Volder Mark Vindkraft I/S
Udgivet af Avlerforeningen af Danske Spiseløg Nr. 2 - december 2010 - 56. årgang DANSK LØGAVL Dansk navn Latinsk navn Løgskimmel Peronospora destructor Løgbladgråskimmel Botrytis squamosa Purpurskimmel Alternaria porri • = Lav • • • = God • • = Moderat Crop Protection Jakob Skodborg Jensen 40 16 81 63 Klaus Nielsen 40 71 84 32 Sören Pagh + 46 70 5876910 www.agro.basf.dk Læs altid etiketten før brug ! BASF er medlem af Dansk Planteværn. Signum • • • • = Meget god DANSK LØGAVL Jule- og nytårshilsen Gdr. Hans Ingemann Nielsen, Maglehøjvej 24, Varpelev, 4652 Hårlev Tlf. 56 57 85 60 Mobil 40 15 85 60 2010 har vist, hvor hurtigt tingene kan ændre sig. For et år siden opfordrede jeg til, at vi nøje skulle følge prisen på eksportmarkedet, da den viste pil opad. På daværende tidspunkt var prisen meget lav her i Danmark. Jeg tror dog, at ingen havde turdet håbe på, at prisen ville stige så meget, som den rent faktisk gjorde. Det viser kun hvor uforudsigeligt, det rent faktisk er med løg, men det viser også igen og igen, at det reelt er udlandet, der sætter prisen, og ikke hvad den interne konkurrence herhjemme får skudt prisen ned i. Prisen på løg har været fornuftig, og der ser i skrivende stund ud til, at der godt kunne blive en fornuftig pris på løg igen i denne sæson. Måske endda rigtig gode priser, da der mangler mange løg i Østeuropa. Sidste år havde vi en fornuftig vare på lager. I denne sæson tror jeg, vi har en meget forskelligartet kvalitet liggende. Så husk nu at tjekke jeres lager og følg løgene tæt, så der ikke kommer negative overraskelser! Løgene er mange steder håndteret meget våde, og det har aldrig været godt. Det gælder i særdeleshed i Holland og England. Efter min mening kan det være fornuftigt at gemme de gode løg. Har man nogen, der er lidt »uldne«, er det måske en god ide at levere dem nu, mens prisen trods alt er fornuftig. Hvordan det ellers ender med Grøn Vækst, behandling af jorden i efteråret før løgetablering, afgifter på pesticider, off-label, vandindvinding osv. kan blive lidt mere end spændende. Uanset udfaldet så vil der helt sikkert være nok forholde sig til, når man er løgavler. Der er ikke noget, der hedder, at vi »bare gør som sidste år«. Overskriften på årsmødet den 25. januar 2011 vil i øvrigt være »Hvad skal vi med bønder? Vi kan jo få det hele i supermarkedet«. Kom og deltag i debatten med nogle af vores politikere. Løgavlerne i Sverige har i 2011 ingen ukrudtsmidler til løgdyrkning. De må end ikke bruge op af gammelt lager. Dermed er der lagt op til gevaldige omkostninger for de svenske løgavlere i forbindelse med ukrudtsbekæmpelsen. Det er den situation, vi har advaret i mod herhjemme, da det betyder en meget forringet konkurrenceevne og dermed en større import af løg. Det kan i første omgang være en fordel for Danmark, men vi står i værste fald i samme situation om ganske få år. Miljøminister Karen Ellemann (V) har lovet at se på, om der kan gøres noget for at hjælpe de små kulturer, så vi netop ikke blot importerer varerne i stedet for, og hvor de er behandlet med helt andre midler. Det er da i det mindste en positiv udmelding. Hermed vil jeg ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Claus Hunsballe Brian Knudsen Frigårdsvej 5, 5871 Frørup Tlf. 65 37 27 57 Mobil 20 76 97 67 Indhold Nr. 2 - dec. 2010 - 56. årgang Medlemsblad for AVLERFORENINGEN AF DANSKE SPISELØG Formand: Gdr. Claus Hunsballe, Orebyvej 80, 4230 Skælskør Tlf. 58 18 90 02 Sekretær: Konsulent Peder Krogsgård, GartneriRådgivningen, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Tlf. 87 40 66 33 Mobil 40 37 46 51 Fax 65 92 69 17 E-mail: [email protected] Redaktør af »Dansk Løgavl«: Konsulent Stig F. Nielsen, GartneriRådgivningen, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N Tlf. 87 40 54 48 Mobil 40 10 90 89 Fax 87 40 50 87 E-mail: [email protected] Foreningens bestyrelse: Gdr. Claus Hunsballe, Orebyvej 80, 4230 Skælskør Tlf. 58 18 90 02 Mobil 40 30 90 02 Gdr. Jens K. Kjeldahl, »Møllegård«, Landevejen 41, Nordby, 8305 Samsø Tlf. 86 59 64 57 Mobil 20 41 64 57 Gdr. Lars Sten Pedersen, Husmandsvejen 41, 4913 Horslunde Tlf. 54 93 52 64 Mobil 40 34 92 64 Forsidefoto: Meget vellykket etablering af økologiske planteløg ved Axel Månsson. (Foto: Joris Ursem, Bejo Zaaden Holland). ISSN 0901-0874 Euronion 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fokus på kvalitet, effektivitet og sporbarhed .. . . . . . . . . . . . . . . . . Ukrudtsmarkvandringen 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sommerudflugten 2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Der er masser af muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Demonstration af ny løghøster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . CTF-opdatering fra Tasmanien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nyheder fra Nickerson-Zwaan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nyt fra SeedCom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 8 12 18 22 26 27 28 29 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 3 Euronion 2010 Det er aldrig sket tidligere, at så stor en del af den europæiske løghøst ikke har været bragt i hus, når det årlige Euronionmøde har været afholdt. Fra Holland forlød det, at kun 60 procent af høsten var i hus midt i oktober, og i alle de andre deltagende lande lå der stadig mellem 10 og 30 procent tilbage i markerne. TEKST OG FOTO: PEDER KROGSGÅRD GARTNERIRÅDGIVNINGEN [email protected] Årets Euronionmøde foregik den 13.-15. oktober i England, nærmere bestemt i Luton. Ud over England var der deltagelse fra Holland, Tyskland, Frankrig, Spanien, Polen og os fra Danmark. I de enkelte landes præsentationer var det gennemgående tema ud over de vanskelige vejrforhold en række spørgsmål: Hvad sker der med prisen? Tør vi tro på, at det »høje prisniveau« holder? Hvad sker der efter nytår? Sikkert er det, at Østeuropa og Rusland ikke har løg nok, og hvis de køber, de løg de mangler, vil der blive mangel på løg i hele Europa. Derfor kan der forventes højere priser for især store løg af god kvalitet. Våd og ukrudtsfyldt løgmark i Holland. Foto: Euronion. 4 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 Tabel 1. Løgproduktionen i EU (i 1.000 tons). EU-15 er total for de gamle EU-lande. EU-10 er total for de nye EU-lande. EU-25 er summen for de to grupper. EU-15 Udvalgte lande: Holland Spanien Tyskland Frankrig UK Danmark Østrig EU-10 Udvalgte lande: Polen Tjekkiet Ungarn EU-25 2004 4.462 2005 4.015 2006 3.774 2007 4.038 2008 4.232 2009 4.367 2010*) 4.125 1.100 1.084 426 457 494 66 113 1.151 945 1.113 365 348 412 59 100 907 780 1.151 337 317 347 51 96 795 930 1.190 378 361 364 58 94 924 1.020 1.168 408 325 442 70 119 803 1.070 1.234 433 356 398 59 135 886 1.000 1.140 405 328 391 57 129 717 866 64 131 5.613 714 47 64 4.922 590 36 95 4.569 752 29 63 4.930 618 45 60 5.035 708 46 50 5.253 560 42 40 4.842 *) Forventet I skrivende stund medio november mangler avlere over hele Europa stadig at få op til to procent af løghøsten i hus! Og fra Holland og Tyskland meldes om stort svind ved sortering. Årets konklusioner • Løgproduktion 2010 i EU-25 anslås at nå op på 4.842.000 t, 7,8 procent mindre end i 2009 (tabel 1). • I Rusland forventes et meget lavt udbytte på grund af tørke. Der forventes kun at være 1.263.000 ton til rådighed mod 1.602.000 ton i 2009, altså en nedgang på 21 procent. • Især i Holland og Polen, men også i England og Spanien, er de meget bekymrede for lagerholdbarheden efter de meget våde høstforhold. Mange løg har stået under vand i kortere eller længere perioder. • Der er overhovedet ikke tvivl om, at størrelsen af løgene er meget mindre end normalt. I Holland er 60 procent af løgene < 60 millimeter. • Generelt dårligere skalkvalitet og farve. • Sent og koldt forår i hele Europa. • Tør og varm juli der betød, at nogle løg indhentede noget af det tabte fra foråret, men samtidig betød stressede løg på grund af for lille vandoptagelse. Især fra Tyskland blev der vist, at det giver halsløg, og løg der bliver ved at gro efter høst. • Ikke de store problemer med ukrudtsbekæmpelsen i foråret, men sen nyfremspiring gav alligevel ukrudtsfyldte arealer ved høst, forværret af den sene høst. • Meget regnfuld august og september og forventet dårlig effekt af antergonbehandlingerne og vanskelige høstvilkår. I England havde de haft den koldeste august siden 1933 og den 3. vådeste nogen sinde. Ny teknologi til ukrudtsbekæmpelse. Også i England arbejder man med »robotukrudtsbekæmpelse«, blandt andet er Garfords lugerobot Robocrop InRow udviklet i England og er allerede købt af danske gartnere. Konsulent Nick Tillet fortalte i sit indlæg, at man er bange for restriktioner på brugen af plantebeskyttelsesmidler, og at plantebeskyttelsen på sigt også kan blive så dyr, at avlerne er nød til at spare på midlerne og supplere med mekanisk bekæmpelse. Et andet tiltag, som ikke er så langt fremme, er punktsprøjtning, det vil sige at sensorer registrerer, hvor der er ukrudtsplanter, hvorefter en dyse giver et målrettet sprøjt lige på denne. De bedste resultater med punktsprøjtning i løg er opnået ved bekæmpelse af kartofler med Roundup, men også selektive midler kan bekæmpe tokimbladede ukrudtsarter ved visionsbestemt punktsprøjtning. Der skal bruges store dråber, og der kan p.t. ikke køres mere end 5 kilometer i timen. Der bliver også arbejdet med lagre ukrudtskortet ved hjælp af GPS. Pesticider Klaus Paaske, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet, fremlagde en opgørelse over nye godkendelser og mistede midler til anvendelse i løg i deltagerlandene. I Danmark har vi mistet mancozeb og ikke fået nogen nye godkendelser. Boxer fik off-label godkendelse sidste år. Tyskland har fået Antergon (maleinhydrazid) godkendt, og det er nu godkendt i alle landende undtagen Polen. Ethylen er kun godkendt i Holland og er under afprøvning i Tyskland og England. Stængelnematoder i løg Nematoder i løg er et stigende problem i England, fortalte konsulent David Norman. Nematoderne (Ditylenchus dipsaci) har mange værter både blandt kulturafgrøderne (bønner, lucerne, ærter, gulerødder, roer, havre, løg, porre, narcisser, jordbær, og kartofler) og blandt ukrudtsarterne (fuglegræs, burresnerre, pileurt, kamille, ærenpris, havre og snerle). I mangel af THE LAKES FARM – Alastair Findlay og sønnen William, der er medejer af virksomheden, fortæller om lageret. værtsplanter kan nematoderne ligge i dvale i helt op til 30 år. På grund af det stigende problem er der lavet forsøg med at finde den bedste måde at udtage jordprøver ved hjælp af GPS-stikprøver for at øge sikkerheden i risikovurderingen. Det har vist sig, at der skal tages mindst 25 prøver per hektar for at give en brugbar risikovurdering. Pneumatisk prøvetagning giver mere sikkert resultat og et højere niveau af nematoder end hånd prøvetagning. Tabel 2. Spirehæmmende midler. Aktivstof Ethylen på lager Anvendelse Spirehæmning UK F ES Maleinhydrazid (Antergon) Spirehæmning • • • Land NL • • DE (•) • PL DK • Der er taget jordprøver på 7.000 hektar i England, og heraf er de 140 hektar (2 pct.) fundet uegnet til løgdyrkning. Næste step er at udvikle metoder til bestemmelse af andre fritlevende nematoder for eksempel Pratylenchus spp. (ødelægger rødderne), Tylenchorhynchus spp. (væksthæmmende), Helicotylenchus spp. (spiralnematoder) og Meloidogyne spp. (rodgallenematoder). Sidstnævnte er mere aktuelle i Danmark. Problemet er, at skadetærskelniveauet ikke er defineret, så prøverne siger ikke noget. Der vil også blive igangsat forsøg med bekæmpelse af nematoderne med nematocider og biopesticider. The Lakes Farm Udover selve mødet var der også Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 5 arrangeret ekskursioner til to spændende bedrifter. Ejeren af The Lakes Farm, Alastair Findlay, deltager selv i Euronion møderne hvert år. Han er en dygtig løgavler, der selv forædler nye sorter, blandt andet røde løg til McDonald’s, hvor kravet er kæmpe store løg, der ikke er dobbeltløg. Desuden prøver han at indbygge tørkeresistens i løgsorterne. I sin produktion af løg bruger han 70 procent egne sorter. Det er ikke noget, der kommer af sig selv, det tager op til 18 år at fremavle en hybridsort! Virksomheden producerer 1.500 ton sætteløg og 4.000 ton såløg Sæsonen 2010 har været vanskelig. Jorden, hvor løgene dyrkes, er meget svær, og det er en udfordring at lave et godt såbed. Der efterårspløjes meget tidligt om efteråret. Helt fra starten var der problemer med dårlig jordstruktur og et koldt forår. Senere blev det tørt, og The Lakes Farm ligger i et ekstra tørt område. Til slut gav vejret store problemer under høsten, men heldigvis var de godt med og afsluttede hjemkørslen den 22. september, inden regnen rigtig satte ind. Løgene bliver tørret ved 28° C, hvilket er godt til de røde løg og giver en god skalkvalitet. Efter tørring sænkes temperaturen med 0,5° C per dag til lagertemperaturen på 0,5° C. De anvender derudover ethylen og CA (kontrolleret atmosfære). Sønnen William pointerer, at løgene skal være rene ved indlagring, for at luften kommer ud i hjørnerne af kasserne. Der anvendes en Asa-Lift frilægger, der frilægger tre bede ad gangen, og løgene bliver læsset med en Grimme læsser. Lodge Farm Driftsleder Poul Cripsey, Lodge Farm, fortalte om bedriften, hvor de dyrker 150 hektar løg, der lagres på almindeligt lager, kølelager og CA-lager. Der kan anvendes ethylen. LODGE FARM – Driftsleder Poul Cripsey (th.) tager imod gruppen, herunder Frank Adamicki fra Polen (i midten) og David O’Connor (primus motor i Euronion). 6 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 EGEN FORÆDLING – Claus Hunsballe ser på sortsudvalget, hvor Alastair Findlays egne forædlinger indgår med 70 procent. De har både sandjord og klæg jord. Store problemer med jordstruktur har gjort, at de er gået i gang med at anvende faste kørespor ved hjælp af GPS. Deres beregninger viser, at der køres over jorden 117 procent, hvis der køres traditionelt uden faste kørespor. For at kunne ramme de samme spor bruger de systemet GNSS med fast base og signaler fra satellit. Nøjagtigheden er to centimeter. Det har været en udfordring at få sporvidderne til at passe sammen. Løgsåmaskinen er 5,49 meter bred, og løgene sås i tre bede à otte rækker. Sprøjten er 27,5 meter bred. Frilæggeren lægger tre bede sammen til to rækker, og løghøsteren har en sporvidde på 2,73 m, så det passer sammen. Der er et støttehjul på løglæsseren, som de ikke har kunnet få til at passe ind i systemet. Alle arealer stenstrenglægges, og Poul Cripsey arbejder efter mottoet: »Hvis det ikke er godt nok til haven, er det heller ikke godt nok til gården (landbrugsjorden)«. PROFESSIONELLE SORTER TIL PROFESSIONELLE AVLERE! Rolex F1: Meget tidlig sort. Højt udbytte af runde pæne løg. Skallen er gulbrun. Pakkes og afsættes straks efter stikløgene. Kan dog lagres til jul. egenskaber. Faste fine løg med god skal. Meget anvendelig for langtidslagring. Spire utrolig sent efter lagring! Meget fine lagringsresultater fra udlandet. Bughatti F1: Middeltidlig sort med meget stærk skal. Bughatti lagre godt. Storfaldende og meget højt udbytte. Høj tørstofindhold giver et hårdt og fast løg. Bughatti ligger i top i Öland forsøgene og tegner meget lovende. Profit F1: Middeltidlig løg som forener tidlig afgroning, stort udbytte og gode lageregenskaber. I England har man set, at Profit har høj tolerance overfor løgskimmel. Flotte resultater fra praktisk dyrkning. Bingo: Gul åbenpollineret løg som giver godt udbytte og er sund. God skal og lagerholdbarhed. Bør prøves 2010! Kamal F1: Rødløg, meget ensartet sort som kan erstatte Red Baron. Tyndere hals og betydelig bedre indvendig farve. Arenal F1: Middelsen sort, tidlighed som Bristol , men med meget fine lagrings- Sort Rolex Bughatti Profit Arenal Bingo Tidlighed, dage 115 120 123 125 125 Udbytte, relativ 100 103 105 101 100 Skalkvalitet 9 = bedst 6 7 9 9 8 Lagring 9 = bedst 6 8 9 9 8 STIKLØG: Cupido F1: Tidlig sort, som både kan bundtes og høstes til tørrede løg. Giver højt udbytte af faste runde løg. Hør nærmere om kvalitet og priser! Interesseret i flotte løg - og stort udbytte til 2011? Kontakt: Poul Erik Ølgaard Tlf: +45 40 33 37 22 · E-mail: [email protected] Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 7 Fokus på kvalitet, effektivitet og sporbarhed Det var store forhold 27 avlere og konsulenter oplevede i England: De tre besøgte virksomheder producerer og pakker tilsammen tre gange så mange løg, som der bliver produceret i Danmark! Nogle nøgleord for virksomhederne er produktudvikling, nyheder, bredt sortiment, kvalitet og sporbarhed. TEKST: MALGORZATA KEPLER, GARTNERIRÅDGIVNINGEN, LIS JESPERSEN, SEEDCOM OG STEEN MØLLER MADSEN, NICKERSON-ZWAAN I de første dage af maj 2010 var Avlerforeningen af Danske Spiseløg på inspirationstur til England. Formålet med turen var at besøge udvalgte pakkerier og producenter af løg for at se og høre om andre og nye måder at levere løg på. Vi hørte om de engelske forbrugeres krav til løg, og om hvordan engelske løgproducenter imødekommer de krav, som deres kunder stiller til produkterne. Nogle englændere er lidt anderledes, om ikke mere kræsne, når det kommer til køb af grønsager, end danskere er. Der findes kunder, som køber løg, fordi de skal lave mad, som skal være billig. Og der findes kunder, der betragter løg som en »luksusvare« og gerne betaler ekstra for et produkt, der ikke er kun af den bedste kvalitet, men også har en form for added value – eksempelvis afskallede løg klar til brug, som man næsten kan lægge direkte på salaten uden at få beskidte hænder. Med baggrund i kundegruppens størrelse og variation er produktio- 8 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 MOULTON BULB CO. LTD. – I dag er Moulton Bulb Co. Ltd. en af de største løgpakkerier i Storbritannien med kapacitet på 80.000 tons løg årlig. På billedet direktør Robert Oldershaw Jr. (i midten). Foto: Malgorzata Kepler. PEELED ONIONS – Nyheder er en vigtigt del af Moulton Bulb Co. Ltd.’s strategi, og derfor har de blandt andet introduceret et skalfrit løg (Peeled). Produktet leveres eksklusivt til Waitrose-butikkerne. Foto: Dorrit Andersen. nen i stor skala, og sortimentet er bredt. Moulton Bulb Co. Ltd. Vores første besøgssted var Moulton Bulb Co. Ltd., der ligger i Lincolnshire. Firmaet blev etableret i 1948 af brødrene Oldershaw med det formål at sælge tulipan- og påskeliljeløg, men i 1979 begyndte virksomheden at pakke løg til konsum. Nu har virksomheden udviklet sig til et af Englands største løgpakkerier, og de kan pakke op til 1.500 ton om ugen eller tæt på 80.000 ton om året. Virksomheden har en bred vifte af produkter: Almindelige gule og røde løg, samt hvidløg og skalotteløg, komplementeret af nicheprodukter som hvide løg, søde løg og friske grønne hvidløg. Moulton Bulb pakker også økologiske løg, skalotteløg og hvidløg på mindre, separate linier. Nyheder er en vigtig del af Moulton Bulb Co. Ltd.’s strategi, og derfor har de blandt andet introduceret et skalfrit løg (peeled onion). Produktet bliver leveret eksklusivt til kæden Waitrose. Produktet ligger i 500 gram pakker og er uden de yderste løgskæl, men med halsen og løgkagen. Løget er nemt at arbejde med i køkkenet og mindsker mængden af affald i husholdningen. Prisen er naturligvis tilpasset produktets bearbejdningsgrad. »Supasweet«-løget er et andet eksempel på et nyt produkt fra Moulton Bulb Co. Ltd. Dette løg er meget populært i USA og blev introduceret i England af F. B. Parrish and Son. Denne type løg er meget mildt i smagen, og øjnene løber ikke i vand, når det snittes. Virksomheden har selv en produktion på 5.000 ton løg om året, mens resten af produktionen bliver leveret af cirka 40 avlere på forskellige former for kontrakter. Nogle avlere har årlige kontrakter, hvor de er bundet til en bestemt mængde, leveringstid og pris. Andre har blot aftale om at levere en bestemt mængde. Der er høje kvalitetskrav til avlerne: Hvis ikke løgene lever op til standarden, bli- ROBOTTER – Robotter udfører krævende arbejde, som for eksempel stakning af bokse med løg, frasortering af ikke-salgbare løg osv. Foto: Dorrit Andersen. ver løgene afvist eller prisen reduceret. De cirka 40 avlere dyrker i alt mere end 800 ha i områderne Lincolnshire, Norfolk, Cambridgeshire og Suffolk, hvor noget af Englands bedste jord til løgavl findes. Det faktum, at man råder over så stort et område, gør, at Moulton Bulb har stor fleksibilitet med hensyn til høstdatoer og dyrkning af forskellige sorter. Udseende før smag For det engelske marked er løgenes udseende meget vigtigt – vigti- gere end smagen. Løgene bliver derfor kørt direkte ind på lager til tørring efter løftning i marken. Det fugtige engelske klima er ikke optimalt for skalkvaliteten, og derfor lader man ikke løgene ligge og vejre på marken. Det betyder, at løgene kommer ind både grønne og våde, hvilket sætter store krav til effektiv tørring. Moulton Bulb råder over et 8.000 tons kølelager og et 2.300 tons CA-lager (Controlled Atmosphere). Sidstnævnte benyttes især til de produkter med højest værdi, da der er forholdsvis KVALITETSKONTROL – Regulær kvalitetskontrol udført af en gruppe udvalgte medarbejdere (Quality Assurance team) sikrer konsistent kontrol og kvalitet af alle produkter. Foto: Malgorzata Kepler. Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 9 HYGGELIG SNAK – På turen var der god tid og mulighed for at få en hyggelig og uformel snak, her sammen med Jonathan Tole, Business Unit Director fra Rustler Produce Ltd. Foto: Malgorzata Kepler. store udgifter forbundet med denne type lagring. Nogen gange kan det endda være billigere at importere løg, end at have dem på lager med kontrolleret atmosfære, og af samme grund har Moulton Bulb en business-to-business relation i Chile. Et nyt lager til tre tonskasser var næsten klar til brug. Richard Flach fra FLR Cropdrying og konsulent David O’Connor, Allium & Brassica Centre Ltd. fortalte om vigtigheden af god tørring og lagring af højværdiprodukter. Moulton Bulb er i stand til at pakke og levere engelsk producerede løg næsten året rundt. Der er meget fokus på kvalitet, effektivitet og sporbarhed. Alle produkterne hos Moulton Bulb Co. Ltd. er under skarp kontrol og opsyn; produkterne kan eksempelvis spores tilbage til dyrkningsstedet. Regulær kvalitetskontrol, udført af en gruppe udvalgte medarbejdere (Quality Assurance team), sikrer konsistent kontrol og kvalitet af alle produkter. For at kunne pakke og levere god kvalitet forsøger virksomheden hele tiden at modernisere og automatisere produktionen. Der findes touch-screen PCere både i pakke- 10 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 hallerne og på lagrene, hvor kvalitetssikringsmedarbejdere sørger for at udføre kontrol på alle produkter – både ind- og udgangskontrol. Desuden findes automatiserede pakkelinier med stor kapacitet (100-150 ton/dag), hvor robotter pakker kasserne på paller. Manuelt arbejde foregår under meget stramme sikkerheds- og hygiejneregler. God ventilation og udsugning muliggør arbejde uden skadeligt og ubehageligt støv og snavs i luften. Fleksibilitet synes at være højt prioriteret hos denne meget specialiserede løgleverandør, idet mange pakkelinier og emballagekombinationer var til stede. Et spændende besøg hos en stor, kundeorienteret og meget serviceminded løgleverandør. Rustler Produce Ltd. Rustler Produce Ltd. er en del af Produce World Group, som er en kundefokuseret virksomhed. Firmaet ligger i Orton Northgate, Peterborough, og leverer løg eksklusivt til Sainsbury-butikker i England, men også til mange lande i det øvrige Europa. Rustler Produce Ltd. samarbejder tæt med land- mænd i England og rundt om i verden, hvorved firmaet kan garantere leverance af løg hele året. Virksomheden satser målrettet på innovation og teknologiudnyttelse – netop på disse punkter regnes Rustler Produce Ltd. som en af verdens førende virksomheder indenfor løgdistribution. I deres pakkeri bruger virksomheden, som de eneste i England, et optisk sorteringsanlæg samt elektroniske vægtsorteringsmaskiner. De har introduceret l’oignon Rosé de Roscoff, et rosafarvet løg fra Roscoff i Bretagne i Frankrig, og søde løg til detailsalg på det engelske marked, samt »Shallot strings«, det vil sige flettede ranker af skalotteløg, som bliver brugt til pynt og bibringer de engelske huse det meget yndede »countrylike look«. P. G. Rix Farms John Rix (managing director) gennemgik farmens historie, der startede med grønsagsproduktion i 1954. Indtil da havde farmen været kvægfarm. P. G. Rix er kendt for »Simplistic ways of working«, det vil sige meget traditionelt og uden store investeringer i nyeste teknologi – »we have no fancy people«. De begyndte at dyrke løg i 1968. Af de 2.000 hektar bliver der dyrket 350 hektar med løg, hvoraf 120 hektar er stikløg. Desuden dyrker de kartofler på 360 hektar, og på det resterende areal sukkerroer, byg, hvede, græs, rødbeder og bønner. Cirka 150 hektar er udlagt som brak. Personalet består af 10 fuldtidsansatte og 20 studenter om sommeren. Jorden på farmen er meget varierende, og de kan vande fra 11 vandreservoirer, der bliver fyldt i løbet af vinteren fra floden Stir. De har licens til næsten 1.000 mio. liter! Efter en guidet tur rundt i den velfungerende virksomhed, hvor man pakkede løg på seks linier, kørte vi rundt i det smukke – og kolde – engelske landskab for at se på løgmarker.Tidligere blev der produceret meget frugt i området, og en fjerdedel af de 2.000 hektar, der bliver dyrket i dag, var tidligere frugtplantage. Arealet med æbler og pærer i området er nu reduceret betydeligt. Nematoder et problem I år blev de første Jagro stikløg sat den 9. marts, hvilket er meget senere end normalt, hvor man satser på at lægge løgene omkring 1. februar. Såløgene er oftest i jorden inden 1. marts. Nematoder kan være et problem, hvorfor man benytter Vydate granulat ved såningen. Ukrudt bekæmpes med Stomp, Totril, Ramrod og Pyramin. Der benyttes ikke startgødning, men der gødes tre gange med 40 kilo N. Det blev desuden nævnt, at snegle kan være et problem. Løg til langtidslagring behandles med maleinhydrazid og bliver opbevaret på ethylen-lager. Derved opnås stor sikkerhed for, at løgene ikke spirer. De pakker løg 364 dage om året og leverer 50.000 tons til Tesco. Salget af stikløg starter 1. august, og de benytter egne løg indtil tredje uge af juni. Derefter importerer og pakker de new zealandske løg. Løgene tørres efter høst i 10-14 dage ved 28° C, men blot i 12-24 timer i 2009, på grund af de særlig gode vilkår, løgene blev høstet un- P. G. Rix Farms – P.G. Rix’s primære aktivitet i dag er produktion af løg (350 ha), men også andre grønsager og landbrugsafgrøder (over 2.200 ha). I midten ses farm manager NickWalker, som delte ud af de praktiske erfaringer. Foto: Malgorzata Kepler. der. Temperaturen sænkes 0,5° C dagligt, indtil man når 24° C. Dernæst sænkes temperaturen med cirka en 1° C om dagen, til man når 0° C omkring den 1. oktober. Inden længe bliver et nyt lager taget i brug, hvor der benyttes 2.000 kilo containere. Det var en meget inspirerende tur med mange gode oplevelser, både fag- ApS lige og sociale. På turen var der tid til lære meget nyt, men også til at få en god snak med kollegaer, producenter og samarbejdspartnere. Afslutningsvis vil vi takke Avlerforeningen af Danske Spiseløg samt ikke mindst sponsorerne SeedCom, Nickerson-Zwaan, GASA Odense Frugt-Grønt A.m.b.A. og GASA NORD GRØNT for en hyggelig og udbytterig tur. Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79 E-mail: [email protected] www.bk-pack.dk Emballagenet ET Netsække med og uden snøre N S Netsække med banderole ITET L A Netsække i ruller KV Sygarn Lukketråd til ethvert formål....... Etiketter, mærkninger Kontakt os og få et tilbud Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 11 Ukrudtsmarkvandringen 2010 Torup Bakkegård & Orelund I/S ved Claus og Jacob Jacobsen er en spændende alsidig virksomhed med en række specialafgrøder som asparges, plukærter, jordbær, sødkirsebær og løg, der i højsæsonen kræver op til 250 ansatte. TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN [email protected] Jacob og Claus Jacobsen tog den 27. maj imod godt 55 interesserede løgavlere og konsulenter på gårdspladsen på Torup Bakkegård. Begge brødre var ved godt mod og virkede udad til som om de havde god tid. Sæsonen 2010 var også forsinket i to uger i forhold til i 2009, så plukningen af de første ærter og jordbær skulle først til at begynde i den kommende weekend den 29.-30. maj. Når det først går løs på Torup Bakkegård & Orelund I/S, er der gang i op til 250 medarbejdere, der stikker asparges på 23 hektar og plukker ærter på 130 hektar og jordbær på 15 hektar. Så i højsæsonen er der nok at se til. CLAUS OG JACOB JACOBSEN. Nye faciliteter Indtil nu er jordbær, ærter og asparges blevet pakket på Torup Bakkegård, hvor det efterhånden kniber med pladsen og faciliteter. Der er for eksempel ikke en læsserampe. Løgene bliver sorteret og pakket på Orelund. I løbet af 2010 bliver der opført en 1300 kvadratmeter stor isoleret lade på Torup Bakkegård med tre kølerum på i alt 400 kvadratmeter, hvor hver enkelt rum kan køre med forskellig temperatur. Over kølerummene er NYE FACILITETER – I 2010 er der opført en 1300 kvadratmeter stor isoleret lade på Torup Bakkegård med tre kølerum. Laden skal bruges til pakning af ærter og jordbær om sommeren og til tørring og opbevaring af løg i kasser om vinteren. 12 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 loftet konstrueret således, at de kan opbevare emballage, som fylder utrolig meget. Laden skal bruges til pakning af ærter og jordbær om sommeren og til tørring og opbevaring af løg i kasser om vinteren, så på sigt bliver løgpakkeriet flyttet herover. Langsom start I alle løgmarker bliver der nedfældet mink-, kvæg- eller svinegylle i februar måned, hvorefter jorden bliver pløjet. På den måde ligger gyllen nede i 10 centimeter dybde og giver på den måde en hurtigere virkning. Den efterfølgende jordbehandling foregår med en almindelig forårsharve eller en stenstreng nedlægningsfræser, som de ikke kører ret dybt med. I afgrøden gødskes med handelsgødning. I såløgene bliver der udsået 60 kilo korn per hektar for at forebygge sandflugt på de lette jorder. Kornet bliver enten spredt med en gødningsspreder eller sået med en rotorharve, hvor der bliver laver såbed i samme omgang. Peder Krogsgård gør opmærksom på, at Ukrudtsmidler til løg Efter en god sandwich, som blev nydt i folkestuen på Orelund, gav Peter Hartvig, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet, en orientering om situationen omkring ukrudtsmidler til løg herunder årets forsøg. Men først ville Peter gerne lige høre, hvordan det var gået med brugen af Boxer i år. – Man har ikke kunnet se forskel på, om man brugte 4 liter Stomp eller 2 liter Stomp + 2 liter Boxer, fastslår Peder Krogsgård. – Men vi har generelt også haft ekstrem god effekt i år. Vi har kun set skader på let jord og ved høje doseringer, 5 til 6 liter. Så der gælder de samme forbehold ved anvendelsen af de to midler. Peter Hartvig opfordrede til, at man afprøver Boxer som bladmiddel, specielt hvis man har ukrudtsarter som burresnerre, græsser, natskygge, vortemælk og ærenpris. – Har man disse ukrudtsarter, er det god fornuft at prøve Boxer i et begrænset areal. Prøv 1 liter, prøv to liter, og prøv blanding med Totril eller Fenix. Årets afprøvninger Årets forsøg kan dels op i tre grupper: • Firmaafprøvning • Afprøvning i Sverige • Screening af nye midler De nye cut-off regler i EU kommer højst sandsynligt til at betyde, at Stomp og Totril vil forsvinde i hele EU indenfor fem år. Der er p.t. nogle usikkerheder omkring kriterierne vedrørende definition af hormonforstyrrende effekt, hvilket specielt har betydning for Totril. Alle regner med, at begge midler udgår. BASF arbejder med en ny slow-release formulering af Stomp, som de regner med kan blive godkendt. I Sverige forsvinder de to midler efter denne sæson, så de er meget pressede for at finde nye alternative løsninger. Derfor bliver der arbejdet med to tidshorisonter for henholdsvis Danmark og Sverige. – Uanset hvad der sker, så er det kærkomment, at vi får flere ukrudtsmidler ind, uanset om de to midler forsvinder eller ej, sagde Peter Hartvig. – Det er rimelig sikkert, at vi får flere midler. Manglen på ukrudtsmidler er et fælles europæisk problem, så der er grund til optimisme. Følgende midler er under afprøvning: Kort tidshorisont • Bentason (Fx Fighter 480): Ikke nyt at anvende det i løg. Har været tilladt som off-label i Holland og Belgien i en række år. BASF er tilbageholdende, da midlet kan skade løgene ret kraftigt. Er god til kamille. • Fluroxypyr (fx Starane): Man arbejder i England og Norge på off-label godkendelse, og midlet bliver anvendt i Australien. Særdeles god mod burresnerre – og spildkartofler. Længere tidshorisont • Bromoxynil: Søsterpræparat til Totril (ioxynil). De minder om hinanden og kan det samme, men bromoxynil er mere aggressiv overfor løgene. Der findes off-label godkendelse i Tyskland, men data herfra kan ikke bruges. To forsøg i år. • Blandingsprodukt fra Bayer med bl.a. aclonifen (Fenix). Udsigten til at midlet bliver godkendt i Danmark er ikke så stor, men måske en lille chance i en lav dosering. Virkelig godt ukrudtsmiddel. • Ethofumesat (fx Nortron): Fornuftige resultater i tidligere afprøvning. Bruges i Australien, men i meget højere doseringer end aktuelt i Danmark. Interessant som blandingspartner til nogle af de andre produkter. • Metamitron (fx Goltix): P.t. ikke firmaopbakning til afprøvning. Afprøves også i gulerødder. • Phenmedipham + desmedipham (fx Betanal Power): Phenmedipham prøvet i løg tidligere. Afprøvning i år med to strategier: Nordisk model med fire gange sprøjtning med forholdsvis lav dosering og sydeuropæisk model med to gange sprøjtning. Ser fornuftigt ud med 4 x 0,25 l. Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 13 STIKLØG – Claus Jacobsen fortalte om løgproduktionen, mens Peder Krogsgård gav en orientering om et demonstrationsprojket omkring sensorer til at bestemme jordens vandindhold. kornet skal sprøjtes væk, inden det tager overhånd og konkurrerer om vand og næring. Den første løgmark var med stikløg. For 10 år siden havde der været asparges i marken, hvilket den stadigvæk bar præg af både i form af vækstreduktion, men også gamle rodstumper, der slæber i redskaberne. Peder Kroggård mente, at jordens lave reaktionstal kunne være en forklaring på den dårlige vækst, men at også andre ting kan spille ind. Løgene var lagt den 20. marts, hvilket er senere end normalt. Sorten Troy havde meget svært ved at komme i gang, mens Forum, Red Baron, Centurion og Hightech var i god vækst. Der var lagt Stomp, Boxer og Fenix ud, og der var behandlet fire gange med Totril i forskellige doseringer. Marken skal have Aramo nu, og så er der pletvis behov for håndlugning af kamille. Peter Krogsgård var overbevist om, at der var styr på ukrudtet i denne mark. En rundspørge om brug af fiberdug i stikløg viste, at det tilsyneladende ingen virkning har udover at give en større top. Demonstrationsprojekt Virksomheden er i 2010 med i et demonstrationsprojekt, hvor GartneriRådgivningen demonstrerer og sammenligner to forskellige typer sensorer til at bestemme jordens vandindhold: En mobil håndholdt TDR-sensor 14 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 med 20 centimeter lange prober og et stationært anlæg med ECH2O-sensorer. Sidstnævnte, som er på størrelse med et kreditkort og er placeret i tre forskellige dybder, kan via en radiosender sende data tre til fire kilometer væk. Data modtages på en computer med software, der kan behandle data og præsentere dem i illustrative kurver. Over længere afstande kan data sendes videre via mobilnettets GPRS-sender. Sensorerne er placeret i stikløgmarken samt i to jordbærmarker. Indtil videre viser erfaringerne med brugen, at man skal påbegynde vandingen tidligere, end man havde regnet med, og at jordbær bruger overraskende meget vand. Mark med udfordringer I en af markerne, som var sået 10. april, havde der aldrig været løg før, og selvom Claus vidste, at der lå nogle ukrudtsmæssige udfordringer i marken, var han ikke klar over, at de var så store: Snerlepileurt, fliget brøndsel, lægejordrøg, hundepersille og en masse natskygger på vej. Strategien er 3 liter Stomp og Roundup før fremspiring. Derudover er marken sprøjtet med Reglone, da de 10 procent første løg var oppe, hvilket har givet svidninger og enkelte planter er døde, men dem der overlever tager varig skade. Efterfølgende er der fulgt op med Totril. Seminis Løg Nye gode sorter til det danske marked. Mere info ring till: Seminis, Ivan Brendstrup 4013 3458 eller Wiebulls Horto, Geert Lodberg 4014 0772 © MONSANTO HOLLAND BV. All rights reserved. 02/2010 Peter Hartvig anbefalede, at de fortsatte med Totril for senere at supplere med Fenix, som man dog skal være forsigtigt med, specielt når det er så koldt, som det er lige p.t. Peder Krogsgård fortalte om, at der flere steder havde været så koldt, at løgene simpelthen var døde. Løg som er stressede at sandflugt, nematoder og lignende, tåler ikke modgang, og når de får kulde, dør de. Så døde løg behøver ikke nødvendigvis at være sprøjteskader. De løg, som blev sået tidligst, er dem som ser ud til at klare sig bedst, mens dem så er sået 14 dage efter påske ikke kommer ud at stedet. Tiden går hurtigt, når man er i godt selskab, og markvandringen slutter af med et kort kig ind i løgpakkeriet på Orelund. Frokosten blev indtaget i folkestuen, og dagen sluttede af med indlæg af Peter Hartvig. Avlerforeningen af Danske Spiseløg vil gerne sige tak til besøgsværterne Jacob og Claus Jacobsen, Torup Bakkegård & Orelund I/S, samt til Bayer CropScience ved Kirsten Friis, som var sponsor for sandwich og drikkevarer. FA K TA Torup Bakkegård & Orelund I/S Driftsfællesskabet, som drives af Claus B. Jacobsen og Jacob B. Jacobsen, blev dannet pr. 1. januar 2007. Derudover driver Jacob J. B. J. Forstplanteskole (14 ha, 3 mio. planter). Sammen med en tredje part, Anders Jeppesen, driver de en svineproduktion og et svineproduktionsselskab. Pr. 1. maj 2010 har de overtaget Planteskolen Lillemark fra Hedeselskabet på en treårig lejeaftale. De 50.000 store allé-træer, fra seks til 30 centimeter stammediameter, skal sælges indenfor de næste tre år. Markplan 2010: Afgrøder Ærter Løg Asparges Jordbær Sødkirsebær Spinatfrø, raps, korn I alt Hektar 130 60 23 15 + nyetablering 360 Ansatte: 250 i højsæsonen, primært fra Slovakiet. Afsætning: Ærter, jordbær og asparges via Danske Frugtavlere. Derudover afsætter de selv via Grønttorvet, supermarkeder, restauranter og i aspargessæsonen via gårdbutikken. Arbejder på at blive GlobalGAP-certificeret i 2010. Danske sætteløg – kontakt Geert Lodberg Sunnito Tidlig: BARITO F1, kan lagres til nytår. Storfalden. Middeltidlig: PREMITO F1, kan lagres til marts. Få halsløg. Hovedsæson: SUNNITO F1, fint rundt løg, som kan lagres til april. Sen: BENNITO F1, rundt storfaldent løg, som kan lagres til maj-juni. Monsanto Holland BV. www.seminis.com Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 15 SeedComs hovedsorter i løg 2011 Hybing F1 • Meget tidlig Rijnsburgerhybrid. • Tidligere moden end Summit F1. • Flot rundt gyldent løg. • Giver et stort udbytte, men anbefales ikke til langtidslagring • Fås også økologisk. Hyfort F1 • Tidlig Rijnsburgerhybrid med et godt rodsystem og et stærkt løv. • Tidlighed som Summit F1. • Faste runde løg, kombineret med en attraktiv gul skalfarve er kendetegn for Hyfort F1. • Tidlig afgroning og en førsteklasses skalkvalitet. • Hyfort er god på sandjord. • Fås også økologisk, og anbefales til økologisk dyrkning. Summit F1 • Hovedsorten indenfor løgdyrkning. • Kombinationen af tidlighed, egnethed til langtidslagring, og den høje grad af spire- træghed på lager, gør Summit til en helt enestående sort. • Løget er meget fast, gult/guldgult, har en flot halsafslutning, og sorterer meget ensartet. • Summit trives bedst på en jord med god kapillærvirkning. • Fås også økologisk. Hybound F1 • Nyhed. • Tidlig sort med meget faste løg. • Uovertruffen god skalkvalitet. • Meget sent skydende på lager. • Særdeles velegnet til langtidslagring. Hyskin F1 • Tidlig til middeltidlig sort med runde tyndhalsede løg. • De guldgule, meget hårde kvalitetsløg har en meget god skalkvalitet. • Produktiv og med en meget lille frasortering. • Egnet til langtidslagring. • Sikker og stabil hovedsort. Hybelle F1 • Middeltidlig moden Rijnsburgerhybrid med runde løg med tynd hals. • Gulbrune meget hårde kvalitetsløg. • Meget højt udbytte. • Høj skalkvalitet og løgenes fasthed gør sorten egnet til langtidslagring. Hypark F1 • Tidlig Rijnsburger med sundt løv. • Tidlighed ca. som Hytech F1. • Producerer flotte runde og meget faste løg. • Velegnet til langtidslagring. Hytech F1 • Tidlig Rijnsburger der kendetegnes ved en vital, stærk, opret top. • Ensartet afgroning. • Meget højt udbytte. • Meget ensartede, runde løg. • Et overordentligt interessant løg til langtidslagring. • Fås også økologisk. Hylander F1 • Nyhed. • Rijnsburgerhybrid med meget høj resistens mod løgskimmel. • Runde, faste løg med god skalkvalitet. • Højtydende sort med middeltidlig afgroning. • Anbefales til langtidslagring. • Fås også økologisk. Hyline F1 • Relativ sent moden sort, der giver et meget stort udbytte. • Store helt runde løg. • Skinnende gul farve. • Høj tolerance mod spiring på lager. • Meget produktiv og egnet til langtidslagring. Armstrong F1 Redspark F1 • Middelsen Rijnsburgertype. • Kraftigt rodnet, som gør sorten mindre følsom overfor vandmangel, end andre sorter. • Afmodner meget ens. • God til industri. • Rødløgshybrid med runde faste løg med en god lagerevne. • Intens mørkerød farve, både indvendig og udvendig. • Tynd hals og stor ensartethed. • Redspark har i officielle danske forsøg givet et højere udbytte end Red Baron. • Fås også økologisk. Red Tide F1 • Nyhed. • Flot rundt rødløg med tidlig afgroning. • Faste løg med god skalkvalitet. • Fantastisk flot mørkerød farve. • Anbefales også til langtidslagring. Sort Hybing F1 Summit F1 Hybound F1 Hyfort F1 Hypark F1 Hytech F1 Hyskin F1 Hybelle F1 Hylander F1 Hyline F1 Armstrong F1 Albion F1 (hvid) Red Tide F1 Redspark F1(rød) Red Baron (rød) Red Baron • En velkendt blodrød sort, som har en god lagerevne. • God på kraftige jordtyper. • Fås også økologisk. Tidlighed Udbytte Skalkvalitet Hårdhed Spiring på lager Tørstof % 8.1 7.9 7.8 7.7 7.1 7 6.9 6.7 6.5 6.4 6.1 6.3 7.1 6.6 6.3 100 103 98 101 104 105 104 107 100 106 102 87 101 103 100 8.5 9 9 7 9 9 8.5 7.5 8 8 8 6 6 6 6 7 8 8 8 8 8.5 9 8 8 7 8 5 7 6 6 6 8 9 8 8 8 8 8 8 8 8 5 7 7 7 11.1 11.0 11.0 11.2 11.5 11.3 11.8 11.7 11.0 11.3 11.5 14.0 13.2 13.4 13.3 Tidlighed: 1 enhed højere betyder at sorten er 1 uge tidligere høsttjenlig. Udbytte: Forholdstal. En sort med tallet 105 giver 5% større udbytte end en sort med tallet 100. Skalkvalitet: Karakter for lagerfasthed bedømt i maj. Høj karakter betyder, at sorten besidder en god lagerevne. Hårdhed: Denne karakter indikerer, hvor faste løgene er. Et højt tal betyder færre trykmærker efter lagring. Spiring på lager: Et højt tal betyder, at løgene spirer sent på lager. Stikløg Forum F1 Jagro F1 Jetset F1 Centurion F1 Hercules F1 Hyfort F1 Hytech F1 Hyskin F1 Reddawn F1 Red Baron Hyred F1 Troy F1 (overvintring) SeedCom tilbyder 1. klasses dansk- og hollandskavlede stikløg i et stort sortiment. Fungicid bejdsede stikløg tilbydes fra Holland. Kontakt os for en snak om stikløg! Radar (overvintring) Electric (overvintring) Golden Gourmet (skalotte) Thermidrome (hvidløg) Printanor (hvidløg) Damsbovej 19C 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 Fax 64 47 13 02 [email protected] www.seedcom.dk S O M M E R U D F L U G T E N 2 0 1 0 Sommerudflugten 2010 Årets sommerudflugt gik i år til Lammefjorden, som har sin helt egen historie. Første besøg gik til Bøje Skytte, som både driver en konventionel og en økologisk bedrift. Herefter kørte vi over til Karsten Andersen via en af hans løgmarker, hvor Peter Hartvig har et ukrudtsforsøg liggende. Bøje Skytte tog imod på Brogaard, som er den konventionelle bedrift, mens naboejendommen Stubberupholm er økologisk. ver der årligt pakket mellem 1500 og 1800 tons pastinakker, persillerødder og rødbeder. Pastinakker og persillerødder bliver lageret i et par kølehuse på ejendommen, mens rødbederne bliver opbevaret i kuler, hvilket er det nemmeste. Som den eneste i Danmark producerer Bøje Skytte stikløg. De bliver opbevaret i containere med stålbund efter hollandsk system på et to år gammelt kølelager. Anlægget er avanceret og kan både tørre, køle og varmebehandle stikløgene med individuel styring af hver enkelt afdeling. Tidligere lå stikløgene i et planlager, hvilket gav problemer i milde vintre. – Jeg skulle tage en beslutning om at afvikle eller udvikle, fortæller Boye Skytte. – Og det er kedeligt at afvikle! Stikløgslageret er bygget så det kan bruges til andre ting. De 10 til 12 forskellige løgsorter bliver sorteret og pakket på et gammelt anlæg i nabohallen. Anlægget kører i seks til otte uger om året og bliver betjent af en gruppe på otte damer. Brogaard Brogaard bliver kørt med to afdelinger: Mark og pakkeri. Der er seks ansatte begge steder, i pakkeriet dog kun om vinteren. Her bli- Befugtningsanlæg god investering Et af kølehusene blev bygget for seks til syv år siden og kan indeholde 2500 ton. Inden da lejede Årets sommerudflugt gik til Lammefjorden, hvor godt 50 interesserede fik et godt indblik i de specielle produktionsbetingelser – både ved konventionel og økologisk drift – hos Bøje Skytte og Karsten Andersen. TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN [email protected] DAMPMASKINE – Bøje Skytte fortæller om udvikling og brug af rækkedampmaskinen til de økologiske gulerødder. 18 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 Boje Skytte sig ind forskellige steder, hvilket ikke altid var en god løsning. – Det var dårligt, meget dårligt, konstaterer Boye Skytte. – De har ikke styr på det, og temperaturen kunne godt svinge mellem 0 og 10° C. For bedre at kunne kontrollere de lejede lagre, investerede han i nogle små temperaturloggere, som kunne sende data og aflæses alle steder fra, et system han stærk vil anbefale andre at bruge. Sidste år investerede han i to befugtningsanlæg, et her og et på Stubberupholm. Erfaringerne fra første års brug var meget positive, men der skal ske enkelte mindre ændringer til kommende sæson. – Jeg har aldrig haft så god en kvalitet, fastslår Boye Skytte. – Svindet i de økologiske gulerødder er mindsket med 12 til 13 procent og derudover har jeg kunnet spare 10-15.000 kroner i strøm ved at forlænge »skorstenen«. Et andet lille fif fra Boye var, at leje en røgmaskine fra et diskotek, så man kan se, hvordan luftstrømmen er i kølerummet, og hvor der eventuelt skal ske små justeringer. Stubberupholm Til udsåning af stikløgene bruger Boye Skytte en lille ombygget Fiona, som sår på 11 rækker per bed og med 80 til 90 kilo udsæd per hektar. De fem stikløgsmarker er spredt over et stort areal for at øge produktionssikkerheden. Sidste år ombyggede de en udrangeret Kverneland kartoffeloptager til opsamling af stikløgene i containere, hvilket betyder, at nu kan én mand klare det job. Til de økologiske gulerødder har Boye købt en brugt rækkedampmaskine, som er under stadig ombygning og udvikling for at optimer driften. Dyrkningssystemet er også blevet tilpasset, idet de er gået fra 50 til 60 centimeter rækkeafstand, hvilket gav 20 procent S O M M E R U D F besparelse i kørsel og lugeomkostninger og med det samme udbytte. Dampmaskinen varmer jorden op til 80-85° C i fem til syv centimeters dybde. Fremkørselshastigheden er 200 til 250 meter i timen, og de kan således klare en hektar per dag. En udfordring har været at finde en GPS, der fungere ved så lav hastighed. Forbruget af vand er 8000 l vand og 600 liter diesel per hektar. Gulerødder på dampet jord spirer hurtigere frem, og toppen bliver kraftigere. De økologiske gulerødder bliver håndluget flere gange, men lugevognen bliver også anvendt i de konventionelle pastinakker. Der kan være 27 på lugevognen, som i dag er betjent af udenlandsk arbejdskraft. På vores vej rundt til markerne så vi blandt andet økologiske Ditta kartofler, konventionelle rødbeder og økologiske gulerødder. Sidste stop var en stikløgmark på 10 hektar. Ukrudtsforsøg Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg, har et udviklingsforsøg finansieret af Bayer CropScience lig- FA K TA Brogaard og Stubberupholm Brogaard, som drives konventionelt, og naboejendommen Stubberupholm, der drives økologisk, ligger ved Fårevejle på Lammefjorden. Bøje Skytte købte Brogaard i 1983 og har forpagtet Stubberupholm siden 2000. Markplan 2010, Brogaard: Afgrøde Hektar Pastinakker 30 Persillerødder 30 Rødbeder, div. 30 Stikløg 35 Korn I alt 330 L U G T E N 2 0 1 0 gende i en af Carsten Andersens løgmarker. I marken er der ikke meget ukrudt, så her er der mere tale om et tålsomhedsforsøg, mens et tilsvarende forsøg hos Claus Hunsballe giver flere ukrudtsmæssige udfordringer. Formålet er at finde muligheder, som kan blive aktuelle over nogle år som alternativer til Totril, der sandsynligvis forsvinder. Forsøgsplanen er et kompromis mellem praksis i Skandinavien og Sydeuropa: Tidlige sprøjtninger, lave doseringer og mange sprøjtninger kontra høje doseringer og få sprøjtninger – en til to gange. Et af de afprøvede midler er bromoxynil (Buctril), som er et søsterprodukt til ioxynil (Totril). Midlet kan stort set det samme, men er mere aggressiv overfor løgene. I de valgte strategier i forsøget, hvor midlet er afprøvet alene og i blanding med Fenix, er løgene tydeligvis trykket af behandlingen. De afprøvede doseringer med Betanal Power (phenmedipham + desmedipham) var også for høje og specielt i tankblanding med Fenix. I et forsøgsled, hvor man først kører, når løgenes første blivende blad er fire til seks centimeter, kan man ikke kontrollere ukrudtet. Et nyt blandingsprodukt fra Bayer, som blandt andet indeholder aclonifen (Fenix), ser meget spændende ud. Problemet er, at det ikke vil kunne godkendes i %UXJ for IRU storkasser VWRUNDVVHU Brug iL " 2011? +M OS RV KM OS GLJ VHOY %HVWLO L JRG WLG Markplan 2010 Stubberupholm: Afgrøde, økologiske Hektar Gulerødder 7 Kartofler 20 Vårhvede, fremavl Vinterhvede, fremavl I alt 90 Ansatte: 6 faste og 6 i pakkeriet om vinteren. I sæsonen 20 lugere på Stubberupholm. Afsætning: Konventionelle grønsager via Gasa Nord Grønt, økologiske gulerødder via Søris, økologiske kartofler til Dansk Supermarked og stikløgene afsætter Weibulls i Sverige og ham selv. Er GlobalGAP certificeret. Læs mere på www.brogaarden.com. %DQHYHM +DDVWUXS )DDERUJ 7OI 7¡QGHUYHM 5LEH 7OI Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 19 S O M M E R U D F L U G T E N 2 0 1 0 ver udbyttet for lille i marken, konstaterer Karsten Andersen. Karsten bruger polyammoniummonofosfat som startgødning til sine løg, idet den ikke svider. Gødningen bliver sprøjtet direkte ned i sårillen. Derudover får såløgene 20 ton gylle, der suppleres med NK-gødning. I alt giver han 140 kilo N. HÅNDLUGNING – 20 lugere i gang med at håndeluge de økologiske gulerødder. Redskabet bliver også anvendt i de konventionelle pastinakker. Danmark i de afprøvede doseringer. Peter Hartvig håber dog på, at det vil være muligt at få midlet godkendt i en meget lav dosering. Peter Hartvigs konklusioner var følgende: • Det bliver svært at undvære Totril i de tidlige sprøjtninger. • Sprøjtning med ukrudtsmidler giver 10 til 15 procent udbyttetab i forhold til håndlugning: »Det koster hver gang vi kører!« Præget af starten I løgmarken med forsøget var der meget stor forskel på løgenes størrelse. De største havde fem til seks blade, ja op til syv blade, men samtidig var der alt for mange løg med kun tre blade. Den store forskel i løgenes udvikling kunne findes i løgmarker hos mange løgavlere i Danmark. Årsagen skal findes i det meget kolde forår. De løg, der spirede lidt langsomt eller af anden årsag ikke kom med fra start, blev sat endnu mere tilbage i løbet af maj og juni måned. – Hvis vi ikke får lidt medvind i form af stabile høje temperaturer og en passende mængde nedbør, så bli- STIKLØG – Peder Krogsgård og Kirsten Friis undersøger små stikløgplanter. Marken er noget gul på grund af meget nedbør og lille kvælstoftilførsel. 20 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 Fjordgrønt De senere år har været noget tumultagtige for Karsten Andersen, hvilket gårdspladsen også bar lidt præg af. Karsten har drevet ejendommen sammen med sin far, men samarbejdet fungerede ikke, og han overtog den i 2007. Produktionen er femdoblet siden 2003. En ildebrand for to år siden ødelagde et 1200 kvadratmeter stort køle- og sorterhus, og siden da har Karsten ligget i nybyggeri, som udover et nyt kølehus også har omfattet et maskinhus. Byggeriet har taget meget længere tid end forventet, og der er stadigvæk lidt småting tilbage. – Jeg lider af den sygdom, der hedder, »at hvis der ikke er noget at lave i 14 dage, så starter jeg et nyt projekt«, griner Karsten Andersen, som også lige har nået at få sat et nyt haveprojekt i gang. I markerne anvender Karsten GPS, og i år er han startet op med faste kørespor på 3,30 meter. Så strategien, når der skal købes nye maskiner, er, at maskinerne skal være 3,30 meter. FA K TA Fjordgrønt Karsten Andersen, som er tredje generation på ejendommen, overtog den efter sin far i 2007. Fjordgrønt er på 165 hektar, derudover bliver der forpagtet og byttet jord, så det samlede areal er 234 hektar. Markplan 2010: Afgrøde Gulerødder Spisekartofler Rødkål Såløg Juletræer Majs t. modenhed Vårbyg Udyrket I alt Hektar 31 108 14 69 2,7 4 2,5 2,5 234 Ansatte: 6-7 faste og op til 12 løse. Afsætning: Rødkål leveres til Beauvais, løg og gulerødder afsættes via Gasa Nord Grønt, mens kartoflerne afsættes forskellige stedet, bl.a. til GKartofler. Er GlobalGAP certificeret. Læs mere på www.fjordgrønt.dk. S O M M E R U D F FOR MEGET – Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg, gav en orientering om et udviklingsukrudtsforsøg, hvor nogle af midlerne havde været for hårde ved løgene, hvilket tydeligt kan ses på fotoet. For første gang bliver gulerødderne dyrket på kamme efter hollandsk model. Kammene er sat op med en Forigo kamformer. Teoretisk set skulle rødderne blive længere og mere lige, og risikoen for at gulerødderne drukner, hvis der falder 100 millimeter på kort tid, er mindre. Kammene er sat op om foråret, men Karsten overvejer at prøve at sætte dem op om efteråret. L U G T E N 2 0 1 0 – Kamdyrkningen hænger også sammen med »sygdommen«, jeg har med at prøve noget nyt, forklarer Karsten Andersen. – Det er lidt for sjov og lidt for alvor. Kamformeren bruges også til løgene. Stennedlægningseffekten er ikke imponerende på Lammefjordens sandjorder. I sorterhallen er der et anlæg, som både kan sortere kartofler og løg. Der er en optisk sorterer, men den duer ikke til løg og er kun nogenlunde til kartofler. Karsten tror, at den måske er mere velegnet til runde kartofler i forhold til de aflange aspargeskartofler. På løgkølelageret er der plads til 1800 kasser à 1400 kilo løg. Der var stor interesse og spørgelyst omkring indretning og drift, og diskussionen blev hurtigt meget teknisk. Karsten satser på at sorter og pakke kartoflerne først, for så bagefter at gå i gang med løgene. Derfor opbevares alle løg på kølelager og sælges sidst på sæsonen i april-juni. Avlerforeningen af Danske Spiseløg vil gerne sige tak til besøgsværterne Bøje Skytte, Brogaard og Stubberupholm og Karsten Andersen, Fjordgrønt, samt til Seminis ved Ivan Brendstrup, som var vært ved frokosten på Bothwell. Høst vores erfaring Syngenta frø giver løg af 1. klasses sortering, med højt nettoudbytte efter langtidslagring - giver dig ro i sindet. Motion nyhed – Sort med højt udbytte og fantastiske lageregenskaber. Høj fasthed og kvalitet Wellington er dokumenteret som en af de mest fremragende lagersorter. Med ideel fasthed efter langtidslagring Vision den tidligste sort med højt nettoudbytte og tillige rigtigt gode lageregenskaber! Sunskin har fremragende modstandsdygtighed mod dannelse af dobbeltløg, en god rund form og optimal skalkvalitet Napoleon meget opret, mørkegrønne blade, højt udbytte og tidlig vækstkraft Mere information fra Syngenta · [email protected] · www.syngenta.dk Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 21 »Der er masser af muligheder« Mange års erfaring og omhyggelig planlægning er gode forudsætninger for et godt resultat i løgmarken, men sæsonen 2010 har vist, at det kan være svært at tage højde for alle detaljer – og ikke mindst naturens luner. TEKST: STIG F. NIELSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN [email protected] – Såede økoløg er bestemt ikke uden udfordringer, konstaterer produktchef Renee Borggreen. – Specielt renholdelsen og løgskimmelen, som angriber, før løgene har nået en passende størrelse. Såløg indgik da heller ikke i den oprindelige plan, men blev en nødløsning, fordi en del af det nyetablerede løgareal frøs bort. I den økologiske markplan hos Axel Månsson i Brande indgår blandt andet 65 hektar planteløg. Småplanterne kommer fra to forskellige planteleverandører og skulle ifølge aftalen være leveret som afhærdede og dermed klar til udplantning. En periode med frost kort efter udplantning viste hurtigt, at ikke alle planterne var afhærdet: 10 hektar frøs væk, mens 10 til 15 hektar blev mere eller mindre skadet. Der blev taget en hurtig beslutning: De 10 hektar døde planteløg samt et stykke korn blev pløjet om og tilsået med løg for at sikre, at virksomheden ville få løg nok i forhold til planlægningen. Udfordringen i forhold til planteløg er, at planteløg principielt kan luges dagen efter udplantning, mens såløg skal være spiret frem, før de kan luges. Og det er svært at luge små løgplanter, der står på rækker, så der kan hurtigt blive luget en del løgplanter med. Flere problemer Det kolde forår betød, at etablering og vækst gik meget langsomt. På et tidspunkt opstod der problem i de såede løg i form af uens og svag vækst, som viste sig at være et angreb af nematoder. Problemer blev også observeret i økologiske hjertesalatmarker, og en jordprøve fra en salatmark viste, at der var tale om et bredt udsnit af forskellige nematoder: Rodgallenematoder og flere arter fritlevende nematoder. Medio august faldt der knapt 200 millimeter nedbør på bare to dage, hvilket satte mange marker under vand i kortere eller længere tid. Da FØRSTE UDKAST – Axel Månsson, driftschef Kristian Ultoft (stående) og produktchef Renee Borggreen diskuterer første udkast til næste års løgplan. Foto: Stig F. Nielsen. 22 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 frilægningen skulle i gang, løb man ind i en regnvejrsperiode, men da de endelig kom i gang, gik det rimeligt. De løg, som blev kørt rettidigt ind, har i dag en fin kvalitet og er uden sygdomsproblemer. Der er også blevet sorteret i marken ved at køre udenom dårlige pletter, og man har på den måde sikret sig, at kvaliteten på lageret er super og med en tilfredsstillende sortering. Da økologiske løg ofte pakkes i mindre emballagestørrelse, er de ikke interesseret i for store løg. Ukrudtsbekæmpelse lettere Da den nye Robocrop InRow radrenser fra Garford blev leveret, skulle den også prøve kræfter i økoløgene. – Den er til god hjælp, helt bestemt, men den tager ikke det hele, konstaterer Renee Borggreen. – Løg er noget af det vanskeligste at luge, fordi konkurrenceevnen er så lille. Får vi ikke alt ukrudtet helt inde ved planten, så breder det sig hurtigt. Selvom skærene på lugerobotten kører tæt rundt om planterne, kan de ikke fjerne alt. Den giver også lidt skader, hvis de skubber til de langsomt voksende løg. Når de ikke har sat et ordentligt rodnet ud, bliver de nemt skubbet løse. Brugen af Robocrop betyder, at de efterfølgende lugninger er meget nemmere og bedre, og både Renee og Kristian ser frem til at have lugerobotten til rådighed lige fra sæsonstart næste år. Holdbarheden vigtigt Hovedsorten er »gode gamle« Summit, men der bliver løbende afprøvet en lang række forskellige sorter, også de nye skimmelresistente. FA K TA Axel Månsson Læs mere om Axel Månsson i Dansk Løgavl nr. 1, 2010 og på www.maanssons.dk. SMÅPLANTEKVALITET – Tre uger efter udplantning: Dårlige planter (th.), som ikke har været afhærdet, er ikke kommet i gang, mens de korrekt behandlede småplanter er i fuld gang. Foto: Peder Krogsgård. – De skimmelresistente sorter bliver først angrebet af løgskimmel tre uger senere, fastslår Renee Borggreen. – Selvom det er lidt svært at sammenligne, giver de almindelige sorter nu det højeste udbytte. Man arbejder med fuld sporbarhed på virksomheden, så de ved præcis, hvor de enkelte sorter, som står på lageret i kasser, kommer fra. Ved udtagning noterer man alt omkring sortering og ikke mindst holdbarheden, som måske er den vigtigste sortsegenskab. Strategi 2011 Endnu mangler det årlige evalueringsmøde om sæsonen sammen med de tilknyttede konsulenter fra GartneriRådgivningen. Her gennemgår man sammen afgrøde for afgrøde og i mange tilfælde mark for mark for, hvad der gik galt og Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 23 over vil man undersøge nøjere, hvorfor nematoder blev et problem i 2010, og om der er andre og bedre forfrugter og sædskifter til økologiske løg og salat. Det er et krav, at forfrugten skal kunne tilbyde afgrøderne en passende mængde kvælstof. Her er kløvergræs et godt bud, men kan under bestemte forhold give problemer med nematoder. – Vi tror meget på, at der bliver yderligere vækst indenfor økologi, fastslår Axel Månsson. – Så vi udvider nok lidt, også fordi vi har som mål at eksportere. Ellers vil der ikke blive investeret meget i ny teknologi til 2011 udover GPS til plantemaskinen for at sikre en optimal placering af gylle ved eftergødskning. ROBOCROP INROW – Den nye Robocrop InRow fra Garford var ikke klar lige fra sæsonstart, men har vist sig at være en god hjælp og supplement i de økologiske løg, dog uden at kunne løse ukrudtsbekæmpelsen helt. Foto: Peder Krogsgård. godt, hvad der kan gøres bedre og anderledes, og hvordan strategien skal være i 2011. Allerede nu ved Axel Månsson, hvad der skal være fokus på i 2011: Højere udbytter i de økologiske løg – som primært skal ske gennem optimering af etableringen, som er den helt afgørende faktor for et godt resultat. Næste år bliver løgsmåplanterne bestilt som afhærdede – som sædvanlig – men vil blive håndteret, som om de ikke var det. Derud- 145 MILLIMETER – Tirsdag den 17. august faldt der 40 millimeter nedbør i løbet af kort tid efterfulgt af 145 millimeter dagen efter, hvilket gav anledning til oversvømmede marker og afgrøder. Foto: Renee Borggreen. 24 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 På længere sigt – Vi arbejder med nogle ting, som der er fremdrift i p.t., konstaterer Axel Månsson. – Grønsager er populære og æg er populære. Derfor bliver den økologiske ægproduktion udvidet fra 17.000 til 51.000 høns i 2012. På sigt er målet, at hele ejendommen skal være økologisk, men omlægningen kommer til at ske i takt med, at forbrugerne ønsker økologiske produkter. Derudover vil man satse mere på eksport af det bestående sortiment. – Vi har i dag en virksomhed, hvor vi kan øge mængderne rimeligt meget uden at skulle investere i nyt, forklarer Axel Månsson. – Vi har udvidet og investeret meget i de senere år, så vi har kapacitet indenfor det hele – høst, lager og sortering. Der kommer eventuelt til at mangle jord. I stedet for at fokuserer på at tage nye afgrøder ind, har virksomheden valgt at fokusere på at få mere ud af det, de har. – Vi ser positivt på fremtiden. Vores nye organisation fungerer godt, og personalemæssigt er det mange år siden, at der har været så meget ro, forklarer Axel Månsson. – Det er absolut en positiv tid, selvom der er krise. Der er masser af muligheder, det er bare med at gribe dem. Svensk løgavl i fare Kemikalieinspektionen i Sverige har for nyligt givet afslag på en ansøgning om anvendelse af Stomp og Totril i 2011 til trods for, at der ikke findes andre midler, som kan erstatte de to. Forbuddet kommer til at betyde, at mange producenter stopper produktionen, og at man i stedet for må importere blandt andet løg, porrer, gulerødder, pastinakker og brune bønner. Bare produktionen af løg omfatter 500 virksomheder, der tilsammen omsætter 300 mio. svenske kroner per år. De berørte virksomheder beskæftiger 2.500 personer, hvoraf de 500 er fuldtidsansatte. Dertil kommer så dem, der er beskæftiget indenfor transport og forædling. LRF (Lantbrukarnas Riksförbund) har arbejdet hårdt med lobbyarbejde, som vil fortsætte, blandt andet med en pressestrategi, skriver Viola. Åhus-Grönt på forkant Åhus-Grönt, som Avlerforeningen af Danske Spiseløg besøgte sidste sommer, dyrker blandt andet 150 hektar konventionelle løg. For at imødegå de problemer, der vil opstå ved forbuddet mod brug af Stomp og Totril, er de begyndt at bruge planteløg i stedet for at så, hvilket giver andre og bedre muligheder for mekanisk ukrudtsbekæmpelse. En udfordring er den fokus detailhandlen har på prisen, hvilket giver plads for udenlandske løg, som blandt andet er behandlet med Stomp og Totril. En måde at imødekomme dette på er at vende sig væk fra lavprissegmentet og ligesom Åhus-Grönt se mulighederne i merværdi og i at kommunikere med kunderne. BioFach 2011 BioFach, som er verdens største økologiske messe, afholdes i den tyske by Nürnberg den 16.-19. februar 2011 med deltagelse af øko- 100% K valitet logiske virksomheder fra hele verden. Der kommer cirka 43.000 besøgene til messehallerne, som rummer 2.500 stande med økologiske produkter. Læs mere på www.biofach.de/en/. 100% Nickerson-Zwaan Santero F1 ¸ 0D2 Vento F1 Dormo F1 Red Pearl F1 Nyhed! Centro F1 NiZ 37-82 F1 ¸ 0D2 NiZ Retano F1 NiZ 37-83 F1 Nyhed! Nickerson-Zwaan B.V. Steen Møller Madsen tel. direct: +45 40 36 02 37 tel.: +31 (0)162 690 900 fax: +31 (0)162 680 970 [email protected] www.nickerson-zwaan.com Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 25 Demonstration af ny løghøster på Gyldensteen Kragmann A/S i Middelfart har overtaget import og forhandling af WM Kartoffeltechniks program til høst af løg og kartofler. TEKST OG FOTO: PEDER KROGSGÅRD, GARTNERIRÅDGIVNINGEN [email protected] Kartoffelmaskinen er med udskiftning af forsektionen særdeles velegnet til at læsse løg med. Derfor indbød Kragmann A/S til demonstration på Gyldensteen Gods den 23. september. Demonstrationen fandt sted i en rødløgmark i nærheden af Harritslevgård ved Bogense. Produktchef Erik Hermansen, Kragmann A/S, fortalte, at maskinen kan omstilles fra kartofler til løg på under en halv time. Hvis bundkæden skal skiftes for eksempel fra 40 til 32 millimeter, kan det gøres uden at skifte kædetrækhjulene. Maskinen giver en meget skånsom behandling af afgrøden, der kun vender retning to gange på vejen gennem maskinen, og jordkæden kan STENFRASKILLER – WM 8500, der her følges af produktchef Erik Hermansen, er monteret med en effektiv stenfraskiller i form af et bånd med gummidupper. justeres, så den kun ryster det, der er nødvendigt. På trods af at løgene var meget fugtige, sorterede maskinen ukrudtet fra på tilfredsstillende måde. Totter af enårig rapgræs og alt stort ukrudt blev sorteret fra. Selvom det er en stor maskine med en tank på 5,5 ton, så er den let og er monteret med store hjul WM 8500 – WM 8500 monteret med løgudstyr. 26 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 (800/45x30), så der er lavt marktryk. Der er fuld hjulstyring, og den finder automatisk midten. Kan monteres med GPS. Elsystemet er det nye Can-bus, der er enkelt og giver nem fejlfinding. WM 8500 er monteret med et nyt nonstop tanksystem, der betyder, at der tømmes over i vogn, samtidig med at der læsses løg, hvilket giver stor kapacitet. Der er en effektiv stenfraskiller på maskinen. Løgene lander på et bånd med gummidupper, hvor stenene synker ned, mens løgene bliver ovenpå. Båndet med gummipindene, som ses på billedet, skubber så løgene til siden, og stenene forsætter væk. De frasorterede sten kan føres op forbi inspektionspladsen eller falde direkte ned på jorden. Kragmann A/S er både importør og forhandler direkte til kunderne, men da det er vigtigt, at service og reservedele er hurtigt tilgængelige i sæsonen, er der etableret servicecentre hos Grindsted Maskincenter og Almas i Aalborg og Brønderslev. CTF-løgprojekt fra Tasmanien Et CTF-projekt støttet af Tasmanian Institute of Agricultural Research har i foråret 2010 høstet de første løg. Som forfrugt i 2008/09 har der været dyrket kartofler efterfulgt af en grøngødningsafgrøde. Løgene blev sået i september 2009 og høstet i marts 2010. Der foreligger ikke data for salgbart udbytte, men der er foretaget andre registreringer inkl. bruttoudbytter i forsøgsparceller. Der er mange fordele ved CTF (Controlled Traffic Farming/kontrolleret trafik i faste kørespor), fordi jordens egenskaber forbedres, når der kun køres i de samme spor og ikke over hele marken. Mange af jordens egenskaber påvirkes, for eksempel jordens porøsitet, som bestemmes af volumen af porer i jorden. Porøsiteten har stor indflydelse på • vandkapaciteten • hvor godt jorden afdræner, når den er vandmættet, • hvor godt afgrødernes rødder afsøger jorden for vand og næring • hvor nemt ilten kommer ned i jorden og rundt omkring rodzonen. Resultater Der er udtaget jordprøver i løgafgrøden både i løbet af vækstsæsonen og efter høst. Målingerne viser, at der er store forskelle i jordens porøsitet mellem, hvor der er anvendt CTF og ved konventionel praksis, også selvom det konventionelle forsøgsled er behandlet på en måde, hvor man søger at undgå en sammenpakning. I begyndelsen af afgrødens vækst lå de største forskelle nede i 15 centimeter dybde. Efter høst kunne man registrere forskelle både i nede i 5 og 15 centimeters dybde (se figur 1). CFT – En ombygget kartoffeloptager, så den har to meter sporvidde, blev anvendt til høst af løgene i CTF-demonstrationsprojektet. Der er registeret et 10 procent mindre vandforbrug i CTF-parcellerne. Stikprøver af afgrøden før høst indikerer, at udbyttet er 13 procent højere med en lille stigning i sorteringen. Merudbyttet sammenholdt med merbetalingen for den bedre sortering skulle give et økonomisk merudbytte på 16 procent. Der er nu plantet vinterbroccoli i forsøget. TEKST OG FOTO: JOHN MCPHEE OVERSÆTTELSE: STIG F. NIELSEN Figur 1. Forskelle i jordens porøsitet i løgparceller på to forskellige tidspunkter og i tre forskellige dybder ved henholdsvis CTF og konventionel drift (Conv). Error bars viser, om der er signifikant forskel behandlingerne imellem. Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 27 Nyheder fra Nickerson-Zwaan Forædlerne i Nickerson-Zwaan udvikler stadig nye sorter. Nickerson-Zwaan/Hazera Genetics har forædlingsstationer i Europa, Nord- og Sydamerika, Mellemøsten og flere andre steder. Mange forskellige typer af forædlingsmateriale gør det muligt at forsyne løgproducenter overalt på jorden med løgfrø. Forbedret udbytte, tidlighed, lagerevne og resistens er de væsentligste mål overalt. Santero F1 er et eksempel på en sort med resistens imod løgskimmel, og sorten kan benyttes til såvel direkte såning som udplantning. Udover såløg udvikles der også nye løgsorter til stikløg, som for eksempel Cupido, Corrado og den røde Kamal. Introduktionen af en ny sort sker efter en lang og kostbar forædlingsproces, der kan tage op til 10 år. De seneste introduktioner – Dormo, Centro og Retano – har været positivt modtaget på markedet, og der vil i 2011 blive introduceret to nye sorter: CENTRO. • NiZ 37-82 som er en ny skimmelresistent sort med højt udbytte og god lagerevne. • NiZ 37-83 som er en ny gul hybrid, der vil blive testet i Danmark den kommende sæson. Sorten er højtydende, middeltidlig og meget fast med god lagerevne. Nickerson-Zwaan ser frem til at teste disse to spændende nyheder under danske forhold i 2011. TEKST: STEEN MØLLER-MADSEN NICKERSON-ZWAAN Maskiner sælges Monosem løgsåmaskine, 5 rækker med gødningsudstyr, pris 70.000 kr. Haarby løglægger, 5 rækker med gødningsudstyr, pris 55.000 kr. Dewulff 952 TD løg-og kartoffellæsser, pris 85.000 kr. Bauer vandingsmaskine, 70 mm slange, 320 m, pris 25.000 kr. Henvendelse til: Hans Ingemann Nielsen, tlf. 40 15 85 60 Billigt parti paller Gode paller velegnet til big bags eller sækkevarer sælges Størrelser: 114 x 113 100 x 120 80 x 120 Dækbrædder 20 mm 15 mm 20 mm Kg/palle 1.200 950 Europalle Priser fra 22 kr./stk. Kan leveres fra lager af paller på Sjælland og Fyn. Transport kan tillige tilbydes. Tlf. 40141393 og e-mail [email protected]. 28 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 ÅBENT HUS Vi har med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram investeret i rensning og i en sortérlinje til sortering af løg. Derfor holder vi åbent hus tirsdag den 14. december 2010, kl. 10.00-12.00 Alle er velkomne! Henrik Petersen, Hasmarkmosen 10, 5450 Otterup Nyt fra SeedCom: Sygdomsresistens i løg. Ofte bliver vi mødt af spørgsmål om resistens mod sygdomme i løg. I det følgende er der svar og forklaringer på nogle af de oftest stillede spørgsmål. Hvor effektiv er resistensen mod løgskimmel for eksempel i Hylander F1? Og kan vi reducere sprøjteomkostninger, hvis vi som konventionelle avlere bruger løgskimmelresistente sorter? Resistensen mod løgskimmel (Peronospora destructor) i Hylander er meget høj – mere end 95 procent. Vi kan aldrig garantere 100 procent resistens, men den er meget effektiv. Man kan som løgavler reducere sprøjteomkostninger ved at have skimmelresistente sorter, hvis det er løgskimmel, som er problemet. Andre svampesygdomme som gråskimmel, Alternaria og Stemphylium skal der stadig sprøjtes mod. Men i mange tilfælde er det løgskimmel, som er den alvorligste og mest ødelæggende sygdom i marken, og den kan være svær at kontrollere selv med mange gentagne sprøjtninger. I disse tilfælde kan løgskimmelresistensen virkelig være med til at holde planterne i live og være afgørende for, om man får en afgrøde eller ej. Er der fokus på fusarium i løgforædlingen? Er der nogen sorter, som har høj resistens mod fusarium? Der arbejdes meget på fusariumresistens i forædlingen af nye sorter, og snart vil den første hybrid med delvis fusariumresistens blive introduceret. I forædlin- ØKOLOGISKE HYLANDER gen forbedres resistensen dels ved at krydse sig frem til materiale med genetisk bedre resistens, dels ved test i laboratoriet og selektion i omgivelser med et højt smittetryk af fusarium. Problemet i Rijnsburgere og andre »long-day«-typer, som vi bruger i vores klima, er, at der ikke er fuldstændig resistens mod fusarium tilgængelig. Så den må tilføres ved hjælp af krydsninger og selektion – og det tager meget lang tid. Dette arbejde påbegyndte man i Bejo for 15 år siden, og først nu er den første hybrid på vej til at blive introduceret. TEKST: LIS JESPERSEN, SEEDCOM MZ 18 XG stennedlægger Sønderup Maskinhandel A/S Hjedsbækvej 464 · 9541 Suldrup · Tlf. 98 65 32 55 · www.bcsmaskiner.dk Kontakt: Salgskonsulent Finn Krebs - 40 36 32 55 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 29 Avlerforeningen af Danske Spiseløg afholder ordinær GENERALFORSAMLING OG ÅRSMØDE tirsdag den 25. og onsdag den 26. januar 2011. Vejle Center Hotel, Willy Sørensens Plads 3, 7100Vejle. Tirsdag d. 25. januar Kl. 14.30 Ankomst, indlogering og kaffe. Kl. 15.00 Kl. 15.20 Kl. 15.45 Kl. 16.20 Kl. 17.30 Kl. 19.00 Debateftermiddag Hvad skal vi med bønder? Vi kan jo købe mad i supermarkedet. Klaus Paaske, Aarhus Universitet. Hvad kan grønsagsavlerne forvente med hensyn til gamle og nye midler i fremtiden? Torben Lippert, Dansk Gartneri. Hvad indflydelse får Grøn Vækst plan, nye pesticidafgifter, Vandmiljøplan, IPM osv. for grønsagsproducenterne? Debat 10-15 minutters indlæg fra: Vagn Lundsteen, direktør, Foreningen for Bæredygtig Landbrug. Bjarne Laustsen, MF, fødevarepolitisk ordfører for Socialdemokratiet. Erling Bonnesen, MF, fødevare- og landbrugspolitisk ordfører for Venstre. Diskussion! Vinderne i Løgkonkurrencen 2010 afsløres. Sponsoreret af SeedCom og Nickerson-Zwaan. Spisning. Onsdag d. 26. januar Kl. 09.00 Peder Krogsgård – Dyrkningsoplysninger fra løgkonkurrencen og Løgåret 2010. Kl. 09.30 Lars Møller, GartneriRådgivningen – Vanding, IrriWise, datalogger og drypvanding (ha pris, firmaer og praktiske erfaringer fra kartofler og gulerødder i 2010). Kl. 09.50 Morten Nielsen, GartneriRådgivningen – Hjemmeside, Avlerforeningen af Danske Spiseløg. Kl. 10.00 Generalforsamling med følgende dagsorden: 1. Valg af stemmetællere 2. Valg af dirigent 3. Formanden aflægger beretning 4. Kassereren fremlægger regnskabet 5. Valg af bestyrelse. Efter tur afgår Claus Hunsballe, Eggeslevmagle, Lars Sten Pedersen, Horslunde og Jens Kjeldahl, Samsø 6. Valg af revisor. Efter tur afgår Tonny Kristensen, Strandby. 7. Eventuelt Kl. 10.40 Kaffe. Kl. 10.50 Gitte Kjeldsen Bjørn, Aarhus Universitet – Værdiafprøvningen genopstået i Danmark og er der nyt fra Holland og England. Kl. 11.10 Jørn Nygård, Aarhus Universitet – Placeret gødning: optimal afstand. Kl. 11.30 Kristian Thorup-Kristensen, professor KU-Life. Hvad kan vi bruge efterafgrøder til? Kl. 12.15 Klaus Paaske, Aarhus Universitet. Forsøg 2010. Nyt om midler 2011. Kl. 12.30 Frokost. Tilmelding senest d. 7. jan 2011 til: [email protected] eller 40 37 46 51 Pris for deltagelse (forplejning og overnatning, drikkevarer til middagen betales særskilt): kr. 1.895 + moms. Tilmeldingen er bindende og kan ikke aflyses efter d. 11. jan. Med venlig hilsen. Bestyrelsen. 30 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 Firmamedlemmer i Avlerforeningen af Danske Spiseløg Som firmamedlem i Avlerforeningen af Danske Spiseløg får man mulighed for at deltage i foreningens arrangementer, modtager nyhedsbrevet Løgnyt og tidsskriftet Dansk Løgavl. Listen over firma- Virksomhedsnavn Ardo A/S A.F. Nyhuus A/S ASA-LIFT A/S Bayer CropSciense BASF A/S DanOnion Det Jordbrugsvidenskabelige Garta Gasa Nordgrønt Hårby Smedie & Kunstsmedie Aps Grimme Skandinavien a/s Nickerson-Zwaan NNZ Danmark Aps MPN Robotics Nordisk Alkali northern greens Olssons Frö AB Scanax International A/S Seed Com Siminis Scancomp Syngenta Sønderup Maskinforretning S&G /L. Dæhnfeldt Weibull Horto Yara Danmark Yding Smedie Kragmann A/S medlemmer, der støtter foreningen, udsendes en gang imellem med nyhedsbrevet Løgnyt og eller i Dansk Løgavl. Fremover kommer listen også til at stå på foreningens hjemmeside. Kontaktnavn Karsten Malmskov Lars Nyhuus Uffe Jensen Kirsten Friis Sören Pagh Bjarne L. Nielsen Biblioteket Karina Fransen Kristian Kaae Mikael Christiansen Arje Baars Steen M. Madsen Lene Hultén Mogens Rosenvang Jørn Engvang Jørgen Nielsen Per Andersson Keld Riis Olsen Claus Bech Ivan Brendstrup Morten Hansen Mikkel Nilars Finn Krebs Henrik Pedersen Weibull DK Henriette Falk Magnussen Jeppe Rasmussen Erik Hermansen Medlemskab koster 1100 kroner i 2011. Kontakt vedr. medlemskab til Peder Krogsgård, [email protected] eller tlf. 40374651 Adresse Havnegade 5 Køgevej 227 Metalvej 2 Nørgaardsvej 32, Postboks 2090 Postboks 4042 Gjerndrupvej 36 Forsøgsvej 1, Flakkebjerg Lavsenvænget 1 Havkærvej 83 Postnr. 4840 2635 4180 2800 2300 9700 4200 5200 8381 By Nørre Alslev Ishøj Sorø Kgs. Lyngby København S Brønderslev Slagelse Odense V Tilst Telefon +4565310310 +4543994551 +4557860700 +4545235000 +4532660700 +4533683850 +4589993500 +4533685050 +4589301555 Hjemmeside www frigodan.dk nyhuus-kartofler.dk asa.lift.com bayercropscience.com agro.basf.dk danionion.dk agrsci.dk garta.dk danskgroent.dk Stærmosevej 3 Løvhegnet 9-11 Rækmarken 5 Bygmestervej 20a 5683 8840 4300 5750 Haarby Rødkærsbro Holbæk Ringe +4564732150 +4586658499 +4559462249 +4529625539 haarbysmedie.dk grimme.dk nickerson-zwaan.com nnz.dk Værkstedsvej 16 Middelbovej 1 strandparkalle 2 Mogatan 2 Bredsten Landevej 37 Damsbovej 19 C Esrohaven 14 Odensevej 43 Strandlodsvej 44 Hjedsbækvej 464 Faaborgvej 248 B Herrestadsvagen 24 5500 Middelfart 8960 Randers SØ 8700 Horsens S-25464 Helsingborg 7321 Gadbjerg 5492 Vissenbjerg 3630 Jægerspris 5260 Odense SV 2300 København S 9541 Suldrup 5250 Odense SV S-27650 Hammenhøg +4566149911 +4546491171 +4576250008 +4642155540 +4575734784 +4564471300 +4540133458 +4566112989 +4532871133 +4598653255 +4563175506 +4540140722 mpnrobotics.com nordiskalkali.dk northerngreens.dk olssonsfro.se scanax.dk seedcom.dk seminis.com scancomp.dk syngenta.dk bcsmaskiner.dk daehnfeldt.com weibullshorto.com Kastelsvej 5 Ydinggade 39 A,Yding Værkstedsvej 8 7000 8752 5500 +4579223366 yara.com +4575782230 ydingsmedie.dk +4564412860 kragmann.dk Fredericia Østbirk Middelfart Fruit Logistica 2011 Den internationale fagmesse Fruit Logistica afholdes i Berlin den 9.11. februar 2011. Messen indeholder alt det nyeste omkring salg og markedsføring af frugt og grønt. Her er et bredt udvalg af internationale udstillere, og udstillingen er dermed en god platform til at skabe kontakter og nye forretningsforbindelser. På Fruit Logistica kan man få et overblik over de fremherskende trends indenfor international handel med frugt og grønt. Som løgavler er der gode muligheder for at se nye, spændende emballageløsninger samt mange forskellige løgtyper. Læs mere på www.fruitlogistica.com. Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010 31 Maskiner til den professionelle løgavler www.ASA-LIFT.com ASA-LIFT Løgmaskiner Løghøst 2010 bød på mange udfordringer ! Kontakt ASA-LIFT hvis du overvejer en ny løsning til 2011! TLF : +45 - 57 86 07 00 FAX : +45 - 57 86 07 07 EMAIL : [email protected] 32 Dansk Løgavl · nr. 2 · december 2010
© Copyright 2024