Nordby Skoles handlingsplan mod mobning
Årsrapport 2011 Årsrapport 2011 Tryg A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Danmark +45 70 11 20 20 tryg.com/dk CVR-nr. 26460212 Indhold tryg.com/dk Ledelsens beretning Side Om Tryg 1 Forord Resultatoversigt Koncernoverblik Årets højdepunkter 4 6 7 8 Resultater 10 Trygs resultat Privat Norden Erhverv Norden Industri Norden Investeringsvirksomhed Forventninger 12 16 20 22 24 27 Strategiog forsikringsmarkedet 28 Strategi Nøgletalsoversigt – KPI (Key Performance Indicators) Forsikringsmarkedet Kunder og produkter 30 32 34 36 Kapital- og risikostyring 38 Kapital- og risikostyring 40 Ledelse 44 Bestyrelse Koncernledelse Medarbejdere Selskabsledelse Corporate Social Responsibility – CSR Tryg-aktien 46 48 50 52 60 63 Regnskab 66 Ledelsens regnskabspåtegning Den uafhængige revisors påtegning Den uafhængige revisors erklæring på TRYG A/S’ CSR data for 2011 Hoved- og nøgletal Resultatopgørelse – Tryg koncernen Totalindkomst Balance Egenkapitalopgørelse Pengestrømsopgørelse Noter – Tryg koncernen 68 69 70 71 72 73 74 76 77 78 Resultatopgørelse – Tryg A/S (Moderselskab) Balance – (Moderselskab) Egenkapitalopgørelse (Moderselskab) Noter (Moderselskab) 136 137 138 139 Rapportering for 4. kvartal 2011 | Kvartalsoversigt Rapportering for 4. kvartal 2011 | Geografiske segmenter 144 146 Øvrige nøgletal Ordliste 148 149 Forbehold Koncerndiagram 151 152 Redaktion Investor Relations Design Layout e-types amo design Tryk Papir Centertryk A/S Munken Polar Vores vision | at blive oplevet som Nordens ledende tryghedsleverandør. Vores mission | at vi er til for at sikre en stabil og kvalitativ leverance af tryghed til privatpersoner og virksomheder. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 1 Vores værdier | Vi skaber tryghed, fordi - vi møder mennesker med respekt, åbenhed og tillid. - vi viser initiativ, deler viden og tager ansvar. - vi leverer løsninger kendetegnet ved kvalitet og enkelthed. - vi skaber bæredygtige resultater. Tryghedsleverancen | bygger på vores håndtryk - Handlekraft - Menneskelighed - Nytænkning Årsrapport 2011 | Tryg vil opleves som Nordens ledende tryghedsleverandør og arbejder hver dag for at levere tryghed til vores kunder. Vores produkter dækker blandt andet indbo-, villa-, bil-, ejendoms-, arbejdsskade-, transport-, sundheds- og ulykkesforsikringer. I 2011 sikrede vores cirka 4.300 medarbejdere tryghed for mere end 2,7 millioner privatpersoner og over 140.000 virksomheder. Tryg er det næststørste forsikringsselskab i Norden med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og Finland. I Danmark og Norge er vi henholdsvis det største og tredjestørste selskab, mens vi fortsat har mindre markedsandele i Sverige og Finland. Tryg stræber efter høj kunde- og medarbejdertilfredshed, og flere undersøgelser viser, at vi anses for bedst til skadebehandling. Vi tilbyder hovedsageligt forsikringer gennem egne salgskanaler og samarbejder med partnere som Nordea og AXA Corporate Solutions. Forord stillende forbedring på 547 mio. DKK i forhold til 2010 og skal ses i lyset af den målrettede indsats for at forbedre lønsomheden. 2011 var præget af både ændringer og kontinuitet i Tryg. I januar udnævnte bestyrelsen Morten Hübbe til koncernchef efter Stine Bosses fratræden. Morten Hübbe overtog ledelsen af Tryg efter et 2010, der var præget af ekstraordinære begiven heder og vigende lønsomhed. En stor del af Morten Hübbes opgave var derfor at forbedre lønsomheden i forsikringsforretningen i en periode med vanskelige vilkår på investeringsmarkederne. Bestyrelsen og direktionen fastlagde i starten af 2011 et mål om på mellemlang sigt at opnå en egenkapitalforrentning på 20 % svarende til en combined ratio på 90. Målet understreger bestyrelsens fokus på lønsomhed frem for vækst, som det bærende for de kommende år. Bestyrelsen kan med tilfredshed konstatere, at Tryg i 2011 tog et markant skridt mod denne målsætning. Resultatet for 2011 under- Bestyrelsen og direktionen fastlagde i starten af 2011 et mål om på mellemlang sigt at opnå en egenkapitalforrentning på 20 % svarende til en combined ratio på 90. Resultatet for 2011 understøtter, at mål sætningen er ambitiøs, men også realistisk. støtter således, at målsætningen er ambitiøs, men også realistisk. Strategien for at opnå de økonomiske målsætninger på mellem lang sigt er forankret i fokus på lønsomhed i forsikringsforretningen, hvilket skal opnås gennem risikorigtig pris understøttet af høj kundetilfredshed, effektive processer samt kompetente og engagerede medarbejdere. Bestyrelsen fokuserede i 2011 fortsat på opretholdelsen af Trygs finansielle styrke. I en periode præget af uro på de finansielle markeder og i mange finansielle virksomheder er det væsentligt, at Tryg fastholder en stærk kapitalisering og et solidt hensættelses Mikael Olufsen niveau, som sikrer, at Tryg kan gennemføre sin strategi. Med 2011 blev et godt år for Tryg med fremgang i forsikringsresul- tanke på de kommende solvensregler er det også afgørende, at taterne i alle forretningsområder. Dette var meget positivt i et Tryg opretholder en solid kapitalbase. år, der på mange måder var præget af usikkerhed. Samfundsøkonomien blev negativt påvirket af især gældssituationen i For at styrke Trygs fokus på lønsomhed gennemgik bestyrelsen Sydeuropa, som bevirkede stor uro på de finansielle markeder, i 2011 alle retningslinjer for driften af forsikringsvirksomheden. og som også havde en negativ indflydelse på de økonomiske Retningslinjerne beskriver detaljeret arbejdsfordelingen mellem konjunkturer i Norden og Trygs investeringsresultater. Samtidig bestyrelse og direktion og er en del af Trygs struktur for god var det et år, hvor klimaet atter havde stor betydning. I 2010 selskabsledelse. Dette er et væsentligt område for bestyrelsen og havde især vinteren en negativ indflydelse på Trygs forretning, er med til at sikre Trygs fortsatte udvikling og lønsomme drift. mens 2011 var præget af skybrud og storme. Samlet set markerede 2011 et vigtigt skridt fremad for Tryg, og Trods disse eksterne udfordringer opnåede Tryg i 2011 et med de iværksatte tiltag er Tryg godt rustet til at fortsætte den resultat efter skat på 1.140 mio. DKK. Resultatet er en tilfreds gode udvikling i de kommende år. 4 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Morten Hübbe Som det største selskab i Danmark fik Tryg hovedparten af Tryg er en veldrevet virksomhed med et stærkt brand, og skaderne, og der blev samlet anmeldt over 20.000 skader. Før mere end 4.300 medarbejdere sikrer dagligt, at Tryg leverer genforsikring beløb skadeudgifterne sig til 1,2 mia. DKK, men tryghed til over 2,7 millioner kunder i Danmark, Norge, genforsikringen betød, at Trygs samlede udgifter beløb sig til Sverige og Finland. 196 mio. DKK. Ved en sådan skadebegivenhed sættes Trygs skadebehandling under stort pres, så det var meget positivt Grundlaget, for at Tryg når de ambitiøse økonomiske målsæt at se de mange gode tilbagemeldinger fra vores kunder på ninger, er således på plads. Efter min tiltrædelse som koncern tilfredsheden med skadebehandlingen. I forhold til Trygs kunder chef i februar 2011 stod det dog klart, at der var behov for i var det særdeles tilfredsstillende at konstatere, at fastholdelses- højere grad at skabe en kultur med fokus på lønsomhed og med procenten fortsat var høj i 2011, et år med præmiestigninger, en klart defineret ansvarsfordeling for, hvordan målene nås. og at Tryg i løbet af året klarede sig godt i blandt andet den tværeuropæiske kundetilfredshedsmåling EPSI. På den baggrund var en af mine første store beslutninger at ændre organisationsstrukturen i Tryg. Resultatet blev en Den klare forbedring af resultatet i 2011 fra 2010 skyldes i organisering, der med forretningsområderne Privat, Erhverv, høj grad Trygs medarbejdere, der i 2011 ydede en meget stor Industri og Sverige/Finland tager udgangspunkt i, hvordan indsats. Implementeringen af præmiestigninger, ændrede proces- kunderne betjenes. Ændringerne betød, at ansvaret for lønsom- ser og organisationsændringen har gjort mange af de daglige heden i de enkelte forretningsområder blev klart forankret og arbejdsopgaver mere udfordrende. Når der hertil lægges, den sikrer, at hele Trygs organisation har fokus på lønsomhed. store arbejdsindsats Trygs skadeafdeling udførte i forbindelse med behandlingen af sommerens mange skybrudsskader, er det Det var samtidig en stor glæde at kunne byde Tor Magne tydeligt, at 2011 var krævende for alle Trygs medarbejdere. På Lønnum velkommen som ny koncernfinansdirektør. Tor Magne den baggrund var det meget glædeligt for mig, at den årlige Lønnum har stor erfaring fra forsikringssektoren, og med ham medarbejdermåling, som blev gennemført i efteråret 2011, og de øvrige kolleger i koncernledelsen er Tryg godt rustet til generelt viste klare forbedringer fra et i forvejen højt niveau, at sikre den fortsat positive udvikling. samtidig med at Tryg fastholdt et højt niveau i forhold til den finansielle sektor som helhed. I 2011 intensiveredes arbejdet med at implementere de tiltag, der skal sikre, at Trygs målsætning om en egenkapitalforrentning Som nævnt, er lønsomhed i fokus i Tryg, og en væsentlig for- på 20 % bliver en realitet. Det drejer sig om præmieregulering udsætning for dette er, at vores kunder tilbydes produkter af på en række forsikringstyper, skadeforebyggelse og en række høj kvalitet til en risikorigtig pris. Tryg vil derfor fortsat arbejde andre initiativer som bedre indkøb af reparationer og effektivi med yderligere segmentering og rigtig prissætning samt udvikle sering af arbejdsgange og generel tilbageholdenhed med produkter, der svarer til kundernes behov. omkostninger. For Tryg hænger lønsomhed og samfundsansvar sammen. Combined ratio for 2011 blev 93,5 mod 98,8 i 2010 og var Corporate social responsibility (CSR) er et fokusområde i Tryg et væsentligt skridt mod en combined ratio på 90 på mellem og en del af den måde, Tryg tænker forretning på. I årsrapporten lang sigt. Det forsikringstekniske resultat steg fra 375 mio. DKK er rapporteringen af Trygs CSR-aktiviteter derfor integreret 2010 til 1.534 mio. DKK i 2011, men hvor forsikringsresultatet i rapporteringen af de øvrige resultater. udviklede sig positivt, var investeringsresultatet på kun 66 mio. DKK som følge af uroen på finansmarkederne. Et forsikringsresultat på dette niveau er positivt i et år, hvor Mikael Olufsen Morten Hübbe Københavnsområdet blev ramt af historiens største skybrud. Bestyrelsesformand Koncernchef Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 5 Resultatoversigt Mio. DKK 4. kvt. 2010 4. kvt. 2011 2010 2011 Bruttopræmieindtægter Bruttoerstatningsudgifter Forsikringsmæssige driftsomkostninger, i alt Resultat af bruttoforretning 5.049 -3.900 -871 278 5.100 -4.031 -877 192 19.475 -15.617 -3.304 554 20.572 -16.299 -3.430 843 Resultat af afgiven forretning Forsikringsteknisk rente f.e.r. -56 39 44 35 -313 134 507 184 Forsikringsteknisk resultat Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente Andre indtægter og omkostninger 261 266 -15 271 163 13 375 570 -4 1.534 66 -31 Årets resultat før skat Skat 512 -144 447 -129 941 -265 1.569 -455 Årets resultat af fortsættende aktiviteter Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat a) 368 1 318 26 676 -83 1.114 26 Årets resultat 369 344 593 1.140 Afløbsresultat f.e.r. 286 331 824 Balance Forsikringsmæssige hensættelser, i alt 32.031 34.257 32.031 Forsikringsaktiver, i alt 1.588 2.067 1.588 Egenkapital, i alt 8.458 9.007 8.458 Aktiver, i alt 50.591 53.221 50.591 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 77,2 79,0 80,2 Nettogenforsikringsprocent 1,1 -0,9 1,6 Skadeforløb 78,3 78,1 81,8 Bruttoomkostningsprocent 17,2 17,4 17,0 944 Combined ratio 95,5 34.257 2.067 9.007 53.221 79,2 -2,5 76,7 16,8 95,5 98,8 93,5 Bruttoomkostningsprocent uden justering Operating ratio Egenkapitalforrentning efter skat (%) Relativt afløbsresultat Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden Solvensprocent 17,0 98,1 6,6 3,9 4.291 125 16,7 92,6 13,1 4,0 4.318 112 Aktieudvikling Resultat pr. aktie af fortsættende aktiviteter á 25 DKK 10,8 Indre værdi pr. aktie (DKK) 139,5 Udbytte pr. aktie (DKK) 4,0 Price Earnings 23,8 Antal aktier, ultimo (1.000 stk.) 60.634 18,4 149,2 6,52 17,3 60.373 Bruttoomkostningsprocent uden justering er beregnet som faktiske bruttoomkostninger i forhold til bruttopræmieindtægter. Øvrige nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Finanstilsynets bekendtgørelse og Den Danske Finansanalytikerforenings ’Anbefalingerog nøgletal 2010’. Justeringen, der indgår i Finanstilsynets og Dansk Finansanalytikerforenings definition af omkostningsprocent og combined ratio,består af et tillæg af en beregnet omkostning (husleje) vedrørende domicilejendomme baseret på en markedsbestemt leje o g et fradrag af faktiske afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme. a) Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat inkluderer marineforretningen. Sammenligningstallene er korrigerede for marineforretningen. 6 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Koncernoverblik Koncernledelsen Koncernchef Morten Hübbe Medlem af direktionen Privat Erhverv Industri Sverige/Finland Skade Koncernfinans Lars Bonde Kjerstin Fyllingen Truls Holm Olsen Per Fornander Birgitte Kartman Tor Magne Lønnum Medlem af direktionen Medlem af direktionen Den nye organisation Tryg blev pr. 1. juni 2011 organiseret i fire forretningsområder Sverige/Finland | omfatter salg af forsikringer til privat- med et klart og entydigt ansvar for lønsomheden herunder kunder i Sverige samt privat- og erhvervskunder i Finland. produktudvikling, salg og administration. De fire områder er: Forretningsomfanget udgør 13 % af Trygs samlede præmie indtægter. Privat | omfatter salg af forsikringer til privatpersoner i Danmark og Norge. Salget foregår gennem call-centre, internettet, egne Forretningsområderne suppleres af en tværgående skade assurandører, franchisetagere (Norge), interesseorganisationer, organisation og stabsfunktioner herunder Koncernfinans. bilforhandlere, ejendomsmæglere og Nordea. Forretningsomfanget udgør 44 % af koncernens samlede præmieindtægter. Direktørerne for de seks områder (Privat, Erhverv, Industri, Sverige/Finland, Skade og Koncernfinans) udgør sammen med Erhverv | omfatter salg af forsikringer til små og mellemstore Morten Hübbe koncernledelsen, som varetager den daglige virksomheder i Danmark og Norge. Forretningsomfanget udgør ledelse i Tryg. Morten Hübbe, Tor Magne Lønnum og 20 % af Trygs samlede præmieindtægter. Lars Bonde udgør Trygs direktion. Industri | omfatter salg af forsikringer til industrikunder under Forretningsområder i årsrapport 2011 ’Tryg’ i Danmark og Norge og ’Moderna’ i Sverige. Området be- Årsrapporten 2011 er inddelt efter den hidtidige inddeling af tjener kunder, der betaler mere end 900.000 DKK i årlig præmie Trygs forretning i Privat Norden, Erhverv Norden og Industri eller har mere end 50 ansatte, og al forretning tegnet gennem Norden. mæglere tegnes i Industri Norden uanset kundens størrelse. Cirka en fjerdedel af kunderne i Industri betaler mere end Rapporteringen vil fra 1. kvartal 2012 følge den nye 10 mio. DKK i årlig præmie. Tryg Garanti indgår desuden i re organisering inden for de fire forretningsområder; Privat, sultatet for Industri Norden. Forretningsomfanget udgør 23 % Erhverv, Industri og Sverige/Finland. af Trygs samlede præmieindtægter. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 7 Årets højdepunkter Januar Ny koncernchef Den 11. januar meddeler Stine Bosse, at hun fratræder som koncernchef efter 24 år i Tryg og otte år som koncernchef. Den 12. januar meddeler bestyrelsen, at koncernfinansdirektør Morten Hübbe udnævnes til koncernchef fra 1. februar. Maj Tryg lancerer ny rejse-app Februar I forlængelse af kundeløftet Hjælp 24/7 lancerer Tryg en ny rejseapp – Tryg på rejse. App’en giver brugeren svar på en række af de Tryg lancerer ny målsætning på mellemlang sigt mest udbredte spørgsmål, hvis man er uheldig på sin rejse. App’en Tryg lancerer målsætningen om på mellemlang sigt at opnå er tilgængelig for alle, også selvom man ikke er kunde i Tryg. en egenkapitalforrentning på 20 % efter skat svarende til en combined ratio på 90. Udvidet tryghed til campingvognen Tryg indgår samarbejdsaftaler med en række udvalgte kvalitetsværksteder og lancerer et nyt koncept til kunderne med Tryg April Campingvogn. Kunder med Tryg Campingvogn får med det nye koncept endnu flere fordele i form af høj kvalitet, tryghedstjek og udvidet garanti på reparationerne. Samtidig med kunde- Tryg indgår ny udvidet kontrakt med CSC fordelene reducerer konceptet skadeomkostningerne og under- Tryg fornyr og udvider it-outsourcingkontrakten med CSC til ud- støtter Trygs CSR-strategi ved at fokusere på ansvarligt indkøb. gangen af 2015. Den nye aftale betyder, at samarbejdet med CSC nu omfatter Trygs forsikringsaktiviteter i alle fire nordiske lande. Tryg vinder kundeserviceprisen 2011 i Norge Tryg vinder Kunderserviceprisen ’Best i Test’ 2011 i Norge. Juni Testen blev foretaget af SeeYou og er Norges største og mest omfattende undersøgelse af kundeservice. På en skala fra Tryg ændrer organisationen 0-100 får Tryg 87,6 point. Tryg gennemfører den 1. juni en organisationsændring, der skal sikre større fokus på lønsomhed i de enkelte for retningsområder. Den nye organisation har en enklere struktur med tydelig rolle- og ansvarsfordeling og kortere beslutningsprocesser. Læs om Trygs forretningsområder på side 7. Ny udvidet genforsikring Tryg indgår aftale om ny udvidet genforsikringsdækningen for Maj vejrskader ved at købe en tværgående dækning, der begrænser Trygs udgifter i tilfælde af et stort antal mindre skadebegiven- Tryg døgnet rundt – kundeløfte Hjælp 24/7 heder. Hvor traditionel genforsikring dækker pr. begivenhed, Tryg lancerer et af kundeløfterne, Hjælp 24/7. Idéen bag kampag- træder denne dækning i kraft, hvis Tryg har afholdt mere end nen er at synliggøre over for kunderne, at de trygt kan ringe og få 400 mio. DKK i erstatninger til vejrskader fordelt på flere hjælp uanset tid og sted, og uanset om skaden er akut eller ej. begivenheder. Aftalen træder i kraft 1. juli 2011. 8 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Juli Skybrud rammer Danmark Den 2. juli rammer et voldsomt skybrud Danmark. Skybruddet medfører skadeudgifter på 1,2 mia. DKK, men som følge af genforsikring beløber Trygs udgifter sig til 196 mio. DKK. November Tryg går frem i imageundersøgelse September I den årlige EPSI-imagemåling oplever Tryg den største stigning inden for kundetilfredshed. Tryg stiger fra indeks 75,3 Ny koncernfinansdirektør til 76,4. Til sammenligning falder branchegennemsnittet med Tor Magne Lønnum tiltræder som koncernfinansdirektør. 0,3 indekspoint. Tor Magne Lønnum kommer fra en stilling som finansdirektør Læs om EPSI-målingen på side 36. og vicekoncernchef i Gjensidige Forsikring ASA. Tryghedskonference NLS – Next Level Sourcing Tryg søsætter projektet Next Level Sourcing, som skal sikre effektivt indkøb og derved styrke lønsomheden ved at reducere omkostninger i Tryg. Projektet omfatter både erstatningsudgifterne gennem Trygs indkøb af skadebehandling hos for eksempel autoværksteder og håndværkere og Trygs egne omkostninger. I samarbejde med det norske Justitsministerium, Politidirektoratet, Kristianssand Kommune og Det Kriminalitetsforebyggende Råd arrangerer Tryg regionale Tryghedskonferencer, der sætter fokus på samarbejde mellem kommune og politi for at sikre gode og trygge rammer. Første konference sætter fokus på at stimulere bedre koordinering og samarbejde mellem politi, kommune, erhvervsliv og den frivillige sektor i indsatsen for at skabe trygge og bæredygtige lokalmiljøer. Sveriges bedste forsikrings- og pensionshjemmeside Modernaforsakringar.se kåres til Sveriges bedste forsikringsog pensionshjemmeside i Internetworlds prestigefyldte rangordning af svenske hjemmesider. Oktober December Tryg lancerer ny miljøforsikring Klimasamarbejde Tryg lancerer en ny miljøforsikring til erhvervs- og industrikunder, I forventningen om flere klimarelaterede skader i fremtiden som dækker det ansvar, en virksomhed pådrager sig i forbindelse og øgede skadeudbetalinger indgår Tryg et nordisk forsikrings- med en miljøskade. samarbejde med If, Gjensidige, Trygg Hansa/Codan og forsik- Læs om miljøforsikringen på side 37. ringscenteret Nord-Star. Igennem det nordiske klimasamarbejde vil selskaberne arbejde aktivt med skadeforebyggelse – både Tryg etablerer skadeforebyggelsesafdeling enkeltvis og med hinanden. Derudover vil selskaberne støtte Tryg opretter en ny enhed, hvis overordnede mål er øge fokus på den nordiske klimaforskning med henblik på at udvikle et forebyggelse og udvikle Trygs skadebehandling samt varetage webbaseret værktøj, som kunderne kan bruge til at undersøge det overordnede ansvar for koncernens forebyggende aktiviteter. klimarisikoen i det område, hvor de bor. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 9 Resultatet understreger, at Tryg er på rette kurs i forhold til at nå målsætningen om en egenkapitalforrentning på 20 %. Resultater Trygs resultat Forbedringen skyldes hovedsageligt effekten af de lønsomheds- Højdepunkter forbedrende initiativer på 1 mia. DKK, som er iværksat de seneste år. Initiativerne havde i 2011 en effekt på combined ratio på 5 •Årets resultat efter skat blev 1.140 mio. DKK i forhold til 593 mio. DKK i 2010. •Forsikringsteknisk resultat på 1.534 mio. DKK mod 375 mio. DKK i 2010. • Combined ratio på 93,5 mod 98,8 i 2010. •Året var præget af udgifter til storm- og skybrudsskader, der udgjorde 1,6 mia. DKK mod 291 mio. DKK i 2010. •Skybruddet i Københavnsområdet den 2. juli medførte en udgift før genforsikring på 1,2 mia. DKK og påvirkede resultatet med 196 mio. DKK. procentpoint, mens inflationen i erstatningsudgifterne påvirkede i modsat retning med cirka 3 procentpoint, således at netto effekten var en forbedring på cirka 2 procentpoint. Vinterskader var på et mere normalt niveau i 2011 end i 2010, men der var til gengæld væsentligt større udgifter til storm og skybrud primært som følge af skybruddet i Københavnsområdet. Som det ses på grafen på side 13, var de samlede udgifter til vejrskader inklusive vinterskader noget højere i 2011 end i 2010 før genforsikring, men lavere når effekten af genforsikring tages med. Samlet set påvirkede vejrskader combined ratio med 2,3 procentpoint i 2011 •Højere niveau af storskader end i 2010, 858 mio. DKK mod 813 mio. DKK. mod 1,0 procentpoint i 2010. Desuden var niveauet af storskader • Omkostningsprocent forbedret fra 17,0 til 16,8. 813 mio. DKK i 2010. 2011 havde desuden et lidt højere niveau •Egenkapitalforrentning efter skat på 13,1 % mod 6,6 % i 2010. af afløbsgevinster, som udgjorde 944 mio. DKK mod 824 mio. DKK lidt højere end i 2010 og udgjorde 858 mio. DKK brutto mod i 2010. Præmier Præmieindtægterne steg til 20.572 mio. DKK mod 19.475 mio. DKK Trygs resultat efter skat udgjorde 1.140 mio. DKK mod i 2010 svarende til en vækst på 5,6 % (3,7 % målt i lokal valuta). 593 mio. DKK i 2010. Forbedringen var sammensat af Udviklingen skyldes især effekten af de foretagne præmieforhøjel- en fremgang på 1.159 mio. DKK i det forsikringstekniske ser i alle forretningsområder. Præmieindtægten steg mest i Privat resultat og en reduktion i investeringsresultatet på Norden med 6,8 % målt i lokal valuta. Væksten på erhvervs- og 504 mio. DKK. Resultatet blev opnået på trods af ud industrimarkedet var henholdsvis 0,2 % og 0,8 % målt i lokal va- viklingen på de finansielle markeder og store udgifter luta og var dels påvirket af de gennemførte præmieforhøjelser og til storm- og skybrudsskader, specielt i Danmark. dels af de negative økonomiske konjunkturer på især det danske marked. Combined ratio blev på 93,5 mod 98,8 i 2010. Den positive udvikling skyldes både lønsomhedsforbedrende Tryg har siden 2009 iværksat markante præmieforhøjelser på en tiltag, og at storm- og skybrudsskader samlet var på række brancher og inden for alle forretningsområder. Præmie et lavere niveau end vinterskaderne i 2010. Resultatet forhøjelserne kom efter en periode, hvor udviklingen i erstatnings understreger, at Tryg er på rette kurs i forhold til at nå udgifterne var væsentligt kraftigere end udviklingen i præmierne, målsætningen om en egenkapitalforrentning på 20 % hvilket resulterede i et efterslæb. Idet præmieforhøjelser først efter skat svarende til en combined ratio på 90. får effekt fra det årlige tidspunkt for fornyelse af forsikringen, vil en del af den lønsomhedsforbedrende effekt først indtræffe Resultat et stykke tid efter forhøjelserne implementeres. I 2012 vil der Resultatet er opnået i et år præget af store skadebegiven- således stadig være en påvirkning på omkring 600 mio. DKK fra heder og vanskelige økonomiske konjunkturer, som både præmieforhøjelser implementeret i 2010 og 2011. Tryg vurderer, påvirkede forsikringsforretningen og medførte volatile at præmieniveauet nu er således, at der i den kommende tid i finansielle markeder. højere grad vil blive tale om ordinære reguleringer af præmien for at følge den generelle prisudvikling. 12 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Tryg følger løbende udviklingen i erstatningsniveauerne og som i december ramte både Norge, Sverige og Finland. Samlet besluttede således i 2011 at indføre præmieforhøjelser på bran- udgjorde udgifterne til vejrskader som nævnt 1,6 mia. DKK før cher og kundesegmenter med en utilfredsstillende lønsomhed. genforsikring og 556 mio. DKK efter genforsikring og påvirkede Dette omfatter blandt andet tiltag, som har baggrund i skader combined ratio med 2,7 procentpoint. som følge af storm- og skybrudskader. Præmieforhøjelserne, som gennemføres i 2012, vil have en effekt i 2012 på omkring Udviklingen med flere vejrskader specielt som følge af storm 400 mio. DKK, og sammen med effekten fra tidligere tiltag på og skybrud forventes at fortsætte i fremtiden. Især udviklingen 600 mio. DKK vil den samlede effekt således være 1 mia. DKK, i skybrud har været markant i Danmark, og meteorologerne hvilket svarer til cirka 5 % af Trygs samlede portefølje. forventer i fremtiden specielt en stigning i antallet af ekstremt kraftige skybrud. Denne udvikling vil øge erstatningsudgifterne Erstatninger og dermed også udgifterne til genforsikring for at dække denne Skadeforløbet, der omfatter både erstatningsudgifter og resul type af risici. For at imødegå udviklingen vil Tryg løbende arbej- tatet af genforsikring i procent, blev på 76,7 mod 81,8 i 2010. de med at tilpasse produkter og prissætning og aktivt arbejde Forbedringen i skadeforløbet dækker både over den mildere med skadeforebyggelse til gavn for både kunderne og Tryg. vinter og større udgifter til vejrskader og storskader. Vejrskader udgjorde samlet 1,6 mia. DKK, hvoraf skybruddet i Københavns- Skybruddet i Københavnsområdet adskilte sig fra tidligere sky- området indgik med 1,2 mia. DKK. Skaderne fra skybruddet brud ved, at erhvervskunder i højere grad blev ramt af skader. var dækket af Trygs genforsikring, der begrænser erstatnings Mange virksomheder oplevede oversvømmelser i kældre og lagre, udgiften til 100 mio. DKK, hvortil kommer 96 mio. DKK i fornyet og da koncentrationen af værdier er høj hos erhvervskunder, er præmie til at genikraftsætte dækningen. Skybruddet påvirkede denne type skader dyrere end skader hos privatkunder. Samtidig således resultatet med 196 mio. DKK og skadeforløbet negativt var andelen af meget store skader også væsentlig højere, og de med 0,9 procentpoint. Foruden skybruddet i juli var der i løbet 50 største skader udgjorde cirka 30 % af de samlede udgifter. af sommeren en række mindre skybrud i Danmark, ligesom der i juni måned var oversvømmelser i Norge som følge af kraftig Som følge af den forventede stigning i udgifter til skybruds- regn. Foruden skader som følge af regn blev Tryg påvirket skader vil Trygs danske forretning inden for både Privat og af storme i både Danmark og Norge og af stormen Dagmar, Erhverv igangsætte en række initiativer for at reducere frem Vejrskader Storskader Mio. DKK Mio. DKK 2.000 1.000 1.600 800 1.200 600 800 400 400 200 0 2007 2008 2009 2010 2011 Ekstraordinære vinterskader Genikraftsættelsespræmie Storm og skybrud, brutto a) Storm og skybrud, netto b) Forventet niveau for 2011 (300-350 mio. DKK) 0 2007 2008 Storskader, brutto 2009 2010 2011 Storskader, netto Forventet niveau for 2011 (400-500 mio. DKK) a) Skadeudgifter før genforsikring b) Skadeudgifter efter genforsikring Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 13 tidige udgifter til denne type skader. Dette omfatter blandt andet I 2011 blev en række initiativer iværksat med henblik på at rådgivning i forbindelse med genopbygning efter skaden, men sænke omkostningsniveauet fremadrettet. I foråret indgik også krav om installation af skadeforebyggende tiltag som om- Tryg således en overenskomstaftale med de danske assuran- fangsdræn og højvandslukke samt dækningsmæssige ændringer. dører, der medførte en lønnedgang på i gennemsnit 5 % med Tryg har desuden indført yderligere regler for indtegning af ny effekt fra november 2011 og ingen regulering de kommende forretning. De allerede foretagne generelle præmieforhøjelser på to år. Tryg har desuden iværksat et projekt kaldet Next Level bygningsforsikring bidrager også til at imødegå den forventede Sourcing, der omfatter en lang række initiativer med fokus på udvikling i skybrudsskader. systematisk at gennemgå processer og udnytte Trygs størrelse som indkøber. Projektet omfatter både erstatningsudgifterne Som en yderligere sikring mod vejrskader udvidede Tryg i juli gennem Trygs indkøb af skadebehandling hos for eksempel 2011 sin genforsikringsdækning ved at købe en tværgående autoværksteder og håndværkere samt Trygs egne omkost dækning, der begrænser Trygs udgifter i tilfælde af et stort ninger. Der arbejdes herudover også med at optimere antal mindre skadebegivenheder. Hvor traditionel genforsikring interne processer i både administration og skadebehandling dækker pr. begivenhed, træder denne dækning i kraft, hvis Tryg samt optimering af brugen af forskellige salgskanaler. har afholdt mere end 400 mio. DKK i erstatninger til vejrskader fordelt på flere begivenheder. Som følge af de mange storm- og Resultat af ophørte aktiviteter skybrudsbegivenheder i 2. halvår af 2011 er dækningen tæt ved Resultatet af ophørte aktiviteter blev på 26 mio. DKK. Resul- at træde i kraft og vil derfor begrænse risikoen for udgifter tatet skyldes et positivt afløb på hensættelserne til skader fra til vejrskader i første halvår 2012. marineforretningen, som Tryg ophørte med at tegne i 2010. Niveauet af storskader var med 858 mio. DKK før genforsikring Investeringsresultatet lidt højere i 2011 end i 2010, hvor de udgjorde 813 mio. DKK. Trygs samlede investeringsportefølje på 43,0 mia. DKK havde Som det ses på grafen på side 13, har 2010 og 2011 haft et højt i 2011 et bruttoafkast på 2.010 mio. DKK, hvilket svarer til et niveau af storskader. Tryg vurderer, at der er en underliggende afkast på 4,8 % på gennemsnitlig investeret kapital i perioden. udvikling bag dette og har øget det forventede niveau af stor skader. Som følge af genforsikringsdækning påvirkede storskader Trygs investeringsportefølje er opdelt i en matchportefølje og samlet resultatet for 2011 med 546 mio. DKK. en fri portefølje. Matchporteføljen udgjorde 33,2 mia. DKK og er sammensat af obligationer, der matcher de forsikringsmæs- Omkostninger sige hensættelser, således at udsving som følge af renteæn- Omkostningsprocenten blev 16,8 mod 17,0 i 2010. Forbedringen dringer så vidt muligt udlignes. Den resterende del aktiverne er sket på trods af øgede udgifter til lønsumsafgift i Danmark og benævnes den fri portefølje og er en diversificeret portefølje af fratrædelsesomkostninger i forbindelse med organisationsændring. ejendomme, aktier og obligationer. Den fri portefølje udgjorde Omkostningsprocenten blev også påvirket af udgifter til projektet 9,8 mia. DKK. Opdelingen af investeringsporteføljen medfører Tryg Transition, der har til formål at designe og implementere nye samlet set en lav finansiel risiko og afspejler Trygs fokus på processer for Trygs salg, kundeservice og skadebehandling. Tryg forsikringsforretningen. Transition fokuserer blandt andet på at udvikle brugen af internettet som platform ved betjening af kunderne, og at kunderne Afkastet på matchporteføljen var 1.706 mio. DKK før overførsel i højere grad end i dag kan betjene sig selv. Dette vil dels give til forsikringteknisk rente og 94 mio. DKK efter overførsel i 2011. mere effektive processer til gavn for kunderne og dels give Tryg mulighed for at have endnu større fokus på områder, som skaber Afkastet på den fri investeringsportefølje var 304 mio. DKK. værdi for kunderne. Resultatet var påvirket af den negative udvikling på de finansielle markeder i 2011 som følge af den økonomiske situation specielt i Euro-zonen og herunder især gældskrisen i Sydeuropa. Aktieporteføljen, som er en global diversificeret portefølje, 14 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S havde et negativt afkast på 4,2 %. Øvrige obligationsinvesteringer var påvirket af renteudviklingen i Europa og gav et afkast på 4,1 %. Højdepunkter 4. kvartal 2011 Sammensætningen af den fri portefølje var stort set uforandret i 2011, og porteføljen består fortsat af en diversificeret portefølje af ejendomme, aktier og obligationer. • Resultat efter skat på 344 mio. DKK. • Forsikringsteknisk resultat på 271 mio. DKK. • Combined ratio på 95,5. Fratrukket andre finansielle udgifter var nettoinvesterings resultatet 66 mio. DKK i 2011. •Kvartalet var præget af erstatninger fra stormene Berit og Dagmar, og samlet set udgjorde vejrskader 305 mio. DKK. • Et højt niveau af storskader på 398 mio. DKK. Skat • Omkostningsprocent på 17,4. Skatten af årets resultat blev på 455 mio. DKK svarende til 29 %. Den lidt højere effektive skattesats var påvirket af tab på aktie investeringer, som ikke er fradragsberettigede. Resultatet efter skat udgjorde 344 mio. DKK for 4. kvartal 2011 Kapitalforhold mod 369 mio. DKK for samme periode i 2010. Resultatet var Trygs egenkapital udgjorde 9.007 mio. DKK ved udgangen af sammensat af et forsikringsteknisk resultat på 271 mio. DKK og 2011, og tillagt ansvarlig lånekapital på 1.589 mio. DKK udgjorde et investeringsresultat på 163 mio. DKK med baggrund i et godt Trygs samlede kapitalgrundlag 10.596 mio. DKK. Kapitalgrund- afkast på aktier. Det forsikringstekniske resultat, var påvirket af laget skal blandt andet holdes op imod Trygs målsætning om et et højt storskadeniveau i industriområdet, et forholdsvis højt af- kapitalniveau svarende til en rating på ’A-’ hos Standard & Poor’s. løbsniveau og stormene Berit og Dagmar, som især ramte Norge. I forhold til dette havde Tryg en buffer på 9 % ved udgangen af 2011. Tryg opgør desuden i henhold til Finanstilsynets retnings- I løbet af 4. kvartal 2011 steg desuden udgiften til skybruddet linjer et individuelt solvensbehov. Det individuelle solvensbehov i Københavnsområdet i juli, således at den samlede udgift før blev pr. 31. december 2011 opgjort til 6.320 mio. DKK. Det genforsikring samlet udgør 1,2 mia. DKK, og udgiften efter individuelle solvensbehov skal ses i forhold til den såkaldte genforsikring inklusive genikraftsættelse af dækningen udgør basiskapital, der udgør 8.190 mio. DKK, og Tryg har således 196 mio. DKK. Som følge af det lavere renteniveau var effekten en overdækning i forhold til denne på 1.870 mio. DKK. af diskontering på combined ratio 0,6 procentpoint mindre end i 4. kvartal 2010. I 2011 blev der som følge af det lavere renteniveau foretaget en regulering af den norske pensionsforpligtelse på 399 mio. DKK. Præmieniveauet i lokal valuta var i 4. kvartal på niveau med Denne regulering indgår ikke i Trygs resultat, men føres regn- samme periode i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes et højere skabsmæssigt direkte på egenkapitalen. Ved en tilbagevenden til niveau af bonus- og præmierabatter og en negativ vækst på et højere renteniveau vil hensættelsen falde, og Trygs egenkapital erhvervs- og industrimarkedet. Væksten på privatmarkedet var vil således blive positivt påvirket. Egenkapitalforrentningen efter fortsat på et højt niveau, men var negativt påvirket af overskuds skat blev 13,1 % i 2011 mod 6,6 % i 2010. deling på baggrund af et godt forløb for flere gruppeaftaler. Med baggrund i Trygs målsætning om kapitalniveau foreslåes udlodningen at udgøre 400 mio. DKK som kontant udbytte. Begivenheder efter balancedagen Efter ledelsens opfattelse er der ikke fra balancedagen og frem til i dag indtrådt andre forhold af væsentlig betydning, som forrykker vurderingen af selskabets økonomiske stilling. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 15 Privat Norden en række skadebegrænsende tiltag, som for eksempel krav om Højdepunkter højtvandslukke og omfangsdræn, men også dækningsmæssige ændringer som forøgelse af selvrisiko og begrænsninger ved •Forsikringsteknisk resultat forbedret fra 446 mio. DKK til 886 mio. DKK i 2011. • Combined ratio forbedret fra 96,4 til 93,0 i 2011. •Bruttopræmierne steg 6,8 % drevet af præmieforhøjelser. •Stigning i kundetilfredshed i både Danmark og Norge. dækning af indbo i kælderrum. Gennem de seneste år er der gennemført betydelige præmieforhøjelser for at forbedre lønsomheden. Behovet for eventuelle yderligere tiltag vurderes løbende, og specielt de stigende udgifter til vejrskader og udviklingen i reparationsomkostninger følges tæt. Da dette påvirker hele forsikringsmarkedet, er præmieniveauerne i markederne generelt steget. Sammen med de synligt øgede udgifter til vejrskader har kunderne mødt Trygs Resultat præmieforhøjelser med en forholdsvis høj accept, hvilket kommer Privat Nordens forsikringstekniske resultat på 886 mio. DKK til udtryk i en høj og stabil fastholdelsesprocent. I 2011 blev var næsten en fordobling af resultatet i 2010 og skyldtes især der gennemført kundetilfredshedsmålinger af EPSI, der er en effekten af præmietiltag. uafhængig organisation. Målingen viste, at kundetilfredsheden steg i både Danmark og Norge. Et godt udgangspunkt, der vidner I 2011 var fokus i Privat Norden at fortsætte implementeringen om en stærk kunderelation i et år, hvor præmierne er hævet. af præmieforhøjelserne iværksat i 2009 og 2010, og dette medvirkede til forbedringen af det forsikringstekniske resultat. Den Kunderelationen har også været i fokus ved udviklingen af Trygs positive resultatudvikling var også hjulpet af de mere normale nye hjemmesider, som i 2011 blev lanceret i Danmark og Norge. vinterforhold. Resultatforbedringen blev opnået på trods af En stor del af Trygs kunder bruger hjemmesiderne til at søge det kraftige skybrud i Københavnsområdet i juli samt en række information om deres forsikringer og forsikringsbehov, ligesom mindre storme i Danmark og Norge. For at reducere risikoen for mange også anmelder specielt mindre skader via internettet. skybrudsskader blev der i løbet af året arbejdet målrettet med Et andet initiativ var lanceringen af Trygs rejse-app, der blandt Resultat for Privat Norden Mio. DKK 4. kvt. 2010 4. kvt. 2011 2010 2011 Bruttopræmieindtægter Bruttoerstatningsudgifter Bruttoomkostninger Resultat af bruttoforretning 2.654 -2.040 -448 166 2.766 -2.130 -463 173 10.181 -8.223 -1.627 331 11.097 -8.784 -1.786 527 Resultat af afgiven forretning Forsikringsteknisk rente f.e.r. -26 22 -8 19 38 77 253 106 Forsikringsteknisk resultat Afløbsresultat f.e.r. 162 153 184 47 446 399 886 159 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 76,9 77,0 Nettogenforsikringsprocent 1,0 0,3 Skadeforløb 77,9 77,3 Bruttoomkostningsprocent 16,9 16,7 80,8 -0,4 80,4 16,0 79,2 -2,3 76,9 16,1 Combined ratio 96,4 93,0 16 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S 94,8 94,0 andet giver mulighed for sikkert at opbevare kopier af rejse Effekten af præmieforhøjelser kom tydeligt til udtryk i gennem- dokumenter, pas og kreditkort med videre på mobiltelefonen. snitspræmien for danske privatkunder, der steg med 5,7 % i løbet af 2011, mens den tilsvarende steg med 2,9 % for de norske Præmier privatkunder. Samlet set steg bruttopræmierne med 6,8 % i lokal valuta. Især bidrog den danske privatforretning til dette med en vækst på Kundernes reaktion på de højere præmier ses i udviklingen i 8,3 % drevet af de iværksatte præmiestigninger. Hertil kom en kundefastholdelsen, der viser, hvor mange ud af 100 kunder, der vækst i den norske privatforretning på 4,4 % og en fortsat vækst i vælger at forny deres forsikringer. I Danmark steg fastholdelses- Sverige og Finland, dog på et lavere niveau end i de foregående år. procenten i 2011 efter et mindre fald i 2010 og endte året på Den danske privatforretning gennemførte især præmieforhøjelser 90,5. Det er især enkeltproduktkunder, der har forladt Tryg efter inden for villa- og indboforsikringer, mens forhøjelserne i den præmieforhøjelserne. Tryg søger generelt at tiltrække kunder, norske privatforretning især var på villa- og bilforsikringer. der samler alle deres forsikringer hos Tryg. Kundefastholdelse i Danmark og Norge Combined ratio – Sverige og Finland % 150 94 140 92 130 90 120 88 110 86 100 84 90 2008 2009 2010 2011 82 Finland Sverige 2007 2008 2009 2010 2011 Norge Danmark Gennemsnitspræmie – Villa Gennemsnitspræmie – Bil Indeks Indeks 150 120 140 110 130 100 120 110 90 100 90 2006 Danmark 2007 2008 2009 Norge 2010 2011 80 2006 Danmark 2007 2008 2009 2010 2011 Norge Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 17 Dette giver Tryg mulighed for at tilbyde et bedre produkt, blandt ter blandt andet installering af forebyggende tiltag som for andet gennem konceptet Tryg Familie. Samtidig har denne type eksempel højtvandslukke og omfangsdræn, men også ændringer kunder en højere fastholdelsesprocent og er dermed mere som forøgelse af selvrisiko og begrænsninger ved dækning af lønsomme. indbo i kælderrum. Tryg har etableret en dedikeret afdeling med ansvaret for skadeforebyggelse, der skal sikre en god forankring I Norge lå fastholdelsesprocenten forholdsvis konstant på 86 af eksisterende og udvikling af nye skadeforebyggende tiltag. i løbet af året. Samlet set vidner de høje niveauer om en høj accept og kundetilfredshed, hvilket er en vigtig og solid Den norske del af Privat Norden blev også ramt af flere store hjørnesten i Trygs forretningsmodel. skader i løbet af 2011, hovedsageligt som følge af oversvømmelser og jordskred. Samlet set udgjorde vejrskader for Privat I Sverige og Finland var fokus i 2011 at skabe bedre balance Norden 647 mio. DKK før genforsikring og 237 mio. DKK efter mellem vækst og lønsomhed. En række tiltag blev implemen genforsikring mod 31 mio. DKK efter genforsikring i 2010. teret, blandt andet præmieforhøjelser inden for udvalgte segmenter, ligesom muligheden for at give rabat blev reduceret. Skadeinflationen er et andet fokusområde, hvor der specielt I den svenske forretning gav nicheområderne Bilsport & MC, i Norge ses en stigende tendens inden for villaforsikring som Produktforsikring samt Atlantica Yacht gode resultater, hvor følge af højere omkostninger til reparation af skader og øget combined ratio lå under 90. Sverige leverede samlet set en frekvens. Dette er forbundet med væksten i den norske økonomi, vækst på 9,0 % i 2011. hvor gennemsnitlige lønstigninger på 4 % medfører, at inflations forventningerne i Norge er højere end i de øvrige nordiske Den finske del af Privat Norden nærmer sig et lønsomt niveau, lande. Det er derfor vigtigt at have fokus på inflationsrisikoen. men er fortsat ikke på et tilfredsstillende niveau. Væksten En af aktiviteterne, der understøtter dette, er projektet ’Next udgjorde 5,6 % i Finland i 2011. Level Sourcing’, hvor fokus, som tidligere nævnt, er at udnytte Trygs indkøbskraft bedre samt effektivisere processer. Erstatninger Den største enkeltbegivenhed i 2011 var ubetinget skybruddet, Inden for bilforsikring steg de gennemsnitlige skadeudgifter der ramte Københavnsområdet den 2. juli. Mere end 20.000 til blandt andet glasskader. Tryg har i den forbindelse taget skader, heraf størstedelsen hos private kunder, blev anmeldt initiativer over for værkstederne for at øge andelen af inden for få dage og gav travlhed blandt skadebehandlere og reparationer frem for udskiftning af den skadede rude. taksatorer for at hjælpe de mange skaderamte kunder. For Tryg er det afgørende hurtigt at kunne hjælpe med at begrænse Samlet lå skadeinflationen på omkring 3 %, hvor Norge lå skadens omfang og blandt andet fremskaffe affugtningsmate- højere og Danmark lavere. Vurdering af skadeinflation indgår, riel. Efterfølgende er fokus på udbedring af skaden på den mest når størrelsen af præmieforhøjelser fastlægges. effektive måde. Ejerskifteforsikringer i Danmark har været et fokusområde For en række kunder var det imidlertid ikke første gang, de var gennem de seneste år, da erstatningsniveauet har været for udsat for skader som følge af skybrud. Tryg og Trygs kunder højt. Præmien for nytegnede ejerskifteforsikringer blev derfor har en fælles interesse i at begrænse fremtidige skybrudsskader, hævet i både 2010 og 2011, ligesom der blev indført en mere og Tryg har derfor rettet henvendelse til disse kunder for at restriktiv indtegningspolitik. Erstatningsniveauet for ejerskifte forebygge og begrænse fremtidige skader. Tiltagene omfat- blev i 2011 forbedret betydeligt fra tidligere år, og lønsomheden 18 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S forventes gradvist yderligere forbedret i de kommende år. I Sverige blev erstatningsprocenten forbedret fra 84,7 til Højdepunkter 4. kvartal 2011 83,2. I Finland blev erstatningsprocenten forbedret med 1,8 procentpoint til 75,8. Samlet blev skadeforløbet i Privat Norden 76,9 mod 80,4 i 2010. Omkostninger Den løbende fokus på omkostningssiden fortsatte i 2011 i Privat Norden. Der arbejdes i Privat Norden løbende med at optimere brugen af forskellige salgskanaler og dermed nedbringe omkostningerne til salg. Som eksempel arbejdes der målrettet mod at få mere salg og service til at foregå via internettet. Specielt eksisterende kunder, der ønsker en •Forsikringsteknisk resultat forbedret fra 162 mio. DKK til 184 mio. DKK i 4. kvartal 2011. • Combined ratio forbedret fra 94,8 til 94,0. •Afløbsgevinster 106 mio. DKK lavere end samme kvartal 2010. •Stormene Berit og Dagmar påvirkede resultatet negativt med 74 mio. DKK. • Bruttopræmierne steg 2,8 % drevet af præmieforhøjelser. •Vejrskader udgjorde 106 mio. DKK mod 138 mio. DKK i samme periode 2010. • Omkostningsprocenten forbedret fra 16,9 til 16,7. tillægsdækning eller en enkel ændring af forsikringen, vil i højere grad kunne betjene sig selv på nettet. Forsikringsteknisk resultat blev forbedret i 4. kvartal og var især Højere lønsumsafgift på danske medarbejdere samt hjulpet af præmieforhøjelserne og en højere accept fra kunderne. fratrædelsesomkostninger gav en negativ påvirkning på Det kom til udtryk i fastholdelsesprocenten på 90,5 mod 89,5 omkostningerne, men når der ses bort fra disse effekter, var i samme kvartal 2010 i Danmark, mens fastholdelsesprocenten udviklingen i omkostningsprocenten fra 16,0 til 16,1 i 2011 i Norge har ligget konstant omkring 86 i 2011. tilfredsstillende. Bruttopræmierne steg 2,8 % i 4. kvartal, men præmievæksten var lavere end ventet, hvilket især skyldes overskudsdeling på en række gruppeaftaler ved udgangen af 2011 – som følge af den forbedrede lønsomhed. 4. kvartal blev påvirket af en række vejrskader. Stormene Berit og Dagmar hjemsøgte især den norske del af forretningen og forvoldte omfattende skader, der samlet set påvirkede kvartalet med 74 mio. DKK eller 2,7 procentpoint. Afløbsgevinster udg jorde 47 mio. DKK i 4. kvartal 2011 mod 153 mio. DKK i samme periode 2010. Afløbet fra tidligere års skader var mindre i 4. kvartal 2011 og gav isoleret set en stigning i combined ratio på 4 procentpoint. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 19 Erhverv Norden forbedringer, optimere brugen af forskellige distributionskanaler Højdepunkter samt på sigt at øge kundefastholdelsen. Specielt den danske del af erhvervsområdet er fortsat negativt påvirket af den økonomi- •Forsikringsteknisk resultat forbedret fra et tab på 474 mio. DKK i 2010 til et overskud på 117 mio. DKK i 2011. • Combined ratio forbedret fra 112 i 2010 til 98,1 i 2011. •Bruttopræmierne steg 0,2 % drevet af præmieforhøjelser. ske afmatning. Det kom blandt andet til udtryk ved, at antallet af konkurser i Danmark igen steg i 2. halvår 2011. De økonomiske konjunkturer medfører svære vilkår for erhvervskunderne, hvilket smitter af på virksomhedernes forsikringsbehov. Resultatforbedringerne viser, at de iværksatte tiltag slår igennem på resultatet, men kombinationen af tiltag og en fortsat svær økono- Resultat misk situation for mange mindre og mellemstore erhvervsvirksom- Erhverv Nordens forsikringstekniske resultat på 117 mio. DKK var heder, i specielt Danmark, gav i 2011 vanskelige forhold for salget en forbedring på 591 mio. DKK i forhold til 2010, hvilket både af forsikringer, hvorfor væksten var forholdsvis begrænset. skyldes lønsomhedsinitiativer og de vejrmæssige forhold, som under ét var mere gunstige i 2011. Præmier Bruttopræmierne steg til 4.237 mio. DKK i 2011 svarende til en vækst De iværksatte lønsomhedsinitiativer havde en positiv påvirkning, på 0,2 % i lokal valuta. Den lave vækst var negativt påvirket af den hvilket kom til udtryk i en forbedret underliggende resultatudvik- økonomiske afmatning, i specielt Danmark, og positivt påvirket af de ling. Erhverv Norden var i 2010 særligt hårdt ramt af vinterska- gennemførte præmietiltag, der forløb med en forventet mindre påvirk- der, og den markante forbedring skyldtes hovedsagelig fravær ning af fastholdelsesprocenten. Fastholdelsesprocenten blev således af ekstraordinære vinterskader i 2011, hvor den danske del af kun reduceret med omkring et procentpoint til 85,5 i den danske del Erhverv Norden til gengæld blev ramt af skybruddet i Køben- af Erhverv Norden og var stort set uændret i Norge med 88,4. havnsområdet i juli. Omkostningsprocenten blev forbedret fra 24,2 i 2010 til 23,6 i 2011. Omkostningsniveauet er fortsat Der er imidlertid fortsat områder, som ikke har en tilfredsstillende for højt, og der er fokus på at nedbringe dette gennem proces- lønsomhed. Som eksempel hæves præmien på landbrugsforsikringer Resultat for Erhverv Norden Mio. DKK 4. kvt. 2010 4. kvt. 2011 2010 2011 Bruttopræmieindtægter Bruttoerstatningsudgifter Bruttoomkostninger Resultat af bruttoforretning 1.066 -818 -250 -2 1.039 -711 -249 79 4.183 -3.732 -1.014 -563 4.237 -3.297 -1.001 -61 Resultat af afgiven forretning Forsikringsteknisk rente f.e.r. 0 7 -19 6 59 30 141 37 Forsikringsteknisk resultat Afløbsresultat f.e.r. 5 46 66 95 -474 99 117 155 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 76,7 68,4 Nettogenforsikringsprocent 0,0 1,8 Skadeforløb 76,7 70,2 Bruttoomkostningsprocent 23,5 24,0 89,2 -1,4 87,8 24,2 77,8 -3,3 74,5 23,6 112,0 98,1 Combined ratio 20 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S 100,2 94,2 i Danmark i 2012, og Tryg arbejder desuden med yderligere seg- For at nedbringe omkostningsniveauet gennemføres, som nævnt, mentering af erhvervskunder på baggrund af kundernes forskellige en række procesforbedringer, og herudover vil der ske en opti- karakteristika. Dette kan både resultere i mere differentieret prissæt- mering af brugen af de forskellige distributionskanaler. I foråret ning og i en mere differentieret service til forskellige kundegrupper. 2011 indgik Tryg en ny overenskomstaftale med Trygs assurandører i Danmark. Aftalen medførte en reduktion i lønsummen for Erstatninger assurandørerne på knap 5 % i løbet af 2011 og en nulvækst de Skadeforløbet for Erhverv Norden udgjorde 74,5 i 2011 mod 87,8 efterfølgende to år. Aftalen vil således medvirke til en reducering i 2010, hvilket var en markant forbedring og hovedsageligt et af omkostningsniveauet. Som følge af overgangsordninger i afta- resultat af de gennemførte præmietiltag. I 2011 var Erhverv len var effekten begrænset i 2011, men vil være mærkbar i 2012. Norden ramt af højere erstatninger til skybrud, som påvirkede skadeforløbet negativt med cirka 2,5 procentpoint. Storskader udgjorde 90 mio. DKK i 2011 mod 407 mio. DKK i 2010 og påvirkede skadeforløbet med knap 2,1 procentpoint. Højdepunkter 4. kvartal 2011 Også i Erhverv Norden gennemføres skadereducerende tiltag som følge af de stigende udgifter til skybrud. Tiltagene omfatter blandt andet anvisninger til kunderne om at placere varelagre og inventar i kældre mindst 40 cm over gulvniveau og krav om genopbygning med materialer, der kan modstå vand. Der implementeres også præmieforhøjelser og dækningsmæssige ændringer som forøget selvrisiko og justering af dækninger og acceptregler. Specielt skadeudsatte brancher og segmenter vil få tilpassede ændringer i tarifering og dækninger. Erhverv Norden var positivt påvirket af færre storskader, men blev også kraftigt påvirket af •Forsikringsteknisk resultat forbedret fra 5 mio. DKK til 66 mio. DKK i 4. kvartal 2011. • Combined ratio forbedret fra 100,2 til 94,2. •Afløbsgevinster udgjorde 95 mio. DKK i 4. kvartal 2011 mod 46 mio. DKK i samme kvartal 2010. •Bruttopræmierne faldt 3,5 % i lokal valuta og var påvirket af stigende kundeafgang som følge af præmieforhøjelserne samt et udfordrende økonomisk klima i specielt Danmark. skybruddet i juli, der særligt ramte det centrale København, der •Vejrskader udgjorde 51 mio. DKK mod 39 mio. DKK i samme kvartal 2010. huser mange erhvervskunder. Skybruddet påvirkede Erhverv Nor- •Storskader 40 mio. DKK mod 86 mio. DKK i samme kvartal 2010. den med cirka 300 mio. DKK før genforsikring. •Omkostningsprocenten steg fra 23,5 til 24,0 og var presset af det lavere præmieniveau. Landbrug har været et udfordrende område gennem de seneste år, hvilket fortsatte i 2011. Sektoren er generelt presset af faldende jord- og ejendomspriser, hvilket giver landbruget udfordringer, hvor selv de stærke landbrug har vanskeligt ved at få finansieret Forbedringen i det forsikringstekniske resultat var hjulpet af nødvendige investeringer og udvidelser. Dette giver også en præmieforhøjelser og et højere afløbsresultat. Desuden hjalp den afsmittende negativ effekt på forsikringsforretningen. I 2011 milde vinter resultatet i 4. kvartal 2011 i forhold til den ekstra blev der, som nævnt, iværksat en række tiltag for at forbedre ordinære hårde vinter i slutningen af 2010. 4. kvartal 2011 var til lønsomheden, men yderligere tiltag kan blive nødvendige, da gengæld påvirket af de to storme Berit og Dagmar, der især ramte skadeprocenten på landbrug fortsat er for høj. Norge. Udgiften til vejrskader udgjorde samlet 51 mio. DKK. B ruttopræmierne lå lavere i 4. kvartal 2011 i forhold til samme kvartal Omkostninger 2010. De mange præmietiltag blev gennemført som planlagt i løbet Omkostningsprocenten for Erhverv Norden blev forbedret fra 24,2 af året, men med en stigende kundeafgang. Dette kom til udtryk i 2010 til 23,6 i 2011. Forbedringen er dels sket gennem omkost- i fastholdelsesprocenten, der faldt både i den danske og i den ningstilbageholdenhed, og dels har det lavere salg bevirket, at norske del af Erhverv Norden. Den negative påvirkning blev for- salgsomkostningerne er på et lavere niveau. Omkostningsniveauet stærket af et fortsat udfordrende økonomisk klima i specielt Dan- er dog fortsat for højt og skal reduceres gennem en række tiltag. mark, hvor antallet af konkursramte erhvervskunder var stigende. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 21 Industri Norden fokus på blandt andet forbedrede svar- og produktionstider. Industri Højdepunkter Norden gennemførte præmietiltag i 2011 og havde herudover, i et ellers konkurrencepræget marked, fokus på at fastholde lønsomme •Forsikringsteknisk resultat forbedret fra 403 mio. DKK i 2010 til 531 mio. DKK. • Combined ratio forbedret fra 92,6 i 2010 til 90,7. •Bruttopræmierne steg 0,8 % drevet af præmieforhøjelser. kundeforhold uden at reducere præmierne. Dette lykkedes i stort omfang. Renteniveauet var ligesom i 2010 lavt i 2011, hvilket især havde betydning for Industri Norden på grund af en stor andel af personskadeforretning med lang varighed. Industrimarkedet var præget af konkurrence i 2011, men samtidig er det Trygs vurdering, at der blandt de større aktører på det danske Resultat og norske marked også er fokus på lønsomhed. Fokus på lønsom- Industri Norden havde i 2011 et godt resultat, som blev opnået hed skal blandt andet ses i sammenhæng med, at kapitalmodeller trods skader i forbindelse med skybrud og et højt storskadeniveau. generelt vil fastlægge et større krav til kapital for industriområdet. Resultatet var dog samtidig positivt påvirket af afløb på tidligere Dette skyldes især andelen af personskadebrancher herunder års hensættelser. arbejdsskade, da der for disse områder er et langt større kapital krav end til for eksempel løsøre-, bygning- og bilforsikringer. Dette Præmieindtægten udgjorde 5.275 mio. DKK svarende til en vækst forhold forventes over tid, for markedet som helhed, at øge fokus på 0,8 %. I Danmark og Norge var væksten negativ med 0,8 % og på lønsomhed i forhold til vækst. sammensat af præmiestigninger på eksisterende kunder og af afgang inden for især personskadeforsikringer. Specielt kunder, Der er fortsat vækst i den svenske forretning. Den svenske del af Indu- som betjenes af Trygs eget salgskorps, har en høj fastholdelses stri Norden er opdelt i en mindre industriportefølje med en præmie- procent, hvilket skyldes anvendelsen af servicekoncepter og indtægt på 150 mio. SEK, som fortsat er i en opbygningsfase og en løbende risikorådgivning. Dette er områder, som Tryg vil arbejde mæglerbetjent erhvervsportefølje på 400 mio. SEK. For begge porte yderligere på at udvikle i de kommende år. I forhold til mæglerne føljer er der stor fokus på lønsomhed både i forhold til eksisterende vil Industri Norden arbejde med et forbedret servicekoncept med portefølje og ny forretning, hvilket også gav en moderat vækst i 2011. Resultat for Industri Norden Mio. DKK 4. kvt. 2010 4. kvt. 2011 2010 2011 Bruttopræmieindtægter Bruttoerstatningsudgifter Bruttoomkostninger Resultat af bruttoforretning 1.332 -1.044 -173 115 1.312 -1.197 -165 -50 5.124 -3.666 -663 795 5.275 -4.251 -643 381 Resultat af afgiven forretning Forsikringsteknisk rente f.e.r. -31 10 61 10 -419 27 109 41 Forsikringsteknisk resultat Afløbsresultat f.e.r. 94 87 21 189 403 326 531 630 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 78,4 91,2 Nettogenforsikringsprocent 2,3 -4,6 Skadeforløb 80,7 86,6 Bruttoomkostningsprocent 13,0 12,6 71,5 8,2 79,7 12,9 80,6 -2,1 78,5 12,2 Combined ratio 92,6 90,7 22 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S 93,7 99,2 Erstatninger kravet til denne type forretning. Industri Norden vil derfor fortsat Erstatningsprocenten for 2011 udgjorde 80,6 og var påvirket have fokus på at forbedre lønsomheden inden for dette område af skybrud, storskader og et højt niveau af afløbsgevinster. gennem en kombination af præmietiltag og segmentering. Industriområdet påvirkes normalt ikke i så stort omfang af vejrskader, men ved skybruddet i Københavnsområdet blev også en Omkostninger række større virksomheder ramt. Herudover var 2011 et år med Omkostningsniveauet i Industri Norden blev yderligere forbedret et forholdsvist stort niveau af storskader i forhold til et gennem- i 2011 med en omkostningsprocent på 12,2 mod 12,9 i 2010. Et snitligt år. Storskaderne udgjorde 636 mio. DKK brutto mod 357 lavt omkostningsniveau er vigtigt på industrimarkedet – både for at mio. DKK i 2010. kunne fastsætte en konkurrencedygtig pris og for at kunne levere et tilfredsstillende resultat til forrentning af kapitalen, som skal Variationen i udgifter til vejrskader og storskader giver i sig selv medgå i dette forretningsområde. Det lavere omkostningsniveau ikke anledning til gennemførelse af præmietiltag. På baggrund i 2011 blev blandt andet opnået gennem tilbageholdenhed med af det konkrete forløb i 2011 er vurderingen dog, at der både for genbesættelse af ledige stillinger. Industri Norden vil fremover vejrskader og storskader er tale om en negativ underliggende også blive påvirket af reduktion i aflønningen af salgskorpset som udvikling, som skal modsvares i prissætningen inden for især beskrevet under Erhverv Norden. bygning- og løsøreforsikring. På den baggrund gennemfører Industri Norden præmieforhøjelser inden for produkter og segmenter med en utilfredsstillende udvikling. Dette gælder blandt andet bygningsforsikring i den norske del og inden for forsikring af Højdepunkter 4. kvartal 2011 kraftværker, da dette område har haft en særlig utilfredsstillende lønsomhed. I både den danske og norske del af porteføljen gennemføres desuden tiltag på baggrund af kundernes individuelle forløb. I den svenske del af industriporteføljen fortsætter den selektive opbygning af forretningen, samtidig med at der iværksættes lønsomhedstiltag inden for især motorforsikrings området i den mæglerbetjente del af porteføljen. Forløbet af arbejdsskadeforsikring var også i fokus i 2011. •Forsikringsteknisk resultat på 21 mio. DKK mod 94 mio. DKK i samme periode 2010. • Combined ratio på 99,2 mod 93,7 i 4. kvartal 2010. •Meget højt erstatningsniveau på baggrund af storskader på 287 mio. DKK mod 149 i 4. kvartal 2010. •Vejrskader udgjorde 148 mio. DKK mod 19 mio. DKK i samme periode 2010. Trygs hensættelser inden for dette område tager særligt hensyn til arbejdsskadeforretningens langvarige karakter, samt de forhold at lovgivning og ændringer i praksis ved tilkendelser af Resultatet for 4. kvartal udgjorde 21 mio. DKK og var især arbejdsskadeerstatninger kan medføre behov for øgede erstat- påvirket af et højt storskadeniveau og afløbsgevinster, der ninger med tilbagevirkende kraft. I 2011 blev udviklingen for- især kan henføres til personskadeforretning. Storskaderne bedret, og Tryg kunne på den baggrund frigive erstatningshen påvirkede combined ratio med 17,2 % mod 8,7 % i 2010. Det sættelser vedrørende tidligere år. Heri indgik også en reduktion højere niveau af vejrskader i kvartalet var påvirket af de to af den ekstraordinære hensættelse på 200 mio. DKK, som blev storme Berit og Dagmar i Norge samt regulering af skybruds foretaget i 3. kvartal 2010. skader i Københavnsområdet i juli 2011. Præmievæksten var negativ med cirka 3 %, hvilket især kan henføres til overskuds De samlede afløbsgevinster udgjorde 630 mio. DKK i 2011 mod deling på en række ordninger på grund af et godt skadeforløb 326 mio. DKK i 2010. Afløbsgevinsterne afspejler, at hensættel og i mindre omfang en nettoafgang af kunder med baggrund serne skal være tilstrækkelige ved negativ udvikling på ikke af- i de foretagne præmieinitiativer. sluttede skader. Når der ses bort fra afløbsgevinster fra tidligere år, er de seneste års erstatningsniveau for arbejdsskade imidlertid stadig på et for højt niveau, når der tages hensyn til kapital- Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 23 Investeringsvirksomhed Trygs investeringsvirksomhed omfatter både investering selskabets kapitalgrundlag. Denne investeres bredt i en porte- i investeringsaktiver såsom obligationer, aktier og ejendomme følje af obligationer, aktier og ejendomme med henblik på at få samt styringen af Trygs likviditet. Investeringsvirksomheden det bedst mulige afkast med en begrænset risiko. Principperne er reguleret dels af lovgivning og dels af bestyrelsens for opdeling er nærmere beskrevet i Risikostyringsrapporten på politikker og retningslinjer. tryg.com/dk. Investeringsporteføljen Investeringsresultat i 2011 Trygs primære fokus er at drive en lønsom forsikringsforretning, Koncernens samlede investeringsportefølje på 43,0 mia. DKK og Trygs investeringsaktiviteter skal derfor understøtte dette gav i 2011 et bruttoafkast på 2.010 mio. DKK, hvilket svarer til bedst muligt. Det betyder, at investeringsstrategien er baseret et afkast på 4,8 % på gennemsnitlig investeret kapital i perio- på en lav investeringsrisiko, og at størstedelen af investerings den mod 4,3 % i 2010. aktiverne er sikre investeringsaktiver, primært obligationer. Inden for de givne rammer er målet at maksimere afkastet Resultatet var negativt påvirket af kurstab på aktier, positivt af investeringsporteføljen. I overensstemmelse med Trygs inve- påvirket af kursgevinster på obligationer på grund af markant steringsstrategi opdelte Tryg i 2010 investeringsporteføljen faldende renter og et ejendomsafkast, der samlet også var posi- i to delporteføljer – en matchportefølje og en fri portefølje. tivt påvirket af det svagt stigende ejendomsmarked i Norge. Matchporteføljen investeres således, at den matcher de for- Det samlede investeringsresultat før andre finansielle indtægter sikringsmæssige hensættelser. Da hensættelserne er diskonte- og udgifter ikke relateret til investering var 340 mio. DKK i 2011 rede, påvirkes de ligesom investeringsaktiverne af ændringer i mod 722 mio. DKK i 2010. Efter reguleringer af forsikringsmæs- renteforholdene. Målet for matchporteføljen er bedst muligt at sige poster og andre finansielle poster udgjorde nettoinveste- neutralisere disse udsving, så påvirkningen på Trygs resultat ringsafkastet 66 mio. DKK og var på trods af de svære markeds- fra renteændringer bliver mindst muligt. Den fri investerings forhold på niveau med det forventede. portefølje består af de øvrige investeringsaktiver, som svarer til Årets resultat af Investeringsvirksomhed Mio. DKK Afkast Året 2010 Obligationer, pengemarked, m.v. Aktier a) Ejendomme b) 1.185 261 300 1.858 1.706 -87 239 34.317 2.179 3.897 37.232 1.816 3.954 I alt Kursreguleringer, ændret diskonteringssats Overført til forsikringsteknisk rente Investeringsafkast før andre finansielle poster Andre finansielle indtægter og udgifter, investering 1.746 -227 -752 767 -45 2.010 1.706 304 40.393 -760 -760 -852 -852 398 94 304 -58 43.002 Investeringsafkast 722 340 Andre finansielle indtægter og udgifter, ej investering c) -152 -274 Samlet Investeringsafkast 570 I alt Afkast 2011 Match Fri 152 -87 239 Investeringsaktiver 31.12.10 31.12.11 66 a) I aktiebeholdningen er der inkluderet en eksponering på -44 mio. DKK solgt på futureskontrakter. b)I afkastet af ejendomme indgår et beregnet afkast af domicilejendomme,som modposteres under ’Andre finansielle indtægter og udgifter, investering’, således at det viste afkast i alt svarer til investeringsafkastetifølge resultatopgørelsen, hvor der ikke beregnes afkast af domicilejendomme. c)Posten omfatter rente af driftslikvider og bankgæld, valutakursregulering af forsikringsmæssige poster omkostninger ved investeringsvirksomhed samt modregning af afkast af domicilejendomme. 24 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Langt størstedelen af den samlede obligationsportefølje, 80 %, de forventede mindre udsving omkring 0. Der har dog i 2011 er placeret i obligationer med AAA-rating, 10 % i AA-ratede været større daglige og månedlige udsving end normalt. Usikker og 9 % i A-ratede. Norske pengemarkedspapirer uden rating, heden i Euro-zonen medførte faldende renter i blandt andet men med god kreditkvalitet, udgør 1 %. Danmark. Finanstilsynet gjorde det muligt for forsikringssektoren at anvende en alternativ diskonteringsrente. Tryg fravalgte denne Matchporteføljen mulighed ud fra hensynet til mindre kompleksitet trods mulig Matchporteføljen, der udelukkende består af obligationer og heden for en kortsigtet gevinst. indskud, gav i 2011 et afkast på 1.706 mio. DKK. Dette afkast skal sammenlignes med de 1.612 mio. DKK, der vedrører overført 3,4 % afkast i den fri investeringsportefølje forsikringsteknisk rente og kursreguleringer som følge af ændret Den fri investeringsportefølje består hovedsageligt af aktier, diskonteringsrente. Det samlede mismatch i 2011 var 94 mio. DKK ejendomme og obligationer og gav et samlet bruttoafkast på eller 0,3 % af den samlede matchbeholdning. 304 mio. DKK i perioden, svarende til 3,4 % på gennemsnitlig investeret kapital. Den fri portefølje udgjorde ved udgangen af Til diskontering af hensættelserne anvender Tryg en rentekurve 2011 cirka 9,8 mia. DKK. fastlagt af Finanstilsynet og baseret på renteniveauet i Euroområdet. Tryg matcher de fleste risikofaktorer, der påvirker Aktieporteføljen, der er globalt diversificeret, gav et afkast på diskonteringskurven, men idet omkostningerne ved at matche -87 mio. DKK, hvilket var tilfredsstillende, når man sammenligner præcist i Euro-obligationer er væsentligt højere end for nordiske med udviklingen på de globale aktiemarkeder, men væsentligt obligationer, har Tryg primært afdækket i de lokale rentemarkeder, under vores forventninger ved indgangen til 2011. især i Danmark og Norge. Som følge af uroen på obligations markederne i 2011 var der specielt i 3. kvartal 2011 en stor Ejendomsporteføljen, der består af danske og norske ejen- efterspørgsel efter nordiske obligationer, og derfor medførte dette domme, gav et afkast på 239 mio. DKK eller 6,3 %, hvilket var en positiv afvigelse. Udover denne ekstraordinære påvirkning lidt bedre end forventet og lidt under resultatet for 2010. Selvom opnåede Tryg i 2011 stort set en fuldstændig matching af de renten er faldet meget i 2011, har det grundet udviklingen på forsikringsmæssige hensættelser, da de øvrige tre kvartaler havde ejendomsmarkedet ikke haft så stor effekt som i 2010. Kvartalets resultat af Investeringsvirksomhed Afkast Mio. DKK 4. kvt.Afkast 4. kvt. 2011 2010 I alt Match Fri Obligationer, pengemarked, m.v. Aktier a) Ejendomme b) -162 171 123 I alt Kursreguleringer, ændret diskonteringssats Overført til forsikringsteknisk rente Investeringsafkast før andre finansielle poster Andre finansielle indtægter og udgifter, investering Investeringsafkast 432 366 103 68 Investeringsaktiver 31.12.2011 66 103 68 37.232 1.816 3.954 132 380 -188 324 -18 603 366 236 -196 -196 -176 -176 231 -6 -16 43.002 306 215 Andre finansielle indtægter og udgifter, ej investering c) -40 -52 Samlet Investeringsafkast 266 163 a) I aktiebeholdningen er der inkluderet en eksponering på -44 mio. DKK solgt på futureskontrakter. b)I afkastet af ejendomme indgår et beregnet afkast af domicilejendomme,som modposteres under ’Andre finansielle indtægter og udgifter, investering’, således at det viste afkast i alt svarer til investeringsafkastetifølge resultatopgørelsen, hvor der ikke beregnes afkast af domicilejendomme. c)Posten omfatter rente af driftslikvider og bankgæld, valutakursregulering af forsikringsmæssige poster omkostninger ved investeringsvirksomhed samt modregning af afkast af domicilejendomme. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 25 Obligationsporteføljen var påvirket af de markante renteskift i 2011 og gav et afkast på 152 mio. DKK, hvilket svarer til en Ansvarlig investering forretning på 4,1 %. Overordnet har porteføljen, der har en gen- nemsnitlig varighed på kun cirka 1 år og omfatter en beholdning af globale højrenteobligationer, således klaret sig tilfredsstillende. Alle aktivklasser har bidraget med positiv performance og samlet har porteføljeallokeringen givet et betydeligt bidrag til, at investeringsresultatet samlet set blev som forventet. Andre finansielle poster Trygs investeringsaktivitet følger internationale retningslinjer for ansvarlige investeringer. Såfremt der er investeret i en virksomhed, der overtræder menneskerettigheder, skader miljøet eller er involveret i børne arbejde, korruption eller produktion af klyngebomber, optages der dialog med virksomheden om at ændre adfærd, eller den pågældende investering sælges. Posten ’Andre finansielle poster’ består af en række elementer, Læs mere på tryg.com/dk > CSR der indgår i investeringsresultatet. En del af disse elementer er forholdsvis forudsigelige, mens andre varierer mere. Som eksempel er renteudgifter på Trygs ansvarlige lån, husleje på domicilejendomme og renteindtægter på driftslikvider forudsigelige. Andre poster med større variation omfatter valutareguleringer og Investeringsvirksomhed 4. kvartal 2011 mismatch på inflationsafdækningen af arbejdsskadehensættelser. Resultatet af investeringsvirksomhed før andre finansielle indtægter og udgifter udgjorde 215 mio. DKK. mod 306 mio. DKK i I 2011 udgjorde andre finansielle poster -333 mio. DKK, heraf 4. kvartal 2010. Matchporteføljen havde et mismatch på 6 mio. DKK -274 mio. DKK, der ikke vedrører investering. Især valutaafdækningen og var således i fin overensstemmelse med målsætningerne for afveg fra det normale og var cirka 100 mio. DKK højere i 2011 end i denne del af porteføljen. 2010. Udsvinget skyldtes især et højere renteniveau i norske kroner. Den frie portefølje opnåede i 4. kvartal et resultat på 236 mio. Fra 2012 vil Tryg ikke længere medtage afkastet af domicilejen- DKK, hvoraf resultatet på aktier udgjorde 103 mio. DKK, hvilket domme og den tilsvarende tilbageførsel under andre finansielle især kunne henføres til, at aktier globalt steg med 8 %. Resulta- indtægter og udgifter. Desuden vil resultatet af inflationsswap tet af obligationer med videre i den fri portefølje udgjorde fremover være indeholdt i erstatningerne. 66 mio. DKK og var påvirket af rentefald især i Danmark. Total investeringsportefølje 13 20 5 9 Fri investeringsportefølje Procent 28 Procent 55 Matchportefølje 16 20 Procent 7 17 1 26 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S 40 5 64 Forventninger Trygs målsætning er uændret en egenkapitalforrentning på 20 %, Omkostningsprocenten forventes at falde i 2012. Dette som svarer til en combined ratio i niveauet 90 inklusive et even- forventes blandt andet opnået ved optimering af processer i tuelt afløbsresultat og ved samme renteniveau som i 2010. erhvervsområdet, distribution og inden for stabsområder. Tryg forventer at have en combined ratio i niveauet 90 i 2013 forudsat et forventet niveau af storskader og vejrskader. Tryg opdelte i 2010 investeringsporteføljen i to – en matchportefølje, der udelukkende skal matche forsikringshensæt- For 2012 forventes en fortsat forbedring af combined ratio og telserne, og en fri investeringsportefølje. Ved renteændringer forsikringsteknisk resultat med baggrund i de væsentlige initiati- balanceres kursudsving på matchporteføljen af en modsvaren- ver, som er gennemført de seneste år, samt de planlagte tiltag, de renteeffekt på de diskonterede hensættelser, hvorfor den som gennemføres i 2012. umiddelbare effekt på regnskabsresultatet er neutral. Den isolerede effekt af præmietiltagene vurderes at ville være Til gengæld vil en rentestigning give et højere, løbende forsik- cirka 1,0 mia. DKK i 2012 sammensat af 600 mio. DKK, som ringsresultat som følge af en højere diskontering af erstat vedrører effekten af tidligere gennemførte tiltag og 400 mio. DKK, ningerne. som vedrører tiltagene, der gennemføres i 2012. Effekten af tiltagene vil modvirkes af stigningen i erstatningsudgifterne, Det forventede afkast på aktie- og ejendomsporteføljen som de seneste år har været i niveauet 2-3 % pr. år. forventes at blive henholdsvis 7 % og 6 %. Obligationsporte føljen forventes at generere et afkast på 1,4 % på den fri Tryg forventer en præmievækst på et lavere niveau end i 2011 portefølje, mens matchporteføljen ventes at skabe et afkast – en vækst, der især vil være drevet af præmietiltag og påvirket af på cirka 2,3 %. den økonomiske udvikling på især erhvervs- og industrimarkedet. Som for tidligere år forventes Trygs kapital også i 2012 Med de seneste erfaringer forventes niveauet for både vejr- og at ligge betydeligt over de kapitalkrav, som de kommende storskader at blive højere i 2012 i forhold til, hvad Tryg tidligere Solvency II-regler vil pålægge forsikringsbranchen. Koncernens har forudsat for et normalt år. Det højere forventede niveau for egen målsatte kapital bygger på Standard & Poor’s ’A-’ rating, vejrskader, skyldes specielt de hyppigere og voldsommere hvortil Tryg har lagt en sikkerhedsmargin på 5 %. skybrud. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 27 Vores vision indebærer både at udvikle de rigtige kundeleverancer, sikre en effektiv organisation og leve op til ambitiøse finansielle målsætninger. Strategi og forsikringsmarkedet Strategi Trygs vision er at blive oplevet som Nordens ledende Det er Trygs mål at have en høj kundetilfredshed. Kundeople- tryghedsleverandør. Denne vision indebærer både at velsen skal være i centrum, og fokus vil forsat være på skade- fastholde og udvikle de rigtige kundeleverancer, at behandling, skadeforebyggelse og høj kvalitet i produkter og sikre en kompetent og effektiv organisation og leve service. Kunderne skal informeres om skadeforebyggende op til ambitiøse finansielle målsætninger. For at nå tiltag og opleve hurtig svartid, når skaden er sket. Kunden dette skal de strategiske initiativer være målrettede skal desuden sikres den korrekte præmie, og der vil være øget og fokuserede. Som tryghedsleverandør tilbyder Tryg fokus på prisdifferentiering og hurtigere præmietilpasninger, en komplet pakke af produkter og serviceydelser, når risikoen ændres. hvilket stiller store krav til distribution, processer, it-systemer og skadebehandling. Kundekommunikation foregår i stigende grad online og via mobiltelefoner og sociale medier. Det er vigtigt, at Tryg møder Lønsom forsikringsforretning kunderne på deres betingelser ved i stigende grad at kommu- Tryg har et ambitiøst økonomisk mål om en egenkapitalforrent nikere digitalt og levere ydelser, som er tilgængelige, hvorend ning på 20 %. En nødvendig forudsætning for at levere en kunderne befinder sig. lønsomhed på dette niveau er et stærkt fokus på lønsom drift af forsikringsvirksomheden. Vi er tilgængelige for vores kunder døgnet rundt online og i vores alarmcentral, hvor vi hjælper kunder med akut hjælp, når uheldet er ude. Trygs primære virksomhed er skadeforsikring, og det er fra driften af denne, Trygs resultater opnås. Investeringsvirksomheden er en integreret del af driften og drives med fokus på at støtte forsikringsvirksomheden. Dette gøres ved primært at investere i aktiver med stabile afkast og lav risiko, der modsvarer de for- Trygs indsats inden for Corporate Social Responsibility (CSR) sikringsmæssige forpligtelser. dækker fire temaområder: klima, inklusion, trivsel og forebyggelse. I Tryg er CSR-aktiviteter en integreret del af både forsikrings Lønsomme forsikringsprodukter er afhængige af den rette forretningen og investeringsaktiviteterne. sammenhæng mellem pris og risiko. Tryg forbedrer og opdaterer løbende tariffer og segmenteringsmodeller og har i 2012 spe- Effektiv værdiskabelse cielt fokus på at forbedre evnen til at agere hurtigt i forhold til Tryg har fokus på effektiviseringer og på at reducere omkost udvikling i risikobilledet. Forholdet mellem pris og risiko påvirkes ningsniveauet. I de kommende år skal programmet Tryg også af arbejdet med skadeforebyggelse. Skadeforebyggelsen skal både reducere Trygs skadeudgifter ved at forebygge, så skader ikke opstår, og ved at begrænse virkningerne efter skaden er sket. Trygs fokusområder Loyale kunder med præference for Tryg Leverance af de rigtige produkter er en forudsætning for, at Tryg når sine mål. Tryg skal imødekomme kundernes tryghedsbehov fra første dag og gøre det på en måde, så de vedbliver at foretrække Tryg som tryghedsleverandør og gerne agerer som ambassadører ved at tale positivt om og anbefale Tryg til andre. Med den fælles nordiske brandplatform, der blev introduceret i 2010, har Tryg fundamentet til at udvikle sin position i de nordiske forsikringsmarkeder. 30 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Fokusområder i Trygs strategi for at opfylde Trygs vision og målsætninger: •Forbedre lønsomheden i Erhverv Norden gennem produkt udvikling, segmentering og effektive processer. • Forbedre lønsomheden i Sverige og Finland. •Forbedre ’Time to Market’ – agere hurtigere i forhold til udvikling i risikobilledet. •Reducere omkostninger gennem effektivisering af processer, it-drift og indkøb. Transition udvikle en ny nordisk forretningsplatform, som skal Attraktiv arbejdsplads forbedre effektiviteten og reducere produktkompleksiteten. Kompetente medarbejdere med et højt engagement er en Dette vil blandt andet ske ved en markant forbedring af kunder- forudsætning for høj kundetilfredshed, og Tryg ønsker at have nes muligheder for selvbetjening både i skadesituationen og en meget høj jobtilfredshed blandt medarbejderne. At kunne ved service af deres forsikringer. Den nye platform skal således tiltrække de bedste medarbejdere og nye talenter er en vigtig samtidig bidrage til at forbedre kundeoplevelsen og føre til øget faktor i forhold til at nå ambitiøse mål. Tryg ønsker derfor at kundefastholdelse. være en attraktiv arbejdsplads og være i stand til at tiltrække kompetente medarbejdere. Ved procesforbedringer, fokus på skadeforebyggelse og indkøb vil skadeudgifterne blive reduceret. Som led i dette arbejde blev projektet Next Level Sourcing iværksat i 2011, der i løbet af de kommende år vil udmunde i en række effektiviseringer. Tryg fokuserer på medarbejdernes trivsel og udvikling og stræber efter kontinuerligt at udvikle sig som en attraktiv arbejdsplads. Gennem fokus på partneraftaler, geografisk repræsentation, outsourcing og onlinesalg vil omkostning pr. salg blive reduceret. Det skal sikres, at ledelsen og medarbejderes kompetencer Distributionsomkostninger skal reduceres gennem yderligere udvikles i takt med de skiftende kompetencebehov, som er selvbetjeningsløsninger i Privat Norden og Erhverv Norden, nødvendige. Tryg anser desuden diversitet i medarbejder- inklusive partneraftaler. staben som en konkurrencefordel. Intensiveret fokus på effektiviseringer og ved kontinuerligt at øge porteføljen pr. medarbejder vil Tryg forbedre omkostningsprocenten årligt. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 31 Nøgletalsoversigt – KPI (Key Performance Indicators) Kundefastholdelse Omkostningsprocent Combined ratio Kundetilfredshed Medarbejdertilfredshed Egenkapitalforrentning Trend (indeks) 2007: 16,8 2007: 84,4 (indeks) 2007: 100 2007: 22,8 2007: 101,4 2008: 17,1 2008: 88,2 2009: 100 2008: 100 2008: 9,3 2008: 101,5 2009: 17,2 2009: 92,2 2010: 102 2009: 103 2009: 22,5 2009: 100,9 2010: 17,0 2010: 98,8 2010: 102 2010: 6,6 2011: 100,3 2011: 16,8 2011: 93,5 2011: 104 2011: 103 2011: 13,1 Antal kunder, Administrations- Summen af Indeks for Indeks for medar- Årets resultat i der fornyer deres og erhvervelses- erstatnings kundetilfredshed, bejdertilfredshed procent af den forsikringer årligt. omkostninger i procent brutto, når kunden har målt med en årlig gennemsnitlige procent af brutto- nettogenfor oplevet skade- medarbejder- egenkapital. præmieindtægter. sikringsprocent behandling. undersøgelse. 2010: 100,4 Beskrivelse og omkostnings procent brutto. Tryg har fastlagt en række indsats- og resultatmål kaldet KPI’er står klart og er enkle at kommunikere til og anvende for organi- (Key Performance Indicators), som fortæller om retning og sationen. Valget af KPI’er er en løbende proces, hvor KPI’erne kan hastighed for opfyldelsen af de strategiske målsætninger, hvor udskiftes eller ændres. I forbindelse med ledelsesskiftet i 2011 det samtidig er vigtigt at sikre en passende balance mellem kort- blev strategien ændret, hvilket afspejler sig i de valgte KPI’er. og langsigtede mål og mellem indsatser og resultater. I forhold Hovedfokus er lønsom drift af Tryg, mens ambitionen om top til 2010 er antallet af KPI’er reduceret, så målene for koncernen linjevækst er aftaget. 32 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 33 Forsikringsmarkedet Det nordiske forsikringsmarked er kendetegnet ved selskaberne er nødt til at øge præmierne og samtidig styrke høj koncentration. Få selskaber med forholdsvist store reserverne til fremtidige erstatninger. Endelig vil forslaget om at markedsandele og med tilstedeværelse i flere af de fjerne fradragsretten på sundhedsforsikring gøre det sværere for nordiske lande dominerer landskabet. De fire største selskaberne at sælge sundhedsforsikringer fremover. selskaber har en samlet nordisk markedsandel på 47 %, mens de fire største selskaber i hvert af de nordiske I Norge har de etablerede forsikringsselskaber de seneste år lande dækker mellem 62 % og 79 % af de respektive i stigende grad oplevet konkurrence fra mindre og nyetablerede markeder. I 2011 udgjorde de samlede præmieindtæg- selskaber. Selskaber som Frende, DnBNOR og Storebrand har ter for hele det nordiske marked cirka 170 mia. DKK. med omfattende og prisfokuseret markedsføring været med til at øge konkurrencen og presse priserne – især på privatmarkedet. 2011 var især plaget af den aktuelle gældskrise i Euro-zonen og den generelle økonomiske recession. Internationale inve- Tryg i markedet storer søger i stigende grad mod de nordiske markeder med Som det næststørste skadeforsikringsselskab i Norden bliver faldende renteniveauer til følge. Dette har dog ikke gjort det Tryg selvsagt påvirket af udviklingen i det nordiske forsikrings- nemmere for virksomhederne at skaffe finansiering til drift og marked, men samtidig er Tryg også med til at præge denne investeringer. 2011 var præget af et stigende antal konkurser, udvikling. hvilket især påvirker forsikringsselskaberne inden for erhvervs-, landbrugs- og industrisegmenterne. Den igangværende udvikling mod bedre prissætning i forhold til risikoen vil fortsætte, og Tryg vil, i lighed med flere af de øvrige Flere af de nordiske lande, især Danmark og Norge, var i 2011 selskaber, afsøge mulighederne for i større grad at tage højde ramt af ekstreme vejrbegivenheder som store skybrud og for mere specifikke risikofaktorer i prissætningen – herunder for oversvømmelser med mange skader til følge. De fleste, især eksempel vejrmæssige forandringer. Arbejdet med at forbedre danske selskaber, har tidligere gennemført præmieforhøjelser, balancen mellem pris og risiko vil ske samtidig med, at kunderne men de mange vejrskader har medvirket til fortsatte over til stadighed bliver tilbudt de bedste produkter til deres behov vejelser omkring pris i forhold til risiko – særligt i relation til samt oplever tryghed og service i kontakten til Tryg – både i den forandringer i klimaet. løbende rådgivning og skadesituationen. Det nordiske marked havde fortsat et udpræget fokus på I 2011 ramte den finansielle krise i særlig grad Europa og på- lønsomhed i den underliggende forretning. En adfærd som virkede den generelle økonomiske situation negativt. Dog var formentlig vil fortsætte de næste par år. forsikringsbranchen – især i det meget modne nordiske marked – generelt ikke særligt følsom over for økonomiske konjunkturer. I Danmark vil en række lovændringsforslag kunne påvirke Specielt privatkundernes behov for forsikring og tryghed i hver- vilkårene for forsikringsselskaberne. Et par af disse relaterer dagen blev ikke nævneværdigt påvirket af økonomiske konjunk- sig til den seneste Finanslov. På arbejdsskadeområdet betyder turer, snarere tværtimod. Tryg led derfor ikke i større grad under forslaget om øget pensionsalder, at forsikringsselskaberne skal den økonomiske udvikling i 2011. styrke reserverne, idet længden på løbende ydelser forlænges. Samtidig bliver arbejdsskadeforsikring belagt med en Udover arbejdet med prissætning i forhold til risiko har også afgift på 13,5 %. Afgiften vil formentlig betyde, at forsikrings- effektiviseringer af interne processer, særligt i forbindelse med 34 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Markedsandele i Danmark Markedsandele i Norge Tryg Alm. Brand 20,8 26,8 Tryg 16,5 20,7 Gjensidige IF 10 Procent 5,9 5,3 18 13,2 Sparbank 1 Codan IF Procent Topdanmark Gjensidige Øvrige Markedsandele i Sverige 26,5 25,1 11,2 Markedsandele i Finland 2,4 3,8 Tryg a) Moderna 17,4 15,5 Folksam 17,8 IF Procent Procent Codan 28,8 Øvrige 18,7 Tapiola 18,5 Länsforsäkringar 15,8 Øvrige 27,6 Fennia 9,5 IF Pohjola Øvrige 24,2 Kilde: De officielle markedstatistikker fra de pågældende lande. a) Estimeret markedsandel for privatmarkedet er over 5 %. skadebehandling, været et fokusområde. I den forbindelse for- Tryg har en stærk position på det nordiske marked og vil fortsat ventes det, at projekterne Tryg Transition og Next Level Sourcing forbedre og udvikle eksisterende salgskanaler, således at et højt vil medvirke til effektiviseringer og procesforbedringer, som vil bi- serviceniveau og effektiv tilgang til Trygs produkter sikres. Trods drage til en forbedret indtjening i den underliggende forretning øget konkurrence på visse markeder forventes det således, at og sikre, at Tryg fortsat kan drive en effektiv forsikringsforretning Tryg kan bevare sin markedsandel i de fire nordiske lande. i et omskifteligt marked. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 35 Kunder og produkter Som et af de største forsikringsselskaber i Norden tilbyder Tryg en bred palette af forsikringsprodukter til både privatpersoner og virksomheder. Tryg udvikler løbende nye produkter og tilpasser kontinuerligt eksisterende tryghedsløsninger til kundernes •Produktfordele (for eksempel gratis medforsikring af ledsager på rejseforsikring) •Rabat på forskellige tryghedsprodukter (for eksempel tyverialarm, antivirus program) behov og udviklingen i samfundet. Tryg anser innovations arbejde som et vigtigt strategisk redskab til vækst og forstærk- På tryg.dk er det muligt at sammensætte sit forsikringsbehov, ning af positionen som Nordens ledende tryghedsleverandør. beregne pris, bestille tilbud samt anmelde skader. På trygheds Resultater opnået gennem innovative tiltag fornyer og udvikler raadgiveren.dk kan interesserede blandt andet teste deres viden Tryg. Tryg vil opleves som et selskab med blikket rettet fremad. om tyveri, brand og vandskade samt finde gode råd om, hvordan Kunderne skal opleve, at deres grundlæggende behov for tryg- man sikrer sit hjem, sin familie og det, man holder af. hed er dækket – også i fremtidens samfund. Kundeløftet ’Hjælp 24/7’ Tryg sælger forsikringer gennem egne salgskanaler og I de seneste år har Tryg arbejdet målrettet med at synliggøre tryg- gennem partnere som Nordea. Det er en vigtig del af Trygs hedsleverancerne med henblik på en tydelig positionering af Tryg distributionsstrategi at være tilgængelig der, hvor kunder som tryghedsleverandør. I 2011 lancerede Tryg kundeløftet Hjælp ønsker det, samt at hovedparten af distributionen sker via 24/7, hvor kunderne kan ringe til Trygs alarmcentral og få hjælp egne salgskanaler. 24 timer i døgnet. Som udgangspunkt skal alarmcentralen håndtere akutte skader, men det er kundens vurdering. Kunderne har nu fået Kundesegmentering mulighed for at kontakte Tryg, når de ønsker det, hvilket er et vigtig Det er vigtigt for Tryg, at kunderne tilbydes produkter af høj parameter i god kundebetjening. kvalitet til en pris, der matcher risikoen og kundens behov. Dette er et område, hvor fokus er skærpet i det seneste år. Kundetilfredshed Tryg vil bruge flere relevante parametre i prissætningen, så Det er vigtigt løbende at følge op på kundernes oplevelse af Trygs prisen afspejler risikoen bedre. samlede service. Dette foretages af EPSI, der er en uafhængig nonprofit organisation. Kundeloyalitet måles på en skala fra 1-100, og Som tryghedsleverandør ønsker Tryg desuden at levere samlede både kundeloyalitet og -tilfredshed inden for forsikring er generelt løsninger til kunderne. Behovet for forsikringer ændrer sig høj i de nordiske lande i forhold til andre lande i Europa. gennem livet, og derfor behandles for eksempel privatkunder forskelligt i forhold til den livsfase, kunden befinder sig i. I 2011 viste målingerne af kundetilfredshed og -loyalitet i Norden, at vurderingen af branchen generelt steg fra 73,0 i 2010 til 73,6 i Livsfaserne er karakteriseret ved forskellighed i aktivitetsniveau, 2011, hvor Finland og Danmark havde den højeste kundetilfredshed. samlivsform, arbejdsliv, økonomi og tryghedsbehov. Segmenteringen betyder, at Tryg i bedst mulig udstrækning kan tilbyde I Danmark havde Tryg den højeste kundetilfredshed blandt de fire rådgivning og løsninger, der matcher kundernes konkrete behov, største selskaber og oplevede en stigning i kundetilfredsheden fra og som passer til de forskellige faser og situationer i livet. På 75,3 i 2010 til 76,4 i 2011. Til sammenligning faldt branchegen- samme tid skaber den målrettede rådgivning og individuelle nemsnittet i Danmark med 0,3 procentpoint til 75. På imagefronten service endnu mere tilfredse kunder og forbedrer mulighederne steg Tryg også pænt fra 70,7 til 74,8 mod branchens gennemsnit for salg. Samtidig skal det også være klart for kunden, at det på 73,4. I Norge steg kundetilfredsheden fra 68,0 i 2010 til 72,0 i kan betale sig at samle forsikringerne hos Tryg. 2011, hvilket er over branchens gennemsnit på 71,0, som steg 3 procentpoint i forhold til 2010-målingen. Kundefordelsprogrammet består af følgende: •Rabat på forsikringer Eksempler på nye produkter •Fordele (for eksempel Tryg vejhjælp, psykologisk I 2011 lancerede Tryg, som det første selskab, en Europaforsik- krisehjælp, underforsikringsgaranti) 36 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S ring. Forsikringen tilbydes primært til kunder, som har deres Produktoversigt Bilforsikringer Arbejdsskadeforsikringer Bilforsikringer udgør 33 % af de samlede præmieindtægter og består af en lovpligtig ansvarsforsikring, der dækker skader, som kunden påfører andre personer eller ting, og en frivillig kaskoforsikring, som dækker skader på kundens egen bil ved påkørsel, brand eller tyveri. Arbejdsskadeforsikringer udgør 6 % af de samlede præmieindtægter og dækker personskader på medarbejdere forårsaget af arbejdet (i Norge også erhvervssygdomme). Arbejdsskadeforsikringen er lovpligtig og dækker virksomheders medarbejdere (bortset fra offentligt ansatte og ansatte i enkeltmandsvirksomheder). I Danmark er Tryg Vejhjælp, der dækker assistance såsom bugsering og starthjælp, inkluderet i konceptkunders bilforsikring. Tryg arbejder med konceptet aktiv skadebehandling, hvor en tæt dialog med skadelidte sikrer optimal behandling. Teamet omkring aktiv skadebehandling består af skadebehandlere, socialrådgivere, jurister, arbejdsmedicinere, ortopædkirurger og et psykolognetværk. Aktiv skadebehandling har tre vindere: virksomheden, skadelidte og Tryg i form af kortere sygeperioder, bedre selvværd for den tilskadekomne og færre udgifter. Brand og løsøre – Privat Brand- og løsøreforsikringer til private udgør 23 % af de samlede præmieindtægter og omfatter blandt andet villa- og indboforsikringer. Villaforsikringen dækker skade på huse som følge af blandt andet brand-, storm- og vandskader, retshjælp og kundens ansvar som husejer. Mens indboforsikringen dækker tab af eller skade på privat indbo og indeholder en række tillægsdækninger som dækning for værdigenstande, der midlertidigt befinder sig uden for hjemmet, retshjælp og kundens ansvar som bruger af ejendommen. Erhvervsansvarsforsikringer Erhvervsansvarsforsikringer udgør 4 % af de samlede præmieindtægter og dækker forskellige former for ansvar som for eksempel erstatningsansvar, som et selskab pådrager sig under udøvelse af virksomhed eller i forbindelse med deres produkter eller erstatningsansvar for liberalt erhvervsdrivende. Ulykkesforsikringer Transportforsikringer Ulykkesforsikringer udgør 9 % af de samlede præmieindtægter og dækker personskader og dødsfald opstået i forbindelse med ulykkestilfælde. Erstatningen udbetales som et engangsbeløb og skal hjælpe kunden med de økonomiske følger af en ulykke og dermed aflaste kundens ændrede hverdag. Transportforsikringer udgør 2 % af de samlede præmieindtægter og omfatter skader på forsendte varer som følge af transportmidlets sammenstød, kæntring eller nedstyrt. Brand og løsøre – Erhverv Brand- og løsøreforsikringer til virksomheder, der omfatter bygningsforsikringer, udgør 14 % af de samlede præmieindtægter og dækker tab af eller skade på erhvervskunders bygninger, lager eller inventar. Derudover yder Tryg dækning for driftstab i forbindelse med dækkede skader. Sundhedsforsikringer Sundhedsforsikringer udgør 2 % af præmieindtægterne. Forsikringen dækker udgifter til undersøgelse, behandling, medicin, operation og genoptræning på et privat behandlingssted. Stigende sundhedsudgifter og ventetider i det offentlige system har de seneste år givet en betydelig efterspørgsel på sundhedsforsikringer. Væksten i sundhedsforsikringer forventes at aftage, da den nye regering har fjernet skattefradraget på de arbejdsgiverbetalte ordninger. hovedaktiviteter i Skandinavien, men med mindre datter- og herved følge de enkelte landes lokale lovgivning samt selskaber i udlandet. Forsikringsløsningen er målrettet små lokale skatte- og afgiftsregler. og mellemstore virksomheders behov og tilpasset i forhold til lokale forsikringsforhold i de respektive lande. Europa Miljøforsikring var et andet tiltag, der blev lanceret til erhvervs- forsikringen er kendetegnet ved enkelthed, hvilket giver og industrikunder i 2011. Forsikringen dækker det ansvar, kunden et godt overblik. Til de store industrivirksomheder, en virksomhed pådrager sig i forbindelse med en miljøskade. der arbejder globalt, har Tryg et eksklusivt samarbejde med Virksomheder kan blive ansvarlige for et forureningsudslip, AXA Corporate Solutions, der er repræsenteret i omkring 90 uanset om virksomheden bærer skylden, og det er her, Trygs lande. Gennem dette samarbejde tilgodeses de store industri- nye miljøforsikring giver kunden ekstra tryghed og dækker kunders behov for at kunne udstede forsikringer lokalt blandt andet omkostningerne til reetablering af naturen. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 37 Trygs kapitalgrundlag og finansielle styrke er en betingelse for, at koncernen kan overtage og sprede risici fra kunderne. Kapital- og risikostyring Kapital- og risikostyring Kreditvurderinger Pr. 31. december 2011 Tryg Forsikring A/S Tryg Garantiforsikring A/S Standard & Poor’s ‘A-’/stable ‘A-’/stable Moody’s A2 n.a. Trygs kapitalgrundlag og finansielle styrke er en betingelse Tryg har endvidere fået foretaget en kreditvurdering af kredit for, at koncernen kan overtage og sprede risici fra kunderne. vurderingsbureauet Moody’s. Da Standard & Poor’s er det Grundlaget for dette er, at kapitalplanlægningen er tilpasset førende kreditvurderingsinstitut inden for forsikring, har Tryg koncernens risikoprofil under hensyn til naturlig vækst. Tryg besluttet alene at anvende Standard & Poor’s fra 2012. ønsker at have den nødvendige kapital, men heller ikke mere. Dette grundlæggende syn fastlægger dermed også udbytte- Udover krav fra kreditvurderingsbureauerne stiller de danske politikken. myndigheder krav om aktiv kapitalstyring gennem opgørelse af et Individuelt Solvensbehov. Disse krav er en forløber til de Risikobaseret kapitalstyring fremtidige Solvency II-regler. Trygs opgørelse af Individuelt Tryg søger igennem kapital- og risikostyring at sikre finansiel Solvensbehov er baseret på koncernens interne kapitalmodel, styrke og fleksibilitet. Kapitalstyringen tager udgangspunkt i: der beregner den nødvendige kapital under hensyn til faktisk sammensætning af forretningen, lønsomhed, hensættelses- • Trygs interne kapitalmodel profil, genforsikringsbeskyttelse, investeringssammensætning • Den kommende Solvency II standard model samt scenarier for den yderligere risiko, man kan opleve i • Standard & Poor’s standardmodel (’A-’ niveau) særligt stressede situationer. Opgørelsen tager højde for den geografiske diversifikationseffekt og for effekten af den valgte Alle tre modeller opgør kapitalbehovet baseret på Trygs investeringspolitik, hvor renterisiko på obligationsbeholdningen aktuelle risikoprofil. Kapitalbehovet opgøres med et 99,5 % matcher den tilsvarende renterisiko på de diskonterede hensæt- sikkerhedsniveau, hvilket svarer til, at det valgte kapitalniveau telser, således at Trygs nettorenterisiko for praktiske formål er statistisk set vil være utilstrækkeligt én gang over en 200 årig ubetydelig. Det individuelle solvensbehov opgøres kvartalsvist periode. og indberettes til Finanstilsynet. Det individuelle solvensbehov var 6.320 mio. DKK ved udgangen af 2011 mod 6.077 mio. DKK Tryg har valgt at få foretaget en ekstern kreditvurdering hos ved udgangen af 2010. Med et kapitalgrundlag på 8.190 mio. DKK kreditvurderingsbureauet Standard & Poor’s, der foretager en har Tryg en overdækning i forhold til dette på 1.870 mio. DKK. årlig interaktiv kreditvurdering. Indførelsen af Solvency II vil stille skærpede krav til den måde, Trygs målsatte kapital er i dag fastsat i forhold til at skulle forsikringsselskaber arbejder med og kontrollerer risici, herunder understøtte selskabets ’A-’ kreditvurdering hos Standard & bestyrelsens involvering i risiko- og kapitalstyringen. Tryg har i Poor’s. Derudover tillægger Tryg yderligere en målsat buf- en årrække arbejdet med at tilpasse selskabet til disse krav. Det fer på minimum 5 %. Ved udgangen af 2011 havde Tryg en indebærer, at bestyrelsen aktivt fastlægger risikovilligheden og faktisk buffer på 9 % i forhold til kravet for en ’A-’ kredit rammerne for risikostyringen samt løbende gennem opfølgning vurdering, og efter foreslået udbytte vil bufferen udgøre 5 %. og rapportering vurderer den samlede risiko i koncernen og det 40 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Download Risikostyringsrapporten Ansvarlige lån Beløb Udløbsår Afdragsprofil Rente 150 mio. EUR 2025 Afdragsfrit 4,50 % 65 mio. EUR 2032 Afdragsfrit 5,13 % over EURIBOR 3M a) a) Indtil 30. juni 2012. Se i øvrigt note 1 på side 89. afledte kapitalbehov. I efteråret 2011 fik bestyrelsen desuden udløb i 2032 på 65 mio. EUR fra TryghedsGruppen, der ejer 60 % foretaget en såkaldt ORSA (’Own Risk and Solvency Assessment’), af Tryg. Trygs samlede bestand af ansvarlig gæld var derefter på som er en systematiseret og omfattende egen vurdering af cirka 215 mio. EUR. Samlet udgjorde gælden 18 % af egenkapita- koncernens risiko og solvens. En sådan vurdering bliver et krav len ved slutningen af 2011, og renteudgiften i 2011 var på under Solvency II. 83 mio. DKK. Direktionens ansvar for den samlede risiko- og kapitalstyring Genforsikring forvaltes til daglig gennem et risikostyringsmiljø, hvor områder- Genforsikring er et væsentligt værktøj til at beskytte Trygs ne underwriting og genforsikring, hensættelser, investeringsri- kapitalgrundlag. Behovet for genforsikring vurderes løbende siko samt operationel risiko forvaltes af særskilte underkomitéer. på baggrund af Trygs interne kapitalmodel, hvor genforsikringspræmien sammenholdes med den reduktion i kapitalbehov, Se desuden Risikostyringsrapporten man vil kunne opnå, og prisen på kapital. på tryg.com/dk > Download Et eksempel på en sådan vurdering er indgåelsen af en tvær Kapitalstruktur gående genforsikringsdækning i 2011. Dækningen omfatter Trygs kapitalbase består af egenkapital og ansvarlig lånekapital. sammenfald af naturskadebegivenheder, såsom vinterskader Forholdet mellem disse evalueres løbende for at opretholde en og skybrud, med en aggregeret egenregning på 400 mio. DKK optimal struktur, som tager højde for forrentning af egenka- og en aggregeret dækning på 500 mio. DKK. pital, kapitalomkostningen og fleksibilitet. Den faktiske kapital vurderes forskelligt af myndigheder og kreditvurderingsbureauer. Myndighederne stiller krav om, at selskaberne skal opgøre basiskapital, som primært består af egenkapital fratrukket immaterielle aktiver, diskonteringseffekt og andre lovpligtige korrektioner tillagt ansvarlig lånekapital med op til 25 % af Solvency I-kravet. Standard & Poor’s arbejder med begrebet Total Adjusted Capital (TAC), hvor ligeledes immaterielle aktiver Kapitalaflastning Mio. DKK Selvbehold Kapacitet Katastrofe 141 tal generelt ikke må overstige 25 % af den samlede kapital. Tværgående dækning 400 I 2005 optog Tryg et 20-årigt ansvarligt obligationslån på Bygning/løsøre (Pr. risiko) fratrækkes i kapitalgrundlaget, og hvor den ansvarlige lånekapi- 150 mio. EUR noteret på London Stock Exchange. I 2009 optog Tryg i forbindelse med købet af Moderna et ansvarligt lån med 50 5.500 Kapitalaflastning 1.212 a) 500 agg. Ulimiteret 193 a) Inklusive tværgående dækning. Tabellen viser kapitalaflastningen ved udvalgte genforsikringprogrammer. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 41 Naturkatastrofer, storskader og for eksempel terrorbegiven- Endvidere købes genforsikring for enkeltrisici, således at egen- heder er den primære trussel mod kapitalgrundlaget som følge regningen ikke overstiger 125 mio. DKK for den første skade og af forsikringsbegivenheder. Som følge heraf er der tegnet 50 mio. DKK for efterfølgende skader. katastrofegenforsikring med en kapacitet på 5,5 mia. DKK. Ved skader i intervallet 100-175 mio. DKK stiger egenregningen Stigningen i Trygs egetbehold fra 100 mio. DKK inden for både fra 100 mio. DKK til 141 mio. DKK. Ved skader større end katastrofegenforsikring og enkeltrisici til henholdsvis 140 mio. DKK 175 mio. DKK er egenregningen maksimalt 141 mio. DKK. og 125 mio. DKK er besluttet ud fra prissætningen på genforsikringmarkedet. En yderligere dækning svarende til program- Kapaciteten er bestemt ved modellering således, at den stati- met i 2010 ville stort set have samme pris som den yderligere stisk set vil vise sig utilstrækkelig mindre end én gang over en dækning. 250-årig periode. Herudover er der købt katastrofedækning for personskader, der udspringer af samme begivenhed herunder Finansiel fleksibilitet terror. Kapaciteten udgør 1,5 mia. DKK med en egenregning Den finansielle fleksibilitet skal tage højde for strategiske over- på 50 mio. DKK. Terrorbegivenheder er tillige omfattet af en vejelser og sikre muligheden for yderligere kapitaltilførsel. De national garantiordning på det danske marked. strategiske overvejelser bliver hvert år behandlet i en kapital- 42 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S plan, hvori det testes at, og i hvilket omfang, kapitalen kan den eksisterende interne models behandling af investerings- understøtte Trygs strategi. Muligheden for yderligere kapi- risici op ad standardmodellens, hvilket skal ses i lyset af den taltilførsel er beskrevet i Trygs kapitalnødplan, der beskriver homogene investeringsrisiko, som sikres generelt på tværs tiltag, som på kort sigt kan bringes i anvendelse for at forbedre af landegrænser af effektive finansielle markeder. Målet er, at koncernens solvens, hvis det skulle blive nødvendigt. Tryg i fremtiden under Solvency II benytter en partiel intern model i kapitalplanlægningen frem for standardmodellen Endvidere er der plads til at øge kapitalgrundlaget ved yderli- nævnt ovenfor. Den partielle interne model vil således tage gere optagelse af ansvarlig lånekapital. I forhold til de lokale udgangspunkt i forsikringsmodulet i Trygs nuværende model danske solvensregler er det fulde potentiale for ansvarlig suppleret med de øvrige moduler (investering, operationel lånekapital allerede udnyttet med 848 mio. DKK. I forhold til risiko med videre) fra standardmodellen. Standard & Poor’s kapitalmodel kan den ansvarlige lånekapital i slutningen af 2011 øges med 879 mio. DKK efter udbytte. Her- Udover måden, hvorpå man opgør kapital, vil de fremtidige til kommer muligheden for at øge den faktiske kapital gennem Solvency II-regler komme til at ændre myndighedernes krav til kapitaludvidelser. kapitalstruktur. Under Solvency II vil kapitalen blive inddelt i Tiers (1-3), der angiver kvaliteten af selskabets kapital. Det er Solvency II-implementering Trygs vurdering, at 73 % af kapitalen vil blive godkendt som I løbet af 2011 er der opstået tvivl om ikrafttrædelsesdatoen for Tier 1, 22 % som Tier 2, mens den resterende del vil blive klas- Solvency II, der bestemmer de fremtidige solvensregler på for- sificeret som Tier 3. Tryg følger detaljeret udviklingen og har sikringsområdet. Fra flere sider anses nu begyndelsen af 2014 denne med i overvejelserne, når udbyttet for året fastsættes. som den mest sandsynlige ikrafttrædelsesdato for Solvency II-direktivet, som stiller både kvantitative og kvalitative krav til Læs mere om Trygs udbyttepolitik i kapitlet forsikringsselskaber og vil kræve en omfattende tilpasning af Tryg-aktien på side 65. den nuværende lovgivning. Siden 2005 har Tryg deltaget i prøveberegningerne til en standardmodel under Solvency II. I forhold til nuværende specifikation af kapitalkravet i standardmodellen har Tryg pr. 31. december 2011 en overdækning på 1.865 mio. DKK. Hvis denne kalibrering af kapitalkravene fastholdes frem mod Sol- Opbygning af partiel kapitalmodel vency II, vurderes det, at flere selskaber får behov for at styrke deres kapitalgrundlag for at leve op til de nye kapitalkrav. Baseret på den interne kapitalmodel vil kapitalkravet for Tryg ligge noget lavere end standardmodellens. Solvency II giver mulighed for at anvende interne modeller fuldt eller delvist. Trygs tilgang er at anvende den eksisterende interne model for områder, hvor risikoen er anderledes end vurderet ved standardmodellen. På området forsikringsrisiko er Standard model Partiel model Intern model det opfattelsen, at Tryg mere korrekt vil kunne modellere egen risiko. For eksempel tager standardmodellen ikke hensyn til geografisk diversifikation mellem nordiske lande, hvilket er et Forsikringsrisiko Operationel risiko TAC Markedsrisiko Kreditrisiko væsentligt aspekt i Trygs nordiske eksponering. Omvendt ligger Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 43 Tryg fokuserer på trivsel og udvikling og stræber efter kontinuerligt at udvikle sig som attraktiv arbejdsplads. Arbejdsglæde afspejles samtidig i kundetilfredshed og -fastholdelse. Ledelse Bestyrelse Mikael Olufsen a) Bestyrelsesmedlem: Nets Holding A/S (tidligere Uddannelse: Økonom og ingeniør. PBS) og medlem af direktionen for Bombebøssen. Bestyrelsesformand: Sverige Bryggerier AB, Udvalgsposter: Revisionsudvalget i Tryg A/S East Capital Explorer AB, HTC Group AB, Pieno (formand) og risikoudvalget i Tryg A/S (formand). Zvaigzdes AB, Svenska Returnpack AB, Aktiebeholdning: 1.500 Norrkipings Segelsällskap og Östkinds Ændring i beholdning i 2011: +1.500 Häradsallmänning. Torben Nielsen har fra sit virke som tidligere Natio- Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S, Tryg Forsikring nalbankdirektør og mange bestyrelsesposter særlige A/S, Björk Eklund Group AB. kompetencer inden for ledelse, bestyrelsesforhold, Udvalgsposter: Aflønningsudvalget i Tryg A/S, økonomi, finansiel virksomhed og risikostyring. revisionsudvalget i East Capital Explorer AB Formand (ordførende) og nomeringsudvalget i East Capital Født 1943. Indtrådt: 2002. Nationalitet: Dansk Explorer AB (formand). Professionelt bestyrelsesmedlem. Tidligere Aktiebeholdning: 100 administrerende direktør for Toms Chokolade- Ændring i beholdning i 2011: 0 fabrikker A/S. Paul Bergqvist har international ledelses- og Uddannelse: Forstkandidat, PMD Havard bestyrelseserfaring inden for M&A, strategisk Business School. udvikling, marketing, branding og økonomi- Bestyrelsesformand: TryghedsGruppen smba, styring og som svensk statsborger særlig indsigt Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S, Egmont Fonden, i svenske markedsforhold. Egmont International Holding A/S, Ejendomsselskabet Gothersgade 55 ApS, Ejendomsselskabet Vognmagersgade 11 ApS, Malaplast Co. Ltd og Gigtforeningen i Danmark. Jørn Wendel Andersen a) Bestyrelsesmedlem: WWF Verdensnatur- Født 1951. Indtrådt: 2002. Nationalitet: Dansk. fonden og Danmark-Amerika Fondet. Professionelt bestyrelsesmedlem. Konstitueret Udvalgsposter: Aflønningsudvalget i Tryg A/S adm. direktør i TryghedsGruppen smba. Tidl. (formand). koncerndirektør/CFO i Arla Foods amba. Aktiebeholdning: 3.018 Uddannelse: Cand. merc., IMD Program i ‘Execu- Ændring i beholdning i 2011: 0 tive Development’og ‘Strategy in Action’ samt Mikael Olufsen har erfaring med ledelse af Leadership Assessment fra Heidrick & Struggles. internationale virksomheder herunder strategisk Bestyrelsesformand: PreviaSundhed A/S og udvikling samt bestyrelseserfaring i både Sahva A/S. Christian Brinch b) nationale og internationale virksomheder. Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S, Født 1946. Indtrådt: 2007. Nationalitet: Norsk. Nordea Liv & Pension, livsforsikringsselskab A/S, Senior Advisor i HitecVision og professionelt Kærkommen Holding ApS, Kærkommen Hoved- bestyrelsesmedlem. Tidl. koncernchef i Helicopter staden A/S, Kærkommen København ApS, Kærkom- Services Group ASA og viceadministrerende men Vest ApS, KærkommenUdvikling ApS, Health direktør i ABB Norge. & Fitness Nordic AB, AB Previa og Quick Care A/S. Uddannelse: Militærakademi og PMD Harvard Udvalgsposter: Revisionsudvalget i Tryg A/S Business School. og risikoudvalget i Tryg A/S. Bestyrelsesformand: Apply Group AS, Aktiebeholdning: 1.078 Tampnet AS, Align AS, HV IV Invest Alfa AS, Ændring i beholdning i 2011: 0 Helicopter Network AS, Fortissimo AS, Line Jørn Wendel Andersen har erfaring inden for Consult AS, Gluteus AS og Røa Invest AS. international ledelse, forsikringsvirksomhed, Bestyrelsesnæstformand: Prosafe SE. økonomi, finans og risikostyring. Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S, Tryg Forsikring Torben Nielsen b) A/S, Kjell A. Østnes AS, Thor Dahl Management AS og Thor Dahl Shipping AS. Næstformand Udvalgsposter: Valgkomitéen i Prosafe SE. Født 1947. Indtrådt: 2011. Nationalitet: Dansk Aktiebeholdning: 500 Professionelt bestyrelsesmedlem. Adjungeret Ændring i beholdning i 2011: 0 professor, CBS. Tidligere Nationalbankdirektør. Christian Brinch har erfaring inden for M&A, Uddannelse: Sparekasseuddannet, HD i finans, kommunikation og forretningsudvikling organisation og arbejdssociologi, HD i kredit og som norsk statsborger særlig indsigt i norske og finansiering. markedsforhold. Bestyrelsesformand: Investeringsforeningen Sparinvest, Eik bank p/f, Plass Data A/S, VP Lux S.á.r.l., Investeringsforeningen Sparinvest SICAV, Luxembourg og Museerne, Vordingborg. Paul Bergqvist b) Bestyrelsesnæstformand: Tryg A/S, Tryg Født 1946. Indtrådt: 2006. Nationalitet: Svensk. Forsikring A/S, VP Securities A/S og Bankernes Professionelt bestyrelsesmedlem. Tidligere kon- Kontantservice A/S. cerndirektør for Carlsberg A/S. 46 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S a) Afhængigt bestyrelsesmedlem b) Uafhængigt bestyrelsesmedlem, jævnfør definitionen i Anbefalinger for god Selskabsledelse. Lene Skole har erfaring med internationale virksomheder blandt andet gennem sit arbejde i Coloplast og The Maersk Company Ltd., UK. Lene Skole har kompetencer inden for strategi, økonomi, finansiering og kommunikation. Jesper Hjulmand a) Bill-Owe Johansson Født 1963. Indtrådt: 2010. Nationalitet: Dansk. Medarbejdervalgt Født 1959. Indtrådt: 2010. Nationalitet: Svensk. Administrerende direktør i SEAS-NVE A.mb.a. Skadebehandler i Atlantica/Moderna (svensk Tidligere økonomidirektør og adm. direktør filial). Ansat i 2002. i NVE A.m.b.a. samt budgetleder og regnskabs- Uddannelse: Diverse forsikringskurser. chef i Rockwool A/S. Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S. Uddannelse: Cand. merc. og oberstløjtnant af reserven i Flyvevåbnet. Bestyrelsesformand: Dansk Energi- og Jens Bjerg Sørensen a) Forsyningsselskabers Arbejdsgiverforening Født 1957. Indtrådt: 2011. Nationalitet: Dansk. (DEA), E nergi Danmark A/S, ChoosEV A/S, Adm. direktør i Aktieselskabet Schouw & Co og CAT Invest A/S. Hollandsk konsul. Tidl. koncernchef i BioMar A/S. Bestyrelsesmedlem: TryghedsGruppen smba, Uddannelse: Akademiøkonom fra Niels Brocks Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S, DI hoved- handelsakademi, HD i afsætningsøkonomi fra bestyrelse, Waoo! A/S og Forskerparken CAT A/S. Handelshøjskolen i København og IEP – Insead Udvalgsposter: Aflønningsudvalget i Tryg A/S, Executive Programme fra Insead i Frankrig. Formand for Dansk Energi Direktørudvalg Bestyrelsesformand: Dovista A/S. Bestyrelses- og Medlem af Dansk Energi Fælles Forum. formand eller -næstformand i alle Schouw Aktiebeholdning: 1.750 & Co’s egne selskaber. Ændring i beholdning i 2011: +1.750 Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S, Jesper Hjulmand har gennem sit arbejde TryghedsGruppen smba, VKR Holding A/S og i SEAS-NVE og sit tidligere virke i Flyvevåbnet Aida A/S erfaring med M&A, strategi, organisations- Aktiebeholdning: 118 udvikling, kommunikation og forretnings- Ændring i beholdning i 2011: 0 udvikling. Jens Bjerg Sørensen har erfaring med international ledelse og kompetencer inden for strategiudvikling, økonomi, M&A og branding. Aktiebeholdning: 200 Ændring i beholdning i 2011: +60 Tina Snejbjerg Medarbejdervalgt Født 1962. Indtrådt: 2010. Nationalitet: Dansk. Ekspeditionssekretær. Ansat siden 1987. Uddannelse: Forsikringsuddannet. Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S. Udvalgsposter: DFLs hovedbestyrelse. Aktiebeholdning: 86 Ændring i beholdning i 2011: 0 Lene Skole b) Født 1959. Indtrådt: 2010. Nationalitet: Dansk. Koncerndirektør i Coloplast A/S. Tidligere CFO Rune Torgeir Joensen i The Maersk Company Ltd., UK. Medarbejdervalgt Uddannelse: A.P. Møllers internationale Født 1956. Indtrådt: 2008. Nationalitet: Norsk. Berit Torm shippinguddannelse, HD i finansiering og Projektmedarbejder i Tryg. Ansat siden 1984. Medarbejdervalgt diverse internationale lederuddannelser. Uddannelse: Typograf, markedsøkonom og Født 1959. Indtrådt: 2008. Nationalitet: Dansk. Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S, Tryg Forsikring HMS Rådgiver. Kvalitetschef i Tryg. Ansat siden 1985. A/S og DFDS A/S. Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S. Uddannelse: Cand. jur. Udvalgsposter: Revisionsudvalget i Tryg A/S, Udvalgsposter: Revisionsudvalget i Tryg A/S, Bestyrelsesmedlem: Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S. risikoudvalget i Tryg A/S og revisionsudvalget i risikoudvalget i Tryg A/S og Advisory Board Udvalgsposter: Aflønningsudvalget i Tryg A/S DFDS A/S. i Tryg Norge. og Medlem af Furesø Byråd. Aktiebeholdning: 410 Aktiebeholdning: 45 Aktiebeholdning: 86 Ændring i beholdning i 2011: 0 Ændring i beholdning i 2011: 0 Ændring i beholdning i 2011: 0 Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 47 Koncernledelse Fra venstre mod højre: Per Fornander, Birgitte Kartman, Lars Bonde, Morten Hübbe, Tor Magne Lønnum, Kjerstin Fyllingen, Truls Holm Olsen Koncernledelsen varetager den daglige ledelse af Tryg og består foruden koncernchefen af direktørerne for forretningsområderne, Skade og Koncernfinans. Morten Hübbe, Tor Magne Lønnum og Lars Bonde udgør Trygs direktion. 48 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Koncerndirektør Koncernchef Koncernfinansdirektør Lars Bonde Morten Hübbe Tor Magne Lønnum Koncerndirektør for Privat, CEO/ koncernchef CFO/ koncernfinansdirektør landechef i Danmark og COO Født 1972. Ansættelsesår: 2002 Født 1967. Ansættelsesår: 2011 Født 1965. Ansættelsesår: 1998 Indtrådt i koncernledelsen: 2003 Indtrådt i koncernledelsen: 2011 Indtrådt i koncernledelsen: 2006 Medlem af direktion og koncernledelse Medlem af direktion og koncernledelse Medlem af direktion og koncernledelse Uddannelse: Bachelor i SPRØK, Uddannelse: Statsautoriseret revisor, Uddannelse: cand. merc. i finansiering og regnskab Executive MBA i business og administration Forsikringsuddannet og cand. jur. samt lederuddannelse fra Wharton fra University of Bristol og Ecole Nationale Bestyrelsesmedlem: Bestyrelsesmedlem: Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Forsikring & Pension. des Ponts et Chaussées. Bestyrelsesmedlem: Tjenestemændenes Forsikring. Tryg Garantiforsikring A/S (formand) og Aktiebeholdning: 7.090 Aktiebeholdning: 2.954 Thermopylae AS (formand). Ændring i beholdning i 2011: +2.289 Aktiebeholdning: 1.700 Ændring i beholdning i 2011: +1.311 Ændring i beholdning i 2011: +1.700 Øvrig koncernledelse Per Fornander Birgitte Kartman Kjerstin Fyllingen Truls Holm Olsen Koncerndirektør for Sverige & Koncerndirektør for Skade Koncerndirektør for Erhverv Koncerndirektør for og landechef i Norge Industri Født 1958. Ansættelsesår: 2006 Født 1964. Ansættelsesår: 1998 Indtrådt i koncernledelsen: 2006 Indtrådt i koncernledelsen: 2009 Uddannelse: Master of Uddannelse: Cand. jur. Finland og landechef i Sverige Født 1960. Ansættelsesår: 1996 Født 1963. Ansættelsesår: 2011 Indtrådt i koncernledelsen: 2009 Indtrådt i koncernledelsen: 2011 Uddannelse: Cand. jur. Uddannelse: Marketing DIHM IHM Business School, Stockholm. Bestyrelsesmedlem: Management og Bachelor in Forsikringsakademiet Business Administration, Bestyrelsesmedlem: Handelshøyskolen BI. Tryg Garantiforsikring A/S, Bestyrelsesmedlem: Tryg Garantiforsikring A/S. Aktiebeholdning: 1.100 Aktiebeholdning: 1.607 Energon AS og Norsk Natur Ændring i beholdning i 2011: Bestyrelsesmedlem: +988 Tryg Almennyttige Stiftelse skadepool. Ændring i beholdning i 2011: (formand), Finansnæringens Aktiebeholdning: 1.017 +1.100 Hovedorganisation og Ændring i beholdning i 2011: TSS Marine ASA. +1.000 Udvalgsposter: Revisionsudvalget i TTS Marine ASA. Aktiebeholdning: 3.428 Ændring i beholdning i 2011: +966 Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 49 Medarbejdere Tryg fokuserer på medarbejdernes trivsel og udvikling og stræ- Performance management ber efter kontinuerligt at udvikle sig som en attraktiv arbejds- Tryg har stor fokus på kundeoplevelse. Det er derfor afgørende, plads. Ambitionen er at være blandt de mest attraktive arbejds- at medarbejderne har de rette kompetencer, holdninger og pladser i den nordiske finanssektor. rammer for at løse deres opgaver optimalt. Vi har implementeret et nyt medarbejderudviklingssamtalekoncept (MUS). Under Medarbejderundersøgelse samtalen gennemgår og vurderer lederen og medarbejderen de Medarbejderne er Trygs vigtigste aktiv i bestræbelserne på at vigtigste leverancer fra året, der er gået. Vurderingen foretages nå og fastholde den overordnede vision om at være Nordens i forhold til de resultater, der er opnået, og den måde, de er ledende tryghedsleverandør. Stor arbejdsglæde og oplevelse af opnået på. De rette værdier, holdninger og adfærd er afgørende trivsel er med til at udvikle og fastholde dygtige medarbejdere. for at være en tryghedsleverandør. Medarbejdernes arbejdsglæde afspejles samtidig i kundetilfredshed og kundefastholdelse. Samtalen indeholder også fastsættelse af mål for det næste år samt en udviklingsplan, der skal understøtte medarbejdernes Tryg foretager hvert år en medarbejdertilfredshedsundersøgelse evne til at nå de opsatte mål samt sikre udvikling af kompeten- for løbende at følge medarbejdernes vurdering af Tryg som ar- cer til fremtidige behov. bejdsplads. Statusmålingen for 2011 viste en stigning i arbejdsglæden med ét indekspoint i forhold til 2010 og to indekspoint Siden 2007 har Tryg arbejdet med Lean, hvor optimering af pro- højere sammenlignet med andre finansielle virksomheder i cesser, øget kundeværdi og kvalitet er nøgleelementer. Arbejdet Norden. Parameteret ’Det fysiske arbejdsmiljø’ viste en markant med Lean involverer blandt andet, at vi følger de opstillede mål forbedring på alle målepunkter. Projektet ’Det Levende Hus’ tæt og sikrer løbende forbedring ved hjælp af medarbejdernes viser sig at have båret frugt. Projektet blev påbegyndt i 2008, mange gode forslag. Som noget nyt udviklede Tryg i 2011 en og i 2011 havde hovedkontorerne i Danmark og Norge gen- elektronisk tavle til gavn for de mange medarbejdere, der hver nemgået ikke kun en fysisk forandring, men en kulturændring. dag kører på kundebesøg. Tryg er en arbejdsplads, der opfordrer til aktivitet og kreativitet, og som genererer energi og inspiration. Udover caféområder, I 2011 udviklede Tryg en metode til at vurdere effekten af ud- innovations-, møde- og stillerum har alle medarbejdere to pc- dannelsesaktiviteterne. Ved hjælp af et målrettet spørgeskema skærme, bærbar computer og trådløst internet, som en del af måles medarbejderens viden, flere måneder efter uddannelsen et mobilt og papirløst kontor. I Tryg lægger vi vægt på, at alle er gennemført. Dette giver os mulighed for at sikre optimal brug medarbejdere har en udviklingsplan for kontinuerligt at udvikle af vores uddannelsesmidler, lave opfølgning og sikre, at uddan- kompetencer og sætte faglige og personlige mål. I 2011 havde nelsen er målrettet og kun tilbydes de medarbejdere, der har 84 % en opdateret udviklingsplan i forhold til 81 % i 2010. Re- behovet. sultaterne er tilfredsstillende ikke mindst set i lyset af, at 2011 var præget af en omfattende organisationsændring i Tryg. Lederudvikling – Rejsen 2011 Tryg er afhængig af gode ledere. Via Rejsen bliver ledere og med- Kompetenceudvikling arbejdere udfordret og udviklet i mødet med mennesker med helt Kompetente og motiverede medarbejdere er Trygs vigtigste aktiv anden baggrund og fra andre kulturer end deres egen. Det er vig- og en forudsætning for at nå de langsigtede mål. Uddannelse, tigt, at vores organisation afspejler mangfoldigheden i samfundet udvikling og videndeling skal bidrage til at skabe arbejdsglæde, omkring os. Vi mener, at øget mangfoldighed er grundlæggende trivsel og tryghed for vores medarbejdere. Trygs medarbejdere for at sikre innovation, øget forretning og gode løsninger. tilbydes derfor kontinuerlig kompetenceudvikling. 50 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S I 2011 gik rejsen til de norske fjelde for fem ledere og fire unge Reflektionsrummet er et tiltag under CSR-indsatsen om inklu- danskere med anden etnisk baggrund end dansk. Mødet med dering og mangfoldighed i Tryg. Tryg arbejder målrettet med mennesker, der har en helt anden baggrund i forhold til op- mangfoldighed blandt medarbejderne, og Tryg er en rummelig vækstbetingelser, uddannelse, erfaringer og religion, betyder, arbejdsplads, hvor mangfoldighed bidrager til værdiskabning. at lederne skal arbejde intenst med at lytte, mærke, reflektere, I Tryg ønsker vi, at der er plads til tro og religion i hverdagen undre, udfordre, åbne og inkludere. Det er nødvendigt, at Trygs og til at fordybe sig eller hente ny energi i meditation og ledere gør netop dette, når medarbejdernes kompetencer og afslapning. ressourcer skal bringes i spil. Lederne udvikler deres evner til at inspirere og være nærværende. Læs mere om CSR-temaet inklusion i kapitlet CSR på side 61 og på tryg.com/dk > CSR Mangfoldighed Tryg værdsætter mangfoldighed i medarbejderstaben. Tryg ser et Nordic Graduate Programme potentiale i, at medarbejderstaben er sammensat på tværs af etni- Trygs nordiske Graduateprogram er for nyuddannede med en citet, køn, alder, handicap, seksuel orientering, tro og religion, men kandidatgrad fra et universitet eller en handelshøjskole. Programmet samtidig inden for de sædvanlige krav om høj kvalitet i ansættelsen. blev lanceret i 2006, og nye graduates rekrutteres hvert andet år. Kvinder i ledelse Programmet løber over 19 måneder og består af et introduk- Tryg har fokus på kvinder i ledelse. Fokus på kvinder i ledelse har tionsforløb og tre praktikperioder af seks måneders varighed. til formål at øge den potentielle talentmasse af kvinder på alle Praktikperioderne forgår i forskellige afdelinger, stabe og en af niveauer ved at fokusere på rekrutteringsforløbet, arbejde med praktikperioderne er i et andet nordisk land. Dette giver en bred kvinder på ’før-leder’ niveau samt nuværende kvindelige ledere viden og indsigt i Tryg og et godt fundament for det videre kar- på alle niveauer i Tryg. I 2011 fastsatte bestyrelsen derfor et riereforløb i Tryg. Under forløbet er der mulighed for at deltage konkret mål om at øge den totale kvindelige ledergruppe med i forskellige kurser inden for eksempelvis forsikringskendskab, 2 % frem til 2013. forhandlings- og præsentationsteknik samt projektledelse. Tryg underskrev i januar 2012 ’Charter for flere kvinder i ledelse’. Trygs Graduates har forskellige uddannelsesbaggrunde og Vi understøtter charteret, som blandt andet har til formål at sikre nationaliteter. Mangfoldigheden i gruppen gør den til et interes- kvinder og mænd lige lederkarrieremuligheder og igangsætte sant diskussionsforum med mulighed for at belyse problem konkrete og målbare indsatser i virksomheder for at øge stillinger fra forskellige synsvinkler. andelen af kvinder i ledelse på alle niveauer. Læs mere om vores Nordic Graduate Programme Se mere om mangfoldighed i Tryg i kapitlet på tryg.com/dk > karriere > Nordic Graduate Selskabsledelse på side 53. Programme Reflektionsrum Tryg vægter i høj grad medarbejdernes trivsel, og i en travl hverdag kan der være behov for at reflektere over dagens begivenheder, bede, meditere eller lidt ro og fred. Reflektionsrummene i Ballerup og Bergen giver muligheden for dette. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 51 Selskabsledelse Komitéen for god Selskabsledelse offentliggjorde i 2010 nye aktiekapitalen indtil den 14. april 2015. På baggrund af 2010- anbefalinger for god selskabsledelse og tilføjede i august 2011 resultatet blev der i 2011 ikke iværksat et aktietilbagekøbsprogram. en yderligere anbefaling omkring mangfoldighed. Bestyrelsen vurderer, at Tryg følger anbefalingerne bortset fra punkt 5.10.2, da Generalforsamling flertallet af medlemmerne i ledelsesudvalgene ikke kan anses for Tryg afholder hvert år en ordinær generalforsamling inden ud- uafhængige. Se begrundelsen for afvigelsen på side 59. gangen af april. Bestyrelsen indkalder i overensstemmelse med Selskabsloven og Trygs vedtægter til generalforsamlingen med mindst Download en samlet lovpligtig redegørelse tre ugers varsel via en selskabsmeddelelse og på tryg.com/dk. for virksomhedsledelse i forhold til hver enkelt Aktionærer har desuden mulighed for at modtage indkaldelsen anbefaling på tryg.com/dk > Download pr. post, elektronisk eller downloade den fra tryg.com/dk. Indkaldelsen indeholder relevante oplysninger om tid og sted samt en Dialogen mellem Tryg og aktionærerne dagsorden, der som minimum omfatter punkterne: Tryg udsender regelmæssigt presse- og selskabsmeddelelser og offentliggør års- og delårsregnskaber, som er tilgængelige på tryg.com/dk. Tryg udsender jævnligt IR-nyhedsbreve om aktuelle emner til aktionærer og andre interesserede og opdaterer hvert kvartal koncernens forventninger til fremtiden. Materialet giver alle interesserede mulighed for at danne sig et fyldestgørende billede af koncernens position og udvikling. Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS, og alle finansielle •Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår •Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse, herunder fastsættelse af bestyrelsens honorar og meddelelse af decharge til bestyrelse og direktion •Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport meddelelser og regnskaber offentliggøres både på dansk og •Forslag fra bestyrelsen eller aktionærer engelsk. På tryg.com/dk har interesserede mulighed for at •Valg af medlemmer til bestyrelsen bestille trykte årsrapporter og abonnere på nyheder via e-mail •Valg af revisor og RSS-feeds. Koncernen har en række interne retningslinjer, •Eventuelt der sikrer, at offentliggørelse af kursfølsom information sker i overensstemmelse med de børsretlige regler. Alle aktionærer opfordres til at deltage på den årlige ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen webcastes ligeledes, Investor Relations er i løbende kontakt med aktieanalytikere og så interesserede har mulighed for at se generalforsamlingen på investorer. Desuden afholder direktionen sammen med Investor tryg.com/dk både under og efter generalforsamlingen. Relations investormøder, telekonferencer og webcasts og deltager på konferencer i Danmark og udlandet. Bestyrelsen orienteres Aktionærerne har mulighed for at stille forslag til generalforsam løbende om dialogen med investorer og andre interessenter. lingens dagsordenspunkter og for at stille spørgsmål på selve generalforsamlingen. Aktionærer kan stemme på generalforsam Kapital- og aktiestruktur lingen, brevstemme eller give en fuldmagt til bestyrelsen eller Bestyrelsen tilser, at Trygs kapitalstruktur er i overensstemmelse tredjemand. Fuldmagt og blanket til at brevstemme er tilgængelig med koncernens behov og aktionærernes interesser, og at kapital- på tryg.com/dk senest den 28. marts 2012. strukturen er i overensstemmelse med de krav, som Tryg er underlagt som finansiel virksomhed. Tryg har vedtaget en kapitalplan og Bestyrelsen har besluttet, at generalforsamlingen skal afholdes ved kapitalnødplan, som årligt vurderes af bestyrelsen. fysisk fremmøde, da bestyrelsen lægger vægt på den mundtlige dialog med aktionærerne. Bestyrelsen og koncernledelsen deltager Bestyrelsen foreslår årligt en udbytteudlodning og et eventuelt aktietilbagekøb. I 2010 gav generalforsamlingen bestyrelsen bemyndigelse til at lade Tryg erhverve egne aktier inden for 10 % af 52 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S så vidt muligt på generalforsamlingen og prioriterer dette højt. Download Lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse Overtagelsesforsøg Bestyrelsen sikrer, at de nødvendige kompetencer og finansielle I tilfælde af et offentligt overtagelsestilbud vil bestyrelsen forholde ressourcer er til stede for, at koncernen kan nå de strategiske sig hertil i overensstemmelse med lovgivningen og afhængig af mål. Rammerne drøftes på bestyrelsens årlige strategiseminar og tilbuddets karakter indkalde til en ekstraordinær generalforsamling det årlige budgetmøde. Bestyrelsen fastlægger sine aktiviteter i efter de gældende regler. selskabets forretningsorden og årshjul. Interessenter og koncernens samfundsansvar Mangfoldighed i ledelsesniveauer Identifikation af interessenter sker som en integreret del af stra- Bestyrelsen drøfter hvert år selskabets aktiviteter for at sikre tegigennemgangen på bestyrelsens årlige strategiseminar, hvor mangfoldighed i ledelsesniveauerne. Tryg lægger stor vægt på fokus altid er på investorer, kunder, samfund og medarbejdere. mangfoldighed i ledelsesniveauerne og underskrev i januar 2012 Endvidere får bestyrelsen regelmæssige informationer om Trygs ’Charter for flere kvinder i ledelse’. Tryg understøtter charteret, største investorer samt medarbejder- og kundetilfredshed. som blandt andet har til formål at sikre, at kvinder og mænd har lige karrieremuligheder. Tryg igangsætter konkrete og målbare Bestyrelsen har vedtaget en række politikker for koncernen, som indsatser i virksomheden for at øge andelen af kvinder i ledelse på beskriver Trygs forhold til forskellige interessenter. Koncernen alle niveauer. Tryg har udarbejdet en handlingsplan, som skal sikre lægger vægt på samfundsansvar, og Trygs CSR-strategi beskrives lige muligheder for kvalificerede kvinder og mænd i adgangen til i CSR-politikken. Tryg har desuden en Investor Relations-politik og lederstillinger. I 2011 var andelen af kvinder på lederniveau 37,5 %. en Kommunikationspolitik. Bestyrelsen fastsætter konkrete mål for at sikre mangfoldighed. I 2011 fastsatte bestyrelsen en målsætning om at øge den totale Se Investor Relations-politikken på tryg.com/dk > kvindelige ledergruppe med 2 % frem til 2013. Investor > Kontakt IR > IR-politik Se Kommunikationspolitikken på tryg.com/dk > Presse > Kommunikationspolitik Handlingsplanen er tilgængelig på tryg.com/dk > CSR Se CSR-politikken på tryg.com/dk > Forretningsordener CSR > CSR-strategi > CSR-politik Bestyrelsen gennemgår og opdaterer om nødvendigt årligt en forretningsorden for bestyrelse og direktion med tilhørende Bestyrelsens opgaver og ansvar retningslinjer og instrukser, hvortil rapporteringskrav og krav til Bestyrelsen varetager den overordnede strategiske ledelse og kommunikation med direktionen fremgår. sikrer en forsvarlig organisation af selskabet samt varetager den finansielle kontrol af Tryg. Dette arbejde sker gennem mål og Den finansielle lovgivning, Tryg er underlagt, fastlægger endvidere rammestyring med udgangspunkt i regelmæssig og systematisk krav til direktionens rapportering til bestyrelsen om udviklingen på stillingtagen til strategi og risici. Direktionen rapporterer til be- de væsentligste aktivitetsområder. styrelsen om strategi og handlingsplaner, udvikling i markedet og koncernen, finansieringsforhold, kapitalberedskab og særlige Bestyrelsens formand og næstformand risici. Bestyrelsen afholder et årligt strategiseminar, hvor Bestyrelsen ledes af et formandskab, som består af formanden koncernens strategi fastlægges og/eller justeres. I samarbejde og næstformanden. Næstformanden tiltræder ved formandens med direktionen sørger bestyrelsen for, at koncernens strategi fravær og fungerer i øvrigt som sparringspartner for formanden. opfølges og udvikles. Formandskabets opgaver er fastsat i bestyrelsens forretningsorden. Bestyrelsesformandens opgaver består blandt andet i at lede og evaluere bestyrelsens arbejde, organisere, indkalde og styre bestyrelsesmøder samt varetage samarbejdet med direk- Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 53 tionen. Bestyrelsesformanden fungerer desuden som bestyrel- med hensyn til alder, køn og nationalitet, ligesom der tages sens talsmand udadtil. hensyn til behovet for fornyelse. Formandskabet holder forberedelsesmøder med direktionen Nye bestyrelsesmedlemmer modtager ved tiltrædelse en før alle bestyrelsesmøder. Formandskabet planlægger ligeledes introduktion til koncernen. bestyrelsens fremtidige sammensætning. Bestyrelsens cv’er og kompetencebeskrivelse er Ifølge bestyrelsens forretningsorden må ingen bestyrelsesmed- tilgængelig i kapitlet Bestyrelse på side 46-47 lemmer udføre arbejde for Tryg uden bestyrelsens forudgående og på tryg.com/dk > Selskabsledelse > Ledelse > beslutning herom. Opgaverne skal desuden være af enkeltstå- Bestyrelsen ende karakter. Bestyrelsesmedlemmernes kompetencer Bestyrelsens sammensætning og organisering Bestyrelsen foretager årligt en selvevaluering af bestyrelsens Bestyrelsen foretager årligt en vurdering af, hvilke kompetencer, arbejde og bestyrelsesmedlemmernes kompetencer, hvor det der er nødvendige for bedst muligt at kunne varetage bestyrel- vurderes, om bestyrelsen har de nødvendige kompetencer, eller sesopgaverne. Koncernen fokuserer på kompetencer inden for om der er områder, hvor medlemmernes kompetencer og viden finansiel virksomhed, it, markedsføring og ledelse. Kompetence- bør opdateres. beskrivelsen er tilgængelig på tryg.com/dk og findes i indkaldelsen til generalforsamlingen. Antal medlemmer af bestyrelsen Bestyrelsen består af 12 medlemmer, og bestyrelsen vurderer, Formanden for TryghedsGruppen smbas bestyrelse er i henhold at antallet af bestyrelsesmedlemmer er passende for at kunne til vedtægterne også formand for bestyrelsen i Tryg A/S. Tryg- sikre en konstruktiv debat, tilstrækkelig diversifikation og en ef- hedsGruppen smbas bestyrelse indstiller herudover tre besty- fektiv beslutningsproces. relsesmedlemmer til Tryg A/S blandt TryghedsGruppen smbas bestyrelse. Bestyrelsen drøfter årligt antallet af bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med forberedelsen af den ordinære generalforsamling. Bestyrelsen har tre kvindelige medlemmer, inklusive to kvindelige medarbejderrepræsentanter, og består af medlemmer fra Bestyrelsens uafhængighed Danmark, Sverige og Norge. Otte medlemmer af bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for ét år ad gangen. Af de otte generalforsamlingsvalgte med- Nye bestyrelsesmedlemmer lemmer er fire uafhængige, jævnfør anbefaling 5.4.1 i Anbefalin- Processen for udvælgelsen af nye bestyrelsesmedlemmer er ger for god Selskabsledelse. formel, grundig og transparent for medlemmerne. Nomineringsudvalget udvælger nye kandidater til de fire bestyrelsesposter, I kapitlet Bestyrelse på side 46 og på tryg.com/dk beskrives, som ikke vælges blandt medlemmerne af TryghedsGruppens hvilke bestyrelsesmedlemmer, der anses for uafhængige. bestyrelse, og forelægger indstillingen om valget af kandidater Desuden beskrives dette i indkaldelsen til generalforsamlingen. for bestyrelsen. Medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen Før valg af nye bestyrelsesmedlemmer udarbejder bestyrelsen Efter Selskabsloven har medarbejderne ret til at vælge et antal en beskrivelse af de opstillede kandidaters baggrund, ledelses- repræsentanter til bestyrelsen, der svarer til halvdelen af de øv- hverv, professionelle kvalifikationer og erfaring. I bestyrelsens rige medlemmer af bestyrelsen ved tidspunktet for medarbejder- sammensætning søges en afbalanceret fordeling blandt andet valgets udskrivelse. Tryg har indgået en aftale med koncernens 54 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S personaleorganisationer om, at der vælges to bestyrelsesmed- Ledelsesudvalg (komitéer) lemmer blandt medarbejderne i Danmark, ét bestyrelsesmedlem Trygs bestyrelse har nedsat et revisionsudvalg, et aflønnings blandt medarbejdere i Norge og ét bestyrelsesmedlem blandt udvalg, et risikoudvalg og et nomineringsudvalg. medarbejderne i Sverige/ Finland. Næste ordinære valg af de fire medarbejderrepræsentanter afholdes i 2012. I henhold til lov- Tryg offentliggør ledelsesudvalgenes kommissorier på tryg.com/dk. givningen har medarbejderrepræsentanterne samme rettigheder, Informationen om ledelsesudvalgene omfatter blandt andet pligter og ansvar som de øvrige medlemmer af bestyrelsen. beskrivelser af medlemmer, mødefrekvens, ansvarsområder og udvalgenes aktiviteter i årets løb. Desuden beskrives hvert enkelt Mødefrekvens bestyrelsesmedlems særlige kompetencer selvstændigt på Bestyrelsen afholder som minimum syv årlige møder og et årligt tryg.com/dk. strategiseminar, hvor den drøfter og fastlægger strategi og mål for de kommende år. I 2011 afholdt bestyrelsen syv bestyrel- I revisionsudvalget og i risikoudvalget er to ud af fire medlem- sesmøder og det årlige strategiseminar. Bestyrelsen drøfter mer, herunder formanden for udvalget, uafhængige. I afløn- løbende bestyrelsens opgaver og fastlægger senest på årets ningsudvalget er ét ud af fire medlemmer uafhængigt, mens ét sidste møde en møde- og arbejdsplan for det kommende år. ud af de to medlemmer i nomineringsudvalget, er uafhængigt. Antallet af andre ledelseshverv Valg af udvalgsmedlemmer baseres primært på medlemmer- Bestyrelsen og de enkelte bestyrelsesmedlemmer vurderer, nes særlige kompetencer, som bestyrelsen anser for vigtigst, at hvert medlem har tilstrækkelig tid og ressourcer til at ligesom det anses for vigtigt, at medarbejderrepræsentanterne varetage bestyrelsesposten i Tryg på tilfredsstillende vis. inddrages i udvalgene. Udvalgene foretager alene forberedelse Oplysninger om bestyrelsesmedlemmernes stilling, ledelses- af sagerne til brug for den samlede bestyrelses afgørelse. hverv, aktiebeholdning og ændring i beholdning af Tryg-aktier fremgår af deres cv’er. Revisionsudvalg Tryg nedsatte i 2006 et revisionsudvalg for Tryg A/S. Rammerne Cv’erne kan ses i kapitlet Bestyrelse og på tryg. for revisionsudvalgets arbejde er fastlagt i et kommissorium. com/dk > Selskabsledelse > Ledelse > Bestyrelsen Udvalget består af fire medlemmer og ledes af et uafhængigt Aldersgrænse bestyrelsesmedlem, som samtidig er næstformand for bestyrel- For at sikre fornyelse i bestyrelsen kan de generalforsamlings- sen. Torben Nielsen blev i 2011 formand for revisionsudvalget valgte medlemmer maksimalt sidde i bestyrelsen i ni år. Besty- i Tryg A/S. Medlemmerne i revisionsudvalget har viden om og relsesmedlemmerne skal desuden fratræde ved første general- erfaring med finansielle forhold samt regnskabs- og revisions- forsamling året efter, de er fyldt 70 år. forhold i børsnoterede selskaber. Udover Torben Nielsen består revisionsudvalget af Lene Skole (uafhængig), Jørn Wendel Alderen på de enkelte bestyrelsesmedlemmer Andersen og Rune Joensen (medarbejdervalgt). I 2011 afholdt fremgår af kapitlet Bestyrelse og på tryg.com/dk > revisionsudvalget fire møder, og udvalget rapporterede regel- Selskabsledelse > Ledelse > Bestyrelsen mæssigt til bestyrelsen. Revisionsudvalget foretog en evaluering af det foregående års arbejde i august 2011. Valgperiode De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er på valg Revisionsudvalgets opgaver i 2011 er beskrevet hvert år på den årlige ordinære generalforsamling. Bestyrelses- i kommissoriet, som kan downloades på medlemmernes indtræden i bestyrelsen, genvalg og udløb af tryg.com/dk > Selskabsledelse > Ledelse > valgperiode kan ses i kapitlet Bestyrelse på side 46. Bestyrelsen > Bestyrelsesudvalg Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 55 Risikoudvalg som bestyrelsen anser for vigtigst, ligesom det anses for vigtigt, at en Tryg nedsatte i 2010 et risikoudvalg i henhold til bestyrelsens for- medarbejderrepræsentant inddrages i aflønningsudvalget. retningsorden. Formålet med risikoudvalget er at støtte bestyrelsen i dens arbejde og tilsyn med kapitalforvaltning og risikostyring. I 2011 afholdt aflønningsudvalget fire møder. Aflønningsudvalgets Det overordnede ansvar ligger hos bestyrelsen, mens risikoudval- arbejde tager udgangspunkt i Trygs lønpolitik. Medlemmerne get overvåger risikostyringsmiljøet samt de tilhørende processer. af aflønningsudvalget er Mikael Olufsen (formand), Jesper Hjulmand, Paul Bergqvist (uafhængig) og Berit Torm (medarbejdervalgt). Udvalget består af fire medlemmer og ledes af et uafhængigt bestyrelsesmedlem, som samtidig er næstformand for bestyrelsen. Evaluering af bestyrelsens og direktionens arbejde Risikoudvalget består af Torben Nielsen (formand og uafhængig), Bestyrelsen har fastlagt en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsens Lene Skole (uafhængig), Jørn Wendel Andersen (afhængig) og Rune sammensætning og bestyrelsens og de individuelle medlemmers Joensen (medarbejdervalgt). I 2011 afholdt risikoudvalget fire møder. arbejde og resultater bliver evalueret. Risikoudvalgets opgaver er beskrevet i kommis- Evalueringen af bestyrelsen forestås af formanden, der afholder soriet på tryg.com/dk > Selskabsledelse > Ledelse > evalueringssamtaler med hvert enkelt bestyrelsesmedlem i starten Bestyrelsen > Bestyrelsesudvalg af året efter en af bestyrelsen på forhånd aftalt dagsorden. Resultatet drøftes på årets første bestyrelsesmøde. Nomineringsudvalg Tryg har i henhold til bestyrelsens forretningsorden nedsat Bestyrelsen gennemfører en årlig evaluering af direktionens arbejde et nomineringsudvalg. Formålet med nomineringsudvalget er og resultater efter forud fastsatte klare kriterier og af samarbej- overordnet at sørge for den rette sammensætning og størrelse det mellem bestyrelsen og direktionen. Herudover gennemgår og af direktionen og bestyrelsen. Udvalget består af formandskabet, godkender bestyrelsen årligt blandt andet forretningsordenen for Mikael Olufsen (formand) og Torben Nielsen (uafhængig). Ud bestyrelsen og direktionen for at sikre, at den stemmer overens valget afholder møder efter behov, dog mindst to gange årligt. med Trygs behov. Nomineringsudvalgets opgaver er beskrevet i Ledelsens vederlag kommissoriet på tryg.com/dk > Selskabsledelse > Tryg har en politik for aflønning af bestyrelse og direktion, herunder Ledelse > Bestyrelsen > Bestyrelsesudvalg overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning. Aflønnings politikken blev vedtaget af bestyrelsen i februar 2011 og godkendt af Aflønningsudvalg generalforsamlingen den 14. april 2011. Aflønningsudvalget udfører forberedende arbejde for bestyrelsen vedrørende aflønning af bestyrelse, koncernledelse og væsentlige Formanden for bestyrelsen redegør hvert år for koncernens afløn- risk-takere. ningspolitik i forbindelse med behandling af årsrapporten på den ordinære generalforsamling. Bestyrelsens forslag til vederlag for Aflønningsudvalgets opgaver er beskrevet bestyrelsen i Tryg for det igangværende regnskabsår bliver ligeledes i kommissoriet på tryg.com/dk > Selskabsledelse > hvert år fremlagt til godkendelse af aktionærerne på den årlige ordi- Ledelse > Bestyrelsen > Bestyrelsesudvalg nære generalforsamling. Aflønningsudvalget består af fire medlemmer. Bestyrelsesformanden Aflønningspolitikken omfatter ligeledes ansatte i Tryg, hvis aktiviteter er formand for aflønningsudvalget. Herudover skal udvalget være har væsentlig indflydelse på koncernens risikoprofil, såkaldte risk-take- repræsenteret af mindst ét medlem fra TryghedsGruppens besty- re, samt ansatte i kontrolfunktioner, som compliance og intern revision. relse og mindst ét uafhængigt bestyrelsesmedlem. Udvalget har på nuværende tidspunkt ét uafhængigt medlem. Valg af udvalgsmed- Se aflønningspolitikken på tryg.com/dk > lemmer er primært baseret på medlemmernes særlige kompetencer, Selskabsledelse > Aflønning 56 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Bestyrelsens aflønning direktørens køb af et nærmere bestemt antal aktier tildeles di- Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet rektøren et tilsvarende antal vederlagsfrie aktier i Tryg. Tildelin- af nogen form for incitaments- eller fratrædelsesordning. Bestyrel- gen af matching shares på tildelingstidspunktet er ikke resulta- sesmedlemmernes vederlag (grundbeløb) fastsættes på grundlag tafhængig. Formålet med matching shares-programmet er dels af udviklingen i et sammenligneligt marked, hvor der samtidig tages at sikre fastholdelse af direktøren, dels at sikre en sammenfal- hensyn til kravene til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og dende økonomisk interesse mellem direktøren og selskabets indsats, bestyrelsesarbejdets omfang, herunder antallet af møder. aktionærer. Bestyrelsesformanden modtager tredobbelt grundbeløb, mens næstformanden modtager dobbelt grundbeløb. Bestyrelsen er Læs mere om matching shares-programmet ikke omfattet af en pensionsordning. i aflønningspolitikken på tryg.com/dk > Selskabsledelse > Aflønning Direktionens aflønning Direktionen er kontraktansat, og alle vilkår i direktionens Nogle direktionsmedlemmer har fortsat uudnyttede aktieoptioner, honorering fastsættes af bestyrelsen. Bestyrelsen fastsætter som er tildelt under et tidligere besluttet aktieoptionsprogram. For årligt direktionens aflønning. Bedømmelsen sker på grundlag yderligere detaljer, henvises til note 6 på side 98. af de krav, der stilles for at tiltrække og fastholde de bedst kvalificerede direktionsmedlemmer. Den faste løn skal være Fastholdelses- og fratrædelsesordninger konkurrencedygtig og markedstilpasset for at give den rette Hvert direktionsmedlem har 12 måneders opsigelse og ret til og tilstrækkelige motivation for direktøren til at yde sit bedste 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse. Koncernchefen har dog med henblik på at nå de for selskabets opstillede mål. 12 måneders opsigelse og ret til 18 måneders fratrædelsesgodt- Direktionens aflønning består af fast løn, pension og en variabel gørelse plus pensionsbidrag i den samme periode. løndel. Variable lønelementer udgør kun en begrænset del af den samlede aflønning. Bestyrelsen kan beslutte, at den faste Hvert medlem af direktionen får indbetalt 25 % af basislønnen til løn suppleres med en variabel løndel på op til 10 % af den faste en pensionsordning. Koncernfinansdirektør Tor Magne Lønnum får grundløn inklusive pension på tildelingstidspunktet med en dog en ydelsesbaseret pension, som er beregnet til 222.863 DKK tilsvarende nutidsværdi. Bestyrelsen har besluttet, at det variable i 2011. Beregningen er baseret på en aktuarmæssig opgørelse af lønelement udgøres af et matching shares-program. Fire år efter nutidsværdien af de forventede pensionsydelser. Nutidsværdien Bestyrelsens samlede aflønning 2011 DKK Honorar Aflønningsudvalg I alt Mikael Olufsen Torben Nielsen a) Jørn Wendel Andersen Christian Brinch Jens Bjerg Sørensen a) Paul Bergqvist Jesper Hjulmand Lene Skole Tina Snejbjerg Bill-Owe Johansson Rune Torgeir Joensen Berit Torm 900.000 103.125 428.958 160.000 300.000 150.000 300.000 213.308 300.000 68.750 300.000 53.334 300.000 150.000 300.000 300.000 300.000 150.000 300.000 68.750 1.003.125 588.958 450.000 300.000 213.308 368.750 353.334 450.000 300.000 300.000 450.000 368.750 Bodil Nyboe Andersen b) John R. Frederiksen b) 172.638 65.000 86.662 15.417 237.638 102.079 a)Valgt ind i bestyrelsen på generalforsamlingen den 14. april 2011. Revisions- udvalg b)Udtrådt af bestyrelsen på generalforsamlingen 14. aril 2011. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 57 Direktionens samlede aflønning 2011 DKK Basisløn Pension Bil Fast løn i alt Værdi af matching shares a) I alt Morten Hübbe Tor Magne Lønnum (ansat 1. sep. 2011) Lars Bonde 7.203.342 1.557.868 3.853.286 1.800.835 222.863 963.322 255.000 51.095 255.000 9.259.178 1.831.826 5.071.608 700.000 400.000 400.000 9.959.178 2.231.826 5.471.608 Stine Bosse (fratrådt 31. januar 2011) 7.586.572 1.547.070 148.750 9.282.392 0 9.282.392 Derudover fik direktionsmedlemmerne udbetalt variabel løn fra 2010: Morten Hübbe 637.000 DKK, Lars Bonde 463.834 DKK og Stine Bosse 1.031.380 DKK. a) På tildelingstidspunktet. beregnes blandt andet på grundlag af forventninger om fremtidig I 2011 gennemførte Tryg som en forberedelse til de kommende løn- og renteudvikling, tidspunktet for fratrædelse og dødelighed. EU-retlige krav til forsikringsselskaber (Solvency II) en vurdering af selskabets risiko og solvens (Own Risk and Solvency Assess Going concern-forudsætningen ment, tillige benævnt ’ORSA’). Formålet med ORSA’en er at I forbindelse med behandling og godkendelse af årsrapporten for forberede risikostyringen, ved at forsikringsselskaber aktivt 2011 tager bestyrelsen stilling til, om regnskabsaflæggelsen sker forholder sig til risiko og solvens. under forudsætning om fortsat drift, herunder forudsætninger og usikkerheder. Direktionen rapporterer til bestyrelsen om arbejdet med koncernens risikostyring. Bestyrelse og direktion har det Risikostyring og intern kontrol overordnede ansvar for koncernens interne kontrol- og Som forsikringsvirksomhed er Tryg underlagt lov om finansiel risikostyringssystemer. Bestyrelse og direktion godkender virksomheds krav til risikostyring. Bestyrelsen udstikker i politikker og overvåger koncernens overordnede politikker og retnings- rammerne for risikostyring i Tryg inden for områderne forsikrings- linjer, procedurer og kontroller på væsentlige risikoområder risici, investeringsrisici samt operationelle risici og it-sikkerhed. og modtager rapportering om udviklingen på disse områder Rammerne udmøntes herefter i retningslinjer for koncernens samt om udnyttelsen af de fastsatte rammer. Status på over- risikostyring. En risikostyringskomité, der omfatter koncernchefen, holdelse heraf rapporteres årligt til bestyrelsen. Overtrædelser koncernfinansdirektøren og direktøren for koncernrisiko, over af rammer og retningslinjer rapporteres til bestyrelsen, hvis de våger risikostyringsmiljøet. måtte forekomme. Bestyrelsens risikoudvalg overvåger løbende selskabets arbejde med risikostyring og kontrol og rapporterer Tryg gennemfører en årlig risikoidentifikationsproces, hvor forsik- kvartalsvis på dette område til bestyrelsen. ringsmæssige risici og andre risici forbundet med realisering af koncernens strategi eller med potentiel væsentlig indvirkning på Ved væsentlige akkvisitioner gennemføres en overordnet koncernens finansielle stilling kortlægges. Processen indebærer risikoanalyse, og de væsentlige forretningsgange og interne en registrering og kvantificering af de identificerede risici. Risiko- kontroller gennemgås. Direktionen har etableret en formel kortlægningen indgår i den årlige risikorapportering til bestyrel- koncernrapporteringsproces, der omfatter månedlige rapporte- sen. Kvantificering af de identificerede risici indgår i opgørelsen ringer inklusive blandt andet budgetrapportering og afvigelses- af det individuelle solvensbehov, som bestyrelsen tager stilling rapporter. Tryg offentliggør delårsregnskaber kvartalsvis. til hvert kvartal. Koncernens interne kontrolsystemer er blandt andet baseret 58 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S på klare organisationsstrukturer og retningslinjer, generelle Revisionsaftalen og det tilhørende revisionshonorar aftales it-kontroller og funktionsadskillelse, som kontrolleres af den mellem bestyrelsen og revisor på baggrund af en indstilling fra interne revision. revisionsudvalget. Revisionsudvalget gennemgår årligt rammerne for den eksterne revisions levering af ikke-revisionsydelser. Whistleblower-ordning Tryg etablerede i oktober 2011 en Etisk Hotline, som varetages På mindst ét revisionsudvalgsmøde om året har intern og ekstern af en ekstern partner, Global Compliance. Her kan medarbejdere, revisor en dialog med udvalget, uden at direktionen er til stede. kunder eller samarbejdspartnere rapportere om alvorlige for- Hvis der er forhold, der skal rapporteres til bestyrelsen sørger seelser eller mistanke om dette. Rapportering sker fortroligt til revisionsudvalget herfor. formanden for revisionsudvalget og Trygs interne revisionschef. Intern revision Læs mere om Trygs Etiske Hotline på Tryg har etableret en intern revisionsafdeling som følge af tryg.com/dk > Selskabsledelse > Etisk Hotline krav i lov om finansiel virksomhed. Den interne revisionsafdeling gennemgår regelmæssigt kvaliteten af koncernens interne Åbenhed om risikostyring kontrolsystemer og forretningsgange. Afdelingen er ansvarlig for Risikostyring er en integreret del af Trygs forretningsdrift. planlægning, udførelse og rapportering af revisionsarbejdet til Koncernen søger løbende at minimere risikoen for unødige tab bestyrelsen. for dermed at kunne skabe det bedst mulige afkast i forhold til selskabets kapital. Afvigelser og begrundelser Bestyrelsen vurderer, at Tryg følger Anbefalinger for god Selskabs Læs mere om koncernens risikostyring i kapitlet ledelse, bortset fra punkt 5.10.2, da flertallet af medlemmerne Kapital- og risikostyring og i Risikostyrings i bestyrelsesudvalgene ikke kan anses for uafhængige. Valg af rapporten på tryg.com/dk > Downloads udvalgsmedlemmer baseres primært på medlemmernes særlige kompetencer, som bestyrelsen anser for vigtigst, ligesom det Revision anses for vigtigt, at medarbejderrepræsentanterne inddrages i Bestyrelsen sikrer, at koncernen overvåges af en kompetent og udvalgene. uafhængig revision. Koncernens interne revisor deltager på alle bestyrelsesmøder. Den eksterne revisor deltager på det årlige bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten fremlægges. På den ordinære generalforsamling vælges hvert år en ekstern revision efter indstilling fra bestyrelsen. Ved bestyrelsens gennemgang af årsrapporten drøftes blandt andet regnskabspraksis. Resultatet af revisionen drøftes i revisionsudvalget og på bestyrelsesmøder med henblik på at vurdere revisors observationer og konklusioner. Bestyrelsen gennemgår protokollater fra både den interne og eksterne revision. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 59 Corporate Social Responsibility – CSR I Tryg er CSR integreret i forretningen. Det betyder, at vi igennem Som et nyt initiativ måler vi mængden af vores affald samt de alle aktiviteter tilstræber at forene sund forretningsudvikling med CO2-emissioner, der er forbundet med afhændelse herunder rollen som god samfundsaktør. Det er helt naturligt for os at forbrænding og genanvendelse af vores sorterede affald. tage ansvar for vores interessenter. Igennem vores CSR-initiativer sætter vi fokus på samfundsansvarlige løsninger for kunder, leverandører, medarbejdere, investorer og samfundet generelt. Vi formulerer vores ansvar i forhold til Global Compact-princip- Tryg sparede 11 mio. DKK på flytransport i 2011 og havde en CO2-reduktion på 20 % fra 2007 til 2011. perne i fire overordnede temaer: Klima, Forebyggelse, Inklusion Målsætning og Trivsel. I 2012 har vi en målsætning om at opnå en samlet CO2 -reduktion Læs Trygs CSR-politik på på 18 % i forhold til 2007. tryg.com/dk > CSR Forebyggelse Klima Forebyggelse af skader har positiv effekt såvel for vores kunder Det er afgørende for Tryg at skabe og fremme bæredygtige løs- og investorer som for samfundet. Forebyggelse skal på en ninger, der imødekommer de klimamæssige udfordringer, som vo- og samme tid både styrke kundernes tryghedsoplevelse samt res kunder til stadighed oplever. Som tryghedsleverandør tilbyder reducere omkostningerne ved at undgå og begrænse skader. vi produkter og rådgivning, som hjælper med at forebygge klima Forebyggelse skal udover en styrkelse af kundeloyaliteten og miljørelaterede skader samt mindsker sårbarheden, når skaden bidrage til at gøre Tryg til en mere attaktiv tryghedsleverandør er sket. Derudover er det vigtigt for os, at vi selv reducerer vores for potentielle kunder. egen CO2 -udledning. Trygs samlede CO2 -udledning i 2011 var 6.036 tons. Det er en reduktion på 1.101 tons fra 2010 svarende Som tryghedsleverandør rådgiver vi derfor om effektiv skade- til 15 %. Størst reduktion har vi haft på flyrejser med 417 ton. forebyggelse i forbindelse med: klimamæssige udfordringer som sne, regn og storm, men også om forebyggelse af skader efter Læs mere om vores klimaregnskab og brand, i tilknytning til byggeprojekter og i trafikken, ligesom vi initiativer på klimaområdet på tryg.com/dk > CSR i sager med personskade også arbejder aktivt på at begrænse Solgte miljøforsikringer og rapporter Udledning af CO2 Stk. Ton 1.400 3.000 1.200 2.500 1.000 2.000 800 1.500 600 1.000 400 500 200 0 Miljøforsikring Miljørapporter 2010 2011 El-bilforsikringer 0 Elektricitet 2010 Naturgasa) Varme fyringsolie 2011 a)Tryg overgik fra Naturgas til fjernvarme i 2011. 60 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Fly Bil sygdomsforløb ved hurtig og effektiv behandling af skaderne. dialog med kunderne om forebyggelse blandt andet gennem Vores indsats omfatter konkret rådgivning af private, erhvervs- og flere kurser og mere rådgivning i 2012, ligesom Tryg i højere industrikunder gennem generel information, personlig kontakt grad ønsker at arbejde med konceptualisering af trygheds samt ved kurser og foredrag. begrebet. Den indsigt i nye typer af risici, som kontakten med kunderne Inklusion giver os, bruger vi til at udvikle vores forretning. Vi stiller også Vi arbejder målrettet for at skabe et inkluderende samfund med gerne viden og data til rådighed for myndigheder og forsknings plads til forskellighed. Det gælder i de nordiske lande, men også institutioner. I 2011 deltog vi som partner i flere konferencer og i Tryg. Derfor tager Tryg kontinuerligt nye initiativer, som sikrer, dialoger om håndtering af skybrud og bidrog med 1,1 mio. DKK at vi har en repræsentation af mangfoldighed blandt vores med- til forskning i en ny visualiseringsteknologi, der kan hjælpe arbejdere og fremmer lige muligheder for alle, uanset køn, alder, boligejere til at undgå klimarelaterede skader. etnicitet, handicap, seksuel orientering, tro og religion. Dette bidrager til innovation og udvikling af produkter og løsninger, Læs mere om vores forebyggende som er attraktive for vores kunder. indsatser på tryg.com/dk > CSR Natteravne og livbøjer Pr. 31. december 2011 var der 373 aktive natteravnsgrupper i 3,7 % af medarbejderne i Tryg har ikke-vestlig baggrund. Norge. Med cirka 50 personer i hver gruppe svarer det til lige under 19.000 frivillige i 2011. Den rød-hvide livbøje er blevet et symbol Målsætning på tryghed i de nordiske lande. Udover de mere end 33.000 liv I 2012 implementeres Trygs nye handlingsplan for kvinder bøjer, der i dag hænger langs de norske kyster, er 300 livbøjer i i ledelse, der blandt andet omfatter mentorprogrammer for kvin- 2011 nu også fordelt langs kysten i den sydvestlige del af Finland. delige ledertalenter og et mål på 2 % flere kvinder i ledelse. Tryg vil fortsat have fokus på rekruttering af medarbejdere med ikke- Målsætning vestlig baggrund og gøre en særlig indsats for, at et handicap I 2012 udvider Tryg den forebyggende indsats både på det ikke er en forhindring for ansættelse i Tryg. strategiske og konkrete plan. Det er Trygs mål at have en tættere Affald Sammensætning af medarbejdere Kg Antal 200.000 2.000 160.000 1.600 120.000 1.200 80.000 800 40.000 400 0 Papiraffald Danmark a)Kun opgjort i Norge. Bølgepap Bioaffald a) Norge Restaffald 0 Mænd Kvinder Alder Alder Alder IkkeFlexjob 17-39 år 40-54 år 55-70 år vestlig a) baggrund a)Ikke-vestlig baggrund er opgjort af Danmarks Statistik. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 61 Trivsel Trygs CSR-standard bliver overholdt. Tryg har i flere år indskrevet Tryg ønsker at bidrage til øget trivsel for medarbejderen, og vi en CSR-klausul i vores kontrakter, der opfordrer til overholdelse arbejder aktivt for at fremme livskvaliteten og skabe et sundt og af Global Compact og miljøstandarder. Indsatsen blev i 2011 sikkert arbejdsmiljø. Dette giver øget trivsel og reducerer syge- udvidet med et program, der kræver, at leverandørerne udarbej- fraværet. Derudover er det afgørende for os, at vores produkter der en handlingsplan og årsrapport om deres CSR-indsats. Kravet er med til at øge velfærden for vores kunder i de nordiske lande. omfatter mål og rapportering om CO2 -reduktion, beskyttelse af Eksempelvis har vi taget initiativer målrettet unge mennesker, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder samt anti som skal skabe forståelse for, at forsikring er en central del i et korruption og leverandørstyring. ansvarsfuldt liv. Dette hører med til vores samfundsansvar og understøtter Trygs position som førende tryghedsleverandør. Programmet om CSR i indkøb blev introduceret i 2011 i forbindelse med nye kontrakter på bilområdet. En ny samarbejdsaftale Læs mere om vores trivselstiltag med de campingvognsværksteder, der reparerer skader for Trygs på tryg.com/dk > CSR kunder, blev således udvidet med CSR-krav. Tilsvarende CSR-krav blev introduceret i indirekte indkøb og it-indkøb. Tryg afholdt 22 Målsætning workshops i løbet af året, hvor CSR-programmet blev introduce- I 2012 vil vi fortsat sætte fokus på medarbejdernes sundhed ret til leverandørerne. og adgang til sportsaktiviteter. I 2011 udbyggede Tryg sam arbejdet med Ungdomsbyen i Rødovre. Det betyder, at vi Målsætning i 2011 gennemførte 75 Fat om finanserne-kurser, hvilket er Målet for 2012 er at dække alle nye kontrakter under marketing, 30 flere end i 2010. Målsætningen er, at 82 klasser inden konsulentydelser og rengøring samt løbende at ændre tidligere udgangen af 2012 skal igennem spillet. CSR-klausuler på bilområdet til et krav til leverandørerne om at deltage i programmet CSR i indkøb. CSR i indkøb I Tryg stiller vi krav til os selv og vores samarbejdspartnere, når Årsrapporten og tryg.com/CSR udgør Trygs det gælder ansvarlige og bæredygtige løsninger for vores kunder. Fremskridtsrapport 2011 i henhold til FNs Global Gennem CSR i indkøb bidrager Tryg til at udvikle sunde og Compact, og er selskabets CSR-rapportering robuste virksomheder, der gavner samfundet økonomisk, socialt i henhold til årsregnskabslovens §99a stk. 7. og miljømæssigt. I dialog med vores leverandører sikrer vi, at Motor-indkøb It-indkøb Bil, dækket af CSR-klausul 24 It-konsulenter, dækket af CSR-klausul 20 Camping DK, dækket af CSR-program 2 1 Procent Vejhjælp NO, dækket af CSR-program 73 62 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Øvrige, ikke dækket af CSR-klausul It-licenser, ikke dækket af CSR-klausul Procent 80 Tryg-aktien Finansiel kalender 2012 19. april 2012 klokken 14.00 Generalforsamling 2012 20. april 2012 Tryg-aktien handles eksklusive udbytte 25. april 2012 Udbetaling af udbytte 14. maj 2012 efter klokken 17.00 Delårsrapport for 1. kvartal 2012 14. august 2012 efter klokken 17.00 Halvårsrapport 2012 7. november 2012 efter klokken 17.00 Delårsrapport for 1.-3. kvartal Tryg lægger vægt på åbenhed, gennemsigtighed og på at tilgo- Aktiekursudviklingen i 2011 dese omverdenens informationsbehov, således at investorer, ak- Tryg-aktien sluttede i kurs 257,5 DKK i 2010 og sluttede i kurs tieanalytikere og andre interessenter har gode forudsætninger for 319 DKK i 2011. Inklusive udbytte på 4 DKK steg aktien således at skabe sig et korrekt billede af koncernens finansielle position, 25 % i 2011. Målt eksklusive udbytte var kursudviklingen i 2011 udvikling samt muligheder og risici. Koncernens Investor Relations- den bedste blandt de tyve aktier i OMX C20-indekset, som i 2011 afdeling stræber efter at sikre et højt informationsniveau ved at havde et gennemsnitligt afkast på -15 %. Indekset for forsikrings aktier i Europa, STOXX Euro Insurance Index faldt med 14 % i •være let tilgængelige, proaktive og besvare spørgsmål hurtigst muligt fra investorer og andre interessenter, •have dyb indsigt i og kendskab til koncernen samt 2011. Tryg-aktiens udvikling i 2011 var præget af uroen på de finansielle markeder, der generelt øgede efterspørgslen efter forsikringsaktier, der anses som stabile investeringer. relevante eksterne udviklinger, •udarbejde forståelig og relevant skriftlig kommunikation og præsentationsmaterialer, •have en hjemmeside, der er vedkommende for både professionelle og private investorer. Omsætning i Tryg-aktien Nasdaq OMX København er fortsat den primære børs for handel med Tryg-aktien. Aktien handles dog i stigende grad via alternative børser og handelsplatforme (såkaldte MTF-handler) samt OTC (over-thecounter). På Nasdaq OMX København er den samlede årlige omsæt- Information af betydning for kursdannelsen offentliggøres ning (inklusive OTC-handler) faldet fra 44 mio. stk. i 2010 til 33 mio. efter de gældende regler om distribution af nyheder i EU. stk. i 2011. Samtidig er der dog sket en stigning i omsætningen af Da Tryg-aktien er noteret på Nasdaq OMX København bliver Tryg-aktien på alternative handelsplatforme, som efterhånden tegner ny information offentliggjort her i henhold til gældende regler. sig for en nævneværdig andel af omsætningen med Tryg-aktien. Samtidig opdateres tryg.com med offentliggørelsen af de nye informationer. Desuden sendes nyheder direkte til London Stock Exchange, pressen, aktieanalytikere, investorer og andre interesserede. Al regnskabsmateriale kan hentes på tryg.com/dk > Investor, hvor det også er muligt at bestille årsrapporter, abonnere på nyheder og RSS feeds. I overensstemmelse med anbefalingerne fra Nasdaq OMX København kommenterer Tryg ikke på finansielle resultater eller forventninger fire uger før offentliggørelsen af regnskabsmeddelelser. Omsætning i Tryg-aktien Nasdaq OMX Chi-X BATS Turqoise Burgundy Øvrige Total 2011 (1.000 stk) 33.074 3.278 1.467 875 30 8.979 Markeds- andel 2011 68 7 3 2 0 20 % % % % % % Markedsandel 2010 72 % 4% 1% 1% 0% 22 % 47.704 Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 63 Kapital og udbytte Mio. DKK 2007 2008 2009 2010 2011a) Årets resultat Kontant udbytte Kontant udbytte pr. aktie (DKK) Kontant udbytteprocent Tilbagekøb i alt Tilbagekøb pr. aktie (DKK) Samlet udlodning pr. aktie (DKK) Samlet udlodning Samlet payout ratio 2.266 1.156 17 5 % 1.405 21 38 2.561 113 % 846 442 6,5 52 % 0 0 6,5 442 52 % 2.008 991 15,5 49 % 799b) 12,5 28 1.790 89 % 593 256 4 43 % 0 0 4 256 43 % 1.140 400 6,52 35 % 0 0 6,52 400 35 % Buffer til ’A-’ niveau 5,0 % 16,0 % 5,2 % 5,1 % 7,7 % a) Udbytte foreslået af bestyrelsen til godkendelse på generalforsamlingen. b) Aktietilbagekøbsprogrammet er baseret på resultatet fra 2009 og udgjorde 799 mio. DKK. Det blev iværksat 16. april 2010 og løb til 7. februar 2011. Aktiekapital og ejerforhold Udbyttepolitik Trygs samlede aktiekapital på 1.532.902.575 DKK har én aktie- Udbytte fastsættes ud fra koncernens politik for overskudsforde- klasse (61.316.103 aktier á 25 DKK nominelt) med lige rettighed ling. Tryg ønsker at have en risikobaseret og transparent politik er for alle. Hovedaktionæren, TryghedsGruppen smba, Kgs. Lyngby, for kapitalstyring og dermed også for udlodning af udbytte. Ved Danmark, ejer 60 % af de udstedte aktier. TryghedsGruppen er årets udgang fastsættes et kapitalbehov opgjort efter Standard den eneste aktionær med mere end 5 % ejerskab. TryghedsGrup- & Poor’s model svarende til et ’A-’ niveau tillagt en buffer på pen investerer i nordiske selskaber inden for tryghed og sundhed minimum 5 %. Overskydende kapital udloddes som en kombina- og yder støtte til almennyttige aktiviteter. Pr. 31. december 2011 tion af kontant udbytte og aktietilbagekøb. Fordelingen mellem var de 40 % af aktierne i frit omløb fordelt mellem 27.194 navne- kontant udbytte og aktietilbagekøb besluttes af bestyrelsen. noterede aktionærer. Af aktierne i frit omløb ejede de 200 største aktionærer 71 % af aktierne. Ved udgangen af 2011 ejede Tryg 942.834 egne aktier svarende til 1,54 % af aktiekapitalen. Geografisk fordeling af aktieejerskab Aktionærsammensætning Pr. 31. december 2011 Pr. 31. december 2011 6 8 1 Danmark 12 UK USA Procent Øvrige Større danske aktionærer a) 17 Større udenlandske aktionærer a) Procent Norden 73 TryghedsGruppen 12 11 60 a) Aktionærer med mere end 10.000 aktier. 64 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Mindre aktionærer Udbytte for regnskabsåret 2011 Hjemmesiden findes på dansk og engelsk og bliver kontinuerligt I forhold til Standard & Poor’s kapitalmodel udgør kapital- opdateret og udviklet og er derfor en vigtig kilde til at holde in- kravet 10.097 mio. DKK, mens TAC (før udbytte) andrager vestorinteresserede orienterede om koncernens udvikling. I 2011 11.012 mio. DKK. Efter en indtjening i 2011 på 1.140 mio. DKK udsendte Trygs Investor Relations-afdeling et IR-nyhedsbrev om foreslår bestyrelsen på baggrund heraf at udlodde 400 mio. DKK den norske poolordning for naturskader. Nyhedsbrevet udsendes som kontant udbytte, hvilket er 6,52 DKK pr. aktie. efter behov og tager aktuelle emner op for at skabe en bedre forståelse for de faktorer, der er vigtige for Trygs udvikling. På baggrund af 2011-resultatet har Tryg besluttet ikke at iværksætte et aktietilbagekøbsprogram i 2012. Generalforsamling Tryg afholder ordinær generalforsamling den 19. april 2012 Investordialogen klokken 14.00 i Falkoner Centret, Falkoner Allé 9, 2000 Frede- Direktionen og Investor Relations møder hvert kvartal efter of- riksberg, Danmark. Indkaldelsen kan ses i dagspressen i marts fentliggørelse af regnskab institutionelle investorer og aktieana- 2011 og vil blive sendt til aktionærer, som ønsker det. Gene- lytikere. I 2011 havde Tryg cirka 250 investormøder og deltog på ralforsamlingen annonceres desuden på tryg.com/dk. For de ni investorkonferencer. Tryg deltog ligeledes på arrangementer aktionærer, som ikke har mulighed for at deltage på general- for private aktionærer i Danmark. Koncernen følges af 24 aktie- forsamlingen, kan den følges live via webcast på tryg.com/dk. analytikere, hvoraf ni er baseret i London. På tryg.com/dk er det muligt at følge aktieanalytikernes anbefalinger af Tryg-aktien. Udsendte selskabsmeddelelser i 2011 Dato Nr. a) Selskabsmeddelselse 11.01.2011 3 Stine Bosse fratræder 12.01.2011 4 Tryg udnævner ny koncernchef 27.01.2011 7 Bodil Nyboe Andersen udtræder af Trygs bestyrelse 08.02.2011 10 Tryg afslutter aktietilbagekøbsprogram 09.02.2011 11 Årsrapport 2010 09.02.2011 12 Delårsrapport for 4. kvartal 2010 14.02.2011 13 Tryg generalforsamling 01.03.2011 14 Ny IR-direktør i Tryg 17.03.2011 15 Indkaldelse til ordinær generalforsamling 24.03.2011 16 TryghedsGruppens kandidater til Trygs bestyrelse 14.04.2011 17 Beslutninger på Trygs ordinære generalforsamling 11.05.2011 18 Delårsrapport for 1. kvartal 2011 16.05.2011 19 Tryg ansætter ny koncernfinansdirektør og ændrer organisationen 14.06.2011 20 Kapitalnedsættelse i Tryg 11.08.2011 21 Tryg finanskalender 2012 17.08.2011 22 2. kvartals- og halvårsrapport 2011 09.11.2011 23 1.-3. kvartalsrapport 2011 a)Efter iværksættelsen af aktietilbagekøbsprogrammet den 16. april 2010 har Tryg hver uge frem til den 8. februar 2011 udsendt en selskabsmeddelelse om det ugentlige aktietilbagekøb. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 65 Trygs koncernregnskab er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS og offenliggøres på både dansk og engelsk. Indhold – Regnskab Regnskab 2011 Note 1 2 2 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Tryg koncernen Tryg A/S (Moderselskab) Resultatopgørelse – Tryg A/S (Moderselskab) Balance – Tryg A/S (Moderselskab) Egenkapitalopgørelse (Moderselskab) Noter (Moderselskab) Ledelsens regnskabspåtegning Den uafhængige revisors erklæringer CSR-påtegning Hoved- og nøgletal Resultatopgørelse Totalindkomst Balance Egenkapitalopgørelse Pengestrømsopgørelse Risikostyring Operationelle segmenter Geografiske segmenter Forsikringsteknisk resultat f.e.r. fordelt på brancher Præmieindtægter f.e.r. Forsikringsteknisk rente f.e.r. Erstatningsudgifter f.e.r. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. Renter og udbytter Kursreguleringer Skat Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter Immaterielle aktiver Materielle aktiver Investeringsejendomme Kapitalandele i associerede virksomheder Finansielle aktiver Genforsikringsandele Aktuel skat Egenkapital Kapitaldækning Ansvarlig lånekapital Erstatningshensættelser Pensioner og lignende forpligtelser Udskudt skat Andre hensættelser Gæld til kreditinstitutter Gæld vedr. uafviklede fondshandler og repoer Resultat pr. aktie Kontraktlige forpligtelser, sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser Nærtstående parter Hoved- og nøgletal Anvendt regnskabspraksis Side 68 69 70 71 72 73 74 76 77 78 90 92 94 96 96 96 96 102 102 103 103 104 106 108 109 110 114 115 115 116 116 117 118 120 121 121 121 121 122 123 124 125 136 137 138 139 Rapportering for 4. kvartal 2011 Rapportering for 4. kvartal 2011 | Kvartalsoversigt Rapportering for 4. kvartal 2011 | Geografiske segmenter 144 146 Øvrige nøgletal Ordliste 148 149 Forbehold Koncerndiagram 151 152 Ledelsens regnskabspåtegning Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og god- 31. december 2011 samt af resultatet af koncernens og kendt årsrapporten for 2011 for Tryg A/S og Tryg koncernen. moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar-31. december 2011. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregn- Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen skabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse med indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncer- lov om finansiel virksomhed. Årsrapporten er herudover ud- nens og moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold, arbejdet i overensstemmelse med yderligere danske oplysnings- årets resultat og af koncernens og moderselskabets finansielle krav til årsrapporten for børsnoterede finansielle selskaber. stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, står over for. således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Ballerup, den 8. februar 2012 Direktion Morten Hübbe Tor Magne Lønnum Lars Bonde Koncernchef Koncernfinansdirektør Koncerndirektør Mikael Olufsen Torben Nielsen Jørn Wendel Andersen Formand Næstformand Paul Bergqvist Christian Brinch Jesper Hjulmand Lene Skole Jens Bjerg Sørensen Rune Torgeir Joensen Bill-Owe Johansson Tina Snejbjerg Berit Torm Bestyrelse 68 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Den uafhængige revisors erklæringer Til kapitalejerne i Tryg A/S passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en Påtegning på koncernregnskabet og årsregnskabet. Vi har revideret konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. koncernregnskabet og årsregnskabet for Tryg A/S for regnskabsåret En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af 1. januar-31. december 2011, side 71-143, der omfatter resultat- regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige opgørelse, totalindkomstopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse skøn er rimelige samt den samlede præsentation af koncernregn- og noter, herunder anvendt regnskabspraksis, for såvel koncernen skabet og årsregnskabet. som selskabet samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstræk- Standards som godkendt af EU og årsregnskabet udarbejdes efter keligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har lov om finansiel virksomhed. Koncernregnskabet og årsregnskabet ikke givet anledning til forbehold. udarbejdes herudover i overensstemmelse med danske oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder. Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet giver et retvisende Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab, 31. december 2011 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Internatio- pengestrømme for regnskabsåret 1. januar-31. december 2011 i nal Financial Reporting Standards som godkendt af EU og danske overensstemmelse med International Financial Reporting Standards oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder, samt som godkendt af EU og danske oplysningskrav for børsnoterede for udarbejdelsen af et årsregnskab der giver et retvisende billede finansielle virksomheder. Det er endvidere vores opfattelse, at års- i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og danske regnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver oplysningskrav for børsnoterede finansielle virksomheder. Ledelsen og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar-31. december 2011 for nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregn- i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og danske skab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes oplysningskrav til årsregnskaber for børsnoterede finansielle besvigelser eller fejl. virksomheder. Revisors ansvar Udtalelse om ledelsesberetningen Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnska- Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledel- bet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført sesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om til den udførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregn revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncern- skabet og årsregnskabet. regnskabet og årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå Ballerup, den 8. februar 2012 revisionsbevis for beløb og oplysninger i koncernregnskabet og årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors Deloitte vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation Statsautoriseret Revisionsaktieselskab i koncernregnskabet og årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende bil- Lars Kronow Lone Møller Olsen lede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 69 CSR-påtegning Til ledelsen i Tryg A/S Vi har gennemgået TRYG A/S’ CSR-data for 2011 som fremgår Det er vores opfattelse, at vores arbejde er tilstrækkeligt og pas- af Årsrapportens side 60-62. Selskabets ledelse har godkendt sende som grundlag for at afgive en konklusion med begrænset CSR-data for 2011 og er ligeledes ansvarlig for dem. Vores an- sikkerhed om erklæringsemnet. Ved en sådan erklæringsopgave svar er at udtrykke en konklusion på baggrund af vores opnås mindre sikkerhed, end hvis der var foretaget revision. gennemgang. Konklusion Vores gennemgang er baseret på god praksis og gældende Vi er ikke blevet opmærksom på forhold, der giver anledning til standarder for afgivelse af uafhængig revisorerklæring på at konkludere, at TRYG´s CSR data for 2011 ikke er i overens- CSR-data, herunder ISAE 3000, Andre erklæringsopgaver med stemmelse med den anførte rapporteringspraksis og hensigts- sikkerhed end revision eller review af historiske finansielle mæssigt præsenteret. oplysninger, som udstedt af the International Auditing and Assurance Standards Board. Formålet med og omfanget af opgaven er aftalt med selskabets ledelse. Ballerup, den 8. februar 2012 Vi har på baggrund af en vurdering af væsentlighed og risici Deloitte foretaget analytiske arbejdshandlinger og interviews samt Statsautoriseret Revisionsaktieselskab foretaget en stikprøvevis gennemgang af de oplysninger, der understøtter erklæringsemnet. Vi har sammenholdt CSRdata med selskabets rapporteringspraksis som fremgår af tryg.com/CSR/rapportering. Vi har tillige sammenholdt med Lars Kronow Preben Johan Sørensen præsentationen af disse CSR-data i Årsrapporten i øvrigt. statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor (CSR) 70 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Hoved- og nøgletal Mio. DKK 2007 2008 2009 2010 2011 Bruttopræmieindtægter Bruttoerstatningsudgifter Forsikringsmæssige driftsomkostninger, i alt Resultat af bruttoforretning 16.262 -10.448 -2.730 3.084 16.976 -11.473 -2.964 2.539 17.862 -12.882 -3.056 1.924 19.475 -15.617 -3.304 554 20.572 -16.299 -3.430 843 Resultat af afgiven forretning Forsikringsteknisk rente f.e.r. -553 494 -598 491 -520 158 -313 134 507 184 Forsikringsteknisk resultat Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente Andre indtægter og omkostninger 3.025 340 -51 2.432 -988 -49 1.562 1.086 -38 375 570 -4 1.534 66 -31 Årets resultat før skat Skat 3.314 -893 1.395 -513 2.610 -625 941 -265 1.569 -455 Årets resultat af fortsættende aktiviteter Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat a) 2.421 -155 882 -36 1.985 23 676 -83 1.114 26 Årets resultat 2.266 846 2.008 593 1.140 Afløbsresultat f.e.r. 792 800 683 824 Balance Forsikringsmæssige hensættelser, i alt 26.969 25.228 29.042 32.031 Forsikringsaktiver, i alt 1.587 1.036 1.320 1.588 Egenkapital, i alt 9.975 8.209 9.631 8.458 Aktiver, i alt 43.830 38.445 44.740 50.591 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 64,2 67,6 72,1 80,2 Nettogenforsikringsprocent 3,4 3,5 2,9 1,6 Skadeforløb 67,6 71,1 75,0 81,8 Bruttoomkostningsprocent 16,8 17,1 17,2 17,0 944 34.257 2.067 9.007 53.221 79,2 -2,5 76,7 16,8 Combined ratio 84,4 88,2 92,2 98,8 93,5 Bruttoomkostningsprocent uden justering Operating ratio Egenkapitalforrentning efter skat (%) Relativt afløbsresultat Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden Solvensprocent 16,8 81,9 22,8 4,2 3.788 81 17,5 86,1 9,3 4,1 4.065 100 17,1 91,3 22,5 3,6 4.310 97 17,0 98,1 6,6 3,9 4.291 125 16,7 92,6 13,1 4,0 4.318 112 Aktieudvikling Resultat pr. aktie af fortsættende aktiviteter á 25 DKK 35,8 13,3 31,3 10,8 Indre værdi pr. aktie (DKK) 147,5 127,5 152,3 139,5 Udbytte pr. aktie (DKK) 17,00 6,50 15,50 4,00 Price Earnings 10,8 24,7 11,0 23,8 Antal aktier, ultimo (1.000 stk.) 67.638 64.378 63.228 60.634 18,4 149,2 6,52 17,3 60.373 Bruttoomkostningsprocent uden justering er beregnet som faktiske bruttoomkostninger i forhold til bruttopræmieindtægter. Øvrige nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Finanstilsynets bekendtgørelse og Den Danske Finansanalytikerforenings ’Anbefalinger og nøgletal 2010’. Justeringen, der indgår i Finanstilsynets og Dansk Finansanalytikerforenings definition af omkostningsprocent og combined ratio, består af et tillæg af en beregnet omkostning (husleje) vedrørende domicilejendomme baseret på en markedsbestemt leje og et fradrag af faktiske afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme. a)Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat inkluderer marineforretningen. Sammenligningstallene er korrigerede for marineforretning. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 71 Resultatopgørelse Mio. DKK Note 2010 2011 Skadeforsikring Bruttopræmier 19.939 Afgivne forsikringspræmier -1.054 Ændring i præmiehensættelser -382 Ændring i genforsikringsandele af præmiehensættelser 47 20.822 -1.124 -102 45 3 Præmieindtægter f.e.r. 18.550 4 Forsikringsteknisk rente f.e.r. 134 Udbetalte erstatninger -14.809 Modtaget genforsikringsdækning 391 Ændring i erstatningshensættelser -808 Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser 211 5 Erstatningsudgifter f.e.r. -15.015 Bonus og præmierabatter -82 Erhvervelsesomkostninger -2.406 Administrationsomkostninger -898 Erhvervelses- og administrationsomkostninger Provisioner og gevinstandele af genforsikringsselskaber 19.641 184 -15.693 1.142 -606 355 -14.802 -148 -2.461 -969 -3.304 92 -3.430 89 6 Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. -3.212 2 Forsikringsteknisk resultat 375 Investeringsvirksomhed 14 Indtægter fra associerede virksomheder -5 Indtægter af investeringsejendomme 128 7 Renteindtægter og udbytte 1.133 8 Kursreguleringer 238 7 Renteudgifter -96 Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed -76 -3.341 Investeringsafkast, i alt 1.322 4 Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser -752 Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente, i alt 570 Andre indtægter 162 Andre omkostninger -166 Resultat før skat 941 9 Skat -265 Resultat af fortsættende aktiviteter 676 10 Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter -83 Årets resultat 593 27 Resultat pr. aktie af fortsættende aktiviteter á 25 DKK 10,8 Resultat pr. aktie á 25 DKK 9,5 Resultat pr. aktie á 25 DKK udvandet 9,5 918 72 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S 1.534 1 117 1.260 -255 -113 -92 -852 66 136 -167 1.569 -455 1.114 26 1.140 18,4 18,9 18,9 Totalindkomst Mio. DKK 2010 2011 Årets resultat 593 1.140 Anden totalindkomst Årets ændring i udjævningshensættelse 1 Årets omvurdering af domicilejendomme 19 Skat af omvurdering af domicilejendomme -5 Årets valutakursregulering af udenlandske enheder 330 Årets afdækning af valutarisikoen i udenlandske enheder -328 Skat af afdækning af valutarisikoen i udenlandske enheder 82 Udskudt skat af sikkerhedsfondshenlæggelse 68 Aktuarmæssige gevinster/tab på ydelsesbaserede pensionsordninger -228 Skat af aktuarmæssige gevinster/tab på ydelsesbaserede pensionsordninger 63 0 20 -6 29 -27 7 -22 -399 111 Anden totalindkomst i alt 2 -287 Samlet totalindkomst 595 853 Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 73 Balance Mio. DKK 2010 2011 Note Aktiver 11 Immaterielle aktiver 968 952 Driftsmidler 118 Domicilejendomme 1.385 Aktiver under opførelse 353 102 1.745 10 12 Materielle aktiver, i alt 1.856 1.857 13 Investeringsejendomme 2.158 2.199 14 Kapitalandele i associerede virksomheder 13 14 13 14 Kapitalandele 184 Investeringsforeningsandele 2.268 Obligationer 34.621 Indlån i kreditinstitutter 2.755 Afledte finansielle instrumenter 298 187 2.378 38.400 1.635 651 Investeringer i associerede virksomheder, i alt Andre finansielle investeringsaktiver, i alt 40.126 43.251 15 Investeringsaktiver, i alt 42.297 45.464 16 Genforsikringsandele af præmiehensættelser 154 21 Genforsikringsandele af erstatningshensættelser 1.434 192 1.875 16 Genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter, i alt 1.588 2.067 Tilgodehavender hos forsikringstagere 1.110 1.158 Tilgodehavender i forbindelse med direkte forsikringskontrakter, i alt Tilgodehavender hos forsikringsvirksomheder Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder Andre tilgodehavender 1.110 211 0 601 1.158 317 1 189 15 Tilgodehavender, i alt 1.922 1.665 17 Aktuelle skatteaktiver 196 23 Udskudte skatteaktiver 104 15 Likvide beholdninger 857 93 0 402 1.157 495 Tilgodehavende renter samt optjent leje 609 Andre periodeafgrænsningsposter 194 497 224 803 721 Aktiver, i alt 50.591 53.221 Andre aktiver, i alt Periodeafgrænsningsposter, i alt 74 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Balance Mio. DKK 2010 2011 Note Passiver 18 Egenkapital 8.458 9.007 20 Ansvarlig lånekapital 1.591 1.589 Præmiehensættelser 6.819 21 Erstatningshensættelser 24.883 Hensættelser til bonus og præmierabatter 329 6.932 26.941 384 32.031 34.257 22 Pensioner og lignende forpligtelser 671 23 Udskudte skatteforpligtelser 1.387 24 Andre hensættelser 1 Hensættelser til forsikringskontrakter, i alt 1.026 1.191 11 2.059 2.228 Gæld i forbindelse med direkte forsikring 419 Gæld i forbindelse med genforsikring 187 25 Gæld til kreditinstitutter 30 26 Gæld vedr. uafviklede fondshandler og repoer 3.947 15 Afledte finansielle instrumenter 376 17 Aktuelle skatteforpligtelser 106 Anden gæld 1.030 410 191 11 4.161 35 260 740 Hensatte forpligtelser, i alt 6.095 5.808 Periodeafgrænsningsposter 357 Gæld, i alt 332 Passiver, i alt 50.591 53.221 1 Risikostyring 19 Kapitaldækning 27 Resultat pr. aktie 28 Kontraktlige forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser 29 Nærtstående parter 30 Hoved- og nøgletal 31 Anvendt regnskabspraksis Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 75 Egenkapitalopgørelse Opskriv- Aktie- ningshen- Mio. DKK kapital læggelser Egenkapital 31. december 2009 1.598 14 Reserve vedr. Udjævnings valuta- hen- kursreg. sættelse -2 58 Andre henlæg- Overført Foreslået gelser resultat udbytte 950 6.022 991 2010 Årets resultat 128 209 256 Årets ændring i udjævningshensættelse 1 Årets omvurdering af domicilejendomme 19 Årets valutakursregulering af udenlandske enheder 330 Årets afdækning af valutarisikoen i udenlandske enheder -328 Aktuarmæssige gevinster og tab på pensionsforpligtelse -228 Skat af egenkapitalbevægelser -5 82 131 Totalindkomst, i alt 84 1 128 112 593 1 19 330 -328 -228 208 595 Udbetalt udbytte -991 Udbytte egne aktier 14 Køb af egne aktier -816 Udnyttelse af aktieoptioner 9 Udstedelse af aktieoptioner 16 -991 14 -816 9 16 Egenkapital 31. december 2010 14 9.631 256 Egenkapitalbevægelser i 2010, i alt 0 I alt 0 14 84 1 128 -665 -735 -1.173 1.598 28 82 59 1.078 5.357 256 8.458 2011 Årets resultat 76 664 400 Årets omvurdering af domicilejendomme 20 Årets valutakursregulering af udenlandske enheder 30 -1 Årets afdækning af valutarisikoen i udenlandske enheder -27 Aktuarmæssige gevinster og tab på pensionsforpligtelse -399 Skat af egenkapitalbevægelser -6 7 89 Totalindkomst, i alt 14 10 0 76 353 29 -27 -399 90 400 853 Annullering af egne aktier -65 65 Udbetalt udbytte -256 Udbytte egne aktier 14 Køb af egne aktier -91 Udnyttelse af aktieoptioner 15 Udstedelse af aktieoptioner 14 0 -256 14 -91 15 14 Egenkapitalbevægelser i 2011, i alt Egenkapital 31. december 2011 0 1.140 20 -65 14 10 0 76 370 144 549 1.533 42 92 59 1.154 5.727 400 9.007 Foreslået udbytte pr. aktie 6,52 DKK (i 2010 4,00 DKK). Udbytte pr. aktie beregnes som det samlede udbytte foreslået af bestyrelsen efter årets afslutning divideret med antal aktier ultimo 61.316.103 stk. Udbyttet udbetales ikke, før det er godkendt af generalforsamlingen.I Tryg Forsikring A/S’ norske filialregnskab, indgår sikkerhedsfondshenlæggelser med 2.430 mio. DKK ( i 2010 i alt 2.887 mio. DKK). I Tryg Forsikring A/S’ svenske filialregnskab, indgår sikkerhedsfondshenlæggelser med 144 mio. DKK ( i 2010 i alt 143 mio. DKK). I Tryg Forsikring A/S er disse hensættelser, som følge af deres karakter af ekstrahensættelser, indeholdt i egenkapitalen (overført resultat) efter afsættelse af udskudt skat. Tryg Forsikring A/S’ mulige udbyttebetaling til Tryg A/S påvirkes af dette beløb, samt af en sikkerhedsfondshenlæggelse på 670 mio. DKK, som er indeholdt i egenkapitalen i Tryg Forsikring A/S. I Tryg Garantiforsikring A/S er der en tilsvarende sikkerhedsfondshenlæggelse på 139 mio. DKK, der ligeledes er indholdt i selskabets egenkapital. 76 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Pengestrømsopgørelse Mio. DKK 2010 2011 Pengestrømme fra driften Præmier 19.911 Erstatninger -14.801 Afgiven forretning -552 Omkostninger -3.172 Ændringer i anden gæld og andre tilgodehavender -314 20.619 -15.565 -26 -3.410 92 Pengestrømme fra forsikringsvirksomhed 1.072 1.710 Renteindtægter Renteudgifter Modtaget udbytte Skatter og afgifter Andre indtægter og omkostninger 1.132 -96 10 -482 -5 1.386 -109 10 -210 -31 Pengestrømme fra driften, fortsættende aktiviteter 1.631 2.756 Pengestrømme fra driften, ophørte og frasolgte aktiviteter -20 -179 Pengestrømme fra driften, i alt 1.611 2.577 Investeringer Køb og ombygning af ejendomme -210 Salg af ejendomme 339 Køb/salg af kapitalandele og investeringsforeningsandele (netto) 441 Køb/salg af obligationer (netto) 593 Indlån i kreditinstitutter 265 Køb/salg af driftsmidler (netto) -31 Afdækning af valutaeksponering -328 -50 2 -191 -3.523 1.125 -18 -27 Investeringer, fortsættende aktiviteter 1.069 -2.682 Investeringer, i alt 1.069 -2.682 Finansiering Tilbagekøb af egne aktier -807 Udbetalt udbytte -991 Ændring i gæld til kreditinstitutter -581 -76 -256 -19 Finansiering, fortsættende aktiviteter -2.379 -351 Finansiering, i alt -2.379 -351 Ændring i likvider, netto 301 Kursregulering af likvider, primo 44 -456 1 Ændring i likvider, brutto 345 -455 Likvider, primo 512 857 Likvider, ultimo 857 402 Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 77 Noter 1 Risikostyring Risikostyringsprincipper Risikostyring er en integreret del af Trygs drift af forretningen. Tryg søger løbende at minimere risikoen for unødige tab for dermed at kunne skabe det bedst mulige afkast i forhold til den kapital, der til enhver tid holdes i selskabet. Dette kræver, at alle væsentlige risici identificeres og kontrolleres aktivt. Bestyrelsen fastlægger det acceptable risikoniveau. Tryg ønsker at tage risici hørende til forretningsaktiviteter forudsat, at disse kan styres og bidrage med et acceptabelt afkast på egenkapitalen. Risikostyringen i Tryg er organiseret omkring tre kontrolniveauer: 1.Forretningsansvarlige har ansvar for styring og kontrol af alle risici hørende til deres respektive aktiviteter. 2.En central risikostyringsfunktion, aktuarfunktionen og en compliance funktion varetager den koordinerende risikostyring og sikrer sammenhængen mellem koncernens samlede risiko og den tilgængelige kapital. 3.Intern revision foretager uafhængig vurdering af risikomiljøet med videre til bestyrelsen. Risikostyringsmiljø Tryg har igennem flere år arbejdet med risikostyring og modellering af selskabets risici gennem et risikostyringsmiljø. Indførelsen af Solvency II vil stille skærpede krav til den måde, forsikringsselskaber arbejder med og kontrollerer risici, herunder bestyrelsens involvering i risiko- og kapitalstyringen. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for selskabets risikostyring og fastlægger aktivt risikovillighed og rammer for risikostyringen og vurderer løbende den samlede risiko og kapital-behov i koncernen. Dette gøres gennem politikker og retningslinjer udarbejdet i overensstemmelse med § 71 i lov om finansiel virksomhed og gennem løbende stillingtagen til opgørelse af selskabets kapitalbehov. For at kunne følge organisationens arbejde med risikostyring på tæt hold har bestyrelsen nedsat et risikoudvalg, med repræsentanter fra bestyrelsen, hvor koncernens kapital- og risikoforhold gennemgås kvartalsvist. Koncernens risikostyring forvaltes gennem et risikostyringsmiljø, hvor risikostyringskomiteen med repræsentation fra direktionen overvåger den samlede risiko- og kapitalstyring. Områderne underwriting og genforsikring, hensættelser, investeringsrisiko samt operationel risiko og sikkerhed forvaltes af tilsvarende underkomitéer. Risikostyringen understøttes af Trygs interne kapitalmodel. Kontrolmiljøet udgøres af en række forretningsgange, der fast lægger kontroller på aktivitetsområderne og fuldmagtsniveauer. Til understøttelse af organisationens arbejde er der i 2011 etableret en ny struktur, hvor risikostyringsaktiviteter i forretningsområderne koordineres af decentralt organiserede risk managere. Hvert forretningsområde vil således have sin egen risk manager med ansvar for blandt andet risikoidentifikation, risikokontrol, eventregistrering, beredskabsplaner og compliance. De decentrale risk managers skal sikre en tæt interaktion mellem forretningen og risikostyringsmiljøet. Risikostyring Tryg foretager årligt en risikokortlægning, der skal identificere nye risici, som ikke kan vurderes ved statistiske analyser. Disse vurderinger opsamles i koncernens risikodatabase og danner grundlag for løbende risikorapportering. Udvalgte risikoscenarier baseret på dette arbejde indgår direkte i koncernens opgørelse af Kontrolniveauer Bestyrelse 1. kontrolniveau 2. kontrolniveau • Operationel styring • Risikostyring • Forretningskontroller • Compliance • Aktuarfunktion Direktion 78 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S 3. kontrolniveau • Intern revision Ekstern revision Noter det nødvendige kapitalbehov (Individuelt Solvensbehov) og i koncernens ’Own Risk and Solvency Assessment’ (ORSA). ORSA er et af de væsentligste elementer i efterlevelsen af Solvency II-regimet. ORSA’en er en topdown proces, ejet af bestyrelsen, der forbinder strategi, risikostyring og kapitalplanlægning. Det vigtigste formål med ORSA er, at virksomheden forpligter sig til at vurdere alle risici i virksomheden og bestemmer dets tilhørende kapitalbehov. Resultatet af ORSA skal sikre, at der over en planlægningsperiode på 3-5 år er en fornuftig sammenhæng mellem selskabets strategi for overtagelse af risiko og den tilgængelige kapital, der skal understøtte strategien. Beskrivelse af risikotyper Underwritingrisiko Underwritingrisiko er risikoen i forbindelse med indgåelse af forsikringskontrakter og dermed risikoen for, at en opkrævet præmie ikke i tilstrækkelig grad dækker de erstatninger, som Tryg er forpligtet til at udbetale, når skaden er sket. Denne risiko kan som udgangspunkt vurderes og styres med udgangspunkt i statistiske analyser af historiske erfaringer inden for de forskellige brancher. Forsikringspræmien skal være tilstrækkelig til at dække de forventede erstatninger, men skal også indeholde en risikopræmie, som svarer til forrentningen af den del af koncernens kapital, der medgår til beskyttelse mod tilfældige udsving. Det betyder, at forsikringsbrancher eller områder, der erfaringsmæssigt udviser store udsving alt andet lige skal indeholde en større risikopræmie. Den løbende vurdering af underwritingrisikoen baseres på Trygs interne kapitalmodel, der angiver de målsatte præmieniveauer for de respektive dele af forsikringsforretningen. Dette gælder dels ved fastsættelse og opdatering af tariffer, og dels ved individuel prissætning på store aftaler inden for industri- og partnerområdet. Underwritingrisikoen styres endvidere gennem løbende lønsomhedsovervågning, forretningsgange, acceptpolitik, fuldmagter og genforsikring. Genforsikring benyttes til at reducere risikoen på områder, hvor der særligt er behov for dette. Behovet for genforsikring vurderes løbende på baggrund af Trygs interne kapitalmodel, hvor prisen for indkøb af genforsikring sammenholdes med den reduktion i kapitalbehov, man vil kunne opnå. Med baggrund i de betydelige skybrudsskader i Danmark i 2010 og 2011 og tilsvarende vejrskader i det øvrige Europa, har Tryg i 2011 opjusteret risikovurderingen hørende til vejrrelaterede begivenheder. I konsekvens heraf har Tryg i 2011 købt en såkaldt tværgående dækning for sammenfald af mindre og mellemstore naturskadebegivenheder. Denne dækker samlet 500 mio. DKK, med en aggregeret egenreging på 400 mio. DKK. Inden for bygning- og løsøreforsikring er større begivenheder i 2011 dækket af en katastrofegenforsikringsdækning på 5,5 mia. DKK. Ved bruttoskader i intervallet 100-175 mio. DKK stiger egenreg ningen fra 100 mio. DKK til 141 mio. DKK. Ved bruttoskader større end 175 mio. DKK er egenregningen maksimalt 141 mio. DKK. Den primære risiko for enkeltbegivenheder er storm, og dækningens omfang er fastlagt ved brug af simulationsmodeller således, at denne dækning statistisk set vil vise sig at være utilstrækkelig mindre end én gang hvert 250. år. Genforsikringsprogrammet for katastrofer dækker desuden andre katastrofebegivenheder herunder terrorbegivenheder op til 4 mia. DKK. For ulykkes- og arbejdsskadepolicer har Tryg købt genforsikring med en egenregning på 50 mio. DKK og med en dækning op til 1,5 mia. DKK ved skader, som udspringer af samme begivenhed herunder terror. Trygs risikostyringsmiljø Bestyrelse • Risikovillighed Direktion Risikostyringsmiljø Politikker og retningslinjer Risikostyringskomité Organisation Forretningsgange • Risikoejere • Kapital • Risikoidentifikation • Strategi • Risikostyring • Krisestyring Risikorapportering Anbefalinger Underwriting Reassurancekomité Hensættelseskomité Investeringsrisikokomité Operationelrisikokomité Systematisk riskovurdering Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 79 Noter De væsentlige risikotyper Følsomhedsanalyse Underwritingrisiko Forsikringsrisiko Risiko hørende til indgåelse af forsikringskontrakter. Risikoen for at erstatninger ved slutningen af en forsikringskontrakt viser sig at afvige væsentligt fra det, som blev forudsat ved prissætningen ved kontraktens begyndelse. Mio. DKK Behandles i Underwriting Reassurancekomité Hensættelsesrisiko Ved udgangen af en regnskabsperiode afsættes forsikringstekniske hensættelser til at dække forventede fremtidige betalinger for skader, som allerede er sket. Hensættelsesrisiko er risikoen for, at fremtidige betalinger afviger væsentligt fra, hvad der er hensat. Behandles i Hensættelseskomité 2010 2011 +/- 191 +/- 1.761 +/- 151 +/- 189 +/- 202 +/- 1.706 +/- 158 +/- 200 Underwritingrisiko Effekt af 1 % ændring i: Combined ratio (1 procentpoint) Skadefrekvens (1 procentpoint) Gennemsnitskade Præmieraterne Hensættelsesrisiko Effekt af 1 % ændring i: Social inflation Årgangsreservering på langhalede brancher (arbejdskade, motoransvar, ansvar, ulykke) +/- 614 +/- 706 +/- 36 +/- 35 -795 -850 706 -89 889 39 225 296 -290 37 -279 7 -584 -593 -655 647 -659 629 Investeringsrisiko Risikoen for at udsving på de finansielle markeder påvirker Trygs resultat. Investeringsrisiko indeholder elementer som renterisiko, aktierisiko, valutarisiko, kreditrisiko og likviditetsrisiko. Behandles i Investeringsrisikokomité Operationel risiko Risikoen for fejl, svig eller nedbrud i interne procedurer, systemer og processer. Behandles i Operationel risikokomité Strategisk risiko Risikoen for ændringer i de forhold, som Tryg driver virksomhed under, herunder ændringer i lovgivning, konkurrence, partner skaber eller markedsforhold. Behandles i Risikostyringskomité Investeringsrisiko Rentemarkedet Effekt af 1 % stigning i rentekurve: Påvirkning af rentebærende værdipapirer Diskontering af erstatningshensættelser Netto effekt af rentestigning Påvirkning norsk pensionsforpligtelse Aktiemarkedet Fald i aktiemarkedet på 15 % Påvirkning fra afledte instrumenter Ejendomsmarkedet Fald i ejendomsmarkederne på 15 % Valutamarkedet Fald på 15 % i eksponeret valuta (ekskl. EUR)i forhold til DKK Påvirkning afledte instrumenter 80 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Noter I Danmark blev der etableret en national garantiordning i 2010 til dækning af terror NBCR (Nuclear Biological Chemical Radioactive). Ordningen indebærer, at staten yder en garanti på indtil 15 mia. DKK for det samlede danske marked til dækning af den samlede skadeudgift over 5 mia. DKK. med en genforsikringsdækning på 4,5 mia. DKK efter en egetbehold på 500 mio. DKK. Trygs andel af dette vil være cirka 100 mio. DKK, hvilket vil være den maksimale skade som følge af NBCR-begivenheder. Herudover købes genforsikring for en række brancher, der er faringsmæssigt viser væsentlige udsving. De største enkeltrisici i industriporteføljen er inden for bygning- og løsøreforsikring beskyttet af en genforsikring med dækning på 1,7 mia. DKK og med en egenregning på 50 mio. DKK, dog med et yderligere årligt selvbehold på 75 mio. DKK. For bygning- og løsørerisici over denne grænse køber Tryg fakultativ genforsikring. Øvrige brancher, der omfattes af genforsikring, er eksempelvis ansvars-, bil-, fiske opdræt- og garantiforsikring. I tilfælde af en større forsikringsbegivenhed, der er omfattet af genforsikringsprogrammet, kan der forekomme større tilgode havender hos genforsikringsselskaber og dermed også en kredit risiko. Denne risiko håndteres gennem krav til kreditvurderingen af reassurandørerne og spredning af genforsikring på flere gen forsikringsselskaber. Hensættelsesrisiko Når forsikringsperioden udløber, knytter forsikringsrisikoen sig til erstatningshensættelserne, der afsættes til at dække fremtidige betalinger på allerede indtrufne skader. Når en skade er indtruffet, går der en vis tid, før kunden anmelder skaden. Herefter kan der, afhængig af skadens kompleksitet, gå kortere eller længere tid, før skadens størrelse er endeligt opgjort. Især på personskader kan forløbet være langvarigt, og selv når skaden er afsluttet, er der en risiko for, at den senere genoptages med yderligere udbetalinger til følge. Erstatningshensættelsernes størrelse bestemmes ved både individuelle vurderinger og ved statistiske beregninger. Ved udgangen af 2011 udgjorde erstatningshensættelserne 26,9 mia. DKK. Varigheden på disse hensættelser, det vil sige den gennemsnitlige tid, indtil disse beløb udbetales til kunden, var 3,5 år ved udgangen af 2011. Størstedelen af erstatningshensættelserne vedrører personskader og er eksponeret mod ændringer i lønudvikling, diskonteringsrente, udbetalingsmønster, konjunktur, lovgivning og domme. Opgørelsen af erstatningshensættelserne vil altid være behæftet med usikkerhed. Historisk set har hensættelsesrisikoen givet væsentlige både positive og negative resultatpåvirkninger (afløb) for mange forsikringsselskaber, og dette må også forventes at være tilfældet fremover. Tryg håndterer hensættelsesrisikoen gennem en hensættelsespolitik, der sikrer, at processen for fastsættelse af erstatningshensættelser til enhver tid er opdateret og afstemt. Herunder, at den er baseret på underliggende modelanalyse, og at der er foretaget interne kontrolberegninger og evalueringer. Erstatningshensættelser, som vedrører løbende ydelser i dansk arbejdsskade, diskonteres med gældende markedsrente samtidig med, at de årligt opskrives med løninflationen. Som en konsekvens af dette udsættes Tryg for en eksplicit inflationsrisiko. Til afdækning af denne har Tryg indgået en række nulkuponinflationsswap i danske kroner, hvor Tryg modtager et fast beløb mod at betale et beløb, der afhænger af udvikling i de danske forbrugerpriser. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 81 Noter Mio. DKK Erstatningshensættelser – Estimerede akkumulerede erstatninger Brutto 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Estimerede akk. erstatninger Slutn. af året 9.277 11.365 10.785 11.119 11.856 11.655 12.600 13.282 14.733 17.081 17.391 1 år senere 9.516 11.728 10.891 11.122 11.755 11.910 13.226 14.669 15.408 17.181 2 år senere 9.715 11.728 10.550 10.977 11.580 11.417 13.803 14.536 15.437 3 år senere 9.828 11.783 10.549 10.863 11.183 11.644 13.784 14.544 4 år senere 9.757 11.774 10.574 10.596 11.323 11.576 13.774 5 år senere 9.746 11.683 10.546 10.672 11.258 11.564 6 år senere 9.961 11.669 10.469 10.452 11.158 7 år senere 9.935 11.536 10.337 10.339 8 år senere 9.987 11.524 10.253 9 år senere 9.917 11.417 10 år senere 9.762 9.762 11.417 10.253 10.339 11.158 11.564 13.774 14.544 15.437 17.181 17.391 142.818 Udbetalt -9.321 -10.856 -9.573 -9.565 -10.209 -10.172 -11.829 -11.796 -12.055 -12.430 -8.413 -116.219 Hensættelser ult. før diskontering 441 561 680 774 949 1.391 1.944 2.748 3.382 4.751 8.977 Diskontering -60 -77 -97 -117 -137 -189 -227 -282 -299 -340 -436 Reserver fra 2000 og tidl. Øvrige Bruttoerstatningshensættelser ultimo Afgiven 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 1.858 745 26.941 2011 Estimerede akk. erstatninger Slutn. af året 1.473 2.066 957 879 949 297 515 183 305 714 1.499 1 år senere 1.486 2.177 917 892 842 295 479 251 380 793 2 år senere 1.494 2.057 913 934 847 281 493 212 358 3 år senere 1.509 2.050 974 932 840 313 498 200 4 år senere 1.482 2.048 890 917 864 313 519 5 år senere 1.469 2.063 885 924 859 308 6 år senere 1.476 2.070 895 924 843 7 år senere 1.456 1.998 892 912 8 år senere 1.482 1.997 954 9 år senere 1.576 1.955 10 år senere 1.536 1.536 1.955 954 912 843 308 519 200 358 793 1.499 Udbetalt -1.463 -1.880 -853 -838 -810 -296 -481 -172 -259 -410 -750 Hensættelser ult. før diskontering 73 75 101 74 32 12 38 28 99 383 749 Diskontering -4 -6 -10 -9 -2 0 -1 -1 -1 -7 -12 Reserver fra 2000 og tidl. Øvrige Genforsikringsandele af erstatningshensættelser ultimo 82 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S 26.599 -2.261 9.878 -8.214 1.664 -56 147 120 1.875 Noter Mio. DKK Erstatningshensættelser – Estimerede akkumulerede erstatninger F.e.r 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Estimerede akk. erstatninger Slutn. af året 7.804 9.299 9.828 10.240 10.907 11.358 12.085 13.099 14.428 16.367 15.892 1 år senere 8.030 9.552 9.974 10.230 10.913 11.615 12.747 14.417 15.027 16.388 2 år senere 8.222 9.671 9.638 10.043 10.733 11.136 13.310 14.324 15.079 3 år senere 8.319 9.733 9.574 9.931 10.343 11.331 13.286 14.343 4 år senere 8.275 9.726 9.684 9.679 10.459 11.263 13.255 5 år senere 8.278 9.620 9.660 9.748 10.399 11.255 6 år senere 8.484 9.600 9.574 9.528 10.315 7 år senere 8.479 9.538 9.446 9.427 8 år senere 8.505 9.527 9.299 9 år senere 8.341 9.461 10 år senere 8.226 8.226 9.461 9.299 9.427 10.315 11.255 13.255 14.343 15.079 16.388 15.892 132.940 Udbetalt -7.858 -8.976 -8.719 -8.726 -9.399 -9.876 -11.349 -11.623 -11.796 -12.020 -7.663 -108.005 368 486 580 701 916 1.379 1.906 2.720 3.283 4.368 8.229 24.935 Diskontering -56 -71 -87 -108 -135 -189 -226 -281 -297 -333 -423 -2.205 Reserver fra 2000 og tidl. 1.711 Øvrige 625 Erstatningshensættelser f.e.r. ultimo 25.066 Af erstatninger f.e.r.på årgangene vedrører følgende Moderna: 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Slutn. af året 766 1.456 1 år senere 652 1.112 1.461 2 år senere 524 856 1.116 3 år senere 430 596 859 4 år senere 351 414 596 5 år senere 245 346 414 6 år senere 134 243 347 7 år senere 118 132 245 8 år senere 100 118 133 9 år senere 98 119 10 år senere 98 2011 1.783 Købet af Moderna i april 2009 påvirker diagonalerne med deres andel af erstatningerne f.e.r. Som følgende af fusionen mellem Moderna og Trygs svenske filial i Malmø i 2010 ændres diagonalen tilsvarende med deres andel af erstatningerne f.e.r. Øvrige omfatter erstatningshensættelser for Tryg Garantiforsikring A/S og den finske filial af Tryg Forsikring A/S. I tabellen er beløb i udenlandsk valuta omregnet til danske kroner efter valutakursen den 31. december 2011 for at undgå påvirkning fra valutakursudsving. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 83 Noter Forventet cashflow Mio. DKK 0-1 år 1-2 år 2-3 år > 3 år Regnskabsmæssig værdi Øvrige I alt Erstatningshensættelser (fortsat) 2011 Præmiehensættelser brutto Præmiehensættelser afgiven Erstatningshensættelser brutto Erstatningshensættelser afgiven 6.175 -180 10.172 -995 204 0 4.452 -258 199 0 2.796 -176 192 0 8.776 -326 162 -12 745 -120 6.932 -192 26.941 -1.875 15.172 4.398 2.819 8.642 775 31.806 2010 Præmiehensættelser brutto Præmiehensættelser afgiven Erstatningshensættelser brutto Erstatningshensættelser afgiven 6.111 -138 8.044 -495 196 0 3.866 -201 177 0 2.439 -106 174 0 9.906 -531 161 -16 628 -101 6.819 -154 24.883 -1.434 13.522 3.861 2.510 9.549 672 30.114 010 2 0-1 år 1-5 år > 5 år I alt Effektiv rente Øvrige omfatter Tryg Garantiforsikring A/S samt den finske filial af Tryg Forsikring A/S. Forfaldstidspunkt for koncernens rentebærende finansielle aktiver og gæld bligationer O Likvider Tilgodehavender Gæld 13.075 369 1.665 -1.612 19.520 0 0 0 4.638 0 0 -1.589 37.233 369 1.665 -3.201 13.497 19.520 3.049 36.066 2,1 0,9 - 2010 Obligationer Likvider Tilgodehavender Gæld 3.920 777 2.183 -1.772 22.947 0 0 0 7.450 0 0 -1.591 34.317 777 2.183 -3.363 5.108 22.947 5.859 33.914 84 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S 2,2 0,8 - Noter Investeringsrisiko Investeringsrisiko er risikoen for, at udsving på de finansielle markeder påvirker resultatet og dermed selskabets økonomiske stilling. Renterisiko Både investeringsaktiver og erstatningshensættelser er eksponeret over for renteændringer. Tryg søger at matche udbetalingsprofilen for diskonterede erstatningshensættelser med tilsvarende rente bærende fordringer så tæt som muligt. Et faldende renteniveau vil ved denne konstruktion give nogenlunde samme forøgelse af erstatningshensættelser og værdien af obligationsportefølje. Dette reducerer Trygs eksponering over for renteændringer betydeligt. Investeringsaktiverne udgøres dels af aktiver modsvarende de forsikringstekniske hensættelser og dels af koncernens egenkapital. Tryg har opdelt investeringsaktiviteterne i to investeringsporteføljer, den fri investeringsportefølje og en matchportefølje. Den del, der modsvarer forsikringstekniske hensættelser, placeres udelukkende i renterelaterede aktiver og har alene til formål at afdække rentefølsomheden på de diskonterede hensættelser. Den resterende del, der modsvarer egenkapital, er en fri investeringsportefølje, der har til formål at give det bedst mulige afkast i forhold til risikoen. Efter opdelingen vil udsving i matchporteføljen i princippet fuldstændigt modsvare passivernes udsving. I praksis vil det ikke være hensigtsmæssigt at sigte på et fuldstændigt match alene på grund af forvaltningsomkostningerne forbundet hermed. Tryg forventer i praksis, at nettorenterisikoen på matchporteføljen som hovedregl vil kunne holdes inden for en grænse på +/-50 mio. DKK pr. kvartal. Tryg er også eksponeret over for renteændringer i forhold til forpligtigelser vedrørende den norske pensionsordning, som omfatter cirka 800 ansatte medarbejdere. Denne ordning blev lukket for tilgang af nye medarbejdere i 2008, og den samlede hensættelse udgjorde 978 mio. DKK ved udgangen af 2011. Ændringer i pensionshensættelsen indgår ikke i resultatopgørelsen, men føres direkte over ændringer i egenkapitalen. Matchporteføljen og den fri portefølje Danmark har som et af de eneste lande i verden et krav om, at forsikringsselskaber skal diskontere deres forsikringsmæssige forpligtelser med en af Finanstilsynet angivet diskonterings-(rente)kurver. Med indførelsen af Solvency II, vil alle europæiske selskaber skulle diskontere hensættelser i relation til solvensopgørelse og vil dermed skulle styre renterisiko på både aktiver og passiver. Tryg justerer løbende obligationsporteføljen, så nettorenterisikoen (kursændringer som følge af renteændringer) minimeres mest muligt. Finanstilsynets rentekurve for de respektive nordiske lande er konstrueret således, at det i praksis ikke er muligt at investere præcist i overensstemmelse med denne. Tryg har derfor konstrueret en modelportefølje, der i sin variation kommer så tæt på de enkelte landes tilsynskurve som muligt. I modelporteføljen ligger rentebetalingerne for fremtiden så tæt, som det er økonomisk og omkostningsmæssigt muligt på betalingsprofilen på forsikrings hensættelserne. Denne konstruktion fjerner størstedelen af de markedsrisici, der påvirker matchporteføljen, men forskellen mellem tilsynskurvens afkast og Trygs modelporteføljes afkast kan fortsat variere. Desuden kan der forekomme afvigelser på grund af om lægnings- og investeringsomkostninger samt løbende ændringer i hensættelsernes størrelse, tid og afdækning. Et perfekt match betyder, at matchporteføljens afkast (kupon og kursregulering) er identisk med afkastet af hensættelser (kursreguleringen af hensættelser, der stammer fra renteændringer plus forsikringsteknisk rente). På side 86 illustreres effekten af det perfekte match, det i praksis opnåelige match (scenarie 3), en strategi hvor alene varigheden på aktiver og passiver matches og endelig situationen, hvor der ikke foretages noget match. Korrigeret varighed på obligationsbeholdning 2010 2011 bligationsbeholdning O Varighed under 1 år Varighed mellem 1 og 5 år Varighed mellem 5 og 10 år Varighed over 10 år 15.143 16.645 1.904 625 19.132 10.187 4.213 3.700 I alt, beløb 34.317 37.232 Varighed 1,9 1,5 Som varighedsmål anvendes den optionsjusterede varighed. Optionsjusteringen vedrører hovedsageligt danske realkreditobligationer, og afspejler den forventede varighedsforkortende virkning af låntagers option på, når som helst at kunne indfri obligationen gennem realkreditinstituttet. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 85 Noter Scenarie 1 | Intet match Scenarie 2 | Varighedsmatch Mio. DKK Mio. DKK 400 400 200 200 0 0 -200 -200 -400 -400 Tid Tid Forventet acceptabelt niveau Forventet acceptabelt niveau Scenarie 3 | Fuldstændigt match Scenarie 4 | Teoretisk perfekt match Mio. DKK Mio. DKK 400 400 200 200 0 0 -200 -200 -400 -400 Tid Forventet acceptabelt niveau Tid Forventet acceptabelt niveau Et perfekt match betyder, at matchporteføljens afkast (kupon og kursregulering) er identisk med afkastet af hensættelser (kursreguleringen af hensættelser, der stammer fra renteændringer plus forsikringsteknisk rente). Det perfekte match kan ikke opnås i praksis. Herudover illustreres forskelle i udsving i afvigelsen mellem værdien af en renteportefølje og værdien af en diskonteret hensættelsesporteføjle i fire scenarier: 1) Et scenario, hvor der ikke foretages forsøg på at matche rente følsomheden på hensættelserne; 2) Et scenario, hvor varigheden på aktivsiden og passivsiden matches, og yder beskyttelse over for parallelle ændringer i rentekurven; 3) Et scenario hvor aktivsidens og passivsidens følsomhed over for ændringer i specifikke rentepunkter matches; 4) Og endelig et scenario, hvor alle betalinger fra aktivporteføljen matches præcist med udbetalinger fra hensættelserne og ’investeres’ i tilsynskurven. Trygs matching svarer til scenarie 3. 86 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Noter Mio. DKK 2010 2011 Børsnoterede aktier Norden 350 Storbritannien 83 Europa, øvrige lande 579 USA 647 Asien mv. 336 395 82 331 565 242 I alt 1.995 1.615 Beholdningen af unoterede aktier udgør i alt 184 187 Unoterede kapitalandele værdiansættes på grundlag af en skønnet markedskurs, jf. ’Anvendt regnskabspraksis’. Aktie- og ejendomsrisiko Aktie- og ejendomsporteføljer er udsat for risici som følge af ændringer i henholdsvis aktie- og ejendomsmarkederne. Aktieporteføljen udgjorde 4,5 % af de samlede investeringsaktiver i slutningen af 2011. Det ventes, at andelen vil ligge i intervallet 2,3 % - 6,0 % i 2012. I 2008 købte Tryg hovedkontordomicilet i Ballerup, hvorved ejendomsandelen steg væsentligt. Denne andel forventes reduceret over tid. Trygs ejendomsportefølje består udover domicilejendomme af kontor- og udlejningsejendomme, der udgør henholdsvis 17,8 % og 22,3 % af de samlede investeringsaktiver. Valutarisiko Valutarisiko holdes på et lavt niveau. Koncernens præmieindtægter i udenlandsk valuta modsvares for størstedelen af erstatninger og omkostninger i de samme valutaer, hvorved det alene er periodens overskud, der er eksponeret for valutarisiko. Risikoen for værditab på balanceposter som følge af valutakursændringer afdækkes med valutaderivater i overensstemmelse med en generel afdækningsprocent på 90-100 pr. valuta. Den regnskabsmæssige nettoværdi af den norske enhed tilstræbes afdækket 98-100 % over tid. Valutaregulering og afdækning af udenlandske enheder føres direkte på egenkapitalen. Resultatet af valutaderivater indgår i beskatningen, mens reguleringerne af egenkapitalen ikke indgår i beskatningsgrundlaget. I år hvor der er værdistigning på derivatet og tab på reguleringen af egenkapitalen, skal der betales skat af værdistigningen, uden der er fradrag for tabet på reguleringen af egenkapitalen. Modsat vil der i år, hvor der er tab på derivatet og positiv regulering af egenkapitalen opstå et skattefradrag. Over tid forventes imidlertid at årene med skattebetaling og fradrag vil modsvare hinanden. Valutabalance Ejendomme Obligationer inkl. derivater Aktier inkl. derivater Forsikring Hedge Eksponering 2011 USD EUR GBP NOK SEK Andet 0 0 0 873 1 0 -7 1.845 -3 14.112 3.107 0 640 222 78 391 88 305 -74 -2.174 5 -12.470 -1.683 -16 -566 1.450 -83 -3.013 -1.208 -186 -7 1.343 -3 -107 305 103 I alt 1.866 2010 USD EUR GBP NOK SEK Andet 0 0 0 823 1 0 0 50 1 11.773 2.056 0 799 513 74 0 113 229 -159 -1.551 0 -9.270 -944 -21 -518 1.139 -76 -3.266 -1.197 -196 122 151 1 60 29 16 I alt 379 Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 87 Noter Til styring af valutarisiko benytter Tryg valutaspot samt valutater miner og valutaswaps (en spot og modgående termin transaktion) med en løbetid på typisk 1 til 3 måneder. Kreditrisiko Kreditrisiko er risikoen for tab i tilfælde af, at modparter ikke opfylder deres forpligtelser. I forbindelse med investeringsvirksomheden drejer det sig hovedsageligt om udstedere af obligationer og modparter på øvrige finansielle instrumenter. Tryg styrer kreditrisiko og koncentrationsrisikoen via rammer og krav til rating. Tryg matcher hensættelser og får derfor helt naturligt en stor mængde eksponering over for forskellige former for realkredit, herunder realkreditobligationer i Norden, ikke mindst i Danmark, hvor tilsynskurven eksplicit indeholder realkreditelementer som skal afdækkes. Især har vi eksponering af denne type i den korte ende af rentekurven, blandt andet fordi brugen af afledte produkter her forøger placeringsbehovet. Risikoen er primært AAA, und tagelsesvis AA og er diversificeret mod en bred vifte af udstedere, således at Tryg uden problemer kan leve op til Solvency II reglernes krav til begrænset koncentrationsrisiko. Kreditrisici på genforsikringsmodparter styres efter rammebetingelser, såsom minimum ratingkrav og gennem Kreditkomiteen, som løbende måler kvalitet af genforsikringsmodparter. Minimumskravene omfatter en BBB rating fra Standard & Poor’s for korthalet forretning og en ’A-’ rating fra Standard & Poor’s for langhalet forretning. 88 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Likviditetsrisiko Et skadeforsikringsselskab som Tryg har naturligt en særdeles god likviditet, idet præmieindbetalingerne forfalder før erstatningsudbetalingerne. Indbetalingerne placeres for langt hovedparten i værdipapirer, der let kan realiseres og/eller belånes (repos). Yderligere har Tryg adgang til funding og likviditet fra penge og obligationsmarkedet. Tryg måler løbende behovet for likviditet og tilpasser beredskabet således, at Tryg til enhver tid kan fremskaffe den fornødne likviditet. Operationel risiko Operationelle risici knytter sig til fejl og mangler i interne processer, svig, nedbrud i infrastruktur, it-sikkerhed og lignende. Da operationelle risici hovedsageligt er af intern karakter, fokuserer Tryg her på et tilfredsstillende kontrolmiljø for koncernens aktiviteter. I praksis organiseres dette arbejde ved hjælp af procedurer, kontroller og retningslinjer, som dækker de forskellige aspekter af koncernens aktiviteter herunder it-sikkerhedspolitikken. Tryg har også etableret en sikkerheds- og efterforskningsenhed, der håndterer intern svindel, it-sikkerhed, fysisk sikkerhed og beredskab. Tryg har beredskabsplaner til håndtering af de væsentligste områder. Et eksempel er beredskabsplanerne i de enkelte dele af forretningen til håndtering af en situation med længerevarende it-nedbrud. Herudover har vi etableret en krisestyringsstruktur i tilfælde af, at en større krise rammer Tryg. Strategisk risiko Strategisk risiko er knyttet til Trygs valg af strategisk position herunder it-strategi, fleksibilitet i forhold til markedet, samarbejdspartnere, omdømme samt ændringer i markedsforholdene. Styring af strategiske risici foregår med tæt involvering af bestyrelsen. Noter Kapitalstyring Risikobaseret kapitalstyring Tryg søger igennem kapital- og risikostyring at sikre finansiel styrke og fleksibilitet. Kapitalstyringen tager udgangspunkt i: • Trygs interne kapitalmodel • Den kommende Solvency II standard model • Standard & Poor’s standardmodel (’A-’ niveau) Alle tre modeller opgør kapitalbehov baseret på Trygs aktuelle risikoprofil.Kapitalbehovet opgøres med et 99,5 % sikkerhedsniveau, hvilket svarer til, at det valgte kapitalniveau statistisk set vil være utilstrækkeligt én gang over en 200 årig periode Tryg har valgt at få foretaget eksterne kreditvurderinger hos de to kreditvurderingsbureauer; Standard & Poor’s og Moody’s, der beggeforetager en årlig interaktiv kreditvurdering. Kapitalstruktur Trygs kapitalbase består af egenkapital og ansvarlig lånekapital. Forholdet mellem disse evalueres løbende for at opretholde en optimal struktur, som tager højde for forrentning af egenkapital, kapitalomkostningen og fleksibilitet. Den faktiske kapital vurderes forskelligt af myndigheder og kreditvurderingsbureauer. Myndig hederne stiller krav om, at selskaberne skal opgøre basiskapital, som primært består af egenkapital fratrukket immaterielle aktiver, diskonteringseffekt og andre lovpligtige korrektioner tillagt ansvarlig lånekapital med op til 25 % af Solvency I-kravet. Standard & Poor’s arbejder med begrebet Total Adjusted Capital (TAC), hvor ligeledes immaterielle aktiver fratrækkes i kapital grundlaget, og hvor den ansvarlige lånekapital generelt ikke må overstige 25 % af den samlede kapital. I 2005 optog Tryg et 20-årigt ansvarligt obligationslån på 150 mio. EUR noteret på London Stock Exchange. I 2009 optog Tryg i forbindelse med købet af Moderna et ansvarligt lån med udløb i 2032 på 65 mio. EUR fra TryghedsGruppen, der ejer 60 % af Tryg. Trygs samlede bestand af ansvarlig gæld var derefter på cirka 215 mio. EUR. Samlet udgjorde gælden 18 % af egenkapitalen ved slutningen af 2011, og renteudgiften i 2011 var på 83 mio. DKK. Ansvarlig lånekapital Lånevilkår: Ansvarligt obligationslån a) L ångiver Børsnoterede obligationer Hovedstol 150 mio. EUR Kurs ved udstedelse 99,017 Udstedelsestidspunkt December 2005 Udløbsår 2025 Lånet kan opsiges af låntager fra 2015 Afdragsprofil Afdragsfrit Rentestruktur 4,5 % (indtil 2015) 2,1 pct over EURIBOR 3 M (fra 2015) Ansvarlig lånekapital b) TryghedsGruppen 65 mio. EUR 100 April 2009 2032 30. juni 2012 Afdragsfrit 5,13 % over EURIBOR 3 M (Rente indtil 30. juni 2012) 7,63 - 6,63 % (Max. og min. indtil 30. juni 2012) 5 % over EURIBOR 3 M (Rente fra 1. juli 2012 - 30. juni 2019) 6 % over EURIBOR 3 M (Rente fra 1. juli 2019) a)Tryg Forsikring A/S har i december 2005 optaget et ansvarligt obligationslån, hvor kreditor ikke har ret til at krævelånet indfriet før udløb eller på anden måde at opsige låneaftalen med Tryg Forsikring A/S. Lånet forfalder automatisk ved Tryg Forsikring A/S’ likvidation eller konkurs. b)Tryg Forsikring A/S har tegnet den ansvarlige lånekapital i forbindelse med køb af virksomheder i april 2009. De anvendte kurser til dagsværdiopgørelsen for begge lån er beregnet på grundlag af en vurdering af lånenes kreditspread, foretaget af Nordea. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 89 Noter Mio. DKK Privat Norden Erhverv Norden Industri Norden Øvrige Koncern 2 Operationelle segmenter 2011 Bruttopræmieindtægter Bruttoerstatningsudgifter Bruttodriftsomkostninger 11.097 -8.784 -1.786 4.237 -3.297 -1.001 5.275 -4.251 -643 -37 33 0 20.572 -16.299 -3.430 Resultat af afgiven forretning Forsikringsteknisk rente f.e.r 253 106 141 37 109 41 4 0 507 184 Forsikringsteknisk resultat 886 117 531 0 Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente, i alt Andre indtægter og omkostninger 1.534 66 -31 Resultat før skat Skat 1.569 -455 Resultat af fortsættende aktiviteter Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat 1.114 26 Resultat 1.140 Afløbsresultat f.e.r. 630 0 944 Kapitalandele i associerede virksomheder Genforsikringsandele af præmiehensættelser 1 2 189 Genforsikringsandele af erstatningshensættelser 319 374 1.182 Øvrige aktiver 14 0 0 51.140 14 192 1.875 51.140 Aktiver, i alt 53.221 Præmiehensættelser 3.971 1.487 1.474 Erstatningshensættelser 7.383 6.742 12.816 Hensættelser til bonus og præmierabatter 238 23 123 Andre forpligtelser 0 0 0 9.957 6.932 26.941 384 9.957 Forpligtelser, i alt 44.214 90 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S 159 155 Noter Mio. DKK Privat Norden Erhverv Norden Industri Norden Øvrige Koncern 2 Operationelle segmenter 2010 Bruttopræmieindtægter Bruttoerstatningsudgifter Bruttodriftsomkostninger 10.181 -8.223 -1.627 4.183 -3.732 -1.014 5.124 -3.666 -663 -13 4 0 19.475 -15.617 -3.304 Resultat af afgiven forretning Forsikringsteknisk rente f.e.r 38 77 59 30 -419 27 9 0 -313 134 Forsikringsteknisk resultat 446 -474 403 0 Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente, i alt Andre indtægter og omkostninger 375 570 -4 Resultat før skat Skat 941 -265 Resultat af fortsættende aktiviteter Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter efter skat 676 -83 Resultat 593 Afløbsresultat f.e.r. 326 0 824 Kapitalandele i associerede virksomheder Genforsikringsandele af præmiehensættelser 14 0 140 Genforsikringsandele af erstatningshensættelser 232 289 913 Øvrige aktiver 13 0 0 48.990 13 154 1.434 48.990 Aktiver, i alt 50.591 Præmiehensættelser 3.883 1.477 1.459 Erstatningshensættelser 6.824 6.231 11.828 Hensættelser til bonus og præmierabatter 196 20 113 Andre forpligtelser 0 0 0 10.102 6.819 24.883 329 10.102 Forpligtelser, i alt 42.133 399 99 Beskrivelse af segmenter For beskrivelse af operationelle segmenter henvises til beskrivelse i anvendt regnskabspraksis. Beløb der vedrører elimineringer indgår under ’Øvrige’. Øvrige aktiver og passiver styres på koncernniveau, hvorfor disse ikke er allokeret til de enkelte segmenter, men indgår i et samlet beløb under ’Øvrige’. Omkostninger fordeles efter specifikke nøgler, som vurderes at give det bedste skøn over estimeret ressourcetræk. For præsentation af segmenter fordelt efter geografisk beliggenhed henvises til ’Note 2 Geografiske segmenter’. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 91 Noter Mio. DKK 2007 2008 2009 2010 2011 2 Geografiske segmenter Dansk skadeforsikring Bruttopræmieindtægter 9.105 9.393 9.525 9.636 9.999 Forsikringsteknisk resultat Afløbsresultat f.e.r. 1.805 579 1.727 674 1.178 421 166 615 1.023 770 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 64,6 64,5 71,6 Nettogenforsikringsprocent 2,4 3,7 2,5 Skadeforløb 67,0 68,2 74,1 Bruttoomkostningsprocent 15,4 16,1 14,5 82,0 0,7 82,7 16,1 83,5 -8,1 75,4 15,0 Combined ratio 98,8 90,4 Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 2.221 2.356 2.293 2.342 Norsk skadeforsikring 2.308 Bruttopræmieindtægter 6.816 7.009 6.750 7.490 7.916 Forsikringsteknisk resultat Afløbsresultat f.e.r. 1.374 213 831 109 618 277 389 177 598 181 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 63,0 70,6 70,8 Nettogenforsikringsprocent 4,9 3,6 3,7 Skadeforløb 67,9 74,2 74,5 Bruttoomkostningsprocent 15,9 16,9 17,0 76,7 3,1 79,8 15,7 73,2 3,2 76,4 17,0 Combined ratio 95,5 93,4 Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 1.379 1.450 1.398 1.338 Svensk skadeforsikring a) 1.338 Bruttopræmieindtægter 90 225 1.111 1.769 2.050 Forsikringsteknisk resultat Afløbsresultat f.e.r. -82 0 -93 0 -75 -8 -124 32 -59 -7 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 88,9 95,1 80,6 Nettogenforsikringsprocent 0,0 0,9 1,8 Skadeforløb 88,9 96,0 82,4 Bruttoomkostningsprocent 105,6 48,4 25,1 84,6 0,8 85,4 22,4 82,0 2,6 84,6 20,3 Combined ratio 82,4 83,8 84,3 91,1 88,6 91,5 194,5 144,4 107,5 107,8 104,9 Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 61 105 425 414 423 92 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Noter Mio. DKK 2007 2008 2009 2010 2011 2 Geografiske segmenter Finsk skadeforsikring Bruttopræmieindtægter 251 354 480 593 644 Forsikringsteknisk resultat Afløbsresultat f.e.r. -49 0 -44 17 -115 -7 -56 0 -28 0 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 74,9 72,9 84,2 Nettogenforsikringsprocent 0,4 0,3 0,6 Skadeforløb 75,3 73,2 84,8 Bruttoomkostningsprocent 49,8 44,1 41,7 80,9 0,8 81,7 29,3 79,8 0,8 80,6 25,6 Combined ratio 111,0 106,2 Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 127 154 194 197 Øvrige b) 249 -13 -37 Forsikringsteknisk resultat -23 11 -44 0 Tryg 0 Bruttopræmieindtægter 125,1 0 117,3 -5 126,5 -4 Bruttopræmieindtægter 16.262 16.976 17.862 19.475 20.572 Forsikringsteknisk resultat Investeringsafkast Andre indtægter og omkostninger 3.025 340 -51 2.432 -988 -49 1.562 1.086 -38 375 570 -4 1.534 66 -31 Resultat før skat Afløbsresultat f.e.r. 3.314 792 1.395 800 2.610 683 941 824 1.569 944 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 64,2 67,6 72,1 Nettogenforsikringsprocent 3,4 3,5 2,9 Skadeforløb 67,6 71,1 75,0 Bruttoomkostningsprocent c) 16,8 17,1 17,2 80,2 1,6 81,8 17,0 79,2 -2,5 76,7 16,8 Combined ratio 84,4 88,2 92,2 98,8 93,5 Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 3.788 4.065 4.310 4.291 4.318 a) Moderna Försäkringar indgår under ‘Svensk skadeforsikring’ fra 2. april 2009.’ b) Beløb der vedrører elimineringer indgår under ‘Øvrige’. c) Justering til bruttoomkostningsprocent alene indregnet i ‘Tryg’. Se forklaring på justering i fodnote under Hoved- og nøgletal. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 93 Noter Mio. DKK 2 Forsikringsteknisk resultat f.e.r. fordelt på brancher Ulykkes- og sygeforsikring 2011 Arbejdsskade- forsikring 2010 2011 Bruttopræmier 1.830 1.863 325 361 1.317 1.247 Bruttopræmieindtægter Bruttoerstatningsudgifter Bruttodriftsomkostninger Resultat af afgiven forretning Forsikringsteknisk rente f.e.r. 1.820 -1.136 -245 -20 11 1.848 -1.220 -272 -16 12 311 -206 -33 0 2 360 -279 -32 0 4 1.352 -1.220 -178 -23 1 1.276 -476 -181 -89 1 Forsikringsteknisk resultat 430 352 74 53 -68 531 Bruttoerstatningsprocent 62,4 66,0 66,2 77,5 90,2 37,3 Combined ratio 77,0 81,6 76,8 86,4 105,1 58,5 Erstatningsfrekvens a) Gennemsnitlig erstatning DKK b) Antal erstatninger 3,4 % 43.342 31.833 4,4 % 34.325 39.929 72,6 % 7.567 32.987 109,0 % 5.765 51.597 18,9 % 83.801 14.395 18,4 % 84.602 12.630 2010 Sundheds- forsikring Brand og løsøre- forsikring (Privat) 2010 Brand og løsøre- forsikring (Erhverv) 2011 2010 2011 2010 2011 Ejerskifte- forsikring 2010 2011 Bruttopræmier 4.599 4.905 2.768 2.859 86 50 Bruttopræmieindtægter Bruttoerstatningsudgifter Bruttodriftsomkostninger Resultat af afgiven forretning Forsikringsteknisk rente f.e.r. 4.435 -4.026 -845 65 33 4.808 -4.315 -882 308 39 2.751 -2.437 -502 -114 18 2.802 -3.113 -493 506 28 -21 -196 -8 0 3 112 -178 -8 0 4 Forsikringsteknisk resultat -338 -42 -284 -270 -222 -70 Bruttoerstatningsprocent 90,8 89,7 88,6 111,1 - 158,9 Combined ratio 108,4 101,7 111,0 110,6 - 166,1 Erstatningsfrekvens a) Gennemsnitlig erstatning DKK b) Antal erstatninger 7,3 % 13.150 310.832 8,3 % 12.391 352.479 21,9 % 62.951 40.462 23,6 % 70.694 44.923 Anden forsikring I alt 2010 2011 2010 9,3 % 22.919 6.141 9,5 % 26.050 6.236 Norsk Gruppeliv 1-årige forsikringer 2011 2010 2011 Bruttopræmier 68 80 19.391 20.277 548 545 Bruttopræmieindtægter Bruttoerstatningsudgifter Bruttodriftsomkostninger Resultat af afgiven forretning Forsikringsteknisk rente f.e.r. 69 -19 -69 -44 5 79 -6 -45 -58 1 18.915 -15.133 -3.251 -309 124 20.016 -15.794 -3.366 509 173 560 -484 -53 -4 10 556 -505 -64 -2 11 Forsikringsteknisk resultat -58 -29 346 1.538 29 -4 Bruttoerstatningsprocent 27,5 7,6 80,0 78,9 86,4 90,8 Combined ratio 191,3 138,0 98,8 93,2 96,6 102,7 Erstatningsfrekvens a) Gennemsnitlig erstatning DKK b) 11.315 12.399 Antal erstatninger 1.329 1.129 94 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Noter Motor ansvars- forsikring 2010 Motor kasko- forsikring 2011 Sø-, luftfart- og transportforsikring 2010 2011 2010 2011 2.650 2.608 3.830 4.195 378 408 2.646 -1.624 -434 -27 16 2.638 -1.681 -458 -35 35 3.679 -3.098 -616 -11 24 4.060 -2.988 -653 -6 32 367 -251 -50 -47 2 403 -205 -44 -75 3 577 499 -22 445 21 61,4 63,7 84,2 73,6 68,4 82 50,9 78,8 82,4 101,3 89,8 94,8 80,4 5,1 % 25.374 80.073 5,0 % 24.871 78.499 20,5 % 11.554 264.675 19,6 % 10.892 277.035 20,8 % 83.551 3.122 23,2 % 60.838 3.320 Ansvars- forsikring Kredit- og kautionforsikring Turistassistanceforsikring 2010 2011 2010 2011 2010 2011 827 921 225 258 488 522 815 -449 -147 -56 3 859 -647 -150 -4 7 211 -64 -52 -31 2 260 -169 -65 -21 2 480 -407 -72 -1 4 511 -517 -83 -1 5 166 65 66 7 4 -85 55,1 75,3 30,3 65,0 84,8 101,2 80,0 93,2 69,7 98,1 100,0 117,6 10,1 % 55.335 9.252 6,6 % 55.074 10.545 1,5 % 1.567.033 58 1,1 % 3.387.982 50 10,8 % 8.059 49.862 11,9 % 8.379 55.938 a) Erstatningsfrekvensen er beregnet som antal indtrufne skader i året i forhold til det gennemsnitlige antal forsikringskontrakter i året. b) Den gennemsnitlige erstatning er forholdet mellem samlede erstatninger i året før afløb og antal indtrufne skader i året. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 95 Noter Mio. DKK 2010 2011 3 Præmieindtægter f.e.r. Direkte forsikring 19.627 Indirekte forsikring 36 20.646 36 Ikke afløben risiko 19.663 -106 20.682 38 Afgiven direkte forsikring Afgiven indirekte forsikring 19.557 -941 -66 20.720 -1.009 -70 18.550 19.641 Direkte forsikring fordelt efter risikoens beliggenhed 2011 2010 Brutto Afgiven Brutto Afgiven Danmark Andre EU-lande Øvrige lande 9.610 2.918 6.993 -501 -104 -336 10.022 2.664 7.998 -573 -101 -335 19.521 -941 20.684 -1.009 2010 2011 4 Forsikringsteknisk rente f.e.r. Forrentning af forsikringsmæssige hensættelser 752 Diskontering overført fra erstatningshensættelser -618 852 -668 134 184 5 Erstatningsudgifter f.e.r. Erstatningsudgifter, reservereguleret -16.500 Afløb tidligere år, brutto 883 -17.338 1.039 Modtaget genforsikringsdækning Afløb tidligere år, genforsikringsandel -15.617 661 -59 -16.299 1.592 -95 -15.015 -14.802 I erstatningsudgifter udgør værdiregulering af inflationsswaps, der afdækker inflationsrisikoen vedrørende løbende ydelser på arbejdsskadeforsikring, i alt 58 mio. DKK (i 2010 i alt -83 mio. DKK). 6 Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. Provisioner vedrørende direkte forsikringer -492 Andre erhvervelsesomkostninger -1.914 -460 -2.001 Erhvervelsesomkostninger, i alt Administrationsomkostninger -2.406 -898 -2.461 -969 Forsikringsmæssige driftsomkostninger brutto Provisioner fra genforsikringsselskaber -3.304 92 -3.430 89 -3.212 -3.341 96 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Noter Mio. DKK 2010 2011 6 Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. (fortsat) I administrationsomkostninger indgår honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer: Deloitte -9 -7 -9 -7 Honoraret er fordelt på: Lovpligtig revision -7 Andre erklæringsopgaver 0 Skatterådgivning -1 Andre ydelser -1 -6 0 -1 0 -9 -7 Der er herudover afholdt udgifter til koncernens interne revision. I beregningen af omkostningsprocenten indgår en beregnet markedsbestemt husleje af domicilejendomme fratrukket faktiske afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme med 33 mio. DKK (i 2010 i alt 11 mio. DKK). Forsikringsmæssige driftsomkostninger brutto, fordelt efter arter Provisioner -492 Personaleudgifter -1.827 Øvrige personaleudgifter -269 Kontordrift, honorarer og domiciludgifter -682 IT drift, vedligehold, softwareudgifter -255 Af- og nedskrivninger -163 Øvrige indtægter 384 -460 -1.974 -218 -562 -246 -151 181 -3.430 -3.304 Samlede leasingudgifter udgør i alt 39 mio. DKK (i 2010 i alt 37 mio. DKK). I forsikringsmæssige driftsomkostninger og erstatningsudgifter indgår følgende personaleudgifter: Løn -2.211 Provision -19 Tildelte aktieoptioner og matching shares -16 Pension -288 Andre udgifter til social sikring -40 Lønsumsafgifter -258 -2.832 -2.335 -16 -14 -340 -39 -316 -3.060 Vederlag til bestyrelse og direktion fremgår af note 29 vedrørende Nærtstående parter. Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i året (fortsættende aktiviteter) 4.301 4.314 Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 97 Noter Direktion ANTAL STK. Ledende med- arbejdere Øvrige med- arbejdere I alt MARKEDSVÆRDI Pr. option I alt v. v. tildeling tildeling DKK mio. DKK Pr. option I alt ultimo ultimo DKK mio. DKK 6 Aktieoptionsprogrammer Spec. af udestående optioner: 2011 2006-2009 tildeling Tildelt i 2006-2009, primo Flyt mellem kategorier Udnyttet Bortfaldet Udløbet 144.866 22.749 -10.480 -56.190 -20.960 434.852 -22.749 -45.850 -20.246 -5.240 52.427 0 0 -5.220 0 632.145 0 -56.330 -81.656 -26.200 64/99/69/94 64/99/69/94 64/99/69/94 64/99/69/94 64/99/69/94 52 0 -3 -7 -2 0/12/43 0/12/43 0/12/43 0/12/43 0/12/43 10 0 0 -2 0 Udestående fra tildeling 2006-2009 ultimo 2011 79.985 340.767 47.207 467.959 - 40 - 8 2010 tildeling Tildelt i 2010, primo 48.050 153.503 25.346 226.899 75 17 53 Flyt mellem kategorier 8.008 -8.008 0 0 0 0 0 Udnyttet 0 0 0 0 0 0 0 Bortfaldet -22.690 -6.341 -667 -29.698 75 -2 53 Udløbet 0 0 0 0 0 0 0 12 0 0 -2 0 - 10 2011 tildeling Tildelt i 2011 8.285 104.967 27.600 140.852 72 10 70 Flyt mellem kategorier 0 0 0 0 0 0 0 Udnyttet 0 0 0 0 0 0 0 Bortfaldet 0 -3.798 -1.380 -5.178 72 0 70 Udløbet 0 0 0 0 0 0 0 10 0 0 0 0 Udestående fra tildeling 2011 ultimo 2011 10 Antal optioner der kan udnyttes ultimo 2011 Udestående fra tildeling 2010 ultimo 2011 33.368 139.154 24.679 8.285 101.169 26.220 53.417 236.068 28.666 197.201 135.674 - - 15 10 - 318.151 Aktieoptionsprogrammer Tryg har i 2011 tildelt aktieoptioner til koncernledelsen (1 person) samt ledende medarbejdere (86 personer) og øvrige medarbejdere (40 personer). Aktieoptionsordningen pr. 31. december 2011 omfatter i alt 800.834 stk. aktieoptioner (pr. 31. december 2010 i alt 859.044 stk.). Hver aktieoption giver optionsejeren ret til erhvervelse af en eksisterende aktie a nom. 25 DKK i Tryg A/S. Aktieoptionsordningen giver ret til erhvervelse af 1,3 % af aktiekapitalen, såfremt samtlige aktieoptioner udnyttes. I 2011 udgør indregnet dagsværdi af aktieoptioner for koncernen 13 mio. DKK (i 2010 i alt 16 mio. DKK). Der er ultimo 2011 i alt indregnet 69 mio. DKK for optionsprogrammer udstedt i 2006-2011. De beregnede dagsværdier ved tildeling er baseret på Black & Scholes model til værdiansættelse af optioner. 98 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Noter Direktion ANTAL STK. Ledende med- arbejdere Øvrige med- arbejdere I alt MARKEDSVÆRDI Pr. option I alt v. v. tildeling tildeling DKK mio. DKK Pr. option I alt ultimo ultimo DKK mio. DKK 6 Aktieoptionsprogrammer Spec. af udestående optioner: 2010 2006-2008 tildeling Tildelt i 2006-2008, primo Udnyttet Bortfaldet Udløbet 106.608 0 0 0 353.882 -31.820 -4.646 0 39.427 -5.240 -1.900 0 499.917 -37.060 -6.546 0 64/99/69 64/99/69 64/99/69 0 39 -3 0 0 5/0/3 5/0/3 5/0/3 0 1 0 0 0 Udestående fra tildeling 2006-2008 ultimo 2010 106.608 317.416 32.287 456.311 - 36 - 1 2009 tildeling Tildelt i 2009, primo 38.258 123.016 20.670 181.944 94 17 17 Udnyttet 0 0 0 0 0 0 0 Bortfaldet 0 -5.580 -530 -6.110 94 -1 17 Udløbet 0 0 0 0 0 0 0 3 0 0 0 - 3 2010 tildeling Tildelt i 2010 48.050 154.838 25.346 228.234 75 17 17 Udnyttet 0 0 0 0 0 0 0 Bortfaldet 0 -1.335 0 -1.335 75 0 17 Udløbet 0 0 0 0 0 0 0 4 0 0 0 Udestående fra tildeling 2010 ultimo 2010 4 Antal optioner der kan udnyttes ultimo 2010 Udestående fra tildeling 2009 ultimo 2010 38.258 117.436 20.140 48.050 153.503 25.346 54.520 166.700 0 175.834 226.899 - - 16 17 - 221.220 Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 99 Noter 6 Aktieoptionsprogrammer Tildelingsår Udnyttelsesår 1. jan. 2011 Tildelt i 2011 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2009-2011 2010-2012 2011-2013 2012-2014 2013-2015 2014-2016 82.530 138.690 235.091 175.834 226.899 0 Udestående i alt ult. 2011 859.044 Udnyttet Bortfaldet Udløbet 31. dec. 2011 0 0 0 0 0 140.852 -56.330 0 0 0 0 0 0 -17.433 -38.197 -26.026 -29.698 -5.178 -26.200 0 0 0 0 0 0 121.257 196.894 149.808 197.201 135.674 140.852 -56.330 -116.532 -26.200 800.834 Forudsætning ved tildeling ved opgørelse af markedsværdi Tildelingsår Udnyttelsesår 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2009-2011 2010-2012 2011-2013 2012-2014 2013-2015 2014-2016 Gns. Gns. aktiekurs Gns. udnyttel v. tildeling Forventet Forventet Risikofri restløbetid seskurs DKK volatilitet løbetid rente 31. dec. 2011 31. dec. 2011 355,85 456,76 378,24 313,51 320,04 295,83 17,90 24,10 20,30 37,70 29,20 30,00 % % % % % % 4 4 4 4 4 4 år år år år år år 3,30 3,90 3,60 2,80 2,70 3,00 % % % % % % 0,00 0,08 0,58 1,17 2,16 3,11 0,00 426,44 373,06 318,86 332,54 321,42 I Direktion indgår fratrådte direktører med i alt 44.112 stk. til en værdi af 4 mio. DKK ved tildeling.Risk-takere indgår under ’Ledende medarbejdere’. Forudsætningerne for opgørelsen af markedsværdien af udestående aktieoptioner på tildelingstidspunktet er som følger: Den forventede volatilitet er baseret på den gennemsnitlige volatilitet på Tryg aktien. Løbetiden er forventet til 4 år, hvilket svarer til gennemsnittet af udnyttelsesperioden på 3 til 5 år. Den risikofri rente er baseret på renten på et stående lån med samme løbetid som den forventede løbetid på optionerne på tildelingstidspunktet. Opgørelsen tager udgangspunkt i strikekursen som fremgår af optionsaftalen og den gennemsnitlige aktiekurs på tildelingstidspunktet. Dividendeprocenten indgår ikke i beregningen som følge af, at strikekursen nedjusteres med de udbetalte udbytter, for på den måde at undgå at optionsholderen stilles ringere i forbindelse med selskabets udbetaling af udbytte. Forudsætningerne for beregningen af markedsværdien ultimo er baseret på de samme principper som for markedsværdien på tildelingstidspunktet. 100 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Noter 6 Matching shares 2011 ANTAL STK. MARKEDSVÆRDI Gns. pr. matching share ved I alt v. Risk tildeling tildeling Direktion takere I alt DKK mio. DKK Gns. pr. matching share I alt ultimo ultimo DKK mio. DKK Tildelt i 2011 4.979 5.996 10.975 302 4 319 4 Tildelt i alt 4.979 5.996 10.975 302 4 319 4 Tryg har i 2011 indgået aftale om matching shares til direktion samt udvalgte risk-takere i koncernen som følge af koncernens lønpolitik. Direktion og udvalgte risk-takere tildeles én aktie i Tryg A/S, for hver aktie direktionsmedlemmet eller risk-takeren erhverver i Tryg A/S til markedskurs for egne frie midler for et kontraktligt aftalt beløb. Aktierne indregnes til markedsværdi på tildelingstidspunktet og periodiseres over den 4 årige modningsperiode. I 2011 udgør indregnet dagsværdi af matching shares for koncernen 1 mio. DKK. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 101 Noter Mio. DKK 7 2010 2011 Renter og udbytter Renteindtægter og udbytter Udbytter 10 Renteindtægter likvide beholdninger 43 Renteindtægter obligationer 1.054 Renteindtægter øvrige 26 10 59 1.173 18 1.133 1.260 Renteudgifter Renteudgifter ansvarlig lån og kreditinstitutter -88 Renteudgifter øvrige -8 -83 -30 -96 -113 1.037 1.147 8 Kursreguleringer Kursreguleringer vedrørende finansielle aktiver eller forpligtelser til dagsværdi med værdiregulering i resultatopgørelsen: Kapitalandele 61 Investeringsforeningsandele 233 Aktiederivater 5 Obligationer 78 Rentederivater 3 Andre udlån 0 13 -100 16 160 465 1 380 555 Kursreguleringer vedrørende aktiver eller forpligtelser som ikke kan henføres til IAS 39: Investeringsejendomme Domicilejendomme Diskontering Andre balanceposter 74 0 -227 11 15 -10 -760 -55 -142 -810 238 -255 Kursgevinster 907 Kurstab -669 755 -1.010 Kursregulering, netto 238 Valutakursreguleringer ført i resultatopgørelsen vedrørende aktiver og forpligtelser, som ikke opgøres til dagsværdi, udgør i alt 31 mio. DKK (i 2010 i alt 52 mio.DKK). I kursreguleringer udgør værdiregulering af inflationsswap i alt 12 mio. DKK (i 2010 i alt 27 mio. DKK). 102 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S -255 Noter Mio. DKK 9 2010 2011 Skat Skat af regnskabsmæssigt overskud -235 Forskel mellem dansk og udenlandsk skatteprocent -28 Regulering af skat vedrørende tidligere år 9 Regulering vedr. ikke skattepligtige indtægter og omkostninger 18 Ændring af værdiansættelse af skatteaktiver -26 Andre skatter -3 -392 -22 32 -64 -7 -2 -265 -455 Effektiv skatteprocent % Skat af regnskabsmæssigt overskud 25 Forskel mellem dansk og udenlandsk skatteprocent 3 Regulering af skat vedrørende tidligere år -1 Regulering vedr. ikke skattepligtige indtægter og omkostninger -2 Ændring af værdiansættelse af skatteaktiver 3 % 25 1 -2 4 1 28 29 10 Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter Præmieindtægter f.e.r. 224 Erstatningsudgifter f.e.r. -291 Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. -44 4 30 0 Forsikringsteknisk resultat -111 34 Resultat før skat -111 34 Skat 28 -8 Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter -83 26 Gennemsnitlig erstatning DKK 310.702 Antal erstatninger 954 114.733 15 Ophørte og frasolgte aktiviteter er trukket ud af Sø-, luftfart- og transportforsikring i brancheregnskabet. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 103 Noter Mio. DKK Goodwill Varemærker og kunde- relationer Software Aktiver under opførelse I alt 11 Immaterielle aktiver 2011 Kostpris Saldo 1. januar 377 168 786 115 Valutakursregulering 3 2 1 0 Overført fra aktiver under opførelse 0 0 74 -74 Årets tilgang 0 0 22 216 Årets afgang 0 0 -1 0 1.446 6 0 238 -1 Saldo 31. december 257 1.689 Af- og nedskrivninger Saldo 1. januar 0 -32 -446 0 Valutakursregulering 0 0 -1 0 Årets afskrivninger 0 -19 -172 0 Årets nedskrivninger 0 0 -13 -54 -478 -1 -191 -67 -737 Saldo 31. december 380 0 170 -51 882 -632 -54 Bogført værdi 31. december 380 2010 Kostpris Saldo 1. januar 329 148 685 119 Valutakursregulering 48 20 10 2 Overført fra aktiver under opførelse 0 0 92 -92 Årets tilgang 0 0 48 86 Årets afgang 0 0 -49 0 1.281 80 0 134 -49 Saldo 31. december 952 1.446 -347 -10 -162 -3 44 -478 -32 786 203 115 0 168 250 Af- og nedskrivninger Saldo 1. januar 0 -12 -335 0 Valutakursregulering 0 -2 -8 0 Årets afskrivninger 0 -18 -144 0 Årets nedskrivninger 0 0 -3 0 Tilbageførte afskrivninger 0 0 44 0 Saldo 31. december 377 119 -446 0 Bogført værdi 31. december 104 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S 377 136 340 115 968 Noter Mio. DKK 11 Immaterielle aktiver (fortsat) Nedskrivningstest Goodwill Ledelsen har pr. 31. december 2011 testet den regnskabsmæssige værdi af goodwill for værdiforringelse, baseret på den foretagne allokering af kostprisen af goodwill på den pengestrømsfrembringende enhed. Forudsætninger for værdiforringelsestest: Value-in-use metoden er anvendt. Antaget årlig Afkastkrav 2011 vækst > 5 år før skat Moderna Försäkringar 2,0 % MF Bilsport & MC Specialförsäkringar 2,0 % 2010 12,7 % 12,7 % 14,9 % 14,9 % Moderna Försäkringar MF Bilsport & MC Specialförsäkringar 2,5 % 2,5 % Forsikringsaktiviteter i Sverige I 2009 købte Tryg Moderna Försäkringar Sak AB, Modern Re S.A., Netviq AB og MF Bilsport & MC specialfösäkringar. Forsikringsaktiviterne blev i 2009 indpasset i Tryg koncernens forretningstruktur og rapporteres under Sverige. I 2010 er selskaberne, bortset fra Modern Re S.A., fusioneret ind i Tryg Forsikring A/S som filial Moderna Försäkringar, filial af Tryg Forsikring A/S. Modern Re S.A. er afviklet i 2011. Aktiviteterne i Modern Re har ikke påvirket opgørelsen af den oprindelige goodwill, hvorfor afviklingen af selskabet ikke påvirker den tilbageværende goodwill. Den antagede vækst for terminalperioden er fastsat på baggrund af forventninger til den generelle økonomiske vækst. Det anvendte afkastkrav er baseret på en vurdering af risikoprofilen for de testede forretningsaktiviteter. Et højere afkastkrav eller en lavere vækst vil indebære en lavere værdi af aktiviteterne, hvorimod et lavere afkastkrav eller større vækstforventninger vil indebære en højere værdi. Varemærker og kunderelationer Den gennemførte værdiforringelsestest for varemærker og kunderelationer har ikke vist behov for nedskrivning. Software Nedskrivningerne er indregnet under forsikringsmæssige driftsomkostninger i resultatopgørelsen. Værdiforringelsestesten sammenholder den regnskabsmæssige værdi med den estimerede nutidsværdi af fremtidige pengestrømme. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 105 Noter Mio. DKK Driftsmidler Domicil- Aktiver under ejendomme opførelse I alt 12 Materielle aktiver 2011 Kostpris Saldo 1. januar 228 1.397 441 Valutakursregulering 0 2 0 Overført fra aktiver under opførelse 0 340 0 Årets tilgang 18 21 -3 Årets afgang -59 0 -340 2.066 2 340 36 -399 Saldo 31. december 98 2.045 Akkumulerede værdiændringer Saldo 1. januar 0 17 -88 Valutakursregulering 0 0 0 Årets værdireguleringer til omvurderet værdi ført i resultatopgørelsen 0 -10 0 Årets værdireguleringer til omvurderet værdi ført i anden totalindkomst 0 20 0 -71 0 -10 -88 -61 Akkumulerede afskrivninger Saldo 1. januar -110 -29 0 Valutakursregulering 0 0 0 Tilbageførte afskrivninger 48 0 0 Årets afskrivninger -23 -13 0 -139 0 48 -36 -127 Saldo 31. december Saldo 31. december 187 0 -85 1.760 27 -42 0 20 Bogført værdi 31. december 106 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S 102 1.745 10 1.857 Noter Mio. DKK Driftsmidler Domicil- Aktiver under ejendomme opførelse I alt 12 Materielle aktiver (fortsat) 2010 Kostpris Saldo 1. januar Valutakursregulering Årets tilgang Årets afgang 225 7 62 -66 1.378 19 0 0 258 7 176 0 1.861 33 238 -66 Saldo 31. december 228 1.397 441 2.066 Akkumulerede værdiændringer Saldo 1. januar 0 -2 -86 Valutakursregulering 0 0 -2 Årets værdireguleringer til omvurderet værdi ført i anden totalindkomst 0 19 0 -88 -2 -88 -71 Akkumulerede afskrivninger Saldo 1. januar -142 -18 0 Valutakursregulering -3 0 0 Tilbageførte afskrivninger 55 0 0 Årets afskrivninger -20 -11 0 -160 -3 55 -31 -139 Saldo 31. december Saldo 31. december 0 -110 17 -29 0 19 Bogført værdi 31. december 118 1.385 353 1.856 Der har været eksterne eksperter involveret i måling af en del af domicilejendommene. Nedskrivningstest Materielle aktiver Der er foretaget en vurdering af domicilejendommes værdi inklusiv de forbedringer der er udført, hvorefter der er indregnet 20 mio. DKK i opskrivning i anden totalindkomst og 10 mio. DKK i nedskrivning i resultatopgørelsen Nedskrivningerne på aktiver under opførsel er indregnet under forsikringsmæssige driftsomkostninger i resultatopgørelsen. Den gennemførte værdiforringelsestest for driftsmidler har ikke vist behov for nedskrivning. Ved fastsættelsen af domicilejendommenes markedsværdi er der anvendt følgende afkastprocenter: Afkastprocenter, vægtet gennemsnit 2010 2011 Kontorejendomme 6,4 6,3 Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 107 Noter Mio. DKK 2010 2011 13 Investeringsejendomme Dagsværdi 1. januar 2.364 Valutakursregulering 33 Årets tilgang 23 Årets afgang -261 Årets værdireguleringer 68 Tilbageført ved salg -69 2.158 2 29 -1 12 -1 Dagsværdi pr. 31. december 2.199 2.158 De samlede lejeindtægter for 2011 udgjorde 156 mio. DKK (i 2010 i alt 166 mio. DKK). De samlede udgifter for 2011 udgør 39 mio. DKK (i 2010 i alt 38 mio. DKK). Heraf udgør udgifter på ej udlejede lejemål 2 mio. DKK (i 2010 i alt 1 mio. DKK), hvorfor de samlede udgifter på de lejeindtægtsbærende investeringsejendomme udgør 37 mio. DKK (i 2010 i alt 37 mio. DKK). Der har været eksterne eksperter involveret i måling af hovedparten af investeringsejendomme. Ved fastsættelsen af ejendommenes markedsværdi er der for hver kategori af ejendomme anvendt følgende afkastprocenter: Afkastprocenter, vægtet gennemsnit 2010 2011 Forretningsejendomme Kontorejendomme Boligejendomme 7,3 6,6 4,6 7,3 6,3 4,8 I alt 6,4 6,3 108 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Noter Mio. DKK 2010 2011 14 Kapitalandele i associerede virksomheder Kostpris Saldo 1. januar 0 0 0 0 Opskrivninger til indre værdi Saldo 1. januar 17 Valutakursregulering 1 Årets værdireguleringer -5 13 0 1 13 14 Bogført værdi 31. december 13 14 Saldo 31. december Saldo 31. december Aktiebesiddelser i associerede virksomheder ifølge den senest foreliggende årsrapport: Navn og hjemsted Aktiver Passiver Egenkapital Omsætning 2011 Komplementarselskabet af 1. marts 2006 ApS, DK 0 Bilskadeinstituttet AS, Norge 5 AS Eidsvåg Fabrikker, Norge 49 0 0 5 0 5 44 0 1 19 Årets resultat Ejerandel i % 0 0 4 50 30 28 2010 Komplementarselskabet af 1. marts 2006 ApS, DK 0 0 0 0 0 Bilskadeinstituttet AS, Norge 5 0 5 2 0 AS Eidsvåg Fabrikker, Norge 47 6 41 18 6 Der foretages individuel vurdering af graden af indflydelse i henhold til indgåede kontrakter. 50 30 28 Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 109 Noter Mio. DKK 2010 2011 15 Finansielle aktiver Finansielle aktiver til dagsværdi med værdiregulering i resultatopgørelsen Kapitalandele Investeringsforeningsandele Obligationer Indlån i kreditinstitutter Afledte finansielle instrumenter 184 2.268 34.621 2.755 298 187 2.378 38.400 1.635 651 Finansielle aktiver til dagsværdi med værdiregulering i resultatopgørelsen i alt 40.126 43.251 Lån og tilgodehavender til amortiseret kostpris Tilgodehavender i forbindelse med direkte forsikringskontrakter 1.110 Tilgodehavender hos forsikringsvirksomheder 211 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 0 Andre tilgodehavender 601 Aktuelle skatteaktiver 196 Likvide beholdninger 857 1.158 317 1 189 93 402 Lån og tilgodehavender til amortiseret kostpris i alt 2.975 2.160 Finansielle aktiver, i alt 43.101 45.411 Finansielle aktiver til amortiseret kostpris afviger kun i mindre omfang fra dagsværdi. Finansielle forpligtelser Finansielle forpligtelser til dagsværdi med værdiregulering i resultatopgørelsen Afledte finansielle instrumenter 376 35 Finansielle forpligtelser til dagsværdi med værdiregulering i resultatopgørelsen i alt 376 35 Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris Ansvarlig lånekapital 1.591 Gæld i forbindelse med direkte forsikring 419 Gæld i forbindelse med genforsikring 187 Gæld til kreditinstitutter 30 Gæld vedr. uafviklede fondshandler og repoer 3.947 Aktuelle skatteforpligtelser 106 Anden gæld 1.030 1.589 410 191 11 4.161 260 740 Finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris i alt 7.310 7.362 Finansielle forpligtelser i alt 7.686 7.397 Oplysning om værdiansættelse af ansvarlig lånekapital til dagsværdi fremgår af note 20. Øvrige finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris afviger kun i mindre omfang fra dagsværdi. 110 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Noter Ikke Noterede Observerbare observerbare Mio. DKK priser input input I alt 15 Finansielle aktiver (fortsat) Andre finansielle investeringsaktiver Dagsværdi hierarki for finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi i balancen 2011 Kapitalandele Investeringsforeningsandele Obligationer Indlån i kreditinstitutter Afledte finansielle instrumenter 0 2.378 26.713 1.635 0 0 0 11.657 0 579 187 0 30 0 37 187 2.378 38.400 1.635 616 30.726 12.236 254 2010 43.216 Kapitalandele Investeringsforeningsandele Obligationer Indlån i kreditinstitutter Afledte finansielle instrumenter 0 2.268 20.808 2.755 0 0 0 13.770 0 -49 184 0 43 0 -29 184 2.268 34.621 2.755 -78 25.831 13.721 198 39.750 2010 2011 Finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi i balancen baseret på ikke-observerbare input: Regnskabsmæssig værdi 1. januar Valutakursregulering Gevinst/tab i resultatopgørelsen Køb Salg Overførsler til/fra gruppen ’ikke-observerbare input’ 338 4 -47 0 -100 3 198 0 77 8 -29 0 Regnskabsmæssig værdi 31. december 198 254 Gevinst/tab i resultatopgørelsen for aktiver, der besiddes på balancedagen indregnet under kursreguleringer -54 77 Obligationer, der er værdiansat på observerbare input omfatter hovedsageligt obligationer i norske banker og i et vist omfang danske mindre likvide obligationer, hvor der ikke foreligger en noteret handelskurs baseret på nyligt indgåede handler. Ikke observerbare input, resultat på i alt 77 mio. DKK (i 2010 i alt -47 mio. DKK) omfatter hovedsageligt inflationsderivater med 70 mio. DKK (i 2010 i alt -56 mio. DKK), som afdækker inflationsrisici på forsikringsmæssige hensættelser, hvor der i 2011 har været et regnskabsmæssigt resultat på i alt -58 mio. DKK (i 2010 83 mio. DKK). Risici i gruppen af ikke observerbare input er moderat, idet inflationsderivaterne tilsigter 100 % afdækning af inflationsrisiko på hensættelserne, mens andelen af unoterede aktier og obligationer, der påvirkes af markedsforhold som renteudvikling og indtjeningsforventninger, er relativt beskeden. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 111 Noter Mio. DKK Obligationer Aktier Ejendomme I alt 15 Finansielle aktiver (forsat) Afstemning imellem investeringsaktiver iflg. ’Investeringsvirksomhed’ i beretningen og balancen 2011 Investeringsaktiver iflg. afsnittet ’Investeringsvirksomhed’ i Ledelsesberetningen 37.232 1.816 3.954 Heri indgår: Likvider, allokeret til porteføljeforvaltning -33 0 0 Uafviklede fondshandler 779 0 0 Investeringsforeningsandele -719 -1.659 0 Futures 0 44 0 Indlån og afledte finansielle instrumenter -2.241 0 0 Repogæld 3.382 0 0 Domicilejendomme 0 0 -1.755 Kapitalandele 0 -14 0 Investeringsaktiver iflg. balance 38.400 187 2.199 Investeringsforeningsandele Indlån i kreditinstitutter Afledte finansielle instrumenter Associerede aktier 40.786 2.378 1.635 651 14 Investeringsaktiver iflg. balance i alt 45.464 2010 Investeringsaktiver iflg. afsnittet ’Investeringsvirksomhed’ i Ledelsesberetningen 34.317 2.179 3.897 Heri indgår: Likvider, allokeret til porteføljeforvaltning -80 0 0 Uafviklede fondshandler 1.795 0 0 Investeringsforeningsandele -532 -1.736 0 Futures 0 -246 0 Indlån og afledte finansielle instrumenter -2.775 0 0 Repogæld 1.896 0 0 Domicilejendomme 0 0 -1.739 Kapitalandele 0 -13 0 Investeringsaktiver iflg. balance 34.621 184 2.158 Investeringsforeningsandele Indlån i kreditinstitutter Afledte finansielle instrumenter Associerede aktier 36.963 2.268 2.755 298 13 Investeringsaktiver iflg. balance i alt 42.297 112 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S 43.002 -33 779 -2.378 44 -2.241 3.382 -1.755 -14 40.393 -80 1.795 -2.268 -246 -2.775 1.896 -1.739 -13 Noter Mio. DKK 2010 2011 15 Finansielle aktiver (forsat) Følsomhedsoplysninger Påvirkning af egenkapital ved følgende ændringer Rentestigning på 0,7-1,0 procentpoint -75 -24 Rentefald på 0,7-1,0 procentpoint 13 87 Aktiekursfald på 12 procent -262 -223 Ejendomsprisfald på 8 procent -334 -330 Valutakursrisiko (VaR 99,5) -12 -23 Tab på modparter på 8 procent -315 -500 Påvirkningen af resultatopgørelsen er den samme som påvirkningen af egenkapitalen. Opgørelsen er i overensstemmelse med oplysningskravene i Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter med værdiregulering over resultatopgørelsen opgjort til markedsværdi: 2010 Nominel Rentederivater Aktiederivater Inflationsderivater Valutaderivater 23.477 246 3.248 11.972 2011 Markedsværdi Markedsværdi i balancen Nominel i balancen 13 0 -29 -62 16.971 44 2.931 8.131 606 0 37 -27 38.943 -78 28.077 Heraf forfalder < 1 år 28.855 -19 10.288 Heraf forfalder efter 1 år og før 5 år 3.709 -8 3.656 Heraf forfalder efter 5 år 6.379 -51 14.133 616 -57 -21 694 Afledte finansielle instrumenter anvendt i forbindelse med regnskabsmæssig sikring af udenlandske enheder: 2010 2011 Gevinster og tab på valutaafdækn. i anden totalindkomst 1. januar Gevinster og tab på valutaafdækn. i anden totalindkomst i året Gevinster og tab på valutaafdækning i anden totalindkomst 31. december Gevinster Tab Netto Gevinster Tab Netto 850 -819 31 983 -1.280 -297 133 -461 -328 273 -300 -27 983 -1.280 -297 1.256 -1.580 -324 Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 113 Noter Mio. DKK 2010 2011 15 Finansielle aktiver (forsat) Kursregulering Der er foretaget kursregulering af udenlandske enheder i anden totalindkomst på i alt: Saldo 1. januar Årets kursregulering -23 330 307 30 Saldo 31. december 307 337 Tilgodehavender Tilgodehavender i forbindelse med forsikring 1.321 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 0 Andre tilgodehavender 601 1.476 1 189 1.922 1.665 Der er foretaget nedskrivninger af tilgodehavender i forbindelse med forsikring på i alt Saldo 1. januar 124 Valutakursregulering 3 Årets nedskrivninger og tilbageførte nedskrivninger 8 135 0 8 143 Saldo 31. december 135 Tilbageførte nedskrivninger er estimeret til at udgøre 52 mio. DKK (i 2010 45 mio. DKK) på et år, men kan variere på grund af større sager/tvister. I tilgodehavender i forbindelse med forsikring indgår overforfaldne på i alt: Forfaldsperiode: Op til 90 dage 197 Over 90 dage 161 170 151 358 321 135 143 16 Genforsikringsandele Genforsikringsandele 1.605 Nedskrivning ved impairmenttest -17 2.086 -19 2.067 Heraf hensat til tab Saldo 31. december 1.588 Nedskrivningstest Ledelsen har pr. 31. december 2011 testet den regnskabsmæssige værdi af de samlede genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter. Impairmenttesten har medført nedskrivning på i alt 19 mio. DKK (i 2010 i alt 17 mio. DKK). Af nedskrivninger i året udgør tilbageførte nedskrivninger i alt 1 mio. DKK ( i 2010 i alt 1 mio. DKK). 114 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Noter Mio. DKK 2010 2011 17 Aktuel skat Aktuel skat ved årets begyndelse -303 Valutakursregulering -15 Årets aktuelle skat -170 Aktuel skat vedr. egenkapitalsposteringer 82 Regulering af aktuel skat vedr. tidligere år 14 Betalt selskabsskat i året 482 90 0 -500 7 26 210 Aktuel skat ved årets slutning, netto 90 -167 Aktuel skat indgår således i balancen: Under aktiver, aktuel skat 196 Under passiver, aktuel skat -106 93 -260 -167 Aktuel skat ved årets slutning, netto 90 18 Egenkapital Aktiekapital 2010 2011 Antal aktier Antal aktier Nominel værdi (tDKK) Antal aktier Nominel værdi (tDKK) Saldo 1. januar Køb i året Salg i året 63.227.650 -2.625.786 31.837 1.580.692 -65.645 796 60.633.701 -316.792 56.360 1.515.843 -7.920 1.409 Saldo 31. december 60.633.701 1.515.843 60.373.269 1.509.332 Egne aktier Saldo 1. januar Køb i året Annullering i forbindelse med tilbagekøbsprogram Anvendt i forbindelse med medarbejderaktier Anvendt i forbindelse med udnyttelse af aktieoptioner Saldo 31. december 2010 2011 Antal aktier Nominel værdi (tDKK) % af aktiekapital Antal aktier Nominel værdi (tDKK) % af aktiekapital 703.923 2.625.786 17.598 65.645 1,10 4,11 3.297.872 316.792 82.447 7.920 5,16 0,50 0 0 0 -2.615.470 -65.387 -4,03 -17 0 0,00 0 0 0,00 -31.820 -796 -0,05 -56.360 -1.409 -0,09 3.297.872 82.447 5,16 942.834 23.571 1,54 Tryg kan i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse maksimalt erhverve 10,0 % af aktiekapitalen frem til næste ordinære generalforsamling i 2012. Egne aktier erhverves til anvendelse for koncernens incitamentsprogram samt som del af aktietilbagekøbsprogrammet. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 115 Noter Mio. DKK 19 Kapitaldækning 2010 2011 Egenkapital ifølge årsrapporten Foreslået udbytte Dattervirksomheders kapitalkrav – 50 % 8.458 -256 -2.516 9.007 -400 -2.508 Kernekapital Ansvarlig lånekapital Dattervirksomheders kapitalkrav – 50 % 5.686 804 -2.515 6.099 848 -2.507 Basiskapital 3.975 4.440 Vægtede aktiver 3.188 3.953 Solvensprocent 125 112 Opgørelsen af basiskapital og beregningen af solvensprocent er i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed. 20 Ansvarlig lånekapital Obligationslån 2010 2011 TryghedsGruppen smba 2010 2011 Dagsværdien på balancedagen 950 962 499 464 Anvendt kurs til opgørelse af dagsværdi på balancedagen 85 86 103 96 Kurstab og omkostninger ialt på balancedagen 12 10 0 0 Årets renteudgifter 50 50 33 33 Andelen af lån, der medregnes ved opgørelse af den basiskapital i alt 848 mio. DKK (i 2010 i alt 804 mio. DKK) Lånene er indregnet første gang til dagsværdi og herefter til amortiseret kostpris. Der henvises i øvrigt til note 1, Risikostyring, hvor lånebetingelserne er vist. 116 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Noter Mio. DKK Brutto Afgiven 21 Erstatningshensættelser 2011 Erstatningshensættelse primo Kursregulering af primohensættelse 1.333 5 22.922 64 24.324 1.338 Betalt i regnskabsåret vedrørende indeværende år -8.413 -750 Betalt i regnskabsåret vedrørende tidligere år -6.921 -341 22.986 -15.334 -1.091 Ændring i erstatninger i regnskabsåret vedrørende indeværende år 16.660 1.483 Ændring i erstatninger i regnskabsåret vedrørende tidligere år -1.005 -34 -14.243 15.655 1.449 Diskontering og valutakursregulering 1.551 59 Erstatningshensættelse ultimo 26.196 1.755 Øvrige a) 745 120 14.206 24.255 69 F.e.r. 26.941 1.875 2010 Erstatningshensættelse primo Kursregulering af primohensættelse 15.177 -971 1.492 24.441 625 25.066 1.050 62 20.967 641 22.720 1.112 Betalt i regnskabsåret vedrørende indeværende år -8.273 -195 Betalt i regnskabsåret vedrørende tidligere år -6.663 -327 21.608 -14.936 -522 Ændring i erstatninger i regnskabsåret vedrørende indeværende år 16.502 757 Ændring i erstatninger i regnskabsåret vedrørende tidligere år -857 -52 -14.414 15.645 705 Diskontering og valutakursregulering 826 38 Erstatningshensættelse ultimo 24.255 1.333 Øvrige a) 628 101 14.940 22.017 703 -7.663 -6.580 24.883 1.434 -8.078 -6.336 15.745 -805 788 22.922 527 23.449 a) Omfatter erstatningshensættelser for Tryg Garantiforsikring A/S og den finske filial af Tryg Forsikring A/S. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 117 Noter Mio. DKK 2010 2011 22 Pensioner og lignende forpligtelser Hensættelse til jubilæer, seniorordninger 50 49 Bogført forpligtelse, ultimo 50 49 Ydelsesbaserede pensionsordninger: Nutidsværdi af pensionsforpligtelser finansieret direkte over driften Nutidsværdi af pensionsforpligtelser finansieret ved fondsopbygning 108 1.464 122 1.868 Brutto pensionsforpligtelse Dagsværdi af pensionsordningers aktiver 1.572 951 1.990 1.013 Netto pensionsforpligtelse 621 977 Ændring i bogførte pensionsforpligtelser kan specificeres således: Bogført pensionsforpligtelse primo Regulering primo for ikke resultatført planændring og estimatafvigelse Valutakursregulering Nutidsværdi af årets optjening Kapitalomkostninger af tidligere optjente pensioner Aktuarmæssige gevinster/tab Betalt i perioden Ændring i balanceført arbejdsgiverafgift 1.304 0 81 52 58 181 -62 -42 1.572 57 13 49 58 310 -69 0 Bogført pensionsforpligtelse, ultimo 1.572 1.990 Ændring i bogført værdi af pensionsordningers aktiver: Bogført værdi af pensionsordningens aktiver primo Regulering primo for ikke resultatført planændring og estimatafvigelse Valutakursregulering Investeringer i året Forventet afkast på pensionsmidler Aktuarmæssige gevinster/tab Betalt i perioden 856 0 57 73 53 -47 -41 951 -17 9 88 41 -15 -44 Bogført værdi af pensionsordningens aktiver, ultimo 951 1.013 Pensioner og lignende forpligtelser i alt, ultimo 621 977 Bogført forpligtelse i alt, ultimo 671 1.026 Årets pensionsomkostninger kan specificeres således: Nutidsværdi af årets optjening Renteomkostning af påløbne pensionsforpligtelse Forventet afkast på pensionsmidlerne Periodiseret arbejdsgiverafgift 44 58 -53 6 40 57 -41 10 Årets pensionsomkostning knyttet til ydelsesplaner 55 66 Præmie for efterfølgende regnskabsår er estimeret til: Fordelingen af pensionsordningens aktiver er estimeret til: 66 80 % % Aktier Obligationer Ejendom 12 69 19 5 77 18 Gennemsnitligt afkast af pensionsordningens aktiver 4,5 4,0 118 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Noter Mio. DKK 2010 2011 22 Pensioner og lignende forpligtelser (fortsat) % Følgende forudsætninger er lagt til grund: Diskonteringsrente 3,8 Forventet fremtidigt afkast på pensionsmidler 4,5 Lønregulering 4,0 Pensionsregulering 3,8 G-regulering 3,8 Turnover 6,0 Arbejdsgiverafgift 14,1 Hyppighed af frivillig førtidspension 0,0 Dødelighedstabel Just. K2005 Følsomhedsoplysninger Påvirkning af egenkapital ved følgende ændringer Rentestigning på 0,3 procentpoint 68 Rentefald på 0,3 procentpoint -77 % 2007 2008 2009 2,7 4,0 4,0 3,8 3,8 6,0 14,1 0,0 Just. K2005 96 -89 2010 2011 Pensionsforpligtelse 1.292 1.123 1.304 1.572 Pensionsordningens aktiver 932 628 856 951 Over-/underdækning 360 495 448 621 Aktuarielle gevinster/tab knyttet til pensionsforpligtelsen 104 -23 70 -181 Aktuarielle gevinster/tab knyttet til pensionsmidler -10 -173 -42 -47 Aktuarielle gevinster/tab indregnet i anden totalindkomst ultimo 94 -196 28 -228 1.990 1.013 977 -367 -32 -399 Moderna Försäkringar, filial af Tryg Forsikring A/S følger den svenske branches pensionsoverenskomst FTP-planen, som er forsikret hos Försäkringsbranschens Pensionskassa – FPK. Selskaberne har via overenskomsten forpligtet sig sammen med de øvrige selskaber i samarbejdet til at betale de enkelte medarbejderes pension i henhold til givne regler. FTP-planen er hovedsagligt ydelsesbaseret for så vidt angår fremtidige pensionsudbetalinger. FPK er ikke i stand til at stille tilstrækkelige oplysninger til rådighed til regnskabsmæssigt at behandle pensionsordningen som en ydelsesbaseret pensionsordning. Af denne årsag er ordningen regnskabsmæssigt behandlet som en bidragsbaseret ordning i overensstemmelse med IAS 19.30. Dette års præmie betalt til FPK udgør 10 mio. DKK, hvilket udgør ca. 2 % af årspræmien i FPK (2010). I FPKs halvårsrapport for 2011 fremgår det at FPK har en kollektiv konsolideringsgrad på 134 pr. 30. juni 2011 (pr. 30 juni 2010 i alt 112). Den kollektive konsolideringsgrad defineres som markedsværdien af de til pensionerne knyttede aktiver i forhold til de samlede kollektive pensionsforpligtigelser. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 119 Noter Mio. DKK 23 2010 2011 Udskudt skat Skatteaktiv Driftsmidler 37 Gæld og hensættelser 213 Aktiveret underskud 70 31 284 81 320 396 Skattepassiv Immaterielle rettigheder 121 Grunde og bygninger 206 Obligationer og pantsikrede lån 14 Sikkerhedsfonde og sikkerhedsafsætninger 1.261 136 228 49 1.174 1.602 1.587 1.282 1.191 Ej afsat tidsmæssige differencer af kapitalandele 0 Ej afsat tidsmæssige differencer af balanceposter 25 Afstemning af udskudt skat Udskudt skat primo 1.244 Valutakursregulering 70 Regulering af udskudt skat vedr. tidligere år 0 Ændring i aktiveret underskud 34 Ændring til udskudt skat ført over resultatopgørelsen 53 Ændring ført over egenkapitalen -119 0 30 1.282 9 -10 0 -6 -84 1.191 Udskudt skat, ultimo 1.282 Skatteværdien af ej aktiverede skattemæssige underskud Danmark 18 18 Sverige 4 4 Finland 89 96 Luxembourg 32 0 Underskuddet i Tryg A/S (Danmark) er et underskud, som ikke kan anvendes i den danske sambeskatning. Underskuddet i Danmark kan fremføres uden tidsbegrænsning. Underskud opgjort efter finske regler kan fremføres i 10 år og underskud opgjort efter reglerne i Sverige kan fremføres uden tidsbegrænsning. Underskuddene indregnes først som skatteaktiver, når det er sandsynliggjort, at der fremover vil være tilstrækkelig skattepligtig indkomst til, at underskuddene kan udnyttes. Den samlede aktuelle og udskudte skat, som vedrører poster, som er bogført på egenkapitalen, indgår i balancen med 90 mio. DKK (i 2010 i alt 208 mio. DKK). 120 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Noter Mio. DKK 2010 2011 24 Andre hensættelser Andre hensættelser primo 6 Ændringer i hensættelser -5 1 10 11 Andre hensættelser ultimo 1 Andre hensættelser vedrører hensættelser til koncernens egne forsikringsskader. 25 Gæld til kreditinstitutter Kassekreditter 30 11 11 30 Heraf gæld, der forfalder < 1 år 30 Heraf gæld, der forfalder efter 5 år 0 Tryg A/S har oprettet committed kreditfaciliteter på i alt 0,8 mia. DKK med en række danske pengeinstitutter. Kreditfaciliteterne udløber 31.12.2012. Herudover har Tryg Forsikring A/S committed repofaciliteter på i alt 1 mia. DKK med en række danske pengeinstitutter. Disse repofaciliteter udløber 31.12.2012. 11 0 26 Gæld vedr. uafviklede fondshandler og repoer Uafviklede fondshandler 2.051 Repogæld 1.896 779 3.382 3.947 4.161 Uafviklede fondshandler er gæld for obligationer købt i 2010 hhv. 2011, men med afregning i 2011 hhv. 2012. Heraf gæld, der forfalder < 1 år 3.947 Heraf gæld, der forfalder efter 5 år 0 4.161 0 27 Resultat pr. aktie Resultat af fortsættende aktiviteter 676 Resultat af ophørte og frasolgte aktiviteter -83 1.114 26 Årets resultat 593 Gennemsnitlige antal aktier (1.000 stk.) 62.362 Antal udvandede aktier vedrørende aktiebaseret vederlæggelse (1.000 stk.) 82 60.401 0 Gennemsnitlig antal aktier udvandet (1.000 stk.) 62.444 60.401 Resultat Resultat Resultat Resultat Resultat 10,8 -1,3 -1,3 9,5 9,5 18,4 0,4 0,4 18,9 18,9 pr. aktie af fortsættende aktiviteter af ophørte og frasolgte aktiviteter pr. aktie af ophørte og frasolgte aktiviteter pr. aktie udvandet pr. aktie pr. aktie udvandet 1.140 Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 121 Noter Forpligtelser opgjort pr. periode Mio. DKK <1 år 1-3 år 3-5 år > 5 år I alt 28 Kontraktlige forpligtelser, sikkerheds stillelser og eventualforpligtelser Kontraktlige forpligtelser 2011 Operationel leasing Øvrige kontraktlige forpligtelser 130 479 230 183 106 0 84 0 550 662 609 413 106 84 1.212 2010 Operationel leasing Øvrige kontraktlige forpligtelser 149 811 215 43 106 36 112 38 582 928 960 258 142 150 1.510 I ovenstående indgår følgende: Tryg Forsikring A/S og Tryg Forsikring, norsk filial af Tryg Forsikring A/S har indgået en outsourcing driftsaftale med CSC på 531 mio. DKK for en 5-årig periode. Kontrakten udløber i 2015. Tryg Forsikring A/S har indgået følgende kontrakter med beløb over 50 mio. DKK: Porteføljemanagement kontrakt på 52 mio. DKK, som udløber i 2015. Kontrakt om telefoniydelser med Telenor på 116 mio. DKK, som udløber efter 2015. Huslejekontrakter på i alt 347 mio. DKK, som løber over 5 år. Sikkerhedsstillelser De danske selskaber i Tryg koncernen er sambeskattet med TryghedsGruppen smba. 2010 2011 Der er registreret aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser i Tryg Forsikring A/S med i alt 36.923 41.382 Der er registreret aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser i Tryg Garantiforsikring A/S med i alt 311 332 Af koncennens likvider er 66 mio. DKK (i 2010 i alt 51 mio. DKK) stillet til sikkerhed for igangværende futureskontrakter. Af koncernens beholdning af obligationer er 3.382 mio. DKK (i 2010 i alt 1.896 DKK) solgt på repoforretninger og skal købes tilbage. Værdien af obligationsbeholdningen er fortsat indregnet i balancen og er stillet som sikkerhed for finansielle forpligtelser vedrørende repoforretning. Eventualforpligtelser Selskaber i Tryg koncernen er part i visse tvister. Det er ledelsens opfattelse, at udfaldet af disse retssager ikke vil påvirke koncernens økonomiske stilling ud over de tilgodehavender og forpligtelser, der er indregnet i balancen pr. 31. december 2011. 122 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Noter Mio. DKK 2010 29 Nærtstående parter Koncernen har ingen andre nærtstående parter med bestemmende indflydelse end moderselskabet TryghedsGruppen Smba. Nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter bestyrelse, direktion samt disse personers relaterede familie. Bestyrelse og direktion Præmieindtægter - Moderselskab (TryghedsGruppen smba) 0,3 - Nøglepersoner i ledelsen 0,5 - Andre nærtstående 1,3 Erstatningsudbetalinger - Moderselskab (TryghedsGruppen smba) 0,2 - Nøglepersoner i ledelsen 0,5 - Andre nærtstående 0,1 Der er ikke foretaget hensættelse til nødlidende garantier, og der er ikke afholdt udgifter til erstatninger i regnskabsåret. 2011 0,3 0,6 2,9 0,1 0,0 1,4 Vederlag opdelt 2011 Basisløn Variabelløn Pension I alt Bestyrelse Direktion Risk-takere 5 25 31 0 0 1 0 4 7 5 29 39 61 1 11 73 2010 Bestyrelse Direktion 5 18 0 2 0 3 5 23 23 2 3 28 Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 123 Noter Mio. DKK 29 Nærtstående parter Vederlag er udgiften afholdt i regnskabsåret. I variabel løn er indeholdt udgiften til matching shares, der indregnes over 4 år samt aktieoptioner, der indregnes over 3 år. Direktion samt risk-takere er omfattet af incitamentsprogrammer. Der henvises til note 6 for oplysninger vedrørende dette. Antallet af personer i kategorierne udgør Bestyrelse 14 personer, Direktion 5 personer, Risk-takere 14 personer, heraf fratrådte i 2011 Bestyrelse 2, Risk-takere 4, Direktører 2. Bestyrelsesmedlemmerne i Tryg A/S honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af incitamentsordninger. Direktionen aflønnes med fast løn og pension. Den variable løn tildeles i form at et matching share program jf. omtale under ’Ledelse’ I Direktionens vederlag indgår løn og pension til fratrådte direktører for i alt 14 mio. DKK. Hvert medlem af direktionen, har ret til 12 måneders opsigelse og 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse plus pensionsbidrag (Koncernchefen dog 18 måneders fratrædelsesgodtgørelse). Medlemmet af direktionen kan ikke rejse yderligere krav i denne anledning, herunder krav om godtgørelse i henhold til Funktionærlovens § 2a og/eller 2b, idet disse krav er inkluderet i fratrædelsesgodtgørelsen. Risk-takere er defineret som ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvilke medarbejdere, der skal anses som risk-takere. Moderselskab Tryghedsgruppen smba TryghedsGruppen smba kontrollerer 60 % af aktierne i Tryg A/S. Samhandel har omfattet følgende: 2010 2011 - Ansvarlig lånekapital 499 464 - Renteudgifter 33 33 Transaktioner mellem TryghedsGruppen smba og Tryg A/S sker på markedsvilkår Koncerninterne transaktioner: Adminstrationsvederlag mv. afregnes på omkostningsdækkende basis. K oncernmellemværender udlignes og forrentes løbende på markedsbaserede vilkår. Selskaberne i Tryg koncernen har indgået genforsikringsaftaler på markedsbaserede vilkår. Transaktioner med tilknyttede virksomheder er elimineret i koncernregnskabet i overensstemmelse med den anvendte regnskabspraksis. 30 Hoved- og nøgletal Der henvises til side 71. 124 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Noter 31 Anvendt regnskabspraksis Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder (IFRS), der er godkendt af EU per den 31. december 2011 og i overensstemmelse med dansk IFRSbekendtgørelse. Årsrapporten for moderselskabet er aflagt i overensstemmelse med ’Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser’. Afvigelserne fra kravene om indregning og måling efter IFRS er følgende: •Investeringer i dattervirksomheder værdiansættes efter den indre værdis metode, hvor værdiansættelsen efter IFRS sker til kostpris eller dagsværdi. Endvidere er kravene vedrørende præsentation og oplysning mindre omfattende end efter IFRS. •Finanstilsynets bekendtgørelse åbner, i modsætning til IAS 19, ikke mulighed for at føre aktuarmæssige gevinster og tab, der opstår som følge af erfaringsbaserede reguleringer og ændringer i aktuarmæssige skøn, i anden totalindkomst. Aktuarmæssige gevinster og tab vil derfor indgå i resultatopgørelsen i moderselskabet. •Ifølge Finanstilsynets bekendtgørelse må der ikke afsættes udskudt skat af sikkerhedsfonde, der er henlagt af ubeskattede midler. Udskudt skat og anden totalindkomst i moderselskabet er således rettet i overensstemmelse hermed ved overgangen til IFRS. Anvendt regnskabspraksis uændret i forhold til årsrapporten for 2010. Regnskabsregulering Implementering af ændringer til regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag i 2011 International Accounting Standards Board (IASB) har udsendt en række ændringer af de internationale regnskabsstandarder, ligesom International Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC) har udsendt en række fortolkningsbidrag. Der er ingen standarder eller fortolkningsbidrag, der er implementeret for første gang for regnskabsåret som begynder 1. januar 2011, der har haft væsentlig påvirkning for koncernen. Nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag, som er implementeret, men som ikke har påvirket koncernen væsentligt: • Amendments to IFRS 7 ’Financial Instruments: Disclosure’ • Amendments to IAS 1 ’Presentation of Financial Statements’ •Amendments to IAS 24 ‘Related Party Disclosures: Revised definition of related parties’ •Amendments to IAS 27 ‘Consolidated and separate financial statements’ • Amendments to IAS 34 ‘Interim Financial Reporting’ •Amendments to IFRIC 13 ‘Customer Loyalty Programmes’, IFRIC 14 ‘The Limit on a Defined Benefit Asset’ •IFRIC 19 ‘Extinguishing Financial Liabilities with Equity Instruments’ Kommende bekendtgørelser, standarder og fortolknings bidrag, som koncernen ikke har implementeret og som endnu ikke er trådt i kraft: •Amendments to IFRS 7 ’Disclosures – Transfers of Financial Assets’ a) • IFRS 9 ‘Financial Instruments’ b) • IFRS 10 ‘ Consolidated Financial Statements’ b) • IFRS 11 ‘Joint Arrangements’ b) • IFRS 12 ‘Disclosure of interests in Other Entities’ b) • IFRS 13 ‘Fair Value Measurement’ b) •Amendments to IAS 1 ‘Presentation of items of other Comprehensive Income’ c) •Amendments to IAS 12 ‘ Deferred Tax – Recovery of underlying Assets’ d) • IAS 19 (as revised in 2011) ‘Employee Benefits’ b) • IAS 27 (as revised in 2011) ‘Separate Financial Statements’ b) •IAS 28 (as revised in 2011) ‘Investments in Associates and Joint Ventures’ b) a)træder b)træder c)træder d)træder i i i i kraft kraft kraft kraft for for for for regnskabsår, regnskabsår, regnskabsår, regnskabsår, der der der der begynder begynder begynder begynder 1. 1. 1. 1. juli 2011 eller senere. januar 2013 eller senere. juli 2012 eller senere. januar 2012 eller senere. Ændringerne vil blive implementeret fremadrettet fra 2012 eller senere. Væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger Udarbejdelsen af regnskabet i henhold til IFRS forudsætter anvendelsen af visse kritiske regnskabsmæssige skøn og kræver desuden, at ledelsen foretager vurderinger ved anvendelsen af koncernens regnskabspraksis. De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for koncernregnskabet, er: • Forpligtelser vedrørende forsikringskontrakter • Værdiansættelse af ydelsesbaserede pensionsordninger • Dagsværdi af finansielle aktiver og forpligtelser • Værdiansættelse af ejendomme • Værdiansættelse af goodwill Forpligtelser vedrørende forsikringskontrakter Estimeringen af hensættelser til forsikringskontrakter er koncernens mest kritiske regnskabsmæssige skøn, da en række usikkerhedsfaktorer er knyttet hertil. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 125 Noter Erstatningshensættelser estimeres ved brug af aktuarmæssige og statistiske fremskrivninger af erstatningerne og administration af erstatningerne. Fremskrivningerne udarbejdes på grundlag af Tryg koncernens erfaring med hensyn til historisk udvikling, betalingsmønstre, tid der går indtil skaden anmeldes, varigheden af skadeopgørelsesprocessen og andre forhold, der kan indvirke på hensættelsernes fremtidige udvikling. Koncernen foretager erstatningshensættelser, ud over kendte sagshensættelser, der dækker skønnet erstatning for skader, der er indtruffet, men endnu ikke anmeldt til koncernen af forsikringstagerne (’IBNR-hensættelser’), samt fremtidig udvikling i skader, som koncernen kender til, men som endnu ikke er endeligt afregnet. Erstatningshensættelserne omfatter tillige direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger eller udgifter til opgørelse af skader, som opstår som følge af begivenheder, der er opstået frem til balancedagen, også selvom de ikke er anmeldt til Tryg koncernen. Beregningen af erstatningshensættelserne er derfor i sin natur en usikker proces og beror nødvendigvis på visse antagelser ved rørende faktorer som for eksempel retsafgørelser, lovændringer, social inflation og andre økonomiske tendenser, herunder inflation. Koncernens faktiske erstatningsforpligtelser kan derfor afvige væsentligt både i positiv og negativ retning i forhold til de først skønnede erstatningshensættelser. Erstatningshensættelser diskonteres. Dette medfører, at umiddelbare ændringer i diskonteringssatser eller ændringer i varigheden af erstatningshensættelserne kan have en positiv eller negativ virkning på indtjeningen. Effekten af diskonteringen er væsentligst for brancherne autoansvar, erhvervsansvar og arbejdsskade inklusiv sygdom og ulykke. Til diskontering af danske erstatningshensættelser anvendes Finanstilsynets justerede diskonteringskurve, hvori der dels indgår euroswaprenter, statslandespænd og danske swaprenter, dels et såkaldt optionsjusteret realkreditrentespænd. De norske og svenske hensættelser diskonteres med euroswaprenter, hvortil der er tillagt et landespecifikt rentespænd, der afspejler forskellen mellem henholdsvis norske og svenske statsobligationer og den tyske statsobligationsrente. Finske hensættelser diskonteres med den danske diskonteringskurve. Flere af de forudsætninger og skøn, som indgår i beregningen af erstatningshensættelserne, har en indbyrdes afhængighed. Mest betydende er dette for rente- og inflationsforudsætninger. Ydelsesbaserede pensionsordninger Koncernen har en ydelsesbaseret pensionsordning i Norge. En ydelsesbaseret ordning er en pensionsordning, som fastsætter et beløb for de pensionsydelser, en medarbejder vil modtage ved pensionering, afhængig af alder, antal arbejdsår og løn. 126 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Opgørelsen af nettoforpligtelse for den ydelsesbaserede pensionsordning er baseret på aktuarmæssige beregninger, hvori en række forudsætninger indgår. Forudsætningerne er blandt andet diskonteringsrente, forventet fremtidig løn- og pensionsregulering, turnover, dødelighed samt forventet fremtidig afkast på pensionsmidler. Dagsværdi af finansielle aktiver og forpligtelser For finansielle aktiver og forpligtelser med noterede priser på et aktivt marked, eller hvor værdiansættelsen bygger på generelt accepterede værdiansættelsesmodeller med observerbare markedsdata, er der ikke væsentlige skøn forbundet med værdiansættelsen. For værdipapirer, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, fastlægges dagsværdien ved brug af en aktuel OTC-kurs på et tilsvarende finansielt instrument eller ved en modelberegning. Værdiansættelsesmodellerne indeholder tilbagediskontering af instrumentets cashflow med en passende markedsrente under hensyntagen til kredit- og likviditetspræmie. Værdiansættelse af ejendomme Ejendomme opdeles i domicillejendomme og investeringsejendomme. Domicilejendomme måles til omvurderet værdi, som svarer til dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag for afog nedskrivninger. Dagsværdien opgøres udfra en markedsbestemt lejeindtægt samt driftsudgifter, i forhold til ejendommens procentafkastkrav. Investeringsejendomme indregnes til dagsværdi. Opgørelsen af dagsværdien er baseret på markedspriser, hvor der tages hensyn til ejendommens art, beliggenhed samt vedligeholdelsesstand og opgøres udfra en markedsbestemt lejeindtægt samt driftsudgifter, i forhold ejendommens afkastkrav. Værdiansættelse af goodwill Goodwill er erhvervet i forbindelse med virksomhedsovertagelse og allokeres til de pengestrømsgenererende enheder, som ledelsen styrer investeringen efter. Den regnskabsmæssige værdi testes minimum én gang årligt for værdiforringelse. Testen af værdiforringelse forudsætter skøn over fremtidige pengestrømme og påvirkes af en række faktorer herunder tilbagediskonteringssats samt øvrige forhold, der er afhængig af den realøkonomiske udvikling som kundeadfærd og konkurrencesituation. Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis Indregning og måling Årsrapporten er udarbejdet i henhold til det historiske kostprincip med de undtagelser, at der foretages opskrivning af domicilejendomme i anden totalindkomst og opskrivning af investeringsejendomme, finansielle aktiver med handel for øje samt finansielle aktiver og forpligtelser (herunder afledte instrumenter) til dagsværdi over resultatopgørelsen. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan Noter måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse som følge af en tidligere begivenhed, og når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå koncernen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris, dog med undtagelse af finansielle aktiver, der indregnes til dagsværdi. Efterfølgende målinger foretages som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forventede risici og tab, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der kan henføres til dette regnskabsår. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er anført nedenfor. Beløbene i noterne er vist i millioner kroner, medmindre andet er angivet. Konsolidering Koncernregnskabet omfatter Tryg A/S (moderselskabet) samt dattervirksomheder, som kontrolleres af moderselskabet. Kontrol opnås ved, at moderselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af stemmerettighederne eller på anden måde kan udøve eller rent faktisk udøver bestemmende indflydelse. Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for moderselskabet og dets dattervirksomheder ved at sammenlægge regnskabsposter af ensartet karakter. Regnskaberne for de dattervirksomheder, der aflægger regnskaber efter anden lovgivning, tilpasses til den af koncernen anvendte regnskabspraksis. Virksomheder, hvori koncernen udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. Betydelig indflydelse opnås typisk ved direkte eller indirekte at eje eller råde over mere end 20 % af stemmerettighederne, men mindre end 50 %. Andelen af joint venture virksomhed indregnes efter pro-rata konsolideringsmetoden. Pro-rata konsolideringen indebærer, at koncernens andel af joint venture virksomhedens aktiver og forpligtelser indregnes i balancen. Andelen af indtægter og omkostninger samt aktiver og forpligtelser præsenteres linie for linie i koncernregnskabet. Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt fortjeneste og tab ved dispositioner mellem de konsoliderede virksomheder. Nyerhvervede eller afhændede dattervirksomheder indregnes i koncernregnskabet med resultaterne for perioden, efter kontrol- len opnås henholdsvis afgives. Resultater i afhændede dattervirksomheder og resultatet af ophørte aktiviteter medregnes under ophørte og frasolgte aktiviteter i resultatopgørelsen. Urealiserede fortjenester på transaktioner mellem konsoliderede virksomheder (inklusiv associerede virksomheder), elimineres i forhold til koncernens ejerandel i virksomhederne. Urealiserede tab elimineres på samme måde som urealiserede fortjenester i det omfang, der ikke er sket en værdiforringelse. Virksomhedssammenslutninger Nyerhvervede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede virksomheder. For køb af nye virksomheder, hvor Tryg koncernen opnår bestemmende indflydelse over den købte virksomhed, anvendes overtagelsesmetoden. De tilkøbte virksomheders identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger. Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor Tryg koncernen faktisk opnår kontrol over den overtagne virksomhed. Kostprisen for en virksomhed består af dagsværdien af det aftalte vederlag med tillæg af omkostninger, der direkte kan henføres til overtagelsen. Hvis vederlagets endelige størrelse er betinget af en eller flere fremtidige begivenheder, indregnes disse reguleringer kun i kostprisen, hvis den pågældende begivenhed er sandsynlig og effekten på kostprisen kan opgøres pålideligt. Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for virksomheden og dagsværdien af de overtagne identificerbare nettoaktiver indregnes som goodwill under immaterielle aktiver. Goodwill testes minimum én gang årligt for værdiforringelse. Såfremt den regnskabsmæssige værdi af aktivet overstiger genindvindingsværdien, nedskrives til den lavere genindvindingsværdi. Omregning af fremmed valuta For hver af de rapporterende virksomheder i koncernen fastsættes en funktionel valuta. Den funktionelle valuta er den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori den enkelte rapporterende virksomhed opererer. Transaktioner i andre valutaer end den funktionelle valuta er transaktioner i fremmed valuta. Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta til transaktionsdagens kurs. Balanceposter i fremmed valuta omregnes til balancedagens kurs. Omregningsforskelle indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer. Ved konsolidering omregnes aktiver og forpligtelser i koncernens udenlandske enheder til balancedagens valutakurser. Resultatposter omregnes til periodens gennemsnitlige valutakurser. Valuta- Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 127 Noter kursforskelle der opstår ved omregninger klassificeres som anden totalindkomst og overføres til koncernens reserve for kursregulering. Omregningsforskelle indregnes som indtægter eller udgifter i den periode, hvor aktiviteterne afhændes. Alle øvrige valutakursgevinster og -tab indregnes i resultatopgørelsen. Præsentationsvalutaen i årsrapporten er DKK. Segmentoplysninger Segmenterne følger koncernens ledelsesmæssige og interne økonomistyring og understøtter ledelsens beslutninger om fordeling af ressourcer og vurdering af koncernens resultat fordelt på segmenter. De operationelle forretningssegmenter i Tryg koncernen består af Privat Norden, Erhverv Norden samt Industri Norden. Privat Norden omfatter salg af forsikringer til privatpersoner i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Erhverv Norden omfatter salg af forsikringer til små og mellemstore virksomheder primært i Danmark og Norge. Industri Norden sælger forsikringer til industrikunder primært i Danmark, Norge og Sverige. Herudover varetages al mægler betjent forretning i Industri. Oplysninger på geografisk niveau er præsenteret ud fra de økonomiske områder, hvor koncernen opererer. De geografiske områder er Danmark, Norge, Finland og Sverige. Segmentindtægter og omkostninger samt segmentaktiver og forpligtelser omfatter de poster, der direkte kan henføres til det enkelte segment, samt de poster, der kan allokeres til det enkelte segment på et pålideligt grundlag. Ikke-allokerede poster omfatter primært aktiver og forpligtelser vedrørende investeringsaktivitet, der styres på koncernniveau. Nøgletal Resultat pr. aktie (EPS) opgøres i overensstemmelse med IAS 33. Dette og øvrige nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings ’Anbefalinger & Nøgletal 2010’ og ’Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser’. Resultatopgørelse Præmier Præmieindtægter består af årets forfaldne bruttopræmier, reguleret for afgivne genforsikringspræmier og forskydning i præmiehensættelser, svarende til en periodisering af præmierne efter forsikringernes risikoperiode, samt i genforsikringens andel af præmiehensættelserne. Præmier indregnes som præmieindtægter i henhold til risikoeksponeringen over dækningsperioden, beregnet separat for hver enkelt forsikringskontrakt. Indregningen sker som udgangspunkt ved brug 128 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S af pro-rata metoden idet der dog reguleres for en ikke ligelig fordelt risiko på brancher med stærke sæsonmæssige variationer eller på policer med flerårige forløb. Andelen af præmier modtaget på kontrakter, som vedrører bestående risici på balancedagen, indregnes under præmiehensættelser. Andelen af præmier betalt til genforsikring, som vedrører bestående risici på balancedagen, indregnes som genforsikringsandel af præmiehensættelser. Forsikringsteknisk rente Forsikringsteknisk rente opgøres i henhold til Finanstilsynets bekendtgørelse som et beregnet renteafkast af årets gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser for egen regning. Det beregnede renteafkast fremkommer for grupperede klasser af risici, som den månedsvis gennemsnitlige hensættelse forrentet med en sammenvejet rente fra den aktuelle rentekurve for hver enkelt gruppe af risici. Renten vægtes efter hensættelsernes forventede afviklingsmønster. Den forsikringstekniske rente reduceres med den del af stigningen i nettohensættelserne, der kan henføres til løbetidsforkortelse. Erstatningsudgifter Erstatningsudgifter indeholder årets betalte erstatninger, reguleret for ændring i erstatningshensættelser med fradrag af genforsikringsandel. Endvidere indgår afløbsresultat vedrørende tidligere år. Den del af forøgelsen af hensættelserne, der kan henføres til løbetidsforkortelser, er overført til forsikringsteknisk rente. Erstatningsudgifter indeholder direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger, herunder udgifter til besigtigelse og vurdering af skaderne, udgifter til bekæmpelse og begrænsning af indtrufne skader samt øvrige direkte og indirekte omkostninger forbundet med behandlingen af indtrufne skader. Ændringer i erstatningshensættelserne som følge af forskydninger i rentekurven og valutakurser indregnes som en kursregulering. Tryg afdækker risikoen for ændringer i de fremtidige løn- og pristal for hensættelser til arbejdsskade. Tryg anvender nulkuponinflationsswap erhvervet med henblik på at afdække inflationsrisikoen. Værdiregulering af disse swaps indgår under erstatningsudgifter, således at påvirkningen af ændringer i inflationsforventningerne under erstatningsudgifterne mindskes. Bonus og præmierabatter Bonus og præmierabatter vedrører forventede og tilbagebetalte præmiebeløb til forsikringstager, hvor størrelsen af tilbagebetalingen er afhængig af skadeforløbet, og hvor kriterierne for udbetaling er fastlagt forud for regnskabsårets begyndelse eller ved tegning af forsikringen. Noter Forsikringsmæssige driftsomkostninger Forsikringsmæssige driftsomkostninger omfatter erhvervelses- og administrationsomkostninger med fradrag af modtagne genforsikringsprovisioner. Omkostninger til erhvervelse og fornyelse af forsikringsbestanden indregnes på tegningstidspunktet. Tegningsprovisioner indregnes, når der er en retlig forpligtelse, og periodiseres over policens løbetid. Administrationsomkostninger er alle øvrige omkostninger der kan henføres til administrationen af forsikringsbestanden. Administrationsomkostninger periodiseres, så de omfatter regnskabsåret. Leasing Leasingkontrakter klassificeres som enten operationel eller finansiel leasing. Vurderingen af leasingkontrakten sker blandt andet ud fra kriterier om ejendomsret, køberet ved leasingperiodens ophør, betragtninger om aktivet er specialfremstillet, leasingperioden samt nutidsværdien af leasingbetalingerne. Operationelt leasede aktiver indregnes ikke i balancen, men ydelserne indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden, svarende til aktivets økonomiske levetid. Koncernen har ingen finansielt leasede aktiver. Aktiebaseret vederlæggelse Tryg koncernens incitamentsprogrammer omfatter aktieoptions programmer, medarbejderaktier samt matching shares. Aktieoptionsprogram Værdien af serviceydelser modtaget som modydelser for tildelte optioner måles til dagsværdien af optionerne. Egenkapitalafregnede aktieoptioner måles til dagsværdien på tild elingstidspunktet og indregnes under personaleudgifter over perioden fra tildelingstidspunktet og til den endelige ret til optionerne opnås. Modposten hertil indregnes direkte på egenkapitalen. Optionerne er udstedt til en udnyttelseskurs, der svarer til børs kursen af koncernens aktier på tildelingstidspunktet tillagt 10 %. Der er ikke øvrige betingelser for retserhvervelse. Der gælder særlige bestemmelser vedrørende sygdom og død samt ved ændringer i koncernens kapitalforhold mv. Aktieoptionsaftalen giver medarbejderen ret til optionerne, med mindre medarbejderen selv opsiger sin stilling eller bliver opsagt på grund af misligholdelse. Ved opsigelse som følge af omstrukturering eller pensionering har medarbejderen stadig krav på optionerne. Optionerne kan alene udnyttes i en periode på 15 dage efter offentliggørelse af kvartals-, halv- og helårsrapporter samt i overensstemmelse med Trygs interne regler for handel med koncernens aktier. Optionerne afregnes i aktier. En andel af koncernens beholdning af egne aktier er reserveret til afdækning af tildelte optioner. I forbindelse med første indregning af aktieoptionerne skønnes over antallet af optioner, medarbejderne og direktionen forventes at erhverve ret til. Efterfølgende justeres der for ændringer i skønnet over antallet af retserhvervede optioner, således at den samlede indregning er baseret på det faktiske antal retserhvervede optioner. Værdien for fratrådte medarbejdere, der beholder retten til optioner, indregnes for den resterende periode i det regnskabsår, hvor medarbejderen er fratrådt. Dagsværdien af de tildelte optioner estimeres ved anvendelsen af Black & Scholes optionsmodel. Ved beregningen er der taget hensyn til de betingelser og vilkår, der knytter sig til de tildelte aktieoptioner. Matching shares Direktionsmedlemmer samt udvalgte risk-takere har i 2011 fået tildelt aktier efter ’Matching shares’ ordningen. Ved Matching shares tildeles det enkelte direktionsmedlem eller udvalgte risk-taker én aktie i Tryg A/S for hver aktie, direktionsmedlemmet erhverver i Tryg A/S til markedskurs for egne frie midler til et kontraktligt aftalt beløb i forbindelse med Matching share programmet. Aktierne leveres vederlagsfrit 4 år efter købstidspunktet. Indehaveren skal erhverve aktierne i det åbne vindue efter offentliggørelse af årsrapporten for det forgangne år. I 2011 blev aktierne dog handlet i det første ’åbne vindue’ efter generalforsamlingen i Tryg A/S. Aktierne må ikke afhændes af indehaveren før 6 måneder efter matching tidspunktet. Aktierne indregnes til markedsværdi og periodiseres over den 4-årige modningsperiode ud fra markedsprisen påanskaffelses tidspunktet. Indregningen sker fra ultimo anskaffelsesmåneden og indregnes under personaleudgifter med modpost direkte på egenkapital. Hvis et direktionsmedlem eller risk-taker fratræder i modningsperioden, men beholder retten til aktierne, bliver rest udgiften omkostningsført i det indeværende regnskabsår. Investeringsvirksomhed Indtægter fra associerede virksomheder indeholder koncernens andel af associerede virksomheders resultat. Indtægter fra investeringsejendomme før dagsværdiregulering omfatter resultat af ejendomsdrift fratrukket udgifter til ejendomsadministration. Renter og udbytter indeholder regnskabsårets indtjente renter og modtagne udbytter. Realiserede og urealiserede kursgevinster og –tab på investeringsaktiver, herunder også gevinster og tab på afledte finansielle instrumenter, værdiregulering af investeringsejendomme, valutakursreguleringer og effekt af forskydninger i rentekurve anvendt til diskontering indgår som kursreguleringer. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed indeholder omkostninger forbundet med forvaltning af investeringsaktiver. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 129 Noter Andre indtægter og omkostninger Andre indtægter og omkostninger omfatter indtægter og udgifter, der ikke kan henføres til koncernens forsikringsbestand eller investeringsaktiver, herunder salg af produkter for Nordea Liv og Pension. anlægsaktiver. Direkte omkostninger omfatter personaleomkostningerne til softwareudvikling samt direkte henførbarer relevante faste omkostninger. Alle øvrige omkostninger forbundet med udvikling eller vedligeholdelse af software udgiftsføres løbende. Ophørte og frasolgte aktiviteter Ophørte og frasolgte aktiviteter vises som en særskilt post i resultatopgørelsen og suppleres med en regnskabsnote med oplysninger om de ophørte og frasolgte aktiviteter. Balanceposterne vedrørende de ophørte aktiviteter indregnes uændret i de respektive poster. Efter færdiggørelse af udviklingsarbejdet afskrives aktivet lineært over den vurderede økonomiske levetid, dog maksimalt over 8 år såfremt omkostningerne vedrører koncernens transitionsprogram, øvrige udviklingsprojekter afskrives over maksimalt 4 år. Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle nedskrivninger. Sammenligningstallene inklusiv femårsoversigten er tilrettet for ophørte aktiviteter. Under ophørte og frasolgte aktiviteter i resultatopgørelsen indgår resultat efter skat af salget af fornyelsesretten til marine forretningen i 2010. Afviklingsforretningen omfatter desuden resultat af afløbsforretningen i Tryg Forsikring A/S. Aktiver under opførelse Egen udviklede immaterielle aktiver opføres under posten ’Aktiver under opførelse’ indtil de tages ibrug, hvorefter de reklassificeres til software og afskrives i henhold til de ovennævnte afskrivningsperioder. Balance Immaterielle aktiver Goodwill Goodwill er erhvervet i forbindelse med virksomhedsovertagelse. Goodwill består af forskelsværdien mellem kostprisen for virksomheden og dagsværdien af de overtagne identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser på overtagelsestidspunktet. Goodwill allokeres til de pengestrømsgenererende enheder, som ledelsen styrer investeringen efter og indregnes under immaterielle aktiver. Goodwill afskrives ikke, men testes for værdiforringelse minimum en gang årligt. Varemærker og kunderelationer Varemærker og kunderelationer er identificeret som immaterielle aktiver i forbindelse med virksomhedsovertagelse. De immaterielle aktiver er indregnet til dagsværdi på overtagelsestidspunktet og afskrives lineært over den forventede økonomiske levetid på 5-12 år. Software Erhvervede softwarelicenser aktiveres på baggrund af de afholdte omkostninger til køb og klargøring af den pågældende software. Disse omkostninger afskrives på baggrund af den forventede økonomiske levetid op til 4 år, medmindre disse indgår som en del af egenudviklet software vedrørende koncernens transitionsprogram, der afskrives over 8 år. Koncernens transitionsprogram er et internt it-projekt, der skal sikre en fælles infrastruktur på tværs af de nordiske lande og herigennem medføre betydelige effektiviseringer. Projektet forventes at løbe over de næste 6-8 år. Omkostninger til egen udviklet software, direkte forbundet med fremstillingen af identificerbare og unikke softwareprodukter, hvor der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening overstiger omkostningerne i mere end ét år, indregnes som immaterielle 130 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Materielle aktiver Driftsmidler Inventar og driftsmidler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte knyttet til erhvervelsen af de relevante aktiver indtil det tidspunkt, hvor aktiverne er klar til brug. Driftsmidler afskrives lineært over aktivernes forventede økonomiske levetider, der udgør: • IT, 4 år • Biler, 5 år • Inventar, 5-10 år Indretning af lejede lokaler afskrives over den forventede økonomiske økonomiske levetid, dog maksimum over lejekontraktens løbetid. Gevinster og tab på frasolgte og udrangerede aktiver opgøres ved at sammenholde salgsprovenuet med den regnskabsmæssige værdi. Gevinster og tab indregnes i resultatopgørelsen. Ved afhændelse af opskrevne aktiver overføres opskrivninger, der er indeholdt i opskrivningshenlæggelser, til overført resultat. Grunde og bygninger Grunde og bygninger opdeles i domicilejendomme og investeringsejendomme. Koncernens domicilejendomme består af domicil i Ballerup og Bergen samt enkelte sommerhuse. De resterende ejendomme klassificeres som investeringsejendomme. Domicilejendomme Domicilejendomme er ejendomme, som benyttes i koncernens egen drift. Domicilejendomme måles i balancen til omvurderet værdi svarende til dagsværdien på omvurderingsdagen med fradrag af efterfølgende akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages løbende omvurdering således, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra domicilejendommens dagsværdi på balancetidspunktet. Metoden for opgørelse af dagsværdien er, at der Noter pr. ejendom opgøres markedsbestemte lejeindtægter og typiske driftsudgifter for det kommende år. Det således opgjorte driftsresultat divideres med ejendommens procentafkastkrav, som er afpasset efter markedsrenten og ejendommens karakteristika, svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet. Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes direkte i posten opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Nedskrivninger, som opvejer tidligere opskrivninger af det samme aktiv, fratrækkes opskrivningshenlæggelser direkte på egenkapitalen, mens øvrige nedskrivninger føres over resultatopgørelsen. Efterfølgende omkostninger indregnes i den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv eller som et særskilt aktiv, når det er sandsynligt, at afholdte omkostninger vil medføre fremtidige økonomiske fordele for koncernen, og omkostningerne kan måles pålideligt. Omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen. Domicilejendomme afskrives lineært over den forventede økonomiske levetid op til 50 år. Der afskrives ikke på grunde. Aktiver under opførelse I forbindelse med ombygningen af domicilejendommene indregnes aktiverbare omkostninger til kostpris under domicil. Ved projektets færdiggørelse, reklassificeres til domicilejendomme og afskrives lineært over den forventede økonomiske levetid op til det antal år, der er nævnt under de gældende kategorier. Investeringsejendomme Ejendomme, der besiddes med henblik på udleje, og ikke benyttes af koncernen, klassificeres som investeringsejendomme. Investeringsejendomme optages til dagsværdi. Dagsværdien er baseret på markedspriser, reguleret for eventuelle forskelle i det pågældende aktivs art, beliggenhed eller vedligeholdelsesstand. Såfremt disse oplysninger ikke er tilgængelige, anvendes alternative værdiansættelsesmetoder som for eksempel forventninger til tilbagediskonterede pengestrømme og de seneste priser på mindre aktive markeder. Metoden for opgørelse af dagsværdien er, at der pr. ejendom opgøres markedsbestemte lejeindtægter og typiske driftsudgifter for det kommende år. Det således opgjorte driftsresultat divideres med ejendommens procentafkastkrav, som er afpasset efter markedsrenten og ejendommens karakteristika, svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet. Efterfølgende sker der regulering af værdien med kapitalværdien af afkastet af forudbetalinger og deposita samt regulering for specifikke forhold ved ejendommen, som kan være uudlejede lokaler eller særlige lejerforhold. Ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Nedskrivningstest af immaterielle og materielle aktiver Driftsmidler og immaterielle aktiver vurderes minimum årligt for at sikre, at afskrivningsmetoden og afskrivningsperioden, som benyttes, har sammenhæng til den forventede økonomiske levetid. Dette gælder også for restværdien. Nedskrivning foretages såfremt der påvises værdiforringelse. Der foretages en løbende vurdering af domicilejendomme på lige fod med investeringsejendomme. Goodwill testes årligt for værdiforringelse eller oftere, såfremt der er indikationer på værdiforringelse og foretages for hver pengestrømsfrembringende enhed, aktivet tilhører. Normalt fastsættes nutidsværdien ved brug af budgetteret pengestrømme baseret på forretningsplaner. Forretningsplanerne bygger på tidligere erfaringer og en forventet markedsudvikling. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Moderselskabets kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode. I resultatopgørelsen indregnes moderselskabets andel af virksomhedernes resultat efter eliminering af urealiserede koncerninterne gevinster og tab. I balancen måles kapitalandele til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes egenkapital. Dattervirksomheder med negativ indre værdi optages uden værdi. Eventuelle tilgodehavender hos disse virksomheder nedskrives med moderselskabets andel af den negative indre værdi i det omfang, tilgodehavender vurderes ikke at kunne genindvindes. Hvis den negative indre værdi overstiger tilgodehavendet, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser, såfremt moderselskabet har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den pågældende virksomheds forpligtelser. Nettoopskrivninger af kapitalandele i dattervirksomheder indregnes i nettoopskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, hvis den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. Resultater for udenlandske dattervirksomheder fremkommer efter omregning af resultatopgørelsens poster til periodens gennemsnitskurser. I indenlandske virksomheder er indtægter og udgifter i udenlandsk valuta omregnet til transaktionsdagens kurs. Balanceposter for udenlandske dattervirksomheder fremkommer efter omregning af balancens poster til balancedagens ultimo kurs. Kapitalandele i associerede virksomheder Associerede virksomheder er virksomheder, som koncernen har en væsentlig indflydelse på, men ikke kontrollerer, og hvor koncernen generelt har en ejerandel på mellem 20 % og 50 % af stemmerettighederne. Kapitalandele i associerede virksomheder måles efter den indre værdis metode, således at den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene udgør koncernens forholdsmæssige andel af virksomhedernes nettoaktiver. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 131 Noter Resultat efter skat af kapitalandele i associerede virksomheder er indregnet som en særskilt linie i resultatopgørelsen. Resultatet er opgjort efter eliminering af urealiserede koncerninterne gevinster og tab. Associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi optages uden værdi. Såfremt koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den associerede virksomheds underbalance, indregnes denne under forpligtelser. Investeringer Finansielle aktiver omfatter finansielle aktiver til dagsværdi, der indregnes via resultatopgørelsen. Klassificeringen afhænger af det formål, som investeringerne er erhvervet med henblik på. Ledelsen fastsætter klassificeringen af sine investeringer ved første indregning og revurderer denne ved udgangen af hver regnskabsperiode. Finansielle aktiver, der måles til dagsværdi med indregning af værdireguleringer i resultatopgørelsen, omfatter aktiver, der indgår i en handelsportefølje og finansielle aktiver designeret til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Finansielle aktiver til dagsværdi, der indregnes via resultatopgørelsen Finansielle aktiver indregnes til dagsværdi ved første indregning, hvis de indgår i en portefølje der styres efter dagsværdien. Afledte finansielle instrumenter klassificeres ligeledes som finansielle aktiver med handel for øje, medmindre de er klassificeret som sikring. Realiserede og urealiserede gevinster og tab, som måtte opstå som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien finansielle aktiver til dagsværdi, indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor de opstår. Indregning af finansielle aktiver ophører, når retten til at modtage pengestrømme fra det finansielle aktiv udløber eller overdrages, og koncernen i al væsentlighed har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten. Finansielle aktiver indregnes eller ophører med at indregnes på handelsdagen – den dag, hvor koncernen forpligter sig til at købe eller sælge aktivet. Dagsværdien for noterede værdipapirer er baseret på børskurser på balancedagen. For værdipapirer, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, fastlægges dagsværdien enten ved brug af værdiansættelsesteknikker eller ved anvendelse af OTC priser. Disse omfatter anvendelsen af tilsvarende nylige transaktioner mellem uafhængige parter eller henvisning til andre instrumenter, der i al væsentlighed er tilsvarende, og en analyse af tilbagediskonterede pengestrømme. Afledte finansielle instrumenter og regnskabsmæssig sikring Koncernen er igennem sine aktiviteter udsat for finansielle risici, herunder ændringer i aktiekurser, valutakurser, rentesatser og infla- 132 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S tion. Valutaterminsforretninger og valutaswaps anvendes til styring af valutarisici vedrørende beholdninger af aktier, obligationer, sikring af udenlandske enheder samt forsikringsmæssige balanceposter. Rentederivater i form af futures, terminsforretninger, repoer, swaps og FRA´s, anvendes til styring af cashflows samt renterisici i forbindelse med beholdningen af obligationer og forsikringsmæssige hensættelser. Aktiederivater i form af futures og optioner anvendes fra tid til anden til justering af aktieeksponeringer. Afledte finansielle instrumenter indregnes fra handelsdagen og måles i balancen til dagsværdi. Positive dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår som obligationer og aktier eller afledte finansielle instrumenter, hvis de ikke entydigt kan henføres til førstnævnte. Negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i gæld under posten afledte finansielle poster. Modregning af positive og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle instrumenter netto. Værdiopgørelsen foretages som hovedregel på grundlag af kurser leveret af Nordea med relevante informationsunderleverandører og efterprøves via egne værdiansættelsesteknikker. Ved afledte finansielle instrumenter, hvor der indgår forventede fremtidige betalingsstrømme, anvendes diskontering på grundlag af markedsrenter. Indregning af opståede gevinster eller tab afhænger af, om det afledte instrument er klassificeret som et sikringsinstrument, og i så fald arten af det sikrede. Koncernen klassificerer visse afledte instrumenter som sikringer af investeringer i udenlandske enheder. Ændringer i dagsværdien af afledte instrumenter, som er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af nettoinvesteringer i udenlandske enheder, og som effektivt valutasikrer nettoaktiverne, indregnes direkte på egenkapitalen. Den indre værdi af de udenlandske enheder primo regnskabsåret afdækkes 90 – 100 % ved indgåelse af valutaterminskontrakter med kort løbetid efter bestemmelse om regnskabsmæssig sikring. Ændringer i dagsværdi vedrørende den ineffektive del indregnes i resultatopgørelsen. Gevinster og tab, som er akkumuleret i egenkapitalen, indregnes i resultatopgørelsen ved afhændelse af den udenlandske virksomhed. Genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter Kontrakter indgået af koncernen med genforsikringsselskaber, hvor koncernen kompenseres for tab på en eller flere kontrakter udstedt af koncernen, og som opfylder klassifikationskravene for forsikringskontrakter, klassificeres som genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter. Kontrakter, som ikke opfylder disse klassifikationskrav, klassificeres som finansielle aktiver. De ydelser, som koncernen er berettiget til under sine genforsikringskontrakter, indregnes som aktiver og optages som genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter. Noter Tilgodehavender hos genforsikringsselskaber måles i overensstemmelse med de beløb, der vedrører de genforsikrede forsikringskontrakter, og i overensstemmelse med betingelserne for hver enkelt genforsikringskontrakt. Opskrivningshenlæggelser Opskrivning af domicilejendomme indregnes i anden totalindkomst, medmindre opskrivningen modsvarer en tidligere nedskrivning, og vedrører hovedsagelig domicilejendommene. Ændringer som følge af løbetidsforkortelse indregnes i den forsikringstekniske rente. Ændringer som følge af forskydninger i rentekurven eller valutakurser indregnes som kursreguleringer. Reserve vedrørende valutakursomregning Udenlandske enheders aktiver og forpligtelser indregnes til balancedagens kurs. Resultatposterne indregnes til månedlige gennemsnitlige valutakurser. Kursforskelle som følge heraf overføres til egenkapitalen. Ved afvikling af en enhed overføres saldoen til resultatopgørelsen. Afdækningen af valutakursrisikoen vedrørende de udenlandske enheder modregnes ligeledes i anden totalindkomst for den del, som vedrører den regnskabsmæssige sikring. Koncernen gennemgår løbende sine genforsikringsaktiver for værdiforringelse. Hvis der er en klar indikation af, at genforsikringsaktivet er værdiforringet, nedskrives den regnskabsmæssige værdi af genforsikringsaktivet til genindvindingsværdien. Nedskrivningen indregnes i resultatopgørelsen. Tilgodehavender Tilgodehavender består af tilgodehavender hos forsikringstagere og forsikringsvirksomheder samt andre tilgodehavender. Andre tilgodehavender indeholder primært tilgodehavender i forbindelse med ejendomme. Afledte finansielle instrumenter indregnes fra handelsdagen og måles i balancen til dagsværdi. Tilgodehavender, der opstår som følge af forsikringskontrakter, klassificeres i denne kategori og gennemgås for værdiforringelse som led i nedskrivningstesten af tilgodehavender. Tilgodehavender, der ikke er afledte finansielle instrumenter, indregnes første gang til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret kostpris. I resultatopgørelsen indregnes en skønsmæssig reservation til forventede uerholdelige beløb, når der er en klar indikation af, at aktivet er værdiforringet. Den indregnede reservation måles som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af forventede fremtidige pengestrømme. Andre aktiver Under andre aktiver indgår aktuelle og udskudte skatteaktiver samt likvide beholdninger. Aktuelle skatteaktiver udgør tilgodehavende vedrørende årets skat reguleret for acontobetalinger samt eventuelle reguleringer vedrørende tidligere år. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi på balancedagen. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår samt tilgodehavende renter. Periodiseret tegningsprovision vedrørende salg af forsikringer indgår ligeledes under periodeafgrænsningsposter. Egenkapital Aktiekapital Aktier klassificeres som egenkapital, når der ikke er nogen forpligtelse til at overføre kontanter eller andre aktiver. Øgede omkostninger, som direkte kan henføres til udstedelsen af egenkapitalinstrumenter, vises under egenkapitalen som et fradrag i provenuet efter skat. Sikkerhedsfondshenlæggelser Sikkerhedsfonde er under egenkapitalen indregnet som del af overført resultat. Anvendelse af fondene kan udelukkende ske med tilladelse fra Finanstilsynet og skal være til fordel for forsikringstagerne. I de Norske sikkerhedsfondshenlæggelser indgår henlæggelser til Norsk Naturskadepool, sikkerhedsreserve, administrationsreserve samt garantireserve. De danske og svenske henlæggelser består af sikkerhedsfondshenlæggelser. Der er afsat udskudt skat af de Norske og Svenske sikkerhedsfondshenlæggelserne. Udbytte Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Egne aktier Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte for egne aktier indregnes direkte i overført resultat i egenkapitalen. Under egne aktier indgår aktier købt til incitamentsprogrammer samt aktietilbagekøbsprogram. Provenu ved salg af egne aktier i forbindelse med udnyttelse af aktieoptioner eller medarbejderaktier føres direkte på egenkapitalen. Ansvarlig lånekapital Ansvarlig lånekapital indregnes første gang til dagsværdi fratrukket afholdte transaktionsomkostninger. Ansvarlig lånekapital optages derefter til amortiseret kostpris. Eventuelle forskelle mellem provenuet (fratrukket transaktionsomkostninger) og indløsningsværdien indregnes i resultatopgørelsen over låntagningsperioden ved anvendelse af den effektive rentes metode. Hensættelser til forsikringskontrakter Præmierne indregnes i resultatopgørelsen (præmieindtægter) proportionelt over dækningsperioden og om nødvendigt reguleret for en eventuel tidsmæssig variation i risikoen. Andelen af præmier modtaget på gældende kontrakter, som vedrører fremtidige risici, indregnes under præmiehensættelser på balancedagen. Præmiehensættelserne beregnes som udgangspunkt efter bedste skøn over forventet betalingsforløb i hele den aftalte risikoperiode. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 133 Noter Dog som minimum til den del af præmien som beregnes efter prorata temporis princippet frem til førstkommende forfald. I tilfælde af variationer i risikoen reguleres herfor. Dette såvel brutto som afgiven. vendes samme estimat for påvirkningen af erstatningsniveauet, hvilket estimat fastholdes, indtil de realiserede erstatninger giver grundlag for en reestimation. Erstatnings- og skadebehandlingsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen, når de opstår, på baggrund af den anslåede forpligtelse overfor forsikringstagere eller tredjemand, som beskadiges af forsikringstager. Erstatnings- og skadebehandlingsomkostninger omfatter direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger som opstår som følge af begivenheder, der er opstået frem til balancedagen, uanset om de er anmeldt. Erstatningshensættelser estimeres ved brug af data fra individuelle sager, som er anmeldt til koncernen, og statistiske analyser for indtrufne, men endnu ikke anmeldte skader samt de forventede endelige omkostninger ved mere komplekse erstatningskrav, som kan blive påvirket af eksterne forhold (for eksempel domsafsigelser). Hensættelserne inkluderer skadebehandlingsomkostninger. Flere af de forudsætninger og skøn, som indgår i beregningen af erstatningshensættelserne, har en indbyrdes afhængighed. Mest betydende må dette fænomen forventes at kunne iagttages for rente- og inflationsforudsætninger. Erstatningshensættelser diskonteres. Diskontering er baseret på en rentekurve, der afspejler den varighed, der anvendes på det forventede fremtidige forbrug af hensættelsen. Effekten af diskonteringen er væsentligst for brancherne autoansvar, erhvervsansvar, arbejdsskade og ulykke- og sygeforsikring. Hensættelser til bonus- og præmierabatter er beløb, der forventes betalt til forsikringstagerne under hensyntagen til skadeforløbet i regnskabsåret. Erstatningshensættelserne fastsættes branchevist med baggrund i aktuarmæssige metoder. I tilfælde, hvor disse brancher indeholder flere forretningsområder, fordeles de korthalede erstatningshensættelser efter antal af anmeldte skader, mens de langhalede erstatningshensættelser fordeles efter indtjent præmie. De modeller, der anvendes er Chain-Ladder, Bornhuetter-Ferguson, Loss Ratiometode og De Vylder’s kredibilitets metode. Chain-ladder-teknikker kan anvendes for brancher med et stabilt afviklingsmønster. Bornhuetter-Ferguson og eventuelt Loss Ratio-metode anvendes for skadeår, hvor den hidtidige afvikling giver utilstrækkelig information om det videre afviklingsforløb. De Vylder’s kredibilitets-metode har et anvendelsesområde, der ligger mellem Chain-Ladder og Bornhuetter-Ferguson /Loss Ratio-metode, eller den kan anvendes i situationer, hvor man ønsker at gøre brug af andre eksponeringsmål end præmievolumen, for eksempel antal forsikrede. Hensættelsen vedrørende løbende ydelser i arbejdsskade beregnes med udgangspunkt i en dødelighed svarende til beregningsgrundlaget G82 (officiel dødelighedstabel). I visse tilfælde afspejler den historik, der indgår i de aktuarmæssige metoder, ikke nødvendigvis forventningerne til det fremtidige erstatningsniveau. Dette gør sig for eksempel gældende ved ændret lovgivning, hvor der a priori udarbejdes et estimat, som ligger til grund for de præmiestigninger, der nødvendiggøres af en forventet stigning i erstatningerne. Ved lovgivningsmæssige ændringer an- 134 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Et område, hvor der anvendes eksplicitte inflationsforudsætninger er arbejdsskade, hvor løbende ydelser til sikrede indekseres med arbejdsskadeindekset. Som approksimation til arbejdsskadeindekset anvendes en inflationskurve, der afspejler markedets inflationsforventninger tillagt et reallønsspænd. For øvrige brancher vil inflationsforudsætningerne, fordi de indgår implicit i modellerne, forårsage en vis træghed i fremskrivningen af erstatningerne ved et skift i skadeinflationsniveauet. Modsat vil effekten af diskontering vise sig umiddelbart ved en ændring af den økonomiske inflation i det omfang ændringen slår igennem på renteniveauet. Øvrige korrelationer vurderes ikke at være signifikante. Test af hensættelsernes tilstrækkelighed Der udføres løbende test for at sikre, at de forsikringsmæssige hensættelser er tilstrækkelige. Ved udførelsen af disse tests anvendes der aktuelle vurderinger af fremtidige pengestrømme af erstatninger, gevinster og direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger. I tilfælde af utilstrækkelighed forøges den relevante hensættelse, og reguleringen indregnes over resultatopgørelsen. Personaleydelser Pensionsforpligtelser Koncernen har en række pensionsordninger. Ordningerne finansieres via indbetalinger til forsikringsselskaber eller forvaltende fonde. I Norge har koncernen en ydelsesbaseret ordning. En ydelsesbaseret ordning er en pensionsordning, som fastsætter et beløb for de pensionsydelser, en medarbejder vil modtage ved sin pension, afhængig af alder, arbejdsår og løn. I Danmark har koncernen en bidragsbaseret ordning. En bidragsbaseret ordning er en pensionsordning, hvor koncernen betaler faste bidrag til en selvstændig enhed (fond) og ikke har hverken en retlig eller faktisk forpligtelse til at betale yderligere bidrag. I Sverige følger koncernen branchens pensionsoverenskomst FTP-Planen. FTP-planen er hovedsageligt ydelsesbaseret, for så vidt angår fremtidige pensionsudbetalinger. Försäkringsbranschens Pensionskassa (FPK) er ikke i stand til at stille tilstrækkelige oplysninger til rådighed til regnskabsmæssigt at behandle pensionsordningen som en ydelsesbaseret pensionsordning. Af denne årsag er ordningen regnskabsmæssigt behandlet som en bidragsbaseret ordning. Den i balancen indregnede forpligtelse vedrørende ydelsesbaserede pensionsordninger er nutidsværdien af den ydelsesbaserede Noter pensionsforpligtelse på balancedagen fratrukket dagsværdien af ordningens aktiver sammen med justeringer for ikke-indregnede aktuarmæssige gevinster eller tab og pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår. Der indregnes udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende kapitalandele, medmindre Tryg kontrollerer, hvornår realisationen af den midlertidige forskel vil ske, og det er sandsynligt, at dette ikke vil ske indenfor en overskuelig fremtid. Forventningerne til pensionsaktivernes afkast er baseret på afkastet inden for hver aktivklasse og den nuværende fordeling af disse. Der tages hensyn til markedets forventninger om det fremtidige afkast. Andre hensættelser Egne forsikringer indgår under andre hensættelser. Hensættelserne sker til koncernens egne forsikringsskader og indregnes, når skaderne opstår, og indregnes efter samme princip som koncernens øvrige erstatningshensættelser. Den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse beregnes årligt af uafhængige aktuarer efter ’projected unit credit’-metoden. Nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse opgøres ved at tilbagediskontere de forventede fremtidige pengestrømme med en varighed, der svarer til betingelserne for den tilhørende pensionsforpligtelse. De aktuarmæssige gevinster og tab, der opstår som følge af erfaringsbaserede reguleringer og ændringer i aktuarmæssige skøn, indregnes som indtægt eller omkostning i anden totalindkomst. Ordningen er lukket for nytegninger. Andre medarbejderforpligtelser Koncernens medarbejdere er berettiget til at modtage et fast beløb, når de når pensionsalderen, og når de har været ansat i koncernen i 25 og 40 år. Koncernen påbegynder indregningen af denne forpligtelse, når medarbejderen tiltræder stillingen. I særlige tilfælde kan medarbejderne indgå kontrakt med koncernen om at modtage kompensation for opståede tab af pensionsydelser som følge af nedsat arbejdstid. Koncernen indregner denne forpligtelse på baggrund af statistiske modeller. Selskabsskat og udskudt skat Koncernen indregner aktuel skat i henhold til skattelovgivningen i de enkelte skatteretlige jurisdiktioner, hvor den er repræsenteret. Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for ændring af skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem den skattemæssige og den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når det udskudte skatteaktiv realiseres, eller den udskudte skatteforpligtelse afregnes. Gæld Gæld omfatter gæld i forbindelse med direkte forsikring og genforsikring, gæld til kreditinstitutter, aktuelle skatteforpligtelser samt anden gæld. Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi efter samme praksis, som gælder for finansielle aktiver. Øvrige forpligtelser måles til amortiseret kostpris ved anvendelsen af ’den effektive rentes metode’. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen for koncernen præsenteres efter den direkte metode og viser pengestrømme fra drift, investeringer og finansiering samt koncernens likvider ved regnskabsårets begyndelse og slutning. Der er ikke udarbejdet en særskilt pengestrømsopgørelse for moderselskabet, da denne er indeholdt i pengestrømsopgørelsen for koncernen. Pengestrømme fra driftsaktiviteter beregnes, og der oplyses herved de væsentligste typer af kontante bruttoindtægter og bruttoudbetalinger. Pengestrømme fra investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver samt indlån i kreditinstitutter. Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelsen eller sammensætningen af Trygs aktiekapital og omkostninger forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld og betaling af udbytte. Likvider omfatter kontantbeholdninger og anfordringsindeståender i pengeinstitutter. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførelsesberettigede skattemæssige underskud indregnes, når det er sandsynligt, at den midlertidige forskel kan anvendes til udligning af fremtidig indtjening. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 135 Resultatopgørelse for Tryg A/S (Moderselskab) Mio. DKK 2010 2011 Note 1 Investeringsvirksomhed Indtægter fra tilknyttede virksomheder Renteindtægter Kursreguleringer Renteudgifter Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed 475 2 -1 -2 -8 901 0 1 0 -8 Investeringsafkast, i alt 466 894 2 Andre omkostninger -58 -57 Resultat før skat 408 837 3 Skat 17 15 Resultat af fortsættende aktiviteter 425 852 Årets resultat 425 852 Årets resultat foreslås disponeret således: Udbytte 256 Overført til Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode -1.965 Overført til Overført overskud 2.134 400 623 -171 852 136 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S 425 Balance for Tryg A/S (Moderselskab) Mio. DKK 2010 2011 Note 4 Aktiver Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 8.339 8.985 Investeringer i tilknyttede virksomheder, i alt 8.339 8.985 Investeringsaktiver, i alt 8.339 8.985 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 59 Andre tilgodehavender 4 23 0 63 23 5 Aktuelle skatteaktiver 17 6 Udskudte skatteaktiver 1 Tilgodehavender, i alt 17 0 18 17 Periodeafgrænsningsposter, i alt 55 0 Aktiver, i alt 8.475 9.025 Passiver Egenkapital 8.475 9.024 Gæld til tilknyttede virksomheder 0 1 Andre aktiver, i alt Anden gæld 0 1 Gæld, i alt 0 1 Passiver, i alt 8.475 9.025 7 Gæld til kreditinstitutter 8 Kapitaldækning 9 Kontraktlige forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser 10 Nærtstående parter 11 Afstemning af resultat og egenkapital 12 Anvendt regnskabspraksis Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 137 Egenkapitalopgørelse (Moderselskab) Aktie- Mio. DKK kapital Opskriv- ningshen- Overført Foreslået læggelser resultat udbytte Egenkapital 31.december 2009 1.598 3.151 3.912 991 2010 Årets resultat Årets ændring i udjævningshensættelse Årets omvurdering af domicilejendomme Årets valutakursregulering af udenlandske enheder Årets afdækning af valutarisikoen i udenlandske enheder Skat af egenkapitalbevægelser I alt 9.652 -1.965 2.134 256 1 19 330 -328 144 425 1 19 330 -328 144 Totalindkomst, i alt 0 -1.799 2.134 256 Udbetalt udbytte -991 Udbytte egne aktier 14 Køb af egne aktier -816 Udnyttelse af aktieoptioner 9 Udstedelse af aktieoptioner 16 591 Egenkapitalbevægelser i 2010, i alt 0 -991 14 -816 9 16 -1.799 1.357 -735 -1.177 Egenkapital 31.december 2010 1.598 1.352 5.269 256 8.475 2011 Årets resultat 623 -171 400 Årets ændring i udjævningshensættelse Regulering af tidligere års opskrivningshenlæggelser Årets omvurdering af domicilejendomme 20 Årets valutakursregulering af udenlandske enheder 29 Årets afdækning af valutarisikoen i udenlandske enheder -27 Skat af egenkapitalbevægelser 1 -22 852 0 0 20 29 -27 -21 Totalindkomst, i alt 0 646 -193 400 Annullering af egne aktier -65 65 Udbetalt udbytte -256 Udbytte egne aktier 14 Køb af egne aktier -91 Udnyttelse af aktieoptioner 15 Udstedelse af aktieoptioner 14 853 0 -256 14 -91 15 14 Egenkapitalbevægelser i 2011, i alt -65 646 -176 144 549 Egenkapital 31.december 2011 1.533 1.998 5.093 400 9.024 Foreslået udbytte pr. aktie 6,52 DKK (i 2010 4,00 DKK). Udbytte pr. aktie beregnes som det samlede udbytte foreslået af bestyrelsen efter årets afslutning divideret med antal aktier ultimo 61.316.103 stk. Udbyttet udbetales ikke, før det er godkendt af generalforsamlingen. I Tryg Forsikring A/S’ norske filialregnskab, indgår sikkerhedsfondshenlæggelser med 2.430 mio. DKK ( i 2010 i alt 2.887 mio. DKK). I Tryg Forsikring A/S’ svenske filialregnskab, indgår sikkerhedsfondshenlæggelser med 144 mio. DKK ( i 2010 i alt 143 mio. DKK). I Tryg Forsikring A/S er disse hensættelser, som følge af deres karakter af ekstrahensættelser, indeholdt i egenkapitalen (overført resultat) e fter afsættelse af udskudt skat. Tryg Forsikring A/S’ mulige udbyttebetaling til Tryg A/S påvirkes af dette beløb, samt af en sikkerhedsfondshenlæggelse på 670 mio. DKK, som er indeholdt i egenkapitalen i Tryg Forsikring A/S. I Tryg Garantiforsikring A/S er der en tilsvarende sikkerhedsfondshenlæggelse på 139 mio. DKK, der ligeledes er indholdt i selskabets egenkapital. 138 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Noter (Moderselskab) Mio. DKK 2010 2011 1 Indtægter fra tilknyttede virksomheder Tryg Forsikring A/S 475 901 475 901 2 Andre omkostninger Administrationsomkostninger -58 -57 -58 -57 Direktionens løn er afholdt i Tryg Forsikring A/S og Tryg Forsikring, norsk filial af Tryg Forsikring A/S og belaster Tryg A/S via omkostningsfordelingen. Vederlag til bestyrelse, direktion samt risk-takere fremgår af note 10 vedrørende nærtstående parter. For specifikation af revisionshonorar henvisestil note 6 i Tryg koncernen. Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i året 0 0 3 Skat Afstemning af skatteomkostning Skat af regnskabsmæssigt underskud før resultat i dattervirksomheder og skat 17 15 15 17 Effektiv skatteprocent % % Skat af regnskabsmæssigt overskud 25 23 25 23 Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 139 Noter (Moderselskab) Mio. DKK 2010 2011 4 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Kostpris Saldo 1. januar 6.987 6.987 Saldo 31. december 6.987 6.987 Op- og nedskrivning til indre værdi Saldo 1. januar 3.151 Årets opskrivninger 641 Betalt udbytte -2.440 1.352 902 -256 1.998 Saldo 31. december 1.352 Bogført værdi 31. december 8.339 Navn og hjemsted Ejerandel i % 2011 Tryg Forsikring A/S, Ballerup 100 8.985 Egenkapital 100 2010 Tryg Forsikring A/S, Ballerup 100 100 5 Aktuelle skatteaktiver Skyldig skat, primo 17 Årets aktuelle skat 17 Betalt skat i året -17 17 16 -16 17 17 Udskudte skatteaktiver Aktiverede skattemæssige underskud Tryg A/S 1 0 Ej aktiverede skattemæssige underskud Tryg A/S 18 18 6 Underskuddet i Tryg A/S er et underskud, som kun kan anvendes i Tryg A/S. Underskuddet kan fremføres uden tidsbegrænsning. Underskuddene indregnes først som skatteaktiver, når det er sandsynliggjort, at der fremover vil være tilstrækkelig skattepligtig indkomst til, at underskuddene kan udnyttes. 140 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Noter (Moderselskab) Mio. DKK 2010 2011 7 Gæld til kreditinstitutter Tryg A/S har oprettet committed kreditfaciliteter på i alt 0,8 mia. DKK med en række danske pengeinstitutter. Kreditfaciliteterne udløber 31.12.2012. 8 Kapitaldækning Egenkapital ifølge årsrapporten 8.475 Foreslået udbytte -256 Dattervirksomheders kapitalkrav – 50 % -2.516 9.024 -400 -2.508 Kernekapital Ansvarlig lånekapital Dattervirksomheders kapitalkrav – 50 % 5.703 804 -2.515 6.116 848 -2.507 Basiskapital 3.992 4.457 Vægtede poster 3.309 3.970 Solvensprocent 121 112 9 Kontraktlige forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser De danske selskaber i Tryg koncernen er sambeskattet med TryghedsGruppen smba. Selskaber i Tryg koncernen er part i visse tvister. Det er ledelsens opfattelse, at udfaldet af disse retssager ikke vil påvirke koncernens økonomiske stilling ud over de tilgodehavender og forpligtelser, der er indregnet i balancen pr. 31. december 2011. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 141 Noter (Moderselskab) 10 Nærtstående parter Tryg A/S har ingen andre nærtstående parter med bestemmende indflydelse end moderselskabet TryghedsGruppen Smba. Nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter bestyrelse, direktion samt disse personers relaterede familie. I øvrig er nærtstående parter sammenfaldende med Tryg koncernens, hvorfor der henvises til note 29 i koncernregnskabet. Moderselskab Tryghedsgruppen smba TryghedsGruppen smba kontrollerer 60 % af aktierne i Tryg A/S. Transaktioner med tilknyttede og associerede virksomheder Tryg A/S kontrollerer Tryg Forsikring A/S 100 %. Samhandel har omfattet følgende: 2010 - Levering og modtagelse af tjenesteydelser -61 - Koncernmellemværende 76 - Renter 2 Administrationsvederlag mv. afregnes på omkostningsdækkende basis. Koncernmellemværender udlignes og forrentes løbende på markedsbaserede vilkår. 142 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S 2011 -61 23 0 Noter (Moderselskab) Mio. DKK 2010 2011 11 Afstemning af resultat og egenkapital Efter finanstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af Lov om finansiel virksomhed skal der oplyses om forskelle mellem opstilling af årsrapporter efter IFRS og Finanstilsynets regler. Der er nedenfor medtaget en afstemning af forskelle i resultat og egenkapital. Afstemning af resultat Resultat – IFRS 593 Indeværende års påvirkning af aktuarmæssige gevinster o g tab på pensionsforpligtelse efter skat -164 Årets ændring i udskudt skat af sikkerhedsfonde -4 1.140 -288 0 Resultat – Finanstilsynets bekendtgørelse 425 852 Afstemning af egenkapital Egenkapital – IFRS 8.458 Afsat udskudt skat af sikkerhedsfonde 21 Årets ændring i udskudt skat af sikkerhedsfonde -4 9.007 17 0 Egenkapital – Finanstilsynets bekendtgørelse 9.024 8.475 12 Anvendt regnskabspraksis Der henvises til Anvendt regnskabspraksis for Tryg koncernen. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 143 Rapportering for 4. kvartal 2011 | Kvartalsoversigt Mio. DKK 4. kvt. 2009 1. kvt. 2010 2. kvt. 2010 3. kvt. 2010 4. kvt. 2010 1. kvt. 2011 Privat Norden Bruttopræmieindtægter 2. kvt. 2011 3. kvt. 2011 4. kvt. 2011 2.338 2.391 2.562 2.574 2.654 2.698 2.774 2.859 2.766 99 -167 240 211 162 166 273 263 184 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 78,7 92,2 74,0 80,9 76,9 77,2 74,1 87,9 Nettogenforsikringsprocent 1,1 -0,7 1,7 -3,5 1,0 1,7 1,3 -11,9 Skadeforløb 79,8 91,5 75,7 77,4 77,9 78,9 75,4 76,0 Bruttoomkostningsprocent 17,2 16,3 15,5 15,2 16,9 16,2 16,0 15,5 77,0 0,3 77,3 16,7 Combined ratio 94,0 Forsikringsteknisk resultat 97,0 107,8 91,2 92,6 94,8 95,1 91,4 91,5 Erhverv Norden Bruttopræmieindtægter 947 1.019 1.046 1.052 1.066 1.063 1.060 1.075 1.039 29 -376 -47 -57 5 -41 48 44 66 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 70,9 117,2 83,3 80,7 76,7 81,2 65,7 95,5 Nettogenforsikringsprocent 2,1 -2,5 -4,0 0,9 0,0 2,0 6,3 -23,1 Skadeforløb 73,0 114,7 79,3 81,6 76,7 83,2 72,0 72,4 Bruttoomkostningsprocent 24,6 23,0 25,9 24,6 23,5 22,1 24,5 23,9 68,4 1,8 70,2 24,0 Combined ratio 94,2 Forsikringsteknisk resultat 97,6 137,7 105,2 106,2 100,2 105,3 96,5 Industri Norden Bruttopræmieindtægter 96,3 1.335 1.240 1.286 1.266 1.332 1.286 1.317 1.360 1.312 205 188 204 -82 94 151 175 184 21 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 70,3 59,4 62,6 85,3 78,4 67,8 77,6 85,3 Nettogenforsikringsprocent 1,9 12,7 7,9 10,1 2,3 9,3 -2,9 -9,6 Skadeforløb 72,2 72,1 70,5 95,4 80,7 77,1 74,7 75,7 Bruttoomkostningsprocent 13,0 13,2 14,1 11,5 13,0 12,2 12,7 11,3 91,2 -4,6 86,6 12,6 Combined ratio 99,2 Forsikringsteknisk resultat 85,2 85,3 84,6 106,9 93,7 89,3 87,4 144 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S 87,0 Mio. DKK 4. kvt. 2009 1. kvt. 2010 2. kvt. 2010 3. kvt. 2010 4. kvt. 2010 1. kvt. 2011 2. kvt. 2011 3. kvt. 2011 4. kvt. 2011 Øvrige a) Bruttopræmieindtægter -11 0 -4 -6 -3 -9 -6 -5 -17 Forsikringsteknisk resultat -16 1 -3 2 0 0 0 0 0 Tryg Bruttopræmieindtægter 4.609 4.650 4.890 4.886 5.049 5.038 5.145 5.289 5.100 317 210 527 448 -354 204 -113 -102 394 -208 173 128 74 308 369 198 261 266 512 369 276 105 361 271 496 3 487 362 491 -205 274 163 271 163 447 344 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 74,5 88,9 73,1 82,1 77,2 75,7 72,9 88,9 Nettogenforsikringsprocent 1,6 2,5 2,1 0,8 1,1 3,6 1,6 -13,7 Skadeforløb 76,1 91,4 75,2 82,9 78,3 79,3 74,5 75,2 Bruttoomkostningsprocent 18,0 17,2 17,3 16,3 17,2 16,6 17,0 16,3 79,0 -0,9 78,1 17,4 Combined ratio 95,5 Forsikringsteknisk resultat Investeringsafkast Resultat før skat Resultat 94,1 108,6 92,5 99,2 95,5 95,9 91,5 91,5 a) Beløb der vedrører elimineringer indgår under ’øvrige’ Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 145 Rapportering for 4. kvartal 2011 | Geografiske segmenter Mio. DKK 4. kvt. 2010 4. kvt. 2011 2010 2011 Dansk skadeforsikring Bruttopræmieindtægter 2.522 2.480 9.636 9.999 Forsikringsteknisk resultat Afløbsresultat f.e.r. 112 196 257 266 166 615 1.023 770 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 77,4 82,7 82,0 Nettogenforsikringsprocent 2,1 -6,1 0,7 Skadeforløb 79,5 76,6 82,7 Bruttoomkostningsprocent 16,6 13,1 16,1 83,5 -8,1 75,4 15,0 Combined ratio 98,8 90,4 Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 2.342 Norsk skadeforsikring 2.308 Bruttopræmieindtægter 1.914 1.991 7.490 7.916 Forsikringsteknisk resultat Afløbsresultat f.e.r. 191 84 84 49 389 177 598 181 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 75,1 72,6 76,7 Nettogenforsikringsprocent -0,3 5,2 3,1 Skadeforløb 74,8 77,8 79,8 Bruttoomkostningsprocent 16,1 18,9 15,7 73,2 3,2 76,4 17,0 Combined ratio 95,5 93,4 Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 1.338 Svensk skadeforsikring a) 1.338 Bruttopræmieindtægter 463 488 1.769 2.050 Forsikringsteknisk resultat Afløbsresultat f.e.r. -30 6 -47 16 -124 32 -59 -7 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 83,8 83,4 84,6 Nettogenforsikringsprocent 2,2 2,9 0,8 Skadeforløb 86,0 86,3 85,4 Bruttoomkostningsprocent 22,0 25,8 22,4 82,0 2,6 84,6 20,3 Combined ratio 96,1 90,9 96,7 112,1 107,8 104,9 Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 414 423 146 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S 108,0 89,7 Mio. DKK 4. kvt. 2010 4. kvt. 2011 2010 2011 Finsk skadeforsikring Bruttopræmieindtægter 153 158 593 644 Forsikringsteknisk resultat Afløbsresultat f.e.r. -12 0 -23 0 -56 0 -28 0 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 81,0 84,2 80,9 Nettogenforsikringsprocent 0,0 0,0 0,8 Skadeforløb 81,0 84,2 81,7 Bruttoomkostningsprocent 28,1 31,0 29,3 79,8 0,8 80,6 25,6 Combined ratio 109,1 115,2 111,0 106,2 Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 197 249 Øvrige b) Bruttopræmieindtægter -3 -17 -13 -37 Forsikringsteknisk resultat 0 0 0 Tryg 0 Bruttopræmieindtægter 5.049 5.100 19.475 20.572 Forsikringsteknisk resultat Investeringsafkast Andre indtægter og omkostninger 261 266 -15 271 163 13 375 570 -4 1.534 66 -31 Resultat før skat Afløbsresultat f.e.r. 512 286 447 331 941 824 1.569 944 Nøgletal Bruttoerstatningsprocent 77,2 79,0 80,2 Nettogenforsikringsprocent 1,1 -0,9 1,6 Skadeforløb 78,3 78,1 81,8 Bruttoomkostningsprocen c) 17,2 17,4 17,0 79,2 -2,5 76,7 16,8 Combined ratio 95,5 95,5 98,8 93,5 Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 4.291 4.318 a) Moderna Försäkringar indgår under ‘Svensk skadeforsikring’ fra 2. april 2009.’ b) Beløb der vedrører Tryg A/S, Tryg Ejendomme A/S samt elimineringer indgår under ‘Øvrige’. c) Justering til bruttoomkostningsprocent alene indregnet i ‘Tryg’. Se forklaring på justering i fodnote under Hoved- og nøgletal. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 147 Øvrige nøgletal 2007 2008 2009 2010 2011 Erstatningsprocent f.e.r. 66,5 70,1 74,2 81,3 Omkostningsprocent f.e.r. 17,1 17,5 17,6 17,4 Combined ratio f.e.r. 83,6 87,6 91,8 98,7 Omkostningsprocent f.e.r. uden justering 17,1 17,9 17,5 17,4 Overskudsgrad, brutto 18,6 14,3 8,7 1,9 Overskudsgrad, f.e.r. 19,6 15,0 9,2 2,0 Forsikringsrenteprocent, brutto 3,0 2,9 0,9 0,7 Forsikringsrenteprocent, f.e.r. 3,2 3,0 0,9 0,7 Egenkapitalforrentning før skat af fortsættende aktiviteter (%) 33,3 15,3 29,3 10,4 Egenkapitalforrentning efter skat af fortsættende aktiviteter (%) 24,3 9,7 22,3 7,5 Præmiehensættelser, gennemsnit 5.288 5.252 5.654 6.514 Erstatningshensættelser, gennemsnit 20.808 20.454 21.110 23.677 Forsikringsaktiver, gennemsnit 1.574 1.312 1.178 1.454 Reserve ratio, præmiehensættelser (%) 33,2 30,0 34,8 35,0 Reserve ratio, erstatningshensættelser (%) 130,1 116,3 125,8 127,8 Reserve ratio, total 163,3 146,3 160,6 162,8 Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden, ophørte og frasolgte aktiviteter 26 26 26 1 Aktieudvikling Resultat pr. aktie (DKK) 33,5 12,8 31,7 9,5 Resultat pr. aktie udvandet (DKK) a) 31,7 9,5 Gennemsnitlig antal aktier (1.000 stk.) 67.648 66.184 63.334 62.362 Gennemsnitlig antal aktier udvandet (1.000 stk.) a) 63.448 62.444 Aktiekurs pr. 31.12 (DKK) 388,0 328,0 342,8 257,5 Børskurs / Indre værdi 2,6 2,6 2,3 1,8 75,9 17,8 93,7 17,9 7,5 7,9 0,9 0,9 a)Der har ikke været tilbagekøb af aktier i perioden 2007-2008 Omkostningsprocent f.e.r. uden justering er beregnet som faktiske omkostninger f.e.r. i forhold til præmieindtægter f.e.r. Øvrige nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Finanstilsynets bekendtgørelse og Den Danske Finansanalytikerforenings ’Anbefalinger og nøgletal 2010’. Justeringen, der indgår i Finanstilsynets og Dansk Finansanalytikerforenings definition af omkostningsprocent og combined ratio, består af et tillæg af en beregnet omkostning (husleje) vedrørende domicilejendomme baseret på en markedsbestemt leje og et fradrag af faktiske afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme. 148 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S 18,0 12,8 6.876 25.912 1.828 33,7 131,0 164,7 0 18,9 18,9 60.401 60.401 319,0 2,1 Ordliste Hoved- og nøgletal for Tryg følger bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser og er i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings ’Anbefalinger & Nøgletal 2010’. Afløbsresultat Forskellen mellem erstatningshensættelser ved regnskabsårets begyndelse (reguleret for valutaomregningsforskelle og diskonteringseffekter) og summen af udbetalte erstatninger i regnskabsåret og den del af erstatningshensættelserne ultimo, der vedrører skader indtruffet i tidligere regnskabsår. Dansk Skadeforsikring Består af de juridiske selskaber Tryg Forsikring A/S (eksklusiv filialen i Norge, Finland og Sverige) og Tryg Garantiforsikring A/S. Diskontering Er et udtryk for, at forventede fremtidige betalinger kan afsættes til en lavere værdi i regnskabet end den nominelle, idet der i tiden frem til udbetaling sker en forrentning af det afsatte beløb. Størrelsen af diskonteringen afhænger af den anvendte markedsbestemte diskonteringsrente og den forventede tid til udbetaling. Egenkapitalforrentning i procent Basiskapital Udgør egenkapitalen tillagt efterstillede kapitalindskud/ansvarlig lånekapital og fratrukket immaterielle aktiver/goodwill og skatteaktiv. Bruttoerstatningsprocent Årets resultat x 100 Gns. Egenkapital Egenkapitalmargin Erstatningsudgifter brutto x 100 Præmieindtægter f.e.r. x 100 Bruttopræmieindtægter Bruttoomkostningsprocent Er forholdet mellem forsikringsmæssige driftsudgifter brutto inkl. justering og bruttopræmieindtægter. Justeringen består i fradrag af afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme og tillæg af en beregnet omkostning (husleje) vedrørende domicilejendomme baseret på en beregnet markedsleje. Forsikringsmæssige driftsudgifter med justering x 100 Kernekapital F.e.r. For egen regning. Finsk skadeforsikring Består af Tryg Forsikring A/S, finsk filial og finsk filial af Tryg Garantiforsikring A/S. Forsikringsrenteprocent brutto Bruttopræmieindtægter Forsikringsteknisk rente f.e.r. x 100 Bruttoomkostningsprocent uden justering Forsikringsmæssige driftsudgifter brutto x 100 Bruttopræmieindtægter Bruttopræmieindtægter Udgør de reserveregulerede bruttopræmier (indtjent præmie) fratrukket bonus og præmierabatter. Bruttopræmieindtægter Individuel solvens Nye danske solvenskrav for forsikringsselskaber, der omfatter selskabernes opgørelse og egen vurdering af den nødvendige kapital beregnet efter egne metoder. Reglerne er trådt i kraft fra 1. januar 2008 og indberettes 4 gange årligt til Finanstilsynet. Indre værdi pr. aktie Børskurs / Indre værdi Egenkapital ultimo Aktiekurs Indre værdi pr. aktie Combined ratio Er summen af erstatningsprocent brutto, nettogenforsikringsprocent og omkostningsprocent brutto. Gns. antal aktier Kernekapital Udgør egenkapitalen fratrukket immaterielle aktiver/goodwill og skatteaktiv. Nettogenforsikringsprocent Afgiven forretning netto x 100 Bruttopræmieindtægter Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 149 Ordliste Norsk skadeforsikring Består af Tryg Forsikring A/S og norsk filial af Tryg Garantiforsikring A/S. Skadeforløb Bruttoerstatningsprocent + Nettogenforsikringsprocent. Operating ratio Er lig combined ratio, dog tillagt forsikringsteknisk rente i nævner Solvency II Nye EU-regler for opgørelse af solvenskrav for forsikringsselskaber. Reglerne forventes tidligst at træde i kraft i 2013/2014. Erstatningsudgifter + forsikringsmæssige driftsudgifter + resultat af genforsikring x 100 Solvensmargin Bruttopræmieindtægter + forsikringsteknisk rente Præmieindtægter f.e.r. x 100 Overskudsgrad brutto Basiskapital Forsikringsteknisk resultat x 100 Bruttopræmieindtægter Price Earning Aktiekurs Resultat pr. aktie Relativt afløbsresultat Afløbsresultat i forhold til erstatningshensættelserne primo året. Reserve ratio, præmiehensættelser Præmiehensættelser x 100 Bruttopræmieindtægter Reserve ratio, erstatningshensættelser Erstatningshensættelser x 100 Bruttopræmieindtægter Reserve ratio, total Reserve ratio erstatningshensættelser + præmiehensættelser Resultat pr. aktie Årets resultat x 100 Gns. antal aktier 150 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Solvensprocent Forholdet mellem basiskapital og kapitalkrav. Svensk skadeforsikring Består af Tryg Forsikring A/S, svensk filial og svensk filial af Tryg Garantiforsikring A/S. Udbytte pr. aktie Foreslået udbytte Antal aktier ultimo Udvandet antal aktier Gennemsnitligt antal aktier korrigeret for antal aktieoptioner der potentielt kan udvande. Udvandet resultat pr. aktie (fortsættende forretning) Udvandet resultat af fortsættende forretning efter skat Udvandet gennemsnitlig antal aktier Unwinding Når en diskonteret hensættelse afvikles, opstår unwinding som resultat af, at den forventede tid til udbetaling gradvist formindskes. Jo kortere tid der er til udbetaling, jo mindre vil diskonteringen være. Regnskabsmæssigt føres denne gradvise forøgelse af hensættelsen ikke under erstatninger, men under forsikringsteknisk rente i resultat-opgørelsen. Forbehold Visse udsagn i denne rapport er baseret på ledelsens opfattelse, Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmo- antagelser og oplysninger, som i øjeblikket er til rådighed. menter udløses, eller hvis en underliggende antagelse viser Udsagn om Trygs fremtidige driftsresultater, økonomiske stilling, sig at være forkert, kan Trygs faktiske økonomiske stilling eller pengestrømme, forretningsstrategi, planer og fremtidige mål er driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som med undtagelse af udsagn om historiske kendsgerninger forudsat, vurderet, skønnet eller forventet i rapporten. Tryg er generelt kendetegnet ved ord som ’har som målsætning’, ’mener’, ikke forpligtet til at opdatere nogen af de fremadrettede udsagn ’forventer’, ’har til hensigt’, ’agter’, ’planlægger’, ’søger’, ’vil’, eller til at tilpasse sådanne udsagn til faktiske resultater, med ’kan’, ’forudser’, ’fortsætter’ eller lignende udtryk. mindre dette følger af lovgivningens krav herom. En række forskellige faktorer kan bevirke, at de faktiske resultater afviger væsentligt fra de fremadrettede udsagn i rapporten, herunder, men ikke begrænset til, de økonomiske konjunkturer, ændrede konkurrenceforhold, udviklingen på de finansielle markeder, ekstraordinære begivenheder som for eksempel naturkatastrofer eller terrorangreb, ændringer i lovgivningen eller retspraksis samt genforsikring. Tryg A/S | Årsrapport 2011 | 151 Koncerndiagram Tryg A/S Tryg Forsikring A/S Tryg Garantiforsikring A/S Moderna Forsäkringar Tryg Forsikring inklusive Enter Respons Inkasso AS (Dansk Kaution) (Svensk filial) (Norsk filial) (Norge) Tryg Garanti (Norsk filial) Tryg (Finsk filial) Ejendomsselskabet af 8. maj 2008 A/S Tryg Ejendomme A/S Vesta Eiendom AS Komplementarselskabet af 1. marts 2006 ApS (50 %) (Norge) Moderna Garanti Thunesvei 2 AS 946 919 845 (Norge) (Svensk filial) ANS Grensen 3 848 383 082 (99 %) (Norge) Tryg Garanti (Finsk filial) Koncerndiagram pr. 1. januar 2012. Selskaber og filialer er 100 % danskejede og placeret i Danmark, medmindre andet er angivet. Selskab Filial 152 | Årsrapport 2011 | Tryg A/S Ejendomsselskabet af 1. marts 2006 P/S (50 %) Indhold tryg.com/dk Ledelsens beretning Side Om Tryg 1 Forord Resultatoversigt Koncernoverblik Årets højdepunkter 4 6 7 8 Resultater 10 Trygs resultat Privat Norden Erhverv Norden Industri Norden Investeringsvirksomhed Forventninger 12 16 20 22 24 27 Strategiog forsikringsmarkedet 28 Strategi Nøgletalsoversigt – KPI (Key Performance Indicators) Forsikringsmarkedet Kunder og produkter 30 32 34 36 Kapital- og risikostyring 38 Kapital- og risikostyring 40 Ledelse 44 Bestyrelse Koncernledelse Medarbejdere Selskabsledelse Corporate Social Responsibility – CSR Tryg-aktien 46 48 50 52 60 63 Regnskab 66 Ledelsens regnskabspåtegning Den uafhængige revisors påtegning Den uafhængige revisors erklæring på TRYG A/S’ CSR data for 2011 Hoved- og nøgletal Resultatopgørelse – Tryg koncernen Totalindkomst Balance Egenkapitalopgørelse Pengestrømsopgørelse Noter – Tryg koncernen 68 69 70 71 72 73 74 76 77 78 Resultatopgørelse – Tryg A/S (Moderselskab) Balance – (Moderselskab) Egenkapitalopgørelse (Moderselskab) Noter (Moderselskab) 136 137 138 139 Rapportering for 4. kvartal 2011 | Kvartalsoversigt Rapportering for 4. kvartal 2011 | Geografiske segmenter 144 146 Øvrige nøgletal Ordliste 148 149 Forbehold Koncerndiagram 151 152 Redaktion Investor Relations Design Layout e-types amo design Tryk Papir Centertryk A/S Munken Polar Årsrapport 2011 Årsrapport 2011 Tryg A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Danmark +45 70 11 20 20 tryg.com/dk CVR-nr. 26460212
© Copyright 2024