DECEmbEr 2012 - AktieUgebrevet
Årsrapport for 2010 Tryg Forsikring A/S (CVR-nr. 24260666) Indholdsfortegnelse Selskabsoplysninger 1 Ledelsesberetning 2 Ledelsens påtegning 41 Revisionspåtegning 42 Regnskab for Tryg Forsikring koncern Resultatopgørelse 44 Balance 45 Egenkapital 47 Pengestrømsopgørelse 48 Noter 49 Regnskab for Tryg Forsikring moderselskab Resultatopgørelse 79 Balance 80 Egenkapital 82 Noter 83 Koncerndiagram 93 Direktions ledelseserhverv 94 CV’er – bestyrelsen 96 Ordliste 98 Forbehold 99 Selskabsoplysninger Bestyrelse Mikael Olufsen, formand Bodil Nyboe Andersen, næstformand Jørn Wendel Andersen John R. Frederiksen Paul Bergqvist Lene Skole-Sørensen Christian Brinch Jesper Hjulmand Tina Snejbjerg Bill-Owe Johansson Berit Torm Rune Torgeir Joensen Direktion Morten Hübbe Lars Bonde Kjerstin Fyllingen Martin Bøge Mikkelsen Birgitte Kartman Truls Holm Olsen Jens Stener Intern revision Jens Galsgaard Revision Deloitte, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Ejerforhold Tryg Forsikring A/S indgår i Tryg koncernen, og aktiekapitalen på 1.100 mio. DKK ejes 100 procent af Tryg A/S, Ballerup. Årsrapporten indgår i koncernregnskaberne for TryghedsGruppen smba, Kgs. Lyngby og Tryg A/S, Ballerup (www.tryghedsgruppen.dk og www.tryg.com) Adresse Tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Telefon 70 11 20 20 Telefax 44 20 66 00 www.tryg.dk Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 1 Ledelsesberetning Hoved- og nøgletal for Tryg Forsikring koncernen Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 2 Tryg Forsikring koncernens resultat 2010 Resultat før skat udgjorde 1.007 mio. DKK i 2010 mod 2.678 mio. DKK i 2009 og var påvirket af et fortsat højt underliggende erstatningsniveau og en række enkeltbegivenheder. Tryg var i 2010 påvirket af en række begivenheder der samlet medførte erstatninger, som var 1,4 mia. DKK højere end det som forventes i et normalt år. Disse begivenheder beskrives i årsrapporten som ekstraordinære begivenheder. Herudover blev præmiehensættelserne på ejerskifteforsikring reguleret med 0,1 mia. DKK. For at forbedre lønsomheden har Tryg Forsikring gennem de seneste år gennemført betydelige tiltag, og vi ser en tydelig forbedring i den underliggende udvikling i Norge og Finland og en begyndende forbedring på privatmarkedet i Danmark. Lønsomheden er fortsat ikke tilfredsstillende i forhold til målsætningen om en combined ratio i niveauet 90 på mellemlang sigt, og derfor er der flere tiltag på vej for at forbedre lønsomheden i 2011 og 2012. Bruttoerstatningsprocenten blev 80,2 i 2010 mod 72,1 i 2009 og var negativt påvirket af ovenstående ekstraordinære begivenheder med 7 procentpoint Combined ratio steg til 98,8 i 2010 fra 92,2 i 2009 efter førnævnte ekstraordinære begivenheder og var påvirket af et positivt afløbsresultat, der udgjorde 824 mio. DKK i 2010 mod 683 mio. DKK i 2009. Tryg Forsikring leverede en høj bruttopræmievækst i et udfordrende marked med en stigning på 4,5 % (9 % i DKK) til 19,5 mia. DKK i 2010. Præmieforhøjelser i Danmark og Norge og høj vækst i Sverige og Finland løftede præmierne, mens konkurrencen tiltog inden for Industri. Erhvervs- og industrimarkedet, i specielt Danmark, var fortsat påvirket af det lavere aktivitetsniveau i samfundet, som gav færre værdier at forsikre og udfordringer på skadesiden. I 2010 ekspanderede Tryg Forsikring fortsat i Sverige og Finland, hvortil kom øgede omkostninger til brandingaktiviteter som følge af nyt nordisk navn og logo samt omkostninger forbundet med et flerårigt proces- og it-projekt under navnet Tryg Transition. På trods af øgede omkostninger til branding lykkedes det at reducere omkostningsprocenten fra 17,2 til 17,0, hvilket var bedre end ventet. Præmievækst båret af præmietiltag samt nye markeder Bruttopræmieindtægterne steg med 4,5 % i 2010 til 19,5 mia. DKK og skyldes høj præmievækst i Sverige og Finland samt effekten af gennemførte præmieforhøjelser i alle fire lande. Privat Norden opnåede præmievækst i lokal valuta på 8,3 % til 10,2 mia. DKK. Størstedelen af Tryg Forsikrings kunder består af private husholdninger med en købekraft og et forsikringsbehov, der er forholdsvis stabilt. Erhverv Norden var ved udgangen af 2010 kendetegnet ved stigende gennemsnitspræmier, reduceret forsikringsbehov og let øget kundeafgang. Bruttopræmierne steg 9,6 % (12,9 % i DKK) til 4,3 mia. DKK og var påvirket af flytning af portefølje fra Industri til Erhverv. Eksklusive denne flytning udgjorde præmievæksten 3,0 %. Bruttopræmieindtægterne i Industri Norden var lavere end ventet ved årets start og faldt 5,9 % (1,6 % i DKK) til 5,0 mia. DKK. I løbet af 2010 var flere store forsikringsprogrammer i udbud. Koncernens underwriting forudsætter lønsomhed i disse forretninger, hvorfor Tryg Forsikring i en række tilfælde ikke deltog i udbudsrunderne på grund af tvivlsom lønsomhed. Specielt inden for dansk arbejdsskadeforsik- Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 3 ring faldt antallet af kunder. Industri Norden flyttede portefølje til Erhverv Norden, hvilket påvirkede udviklingen negativt med 3 %. Geografisk var væksten fortsat høj i Sverige og Finland på henholdsvis 43,8 % og 23,4 %. Væksten i Sverige var påvirket af købet af Moderna, der blev konsolideret fra og med 2. kvartal 2009. Den korrigerede vækst i Sverige udgjorde 19,6 %. I Norge steg bruttopræmierne 1,4 % til 7,5 mia. DKK, og i Danmark steg præmieindtægterne 1,2 % til 9,6 mia. DKK. Ligesom Norge har præmieforhøjelser generelt præget det danske marked siden 2008, hvilket afspejles i væksten. Koncernens præmievækst var negativt påvirket af en øget præmiehensættelse for ejerskifteforsikringer. Regnskabsreglerne foreskriver at, at der for tabsgivende forsikringsprodukter skal afsættes det forventede fremtidige tab indtil produktet er overskudsgivende, hvilket udgiftsføres som en reduktion i præmieindtægten. Denne regnskabspraksis reducerede præmieindtægterne for helåret med 106 mio. DKK, som svarer til en reduktion på 0,6 procentpoint af præmievæksten for året. Erstatninger kraftigt påvirket af skadeinflation og ekstraordinære skader Bruttoerstatningsprocenten udgjorde 80,2 i 2010 mod 72,1 i 2009. Udviklingen i erstatningsniveauet var påvirket af stigende skadeudgifter, især i Danmark, samt ekstraordinære skader, som påvirkede erstatningsprocenten med 7 procentpoint. De stigende skadeudgifter vedrører især den danske del af forretningen og både privat-, erhvervs- og industrimarkedet, og kan især henføres til den økonomiske afmatning. For 2010 forventede koncernen oprindelig vejrskader for 200-300 mio. DKK og storskader for 500-600 mio. DKK eller en samlet forudsætning på cirka 800 mio. DKK. De samlede vinterskader udgjorde pr. 31. december 2010 brutto 0,9 mia. DKK, skybrudsskader 0,3 mia. DKK, storskader 0,8 mia. DKK, og en højesteretsdom inden for arbejdsskade (læs mere i kapitlet Industri Norden) øgede hensættelsesbehovet med 200 mio. DKK. Samlet set udgjorde erstatninger til ekstraordinære skader 2,2 mia. DKK eller 1,4 mia. DKK mere end i et normalt år. Vinteren i januar 2010 var den koldeste i Danmark i 14 år, mens december blev den næstkoldeste, og august den 10. vådeste måned i vejrhistorien. I Norge blev januar den 8. koldeste i vejr-historien. I forlængelse af koncernens erfaringer fra skybruds- og snetryksskader er en række tiltag iværksat, og flere kommer til for at forbedre risikobalancen fremadrettet (læs mere i kapitlet Privat Norden). Hvor vinteren både ramte Danmark, Norge og Sverige, blev Danmark ramt af den økonomiske afmatning og den hårdere medfart heraf i Danmark. Den negative udvikling ramte blandt andet indbo-, villaog ejerskifteforsikringer, hvor erstatningerne steg kraftigt og nødvendiggjorde ekstra hensættelser (læs mere i kapitlet Privat Norden). Udover højesteretsdommen i Danmark var forløbet af arbejdsskadeforsikring påvirket af lav økonomisk aktivitet, som betød en reduktion i antallet af de mere simple arbejdsskader, men samtidig en stigning i antallet af skader, som vedrører tab af erhvervsevne. Dette betyder samlet et forringet forløb, da antallet af skader vedrørende tab af erhvervsevne kun udgør omkring 3 %, men godt 80 % af erstatningerne. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 4 I Finland var erstatningsudviklingen inden for privatkunde området tilfredsstillende, hvilket kom til udtryk i en forbedring i erstatningsprocenten fra 84,2 i 2009 til 80,9 i 2010. Erstatningsprocenten i Sverige blev 84,6 i 2010 mod 80,6 i 2009 og var ligesom Danmark og Norge negativt påvirket af vinterskader. Efter afregning af genforsikring udgjorde skadeforløbet 81,8 % mod 75,0 % i 2009. Effektivisering reducerer omkostninger Omkostningerne var i 2010 påvirket af brandingaktiviteter, som udgjorde 70 mio. DKK og påvirkede bruttoomkostningsprocenten med 0,4 procentpoint. Bruttoomkostningsprocenten endte på 17,0 mod 17,2 i 2009. I Danmark og Norge blev omkostningerne samlet set fastholdt på et konkurrencedygtigt niveau med en omkostningsprocent på 16,0. I Sverige og Finland blev omkostningsprocenten forbedret fra 30,1 til 24,1 og følger dermed planen for forbedringen af lønsomheden. I 2009 og 2010 effektiviserede koncernen salgsdistributionen, hvilket i Danmark betød, at 8 ud af 22 salgskontorer blev lukket og medarbejderne flyttet til større salgskontorer eller callcentre. I Norge blev antallet af franchisekontorer reduceret fra 85 til 70, samtidig med at aflønningsstrukturen for franchisetagerne blev ændret i retning mod større fokus på lønsomhed. Tryg Forsikrings eget salgskorps i den norske privatforretning blev flyttet til kundeservicecentre, så franchisedelen nu alene står for det direkte fysiske salg. Papirløse processer, der er digitalisering af en lang række interne processer, herunder især skadeprocesser, forbedrer effektiviteten gennem bedre forretningsprocesser og it-systemer og muliggør en reduktion i bemandingen. Digitalisering og automatisering er en af de vigtigste konkurrence- og lønsomhedsdrivers på længere sigt. Ved udgangen af 2010 havde koncernen 4.291 fuldtidsmedarbejdere, hvilket er på niveau med 2009. Udviklingen er en kombination af en naturlig afgang i antal medarbejdere i Danmark og Norge med 100 i 2010, men 80 flere medarbejdere i Sverige og Finland, hvor koncernen er i hastig udvikling. Tryg Forsikring har de sidste par år arbejdet meget med intern rotation ved genbesættelse af ledige stillinger især i den danske og norske del af organisationen. Effektivisering af drift og processer baseret på lean-principper har været medvirkende til at reducere bemandingsomkostningerne i 2010. Dette er sket med bedre kvalitet over for kunderne og med højere medarbejdertilfredshed. Eksempelvis er arbejdsbelastningen udjævnet mellem skadeafdelingerne og medarbejderinvolveringen øget i den daglige planlægning af opgaveflow. Tryg Forsikrings samlede indsats for at forbedre lønsomheden omfatter initiativer, der skal optimere vare- og tjenesteindkøb, effektiviseringer i skadebehandlingen og distributionsplatformen samt det fortsatte krav om, at alle ledere årligt skal reducere deres direkte omkostninger med mindst 2 %. I tillæg til omkostningsreduktioner investerer Tryg Forsikring i en flerårig forbedring af forretningsprocesserne og understøttende it-systemer, hvilket øger omkostningerne på kort sigt. Dette er koncerTryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 5 nens transitionsprogram, som skal sikre fælles forretningsprocesser og systemer og skal understøtte ambitionen om en omkostningsprocent på 10 i 2020. Endelig er der i forbindelse med forberedelse og implementering af Solvency II øgede udgifter. Omkostningsfokusering og investering i processer og markedsposition skaber et solidt fundament og er med til at sikre Tryg Forsikrings vækst og værdiskabelse på længere sigt. Resultat af ophørte aktiviteter I foråret 2010 solgte Tryg Forsikring fornyelsesretten til koncernens marineportefølje, der på salgstidspunktet udgjorde cirka 400 mio. DKK og gennem en længere periode havde givet et utilfredsstillende resultat. Resultatet af afviklingsporteføljen indgår under ’ophørte aktiviteter’ i regnskabet. Ved årsskiftet var under 10 % af porteføljen tilbage, som forventes afviklet frem mod sommeren 2011. Afviklingen af skadesreserverne forventes at stå på i en årrække. Det samlede resultat af ophørte aktiviteter udgjorde -83 mio. DKK mod 23 mio. DKK i 2009. Investeringsresultat I starten af 2010 opdelte Tryg Forsikring investeringsaktiverne i en fri og en matchportefølje. Matchporteføljen udgjorde 30,9 hvilket i størrelse svarer til den diskonterede værdi af de forsikringstekniske hensættelser på 31,7 mio. DKK ved årets udgang, og afdækker renterisikoen på disse. Matchporteføljen er sammensat så den på bedst mulig vis genererer et afkast svarende til den forsikringstekniske rente tillagt/fratrukket den kursregulering som følge af ændrede diskonteringsrenter. I 2010 gav matchporteføljen et afkast på 974 mio. DKK, der skal sammenholdes med et samlet afkast til de forsikringstekniske hensættelser på 979 mio. DKK. Det samlede mismatch for året var således på -5 mio. DKK. Den fri investeringsportefølje, består af aktier, ejendomme, og obligationer, udgjorde ved årets udgang 9,5 mia. DKK og gav et afkast på 772 mio. DKK eller 7,4 %. Aktieandelen blev moderat forøget i 2010, mens obligationsandelen tilsvarende blev formindsket. Særligt aktie- og ejendomsinvesteringerne bidrog positivt til afkastet. Det samlede investeringsresultat (fri og matchporteføljen) udgjorde 579 mio. DKK mod 1.108 mio. DKK i 2009. Bruttoinvesteringsafkastet (før overførsel til forsikring og før andre finansielle udgifter), der ikke relaterer sig til investeringsvirksomhed, var på 722 mio. DKK mod 1.193 mio. DKK i samme periode 2009. Skat Skatten af fortsættende aktiviteter udgjorde 281 mio. DKK i 2010 mod 642 mio. DKK i 2009. Dette svarer til en mindre stigning i den effektive skatteprocent fra 24 i 2009 til 28 i 2010. I 2009 var den effektive skatteprocent lav på grund af aktivering af oparbejdede skattemæssige underskud i Sverige og skattefrie kursgevinster på aktier. I 2010 var den effektive skatteprocent ligeledes positivt påvirker af skattefrie kursgevinster på aktier, men negativt påvirket af overskudsfordelingen på de enkelte lande, hvor Norge blandt andet har en højere skatteprocent. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 6 Egenkapital Egenkapitalen udgjorde pr. 31. december 2010 8.322 mio. DKK og er således faldet med 1.795 mio. DKK i året. Faldet skyldes blandt andet udbetalt udbytte på 2.440 mio. DKK. Egenkapitalen blev i 2010 forrentet med 7,0 % i forhold til 22,1 % i 2009. Begivenheder efter balancedagen Den 11. januar 2011 meddelte Stine Bosse, at hun ønskede at fratræde sin stilling som koncernchef i Tryg Forsikring. Stine Bosse har været ansat siden 1987 og har siden 2003 været koncernchef. Bestyrelsen aftalte med Stine Bosse, at hun fortsatte som koncernchef til 31. januar 2011 og derefter står til rådighed i opsigelsesperioden, som er et halvt år. Bestyrelsen havde i overensstemmelse med god selskabsledelse løbende arbejdet med spørgsmålet om kontinuitet og succession i selskabets øverste ledelse og kunne derfor den 12. januar 2011 meddele, at koncernfinansdirektør Morten Hübbe pr. 1. februar 2011 overtager posten som koncernchef i Tryg Forsikring. Samtidig med udnævnelsen af Morten Hübbe til koncernchef udnævnte bestyrelsen i samråd med Morten Hübbe koncerndirektør Lars Bonde til medlem af direktionen. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 7 Privat Norden Privat Norden omfatter salg af forsikringer til privatpersoner i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Salget foregår gennem callcentre, internettet, egne assurandører, franchisetagere (Norge), interesseorganisationer, bilforhandlere, ejendomsmæglere og Nordeas filialer. Resultat påvirket af vejrskader og økonomisk afmatning, men underliggende drift forbedret Vejrskader og økonomisk afmatning påvirkede det samlede resultat negativt, men den underliggende drift blev forbedret især som følge af præmieforhøjelser gennemført i 2009 og 2010. Påvirkningen fra den økonomiske afmatning var især udtalt i den danske del af Privat Norden, hvor erstatningsudviklingen inden for indbo- og ejerskifteforsikringer var tydeligt påvirket. Det lavere resultat kan især tilskrives vejrskader, som i 2010 lå på et usædvanligt højt niveau. Den hårde vinter påvirkede især den danske og norske del af forretningen, mens den finske forretning, trods en længere periode med frost og sne, kun i begrænset omfang var påvirket af vinterskader. Den finske forretning bidrog med 5 procentpoint fald i combined ratio positivt til det samlede resultat og illustrerer indtjeningsfordelen ved geografisk diversifikation. Den svenske del af Privat Norden var, som den danske og norske del, også i stort omfang påvirket af vinteren. Den svenske forretning havde i 2010 fokus på at integrere koncernens oprindelige svenske forretning i Malmø med det opkøbte selskab, Moderna, og etablere én fælles svensk organisation og forretningsplatform. Combined ratio udgjorde 96,4 i forhold til 92,8 i 2009. I Finland var combined ratio 101,7 og kun i begrænset omfang påvirket af vinterskader. Den finske combined ratio viser, at en af de væsentlige målsætninger i forhold til at opnå lønsomhed i stort omfang er opnået. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 8 Bruttopræmieudvikling Bruttopræmieindtægterne steg med 8,3 % i lokal valuta til 10.181 mio. DKK. Korrigeret for Moderna, der indgik med et kvartal mere i 2010 end i 2009, udgjorde væksten 5,8 %. Præmietiltag i både den danske, norske og finske del af forretningen bidrog i væsentligt omfang til den positive udvikling. Den danske privatforretning gennemførte især præmieforhøjelser inden for indbo-, fritidshus- og ejerskifteforsikringer samt i mindre omfang inden for villaforsikringer. Effekten af tiltagene var næsten 150 mio. DKK. Præmieforhøjelserne øgede præmievolumen, og hertil kom vækst i salget gennem partnere, hvor flere partneraftaler blev fornyet. Effekten af de gennemførte præmieforhøjelser kom tydeligt til udtryk i udviklingen i gennemsnitspræmier for villa- og bilforsikringer i både den danske og norske del af forretningen, samt for bilforsikringer i den norske del. Udviklingen inden for ejerskifteforsikringer var på trods af præmieforhøjelser på 40 % fra starten af 2010 utilfredsstillende. Den negative udvikling bevirker yderligere præmieforhøjelser på 50 % fra 2011 og samtidig indførsel af en mere restriktiv indtegningspolitik. Ledighedsforsikringer blev allerede i 2008 anset for øget risiko, og Tryg Forsikring har siden 2009 i stort omfang trukket sig ud af dette marked. I 2010 gennemførte vi store præmieforhøjelser, som har medført afgang af forretning og en betydelig reduktion i forretningsomfanget. De generelle præmieforhøjelser betød som ventet en højere afgang af kunder, og fastholdelsesprocenten i Danmark faldt i løbet af 2010 fra 91 til 90, hvilket dog fortsat er et tilfredsstillende og højt niveau. Den norske privatforretning havde en præmievækst på 3,4 %, hvilket er sammensat af præmieforhøjelser inden for især bil-, villa- og indboforsikringer med en effekt i 2010 på cirka 100 mio. DKK. I modsætning til Danmark blev fastholdelsesprocenten forbedret på det norske privatmarked fra cirka 85 ved starten af året til cirka 86 i slutningen af 2010. Sverige og Finland voksede i overensstemmelse med planerne for områderne. Finland fortsatte en markant vækst, som dog var bevidst reduceret som følge af præmieforhøjelser. I Sverige var fokus som nævnt især på integration af Moderna og den svenske forretning i Malmø, som Tryg Forsikring grundlagde i 2006. Væksten udgjorde i 2010 godt 20 % i Finland og 10 % i Sverige, når der korrigeres for, at Moderna indgik med et kvartal mere i 2010. Erstatninger påvirket af hård vinter og skybrud Erstatningsudviklingen blev forværret i 2010 på grund af især vinter- og skybrudsskader, som forøgede erstatningsprocenten fra 75,3 i 2009 til 80,8 i 2010. Voldsomme vinterskader påvirkede resultatet med 500 mio. DKK, som svarer til en effekt på combined ratio på 5 procentpoint. Vinterskader påvirkede den danske og norske forretning væsentligt med henholdsvis 163 mio. DKK og 260 mio. NOK. I Sverige var forretningen påvirket af vinterskader med i alt 66 mio. DKK, mens den finske del af forretningen ikke var påvirket af ekstraordinære vinterskader. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 9 I august oplevede Danmark et skybrud, som medførte skader for cirka 280 mio. DKK og påvirkede combined ratio med 2 procentpoint. Tryg Forsikring vejleder kunderne om, hvordan de bedst muligt sikrer deres bolig ved skybrud, herunder hvordan for eksempel kældre sikres mod oversvømmelser. Herudover vil koncernen differentiere prissætningen, så den er højest i områder med størst risiko for oversvømmelse kombineret med sikringskrav og forøget selvrisiko. 2010 var påvirket af fortsat stigende erstatninger inden for indbo,- villa- og ejerskifteforsikringer især i den danske del af forretningen. Tryg Forsikring vurderer, at denne udvikling har en klar sammenhæng med den økonomiske afmatning og skadeinflationen. Tryg Forsikring oplevede blandt andet en kraftig stigning i antallet af anmeldte tyverier af smykker og har for denne typer skader skærpet kravene til dokumentation. Tryg Forsikring har tidligere udtrykt bekymring over politiets indsats i forhold til tyverier, og det er derfor glædeligt at konstatere, at politiet siden 1. kvartal 2010 har opprioriteret indsatsen over for indbrud med videre for at begrænse udviklingen i tyverier. I Norge blev den underliggende erstatningsprocent forbedret, når der ses bort fra vejrskader, hvilket kan henføres til præmieforhøjelser i Norge især inden for villa-, bil- og fritidshusforsikringer, samt at Norge ikke i nævneværdigt omfang var påvirket af den økonomiske afmatning. I Finland blev erstatningsprocenten forbedret med cirka 3,4 procent-point, hvilket kan henføres til mindre præmieforhøjelser på alle produkter, og understreger, at den finske forretning nu og fremover vil bidrage til koncernens samlede lønsomhed. Fokus på omkostningsoptimering Omkostninger var fortsat omdrejningspunktet i Privat Norden i 2010. Fordelingen af arbejdsopgaver mellem assurandører, servicecentre og selvbetjening på internettet blev optimeret og antallet af servicecentre blev i Danmark reduceret fra 22 til 14, mens antallet af franchisekontorer i Norge blev reduceret fra 85 til 70. Denne udvikling vil fortsætte i de kommende år gennem fortsat udvikling af systemer, der understøtter digitale processer. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 10 Erhverv Norden Erhverv Norden omfatter salg af forsikringer til små og mellemstore virksomheder hovedsageligt i Danmark og Norge. I Sverige er hovedparten af erhvervsforretningen tegnet gennem mæglere og indgår i Industri Norden. Erhvervsforretningen i Finland er fortsat i en opstartsfase. Resultat påvirket af skader, afmatning og omkostninger Det forsikringstekniske resultat blev negativt med 465 mio. DKK i 2010. Resultatet er sammensat af vinter- og skybrudsskader, som især påvirkede den danske del af Erhverv Norden, og fortsatte udfordringer i erhvervsforretningen, som imødegås gennem lønsomhedsinitiativer. Den underliggende udvikling var utilfredsstillende, hvilket har nødvendiggjort præmieforhøjelser og omkostningstilpasninger. For at forbedre lønsomheden gennemførte den danske del af erhvervsforretningen fra starten af året præmieforhøjelser inden for landbrugsforsikringer på i gennemsnit 10 %. I efteråret blev der foretaget præmieforhøjelser inden for løsøreforsikringer og den løbende individuelle sanering af kundeforhold intensiveret. De økonomiske konjunkturer påvirkede især den danske del af erhvervsmarkedet, som inden for de seneste år er gået fra højkonjunktur til lavkonjunktur – en udvikling som fortsatte i 2010 og blandt andet kom til udtryk ved, at antallet af konkurser i Danmark steg med godt 13 % fra et i forvejen højt niveau. Den økonomiske afmatning bevirkede også et fald i antallet af beskæftigede i mindre og mellemstore virksomheder. Denne udvikling er direkte koblet til en reduktion i antallet af arbejdsskadeforsikringer samtidig med, at en højesteretsdom inden for arbejdsskade påvirkede resultatet negativt. Udviklingen i Norge var også negativ i forhold til 2009, men den norske del af erhvervsforretningen var dog betydeligt mindre påvirket af vejrskader og var ikke påvirket af de økonomiske konjunkturer. Derimod lå niveauet af storskader på et højt niveau samtidig med en negativ udvikling inden for gruppelivsforsikringer. Renteniveauet var ligesom i 2009 lavt, hvilket påvirkede resultatet negativt. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 11 Bruttopræmieudvikling Bruttopræmierne steg med 9,6 % i lokal valuta til 4.263 mio. DKK i 2010. Korrigeret for en overførsel af forretning fra Industri til Erhverv Norden udgjorde væksten 3,0 %. I 2009 konstaterede vi lønsomhedsmæssige udfordringer på erhvervsmarkedet. I forlængelse heraf gennemførte vi fra starten af 2010 præmiestigninger inden for landbrug sforsikringer med i gennemsnit 10 %, og i efteråret foretog vi præmieforhøjelser inden for løsøreforsikringer. Udover generelle præmietiltag gennemførte Tryg Forsikring saneringer med baggrund i kundernes individuelle forløb. I langt de fleste tilfælde blev præmien reguleret eller selvrisikoen forhøjet. Præmieforhøjelserne fra efteråret 2010 vil have en væsentlig positiv effekt på lønsomheden i 2011, hvorimod der kun var en mindre effekt i 2010. Den norske del af erhvervsforretningen havde ikke samme behov for præmietiltag som den danske, og der blev derfor kun foretaget mindre præmieforhøjelser, som især omfattede løsøre- og ejendomsforsikringer i Norge. Præmieindtægterne i den finske del af Erhverv Norden steg med cirka 35 % til cirka 100 mio. DKK. Erstatninger Erstatningsprocenten steg fra 74,1 i 2009 til 88,4 i 2010, hvilket svarer til 14,3 procentpoint. Erstatningsudviklingen var påvirket af et større antal skader end i et gennemsnitligt år. Vinterskader og skybrud påvirkede erstatningsprocenten med 8 procentpoint. Storskadeniveauet var højst i Erhverv Norden i 2010 og påvirkede erstatningsniveauet med knap 10 procentpoint En af årets største skader var en brandskade i det indre København, der forventes at udgøre brutto 170 mio. DKK og for egen regning 114 mio. DKK. Den økonomiske afmatning påvirkede udviklingen inden for arbejdsskadeforsikringer positivt i forhold til antallet af mindre arbejdsskader, men en stigning i antallet af skader med tab af erhvervsevne og hermed væsentligt højere erstatninger medførte, at den samlede udvikling for arbejdsskade var negativ. Omkostninger Omkostningerne udgjorde 1.029 mio. DKK, og omkostningsprocenten blev reduceret fra 24,5 til 24,1, hvilket fortsat ikke er tilfredsstillende. Niveauet skyldes fortsat mange manuelle processer og betydeligt højere distributionsomkostninger end i privatforretningen. Omkostningsreduktioner er et af koncernens væsentligste fokusområder i 2011, og de samlede omkostninger forventes at blive reduceret de kommende år som følge af reducerede distributions-omkostninger og flere automatiserede interne processer. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 12 Industri Norden Industri Norden sælger forsikringer til industrikunder under brandet ’Tryg’ i Danmark og Norge og ’Moderna’ i Sverige. Forretningsområdet sælger gennem eget salgskorps og gennem forsikringsmæglere. Industri Norden betjener kunder, der betaler mere end 900.000 DKK i årlig præmie eller har mere end 50 ansatte, og cirka en fjerdedel af kunderne betaler mere end 10 mio. DKK i årlig præmie. Alt mæglersalg tegnes i Industri Norden uanset kundens størrelse. Tryg Garanti indgår i resultatet for Industri Norden. Dansk arbejdsskadeforsikring udfordrende i 2010 Det forsikringstekniske resultat udgjorde 394 mio. DKK i 2010 mod 878 mio. DKK i 2009. Resultatet var påvirket af enkeltbegivenheder, der havde en negativ indvirkning på resultatet med 250 mio. DKK. I 2010 tiltog konkurrencen specielt i den danske del af Industri Norden og især inden for arbejdsskadeforsikringer. I den norske del af Industri Norden var konkurrencen knapt så hård og der blev gennemført generelle præmieforhøjelser på 5-7 %. Samlet faldt bruttopræmieindtægterne 5,9 % eller 83 mio. DKK i 2010. Combined ratio udgjorde 92,7 i 2010 mod et usædvanligt lavt niveau på 83,5 i 2009. Afløbsgevinster påvirkede combined ratio positivt med 6,4 procentpoint mod til sammenligning 7,0 procentpoint i 2009, mens storskader påvirkede negativt med 5,2 procentpoint mod 4,6 procentpoint i 2009. Afløbsresultatet i 2010 udgjorde 325 mio. DKK mod 357 mio. DKK i 2009, og bruttoudgifter til storskader udgjorde 357 mio. DKK mod 344 mio. DKK i 2009. I foråret 2010 frasolgte Tryg Forsikring sin marineforretning til Codan Forsikring. Resultatet af marineforretningen var tidligere en del af resultatet i Industri, men indgår nu under ’Resultat af ophørte aktiviteter’, som kommenteres i kapitlet Koncernens resultat. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 13 Tryg Garanti beskæftiger sig hovedsagligt med garantiforsikring og stiller garantier i entreprisekontrakter, men også inden for ordreproducerende industrivirksomheder og myndigheder. Tryg Garanti havde en præmieindtægt på 203 mio. DKK i 2010, hvilket er en stigning på 14 % i forhold til 2009. Flere skader inden for bygge- og anlægsbranchen betød en højere erstatningsprocent. Skadeprocenten udgjorde 45,8 mod 43,7 i 2009, og combined ratio i Tryg Garanti endte året på 71,9 mod 75,3 i 2009, hjulpet af et forbedret omkostningsniveau. I 2. halvår 2010 lancerede Tryg Garanti kreditforsikringer, som er et produkt, hvor forsikringstagere forsikres mod tab på deres debitorer. Konkurrence presser præmierne i Danmark Bruttopræmieindtægterne i Industri Norden faldt 5,9 % i lokal valuta til 5.044 mio. DKK. Forretningsomfanget blev reduceret som følge af den økonomiske afmatning, som fortsat ikke ville slippe sit tag i specielt det danske marked. Herudover skyldes de lavere præmieindtægter intern flytning af forretning mellem Erhverv og Industri. I Danmark satte en lavere efterspørgsel på forsikring og hårdere konkurrence priserne under pres, og bruttopræmierne faldt med 12 %. Korrigeret for flytning af forretning til Erhverv udgjorde faldet 6 %. Især porteføljen af arbejdsskadeforsikringer blev reduceret. En højere risiko på arbejdsskade og lavere præmier er ikke en fornuftig kombination, og siden efteråret 2009 har Tryg Forsikring derfor reduceret forretningsomfanget. Den negative udvikling blev forstærket af hårdere konkurrence og virksomheders øgede omkostningsfokus. Tryg Forsikring går ikke på kompromis med lønsomheden og mistede derfor flere større kunder i 2010. Konkurrencen var knapt så hårdt i Norge, omend præmierne også her var under pres i starten af året, hvilket dog aftog i løbet af året. Samlet oplevede den norske del af Industri Norden et fald i bruttopræmierne på 6 %. Denne udvikling havde især relation til fornyelsen 1. januar 2010, hvor flere større kunder forlod koncernen med en mindre indgangsbestand til følge. I 2010 gennemførte den norske del af industriforretningen generelle præmieforhøjelser på 5-7 %, hvilket ikke var muligt i Danmark på grund af konkurrencesituationen. Den svenske del af industriforretningen bidrog positivt til væksten. Porteføljen udgjorde cirka 435 mio. SEK i slutningen af 2010 og voksede 40 % i 2010. I Sverige tilbyder Industri Norden forsikringer inden for blandt andet ejendom, driftstab, ansvar, transport og bil. Arbejdsskader er forsikret gennem kollektive offentlige aftaler og findes derfor ikke som produkt i Sverige. En betydelig del af den svenske industriforretning består af erhvervskunder, som er betjent af forsikringsmæglere. Det svenske erhvervsliv er meget internationalt, og samarbejdet med AXA Corporate Solutions har således været en styrke for Tryg Forsikrings ekspansion på det svenske marked for industriforsikringer. Med de nuværende handlingsplaner og distributionsstrategi ventes denne del af porteføljen at øges yderligere de kommende år. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 14 Lønsomhed frem for vækst I Industri Norden serviceres kunderne typisk med en komplet pakke af forsikringer inden for eksempelvis ejendom-, løsøre-, transport-, arbejdsskade- og ansvarsforsikringer. Risikorådgivningen er omdrejningspunktet for arbejdet med kunderne, hvilket sker i dedikerede kundeteams, hvor Tryg Forsikrings medarbejdere sikrer et højt serviceniveau både i rådgivningen om risici og i skadesituationen. Vi fokuserer på at udvikle områder med fornuftig risiko, og hvor prisdannelse, produkttilpasning og -udvikling og lønsomhed er i overensstemmelse med koncernens målsætninger. Erstatninger påvirket af enkeltbegivenheder Bruttoerstatningsudgifterne i Industri Norden steg 8,4 % eller 282 mio. DKK til 3.630 mio. DKK, og skadeforløbet udgjorde 79,9 i 2010 mod 71,6 i 2009. En række enkeltstående begivenheder påvirkede erstatningsudviklingen negativt i 2010. Arbejdsskadeforsikringer i Danmark blev negativt påvirket af en højesteretsdom i august 2010, der åbnede mulighed for, at personer ansat på deltid kan øge deres arbejdsskadeerstatning med tilbagevirkende kraft. Dommen medførte behov for styrkelse af erstatningshensættelserne på tidligere års skader og større hensættelser for indeværende års skader i størrelsesordnen 200 mio. DKK, hvoraf 120 mio. DKK vedrører Industri Norden og påvirkede erstatningsprocenten med ca. 2,5 procentpoint. Fremadrettet er den årlige effekt begrænset og vurderet til 15-20 mio. DKK. Foruden dommen var arbejdsskadeforsikringer påvirket af den økonomiske afmatning. Antallet af mindre arbejdsskader faldt, mens antallet af skader med tab af erhvervsevne og hermed væsentligt højere erstatninger medførte, at den samlede udvikling for arbejdsskade var negativ. Samlet set vurderes den aktuelle erstatningsprocent inden for arbejdsskadeforsikringer at være nær 100, hvorfor yderligere skadereducerede aktiviteter og præmieinitiativer iværksættes. Vejrskader påvirkede resultatet på flere fronter. Vinterskader og kraftige skybrud i august påvirkede erstatningsprocenten med 2,4 procentpoint. Erstatningsprocenten var desuden negativt påvirket af den lavere diskonteringsrente, hvilket isoleret set øgede erstatningsprocenten med 1 procentpoint. Storskader udgjorde 357 mio. DKK, hvilket var på niveau med 2009. Afløbsresultatet udgjorde samlet 325 mio. DKK netto i 2010, som især stammede fra personbrancherne i den norske del af industriforretningen. Til sammenligning udgjorde afløbsresultatet 357 mio. DKK i 2009. Korrigeres erstatningsprocenten for renteeffekt, afløb, storskader og storm var den underliggende erstatningsudvikling uændret i forhold til 2009. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 15 Omkostninger Omkostningsniveauet i Industri Norden var i 2010 under pres som følge af den negative porteføljeudvikling. Omkostningsprocenten steg fra 11,9 i 2009 til 12,8 i 2010. Niveauet er ikke tilfredsstillende, og tiltag er iværksat for at nå tilbage til det tidligere lave niveau. I 2010 og 2011 er målet blandt andet at reducere antallet af medarbejdere i Danmark og Norge med cirka 10 % primært ved naturlig afgang. Omvendt bevirker investeringen i den svenske del af industriforretningen, at det samlede omkostningsniveau er stigende. Flere selvbetjeningsløsninger blev i 2010 lanceret i Norge. Det gælder for eksempel ’Min bedrift’, en portal hvor virksomheder kan få overblik over alle deres forsikringsaftaler, korrespondance og skadebehandlinger, og en ny personportal, som viser de forsikringer en virksomhed har for sine medarbejdere. Disse tiltag vil løbende blive bredt ud til alle industrikunder og forventes at forbedre effektiviteten og bringe omkostningsniveauet tilbage på et konkurrencedygtigt niveau. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 16 Investeringsvirksomhed Tryg Forsikring diskonterer forsikringshensættelserne med Finanstilsynets rentekurve og matcher hensættelsernes betalingsprofil med investeringsaktiver (obligationer). Det betyder, at renteændringers påvirkning af den matchende obligationsportefølje opvejes af næsten tilsvarende ændring af de diskonterede forsikringshensættelser. Investeringsaktiver udover matchporteføljen udgør den fri investeringsportefølje, som er investeret i aktier, obligationer og ejendomme. I 2010 var den samlede afvigelse mellem matchporteføljens afkast og afkastet til de forsikringstekniske hensættelser på 5 mio. DKK. Ud af en matchportefølje på 30,9 mia. DKK svarer det til en afvigelse på 0,02 procentpoint, hvilket anses for tilfredsstillende og langt inden for målsætningen om et maksimalt udsving på plus/minus 50 mio. DKK i et enkelt kvartal. Den fri investeringsportefølje udgjorde 9,5 mia. DKK ved udgangen af 2010 og gav et samlet bruttoafkast på 772 mio. DKK, som svarer til et afkast på 7,4 % på den gennemsnitlige investerede kapital. Resultatet var positivt påvirket af udviklingen på aktiemarkederne. Aktiebeholdningen gav et afkast på 15,5 % eller 261 mio. DKK. Det samlede investeringsresultat (fri og matchportefølje) før andre finansielle indtægter og udgifter ikke relateret til investering var 722 mio. DKK mod 1.196 mio. DKK samme periode 2009. Nettoinvesteringsafkastet udgjorde 579 mio. DKK og var bedre end ventet, hvilket hovedsagelig skyldes kursstigninger på aktier. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 17 Knap 90 % af den samlede obligationsportefølje er placeret i papirer med AAA-rating, godt 5 % i AAratede papirer og resten i A-ratede papirer samt norske pengemarkedspapirer uden rating, men med god kreditkvalitet. Omlægning af investeringsporteføljen I 2010 omlagde Tryg Forsikring koncernens investeringsportefølje til en matchportefølje, der matcher de forsikringsmæssige, diskonterede hensættelser, og en fri investeringsportefølje, der består af de fri placeringer, og som svarer til selskabets egenkapital. Som følge af opdelingen er tabellen nedenfor udvidet med afkast og andre bevægelser for koncernens to investeringsporteføljer. Matchporteføljen Matchporteføljen, der udelukkende består af obligationer og indskud, gav et afkast på 974 mio. DKK. Dette afkast skal sammenholdes med de -979 mio. DKK, der vedrører forsikringsteknisk rente og kursreguleringer som følge af ændret diskonteringsrente. Da det ikke er muligt at investere præcis som den myndighedsfastsatte diskonteringskurve, har Tryg Forsikring en tolerancetærskel på plus/minus 50 mio. DKK pr. kvartal eller svarende til et udsving på cirka 0,15 % af matchporteføljens værdipapirbeholdning. For hele 2010 udgjorde denne forskel 5 mio. DKK, men inden for de enkelte kvartaler har der været udsving tæt på tolerancetærsklen. 7,4 % afkast i den fri investeringsportefølje Den fri investeringsportefølje består af aktier, ejendomme og obligationer og gav et samlet bruttoafkast på 772 mio. DKK i 2010, som svarer til 7,4 % på gennemsnitlig investeret kapital. Den fri portefølje udgjorde ved udgangen af 2010 cirka 9,5 mia. DKK. Aktieporteføljen, der er globalt diversificeret, gav et afkast på 261 mio. DKK eller 15,5 % og skyldes primært en stigning i de globale aktiemarkeder. Ejendomsporteføljen, der består af danske og norske ejendomme, gav et afkast på 300 mio. DKK eller 8,0 %. Ejendomsafkastet beregnes på baggrund af ejendommenes løbende nettolejeindtægter, salgsgevinster og eventuelle opskrivninger. For domicilejendommene beregnes et afkast baseret på markedsleje for tilsvarende bygninger, der dog fratrækkes igen i posten ’Andre finansielle indtægter og udgifter’. Obligationsporteføljen gav et afkast på 211 mio. DKK, hvilket svarer til en forrentning på 3,8 %. Obligationsinvesteringerne i den fri portefølje havde ved årets udgang en varighed på cirka 1 år. Andre finansielle indtægter og udgifter Posten ’Andre finansielle poster’ består af en række elementer, der indgår i investeringsresultatet. En del af disse elementer er forholdsvis forudsigelige og omfatter for eksempel renteudgifter på låneporteføljen. Medregnet husleje på domicilejendommene og renteindtægter på driftslikvider forventes posten at udgøre en nettoudgift på cirka 250 mio. DKK på årsbasis. I 2010 er denne del af posten opgjort til -188 mio. DKK, heraf -98 mio. DKK til ’Tilbageført husleje’ og -86 mio. DKK til renteudgifter til lån. Dertil kommer en række mindre forudsigelige poster såsom valutareguleringer, mismatch på inflationsafdækningen af arbejdsskadehensættelser med mere. Tryg Forsikring forventer en variation på disse poster i intervallet plus/minus 100 mio. DKK pr. år og plus/minus 50 mio. DKK pr. kvartal. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 18 Principper for matchporteføljen og den fri portefølje Danmark har som et af de eneste lande i verden et krav om, at forsikringsselskaber skal diskontere deres forsikringsmæssige forpligtelser. Finanstilsynet anvender en diskonteringsrente, som alle selskaber skal følge. I lande, hvor forsikringshensættelserne ikke diskonteres, og derfor er upåvirkede af ændringer i markedsrenterne, er forsikringsselskabernes aktive porteføljer ofte anderledes struktureret og uafhængige af passivsiden (forsikringshensættelserne). De nye kapitalopgørelsesregler, Solvency II, betyder at alle europæiske forsikringsselskaber forventes at skulle diskontere de forsikringsmæssige hensættelser i deres solvensopgørelse. Under nuværende solvensregler og i lande, hvor der ikke anvendes diskontering, vil et forsikringsselskab typisk have mere volatile aktivporteføljer og dermed større indtjeningsudsving. Under de kommende Solvency II-regler vil høje indtjeningsudsving kræve større kapitalbase. Diskontering af hensættelserne gør, at afvigelser mellem afkastet på aktiver og passiver bliver tydelige. For at reducere udsving og risiko i det samlede resultat ventes forsikringsselskaberne over tid at blive tvunget til at matche aktiver og passiver eller forholde sig til, hvorfor der er valgt forskellige risikoprofiler for aktiver og passiver. Tryg Forsikring diskonterer forsikringsmæssige forpligtelser og justerer løbende obligationsporteføljen, så nettorenterisikoen (kursændringer som følge af renteændringer) holdes på så lavt niveau som muligt. Diskontering af hensættelserne sker med en rentekurve, som fastlægges af Finanstilsynet. Denne rentekurve er konstrueret, og det er ikke muligt at investere og generere et afkast og en risiko præcist svarende til denne kurve. Tryg Forsikring har lavet en modelportefølje, der i afkast og risiko kommer tæt på de enkelte landes tilsynskurve. I modelporteføljen ligger fremtidige rentebetalinger og forfald af hovedstole så tæt som muligt på den forventede betalingsprofil på forsikringshensættelserne. Modelporteføljen bliver herefter benyttet som benchmark for eksterne porteføljeforvaltere, som af rent praktiske årsager kan afvige herfra inden for nogle snævert fastsatte grænser. Denne konstruktion fjerner størstedelen af de markedsrisici, der påvirker matchporteføljen. Forskellen mellem afkastet til hensættelserne og afkastet af den faktiske portefølje vil fortsat variere, ikke mindst fordi udbetalingerne fra hensættelserne ikke kan forudsiges eksakt. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 19 Finansielle forventninger Forventninger på mellemlang sigt Det er fortsat Tryg Forsikrings målsætning på mellemlang sigt at have en egenkapitalforrentning på omkring 20 %, som svarer til en combined ratio i niveauet 90 inklusive et eventuelt afløbsresultat ved samme renteniveau som i 2010. Forsikringsteknisk resultat For 2011 forventes en forbedring af combined ratio med baggrund i de væsentlige initiativer, som blev gennemført i både 2009 og 2010 samt planlagte tiltag i 2011. Der forventes dog fortsat et højt niveau for skadeudgifter, ligesom risikoen for ny skadeinflation følges nøje. Effekten af tiltagene vurderes at være over 1,0 mia. DKK i 2011 med en yderligere betydelig effekt i 2012. Med tiltagene tages de første væsentlige skridt på vejen til at opnå den målsatte combined ratio på mellemlang sigt, men der kræves væsentlige yderligere forbedringer i 2012 og 2013 for at nå målsætningen. Tryg Forsikring forventer en præmievækst i samme niveau som i 2010, hvilket er sammensat af en fortsat organisk vækst i Sverige og Finland samt en vækst i Danmark og Norge, der i stort omfang er forbundet med ovennævnte tiltag. Med de seneste erfaringer forventes niveauet for både vejr- og storskader at blive højere i 2011. For vejrskaderne er det specielt de hyppigere og voldsommere skybrud, som er årsagen hertil. Herudover har vinterskaderne i 2010 medført en opjustering af forudsætningerne. Storskader lå i 2010 højere end forventet, og er årsagen til den fremadrettede højere forventning. I samme forbindelse er det værd at bemærke, at frasalget af marineporteføljen har reduceret storskade eksponeringen væsentligt. Omkostningsprocenten forventes at falde i 2011. Dette forventes blandt andet opnået ved, at alle divisioner fortsat skal reducere de direkte omkostninger med mindst 2 % hvert år. I 2011 er yderligere omkostningsreduktioner iværksat i form af lavere bemanding som følge af effektivisering og automatisering samt lavere udgifter til rejser, møder og konsulenter. Endvidere vil brandingomkostninger, der i 2010 påvirkede omkostningsprocenten med 0,4, blive betydeligt reduceret i 2011. Trods fortsat lavere omkostningsprocent i 2011 øges investeringer til Tryg Transition i størrelsesordenen 200 mio. DKK årligt. Tryg Trasition er et flerårigt proces- og it-effektiviseringsprojekt. Udgifterne til Tryg Transition skal understøtte Tryg Forsikrings ambition om en omkostningsprocent på 10 i 2020, som især skal opnås gennem en gennemgribende omlægning af processer, it-infrastruktur og øget anvendelse af selvbetjening. Investeringsresultat Tryg Forsikring opdelte i 2010 investeringsporteføljen i to – en matchportefølje, der udelukkende skal matche forsikringshensættelserne, og en fri investeringsportefølje, der anvendes til investering af selskabets kapital. Ved renteændringer balanceres kursudsving på matchporteføljen af en modsvarende renteeffekt på de diskonterede hensættelser, hvorfor den umiddelbare effekt på regnskabsresultatet er neutral. Til gengæld giver en rentestigning et højere, løbende indtjening. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 20 På mellemlang sigt forventes et afkast på aktier og ejendomme i den fri portefølje på henholdsvis 7 % og 6 %. For obligationer danner de aktuelle renteniveauer i slutningen af året basis for det forventede obligationsafkast. Obligationer i den fri investeringsportefølje forventes at give et afkast på 1,5 %, mens obligationer i matchporteføljen forventes at give et afkast på 2,3 %. Kapital Som tidligere år forventes Tryg Forsikrings kapital også i 2011 at ligge betydeligt over de kapitalkrav, som de kommende Solvency II regler vil pålægge forsikringsbranchen. Koncernens egen målsatte kapital bygger på Standard & Poor’s ’A-’ rating, hvortil Tryg Forsikring har lagt en sikkerhedsmargin på 5 %. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 21 Kapitalstyring og overskudsfordeling Tryg Forsikrings kapitalgrundlag og finansielle styrke er en betingelse for, at koncernen kan overtage og sprede risici fra kunderne. Grundlaget for dette er et kapitalgrundlag, der er tilpasset koncernens risikoprofil under hensyn til en naturlig vækst. Tryg Forsikring vil have den nødvendige kapital, men heller ikke mere. Dette syn fastlægger dermed også udbyttepolitikken. Risikobaseret kapitalstyring Tryg Forsikring søger igennem kapital- og risikostyring at opnå optimal finansiel styrke og sikre finansiel fleksibilitet. Kapitalstyringen tager udgangspunkt i: • Tryg Forsikrings interne kapitalmodel • En standardmodel under udvikling i EU-regi i forbindelse med Solvency II-indførelsen i 2013 • Standard & Poor’s standardmodel (’A-’ niveau) Alle tre modeller opgør kapitalbehov baseret på Tryg Forsikrings aktuelle risikoprofil. Kapitalbehovet opgøres med et 99,5 % sikkerhedsniveau, hvilket svarer til, at det valgte kapitalniveau statistisk set vil være utilstrækkeligt én gang over en 200-årig periode. Tryg Forsikrings målsatte kapital er i dag fastsat i forhold til at skulle understøtte selskabets ’A-’ rating hos Standard & Poor’s tillagt en yderligere buffer på 5 %. Tryg Forsikring får foretaget årlige eksterne kreditvurderinger hos de to kreditvurderingsbureauer; Standard & Poor’s og Moody’s. Ved udgangen af 2010 havde Tryg Forsikring en buffer på 5 % i forhold til kravet for en ‘A’ kreditvurdering. I 2010 øgede Standard & Poor’s kapitalkravet på aktier, obligationer og ejendomme i deres kapitalmodel. Denne stigning i kapitalkrav modsvares til dels af muligheden for at indregne diskontering af præmiehensættelser. Udover krav fra kreditvurderingsbureauerne stiller de danske myndigheder krav om aktiv kapitalstyring gennem krav om opgørelse af et Individuelt Solvensbehov. Disse krav er en forløber til de fremtidige Solvency II-regler, der ventes at træde i kraft fra 2013. Tryg Forsikrings opgørelse af Individuelt Solvensbehov er baseret på koncernens interne kapitalmodel, der beregner den nødvendige kapital under hensyn til faktisk sammensætning af forretningen, lønsomhed, hensættelsesprofil, genforsikringsbeskyttelse, investeringssammensætning samt scenarier for den yderligere risiko, man kan opleve i særligt stressede situationer. Opgørelsen tager højde for den geografiske diversifikationseffekt og effekten af den valgte investeringspolitik, hvor renterisiko på obligationsbeholdningen matcher den tilsvarende renterisiko på de diskonterede hensættelser, således at Tryg Forsikrings nettorenterisiko for praktiske formål er ubetydelig. Det individuelle solvensbehov opgøres kvartalsvist og indberettes til Finanstilsynet. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 22 Solvency II-implementering I 2009 godkendte det europæiske parlament og kommissionen det direktiv, der omhandler fremtidige solvensregler på forsikringsområdet. Direktivet, som forventes implementeret i begyndelsen af 2013, stiller både kvantitative og kvalitative krav til forsikringsselskaber og vil kræve en omfattende tilpasning af den nuværende lovgivning. Siden 2005 har Tryg Forsikring deltaget i prøveberegningerne til en standardmodel under Solvency II. I QIS5 fra efteråret 2010, som er den seneste officielle prøveberegning, havde Tryg Forsikring en overdækning på 1.800 mio. DKK i forhold til kapitalkravet beregnet efter standardmodellen. Hvis QIS5 kapitalkravet fastholdes frem mod Solvency II, vurderes det, at flere selskaber får behov for at styrke deres kapital for at leve op til de nye kapitalkrav. Baseret på den interne kapitalmodel vil kapitalkravet for Tryg Forsikring ligge noget lavere end QIS5. Solvency II giver mulighed for at anvende interne modeller fuldt eller delvist. Tryg Forsikrings tilgang er at anvende den eksisterende interne model for områder, hvor risikoen er anderledes end vurderet ved standardmodellen. På området forsikringsrisiko er det vores opfattelse, at Tryg Forsikring mere korrekt vil kunne modellere egen risiko. For eksempel tager standardmodellen ikke hensyn til geografisk diversifikation mellem nordiske lande, hvilket er et væsentligt aspekt i Tryg Forsikrings nordiske eksponering. Omvendt ligger den eksisterende interne models behandling af investeringsrisici op ad standardsmodellens, hvilket skal ses på baggrund af den homogene investeringsrisiko på tværs af landegrænser forårsaget af effektive finansielle markeder. Målet er, at Tryg Forsikring i fremtiden under Solvency II benytter en partiel intern model i kapitalplanlægningen frem for standardmodellen nævnt ovenfor. Den partielle interne model vil således tage udgangspunkt i forsikringsmodulet i Tryg Forsikrings nuværende model suppleret med de øvrige moduler (investering, operationel risiko med videre) fra standardmodellen. Udover måden, hvorpå man opgør kapital, vil de fremtidige Solvency II-regler komme til at ændre myndighedernes krav til kapitalstruktur. Under Solvency II vil kapitalen blive inddelt i Tiers (1-3), der angiver kvaliteten af selskabets kapital. Det er Tryg Forsikrings vurdering, at 72 % af kapitalen vil blive klassificeret som Tier 1, mens den resterende del, som udgøres af den ansvarlige lånekapital samt dele af Norsk Naturskadepool, vil blive klassificeret som Tier 2. Tryg Forsikring følger udviklingen nøje og har denne med i overvejelserne, når udbyttet for året fastsættes. Kapitalstruktur Tryg Forsikrings kapitalbase består af egenkapital og ansvarlig lånekapital. Forholdet mellem disse evalueres løbende for at opretholde en optimal struktur, som tager højde for forrentning af egenkapital, kapitalomkostning og fleksibilitet. Den faktiske kapital vurderes forskelligt af myndigheder og kreditvurderingsbureauer. Myndighederne stiller krav om, at selskaberne skal opgøre en basiskapital, som primært består af egenkapital fratrukket immaterielle aktiver og andre lovpligtige korrektioner tillagt ansvarlig lånekapital med op til 25 % af Solvency I-kravet. Standard & Poor’s arbejder med begrebet Total Available Capital (TAC), hvor ligeledes immaterielle aktiver fratrækkes i kapitalgrundlaget, og hvor den ansvarlige lånekapital generelt ikke må overstige 25 % af den samlede kapital. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 23 I 2005 optog Tryg Forsikring et 20-årigt ansvarligt obligationslån på 150 mio. EUR noteret på London Stock Exchange. I 2009 optog Tryg Forsikring i forbindelse med købet af Moderna et 20-årigt ansvarligt lån på 65 mio. EUR fra TryghedsGruppen, der ejer 60 % af Tryg. Tryg Forsikrings samlede bestand af ansvarlig gæld var derefter cirka 215 mio. EUR. Finansiel fleksibilitet Den finansielle fleksibilitet skal tage højde for strategiske overvejelser og sikre muligheden for yderligere kapitaltilførsel. De strategiske overvejelser bliver hvert år behandlet i en kapitalplan, hvor det testes i hvilket omfang, kapitalen kan understøtte Tryg Forsikrings strategi. Muligheden for yderligere kapitaltilførsel beskrives i Tryg Forsikrings kapitalberedskabsplan, der beskriver de tiltag, der på kort sigt kan anvendes til at forbedre koncernens solvens, hvis det skulle blive nødvendigt. Den fremadrettede strategi og udlodningen for 2010 betyder, at der ved omlægning af investeringsaktiver samt yderligere afdækning af forsikringsmæssige forpligtelser samlet vil kunne opnås en kapitalaflastning på cirka 1,4 mia. DKK i 2011. Endvidere er der plads til at øge kapitalgrundlaget ved yderligere optagelse af ansvarlig lånekapital. I forhold til de danske solvensregler er det fulde potentiale for ansvarlig lånekapital allerede udnyttet (cirka 800 mio. DKK). I forhold til Standard & Poor’s kapitalmodel kan den ansvarlige lånekapital i slutningen af 2010 øges med cirka 880 mio. DKK (efter udbytte). Overskudsfordeling Udbyttepolitik Udbytte fastsættes ud fra koncernens politik for overskudsfordeling. Tryg Forsikring ønsker at have en risikobaseret og transparent politik for kapitalstyring og dermed også for udlodning af udbytte. Ved årets udgang fastsættes et kapitalbehov opgjort efter Standard & Poor’s model, som svarer til et ‘A-’ niveau tillagt en buffer på 5 %. Overskydende kapital udloddes som udbytte. Udbytte for regnskabsåret 2010 I forhold til Standard & Poor’s kapitalmodel udgør kapitalkravet 9.857 mio. DKK. Efter en indtjening på 643 mio. DKK foreslår bestyrelsen på baggrund heraf at udlodde 256 mio. DKK som kontant udbytte. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 24 Risikostyring Risikostyringsmiljø og risikoidentifikation Indførelsen af Solvency II i 2013 vil stille skærpede krav til den måde, forsikringsselskaber arbejder med og kontrollerer risici, herunder bestyrelsens involvering i risiko- og kapitalstyringen. Se desuden kapitlet kapitalstyring. Tryg Forsikring har i en årrække arbejdet med at tilpasse selskabet til disse krav. Det indebærer, at bestyrelsen aktivt fastlægger risikovilligheden, rammerne for risikostyringen og løbende vurderer den samlede risiko i koncernen og det afledte kapitalbehov. Koncerndirektionens ansvar for den samlede risiko- og kapitalstyring forvaltes gennem et risikostyringsmiljø, hvor områderne underwriting og genforsikring, hensættelser, investeringsrisiko samt operationel risiko og sikkerhed forvaltes af særskilte underkomitéer. Risikostyringen understøttes af Tryg Forsikrings interne kapitalmodel og er løbende blevet udviklet gennem de seneste 10 år. Endvidere foretager vi årligt en risikokortlægning, der identificerer nye risici, som ikke i dag kan vurderes ved statistiske analyser. Disse oplysninger opsamles i koncernens risikodatabase og danner grundlag for en årlig risikorapport til direktionen og bestyrelsen. Vurderingen af udvalgte risikoscenarier baseret på dette arbejde indgår direkte i koncernens opgørelse af det nødvendige kapitalbehov (Individuelt Solvensbehov). Underwritingrisiko og genforsikring Underwriting Underwritingrisiko er risikoen i forbindelse med indgåelse af forsikringskontrakter og dermed risikoen for, at en opkrævet præmie ikke i tilstrækkelig grad dækker de erstatninger, som Tryg Forsikring er forpligtet til at udbetale, når skaden er sket. Risikoen kan opdeles i tilfældig variation omkring de forventede erstatninger og systematisk udvikling i underliggende erstatningsniveau. Eksempel på tilfældig variation er flere storskader end forventet, mens en systematisk udvikling kunne komme fra stigende frekvens af skybrud i sommerperioder eller faldende personskadefrekvens for autoforsikringer som følge af sikrere biler. Risikoen for tilfældige udsving kan vurderes og styres med udgangspunkt i statistiske analyser af historiske erfaringer inden for de forskellige brancher. Identifikationen af systematiske skift i erstatningsniveauet sker ligeledes under anvendelse af statistiske metoder kombineret med information om ændring i bl.a. samfundsmæssige og klimarelaterede forhold. Forsikringspræmien skal være tilstrækkelig til at dække de forventede erstatninger, men skal også indeholde en risikopræmie, som svarer til forrentningen af den del af koncernens kapital, der medgår til beskyttelse mod tilfældige udsving. Det betyder, at forsikringsbrancher eller områder, der erfaringsmæssigt udviser store udsving, alt andet lige skal indeholde en større risikopræmie. Der kan være betydelige forskelle på de udsving, der observeres i forskellige produktområder og dermed de pågældende områders underwritingrisiko. Den løbende vurdering af underwritingrisikoen baseres på Tryg Forsikrings interne kapitalmodel, der angiver de målsatte præmieniveauer for de respektive dele af forsikringsforretningen. Dette gælder dels ved fastsættelse og opdatering af tariffer Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 25 og dels ved individuel prissætning på store aftaler inden for industri- og partnerområdet. Risikoen styres endvidere gennem løbende lønsomhedsovervågning, forretningsgange, acceptpolitik, fuldmagter og genforsikring. Genforsikring Genforsikring benyttes til at reducere underwritingrisikoen på områder, hvor der særligt er behov for dette. Behovet for genforsikring vurderes på baggrund af Tryg Forsikrings interne kapitalmodel, hvor prisen for indkøb af genforsikring sammenholdes med den reduktion i kapitalbehov, man vil kunne opnå. Inden for bygning- og løsøreforsikring er større begivenheder i 2011 dækket af en katastrofereassurancedækning på 5,5 mia. DKK med en egenregning på maksimalt 100 mio. DKK. Den primære risiko for enkeltbegivenheder er storm, og dækningens omfang er fastlagt ved brug af simulationsmodeller således, at denne dækning statistisk set vil vise sig at være utilstrækkelig mindre end én gang hvert 250. år. Genforsikringsprogrammet for katastrofer dækker desuden andre katastrofebegivenheder herunder terrorbegivenheder op til 4,2 mia. DKK. For ulykke- og arbejdsskadepolicer har vi købt katastrofegenforsikring med en egenregning på 50 mio. DKK og med en dækning op til 1,5 mia. DKK ved skader, som udspringer af samme begivenhed herunder terror. Danmark etablerede en national garantiordning, der trådte i kraft 31. marts 2010. Ordningen indebærer, at staten yder en garanti på indtil 15 mia. DKK for det samlede danske marked til dækning af den samlede skadeudgift over 5 mia. DKK. Pr. 1. januar 2011 har den danske terrorforsikringspool for skadeforsikring beskyttet de første 5 mia. DKK gennem en genforsikringsdækning på 4,5 mia. DKK. Tryg Forsikrings andel af en markedsskade på 20 mia. DKK vil dermed være cirka 100 mio. DKK, som svarer til Tryg Forsikrings markedsandel af poolens selvbehold på 0,5 mia. DKK. Herudover købes genforsikring for en række brancher, der erfaringsmæssigt viser væsentlige udsving. De største enkeltrisici i industriporteføljen er inden for bygning- og løsøreforsikring beskyttet af en genforsikring med dækning på 1,7 mia. DKK og med en egenregning på 100 mio. DKK ved første skade og 50 mio. DKK på efterfølgende skader. For bygning- og løsørerisici over denne grænse køber vi fakultativ genforsikring. Øvrige brancher, der omfatter genforsikring, er eksempelvis ansvars-, bil-, fiskeopdræt- og garantiforsikring. I tilfælde af en større forsikringsbegivenhed, der er omfattet af genforsikringsprogrammet, kan der forekomme større tilgodehavender hos genforsikringsselskaber og dermed også en kreditrisiko. Denne risiko håndteres ved krav til kreditvurderingen af reassurandørerne og ved spredning af reassurance på flere reassurandører. Hensættelsesrisiko Når forsikringsperioden udløber, knytter forsikringsrisikoen sig til erstatningshensættelserne, der afsættes til at dække fremtidige betalinger på allerede indtrufne skader. Når en skade er indtruffet, går der en vis tid, før kunden anmelder skaden. Herefter kan der, afhængig af skadens kompleksitet, gå kortere eller længere tid, før skadens størrelse er endeligt opgjort. Især på personskader kan forløbet være langvarigt, og selv når skaden er afsluttet, er der en risiko for, at den senere genoptages med yderligere udbetalinger til følge. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 26 Erstatningshensættelsernes størrelse bestemmes ved både individuelle vurderinger og ved statistiske beregninger. Ved udgangen af 2010 udgjorde erstatningshensættelserne 24.883 mio. DKK. Varigheden på disse hensættelser, det vil sige den gennemsnitlige tid, indtil disse beløb udbetales til kunden, var 3,2 år ved udgangen af 2010. Størstedelen af erstatningshensættelserne vedrører personskader og er eksponeret mod ændringer i lønudvikling, diskonteringsrente, udbetalingsmønster, konjunktur, lovgivning og domme. Til opgørelsen af erstatningshensættelserne vil altid være knyttet en betydelig usikkerhed. Historisk set har hensættelsesrisikoen givet væsentlige både positive og negative resultatpåvirkninger (afløb) for mange forsikringsselskaber, og dette må også forventes at være tilfældet fremover. Tryg Forsikring håndterer hensættelsesrisikoen gennem en hensættelsespolitik, der til enhver tid sikrer en ensartet proces for fastsættelse af erstatningshensættelser på tværs af landegrænser og brancher. Herunder, at den er baseret på underliggende modelanalyse, og at der er foretaget interne kontrolberegninger og evalueringer. Erstatningshensættelser, som vedrører løbende ydelser i dansk arbejdsskade, diskonteres med gældende markedsrente samtidig med, at de årligt opskrives med løninflationen. Som en konsekvens af dette udsættes Tryg Forsikring for en eksplicit inflationsrisiko i forbindelse med ændringer i den danske løninflation. Denne inflationsrisiko er afdækket ved indgåelse af en inflationsswap. De væsentlige risikotyper Underwritingrisiko Risiko hørende til indgåelse af forsikringskontrakter. Risikoen for at erstatninger ved slutningen af en forsikringskontrakt viser sig at afvige væsentligt fra det, som vi forudsatte ved prissætningen ved kontraktens begyndelse. Behandles i Underwriting Reassurancekomité Hensættelsesrisiko Ved udgangen af en regnskabsperiode afsætter vi forsikringstekniske hensættelser til at dække forventede fremtidige betalinger for skader, som allerede er sket. Hensættelsesrisiko er risikoen for, at fremtidige betalinger afviger væsentligt fra, hvad vi forudsatte ved hensættelsernes afsættelse. Behandles i Hensættelseskomité Investeringsrisiko Risikoen for at udsving på de finansielle markeder påvirker koncernens resultat. Investeringsrisiko indeholder elementer som renterisiko, aktierisiko, valutarisiko, kreditrisiko og likviditetsrisiko. Behandles i Investeringsrisikokomité Strategisk risiko Risikoen for ændringer i de forhold, som vi driver virksomhed under, herunder ændringer i lovgivning, konkurrentsituationen, partnerskaber eller markedsforhold. Behandles i Risikostyringskomité Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 27 Operationel risiko Risikoen for fejl, svig eller nedbrud i interne procedurer, systemer og processer. Behandles i Operationel risikokomité Investerings- og renterisiko Investeringsrisiko er risikoen for, at udsving på de finansielle markeder påvirker resultatet og dermed selskabets økonomiske stilling. Både investeringsaktiver og erstatningshensættelser er eksponeret over for renteændringer. Tryg Forsikring søger at matche udbetalingsprofilen for diskonterede erstatningshensættelser med tilsvarende rentebærende fordringer så tæt som muligt. Et faldende renteniveau vil ved denne konstruktion give samme forøgelse af erstatningshensættelser og værdi af obligationsportefølje. Dette reducerer Tryg Forsikrings samlede eksponering overfor renteændringer betydeligt. I 2010 opdelte Tryg Forsikring investeringsaktiviteterne i to investeringsporteføljer. Aktie- og ejendomsrisiko Aktie- og ejendomsporteføljer er udsat for risici som følge af ændringer i henholdsvis aktie- og ejendomsmarkederne. Aktieporteføljen udgjorde i slutningen af 2010 5,4 % af de samlede investeringsaktiver. I 2008 købte Tryg Forsikring hovedkontordomicilet i Ballerup, hvorved ejendomsandelen steg væsentligt. Denne andel forventes reduceret over tid. Tryg Forsikrings ejendomsportefølje består udover domicilejendomme af kontor- og udlejningsejendomme, der udgør 9,6 % af de samlede investeringsaktiver. Valutarisiko Valutarisiko holdes på et meget lavt niveau. Koncernens præmieindtægter i udenlandsk valuta modsvares for størstedelen af erstatninger og omkostninger i de samme udenlandske valutaer, hvorved det alene er periodens overskud, der er eksponeret for valutarisiko. Risikoen for værditab på balanceposter som følge af valutakursændringer afdækkes med valutaderivater. Valutaregulering og afdækning af udenlandske enheder føres direkte på egenkapitalen. Kreditrisiko Kreditrisiko er risikoen for tab i tilfælde af, at modparter ikke opfylder deres forpligtelser. I forbindelse med investeringsvirksomheden drejer det sig hovedsageligt om udstedere af obligationer og modparter på øvrige finansielle instrumenter. Tryg Forsikring styrer kreditrisiko og koncentrationsrisikoen via rammer og krav til rating. Likviditetsrisiko Mange, især finansielle, virksomheder har gennem finanskrisen oplevet, at adgangen til likviditet er blevet væsentligt forringet. Tryg Forsikring har ikke på samme måde risiko for manglende likviditet, idet præmieindbetalingerne forfalder før erstatningsudbetalingerne. Indbetalingerne placeres for langt hovedparten på likvide konti eller i let omsættelige værdipapirer, som sikrer, at Tryg Forsikring til enhver tid kan fremskaffe den fornødne likviditet. Operationel risiko Operationelle risici knytter sig til fejl og mangler i interne processer, svindel, nedbrud i infrastruktur, Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 28 it-sikkerhed og lignende. Da operationelle risici hovedsageligt er af intern karakter, fokuserer Tryg Forsikring her på etableringen af et tilfredsstillende kontrolmiljø for koncernens aktiviteter. I praksis organiseres dette arbejde ved hjælp af procedurer, kontroller og retningslinjer, som dækker de forskellige aspekter af koncernens aktiviteter herunder it-sikkerhedspolitikken. Vi har også etableret en sikkerheds- og efterforskningsenhed, der håndterer intern svindel, it-sikkerhed, fysisk sikkerhed og beredskab. Tryg Forsikring har beredskabsplaner til håndtering af de væsentligste områder. Et eksempel er beredskabsplanerne i de enkelte dele af forretningen til håndtering af en situation med længerevarende it-nedbrud. Herudover har vi etableret en krisestyringsstruktur i tilfælde af, at en større krise rammer Tryg Forsikring. Strategisk risiko Strategisk risiko er knyttet til Tryg Forsikrings valg af strategisk position herunder it-strategi, fleksibilitet i forhold til markedet, samarbejdspartnere, omdømme samt ændringer i markedsforholdene. Styring af strategiske risici foregår med tæt involvering af bestyrelsen. Det samlede risikobillede Tryg Forsikring anser strategisk risiko og forsikringsrisiko (underwriting og hensættelser) for de væsentligste risikotyper. Begge risikotyper er tæt knyttet til vores forretning som skadeforsikringsselskab. Investeringsrisikoen er på et tilfredsstillende niveau via den nuværende investeringsstrategi. Den operationelle risiko anses for knap så stor som de øvrige risikotyper. Følsomhed ved udvalgte ændringer i underwriting, hensættelse og markedsvilkår Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 29 Ledelse Komitéen for god Selskabsledelse offentliggjorde den 8. april 2010 nye anbefalinger for god selskabsledelse, der anbefales indarbejdet fra det regnskabsår, som startede 1. januar 2010. Bestyrelsen vurderer, at Tryg Forsikring følger anbefalingerne bortset fra to punkter. Se afvigelserne og begrundelserne sidst i kapitlet. Generalforsamling Tryg Forsikring afholder hvert år en ordinær generalforsamling inden udgangen af april. Interessenter og koncernens samfundsansvar Tryg Forsikring offentliggør års- og halvårsregnskaber, som er tilgængelige på tryg.com/dk, og giver alle interesserede mulighed for at danne sig et fyldestgørende billede af koncernens position og udvikling. Regnskaberne er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS, og alle finansielle meddelelser og regnskaber offentliggøres både på dansk og engelsk. Identifikation af interessenter sker som en integreret del af strategigennemgangen på bestyrelsens årlige strategiseminar, hvor fokus altid er på investorer, kunder, samfund og medarbejdere. Endvidere får bestyrelsen regelmæssige rapporter om Tryg Forsikrings medarbejder- og kundetilfredshedsrapporter. Koncernen har en række politikker, som er vedtaget af bestyrelsen og beskriver Tryg Forsikrings forhold til interessenterne. Koncernen lægger vægt på samfundsansvar, og bestyrelsen vedtog den 5. oktober 2010 en CSR-politik. Tryg Forsikring har desuden en Investor Relations-politik og en kommunikationspolitik. Kapital- og aktiestruktur Bestyrelsen tilser, at Tryg Forsikrings kapitalstruktur er i overensstemmelse med koncernens behov og aktionærernes interesser, og at kapital-strukturen er i overensstemmelse med de krav, som Tryg Forsikring er underlagt som finansiel virksomhed. Tryg Forsikring har vedtaget en kapitalplan og kapitalnødplan, som revurderes årligt af bestyrelsen. Overtagelsesforsøg I tilfælde af et offentligt overtagelsestilbud vil bestyrelsen forholde sig hertil i overensstemmelse med lovgivningen og afhængig af tilbuddets karakter indkalde til en ekstraordinær generalforsamling efter de gældende forpligtelser og regler. Bestyrelsens opgaver og ansvar Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse og finansielle kontrol af Tryg Forsikring. Dette arbejde sker gennem mål og rammestyring med udgangspunkt i regelmæssig og systematisk stillingtagen til strategi og risici. Direktionen rapporterer til bestyrelsen om strategi og handlingsplaner, udvikling i markedet og koncernen, finansieringsforhold, kapitalberedskab og særlige risici. Bestyrelsen afholder et årligt strategiseminar, hvor koncernens strategi fastlægges og/eller justeres. I samarbejde med direktionen sørger bestyrelsen for, at koncernens strategi opfølges og udvikles. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 30 Bestyrelsen sikrer, at de nødvendige kompetencer og finansielle ressourcer er til stede for, at koncernen kan nå de strategiske mål. Rammerne drøftes på bestyrelsens årlige strategiseminar og budgetmøde. Aktiviteterne i bestyrelsen fastlægges i selskabets forretningsorden og årshjul, der godkendes af bestyrelsen. Forretningsorden Bestyrelsen gennemgår og godkender årligt en forretningsorden for bestyrelse og direktion med tilhørende retningslinjer og instrukser, hvori rapporteringskrav og krav for kommunikation med direktionen fremgår. Den finansielle lovgivning, Tryg Forsikring er underlagt, fastlægger endvidere krav til direktionens rapportering til bestyrelsen om udviklingen på de væsentligste aktivitetsområder. Bestyrelsens formand og næstformand Bestyrelsen ledes af et formandskab, som består af en formand og en næstformand. Næstformanden tiltræder ved formandens fravær og fungerer i øvrigt som sparringspartner for formanden. Formandskabets opgaver er fastsat i bestyrelsens forretningsorden. Bestyrelsesformandens opgaver består blandt andet i at lede og evaluere bestyrelsens arbejde, organisere, indkalde og styre bestyrelsesmøder samt varetage samarbejdet med direktionen. Bestyrelsesformanden fungerer desuden som bestyrelsens talsmand udadtil. Formandskabet holder sammen med direktionen forberedelsesmøder før alle bestyrelsesmøder og inden udsendelse af bestyrelsesmateriale. Formandskabet planlægger ligeledes bestyrelsens fremtidige sammensætning af medlemmer. Ifølge bestyrelsens forretningsorden må ingen bestyrelsesmedlemmer udføre arbejde for Tryg Forsikring uden bestyrelsens forudgående beslutning herom. Opgaverne skal desuden være af enkeltstående karakter. Bestyrelsens sammensætning og organisering Bestyrelsen foretager årligt en vurdering af, hvilke kompetencer, der er nødvendige for bedst muligt at kunne varetage bestyrelsesopgaverne. Koncernen fokuserer på kompetencer inden for finansiel virksomhed, it, markedsføring og ledelse. Kompetencebeskrivelsen er tilgængelig på tryg.com/dk og i indkaldelsen til generalforsamlingen. Formanden for TryghedsGruppen smbas bestyrelse er i henhold til vedtægterne også formand for bestyrelsen i Tryg A/S. TryghedsGruppen smbas bestyrelse vælger herudover tre bestyrelsesmedlemmer til Tryg A/S blandt TryghedsGruppen smbas bestyrelse. Bestyrelsen har fire kvindelige medlemmer og består af medlemmer fra Danmark, Sverige og Norge. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 31 Se bestyrelsens cv’er og kompetencebeskrivelse på tryg.com/dk > Om os > Ledelse > Bestyrelse > Kompetencer og sammensætning. Bestyrelsesmedlemmernes kompetencer Bestyrelsen foretager årligt en selvevaluering af bestyrelsens arbejde og bestyrelsesmedlemmernes kompetencer, hvor det vurderes, om bestyrelsen har de nødvendige kompetencer, eller om der er områder, hvor medlemmernes kompetencer og viden bør opdateres. Antal medlemmer af bestyrelsen Bestyrelsen består af 12 medlemmer, og bestyrelsen vurderer, at antallet af bestyrelsesmedlemmer er passende for at kunne sikre en konstruktiv debat, tilstrækkelig diversifikation og en effektiv beslutningsproces. Bestyrelsen drøfter årligt antallet af bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med forberedelsen af den ordinære generalforsamling. Bestyrelsens uafhængighed Otte medlemmer af bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for ét år ad gangen. Af de otte generalforsamlingsvalgte medlemmer er fire uafhængige. I kapitlet Bestyrelse og på tryg.com/dk beskrives, hvilke bestyrelsesmedlemmer, der anses for uafhængige. Desuden beskrives dette i indkaldelsen i generalforsamlingen, herunder i forbindelse med valg af nye bestyrelsesmedlemmer. Nye bestyrelsesmedlemmer Processen for udvælgelsen af nye bestyrelsesmedlemmer er grundig og transparent for medlemmerne. Formandskabet varetager udvælgelsen af nye kandidater til de fire uafhængige bestyrelsesposter og forelægger indstillingen om valg af kandidat for bestyrelsen. Før valg af nye bestyrelsesmedlemmer udarbejder bestyrelsen en beskrivelse af de opstillede kandidaters baggrund, professionelle kvalifikationer og erfaring. I bestyrelsens sammensætning søges en afbalanceret fordeling blandt andet med hensyn til alder, køn og nationalitet, ligesom der tages hensyn til behovet for fornyelse. Nye bestyrelsesmedlemmer modtager ved tiltrædelse en introduktion til koncernen. Medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen Efter den danske selskabslov har medarbejderne ret til at vælge et antal repræsentanter til bestyrelsen, der svarer til halvdelen af de øvrige medlemmer af bestyrelsen ved tidspunktet for medarbejdervalgets udskrivelse. Tryg Forsikring har indgået en aftale med koncernens personaleorganisationer om, at der vælges to bestyrelsesmedlemmer blandt medarbejderne i Danmark, ét bestyrelsesmedlem blandt medarbejdere i Norge og ét bestyrelsesmedlem blandt medarbejderne i Sverige. Det seneste valg af en svensk medarbejderrepræsentant fandt sted i 2010. Næste ordinære valg af de fire medarbejderrepræsentanter afholdes i 2012. I henhold til lovgivningen har medarbejderrepræsentanterne samme rettigheder, pligter og ansvar som de øvrige medlemmer af bestyrelsen. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 32 Mødefrekvens Bestyrelsen afholder som minimum syv årlige møder og et årligt strategiseminar, hvor den drøfter og fastlægger strategi og mål for de kommende år. I 2010 afholdt bestyrelsen otte bestyrelsesmøder og det årlige strategiseminar. Bestyrelsen drøfter løbende bestyrelsens opgaver og fastlægger senest på årets sidste møde en mødeplan for det kommende år. Antallet af andre ledelseshverv Bestyrelsen og de enkelte bestyrelsesmedlemmer vurderer, at hvert medlem har tilstrækkelig tid og ressourcer til at varetage bestyrelsesposten i Tryg Forsikring på tilfredsstillende vis. Se bestyrelsesmedlemmernes cv’er, hvor oplysning om stilling, ledelseshverv og beholdning samt ændring i beholdning af Tryg-aktier fremgår i kapitlet Bestyrelse og på tryg.com/dk > Om os > Ledelse > Bestyrelse. Aldersgrænse For at sikre fornyelse i bestyrelsen kan de generalforsamlingsvalgte medlemmer maksimalt sidde i bestyrelsen i ni år. Bestyrelsesmedlemmerne skal desuden fratræde ved første generalforsamling, efter de er fyldt 70 år. Alderen på de enkelte bestyrelsesmedlemmer fremgår af kapitlet Bestyrelse. Valgperiode De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er på valg hvert år på den årlige ordinære generalforsamling. Bestyrelsesmedlemmernes indtræden i bestyrelsen, genvalg og udløb af valgperiode kan ses i kapitlet Bestyrelse. Ledelsesudvalg (komitéer) Tryg Forsikrings bestyrelse har nedsat et revisionsudvalg, et aflønningsudvalg og et risikoudvalg. Der er ikke nedsat et formelt nomineringsudvalg. Formandskabet varetager de opgaver, der normalt ligger i et nomineringsudvalg. Ledelsesudvalgenes kommissorier kan findes på tryg.com/dk. Informationen om ledelsesudvalgene omfatter blandt andet beskrivelser af medlemmer, mødefrekvens, ansvarsområder og udvalgets aktiviteter i året løb. Desuden beskrives hvert enkelt bestyrelsesmedlems særlige kvalifikationer selvstændigt på hjemmesiden. I revisionsudvalget og risikoudvalget er to ud af fire medlemmer, herunder formanden for udvalgene, uafhængige. I aflønningsudvalget er en ud af fire medlemmer uafhængig, mens en ud af de to medlemmer af formandskabet i rolle som nomineringsudvalg er uafhængig. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 33 Valg af udvalgsmedlemmer baseres primært på medlemmernes særlige kompetencer, ligesom det anses for vigtigt, at medarbejderrepræsentanterne inddrages i udvalgene. Udvalgene forbereder alene sagerne til den samlede bestyrelses afgørelse. Evaluering af bestyrelsens og direktionens arbejde Bestyrelsen har fastlagt en evalueringsprocedure, hvor bestyrelsens sammensætning og bestyrelsens og de individuelle medlemmers arbejde og resultater bliver evalueret. Evalueringen af bestyrelsen forestås af formanden, der afholder individuelle evalueringssamtaler med hvert enkelt bestyrelsesmedlem i starten af året, der drøftes på årets første bestyrelsesmøde. Bestyrelsen gennemfører en årlig evaluering af direktionens arbejde og resultater efter forud fastsatte klare kriterier og af samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen. Herudover gennemgår og godkender bestyrelsen årligt forretningsordenen for bestyrelsen og direktionen for at sikre, at den stemmer overens med Tryg Forsikrings behov. Ledelsesudvalg Aflønningsudvalg Vederlagsudvalget, som pr. 13. december 2010 kaldes aflønningsudvalget, består af fire medlemmer, som vælges af bestyrelsen. Bestyrelsesformanden er formand for aflønningsudvalget. Herudover skal udvalget være repræsenteret af mindst ét medlem fra TryghedsGruppens bestyrelse og mindst ét uafhængigt bestyrelsesmedlem. Udvalget har på nuværende tidspunkt ét uafhængigt medlem. Aflønningsudvalgets arbejde tager udgangspunkt i Tryg Forsikrings aflønningspolitik og retningslinjer for incitamentsaflønning. I 2010 afholdt aflønningsudvalget fire møder. Medlemmer • Mikael Olufsen, formand • John R. Frederiksen • Paul Bergqvist (uafhængig) • Berit Torm Opgaver • Indstiller aflønningspolitikken (herunder overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning) til bestyrelsens godkendelse forud for generalforsamlingens godkendelse. • Udarbejder indstilling til bestyrelsen om, hvilke medarbejdere selskabet anser som riskotagere. • Udarbejder indstilling til bestyrelsen om de elementer, der bør indgå i aflønningen af bestyrelse og direktion samt størrelsen af det konkrete vederlag. • Sikrer overholdelse af den vedtagne aflønningspolitik (herunder retningslinjer for incitamentsaflønning). • Overvåger at oplysningerne i årsrapporten om vederlaget til bestyrelsen, direktionen og riskotagere er korrekte, retvisende og fyldestgørende. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 34 • Sikrer at bestyrelsen holdes orienteret om markedsniveauet for bestyrelses- og direktionsvederlag i sammenlignelige selskaber, ligesom udvalget på bestyrelsens vegne skal følge praksis på området, således at eventuelle nye aflønningsformer drøftes og overvejes i bestyrelsen. Risikoudvalg Tryg Forsikring nedsatte i 2010 et risikoudvalg. Formålet med risikoudvalget er at støtte bestyrelsen i dens arbejde og tilsyn med kapitalforvaltning og risikostyring. Det overordnede ansvar ligger hos bestyrelsen, mens risikoudvalget overser risikostyringsmiljøet samt de tilhørende processer. Bestyrelsen vil i 2011 tage stilling til, om risikoudvalget skal være permanent. I 2010 afholdt risikoudvalget tre møder. Medlemmer • Bodil Nyboe Andersen, formand (uafhængig) • Lene Skole (uafhængig) • Jørn Wendel Andersen • Rune Joensen Opgaver • Overvåger virksomhedens risikostyringssystemer. • Gennemgår koncernens risikovurdering. • Vurderer og overvåger at risikostyringsmiljøet fungerer effektivt. • Overvåger implementeringen af Solvency II i koncernen. Revisionsudvalg Tryg Forsikring nedsatte i 2006 et revisionsudvalg, som er fælles for Tryg Forsikring A/S, TrygGarantiforsikring A/S og Tryg A/S. Udvalget består af fire medlemmer og ledes af et uafhængigt bestyrelsesmedlem, som samtidig er næstformand for bestyrelsen. Rammerne for revisionsudvalgets arbejde er fastlagt i et kommissorium. Udvalget er udelukkende et forberedende organ, som skal støtte bestyrelsen i dens arbejde. Revisionsudvalget har viden om og erfaring med finansielle forhold samt regnskabs- og revisionsforhold i børsnoterede selskaber. I 2010 afholdt revisionsudvalget fire møder, og udvalget rapporterede regelmæssigt til bestyrelsen. Revisionsudvalget foretog en evaluering af det foregående års arbejde i august 2010, hvor de vurderede behovet for ændringer i kommissoriet. Medlemmer • Bodil Nyboe Andersen, formand (uafhængig) • Lene Skole (uafhængig) • Jørn Wendel Andersen • Rune Joensen Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 35 Opgaver • Gennemgår koncernens forsikringsmæssige hensættelser. • Gennemgår metodikken bag og koncernens opgørelse af Individuel Solvensbehov. • Gennemgår effektiviteten i koncernens beredskabsplaner. • Foretager en vurdering af koncernens interne kontrolprocedurer for forebyggelse af besvigelse. • Fører tilsyn med års- og delårsregnskaber. • Fører tilsyn med det udførte revisionsarbejde af den eksterne uafhængige revisor. • Gennemgår og drøfter resultatet af den interne og eksterne revisions arbejde og fører kontrol med ledelsens opfølgning på den interne og eksterne revisions rapporterede anbefalinger. • Sikrer, at koncernen er overvåget af en uafhængig revision og af den interne revision. Going concern-forudsætningen I forbindelse med behandling og godkendelse af årsrapporten for 2010 tager bestyrelsen stilling til, om regnskabsaflæggelsen sker under forudsætning om fortsat drift, herunder forudsætninger og usikkerheder. Risikostyring og intern kontrol Som forsikringsvirksomhed er Tryg Forsikring underlagt lov om finansiel virksomheds krav til risikostyring. Bestyrelsen udstikker i en kapital- og risikostyringsinstruks rammerne for risikostyring i Tryg Forsikring inden for områderne forsikringsrisiko/genforsikring, investeringsrisiko og operationel risiko herunder it-sikkerhed. Rammerne udmøntes herefter i risikopolitikker, der fastlægger nærmere retningslinjer for koncernens risikostyring. En risikostyringskomite, der omfatter koncernchefen, koncernfinansdirektøren og koncernrisikodirektøren, overvåger risikostyringsmiljøet. Tryg Forsikring gennemfører en årlig risikoidentifikationsproces, hvor forsikringsmæssige risici og andre risici forbundet med realisering af koncernens strategi eller med potentiel væsentlig indvirkning på koncernens finansielle stilling kortlægges. Processen indebærer en registrering og kvantificering af de identificerede risici. Risikokortlægningen indgår i den årlige risikorapportering til bestyrelsen, og den kvartalsvise kvantificering af de identificerede risici indgår i opgørelsen af det individuelle solvensbehov. Direktionen rapporterer til bestyrelsen om arbejdet med koncernens risikostyring. Bestyrelse og direktion har det overordnede ansvar for koncernens interne kontrol og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen. Bestyrelse og direktion godkender og overvåger koncernens overordnede politikker, procedurer og kontroller på væsentlige områder i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, herunder overholdelse af relevant lovgivning og regulering, interne forretningsgange, rammer og funktionsadskillelse, løbende overvågning af væsentlige risici med videre. Status på overholdelse heraf rapporteres årligt til bestyrelsen i forbindelse med godkendelsen af koncernens risikostyringsinstruks. Eventuelle overtrædelser af rammer og retningslinjer rapporteres dog straks til bestyrelsen, hvis de måtte forekomme. Bestyrelsens risikoudvalg overvåger løbende selskabets arbejde med risikostyring og kontrol og rapporterer kvartalsvist på dette område til bestyrelsen. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 36 Ved væsentlige akkvisitioner gennemføres en overordnet risikoanalyse, og de væsentlige forretningsgange og interne kontroller gennemgås. Direktionen har etableret en formel koncernrapporteringsproces, der omfatter månedlige rapporteringer inklusive blandt andet budgetrapportering og afvigelsesrapporter. Koncernens interne kontrolsystemer er blandt andet baseret på klare organisationsstrukturer og retningslinjer, generelle it-kontroller og personadskillelse, som kontrolleres af den interne revision. Whistleblower-ordning Tryg Forsikring er ved at etablere en Etisk Linje, hvor medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere kan rapportere om alvorlige forhold som overtrædelser af love eller interne retningslinjer. Linjen træder i kraft, når det danske datatilsyns godkendelse er opnået. Åbenhed om risikostyring Risikostyring er en integreret del af Tryg Forsikrings forretningsdrift. Koncernen søger løbende at minimere risikoen for unødige tab for dermed at kunne skabe det bedst mulige afkast i forhold til selskabets kapital. Revision Bestyrelsen sikrer, at koncernen overvåges af en kompetent og uafhængig revision. Koncernens interne revisor deltager på alle bestyrelsesmøder. Den eksterne revisor deltager på det årlige bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten fremlægges. På den ordinære generalforsamling vælges hvert år en ekstern revision efter indstilling fra bestyrelsen. I bestyrelsens gennemgang af årsrapporten drøftes blandt andet regnskabspraksis. Resultatet af revisionen drøftes med revisionsudvalget og på bestyrelsesmøder med henblik på at vurdere revisors observationer og konklusioner. Bestyrelsen gennemgår protokollater fra både den interne og eksterne revision. Revisionsaftalen med den eksterne revision, herunder revisionens vederlag aftales mellem revisionsudvalget og revisor. Revisionsudvalget gennemgår årligt rammerne for den eksterne revisions levering af ikke-revisionsydelser. På mindst ét revisionsudvalgsmøde om året har intern og ekstern revisor en dialog med udvalget, uden at direktionen er til stede. Hvis der er forhold, der skal rapporteres til bestyrelsen, varetages dette af revisionsudvalget. Intern revision Tryg Forsikring har etableret en intern revisionsafdeling som følge af krav i lov om finansiel virksomhed. Den interne revisionsafdeling gennemgår regelmæssigt kvaliteten af koncernens interne kontrolsystemer og forretningsgange. Afdelingen er ansvarlig for planlægning, udførelse og rapportering af revisionsarbejdet til bestyrelsen. Afvigelser og begrundelser Bestyrelsen vurderer, at Tryg Forsikring følger anbefalingerne for god selskabsledelse bortset fra følgende punkter: Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 37 Punkt 5.10.2 hvor flertallet af medlemmerne ikke kan anses for uafhængige. Valg af udvalgsmedlemmer baseres primært på medlemmernes særlige kompetencer, ligesom det anses for vigtigt, at medarbejderrepræsentanterne inddrages i udvalgene. Punkt 6.1.8 hvor direktionens ansættelsesaftaler ikke indeholder en ret til at kræve tilbagebetaling af variable lønandele i helt særlige tilfælde. Den variable lønandel i direktionens aflønning vurderes at være af et moderat omfang, og det har derfor været bestyrelsens vurdering, at en clawback bestemmelse ikke har været nødvendig. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 38 Aflønning Tryg Forsikring har en aflønningspolitik for aflønning af bestyrelse og direktion, herunder retningslinjer for incitamentsaflønning. Formanden for bestyrelsen redegør hvert år for koncernens aflønningspolitik i forbindelse med behandling af årsrapporten på den ordinære generalforsamling. Bestyrelsens forslag til vederlag for bestyrelsen i Tryg Forsikring for det igangværende regnskabsår bliver ligeledes hvert år fremlagt til godkendelse af aktionærerne på den årlige ordinære generalforsamling. Tryg Forsikring forventer at forelægge ny aflønningspolitik og nye retningslinjer for incitamentsaflønning på den kommende generalforsamling den 12. april 2011 blandt andet på grund af ændringer i lovgivningen. Bestyrelsens aflønning Tryg Forsikrings bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning. Bestyrelsesmedlemmernes vederlag (grundbeløb) fastsættes på grundlag af udviklingen i et sammenligneligt marked, hvor der samtidig tages hensyn til kravene til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og indsats, bestyrelsesarbejdets omfang, herunder antallet af møder. Bestyrelsesformanden modtager tredobbelt grundbeløb, mens næstformanden modtager dobbelt grundbeløb. Direktionens aflønning Direktionen er kontraktansat, og alle vilkår i direktionens honorering fastsættes af bestyrelsen. Bestyrelsen vurderer årligt direktionens aflønning. Bedømmelsen sker på grundlag af de krav, der stilles for at tiltrække og fastholde de bedst kvalificerede direktionsmedlemmer. Direktionen, koncernledelsen og ledende medarbejdere blev i 2010 tilbudt en præstationsafhængig bonus, der kunne udgøre op til tre måneders løn inklusive pension (for koncernchefen dog fire måneder). Bonussen var knyttet til opfyldelsen af på forhånd fastsatte mål og udbetales kontant. I vurderingen af målopfyldelsen indgik såvel koncernens samlede resultater som den enkeltes præstation inden for sit ansvarsområde. De konkrete mål var for 2010 fastsat inden for alle fire perspektiver af balanced scorecard (økonomi, kunder, processer og læring). Målepunkterne afspejler koncernens og de enkelte forretningsområders eller organisatoriske enheders strategiske fokusområder blandt andet vækst, lønsomhed, reduktion af omkostninger, kundetilfredshed og -loyalitet, image, processer, komTryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 39 munikation, medarbejdertilfredshed og -udvikling samt innovation. De variable lønandele kunne maksimalt udgøre 50 % af den faste årsløn inklusive pension i 2010. Aktieoptionsprogram For at sikre loyalitet og motivation havde Tryg Forsikring i 2010 et aktieoptionsprogram for direktion, koncernledelse, ledende medarbejdere og medarbejdere, som har ydet en særlig indsats. Aktieoptionerne, der giver ret til at købe én aktie pr. option, kan tidligst udnyttes tre år efter tildelingen og skal senest være udnyttet fem år efter tildelingen. Tildelingskursen er markedskurs på tildelingstidspunktet plus 10 %. Udnyttelseskursen er tildelingskurs minus udbetalte udbytter i perioden. Aktieoptionerne kan kun udnyttes i de åbne handelsvinduer i forbindelse med offentliggørelse af regnskaber. Aktier anvendt til aktieoptionsprogrammet fremskaffes ved opkøb af egne aktier. I 2010 gav aktieoptionerne ret til at erhverve aktier til gennemsnitskursen på Tryg-aktien (alle handler) på Nasdaq OMX København den 23. februar 2010 plus et tillæg på 10 %, som svarer til en tildelingskurs på 352,04 DKK. Fastholdelses- og fratrædelsesordninger Hvert direktionsmedlem har 12 måneders opsigelse og ret til 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse. Koncernchefen har dog 12 måneders opsigelse og ret til 18 måneders fratrædelsesgodtgørelse plus pensionsbidrag i den samme periode. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 40 Ledelsens påtegning Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2010 for Tryg Forsikring A/S og Tryg Forsikring koncernen. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010. Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af koncernens og moderselskabets finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet står over for. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Ballerup, den 9. februar 2011. Direktion: Morten Hübbe Koncernfinansdirektør Truls Holm Olsen Koncerndirektør for Industri Jens Stener Koncerndirektør for Corporate Branding & Forretningscentre Lars Bonde Koncerndirektør for Kundeservice & Salg Direkte Kjerstin Fyllingen Koncerndirektør for Kundeservice & Salg Partnere Martin Bøge Mikkelsen Koncerndirektør for Strategi & Human Kompetence Mikael Olufsen Formand Bodil Nyboe Andersen Næstformand Jørn Wendel Andersen Paul Bergqvist Christian Brinch Lene Skole-Sørensen Jesper Hjulmand John R. Frederiksen Rune Torgeir Joensen Tina Snejbjerg Bill-Owe Johansson Berit Torm Birgitte Kartman Koncerndirektør for Skade Bestyrelse: Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 41 Revisionspåtegning Til aktionæren i Tryg Forsikring A/S Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for Tryg Forsikring A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 omfattende resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis samt ledelsesberetningen, for henholdsvis koncernen og moderselskabet samt totalindkomstopgørelse og pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet udarbejdes efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og årsregnskabet for moderselskabet udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed. Ledelsesberetningen udarbejdes efter lov om finansiel virksomhed. Ledelsens ansvar for koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU for så vidt angår koncernregnskabet, lov om finansiel virksomhed for så vidt angår moderselskabsregnskabet samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber, og en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et koncernregnskab, et årsregnskab og en ledelsesberetning uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske og internationale revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af koncernregnskabet, årsregnskabet og ledelsesberetningen. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet giver et retvisende billede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 42 Det er endvidere vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af moderselskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede selskaber. Herudover er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Ballerup, den 9. februar 2011 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Lars Kronow statsautoriseret revisor Lone Møller Olsen statsautoriseret revisor Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 43 Regnskab for Tryg Forsikring koncern Resultatopgørelse Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 44 Balance Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 45 Balance Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 46 Egenkapital Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 47 Pengestrømsopgørelse Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 48 Noter Note 1 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder (IFRS), der er godkendt af EU den 31. december 2010 og i overensstemmelse med dansk IFRS-bekendtgørelse. Årsrapporten for moderselskabet er aflagt i overensstemmelse med ’Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser’. Afvigelserne fra kravene om indregning og måling efter IFRS er følgende: • Investeringer i dattervirksomheder værdiansættes efter den indre værdis metode, hvor værdiansættelsen efter IFRS sker til kostpris eller dagsværdi. Endvidere er kravene vedrørende præsentation og oplysning mindre omfattende end efter IFRS. • Finanstilsynets bekendtgørelse åbner, i modsætning til IAS 19, ikke mulighed for at føre aktuarmæssige gevinster og tab, der opstår som følge af erfaringsbaserede reguleringer og ændringer i aktuarmæssige skøn, over egenkapitalen. Aktuarmæssige gevinster og tab vil derfor indgå i resultatopgørelsen i moderselskabet. • Ifølge Finanstilsynets bekendtgørelse må der ikke afsættes udskudt skat af sikkerhedsfonde, der er henlagt af ubeskattede midler. Udskudt skat og egenkapitalen i moderselskabet er således rettet i overensstemmelse hermed ved overgangen til IFRS. Korrektion I forbindelse med at metoden til opgørelse af feriepengeforpligtelsen efter IFRS har undergået tilpasninger gennem de seneste år har Tryg Forsikring valgt at overgå til den nyeste og mest anerkendte metode. Dette har medført en forøgelse af feriepengeforpligtelsen på 35 mio. DKK med modpost direkte på egenkapitalen. Ændring i anvendt regnskabspraksis Fra 1. januar 2010 består de operationelle forretningssegmenter i Tryg Forsikring af Privat Norden, Erhverv Norden og Industri Norden. Samtlige opstillinger er ændret i overensstemmelse hermed. I forbindelse med salget af fornyelsesretten til marineforretning er sammenligningstallene for alle perioder korrigeret, således at resultatet af marineforretningen præsenteres samlet under resultatet af ophørt og frasolgte aktiviteter. Herudover er anvendt regnskabspraksis uændret i forhold til årsrapporten for 2009. Implementering af ændringer til regnskabsstandarder i 2010 Koncernen har i 2010 implementeret følgende standarder og fortolkningsbidrag: • Amendments to IFRS 2 ’Share-based Payments’ • Amendments to IFRS 3 ’Business Combinations’ • Amendments to IFRS 5 ‘Non-current Assets Held for Sale and Discontinued Operations’ • Amendments to IFRS 8 ’Operating Segments’ • Amendments to IAS 1 ’Presentation of Financial Statements’ • Amendments to IAS 7 ’Statement of Cashflow’ • Amendments to IAS 17 ’Leases’ • Amendments to IAS 31 ’Interests in Joint Ventures: consequential amendments arising from amendments to IFRS 3’ • Amendments to IAS 32 ‘Financial Instruments: Presentation –classification of right issues’ • Amendments to IAS 36 ’Impairment of Assets’ • Amendments to IAS 39 ‘Financial Instruments: recognition and measurement – Embedded derivatives when reclassifying financial instruments’ Amendments to IFRIC 16 ‘Hedges of a net Investment in a foreign Operation’ • IFRIC 17 ‘Distributions of Non-cash Assets to Owners’, IFRIC 18 ‘transfer of Assets from Customers’ Implementeringen af de nye standarder og fortolkningsbidrag har ikke påvirket indregning og måling i 2010, men har alene haft indflydelse på hvilke oplysninger, der præsenteres i årsrapporten. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 49 Kommende bekendtgørelser, standarder og fortolkningsbidrag International Accounting Standards Board (IASB) har udsendt en række ændringer af de internationale regnskabsstandarder, ligesom International Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC) har udsendt en række fortolkningsbidrag. Fortolkningsbidragene er godkendt af EU men endnu ikke er trådt i kraft. • • • • • • • Amendments to IFRS 7 ’Financial Instruments: Disclosure’ Amendments to IAS 1 ’Presentation of Financial Statements’ Amendments to IAS 24 ‘Related Party Disclosures: Revised definition of related parties’ Amendments to IAS 27 ‘Consolidated and separate financial statements’ Amendments to IAS 34 ‘Interim Financial Reporting’ Amendments to IFRIC 13 ‘Customer Loyalty Programmes’, IFRIC 14 ‘The Limit on a Defined Benefit Asset’ IFRIC 19 ‘Extinguishing Financial Liabilities with Equity Instruments’ Ændringerne vil blive implementeret fremadrettet fra 2011. Regnskabsmæssige skøn og vurderinger Udarbejdelsen af regnskabet i henhold til IFRS forudsætter anvendelsen af visse kritiske regnskabsmæssige skøn og kræver desuden, at ledelsen foretager vurderinger ved anvendelsen af koncernens regnskabspraksis. De områder, som indebærer en højere grad af vurderinger eller kompleksitet, eller områder, hvor antagelser og skøn er væsentlige for koncernregnskabet, er: • • • • Forpligtelser vedrørende forsikringskontrakter Værdiansættelse af ydelsesbaserede pensionsordninger Dagsværdi af finansielle aktiver Værdiansættelse af goodwill Der henvises til ’Risikostyringsafsnittet’ i ledelsens beretning for en nærmere beskrivelse af primære forudsætninger om fremtiden og andre primære kilder til skønsmæssig usikkerhed. Forpligtelser vedrørende forsikringskontrakter Estimeringen af hensættelser til forsikringskontrakter er koncernens mest kritiske regnskabsmæssige skøn, da en række usikkerhedsfaktorer er knyttet hertil. Erstatningshensættelser estimeres ved brug af aktuarmæssige og statistiske fremskrivninger af erstatningerne og administration af erstatningerne. Fremskrivningerne udarbejdes på grundlag af Tryg Forsikring koncernens erfaring med hensyn til historisk udvikling, betalingsmønstre, tid der går indtil skaden anmeldes, varigheden af skadeopgørelsesprocessen og andre forhold, der kan indvirke på hensættelsernes fremtidige udvikling. Tryg Forsikring koncernen foretager erstatningshensættelser, udover kendte sagshensættelser, der dækker skønnet erstatning for skader, der er indtruffet, men endnu ikke anmeldt til Tryg Forsikring koncernen af forsikringstagerne (“IBNR-hensættelser”), samt fremtidig udvikling i skader, som Tryg Forsikring koncernen kender til, men som endnu ikke er endeligt afregnet. Erstatningshensættelserne omfatter tillige direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger eller udgifter til opgørelse af skader, som opstår som følge af begivenheder, der er opstået frem til balancedagen, også selvom de ikke er anmeldt til Tryg Forsikring koncernen. Beregningen af erstatningshensættelserne er derfor i sin natur en usikker proces og beror nødvendigvis på foretagelsen af visse antagelser vedrørende faktorer som for eksempel retsafgørelser, lovændringer, social inflation og andre økonomiske tendenser, herunder inflation. Tryg Forsikring koncernens faktiske erstatningsforpligtelser kan derfor afvige væsentligt både i positiv og negativ retning i forhold til de først skønnede erstatningshensættelser. Erstatningshensættelser diskonteres. Dette medfører, at umiddelbare ændringer i diskonteringssatser eller ændringer i varigheden af erstatningshensættelserne kan have en positiv eller negativ virkning på indtjeningen. Effekten af diskonteringen er væsentligst for brancherne autoansvar, erhvervsansvar, arbejdsskade inklusiv sygdom og ulykke. Til diskontering af erstatningshensættelserne anvendes som udgangspunkt en risikofri markedsrente, der er sammensat af en risikofri Euro-rente og et landespecifikt spænd til den tyske statsobligationsrente. Som følge af vedtagelsen af den midlertidige ’ Pakke til sikring af finansiel stabilitet’ er fra ultimo oktober anvendt en syntetisk rente, der inkluderer et vist realkreditrentespænd, på forpligtelser i danske kroner. Forpligtelser i norske kroner diskonteres fortsat efter en norsk risikofri rente konstrueret som beskrevet ovenfor. Hensættelser i svenske kroner og Euro diskonteres med en dansk risikofri rente. Flere af de forudsætninger og skøn, som indgår i beregningen af erstatningshensættelserne, har en indbyrdes afhængighed. Mest betydende er dette for rente- og inflationsforudsætninger. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 50 Ydelsesbaserede pensionsordninger Koncernen har en ydelsesbaseret pensionsordning i Norge. En ydelsesbaseret ordning er en pensionsordning, som fastsætter et beløb for de pensionsydelser, en medarbejder vil modtage ved pensionering, afhængig af alder, antal arbejdsår og løn. Opgørelsen af nettoforpligtelse for den ydelsesbaserede pensionsordning er baseret på aktuarmæssige beregninger, hvori en række forudsætninger indgår. Forudsætningerne er blandt andre diskonteringsrente, lønregulering samt dødelighed. I 2010 blev regelsættet vedrørende AFP (fleksibel pensionsordning i Norge) ændret, således at den fremadrettet behandles som en bidragsbaseret ordning. Dette har medført en samlet ændring af skøn på 40 mio. DKK, som er indtægtsført. Dagsværdi af finansielle aktiver For finansielle aktiver med noterede priser på et aktivt marked, eller hvor værdiansættelsen bygger på generelt accepterede værdiansættelsesmodeller med observerbare markedsdata, er der ikke væsentlige skøn forbundet med værdiansættelsen. For værdipapirer, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, fastlægges dagsværdien ved brug af en aktuel OTC-kurs på et tilsvarende finansielt instrument eller ved en modelberegning. Værdiansættelsesmodellerne indeholder tilbagediskontering af instrumentets cashflow med en passende markedsrente under hensyntagen til kredit- og likviditetspræmie. Værdiansættelse af goodwill Goodwill er erhvervet i forbindelse med virksomhedsovertagelse. Goodwill allokeres til de pengestrømsgenerende enheder som ledelsen styrer investeringen efter. Den regnskabsmæssige værdi testes minimum én gang årligt for værdiforringelse. Testen af værdiforringelse forudsætter skøn over fremtidige pengestrømme og påvirkes af en række faktorer herunder tilbagediskonteringssats samt øvrige forhold der er afhængig af den realøkonomiske udvikling som kundeadfærd og konkurrencesituation. Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis Indregning og måling Årsrapporten er udarbejdet i henhold til det historiske kostprincip med de undtagelser, at der foretages opskrivning af domicilejendomme over egenkapitalen og opskrivning af investeringsejendomme, finansielle aktiver med handel for øje samt finansielle aktiver og forpligtelser (herunder afledte instrumenter) til dagsværdi over resultatopgørelsen. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse som følge af en tidligere begivenhed, og når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå koncernen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris, dog med undtagelse af finansielle aktiver der indregnes til dagsværdi. Efterfølgende målinger foretages som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forventede risici og tab, der fremkommer inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen, i takt med at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der kan henføres til dette regnskabsår. Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser indregnes i resultatopgørelsen, medmindre andet er anført nedenfor. Beløbene i noterne er vist i millioner kroner, medmindre andet er angivet. Konsolidering Koncernregnskabet omfatter Tryg Forsikring A/S (moderselskabet) samt dattervirksomheder, som kontrolleres af moderselskabet. Kontrol opnås ved, at moderselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af stemmerettighederne eller på anden måde kan udøve eller rent faktisk udøver bestemmende indflydelse. Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for moderselskabet og dets dattervirksomheder ved, at sammenlægge regnskabsposter af ensartet karakter. Regnskaberne for de dattervirksomheder, der aflægger regnskaber efter anden lovgivning, tilpasses til den af koncernen anvendte regnskabspraksis. Virksomheder, hvori koncernen udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. Betydelig indflydelse opnås typisk ved direkte eller indirekte at eje eller råde over mere end 20 % af stemmerettighederne men mindre end 50 %. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 51 Andelen af joint venture virksomhed indregnes efter pro-rata konsolideringsmetoden. Pro-rata konsolideringen indebærer at koncernens andel af joint venture virksomhedens aktiver og forpligtelser indregnes i balancen. Andelen af indtægter og omkostninger samt aktiver og forpligtelser præsenteres linie for linie i koncernregnskabet. Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt fortjeneste og tab ved dispositioner mellem de konsoliderede virksomheder. Nyerhvervede eller afhændede dattervirksomheder indregnes i koncernregnskabet med resultaterne for perioden efter kontrollen opnås henholdsvis afgives. Resultater i afhændede dattervirksomheder og resultatet af ophørte aktiviteter medregnes under ophørte og frasolgte aktiviteter i resultatopgørelsen. Urealiserede fortjenester på transaktioner mellem konsoliderede virksomheder (inklusiv associerede virksomheder), elimineres i forhold til koncernens ejerandel i virksomhederne. Urealiserede tab elimineres på samme måde, som urealiserede fortjenester i det omfang, der ikke er sket en værdiforringelse. Virksomhedssammenslutninger Nyerhvervede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede virksomheder. Ved køb af nye virksomheder, hvor Tryg Forsikring koncernen opnår bestemmende indflydelse over den købte virksomhed, anvendes overtagelsesmetoden. De tilkøbte virksomheders identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser måles til dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger. Overtagelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor Tryg Forsikring koncernen faktisk opnår kontrol over den overtagne virksomhed. Kostprisen for en virksomhed består af dagsværdien af det aftalte vederlag med tillæg af omkostninger, der direkte kan henføres til overtagelsen. Hvis vederlagets endelige størrelse er betinget af en eller flere fremtidige begivenheder, indregnes disse reguleringer kun i kostprisen, hvis den pågældende begivenhed er sandsynlig og effekten på kostprisen kan opgøres pålideligt. Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for virksomheden og dagsværdien af de overtagne identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser indregnes som goodwill under immaterielle aktiver. Goodwill testes minimum én gang årligt for værdiforringelse. Såfremt den regnskabsmæssige værdi af aktivet overstiger genindvindingsværdien, nedskrives til den lavere genindvindingsværdi. Omregning af fremmed valuta For hver af de rapporterende virksomheder i koncernen fastsættes en funktionel valuta. Den funktionelle valuta er den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori den enkelte rapporterende virksomhed opererer. Transaktioner i andre valutaer end den funktionelle valuta er transaktioner i fremmed valuta. Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle valuta til transaktionsdagens kurs. Balanceposter i fremmed valuta omregnes til balancedagens kurs. Omregningsforskelle indregnes i resultatopgørelsen under kursreguleringer. Ved konsolidering omregnes aktiver og forpligtelser i koncernens udenlandske enheder til balancedagens valutakurser. Resultatposter omregnes til periodens gennemsnitlige valutakurser. Valutakursforskelle der opstår ved omregninger klassificeres som egenkapital og overføres til koncernens reserve for kursregulering. Omregningsforskelle indregnes som indtægter eller udgifter i den periode, hvor aktiviteterne afhændes. Alle øvrige valutakursgevinster og -tab indregnes i resultatopgørelsen. Præsentationsvalutaen i årsrapporten er DKK. Segmentoplysninger Segmenterne følger koncernens ledelsesmæssige og interne økonomistyring og er udarbejdet i overensstemmelse med koncernens anvendte regnskabspraksis. De operationelle forretningssegmenter i Tryg Forsikring koncernen består af Privat Norden, Erhverv Norden samt Industri Norden. Oplysninger på geografisk niveau er præsenteret ud fra de økonomiske områder, hvor Tryg Forsikring koncernen opererer. De geografiske områder er Danmark, Norge, Finland og Sverige. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 52 Segmentindtægter og omkostninger samt segmentaktiver og forpligtelser omfatter de poster, der direkte kan henføres til det enkelte segment, samt de poster, der kan allokeres til det enkelte segment på et pålideligt grundlag. Ikke-allokerede poster omfatter primært aktiver og forpligtelser vedrørende investeringsaktivitet, der styres på koncernniveau. Nøgletal Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings ”Anbefalinger & Nøgletal 2010” og ’Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser’. Resultatopgørelse Præmier Præmieindtægter består af årets forfaldne bruttopræmier, reguleret for afgivne genforsikringspræmier og forskydning i præmiehensættelser, svarende til en periodisering af præmierne efter forsikringernes risikoperiode, samt i genforsikringens andel af præmiehensættelserne. Præmier indregnes som præmieindtægter i henhold til risikoeksponeringen over dækningsperioden, beregnet separat for hver enkelt forsikringskontrakt ved brug af pro-rata metoden og om nødvendigt reguleret for at afspejle en eventuel variation i risikofrekvensen i den af kontrakten dækkede periode. Andelen af præmier modtaget på kontrakter, som vedrører bestående risici på balancedagen, indregnes under præmiehensættelser. Andelen af præmier betalt til genforsikring, som vedrører bestående risici på balancedagen, indregnes som genforsikringsandel af præmiehensættelser. Forsikringsteknisk rente Forsikringsteknisk rente opgøres i henhold til Finanstilsynets bekendtgørelse, som et beregnet renteafkast af årets gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser, for egen regning. Det beregnede renteafkast fremkommer for grupperede klasser af risici, som den månedsvis gennemsnitlige hensættelse forrentet med en sammenvejet rente fra den aktuelle rentekurve for hver enkelt gruppe af risici. Renten vægtes efter hensættelsernes forventede afviklingsmønster. Den forsikringstekniske rente reduceres med den del af stigningen i nettohensættelserne, der kan henføres til løbetidsforkortelse. Erstatningsudgifter Erstatningsudgifter indeholder årets betalte erstatninger, reguleret for ændring i erstatningshensættelser med fradrag af genforsikringsandel, endvidere indgår afløbsresultat vedrørende tidligere år. Den del af forøgelsen af hensættelserne, der kan henføres til løbetidsforkortelser, er overført til forsikringsteknisk rente. Erstatningsudgifter indeholder direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger, herunder udgifter til besigtigelse og vurdering af skaderne, udgifter til bekæmpelse og begrænsning af indtrufne skader, samt øvrige direkte og indirekte omkostninger forbundet med behandlingen af indtrufne skader. Ændringer i erstatningshensættelserne som følge af forskydninger i rentekurven og valutakurser indregnes som en kursregulering. Tryg Forsikring afdækker risikoen for ændringer i de fremtidige løn- og pristal for hensættelser til arbejdsskade. Tryg Forsikring anvender nulkuponinflationsswap erhvervet med henblik på at afdække inflationsrisikoen. Værdiregulering af disse swaps indgår under erstatningsudgifter, således at påvirkningen af ændringer i inflationsforventningerne under erstatningsudgifterne mindskes. Bonus og præmierabatter Bonus og præmierabatter vedrører forventede og tilbagebetalte præmiebeløb, hvor størrelsen af tilbagebetalingen er afhængig af skadeforløbet, og hvor kriterierne for udbetaling er fastlagt forud for regnskabsårets begyndelse eller ved tegning af forsikringen. Forsikringsmæssige driftsomkostninger Forsikringsmæssige driftsomkostninger omfatter erhvervelses- og administrationsomkostninger med fradrag af modtagne genforsikringsprovisioner. Omkostninger til erhvervelse og fornyelse af forsikringsbestanden indregnes på tegningstidspunktet. Tegningsprovisioner indregnes når der er en retlig forpligtelse og periodiseres over policens løbetid. Administrationsomkostninger er alle øvrige omkostninger der kan henføres til administrationen af forsikringsbestanden. Administrationsomkostninger periodiseres, så de omfatter regnskabsåret. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 53 Leasing Leasingkontrakter klassificeres som enten operationel eller finansiel leasing. Vurderingen af leasingkontrakten sker blandt andet ud fra kriterier om ejendomsret, køberet ved leasingperiodens ophør, betragtninger om aktivet er specialfremstillet, leasingperioden samt nutidsværdien af leasingbetalingerne. Operationelt leasede aktiver indregnes ikke i balancen, men ydelserne indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden, svarende til aktivets økonomiske levetid, mens finansielt leasede aktiver indregnes til dagsværdi og afskrives efter samme praksis som for tilsvarende ejede aktiver. For finansielt leasede aktiver indregnes en leasingforpligtelse til amortiseret kostpris. Aktiebaseret vederlæggelse Tryg Forsikring koncernens incitamentsprogrammer omfatter aktieoptionsprogram og medarbejderaktier. Aktieoptionsprogram Værdien af serviceydelser modtaget som modydelser for tildelte optioner måles til dagsværdien af optionerne. Aktieoptioner måles til dagsværdien på tildelingstidspunktet og indregnes under personaleudgifter over perioden fra tildelingstidspunktet og til den endelige ret til optionerne opnås. Modposten hertil indregnes som periodeafgrænsningspost. Tryg Forsikring koncernen tildeler aktieoptionerne til medarbejderne. Aktieoptionerne udstedes fra moderselskabet Tryg A/S og afregnes mellem Tryg Forsikring A/S og Tryg A/S. I Tryg Forsikring klassificeres ordningen som en gældsordning. Optionerne er udstedt til en udnyttelseskurs, der svarer til børskursen af koncernens aktier på tildelingstidspunktet. Der er ikke øvrige betingelser for retserhvervelse. Der gælder særlige bestemmelser vedrørende sygdom og død samt ved ændringer i koncernens kapitalforhold mv.. Aktieoptionsaftalen giver medarbejderen ret til optionerne medmindre medarbejderen selv opsiger sin stilling eller bliver opsagt på grund af misligholdelse. Ved opsigelse som følge af omstrukturering eller pensionering har medarbejderen stadig krav på optionerne. Optionerne kan alene udnyttes i en periode på 2 uger efter offentliggørelse af kvartals-, halv- og helårsrapporter samt i overensstemmelse med Tryg Forsikrings interne regler for handel med koncernens aktier. Optionerne afregnes i aktier udstedt fra moderselskabet Tryg A/S. I forbindelse med første indregning af aktieoptionerne skønnes over antallet af optioner medarbejderne og direktionen forventes at erhverve ret til. Efterfølgende justeres der for ændringer i skønnet over antallet af retserhvervede optioner, således at den samlede indregning er baseret på det faktiske antal retserhvervede optioner. Dagsværdien af de tildelte optioner estimeres ved anvendelsen af Black & Scholes optionsmodel. Ved beregningen er der taget hensyn til de betingelser og vilkår, der knytter sig til de tildelte aktieoptioner. Medarbejderaktier Når medarbejdere gives mulighed for at tegne aktier til en kurs, som er lavere end markedskursen, indregnes favørelementet som en omkostning under personaleudgifter. Modposten hertil indregnes direkte på egenkapitalen. Favørelementet opgøres på tildelingstidspunktet som forskellen mellem dagsværdien og tegningskursen for de tegnede aktier. I overensstemmelse med dansk lovgivning ligger aktierne i båndlagte depoter indtil udgangen af det syvende kalenderår efter tegningen. Aktierne kan således ikke sælges eller på anden måde disponeres over i båndlæggelsesperioden, men frigives dog i tilfælde af medarbejderaktionærens død eller invaliditet. Tryg Forsikring koncernen tildeler aktierne til medarbejderne. Udstedelsen sker fra moderselskabet Tryg A/S og afregnes mellem Tryg Forsikring A/S og Tryg A/S. Investeringsvirksomhed Indtægter fra associerede virksomheder indeholder koncernens andel af associerede virksomheders resultat. Indtægter fra investeringsejendomme før dagsværdiregulering omfatter resultat af ejendomsdrift fratrukket udgifter til ejendomsadministration. Renter og udbytter indeholder regnskabsårets indtjente renter og modtagne udbytter. Realiserede og urealiserede kursgevinster og –tab på investeringsaktiver, herunder også gevinster og tab på afledte finansielle instrumenter, værdiregulering af investeringsejendomme, valutakursreguleringer og effekt af Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 54 forskydninger i rentekurve anvendt til diskontering indgår som kursreguleringer. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsvirksomhed indeholder omkostninger forbundet med forvaltning af investeringsaktiver. Andre indtægter og omkostninger Andre indtægter og omkostninger omfatter indtægter og udgifter der ikke kan henføres til Tryg Forsikrings forsikringsbestand eller investeringsaktiver, herunder salg af produkter for Nordea Liv og Pension. Ophørte og frasolgte aktiviteter Ophørte og frasolgte aktiviteter vises som en særskilt post i resultatopgørelsen og suppleres med en regnskabsnote med oplysninger om de ophørte og frasolgte aktiviteter. Balanceposterne vedrørende de ophørte aktiviteter indregnes uændret i de respektive poster, hvorimod aktiver og passiver vedrørende frasolgte virksomheder konsolideres i én regnskabspost, som henholdsvis ’aktiver vedrørende frasolgte aktiviteter’ og ’forpligtelser vedrørende frasolgte aktiviteter’. Sammenligningstallene inklusiv hoved- og nøgletalsoversigten og geografiske segmenter er tilrettet for ophørte aktiviteter. Under ophørte og frasolgte aktiviteter i resultatopgørelsen indgår resultat efter skat af salget af fornyelsesretten til marineforretningen i 2010. Afviklingsforretningen omfatter desuden resultat af afløbsforretningen samt frasalget af datterselskabet Chevanstell Ltd. UK (2006). Balance Immaterielle aktiver Goodwill Goodwill er erhvervet i forbindelse med virksomhedsovertagelse. Goodwill består af forskelsværdien mellem kostprisen for virksomheden og dagsværdien af de overtagne identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser på overtagelsestidspunktet. Goodwill allokeres til de pengestrømsgenerende enheder som ledelsen styrer investeringen efter og indregnes under immaterielle aktiver. Varemærker og kunderelationer Varemærker og kunderelationer er identificeret som immaterielle aktiver i forbindelse med virksomhedsovertagelse. De immaterielle aktiver er indregnet til dagsværdi på overtagelsestidspunktet og afskrives lineært over den forventede brugstid på 5-12 år. Software Erhvervede softwarelicenser aktiveres på baggrund af de afholdte omkostninger til køb og klargøring af den pågældende software. Disse omkostninger afskrives på baggrund af den forventede brugstid (4 år). Omkostninger, direkte forbundet med fremstillingen af identificerbare og unikke softwareprodukter, hvor der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening overstiger omkostningerne i mere end ét år, indregnes som immaterielle anlægsaktiver. Direkte omkostninger omfatter personaleomkostningerne til softwareudvikling samt en skønsmæssig del af relevante faste omkostninger. Alle øvrige omkostninger forbundet med udvikling eller vedligeholdelse af software udgiftsføres løbende. Efter færdiggørelse af udviklingsarbejdet afskrives aktivet lineært over den vurderede økonomiske brugstid, dog maksimalt over 4 år. Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle nedskrivninger. Materielle aktiver Driftsmidler Inventar og driftsmidler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte knyttet til erhvervelsen af de relevante aktiver, indtil det tidspunkt, hvor aktiverne er klar til brug. Driftsmidler afskrives lineært over aktivernes forventede brugstider, der udgør: • • • IT, 4 år Biler, 5 år Inventar, 5-10 år Indretning af lejede lokaler afskrives over den forventede økonomiske brugstid dog maksimum over lejekontraktens løbetid. Gevinster og tab på frasolgte og udrangerede aktiver opgøres ved at sammenholde salgsprovenuet med den regnskabsmæssige værdi. Gevinster og tab indregnes i resultatopgørelsen. Ved afhændelse af opskrevne aktiver overføres opskrivninger, der er indeholdt i opskrivningshenlæggelser, til overført resultat. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 55 Grunde og bygninger Grunde og bygninger opdeles i domicilejendomme og investeringsejendomme. Tryg Forsikring koncernens domicilejendomme består af domicil i Ballerup og Bergen samt enkelte sommerhuse. De resterende ejendomme klassificeres som investeringsejendomme. Domicilejendomme Domicilejendomme måles i balancen til omvurderet værdi svarende til dagsværdien på omvurderingsdagen med fradrag af efterfølgende akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages løbende omvurdering således, at den regnskabsmæssige værdi ikke afviger væsentligt fra domicilejendommens dagsværdi på balancetidspunktet. Metoden for opgørelse af dagsværdien er, at der pr. ejendom opgøres markedsbestemte lejeindtægter og typiske driftsudgifter for det kommende år. Det således opgjorte driftsresultat divideres med ejendommens procentafkastkrav, som er afpasset efter markedsrenten og ejendommens karakteristika, svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet. Stigninger i en domicilejendoms omvurderede værdi indregnes direkte i posten opskrivningshenlæggelser under egenkapitalen. Nedskrivninger, som opvejer tidligere opskrivninger af det samme aktiv, fratrækkes opskrivningshenlæggelser direkte på egenkapitalen, mens øvrige nedskrivninger føres over resultatopgørelsen. Efterfølgende omkostninger indregnes i den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv eller som et særskilt aktiv, når det er sandsynligt, at afholdte omkostninger vil medføre fremtidige økonomiske fordele for koncernen, og omkostningerne kan måles pålideligt. Omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen. Domicilejendomme afskrives lineært over den forventede brugstid op til 50 år. Der afskrives ikke på grunde. Aktiver under opførsel I forbindelse med ombygningen af domicilejendommene indregnes aktiverbare omkostninger til kostpris under domicil. Ved projektets færdiggørelse afskrives lineært over den forventede brugstid op til det antal år, der er nævnt under de gældende kategorier. Investeringsejendomme Ejendomme, der besiddes med henblik på udleje, og ikke benyttes af koncernen, klassificeres som investeringsejendomme. Investeringsejendomme optages til dagsværdi. Dagsværdien er baseret på markedspriser, reguleret for eventuelle forskelle i det pågældende aktivs art, beliggenhed eller vedligeholdelsesstand. Såfremt disse oplysninger ikke er tilgængelige, anvendes alternative værdiansættelsesmetoder som for eksempel forventninger til tilbagediskonterede pengestrømme og de seneste priser på mindre aktive markeder. Metoden for opgørelse af dagsværdien er, at der pr. ejendom opgøres markedsbestemte lejeindtægter og typiske driftsudgifter for det kommende år. Det således opgjorte driftsresultat divideres med ejendommens procentafkastkrav, som er afpasset efter markedsrenten og ejendommens karakteristika, svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet. Efterfølgende sker der regulering af værdien med kapitalværdien af afkastet af forudbetalinger og deposita samt regulering for specifikke forhold ved ejendommen, som kan være uudlejede lokaler eller særlige lejerforhold. Ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Nedskrivningstest af immaterielle og materielle aktiver Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle aktiver testes minimum én gang årligt for værdiforringelse for hver pengestrømsfrembringende enhed, aktivet tilhører. Såfremt den regnskabsmæssige værdi af aktivet er højere end genindvindingsværdien, nedskrives til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien opgøres som hovedregel som nutidsværdien af de forventede fremtidige nettopengestrømme fra den aktivitet aktivet tilhører. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder Moderselskabets kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode. I resultatopgørelsen indregnes moderselskabets andel af virksomhedernes resultat efter eliminering af urealiserede koncerninterne gevinster og tab. I balancen måles kapitalandele til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes egenkapital. Dattervirksomheder med negativ indre værdi optages uden værdi. Eventuelle tilgodehavender hos disse virksomheder nedskrives med moderselskabets andel af den negative indre værdi, i det omfang tilgodehavender vurderes ikke at kunne genindvindes. Hvis den negative indre værdi overstiger tilgodehavendet, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser, såfremt moderselskabet har en retlig eller faktisk forpligtelse til Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 56 at dække den pågældende virksomheds forpligtelser. Nettoopskrivninger af kapitalandele i dattervirksomheder indregnes i nettoopskrivningshenlæggelser under egenkapitalen, hvis den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. Resultater for udenlandske dattervirksomheder fremkommer efter omregning af resultatopgørelsens poster til periodens gennemsnitskurser. I indenlandske virksomheder er indtægter og udgifter i udenlandsk valuta omregnet til transaktionsdagens kurs. Balanceposter for udenlandske dattervirksomheder fremkommer efter omregning af balancens poster til balancedagens ultimo kurs. Kapitalandele i associerede virksomheder Associerede virksomheder er virksomheder, som koncernen har en væsentlig indflydelse på men ikke kontrollerer, og hvor koncernen generelt har en ejerandel på mellem 20 % og 50 % af stemmerettighederne. Kapitalandele i associerede virksomheder måles efter den indre værdis metode, således at den regnskabsmæssige værdi af kapitalandelene udgør koncernens forholdsmæssige andel af virksomhedernes nettoaktiver. Resultat efter skat af kapitalandele i associerede virksomheder er indregnet som en særskilt linie i resultatopgørelsen. Resultatet er opgjort efter eliminering af urealiserede koncerninterne gevinster og tab. Associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi optages uden værdi. Såfremt koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække den associerede virksomheds underbalance, indregnes denne under forpligtelser. Investeringer Finansielle aktiver omfatter finansielle aktiver til dagsværdi der indregnes via resultatopgørelsen. Klassificeringen afhænger af det formål, som investeringerne er erhvervet med henblik på. Ledelsen fastsætter klassificeringen af sine investeringer ved første indregning og revurderer denne ved udgangen af hver regnskabsperiode. Finansielle aktiver, der måles til dagsværdi med indregning af værdireguleringer i resultatopgørelsen omfatter aktiver, der indgår i en handelsportefølje og finansielle aktiver designeret til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Finansielle aktiver til dagsværdi der indregnes via resultatopgørelsen Finansielle aktiver klassificeres som finansielle aktiver, der indgår i en handelsportefølje ved første indregning, hvis de primært blev anskaffet med henblik på salg på kort sigt eller hvis de udgør en del af en portefølje af finansielle aktiver, hvor der er bevis for kortsigtet realisation af gevinster. Afledte finansielle instrumenter klassificeres ligeledes som finansielle aktiver med handel for øje, medmindre de er klassificeret som sikring. Indregning af finansielle aktiver ophører, når retten til at modtage pengestrømme fra det finansielle aktiv udløber eller overdrages, og koncernen i al væsentlighed har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten. Finansielle aktiver indregnes eller ophører med at indregnes, på handelsdagen - den dag, hvor koncernen forpligter sig til at købe eller sælge aktivet. Realiserede og urealiserede gevinster og tab, som måtte opstå som følge af ændringer i dagsværdien for kategorien finansielle aktiver til dagsværdi, indregnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor de opstår. Dagsværdien for noterede værdipapirer er baseret på børskurser på balancedagen. For værdipapirer, der ikke er noteret på en børs, eller for hvilke der ikke forefindes en børskurs, der afspejler instrumentets dagsværdi, fastlægges dagsværdien enten ved brug af værdiansættelsesteknikker eller ved anvendelse af OTC priser. Disse omfatter anvendelsen af tilsvarende nylige transaktioner mellem uafhængige parter eller henvisning til andre instrumenter, der i al væsentlighed er tilsvarende, og en analyse af tilbagediskonterede pengestrømme. Afledte finansielle instrumenter og regnskabsmæssig sikring Koncernen er igennem sine aktiviteter udsat for finansielle risici, herunder ændringer i aktiekurser, valutakurser, rentesatser og inflation. Valutaterminsforretninger og valutaswaps anvendes til valutasikring af beholdninger af aktier, obligationer, sikring af udenlandske enheder samt forsikringsmæssige balanceposter. Rentederivater i form af futures, terminsforretninger, repoer, swaps og FRA´s, anvendes til styring af cashflows samt renterisici i forbindelse med beholdningen af obligationer og forsikringsmæssige hensættelser. Aktiederivater i form af futures og optioner anvendes fra tid til anden til justering af aktieeksponeringer. Afledte finansielle instrumenter indregnes fra handelsdagen og måles i balancen til dagsværdi. Positive dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår som obligationer og aktier eller andre tilgodehavender, hvis de ikke entydigt kan henføres til førstnævnte. Negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i anden gæld. Modregning af positive og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle instrumenter netto. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 57 Værdiopgørelsen foretages i fondssystemer, hvor dataleverandøren som hovedregel er Nordea, og efterprøves via egne værdiansættelsesteknikker. Ved derivater, hvor der indgår forventede fremtidige betalingsstrømme, anvendes diskontering på grundlag af markedsrenter. Indregning af opståede gevinster eller tab afhænger af, om det afledte instrument er klassificeret som et sikringsinstrument, og i så fald arten af det sikrede. Koncernen klassificerer visse afledte instrumenter som sikringer af investeringer i udenlandske enheder. Ændringer i dagsværdien af afledte instrumenter, som er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af nettoinvesteringer i udenlandske enheder og som effektivt valutasikrer nettoaktiverne, indregnes direkte på egenkapitalen. Den indre værdi af de udenlandske enheder primo regnskabsåret afdækkes 90 – 100 % ved indgåelse af valutaterminskontrakter med kort løbetid efter bestemmelse om regnskabsmæssig sikring. Ændringer i dagsværdi vedrørende den ineffektive del indregnes i resultatopgørelsen. Gevinster og tab, som er akkumuleret i egenkapitalen, indregnes i resultatopgørelsen ved afhændelse af den udenlandske virksomhed. Genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter Kontrakter indgået af koncernen med genforsikringsselskaber, hvor koncernen kompenseres for tab på en eller flere kontrakter udstedt af koncernen, og som opfylder klassifikationskravene for forsikringskontrakter, klassificeres som genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter. Kontrakter, som ikke opfylder disse klassifikationskrav, klassificeres som finansielle aktiver. De ydelser som koncernen er berettiget til under sine genforsikringskontrakter, indregnes som aktiver og optages som genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter. Skyldige beløb fra genforsikringsselskaber måles i overensstemmelse med de beløb, der vedrører de genforsikrede forsikringskontrakter, og i overensstemmelse med betingelserne for hver enkelt genforsikringskontrakt. Ændringer som følge af løbetidsforkortelse indregnes i den forsikringstekniske rente. Ændringer som følge af forskydninger i rentekurven eller valutakurser indregnes som kursreguleringer. Koncernen gennemgår løbende sine genforsikringsaktiver for værdiforringelse. Hvis der er en klar indikation af, at genforsikringsaktivet er værdiforringet, nedskrives den regnskabsmæssige værdi af genforsikringsaktivet til genindvindingsværdien. Nedskrivning indregnes i resultatopgørelsen. Tilgodehavender Tilgodehavender er ikke-afledte finansielle instrumenter med faste eller bestemmelige betalinger, som ikke har nogen officiel pris på et aktivt marked, bortset fra de aktiver, som koncernen har til hensigt at sælge på kort sigt. Tilgodehavender, der opstår som følge af forsikringskontrakter, klassificeres i denne kategori og gennemgås for værdiforringelse som led i nedskrivningstesten af tilgodehavender. Tilgodehavender førstegangindregnes til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret kostpris. I resultatopgørelsen indregnes en skønsmæssig reservation til forventede uerholdelige beløb, når der er en klar indikation af, at aktivet er værdiforringet. Den indregnede reservation måles som forskellen mellem aktivets regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af forventede fremtidige pengestrømme. Andre aktiver Under andre aktiver indgår aktuelle skatteaktiver samt likvide beholdninger. Aktuelle skatteaktiver udgør tilgodehavende vedrørende årets skat reguleret for a conto betalinger samt eventuelle regulering vedrørende tidligere år. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi på balancedagen. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår samt tilgodehavende renter. Periodiseret tegningsprovision vedrørende salg af forsikringer indgår ligeledes under periodeafgrænsningsposter. Egenkapital Aktiekapital Aktier klassificeres som egenkapital, når der ikke er nogen forpligtelse til at overføre kontanter eller andre aktiver. Øgede omkostninger, som direkte kan henføres til udstedelsen af egenkapitalinstrumenter, vises under egenkapitalen som et fradrag i provenuet efter skat. Opskrivningshenlæggelser Opskrivning af domicilejendomme indregnes over egenkapitalen medmindre opskrivningen modsvarer en tidligere nedskrivning, og vedrører hovedsagelig domicilejendommene. Reserve vedrørende valutakursomregning Udenlandske enheders aktiver og forpligtelser indregnes til balancedagens kurs. Resultatposterne indregnes til Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 58 periodens gennemsnitlige valutakurs. Kursforskelle som følge heraf overføres til egenkapitalen. Ved afvikling af en enhed overføres saldoen til resultatopgørelsen. Afdækningen af valutakursrisikoen vedrørende de udenlandske enheder modregnes ligeledes på egenkapitalen for den del som vedrører den regnskabsmæssige sikring. Sikkerhedsfondshenlæggelser Sikkerhedsfonde er under egenkapitalen indregnet som del af overført resultat. Anvendelse af fondene kan udelukkende ske med tilladelse fra Finanstilsynet og skal være til fordel for forsikringstagerne. Udbytte Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Ansvarlig lånekapital Ansvarlig lånekapital indregnes første gang til dagsværdi fratrukket afholdte transaktionsomkostninger. Ansvarlig lånekapital optages derefter til amortiseret kostpris. Eventuelle forskelle mellem provenuet (fratrukket transaktionsomkostninger) og indløsningsværdien indregnes i resultatopgørelsen over låntagningsperioden ved anvendelse af den effektive rentes metode. Hensættelser til forsikringskontrakter Præmierne indregnes i resultatopgørelsen (præmieindtægter) proportionelt over dækningsperioden og om nødvendigt reguleret for en eventuel tidsmæssig variation i risikoen. Andelen af præmier modtaget på gældende kontrakter, som vedrører fremtidige risici, indregnes under præmiehensættelser på balancedagen. Præmiehensættelserne beregnes som udgangspunkt efter bedste skøn over forventet betalingsforløb i hele den aftalte risikoperiode. Dog som minimum til den del af præmien som beregnes efter pro-rata temporis princippet frem til førstkommende forfald. I tilfælde af variationer i risikoen reguleres herfor. Dette såvel brutto som afgiven. Erstatnings- og skadebehandlingsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen, når de opstår, på baggrund af den anslåede forpligtelse overfor forsikringstagere eller tredjemand, som beskadiges af forsikringstager. Erstatnings- og skadebehandlingsomkostninger omfatter direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger som opstår som følge af begivenheder, der er opstået frem til balancedagen, uanset om de er anmeldt. Erstatningshensættelser estimeres ved brug af data fra individuelle sager, som er anmeldt til koncernen, og statistiske analyser for indtrufne men endnu ikke anmeldte skader samt de forventede endelige omkostninger ved mere komplekse erstatningskrav, som kan blive påvirket af eksterne forhold (for eksempel domsafsigelser). Hensættelserne inkluderer skadebehandlingsomkostninger. Erstatningshensættelser diskonteres. Diskontering er baseret på en rentekurve, der afspejler den varighed, der anvendes på det forventede fremtidige forbrug af hensættelsen. Effekten af diskonteringen er væsentligst for brancherne autoansvar, erhvervsansvar, arbejdsskade og ulykke- og sygeforsikring. Hensættelser til bonus- og præmierabatter er beløb, der forventes betalt til forsikringstagerne under hensyntagen til skadeforløbet i regnskabsåret. Erstatningshensættelserne fastsættes branchevist med baggrund i aktuarmæssige metoder. I tilfælde, hvor disse brancher indeholder flere forretningsområder, fordeles de korthalede erstatningshensættelser efter antal af anmeldte skader mens de langhalede erstatningshensættelser fordeles efter indtjent præmie. De modeller der anvendes er Chain-Ladder, Bornhuetter-Ferguson, Loss Ratio metode og De Vylder’s kredibilitets metode. Chain-ladder teknikker kan anvendes for brancher med et stabilt afviklingsmønster. Bornhuetter-Ferguson og eventuelt Loss Ratio metode anvendes for skadeår, hvor den hidtidige afvikling giver utilstrækkelig information om det videre afviklingsforløb. De Vylder’s kredibilitets metode har et anvendelsesområde, der ligger mellem Chain-Ladder og Bornhuetter-Ferguson /Loss Ratio metode, eller den kan anvendes i situationer hvor man ønsker at gøre brug af andre eksponeringsmål end præmievolumen, for eksempel antal forsikrede. Hensættelsen vedr. løbende ydelser i arbejdsskade beregnes med udgangspunkt i en dødelighed svarende til beregningsgrundlaget G82 (officiel dødelighedstabel). I visse tilfælde afspejler den historik, der indgår i de aktuarmæssige metoder, ikke nødvendigvis forventningerne til det fremtidige erstatningsniveau. Dette gør sig for eksempel gældende ved ændret lovgivning, hvor der a priori udarbejdes et estimat, som ligger til grund for de præmiestigninger, der nødvendiggøres af en forventet stigning i erstatningerne. Ved lovgivningsmæssige ændringer anvendes samme estimat for påvirkningen af erstatningsniveauet, hvilket estimat fastholdes, indtil de realiserede erstatninger giver grundlag for en reestimation. Flere af de forudsætninger og skøn, som indgår i beregningen af erstatningshensættelserne, har en indbyrdes afhængighed. Mest betydende må dette fænomen forventes at kunne iagttages for rente- og inflationsforudsætninger. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 59 Et område, hvor der anvendes eksplicitte inflationsforudsætninger er arbejdsskade, hvor løbende ydelser til sikrede indekseres med arbejdsskadeindekset. Som approksimation til arbejdsskadeindekset anvendes en inflationskurve, der afspejler markedets inflationsforventninger tillagt et reallønsspænd. For øvrige brancher vil inflationsforudsætningerne, fordi de indgår implicit i modellerne, forårsage en vis træghed i fremskrivningen af erstatningerne ved et skift i skadeinflationsniveauet. Modsat vil effekten af diskontering vise sig umiddelbart ved en ændring af den økonomiske inflation i det omfang ændringen slår igennem på renteniveauet. Øvrige korrelationer vurderes ikke at være signifikante. Test af hensættelsernes tilstrækkelighed Der udføres løbende test for at sikre, at de forsikringsmæssige hensættelser er tilstrækkelige. Ved udførelsen af disse tests anvendes der aktuelle vurderinger af fremtidige pengestrømme af erstatninger, gevinster og direkte og indirekte skadebehandlingsomkostninger. I tilfælde af utilstrækkelighed forøges den relevante hensættelse og reguleringen indregnes over resultatopgørelsen. Personaleydelser Pensionsforpligtelser Koncernen har en række pensionsordninger. Ordningerne finansieres via indbetalinger til forsikringsselskaber eller forvaltende fonde. I Norge har koncernen en ydelsesbaseret ordning. En ydelsesbaseret ordning er en pensionsordning, som fastsætter et beløb for de pensionsydelser, en medarbejder vil modtage ved sin pension, afhængig af alder, arbejdsår og løn. I Danmark har koncernen en bidragsbaseret ordning. En bidragsbaseret ordning er en pensionsordning, hvor koncernen betaler faste bidrag til en selvstændig enhed (fond) og ikke har hverken en retlig eller faktisk forpligtelse til at betale yderligere bidrag. I Sverige følger koncernen branchens pensionsoverenskomst FTP-Planen. FTP-planen er hovedsageligt ydelsesbaseret for så vidt angår fremtidige pensionsudbetalinger. Försäkringsbranschens Pensionskassa (FPK) er ikke i stand til at stille tilstrækkelige oplysninger til rådighed til regnskabsmæssigt at behandle pensionsordningen som en ydelsesbaseret pensionsordning. Af denne årsag er ordningen regnskabsmæssigt behandlet som en bidragsbaseret ordning. Den i balancen indregnede forpligtelse vedrørende ydelsesbaserede pensionsordninger er nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse på balancedagen fratrukket dagsværdien af ordningens aktiver sammen med justeringer for ikke-indregnede aktuarmæssige gevinster eller tab og pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår. Forventningerne til pensionsaktivernes afkast er baseret på afkastet inden for hver aktivklasse og den nuværende fordeling af disse. Der tages hensyn til markedets forventninger om det fremtidige afkast. Den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse beregnes årligt af uafhængige aktuarer efter “projected unit credit”metoden. Nutidsværdien af den ydelsesbaserede pensionsforpligtelse opgøres ved, at tilbagediskontere de forventede fremtidige pengestrømme med en varighed, der svarer til betingelserne for den tilhørende pensionsforpligtelse. De aktuarmæssige gevinster og tab, der opstår som følge af erfaringsbaserede reguleringer og ændringer i aktuarmæssige skøn indregnes som indtægt eller omkostning over egenkapitalen. Ordningen blev lukket for nytegninger pr. 01.01.2009 Andre medarbejderydelser Koncernens medarbejdere er berettiget til at modtage et fast beløb, når de når pensionsalderen, og når de har været ansat i koncernen i 25 og 40 år. Koncernen påbegynder indregningen denne forpligtelse, når medarbejderen tiltræder stillingen. I særlige tilfælde kan medarbejderne indgå kontrakt med koncernen om at modtage kompensation for opståede tab af pensionsydelser som følge af nedsat arbejdstid. Koncernen indregner denne forpligtelse på baggrund af statistiske modeller. Selskabsskat og udskudt skat Koncernen indregner aktuel skat i henhold til skattelovgivningen i de enkelte skatteretlige jurisdiktioner, hvor den er repræsenteret. Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for ændring af skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte aconto skatter. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem den skattemæssige og den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når det udskudte skatteaktiv realiseres, eller den udskudte skatteforpligtelse afregnes. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 60 Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførelsesberettigede skattemæssige underskud indregnes når det er sandsynligt, at den midlertidige forskel kan anvendes til udligning af fremtidig indtjening. Der indregnes udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende kapitalandele medmindre Tryg Forsikring kontrollerer, hvornår realisationen af den midlertidige forskel vil ske, og det er sandsynligt, at dette ikke vil ske indenfor en overskuelig fremtid. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en begivenhed indtruffet før eller på balancedagen, har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der vil blive behov for et træk på virksomhedens ressourcer for at afvikle forpligtelsen. Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over det beløb, hvormed forpligtelsen forventes at kunne indfries. Finansielle forpligtelser Obligationslån, gæld til kreditinstitutter med videre indregnes ved låneoptagelsen til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris ved anvendelsen af ’den effektive rentes metode’, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen under finansielle omkostninger over låneperioden. Transaktionsomkostninger i forbindelse med variabelt forrentede lån eller variable lånerammer afskrives lineært over låneperioden. Øvrige forpligtelser måles til nettorealisationsværdi. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen for koncernen præsenteres efter den direkte metode og viser pengestrømme fra drift, investeringer og finansiering samt koncernens likvider ved regnskabsårets begyndelse og slutning. Der er ikke udarbejdet en særskilt pengestrømsopgørelse for moderselskabet, da denne er indeholdt i pengestrømsopgørelsen for koncernen. Pengestrømme fra køb og salg af virksomheder vises særskilt under pengestrømme fra investeringsaktiviteter. Pengestrømme fra erhvervede virksomheder indregnes i pengestrømsopgørelsen fra overtagelsestidspunktet, og pengestrømme fra frasolgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet. Pengestrømme fra driftsaktiviteter beregnes, og der oplyses herved større klasser af kontante bruttoindtægter og bruttoudbetalinger. Pengestrømme fra investeringsaktiviteter omfatter betalinger i forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter omfatter ændringer i størrelsen eller sammensætningen af Tryg Forsikrings aktiekapital og omkostninger forbundet hermed, samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld og betaling af udbytte. Likvider omfatter kontantbeholdninger og anfordringsindeståender i pengeinstitutter. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 61 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 62 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 63 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 64 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 65 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 66 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 67 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 68 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 69 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 70 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 71 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 72 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 73 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 74 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 75 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 76 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 77 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 78 Regnskab for Tryg Forsikring moderselskab Resultatopgørelse Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 79 Balance Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 80 Balance Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 81 Egenkapital Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 82 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 83 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 84 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 85 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 86 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 87 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 88 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 89 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 90 Noter Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 91 Hoved- og nøgletal moderselskab Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 92 Koncerndiagram Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 93 Direktionens ledelseserhverv Bestyrelsen har i medfør af Lov om finansiel virksomhed § 80, godkendt at direktionen har følgende ledelseserhverv: Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 94 Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 95 CV’er – bestyrelsen Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 96 Bestyrelsesmedlemmerne er danske statsborgere, med mindre andet er angivet. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 97 Ordliste Hoved- og nøgletal for Tryg følger bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser og er i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings ”Anbefalinger & Nøgletal 2010”. Afløbsresultat Forskellen mellem erstatningshensættelser ved regnskabsårets begyndelse (reguleret for valutaomregningsforskelle og diskonteringseffekter) og summen af udbetalte erstatninger i regnskabsåret og den del af erstatningshensættelserne ultimo, der vedrører skader indtruffet i tidligere regnskabsår. Basiskapital Udgør egenkapitalen tillagt efterstillede kapitalindskud/ansvarlig lånekapital og fratrukket immaterielle aktiver/goodwill og skatteaktiv Bruttoerstatningsprocent Erstatningsudgifter brutto x 100 Bruttopræmieindtægter Bruttoomkostningsprocent Er forholdet mellem forsikringsmæssige driftsudgifter brutto inkl. justering og bruttopræmieindtægter. Justeringen består i fradrag af afskrivninger og driftsomkostninger på domicilejendomme og tillæg af en beregnet omkostning (husleje) vedrørende domicilejendomme baseret på en beregnet markedsleje. Forsikringsmæssige driftsudgifter m. justering x 100 Bruttopræmieindtægter Bruttoomkostningsprocent uden justering Forsikringsmæssige driftsudgifter brutto x 100 Bruttopræmieindtægter Bruttopræmieindtægter Udgør de reserveregulerede bruttopræmier (indtjent præmie) fratrukket bonus og præmierabatter. Combined ratio Er summen af erstatningsprocent brutto, nettogenforsikringsprocent og omkostningsprocent brutto. Dansk Skadeforsikring Består af de juridiske selskaber Tryg Forsikring A/S (eksklusiv filialen i Norge, Finland og Sverige) og Tryg Garantiforsikring A/S. Diskontering Er et udtryk for, at forventede fremtidige betalinger kan afsættes til en lavere værdi i regnskabet end den nominelle, idet der i tiden frem til udbetaling sker en forrentning af det afsatte beløb. Størrelsen af diskonteringen afhænger af den anvendte markedsbestemte diskonteringsrente og den forventede tid til udbetaling. Egenkapitalforrentning i procent Egenkapitalmargin Præmieindtægter f.e.r. x 100 Kernekapital Finsk skadeforsikring Består af Tryg Forsikring A/S, finsk filial og finsk filial af Tryg Garantiforsikring A/S. Individuel solvens Nye danske solvenskrav for forsikringsselskaber, der omfatter selskabernes opgørelse og egen vurdering af den nødvendige kapital beregnet efter egne metoder. Reglerne er trådt i kraft fra 1. januar 2008 og indberettes 4 gange årligt til Finanstilsynet. Kernekapital Udgør egenkapitalen fratrukket immaterielle aktiver/goodwill og skatteaktiv Nettogenforsikringsprocent Afgiven forretning netto x 100 Bruttopræmieindtægter Norsk skadeforsikring Består af Tryg Forsikring A/S, norsk filial, Enter Forsikring AS samt norsk filial af Tryg Garantiforsikring A/S. Operating ratio Er lig combined ratio, dog tillagt forsikringsteknisk rente i nævner Erstatningsudgifter + forsikringsmæssige driftsudgifter + resultat af genforsikring x 100 Bruttopræmieindtægter + forsikringsteknisk rente Relativt afløbsresultat Afløbsresultat i forhold til erstatningshensættelserne primo året. Skadeforløb Bruttoerstatningsprocent + Nettogenforsikringsprocent Solvency II Nye EU-regler for opgørelse af solvenskrav for forsikringsselskaber. Reglerne forventes tidligst at træde i kraft i 2012. Solvensdækning Forholdet mellem basiskapital og kapitalkrav. Svensk skadeforsikring Består af Tryg Forsikring A/S, svensk filial og svensk filial af Tryg Garantiforsikring A/S. Unwinding Når en diskonteret hensættelse afvikles, opstår unwinding som resultat af, at den forventede tid til udbetaling gradvist formindskes. Jo kortere tid der er til udbetaling, jo mindre vil diskonteringen være. Regnskabsmæssigt føres denne gradvise forøgelse af hensættelsen ikke under erstatninger, men under forsikringsteknisk rente i resultatopgørelsen. Årets resultat x 100 Gns. Egenkapital Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 98 Forbehold Visse udsagn i denne rapport er baseret på ledelsens opfattelse, antagelser og oplysninger, som i øjeblikket er til rådighed. Udsagn om Trygs fremtidige driftsresultater, økonomiske stilling, pengestrømme, forretningsstrategi, planer og fremtidige mål er med undtagelse af udsagn om historiske kendsgerninger generelt kendetegnet ved ord som “har som målsætning”, “mener”, “forventer”, “har til hensigt”, “agter”, “planlægger”, “søger”, “vil”, “kan”, “forudser”, “fortsætter” eller lignende udtryk. En række forskellige faktorer kan bevirke, at de faktiske resultater afviger væsentligt fra de fremadrettede udsagn i rapporten, herunder, men ikke begrænset til, de økonomiske konjunkturer, ændrede konkurrenceforhold, udviklingen på de finansielle markeder, ekstraordinære begivenheder som for eksempel naturkatastrofer eller terrorangreb, ændringer i lovgivningen eller retspraksis samt genforsikring. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende antagelse viser sig at være forkert, kan Trygs faktiske økonomiske stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som forudsat, vurderet, skønnet eller forventet i rapporten. Tryg er ikke forpligtet til at opdatere nogen af de fremadrettede udsagn eller til at tilpasse sådanne udsagn til faktiske resultater, med mindre dette følger af lovgivningens krav herom. Tryg Forsikring, Årsrapport 2010, side 99
© Copyright 2024