KVALITETER I ALMENE BEBYGGELSER FRA 1940`ERNE OG 1950

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Maj/juni 2012
Institution
VUC Holstebro-Lemvig-Struer
Uddannelse
hfe
Fag og niveau
Historie B-niveau i Kultur- og samfundsfaggruppen (KS).
Lærer(e)
Grete K. Christensen og vikar Danny Overby Mikkelsen
Hold
Ku2b0121
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
Danmarkshistorien.
Titel 2 Det gode samfund.
Titel 3 Globalisering og kulturmøder.
Titel 4 Område: Udkantsdanmark.
Titel 5 Historieopgaven.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 1
Indhold
Identitetsdannelse i traditionelle, moderne og senmoderne samfund.
Danmarkshistorien.
Hvad er historiens drivkraft?”, ”Legender og myter.” H.B. Larsen & T. Smitt.
”Kulturbegrebets historiske udvikling” (frit efter www.denstoredanske.dk).
”Et yndigt land?” Aase H. Bitsch, 2002, GAD, uddrag i alt 20 sider.
Danmarkshistorien af P. Frederiksen m.fl. Systime, 2006-10: s.27-35, 286-287, 7386, 97-108, 123-131, 144-146, 131-140, 153-161, 161-169, 183-4, 187-199, 222-25,
227-228, 247-52.
”Grundloven er dansk identitet” af Mikkel bording 04.06-2008
www.informationen.dk
”Syv danske fortællinger” af Morten Nielsen 15.05-2009 www.kristeligdagblad.dk
Supplerende stof:
”Kulturkrig om danskhed.” Af Annette Bonde, 30-4-11 www.b.dk
Historisk paratviden: 14 spørgsmål.
TV
Omfang
42 lektioner a 45 min.
Særlige
fokuspunkter
Få forståelse for hvad historie er.
Kendskab til centrale perioder og udviklingslinjer i danmarkshistorien: vikingetid,
reformation og renæssance, enevælden, den danske revolution, industrialisering,
1930ernes krise, besættelsen, velfærdsstaten.
Viden om og forståelse for betingelserne for den danske identitetsudvikling
indenfor et traditionelt, moderne og senmoderne samfund.
Få viden og forståelse for natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt
perspektiv (produktionsmåde).
Få viden og forståelse for styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
Introduktion til kildeanalyse, enkel problemformulering og udarbejdelse af
synopsisopgave.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, IT. Synopsis.
Besøg på Struer Museum.
Retur til forside
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 2
Indhold
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Retur til forside
Det gode samfund.
Peter Frederiksen m.fl. Verdenshistorien 1750-1945, systime 2001: 9-27, 61-80,
101-104, 117-121, 127, 129-130, 163-168, 173-177, 201-208, 229-244, 276-77, 29295.
Kultur og samfund af S. Reimick m.fl. systime s. 142-145.
C-J Bryld, Verden før 1914, s. 12-23, 34, 68-74, 264, 266.
Bjerre-Poulsen, ”USA historie og identitet”, GAD, 2000, s. 17.
Verden i nyeste tid s. 7-13, 127-9, 133 og 145
Hal Koch og Alf Ross: demokratidiskussion fra demokratikanon, uvm.
”Nekrolog over folkestyret.2 Information.dk 13-2-11.
”Mellemøstens revolution har langt igen” kristeligt-dagblad.dk 24-2-11.
”USA’s højrefløj angriber Occupy Wall Street” Information.dk 11-10-11.
”Markedet har lammet politiken” information.dk 13-10-11.
”Frihed, lighed og NAZISME”. Illustreret videnskab, 2008.
”Nazisternes partiprogram” Kildetekst. D. 24. februar 1920.
Supplerende stof.
Verdenshistorisk oversigt, systime: Romerriget s. 17-19.
Bjerre-Poulsen, ”USA historie og identitet”, GAD, 2000, s. 28-30 og 39-43.
Artikel: ”Bekæmpelse af fagforeninger er en milliardindustri.”
Grundlovene 1849, 1866, provisorietiden 1877-1894, grundlovene 1915, 1953.
uddrag fra danmarkshistorien.dk
Dvd: ”V for Vendetta”, ”Livet er smukt.” ”Jeg hedder Arlette - og jeg overlevede
Auschwitz.”
TVhttp://www.dr.dk/dr2/deadline2230#/25937/23:33 Havel død.
Youtube the french revolution bad romance Lady Gaga
81 lektioner a 45 min.
Demokratiets historie undersøges med nedslag i Athen, USA, Frankrig og
Danmark. Frihed-Lighed-Broderskab.
Den amerikanske drøm, USA’s vokseværk 1850-1914 og krise i 1930e.
Industrialisering og ideologier. Imperialismen. Den russiske revolution. Nazismen.
Den kolde krig. Borgerrettighedsbevægelsen i USA, Vietnamkrigen,
ungdomsoprøret.
Fukuyama eller Huntington, nye grænser og konflikter efter 1989.
Få viden om og forståelse for hovedlinjerne i Europas og USA’s historie med
fokus på demokrati og økonomi.
Kildeanalyse. Problemformulering. Ny skriftlighed.
Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, elevoplæg. Synopsisøvelse.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 3
Globalisering og kulturmøder.
Indhold
H. B. Larsen m.fl.: Verden i nyeste tid, 2008-9,Systime, s.59-65, 94-5, 104-111,
147-152, 162-167, 169-177, 185-189 og 193-96.
Fl. Madsen og H. Nielsen: Opdagelserne, Munksgaard, 1997: s. 37-39, 58-65.
Verdenshistorien 1750-1945 af Peter Frederiksen m. fl.2001, Systime: s. 74-77,
83-85.
Bryld og Haue, Den nye verden 1945-2000 s. 37-41.
Store linjer i Verdenshistorien, Knud Helles m.fl. Gyldendal, 1996, s. 80-81.
”Den muslimske middelklasse mål er en moderne kapitalisme” Annegrethe
Rasmussen information 11.3.2011
Supplerende stof:
Fl. Madsen og H. Nielsen: Opdagelserne, Munksgaard, 1997: s. 12-16.
”Jagten på undermålerne” Information.dk 5-2-2009, uddrag.
”Med ryggen mod Muren”
”Palæstinas anerkendelse” Information.dk 13-9-11.
”Korstogene mod muslimer er stadig i gang”
”Muhammedkrisen delte folk i tre”
”Terrorforsker: forkert fokus i kampen mod terrorisme”
”Kendiskok indtager Bolivia”
”Muslimske kvinder deler drømme med andre kvinder”
”Islam er ikke et problem for demokratiet”
Omfang
45 lektioner a 45 min.
Særlige fokuspunkter Få viden og forståelse for centrale kulturmøder i verdens historie.
Få viden og forståelse for styreformer i historisk og nutidigt perspektiv.
Få viden og forståelse for nye grænser og konflikter.
Kildeanalyse, problemformulering og synopsisopgave.
Væsentligste
arbejdsformer
Retur til forside
Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde, mundtlig fremlægning. Itartikelsøgning. Ny skriftlighed.
Besøg Holstebro Kunstmuseum og Historisk museum.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 4
Udkantsdanmark.
Indhold
”Vikinger i vest” Palle Eriksen m.fl. Jysk Arkæologisk selskab, 2009. s. 119-126.
”Arups opfattelse af vikingesamfundet”, ”Myten om vikingesamfundets lighed” og ”Ikke
slavesamfund i egentlig forstand” i A. og J. Thiedecke: ”De danske vikinger” Pantheon,
2003, s. 30-1, 52-3 og 56-7.
”Liså gammel som æ vej” Jesper V. Jensen i Weekendavisen 31-7-2009.
”Havhistorisk: Det blå skatkammer” Markus Bernsen, uddrag Weekendavisen 7-8-2009.
”Hvorfor blev jyderne lovlydige?” s. 57, 60-61 i Er vi alle forbrydere? Af Johnny Thiedecke,
Pantheon 1996.
”Straffefangerne på Alheden.” Jan Tuxen, http://www.tuxen.info.
”Da kapitalisterne kom til Vorbasse” Pernille Steensgaard i Weekendavisen 23-12-2011.
”Bønderpiger på skolebænken.” i Siden Saxo nr. 1, 2003 af Irene Hellvik.
”Danske skoler blev sparket i gang af folket – ikke staten.” videnskab.dk, 1-9-2011.
”Det skæve Danmark” Uffe Østergaard i Information 28-3-2009
”Schalburgtagen mod B&O” og ”Beretning om bombningen af radiofabrikken Bang og
Olufsen.” i Besættelse og modstand i Struer, Struer Museum 1995.
”Leg med en ny livsform (1970).” af Sune Riishede, Månedsmagasinet NB, 10/7 1970.
Supplerende:
”Revolution” ved Ringkøbing” i 1700 tallet : parykker, profit og pøbel, red. U.L. Langen,
2010, Golden Days.
”Kærlighedsægteskaber.” s. 28-31 i Familie- og arbejdsliv på landet ca. 1870-1900 af Bodil
K. Hansen, Landbohistorisk Selskab, 2006.
”Andelsmejerier – en folkelig bevægelse på gårdmandspræmisser” uddrag s. 180-191 i
Folkelige bevægelser i Danmark, red. Harry Haue m.fl., Syddansk U. 2011.
J.C. Christensen og Peter Munch og breve fra husmand Therkel Kristensen 1884-1887 fra
danmarkshistorien.dk
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Retur til forside
Film: ”De røde enge” 1945.
40 lektioner a 45 min.
Den lille historie i den store historie.
Hvordan hænger udkantsdanmark sammen med de forrige forløb: identitet, det
gode samfund og globalisering og kulturmøder?
Hvad driver historiens gang i Vestjylland? Har Vestjylland altid været udkant?
Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtlig fremlægning, ny skriftlighed,
kildeanalyse, problemformulering.
Københavnertur: Arbejdermuseet og Christiania eller Folketinget.
Besøg i Udkantsdanmark: Nørre Vosborg, Vestervig kirke og Thyborøn.
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Retur til forside
Titel 5
historieopgaven
Indhold
Selvvalgt emne
Omfang
13 lektioner a 45 min.
Særlige fokuspunkter
Skriftlig fremstilling. Forberedelse til SSO.
Væsentligste arbejdsformer
Individuelt projektarbejde. Brug af IT, arkiv i Struer og bibliotek.
Retur til forside