1. No category

Bæredygtige løsninger
Indhold
Informi GIS A/S
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund
[email protected]
Tlf.: 3996 5900
www.informi.dk
Tryk
KLS Grafisk Hus A/S
Papir
Svanemærket 150 g dobbeltbestrøget mat træfrit SILK
papir, med vandlak på alle
sider.
side
4-11
No. 001
12-23
Problematikken
Cases
Sharing is Everything
Klimastatus fra DMI
Smart Grid
Trafik og transport
Miljøzoner
Fremtidens infrastruktur
Energi
GIS baner vej for vindmøller
Denne tryksag er 100 pct.
CO2-neutral. CO2-udledningen på råvareforbruget til
tryksagen er kompenseret
ved opkøb af EU- og FN
godkendte klimakvoter.
KLIMA-NEUTRAL
TRYKSAG
side
Bygninger
Afkøler du bedre end din nabo?
side
24-31
side
32
Redskaber
Hvad gør vi
Trafik og transport
DONG Energy klimapartner
Klima- og miljøpolitik
Samarbejde og dialog
Gratis software til NGO’er
Køreplanlægning med geografi
Energi
Services der viser vej til
vedvarende energi
Bygninger
Sådan arbejder du med
energiledelse
Bæredygtigheden og bundlinjen
Prognoser viser, at vi i 2050 bliver omkring
ni milliarder mennesker på jorden. Efter al
sandsynlighed vil rigtig mange af de mennesker
bosætte sig i større byer. Som følge heraf vil de
formentlig oftere køre i bil, bruge mere elektricitet,
købe flere forbrugsvarer – og i det hele taget sætte
yderligere pres på klima og naturressourcer. Samtidig
er vores økonomiske råderum begrænset. Det
kræver, at vi laver løsninger, der tager højde for både
bundlinje og klima, ergo er bæredygtige.
Og vi er allerede i gang. Ikke alene er der stort
fokus på hvordan vi i Danmark kan transformere
vores energisystem til at håndtere en større andel af
vedvarende energi samtidig med, at vi sikrer en stabil
elforsyning og reducerer de negative påvirkninger af
klimaet. Danmark har også en række løsninger, der
kan være med til at løse de udfordringer der er – og
kommer – indenfor byggeri og bygninger, transport
og produktion.
Siden 2011 har Informi GIS været DONG Energy
klimapartner. Længe før det har vi fokuseret
på hvordan vi kan være en positiv del af vores
omgivelser. Det afspejler sig dels i vores ageren og
klima- og miljøpolitik og dels i at de platforme, vi
bygger løsninger på alle har én ting til fælles: De
giver overblik over dine data, aktiver, ressourcer,
informationer mm. Det, mener vi, er vigtigt for at
optimere ressourcerne, effektivisere anvendelsen af
dem og fordele dem på en bæredygtig måde. Dermed
ikke sagt at vi er mere ”grønne” eller bæredygtige
end mange andre virksomheder. Men sammen med
vores kunder har vi fx lavet løsninger, der baner
vej for vindmøller, nedsætter varmeforbruget,
gør det nemmere at arbejde med energiledelse og
reducerer antallet af kørte kilometer. Vi er glade
for at samarbejde med mange visionære kunder på
miljøområdet. Det gælder fx EEA, hvis løsninger
dækker hele Europa og lidt til, Miljøministeriet og
Danmarks Miljøportal der arbejder på statsligt niveau
og kommunerne, hvis løsninger er målrettet både
medarbejdere og borgere. Samme spændvidde finder
vi indenfor det private, hvor vores løsninger bruges til
vands, til lands og i luften.
Kendetegnende for de løsninger vi fortæller om
i dette magasin, er, at de går på tværs. De er ikke
kun for bygningschefer eller facilities managers,
selvom de handler om bygninger. De er ikke kun
for forsyningsdirektører, selvom de handler om
Smart Grid og energiforbrug. De er heller ikke
kun for transportbranchen, selvom de handler om
ruteoptimering og lavere brændstofforbrug. Vi mener,
det er nødvendigt med løsninger, der går på tværs
fordi de udfordringer vi står overfor går på tværs
og kræver, at vi samarbejder på tværs. På tværs af
brancher og afdelinger. På tværs af processen fra
dataindsamling, registrering og strukturering helt til
analyse, beslutningsstøtte og kommunikation.
Vi har valgt at publicere disse artikler, fordi vi
ønsker at udbrede kendskabet til de konkrete
løsninger, til redskaberne og teknologien. Betragt
det som et indspark i debatten, en del af en større
erfaringsudveksling. Fordi jo mere viden vi har, jo
mere kvalificeret kan vi handle. Magasinet er inddelt
i tre sektioner:
•
•
•
Status-artikler der omhandler nogle af de
aktuelle klima- og miljøproblematikker og
-løsninger
Kundecases om nogle af de løsninger,
der kan hjælpe med at løse fremtidens
udfordringer samt
Artikler der beskriver konkrete redskaber
når du selv vil igang
På tværs af de sektioner har vi valgt at fokusere på
energi, bygninger og transport.
Verdens energiforbrug fordelt på sektorer (2008)
Kilde: Det Internationale Energiagentur (IEA) 2010. Der er mange måder at opgøre energiforbruget på. Dette diagram giver det hurtige
overblik, der er nødvendigt i denne sammenhæng For flere diagrammer, opgørelser og tal henvises til Danmarks Statistik, Energistyrelsen
m.fl. Ikke-energi forbrug omfatter tab i energitransmission og -produktion.
Sharing is Everything
A personal note by Professor Jacqueline McGlade,
Executive Director of the European Environment Agency
Sometimes a progressive idea emerges, and
it changes the way our society works. One
of the most powerful ideas in the last decade
is information sharing. In a very short space
of time, Facebook, Wikipedia, Twitter and
YouTube have all become a part of modern
life, while people are sharing everything on
personal websites, from cake recipes to book
reviews.
At the European Environment Agency
(EEA), a leading environmental network and
information partner, we are also interested
in sharing information on a huge scale. On
12 December, 2011, during the Eye on Earth
Summit in Abu Dhabi, we showcased the Eye
on Earth global public information service focusing on the environment. It is a web-based
service allowing anyone with an internet connection to access and analyse vast quantities
of environmental information. Powerful new
technology allows users to combine maps and
data to create new kinds of information – for
example, overlaying map layers showing environmental issues – so anyone can pinpoint
emerging environmental issues in a powerful,
visual format.
Globally, there is a huge amount of environmental data and information. It covers a wide
range of topics from many different sources
and people. But much of it has been stored in
separate places and organisations. We believe
this information should be shared as widely as
possible. Why is this?
Firstly, because we need to look at the whole
picture, not just its parts, to properly respond
to environmental challenges. And we need
better access to what is happening everywhere, not just the mainstream. This means
we need to be more vigilant in detecting early
warning signals in our busiest cities, and in
remote places like the Arctic.
4
Problematikken : datadeling
Global environmental issues are increasingly complex and inter-connected. For example,
the challenge of feeding the global population
means we need to consider many different
areas - agriculture, biodiversity, climate
change, water, chemicals, technology, floods,
disaster relief… Failing to consider these
interlinked issues may lead to sustained hunger, poverty and environmental degradation
around the world.
their decisions, which may for example help
reduce health impacts.
Secondly, we need to share information
better. At the moment, information is often
shared in response to local needs and
demands. But at larger scales, sharing tends to
decline. Some networks for sharing environmental information already exist, but they
need to talk to each other more.
It integrates the latest technology, including
cloud computing, web services and applications, mapping tools and mobile apps. New
knowledge can be created without advanced
technical expertise or personal software.
The world-wide environment knows no borders. Neither does the world-wide-web. So it
is natural the full power of the web should be
used for environmental benefit. With the internet and social media, once new information is
entered into one place, the potential is almost
limitless for it to cascade to new audiences,
actions, results, information, knowledge and
networks.
Some engineering would help. That’s where
Eye on Earth, the new global public information service, comes in. Developed by the
European Environment Agency, GIS developer Esri and Microsoft, Eye on Earth has
sharing at its core, with the capacity to integrate an enormous diversity of information
providers, users and technologies to create
new insights and support decision-making.
Official information providers such as
national environmental institutions can upload
information from their vast networks of monitoring stations. In Europe we have started this
process with data on air and water quality.
Eye on Earth can also integrate terabytes
of new data coming in from new European
observation satellites.
Who will use it? National and international institutions can use it to track issues,
compare progress and improve reporting on
the environment. Scientific and academic
communities can use it for research to help
shed new light on problems. Eye on Earth is
also for civil society, from NGOs to citizen
communities to individuals helping guide
Furthermore, from our work with ‘citizen
scientists’, we can see that citizens want to be
involved, and their observations are needed
to fill crucial gaps. So we’re opening the
platform to crowd sourcing, bringing together
all kinds of citizen science, indigenous understanding and lay knowledge.
Eye on Earth will now harness that potential
for environmental information sharing at a
global level -- in one shared environment,
for one shared environment. This approach
should be taken forward from Abu Dhabi
to Rio de Janeiro next year, the location of
Rio+20, a sustainable development summit held on the 20th anniversary of the first
historic Earth Summit.
I believe that sharing information is such
a powerful idea that it will not go away – in
fact it is self-reinforcing, and will become an
ever-more practical way of doing things. The
most effective way of protecting our fragile
environment is using the best possible knowledge, from as many sources as possible.
Prof. Jacqueline McGlade
Adm. direktør, EEA
Problematikken : datadeling
5
Klimastatus
fra DMI
I 2009 kom de hertil.
Statsmændene. Til Ilulissat.
Ankom de fra hele verden. For at se
effekten af klimaforandringerne.
Her i det vestlige Grønland, nord for Polarcirklen, hvor
solen aldrig går ned om sommeren, ligger en af verdens største
og mest aktive gletsjere. Siden slutningen af 1990’erne har
gletsjeren trukket sig længere tilbage med det resultat, at den
har kælvet langt flere isbjerge end tidligere. Jakobshavn Isbræ,
som den hedder, har faktisk det største afløb af isbjerge fra
Indlandsisen med en årlig produktion på sammenlagt 35-50
kubikkilometer.
I dag diskuterer forskerne om det er stigende lufttemperaturer, grundet klimaændringer, eller varmt bundvand,
der stammer fra varme strømninger fra Irminger-strømmen,
som får Jakobshavn Isbræ til at trække sig tilbage.
I dag kommer der knap så mange statsmænd for at se Jakobshavn Isbræ. Til gengæld kommer der flere turister. Både her og
i andre dele af Grønland. I takt med varmere temperaturer kan
krydstogtskibene nemlig udvide deres sejlperiode. Det samme
kan fragtrederierne og olieselskaberne.
”Det er uomtvisteligt, at
der er klimaforandringer.
Når vi ser på data, kan vi
tydeligt se, at vi er inde i
en udvikling.”
Erik Buch, Direktør for
Center for Ocean og Is, DMI
6
Problematikken : Klimastatus
“Nogle forskere mener vi vil opleve 30-50 år med moderate klimaændringer og at det derefter vil gå stærkt og have
meget voldsomme konsekvenser. Min vurdering er, at isen
de næste 10-30 år vil trække sig mere tilbage. Det vil give
længere sæson for åbent vand og man vil se at Nordøst- og
Nordvestpassagen bruges mere og mere til skibsfart i det
arktiske område.” Det fortæller Erik Buch, direktør for
DMI’s Center for Ocean og Is.
storm eller oversvømmelse, er siden typisk den anden eller
tredje mest besøgte.
DMI kom til verden i 1872 og i dag – som dengang – er
deres vigtigste opgaver at skabe viden om vejret og klimaet,
lave gode prognoser og modeller, samt formidle denne
viden på deres hjemmeside, til konferencer og lignende.
Deres hjemmeside er konstant i top 10 over Danmarks mest
besøgte sider og har der været en særlig episode, fx en stor
Historiske data dokumenterer
udvikling og tendenser
DMI er også det institut i Danmark, der ved mest om is i
det arktiske ocean. Analytikerne i DMI’s Center for Ocean
og Is laver hver dag analyser og kort, så de kan rådgive det
stigende antal skibe, der besejler de grønlandske farvande og
skal have styr på sikkerheden.
DMI begyndte kort efter deres etablering at indsamle oplysninger om de grønlandske farvande. Og de mange års observationer og data betyder, at DMI både kan producere daglige
iskort og -analyser, som sendes til skibstrafikken, rådgive
Problematikken : Klimastatus
7
olieselskaber og rederier samt analysere og visualisere den
historiske udvikling.
”Vi ved en masse om meteorologi, havet og is. Vi har viden
og data tilbage i tiden og har fx lange tidsserier på temperaturer. Derfor kan vi også lave analyser og kigge på, hvorvidt
der er trends i udviklingen,” fortæller Erik Buch.
Isen smelter
Når DMI sammenligner gennemsnittet af antallet af isfrie
dage for perioden 1978-2008 med data fra perioden 20002008 fremgår det, at antallet af isfrie dage i havet ud for
Vestgrønland er steget markant. I september 2007 lå isudbredelsen i det arktiske hav på sit laveste niveau nogensinde i
de 35 år, der er gennemført satellitobservationer af havisen
i det arktiske ocean. Denne udvikling er forsat frem til nu,
hvor isudbredelsen i det arktiske ocean i 2011 var på sit
næstlaveste niveau i de år, der er foretaget målinger.
Får intelligence fra satellitbillederne
med et geografisk informations system
Siden 1994 har DMI’s iskort og -analyser samt rådgivning
været baseret på en IT-løsning skabt i samarbejde med
Informi GIS.
Løsningen kortlægger isforholdene ved brug af højtopløselige satellitbilleder og avancerede geografiske redskaber.
Ved at håndtere billederne i et geografisk informations
system (GIS) kan analytikerne drage fordel af, at satellitbilleder måler i forskellige bølgelængder og ved at veksle
mellem de forskellige bølgelængder, eller kanaler, kan de
hurtigere identificere om et objekt i billedet fx er et isbjerg,
et skib eller noget helt tredje. De kan også se hvor stor
koncentrationen af havis er i de enkelte områder og hvor
grænsen mellem havis og åbent vand går.
Det er vigtig information for krydstogtskibene, der skal vide
hvor de kan sejle, for oliefirmaerne der vil vide, hvornår de
kan starte sæsonen og for alle de andre skibe der passerer og
bl.a. skal aflevere forsyninger til Grønlands bygder.
Skibene kan sejle nye ruter
Fælles for dem alle er, at de flere åbent vand dage giver
et større vindue at operere i; at de kan sejle i en længere
periode.
“For Grønland betyder det, at skibene har en længere
periode, hvori de kan forsyne byer og bygder. For rederierne åbner det mulighed for at sejle fra Europa til Asien, via
Nordøstpassagen, hvilket er en kortere sejlrute. Det kræver
dog stadig, at skibene er isforstærkede. Derfor benyttes
ruten ikke så ofte endnu, for selvom sejltiden er kortere,
og skibene dermed skal bruge mindre brændstof, tager den
stadig lang tid, blandt andet fordi skibene må nedsætte farten
på grund af tåge og is,” fortæller Erik Buch.
8
Problematikken : Klimastatus
Udover betydningen for transporten, har klimaforandringerne også indflydelse på mulighederne for turisme samt
olie- og mineraleftersøgning. ”De seneste ti år har vi set en
stigning i både krydstogtskibe og intensiveret eftersøgning
af olie og mineraler,” forklarer Erik.
Krydstogtskibene bruger både DMI’s kort til at sejle efter
og til bedre planlægning af deres ture. Skibene er især
interesserede i sejlforholdene i de forskellige fjorde og de
områder, der har interesse i turistmæssig sammenhæng.
Udfordringen er at vide, om der er isfrit, så de kan sejle ind
i den ønskede fjord eller anløbe den pågældende havn på
det ønskede tidspunkt. Derfor får de nogle gange specialfremstillede kort fra DMI, der viser, hvad der historisk har
været af is i området. Det giver dem bedre mulighed for at
planlægge, hvornår de kan anløbe forskellige havne.
Olieeventyret på Grønland
Olieselskaberne og deres prøveboringer er sandsynligvis den
mest iøjefaldende effekt af klimaforandringerne.
”Olieselskaberne bruger vores rådgivning og kort på flere
områder. Nogle får basisinformation fra os. Det er fx
statistik over, hvordan isen er i deres område, hvor mange
isbjerge der er, hvor lang åbent vand perioden typisk er og
den slags,” siger Erik.
De oplysninger giver selskaberne et godt bud på, hvornår
de kan begynde deres olieboringssæson og hvor stort et
tidsvindue de har at operere i. Fordi de ikke kan bore efter
olie i det arktiske ocean hele året, er det dyrere for dem at
operere heroppe og samtidig er der meget, de skal have styr
på i forbindelse med sikkerheden. Olieselskaberne bruger
DMI’s isanalyser og -rådgivning både før og efter boringerne går i gang.
”Før de begynder at bore, laver de seismiske undersøgelser
for at se, hvor boringspotentialet er størst. Deres undersøgelsesskibe sejler med tre kilometer lange kabler og avanceret
måleudstyr hængende efter sig nede i vandet. Hvis isen
rammer det grej, bliver regningen astronomisk og derfor skal
de selvfølgelig vide, hvad der er af is og isbjerge,” forklarer
Erik.
Når boringerne først går i gang får de løbende information
fra DMI, bl.a. om isbjerge i farvandet. Isen er meget dynamisk i de grønlandske farvande så dens karakter og position
kan ændre sig meget hurtigt. Derfor er DMI’s specialistviden
om isen og dens bevægelser af afgørende betydning for
olieselskaberne.
”Hvis der kommer et isbjerg imod dem, skal de være parate
til at gøre noget ved det. De kan gøre tre ting: De kan prøve
at trække det væk med nogle af deres store støtteskibe eller
de kan forsøge at sprænge det, men virker ingen af delene
må de flytte sig. Det betyder, at de må lukke hullet og trække
snablen op indtil isbjerget er forsvundet,” forklarer Erik.
Klimaudviklingen er ikke lineær
Udover nye sejlruter og flere olieboringer er der også en
række indirekte effekter af klimaforandringerne på Grønland. Først og fremmest bliver vandet varmere og mindre
saltholdigt.
”Forholdene ved Grønland ændrer sig. Vi har helt klart
mindre havis og en længere periode af åbent vand dage. Det
betyder ikke, at der ikke er is – det vil der altid være. Men
der bliver dannet mindre is om vinteren og den bliver også
mindre tyk. Derudover kan vi også se en afsmeltning af den
grønlandske indlandsis og vi kan se at gletsjerne trækker
sig lidt tilbage. Det ændrer på temperaturforholdene i luften
og havet. Vandet bliver varmere og saltholdigheden lavere i
nogle områder, fordi der kommer mere smeltevand.”
”Endnu forstår vi ikke alle de mange komplicerede processer fuldt ud; det forskes der stadig i. Vi kan ikke give
eksakte tal på, at sådan her ser det ud om 10 år og sådan
her ser det ud om 50 år. Det er heller ikke sikkert, det er en
lineær udvikling. For eksempel har vi nogle prognoser, der
viser, at det arktiske ocean kunne være isfrit om sommeren.
Jamen, i det øjeblik det er isfrit i en periode af året, ødelægger det hele balancen i atmosfæren, i havet og så videre.
Den solstråling der kommer om sommeren vil lige pludselig
gå ned i havet i stedet for at blive reflekteret af isen og gå
tilbage i atmosfæren. Hvordan det vil påvirke balancen og
hvor hurtigt det vil føre ændringer med sig, har vi naturligvis
nogle modelberegninger på, men disse er endnu behæftet
med en del usikkerhed,” slutter Erik.
Kortet viser ændringen i det gennemsnitlige antal åbent
vand dage fra perioden 1979-2010 til perioden 20012010 for et antal regulære blokke i Vest- og Nordøstgrønland. Antallet af dage er beregnet ud fra EUMETSAT’s OSI SAF’s reprocesserede havis-koncentrations
datasæt og ‘åbent vand’ er defineret ved en gennemsnitlig havis-koncentration (isdække) under 30 pct.
Problematikken : Klimastatus
9
Hvad sker der med elnettet
på den lille villavej, når
tre eller fire elbiler sættes
til opladning, prisen på
elbørsen er i bund og aftensmaden skal tilberedes?
Hvad sker der, når
produktionen fra vindmøller er i top, mens
Danmark sover?
Smart Grid
Vi har en række udfordringer lige nu. Af mange opsummeres de i en økonomisk krise, en ressourcekrise og en
klimakrise. Det er svært at forestille sig, at vi kan løse den
ene krise uden at tage højde for de to andre.
Derfor er mange virksomheder, organisationer, kommuner,
stater og regeringer klar med deres bud på hvordan de hver
især kan reducere CO2-udledningen; med eller uden en
global klimaaftale.
Er grøn vækst vejen frem?
‘Grøn vækst’ ses af mange som løsningen på både de
økonomiske og klimamæssige udfordringer. Mange håber,
at ’grøn vækst’ kan betyde, vi går i nul, eller ligefrem profiterer på at reducere CO2-udledningen og med reel grøn
vækst ville vi løse minimum to ud af tre kriser på én gang.
Men hvad er grøn vækst egentlig? Ifølge en undersøgelse fra Berkeley Universitet er der pt. tre sideløbende
forståelser af begrebet ‘grøn vækst’:
10 Problematikken : energi
1.
2.
3.
Via økonomiske incitamenter, kvoter og lovgivning
kan det lade sig gøre at reducere emissioner uden at
skade væksten
Investeringer i en økonomi, der udleder et minimum
af CO2 kan skabe en ny grøn industri og dermed nye
grønne jobs
Grøn vækst kommer, når vi forstår, hvordan ændringer i energisystemerne vil påvirke økonomiens
muligheder for at skabe fremgang og jobs.
I forhold til spor nummer to, er det ifølge forskerne vanskeligt at finde videnskabeligt belæg for, at en keynesiansk
model, hvor Staten investerer i grønne teknologier og
projekter, er en løsning til varigt at skabe grønne jobs. Og
i forhold til det første spor er det endnu ikke lykkedes at
ændre lovgivningen i en sådan grad, at verdenssamfundet
kan siges at være på vej mod at blive CO2 neutralt. Til
gengæld er perspektivet for vækst i det tredje spor, ifølge
forskerne, reelt og stort. Forskerne mener, at de ændringer, der vil følge af at transformere energisystemet til
vedvarende energi, kan sammenlignes med de ændringer,
der fulgte informationsteknologien eller jernbanen.
Omlægning af energisystemer
er en platform for vækst
De transformationer var en platform og driver for vækst
generelt. Det er fx svært at opgøre informationsteknologiens succes i form af de jobs, der er skabt i denne sektor
alene.
Dem der vil sidde på vækstkanonen i de kommende år
er de lande og virksomheder, der forstår, hvordan de
ændringer vi ud fra et klimamæssigt synspunkt er nødt til
at skabe i vores energisystemer, vil påvirke forretningsmodeller, services, ydelser, elforbrug mm. Forskerne
mener, transformationen af energisystemet ikke blot vil
skabe nye jobs i energisektoren, men påvirke samfundet på
alle planer og drive væksten generelt.
Jens Dalsgaard, Solution Strategist,
Informi GIS
Sofie Hermansen, Klima og kommunikation,
Informi GIS
Danmark er i front med Smart Grid
Danmark er med helt i front, når det kommer til omstilling af vores
energisystem
og udvikling af
understøttende teknologier til et Smart Grid, der integrerer
vedvarende energi.
En rapport fra Koordinationsudvalget for Fremtidens
Elsystem fra 2011 kortlagde mere end 100 forskningsprojekter og vi kan bl.a. bygge på vores lange erfaring med
vindenergi samt en generel positiv holdning i befolkningen
og hos virksomheder til grøn energi og energibesparelser.
Samtidig viser en analyse fra Dansk Energi og Energinet.
dk, at Smart Grid er den billigste metode, når Danmark
skal udbygge elsystemet, så det er klar til flere vindmøller,
elbiler og varmepumper.
Der er endnu mange definitioner på Smart Grid. Informi
GIS arbejder ud fra en forståelse af Smart Grid, der indbefatter, at vi går fra få centrale elproduktionsenheder til
et distribueret produktionsmønster og et drastisk ændret
forbrugsmønster. Det kan være et forbrugsmønster, hvor
elbiler lades og måske aflades afhængigt af elprisen
og hvor varmepatroner og anden elvarme kan blive en
væsentlig del af billedet. Dermed vil vores produktions- og
forbrugsmønster, og heraf belastning af nettet, bevæge sig
fra at være relativt forudsigeligt til at variere med vinden
og elbørsens prisudsving.
Derfor skal nettet overvåges, reguleres og omkobles for
sikring af spændingskvalitet og minimering af nettab i
langt større udstrækning end hidtil. Udfordringen bliver
at regulere et net, hvor vi hverken styrer produktion eller
forbrug.
GIS centralt i Smart Grid løsninger
Her kommer det Danmark til gode, at vi på digitaliseringsog ledningsregistreringssiden er langt fremme. I samarbejde med en lang række af landets forsyninger, har
Informi GIS lavet løsninger til digitalisering / registrering af distributionsnettet. Det er løsninger, der har været
centrale i arbejdet med forædling og optimering af datagrundlaget.
Den høje datakvalitet, sammen med de rette IT-systemer,
er nødvendig for at sikre grundlaget for overvågning,
regulering og optimering af nettets drift.
Uden denne nøjagtige viden om opbygningen af nettet
med dets mange komponenter, produktionsanlæg, forbrugssteder - og ikke mindst deres sammenhæng - ville de
nødvendige analyser ikke være mulige. Analyserne er det,
der “sætter data i spil” og giver basis for rettidigt og effektivt at kunne understøtte det ændrede forbrugsmønster
og den distribuerede energiproduktion. Det kan fx være
analyser, der giver vished om hvad der løber af strøm i det
enkelte kabel, hvilken spænding der er, hvor store kortslutningsstrømmene er, hvorvidt selektiviteten er i orden mv.
Med den optimale ramme, der skabes af den høje
datakvalitet, viden om nettet og integration til SCADA,
DMS og fjernaflæsnings-/forbrugsafregningssystemer,
sikrer distributions- og transmissionsselskaber, at der kapitaliseres på hidtidige investeringer og kan laves analyser
hvor som helst i nettet, for den aktuelle nettilstand, for et
tidligere tidspunkt (fx forud for en fejl i nettet) eller for et
fremtidigt scenarie.
Problematikken : energi
11
Miljøzoner Transport står for knap 30 pct. af verdens energiforbrug og meget af debatten om
transport og miljø har fokuseret på udledningen af CO2. Men, når det kommer til
vores storbyer, er trængsel og luftforurening ligeså centrale udfordringer.
Miljøzonerne gør noget ved problemet.
En af de løsninger der er med til at reducere luftforureningen
i de større danske byer, er de miljøzoner, der blev indført
i 2008-2009. En miljøzone er et afgrænset område, hvor
der bor og arbejder mange mennesker og hvor der er meget
trafik. I de danske miljøzoner stilles der krav til busser og
lastbiler om, at de enten skal være bedre end EU’s emissionsstandard, kaldet Euro 3, eller have eftermonteret et
partikelfilter.
Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet, udgav i
efteråret 2011 en omfattende evaluering af miljøzonernes
effekt på luftkvaliteten.
”Overordnet viser vores evaluering, at miljøzonerne har
haft en positiv effekt. For det første har en del ældre, tunge
køretøjer fået eftermonteret partikelfilter. Det reducerer
gennemsnitligt mindst 80 pct. af den partikelforurening, der
kommer ud af udstødningsrøret. For det andet har mange
udskiftet deres ældre og mere forurenende lastbiler med
nyere biler. Derfor har vi nu langt flere lastbiler og busser i
miljøzonebyerne, der følger EU’s emissionsstandarder Euro
4 og Euro 5. Beregninger viser, at partikeludledningen fra
lastbiler og busser er reduceret med omkring 60 pct. Fordi
vi således har fået nyere og renere biler,
er udledningen af kvælstofdioxid også
Steen Solvang Jensen, Seniorforsker og Ph.D,
Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
12 Cases: trafik og transport
reduceret. Det var faktisk ikke en del af målsætningen, men
er en heldig sidegevinst,” fortæller Seniorforsker og Ph.D,
Steen Solvang Jensen fra Institut for Miljøvidenskab, Aarhus
Universitet.
Så burde alt jo være godt. Men det er det ikke helt. For
luftforurening er meget andet end det, bilerne spytter ud af
udstødningsrøret.
”Luftforurening i byerne stammer selvfølgelig fra
partikler fra bilernes udstødning,” fortæller Steen Solvang
Jensen. ”Men ikke-udstødning bidrager også til luftforureningen. Det er fx de partikler, der kommer fra vejslid, dækslid
og bremseslid, og ophvirvling heraf.”
Udover udstødningen og ikke-udstødningen bidrager den
regionale luftforurening fra resten af Europa også til luftkvaliteten i en gade. Gadegeometrien, fx hvor tæt husene
For nylig fik verden indbygger
nummer syv milliard. Og det er
ikke kun i resten af verden befolkningstallet stiger: Danmarks
Statistik forudser, at der i 2026
vil leve knap 650.000 mennesker
i København. Det er mennesker
med biler, cykler, børn og daglig
transport ind, ud og rundt i byen.
Det er en indbyggerstigning på
knap 20 pct., der understreger
behovet for at skabe bæredygtige
løsninger. Jo flere biler på vejene
– jo mere trængsel, forurening og
CO2 udledning er der.
står, om der er huse på begge sider af vejen og hvor høje de
er, har også betydning for luftkvaliteten i en gade.
Luften gør os syge
Der er god grund til at forsøge at reducere luftforureningen.
Flere undersøgelser har vist sammenhæng mellem partikeludledningen og bronkitis, hjertekarsygdomme, forværring
af astma, kræft mv. Partiklerne, der enten er i fast form eller
dråbeform, inhaleres og er så små, at de kommer dybt ned i
lungerne, ned i lungesækken og nogle endda over i blodet.
”Mange undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem, hvordan befolkningen er udsat og de sundhedseffekter,
der optræder. Flere undersøgelser påpeger også de samfundsøkonomiske omkostninger af disse sundhedseffekter,”
fortæller Steen Solvang Jensen.
Men hvordan måler og evaluerer man på så komplekse
Vil miljøzoner løse udfordringen?
Elbiler? Betalingsringe? Road
pricing?
Det korte svar er, at vi ved det
ikke og formentlig er der ikke én
løsning, som kan håndtere samtlige udfordringer. Elbiler løser
ikke trængselsproblematikken og
betalingsringe vil ikke nedsætte
partikelforureningen markant.
En bæredygtig løsning må derfor
være en, der har vurderet effekten
af hvert tiltag og gjort op hvilke
der samlet set er mest effektive og
bedst understøtter byernes, beboerne og virksomhedernes behov.
For at konsekvensvurdere forslag
– også inden vi bruger ressourcer
på at føre dem ud i livet – kan vi
bruge et geografisk informations
system (GIS).
Et GIS er kendetegnet ved, at det
kan håndtere enorme datamængder fra flere forskellige kilder, lave
analyser og beregne ‘hvad-nuhvis’-scenarier.
Blandt andet derfor har Aarhus
Universitet brugt ArcGIS til at
evaluere effekten af de danske
miljøzoner.
Cases: trafik og transport
13
Forurening i byer og ved motorveje
GIS er gennemgående for miljøforskningen på Aarhus Universitets Institut for Miljøvidenskab.
Udover AirGIS-modellen, der beregner emission og koncentration i byområder, har universitetet
også udviklet GIS-modeller, der beregner koncentrationen langs med motorveje og landeveje i
åbent land. De bruges fx i forbindelse med VVM-redegørelser, når offentlige eller private parter
skal vurdere konsekvenserne af et nyt motorvejsprojekt. Hertil kommer, at universitetet arbejder
på en browserbaseret national emissions- og koncentrationsmodel. Når den kommer op at køre,
er en internetadgang det eneste, du behøver, for at få at vide hvor forurenet luften på din gade er
lige nu.
AirGIS modellen
Men hvordan måler og evaluerer man på så kompekse
størrelser? Aarhus Universitet har lavet deres egen
model. Den hedder AirGIS. Ved at inddrage mange
forskellige data og anvende mange beregningsmetoder
kan den løse opgaven. Overordnet kan den både beregne
luftkvaliteten på adresseniveau og fortælle hvor meget
forurening du udsættes for – med andre ord både
emission, koncentration og eksponering.
Modellen får input i form af vejnetsdata, data om trafikken og dens sammensætning – fx hvor mange procent
lastbiler, varevogne eller personbiler udgør af den totale
trafik. Men også hvor gamle bilerne er og hvor hurtigt
de har kørt, hvilket indikerer hvor meget forurening
de udleder. Derudover kan de beregne gadegeometrien
ud fra GIS kort med vejnet og bygninger. Derfor kan
modellen tage højde for de ting i gadebilledet, der har
14 Cases: trafik og transport
indflydelse på luftkvaliteten; fx hvis der er bygninger på
begge sider af vejen, bygningernes højde og hvor tæt de
står.
”Modelsystemet betyder, at vi kan beregne koncentrationen på rigtigt mange adresser på en kosteffektiv måde.
Det er relativt unikt, at vi kan det og det er der ikke
mange andre, der kan,” fortæller Steen Solvang Jensen.
AirGIS er baseret på ArcView/ArcGIS teknologien fra
Informi GIS, der kan håndtere, beregne og analysere
store datamængder og tage højde for kompleksiteten i
data og beregningsmetoder.
”Efter vi begyndte at bruge ArcGIS blev det meget,
meget nemmere at arbejde med luftkvalitetsmodeller
af denne type. Modellerne skal jo have afsindig meget
information og det ville være næsten umuligt at til-
vejebringe informationen på anden måde. Med et GIS kan
vi lave beregninger på rigtig mange steder på meget kort
tid. Kigger vi bare 10-15 år tilbage i tiden tog et lignende
studie flere mandår sammenlagt. Dengang var kommunerne,
eller andre, nødt til manuelt at krydse af på et spørgeskema
hvilken geometri gaden havde, hvordan trafikken så ud og så
videre. Så det kunne selvfølgelig lade sig gøre uden et GIS,
men efter vi har fået GIS, og vores eget AirGIS-værktøj,
kan vi lave meget, meget mere for minimale omkostninger,”
forklarer Steen.
Evalueringen af miljøzonerne viser også, at selvom
miljøzonerne, som der stod indledningsvist, har reduceret
udledningen af partikler fra lastbiler og busser med omkring
60 pct. er det ikke tilstrækkeligt til at nedsætte den samlede
partikelforurening markant.
”Det skyldes, at miljøzonerne kun stiller krav til lastbiler og
busser. Men på fx H.C. Andersens Boulevard i København
udgør de tunge køretøjer kun 3,5 pct. af trafikken. Så selvom
de enkeltvis forurener meget mere end personbiler, er det
ikke sådan, at når bare deres partikeludledning reduceres,
forsvinder luftforureningen,” siger Steen.
Men hvad gør vi så?
”Der er egentlig to spor du kan følge, hvis du vil reducere
luftforureningen fra bilerne. Det teknologiske og økonomiske. Miljøzonerne er et eksempel på et af de teknologiske
redskaber. Hvis man ville have endnu større effekt af dem
kunne man udvide kravene til også at gælde ældre personbiler og varevogne, som det fx er tilfældet i de tyske byer.
Så skal man enten have en nyere bil for at køre ind i zonen
eller have eftermonteret udstyr.
De ældste køretøjer forurener
mest, mens de nyere bliver
renere og renere. Får man fx
monteret partikelfilter eller
SCR katalysator, reducerer de
udledningen af henholdsvis
partikler og kulstofdioxid med
80 pct. Det svarer til, at du reducerer trafikken med 80 pct.,
hvilket er stort set umuligt. Så
det teknologiske spor er meget
effektivt.”
Det andet spor er det økonomiske. Her har Aarhus Universitet også lavet en række undersøgelser.
”Indenfor det økonomiske spor har du fx redskaber som
betalingsringe og road pricing. I forhold til emissionsreducering, viste vores undersøgelser, at med de priser
man i starten regnede med, det ville koste at køre gennem
betalingsringen, ville trafikken blive reduceret med ca. 20
pct., hvilket er forholdsvis meget. Men eftersom der primært
ville ske reduktioner i personbiltrafikken, ville emissionsreduceringen være noget lavere – måske omkring 10 pct.
En sådan reduktion ville klart betyde noget, men ser vi kun
på konsekvenserne for luftkvaliteten, er de teknologiske
redskaber langt mere effektive. Omvendt kan der være andre
argumenter for betalingsringe og road pricing, såsom trængsel, bymiljø, bedre kollektiv trafik og så videre.”
På den måde er det om at holde tungen lige i munden,
når vi skal indrette fremtidens byer og her er et værktøj til at
vurdere konsekvenserne af diverse tiltag nyttigt.
”Når vi skal lave konsekvensvurderinger af de fremtidige
tiltag og forslag – elbiler, bymiljø, omlægning af energiforsyningen til vedvarende energi mv. – kan vi bruge vores
luftkvalitetsværktøjer og GIS. GIS kan fx også bruges i
forhold til byplanlægning og vurdering af fremtidens klima
i store byer, hvor varmestigning, kaldet Urban Heat Island
Effect, vil være en konsekvens af klimaforandringerne. Her
kan vi bruge GIS til at modellere, analysere og visualisere
hvor vi skal lave flere grønne og blå områder (vegetation og
vand). På den måde kan vi måske nå at reducere de negative konsekvenser af varmestigning i de store byer,” slutter
Steen.
Selvom en heldig sidegevinst ved Miljøzonerne
var et fald i udledningen af
kvælstofdioxid, er udledningen stadig højere end EU’s
grænseværdier.
Cases: trafik og transport
15
Fremtidens infrastruktur
Hver dag spilder de københavnske bilister omkring 160.000 timer
i trafikken. Samfundsøkonomisk svarer de spildte timer til et tab
på op til 10 milliarder kroner.
Sammen med luftforurening og udledning af CO2, er trængsel en
af de største udfordringer, når det kommer til trafik og transport.
På DTU Transport bruger de GIS til at se trafikken i det store billede. Det skaber større sammenhængskraft og giver redskaberne
til at løse trængselsudfordringer på en bæredygtig måde.
Otto Anker Nielsen, Professor i
trafikmodellering, DTU Transport
Otto Anker Nielsen, der er professor i trafikmodellering på DTU
Transport, Institut for Transport, udpeger tre aspekter, som kan
forbedre mobiliteten på vejene nationalt set:
1.
2.
3.
Udvidelse af transportnetværk
Forbedring af offentlig transport
Kørselsafgiftssystemer (road pricing)
muligheden for at udvide offentlig transport er også en god ide.
Udfordringen ved offentlig transport er, at det ikke har en stor
markedsandel, så det er svært at flytte masserne ved bare at lave
mere offentlig transport.”
Kørselsafgiftssystemer (Road pricing)
Der er flere forskellige måder, man kan indføre og strukturere et
road pricing system på. Singapore har haft et siden 1970’erne,
mens London og Stockholm er nyere eksempler. Teknologisk kan
Udvidelse af transportnetværk
det vise sig at være lidt af en udfordring og også dyrt, men Otto
Infrastrukturkommissionen forventer, at vejtrafikken vil stige med
Anker Nielsen er ikke tvivl om, at det ville virke: “Road pricing
70 pct. frem mod 2030. Derfor kan det måske virke tillokkende blot
virker altid, fordi økonomiske redskaber altid virker,” siger han.
at udvide motorvejsnettet og lave flere vejbaner i byerne for på den
“Hvis du indførte road pricing
måde at løse trængselsudfordringen. Undersøgelser viser
”Vi ved, at transportsystemet står over for store udfordringer, men hvor skal i Danmark, ville langt flere
dog, at det er svært at udvide
vi sætte ind, hvis vi skal gå fremtiden i møde bedst muligt? Infrastrukturkom- mennesker begynde at bruge
vej- og transportnetværk i en
missionen anbefaler en målrettet indsats, der vil styrke både det kollektive og offentlig transport. Kombidet individuelle transportsystem. Vi skal sætte ind der, hvor det samfunds- nationen af road pricing og
sådan grad, at det er effektivt
økonomiske afkast er størst.” Infrastrukturkommissionen
mere offentlig transport er
til at reducere trængsel.
faktisk den mest effektive
Los Angeles er et eksemmåde, du kan få folk væk fra vejene og skabe større mobilitet på,”
pel på en storby, hvor privatbilisme er den primære transportform.
forklarer Otto Anker Nielsen. GPS-baserede systemer kan deDe seneste 50 år er vejene konstant udvidet og der er kommet flere
signes væsentligt mere effektivt end betalingsringe og bompenge,
baner til. Resultatet i LA er, at asfalt (veje og parkeringspladser)
som ikke nødvendigvis er samfundsøkonomisk rentable, mener
i nogle byområder dækker 30-40 pct. af arealet, ifølge rapporten
Otto Anker. Men vigtigere end at kigge på et enkelt aspekt er, at
Fremtidsscenarier vedr. transport i Danmark. Men da der i samme
vide hvordan de influerer på hinanden. Vi skal vide, hvordan de
periode også kun er kommet flere biler til, har det ikke reduceret
spiller sammen og kan kombineres for at kunne forudsige eller
trængslen.
planlægge en bæredygtig national infrastruktur. Det har afgørende
konsekvenser, lokalt og nationalt, når man udvider motorvejen ét
Forbedring af offentlig transport
sted, bygger en metro eller laver en ny toglinje. Den by, der får en
I forhold til det andet og tredje aspekt forklarer professor Otto
metro til døren vil have langt bedre muligheder for at tiltrække nye
Anker Nielsen: “For at reducere trængsel, er kørselsafgifter (road
borgere, erhverv og investeringer.
pricing) sandsynligvis det mest effektive redskab vi har, men
16 Cases: trafik og transport
Den nationale trafikmodel
I mange lande har man derfor en national trafikmodel, der via avancerede matematiske formler kan gennemarbejde tusindvis af data
og give planlæggere, forskere og politikere det store billede.
I Danmark begyndte man at arbejde på en national trafikmodel
for godt to år siden. Den nye danske transportmodel vil kunne
forudsige hvilke transportformer du vælger, hvor ofte du rejser,
hvor du skal hen og ad hvilken rute. Modellen kan dermed bruges
til at lave scenarier for alt fra de store infrastrukturprojekter som en
ny bro, til de mindre projekter som ændrede tidsplaner for en lokal
busrute og til nationale trafikadfærdsprojekter som fx betalingsringe
og road pricing. Første version af modellen, 0.1, er netop frigivet
og benyttes til en række vurderinger af vejprojekter rundt om i
Danmark.
Hvordan kan vi introducere road pricing i Danmark?
“Hvis du vil introducere road pricing i Danmark, er der meget,
du skal have klarhed over. Hvordan skal det designes? Hvilken
prisstruktur vil være bedst og hvilke effekter kan du forvente at
se? Hvis du gør det billigere at købe en bil og dyrere at køre i den,
kan det godt være, at der faktisk er flere der vil købe en bil. Så
det er ikke sikkert, det får den ønskede effekt. Med den nationale
trafikmodel kan vi forudsige, hvad der vil ske afhængigt af hvad du
beslutter,” forklarer Otto Anker.
For at modellen kan udføre de mange avancerede beregninger,
består den af en række mindre modeller. Først er der en strategisk
model, der beskriver de langsigtede effekter. Der er en international
model, der beskriver international transport, en national model,
der beskriver national transport og derudover en række regionale
komponenter, som beskriver mere lokal transport og fx kan bruges
til at optimere busruter i de større byer.
GIS binder data sammen
“GIS er en central del af modellen,” siger Otto Anker. “Vi bruger
GIS til at indsamle, behandle og visualisere data. En stor del af
vores datakilder kan faktisk kun ’snakke sammen’ via deres geografiske dimension. Modellen kører i ArcGIS og bruger ModelBuilder, som er et grafisk redskab til at designe modeller, så GIS er
integreret direkte ind i modellen.” Derudover bruges GISproduktet, Traffic Analyst, der er udviklet af det danske firma
Rapidis, til en stor del af de underliggende beregninger.
En fordel ved ArcGIS er, at det, ifølge Otto Anker, er relativt
hurtigt at lære. ”Sammenlignet med noget af det software vi har
her som kun folk, der er specialiserede i, kan bruge, er det en stor
fordel, at ArcGIS er nemt at bruge og hurtigt at lære. Noget af
kodearbejdet i den nationale model er lavet af studerende og de skal
hurtigt kunne sætte sig ind i softwaren og have en kort læringskurve, ellers ville det blive alt for dyrt.”
DTU Transport og Otto Anker har brugt ArcGIS i årevis og
for instituttet er det et centralt værktøj til research, projekter og i
undervisning.
“GIS er godt til større projekter som den nationale trafikmodel
fordi det har den geografiske dimension. Det betyder, at du kan
visualisere resultaterne, du kan kombinere forskellige datakilder og
analysere dem i lag. Med lige præcis ArcGIS er fordelen, at du får
ModelBuilder med i pakken. ModelBuilder har den fordel, at du
relativt nemt kan kombinere mindre modeller i bestemte arbejdsgange og kontrollere disse. Du behøver ikke være en superprogrammør for at sætte modeller sammen, hvilket også er en stor fordel.
Det betyder, at du kan teste forskellige koncepter før du bestemmer
dig for et bestemt,” slutter Otto Anker.
Cases: trafik og transport
17
Anders Røpke
GIS og Environmental Engineer,
DONG Energy
GIS baner
DONG Energy er førende indenfor offshore
vindenergi. Den position har de tænkt sig
at beholde. En ny webløsning understøtter
deres arbejde med vind - fra ide og undersøgelser, til drift og installation. Det har givet
helikopteroverblik og mulighed for store
besparelser i samtlige projektfaser.
Vindenergi i Danmark
Siden 1980’erne er udviklingen indenfor vindenergi gået
stærkt. En stor del af den el, vi producerer i Danmark,
kommer fra vindmøller. Det svinger fra år til år, men i
2010 udgjorde el produceret af vindmøller næsten 22 pct.
af den samlede danske elforsyning, ifølge Energistyrelsens
årsstatistik.
I 1991 fik Danmark, som det første land i verden, en vindmøllepark på havet. Parken, der blev opført af DONG
Energy, lagde samtidig grundstenen til selskabets erfaring
og position som markedsleder indenfor offshore vindenergi.
DONG Energy har opført fem af verdens 10 største havvindmølleparker. Det gør DONG Energy til det selskab, der har
opført flest havvindmølleparker på verdensplan.
Ifølge regeringens udspil ‘Vores Energi’ fra november
2011 er målet, at halvdelen af det traditionelle elforbrug skal
dækkes af vind i 2020. Vind - og især havvindmøller - er
også centrale for DONG Energy, der har som mål at tredoble
produktionskapaciteten af vedvarende energi inden år 2020.
18 Cases: energi
Vindprojekter i DONG Energy er baseret på GIS
Kompleksiteten er ofte stor, når det drejer sig om vindenergiprojekter. For det første arbejder DONG Energy
med mange forskellige projekter ad gangen, for det andet
befinder de sig i forskellige faser, for det tredje er de fordelt
over hele Europa og for det fjerde er mange forskellige
faggrupper involveret. Hertil kommer, at alle faggrupper har
brug for adgang til data og analyser – når som helst og hvor
som helst – og at informationen skal være tilpasset deres
individuelle behov.
Derfor bruger DONG Energy en række IT-systemer og
redskaber til at give overblik og beslutningsstøtte. Et af disse
er et geografisk informations system (GIS). ”I dag bruger
vi GIS til at lave input til projekter, til at samle data fra de
forskellige afdelinger og analyser, til at minimere risiko og
give overblik over forretningen,” fortæller Anders Røpke,
GIS og Environmental Engineer i Renewables afdelingen,
DONG Energy.
Afdelingen Geosciences i DONG Energy Renewables er
det globale hjemsted for de GIS-specialister, analytikere,
projektledere mv. der er involveret i vindenergiprojekter.
vej for vindmøller
Afdelingen har brugt GIS til at lave analyser i flere år og
for år tilbage blev den første webløsning udarbejdet. Men
i efteråret 2010 besluttede de at udvide løsningen fra nogle
desktop licenser til en storskala webløsning.
”Vi stod i en situation, hvor vi havde en række udfordringer
i forhold til data. For det første spurgte vi os selv: ’Hvor er
analyserne, hvor er data?’ Nogle gange blev analyser bestilt
og gemt på en lokal maskine og det var derfor svært at
finde dem igen og næsten umuligt at dele dem mellem flere
personer. Derfor havde vi, for det andet, også en udfordring i
at få adgang til data. Det betød, at GIS-specialisterne kunne
bruge lang tid på at hjælpe folk med at finde deres egne data
og på at lave helt simple kort til dem. For det tredje spurgte
vi: ’Hvordan kan vi håndtere og styre data fra op mod 30
forskellige projekter?’”
Fortæller Anders Røpke.
Renewables opdagede, at de udfordringer, der knyttede sig
til et dårligt datagrundlag trak tråde ud i hele organisationen:
Reduceret videndeling, dårlig udnyttelse af specialistkompetencer og usmidig kommunikation.
”Fra et fagligt perspektiv havde vi for eksempel også den
udfordring, at vi ikke kunne give ledelsen et porteføljeoverblik, udover de vindmølleparker der allerede var i produktion. Og fordi vi købte de samme datasæt igen og igen, uden
at genbruge dem, mistede vi også specialistviden,” forklarer
Anders Røpke.
Derfor var et godt teknologisk fundament alene ikke tilstrækkeligt til at løse Renewables’ udfordringer. Løsningen
skulle også tage højde for deres specifikke forretningsgange
og -behov.
Det teknologiske fundament
DONG Energy Renewables besluttede i 2010 at samle alle
GIS data om vindprojekter i ArcGIS, der med dens unikke
geodatabase kan samle alle geografiske data ét sted. Informationen blev struktureret efter DONG Energys projektmodel og tilgås via en intuitiv Silverlight webbrugerflade.
Det har skabt overblik over geografiske data og status på
projekterne på alle niveauer i organisationen. IT-løsningen er
bygget i samarbejde med Informi GIS, som DONG Energy
har et mangeårigt partnerskab med.
Cases: energi
19
Den centraliserede datalagring og -håndtering betyder, at
editorerne kan kvalitetssikre data. Fordi data gemmes og
opdateres centralt ved de, at der ikke er foretaget ændringer
i data lokalt og dermed, at alle sidder med de samme,
opdaterede og kvalitetssikrede data. Centraliseringen giver
også mere effektive arbejdsgange i forhold til dataflow. Det
skyldes blandt andet, at ArcGIS har en række datamodeller,
der gør, at du kan sætte systemet op til at køre bestemte, ofte
forekommende, processer automatisk.
Hvor editorerne oftest arbejder med ArcGIS i back-end, ser
langt de fleste indholdet via deres browser. Via webløsningen kan medarbejdere finde analyser, data, kort og meget
mere. Indholdet er tilgængeligt via log-in og tilpasset de
bestemte brugerprofiler og projektfaser. Analytikerne kan fx
se de nyeste analyser for det specifikke projekt, de arbejder
på, projektlederne kan følge alle deres aktuelle projekter og
det samme kan GIS-specialisterne, der ofte er ansvarlige for
at opdatere data på tværs af projekter. De skræddersyede
profiler og log-in mulighederne giver større sikkerhed og
samtidig er det nemmere for de enkelte medarbejdere at
overskue informationen, fordi de kun skal forholde sig til
det, der er relevant for deres arbejde.
Log-ins gives personligt. Det er bl.a. vigtigt i forhold til
projekter, der er i idéfasen og som kun udvalgte medarbejdere kender til. Tidligere havde DONG Energy kun
information om projekter, der var i produktion. Det har ændret sig med den nye løsning, der således kan give ledelsen
et komplet helikopteroverblik over DONG Energys samlede
havvindmølleprojekter – globalt og fra ide til installation og
drift.
Selve løsningen er sat op med et stort kort i midten af skærmen. Til højre kan editorerne tilføje forskellige kortservices
som fx WTG positioner, geofysiske surveys og miljøundersøgelser. I toppen af skærmen er der redskaber til at lave
bl.a. bufferzoner og opmålinger. I alle analyserne, der også
vises på kortet, kan brugeren få baggrundsoplysninger ved at
klikke på bestemte features, så man kan se hvad der gemmer
20 Cases: energi
sig bag prikkerne. I bunden af skærmen ses DONG Energys
projektmodel.
Opsætningen har gjort det nemmere for den enkelte
medarbejder at lave kort. Det har frigivet ressourcer, så GISspecialisterne nu kan bruge mere tid på analyser og mindre
tid på at hjælpe folk med at finde deres egne data eller lave
enkle kort.
”Det var naturligt for os at bruge GIS til at løse de her
udfordringer. De folk, der sidder her – både i Renewables
og i resten af forretningen – er virkelig verdens bedste til at
lave offshore vind, men hvis man ikke har styr på sine data
og ikke kan genbruge dem, så er det jo lige meget. Og det
hjælper GIS med. Det er både godt til at samle op på data og
til at styrke vores samarbejde på tværs af faggrupper. Folk
forstår lige pludselig hinanden, når de ser tallene visualiseret
på et kort. Så det giver virkelig mening med GIS i den her
branche og det er jeg personligt også glad for at være en del
af.”
Understøtter forretningsgange
Projektmodellen er rammen for webløsningen. Den fungerer
som en interaktiv tidslinje. Den strukturerer data og sikrer, at
Renewables’ forretningsgange gennemsyrer løsningen.
”Projektmodellen er fællesnævneren i vores organisation.
Vi bruger den overalt og har valgt at ligge den ind som det
strukturerende element i webløsningen for at standardisere
og industrialisere måden vi laver vindprojekter på, så det
bliver ens på dem alle sammen,” fortæller Anders Røpke.
Det er første gang modellen er inkorporeret i en løsning,
men det giver god mening ifølge Anders Røpke:
”Det giver så meget mening, fordi alle vores data vedrører
de enkelte faser. Det gør også, at du kan hoppe mellem de
enkelte faser. Hvis du er i den fase vi kalder Execution kan
du nemt gå tilbage til idéfasen og få adgang til det, du egentlig baserede dit design på. Du skal ikke ud at lede og bruge
tid på det; du har det tilgængeligt med det samme. Samtidig
er fordelen ved at lagre det i idéfasen, at der ikke er risiko
for at blande et design sammen med data for, hvor parken
reelt blev bygget. Til gengæld kan du sammenligne de to.
Det er endnu en stor fordel og giver meget mere gennemsigtighed.”
En anden fordel er bedre videndeling: ”Forestil dig, at
du er ny medarbejder og får at vide, at du er på de her to
projekter. Allerede ved at logge ind i GIS’et kan du se hvor
langt projekterne er, uden at spørge nogen, og du kan få adgang til alt, der er sket op til; datamæssigt. For en portefølje
manager, der fx er ansvarlig for UK, gælder det samme. Han
vil kunne gå ind og se status på alle hans vindprojekter. Det
giver et overblik som vi ikke har haft før. Også hvor det ikke
er projektspecifikt, men hvor vi kommer op i helikopteren og
får overblik over nuværende projekter og deres geografiske
placering. Der er mange stordriftsfordele i det. Det kunne
fx også være en indkøber, der skal ud og købe en ting som
han så, via systemet, opdager kan bruges på flere projekter
fordi de er nået til samme fase. Så der er uanede muligheder
i det,” forklarer Anders Røpke.
Alle faserne i projektmodellen gør brug af GIS analyser
og -redskaber og den nye løsning har givet DONG Energy
mulighed for besparelser i samtlige projektfaser.
”Ved at samle alt på én platform, opdager man nemmere, når
der er lavthængende frugter eller hvis der i det hele taget er
nogle stordriftsfordele ved GIS’et,” forklarer Anders Røpke.
Alt i alt sikrer webbaseret GIS, i samspil med en unik geodatabase, at DONG Energy bibeholder sin markedsledende
position indenfor offshore vindenergi. Alle medarbejdere i
DONG Energy Renewables har fået bedre forudsætninger
for at dele information og viden gennem GIS. Det sikrer,
fra et GIS-mæssigt synspunkt, en ideel projektudvikling,
optimeret projektgennemførsel og drift af DONG Energys
vindparker.
“D
e folk, der sidder her – både i Renewables og
i resten af forretningen – er virkelig verdens
bedste til at lave offshore vind, men hvis man ikke
har styr på sine data og ikke kan genbruge dem, så er
det jo lige meget. Og det hjælper GIS med.”
Anders Røpke, GIS og Environmental Engineer,
DONG Energy Renewables
Cases: energi
21
Afkøler du bedre
end din nabo?
Næsten 40 pct. af verdens energiforbrug
sker i forbindelse med boligen. Et lavere
varmeforbrug vil derfor have stor betydning for udledningen af CO2. Men hvordan
får man forbrugerne til at bruge mindre
varme? I Esbjerg Forsyning har de valgt at
satse på vores konkurrencementalitet.
Hvis du er kunde hos Esbjerg Forsyning kan du via hjemmesiden forbrugerinfo se om du udnytter varmen fra fjernvarmeværket bedre end din nabo. Når du har fundet dit hus på
kortet, kan du se din egen årsafkøling fire år tilbage og sammenligne tallene med resten af kvarterets. De enkelte huse er
farvelagt i en skala fra mørkegrøn til rød – og er du rød, mens
naboen er grøn, udnytter du varmen væsentligt dårligere.
Hvad er afkøling?
Afkøling er udtryk for, hvor godt du udnytter varmen i vandet
fra fjernvarmeværket. Mere præcist er det forskellen på
fjernvarmevandets temperatur før og efter det har været gennem husets installationer. Det regnes på årsbasis (årsafkøling)
fordi der er stor forskel på hvor meget vi bruger om vinteren i
forhold til om sommeren, hvor kun brugsvandet, og ikke også
boligen, skal varmes op. Hvis temperaturen på fjernvarmevandet er 75˚C, når det kommer ind i huset og 35˚C, når det sendes
retur, så er afkølingen på 40˚C. Afkølingen skal være så høj
som mulig og i Esbjerg skal årsafkølingen være mindst 30˚C.
Kan spare ca. 1,2 mio. kr. om året
Det kan godt betale sig at holde øje med sin årsafkøling. Ifølge
Esbjerg Forsyning ville deres kunder kollektivt kunne spare
omkring 1,2 millioner kr. ved at skære 10 pct. af varmespildet
i ledningsnettet. Og temperaturen på returvandet i boligerne
har stor betydning for, hvor godt energien i varmesystemet
udnyttes.
John Petersen, GIS konsulent,
Esbjerg Forsyning
”Som forsyning er vi jo forpligtet til at begrænse CO2-udledningen og en af de måder vi forsøger at gøre forbrugerne mere
energibevidste på, er via denne her web-løsning, hvor vi viser
deres årsafkøling via et grafisk kort. Det er meget nemmere
at forstå data, når man ser dem på et kort fremfor i en liste,”
fortæller GIS-konsulent, John Petersen, der mener cirka
halvdelen af forsyningens kunder har været inde og undersøge
deres afkøling. På hjemmesiden er der også gode råd til, hvad
man kan gøre for at forbedre sin årsafkøling og der er bl.a. en
beregner til årsafkøling og varmeforbrug.
Betjener borgerne i døgndrift
Løsningen er bygget i, og udbydes online, via ArcGIS. John
Petersen mener den er relativt enkel at betjene og forstå, både
for kunderne og ham som administrator. I starten af hvert år
får han opdaterede data fra bl.a. økonomisystemet, Excellent,
matrikelkort fra kommunen og kort over fjernvarmenettet fra
forsyningen. På blot to dage forvandles disse til opdaterede
kort i systemet, hvorefter løsningen igen kan passe sig selv og
betjene borgerne i døgndrift.
Fremover vil data sandsynligvis blive opdateret oftere i takt
med at Esbjerg Forsyning får opsat flere fjernmålere i de
enkelte hjem. Det vil give forbrugerne mulighed for at følge
forbruget tættere og give forsyningen bedre redskaber til at
reducere varmetabet.
Næsten 50 pct. af den fjernvarme, der leveres af Esbjerg Forsyning er grøn og som alle andre forsyninger er
Esbjerg underlagt krav om at begrænse CO2 udledningen. Det sker på flere fronter. Dels kan kunderne kontakte en energirådgiver, der kender til energibesparelser indenfor alt fra afkøling til isolering. Dels overvåger
og analyserer energirådgiverne ledningsnettet for at minimere varmetabet og deraf CO2 udledningen. Et af
de vigtigste redskaber til overvågning af ledningsnettet er softwaremodellen TERMIS, der bl.a. anvender
afkølingsdata fra GIS-løsningen. Fordelen ved at anvende GIS-data er, at forbrugsfordelingen i modellen
bliver mere præcis, end hvis de kun kiggede på energiforbruget. Hvis der er områder eller huse med dårlig
afkøling kan det være tegn på for stort et flow og derved et stort tryk tab, som skal undersøges nærmere.
22 Cases: bygninger
Bedre data mindsker varmetabet
”Når vi har flere tal på forbruget, kan vi bedre tilpasse, hvor
meget varme vi skal sende ud. Vi har fx allerede vundet meget
ved at lave mindre rør ud til forbrugerne. Tidligere var det rør
i samme størrelse, men i de nye ledninger har vi gjort dem
mindre, så vi kan spare lidt på varmetabet i ledningsnettet,”
forklarer John.
Esbjerg Forsyning er en multiforsyning med både vand/
spildevand, varme, gadelys/trafiklys mv. Fremover er tanken,
at forbrugerne også skal kunne følge deres vandforbrug på
nettet via GIS-løsningen.
Målrettede kampagner for varmereduktioner
”Vi købte i sin tid ArcGIS til ledningsregistrering i Fjernvarmen. Bagefter opdagede vi, at teknologien kunne bruges til
meget mere. Vi har fx mange analysemuligheder når vi kigger
på afkølingsdata i selve ArcGIS og ikke bare via hjemmesiden. For eksempel kan vi se hvilke tendenser, der er i
forbrugernes årsafkøling over de sidste fire år. Og hvis
forsyningens energirådgivere ville lave en kampagne målrettet
alle de ”røde huse” der har en årsafkøling under 30˚C, kunne
vi hurtigt trække dem ud af systemet, så de kunne kontaktes
direkte.”
Fordi husene er farvelagte, opdager forsyningen hurtigt hvis
der er bestemte bydele eller sektioner, de bør kigge nærmere
på. ”Er der mange røde huse i et område kan det være en indikation på, at der er noget galt med ledningerne eller fremløbstemperaturen. Ligger de røde huse spredt, som de pt. gør de
fleste steder på kortet, er det nok fordi varmen ikke udnyttes
godt nok i de enkelte installationer. Det er så en indikation på,
at husejerne kunne få gavn af besøg fra en tekniker, der bl.a.
kan stille på termostaterne i deres anlæg, så vandet ikke er for
varmt når det lukkes ud, eller fra en energirådgiver.”
Grundlag for differentierede afregningspriser
På kortet kan forbrugerne også se hvordan fjernvarmeledningerne løber. Jo tættere ens hus er på hovedledningen, jo varmere er vandet, når det kommer ind i huset. Bor du for enden
af ledningen, får du forholdsvist koldt vand ind i huset og din
afkøling vil være dårligere, da det er nemmere at køle varmt
end koldt vand ned. Hvis ens årsafkøling er meget dårlig,
kan man risikere en tillægsregning fra forsyningen. Og skulle
Esbjerg Forsyning senere ønske at indføre en reel differentieret
prisstruktur, hvor forbrugere med gode årsafkølinger belønnes
med lavere varmepris, kan løsningen også bruges til det.
”Hvis man på sigt vil anvende det til differentierede afregningspriser, skal man tage hensyn til, hvor husene ligger i
forhold til hovedledningen og det kan løsningen vise. For langt
de fleste huse vil det være muligt at opnå en årsafkøling på
minimum 30˚C. Afkølingen bør i hvert fald ikke være meget
dårligere end naboens – og det kan du jo hurtigt tjekke,” siger
John.
Cases: bygninger
23
Køreplanlægning med geografi i
værktøjskassen giver altid besparelser
Ifølge Energistyrelsen er energiforbruget til transport steget med ca. 32 pct. siden 1990 og transport er den sektor,
hvor det endelige energiforbrug er vokset mest. Nyere og renere biler hjælper på forureningen, men udledningen
af CO2 er stadig høj fordi sektorens energiforbrug primært dækkes af fossile brændsstoffer. Én måde at reducere
CO2-udledningen er ved at reducere kørslen - her er et bud på, hvordan du kan gøre det uden at miste ordrer.
Mange organisationer er afhængige af kørsel, men få har
optimeret deres ruter. Det kan ellers reducere både kørte kilometer,
brændstofforbrug og CO2 udledning. IT-systemer kan ikke
erstatte alt det, som gode køreplanlæggere kan, men et godt
planlægningssystem kan sættes op til at tage de vigtigste ting i
betragtning og kan frem for alt regne hurtigt.
Med en forankring i et geografisk informations system
(GIS) kan et godt planlægningssystem præcist udregne de billigste
og hurtigste ruter samt den optimale fordeling af opgaver. Først
og fremmest kan du med GIS forholde dig til et digitalt vejnet.
Dermed kan du regne afstande og køretider ud. Dernæst kan du
placere opgaverne – eller ordrerne – geografisk og forholde dem
til vejnettet. Endelig kan du visuelt se, om de planlagte ruter giver
mening.
De geografiske objekter i planlægningen
For at planlægge geografisk deles køreplanlægningen op i fire
geografiske elementer:
•
•
•
•
Vejnettet
Opgaver
Køretøjer
Lokationer
Vejnettet er det helt centrale, når det handler om køreplanlægning
med GIS. Det er her du kan spare pengene. Som en helt almindelig
GPS-enhed til bilen, skal du kunne finde den korteste/billigste
vej fra punkt A til punkt B. Det er ved at udnytte den billigste vej
gennem det geografiske vejnet, at køreplanlægningen foregår.
24 Redskaber: tRafik og transport
Opgaverne er geografiske destinationer, der skal besøges. Det
kan være i forbindelse med hjemmepleje. Det kan være varer,
der skal afleveres. Det kan også være en vandskade, der skal
besigtiges. Eller det kan være søndagsaviser, der skal fordeles.
Der kan være forskellige krav til opgaverne; fx afleveringsfrist,
tidsvinduer for servicebesøg o.lign.
Køretøjerne er dem der kan løse opgaverne. Køretøj
er her et vidt begreb. Det kan være en lastbil til vareudbringning,
det kan være en forsikringstaksator til skade-besigtigelse eller et
avisbud til udbringning. Hvert køretøj har en vis kapacitet. Det
enkelte køretøj har også nogle egenskaber, der er afgørende for
hvilke slags opgaver det kan løse. Til køretøjet hører også en
masse omkostninger såsom faste omkostninger, kilometerpriser,
arbejdstider, overarbejdspriser, pauser mm.
Endelig er der lokationerne. Det er steder hvor
køretøjer kan starte fra, slutte, genopfylde og holde pauser.
Lokationer kan også have begrænsninger. De kan have bestemte
åbningstider. De kan have nogle begrænsninger mht. hvilke slags
køretøjer de kan modtage o.lign.
Når du har alle ovenstående informationer, kan du lade
planlægningssystemet gå i gang med at beregne ruter. Det er
en meget kompleks beregning der skal til. I princippet skal alle
mulige kombinationer af de førnævnte elementer beregnes og
stilles i forhold til hinanden.
GIS til køreplanlægning bruger avanceret matematik til at
finde de optimale ruter. Heldigvis er brugeren forskånet for at
skulle have indblik i det og skal blot koncentrere sig om at sætte
elementerne op, så opgaverne kan løses tilfredsstillende.
Besparelseseksempler
I dette eksempel, der er taget fra virkelighedens verden, bruger vi produktet FleetView fra Informi GIS til at lave de GIS-baserede
optimeringer. Eksemplet er fra en organisation, der ønskede beregninger af, hvordan deres kørsler kunne optimeres.
Organisationens eget bud med manuel planlægning:
#
*
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
50,25 timer
3211 km
57
Tre
!
!
!
Organisationen løser en række opgaver, der er spredt rundt i området og de
har udleveret information om opgaverne og hvordan de har løst dem selv.
!
!
!
!
!
Køretid: Km: Arbejdsdage: Køretøjer: !
!!
! !!
!
#
*
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!!
#
*
!
!
!!
!
!
!
!
!
#
*
!!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!! !
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
! !
!
!!
!
!
!
!
Køreplanlægning med GIS - med faste distrikter:
#
*
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
#
*
!
!
!!
! !!
!
!
!
!
!
!
!
!!
Køretid: Km: Arbejdsdage: Køretøjer: !
!
!
!!
#
*
!!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!! !
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
43 timer (besparelse: 14,5 pct.)
2780 km (besparelse: 13,5 pct.)
55 (besparelse: 3,5 pct.)
Tre (besparelse: 0 pct.)
I denne første beregning bliver distrikterne fastholdt, som de er, men hvert
enkelt distrikt bliver optimeret for at se om det vil give besparelser i forhold
til den manuelle planlægning. Der er altså blot beregnet den korteste rute
indenfor hvert distrikt. Der kan være mange grunde til at fastholde sine kørselsdistrikter. Gode forhold til kunderne, chaufførens kendskab til ruten og
aflevering - fx forhold omkring indkørsel, varemodtagelse, ramper mv. Lige
meget hvad grunden er, bør du dog være bevidst om, at faste distrikter koster
tid, kilometer og i sidste ende penge.
Køreplanlægning med GIS - uden faste distrikter:
Køretid: Km: Arbejdsdage: Køretøjer: 33 timer (besparelse: 34 pct.)
2111 km (besparelse: 34 pct.)
50 (besparelse: 12 pct.)
To (besparelse: 33 pct.)
I denne beregning har vi fået frie hænder til at skabe den mest optimale
fordeling af ture, samt optimere køreruter indenfor hvert enkelt distrikt. Som
udgangspunkt gælder, at du finder den mest optimale løsning, når du starter
helt forfra og fordeler distrikter på ny.
Konklusion
Organisationen kan opnå en stor besparelse, hvis de bruger kørselsoptimering med GIS. Ruterne kan forbedres i en sådan grad, at de kan
undlade at sende det tredje køretøj på vejen - og dermed spare ressourcer og reducere CO2-udledningen.
redskaber: trafik og transport
25
Vi vil stadig gerne investere i vedvarende energi
Over hele verden steg investeringer i vedvarende energi i 2010 viser de nyeste rapporter, Global Trends
in Renewable Energy Investment og Renewables Global Status Report, der udgives af FN og REN21.
De fattige har overhalet de rige
Overordnet er investeringerne i vedvarende energi steget 32 pct. på verdensplan og produktionen er syvdoblet de sidste fem år. Tallene rummer flere nuancer og nyeste opgørelse viser bl.a., at udviklingslandene
har overtaget førerpositionen indenfor økonomiske ny-investeringer af 3. parts investorer og dermed har
overhalet industrilandene på dette punkt.
I Europa var der i 2010 et fald på 22 pct. på økonomiske ny-investeringer i vedvarende energi. Det blev
dog opvejet af en stigning i små-skala investeringer, især solpaneler. Siden 2008 er prisen på solpaneler
faldet 60 pct. Dette kombineret med favorable politiske og økonomiske vilkår har bl.a. i Tyskland ført til
en stigning på 132 pct. i små-skala projekter.
Virksomheder, kommuner, forsyninger og alle andre organisationer der ønsker at planlægge, estimere,
prioritere eller inspirere andre til investeringer i vedvarende energikilder kan bl.a. benytte GIS.
Services der viser vej
til vedvarende energi
Hvis beslutningen om at investere i anlæg til
vedvarende energi er truffet, gælder det om
at finde det rigtige sted...
Det er en klassisk GIS-disciplin, også kaldet site selection, der
typisk inkluderer:
Find informationer om jorden og forholdene. Hvordan er
terrænet, topografien, vand, jordbund, dyreliv, vegetation,
økosystemer og infrastruktur?
Præcise og opdaterede data er afgørende. Det kan godt
betale sig at være omhyggelig med denne del af processen.
Første gang data indsamles og klargøres kan det være
ressourcekrævende, men indsatsen er hurtigt tjent hjem i form
af et pålideligt datagrundlag. Pålidelige data sikrer valide
resultater og giver mulighed for mange forskellige analyser.
Det er fx nødvendigt, når arbejdet skal bruges af en større
gruppe med repræsentanter fra både offentlig og privat sektor
og derfor skal kunne analyseres fra flere vinkler. Det kan være
borgere, der vil have visualiseret hvordan 150 meter høje
vindmøller ser ud i landskabet, miljøorganisationer der vil
vide, hvordan en ny vindmøllepark vil påvirke flora og fauna
eller investorer der er interesserede i at vide hvilke jordlodder
det bedst kan betale sig at opkøbe til projektet ud fra bestemte
kriterier.
26 redskaber : energi
Når alle informationerne er på plads kan analyser gennemføres
i ArcGIS. Du kan vælge at køre analysen i ModelBuilder, der
er standard i alle ArcGIS produkter.Især i forbindelse med
store modeller giver det overblik og fleksibilitet. Skal den
samme model eller analyse køres flere gange, er fordelen
ved ModelBuilder, at det dokumenterer hvert analyseskridt
og automatiserer processen, hvilket kan reducere brugte
mandtimer.
Afhængigt af hvilket energiprojekt, der er tale om, er
forskellige værktøjer og produkter relevante. Skal du estimere
potentialet for solenergi, er ArcGIS Spatial Analyst oplagt,
mens ArcGIS Network Analyst bl.a. bruges i forbindelse med
planlægning og identificering af råvareforsyningsområder
indenfor biomasse, afhentning af døde dyr samt halm til
afbrænding.
Ud fra analysens resultat, findes det bedste sted.
Hvad er så det bedste sted? Det er sjældent, at en analyse
munder ud i én perfekt placering, der opfylder samtlige
interessenters krav og samtidig producerer mest muligt energi.
Så herefter begynder justeringen: Hvor kan det bedst betale sig
at opkøbe jord, hvis det bliver nødvendigt? Kan vi udforme
møllerne på en mere æstetisk måde eller justere dem på anden
vis for at gøre dem mindre bemærkelsesværdige i landskabet?
Uanset hvor mange ekstra delanalyser der er brug for, kan du
via ModelBuilder køre processen igen og igen og kun bruge
tid på at sætte den op én gang.
Services du kan lave selv
Jordvarme – hvor stor effekt kan du få?
Mange boligejere har mulighed for at bruge jordvarme i
grund er, dens form og hvor stort et areal dine bygninger
stedet for fx oliefyr eller elvarme. Jordvarme er miljøvenligt
udgør. Det er afgørende for hvor stor effekt, du kan få af dit
og billigere i drift. Borgere der ønsker at etablere et
jordvarmeanlæg, fordi det afgør hvor mange meter slange,
jordvarmeanlæg skal søge om
du kan lægge i jorden. Servicen kan også
tilladelse hos kommunen.
tage højde for eventuelle lovmæssige
Med ArcGIS kan kommunen
afstandskrav eller hvis borgeren fx ikke
Sådan fremmer du investeringer i
opsætte og udbyde en
ønsker, at slangerne skal ligge for tæt på
vedvarende energi
webservice, der inspirerer
skellet, huset eller under den nye terrasse,
til og gør det let for borgere
hun lige har anlagt for 20.000 kr.
ArcGIS kan bruges som et kommunikaog lokale virksomheder
Dermed giver GIS et hurtigt og retvisende
tionsværktøj til markedsføring af dine
cleantech løsninger. Ved brug af stanat investere i jordvarme.
billede af, hvor stor effekt du kan få ud
dardredskaber i ArcGIS og få data kan du
De fleste data – såsom
af et jordvarmeanlæg ved at udnytte den
bygge en webservice, der forenkler adminbygningstema, boligareal,
geografiske dimension.
istrationsprocessen ved ansøgninger om
matrikelkort mv. – råder
Servicen kan sættes op, så borgeren kan
fx jordvarme, solenergi eller løsninger til
kommunen allerede over.
ansøge om tilladelse i samme ombæring. I
afledning af regnvand.
Præcis hvilke parametre, der
så fald sender systemet ansøgningen direkte til
skal beregnes på, bestemmes
den relevante i kommunen, inklusiv målfast
for den enkelte løsning, men
tegning over borgerens grund og bygninger,
fordelen ved at bruge et geografisk informations system
hvor anlæg og slanger automatisk er tegnet ind. Det reducerer
(GIS) er, at det tager højde for de geografiske parametre,
borgerens ansøgningstid, minimerer fejl og sikrer, at alle
der i denne sammenhæng er ret væsentlige. Fx hvor stor din
påkrævede oplysninger er med fra start.
.
redskaber: energi
27
Vindenergi
GIS kan bruges til understøttelse af alle
forsyningsfaser fra produktion til transmission
og distribution; uanset om der er tale om landeller havvindmøller.
Også i forbindelse med placering af vindmøller er GIS et
centralt redskab, der understøtter arbejdet i forhold til de
mange lovkrav og bestemmelser. Et overordnet krav til
møllerne er, at de skal forstyrre mennesker og miljø mindst
muligt. Det er en udfordring, eftersom møllerne hele tiden
bliver større. Så selvom færre møller kan producere mere
energi, bliver det samtidig sværere at finde egnede placeringer.
En vindmøllepark er et stort teknisk anlæg og en 150 meter
høj vindmølle kan måske ses i op til 15-20 kilometers afstand
i klart vejr. Derfor foretages der site selection analyser,
synlighedsanalyser, forundersøgelser, VVM-redegørelser,
høringer, borgermøder, konstruktion mv. før, under og efter
beslutningen om eller opførslen af en ny vindmøllepark.
Site selection
I forbindelse med site selection for vindmølleparker er de
miljømæssige og lovgivningsmæssige begrænsninger for
lokalisering og konstruktion af parkerne afgørende. Disse kan
lægges ind i ArcGIS i punkt-, linje- og polygonform. Derved
kan de kombineres med de øvrige relevante datalag om fx:
•Optimal udnyttelse af vindressourcer
•
Kulturhistoriske værdier
•
Jordbrugsmæssige interesser
•Det eksisterende elnet
•Naturskønne områder
•
Byområder og beboelse
•
Fuglebeskyttelsesområder mv.
Data kan fx hentes fra miljøportalen.dk, hvor de ligger klar
i et GIS-format. Der er ingen begrænsninger på hvor mange
lag man kan have i ArcGIS, hvilket er en fordel for stor-skala
projekterne, der skal processere mange faktorer. Når data
er på plads opsættes modellen for bufferzoneanalysen. På
baggrund af samtlige datalag laves analysen, så den udpeger
områder, hvor der er taget højde for den nødvendige afstand
til beboelsesejendomme ud fra møllernes højde. Analysen kan
laves, så man kan se hvor møllerne kan placeres alt efter om
de er 100, 125, 150 og/eller 200 meter høje.
Synlighedsanalyser
For at give borgere, politikere m.fl. et bedre
beslutningsgrundlag og konsekvensoverblik i forbindelse med
en ny park laver man en synlighedsanalyse. For projekter
med store vindmøller er det særligt væsentligt at undersøge
den visuelle og landskabelige betydning. De visuelle analyser
omhandler problemstillinger omkring vindmøllers design,
størrelse, opstillingsmønstre mv. set i et landskabsarkitektonisk
28 redskaber : energi
perspektiv. En synlighedsanalyse viser, hvor man kan forvente,
at kunne se møllerne og hvor de forventeligt ikke kan ses.
Data til analysen samles i en digital surface model (DSM).
Med den kan du tage højde for om landskabet er bakket og om
man står på en bakke eller i en dal. Ligeledes kan analyserne
tage højde for skovområder og bebyggelse, hvilket giver et
præcist billede af vindmøllernes synlighed. Til de visuelle
analyser bruges bl.a. ArcGIS 3D Analyst.
Forundersøgelser
At få tilladelse til at sætte vindmøller op er en længere proces,
der planlovgivningsmæssigt følger et helt fast mønster. Men
inden hele apparatet kommer i bevægelse, bliver der som
regel lavet en forundersøgelse, hvor man undersøger, hvor stor
sandsynligheden for at et vindmølleprojekt kan gennemføres
er og hvilke problemstillinger, der kan være.
Ved brug af GIS kan interaktive landskabskort screenes og
de landskabelige udpegninger, det er nødvendigt at forholde
sig til, kan hurtigt findes. Før i tiden var det nødvendigt at
gøre dette via papirkort og lokalplaner, men med GIS får man
overblik over hele informationsstrømmen og kan tidligt i
processen afklare, om man bør gå videre med projektet.
VVM-redegørelser
VVM-redegørelsen er en meget omfattende undersøgelse,
der giver et samlet overblik over konsekvenserne for et
vindmølleprojekt. Den beskriver alle de problemstillinger, der
knytter sig til påvirkningerne af det omgivne miljø. I VVMredegørelsen indgår en række GIS-analyser og temakort. I
forbindelse med temakort hentes data – op til 30 forskellige
lag – og landskabsudpegninger for mølleplaceringer via
miljøportalen.dk. Hvert landskab har bestemte faktorer
man skal tage højde for. Det kan både være områder, der er
beskyttet af lovgivningen og områder der har betydning for
lokalbefolkningen.
Konstruktion
Når det er besluttet, hvor parken skal placeres, er GIS
ligeledes et effektivt redskab. Konstruktionen af fx fem
store møller påvirker landskabet. Først skal der etableres
adgangsveje til og fra byggepladsen, så lastbiler kan
komme med materialer til at bygge anlægget. Derefter
skal vindmøllerne løbende vedligeholdes og på den konto
kommer der også ekstra trafik. Sidst bliver der også kigget
ud i fremtiden. Når det ikke længere er rentabelt at reparere
møllerne, skal det hele pilles ned igen og der skal man have en
idé om, hvordan området kan reetableres.
Solenergi
Mens Danmark indtil videre især har fokuseret på vindenergi i forbindelse med vedvarende
energikilder, er bl.a. Tyskland og Italien langt fremme med implementering af solpaneler på
hustagene. Afhængig af om et projekt skal afdække hvor potentialet for solenergi er størst,
eller ønsker at inspirere virksomheder og borgere til at investere i solenergi er der forskellige
fremgangsmåder.
I Boston er målsætningen at reducere byens CO2 udledning
med 25 pct. i år 2020. Derfor lancerede byen i 2008 projektet
Boston Solar, der siden er blevet til Renew Boston Solar.
Projektet sætter fokus på solenergi og andre vedvarende
energikilder. Boston ligger på højde med Sydfrankrig og får
generelt meget sol.
Processen
Første skridt i Boston Solar var dataindsamling og klargøring.
De mange data såsom luftfotos, bygningernes tagareal
demografi og miljødata fik Boston bl.a. fra byens egne
forvaltninger, Staten og offentlige organisationer.
Da data var i hus kunne byen kortlægge hvor alt var
placeret og relateret til hinanden. Derefter analyserede byen
det overordnede potentiale for solenergi ved at kigge på
demografi og geografi. Med det kortlagt, gik de videre til
modelbygning og datapublicering.
Ved brug af ArcGIS Spatial Analyst kunne de selv bygge
en digital 3D model af byen. Den tager bl.a. højde for
bygningernes hældning og relation til omgivelserne, hvilket er
afgørende i forbindelse med solenergi.
Med model og algoritmer på plads skulle løsningen
på nettet. Målet var dels at få en officiel showcase, hvor
byen fortalte om projektet og dets milepæle. Dels at
skabe en platform for borgerinddragelse, der ville skærpe
offentlighedens interesse for solenergi og være et konkret
redskab til borgere, så de kunne beregne deres eget
solenergipotentiale.
Hele processen, selv hentning af relevante grundkort og
publicering af løsningen på nettet, er foregået via ArcGIS.
Alle kan beregne deres solpotentiale
Hvad enten der er tale om en privatperson eller virksomhed
er der fri adgang til løsningen. Den fungerer ved, at du
indtaster en adresse, hvorefter applikationen henter tagets
strålingsværdi og ud fra størrelse, længdegrad, breddegrad,
eventuelle skygger fra tilstødende bygninger mm beregner
hvor stort et system du har brug for, hvor meget du kan spare,
hvor meget CO2 du vil udlede mv.
Tyskland oplevede i 2010-11 et boom i investeringer i
solpaneler, understøttet af en række politiske og økonomiske
incitamenter. I Danmark er interessen for solenergi også steget
i takt med, at teknologi og installation er blevet billigere, mens
elpriserne er blevet dyrere.
I Tyskland har man i projektet SUN-AREA undersøgt
hvordan brugen af solenergi kan optimeres ved at installere
solpaneler på de eksisterende tagflader samt identificeret
højprioritetsområder.
Projektets indledende analyser viste, at 20 pct. af de tyske
tage er egnede til solenergiproduktion - især i landområder
hvor beboerne typisk har mere plads og derfor et større
tagareal er potentialet stort. Udnyttes det fulde potentiale kan
solenergi dække energibehovet for samtlige hjem i Tyskland,
estimerer SUN-AREA.
Processen
SUN-AREA startede i byen Osnabrück. Her indsamlede
projektet tagdata via en luftbåren laserscanner og udviklede
herefter en digital analysemetode, der identificerer områder
med stort potentiale. Det mundede bl.a ud i et potentialekort
der viste, at 70 pct. af byens energibehov kunne dækkes med
installationer på de eksisterende tagflader alene. Kortet blev
overrakt til kommunen som straks gik igang med at sætte solpaneler på alle offentlige bygninger - og på et år har fordoblet
antallet af solenergiinstallationer.
Siden har SUN-AREA arbejdet på et potentialekort for hele
Tyskland ved brug af ArcGIS. Med ArcGIS Spatial Analyst
har projektet identificeret alle de nødvendige tagdata, såsom
ydre form, hældning, orientering mv.
Med ModelBuilder har de bygget en algoritme, der kan bestemme solpotentialet for samtlige tage. Den inddrager vigtige
data som hældning og tilpasning af taget, solens bane over
himlen, skygger fra skorstene eller andre bygninger i løbet af
dagen, sæsonudsving i soltimer som følge af årstiden mv.
Projektet har også beregnet solegnetheden, den potentielle
produktion, CO2 reduktion og investeringsomkostninger for
hvert tagområde.
På hjemmesiden for Boston Solar
kan du følge alle igangværende
projekter med vedvarende energi.
Bliv inspireret til investeringer
i solenergi ved at se potentialet
og besparelser på energiregningen for dit eget hus.
Sådan arbejder
du med
energiledelse
For os var det en fordel med en
struktur for dataindsamlingen, en
overskuelig proces-model samt et
redskab der løbende kan dokumentere, beregne og analysere vores
indsats – og hjælpe os med at sætte
nye mål.
Informi GIS har arbejdet med klima- og miljø i flere år, men
først da vi blev DONG Energy klimapartner kom der for alvor
nogle tal på bordet – og dermed et konkret grundlag at skabe
resultater ud fra. DONG Energy leverede i december 2011 en
kortlægning af vores el- og varmeforbrug samt en række besparelsesforslag for vores Charlottenlund-kontor. Den rapport
indgår nu i vores samlede klima- og miljøpolitik og data fra
kortlægningen har vi brugt i vores energiledelsesredskab, ARCHIBUS.
Vores arbejde med energiledelse står i dag på tre ben:
1. Procesmodel over energiledelse fra Energistyrelsen
2. Data over kortlægning og besparelsespotentiale af el/
varme fra DONG Energy
3. Analyser, beregninger og opfølgning i ARCHIBUS.
ARCHIBUS er et IT-program, der kommer fra facilities
management verdenen. Ved første øjekast ligner det mest et
Energistyrelsens trin til energiledelse:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
30 Indsamle og vurdere energidata
Gennemføre detaljeret kortlægning af energiforbrug
Udvælge de områder, der giver størst besparelsespotentiale og formulere konkrete energimål for de
resultater vi vil opnå
Udarbejde og opdatere handlingsplan for vores
planlagte indsatser til at nå energimålene
Realisere aftalte indsatser indenfor de fastlagte
terminer
Energistyring med regelmæssig opfølgning på
fremdriften for aftalte indsatser og status for
energiforbruget
Periodevis vedligeholdelse og forbedring af energistyring. Nye mål skal sættes så virksomheden
hele tiden arbejder metodisk og systematisk med
effektivisering af energiforbruget.
redskaber : bygninger
meget avanceret regneark. Men når man har vænnet sig til
designet, har det en række fordele: Dels er det let at fylde data
på, hvorfor man hurtigt opnår resultater og dels betyder dets
FM-baggrund, at energiledelsen tager udgangspunkt i ens
specifikke kvadratmeter. Det giver et bedre arealkendskab. For
de fleste virksomheder udgør arealerne og hvad der dertilhører
af drift, vedligehold, el, varme, husleje, rengøring mv. en af
budgettets største poster, både når det gælder CO2-udledning
og økonomi. Jo bedre dit arealkendskab, jo bedre dine muligheder for rationelle justeringer af budgettet.
Arbejdsprocessen i ARCHIBUS
Første skridt til energiledelse i ARCHIBUS er at oprette
organisationens ejendomme Vi har tre kontorer, så de blev
oprettet med hver deres overordnede bygningshierarki. Her
definerede vi hvor i landet ejendommene er placeret; hvilken
kommune og by. Herefter fyldte vi oplysninger på for de
enkelte bygninger: hvor store er arealerne, hvor mange rum er
der, hvilke kategorier har de (fx mødelokaler, serverrum, åbne
kontorlandskaber), hvor mange er der plads til i hvert rum og
så videre. Har du dine bygningstegninger i CAD kan de også
importeres direkte i ARCHIBUS, så behøver du ikke indtaste
alle oplysninger manuelt. Sker der ændringer i tegningerne, fx
fordi du får mere eller mindre plads, opdateres dit bygningsareal automatisk i ARCHIBUS.
Afhængigt af ens bygningsareal kan det være en mere
eller mindre omfattende opgave at oprette bygningshierarkiet.
Til gengæld er det let at komme i gang, fordi organisationen
selv råder over informationerne. Detaljeringsgraden bestemmer man selv og den afhænger også af formålet. Generelt
gælder at jo flere oplysninger, jo mere specifikke analyser og
besparelsesforslag.
Når bygningshierarkiet er oprettet, udfyldes oplysninger om
forbruget. Her brugte vi dels de data fra klimapartnerrapporten
der omhandlede el- og varmeforbrug i priser og mængder, dels
indtastede vi vandforbrug og oprettede vores leverandører af el,
vand og varme, så vi har overblik over dem. ARCHIBUS kan
kobles til økonomisystemer som fx Navision, så oplysningerne
opdateres automatisk uden manuelt indtastningsarbejde.
Detaljeringsgraden for data vil veksle; nogle har dem for hver
ejendom, mens andre har fx vand- og varmemålere på enten
hver etage eller – for varme – på hver radiator, så man kan se
hvor meget varme der bruges pr. rum. Har du kun forbrugsoplysningerne for et enkelt år, findes der en række hjemmesider
hvor du kan finde forbrugsdata opgjort på forskellige organisationstyper gratis. På den måde har du et sammenligningsgrundlag og kan identificere hvor du eventuelt skal sætte ind.
Analyser er basis for handling
Når der er tjek på data kan du gå i gang med analyserne. Der
er mange analyseskabeloner i ARCHIBUS, så når dine data
er klar, kan du med det samme få overblik over dine omkostninger ud fra type (vand/el/varme), forbrugsomkostninger eller
varmeforbrug fordelt på hvert rum, etage, mellem kontorer
eller i forhold til tilsvarende organisationer mv.
Hvis du har brug for løbende at vurdere dit forbrug, kan du
også benytte den vejrmodel der er sat op i ARCHIBUS for at
se om dit forbrug og omkostninger modsvarer vejret. Du kan
indhente vejrdata, som fx graddage fra DMI, hvorved du får
overblik og fx kan få indikeret om ventilation- eller klimaanlæg
måske burde efterses.
De billigste kvadratmeter er dem, du ikke bruger
Med data, bygningshierarki og analyser på plads, har du en god
forståelse for dine bygningsarealer. For Informi GIS resulterede
det bl.a. i, at vi fik skiftet nogle energimæssigt dyre kvadratmeter ud med nogle mere effektive.
Ifølge IEA foregår knap 40 pct. af energiforbruget i
boligen. Hertil kommer, at tal fra Gartner Research viser, de
fleste organisationer under-udnytter kontorpladsen op mod 50
pct. Det skyldes, at medarbejdere arbejder hjemmefra, er på
kundebesøg, efteruddannelse, flekstid mv. Derfor er antallet af
medarbejdere, der sidder på deres faste plads hver dag relativt
lav. En analyse af arealanvendelsen vil for de fleste organisationer vise, at man kan reducere antallet af kvadratmeter. Og for
hver kvadratmeter du eliminerer, reducerer eller eliminerer du
udgifter til rengøring, husleje, vedligehold, energiudgifter, og
dermed CO2 udledningen, tilsvarende. Derfor er der stor sammenhæng mellem kvadratmeter og CO2.
Hvad er dit totale energiforbrug?
Organisationens totale energiforbrug (TEF) tager udgangspunkt i, at energiomkostninger er knyttet til kvadratmeter. TEF viser at, i forhold til energiregnskabet kan du opnå store besparelser ved at finde den rette arealbalance. Medarbejderne skal have tilstrækkelig plads til, at de trives og er produktive, men hvis der fråses med
pladsen har det ikke megen funktion udover, at virksomhedens omkostninger og udledning af CO2 stiger.
TEF viser således sammenhængen mellem antal faste pladser, antal kvadratmeter pr. ansat/plads og de årlige
udgifter til energi pr. kvadratmeter:
Pladser
Antallet af faste pladser
Areal
m2/pers
Energi
Årlige omkostn./m2
Totale energiforbrug
pr. år
Et eksempel for en stor dansk virksomhed kunne se således ud:
Nuværende situation:
1000 pladser
35 m2 / pers.
22 kr./ m2/år
770.000 kr./år
Ønskede situation:
900
pladser
25 m2 / pers.
19 kr./ m2/år
427.500 kr./år
28 pct.
44 pct.
Besparelser i procent:
10 pct.
13 pct.
Informi GIS arbejder kontinuerligt med at spare på energien. Vi har bl.a. udskiftet vores hårde hvidevarer til
nogle der er mere energieffektive og vores IT-afdeling arbejder med virtualisering. Men en af vores største besparelser kom som følge af bedre arealkendskab. Vi opdagede, at det kælderareal, vi rådede over og benyttede til
lager, var nogle rigtigt dyre kvadratmeter grundet øget behov for opvarmning og ventilation. Så da vi fik
mulighed for at bytte kælderen ud med plads på andre etager, slog vi til og har i dag fået kvadratmeter, der er
langt mere energi- og omkostningseffektive.
redskaber: bygninger
31
Hvad gør vi eN POSITIV ROLLE I SAMFUNDET
DONG Energy klimapartner
For Informi GIS er det vigtigt at yde et positivt bidrag
til det samfund, vi er en del af. Det er bl.a. derfor vi er
DONG Energy klimapartner og får vores strøm fra CO2neutrale energikilder. Det overordnede mål med vores
klimapartnerskab i 2012 er at nedsætte vores energiforbrug.
Derfor fokuserer vores interne IT-afdeling bl.a. meget på
virtualisering. Vi har også reduceret antallet af printere,
udskiftet en række stationære computere med laptops, fjernet
mange strømslugende lyskilder, udskiftet alle hårde hvidevarer
i køkkenet til nogle, der er mere energieffektive og indsat
tænd/sluk-timere på printere, kaffemaskiner mm.
Klima- og miljøpolitik
Vores klima- og miljøpolitik udvikler sig kontinuerligt og
vi arbejder ved fælles indsats for at sætte nye mål. I forhold
til vores klima- og miljøpolitik, ser vi – udover vores lokale
energiforbrug – også på hvor vores sociale og værdimæssige
påvirkning af omverdenen er størst; altså hvor vi sætter det
største fodaftryk. Det har bl.a. ført til, at alle vores tre kontorer
er udstyret med videokonferenceudstyr og på den konto har
reduceret antallet af rejser til interne møder markant det sidste
års tid. I forhold til tryksager er det også vigtigt for os, at det
vi får trykt ude af huset (som dette magasin) er 100 pct. CO2
neutralt og trykt på svanemærket papir.
Dialog og samarbejde
Derudover er Informi GIS altid interesseret i at indgå i
partnerskab og dialog med andre klima- og miljøbevidste
INFORMI GIS A/S
Jægersborg Allé 4
DK-2920 Charlottenlund
Telefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 34
[email protected]
www.informi.dk
INFORMI GIS A/S
Lindholm Brygge 31, 1.
DK-9400 Nørresundby
Telefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 34
[email protected]
www.informi.dk
INFORMI GIS A/S
Gråbrødregade 9, 1. + 2.
DK-6000 Kolding
Telefon 39 96 59 00
Fax 39 96 59 34
[email protected]
www.informi.dk
virksomheder, organisationer og projekter. Vi er bl.a. sponsor
for – og har leveret en guide til – www.klimabevidst.dk
der viser, hvordan organisationer kan reducere antallet af
kørte kilometer med 25 pct. og derigennem begrænse CO2udledningen.
Gratis software til non-profit organisationer
Vi har gennem årene samarbejdet med mange danske
og internationale non-profit organisationer. Danish
Demining Group har anvendt vores GIS-software til at
kortlægge landminer i Sri Lanka, hvilket var med til at lette
oprydningsarbejdet og spare liv og lemmer. Nepenthes
ønskede at anvende GIS til bæredygtig skovforvaltning
i Latinamerika, mens UNOSAT har brugt ArcGIS både i
forbindelse med tsunamien i Asien i 2004 og til kortlægning
af piratangreb i Afrika. Mange non-profit organisationer har i
dag mulighed for at få ArcGIS software gratis og kun betale
for administrationen. Det gælder uanset, om du har brug for en
stor server-løsning, fx med services via jeres hjemmeside, eller
en enkelt desktop licens. Sammen med softwaren får du også
adgang til et internationalt support- og træningsmiljø med bl.a.
gratis podcasts, 50 pct. rabat på udvalgte bøger om GIS, gratis
uddannelsesseminarer via nettet mm.
Kontakt os for mere information
Ønsker du mere information om vores klimapartnerskab,
klima- og miljøpolitik eller dine muligheder for gratis
software, så kontakt Informi GIS på [email protected] eller
telefon 39 96 59 00.