Anvendelse af lokal vejrradar (LAWR) i forbindelse med
Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Region Sjælland August 2014 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Østdansk Turisme Forfatter: Martin Fonnesbech-Sandberg Analysekonsulent i VisitDenmark E-mail: [email protected] © VisitDenmark 2014 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN ............................................................................................................ 1 TURISMEN I KRONER OG ØRER .......................................................................................................... 1 ET TURISMESATELLITREGNSKAB ........................................................................................................ 1 RAPPORTENS DEFINITION AF TURISTER I DANMARK .............................................................................. 1 INGEN STØRRE METODEMÆSSIGE ÆNDRINGER IFT. TSA 2011 ............................................................... 1 SAMMENFATNING ................................................................................................................................. 2 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR REGION SJÆLLAND .................................................................... 2 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION SJÆLLAND ........................................................................... 5 1.1 VARIERENDE FORBRUG I REGIONENS KOMMUNER .......................................................................... 5 1.2 DANSKE GÆSTER BAG STØRSTEDELEN AF TURISMEFORBRUGET I REGION SJÆLLAND ............................. 9 1.3 FERIETURISME ER LANGT VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME .................................................... 10 1.4 IKKE-KOMMERCIEL TURISME BAG STØRSTEDELEN AF TURISMEFORBRUGET........................................ 10 1.5 TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN .................................................... 11 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER .................................................................................. 13 2.1 TURISMEN SKABER MEST VÆRDI I ODSHERRED ............................................................................ 13 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER ................................................................... 15 2.3 TURISMEN SKABER NÆSTEN 12.000 JOB I REGION SJÆLLAND ........................................................ 16 2.4 TURISMEN SKABER FLEST JOB I TURISMEERHVERVET ..................................................................... 17 2.5 SKATTEINDTÆGTER FOR 4 MIA. KR. ........................................................................................... 19 2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER I REGION SJÆLLAND HAR MINDRE BETYDNING END ANDRE STEDER I LANDET ...................................................................................................................................... 20 KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET ....................................................................................... 21 3.1 LILLE STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN DE SENESTE 5 ÅR..................................................... 21 3.2 OMRÅDETS SOMMERHUSE....................................................................................................... 22 3.3 FLEST OVERNATNINGER PÅ CAMPINGPLADSER OG I FERIEHUSE ....................................................... 23 3.4 DE DANSKE OVERNATNINGER FYLDER MERE END DE UDENLANDSKE ................................................. 24 3.5 DET KOMMERCIELLE OVERNATNINGSTAL LAVERE END I 2009......................................................... 25 3.5 TURISMESÆSONEN ................................................................................................................. 26 KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER .................................................................................................. 27 4.1 DATAKILDER .......................................................................................................................... 27 4.2 EFTERSPØRGSELSKILDER .......................................................................................................... 29 4.3 ÆNDRINGER I METODEN SIDEN 2011 ........................................................................................ 32 BILAG ................................................................................................................................................... 33 BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, 2012...................................................... 33 BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2012 ......... 38 BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, 2012 ..................... 39 BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, 2012 ..................................... 41 BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER ............................. 50 BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, 2012.............. 52 BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ KOMMUNER, 2012 ......................... 54 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i Region Sjælland i 2012. Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i mange brancher. Herudover perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Endeligt inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2013 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i regionen med udgangspunkt i de pr. juli 2014 mest aktuelle nøgletal. Et turismesatellitregnskab Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab (TSA) for 2012 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark. Regnskabet er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang. Rapportens definition af turister i Danmark Rapporten følger den officielle, internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Ingen større metodemæssige ændringer ift. TSA 2011 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste destinationsrapport af turismens økonomiske betydning 2011, udgivet i 2013. Der har fra 2011 til 2012 ikke været nogen væsentlige metode- eller datamæssige ændringer, men LINE-modellen bliver løbende udviklet, og derfor bør man være varsom med at sammenligne 2011 til 2012 på basis af disse to rapporter. For eksempel fremskrives de tidsrækker i nationalregnskabet, der ikke er nået 'langt nok' i den bagvedliggende LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer præcist, vil det smitte af på de beregnede afledte turisme-effekter. Hensigten med disse rapporter er primært, at de skal fungere, som strukturrapporter, der giver indblik i turismen. Se desuden kapitel 4 om metode og datakilder. 1 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Region Sjælland I Region Sjælland brugte turisterne i 2012 for i alt 8,8 mia. kr. og foretog over 4 mio. kommercielle overnatninger. Turismeforbruget skabte, inklusiv afledte effekter, ca. 4,8 mia. kr. i værditilvækst1, 4 mia. kr. i skatteindtægter og godt 11.700 job i regionen i 2012. Herved står turismen bag 3 pct. af al værditilvækst, 3,6 pct. af alle job og 4 pct. af skatteindtægterne i Region Sjælland. Turismeforbruget har stor betydning for den økonomiske aktivitet. For hver ekstra million kroners turismeforbrug, der lægges i Region Sjælland fås en effekt, inklusiv afledte effekter, på ca. 1,3 job (årsværk), 540.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 450.000 kr. 2 Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i Region Sjælland og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner denne rapport en profil af turismen i regionen og af betydningen af turismeerhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at: Region Sjælland med 10 pct. af landets samlede turismeforbrug er landets mindste turismeregion. Dog findes stadig kommuner med højt turismeforbrug i regionen f.eks. Odsherred og Roskilde. Her brugte turisterne i 2012 over 1 mia. kr. i begge kommuner. Størrelsen af turismeforbruget i hver kommune varierer dog meget. Således bruger turisterne mellem 0,9 og 1,2 mia. kr. i Odsherred, Roskilde, Slagelse og Guldborgsund, mens Solrød, Lejre, Stevns og Greve, hvor der lægges 87-220 mio. kr., er kommuner med forholdsvis lavt turismeforbrug. Størstedelen af Region Sjællands turismeforbrug, 55 pct., lægges i forbindelse med ikkekommercielle overnatningsformer. Herunder fylder eget feriehus og familie-/vennebesøg sætligt meget. Til gengæld går en forholdsvis lille andel af turismeforbruget i Region Sjælland til hotelturisme sammenlignet med resten af landet. Inden for de kommercielle overnatningsformer lægges det største turismeforbrug i lejede feriehuse og på forretningsrejser på hotel. En stor del af regionens samlede turismeforbrug, svarende til 81 pct., lægges i forbindelse med ferieturisme frem for forretningsturisme. Danske gæster står for to tredjedele af regionens samlede turismeforbrug. Af det udenlandske forbrug kommer 31 pct. fra tyskere, 21 fra svenskere og 20 pct. fra nordmænd. Turismen som erhverv fylder 1,7 pct. af Region Sjællands samlede udbud af varer og tjenester. Dette er næsten på samme niveau som hele landets turismeandel 1,8 pct. 1 Den formelle betegnelse er ”bruttoværditilvækst”, men i denne rapport anvendes blot ”værditilvækst”. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Svarer til BNP i basispriser – eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 2 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende regionen til gode – f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten. 2 45 pct. af det samlede turismeforbrug bruges på klassiske turismeprodukter som overnatning, restaurant og lokal transport. 35 pct. bruges på detailhandel som føde- og drikkevarer samt tobak, 20 pct. på andre produkter. Dette er i forhold til andre steder i landet en forholdsvis stor andel på detailhandel, hvilket skyldes den store andel af ikkekommerciel overnatning under opholdet. Oversigtstabel 1. Region Sjælland, 2012 Turismeforbrug i Region Sjælland, mio. kr. Andel af regionens samlede udbud, pct. 8.839 1,7 Største markeder, 2012 Danmark 5.864 Tyskland 924 Sverige 622 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2012 Lejet feriehus 1.051 Hotel – forretning 1.022 Camping 553 Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i regionen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Turisternes forbrug afleder en række økonomiske effekter og er vigtigt for job- og værdiskabelsen i hele Region Sjælland, ligesom forbruget giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommuner. Inklusiv afledte effekter står turismen i Region Sjælland bag 11.749 job svarende til 3,6 pct. af regionens samlede beskæftigelse, 4.784 mio. kr. i værditilvækst svarende til 3 pct. af regionens totale værditilvækst og 3.971 mio. kr. i skatteindtægter (heraf 711 mio. kr. i kommuneskatter) svarende til 4 pct. af det samlede skatteprovenue i regionen. Til sammenligning udgør de turismeafledte effekter for hele landet i gennemsnit 2,9 pct. af den samlede værditilvækst, 4,4 pct. i form af turismeskabte årsværk og 4,7 pct. af de samlede skatteindtægter. Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2012 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. Andel af Region Sjællands samlede værditilvækst, pct. Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Region Sjællands beskæftigede, pct. Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. Turismens andel af samlet provenu i Region Sjælland, pct. 4.784 3,0 11.749 3,6 3.971 4,0 3 Regionen i 2013 havde lidt over 4 mio. kommercielle overnatninger, hvilket er flere end i 2012. Det kommercielle overnatningstal er dog stadig 5 pct. under 2009-niveauet for hele regionen. Camping og feriehusovernatninger med hhv. 33 og 30 pct. af regionens samlede kommercielle overnatninger fylder næsten lige meget som de største overnatningsformer. De fleste af regionens kommercielle overnatninger, dvs. 68 pct. i 2013, var danske. Af de udenlandske overnatninger var 56 pct. tyske, 18 pct. svenske og 9 pct. norske. Lolland, Guldborgsund og Odsherred er de største kommuner i regionen målt på kommercielle overnatninger med hhv. 812.000, 659.000 og 413.000. Den seneste fremgang i overnatningstallet kan aflæses i flere overnatninger fra udenlandske turister i 2013 end i 2012. Herudover har alle overnatningsformer, med undtagelse af feriecentre, oplevet positiv vækst i overnatningstallet. Den positive vækst kommer både fra mange nærmarkeder, men også fra andre lande. Udenlandske turister ser ud til at blive vigtigere for regionen. Siden 2009 skyldes tilbagegangen i overnatningstallet negativ vækst i danske overnatninger, selvom antallet af udenlandske overnatninger, fra flere forskellige markeder, i samme periode steg. 4 Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Sjælland I dette kapitel redegøres for turisternes forbrug i Region Sjælland. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter samt hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Varierende forbrug i regionens kommuner Turisterne i Region Sjællands 17 kommuner havde i 2012 et samlet turismeforbrug på 8,8 mia. kr. Hermed er Region Sjælland den mindste af landets fem regioner målt på turismeforbrug, hvilket ses af figur 1.1. Region Sjællands turismeforbrug svarer til 10 pct. af landets samlede turismeforbrug. Figur 1.1. Turismeforbruget i de danske regioner, mio. kr. Figur 1.2 giver et overblik over Region Sjællands kommuners turismeforbrug i forhold til hinanden. Der ses en stor spredning i størrelsen af turismeforbruget mellem regionens kommuner. Kommuner som Solrød, Lejre, Stevns og Greve findes i den lave ende af skalaen med turismeforbrug på 87-220 mio. kr. I den anden ende finder man Odsherred, Roskilde, Guldborgsund og Slagelse med relativt høje turismeforbrug på omkring 0,9-1,2 mia. kr. 5 Figur 1.2. Turismeforbruget i Region Sjællands kommuner Tabel 1.1 indeholder turismeforbruget opdelt i kommerciel og ikke-kommerciel turisme for samtlige af Region Sjællands kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune. 6 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Sjælland, 2012 Turismeforbruget I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud 41.638 87.234 4.897.133 1,8 3.945 4.894 8.839 521.046 1,7 Odsherred 331 832 1.163 21.763 5,3 Roskilde 708 407 1.114 55.082 2,0 Guldborgsund 533 422 955 33.270 2,9 Slagelse 369 524 893 48.686 1,8 Lolland 452 229 681 27.416 2,5 Næstved 251 388 640 40.493 1,6 Kalundborg 168 384 552 68.652 0,8 Vordingborg 253 260 513 25.786 2,0 Holbæk 121 297 418 36.960 1,1 Køge 140 227 366 41.048 0,9 Ringsted 161 178 338 25.865 1,3 Faxe 164 138 302 19.007 1,6 Sorø 99 151 250 14.733 1,7 Greve 68 151 220 26.495 0,8 Stevns 70 109 179 10.334 1,7 Lejre 49 118 167 14.412 1,2 Danmark Region Sjælland Kommerciel overnatning Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende 45.596 Solrød 8 78 87 11.045 0,8 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. Det fremgår, at turismen overordnet set fylder 1,7 pct. af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i regionen. Turismen som erhverv har dermed næsten samme betydning i Region Sjælland som den har på landsplan. Der er dog stor forskel på turismens økonomiske betydning kommunerne imellem, hvilket fremgår af figur 1.3. Af regionens 17 kommuner har turismen størst betydning for økonomien i Odsherred, hvor turisternes forbrug fylder 5,3 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenester efterfulgt af Guldborgsund med en andel på 2,9 pct. Omvendt fylder turismen relativt lidt i forhold til det samlede udbud i bl.a. Solrød, Greve og Kalundborg, hvor turismeforbruget kun står for 0,8 pct. af det samlede udbud i alle tre kommuner. Kalundborg har med knap 69 mia. kr. regionens højeste produktion af varer og tjenester. Roskilde har med 55 mia. kr. næsthøjest produktion i regionen. Her fylder turismen 2 pct. og følger altså godt med kommunens øvrige brancher. 7 Variationen mellem regionens kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Af tabel 1.1 ses det, at størstedelen af turismeforbruget i Region Sjælland med 4,9 mia. kr. eller 55 pct. af det samlede turismeforbrug lægges i forbindelse med de ikke-kommercielle overnatningsformer (se afsnit 1.4 for uddybning) og endagsrejser. Dette skiller sig ud fra forbrugsmønstret i hele landet samlet set, hvor størstedelen, 52 pct., i modsætning til i Region Sjælland lægges i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. At turismeforbruget i Regionen Sjælland i høj grad er knyttet til ikke-kommercielle overnatningsformer er kendetegnende for de fleste af regionens kommuner – særligt fylder ikkekommercielle overnatningsformer meget i kommunerne Solrød, Odsherred, Holbæk og Lejre med 71-90 pct. af de samlede turismeforbrug. Til gengæld skiller turismeforbruget sig i Lolland, Roskilde, Guldborgsund og Faxe ud ved, at en overvægt med 54-66 pct. af det samlede turismeforbrug bruges i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. Figur 1.2. Turismens andel af det samlede udbud i Region Sjællands kommuner 8 1.2 Danske gæster bag størstedelen af turismeforbruget i Region Sjælland Turismen i Region Sjælland er særligt afhængig af danske gæster. Danskerne står med knap 5,9 mia. kr. eller to tredjedele således for størstedelen af regionens samlede turismeforbrug, idet turismeforbruget fra udenlandske gæster fylder næsten 3 mia. kr. eller 34 pct. Denne forholdsvis høje andel af dansk turismeforbrug er højere end for hele landet, hvor danske turister lægger 59 pct. af det samlede turismeforbrug. Dette fremgår af tabel 1.2. Tyske gæster lægger 924 mio. kr. eller 10 pct. af regionens samlede turismeforbrug, hvilket er 2 pct. point lavere end i landet som helhed. Dermed står tyskerne for 31 pct. af det udenlandske turismeforbrug, og er det næststørste marked for Region Sjælland. Herefter er de næststørste udenlandske markeder Sverige med 622 mio. kr. og Norge med 587 mio. kr. eller ca. 7 pct. hver af det samlede turismeforbrug. Den svenske og norske andel af det samlede turismeforbrug i regionen er nogenlunde på niveau med de tilsvarende andele på landsniveau. Bilagstabel 1A specificerer yderligere turismeforbruget fordelt på nationaliteter i de enkelte kommuner. I 15 ud af 17 kommuner fylder det danske turismeforbrug mere end det udenlandske. Undtagelserne er Greve, hvor 55 pct. af forbruget stammer fra udenlandske turister, og Solrød, hvor den pågældende andel er på 56 pct. Det bemærkes også, at det svenske turismeforbrug her er særligt stort, hvilket også gør sig gældende i Køge og Lolland Kommune. I Holbæk, Roskilde og Kalundborg er man til gengæld mere afhængig af turismeforbruget fra norske gæster sammenlignet med regionens øvrige kommuner. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2012 Turismeforbrug I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Sverige Norge Storbritannien USA Holland Øvrige lande Fordeling af Region Sjællands turismeforbrug Mio. kr. Pct. 8.839 5.864 2.975 924 622 587 172 68 67 535 100 66 34 10 7 7 2 1 1 6 Fordeling af Danmarks turismeforbrug 100 59 41 12 8 7 2 2 1 9 Briter, amerikanere og hollændere lægger i Region Sjælland mellem 67 og 172 mio. kr. i turismeforbrug eller omkring 1-2 pct. hver. Dette er nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet. Turister fra øvrige lande lægger omkring 6 pct. af turismeomsætningen i regionen, hvilket er under niveauet for Danmark, relativt set. 9 1.3 Ferieturisme er langt vigtigere end forretningsturisme Af tabel 1.3 ses danske og udenlandske gæsters turismeforbrug fordelt på ferie- og forretningsturisme. Det ses, at langt størstedelen af turismeforbruget kan tilskrives ferierejser med 7,1 mia. kr. svarende til 81 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 1,7 mia. kr. eller 19 pct. bruges i forbindelse med forretningsrejser. Inden for forretningsrejser er det danskerne, der med 93 pct. af det samlede turismeforbrug står for størstedelen. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Til gengæld står udenlandske feriegæster med næsten 2,9 mia. kr. for 40 pct. af det samlede ferieturismeforbrug. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udland I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 8.839 1.723 100 7.116 100 Danmark 5.864 1.602 93 4.262 60 Udland 2.975 121 7 2.854 40 Bilag 1B specificerer yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. 1.4 Ikke-kommerciel turisme bag størstedelen af turismeforbruget Turismen i Region Sjælland er i forhold til resten af landet særligt kendetegnet ved at være afhængig af turisme inden for de ikke-kommercielle overnatningsformer. 55 pct. af turismeforbruget er knyttet til ikke-kommercielle overnatningsformer, mens 45 pct. bruges kommercielt. Således er eget feriehus, familie/venner og endagsturister på ferie kategorier i regionen med største turismeforbrug på hhv. 1,4, 1,3 og 1,1 mia. kr. eller 16, 15 og 12 pct. af det samlede turismeforbrug. Dette er en noget større andel for eget feriehuse i forhold til, hvad der lægges i landet som helhed. Med 1-1,1 mia. kr. i turismeforbrug eller ca. 12 pct. hver er også de kommercielle former lejet feriehus og forretningsdelen af hotelovernatninger på forretning store poster i regnskabet for Region Sjælland. Man kan derfor sige, at regionens turismeforbrug er spredt ud på mange forskellige overnatningsformer. Hvor andelen af turismeforbruget på lejet feriehus er den samme i Region Sjælland som i hele landet, bruges et relativt lavere turismeforbrug i Region Sjælland i forbindelse med hotelovernatninger – både som ferie- eller forretningsrejser. Hotelgæsters samlede forbrug udgør dog 17 pct. af regionens samlede turismeforbrug. De kommercielle overnatningsformer camping, festival og feriecentre fylder med hhv. 6, 5 og 3 pct. af det samlede turismeforbrug en smule mere end i landet samlet set. Til gengæld lægges i Region Sjælland relativt færre penge i forbindelse endagsturisme3, som hører under den ikkekommercielle kategori. Turismeforbrug på endagsrejser fylder samlet (ferie + forretning) 20 pct. i Region Sjælland og 25 pct. i hele Danmark. 3 En ny undersøgelse af endagsturismen vil være færdig i løbet af 2014 10 Man kan altså sige, at turismen i Region Sjælland adskiller sig fra resten af landet ved, at en større andel af turismeforbruget stammer fra turister, der benytter ikke-kommercielle overnatningsformer – især sommerhuse. Omvendt stammer en mindre andel i forhold til landsgennemsnittet fra forretningsturister og turister, der overnatter på hotel. Bilag 1C specificerer yderligere turismeforbruget fordelt på overnatningsformer for de enkelte kommuner i regionen. Der ses store kommunale forskelle, idet Odsherred f.eks. er et typisk sommerhusområde, mens turismeomsætningen i Roskilde er særlig afhængig af festival og Lolland af feriecentre. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2012, Region Sjælland Turismeforbrug Fordeling for Region Sjælland Fordeling for hele landet mio. kr. pct. I alt 8.839 100 100 Kommercielle 3.945 45 52 409 5 10 Hotel – ferie Hotel – forretning 1.022 12 20 Feriecentre 309 3 2 Camping 553 6 5 Vandrerhjem 74 1 1 Lejet feriehus 1.051 12 12 Lystbåde 68 1 1 Festival 442 5 1 11 0 0 6 0 0 Ikke-kommercielle 4.894 55 48 Eget feriehus 1.408 16 8 Bondegårde Krydstogt Lånt sommerhus 364 4 2 Familie/venner 1.336 15 13 Endagsturister - ferie 1.085 12 13 701 8 12 Endagsturister - forretning 1.5 Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen Turismesatellitregnskabet specificerer yderligere, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og ”ikke-turismespecifikke produkter”, som omfatter alle andre produkter. I Region Sjælland viser opdelingen i tabel 1.5, at forbruget på de turismekarakteristiske produkter med 45 pct. fylder mere end de øvrige kategorier. Forbruget på detailhandlen har dog også en stor andel med 35 pct., mens andre produkter fylder de resterende 20 pct. I forhold til forbrugsmønstret i hele landet går en højere andel af turismeforbruget i Region Sjælland til detailandel, da andelen af forbruget på detailhandel for hele landet er 29 pct., mens 53 pct. bruges på turismeprodukter og 18 pct. på andre produkter. 11 Det er især de danske gæster, der i Region Sjælland bruger penge på turismeprodukter som overnatning (18 pct.) og lokal transport (16 pct.). Dette skyldes bl.a. overvægten af danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. Sammensætningen i de udenlandske turisters forbrug er lidt anderledes med en lavere andel på turismeprodukter (38 pct.) på trods af en høj andel på restaurant (20 pct.). I forhold til de danske turister i regionen går en lidt større andel af forbruget således til detailhandel (36 pct.) og især andre produkter (26 pct.). Sidstnævnte kategori dækker f.eks. over forbruget på kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester, landbrug og fiskeri samt finans og forsikring. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Sjælland, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 8.839 100 5.864 100 2.975 100 Turismeprodukter 3.981 45 2.847 49 1.134 38 Overnatning 1.316 15 1.075 18 242 8 Restaurant 1.221 14 615 10 606 20 Lokal transport 1.161 13 933 16 228 8 Heraf: Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel 86 1 68 1 18 1 197 2 157 3 40 1 3.062 35 1.989 34 1.073 36 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 1.615 18 1.033 18 582 20 Benzin og andet brændstof 824 9 612 10 212 7 Andet 623 7 344 6 279 9 1.796 20 1.027 18 768 26 Andre produkter 12 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Region Sjælland. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4. 2.1 Turismen skaber mest værdi i Odsherred En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Den turismeskabte værditilvækst i Region Sjælland udgjorde i 2012 næsten 4,8 mia. kr. inklusiv afledte effekter, hvilket ses af tabel 2.1. Dette svarer til en andel på 3 pct. af regionens samlede værditilvækst, idet alle erhvervene i regionen tilsammen skaber værdi for 157 mia. kr. Sammenlignet med landsgennemsnittet er denne turismeandel hermed en anelse højere. Så turismen er, hvad angår værditilvækst, er mindst et lige så vigtigt erhverv i Region Sjælland som i Danmark generelt. Odsherred er den kommune i Region Sjælland, hvor turismen har størst betydning for værdiskabelsen. Dette ses både af den største absolutte turismeskabte værditilvækst i regionen på 657 mio. kr., men også af den højeste turismeandel af den samlede værditilvækst på 10 pct., som sætter turismen i forhold til kommunens øvrige erhverv. På Lolland-Falster har turismen efter Odsherred størst relativ betydning, da turismen skaber hhv. 4,9 og 4,3 pct. af Guldborgsund og Lollands samlede værditilvækst. I den anden ende af listen findes kommunerne Greve, Solrød og Køge, hvor turismen skaber 1,4-1,6 pct. af kommunernes samlede værditilvækst. Med andre ord er disse kommuner altså ikke lige så afhængige af turismen i værdiskabelsen. I absolutte tal varierer kommunerne i Region Sjælland også, da turismen i Odsherred, Roskilde og Guldborgsund skaber mest værdi med mellem 576 og 657 mio. kr., mens der i Solrød, Lejre og Stevns skabes mindst værdi med 43-100 mio. kr. 13 Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Sjælland, 2012 Turismeskabt værditilvækst Samlet værditilvækst i kommunen mio. kr. Danmark Turismeandel af samlet værditilvækst pct. 44.807 1.551.282 2,9 4.784 157.176 3,0 Odsherred 657 6.575 10,0 Roskilde 576 18.600 3,1 Guldborgsund 535 10.978 4,9 Slagelse 457 15.093 3,0 Lolland 356 8.222 4,3 Næstved 347 14.621 2,4 Kalundborg 307 13.475 2,3 Vordingborg 290 7.983 3,6 Holbæk 236 12.800 1,8 Køge 190 12.126 1,6 Faxe 179 6.082 2,9 Ringsted 165 7.722 2,1 Sorø 128 4.990 2,6 Greve 119 8.440 1,4 Lejre 100 3.608 2,8 Stevns 100 2.926 3,4 2.935 1,5 Region Sjælland Solrød 43 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. Figur 2.1 illustrerer tabel 2.1 og dermed sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. Umiddelbart ser turismen som erhverv ud til at fylde meget i kommuner med høj turismeskabt værditilvækst i Region Sjælland. 14 Figur 2.1 Værditilvækst skabt af turisme i Region Sjælland, 2012 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene som konsekvens af de indirekte og inducerede effekter. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af Region Sjællands' samlede turismeafledte værditilvækst på 4,8 mia. kr. havner 27 pct. eller 1,3 mia. kr. i turismeerhvervene. Dette er 2 pct. point lavere end landsniveauet. Inden for turismeerhvervene stammer 7 pct. af regionens turismeafledte værditilvækst fra overnatningsstederne, hvilket er 3 pct. point under hele landets andel. Dette skal ses i forhold til den i regionen relativt lave andel af turismeomsætning, der går til hoteller. 9 pct. stammer fra restauranter og værtshuse. Transportvirksomheder bidrager også med 5 pct., mens kultur, forlystelser og sport bidrager med 5 pct. inden for den samlede turismeskabte værditilvækst. Disse andele er nogenlunde på samme niveau som i hele landet. Således skaber turismen i Region Sjælland altså relativt mindre værdi inden for turismeerhvervet sammenlignet hele landet. 21 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Sjælland kan tilskrives detailhandlen, hvilket er 2 pct. point højere end for Danmark samlet set. Dette kan skyldes den relativt store andel af turisme sommerhuse og hos familie og venner, hvilket er kendetegnende for regionen. Den største kategori andre brancher ligger med en andel af den turismeskabte værditilvækst på 52 pct. tæt på fordelingen på landsplan. Kategorien dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje4 (16 pct.), erhvervsservice5 (7 pct.) og andre – herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. 4 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet. 15 Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Sjælland, 2012 Fordeling for Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Region Sjælland Danmark pct. I alt 4.784 100 100 Turismeerhverv 1.291 27 29 Overnatningssteder 341 7 10 Restauranter og værtshuse 425 9 9 Transportvirksomheder 246 5 6 Heraf: Rejseservice 19 0 1 258 5 4 1.009 21 19 Råolie-, naturgas og olieindustri 16 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 129 3 2 Andre 864 18 17 2.484 52 52 Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 752 16 16 Erhvervsservice 337 7 8 1.396 29 29 Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Andre brancher Heraf: Andre Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i regionen. Her viser analysen, at effekten af 1 million kr. i turismeforbrug er anledning til ca. 540.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i regionen samlet er således 0,54, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet på 0,51. Bilag 2A specificerer yderligere den turismeafledte værditilvækst fordelt på brancher for regionens kommuner enkeltvis. Det ses bl.a., at turismen med 33-35 pct. skaber særlig meget værdi inden for turismeerhvervet i kommunerne Roskilde, Ringsted og Køge. Til gengæld er detailhandlen med 26-27 pct. særligt afhængig af den turismeskabte værditilvækst i kommuner som Odsherred og Stevns. 2.3 Turismen skaber næsten 12.000 job i Region Sjælland Turisternes forbrug skaber desuden en mængde arbejdspladser – her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber i hele regionen gennem direkte og afledte effekter 11.700 årsværk, hvilket er knap 10 pct. af hele landets turismeskabte årsværk. Der var i Region Sjælland i 2012 omkring 324.000 fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne skabte 3,6 pct. af regionens samlede beskæftigelse. Dette er lidt lavere end landsgennemsnittet på 4,4 pct. 5 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 16 Odsherred og Guldborgsund er, relativt set, mest afhængige af turismens effekter i regionen, idet hhv. 12,1 og 4,5 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Greve og Solrød er mindre afhængige af turismens jobskabelse, da hhv. 1,6 og 2,2 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. Kigges på antallet af turismeskabte job kommer Roskilde og Slagelse med 1.400-1.500 årsværk ind før Odsherred og Guldborgsund Kommune. I den anden ende af skalaen findes kommunerne Solrød, Stevns og Lejre med 125-209 turismeskabte fuldtidsstillinger i 2012. Sammenlignet med mere produktionstunge erhverv, kan det siges, at turismen betyder relativt mere for beskæftigelsen end den gør for værditilvæksten, netop fordi turismebranchen er et serviceerhverv. Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Sjælland, 2012 Turismeskabte årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen årsværk Danmark Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune pct. 122.455 2.797.472 4,4 11.749 324.074 3,6 Roskilde 1.549 40.131 3,9 Slagelse 1.410 32.555 4,3 Odsherred 1.393 11.476 12,1 Guldborgsund 1.081 23.890 4,5 Næstved 930 31.997 2,9 Lolland 796 18.198 4,4 Kalundborg 702 20.415 3,4 Ringsted 611 16.524 3,7 Køge 571 25.928 2,2 Holbæk 551 27.837 2,0 Vordingborg 549 16.386 3,4 Faxe 404 12.211 3,3 Sorø 379 10.996 3,4 Greve 282 17.073 1,6 Lejre 209 7.091 2,9 Stevns 207 5.671 3,7 Solrød 125 5.694 2,2 Region Sjælland 2.4 Turismen skaber flest job i turismeerhvervet I Region Sjælland skaber turismen med 2.906 årsværk eller en andel på 41 pct. flest job inde for turismeerhvervet. Denne andel er på niveau med hele landets. Med 2.218 årsværk eller 19 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse er det især på restauranter og værtshuse, der skabes beskæftigelse i Region Sjælland. Turismens jobskabelse er her således relativt højere end, hvad den er for Danmark (16 pct.). 17 Til gengæld skabes i regionen med 14 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse relativt færre job inden for overnatningsstederne i forhold til hele landet (16 pct.). Inden for detailhandel skabes 25 pct. af den turismeskabte beskæftigelse, relativt set, en smule flere job sammenholdt med hele landet (23 pct.). Turismen er altså vigtigere for jobskabelsen i detailhandlen i Region Sjælland sammenlignet med Danmark i øvrigt. Dette, og den store andel af den turismeskabte beskæftigelse i andre brancher, viser netop turismens brede beskæftigelseseffekt. Turismen skaber herudover 4.051 årsværk inden for andre brancher i Region Sjælland inklusiv afledte effekter. Andre brancher, der bl.a. indeholder erhvervsservice, er derfor relativt set, 2 pct. point mindre betydningsfuld i jobskabelsen i forhold til landet som helhed. Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Sjælland, 2012 Fordeling for Region Sjælland Turismeafledt beskæftigelse årsværk I alt Danmark pct. 11.749 100 100 4.791 41 41 Overnatningssteder 1.626 14 16 Restauranter og værtshuse 2.218 19 16 431 4 4 57 0 1 460 4 3 2.906 25 23 Råolie-, naturgas og olieindustri 17 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 221 2 2 2.668 23 21 4.051 34 36 166 1 2 Erhvervsservice 1.001 9 9 Andre 2.884 25 26 Turismeerhverv Heraf: Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I Region Sjælland var denne multiplikator 1,3 i 2012. For hver million kr., der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes 1,3 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således næsten lige så beskæftigelsesintensiv i Region Sjælland som end i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,4 job af en million kr. i turismeforbrug. Dette kan f.eks. skyldes, at der i regionen lægges en anelse større andel af forbruget i mindre beskæftigelsesintensive brancher end på landsplan. 18 Bilag 2B specificerer yderligere beskæftigelsen afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner. Det ses, at turismen skaber mest beskæftigelse i kommunerne Køge, Ringsted og Solrød med 49-53 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. Inden for detailhandel skaber turismen flest job i Stevns, Odsherred og Vordingborg med 32-34 pct. 2.5 Skatteindtægter for 4 mia. kr. Turismen i Region Sjælland skaber offentlige indtægter på knap 4 mia. kr. Heraf går 2,6 mia. kr. eller 64 pct. til vareskatter, herunder især moms med 1,7 mia. kr. Personskatterne beløber sig til 1,4 mia. kr., hvoraf lidt over halvdelen går til kommuneskatter. Fordelingen af turismeafledte skatter og afgifter på person- eller moms, vare- og selskabskatter ligner nogenlunde landsfordelingen. De lidt højere vareafgifter/punktafgifter skal ses i sammenhæng med den forholdsvis høje andel af turismeafledt detailhandel i Region Sjællands kommuner. Bilag 2C udspecificerer yderligere skatter og afgifter afledt af turismen på kommunalt plan. Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Region Sjælland, 2012 Fordeling for Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Region Sjælland Danmark pct. I alt 3.971 100 100 Personskatter 1.411 36 37 711 18 19 Kommuneskatter Kirkeskatter 21 1 1 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 227 6 6 Statsskatter 452 11 12 2.560 64 63 Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift 1.725 43 44 Vareafgifter/punktafgifter 659 17 14 Selskabsskatter 175 4 5 19 2.6 Turismeafledte skatteindtægter i Region Sjælland har mindre betydning end andre steder i landet Det fremgår af tabel 2.6, at turismen skaber 4 pct. af Region Sjællands samlede skatteprovenu, hvilket er 0,7 pct. point under landsniveauet. Dette skyldes både, at personskatters andel på 2,2 pct. samt andelen for moms, vare- og selskabsskatter på 7,1 pct., er lavere end landsgennemsnittet, trods en relativt højere opkrævet selskabsskat i sidstnævnte kategori for regionen. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,45. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Region Sjælland, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på ca. 450.000 kr., hvilket er omtrent 50.000 mere end, hvad landet i gennemsnit tjener ind for 1 mio. kr. Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Region Sjælland, 2012 Fordeling for Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Region Sjælland Danmark pct. I alt 3.971 4,0 4,7 Personskatter 1.411 2,2 2,9 711 2,4 3,1 21 2,2 3,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 227 2,4 3,1 Statsskatter 452 2,0 2,5 2.560 7,1 7,3 1.725 7,6 8,4 Vareafgifter/punktafgifter 659 7,1 7,3 Selskabsskatter 175 4,1 3,3 Kommuneskatter Kirkeskatter Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift 20 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Med overnatningsstatistik fra Danmarks Statistik viser dette kapitel kapaciteten og antallet af overnatninger samt udviklingen i de seneste fem år i Region Sjælland. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og den kommunale detaljeringsgrad er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Kapitlet vedrører år 2013 samt hvor det er muligt at vise udviklingen indtil år 2013. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i regionen kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. 3.1 Lille stigning i overnatningskapaciteten de seneste 5 år Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder i Region Sjælland registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor sengekapaciteten på vandrerhjem ikke er med. Over perioden 2009-2013 har regionens samlede kapacitet været nogenlunde stabil, dog med en lille stigning 2009-2013 fra ca. 57.000 til 58.000 sengepladser i 2013. Samtidig steg antallet af indberettende virksomheder fra 210 til 216. Camping er i regionen overnatningsformen med klart største kapacitet. I 2013 var der således 36.486 sovepladser fordelt på 64 virksomheder, hvilket er to mere end i 2009, men tre færre end i 2011, hvor regionens samlede kapacitet for øvrigt toppede med 58.401 sengepladser. For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik ikke imputerer data for de havne, der ikke indberetter. Det er derfor muligt, at kapacitet reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1. Om ikke andet er antallet af pladser faldet fra 10.538 i 2009 til 9.978 i 2013 på trods af en stigning fra 71 til 75 i indberettende havne. Kapaciteten i feriecentre er med 6.280 i 2013 lidt større end regionens hotelkapacitet på 5.281. Over den betragtede perioden 2009-2013 er antallet af hotelsenge dog steget med 16 pct., mens senge i feriecentre er faldet med 8 pct. Dette afspejler en stigning i Regions Sjællands indberettende hoteller fra 46 til 50 og et fald i regionens indberettende feriecentre fra 12 til 11. Antallet af vandrerhjem er i samme periode faldet fra 19 til 16. 21 Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Region Sjælland Antal senge I alt Hoteller Feriecentre 2 Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder I alt Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne 2009 2010 2011 2012 2013 57.408 4.558 6.810 35.502 10.538 56.902 4.926 6.814 35.826 9.336 58.401 4.846 6.810 37.779 8.966 57.549 5.212 6.738 36.048 9.551 58.025 5.281 6.280 36.486 9.978 210 46 12 62 19 71 204 48 12 62 19 63 205 48 12 67 19 59 209 49 12 64 18 66 216 50 11 64 16 75 3 1: Opgjort pr. juli måned 2014. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Områdets sommerhuse En anden vigtig del af overnatningskapaciteten i Region Sjælland er antallet af sommerhuse. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange af kommunernes i alt 55.275 sommerhuse og de knap 2,2 mio. potentielle udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i 2013. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvorfor den samlede kapacitet i sommerhuse, kommunen har til rådighed er giver som antallet af sommerhuse ganget med 39. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunen. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Det ses hermed af tabel 3.2, at der i 2013 blev udlejet 55.275 husuger i Region Sjælland samlet set, hvilket er 1,7 pct. af den potentielle kapacitet i regionen, idet der i alt var mulighed for at udleje knap 2.155.725 udlejningsuger. Denne udnyttelse er lavere end landsgennemsnittet på 6,1 pct. Den kommercielle udlejningsprocent er således lavere i alle af regionens kommuner. Udnyttelsen er med 4,8 pct. højest i Guldborgsund, som også er kommunen med flest antal udlejede 22 husuger med 12.581. Odsherred er med 21.248 ellers kommunen med klart flest sommerhuse i regionen. Men med en relativ lav kommerciel udlejningsprocent på 0,9 kan man forestille sig, at en stor del af udlejningen foregår privat. Det samme kan tænkes at være gældende for Kalundborg, som med 7.003 har næst flest sommerhuse i regionen, men til gengæld en lav kommerciel udlejningsprocent på 0,7. Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, Region Sjælland, 2013 Region Sjælland Guldborgsund Odsherred Vordingborg Lolland Kalundborg Stevns Slagelse Faxe Lejre Næstved Holbæk Køge, Ringsted og Solrød Greve og Roskilde Sommerhuse, antal 55.275 6.720 21.248 3.997 3.781 7.003 1.001 3.945 671 1.565 2.325 2.291 261 467 Udlejede husuger 37.432 12.581 7.863 5.656 3.425 2.033 1.594 1.348 872 807 769 294 127 63 Udlejningsuger til rådighed 2.155.725 262.080 828.672 155.883 147.459 273.117 39.039 153.855 26.169 61.035 90.675 89.349 10.179 18.213 Kommerciel udlejningspct. 1,7% 4,8% 0,9% 3,6% 2,3% 0,7% 4,1% 0,9% 3,3% 1,3% 0,8% 0,3% 1,2% 0,3% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3.3 Flest overnatninger på campingpladser og i feriehuse I Region Sjælland blev der i 2013 registreret godt 4 mio. overnatninger. Dette er 1,9 pct. højere end i 2012, men er alligevel lavere end regionens samlede overnatningstal 2009-2011. Overnatninger på campingpladser og i feriehuse er klart dominerende i regionen med godt 1,3 mio. overnatninger eller 33 pct. af det samlede antal overnatninger på campingpladser og godt 1,2 mio. overnatninger (30 pct.) i feriehuse i 2013. I forhold til året før er dette en stigning i campingovernatninger på 1,3 pct. og i feriehusovernatninger på 3,1 pct. Campingovernatningerne er dog fortsat under 2009-niveauet, mens feriehusovernatningerne siden 2009 er gået frem. Feriecentre er den tredje største kommercielle overnatningsform med godt 645.000 overnatninger, svarerende til 16 pct. af alle regionens kommercielle overnatninger. Overnatninger i feriecentre er gået tilbage siden 2009 og fra 2012 til 2013 6,6 pct. Hoteller tegner sig for 564.000 overnatninger, hvilket svarer til 14 pct. af regionens overnatninger. Hotelovernatningerne i regionen er ligeligt fordelt mellem ferie og forretning som formål. Begge former har fra 2009 til 2013 oplevet fremgang. Dette gælder især ferierelaterede hotelovernatninger, som fra 2012 til 2013 steg hele 11,6 pct. Overnatninger i lystbådehavne og på vandrerhjem fyldte med 3-4 pct. af regionens samlede kommercielle overnatningstal i 2013 hhv. 173.000 og 121.000, hvilket for begge former nogenlunde var på niveau med 2009. Den seneste udvikling 2012-2013 viser en 14,8 pct. stigning for overnatninger i lystbådehavne og 4,5 pct. stigning for overnatninger på vandrerhjem. For lystbådehavne er dette ikke overraskende, da antallet af indberettende havne jf. afsnit 3.1 er ste- 23 get. Til gengæld er det imponerende, at overnatningstallet på vandrerhjem er steget, da to virksomheder færre indberettede i 2013 end i 2012. Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer, Region Sjælland 2013 Fordeling i 2013 (pct.) Udvikling 2012 -2013 (pct.) 4.255.748 4.130.775 4.111.085 3.972.933 4.047.407 482.199 491.911 503.483 527.092 564.035 216.657 239.422 243.909 243.544 271.819 265.542 252.489 259.574 283.548 292.216 800.319 719.149 708.901 690.581 645.196 1.558.983 1.495.201 1.432.158 1.312.976 1.331.824 117.879 113.003 118.257 116.127 121.376 172.599 160.189 138.276 150.722 173.073 1.123.769 1.151.322 1.210.010 1.175.435 1.211.903 100 14 7 7 16 33 3 4 30 1,9 7,0 11,6 3,1 -6,6 1,4 4,5 14,8 3,1 2009 I alt Hoteller - ferie - forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne Feriehuse 2010 2011 2012 Sammenlignes overnatningsformerne med kapitel 1, ses det, at gæsterne har et forskelligt forbrug, idet forretningsgæster typisk bruger relativt mange penge pr. døgn i forhold til f.eks. camping- og feriehusgæster. Overnatningsformernes andele i forhold til afsnit 1.4 er derfor forskudte. F.eks. fyldte camping 33 pct. af de kommercielle overnatninger i 2012, men kun 14 pct. af omsætningen inden for de kommercielle former. Det skal også nævnes, at ikke-kommercielle overnatninger i dette kapitel ikke er taget med, da tallene stammer fra undersøgelser af ældre dato og derfor blot er videreført fra året inden. Ikke desto mindre bekræftes det, hvordan forretningsgæster har høj turismeomsætning relativt til overnatningstallet, mens det omvendte er tilfældet for gæster på camping. 3.4 De danske overnatninger fylder mere end de udenlandske Danskerne udgør en noget større turistgruppe end udlændinge i Region Sjælland, idet 68 pct. af de kommercielle overnatninger foretages af danskere og 32 pct. af udlændinge. Inddelingen i nationaliteter viser, at fremgangen i overnatningstallet 2012-2013 på 1,9 pct. er en kombination af færre danske (-0,3 pct.), men til gengæld flere udenlandske (+6,8 pct.) kommercielle overnatninger. Tendensen siden 2009 ser ud til at være, at færre danskere, men flere udlændinge overnatter i Region Sjælland. Således er det danske og udenlandske overnatningstal hhv. det laveste og højeste siden 2009. Tyskland var med godt 727.000 overnatninger eller 18 pct. af Region Sjællands samlede kommercielle overnatninger i 2013 den udenlandske nation med flest overnattende gæster. Svenske overnatninger udgør 6 pct. med knap 235.000 overnatninger, mens overnattende gæster fra Norge, Holland og Storbritannien fylder 0-3 pct. med hhv. 119.000, 91.000 og 19.000. Omkring 110.000 eller 3 pct. af regionens overnatninger var i 2013 fra andre lande. Den seneste udvikling 2012-2013 viser, at alle markeder, med undtagelse af Norge og andre lande, er gået frem. Det er især tyske og sveske overnatninger, der på det seneste er steget med vækstrater på hhv. 8,1 og 15,2 pct., men også fra Holland og Storbritannien er overnatninger steget pænt med ca. 3.000-5.000 stk. 24 I forhold til 2009 er Norge og Holland eneste markeder, hvorfra overnatningstallet er faldet. Hermed har tilstrømningen af udenlandske overnatninger, herunder især svenske og tyske, altså set ud til at blive vigtigere for den sjællandske region. Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på nationalitet, Region Sjælland I alt Danmark Udlandet Tyskland Sverige Norge Holland UK Andre lande 2009 2010 2011 2012 2013 4.255.748 3.023.394 1.232.354 679.643 195.185 127.433 118.184 13.574 98.335 4.130.775 2.867.485 1.263.290 701.365 187.033 128.175 119.578 16.318 110.821 4.111.085 2.817.184 1.293.901 726.439 202.635 130.813 103.044 16.599 114.371 3.972.933 2.753.289 1.219.644 673.012 203.747 122.180 88.247 14.658 117.800 4.047.407 2.744.923 1.302.485 727.462 234.778 119.307 91.240 19.434 110.264 Fordeling Udvikling 2013 2012 - 2013 (pct.) (pct.) 100 1,9 68 -0,3 32 6,8 18 8,1 6 15,2 3 -2,4 2 3,4 0 32,6 3 -6,4 3.5 Det kommercielle overnatningstal lavere end i 2009 Tabel 3.5 viser en negativ udvikling i antallet af overnatninger for Region Sjælland på -4,9 pct. fra 2009 til 2013. Kigges på de kommunale overnatningstal i denne periode har 10 ud af 17 kommuner således haft færre overnatninger i 2013 end i 2009. Især har turisterne svigtet i Greve (-35,9 pct.), Faxe (-21,8 pct.) og Kalundborg (-11,6 pct.). Men også på Lolland-Falster (Guldborgsund), som har flest overnatninger i regionen, har turisterne overnattet 10-11 pct. gange færre end i 2009. Slagelse og Holbæk er til gengæld kommuner som i 2013 havde flere overnatninger end i 2009 med positiv vækst på 6-9 pct. Den seneste udvikling har dog vist forbedringer med en vækst på 1,9 pct. fra 2012 til 2013 og kun 6 ud af 17 kommuner, der havde negativ vækst i overnatningstallet. Stevns, Roskilde og Lejre var kommunerne med største stigning i overnatningstallet på mellem 12 og 20 pct., mens Greve (-45 pct.), Ringsted (-7,1 pct.) og Kalundborg (-3,4 pct.) viste største negative vækstrater. Det skal dog yderligere tilføjes, at en fejl i Danmarks Statistiks overnatningstal for feriehusene i 2009 (og 2008) betyder, at overnatningstallene i lejede feriehuse her er undervurderede. Dette betyder, at faldet i antallet af overnatninger siden 2009 faktisk er større end tallene i tabel 3.5 indikerer. 25 Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på kommuner, Region Sjælland 2009 2010 4.256 903 742 400 355 355 247 239 214 135 132 134 128 89 63 63 57 4.131 836 745 394 352 297 268 238 212 134 134 126 129 86 62 60 58 2011 2012 2013 3.973 792 677 402 335 282 261 220 196 147 122 143 125 89 63 54 66 4.047 812 659 413 357 278 270 240 189 166 146 142 136 83 61 61 36 1.000 overnatninger Region Sjælland Lolland Guldborgsund Odsherred Vordingborg Faxe Slagelse Næstved Kalundborg Roskilde Stevns Holbæk Køge Ringsted Solrød og Sorø Lejre Greve 4.111 820 717 417 318 334 279 221 202 137 133 136 125 90 59 55 69 Udvikling 2009 - 2013 Udvikling 2012 - 2013 pct. -4,9 -10,2 -11,3 3,3 0,5 -21,8 9,3 0,2 -11,6 22,9 10,8 6,2 5,7 -7,0 -2,7 -2,9 -35,9 1,9 2,5 -2,7 2,6 6,7 -1,6 3,5 9,1 -3,4 13,0 19,7 0,0 8,4 -7,1 -2,8 12,0 -45,0 3.5 Turismesæsonen Turismen i Region Sjælland er, måske ikke overraskende, sæsonbetonet. Således blev 52 pct. af overnatningerne i 2013 foretaget i sommermånederne juni, juli og august. Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Overnatningsformener camping og lystbådehavne, som er mest vejrafhængige, har højest koncentration af overnatninger i sommermånederne. Men også overnatninger på hotel, vandrerhjem og i feriecenter er koncentreret om sommermånederne, om end hotelovernatninger i forbindelse med forretning har højsæson i maj, september og oktober. Også feriecenter skiller sig ud ved at have såkaldt skuldersæson i oktober. Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Region Sjælland, 2013 Alle Hotel – ferie – forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan 2 5 3 8 5 0 4 0 feb 3 5 5 6 8 0 4 0 mar 5 7 5 8 9 4 8 0 apr 7 7 6 8 7 7 8 0 maj 10 10 9 10 7 12 11 8 jun 11 10 11 9 9 13 9 15 jul 26 12 19 6 17 33 14 52 aug 15 12 16 9 10 18 14 21 sep 7 10 9 11 6 7 10 5 okt 4 9 8 10 11 0 8 0 nov 3 8 6 10 7 0 7 0 dec 5 5 4 5 4 6 4 0 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 Note: Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 26 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Region Sjælland. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i regionen, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen så som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2012 og den økonomiske model ”LINE” er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turisme. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 (VisitDenmark, 2014). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse ”vinder” oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning 27 i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i forretningsrejser og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden – dvs. set fra virksomhedernes side – stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og ”andet”. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre kom- 28 muner – i kraft af f.eks. attraktioner – men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Overnatning Hotel Komplet Geografi Kommuner Kilde Overnatningsstatistikken Producent Danmark Statistik* År 2013 Usikkerhed Lille Feriecentre Kommuner Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2013 Lille Camping Kommuner Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik* 2013 Lille Vandrerhjem Kommuner Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2013 Lille Lystbådehavne (betalte) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Danmarks Statistik 2013 Lille Danmarks Statistik* 2013 Lille Krydstogt Kommuner VisitDenmark CNN/WOCO 2011/ 2012 Medium Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Totaltælling Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Indberetninger til Dansk Landboferie Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Indsamling Bondegårds-ferie Amter Eget feriehus Amter Totaltælling medl. af DL Stikprøve Lånt feriehus Amter Stikprøve Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferie-rejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Kommuner VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskning 2003 Stor Amter Stikprøve Danmarks Statistik 2004 Stor National Stikprøve Danmarks Statistik 2006 Stor Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Transportvaneundersøgelsen Ferie- og Forretningsrejsende Danmarks Statistik 2005 Medium Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Danmarks Statistik 2004 Medium Landsdele Dækning Totaltælling min. 40 senge Totaltælling min. 40 senge Totaltælling min. 75 enheder Totaltælling af Danhostel medl. Totaltælling (frivillig) Totaltælling min. 25 disponible huse Totaltælling og * VisitDenmark opregner for små enheder. 29 Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Komplet Geografi Kommuner Kommuner Kommuner Kommuner Kilde Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen Turistundersøgelsen Producent VisitDenmark VisitDenmark VisitDenmark VisitDenmark År* 2011 2011 2011 2011 Usikkerhed Lille Lille Lille Lille Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark WOCO/CNN 2011 Medium Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen 2003 Medium Eget feriehus Amter 2006 Medium Lånt feriehus Amter 2006 Medium 2002 Medium 2003 Stor 2004 Stor 2006 Stor Overnatnings-form Hotel Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (betalte) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Festival (overnattende) Udenlandske endagsferie-rejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende Kommuner Indsamling National Undersøgelse Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik VisitDenmark Ferie- og forretningsrejsende Beregnet fra udbudssiden Institut for grænseforskning Danmarks Statistik Danmarks Statistik Amter Ferie- og forretningsrejsende Danmarks Statistik 2005 Medium Amter Ferie- og forretningsrejsende Danmarks Statistik 2005 Medium Amter National * Opregnet til 2012-priser Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet ”afledte effekter” som en betegnelse for de samlede effekter – både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 30 Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette ”leakage” – lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 31 resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og skat. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed bedre anvendelig end f.eks. ADAM modellen, som er national. 4.3 Ændringer i metoden siden 2011 Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT konstant på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau. I den bagvedliggende model for 2012 er der ikke sket større metode- eller dataændringer i forhold til modellen for 2011. Alligevel skal man være varsom med at sammenligne destinationsrapporter baseret på Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 med destinationsrapporter baseret på Turismens økonomiske betydning i Danmark 2011. For eksempel fremskrives de tidsrækker i nationalregnskabet der ikke er nået 'langt nok' i den bagvedliggende LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer præcist vil det smitte af på de beregnede afledte turisme-effekter. Hensigten med disse rapporter er derfor primært, at de skal fungere som strukturrapporter, der giver indblik i turismen. Det skal også nævnes, at denne rapport er baseret på de overnatningstal fra Danmarks Statistik, som var gældende i 2013. I april 2014 har Danmarks Statistik i forbindelse med offentliggørelse af de endelige feriehustal for 2013 samtidigt nedjusteret overnatningstallene for lejede feriehuse i 2012 med 1,8 pct. 32 Bilag Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Region Sjælland mio. kr. pct. Odsherred mio. kr. Roskilde Guldborgsund pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 8.838,7 100,0 1.163,1 100,0 1.114,4 100,0 954,5 100,0 Danmark 5.863,7 66,3 977,0 84,0 698,3 62,7 539,2 56,5 Udlandet 2.974,9 33,7 186,1 16,0 416,1 37,3 415,3 43,5 Tyskland 924,1 10,5 91,9 7,9 26,5 2,4 255,4 26,8 Sverige 621,6 7,0 13,8 1,2 109,0 9,8 64,5 6,8 Norge 587,3 6,6 40,4 3,5 126,0 11,3 44,0 4,6 Storbritannien 172,1 1,9 6,8 0,6 36,9 3,3 0,6 0,1 USA 67,9 0,8 4,5 0,4 8,8 0,8 1,2 0,1 Holland 66,7 0,8 5,6 0,5 4,2 0,4 8,1 0,9 Østrig 39,1 0,4 4,5 0,4 0,8 0,1 0,3 0,0 Polen 21,3 0,2 0,4 0,0 4,6 0,4 0,6 0,1 Spanien 20,7 0,2 0,7 0,1 5,3 0,5 0,1 0,0 Italien 16,1 0,2 0,0 0,0 1,8 0,2 2,2 0,2 Schweiz 11,8 0,1 0,2 0,0 1,6 0,1 1,5 0,2 Belgien og Luxembourg 8,8 0,1 0,2 0,0 1,2 0,1 0,7 0,1 Frankrig 8,3 0,1 0,1 0,0 2,3 0,2 0,4 0,0 Finland 6,7 0,1 0,0 0,0 1,5 0,1 0,7 0,1 Rusland 3,4 0,0 0,1 0,0 0,6 0,0 0,1 0,0 Kina 2,9 0,0 0,1 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 Japan 1,7 0,0 0,0 0,0 0,9 0,1 0,0 0,0 Sydkorea 1,6 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Canada 1,1 0,0 0,1 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 Irland 0,9 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 Australien 0,8 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 Grækenland 0,5 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 Portugal 0,4 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Brasilien 0,4 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Øvrige Østeuropa 8,3 0,1 0,4 0,0 2,4 0,2 1,1 0,1 Øvrige Europa 170,5 1,9 14,9 1,3 18,6 1,7 8,6 0,9 Øvrige Amerika 11,0 0,1 0,0 0,0 0,5 0,0 2,3 0,2 Øvrige Asien 11,7 0,1 0,0 0,0 2,2 0,2 0,5 0,1 Øvrige lande 187,1 2,1 1,5 0,1 58,7 5,3 22,0 2,3 Heraf 33 Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Slagelse mio. kr. Lolland pct. mio. kr. Næstved Kalundborg pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 893,4 100,0 681,3 100,0 639,9 100,0 552,3 100,0 Danmark 678,8 76,0 422,1 62,0 426,5 66,7 383,7 69,5 Udlandet 214,6 24,0 259,2 38,0 213,4 33,3 168,7 30,5 Tyskland 46,2 5,2 93,6 13,7 77,9 12,2 37,8 6,8 Sverige 21,7 2,4 99,5 14,6 65,8 10,3 12,3 2,2 Norge 75,1 8,4 22,2 3,3 24,5 3,8 55,2 10,0 Storbritannien 16,1 1,8 2,3 0,3 0,9 0,1 17,3 3,1 USA 10,2 1,1 0,9 0,1 1,4 0,2 7,2 1,3 Holland 3,3 0,4 10,7 1,6 2,1 0,3 4,9 0,9 Østrig 9,6 1,1 0,1 0,0 0,1 0,0 6,4 1,2 Polen 0,7 0,1 0,3 0,0 0,1 0,0 0,5 0,1 Spanien 1,7 0,2 0,1 0,0 0,1 0,0 1,1 0,2 Italien 0,4 0,0 1,7 0,2 2,3 0,4 0,6 0,1 Schweiz 0,9 0,1 1,1 0,2 1,1 0,2 0,4 0,1 Belgien og Luxembourg 0,7 0,1 0,9 0,1 0,1 0,0 1,2 0,2 Frankrig 0,5 0,1 0,8 0,1 0,2 0,0 0,9 0,2 Finland 0,6 0,1 0,9 0,1 0,2 0,0 0,2 0,0 Rusland 0,1 0,0 1,3 0,2 0,3 0,1 0,0 0,0 Kina 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,3 0,1 Japan 0,1 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,3 0,1 Sydkorea 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 Canada 0,1 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Irland 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 Australien 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Grækenland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 Portugal 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Brasilien 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 Heraf Øvrige Østeuropa 0,3 0,0 0,7 0,1 0,1 0,0 0,5 0,1 Øvrige Europa 21,9 2,4 6,0 0,9 4,4 0,7 15,8 2,9 Øvrige Amerika 0,3 0,0 2,4 0,4 2,9 0,5 0,0 0,0 Øvrige Asien 0,1 0,0 0,9 0,1 0,5 0,1 1,2 0,2 Øvrige lande 3,8 0,4 12,4 1,8 27,6 4,3 3,9 0,7 34 Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Vordingborg mio. kr. pct. Holbæk mio. kr. Køge Ringsted pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 512,8 100,0 418,0 100,0 366,5 100,0 338,4 100,0 Danmark 283,5 55,3 261,2 62,5 204,0 55,7 253,2 74,8 Udlandet 229,3 44,7 156,8 37,5 162,5 44,3 85,1 25,2 Tyskland 135,3 26,4 28,4 6,8 13,9 3,8 12,8 3,8 Sverige 38,3 7,5 12,8 3,1 50,7 13,8 10,4 3,1 Norge 14,5 2,8 58,2 13,9 25,7 7,0 29,0 8,6 Storbritannien 0,5 0,1 14,9 3,6 26,4 7,2 7,0 2,1 USA 0,8 0,2 9,0 2,2 6,2 1,7 4,3 1,3 10,6 2,1 1,4 0,3 2,7 0,7 1,7 0,5 Østrig 0,1 0,0 8,4 2,0 0,4 0,1 4,0 1,2 Polen 0,2 0,0 0,6 0,1 2,8 0,8 0,6 0,2 Spanien 0,1 0,0 1,3 0,3 3,2 0,9 0,7 0,2 Italien 2,3 0,4 0,1 0,0 0,7 0,2 0,3 0,1 Schweiz 1,4 0,3 0,1 0,0 0,8 0,2 0,2 0,1 Belgien og Luxembourg 0,3 0,1 0,2 0,1 0,6 0,2 0,3 0,1 Frankrig 0,6 0,1 0,4 0,1 0,6 0,2 0,6 0,2 Finland 0,3 0,1 0,1 0,0 0,8 0,2 0,7 0,2 Rusland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,1 0,6 0,2 Kina 0,0 0,0 0,6 0,1 1,4 0,4 0,0 0,0 Japan 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 Sydkorea 0,0 0,0 0,0 0,0 1,3 0,4 0,0 0,0 Canada 0,1 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Irland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Australien 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 Grækenland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Portugal 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Brasilien 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige Østeuropa 0,3 0,1 0,1 0,0 0,7 0,2 0,7 0,2 Øvrige Europa 6,1 1,2 16,9 4,0 12,6 3,4 9,2 2,7 Øvrige Amerika 1,7 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige Asien 0,3 0,1 0,0 0,0 0,6 0,2 0,1 0,0 Øvrige lande 15,4 3,0 3,2 0,8 9,9 2,7 1,7 0,5 Heraf Holland 35 Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Faxe mio. kr. Sorø pct. mio. kr. Greve Stevns pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. 219,7 100,0 178,8 100,0 I alt 302,1 100,0 249,8 100,0 Danmark 205,9 68,2 186,9 74,8 98,5 44,8 101,2 56,6 Udlandet 96,2 31,8 62,9 25,2 121,2 55,2 77,6 43,4 Tyskland 33,6 11,1 8,0 3,2 10,7 4,8 36,5 20,4 Sverige 32,1 10,6 5,6 2,2 37,4 17,0 17,5 9,8 Norge 11,4 3,8 24,4 9,8 17,0 7,8 7,6 4,3 Storbritannien 0,8 0,3 6,2 2,5 19,5 8,9 0,3 0,1 USA 0,6 0,2 3,7 1,5 3,9 1,8 0,3 0,1 Holland 2,8 0,9 1,4 0,6 2,7 1,2 2,7 1,5 Østrig 0,1 0,0 3,6 1,4 0,3 0,2 0,1 0,0 Polen 0,5 0,2 0,2 0,1 2,5 1,1 0,2 0,1 Spanien 0,2 0,1 0,6 0,3 2,7 1,2 0,0 0,0 Italien 2,6 0,9 0,1 0,0 0,2 0,1 0,6 0,3 Schweiz 1,1 0,4 0,5 0,2 0,7 0,3 0,2 0,1 Belgien og Luxembourg 1,7 0,5 0,2 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 Frankrig 0,1 0,0 0,1 0,0 0,4 0,2 0,1 0,1 Finland 0,3 0,1 0,1 0,0 0,3 0,1 0,0 0,0 Rusland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kina 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Japan 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sydkorea 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Canada 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Irland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Australien 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Grækenland 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Portugal 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Brasilien 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige Østeuropa 0,2 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,3 0,2 Øvrige Europa 3,0 1,0 6,7 2,7 14,0 6,4 3,1 1,7 Øvrige Amerika 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 0,4 Øvrige Asien 0,7 0,2 0,0 0,0 0,6 0,3 0,1 0,1 Øvrige lande 4,4 1,5 1,3 0,5 7,8 3,6 7,1 4,0 Heraf 36 Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2012 Lejre Solrød mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 167,0 100,0 86,7 100,0 Danmark 105,6 63,2 38,2 44,1 Udlandet 61,4 36,8 48,5 55,9 Tyskland 11,1 6,6 4,8 5,5 Sverige 13,9 8,3 16,4 18,9 Norge 4,8 2,9 7,2 8,3 Storbritannien 7,4 4,4 8,2 9,5 USA 3,5 2,1 1,7 1,9 Holland 1,7 1,0 0,1 0,2 Østrig 0,2 0,1 0,1 0,1 Polen 5,8 3,5 0,9 1,0 Spanien 1,6 1,0 1,2 1,3 Italien 0,1 0,1 0,0 0,0 Schweiz 0,0 0,0 0,0 0,0 Belgien og Luxembourg 0,1 0,0 0,0 0,0 Frankrig 0,0 0,0 0,0 0,0 Finland 0,0 0,0 0,0 0,0 Rusland 0,0 0,0 0,0 0,0 Kina 0,0 0,0 0,0 0,0 Japan 0,0 0,0 0,0 0,0 Sydkorea 0,0 0,0 0,0 0,0 Canada 0,0 0,0 0,0 0,0 Irland 0,0 0,0 0,0 0,0 Australien 0,0 0,0 0,0 0,0 Grækenland 0,0 0,0 0,0 0,0 Portugal 0,0 0,0 0,0 0,0 Brasilien 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige Østeuropa 0,3 0,2 0,0 0,0 Øvrige Europa 4,4 2,6 4,3 4,9 Øvrige Amerika 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige Asien 3,6 2,2 0,2 0,2 Øvrige lande 2,9 1,7 3,5 4,1 Heraf 37 Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2012 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 8.838,7 100,0 1.722,9 100,0 7.115,8 100,0 Danmark 5.863,7 66,3 1.601,8 93,0 4.262,0 59,9 Udlandet 2.974,9 33,7 121,1 7,0 2.853,8 40,1 Tyskland 924,1 10,5 14,3 0,8 909,8 12,8 Sverige 621,6 7,0 27,8 1,6 593,8 8,3 Norge 587,3 6,6 21,4 1,2 566,0 8,0 Storbritannien 172,1 1,9 8,5 0,5 163,6 2,3 USA 67,9 0,8 3,4 0,2 64,6 0,9 Holland 66,7 0,8 5,7 0,3 61,1 0,9 Østrig 39,1 0,4 0,8 0,0 38,2 0,5 Polen 21,3 0,2 1,7 0,1 19,5 0,3 Spanien 20,7 0,2 1,0 0,1 19,7 0,3 Italien 16,1 0,2 3,3 0,2 12,8 0,2 Schweiz 11,8 0,1 2,3 0,1 9,5 0,1 Belgien og Luxembourg 8,8 0,1 3,7 0,2 5,1 0,1 Frankrig 8,3 0,1 2,7 0,2 5,7 0,1 Finland 6,7 0,1 2,7 0,2 4,1 0,1 Rusland 3,4 0,0 2,1 0,1 1,4 0,0 Kina 2,9 0,0 1,6 0,1 1,3 0,0 Japan 1,7 0,0 0,9 0,1 0,8 0,0 Sydkorea 1,6 0,0 0,7 0,0 0,9 0,0 Canada 1,1 0,0 0,6 0,0 0,5 0,0 Irland 0,9 0,0 0,3 0,0 0,6 0,0 Australien 0,8 0,0 0,2 0,0 0,5 0,0 Grækenland 0,5 0,0 0,3 0,0 0,2 0,0 Portugal 0,4 0,0 0,2 0,0 0,2 0,0 Brasilien 0,4 0,0 0,1 0,0 0,3 0,0 Øvrige Østeuropa 8,3 0,1 2,4 0,1 5,9 0,1 Øvrige Europa 170,5 1,9 6,4 0,4 164,1 2,3 Øvrige Amerika 11,0 0,1 1,0 0,1 10,0 0,1 Øvrige Asien 11,7 0,1 2,2 0,1 9,6 0,1 Øvrige lande 187,1 2,1 2,8 0,2 184,3 2,6 Heraf 38 Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2012 Fordeling for Odsherred I alt Kommercielle Hotel – ferie Hotel – forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Roskilde mio. kr. pct. mio. kr. 1.163 331 25 36 0 45 2 192 9 21 1 0 100 1.114 28 708 2 75 3 174 0 1 4 15 0 21 17 3 1 2 2 417 0 0 0 0 832 563 144 74 25 26 72 48 12 6 2 2 407 19 28 103 137 120 Guldborgsund pct. mio. kr. Slagelse pct. mio. kr. Lolland pct. mio. kr. Næstved pct. mio. kr. Kalundborg Vordingborg pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. Regionen Hele landet pct. 100 64 7 16 0 1 2 0 0 37 0 0 955 533 21 81 21 50 6 339 9 4 0 0 100 56 2 9 2 5 1 35 1 0 0 0 893 369 46 205 13 38 4 52 8 0 3 0 100 41 5 23 1 4 0 6 1 0 0 0 681 452 36 39 228 51 1 90 7 0 0 0 100 66 5 6 33 8 0 13 1 0 0 0 640 251 52 99 12 44 5 35 3 0 1 0 100 39 8 16 2 7 1 6 0 0 0 0 552 168 8 47 0 34 6 62 4 0 1 6 100 30 2 9 0 6 1 11 1 0 0 1 513 253 23 19 10 36 5 141 18 0 0 0 100 49 4 4 2 7 1 28 3 0 0 0 100 45 5 12 3 6 1 12 1 5 0 0 100 52 10 20 2 5 1 12 1 1 0 0 36 2 3 9 12 11 422 138 26 87 114 57 44 14 3 9 12 6 524 96 24 171 77 157 59 11 3 19 9 18 229 67 13 68 59 23 34 10 2 10 9 3 388 49 9 108 146 76 61 8 1 17 23 12 384 179 45 109 29 22 70 32 8 20 5 4 260 89 19 64 75 14 51 17 4 12 15 3 55 16 4 15 12 8 48 8 2 13 13 12 39 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2012 Holbæk mio. kr. Køge pct. mio. kr. Ringsted pct. mio. kr. Faxe pct. mio. kr. Sorø pct. mio. kr. Greve Stevns pct. mio. kr. pct. mio. kr. Lejre pct. mio. kr. Solrød pct. mio. kr. pct. I alt Kommercielle Hotel – ferie Hotel – forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt 418 121 20 25 1 42 6 24 1 0 2 0 100 29 5 6 0 10 1 6 0 0 0 0 366 140 28 58 1 34 7 10 2 0 0 0 100 38 8 16 0 9 2 3 0 0 0 0 338 161 28 103 0 16 2 9 0 0 1 0 100 48 8 30 0 5 1 3 0 0 0 0 302 164 19 27 0 88 4 25 0 0 0 0 100 54 6 9 0 29 1 8 0 0 0 0 250 99 13 70 0 15 0 0 0 0 1 0 100 40 5 28 0 6 0 0 0 0 0 0 220 68 4 29 15 12 1 7 1 0 0 0 100 31 2 13 7 5 0 3 0 0 0 0 179 70 0 0 6 21 2 36 4 0 0 0 100 39 0 0 3 12 1 20 2 0 0 0 167 49 9 9 0 9 0 21 0 0 0 0 100 29 5 5 0 5 0 13 0 0 0 0 87 8 1 0 0 1 0 6 0 0 0 0 100 10 1 0 0 1 0 6 0 0 0 0 Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning 297 65 16 150 49 17 71 15 4 36 12 4 227 10 6 71 103 37 62 3 2 19 28 10 178 9 1 69 22 76 52 3 0 20 7 22 138 25 5 43 49 16 46 8 2 14 16 5 151 7 7 64 18 55 60 3 3 26 7 22 151 8 5 62 77 0 69 4 2 28 35 0 109 35 6 30 37 0 61 20 3 17 21 0 118 36 8 37 31 6 71 22 5 22 18 4 78 13 1 27 37 0 90 15 2 31 43 0 40 Bilag 1D. Turismeforbrug fordelt på produkter og kommuner, 2012 Turismeforbruget fordelt på produkter, Odsherred, 2012 I alt I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. 1.163 100 977 100 186 100 345 30 295 30 50 27 67 179 66 3 30 536 6 15 6 0 3 46 55 152 58 2 28 474 6 16 6 0 3 49 12 27 8 0 2 62 7 15 4 0 1 33 320 119 98 281 28 10 8 24 288 108 79 207 29 11 8 21 32 11 19 74 17 6 10 40 Turismeforbruget fordelt på produkter, Roskilde, 2012 I alt I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. 1.114 100 698 100 416 100 592 53 435 62 157 38 236 141 165 10 41 305 21 13 15 1 4 27 192 55 147 10 31 125 28 8 21 1 4 18 43 86 18 1 10 179 10 21 4 0 2 43 134 117 54 218 12 10 5 20 38 65 22 139 5 9 3 20 96 51 32 79 23 12 8 19 41 Turismeforbruget fordelt på produkter, Guldborgsund, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 955 100 539 100 415 100 Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter 329 34 212 39 116 28 106 92 106 8 18 357 11 10 11 1 2 37 79 40 76 6 12 208 15 7 14 1 2 39 27 51 30 2 6 150 6 12 7 0 2 36 201 93 63 268 21 10 7 28 117 59 31 119 22 11 6 22 84 34 32 149 20 8 8 36 Turismeforbruget fordelt på produkter, Slagelse, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 893 100 679 100 215 100 Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter 536 60 456 67 80 37 193 106 203 18 16 227 22 12 23 2 2 25 174 62 191 15 14 149 26 9 28 2 2 22 19 44 12 3 3 78 9 21 5 1 1 36 110 63 54 130 12 7 6 15 69 54 27 73 10 8 4 11 42 9 28 56 19 4 13 26 42 Turismeforbruget fordelt på produkter, Lolland, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 681 100 422 100 259 100 Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter 267 39 154 36 113 43 79 102 63 6 17 272 12 15 9 1 3 40 57 47 35 3 12 188 14 11 8 1 3 44 22 54 28 3 5 84 8 21 11 1 2 33 137 89 47 143 20 13 7 21 96 63 29 81 23 15 7 19 41 26 18 62 16 10 7 24 Turismeforbruget fordelt på produkter, Næstved, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 640 100 426 100 213 100 Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter 336 53 258 61 78 37 123 67 123 12 12 201 19 11 19 2 2 31 112 32 96 9 10 108 26 8 22 2 2 25 11 35 27 3 2 94 5 16 13 1 1 44 108 58 35 102 17 9 5 16 50 40 18 61 12 9 4 14 58 18 17 42 27 9 8 20 43 Turismeforbruget fordelt på produkter, Kalundborg, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 552 100 384 100 169 100 Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter 197 36 136 36 61 36 49 88 45 2 12 232 9 16 8 0 2 42 33 56 35 2 10 174 9 15 9 0 3 45 16 32 10 0 2 58 9 19 6 0 1 35 129 54 49 123 23 10 9 22 100 44 29 74 26 12 8 19 29 9 20 50 17 6 12 29 Turismeforbruget fordelt på produkter, Vordingborg, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 513 100 283 100 229 100 Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter 176 34 103 36 72 32 54 64 40 3 15 202 10 12 8 1 3 39 35 34 22 2 11 118 12 12 8 1 4 42 19 30 18 1 4 84 8 13 8 0 2 37 109 56 37 135 21 11 7 26 61 37 19 62 22 13 7 22 48 18 18 73 21 8 8 32 44 Turismeforbruget fordelt på produkter, Holbæk, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 418 100 261 100 157 100 Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter 170 41 113 43 57 37 57 68 34 3 8 162 14 16 8 1 2 39 43 35 26 2 7 103 16 13 10 1 3 40 14 34 8 1 1 59 9 21 5 0 1 38 84 39 39 85 20 9 9 20 51 35 18 45 19 13 7 17 33 5 22 40 21 3 14 26 Turismeforbruget fordelt på produkter, Køge, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 366 100 204 100 162 100 Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter 218 60 127 62 91 56 68 84 58 4 5 98 19 23 16 1 1 27 53 20 47 3 4 51 26 10 23 2 2 25 15 64 11 1 1 47 9 39 7 0 1 29 44 27 26 50 12 7 7 14 20 20 11 26 10 10 5 13 25 7 16 24 15 4 10 15 45 Turismeforbruget fordelt på produkter, Ringsted, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 338 100 253 100 85 100 Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter 236 70 201 79 35 41 93 36 96 7 4 65 28 11 28 2 1 19 83 17 91 6 3 34 33 7 36 3 1 14 10 19 5 1 1 31 11 22 6 1 1 36 28 19 18 37 8 6 5 11 13 14 7 18 5 6 3 7 15 4 11 19 18 5 13 23 Turismeforbruget fordelt på produkter, Faxe, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 302 100 206 100 96 100 Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter 153 51 97 47 56 58 63 41 42 3 4 97 21 14 14 1 1 32 49 19 24 2 3 77 24 9 12 1 2 37 14 23 18 1 0 20 15 24 19 1 0 21 54 18 24 52 18 6 8 17 45 16 16 32 22 8 8 16 9 3 8 20 10 3 8 21 46 Turismeforbruget fordelt på produkter, Sorø, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 250 100 187 100 63 100 Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter 168 67 147 79 21 33 65 27 69 5 3 52 26 11 27 2 1 21 63 12 65 4 3 26 34 6 35 2 1 14 2 15 4 0 0 26 3 23 6 0 1 41 24 13 14 30 10 5 6 12 10 11 5 14 6 6 3 7 14 2 9 16 22 4 15 26 Turismeforbruget fordelt på produkter, Greve, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 220 100 99 100 121 100 Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter 110 50 45 46 65 53 33 58 15 1 3 73 15 27 7 0 1 33 24 12 7 0 2 35 25 12 7 0 2 36 9 47 8 0 1 38 8 39 6 0 0 31 34 20 19 37 15 9 9 17 13 15 7 18 13 16 7 18 21 5 12 19 17 4 10 16 47 Turismeforbruget fordelt på produkter, Stevns, 2012 I alt I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. 179 100 101 100 78 100 46 26 22 21 25 32 11 20 10 0 5 85 6 11 6 0 3 48 7 9 2 0 4 53 7 9 2 0 3 53 4 11 8 0 1 32 5 14 10 0 2 41 50 20 15 47 28 11 8 26 31 14 9 26 30 14 8 26 19 6 7 21 25 8 8 27 Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Turismeforbruget fordelt på produkter, Lejre, 2012 I alt I alt Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. 167 100 106 100 61 100 67 40 37 35 30 49 16 23 24 1 3 62 9 14 15 0 2 37 12 10 12 1 3 46 11 9 11 1 3 43 4 14 12 0 0 16 6 22 20 0 1 26 31 12 19 38 18 7 11 23 22 10 13 23 21 10 13 22 8 2 6 15 14 3 9 25 48 Turismeforbruget fordelt på produkter, Solrød, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. I alt 87 100 38 100 Turismeprodukter Heraf: Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter 35 40 8 22 26 54 5 25 3 0 1 34 6 29 4 0 1 40 2 6 4 12 1 2 0 0 1 2 20 53 2 21 3 0 0 14 5 43 6 0 0 29 18 7 9 18 20 9 11 20 9 6 5 10 8 1 5 8 17 3 10 16 24 16 12 26 pct. 49 100 49 Bilag 2A. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner Fordeling for Odsherred I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Roskilde mio. kr. pct. mio. kr. 657 147 100 22 576 199 100 35 19 62 26 1 40 174 3 9 4 0 6 27 62 54 26 3 54 98 2 22 151 335 0 3 23 51 105 44 186 16 7 28 Guldborgsund pct. mio. kr. Slagelse pct. mio. kr. 535 109 100 20 457 144 100 31 11 9 5 0 9 17 25 31 29 1 23 115 5 6 5 0 4 21 55 38 27 4 20 83 2 14 82 279 0 2 14 48 2 14 99 311 0 3 19 58 70 49 160 12 8 28 128 35 148 24 7 28 Lolland pct. mio. kr. Næstved Kalundborg Vordingborg Regionen Hele landet pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. pct. 356 94 100 26 347 101 100 29 307 76 100 25 290 59 100 20 100 27 100 29 12 8 6 1 4 18 19 33 20 1 21 84 5 9 6 0 6 24 32 24 26 3 16 70 9 7 7 1 5 20 13 32 12 1 18 74 4 10 4 0 6 24 10 21 12 1 16 63 3 7 4 0 5 22 7 9 5 0 5 21 10 9 6 1 4 19 1 11 71 231 0 2 15 50 1 10 73 178 0 3 20 50 1 9 60 176 0 3 17 51 2 10 62 158 1 3 20 51 1 8 54 168 0 3 19 58 0 3 18 52 0 2 17 52 61 36 134 13 8 29 58 22 98 16 6 28 47 26 103 14 7 30 44 20 93 14 7 30 64 19 86 22 7 29 16 7 29 16 8 29 50 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher og kommuner Holbæk mio. kr. I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre 236 59 13 25 9 1 12 52 1 6 45 124 33 15 77 Køge pct. mio. kr. 100 25 0 6 10 4 0 5 22 0 0 3 19 53 0 14 6 33 190 63 20 28 9 1 6 34 1 5 29 93 25 11 57 Ringsted pct. mio. kr. 100 33 0 10 15 5 0 3 18 0 0 2 15 49 0 13 6 30 165 58 27 13 11 2 5 24 0 3 21 83 21 13 49 Faxe pct. mio. kr. 100 35 0 16 8 7 1 3 15 0 0 2 13 50 0 13 8 30 179 49 16 14 13 1 6 36 0 4 31 94 25 12 57 Sorø pct. mio. kr. 100 27 0 9 8 7 0 3 20 0 0 2 17 53 0 14 7 32 128 41 18 9 9 1 4 23 0 3 19 64 16 10 38 Greve Stevns pct. mio. kr. pct. mio. kr. 100 32 0 14 7 7 1 3 18 0 0 2 15 50 0 13 8 29 119 34 7 19 4 0 4 24 0 4 20 61 16 8 36 100 29 0 6 16 4 0 3 20 0 0 3 16 51 0 14 7 31 100 21 2 6 6 0 6 26 1 4 22 54 18 6 29 Lejre pct. mio. kr. 100 21 0 2 6 6 0 6 26 0 1 4 22 54 0 18 6 29 100 24 4 8 7 0 5 22 0 3 20 53 14 7 33 Solrød pct. mio. kr. 100 24 0 4 8 7 0 5 22 0 0 3 20 53 0 14 7 32 43 12 0 8 2 0 2 9 0 1 7 22 7 2 13 pct. 100 27 0 1 19 4 0 4 20 0 0 3 17 52 0 15 6 31 51 Bilag 2B. Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2012 Fordeling for Odsherred Roskilde årsværk pct. årsværk Guldborgsund Slagelse pct. I alt 1.393 100 1.549 100 Turismeerhverv 497 36 679 44 Heraf: Overnatningssteder 90 6 281 18 Restauranter og værtshuse 286 21 254 16 Transportvirksomheder 53 4 39 3 Rejseservice 3 0 8 0 Kultur, forlystelser og sport 65 5 97 6 Detailhandel 458 33 329 21 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 2 0 2 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 34 2 25 2 Andre 422 30 302 20 Andre brancher 439 31 541 35 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 18 1 19 1 Erhvervsservice 97 7 159 10 Andre 324 23 364 23 årsværk pct. 1.081 100 398 37 årsværk Lolland pct. årsværk 1.410 100 573 41 Næstved pct. årsværk Kalundborg Vordingborg Regionen Hele landet pct. årsværk pct. årsværk pct. 796 100 330 41 930 100 374 40 702 100 268 38 549 100 200 36 pct. 100 41 100 41 126 159 52 6 55 323 12 15 5 1 5 30 279 205 40 10 38 286 20 15 3 1 3 20 86 160 50 3 31 211 11 20 6 0 4 26 163 138 38 7 28 213 17 15 4 1 3 23 54 160 22 2 30 201 8 23 3 0 4 29 47 104 19 2 28 178 9 19 4 0 5 32 14 19 4 0 4 25 16 16 4 1 3 23 5 24 294 361 0 2 27 33 1 19 266 551 0 1 19 39 1 18 192 255 0 2 24 32 1 17 195 343 0 2 21 37 1 14 186 233 0 2 27 33 1 14 163 171 0 3 30 31 0 2 23 34 0 2 21 36 24 77 259 2 7 24 17 148 387 1 10 27 23 51 181 3 6 23 10 90 242 1 10 26 7 56 170 1 8 24 13 33 125 2 6 23 1 9 25 2 9 26 52 Beskæftigelse afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner, 2012 Holbæk årsværk I alt Turismeerhverv Heraf: Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Køge pct. årsværk Ringsted pct. årsværk Faxe Sorø pct. årsværk pct. årsværk 404 100 155 38 Greve pct. årsværk 379 100 169 45 Stevns pct. årsværk 282 100 133 47 Lejre pct. årsværk 551 100 208 38 571 100 301 53 611 100 299 49 207 100 81 39 48 125 12 2 21 150 9 23 2 0 4 27 84 192 11 3 12 95 15 34 2 0 2 17 180 87 16 5 11 89 29 14 3 1 2 15 43 87 14 2 9 99 11 22 4 0 2 25 99 48 12 3 7 62 26 13 3 1 2 16 27 93 5 1 8 59 10 33 2 0 3 21 6 25 42 0 9 70 3 12 20 0 4 34 13 38 5 0 8 62 1 12 137 193 0 2 25 35 1 8 87 174 0 1 15 30 0 6 83 223 0 1 14 37 0 7 92 150 0 2 23 37 0 5 57 148 0 1 15 39 0 6 52 90 0 2 19 32 0 6 63 56 0 3 31 27 6 46 141 1 8 26 6 39 129 1 7 23 4 66 152 1 11 25 5 34 111 1 8 27 2 42 103 1 11 27 4 23 63 1 8 22 3 11 41 2 5 20 Solrød pct. årsværk 209 100 64 31 pct. 125 61 100 49 6 18 2 0 4 29 1 55 2 0 3 22 0 44 2 0 2 18 0 4 57 83 0 2 27 40 0 3 20 42 0 2 16 33 3 23 57 1 11 27 1 5 35 1 4 28 53 Bilag 2C. Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt på kommuner, 2012 Fordeling for Odsherred mio. kr. Roskilde pct. mio. kr. Guldborgsund pct. mio. kr. Slagelse pct. mio. kr. Lolland pct. mio. kr. Næstved pct. mio. kr. Kalundborg Vordingborg pct. mio. kr. pct. pct. Hele landet pct. I alt 581 100 513 100 434 100 359 100 321 100 272 100 239 100 100 100 Personskatter 188 32 183 36 150 35 135 38 107 33 106 39 88 33 79 33 36 37 94 16 92 18 76 18 68 19 52 16 53 20 45 17 40 17 18 19 3 0 3 0 2 1 2 1 2 1 2 1 1 0 1 1 1 1 Kommuneskatter Kirkeskatter 267 100 mio. kr. Regionen Regionsskatter (sundhedsbidrag) 30 5 30 6 24 6 22 6 16 5 17 6 14 5 13 5 6 6 Statsskatter 61 11 58 11 47 11 43 12 37 11 34 12 28 11 25 10 11 12 394 68 330 64 283 65 224 62 215 67 166 61 179 67 160 67 64 63 Moms/merværdiafgift 251 43 215 42 183 42 157 44 137 43 120 44 116 43 104 43 43 44 Vareafgifter/punktafgifter 119 21 94 18 82 19 51 14 65 20 33 12 51 19 46 19 17 14 24 4 21 4 19 4 17 5 12 4 13 5 12 5 11 5 4 5 Moms, vare- og selskabsskatter Selskabsskatter 54 Skatter og afgifter afledt af turismen fordelt på kommuner, 2012 Holbæk I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter Køge Ringsted Faxe Sorø mio. kr. Greve pct. mio. kr. Stevns pct. mio. kr. Lejre pct. mio. kr. Solrød mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. pct. mio. kr. pct. 200 100 154 100 124 100 126 100 96 100 99 100 84 100 67 100 35 100 70 35 58 37 51 41 56 44 39 41 35 35 28 33 29 43 12 34 35 18 29 19 26 21 28 22 20 21 18 18 14 17 14 22 6 17 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 0 0 0 1 0 1 0 0 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 11 6 9 6 8 7 9 7 6 7 6 6 5 5 5 7 2 6 Statsskatter 22 11 18 12 16 13 18 14 12 13 11 11 9 11 9 14 4 11 130 65 96 63 73 59 70 56 56 59 64 65 56 67 38 57 23 66 Moms/merværdiafgift 87 43 69 45 53 43 60 47 41 43 46 46 38 45 34 50 16 47 Vareafgifter/punktafgifter 36 18 19 13 14 11 4 3 11 11 14 14 15 17 1 1 5 15 8 4 8 5 6 5 6 5 5 5 5 5 4 5 4 6 1 4 Moms, vare- og selskabsskatter Selskabsskatter 55
© Copyright 2024