1. No category




Executive summary
Amerikansk økonomi og dansk eksport

Det spirende økonomiske opsving forventes at slå rødder og tage
fart de kommende år.

Stigende aktivitet på boligmarkedet og øgede erhvervsinvesteringer
vurderes at ville løfte væksten i de kommende år.

USA’s økonomi er fortsat verdens suverænt største. BNP var i
2011 godt 15.000 mia. USA’s BNP var i 2011 dermed dobbelt så
stor som Kinas og større end alle BRIK-landenes tilsammen.

USA er nu Danmarks 4. største marked og dét af Danmarks store
eksportmarkeder, hvor der i 2012 har været den største vækst i
vareeksporten. Den samlede danske eksport inkl. serviceeksport
forventes at nå 100 mia. DKK i 2012.

Danmarks samlede vareeksport til USA forventes at være
vokset med 25 % i 2012, svarende til ca. 9 mia. DKK eller ca.
6000 jobs.
Sektor trends

Det amerikanske marked for vindteknologi er forsat verdens
største med 20 % af verdens samlede installerede vindkapacitet.

USA er verdens største medicinalmarked og udgør ca. 28 % af
verdensmarkedet på området.

Høj vækst og stærkt politisk fokus skaber perfekt timing for at
indtræde på det amerikanske marked for sundheds-IT.

Stigende efterspørgsel efter nye it-strategier giver muligheder for at
drage fordel af innovation særligt inden for cloud computing og
mobile apps.

Høj vækst i andelen af grønne byggerier skaber interessante
muligheder.

Det amerikanske forsvars investeringsbudget forventes at ligge
stabilt på omkring 100 mia. USD årligt frem mod 2017, hvilket åbner
gode muligheder for danske virksomheder.

Dansk design og møbler stormer frem i USA
eksportstigning på 27 % de første tre kvartaler af 2012.

USA er verdens største forbrugermarked med årligt forbrug af
fødevarer på omkring 1000 mia. USD.
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
med
en
Side 2 af 25
Det Amerikanske Marked – Verdens største
Amerikansk økonomi mod lysere tider
Efter nogle år efter finanskrisen med relativt lave vækstrater ser det nu ud
til, at den amerikanske økonomi for alvor er ved at komme i gang på trods
af den fortsatte politiske usikkerhed om fastlæggelen af den fremadrettede
finanspolitik og håndteringen af den stigende gæld.
Situationen på arbejdsmarkedet er forbedret mærkbart. Den private
beskæftigelse i ikke mindst servicesektoren stiger måned for måned, og der
er over de seneste tre år skabt i alt 5,8 millioner nye jobs. Mens der i 2010
var 7 ledige for hvert job, der blev slået op, er der i dag kun 3 ledige pr.
jobopslag.
Endvidere er der nu flere og flere tegn på, at udviklingen på boligmarkedet
er vendt. Boligsalget er stigende, huspriserne er stigende og der er kommet
gang i boliginvesteringerne igen. Hertil kommer, at aktiekurserne i dag er
tilbage på niveauet før finanskrisen.
Udover det private forbrug, der er den største vækstmotor, er det ikke
mindst den stigende aktivitet på boligmarkedet, der for første gang i seks år
bidrager mærkbart til væksten. Dertil kommer øgede erhvervsinvesteringer,
der vurderes at ville løfte væksten i de kommende år. De amerikanske
virksomheders økonomi er således generelt stærk, men der har været en
tendens til, at de har holdt igen med nye investeringer på grund af den
politiske usikkerhed.
Det forhold, at der i disse år investeres massivt i udvinding af gas i den
amerikanske undergrund med henblik på, at USA kan blive nettoeksportør
af energi i 2020, vil yderligere stimulere væksten og beskæftigelsen, både
direkte men også indirekte ved at give de amerikanske virksomheder mere
generelt adgang til billigere energi.
Der er således udsigt til, at de kommende år vil blive præget af et
økonomisk opsving. Hvor stort, opsvinget bliver, afhænger ikke mindst af,
om det lykkes for præsident Obama og Kongressen at skabe klarhed over
den fremadrettede finanspolitik, således at virksomhederne kan planlægge
med fuldt kendskab til de politisk givne rammebetingelser.
Den politiske situation
Med genvalget af præsident Obama må det forventes, at arbejdet med at
implementere den reformdagsorden, som præsidenten har stået i spidsen
for de seneste fire år, vil fortsætte. Men hvor præsident Obama begyndte
sin første embedsperiode med vedtagelsen af en stor stimuluspakke, der
indeholdt økonomisk støtte til en række politisk prioriterede områder, er
vilkårene ved begyndelsen af hans anden embedsperiode nogle helt andre.
De aktuelle finanspolitiske udfordringer, som der i princippet er tværpolitisk
enighed om at få gjort noget ved, bevirker, at de politiske virkemidler
fremover primært vil være administrative og regulatoriske og ikke indeholde
nævneværdig finansiel støtte fra det føderale budget.
Genetableringen af stabilitet i USA’s statsfinanser er af højeste prioritet for
såvel politikerne som erhvervslivet. En bæredygtig løsning vil nødvendigvis
skulle omfatte både begrænsninger i udgifterne og stigninger i de føderale
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 3 af 25
indtægter. Dermed vil det være naturligt, om man i denne forbindelse
gennemførte en skattereform, hvilket begge partiers præsidentkandidater
talte for under valgkampen sidste år. Det vil især være beskatning af
virksomheder og afvikling af en lang række skattefritagende særordninger,
der i givet fald vil være i fokus for en reform.
På energiområdet har præsident Obama fortsat ambitioner om at udbygge
USA’s kapaciteter fsva. vedvarende energi som del af en ”all of the above”
energipolitik. Hvor langt det vil lykkes præsidenten at komme med denne
dagsorden vil afhænge af samarbejdsklimaet i Kongressen, herunder den
generelle indstilling til Environmental Protection Agency (EPA) som
Republikanerne de seneste år har været meget skeptiske overfor.
Imidlertid er det i vid udstrækning delstaterne, der med deres forskellige
lovgivning driver USA’s grønne politik fremad og er afgørende for danske
virksomheders muligheder på lokale amerikanske markeder.
På det udenrigshandelspolitiske område forventes 2013 at indeholde en
afgørelse om, hvorvidt arbejdet i den højniveauarbejdsgruppe om vækst og
beskæftigelse, som EU og USA nedsatte i efteråret 2011, skal føre til
iværksættelse af forhandlinger om et nyt transatlantisk frihandelsområde. I
så fald vil forhandlingerne kunne indledes formelt i 2013, og aftalen vil
således være klar til ikrafttrædelsen engang i 2016. Det skønnes, at en
sådan aftale vil føre til en mærkbar positiv effekt på BNP i såvel EU som
USA, også selvom der mod forventning måtte blive tale om en minimal
model.
Verdens største marked
USA var i 2012 med et samlet BNP 15.700 mia. USD forsat verdens
suverænt største økonomi. Målt som det samlede BNP var den amerikanske
økonomi over dobbelt så stor som den ellers frembrusende kinesiske
økonomi, og større end alle BRIK-landende tilsammen. Efter en turbulent
periode i årene 2007-2009 er den amerikanske økonomi ved at finde
fodfæste igen, og har siden 2010 stabiliseret sig hvilket også kan aflæses på
socioøkonomiske indikatorer såsom BNP pr. indbygger som har været
moderat stigende og arbejdsløsheden som stødt faldende.
Den anselige størrelse på det amerikanske marked betyder bl.a., at det er
verdens største marked inden for stort set alle forbrugermarkedets sektorer
lige fra sundhedsprodukter (pharma, medtech, sundheds-IT mm.) til
detailhandel. Derudover er USA også verdens suverænt største forbruger af
energi.
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 4 af 25
Det amerikanske BNP for 2011 målt i millioner USD
Kilde: Eksportudsigten for USA, Udenrigsministeriets analyseenhed, december 2012
Foruden at være verdens største marked viser OECD’s seneste opgørelser
over amerikansk økonomi, at både vareimporten samt importen af
tjenesteydelser gennem de seneste 10 kvartaler har været stødt stigende.
At økonomien er ved at stabilisere sig kan således også aflæses på den
amerikanske efterspørgsel på udenlandske produkter og ydelser.
Den amerikanske import af varer og tjenesteydelser, i millioner USD
Kilde: OECD
Dansk eksport til USA i vækst i 2012
USA er Danmarks største marked uden for EU når det gælder eksport af
fysiske produkter og serviceydelser som eksempelvis søtransport. Det
skønnes at Danmark i 2012 eksporterede varer til USA for 46,2 mia. DKK.
Det
amerikanske
marked
var
dermed
Danmarks
fjerdestørste
eksportmarked. Endvidere skønnes det at eksporten af tjenesteydelser til
USA i 2012 vil udgøre 56,4 mia. DKK og Danmark nærmer sig dermed en
samlet eksport på 100 mia. DKK.
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 5 af 25
Danmarks vareeksport til USA i perioden 2009-2012 i mia. DKK
Kilde: Udenrigsministeriets analyseenhed
Det skønnes, at Danmark i 2012 eksporterede varer til USA for 46,2 mia.
DKK og var dermed Danmarks fjerde største eksportmarked.
Eksporten til USA har været i kraftig vækst i de seneste par år, hvor danske
virksomheder i 2012 har været i stand til at udnytte dette potentiale og den
fordelagtige dollarkurs. Basisvareeksporten til USA forventes at vokse med
over 16 pct. i 2012, og den samlede vareeksport med omkring 25 pct.,
hvilket svarer til ca. 9 mia. DKK eller ca. 6.000 job i Danmark.
USA er dét af Danmarks store eksportmarkeder, hvor der i 2012 har
været den største vækst i vareeksporten.
Betragtes perioden 2009-2012 er der sket en voldsom stigning i eksport til
USA med hele 47 % eller ca. 15 mia. DKK, hvor det er i høj grad medicin og
kemiske produkter, som trækker væksten. Mange andre varegrupper viser
også fremgang. Således er der i perioden sket en fordobling i eksporten af
animalske og vegetabilske materialer, forarbejdede varer af ikke-metalliske
mineraler, forarbejdede varer og en tredobling i eksporten af kemiske
materialer og produkter. Den danske vareeksport i 2012 fordelte sig således
på følgende måde, hvor det fremgår, at Pharma, kemikalier, maskiner og
transport udgør den klart største andel af eksporten.
Fordelingen af den danske eksport til USA i 2012
Kilde: Udenrigsministeriets analyseenhed , December 2012
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 6 af 25
Udsigterne for dansk eksport til USA i 2013
Eksportrådet forventer at eksporten til USA i 2013 vil blive fastholdt på det
høje niveau opnået i 2012, men at yderligere vækst fra dette høje niveau vil
være vanskeligt. For 2013 forventes derfor en begrænset vækst i eksporten
på 2,3 %.
Kilde: Udenrigsministeriets analyseenhed
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 7 af 25
Sektor analyser
Energi & miljø
Marked er fortsat et af verdens absolut største
indenfor vindenergi med 20 % af verdens
samlede installerede vindkapacitet
Det første halve år af 2013 vil blive påvirket i negativ retning af den
usikkerhed der prægede forlængelsen af PTC’en i 2012, men over en 10årig horisont er markedspotentialet stadig uforandret stærkt, og det
amerikanske marked er fortsat et af verdens absolut største indenfor
vindenergi med mere end 51.630 megawatt installeret (september 2012),
svarende til lidt under 20 % af verdens samlede installerede vindkapacitet.
2012 blev et rekord år med tæt på 11.800 megawatt vindenergi installeret,
hvilket i høj grad var forårsaget af usikkerheden vedrørende PTC
forlængelse. Det var et krav i sidste års PTC, at påbegyndelsen af vindmølle
projekter skulle ske inden 31. december 2012 for, at de blev inkluderet i
støtteordningen for 2012. Dette gjorde at vindenergiudviklere fremskyndede
vindmølleprojekter til påbegyndelse inden ultimo 2012. De førende
konsulenthuse inden for vindenergi forudser, at der vil blive installeret
omtrent 4.800 megawatt i 2013 og at der de efterfølgende år vil blive
installeret mellem 5.000-6.000 megawatt årligt.
Med forlængelsen af PTC ordningen kan der fortsat stilles vindmøller op
i 2014, som vil være dækket af ordningen, så længe den indledende
konstruktion blot er igangsat i 2013.
Service og vedligeholdelse af eksisterende vindmøller er i sig selv en meget
stor industri, hvor der i dag bliver brugt omkring 3 mia. USD årligt, hvilket
ifølge konsulenthuset ”Emerging Energy Research” vil stige de kommende år
og ende på 6 mia. USD årligt i 2025.Mange danske virksomheder har unikke
løsninger inden for optimering og service af vindmøller.
Den nordamerikanske offshore industri har været længe undervejs, men der
er flere godkendte projekter undervejs med Cape Wind på den amerikanske
østkyst ud for Massachusetts som det bedste eksempel. De danske
virksomheder, der har opbygget kompetencer og viden indenfor offshore
vind i Danmark og Europa, har et stort potentiale i Nordamerika, når de
første store projekter skal igangsættes. De burde allerede nu begynde at se
nærmere på mulighederne.
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 8 af 25
Mita Teknik A/S har samarbejdet med Eksportrådets
Wind Energy Advisory i Chicago siden januar 2012
Mita-Teknik er en verdensførende producenter af styringskoncepter til
vindmølleindustrien og andre industrier. Mita-Teknik tilbyder et unikt
styringskoncept til vindmølleindustrien, som kan tilpasses den enkelte kundes
behov, og som dækker kontrol, styring og overvågning af enkeltkomponenter,
vindmøller og hele vindmølleparker.
Eksportrådet og Mita-Teknik har indgået et længerevarende samarbejde med
fokus på strategi, forretningsudvikling og salg på det nordamerikanske marked.
Samarbejdet indebærer at:
o Opbygge og eksekvere en nordamerikansk markedsstrategi for både
retrofit (eksisterende vindmøller, der har brug for ny teknologi) og
design-in (kontrolsystemer til nye vindmøller)
o Lokal tilstedeværelse, kundepleje samt adgang til netværk
o Proaktiv opbygning af langsigtede kundeforhold og salgsudvikling
Mita-Teknik og Eksportrådet har høje forventninger til det amerikanske
vindenergimarked i 2013. Især er potentialet for at opgradere eksisterende
turbiner med ny teknologi fra Mita-Teknik særligt interessant, da det er et nyt
forretningssegment opdyrket som en del af samarbejdet.
Biobrændstoffer og Biogas
Den potentielle rolle i USA for danske bioenergiselskaber inden for
biobrændstoffer og biogas er stor, men det kræver en mere detaljeret
forståelse for nøglemarkeder, drivere, og begrænsningerne ved udnyttelse.
Vigtige drivere for begge sektorer er ofte underlagt tung og
usammenhængende lovgivning.
På biobrændstofsiden har EPA (Environmental Protection Administration)
givet tilladelse til en 50 % stigning i andelen af ethanol til 15 %, svarende
til 20 mia. gallons, der kan blandes i benzin, det dominerende brændstof
brugt i den amerikanske transportsektor. Grundet en alvorlig tørke i USA i
2012 har amerikanske producenter indtil videre ikke været i stand til, eller
har vist sig uvillige til, at producere denne ekstra kapacitet, hvilket har
forårsaget en prisstigning i majsbaseret ethanol. Resultatet har været, at
produktionen af første generation ethanol ikke kan opfylde den ekstra
kapacitet. Situationen gør således, at mulighederne for dansk anden
generation cellulose ethanol teknologier ser bedre ud end nogensinde.
På biogassiden har skifergasrevolutionen og det resulterende hurtige fald i
prisen på naturgas ikke haft den forventede negative virkning på
udviklingen af den amerikanske biogas industri. Dette skyldes
hovedsageligt, at biogas aldrig har konkurreret med naturgas. Udviklingen
af det amerikanske biogas marked har derimod været drevet af stigende
RPS (Renewable Portfolio Standards) på føderalt niveau samt behovet for en
grundbelastning i vedvarende energi, som sol og vind ikke kan levere.
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 9 af 25
Samtidig er andre vigtige fordele ved biogasproduktion, såsom behovet for
afbødningsstrategier for affald på industrilandbrug og lokalt niveau, stadigt
voksende, ligesom strømmen af nye indenlandske kilder til naturgas i USA
hurtigt og permanent er i gang med at ændre sammensætningen af
amerikansk el produktion og måske også transportbrændstof til gas i stedet
for kul og olie. Sådan en fundamental omlægning af den amerikanske
energiinfrastruktur mod gas kan kun betyde flere muligheder for
biogasproducenterne. De amerikanske biogasudviklere vil dog stadig være
udviklingsmæssigt betydeligt bagefter europæiske udviklere, og samarbejde
med europæiske virksomheder og teknologier er derfor interessant for at
forbedre deres projekter, hvilket betyder gode samarbejdsmuligheder for
danske biogas virksomheder.
Store muligheder for eksport af dansk vandteknologi til USA
USA’s stigende vandforbrug og spildevandsudfordringer skaber store
muligheder for eksport af dansk vandteknologi. Potentialet inden for
vandindustrien i USA er særdeles attraktivt særligt inden for effektive
vandteknologier i form af procesoptimerende og ressourcebesparende
teknologier. Inden for andre industrier er der ligeledes øget fokus på
vandbesparelser, hvor eksempelvis olieindustrien bruger 7 liter vand til at
udvinde 1 liter olie, og fødevareindustrien i gennemsnit anvender 75 liter
vand til produktion af 250 ml øl. Grundet den ofte anselige volumen inden
for overstående industrier, kan selv marginale procesforbedringer skabe
signifikante økonomiske besparelser, hvorfor fødevareindustrien således i
2011 investerede $3,3 mia. i vandteknologi.
Den amerikanske vandindustri ønsker ikke blot produkter men komplette
løsninger af den samlede danske vandbranche. For at imødekomme den
amerikanske industris voksende behov for effektive løsninger har et
specialiseret team fra Water Advisory Service i Eksportrådet taget initiativet
til at facilitere salg og rådgivning af vandteknologi for danske
eksportvirksomheder.
Life Science
Fortsat stort potentiale for sundheds-IT
USA har verdens dyreste sundhedssektor målt både på udgifter i procent af
GDP og pr. capita. Den årlige udgift i 2011 på 18 % af GDP, giver USA en
pr. capita udgift, der er næsten dobbelt så høj som i Danmark, Canada,
Frankrig og Tyskland.1
I 2013 og 2014 forventes udgifterne at stige med op til 7 %2. Herefter
projekteres væksten til at blive endnu højere bl.a. grundet den
demografiske udvikling og en stigning i kroniske sygdomme.
1
2
OECD
Centers for Medicare & Medicaid Services
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 10 af 25
Pres på sundhedssystemet i form af den demografiske udvikling og
stigningen i de fire mest udbredte livsstilssygdomme
Projekteret andel af befolkningen > 60 år
fordelt på år
World Bank
Salg af medicin på det amerikanske
marked fordelt på terapeutisk område
($ mia.)
Business Monitor
*CNS = centralnervesystemet
Det høje udgiftsniveau inden for sundhedssektoren har startet en bølge af
områder, der skal vende denne udvikling. I et forsøg på at minimere
udgifterne til administration og forbedre effektiviteten er sundheds-IT udset
en nøglerolle.
Grundet den høje vækst og det stærke politiske fokus, vurderer
Eksportrådet, at timingen for at indtræde i det amerikanske sundheds ITmarked er perfekt.
Perfekt timing for danske IT-virksomheder
Det amerikanske marked for sundheds-IT er på USD 78 mia.– i 2016
forventes tallet at runde USD 92 mia.3 Politiske drivere har gjort markedet
endnu mere aktivt og mere end 1000 udbydere har fået godkendelse til at
søge om American Recovery and Reinvestment Act (ARRA) midler.
Det store fokus på sundheds-IT skyldes i høj grad ARRA fra 2009. ARRA har
afsat over 20 mia. USD til udvikling og implementering af sundheds-IT. 17
af de 20 mia. skal fremme brugen af elektroniske patientjournaler (EPJ) ved
at give incitamentsbetalinger til hospitaler og andre ”providers”, der kan
demonstrere ”meaningful use” af EPJ. På den anden side vil hospitaler og
”providers”, der ikke implementerer EPJ ved udgangen af 2015, blive pålagt
at betale en bøde. 9 mia. USD er allerede udbetalt til mere end 170.000
”providers” af de 340.000 registrerede i incitamentsordningen.4
3
4
Compass Intelligence
Centers for Medicare & Medicaid Services
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 11 af 25
Eksportrådet hjælper virksomheder med at navigere i et strengt
regulatorisk miljø
Inden for lægemidler har FDA hævet den regulatoriske barre og det har
gjort markedsbetingelserne for virksomheder sværere. Dette ses både i
form af færre godkendte lægemidler, længere godkendelsesprocesser og
højere omkostninger pr. godkendelse. Et strengere regulatorisk marked har
stor betydning for danske virksomheder, der prøver at få adgang til det
amerikanske marked. Dette bør dog på ingen måde få danske farmaceutiske
og bioteknologiske virksomheder til at kigge væk fra USA – tværtimod.
FDA, det lovgivende agentur i USA inden for regulering og
overvågning af fødevare- og lægemiddelsikkerhed, har hævet
kravene til markedsadgang
Antallet af årlige FDA-godkendte
lægemidler
Omkostningerne ved et godkendt
lægemiddel i mio. USD
Ernst & Young
PhRMA
FDA godkendelse giver adgang til verdens største farmaceutiske marked.
Med en markedsandel på 28 % er USA verdens største medicinalmarked
(EU 15 %, Japan 12 %).5 Markedsstørrelsen og udviklingen i demografi og
livsstilsygdomme gør USA til et attraktivt marked, hvilket adskillige danske
virksomheder allerede har bevist.
IKT (Informations- & Kommunikationsteknologi)
Eksplosiv vækst i markedet for Cloud Computing
Det amerikanske marked er verdens største IT-marked og de amerikanske
virksomheder dominerer derfor markedet og er markedsledere inden for
både teknologiske fremskridt og innovation. De amerikanske investeringer i
IT-produkter og services forventes at vokse fra USD 559 mia. i 2012 til USD
669 mia. i 2016. Det betyder en årlig vækst på det generelle marked for IKT
på 5,5 %.6 Potentialet for danske IKT virksomheder i USA er derfor
interessant.
5
6
IMAP (2009-andele)
BMI (Businessmonitor)
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 12 af 25
Hardware-markedet forventes at vokse fra 146 mia. USD i 2012 til 165 mia.
USD i 2016. En stigning på 13 %
Software-udgifterne vil stige fra 160 mia. USD til 201 mia. USD (2012 ->
2016). Dvs. en stigning på 25,63 %
Markedet for IT-tjenester forventes at vokse fra 245 mia. USD til 304 mia.
USD i 2012 til 2016. Dvs. en stigning på 24,08%
Samtidigt er det amerikanske IKT-marked relativt nemt at tilgå for danske
virksomheder, eftersom danske virksomheder har udviklet mange
innovative løsninger som efterspørges i USA.
Spirende amerikansk markedspotentiale for danske Cloud-løsninger
og Mobile Apps
USA er et knudepunkt for det spirende marked for Cloud-løsninger. Cloudløsninger forventes at have en afgørende betydning inden for køb og salg af
IT-produkter og ydelser, hvilket kommer til at ændre markedet.
Eksportrådet i USA vurderer, at den stigende efterspørgsel efter nye itstrategier giver muligheder for at drage fordele af innovationer særligt
indenfor Cloud Computing og mobile apps.
Derfor vil Cloud Computing skabe et større potentiale i de kommende år og
derved være yderst interessant for danske IT og start-up virksomheder.
Det estimeres, at Cloud Computing markedet vil vokse fra en samlet værdi
på USD 37,8 mia. i 2010 til en værdi på USD 121,1 mia. i 2015, hvilket er
ensbetydende med en årlig vækst på 26,2 %. Efterspørgslen på
Cloudbaserede services er voksende både hos private virksomheder og de
offentlige institutioner. Forskning viser, at USA vil være ansvarlig for
omkring halvdelen af de globale offentlige Cloud-udgifter i perioden 20122016. På nuværende tidspunkt er 10 % af Enterprise software leveret fra
Cloud, og dette forventes at stige markant i de kommende år. Den
økonomiske krise kan have givet varig ny fremdrift til Cloud Computing
forretningsmodeller, hvor applikationer hostes på en central server med
fjernadgang. Det vurderes derfor, at der findes et stort potentiale i Cloud
Computing markedet i USA, for danske IT-virksomheder.
Markedet for mobile apps er fortsat meget attraktivt i USA og er en vigtig
del af mobilteknologi-markedet. Dette marked omfatter alt fra smartphones,
mobilt internet, trådløs kommunikation og applikationer til mobile enheder.
Der er tale om et hurtigt voksende marked, ikke kun for smartphones og
enheder, men også applikationer. Analytikere forudser, at det mobile appmarked vil vokse til 36,7 mia. USD i 2015, med en årlig vækst på 50 % og
182,7 milliarder downloads. Indtægterne fra mobile applikationer, både fra
direkte salg og in-app køb, vil beløbe sig til 7,3 mia. USD i år og vil vokse
med 92 % i 2012 til 14,1 mia. USD.7
7
BMI (www.businessmonitor.com)
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 13 af 25
Silicon Valley og New York er de to største innovations hot-spots, hvad angår
iværksætteri og evnen til at skabe vækst.
Alene i Silicon Valley flyder ca. 1/3 af verdenens venture kapital og sætter
dermed scenen for de risikofylde investeringer, som har båret frugt gennem
de seneste 50-60 år, hvor dalen har fostret vækstvirksomheder som HP, Sun,
Apple, Google, Facebook og Twitter.
Byggeri
Danske produkter og løsninger er
konkurrencedygtige inden for grønt og
bæredygtigt byggeri
Definitionen på en grøn og bæredygtig bygning i USA defineres som bygget
til en LEED (leadership in energy and environmental design) eller
tilsvarende standard, eller en der er energi- og vand-effektiv og som også
imødekommer krav til forbedret indeklima og generel ressource-effektivitet.
Den føderale regering fører tilsyn med omkring 500.000 bygninger. Udgifter
til konstruktion er ca. 30 mia. USD om året og energiudgifter alene er ca. 7
mia. USD årligt. Mulighederne for at overføre bæredygtige teknologier og
hjælpe med at omdanne markedet er store. Lokalsamfund der ønsker at
være bæredygtige finder tilskudsmuligheder på både føderalt, statsligt og
lokalt niveau, hvor der tænkes kreative tilskud.
I 2012 vurderes, at værdien af grønt byggeri nåede op på 85 mia. USD og
kan nå så højt som 248 mia. USDi 2016. Tallene inkluderer både bolig- og
erhvervsbyggeri og prognosen for 2013 er på 98 til 106 mia. USD.
I 2016 forventes det, at 55 % af al kommerciel og institutionel
konstruktion vil være grønt byggeri.
Der er igen gang i boligmarkedet i USA efter mange år med svag udvikling.
Det anslås, at grønt byggeri vil udgøre 20 % af boligmarkedet i 2012, et tal
der kan vokse til mellem 29 og 38 % i 2016 svarende til en stigning på
mellem 89 og 116 mia. USD. Det forventes at en tredjedel af alle
amerikanske bygherrer på boligmarked vil bygge grønt i 2016.
Markedslederen inden for sektoren er uden tvivl kontorbyggeri, som i 2012
var 54 % grønt. Der forudsiges stærk vækst inden for kontorbyggeri
generelt i de kommende år, hvilket lover godt for grønt byggeri. En stor og
voksende procentdel af USA’s virksomhedsledere støtter bæredygtigt
byggeri i fremtidige såvel som eksisterende bygninger og der er et solidt
marked for eftermontering og modernisering.
Et godt eksempel på succes er den danske virksomhed Rockwool, hvis
amerikanske datterselskab Roxul Inc. sælger isolering med enestående
brandbestandige egenskaber, som er eftertragtet specielt inden for
hospitals-sektoren.
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 14 af 25
Medvirkende til den positive grønne udvikling er elselskaberne, der ser det
som en nødvendighed at involvere sig i udvikling, gennemførelse og
overholdelse af bæredygtige bygningskoder for at kunne imødekomme de
energieffektivitets standarder (EERS), der er sat af foreløbigt 24 stater.
Mindst 20 større byer i USA har planer om at stramme deres mandat for
kommerciel grønt byggeri og der tales specielt om lokale regeringskontorer,
universiteter, hospitaler samt større virksomheder. Disse byer findes
hovedsageligt i kyststaterne samt storbyer som Dallas, Denver, Chicago og
Atlanta. Derudover har New York, som er USA grønneste storby, vedtaget
en ambitiøs klimaplan (PlaNYC) som skal forberede byen på 1 mio. flere
indbyggere inden 2030 samtidig med, at CO2 udslippet reduceres med 30
%. Derudover er der fortsat en betydelig genopbygningsindsats efter
stormen Sandy. De berørte stater New York, New Jersey og Connecticut vil
få føderal støtte på knap end 60 mia. USD til denne genopbygning.
Industrisektoren
Stigning i amerikansk industrieksport er et solidt
tegn på en positiv markedsudvikling
USA er fortsat verdens største og mest interessante industrimarked. Her
produceres 21 % af verdens samlede industrielle output 8. I alt producerer
den amerikanske industri værdi for 1700 mia. USD årligt og beskæftiger 17
millioner mennesker.9
Den samlede amerikanske industrieksport anslås at stige med hele 13,5
% i løbet af år 2012. Stigningen er et solidt tegn på en positiv
markedsudvikling, hvilket resulterer i øgede investeringer af blandt
andet nyt produktionsudstyr.
Langt størstedelen af det amerikanske industrimarked er serviceret af små
og mellemstore virksomheder. De fleste sektorer i amerikansk industri er
ikke domineret af store spillere på markedet, og mange nicher er i den grad
præget af europæisk kvalitetsudstyr. Amerikanske producenter anerkender
også danske maskiner og den høje kvalitet der bringes med.
Markedspotentialet for industrien
Den øgede amerikanske eksport af industrielle produkter er en af grundene
til industriens fremdrift. Fra 2009 til 2011 er industriens eksport steget med
over 36 % og repræsenterer nu en værdi på 292mia. USD. Den øgede
eksport kommer fra stort set alle industriens subsektorer, men igen er det
især automotive-industrien som har haft flotte resultater. En af årsagerne til
automotive-industriens boom er en øget brug af ”advanced manufacturing”
og fokus på effektivisering af produktionen.
En anden årsag til industriens fremgang er, at amerikanske producenter
generelt er blevet mere konkurrencedygtige. De seneste par års
udfordringer har omstruktureret industrien, og producenterne er kommet
8
9
National Association Manufacturers, 2012
National Association of Manufacturers, 2012
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 15 af 25
styrket ud på den anden side. Den forbedrede konkurrenceevne ses også i
produktiviteten som er steget med over 15 % over de seneste tre år.
Markedspotentialet fremadrettet
Outputtet for år 2013 estimeres til at stige i alle industriens subsektorer, og
den samlede industri forventes at stige med yderlige 2,3 % i forhold til
2012. Herunder er det især markedet for ’high-tech industrial production’
som bliver positiv med en forventet vækst på hele 5,7 % i 2013.10
Fleksibel start-up med Eksportrådet hjalp Bramidan i gang i USA
Bramidan A/S er en af de ledende producenter af vertikale ballepressere
globalt. Et af de sidste store lande, som virksomheden endnu ikke havde
entreret i 2011, var USA. Gennem et omfattende og fleksibelt samarbejde
med Eksportrådet var det muligt, relativt hurtigt, at etablere en eksistens
uden at lægge unødigt pres på virksomhedens likviditet.
Således blev Bramidan US inc. etableret i 2012 og allerede inden da havde
selskabet
skabt
et
solidt
netværk
af
distributører
og
servicesamarbejdspartnere
hovedsageligt
gennem
assistance
fra
Eksportrådet. Nogle af de udførte services inkluderer:
o
o
o
o
Analyse af det amerikanske marked for ballepressere, inklusiv
konkurrentanalyse, subsidiemuligheder, OSHA regulativer, fragtpriser
etc.
Undersøgelse af de amerikanske produktstandarder, samt kontakt til
Underwriters Laboratories for test af Bramidans maskiner.
Redegørelse for mulige salgskanaler samt konsekvenser ved disse.
Identifikation af og kontakt til distributører og servicevirksomheder i
størstedelen af USA.
Bramidan US agerer nu som et 100 % amerikansk selskab. Produkterne
bliver stadig produceret i Danmark, men virksomheden undersøger pt.
muligheden for at lave lokal produktion af de konstruerede dele, samt
samling af de endelige produkter. Bramidan forventer at USA bliver
virksomhedens største marked i løbet af 3-4 år.
Både på føderalt og statsligt plan er der store incitamenter for at støtte
industriens ”advanced manufacturing”, og derfor er der bestemt også plads
til udenlandske innovative produkter. Der er store muligheder for danske
producenter som kan levere disse produkter og dermed tage del i
udviklingen af den amerikanske industri.
10
MAPI, 2012
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 16 af 25
Forsvarsindustri
Med et årligt investeringsbudget på 100 mia.
USD er det amerikanske forsvar en attraktiv
partner for danske virksomheder
Inden for forsvarsindustrien kommer man ikke uden om det enorme
amerikanske forsvar som i volumen er verdens suverænt største. I 2011 var
det amerikanske forsvarsbudget på næsten 740 mia. USD hvilket er mere
end de 9 derpå følgende forsvarsbudgetter i verden – tilsammen! Det gør
også det amerikanske forsvar til en yderst lukrativ samarbejdspartner
grundet deres enorme indkøbspotentiale. Ambassaden i Washington har
direkte adgang til beslutningstagere i det amerikanske forsvar,
underleverandører og samarbejdspartnere, hvor ambassaden siden 2003
har arbejdet målrettet imod at skabe bro mellem den danske industri og
disse aktører.
I 2011 var det amerikanske forsvarsbudget på næsten 740 mia.
USD hvilket er mere end de 9 derpå følgende forsvar i verden –
tilsammen.
Kilde: IISS.org
Fremtidsudsigterne for de danske virksomheder inden for den overordnede
forsvarssektor er bedre end nogensinde før. På trods af Buy American Act
(BAA) er den generelle holdning i administrationen til at købe amerikansk
og Berry Amendment (BA), ser de danske virksomheders markedspotentiale
primært positivt ud på grund af betydelige økonomiske og politiske drivere.
Pentagons investeringsbudget forventes at ligge stabilt på omkring 100
mia. USD årligt frem mod FY2017, hvilket åbner op for gode muligheder
for danske virksomheder.
Fremtidsudsigterne er generelt gode inden for alle forsvarsindustriens
subsektorer, og de danske ordrer er oftest under Pentagons ”radarskærm”
for at undgå at vække politisk opmærksomhed; særligt iht. BAA.
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 17 af 25
Derudover nyder danske virksomheder godt af et ry som udbydere af
troværdige, intelligente og omkostningseffektive løsninger, hvilket netop nu
efterspørges i højere grad. Som alle andre skal forsvaret fremover yde mere
med færre midler, hvorfor man fra forsvarets side søger besparelser
igennem effektiviseringer o.lign.
Det er stadig omstændeligt at sælge til Pentagon. Tidshorisonterne for
indgåelse af aftaler er lange og konkurrencen er stor fra allerede etablerede
amerikanske og udenlandske virksomheder. Pentagons kontraktprocesser er
komplekse, og virksomheder skal være villige til at foretage betydelige
investeringer for at få ordrer stillet i udsigt. Samtidig skal virksomhederne
være villige til at indgå i testforløb med forsvaret før nye teknologier og
løsninger implementeres i fuld skala. Tilsvarende er det nødvendigt, at de
danske virksomheder kan tilbyde færdigudviklede og gennemtestede, offthe-shelf-produkter, som Pentagon vil kunne implementere direkte på deres
baser og i deres enheder.
Danske energiløsninger til det amerikanske forsvar
Department of Defense (DoD) er verdens største enkelte forbruger af energi
og står for ca. 1 % af USA’s samlede energiforbrug, hvor USA alene står for
20 % af verdens samlede energiforbrug. Som resultat af The Energy Policy
Act fra 2005 er DoD blevet pålagt at omlægge 3 % af deres årlige forbrug af
elektricitet til vedvarende energi. Bl.a. derfor ønsker DoD at positionere sig
selv på dette område og har et mål om, at 25 % af det samlede
energiforbrug på deres faciliteter og installationer skal komme fra
vedvarende energi i 2025.
Det amerikanske forsvar har indgået en aftale med Energiministeriet (US
Department of Energy), og de to ministerier arbejder nu side om side for at
finde de bedste innovative teknologier inden for områder som avanceret
batteriteknologi, energi effektivisering, micro & smart grids. Ifølge PEW
Charitable Trust forventes de projekterede investeringer i grønne
teknologier at nå 10 mia. USD årligt i 2030. Dette er en markant stigning
fra ”kun” 400 mio. USD i 2006.
Timingen er således en afgørende faktor, og gør det oplagt for danske
virksomheder at forsøge at skabe partnerskaber netop nu for på længere
sigt at kunne få udbytte af DoD’s betydelige omlægning til vedvarende
energi.
Ambassaden har gennem de seneste to år samarbejdet med Pentagon om
at etablere en platform, hvor vi kan bringe danske teknologier sammen og
præsentere samlede løsninger for det amerikanske forsvar. Ambassaden
arbejder i øjeblikket på at etablere et netværk af danske virksomheder, og
det er netværkets formål at skabe rammerne for et samarbejde mellem det
amerikanske forsvar og danske energiløsninger.
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 18 af 25
Design
Positiv udvikling i det amerikanske marked for
mode, møbler og design
De generelle positive forventninger til USA’s økonomiske udvikling for de
næste år er også at aflæse i tallene for det amerikanske møbelmarked.
Forbrugertilliden er siden udgangen af 2011 inde i en vigtig og positiv
udvikling der skaber gode muligheder – ikke mindst på detailmarkedet for
møbler og interiør. Ifølge US Department of Commerce havde den samlede
amerikanske import af møbler og household goods en beskeden fremgang
på knapt 630 mio. USD (2,7 %) i 2011 i forhold til året før og endte på i alt
23,63 mia. USD. Men i 2012 har amerikanerne til og med oktober måned,
importeret for 21,1 mia. USD, hvilket er 1,6 mia. USD mere end samme
periode året før, svarende til en vækst på 7,6 %. Det forventes, at denne
udvikling vil fortsætte året ud.
2012 viser fremgang for møbeleksporten. I årets første 9 måneder er
møbeleksporten vokset med 27 %. sammenlignet med 2011’s første 9
måneder.
På retail markedet har dansk design traditionelt været kendt for high-end
kvalitet/pris produkter og har dermed også, for en lang række brands’
vedkommende, været båret af en niche-strategi på segmenter og
distributions kanaler. I de senere år er flere brands dog kommet langt
bredere ud til den almindelige amerikanske befolkning. Et eksempel er
Bodums samarbejde med departmentstore-kæden JC Penney, hvor der
udrulles næsten 700 shop-i-shops i løbet af foråret 2013.
Salg af design igennem online platforme er i vækst i USA. Online handel
generelt er voksende og udgør nu ca. 7 % af den samlede retail omsætning.
En række toneangivende design blogs har suppleret deres platform med en
online shop og flere af de tidligere ”flash-sale-sites” fokuserer nu mere på
inspiration og anbefalinger end pris. Dette giver gode muligheder for testforløb på online platforme for danske designvirksomheder, der er nye på
markedet.
Kontraktmarkedet for kontorindretning og møbler præges af den generelle
bæredygtige tendens inden for byggeri. Det amerikanske kontraktmarked
blev af BIFMA11 estimeret til i 2011 at udgøre 11,13 mia. USD, hvilket er
12,7 % højere en året før. For 2012 forventer BIFMA en svag fremgang på
1,4 % drevet af importerede møbler, hvilket underbygger tendensen om
fremgang for dansk møbeleksport. BIFMA er mere positiv omkring
forventningerne til 2013, hvor der samlet set forventes en vækst i markedet
på 4,1 %. Her forventes amerikanske møbler dog at bidrage væsentligt til
fremgangen.
Der er få store og mange små distributions-kanaler på kontraktmarkedet i
USA. Herunder er de enkelte specifiers i arkitekthusene væsentlige
kontakter. Potentialet er stort, hvis man er villig til at indgå en aftale med
en af de store leverandører om supplement til deres sortiment med
11
The Business and Institutional Furniture Manufacturer’s Association,
http://www.bifma.org/statistics/index.html
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 19 af 25
produkter, de ikke selv har i forvejen. Det koster dog typisk på prisen og en
del af kanalerne vil forlange eksklusivitet i bytte for distributionen.
Eksportrådet vurderer, at danske design og møbelproducenter kan markere
sig på det amerikanske marked ved at fokusere på grønne og bæredygtige
produkter. New York er blandt de største kontraktmarkeder i verden, og
mange danske virksomheder i branchen har placeret sig netop her for at
udnytte disse muligheder og have det som base for det øvrige amerikanske
marked. Det er også her, i det østlige USA, at de fleste relevante trade
shows er placeret.
I forlængelse af det øgede klimafokus fokuserer arkitekter og developers i
stigende grad på bæredygtighed i nye bygge- og restaureringsprojekter. En
sådan udvikling omfatter ikke blot selve byggeriet, men ligeledes valget af
møbler og øvrigt interiør. Obama-regeringens lovmæssige tiltag på området
skaber yderligere incitament for denne udvikling. Møbelmarkedets grønne
og bæredygtige udvikling er således med til at skabe nye og særdeles gode
muligheder for de danske producenter, som netop har gode kompetencer
inden for bæredygtigt design.
Amerikanske arkitekter kan nu få LEED point til deres byggeprojekter ved
indkøb af certificerede møbler, og det er derfor afgørende for danske
producenter at kunne dokumentere og dermed certificere danske møblers
bæredygtighed.
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 20 af 25
Fødevarer og agroindustrien
Salg af private label produkter forventes at
overstige $100 mia. i 2012
USA er med ca. 310 mio. indbyggere verdens største forbrugermarkedet.
Årligt bruger de amerikanske forbrugere omkring 1000 mia. USD på
fødevarer, hvilket svarer til 10 % af det samlede amerikanske BNP.
Sektoren for supermarkeder havde i 2011 en omsætning på 551 mia. USD
fordelt på 40.000 butikker12. Herudover kommer de mange øvrige butikker
som også sælger fødevarer.
For at forstå det samlede amerikanske fødevaremarked er det vigtigt at
medregne det signifikante salg af føde- og drikkevarer, som sælges gennem
utraditionelle kanaler såsom engrosbutikker og lavprisbutikker. Disse
udgøres af ca. 54.000 butikker med en samlet omsætning på ca. 400mia.
USD. Hertil kommer en omsætning på 173 mia. USD fra USA’s nær- og
døgnbutikker, og restaurations- og barbranchen stod i 2011 for en
omsætning på yderligere 493mia. USD.
Markedets trends
Private label og store brand produkter oplever fortsat en positiv vækst, da
de amerikanske forbrugere aktivt søger de billigere produkter i diverse retail
formater. Det forventes, at salget af private label produkter overstiger en
værdi på 100 mia. USD i 2012. Trenden er kun med til at understrege
forbrugernes tiltro og accept af private label produkter som et billigere, men
stadigt kvalitetsbevidst, alternativ til de større nationale brands. Forskning
viser at forbrugere som vælger private label produkter under krisetider ofte
forbliver loyale mod produkterne, selv når krisen vender til det bedre.
Grundet konkurrencen fra private labels, investerer flere og flere større
fødevareproducenter også i mere produktinnovation og differentiering.
Produktets eventuelle værdi for forbrugerne skal udtrykkes klart for at få
forbrugerne til at fokusere på selve produktet fremfor prisen!
Fokus på bedre kost og ernæring øges og disse produktkategorier er et
lyspunkt i fødevareindustrien. Salget i den økologiske fødevareindustri er
steget fra 3,5mia. USD i 1996 til over 31 mia. USD i 2011. Fra 2010 til 2011
oplevede det økologiske segment en vækst på hele 9,5 % hvilket skal ses i
relation til en vækst på kun 5 % fra 2005 til 2009. De danske
fødevareproducenter kan høste store markedsmuligheder i denne
produktkategori, da Danmark har ry for at have sunde fødevareprodukter af
høj kvalitet. De danske præstationer de seneste par år med verdens bedste
kok, verdens bedste restaurant og konceptet New Nordic Food har uden
tvivl også været med til at promovere nye danske produkter i USA.
I USA skelnes der mellem flere forskellige økologisker kategorier, hvor det
kun er produkter som er mindst 95 % økologiske som kan markedsføres
som økologiske. Markedet opererer også med produktkategorien ’naturlige’
produkter’ (natural foods), og disse oplever også en øget vækst. Kravene til
de naturlige produkter er mere overkommelige for producenterne, og det
naturlige marked er derfor et realistisk alternativ til det økologiske.
12
US Department of the Census
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 21 af 25
Økologiske og naturlige produkter afsættes hovedsagligt til almindelige
detailkæder (54 %) såsom Walmart, Giant, Safeway mf. og ellers også i høj
grad til ’natural food markets’ (39 %) som eksempelvis Whole Foods.
Internettet er også en konkurrencedygtig salgskanal for de naturlige
produkter, og onlinesalget af naturlige og økologiske produkter har også
oversteget onlinesalget af konventionelle fødevarer.
Overvægt og dårlige spisevaner er fortsat en realitet i USA, og
undersøgelser viser, at problemet stadig er stigende. Bekymringerne bliver
adresseret af både den nuværende administration, føderale instanser,
fødevareproducenter, industrielle organisationer og enkeltpersoner som alle
har præsenteret sine bud på, hvordan problemet kan kommes til livs.
Løsninger på denne problemstilling anses også som en vigtig drivkraft for
den fremtidige vækst i markedet der udbyder et stigende sortiment af
slanke- og sundhedsprodukter.
Den stigende efterspørgsel på sundere og mere gavnlige fødevarer er dog
både en mulighed og trussel for fødevareproducenter af alle størrelser.
Amerikanske fødevareproducenter ændrer deres strategier drastisk for at
kunne betjene de mere sundhedsbevidste forbrugere. Ligeledes oplever
mange restaurantkæder et øget salg af lavkalorie retter. Udviklingen
tilbyder enorme muligheder for danske fødevareprocenter, da disse typisk
allerede er gearet til at kunne tilbyde sundere alternativer.
De mindre spillere
Mindre fødevare- og drikkevareproducenter (producenter med en årlig
omsætning under 1 mia. USD) har haft en imponerende omsætningsvækst i
2012 på omkring 8 %. Samme år bød på en omsætningsvækst på 3 % for
mellemstore producenter med en årlig omsætning på omkring 1-5 mia.
USD. Producenter med en omsætning over 5 mia. USD oplevede en vækst
på ca. 1,3 % i 2012.
Antallet af enheder solgt af mindre fødevareproducenter har også oplevet en
betydelig vækst på over 3,5 %. De mindre fødevareproducenter har
succesfuldt bidt sig fast i specifikke markedsnicher, hvilket blot er med til at
understrege
de
amerikanske
markedsbetingelser
det
er
de
veldifferentierede kvalitetsprodukter som når længst.
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 22 af 25
EKSPORTRÅDET I USA
USA – Mange delmarkeder og centrale Hot Spots
Størrelsen på det amerikanske marked er både den overvejende årsag til, at
mange danske virksomheder ønsker at komme ind på markedet, og til at
nogle virksomheder tøver. Salg, distribution og markedsføring i 50 stater
med 310 mio. forbrugere fordelt over 3 tidszoner kan virke uoverskueligt
selv for store og mellemstore danske virksomheder. Det er en endog meget
ressourcekrævende operation at etablere sig i samtlige 50 stater, selv med
en amerikansk partner. Men for de fleste danske virksomheder er dette
heller ikke en relevant problemstilling. Langt mindre kan gøre det, og
tyngden i amerikansk økonomi er reelt samlet i 4 økonomiske kraftcentre,
som både har det største antal virksomheder, det største antal forbrugere
og langt hen ad vejen de højeste vækstrater.
Kraftcentrene er:
1) Nordøstkysten - særligt strækningen Boston – New York – Washington.
Her finder man høj koncentration af Life Science, finance, rådgivning,
shipping og retail og uddannelsesindustri.
2) Californien – særligt Bay Area/Silicon Valley fra San Francisco til San
Jose. Her er det områder inden for IT, men også Cleantech, Life Science og
uddannelse, som dominerer.
3) North Midwest – Chicago og Detroit, hvor fremstillingsindustrien udgør
en stor del af den regionale økonomi.
4) Texas - først og fremmest Houston, hvor væksten trækkes af den
enorme oliesektor og alle de følgeindustrier, som dermed skabes.
Der er selvfølgelig andre Hot Spots end disse, som f.eks. Atlanta, Miami og
Seattle, men de 4 regioner er de centrale og vil, for de fleste danske
virksomheder, være oplagte at koncentrere sig om, enten samlet eller hver
for sig.
1
3
2
4
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 23 af 25
Eksportrådet i USA
Eksportrådet i USA tilbyder virksomheder den
fulde vifte af Eksportrådets ydelser
Eksportrådet er bredt repræsenteret i USA med ambassaden i Washington,
generalkonsulaterne i New York og Chicago, samt handelskontoret i Atlanta
og innovationscentret i Silicon Valley. Eksempler på ydelser er politisk
rådgivning (Public Affairs & Government Affairs), opsætning af møder og
besøgsprogrammer,
produktgodkendelser,
identifikation
af
underleverandører, partnere og distributører samt markedsanalyser mm. Der
leveres også assistance til opstart i USA, herunder tilbud på
kontorfaciliteter, rådgivning og back-office-funktioner – ofte omtalt som
”væksthuse”.
Eksportrådet i USA’s ledelse
Ambassadør, Bestyrelsesformand for Eksportrådet USA
Peter Taksøe-Jensen
[email protected]
Tel.: + 1 202 234-4300
Daglig leder af Eksportrådet USA og Generalkonsul i New York
Jarl Frijs-Madsen
[email protected]
Tel.: +1 212 705 4945
Industri teamledere
Energi & Miljø
Jakob Andersen
[email protected]
Tel.: +1 312 787-8780
Industri & Landbrug/
Fødevare
Carsten Rosendahl
[email protected]
Tel.: +1 404 588-1588
Innovation
Camilla Rygaard-Hjalsted
[email protected]
Tel.: +1 650 543-3180
Forsvarsindustri
Lina Gandløse Hansen
[email protected]
Tel.: +1 202 234-4300
Life Science, ICT &
Design
Thomas Rizk
[email protected]
Tel.: +1 212 223-4545
DE USA: Washington, Chicago, New York, Atlanta, Silicon Valley
Eksportrådet
Side 24 af 25
The Trade Council is a part of the Ministry of Foreign Affairs and is the official export and investment
promotion agency of Denmark. The Trade Council benefits from around ninety Danish Embassies,
Consulates General and Trade Commissions abroad. The Trade Council advises and assists Danish
companies in their export activities and internationalisation process according to the vision: Creating
Value All the Way.
The work in the Trade Council follows specific procedures and quality guidelines. In this way our
customers are secured the best possible quality under the varying working and market conditions at any
given point of time.
Ministry of Foreign Affairs of Denmark
Danmarks Ambassade, Washington
3200 Whitehaven Street, N.W.
Washington, D.C. 20008-3683
Tel: + 1 202 234 4300
Fax: + 1 202 328 1470
[email protected]
usa.um.dk