Stamhold Nord - Karise Efterskole

1
Årsplan for
Børnehaveklassen
2014 - 2015
Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen.
2
INDHOLDSFORTEGNELSE
Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s 3-6
Intro----------------------------------------------------------------------------------------s 7
Sprog---------------------------------------------------------------------------------------s 7
Øvrige undervisning--------------------------------------------------------------------s 8
Matematisk opmærksomhed--------------------------------------------------------s 9
Naturfaglige fænomener--------------------------------------------------------------s 9
Kreative og Musiske udtryksformer------------------------------------------------s 10
Krop og bevægelse----------------------------------------------------------------------s 10
Engagement og fællesskab------------------------------------------------------------s 11
Designindsatsområdet------------------------------------------------------------------s 12
Inddragelse af IT i undervisningen---------------------------------------------------s 13
Elevmedbestemmelse------------------------------------------------------------------s 14
Alternative uger--------------------------------------------------------------------------s 14
Faglig evaluering-------------------------------------------------------------------------s 14
Færdselsundervisning-------------------------------------------------------------------s 15
Understøttende undervisning---------------------------------------------------------s 15
Læringsstile---------------------------------------------------------------------------------s 16
Skolepædagoger i undervisningen----------------------------------------------------s 16
Venskabsklasse-----------------------------------------------------------------------------s 16
3
4
5
6
7
Årsplan for børnehaveklassen
2014/15
Intro:
Børnene kommer med vidt forskellige forudsætninger, og målet i bh. kl. er, at
børnene udvikler lyst til og motivation for at beskæftige sig med skolens indhold, det
sociale fællesskab, undervisningen og de forskellige arbejdsformer.
Dette skoleår skal gerne være en STOR appetitvækker for deres videre skolegang.
Undervisningen i bh. kl. skal iflg. UNDERVISNINGSMINISTERIETS’S ”Fælles mål” for
Børnehaveklassen, mindst omfatte følgende temaer:
-Sprog
-Matematisk opmærksomhed
-Naturfaglige fænomener
-Kreative og musiske udtryksformer
-Krop og bevægelse
-Engagement og fællesskab
Anette Sørensen/ Berit Albeck
August 2014
8
UDDYBELSE: SPROG
I bh. Kl. starter vi skoleåret med en gennemgang af bogstaverne. Vi bruger Halfdan
Rasmussens Alfabet og Alfabetsange.
Når alle bogstaverne er gennemgået, tager vi fat på Fandango Mini.
Fandango Mini indeholder et bogstav lydforløb, der strækker sig over 20 uger samt
forskellige fiktionsforløb med udgangspunkt i nyere børnelitteratur.
Der arbejdes med fokus på leg, læsning og skrivning.
En af de væsentligste forudsætninger for at komme i gang med at læse er,
opmærksomheden på enkeltlyde i sproget. Der arbejdes derfor grundigt og
systematisk med sproglydsopmærksomhed I begyndelsen af skoleåret.
Resten af året arbejdes der overvejende med at koble bogstav og lyd sammen,
anvende det funktionelt i ord og mindre sætningsdannelser. Gennem hele skoleåret
arbejder børnene med små enkle læsetekster.
Fra sommerferien til efterårsferien: Bogstavindlæring og forberedende aktiviteter,
der øver opmærksomheden på enkeltlyde og rim. Der arbejdes på, at eleverne opnår
sikkerhed i bogstavernes navne og form.
Fra efterårsferien til jul: Eleven lærer 1-2 bogstaver og deres lyde om ugen. Der er
tale om bogstavers standardlyde, som er de lyde, der indgår i lydrette ord.
Der evalueres på ovenstående.
Fra jul til vinterferien: Der undervises i konsonanter med standardudtaler og
betingede udtaler, samt sjældne anvendte bogstaver.
Der evalueres på ovenstående.
Fra vinterferien til påske: Der undervises i hyppige betingede udtaler af vokaler.
Der evalueres på ovenstående.
Fra påske til sommerferien: Læsning i letlæsningsbøger, som passer til den enkelte
elevs læseniveau.
Sprogforståelse og fiktionskompetence:
9
Sideløbende med bogstav lydforløbet undervises der i at give eleverne mange og
varierede erfaringer med sproget gennem aktiv medvirken i såvel samtale som
oplæsning. Der arbejdes også med at udvide børnenes ordforråd, sprogbrug og
sproglige bevidsthed.
Til dette arbejde anvendes nyere og forskellig børnelitteratur.
ØVRIGE UNDERVISNING:
Børnene vil støde på ”NYE ORD”. Vi giver et ord, og børnene får anledning til at tale
om ordet, undre sig over ordet og/eller sproget og søge forklaring.
Trinmål:
- Tal om sprog
I løbet af året vil børnene få rig mulighed for selv at fortælle om oplevelser, fra såvel
skoledagen som weekender og ferier. Nogle fortællinger vil tage udgangspunkt i
fabulerende emner, såsom:” Når jeg bliver stor…eller” Hvis jeg havde en
flyvemaskine, så ville jeg…”.
Trinmål:
- Fortælle om egne oplevelser i sammenhængende form.
I løbet af året vil børnene få læst højt. De vil blive introduceret for en bred skala af
børnebøger, så deres kendskab til illustratorer, indhold/ handling, længde,
målgruppe m. m. bliver så bred som mulig.
Trinmål:
- Videreudvikle og nuancere ordforråd og begrebsforståelse.
UDDYBELSE: MATEMATISK OPMÆRKSOMHED
I bh. Kl. arbejdes der med systemet Format, der indeholder opgaveløsninger i en
arbejdsbog, værkstedsundervisning til træning af konkrete opgaver, samt opgaver til
mindre projekter og et evalueringshæfte.
10
Der bruges IT i den understøttende undervisning, for at styrke børnenes matematiske
kompetencer, der bruges konkret materiale såsom centicubes, klodser der giver
børnene en praktisk vinkel på faget.
Børnene skal have kendskab til:
- Tal og tælleremser
- Opbygge talforståelse (talnavn, symbol og antal)
- Have kendskab til matematiske begreber (navngive og beskrive former og
fænomener)
- Arbejde med regnehistorier
- Sortere efter kategorier (form, farve, antal, vægt).
I starten af året får børnene udleveret en arbejdsbog. Denne bog er bygget op om
virkelighedsnære emner, der relaterer til ovenstående.
Indtil jul:
Emne 1: Stranden – lære tallene fra 0-10
Emne 3: Legetøj – lær tallene fra 0-20
Efter jul:
Emne 4: Cirkus Plus – vi lærer at lægge sammen
Emne 5. Ridderborgen – mønstre og spejling
Emne 6: Mad – vi lærer at trække fra.
UDDYBELSE: NATURFAGLIGE FÆNOMENER
I løbet af året tales der i klassen om alt det, der sker i naturen. Ex: tordenvejr, løvfald,
vinterhi, nytår, regnbue, dag og nat m. m. Der lægges vægt på børnenes nysgerrighed
og iagttagelser. I klassen taler vi om dag, dato, og måned, og hvilken tid på året det
er.
Trinmål:
11
- Lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen, herunder tænke over,
stille spørgsmål til og tale om børnenes iagttagelser.
- Kende til årets og døgnets gang samt begivenheder, som er knyttet dertil.
- Kende forskellige vejrfænomener
- Udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder
og begrænsninger
I løbet af året vil gåture i området, danne grundlag for undervisningen i naturfag.
KREATIVE OG MUSISKE UDTRYKSFORMER
Målet er at skabe nogle rammer hvor elevernes sanser stimuleres, hvor de får
oplevelser og erfaringer, og hvor de får mulighed selv for at udtrykke sig gennem
kreative og musiske udtryksformer. De får mulighed for at formidle og være
skabende.
Trinmål:
- Støtte op om børnenes kreative evner
- Børnene skal inspireres til kreative udfordringer
- Give plads til at børnene kan udfolde sig på egne betingelser, i dans, tegne,
male, synge, lave drama, rollespil
- At børnene kan udfolde deres egen fantasi.
KROP OG BEVÆGELSE
Motion og bevægelse foregår bl.a. i den understøttende undervisning. Det er
pædagogerne der underviser bl.a. i sociale lege, aktiviteter, sanglege, vandreture,
boldspil, orienteringsløb, m. m.
- Motion og bevægelse skal fremme børnenes sundhed
- Motion og bevægelse skal understøtte motivation og læring.
ENGAGEMENT OG FÆLLESSKAB
Status:
12
Når børnene begynder i skolen, kender de hinanden fra glidende overgang.
De har besøgt skolen i forbindelse med morgensang og været på besøg i bh. kl. et par
gange. Fra glidende overgang i SFO’en kender børnene gode regler og normer. Efter
skolestart finder vi status og arbejder videre med følgende mål.
Mål:
- AT ALLE BØRN SKAL HAVE DET GODT I SKOLEN
- At børnene er trygge og trives i skolen.
- At børnene bliver fortrolige med og lærer skolens rammer
at kende
- At vi behandler hinanden med respekt og tolerance
- At lære vores venskabsklasse at kende – og udnytte de fordele der er i at være
store og små børn sammen.
Handleplan: I begyndelsen af skoleåret spiller de voksne en stor rolle. Vi skal være
tydelige, så børnene har klare regler og normer at læne sig op af.
Eleverne hjælper selv med at udforme skrevne klasseregler.
Metode: Rose og tale med børnene, komme med løsningsforslag, være tydelige,
insistere på god ro og orden, arbejde med regler for samvær og være opmærksomme
på børnenes individuelt og i gruppen.
Herudover vil vi lære børnene, hvordan man respekterer kammeraterne og viser
tolerance i samarbejde og fællesskab.
Forældre og ansatte på skolen er gode rollemodeller i forhold til tolerance og
respekt.
Evaluering:
Klassen og den enkelte elevs trivsel evalueres løbende af de ansatte i bh. kl.
Vi gør brug af klasselog (et værktøj på intra, som anvendes af skole og SFO til
iagttagelsesbeskrivelser af børns trivsel og udvikling.)
Har vi brug for at tale med forældre, kontaktes de via intra eller telefon.
13
DESIGNINDSATSOMRÅDET:
Mål:
At eleverne på en aldersvarende måde lærer at tænke design, kvalitet og æstetik ind i
de enkelte fag/ emner.
Eleverne skal øve sig i at undre sig over form, farve og funktion.
Ud fra forskellige metoder skal børnene stifte bekendtskab med en skabende og ide
genereringsfase, hvor processen bliver vægtet højt, og senere sætter vi fokus på
produktet.
Handleplan:
Arbejdet med design skal tænkes ind i dagligdagens fag og emner, så vidt det er
muligt.
Evaluering:
Der evalueres løbende med de ansatte i bh. kl., den enkelte elev og klassen.
INDDRAGELSE AF IT I UNDERVISNINGEN:
Status:
Med udgangspunkt i børnenes alder og deres forskellige kendskab til computere, spil
og tablets m.m. vil vi introducere børnene til computere og interaktive tavler som
arbejdsredskab.
Efter den nye Folkeskolelov skal IT i højere grad inddrages i undervisningen i bh. kl.
Mål:
- At eleven får et begyndende kendskab til computerens funktioner og
anvendelse.
- At eleverne bliver introduceret til forskellige programmer, som de med fordel
kan bruge, når de skal øve tal og bogstaver.
Handleplan:
14
I hverdagen bruges klassens interaktive tavle i alle relevante
undervisningssituationer. Børnene bliver via tavlen introduceret til relevante billeder,
musik og film.
I både dansk og matematik foregår undervisningen på interaktive tavler, sideløbende
med at børnene arbejder i egne bøger.
Evaluering:
Undervisningsform, elevernes deltagelse og udbytte evalueres løbende med klassen,
og personale i bh. kl.
ELEVMEDBESTEMMELSE
I begyndelsen af skoleåret præsenterer vi børnene for hverdagens rytmer og rutiner.
En forudsætning for at børnene kan være medbestemmende er, at de kender
rammerne. Når børnene kender rammerne, introducerer vi dem for
elevmedbestemmelse. Børnene vil opleve, at de i forhold til dagligdagen kan bidrage
med forslag og være med til at afgøre spørgsmål i og om undervisningen.
ALTERNATIVE UGER
Uge 41
Krop og sundhed sammen med indskolingen
Ugen slutter med en motionsdag
Uge 16
Minisamfund
FAGLIG EVALUERING
I bh. kl. evaluerer vi løbende både på fag og emne.
Målet med evalueringen er at sikre den enkelte elevs udbytte af undervisningen.
Resultatet af evalueringen anvendes til at opsætte nye faglige mål ud fra elevens
aktuelle faglige niveau eller eventuelt anvendelse af andre undervisningsformer.
Resultatet af evalueringen vil indgå i elevplanen.
15
Ud fra de individuelle mål for den enkelte elev, skal der være en opfølgningsdel, på
hvilken måde eleven, lærer og eventuelt forældre skal følge op på målene, hvornår
de forskellige initiativer i opfølgningen skal finde sted.
Børnene er selv med til at sætte deres mål.
Børnene inddrages i at opsætte egne faglige mål, efterfulgt af evaluering af mål og
læringsprocessen.
I begyndelsen af skoleåret laves en sprogvurdering på alle børn, således at
undervisningen fra starten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige
kompetencer. Resultatet af sprogvurderinger vil indgå i elevplanen.
Der evalueres også løbende på undervisningsformer, indhold, planlægning og
gennemførelse for at sikre den bedste kvalitet i undervisningen.
FÆRDELSUNDERVISNING
I bh. kl. undervises børnene, så de kender færdselsregler med henblik på at bevæge
sig sikkert som fodgænger i lokalområdet.
UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING
I den nye Folkeskolereform indgår faglig fordybelse og lektiehjælp i den
understøttende undervisning.
I løbet af året i bh. kl. vil mængden af lektier variere.
Målet med den understøttende undervisning.
- At børnene oplever læringsprocesser hvor teori og praksis kobles sammen.
- Lektiehjælp samt træning og automatisering af færdigheder
- At den enkelte elev bliver inddraget, så der laves individuelle mål for den
enkelte elevs læring samt statusdel der viser progression i forhold til de
opstillede læringsmål.
- At vi inddrager nærmiljø, kultur og foreningsliv.
Oplysninger om lektier/opgaver, der skal løses hjemme, finder forældrene på intra.
LÆRINGSSTILE
16
Undervisningen i bh. kl. er meget varieret. Børnene vil opleve, at de både skal høre,
se, røre, og ikke mindst bevæge sig. Formålet er at tilgodese flest mulige børn i
forbindelse med læring af, for nogen, ny og svær viden. Gennem den varierede
undervisning, introducerer vi også børnene til forskellige måder at tilegne sig ny
viden på.
SKOLEPÆDAGOGER I UNDERVISNINGEN
Formålet er at optimere den daglige undervisning, at støtte elever med særlige behov
og hjælpe i den praktiske del af undervisningen. Pædagogerne har også en del af den
understøttende undervisning og lektiehjælp.
Skolepædagogerne deltager i teamarbejdet, som indeholder planlægningen og
evaluering af trivsel, og det daglige arbejde i klassen.
VENSKABSKLASSE
Børnehaveklasserne har 4E som venskabsklasse. De 3 klasser vil i løbet af året lave
forskellige aktiviteter. Målet er at samværet giver grobund for venskaber på tværs af
klasserne.
17
18