Ansættelseskontrakt ulønnet virke som træner/-instruktør
Abstract Denne rapport behandler den offentlige debats diskurs om problematikken ’udkantdanmark’. Vores udgangspunkt var, at den offentlige debat er for unuanceret. For at skabe alternativer til debatten og forståelsen af begrebet har vi kigget på eksempler på den offentlige debat og foretaget fokusgruppeinterviews med beboere fra Haraldsted og Skælskør. Ved hjælp af topik-teori har vi fundet de mest fremtrædende emner i debatten og fokusgruppeinterviewsne, og med teori fra Michel Maffesoli, Hans-Georg Gadamer, Richard E. Vatz og Lloyd Bitzer er vi gået i dybden med dem, og har sammenlignet dem. Vi har fundet ud af, at den offentlige debat mangler nogle af de emner, der var vigtige for deltagerne i fokusgruppeinterviewsne. Disse var: personlige værdier, fællesskaber, identiteter og selvopfattelser. Summary This report intends to vary the public debate about the term ‘udkantsdanmark’. We have found the most dominant topics in chosen examples of the public debate, and compared them to the most dominant topics found in two focus groups that we conducted in the towns, Haraldsted and Skælskør. We performed a topical analysis on said topics, and gained a deeper insight of the complexity of ‘udkantsdanmark’, and the debate through the use of theories by Maffesoli, Hans-Georg Gadamer, Richard E. Vatz, and Lloyd Bitzer. Our conclusion is that the topics from the focus groups can contribute to a more varied public debate. 1 ”Fjern ordet ”Udkantsdanmark” fra det danske sprog. Tal ordentligt til mig og kald mig det, jeg er: Borger i et landdistrikt, en købstad eller en landkommune, - borger i provinsen, borger i Danmark.”1(Anonym) ”Jeg har svært ved at se, hvordan man kan gøre andet, medmindre man virkeligt tager dramatiske virkemidler i kraft. Man må også se realistisk på, hvad der kan lade sig gøre, og ikke lade sig lede af kommunekassetænkning eller nationalromantik”2 (Henrik Halkier) Det hedder provinsen, https://www.facebook.com/pages/Det-hedder-provinsen/241161652624765, Facebook. (21/5 2012, 20:20) 2 Rottbøll, Emil: Libereal Alliance: Udkantsdanmark må klare sig selv (27/4 2010) Information. http://www.information.dk/231375 (21/5 2012, 20:25) 1 2 Indholdsfortegnelse ABSTRACT ..................................................................................................................................................................... 1 SUMMARY ...................................................................................................................................................................... 1 1. INDLEDNING ............................................................................................................................................................. 5 1.1 MOTIVATION ........................................................................................................................................................................... 5 1.2 PROBLEMFELT......................................................................................................................................................................... 5 1.3 PROBLEMFORMULERING ....................................................................................................................................................... 6 1.4 LÆSEVEJLEDNING ................................................................................................................................................................... 6 1.5 BEGREBSAFKLARING .............................................................................................................................................................. 7 ’Udkantsdanmark’ udspringer ikke af ingenting ............................................................................................................ 8 1.6 VORES VIDENSKABSTEORETISKE UDGANGSPUNKT ........................................................................................................... 9 Hans-Georg Gadamer................................................................................................................................................................ 10 Michel Maffesoli ........................................................................................................................................................................... 12 2. METODE – BEBOERNES EGNE STEMMER ..................................................................................................... 13 2.1 VALG AF CASES ..................................................................................................................................................................... 13 2.2 FOKUSGRUPPEINTERVIEWS ............................................................................................................................................... 14 Respondenternes profil ............................................................................................................................................................ 15 Planlægning .................................................................................................................................................................................. 17 Etiske overvejelser ...................................................................................................................................................................... 18 Refleksion........................................................................................................................................................................................ 18 3. ANALYSE .................................................................................................................................................................. 20 3.1 VATZ OG BITZER PROBLEMATIKKEN I FORHOLD TIL ‘UDKANTSDANMARK’ ............................................................... 20 3.2 TOPIK ..................................................................................................................................................................................... 21 3.3. UDVÆLGELSEN AF TOPER I DEN OFFENTLIGE DEBAT ................................................................................................... 23 3.A TOPER I DEN OFFENTLIGE DEBAT ..................................................................................................................................... 26 Politisk agenda............................................................................................................................................................................. 28 Kritisk genmæle fra ’Udkantsdanmark’ ........................................................................................................................... 29 Gintberg på kanten .................................................................................................................................................................... 30 Vatz og Bitzer i den offentlige debat ................................................................................................................................. 31 3.B UDVÆLGELSE AF TOPER I FOKUSGRUPPEDATA .............................................................................................................. 32 Fællesskaber, selvopfattelse og byens identitet ............................................................................................................ 34 At komme ind i fællesskabet på det rigtige tidspunkt ............................................................................................... 36 Overskud og tid til fællesskabet ........................................................................................................................................... 38 Deltagernes grundlag for at flytte til Haraldsted og Skælskør ............................................................................. 40 Karakteristika ved byerne ...................................................................................................................................................... 41 Landlige omgivelser................................................................................................................................................................... 42 Hvornår er noget langt væk, og hvad er forskellen på store og små byer? ..................................................... 44 ’Udkantsdanmark’ er ikke, hvor vi bor.............................................................................................................................. 45 ’Udkantsdanmark’ med andre øjne .................................................................................................................................... 46 Herfra mit centrum går ........................................................................................................................................................... 48 Den normative og negativt ladede diskurs om ‘udkantsdanmark’ ...................................................................... 48 Deltagernes diskurs versus den offentlige diskurs ...................................................................................................... 50 ’Udkantsdanmark’ fra en samfundsmæssig tope ......................................................................................................... 51 ’Udkantsdanmark’ – Os, og De andre ................................................................................................................................ 53 ‘Udkantsdanmark’ et ikke et sted man ønsker at bo .................................................................................................. 53 3.4 OPSUMMERENDE KONKLUSION OM TOPERNE I FOKUSGRUPPERNE ............................................................................ 54 3 Vatz og Bitzer i fokusgrupperne .......................................................................................................................................... 56 4 DISKUSSION ............................................................................................................................................................. 58 4.1 GALLERE OG SOLDATER – FÆLLESSKABER UD FRA MAFFESOLI .................................................................................. 58 4.2 ESSENTIELLE TOPER I FOKUSGRUPPERNE OG NYE NUANCER I DEN OFFENTLIGE DEBAT ........................................ 59 4.3 GADAMER – FORFORSTÅELSER AF ’UDKANTSDANMARK’.............................................................................................. 60 4.4 ER ’UDKANTSDANMARK’ RETORIK ELLER EN PRESSERENDE SITUATION?................................................................. 62 5. KONKLUSION ......................................................................................................................................................... 64 LITTERATURLISTE ................................................................................................................................................... 65 BILAG 1 IDÉGENERERINGSPROCES BILAG 2 FOKUSGRUPPEPROCES BILAG 3 ARTIKEL I ALTINGET BILAG 4 CARSTEN EGE MØLLERS ARTIKEL I POLITIKEN BILAG 5 MEDDELELSE OM JAN GINTBERGS NYE PROGRAM BILAG 6-16 FOREFINDES PÅ CD-ROM BILAG 17 UNDEREMNERINDDELINGER 4 1. Indledning 1.1 Motivation Vores motivation for dette projekt er som udgangspunkt en samlet interesse for, hvad der giver fællesskabsfølelse i mindre bysamfund på landet. Når vi diskuterer fællesskab i mindre lokalsamfund, kan vi ikke undgå at komme ind på den nuværende diskurs3 om landet som ’udkantsdanmark’. Da alle gruppemedlemmer er vokset op i mindre byer eller på landet i forskellige dele af Sjælland, er vi både forundrede og indignerede over den offentlige diskurs om ’udkantsdanmark’. Vores opfattelse er, at den er for entydig og giver et overvejende negativt billede af en stor del af Danmark. Et land består ikke kun af infrastruktur og hurtigt internet, indkomstniveauer og kommuneinddelinger – det inkluderer også mennesker, som har værdier, bevidst eller ubevidst, til dem selv, deres samfund og deres omgivelser. I den offentlige debat kan det nogle gange fremstå som om, man kun bor i Danmark, hvis man bor i en af de tre største byer. Vores hypotese er, at betegnelsen ’udkantsdanmark’ er et konstrueret udtryk, som i høj grad er præget af en økonomisk og politisk optik, samt at diskursen er styret af medierne, som lader til at have deres fokus inde fra hovedstaden. 1.2 Problemfelt Vi ønsker at finde frem til nogle nye aspekter, der kan tilføje flere nuancer til debatten, og som samtidig tager hensyn til de mennesker, der har valgt at bo på landet. Ud fra ovenstående motivation har det derfor været vigtigt for os at finde en metode til vores undersøgelse, der kunne give en stemme til lokalbeboerne. Det er vigtigt, at vores empiri underbygger vores ønske om at nuancere debatten ud fra de lokale beboeres optik. Derfor vil vi fra starten gerne i tale med borgere i nogle områder, som kan opfattes som ’udkantsdanmark’, men hvor den lokale opfattelse langt fra passer ind i den kategorisering. Vi fandt frem til, at byer som har en ’spirende tendens’, som vi kalder det, var et godt udgangspunkt. Denne spirende tendens skal henvise til, at der umiddelbart ser ud til at være masser af liv i byen, at der er ildsjæle4 som gør noget for byen, og at området ser ud til at være i trivsel. I denne antagelse støtter vi os til Landdistriktsredegørelse 2011 – regeringens redegørelse til Folketinget fra april 2011, som vil blive forklaret i begrebsafklaringen, hvor ”… erfaringen viser, at en positiv udvikling i Vi forstår og benytter diskurs som: ”en sammenhængende kæde af udsagn, fx i samtaler, fortællinger, udredninger, argumenter og taler.” Den Store Danske, http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/diskurs?highlight=dis kurs (21/5 2012, 11:23) 4 Ildsjæle er ”en person der udviser brændende entusiasme eller stor begejstring.” Den Danske Ordbog, http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=ildsj%C3%A6le&tab=for (19/5 2012, 21:26) 3 5 landdistrikterne har størst sandsynlighed for succes, når der er opbakning og engagement fra de lokale kræfter, og der udspringer initiativer herfra.”5 Vi vil desuden gerne mødes med lokalbeboerne, da vi ønsker at give dem en stemme i debatten – deres stemme og ikke vores. Derfor er det på tale at bruge teorier om dialogisk kommunikation, samt en aktionsforsknings tilgang. Vi har valgt at lave fokusgruppeinterviews, fordi det giver os en mulighed for at bestemme den emnemæssige ramme, som vores deltagere skal diskutere ud fra. Vi mener, at en dialogisk eller aktionsforskningsmæssig tilgang vil være berigende for debatten, men det er et projekt, der bedre kan skabes i kølvandet på dette forløb. Vi fandt efterfølgende frem til, at topik-teori er en god metode til dels at analysere den offentlige debat men også til at analysere vores fokusgruppers diskussioner. Vores problemformulering er derfor endt med at lyde: 1.3 Problemformulering Hvordan italesætter beboere i Haraldsted og Skælskør deres lokalområder og by-identiteter i forhold til ’udkantsdanmark’, og hvordan kan det på retorisk vis nuancere den offentlige debat om begrebet? 1.4 Læsevejledning Vores projekt er struktureret i fire dele: 1. I metodekapitlet gør vi rede for en caseudvælgelse af to byer, samt planlægning, udførsel og en række refleksioner omkring vores fokusgruppeinterviews. Grundlaget for empirien er at producere viden ud fra en interaktion med borgerne og dermed ud fra et erfaringsgrundlag. Til at støtte vores metodiske valg benytter vi Helle Neergaard, professor i iværksætteri på Institut for Marketing og Organisation ved Aarhus Universitet; Bente Halkier, professor i kommunikationsformer og vidensprodukt på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier ved Roskilde Universitet; Mette Reinhardt Jakobsen, Cand. mag i Fransk og Medievidenskab og projektleder i kommunikations og journalistikfirmaet Periskop. 2. Det efterfølgende analysekapitel indeholder både en retorik-analyse af begrebet ’udkantsdanmark’ og en todelt topik-analyse. Vi vil se nærmere på hvordan professor i massekommunikation og kommunikations studier ved Towson Universitet, Richard Eugene Vatz, og professor emeritus ved University of Wisconsin-Madison, Lloyd Bitzers, forståelse af begrebers betydning i forhold til retorik kan forklare hvordan debatten om ’udkantsdanmark har udviklet sig. Derefter vil vi redegøre for topik-teori og præsentere og analysere den Landdistriktsredegørelse 2011 – regeringens redegørelse til Folketinget: http://www.sum.dk/~/media/Filer-Publikationer IN/Kommuner%20og%20Regioner/2011/Landdistrikstred-2011/Landdistriktsredegoerelse-2011.ashx s. 10 5 6 verserende offentlige debat omkring emnet ’udkantsdanmark’ gennem et udvalg af artikler. I denne del vil vi undersøge hvilke toper, der benyttes i den offentlige debat i diskussionen om emnet. Vi har valgt at undersøge artikler fra 2010 og frem for at få indsigt i den nyeste debat. I den anden del af vores analysekapitel fokuserer vi på vores empiri og benytter samme metode, som i første del af analysen. Her undersøges hvilke toper, lokalbeboerne vælger at benytte i fokusgrupperne til at italesætte deres lokalområde og egne identiteter i forhold hertil. I analysen benytter vi os af den franske professor i sociologi, Michel Maffesolis, forståelse af fællesidentitetsfølelser gennem hans begreb ’neo-tribes’. Vi vil redegøre for brugen af denne og andre teorietikere i vores videnskabsteoretiske afsnit. 3. I vores diskussionskapitel vil vi starte med at se på fokusgruppedeltagernes fællesskab ud fra Maffesoli. Herefter vil vi se nærmere på de forskellige toper fra vores analysekapitel og se på hvilke toper, der benyttes mest. Ud fra dette vil vi se nærmere på hvilke perspektiver, der mangler for at nuancere debatten. Med udgangspunkt i vores empiri vil vi desuden se nærmere på, hvordan deltagerne opfatter begrebet ’udkantsdanmark’, ud fra deres forforståelser. Hertil benytter vi os af Gadamer. Afslutningsvis belyser vi begrebet ’udkantsdanmark’ ud fra problematikken om, at det er situationen eller retorikken, der har skabt diskussionen om begrebet. Til denne afklaring bruges Vatz og Bitzer. 4. I vores konklusion ønsker vi at fremlægge de toper, vi kortlagde i analysen, som vi mener, er relevante for at nuancere den offentlige debat om ’udkantsdanmark’ og som på nuværende ikke er til stede. Vi vil løbende forklare vores til- og fravalg i projektet, samt vores afgrænsninger i forhold til andre metoder og teorier. 1.5 Begrebsafklaring I løbet af dette projekt vil der løbende blive introduceret en række begreber og termer i de forskellige kapitler. Vi vil dog på nuværende tidspunkt allerede redegøre for 3 begreber, som vil være gennemgående i projektet og som kan have forskellige betydninger alt efter læserens forståelseshorisont: ’Udkantsdanmark’ Provins Landdistrikt 7 Begrebet ’udkantsdanmark’ er omdrejningspunktet for den offentlige diskurs, som vi ønsker at undersøge med dette projekt. Der er mange forskellige opfattelser og følelser omkring begrebet ’udkantsdanmark’, samt de potentielle stigmatiseringer det indebærer, og det er derfor nødvendigt med en fælles forståelse af det. Rent historisk har der altid været en problematik omkring land og by, og denne problematik er blevet kaldt for mange ting i løbet af dets historie. I 1972 skrev Peter Friis og Arne Jørgensen en pjece om Om udkantsproblematikken i Danmark. Denne pjece indeholder mange af de diskussioner, som vi i dag har om ’udkantsdanmark’ såsom ”udkantsområder – hvad er det?”, ”udkantsbillede af Danmark” samt ”Årsager til dannelse af udkantsområder i Danmark”. Pjecen tager fat på centraliseringen af uddannelsessteder – et problem som i dag er yderst aktuelt, når der tales om ’udkantsdanmark’ - centraliseringen af sygehuse, kommunale anliggender og skoler. ’Udkantsdanmark’ udspringer ikke af ingenting Begrebet ’udkantsdanmark’ blev nævnt første gang, i offentligheden, den 10/4 1992 i Weekendavisen i forbindelse med anmeldelsen af to digtsamlinger6. I den sammenhæng blev ordet benyttet som et synonym for ’provins’ og havde som sådan ikke en negativ klang. Den negative klang er kommet løbende. Slår man ordet op, finder man følgende forklaring: ”De områder af Danmark der ligger langt fra større byer, og som er præget af ringere økonomisk aktivitet og færre beskæftigelsesmuligheder end resten af landet.”7 Vi finder desuden, at ’udkantsdanmark’ i den offentlige debat generelt er defineret som alt udenfor de fire største kommuner, København, Aarhus, Odense og Aalborg. En række begreber knytter sig som synonymer til begrebet så som: ’yderområder’, ’udkantsområder’, ’randområder’, ’den rådne banan’ samt ’vandkantsdanmark’. De skal alle ses som ordvalg, der forsøger at indkredse et geografisk område og dets beboere i den verserende debat. Ordet ’provins’ kommer af latin ’provincia’. Dets officielle betydning er: ”Den del af et land som ligger uden for hovedstadsområdet.”8 Vi vælger at forstå ordet i netop denne betydning. Her støtter vi os ikke kun til vores egen opfattelse men også til den indsamlede empiri, hvor vores fokusgruppedeltagere bl.a. selv foretrak denne betegnelse for deres område. Vi er dog bevidste om, at der også er opstået en negativ forståelse af ’provins’, som særligt ses i modsætning til København. I Den Danske Ordbog gengives den negative konnotation som: ”Geografisk område som man synes savner betydning og er tilbagestående, ofte i en bestemt henseende.”9 Som nævnt opfatter vi dog begrebet i dets officielle Rejse Gennem Sorgen af Ulrik Høy. Weekendavisen 10/4 1992 Sektion 3, sektion børger, s.1 Den Danske Ordbog http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=udkantsdanmark&tab=for (16/5 2012, 14:55) 8 Den Danske Ordbog http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=provins&search=S%C3%B8g (16/5 2012, 15:13) 9 Den Danske Ordbog http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=provins&search=S%C3%B8g (16/5 2012, 15:13) 6 7 8 definition, og har valgt at tage det med i begrebsafklaringen på baggrund af fokusgruppedeltagernes præference. Det sidste ord, som kræver en nærmere forklaring, er ordet ’landdistrikt’. Denne betegnelse har vi hentet fra VKO-regeringens Landdistriktsredegørelse 2011 – regeringens redegørelse til Folketinget fra april 2011, som er udgivet i et samarbejde mellem det daværende Indenrigs-, Sundheds- og Fødevareministerium. I rapporten gengives et Danmarkskort fra Fødevareministeriets tidligere rapport Mere liv på landet – Landdistriktprogrammet 2007-2013, hvor landets kommuner er opdelt i yder-, land-, mellem- og bykommuner. Landdistrikter forstås i denne sammenhæng som de 63 kommuner (yder-, land- og mellemkommuner), der alle er berettiget til støtte fra Landdistriktprogrammet 2007-2013 (dog er støtten mest rettet mod yder- og landkommuner).10 Denne definition er vigtig for vores valg af cases fordi både Haraldsted11 og Skælskør12 er en del af 2 mellemkommuner. Vi har ikke valgt områder i yder- eller landkommuner som f.eks. Lolland, der hyppigt betegnes som ’udkantsdanmark’ 13, men områder tættere på hovedstadsområdet, som stadig står overfor samme økonomiske og strukturelle udfordringer, med skolelukninger, affolkning og manglende arbejdspladser. Begreberne ’udkantsdanmark’ og ’landdistrikt’ vil gå igen i flere sammenhænge i projektet, både gennem vores brug af begreberne, men også gennem vores fokusgruppedeltageres brug af dem. 1.6 Vores videnskabsteoretiske udgangspunkt Vi har en hermeneutisk tilgang i vores projekt. Dette går i spænd med, at vi alle er interesserede i at prøve at producere viden i form af fokusgruppeinterviews. Ud fra den nuværende debat om ’udkantsdanmark’ vil vi på hermeneutisk vis forsøge at forstå, hvordan mennesker på landet opfatter deres identiteter i forhold til deres by. Den hermeneutiske tilgang er desuden gavnlig for projektet, da vi mener, at diskursen om Danmark er tynget af fordomme og forforståelser men samtidig mangler en hermeneutisk anskuelse. Landdistriktsredegørelse 2011 – regeringens redegørelse til Folketinget: http://www.sum.dk/~/media/Filer-Publikationer IN/Kommuner%20og%20Regioner/2011/Landdistrikstred-2011/Landdistriktsredegoerelse-2011.ashx s. 31 11 Haraldsted er en lille landsby på midtsjælland, omkring 10 kilometer fra Ringsted og er en del af Haraldsted sogn. Sognet, som vi fokuserer på, består af 1030 indbyggere (optalt 1/1 2012) Sogneportalen, http://sogn.dk/haraldsted/fakta_om_sognet (21/5 2012 20:05) 12 Skælskør er en by på sydvestsjælland, omkring 20 kilometer fra Slagelse. Byen har et indbyggertal på 6385 (1/1 2012) Danmarks Statistik http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024 (21/5 2012, 20:23) 13 Vi har på Infomedia, fundet at ordet ’udkantsdanmark’ forekommer 1824 gange i kombination med ordet Lolland, hvilket i forhold til andre sjællandske byer er et stort antal gange. Eksempelvis er skælskør nævnt 76 gange og ringsted 245 gang. Alle tal er fundet d. 14. maj 2012 kl. 12.51. http://apps.infomedia.dk/Ms3E/Search2.aspx 10 9 I en hermeneutisk tilgang findes meningen i en fortolkning af mennesker og udtryk. Man kan ikke reducere mening til noget udelukkende fysisk eller naturvidenskabeligt14. Denne tilgang finder vi brugbar, når det kommer til at skulle forstå Danmark. Som nævnt i vores motivation, er et land opbygget af mennesker med holdninger til sig selv og deres omgivelser, og en hermeneutisk videnskabelig vinkel lægger op til at undersøge disse holdninger, hvilket vi som udgangspunkt netop ønsker. For os er det vigtig at forstå og blive klogere og ikke blot konkludere ud fra statistik og målinger. Helt specifikt læner vi os op ad Hans-Georg Gadamer, som fokuserer på fordomme samt behovet for en forståelse for den forståelseshorisont, der ligger bag en sag – en eksistentiel hermeneutisk anskuelse. Michel Maffesolis teori kommer os til hjælp, når det handler om at se på fællesskaber og identitetsfølelse. I hans teori er mennesket styret af det kollektive, og identiteten bliver til i kraft af det sociale. Vi har desuden valgt at belyse, hvordan beboere i Haraldsted og Skælskør og medierne italesætter deres opfattelse af ’udkantsdanmark’ ud fra Richard Eugene Vatz og Lloyd Bitzers retorik. Vi benytter os af retorik idet: ”Retorik er et kommunikationsfag, der spænder over både formidling og kritik. I retorikken beskæftiger man sig med den målrettede kommunikation i praksis. Samtidig er retorik et kritisk fag, der leverer redskaber til at analysere en argumentation.” 15 Hans-Georg Gadamer Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer (1900-2002), som var professor ved en lang række af de store tyske universiteter, hjælper os i projektet i forhold til at analysere og forstå fænomenet fordomme i vores empiri. Desuden giver Gadamer os mulighed for at se på ’forståelse for forståelseshorisonter’. I Gadamers optik vil mennesket i sin erkendelse af verden altid være fortolkende. Mennesket er ifølge Gadamer et ”[…] fortolkende, historisk og sprogligt væsen”16, og det er, ifølge Henriette Højbjerg, hans hovedærinde ”at vise at fortolkning og forståelse er et grundvilkår for den menneskelige eksistens”.17 Fortolkning og forståelse er derfor præmisser for, at mennesket kan erkende sin verden. Desuden agerer mennesket ud fra fordomme, som er forankret i den kulturelle arv, vores traditioner og historie.18 Gadamer understreger i hans teori om forforståelser, at vi ikke selv er herrer over, hvilke fordomme vores forståelse er gjort af, idet disse kommer fra de omgivelser, vi omgås – så som Collin 2010, s 163 Helder &, Bredenlöw, 2009, s. 21 16 Højberg, 2004 s. 321 17 Højberg, 2004, 320 18 Højberg, 2004 s. 322 14 15 10 samfund, familie og miljø19. Hos Gadamer er fordomme det, der spiller ind, når man skal forstå noget. Det er den bagage, man trækker på i sin forståelsesproces af verden.20 ”Det at udlægge noget vil netop sige: at bringe sine egne forbegreber med i spillet, for at tekstens mening virkelig kommer til at tale til os”.21 Hermed mener Gadamer, at det er i samspillet mellem vores fordomme og en tekst, et udsagn, en person eller kultur, at vores fordomme udfordres. Det er igennem forforståelse og fordomme, at forståelsen udledes – at forståelseshorisonten bliver til22. Samtidig er der ifølge Højberg ”[…] ikke tale om fordomme i almen sproglig forstand, som refererer til noget fordomsfuldt, fordømmende eller snævertsynethed som fx racsime” 23. For at få en bedre og mere korrekt forståelse af det fænomen vi undersøger, må vi bevæge os nærmere ind på fænomenet ’forståelseshorisont’24: for at forstå det ’at bo på landet’ må man først forstå beboernes forståelseshorisont bag det ’at bo på landet’. Når man har opnået en forståelse af forståelseshorisonten for en tekst, sag eller persons synspunkt, kan man ifølge Gadamer først nu diskutere en sags gyldighed. Denne pointe er vigtig i forhold til vores projekts forløb. Vores erkendelse er, i takt med at vi har fået indsigt i vores projekt, forøget. Både vores og fokusgruppedeltagernes erkendelsesproces er foregået i en hermeneutisk cirkel mellem del og helhed, forstået på den måde, at en indsigt i de enkelte dele spiller en rolle for en ny forståelse af helheden, som igen influerer på forståelsen af de enkelte dele. Vi har i første fase af projektet forsøgt, i så vid udstrækning som muligt, at få indsigt i de forståelseshorisonter, der ligger bag begrebet ’udkantsdanmark’, ligesom vi via fokusgruppeinterviews i næste fase har forsøgt at få en indsigt i de forforståelser, der er hos de mennesker, der bor i landområder. Når vi har udført vores fokusgruppeinterviews og analyseret disse, vil vi kunne se, om den offentlige diskurs er nuanceret nok og tager hensyn til og udbreder flere forståelseshorisonter. Vores projekt er ikke produceret ud fra en neutral holdning. Vores problemformulering udspringer af en forforståelse af, at betegnelsen ’udkantsdanmark’ dækker over nogle landområder med ringe økonomiske og sociale resurser. Vores indtryk var fra starten, at debatten var for snæver og ensidig i dens forståelse af hvad bestemte geografiske områder under termen ’udkantsdanmark’ består af. I løbet af projektet har vi udviklet en hypotese om, at begrebet er et konstrueret udtryk, som i høj grad er præget af bestemte optikker og toper. Dette betyder ikke, at beboerne har de samme forforståelser som os, og det er derfor vigtigt at skelne mellem fokusgruppedeltagernes forforståelse og vores egen. 19 Højberg 2004, s.327 Højberg 2004, s. 322 21 Jessen (red) 2004, s.248 22 Højberg 2004, s. 323 23 Højberg 2004, s. 322 24 Collin, 2010, s. 153. 20 11 Vi har derfor tilstræbt at være refleksive omkring vores egen forståelseshorisont. Vi mener, at vi ved at ’give ordet’ til beboere i landområder vil kunne nå til en større forståelse af deres selvopfattelser omkring deres by og landområder, og at disse vil kunne bidrage med andre holdninger og nuancer i den offentlige debat om Danmark. Gadamer lægger vægt på, at man tager ’aktiv stilling til’ en sag, tekst eller persons synspunkt. Man skal så at sige ’anvende den på sit eget liv’.25 Da vi fra starten har haft en personlig motivation i forhold til dette emne, ligger vores mulighed for forståelse af emnet i vores personlige motivation. Vi er alle vokset op på landet, og har derfor selv til dels en ’tavs forståelse’, som Gadamer kalder det, af de værdier og anskuelser som vi undersøger26. Rent metodisk har vi taget fat på problemet ved at lave fokusgruppeinterviews, hvilket læner sig tæt op ad det, som Gadamer kalder for Applikatio, som knytter sig til phronesis-begrebet27. Phronesisbegrebet går ud på, at viden ikke kan læres, men skal erfares, og at viden opstår i samvær med mennesker, da videnforståelser eller erkendelse kræver engagement og forståelse af andre mennesker28. Vi har med vores fokusgruppeinterviews rig mulighed for at erfare, hvordan mennesker opfatter deres by og landområder. Samtidig vil interaktionen og samværet, som er kernen i denne interviewform, dels udbedre vores egne forståelser af deltagerne, dels forståelsen blandt deltagerne selv. Kommunikationen mellem mennesker er en hjørnesten i Gadamers hermeneutik ifølge Højberg29. Det er samtalen der er med til at muliggøre horisontsammensmeltningen30, idet en ny og anderledes forståelse kan forekomme i denne praktisk erfarende vidensindhentning. Netop et fokus på, at en forståelse af en forståelseshorisont ikke nødvendigvis betyder, at der ikke længere eksisterer et problem, som er værd at behandle, er også vigtigt for den fortsatte motivation og gyldighed af projektet. Såfremt vi udelukkende ønskede at se på forståelseshorisonten i den offentlige diskurs, kunne vi have lavet et analytisk projekt, hvor vi analyserede den offentlige diskurs og verificerede dens forståelseshorisont. Men vi ønsker at udfordre den og udvide den. Michel Maffesoli Michel Maffesoli (f. 1944) er professor i sociologi ved Paris-Descartes universitet. Maffesoli har udviklet en teori, der beskæftiger sig med begrebet neo-stammer (på engelsk: neo-tribes). Maffesoli beskriver begrebet som den fælles identitetsfølelse, der skabes, når flere individer finder sammen i små grupper, bl.a. via subkulturer. 25Collin, 2010 s. 152 Collin, 2010 s. 152 27 Højberg 2004, s. 329 28 Højberg 2004, s.329 29 Højberg 2004, s.330 30 Collin 2010, s. 153 26 12 I neo-stamme sammenhæng er individet styret af det kollektive – og det opløses i det kollektive. Det bliver til i kraft af det sociale, og der skabes derved en identitet. Om begrebet skriver han: “Here lies the difference between an abstractive/rational period, and an empathetic time. The former relates to the principle of individuation or separation, while the latter is dominated by indifferentiation, the "losing" of self into a collective subject. This indifferentiation is what I refer to as neo-tribalism.”31 For Maffesoli er det ikke noget problem, at man som person har, eller udlever flere livsstile, eller identiteter. Selvom et fællesskab er identitetsdannende, kan man sagtens være en del af flere fællesskaber, idet et fællesskabs eksistens udspringer af medlemmernes samlede forståelse af den sammenhæng, de indgår i, og ikke udgør et grundlag for én endegyldig identitet for det enkelte individ: “In its various forms, neo-tribalism refuses to be identified with specific political endeavors, does not conform to any single definite structure, and has as its sole raison d'etre the preoccupation with the collectively lived present.”32 Et konkret eksempel kan være, at man sagtens kan have ét fælleskab i sin fodboldklub, samtidig med, at man også indgår i et fællesskab med sine arbejdskolleger. Selvom Maffesolis teori grundlæggende baserer sig på fællesskaber i subkulturer, finder vi alligevel hans teori nyttig i forhold til vores indsamlede empiri fra to lokalsamfund i provinsen, da Maffesoli selv siger at ”[…]social life simply is the expression of successive feelings of belonging 33”, og vi antager, at følelsen af at høre til lige så vel kan findes i et lille lokalsamfund som i en subkultur. Desuden mener Maffesoli, at behovet for at indgå i fællesskaber udspringer af menneskets iboende behov for følelsesmæssig identifikation34. Dette behov ser vi ikke som et eksklusivt kendetegn for subkulturer, og vi finder det derfor også relevant at lade Maffesoli’s teori komme os til hjælp, da vi bl.a. vil belyse de to lokalsamfunds selvopfattelse og identitet via de mulige fællesskaber, de kan indgå i. Specielt kan Maffesoli hjælpe os med at forklare hvorfor der i så høj grad fokuseres på fællesskabet i fokusgrupperne. 2. Metode – Beboernes egne stemmer 2.1 Valg af cases I dette afsnit vil vi kort gøre rede for vores refleksioner over de cases, som vi har udvalgt. Casene er vores primære empiri, og har til formål at give os mulighed for at bidrage med nogle forståelseshorisonter til den offentlige debat om ’udkantsdanmark’. Afsnittet indeholder vores refleksioner over, hvordan vi bedst muligt kan belyse samt nå ind til problematikken omkring ’udkantsdanmark’ ud fra de valgte cases. Desuden gør vi rede for de Maffesoli 1988, s. 145 Maffesoli, 1988, s. 146 33 Maffesoli, 2004, s. 140 34 Maffesoli,1996, s. 3, 24, 51 31 32 13 retningslinjer, som man ud fra Helle Neergaards bog Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser må tage hensyn til for at få nogle tilfredsstilende og brugbare cases. Vi har valgt at benytte os af cases bestående af to fokusgruppeinterviews, som vi udfører med en beboergruppe i henholdsvis Skælskør by og Haraldsted sogn. Vi ønsker, at vores to cases skal tjene til at belyse, hvordan forskellige beboergrupper i provinsen opfatter og forstår deres by eller landområde ud fra en forventning om, at vi på denne måde kan opnå en langt mere kompleks og differentieret debat. Det vigtigste kriterium for vores cases er, at byen har en spirende tendens. Hermed mener vi at der er en gejst blandt beboerne om at udvikle og bevare byen. Vi har valgt Haraldsted sogn og Skælskør by på henholdsvis midt- og sydvestsjælland, da de umiddelbart besidder en stærk vilje for opretholdelse. Dette bemærkede vi f.eks., da vi deltog i generalforsamlingen for Haraldsted forsamlingshus, og da vi via internettet samt lokalt kendskab blev bekendte med de mange kulturelle tilbud, der findes i Skælskør. Man kan derfor ikke sige, at vores cases repræsenterer den typiske opfattelse af små lokalsamfund i ‘udkantsdanmark’. Derimod mener vi, at vores cases kan repræsentere eksempler på by- eller landområder, hvor der er dynamik og aktiv deltagelse blandt lokalbeboere. Vi er bevidste om, at der er markant forskel i områdernes størrelse. Da vi ønsker at undersøge lokalbeboeres forståelse af deres lokalområde og deres identitet, mener vi, at størrelsesforskellen er underordnet. Ifølge Neergaard ligger vores cases inden for ’kritisk caseudvælgelse’.35 Disse betegnes som: ”[…]en dramatisk pointe eller er specielt betydningsfulde i det overordnede perspektiv.” 36 ”[…] bevidst at udfordre eksisterende teori/ideer.”37 Kritiske cases kan også benyttes til: Da vi netop ønsker at nuancere en verserende debat ved at lade lokalbeboere selv komme i tale, mener vi, at vores cases tangerer en kritisk udvælgelse. 2.2 Fokusgruppeinterviews I det følgende afsnit vil vi redegøre for, hvorledes vi har grebet vores fokusgruppeinterviews an. Vores fokusgruppeinterviews er i hovedtræk udformet efter Mette Reinhardt Jakobsens og Bente Halkiers forståelse af fokusgrupper. Hos Halkier er fokusgrupper kendetegnet ved, at det er den sociale interaktion, som er kilden til data, hvilket falder fint i spænd med vores hermeneutiske optik. Fokusgruppeinterviewet giver et indblik i en gruppes fortolkning, interaktion og normer. ”Typisk vil de forskellige deltageres sammenligninger af erfaringer og forståelser i gruppeprocesserne kunne producere viden om kompleksiteterne i betydningsdannelser og sociale praksisser, som er svære for forskeren at få frem i individuelle interviews eller Neergaard 2007, s. 27-28 Neergaard 2007, s. 29 37 Neergaard 2007, s. 29 35 36 14 semistrukturerede interviews”.38 Det er muligt at undersøge, hvordan de sociale dynamikker leder frem til bestemte indholdsmæssige fortolkninger, hvilke mønstre der findes i disse, eller også kan man se på, hvilke normer gruppen forhandlinger sig frem til. Da vi i vores projekt søger at belyse, hvilke forståelser deltagerne har omkring sig selv som beboere i et land eller provinsområde, vil vi i vores analyse og fortolkning lægge vægt på de indholdsmæssige fortolkninger. Vi er ikke interesserede i den enkelte deltagers livsverden, men snarere i deres fællesforståelse af forskellige emner. Desuden er fokusgrupper en oplagt måde at få mulighed for at se på lokalbeboeres forståelseshorisont, uden at denne bliver spurgt ind til direkte. Fokusgruppeinterviewet egner sig til at se, hvordan normer danner mening. Deltagerne kan spørge ind til hinandens erfaringer og forståelser ud fra nogle kontekstuelle forforståelser, som undersøgeren måske slet ikke har kendskab til og på den måde bidrage med flere nuancer.39 Forståelseshorisonten bliver dermed mere tydelig og kommer frem mere naturligt, end hvis vi skulle finde frem til den gennem vores spørgsmål. Respondenternes profil Vores fokusgrupper kan beskrives med en vis grad af homogenitet, ved at de fleste deltagere er involverede i kultur samt foreningslivet i deres by- eller landområde. Overordnet set er fokusgrupperne imidlertid mest heterogene i og med at deltagernes alder, uddannelse, sociale baggrund, og antal år de har boet i byen eller landområdet, er meget forskellig.40 Det er ifølge Halkier betydningsfuldt, hvorvidt deltagerne kender hinanden på forhånd, fordi det netop er den sociale interaktion, der skaber det empiriske materiale.41 Deltagerne i vores fokusgrupper er bekendte med hinanden, og nogle er fra samme sociale netværk i form af netværksgrupper. Vi støtter os her til Halkier i antagelsen om, at deltagernes kendskab til hinanden er en fordel, fordi de kan føle sig tryggere ved at udtrykke sig42. Det kommer naturligvis an på emnet - med nogle emner kan det være en fordel, at deltagerne ikke kender hinanden. For vores fokusgrupper giver beboernes indforståethed med hinanden og sociale relationer mulighed for, at de kan uddybe hinandens perspektiver ud fra forskellige fælles erfaringer og oplevelser.43 På den måde har fokusgruppeinterviewet visse lighedspunkter med en hverdagssituation eller f.eks. en deltagende observation, hvorfor vi på nogle områder kan få indblik i et allerede eksisterende socialt rum. Halkier 2009, s. 14 Halkier 2009, s. 14 40 Halkier 2009, s. 29 41 Halkier 2009, s. 29 42 Halkier 2009, s. 30 43 Halkier 2009, s. 30 38 39 15 Vores fokusgrupper består af henholdsvis fire deltagere i Skælskør og ni deltagere i Haraldsted. Fordelen ved større grupper er, som Halkier beskriver, at vi kan få adgang til mange forskellige perspektiver på et emne. Desuden er vi mere interesseret i indholdet af diskussionerne end i interaktionsdynamikkerne. Emnet er endvidere ikke særligt personfølsomt og kan dermed ifølge Halkier med fordel introduceres i større grupper.44 Ved mindre grupper er styrken omvendt, at man kan indføre sensitive samtaleemner og kan gå i detaljer med at analysere sociale forhandlinger, sproglige udtryk og betydningsdannelse. Mindre grupper er tilmed nemmere at moderere, hvilket i sidste ende kan være afgørende for, om udførelsen er succesfuld. Vi anskuer således, at fordelene ved de to fokusgruppers størrelser supplerer hinanden på en konstruktiv måde og samlet set vil kunne højne kvaliteten af vores resultater. Begge cases er valgt ud fra de samme kriterier: der forekommer ildsjæle i en by eller et område, der har den fornødne spirende tendens; begge ligger i kommuner, som ikke er bykommuner. Dermed har de to cases tilstrækkelig homogenitet til, at man kan sammenligne resultaterne derfra. Det var desuden nødvendigt at dele den store gruppe i Haraldsted op i to mindre grupper på fire og fem under nogle af øvelserne, og situationen har derfor været forholdsvis ens under afviklingen af fokusgrupperne i begge cases. Som Halkier beskriver, er det vigtig at have nok grupper. Indenfor kvalitative metoder er det generelt ønskværdigt at interviewe eller observere, indtil man ikke får noget nyt af vide. Omvendt kan kvalitative metoder være tidskrævende og resultere i et omfattende analysearbejde, hvis man producerer for meget empirimateriale45. Ifølge Mette Reinhardt Jakobsen er det ønskværdigt at lave minimum to fokusgrupper, da det udgør en risikominimering i forhold til uforudsete problemer med en fokusgruppe. Samtidig giver det mulighed for at efterprøve nye ideer eller forbedringer.46 Opdager man eksempelvis, at enkelte spørgsmål eller øvelser ikke fungerer optimalt i den første fokusgruppe, er der mulighed for at foretage ændringer i forhold til den næste og håbe på et bedre resultat. Vi har derfor valgt at udføre to fokusgrupper for at sikre nok materiale, hvis noget skulle vise sig at være ubrugeligt. Vi mener derfor, at flere fokusgrupper end to ville gøre mængden af data for stor i forhold til de tidsmæssige resurser, vi har til rådighed. Som Halkier påpeger, er det vigtigt at foretage en selektiv analytisk udvælgelse af sine deltagere til fokusgruppeinterviewet. Vi har sigtet efter at skabe en sammensat fokusgruppe, hvilket betyder, at deltagerne er blandet på tværs af alder, køn, profession og social baggrund.47 Vores valg af deltagere er truffet ud fra det screeningskriterie, at deltageren skal være over 20 år. Mindstealderen på 20 år Halkier 2009, s.34 Halkier 2009, s. 35 46 Jakobsen 2011, s. 23 47 Halkier 2009, s. 28 44 45 16 begrunder vi med, at de fleste unge piger og drenge flytter eller er flyttet hjemmefra i denne alder.48 Vi formoder derfor, at deltagere over 20 år har taget mere aktiv stilling til, hvor de gerne vil bo, eller hvorfor de bor, hvor de gør. Vores fokusgruppedeltagere er således fra 26 år til 70 år. Planlægning Tilblivelsen af vores vidensinteresser samt formen på fokusgruppeinterviews er sket under en større udviklingsproces. Som et led i vores egne overvejelser har vi i flere omgange brugt brainstorming og andre idégenereringsmetoder.49 Disse overvejelser har skabt en oversigt over de emner, vi ønsker at berøre i vores empiriske undersøgelse. Ifølge Jakobsen, kan det netop være faren ved en fokusgruppe, at diskussionerne hurtigt kan udvikle sig i alt for mange retninger. Derfor er det vigtigt at begrænse feltet.50 Ifølge Jakobsen kan det derfor være en fordel at skelne mellem: ’Det essentielle’ – ‘need to know’ ’Det æstetiske’ – ’like to know’ ’Det essentielle’ repræsenterer de spørgsmål, man absolut ønsker skal besvares, og som derved er kernen i undersøgelsen, mens ’det æstetiske’ skal forstås som de spørgsmål og underemner, der skaber et bedre helhedsindtryk.51 Denne skelnen gør det muligt hurtigt at udnytte de tidlige overvejelser, vi har gjort os omkring vores vidensinteresser og dermed skabe en ramme for vores fokusgrupper. Denne ramme har taget form af fire overordnede spørgsmål, der er ’need to know’ med tilhørende underspørgsmål, der er ’like to know’. Udførelsen af disse spørgsmål samt detaljeret beskrivelse af forløbet vil kunne læses i bilag 2, men de overordnede tematikker er: 1. Byen i forhold til resten af landet 2. Egen by – personligt forhold og fællesskab 3. Begrebet ’udkantsdanmark’ 4. Tidshorisont for lokalområdet Nyt fra Danmarks Statistik, Nr. 243, 26 maj 2011. http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR243_1.pdf (25/5 2012, 13:44) 49 Se bilag 2 Fokusgruppeproces 50 Jakobsen 2011, s. 13 51 Jakobsen 2011, s. 14 48 17 Etiske overvejelser I arbejdet med fokusgruppemetoden har vi gjort os nogle etiske overvejelser, som vi her kort vil opridse. Som Halkier pointerer, bør man give deltagerne klar besked om, at de er anonyme, og det skal naturligvis overholdes52. Derudover skal deltagerne have at vide, at der ikke er andre, der vil høre lydfilerne eller læse de originale transskriberinger udover projektgruppen, vejleder og censor. Det er også nødvendigt at være bevidst om ikke at komme til at love noget, man ikke kan holde, og deltagerne har også krav på at vide, hvad projektet handler om, og hvilken form resultaterne kommer ud i. Vi har forklaret deltagerne om disse forhold i introduktionen til fokusgruppeudførelsen. Vi har fortalt dem, at vi ville give anonymitet og censurere eventuelle personsensitive oplysninger, som kan afsløre deres identitet. Vi har derfor også omdøbt deltagerne i den endelige rapport. Vi valgte desuden at give dem en lille gave som tak for deres deltagelse og sørgede for, at de undervejs fik lidt at spise og drikke. Som Halkier understreger, er det i det hele taget vigtigt at udvise en ordentlig og respektfuld opførsel overfor deltagernes af hensyn til deres dyrebare tid og at være åben for, at de kan kommentere på processen i slutningen af fokusgruppeinterviewet53. Derfor bad vi også deltagerne om at evaluere aftenen mundtligt ved afslutningen på fokusgruppen. Refleksion Et kritisk tilbageblik på planlægningen og udførelsen af vores fokusgrupper har gjort os bevidste om forskellige problematikker. I forhold til at deltagerne kendte hinanden på forhånd, kunne det sommetider virke en smule hæmmende for diskussionerne i gruppen og gøre debatten tilbageholdende og konsensuspræget. Yderligere kunne det også skabe mere uro, da snakken gik lystig og derved kunne være svær at få styr på. Set i bakspejlet kunne man, for at opnå en mere dynamisk samtale, have ønsket sig en gruppe, der var en smule mindre homogen i forhold til, at de fleste er involverede i kultur- og foreningsliv. Mange af samtalerne bærer således præg af en identitetsforståelse af, at de er ’aktive’ beboere, og dette kan muligvis lægge en dæmper på variationen i deltagernes udtryk for forforståelser og erfaringer. I løbet af samtalen i Haraldsted blev det f.eks. klart, at deltagerne alle var en del af ét netværk i sognet. De talte dog om, at der også fandtes et andet netværk i sognet. Det blev klart, at disse netværk generelt ikke omgås hinanden, men at de hver for sig er med til at skabe aktiviteter i området. Idet der er tale 52 53 Halkier 2009, s. 64 Halkier 2009, s. 64 18 om meget forskellige tilgange til disse aktiviteter, samt forskellige interesseområder, kunne man forestille sig, at medlemmer af det andet netværk har andre fremtidsvisioner for området. Det vil derfor have været interessant at komme i kontakt med det andet netværk. Idet vi har valgt at benytte os af én af deltagernes hjælp til at skaffe respondenter, samt avertere gennem et lokalt blad, som samme netværk står bag, var mulighederne for at få den anden gruppe i tale meget begrænsede. Vi havde som udefrakommende ikke det fornødne kendskab til de, efter deltagernes udsagn, interne lokale modsætninger, og kunne derfor ikke tage højde for dette på forhånd. Vi er desuden bevidste om, at kun 3 ud af vores 13 respondenter var mænd. Den store overvægt af kvinder i diskussionen ser vi dog ikke som et problem for diskussionerne - særligt ikke da mændene selv tog meget aktiv del i samtalerne. En anden kritisk overvejelse er den indflydelse, de forskellige moderatorer har øvet på fokusgrupperne. Vi brugte ikke den samme moderator til Skælskør og Haraldsted og på trods af, at de to talte sammen mellem fokusgrupperne, kan vi se, at det udgjorde en forskel. Den primære forskel lå i strukturen. Vi har kunnet konstatere, at der i Skælskør blev brugt en lidt strammere struktur end i Haraldsted på den måde, at moderatoren i Skælskør stillede flere spørgsmål til deltagerne. Respondenterne i Skælskør respekterede i højere grad moderators formaning om ikke at tale i munden på hinanden, end de gjorde i Haraldsted. Her foldede deltageren til gengæld deres svar mere ud, og kom af sig selv ind på vores æstetiske spørgsmål, hvorfor moderator også forholdt sig mere tavs. I Haraldsted måtte vores praktisk ansvarlige gruppemedlem desuden træde til som moderator, hvilket dermed skabte en hel tredje form. Derudover skabte moderatorernes forskellige ordvalg også nogle ændringer i forhold til deltagernes råderum og svar. Der kan f.eks. opstå en forskellig opfattelse fra respondenternes side alt efter, om moderator spørger til en ”storby” eller en ”stor by”. I forhold til denne problematik har vores spørgeramme dog afhjulpet meget, da den har været den røde tråd for begge fokusgrupper. Denne spørgeramme bliver detaljeret yderligere i bilag 2. 19 3. Analyse 3.1 Vatz og Bitzer problematikken i forhold til ‘udkantsdanmark’ I det følgende bliver Vatz og Bitzers overordnede forståelse af retorik i situationer set i forhold til den nuværende diskurs om ’udkantsdanmark’. Vatz er af den opfattelse, at virkeligheden skabes gennem vores sproglige begreber og tolkninger: ”Vi erfarer nemlig realiteter og hændelser gennem vores egen og andres formidling af dem. Situationer og kontekster er uendelige og uafgrænsede, og deres mening viser sig ikke i sig selv. Vi må vælge hvilke hændelser eller udsnit af verden vi ønsker at kommunikere, og så må vi oversætte den valgte information til mening som kan kommunikeres”54 Et begrebs eller en situations betydning er altså, ifølge Vatz, et produkt af en retorisk proces55. Retorikken er medskaber af situationen, idet den er med til at bestemme, hvad problemet er. Derfor: når man i samfundet tager stilling til begrebet ‘udkantsdanmark’, bliver man retor, da man er med til at fortolke og udvælge en vis information i samfundet. I Vatz’ optik er betydningen af ’udkantsdanmark’ derfor et produkt af den retorik, der bliver brugt. Der er ifølge Vatz sket en fortolkende handling af diverse retorer, hvilket har resulteret i, at negative ord bruges i flæng med begrebet ‘udkantsdanmark’ – retorik skaber vores virkelighedsopfattelse. Bitzer er af den overbevisning, at situationen skaber retorikken. Ved at benytte bestemte ord får man fremkaldt en bestemt betydning. En tale eller en debat er præget af situationens påtrængende retoriske problem, som formår at sætte diskursen for, hvordan noget skal siges, og hvordan det skal siges. Det altafgørende hos Bitzer er, at der skal være en situation ude i virkeligheden, der kræver en reaktion, før der kan foregå retorik. Sagt på en anden måde er hans hovedpointe: hvis ikke der forefindes en situation, der kræver reaktion ude i verden, er der ikke behov for retorik! Bitzer forklarer det således: “Et træ får ikke sine egenskaber som træ fra jorden; men den retoriske diskurs, vil jeg hævde, får sine egenskaber som retorisk fra situationen som afføder den”56…..”At sige at retorisk diskurs opstår for at skabe forandring, er dog alt for generelt. Vi er nødt til at forstå at den enkelte diskurs opstår fordi nogle bestemte forhold eller en bestemt situation indbyder til at der siges noget”57 Det retoriske afhænger derfor af, om den konkrete situation kalder på handling, samt om taleren i en given situation henvender sig til et publikum, som er i stand til at formidle denne handling 58. Bitzer har tre grundelementer - exigence (det påtrængende problem), audience (publikum) og constraints 54 Kjeldsen 1997, s. 7 Gabrielsen et al 2000, s. 5 56 Kjeldsen 1997, s. 10 57 Kjeldsen 1997, s. 11 58 Kjeldsen 1997, s. 6-8 55 20 (tvingende omstændigheder). Det retoriske problem svarer i Bitzers forstand til det, han kalder for det påtrængende problem (exigence). Med dette mener Bitzer fejl eller ufuldkommenheder, som skal løses med retorisk kommunikation59. ”Lad os betragte den retoriske situation som en naturlig kontekst af personer, hændelser, genstande, relationer og et påtrængende problem (exigence) som meget stærkt inviterer til at der siges noget. Denne inviterede ytring er en naturlig del af situationen, den er i mange tilfælde nødvendig for at fuldende den situationelle aktivitet, og det er gennem sin tagen del i situationen at ytringen opnår sin betydning og sin retoriske karakter” 60 Hvis vi ser på skolelukninger som et eksempel på et emne, vil skolelukninger i forhold til udkantsdanmark komme til at lyde således efter Bitzers optik: Skolelukninger medfører exigence således, at befolkning og politikere skaber en situation, som udvikler sig til retorikken om ’udkantsdanmark’. Denne problemstilling vil derimod ud fra Vatz’ synspunkt se således ud: Formidlingen – selve retorikken – om skolelukninger medfører, at befolkning og politikere erfarer og fortolker realiteterne, hvilket skaber situationen om ’udkantsdanmark’. Det bliver synligt, at det for Vatz mere gælder om retorikken og sproget som de skabende kræfter, end det er selve situationen og formen, som ellers er hovedvægten hos Bitzer. Vatz har et ’aktørperspektiv’, hvor Bitzer mere har et ’struktur-perspektiv’61. For at skildre ulighederne mellem Vatz og Bitzer klarere, kan linjerne trækkes således: ”Hvor Bitzer siger at retorik er situationel, siger Vatz, at situationer er retoriske. Når Bitzer mener, at det er situationen som kontrollerer den retoriske respons, mener Vatz, at retorikken kontrollerer situationens respons. Der hvor Bitzer hævder, at retorisk diskurs får sin karakter som retorik fra situationen som afføder den, mener Vatz, at situationer opnår deres karakter fra den omkringliggende retorik som skaber dem”62. 3.2 Topik Topik er en del af den retoriske tradition og henviser til, hvordan man både mundtligt og skriftligt kan argumentere for et emne ud fra en bestemt synsvinkel.63 En sag vil altid kunne anskues ud fra mange forskellige steder, men ved at benytte topik i en retorisk sammenhæng er det muligt at afgøre, hvilke 59 Kjeldsen 2008, s. 46 Kjeldsen 1997, s. 11 61 Kjeldsen 2008, s. 50 62 Kjeldsen 1997, s. 7 63 Direkte oversat fra græsk betyder topos ”sted” og henviser metaforisk til, at åbne sin sag fra et bestemt sted eller udgangspunktMan taler om topos i ental og topoi i flertal. Roer 2009, s. 143. Vi vælger at bruge den danske grammatik en tope, flere toper. 60 21 vinkler et argument anskues fra, samt afprøve om argumentet bliver bedre ved at benytte en anden tope. Man kan altså bruge topik til at vinkle sine argumenter ud fra en bestemt optik. Topik kan derfor siges at være: ”[…]læren om, hvordan man perspektiverer sager strategisk, ved at overveje det sted hvorfra man ser sagen.”64 Ønsker man at ens publikum skal tænke i f.eks. økonomiske eller moralske baner, når man fremlægger sin sag, kan man formulere sin sag i vendinger, der lader folk tænke på emnet i dette regi. Dermed kan Mangfoldighed samt forskellighed er med til at skabe det Danmark, vi har i dag. Den danske folkesjæl findes i yderområderne, og det er vigtigt for alle at opleve. Økonomi I yderområderne i vestjylland står religionen stærk i forhold til resten af landet, da sammenholdet og engagementet i lokalsamfundet er fremtrædende her. Kultur Religion topik bruges som et værktøj til at målrette sin tale, diskurs eller tekst65 (se figur 1.) Ved at skabe campusser og centralisere sygehusene får vi flere og bedre ressourcer til at håndtere de fremtidig udfordringer i yderområder. Figur 1: Eksempler på forskellen i retorikken omkring 'udkantsdanmark' udfra et religiøst- kulturelt- og økonomiskperspektiv. Omvendt kan man også søge efter toper i en tekst, tale eller diskurs, og dermed analysere sig frem til, hvilken tope afsenderen har taget afsæt i. Dette eller disse topevalg vil kunne udfordres, da man som sagt kan diskutere en sag ud fra et utal af vinkler66. Topikken er dermed også et kritisk redskab til at gennemskue andres perspektiver. Topikken er som regel beregnet til det produktive niveau med henblik på at lave taler, men kan også bruges til det analytiske niveau – til at analysere udtalelser67. I projektet benytter vi topikken analytisk som kritisk redskab til at kategorisere hvilke toper, den offentlige debat benytter i diskursen om ’udkantsdanmark’, og vi vil ligeledes kortlægge de benyttede toper hos fokusgrupperne. Hermed vil vi kunne se, om det er ren overensstemmelse, eller om den offentlige debat decideret mangler nuancer i forhold til de toper, vi finder hos fokusgrupperne. Når vi skal bruge topik som kritisk redskab til at se på, hvilke toper der benyttes i teksterne og fokusgruppeinterview, kan det bl.a. afsløres af ordvalget i argumenterne. Andre gange skal de forskellige toper findes implicit ved en tolkning ud fra det bagvedliggende bevidste eller ubevidste fokus teksten, talen eller diskursen er sat sammen efter68. 64 Pontoppidan et al 2010, s. 49 Pontoppidan et al 2010, s. 48 66 Pontoppidan et al 2010, s. 55 67 Pontoppidan et al 2010, s. 54 68 Togeby 1986, s. 9 65 22 Når man søger efter toper, prøver man som regel at inddele disse i kataloger eller lister. Ifølge Jonas Gabrielsen og Tanja Juul Christiansen kan kataloger opdeles i ’tematiske topoi’, ’modsætningstopoi’ og ’bevistopoi’69, eksempelvis: ’Tematiske topoi’: økonomi, miljø sundhed, arbejde, velvære og tid.70 ’Modsætningstopoi’: individ versus samfund, forandring versus tradition samt kvalitet versus kvantitet.71 ’Bevistopoi’ – bevismateriale: undersøgelser, erfaring og almene antagelse.72 Meningen med disse kataloger over diverse toper er, at de er redskaber til at udpege de argumentformer samt de vinkler, som diverse retorer73 gør brug af i forhold til en problemstilling. Christina Pontoppidan og Jonas Gabrielsen har givet deres bud på et katalog over moderne tematiske toper som særligt benyttes i politiske debatter: økonomi, miljø, etik, æstetik, kultur, religion, individuelle konsekvenser samt samfundsmæssige konsekvenser74. Vi kan se, at disse ligger i forlængelse af de ovennævnte tematiske toper og dermed illustrerer omfanget af mulige toper. Vi benytter os af enkelte af disse, og desuden bruger vi dem også som inspiration til udvikling af vores eget topekatalog. 3.3. Udvælgelsen af toper i den offentlige debat Ved hjælp af topikken kan vi få et overblik over, hvad det er for nogle argumenter der trækkes på i den offentlige debat, når de hver især beretter om ’udkantsdanmark’. Hvad er det for en overbevisning, de vil have frem? Hvad er det, de vil have, publikum skal forholde sig til? Topikken lægger op til en forståelse af, hvordan ’udkantsdanmark’ kan få forskellige betydninger i diverse sammenhænge – hvordan kan det f.eks. gå fra neutralt til negativt ladet gennem den vinkling som begrebet udsættes for? ’Udkantsdanmark’ er et fremtrædende ord i de danske medier. En hurtig søgning i Infomedia viser, at ordet ’udkantsdanmark’ optræder 24.190 gange i de danske medier gennem de sidste 20 år.75 Der er dog forskel på, hvor aktuelt begrebet har været. For at illustrere dette har vi, i figur 2, lavet en grafisk oversigt over anvendelsen af ordet ’udkantsdanmark’ i de danske medier76. Gabrielsen et al 2010, s. 73 et al 2010, s. 73 71 Gabrielsen et al 2010, s. 77 72 Gabrielsen et al 2010, s. 82 73 Inden for retorik teori kaldes den talende, retoren. Vi har valgt at benytte dette udtryk når vi omtaler afsenderen/aktøren/taleren. 74 Pontoppidan et al 2010, s. 51 75 Infomedia: http://apps.infomedia.dk/Ms3E/Search2.aspx (9/5 2012, 12:53) 76 På Informedia har vi søgt på ordet udkantsdanmark, med søgekriterierne: ordet indgår præcis sådan i artiklen og indgår i hele artiklen. Vi har søgt på årsbasis med start den 1/1 1992 – 31/12 1992 frem til og med 2011. 69 70 Gabrielsen 23 Udkantsdanmark anvendt i danske medier 15000 10000 5000 Udkantsdanmark anvendt i danske medier 0 Figur 2: Begrebet ’ukantsdanmarks’ anvendelse over 20 år. Grafen viser den stigning, der er opstået fra ordet første gang figurerede i de skrevne medier, i 1992, til i dag. Det er her interessant at bemærke den voldsomme stigning i brugen af ordet i 2010. Det ligger udenfor dette projekt at undersøge begrundelsen for denne stigning. Debatten om ’udkantsdanmark’ kan derfor siges at være yderst aktuel, idet den mediemæssige anvendelse af begrebet er i stigning (se figur 3.). Udkantsdanmark anvendt i danske medier 5000 4000 3000 Udkantsdanmark anvendt i danske medier 2000 1000 0 1/1 - 9/5 2010 1/1 - 9/5 2011 1/1 - 9/5 2012 Figur 3 Ordet ’udkantsdanmark’s anvendelse gennem de sidste 3 år fra 1. jan til 9. maj. ’Udkantsdanmark’ indgår i mange sammenhænge, og der er flere måder at italesætte begrebet på samt mange argumenter omkring emnet; hvad enten det handler om et forsvar af landområderne, en politisk redegørelse for nye tiltag eller en opsang om forandring eller nedlæggelse. Vi har valgt at gennemgå en række medier fra 2010 og frem for at gennemskue hvilke toper, der bliver brugt i retorikken omkring ’udkantsdanmark’. De valgte artikler og udsendelser77 repræsenterer et bredt udsnit af debatten: politikeres kommentarer, forskeres analyser, stand-up comedy og lokalbeboeres protester. Alle er dog valgt ud fra nyhedsmedier med national dækning. Dette har vi valgt for at sikre, 77 DR programmet Gintberg på kanten 24 at vi har taget udgangspunkt i den meget brede offentlige debat frem for at koncentrere os om lokalaviser o.a.. For at skabe et overblik over den offentlige debat vil vi først gennemgå de toper, der anvendes i 7 forskellige artikler fra danske nyhedsmedier i årrækken 2010-1278. Vores forforståelse er, at hovedaktørerne i debatten er politikere, journalister, forskere og lægfolk. Vi har ladet disse indgå under fællesbetegnelsen retorer. Vi har derfor valgt at lade synspunkter fra disse være eksempler for debatten. Der er samtidig valgt ud fra, at de tilsammen indeholder mange forskellige toper. 7 blev udtaget til at lave vores ’tematiske topoi’ katalog. Derudover blev 3 artikler valgt til at lave en udførlig topik-analyse.79 I gennemlæsningen af de 7 forskellige artikler har vi noteret den mængde af ord og begreber, der benyttes til at fremhæve de forskellige retorers argumenter omkring ’udkantsdanmark’. De forskellige ord og begreber er derefter grupperet i det, vi vurderer som meningsfulde toper. (se figur 4.) Ifølge Gabrielsen og Juul Christensen er der i princippet et uendeligt antal toper, men visse temaer går tilstrækkeligt meget igen til, at man med fordel kan benytte dem til argumentering.80 Der findes, som allerede nævnt, en række kataloger af ’tematiske topoi’. Disse kunne vi naturligvis uden videre tilslutte os og forsøge at presse de forskellige retorers argumenter ind i. Vi har dog valgt at tilføje vores eget katalog på 4 toper (se figur 4.). Dermed får vi katalogiseret hvilke toper, der helt præcist anvendes af retorerne i debatten. Der er et enkelt overlap mellem vores og de nævnte officielle kataloger – nemlig topen ’Økonomi & Erhverv’. 78 De 7 artikler er: Drachmann, Hans: Borgere i Udkantsdanmark er lykkelige, (19/4 2012) Politikken, Rottbøll, Emil: Libereal Alliance: Udkantsdanmark må klare sig selv (27/4 2010) Information, Hansen, Tine Godsk: Smart at flytte fra land til by (24/4 2012), P3 på DR, Udkantsdanmark starter lige uden for København (5/9 2011), Politiken, Oehlenschläger, Emma: Udkantsdirektør: ’Dem mod os’ – debatten er unuanceret (31/5 2012), Politiken, Karkov, Rasmus: Ministerier bør flyttes til provinsen (5/5 2010), Videnskab.dk, Lyall, Tyson: Udkantsdanmark skal ikke forvente flere statslige arbejdspladser (29/2 2012) , Altinger.dk . Artiklerne er valgt på baggrund af deres forskellige karakter, samt deres brede fremstilling af emnet ’udkantsdanmark’. 79 Vi har valgt at tage udgangspunkt i artiklen Lyall, Tyson: Udkantsdanmark skal ikke forvente flere statslige arbejdspladser fra Altinger.dk 29/2 2012 , Carsten Ege Møllers debatindlæg i Politikken den 31/3 2012 Kære selvfedsdanskere, nu har vi hørt nok på jer, samt Ritzaus offentliggørelse af programmet DR-programmet Gintberg på Kanten i artiklen, Gintberg humørtjekker udkantsdanmark 2/3 2011. Artiklen fra Altinget.dk er også inkluderet i de 7 artikler vi har benytter til kategoriseringen af topoi i den offentlige debat om ’udkantsdanmark’ 80 Gabrielsen et al 2010, side 73 25 Figur 4: Toper fra den offentlige debat omkring 'udkantsdanmark'81 3.A Toper i den offentlige debat Ud fra de 7 artikler vil vi søge at tydeliggøre den måde, de forskellige toper bliver anvendt i argumentationen i den offentlige debat. Dette gør vi ved at eksemplificere de fundne toper i citater fra de 7 artikler. En artikel i Information 27/4 2010 omtaler Liberal Alliances holdning til ’udkantsdanmark’, som område og dettes overlevelse: ”Flere medier har de sidste dage fokuseret på det affolkede og økonomisk afkræftede yderdanmark, men løsningen er ikke at sende flere penge, mener Liberal Alliances partiformand, Anders Samuelsen.”82 Her anvendes en klar ’Økonomi & Erhverv’ tope som argumentation for ikke at sende mere støtte til ’udkantsdanmark’. Det sproglige billede af det ”affolkede og økonomisk afkræftede yderdanmark” er afgørende i argumentet som grundlag for, at man ikke vil spilde penge på ’udkantsdanmark’. Seniorforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning Anders Bjerre argumenterede den 24/4 2012 for, at man ikke skulle opretholde de små samfund på landet men i stedet udnytte resurserne mere nyttigt 81 Resurser går igen under de 2 toper ’Økonomi & Erhverv’ og ’Kvaliteter’. Det skal ses ud fra at ordet benyttes i forskellige sammenhænge med reference til henholdsvis økonomiske resurser og menneskelig resurser. 82 Lyall, Tyson: Liberal Alliance: Udkantsdanmark må klare sig selv i Information: http://www.information.dk/231375 (8/5 2012, 15:05) 26 ved at samle flere folk i større byer.83 Denne del af argumentet falder også ind under ’Økonomi & Erhverv’ topen. Det er dog ikke hele argumentet; Anders Bjerre siger endvidere: ”Man får lidt mindre nærhed til naturen, men mere nærhed til naboerne, der bliver cykelafstand til kulturlivet, og det måske vigtigste god adgang til skole, børnehaver og butiksliv, alle de ting man savner i Udkantsdanmark.” 84 Her ser vi flere toper i det samme argument, hvilket fint illustrerer Gabrielsen og Juul Christiansens pointe om, at der er ”[…] flere veje til et og samme argument, og at samme argument kan vinkles forskelligt.” 85 Det følger af Bjerres argument, at ved at rykke tættere sammen vil flere mennesker have bedre adgang til skoler, børnehaver og butiksliv, hvilket generelt er fraværende i ’udkantsdanmark’ på nuværende tidspunkt. Her benytter Bjerre en ’Samfundsstruktur’ tope for at opnå tilslutning til sit budskab. I argumentet ligger dog også en ’Fordomme & Forforståelser’ tope: ”[…]mere nærhed til naboerne, der bliver cykelafstand til kulturlivet[…]”. Dermed mener vi, at Bjerre både får pointeret hans forforståelse af, at befolkningen i yderområder ikke har meget samvær med deres naboer, og at der ikke findes et kulturliv i området. Vi kan forstå, at ”kulturlivet” i højere grad kan ses som noget mere institutionelt frem for noget, der kan skabes blandt frivillige i lokalsamfundet. Vi mener, at denne retorik skaber et muligt argument for, at der er mere at vinde end at miste ved at flytte sammen i byerne. Et modargument mod Anders Bjerres opfattelse af ’udkantsdanmark’ kan findes i en udtalelse fra Carsten Hansen, minister for By, Bolig og Landdistrikter: ”Der er bedre tid i yderområderne, man kender hinanden, man har et netværk, og man ved, hvordan naboen har det”86 Udtalelsen kommer i forbindelse med fremlæggelsen af to nye undersøgelser fra ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der viser, at borgerne i ’udkantsdanmark’ er meget lykkelige. Ministerens rosende ord lægger sig ind under ’Samfundsmæssige værdier’ topen, og er ministerens forklaring på, at borgerne i yderområder er mere lykkelige end borgerne i storbyerne. Hermed modstilles byboere og landboere, og der er et reelt argument for at flytte fra byen ud i ’Vandkantsdanmark’, som ministeren selv foretrækker at kalde området.87 Netop ordet ’Vandkantsdanmark’ og de mange andre betegnelser som vi har indsamlet fra artiklerne, hører alle sammen under topen ’Italesættelse’. Seniorrådgiver ved Skov & Landskab på Københavns Universitet, Hanne W. Tanvig, argumenterer i artiklen Ministerier bør flytte til provinsen fra 5/5 2010: 83 Hansen, Tine Godsk: Smart at flytte fra land til by på P3, DR: http://www.dr.dk/p3/programmer/gomorgenp3/2012/04/24/smart-at-flytte-fra-land-til-by (8/5 2012, 14:59) 84 Hansen, Tine Godsk: Smart at flytte fra land til by på P3, DR: http://www.dr.dk/p3/programmer/gomorgenp3/2012/04/24/smart-at-flytte-fra-land-til-by (8/5 2012, 14:59) 85 Gabrielsen et al 2010, s. 74 86 Drachmann, Hans: Borgerne i Udkantsdanmark er lykkelige i Politikken: http://politiken.dk/indland/ECE1601398/borgerne-i-udkantsdanmark-er-lykkelige/ (8/5 2012 14:35) 87 Drachmann, Hans: Borgerne i Udkantsdanmark er lykkelige i Politikken: http://politiken.dk/indland/ECE1601398/borgerne-i-udkantsdanmark-er-lykkelige/ (8/5 2012 14:35) 27 ”Hvis vi bliver ved med at sige, at det hele er dødt og irrelevant, så bliver det en selvopfyldende profeti.” 88. Modstiller man dette argument med Anders Samuelsens udtalelse om de affolkede og afkræftede yderområder, kan man sige, at Tanvig har en pointe om, at italesættelsen kan blive selvopfyldende. Det er i øvrigt interessant at bemærke, at en af de mange betegnelser for ’udkantsdanmark’ er Tanvigs eget udtryk ’den rådne banan’89 – et udtryk der, efter vores mening, i høj grad har været med til at sætte en negativ dagsorden. Vi mener, de nævnte toper er redskaber til at sætte dagsordenen omkring debatten om emnet ’udkantsdanmark’ og er derfor også med til at danne opfattelser for og imod området. De er med til at influere den offentlige opfattelse og potentielt også befolkningens mening og forståelse af begrebet. I det følgende vil vi udfolde retorikken omkring ’udkantdanmark’ gennem 3 medieeksempler. Udover vores ’tematiske topoi’ vil vi også illustrere, hvor Gabrielsen og Juul Christensens ’modsætningstopoi’ kommer i spil. Med disse toper skaber nogle af retorerne anderledes argumenter i forhold til de ovennævnte. ’Modsætningstopoi’ har den force, at den åbner en sag op imellem to ydrepunkter, hvilket gør, at man som retorer får vinklet sagen på en anden måde – der opstår ofte nye og overraskende argumenter90. Politisk agenda Ved at benytte os af artiklen fra Altinget Udkantsdanmark skal ikke forvente flere statslige arbejdspladser, kan vi få kategoriseret hvilke toper, den politiske debat f.eks. trækker på i deres diskurs om ’udkantsdanmark’. Artiklen tager fat på problematikken om statslige arbejdspladser, om de argumenter, der taler imod at disse flyttes ud i provinsen samt dem, der taler for. Vi får et indblik i de argumenter, der bruges politikere i mellem og derved hvilke toper, de hver især benytter. Artiklen rummer forskellige toper og et af dem, som journalisten Tyson Lyall har valgt skal komme til syne, er ministeren for By, Bolig og Landdistrikt Carsten Hansens. I sin argumentation for ikke at flytte statslige arbejdspladser ud af hovedstaden udtaler ministeren, at det ”er også dyrt at flytte arbejdspladser”91. Herved ses det, at han anskuer problemet ud fra et økonomisk perspektiv, idet han bruger ordet ’dyrt’ og taler om ’arbejdspladser’. Han kommer dog også ind på, at man skal tage hensyn til det lokale miljø Karkov, Rasmus: Ministerier bør flyttes til provinsen på Videnskab.dk: http://videnskab.dk/kultur-samfund/ministerierbor-flyttes-til-provinsen (8/5 2012 15:14) 89 KArkov, Rasmus Ministerier bør flyttes til provinsen på Videnskab.dk: http://videnskab.dk/kultur-samfund/ministerierbor-flyttes-til-provinsen (8/5 2012 15:14) 90 Gabrielsen et al 2010, s. 76 91 Se bilag 3 Udkantsdanmark skal ikke forvente flere statslige arbejdspladser. 88 28 og erhvervsliv. Men ud fra hans udtalelse og det, Altinget har valgt at fremhæve, er den tope, han trækker på ’Økonomi & Erhverv’. Venstres ordfører Birgitte Josefsen udtaler sig også om problematikken dog ved at vinkle sagen fra en anden side. Ved at koncentrere sig om huslejeudgifter i hovedstaden versus i provinsen samt om oliefyr og decentralisering benytter hun sig af toperne ’Samfundsstruktur’ og ’Økonomi & Erhverv’. Dette kommer til udtryk i hendes udtalelse: ”Hvorfor skal landbrugsuddannelserne eksempelvis ligge inde i byerne?”92 Vi tolker det som om, at Carsten Hansen eller Birgitte Josefsen ikke er direkte negative i deres udtalelser omkring ’udkantsdanmark’ og ej heller særlig uenige. De åbner sagen op fra forskellige ’steder’, hvilket gør, at belysningen af problematikken adskiller sig fra hinanden. Kritisk genmæle fra ’Udkantsdanmark’ I artiklen Fra alle os i Udkantsdanmark til alle jer i Selvfedsdanmark93, udgivet i Politiken den 31. marts 2012, hører vi udkantsborgeren Carsten Ege Møllers beretning af, hvordan ’de andre’ i byen er i forhold til ’os’ ude på landet. I artiklen fremgår hans italesættelse af problematikken ’udkantsdanmark’ tydeligt ved benyttelsen af sprogbrugen ’os’ og ’dem’. Det er grupperingen samt nedgørelsen eller ophøjelsen af en gruppe mennesker frem for en anden, der bliver det retoriske problem. Det er den uudtalte situation om forskellene mellem de forskellige grupper, der sættes på spidsen, og det er dette, der bliver perspektivet i Møllers indlæg. Vi mener, at Møller benytter sig af en ’modsætningstopoi’, da ’os’ og ’dem’ bliver modsatrettede begrebspar – dette sker, da der implicit ligger et modsætningspar – ’land versus by’, ’individ versus samfund’ samt ’kvalitet versus kvantitet’ – og ulmer i artiklen. ’Individ versus samfund’ handler for Møller om at gøre opmærksom på, at der bor individer, der selv har valgt at bo ude, hvor kragerne vender. Ifølge Møller er ’udkantsdanmark’ ikke blot et begreb men et sted, hvor mange mennesker bor og derfor er en del af samfundet – idet han slutter sit indlæg af med ”[…] men ligheden mellem os og jer er, at vi alle sammen selv har valgt at bo, hvor vi gør. Og man kan sagtens få en dejlig, fredelig og spændende hverdag ved at bo i Udkantsdanmark – I skulle tage og prøve det”.94 Topen ’Kvalitet versus kvantitet’ er udgangspunktet for nedenstående udtalelse samt hele den diskussion, som avisartiklen er præget af. Denne vurdering af, om noget er bedre frem for noget andet, ses i udtalelsen: ”[…]jeres liv lader til at være præget af en evig jagt på tøj og forbrugsgenstande, der helst skal have et navn for at medvirke til at opbygge jeres identitet over for venner og familie. Vi udkantsdanskere fokuserer på at lære vores børn, at deres navn og Se bilag 3 Udkantsdanmark skal ikke forvente flere statslige arbejdspladser Se bilag 4 Kære selvfedsdanskere, nu har vi hørt nok på jer 94 Se bilag 4 Kære selvfedsdanskere, nu har vi hørt nok på jer 92 93 29 personlighed er vigtigere end den brandvalue, en gruppe amerikanske reklamefolk har tænkt ind i et overprissat stykke stof, men her er vi nok galt på den.”95 I citatet sætter Møller fokus på hans forforståelse af, at københavnere jagter overfladiske forbrugsgoder, mens beboere i ’udkantsdanmark’ vægter de personlige kvaliteter højere . Med sine argumenter og ’modsætningstopoi’ giver Carsten Ege Møller et nyt indspark i den offentlige debat, og hans artikel har da også skabt stor røre og givet stof til en lang række reaktioner og kommentarer i debatten.96 Gintberg på kanten I Danmarks Radios program Gintberg på Kanten tager komikeren Jan Gintberg fat på de negative fordomme og forståelser, der eksisterer i den offentlige debat om ’de folketomme yderområder’, samt de endeløse udfordringer landområderne har. Det er fordommen om, at ude på landet kan de da ikke have det sjovt, som piner Gintberg: ”Det her brændemærke ‘udkantsdanmark’ har jo sygeliggjort en kæmpestor del af landets befolkning. Mit mål var at finde ud af, om det virkelig står så slemt til, eller om der stadig findes idéer og initiativer derude” 97 Den retoriske situation bliver derfor til en slags omfavnelse af alle, provinsbeboere såvel som storbyboere, da Gintberg forsøger at samle befolkningen. Dette gøres ved, at han finder stereotyper, som bekræfter fordommene men som brydes op gennem fælles menneskelige værdier og humor. Ved at besøge forskellige egne kommer han ind på områdernes særlige charme samt specialiteter – et karakteristisk eksempel er, da Gintberg besøger Hirtshals, hvor langt undertøj laves med ekstra stor gylp98. Gintberg trækker hermed på topen ’Kultur’99 som en måde at anskue udkantsdanmark på. Gintberg forsøger med ’Kultur’ topen at åbne emnet ’udkantsdanmark’ fra en anden side end den vante. Han forsøger at gøre begrebet ’udkantsdanmark’ nærværende og personligt – en del vi alle kan forholde os til på en positiv måde. udkantsdanmark 100, Som det fremgår i Ritzaus artikel Gintberg humørtjekker er Gintberg ude på at finde tilbage til rødderne og vise, at ’udkantsdanmark’ bygger på stolte traditioner. Ud fra dette synspunkt er ’Kultur’ topen god til at underbygge dette argument, da han ved at benytte sig af kultur delen får en positiv klang over begrebet ’udkantsdanmark’. Gintberg benytter sig også af topen ’Samfundsmæssige konsekvenser’101. Han tager bl.a. fat i stereotypen ”Puch maxi-kørerne” og spørgsmålet om, hvorvidt der er nok fritidstilbud for Se bilag 4 Kære selvfedsdanskere, nu har vi hørt nok på jer Politikens artikel af Emma Oehlenschläger: Udkantsdirektør: ’Dem mod os’ – debatten er unuanceret (31/5 2012), som vi har benyttet til at kategorisere toper, var et modsvar på Carsten Ege Møllers artikel. 97 Se bilag 5 Gintberg humørtjekker udkantsdanmark 98 Danmarks Radio: Gintberg på kanten – Hirtshals http://www.dr.dk/DR1/Gintberg#/6570 (15/5 2012, 17:05) 99 Gabrielsen et al 2010, s. 73-78 100 Se bilag 5 Gintberg humørtjekker udkantsdanmark 101 Pontoppidan et al 2010, s. 51 95 96 30 børn og unge i yderområderne102. Fordommene kommer til syne i Gintbergs udsendelser med de tomme gader, hvor alle kører på Puch maxier, eller de unge ikke har andet at lave end at tune knallerter og lave ballade103. Gintbergs beretning skildrer dermed den samfundsmæssige konsekvens der er ved at spare i yderområderne. Dog formår Gintberg at fremstille det stereotype negative billede af vores fordomme om ’udkantsdanmark’ med en form for respekt overfor det yderområde, han besøger. Han undersøger fordomme og stereotyper med humor i samspil med lokalbefolkningen ved at vise, at alle der bor i ’udkantsdanmark’ har interessante liv og identiteter. Dermed appellerer han til det alment menneskelige i befolkningen. Vatz og Bitzer i den offentlige debat I vores gennemgang af vores udvalgte artikler fra den offentlige debat om ’udkantsdanmark’ florerer der både Vatz og Bitzer forståelser i forhold til begrebet ’udkantsdanmark’. Vi har valgt i dette afsnit at tage en lille flig af nogle af udtalelserne for at kunne illustrere, hvorledes Vatz og Bitzer bliver brugt i den offentlige debat. Der er to udtalelser, der eksemplificerer Vatz forståelsen og Bitzer forståelsen rigtig godt. Den ene er fra Politikken104 hvor Direktør i Business LF Mikkel Wesselhoff udtaler: ”Det er kun danskerne selv, der taler om Udkantsdanmark. Derfor er debatten lidt overflødig”. Ved denne udtalelse ligger der en ide om, at det i debatten helt klart er situationen om ’udkantsdanmark’, der kontrollerer den retoriske diskurs efter Wesselhoffs mening. Det afgørende perspektiv fra Bitzer om at der skal være en situation, der kræver en reaktion, før der kan være retorik tilstede illustreres i Wesselhoffs udtalelse, idet han også siger, at debatten er overflødig, fordi det er situationen, der sætter dagsorden – det er danskerne selv, der ved deres italesættelse af begrebet får skabt en retorik om problemet. Hvis man derimod læser Seniorrådgiver ved Skov & Landskab på Københavns Universitet Hanne W. Tanvig udtalelse105, siger hun: ”Hvis vi bliver ved med at sige, at det hele er dødt og irreversibelt, så bliver det en selvopfyldende profeti”. Hun mener, at vi ved at italesætte begrebet ’udkantsdanmark’ får skabt en retorik, som afføder en vis negativ situation. Vores virkelighedsopfattelse skabes gennem vores sproglige begreber og tolkninger. Her har vi et glimrende eksempel på, at retorikken kontrollerer situationens respons – et Vatz synspunkt. Se f.eks. Gintberg på kanten i Højer sendt den 10/3-2011 – alle Jan Gintbergs programmer kan ses på http://dr.dk./DR1/Gintberg 103 Dette ses f.eks. i udsendelserne fra Hundested sendt den 8/9 -2011 og Højer sendt den 10/3-2011 104 Oehlenschläger, Emma: Udkantsdirektør: ’Dem mod os’ debatten er unuanceret: http://politiken.dk/indland/ECE1585708/udkantsdirektoer-dem-mod-os-debatten-er-unuanceret/ (14/5 2012, 16:05) 105 Karkov, Rasmus: Ministerier bør flyttes til provinsen: http://videnskab.dk/kultur-samfund/ministerier-bor-flyttes-til-provinsen (14/5, 16:25) 102 31 Når man kigger på den offentlige debat, benyttes både Vatz og Bitzers forståelse af retorik. Derved synes problematikken at være repræsenteret i lige store mængder. 3.B Udvælgelse af toper i fokusgruppedata Hvor vi i analysen brugte topik som et redskab til at finde eksisterende toper i den offentlige debat, vil vi i følgende afsnit belyse, hvilke toper vi har kunnet uddrage af vores fokusgruppeinterviews. Ydermere vil vi trække på dele af Maffesolis teori for at få et indblik i deltagernes fællesskabs- og identitetsfølelse. Dette bidrager til at give et mere nuanceret billede af lokalbeboernes måde at forstå sig selv og deres omgivelser på. Det bliver vigtigt i vores søgen efter toper at se, hvilke der nævnes i fokusgrupperne, da disse også bærer præg af at være konstrueret ud fra fællesskabsforståelser. For at finde frem til hvilke toper, der var i fokusgruppediskussionerne, har vi taget udgangspunkt i Gabrielsen og Juul Christiansens106 brug af topik som et analyseredskab, hvor vi systematisk har gennemgået alt, hvad der er blevet sagt i fokusgrupperne. Alle udtalelser har således fået en inddeling i stikord. F.eks. ser inddelingen af stikord fra transskriberingen fra Skælskør ved spørgsmål 1. således ud: Ud fra stikord som f.eks.: ’tingene skal komme nedefra’, ’store byer og råderum’, ’vi er vant til selv at formidle pengene og få ideerne’, fik vi først tematisk kategoriseret de underemner, der blev diskuteret i de forskellige spørgsmål. I ovenstående er temaerne f.eks. ’handlekraft’, fordi deltagerne taler om hvem, der bestemmer i kommunen. Der er et tema om ’modsætning mellem stor og lille by’ i og med at 106 Gabrielsen et al 2010 32 vi ser respondenternes forforståelser for, hvordan det er at bo i en stor by kontra i en lille by. Dette tolkede vi også som et tema om ’selvopfattelse’, da de identificerer sig som en lille by med stor handlekraft. For at få overblik over de tematiske toper valgte vi helt bogstaveligt at klippe dokumenterne med underemnerne ud og lægge dem på et bord i grupperinger (Se bilag 17). Disse grupperinger udgjorde nogle temaer, vi kunne analysere efter. Efterfølgende kunne vi, ud fra de af os udvalgte citater, udlede de toper vi mener, blev anvendt under fokusgruppediskussionerne. Disse er: Figur 5. Toper i fokusgrupperne Udover disse tematiske toper har vi også en række ’modsætningstopoi’: Os versus Dem Resursestærke områder versus Udsatte områder Involvering versus Selvtilstrækkelighed Trods versus Forsvarsposition 33 Land versus By Vi har valgt ikke at medtage spørgsmål 4 i vores topik-analyse. Dette har vi gjort, da der i spørgsmål 4 er tale om et fremtidsscenarie, hvor deltagerne skal tale om, hvordan de tror deres by og sogn skal se ud om ti år. Spørgsmålet har hovedsageligt givet os et billede af, hvilke ting deltagerne håbede og ikke hvad de troede eksisterer om ti år, og diskussionen har dermed båret præg af de tre forrige spørgsmål. Diskussion i spørgsmål 4 har i høj grad toper som svarer til dem, vi fandt i de tre første spørgsmål. Da de handler om fremtiden, er det i højere grad deltagernes forforståelser, som er i spil. Derfor benytter vi Gadamer til at analysere dette spørgsmål i vores perspektivering. Fællesskaber, selvopfattelse og byens identitet Igennem flere af spørgsmålene og diskussionerne kan vi udlede tematiske toper, som overordnet giver et billede af deltagernes opfattelse af deres bys identitet og deres selvopfattelse som borgere. I begge byer kan vi finde deltagere, som føler sig stolte over at bo i deres landområde. Gennemgående for deres diskussion er, at de benytter sig af toperne ’Identiteter & Selvopfattelser’ samt ’Fællesskaber & Sammenhold’. I Haraldsted forklarer Eva f.eks. hvordan, hun opfatter sognet: ”[…] men jeg da tænker også, at når man, det bliver [jeg] glad for at høre, når man kommer ud i andre sammenhænge langt fra egentlig, hvor jeg bor, ikke, og fortæller hvor jeg bor, ”nå det er der sker så mange ting” [Sofie: Er det rigtig? ] ja og det er nogle helt andre sammenhænge og det gør da mig lidt stolt ikke (utydelig tale) det er nogle gode historier. Sådan var det også da jeg flyttede hertil for tyve år siden. ”Nå det er der henne hvor der sker så meget. de er så aktive” og så tænkte jeg, ”ej hvor er det fedt at jeg flytter ind i et område hvor de er aktive [Latter].”107 Evas udsagn giver os indtryk af, at hun anser sognet for at være påskønnet af andre udover sig selv, da disse har givet udtryk for, at det er et attraktivt sted at bo. I Skælskør kommer en lignende opfattelse frem om, hvordan deltagerne opfatter sig selv og deres by. Deres selvopfattelse synes at være, at de er aktive, åbne og glade for at invitere folk til deres by; Else: ”Jeg synes da at et andet karakteristika ved Skælskør, det er jo også, at vi jo… vi er meget åbne, og glade for at folk kommer… og, andre folk andre steder fra […] der kommer folk fra hele verden… at… øh… det er, jeg synes det, det er virkelig et andet karakteristika, at vi er gerne… åbne. Det er ikke bare for os selv.”108 Ligesom i Haraldsted hvor Eva mener, at byen er attraktiv for andre, opfatter Else Skælskør som åben og som betydningsfuld for andre end Skælskørborgere. Der kommer mange mennesker, som har interesse for byen – lige fra omegnen af Skælskør og til den anden side af verden. Med disse udtalelser bliver det tydeligt, at den måde beboerne i henholdsvis Haraldsted og Skælskør opfatter deres 107 108 Se Bilag 13, Haraldsted 4, s. 13 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 1 34 landområder på, som både attraktive for dem selv og andre, kan ses ud fra ’Identiteter & Selvopfattelser’ og ’Fællesskaber & Sammenhold’ toperne. I Skælskør taler de meget om deres stolthed i forhold til Slagelse kommune, som de mener kan lære meget af Skælskør netop i forhold til at være stolt af sin by. De mener, at de kan hjælpe Slagelse ved at være et godt eksempel; Else: ”[…]”Jeg synes at vi skal også være stolte af Skælskør, men vi skal også være stolte af Slagelse. fordi vi skal være med til at udvikle Slagelse og hvis vi er med til at udvikle Slagelse, så udvikler vi hele området og så udvikler vi også Skælskør. [Karen]: Det er jo også derfor at de skal lære meget af os, som er kommet med i de store sammenhænge. Det er ikke ligeså meget omvendt... og det er jo det, de er ved at finde ud af, at der er så mange kvaliteter. Jamen, de troede de vidste det hele og nu skulle de… Ja, i ved, hvad jeg mener.”109 Ifølge Else kan Skælskør være et forbillede for Slagelse, idet de er kommet ’med i de store sammenhænge’, og synes at være lidt mere udviklet. Da vi ved, at hun og de andre deltagere i fokusgruppen er aktive ’ildsjæle’ i Skælskør, kan vi ane en vis selvsikkerhed og tro på egne evner ud fra Elses opfattelse om, at ’de skal lære meget af os’. Dette udspringer muligvis af nogle indforståede fælles erfaringer og oplevelser, som deltagerne har fra frivilligt arbejde og kulturplanlægningsregi. Deres opfattelse af byen Skælskør indeholder samtidig en stolthed og holdning om, at byen er noget helt særligt. Ib fortæller i forlængelse heraf, at han anskuer byens frivillige, der er med til at fastholde Skælskørs indflydelse i den nye kommune, som ’Gæve gallere’; Ib: ”[…] jeg har tit den tanke at - kender I Asterix og Obelix? – at vi er de ’Gæve Gallere’ som er lidt særegne og gør ting uanset hvad de siger oppe i Slagelse eller sådan noget - så gør vi det bare alligevel ” 110 Man kan her se, at Ib mener, at Skælskør er meget præget af, at de sammenligner sig med og sætter sig op imod Slagelse. Det interessante er, at Ib med eksemplet om de ’Gæve gallere’ får gjort opmærksom på, at de er ’særegne’ og ’gør ting uanset hvad de siger’, og derved understreger han en selvstændighedsfølelse og et sammenhold omkring, at de står ved, hvem de er. Fortællingen om Asterix og Obelix handler om de ’Gæve gallere’ – en landsby af frie og tapre gallere, som holder stand mod det romerske imperium.111 Vi kan således forestille os, at Ibs forståelse af Skælskørs fællesskab og sammenhold henter lighedsstræk fra denne historie f.eks. ved, at de fastholder deres uafhængighed imod noget, der er større – symboliseret ved Slagelse. I Haraldsted finder vi også en italesættelse af fællesskabet under udtrykket ’Tordenskjolds soldater’; Sofie: ”Vi har i hvert fald også nogle gange talt om det her begreb, så sent som da vi kørte ind påøøh… på gårdspladsen… Øh… hvor jeg siger ”Det her, det er Tordenskjolds soldater.” 112 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 5 Se Bilag 6, Skælskør 1, s. 7 111 Berlingske tidende, Lund, 2003 112 Se Bilag 10, Haraldsted 2, s. 2 109 110 35 Det sammenhold som Sofie beskriver ved udtrykket ’Tordenskjolds soldater’, kan henvise til, at det er den samme lille gruppe personer, der optræder hele tiden og går igen i forskellige sammenhænge.113 At hun nævner, at de har talt om begrebet i flere situationer, hænger godt sammen med, at vi ved, at flere af deltagere i fokusgruppen har kendskab til hinanden fra andre aktiviteter og sammenkomster i byen. Det specifikke sammenhold hun henviser til, er et lille fællesskab af aktive Haraldstedbeboere, som deler denne identitetsfølelse af at optræde igen og igen i forenings- og kulturlivet. Sofie opfatter dem derfor som ét fællesskab ud af flere eller et større fællesskab som i Maffesolis optik kunne kaldes for subkulturer. Ser vi på disse udtalelser i forhold til Maffesolis teori om identitet skabt gennem fællesskab, kan vi bekræfte, at både Skælskørborgernes og Haraldstedbeboernes identitet bliver styrket via deres fællesskab; havde der ikke eksisteret et godt fællesskab i Skælskør og Haraldsted, havde Ib sandsynligvis ikke brugt metaforen med de ’Gæve gallere’ til at beskrive det, og Sofie havde ikke nævnt deres gruppe som ’Tordenskjolds soldater’. Samtidig er sådanne sammenligninger også med til at forstærke de fællesskaber, der bliver omtalt, fordi Ib og Sofie netop italesætter deres identitet som noget, de deler med andre i deres nærområde. Deltagerne anskuer deres by og sogn som steder, man kan være stolt af, og herunder ligger også en opfattelse af at være en del af handlekraftige fællesskaber. At komme ind i fællesskabet på det rigtige tidspunkt I forlængelse af deltagernes diskussion om de fællesskaber de selv opfatter sig som en del af, kommer snakken også ind på, hvilke andre der var i by og sogn og om at blive budt ind i fællesskabet. Hermed diskuterer de endnu engang ud fra topen ’Fællesskaber & Sammenhold’. Alle fokusgrupperne er enige om, at de gør et stort arbejde for at invitere nye mennesker ind i fællesskabet. Dernæst er fællesskabet noget, man aktivt selv må gå ind i, når invitationen er givet. I Haraldsted diskuterer de på hvilke måder de bedst får folk med ind i fællesskabet; Signe: ” … så nogle gange er det måske også godt hvis man.. banker på nogle døre og siger: ”Jeg tror nok at du kan bidrage med noget godt,” fordi… lige præcis der, der kom nogen, helt fra nogle andre… [Rikke: Og det var fordi vi bare spurgte dem] (latter).. Ja, og jeg er sikker på… at hvis man fast gjorde det som… sagde ”Alle er velkomne, I kan melde jer til,” [Poul: Ja].. så ville de ikke komme [Poul: Det er også en god måde at sige: ”Du kan bidrage med noget. Dig har vi brug for!]” 114 Signe og Poul forklarer, at det handler om at sige ’du kan godt bidrage med noget’. Bidraget kan her foranledige os til at tænke på, at det ’at bidrage med noget’ må være et vigtigt element i deres ”De samme som man ser igen og igen” Den Danske Ordbog, http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=tordenskjolds%20soldater&tab=for 114 Se Bilag 10, Haraldsted 2, s. 6 113 36 fællesskab. Jens kommer i samme forbindelse ind på, hvilke faktorer der skal til, for at det lykkes at komme ind i fællesskabet. Her peger han på tre ting, der skal være til stede, for at det lykkes: en ”anledning”, ”lysten og viljen” og at man bliver ”grebet”; Jens: ” …der skal være en anledning. Og der skal også være en øøh, en lyst eller en vilje til at gøre noget… og så skal der være… et eller andet med at man så også bliver grebet, når anledningen og lysten lige er der, så skal man også møde nogen, som man siger ”Det var søreme godt!” ikke? Så der… altså… jeg tænker, hvis der er… hvis… det er tre eksempler ikk, eller tre ting, parametre, har vi… hvis en af dem ikke er der… så er det rigtig, rigtig svært at få noget i gang, og der kan man sige…”115 Skolen kan også være en vigtig faktor for nytilflyttere for at komme ind i fællesskabet, og som Jens fortæller i nedenstående citat, var det guld værd, da han og hans kone flyttede til Haraldsted sogn. Her var det at have børn nemlig det, der gav et fællesskab; forældrene fik et kendskab til hinanden og en fælles ting i form af børnene i skolen. Jens opridser desuden, hvad der for ham er forudsætninger for, at et fællesskab kan lykkes: ”Der, der var skolen jo så i et positivt ment påtvunget fællesskab, ikke? Hvor man… havde en fælles opgave, og havde en fælles, øh, referenceramme, og, og… øøh, og hvor det bare var om at gøre det… og der er enormt godt at have børnene, når man skal ind i et nyt lokalområde, altså… det var guld værd for os, at øøh, Jens Junior skulle have sit syvende skoleår på A skole, ikke? Fordi… der mødte vi… tolv… ja… elleve børn.. øh elleve børns mærkelige forældre (latter), som vi… lignede meget selv (latter) ikke, i virkeligheden […] der var anledningen, ikke? Og der var lysten, og der var noget… at gøre det om… og så er det lige pludselig ææh, jo, det der bærer, ikke? […]men der, hvor man aldrig kommer ud, altså det… hvor man måske ikke har lysten, eller anledningen er der ikke rigtig, sådan.. så kan man sidde rigtig længe i det hus… da jeg flyttede til Vigersted, gik der, øh, et halvt år, før det blev påske… og der var det godt vejr i påsken, det gik fra at være vinter til at være… tyve grader varmt… først på det tidspunkt væltede alle ud på vejen, og vi kunne se, hvem vi boede i nærheden af. Indtil da havde vi ikke set dem.” 116 Ved at Jens fortæller om det at komme ind i et fællesskab og ved at drage eksempler fra hans tid fra en tidligere by og sammenligne det med Haraldsted, benytter Jens sig af ’modsætningstopoi’ ’Involvering versus Selvtilstrækkelighed’. Hans fokus på at man i Haraldsted gik sammen om ” et positivt påtvunget fællesskab”, og derved involverede sig, er modsætning til Vigersted, hvor man derimod gerne holdt sig for sig selv. Dette forstår vi, som om beboerne dér havde nok i sig selv – en form for selvtilstrækkelighed. Det tyder på, at han hælder mest til fællesskabet i Haraldsted, og at hans ’sted’ at anskue spørgsmålet om ’udkantsdanmark’ er fra topen ’Fællesskaber & Sammenhold’. I Skælskør nævnes skolens vigtige rolle også i forbindelse med at skulle gøre Skælskør attraktiv for tilflyttere og for ikke at blive en del af ’udkantsdanmark’, da man forventer, at der for hvert barn i skolerne er et sæt forældre, der forhåbentligt vil benytte de lokale butikker; Laura: ”Altså noget af det 115 116 Se Bilag 10, Haraldsted 2, s. 4 Se Bilag 10 Haraldsted 2, s. 4 37 værste der kunne ske, det var faktisk, hvis man ingen skoler havde[...] Det er dér man distancerer sig fra, at der er liv, og ikke liv, i virkeligheden, fra starten af ikke? Det kan ødelægge alt […] hvis du har skolerne og du har eleverne der skal til, har du også forældrene i nærheden og nogen der bruger de lokale butikker” 117 Her kan det siges, at Laura snakker indenfor topen ’Identiteter & Selvopfattelser’. Hun ser skolen som det, der giver liv og er med til at etablere en by, idet hun udtaler: ”Det er dér man distancerer sig fra, at der er liv, og ikke liv, i virkeligheden, fra starten af ikke?” 118 . Skolen bliver i Lauras opfattelse en slags indikator på, om der er liv i en by eller ej. Da skolen også er et fællesskab, som beboerne i Haraldsted på et tidspunkt selv kommer ind på, ser vi ud fra Maffesolis optik, at byens identitet vil lide et knæk, hvis skolen forsvinder. Overskud og tid til fællesskabet I Haraldsted reflekterer deltagerne over, at der også er nogle, der flytter til sognet, som enten ikke har tid, brug for eller overskud til at være en del af fællesskabet; Anne siger: ”Specielt, så måske begge parter, der arbejder i København (utydelig tale).. jamen… døgnet har 24 timer, ikke? Der kan være mange grunde til at man faktisk ikke har overskud til at involvere sig så meget, det synes jeg da godt, jeg kender fra mig selv… […]119 Og Ida fortsætter ”[…] hvis man er en eller anden harmonisk kernefamilie, som har krogen, og som har anhængeren … og som har en masse børn… øh, altså, så er det jo bare det, der tæller… så har man jo ikke brug for et ekstra fællesskab.. et bonus fællesskab..120” I disse udsagn trækker både Anne og Ida på eksempler ud fra topen ’Fællesskaber & Sammenhold’. De belyser, hvordan et fortravlet liv med børn betyder, at nogle ikke vælger eller kan overskue fællesskabet. Men i Idas eksempel om en ’harmonisk kernefamilie’ som både har ’krogen’ og ’anhængeren’, ligger der også en implicit forståelse af, at nogle måske lever en mere afsondret tilværelse, som gør, at de ikke behøver kontakt til andre. Heraf kan vi se, at fællesskaber for hende også kan indbefatte, at man kommer hinanden ved; eksempelvis ved at låne naboens anhænger, hvis man ikke selv har en. Der opstår en munter stemning i fokusgruppen i Haraldsted, da deltagerne skaber et humoristisk billede af sig selv, som en smule anmassende i deres forsøg på at få folk ind i fællesskabet, når de ’vælter ind over med blomster og kirkeblade’; Rikke: ” […]altså, der er blevet sagt to gange ro, og tre gange natur, og så alligevel, så sidder vi og er sådan lidt at, at, at det er mærkeligt at der er nogen, der… måske bare satser meget på den natur og ro, og så ligesom ikke gider at snakke så meget med andre? ” […] [Rikke: og vi vælter ind over med blomster og kirkeblade] (Flerstemmig: Latter).” 121 Fællesskabsopfattelsen forstærkes også af, at Rikke taler om, at vi kommer med blomster og kirkeblade. Dette ’vi’ skaber en kontrast til nogle af de beboere, som satser mere på ro og natur i Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 3 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 3 119 Se Bilag 10, Haraldsted 2, s.5 120 Se Bilag 10, Haraldsted 2, s. 5 121 Se Bilag 10, Haraldsted 2, s. 4 117 118 38 afsondrethed. Rikke får således lagt tryk på, at mange af dem der er til stede i fokusgruppen ikke er den type beboere, som vælger afsondretheden men modsat måske kan virke frembrusende. En anden del af samtalen i Haraldsted handler om, at fællesskaber også let kan gå i opløsning, hvis ikke man har noget at have et fællesskab omkring, eller hvis overskuddet til at arrangere eller være med forsvinder; Eva: ” [...] jamen så skete der sådan udskiftning, og sådan nogle ting, og det fællesskab, det, det har været svært at få op igen… vi har prøvet nogle gange, og har inviteret hele vejen… og alle har syntes det har været rigtig hyggeligt…(Poul: latter) og så, så har jeg lige sådan en periode, hvor jeg så ikke har haft overskud til at gøre det… [Poul: Og bum, så falder det sammen…]”122. Tanja tilføjer, at der skal være et anliggende som fællesskabet samles omkring, og at det netop er gennem et fælles projekt at man bindes stærkest sammen: ”Altså det er jo fint at mødes og spise og sådan… men det er måske ikke nok til at skabe et fællesskab… sådan kontinuerligt, der skal måske noget mere indhold på en eller anden måde, ikke? Altså… noget man kan samles om og have fælles tanker om, eller… helt praktisk, der skal gøres eller sådan, ikke? Men, men det er ikke nok bare at måske at spise… og skabe fællesskab omkring det.”123 For at et fællesskab bliver kontinuerligt, skal der ifølge Tanja være mere indhold end f.eks. en begivenhed som at spise sammen. Hun fokuserer på, at fælles projekter og praktiske gøremål kan være medvirkende til, at det bliver et fællesskab. I Skælskør taler deltagerne om, at de ved kommunesammenlægningen i 2007 fik forstærket deres fællesskab og by-identitet, fordi der var et behov for at stå sammen, da de skulle definere deres byidentitet overfor de to nye byer, de blev lagt sammen med under Slagelse Kommune; Else: ”Jeg synes at efterhånden som tiden går så bliver det mere, mere tydeligt at vi har forskellige roller indenfor kommunen [Flerstemmigt: ja] og hvor man ligesom får sin egen identitet i Skælskør, man får sin identitet i Korsør, har sin identitet i Slagelse får sin identitet og efterhånden som vi bliver klar over det så giver det egentlig også lidt en frihed synes jeg.. så ved man hvad man har […]”124 I Elses udsagn kan vi se, at identitetsfølelsen omkring hvad Skælskør er, har en betydning for følelsen af frihed, for som hun siger ”så ved man hvad man har”. Se Bilag 10, Haraldsted 2, s. 6 Se Bilag 10, Haraldsted 2, s. 6 124 Se Bilag 6, Skælskør 1, s. 8 122 123 39 Deltagernes grundlag for at flytte til Haraldsted og Skælskør Deltagerne kommer i flere sammenhænge ind på deres personlige grundlag for at flytte til henholdsvis Skælskør by og Haraldsted sogn og benytter sig dermed af ’Personlige værdier’ topen. Der bliver lagt vægt på fællesskabet og mulighederne for at deltage aktivt og muligheden for at gøre en forskel både for sig selv og for fællesskabet. Desuden har muligheden for perspektiv, fordybelse og ro også stor betydning. I Skælskør beskriver Laura det som: ”Du kan have en kreativitet, og være en del af et samfund, hvor du er en vigtig brik i det samfund. Hvor du føler at du er med til at gøre en forskel.”125 I Haraldsted taler Ida om roen, fordybelsen og at have skoven og vandløbene for sig selv og trækker derved på topen om ’Personlige værdier’; Ida: ”det er også bare det, roen. Roen og fordybelsen, altså det der med at, ja, at alting ikke er så tilgængeligt,[…] [Jens: Ja] så hvis man ikke aktivt vælger NOGEN eller noget aktivitet til, så har du det bare for dig selv altså –skovene og vandløbene og […]. 126 Mens Laura fremhæver muligheden for at være kreativ og at kunne udfylde en vigtig rolle i lokalsamfundet og gøre en forskel, er Idas udgangspunkt roen, naturen og fordybelsen med et tilvalg af aktiviteter, hvis hun vil det. I Skælskør snakker de om oplevelsen af at have perspektiv på tilværelsen, fordi de bor på landet og i naturen. Ib fortæller, om den forskel han oplever ved at bo på landet frem for i byen og benytter sig dermed af ’modsætningstopoien’ ’Land versus By’ samt topen ’Personlige værdier’. Der mangler overblik og perspektiv i byen, mens man i Skælskør kan få det ved at kigge ud af vinduet, hvor man kan se naturen forandre sig. Ib sammenligner roen og de perspektiver, han oplever med det at være i Norge og se ud over fjeldene; Ib: ”I mange år, øh, jeg kørte taxa i København i rigtig mange år, og noget af det jeg blev rigtig meget træt af, det var at, øh, jeg kunne kun… at kunne se til næste gadehjørne[...] Det behøves jeg slet ikke her, fordi når jeg går væk fra Algade, så kan jeg se langt. Jeg kan få set… Jeg kan få perspektiv på tilværelsen. Øøh, fordi det giver en eller anden ro at kunne se, enten om det så er en mark, om den er pløjet eller en kornmark, det er ligegyldigt, den forandrer sig. Øøh, eller det er faktisk det samme som at se ud af vand[…] da jeg havde en svoger oppe i Norge, hvor at han boede på ydersiden af et skær, da var der vand på tre sider af huset […] Det er den fornemmelse jeg har når jeg sidder derhjemme og kigger ud af vinduet eller går hjemme ude i haven.. ”127 I Haraldsted fortæller Jens om en lignende erfaring: ”[…] at komme hjem nu, det giver en anden mental oplevelse af, altså, den man kan have hvis man tager i sommerhuset eller sådan noget. Og jeg behøver absolut ikke noget sommerhus, men jeg har den der mentale oplevelse af at der er ro og fred og jeg Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 6 Se Bilag 7, Haraldsted 1, s. 7 127 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 7 125 126 40 er langt væk fra det der fyld… det først når jeg vælger at gå ind og tænde computeren at jeg kan komme på arbejde, jeg er ikke på arbejde når jeg er hjemme, det var jeg da jeg boede i den der, lidt større by på en eller anden led…”128 Jens værdsætter ligesom Ib den mentale ro og fred og sammenligner det med at være i et sommerhus langt væk fra bylivet. Dermed benytter begge topen ’Personlige Værdier’. I Haraldsted kommer Rikke ind på sit grundlag for at flytte til Haraldsted og lægger vægt på, at hun møder en større mangfoldighed, og at der er en utrolig stor handlekraft hos de mennesker, der bor der: ” […] jeg er det der københavnerbarn, som I måske kan høre, men […] at København i sin alsidighed for det er jo også på en eller anden måde også er meget homogen og bestod af meget homogene grupper man indgår i, jeg nyder at man kommer herud og så møder man en mere broget skare af mennesker måske, ikke?[…] Der er også noget andet i det. Det her med det frie initiativ, at folk der øhm der sætter ting i gang selv herude og sådan noget ikke? At få talt med en type mennesker, den type mennesker der, der siger, at så vil jeg gerne have denne her gård, jeg vil gerne have det her firma, eller jeg vil gerne gøre noget selv og så sætter de i gang.”129 Da vi ved, at Rikke kun har boet i sognet i to år og er tilflytter fra København, er det interessant, at det der gør indtryk på hende i Haraldsted, er den ’brogede skare’, der bor der. Ved at hun tager fat i den ’brogede skare’ kontra de ’homogene grupper’, kan vi se, at hun benytter sig af ’Land versus By’. Hun beundrer det, hun kalder for det ’frie initiativ’; det at der er en type beboere, som vil igangsætte et projekt eller forfølge en idé. Ud fra de ovenstående citater er det tydeligt at se, at de alle trækker på ’Personlige værdier’ topen. Karakteristika ved byerne Der er stor overensstemmelse i emnerne, da deltagerne skal tage stilling til hvilke ting, de mener karakteriserer deres område eller by. Her kommer deltagerne naturligt ind på topen ’Personlige Værdier’ gennem deres forklaringer. Begreberne natur og kultur går igen i alle tre grupper. Desuden lægger alle grupperne også vægt på de sociale fællesskaber, som er til stede i byerne dog med lidt forskellige begreber og indgangsvinkler. Hos Skælskør blev følgende fem ord valgt ud til første rundes øvelse: kulturliv, natur tæt ved, ideer kommer nedefra, medindflydelse, sammenhold. 128 129 Se Bilag 7, Haraldsted 1, s. 13 Se Bilag 7, Haraldsted 1, s. 13 41 Fire ord kom fra associationer med en lille by og ét kom fra associationer med en stor by (kulturliv). I Haraldsteds fokusgruppe A, blev følgende ord valgt til at beskrive sognet; 130 kultur, natur, sammenhold, nærvær og ro. Hos gruppe B var det følgende ord: kultur, natur, frisk luft, socialt liv samt mangelfulde tilbud. Begge steder var ordet kultur forbundet med en stor by. I Haraldsted bliver det sociale aspekt diskuteret og nuanceret, da de ikke mener, at der er mange mennesker i området, men at der alligevel foregår mange ting på egnen; Tanja: ” […] der foregår mange sociale ting her, fordi der er ikke nødvendigvis naboskab alle vegne [Flerstemmigt: Nej...] eller meget samvær eller meget nærvær, eller sådan [Utydelig tale] men der foregår mange ting[…][ Anne: Socialt liv, ja.] (Flerstemmigt: Ja, ja)”131 Når der bliver spurgt ind til, hvorfor de hovedsageligt valgte post-it’s fra ’lille by’ når de skulle beskrive deres by, kommer deltagerne ind på, at den fysiske størrelse af byen og sognet også spiller en rolle for, hvordan de opfatter disse. Størrelsen gør også, at bekendtskabet mellem byens borgere bliver større i en lille by, fordi man ofte støder ind i hinanden, når man deltager i ting eller handler i en butik: ”Mo: Hvad er det der gør at I synes at det er en lille by? Laura: Det er f.eks. at det er meget nemmere med et sammenhold, det er meget nemmere.. vi kender hinanden godt.. vi kommer hele tiden til sådan og komme ind på hinanden på forskellige ledder. Altså vi deltager i mange ting, på kryds og på tværs. Ib: Altså rent fysisk er det jo også antallet af butikker og altså..størrelsen kan man sige.”132 I denne konversation udtrykker Laura, at det er nemmere at have et sammenhold, når man er en lille by. Hun beskriver det med, at beboerne hele tiden støder på hinanden, deltager i mange forskellige ting og kender hinanden godt på forskellige områder. Vi kan endvidere udlede, at Laura hentyder til, at der eksisterer et aktuelt sammenhold i byen eller mellem deltagerne i fokusgruppen, idet hun siger ’vi’ i sine beskrivelser – hun benytter dermed topen ’Fællesskaber & Sammenhold’. Landlige omgivelser Både i Haraldsted og Skælskør anser de deres landlige omgivelser som en positiv ting. I Skælskør taler de om, at det er en resurse, og de opfatter det ikke som ’at være på landet’, når de tager udenfor byen; Karen: ” Vi tænker ikke sådan egentlig over at vi er kommet på landet . Det tænker vi slet ikke overhovedet. Der er ingen af os der siger at nu skal vi på landet. I fokusgrupperne i Haraldsted henvises der til sognet da det i første runde blev gjort klart, at deltagerne betragtede sig selv som en del af Haraldsted sogn, og ikke Haraldsted by. 131 Se Bilag 8, Haraldsted 1, s. 3 132 Se Bilag 6, Skælskør 1, s. 6 130 42 Else: Nej.. vi har det som en fantastisk resurse der ligger derude, der ligger en fantastisk resurse for den her by - et fantastisk landområde.. Flerstemmigt: Ja, ja. […] Karen: Altså nogen gange hvis ens venner fra København eller nogle andre steder siger ”nå nu kommer vi snart ned på landet” så tænker man, det er da ikke landet”133 I diskussionen når deltagerne til enighed om, at de ikke opfatter dem selv som ’på landet’. I Haraldsted anskuer de det som et kvalitetstegn at være ’en bonderøv’ og identificerer sig i højere grad med landet som en kvalitet; Sofie: ” Det har ikke særlig betydning for vores selvfølelse, det er jo ret tydeligt at høre. Ida: Ja. (latter) Der er ikke nogen af os der er kede af at blive kaldt bonderøve eller landsbytosser eller hvad ved jeg.[ Anne: Nej, vi ser det næsten som et kvalitetstegn]”.134 Denne identifikation skal dog ses i det perspektiv, at de diskuterer begrebet ’udkantsdanmark’, og deres bemærkning om at det er en kvalitet at være en bonderøv, kan derfor ses i forhold til, at de er i gang med at tage afstand fra betegnelsen ’udkantsdanmark’. Ved at sætte kvalitet og bonderøv sammen trodser de hermed ’udkantsdanmark’ betegnelsens negative præg. Deltagerne når, i interaktion med hinanden, til den konsensus, at deres selvfølelse er intakt på trods af den offentlige debats til tider meget stigmatiserende udlægning af landområder. At de er upåvirkelige overfor at blive kaldt for stereotyper som ’bonderøve’ og ’landsbytosser’ og også opfatter det som et kvalitetstegn, er en måde at vende en negativ fordom til positiv selvopfattelse. De benytter sig af argumentationsstrategi ved at tage et eventuelt kritisk punkt op og vende det til noget positivt, så dette ikke kan bruges af modparten. Der ligger således mellem linjerne både en sårbarhed og styrke i udsagnene. På den ene side synes det at være et tegn på en defensiv position, hvor de forsvarer, at de ikke bliver ”kede af det”. På den anden side ses en mere stolt og hoverende indstilling: ”vi ser det næsten som et kvalitetstegn”. De tillægger ordene en positivt ladet værdi. Det interessante er, at det er deltagerne selv, som bringer de stereotypiske fordomme på banen, og det kan siges, at en ’Fordomme & Forforståelse’ tope er i spil. I selvrefleksion over hvad deres identiteter består af, kan vi anskue, at de i forsvaret af potentielle negative billeder om dem selv i virkeligheden får fastslået, at deres selvfølelse er uberørt og stærk. Dermed ligger argumentet også indenfor topen ’Personlige værdier’. 133 134 Se Bilag 6, Skælskør 1, s. 13 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s.6 43 Hvornår er noget langt væk, og hvad er forskellen på store og små byer? Deltagerne i begge områder kommer også ind på topen ’Fordomme & Forforståelser’. I en fordom ligger der et ’os’ og et ’dem’, og derfor ser vi også ’modsætningstopen’ ’Os & Dem’. I Nedenstående citater kommer deltagerne ind på temaet afstande – både fysisk og mentalt. De har en opfattelse af, at der fra de større omkringliggende byer og fra København er en opfattelse af, at deres byer er langt væk – omvendt mener de selv, at København, Slagelse og Ringsted ligger tæt på; Jens: ” Jeg synes heller ikke der er langt til Ringsted. Jeg synes heller ikke der er langt til København ... der er længere fra København til Haraldsted, end der er fra Haraldsted til København. Poul: Eller Ringsted, Ringsted København. Jens: Ja, der er længere fra Ringsted til Haraldsted, end der er fra Haraldsted” 135 Der er længere fra København til Haraldsted end omvendt. En lignende opfattelse hersker i Skælskør; Else: ”altså vi mangler måske lidt at de får samme oplevelse af at tage ud til Skælskør – der er lidt længere fra Slagelse til Skælskør end omvendt..”136 Der er dermed en forforståelse af, at beboere i større byer anser det for en større anstrengelse at komme til de små byer. Ib taler også om, hvordan han har fået en opfattelse af, at kulturen i de store byer er bestemt af politikerne: ”Vi vil ikke om det er relevant men tidligere da vi havde vores egen kommune der var det jo os selv, de frivillige, som uddelte kommunens kultur støtte på.. så vi er jo vant til selv og formidle.. dels få ideerne og selv og formidle pengene.. i Korsør var det halvt og halvt og i Slagelse der var det hele det kom [Karen: Det var jo 10.000 de tog sådan og.. vi havde 170] så det har jo tit den forskel i kulturen at vi vant til selv at få ideerne, få det op og stå.” 137 Citatet bunder også i topen ’Identiteter & Selvopfattelser’, fordi han anskuer det ud fra en opfattelse af at: ”så vi er jo vant til selv at formidle” og ”vi er vant til selv at få ideerne, få det op at stå.” Laura prøver i nedenstående citat at nedbryde forforståelsen om ’at have nok i sig selv’ ved at udfordre den implicitte ’modsætningstopoi’ ’Os & Dem’: ”Men der kan man jo igen gøre nogle ting også for ligesom at skabe kontakterne fordi de er jo også bare mennesker som også bare vil have at man kontakter – det synes jeg i hver fald at vi har gjort i mange sammenhænge fået nogle rigtig gode kontakter selv om det er blevet større og så synes jeg jo også at der er nogle interessante ting i at blive en del af det større det at man får jo Se Bilag 7, Haraldsted 1, s. 11 Se Bilag 6, Skælskør 1, s. 8 137 Se Bilag 6, Skælskør 1, s. 6 135 136 44 også nogle kontakter i de andre byer og lærer noget af dem.. og omvendt så man kan ligesom bruge hinanden og få et større opland og operere lidt i”138 Hun mener, at der godt kan være noget gavnligt i et større fællesskab. Laura taler om, at hun oplevede at få udvidet sit netværk efter at være blevet en del af Slagelse kommune, og at der var mennesker, som hende selv, der også var ivrige efter at få kontakter. Vi kan her se, at Laura giver udtryk for, at de udover at have et fællesskab i Skælskør kan have et fællesskab i den samlede Slagelse kommune. Hun skalerer dermed ’Os & Dem’ ud, sådan at resten af Slagelse kommune indgår i hendes ’Os’ og dermed i hendes identitetsopfattelse. Dette er i overensstemmelse med Maffesolis opfattelse af, at man kan indgå i flere fællesskaber, da hun nævner ”at blive en del af det større”. ’Udkantsdanmark’ er ikke, hvor vi bor Der opstår flere forskellige reaktioner hos deltagerne, da vi viser videoklip fra Gintberg på kanten og Magasinet Penge. Da vi stiller spørgsmålet om, hvordan de opfatter begrebet ‘udkantsdanmark’, svarer Jens: ”Der er langt der over vil jeg sige.”139 og Rikke tilføjer: ” Det sjove er jeg havde jo også den fornemmelse at det der, [flerstemmigt: Det er jo ikke os]. Altså det, det er et andet sted. Altså det er fordi, vi har ikke sådan nogen huse, der er på den måde [Jens: Nej, der er ikke noget udkant her][Flerstemmigt: Nej].140 ” Deltagerne kommer således hurtigt til umiddelbar enighed om, at Haraldsted ikke er en del af et ’udkantsområde’. Man kan ud fra ovenstående citat se, at diskussionen er præget af topen ’Fordomme og Forforståelser’ i og med, at Rikke nævner de faldefærdige huse som en vigtig faktor for, om man er en del af ’udkantsdanmark’. Disse bliver et fordomsbillede af, hvordan ’udkantsdanmark’ ser ud. I Skælskør svarer Ib på spørgsmålet om, hvordan de opfatter begrebet ’udkantsdanmark’ ved at sige: ” Det er nede på Lolland”141 og hertil siger de andre deltagere efterfølgende: ”Laura: Det er også det der popper op hos mig [L: latter]. Karen: Altså det er et negativt ord. Det er ikke ment positivt. For egentlig er der jo altså en udkant, i forhold til hvad? Laura: Ja ikke? Det er jo det, for på en eller anden måde så bliver det jo gjort til noget dejligt sølle. Karen: Ja, som om noget er mere end andet.”142 Deltagerne i Skælskør synes umiddelbart også hurtigt at bringe en selvopfattelse på banen om, at de ikke er et udkantsområde. De bliver desuden enige om, at begrebet ’udkantsdanmark’ er negativt Se Bilag 6, Skælskør 1, s. 7 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 2 140 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 2 141 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 1 142 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 1 138 139 45 ladet. Vi kan anskue, at de undrer sig over begrebets indholdsmæssige betydning, og at de mener, at det har en dømmende karakter, fordi de bruger udtrykkene ”sølle” og ”noget mere end noget andet”. Disse første reaktioner i begge fokusgrupper giver os et indtryk af, at størstedelen af deltagerne hurtigt bliver enige om, at de ikke ligger under termen ’udkant’, og at de fleste opfatter begrebet ’udkantsdanmark’ som noget negativt. Begrebet bliver derfor brugt i sammenhæng med topen ’Fordomme og Forforståelser’ ’Udkantsdanmark’ med andre øjne Efter de første umiddelbare kommentarer om, at de ikke mener, at de er en del af ’udkantsdanmark’, kommer der dog flere refleksioner på banen og diskussionen nuanceres. Nogle deltagere virker, som om de direkte sår tvivl om, hvorvidt de nu også kan kaldes for ’udkantsdanmark’. Eva forklarer eksempelvis i Haraldsted; ”[…]når jeg tænker ‘‘udkantsdanmark’’ så er det i Ringsted kommune […] jeg tænker at vi er ‘‘udkantsdanmark’’. Men jeg vil bestemt ikke tænke os som ‘‘udkantsdanmark’’ hvis jeg skal tænke i hele Sjælland [Anne: Nej]. Men jeg tænker det i forhold til Ringsted kommune [flerstemmigt: Ja] i forhold til bus og skoler og sådan, så bliver man hægtet lidt af.”143. Her kan vi se, at Haraldsted sammenlignes med andre områder i Ringsted kommune og det kan tyde på, at Eva mener, at de som by har nogle af de problematikker, som diskursen ‘udkantsdanmark’ dækker over. Hun benytter sig derfor her af topen ’Identiteter & Selvopfattelser’, og idet hun hentyder til ringe forhold omkring bustransport og skoler, tager hun fat på ’Samfundsstruktur’ topen. Det bemærkelsesværdige er, at andre deltagere virker til at være enige i denne holdning, selvom der blot kort tid forinden hersker stor enighed om, at de ikke er en ’udkant’. Der foregår tilsyneladende en forhandling, idet at Anne f.eks. pointerer, at det er vigtigt, at der i fremtiden kommer en friskole : ”Jeg tænker også på med skolen, altså hvis der nu ikke blev den friskole, så kunne vi nemt få nogle af de samme problemer som man har i Udkantsdanmark”144. Her er det en betingelse, at der skal være en friskole, hvis ikke der skal opstå problemer. Vi kan overordnet set sige, at Anne også benytter sig af ’Samfundsstruktur’ topen ved at snakke om strukturelle forhold i landområdet. En tredje tope finder vi hos Ida. Hun erklærer sig for uenig i, at Haraldsted sogn kan blive til et udkantsområde med ’faldefærdige huse’ i fremtiden. I stedet frygter hun en anden type ’udkantsdanmark’, fordi hun mener, at de på Midtsjælland i fremtiden vil få ”[…] en demografi bestående af mennesker der er sådan nogle resursestærke, egoister, eneboere der kan klare det hele og som bare tager den [området] for 143 144 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 2 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 3 46 herlighedsværdien. Men ikke tager den for fællesskabet”145. Herlighedsværdien, som her henviser til naturomgivelser, og fremtidens beboere vil ifølge hende kunne afværge, at Haraldsted vil opleve faldefærdige huse. I hendes optik bliver ’udkantsdanmark’ i stedet et samfund uden fællesskab. Hermed anvender hun både topen ’Personlige værdier’, idet hun fokuserer på de menneskelige resurser og værdier, samt ’Fællesskaber & Sammenhold’, da hun frygter, at fællesskaber med tiden forsvinder. Rikke går videre og vinkler begrebet ’udkantsdanmark’ under topen ’Fordomme og Forforståelser’ på denne måde: ” […]det sjove er at vi med det samme jo ligesom identificerer os mod noget som vi synes er værre[…]Der er altid noget der er værre […] sådan er vi ikke, vi er ikke så, så, så, vi har det sådan lidt bedre og sådan noget og det er jo, ja det sidder jeg jo også selv og gør. Men, […] hvis man sådan kommer ind til København og taler med nogen derinde, så er vi i, i et eller andet omfang, så hører vi under den vision der hedder ’udkantsdanmark’ ikke!”146 Rikke påpeger, at mens de i Haraldsted ser ’udkantsdanmark’ som et andet sted end dér, kan man f.eks. i København sagtens opfatte Haraldsted som en del af ’udkantsdanmark’. Kommentaren viser dermed en uudtalt opfattelse fra Rikkes side om, at Københavnere har nogle fordomme om Haraldsted, som passer med ’udkantsdanmark’. Opfattelsen af ’udkantsdanmark’ afhænger derfor af, hvor i landet man bor. Deltagernes mange og forskelligartede holdninger til om de befinder sig i et ’udkantsområde’, giver os et indblik i en kompleks meningsdannelsesproces. Vi kan ikke sige, at deltagerne enstemmigt tager afstand fra, at de bor at i et udkantsområde. Omvendt erklærer ingen deltager en tydelig holdning til, om de bor i ’udkantsdanmark’. Hermed eksemplificeres det, at alt efter hvilken tope deltagerne diskuterer ud fra, bliver svarene og overvejelserne forskellige. Vi kan dog udlede, at deltagerne overvejende hælder til, at de ikke tilhører et ’udkantsområde’. Der er en overordnet enighed om, at udtrykket har en negativ klang og indeholder nogle billeder, som ikke kan lægges ned over deres egn og by. At de nogenlunde samstemmigt tager afstand fra begrebet ’udkantsdanmark’ som en del af deres identitet, giver os en opfattelse af, at deres fællesskabsfølelse og identitetsfølelse hænger tæt sammen. Deres enighed viser igen, at deres fællesskab er stærkt; de er fælles om at være enige – de identificerer sig samlet. 145 146 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 3 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 3 47 Herfra mit centrum går Som vi kom ind på tidligere, eksisterer der i begge fokusgrupper opfattelser af, at ’udkantsdanmark’ er et andet landområde end deres eget. Det ekspliciteres i Ib’s udtalelse: ”[…] hvis man sætter centrum ved Samsø. Det er jo centrum af Danmark, altså hvis man ser det i forhold til det, så, øh, er vi jo tættere på selv samme yderområde som København f.eks. altså i forhold til den cirkels centrum[…]”147 Senere siger han opfølgende; ”Jeg har stadig den opfattelse, at jeg bor i centrum. […] Men altså nu, øh, Korsør, undskyld, øh, København det er ‘‘udkantsdanmark’’ for mig. I forhold til hvor jeg bor.”148 Ib tager her udgangspunkt i toperne ’Identiteter & Selvopfattelse’ og ’Fordomme & Forforståelser’. Dette udledes af, at han tager fat på, hvad man i Danmark betegner som centrum i forhold til Samsø, samt at han selv bor i centrum, hvor ’udkanten’ for ham er områder, der ligger uden for Skælskør. Derfor bliver København til ’udkantsdanmark’ for ham, idet han udleder, at man anskuer verden fra forskellige perspektiver, og han udfordrer dermed begrebets mening. En lignende opfattelse kommer til udtryk i Haraldsted, idet Ida siger: ”[…]’udkantsdanmark’ for københavneren det er ikke ‘udkantsdanmark’ for ham der bor i Haraldsted […] og jeg har nogen venner der bor oppe nord for Skive. Når jeg kommer derop, så føler jeg mig på udebane ikke […]” 149. Den normative og negativt ladede diskurs om ‘udkantsdanmark’ Blandt fokusgruppedeltagerne synes der at herske en opfattelse af, at begrebet ’udkantsdanmark’ indeholder negative og normative træk. I Skælskør forklarer Karen eksempelvis: ”Det er ordet der er negativt. Det er ikke negativt ellers.. Et helt forkert ord…” og desuden belyser en ordveksling mellem Ib og Laura; ”Ja, havde man sagt ”vandkantsdanmark” så, øh… (latter) Laura: Ja, ja, så var det mere lækkert lige pludselig.”150. Vi finder derfor ofte, at deltagerne i løbet af vores fokusgrupper ikke bryder sig om ordet ’udkantsdanmark’. I Skælskør udtrykker Laura sin utilfredshed ved ordet på følgende måde: ”Jeg har slet ikke lyst til at bruge noget ord! Jeg har bare lyst til at sige at det er en del der også beriger mit liv, at komme til en storby. Lige såvel som det er at bo herude. Jeg ser ikke noget som decideret negativt, hverken her, eller der.”151 Her mener vi, at Laura tager afstand fra, at ’udkantsdanmark’ er en normativ bedømmelse af nogle geografiske områder som bedre end andre. Et andet eksempel finder vi i Haraldsted, hvor Eva og Sofie beskriver ordets indholdsmæssige betydning; Eva: ”[…]Det er ligesom, hvornår er man resursestærk og hvornår man ikke er resursestærk.”152; Sofie: ”Man er faktisk ikke rigtig dansker hvis man bor i ‘‘udkantsdanmark’’, for man bor i kanten Danmark ligesom man bor i kanten af Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 3 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 8 149 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 4 150 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 5 151 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 8 152 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 5 147 148 48 København.”153 Ifølge vores tolkning mener de, at der er en normativ og dømmende karakter i ordet i forhold til ”at være resursestærk” eller ”ikke resursestærk” og ”faktisk ikke rigtig dansker”. Denne opdeling i bedre og dårligere, rigtig og forkert er det, som disse deltagere tilsyneladende ønsker at tage afstand fra. Else i Skælskør definerer endvidere:”[… ] Det er også fordi udkanten… Det kræver at der er et centrum ikke? Så de fleste… det er positivt at være i centrum, men når man er i udkanten af en gruppe eller noget så er man ligesom lidt udenfor, så derfor er det, jo, øh, øh…”154. Hendes formulering om at være udenfor det positive centrum, om at være ”lidt udenfor”, tolker vi som om, der implicit i hendes pointe kan ligge idéer om, at det er diskriminerende eller sågar stigmatiserende at benytte ordet. Vi kan derfor udlede, at Else og de andre deltagere, udover en ’Fordomme & Forforståelse’ tope, benytter modsætningstopen ’Resursestærke områder versus Udsatte områder’. I Haraldsted siger Eva tillige: ”[…] nu siger du begrebet ‘udkantsdanmark’, det kunne ligeså godt havde heddet en ghetto [Sofie: Ja, det er lidt det samme] det er lidt det samme begreb ikke også? Der skulle du også slås for at, at, man egentlig har et godt sammenhold og der sker nogen ting, men igen så bliver det et eller andet negativt.” 155 Ordet ‘udkantsdanmark’ har her en lige så negativ klang som ordet ’ghetto’. Samtidig kan vi tolke, at der ud fra denne deltagers ordvalg ’ghetto’ ligger en forståelse af, at noget er dårligere end noget andet. Slår vi op i en dansk ordbog, finder vi under definitionen af en ’ghetto’; ”en bydel som hovedsageligt er beboet af en bestemt befolkningsgruppe som er isoleret fra resten af samfundet..” 156 Ordet giver os bl.a. negative associationer som isolation, socialt udsathed, manglende økonomiske resurser, majoritet versus minoritet. Vi antager derfor, at deltageren bruger eksemplet ’ghetto’ til at understrege ordet ’udkantsdanmark’s negative værdiladning samt at mennesker, der bor i dette område bliver stemplet heraf. Eva forklarer desuden, at der skal kæmpes for at holde sammen i disse boligområder, og at kampen er nærmest nyttesløs på grund af begrebets tendens til at fokusere på det negative. Vi kan sige, at der implicit kan ligge en opfattelse af, at ‘udkantsdanmark’ som diskurs afføder et behov for et godt sammenhold, og dette foranlediger os til at tænke, at diskursen ifølge Eva kan have en destruktiv indflydelse på menneskers liv og fællesskaber. Hun læner sig hermed op ad topen ’Fordomme & Forforståelser’, da hun taler om, at man skal kæmpe mod begreber med en negativ konnotation. Hun ser desuden også problematikken ud fra toperne ’Personlige værdier’ samt ’Fællesskaber & Sammenhold’, da hun taler om de menneskelige konsekvenser, begreberne kan have for de folk, der bliver kategoriseret under dem. Andre deltagere i fokusgruppediskussionen har lignende holdninger til diskursen, eksempelvis Sofie: "Man gør det faktisk endnu sværere for de mennesker, der enten bor i ghettoen eller det der boligområde […] eller bor på landet, til at få de succeser og der er jo ikke ligefrem nogen grund til at give dem flere sten i skoen.” 157 Her sammenligner Sofie problematikken omkring ghettoen med at bo i udsatte områder på landet, og hun ekspliciterer, at Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 5 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 5 155 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 10 156 Becker-Christensen og Hou Olsen: Politikens dansk ordbog 2000, s. 265 157 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 8 153 154 49 diskursen om ‘udkantsdanmark’ rent faktisk er med til at vanskeliggøre succeser for mennesker i disse områder. Da hun taler om at ”give dem flere sten i skoen”, finder vi en pointe, der hentyder til en selvforstærkende tendens til at bruge ordet ‘udkantsdanmark’. Der er tale om, at allerede udsatte mennesker bliver ofre for en negativ spiral, som gør dem endnu mere sårbare. Da menneskers tilværelse og position tages i forsvar anvendes topen ’Personlige værdier’. Selvom deltagerne ikke mener, at begrebet ’udkantsdanmark’ tager hensyn til individet, og selvom de ikke bryder sig om udtrykket, påpeger nogle af deltagerne, at der kan være problemer i andre områder. I Skælskør udtaler Karen efter videoklippet først: ”Altså det er et negativt ord. Det er ikke ment positivt. For egentlig er der jo altså en udkant, i forhold til hvad?” 158 og senere i fokusgruppeinterviewet forklarer hun, at hun har været i Kalundborg og Holbæk: ”Altså førhen kom jeg en del der oppe og det gør jeg ikke mere, men engang imellem når man tager bussen derop, ”hold da op!”. Mange af de små landsbyer hvor der både var købmænd og alt muligt. Der er jo næsten både skodder for vinduerne og sådan noget […]”159. Vi kan ud fra disse holdninger udlede, at der findes en dobbelthed i, at Karen både ser begrebet som et negativt begreb, som i og for sig ikke burde eksistere, og alligevel benytter det, når der tales om andre områder. Denne dobbelthed, mener vi, kan hænge sammen med den holdning, mange deltagere også har om, at ’udkantsdanmark’ udtrykkes ud fra en bestemt position – et centrum og nogle særlige perspektiver. Vi kan tolke, at Karen i nogle sammenhænge anerkender ’Samfundsstruktur’ topen og den ’Økonomi & Erhvervske’ tope, som ligger i diskursen om ’udkantsdanmark’, særligt når det handler om andre landområder. Når der tales om deres eget landområde og også begrebets negative værdiladning i generel forstand, trækkes der i højere grad på de mere menneskelige værdier eller ’Personlige værdier’ topen. Deltagernes diskurs versus den offentlige diskurs Udover at deltagerne diskuterer, hvordan ’udkantsdanmark’ som begreb kan have en negativ indflydelse på mennesker, som bor i landområder, tales der også om, hvordan der kan ændres på den; Sofie: ”[… ] der er jo den der konstruktivistiske tankegang at det bliver draget ind og så bliver det brugt i en almen tale og derfor kan man jo ikke komme ud over at det er noget der tales og jeg tror at det er væsentligt, det der med hvordan man selv føler og jeg tror det er rigtig karakteristisk at vi alle sammen, vi har lige siddet og haft en stor snak om at vi mange af os har valgt det her rigtig, rigtig aktivt [samtykke fra gruppen: mm], og derfor føler vi os ikke fældet […]”160 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 1 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 2 160 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 4 158 159 50 Man kan her sige, at Sofie betragter ’udkantsdanmark’ som brugt i almen tale, og at det er væsentligt, som en modvægt, at sætte ord på egne følelser. Det synes på den måde at være vigtigt for hende at tydeliggøre en moddiskurs til, hvad der for dem er gængs opfattelse om ‘udkantsdanmark’. Et vigtigt argument for Sofie er at italesætte hvorfor, deltagerne har valgt at bo i Haraldsted som en aktiv handling. Dette kan tolkes, som om der ligger et ønske om at fastholde og understrege deres selvstændighed og egenrådighed omkring deres identiteter i Haraldsted og omegn. Hermed tager Sofie udgangspunkt i topen ’Identiteter og Selvopfattelser’. I og med at hun lægger vægt på, at fordi de alle har taget et aktivt valg i at bo, hvor de gør, ønsker de at opretholde deres selvstændighedsfølelse. En lignende type argumentation finder vi også hos Jens: ”[…] vi er klar over at vi er nødt til selv at definere det på en eller anden måde og finde ud af hvad vi gør ved det ikke. Og der tror jeg at, at det, det er rigtig, rigtig, rigtig vigtigt hvordan vi selv oplever det og hvordan vi selv taler om det og hvor meget vi kan få skrevet om det i pressen og sådan noget osv.. […] hvis vi er glade for at være her og bo her så er der jo også andre der kan være det, det tror jeg og det er jo spørgsmålet om at tale nogen ting nogle ting ned eller tale nogen ting op […]”161 Her lægger han også vægt på, at beboerne selv må komme til orde og få italesat de positive ting omkring deres område i pressen. De to deltagere fremhæver, hvor vigtigt det er at give udtryk for deres egne følelser og glæde omkring deres landområder, da dette kan fungere som en modvægt til den offentlige diskurs om et eksisterende ‘udkantsdanmark’. Vi kan derfor også sige, at Jens og Sofie også taler ud fra ’Fordomme & Forforståelse’ topen. Der findes desuden en modsætningstope idet, at deltageren har en stemme på den ene side, og medierne og politikkerne har en stemme om et ’udkantsdanmark’ på den anden side. ’Udkantsdanmark’ fra en samfundsmæssig tope Der kommer mange indfaldsvinkler til begrebet ‘udkantsdanmark’ i diskussionerne. I Haraldsted diskuterer Ida det pragmatiske aspekt af begrebet ’udkantsdanmark’ og dermed ’Personlige værdier’topen som kontrast til topen ’Samfundsstruktur’. Ifølge Ida er begrebet skabt til politisk, administrativt og planlægningsmæssigt at kunne ordne og få overblik, men ud fra et individualistisk perspektiv giver det ikke mening at anskue det sådan: ”Jamen i virkeligheden er det jo fuldstændig ligegyldig hvad vi er […] altså så i forhold til nogen strukturelle[…] så er det altid i forhold til nogen planlæggere der skal bruge det til at kunne fordele nogle penge eller fordele nogle midler eller tegne nogle 161 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 7 51 streger eller lægge nogle reguleringer ned om lovgivning [Sofie: ja det har ikke nogen betydning for os hvis det er] det har ikke nogen betydning for individer.”162 Ida accepterer, at begrebet har et praktisk formål for diverse offentlige instanser til at kunne styre, regulere, planlægge osv., men slutter af med at sige, at ”det har ikke nogen betydning for individer” og hun pointerer, at ”det er fuldstændig ligegyldigt hvad vi er”. Ida kritiserer derved begrebet, fordi hun mener, at det ikke bør berøre beboerne i Haraldsted og individer generelt. Den samme holdning udtrykker Ib, i Skælskør, på denne måde: ”For det her kort, det er jo, øh, eller de her kommuneopdelinger, jo, for at, øh, at man kan skelne mellem forskellige lovsæt eller regelsæt inden for landdistriktsprogrammer og EU tilskud og alt sådan noget, så man har behov for at skelne imellem de forskellige områder. Men de skal bare ikke hedde noget mere oppe eller nede eller bedre eller dårligere. Det skal hedde noget andet. Hvordan? Det må sådan nogle kloge mennesker på et universitet finde ud af, øh, det ligger ikke lige…”163 For Ib er den centrale tope ligeledes ’Personlige værdier’. Det normative aspekt omkring at noget er bedre end noget andet, samt at økonomiske og strukturelle opdelinger, skal ikke ud fra Ibs holdning være en del af den offentlige debat. For deltagerne kommer de menneskelige værdier overvejende forud for de mere strukturelle, samfundsmæssige og økonomiske perspektiver. I Skælskør leder Else debatten om begrebet ’udkantsdanmark’ imod politik: ”Nej men jeg tænker også, det er jo rigtig at man skal kommunikere anderledes, men man skal også lave en anden politik. For i det øjeblik man koncentrerer alt i de store byer, øh, uddannelse, virksomheder, offentlige institutioner og sådan noget trækker man det ud af landområderne, og der må man altså lave nogen, nogen, der må man gøre op med sig selv, hvad man ønsker.”164 Deltageren knytter her ’Økonomi & Erhverv’-topen og ’Samfundsstruktur’-topen til sin argumentation. For hende bør man også politisk forsøge at tage stilling til fænomenet ’udkantsdanmark’. I Haraldsted forklarer Poul, at manglende internetforbindelser i området skyldes, at det fra den politiske side ikke prioriteres højere for landet end for byen: ”[…] det er jo interessant at fordi vi bor herude så skal vi hverken bruge ret hurtige internetforbindelser og heller ikke telefon og der må være nogen på Christiansborg der har de en ide om at når man er på landet så er det sgu lige meget med det der EDB og telefoner. De kan jo bare rykke til byen så kan man jo både få telefoner og EDB og hele turen.” 165 I dette udsagn kan vi ane, at Poul er utilfreds over situationen. Der bliver indirekte skældt ud på, at der fra politisk side ikke gøres noget mere for landområder. Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 6 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 3 164 Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 3 165 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 6 162 163 52 ’Udkantsdanmark’ – Os, og De andre Et interessant træk ved deltagernes diskussion om ‘udkantsdanmark’ er, at de på den ene side taler om det som et negativt og usympatisk begreb. Mange plæderer for, at det ikke bør bruges, da det er for normativt. På den anden side taler mange deltagere om ’udkantsdanmark’ fænomener, som om det rent faktisk eksisterer, og de bruger det ofte selv, når de taler om andre områder. Både i Skælskør og Haraldsted nævnes især områderne Lolland som ’udkantsdanmark’. Her siger Ib: ”Når jeg siger ‘udkantsdanmark’ og det her indslag, og så øh jeg tænker på de her faldefærdige huse, øh, vi har mange huse til salg, og ’tilsalg’skiltene står der i lang tid, men… de er da som regel beboede som og de er da ikke sådan at de er ved at falde sammen, ligesom det jeg har set nede på Lolland.[…]”166 Da begge fokusgrupper netop kommer på eksemplet Lolland, kan det defineres som ’udkantsdanmark’ i deres optik. Ud fra ovenstående citat kan vi se, at Ib trækker på sine egne oplevelser ved selv at have været på Lolland. Da Lolland hyppigt er nævnt i medierne i forbindelse med ’udkantsdanmark’167 kan det være medvirkende til, at deltagerne først kommer på Lolland168. Det tyder for os på, at medierne er medstiftende ift. de forforståelser og fordomme, deltagerne har omkring ’udkantsdanmark’. De stereotype billeder fra medierne kan også ses i nedenstående citat fra Tanja, hvor hun meget præcist beskriver, hvad hun opfatter som ’udkantsdanmark’: ”[…] men hvis man bor et sted hvor tingene falder fra hinanden – så lukker den industri der er, så lukker købmanden, så flytter folk fra husene og de bliver ikke solgt og sådan noget – så tror jeg at det får en anden betydning at bo i noget der bliver kaldt ’udkantsdanmark’, eller så har det en anden betydning for en, fordi tingene falder fra hinanden og det er jo ikke den oplevelse vi har her nu.” 169. Tanja beskriver her fænomenet ‘udkantsdanmark’ med træk som faldefærdige huse, butiksdød og lukkede skoler, hvilket kendetegner den offentlige debats billeder af ’udkantsdanmark’. ‘Udkantsdanmark’ et ikke et sted man ønsker at bo I diskussionen om hvad ‘udkantsdanmark’ er, giver nogle af deltagerne udtryk for, at det også handler om, hvilke vinkler et område præsenteres ud fra. Eva kommer i den forbindelse med dette eksempel: Se Bilag 11, Skælskør 3, s. 1 Der er ifølge Infomedia skrevet 970 artikler der indeholder ordene Lolland og ’udkantsdanmark’. Ligesom begrebet ’den rådne banan’ henviser til en vækstfattig zone som strækker sig ned over Lolland-Falster (http://www.dr.dk/Tema/banan/omtemaet.htm ). 168 Vi har på Infomedia, fundet at ordet ’udkantsdanmark’ forekommer 1824 gange i kombination med ordet Lolland, hvilket i forhold til andre sjællandske byer er et stort antal gange. Eksempelvis er skælskør nævnt 76 gange og ringsted 245 gang. Alle tal er fundet d.14. maj 2012 kl. 12.51. 169 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 7 166 167 53 ”[…] mmm, fordi du kunne jo egentlig godt have tænkt: ”Ej, der ville jeg egentlig gerne have flyttet hen” fordi man kendte en eller anden, men så er det lige pludselig, nu er det ‘‘udkantsdanmark’’. Der er ingen busser eller nej, så vil jeg saftsuse mig ikke derhen.”170Eva argumenterer for, at hvor man måske før ud fra en personligt bekendtskab kunne overveje at flytte til et landområde, kunne det fokus der nu er på samfundsstrukturen i udkantsdebatten afskrække folk for at flytte et sted hen. Rikke forlænger denne tankerække. Hvis der kun fokuseres på økonomi og samfundsstruktur, vil Haraldsted ikke være et ønskværdigt sted at befinde sig, fordi der ikke er noget at foretage sig – hverken socialt, arbejdsmæssig, eller i forhold til butiks- og cafébesøgsmuligheder: ”[…] Der er ikke noget at komme for, for mig”, altså på filmen der. Det tror jeg er ligesom, det er der man kommer tættest på hvad ‘‘udkantsdanmark’’ er. Og folk, det som, hvor en stor mængde af mennesker ikke synes der er noget at komme for, for dem [utydelig tale] og hvis det er arbejde, eller socialt eller hvis det er mangel på caféer hvor man sidder og drikker kaffe sammen eller hvis det er på indkøbsmuligheder eller mangler på aktivering [latter]” 171 Det kan tolkes, som om Rikke og Eva argumenterer for, at hvis man som potentiel tilflytter udelukkende får præsenteret et område ud fra ’Samfundsstruktur’ topen og ’Økonomi & Erhverv’ topen, kan de godt forstå, at folk ikke vil være tiltrukket af området. I Haraldsted og Skælskør bekymrer deltagerne sig for, om området kan ende med at blive kaldt et udkantsområde. I Skælskør siger Laura: ”Men det er også, øhm, altså, vi er da klar over at vi skal kæmpe for ikke at blive det som nogen fremstiller som ‘udkantsdanmark’. Altså, vi skal da sørge for at holde vores skoler i byen, vi skal sørge for at holde en ordentligt skolebal så vi ikke bare lige pludselig…”172 3.4 Opsummerende konklusion om toperne i fokusgrupperne Vi vil nu se på, hvilke toper deltagerne har gjort mest brug af. Efterfølgende vil vi i diskussionen sammenligne disse med den topiske analyse af den offentlige debat og se, om der fremkommer nogle nye toper – og dermed nye nuancer til den offentlige debat. Hermed får vi også nogle konkrete toper, der beskriver fokusgruppedeltagernes italesættelse og opfattelse af deres lokalområde. De mindst brugte toper, er toperne ’Økonomi & Erhverv ’ samt ’Samfundsstruktur’. ’Samfundsstruktur’ anvendes, når deltagerne diskuterer, fra hvilken vinkel begrebet ’udkantsdanmark’ er set, og den bruges til at se på, hvilke konsekvenser det kan have for Haraldsted, at den offentlige Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 5 Se Bilag 12, Haraldsted 3, s. 4 172 Se Bilag 11, Skælskør 3, s.4 170 171 54 debat fokuserer på de strukturelle mangler, deres område efter den offentlige diskurs kan tillægges. Topen ’Økonomi & Erhverv ’ bruges også i forhold til, hvordan begrebet ’udkantsdanmark’ er defineret, samt når de taler om, hvilke emner den offentlige debat gør brug af, når de italesætter ’udkantsdanmark’. Topen ’Fordomme & Forforståelser’ bruges af deltagerne, når de skal forklare ting omkring deres by i forhold til andre større byer, når de skal forklare og diskutere, hvor ’udkantsdanmark’ ligger og når der skal redegøres for deres ideer om afstande og perspektiver. Den kommer også til udtryk, når der tales om københavnere. Når deltagerne taler om de fordomme og forforståelser, der er om dem selv, bliver det også udtrykt gennem denne tope. Fokusgruppernes diskussioner tager overvejende udgangspunk i toperne ’Personlige værdier’, ’Fordomme & Forforståelser’ og ’Identiteter & Selvopfattelser’. Som udgangspunkt bruges ’Personlige værdier’ af deltagerne til at diskutere deres grundlag for at flytte til deres respektive by og sogn og for generelt at bo på landet frem for at bo i en storby. Topen bliver også brugt til at forklare, hvilke værdier deltagerne finder ved deres by og sogn. Den bliver brugt som udgangspunkt for at forklare, hvorfor begrebet ’udkantsdanmark’ ikke er et fyldestgørende begreb – det mangler ifølge deltagerne et personligt perspektiv og tager ikke hensyn til de personlige værdier. Ydermere bruges ’Personlige værdier’ topen også til at argumentere for, hvorfor områderne Haraldsted og Skælskør ikke bliver til ’udkantsdanmark’. Ifølge beboerne er der så mange positive værdier ved deres by og sogn, at de ikke mener, at de er i farezonen for at blive en del af ’udkantsdanmark’. Topen ’Identiteter & Selvopfattelser’ bliver også brugt i deltagernes diskussion om fællesskaber i byen, og når deltagerne fortæller om, hvordan de opfatter deres egen by – f.eks. som ’Tordenskjolds soldater’ og ’Gæve gallere’. Den bliver også brugt i forbindelse med en diskussion hos fokusgruppen i Haraldsted om at skabe en moddiskurs til den nuværende offentlige debat ved at fortælle om sin byidentitet. Den bruges også her som en refleksion om, at det er vigtigt, at beboerne ’taler deres område op’ eller hvordan, man kan ’tale et område ned’. Som beboerne i Haraldsted udtrykker det, er der ingen grund til at give folk flere sten i skoen. ’Fællesskaber & Sammenhold’ bliver som nævnt ovenfor brugt i samspil med topen ’Identiteter & Selvopfattelser’ og optræder på to planer: det ene plan er et byplan, hvor deltagerne taler om deres byers identitet i forhold til omkringliggende byer. Når de via fællesskabet skaber en by-identitet, bliver begge toper sammenkædet. Det andet plan handler i højere grad om de fællesskaber, deltagerne er en del af, hvor de italesætter deres egne roller i byen som aktive borgere, der inviterer folk ind i 55 fællesskabet og dermed identificerer sig som medskabere af fællesskabet. Herved kobles identiteten sammen med fællesskabet, da de netop i høj grad definerer sig ved at være en del af et stærkt fællesskab og sammenhold. Topen ’Fællesskaber & Sammenhold’ er også i spil, når deltagerne diskuterer, at der ved modstand kan etableres et forstærket fællesskab, som det var tilfældet for Skælskør ved sammenlægningen med Slagelse. ’Fællesskaber & Sammenhold’ bliver kædet sammen med ’Personlige værdier’, når deltagerne taler om fællesskabet som en værdi, de personligt sætter pris på på lige fod med ro, natur og afsondrethed. Vatz og Bitzer i fokusgrupperne Vi vil nu se på nogle af fokusgruppernes udtalelser ud fra Vatz og Bitzer. I Skælskør nævner deltagerne, at begrebet ’udkantsdanmark’ har fået en negativ klang, idet Else udtaler: ”når man siger Udkantsdanmark, så siger man den ”Rådne banan”. Så siger man alle mulige andre negative ord…og det er jo øøh.. jeg ved ikke hvem der har fundet på det, det var virkelig ikke klogt”.173 Her er der ingen tvivl om, at begrebet er negativt ladet. Dog kommer de ind på, hvad der gør, at det har fået en negativ konnotation, og hvad der er med til at skabe retorikken; Else: ”…Men i det øjeblik at man fremstiller virkeligheden, som at når man bor udenfor de tre store byer i Danmark, så er man faktisk i ’Udkantsdanmark’, og så er der affolkning, tomme huse, huse til salg, osv. osv.. Så forstærker man en, øh, øh, nogle tendenser [Mo: mmm] Og det synes jeg er så uheldigt”.174 Else henviser indirekte ved sin undren til, at billederne af ’udkantsdanmark’ er en medieskabt konstruktion med en tvivlsom sandhedsværdi, da virkeligheden ifølge hende ikke nødvendigvis er, som den vises i medierne. Hendes hovedpointe er, at begrebet kan være med til at påvirke de negative tendenser i diskursen. Her ser vi, at hun læner sig op ad Vatz’ forståelse af retorik, idet hun mener, at det er fremstillingen om, at det er det, som er udenfor de tre største byer, der er med til at skabe en forståelse af begrebet ’udkantsdanmark’. Else er ude i, at ’udkantsdanmarks’ betydning er et produkt af en retorisk proces – at det er retorikken der er medskaber af situationen, idet den er med til at definere, hvad der er problemet. Else udtaler også: ”[…] men jeg vil så også sige at, øh, jeg tror faktisk at medierne har været med til at skubbe til den der, øh, øh, til det der begreb ’Udkantsdanmark’, affolkning og sådan noget […] ”.175 Ved at medierne italesætter begrebet ’udkantsdanmark’, er de med til at skabe en retorik, som afføder situationen omkring ’udkantsdanmark’. Flere af deltagerne i Skælskør lader til at have en fælles forståelse af, at billederne i medierne spiller en afgørende rolle for, hvordan en historie om ‘udkantsdanmark’ vinkles; Else: Se bilag 11 Skælskør 3, s. 1 Se bilag 11 Skælskør 3, s. 3 175 Se bilag 11 Skælskør 3, s. 1 173 174 56 ”[…]hvis man nu f.eks. i Skælskør gik på baneterrænet, øh og tog nogle billeder dernede af nogle huse der har ligget der tomme i lang tid og af Remisen og… Jeg har nemlig gjort det engang, og der havde jeg nærmest på fornemmelsen af det lignede en eller anden forladt by i det gamle Østtyskland. Hvis man gjorde det og sendte det i fjernsynes og sagde ”Jamen bare se hvordan, der ser ud ude i ‘‘udkantsdanmark’’” så øh, tjah! Og sagde ”Det er Skælskør!”176 Laura og Karen tilføjer: ”Du kan godt finde de billeder her, ja […], som man visse andre steder har. [Karen]: København!” 177 Her bliver forståelsen, af at retorikken afføder situationen, igen fremdraget, idet Else, Laura og Karen ser på, hvordan præsentationen af et område kan medføre, at en situation opstår. Ib fra Skælskør er også enig i denne forståelse: ”Det, det er egentlig… For lige at tage tråden op, fra det du sagde før med, med hensyn til hvordan man kommunikerer… Altså nu siger vi yder- og land- osv.….Så det handler jo også om kommunikation og det handler bestemt måske også om at det offentlige kommunikerer anderledes. Altså i stedet for at kalde det yderkommuner, så øøøh,så bruger det der med mellemkommuner”.178 Her trækker Ib på, at det er den retorik, der bliver brugt i de offentlige instanser, der er med til at skabe situationen og forståelsen af begrebet ’udkantsdanmark’. Hos fokusgruppen i Haraldsted finder vi både Vatz og Bitzer forståelser. Sofie udtaler sig ud fra en Vatz-optik:”[…]men det er jo, der er jo den der konstruktivistiske tankegang at det blive draget ind og så bliver det brugt i en almen tale og derfor kan man jo ikke komme ud over at det er noget der tales […]”.179 Dog finder vi andre, der ser på problematikken om begrebet ’udkantsdanmark’ anderledes end fra et Vatz synspunkt; Ida: ”[...] Altså man behøver, jeg synes ikke man behøver begreberne for at sætte fokus på problemerne. Og de, de skal jo nok melde sig når de er der, uden at, at der lige pludselig behøver at være et – Jan Gintberg kunne sagtens lave sin programrække uden at have været bekendt med begrebet, altså, for problemerne er der. Man skal nok få gjort opmærksom på dem uden at kalde dem noget bestemt”.180 Det som Ida fremhæver, er det, som Bitzer er ude på at påvise – det er situationen, som kontrollerer den retoriske respons. Ida taler om, at hvis der er et problem, skal der nok opstå opmærksomhed omkring det, uden man behøver at give det et begreb – når der er en situation ude i virkeligheden, vil der naturligt komme reaktioner på det. Som det kan ses af ovenstående, hælder fokusgrupperne overvejende mest til Vatz, hvilket vi vil belyse i forhold til den offentlige debat senere i diskussionen. Se bilag 11 Skælskør 3, s. 2 Se bilag 11 Skælskør 3, s. 2 178 Se bilag 11 Skælskør 3, s.3 179 Se bilag 12 Haraldsted 3, s.4 180 Se bilag 12 Haraldsted 3, s.9 176 177 57 4 Diskussion I dette kapitel lægger vi ud med at se på fokusgruppedeltagernes fællesskab ud fra Maffesoli. Dernæst diskuterer vi de essentielle toper, som kan nuancere den offentlige debat. Endvidere tager vi fat på fokusgruppernes forståelseshorisont ud fra Gadamer, hvorefter diskussionen ledes hen på, hvorvidt det er situationen, der skaber retorikken, eller omvendt, ud fra en Vatz og Bitzer-optik. 4.1 Gallere og Soldater – fællesskaber ud fra Maffesoli Deltagerne beskriver deres fællesskaber som de ’Gæve Gallere’ i Skælskør og ’Tordenskjolds Soldater’ i Haraldsted. Via disse metaforer kan vi se, at de sammenligner sig selv med stærke fællesskaber. Det er interessant, at begge grupper vælger præcis de beskrivelser; både Gallerne og Tordenskjolds soldater er figurer, der kæmper mod en trussel udefra. I denne sammenhæng kunne truslen ses som hele problematikken omkring de små mod de store. I deres bevidsthed om opfattelsen af deres lokalområde er begge grupper enige om, at de ikke selv ser deres områder som ’udkantsdanmark’, men at andre muligvis er uenige. Deres egen opfattelse er derved ikke tilstrækkelig til at forhindre deres lokalområder i at blive kategoriseret i den offentlige debat som ’udkantsdanmark’. Dette er de bevidste om. I og med at deres område er truet, er en del af deltagernes identitet også truet og dermed også deres fællesskab. Ud fra Maffesoli kan deres behov for følelsesmæssig identifikation betyde, at deres identitetsfølelse vil lide et knæk, hvis de ikke har et fællesskab. I Skælskør og Haraldsted formår de med deres fællesskabsfølelse og by-identitet at danne front mod truslen om at ende som ’udkantsdanmark’. I Haraldsted illustrerer Ida denne pointe: ”Det eneste vi skal overvinde, det er udkantsdanmark!”181. I forlængelse af udsagnet ser vi netop en nødvendighed i, at beboernes egne opfattelser af deres lokalsamfund bliver en del af debatten omkring ’udkantsdanmark’ og dermed også en del af konnotationen omkring begrebet. I så fald vil de langt bedre kunne forholde sig positivt til den ’udkantsdanmark’-identitet, de vægrer sig mod at blive en del af. 181 Se Bilag 14, Haraldsted 4, s. 7 58 4.2 Essentielle toper i fokusgrupperne og nye nuancer i den offentlige debat Som vi fandt ud af i analysen, er der en cirkulær sammenhæng mellem de tre toper ’Fællesskaber & Sammenhold’, ‘Personlige værdier’ og ’Identiteter & Selvopfattelser’ (se figur 6). Denne sammenhæng er meningsfuld, da ens identitet i høj grad er defineret via værdier. Dette gælder både på et personligt plan men også på by-plan. Fællesskabet bliver koblet på, i og med at det på den ene side er en vigtig personlig værdi for deltagerne samtidig med, at deltagerne via fællesskabet kan definere deres byidentitet. Identitet Fællesskab Personlige værdier Figur 6. Sammenhængen mellem identitet, personlige værdier og fællesskab. Ud fra et overordnet blik over hvilke toper deltagerne bruger mest og til hvad, kan vi sige, at der som udgangspunkt tages afstand fra den nuværende definition af ’udkantsdanmark’. Begrebet afvises i høj grad af deltagerne, og det anklages for at gøre tilstandene værre, da det mangler fokus på menneskelige og personlige værdier – deltagernes vigtigste grundlag for at bo på landet. Andre gange bliver problematikken om ’udkantsdanmark’ behandlet som et reelt problem, og deltagerne reflekterer over hvilke tiltag, der er nødvendige for at ændre den nuværende situation og diskurs. Deltagernes personlige værdier, deres by-identitet og deres fællesskabsfølelse er en afgørende faktor for at afvise både begrebet ’udkantsdanmark’ og afvisningen af at være en del af et ’udkantsdanmark’. Vi kan udlede, at beboerne italesætter deres opfattelse af deres lokalområde gennem triaden fællesskaber, personlige værdier og identitet, som svarer til toperne ’Fællesskaber & Sammenhold’, ‘Personlige værdier’, og ’Identiteter & Selvopfattelser’. Vi har ydermere fundet ud af, hvilke problematikker der optager beboerne omkring ’udkantsdanmark’-debatten. For at drage en sammenligning vil vi nu se på, hvilke toper der overordnet er at finde i den offentlige debat. I den topiske analyse af den offentlige debat kom vi frem til, at retorerne i den overvejende benytter sig af toperne ’Samfundsstruktur’, ’Økonomi & Erhverv’ og implicit ’Fordomme & Forforståelser’. Vi ser det særligt i forhold til ordvalget i artiklerne, hvor der bl.a. argumenteres for de manglende 59 resurser i ’udkantsdanmark’; både økonomisk og i form af manglende offentlig transport og uddannelsesinstitutioner. ’Udkantsdanmark’ bliver italesat som et problemområde, der mangler noget for at kunne overleve. En del af debatten handler derfor om, hvordan man skal forholde sig til dette. Der argumenteres både for, at man skal bibeholde områderne og styrke dem gennem forskellige tiltag, mens der også plæderes for at ’lukke’ ’udkantsdanmark’ og dermed lukke hullet for et resursespild til gavn for resten af samfundet. Hermed italesættes ’udkantsdanmark’ som noget, der trækker på de samfundsmæssige og økonomiske resurser. Det er et udtryk for to af de nævnte toper. For at belyse de ovenstående aspekter om ’udkantsdanmark’ understøttes argumenterne med forskellige opfattelser af lokalsamfundene og menneskene i ’udkantsdanmark’ med topen ’Fordomme & Forforståelser’. Hertil forsøger retorerne enten at give et billede af viljestærke lokalbeboere og områder med resurser, der kan vendes til noget positivt med lidt hjælp, eller områdernes værste sider bliver trukket frem for at vise håbløsheden i at fastholde ’udkantsdanmark’ og støtte dem økonomisk. I den offentlige debat benyttes også topen ’Samfundsmæssige værdier’, men den bruges i højere grad til at underbygge argumenterne omkring de positive aspekter af ’udkantsdanmark’. Denne tope kan i nogen grad forveksles med deltagernes udtalelser om deres personlige værdier. Forskellen er dog det perspektiv, de hver især er anskuet fra. De ’Samfundsmæssige værdier’ er i højere grad værdier, som kan gavne samfundet, og topen fungerer som et argument for ’udkantsdanmarks’ eksistensberettigelse. Topen ’Personlige værdier’ tager udgangspunkt i det enkelte menneskes værdier, og lader det dermed ikke være et spørgsmål om eksistensberettigelse eller økonomisk spild eller resurser. Denne skelnen er vigtig, når det kommer til de reelle bud på nuancering af debatten. Perspektivet i den offentlige debat er et samfundsperspektiv, og hermed går de personlige værdier, som deltagerne har fokus på, tabt. Vi kan derfor udlede at de nuancer, der bør drages ind i debatten om ’udkantsdanmark’ – og som kan bringes ind i form af toper, ud fra en sammenligning af de topiske analyser – er den cirkulære sammenhæng mellem toperne ’Personlige værdier’, som hænger sammen med og skabes gennem ’Identitet & Selvopfattelser’, der gennem ’Fællesskaber & Sammenhold’ forstærkes. 4.3 Gadamer – forforståelser af ’udkantsdanmark’ Som vi kan konkludere af den topiske analyse, har fokusgruppedeltagerne nogle forforståelser og fordomme om, hvor udkantsdanmark er, hvad begrebet indebærer af betydninger, samt holdninger til om disse nu også er holdbare. De forståelseshorisonter som deltagerne har, vil vi her reflektere over ud fra Gadamer. 60 I vores spørgeramme kom spørgsmål 4182, under titlen Tidshorisont for lokalområdet – Jeres by om 10 år til at afspejle beboernes forståelseshorisont, og vi valgte derfor at se på svarene ud fra Gadamer, idet han fokuserer på mennesket som et historisk individ og også mener, at vi er præget af samfundets narrativer. Det er tankevækkende, at et begreb som ’udkantsdanmark’, som i så høj grad benyttes i medierne, kan være fyldt med så mange forskellige betydninger samt meningsdannelser. Det er derfor interessant at se, at deltagerne i fokusgrupperne i høj grad har de samme definitioner samt forforståelser af begrebet, som vi har i projektgruppen. Dette bunder, som nævnt i teoriafsnittet, i, at vores forforståelser kommer fra de omgivelser, vi omgås så som samfund, familie, miljø osv.183 Den forståelseshorisont vi møder i vores fokusgrupper, er ikke løsrevet fra de omkringliggende omstændigheder, ligesom vores egen heller ikke er det. I gruppen har vi en helt klar forforståelse af begrebet ’udkantsdanmark’. Vi søgte f.eks. efter klip fra medierne, der kunne eksemplificere mediernes diskurs om ’udkantsdanmark’, ud fra steder der havde været udsatte for skolelukning, affolkning og lukninger af erhvervslivet. Herved kom vores egen forforståelse af begrebet frem. I fokusgrupperne kan man se på forforståelserne ud fra spørgsmål 4. Et eksempel herpå findes i Pouls udtalelse: ”’på højkant’ i, så det har ikke noget at gøre med pengene […] men det har noget at gøre med, at hvis man ikke sætter noget på højkant, så får man ikke noget udvikling i området.”184 Her påpeger Poul, at et område skal være i udvikling – hvis man ikke sørger for at holde hjulene i gang, går man i stå. Det samme illustreres hos Ida og Rikke: ”Det sjove er jo, at hvis alle de her andre ting kommer op at køre, det her netværk og hvis naturen kommer frem og kultur, fra jord til bord det bliver kørt helt ud, så er det jo det som børnefamilierne efterspørger. […] Rikke: børnefamilier er noget der skaber… fremtid.”185 Fokusgrupperne har en klar forståelse af, at ’udkantsdanmark’ er der, hvor der hverken forekommer udvikling, netværk eller børnefamilier. Andre forhold som synes at indikere ’udkantsdanmark’ for vores fokusgrupper, er ringere infrastruktur og lukning af biblioteker og forretninger. Dette ses ud fra disse udtalelser; Laura: ”Men hvad vi har som vi gerne ser bevaret det er i hvert fald det er skolerne, det er biblioteket, det er biografen. [Karen: og forretningerne.] [..] Karen: og busser og sådan noget skulle vi også gerne bevare jo. [..] Ib: og infrastrukturen” 186 Se Bilag 2 Fokusgruppeproces Højberg 2004, s.327 184 Se Bilag 14, Haraldsted 4, s. 2 185 Se Bilag 14, Haraldsted 4, s. 6 186 Se Bilag 15, Skælskør 4, s. 15 182 183 61 Tilsammen illustrerer de den implicitte betydning, der ligger i det, Gadamer kalder omgivelserne – samfundet og herunder medierne, familien og ens miljø. Deres udlægning og forståelse af begrebet ’udkantsdanmark’ er, ligesom vores, præget af den offentlige diskurs’ billeder og debatter. Ud fra en synsvinkel der trækker teoretisk på Gadamer, er det en forudsætning, at vores forforståelser af begrebet ’udkantsdanmark’ er prægede af samfundets debatter og diskurser. Vi kan ud fra Gadamer argumentere for, at alle tilnærmelsesvis har den samme forforståelse af begerebet ’udkantsdanmark’ og den samme idé om, hvor ’udkantsdanmark’ er. Man må derfor spørge: hvor stammer disse forståelser og fordomme fra? Er det fordi, Danmark er i en problematisk situation, eller er det mediernes retorik og italesættelser om landet som ’udkantsdanmark’, der har givet disse forforståelser og fordomme? Spørgsmålet her leder os dermed videre i retning af Vatz og Bitzer og deres modsatrettede teorier om, hvorvidt det er situationen, der skaber retorikken, eller om det er retorikken, der skaber situationen. 4.4 Er ’Udkantsdanmark’ retorik eller en presserende situation? I forbindelse med at begrebet ’udkantsdanmark’ benyttes af både deltagerne i Haraldsted og Skælskør og af retorerne i vores medieeksempler, kan vi diskutere, om retorikken omkring et ’udkantsdanmark’ er skabt af reelle og eksisterende problemer i landområder, eller om retorikken er med til at skabe et ’udkantsdanmark’. I forhold til toperne ’Økonomi & Ervherv’ og ’Samfundsstruktur’, som retorerne i den offentlige debat bruger i forbindelse med begrebet ’udkantsdanmark’, italesættes det som om, at nogle landområder lider økonomisk, erhvervsmæssigt og strukturelt . Bitzers idé, om at situationen skaber retorikken, kan således ses i retorernes topevalg. Vi kan overordnet sige, at deltagerne i Haraldsted og Skælskør italesætter ’udkantsdanmark’ som et fænomen, der eksisterer udenfor deres egne lokalområder, og som i fremtiden kan komme til at vedrøre dem. Ud fra Bitzers forståelse må deltagerne med andre ord opfatte, at situationen ’udkantsdanmark’ er med til at skabe retorikken. Men deltagerne udviser en dobbelthed i dette, da vi omvendt kan se, at mange i både Skælskør og Haraldsted har holdninger, der stemmer overens med Vatz’ ’aktør-perspektiv’. De fleste mener, at debatten er skabt af politikere og journalister og derfor i højere grad er skabt af retorikken end situationen. Det er særligt udpræget, når de selv affejer, at de bor i et udkantsområde. Som vi har nævnt tidligere, kritiserer de begrebet for at være negativt og meningsløst. Når de taler om andre landsdele som ’udkantsdanmark’, kommer deres refleksioner om begrebets negativer sider ikke til kende. De kommer således på nogle måder selv til at reproducere de samme toper ’Økonomi & 62 Erhverv’ og ’Samfundsstruktur’, som retorerne bruger. Dette er ikke nødvendigvis noget, de har direkte til hensigt at gøre, men det virker uheldigt, hvis de bliver medproducenter af den samme negative stigmatisering af ordbruget, som de selv udtrykker bekymring over og tager afstand fra. Deltagerne veksler således mellem en Bitzer og en Vatz forståelse – alt efter om de taler om ’udkantsdanmark’ som noget, der skaber retorikken – eller som et negativt klingende begreb, der skaber ubehagelige situationer. Deltagernes forståelse af begrebet som noget der er opstået retorisk, vejer dog tungest. De pointerer nemlig, at de, for at skabe modvægt til de negative konsekvenser af ordbrugen af ’udkantsdanmark’, må italesætte deres egne opfattelser i den offentlige debat og indtage en aktiv ’retor’ rolle. Udover at skulle italesætte hvilke glæder og gode oplevelser de har ved at bo i deres sogn eller byområde, er det et gennemgående tema, at de ikke bryder sig om ordet ’udkantsdanmark’. De bliver desuden bevidste retorer med forslag som ”vandkantsdanmark’ og ’resursedanmark’. Som nævnt tidligere lader det til, at Vatz og Bitzer er lige meget brugt i den offentlige debat, og der syntes derfor ikke at være nogen overvægt af hverken den ene eller den anden teoretiker. Men hvordan kan dette være? Eksisterer der ikke nogen entydig holdning til begrebet ’udkantsdanmark’ eller handler det om, hvordan man griber problematikken an? Det afgørende for diskussionen om ’udkantsdanmark’ er, om det er påvirket af, om der er tale om et ’aktør-perspektiv’ eller et ’struktur-perspektiv’. I Gintbergs programserie Gintberg på kanten undersøger han situationen i ’ydreområderne’ i samspil med de lokale beboer – Gintberg har her et ’aktør-perspektiv’, hvilket lægger sig op ad Vatz’ synspunkt. Hovedessensen er derved, hvorvidt man opfatter ’udkantsdanmark’ som noget, der eksisterer som fænomen eller som noget, der er skabt i kraft af sproget. Det er afgørende for alle vores analyserede diskussioner, debatter og programmer om ’udkantsdanmark’ om det betragtes fra et aktørperspektiv eller strukturperspektiv, for det er det, der afgør, om problematikken bliver set ud fra Vatz eller Bitzer. 63 5. Konklusion I vores søgen efter at blive klogere på, hvordan beboere i Haraldsted og Skælskør italesætter deres lokalområde og by-identitet, har vi via vores fokusgruppeinterviews og efterfølgende topiske analyser udledt nogle toper dels til at forstå beboernes opfattelse af deres eget lokalområde, og dels til at nuancere den offentlige debat om ’udkantsdanmark’. Deltagernes personlige værdier, deres by-identitet og fællesskabsfølelse er afgørende faktorer for at afvise både begrebet ’udkantsdanmark’ og afvisningen af at være en del af et ’udkantsdanmark’. Dog bruger fokusgruppedeltagerne begrebet ’udkantsdanmark’ om andre områder og trækker her på den offentlige debats billeder. Ud fra Gadamer fandt vi, at det er et menneskeligt erkendelsesgrundlag, at vores forforståelser over begrebet ’udkantsdanmark’ er prægede af samfundets debatter og diskurser. Da deltagerne selv påpeger, at det er nødvendig med en moddiskurs til den nuværende debat, kan det udledes, at deres forståelse af begrebet ’udkantsdanmark’ er noget, der er opstået retorisk og skal ændres retorisk. Det er derfor via forforståelser, at den offentlige debat og fokusgruppedeltagerne placerer ’udkantsdanmark’. Dette italesættes som at ens forståelseshorisont udgår fra ens eget centrum. De tre mest benyttede toper hos fokusgrupperne er: ’Personlige værdier’, ’Identiteter & Selvopfattelser’ samt ’Fællesskaber & Sammenhold’. Disse tager udgangspunkt i det enkelte menneskes værdier, og lader det dermed ikke være et spørgsmål om eksistensberettigelse eller økonomisk spild eller resurser. Dette står i kontrast til den offentlige debats omtalte toper ’Økonomi & Erhverv’, ’Samfundsstruktur’ og ’Fordomme & Forforståelser’. Ud fra vores analyse kan vi se, at fokusgruppernes italesættelse bygger på et aktør-perspektiv, og at den offentlige debat tager udgangspunkt i et struktur-perspektiv. For at nuancere debatten om ’udkantsdanmark’ kan vi konkludere, at det er vigtigt i højere grad at benytte et aktør-perspektiv, hvilket kan gøres ved at trække på toperne i den cirkulære sammenhæng: ’Personlige værdier’, ’Identiteter & Selvopfattelser’ samt ’Fællesskaber & Sammenhold’. Ergo: hvis ikke man formår at se tingene ud fra flere forståelseshorisonter, kan man ikke føre en offentlig debat, som favner hele befolkningen. 64 Litteraturliste Collin, Finn et a.: Humanistisk videnskabsteori, Livonia Print, 2003 DR Multimedie, 2. Udgave, 6 oplag (2010) Danmarks Radio: Danmarks rådne banan – Om den rådne banan http://www.dr.dk/Tema/banan/omtemaet.htm Danmarks Radio: Gintberg på kanten. http://www.dr.dk/DR1/Gintberg Danmarks Radio: Gintberg på kanten – Hirtshals. 3/3 2011. http://www.dr.dk/DR1/Gintberg#/6570 Danmarks Radio, Magasinet Penge, Det er dyrt at holde liv i landsbyerne. 25/1 2012, http://www.dr.dk/DR1/penge/2012/01/25100842.htm Det hedder provinsen. https://www.facebook.com/pages/Det-hedderprovinsen/241161652624765 Drachmann, Hans: Borgere i Udkantsdanmark er lykkelige, (19/4 2012) Politikken, http://politiken.dk/indland/ECE1601398/borgerne-i-udkantsdanmark-er-lykkelige/ Friis, Peter og Jørgensen, Arne: Om udkantsproblematikken i Danmark. Fagligt Forum, (1972) Fuglesang, Lars og Olson, Bitsch (red.): Videnskabsteori i samfgundsvidenskaberne. Kap. 9.: Højberg, Henriette: Hermeneutik, side 320-344. Roskilde Universitetsforlag, (2004) Gabrielsen, Jonas et al.: Talens magt – indføring i mundtlig retorik. Hans Reitzels Forlag, udg. 2. (2010) 65 Gabrielsen, Jonas et al.: Myten om den retoriske situation. af Richard E. Vatz i Rhetoricascandinavia 15, (2000) Gintberg humørtjekker udkantsdanmark.. (2/3 2011), Jyllands Posten,(Ritzau), http://kpn.dk/article2356138.ece Halkier, Bente: Fokusgrupper. Forlaget Samfundslitteratur, 2. udgave, 2. oplag. (2009) Hansen, Tine Godsk: Smart at flytte fra land til by (24/4 2012), P3 på DR, http://www.dr.dk/p3/programmer/gomorgen-p3/2012/04/24/smart-at-flytte-fra-land-tilby Helder, Jørn, Jens Lautrup Nørgaard, Thorbjørn Bredenlöw (red.)” Kommunikationsteori – en grundbog. Kap. 2. Helder, Jørn et al. Kommunikation hvad er det? State of the art – et forsøg på en fragmenteret status. Side 13-25. Hans Reitzels Forlag, 1. udg., 2. opl. (2009) Høy, Ulrik: Rejse Gennem Sorgen af Ulrik Høy. Weekendavisen 10/4 1992 Sektion 3, sektion Bøger, s.1 Jakobsen, Mette Reinhardt: Fokusgrupper for begyndere – En praktisk håndbog. Frydenlund (2011) Jessen, Keld B. (red.): Filosofi – fra antikken til vor tid. Kap.18. side 247-251, Systime (2004) Karkov, Rasmus: Ministerier bør flyttes til provinsen (5/5 2010), Videnskab.dk, http://videnskab.dk/kultur-samfund/ministerier-bor-flyttes-til-provinsen Kjeldsen, Jens E.: Den retoriske situation. af Lloyd F. Bitzer, i Rhetoricascandinavia 3, (1997) Kjeldsen, Jens E.: Retoriske omstændigheder, i Rhetoricascandinavia 48, (2008) 66 Landdistriktsredegørelse 2011 – regeringens redegørelse til Folketinget. (April 2011) Udgivet af Indenrigs-, Sundheds- og Fødevareministeriet, http://www.sum.dk/~/media/FilerPublikationer-IN/Kommuner%20og%20Regioner/2011/Landdistrikstred2011/Landdistriktsredegoerelse-2011.ashx Lund, Alan A.: Myten om de gæve gallere. Berlingske tidende, (26/2 2003) http://www.b.dk/danmark/myten-om-de-gaeve-gallere Lyall, Tyson: Udkantsdanmark skal ikke forvente flere statslige arbejdspladser (29/2 2012) , Altinger.dk , http://www.altinget.dk/artikel/udkantsdanmark-skal-ikke-forvente-flerestatslige-arbejdspladser Maffesoli, Michel og Foulkes, Charles R.: Jeux De Masques: Postmodern Tribalism. The MIT Press, Design Issues, Vol. 4, No. 1/2, Designing the Immaterial Society, side. 141-151. (1988) Maffesoli, Michel: The Time of the Tribes – The Decline og Individualism in Mass Society. Side 3,24 , 51. SAGE Publications (1996) Maffesoli, Michel: The Return of the Tragic in Postmodern Societies. Side 133-149. New Literary History, Vol. 35, No. 1. (2004) s. 140 Møller, Carsten Ege: Kære selvfedsdanskere, nu har vi hørt nok på jer. (31/3 2012) Politiken, http://politiken.dk/debat/ECE1585325/kaere-selvfedsdanskere-nu-har-vi-hoert-nok-paajer/ Neergaard, Helle: Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser. Samfundslitteratur (2007) Nyt fra Danmarks Statistik, Nr. 243, 26 maj 2011. Piger flyver først fra reden. http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2011/NR243_1.pdf 67 Oehlenschläger, Emma: Udkantsdirektør: ’Dem mod os’ – debatten er unuanceret (31/5 2012), Politiken, http://politiken.dk/indland/ECE1585708/udkantsdirektoer-dem-mod-os-debattener-unuanceret/ Pontoppidan, Christina et al.: Topik – et retorisk bidrag til den kritiske journalistik. I NordicomInformation 32, (2010) Roer, Hanne et al.: Retorikkens aktualitet – grundbog i retorisk kritik. Kap. 6.: Gabrielsen, Jonas: Topisk kritik, side 141-165. Hans Reitzels Forlag, (2009) Rottbøll, Emil: Libereal Alliance: Udkantsdanmark må klare sig selv (27/4 2010) Information, http://www.information.dk/231375 Togeby, Ole: ’STEDER’ i bevidsthedens landskab – grene på ideernes træ. Side 7-13. Gyldendal (1986) Udkantsdanmark starter lige uden for København (5/9 2011), Politiken, (Ritzau) http://politiken.dk/indland/ECE1381563/udkantsdanmark-starter-lige-uden-forkoebenhavn/ Benyttede opslagsværker på internettet Becker-Christensen, Christian og Hou Olsen, Gitte: Politikens dansk ordbog, Politikens forlag, Finland, 1. udgave, 1. oplag (2000) Danmarks Statistik, http://www.statistikbanken.dk/ Den Danske Ordbog, http://www.ordnet.dk/ Den Store Danske– Gyldendals åbne encyklopædi, http://www.denstoredanske.dk/ 68 Infomedia, http://www.infomedia.dk/ Sogneportalen, http://www.sogn.dk/ 69
© Copyright 2024