvikle
relationer og skabe konstruktivt samspil både ift. Kollegaer og kunder.
BEMÆRK!
Uddannelsen er AMA-berettiget, hvilket betyder, at eventuelle rejse- og opholds­
afgifter betales af AMA-fondens midler (tidligere AEB-midler), som gives til delta­
gere, der kommer fra andre byer end Nuuk. Bemærk - øvrige udgifter såsom evt.
kostpenge betales af arbejdsgiveren. Download AMA-bekendtgørelse.
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
29
Projektledelse i praksis
Som projektleder opererer du i krydsfeltet mellem
definerede rammer, ressourcer og mål og din evne
til at motivere og skabe samspil mellem de mennesker,
som skal bære projektet igennem.
Kurset sætter fokus på det at lede projekter i praksis og styre projekterne i mål
inden for den givne tid og økonomi.
Kurset indeholder både planlægning/styring og de blødere ledelsesmæssige
værdier, der skal til for at kunne gennemføre projekter i en hverdag hvor tingene
tit ændrer sig og ikke alt kan kontrolleres. Kurset lærer dig desuden at undgå de
klassiske faldgruber, så dine projekter når sikkert og godt i mål.
Kurset giver dig den grundlæggende viden og forståelse for at arbejde
som projektleder samt en række generelle værktøjer.
Kurset er praktisk relateret i hverdagen og kan tages uafhængig
af hvilke projektledelsesmodeller man arbejder med.
Målgruppe:
• Projektledere
• Projektdeltagere
• Personer der løser opgaver i
samarbejde med andre
•Personer der løser opgaver på tværs
af afdelinger eller organisationer,
og udfordres i krydsfeltet mellem
forskellige interesser og behov
Indhold:
• Værktøjer til planlægning
og styring af projekter
• Redskaber til
kommunikation og opfølgning
• Konflikter i projekter
og håndtering heraf
• Forhandlingsteknikker og
ledelsesstil
•Redskaber og inspiration
til at møde de krav,
der stilles til dig som
effektiv projektleder
30
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
Udbytte:
• Redskaber og værktøjer der kan anvendes i praksis fra dag 1
• Redskaber til projektstyring og relationsudvikling
• Feedback på konkrete udfordringer
• Indsigt i din egne kommunikations og samarbejdspræferencer
• Indsigt og redskaber, der kan styre kommunikationen og håndtere
interessekonflikter konstruktivt
• Bedre til at forstå og samarbejde med forskellige persontyper
• Større chance for at få succes med dine projekter
•Gør dig bedre rustet til at tage eller anvende en PRINCE2 certificering i
praksis
Form:
Forløbet fokuserer på den praktiske anvendelse, hvor deltagerne træner og
reflekterer ifht. egne projekter og anvendelsen projektledelsesværktøjerne. Un­
dervisningen er dialogbaseret med vægt på erfaringsudveksling, ligesom der er
mulighed for at diskutere projektarbejdsformens fordele og ulemper med ligesin­
dede.
Varighed:
2 moduler, første modul á 2 dage og andet modul af 3 dage. Begge forløb med
stor vægt på praktiske øvelser og eksempler.
Undervisere:
Maren Granlien, ilik konsulentfirma og Charlotte Bæk Risbjerg, plan2move
Underviserne har mange års erfaring som projektledere i internationale miljøer,
samt i det daglige arbejde med ledelse og samarbejdsudvikling i virksomheder
og organisationer i Grønland.
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
31
Pikkorissarnerit
ilinniartitsinerillu
suliffimmut
tulluussakkat!
Suliffeqarfiup
pisariaqartitai
aallaavigalugit
pikkorissarnerit
immikkut ittut
aamma
ilinniartitaanerit
ineriartortittarpagut.
32
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
Ilaatigut:
• Aqutsineq
• Aporaannerit
sulissutigalugit
qaangernissaat
aamma
suleqatigiinneq
• Attaveqatigiinneq
ninuuk.gl
ail: kursus@
Tlf.: 34 25 82 · E-m
Sianerfigitigut,
illit suliffinnut
pikkorissarnissamik
neqeroorummit
piniarlutit!
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
33
Kingullermit pisut...
Aqutsisoq, kalaallisut, hold AQ047: Ivalo Finsrud, Dorte Lynge-Larsen,
Johanne Munch, Lise Lyberth Sørensen, Anders Kuko, Thue Svendsen, Jens Ro­
sing, Hanne Jensen, Birthe Mikaelsen, Pernille Frederiksen Karlsen, Gitte Kilime,
Stella Sethsen, Tina Silassen, Mathæus Johansen, Isak Davidsen, John Møller,
Naja Lyberth Petersen, Ruth Jakobsen, Lourithe Løvstrøm, Helga Nielsen.
Ingerlatsisoq, hold IN026: Torben Have, Otto Gabrielsen, Mariane Han­
sen, Esther Mørch Skade, Frederikke Biilmann, Otto Petersen, Hendrik Andre­
assen, Jens Markussen, Johanne Olsen, Oline Tobiassen, Lisa Hansen Lange,
Hanneanna Heilmann, Marie L. Efraimsen, Regine Mathiassen.
34
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
Mediatoruddannelsen, ukiaq 2013: Ove Heilmann, Laila Olsvig Schytz,
Louise Geisler, Bodil Marie Damgaard, Sara Louise Overgaard Olesen, Kristian
Sørensen, Arnajaraq Lyberth, Benedikte Jensen, Nina Sommers, Naja Carina
Steenholdt, Lena Lauridsen, Evy Holding.
Aqutsisoq, qallunaatut, hold AQ046: Henriette Johansen, Sori
Heilmann-Lennert, Susi Chr. Kajusen, Jonna A. Kanuthsen, Bodil Larsen, Peter
Harder, Severin Andersen, Tukummeq Egede, Malene Biilmann, Bendt Lynge,
Trine B. Jakobsen, Maja Chemnitz Frederiksen, Dorthe Ludvigsen, Pia Lynge,
Arqaluk Kramer Berthelsen.
PISORTATUT ILISIMATUSARFIK
Ledelsesakademiet
35
Android
APP -erput nutaaq
pitaariuk!
a­
iPhone
ni pikkorissarniss
APP-itaarnikuuvugut, tassa
vatit, quppersagarput
mut paasissutissat pisinnaa
ullu pisariaqartitatit
atuarlugu, attaviginissatsinn
pillugit.
iPhonemut aamma An­
APP-erput akeqanngilaq,
nnaavoq.
droidimut pissarsiarineqarsi
Atorluariuk!
Pisortatut Ilisimatusarfik · Ledelsesakademiet
Niuernermik Ilinniarfik · Grønlands Handelsskole
Postboks 1038 · 3900 Nuuk · E-mail: [email protected]
Tlf. 34 25 82 · Fax: 31 26 14
Frank Arnskjold
Daglig Leder
Direkte tlf.:
+299 34 25 82
Fax: +299 31 26 14
Email: [email protected]
Dorte Lisbjerg
Kursuskoordinator
Direkte tlf.:
+299 34 25 84
Fax: +299 31 26 14
Email: [email protected]
Hanne Kirkegaard
Kursuskoordinator
Direkte tlf.:
+299 34 25 89
Fax: +299 31 26 14
Email: [email protected]