1. No category

Turismens økonomiske
betydning på LollandFalster 2012
VisitDenmark, 2014
Viden & Analyse
Turismens økonomiske betydning på Lolland-Falster 2012
Udgivet af:
VisitDenmark for Business Lolland-Falster
September 2014
Adresse:
VisitDenmark
Islands Brygge 43, 3.
2300 København S
Tlf. +45 3288 9900
Forside:
Forfatter:
Martin Fonnesbech-Sandberg
Analysekonsulent i VisitDenmark
E-mail: [email protected]
© VisitDenmark 2014
Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.
Indhold
VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN ..............................................................................................................
TURISMEN I KRONER OG ØRER ............................................................................................................
ET TURISMESATELLITREGNSKAB ..........................................................................................................
RAPPORTENS DEFINITION AF TURISTER I DANMARK ................................................................................
INGEN STØRRE METODEMÆSSIGE ÆNDRINGER IFT. TSA 2011 .................................................................
SAMMENFATNING ................................................................................................................................. 1
TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR LOLLAND-FALSTER .................................................................... 1
DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR LOLLAND-FALSTER – UDDYBENDE RESUMÉ ............................ 2
KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET PÅ LOLLAND-FALSTER ........................................................................ 4
1.1 LOLLAND-FALSTER TYPISK TURISMEDESTINATION FOR REGION SJÆLLAND .......................................... 4
1.2 DANSKERNE ER VIGTIGE FOR TURISMEN PÅ LOLLAND-FALSTER ......................................................... 6
1.3 FERIETURISME FYLDER MERE END FORRETNINGSTURISME PÅ LOLLAND-FALSTER ................................. 8
1.4 KOMMERCIEL OVERNATNING BAG STØRSTEDELEN AF TURISMEFORBRUGET PÅ LOLLAND-FALSTER .......... 8
1.5 TURISMEFORBRUGET ER BREDT SAMMENSAT PÅ LOLLAND-FALSTER .................................................. 9
KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER .................................................................................. 11
2.1 TURISMEN BIDRAGER BETRAGTELIGT TIL LOLLAND-FALSTERS VÆRDITILVÆKST ................................... 11
2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆRDITILVÆKSTEN I MANGE BRANCHER ................................................... 12
2.3 TURISMEN SKABER OMKRING 1.900 ARBEJDSPLADSER PÅ LOLLAND-FALSTER ................................... 13
2.4 TURISMEN SKABER ARBEJDSPLADSER I MANGE FORSKELLIGE BRANCHER ........................................... 14
2.5 SKATTEINDTÆGTER PÅ 755 MIO. KR. ......................................................................................... 16
2.6 DE TURISMEAFLEDTE SKATTER ER VIGTIGE FOR LOLLAND-FALSTER .................................................. 16
KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET ....................................................................................... 18
3.1 STABILITET I OVERNATNINGSKAPACITETEN .................................................................................. 18
3.2 OMRÅDETS SOMMERHUSE....................................................................................................... 19
3.3 FLEST KOMMERCIELLE OVERNATNINGER I FERIECENTER OG LEJET FERIEHUS ...................................... 20
3.4 OVERNATNINGSTALLET UNDER 2009-NIVEAUET I BEGGE KOMMUNER............................................. 21
3.5 FLERE UDENLANDSKE, MEN FÆRRE DANSKE OVERNATNINGER I FORHOLD TIL 2012 ............................ 21
3.6 SOMMEREN ER TURISMESÆSON................................................................................................ 22
KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER .................................................................................................. 23
4.1 DATAKILDER .......................................................................................................................... 23
4.2 EFTERSPØRGSELSKILDER .......................................................................................................... 25
4.3 ÆNDRINGER I METODEN SIDEN 2011 ........................................................................................ 28
BILAG ................................................................................................................................................... 29
BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, 2012...................................................... 29
BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2012 ......... 30
BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER, 2012 ........................................... 31
BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, 2012 ..................................... 32
BILAG 2A. AFLEDTE VÆRDITILVÆKST-EFFEKTER PR. KOMMUNE ............................................................ 33
BILAG 2B. AFLEDTE BESKÆFTIGELSESEFFEKTER PR. KOMMUNE ............................................................ 35
BILAG 2C. AFLEDTE SKATTEEFFEKTER PR. KOMMUNE ......................................................................... 37
Værd at vide om rapporten
Turismen i kroner og ører
Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen på Lolland-Falster i 2012.
Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug og viser, hvordan turisternes forbrug
rækker langt ind i mange brancher. Herudover perspektiverer rapporten turismens størrelse i
forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske
samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Endeligt inddrager rapporten oplysninger
vedrørende år 2013 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner
således et øjebliksbillede af turismen i de to kommuner med udgangspunkt i de pr. august
2014 mest aktuelle nøgletal.
Et turismesatellitregnskab
Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab (TSA) for 2012 og den økonomiske
model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, der knytter turismen til
nationalregnskabet i Danmark. Regnskabet er udarbejdet i henhold til internationale
retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det
opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af
produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de
samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som
turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning
ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang.
Rapportens definition af turister i Danmark
Rapporten følger den officielle, internationale definition af turismen. Turister defineres som
den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i
mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det
betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks
Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og
endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus.
Ingen større metodemæssige ændringer ift. TSA 2011
Rapporten afløser VisitDenmarks seneste destinationsrapport af turismens økonomiske
betydning 2011, udgivet i 2013. Der har fra 2011 til 2012 ikke været nogen væsentlige metodeeller datamæssige ændringer, men LINE-modellen bliver løbende udviklet, og derfor bør man
være varsom med at sammenligne 2011 til 2012 på basis af disse to rapporter. For eksempel
fremskrives de tidsrækker i nationalregnskabet, der ikke er nået 'langt nok' i den
bagvedliggende LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer
præcist, vil det smitte af på de beregnede afledte turisme-effekter. Hensigten med disse
rapporter er primært, at de skal fungere, som strukturrapporter, der giver indblik i turismen.
Se desuden kapitel 4 om metode og datakilder.
Sammenfatning
Turismeøkonomiske nøgletal for Lolland-Falster
Turisterne på Lolland-Falster, som dækker kommunerne Lolland og Guldborgsund, brugte i
2012 i alt godt 1,6 mia. kr. og foretog ca. 1,5 mio.1 registrerede overnatninger. Inklusiv afledte
effekter skabte turismeforbruget 891 mio. kr. i værditilvækst2, 755 mio. kr. i skatteindtægter
og næsten 1.900 job (årsværk) i de to kommuner i 2012. Herved står turismen bag 4,6 pct. af al
værditilvækst i kommunerne, 6,5 pct. af det samlede skatteprovenu og 4,5 pct. af alle job i de
to kommuner.
Effekten af turismeforbruget er stor, viser rapporten. For hver én million kroner i
turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,1 job (årsværk), 540.000 kr.
i værditilvækst og skatteindtægter på 460.000 kr.
Rapporten viser også, turismen har større betydning i begge kommuner end i Region Sjælland
og hele landet i gennemsnit. Guldborgsund og Lolland er på mange målepunkter mellem de 2
og 6 største turismekommuner i regionen.
Oversigtstabel 1. Lolland-Falster, 2012
I alt
Lolland
Guldborgsund
1.636
822
955
2,7
0,7
2,9
Danmark
961
422
539
Tyskland
349
94
255
Norge
164
99
65
Lejet feriehus
428
90
339
Hotel – forretning
249
228
21
Camping
121
39
81
Turismeforbrug, mio. kr.
Andel af samlet udbud
Største markeder
Største kommercielle overnatningsformer
Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i
kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport.
1
2013-tal
Værditilvæksten er givet ved produktion minus forbrug i produktion og er dermed den del af omsætningen der er
tilbage til aflønning af medarbejdere og profit. Svarer stort set til BNP.
2
1
Den turismeøkonomiske betydning for Lolland-Falster – uddybende resumé
Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug og overnatningsadfærd under deres
ophold på Lolland-Falster og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende
rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser
rapporten, at:
 Størstedelen af turismeforbruget (59 pct.) stammer fra danske turister. Ser man på
udenlandske turister, tiltrækker Lolland-Falster flest tyskere og svenskere. De tyske
turister står således for 21 pct. af kommunernes samlede turismeforbrug, mens
svenskerne leverer 10 pct. af turismeforbruget.
 Forretningsturisternes 200 mio. kr. står for 12 pct. af turismeforbruget, men at langt
størstedelen af forbruget stammer fra ferieturister, der med et forbrug på godt 1,4 mia.
kr. står for 88 pct. af den samlede turismeomsætning.
 Den kommercielle udlejningsprocent på 3,9 pct. for feriehuse ligger noget under
landsniveauet på 6,1 pct.
 De to kommuner med knap 1,5 mio. kommercielle overnatninger i 2013 var i 0-vækst i
forhold til 2012.
 Området er især er afhængigt af danske (60 pct.) overnatninger. Ellers kommer hhv. 23
og 11 pct. af Lolland-Falsters kommercielle overnatninger fra Tyskland og Sverige. I
forhold til 2009 er dette et fald i tyske overnatninger, men en stigning i svenske.
 Der foretages klart flest overnatninger i feriecentre (38 pct.), i lejede feriehuse (36 pct.)
og på camping (16 pct.).
 Selvom mange af overnatningsformerne gik frem fra 2012 til 2013, er antallet af
overnatninger stadig ikke på niveau med 2009.
 Idet en stor del af de kommercielle overnatninger foretages i feriecentre, feriehuse og på
campingpladser er det ikke overraskende, at størstedelen af ferieturisternes
overnatninger foretages i sommermånederne. Forretningsrejsende spreder i højere grad
overnatningerne over hele året.
 Turismeforbruget på Lolland-Falster lægges hovedsagligt på produktkategorierne
detailhandel (38 pct.) og turismeprodukter (36 pct.). Andre produkter fylder 25 pct. Dette
vidner om, at turisterne bruger penge på en bred vifte af produkter. Fordelingen mellem
produktgrupperne på Lolland-Falster adskiller sig fra resten af Danmark, hvor
turismeprodukterne alene står for godt 53 pct. Dette hænger sammen med, at
turismeforbruget på Lolland-Falster er domineret af feriecenter- og feriehusrelateret
forbrug – særligt lejet feriehus og brug af eget feriehus – som har en anden og bredere
forbrugsprofil end f.eks. hotelgæsterne.
 At turismen er et vigtigt erhverv på Lolland-Falster. Med en andel på 2,7 pct. af de to
kommuner samlede udbud af varer og tjenester ligger Lolland-Falster betydeligt over
regions- og landsniveauet.
2
Nedenstående tabel viser, at turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse
på Lolland-Falster, samt giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og
kommune. Inklusiv afledte effekter står turismen i kommunerne bag knap 1.900 job, svarende
til 4,5 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse. Værditilvæksten skabt af turisme beløber
sig til 891 mio. kr. svarende til 4,6 pct. af de to kommuners totale værditilvækst. Det
turismeafledte skatteprovenu på i alt 755 mio. kr. svarer til 6,5 pct. af det samlede offentlige
provenu genereret i de to kommuner.
Oversigtstabel 2, Samfundsøkonomiske, afledte effekter, 2012
I alt
Lolland
Guldborgsund
Turismeskabt værditilvækst, mio. kr.
891
356
535
Andel af Lolland-Falsters samlede værditilvækst, pct.
4,6
4,3
4,9
Turismeskabt beskæftigelse, årsværk
1.877
796
1.081
Andel af alle Lolland-Falsters beskæftigede, pct.
4,5
4,4
4,5
Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr.
755
321
434
Turismens andel af samlet provenu på Lolland-Falster, pct.
6,5
6,5
6,5
Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter.
3
Kapitel 1. Turismeforbruget på Lolland-Falster
Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i de to kommuner på Lolland-Falster. På baggrund
af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes
samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken form for turisme, der står bag forbruget.
Følgende spørgsmål besvares:



Hvor stort er turisternes samlede forbrug?
Hvilken form for turisme står bag forbruget?
Hvad bruger turisterne penge på?
1.1 Lolland-Falster typisk turismedestination for Region Sjælland
Turisterne på Lolland-Falster lagde i 2012 1,6 mia. kr. Dette svarer til 19 pct. af det samlede
turismeforbrug i Region Sjælland. Tilsammen overgår de hermed Odsherred og Roskilde, som
er kommunerne, hvor det største turismeforbrug lægges. Enkeltvis er de to kommuner hermed
tredje og femte største turismedestinationer i Region Sjælland målt på turismeforbrug. Figur
1.1 illustrerer turismeforbrugets relative størrelse kommunalt.
Figur 1.2. Turismeforbruget i Region Sjællands kommuner
4
Tabel 1.1 indeholder turismeforbruget opdelt i kommerciel og ikke-kommerciel turisme for
samtlige af Region Sjællands kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver
kommune.
Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter
turismeforbrug, Region Sjælland, 2012
Turismeforbruget
I alt
Samlet
udbud
Turismeandel
af samlet
udbud
41.638
87.234
4.897.133
1,8
3.945
4.894
8.839
521.046
1,7
Lolland-Falster
985
651
1.636
60.686
2,7
Odsherred
331
832
1.163
21.763
5,3
Roskilde
708
407
1.114
55.082
2,0
Guldborgsund
533
422
955
33.270
2,9
Slagelse
369
524
893
48.686
1,8
Lolland
452
229
681
27.416
2,5
Næstved
251
388
640
40.493
1,6
Kalundborg
168
384
552
68.652
0,8
Vordingborg
253
260
513
25.786
2,0
Holbæk
121
297
418
36.960
1,1
Køge
140
227
366
41.048
0,9
Ringsted
161
178
338
25.865
1,3
Faxe
164
138
302
19.007
1,6
Sorø
99
151
250
14.733
1,7
Greve
68
151
220
26.495
0,8
Stevns
70
109
179
10.334
1,7
Lejre
49
118
167
14.412
1,2
Danmark
Region Sjælland
Kommerciel
overnatning
Ikke-kommerciel
overnatning og
endagsrejsende
45.596
Solrød
8
78
87
11.045
0,8
Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne,
festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende
omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt
endagsgæster.
Ser man på de to kommuner individuelt, udgør turismen relativt mere i Guldborgsund
Kommune med 2,9 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester mod 2,5 pct. i Lolland
Kommune (næsthøjest og tredjehøjest blandt regionens kommuner). Begge kommuner ligger
således markant over regionens og landets gennemsnit på hhv. 1,7 og 1,8 pct. Dette er udtryk
for, at turismen er relativt vigtigere som erhverv på Lolland-Falster end andetsteds (se figur
1.2). Odsherred er den kommune i regionen, hvor turismen er vigtigst, hvilket hænger sammen
med kommunens relativt høje turismeforbrug og lave samlede udbud af varer og tjenester.
5
Som det fremgår af tabel 1.1 lægger turisterne på Lolland-Falster flere penge i forbindelse med
overnatninger på kommercielle overnatningsformer, som f.eks. lejet feriehus, feriecenter og
hotel, sammenlignet med ikke-kommercielle overnatningsformer (privat overnatning og
endagsbesøg). Således lægges der 985 mio. kr. på kommercielle overnatningsformer og 651
mio. kr. på ikke-kommercielle i de to kommuner tilsammen. Denne 60-40-fordeling adskiller sig
fra Region Sjælland i øvrigt, hvor en større andel bliver brugt ikke-kommercielt.
Figur 1.2. Turismens andel af det samlede udbud i Region Sjællands kommuner
1.2 Danskerne er vigtige for turismen på Lolland-Falster
Turismeomsætningen på Lolland-Falster er kendetegnet ved, at danskerne er relativt vigtige.
Således lægger danskerne 961 mio. kr. eller 59 pct. af de samlede turismekroner i de to
kommuner. Denne andel er tilsvarende på landsplan og 66 pct. for Region Sjælland samlet.
Sammensætningen af det udenlandske turismeforbrug for Lolland-Falster varierer dog i
forhold til hele landets, idet tyske turister lægger en noget større andel. De tyske gæster
lægger 349 mio. kr. eller 21 pct. af destinationens samlede turismeforbrug, hvilket er 9 pct.
point højere end i landet som helhed og 11 pct. point højere end, hvad tyske gæster i
gennemsnit lægger i regionen. Dermed står tyskerne for 62 pct. af det udenlandske
turismeforbrug, der udgør 675 mio. kr. på Lolland-Falster.
6
Det næststørste udenlandske marked i de to kommuner er Sverige med 10 pct. af det samlede
turismeforbrug. Lolland og Guldborgsund Kommune er dermed også relativt mere afhængige
af det svenske turismeforbrug, idet svenskerne kun udgør 7-8 pct. på regions- og landsplan.
Ellers fylder turismeforbruget fra Norge og andre lande 66-70 mio. kr. eller 4 pct. af LollandFalsters samlede turismeomsætning, hvilket er mindre andele end for resten af regionen og
landet.
Turismeforbruget fra hollændere, italienere og briter står for 3-19 mio. kr., hvilket kun er 0-1
pct. af det samlede turismeforbrug i destinationen. Briter bruger dermed en lidt lavere andel af
turismeforbruget end de gør i regionen og hele landet, mens turismeforbruget for hollændere
og italienere nogenlunde er på niveau.
Bilag 1A viser områdets turismeforbrug på alle nationaliteter i de to kommuner hver for sig.
Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2012
Turismeforbrug
Fordeling af
Lolland-Falsters
turismeforbrug
Mio. kr.
I alt
Danmark
Udlandet i alt
Tyskland
Sverige
Norge
Holland
Italien
Storbritannien
Øvrige lande
1.636
961
675
349
164
66
19
4
3
70
Fordeling af
regionens
turismeforbrug
Fordeling af
Danmarks
turismeforbrug
Pct.
100
59
41
21
10
4
1
0
0
4
100
66
34
10
7
7
1
0
2
7
100
59
41
12
8
7
1
1
2
10
7
1.3 Ferieturisme fylder mere end forretningsturisme på Lolland-Falster
Langt størstedelen af turismeforbruget på Lolland-Falster (1,4 mia. kr.) kan tilskrives
ferieturister, imens forretningsrejsende bidrager med knap 200 mio. kr. til det samlede
turismeforbrug i de to kommuner. Således bidrager feriefolket med 88 pct. af turismeforbruget
i destinationen, imens forretningsrejsende kan tilskrives de resterende 12 pct.
Når man ser på forretningsturismen står danskerne med 89 pct. næsten udelukkende for al
turisme indenfor denne kategori i de to kommuner. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke
har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor
muligvis undervurderer den udenlandske forretningsomsætning en smule.
Danske feriegæster står ligeledes for størstedelen af ferieturismeforbruget med 783 mio. kr.
eller 55 pct. af den samlede omsætning fra ferieturister på Lolland-Falster.
Bilag 1B specificerer yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr.
nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål.
Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udland
I alt
Forretningsrejser
Ferierejser
mio. kr.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
1.636
200
100
1.436
100
Danmark
961
178
89
783
55
Udland
675
22
11
653
45
I alt
1.4 Kommerciel overnatning bag størstedelen af turismeforbruget på Lolland-Falster
Tabel 1.4 viser, hvordan turismeforbruget i Lolland og Guldborgsund Kommune fordeler sig på
overnatningsformer. Det ses, at turismen i destinationen i forhold til resten af landet særligt er
kendetegnet ved at være afhængig af turisme inden for de kommercielle overnatningsformer.
60 pct. af turismeforbruget er knyttet til kommercielle overnatningsformer, mens 40 pct.
bruges ikke-kommercielt. Dette mønster afspejler, at omsætningen især er genereret fra
overnatninger i lejede feriehuse og feriecentre.
Med andele af det samlede turismeforbrug på hhv. 26 pct. og 15 pct. svarende til 428 og 249
mio. kr. dominerer overnatningsformerne lejet feriehus og feriecenter i området. Da disse
andele er væsentligt højere end, hvad turisterne bruger på disse former andre steder i landet,
må turismen inden for disse to kategorier betegnes som særligt vigtige for området.
13 pct. af turismeforbruget lægges i forbindelse med privat overnatning i eget feriehus. Denne
andel er 5 pct. point højere end, hvad der i gennemsnit lægges i hele landet samlet set, men til
gengæld 3 pct. point lavere end niveauet for Region Sjælland.
Også de ikke-kommercielle kategorier, endagsturister på ferie og familie/venner, fylder med
10-11 pct. af den samlede omsætning en del på Lolland-Falster. Kategorierne fylder dog ikke
lige så meget som på regions- og landsplan.
Det bemærkes også, at omsætning fra hotelovernatninger – både med ferie og forretning som
formål – relativt set, ikke fylder lige så meget på Lolland-Falster som i resten af regionen og
landet. F.eks. bruges 20 pct. af det samlede turismeforbrug på landsplan af overnattende
8
erhvervsturister, mens de står for 7 pct. af Lolland-Falsters samlede turismeforbrug. Ligeledes
er turismeforbruget af endagsturister på forretningsrejse ikke lige så højt på Lolland-Falster
som på regions- og landsniveau.
I de to kommuner står camping for 6 pct. af det samlede turismeforbrug, hvilket er på samme
niveau som i Region Sjælland og landet generelt.
Bilag 1C specificerer turismeforbruget fordelt på overnatningsformer for de to kommuner. Det
ses, hvordan turismeforbruget på Lolland i høj grad lægges i feriecentre, mens Guldborgsund
er særlig afhængig af forbruget i lejet feriehus.
Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012, Lolland-Falster
Turismeforbrug
Fordeling for
Lolland-Falster
mio. kr.
I alt
Kommercielle
Hotel – ferie
Fordeling for
regionen
Fordeling for
hele landet
pct.
1.636
100
100
100
985
60
45
52
58
4
5
10
Hotel – forretning
121
7
12
20
Feriecentre
249
15
3
2
Camping
101
6
6
5
Vandrerhjem
7
0
1
1
Lejet feriehus
428
26
12
12
Lystbåde
16
1
1
1
Festival
4
0
5
1
Bondegårde
1
0
0
0
Krydstogt
0
0
0
0
Ikke-kommercielle
651
40
55
48
Eget feriehus
205
13
16
8
Lånt sommerhus
39
2
4
2
Familie/venner
155
10
15
13
Endagsturister - ferie
172
11
12
13
79
5
8
12
Endagsturister - forretning
1.5 Turismeforbruget er bredt sammensat på Lolland-Falster
En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på
forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske
produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og
endelig ”ikke-turismespecifikke produkter”, som omfatter alle andre produkter.
Tabel 1.5 viser hvordan turismeforbruget fordeler sig på produkter på Lolland-Falster. Det
fremgår, at detailhandel, 38 pct., fylder en smule mere end turismeprodukter, 36 pct. og andre
produkter, 25 pct. Andelen af forbruget på turismeprodukter i de to kommuner er således en
del lavere end for hele landet, hvor 53 pct. bruges på turismeprodukter. Til gengæld er
9
forbruget på detailhandel og andre produkter hhv. 9 og 7 pct. point højere end
landsgennemsnittet.
At turisterne på Lolland-Falster bruger relativt flere penge på detailhandel og andre produkter
hænger bl.a. sammen med feriehus- og feriecenterturismens store betydning i de to
kommuner. Forbruget har en anden sammensætning, hvis man bor i sommerhus med eget
køkken, end hvis man bor på de relativt dyrere overnatningsformer som eksempelvis hotel.
Sammenligner man danske og udenlandske turister i området er der også forskel på forbrugets
sammensætning. De udenlandske turister bruger relativt færre penge på overnatning,
lokaltransport og detailhandel sammenlignet med danskere og relativt flere penge end danske
turister på restaurantbesøg og andre produkter. Sidstnævnte kategori dækker f.eks. over
forbruget på kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler samt energi og vandforsyning.
Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter og danskere/udlændinge. På
Lolland går en lidt større andel til turismeprodukter og detailhandel, mens kategorien andre
produkter er størst i Guldborgsund.
Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Lolland-Falster, 2012
I alt
mio. kr.
I alt
Danskere
pct.
1.636 100
Turismeprodukter
mio. kr.
Udlændinge
pct.
mio. kr.
pct.
961 100
675 100
595
36
366
38
229
34
Overnatning
185
11
136
14
49
7
Restaurant
193
12
88
9
106
16
Lokal transport
169
10
110
11
58
9
Rejseservice
14
1
8
1
5
1
Kultur og forlystelser
35
2
24
2
11
2
629
38
395
41
234
35
Føde- og drikkevarer samt tobak
338
21
213
22
124
18
Benzin og andet brændstof
182
11
122
13
60
9
Andet
110
7
60
6
50
7
411
25
200
21
212
31
Heraf:
Detailhandel
Heraf:
Andre produkter
10
Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter
Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af
beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter
på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab
(RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte
som afledte effekter af turismen.
Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job,
værditilvækst og skatter, der er på Lolland-Falster. Det er værd at bemærke, at de samlede
effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver
anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i
en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre
steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den
pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er
opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se
også metodebeskrivelsen i kapitel 4.
2.1 Turismen bidrager betragteligt til Lolland-Falsters værditilvækst
En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst.
Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når
vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går
således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer).
I Lolland og Guldborgsund udgør den turismeskabte værditilvækst i alt 891 mio. kr. inklusiv
afledte effekter. Dette svarer til 4,6 pct. af de to kommuners samlede værditilvækst. Dette er
betragteligt over regionsandelen på 3 pct. og landsgennemsnittet på 2,9 pct. Turismen er altså
et vigtigt erhverv, hvad angår værditilvækst på Lolland-Falster.
Ser man på kommunerne enkeltvist skabte turismen i Guldborgsund Kommune en
værditilvækst på 535 mio. kr., hvilket gør kommunen til den næststørste i regionen. De 535
mio. kr. svarer til 4,9 pct. af den samlede værditilvækst i kommunen, hvilket kun overgås af
Odsherred blandt regionens kommuner. Også Lolland Kommune er godt med i denne
sammenhæng. Kommunens turismeskabte værditilvækst på godt 356 mio. kr. svarer til 4,3 pct.
af kommunens samlede værditilvækst. Dette er den tredjestørste andel i regionen.
11
Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Sjælland, 2012
Turismeskabt
værditilvækst
Samlet værditilvækst i Turismeandel af samlet
kommunen
værditilvækst
mio. kr.
Danmark
pct.
44.807
1.551.282
2,9
4.784
157.176
3,0
Lolland-Falster
891
19.200
4,6
Odsherred
657
6.575
10,0
Guldborgsund
535
10.978
4,9
Roskilde
576
18.600
3,1
Slagelse
457
15.093
3,0
Lolland
356
8.222
4,3
Næstved
347
14.621
2,4
Kalundborg
307
13.475
2,3
Vordingborg
290
7.983
3,6
Holbæk
236
12.800
1,8
Faxe
179
6.082
2,9
Køge
190
12.126
1,6
Ringsted
165
7.722
2,1
Sorø
128
4.990
2,6
Greve
119
8.440
1,4
Stevns
100
2.926
3,4
Lejre
100
3.608
2,8
43
2.935
1,5
Region Sjælland
Solrød
Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen.
2.2 Turismen bidrager til værditilvæksten i mange brancher
Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene.
Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Tabel 2.2 viser, hvordan
værditilvæksten fordeler sig på tre forskellige typer brancher på Lolland-Falster.
Af den samlede turismeafledte værditilvækst på 891 mio. kr. stammer 203 mio. kr. (23 pct.) fra
turisterhvervene. Dette er noget lavere end den tilsvarende andel på regions- og landsplan. 7
pct. stammer fra restauranter og værtshuse, mens 5 pct. stammer fra både
overnatningssteder, transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og sport.
Værditilvæksten i detailhandelen er med en andel på 22 pct. lidt over niveauet for regionen
generelt og Danmark som helhed. Andelen af den turismeskabte værditilvækst, der kommer
andre brancher til gode er hele 55 pct., hvilket understreger bredden af turismeforbruget på
Lolland-Falster. Dette er 3 pct. point over regions- og landsniveauet. Andre brancher
indeholder bl.a. ejendomsmæglere, bolig- og husleje3 (21 pct.) og erhvervsservice4 (6 pct.). Den
3
4
Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå turismeerhvervet.
Dækker bl.a. over udlejning af biler.
12
resterende del af andre brancher indeholder bl.a. finans og forsikring, energi- og
vandforsyning, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service.
Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Lolland-Falster, 2012
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst
LollandFalster
Region
Sjælland
Danmark
pct.
mio. kr.
I alt
891
100
100
100
Turismeerhverv
203
23
27
29
Overnatningssteder
44
5
7
10
Restauranter og værtshuse
64
7
9
9
Transportvirksomheder
49
5
5
6
2
0
0
1
Heraf:
Rejseservice
Kultur, forlystelser og sport
Detailhandel
45
5
5
4
199
22
21
19
3
0
0
0
Heraf:
Råolie-, naturgas og olieindustri
Føde- og drikkevarer samt tobak
Andre
Andre brancher
24
3
3
2
172
19
18
17
489
55
52
52
186
21
16
16
57
6
7
8
246
28
29
29
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
Erhvervsservice
Andre
Bilag 2A viser værditilvæksten for hver af de to kommuner på brancher. Det fremgår, at
turismen på Lolland skaber lidt mere værdi inden for turismeerhverv og detailhandel relativt til
Guldborgsund, hvor andre brancher fylder mere.
Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1
mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Her viser analysen, at effekten af 1 million kr. i
turismeforbrug er anledning til ca. 540.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter.
Multiplikatoren for værditilvækst i området er således 0,54, hvilket er en smule over
landsgennemsnittet på 0,51.
2.3 Turismen skaber omkring 1.900 arbejdspladser på Lolland-Falster
Turisternes forbrug skaber gennem direkte og afledte effekter en mængde arbejdspladser på
tværs af alle brancher – her kaldet turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der
modsvarer fuldtidsjob. Samlet set blev der i 2012 skabt 1.877 årsværk på Lolland-Falster på
baggrund af turismeforbruget. Dette svarer til 4,5 pct. af den samlede beskæftigelse på
Lolland-Falster, hvilket er over gennemsnittet for regionen på 3,6 pct. og landsgennemsnittet
på 4,4 pct.
13
Igen er Guldborgsund Kommune mest afhængig af turismens effekter af de to kommuner. 4,5
pct. eller 1.081 af kommunens beskæftigede har deres job takket være turisternes forbrug.
Lolland Kommune ligger på dette punkt også over regionsgennemsnittet og på niveau med
landsgennemsnittet med godt 796 turismeskabte årsværk, hvilket svarer til 4,4 pct. af
kommunens samlede årsværk.
Sammenlignet med mere produktionstunge erhverv kan man sige, at turismen betyder relativt
mere for beskæftigelsen end for værditilvæksten, da turismebranchen er et serviceerhverv.
Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Sjælland, 2012
Turismeskabte
årsværk
Samlet antal
beskæftigede i
kommunen
årsværk
Danmark
Turismeandel af samlet
beskæftigelse pr.
kommune
pct.
122.455
2.797.472
4,4
Region Sjælland
11.749
324.074
3,6
Lolland-Falster
1.877
42.088
4,5
Roskilde
1.549
40.131
3,9
Odsherred
1.393
11.476
12,1
Slagelse
1.410
32.555
4,3
Guldborgsund
1.081
23.890
4,5
Næstved
930
31.997
2,9
Lolland
796
18.198
4,4
Kalundborg
702
20.415
3,4
Vordingborg
549
16.386
3,4
Holbæk
551
27.837
2,0
Ringsted
611
16.524
3,7
Køge
571
25.928
2,2
Faxe
404
12.211
3,3
Sorø
379
10.996
3,4
Lejre
209
7.091
2,9
Greve
282
17.073
1,6
Stevns
207
5.671
3,7
Solrød
125
5.694
2,2
2.4 Turismen skaber arbejdspladser i mange forskellige brancher
Tabel 2.4 viser beskæftigelsen afledt af turismen på Lolland-Falster inddelt i følgende tre
brancher: Turismeerhverv, detailhandel og andre brancher.
Turismen skaber 728 årsværk i klassiske turismebrancher i de to kommuner, hvilket svarer til
39 pct. af alle de turismeskabte årsværk. Men også detailhandlen nyder godt af turismen, der
her skaber 534 årsværk. Dette svarer til 28 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse i
de to kommuner. Andre brancher ligger med 33 pct. af den turismeskabte beskæftigelse, under
niveauet af de klassiske turismeerhverv. Dette skyldes netop, at turismen er et serviceerhverv,
der naturligt har en højere beskæftigelse end produktionserhverv.
14
Sammenlignes disse andele med de tilsvarende andele for Region Sjælland og hele landet, når
man til konklusionen, at turismen på Lolland-Falster skaber relativt flere job i detailhandlen og
relativt færre i turismeerhvervene. Inden for turismeerhvervene skabes især relativt mindre
beskæftigelse i overnatningsbranchen (11 pct.) på Lolland-Falster, hvilket ligger 3-5 pct. point
under regions- og landsniveauet.
Til at sammenligne på tværs af kommuner og med Danmark på landsplan kan man udregne en
beskæftigelsesmultiplikator. Dette gennemsnitsmål ser på, hvor stor en beskæftigelse (antal
årsværk) en mio. kr. i turismeforbrug skaber. På Lolland-Falster er denne multiplikator på 1,1,
hvilket betyder, at der skabes 1,1 fuldtidsstillinger pr. mio. kr. i turismeomsætning, når man
regner de afledte effekter af forbruget med. Den turismeskabte beskæftigelse er således en
smule mindre intensiv end i Danmark generelt, hvor der skabes 1,4 job pr. mio. kr. i
turismeforbrug i gennemsnit.
I bilag 2B foreligger den turismeafledte beskæftigelse fordelt på branchegrupper for de to
kommuner. Turismen afleder, relativt flere job i Lolland Kommune sammenlignet
Guldborgsund, som er mere afhængig af detailhandel i jobskabelsen.
Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen på Lolland-Falster,
2012
Fordeling for
LollandFalster
Turismeafledt
beskæftigelse
Region
Sjælland
pct.
årsværk
I alt
Danmark
1.877
100
100
100
728
39
41
41
Overnatningssteder
211
11
14
16
Restauranter og værtshuse
319
17
19
16
Transportvirksomheder
103
5
4
4
9
0
0
1
85
5
4
3
534
28
25
23
Råolie-, naturgas og olieindustri
6
0
0
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
42
2
2
2
486
26
23
21
616
33
34
36
47
3
1
2
Erhvervsservice
129
7
9
9
Andre
440
23
25
26
Turismeerhverv
Heraf:
Rejseservice
Kultur, forlystelser og sport
Detailhandel
Heraf:
Andre
Andre brancher
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
15
2.5 Skatteindtægter på 755 mio. kr.
Turismeforbruget skaber offentlige indtægter i form af skatter og afgifter på 755 mio. kr. på
Lolland-Falster. Heraf stammer 498 mio. kr. eller 66 pct. fra vareskatter, herunder især moms
med 320 mio. kr. (42 pct.). Personskatterne beløber sig til 257 mio. kr. (34 pct.)., hvoraf cirka
halvdelen går til kommuneskatter. Mens personskatter afledt af turismeforbruget fylder lidt
mindre sammenholdt med Region Sjælland og hele Danmark, betyder moms, vare- og
selskabsskatter lidt mere. Dette kan ses i sammenhæng med turismeerhvervenes relativt lille
størrelse, og dermed en mindre andel personer ansat i servicejob, men tallene afspejler også
detailhandlens vigtighed for Lolland-Falsters turisme.
Også hvad angår skatteprovenu, kan en multiplikator beregnes, for at give indblik i, hvad
effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug er på skatter og afgifter. På Lolland-Falster er
multiplikatoreffekten af 1 mio. kr. turismeforbrug 0,46. For hver mio. kr. i turismeforbrug
skaber turismen på Lolland-Falster, inklusiv afledte effekter, altså indtægter til stat og
kommune på 460.000 kr. Sammenligner man med det tilsvarende tal på regions- og landsplan,
hvor multiplikatoren er 0,40, skaber turismen på Lolland-Falster altså 60.000 kr. mere i skatter
og afgifter pr. mio. kr. i turismeforbrug.
Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen på Lolland-Falster, 2012
Turismeafledte
skatter og afgifter
Fordeling for
LollandFalster
Region
Sjælland
mio. kr.
Danmark
pct.
I alt
755
100
100
100
Personskatter
257
34
36
37
129
17
18
19
4
1
1
1
41
5
6
6
Kommuneskatter
Kirkeskatter
Regionsskatter (sundhedsbidrag)
Statsskatter
84
11
11
12
498
66
64
63
Moms/merværdiafgift
320
42
43
44
Vareafgifter/punktafgifter
147
19
17
14
31
4
4
5
Moms, vare- og selskabsskatter
Selskabsskatter
2.6 De turismeafledte skatter er vigtige for Lolland-Falster
Tabel 2.6 specificerer størrelsen af de turismeafledte skatter og afgifter i forhold til de samlede
skatter og afgifter på Lolland-Falster. Indtægten i skatter og afgifter fra turisme står for 6,5 pct.
af det samlede skatteprovenu i de to kommuner. Således er turismens andel af det samlede
skatteprovenu 2,5 pct. point højere end i Region Sjælland og 1,8 pct. point højere end den
tilsvarende andel for hele Danmark. Dette skyldes især de turismeskabte moms, vare- og
selskabsskatter, som skaber hele 11,2 pct. af områdets skatter og afgifter indenfor denne
skattekategori, hvilket kan sammenlignes med regions- og landsgennemsnit på 7,1-7,3 pct.
Igen skal dette ses i sammenhæng med turisternes relativt høje forbrug inden for
detailhandelen og andre brancher.
Bilag 2C udspecificerer skatteindtægternes relative størrelse i forhold til det samlede
skatteprovenu for hver af de to kommuner.
16
Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter på
Lolland-Falster, 2012
Fordeling for
Turismeafledte
skatter og
afgifter
Lolland-Falster
mio. kr.
Region
Sjælland
Danmark
pct.
I alt
755
6,5
4,0
4,7
Personskatter
257
3,6
2,2
2,9
129
3,6
2,4
3,1
4
3,0
2,2
3,2
Regionsskatter (sundhedsbidrag)
41
3,7
2,4
3,1
Statsskatter
84
3,5
2,0
2,5
Kommuneskatter
Kirkeskatter
Moms, vare- og selskabsskatter
498
11,2
7,1
7,3
Moms/merværdiafgift
320
11,2
7,6
8,4
Vareafgifter/punktafgifter
147
11,5
7,1
7,3
31
10,1
4,1
3,3
Selskabsskatter
*Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra
www.statistikbanken.dk/off12
17
Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet
Kapitel 3 behandler udviklingen i kommunernes kapacitet, dvs. overnatningsproduktet, og
antallet af overnatninger i de to kommuner på Lolland-Falster jf. Danmarks Statistiks
overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun de
overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og detaljeringsgraden er på
nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Dette
kan have betydning for detaljeringsgraden af kategorierne. Kapitlet vedrører år 2013 samt,
hvor det har været muligt, udviklingen fra 2009 op til år 2013. Det skal bemærkes, at antallet
af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i
området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40
senge, vandrerhjem, lystbådehavne der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik,
campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum
25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan
naturligvis ikke gøres op.
3.1 Stabilitet i overnatningskapaciteten
Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder på Lolland-Falster registeret af
Danmarks Statistik i perioden 2009-2013. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige
overnatningssteder.5 På trods af små udsving fra år til år, har den samlede
overnatningskapacitet i de to kommuner været relativ stabil i perioden, og er i 2013 2 pct. over
kapacitetsniveauet i 2009.
Kapacitetsstigningen afspejler en lille forskydning mod mere kapacitet på camping og mindre
kapacitet i lystbådehavne, feriecentre og på hoteller. Denne konklusion er dog meget følsom,
da lystbådehavnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig. Derfor tælles de ikke med i
statistikken, hvis der ikke bliver indberettet.
Campingpladser er klart den overnatningsform, der har størst kapacitet i området, når man ser
på overnatningssteder med en sengepladskapacitet på mere end 75 sengepladser. I 2013 var
der ifølge Danmarks Statistik således næsten 8.000 campingsengepladser i de to kommuner
fordelt på 16 indberettende virksomheder.
I området har feriecentre næststørste kapacitet med godt 5.000 senge. Dette antal er dog
lavere end i 2009 på trods af, der har været 5 indberettende feriecentre over hele perioden.
På hoteller er sengepladser faldet fra 785 i 2009 til 710 i 2013 i takt med, at antallet af
indberettende virksomheder med over 40 sengepladser er gået fra 9 til 8 i samme periode.
Antallet af pladser i lystbådehavne har været nogenlunde stabil i perioden og udgjorde 2.224 i
2013. Antallet af indberettende havne har i perioden været mellem 21 til 27.
5
Danmarks Statistik opgør ikke antallet af sengepladser på vandrerhjem, blot antallet af virksomheder.
18
Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Lolland-Falster
Antal senge
I alt
Hotel
Feriecenter
2
Camping
Lystbådehavne (pladser)
Antal indberettende virksomheder
I alt
Hotel
Feriecenter
Camping
Vandrerhjem
Lystbådehavn
2009
2010
2011
2012
2013
15.482
785
5.244
7.188
2.265
15.155
785
5.248
7.140
1.982
16.110
783
5.244
8.181
1.902
15.269
658
5.165
7.329
2.117
15.809
710
5.039
7.836
2.224
59
9
5
15
4
26
55
9
5
15
4
22
56
9
5
17
4
21
56
7
5
16
4
24
59
8
5
16
3
27
3
1: Opgjort pr. juni måned
2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3.
3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik.
3.2 Områdets sommerhuse
En anden vigtig del af overnatningskapaciteten er områdets sommerhuse. I tabel 3.2 ses det, at
der er godt 10.000 sommerhuse på Lolland-Falster. Heraf ligger der i Guldborgsund næsten
dobbelt så mange som i Lolland Kommune. Hvert sommerhus må i følge loven
benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket giver den samlede kapacitet, der er til rådighed i
området. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og
medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre.
Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks
feriehusstatistik.
Potentielt set, kan sommerhusene i de to kommuner udlejes 39 uger om året, hvilket giver en
kapacitet på knap 410.000 potentielle udlejningsuger. I alt udlejedes 16.000 af disse uger
kommercielt i 2013.
Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i området med de faktisk udlejede uger, fås et
tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse i sommerhusene på Lolland-Falster.
Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men
være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens
andre slet ikke lejes ud.
Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger, og
normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den
tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede
kapacitetsudnyttelse i kommunerne. Beregningen viser, at den kommercielle
udlejningsprocent på Lolland-Falster i 2013 var på 3,9 pct. Kapaciteten udnyttes bedst i
Guldborgsund med en udlejningsprocent på 4,8 pct. Dette er dog stadig under
landsgennemsnittet på 6,1 pct., og der er muligvis derfor et uudnyttet potentiale her.
19
Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, Lolland-Falster, 2013
Sommerhuse, antal
Lolland-Falster
Guldborgsund
Lolland
10.501
6.720
3.781
Udlejede
husuger
16.006
12.581
3.425
Udlejningsuger til
rådighed
409.539
262.080
147.459
Kommerciel
udlejningspct.
3,9%
4,8%
2,3%
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
3.3 Flest kommercielle overnatninger i feriecenter og lejet feriehus
I 2013 blev der næsten foretaget 1,5 mio. kommercielle overnatninger på Lolland Falster.
Dette er stort set samme antal som der var i 2012, hvilket fremgår af tabel 3.3. Overnatninger i
lejede feriehuse og feriecentre dominerer klart området med knap 1,1 mio. eller tre fjerdedele
af det samlede antal kommercielle overnatninger. Når man ser på fordelingen af antal
overnatninger, fylder feriecenterovernatninger 38 pct., hvilket er lidt mere end de 36 pct.
feriehusovernatninger fylder. Begge overnatningsformer oplevede en tilbagegang i
overnatningstallet fra 2012 til 2013 på 2-3 pct. Også i forhold til 2009 var antallet af
overnatninger på disse to former lavere i 2013.
Camping er tredjestørste overnatningsform på Lolland-Falster med 238.000 (16 pct. af alle
kommercielle overnatninger). Antallet af campingovernatninger er 2012-2013 steget med 4,2
pct., men er dog fortsat ca. 50.000 fra 2009-niveauet.
De resterende 10 pct. af overnatningerne foretages af turister på hoteller, vandrerhjem og i
lystbådehavne. Hotelovernatninger fyldte i 2013 76.545, hvilket både er højere end i 2012 og i
2009. Dette skyldes især positiv vækst fra feriedelen af overnatningerne.
Ellers er både overnatninger i lystbådehavne og på vandrerhjem under 2009-niveauet på trods
af stigninger på hhv. 19 og 13 pct. fra 2012 til 2013.
Gæsterne i de nævnte overnatningsformer har et meget forskelligt forbrug, idet
forretningsgæster f.eks. typisk bruger flere penge pr. døgn end andre gæster. Derfor forskydes
betydningen mellem overnatningsformerne, når der måles på forbrug. Denne tabel kan derfor
med fordel holdes op imod tabel 1.4, der viser, at de tre største overnatningsformer målt på
forbrug er lejet feriehus, feriecentre og hotel-forretning. Det skal bemærkes, at eget feriehus
kategorien ikke dækkes af de kommercielle overnatningsformer.
20
Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer, LollandFalster
2013
Fordeling i
2013 (pct.)
Udvikling
2012 -2013
(pct.)
1.645.823 1.581.298 1.537.927 1.469.024 1.470.479
70.600
73.556
68.646
65.300
76.545
38.264
38.391
35.523
31.969
41.900
32.336
35.165
33.123
33.331
34.645
681.042
605.727
597.856
575.927
558.165
284.783
275.057
241.641
228.549
238.122
17.424
17.119
12.298
14.558
16.409
49.419
44.007
43.737
39.627
47.191
542.555
565.832
573.749
545.063
534.047
100
5
3
2
38
16
1
3
36
0,1
17,2
31,1
3,9
-3,1
4,2
12,7
19,1
-2,0
2009
I alt
Hoteller
- ferie
- forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lystbådehavne
Feriehuse
2010
2011
2012
3.4 Overnatningstallet under 2009-niveauet i begge kommuner
Kigges på udviklingen siden 2009 er antallet af overnatninger faldet med ca. 175.000 frem til
2012 og 2013, hvilket svarer til en tilbagegang på 10,7 pct.
Faldet i antallet af kommercielle overnatninger er fælles for begge kommuner. Den seneste
udvikling fra 2012 til 2013 viser dog, at Lolland har vendt den negative tendens med en positiv
vækstrate på 2,5 pct., mens Guldborgsund oplevede tilbagegang på 2,7 pct.
Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på kommuner, Lolland-Falster
2009
2010
2011
2012
2013
Lolland-Falster 1.645.823 1.581.298 1.537.927 1.469.024 1.470.479
Lolland
903.388
836.294
820.436
792.094
811.578
Guldborgsund
742.435
745.004
717.491
676.930
658.901
Udvikling
2009 - 2013
(pct.)
-10,7
-10,2
-11,3
Udvikling
2012 - 2013
(pct.)
0,1
2,5
-2,7
3.5 Flere udenlandske, men færre danske overnatninger i forhold til 2012
Opdelt på nationalitet udgør de danske gæster en lidt større turistgruppe end de udenlandske i
de to kommuner. Således stod danskerne bag 60 pct. af de registrerede overnatninger i de to
kommuner.
Af de udenlandske overnatninger er tyske gæster stærkest repræsenteret på Lolland-Falster,
da de udgjorde 57 pct. af de udenlandske overnatninger i 2013. Herefter følger nordmændene
(27 pct.) og svenskerne (9 pct.).
Nulvæksten i antallet af overnatninger fra 2012 til 2013 afspejler en tilbagegang af danske
overnatninger på 2,7 pct. og en tilgang af udenlandske overnatninger på 4,6 pct. Det er især
stigningen i svenske og tyske overnatninger, der trækker det udenlandske gennemsnit op.
I forhold 2009 var både niveauet af udenlandske og især danske overnatninger lavere i 2013.
For de udenlandske markeder er især tyske og hollandske overnatninger i perioden gået
tilbage, mens svenske overnatninger har vist en stigende tendens.
21
Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på nationalitet, Lolland Falster
2009
I alt
Danmark
Udlandet
Tyskland
Sverige
Norge
Holland
UK
Andre lande
1.645.823
1.047.381
598.442
348.554
134.894
56.350
34.411
2.011
22.222
2010
2011
1.581.298 1.537.927
958.926
917.304
622.372
620.623
374.615
365.253
123.765
137.962
54.555
58.594
36.619
29.358
3.169
2.504
29.649
26.952
2012
2013
Fordeling
2013 (pct.)
1.469.024 1.470.479
904.357
879.576
564.667
590.904
329.453
334.802
135.783
158.584
50.087
53.375
23.059
21.556
1.845
2.076
24.440
20.511
100
60
40
23
11
4
1
0
1
Udvikling
2012 - 2013
(pct.)
0,1
-2,7
4,6
1,6
16,8
6,6
-6,5
12,5
-16,1
3.6 Sommeren er turismesæson
Når man ser på overnatningstallene samlet set, er det tydeligt, at flest turister besøger LollandFalster i sommermånederne. Således lå næsten 50 pct. af alle overnatningerne i 2013 i
perioden juni-august. Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året dog lidt
forskellig. Mens camping og lystbådehavne er stærkt koncentreret omkring
sommerferiemånederne, er skuldersæsonen længere for feriegæster på hotel, feriecentre og
vandrerhjem. Forretningsgæster på hotel er spredt mere jævnt ud over året, men topper i
efteråret.
Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Lolland-Falster 2013
Alle Hotel – ferie – forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem
Lystbådehavne
jan
3
4
1
8
5
0
3
0
feb
6
5
3
6
9
0
3
0
mar
7
5
3
7
10
1
7
0
apr
7
6
5
7
8
6
8
0
maj
9
9
8
10
7
13
12
9
jun
10
10
11
9
9
12
8
16
jul
24
15
20
8
17
38
16
47
aug
13
15
21
7
9
19
15
23
sep
6
10
9
10
5
7
11
4
okt
7
10
8
12
11
0
9
0
nov
5
7
5
10
7
0
5
0
dec
4
5
5
6
4
4
4
0
I alt 100
100
100
100
100
100
100
100
Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik.
22
Kapitel 4. Metode og datakilder
Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Lolland og Guldborgsund Kommune. Det
indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre
oplysninger om økonomiske forhold i regionen, jf. nationalregnskabet. Udover
satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning
af de samfundsmæssige effekter af turismen så som beskæftigelse og værditilvækst. Både
turismesatellitregnskabet for Danmark 2012 og den økonomiske model ”LINE” er udviklet af
Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af
turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er
fremlagt i årets priser.
Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af
hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen.
For at give et komplet billede af turismen i de to kommuner supplerer rapporten endelig med
oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik.
Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turisme. Turister defineres
som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i
mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det
betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks
Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og
venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus.
Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende
beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012
(VisitDenmark, 2014).
4.1 Datakilder
Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse
med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man
sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er
uoverensstemmelse ”vinder” oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må
turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede
hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke
23
overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det
beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet.
Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at
belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud.
Efterspørgselsside
På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved
at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt
døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i
forretningsrejser og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet),
feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og
endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning).
Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle
overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks
overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad
indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet
spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen
til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig
et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge.
Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger
om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten
angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform.
Udbudsside
Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. set fra virksomhedernes side – stammer primært fra
nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i
satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter
(detailhandel o. lign.) og ”andet”. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud
i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet.
Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver,
hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale
og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i
turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K.
Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er
geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige
estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at
fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde
kommuneopdelte tal.
På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og
antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor
der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men
der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud
af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at
kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre
24
kommuner – i kraft af f.eks. attraktioner – men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige
vil undervurderes i opgørelserne og vice versa.
Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til
beregningen af forbruget.
4.2 Efterspørgselskilder
Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger
Overnatning
Hotel
Komplet
Geografi
Kommuner
Kilde
Overnatningsstatistikken
Producent
Danmark Statistik*
År
2013
Usikkerhed
Lille
Feriecentre
Kommuner
Overnatningsstatistikken
Danmarks Statistik
2013
Lille
Camping
Kommuner
Overnatningsstatistikken
Danmarks Statistik*
2013
Lille
Vandrerhjem
Kommuner
Overnatningsstatistikken
Danmarks Statistik
2013
Lille
Lystbådehavne
(betalte)
Feriehuse udlejet
gennem
udlejningsbureau
Kommuner
Overnatningsstatistikken
Feriehusstatistikken
Danmarks Statistik
2013
Lille
Danmarks Statistik*
2013
Lille
Krydstogt
Kommuner
VisitDenmark
CNN/WOCO
2011/
2012
Medium
Dansk Landboferie
2003
Medium
Danmarks Statistik
2005
Medium
Danmarks Statistik
2005
Medium
Totaltælling
Havneanløbslister
og CCNs BREA
analyse fra 2011
Indberetninger til
Dansk Landboferie
Undersøgelsen af
feriehusudlejningen
i Danmark
Undersøgelsen af
feriehusudlejningen
i Danmark
Indsamling
Bondegårds-ferie
Amter
Eget feriehus
Amter
Totaltælling
medl. af DL
Stikprøve
Lånt feriehus
Amter
Stikprøve
Festival
(overnattende)
Udenlandske
endagsferierejsende
Danske
endagsferierejsende
Dansk
endagsforretning
srejsende
Udlændinges
ophold
hos
familie og venner
i Danmark
Danskeres ophold
familie
og venner
Kommuner
VisitDenmark
2008
Medium
National
Stikprøve
Undersøgelse
2003
Stor
Amter
Stikprøve
Ferie- og
Forretningsrejsende
Institut
for
grænseregionsforsk
ning
Danmarks Statistik
2004
Stor
National
Stikprøve
Transportvaneundersøgelsen
Danmarks Statistik
2006
Stor
Amter
Stikprøve
Ferie- og
Forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2005
Medium
Amter
Stikprøve
Ferie- og
Forretningsrejsende
Danmarks Statistik
2004
Medium
Landsdele
Dækning
Totaltælling
min.
40
senge
Totaltælling
min.
40
senge
Totaltælling
min.
75
enheder
Totaltælling
af
Danhostel
medl.
Totaltælling
(frivillig)
Totaltælling
min.
25
disponible
huse
Totaltælling
og
* VisitDenmark opregner for små enheder.
25
Usikkerhed:
Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller
løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller
enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.
Tabel 4.2 Kilder til forbrug
Komplet
Geografi
Kommuner
Kommuner
Kommuner
Kommuner
Kilde
Turistundersøgelsen
Turistundersøgelsen
Turistundersøgelsen
Turistundersøgelsen
Producent
VisitDenmark
VisitDenmark
VisitDenmark
VisitDenmark
År*
2011
2011
2011
2011
Usikkerhed
Lille
Lille
Lille
Lille
Kommuner
Turistundersøgelsen
VisitDenmark
2008
Lille
Kommuner
Turistundersøgelsen
VisitDenmark
2011
Lille
Krydstogt
krydstogtskommuner
CCN analyse fra 2011 og
VisitDenmark
WOCO/CNN
2011
Medium
Bondegårdsferie
Amter
Turistundersøgelsen
2003
Medium
Eget feriehus
Amter
2006
Medium
Lånt feriehus
Amter
2006
Medium
Overnatnings-form
Hotel
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lystbådehavne
(betalte)
Feriehuse udlejet
gennem
udlejningsbureau
Festival
(overnattende)
Udenlandske
endagsferierejsende
Danske endagsferierejsende
Dansk endagsforretningsrejsende
Udlændinges ophold
hos familie og
venner i Danmark
Danskeres ophold
familie
og venner
Ferie- og
forretningsrejsende
Ferie- og
forretningsrejsende
Dansk
Landboferie
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
Kommuner
Indsamling
VisitDenmark
2002
Medium
National
Undersøgelse
Institut for
grænseforskning
2003
Stor
2004
Stor
2006
Stor
Ferie- og
forretningsrejsende
Beregnet fra
udbudssiden
Danmarks
Statistik
Danmarks
Statistik
Amter
Ferie- og
forretningsrejsende
Danmarks
Statistik
2005
Medium
Amter
Ferie- og
forretningsrejsende
Danmarks
Statistik
2005
Medium
Amter
National
* Opregnet til 2012-priser
Usikkerhed:
Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller
løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller
enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen.
I denne rapport anvendes begrebet ”afledte effekter” som en betegnelse for de samlede
effekter – både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er
ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun
få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens
effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår.
26
Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter
Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører
en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning,
der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en
meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre
virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes
den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som
anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også
en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den
danske økonomi. På engelsk kaldes dette ”leakage” – lækage.
Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes:
Multiplikator 
Direkte indirekte induceret import
Direkte
Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind
i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens
27
resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og
skat.
For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I
turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE-model.
Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed bedre anvendelig end f.eks.
ADAM-modellen, som er national.
4.3 Ændringer i metoden siden 2011
Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte
effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er
indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes,
og opdateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på
lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er
lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT konstant på at forbedre metoden for
at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer
i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau.
I den bagvedliggende model for 2012 er der ikke sket større metode- eller dataændringer i
forhold til modellen for 2011. Alligevel skal man være varsom med at sammenligne
destinationsrapporter baseret på Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 med
destinationsrapporter baseret på Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011. For
eksempel fremskrives de tidsrækker i nationalregnskabet der ikke er nået 'langt nok' i den
bagvedliggende LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer
præcist vil det smitte af på de beregnede afledte turisme-effekter. Hensigten med disse
rapporter er derfor primært, at de skal fungere som strukturrapporter, der giver indblik i
turismen.
Det skal også nævnes, at denne rapport er baseret på de overnatningstal fra Danmarks
Statistik, som var gældende i 2013. I april 2014 har Danmarks Statistik i forbindelse med
offentliggørelse af de endelige feriehustal for 2013 samtidigt nedjusteret overnatningstallene
for lejede feriehuse i 2012 med 1,8 pct.
28
Bilag
Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012
Lolland-Falster
I alt
mio. kr.
pct.
Lolland
mio. kr.
Guldborgsund
pct.
mio. kr.
pct.
1.635,8
100,0
681,3
100,0
954,5
100,0
Danmark
961,3
58,8
422,1
62,0
539,2
56,5
Udlandet
674,5
41,2
259,2
38,0
415,3
43,5
Tyskland
349,0
21,3
93,6
13,7
255,4
26,8
Sverige
164,0
10,0
99,5
14,6
64,5
6,8
Norge
66,2
4,0
22,2
3,3
44,0
4,6
Holland
18,9
1,2
10,7
1,6
8,1
0,9
Italien
3,9
0,2
1,7
0,2
2,2
0,2
Storbritannien
2,9
0,2
2,3
0,3
0,6
0,1
Schweiz
2,5
0,2
1,1
0,2
1,5
0,2
USA
2,1
0,1
0,9
0,1
1,2
0,1
Finland
1,7
0,1
0,9
0,1
0,7
0,1
Belgien og Luxembourg
1,7
0,1
0,9
0,1
0,7
0,1
Rusland
1,4
0,1
1,3
0,2
0,1
0,0
Frankrig
1,3
0,1
0,8
0,1
0,4
0,0
Polen
0,9
0,1
0,3
0,0
0,6
0,1
Østrig
0,4
0,0
0,1
0,0
0,3
0,0
Portugal
0,2
0,0
0,2
0,0
0,0
0,0
Spanien
0,2
0,0
0,1
0,0
0,1
0,0
Canada
0,2
0,0
0,2
0,0
0,0
0,0
Irland
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Australien
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Japan
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Brasilien
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Grækenland
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Kina
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Sydkorea
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
14,6
0,9
6,0
0,9
8,6
0,9
Øvrige Østeuropa
1,8
0,1
0,7
0,1
1,1
0,1
Øvrige Asien
4,7
0,3
2,4
0,4
2,3
0,2
Øvrige Amerika
1,4
0,1
0,9
0,1
0,5
0,1
34,4
2,1
12,4
1,8
22,0
2,3
Heraf
Øvrige Europa
Øvrige lande
29
Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2012
I alt
Forretningsrejser
Ferierejser
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
1.635,8
100,0
199,9
100,0
1.435,9
100,0
Danmark
961,3
58,8
178,4
89,2
782,9
54,5
Udlandet
674,5
41,2
21,5
10,8
653,0
45,5
Tyskland
349,0
21,3
3,7
1,9
345,2
24,0
Sverige
164,0
10,0
6,7
3,3
157,4
11,0
Norge
66,2
4,0
2,2
1,1
64,0
4,5
Holland
18,9
1,2
1,2
0,6
17,6
1,2
Italien
3,9
0,2
0,3
0,2
3,6
0,2
Storbritannien
2,9
0,2
0,7
0,4
2,2
0,2
Schweiz
2,5
0,2
0,5
0,2
2,1
0,1
USA
2,1
0,1
0,4
0,2
1,6
0,1
Finland
1,7
0,1
0,7
0,3
1,0
0,1
Belgien og Luxembourg
1,7
0,1
0,6
0,3
1,1
0,1
Rusland
1,4
0,1
1,1
0,6
0,3
0,0
Frankrig
1,3
0,1
0,3
0,2
0,9
0,1
Polen
0,9
0,1
0,4
0,2
0,4
0,0
Østrig
0,4
0,0
0,1
0,1
0,3
0,0
Portugal
0,2
0,0
0,1
0,1
0,1
0,0
Spanien
0,2
0,0
0,1
0,0
0,1
0,0
Canada
0,2
0,0
0,1
0,0
0,1
0,0
Irland
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Australien
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Japan
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Brasilien
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Grækenland
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Kina
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Sydkorea
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
I alt
Heraf
Øvrige Europa
14,6
0,9
1,0
0,5
13,6
0,9
Øvrige Østeuropa
1,8
0,1
0,3
0,2
1,5
0,1
Øvrige Asien
1,4
0,1
0,2
0,1
1,2
0,1
Øvrige Amerika
4,7
0,3
0,5
0,3
4,2
0,3
34,4
2,1
0,0
0,0
34,3
2,4
Øvrige lande
30
Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012
Fordeling for
Lolland
Guldborgsund
LollandFalster
Regionen
Hele
landet
mio. kr.
pct.
mio. kr.
pct.
I alt
Kommercielle
Hotel – ferie
Hotel – forretning
Feriecentre
Camping
Vandrerhjem
Lejet feriehus
Lystbåde
Festival
Bondegårde
Krydstogt
681
452
36
39
228
51
1
90
7
0
0
0
100
66
5
6
33
8
0
13
1
0
0
0
955
533
21
81
21
50
6
339
9
4
0
0
100
56
2
9
2
5
1
35
1
0
0
0
100
60
4
7
15
6
0
26
1
0
0
0
pct.
100
45
5
12
3
6
1
12
1
5
0
0
100
52
10
20
2
5
1
12
1
1
0
0
Ikke-kommercielle
Eget feriehus
Lånt sommerhus
Familie/venner
Endagsturister - ferie
Endagsturister - forretning
229
67
13
68
59
23
34
10
2
10
9
3
422
138
26
87
114
57
44
14
3
9
12
6
40
13
2
10
11
5
55
16
4
15
12
8
48
8
2
13
13
12
31
Bilag 1D. Turismeforbrug fordelt på produkter og kommuner, 2012
Turismeforbruget fordelt på produkter, Lolland, 2012
I alt
mio. kr.
I alt
Danskere
pct.
mio. kr.
Udlændinge
pct.
mio. kr.
pct.
681 100
422 100
259 100
267
39
154
36
113
43
Overnatning
79
12
57
14
22
8
Restaurant
102
15
47
11
54
21
63
9
35
8
28
11
6
1
3
1
3
1
17
3
12
3
5
2
272
40
188
44
84
33
137
20
96
23
41
16
Benzin og andet brændstof
89
13
63
15
26
10
Andet
47
7
29
7
18
7
143
21
81
19
62
24
Turismeprodukter
Heraf:
Lokal transport
Rejseservice
Kultur og forlystelser
Detailhandel
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak
Andre produkter
Turismeforbruget fordelt på produkter, Guldborgsund, 2012
I alt
Danskere
mio. kr.
pct.
I alt
955
100
Turismeprodukter
329
Overnatning
Restaurant
mio. kr.
Udlændinge
pct.
mio. kr.
pct.
539 100
415 100
34
212
39
116
28
106
11
79
15
27
6
92
10
40
7
51
12
106
11
76
14
30
7
Heraf:
Lokal transport
Rejseservice
Kultur og forlystelser
Detailhandel
8
1
6
1
2
0
18
2
12
2
6
2
357
37
208
39
150
36
Heraf:
Føde- og drikkevarer samt tobak
201
21
117
22
84
20
Benzin og andet brændstof
93
10
59
11
34
8
Andet
63
7
31
6
32
8
268
28
119
22
149
36
Andre produkter
32
Bilag 2A. Afledte værditilvækst-effekter pr. kommune
Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Lolland, 2012
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst
Region
Sjælland
Lolland
pct.
mio. kr.
I alt
Danmark
356
100
100
100
94
26
27
29
Overnatningssteder
19
5
7
10
Restauranter og værtshuse
33
9
9
9
Transportvirksomheder
20
6
5
6
1
0
0
1
Turismeerhverv
Heraf:
Rejseservice
Kultur, forlystelser og sport
21
6
5
4
84
24
21
19
Råolie-, naturgas og olieindustri
1
0
0
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
10
3
3
2
Andre
73
20
18
17
178
50
52
52
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
58
16
16
16
Erhvervsservice
22
6
7
8
Andre
98
28
29
29
Detailhandel
Heraf:
Andre brancher
Heraf:
33
Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Guldborgsund, 2012
Fordeling for
Turismeafledt
værditilvækst
Guldborgsund
Region
Sjælland
Danmark
pct.
mio. kr.
I alt
535
100
100
100
Turismeerhverv
109
20
27
29
Overnatningssteder
25
5
7
10
Restauranter og værtshuse
31
6
9
9
Transportvirksomheder
29
5
5
6
Heraf:
Rejseservice
1
0
0
1
23
4
5
4
115
21
21
19
Råolie-, naturgas og olieindustri
2
0
0
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
14
3
3
2
Andre
99
19
18
17
311
58
52
52
128
24
16
16
35
7
7
8
148
28
29
29
Kultur, forlystelser og sport
Detailhandel
Heraf:
Andre brancher
Heraf:
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
Erhvervsservice
Andre
34
Bilag 2B. Afledte beskæftigelseseffekter pr. kommune
Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Lolland, 2012
Fordeling for
Turismeafledt
beskæftigelse
Region
Sjælland
Lolland
Danmark
pct.
årsværk
I alt
796
100
100
100
Turismeerhverv
330
41
41
41
86
11
14
16
160
20
19
16
50
6
4
4
3
0
0
1
31
4
4
3
211
26
25
23
Råolie-, naturgas og olieindustri
1
0
0
0
Føde- og drikkevarer samt tobak
18
2
2
2
192
24
23
21
255
32
34
36
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
23
3
1
2
Erhvervsservice
51
6
9
9
181
23
25
26
Heraf:
Overnatningssteder
Restauranter og værtshuse
Transportvirksomheder
Rejseservice
Kultur, forlystelser og sport
Detailhandel
Heraf:
Andre
Andre brancher
Heraf:
Andre
35
Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Guldborgsund, 2012
Fordeling for
Turismeafledt
beskæftigelse
Guldborgsund
Danmark
pct.
årsværk
I alt
Region
Sjælland
1.081
100
100
100
398
37
41
41
Overnatningssteder
126
12
14
16
Restauranter og værtshuse
159
15
19
16
52
5
4
4
6
1
0
1
Turismeerhverv
Heraf:
Transportvirksomheder
Rejseservice
Kultur, forlystelser og sport
Detailhandel
55
5
4
3
323
30
25
23
5
0
0
0
Heraf:
Råolie-, naturgas og olieindustri
Føde- og drikkevarer samt tobak
24
2
2
2
294
27
23
21
361
33
34
36
Ejendomsmæglere, bolig- og husleje
24
2
1
2
Erhvervsservice
77
7
9
9
259
24
25
26
Andre
Andre brancher
Heraf:
Andre
36
Bilag 2C. Afledte skatteeffekter pr. kommune
Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter, Lolland, 2012
Fordeling for
Turismeafledte
skatter og
afgifter
Region
Sjælland
Lolland
mio. kr.
Danmark
pct.
I alt
321
6,5
4,0
4,7
Personskatter
107
3,4
2,2
2,9
52
3,4
2,4
3,1
2
2,8
2,2
3,2
16
3,6
2,4
3,1
Kommuneskatter
Kirkeskatter
Regionsskatter (sundhedsbidrag)
Statsskatter
37
3,5
2,0
2,5
215
11,7
7,1
7,3
137
11,6
7,6
8,4
Vareafgifter/punktafgifter
65
12,4
7,1
7,3
Selskabsskatter
12
9,3
4,1
3,3
Moms, vare- og selskabsskatter
Moms/merværdiafgift
Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter, Guldborgsund,
2012
Fordeling for
Turismeafledte
skatter og
afgifter
Guldborgsund
mio. kr.
Region
Sjælland
Danmark
pct.
I alt
434
6,5
4,0
4,7
Personskatter
150
3,7
2,2
2,9
76
3,8
2,4
3,1
2
3,2
2,2
3,2
Regionsskatter (sundhedsbidrag)
24
3,9
2,4
3,1
Statsskatter
47
3,6
2,0
2,5
283
10,9
7,1
7,3
183
10,9
7,6
8,4
Vareafgifter/punktafgifter
82
10,8
7,1
7,3
Selskabsskatter
19
10,6
4,1
3,3
Kommuneskatter
Kirkeskatter
Moms, vare- og selskabsskatter
Moms/merværdiafgift
37