Sportster A/S har i 25 år forhandlet og serviceret el-scootere. Stor kvalitet, lang erfaring og altid med service som udgangspunkt. Kilden til en god oplevelse. 20 forskellige modeller på lager. Fra 6,5-25 km/t og fra 10 - 80 km./opladning Kom og prøv en el-scooter hos: Sportster A/S, Birkegårdsvej 8 Tlf: 97116846 Andelsselskabet Hammerum Vandværk – 1911-2011 25 år med el-scootere i Hammerum JUBIL ÆUMSSKRIFT hammerum vandværk 1911-2011 Spændende udstyr til hest og rytter i Hammerum AIKA ApS - Birkegårdsvej 8 - Tlf.: 2011 5846 Besøg webshoppen på: www.aika.dk KVALITETSPRODUKTER TIL DEN KRÆSNE RYTTER Af Tage Lier Hansen og Svend Erik Sjørslev 100 års vandværkshistorie udgivet af Andelsselskabet Hammerum Vandværk 2011 hammerum vandværk 1911-2011 hammerum vandværk 1911-1986 - de første 75 år Jubilæumsskrift af Tage Lier Hansen og Svend Erik Sjørslev 100 års vandværkshistorie udgivet af Andelsselskabet Hammerum Vandværk 2011 Hammerum Vandværk 1911-2011 Skriftet er udgivet i 2.500 eksemplarer i anledning af værkets 100 års jubilæum i 2011. Der er anvendt foto fra værkets arkiv og fra Gjellerup Sogns Lokalhistoriske Samling m.v., Lokalhistorisk Arkiv, Herning samt foto fra P. Bjerregaard, Ikast m.fl. Bogen er sat med Times Roman og trykt på 100 g G-print. Grafisk tilrettelægning og produktion: GRC Graphic House A/S, Herning Indholdsfortegnelse DE FØRSTE 75 ÅR - 1911 - 1986 Forord Indledning Vand - et forunderligt element Hammerum bliver stationsby Hammerum Vandværk oprettes Økonomien Vandafgiften Driften og udvidelserne Byudviklingen 1960-70 Vandtårnet fra 1931 nedtages Virksomheden siden 1970 Kontrollen Vandværkets grand old man Værkets formænd Bestyrelse og personale Regnskab Diagram Fremtidsplanerne Byggeri i 1986 7 9 11 13 15 19 21 27 36 39 40 44 47 49 50 52 53 54 56 DE NÆSTE 25 ÅR - 1986 - 2011 Byudviklingen 1986-2011 1986 Nytænkning Det går ikke altid som tænkt Ideer tager tid Kom ikke og sig det er umuligt År 1992 År 1997 Ny Vandværksbestyrer 1998 År 1999 År 2001-2002 Bitzaugårds historie År 2003 Uddrag fra generalforsamlingen 24-03-2004 År 2005 Påbegyndelse af vej til det nye vandværk År 2006 Det nye Vandværksprojekt Rejsegilde Åbent hus på det nye vandværk Daglig drift Vandværkets bestyrelse 2011 61 61 61 62 63 63 64 66 66 66 66 67 70 72 73 74 74 75 76 78 80 80 5 Forord En by uden et vandværk er vel nærmest utænkeligt i dag, men for 100 år siden må det dog have været et stort fremskridt at gå fra vandforsyning fra en brønd og til at få installeret vandhaner, som man bare skulle lukke op for, når der var brug for vand i det daglige. Hammerum var jo netop blevet stationsby i 1877, noget der havde været med til at sætte gang i udviklingen, så lysten til at fortsætte denne fremgangslinie har sikkert været med til at øge interessen for fælles vandforsyning. Vore to nabobyer, Herning og Ikast havde jo i 1907, altså fire år forinden, fået oprettet fælles vandforsyninger. I Herning var dette sket på kommunal basis. I Hammerum derimod, var det nogle af byens borgere, der i 1911 gik i gang med etablering af et fælles vandværk. De påtog sig arbejdet med oprettelse af andelsselskabet og den efterfølgende etablering af værket og de nødvendige forsyningsledninger til de 31 andelshavere, der var med fra starten. I dag, 75 år efter, har det værk, man startede dengang, udviklet sig til et fuld moderne vandværk, der rigeligt kan forsyne de omkring 1.200 forbrugere, der nu er værkets underlag, såvel som der er planlagt forsyning af landdistrikterne indenfor forsyningsområdet, såfremt dette måtte ønskes. For nu at markere jubilæumsdagen og for at fortælle forbrugerne lidt om værket og om det arbejde der har været undervejs, ja og for den sags skyld også, at give et lille bidrag til lokalhistorien, har bestyrelsen besluttet at udgive dette jubilæumsskrift. Meningen er at fortælle noget om, hvad der er hændt i de forgangne 75 år, ligesom 7 det er lykkedes os at samle en del billeder, der er med til at give en tidsfornemmelse af tiden, der er gået. Bogen er skrevet af vor lokalhistoriker T. Lier Hansen, og det er vort håb, at den må blive læst med interesse. Evald Dahl formand 8 Indledning Nærværende jubilæumsskrift, udarbejdet på grundlag af værkets protokoller, er en kortfattet beretning om, hvorledes en gruppe initiativrige borgere skabte fremskridt i deres by; i dette tilfælde ved at oprette et vandværk. Det er også historien om den forsigtighed, der prægede deres dispositioner. En af initiativtagerne var bagermester, så det må vel være passende at bruge vendingen, at de ikke slog større brød op, end de kunne bage, og derfor afviste de i årevis konsekvent mejeriets anmodning om at blive andelshaver, idet de ikke kunne overskue en sådan virksomheds vandforbrug og derfor frygtede, at “de øvrige medlemmer på grund af mejeriet kunne komme til at stå uden vand i ekstraordinære tilfælde”. Protokollernes mødereferater m.v. viser også, hvorledes man takket være det sammenhold, som er karakteristisk for et lille bysamfund, kunne klare sig igennem snævre situationer ved utraditionelle metoder. Lejlighedsvise likviditetsvanskeligheder blev simpelthen overstået ved, at værkets kasserer søgte hjælp hos en eller anden af byens mere velstående borgere, som så forstrakte værket med et passende beløb, indtil der atter var penge i kassen. Og den bitre strid med en af byens fremtrædende mænd, der nægtede at betale 8 kr. om året i vandafgift for et toilet, fortæller lidt om, hvordan bagateller kan blive til store problemer. Udover de lokalhistorisk prægede afsnit gives der en redegørelse for den nyere tid, hvor værket formåede at holde trit med bl.a. den voldsomme byudvikling, der prægede Hammerum i 1960-erne. Med sine spredte træk om stort og småt fra værkets virksomheder er jubilæumsskiftet i øvrigt tænkt som et - omend beskedent - bidrag til Hammerum stationsbys historie gennem de seneste 75 år. TLH. 9 Pasternosterværk Fra Vitruvius: , »De architectura« 1567. 10 Vand - et forunderligt element Vand er et stof med særprægede egenskaber. Det udvider sig både ved afkøling under og ved opvarmning over 40° celsius, og udsat for kuldegrader ændrer det karakter fra flydende til fast form. Strømmende vand kan uden selv at undergå nogen forandring eller påvirkning slibe sten og klipper og ved sin erosion ændre landskabers topografi ved f.eks. at skære sig et leje dybt ned gennem jordbund af enhver art. Vand er undergivet et evigt kredsløb. - Såvel det vand, der suges op fra undergrunden af træers og andre væksters rødder; som vandet på søers og haves overflade fordamper og bliver til skyer, der fortættes og afgiver deres væde som regn eller sne. Denne nedbør danner så starten på et nyt kredsløb. Inden for fysikkens verden er det på flere områder vand og detsegenskaber, der danner basis for definitioner og enheder. F.eks. defineres vægtenheden i gram som værende lig med vægten af 1 cm destilleret vand ved en temperatur på 4° celsius. Tilsvarende er celsiusskalaens gradsinddeling udformet så at henholdsvis vandets frysepunkt og kogepunkt svarer til 0° og 100° på skalaen. Vand er en betingelse for alt liv på jorden. De første mennesker, med primitiv levevis, rådede ikke over teknik til transport af vand over større afstande. Derfor slog de sig med forkærlighed ned ved vandløb, søer og fjorde, hvor jo tilmed vandets fauna kunne afgive føde i form af fisk og skaldyr. Men oldtidens kultursamfund, hvadenten det var folkeslagene omkring Eufrat og Tigris eller Inka-indianeme i Peru, udviklede en teknisk ekspertise som i rigt mål kom til udtryk ved anlæg af drikkevandskanaler, overrislingsanlæg o.l. Da senere romerriget bredte sig over en stor del af Europa, blev vandforsyningsteknikken yderligere udviklet. Kanaler, båret af søjler eller murbuer, aquadukter, der ofte fremstod som kolossale bygningsværker, sikrede vandtilførsel langvejs fra til byer og forlægninger. Dele af disse anlæg kan endnu i dag ses flere steder i Sydeuropa. 11 Vandforsyning til større byer via et rørsystem blev praktiseret heri landet allerede for knapt 400 år siden i lokaliteter, hvor det var muligt at lede vandet frem fra søer eller vandløb. Rørledningerne dannedes af udhulede træstammer. Men ellers var det i købstæderne for mindre end 100 år siden endnu almindelig praksis, at en by-brønd på torvet stod til rådighed for de husstande, der ikke selv havde nogen brønd. Gennem de seneste 75 år er udviklingen gået stærkt, også på det område, så i mange år har vandforsyning fra et velfungerende værk været betragtet som en selvfølge i enhver nok så lille landsby. De fire elementer De græske fillosoffers og alkymisters symboler for ild, luft, vand og jord. 12 Hammerum bliver stationsby I året 1683 blev alle ejerlav i Gjellerup sogn opmålt og klassificeret som led i et landsomfattende opmålingsprojekt, der skulle danne grundlag for en ny matrikelsordning. Ved den lejlighed blev Hammerum registreret som “en Bye, bestaaende af 3Vz Gd.”, så det var fuldt berettiget, at den stedlige præst i en indberetning brugte udtrykket “en liden Bye”. Og denne be- Udsnit af markbog for Hammerum (Lokalhistorisk arkiv) skedne status var i øvrigt i næsten uændret form kendetegnende for Hammerum gennem de følgende århundreder helt frem til slutningen af 1800-tallet, da etableringen af jernbanen Silkeborg-Herning ændrede forholdene. 13 Åbningen af banen i 1877 gav stødet til en stærk udvikling i alle egne langs banelinjen, hvor jernbanestationerne hurtigt blev katalysatorer og samlingspunkter for de enkelte sognes erhvervsmæssige ekspansion. I den henseende er Hammerum et typisk eksempel på, hvorledes stationsbyerne voksede frem; for Hammerums udvikling til stationsby udviser i sin opbygning et mønster, der er såre karakteristisk. Den megen aktivitet, der udfoldede sig fra stationen i form af varetransport og rejsevirksomhed m.v. gav sig udslag i byggeri og befolkningstilvækst; og hermed var der skabt grobund for et erhvervsliv, der i sin vorden ganske vist omfattede blot nogle få håndværksvirksomheder, men som stadig skød nye skud: gæstgivergård, brugsforening, købmand og mejeri etc. Hammerum Hovedgade - mod vest - ud for Jensen og Stampes fabrik omkring århundredskiftet - fotograferet af J. P. Bjerregaard. I takt med, at byen således ændrede karakter fra et diminutivt og stillestående landsbysamfund til stationsby, vandt også tidens tekniske fremskridt indpas. Elektricitetens sejr over petroleumslamperne og -motorerne samt gårdenes vindmøller var næsten revolutionerende, og efter at Hammerum i 1906 havde fået sit eget elværk, rettedes blikket nu i 1911 mod løsningen af den næste fællesopgave, nemlig at få byens vandforsyning organiseret og indrettet efter tidssvarende principper. 14 Andelsselskabet Hammerum Vandværk oprettes den 25. august 1911 Det var to af byens ansete borgere, væver Andreas Olsen og bagermester Otto Petersen, der optrådte som initiativtagere for dette nye projekt, og det er næppe helt galt at gætte på, at de i nogen grad har ladet sig inspirere af, at Herning - og forøvrigt også Ikast - i 1907 havde fået et vandværk, der nu havde fungeret til forbrugernes fulde tilfredshed i næsten fire år. Men i Hammerum prøvede man øjensynlig ikke at få opgaven løst på kommunal foranledning, således som det var sket i Herning. I Gjellerup sogneråds forhandlingsprotokol er der i hvert fald ikke registreret nogen henvendelse derom. Hvorfor initiativtagerne ikke har forsøgt denne udvej, kan ingen vide, men måske har man på forhånd givet afkald på en sådan mulighed, eftersom sagen jo alene var til gavn for Hammerum by og således ikke kunne siges at være af almen interesse for kommunens borgere/skatteydere. Under alle omstændigheder tog væver Olsen og bager Petersen sagen i egen hånd. De foranstaltede en indtegning af potentielle andelshavere, og så snart tidsfristen for tilmelding var udløbet, indkaldte de til et orienterende møde om sagen. Skønt der på det tidspunkt kun var tegnet 31 medlemmer, var stemningen på mødet så optimistisk, at man enedes om at realisere planerne. Det blev derfor bestemt, at der snarest skulle udarbejdes love og vedtægter, og at der skulle holdes stiftende generalforsamling den 25. august 1911, til hvilken tid lovparagraffer skulle være udarbejdet. 26 af de indtegnede medlemmer mødte op på generalforsamlingen, hvor det med 25 stemmer mod 1 blev vedtaget at stifte »Andelsselskabet Hammerum Vandværk« på basis af det lovudkast, som var blevet fremlagt og godkendt. I den vedtagne udformning forblev selskabets love i øvrigt uændrede helt til 1952. Der blev straks foretaget valg af bestyrelsesmed15 lemmer, og efter at stemmerne var optalt, kunne man konstatere, at selskabets første bestyrelse kom til at bestå af: væver Andreas Olsen bagermester Otto Petersen købmand A. Uhrskov købmand J. P. Bjerregaard elektriker Lars Larsen Bestyrelsen konstituerede sig på stedet med Andreas Olsen som formand og Otto Petersen som kasserer. Med kun 31 andelshavere og med en vedtægtsmæssig bestemmelse om, at hele anlægskapitalen skulle tilvejebringes ved optagelse af lån, hvor man heftede én for alle og alle for én, forekommer hele foretagendet noget risikabelt. Men de allerede indtegnede medlemmer har formentlig sat deres lid til, at der i situationer som den foreliggende erfaringsmæssigt altid er en kreds af interesserede, der af lutter forsigtighed holder sig tilbage og først får mod til at være med, når de ser, at tilstrækkeligt mange andre har turdet vove pelsen. Eventuelle sådanne forventninger blev ikke gjort til skamme. Flere nye medlemmer/andelshavere meldte sig straks efter generalforsamlingen, og inden der var gået et år, var antallet næsten fordoblet. Bestyrelsen handlede hurtigt og effektivt, og man får uvilkårligt det indtryk, at initiativtagerne har haft en så ukuelig tro på virkeliggørelsen af deres ide, at de har truffet alle forberedelser til realisering af projektet længe før andelsselskabet var en realitet. Den 31. august, altså 6 dage efter den stiftende generalforsamling, holdt bestyrelsen et møde, hvor også en fagmand, nemlig fabrikant Thestrup fra Bjerringbro var kommet til stede for at rådgive med hensyn til placering af vandtårn og brønd. Af mødereferatet fremgår det, at “man enedes om det nordvestlige hjørne af bager Petersens jord tæt op mod købmand Bjerregaards jord som den mest fordelagtige plads”. Bagermester Petersen og købmand Bjerregaard var begge medlemmer af bestyrelsen, så de videre forhandlinger og formaliteter vedrø16 rende købet er ganske givet blevet afviklet hurtigt og gnidningsløst. Samme dag foretog Thestrup opmålinger til brug ved beregning af ledningsnettets længde og omfanget af installationer hos de enkelte forbrugere, og inden han tiltrådte turen tilbage til Bjerringbro, nåede han at indgå en aftale om, at han skulle udarbejde tegninger og konditioner vedrørende anlæg af vandværket og i øvrigt sørge for, at arbejdet blev udbudt i licitation. Den nævnte Thestrup må have været en mand, der forstod at sætte realiteter bag begrebet “hurtig arbejdsgang”, for han var øjensynlig i stand til at færdiggøre det skitserede arbejdsprogram på mindre end 8 dage. Allerede den 8. september 1911 holdtes der nemlig ifølge protokollen licitationsmøde “med Deltagelse af d’Herrer, som har givet tilbud på Anlæg af et Vandværk i Hammerum”. Lavestbydende var maskinfabrikant Valdemar Sørensen, Faar vang med kr. 5.873, -. Han fik arbejdet overdraget, og samtidig blev der truffet aftale med fabrikant Thestrup om, at han for et vederlag på 350 kr. skulle føre tilsyn med arbejdet. Mærkeligt nok rummer værkets protokol ingen som helst oplysninger om, hvonår værket og rørledningerne var færdige. Det har dog ellers været en mærkedag i byen, da forbrugerne første gang kunne tappe vand af hanerne. Så vidt det kan skønnes ud fra listen over pålignede vandafgifter, må denne begivenhed være indtruffet i december 1911. Den modernisering af vandforsyningen, som hermed var indført i Hammerum, var et stort gode for forbrugerne, specielt i den daglige husholdning. Men den var tillige en sundhedsmæssig gevinst, for de gammeldags brønde kunne sjældent honorere selv de mest elementære hygiejniske krav. Godt nok eksisterede der allerede på den tid en sundhedsvedtægt for Hammerum by, hvilket sikkert vil undre de fleste. Det var da ej heller noget, sognerådet havde fundet på, men derimod en foranstaltning, som var påtvunget kommunen i henhold til lov af 28. marts 1868. Denne sundhedsvedtægt, der var stadfæstet 23. juni 1898, angav naturligvis også retningslinier for, hvorledes brønde 17 skulle indrettes, bl.a. indledtes vedtægtens paragraf 5 med følgende formaning: ”Møddinge, Svinestier og Latriner skulle være anbragte i en Afstand af mindst 6 Alen fra Brønde, og alle Brønde skulle holdes frie for overjordisk Tilløb”. Udsnit af »sundhedsvedtægt for Hammerum Stationsby i Gjellerup Kommune« under Ringkøbing Amt. Men menigmand kendte næppe noget til sundhedsvedtægten, og i hvert fald kan det anses for givet, at sognerådet aldrig nogensinde udøvede nogen kontrol med, at bestemmelserne blev overholdt. Med den nye form for vandforsyning direkte fra en boring og gennem et lukket rørsystem var risikoen for forurening fra overfladevand o. lign. fjernet. Desuden var vandværkets vand jo under konstant kontrol, idet der med jævne mellemrum udtoges vandprøver med henblik på laboratorieundersøgelser. 18 Økonomien Med faste kontrakter og forpligtelser vedrørende etablering og montering af værket var man nået så langt i proceduren, at de første store udgifter var inden for synsvidde. Der var ikke blevet opkrævet medlemsgebyr eller tilslutningsafgift, så andelsselskabet havde ikke så meget som én krone i kassen, men trods det var de økonomiske forhold under kontrol. Ifølge vedtægterne skulle anlægskapitalen tilvejebringes ved optagelse af lån, og tilsagn om et sådant lån var indhentet og alle andre formaliteter i forbindelse hermed også bragt i orden, allerede inden andelsselskabet i det hele taget var stiftet. Det står der ganske vist ikke noget om i værkets mødereferater, men forholdet fremgår klart af Gjellerup sogneråds forhandlingsprotokol. På et ordinært møde den 21. august 1911, d.v.s. fire dage før vandværkets stiftende generalforsamling, behandlede sognerådet nemlig en sag, der var journaliseret som “Ansøgning fra Interessentselskabet Hammerum Vandværk, der søger om kommunegaranti for et lån i forsikringsselskabet Hafnia”. Lånesagen med Hafnia må altså være blevet startet mindst en måned forinden, hvilket bekræfter teorien om, at bestyrelsen havde truffet de flest mulige forberedelser i god tid. Sognerådet vedtog at imødekomme andragendet, såfremt konditionerne i øvrigt kunne accepteres. Med denne betingelse havde sognerådet rimeligt nok villet pointere, at kommunegarantien ikke trådte i kraft, før selskabet var lovformeligt stiftet og registreret. Men her i begyndelsen af september kunne bestyrelsen jo fremlægge vedtægter og medlemsfortegnelse samt de nærmere konditioner vedrørende lånetilsagnet. Altså kunne låneprovenuet nu hjemtages til værkets kasse. Lånet var på 8.000 kr., og det må kunne betegnes som langfristet, for afdragstiden var 45 år. Desværre viste det sig, at de 8.000 kr. ikke dækkede anlægsudgifterne fuldt ud. De samlede udgifter androg nemlig kr. 9.889,11, og 19 der manglede altså et par tusinde kroner. Driftsudgifter ville der jo også komme. I første omgang lagde kassereren ud af egen lomme, men da hans udlæg var nået op på næsten 1.400 kr., inden indbetaling af vandafgifter rigtig var kommet i gang, kviede han sig ved fortsat at spille rollen som financier, og bestyrelsen måtte så finde anden udvej. Optagelse af lån gennem de ordinære kanaler var både besværlig og bekostelig og vel også ugørligt med mindre kommunegarantien blev hævet, men i et lille sluttet samfund er man jo altid rede til at række hinanden en hjælpende hånd, og via notaterne i værkets protokoller kan man nu følge bestyrelsens lejlighedsvise afstikkere til det private kapitalmarked. Først lånte man 1.500 kr. hos en velstående enkefrue i Hammerum, men det var kun et midlertidigt arrangement, for snart trådte en gårdejer fra Birk til med et lån på 2.500 kr. - Herefter kunne mellemværendet med såvel kassereren som enkefruen afvikles. Det første fulde års driftsregnskab med tilhørende status pr. 31/121912 udviste et driftsoverskud på kr. 157,50 og en nettoformue på kr. 288,06. Bestyrelsesmedlemmerne kunne således ånde lettet op, for trods en start uden kapital og trods en næsten 25% overskridelse af anlægsbudgettet havde bestyrelsen altså stadig hovedet oven vande om man så må sige. I de følgende år konsolideredes værkets økonomi jævnt og støt men af og til måtte der træffes foranstaltninger til imødegåelse af uforudsete udgiftsstigninger på grund af stigende oliepriser, frostsprængninger af ledningsnettet o.l., og disse foranstaltninger måtte jo næsten uundgåeligt bestå i en forhøjelse af vandafgiften. Kun én gang, nemlig i 1927 ses afgiften justeret med 10% i nedadgående retning. Det var karakteristisk, at bestyrelsen fortsatte sin praksis med at låne hos private, hver gang det var nødvendigt at styrke kassebeholdningen. På den måde undgik man jo både de ordinære låneomkostninger og høje kassekreditrenter. De private långivere kom ikke altid fra andelshavernes egne ræk20 ker. Der var en gårdejer, en rentrice, en fabrikant, en lillebilvognmand, en murermester og en direktrice. Lånene var størrelsesmæssigt fra 1.000 kr. til 3.000 kr. På den måde klarede man sig igennem de første 20 år. Først da der i 1931 skulle opføres et nyt vandtårn og foretages en udvidelse af hovedledningsnettet, måtte man igen søge kontakt med Hafnia, hvor man lånte 17.000 kr. Vandafgiften Fastsættelsen af vandafgifterne var et anliggende, som i årenes løb kom til at volde bestyrelsen en del bryderier. Der blev ikke brugt vandmåler, sandsynligvis fordi det var en for dyr foranstaltning i forhold til de beløb, det drejede sig om. Og en ensartet afgift for alle var også ude af betragtning, idet de enkelte forbrugeres behov jo var vidt forskelligt. Afgiften blev derfor pålignet efter skøn i hvert enkelt tilfælde, sådan som det på en temmelig snørklet måde var angivet i vedtægtens paragraf 4. I en by, der endnu var så lille, at alle kendte hinandens gøren og laden og de enkelte husstandes størrelse, var det egentlig en god fremgangsmåde, men den affødte alligevel mange klager. En af de første klager kom fra en fabrikant, der mente sig berettiget til en nedsættelse af afgiften, fordi han havde opsagt sin logerende, hvorved hans husstand altså var reduceret med én person. Klagen blev taget til følge og fabrikantens årlige afgift nedsat med 5 kr. Disse logerende, der boede rundt om på byens tagkamre, gav anledning til idelige rettelser af de fastsatte afgifter; for det meste i form af nedsættelser, men det hændte også, at en husejer glemte at give besked, når et ledigt værelse senere blev udlejet påny, og så kunne der jo blive tale om efterbetaling. Der forekom endog i flere tilfælde ansøgninger om afgiftsnedsæt21 telser, begrundet i, at en logerende var i restance med huslejen eller var rejst uden at betale. Den årlige vandafgift for et parcelhus differerede fra 13 til 17 kr., alt efter husstandens størrelse. For en gård med kreaturhold var afgiften 35 kr. Hovedparten af tilslutningerne var privatboliger, og sådanne tilfælde var overskuelige. Ganske anderledes forholdt det sig med de forbrugere, som faldt uden for dette mønster, for her var det ikke alene afgiftens størrelse, der voldte spekulationer. - Nej, man frygtede simpelthen for, at en virksomheds forbrug lejlighedsvis kunne blive større end vandværket kunne klare. Derfor vægrede man sig i mange år ved at optage virksomheder som andelshavere, for derved ville værket jo være indtrådt i et forpligtende forhold. I stedet indførte man den praksis, at sådanne ikke andelshavere fik tilbudt tilslutning og levering af vand, men kun i det omfang leveringen kunne afpasses efter værkets kapacitet. Hammerum Mejeri, som dengang lå i Jernbanegade, hvor nu indkørslen til parkeringspladsen findes, var den første forbruger, der blev indpasset i denne særordning. Allerede i oktober 1911, altså før værket var nået at komme i drift, var spørgsmålet om mejeriets medlemskab blevet bragt på bane. Ved den lejlighed opnåedes enighed om, at værket skulle levere vand til mejeriet for en betaling på 50 kr. om året, hvilket forekommer rørende billigt. Overenskomsten var imidlertid behæftet med følgende klausul: ”Mejeriet forpligter sig til kuns at bruge Vand fra Vandværket til Smørret og Husholdningen. Finder Bestyrelsen, at Mejeriet forbruger for meget Vand i forhold til Prisen, saa kan det påbydes Meieriet at opsætte Vandmåler og betale Vandet med 1 Øre pr. Td. Vand.” Bestemmelsen om opsætning af vandmåler blev aktuel i 1914. I 1921 forsøgte mejeriet igen at blive medlem og andelshaver i vandværket, men fik påny afslag. Vandværksbestyrelsen begrundede sit afslag således: 22 ”W tør ikke udsætte os for, at Meieriet skal blive en så stor Aftager af Vand, at de øvrige Medlemmer, og særlig de, som ingen Brønde har, af Hensyn til Meieriet i ekstraordinære Tilfælde skal komme til at staa uden Vand.” Man var dog indstillet på stadig at levere vand til mejeriet, forsåvidt der var tilstrækkelig vand i brønden. I takt med udviklingen inden for teknik og boligindretning måtte værkets bestyrelse tage stilling til fastsættelse af vandafgift for hidtil ukendte former for vandforbrug. Det første af sådanne tilfælde angik noget så prosaisk som indretning af et toilet og udviklede sig til en stridig affære. Sagen tog sin begyndelse i efteråret 1914. En af byens matadorer, fabrikant Christian Jensen havde da ladet installere noget så nymodens som et toilet med W.C. efter de mest moderne principper, altså med vandskyllet kloset og træk og slip. Noget sådant var ikke set i Hammerum før, men for vandværkets bestyrelse herskede der ingen tvivl om, at toilettets funktioner medførte et ekstra vandforbrug, for hvilket der altså logisk set også burde Købmand J.P. Bjerregaard, som var med til at oprette vandværket og medlem af den første bestyrelse. Han sad i bestyrelsen i mange perioder og var desuden formand i ca. 20 år. Hans have stødte op til vandværkets grund, og da man engang drøftede den fremtidige udvikling, udtalte han, at vandværket måtte få forkøbsret til hans ejendom, hvis engang udvidelsesplanerne skulle blive aktuelle. Det løfte indfriede hans søn og datter, da tiden var inde 62 år senere. J. P. Bjerregaard interesserede sig meget for fotografering og efterlod sig et væld af fortrinlige billeder fra Hammerum og livet i byen på hans tid. 23 betales en ekstra afgift. Denne afgift blev af bestyrelsen fastsat til 8 kr. om året, svarende til ca. 2 ører pr dag. Et så stort beløb ville fabrikant Jensen under ingen omstændigheder betale, hvilket han meddelte i en klageskrivelse til værket, hvor bestyrelsen for sin part ikke fandt grundlag for at ændre den én gang trufne beslutning. Da ingen af parterne lod sig rokke, gik sagen efterhånden helt i hårdknude. Den 27. maj 1915 holdtes så, som den sidste udvej, et ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor Christian Jensens W.C. var eneste punkt på dagsordenen. Mødet resulterede i en vedtagelse om at stille klageren overfor valget mellem enten at betale den ordinære årlige afgift på 25 kr. + 8 kr. for toilettet eller at udtræde som andelshaver og betale vand efter regning. I sidstnævnte tilfælde ville man nøjes med 30 kr. om året forudsat at Jensen betalte det, som stikledningen havde kostet. Den 16. juni 1915 var bestyrelsen påny indkaldt til ekstraordinært møde alene om samme sag. Fabrikant Jensen havde ikke villet tage stilling til det fremsatte ultimatum, og man måtte således konstatere, at ethvert forsøg på løsning ad forhandlingens vej havde været resultatløst. Alle muligheder syntes udtømte, og nu rakte tålmodigheden altså ikke længere. Af mødereferatet ses formanden at have redegjort for, hvad der hidtil var forsøgt, og med henvisning til de to valgmuligheder, der var opstillet, slutter referatet med bemærkningen: “men da Christian Jensen ikke vil nogen af Delene, har man bestemt at afbryde Vandledningen til ham. Der vil i morgen blive skreven til ham om, hvad Bestemmelse, der er tagen, og Afbrydelsen vil derefter blive foretaget den 21. ds.” Dermed var Christian Jensens nye toilet sat grundigt ud af drift tillige med den øvrige vandforsyning til villaen. Og der gik forresten 5 år før sagen var bilagt. Det ses af et protokollat gående ud på, at bestyrelsen på et møde i marts 1920 behandlede et andragende fra Christian Jensen, der ønskede at blive medlem og andelshaver i værket. Det var måske ikke helt tilfældigt, at Jensen nu valgte at kapitulere. På en generalforsamling var det nemlig blevet vedtaget, 24 at der fra og med 1921 skulle erlægges et års vandafgift som tilslutningsgebyr for alle nye medlemmer. I mellemtiden var den årlige afgift for et toilet for resten stegetfra de omstridte 8 kr. til 50 kr. oooo Bestyrelsen må efterhånden have fået forståelsen af, at vandafgiftsberegningen efter skøn burde afløses af et system med mere faste retningslinier. For på den ordinære generalforsamling i februar 1920 blev der efter forslag fra formanden nedsat et “Reguleringsudvalg”, der fik til opgave at analysere forholdet og fremkomme med forslag til ny beregningsmetode for privatboligerne. Det må have været et hurtigtarbejdende udvalg, for allerede to dage senere kunne udvalgsmedlemmerne ved et møde med bestyrelsen fremlægge et fuldt udarbejdet forslag til en pristabel, som efter deres overbevisning dannede en retfærdig løsning på problemet. Pristabellen, der blev vedtaget med fuld tilslutning, udviste følgende takster: Husstande på 1 person .................................. 12 kr. årlig Husstande på 2 personer uden pige . ............. 16 kr. årlig Husstande på 2 personer med pige . .............. 20 kr. årlig Husstande på 6 personer uden pige . ............. 20 kr. årlig Husstande på 6 personer med pige . .............. 24 kr. årlig Husstande over 6 personer ............................ 30 kr. årlig For en hest eller kreatur ................................... 2 kr. årlig Tabellen er ret ejendommelig og desuden både disk riminerende, mangelfuld og ulogisk. At man sonderede mellem husstande “med pige” og ”uden pige” kan synes rimeligt, idet en pige, d.v.s en tjenestepige, jo udgjorde en forøgelse af husstanden; men en sådan tjenestepige ansås øjensynlig ikke som et almindeligt menneske, eftersom hun ikke bare talte med som en ekstra person i husstanden, men regnedes efter særlig takst på linie med heste og kreaturer. 25 Der ses ikke fastsat nogen takst for husstande med 3, 4 eller 5 personer, og en kombination af taksterne var næppe anvendelig, idet der er et påfaldende misforhold i satsernes indbyrdes størrelse. Eksempelvis må en husstand på 6 personer efter enhver logisk opfattelse være dobbelt så stor som en husstand på 2 personer + en pige, men de to kategorier er pålignet samme takst, nemlig 20 kr. Men med en sats på 4 kr. for en tjenestepige og 2 kr. for en ko havde udvalget dog trods alt i nogen grad antydet en forskel mellem folk og fæ. oooo Selv om der nu var indført faste priser, kunne der forekomme tilfælde med forbrug af en så speciel karakter, at afgiften måtte beregnes efter skøn. For eksempel kom der i september 1925 en henvendelse fra fabrikant Jacob Jensen, der ønskede at få leveret vand til fabrikken. I protokollatets omtale af fabrikantens henvendelse nævnes: “Han forlanger kuns Vand som Drikkevand til Fabrikkens Folk i Arbejdstiden”. Og mon ikke vi her står over for det første svage tilløb til kantinevirksomhed ved nogen fabrik i Hammerum? Værket vedtog at effektuere den ønskede levering af drikkevand i arbejdstiden for en pris af 20 kr. om året. I 1926 blev beløbet imidlertid forhøjet til 30 kr., fordi fabrikken også tappede vand fra hanen til brug i varmerørene. Da automobilismen i sin fremmarch var nået til Hammerum, måtte der igen indføjes en ny takst i priskuranten for “særlige vandforbrug”. Det kan aflæses i referatet fra et bestyrelsesmøde 4. januar 1926, hvor man vedtog, at “maler Søren Jensen forhøjes fra 24 kr. til 32 kr. i årlig afgift, da han har en bil, som bliver afvasket. Ligeledes forhøjes afgiften fra 20 til 25 kr. for Laurids Nielsen, der også bruger vand til bilafvaskning”. Laurids Nielsen var en af de velgørere, der i sin tid havde forstrakt værket med et lån, da det kneb med likviditeten. Er det mon denne 26 gestus, der nu blev honoreret med en rabat på 3 kr. i forhold til, hvad den anden bilejer måtte betale? Spørgsmålet om at indføre vandmålere hos alle forbrugere blev diskuteret gang på gang på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger i årenes løb, men først på en generalforsamling den 23. februar 1960 lykkedes det at opnå flertal derfor. Driften og udvidelserne I forbindelse med, at vandværket indledte sin virksomhed i 1911, var den lokale smedemester Christian Vinderslev blevet antaget til at passe værkets motorer og pumper og i det hele taget føre tilsyn med maskineriet. Hans vederlag for denne konsulenttjeneste beløb sig til 30 kr. om året. Og da alt først var inde i en fast gænge, kørte hele foretagendet for resten upåklageligt i årevis. Under Vinderslevs kyndige tilsyn holdt værket en høj teknisk standard, så forsyningssvigt o.l. var ukendte begreber. Gennem mange år var driften således - i hvert fald på det tekniske plan - ret begivenhedsløs. For administrationens vedkommende var forholdene nogenlunde tilsvarende, hvis man ser bort fra de klager og kontroverser, som den noget usikre beregning af vandafgifterne medførte. Herudover var det sædvanligvis kun rene rutinesager, der forelå til behandling på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, hvor alt følgelig forløb uden dramatik. Gennem krigsårene 1914-18 havde svigtende leverancer af kul og olie udefra givet anledning til restriktioner og rationeringer, også på energiområdet og mange havde derved fået øjnene op for, at hele Danmarks energipolitik egentlig hvilede på et noget usikkert grundlag. Det talte man en del om på et bestyrelsesmøde i november 1921, og da det jo ikke var mange år siden, at vindkraften havde været stærkt udnyttet, var det ret nærliggende at tanken om en tilbagevenden til denne energiform også blev ventileret. 27 Det vedtoges, at der hos fabrikant Aage Højfeldt i Herning skulle indhentes tilbud på en vindmotor, men det viste sig, at en sådan ville koste 2.150 kr. og endog yderligt 700 kr., hvis den skulle være forsynet med kuglelejer. Derudover skulle der investeres 4.000 kr. i en ny vandbeholder samt et ikke nærmere specificeret beløb til nye boringer. På den følgende generalforsamling i december s. å. blev forslaget derfor forkastet omend med et knebent flertal. Købmand J.P. Bjerregaards hus umiddelbart efter en tilbygning, hvori der blev indrettet købmandsbutik. Det er det hus, der nu ejes af Hammerum Vandværk (Hovedgaden 48). Billedet er taget fra vest. I baggrunden ses møllen og mejeriets skorsten. Fotograferet af J.P. Bjerregaard ca. 1890. I 1927 måtte bestyrelsen behandle en sag, der for en gangs skyld ikke havde noget med vandforsyning eller den dertil hørende økonomi at gøre. Netop i de år var den tekniske tidsalders nyeste forunderlige frembringelse, radioen, så småt ved at vinde udbredelse. Naturligt nok var der også folk i Hammerum, der havde anskaffet sig et sådant apparat og hvor mærkeligt det end lyder, udviklede det sig til et anliggende, som vandværket blev involveret i. Transmissionerne blev nemlig ofte forstyrret ved, at radiobølgerne 28 påvirkedes af interferencen fra værkets elektromotorer, og i den anledning forelå der på bestyrelsesmødet den 8. februar 1927 en klage, angiveligt fra “Samtlige Radiolyttere i Hammerum”. De henstillede at værkets motorer blev forsynet med lyddæmpere. Klagerne pointerede, at når motorerne var i gang, kunne radiolytterne ikke få væsentlig udbytte af radioen, “hverken musikken eller søndagsprædikerne fra Københavns kirker ‘. Med denne formulering havde klagerne på en fin og diskret måde pointeret, at her var en sag, hvor lyttere af ellers modsat observans var i samme båd og som de stod sammen om i enighed, både de, der hentede åndelig berigelse gennem forkyndelsen fra domkirken i København, og de, der havde et mere verdsligt behov at dække. Bestyrelsen vedtog at imødekomme henstillingen vedrørende montering af lyddæmpere, hvilket blev meddelt klagerne med tilføjelse, at “bestyrelsen for vandværket vil antage, at radiolytterne i fremtiden vil påtage sig vedligeholdelsen af lyddæmperne.” Også andre end vandværket måtte holde for i radiolytternes felttog mod forstyrrelser i æteren, bl.a. kom brugsforeningsuddeleren i søgelyset. Han havde anskaffet en kaffemølle. o o o o Efter at vandværket havde fungeret upåklageligt i 20 år, blev det omsider nødvendigt med en forøgelse af kapaciteten. På generalforsamlingen i 1931 blev det derfor vedtaget at lade opføre yderligere ét vandtårn og samtidig foretage en udvidelse af det bestående hovedledningsnet, omfattende Frølundvej, Nygade Jernbanegade og Søndergade (den nuværende Agerskovvej). Desuden skulle der føres en ledning under banelegemet, så at området øst for banen, Østergade og Bjødstrupvej kunne blive tilsluttet. Man traf aftale med murermester Albert Nielsen, Lind, at han skulle udarbejde tegninger og konditioner vedrørende tårnet, og arbejdet blev derefter udbudt i licitation blandt murerne i Hammerum. Ved licitationen blev murermester Peter Hansen lavestbydende med kr. 6.700. Arbejdet skulle være tilendebragt senest l. august 29 1931. Til dækning af udgifterne optoges et lån på kr. 17.000 i forsikringsselskabet Hafnia. Vandtårnet, der blev opført i 1931. Tårnet er tegnet af murermester Albert Nielsen, Lind (Se omslaget) og i øvrigt opført af murermester Peter Hansen, Hammerum. Det var 11½ m højt og dermed ca. 3 m højere end der gamle tårn fra 1911, som blev nedrevet i 1952. Med opførelsen af det nye tårn var værkets beholder-kapacitet blevet væsentlig større, så i 1933 blev der givet tilladelse til, at medlemmerne fremtidigt måtte praktisere havevanding med slange. Det har sikkert for en stor del været denne havevanding, som var skyld i, at bestyrelsen i 1935 begyndte at ængstes for, om man fortsat kunne klare forsyningerne i sommermånederne. Med det nye tårn havde man ganske vist opnået en forøgelse af den disponible vandmængde, men i ekstremt varme perioder viste det sig at oppumpningen til beholderen kun med nød og næppe holdt trit med forbruget. Derfor accepterede bestyrelsen i maj 1936 et tilbud fra brøndborer Aage Højfeldt, Herning, gående ud på, at han for en pris af kr. 5.585 skulle udføre en ny boring til 75 meters dybde. Dermed var risikoen for periodisk vandmangel fjernet, og der gik igen en del år uden problemer eller vanskeligheder af nogen art. Men i de hårde vintre 1940, 1941 og 1942 kom der en masse besværligheder i form af frosne og sprængte vandrør. 30 Hovedgaden og Jernbanegade med det gamle, nu forsvundne, mejeri midt i billedet. Foto fra ca. 1950. 31 Langvarige frostperioder med kuldegrader ned mod - 30° skabte helt usædvanlige situationer, hvor det ikke alene var dårligt isolerede stikledninger og rør i husene der frøs. Frostens lammende virkninger nåede helt ned til hovedledningerne, og dermed var der ikke længere mulighed for at klare problemet med optøning. Hos Ikast Elværk havde bestyrelsen ellers forsøgsvis lejet en’, optøningsmaskine”, men denne foranstaltning var ikke længere tilstrækkelig. For dog at sikre forbrugerne vand til husholdningen blev der iværksat en slags nødhjælpstjeneste, som bestod i, at vognmand Bech Larsen i sin hestevogn kørte rundt i gaderne med vand i transportspande. En tilsvarende ordning havde også været praktiseret i 1929, men dengang kun i et par dage. Nu derimod måtte Bech Larsens rullende vandforsyning opretholdes i ugevis; f.eks. var den ordinære vandtilførsel til Hammerum Kommuneskole og fattiggården “Toftegaard” syd derfor afbrudt i to måneder. For da tøvejret endelig indtraf, fossede vandet jo ud af de frostsprængte rør, hvilket for hovedledningernes vedkommende medførte omfattende opgravninger. I den sidste del af besættelsestiden 1940-45 beslaglagde det tyske militær lokaler til indkvartering over hele landet. I Hammerum blev i januar 1944 en del af Landbrugsskolen samt missionshuset, “Silo” og Hammerum Højskolehjem inddraget som kvarter for soldaterne. De to sidstnævnte var tilsluttet vandværket og bestyrelsen måtte nu i forhandling med værnemagten om betaling for vandforbruget. Man enedes om en pris på foreløbig 3 øre pr. mand pr. dag, og da indkvarteringen i “Silo” og i Højskolehjemmet omfattede 150 mand, beløb afgiften sig altså til kr. 4, 50 pr. dag. På den tid var tyskerne på tilbagetog på alle fronter, og ud fra en optimistisk vurdering var der derfor nogen, som troede, at krigens afslutning var nær. Vandværkets bestyrelse var øjensynlig blandt optimisterne og regnede vel med en snarlig tysk kapitulation med deraf følgende uvarslet og panikagtig rømning af lokalerne. I hvert fald forlangte den, at tyskerne skulle betale vandafgiften månedsvis forud. 32 Vandværket og dets omgivelser ca. 1950. I forgrunden den nu forsvundne trikotagefabrik »Scotty«. 33 Specielt når der hersker rolige og stabile forhold i en forening eller et andelsselskab, er fremmødet til generalforsamlingerne beskedent. Det gjaldt naturligvis også vandværket, hvor man endog én gang oplevede en generalforsamling uden en eneste deltager udover bestyrelsen. Også ved åbningen af generalforsamlingen i januar 1945 tegnede alt til, at bestyrelsen ville blive nødt til at køre løbet alene, hvilket var ret ubelejligt, idet der netop den aften skulle foretages nyvalg vedrørende et par poster i styrelsen. Men så dukkede der alligevel et par af byens kendte borgere op, og dermed var situationen reddet. Det var cykelhandler Karl Sørensen og manufakturhandler Peter Elmholdt, og da de således var de eneste tilstedeværende menige medlemmer, kunne de naturligvis ikke undgå at få ørerne i maskinen ved de nævnte valg. Stemmeafgivningen blev iværksat så snart de to mødedeltagere var inden for døren, og de forlod begge generalforsamlingen med rang af suppleanter. oooo Ifølge bestemmelserne i vedtægtens paragraf 10 var bestyrelsen bemyndiget til at idømme bøder fra 2 til 20 kr., såfremt nogen andelshaver forsætslig eller ved grov uagtsomhed forårsagede vandspild eller stillede sine vandhaner til rådighed for ikke-andelshavere. Det var meget sjældent, at paragraf 10 blev bragt i anvendelse. Et af de få tilfælde gjaldt en overtrædelse af sidstnævnte passus. Forseelsen, der blev opdaget i august 1945 må være blevet betragtet med megen alvor, for bøden blev på 15 kr., altså noget nær det maksimale. Men synderen havde også forsét sig groft. Ifølge protokollatet havde pågældende, en beboer i Grønnegade, ”gentagne gange ladet sin nabo N.N. hente vand til storvask”. oooo 34 Kalamiteten med de frosne og sprængte vandrør gentog sig i vinteren 1946/47. Da måtte man igen sende en vandvogn rundt til forbrugerne, og alt i alt påførte denne fimbulvinter værket så store ekstraudgifter, at der måtte skaffes dækning ved opkrævning af et ekstra kvartal vandafgift. I 1951/52 blev der foretaget en ret stor udvidelse af værket omfattende bl.a. et åbent luftfiltreringsanlæg med tilhørende boringer og installationer. Pumperne til anlægget blev leveret af firmaet G.R. Ølgaard, Aarhus, arbejdet med opførelsen af filtreringsbygningen blev overdraget henholdsvis murermester Kristian Knudsen og tømrermester Ths. Bækgaard, Hammerum, mens brøndborer Asbjørn Højfeldt, Herning udførte boringen, som måtte ned i 60 meters dybde. Udvidelserne var egentlig vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling allerede den 3. juni 1950, men som en reminiscens fra krigstidens restriktioner var det stadig nødvendigt at indhente materialebevillinger, og det tog sin tid. Det nye filtreringsanlæg blev sat i gang 5. marts 1952, og derefter blev det gamle vandtårn fra 1911 nedrevet. Til financiering af nyanlæggene blev der optaget et lån på 100.000 kr. i Hammerum Herreds Sparekasse. I 1960 blev der truffet beslutning om overgang til vekselstrøm. Ligeledes var det i 1960, at et flertal på 14 mod 7 på en generalforsamling vedtog at gøre installering af vandmålere obligatorisk. Opsætningen af målerne skulle ske successive. Spørgsmålet vedrørende vandmålere var et forhold, som havde været bragt på bane og debatteret utallige gange gennem næsten 50 år, så mon ikke bestyrelsen drog et lettelsens suk over, at sagen nu endelig var bragt til en afgørelse? Tilmed var det princip, som hermed var indført, at enhver forbruger skulle betale afgift i forhold til sit forbrug vel nok det mest logiske og retfærdige system, der kunne praktiseres. 35 Byudviklingen 1960-70 I begyndelsen af 1960-erne startede den voldsomme byggeaktivitet, som kom til at præge de følgende 10 år. Stærk økonomisk vækst og en markant velstandsstigning resulterede i et parcelhusbyggeri af hidtil ukendt omfang over hele landet; og i Hammerum var dette forhold yderligere påvirket af Hernings nære beliggenhed. De nye boligområder, der voksede op i Hammerum på uforholdsmæssig kort tid, betød naturligvis et øget pres på værkets kapacitet, men takket være den hidtidige konstante a’jourføring af det tekniske anlæg, var det stadig muligt at klare vandforsyningen uden problemer. Med det omfang værkets virksomhed efterhånden antog, blev derimod styringen af drift og administration efter de gamle principper snart ganske utilstrækkelige. På et bestyrelsesmøde 24. februar 1964 blev det derfor - efter forslag fra den nyvalgte formand Evald Dahl - vedtaget, at der skulle ansættes en bestyrer med ansvar for såvel værkets teknik som administration og regnskab. I henhold til denne vedtagelse blev maskinist Arnold Pedersen an- Vandværksbestyrer Arnold Pedersen. sat som bestyrer med tiltræden den 23. marts 1964. Der havde begribeligvis måttet etableres en del nye hovedledninger i takt med de nye boligkvarterers opståen, og i 1963 var der foretaget en mindre udvidelse af filtreringsanlægget, men ellers viste det sig muligt at præstere en tilfredsstillende vandforsyning på basis af det bestående anlæg helt frem til 1968. Da var det daglige forbrug nået op på grænsen af, hvad man kunne klare. Til eksempel kan nævnes, at de 16 m3 vand, som beholderen i 36 vandtårnet rummede, kun svarede til 20 minutters forbrug, beregnet som et gennemsnit af forbruget gennem samtlige døgnets 24 timer. Derfor gennemførtes i 1968 et byggeri, hvor et rentvandsbassin med et rumfang på 300 m3 dannede kælder under et hus, hvor i der installeredes nyt pumpeværk og hydroforer, d.v.s. vandbeholdere med lufttryk. Dermed havde man opnået at øge trykket i hovedledningerne fra 11, 5 mVS til 25 mVS, hvilket vil sige et tryk, svarende til vægten af en 25 meter høj vandsøjle. Arbejdet udførtes af murerfirmaet Lund & Kuhlmann og installatør Eli Østergaard, Hammerum. Projektet kostede ca. 180.000 kr., men på grund af de mange nye tilslutninger var værkets økonomi så velfunderet, at man ikke behøvede at optage lån, men kunne nøjes med en mindre forøgelse af en bestående kassekredit. Samtidig med, at hydrofonanlægget sattes i gang, blev vandtårnet, der var opført i 1931, koblet ud af systemet, og da det nu ikke længere tjente noget formål, blev det nedrevet, i øvrigt under medvirken af CF-kolonnen i Herning, for hvem nedtagningen af den tunge, støbte vandbeholder tjente som en kærkommen øvelsesopgave. oooo 37 Luftfoto af Hammerum 1958, set fra vest. 38 Vandtårnet fra 1931 nedtages Hammerums sidste vandtårn falder i 1968. Billederne viser tre faser i nedbrydningsarbejdet. 39 Virksomheden siden 1970 Med moderniseringen og nyanlæggene i 1968 var der taget højde for den mulighed, at værket med tiden skulle udvide sit virkeområde til også at omfatte landdistrikterne. Men det stod samtidig klart at værkets grund nu var fuld udbygget, og at yderligere ekspansion på stedet ikke ville være mulig. Det problem løstes dog få år senere, idet bestyrelsen i 1973 fik forkøbsret på naboejendommen, Hammerum Hovedgade 48, tilhørende Johanne Bjerregaard. Hun var i øvrigt datter af købmand J.P. Bjerregaard, som havde været med til at oprette vandværket. Ejendommen blev købt for 270.000 kr., og værket var dermed sikret rigelige udvidelsesmuligheder. Også på anden vis blev der sørget for at sikre grundlaget for vær-kets fremtidige funktion. På generalforsamlingen 25. marts 1975 kunne formanden således oplyse, at der som resultat af en landvæ-senskommissionssag indledt allerede i 1968, var blevet tilstået vær-ket vandindvindingsret til en årlig oppumpning på 630.000 m3. I henhold til vedtagelse på to generalforsamlinger blev selskabets vedtægter justeret og a jourført i 1974. Bortset fra en mindre tilføjelse i 1952 havde de bestået uændret siden stiftelsen i 1911. Sammen med repræsentanter for andre vandværker i Herning kommune deltog bestyrelsen i maj 1975 i et møde med Herning kommunes driftsudvalg for at drøfte eventuel overgang til kommunal drift, men for Hammerums vedkommende blev det tilkendegivet, at en sådan fusion ikke havde interesse. I 1976 vedtog bestyrelsen indmeldelse i »Sammenslutningen af Vandværker i Jylland«, hvorved såvel vandværksbestyreren som bestyrelsesmedlemmerne fik adgang til bl.a. at deltage i sammenslutningens mange faglige kurser og møder. I 1980 blev en del områder i landdistriktet inddraget under værkets forsyningsområde, idet der blev udlagt rørledninger til Krogslund, Skovby, Busk og Hauge. Tilsvarende blev ledningen langs Bjødstrup-vej i 1985 forlænget til »Øster Bjødstrup«. 40 Foranlediget de mange nye arbejdsopgaver, blev der i september 1985 ansat en driftsassistent på værket, nemlig mekaniker Finn Jacobsen. Bestyrelsen har set det som sin fornemste opgave at sørge for, at værket stedse er tidssvarende og effektivt. Det kommer bl.a. til udtryk derved, at såvel de faste anlæg som udstyret er præget af den nyeste teknik og elektronik. Værket råder i dag over måle- og fejlfindingsudstyr, med hvilket enhver uregelmæssighed såsom ledningsbrud eller andet hurtigt kan konstateres og lokaliseres. Også her i jubilæumsåret er princippet om at følge med tiden ble- Driftsassistent Finn Jacobsen kontrollerer filtrene. 41 vet holdt i hævd. Det EDB-anlæg, der blev anskaffet til kontoret i 1983 er udskiftet, og med installering af nyt el-styringsanlæg på værket, er oppumpning og den efterfølgende behandling af vandet undergivet automatisk styring. Også vandtrykket i hovedledningerne styres nu elektronisk og hydroforerne fra 1968 bruges ikke mere. Et nybyggeri, omfattende værksted, magasin, garage og velfærdsrum er under opførelse og vil være færdigt til jubilæumsdagen, den 25. august 1986, hvor bygningen vil blive indviet ved festlighederne denne dag. I 1986 er hydroforerne afløst af impulsstyrede aggregater, som sørger for konstant tryk i ledningsnettet. 42 43 Kontrollen Som producent af en så vigtig bestanddel af vor føde og til daglig brug i husholdningen, som vort drikkevand vitterlig er, lægger vær-ket naturligvis stor vægt på en løbende og sikker kontrol med vandets kvalitet, så forbrugerne til enhver tid kan være sikre på, at produktet er i orden og opfylder de krav som myndighederne stiller. Kontrollen udøves ved at Fælleskommunal Laboratorium, Herning mindst 4 gange om året udtager vandprøver på værket til undersøgelse og analysering. Dermed er lovens krav vedrørende kontrol opfyldt. Som en yderligere sikkerhed, lader værket Quist’s laboratorium, Aarhus, udtage et tilsvarende antal prøver, som så analyseres på deres laboratorium. Sidstnævnte prøver udtaget hos tilfældige forbrugere efter laboratoriets valg. På grundlag af disse prøver og analyser, kan vandet karakteriseres som værende rent i enhver henseende, hvilket de mange prøveattester bevidner. 44 Prøveattester fra henholdsvis Fælleskommunal Laboratorium, Herning og fra Quist’s Laboratorium, Aarhus. 45 Kvarteret omkring Hammerum station var endnu i 1950 stort set uændret som ved århundredskiftet. 46 Vandværkets grand old man Chr. Vinderslev Det hænder undertiden, at et menneske får en så stærk tilknytning til en virksomhed, at vedkommende næsten får status som fast tilbehør. En af det gamle Hammerums gode borgere, nu afdøde smedemester Chr. Vinderslev var i sit forhold til Hammerum Vandværk et typisk eksempel. Vinderslev havde i 1909 overtaget den ene af Hammerums to smedeforretninger, som lå, hvor restaurant »Kjælle Casper« findes i dag. Han var med til at oprette vandværket og straks fra dets start fik han tilbudt jobbet som maskinpasser. Arbejdet bestod i lejlighedsvist tilsyn med pumpeværk o.l. samt diverse småreparationer. Chr. Vinderslev ved ambolten. 47 Det var således en bibeskæftigelse, som for det meste kunne udøves i ledige stunder, men i realiteten var han ansvarlig for den tekniske del af foretagendet. Hvervet indbragte en løn på 30 kr. om året, men efter to års forløb fik han en klækkelig lønforhøjelse, idet honoraret blev forhøjet til 50 kr. årligt. Han blev også bestyrelsesmedlem, nemlig ved valget i 1913, men nægtede i 1919 at tage mod genvalg. Efter eget ønske fratrådte han som maskinpasser i 1947. Da havde han virket i dette job uafbrudt i næsten 36 år. Den lange karriere blev i øvrigt afrundet på bedste måde, idet han nu blev valgt til revisor, i hvilket hverv han opnåede adskillige års tjeneste. Den bronze-cigarkasse med indskription og med et indhold bestående af 50 gode cigarer, som bestyrelsen overrakte ham i 1951, som tak for 40 års alsidig indsats for Hammerum Vandværk, må sandelig siges at være velfortjent. Vandværket var ikke den eneste samfundsmæssige fællesopgave, som Vinderslev var involveret i. Han var på mange måder engageret i byens og sognets offentlige liv, bl.a. som medlem af sogneråd og menighedsråd, som formand for elværket og som formand for borgerforeningen, hvor han efter 25 års virke blev udnævnt til æresmedlem. oooo 48 Hammerum Vandværks formænd siden 1911 Væver Andreas Olsen Købmand A. Uhrskov Købmand J. P. Bjerregaard Gårdejer Jens Rasmussen Skræddermester A. Andersen Købmand J. P. Bjerregaard Fabrikant A. P. Henriksen Slagtermester Chr. Sørensen Købmand N. Jersild Lauridsen Baneformand Niels Kolding Møbelpolstrer Anton Mikkelsen Snedkermester Viktor Mikkelsen Cykelhandler Carl Sørensen Fabrikant Evald Dahl Svend Erik Sjørslev 1911-1913 1913-1914 1914-1919 1919-1922 1922-1923 1923-1937 1937-1939 1939-1940 1940-1941 1941-1943 1943-1949 1949-1952 1952-1963 1963-2003 2003- 49 Bestyrelse og personale 1986 Bestyrelsen: Fabrikant Evald Dahl, formand Smedemester Knud Linnebjerg Jensen, næstformand Karetmager Arne Holme, kasserer/sekretær Tømrermester Jørgen Frølund Murer Jens Bakgaard Suppleant: gårdejer Lars Peter Nielsen Revisorer: Fhv. købmand Vagn Christensen Chauffør Preben Kjærgaard Suppleant: vejformand Jens Troelsen Personalet: Vandværksbestyrer Arnold Pedersen Assistent Finn Jacobsen oooo I vandværkets ledelse er der både før og nu folk, som har været med i mange år. Købmand J.P. Bjerregaard var således formand i to perioder, i alt 20 år. Og i den nuværende bestyrelse har f.eks. formanden, næstformanden og kassereren henholdsvis 23, 25 og 23 års anciennitet. Ligeledes har vandværksbestyreren beklædt sin stilling i 23 år. 50 Evald Dahl, formand Knud Linnebjerg Jensen, næstformand Vandværkets bestyrelse efter generalforsamlingen i foråret 1986. Arne Holme, sekretær/kasserer Jørgen Frølund Jens Bakgaard 51 52 53 Fremtidsplanerne Hammerum Vandværk står i dag velforberedt til at løse de opgaver, som udviklingen i de kommende år måtte medføre, for med den nuværende kapacitet og vandindvindingsret vil det være muligt at betjene et væsentlig større område, end man gør i dag. Og med en analysering af forskellige relevante forhold som rimeligt bedømmelsesgrundlag, er der ét bestemt perspektiv, som indgår med særlig vægt i bestyrelsens overvejelser vedrørende værkets fremtidige virksomhed. Det er spørgsmålet om grundvandets nitrat indhold. Der er nu forløbet en del år, siden der først blev påvist nitrat i grundvandet enkelte steder i landet, og i den mellemliggende tid har der ud fra stærkt divergerende meninger været megen diskussion om, hvorvidt forholdet i det hele taget var af et sådant omfang, at det indebar sundhedsmæssig risiko. Men efter den vending, sagen har taget gennem de seneste par år, synes det overvejende sandsynligt, at en langsom nedsivning af nitrat er i gang mange steder over hele landet, og at alene jordbundens beskaffenhed er bestemmende for, hvor mange år en sådan nedsivning er under vejs til de vandførende lag, idet sandbund er lettere gennemtrængelig end lerbund. Og i hvert fald er det klart påvist, at det er helbredsmæssigt risikabelt for både mennesker og dyr at drikke vand, som har et vist nitratindhold. Herefter vil specielt en del ejendomsbesiddere i landdistrikter før eller siden blive stillet overfor alternativet, enten at lade deres private boringer føre ned i større dybde eller at søge tilslutning til et centralt vandværk. I den forbindelse må det yderligere tages i betragtning, at den førstnævnte mulighed logisk set kun vil betyde en udskydelse af problemet. I et par nabokommuner mod øst og nord er en række beboere netop i denne tid stillet over for at skulle vælge mellem de nævnte to løsninger. 54 Dersom en tilsvarende situation engang ad åre skulle opstå indenfor Hammerum Vandværks forsyningsområde, vil der forholdsvis hurtigt kunne etableres vandtilførsel fra værket. Landdistrikterne er nemlig stærkt inde i billedet i værkets overordnede planlægning, for uanset spørgsmålet om nitrat eller ej har man ræsonneret at de mange åbenlyse fordele, som tilslutning til et eksisterende vandværk byder på, vil virke fristende på mange grundejere, som måske alligevel står over for at skulle bekoste udskiftning eller reparation af egne boringer og anlæg. oooo Måske vil den fremtidige udvikling i Hammerum-området forme sig jævnt og roligt i mange år endnu, så at værkets nuværende forsyningsnet og hele udvikling blot skal opretholdes uændret. Omvendt foreligger som skitseret altså også den mulighed, at oprettelse af nye forsyningsdistrikter vil kræve projektering og etablering af flere hovedrørledninger. Skulle dét blive tilfældet, da vil man dog stadig være på højde med situationen. I hvert fald har bestyrelsen i sin planlægning taget sigte på at vise, at de krav og opgaver som udviklingen måtte stille indenfor værkets regi, dem vil Andelsselskabet Hammerum Vandværk også kunne klare. 55 Byggeri i 1986 I foråret og sommeren 1986 har et hold håndværkere været travlt beskæftiget med opførelse af en bygning til vandværket. Den nye bygning rummer værksted, depotrum samt velfærdsrum. Byggearbejdet er afsluttet og bygningen vil blive taget i brug i forbindelse med festlighederne omkring 75 års jubilæet. Byggearbejdet er udført af murermester J. A. Hvolgaard, tømrermester Hans Linnebjerg, VVS installatør J. Nybo samt el-installatør Hardy Nielsen. Tegninger og beregninger er udført af værkets bestyrer, Arnold Pedersen. 56 57 Luftfoto af Hammerum og Gjellerup (fra syd) 1984. Foto: Sparekassen, Hammerum Archimedes’ snegl Fra Vitruvius: “De architura” 1567 58 hammerum vandværk 1986-2011 - de næste 25 år Af Svend Erik Sjørslev 60 Byudviklingen 1986-2011 Går vi 30 år tilbage, så må vi jo sige, at byudviklingen ikke har været positiv, hvad forretninger og håndværkere angår, omkring 1950-51 var der i alt 45 forretninger i Hammerum, foruden 5 købmænd ude i sognet, desuden var der 32 håndværkere. 1986 Stort industriområde i det østlige del af Hammerum (Trafikskolevej) bliver anlagt, med nye rørføringer af stor dimension, til det nye Køreteknisk Anlæg, der blev dog aldrig brug for de store ledninger, da Køreteknisk Anlæg ville bruge genbrugsvand til overrisling af glatførebanen. År 1988. Ny stor hovedledning nedgravet på Humlevænget, fra Frølundvej til jernbaneunderføringen. Ny parcelhusområde på det sydøstlige del af Lyøvej, etableret med hoved- og stikledninger. Ny parcelhusområde, på Toftegårdsvej klargjort, med hoved- og stikledninger. Råvandsboring nr. 2 renoveret med nye stigerør. Nytænkning År 1989. På grund af nye vandledningsafgifter, på vandværkets skyllevand (proses`vand) ca. 1000 m³ årlig, kom Ole opfinder op i Vandværksbestyrer Arnold Pedersen. Den mangeårige bestyrer, havde i de mange år, han var ansat på Hammerum Vandværk, mange gode 61 ideer og tiltag. Arnold Pedersen og driftsassistent Finn Jacobsen, havde fået en god ide vedr. proses`vand, der blev lavet jordbundsundersøgelse på vandværkets grund, for om det var muligt, at lave et nedsivningsanlæg til skyllevandet. Det viste sig at være muligt, og efter at tilladelsen fra amtet var i orden, blev anlægget gravet ned og taget i brug. Der kunne nedsives ca. 3-4 m³ i timen. Nye ideer skaber flere ideer, det kunne jo også være, at man kunne genanvende skyllevandet? Der blev fremstillet et forsøgsfilter, som efter mange justeringer, kunne rense skyllevandet for kemiske urenheder, kun stædighed og gå-på-mod kan skabe noget nyt. Men så var spørgsmålet, kunne man få tilladelse fra amtet, til at genanvende skyllevandet. Det var aldrig prøvet før i Danmark. Der blev givet tilladelse og anlægget kørte indtil værket blev nedlagt i 2008 Ny hovedledning på Haugevej, vest for Hauge by til Fastrupvej 17 – ny hovedledning på Tornebuskvej fra Hovedgaden til Højgade – nye rør under Hovedgaden til skolen. Forlængelsen af hovedledning på Skovbyvej fra dengang nr. 9 til nr. 12 Vandværksbestyreren Arnold Pedersen havde i 1989 25-års jubilæum. År 1990. Iltningstrapperne og reaktionsbassiner fra råvandsboringer tre og fire total renoveret og alle rå betonflader, epoxy behandlet, råvandsboring 4 renoveret med nye rustfrie rør, motor og pumpe. Stor ombygning på værket, i forbindelse med opsætning af nye filtre til behandling af skyllevand, montering af nye hoved udgangsrør fra rentvandspumper, samt udskiftning af gammel og umoderne elektronik, til elektronisk styring af råvand- og rentvandspumper. Det går ikke altid som tænkt Kontroverser mellem Hammerum Friskole og Vandværket. Der var nogle IKKE godkendte brandinstallationer på friskolen, der førte til lidt stridigheder og kortvarig afbrydelse af vandforsyningen til sko62 len, alt endte i god ro og orden, skolen har siden ikke manglet vand. Forlængelse af hovedledning på Skovbyvej – ny hovedledning fra Skellundvej til stor svinefarm på Bjødstrupmarken 12. Ideer tager tid Færdigmontering af filteranlæg til behandling af skyllevand, det krævede mange vandprøver til kontrol af vandkvaliteten. Efter utrolige mange vandprøver viste det sig nødvendigt, at bestråle skyllevandet i et UV-anlæg (nogenlunde samme stråler som et solarium, men med andre bølgelængder på lyset) for at få det helt bakteriefrit (dræber 99,9 % af alle kendte bakterier). Det var heller aldrig praktiseret i Danmark før, så kom ikke at påstå, at vi ikke har dygtige folk på Hammerum Vandværk. Kom ikke og sig det er umuligt Mirakler tager lidt tid. I 1992. Endelig oprandt den store dag, da det nye genanvendelsesanlæg skulle tages i brug, Hammerun Vandværk var det første vandværk i Danmark, der fik miljøministerens tilladelse til at genanvende skyllevand og pumpe det retur til rentvandstanken. Den 22. maj 1992 blev anlægget sat i gang af miljødirektøren fra Ringkøbing Amt, under overværelse af personer fra stat, amt og kommuner, samt bestyrelsen og personale fra værket, og de håndværkere der havde været med ved opbygningen. Anlægget kørte med diverse justeringer og opdateringer frem til værket blev flyttet. Hovedledningen i Hovedgaden fornyet fra Frederiksgade til Tornebuskvej. Hovedledning på Birkagervej forlænget til ny stort boligområde mod syd (Det nye Birk Centerpark). 63 År 1992 Et skelsættende år for Hammerum Vandværk, der var dog ingen i bestyrelsen, der på dette tidlige tidspunkt, kunne spå om fremtiden. Men Herning og Ikast Kommuner havde store visioner for området, som på det tidspunkt blev døbt (SKOVBYPARKEN), det skulle være det helt store industriområde for de to midtjyske kommuner. Efter de første planer var der tegnet et stort motorvejskryds ind i området, det var baseret på, at både øst-vest og nord-syd motorvejen skulle krydse i dengang Skovbyparken, der skulle også udlægges jernbane til området. I den skrivende stund i år 2011 er der ikke kommet jernbane endnu? Skovbyparken skulle omdøbes, da der allerede var en Skovbypark ude omkring Galten, Skovbyparken blev omdøbt til HI Park. Det var i 1992, at 11 lodsejere i Nørum og Skovby blev informeret om, at Herning-Ikast havde til hensigt, at opkøbe de 11 ejendomme. Jeg, Sv. E. Sjørslev, havde på det tidspunkt selv en gård beliggende i området, som vi måtte afstå til Herning Kommune, så jeg har selv haft det helt inde på livet, hvordan HI Parken har udviklet sig, der var nok ikke så meget vækst i området, som kommunen kunne håbe på. Sv. E. Sjørslevs ejendom 64 ”Lind Maskiner. ” Foto Lind Maskiner. År 1993. Påbegyndelse af nyt stort industriområde mod øst, HI Parken, nedlægning af store rør på nordsiden af hovedvejen og under vejen, videre til det første nye byggeri i HI Parken. Påbegyndelse af 250 mm hovedledning mod Hammerum, på dette tidspunkt var der ingen planer om udflytning til HI Parken, vedr. Vandværket, det var godt, at vi fik lagt 250 mm ledninger i jorden, denne rørføring er i dag hovedledning, for vandtilførsel ind til byen. År 1994. Bestyrelsen opsiger lejemålet for Hammerum Hovedgade 48 med henblik på, at vi senere ville frasælge ejendommen, som i flere år har tilhørt Vandværket, ejendommen blev købt for at få jordareal nok til nogle yderlige boringer. Hovedledning fra HI Parken sammenkoblet med 250 mm ledning fra Trafikskolevej . 65 År 1997 I året 1995 og 1996 var der ikke de store ting at berette om, men 1997 blev et meget travlt år, påbegyndelse og fornyelse af Hammerum Hovedgade, nye hovedledninger og stikledninger, hele strækningen blev totalrenoveret. Ny Vandværksbestyrer 1998 Den nuværende Vandværksbestyrer Ole Steffensen blev ansat, som medarbejder ved Vandværket, han skulle på et senere tidspunkt overtage posten som vandværksbestyrer, når vores mangeårige bestyrer Arnold Pedersen ville på pension, det skete i 1998. – Arnold Pedersen skal have en stor tak for hans mange år ved Hammerum Vandværk, han har været en foregangsmand i mange henseende, der er ikke mange ting på værket, han ikke har sat sine aftryk på. Det var et år med utrolig meget planlægning og arbejde i forbindelse med Herning Motorvejen, hvor der var mange nyanlæg og flytninger af eksisterende vandledninger. År 1999 Ny lovgivning vedr. vandmålere resulterede i, at vandværket måtte udskifte mellem 150-200 vandmålere i de kommende år. Stor ny boligområde for studerende blev påbegyndt i Birk Centerpark (Egeparken), der blev lagt nye hoved- og stikledninger. År 2001-2002 Forlængelse af ledningsnet i HI Park nord, til nye industrier i området. Trykstation på Frølundvej totalrenoveret, med nye rør, pumper og styringselektronik. 66 Området nord for Hovedvejen, ved (Bitsovgård) er blevet inddraget i industriområdet – Lidt historie omkring Bitsovgård. Fra lokalhistorisk arkiv i Hammerum fortalt af Svend Eriksen. Bitzaugårds historie Bitzaugård. Bitzau har hørt under Lundenæs Slot. Allerede i 1597 oplyses, at gårdene Bjødstrup, Langelund, Hauge, Bishoved og Sønder Fastrup er Tingselgods un der Lundenæs. (Tingselgods betyder at de alle var selvejergåde, men betalte afgift (ejendomsskat) til Lundenæs.) Bitzau blev regnet for en halvgård, Krogslund og Nørum hver for en kvart gård (noget med skattens størrelse at gøre.) Fra 1699 ved vi så nogenlunde hvem de forskellige ejere af Bitzau er, Dynes Nielsen dør i 1725, men da kirkebogen først begynder i 1683, ved vi ikke meget om familien. Men det er sikkert sønnen Niels Dynesen, der overtager fæstet efter faderen. Samtidig er der en Anders Dynesen, der gifter sig til Krogslund. I folketællingen 1787 ejes Bitzaugård af Kristen Bitzau, for i 1805 står han fadder til Jens Jørgensen og Mette Katrine i Westergård i Hammerum ved deres søn Jens’ dåb. 67 I 1806 får Jens Jørgensen en søn mere døbt, og da bor han på Bitzaugård, så han er åbenbart blevet ejer af gården. Jens Jørgensen ejer nu Bitzaugård til omkring 1830, da overtager sønnen Ole Jensen gården, han blev gift med Ane Marie Christensdatter, de får 2 børn, en i 1841 og en i 1844 som er født på Bitzau, resten af deres børn bliver født i Krogslund. Der kom nu en ny landevej fra Århus og til Ringkøbing, omkring 1845 - 50 blev der slået en streg tværs over Jylland. Der blev kun taget hensyn til vandløb, der var man tvunget til at ændre retningen, så vejen gik vinkelret over, men ejendomme blev bare fjernet. Det skete for Bitzau, gården har opringelig lagt sydøst for den nuværende, og lige midt i den nuværende vej. Ole Jensen købte nu i stedet for Krogslund, der lå syd for den nye landevej. Bessegård eller Bitzau, som den kaldtes i 1844 var på 1200 tønder land og blev solgt til Tronhjem, der ejede Lindbjerggård. Senere, da jernbanen i 1877 kom fra Århus til Herning, blev jorden der havde tilhørt Bitzaugård af den nye bane delt i to dele. Ole Jensen boede nu i Krogslund. Efterhånden som hans sønner blev voksne, blev der bygget 2 nye gårde, hvor sønnerne Kristen Feldborg Olesen og Jens Olesen hver fik én. Deres bror, Christen Olesen (også kaldt Chr. Slee), overtog fødehjemmet i 1878, kun 20 år gammel. Jens Olesen fik senere navnebevis hvor efternavnet Olesen blev erstattet med Krogslund. I 1884 fik han sønnen Ole K. Olesen og i 1886 sønnen Mads Skov Olesen, der begge blev kendte personligheder i Gjellerup Sogn. Sognefogeden i Gjellerup sogn hed Niels Marinus Pedersen, han havde tre døtre. Niels Marinus skulle jo have dem “sat godt i vej”. Så da Lindbjerggård blev udstykket, købte han “lidt jord”. På den nordlige del, nord for banen, byggede de en gård til datteren Sidsel Flø, der giftede sig med Rasmus Hjøllund. På den sydlige del, syd for banen, byggede de gården Bessegård, hvor datteren Margrethe blev gift med Ole Krogslund Olesen, senere kaldt “Ole Besse”. Han efterfulgte svigerfaderen og var i mange år sognefoged i Gjellerup Sogn. Han døde d. 17. april 1965. Den tredje blev gift med ejeren af Frisenborg i Ikast (navnet på den tredje datter kan jeg ikke finde). Bessegård var et sted, hvor unge mennesker var glade for at komme, måske derfor blev det også et samlingssted under besættelsen. Modstandsbevægelsen havde deres depoter af våben og sprængstof opbevaret der. En oplevelse jeg havde på “Bessegaard”. Omkring 1958 blev der lagt nyt tag på stuehuset. Da ville jeg stå op på en trækasse for bedre at kunne nå til at spænde snoren, derved vippede låget, jeg ville lige se, hvad der var i kassen og blev lidt hed om ørerne, den var fyldt med sprængstof fra besættelsestiden. Svend Eriksen 68 Fragtcentralen. Ny hovedledning under kommende motorvej, fra Skellundvej til nyt stort industriområde ved N. O. Hansens Vej. Motorvejen åbner d. 04-11-2002. Det første store byggeri i HI Parken, Danske Fragtmænd, flytter ud i HI Parken. For 25 år siden, i 1986 udvider Fragtcentralen på Dæmningen i Herning, men det er jo ikke nemt at spå om fremtiden, i dag ligger der en ny stor fragtcentral, pænt placeret op langs motorvejen. 69 År 2003 Påbegyndelse af nyt boligområde (Hørmarken) ca. 90 boliger. Nye rørledninger på Elmevej - Jernbanegade. (Jernbanegade blev jo døbt, da vi stadig havde en station i Hammerum, i dag må vi jo nøjes med et trinbræt, dog med billetautomat, Hammerum Station blev landskendt d. 1. maj 1966. Der er mange der vil mindes denne dag, hvor toget kørte over en bus i jernbaneoverskæringen på Hammerum Hovedgade, 16 skolebørn blev dræbt ved ulykken, de fleste var fra Ikast.) Banegård med Hovedgaden i baggrund: Google Hammerum Station Panoramio-Photo 70 Nyt etagebyggeri i det gamle (Hammerthor) - Nyt boligområde med 12 andelsboliger på hjørnet af Bjødstrupvej og Tværgade. Maskinhandler Sv. Fastrups gl. grund. Efter generalforsamlingen i 2003 takkede vores formand Evald Dahl for 40 år som formand i Hammerum Vandværk, Evald Dahl har været foregangsmand for Vandværket i de 40 år, der var gået, han var en utrolig ildsjæl for Vandværket. Der blev holdt en afskedsfest i Hammerum Hallen. Evald Dahl fik mange tak med på vejen for de 40 år. Det er rigtig mange år og kolossal mange dage og timer, der er blevet brugt på Vandværket, men det var en livsstil for ham. 71 Uddrag fra generalforsamlingen 24-03-2004 Bestyrelsen består i dag af: Formand Sv. E. Sjørslev – Kasserer Esben Madsen – Næstformand Jens Erik Nielsen – Sekretær Jørn Brunn – Bestyrelsesmedlem Max Olesen. Udstykning af parcelhusgrunde på Hørmarken, der er færdiggjort 14 grunde. Det gamle vandværk på Nyvænget, står over for en stor renovering, for ca. 5-6 millioner kr. Bestyrelsen har haft det oppe på et møde, om vi evt. en gang i fremtiden skulle flytte Vandværket uden for byen, der er forlydende om, at amtet skal nedlægges, skal vi nyde nogle goder derfra, skal vi måske til at handle hurtigt, vedr. ny kildeplads. Bestyrelsen har aftalt møde med amtet i august. Huset på Hammerum Hovedgade er blevet solgt. År 2005. - Bestyrelsen var nu så langt fremme i et evt. udflytning af vandværket, at de havde fået amtet med på at prøvebore ude i HI Parken – Amtet vil gerne være med i arbejdet omkring en boring i HI Parken. De ønsker oplysninger til ca. 150 m dybde og 2 pejlerør, som de med jævne mellemrum kan undersøge. Hammerum Vand skal betale til den dybde, som vi ønsker filter i, resten betales af amtet. Boringsprøver. 72 Påbegyndelse af vej til det nye vandværk Ny vej til vandværk. År 2005 Første kontakt til Herning Kommune, om køb af grund, til udflytning af Hammerum Vandværk. Sammen med Amtet og Kommunen blev placeringen af grunden bestemt, det var i forhold til jordbunds forholdene og de dybtliggende vandresurser, det er store vand søer, der befinder sig i undergrunden, der blev lavet aftale med brøndborer Højfeldt om, at starte en prøveboring, for at være helt sikker på, at der var vand nok, og af god kvalitet. Der blev taget prøver for hver meter, der blev boret, det var også nogle prøver Amtet betalte, så alt i alt fik vi meget ud af Amtet inden de lukkede ned. Vandkvaliteten var god i prøverne, så placeringen af det nye vandværk, blev hvor den nu ligger, vi havde en god kildeplads. Filtrene er sat i 110 m dybde, der blev prøvepumpet i 3 uger, udpumpet ca. 50 m3 i timen. 73 Foto af boretårn. 2005/2006 I marts 2006 blev Vandværket ejer af grunden i HI Park, 5000 m² til en pris af 610.000 kr. Hammerum Vandværks adr. bliver fremover HI Parken 475, der vil den nok ligge de næste 100 år. Alle vandledninger er blevet registreret og er ført på ledningsregister på computer, i det nye Aqua program, det er både rør- og stophaner, vi nu kan se på computeren med ca. 10 cm nøjagtighed. Vores mangeårige medarbejde Finn Jacobsen, har sagt sin stilling op pr. 01-04-2006. Det er en person, Vandværket har haft stor glæde af. Finn Jacobsen har været ansat på værket i 22 år. 74 År 2006 Ideen om et nyt vandværk ude i HI Parken, var blevet fremlagt på den årlige generalforsamling 2005 og blev igen fremlagt 2006, der var kun positive tilkendegivelser fra de fremmødte, der var også stor enighed om, at der ikke skulle bruges flere penge på det gamle værk, så først på året 2006 gik bestyrelsen i gang med at indsamle oplysninger omkring, hvem vi gerne ville have til at forestå et så stort byggeri. Bestyrelsen var ude for at se på flere muligheder, af forskellige vandværker. Det blev Vand & Teknik i Højbjerg, der blev valgt til at stå for byggeriet af det nye værk. I august 2006 var der projekteringsmøde vedr. nyt vandværk, nu begyndte det hele at tage form, der blev besluttet, at både vandværk, lager og værksted, samt kontoret, skulle udflyttes til HI Park, så var der også mulighed for at sælge den gamle vandværksgrund inde i byen. Samme år fik værket en ny medarbejder, Ole Møller Pedersen blev ansat d. 01-12-2006. Det nye Vandværksprojekt Bestyrelsesmøde på Hammerum Vandværk d. 25-01-2007 kl. 19.00. Alle tilladelser er på plads. Det drejer sig om vandindvinding – skyllevands udledning og nye boringer. Godkendt vandindvindings tilladelse, overføres til det nye vandværk, når det gamle lukkes. Bestyrelsen accepterede billigste tilbud på nybyggeriet, fra Jensen & Christensen, Ikast. Pris kr. 4.622.346. Med alt inventar og teknik leveret af Vand & Teknik, Højbjeg, samt 3 nyt boringer leveret af Højfeldt A/S, Herning, blev prisen i alt for et nyt vandværk: kr. 12.500.000,-. Så kunne byggeriet gå i gang, et helt nyt vandværk er under opførelse, næsten 100 år efter, at det første vandværk i Hammerum, blev taget i brug. 75 Rejsegilde på vandværket. Rejsegilde D. 24 August 2007 rejsegilde på det nye Vandværk. Bach Gruppen starter sit første byggeri i HI Parken, de har i dag sat deres præg på området, med flere store byggerier, til og med 2011 har Bach Gruppen 160.000 m² under tag. Vandværket har lagt enorm mange meter rør ud i området, men har til gengæld også fået mange penge ind for tilslutningsafgifter. I juni 2007 blev den gamle vandværksgrund solgt, pris 2 millioner. Grunden blev solgt til Hvolgaard ApS, som påtænker at bygge boliger på grunden. Da der var taget beslutning om, at alt vand skulle hentes ude i HI Parken, blev der sat 2 nye boringer. Boringerne blev lagt i et grønt område lige vest for vandværksgrunden, udover de 2 nye boringer, er der blevet tinglyst til en 3. boring, der evt. kan komme på sigt, hvis der kommer nogle meget vandkrævende virksomheder i vores område. 76 Et af Bach Gruppens byggerier. Nye boringer. 77 Åbent hus på det nye Vandværk Efter endt byggeri kan Vandværket fejre åben hus d. 28 august 2008 - der står nu et nyt og moderne Vandværk færdigbygget 3 år før, der nu fejres 100-års jubilæum. I dag på 100-års dagen, er hele området grønt område, ”Vand er livsnødvendigt for at overleve.” Hammerum Vandværk leverer vand til 2000 forbrugere, der bliver årligt udpumpet ca. 250.000 m³ vand. Altid klar til at servicere borgerne i Hammerum. Hammerum Vandværk er klar til de næste 100 år. 78 Det nye vandværk i HI Parken. 79 Daglig drift Vandværksbestyrer Ole Stenholt Steffensen Driftsassistent Ole Møller Pedersen Vandværkets bestyrelse 2011 Formand Svend Erik Sjørslev Næstformand Kristian Jakobsen Sekretær Jens Erik Nielsen 80 Kasserer Esben Madsen Bestyrelsesmedlem Max Olesen Vi ønsker Hammerum Vandværk tillykke med jubilæet Vi hjælper danske vandværker med bl.a.: • intelligent ledningsregistrering • webbaseret ledningsregistreringssystem • ekspropriation og tinglysning af rettigheder • direkte tilgang til tinglyste dokumenter Birk Centerpark 24 • 7400 Herning • Tlf. 97 12 58 11 [email protected] • www.geopartner.dk 81 40 HAMMERUM EL A/S tilbyder service indenfor alle former for el-installationer Vi har væsentlig kompetence med løsning af opgaver indenfor både den private-, den industrielle- og landbrugssektoren.. HAMMERUM EL A/S er stolte af at kunne tilbyde den bedste mulige service til dens kunder fra alle sektorer. Vores styrke er at kunne tilpasse os behovet hos den individuelle kunde og garantere effektivitet og kvalitet ved alle vores projekter. HAMMERUM EL A/S Hammerum El A/S - ingen løse ender 82 Overlegen under overfladen Skjult under gader og stræder sørger Wavins PE SafeTech for, at Danmark forsynes med drikkevand. Røret produceres i Danmark og matcher alle markedets krav til kvalitet, miljø, funktionalitet, økonomi og holdbarhed. I Wavin Solution Center tilbydes branchens aktører endvidere at dygtiggøre sig i håndteringen af det driftssikre rør. Find Scanlife i din app.store eller send en sms med teksten ”scan” til 1220. Anvendelse af 2D mobilkoder sker til alm. sms og data takst og betales via mobilregningen. Scanbuy Denmark ApS og dets samarbejdspartnere fraskriver sig ethvert ansvar for al skade, direkte eller indirekte, der måtte opstå som følge af Brugerens benyttelse af Scanlife og/eller tredjemands software og/eller services, der opnås adgang til via Scanlife. wavin.dk Providing Essentials 83 EJEROMKOSTNING HVILKEN STABEL ER ANSKAFFELSEN? 5% 85 % anskaffelse energiomkostninger 10 % service Fordelingen af omkostningerne ved at have en pumpe kørende i 10 år fordeler sig således: 5 % er anskaffelsen, 10 % service, 85 % energiomkostninger. På Grundfos har vi igennem flere årtier udviklet kvalitetsprodukter med så høj virkningsgrad som overhovedet muligt. Derfor vil vi meget gerne fortælle om ejeromkostninger, kvalitet og effektivitet, hvilket resulterer i lave driftsomkostninger – så simpel er det! Tøv ikke med at kontakte os hvis du gerne vil vide mere. Salgsingeniør Poul Bøgelund, tlf. 4010 8022 Tilbud og teknisk rådgivning inden for vandforsyning, ring på tlf. 8750 5053. Grundfos DK A/S Telefon 8750 5050 www.grundfos.dk 84 FVD_mønter.indd 1 8/3/2011 3:41:56 PM TAK! fordi vi fik lov til at bygge jeres nye vandværk Vi glæder os til i fremtiden at kunne servicerer Hammerum vandværk. Tlf.: 87 44 10 55 www.vandogteknik.dk 85 thorupvej 28b 9714 2060 86 webdesign kreativt design visitkort fagblade årsrapporter koncepter magasindesign strategier plakater logodesign webshops undervisningsmateriale brochure årsrapporter bøger Visuel identitet juni juli august 31 32 33 34 35 26 27 28 29 30 22 23 24 25 26 6 13 20 27 4 11 18 25 1 8 15 22 29 9 16 23 30 september o k to b e r 39 40 41 42 43 44 35 36 37 38 39 5 12 19 26 3 10 17 24 31 6 nove m ber decem ber 44 45 46 47 48 7 14 21 28 8 15 22 29 9 16 23 30 j a n u a r 2012 1 2 3 5 12 19 26 2 9 16 23 30 6 48 49 50 51 52 52 4 7 14 21 28 5 12 19 26 2 13 20 27 4 11 18 25 1 13 20 27 3 10 17 24 31 1 8 15 22 29 6 13 20 27 3 10 17 24 31 7 14 21 28 5 12 19 26 2 7 14 21 28 4 11 18 25 2 9 16 23 30 7 14 21 28 4 11 18 25 1 8 15 22 29 6 13 20 27 3 10 17 24 1 8 15 22 29 5 12 19 26 8 15 22 29 5 12 19 26 2 9 16 23 30 7 14 21 28 4 11 18 25 2 9 16 23 30 6 9 16 23 30 6 13 20 27 3 10 17 24 31 7 14 21 28 1 3 10 17 24 4 11 18 25 2 5 12 19 26 3 april: Påske 20. maj: St. Bededag 4 10 17 24 1 8 15 22 29 5 12 19 26 3 10 17 24 31 11 18 25 2 9 16 23 30 6 13 20 27 4 11 18 25 2. juni: Kristi Himmelfartsdag 12.-13. juni: Pinse 5. juni: Grundlovsdag 24.-26. december: Jul 1 13 20 27 7 14 21 28 8 15 22 29 Sommertid: 27. marts til 30. oktober 2011 Vi takker Hammerum VandVærk for valg af GRC til design og fremstilling af Jublæumsskriftet maj juni 18 19 20 21 22 22 23 24 25 26 1 7 14 21 28 4 11 18 25 8 15 22 29 5 12 19 26 9 16 23 30 6 13 20 27 3 10 17 24 31 7 14 21 28 4 11 18 25 1 8 15 22 29 5 12 19 26 2 9 16 23 30 6 13 20 27 3 2 5 8.-9. april: Påske 10 17 24 4. maj: St. Bededag juli august september ok tober 26 27 28 29 30 31 31 32 33 34 35 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 nove mber dece mber GrC GrapHiC House a/s er et full-service grafisk hus, 44 45 46 47 48 48 49 50 51 52 som råder over de vigtigste kompetencer, når det gælder j a n u a r 2013 1 2 3 7 14 21 28 8 15 22 29 4 5 Platanvej 8-10 9 16 23 30 7400 Herning 16 23 30 6 13 20 27 3 10 17 24 1 8 15 22 29 5 12 19 26 3 10 17 24 31 3 10 17 24 31 7 14 21 28 4 11 18 25 2 9 16 23 30 6 13 20 27 4 11 18 25 1 4 11 18 25 1 8 15 22 29 5 12 19 26 3 10 17 24 31 7 14 21 28 5 12 19 26 2 5 12 19 26 2 9 16 23 30 6 13 20 27 4 11 18 25 1 8 15 22 29 6 13 20 27 3 10 17 24 31 6 13 20 27 3 10 17 24 31 7 14 21 28 5 12 19 26 2 9 16 23 30 7 14 21 28 4 11 18 25 7 14 21 28 4 11 18 25 1 8 15 22 29 6 13 20 27 3 10 17 24 1 8 15 22 29 5 12 19 26 8 15 22 29 5 12 19 26 2 9 16 23 30 7 14 21 28 4 11 18 25 2 9 16 23 30 6 13 20 27 2 9 grafisk produktion, tryksager og hjemmesider. 1 1 17. maj: Kristi himmelfartsdag 27.-28. maj: Pinse 5. juni: Grundlovsdag 24.-26. december: Jul Tlf. +45 96 42 11 00 Fax +45 97 22 35 63 [email protected] Sommertid: 25. marts til 28. oktober www.grc.dk 87 88 Sportster A/S har i 25 år forhandlet og serviceret el-scootere. Stor kvalitet, lang erfaring og altid med service som udgangspunkt. Kilden til en god oplevelse. 20 forskellige modeller på lager. Fra 6,5-25 km/t og fra 10 - 80 km./opladning Kom og prøv en el-scooter hos: Sportster A/S, Birkegårdsvej 8 Tlf: 97116846 Andelsselskabet Hammerum Vandværk – 1911-2011 25 år med el-scootere i Hammerum JUBIL ÆUMSSKRIFT hammerum vandværk 1911-2011 Spændende udstyr til hest og rytter i Hammerum AIKA ApS - Birkegårdsvej 8 - Tlf.: 2011 5846 Besøg webshoppen på: www.aika.dk KVALITETSPRODUKTER TIL DEN KRÆSNE RYTTER Af Tage Lier Hansen og Svend Erik Sjørslev 100 års vandværkshistorie udgivet af Andelsselskabet Hammerum Vandværk 2011
© Copyright 2024