10. klasse løfter både karaktererne og selvtilliden

Dialoggruppen vedrørende
Byudvikling og Bosætning
Holdninger til revision af
kommuneplan 2013
Resumé af temaer og positioner
22. maj 2013
Dialog gruppens temaer
Debatten på Dialoggruppens møde 200213 samlede sig om følgende sammenhængende emner
(efterfølgende grupperet af KES).
Dialoggrundlag, fakta og prioriteringer
Fredericia er nok den købstad i DK, som står i nogle af de voldsomste omstillingsproblemer –
fra kemi-, stål- og arbejderby og tjenestemandsby til projekt- og vidensamfundet. Det er
nødvendigt at koncentrere sig om en helhedsplan med nogle få indsatsområder. NHA foreslog
til drøftelse:
- National/international investorstrategi
- Livsnerven for liv i bymidten er Gothersgade-aksen
- Ungdomsboliger og byliv i bymidten
- Sammenbinding af FredericiaC, bymidte, MesseC, Madsby og FIC (letbane eller mere
fleksible, kollektive løsninger).
Fredericia Kommunes erhvervspolitik indeholder et par målbare mål: 3000 flere indbyggere
inden 2020 og 3000 flere arbejdspladser inden 2020. FE bad egentlig blot om målbare mål
dengang. Vægtningen bør måske ligge på forøgelse af indbyggertallet, da flere arbejdspladser
ikke automatisk giver flere indbyggere.
Anbefaling: Der er behov for – som fælles dialoggrundlag - et ensartet og retvisende
statistisk baggrundsmateriale og et fælles, anerkendt, fremadrettet prognosemateriale (i
anledning af at Sadolin & Albeck har lanceret et salgsmateriale for DanmarkC baseret på
nærmest ingen befolkningstilvækst i henhold til standardprognosticering). Den socioøkonomiske analyse berører kun dele af problematikken og dokumenter kun forhold, der i
forvejen er velkendte. Der må en erhvervsøkonomisk redegørelse til også – gerne med vækst-
og fremtidsscenarier. Denne kunne bl.a. omfatte en analyse af dynamikker i den måde, der
søges skabt en sammenhæng mellem indsatsen for flere indbyggere og indsatsen for flere
arbejdspladser.
I fremtidige møder om kommuneplanrevisionen med Kommunen er politikerdeltagelse stærkt
ønsket.
Investorstrategier for bosætning - Bymidten/FredericiaC/tilgrænsende områder
Fredericias fordele er ekstrem god beliggenhed trafikalt med mange bosætningsmuligheder
som attraktor, vel at mærke hvis bymidten renoveres og havnefronten via FredericiaC
udnyttes rigtigt. Sammenhængen mellem den klassiske bymidte (kælenavn: GammelC) og
FredericiaC er den kritiske succesfaktor. Det er den, der gør Fredericia specielt tiltrækkende.
Kommuneplantillæg nr. 18 og FredericiaC’s udviklingsplan behandler dette på et
planlægningsmæssigt og strukturelt grundlag, men derudover er operative strategier
nødvendige.
Gothersgade er pulsåren i bymidten, og der er også mange gode, potentielt attraktive miljøer i
den klassiske bymidte, fx Axeltorv og Ryes Plads (med Den engelske pub).
FredericiaC er for alle parter det store håb for og lys i fremtiden. Udviklingen her kan medvirke
til at vende billedet af byens store problem med større indpendling end udpendling. Hele
Gothersgade-aksen vil kunne blomstre, hvis det gribes rigtigt an. Forudsætningen er, at
bymidtens funktion nytænkes. Hvad skal den bestå i, hvis den kendte detailhandel er døende
på sigt? Den kan være væk om 10-20 år. Ejerne af FredericiaC må forventes at arbejde
systematisk for at tiltrække regionale, nationale og internationale investorer, herunder
statsinstitutioner og statslige. Hverken lokale investorer (heller ikke som gruppe) eller
Fredericia Kommune kan selv løfte opgaven. Især kanalby-konceptet, som ifølge forlydender
vil komme i udbud i 2014, vil kræve dette. Der er interessante danske og udenlandske
investorer nok derude (Steen & Strøm, hotelkæder, pensionskasser). Boligkontoret Fredericia
(BKF) er tæt på at gå i gang på FredericiaC.
Der er behov for en kick-start med stor symbolværdi. I Vejle er Bølgen et eksempel. Det er
måske en dårlig forretning lige nu, men det har i den grad åbnet området for investorer i
næste række på havneområdet i Vejle (Kirk, Østerbo, PensionDanmark). FredericiaC bør satse
højt fra start med et ikon-byggeri, så kommer de andre.
BKF har budt på Voss-grunden, Stadion-grunden og Starpipe-grunden. Kun det sidste rører
p.t. på sig. BKF har desuden rejst spørgsmålet: hvad vil kommunen gøre ved ledige boliger i
bymidten og fået svaret tilbage: - Hvad vil I selv gøre?
Anbefaling: Fredericia Erhvervsforening bør opfordre Fredericia Kommunes politikere,
forvaltninger og samarbejdspartnere til - i al deres berøring med omverdenen - at fokusere på
at skaffe eksterne investeringer til kommunen og derigennem få etableret ny bosætning både
på FredericiaC og i GammelC.
Byliv
Byliv har i årtier været baseret på detailhandel, men der er mange tegn på at dette ikke er en
vedvarende stabil livgiver i købstæder af Fredericias størrelse. Detailhandelens betydning er
vigende, og det sætter de kendte gågade-koncepter – og især udvalgsvarehandlens
specialbutikker - under pres. Dels udvikler nethandel (som er en moderne for postordrehandel)
sig eksplosivt. Dels viser flere analyser en tendens til koncentration af udvalgsvarehandelen i
de større byer. Fredericia er dog stadig på landkortet som detailhandelsby 2020. (DAC; Retail
Institute).
Hvad kan så kendetegne et livligt byliv fremover? Et svar kunne være 1) varieret
bosætningsmønster med en mere differentieret befolkningssammensætning aldersmæssigt og
socio-økonomisk, 2) tiltrækning af videregående uddannelser, 3) attraktive uddannelses- og
fritidstilbud rettet mod unge i alderen 18 – 30 og 4) et systematisk arbejde for at forbedre
byens image. Hvordan opnår Fredericia så det?
Ad 1) Fredericia har en stor daglig indpendling til sine mange virksomheder – især af gruppen
funktionærer og ledere. (Fredericia Kommune er selv et glimrende eksempel herpå). Det
betyder ikke, at FE skal advokere for ’bopælspligt’. Alle aktører bør alene gå efter de bedst
kvalificerede, men det ville ikke skade, at virksomhedsledere – private såvel som offentlige – i
deres rekruttering motiverede kommende medarbejdere til at bosætte sig i Fredericia. FE bør
lave en spørgeundersøgelse blandt medlemmerne, om hvordan de kan medvirke til en større
bosætning i Fredericia. Den kommende bosætningsstrategi bør bl.a. sætte ind her. FredericiaC
vil være et ekstraordinært attraktivt tilbud til denne gruppe. Se på Middelfart havnefronts
attraktioner, her kommer der er et bredt publikum og mange andre end de unge.
Ad 2) Fredericia har to små videregående uddannelser – maskinmesterskolen og
musicalakademiet. Ellers er byen præget af ungdomsuddannelser, der er samlet syd for
bymidten (Erritsø) og nord for byen (Gymnasiet). Ydermere bliver nye ungdomsboliger nu
placeret i Erritsø. En langsigtet planstrategi bør stræbe efter at koncentrere overbygninger og
niche-orienteret videregående uddannelse i bymidten/FredericiaC (mini-akademier).
Ad 3) Gruppen af unge mellem 18 og 30 er af afgørende betydning for byliv. Flere
studiemiljøer, opholdsmiljøer og caféliv er forudsætninger for at tiltrække og fastholde flere
unge. Ungdomsboligerne ved EUC er en katastrofe for midtbyen.
Et alternativ til omfattende boligrenovering, sammenlægninger af små utidssvarende
lejligheder m.v. kunne være omdannelse af dele af den ledige boligmasse i bymidten til
ungdomsboliger, kollegielignende tiltag m.v. Det lave huslejeniveau bør i så fald søges
fastholdt. Det skal være en målrettet kollektiv trafik på tidspunkter, der passer til unges
livsstil, fritidsjob og praktikophold. En positiv spiral kunne herved opstå i retning af øget
bosætning af unge, større interesse hos uddannelsesinstitutioner i retning af at etablere nye
uddannelser, tilbagevenden af en større andel unge familier efter endt uddannelse.
Byen har et rigt musikliv, herunder på det rytmiske område (fx Det Brunske Pakhus). Det
kunne være en ide med et kunstnerisk og praktisk samarbejde om at forlægge en del af de
intimkoncerter, der arrangeres i pakhuset til egnede og interesserede caféer og værtshuse for
at bringe musikken ud i miljøerne, hvor den jo fandtes som levende musiktilbud før i tiden.
Ad 4) Det er paradoksalt, at Fredericias nuværende egne indbyggere ofte omtales som byens
ringeste ambassadører. De er angiveligt ikke stolte nok over deres egen by. Derfor skal der
arbejdes systematisk med image og brand både på de indre linjer og udadtil. Hertil kunne et
mod omverdenen udadvendt medie gør stor forskel ved at fortælle de positive historier om
Fredericia.
Byens image har på det seneste fået et ordentligt løft på grund af Fredericia Teaters indsats.
At tænke sig, englænderne drager fra London til Fredericia, for at opleve nye musicals, men
skal de så kun kunne bo på Postgården (det er nu blevet godt, men burde vi ikke kunne
tilbyde noget andet også)? Skal de gå rundt hele dagen uden noget at foretage sig, her ligger
en opgave med koordinering af turisttilbud. Vi ligger midt i landet. Vi burde være storslået nok
til at turde vise dem, vores egen voldanlæg, Legoland i Billund, tivoli i København, vi bor midt i
det hele og har alle tiders muligheder for at sælge oplevelser af enhver karakter, som er
bundet sammen i en turistoplevelse i Fredericia med musical i centrum.
Anbefaling: Bymidtestrategi, image og branding bør tænkes sammen. Det problematisk, at
arbejdet med den påtænkte bymidtestrategi først tænkes igangsat i 2014. Den bør udarbejdes
sideløbende med bosætningsstrategi og kommuneplanrevisionen.
Uddannelser
Uddannelsesinstitutionerne bestemmer udviklingen på uddannelsesområdet, men de tænker
ikke i lokal synergi. Byrådet synes ikke at interessere sig for en udviklingsstrategi på området
og har aldrig investeret i dem, som fx Kolding gør det. Eksempelvis er IBC’s strategi klar:
Videregående uddannelser samles i Kolding; Fredericia skal kun rumme ungdomsuddannelser
op til 18-19 år. Det er en gruppe med svag egen købekraft, og stort set ingen af dem færdes i
bymidten i forbindelse med deres uddannelse. Til sammenligning ligger mange af
uddannelsesinstitutionerne i Vejle tæt på bymidten eller i bymidten, og her koncentrerer man
institutionerne (Campus Vejle og det nye sundhedshus), hvilket giver en trafik af unge gennem
bymidten til Trafikcentret.
Omvendt må man være realistisk og erkende at løbet er kørt på den store bane. Fredericia får
ikke store videregående uddannelser. Vi må selv opfinde de nye åbninger, som fx udvikling af
nicheprægede, små videregående uddannelser og så satse ekstremt hårdt på dem: fx
kommunikation, energisystemer og -effektivisering, underholdning (fx musicals, lys, lyd,
scenografi), gastronomi, økologiske fødevarer, særlige sportsgrene, krydstogtsturisme og
seniorpleje. Det kræver, at man rækker ud efter det. Universiteter går efter kompetencecentre
– med Aalborg Universitets off-shore aktivitet i Esbjerg som eksempel. Det er kendetegnende,
at en i Fredericia bosat akademiker har måttet lade sin energiuddannelse oprette ved SDU i
Odense.
København og Århus løber med alle de unge, medmindre vi får skabt attraktive muligheder for
at blive boende i byen og uddanne sig. Med nichestrategier på udvalgte delområder
demonstrerer vi anderledes og udviklende tænkning. Dermed vil det være langt lettere at få en
ligeværdig dialog med universiteter og højere læreanstalter, så vi ikke skal bøje os for, at fx
SDU bestemmer, at de ikke vil have energi i Fredericia. Så må vi da bare tilbyde Ålborg
Universitet eller DTU at kunne etablere sig i Fredericia.
I forrige kommuneplanrevision foreslog FE, at Voss-grunden anvendes til uddannelsescenter.
Det skal naturligvis bindes sammen med FredericiaC’s strategi.
Anbefaling: I erhvervspolitikken og den socio-økonomiske analyse peges der på
nødvendigheden af et uddannelsesløft. Der bør udarbejdes en uddannelsespolitisk strategi på
dette område, og dette behov bør være et tema i udspillet til kommuneplanrevision.
Detailhandel
Detailhandlens udvikling til dels allerede berørt integreret i punkterne med investorstrategier,
bosætning og byliv. I erhvervspolitikken er der sat et mål om en nettotilvækst på 3000 nye
indbyggere i 2020. Det er klart, at hvis dette – meget ambitiøse - mål nås, så vil det indvirke
positivt på detailhandelsomsætningen – især hvis denne tilvækst primært kommer i
FredericiaC og GammelC. Fredericia Kommune har bidraget til udtyndingen i bymidten ved sine
tilladelser til udbygning af mellemstore lokalcentre.
Der bør arbejdes på at skabe et attraktivt eksistensgrundlag for specialbutikker, som folk
gerne vil køre langt for at frekventere. En ide kunne det være at satse på unikke udvalg fra
byens fabrikker, fx drikkevarer, fiskeprodukter, ost, økologiske landbrug. Herved ville byens
industrier også blive eksponeret i offentligheden.
Det handler også meget om komfortable byrum. Man kunne i en kommende udviklingsstrategi
for detailhandel arbejde med koncentration, med overdækninger af dele af gågadenettet,
omklassificering af visse dele af gågadenettet til sivegader og med udnyttelse af passager og
gårdrum. Der bør også arbejdes på at tiltrække kunder udefra. Eksempelvis kunne man
genoverveje vandbus Strib i en hurtigtgående og moderne trafikal løsning.
Anbefaling: Klassisk detailhandelsanalyse er ikke tilstrækkelig. Der må hurtigst muligt laves
en udviklingsstrategi for detailhandelen.
Bosætning i øvrigt
I kommuneplanrevisionen åbnes der mulighed for at vedtage en rækkefølgeplan for nye boliger
og bosætning. Udkastet prioriterer FredericiaC og GammelC, men der er masser af muligheder
andre steder, herunder de kystnære. Rækkefølgeplanen bør ikke være for rigid eller bundet til
en bestemt tidslinje. Der bør fortsat være valgmuligheder på alle hylderne.
FredericiaC bør bl.a. rumme eksklusive lejeboliger med stor komfort uden vedligeholdelses- og
investeringspligter. Desuden kunne der være spændende med nogle egentlige og lidt bedre
seniorboliger i byområdet.
Anbefaling: Fredericia Erhvervsforening har tidligere i bemærkninger til forrige kommuneplan
revision anbefalet prioritering af FredericiaC og GammelC. Dialoggruppen vil senere på given
foranledning arbejde med udformning og konsekvenser af en eventuel rækkefølgeplan.
DanmarkC og øvrige erhvervsområder
Manglende salg af erhvervsjord i DanmarkC er et problem for kommunens økonomi. Det aktivt
opsøgende og systematiske salgsarbejde bør opprioriteres. Det er et mål i erhvervspolitikken
at DanmarkC udfyldes hurtigst muligt. Det er ifølge erhvervspolitikken også et mål at tiltrække
3000 nye arbejdspladser netto inden 2020. Også dette er et meget ambitiøst mål. Ifølge
budgetforlig 2013 ansættes der en salgschef med virkning fra 2. halvår 2013, men dette er
p.t. afvist/udsat af et snævert flertal i Byrådet. Det vil sige, at det i bedste fald først bliver i
2014, at der vil blive arbejdet systematisk opsøgende på en opgave, som burde være af
strategisk betydning for Fredericia Kommune. En gæld på 1.1 mia. kr. tynger formentlig
kommunekassen lige så meget som den overgennemsnitlige andel af overførselsindkomster,
som Kommunen hidtil har fokuseret på.
Der forudses 100.000 etagem erhverv i FredericiaC. Det kan let kannibalisere investereringer i
den klassiske midtby. Der er behov for en analyse af, hvordan Fredericia Kommune hurtigst
muligt kan frigøre midler til at initiere og matche investeringer i den klassiske midtby. En øget
og vellykket salgsindsats vedrørende arealer i DanmarkC kunne evt. medvirke hertil.
Nu hvor Ydre Ringvej er åbnet, kunne det være interessant at vide, om der er udviklingsplaner
for området nord herfor, som ikke kun bør reserveres til erhverv. Der kunne planlægges nogle
meget spændende boliger i tilknytning til Ydre Ringvej ned mod Elbodal-området. Ligeledes vil
der også kunne placeres bynære og attraktive fritids- og parkområder.
Anbefaling: Fokus bør nu rettes på jordsalg, på tiltrækning af nye virksomheder og
arbejdspladser. Der bør snarest udarbejdes en strategi herfor.
Intern infrastruktur
Den lokale kollektive trafik lider under nedskæringer. Der er ikke kunder nok – specielt til og
fra lokalcentre og erhvervsområder, så den nuværende tilrettelæggelse må være utilstrækkelig
og ufleksibel med hensyn til at tiltrække flere passagerer. Ligeledes bør der skabes gode,
kollektive transportmuligheder mellem byens turistisk interessante attraktioner, fx
Landsoldaten, Madsby-området, MesseC, Idrætscentret FIC, FredericiaC, Havnen m.fl. Det
måtte gerne være unikke indslag i et transportsystem, som måske kunne være en attraktion i
sig selv. I analysen bør fx letbane, svævebane, hestekøretøjer og traktorkøretøjer.
Man kan eventuelt inddrage erfaringer med systemer i større byer (Århus, München)
Anbefaling: Der bør iværksættes et ideudviklingsarbejde på området.