1. No category

Turisme i lillebælt-området
tal og tendenser
DEN EUROPÆISKE UNION
Den Europæiske Fond
for Regionaludvikling
Vi investerer i din fremtid
1
Forord
Med et samlet turismeforbrug på 2,6 mia. kr. og 4229 afledte job i 2010 er Destination Lillebælt et turismeområde, som tegner sig for knap 4% af den nationale turisme. Her kommer mennesker fra nær og fjern som
alle har det til fælles, at de har valgt at holde ferie eller møder og konferencer i vores område. Turisterne
rejser efter opholdet hjem til deres bopæl i Danmark eller udlandet og fortæller om deres oplevelser. Det
øger kendskabet til Lillebælt-området, og til os der bor her.
Trods det at der er kommet turister til området i årtier, og at mange danskere kender vores hoteller og konferencecentre, så er Lillebælt-området ikke specielt godt kendt for sine turismemuligheder - og det er synd. Derfor er
Fredericia, Kolding og Middelfart kommune sammen med turismevirksomheder i området gået sammen for at
tiltrække endnu flere turister fra ind- og udland, som kan nyde de unikke natur-, kultur- og historiske oplevelser, vi
kan tilbyde. Vi har helt unikke oplevelser, eksempelvis er Lillebælts koncentration af marsvin det højeste i verden.
Til at samle trådene og styre processen er Destination Lillebælt sat i verden. Organisationen har til opgave at
udvikle turismen i området og få området markedsført. Formålet er flere overnatninger, højere omsætning
og flere jobs. Men udviklingen af turismen skal foregå, så turismen - populært sagt - bliver til at leve af og
leve med.
Denne publikation giver i tal og figurer et hurtigt overblik over turismens nøgletal, og et indtryk af hvorfor
turisterne kommer, og hvad de foretager sig, når de er her. Tallene er hentet i analyser og statistikker fra
VisitDenmark, Danmarks Statistik, Center for Kystturisme og FN’s turismeorganisation (UNWTO). Vi håber,
at rapporten giver en forståelse af turismens omfang og karakter, og at den kan være med til at give fælles
fodslag for det videre udviklingsarbejde.
Du er velkommen til at kontakte projektleder Peter Saabye Simonsen, tlf. 24 37 99 14, hvis du vil vide mere.
Jørn Pedersen
Borgmester
Kolding Kommune
Kenny Bruun Olsen
Borgmester
Fredericia Kommune
Steen Dahlstrøm
Borgmester
Middelfart Kommune
2
G
lobalt: På verdensplan forventes turismen at skabe 65 mio.
nye arbejdspladser frem
mod 2020 oveni de 258
mio. jobs, som findes i turismeindustrien i øjeblikket.
I 2010 tegnede turismen
sig for 9,1% af verdens BNP
og 8,8% af beskæftigelsen
på verdensplan. Det svarer
næsten til at hver tiende job
skabes i turismeindustrien.
N
ationalt: I Danmark
vælger danskere og
udlændinge at lægge
45 mio. overnatninger, og
samtidig er turismen det
femte største eksporterhverv med godt 100.000
arbejdspladser og en samlet
omsætning på 75 mia. kr.
Turismens andel af BNP i
Danmark udgør 3,5% - noget under det globale tal.
3
Hovedkonklusioner
Turismen i Lillebælt-området omsatte i 2010 for 2,6 mia. kr. Heraf tegner de danske turister sig for 78% af
det samlede turismeforbrug. 40% af den turismeskabte værditilvækst på 1,9 mia. kr. ligger i ”andre brancher” end de typiske turismeerhverv. 4229 job var i 2010 skabt af turisternes forbrug i Lillebælt området.
De fleste af Lillebælt områdets knap 1,4 mio. overnatninger i 2011 foregik på hotellerne (forretningsrejsende og ferieturister) med 470.663 overnatninger, mens campingpladserne kom næstefter med 410.433
overnatninger. 63% af overnatninger er danske turister, mens 18% er fra Tyskland.
Danske overnatninger er i perioden 2000 til 2011 steget med 21,7%, mens udenlandske overnatninger er
faldet med 27,3%. Overnatningskapaciteten, dvs. antallet af ledige hotelværelser, campingenheder osv., er i
samme periode steget med 39,2%. Ferieturisterne har i gennemsnit 3,4 overnatninger i trekantområdet.
Ferieturisterne besøger helt overvejende området i sommermånederne juni, juli og august, mens forretningsrejsende primært tjekker ind forår og efterår. Voksne par, der rejser uden børn, står for størstedelen af
overnatningerne efterfulgt af børnefamilierne. Forretningsrejsende indtager tredjepladsen, mens singler og
grupper udgør en mindre del af overnatningerne.
Den gennemsnitlige turist lægger 475 kr. i døgnet pr. person i Lillebælt-området. De forretningsrejsende
lægger mest i turismekassen svarende til 58% (hotelovernatning og endagsmøde) af det samlede turismeforbrug. De resterende 42% kommer fra overnatninger ved familie/venner, i sommerhuse, camping, endagsturister m.m. Turisterne rejser til området for at besøge attraktioner og forlystelser og på grund af naturen,
strand og skov og de børnevenlige omgivelser. De vil gerne ud og gå en tur i lokalområdet, nyde et cafébesøg og se på byerne. De internationale gæster fra Norge, Sverige, Tyskland og Holland lægger stor vægt på
gæstfrihed, tryghed, natur, autencitet og kvalitet.
4
1. Destinationen kort fortalt
Destination Lillebælt er et turismesamarbejde mellem Fredericia Kommune, Kolding Kommune og Middelfart Kommune. Formålet er at samarbejde om at udvikle turismen, øge omsætningen, skabe arbejdspladser
og vækst. De tre byer Fredericia, Kolding og Middelfart tegner i betydelig grad destinationen. Området er
udover byerne også kendt for Lillebælt, de to broer, marsvin, Lillebælt Halvmaraton, Koldinghus, design,
krigshistorie mv.
5
2. Overnatninger og kapacitet
Der er blevet flere overnatningssteder i Lillebælt. Af figur 2.1 fremgår det, at overnatningskapaciteten er
vokset fra 18.000 til 27.000 enheder i perioden 2000 - 2011. Samlet set betyder det, at den samlede kapacitet af enheder (hotelsenge, campingpladsenheder, feriehuse osv.) er steget med 39%. Det er både et udtryk
for, at der er kommet flere virksomheder til, og at nogle overnatningsvirksomheder har åbent flere måneder
om året end tidligere. Der er med andre ord plads til flere turister i en længere periode af året.
Destinationen havde samlet lige knap 1,4 mio. overnatninger i 2011. Flest overnatninger finder vi på hotellerne (hotelforretning + hotelferie) stærkt forfulgt af campingovernatninger, som det ses i figur 2.2.
Bemærk, at det ikke er muligt at få Lillebælt-områdets overnatningstal på lystbådehavne, vandrerhjem og
feriecentre hver for sig fra Danmarks Statistik af diskretionshensyn, hvorfor de er samlet i ét tal. Dividerer
man det samlede antal overnatninger med det gennemsnitlige antal overnatninger, så ses det, at godt
411.000 personer overnattede i Lillebæltområdet. Det kan holdes op imod, at der bor knap 180.000 mennesker i området.
I gennemsnit overnatter ferieturisterne 3,4 døgn, hvilket er under landsgennemsnittet. Se figur 2.3.
Figuren viser desuden, at feriehusgæsterne i gennemsnit overnatter 10,1 døgn mod
vandrehjemgæsternes 2,5 døgn og hotelFigur 2.1. Udvikling
Udvikling i overnatningskapacitet
i overnatningskapacitet
gæsternes 2,3 nætter.
30.000
25.000
Antal senge
Det er værd at bemærke, at selvom hotelgæsten lægger flere penge pr. døgn end
campinggæsten og feriehusgæsten, så
bliver feriehusgæsterne meget længere,
hvilket betyder at de målt pr. gæst bruger nogenlunde det samme under deres
ophold.
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
År
Kilde: VisitDenmark, Turismens økonomiske betydning i Fredericia, Kolding og Middelfart 2012
6
Antal overnatninger fordelt på
overnatningsformer 2011
Figur 2.2. Antal overnatninger fordelt på overnatningsformer 2011
Camping
Lejet feriehus
Hotel -forretning
Hotel - ferie
Feriecentre, lystbådehavne og
vandrehjem
0
100000 200000 300000 400000 500000
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik 2013
Figur 2.3. Opholdslængde (døgn - vægtet efter ankomst)
Opholdslængde
12
10,1
Antal døgn
10
8
6,5
6
3,8
4
2,5
2,3
2
0
Camping
Feriecenter
Hotel-ferie
Lejet feriehus Vandrerhjem
Kilde: Syddansk Turisme, Turistprofil for Trekantområdet 2011
7
Nationalitet
Langt de fleste turister kommer fra Danmark og nærmarkederne. 63% af
overnatningerne kan tilskrives danske turister mens 18% er fra Tyskland.
Bemærk, at nordmænd, svenskere og hollændere tilsammen udgør 14% også et betydeligt antal. Sammenlignet med nationalitetsfordelingen i turismen i Danmark generelt er der flere danskere og færre tyskere i Destination
Lillebælt, mens antallet af nordmænd og svenskere passer meget godt.
Antallet af hollændere er en anelse højere i Lillebælt-området.
Overnatninger fordelt på nationalitet
2.4. Overnatninger fordelt på nationalitet 2011
1000000
900000
800000
700000
600000
500000
400000
300000
200000
100000
0
63%
18%
Danmark
Tyskland
5%
5%
4%
5%
Holland
Norge
Sverige
Øvrige
lande
Kilde:VisitDenmark, Turismens økonomiske betydning i Fredericia, Kolding og Middelfart 2012
8
3. Turisternes ferieønsker
Hvad har turisterne af ferieønsker, når de rejser til Danmark og Lillebælt-området? Når man ser bort fra
enkelte nuancer, viser analyser, at turisternes ferieønsker overordnet set kan inddeles i fire grupper.
1
Basisproduktet skal være i orden. Dvs. at overnatningsstedet, bespisningsmuligheder, imødekommenhed
og service skal fungere. Netop på det område har dansk turisme klaret sig dårligere end andre lande og
vores konkurrencekraft er faldende ifølge World Economic Forum.
2
3
Ønsker om afslappende rammer for ferien i form af naturoplevelser, fred og ro, samvær med familien og
afkobling indtager andenpladsen.
På tredjepladsen følger et ønske om at få ny inspiration, viden og læring typisk ved at besøge interessante byer/
bydele samt kulturelle og historiske oplevelser. Ny inspiration stiller krav om, at turismeerhvervet kan levere
viden på et tilfredsstillende niveau om det, turisterne vil opleve. En brochure og en hjemmeside er ikke længere nok.
4
Endelig har nogle turister ønsker om særlige aktiviteter. I sagens natur deles disse ønsker af færrest personer, til gengæld er behovet markant stigende, fordi flere og flere tager deres hobby med på ferie, eller
lader udøvelsen af deres hobby blive formålet med ferien. Eksempelvis sejlerferie eller fiskeferie.
9
4. Turisternes rejsemotiver
Når turisterne vælger feriedestination er attraktioner og forlystelser nogle af de primære motiver for at
besøge trekantsområdet, som det ses af figur 4.1. Især Legoland og Lalandia i Billund trækker motiv-tallene
op. Men også natur, strand, skov samt børnevenlige omgivelser og tryghed tæller højt. I den anden ende af
skalaen kommer turisterne også for at sejle, cykle, tage på kurophold osv., men i mere begrænset omfang.
Til gengæld kan en række af disse aktiviteter udøves udenfor sommerperioden, og kan derfor medvirke til
forlænge sæsonen.
Turisternes rejsemotiver
4.1. Turisternes rejsemotiver, 2011
Attraktioner og forlystelser
Børnevenligt
Rent land
Natur (strand, skov)
Trygt at opholde sig i
Befolkningen generelt
Mulighed for at nyde dansk mad
Prisniveauet/økonomisk
Besøge venner/familie
Kulturhistorisk seværdigheder, museer og udstillinger
Aktivitets-muligheder (fx minigolf og badeland)
Få turister
Shoppingmuligheder
Mulighed for cykling
Gode/billige transportmuligheder til landet
Andet
Mulighed for at vandre
Mulighed for lystfiskeri
Særlig begivenhed/event
Mulighed for at spille golf
Mulighed for kur- og helseoplevelser
Mulighed for at sejle
1
3
6
6
5
9
8
11
11
17
38
35
32
32
29
27
27
51
59
70
76
75
Procentvise fordeling
Kilde: Syddansk Turisme, Turistprofil for Trekantområdet 2011.
Figuren viser den procentvise andel af turisterne, som har svaret ja til de forskellige rejsemotiver. Mulighed for flere svar.
10
11
Nærmarkederne
Graver vi dybere ned i vores udenlandske nærmarkeder, tegner nedenstående oversigter et billede af, hvad
de forskellige nationaliteter prioriterer på deres ferie i Danmark - og dermed også i Lillebælt-området.
Gæstfrihed, tryghed, natur, autenticitet og kvalitet er nogle af de motiver, som er højt prioriteret. Tabel 4.2
tager udgangspunkt i Lillebælt-områdets hovedmarkeder; Danmark, Tyskland, Norge, Sverige og Holland.
4.2 Ferieønsker baseret på nationalitet
Danskere
Tyskere
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Have det sjovt.
Være sammen med familie og
venner.
Komme ud i naturen.
Forkæle sig selv .
Overnatte et godt sted.
Have tid til partneren.
Udvide børnenes eller egen horisont.
Være ved vandet.
Se noget nyt.
Få kulturelle oplevelser.
Besøge en attraktion.
Gøre noget for helbredet.
Besøge steder jeg kender.
•
•
•
•
•
Naturoplevelser.
Natur og mulighederne for at
bevæge sig i naturen.
En gæstfri befolkning, tryghed og et godt overnatningssted.
Et stærkt behov for samvær og nærhed. Både
inden for familien og rejsegruppen og med de
omgivende rammer.
Et behov for at komme ud i verden, at se noget
nyt og blive beriget kulturelt.
Et behov for lette aktiviteter der giver adspredelse og afveksling fx begivenheder og museer.
Et behov for fysisk udfoldelse.
12
Nordmænd
Svenskere
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Venlig lokalbefolkning.
Tryghed og afslapning.
Mad og indkvartering samt forholdet mellem pris og kvalitet.
Et materielt behov og interesse (motiver som
shopping, specialtilbud, moderne land, mad og
sjov).
Det ægte, oprindelige og naturlige (motiver som
natur, kultur og miljø).
En masse nyt, at få det hele med, masser af oplevelser også til børn.
Et ønske om at dyrke kroppen, både gennem spa,
sol og fysiske aktiviteter.
•
•
•
Inspiration og sjov til en god pris.
Værdi for pengene.
Gæstfri befolkning.
Tryghed og god mad.
Sjov og forlystelsesparker.
Et behov for at se noget nyt, kombineret med
shopping, specialtilbud og interesse i et moderne
land.
En søgen mod det nære og trygge med børn i
fokus.
Et højt aktivitetsniveau via bl.a. særlige begivenheder og byoplevelser.
Et behov for at slappe af - gerne i stærk sol.
Hollændere
•
•
•
•
Autenticitet.
Et behov for at komme ud og
udforske verden versus være hjemme ved det
kendte og trygge.
Et behov for sol, party og sjov.
Et behov for ægte destinationer som lever op til
ønsket om aktiviteter i mere ægte og naturlige
rammer.
Kilde: VisitDenmark, Turisternes ferieønsker, 2011 + VisitDenmark, Danskernes ferie i Danmark, 2007.
13
5. Turisternes aktiviteter
Når turisterne er i Syddanmark, vil de gerne ud og gå en tur i lokalområdets natur, nyde et café besøg og se
på byerne, som det ses på figur 5.1. Vi har desværre ikke friske tal på turisternes aktiviteter i Destination
Lillebælt, men sandsynligvis minder turisterne i Syddanmark om dem, vi har i Lillebælt-området. Naturen
er generelt et vigtigt element gennem oplevelser, badning, fiskeri, vandreture og cykelture. Derimod er der
ikke så mange, der søger nattelivet. Meget tyder derfor på, at Destination Lillebælts satsning på bruge naturen, vandet og byerne til både aktiv ferie og afslapning er gode valg at arbejde videre med.
5.1. Turisternes aktiviteter, 2011
Aktiviteter
Korte gåture
83
Spise på restaurant, café el. lign.
73
Shopping
68
Besøge byer
67
Udflugter naturen
60
Længere vandreture af min. 5 km.
46
Bade i badeland
40
Besøge museer og udstillinger
36
Besøge historiske attraktioner, bygninger og…
32
Kur, spa eller wellness
30
Besøge forlystelsesparker og oplevelsescentrer
28
Bade i hav eller sø
24
Korte cykelture
23
Besøge dyreparker, akvarier og zoologiske haver
20
Længere cykelture af min. 10 km.
19
Lystfiskeri
17
Spille golf
9
Overvære koncenter, festival og events
8
Gå i byen (natteliv)
4
Øvrige vandsport f.eks. kano eller kajak
4
Lystsejlads
3
Procentvise andel
Kilde: VisitDenmark, Turistundersøgelsen 2011.
Tabellen viser turisternes aktiviteter i Region
Syddanmark. Tabellen viser den procentvise
andel, som har svaret ja til de forskellige rejseaktiviteter. Mulighed for flere svar.
14
Destination Lillebælts målgrupper
Via analyser igennem mange år har VisitDenmark tegnet profiler af de turister, som kommer til Danmark.
Profilerne kaldes ’Sjov leg og læring’, ’Det gode Liv’, ’Møder og konferencer’ og ’Aktiv ferie’. For hver profil
opridses en række karakteristika for deres ophold og ferier i Danmark. Destination Lillebælt vil arbejde med
nedenstående profilgrupper, som vi har særlige forudsætninger for at tiltrække. Vi ved, at par uden børn
står for størstedelen af overnatningerne efterfulgt af børnefamilierne. Forretningsrejsende indtager tredje
pladsen, mens singles og grupperejser udgør en mindre del af det samlede antal overnatninger.
Sjov, leg og
læring
Familieferie: Familietid
med sjov og ballade.
• Kører i bil på ferie.
• Overnatter især i feriehus
og på campingplads.
• Strandture og attraktioner.
Møder og
konferencer
Ny viden i inspirerende
omgivelser
• Overnatter på hotel og konferencesteder.
• Prioriterer gode faciliteter og god forplejning.
15
Det gode liv
Parferie: Tid til kærlig
forkælelse.
• Kører i bil på ferie.
• Overnatter især i feriehus og
på campingplads.
• Vil opleve natur, kultur og
god mad.
Aktiv ferie
Aktive turister: I pagt
med naturen.
• Kører i bil på ferie.
• Overnatter især i feriehuse
og på campingpladser.
• Vil ud og være aktive i
naturen og lære om det
lokale område.
6. Sæsonen
Ferieturistsæsonen i Lillebælt-området er meget koncentreret i sommermånederne, hvilket kan ses af figur 6.1. Ferieturisterne ankommer
især i juni, juli og august, hvor det samlede antal overnatninger topper
med 51%. Dette samme gør sig gældende, hvis vi kigger på resten af
landet. Koncentrationen af overnatninger i sommerperioden er en af de
udfordringer, som skal tackles i udviklingen af turismen i området ved at
udvikle tilbud, som også tiltrækker gæster i efterår-, vinter- og forårssæsonerne.
De relativt mange forretningsrejsende og mødegæster på områdets
hoteller og konferencecentre er med til at brede sæsonen ud i Lillebælt-området med ca.10 % af overnatningerne i månederne marts, september, oktober og november. I mange andre områder af landet er der
langt færre overnatninger udenfor juni, juli og august. De forretningsrejsende og mødegæsterne er altså en særlig styrke for vores område, som
vi skal opdyrke yderligere.
6.1. Fordeling af overnatninger pr. måned, 2011
Sæsonen
60
Procentfordeling
50
40
Hotel
Hotel, forretning
30
Hotel, ferie
Camping
20
Feriecenter
Vandrerhjem
10
Lystbådehavne
0
Kilde: Turismens økonomiske betydning i Fredericia, Kolding og Middelfart 2012
16
N Danmark er dyr, og
holdningen til turister er
lunken.
»Rapporten dokumente»Det er tilfredsstillende, at
rer, at vi ligger tordnende lavt regeringen vil hæve momspå priserne, som er en vigtig afløftningen på overnatninindikator, når turisterne væl- ger og restaurantbesøg, men
ger rejsemål. Det er en kon- vi skal videre,« siger ChristiJENS ERIK RASMUSSEN
stant udfordring, at det er an T. Ingemann.
KELD LOUIE PEDERSEN
dyrt at være turist i Danmark,
og derfor kommer vi ikke Schweiz i toppen
[email protected]
[email protected]
uden om et opgør med de Men prisniveauet er ikke althøje skatter og afgifter,« siger afgørende for turisterne.
Danmark rasler ned på listen Christian T. Ingemann, Schweiz topper listen over de
over de lande,
er bedst til for
mestpå et
konkurrencedygtige
direktør
Turisternes tilfredshed med Syddanmark,
somsom
destination
deresi Dansk
ferie,Erhverv.
ligger generelt
tilfredsstillenat konkurrere om turisternes
de niveau (se figur 7.1.) De danskegunst.
gæster er ligeså tilfredse med Syddanmark, som danske gæster generelt
klarer gæsters
vores vedkommende er tilfredsheden en anelse lavere
er med Danmark som helhed. For nabolande
deSamtidig
udenlandske
sig bedre, og det
end den tilfredshed, som turisterne
i detgør
øvrige
Danmark
samme
en række
af de har med Danmark som feriedestination. Det er
Mange lande klarer sig bedre i konkurrencen om turisterne.
lande, som vi sammenligner
meget små marginaler, der er taleosom,
og samlet set er tilfredsheden på et godt niveau. Men Destination
med.
Landene får point på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er bedst.
Lillebælt skal arbejde på at få området
op på detafnationale
Konsekvensen
den svig- niveau - måske højere.
tende konkurrenceevne er
PLACERING
færre turister, og dermed
2013 2011
SCORE
7.1. Turisternes tilfredshed
taber Danmark omsætning
1
5,66
1 Schweiz
for
et
stort
milliardbeløb.
Det
Tilfredshed
betyder mistede job i en tid,
2
5,39
2 Tyskland
4,75
4,7
da regeringen jagter vækst og
4,7
3
5,39
4 Østrig
arbejdspladser.
4,65
Det er World Economic
4,6 4,6
4,6
4,6
4
Spanien
5,38
8
4,6
Forum, som i en omfattende
5
Storbritannien
5,38
4,55
7
rapport
har
kulegravet
140
4,5
4,5
4,5
4,5
landes evner til at konkurrere
6
5,32
6 USA
4,45
4,4
4,4 om turisterne. Danmark lig7
Frankrig
5,31
3
4,4
ger nr. 21 påDanmark
listen, og det er
4,35
en markant tilbagegang
i
for8
Canada
5,28
9
Syddanmark
hold til den seneste rapport
4,3
9
5,24
5 Sverige
fra
2011,
da
Danmark
var
nr.
4,25
16. I 2009 indtog vi pladsen
10 10 Singapore
5,23
som nr. 14.
11
Australien
5,17
13
»Det er ganske enkelt
noget møg, at Danmark ryk12 19 New Zealand
5,17
ker ned på listen. Det bety13 14 Holland
5,14
der, at vi mister vigtige ind14 22 Japan
5,13
Kilde: Syddansk Turisme, Den Syddanske Turismetægter
i Tal, 2011og arbejdspladser.
Samtidig får vi sværere ved at
15 12 Hongkong
5,11
udnytte det store potentiale i
16
5,10
11 Island
turismen, som vokser globalt,« siger Lise Lyck, lektor
17 17 Finland
5,10
ved Center for Turisme og
18 23 Belgien
5,04
Kultur på CBS, Handelshøjskolen i København.
19 21 Irland
5,01
7. Turisternes tilfredshed
Danmark sakker bagud
Styrker og svagheder
Rapporten afslører, at Danmark både har styrkeruu
og
svagheder,
når
det gælder om
Tabel fra
artikel bragt
i Jyllandsposten
at lokke turister til landet. En
den 8. marts 2013, der viser Danmarks
af de helt store udfordringer
placering
forhold
til turisters
tilfredser idet
prisniveau,
som
de rejhed. sende møder. Målt på priserne ender Danmark på en li-
17
20
18
Portugal
5,01
21
16
Danmark
4,98
4,95
22
20
Norge
23
15
Luxembourg
4,93
24
26
Malta
4,92
25
32
Sydkorea
4,91
Kilde: World Econimic Forum.
JP-grafik: AH
til at
så man
hængen
tilbud.
lære af,«
Hun f
at Danm
placering
det gæ
holdnin
besøgen
»Desvæ
venlige m
vi selv tro
ofte afm
blem, so
bedre på
kræver e
den,« sig
Lyspun
mark er
inden fo
tighed. V
have en
struktur
som man
De
en
m
Danm
på list
betyde
vigtige
arbejd
Lise Lyck,
Center for
på CBS, H
i Københa
8. Turismeforbrug
I 2010 udgjorde turisternes forbrug i Lillebælt-området 2,6 mia. kr. Ser man på figur 8.1, så svarer det til 17%
af det samlede syddanske turismeforbrug og 3% af det nationale turismeforbrug. Siden 2008 er turismeforbruget i Lillebælt-området faldet med 1,4%. Alene i 2009 var der en negativ udvikling på -10%, som dog
næsten opvejes af en fremgang fra 2009 til 2010 på 9,6%.
Som det ses af figur 8.2 er det danskerne, som bidrager mest til turismekassen med 78%. Tyskerne tegner
sig for 6% af forbruget. Turisternes forbrug fordeler sig en anelse anderledes end deres overnatninger,
således tegner danskerne sig for 63% af overnatningerne men 78% af forbruget. Modsat udgør tyskerne en
større andel overnatninger (18%) end deres forbrug antyder (6%). Årsagen til forskellen ligger primært i, at
danske erhvervsgæster på hoteller og konferencecentre trækker det danske forbrug op i forhold til det tyske
og hollandske forbrug, hvor gæsterne primært benytter feriehuse og camping som overnatningsform.
Det er de forretningsrejsende, der lægger flest penge, som det ses i figur 8.3., hvoraf det fremgår, at det
samlede forbrug for de forretningsrejsende svarer til 35% af det samlede turismeforbrug. Herefter følger
sommerhusgæsterne med 7%. I gennemsnit er døgnforbruget pr. person 475 kr. for turister i Lillebælt området.
Blandt de turister, som ikke betalte for deres overnatning, men typisk bor hos venner og familie, er det også
forretningsrejsende, der lægger flest penge med 23% fulgt af gruppen med familie/venner med 15%.
Dette ses i figur 8.4.
18
8.1. Turismeforbrug fordelt på land, region og
Destination Lillebælt, 2010
8.3. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2010
Turismens omsætning, mia. kr
Turismeforbrug
80
700
70
75
600
500
50
400
Mio. kr.
60
40
30
300
200
20
100
10
15
Danmark
Region Syddanmark
0
3
0
Eget feriehus
Destination Lillebælt
8.4. Turismeforbrug fordelt på andre overnatningsformer, 2010
8.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2010
Turismeforbrug - ikke kommercielt
Turismeforbrug - markeder
2500
1000
Mio. kr.
Mio. kr.
2000
1500
500
0
Kilde: Turismens økonomiske betydning i Fredericia, Kolding og Middelfart 2012
19
Lånt
Familie/venner Endagsturister Endagsturister
sommerhus
- ferie
- forretning
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
9. Værditilvækst og årsværk
Turisternes forbrug lægges både hos turismevirksomheder og ikke-turismevirksomheder. Det fremgår tydeligt, når man ser på tabel 9.1, hvor 40% af den turismeskabte værditilvækst på 1,9 mia. kr. lå i ”andre brancher” end de typiske turismeerhverv. Naturligvis har også overnatningsstederne og detailhandlen gavn af den
turismeafledte effekt og tegner sig for den øvrige værditilvækst.
Værditilvækst
Mio. kr.
9.1. Turismeskabt værditilvækst, 2010
800
700
600
500
400
300
200
100
0
736
334
259
79
168
197
77
Kilde: Turismens økonomiske betydning i Fredericia, Kolding og Middelfart 2012
20
21
Turismeskabte årsværk
Turisternes forbrug kan omregnes til arbejdspladser (årsværk), hvor turismen i
2010 Lillebælt-området skabte 4229 jobs (årsværk). Det fremgår af figur 9.2, at jobskabelsen især finder sted i overnatningsvirksomhederne. Bemærk, at detailhandlen og andre brancher, som ikke normalt betragtes som en del af turismeerhvervene, har stor gavn af turisternes forbrug. Samlet skabes omkring 1800 jobs (årsværk)
i andre end de traditionelle turismebrancher, mens de primære turismeerhverv
tegner sig for ca. 2400 jobs (årsværk).
9.2. Turismeskabte årsværk, 2010
Turismeskabte årsværk 2010
1400
1200
30%
23%
Årsværk
1000
20%
800
600
400
200
10%
9%
5%
3%
0
Kilde:
Turismens økonomiske betydning i Fredericia, Kolding og Middelfart 2012
22
Rapportens kilder:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
23
Center for Kystturisme: Kystturisterne i Danmark – en ABC med
regionalt fokus, 2011.
Danmarks Statistik 2013, særkørsel.
Inspiring Denmark, 2013.
Syddansk Turisme, Turistprofil for
Trekantområdet 2011.
UNWTO (FNs turismeorganisation),
2012.
VisitDenmark 2012: Turismens
økonomiske betydning i Middelfart,
Kolding & Fredericia.
VisitDenmark, Turisternes ferieønsker, 2011.
VisitDenmark, På ferie i Danmark,
Turistundersøgelsen 2011.
VisitSyddanmark, Fra mere til bedre
– Rejseadfærd 2011.
World Economic Forum, 2013.
ansatte i destination lillebælt
Peter Saabye Simonsen
Leder
Destination Lillebælt
T: 24 37 99 14
E: [email protected]
Christa Boisen
Økonomi- og projektkonsulent
Destination Lillebælt
Middelfart
T: 24 37 99 44
E: [email protected]
Anders Johansen
Udviklingskonsulent
Destination Lillebælt
T: 24 37 99 05
E: [email protected]
Betinna H. D. Andreasen
Natur- og bæredygtighedskonsulent
Pernille Poulsen
Kommunikationskonsulent
Destination Lillebælt
T: 24 37 99 34
E: [email protected]
Publikationen er udarbejdet af Destination Lillebælt.
Fotos: Ole Olsen, Niels Martner, Søren Larsen og VisitDenmark.
24