anlæg Ny svensk dr.techn.: Derfor bliver tunnelprojekter altid dyrere end ventet. SIDE 4 Klimatilpasning un fem kommuner har K planlagt tiltag over for klimaændringer. Tema side 17-23 gensekventering vanceret chip gør A DNA-kortlægning hurtigere og billigere. Side 10 24 Siden 1892 17. juni 2011 ing.dk Eksperter: IC3 og el skal redde DSB Længere liv til IC3 og en hurtig elektrificering er hovedpunkterne i en plan fra Ingeniørens Visionarium for, hvordan DSB skal klare sig, hvis IC4 aldrig kommer i fjerntrafik. Illustration: Lars Refn side 4-5 Rambøll: Fyringsgrund at ignorere brud på menneskerettighederne Ingeniører hos Rambøll må ikke igen ignorere krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder – heller ikke, når de sker hos samarbejdspartnere. ansættelsesvilkår Af Ulrik Andersen [email protected] Rambølls 10.000 ansatte vil inden for en kort årrække blive personligt ansvarlige, hvis de ser eller kender til brud på menneskerettigheder eller arbejdstagerrettigheder på Rambølls projekter uden at reagere. Eksempelvis hvis arbejdere ikke får deres aftalte løn eller arbejder under tvang. 131 NYE JOB KARRIERE SIDE 28 Det er ambitionen for koncernchef Flemming Bligaard Pedersen, efter at Rambøll i februar måtte erkende, at virksomhedens ansatte havde ignoreret, at to entreprenører på projekter i Dubai holdt medarbejdere under slavelignende forhold. »Vi vil ændre ansættelseskontrakterne Jorden rundt, så der kommer til at stå, at firmaet overholder FN’s Global Compact-principper, og at man som medarbejder skal være opmærksom på, at det naturligvis medfører påtale og kan være afskedigelsesgrund, hvis man ikke overholder principperne,« siger han. Koncernchefen understreger, at det er hans personlige mål – og at det vil tage lang tid at nå det. Der skal både forhandles med medarbejder repræsentanter og tjekkes lovgivning i de lande, hvor Rambøll arbejder. Medarbejderne skal også lære at håndtere FN-kravet om, at en virksomhed også er ansvarlig for andre virksomheders overtrædelser, hvis man arbejder på samme projekt. Målet om at gøre medarbejderne personligt ansvarlige skal dog ikke ses som ledelsens forsøg på at sige, at Rambølls svigt i Dubai udelukkende er medarbejdernes skyld. »Man må konstatere, at disse medarbejdere (der burde have gjort opmærksom på krænkelserne, red.) har følt, at de har været magtesløse. Man føler, at: ja, man kan da godt sige det til nogen, men vi kan ikke ændre på det. Det vi må gøre som virksomhed, er at lægge rapporteringen omkring den slags ting i langt mere faste rammer, så medarbejderne forstår, at det ikke kan accepteres ud fra et firmasynspunkt. Og den enkelte medarbej der må have en større opbakning til at lægge disse ting frem,« siger han. Rambølls ansatte skal dog ikke til at være detektiver, understreger han: »Vi skal ikke til at lege politi. Det kan vi ikke, for vi har jo ingen jurisdiktion, og det ville være urimeligt over for vores medarbejdere. Hvis man ikke kan rette op på det, må vi have vores organisationer ind over, og i sidste ende er det jo staternes opgave at sikre, at lovgivningen bliver overholdt.« Rambølls initiativer er den rigtige vej at gå, mener lektor, ph.d. Steen Valentin, der forsker i CSR på CBS. der findes ingen nemme måder at finde de virkelig tunge engineering specialister på Vores specialiserede konsulenter kan ikke kun trække på Randstads nationale og internationale netværk. De har også en baggrund inden for det felt de rekrutterer til, så de forstår dine behov og kandidaternes kvalifikationer. Kontakt os på tlf. +45 21 33 44 15. Randstad Professionals: national & international rekruttering »Rambøll sælger jo ledelsessystemer og har lavet kataloger over CSRtiltag, så hvis de ikke var villige til at tage deres egen medicin og arbejde mere systematisk med det, havde det været overraskende,« siger han. I fagforeningen IDA betegner formanden for Ansatte Ingeniører, Ellen Fænøe, Rambølls planer som et flot formål, men kræver samtidig, at koncernen laver klare retningslinjer for de ansatte: »Der skal være klare rapporteringskanaler, og når medarbejderen har sendt sin rapport af sted, skal der være andre, der tager over og sikrer, at der bliver handlet på det. Der er nødt til at være helt klare linjer.« j Læs side 24-25 2 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 Ingeniøren Spændende nyt fra Teknologirådet Leder af Rolf Ask Clausen redaktionschef [email protected] Det sker ikke hver dag, at Teknolo- girådets indsats skaber overskrifter som ovenstående. Faktisk stadig mere sjældent. Det er ærgerligt. For det at rådgive Folketinget om, hvordan ny teknologi kan udvikle og forandre samfundet til det bedre, er en opgave, der jævnligt bør sætte dagsorden – på linje med anbefalinger fra Det Økonomiske Råd eller de vilde tanker hos Bjørn Lomborg. Desværre fremstår rådet som en anakronistisk skygge. Det nyeste er, at det har fået ny bestyrelse med direktør for forskning og fødevarer Annet- te Toft fra Landbrug & Fødevarer som formand. Direktøren vil sikre, at rådet ‘... er på forkant med den teknologiske udvikling både nationalt og internationalt, og at rådet vurderer og sætter ny teknologi til debat på et fagligt solidt grundlag...’ En uskyldig, men helt ligegyldig programerklæring. Teknologirådet har eksisteret si- den 1995. Det afløste Teknologinævnet, som var præget af tidens ukonstruktive, teknologikritiske – læs: reaktionære – tankegang. Det nuværende ‘råd’ blev lettet for den negative arv, men skaber i dag kun 20-30 overskrifter i landsdækkende dagblade pr. år. rådet bruger mange af sine kræfter på miljøspørgsmål, for eksempel klimatilpasning. Fint nok, men vi står midt i en buldrende, bragende teknologiudvikling. Hvad der bur- de være på listen, er skarpe rapporter om f.eks.: Overgangen fra pc’er til små mobile enheder, som åbner et væld af håndholdte muligheder: Overvågning af patienter, livespil som turistattraktion, nye former i arbejdslivet, øget produktivitet, globalisering af arbejdsmarkedet med time til time salg af arbejdskraft. nærliggende ville være bare at luk- Nærliggende ville være bare at lukke biksen. Men det ville være en ekstrem falliterklæring. BioteK som snart tilbyder alle per- sonlige DNA-profiler. En total registrering af hele befolkningers genom kan måske skabe en dramatisk tilpasning af behandlingsområdet eller helt andre muligheder. Hvad med de nært forestående databaseopklaringer af kriminalsager? Hvor er de visionære, teknologipositive, men kritiske rapporter, som vi lærer noget af? Et af de svage punkter i Teknologi- rådets konstruktion med bestyrelse og repræsentation fra snart sagt ethvert hjørne af samfundet, er den oprindelig meget velmente trang til at søge konsensus. Når der skal søges enighed med et stort bagland, må anbefalinger og konklusioner nødvendigvis røres grundigt op med fyldstof og runde argumenter. ugens satire: Automobil ke biksen. Men det ville være en ekstrem falliterklæring i en historisk periode, hvor teknologi og teknologiske indsatser sætter scenen på hele resten af kloden. Tvært imod må målet være, at tek- nologi fylder langt mere i Danmark som inspiration og motor til ny økonomisk vækst og samfundsmæssig drivkraft. man må erkende , at det er svært at skabe nogen form for ørenlyd i det politiske maskinrum med teknologi, hvis timingen ikke er i orden og hvis konklusionerne er for generelle, abstrakte og tandløse. Derfor kan man – måske – med fordel samtænke Teknologirådet med figurer som Bjørn Lomborg. Det Økonomiske Råd er langt foran på point og noget drastisk må gøres. j SPØRG SCIENTARIET ? Hvordan genbruges bremseenergi? Martin Kristensen spørger: »Når man bremser sin bil ned, spilder man kinetisk energi til slitage på bremseklodser, varme m.m. Kunne man omdanne den til elektricitet f.eks. med en generator med trinløs gearing, monteret direkte på akslen, så modstanden bliver tilsvarende en konventionel bremse? Så kunne man oplagre energien i batterier, og udnytte den igen til acceleration.« Anders Roikjær, teamleader på DTU Roadrunners 2010/11, svarer: »Ideen at oplagre bremseenergien i biler og efterfølgende bruge den til fremdrift er noget, der forskes meget i. Generelt er der to principper til at oplagre bremseenergi, som allerede bliver brugt. Det ene er som foreslået at bruge en generator til at omdanne energien til elektrisk energi på et batteri. Det andet princip er at have et svinghjul med en trinløs gearkasse koblet på en af akslerne. Moderne biler er smartphones på hjul. Stemmestyret navigation, skærme med tv og film samt oplæsning af Facebook hører til de elektroniske tiltag i bilerne, som især de unge elsker. Rådet for Sikker Trafik vil nu lave kampagne mod distraherede bilister. >> se flere på ing.dk/satire Problemet ved at have en generator som bremse er, at den kraft, der er nødvendig for at bremse en personbil, er relativt stor. Det ville kræve en meget stor generator, og tilsvarende et batteri, der kan tåle at blive opladet med mange tusinde watt for at imitere en konventionel bremse. Derfor benytter denne type løsning ofte en mellemvej, med både konventionel bremse og generator. Desuden benyttes superkondensatorer (supercapacitors) i stedet for batterier, da de bed- Telefon +45 33 26 53 00 [email protected] / www.ing.dk Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 17 Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01 Bilsnak salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 92 Telefax +45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Salgschef Michael Christensen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 76 Telefax +45 33 26 53 03 Kommentarer og læserindlæg: [email protected] Abonnement og adresseændringer: Telefon +45 70 26 53 75 [email protected] www.ing.dk/abonnement Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220 Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes re kan tåle den kraftige opladning og afladning. Dette princip bliver mest brugt i elbiler eller hybridbiler. I normale personbiler med forbræn- dingsmotorer er et svinghjul mere brugbart. Ideen er her at have et svinghjul koblet på akslen, og bruge bremseenergien til at accelerere svinghjulet op. Så kan svinghjulet benyttes til at accelerere bilen op igen. Dette kendes allerede fra Formel 1 biler, som benytter sig af dette princip. For personbiler er løsningen mest praktisk i bykørsel, hvor man stopper og starter ofte, da svinghjulet ikke kan holde på energien som et batteri. Volvo har udviklet et koncept, de mener kan indføres i almindelige biler inden for de næste par år. Volvos Flywheel K ERS (Kinetic Energi Recovery System) består af et kulfiber-svinghjul i vakuum, som kobles på bagakslen via en trinløs gearkasse. Svinghjulet accelereres op til 60.000 omdrejninger pr. minut ved opbremsning. Ved acceleration vil svinghjulet trække på bagakslen, samtidig med at forbrændingsmotoren trækker på forakslen. Volvo skønner, at man med dette system kan spare omkring 20 pct. brændstof ved bykørsel, og desuden få en forøgelse på omkring 80 hk ved acceleration.j >> Forkortet – læs mere og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør Til alle os med eget CVR-nummer HTC Wildfire S • Multi-touch • HTC Sense • 5 MP kamera • Microsoft® Exchange ActiveSync® Sms CVR2 til 1919 og vis svaret i TDC Butik, når du køber din nye Wildfire. Så får du et Zagg invisibleSHIELD med i købet. Med TDC Mobil TotalPro 299 20 Ekskl. moms TDC Mobil TotalPro 75 kr. i oprettelse. TDC Mobil TotalPro koster 499 kr. om måneden og kræver, at du har et CVR-nummer og vil binde dig et år. Du kan sms’e, mms’e og ringe til danske numre for 0 kr./min. Varer et opkald mere end 3 timer, er prisen 0,65 kr./min. Du kan surfe i hele Danmark op til 1 GB om måneden. Overskrider du grænsen, skruer vi bare ned for hastigheden. Priserne er ekskl. moms og forudsætter betaling via BS. Ellers 39,20 kr./regning via manuel betaling. Zagg invisibleSHIELD har en værdi af 103,20 kr. (alm. sms takst). Tilbuddet gælder t.o.m. 2/7-2011. Vi ses i TDC Butik! 0 kr./min. 0 kr./sms/mms 0 kr./opkaldsafgift 1 GB data/md. 499 kr./md. 4 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 FOKUS Ic4 Nødplanen: Sådan kommer vi videre, Med de rigtige, hurtige beslutninger kan Danmark på trods af IC4-fadæsen i 2021 have den mest moderne og velfungerende fjernbane i Europa, mener Ingeniørens ekspertpanel Visionariet. transport Af Nicolai Østergaard [email protected] Genoptag elektrificeringen af jern banen hurtigst muligt. Gå straks i gang med at forberede indkøbet af nye elektriske intercitytogsæt, og gør klar til at indsætte den første leveran ce ved årsskiftet 2014/2015. Sådan lyder den overordnede anbe faling fra tre jernbaneeksperter i Ingeniørens Visionarium, som har udarbejdet en detaljeret og realistisk plan B for de skandaleramte IC4-tog. Planen skal være klar til at blive sat i værk, hvis de hårdt plagede IC4-tog aldrig bliver i stand til at køre drifts sikkert som sammenkoblede togsæt mellem landsdelene og dermed ikke kan erstatte IC3-togene i intercitytra fikken. En situation, som kan blive til virkelighed allerede i august, når en gruppe uafhængige tekniske eksper ter – hyret af transportministeren – én gang for alle skal slå fast, hvorvidt IC4 nogensinde bliver et brug bart tog, og om det nogensinde kom mer til at fungere i sammenkoblet drift, som først togproducenten An saldoBreda og siden DSB selv har for søgt siden 2007 uden held. »Der er ingen lette løsninger, hvis IC4-leverancen falder til jorden. IC4 skulle jo efter planen erstatte de gam le togtyper, der er ved at nå ud over den forventede levetid. Vejen ud af den krise, der måtte opstå, består i at kombinere midlertidige materielløsninger på den korte bane med en langsigtet infrastruktur-strategi, hvor elektrificering og indkøb af nye tog sæt er stramt koordineret over en pe riode på ca. ti år,« siger professor ved DTU Transport Otto Anker Nielsen. Sammen med direktøren for For eningen af Rådgivende Ingeniører, Henrik Garver, og adjunkt ved DTU Transport, Alex Landex står han bag følgende fem anbefalinger: j Intercitystrækningen mellem Kø benhavn og Esbjerg skal være elektri ficeret ved udgangen af 2014. j Massiv indsættelse mellem 2014 og 2018 af elektriske togsæt af ‘hyldevare’-typen. j Signaludskiftning og elek trificering skal gennemfø res på samme tid, så der kan ind sættes moderne elektriske togsæt mellem København og Aalborg i 2021. j IC3 levetidsforlænges og udfases gradvist mellem 2020 og 2025. j IC4 og IC2 (en kort version af IC4) kan bruges som enkeltkørende tog sæt på jyske regionalbaner og som di rekte lyntogsforbindelse mellem større jyske byer og København. Hurtig elektrificering »Det vigtigste element i planen er det langsigtede mål om at foretage en hurtig – men også økonomisk for svarlig – elektrificering af hovedba nestrækningen over ca. ti år. IC3-to gene kan godt holde til 2020-2025, men på den korte bane vil DSB blive tvunget til at supp- lere dem med lejede diesellokomoti ver og traditionelle vogne for overho vedet at have siddepladser nok til in tercitypassagererne,« siger Alex Lan dex. Og ifølge FRI-direktør Henrik Gar ver er det vigtigt, at politikerne hur tigst muligt sætter gang i forberedel serne til indkøbet af elektriske inter citytogsæt fra en af de store europæi ske producenter. For med den elektri ficering af den sjællandske Sydbane, som allerede er vedtaget som en del af Femernforbindel sen, samt mu- mellem Aarhus og Aalborg/Fre derikshavn. Men også som direk te tog fra større jyske byer – som f.eks. Herning – og direkte til Kø benhavn. Ingeniørens Visionarium fremlægger i dag denne plan for, hvad der kan gøres for at redde situationen for den danske jernbane, hvis IC4-togene viser sig at være ubrugelige i sammenkoblet drift. nødplanen år for år August 2011: Indtil videre er det hypotetisk. Men på dette tidspunkt offentlig gøres en uafhængig konsulent undersøgelse. I værste fald kon kluderer den, at IC4-toget generelt ikke kan bringes op til et niveau, hvor togtypen kan køre driftssik kert i sammenkoblet tilstand, men at IC4-togene med yderligere op gradering dog vil kunne fungere som enkeltkørende togsæt. Efteråret 2011: Politisk vedtagelse af en langsig tet redningsplan for den danske jernbane. Etablering af organisation i Banedanmark, der skal planlægge og udføre videre elektrificering – i første omgang af strækningen Esbjerg-Lunderskov – så hurtigt som muligt. Det besluttes, at signaludskift ning og elektrificering skal fore gå samtidig på fjernbanen, således at hele hovedstrækningen mellem København og Aalborg (evt. vide re til Frederikshavn) er fuldt elek trificeret i 2021. Det analyseres, hvordan IC3togsættene kan levetidsforlænges til fortsat drift på fjernbanen til 2020-2025, samt i hvor høj grad, der skal findes intercity-materiel, der kan aflaste IC3-togsættene på de store rejsedage. Foråret 2012: DSB går i gang med planlægningen af anskaffelse af mellem 10 og 20 elektriske intercity-togsæt, der kan indsættes på det kommende fuldt elektrificerede intercity-netværk mellem København og henholdsvis Flensborg, Sønderborg og Esbjerg. Efteråret 2012: AnsaldoBreda formår at levere 83 IC4-togsæt og 23 IC2-togsæt (en kort version af IC4) inden for den aftalte tidsfrist. Togsættene er dog ikke klar til drift, men bliver grad vist moderniseret på DSB’s leje de værkstedsfaciliteter i Randers. Driftssikre togsæt indsættes grad vist som enkeltkørende togsæt på jyske regionalstrækninger, typisk Foråret 2013: Arbejdet med at elektrificere Lun derskov-Esbjerg går i gang. DSB modtager lejede dieselloko motiver med tophastighed på 160200 km/h og et antal vogne, der skal indsættes som aflastning i in tercitytrafikken sammen med IC3materiellet. Den sjællandske re gionaltrafik modtager også et an tal diesellokomotiver til erstatning for de nedslidte ME-lokomotiver. Efteråret 2014: Elektrificeringen til Esbjerg er gen nemført. Nyanskaffede elektri ske intercity-togsæt indsættes til Flensborg, Sønderborg og Esbjerg. Mellem 10 og 15 IC3-togsæt frigi ves hermed til intercitytrafikken på hovedstrækningen mellem Kø benhavn og Aalborg. 2015: Elektrificering af den sjællandske regionalstrækning til Holbæk og ligheden for at have elektrificeret hele strækningen mellem Køben havn og Esbjerg i 2015, vil der allere de om relativt få år blive brug for en større mængde eldrevne togsæt i re gional- såvel som intercitytrafikken. »Når vi i løbet af ti år både har elektrificeret og signaludskiftet samtlige store intercitystræknin ger i Danmark, vil be lønningen Kalundborg går i gang. Formålet er, at hovedparten af de sjælland ske regionalbaner er elektrificeret ved åbningen af København-Ring sted i 2018 og Femernforbindel sen i 2019. Sideløbende planlægger DSB indkøbet af de elektriske togsæt, der i 2019 skal kunne indsættes på de sjællandske regionalbaner og videre via Femernforbindelsen til Hamborg. 2018/2019: 1. etape af den store udskiftning af de ældgamle signalanlæg går i gang mellem Frederikshavn og Langå. Banen elektrificeres på samme tid. Ved åbningen af banen indsættes eldrevne regional- og lokaltog i den nordjyske togtrafik. Åbning af den nye elektrificere de jernbane mellem København og Ringsted. Åbning af Femernforbindelsen til Tyskland. Nye elektriske tog sæt leveres for at gøre det muligt at køre med timedrift til Hamborg. Samtidig indsættes nye, moderne elektriske togsæt til hele det sjæl landske regional-net som afløsning for de velkendte lokomotivtrukne dobbeltdækkere. Langt størstede len af den sjællandske regionalba ne er nu elektrificeret. 2021: Signalprojektet og elektrificerin gen er nu helt afsluttet mellem Kø benhavn og Aalborg. Danmarks Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 5 Det er et helt centralt element i strategien, at der indsættes mindre puljer af elektrisk materiel, efterhånden som elektrificeringen skrider frem. Alex Landex, DTU Transport hvis IC4 bliver skrottet til gengæld være stor. Vi kan i 2021 have den mest moderne og mest vel fungerende fjernbane i Europa,« si ger Henrik Garver. j Ingeniørens Visionarium travleste intercitystrækning kan nu tages i brug som fuldt elektrificeret jernbane med nye signaler. 2021/2022: Moderne driftsikre elektriske togsæt indsættes gradvist i intercitytrafik ken på hovedstrækningen mel lem København og Aalborg samtidig med, at IC3-togene udfases. Langt størstedelen af den danske fjernbane samt alle sjællandske regionalstræk ninger er nu elektrificeret. 2022: Et antal IC4-togsæt er fortsat i drift, hovedsageligt mellem Køben havn og endnu ikke elektrificerede destinationer i Midt- og Vestjylland som f.eks. Herning, Struer, Holste bro og Thisted. En del af IC4-be standen er over de seneste år grad vist blevet solgt på det internatio nale marked. Visionariet er en tænketank bestående af fagfolk og forskere, der nedsættes ad hoc af Ingeniøren for at give et bud på løsning af en stor teknologisk udfor dring i samfundet. I Ingeniørens Visionarium om et al ternativ til IC4 har disse tre eksperter deltaget: Henrik Garver, direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Har som di rektør for de rådgivende ingeniørers brancheorganisation i årevis argumen teret for en mere langsigtet planlæg ning af den danske infrastruktur og det fornuftige i en hurtig elektrificering af jernbanenettet. Alex Landex, adjunkt ved DTU Trans port. Sandsynligvis landets førende uaf hængige ekspert i jernbaneteknologi og jernbaneinfrastruktur. En af hovedak tørerne i driften af den blot få år gamle jernbaneingeniøruddannelse på DTU. Otto Anker Nielsen, professor ved DTU Transport. En af Danmarks førende tra fikforskere og ekspert i infrastruktur planlægning, trafikmodeller og road pricing. IC4-kollaps åbner døren for hurtig elektrificering Sådan begrunder eksperterne i Ingeniørens Visionarium deres anbefalinger. transport Af Nicolai Østergaard [email protected] IC4-skandalen kan om blot to måne der have kastet dansk jernbane ud i en alvorlig krise, hvor overfyldte tog og utilfredse passagerer bliver reglen frem for undtagelsen i togtrafikken mellem de største byer. I august offentliggør en gruppe uvil dige tekniske eksperter – hyret af trans portministeren – deres vurdering af, hvorvidt IC4-togene nogensinde bliver i stand til at overtage funktionen som den primære intercity-arbejdshest efter IC3. Selv om politikere såvel som passa gerer efterhånden er dødtrætte af de skandaleombruste italienske togsæt og deres mange nedbrud, så vil det ikke desto mindre være et alvorligt tilbageslag, hvis den samlede IC4ordre – der repræsenterer en kapaci tet på intet mindre end 17.005 sidde pladser – ikke kan blive indsat som planlagt i intercitytrafikken som fuld erstatning for de aldrende IC3-tog. »Det helt store problem er manglen på hurtige, effektive løsninger i tilfæl de af, at IC4-togene ikke kan indsæt tes som sammenkoblede togsæt. Det er umuligt på den korte bane at foreta ge en anskaffelse af dieseldrevet inter citymateriel til erstatning for de mi stede IC4-sæt. Folketinget, Transport ministeriet og DSB vil blive tvunget til en række langsommelige og midlerti dige lappeløsninger,« siger Henrik Garver, direktør i Foreningen af Råd givende Ingeniører, FRI. Som en del af Ingeniørens Visiona rium har han sammen med professor Otto Anker Nielsen og adjunkt Alex Landex fra DTU Transport udarbej det en plan for, hvordan situationen for den danske jernbane kan reddes, i tilfælde af at IC4 dømmes helt ude. Otto Anker Nielsen siger: »I en årrække efter en eventuel IC4exit vil der være dårlige forhold for passagererne på fjernbanen. Mang len på togsæt vil betyde, at folk vil stå som sild i en tønde på myldretidsaf gangene, og manglen på materiel vil derudover betyde, at jernbanen ikke kan udvikle sig som planlagt.« Han peger desuden på, at fraværet af IC4-tog vil betyde, at der ikke vil væ re materiel nok til at køre med det øn skede antal afgange efter åbningen af den nye jernbane mellem København og Ringsted og heller ikke efter åbnin gen af Femernforbindelsen. De hurtige løsninger Men hvilke muligheder har politiker ne overhovedet for at afhjælpe situati onen på kort sigt, hvis IC4-togsætte ne bliver dømt ude? Den gode nyhed er, at IC3-togsætte ne – hvoraf de ældste fylder 30 år i 2020 – godt vil kunne levetidsforlæn ges til at køre som det primære interci tymateriel indtil 2022 og måske endda lidt længere. De tre eksperter er enige om, at det i de første par år vil være nødvendigt at supplere IC3-materiel let, hvis det rent praktisk skal være muligt at tilbyde en siddeplads til tog passagererne mellem landsdelene. »Dieseldrevne togsæt med en top hastighed på 180 km/h som IC3 er praktisk talt umulige at skaffe på det internationale marked. På den korte bane kan det derfor blive nødvendigt for DSB at leje diesellokomotiver – både til intercitytrafikken og til den sjællandske regionaltrafik – og et an tal vogne, som kan supplere IC3-to gene på de travle rejsedage,« siger Alex Landex. I løbet af et par år vil det dog være muligt at koncentrere så godt som he le IC3-flåden (96 togsæt) på hoved strækningen mellem København og Aalborg. Dette vil kunne ske, hvis po litikerne gennemfører en hurtig elektrificering af strækningen mel lem Lunderskov og Esbjerg. Herefter vil det være muligt at køre med elek triske togsæt på hele den del af inter city-nettet, som kører mellem Køben havn og henholdsvis Flensborg, Søn derborg og Esbjerg. Dette vil frigive ca. 10-15 IC3-togsæt til trafikken på hovedstrækningen mellem Køben havn og Aalborg. »På denne måde vil man godt kunne klare skærene på hovedstrækningen mellem København og Aalborg frem mod 2018 uden et større materiel indkøb. Men det vil som nævnt kræve, at der bliver indkøbt elektriske togsæt til både Esbjergbanen og KøbenhavnFlensborg samt til strækningen Kø benhavn-Femern, der åbner omkring 2018,« siger Alex Landex. På den lange bane Men IC3’erne kan ikke holde evigt. De skal gradvist udfases fra 2020 og fremefter. Derfor ville en af de største politiske beslutninger som konse kvens af en eventuel IC4-exit være at fremskynde den resterende elektrifi cering af hovedbanen mellem Kø benhavn og Frederikshavn (hvilket vil sige fra Fredericia og nordpå). Den store komplicerende faktor i denne proces er spørgsmålet om den såkaldte immunisering. Hvis f.eks. banen mellem Fredericia og Aarhus skal elektrificeres her og nu, vil det kræve, at signalanlæggene langs skinnerne skal immuniseres mod ‘støj’ fra stærkstrømmen. Problemet er bare, at denne immunisering kommer til at ske som led i udskift ningen af samtlige signaler mellem 2018 og 2021. Så ved at lade elektrifi ceringen vente på signalprojektet slipper man for at skulle bruge over 1 mia. kr. på at immunisere de nuvæ rende og ældgamle signaler, som alli gevel skal skrottes et par år senere. Derfor anbefaler eksperterne at la de elektrificeringen af hovedstræk ningen blive foretaget i samme ar bejdsgang som signaludskiftningen. »På den måde kan man sikre den hurtigst mulige elektrificering af hovedstrækningen, som dermed vil kunne være fuldt elektrificeret senest i 2021 sammen med de nye signaler. Hvis man i god tid inden har foreta get et stort indkøb af elektriske inter citytogsæt, vil vi kunne være klar med nyt intercitymateriel til afløs ning af IC3-togsættene dette år. På den måde vil IC3-materiellet være i intensiv brug helt frem til sidste ud løbsdato, hvorefter nyt og driftsikkert togmateriel vil være klar til at blive indsat,« siger Henrik Garver. Når banen mellem Lunderskov og Esbjerg derimod med fordel kan elek trificeres allerede inden signalpro jektet, skyldes det, at denne stræk ning allerede er immuniseret. Alex Landex peger på, at signaludskiftnin gen og elektrificeringen vil foregå i etaper. Første etape er Nordjylland, hvor man allerede i 2018 vil udskifte signaler og elektrificere. »Når dette arbejde er afsluttet, vil man også i Nordjylland kunne skabe et elektrificeret ‘mini-netværk’, hvor der vil kunne indsættes elektrisk materiel i regional- og lokaltrafik ken. På denne måde er det et helt centralt element i strategien, at der indsættes mindre puljer af elektrisk materiel, efterhånden som elektri ficeringen skrider frem,« siger Alex Landex. j 6 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 Interview Tæt på Peter Lundman, dr. techn. fra Luleå Tekniske Universitet Svensk projektchef og dr. techn.: »Tunneler bliver altid dyrere end ventet« Tunnelen gennem Hallandsåsen er et af de projekter, som Peter Lundman selv har været involveret i. Den ender med at koste 100 gange så meget, som den var budgetteret til. Foto: Göran Fælt sagen Kort Ligesom i Danmark udgøres nyere svensk projekthistorie af talrige eksempler på underbudgetterede anlægsprojekter. Faktisk viser alle borede tunneler sig, i dr.techn. Peter Lundmans nye afhandling, at være blevet mellem 50 og 100 pct. dyrere end budgetteret. I Danmark har forskning udført af dr.techn. Bent Flyvbjerg, vist identiske symptomer: Storebæltsforbindelsen svulmede med 55 pct., selve tunnelen med 110 pct., Øresundsforbindelsens landanlæg med 68 pct. Metroen satte rekord med 157 pct. Den blev næsten 8 mia. kr. dyrere end budgetteret. Men det behøver de ikke at blive, fastslår Peter Lundman, der selv har været beskæftiget med skandaleprojekt nr. 1 og nu har skrevet afhandling om budgetoverskridelsernes fysiognomi. Anlæg Af Birgitte Marfelt [email protected] Når Femerntunnelens budget allerede nu, længe inden anlægsstart, er overskredet med over to milliarder kroner, bekræfter det resultatet i en ny svensk afhandling fra Luleå Tekniske Universitet. Dr. techn. Peter Lundmans afhandling ’Cost Management for Underground Infrastructure Projects’ slår nemlig fast, at underjordiske anlægsprojekter, uden undtagelse, bliver 50-100 procent dyrere end beregnet. Og at overskridelserne af budgettet næsten altid sker i projekternes tidligste faser, inden de er gået i jorden. I anlægsfasen bliver de derimod sjældent dyrere. At fordyrelsen ikke sker i anlægs fasen er dog en regel med prominente undtagelser som f.eks. Hallandsåstunnelen og det gamle metroprojekt. Peter Lundmans tilgang til amokløbne budgetter på store anlægsprojekter er ikke bare forskerens, men også praktikerens. For han arbejder p.t. som teknikchef for store projekter ved Trafikverket og har siden 1992 været beskæftiget med store anlægsprojekter som Götatunneln, Citytunneln og tunnelen gennem Hallandsåsen. Du har altså selv haft fingrene dybt nede i flere af de projekter, du undersøger? »Jeg begyndte at fundere over det, netop fordi jeg har haft fingrene så langt nede i mange projekter og kunne registrere, at der igen og igen blev lavet fejl i vurderingen af omkostninger, og at projekterne altid blev dyrere end beregnet,« fortæller Peter Lundman. Du har været beskæftiget med Hallandsåstunnelen, der var budgetteret til under en milliard kroner, men ender med koste ti gange så meget. Hvordan forklarer du det? »Det er faktisk sådan, at det oprindelige budget passede vældig godt med, hvad en normal svensk jern banetunnel ville koste at anlægge.« Men også svenske ingeniører borer vel i bjerget i forbindelse med forundersøgelser. Hvordan kunne man så tro, at bjergarten var helt normal? »Det gælder jo om at forstå, hvad man ser. Når entreprenørerne kommer med deres ‘claims’, og vi så undersøger nærmere, opdager man hyppigt, at informationen fandtes, men at vi havde svært ved at forstå, hvad det i praksis indebar. F.eks. havde vi måske set ler i borekernen, men ikke forstået, at det ville komme til at betyde, at tunnelboremaskinen ville komme til at bevæge sig langsomt igennem bjerget. Det lyder banalt, men det er faktisk tit sådan, det er.« Din af handling gennemgår over 20 borede tunnelprojekter i Sverige. Men kan du nævne ét eksempel på en boret tunnel i hele verden, som ikke er blevet 50-100 procent dyrere end beregnet? »Nej, jeg kan ikke komme i tanker om noget,« siger Peter Lundman efter næsten et minuts tænkepause. Lidt efter tilføjer han dog: »Muligvis en eller anden japansk tunnel, fordi man i Japan har bygget utroligt mange tunneler med præcis samme tværsnit og samme type maskine. Japanerne holder sig til standardiserede løsninger.« Er risikoen for at underbudgettere sænketunneler lige så stor, som den er for at underbudgettere borede tunneler? »Ja, fordi en stor del af de uforud sete omkostninger netop ikke har noget at gøre med geologien, men med det faktum, at vi ikke lærer os, hvad tingene rent faktisk koster,« siger Peter Lundman. Risikerer at vælge forkert projekt I Danmark er Femerntunnelens budget netop vokset med over 2 mia. kr. Projektorganisationens forklaring er, at det oprindelige budget kun var et overslag. Politikerne accepterer budgetoverskridelserne, fordi tunnelen skal finansieres af brugerne og ikke skatteyderne. Skal vi bare acceptere, at planlæggerne ikke kan ramme den rigtige pris? »Nej, absolut ikke. Med den forkerte pris risikerer man jo at vælge det forkerte projekt,« fastslår Peter Lundman. »Der er jo kun en vis sum penge til rådighed for infrastrukturprojekter, men der er ønske om at bygge flere. Så en anden bro eller jernbaneforbindelse risikerer at ryge ud til fordel for Femernforbindelsen. Derfor er det meget vigtigt at have de rigtige pris kalkulationer fra starten, så det er det samfundsøkonomisk bedste projekt, der bliver bygget,« forklarer han. Peter Lundmans afhandling handler om borede tunneler, men hans vurdering er, at kæmpestore budgetskred er et problem på en række andre områder: »Det afhænger i høj grad af projekternes kompleksitet, siger han. Mens det herhjemme i årevis har været opfattelsen, at forklaringen først og fremmest skal findes i ’taktisk underbudgettering’, så tror Peter Lundman ikke på, at det er et bevidst valg: »Jeg vil påstå, at planlæggerne, selv om det er fagligt dygtige folk, ikke kan bedømme prisen. Frem for bevidst underbudgettering tror jeg mere på en slags kognitiv bias. Så når man mangler viden, har man tendens til at søge og tolke ny informa tion, der understøtter egne synspunkter og undlade information og tolkninger, der modsiger ens synspunkter,« tror Peter Lundman. Hvad kan man gøre ved det? »Selv om det lyder kedeligt, tror jeg, den eneste måde er at lave en kundskabsbank. Dels må vi forstå, at ting koster det, de koster – dels at der er vældig stor forskel på, hvad entreprenørerne byder afhængigt af, hvilken situation de befinder sig i, og dermed er der stor spredning i anlægspriser fra sag til sag.« »Desuden må bygherrerådgiveren indse, at gode forundersøgelser betaler sig. Og at en lille ekstra udgift til forundersøgelser resulterer i langt mindre risiko for en dyr fejlprognosticering,« slår Peter Lundman fast. »Men når man i de tidlige stadier skal bedømme, hvor mange millioner, der skal bruges til forundersøgelser, kan dén beslutning være svær at træffe,« siger han. »Vi skal være bedre til at lære os, dels hvad det faktisk koster, dels hvad vi gør forkert. Det gør vi ved at kigge på ét projekt og overføre den erfaring til det næste projekt,« siger Peter Lundman. Bliver der virkelig ikke overført erfa- ringer om overskredne budgetter fra det ene projekt til det næste? »Nej, hidtil har det været vældig dårligt. Netop når budgettet ikke holdt, har man lukket endnu mere af for viden om, hvad der egentlig skete. I stedet må man nok linde mere på låget, så vi ikke hver gang behøver at gøre de samme fejltagelser,« opfordrer Peter Lundman, der selv til sin afhandling havde svært ved at finde fakta, der kunne forklare budget skreddene. »Det er meget svært at finde dokumentation, muligvis fordi ingen stiller krav om det eller efterspørger det. Desuden er projektorganisationer jo temporære organisationer, og når de lukker dørene efter sig, forbliver dørene lukket, og vældig meget forsvinder.« j Accepterer man, at planlæggerne ikke kan ramme den rigtige pris, risikerer man at vælge det forkerte projekt, mener Peter Lundman. Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 Mød vores kvinde i HongKong Efter en omfattende research og flere Tempoet er højt i Kina, og fra sit kon virksomhedsbesøg valgte hun og tor i centrum af Hongkong har Amelia resten af teamet at investere i en af Wong udsigt til det stigende behov for Kinas førende tog bedre transport fabrikanter. muligheder, som når du investerer gennem den hurtigt vok Danske Invest, trækker Højhastighedstog sende økonomi du på lokal viden fra investeer et af Kinas vigtig skaber. Amelia ste udviklingsområ Wong er en del ringseksperter over der, og politikerne af det team, der hele verden. Amelia Wong har afsat svimlende rådgiver Danske er én af dem. beløb til udbygning Invest om kinesi af det eksisterende ske aktier, og hun jernbanenet. For nylig vedtog den kine ser gode investeringsmuligheder i den siske regering at anlægge så mange kinesiske transportsektor. nye kilometer jernbane, at skinnerne i 2015 vil kunne nå jorden rundt tre Især de kinesiske højhastighedstog gange. har investeringsekspertens interesse. Knowledge at work Kinesiske togfabrikanter nyder selv følgelig godt af den voksende efter spørgsel på tog og togudstyr i Kina, men Amelia Wong ser også gode eksportmuligheder. Hun besøger sel skabet regelmæssigt og forventer, at det på baggrund af sin tekniske know how inden længe også vil eksportere teknologi til Vesten. Scan koden og se filmen med Amelia Wong. Du kan også møde flere investerings eksperter på danskeinvest.dk. 7 8 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 teknologi Gennembrud forude for ny type batteri til elbiler Amerikanske forskere har opfundet et halvflydende lithium-ion-batteri, som kan tankes op med energivæske på tankstationer. Det giver mulighed for at lagre energien, hvor den bliver produceret, og derpå transportere den med tankbiler. LITHIUM-ION-BATTERI OPLADES MED ENERGIVÆSKER Elmotor energi Af Kent Krøyer [email protected] + Batteri - Batterielement Foto: MIT Forskerne har eksperimenteret med forskellige varianter af lithium-komponenter. Fælles er, at de skal opslemmes i en væske med alkyl-carbonat. Det er en sort, klistret væske. Væskepumper To væskepumper forneden i skitsen sørger for, at elektrolyt-væskerne cirkuleres, efterhånden som litium-ion partiklerne i dem aflades. Når tankens indhold er helt tømt for energi, skal el-bilen køre til en tankstation for at skifte elektrolytterne ud. Elektrolytterne kan genbruges, når de igen er opladet. 1 K L A RG Ø R I N G www.uniplus.dk SC EN TER A US IP K L A RG Ø R I N G TER A US EN TE GRADE TE S IP UN Hos Uniplus IT leverer vi nyt, demo og brugt IT udstyr i høj kvalitet til virksomheder og offentlige institutioner. Læs mere på www.uniplus.dk DT T & GODKEN SC TE L GRADE S Uniplus IT A/S ● Christiansmindevej 12 ● 8660 Skanderborg ● 70 20 76 78 DT T & GODKEN TE Bestil direkte på uniplus.dk eller ring 70 20 76 78 TER Søger du andre modeller? - Så kontakt os! 7.999,- G EN 1.499,- RIN SC AMD Geode NX 1500 (1 GHz) 512 MB FLASH 256 MB RAM MS Windows XP embedded Brugt med 1 års garanti (Ekskl. skærm, mus og tastatur) Intel Core i7-620M (2.66 GHz) 4 GB RAM 160 GB SSD DVD-RW LS 10/100/1000 Ethernet Wireless netkort Bluetooth Webcam WWAN 14" HD+ AG LED (1600 x 900) Windows 7 Pro (installeret) Ny med 3 års garanti (HP Renew) Normal pris kr. 13.600,- TE S HP Thin Client T5720 HP 8440p EliteBook KL A D E20 76 78 RINGGR70 TE SPAR RIGTIG MANGE PENGE! A US MIT’s forskningsbevilling løber i tre år fra 2010, og når perioden er slut, skal forskerne være klar med en fuldt fungerende prototype i reduceret størrelse. Prototypen skal være klar til produktmodning til erstatning af nutidens elbil-batterier. j UN De valgte anode- og katode-materialer samt elektrolytten er endnu ikke optimale. Men Yury Gogotsi siger: L To år til færdig prototype »Jeg ser ikke noget problem, som ikke kan løses – det er hovedsageligt ingeniørmæssige opgaver. Men selvfølgelig kan det tage år at udvikle fungerende systemer, der kan konkurrere økonomisk og ydelsesmæssigt med nutidens tilgængelige batterier.« A RG Ø IP pes over i elbiler, hvor den aflades under kørslen. UN voirer med vand til energilagring. Opladnings-funktionen vil kunne adskilles fysisk fra afladningsfunk tionen, så opladningen af væsken kan ske på et kraftværk eller ved en vindmøllepark, hvorefter væsken kan distribueres med tankbiler og pum- L En helt ny batteri-type fra laboratorierne på MIT (Massachusetts Institute of Technology) i USA ligner et gennembrud for batterier til elbiler og til energioplagring på kraftværker. Elbilernes aktuelle svagheder er som bekendt den høje pris på lithium-ion-batterier og den tid, det tager at oplade dem. Begge problemer ser ifølge MIT selv ud til at blive løst med instituttets nye og helt anderledes koncept. Der er tale om et såkaldt flow-batteri. Men systemet adskiller sig meget fra eksisterende typer af flow-batterier. Blandt andet er energitætheden 5-20 gange så høj. »Denne demonstration af et halvflydende lithium-ion-batteri er et stort gennembrud, som viser, at opslemmede, aktive stoffer kan bruges til at oplagre energi. Dette fremskridt har kæmpemæssig betydning for fremtidens energiproduktion og -lagring,« siger professor Yury Gogotsi fra Drexel Universitys nanoteknologiske institut i en pressemeddelelse fra MIT. Samtidig er teknologien billig at skalere op i store størrelser, og det giver håb for kraftværker, som ikke råder over højtliggende bjergreser- Flow-batteriet består af flere elementer, som er forbundet i serie. Det vil sige, at hvert batterielement i grafikken har en blå elektrolytvæske til venstre og en orange til højre. Imellem disse er der en membran, som Membran elektronerne kan passere. Og hvert element er Nanoeeafgrænset partikel med en med eeelektrisk lithiumElektrisk leder, som ioner leder sender elektroeenerne videre til næste element ee- og til sidst til eelmotoren. 2 Det nye batteri gemmer energien i nanokatode- og anodepartikler med lithium-ioner, som er opslemmet i to væske-elektrolytter af alkyl-karbonat. Elektrolytterne holdes adskilt med en membran, som tillader de elektriske bærere at passere. Strømmen udtages fra kemisk passive elektroder på hver side af membranen. DT T & GODKEN IBM x3650 Rackserver 2U 2 stk. Intel Xeon Dual Core 3.2 GHz 8 GB RAM 2 x 73 GB SAS 10K hotswap harddiske Onboard ServeRAID (RAID 0,1,) 2 x 10/100/1000 Ethernet 2 x hotswap PSU Demo / brugt med 1 års garanti 5.999,Alle priser er ekskl. moms. Tilbuddene gælder så længe lager haves. Der tages forbehold for trykfejl. Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 9 Et hvilket som helst selvorganiserende system, givet tid og resourcer nok, vil bevæge sig imod intelligent opførsel. Blog Findes kunstig intelligens allerede? Kunstig intelligens Af Poul-Henning Kamp Selvstændig softwareudvikler, blogger på ing.dk Spørgsmålet om, hvor computeres programmer støder sammen med intelligens, er lige så gammelt som selve computeren. Alan Turing formulerede en test af det i 1950, og den er nem at forklare i moderne termer: Du udveksler e-mails med en anden part, og din opgave går ud på at afgøre, om det er et menneske eller noget andet, f.eks et computerprogram, du kommunikerer med. dy og nu skal den efter sigende til at studere medicin. Men kunstig intelligens, der består af Turing-testen, er det stadig ikke. For at sige det som det er, er vi efter 60 års roderi ikke nærmere ved at forstå, hvad intelligens i det hele taget er, end da vi begyndte, og derfor slet ikke i nærheden af at kunne lave en kunstig variant deraf på vores computere. En anden, mindre provokerende, påstand er, at vi kun genkender intelligens, når den har mål, der er i konflikt med vores egne mål. Der er mange helt fundamentale En jagthund, der henter fasanen som vi ønsker, er velafrettet; gemmer den fasanen af vejen hvor den selv kan spise den senere, er den derimod intelligent. spørgsmål, vi ikke har et troværdigt svar på, f.eks: Kan intelligens kun opbygges eller eksistere i en meka-/organisme, der kan (re)generere sig selv og sin egen konfiguration? Antag for et øjeblik at disse to på- stande er rigtige og besvar så følgende spørgsmål: Menneskers indlæringsevne er stort Den har der været lavet meget sjov med i tidens løb, og den gennemgående trend, hvis der er nogen, er, at computere ikke kan bilde os ind, at de er mennesker – og at mennesker nogen gange heller ikke kan. set omvendt proportional med vores fysiske vækst: Noget af det sværeste vi nogen sinde lærer – at tale og at bevæge os – lærer vi, mens vores krop vokser voldsomst, og det mediane menneske har ikke en jordisk chance for at lære et nyt sprog til bunds efter 50-års alderen. I den senere t id har IBM’s ‘Watson’ imponeret folket ved at vinde Jeopar- Hvis svaret på dette spørgsmål er nej, kan vi glemme alt om at skrive ANNONCE organiserende system, hvad enten det er et neuralt netværk eller en myretue, er i stand til at udvise ‘emergent behaviour’ der, givet tid og resourcer nok, vil bevæge sig imod intelligent opførsel. Er Island, Mærsk, Apple og Vestas eksempler på kunstig intelligens? j kunstig intelligens som et normalt program til en normal computer. forsøg på svar er i bund og grund generalisering fra kun ét eksempel. Der er mange t ilsvarende spørgsmål En af de meget provokerende påstande er, at et hvilket som helst selv- og egentlig ikke nogen svar, for alle >> Deltag i debatten på 10 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 teknologi ION TORRENT Selve kemikalierne leveres af computerstyrede pumper til reaktionskammeret, hvor DNA-byggestenene en ad gangen løber forbi brøndene med DNA-stykkerne og reagerer med de baser, som de passer med. Den nye andengenerations-gensekventeringsmaskine er hurtigere og billigere end konkurrenterne. Teknologien kortlægger DNA ved hjælp af ion-semikonduktorsekventering, der er baseret på detektion af hydrogenioner. Ion Torrent med åbent reaktionskammer For få uger siden fik forskere verden over ved hjælp af en ny gensekventeringsmaskine lynhurtigt information om generne i den bakterie, der den seneste tid har hærget Nordtyskland. Den bærer navnet Ion Torrent, sælges af Life Technologies og blev brugt af kinesiske BGI i den aktuelle sag. Her afslørede kortlægningen af generne blandt andet, at bakterien er resistent over for mindst otte antibiotika, og at den har hentet gener fra flere forskellige bakteriestammer. Maskinen kortlægger DNA ved hjælp af ion-semikonduktor-sekventering – en metode, der er baseret på detektion af hydrogenioner, der bliver frigivet ved polymerisering af DNA. Simpelt fortalt ligger der stumper af den DNA, som man ønsker større Sekventeringen kan aflæses på displayet. Sensorplade Mikrobrønd Foran på maskinen sidder rør med de fire DNA-byggesten: deoxyribonukleotiderne adenin (A), guanin (G), thymin (T) og cytosin (C). 1 Ny metode bag lynhurtig analyse af tysk dræberbakterie Af Mette Buck Jensen [email protected] Grafik: Martin Kirchgässner [email protected] Display 3 Under et låg på maskinen indsættes chippen, der er kernen i systemet. Og med håndtaget lukkes chippen fast på sensorpladen. Genanalyse Kilde: Aalborg Universitet/iontorrent.com Reaktionskammer Ion-chip 314: Chippene kan fås i flere størrelser – helt op til 318, hvilket svaret til 11,1 millioner brønde og over 1.000 baser. Dette kan producere mere end en gigabyte sekvenser. En avanceret chip gør DNAkortlægning hurtigere, billigere og nemmere. Fotos: Life Technologies 2 viden om, i millioner af små brønde over en chip. Hen over disse brønde løber der så DNA-byggestenene (deoxyribonukleotidene adenin (A), guanin (G), thymin (T) og cytosin (C)) en ad gangen. Når en af baserne passer til den næste position på DNA-stumpen, indsættes den af DNA-polymerase og der frigives en hydrogenion, og dermed ændres pH’en, hvilket registreres af en hypersensitiv ionsensor i chippen. Dette gentages igen og igen, indtil DNA-stumperne er kortlagt. Chippen er nøglen Kernen er chippen, der aflæser signalerne og omsætter dem til meningsfulde data. Dermed er der ikke brug for krævende og dyr optik eller specielle kemikalier til at aflæse reaktionerne, som det er tilfældet med andre sekventeringsteknologier. Dette gør Ion Torrent både mindre, billigere og hurtigere. Det kan tage helt ned til få timer at få resultater. Maskinen er desuden meget kompakt og kan stå på et bord og koster omkring 250.000 kr., hvilket er en tiende- del af mange andre gensekventeringsmaskiner. Den står derfor også på ønskelisten hos danske forskere, hvilket var tydeligt i sidste uge ved konferencen Copenhagenomics om DNA- sekventering, hvor den blev vist frem. Lektor ved Institut for Kemi og Bioteknologi på Aalborg Universitet, Kåre Lehmann Nielsen, finder teknologien interessant, da den er meget mere fleksibel og billigere i drift end andre DNA-sekventeringsteknologier. »Der findes andre systemer, der kan producere væsentligt flere data, men de er meget tungere og dyrere at arbejde med og kræver typisk, at man har brug for rigtig meget data på en enkelt prøve. Ofte har man i et grundforskningslaboratorium brug for hurtigt at kunne analysere relativt mange prøver, for at udvælge dem, der er relevante at analysere i meget stor detalje,« siger han og uddyber: »Med denne teknologi kan man udtale sig præcist om, hvilke bakterier som findes i f.eks. et kronisk sår, en spildevandsprøve eller en smule jord i løbet af blot en enkelt dag og for nogle få tusinde kroner.« j Sådan virker chippen DNA-byggesten dGTP, dCTP, dATP og dTTP Reaktionsbrønd DNA-primer DNA H+ pH Mikroskopisk metalkugle Q Ion-sensitivt lag V Ion-sensor Bulk Drain Source Silicium-halvleder Beskrivelse af processen i chippen: Kromosomalt DNA fragmenteres til små stumper, som påsættes en mikroskopisk metalkugle og kopieres på kuglen således, at der på en enkelt kugle sidder ca. tusind kopier af en bestemt stump DNA, kaldet en DNA-template. Kuglen med template-DNA placeres i en af millioner af reaktionsbrønde på reagenssiden af en halvlederchip. En DNA-primer (en lille stump DNA med komplementær sekvens til DNA-templaten) og enzymet DNA-polymerase bindes til template-DNA. Herefter flyder DNA-byggesten (dGTP, dCTP, dATP og dTTP) i pulser enkeltvis hen over chippen. For at DNA-polymerasen kan påsætte en byggesten til primeren, kræver det, at basen er komplementær (dATP er komplementær til dTTP, og dGTP til dCTP) til template-DNA’et. Herved fraspaltes en H+. Denne H+ fører til en lille lokal ændring i pH, som omsættes til et elektrisk signal via verdens mindste pH-meter, som sidder i bunden af hver eneste brønd på halvlederchippen. Det elektriske signal opsamles direkte, og ved at sammenholde de elektriske signaler med byggestenpulserne er det muligt at afkode DNA-sekvensen på millioner af brønde, og dermed på millioner af DNA-stumper på én gang. Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 11 Indkaldelse af ansøgninger Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) Miljøvenlige el-produktionsteknologier (ForskEL) Små VE-teknologier (ForskVE) Biogas og bio-SNG til gasnettet (ForskNG) Effektiv energianvendelse (ELFORSK) Bæredygtig energi og miljø (DSF) Blog Job i biotek? søgning ønsker vi at hjælpe andre i samme situation ved at kortlægge de virksomheder, der beskæftiger akademikere med bioteknologisk baggrund eller lignende. KArriere Af Michael Gjevnøe og Jon Poulsen civilingeniører med speciale i bioteknologi Opråb fra nyuddannede: Efter at have oplevet en rådvildhed blandt studerende og nyuddannede inden for bioteknologi, er vi to civilingeniører, der har besluttet at slå os sammen og kortlægge jobmulighederne for akademikere med bioteknologisk baggrund. Men vi har brug for din hjælp! Under studiet oplevede vi en mangel på information om, hvor vores uddannelse kunne tage os hen ud over til forskermiljøet. Samtaler med vores medstuderende viste, at vi ikke var ene om denne følelse. Mange opnår først forholdsvist sent i studiet en fornemmelse af, om de er specialist eller generalist. Derudover mangler man en forståelse af, hvilke arbejdsopgaver, der er ude i erhvervslivet. Som studerende mødte vi kun rigtigt de store virksomheder på den årlige DSE-messe (De Studerendes Erhvervskontakt). Det er så dem, alle søger arbejde hos efter endt uddannelse, og de fleste kan derfor nikke genkendende til oplevelsen af bare at være én midt i bunken. For at blive mere oplyste og som en del af vores egen job- Ansøgningsfrist: 7. september kl. 12.00 Informationsmøde: 22. juni kl. 9.30 – 16.00 Vores succeskriterier er at: få bedre overblik over de forj skellige virksomheder og stillingstyper. j få bedre indblik i, hvordan de studerende kan blive afklaret og målrette studiet tidligere. j inspirere til en kreativ jobsøgningsmetode og give mulighed for at tage kontakt til de afdelinger, vi har talt med. kortlægningen v il vi lave gennem en række virksomhedsinterviews: Først og fremmest et møde med en relevant afdelingsleder, der er med i ansættelsesforløbet. Men også et besøg i en relevant afdeling og tale med yngste medarbejder med en lignende uddannelse. Det, vi så kan tilbyde virksomhederne, er en anderledes kontakt til de studerende og kommende ansatte: jer, kære læsere! Kortlægningen v il omfatte hvilke stillinger, det er muligt for en nyuddannet at bestride, og en vægtning af, hvad der lægges vægt på ved ansættelsen. Vi vil forsøge at danne os et overblik over de afdelinger og team, man vil blive en del af, samt af virksomhedskulturen. Vi vil være taknemmelige for gode råd og feedback, enten i debatten eller på mail til gjevnoejob@gmail. com. j >> Forkortet – læs hele indlægget og deltag i debatten på ing.dk/k#967d Ultralyds Niveautransmitter Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram EUDP støtter nye innovative og klimavenlige energiteknologier, der kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. Projektet skal være langt med det forskningsmæssige grundlag og fokusere på at udvikle og demonstrere den nye teknologi. Det skal have et klart kommercielt sigte og bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi. EUDP har op til 200 mio. kr. til rådighed i denne runde. Indkaldelse og nærmere oplysninger kan findes på www.ens.dk/eudp. Eventuelle spørgsmål kan rettes til sekretariatet tlf. 33 92 68 45 eller [email protected] Miljøvenlige el-produktionsteknologier (ForskEL 2012) Energinet.dk indkalder ansøgninger om PSO-støtte til forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter for udnyttelse af miljøvenlige el-produktionsteknologier under ForskEL programmet. Rammen er på 130 mio. kr. Konsortieansøgninger skal prækvalificeres inden endelig ansøgning. Frist for prækvalificering er mandag den 27. juni 2011 kl. 12.00. Nærmere oplysninger kan findes på www.energinet.dk under: Forskning/ForskEL-programmet. Eventuelle spørgsmål i forbindelse med indsendelse af ansøgninger kan rettes til Niels Ejnar Helstrup Jensen, tlf. 76 22 44 07, mail [email protected]. Kontaktperson hos Energinet.dk er forskningsadministrator Jesper Bergholdt Sørensen, tlf. 76 22 45 29, mail [email protected]. Små VE-teknologier (ForskVE 2012) Energinet.dk afventer en politisk aftale om ForskVE- programmets fremtid. Der må derfor afventes et særskilt udbud senere. Biogas og bio-SNG til gasnettet (ForskNG2012) Energinet.dk afventer politisk aftale om finansiering af ForskNG programmet for støtte til biogas og bio-SNG aktiviteter. Der må derfor afventes et særskilt udbud senere. Foto: Jasper Carlberg /Dong Energy >> Læs i næste uge på ing.dk: Sådan vil Dong reparere Siri-platformen 45 56 06 56 Spørg specialisten - det er det sikreste SIKRINGER www.sikringer.dk - et selskab T: +45 86 82 81 75 Effektiv energianvendelse (ELFORSK 2012) Dansk Energi indkalder ansøgninger til PSO-støtte til forskning og udvikling vedrørende effektiv energianvendelse. Ansøgningsfristen er fredag den 23. september. Der er for 2012 en ramme på 25 mio. kr. Uddybende forklaring af indsatsområder, ansøgningsskema, vejledning hertil samt regelsæt for ELFORSK programmet, kan rekvireres på www.elforsk.dk eller hos forskningskoordinator Jørn Borup Jensen, Dansk Energi, Rosenørns Allé 9, 1970 Frederiksberg C, tlf. 35 30 09 34, mail [email protected]. Senest fredag den 9. september indmeldes interessetilkendegivelse i form af projekttitel, indsatsområde samt det forventede samlede budget. Det Strategiske Forskningsråd – Bæredygtig energi og miljø 2011 Det Strategiske Forskningsråds programkomite for bæredygtig energi og miljø hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen støtter strategisk energiforskning og har haft frist for fase 1 ansøgninger i maj. Komiteen inviterer med frist i september prækvalificerede fase 1-ansøgere til at indsende en endelig ansøgning. I opslaget udbydes 234 mio. kr. under temaet ”Energi og miljø - Fremtidens energisystemer”. Yderligere information findes på www.fi.dk/dsf Eventuelle spørgsmål kan rettes til sekretariatet tlf. 72 31 83 93 og 7231 83 89 eller [email protected] Informationsmøde 22. juni i Ingeniørhuset i København Informationsmødet vil i år sætte fokus på, hvordan energiteknologisk forskning og udvikling kan bidrage til et samfund uden fossile brændsler og med grøn vækst. Programmerne vil blive præsenteret, og du vil høre om andres erfaringer med projekter. Program og tilmelding: www.danskenergi.dk/Uddannelse/ Aktiviteter/8561.aspx. 12 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 perspektiv Hacktivister går efter den digitale strube på virksomheder Eksperter: Dagens aktivister kaster cyberbrosten Antallet af politisk motiverede onlineangreb er nærmest eksploderet, og hackerne kan få held til at trumfe deres vilje igennem, vurderer eksperter. hacktivisme Af Jakob Møllerhøj [email protected] ‘Vi kan ikke lide den amerikanske regering særlig meget (...) deres websteder er ikke særlig sikre (...)’. Sådan lød en del af beskeden fra hackergruppen LulzSec (LulzSecurity), da gruppen i denne uge tog æren for at have hacket det amerikanske senats website. Eksemplet er blot et ud af en nærmest eksplosivt voksende mængde hackerangreb, der den senere tid har ramt organisationer og virksomheder. At intensiteten af hackerangrebene er høj, bliver understreget af, at der, mens denne artikel bliver skrevet, dukker en nyhed op om, at nogen, der hævder at være fra hackergruppen Anonymous, via Youtube truer den amerikanske centralbank, blandt andet med en henvisning til bankens rolle i den globale finanskrise. Og det er ganske sigende for denne nye bølge af hackerangreb. Fællesnævneren for hackingen lader nemlig til at være politiske motiver snarere end økonomisk gevinst. Den politisk motiverede hacking benævnes ofte hacktivisme, en sammentrækning af hacking og aktivisme. »Hacktivisme er noget, vi generelt ser en voldsom stigning inden for. De folk, der før i tiden ville overveje at løbe på gaden og kaste med en brosten, de gør noget andet i stedet for: De går på nettet og kaster med en cyberbrosten,« siger Ulf Munkedal, direktør i it-sikkerhedsvirksomheden Fortconsult. Et generationsskifte Teknisk chef for antivirusvirksom heden Kaspersky Lab i Norden Patrick Mylund mener ligefrem, at antallet af hacktivistisk motiverede angreb er eksploderet. »Hacktivisme har været der næsten siden internettets start. Men når det er eksploderet, tror jeg, det skyldes, at der er kommet en samling af værktøjer, der gør det utrolig let at trænge ind i systemer, hvor det tidligere var meget få folk, der havde evnen til at trænge ind,« siger han og tilføjer: »Hvem som helst kan være hacktivist. Der er ikke en generel karakteristik andet end, at de fleste har computerfærdigheder. Det kan være alt fra sikkerhedsforskere til folk, der bare har haft computer som hobby. Det er ikke generelt kriminelle mennesker, selvom det kan det selvfølgelig også være,« siger han og understreger, at han ikke selv er hacktivist. Patrick Mylund mener, at der dels ligger et generationsskifte til grund for den nye bølge af hackerangreb. »Det er en generation af nye internetbrugere, der er ved at vågne op. De er ved at finde ud af, at de har meget mere magt, end de egentlig troede, og at de ting, de gør, virker,« siger han. Derudover er strømninger i tiden en del af forklaringen på hacktivismens opblomstring, hvor blandt andet whistleblower-tjenesten Wikileaks spiller en rolle, mener Patrick Mylund. »Der sker mange ting i øjeblikket, som gør, at det her bliver mere og mere relevant. Wikileaks er en stor trend, som handler om gennemsigtighed i regeringer og virksomheder. Via Wikileaks bliver folk måske ikke direkte opfordret til at hacke sig ind i firmaer, men i hvert fald til at dele information,« siger han. Wikileaks og hacktivister er to ord, der i løbet af 2010 begyndte at optræde sammen, da hackergrupper kastede sig over flere finansielle virksomheder, blandt andet Mastercard, fordi disse ikke længere ville varetage indbetalinger til Wikileaks. Mastercard og andre blev derfor udsat for et såkaldt DDoS-angreb (Distributed Denial of Service), som bevirkede, at selskabernes hjemmesider blev utilgængelige. Netop DDoS-angreb, som kort fortalt består i at få en server til at gå ned ved at sende en masse data til den fra flere forskellige IP-adresser og som derfor er en meget synlig form for angreb, er blandt hacktivisternes foretrukne værktøj, siger Ulf Munkedal. Han understreger, at et DDoS-angreb på grund af sin natur kan være svært for virksomheden selv at beskytte sig imod. Og derfor er det vigtigt at forhøre sig hos virksomhedens internetudbyder om, hvordan denne er gearet til at stoppe DDoS-angreb. Også defacement – en form for hackerangreb, hvor der bliver lavet om på indholdet af en hjemmeside – er en synlig og populær metode blandt hacktivister, forklarer Ulf Munkedal. Et eksempel på defacement var, da LulzSec i slutningen af maj måned i år oprettede en falsk nyhed på den amerikanske tv-station PBS’ hjemmeside om, at den afdøde rapper Tupac ikke var død alligevel. Hacktivisterne anvender dog også andre metoder end defacement og DDoS-angreb for at gøre opmærksom på deres sag. Hackergruppen Anonymous blev verdenskendt for sine aktioner mod Scientology i 2008, som foregik under navnet Project Chanology. Aktionerne begyndte, da Scientology ville have en video med skuespilleren Tom Cruise fjernet fra Youtube. Det fik Anonymous til at beskylde Scientology for internetcensur. På den baggrund lancerede Anonymous blandt andet ‘denial-ofservice’-angreb mod Scientology-hjemmesider. Efterfølgende opfordrede personer, der hævdede at tale på vegne af Anonymous, via Youtube-videoer til demonstrationer mod Scientology. Billedet viser nogle af demonstranterne iført masker inspireret af figuren V fra tegneserierne V for Vendetta. Kilde: Wikipedia Folk, der hævder at repræsentere gruppen Anonymous, har via Youtubevideoer truet med at angribe den amerikanske centralbank, hvis ikke bankens bestyrelsesformand Ben Bernanke træder tilbage. George Francis Hotz, også kaldet Geohot, er kendt for først at omgå sikkerheden i Apples iPhone og sidenhen for at finde frem til de digitale nøgler i Sonys spillekonsol Playstation 3. Det fik Sony til at hive manden i retten, hvorefter hackere iværksatte voldsomme angreb mod forskellige Sony-foretagender. Analytikere har tidligere over for Wallstreet Journal anslået, at Sony risikerer at miste over fem milliarder kroner som direkte følge af bare nogle af angrebene. Foto: Wikipedia Sony står for skud En af de virksomheder, som de seneste måneder har været udsat for angreb af forskellig karakter, er den japanske Playstation-producent Sony. Således har flere af virksomhedens afdelinger stået for skud – såsom Sony Pictures, Sony Online Entertainment og PSN-netværket, hvor Playstation-ejere verden over kan spille mod hinanden via internettet. Da PSN blev hacket, medførte det, at flere millioner brugeres private data blev lækket. Angrebene mod Sony, som tilsyneladende ingen ende vil tage, menes at udspringe af, at virksomheden blandt andet har truet med sagsanlæg mod folk for at omgå sikkerheden på spillekonsollen Playstation 3, så det er muligt at afvikle software på maskinen, som Sony ikke har godkendt. Den finske sikkerhedsekspert Mikko Hypponen fra antivirusvirksom- heden F-Secure har i den forbindelse tidligere sagt til Ingeniørens it-medie Version2, at angrebene har været med til at demonstrere, at den japanske virksomhed på den ene side gør meget for at beskytte egne, intellektuelle data, mens Sony på den anden side ikke har formået at beskytte kundernes data. Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra den danske virksomhed CSIS mener, at der nu er gået decideret sport i at hacke virksomheder som Sony efter de første vellykkede angreb. »Jagten er gået ind. Det er trofæer, og det er trendy. Det er lidt sejt,« siger han. Spørgsmålet er dog, om folkene bag hacktivisme generelt set opnår andet end trendy ‘trofæer’ og så selv- følgelig at genere ofrene for hackerangrebene. Peter Kruse gætter på, at hacktivistiske angreb godt kan påvirke den måde, en virksomhed som f.eks. Sony handler på. »Jeg tror, vi kommer til at se et Sony-budget på it-sikkerhed, som er betydeligt højere, end vi har set tidligere. Og så tror jeg måske også, at vi kommer til at se en politisk ændring i Sonys måde at agere på,« siger Peter Kruse. Patrick Mylund fra Kaspersky Lab mener dog ikke, at hacking er den bedste metode, hvis man vil påvirke en virksomhed som Sony til at ændre politik. Faktisk ser han det som en mulighed, at hackerangrebene måske ligefrem kan få Sony til at arbejde for mere kontrol og flere re- striktioner på internettet, så hackergrupperne får sværere ved at gennemføre lignende angreb i fremtiden. Men hos Sony tænker de folk, der afgør den slags, sig formentlig nok også om en ekstra gang i forhold til sådan noget som at retsforfølge brugere, der forsøger at omgå sikkerheden i en Playstation, mener Patrick Mylund. »Jeg tror, de vil lave en risikoevaluering af, hvad der bedst betaler sig: At vinde en retssag mod en person, der har gjort noget, eller at blive offer for vreden fra hundredvis af anonyme mennesker, der forsøger at trænge sig ind på netværket. Ingeniøren har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Sony selv. j shc.dk IDAs Erhvervsforsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. FORSIKRING AF: · medarbejdere · firmabiler · rådgiveransvar · inventar Læs også på ida.dk om alle de faglige tilbud til dig som rådgivende ingeniør. HOLDER DINE ERHVERVSFORSIKRINGER, HVIS UHELDET ER UDE? Hos IDA ved vi, hvor vigtigt det er at have en god erhvervsforsikring. Eller rettere, hvor galt det kan gå, hvis du ikke har det. Derfor har vi fire stærke erhvervsforsikringer, der alle gi’r dig ro til at drive din forretning i stedet for at spekulere på, hvad der kan gå galt. På www.idaerhvervsforsikring.dk kan du læse alle detaljerne til IDAs Autopulje-, Sundheds-, Office- og Rådgiveransvarsforsikring. Det er kun en lille investering, men det er med garanti en stor gevinst, hvis uheldet er ude. Læs mere på idaerhvervsforsikring.dk NÅR GODE RÅD ER BILLIGE 14 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 viden & erkendelse Statistik måske nervecellernes våben Måske er hele den verden, du ser, dannet af et mønster af statistiske sandsynligheder – det mener i hvert fald to unge franske forskere. hjerneforskning Af Jan Skøt [email protected] Et af de store uopklarede mysterier findes lige bag de øjne, som du i dette øjeblik læser denne tekst med. Vi ved utroligt lidt om, hvordan nervecellerne i hjernen kan skabe det billede af verden, som du oplever. Vi ved ikke, hvordan sammenhængen er mellem de mikroskopiske strukturer i cellen og det, vi oplever som verden. Men den unge franske forsker Sophie Denève forsøger sammen med sin kollega Martin Boerlin at løfte lidt af sløret. De forsker i computational neuroscience på École normale supérieure i Paris. »Vores grundlæggende spørgsmål er, hvordan vi er i stand til at opfatte for eksempel en bevægelse. Vi tror, at hjernen bruger enormt meget sandsynlighedsberegning til at forstå bevægelsens aktuelle placering,« siger Denève. I et studie af hjernens arbejdshukommelse har hun lavet en model af, hvordan nerveceller opfatter og husker. Med arbejdshukommelse mener hun ikke den mentale notatblok, hvor vi husker bestemte datastumper, såsom et telefonnummer. Hun mener i stedet den hukommelse, hvor vi har vores øjeblikkelige billede af det rum, som er rundt om os. I modellen forsøger de to forskere at beskrive, hvordan enkelte nerveceller og deres koordinerede kommunikation med andre celler kan gengive et kompliceret probabilistisk billede af verden. Celler bygget til kommunikation Hjernens nerveceller er nogle ret specielle størrelser. Hvis man tager dem ud af hjernen og sætter en håndfuld sammen i et reagensglas, så vil de spontant affyre nerveimpulser. En af de ting, jeg rigtig godt kan lide ved Denèves model, er, at hun forlader de såkaldte attractormodeller og tager en mere interessant statistisk indgang. Rune Berg, forsker i nervecellers netværk og kommunikation, Københavns Universitet Efter kort tid vil de automatisk begynde at koordinere deres impulser. Nervecellerne er bygget til at kommunikere og koordinere deres impulser uanset omstændighederne. Man ved også, at impulserne opstår ved en proces, man kalder ‘integrate and fire’. Nervecellen har en masse forbindelser – hundreder til tusinder – til andre nerveceller. Impulserne fra disse andre celler bliver i den enkelte celle bearbejdet – integreret – til en beslutning om, hvorvidt cellen selv skal affyre en impuls eller ej. Man har en ret sikker formodning om, at det er denne ‘integrate and fire’-proces, der er basis for hjernens evne til at forstå noget som helst. Man føler sig også meget sikker på, at det er den koordinerede kommunikation hen over store mængder af nerveceller, der fører til billeddannelse og bevidsthed. Men den præcise forbindelse mellem signaler og data er ikke velforstået – for at sige det mildt. DETTE BILLEDE FRA EN KATS SYN kan give en idé om, hvordan vores billede af omverdenen bliver til – hvordan katten ser. Den øverste række viser det, som katten så. Den nederste række er et billede målt på 177 celler fra kattens thalamus, som er et sted midtvejs i billeddannelsesprocessen. Vi ved ikke, om det er en korrekt gengivelse af kattens perception på det sted, men billedet stemmer faktisk meget godt overens med Sophie Denèves beskrivelse af perceptionens usikkerheder. En engelsk præst For at forstå Sophie Denèves model må vi en lille omvej omkring en engelsk presbyteriansk præst født i 1702. Hans navn var Thomas Bayes, og ud over at være præst var han en genial matematiker. Hans vigtigste arbejde handlede om statistik. Ikke den almindelige frekventielle statistik, men en statistik karakteriseret ved at kunne håndtere ufuldstændige data. Frekventiel statistik kan forstå ens situationer, der kan gentages mange gange. Hvis vi kaster en terning hundredtusinde gange, så ved vi med en præcis målenøjagtighed, hvor mange gange hvert resultat kommer ud. Bayes statistik kan give sandsynlighedsberegninger på situationer, der optræder meget færre gange. Her tager man nemlig udgangspunkt i sin egen mening om sandsynligheden af en begivenhed og lader derefter denne mening blive modificeret af nye erfaringer. Et eksempel kunne være en person, der for første gang ser en solnedgang. Hvis denne person skulle beregne chancen for, at solen stod op igen, så kunne personen vælge mellem to udfald. Ved absolut fravær af viden vil det være logisk at tilskrive de to valg samme værdi. Det kan repræsenteres ved, at personen lægger en sort og en hvid kugle i en pose. Næste morgen står solen op, og personen kan lægge en hvid kugle mere i posen. Efter et år er der 365 hvide og én sort kugle – altså en overvældende sandsynlighed for, at solen står op. Med sådan en bayesiansk logik behøver man ikke at kende systemet særligt godt. Man kan starte med at gætte ud fra den viden, man har – struktureret og logisk selvfølgelig – og derefter modificere sit gæt med den nye viden, man får. Sansning er kaotisk Den bayesianske logik er velegnet til livets almindelige situationer, som netop er karakteriseret ved at være ikke-frekventielle. Tværtimod er de som regel både kaotiske og i forskellig grad påvirket af regler, lige fra tyngdeloven til straffeloven. Sophie Denève bruger selv en kat som et eksempel på, hvordan vi sanser. Når katten er på jagt efter en Kilde: Dr. Yang Dan, professor i neurobiologi, UC Berkeley. Den franske forsker Sophie Denève bruger en kat som eksempel på, hvordan vores syn sanser omverdenen. Når katten leder efter en mus i græsset, leder den efter den mindste antydning af noget museagtigt i mængden af indtryk. For at søge så effektivt som muligt, kombinerer katten det med en model for, hvor der er størst sandsynlighed for, at musen vil dukke op. Et glimt af noget brunt i græsset får derfor større opmærksomhed fra nervecellerne end noget brunt oppe i luften. mus, så løser den en række komplicerede statistiske opgaver. I første omgang skal den løse problemet med, at sanseinputtet er kaotisk. Det billede, som du opfatter, er normalt velordnet og klart. Sådan ser outputtet fra de lysfølsomme celler i øjet formentlig ikke ud. Det ligner snarere et billede fra et kamera optaget i minimalt lys. Der er masser af støj, og man kan kun lige ane strukturerne i billedet. Det er først, når sansningen er nået igennem hjernen, og det vil sige millioner af nervecellers mange lag af filtre og tolkninger, at billedet bliver til det præcise billede af verden, som vi normalt oplever. Tolkningen af disse sansninger må uvægerligt bygge på en statistisk model, der kan organisere de kaotiske data til den orden, som vi oplever. Når musen dukker op Når katten leder efter en mus, leder den i princippet efter den mindste antydning af ‘mus’ i det kaotiske input af sansninger. Et lille glimt af brunt mellem græsstråene eller en puslen, der afviger fra baggrundsstø- jen på en museagtig måde, er interessant. For at gøre denne søgning så effektiv som muligt kombinerer katten det med en sandsynlighedsmodel for, hvor musen kan forventes at optræde. Et glimt af brunt i græsset får derfor mere opmærksomhed end et glimt af brunt oppe i luften. Det er sandsynligvis den samme type af statistisk forståelse, vi kan opleve i vores kommunikation. Hvis du for eksempel møder din nabo en varm sommermorgen og siger: »Sikke et dejligt vejr,« så vil naboen forstå det umiddelbart. Hvis du derimod siger: »Der sidder en scooter i sømmen på din T-shirt,« så skal du formentlig gentage sætningen et par gange, før naboen kan forstå ordene. Et andet berømt eksempel er en video, hvor en mand iklædt gorillakostume går tværs gennem en gruppe mennesker, der spiller basketball. Her er vores forventning at se spillere, der spiller basketball og ikke en mand i gorillakostume. Næsten halvdelen af dem, der ser videoen, opdager da heller ikke gorillaen – de ser den simpelthen ikke. Forskerne bag den video fandt ud af, at evnen til at se gorillaen har en hel del at gøre med vores arbejdshukommelse. Den arbejdshukommelse, som Sophie Denèves model også handler om. En mere kompliceret model De fleste forsøg på at forstå hjernecellernes kommunikation går ud på at måle en gruppe cellers aktivitet – deres impulser – på lidt samme måde, som man måler morsesignaler. Men Sophie Denève tror, at hjernen må bruge en meget mere kompliceret metode til at forstå verden. Især tror hun, at nervecellerne er nødt til at håndtere et sandsynlighedsbillede af verden. Det vil sige, at hver eneste oplysning, som nervecellerne kommunikerer til hinanden, skal følges af et billede af denne oplysnings sandsynlighed. Det vil sige, at en brun klat i græsset ikke bare er en brun klat i græsset. Den er også fulgt af et sandsynlighedsbillede af, hvor sikkert det er, at det brune er udtryk for tilstedeværelsen af en mus. Det er noget af det, som interesse- Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 15 meta science mod en usikker verden Af Vincent F. Hendricks Dr. phil., ph.d., professor i formel filosofi, KU [email protected] SÅDAN SIGNALERER NEURONERNE DERES PROBABILISTISKE OPLEVELSE AF VERDEN Wind i Einstein Herunder ses en situation, hvor neuronerne kun modtager meningsløs støj. Her er der kun spredt respons. Det er et tegn på, at de ikke kan få deres interne hypotese til at stemme med signalerne fra omverdenen. »Jeg tilslutter mig demokratiet, selvom jeg er bekendt med svaghederne ved den demokratiske styreform. Social lighed og økonomisk beskyttelse af den enkelte har for mig altid stået som vigtige samfundsmæssige mål for staten. Selvom jeg er enspænder i mit daglige virke, så har min bevidsthed om at tilhøre et usynligt fællesskab af dem, der stræber efter sandhed, skønhed og retfærdighed afholdt mig fra at føle mig isoleret.« Forsøg Forsøg I diagrammet herunder får neuronerne et ensartet input, og neuronernes stærke respons er et tegn på, at dette input stemmer overens med deres interne hypotese om verden – de er altså ’sikre’ på deres tolkning. 0 1.000 Tid 2.000 Mindst én minister og én fremtrædende politiker forsøger i disse dage at udelukke en videnskabskvinde fra Einsteins usynlige fællesskab med henvisning til, at hun ikke længere udtaler sig som ‘ekspert’, men løber med en halv vind ifølge Søren Pind, og burde melde sig ind i et politisk parti ifølge Pia Kjærsgaard. Det ansporer det generelle spørgsmål, om lærde folk og eksperter, herunder professor Marlene Wind fra KU, har hjemmel og lov til at udtale sig om politik i samme åndedrag som hun konsulteres på sin viden og agerer videnformidler. 0 1.000 Tid 2.000 Kilde: Denève, S., Bayesian Spiking Neurons I: Inference, Neural Computation, 20, 91-117 (2008). Pia Kjærsgaard udtaler i Deadline 14. juni, at en ‘skatte- Grafik: LGJ rer Rune W. Berg meget ved Sohie Denèves model. Rune Berg forsker selv i nervecellers netværk og deres kommunikation på Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet. Men han kigger på dem fra en meget praktisk side ved direkte undersøgelser på nervecellerne: »En af de ting, jeg rigtig godt kan lide ved Denèves model, er, at hun forlader de såkaldte attractormodeller og tager en mere interessant statistisk indgang,« kommenterer han. Attractormodellerne siger grundlæggende om hjernens forståelse, at den hele tiden arbejder frem mod en endelig kategorisering. Hvis vi ser en frugt, så analyserer hjernen, til den har forstået, at der er tale om en banan og ikke en pære. Den slags modeller fungerer muligvis fint med bananer og pærer, men i andre situationer – for eksempel mus i græs – er det svært at se, hvordan hjernen kan arbejde med sikre kategorier. En model af virkeligheden Det er klart, at hvis nervecellerne kommunikerer sandsynlighed, som Denève tror, så bliver deres kommunikation meget mere kompleks. Derfor har hun forsøgt at lave en model, der viser, hvordan nervecellerne kan håndtere denne kompleksitet. Hun tror, at vi frem for at betragte kommunikationen mellem en gruppe nerveceller som en serie morselignende signaler, skal se den som et billede af den type, hvor man trykker en hel masse nåle ned for at danne et aftryk af en hånd eller et ansigt. Dette aftryk bliver til nervecellernes eller arbejdshukommelsens aktuelle billede af verden. Denève tror, at nervecellerne sparer en masse arbejde – og kommunikation – ved ikke hele tiden at danne et nyt billede af omverdenen. I stedet opdaterer de kun deres billede af omverdenen med de forandringer, der foregår. Det er langt mere økonomisk, og modellen passer også godt med den subjektive oplevelse, som vi alle har, når vi kommer i en ny situation. Hvis vi bliver ført ind i et rum med lukkede øjne, så går der omkring et halvt sekund, før vi har fået orden på det billede, som vi ser, når vi åbner øjnene. Hvis vi derimod skal reagere på en Videnskab består af dataindsamling, af databehandling, men ligeledes af datavurdering. Og hvis disse tre foranlediger en i øvrigt videnskabskyndig til at kalde en konklusion, beslutning eller handling stupid, så bliver den ikke mere eller mindre stupid af at have politisk indhold eller konsekvenser – ‘stupid is as stupid does’ direkte fra Forrest Gump. Marlene Wind har hjemmel til at udtale sig. ændring i en verden, vi allerede har set, så kan det gøres på omkring en tiendedel sekund. »Vi kan ikke vide om vores model er rigtig,« forklarer Denève. »I modellen er vi gået ud fra, at alle forbindelser mellem cellerne er velordnede. Men hjernen er meget mere rodet end det, så vores model er langtfra at være bevist.« De to franske forskeres model er et forsøg på at nytænke, hvordan nervecellernes kommunikation kan fungere, og dermed inspirere til nye typer af forsøg. Det er en vurdering, som Rune Berg er helt enig i: »Det er et flot og interessant stykke arbejde, de har lavet her. Jeg ville meget gerne se dem komme med nogle forudsigelser, som kan afprøves på rigtige nerveceller,« siger han. Der er altså stadig et stykke vej, til vi forstår, hvad der sker, når du læser denne tekst. Men måske kan vi blive ved med at lægge hvide sten i en pose, så den bayesianske logik i vores hjerne efterhånden danner et stadig bedre tilnærmet billede af vores hjerne. j yderbetalt’ stilling som professor ved KU, som den Wind bestrider, afskærer hende fra at bruge ord som ‘valgflæsk’, ‘svinehund’ eller for den sags skyld ‘stupid’ i beskrivelsen af Jeg vover et øje beslutningen om genindførelog kalder Pia sen af grænsekontrol. Ræsonnementet lyder: Siden staten Kjærsgaards ræbetaler professorens løn, så er sonnement for der begrænsninger på, hvad stupidt, men gør en sådan professor kan sige jeg det i min egen- qua professor og offentligt anOmvendt, hvis professorer skab af professor sat. udtaler sig som ‘kommentatoi formel filosofi rer’ eller ‘politikere’, så kan de sige, hvad de vil, men så er de på KU – og herlængere eksperter ifølge med ‘ekspert’, el- ikke Kjærsgaard ... selvom de selvler gør jeg det følgelig stadig er professorer [sic!] ..., »men man kan undre som ‘politiker’? sig over, at Københavns Universitet kan have tillid til sådan en person,« som Kjærsgaard siger 13. juni. Værre end Wind er for denne betragtning Einstein, der udtalte sig om demokratiets grundvilkår, selvom han var teoretisk fysiker og således ikke engang var ‘ekspert’ på området. Det er imidlertid svært at bedømme, om Einstein udtalte sig som ‘ekspert’ eller ‘politiker’, eller lidt af hvert – på samme måde som politikere har for vane at udtale sig om lidt af hvert – til tider som ‘ekspert’ i politik, til tider som en art ‘politiker’ politiker. Hvad sidstnævnte er, står hen i det uvisse, men det lyder ikke rart. Der er forskel på embeder; professionelle politikere må sige, hvad der passer dem bedst, professionelle professorer må ikke, selvom begge er betalt af skatteborgeren. Et reductio ad absurdum-ræsonnement og det er stupidt ... også politisk – og det har jeg vel lov til at sige? Jeg vover afslutningsvist et øje og kalder Pia Kjærsgaards ræsonnement for stupidt, men gør jeg det i min egenskab af professor i formel filosofi på KU – og hermed ‘ekspert’, eller gør jeg det som ‘politiker’? Det er det væsentlige spørgsmål, pyt med det om demokratiets grundvilkår. j Hvem skal designe jeres næste projekt? Find din næste it-arkitekt og –designer på version2.dk – vi har specialisterne! IT FOR PROFESSIONELLE Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 17 teMA: |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| klimatilpasning Kun fem kommuner har en plan for klima tilpasning Færdige planer: Kommuner der har gennemført en undersøgelse og kortlagt deres problemstillinger for deres lokaliteter. Fordeling af ansvarsposter, økonomi og en tidsramme for udførelse af aktiviteter fordelt i indsatsområder. I implementeringsfasen. Har gennemført undersøgelser og har ideer til implementering. Konkretisering af indsatsområder men ingen fordeling af ansvarsområder og økonomi. I undersøgelsesfasen: Kommuner der er i undersøgelsesfasen kan opdeles i tre kategorier: – Undersøgelse færdig – Påbegyndt undersøgelse – Plan for undersøgelsestiltag Ingen planer: Kommuner der har svaret ja, men som på forespørgsel ikke har kunnet fremsende en klimatilpasningsplan. Svarede i maj 2010 nej på spørgsmålet ’Har kommunen en klimatilpasningsstrategi? Viborg 31 kommuner har meldt tilbage til Energistyrelsen, at de har en plan med tiltag over for klimaændringer. Men kun fem af de 31 har en fuldt implementeret plan, hvor der er penge og politisk vilje bag de gode intentioner. Albertslund Brøndby Hvidovre Har ikke svaret Herning Helsingør Halsnæs Hillerød Horsens handlingsplan Allerød Kun to kommuner har rykket sig I sin undersøgelse har Dansk Miljøteknologi inddelt de 31 ja-kommuner i fire kategorier, i forhold til hvor langt de er nået: færdig plan, i implementeringsfasen, i undersøgelsesfasen og ingen plan. »Vi havde håbet, at der var en opdatering på Energistyrelsens side, men det er der ikke, så vi har været inde på de 31 kommuners hjemmesider og søge, og nogle af kommunerne er måske langt, men det er bare ikke offentliggjort endnu,« siger Jørn Jespersen. Dansk Miljøteknologi lavede en lignende undersøgelse sidste efterår, hvor organisationen fulgte op på, hvor langt de kommuner, der havde meddelt Energistyrelsen i foråret, at de havde en plan, var nået. Siden da har kun to kommuner skiftet status. »København er kommet længere med en meget ambitiøs plan, og Ros- Hedensted Varde Kolding Kerteminde Stevns Nyborg Svendborg SÅ LANGT ER KOMMUNERNE MED KLIMATILPASNINGSPLANERNE Guldborgsund Energistyrelsen spurgte i efteråret alle landets kommuner, om de har en klimatilpasningsplan. Af de 73, der meldte tilbage, svarede 31 kommuner ja. Ny opgørelse pr. juni fra Dansk Miljøteknologi gør status på, hvor langt kommunerne er med deres konkrete planer. kilde er rykket op til undersøgelsesfasen, men der er altså stort set ikke sket noget,« siger Jørn Jespersen. Han oplyser også, at Fredensborg, der er en af de kommuner, der fra begyndelsen har meldt ud, at den ikke har en plan, har fået Niras til at lave en omfattende rapport om klimatilpasning efter kraftige regnskyl sidste år. Rapporten involverer også Rudersdal, der er langt med en strategi Det er vigtigt at gøre det synligt for politikerne, hvad det er, der sker, hvis man ikke gør noget . Birgit Paludan, ingeniør Greve Forsyning for klimatilpasninger, og Hørsholm, der har en færdig plan. Ingen plan men mange projekter En af de kommuner, der optræder i undersøgelsen som værende uden plan, er Varde Kommune, og det er sådan set rigtig nok, siger kommunens plan- og byggechef Ivar Sande, at man ikke har en nedskrevet klimatilpasningsplan. »Men vi har gang i en masse projekter, der hører under klimatilpasning. Blandt andet er vi ved at lave en ny spildevandsplan, og vi bygger ikke under kote 5,« siger han. »Vi har valgt, at vi vil være den reneste kommune i landet, så vi laver en renhedsstrategi, der samler alle elementerne i forhold til CO2-reduktion og klima.« Ifølge Ivar Sande vil strategien, når Rudersdal Gentofte Roskilde Vejle Greve Solrød Esbjerg Hørsholm den er færdig, blive lagt ud på kommunens hjemmeside, så borgerne kan se, hvad kommunen gør på klimaområdet. Greve Kommune optræder i undersøgelsen med en færdig, fuldt implementeret klimaplan. Her har Greve Forsyning spillet en stor rolle. »Vi har kigget på vandkredsløbet som et hele og lavet beregninger, som politikerne har taget stilling til. Der er blevet samarbejdet på tværs af sektorgrænser. Man behøver ikke bruge mange penge på beregninger til at begynde med, men det er vigtigt at gøre det synligt for politikerne, hvad det er, der sker, hvis man ikke gør noget for eksempel i forbindelse med kraftige regnfald, siger Birgit Paludan, ingeniør i Spildevand, Plan og Anlæg, Greve Forsyning. Det kommer ikke bag på Jørn Jes- Grafik: MK/Ingeniøren Kilde: Energistyrelsen/Dansk Miljøteknologi Kun fem af landets 98 kommuner har udarbejdet en færdig klimatilpasningsplan eller -strategi baseret på en kortlægning af de særlige problemstillinger i deres område. En plan med en tydelig fordeling af ansvarsposter, økonomi og en tidsramme for de nødvendige tiltag, fordelt i klare indsatsområder. »Det definerer Energistyrelsen selv som en færdig klimaplan, og det har vi kun kunnet finde frem til, at der er fem kommuner i landet, der har. På trods af, at der er 31 kommuner, som har meddelt Energistyrelsen, at de har en plan eller strategi,« siger Jørn Jespersen, der er direktør i brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi. Dragør Århus Furesø Af Torben Svane Christensen [email protected] København persen fra Dansk Miljøteknologi, at de fleste kommuner tilsyneladende ikke er nået længere i arbejdet med at sikre sig mod forhøjede vandstande og kraftig nedbør. Næste store skybrud bliver dyrt »Kommunerne er pressede økonomisk, og de prioriterer ‘skal’-opgaver frem for ‘kan’-opgaver. Det er beklageligt, og resultatet bliver, at næste gang vi oplever store regnmængder, så vil det få store omkostninger. Samfundsmæssigt er det et spild af ressourcer,« konstaterer han. Direktøren mener, at det burde være obligatorisk for kommunerne at lave en klimatilpasningsplan, men at der samtidig skal gøres mere fra centralt hold for at give kommunerne de rammer, værktøjer og midler, der skal til for at lave en færdig plan. j 18 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 TEMA klimatilpasning Store regnskyl får kreative løsninger til at spire frem Gennem de seneste fire år har Vandcenter Syd investeret 400 millioner kroner i at undgå oversvømmelser af kloakker, når det regner meget, men projekter for knap en milliard kroner venter inden 2015. regnvand Af Torben Svane Christensen [email protected] Når vejret spiller med musklerne, og der åbnes op for sluserne, gælder det om at være på forkant og gerne med nye løsninger. Et eksempel på denne nytænkning var, da Vandcenter Syd i Odense i 2009 opkøbte syv parcelhuse, der var stærkt plagede af oversvømmelser. Husene blev revet ned og erstattet af nye regnvandsbassiner, der er dimensioneret til at kunne håndtere ca. 10.000 kubikmeter regnvand. Det svarer til et voldsomt regnvejr, der statistisk set kun optræder én gang hvert 50. år. »Vi har investeret rigtig mange penge i løsninger, der skal aflaste led- ningsnettet, og vi kommer til at bruge mange penge de kommende år. Det skyldes ikke, at vi har forsømt ledningsnettet, men vores tilgang til den her slags projekter er anderledes end tidligere, hvor vi ikke har skullet tænke klimafaktoren ind. Vi laver løsninger, hvor vi er sikret fremadrettet,« siger Gerda Hald, der er plan- og projektchef hos Vandcenter Syd. Meget vand skal også fremover håndteres i rør, men regnvand skal i højere grad også afledes på overfladen. »Det giver nogle udfordringer, og vi skal tænke kreativt. I Holland er de langt fremme med projekter, hvor de nedsiver vand fra vejene, og de undrer sig over, at vi i Danmark er så nervøse for forurening fra afledning af regnvand. Tyskerne laver også mange projekter med lokal afledning af regnvand, og de har stor interesse i, at vi sætter fokus på målinger,« siger hun. Regnbede skal optage vand Et af de næste store projekter i Odense er et nyt kloakanlæg ved Langelinie, hvor de næste to år går med opmålinger og forberedelser. Formålet er at mindske overløb til Odense Å, renovere nedslidte anlæg Nyt værktøj viser, hvor der er risiko for oversvømmelser Videncenter for Klimatilpasning lancerer til august et nyt screeningsværktøj, der vil gøre det nemmere at se, hvilke områder der oversvømmes i forbindelse med stormflod eller højere vandstande i havene. prognose Af Torben Svane Christensen [email protected] Tast en forventet havvandsstigning ind med ti centimeters intervaller, og screeningsværktøjet ‘Havvand på land’ vil med en blå farve indikere, hvilke landområder i din kommune der vil blive oversvømmet. En gul far- ve viser områder, der ligger under havspejlet, som ikke vil blive berørt, fordi diger og andre forhindringer vil holde vandet ude. Bag det nye screeningsværktøj står Videncenter for Klimatilpasning, som har adresse hos DMI og hører under Klima- og Energiministeriet. Det er ment som et supplement til videncentrets værktøj ‘Kystplanlæggeren’, som allerede ligger på klimatilpasning.dk, forklarer projektleder, ph.d. Louise Grøndahl: »Det viser med en farvet streg, hvilke kyster der vil blive berørt ved vandstandsstigning. Der er god mening i, at kommunerne har det samme værktøj, så de på screeningsniveau eksempelvis kan planlægge på tværs af kommunegrænserne. Det giver planlæggerne mulighed for at komme op i helikopterperspektiv og se de Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 >> Se beskrivelse af projekter hos Vandcenter Syd. ing.dk/k#968e Det giver nogle udfordringer som planlægger,« konstaterer Gerda Hald. Gravearbejdet på projektet forventes at gå i gang i 2013. VandCenter Syd i Odense opkøbte syv parcelhuse og rev dem ned for at etablere regnvandsbassiner, der er dimensionerede til at kunne håndtere ca. 10.000 m3 regnvand. Det skal forhindre oversvømmelser i forbindelse med kraftigt regnvejr. Partnering fostrer gode ideer og samtidig forøge kapaciteten af kloakanlæg i området, så der tages højde for kommende klimaforandringer. »Her har vi planer om at etablere regnbede, der skal aftage noget af vandet fra vejene. Men ét er den ansvarsfordeling, der gælder under jorden. Når vi kommer over jorden, er der flere interesser, og der er også tit tvivl om, hvem der skal betale. Vandcenter Syd griber nogle af de komplicerede projekter an på en anden måde end tidligere. »Før havde vi et færdigt projekt, som vi sendte i udbud. Nu inddrager vi vinderen af et udbud i et partneringsamarbejde på et meget tidligt tidspunkt i projekteringen. Det gør, at vi får ideer og mere nytænkning fra entreprenører og rådgivere med i planlægningen og udformningen af projektet,« forklarer hun. Modellen er skruet sådan sammen, at vi deler partnerne imellem, hvis projektet bliver billigere, og hvis det bliver dyrere, deles merudgiften. »Jeg vil ikke sige, at partnerne spinder guld på projekterne, men de er sikrede deres penge, siger Gerda Hald. En anden udfordring i forbindelse med de planlagte projekter er, at Vandcenter Syd har en målsætning om at være CO2neutral i 2014, forklarer hun: »Det skal tænkes ind i både udformning og udførelsen af projekterne. Her har vi sat overliggeren højt, og det gør bestemt ikke projekterne mindre spændende rent ingeniørmæssigt. Der skal tænkes kreativt, for at vi kan nå vores mål.« j Lad os bidrage med meget mere end rent vand..! Kemira Water Danmark er vokset fra at være markeds-ledende indenfor fældningskemi til at være totalleverandør af kemikalier og rådgivning. Og vi opfatter rollen som totalleverandør bredt - fra rådgivning og tilbud om mikroskopering til levering af doseringsudrustning, udlån af lagertanke eller salg af polymer og den rette kemi i den mængde, der passer til vore kunders behov. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services på www.kemira.dk områder, der har indflydelse på, hvordan de skal planlægge i deres kommune i fremtiden. Går i luften til august Et eksempel på en oversvømmelse ved forhøjet vandstand på 1,5 meter ved Ronæs ved Middelfart. Den blå farve viser, hvilke områder der vil blive oversvømmet ved den angivne vandstand. De gule områder er de lavtliggende under den indtastede vandstand, der ikke bliver oversvømmet, på grund af diger, veje eller lignende. Kommunerne har for øjeblikket mulighed for at komme med lokale input til det nye værktøj, der forventes at være tilgængeligt på www.klimatilpasning.dk til august. »Værktøjet er udviklet på baggrund af den digitale højdemodel, og der er adgang til højvandsstatistik. Men der kan være lokale forhold, som kommunerne kender til, der også kan have indflydelse på, hvilke områder der ikke bliver oversvømmede, som vi skal have med i værktøjet, før det bliver tilgængeligt for offentligheden,« siger Louise Grøndahl. Værktøjet kan give kommunerne en god indikation af, hvor de skal være opmærksomme, men der vil stadig være behov for, at der laves mere detaljerede analyser i områder, der er i risiko for oversvømmelse. »Man kan sige, at kommunerne med værktøjet bliver bedre klædt på til at indgå i en dialog med relevante interessenter,« siger Louise Grøndahl. j 19 Kemira Water Danmark A/S G-Vej 3 2300 København S Tlf.: 3313 6711 www.kemira.dk 20 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 >> TEMA klimatilpasning Den afsluttende rapport om filtertesten kan læses her: ing.dk/k#9697 Renset regnvand skal ud af kloakrøret Ingeniører fra Nordvand A/S har testet to filtre til rensning af regnvand fra veje og tage. Rensning er en nødvendighed, hvis de stigende mængder regnvand skal ledes uden om kloakken. kloakker Af Torben Svane Christensen [email protected] Et skur fra et byggemarked i et hjørne af en legeplads i Gladsaxe og en 20 fods container på en parkeringsplads i Gentofte. Begge opstillinger indgik i et pilotprojekt, hvor to teknologier blev testet til rensning af regnvand fra tage og veje: et Hydrotech skivefil ter og et 3FM (Flexible Fibre Filter Module). »Rensning af regnvand er helt sik kert kommet for at blive, og jeg tror, at vi først må finde løsninger på vandet fra vejene. Det har vi hentet erfarin ger med i dette projekt,« siger inge niør Sophie Damskier fra Nordvand A/S, der er vandselskab i Gladsaxe og Gentofte. Sammen med kollegaen Annette Kolte-Olsen stod hun for projektet, der også involverede Krüger A/S, der blandt andet laver vandrensningsløs ninger, og Dansk Hydraulisk Insti tut, DHI. Pilotprojektet, der kørte i et halvt år, viste, at begge teknologier kan rense regnvandet for suspenderet stof og andre forurenende stoffer, der knytter sig hertil. Der blev målt re duktion af suspenderet stof på op til 65 pct. og af Total-P på ca. 70 pct. Mangler præcise krav En af de erfaringer, som ingeniørerne og deres samarbejdspartnere gjorde sig, var, at der skal fokuseres mere på, hvilke miljøfremmede stoffer, der skal testes for – i stedet for at teste bredspektret. »Analysedelen er det dyreste i den Brønde fra Salling Plast ne type projekter, og vi ville gerne ha ve lavet mindst ti gange så mange målinger, som vi gjorde, men det var der ikke råd til,« siger Annette KolteOlsen og suppleres af sin kollega: »Vi mangler nogle præcise krav fra myndighedernes side til, hvor meget regnvandet skal være renset alt efter, hvilken recipient det afledes til. Det ville gøre det lettere at lave lignende pilotprojekter fremover,« fremhæver Sophie Damskier. Projektet viste bl.a., at regnvandet fra de villaveje, der lagde asfalt til for søget, ikke var fyldt med så store mængder miljøfremmede stoffer, som forventet. »Det var selvfølgelig mindre trafi kerede veje, men det var glædeligt at opdage, at koncentrationen af miljø fremmede stoffer ikke var så høj som forventet,« siger ingeniør Annette Kolte-Olsen. Skivefilter billigst I 3FM filtreres vandet gennem en filterdug, og i forsøgene blev der brugt en dug med maskestørrelse pa 10 mikrometer. Skivefilteret er et kompakt filtersystem med fleksible nylonfibre, der kan fjerne partikler helt ned til 3-5 mikrometer. Da der i spildevandsbranchen er stor opmærksomhed på såvel drifts- som anlægsøkonomien, har Nordvand haft fokus på princippet om mest mil jø for pengene til gavn for samfundet. »Vi er jo blevet skilt ud fra kommu nerne, og ansvarsfordelingen med de praktiske opgaver forbundet med at lade naturen rense regnvandet er uklar. Vi er teknikere, så vi søger og så efter mere tekniske løsninger med minimerede driftsudgifter,« siger Sophie Damskier. Når det skal afgøres, hvilket af de to anlæg – 3FM eller skivefilter – der er mest anvendeligt til rensning af regnvand, vil vurderingen derfor ind drage forhold som renseeffektivitet, etablerings- og driftsøkonomi, for brug af flokkulant/koagulant og flek sibilitet i forbindelse med opstart og vedligehold. Etablerings- og driftsudgifterne er lavest for skivefiltret. Begge typer an læg viste sig hurtige i opstart og un der nedbør. Med hensyn til behovet for overvågning, var der ikke væsent lige forskelle på de to anlæg. I forhold til fjernelse af SS, organiske samle parametre og Total-P viste de gen nemførte undersøgelser, at 3FM er den mest lovende teknologi. På begge anlæg er det nødvendigt at tilsætte koagulant/flokkulant for at opnå tilstrækkelig fjernelse af TotalP for at nå en udløbskoncentration, der svarer til målsætningen for de nærliggende vandområder, som er 0,06 mg/l. Flerårig test nødvendig Salling Plast producerer brønde/pumpebrønde i diameter op til 3500 mm og i alle længder op til 4 m. Vi producerer isolerede afløbsbrønde med isoleret låg. Disse brønde kan leveres med frostsikring i form af varmekabler eller tracerrør. www.sallingplast.com - tlf. 9666 8300 besøg os på hi[11] messen stand nr. J 7222 For at afgøre, hvilken anlægstype der har den bedste renseeffektivitet over for specielt de miljøfremmede stof fer, er det nødvendigt med længere varende afprøvninger af to-tre års va righed, som giver mulighed for at va riere doseringen af koagulant/flok kulant. Dertil kommer, at der er behov for at vurdere renseeffektiviteten i perio der med henholdsvis ‘tykt’ regnvand, der indeholder meget materiale, og ‘tyndt’ regnvand, hvor koncentratio nen er mindre. Der skal også testes under kortvarige intense eller lang varige regnskyl, vinterkulde, sne smeltning m.m. j Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 >> 21 Abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev Teknologisk Indsigt/EMK. ing.dk/emk Oversvømmede kommuner går hånd i hånd Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal var blandt de hårdest ramte kommuner ved sidste sommers monsterregnskyl. Men oversvømmelserne fik dem til at afsøge nye samarbejder i kampen mod klimaændringerne. oversvømmelser Af Klaus Ulrik Mortensen [email protected] Da regnen i august 2010 fossede ned over Nordsjælland, gik Usserød Å over sine bredder og oversvømmede lavtliggende boligkvarterer i primært Fredensborg Kommune. Få uger efter trådte borgmestrene i Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner sammen og lovede borgerne, at de ved fælles indsats ville undgå lignende oversvømmelser i fremtiden. Resultatet af denne politiske hen sigtserklæring ligger nu klar: to kli matilpasnings- og miljøstrategier for Usserød Å udarbejdet i samarbejde med Niras og hydraulikeksperten Birgit Paludan. »Jeg har ikke hørt om andre steder i landet, hvor der planlægges på et strategisk niveau på tværs af tre kom muner og tre forsyningsselskaber. Det kræver politisk mod at gå forrest her,« siger chefkonsulent i Niras’ af deling for vand og natur, Henrik Lynghus, der har været centralt invol veret i arbejdet. Prisen for skaderne forårsaget af vandet alene i de tre kommuner er opgjort til cirka 250 mio. kr. Og selv om det er billigere at forebygge end at rydde op, kræver det solide investe ringer, hvis hændelserne fra sidste sommer ikke skal gentage sig. Det er årsagen til, at ikke bare de tre kom muner, men også forsyningsselska berne, er gået sammen om donten. Naturen skal hjælpe til Præcis hvad den samlede regning ly der på, er ifølge chefkonsulenten umuligt at svare på endsige sjusse sig frem til, førend de hydrauliske un dersøgelser, der ligger til grund for indsatsen, er afsluttet om tre år. »Du kan ikke vinde kampen mod klimaet. Jeg plejer at sige, at det gæl der om at finde en grøn slagmark, hvor du har råd til at tabe. Det gælder om at få naturen til at bidrage med si ne egne hjælpemidler. Og så er det samtidig billigere at udnytte lavtlig gende terræn til at aflede vandet end at bygge underjordiske bassiner,« for klarer Henrik Lynghus. Blandt værktøjerne, der er i spil, er: j Øge kapaciteten i Usserød Å j Genåbne lukkede vandløb fra åen j Gøre kloakkerne større, så de kan håndtere mere vand j Regulere udløbet fra Sjælsø, så vandstanden i åen sænkes op til store regnskyl j Lokal afledning af regnvand (LAR) j Etablering af vådområder »Man kan ikke forebygge over svømmelser ved hjælp af LAR. Der er simpelthen ikke plads nok i parcel hushaverne til at opsamle al vandet. Det betyder, at vi får brug for at lave vådområder, og her kan det for ek sempel være langt billigere for Hørs holm at investere i et vådengsområde i Fredensborg, som ikke er nær så tæt bebygget, end at begynde at rive boli ger ned for at gøre plads til vandet,« forklarer chefkonsulenten fra Niras. Bureaukrati bremser Det skaber dog en række nye proble mer. Det er for eksempel ikke tilladt for kommuner at lave anlægsinveste ringer i nabokommuner, uden at der vedtages ændringer på dette området i de tre kommuners byråd. Ligeledes gælder der også særlige regler for, Fortæl dig selv, at projektet naturligvis skal lykkes. Hvis du starter med at sige, at det bliver rigtig svært, og at der er mange juridiske problemstillinger som skal løses, er der stor sandsynlighed for, at det ikke rykker sig ud af stedet. ger ikke helt højde for behovet for klimatilpasning, som nok ikke var så tydeligt, da loven blev skrevet. Det betyder, at kommunerne nu skal ind at ændre forsyningsselskabernes grundlag, og den proces kan tage bå de halve og hele år at få besluttet og afstemt på tværs af kommunerne,« pointerer han. Usserød Å udspringer ved Sjælsø i Rudersdal Kommune og munder ud i Nivå i Fredensborg Kommune. Strengt taget kunne Rudersdal Kom mune ifølge natur- og miljøchef Lis Jeppesen Thodberg vælge at trække sig fra samarbejdet, da kun få hun drede meter af åen løber gennem den sydligste af de tre kommuner, mens de to andre i langt højere grad plages af oversvømmelserne: »Det er dog ikke den type indstil ling, som det eksisterende samarbej de på naturområdet lægger op til. Men det her er ikke filantropi. Jeg er lige så hårdt presset på økonomien som alle andre og kunne ikke drømme om at bruge penge på noget, som ikke kom mer os til gode i sidste ende.« j Fortæl vidt og bredt om den gode historie. Positiv omtale styrker både gejsten indadtil og profilerer arbejdet udadtil. Artiklen har været bragt i Ingeniørens abonnementsbaserede nyhedsbrev Teknologisk Indsigt/Energi og miljø i kommunerne. hvilke områder forsyningsselskaber nes penge må gå til. »Lov om kommuners afståelse af vand- og spildevandsforsyninger ta Fire gode råd Natur- og miljøchef Lis Jeppesen Thodberg, Rudersdal Kommune, giver disse råd til kommuner, der ønsker at gå ind i et lignende samarbejde: Gør processen kort og intensiv. Når processer trækker ud i årevis, ender de ofte med at dø undervejs. Få ildsjæle til at lede arbejdet, og sørg for, at det er folk tilstrækkeligt højt oppe i forvaltningen, så de også får rykket på projektet. ET. MER . FOR N I GER TNIN LTID S A , O T OMK ERE ALL RES INST TI JE G N N A A AR EN G ED G ER M R E DUC RE GSM-2 Billede: GSM-2 system til vandstandsmåling MÅLING AF DATA MED E-MAIL VIA GSM NETWORK Dagene hvor du hver dag i alt slags vejr skulle løbe fra målerstation til målerstation for at aflæse det sidste vandspejl eller den installerede data logger, hører definitivt til fortiden. GSM-2, som er hurtig og let at installere, sender nu den målte data direkte til dit kontor med e-mail (via en GPRS internetforbindelse) eller sms. Hjertet i målersystemet er GSM-2 DataManager software. Den målte data, som afsendes fra målerstationen læses, gemmes og vises konstant i DataManager, så du hele tiden kan styre dit udstyr. GSM-2 målersystem deltaljer: niveau måler – Batteri-styret (lavt energiforbrug, levetid på op til 10 år) – Mindre end 2” i diameter (passer til dine pejlerør, hærværks-sikret) – Batteri og antenne integreret I kabinettet – Forskellige sensor-interfaces, indbygget lufttryks føler – Fjernstyret apparat konfiguration (med e-mail) – Gratis PC software til rådighed – Automatisk viderebehandling af målt data – Applikationer: vandstandsmåling, general trykovervågning… Mere information: TECH Arresøvej 10 • 8240 Riskov Tel. 87392600 • Fax 87392601 www.tech.dk www.keller-druck.com Products Miscellaneous Lavt omkostningsniveau (26 Y) Data logging (DCX-18 ECO) Tryk-måleteknik når det er bedst… 22 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 TEMA klimatilpasning Fredericia vil være forbillede for bæredygtige byområder Forslag om kanaler i nyt byområde på havnen i Fredericia vandt førstepræmien i en konkurrence, hvor der er lagt vægt på, at området skal være energineutralt og forberedt på fremtidens stigende vandstand. projektering Af Torben Svane Christensen [email protected] Beboerne i den kommende grønne bydel på havnen i Fredericia får måske udsigt til kanaler som i Amsterdam. Og det var da også kanalerne, som dommerkomiteen faldt for ved det vindende forslag i den konkurrence, som partnerskabet FredericiaC havde udskrevet om, hvordan det nye bæredygtige byområde skal se ud. Fire hold er blevet præmieret for deres forslag, men førstepræmien på 40.000 euro (ca. 300.000 kr.) gik til holdet KCAP, som består af det hollandske arkitektfirma KCAP, Rambøll UK og DK og den hollandske analysevirksomhed Facton. FredericiaC, der er et partnerskab mellem Fredericia Kommune og Realdania By, vil nu bruge de bedste elementer fra alle holdenes forslag til en udviklingsplan for det tidligere industriområde, der omfatter mere end 200.000 kvm. På området, der ligger ud til Lillebælt, skal 50 procent være boliger, 40 procent erhverv, heraf maks. 15.000 kvm detailhandel og 10 procent kultur. Lillebælt vil stige Klimaprognoserne forudser en forhøjet vandstand i Lillebælt i fremtiden, så det har været en af de parametre, som holdene har skullet forholde sig til i deres forslag, forklarer projektdirektør Jens Christensen, FredericiaC: »De har da også valgt at hæve de præmierede De fire deltagende hold i FredericiaC’s konkurrence om en udviklingsplan for den nye bydel er blevet præmieret i forhold til, hvor stærkt de lever op til de opstillede visioner: 1. præmie: 40.000 euro (300.000 kr.) til hold KCAP, Rambøll UK og DK, Facton. 2. præmie: 25.000 euro (186.000 kr.) til hold Arup Design, Effekt, Experien tia m.fl. Samme beløb til Hold Vandkun sten, Esbensen A/S, Sloth Møller A/S, Viatrafik, Imitio, ICP A/S, Albæk Bygge rådgivning, Golder Associates m.fl. 3. præmie: 10.000 euro (75.000 kr.) til hold Adept, COWI, Noema, Topotek 1, Kollision, Bureau Detours m.fl. koterne med mellem 0,3 og 1 meter. Et af holdene, der er fra Holland, har foreslået en kanalløsning mellem bygningerne. Det vil kræve en hævning af terrænet over et større område, og her vil de bruge jorden fra udgravningerne af kanalerne,« forklarer han. Der er også forslag om at lave underjordiske parkeringsanlæg, hvor jorden, der bliver tilovers, kan bruges til terrænhævning i forbindelse med kanalforslaget. Bæredygtigt på fire områder Ud over at tage højde for forhøjet vandstand er holdene blevet bedt om at komme med bud på, hvordan den nye bydel kan blive bæredygtig på fire områder: energi, vand, transport og affald. »Med hensyn til energi er der bl.a. et bud på at sætte en vindmølle op på en mole, der ligger et stykke fra det største byområde. Det ville have en god signalværdi, men vi skal selvføl- gelig ind og vurdere, om en mølle placeret på stedet ville kunne betale sig og producere nok strøm, eller om vi skal placere møllen et andet mere optimalt sted uden for området – det kunne for eksempel være i Aarhusbugten – og så lave en konstruktion, hvor beboerne i området køber strøm Vejle sætter strøm til bakterier i spildevandet ANNONCE Ny type vandmåler skal hjælpe vandværkerne Ved første øjekast ligner det en traditionel vandmåler. Et nærmere kig afslører dog hurtigt, at det drejer sig om et helt nyt produkt. En elektronisk vandmåler, der anvender ultralyd som måleprincip, skal hjælpe danske vandværker med at registrere, indrapportere og afregne danskernes forbrug af vand. Der er mange usikkerhedsmomenter forbundet med vandforsyning og ofte kun få ressourcer til at løfte opgaven. Men nu er der hjælp at hente, både for vandværker og forbrugere, i form af en elektronisk vandmåler, der med helt ny teknologi kan give præcis overblik over forbrug og spild. Slut med selvaflæsning Vandmåleren, MULTICAL® 21, kan programmeres til at afsløre lækager og sammenligne forbrug over tid. Måleren er som standard udstyret med en radiosender, der kan overføre forbrugsdata automatisk og via fjernaflæsning og dermed slipper forbrugere og vandværker for selvaflæsning. Vandmåleren er desuden vandtæt og meget robust og kan installeres både ude og inde – sågar i målerbrønde. Den nye vandmåler måler med ultralyd; en teknologi som giver uovertruffen nøjagtighed selv efter mere end 15 år i drift. Vandmåleren lanceres af firmaet Kamstrup, som har mange års erfaring med ultralydsmålere og radiobaseret dataindsamling. Kamstrup er verdenskendt for energimålere, men har nu også udviklet ultralyd til vandmåling. Læs mere om den nye vandmåler på www.multical21.dk Flere vandforsyningsselskaber er i samarbejde med det danske firma Krüger ved at teste en metode til at forhindre bakterier fra overløbsvand og spildevand i at nå ud og forurene badevandet. vandrensning hvor man dræber bakterierne ved at sætte strøm til det forurenede vand. »Vi skal have testet, om metoden, der nu er blevet forbedret med diamanter, også egner sig til rensning af spildevand. Ved at anvende diamanter på elektrodeoverfladen kan rensningen af spildevand med lav ledningsevne formentlig blive mere effektiv. Derfor glæder vi os til at se testresultaterne,« siger Mikael Schultz. Af Torben Svane Christensen [email protected] To testfaciliteter i Vejle Et nyt udviklingsprojekt skal teste en ny metode til desinfektion af overløbsvand og spildevand. Virker metoden, vil man på sigt kunne undgå, at der strømmer urenset spildevand i havet under de voldsomme regnskyl, der de senere år har lukket mange badestrande. »De overløb, der kan opstå efter ekstreme vejrforhold, er en udfordring for alle renseanlæg og er til stor gene for både miljøet og badeglade danskere. Hvis metoden virker, som vi håber, vil den på sigt kunne betyde, at vi med en enkel indsats kan sikre rent badevand ved de danske strande,« siger Mikael Schultz, direktør i Vejle Spildevand. Udviklingsprojektet kombinerer tre teknikker til bakteriebekæmpelse i spildevand: UV-belysning, kemisk desinfektion samt en teknologi til elektrokemisk desinfektion, EctoSys, udviklet af det tyske firma RWO Marine Water Technology, der fremstiller løsninger til rensning af blandt andet ballastvand på skibe. Og teknologien er netop udviklet til rensning af ballastvand fra skibe, Den nye teknologi vil blive testet hen over sommeren med slut til september 2011 på to lokaliteter i Vejle, hvor der opstilles testfaciliteter. Det ene ved Bybækken i Bredballe og det andet ved et kontrolforsøg på Vejle Spildevands renseanlæg i Vejle. Anlægget opstilles på renseanlægget, og vand køres fra overløbsbygværket til en tank på renseanlægget. Herfra pumpes det ind på desinfektions anlægget. Miljøstyrelsen har bevilget 800.000 kr. til projektet ‘Forbedret rensning af spilde- og overløbsvand’, der ud over Vejle Spildevand A/S har deltagelse af Middelfart A/S, Vejle Spildevand A/S, Teknologisk Institut, DANVA og Spildevandsteknisk Forening. Det danske firma Krüger, der har stor erfaring med vand- og spildevandsbehandling, er projektleder og ansvarlig for planlægning og gennemførelse af testen af de tre teknologier. Teknologisk Institut er ansvarlig for udvikling og afprøvning af nye målemetoder. Resultaterne fra projektet forventes at være klar til offentliggørelse i begyndelsen af 2012. j Vi skal have testet, om metoden, der nu er blevet forbedret med diamanter, også egner sig til rensning af spildevand. Michael Schultz Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 >> Læs mere om konkurrencen og udviklingsplanerne for Fredericias havnefront. ing.dk/k#968a Det nye byområde på havnen i Fre dericia inviterer vandet indenfor i et kanalsystem, og samtidig skal området være energineutralt. Illustration: Team KCAP eller er ejere af møllen,« siger Jens Christensen. Et andet forslag går på at udnytte beliggenheden tæt på Lillebælt ved at lade en varmepumpe levere noget af energien til boliger og erhverv i området. Det skal suppleres med biogas, solceller og lagring af varme. »Vi har meget billig fjernvarme her i området, men i fremtiden vil vi se et mere elektrificeret samfund. Vi vil overveje, om vi skal undlade fjernvarme fra begyndelsen, men det kommer an på priserne, når vi når dertil,« siger Jens Christensen. Forbruget af el og varme ligger re- lativt højt i Fredericia i forhold til resten af landet, og det skyldes især, at byens industri bruger meget energi. Når det gælder udledning af CO2, ligger Fredericia til gengæld 30 procent under landsgennemsnittet. I FredericiaC skal løsninger som solfangere, velisolerede huse og intelligente 23 konkurrencen I maj 2010 udskrev FredericiaC en inter national, tofaset parallelkonkurrence. elmålere medvirke til, at forbruget af energi og udledningen af CO2 bliver holdt på et absolut minimum. »Vi kan som grundsælgere stille krav til køberne om, at bygninger skal være på passivhusniveau eller højere, og det vil vi gøre,« siger Jens Christensen. 36 tværfaglige hold fra ind- og udland ansøgte om at blive prækvalificeret i juni 2010, seks hold blev valgt ud til fa se 1 af konkurrencen, der løb fra sep tember til december 2010, hvorefter FredericiaC valgte fire hold ud til kon kurrencens fase 2 – to danskbaserede hold og to internationalt baserede hold. Vandforbrug i bund Fase 2 sluttede med, at de fire hold af leverede deres endelige forslag til en udviklingsplan 6. april 2011. 27. april fremlagde de fire hold deres forslag for borgerne. Siden er udstillingen med forslagene set af op mod 300 menne sker i FredericiaC’s lokaler. Fredericianerne er allerede gode til at spare på vandet. En husstand i Fredericia bruger lidt mindre vand end landsgennemsnittet. Vandforbruget i Fredericia Kommune som helhed ligger højt, men det er, fordi byens industrivirksomheder bruger meget vand. I FredericiaC skal forbruget af vand holdes nede med eksempelvis vandbesparende blandingsbatterier og regnvand i toiletterne. »Der er også forslag om grønne tage og genbrug af regnvand,« siger Jens Christensen, der gerne ser området som et forsøgsområde for nye teknologier med muligheden for at få tilkoblet forskningsinstitutioner og søge midler til projekter, der skal gøre området energineutralt. j Alle forslagene kan downloades på FredericiaC’s hjemmeside, www.frede riciac.dk, hvor alle interesserede har kunnet debattere forslagene. Undervejs i konkurrencen har holdene fremlagt deres tanker og foreløbige for slag for hinanden, for FredericiaC og for borgere og interessenter. Dette er et særligt element i ‘den lærende konkur rence’, som har til hensigt at lade den løbende dialog inspirere de deltagende hold og FredericiaC. 24 Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 Det er fuldstændig ligesom hvis man kommer forbi et voldeligt overfald på gaden, så kan man ikke bare vende ryggen til. Flemming Bligaard Pedersen KARRIERE Rambøll efter slaverianklagerne: »Vi vil ikke vende det blinde øje til igen« Rambøll svigtede sin for pligtelse og sine egne etiske retningslinjer, da virksom heden ignorerede slavelig nende arbejdsforhold hos entreprenører på byggeprojekter i Dubai. Nu vil Ram bølls koncernchef gøre det nemmere for medarbejderne at anmelde uetiske forhold. ansættelsesvilkår Af Ulrik Andersen [email protected] Rambøll anklages for slaveri i Dubai. Den overskrift vågnede de danske in geniører – og ikke mindst Rambølls 2.550 danske ansatte – op til 20. fe bruar i år. Organisationen DanWatch havde dokumenteret, at to store en treprenørvirksomheder, Arabtec Construction og Al Habtoor Leigh ton, som Rambøll arbejdede på pro jekter sammen med i Dubai, holdt bygningsarbejdere under slavelig nende forhold uden mulighed for at sige op eller komme væk fra Dubai. Anklagen tog Rambøll på sengen, erkender koncernchef Flemming Bli gaard Pedersen i dag. »Jeg var på skiferie, da jeg blev rin get op og fik at vide, at der var dukket denne sag op. Det var lidt af et chok,« fortæller han. »Som mennesket nu engang er indrettet, så starter det med, at man siger: Det passer ikke! Rambøll er ik ke indblandet i slaveri. Vi bidrager ik ke til det. Vi medvirker ikke til det. Vi skaber ikke grundlaget for det. Det er den dér afvisning, som enhver per son starter med.« Chokket blev forstærket af, at Ram bøll i egen optik har et etisk kodeks, som alle medarbejdere forventes at kende og leve op til. »Vi er født med en etisk fordring fra vores stifter. Vi skal opføre os or dentligt, og som ansat i Rambøll skal man behandle andre, som man ger ne selv vil behandles,« siger Flem ming Bligaard Pedersen. Den ene medstifter Børge Rambøll udtrykte det kort og præcist: »Et koldt hoved, varmt hjerte og rene hænder.« Men da Rambøll dykkede ned i be skyldningerne, måtte virksomheden erkende, at den havde svigtet sine eg ne etiske retningslinjer og FN’s Glo bal Compact-principper, som Ram bøll i lighed med 235 andre danske firmaer har skrevet under på. Principperne forpligter virksom hederne til at sikre, at hverken de selv, deres leverandører, kunder eller andre parter på fælles projekter med virker til at knægte menneskerettig heder og arbejdstagerrettigheder. Og det var netop ‘andre parter’, som har bragt Rambøll i fedtefadet. »Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi har en sag her,« konstaterer Flemming Bligaard Pedersen. gen, der bliver mishandlet dér. Det kan jeg ikke blande mig i, for jeg er selv i fare.’ Det står direkte i de ti principper, at man ikke kan være øjenvidne uden at gribe ind. Vi kan ikke bare vende det blinde øje til.« Vil have internationale principper Andres svigt er Rambølls ansvar DanWatch har sammen med andre NGO’er kunne påvise, at de to entre prenører, som har arbejdet på sam me projekter som Rambøll – uden at Rambøll havde kontrakter med dem – har undertrykt bygningsarbejder nes rettigheder. Uden at Rambølls ansatte reagerede. Svigtet skyldes ifølge koncernche fen to ting: »Vi har ikke fokuseret på problem stillingen med vores forpligtelser i forhold til tredjemand, men tænkt, at det har vi jo ikke styr på, for vi har in gen kontrakt. Dér har vi lært noget.« Den anden ting er den blindhed, der rammer udsendte medarbejdere: »Det man bliver vant til, det stikker ikke ud: Sådan er forholdene jo her i Indien, siger man til sig selv – eller i Dubai.« Rambøll Gruppens administrerende direktør, Flemming Bligaard Pedersen, forklarer bl.a. svigtet med den blind hed, der kan ramme udsendte medar bejdere: »Sådan er forholdene jo her i Indien, siger man til sig selv – eller i Dubai.« Foto: Das Büro Men det må ikke ske igen, under streger Flemming Bligaard Peder sen: »Det er fuldstændig ligesom hvis man kommer forbi et voldeligt over fald på gaden, så kan man ikke bare vende ryggen til og sige: ‘Ja, der er no Rambølls ledelse har derfor taget en række drastiske beslutninger. »Jeg har skrevet et personligt brev til de to firmaers ansvarlige – altså deres koncernchefer. Som et udtryk for, at den sag eksisterer for dem – men ikke mindst for os. Og så har vi bedt vores brancheforening, FRI, tage det op med vores internationale brancheforeninger. Det er noget, der vedrører hele branchen. Det er et globalt spørgsmål,« siger Flemming Bligaard Pedersen. Han ser paralleller mellem indsat sen mod korruption og indsatsen mod rettighedskrænkelser: »Da vi i den internationale bran cheforening startede kampen mod korruption, kunne man ikke sidde ved et bord med eksempelvis mexica nere eller indonesere og tale om be stikkelse. Det kan man frit nu. Så det er noget med at modne den slags for hold og tage fat i det og vise, at det her er rigtigt, og det her er forkert, og så Ingeniøren · 1. sektion · 17. juni 2011 131 nye job Force Technology Projektleder m.fl. Skive Kommune Afløbsingeniør NKT Flexibles El- og maskiningeniører Organisationen DanWatch do kumenterede i februar, at to store en treprenørvirksomheder, Arabtec Con struction og Al Habtoor Leighton, som Rambøll arbejdede på projekter sam men med i Dubai, holdt bygningsarbej dere under slavelignende forhold. Nu skal Rambøll-medarbejdere forpligtes til at indberette den slags overtrædel ser til ledelsen. Foto: DanWatch få det budskab ud. Det kommer helt sikkert også på denne problemstil ling med forpligtelser i forhold til tredjepart.« Internt er der også ændringer i gang. Rambøll var i forvejen i gang med at udarbejde såkaldte præam bler, der blandt andet forklarer, at Rambøll overholder FN’s Global Compact-principper og forventer, at andre deltagere i projekter, hvor Rambøll er med, gør det samme. Det arbejde er nu blevet fremskyndet, og præamblerne skal fremover skrives ind i alle kontrakter med såvel leve randører som kunder. Krænkelser må ikke ignoreres Men den største ændring er, at Ram bøll nu både vil gøre det lettere for medarbejderne at indberette over trædelser af menneskerettigheder og gøre det krystalklart, at det kan koste dyrt, hvis en medarbejder ignorerer overtrædelser. »Vi vil ændre ansættelseskontrak terne jorden rundt, så der kommer til at stå, at firmaet overholder FN’s glo bal Compact-principper, og at man som medarbejder skal være opmærk som på, at det naturligvis medføre påtale og kan være afskedigelses grund, hvis man ikke overholder principperne,« fortæller Rambølls koncernchef. Flemming Bligaard Pedersen un derstreger dog, at det vil tage lang tid at få sådanne principper og sanktio ner på plads. Derfor vil han kun kal de det en ambition og ikke et mål. Men allerede nu går Rambøll i gang med at forbedre den interne under visning i håndteringen af forpligtel ser i forhold til tredjepart og letter medarbejdernes muligheder for at håndtere og indberette sådanne krænkelser. »Det er afgørende, at vi får skrevet en observationsrapport om det. Den observationsrapport skal have fast lagte ruter internt i virksomheden, så den kommer frem til virksomhedens ledelse,« siger han. j Sagen kort 20. februar offentliggjorde organisa tionen Danwatch en rapport, som do kumenterede, at to entreprenører, som Rambøll har arbejdet på projekter med i Dubai, tilbageholdt de ansattes løn og pas. Flere medier tog historien op, og selv om Rambøll ikke selv havde haft an satte under kritisable forhold, erkend te virksomheden at, at den ikke hav de fulgt FN’s Global Compact-princip per om, at hverken virksomheden selv, dens leverandører, kunder eller andre parter på fælles projekter må knægte menneskerettigheder og arbejdstager rettigheder. Danmarks Rederiforening Leder Niras Geotekniker Vejdirektoratet Vedligeholdelseschef Virksomheder skal overvåge meget mere Rambølls tiltag virker fornuftige, mener Amnesty Internationals rådgiver for menneskerettigheder og erhverv, Sanne Borges. »Ud fra de oplysninger, som vi er blevet forelagt, virker det positivt,« siger hun, men understreger samtidig, at man som virksomhed ikke kan nøjes med at oplyse om si ne holdninger til FN’s Global Compact-regler og så regne med, at projektpartnerne vil overholde de samme regler, selv om de siger, at de gør det. »Man er nødt til selv at monitorere og overvåge forhol dene, for at sikre sig, at de er i orden. Man kan ikke nøjes med partnernes egne oplysninger.« Og man kan ikke, som nogle rådgivere har gjort, forsva re en manglende overvågning af menneskeretskrænkel ser med, at man kun har en mindre opgave på et projekt. »Det er ikke godt nok at sige, at vi accepterer krænkel ser, fordi vi har så lidt indflydelse på en opgave. Så må man i sit due dilligence-arbejde sikrer, at man har en til strækkelig stor indflydelse på sine samarbejdspartnere. Og hvis man ikke har det og ikke kan få det, så må man overveje, om man kan blive på et projekt, hvor der sker krænkelser,« siger Sanne Borges. En måde at få indflydelse på er at gå sammen med an dre virksomheder. Derfor synes Sanne Borges godt om, at Rambøll har involveret både de danske og internationale rådgiverorganisationer i problemet. j IDA støtter FN-krav i ansættelseskontrakter Ellen Fænøe, formand for Ansatte Ingeniørers Råd, er sikker på, at hendes medlemmer gerne vil medvirke til, at FN’s konventioner bliver overholdt: »Jeg synes, at der er flot formål,« siger hun, men tilfø jer, at Rambøll har en stor opgave foran sig med at define re præcis, hvad virksomheden forventer af sine ansatte: »Det kræver, at Rambøll er meget specifik og helt klare i mælet om, hvad medarbejderne skal indberette, og så skal de sikre sig, at deres ansatte er uddannede til at forså konventionerne.« Selv om Ellen Fænøe bakker op om Flemming Bligaard Pedersens idé om, at gøre det til et krav i ansættelseskon trakterne at medarbejderne skal reagere på krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, så skal ingeniørerne ikke selv tage eventuelle konflikter med samarbejdspartnere: »Der skal være klare rapporteringskanaler, og når med arbejderen har sendt sin rapport af sted, så skal der være andre, der tager over og sikrer, at der bliver handlet på det. Der er nødt til at være helt klare linjer,« påpeger hun. j Fornuftig plan – men det er handling der tæller Rambølls planer er gode, men den virkelige test kommer, når virksomheden igen står med en lignende sag, mener lektor Steen Valentin fra CBS, der forsker i Corporate Social Responsibility: »Indsatsen mod krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder måles ikke blot på, om virksom heden kan undgå problemer, men på om de vil tage kon sekvensen, når det kommer til at koste dem noget, eller om de vælger den hurtige gevinst.« Han synes, at Rambølls planer om at skrive forpligtel sen til at overholde FN-reglerne ind i ansættelseskontrak terne og forbedre virksomhedens rapporteringssystemer, så det bliver lettere for medarbejderne at gøre opmærksom på krænkelser, er fornuftige tiltag. Men han havde heller ikke forventet mindre. »Rambøll sælger jo ledelsessystemer og har lavet kata loger over CSR-tiltag, så hvis de ikke var villige til at tage deres egen medicin og arbejde mere systematisk med det, havde det været overraskende. Men at skrive det ind i kon trakterne er en vigtig metode til at få CSR-arbejdet inte greret i organisationen,« siger Steen Valentin. Alligevel tror han ikke at Rambøll kan undgå nye sager. »Men det handler om at tage problemet alvorligt og have et beredskab, så man kan håndtere det, når det opstår.« j Århus Universitet Teknisk Chef Vejdirektoratet Ingeniør Lodam Electronics PC-Softwareudvikler m.fl. 25 FLERE JOB PÅ SIDE 28 , PÅ JOBFINDER.DK OG PÅ VERSION2.DK Sådan! motiverer du dine medarbejdere Engagerede og initiativrige medarbejdere kommer ikke af sig selv. Det kræver en målrettet indsats fra ledel sens side at holde motivatio nen oppe. Den amerikanske management-forfatter Daniel H. Pink giver her sine bedste råd til, hvordan du skaber gejst blandt medarbejderne. Indfør 10 procents-tid Lad de ansatte bruge 10 pct. af deres arbejdstid på at arbejde på et projekt efter eget valg i en periode på et halvt år. Ved at skabe denne ø af autonomi vil du hjælpe folk til at gøre noget ved deres fantastiske ideer og konvertere den tid, hvor de alligevel fiser den af, til mere produktiv tid. Det kunne jo være, at en eller anden i din organisa tion endte med en genial opfindelse. Støt interkollegiale belønninger Opret følgende belønningssystem: På et hvilket som helst tidspunkt kan en hver i firmaet tildele en bonus på 250 kroner til en af sine kolleger – finansie ret af en firmabetalt pulje. Enhver, der gør et eller andet exceptionelt, får på stedet anerkendelse fra deres ligestil lede, og fordi det kommer fra en kolle ga og ikke fra en chef, har det en an den (og måske dybere) betydning. afhold en autonomirevision Bed alle i din afdeling om anonymt at besvare disse fire spørgsmål på en skala fra 0 til 10: Hvor meget selvbe stemmelse har du over dine arbejds opgaver, din arbejdstid, dit team på ar bejdet og din arbejdsteknik, dvs. hvor dan du faktisk udfører dit jobs hoved ansvarsområder? Måske troede du, at alle havde masser af frihed, men te sten viser noget andet. Hvis du i din revision giver medarbejderne mulig hed for at skitsere deres egne tanker om øget autonomi, opstår der ofte nogle rigtig gode løsninger, der skaber mere selvbestemmelse. Leg ‘hvis formål er det i øvrigt?’ Her kommer endnu en øvelse til at slå bro over kløften mellem din og afde lingens opfattelse. Bed dine medar bejdere svare skriftligt på følgende spørgsmål: Hvad er vores virksomheds målsætning? Indsaml kortene og læs svarene op. Vurdér, om svarene ligner hinanden og er rettet ind efter et fælles formål. Denne enkle forespørg sel kan give et glimt ind i virksomhe dens sjæl. Hvis folk ikke ved, hvorfor de gør det, de gør, kan du så forvente, at de skal være motiverede for at gøre det? j sro Daniel H. Pink Amerikansk bestsellerforfatter, skriver om arbejdsliv, busi ness og politik. Har skrevet bogen ‘Motivation – den overra skende sandhed om hvad der motiverer os’, hvor ovenstå ende råd er hentet fra. Master i Professionel Kommunikation En uddannelse for dem der skal formidle på jobbet eller ønsker at komme til det. Studiet tager to år på deltid, foregår især på nettet og koster pr. semester 15.000 kr. Fagene på uddannelsen er bl.a.: • Skriftligformidling • Kommunikationsplanlægning • Kommunikationiorganisationer • Mundtligformidling • Forandringskommunikation • Socialemedier Ansøgningsfrist 1. juli Kontakt: Jody Shaw, Uddannelsesleder. Mobil: 26 70 84 36 / Mail: [email protected] Se også www.mpk.ruc.dk 26 Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 · Annonce Regioner fokuserer på sundhedsteknologi Sundhedsteknologi har et kæmpe vækstpotentiale og bygger på mange af ingeniørernes kompetencer. Efterårets regionale camps om sundhedsteknologi skal derfor støtte IDA i at sætte dagsordenen inden for området Af Malene Skov Jensen KOLOFON: IDAvisen er medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA, og siderne redigeres af IDAs kommunikationsafdeling. Holdninger og synspunkter tegner foreningens politik og har ingen sammenhæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. Ingeniøren er meningsmæssigt uafhængigt af IDA. Redaktør: Johs Krarup [email protected] Kalvebod Brygge 31-33, 1780 Kbh. V IT, robotter og andre teknologiske løsninger vil i fremtiden spille en stadig større rolle i sundhedssektoren. Fra robotbad og selvrensende toiletter til fjerndiagnosticering og telemedicin – markedet for teknologiske løsninger er enormt og i voldsom vækst. Ingeniørforeningen sætter særligt fokus på sundhedsteknologi i 2011. Det munder bl.a. ud i 5 regionale camps om sundhedsteknologi i løbet af efteråret. Camps’ene skal komme med konkrete anbefalinger, som IDA kan bruge i sit politiske arbejde med at sætte den sundhedsteknologiske dagsorden. I Nordjylland har man haft fokus på sundhedsteknologi i flere år. Allerede i 2003 oprettede IDA Nord en fagteknisk gruppe, der arbejder med sundhedsteknologi. Knud Buus Pedersen, der er udviklingschef hos Judex A/S, er formand for gruppen. Han glæder sig over, at IDA har valgt, at sundhedsteknologi skal være temaet for 2011. ”I Danmark bliver der flere og flere ældre, mens arbejdsstyrken bliver mindre og mindre. Derfor skal vi tænke i helt nye løsninger, hvis vi skal have en høj sundhedsstandard i fremtiden,” siger han. Det handler ifølge Knud Buus Pedersen ikke kun om at overlade noget af arbejdet til robotter, men også om at gøre tingene enklere og billigere. ”På alle fronter har ingeniører noget at spille ind med, og det skal vi gøre. Det er vigtigt, at IDA kommer på banen og er med til at sætte dagsordenen,” siger Knud Buus Pedersen. En øjenåbner Også i Østjylland har man i løbet af det seneste års tid sat ekstra fokus på sundhedsteknologi og har blandt andet oprettet et særligt sundhedsteknologisk udvalg. Joanna Christensen sidder med som studieobservatør i udvalget og er med til at arrangere camp’en om sundhedsteknologi i region Midt. ”Arbejdet i udvalget har virkelig åbnet mine øjne for, hvor mange forskellige muligheder jeg får med min uddannelse,” siger Joanna Christensen, der studerer biomedicinsk teknologi på Aarhus Universitet. ”Sundhedsteknologien kommer til at åbne for et kæmpe marked og masser af arbejdspladser, hvor der bliver brug for ingeniørers kompetencer ikke kun til at udvikle hjælpemidler, men også til at formidle viden om den nye teknologi,” siger hun. Grunden til at hun gik med i udvalget var i første omgang muligheden for at skabe sig et netværk. Målet med gruppen i Nordjylland og Østjylland er da også at opbygge netværk blandt ingeniører på tværs af universitet, erhvervsliv og sygehus samt at vise de studerende, hvilke muligheder de har inden for sundhedsteknologi. Forventer kickstart De regionale camps skal aktivere en bred kreds af interesserede og nøglepersoner. Camps’ene vil forløbe over en dag, hvor første halvdel af dagen vil være med mere generelle oplæg om sundhedsteknologi og åben for alle, mens anden halvdel af dagen vil tage form som et working lab, hvor særligt indbudte vil give deres bud på, hvad man skal satse på af fremtidens teknologiske løsninger. Gennem årene har den sundhedsteknologiske gruppe i Nordjylland stået for en del arrangementer og konferencer regionalt, og gruppen ser nu frem til at være vært for en camp om emnet. Knud Buus Pedersen er formand for IDA Nords fagtekniske gruppe, der arbejder med sundhedsteknologi. (Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset) ”Vi forventer, at vi med camp’en får mulighed for at kigge langt ind i fremtiden, og at vi dermed kan komme med nogle fornuftige anbefalinger til politikerne om, hvordan vi skal håndtere området,” siger Knud Buus Pedersen. I Århus forventer Joanna Christensen, at camp’en vil være en øjenåbner for politikere og erhvervsliv: ”Jeg håber, at vi med vores camp kan synliggøre sundhedsteknologiens potentiale, så vi kan kickstarte det her område. Måske ved at oprette nogle centre, så folk ikke sidder alene og opfinder den dybe tallerken SYNSPUNKT gang på gang. Det kan for eksempel ske ved, at nye iværksættere får specifik hjælp til at komme i gang, da der er mange krav, love og regler, som skal overholdes inden for sundhedsteknologi,” siger Joanna Christensen. Camps: Sydjylland og Fyn: 20. september Vestjylland og Østjylland: 27. september Sjælland: 4. oktober Nordjylland: 11. oktober Nordsjælland: 26. oktober NOTER Ny formand for IAK Af Per Højbjerre, formand for Teknologiudvalget En meningsmåling viste fornylig, at klimaproblemerne skraber bunden, når vælgerne skal prioritere, hvad der er vigtige emner i den kommende valgkamp. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg ved godt, at klimaproblematikken for os danskere ikke rammer ned i den helt nære hverdag på samme måde som hospitaler og arbejdsløshed kan gøre det. Men for mig at se, handler klima om rigtig meget andet end, hvordan vi får reduceret Danmarks udledning af klimagasser. Det handler om udviklingen af vores energisystem, og dermed prisen på el og varme i fremtiden. Det handler om vækst og nye arbejdspladser. Og det handler om forsyningssikkerhed. Og rigtig mange andre ting. Klima handler om mere end vind og vejr Derfor burde det være en selvfølge, at klimaet er i toppen af dagsordenen i den kommende valgkamp. Uanset udfaldet af et kommende valg, er det en bunden opgave for et nyvalgt folketing at skabe rammer for vækst. Gerne en vækst, der baserer sig på udvikling og salg af bæredygtige energiteknologier, som er et af de områder, der har et oplagt potentiale for at blive krumtappen i en danskbygget vækstmotor. Området kaldes ofte for cleantech, og det er et felt, hvor både fagfolk og politikere har påpeget lovende erhvervsmuligheder. Og det er samtidig i cleantech virksomhederne, at vi finder mange af de teknologier, der skal gøre Danmarks energisystem fri af fossile brændsler. For et par uger siden lancerede Ingeniørforeningen udspillet: ”Grønne veje til vækst - hvordan indfrier Danmark erhvervspotentialet?« Her har vi samlet 30 bud på udfordringer og løsninger, der kan sikre en dansk cleantechbranche i verdensklasse og dermed skabe basis for vækst og arbejdspladser. Men potentialet kan kun udfolde sig, hvis politikerne tænker langsigtet. Det vil sige, lægger handlingsplaner for Danmarks energi og miljø, som strækker sig udover de enkelte valgperioder. Så de næste mange år handler valget om klima. Og klima handler om mere end vind og vejr. Bolette Mohr Sillassen er valgt som ny formand for Ingeniørernes A-kasse (IAK) ”IAK har en helt særlig profil som en moderne og fremtidsorienteret a-kasse. Som faglig a-kasse har vi mange års erfaring og indgående kendskab til ingeniørernes og maskinmestrenes arbejdsmarked. Derfor har IAK de bedste muligheder for at matche vores ledige medlemmer med de rigtige jobmuligheder,” siger Bolette Mohr Silassen. Den nye formand vil have fokus på at styrke samarbejdet med Ingeniørforeningen, Maskinmestrenes Forening og Dansk Formands Forening. ”Der er masser af synergi i samarbejdet mellem fagforeninger og a-kasse. Vi skal blive endnu bedre til at samarbejde, så medlemmerne oplever, at vi arbejder sammen og i direkte forlængelse af hinanden,” siger Bolette Mohr Sillassen. Bolette Mohr Sillassen er kemiingeniør og ansat i DONG Energy, hvor hun arbejder med sikkerhed i vindmølleparker. Hun har gennem en årrække været fagligt aktiv både i IAK og i Ingeniørforeningen. Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 · Annonce NYT FRA IDA ØST-VESTJYLLAND SERIE INGENIØRFAMILIEN Ingeniørforeningen i Danmark er del af en moderne storfamilie – Ingeniørfamilien – hvis medlemmer alle arbejder på at sikre ingeniører 27 og andre højtuddannede tekniske akademikere bedst muligt. Både hvad angår løn- og ansættelsesforhold, faglig viden, netværk, dagpenge, forsikring og pension. I de næste numre ser IDAvisen nærmere på de enkelte familiemedlemmer Hjælpen er nær Gensyn med traktorer Ingeniører er gode til at skaffe sig selv og andre i arbejde – med sparring fra konsulenthuset Komplement, der gør meget ud af sine virksomhedskontakter Af Karen Witt Olsen Komplement er konsulenthus for Ingeniørernes A-kasse (IAK). Det er Komplement landets 2.456 (antal) ledige ingeniører, cand.scient.’er og maskinmestre er i kontakt med, når de skal til fx lovpligtige cv-møder – og konsulenthusets motto er da også ’Genvejen til det rigtige job’. Salgschef i Komplement Jesper Baeker Andersen fortæller, at medlemmerne er en veluddannet gruppe, der er vant til at blive stillet krav til, men som selvfølgelig også forventer en kvalificeret rådgivning retur. ”Komplement forudsætter fx at de ledige har set vores video om lovgivningskrav på mitIAK, inden de møder op til første møde. På den måde gør vi fra konsulenthusets alt, hvad vi kan, for at fokusere på de lediges muligheder frem for pligter og regler, når de møder op. Vi fokuserer også på at sparre konstruktivt og være personlige i vores tilgang til ’hvordan hjælper vi bedst dig,” siger han. Det rykker i Esbjerg En af Komplements styrker består i konsulenthusets tætte kontakt til erhvervslivet. Komplement ringer og besøger hver uge ingeniørtunge virksomheder. Salgschefen trækker desuden på sit netværk fra en tid som branch manager i rekrutteringsbranchen – samt følge nøje med i diverse medier. ”Vi er nød til at vide, når der sker ændringer på arbejdsmarkedet, så vi kan sende vores ledige i den retning. Lige nu rykker Komplement fx massivt på Esbjerg og Sønderjylland, fordi vi ved, at området kommer til at mangle 70-80 ingeniører. Det startede med en avisartikel, og nu samarbejder vi tæt med bl.a. Regi- j FAMILIEMEDLEMMET j Konsulenthuset Komplement j 100 pct. ejet af IAK - Ingeniører- nes A-kasse j Stiftet i 2005 j Opgave: At hjælpe ledige ingeni- j j j j j ører og cand. scient.’er til et job samt sælge kompetenceydelser til private og offentlige virksomheder 2.456 ledige medlemmer Motto: Genvejen til det rigtige job Kontorer i København, Aalborg, Århus og Odense 21 medarbejdere, primært akademikere og kontorfunktionærer Omsætning oplyses ikke on Syddanmark, Esbjerg by om at finde de relevante profiler.” Via den nære kontakt med virksomhederne får Komplement også adgang til konkrete stillingsopslag. Konsulenthuset søger så blandt de ledige, og har skaffet 14 ledige i job i år. 12 pct. af alle medlemmerne er desuden blevet kontaktet i den forbindelse, og det betyder noget. ”Det øger motivationen, når man som ledig mærker, at der også er andre, der arbejder intenst på at skaffe én i arbejde,” forklarer salgschef Jesper Baeker Andersen. Kan selv Komplements tilgang til håndtering af de ledige medlemmer bygger på en ’netværkstankegang’ – samt hjælp til selvhjælp. Salgschefen fortæller, at ingeniører er utrolig aktive. Når Komplement ugentligt holder workshops om fx at skrive den gode ansøgning eller stresshåndtering, møder mellem 15 og 30 personer op. Og det er helt frivilligt. Komplements medlemmer er desuden gode til både at hjælpe sig selv og hinanden. ”Aktive Ingeniører er et netværk, der kører autonomt. Det er en flok ledige ingeniører, der mødes regelmæssigt for at netværke, ringe ud eller opsøge virksomheder. Komplement lægger lokaler og telefon til – samt holder inspirationsmøder men ellers klarer de alt selv. Besætningen skifter løbende, for de er supergode til at skaffe sig selv og hinanden i arbejde,” siger Jesper Baeker Andersen. m Salgschef Jesper Baeker Andersen (Foto: Sif Meincke) Forrest en Ferguson 35 fra ca. 1955. Bag denne kompakte traktor med det innovative Ferguson-lift-patent står en Massey-Harris. Fra 1958 ændres navnet til Massey Ferguson efter fusionen i 1953 mellem de to virksomheder. Der er mange, som kender navnene på bondesønnerne Henry Ford fra USA og Harry Ferguson fra England. Henry Ford, grundlægger af Ford fabrikkerne og samlebåndets opfinder. Harry Ferguson blev også verdensberømt industrimand ved opfindelsen af 3 punkts ophæng af landbrugsredskaber på traktoren: ”Den lille grå Ferguson”. Men der er en forhistorie inden den ”Lille Grå” så dagens lys: I 1938 mødtes de to store industrimænd med henblik på at skabe en moderne traktor. Harry Ferguson havde ideen og Henry Ford havde (bil-)fabrik- ken. Det blev til en Ford Ferguson 9 N (9 for året 1939, hvor produktionen startede). 9 N blev produceret indtil 1943. Traktoren havde 3 gear og motoren var en Ford bilmotor. Der blev produceret 306.221 stk. 9 N. Ford var meget interesseret i Ferguson-patentet og forsøgte at købe det af Ferguson, men Ferguson var naturligvis ikke interesseret i at sælge ”guldægget”. Henry Fords sønnesøn brød aftalen med Ferguson i 1947. I tiden 1947– 1952 producerede Ford 8 N (8 for året 1948, men produktionen startede tidligere) med 4 gear. I 1948 anlægger Fergu- son sag mod Ford. I 1952 vinder Ferguson retssagen og får en erstatning på 9,25 millioner dollar og Ford må indstille produktionen af 8 N. Der var da produceret 500.000 stk. 8 N. I Anders Poulsens stald i Lemvig findes 20 renoverede gamle traktorer. Renoveringen er udført af ejeren selv. Det kan anbefales andre at høre Anders Poulsen fortælle om sin traktorpark. Han starter også gerne traktoren med kun en cylinder. Og så ser du i tilgift den traktor, Anders Poulsen netop nu er i gang med at renovere. Ib Kongstad Virtuelle arrangementer Vore medlemmer har ønsket at kunne følge arrangementer, der holdes i København. Ønsket er kommet ved flere generalforsamlinger i vores område. Derfor har vi i samarbejde med IDAs administration igangsat et forsøg, hvor vi ønsker at kunne tilbyde medlemmerne i Vestjylland (og andre steder) adgang til virtuelle arrangementer med emner inden for fagteknik. Efter anbefaling starter vi med møder, der er filmet/streamet og kan uploades til hjemmesiden. Når vi har samlet noget erfaring med, hvordan de virtuelle møder modtages af medlemmerne, kan der eksperimenteres med andre former. IDA starter med at optage arrangementet ”Teknologi i ældresektoren”, der er arrangeret af SVT – det nye selskab med Sundhedsteknologi og Velfærd. Vi vil markedsføre arrangementet i en nyhedsmail til IDA Vestjyllands medlemmer, når det er redigeret og lagt på IDAs hjemmeside. Vi er usikre på, hvornår produktionen kan være færdig, men vi arbejder så hurtigt vi kan med opgaven. Ib Kongstad Pris til dimittend IDA Vestjylland overrækker igen i år "IDA – ingeniørprisen" til en fremmelig repræsentant for ingeniøruddannelsen på AUHerning. Det sker, når AU-HIH holder sommerdimission fredag 24. juni kl. 13.00 i Herning. Vinderen udpeges af lederne af ingeniøruddan- nelse på AU-Herning. Vi vil senere informere om prismodtageren og begrundelse for udpegningen ved denne sommerdimission. Prismodtageren skal være uddannet med godt resultat fra én af ingeniørretningerne. IDA Vestjylland forven- ter at alle dimittender bliver ansat på områdets store eller små arbejdspladser og at de underbygger deres jobkompetencer med fortsat medlemskab af IDA. Ib Kongstad IDA ØST-VESTJYLLAND Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding Spørgsmål til regionernes arrangementer: Bente Birgitte Poulsen, telefon 3318 9721, [email protected] 28 Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 LEDIGE STILLINGER Indleveringsfrist for annoncemateriale i udgivelsesugen: Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00 Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00. Kontakt: Thomas E. Hansen Stefan Djokic 3326 5358 3326 5391 Annoncecentret: Karin Pagh Janne Lærkedahl 3326 5387 3326 5319 Vi sørger for hjemkaldelse af materialer, ombrydning, ordrebekræftelser, fakturering o.m.a. Fax: 3326 5303 E-mail: [email protected] Internet: www.ing.dk/annoncer VEDLIGEHOLDELSESCHEF >>> til Vejdirektoratets driftsdivision i København Vejdirektoratet – er en del af Transportministeriet - og har det direkte ansvar for planlægning, projektering, anlæg samt drift og vedligehold af statsvejnettet i Danmark Dine kvalifikationer Der kan være flere indgange til jobbet, men det forventes, at den rette kandidat har en relevant akademisk baggrund for eksempel som ingeniør – gerne suppleret med en MBA eller anden økonomisk uddannelse. at arbejde hos Vejdirektoratet på www.vejdirektoratet.dk. Derudover kan du læse mere om stillingen på www.kromann-connect.dk. For yderligere information kontakt: Kromann Connect, Vandhuset, Godthåbsvej 83, 8600 Skanderborg, Tlf. 21 83 56 10 Vi tilbyder Til Vejdirektoratets Driftsdivision søger vi en vedligeholdelseschef. Kandidaten er vant til at kommunikere på alle niveauer i det private, såvel som i det offentlige og politiske system, og kan begå sig nationalt og internationalt. Der er tale om en meget spændende stilling i en politisk organisation, hvor kandidaten skal forholde sig til de udfordringer og muligheder, vejsektoren står over for. Du har en kommerciel tilgang, og er god til at motivere og begejstre dine omgivelser. Det forventes, at du har flere års ledelseserfaring. Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er klassificeret i lønramme 37 med mulighed for forhandling af tillæg. Ansættelsen sker på åremål og kontraktansættelse. Ved stillingsbesættelsen medvirker Kromann Connect og et internt stillingsråd. Det kræver derfor en stærk leder, der kan motivere og udvikle sine medarbejdere på en engageret og energisk måde, og samtidig gennemføre opgaver og projektporteføljer inden for belægninger og bygværker. Som den rette kandidat er du meget engageret, initiativrig, udadvendt, og i besiddelse af et betydeligt ’drive’. Tjenestested er Vejdirektoratet, Niels Juelsgade 13, 1059 København K. Det er vigtigt, at du har brancheerfaring og faglig indsigt inden for belægninger og bygværker. Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle interesserede, uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen. Der er tale om et væsentligt økonomisk ansvar i stillingen som vedligeholdelseschef, hvorfor det kræver en god økonomisk indsigt og forståelse samt stærke forhandlingsevner. Stillingen har reference til driftsdirektøren for Vejdirektoratet. Vedligeholdelseschefen indgår i driftsledelsen samt Vejdirektoratets chefgruppe. Væsentligste egenskaber: • Stærk, motiverende og åben leder • Arbejde med strategisk udvikling • Evne til at begå dig i det politiske miljø • Faglig indsigt i vedligehold af bygværker og belægninger Læs mere Du kan læse mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige Ansøgning Søg jobbet på www.kromann-connect.dk – og find her link til stillingen under afsnittet ”Kandidater”. Ansøgningsfrist: 10. august 2011. Vejdirektoratet.dk - Dit nye job Love IT! Hent din Version2 App til iPhone og Android her Din Version2 App venter på dig IT FOR PROFESSIONELLE Vækst giver muligheder Især for el- og maskiningeniører Er du el- eller maskiningeniør, eller er du ingeniør med interesse for arbejde i offshore-sektoren? Så er det måske dig, vi har brug for. Der er tre virksomheder i verden, der laver fleksible rør til offshore-industrien. NKT Flexibles er en af dem, og vi har nu mere travlt end nogensinde før. Til vores fabrik i Kalundborg søger vi el-ingeniører med kendskab til bl.a.: • Automation • Fejlsøgning og optimering • Reguleringssystemer (SCADA og MES) og PLC programmering i Siemens S7 • Evt. lederansvar Til fabrikken søger vi også maskiningeniører med kendskab til bl.a.: • Værktøjs- og procesudvikling til avanceret 24/7-produktion • Maskiner og teknologi inden for metal- og plastbaseret produktion • Materialer (stål og plast) Vores ingeniørafdelinger i Brøndby søger nyuddannede og erfarne ingeniører med viden inden for: • • • • Styrkelære Offshoreteknik Udmattelse Materialer (metaller og polymerer) Hvis du har erfaring inden for FEM, termodynamik og strømningslære er det en fordel, men ikke et krav. NKT Flexibles er en dansk, videnstung virksomhed, der har såvel udvikling som produktion inden for landets grænser, og som har kunnet udnytte nærheden mellem udvikling og produktion til at skabe solide, teknologisk avancerede løsninger. Vi er i stærk vækst, med udvidelser i 2010 og en helt ny fabrik i Brasilien med planlagt åbning 2013, og vores kultur er stærkt præget af vores kerneværdier Innovation, Forandringsparathed, Respekt, Lederskab, Troværdighed og Kvalitets- og Miljøbevidsthed Ansatte: 650 Hovedkontor: Brøndby Produktion: Kalundborg og snart Brasilien Læs mere om dine karrieremuligheder på: www.nktflexibles.com Vi søger nye kolleger Vores Division for Energi, Klima & Miljø er i vækst. Vi søger derfor 5 nye kolleger inden for områderne: • • • • • Industriel Fluid Dynamik (IFD), Projektmedarbejder LCA og produktorienteret miljøvurdering, Projektleder Forbrænding og forgasning af biomasse og affald, Projektleder Energi- og Bygningsrådgivning, Bygningsingeniør Emissionsreduktion, Afdelingschef I Division for Energi, Klima & Miljø understøtter vi udviklingen af mere miljø, klima og energieffektive løsninger igennem vores udbud af produkter og serviceydelser til en bred vifte af brancher i ind- og udland. Information om de enkelte stillinger finder du på: www.forcetechnology.com under Jobs. FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed med ca. 1200 ansatte i Danmark, Norge, Sverige samt Kina og Rusland. Vi arbejder målrettet med at omsætte højt specialiseret ingeniørmæssig viden til praktiske og kosteffektive løsninger for et bredt udsnit af brancher og industrier i Danmark og på de internationale markeder. 30 Vi søger - geotekniker - konsulenter til drift af Veje og grønne områder Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 Find ingeniørjobbet på ingeniørernes foretrukne jobsite INGENIØR >>> til Vejdirektoratets driftsafdeling i Næstved www.niras.dk/job Vejdirektoratet søger til vores driftsafdeling i Næstved en dygtig kollega med smittende engagement og lyst til at dele det med dine kommende kollegaer. Afdelingen arbejder med vejdrift, trafikal drift, myndighedsbehandling og -tilsyn i Vejcenter Sjællands geografiske område. Job Se mere på www.vejdirektoratet.dk Ansøgningsfrist tirsdag d. 28. juni 2011. Afløbsingeniør/anlægsingeniør Vejdirektoratet.dk - Dit nye job Skive Vand A/S søger en afløbsingeniør/ anlægsingeniør til spildevandssektionen Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver i Skive kommune. Selskabet er 100% ejet af Skive Kommune. Spildevandssektionen beskæftiger i alt 18 personer, hvoraf projektering, administration og ledningsdrift beskæftiger 8 personer i venlige lyse lokaler i Durup og 10 personer er beskæftiget med drift af renseanlæg, pumpestationer og bygværker fra renseanlægget i Skive. Du vil primært komme til at arbejde med ● Gennemførelse af renoverings- og udbygningsprojekter fra detailprojektering til idriftsættelse ● Økonomisk styring og ansvar for egne projekter ● Gennemførelse af projekterne til aftalt tid og aftalt kvalitet ● Gennemførelse af opgaverne i tæt samarbejde med Skive Vands øvrige funktioner, rådgivere og entreprenører ● Deltage i udarbejdelse af fornyelsesplaner ● Deltage i løsningen af sektionens øvrige opgaver Vi ønsker, at du ● har en relevant ingeniøruddannelse eller lignende uddannelse med kendskab til afløbsområdet ● har erfaring i løsning af afløbstekniske/spildevandstekniske opgaver ● har kendskab til planlægningsområdet og erfaring med fornyelsesplanlægning ● har kendskab til MapInfo, MicroStation og DanDasGraf ● har 5-10 års erfaring med anlægsarbejder, gerne indenfor ledningsarbejder ● har 5-10 års erfaring indenfor afløbsområdet ● er god til at samarbejde og skabe tillid ● er god til skriftlig og mundtlig formulering ● er kreativ, åben og samtidig struktureret i dit arbejde ● har kørekort Vi kan tilbyde ● et spændende og krævende job i et hold af aktive og engagerede medarbejdere ● mulighed for at anvende DanDasGraf/MicroStation til projektering og MapInfo som GIS værktøj ● et godt og åbent arbejdsmiljø med en uformel stemning ● gode muligheder for udvikling og efteruddannelse ● motions- og sundhedsordning ● løn efter forhandling ● tiltrædelse snarest muligt Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jørgen Rasmussen, tlf. 9915 3671 eller Jan Falk, tlf. 9915 3675. Ansøgning sendes til Skive Vand A/S, Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev att. Jørgen Rasmussen eller pr. mail til [email protected] Ansøgningsfrist Skal være modtaget senest den 4. juli 2011. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17. august 2011. Skive Vand A/S varetager vandforsynings- og spildevandsopgaver i Skive Kommune. Selskabet har 34 ansatte. Selskabet omsætter ca. 85 mio. kr. om året. Selskabet ejes af Skive Kommune. Hovedkontor er placeret på Anlægsgade 34, Durup, 7870 Roslev. Læs mere om Skive Vand A/S på www.Skivevand.dk. www.skivevand.dk TEKNISK CHEF FOR BYGNINGSSERVICE HEALTH Bygningsservice har ansvaret for Aarhus Universitets bygninger. Per 1. juni er der gennemført en reorganisering med fire enheder svarende til Universitetets fire hovedområder. Bygningsservice, Health er bemandet med 15 medarbejdere i bygningsdrift og 40 medarbejdere i rengøring. Sammen med driftsinspektør og rengøringsleder udgør Teknisk chef den daglige ledelse. Bygningsservice, Health dækker en bygningsmassen på ca. 70.000 m2 og har – ud over den almindelige daglige drift – en række udfordringer i form af drift og udvikling af adgangssystem, CTSanlæg, energistyring, teknisk udstyr, mv. Hertil kommer, at der i de kommende år planlægges en omfattende renovering og fornyelse af laboratorier i form af ombygning og nybyggeri. Den Tekniske chef forventes at indgå i løsningen af de daglige opgaver i samarbejde med medarbejderne og være aktiv part i projekter i samarbejde med AU’s ingeniører, eksterne rådgivere og entreprenører. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Teknisk chef Lars Mitens på tlf. 2899 2240 eller via e-mail: [email protected] Ansøgningsfrist Læs det fulde opslag på: http://www.au.dk/om/stillinger/adm/tap/ og søg online via Aarhus Universitets hjemmeside senest mandag den 27. juni ved midnat. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 26 (1. samtalerunde) og i uge 27 (2. samtalerunde). Ansøgere, der går videre efter 1. samtalerunde, må påregne deltagelse i en lederprofiltest efter samtalen. AU har underskrevet chartret om flere kvinder i ledelse og opfordrer såvel kvinder som mænd til at søge stillingerne. Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge. Aarhus Universitet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 40.000 studerende og 11.000 medarbejdere, der sikrer resultater af høj international standard. Den budgetterede omsætning i 2011 udgør 5,9 mia. kr. Universitetets strategi og udviklingskontrakt kan ses på www.au.dk Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 Climate Control Innovative and energy saving solutions Ingeniør til Danmarks største gasselskab I HMN Naturgas er vi på udkig efter en dygtig og engageret kollega til vores anlægs- og driftsfunktion i Viborg. Vi har brug for dig hurtigst muligt. Du skal være vores ekspert på stålledninger. Du kommer til at • lede projekter og være sagsbehandler omkring komplekse ledningsanlæg (stål og plast) • rådgive om og være sagsbehandler på driften af stålledninger, fx ved omlægninger af ledningsnettet • i mindre omfang projektere og anlægge nye stålledninger. I fremtiden forventer vi nye udfordringer med biogas i naturgasnettet. Ønsker du at være medspiller i vores kompetente udviklingsteams? Vi søger netop nu: - 1 PC-softwareudvikler - 2 Applikations softwareudviklere - 2 Hardwareudviklere Har du kvalifikationer inden for et af disse områder, og søger du nye udfordringer i en virksomhed med højt til loftet og korte beslutningsveje samt stor frihed, plads til individualisme og et minimum af bureaukrati? Læs om mulighederne på job.lodam.com scan stregkoden og se, hvordan det er at arbejde sammen med os! Desuden vil en del af dit arbejde bestå i at • udarbejde samfunds- og brugerøkonomiske beregninger og kontrollere eksternes samfundsøkonomiske beregninger i forbindelse med varmeplansager • ajourføre tekniske procesbeskrivelser i vores kvalitetssikringssystem • projektere i GIS-systemet. Herudover er det en fordel, hvis du har erfaring med anlægsopgaver, gerne med stålledninger fx som rådgiver, entreprenør eller ledningsejer. Du må også meget gerne have en tillægsuddannelse som svejseingeniør. I anlægs- og driftsfunktionen bliver du del af et meget erfarent og kompetent team, som sætter pris på godt samarbejde. Du får en stor kontaktflade både inden for og uden for huset. Vil du gerne høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte drifts- og anlægschef Rita Primdahl på tlf. 62 25 98 49. Lønnen aftaler vi efter dine kvalifikationer. Ansøgning: Gå ind på ww.naturgas.dk ”Om HMN Naturgas I/S” og send os din elektroniske ansøgning senest den 23. juni. Vi søger en kollega med relevant faglig uddannelse, fx ingeniør, med erfaring i sags- og projektledelse. Du skal være god til mundtlig og skriftlig kommunikation. Hos HMN får du en udfordrende hverdag med stor indflydelse på dit arbejde og afdelingens udvikling. Vi samler på medarbejdere, der kan og vil selv. Hos os får du råderum til at gøre dit bedste – og til at sætte spørgsmålstegn ved tingene. Det betyder noget for os, hvordan du trives – både i og uden for jobbet. Derfor giver vi dig gode muligheder for en dagligdag med både personlig og faglig udvikling og plads til familielivet. HMN Naturgas har kontorer i både Søborg og Viborg og forsyner ca. 245.000 naturgaskunder og beskæftiger ca. 400 medarbejdere. Selskabet ejer datterselskabet HMN Gassalg A/S, som sælger naturgas til 2/3 af samtlige naturgaskunder i Danmark. www.naturgas.dk VIND EN FLAD Kun for folk med interesse for teknologi. Vi trækker lod om en iPad blandt vores abonnenter af Ingenørens nyhedsbrev. Modtager du ikke allerede nyhedsbrevet, kan du tegne gratis abonnement på ing.dk. 31 32 Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 Entrepriseleder til geotekniske boringer og grundvandssænkning Leder til foreningens nautiske kontor Danmarks Rederiforening søger en leder til nautisk kontor; som er en del af foreningens branchepolitiske indsats. Nautisk kontor har som primære arbejdsområder miljø og sikkerhed til søs, herunder såvel tekniske krav til skibe som certificering, besejlingsforhold, bemandingsregler, arbejdsmiljø samt beskyttelse af miljøet, herunder klimaspørgsmål. Opgaverne omfatter rådgivning af Danmarks Rederiforenings medlemmer og samarbejde med nationale myndigheder og sekretariatsarbejde i relation til komiteer og udvalg samt mødedeltagelse i internationale organisationer primært i London og Bruxelles; den pågældende vil således få et meget bredt netværk. Der vil endvidere være opgaver relateret til offshoresektoren. Med henblik på at styrke Aarsleff s organisation inden for grundvandssænkning søger vi en ny medarbejder med kompetencer inden for planlægning og udførelse af borearbejde, geoteknik, hydrogeologi og grundvandsænkning. Der er fokus på videndeling, hvorfor vilje og evne til at formidle viden om grundvandssænkning til såvel afdelingens øvrige teknikere som relevante kolleger på forskellige niveauer i andre afdelinger er vigtig. Jobbet Du bliver en del af Funderingsafdelingen på vores kontor i Hvidovre og dine opgaver bliver blandt andet at: • give tilbud og have kontakt med kunderne • varetage kontakten til bygherre og rådgiver og have styr på økonomi og tid samt den daglige produktion • lede arbejdet på byggepladsen sammen med pladsens formand, herunder den daglige planlægning, styring af mandskab, maskiner, materialer og eventuelle underentreprenører Den kommende medarbejder forventes at have: • en uddannelse som ingeniør eller anden teknisk baggrund kombineret med en relevant erfaring eksempelvis erhvervet fra ansættelse på et værft, et rederikontor eller anden maritim virksomhed, herunder fra offshoresektoren • en stærk faglig viden med lyst til at arbejde resultatorienteret og i dybden med nye tekniske problemstillinger • en myndig og konstruktiv personlig fremtræden, der modsvarer de mange opgaver og udadvendte relationer foreningen har i forhold til medlemmer og omverdenen i øvrigt • gode engelskkundskaber, da en meget stor del af arbejdet foregår på engelsk Stillingsmæssigt vil der afhængig af erfaring være tale om en kontorchef eller afdelingschefstilling. • sikre, at vores entrepriser bliver færdige til tiden og i rette kvalitet. Ansøgningsfrist mandag den 15. august 2011. Vi forventer, at du Skriftlig ansøgning med CV samt øvrige relevante oplysninger sendes personligt/fortroligt til: • er ingeniør eller konstruktør med praktisk indsigt • har erfaring med grundvandssænkning og geoteknik fra rådgiver- eller entreprenørbranchen • kan vurdere behovet for grundvandssænkning, egnet metode og grej og er bekendt med myndighedskrav på området • er engageret i fagområdet og i Aarsleff s entreprenøropgaver Vicedirektør Jan Fritz Hansen DANMARKS REDERIFORENING Amaliegade 33, 1256 København K [email protected] • er handlingsorienteret og har fokus på overblik og samlet mål • kan lede og motivere dine medarbejdere i en ”team-ånd” • har gå-på-mod og er en god købmand. Vi tilbyder • et spændende job i en virksomhed, der ønsker at være blandt branchens allerbedste inden for fundering DANMARKS REDERIFORENING er en arbejdsgiver- og brancheorganisation for danske rederier og varetager endvidere sekretariatsfunktionen for Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen af 2010. Foreningen har ca. 50 medarbejdere og beskæftiger sig med et bredt spektrum af arbejdsopgaver over for myndigheder og organisationer i Danmark samt forskelligt internationalt arbejde, herunder i Bruxelles, hvor foreningen har eget kontor. www.shipowners.dk • en flad, uformel organisation, der lægger vægt på uddelegering af ansvar og kompetencer på alle niveauer • dygtige og engagerede kolleger, som går ind for videndeling • løn efter kvalifikationer. Interesseret? Din branche • Dit indhold • Dit overblik Du er velkommen til at kontakte afdelingsingeniør Frank R. Nielsen på 2026 3503 for at få yderligere oplysninger. Send venligst din ansøgning mærket ”Entrepriseleder, Fundering” til [email protected] eller til Per Aarsleff A/S, Lokesvej 15, 8230 Åbyhøj, att.: Brit Metzdorff. Vi skal have din ansøgning senest mandag den 27. juni 2011. .aarsleff.com Aarsleff udfører generelle infrastrukturprojekter. Vi er en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder og specialister i jord- og anlægsarbejder, underjordiske bygværker og vandbygningsarbejder. Vi har inden for de seneste ti år udviklet kompetencerne banearbejde og etablering af havmølleparker og er i dag blandt de allerbedste. Desuden er vi markedsførende inden for de industrialiserede aktivitetsområder pælefundering og opgravnings frirørfornyelse. Aarsleff er organiseret med udenlandske datterselskaber og udfører enkeltstående projekter verden over. Vores omsætning er på 4,3 milliarder kroner – heraf 35 % i udlandet. Koncernen beskæftiger 3.200 medarbejdere. Hovedkontor: Lokesvej 15, DK-8230 Åbyhøj · Kontor Øst: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre Nyheder, blogs og debatter Til mobile ingeniører SMS ing til 1272* * Alm. SMS-takst ** Alm. takst for datatrafik til dit mobilselskab danmarks elektronikbranche samlet på ét site! Nyheder og overblik virksomheder Gratis medlemskab Alle elektronikvirksomheder Bliv set sammen med relevante artikler Basisprofil med virksomhedens stamdata eksponering direkte i målgruppen aktivt medlemskab styrket synlighed ved relevante artikler Levér nyheder til Branchenyt Udvidet virksomhedsprofil … og meget mere BrUgere du får Nyheder hver dag – leveret af en faglig redaktion overblik over hele branchen – ét sted Branchens største nyhedsbrev kalender Forskning Nyheder direkte fra virksomhederne Besøg os på elektronikbranchen.dk eller ring på telefon 3326 5402, hvis du vil høre mere om medlemskab. Ingeniøren · Karriere · 17. juni 2011 205 ingeniør- og maskinmesterjob Nyeste stillinger på Jobfinder.dk 33 Stilling Virksomhed Kviknr. Stilling Virksomhed Kviknr. Aseptic professional NNE Pharmaplan A/S 329413931 Load Engineer Simens Wind Power A/S 329423033 Professional NovoZymes 329424759 Load Calculation Engineer Simens Wind Power A/S 329423031 Anlægsingeniør Orbicon 329424584 Project Manager Simens Wind Power A/S 329423454 Visionær Stream Manager Oticon 329424585 Ingeniører Teknologisk Iinstitut 329423027 Visionær Stream Manager Oticon 329424868 Molecular Biologist Teknologisk Iinstitut 329423452 Stilling Virksomhed Kviknr. Entrepriseleder Per Aarsleff A/S 329415030 Kemiker til rådgivning Teknologisk Institut 329424586 Produktionskoordinator Alfa Laval Copenhagen A/S 329424596 Engineering Managers Rambøll 329423219 Chef for Fødevareteknologi Teknologisk Institut 329424661 Medarbejder Byggeriets Evaluerings Center 329424614 Project Engineers Rambøll 329423171 Ingeniør til Vejdirektoratets Vejdirektoratet 329424718 Software Engineer Calsep A/S 329424087 Ingeniør til havne Rambøll 329413350 Ingeniør til Service Vestas Blades A/S 329424711 Change Agent Danfoss A/S 329423296 Projektchef, geoteknik Rambøll 329413347 Technical Support CoordinatorVestas Control Systems A/S 329423297 Control Engineer Danfoss A/S 329423295 Ingeniører til vindkraftproj. Renewables - Engineering 329424659 Specialist Vestas Control Systems A/S 329406199 Power Engineer Danfoss A/S 329424630 Structural Engineer Renewables - Engineering 329424760 Konstruktør YXLON International A/S 329423968 Software Engineer Danfoss A/S 329424629 Offshore Site Manager Renewables - Engineering 329424763 Havneplanlægger Aarhus Havn 329423656 Mechanical Engineer Danfoss A/S 329424626 Lead Marine Coordinator Renewables - Engineering 329424781 Teknisk chef Århus Universitet 329423597 Senior Researcher Danmarks Tekniske Universitet-DTU329423374 Senior Researcher Danmarks Tekniske Universitet-DTU329423601 Teknisk konsulent Danmarks Vindmølleforening 329414031 Structural engineer Det Norske Veritas Danmark A/S 329424611 Geotechnical engineer Det Norske Veritas Danmark A/S 329424608 Forsøgstekniker DHI 329424593 Elingeniør DONG Energy A/S 329423154 Specialist i SAP DONG Energy A/S 329423294 Project Planner DONG Energy A/S 329423252 Scientists and engineers European Patent Office 329423450 Cryogenics Engineer European Spallation Source ESS AB 329413172 Product and System Engineer FLSmidth A/S 329423940 R&D Manager 329423902 Flux A/S Forsøgstekniker Chef for Fødevareteknologi i Aarhus –Undersøgelseafhavne,bølgebrydere ogflydendeoffshorekonstruktioner DHI søger en entusiastisk og motiveret tekniker til gennemførelse af spændende og teknisk udfordrende skalaforsøg i vores forsøgsfaciliteter i Hørsholm. Vi anvender bl.a. skalamodelforsøg til undersøgelse og optimering bl.a. af havneanlæg, kystanlæg, bølgebrydere, vind- og bølgeenergianlæg og offshore konstruktioner og fartøjer. Til Center for Fødevareteknologi på Teknologisk Institut søger en chef til at stå i spidsen for forretningsudvikling og ledelse. Vi flytter centret fra Kolding til Aarhus 1. december og har behov for dig, der med entreprenørånd og faglig ballast inden for fødevareteknologi, kan samle, integrere og videreudvikle centret og dets højt kvalificerede medarbejdere i Aarhus. For yderligere information kontakt direktør for Life Science, Bo Frølund, på telefon 72 20 18 33 PT ingeniør-Electronics(6778) Grundfos A/S 329423373 www.dhigroup.com www.teknologisk.dk Produktionsleder CR (6750) Grundfos A/S 329423372 www.jobfinder.dk Kviknr.329424593 www.jobfinder.dk Kviknr. 329424661 Product Engineer (6837) Grundfos A/S 329424099 Engineer(6820) Grundfos A/S 329424095 Product Engineer Hansen Toft A/S / HMF Group A/S 329414049 PTA-chef Hansen Toft A/S / HMF Group A/S 329414048 Havneplanlægger Sektionsleder til sundhedsteknologi Servicechef Hansen Toft A/S / HMF Group A/S 329414047 Projektchef Hansen Toft A/S / HMF Group A/S 329414040 Leder af kvalitetssikringen HARIBO Lakrids A/S 329424684 Vil du udfordre dit talent for havneplanlægning, og har du lyst til at arbejde med udvikling af havneinfrastruktur, så er jobbet her. Ingeniør HMN Naturgas I/S 329423528 El-ingeniør/El-installatør Ivar Lykke Kristensen Rådg.Ing. 329424713 Ingeniør jens johan andersen a/s 329423467 Ingeniør Kærsgaard & Andersen A/S 329424950 Til Center for Fødevareteknologi søger vi dig, der har lyst og evner til at udvikle et forretningsområde i krydsfeltet mellem fødevare-/bioteknologi, ernæring og sundhed. Du evner at videreudvikle centrets forsknings-og udviklingsområder, og du medvirker til at udvikle og sælge nye kommercielle konsulentydelser til industrien. Fagansvarlig ingeniør Københavns Kommune 329423000 Projektingeniør Automation Logimatic 329424583 Regional Sales Manager MAN Diesel & Turbo 329424633 Six Sigma consultant NNE Pharmaplan A/S 329415020 – til Aarhus Havn Aarhus Havns afdeling for Bygninger & Anlæg står for planlægning og projektering af havnens udviklingsaktiviteter samt drift og vedligehold af bygninger, havneanlæg, regn- og spildevandsanlæg, pladser og veje. Afdelingen består af et team på 9 medarbejdere. www.aarhushavn.dk www.teknologisk.dk www.jobfinder.dk Kviknr. 329423656 www.jobfinder.dk Kviknr. 329422474 STILLING Jobbasen for it-professionelle version2.dk/it-job STILLING VIRKSOMHED Program Manager 2 (741201) Microsoft Development Center Cop.329419386 Snr Sw Dev Eng. Microsoft Development Center Cop.329419087 SAP BW/Data Warehou. udv. KMD 329423897 Software Product Manager Bloom ApS 329420455 SAP Process & Master Data C.Siemens Wind Power A/S 329416688 Software Product Manager Bloom ApS 329423931 SAP udv. – ABAP og E-Han. KMD 329423028 Solution Architect Hays Specialist Rectuitment A/S 329424634 Microsoft Development Center Cop.329419372 Solution Manager KMD 329422732 Sen. App. Integration Devel. Microsoft Development Center Cop.329419092 SW Design Eng. in Test Microsoft Development Center Cop.329419094 SW Devel. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop.329419089 SDE II 750598 STILLING VIRKSOMHED KVIK NR. – nyt forretningsområde VIRKSOMHED KVIK NR. .Net udv./ datab.og web-pro.2Trance A/S 329421129 Sen. SCM App. Devel. .Net udvikler 329418599 Sen. SDET Lead-Server Team Microsoft Development Center Cop.329419082 SW Devel. Engineer in Test Microsoft Development Center Cop.329419096 329408354 SW Devel. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop.329419085 329423470 Systemansvarlig Nykredit 329400620 329400621 Bloom ApS Microsoft Development Center Cop.329419091 KVIK NR. Afdelingsdirektør Nykredit 329408349 Sen. testmanager til IT Udv. Nykredit Applikationsarkitekter Nykredit 329401279 Senior IT Project Manager Siemens A/S CPM udvikler Nykredit 329408396 Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop.329420523 Systemansvarlig til IT udv. Nykredit Exc. »haj« til daglig drift KMD 329422999 Senior Program Manager Microsoft Development Center Cop.329419079 Systemark. /Java ekspert Bording Data A/S 329420177 Hays Specialist Rectuitment A/S Testmanagere til IT Udv. Nykredit 329417200 Hardware ingeniør Bloom ApS 329420531 Senior Project Manager IT-udvikler Nykredit 329410261 Senior SDE 757013 Microsoft Development Center Cop.329419461 Udv./databasetek.BI-flair Nykredit 329408388 Javaudviklere Nykredit 329408419 Senior SDET (754958) Microsoft Development Center Cop.329423911 Udv. til finansielle sys. Bloom ApS 329416713 Master Data Specialist Tetra Pak Hoyer A/S 329418690 Senior software udvikler Bloom ApS 329418608 Udvikler med mate. tilgang Bloom ApS 329420433 Seniorspecialist Nykredit 329408371 Program Manager 2 Microsoft Development Center Cop.329420516 329424632 ARRANGEMENTER ➜ Se mere på ida.dk KoMMENdE ARRANGEMENTER · FRA 24. juNi 2011 SjÆLLANd 26.06 29.06 18.07 19.07 20.07 06.08 19.08 20.08 23.08 24.08 28.08 09.09 14.09 15.09 16.09 • Sejltur til Flakfortet • Besøg på Sporvejsmuseet. • TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter • Selsø Slot – Sommerkoncert i Riddersalen • Operaen La Traviata (Den Vildfarne) Besøg Vikingeskibsmuseet – Fortiden under havet Ledreborg Slotskoncert – med Disneytema • Tomat, Chilli og krydderi kursus Selsø slot – Sommerkoncert i Riddersalen Danmarks Vej- og bromuseum Besøg på Den Amerikanske Ambassade Forhandlingsteknik Vinsmagning hos Den Franske Vinhandel, Roskilde Status for Femern Bælt tunnelen og den nye jernbaneforbindelse Arr. nr. KØBENHAVN (fortsat) Arr. nr. FYN 123255 25.06 03.07 04.08 06.08 13.08 18.08 01.09 08.09 22.09 22.09 27.09 03.10 122867 123268 123454 123544 122900 123032 123423 122920 121729 122902 123517 123115 123233 123416 123511 20.09 Dansk lægemiddelindustri – forudsætninger, opstart og udvikling 16.09 Vinrejse til Tjekkiet 17.09 Historie og kultur rundt om Roskilde Fjord 22.09 Mangelgennemgang og aflevering af bygge- og anlægsprojekter 123252 123409 123522 24.06 28.06 02.07 04.07 123288 123189 123510 123531 01.10 Svampetur ved Avnsø, Heide ved Avnstrup! 123412 Dimittendfest Lerdueskydning – en spændende udfordring En naturoplevelse af de store – Hirsholmene Industriens muligheder og udfordringer i Nordjylland i fremtiden 04.07 19.07 05.08 08.08 13.08 13.08 14.08 20.08 03.09 03.09 06.09 07.09 08.09 17.09 20.09 21.09 Fejring af den 4. juli med ølsmagning på Det Bette Ølhus • Verdensballet ved Den tilsandede Kirke i Skagen Jazz på Fjorden Alderslyst Vingård Skovrock med Lars Lilholt Opera på friluftsscenen i Sct. Knuds Kilde Opera i Rebild Bakker Studietur til Hamborg • Cirkusrevyen 2011 Oplev "Old Ragged Jazzmen" på Hotel Jutlandia Forhandlingsteknik Hurtig og effektiv læsning Jobsøgning - fra målrettet ansøgning til jobsamtale Golf for nordjyske ingeniører, Frederikshavn Golfklub Luk munden og let røven! Mr. Memory kommer til byen – mød mesteren i hukommelsesteknik 123447 123440 123389 123245 123127 123528 123390 123506 122635 123448 123232 123380 123574 123449 123404 123529 KØBENHAVN Arr. nr. 25.06 27.06 28.06 30.06 • More Jacks – Oplev afslutningen på ”Four Jacks” Orlogsmuseet. Rundvisning og frokost Højttalervarslingssystemer • Elina Garanca – Årets festkoncert til minde om Dronning Ingrid 122266 121631 123482 122924 02.07 05.07 08.07 24.07 30.07 Copenhagen Jazz-festival 2011 • Lav dine egne grillpølser Bornholmerrevyen 2011 Cirkus Arena på Bornholm • Henrik og Pernille, Holbergs udødelige forvekslingskomedie 123328 123438 123018 123374 123397 04.08 06.08 10.08 10.08 16.08 17.08 18.08 18.08 19.08 21.08 22.08 25.08 • Roberto Alagna – Oplev en af operaverdenens topstjerner 122926 • La Bête, med Lars Mikkelsen og Troels Lyby i hovedrollerne 123398 • JETRA´s studietur – Nordamerikanske jernbaner 122362 Jægerspris Slot og Slotshave - Rundvisning og frokost 123311 Besøg Brede Værk 123254 Sejltur til Hven – Rundvisning på Hven og frokost 123322 • Hammermøllen: Museum, turbinehus og frokost 123323 • Zirkus Nemo med middag 123136 • Efter fyraften" i Bakkens Hvile" 123142 • Studie- og oplevelsestur til Thüringen 122666 Go Kart 'Le Mans' kørsel 123110 Signal and Space: 123430 Spatio-temporal patterns in simple bio-systems 25.08 02.09 05.09 06.09 • Zirkus Nemo med middag Besøg Turning Torso i Malmø Robotteknologi i fødevareindustrien 3-dages udflugt til Malmø og Lund – Guided rundvisning og sejltur på kanaler 123137 123365 122020 123324 06.09 08.09 12.09 13.09 14.09 Københavns Metro – Virksomhedsbesøg Kreativitet – når hjernen slår ”gnister”! Mad og musik med Tom McEwan Leverandør til sundheds- og velfærdsmarkedet? Bjørn Nørgaards skitsesamling, Museum i Køge – Byvandring, rundvisning og frokost 123325 121955 123326 121832 123327 15.09 Besøg og frokost i Naverhulen – Klub for Berejste Håndværkere i Helsingør 123329 16.09 Esrum Kloster og Møllegård – Rundvisning og frokost 123330 16.09 • Karriereplan – 3 år efter dimission - med partner (internat) 122882 20.09 Professionel projektledelse 1 110011 • Betyder at arrangementet er overtegnet. deltagelse i henhold til idAs regler. Se mere på ida.dk 21.09 21.09 21.09 23.09 26.09 29.09 29.09 Iskerneboringer. Klimahistorie og klima i fremtiden 123514 Gør tiderne bedre 123087 Amerikansk mad- og vinaften på Den amerikanske Ambassade 123331 Metabolism and Cancer – major medical challenges 123431 Bliv kompetent projektleder 123364 Brede Værk - Rundvisning og frokost 123332 Christian VII`s Palæ eller Moltkes Palæ 123333 – Frokost på Café Petersborg 29.09 Æbelholt Klostermuseum og Klosterruin – Rundvisning og frokost NoRdjYLLANd 24.09 Ørkenens Sønner 27.09 Test, Type & Talent ØSTjYLLANd 28.06 02.07 22.07 05.08 11.08 27.08 03.09 08.09 09.09 Put & Take En sejltur på Horsens Fjord – for hele familien • Lars Lilholt koncert ”GUYS and DOLLS” – på Palsgaard Café-stemning, musik og underholdning Besøg i Djurs Sommerland Tur til Cirkusrevyen i Aalborg Maratonløb blandt vilde dyr i Afrika Rejse til Polen – Krakow – Kultur, historie og oplevelser VESTjYLLANd 25.06 28.06 01.07 19.07 19.08 30.08 06.09 22.09 Svæveflyvning, få luft under vingerne! FILM – Kung Fu Panda 2 Ta' børnene med i Cirkus! FILM – Harry Potter og Dødsregalierne – del 2 • Regatta middag på Michael D. Fra krise til vækst - Grundfos A/S Jobsøgning – fra målrettet ansøgning til jobsamtale Selvtillid /Selvværd 123334 Arr. nr. 122133 123575 Arr. nr. 123554 123427 122262 123314 123428 123439 122631 123486 123004 Arr. nr. 122517 123495 123344 123568 123263 123277 123271 123272 Arr. nr. Sig godmorgen til dyrene i Odense Zoo Rottefælderevyen 2011 Dukketeater Er du til æggekage og jazz? Sig godnat til dyrene i Odense Zoo Udflugt til Daloon A/S Tag med til Grønland, Tibet, Kina mm. Udflugt til Nordjylland Hvad er en fodlænke? Forhandlingsteknik Vinderkultur Energi- og varmedag hos Max Weishaupt A/S i Fredericia NoRdSjÆLLANd 123411 121638 121676 123417 123415 121677 121680 121681 121684 123234 121971 123061 Arr. nr. 24.06 24.06 24.06 26.06 26.06 30.06 01.07 More Jacks Sommerkoncert med Lille MUKO Kabaret Royal i Skuespilhuset • Dagscruise på Øresund Vikingespil i Frederikssund – Arnulf Ulveblod Dine, Wine og Cruise Årets vikingespil – Arnulf Ulveblod / Boplads– Vikingemåltid–Vikingespil–Revy 122979 123126 122989 122761 123266 123251 122759 03.07 03.07 03.07 10.07 10.07 14.07 16.07 Barresøgårds Besøgsbondegård Fredensborg Slot Årets Vikingespil – Arnulf Ulveblod Familieoplevelse med "vikingeskibe" på Roskilde Fjord Bowlingdyst og dinner En plads i solen på Sophienholm Gillelejes perler: Historie, kirke, Nakkehoved Fyr samt frokost 123158 123273 122953 123318 123546 123450 123319 24.07 02.08 03.08 07.08 09.08 12.08 18.08 21.08 21.08 24.08 Grøn Koncert i Valbyparken BODY WORLD i Experimentarium Det Flydende Teater: Drømmenes Rige Cirkus Arena Louisiana – Living Arkitekturens Grænser • Revyperler på stribe – Helsingør Musikteater Fisketur efter fladfisk med Skjold fra Vedbæk Havn Hjortefarmen Brotræet i Allerød Fynboerne på Ordrupgaard Louisiana – Museum of Modern Art med omvisning og frokost 123354 123422 123368 123172 123470 123170 123425 123571 123467 123452 25.08 Besøg og se vor kulturarv Frederiksborg Slot med nye briller 123174 27.08 28.08 31.08 04.09 04.09 06.09 09.09 17.09 25.09 28.09 01.10 123305 122977 123246 123372 123473 123376 123570 123321 123105 123304 123515 Lis Sørensen Koncert i Glassalen i Tivoli Musicalen Pipipi Last Night og the TIVOLI PROMS Damernes dag på Galopbanen Barresøgård Besøgsbondegård Besøg på Slagteriskolen i Roskilde Gillelejerevyen – for fulde sardiner Natur – Historie – Kultur (exploration) • 9 dages bustur til Normandiet og Bretagne Koncert med Thomas Helmig Solo i Glassalen i Tivoli Fisketur efter sild og torsk SYdjYLLANd 24.06 22.07 25.08 01.09 24.09 • TOBAKSKULLER 2011! Networking / Workshop – besøg på Danfoss Solar mm. Besøg Skærsøgaard Vin Nyd arbejdsdagen Sensommerfest i Sønderborg 2011 Arr. nr. 123167 123001 123564 123474 122612 fyN HØjdEpuNktEr fra 9. NordiskE syMposiuM i BygNiNgsfysik kursus i forBræNdiNgstEkNik - tEori og praksis kH MicroflEx spEcialMaskiNEr Se mere om symposiet på: http://webhotel2.tut.fi/nsb2011/. Forståelsen for forbrændingsprocesser er helt central for at kunne designe og arbejde med moderne forbrændingsudstyr. Vi besøger maskinfabrikken KH Microflex i Ringe. Her vil produktionschef Kristian Kvistgaard fortælle om den fynske gazelle virksomhed i hastig fremgang. Den har nu fremstillet over 600 specialmaskiner til over 60 lande. Hovedparten er maskiner til den grafiske branche. Firmaet satser meget på kvalitet og dokumentation for at kunne betjene kunderne bedst mulig ved en evt. senere reservedelslevering. Efter besigt af produktionen vil firmaet ved afsluttende spørgerunde være vært ved en forfriskning. Evt. fælleskørsel fra SDU, ved blok A, Niels Bohrs Alle 1, Odense. Kontakt C. Thomsen tlf. 65 31 22 74. Deltagelse er gratis. n Arr.nr.: 123379 n 21. juni kl. 17.30 - 19.30 KHMicroflex A/S, Nordmarken 2, Ringe n Tilmelding på ida.dk senest 20. juni n Maskinteknisk Udvalg, DMS Fyn Er du til æggEkagE og jazz? Deltagelse er gratis. n Arr.nr.: 123558 n 20. juni kl. 16 - 18 Niras Ørestad, Ørestads Boulevard 35, København S n Tilmelding på ida.dk senest 19. juni n Selskab for Bygningsfysik BliV koMpEtENt projEktlEdEr Kurset gør dig i stand til professionelt og kompetent at planlægge og styre komplekse projekter. Det er egnet som forberedelse til en IPMA certificering på D- eller C-Niveau. Kurset er ikke branche specifikt, og er relevant for leverance-, produktudviklings-, forandrings- og politiske projekter. Kursusformen er interaktiv med teori, cases, gruppearbejde og arbejde med eget projekt. Læring sker gennem erfaring øvelser og sparring. Kurset består af 3 undervisningsmoduler, der afholdes den 26.-28. sept., 24.–25. okt. og 15.–16. nov. 2011 på Symbion, Fruebjergvej 3, Kbh. Ø. Læs mere på ida.dk. Yderligere oplysninger på ida.dk/idaproces. Pris 90 kr. pr. person. Undervisere: John Thomsen, seniorkonsulent, ingeniør, QP Consult ApS, Per Frank Povlsen, chefkonsulent, civiløkonom, PFProjects. n Arr.nr.: 123417 n 6. august kl. 12 - 15.30 Restaurant Carlslund, Fruens Bøge Skov 7, Odense SV n Bindende tilmelding på ida.dk senest 15. juli n IDA Fyn - Kulturudvalget kØBENHaVN HØjttalErVarsliNgssystEMEr Kl. 19.00: Vi gennemgår områder, hvor der er krav om varslingsanlæg, de forskellige anlægstyper samt kravene til projektering og installation. Vi sætter fokus på ændringer herunder særlige krav til systemer for talevarsling samt krav til målerapporter og måleudstyr. Foredragsholder: Kim Jespersen, DBI Kl. 20.00: Gennengang af kravene til taleforståelighed på højttalervarslingsanlæg og demonstration af STI-PA (Speach Transmission Index - taleforståelighed) målinger og hvordan det foregår i praksis, herunder problemstillinger og udfordringer. Kl. 20.45 - 21.15: Sikkerhedsbelysning - lovgivning, projektering og produktudvikling, herunder LED lys. Foredragsholdere: Allan Andersen fra Exit-sound og Jan Juhler fra Exit Zone. Kl. 21.15 - 21.30: Afrunding og spørgsmål. Kursusafgiften er 19.900 kr. inklusive undervisningsmaterialer, forplejning samt coaching i praktikperioderne. n Arr.nr.: 123364 n 26.-28. september, 24.-25. oktober og 15.-16. november kl. 9 - 17 Symbion Science Park, Fruebjergvej 3, København Ø n Tilmelding på ida.dk senest 24. august n IDA Proces Hertil kommer den udfordring, der ligger i at anvende anderledes brændsler som biomasse og affald til varmeog kraftvarmeproduktion på en så effektiv måde som muligt. Forudsætningen for forståelse af forbrænding kræver desuden en indsigt i de forskellige brændslers natur samt strålings- og strømningsmæssige forhold, der øver indflydelse på forbrændingen. Endelig spiller miljøkrav en stor rolle for at forbedre forbrændingen ud fra et miljøsynspunkt. Indlæg: • Fyrrumsprocesser • Karakterisering af brændsler og restprodukter • Forbrændingsberegninger og øvelser • Energiforsyning og energipolitik • Kulfyringsteknologi • Gas- og oliefyringsteknologi • Affaldsforbrænding • Forbrænding af biobrændsler • Demonstration af simuleringsværktøjer. Nye energiteknologier Kursusleder: Civ.ing. Thomas Wagner Sødring, Babcock & Wilcox Vølund Kursuslærere: Nicolai Bech, Vattenfall Danmark A/S. Kim Dam-Johansen, DTU. Jesper Koch, Dansk Energi. Ole Møller-Madsen, DONG Energy. Bjarne Spiegelhauer, DGC. Anders Evald, Force Technology. Dan Fredskov, Amagerforbrænding. Mogens Weel, Weel & Sandvig. Tilmelding til og med 6. oktober på tlf. 33 18 48 18 eller ida.dk. Tilmelding herefter kun mulig, så længe pladser haves, og der kan ikke garanteres overnatning. Yderligere information hos kursuslederen på tlf.nr. 51 38 11 81. Programfolder kan rekvireres hos IDA på tlf.nr. 3318 5518. lEs MiséraBlEs - Musical på MalMö opEra Næsten 60 millioner mennesker i verden har set Les Misérables i de over 25 år den har været vist. Er du imellem dem? Ellers kommer chancen nu igen på Malmö Opera. Prisen for billet, et velkomstglas, 2-retters menu og kaffe for IDA-medlemmer og 1 ledsager er 695 kr. pr. person. Yderligere drikkevarer er for egen regning. KulturForums arrangør er Sussi Nielsen. Gå på ida.dk og læs mere om arrangementet. n Arr.nr.: 123524 n 9. oktober kl. 14 - 19 Restaurant Malmö Opera Grill n Bindende tilmelding på ida.dk senest 24. august n Kulturforum Deltagelse er gratis. n Arr.nr.: 123482 n 28. juni kl. 19 - 21.30 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 27. juni n Brandteknisk Selskab Ønsket om at opnå kuldioxidbegrænsninger ligger i forlængelse af arbejdet på at opnå så store brændselsbesparelser som muligt gennem den bedst mulige udnyttelse af brændslet. En forståelse både for den teoretiske beskrivelse og den praktiske håndtering af forbrændingsprocesser er derfor afgørende for at kunne opnå yderligere effektivitet. ida.dk Betalingsarrangement. n Arr.nr.: 123407 n 8. november kl. 9 til 9. november kl. 17 Scandic, Hvidovre, Kettevej 4, Hvidovre n Tilmelding på ida.dk senest 6. oktober n IDA-Energi MaNglEr du NEtVærk og iNspiratioN. klik iNd på ida.dk/NEtVaErk LYNCH Ingeniørens bagside postboks 373, 1503 kbh. v. [email protected] Fanatisme vil sige, at man fordobler sine anstrengelser, efter man har glemt sit mål. George Santayana 24 Ingeniøren 17. juni 2011 ing.dk Broen over ingenting Ugens betonkonstruktion Ikke så snart har vi fået forklaret den ene mystiske betonkonstruktion – se artiklen herunder – før der dukker en ny op, så vi igen må appellere til Bagsidens (tilsammen) alvidende læserskare. Denne gang er det dog ikke konstruktionen, der i sig selv er mystisk, det er såmænd en gemen vejbro. Men hvad laver den dog dér, spørger vor læser ude i Ølstykke: På min tur til arbejde mellem Ølstykke og Ballerup passerer jeg stationsbyen Måløv, og her findes en bro på Frederikssundsvej. Når jeg kører på Frederikssundsvej ser det hele ganske normalt ud, men broen kan også ses fra toget, og herfra kan jeg se, at den tilsy- neladende fører over ingenting. Der er hverken åer, veje, jernbaner, cykelstier eller frøpassager under broen. En nærmere undersøgelse viser, at der ganske rigtigt ingenting er under broen, og under alle omstændigheder ville man ikke komme langt ved at passere under den, da man i så fald inden for 100 meter vil støde på jernbanen, hvor der ikke er mulighed for at komme videre. Imidlertid må jeg antage, at broen har en eller anden funktion, for nu er Vejdirektoratet gået i gang med at reparere den – til stor gene for os fredelige cyklister, der må ned igennem mylderet i Måløv centrum. Hvis nu broen f.eks. blot var et tidligere studieprojekt som nogle bygningsingeniørstuderende havde hygget sig med, ville det være nemmere at ringe til Hjemmeværnet og bede dem medbringe rigeligt med sprængstof. Når broen så var sprængt, kunne man køre lidt grus og asfalt på, og så ville cykelstien være farbar igen inden for en uges tid, vil jeg tro, og det ville ikke være nødvendigt at bruge et halvt år på det projekt (med mindre det selvfølgelig er de samme studerende, der nu skal øve sig på at vedligeholde broer). Jeg har ledt efter broens funktion i diverse historiske opslagsværker, men har intet fundet, og Vejdirektoratet har heller ikke svaret mig. Så kan nogen af Bagsidens alvidende læsere fortælle mig, hvorfor der i Måløv ligger en bro, der fører Frederikssundsvej over ingenting? Med venlig hilsen Verner Karlsen ––– Jeg gætter på, at Vejdirektoratet i sin tid mente at udvise ret- tidig omhu ved at bygge broen over en projekteret vej, som senere er opgivet, f.eks. i forbindelse med at S-banens forlængelse til Frederikssund for mere end 20 år siden. Nå, men nu er spørgsmålet videregivet, og Er vejbroen ved Måløv mon et eksamensprojekt for B’ere, eller har den en funktion? Vejdirektoratet må gerne deltage i opklaringen. j Lynch Betonskinnerne er til en bisonviadukt Der er indløbet to enslydende forklaringer på den mystiske betonkonstruktion ved bisonreservatet i Vorup Enge, hvis funktion vi undrede os over for et par uger siden. Den første kom fra vor læser i Randers, som skriver: Hej Bagside, Den mystiske installation i Vorup Enge ved Randers er fundament til en gangbro. Når gangbroen er monteret, kan publikum bedre se de tre bisonder (en grim ko) inde på marken, og bisonerne har mulighed for at komme helt ned til Gudenåen ved at gå under gangbroen. Med Venlig hilsen Tom Mejer Antonsen ––– Tak for forklaringen. I gør sandelig noget ud af biodiversiteten dér på egnen. Forhåbentligt er projektet (og de grimme køer) finansieret af EU’s uudtømmelige landbrugsfonde. Ovre under artiklen på ‘ing. dk’, hvor også Bagsidens tekster lander hver uge – men desværre uden illustationer – har Morten Sundahl Andersen givet samme forklaring, så det må vel stå til troende (det er for resten lidt risikabelt at skrive til mig via ing.dk – brug hellere [email protected]): ”Fra pålidelig kilde har jeg ladet mig fortælle, at der er tale om fundamentet til en bro, som de besøgende kan passere henover, medens bisonerne kan passere under. Broen skal etableres i forbindelse med at bisonernes anlæg skal udvides. Oplysningen kommer fra min allestedsnærværende videbegærlige landinspektørsvigerfar, som har været på udflugt til området og i den forbindelse undrede sig – som man jo skal!! – og spurgte en forbipasserende indfødt. Og da han så ved et besøg her i huset læste denne uges Bagside var det ham en stor glæde at kunne bidrage med oplysning til folket.” ––– Hils og sig tak til svigerfar! Så er den bison... øh ged barberet, som man siger. j Lynch Caravankaravane? Rejsekortet A/S: –Brug endelig ikke rejsekortet Ugens mængderabat Ugens advarsel Hej Lynch Da jeg så den formidable rabat på kun 25% i sidste uge besluttede jeg mig til alligevel at sende vedlagte billede. Her kan man da tale om ‘kun’, idet jeg kommer frem til, at der er tale om ca. 0.01% rabat ved køb af 2009 vogne (til ca. 100.000 kr./stk.) og mindre endnu, hvis man køber én mere. Det sidste er da vist heller ikke almindelig forretningspraksis? mvh. Chr. Rübner Med mit nyerhvervede elektroniske pensionist (65) rejsekort var jeg forleden i Roskilde fra Haslev, og prisen er beregnet (og trukket) til 31,80 kr. Ifølge ‘rejseplanen.dk’ koster en DSB 65-billet for samme strækning imidlertid kun kr. 14. Rejsekortet beregner sig altså en overpris på ikke mindre end 125%. En efterfølgende henvendelse til Rejsekortet A/S afslører 1) at de ikke er meget for at komme i pressen med dette ––– Tja, men hvis man lige står og mangler godt 2000 campingvogne til en samlet sum af ca. 200 mill. kroner, kan man sikkert forhandle sig til en rimelig mængderabat. j Lynch DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED... lynbeskyttelse Overspændings- og transientbeskyttelse Potentialudligning og jordingsanlæg Sikkerhedsværktøj Måleinstrumenter Måletransformere Kabeltilbehør Kabelskabe UPS-nødstrømsanlæg Strømforsyninger DESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, [email protected] Vi får det til at køre i olie, også for dig BRD. KLEE A /S T 43 868 333 www.klee.dk BRUG FOR ET FUNDAMENT? - Så kontakt Uretek. Skruede stålpæle - Enkel - Hurtig - Vibrationsfri Med ScrewFast Skruepæle funderer vi master, skorstene, spunsvægge, skilte og meget andet. Tlf.: 70 20 33 01 [email protected] www.uretek.dk www.screwfast.dk Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse forhold og 2) at de i øvrigt fraråder at bruge rejsekortet, men i stedet tilråder at købe en billet ved DSB! Mvh. Sigurd Bak Christensen ––– Den advarsel bringer vi meget gerne videre – især hvis Rejsekortet A/S nødigt vil have det. Men ellers synes jeg, at kritikken af rejsekortets mærkelige funktionalitet er noget ulogisk. Det er da i modstrid med alle erfaringer at forvente, at netop dette ene it-projekt ville lykkes allerede i tredje forsøg... j Lynch davinci.dk - 7650 2850 Ugens forklaring Switch for IEC 61850-3 / IEEE 1613. Moxa er førende inden for Industrielle Switche, og denne nye serie er specielt designet med de krævende godkendelser IEC 61850-3 og IEEE 1613 (power substations) og for DIN-skinne eller vægmontering. 8 porte, heraf 2 fiber, 24/48VDC eller 110/220 VAC/VDC dobbelt isoleret redundant forsyning, Turbo Ring, Turbo Chain, STP/RSTP eller MSTP redundant netværk, -40 til +85°C, 5 års reklamationsret og meget meget mere... Læs mere på dette direkte link... www.thiim.com/moxa/PT-508 Transformervej 31 2730 Herlev Tlf. 4485 8000 Moxa Distributør
© Copyright 2024