1. No category

Nr.4 september 2011
Biofag
Biofag
Medlemsblad for
Foreningen af Danske Biologer
FaDB
Udkommer 5 gange årligt
Deadlines:
20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10
Redaktion:
Jesper Ruggaard Mebus (ansv.)
Erik Frausing
Svend Erik Nielsen
Forsidefoto:
Vandnymfe
© Erik Frausing, 2011
Grafisk tilrettelæggelse:
Indtryk, 8639 8580
ISSN 0106-1038
Oplag 1.000 eksemplarer
Biofag trykkes på Cyclus
100 % dansk genbrugspapir
Det er tilladt at citere Biofag med
tydelig kildeangivelse.
Meninger, der kommer til udtryk
i Biofag, deles ikke nødvendigvis
af redaktionen eller foreningens
bestyrelse.
Redaktionen afsluttet 21.08. 2011
Adresse:
Biofag
Lundingsgade 33
8000 Aarhus C
Tlf. 8619 0455
2
Annoncer
Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen
[email protected] og trykkeren [email protected]
Annoncepriser
1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2200
1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1250
1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på
bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det
skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage
før deadline. Alle priser er ekskl. moms.
Indlæg
Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag.
Indlæg sendes til [email protected]. Den anvendte
tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel
til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med
god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være
tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kilde­
angivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at
afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg.
Adresseændringer
Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på
EMU´en anvendes.
Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDBsekretariatet: [email protected]
Foreningen af Danske Biologer
Formand: Erik Frausing
[email protected]
Næstformand: Jane Burkarl
[email protected]
Kasserer: Joan Ilsø Sørensen
Kløvervangen 15
8541 Skødstrup
[email protected]
Revisor: Benny Silvert
Biofags indhold:
4 Nyt fra bestyrelsen
4 Nyt fra fagkonsulenten
6 Grønlands havalger – anmelselse
7 Årsberetning for FaDB
8 Beretning fra Nucleus
10 Budget – FaDB 2012
11 Vandremuslingen
16 Plan for Biologilympiaden 2012
20 Den brændende peanut
25 Gærs respiration af
forskellige sukre
© erik frausing 2011
34 Regnskab – FaDB-kurser 2010
3
Nyt fra bestyrelsen
Af Erik Frausing, formand FaDB
Velkommen tilbage til et nyt skoleår.
Arbejdet i bestyrelsen op til og lige efter sommerferien handler traditionen
tro primært om at forberede biokonference og generalforsamling, hvor vi
naturligvis ser frem til og håber at se mange såvel gammelkendte som nye
ansigter.
Jeg har besluttet at stoppe som formand og træde ud af bestyrelsen i forbindelse med generalforsamlingen. Jeg vil derfor her gerne takke tidligere som
nuværende bestyrelsesmedlemmer, samt de mange medlemmer og kollegaer,
som jeg, i forbindelse med foreningsarbejdet, har været i kontakt med, for
godt, konstruktivt og inspirerende samarbejde.
Jeg vil i forlængelse heraf derfor også opfordre foreningens yngre medlemmer til at give jer tid til at indgå i foreningens arbejde, kurser osv. Man
møder og oplever faktisk her en masse spændende og hyggelige mennesker,
med gode idéer til undervisningsforløb, øvelser, samarbejdspartnere osv.
Biokonferencen i Silkeborg kunne være et sted at starte.
Nyt fra fagkonsulenten
Kresten Cæsar Torp
I skrivende stund er skoleåret netop indledt.
Tiden siden sidste nummer af Biofag har været præget af en dejlig lang sommerferie, som
jeg håber I har nydt. Det betyder til gengæld,
jeg ikke har de store nyheder at byde på.
Det nye skoleår byder på flere glæder og
udfordringer:
Der er meldt ikke mindre end 74 nye kolleger
til pædagogikum i dette skoleår! Jeg glæder
mig til at se dem komme godt i gang, udfolde
sig og berige faget.
Der ser på nuværende tidspunkt ud til at være
4
god interesse for bioteknologikonferencen den
8. september. I næste nummer af bladet vil
jeg tage nogle af emnerne fra konferencen op.
Det gælder bl.a. de foreløbige tal for elevernes
valg af naturvidenskabelige studieretninger, og
hvordan udbuddet af bioteknologi ser ud til at
have påvirket dette.
Meget tyder på at vi kan se frem til flere elever
der skriver SRP i enten biologi eller bioteknologi. Det betyder også at der bliver behov
for flere censorer. I bioteknologi vil man som
censor forventes at kunne dække alle fagets
områder. Dvs. at man enten har kompetence
i både biologi og kemi, eller har arbejdet så
meget og bredt med faget, at projekterne kan
dækkes på forsvarlig vis. På HF vil der også
være behov for flere censorer i SSO.
Jeg håber mange har lyst til at deltage i censuren i et af fagene, og jeg vil opfordre jer til at
sende mig en mail, hvis I er interesserede.
Som jeg omtalte i sidste nummer, er der et
behov for at arbejde med elevernes faglige
forklaringer og ræsonnementer, ikke mindst
i forhold til deres skriftlige arbejde og den
skriftlige prøve. Jeg vil gerne holde fast i, at
vi får sat videre tiltag i gang omkring dette, i
løbet af året.
Der er allerede lavet en del arbejde i forbindelse med ny skriftlighed, og mange af jer
arbejder meget målrettet med eleverne. Jeg vil
opfordre jer til at dele og diskutere på skolerne, og gøre mig opmærksom på gode erfaringer og på lærere som I ser, har en god praksis.
Jeg ser frem til at se en god del af jer på Biokonference den 29.-30. september.
Anmeldelse
Grønlands
havalger
Af Svend Erik Nielsen
Frederiksborg Gymnasium og HF
I 9 veloplagte kapitler kombineres bestemmelsesnøgler og inspirerende indføring i
havalgernes liv og levned. Fire af bogens
kapitler er deciderede nøgler til at bestemme brunalger, rødalger, grønalger og andre
alger. Forfatteren Poul Møller Pedersen har
arbejdet med grønlandske havalger i mere
end 40 år og denne kolossale viden formidles via gode historier og gennemgang af
vegetationstyper. De abiotiske faktorer som
is og bølger, der har betydning for algernes
udvikling introduceres. Bogens imponerende udstyr med utallige billeder taget
gennem mikroskoper, gør den anvendelig
både som daglig hyggelæsning og til bestemmelse og beskrivelse af havalgerne.
Bogens ambition er at inspirere og bidrage
Titel: Grønlands havalger
Forfatter: Poul Møller Pedersen
Tegner: Claus Rye Schierbeck
Forlag: Forlaget Epsilon
Antal sider: 208
Pris: 260 kr. inkl. moms
med kendskab til de grønlandske havalger.
Dette gøres effektivt gennem tekst, de mange
fotos og illustrationer som er af høj kvalitet.
Gennem de senere år er der kommet mere
og mere fokus på havalger eller tang, som de
hedder i daglig tale. Det er der flere grunde
til, nemlig tangs anvendelse som menneske
5
føde fx i sushi, havalgernes anvendelse som
foder til husdyr, til produktion af bioethanol
og forskellige medicinske formål. En anden
anvendelse af havalgerne som omtales i bogen,
er som moniterings organisme i forbindelse
med dediktering af olieforurening og klimaændringer.
Bogens opbygning
Kapitel 1 er en kort introduktion af bogens
resterende 8 kapitler og hvordan bestemmelse
og navngivning af havalger foregår. Det andet
og tredje kapitel ridser historien bag de grøn­
landske havalgers udforskning op og gennemgår fire forskellige kysttyper og deres artsdiversitet i forhold til kysttypernes herskende
abiotiske forhold. De fire kysttyper og deres
havalger illustreres først ved hjælp af fire skitser som efterfølges af naturlige fotos. Det er
god formidling til den daglige undervisning.
Udnyttelse er titlen på kapitel 4, og vi bliver
heri introduceret til hvordan man i Sydgrønland anvender buletang til at lave tangmel
som tilsættes fårenes foder. Der opnås en bedre vækstrate hos lam født af får som har fået
tangmel på grund af tangens indholdsstoffer
som mineraler, vitaminer og især jod. Ellers
er kapitlet helliget havalger indenfor human
ernæring fx i forbindelse med produktion af
sushi. Figurer giver overblik over forskellige
typer tangs indholdsstoffer og biomasse.
Kapitlerne 5-8 omhandler de enkelte algeklasser. Brunalger, rødalger, grønalger og andre
alger. Bogen giver her mulighed for bestemmelse på artsniveau. En spændende og under-
fundig verden lukker sig op, hvis man allierer
sig med et mikroskop.
Bogens 9. og afsluttende kapitel lyser ind i
fremtiden med angivelse af store fremtidige
udnyttelses potentialer inden for menneskeføde og dyrefoder. Men ”fokuseringen skyldes
også den globale opvarmning med stigende
temperaturer, mindre vinteris i de polare områder, afsmeltning af gletsjere, CO2-forøgelse
og forsuring af havet og de deraf afledte
konsekvenser”. I dette landskab kan de
grønlandske havalger blive vigtige moniterings
organismer for indikation af hvor store klimaændringerne rent faktisk er. Endelig kan man
sagtens forestille sig at de grønlandske havalger fremover får en særdeles fremtrædende
plads i forbindelse med den intense interesse
der i disse år er for den grønlandske undergrund, dels på grund af mineraler men i særlig
grad på grund af olieefterforskningen som
pågår vest for Disko. I de grundige basisundersøgelser for en vurdering af virkningen på
miljøet, som bør foretages inden udvindingen
af olie påbegyndes, vil det være nærliggende at
lade de fastsiddende havalger indgå.
DNA-analyser af brunalger har på et mere
overordnede systematisk niveau medført sammenstød mellem på den ene side den traditionelle systematik og på den anden side den
systematiske slægtsskabsforskning.
Summa summarum vil jeg anbefale at man
køber et eksemplar af bogen til skolens bibliotek eller til den lokale biologi samling.
Skrevet af Poul Møller Pedersen som kom i
gang med algestudierne ved et tilfælde.
Erratum
I Artiklen ”En verden af viden”, Biofag 3/2011 side 9 er der en fejl, som redaktionen
påtager sig ansvaret for. To gange står der digets natur, hvor det korrekte er digtets
natur (se annonce side …(henvisning til Essaykonkurrence (Digtets natur).pdf )
6
Årsberetning for FaDB
I indeværende bestyrelsesår har været afholdt
bestyrelsesmøde ca. hver anden måned. På
dagsordenen har især været synliggørelse af
faget biologi og fagets status, optagelseskrav,
kursusaktiviteter og samarbejde med andre
faglige foreninger m.fl.
Samarbejde med GL
Der har i indeværende bestyrelsesår været
afholdt et seminar for de faglige foreningers
bestyrelser den 1. marts 2011, samt et møde i
PS (Pædagogisk samarbejdsudvalg) den 17. maj
2011.
Fokus her har været på vilkårene for arbejdet i de faglige foreninger, GL og den faglige
forenings rolle i relation til faglig udvikling og
kvalitetssikring i forhold til Undervisningsministeriet, samt samarbejdet mellem de faglige
foreninger og GL.
På bestyrelsesseminaret deltog repræsentanter
fra FaDB’s bestyrelse i forskellige workshops
om bl.a. ”Efteruddannelse og kursusudvikling,
At påvirke uddannelsespolitikken, kommunikation med offentlighed og politikere, samt Administration og regnskab i en faglig forening”.
FaDB har sammen med Kemilærerforeningen
gennem tiden, ved flere lejligheder, henvendt
sig til GL med krav om opstillingstimer til Cniveauerne til det eksperimentelle arbejde for
biologi og kemi, således de to fag blev ligestillet på alle niveauer med fysik. Ikke mindst
fordi der omfangsmæssigt kræves den samme
mængde eksperimentelt arbejde i de 3 fag. I
forbindelse med forhandlingerne af OK-11 er
det lykkedes at gøre indtryk på GL, som denne
gang tog det med til forhandlingsbordet, således at fagene nu mht. apparatopstilling er ligestillet. Det var dog et krav fra Finansministeren
og Undervisningsministeren at apparatopstilling blev omlagt til funktionstillæg.
Samarbejde med de faglige fora
Der har i indeværende år været mindre aktivitet i de faglige fora end de seneste foregående,
hvor der blev arbejdet med justeringer af
læreplanerne. Det har i år primært handlet om
indsatsområder.
De faglige fora er udvalg i forskellige fag nedsat
af Undervisningsministeriet. I disse udvalg sidder fagenes fagkonsulenter og der er tilknyttet
en række ressourcepersoner. Personerne i fagligt
forum sidder der som enkeltpersoner, men der
er personsammenfald med repræsentanter fra
de faglige foreninger, rektorforeningen m.fl.
Konsortier og kurser
For FaDB og FaDB-kurser har skoleåret 201011 været præget af aktivitet inden for både
udviklingsarbejde indenfor forskellige konsortier og egentlig kursus aktivitet. Foreningen har
været involveret i følgende udviklingsarbejde
som er støtte økonomisk af UVM: eksperimentel klimaundervisning, biologiske fagdidaktik,
ny skriftlighed i biologi, SRP-samarbejde
indenfor biologi og idræt og SRP-samarbejde
mellem biologi og kemi.
De tre første er afsluttet i løbet af skoleåret.
Resultatet af arbejdet i konsortiet om eksperimentel klimaundervisning har været afholdelse
af et velbesøgt efteruddannelseskursus om
Vaden i forandring, med fokus på Vadehavet set
i klimaændringernes tegn.
Udviklingsarbejdet i konsortierne biologisk fagdidaktik og ny skriftlighed i biologi resulterede
i deltagelse i en efteruddannelseskonference for
i fynske biologer med afholdelse i januar 2011.
Eksperimentel klimaundervisning arbejder
videre med at planlægge et efteruddannelseskursus og tilpasning til kulde med afholdelse i
foråret 2012.
I foråret 2011 blev udviklingsarbejdet med de
to SRP-konsortier sat i gang med afholdelse
7
af velbesøgte inspirationsdage, hvor forskellige
forskere sætte skub i arbejdsgrupperne med
spændende input med nyeste viden indenfor
blodets kemi og arbejdsfysiologi og træning.
På kursusfronten har 3 totalt udsolgte kurser i
eksperimentel genteknologi sat sit præg på arbejdet i FaDB-kurser, derudover har der været
arrangeret kurser i: Malaria og antistoffer, fra
gen til protein, Strøm på mennesket, tilpasning
og bæredygtighed i verdens største fjordsystem
og et kursus om klimaforandringer det sidste
tre måtte desværre aflyses på grund af for få
tilmeldte.
Alt i alt et godt år med megen aktivitet og stor
kursusdeltagelse fra medlemmerne. Og dejligt
at se at andre kurser end gentekkurserne kan
trække folk af huse. Til trods for den store
kursusaktivitet vil vi gerne benytte lejligheden
til at efterlyse ideer til kommende efteruddannelsesaktiviter fra medlemmernes side.
Regionsarbejdet
Der blev afholdt regionssekretærmøde den
6-8. maj på vandrehjemmet i Byxelkrok på den
nordligste spids af Øland. På programmet var
dels status på arbejdet i regionerne, kontakt
imellem regioner og bestyrelse, hvordan kan
regionerne bedst støttes, samt præsentation af
regionssekretærmateriale under udarbejdelse.
IBO
For syvende gang deltog danske elever i biologiolympiaden. Der var i år to kvalificerende
prøver på skolerne inden de 30 semifinalister
blev fundet. Semifinalen blev afholdt i samarbejde med SDU, hvor de 15 bedste kvalificerede sig til at gå videre til træning og finale, som
blev gennemført i samarbejde med forskere
fra KU og AU samt tidligere deltagere i den
internationale biologiolympiade. De fire vindere der i år repræsenterede Danmark ved den
internationale biologiolympiade i Taiwan var;
Liane Dupont, Lea Rueløkke, Monica Oyre og
Johan Nitschke. Johan opnåede at få en bronzemedalje mens de øvrige tre placerede sig fint
i feltet under medaljerækken. Det virker meget
motiverende for eleverne at deltage i de praktiske og teoretiske opgaver i forbindelse med
biologiolympiaden og det kan kun anbefales at
alle elever med Biologi B / A eller Bioteknologi
tilbydes muligheden for at deltage i testen på
skolerne. Tidsplanen for biologiolympiaden
2011/12 kan findes i dette nummer af Biofag
og på biologiolympiadens hjemmeside.
Beretning fra Nucleus Forlag
2010 har igen været et år med en større ak­
tivitet end forventet og et tilfredsstillende
resultat.
Udgivelsen af serien af bioteknologibøger er
fortsat i 2010 med udgivelse af bind 2 og 3
både som p-bøger og e-bøger. Der er produceret nye oplag af seks titler fra backlisten og
Økologibogen er digitaliseret og udgivet som
e-bog.
Forlagets hjemmesider har været under fortsat
udvikling og er bl.a. udvidet med handelsfacilitet til e-bøger og forbindelse til en e-bogsplatform hos Publizon som styrer det tekniske
hus C, 86 19 04 55
8
omkring download og rettighedsforhold. –
Der har været udsendt digitale nyhedsbreve og
et nyt katalog over forlagets udgivelser.
Året har desuden været præget af arbejde med
at orientere sig i den digitale udvikling. Forlaget har besøgt it-konferencer og -messer. Der
arbejdes fremadrettet med udgivelse af e-bøger
og andre digitale materialetyper.
Personalet er blevet udvidet med Anette
Verner som hjælp til pakning og forefaldende
arbejde.
På bestyrelsens vegne
Birthe Møller Nielsen
ESSAYKONKURRENCE
FOR GYMNASIEELEVER
s tat e n s n at u r h i s t o r i s k e m u s e u m
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
VIND
5.000 KR.!
I september måned fyldes Botanisk Have i
København med poesi.
Rundt omkring i haven vil de besøgende
kunne møde en lang række digte i stort
format fra de sidste 500 års danske
litteraturhistorie.
De udvalgte digte har det til fælles, at
naturen indgår som element – naturen
som scene, resonansrum, stemningsbærer,
symbol, metafor, projektion, motiv, tema.
Statens Naturhistoriske Museum indbyder hermed alle landets gymnasieelever
til at deltage i essaykonkurrencen DIGTETS NATUR. Konkurrencen udspringer af
udstillingen »Poesi i Botanisk Have«.
ˤ
I dit essay skal du præsentere og diskutere et
selvvalgt digt fra den danske litteraturhistorie, hvori
naturen eller udvalgte naturelementer spiller en
særlig rolle.
ˤ
ˤ
®
ˤ
Vinderen vil blive belønnet med 5.000 kr., og
de bedste essays vil alle få en udtalelse med
på vejen af poesipanelet – ligesom de vil blive
offentliggjort på Statens Naturhistoriske Museums
gymnasieportal.
Dit essay skal desuden indeholde en refleksion over
forholdet mellem poesi og natur (evt. litteratur og
natur eller kunst og natur) i al almindelighed.
ˤ
De indkomne essays vil blive bedømt af et panel
bestående af professor Anne-Marie Mai,
professor emeritus Erik A. Nielsen og anmelder
Lars Bukdahl.
Konkurrencen vil med fordel kunne ligge i
forlængelse af klassens arbejde med poesi,
litteraturanalyse, litteraturhistorie og/eller
genreskrivning.
ˤ
Essayet må fylde 3-5 sider og skal være os i hænde
senest tirsdag d. 1. november 2011.
Send dit essay (og eventuelle spørgsmål) til
[email protected].
®
går sammen med
Totalleverandør
til naturfag
✔ Firmanavnet er fra maj 2011 Frederiksen
✔ Mere end 10.000 varenumre
✔ Du kan nu samle alle dine bestillinger ét sted
og spare fragt
A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tlf. 7524 4966
Viaduktvej 35 · 6870 Ølgod
Fax 7524 6282
[email protected]
www.frederiksen.eu
CVR DK 36996617
Bank 2540-0206106204
Afd. Aarhus: Silkeborgvej 765
8220 Brabrand
9
Budgetforslag
2012
Budget 2012
Faktiske tal 2010
Kontingent
Abonnement ( 40 á 300 kr )
Renter
Copydan
Volvox-overhead
ECB5
Portostøtte
For lidt udbetalt
308.000,00
12.000,00
1.500,00
2.000,00
18.000,00
-
309.850,00
11.100,00
1.402,70
3.145,51
10.335,30
54.000,00
18.656,94
100,00
I alt
341.500,00
408.590,45
140.000,00
Biofag
Biofag særnummer/medlemshåndbog 25.000,00
7.500,00
Biofag-redaktion
36.000,00
Biokonference
40.000,00
Møder
20.000,00
Regionsmøder
0,00
FaDB-kurser incl. forsikringer
28.000,00
Regionssekretærmøde
13.000,00
Porto/telefon/it
10.000,00
Kontor diverse
18.000,00
Nucleus sekretær
400,00
Gebyrer
ECB5
3.600,00
Fagdidaktiske kurser
134.134,50
38.659,00
6.854,89
30.740,10
41.334,29
354,30
19.777,96
9.035,70
9.070,10
17.633,60
1.556,00
53.979,00
3.500,00
341.500,00
366.629,44
Indtægter
Udgifter
I alt
Joan Ilsø Sørensen
Aarhus august 2011
10
Vandremuslingen
eller zebramuslingen
Dreissena polymorpha
Af Eske Bruun
Biologi
Vandremuslingen stammer oprindeligt fra
Sortehavsområdet, den bliver ca. 3 cm lang
og kom til Danmark i midten af 1800-årene,
og Wesenberg-Lund beskriver den fra Esrum
Sø i begyndelsen af forrige århundrede. Dens
stribede udseende har således givet den navnet
”Zebra-musling”. Ved hjælp af bysustråde kan
muslingen hæfte sig til fast underlag, sten,
grene og fast sandbund og andre muslinger.
Hyppigt ses den i klumper hæftet på malerog dammusling, hvis vækst herved hæmmes
og måske udkonkurreres, idet den specielt
gerne vil sætte sig ved muslingernes ind- og
udstrømningsåbning. Den er særkønnet og
ligner i formeringsmåde blåmuslingen. De
fritsvømmende larver repræsenterer derfor
et stort spredningspotentiale nedstrøms.
Den er således, i modsætning til de fleste
andre ferskvandsmuslinger, ikke afhængige af
spredning ved hjælp af fisk. Dette har været
tydeligt i Silkeborgsøerne. Her har den på
få år spredt sig fra Ry-området 2006 til hele
Gudenåsystemet nedstrøms. I Gudenåen midt
i Silkeborg findes der store banker med mere
end 100.000 pr. m2. Vandremuslingen er en
effektiv filtrator. Nogle kilder nævner, at den
kan filtrere op til 5 L vand pr. døgn.
Invasiv art
En invasiv art karakteriseres af: At være
indført bevidst eller ubevidst, en trussel mod
den naturlige flora / fauna, økologisk fleksibel og fravær af naturlige fjender. Den har
en høj reproduktionsrate, hurtig vækst, god
spredningsevne, god tilpasningsevne. De flest
af ovennævnte udsagn passer på vandremuslingen, hvorfor den må karakteriseres som
invasiv – og vi kan intet gøre.
Betydning for åsystemet
Påvirkning på Gudenåsystemet nedstrøms
Ry har været kolossal: sigtdybden er på få år
øget fra under 1 m i Brassø til over 3 m! Den
øgede lysmængde i vandsøjlen, har hurtigt
sat gang i rankegrøden. Overalt i Gudenåen
slynger vandplanterne sig nu tæt til gavn for
dyrelivet og til stor skade for afstrømningen.
Der er nu konstant forhøjet vanstand i store
dele af åsystemet. Lodsejerne klager sig, vil
have gennemført effektive grødeskæringer og
erstatninger for de ødelæggelser, den permanente højere vandstand medfører. Samtidigt
er Gudenåområdet et EF-habitatsområde, så
indgrebsmulighederne er begrænsede.
11
Eksperimenter
Materialer: Gæropløsning 1g/L, turbiditetsmåler, peristaltisk pumpe, luftpumpe med
pimpsten, store kanyler og silikoneslange Ø 5
mm. Bægerglas 500 ml. Ca. 40 g vandremuslinger.
Turbiditetsmåleren, her fra LoggerPro, er meget følsom over for ændringer af gærcellekoncentrationen og meget let at bruge. Den måler
i enheden NTU, se vejledning til denne. Det
er let at lave et flowkammer (se foto) ved
hjælp af to store kanyler. Den ene med spidsen dybt i flowkammeret, den anden i toppen.
Den peristaltiske pumpe er fra Gundlach. Det
betyder at man løbende kan registrere mængden af gærceller i vandet.
Flowkammer med kanyler
Man kan foretage eksperimenter på mange
niveauer.
Peristaltisk pumpe, bægerglas med muslinger, flowkammer og turbiditetsmåler
12
1. Det simpleste er blot at registrere, hvad
der sker på en time (se foto), man får dog
betydeligt flere informationer ved at datalogge resultaterne.
2. Man kan måle vandets gennemsigtighed
og dermed gærkoncentrationen ved løbende at udtage prøver og måle i turbiditetsmåleren.
3. Man kan etablere opsætningen med den
peristaltiske pumpe og flowkammeret.
Herved fås flest informationer om eksperimentet i et kontinuert forløb.
Ved måling med turbiditetsmåleren skal først
fremstilles en standardkurve:
Ud fra gærstamopløsningen (1g gær/L) foretages en fortyndingsprocedure, idet der løbende
tilsættes 100 ml H2O.
Filtrationsraten F kan bestemmes ud fra
F=((G0-G1)/(T0-T1)*vol)/G0 ,
hvor G0 er gærkoncentrationen til tiden T0 ,
G1 er gærkoncentrationen til tiden T1 vol er
testglassets volumen.
Gær g Vand ml Gær g Vand Gærkonc. Turbiditet Gær g Vand ml 0,5 Gærkonc. (g/l) 0,5 0,5 0,5 500 1 0,5 0,5 0,5 600 0,83 0,5 700 0,71 0,5 0,5 0,5 800 : 0,63 0,5 900 0,56 ml (g/l) 500 1 0,5 Turbiditet 600 0,83 0,5 NTU 700 0,71 0,5 800 281,9 0,63 900 0,56 1000 0,5 133,7 0,5 1100 0,45 132,4 Gærkonc. (g/l) Turbiditet NTU 1 281,9 0,83 227,2 0,71 189 281,9 600 227,2 189 700 170 800 Tid i min 170 153,4 133,7 132,4 Gær Koncentration g/l Filtrationsrate ml/min Tid i min 153,4 153,4 : 0,5 500 0,63 227,2 0,5 900 0,56 1000 0,5 133,7 1000 0,5 1100 0,45 0,5 132,4 189 1100 0,45 0,5 Turbiditet 170 Tid i min NTU 0,5 : NTU Efter en time er vandet klart.
Beluftningsstenen kan nu ses
Turbiditet NTU Gær Koncentration g/l Filtrationsrate ml/min Skema til måleresultater
Turbiditet NTU Gær Koncentration g/l Filtrationsrate ml/min 13
Vand ml 500 600 700 800 900 1000 1100 Gærkonc. (g/l) Turbiditet NTU 0,83 227,2 0,71 189 0,63 170 0,56 153,4 0,5 133,7 0,45 132,4 Resultat af eksperiment på en time. De første Tid i stiger
min Turbiditet Gær 10 min.
NTU,
da flowkammeret
førstFiltrationsrate skal ml/min NTU Koncentration g/l fyldes med gæropløsningen
1 281,9 Eksponentiel
fit til gærkoncentrationen. Da
muslingerne filtrerer en konstant andel af
vandet pr. tidsenhed
Resultater
I eksperimentet er der anvendt 40 g muslinger.
Da muslingerne i dette eksperiment vejer ca. 2
g betyder det, at hver musling filtrerer ca.1 L
vand/døgn! Og taget i betragtning, at Gudenåsystemet er tæppebelagt med muslinger,
betyder det atter at vandremuslingen medfører
en endog meget effektiv algerensning i Gudenåsystemet, hvilket medfører en øget sigtdybde.
Filtrationsraten er ca. 16 ml/min. Filtrationsraten er ca. 16 ml/min. ST.nr. NTU 013 18 012 20 011 30 010 15 009 15 008 27 ST.nr. NTU 007 21 013 18 012 2006 0 28 011 3005 0 34 010 1004 5 36 009 15 003 42 008 27 007 2002 1 36 006 2 8 005 34 004 36 003 42 002 36 Filtrationsraten er cer
a. 1ca.
6 ml/min. Filtrationsraten
16 ml/min
14
Afstanden fra station 2 til 13 er 3,4 km. Station 2
er i Brassø, station 13 er i havnen. Dato: 1.07.2011
ST.nr. NTU 013 18 012 20 011 30 010 15 009 15 Registreringer i Gudenåen i Silkeborg
Den del af Gudenåen der løber gennem
Silkeborg kan betragtes som én stor muslingebanke. Åens bund er tæppetæt belagt
med vandremuslinger. På kortet ses, at
vandets gennemsigtighed gennem dette
åforløb øges. Turbulensen fra turistbådene i
havneområdet skaber en vis usikkerhed om
registreringerne her.
Kilder:
Se filmen på YouTube: http://www.youtube.com/
watch?v=P0XMevMECV8
http://ferskvandssymposiet.dk/PDF/Per%20Andersen%20-%20FERSKVANDSSYMPOSIET.pdf
http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Myndighed/ProjektVandremusling.htm
Box beregninger:
I dette eksperiment bestemmes filtrationsraten F ud fra F=((G0-G1)/(T0-T1)*vol)/Go,
hvor G0 er gærkoncentrationen til tiden T0, G1 er
gærkoncentrationen til tiden T1 vol er testglassets volumen.
Filtrationsraten beregnes ud fra et eksponentielt fit, da
muslingerne filtrerer en konstant andel af vandet per tidsenhed så koncentrationen skal falde efter formlen:
Xt = X0 * e (F*t) hvor Xt er konc til tiden t, X0 = start konc, F =
reduktionsraten per tidsenhed og t = tidsrummet fra 0 til t,
Mængden af vand, som vandremuslingen kan filtrere
(filtrationsraten), er afhængig af muslingens størrelse,
temperaturen og fødemængden og kan variere mellem 10 og 500
ml/individ/time, Claudi & Mackie 1993, Kryger & Riisgård 1988.
Kryger & Riisgård 1988, angiver følgende sammenhæng mellem
vandremuslingens tørvægt og filtrationsraten:
F (L/time) = 6,82 * DW (tørvægt i g)0,88
Tørvægten (DW i g) kan ifølge Kryger & Riisgård 1988,
beregnes ud fra skal-længden (SL i mm) efter følgende formel:
DW (g) = 1,54 * 10-5 *SL (mm)2,42
Ved beregning af vandremuslingens filtrationspotentiale i Fårup
Sø er følgende værdier anvendt på baggrund af Kryger &
Riisgård 1988:
L (mm)
10
20
30
Filtrationsrate
(l/time)
0,05
0,22
0,5
Filtrationsrate
(l/døgn)
1,2
5,3
12,0
15
Tidsplan for
biologiolympiaden 2011-2012
Oktober 2011: Første runde - på skolen
Opgaverne sendes til skolen elektronisk.
Prøven varer 90 minutter. Eneste tilladte
hjælpemiddel er en lommeregner. Resultatet
af skolernes første runde skal foreligge inden
d. 1. november.
styregruppen. På baggrund af de indsendte
besvarelser udvælges de 30 elever med højeste
antal point på landsplan. Skolen bliver medio
december 2011 underrettet om, hvilke elever
der har kvalificeret sig til videre til semifinalen.
Senest d. 1. november 2011. Indsend
tilmeldingsblanket til
[email protected]
Søndag aften d. 22. - tirsdag d. 24.
januar 2012: Semifinale på SDU,
Odense
Torsdag d. 10. november 2011: Anden
runde - på skolen
Torsdag aften d. 2. - søndag d. 5.
februar 2012: Træning på
Videncenter Sorø
Tilmeldingsblanket udsendes sammen med
opgaver til første runde. Vi er meget interesserede i at høre hvor mange elever der har
deltaget i første skoletest – også selv om der
evt. ikke er nogen der går videre til anden
runde på skolen. Derfor vil vi gerne have en
tilbagemelding fra alle skoler som gennemfører første test.
Prøven varer 90 minutter. Eneste tilladte hjælpemiddel er en lommeregner.
Skolens kontaktperson får opgaver, svarark og
facitliste tilsendt elektronisk senest d. 8. november. Opgaverne rettes af læreren. Såfremt
datoen kolliderer med skolens øvrige aktiviteter, kan man – efter aftale med styregruppen
– rykke bio-OL til en anden dato. Dog skal
deadlines overholdes.
Senest d. 30. november 2011: Send svar
fra de tre bedste elever
Skolen sender svararkene fra de tre elever der
har klaret prøven bedst til en repræsentant fra
16
Semifinalen omfatter en teoretisk prøve (uden
hjælpemidler) og praktisk laboratoriearbejde.
Deltagernes ophold i Odense bliver betalt.
Blandt de tredive deltagere nomineres de 15
bedste som finalister, der alle trænes forud
for den egentlige finale. Det forudsættes at
finalisterne er så engagerede, at de har lyst til
at forberede sig.
Her trænes teknikker, laboratoriefærdigheder,
biologiske observationer mv. Træningen foregår i samarbejde med uddannelsesinsti­tutioner
m.m. i København. Her får eleverne ny viden
og lærer metoder og teknikker som også kommer dem til gode til eksamen! Opholdet bliver
betalt.
Fredag aften d. 2. - søndag d. 4. marts
2012: Træning på Aalborg Universitet
Onsdag aften d. 21. - fredag d. 23.
marts 2012: Finale på Århus Universitet
Finalestævnet består af en teoretisk prøve og
praktiske eksperimenter. Her kåres de fire
vindere, der deltager i den 23. Internationale
Biologi Olympiade i Singapore i juli 2012.
Opholdet i Århus bliver betalt.
Weekend i april 2012: Træning med
tidligere IBO deltagere
Lørdag d. 7. - tirsdag d. 10. juli 2012:
Træning i København
De fire danske repræsentanter ved IBO i Singapore deltager i yderligere et træningsophold
umiddelbart før afrejsen. Træningen foregår
på KU, DTU og evt. i Københavns Zoolo­
giske Have. Opholdet bliver betalt.
Onsdag d. 11. - d. 22. juli 2012:
Singapore!
Samtidigt med at vi vænner os til tidsforskellen og kroppen tilpasses de nye omgivelser
bliver der trænet teoretisk stof forud for selve
olympiaden d. 15. – 22. juli. Rejse og ophold
bliver betalt.
Mvh. styregruppen for biologiolympiaden i
Danmark
Kirsten Wøldike, [email protected]
Vibeke Birkmann, [email protected]
Birthe Zimmermann, [email protected]
Anparter til salg
nucleus forlag aps
Lundingsgade 33
8000 Århus C
T 8619 0455
F 8619 6355
[email protected]
www.nucleus.dk
To anparter i Nucleus – Foreningen af Danske Biologers Forlag udbydes hermed til salg til medlemmer af Foreningen af Danske Biologer. Nærmere
oplysninger fås ved henvendelse til forlaget.
Ønske om erhvervelse skal ske ved skriftlig henvendelse til forlaget senest en måned efter udgivelsen
af dette nummer af Biofag.
17
PÅ VEJ
bioteknologi 5
Tema 9: Farmakologi og ny medicin.
Tema 10: Stamceller.
Tema 11: Nervesystemet og neurale proteser.
Af Bodil Blem Bidstrup og Søren Mortensen
Udkommer december 2011.
bioteknologi 6 – nYHeD
bioinformatik
Også temabog til biologi A og B.
Tema 12: Molekylær evolution.
Tema 13: Genetisk variation.
Af Frank Grønlund Jørgensen.
Udkommer juni 2012.
IntEraktIVE E-bøgEr
• direktelinksfrae-bogensknapper til hjemmesidens opgaver
og supplerende materialer
• aktiveregistreie-bogengørdet
let at komme fra det ene afsnit
til det andet
• aktivelinksinterntogeksternt,
de interne er markeret med
understregning, de eksterne
linker op til bl.a. forsøg, andre
hjemmesider og animationer
• alletegnedefigurerfindespå
hjemmesiden
nucleus forlag
Lundingsgade 33
8000 Århus C
86 19 04 55
18
Billede hentet fra Ingeniørens
artikelbase på www.ing.dk
Se mere på www.bioteknologibogen.dk
s
Bioteknologi
Er udkommEt
Seks temahæfter til det nye bioteknologifag – 1, 2, 3 og 4 er udkommet.
Serien fås både som trykte bøger og e-bøger.
bioteknologi 1
Tema 1: Cellernes kemi.
Tema 2: DNA og DNA-teknikker.
Af Bodil Blem Bidstrup og
Johanne Jensen.
2009, 78 sider, kr. 98 ekskl. moms.
E-bog, kr. 98 ekskl. moms.
bioteknologi 2
Tema 3: Fermentering og stofskifte.
Tema 4: Enzymer og gensplejsning.
Af Carsten Skovsø Bugge, Kresten Cæsar
Torp og Stephan Vogelius Wiener.
2010, 88 sider, kr. 98 ekskl. moms.
E-bog, kr. 98 ekskl. moms.
bioteknologi 3
Tema 5: Planter som biokemiske
fabrikker.
Tema 6: Fra biogas til flybrændstof.
Af Bodil Blem Bidstrup og Carsten
Skovsø Bugge.
2010, 96 sider, kr. 98 ekskl. moms.
E-bog, kr. 98 ekskl. moms.
bioteknologi 4
Tema 7: Infektionsbiologi.
Tema 8: Blodets kemi.
Af Bodil Blem Bidstrup og Benthe Schou.
2011, 99 sider, kr. 98 ekskl. moms.
E-bog, kr. 98 ekskl. moms (på vej).
www.nucleus.dk
19
Den brændende peanut
Et didaktisk forsøg med mange anvendelsesmuligheder
Af Frank Bo Jensen, Biologisk Institut, Syddansk Universitet
Peter Windfeldt, Nordfyns Gymnasium
Vi vil henlede opmærksomheden på et simpelt
eksperiment – den brændende peanut – der
er velegnet til at illustrere centrale biologiske
principper, og som desuden rummer potentiale for interdisciplinært samarbejde mellem
biologi og andre naturvidenskabelige fag i
gymnasieskolen. Vi har gennem en årrække
benyttet forsøget på et kursus i “Biologieksperimenter – Biologiformidling” ved Syddansk
Universitet, og har også positive erfaringer
med dets anvendelse i gymnasieskolen. Eksperimentet er velkendt i engelsktalende lande
(Wood-Robinson, 1981), men det synes mindre anvendt i Danmark, hvilket har motiveret
os til at skrive dette indlæg.
Det basale eksperiment
Det er et centralt biologisk princip, at heterotrofe organismer indtager energirige organiske
forbindelser med føden, hvorefter energien
frigives (trinvist) i cellernes metabolisme/respiration med henblik på anvendelse i forskellige processer i organismen. Den brændende
peanut er ideel til at illustrere, at organisk stof
vitterligt er energirigt. I det grundliggende
eksperiment bestemmes den energimængde
der frigives, når peanuts forbrændes:
Et 100 ml Pyrexglas med 20 ml (20 g) vand
fastgøres på skrå i et forsøgsstativ (figur 1).
Der isættes et termometer og vandtemperaturen aflæses (T1). En halv peanut vejes (masse =
Mp) og placeres på en nål, hvorefter jordnødden antændes med en brændende tændstik.
Når der er ild i jordnødden placeres den straks
20
under Pyrexglasset, således at varmen der frigives i forbrændingen overføres til vandet (figur
1). Når nødden er udbrændt aflæses sluttemperaturen (T2). Man kan nu beregne forbrændingsvarmen af jordnødden (Ep i Joule) ud fra
vandmassen (Mvand i gram), temperaturstigningen (ºC) samt vandets varmefylde
(4.2 J g-1 °C-1):
Ep (J) = Mvand × (T2 – T1) × 4.2
Herefter kan energifrigivelsen per gram peanut
beregnes som Ep/Mp i kJ/g.
Eksperimentets force er, at eleverne først forundres over hvor godt og med hvor stor flamme
en halv peanut brænder, dernæst forbløffes de
over hvor længe den brænder, for sluttelig at
overraskes over, hvor stor en temperaturstigning det giver anledning til i vandet. Eleverne
får med andre ord en åbenlys aha-oplevelse af,
at energiindholdet er højt i fødemidler, og at
energien kan frigives i en forbrændingsproces.
Behandling af resultater
I en klassesituation vil det være oplagt at ar­
bejde med hold af 2-3 personer, hvor hvert
hold f.eks. afbrænder 3 halve jordnødder.
Dernæst samles hele holdets resultater til videre
forarbejdning. Det vil hurtigt være klart for
eleverne, at der er stor variation i forbrændingsvarmen fra forsøg til forsøg, og at den lange
liste over de fundne værdier er lidet informativ. Dette leder naturligt til overvejelser over,
hvordan eksperimentets resultater kan kom-
Antal observationer i interval
35
(intervalstørrelse: 0,7 kJ g-1)
Gauss fit
Antal observationer
30
25
Middelværdi: 7,0 kJ g-1
Standardafvigelse: 1,5 kJ g-1
(N = 140)
20
15
10
5
0
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
Forbrændingsvarme (kJ g )
-1
Figur 1. Forsøgsopstilling med brændende
peanut (Foto: FBJ)
munikeres videre til andre på en mere sigende
og overskuelig måde. Sådanne overvejelser
kunne involvere brug af deskriptive statistiske
metoder, f.eks. i samarbejde med matematikundervisningen. En bestemmelse af middelværdien reducerer den lange liste af målte tal
til en repræsentativ gennemsnitsværdi, mens
en bestemmelse af standardafvigelsen giver et
mål for variationen i bestemmelserne. Resultaterne kan også bruges til at illustrere, at biologiske måledata ofte er normalfordelte. Ved at
gruppere måleværdierne i successive intervaller
og optælle antal observationer i hvert interval,
kan der laves en frekvensfordeling over resultaterne (figur 2). Dette illustrerer umiddelbart
for eleverne, at resultaterne er normalfordelte,
men kan ydermere underbygges ved at gennemføre en statistisk test (f.eks. Shapiro-Wilk
test) eller ved at fitte en Gausisk normalfordeling til frekvensfordelingen (figur 2).
Figur 2. Resultater fra den brændende peanut. Der er
benyttet et talmateriale på 140 observationer (afbrændinger), men øvelsens resultater vil være pænt normalfordelte også med et væsentligt mindre talmateriale
Eksperimentelle refleksioner
Efter at forsøgets resultat er klart, er det
oplagt at sammenligne den bestemte middelværdi med det energiindhold der er påtrykt
posen med peanuts. En typisk middelværdi
fra eksperimentet er på omkring 7 kJ/g (figur
2), hvorimod den påtrykte værdi er 25 kJ/g.
Der er altså en væsentlig forskel mellem
den eksperimentelle værdi og den teoretiske
værdi, hvilket giver anledning til at studenterne vurderer det eksperimentelle design og
mulige fejlkilder. Forsøgsmetoden er ikke
specielt effektiv, fordi flammens varme ikke
kun overføres til vandet men også til omgivelserne. Desuden skaber temperaturstigningen
i vandet en anselig temperaturforskel mellem
vand og omgivelser, som forstærker varmetabet. Studenterne kan overveje forskellige
forbedringer af forsøgsdesignet, f.eks. (1) at
afskærme varmetabet via konstruktion af et
simpelt kalorimeter, eller (2) at benytte et
21
større volumen vand i glasset (Wood-Robinson, 1981). Vi har prøvet at lave forsøget med
både 20 ml (g) vand i glasset og 50 ml (g)
vand i glasset. Et større vandvolumen resulterer i en højere middelværdi for forbrændingsvarmen Ep, hvilket underbygger at ΔT mellem
vand og omgivelser er vigtig for varmetabet
til omgivelserne. Man kan teste om de to
middelværdier er signifikant forskellige ved at
benytte en uparret t-test, hvilket igen kunne
kalde på tværfagligt samarbejde med matematikundervisningen. Hvis man undersøger resultater fra tre eller flere forskellige voluminer
af vand, ville den statistiske metode være en
envejs ANOVA med efterfølgende ”post-hoc”
test (f.eks. Tukey test).
Biologiske refleksioner
Den brændende peanut kan indpasses i mange undervisningsforløb. I et økologi-forløb
kan forsøget benyttes til at illustrere at planter
gennem fotosyntese opbygger energirigt organisk materiale, der dernæst indgår i fødekæder
og stofkredsløb. I et fysiologi og biokemiforløb kan forsøget illustrere energifrigivelsen
i forbrændingsprocesser og benyttes til at
reflektere over principielle forskelle mellem direkte forbrænding og den trinvise energifrigivelse i kroppens intermediære stofskifte. Man
kan desuden sætte energiindholdet i peanuts
i perspektiv, ved at bede studenterne beregne,
hvor mange peanuts der minimalt skal spises
for at opretholde hvilestofskiftet gennem et
døgn: Hvilestofskiftet hos mennesket svarer til
et iltforbrug på ca. 0.25 l O2/min (360 l O2/
døgn). Da ilts energetiske værdi er 20 kJ/l O2
bliver hvilestofskiftet 7200 kJ/døgn. Eftersom energiindholdet i peanuts er 25 kJ/g, må
minimal-indtaget af peanut være 7200/25 =
288 g. Man kunne efterfølgende diskutere,
hvorfor dette er en minimummængde til at
dække kroppens energibehov, ligesom man
kunne inkludere nogle ernæringsfysiologiske
betragtninger ved at nærstudere varedeklarationens informationer.
På Nordfyns Gymnasium har ”den bræn22
dende peanut” været benyttet både i den
almindelige eksperimentelle undervisning på
forskellige niveauer samt i et indledende naturvidenskabeligt grundforløb, hvor forsøget
indgår som en bestanddel af den afsluttende
NV prøve. Eksperimentet er fremragende til
at introducere de nye 1.g´er til den naturvidenskabelige tankegang, hvor de unge skal lære at søge og udvikle ny viden gennem forsøg.
Samtidig kan der sættes fokus på gruppetænkning kontra kritisk refleksiv tænkning, når et
hold arbejder med øvelsen, dvs. rent praktisk
udfører eksperimentet og løbende forholder
sig til data. Det ses jævnligt, at den første og
(ikke altid) den bedste idé, som formuleres af
et gruppemedlem, ”købes af ” resten af gruppen uden kritisk refleksiv tænkning. Eleverne
bibringes en forståelse/erkendelse af dette
dilemma gennem opfølgende diskussion.
Risikomomenter
Selvom forsøget er simpelt og uden de store
risici, er der to risikomomenter, som eleverne
bør informeres om i forbindelse med udførelse af øvelsen. En indlysende instruktion at
give før øvelsen er, at afbrændingen af jordnødderne skal foregå på en sikkerhedsmæssig
forsvarlig måde, da der er tale om åben ild. En
anden (og måske mindre åbenbar) risiko er, at
nogle personer er allergiske over for peanuts.
For sådanne personer kan eksponering til selv
små mængder peanut udløse en kraftig allergisk reaktion (i værste tilfælde et anafylaktisk
chok). Skulle nogen af eleverne (eller læreren)
have peanut-allergi, må de derfor ikke være i
lokalet og deltage i øvelsen!
Konklusion
Den brændende peanut er et simpelt forsøg
med stort didaktisk potentiale, som kan begejstre både elever og lærere.
Reference:
Wood-Robinson, C. (1981). The burning peanut.
Journal of Biological Education 15, 262-265.
[indblik]
s tat e n s n at u r h i s t o r i s k e m u s e u m
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
Antikkens græske filosoffer, heriblandt Empedokles, Platon og
Aristoteles, var af den overbevisning, at alt værende består af og
kan reduceres til fire elementer:
FOREDRAG • EFTERÅRET 2011
De fire elementer er temaet for efterårets foredragsrække for gymnasieklasser på
Statens Naturhistoriske Museum. Se programmet på næste side.
ILD, LUFT, VAND & JORD
Foredragene finder sted på Geologisk Museum, prisen er 25 kr. pr. elev, og
tilmelding foregår pr. mail ([email protected]).
Selv om elementlæren ikke længere udgør grundlaget for vores
naturvidenskabelige verdensbillede, så er både livet og Jorden i
høj grad underlagt de kræfter, processer og produkter, som ilden,
luften, vandet og jorden repræsenterer og tilvejebringer.
Efter foredragene vil der være mulighed for at besøge museets udstillinger på
egen hånd.
Vel mødt.
[indblik]
s tat e n s n at u r h i s t o r i s k e m u s e u m
kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
˭ ILD
˭ LUFT
˭ VAND
˭ JORD
Tirsdag d. 30.8., kl. 13.00-15.30
Onsdag d. 21.9., kl. 13.00-15.30
Torsdag d. 13.10., kl. 13.00-15.30
Tirsdag d. 25.10., kl. 13.00-15.30
ˤ
En hed begyndelse. Historien om Jordens
oprindelse (Henning Haack)
ˤ
Luft og liv – om planternes betydning for
livet på Jorden (Poul Erik Jensen)
ˤ
Jordens vand – en kosmisk oprindelse?
(Uffe Gråe-Jørgensen)
ˤ
Geogenetik – livets spor i jord
(Eske Willerslev)
ˤ
Når Jorden spyer. Om vulkaner
(Tod Earle Waight)
ˤ
Kosmisk stråling og skydannelse
(Henrik Svensmark)
ˤ
ˤ
Når liv bliver til sten (Bent Lindow)
Solen: varme, lys og grundstoffer
(Bertil Dorch)
ˤ
Snowball Earth – hypotesen om en
bundfrossen fortid
(Michael Houmark-Nielsen)
ˤ
Darwin som geolog og palæontolog
(Svend Stouge)
ˤ
Atmosfæren på Mars – er der tegn på liv?
(Morten Bo Madsen)
ˤ
Vand på Mars. Hvor, hvor meget, hvornår
og hva’ så? (Christine Hvidberg)
23
Miljøproblemer er vores udfordringer
− DTU Miljø inviterer din klasse på besøg!
Besøg med tilknyttede laboratorieforsøg – varer en hel dag
Spildevandsrensning i Danmark
Giftige kemikalier i økosystemer
NO2-forurening i Danmark
Besøg med foredrag uden laboratorieforsøg – varer en halv dag
Spildevandsrensning i Danmark
Giftige kemikalier i økosystemer
Forurening fra andefodring
Besøgene indeholder tværfaglighed indenfor biologi, kemi, bioteknologi og matematik.
De fleste aktiviteter kan efter nærmere aftale tilpasses jeres besøgsmuligheder.
Ring eller send en mail med besøgsdetaljerne og jeres ønsker til besøget til
Kåre Press-Kristensen: ka [email protected] eller tlf. 22 81 10 27
OBS:
Af ressourcemæssige årsager gennemføres kun 27 besøg
– derfor prioriteres naturvidenskabelige 3. g klasser højest
Gærs respiration af
forskellige sukre
Lars Bjarne Nielsen,
Brøndby Gymnasium,
Marianne Schou Nielsen
og Marie Eiland,
Køge Gymnasium
Det er oplagt at anvende CO2-sensorer og dataopsamling til at undersøge forskellige forhold ved respirationsprocesserne. Gær er især en god organisme at
undersøge.Vi har selv første gang set denne metode til
at undersøge gærs respiration af forskellige sukre på
fagdidaktisk kursus i september 2005, og Vernier har
udgivet en bog med forskellige øvelser. Men der har
alligevel manglet lettilgængelig anvisning på metode og
fremgangsmåde.
Vi har derfor gennemgået forskellige mulige måleopstillinger og er kommet frem til en fremgangsmåde,
der meget ligner Verniers.Vi viser i det følgende nogle
resultater samt en fremgangsmåde.
Øvelsen egner sig til A og B-niveau, men man kan simplificere den til brug for c-niveau.
Undersøgelse af respiration af
glukose, laktose og galaktose
helsebranchen som et naturligt middel mod
urinvejsinfektioner.
Teori
Galaktose findes især som en del af mælkesukkeret, laktose, i pattedyr. Man skulle derfor
forvente, at gær ikke vil omsætte det så godt,
da det ikke er så almindeligt i naturen.
Glykolysen omsætter D-monosakkarider
til kuldioxid og vand. I naturen findes især
glukose (druesukker) og fruktose (frugtsukker) som almindelige monosakkarider. Blandt
disakkariderne er sakkarose (rørsukker) almindelig. Man vil derfor forvente, at bagegær
(Saccharomyces cerevisae), der forekommer
udbredt i naturen, især på vindruer, udnytter
disse kulhydrater særligt godt.
Mannose findes især i glykoproteiner hos
eukaryote organismer. Det omsættes dårligt
hos mennesker og kommer stort set uomsat
ud igennem nyrerne. Det anvendes derfor af
Laktose, se Tabel 1, består af glukose, der via
OH-gruppe nr 4 er bundet til OH-gruppe
nummer 1 på galaktose (beta 1-4 binding).
Laktose nedbrydes af laktase (beta-galaktosidase, b-Gal) til glukose og galaktose. Mangler
man dette enzym, er man laktoseintolerant og
tåler ikke mælkeprodukter. Livslang laktaseekspression er knyttet til de områder, der
fra oldtiden har holdt mælkeproducerende
husdyr. Uden for Europa, Vestasien, Indien
25
Tabel 1 Tabel 1. Nogle
naturligt forekommende
mono- og
disakkarider.
Glukose – Monosakkarid Fruktose – Monosakkarid Galaktose – Monosakkarid Laktose – Disakkarid Mannose – Monosakkarid og dele af Østafrika holder man op med at
producere laktase som voksen. Da laktose ikke
er er et almindeligt plantekulhydrat, skulle
man forvente, at gær ikke omsætter laktose
særligt godt.
Respirationen er omsætning under iltforbrug.
Respirationsligningen for monosakkarider er:
C6H12O6 + 6O2 → 6 CO2 + 6 H2O + energi
Forsøget og dets resultater.
I dette forsøg undersøges omsætningen af
glukose, laktose og galaktose. Hypotesen er:
Gær omsætter glukose bedre end laktose og
galaktose.
Materialerne er her 4 CO2-sensorer tilsluttet
en Labquest fra Vernier, men man kan lave
26
forøget succesivt med et kulhydrat ad gangen, så man kun benytter 1 sensor og erstatte
Labquest med en Go-link som PC-opkobling.
Sensorerne er via Labquest (eller GO-link)
tilsluttet en PC, se Figur 1. Labquest kan
arbejde alene (evt. på batteri), så man kan
sende resultaterne til PC 'en bagefter. Der er
plads til 4 sensorer. GO-link kræver direkte
opkobling. PC'en er udstyret med programmet LoggerPro.
Hver monosakkarid er opløst til 0,3 M. Se
Tabel 2. Som gærkilde er anvendt tørgær. Det
er lettere at styre end frisk gær. Gæren opslemmes til 0,05 g/mL på en magnetomrører.
Fremstil nok til hele forsøget. Dette kan gøres
en time i forvejen. Man skal beregne lidt tid
til at få gærsuspensionen helt jævn. Evt kan
man pipettere op og ned nogle gange. Lad
Figur 1. Opstilling til måling af 4 prøver
på en gang. Det ses, at der er 4 indgange til Labquest'en i baggrunden
gæren stå under jævnlig omrystning, men
fjern den fra magnetomrøreren. Temperaturen
registreres.
Programmet sættes til at optage data i 20 min
med 15 målinger pr min.
Med en automatpipette blandes 1 mL kulhydrat med 1 mL gærsuspension i den specielle
250 mL sensorkolbe (se Figur 1), så slutkoncentrationen af sukker er 0,15 M i alle blandinger. Som kontrol blandes 1 mL gær med
1 mL demineraliseret vand. Sensoren sættes i
kolben, og dataopsamlingen startes.
Efter 20 min kan resultatet aflæses, og der
beregnes hældning af en ret linje som fittes til
kurven ved hjælp af LoggerPros indbyggede
værktøj. Hældningen, som i LoggerPro-sprog
hedder "m", får enheden ppm/min (parts per
million per minute)
Tabel 2 Kulhydrat M (g/mol) Glukosemonohydrat 198,17 Laktose 360,32 Galaktose 180,2 m (g) 5,94 10,80 5,40 Tabel 2. Anvendte kulhydrater med
molar masse, M, og afvejet mængde,
m, til 100 mL.
27
Time (min)
Figur 2. Resultat fra respirationsforsøg med glukose, galaktose og laktose med gær. Slutkoncentrationer i blandingen er 0,15 M for kulhydraterne og 0,0025 g/mL. T = 25 0C
Det ses, på Figur 2, at der går lidt tid, inden
forsøget stabiliserer sig. Der skal typisk gå
ca. 10 min., før kurverne er stabile. Det ses
også, at glukosekurven ikke er lineær, men at
respirationshastigheden (tangenthældningen)
vokser. Imidlertid giver en ret linje en god
beskrivelse for forholdet mellem de enkelte
prøver, og det giver ikke tolkningsmæssige
problemer. Det ses også, at der er respiration,
målt som kuldioxidudledning, i vandprøven.
Resultaterne er sammenfattet i Tabel 3, hvor
den relative respiration er regnet ud som procent CO2-udledning i forhold til glukose.
Grafisk kan dette vises i et søjlediagram, som
i Figur 3., hvor det fremgår, at laktose og galaktose i forhold til vand i dette forsøg ingen
effekt har på respirationsprocessen, og man
28
må konkludere, at hypotesen holdt. Galaktose
og laktose udnyttes tilsyneladende ikke af gær
inden for det målte tidsinterval.
Bemærkninger til forsøget
Det er meget vigtigt, at elektroderne ikke
bliver våde. De kan ikke tåle det og bliver
uanvendelige. Vi har varieret på gærmængden, og den her anvendte mængde (0,005 g
pr prøve) eller mængder i dette område giver
et godt støj/signalforhold. Det vil sige mellem udledningen af CO2 for glukose og den
negative kontrol, vand: Ved højere koncentrationer af gær stiger respirationen yderligere
i den negative kontrol, så der ikke er meget
vundet. Forskellen bliver ikke væsentlig
større. Desuden tager det længere tid at opnå
stabile målinger. Vi har også justeret på det Tabel 3 totale volumen. Man kan godt gå op på et
Relativ Absolut CO2-­‐
Kulhydrat total volumen på 4 mL og sikkert også noget
udledning respiration højere; men går man op til for eksempel 100
100 Glukose
137
mL, bliver diffusionen en begrænsende faktor,
13 Laktose
18
selv om man bruger omrører. Vi antager, at
21 Galaktose
29
der er tilstrækkeligt ilt til rådighed for cel20 Vand
27
lerne ved de små volumener, men vi har ikke systematisk undersøgt det. Der er en lineær
Tabel 3. Resultaterne fra Figur 2 ses her sammensammenhæng mellem det totale volumen og
fattet. Glukoses respiration er sat til 100%.
respirationen (med hældning på ca 1,5) mellem 0 mL og 4 mL.
Vi har holdt glukosekoncentrationen på 0,3
M i alle prøver. Dette sikrer gær, enzymer
mm. samme mængde substrat og ensartede
osmolære forhold. Vi har ikke prøvet at justere til isosmolaritet ved at tilsætte for eksempel
salt til 0,075 M.
137
18
29
27
Rela4v respira4on
100
13
21
20
pH falder under forsøget til 5-6 (kulsyre!). Vi
har ikke prøvet at bufre opløsningen til pH 7.
I den her viste opsætning egner dette forsøg
sig til fællesforsøg eller demonstrationsforsøg.
Vil man lade eleverne arbejde i hold med
4 forskellige prøver (f.eks 3 kulhydrater +
kontrol), kan man blande hvert kulhydrat
med gær i mikrotiterbakker med 24 brønde
(Gundlach), hvor hver brønd sagtens kan
indeholde indeholde 2 mL. Hvis man blander
dem med ca 5 min. mellemrum og måler i ca
5 min, kan man få pæne resultater. Bliver tidsrummet for stort, bliver der for stor forskel på
gærens tilstand i første og sidste prøve. Man
kan selvfølgelig ikke udtage præcis 2 mL fra
en prøve på 2 mL, men der bliver med lidt
træning højst et tab på ca. 0,035 mL.
Det skal bemærkes, at sukkerindholdet i
prøverne ikke er en begrænsende faktor, som
følgende beregning viser.
Der tilsættes n = C*v = 0,3*0,001 mol =
0,0003 mol (0,3 mmol) kulhydrat til hvert
forsøg.
Gærs evne %l at udny4e glukose, laktose og galaktose %l respira%on 100 90 80 Real%v respira%on Absolut CO2-­‐
udledning
Glukose
Laktose
Galaktose
Vand
70 60 50 40 30 20 10 0 Glukose Laktose Galaktose Vand Figur 3. Grafisk fremstilling af den relative respiration af glukose, galaktose og laktose som opnået i
Figur 2 og Tabel 3
C er koncentrationen, og V det tilsatte volumen, og n er stofmængden i mol. Forbruget
er meget mindre.
Man omregner fra ppm til stofmængdekoncentration i mol/L ved at anvende, at 1 ppm
af en gas er det samme som 10-6 L gas pr L
luft. Det molære rumfang Vm er 24 L. Dvs i
1 L ren gas er der 1/24 mol gasart. Derfor er
den molære koncentration (C) af 1 ppm CO2:
1 𝑝𝑝𝑚 𝐶𝑂2=10−624 𝑚𝑜𝑙/𝐿 𝐶𝑂2
Volumenet af prøveflasken er 0,25 L. Prøven fylder 2 mL og sensoren har vi målt til
at kunne fortrænge 7 mL . Dvs Vgas = 0,250
- 0,007 - 0,002 L = 0,241 L. Da 1 ppm gas
29
Figur 4. Laktase (B-gal) katalyserer hydrolysen af laktose
giver 𝑛=𝐶∙𝑉𝑔𝑎𝑠 (𝑚𝑜𝑙), fås:
1 𝑝𝑝𝑚 𝐶𝑂2=10−624 𝑚𝑜𝑙/𝐿 𝐶𝑂2= 10−624∙
0,241 𝑚𝑜𝑙 𝐶𝑂2
Da respirationen udsender 6 mol CO2 for
hvert mol forbrugt glukose, skal dette tal divideres med 6, og derfor bliver glukoseforbruget
pr ppm CO2:
demonstrere temperaturens betydning for respirationen af f.eks. glukose. Man skal da lige
vente med at optage målingen, til prøven har
fået vandtemperaturen. Her blev der arbejdet
ved 25 grader.
Laktases virkning
1 𝑝𝑝𝑚 𝐶𝑂2= 10−624∙ 0,241 6𝑚𝑜𝑙= 1,67∙10−9 𝑚𝑜𝑙 𝑓𝑜𝑟𝑏𝑟𝑢𝑔𝑡 𝑔𝑙𝑢𝑘𝑜𝑠𝑒 Man kan bruge opsætningen til at demonstrere laktases (beta-galaktosidases, b-gals)
virkning på laktose. Laktase katalyserer nedbrydningen af laktose til glukose og galaktose
under vandoptagelse (Figur 4)
∆n= 137∙1,67∙10−9 𝑚𝑜𝑙/𝑚𝑖𝑛=2,29∙10−7 𝑚𝑜𝑙/𝑚𝑖𝑛.
Det er altså en hydrolase, der har
EC3.2.1.108. Det tilhører beta-galaktosidasefamilien. B-gal fra E. coli er et stort molekyle
med en molar masse på 464.000 g/mol, da
det består af ens peptidkæder på hver 1024
aminosyrer. Det anvendes som markørenzym i
bioteknologi, da der findes en række kunstige
substrater, der bliver farvede ved reaktionen.
Ved spaltningen af 1 mol laktose optages 1
mol vand og frigives 1 mol glukose og 1 mol
galaktose.
Er udledningen ikke 1 ppm men "m" (ppm/
min) skal man gange ovenstående med m,
hvorved man får forbruget i mol/min. For
forsøget med glukose, m = 137 ppm/min,
giver det:
Der var tilsat 𝑛=3∙10−4 𝑚𝑜𝑙 glukose.
Så det varer således med dette forbrug
3∙10−42,29∙10−7min= ca 1300 min eller ca
22 timer, før al glukose ville være opbrugt.
Der er altså rigeligt glukose. Glukose er
således ikke begrænsende faktor i forsøget, og
det samme vil gælde de øvrige kulhydrater,
man kunne bruge (fruktose, mannose, xylose,
maltose mfl.).
Man kan naturligvis anbringe kolberne i
termostateret vandbad under forsøget og
30
Resultater for måling af
laktase-aktivitet
Hypotesen er, at man kan følge reaktionen
semikvantitativt med Diastix (apoteket), der
er beregnet til glukosemåling i urin. Diastix
har et felt, der indeholder glukoseoxidase og
peroxidase samt et peroxidasesubstrat, der bliver brunt ved peroxidasereaktionen. Glukoseoxidase oxiderer specifikt glukose til glukoronsyre og producerer brintoverilte, som starter
peroxidasereaktionen. Det har den fordel, at
reaktionen er specifik for glukose. Andre kulhydrater (laktose, galaktose m.fl.) giver ikke
farvning af diastix'en. Man fugter Diastix'en i
væsken et øjeblik, lader reaktionen forløbe og
sammenligner efter 30 s farven med skalaen
på beholderen. Man kan se resultatet på Figur
5, hvor resultatet af et forsøg ses: 30 mL mælk
blev behandlet i 20 min med 575 unit laktase
(ud fra producentens aktivitetsangivelse). Der
blev målt glukoseindhold med Diastix efter
0, 1, 2, 5, 10 og 20 minutter. Stiksene ligger i
rækkefølge på figuren, hvor Diastix-beholderen og forsøgsopstillingen også ses. Det ses, at
stiksene bliver brunere, jo længere tid, der går.
Figur 5. Behandling af laktose
(0,3 M) på de to nederste
Diastix og af mælk (øverste
6 Diastix) med laktase (fra
Slagteriskolen) og efterfølgende
glukosemåling. 5 mL laktose
blev behandlet med 575 unit
laktase i 20 min. Nederst: før
spaltning (blå), øverst: efter
spaltning (brun). De 6 Diastix
ovenover viser tidsforløbet for
laktasebehandling (575 unit)
af 30 mL mælk efter 0, 1, 2,
5, 10 og 20 min. Glukosekoncentrationerne kan semikvantitativt bestemmes v.h.a.
farvekoden på beholderen (til
højre). T = 25 oC. Desuden
ses Diastix-beholderen med
aflæsningsskalaen (til højre) og
forsøgsopatillingen
31
Ulempen er dels, at det tager 30 s, før man
kan aflæse resultatet og dels, at farvningen
fortsætter herefter. Trods forsinkelsen kan
man få rimeligt pæne resultater med nogenlunde lineært forløb, Figur 6.
Vi kan altså måle glukosekoncentrationerne i
prøverne, så hypotesen er bestyrket, og man
kan vise laktoses hydrolyse ved hjælp af laktase
(Lactozym® fra Novozymes, fås hos Slagteriskolen). Man kan derfor opstille hypotesen,
at laktose efter fuldstændig spaltning vil være
et lige så godt substrat for gær som glukose.
Vi behandlede 5 mL laktose med 575 unit
laktase i 15 min, og målte derefter gærs evne
til at udnytte produktet i respirationen. Desuden var der prøver med glukose, galaktose og
laktose, Figur 7.
Kurverne forløber pænt og tilnærmet lineært
i beregningsområdet for "hældningen, m",
mellem 15-20 min. Det ses, at glukose igen
er det mest effektive substrat, som det skulle
være, og at den laktasebehandlede prøve når
tæt på glukoses effektivitet som substrat.
Glukosekoncentrationen var mere end 111
mol/L efter behandlingen (målt med Diastix).
Effektiviteten af den behandlede laktose er på
80% af glukose. Muligvis er der en inhiberende faktor i enzymopløsningen. Dette kan
5
10
20
Figur
6. Laktasebehand28
75
111
ling af mælk. 30 mL
mælk blev behandlet
med 575 unit laktase.
Der blev taget prøver til
måling for glukosekoncentration vha. Diastix.
Der er indsat tendenslinje med angivelse af
den bedste rette linjes
ligning for de fundne
data samt forklaringsgraden (R2). T = 25 oC
32
Kommentarer til forsøget
Vi har forsøgt at anvende en blodglukosemåler, Accu-check, men det kan tilsyneladende
ikke lade sig gøre. Hvis der er nogen læsere,
der kender et blodsukkerapparat, der kan
bruges, ville det være dejligt at høre. Der er
mange interessante muligheder.
Også med denne forsøgsrække er det muligt at køre successivt, så man kan en klasse
kan gennemføre med relativt få sensorer til
rådighed.
Vi har ud over de her nævnte kulhydrater
prøvet med mannose og stivelse, som begge
har en meget lav effektivitet som substrater.
Og fruktose og amylasebehandlet stivelse er jo
også relevante.
Glukosekoncentra-on i mælk e7er laktasebehandling Glukosekoncentra-on (mmol/L) 2
20
nemt undersøges. I Figur 8 er aflæst hældningene på de rette stykker for hver kurve i ppm/
min, og de er omregnet til relativ respiration
i forhold til glukose på samme måde som
i Figur 3. Det ses, at laktose igen ligge på
20-25% af glukose. Der er derfor måske en
vis laktaseaktivitet i gær. Men det ser ud som
om, at laktase-behandlet laktose er et lige så
godt substrat til respiration i gær som glukose
(hypotesen blev undersøttet).
140 120 100 80 y = 5,5806x + 5,3226 R² = 0,96815 60 40 20 0 0 5 10 15 Tid e7er behandling (min) 20 25 Time (min)
Figur 7. Gærs evne til at anvende laktose, spaltet laktose (Laktase 115 u/mL i 15 min.)
og galaktose. T = 25 oC
Med gær som model for glykolyseeffektivitet
evt. i kombination med laktase og amylase får
man med andre ord nogle letudførlige forsøg,
der kan gennemføres på ca 90 min., og hvor
man dækker fysiologi, genetik og enzymkemi
med relevant og illustrativt eksperimentelt
arbejde.
215
Behandlet laktose 175
54
Laktose
-1,5
Galaktose
Rela4v respira4on
100
81
25
-­‐0,7
Virkning af laktase på laktose 100 90 80 Rela%v respira%on Absolut CO2-­‐
udledning
Glukose
70 60 50 40 30 Hvis man fokuserer på laktose i mælk og intolerans, kan man alene med laktase-forsøget
dække genetik og enzymkemi samt fordøjelse
med relevant forsøg.
Elevvejledninger til de her viste forsøg vil
blive lagt på http://www.brondby-gym.dk/
undervisning/fag/biologi/
20 10 0 Glukose Behandlet laktose Laktose Galaktose Figur 8. Resultatet fra Figur 7 opgjort som
søjlediagram af relativ respiration . T = 25 oC
33
Regnskab for FaDB-kurser
2010
Overført fra 2009
Administration
Kurser
Konsortier
Indtægt
Udgift
Saldo
0,00
202.400,00
143.200,00
22.446,06
178.685,97
143.200,00
206.324,22
183.878,16
207.592,19
207.592,19
0,00
826,00
9.505,95
4.950,86
4.109,75
1.958,50
1.095,00
0,00
74.800,00
64.600,00
63.000,00
53.929,83
75.294,47
49.461,67
20.870,17
-10.694,47
13.538,33
143.200,00
143.200,00
0,00
Noter
Administration
Kontorartikler
Mødeudgifter
Transport
Forsikring
Sekretariatsbistand
Gebyrer
Renter
Kurser
Eksperimentel gentek Horsens
Eksperimentel gentek Solrød
Eksperimentel gentek Horsens
Konsortium
Biofysik
34
Foreningen af Danske Biologer
E-mail til hele bestyrelsen:
[email protected]
Formand:
Erik Frausing, 4656 1008
[email protected]
Regional kontakt:
Joan Ilsø Sørensen
Jane Burkarl
Kontakt til IBO: Joan Ilsø
Kontakt til Dansk Industri: Hanne Juhl
Næstformand:
Jane Burkarl, 2868 6284
[email protected]
EMU Biologis hjemmeside:
Jørgen Wilhelmsen, 9892 9375
Hjemmeside-adresse:
http://www.emu.dk/gym/fag/bi
Kasserer:
Joan Ilsø Sørensen, 2332 4402
Kløvervangen 15
8541 Skødstrup
[email protected]
Kontakt til videregående uddannelser:
Joan Ilsø Sørensen (AU)
Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE)
Erik Frausing (KU i øvrigt)
Jane Burkarl (SDU)
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Svend Erik Nielsen, 4824 9226
[email protected]
FaDB-kurser:
Svend Erik Nielsen (formand)
Hanne Juhl
Christian Rix
Claudia Girnth-Diamba, 2180 9484
[email protected]
Hanne Juhl, 3323 5274
[email protected]
Christian Rix, 3142 1976
[email protected]
Ole Fristed Kunnerup, 98 28 48 38
[email protected]
Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser:
Kresten Cæsar Torp
[email protected]
Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg
(PS): Erik Frausing
Indmeldelse i foreningen samt
adresseændringer kan ske via
foreningens hjemmeside på EMU´en
- eller ved henvendelse til FaDBsekretariatet hos Nucleus Forlag ApS.
FaDB´s hjemmeside:
http://www.emu.dk/gym/fag/bi
GMO-høringer: Marianne Johansen
Revisor: Benny Silvert
Forlag
Nucleus’s bestyrelse:
Formand:
Peter Abildgaard Andersen
Tlf. 3860 1653
[email protected]
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Jane Sundbæk Johansen
Lene Beck Mikkelsen
Kirsten Hede
Niels Jørgensen
Nucleus Foreningen af Danske
Biologers Forlag Aps
Lundingsgade 33, 8000 Århus C.
Tlf. 8619 0455
Fax: 8619 6355
dgl. 09.00-15.00
E-mail: [email protected]
Hjemmeside-adresse:
http://www.nucleus.dk
35
' ) NYHED
biologi
sundervisning
materialer
Nyt bogkatalog fra Nucleus
Udsendes til skolerne
i september måned
Scan koden og
se kataloget
onlineog htx.
Bogen til biologi
C for stx
På www.biologitiltiden.dk findes opgaver,
forsøgwww.nucleus.dk
og bogens figurer.
190 sider, helbind, 260 kr. ekskl. moms.
36
nucleus
forlag, •Lundingsgade
33, 8000
C, 86
19 04 C
55• 86 19 04 55
NUCLEUS
FORLAG
Lundingsgade
33 Århus
• 8000
Århus
Afsender:
Afsender:
BiofagBiofag
c
c
/o Nucleus
ForlagForlag
ApS ApS
/o Nucleus
Lundingsgade
33
Lundingsgade 33
8000 8000
ÅrhusÅrhus
C
C