STATISTISKE EFTERRETNINGER MILJØ OG ENERGI 2011:1 • 19. august 2011 Rettet 5. september 20 2011 1 kl. 9.00 Danmarks Statistik har efter offentliggørelsen beklageligvis konstateret fejl i tallene. Rettelserne er markeret med rødt. Råstofindvinding i Danmark 2010 Resumé: I 2010 blev der i alt indvundet 29,7 mio. m3 råstoffer råstoffer,, ekskl. olie, naturgas og salt i 3 Danmark. Den samlede indvinding på land var i 2010 på 24 mio. m , hvilket er 6 pct. lavere end i 2009. I 2010 var indvindingen fra havbunden på 5,7 mio. m3, hvilket er 3 pct. mindre end året før. Rettet i forhold til oprindelig version. Kort om statistikken: Formålet med statistikken, er at belyse indvindingen af råstoffer på land og på havbunden, fordelt efter kommuner og regioner. regioner 1. Indledning Den samlede iindvinding ndvinding var 29,7 mio. m3 i 2010 Rettet i forhold til oprindelig version version. Figur 1. Den samlede råstofindvinding i Danmark ekskl. olie, naturgas og salt var på 29,7 mio. m3 i 2010, 2010, hvilket svarer til 5 m3 pr. indbygger. Råstofferne sand, grus, sten, kvart kvartssand, granit, ler mv. reguleres iht. råstofloven. Loven lægger rammerne for indvi indvindingen under hensyntagen til miljøet og de samlede samlede råstofressourcer. RåstofindRåstofind vindingen vinding på landjorden administreres af kommunerne. kommuner Indvindingen en fra havbunden administreres ministreres af Naturstyrelsen Naturstyrelsen. Rettet i forhold til oprindelig version. Råstofindvinding på land og hav 2 2011:1 2. Råstofindvinding på land Der blev indvundet 3 24 mio. m råstoffer råstoffe på land i 2010 Rettet i forhold til oprindelig version. Der blev i alt indvundet 24 mio. m3 råstoffer på land i 2010 2010,, hvilket er 8 pct. mindre end året før. før I 1997 var den samlede landindvinding indvinding på 31 mio. m3, mens den i 1999 19 steg til 35 mio. m3, som om følge af en større indvinding ndvinding af sand, grus og sten til vejby vejbyggerier. Fra 1999 til 200 2003 faldt den årlige indvinding af råstoffer på land fra 35 mio. m3, til 29 mio. m3, men var i 2006 200 og 2007 steget til 42 mio. m3, som om følge af en større byggeaktivitet. Indvindingen af råstoffer er siden faldet faldet,, hvilket skal ses i sammensamme hæng med den lavere byggeaktivitet byggeaktivitet, som følge af den økonomiske krise. Rettet i forhold til oprindelig version. Figur 2. Størst indvinding af sand, grus og sten Oversigtstabel 1. Råstofindvinding på land Indvindingen Indvinding af sand, grus og sten ud udgjorde jorde 76 pct. af den samlede indvinding i 2010.. Indvindingen Ind en af kalk og kridt udgjorde jorde 10 pct. De øvrige råstof råstoftyper blev kun indvundet undet i mindre mæng mængder jf. oversigtstabel 1. 1 Rettet i forhold til oprindelig version. Råstofindvinding på land fordelt på råstoftyper Sand, grus, sten Kvarts Kvartssand Granit Ler PlasPlas tisk ler mv. Moler Kalk/ kridt Tørv/ sphagsphag num Øvrige I alt 4 049 3 405 3 338 3 912 4 431 3 075 2 735 2 510 259 247 323 336 242 145 211 173 440 563 485 312 1 732 1 845 1 942 1 819 28 558 33 809 35 685 41 925 42 079 35 820 25 419 23 3 977 1.000 m3 1995 2000 2005 2006 2007 2008 2009 2010 21 721 27 587 29 502 35 239 33 229 28 852 19 350 18 268 191 479 553 496 589 467 332 346 662 199 189 186 205 192 156 144 739 788 717 788 833 655 364 346 311 313 328 420 577 337 125 179 186 227 251 236 241 252 202 199 Rettet i forhold til oprindelig version. Øvrige råstoffer Ud over de viste råstoffer i oversigtstabel 1, 1 er der en mindre indvinding af sandsten sandsten, råjord,, muld og klæg, samt andre råstoffer som indgår under betegnelsen ’øvrige øvrige råstoffer’. råstoffer 2011:1 3 Oversigtstabel 2. Råstofindvinding på land fordelt på råstoftyper og regioner. 2010 Sand, Kvarts- Granit grus sand og sten Ler Plastisk ler mv. Moler Kalk/ kridt Tørv/ Øvrige sphag num I alt 1.000 m 3 Hele landet Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 18 268 1 0007 3 185 5 047 6 072 2 958 346 78 269 - 144 144 - 346 12 2 170 91 70 179 4 4 171 - 199 61 138 2 510 1 506 35 1 969 173 7 166 1 812 23 3 977 11 1 1 175 883 4 580 69 5 368 841 7 547 7 5 307 Rettet i forhold til oprindelig version. Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsen giver tilladelse Indvinding i alle regioner Figur 3. Indvinding af råstoffer fra landjorden sker fra 2007 efter tilladelse fra kommunalkommunal bestyrelsen. bestyrelsen Tilladelse til indvinding på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kræver tilslutning slutning fra KystdiKystdi rektoratet. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om indvindings indvindingsområdet, området, arten, mængden ngden og anvendelsen af råstoffet. En tilladelse til indvin indvinding ding af råstoffer kan gives for op til 10 år. I særlige tilfælde kan der gives tilladelse for en længere periode. En tilladelse skal bl.a. indeholde vilkår om, at indvinding og ef efterbehandling terbehandling sker sk efter en godkendt plan. Der blev ble indvundet råstoffer i samtlige regioner i Danmark i 2010.. Indvindingen er ujævnt fordelt i landet, både hvad angår mængde og art, art og afhænger af geologiske forhold. Råstofindvinding på land fordelt på regioner Der indvindes mest i Region Mid Midtjylland tjylland Af den samlede råstofindvinding i Danmark i 2010 blev 31 pct. indvundet i Region Midtjyl jylland. Region Hovedstaden var den region med den m mindste indste indvinding, indvinding med blot 5 pct. af den samlede indvinding. Rettet i forhold til oprindelig version. Kalk og kridt samt granit Indvindingen Indvinding af kalk og kridt foregik hovedsagelig i Region Nordjylland med 78 pct. af indvindingen, indvindingen, mens 20 pct. blev indvundet i Region Sjælland Sjælland.. Granit blev kun brudt på Bornholm (Region Hovedstaden). vedstaden). Ler, moler, tørv og sphagnum Der blev indvundet mest ler i Region Syddanmark med 49 pct. af den samlede lerindlerind vinding. Plastisk lastisk ler blev næsten udelukkende indvundet i Region Midtjylland Midtjylland, og moler i Regionerne Midtjylland og Nordjylland. Nordjylland Tørv og sphagnum blev ligeledes geledes indvundet i Regionerne Midt Midt- og Nordjylland. Nordjylland 4 2011:1 3. De enkelte råstoffer indvundet på land 3.1 Sand, grus og sten Lavt niveau for indvinding af sand, grus og sten Figur 4. Indvindingen Indvinding af sand, grus og sten udgjorde udgjorde 18 mio. m3 i 2010,, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til året før. Figur 4 viser udviklingen lingen i indvindingen af sand, grus og sten fra 1982 til 2010.. Indvindingen steg frem til 1986, hvor den toppede med 3 31 mio. m3. 3 Indvindingen har herefter været fal faldende dende indtil 1993 med 19 mio. m , hvorefter den igen har været stigende frem til 1999 til 29 mio. m3. Efter en faldende tende tendenss siden 1999, steg indvindingen i dingen i 2004,, og i 2006 nåede den det hidtil højeste niveau med 35 mio. m3. Indvindingen har siden været faldende, og i 2010 lå indvindingen af sand, grus og sten på det laveste niveau siden 1982. Udviklingen er forbundet med aktivit aktiviteten i byggesektoren. Indvinding af sand, grus og sten Størstedelen af sand, grus og sten blev anvendt som vej- og anlægsmaterialer anlægsmaterialer, 71 pct., pct. og som betontilslagsmaterialer betontils gsmaterialer, 24 pct. Rettet i forhold til oprindelig version. Oversigtstabel 3 3. Indvinding af sand, grus og sten fordelt på anvendelse og regioner. 2010 Anlægsog vejmateriale Asfaltmateriale Betontilslagsmateriale Anden anvendelse Ukendt anvendelse I alt 1.000 m33 Hele landet ................. 12 978 546 4 342 311 90 18 268 Hovedstaden ................. Sjælland ........................ Syddanmark .................. Midtjylland .................... Nordjylland .................... 961 1 945 3 333 4 879 1 860 239 115 41 152 46 923 1 455 1 123 795 51 97 18 146 27 47 11 5 1 007 0 3 185 18 5 046 6 072 0 2 958 Rettet i forhold til oprindelig version. 3.2 Ler Der blev indvundet 346.000 m3 ler Der blev indvundet 346.000 m3 ler i 2010,, hvilket er eet fald på 5 pct. i forhold til 2009. Udviklingen Udviklingen i indvindingen af ler, er som for sand, grus og sten, forbundet med aktiviteten i byggesektoren. 2011:1 5 Figur 5. Ler anvendes til tegl Oversigtstabel 4. Indvinding af ler Stort set alt ler, 99,,5 pct., der er indvundet i 2010, er anvendt til tegl tegl.. Tidligere år har det ligeledes været omkring 98 8-99 pct., der er anvendt til tegl. Ler har ikke været anvendt til cementfabrikation siden 1988 1988. Indvinding af ler fordelt på anvendelse og regioner. regi 2010 Keramisk industri Tegl Rødbrændende Anden anvendelse I alt Gulbrændende 1.000 000 m 3 Hele landet ................... 243 2 100 0 1 346 Hovedstaden .................... Sjælland ........................... Syddanmark ..................... Midtjylland ....................... Nordjylland ....................... 13 122 1 74 48 12 1 48 17 22 0 - 0 1 1 - 12 2 170 91 70 3.3 Kalk og kridt 2,5 mio. m3 kalk og kridt Indvindingen af kalk og kridt udgjorde 2,5 mio. m3 i 2010, hvilket er 8 pct. mindre indre end året før. Kalken stammer fra Danmarks undergrund, og indvindingen foregår især i den nordlige nordlige og sydøstlige del af landet, hvor kalkundergrunden ligger højt. I perioden 1982-2008 1982 08 har indvindingen af kalk og kridt stort set befundet sig i inter intervallet mellem 3 og 4 mio. m3, undtagen i 2007 200 hvor indvindingen lå på det højeste niveau i 25 2 år, med 4 4,4 mio. m3 kalk. I 2010 er indvindingen af kalk og kridt dog fal3 det til 2,5 2, mio. m . 6 2011:1 Figur 6. Indvinding af kalk og kridt 5 Mio. m3 4 3 2 1 0 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 Cement, jordbrugskalk og papirfyldstof 66 pct. af indvindingen af kalk og kridt er anvendt til fremstilling af cement og 11 pct. er anvendt som jordbrugskalk, mens 10 pct. er anvendt til papirfyldstof. Mange anvendelser Kalk og kridt anvendes desuden som pulveriseret fyldstof i industrien. Pulveriseret kridt til fremstilling af papir er en stigende eksportartikel. Kalk og kridtfiller anvendes også i farveindustrien samt ved fremstilling af gummi, bygningsisolering og sukker. Endvidere benyttes mindre mængder kridt som foderkalk. Oversigtstabel 5. Indvinding af kalk og kridt fordelt på anvendelse og regioner. 2010 Cement Jordbrugskalk Papirfyldstof Røggasfiller Brændt kalk/ hydratkalk Industrikalk Foderkalk I alt 66 49 17 146 63 83 2 510 1.000 m3 Hele landet ................... Hovedstaden .................... Sjælland ........................... Syddanmark ..................... Midtjylland ....................... Nordjylland ....................... 1 654 1 654 272 1 87 35 167 243 243 - 94 50 44 36 32 4 - 1 506 35 1 969 3.4 Kvartssand Indvindingen var på 346.000 m3 i 2010 Der blev indvundet 346.000 m3 kvartssand i 2010, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til året før. Indvindingen af kvartssand har i perioden 1982-1999 ligget i intervallet 130.000-280.000 m3, men steg i 2000 til 479.000 m3 og har siden ligget omkring 500.000. I 2009 faldt indvindingen dog markant. I 2010 blev kvartsand kun indvundet i regionerne Midtjylland og Syddanmark med en fordeling på hhv. 78 pct. og 22 pct. 2011:1 7 Figur 7. Kvartsand benyttes i byggeriet, til filtersand og til sportsbaner Oversigtstabel 6. Indvinding af kvartssand Kvartssand er en ren sandtype uden flint og med ringe indhold af mineraler. I 2010 blev 18 pct. brugt til filtersand, 22 pct. til betonsand af høj kvalitet og 23 pct. til støstø besand i byggesektoren. Derudover blev der brugt 36 pct. til anden nden anvendelse, der hovedsageligt omfatter sand til sportsbaner etc. Indvindingen af kvartssand fordelt på anvendelse og regioner regioner. 2010 FilterFilter sand Beton-sand til byggeri Støbesand Sandblæsningssand Anden anvendelse I alt 4 4 123 33 89 346 46 78 26 269 1.000 m33 Hele landet ..................... Syddanmark . . . . . . . . . . . . . Midtjylland . . . . . . . . . . . . . . 61 25 355 77 7 3 75 5 81 16 65 3.5 Granit Indvindingen af granit er faldet siden 1995 I 2010 blev der indvundet 1 144.000 .000 m3 granit, granit, hvilket er et fald på 8 pct pct. i forhold til 2009. Op igennem 1980'erne og frem til 1988 var produktionen af granitskærver på et nogenlunde genlunde konstant niveau på ca. 400.000 m3 pr. år. Siden 199 1996 har granitindgranitin vindingen ligget stabilt mellem 170.000 og 200.000 m3 pr. år år. 8 2011:1 Figur 8. Granit brydes på Bornholm Indvinding af granit Klippegranit brydes på Bornholm. Det vigtigste produkt af granit er granitskærver granitskærver til anvendelse som vejmateriale. Desuden produceres bygningssten og sten til havnea havneanlæg o.l. 3.6 Plastisk ler og be bentonit tonit Plastisk ler og tonit indvindes i bentonit Region Midtjylland Figur 9. I 2010 blev der indvundet 179.000 m3, hvilket er en stigning på 43 pct. ift. året før. Plastisk stisk ler og bentonit be tonit findes kun i ganske bestemte områder. Indvindingen finder næsten udelukkende sted i Region Midtjyl Midtjylland. land. Det anvendes overvejende til fremfrem stilling af ekspanderende lerklinker. klinker. Indvinding inding af plastisk ler og be ben ntonit 2011:1 9 Oversigtstabel 7. Indvinding af plastisk ler og be ben ntonit tonit fordelt på anvendelse. 2010 Ekspanderende klinker Membraner Anden anvendelse I alt 4 4 - 179 4 4 171 1.000 m³ Hele landet ..................... Sjælland ........................... Syddanmark ...................... Midtjylland jylland ....................... 171 171 4 4 0 3.7 Moler 199.000 .000 m moler i 2010 3 I 2010 blev der indvundet 199.000 199 m3, hvilket er på niveau med året før før,, hvor der 3 blev indvundet 202.000 2 2.000 m . Moler findes kun i Limfjordsområdet Moler findes udelukkende i Limfjordsområdet og indvindes på Fur og Mors. Mors Moler er meget let og porøs og bindes sammen til sten eller granulater med et mindre ler indhold. Hovedprodukterne er absorberende granulater og pulver. Figur 10. Tilsætningsstof til bl.a. kunstgødning Oversigtstabel 8. Indvinding af moler Moler anvendes som tilsætningsstof til kunstgødning, foderstoffer, sprængstoffer, bakelit og gummi samt i medicinalindustrien. Indvinding af moler fordelt på anvendelse anvendelse. 2010 Granulat Pulver Ildfaste sten I alt 20 20 - 199 61 138 1.000 000 m³ Hele landet ..................... Midtjylland ....................... Nordjylland ....................... 121 9 112 58 32 26 3.8 Tørv og sphagnum Indvindingen var i 2010 på 173.000 .000 m3 I 2010 lå indvindingen på 173.000 .000 m3 , hvilket er et et fald på 18 pct. i forhold til året før. Indvindingen foregår først og fremmest i Store og Lille Vildmose i Region Nor Nordjylland. land. Hertil kommer en mindre indvinding i Region Midtjylland. Indvindingen dækker ker store arealer på grund af den ringe råstoftykkelse. 10 2011:1 Figur 11. Dyrkningsmedium og jordforbedringsmiddel Indvinding af tørv og sphagnum Tørv og sphagnum anvendes fortrinsvis som dyrkningsmedium og jordforbedrings jordforbedringsmiddel. 3.9 Øvrige råstoffer Øvrige råstoffer De øvrige råstoffer udgør 8 pct. af den samlede indvinding. Af disse øvrige vrige råstoffer består 5 pct. af muld, 10 pct. af indvindingen er råjord, sandsten og klæg udgør begge mindre end 1 pct., mens andet som bl.a. dækker over losseplads lo seplads-gas udgjorde 84 pct. p Region Sjælland og Region Midtjylland stod for den største del af indvindingen af øvrige vrige råstoffer. Oversigtstabel 9. Indvindingen af øvrige råstoffer råstoffer.. 2010 Råjord Muld Sandsten Flint 1.000 m Hele landet 18 182 100 1 Klæg Andet I alt 1 1 529 1 812 3 - 2011:1 11 4. Råstofindvinding Råstofindvinding fra havbunden Fald på 3 pct. siden 2009 Figur 12. Hovedparten af indvindingen fra havbunden består af sand, grus og sten. I 2010 lå den samlede indvin indvinding ding fra havbunden på 5,7 5, mio. m3, mod 5,9 mio. m3 i 2009,, hvilhvi ket er et fald på 3 pct pct. Mængden har varieret periodevis siden 198 1988. Indvinding fra havbunden af sand, grus og sten Kilde: Naturstyrelsen. Størst indvinding af fyldsand sand Indvindingen af fyldsand udgjorde med 3 3,6 6 mio. m3 den største andel (63 pct.) af den samlede indvinding fra havet i 2010. Dette er stigning på 2 pct. i forhold til 2009. I 2010 udgjorde grup gruppen pen af sand, grus og sten 37 pct.. af den samlede indvinding fra havbunden, havbunden mens skaller udgjorde mindre end 1 pct. For begge grupper ses der et fald i indvindingen siden 2009 på hhv. 12 pct. pct og 48 pct. Fyldsand Hovedgruppen Fyldsand anvendes hovedsageligt til kystsikring, dvs. der primært hentes sand 3-5 3 5 km ude i Nordsøen, hvorefter det lægges langs den jyske vesterhavs vesterhavskyst, for at forhindre at havet eeroderer roderer kysten. Fyldsand benyttes også til andre fyld fyldningsformål, fx havneanlæg. Oversigtstabel 10. Indvinding fra havbunden af sand, grus, sten og skaller samt sø sø-sten Sand, grus, sten Skaller og andet Søsten fra stenfiskeri I alt 4 - 5 652 7 136 5 399 5 782 6 243 6 670 11 368 7 413 6 921 6 405 5 928 5 723 1.000 m3 1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 ................................ ........................................................ ........................ ................................ ........................................................ ........................ ................................ ........................................................ ........................ ................................ ........................................................ ........................ ................................ ........................................................ ........................ ................................ ........................................................ ........................ ................................ ....................................................... ....................... ................................ ........................................................ ........................ ................................ ........................................................ ........................ ................................ ........................................................ ........................ ................................ ........................................................ ........................ ................................ ........................................................ ........................ 5 563 7 132 5 399 5 782 6 243 6 669 11 367 7 410 6 920 6 364 5 925 5 722 85 3 0 1 1 3 1 41 3 1 Kilde: Naturstyrelsen. Skaller og Andet Hovedgruppen, Skaller og Andet, i oversigtstabel 10 er nyttiggjort overskudsmateriale af sand, grus og sten, der fremkommer i forbindelse med byggeri og anlægsarbejder. Skallerne er muslingeskaller, som fortrinsvis anvendes til kyllingefoder. 12 2011:1 Tilladelse fra Naturstyrelsen Oversigtstabel 11. Indvinding fra havbunden sker med specialbyggede skibe. Sand, grus, mindre sten og skaller suges op fra havbunden, mens store sten, såkaldte sø-sten, fiskes op med grab. Indvindingen af råstoffer fra havbunden kan kun foretages efter særlig tilladelse og herunder efter en godkendelse af, hvad råstofferne skal anvendes til. Miljøministeriet har ansvaret for kortlægning af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen. Med baggrund i kortlægningen udarbejdes der planer for råstofindvinding på havbunden. Efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet og på kontinentalsoklen sker efter tilladelse fra Naturstyrelsen. En tilladelse kan gives inden for et geografisk afgrænset og miljøvurderet areal i op til ti år. Desuden kræves en godkendelse af indvindingsmateriellet. Skalindvindingen blev i 1994 indskrænket til begrænsede områder og perioder. Indvinding af råstoffer fra havet fordelt på farvandsområder. 2010 Farvandsområder Sand, grus og sten Fyldsand Skaller og andet I alt 1.000 m3 I alt ..................................................... 2 118 3 604 1 5 723 Østersøen omkring Bornholm ................. Østersøen omkring Møn ......................... Østersøen vest for Gedser ....................... Øresund .................................................. Smålandsfarvandet ................................. Store Bælt ............................................... Farvandet syd for Fyn ............................. Lille Bælt ................................................. Kattegat vest for Samsø .......................... Kattegat øst for Samsø ........................... Kattegat omkring Hesselø ....................... Kattegat omkring Anholt ........................ Kattegat omkring Læsø .......................... Limfjorden .............................................. Skagerrak ................................................ Nordsøen ................................................ 192 307 13 220 124 52 2 29 305 52 231 18 0 0 13 559 1 239 85 3 8 1 112 36 214 2 11 640 2 253 1 - 192 308 253 305 127 60 3 141 341 52 445 22 11 640 13 2 812 Kilde: Naturstyrelsen. 5. Miljøpåvirkning fra råstofindvinding på land og på havbunden Miljøpåvirkning Råstofindvinding har en række miljømæssige konsekvenser. Landskabsprofiler og geologiske formationer bliver ændret. Desuden kan grundvandet påvirkes og dermed også vandkvaliteten og vandforsyningen. Endelig kan der opstå problemer med støv og ekstra trafik specielt i beboede områder. Efterbehandling er en betingelse for indvindingstilladelse En betingelse for at få indvindingstilladelse er derfor ifølge råstofloven, at man fremlægger en plan for efterbehandling af indvindingsarealet. Efterbehandlingen omfatter typisk udjævning af gravefronter, udlægning af overjord og muld, jordbearbejdning og beplantning, eventuelt i forbindelse med dræning. Efterbehandlingen sker normalt i takt med at indvindingen skrider frem. Efterbehandling af et indvindingsareal betyder, at det tidligere graveområde bliver indrettet, så det kan bruges til fx landbrugsdrift, rekreativt område, naturområde eller, i sjældne tilfælde, bebyggelse og kolonihaver. 1. januar 1998 blev der indført forbud mod tilførsel af fyldjord i råstofgrave, medmindre der foreligger en dispensation fra amtet. Med virkning fra 1. januar 2000 er forbudet i stedet gældende i henhold til § 52 i jordforureningsloven. Efterbehandling til rekreative formål Tidligere blev efterbehandlingen meget ofte udført med henblik på landbrugsformål. I de senere år er der imidlertid gennemført et stigende antal efterbehandlinger til natur- og rekreative formål. 2011:1 13 VVM-redegørelse For større indvindingsprojekter eller indvindingsprojekter af en vis varighed vedrørende råstofferne kalk, kridt, granit, kvartssand, ler mv. kræves en VVM-redegørelse, Vurdering af Virkningen på Miljøet. Det samme gælder sand, grus og sten, hvis udgravningen foregår uden for de områder, der er fastlagt i den regionale råstofplan. Tilladelsen gives på baggrund af VVM-redegørelsen, efter at offentligheden, myndigheder og organisationer har haft mulighed for at udtale sig, jf. Råstofloven, nr. 569 af 30. juni 1997. På søterritoriet På havet kan råstofindvinding påvirke bundtopografien, dybdeforholdene og overfladesedimentets sammensætning i og uden for indvindingsområdet. I visse tilfælde kan indvindingsaktiviteten være i konflikt med erhvervsmæssige interesser såsom fiskeri og sejlads. Vurdering af indvindingsprojekter For større indvindingsprojekter på havet der vurderes at påvirke miljøet i væsentlig grad, gælder ligeledes, at ansøgningen skal gennemgå en VVM-procedure jf. Bekendtgørelse nr. 126 af 4. marts 1999. På havet forsøger man fra myndighedernes side, at tilrettelægge indvindingen således, at efterbehandling overflødiggøres. 6. Baggrundsoplysninger Mere information www.dst.dk/stattabel/515. Seneste offentliggørelse Råstofindvinding i Danmark 2009 udkom 25. juni 2010 i serien Miljø og energi 2010:2 (Statistiske Efterretninger). Næste offentliggørelse Råstofindvinding i Danmark 2011 udkommer juli 2012 i serien Miljø og energi (Statistiske Efterretninger). Henvendelse Jamila Buzquurz, tlf. 39 17 33 66, [email protected] Lene Riberholdt, tlf. 39 17 33 77, [email protected] 7. Kilder og metoder Læse mere i varedeklaration På www.dst.dk/varedeklaration/1115 er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Kilder og metode Tallene for råstofindvinding fra landjorden blev fra 1996 til 2005 indberettet fra indvinderne til Danmarks Statistik via amterne. Før 1996 var det Naturstyrelsen der varetog den statistiske fremstilling af råstofindvinding på land. Tallene for indvindingen på havbunden er indberettet til Naturstyrelsen (det tidligere By- og Landskabsstyrelsen, og før det Skov og Naturstyrelsen). Naturstyrelsen har i perioden 1989-1995 modtaget indberetning om råstofindvinding fra landjorden og på havbunden. I 2006 er tallene vedr. indvinding på landjorden indberettet til Danmarks Statistik via By- og Landskabsstyrelsen og fra 2007 er tallene indberettet til Danmarks Statistik via kommunerne. 14 2011:1 Tabel 1. Indvinding af råstoffer i kommuner. 2010 Region/kommune Sand, grus, sten Kvartssand Granit Ler Plastisk ler mv. Moler Kalk/ kridt Tørv/ sphagnum Øvrige I alt 1.000 m3 Hele landet .......................... 18 268 346 144 346 179 199 2 510 173 1 812 23 977 Region Hovedstaden ........... Albertslund .............................. Allerød ..................................... Ballerup ................................... Bornholm ................................. Brøndby ................................... Dragør ..................................... Egedal ..................................... Fredensborg ............................. Frederiksberg ........................... Frederikssund .......................... Furesø ...................................... Gentofte .................................. Gladsaxe .................................. Glostrup ................................... Gribskov .................................. Halsnæs ................................... Helsingør ................................. Herlev ...................................... Hillerød .................................... Hvidovre .................................. Høje-Taastrup .......................... Hørsholm ................................. Ishøj ......................................... København .............................. Lyngby-Taarbæk ...................... Rudersdal ................................ Rødovre ................................... Tårnby ..................................... Vallensbæk .............................. 1 007 102 19 56 90 60 133 27 520 - - 144 144 - 12 0 4 0 0 8 0 - - - 1 1 - - 11 1 3 0 4 4 - 1 175 103 165 56 95 64 137 35 520 - Region Sjælland .................. Faxe ......................................... Greve ....................................... Guldborgsund .......................... Holbæk .................................... Kalundborg .............................. Køge ........................................ Lejre ......................................... Lolland ..................................... Næstved .................................. Odsherred ................................ Ringsted .................................. Roskilde ................................... Slagelse ................................... Solrød ...................................... Sorø ......................................... Stevns ...................................... Vordingborg ............................ 3 185 1 78 73 519 69 51 6 51 1 840 429 69 - - 2 2 4 4 - - 506 249 257 - - 883 0 11 1 17 4 4 784 8 53 4 580 250 89 74 536 69 54 6 60 2 624 437 257 125 Region Syddanmark ............ Assens ..................................... Billund ..................................... Esbjerg ..................................... Fanø ........................................ Fredericia ................................. Faaborg-Midtfyn ...................... Haderslev ................................. 5 047 146 159 494 280 132 78 33 8 - - 170 37 14 - 4 - - - - 69 10 1 2 - 5 368 193 160 541 8 282 132 Rettet i forhold til oprindelig version. 2011:1 15 Tabel 1. (fortsat) Indvinding af råstoffer i kommuner. 2010 Region/kommune Sand, grus, sten Kvartssand Granit Ler Plastisk ler mv. Moler Kalk/ kridt Tørv/ sphagnum Øvrige I alt 1.000 m3 Kerteminde ............................. Kolding .................................... Langeland ............................... Middelfart ............................... Nordfyns ................................. Nyborg .................................... Odense .................................... Svendborg ............................... Sønderborg ............................. Tønder ..................................... Varde ...................................... Vejen ....................................... Vejle ........................................ Ærø ....................................... Aabenraa ................................. 197 71 45 60 392 245 5 49 321 228 554 7 1 662 3 9 24 - 21 67 7 23 4 - - - - 1 0 26 5 5 5 5 1 2 7 200 0 97 50 65 397 284 72 49 330 228 554 7 1 716 Region Midtjylland ............. Favrskov .................................. Hedensted ............................... Herning ................................... Holstebro ................................ Horsens ................................... Ikast-Brande ............................ Lemvig .................................... Norddjurs ................................ Odder ...................................... Randers ................................... Ringkøbing-Skjern ................... Samsø ..................................... Silkeborg ................................. Skanderborg ............................ Skive ....................................... Struer ...................................... Syddjurs .................................. Viborg ..................................... Aarhus .................................... 6 072 345 415 172 192 452 263 209 549 539 411 18 854 502 58 95 380 618 - 269 2 9 164 5 19 7 18 3 42 0 0 - - 91 9 22 4 0 11 4 41 - 171 147 24 - 61 61 - 35 2 33 - 7 7 - 841 1 2 2 1 0 1 85 748 - 7 547 494 416 172 210 618 270 210 597 577 430 18 856 544 247 99 380 1 407 - Region Nordjylland ............. Brønderslev ............................. Frederikshavn .......................... Hjørring ................................... Jammerbugt ............................ Læsø ....................................... Mariagerfjord .......................... Morsø ...................................... Rebild ...................................... Thisted .................................... Vesthimmerlands .................... Aalborg ................................... 2 958 46 219 94 334 9 638 86 639 282 383 226 - - 70 12 19 13 26 - 138 138 - 1 969 14 160 1 795 166 0 104 62 7 5 0 2 0 - 5 307 46 219 112 439 11 657 224 639 309 543 2 109 Rettet i forhold til oprindelig version. 16 2011:1 Tabel 2. Losning af råstoffer fra havbunden fordelt på kommuner. 2010 Sand Grus Sten Fyldsand Andet I alt Hele landet ............................ 541 441 1 065 3 367 1 5 416 Region Hovedstaden ........... Bornholm ................................. Gribskov .................................. Halsnæs ................................... Helsingør ................................. Hvidovre .................................. København ................................ 281 179 4 11 68 18 179 2 155 22 162 55 100 7 86 11 4 3 67 - 708 179 17 67 4 326 114 Region Sjælland .................... Faxe ......................................... Guldborgsund .......................... Kalundborg ............................... Køge ........................................ Lolland ..................................... Næstved .................................. Slagelse ................................... Vordingborg ............................... 85 3 8 27 1 2 85 143 47 6 29 12 40 2 6 143 85 3 5 5 85 27 14 1 12 27 - 339 67 14 57 26 46 2 12 339 Region Syddanmark .............. Esbjerg ...................................... Fredericia ................................. Faaborg-Midtfyn ...................... Kerteminde .............................. Kolding .................................... Middelfart ................................ Nyborg ..................................... Odense ..................................... Svendborg ................................ Sønderborg .............................. Varde ........................................ Vejle ........................................ Ærø ......................................... Aabenraa ................................. 88 4 58 5 3 7 1 2 2 3 3 46 35 8 2 1 - 391 199 1 58 1 4 96 29 3 - 607 402 46 1 2 19 138 - - 1 133 601 50 1 153 1 36 101 36 1 3 138 2 6 3 Region Midtjylland ............... Hedensted ................................ Holstebro ................................. Horsens .................................... Lemvig ..................................... Norddjurs ................................. Odder ....................................... Ringkøbing-Skjern ................... Aarhus ..................................... 63 37 3 23 65 1 60 3 342 1 96 120 124 2 501 45 321 956 204 24 940 10 - 2 971 47 358 100 1 137 204 24 940 160 Region Nordjylland ............. Frederikshavn .......................... Hjørring .................................... Thisted ..................................... Aalborg ...................................... 25 6 18 8 8 - 85 77 8 146 11 135 - 1 1 266 19 6 213 28 Udland og ukendt ................ 13 46 12 236 - 307 Region/Kommune 1.000m³ 2011:1 17 Miljø og energi Publicering Danmarks Statistik offentliggør oplysninger om Miljø og energi i publikationer, på www.statistikbanken.dk, på www.dst.dk og som serviceopgaver. Emneorienterede publikationer Statistiske Efterretninger Statistiske Efterretninger er den centrale publikationsserie for professionelle brugere. Her udsendes detaljerede artikler med resultater fra alle tilbagevendende statistikker som pdf. Der bringes desuden resultater af ad hoc-undersøgelser. Statistiske Efterretninger består af følgende emneserier: • Befolkning og valg • Byggeri og boligforhold • Arbejdsmarked • Serviceerhverv • Løn • Transport • Sociale forhold, sundhed og • Miljø og energi retsvæsen • Udenrigshandel • Indkomst, forbrug og priser • Nationalregnskab og betalingsbalance • Generel erhvervsstatistik • Offentlige finanser • Landbrug og fiskeri • Penge- og kapitalmarked. • Industri I emneserien Miljø og energi offentliggøres følgende artikler: • Energiregnskab for Danmark • Råstofindvindingen i Danmark. Statistikservice Statistikservice tilbyder abonnement på statistikker, der indeholder mere detaljerede tabeller end Statistiske Efterretninger. Statistikservice består af følgende emneserier, der udkommer som pdf: • Prisstatistik • Udenrigshandlen fordelt på varer og lande. Tværgående publikationer Nyt fra Danmarks Statistik Nyt fra Danmarks Statistik bringer i kort form den løbende information om nye tal fra vores statistikker. Resultaterne publiceres som hovedregel i en mere uddybet form i Statistiske Efterretninger og i Statistikbanken. Publikationen udkommer ca. 570 gange om året. Nyt fra Danmarks Statistik kan hentes gratis på www.dst.dk/nyt. Statistisk Tiårsoversigt Statistisk Årbog Statistisk Tiårsoversigt bringer sammenlignelige årsopgørelser, der belyser relevante forhold i det danske samfund. Tallene vedrører den senest afsluttede tiårsperiode og viser derfor både udvikling og strukturændringer. Tiårsoversigten er velegnet til undervisningsbrug og udkommer hvert år i august. Statistisk Årbog giver et samlet overblik over den officielle statistikproduktion. I Statistisk Årbog bringes uddrag af resultaterne fra hovedparten af Danmarks Statistiks undersøgelser. Endvidere bringes der tal fra andre statistikproducenter om forhold, som Danmarks Statistik ikke selv producerer statistikker om. Statistisk Årbog udkommer hvert år i juni. Den kan hentes gratis på www.dst.dk/ aarbog i en dansk udgave og på www.dst.dk/yearbook i en engelsk udgave. 18 2011:1 Danmark i tal Danmark i tal er en gratis publikation fra Danmarks Statistik, som henvender sig til borgere med appetit på tal om Danmark. I hæftet – som også findes i en engelsk udgave – bliver du præsenteret for flere centrale statistikker på et overordnet niveau. Danmark i tal indeholder desuden figurer og tekst, som forklarer tallene. Danmark i tal kan hentes som gratis pdf på www.dst.dk/danmarkital, eller bestilles i papirudgave på www.dst.dk/boghandel. Statistikbanken Danmarks Statistikbank Danmarks Statistikbank, www.statistikbanken.dk, er den store databank på internettet, som løbende udbygges til at indeholde hele Danmarks Statistiks offentligt tilgængelige statistik. Brug af Statistikbanken er gratis, og alle kan downloade tal fra Statistikbanken til egen pc i bl.a. Excel eller i PC-AXIS-formatet. Det er muligt at abonnere på offentliggørelser af de enkelte tabeller og tabeludtræk. Statistikkerne er placeret inden for de samme emnegrupper, som i øvrigt anvendes i Danmarks Statistik (Befolkning og valg, Uddannelse og kultur, Arbejdsmarked, Løn osv.). Statistikkerne kan desuden findes ved direkte søgning på tekst eller tabelreference. Statistikbanken findes også i en fuldtdækkende engelsk version (www.statbank.dk). PC-AXIS Henvendelse: PC-AXIS-programmet, der er velegnet til viderebehandling af statistiske data, er gratis. Det kan downloades fra Danmarks Statistiks hjemmeside, www.dst.dk/pc-axis eller det kan modtages på en cd-rom. Formidlingscenter Databanker Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf. 39 17 31 50, fax 39 17 39 99, [email protected] Danmarks Statistiks servicevirksomhed Skræddersyet statistik tilpasset dit behov Den store mængde af statistikdata som Danmarks Statistik administrerer, giver mulighed for andre fordelinger og sammensætninger end de, der publiceres. Det kan fx være statistikker på tværs af de offentliggjorte statistikemner, statistik på et specifikt geografisk område eller detaljerede erhvervsoplysninger. Hvad betales der for Kunder betaler alene for den tid, som anvendes til de indtægtsdækkede opgaver, hvorimod de grundlæggende data, som er indsamlet og bearbejdet til statistikprogrammet, stilles gratis til rådighed. Få et tilbud Har du behov for at få løst en bestemt statistisk opgave, kan du få et tilbud, som bl.a. omfatter leveringstid og pris. Opgaven kan leveres i de fleste gængse formater. Danmarks Statistik kan desuden supplere kundernes statistikdata med oplysninger fra statistikprogrammet, ligesom selvstændig dataindsamling kan tilbydes gennem interviewservice. Henvendelse Kontakt Danmarks Statistiks kundecenter på e-mailadressen [email protected] eller tlf. 39 17 35 44, eller se yderligere information på www.dst.dk/service. 2011:1 19 Forskningsservice Danmarks Statistik har en særlig ordning for forskere, der ønsker at anvende Danmarks Statistiks microdata til forskningsprojekter. Henvendelse herom til: Forskningsserviceenheden (FSE) på tlf. 39 17 31 31 eller 39 17 31 32 eller via www.dst.dk/forskning. Salg af publikationer Henvendelse Danmarks Statistiks publikationer kan bestilles på www.dst.dk/boghandel eller hos Schultz Boghandel, tlf. 43 22 73 00. De trykte publikationer kan endvidere købes gennem boghandlerne. Bibliotek og Information Danmarks Statistiks Bibliotek og Information er et offentligt tilgængeligt bibliotek og er hovedfagbibliotek for beskrivende statistik. Biblioteket rummer landets største samling af dansk og udenlandsk statistik. Medarbejderne hjælper gerne med at finde data fra alverdens lande og internationale organisationer. Biblioteket er det nationale kontaktpunkt for European Statistical Data Support (ESDS) og vejleder om Eurostats databanker og publikationer. Henvendelse Danmarks Statistiks Bibliotek og Information Besøgsadresse: Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø Postadresse: Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf. 39 17 30 30 Åbningstider Fax 39 17 30 03 Mandag-torsdag kl. 10-15 [email protected] Fredag kl. 10-14 www.dst.dk/bibliotek www.dst.dk/eudata MILJØ OG ENERGI 2011:1 Statistiske Efterretninger ISSN, 1601-0922 www.dst.dk/efterretninger Salg: www.dst.dk/boghandel eller Tlf.: 43 22 73 00 Abonnement for 2011: 310 kr. som pdf. Løssalg: 60 kr. + ekspeditionsgebyr © Danmarks Statistik, Sejrøgade 11, 2100 København Ø Signaturforklaring: - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed • Tal kan efter sagens natur ikke forekomme .. For usikker til at kunne angives eller diskretionshensyn … Oplysning foreligger ikke * Foreløbige eller anslåede tal —  Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige. Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.