August 2013 2

Dansk A
Højere
forberedelseseksamen
Hæfte 2
Kl. 10.30-15.00
2hf132-DAN/A-2-12082013
122044.indd 17
Mandag den 12. august 2013
Kl. 9.00 - 15.00
12/06/13 10.19
Prøvemateriale
Hæfte 2
Særtekster – udleveres kl. 10.30:
Side
5.a. Laurits Christian Nielsen: Havet omkring Danmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
5.b.Per Vers: Verdensborger.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
6. Lars Trier Mogensen: Udkantsdanmark er det vilde vesten . . . . . . . . . . . . 6
7. Anders Sune Hansen: Fostervæv eller barn – når sproget dræber. . . . . . . 9
Ortografi og tegnsætning følger originalerne. Trykfejl er dog rettet.
2
122044.indd 18
12/06/13 10.19
5.a. Laurits Christian Nielsen: Havet omkring
Danmark
5
10
15
20
25
Teksten er fra Udvalgte digte (1918). Laurits Christian Nielsen (1871-1930) er
dansk forfatter.
Havet omkring Danmark, vort moderlige hav,
blåt som vore øjne og blidt som vore drømme,
– minderige strømme,
som stryger mildt mod kyst –
Længsel har du lagt i vort bryst!
Vi vandrer din vej, vi lyder din lov;
vi pløjer dine enge med kølens1 ranke plov.
Du vugger os i verden, så vide som vi vil. –
Dig elsker vi, o hav, og dig vi hører til!
Havet omkring Danmark, vort moderlige hav,
gråt som vore vilkår og grønt som vore løfter,
– skumbesatte kløfter,
som kløver ø fra ø, –
dådfuldt2 har du lært os at dø!
Vi vandrer din vej, vi lyder din lov,
vi pløjer dine enge med kølens ranke plov.
Du vugger os i verden, så vide som vi vil. –
Dig elsker vi, o hav, og dig vi hører til!
Havet omkring Danmark, du moderlige hav,
stridt som vore viljer og stolt som vore sejre,
– brynjeklædte3 lejre,
som larmer under strand. –
Hæder skal vi høste vort land!
Vi vandrer din vej, vi lyder din lov,
vi pløjer dine enge med kølens ranke plov.
Du vugger os i verden, så vide som vi vil. –
Dig elsker vi, o hav, og dig vi hører til!
køl: stabiliserende bjælke eller skinne langs midten af et skibs bund
dådfuldt: heltemodigt
3
brynjeklædte: klædt i rustning
1
2
3
122044.indd 19
12/06/13 10.19
5.b. Per Vers: Verdensborger.dk
Teksten er fra Protestsange (2006). Per Vers (f. 1976) er dansk rapper.
5
10
15
20
25
30
Had bare – jeg dykker ned i Benny1
som om han var et badekar
Andersen – lad mig advare
siden sidst er jeg blevet mere fis og ballade-klar
i dybden er der en verden der venter
alle mennesker har det samme center
hvis du er tændt så kom med når vi åbner
vores hænder og ændrer alt det du kender
Jeg er en verdensborger med hjertesorger
jeg brænder ikke for Dannebrog
jeg brænder for at danne bro
Jeg blev konfirmeret i en religion
der stammer fra Mellemøsten
voksede op med hardcore Andersen-eventyr2
såvel som med brødrene MorgenGrimm3
efter 1001 nat4
Aladdin, Ali Baba og de fyrretyve tyve
og Sindbad blev læst indenad
vi lukkede op for Sesamstrasse5, det var fjong6
og tjekkisk muldvarp og japansk abekonge7
Da jeg skrev mine første politiske paroler
var det ikke runer jeg mejslede ind i muren på Assistens Kirkegård8
jeg brugte latinske bogstaver til min graffiti
Min rødvin er fransk og min whisky er skotsk
min rom er cubansk og min gin er on the rocks
men uanset hvor meget jeg drak
sejler jeg op ad åen i Danmark
Jeg er en verdensborger med hjertesorger
jeg brænder ikke for Dannebrog
jeg brænder for at danne bro
Og sproget som jeg taler og synger er sammenvævet
af alle sprog der nogensinde er talt og skrevet
Benny: en henvisning dels til den danske forfatter Benny Andersen (f. 1929), dels til Bennys Badekar, som
er en dansk tegnefilm fra 1971
2
Andersen-eventyr: eventyr af H. C. Andersen (1805-75)
3
MorgenGrimm: henvisning til Brødrene Grimms samling af eventyr (1812-15)
4
1001 nat: eventyrsamlingen Tusind og en Nat, hvor historierne om Aladdin, Ali Baba og de fyrretyve
røvere og Sindbad Søfareren indgår
5
Sesamstrasse: børneprogram fra tysk TV
6
fjong: i orden
7
tjekkisk muldvarp og japansk abekonge: tegnefilmfigurer
8
Assistens Kirkegård: kirkegård i København
1
4
122044.indd 20
12/06/13 10.19
35
40
45
50
og musikken jeg dyrker er fra The Big Apple9
den bli’r oversat til pæredansk i min battle10
og jeg ku’ blive ved, så det gør jeg
til du ørler11
Mine sko er de pæneste, de’ italienske
min indiske skjorte er tekstil i eksil
det er det der dækker min danskerhud
det er en del af min krop som ik’ er en cancerknude
giv mig god mad med en masse krydderier
giv mig en hovedstad med en masse jydepiger
du skal ikke tro, du skal vide
at viden og tro skal bo side om side
så luk op og vær lidt kærligere
det er verdensborgerlige værdier
Jeg er en verdensborger med hjertesorger
jeg brænder ikke for Dannebrog
jeg brænder for at danne bro
jeg brænder for at danne bro
jeg brænder ikke for Dannebrog
jeg brænder for at danne bro
The Big Apple: New York
battle: en aktivitet i hip hop-kulturen, hvor man kæmper en kamp på ord
11
ørler: kaster op
9
10
5
122044.indd 21
12/06/13 10.19
6. Lars Trier Mogensen: Udkantsdanmark er det
vilde vesten
Teksten er et uddrag af en artikel fra Politiken 27. april 2010. Artiklen var illustreret
med nedenstående billede og billedtekst. Lars Trier Mogensen er dansk journalist.
Udkantsdanmark. Danmarks nye vilde vesten, også kaldet ’den rådne banan’, er ved at
blive forbeholdt passive unge, ældre og kronisk arbejdsløse mænd. Selv sheriffen på den
lokale politistation er for længst tjekket ud – som følge af den seneste politireform.
Foto: Frandsen Finn
5
10
15
Unge mænd, der er vokset op vest for den jyske højderyg1, er ofte lige så dårligt
integreret som de tyrkiske gæstearbejdere, der kom hertil fra den anatolske højslette2 i 1960’erne: De er alt for dårligt uddannede og bliver derfor dybt afhængige
af offentlige overførsler.
Den vigtigste forskel er, at fabrikkerne dengang endnu producerede i Danmark
og dermed havde brug for ufaglært arbejdskraft. Men stadig flere mænd fra
Udkantsdanmark kan ikke længere klare sig socialt og kulturelt på storbyarbejdsmarkedet og efterlades derfor i periferien.
Antallet af udkantsunge, der evner at gennemføre en uddannelse, falder år for
år. Hver tredje erhvervsaktive voksne i yderkommunerne har ingen erhvervsuddannelse i dag, ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik.
En håbløs situation, der forværres af, at yderligere op mod 200.000 ufaglærte
stillinger forventes at ville forsvinde i de næste år, ikke mindst fra Udkantsdanmark, ifølge AE-rådet3.
Danmarks nye vilde vesten, også kaldet ’den rådne banan’, er ved at blive forbeholdt passive unge, ældre og kronisk arbejdsløse mænd. Selv sheriffen på den
lokale politistation er for længst tjekket ud – som følge af den seneste politireform.
Alle unge, der kan klare sig østpå, efterlader hjemstavnen som spøgelsesbyer.
vest for den jyske højderyg: i det vestlige Jylland
anatolske højslette: område i Tyrkiet, hvorfra nogle af de første gæstearbejdere kom til Danmark i
1960’erne
3
AE-rådet: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank
1
2
6
122044.indd 22
12/06/13 10.19
20
25
30
35
40
45
50
55
Østdanmark er det nye klondike4
Det er lang tid siden, at lykkeridderne drog mod vest. Det var engang, hvor danske
småbønder og købmænd som cowboys red på en bølge af iværksætterånd. I dag
går pengestrømmen hurtigt den anden vej: Østdanmark er det nye klondike.
Mens det langstrakte Vestdanmark tømmes for job, kvinder og offentlige institutioner, er det tæt befolkede Østdanmark blevet centrum for størstedelen af den økonomiske og kulturelle udvikling.
Spaltningen i to økonomiske sfærer sætter sig igennem i vores politiske selvforståelse. De to millionbyer på østkysterne – dels ’hovedstaden’, der strækker sig fra
whisky-bæltet i nord til pommes frites-kysten mod syd, og dels ’hundredkilometerbyen’ eller ’den fede pølse’, fra Randersegnen i nord til trekantsområdet i syd –
repræsenterer en moderne kultur, der bryder med de gamle bondenormer.
Mange af de både unge og ældre i Udkantsdanmark, der i stigende grad bliver
hårdt ramt af arbejdsløshed, skolefrafald og øget job-usikkerhed, abonnerer på en
patriarkalsk5 og autoritetstro kultur, der virker ’fremmed’ for moderne danskere.
Taberkulturen svinger sjovt nok sammen med Dansk Folkeparti. Én af Jyllands-Postens bloggere, Claus Elholm, tvivlede for nylig på, om DF-vælgere kan
integreres:
»I Danmark findes der en gruppe mennesker, hvor næsten halvdelen finder
vold mod børn acceptabelt, hvor hver fjerde går ind for dødsstraf, og hvor fire ud
af ti mener, at det er okay at snyde det offentlige og dermed bryde loven«, skrev
Elholm: »For at føje spot til skade kan en tredjedel ikke engang bestå den test,
som kræves for at få dansk statsborgerskab«.
Landbefolkningen har tabt
Sammenfaldet mellem arbejdsløshedszonerne og Dansk Folkepartis højborge er
ikke tilfældigt. Modstandere af modernitet hægtes i dag af arbejdsmarkedet.
Spørgsmålet er dog, om udkantsdanskerne udvikler reaktionære6 holdninger,
fordi de føler sig marginaliserede på jobmarkedet, eller om de snarere mister fodfæstet på arbejdsmarkedet, fordi de abonnerer på nedslidte maskuline værdier?
Udskilningsløbet minder om situationen for de mange indvandrere og gæstearbejdere, der er dårligere uddannede, hyppigere arbejdsløse og mere værdikonservative end gennemsnittet i Danmark.
Virkeligheden er, at den borgerlige blok har haft lige så meget at tilbyde
udkantsdanskerne, når det gælder videreuddannelse og nye erhvervskompetencer,
som baggårdsmoskéer har at tilbyde arbejdsløse indvandrere fra arabiske lande:
Intet.
Begge randgrupper, altså både udkantsdanskerne og nydanskerne, står med
deres hårdere værdier og kortere uddannelse i modsætning til det produktive flertal i byerne, der er rundet af en blødere og mere antiautoritær skoledannelse.
Sociologen Henrik Dahl har formuleret situationen enkelt i Information7:
»Landbefolkningen må indse, at de har tabt«.
klondike: legendarisk guldgraverområde i Canada
patriarkalsk: mandsdomineret
6
reaktionær: modstander af forandring
7
Information: avisen Information
4
5
7
122044.indd 23
12/06/13 10.19
60
Den nye kulturkamp i det 21. århundrede handler om at udvide østkystens normer om uddannelse og produktivitet til hele landet, så borgerne i Vestdanmark
ikke efterlades i fattige parallelsamfund præget af en nykonservativ taberkultur.
Integration 2.08 handler om at få sparket gang i unge mænd ude i det vilde vesten.
8
Integration 2.0: en ny form for integration
8
122044.indd 24
12/06/13 10.19
7. Anders Sune Hansen: Fostervæv eller barn – når
sproget dræber
Teksten er fra internetportalen etik.dk 16. marts 2011. Anders Sune Hansen er
medlem af bestyrelsen for foreningen Retten til Liv.
5
10
15
20
25
30
35
For nylig er Victor Klemperers bog om sprogbrugen i Det Tredje Rige1 (”LTI –
Lingua Tertii Imperii”, 1947) blevet udgivet herhjemme på dansk. Denne bog
beskriver, hvordan den ubemærkede indførelse af en bestemt sprogbrug i Nazityskland efterhånden blev bestemmende for, hvordan folk i almindelighed tænkte
om blandt andet jøderne og systemets behandling af jøderne.
I kraft af blandt andet eufemismer (formildende omskrivninger) blev kyniske
handlinger nemmere at forstå og tolerere for den almindelige tysker, og således
blev for eksempel drab ofte benævnt ”særbehandling”.
Men gør vi i det demokratiske og civiliserede Danmark ikke brug af netop
samme metode, når vi konsekvent omtaler det dræbte foster som ”fostervæv”,
”graviditetsprodukt”, ”abortvæv” eller ”udskrab”? Er det ikke eufemismer for ”et
myrdet barn”?
Når vi bruger omtalte definitioner er det for at signalere, at det aborterede
foster absolut ikke er et barn, men blot biologisk materiale uden selvstændig værdi.
Termen ”fostervæv” gør det muligt for aborttilhængeren at forholde sig nøgternt og upåvirket til det utålelige: at slå et barn ihjel. Definitionen af det aborterede barn som ”fostervæv” skaber en abstrakt og diffus forestilling om fosteret som
noget anonymt og ikke-menneskeligt, hvorimod benævnelsen ”barn” skaber tydelige forestillinger og stærke følelser.
Den gængse2 opfattelse, at fosteret ikke er noget barn, men blot noget ”væv”,
som man kan fjerne efter eget forgodtbefindende, er blandt andet tilvejebragt i
kraft af samfundets sprogbrug. Den fremherskende sprogbrug skaber langt hen ad
vejen vores måde at tænke og tale om tingene på; den skaber vores diskurs – en
diskurs, der (næsten) er usynlig for os selv.
Formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, bruger i DR’s Radioavis den 4.
marts betegnelsen ”fostervæv” om det aborterede foster, og i Kristeligt Dagblad
samme dag bruger han ordet ”udskrab”.
Ganske vist giver Birkler blot eksempler på, hvor denne sprogbrug kunne indgå
i en samtale, men det er ikke tydeligt, om han selv anerkender disse kyniske
betegnelser. For ham handler den aktuelle sag snarere om, hvordan vi behandler
barnet (eller ”fostervævet”), når vi nu engang har slået det ihjel. Som han siger:
”Det er afgørende for mig, at der bliver taget ordentligt hånd om de aborterede
fostre”.
Hvor rørende! Ville det ikke være bedre og mere etisk korrekt, hvis han fandt
det afgørende, at der blev taget ordentligt hånd om de levende fostre i maven?
Endvidere bliver hans fokus forflyttet bizart, når han taler for et ”menneskesyn,
1
2
Det Tredje Rige: Nazityskland, 1933-1945
gængs: almindelig
9
122044.indd 25
12/06/13 10.19
40
der giver grænser for begravelse”. Denne ”grænse for begravelse” er han nødt til at
hævde for at kunne forsvare den frie abort, for hvis fosteret ikke er et menneske,
giver det ingen mening at begrave det.
Birkler er desværre blot én ud af det store flertal, der er med til at bevare et
kynisk menneskesyn i kraft af en mere eller mindre bevidst dehumaniseret3
sprogbrug – en sprogbrug, der hvert år koster 16.000 små børn livet.
3
dehumaniseret: umenneskeliggjort
10
122044.indd 26
12/06/13 10.19
Oplysninger til brug for Copydan
1. Jan Sørensen: Diskursanalyse. Metoder i dansk. Systime, 2011.
2. Det Etiske Råd: Hvordan har vi det i dag? Politiken 20.3.2012.
3. Jeppe Aakjær: Tyendesang. www.adl.dk.
4. Michael Buchwald: Blokland. Arena, 1975.
5.a. Laurits Christian Nielsen: Havet omkring Danmark. Udvalgte digte. Gyldendal, 1918.
5.b. Per Vers: Verdensborger.dk. Protestsange.dk. Edel, 2006.
6. Lars Trier Mogensen: Udkantsdanmark er det vilde vesten. Politiken 27.4.2010.
7. Anders Sune Hansen: Fostervæv eller barn – når sproget dræber. www.etik.dk 16.3.2011.
Billeder:
Hergé: Tintin i Congo. Carlsen if, 1970.
Ghetto. www.skræppebladet.dk.
Her er vores svaghed. www.danskeminkavlere.dk.
Her er deres svaghed. www.dyrenesbeskyttelse.dk.
11
122044.indd 27
12/06/13 10.19
54
57
1T
RY K S A G 4