Referat af EKD-bestyrelsesmøde 11-01-2015
Biofag Nr.3 juni 2014 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/5, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Svend Erik Nielsen Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen [email protected] og grafikeren [email protected] Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2.200 1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1.250 1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, 8639 8580 Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til [email protected]. Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kilde angivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg. ISSN 0106-1038 Adresseændringer Forsidefoto: Feltarbejde i mose © Svend Erik Nielsen, 2014 Oplag 1.000 eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU´en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDBsekretariatet: [email protected] Foreningen af Danske Biologer Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelse. Redaktionen afsluttet 22.05. 2014 Adresse: Biofag Lundingsgade 33 8000 Aarhus C Tlf. 8619 0455 Formand: Svend Erik Nielsen [email protected] Næstformand: Jane Burkarl [email protected] Kasserer: Jesper Ruggaard Mebus [email protected] Revisorer: Benny Silvert Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser) Indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 5 Nyt fra fagkonsulenten 7 Biokonference 2014 8 Del og stjæl-konceptet 9 Kursuskalender 10 Undervisningstilbud: DNA & LIV 11 Brev til Antorini 12 Ministeriets tal vedrørende L171 14 FaDB-regnskab 15 Biologi på b-niveau 18 Tværfagligt innovationsforløb ... 27 Kursus: Madagascar 28 Kursus: Bananfluers genetik 29 Bio-geo-kursus til Diskobugten 30 Kursus: Eksperimentel genteknologi © SvenD Erik Nielsen 2014 Nyt fra bestyrelsen Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB 180° Nogle mener at man skal starte med cellen og så bevæge sig op i det biologiske hierarki, med større og større kompleksitet til følge. Der kan være gode grunde til at starte med de mindste enheder, men det er ikke den endegyldige sandhed at det altid skal være sådan. Andre mener at man godt kan begynde med komplekse problemstillinger og så bevæge sig ind til kernen. Men hvorfor ikke vende det hele på hovedet? Nogle mener at man skal lære matematik, kemi og fysik i gymnasiet og for så at arbejde med biologi på Universitet. Hvorfor ikke starte med problemet? Andre mener at biologi på gymnasiet skaber indsigt og nysgerrighed og så kan man senere inddrage matematik, kemi og fysik, hvor det er nødvendigt. Nogle mener at biologi er den brede øjenåbner til naturvidenskab. Andre mener at biologi er bioteknologi. Nogle mener at biologi er et vigtigt og centralt fag i konstant udvikling og dynamik. Andre mener ikke at biologi giver væsentlige kompetencer. Nogle mener at biologi er et blødt fag – hvad det så end betyder? Hvorfor ikke starte med kompleksiteten? Hvorfor ikke være nysgerrig og opstille hypoteser? Hvorfor ikke bruge disse innovationstider til at vende det hele 180 grader? Hvorfor ikke bygge undervisningen op omkring problemer og deres mulige løsninger? Hvorfor ikke indbygge de pågående klimaændringer i biologiundervisningen? Hvorfor ikke indse at biologi for mange elever er portalen til viden om dem selv og deres eget liv? Hvorfor ikke indse at biologi er almendannende? Hvorfor ikke indse at der er biologi i alt? Andre mener at biologi med sin kompleksitet og krav til eleverne om at være beskrivende, analyserende og vurderende er det hårdeste fag i hele verden. Hvorfor ikke indse at biologi er et populært fag hos eleverne i gymnasiet? Sådan er der så meget. Ja det må du nok spørge! 4 Hvorfor? Og så til noget helt andet I april har redaktionen besøgt DTU og KU og talt med folk der i det store hele godt kan se problemstillingerne og forstå implikationerne heraf. Kursusaktiviteten viser, at medlemmerne stadig gerne vil på kursus og blive inspireret – vi må håbe at aktiviteten ikke falder, når resultatet af det første års timetælleri ser dagens lys om kort tid. Allerede nu vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at den årlige generalforsamling som holdes i forbindelse med årets biokonference afholdes den 2. oktober i Odense. Det er en unik chance for at møde kollegaer fra rundt om i landet. Konferencen har i år to temaer: Økotoksikologi og Det første liv. Vel mødt og god sommer! Husk at årets generalforsamling i FaDB holdes torsdag den 2. oktober, 2014 i Odense. Forslag til generalforsamlingen skal være formanden Svend Erik Nielsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Indkaldelse og beretning bringes i Biofag 4/2014. Nyt fra fagkonsulenten Af Kresten Cæsar Torp I skrivende stund står den på skriftlig eksamen. Når bladet kommer på gaden, er huerne sikkert sat på, vi kan se frugterne af vores arbejde, og kan se frem til en dejlig sommerferie. Tak for indsatsen! I næste nummer vil jeg tage årets prøver op. Jeg hører gerne om erfaringer fra prøverne. Innovation i biologi DGS har lige gennemført en faglighedsunder søgelse, der peger på et stort ønske hos elever ne om at inddrage den omgivende verden, og få lov at arbejde med at gøre noget ved den. Det har vi både gode muligheder og traditioner for at imødekomme indenfor biologiundervisningen. For øjeblikket arbejdes der netop på disse aspekter af gymnasiet ift. innovation. Den 18. og 26. september afholdes konferencer om innovation i fagene i henholdsvis Århus og København. Konferencerne vil byde på praktisk orienterede fagworkshops, også i biologi. Der vil dels være fokus på praktisk tilrettelæggelse af forløb, progression og bedømmelse i rammerne af de gældende læreplaner. Invitation udsendes til skolerne. Samtidig vil der også komme en revideret udgav af de fagsærtræk for biologi i innovations undervisning, som efterhånden har et par år på bagen. Workshop og materialet der udarbejdes er resultat af arbejdet i en arbejdsgruppe om innovationsundervisning i biologi. Det har 5 været rigtigt spændende for mig at deltage, og jeg håber udkommet kan inspirere andre også. Jeg hører i den sammenhæng også gerne om erfaringer fra jer om hvordan biologi indgik i B-opgaver i årets AT-opgave. Studieretningstoning af biologi i kunstneriske studieretninger For et par numre siden startede jeg på en føl jeton om studieretningstoning. Jeg oplever at vi i høj grad italesætter højniveauerne, måske fordi det er her vi kan lave de biologisk set mest spændende eksperimenter, samarbejder med universiteter osv. Jeg håber vi på samme måde kan få fokus på de mange elever på studieretninger, hvor profilen ikke er biologi, men hvor biologi skal tones efter studieretningen, men til gengæld spiller meget vigtige roller ift. elevernes naturvidenskabelige interesse og dannelse. Jeg tager udgangspunkt i papiret ”Studieretningstoning i biologi”, som kan findes på: http://emu3.emu.dk/modul/ studieretningstoning-i-biologi I de kunstneriske studieretninger indgår biologi oftest på C-niveau, og nogle elever vælger det som naturvidenskabeligt B-niveau. Ofte er fx musikklasser blandede studieretninger, nogle elever er matematisk orienterede, andre er absolut ikke. Grundlæggende har biologi C i disse klasser et særligt ansvar for elevernes generelle naturvidenskabelige dannelse. Det betyder at vi kan bidrage med: • Biologisk og naturvidenskabelig basisviden. Et par eksempler på studieretningsorienterede temaer: Biologisk information og kommunikation (DNA, den genetiske kode, nedarvning, hormoner, receptorer, cellemembran, nerver og sansning). Lys og lyd og liv (Bølgelængde, lys, farver, sansning, sanseorganer, fotosyntese, primærproduktion, vækstfaktorer, måling med spektrofotometer). Gode dele af kernestof og spændende supplerende stof kan dækkes gennem temaer som disse. • Nysgerrighed i forhold til fænomener i den 6 levende verden. Ovenstående temaer kan tilrettelægges med mulighed for at eleverne undersøger fænomenerne både eksperimentelt og teoretisk. Nogle eksperimenter kan være fælles for klassen, fx omkring DNA og feltundersøgelser, andre kan grupperne vælge imellem, udvikle på eller få tildelt som underemner i grupper, fx forsøg med sansning og målinger på fotosyntese, bølgelængde ol. • Forståelse for betydningen af naturvidenskabelige eksperimenter og feltundersøgelser. Eleverne kan fremlægge eksperimentelle designs. De kan blive stillet et krav om at forholde sig til hvordan deres eksperimentelle design anvender principper fra NV, og overveje hvor sikker viden de opnår. • Databehandling. Biologi repræsenterer som naturvidenskabeligt fag, hvordan naturvidenskaberne søger at kvantificere iagttagelser i form af målinger og modeller. For elever på en kunstnerisk studieretning kan det være en øjenåbner at kunne knytte målbare parametre til fænomener de ellers behandler oplevelsesbaseret, og komme med biologiske forklaringer på deres sansning. På et C-niveau skal man tænke målrettet i egnede eksperimenter, da databehandling kan være svært for mange. • Karakteren af naturvidenskabelig viden (Nature of Science): I de faglige mål indgår elevernes viden om fagets identitet og metoder. Metodebevidsthed opnår ved at metoder og metodiske tilgange italesættes, og de kan perspektiveres ved deltagelse i AT-forløb. Jeg håber ovenstående kan give inspiration til at eksperimentere med studieretningstoning. Jeg vil opfordre jer til at bidrage med konkrete eksempler her i bladet. Til slut vil jeg sige tak for godt kollegialt fællesskab i det forløbne skoleår. Jeg håber ferien giver anledning til store tanker og ideer til et nyt skoleår. Skriv gerne om dem her i bladet! Biokonference 2.-3. oktober Økotoksikologi & Det første liv/kunstigt liv Årets Biokonference finder i år sted i Odense, nærmere bestemt på SDU i dagene 2-3 oktober, og de to overordnede temaer bliver: ”Økotoksikologi & Det 1. liv/kunstigt liv”. De to dage byder på foredrag af 4 forskere, laboratorieøvelser samt generalforsamling i FaDB. Det foreløbige program ser således ud: Torsdag d. 2/10: 08.30 - 09.30 Ankomst til Biologisk Institut på SDU, kaffe/the & boller 10.00 - 12.00 Foredrag ved forskerne Jane Morthorst & Henrik Holbech om Økotoksikologi. Det centrale i oplæggene er hormonforstyrrende stoffer, metaller samt sundhed set i en samfundsmæssig sammenhæng. Desuden vil der blive diskuteret metoder. 12.00 - 13.00 Frokost på SDU 13.00 - 16.30 Laboratorieøvelser på Biologisk Institut, SDU 17.00 - 19.00 Generalforsamling i FaDB på Odense Congress Center (OCC) 19.00 - 20.30 Middag på OCC 20.30 - ?? Fælles hygge Fredag d. 3/10: 07.30 - 08.30 Morgenmad på OCC og dernæst afgang mod SDU. 09.00 - 10.30 Foredrag på engelsk af Emma Hammarlund fra NordCEE omhandlende det første liv samt betingelserne for at det første større liv kunne udvikle sig. 10.30 - 10.45 Kaffe & kage 10.45 - 12.15 Fordrag af Steen Rasmussen fra FLinT på SDU om forskning indenfor kunstigt liv og protoceller, og hvad disse kan bruges til i fremtidens samfund. Desuden vil han komme ind på 3 D print og denne tekniks afgørende betydning for det fremtidige samfund. 12.30 - 13.30 Frokost & evaluering Pris: 1900 kr. Tilmelding senest 14 dage før på FaDB´s hjemmeside, Biofag. 7 Del og stjæl-konceptet breder sig Af Rune Therkildsen At udveksle ideer og erfaringer er populært blandt lærere, ikke mindst gymnasielærere. Workshoppen ‘Del og stjæl for ungdomsuddannelserne’ på årets Big Bang-konference (http://www.bigbangkonferencen.dk) blev et tilløbsstykke, som blev fulgt op med to videndelingsgrupper på Facebook, der administreres af NTS-centeret. Tilsammen har grupperne allerede over tohundrede medlemmer. “Mon der kommer nogen, når der er ScienceSlam samtidig?” Konsulent Rune Therkildsen fra NTS-centeret var bekymret for, om chancen for at møde kollegaer og ‘dele og stjæle’ gode ideer til undervisningen på gymnasiet kunne konkurrere med ScienceSlam. Men hans bekymring blev gjort til skamme – det væltede ind med gymnasielærere på jagt efter netværk og ny inspiration til undervisningen, ligesom en del uformelle læringsmiljøer havde fundet vej til arrangementet. Arrangementet var inspireret af et lignende arrangement for biologiundervisere fra nordjyske gymnasier på Brønderslev Gymnasium, som var resultatet af et samarbejde mellem Ole Kunnerup fra FaDB og NTS-Centerets lokale afdeling i Nordjylland. Udveksling af ideer Deltagerne delte ivrigt ud af erfaringer med Grønt Gymnasium, Sciencelab.dk, Naturvidenskabsfestival, virksomhedssamarbejde, brobygning og meget mere. Blandt de mange emner, der blev udvekslet ideer om, var overgangen mellem udskoling og gymnasiet. “Den nye reform kan være god i forhold til projektforløb mellem 9. klasse og gymnasium. Og det er en god ide at sætte forløbet ind i et perspektiv, så det skaber relevans,” sagde 8 Mikala Voldby fra Skanderborg Gymnasium og fortalte om sit gymnasiums erfaringer. “Det handler om at forventningsafstemme og om behov og ressourcer. Vi har fælles kursusdage med folkeskolelærerne, som vi arrangerer i fællesskab. Alle medbringer en aktivitet med relevans for naturfag og deler erfaringerne. Det giver indblik i, hvad vi hver især laver. Der er et element af spil og legende tilgang til fagene – og vi holder arrangementerne på naturskolen, hvor man godt må svine lidt!” En anden deltager, Malene Sørensen fra Faaborg Gymnasium, fortalte, at man i Faa borg holder Science Cup, hvor folkeskolerne konkurrerer indbyrdes, men hvor konkurrencen udføres i samarbejde med gymnasiet. “De laver deres projekter selv, og så har de en dag hos os, hvor gymnasieeleverne bedømmer opgaverne i første runde. Finalen bedømmes af gymnasielærerne.” Nye netværk blev født Undervejs gik et stykke papir på omgang mellem bordene – det viste sig at være en mailliste til etablering af et netværk. Rune Therkildsen fra NTS-centeret påtog sig ansvaret for papiret og er nu administrator for to netværksgrupper på Facebook, NV Delecentral og NF Delecentral, hvor NV- og NF-lærere kan søge og uddele inspiration og ideer. De to grupper har henholdsvis 141 og 65 medlemmer allerede. Del og stjæl på Sjælland Del og stjæl er også på programmet på når det nye NTS-center på UCSJ i Vordingborg holder Science Fair den 7. august, og her vil deltagerne blandt andet kunne dele og stjæle erfaringer med overgangen mellem udskoling og ungdomsuddannelserne. Kursusoversigt FaDB-kurser på vej 2014-15 Sted: Tidspunkt: Annoncering: Nærum 18.-19.09 Efterår 2014 Eksperimentel Gentek III Biofag 2/2014 BananfluegenetikAarhus26.-27.11Biofag 3/2014 Eksperimenter & skrift i biotek Solrød Efterår Biofag 4/2014 Fysiologi & membranprocesser Roskilde Efterår Biofag 4/2014 Forår 2015 Chokolade /m. kemiJanuarBiofag 4/2014 Parfume og feromonerForårBiofag 4/2014 Svineriget – Moderne landbrugsproduktion JyllandForårBiofag 4/2014 Anvendt mikrobiologi i ølbrygning BerlinForårBiofag 4/2014 Kaffe & koffein København Forår Biofag 4/2014 Vandløbs økologiJyllandForårBiofag 4/2014 Efterår 2015 Arktis i forandring Diskobugten August Biofag 3/2014 Øl og fermentering Belgien Efterår Biofag 4/2014 Endemiske arter Madagaskar Uge 41-43 Biofag 2/2014 Bioinformatik og fylogeni København Efterår Biofag 5/2014 9 DNA & LIV – molekylærbiologi og biodiversitet Nyt undervisningstilbud på Statens Naturhistoriske Museum & LIV – molekylærbiologi og biodiversitet DNA & LIV er et banebrydende nyt undervisningstilbud målrettet biologi- og yt undervisningstilbud på Statens Naturhistoriske Museum bioteknologiklasser. Gennem deltagelse i DNA & LIV får gymnasieelever fra hele landet mulighed for at bidrage aktivt til en molekylærbiologisk kortlægdende nyt undervisningstilbud målrettet biologi-‐ og bioteknologiklasser. Gennem DNA & LIV – molekylærbiologi og biodiversitet ning af udvalgte arter af padder og ferskvandsfisk i Danmark gennem qPCR gymnasieelever fra hele lvandprøver andet mulighed for at af bidrage aktivt til en lokalområde. Analyserne analyser af Nyt indsamlet klasserne i deres undervisningstilbud på Statens Naturhistoriske Museum ægning af udvalgte arter eleverne af padder og ifm. ferskvandsfisk i Danmark gennem qPCR-‐ foretager selv et heldagsbesøg i DNAlab, Statens Naturhistodsamlet af &k Llasserne i d eres l okalområde. A nalyserne f oretager e leverne s elv ifm. qPCRDNA IV riske er et b anebrydende n yt u ndervisningstilbud m ålrettet b iologi-‐ o g b ioteknologiklasser. Gennem Museums nyetablerede DNA-laboratorium for gymnasieklasser. deltagelse i DNA & LIV fM år gymnasieelever fra hele landet mulighed for at bidrage aktivt til en , Statens Naturhistoriske useums nyetablerede DNA-‐laboratorium for teknologien (”quantitative Polymerase Chain Reaction”) muliggør screening af molekylærbiologisk k ortlægning a f u dvalgte a rter a f p adder o g f erskvandsfisk i D anmark g ennem q PCR-‐ knologien (”quantitative olymerase Chain afReaction”) muliggør f vandprøverPfor forekomsten DNA-fragmenter frascreening udvalgte aorganismer. Man analyser af vandprøver indsamlet af klasserne i deres lokalområde. Analyserne foretager eleverne selv ifm. kalder sådanne DNA-fragmenter i miljøet for miljø-DNA ten af DNA-‐fragmenter fra udvalgte organismer. Man kalder sådanne Deller NA-‐ eDNA (”environet heldagsbesøg i DNAlab, Statens Naturhistoriske Museums nyetablerede DNA-‐laboratorium for DNA”). miljø-‐DNA eller mental eDNA q(PCR-‐teknologien ”environmental DNA”). Polymerase Chain Reaction”) muliggør screening af gymnasieklasser. (”quantitative Deltagelse i DNA & LIV samt besøget i DNAlab giver de deltagende klasser vandprøver for forekomsten af DNA-‐fragmenter fra udvalgte organismer. Man kalder sådanne DNA-‐en mulighed foreat aktivt – Di NA”). såvelmlaboratoriet mt besøget i Denestående NAlab giver diljø-‐DNA e deltagende karbejde lasser en enestående ulighed for som at i felten fragmenter i miljøet for m eller DNA (”environmental molekylærbiologi, biodiversitet, økologi og populationsbiologi, og der boratoriet som –i med felten – med molekylærbiologi, biodiversitet, økologi og Deltagelse er i Doplagte NA & LIV muligheder samt besøget ifor DNAlab g iver d e d eltagende k lasser e n e nestående m ulighed for at indtænke projektet i fler- og tværfaglige undervisr er oplagte muligheder for at indtænke at projektet i fler-‐ og tværfaglige arbejde aktivt – i såvel laboratoriet som i felten – med molekylærbiologi, biodiversitet, økologi og ningsforløb. populationsbiologi, og der er oplagte muligheder for at indtænke projektet i fler-‐ og tværfaglige Man tilmelder klasser til DNA & LIV via www.dnaogliv.dk. Ved tilmelding får undervisningsforløb. man automatisk tilsendt udstyr ogfår vejledning til indsamling af uvandprøve samt DNA & LIV via w ww.dnaogliv.dk. Ved tilmelding man automatisk tilsendt dstyr Man t ilmelder k lasser t il D NA & L IV v ia w ww.dnaogliv.dk. V ed t ilmelding f år m an a utomatisk t ilsendt udstyr svarkuvert. Vandprøven kan medkan fordel tages i sommer/sensommer-perioden ng af vandprøve samt svarkuvert. Vandprøven med fordel tages i og vejledning til indsamling af vandprøve samt svarkuvert. Vandprøven kan mSå ed opbevarer fordel tages ivi jeres og derefter til Statens Naturhistoriske Museum. oden og derefter sendes tsendes il Statens Naturhistoriske Museum. Så opbevarer vi sommer/sensommer-‐perioden og derefter sendes til Statens Naturhistoriske Museum. Så opbevarer vi – esøg og eDNA – indtil dagen for jeres besøg i DNAlab! dtil dagen or vand j–eres i DNAlab! jeres vfand og eb DNA – indtil dagen for jeres besøg i DNAlab! DNAlab slår dørene op for landets gymnasieklasser tirsdag d. 7. oktober 2014. DNAlab Have – i hjertet (og DNAlab slår dørene er op placeret for landets idgBotanisk tirsdag . 7. oaf ktober 2014. DNAlab ei r umiddelbar placeret i Botanisk r landets gymnasieklasser tirsdag . ymnasieklasser 7. oktober 2014. DdNAlab eKøbenhavn r placeret i B otanisk Have – i h jertet a f K øbenhavn ( og i u middelbar n ærhed a f N ørreport). E tableringen a f D NAlab og nærhed af Nørreport). Etableringen af DNAlab og realiseringen af projektet havn (og i umiddelbar nærhed af Nørreport). Etableringen af DNAlab og realiseringen a f p rojektet D NA & L IV e r b levet g jort m ulig i k raft a f e n b evilling f ra L undbeckfonden. & gLIV i kraft affra enLundbeckfonden. bevilling fra Lundbeckfonden. DNA & LIV er DNA blevet jort ermblevet ulig i kgjort raft amulig f en bevilling 10 Brev til Antorini Kære Christine Antorini Vi kan se på: http://www.uvm.dk/~/UVMDK/Content/News/Udd/Gym/2014/ Maj/140520-Undersoegelse-om-gymnasieelevernes-valg-af-matematik-B, at du mener: ”Det er dog bekymrende, at et stort antal fravælger naturvidenskab b. Det har ikke været hensigten. Jeg vil derfor drøfte situationen med partierne i gymnasieforligskredsen”. I den forbindelse vil vi gerne foreslå, at man målretter indsatsen overfor matematik-bopgraderingsmuligheden, til kun at omfatte de elever der ikke i forvejen via deres studieretningsvalg har matematik b. Ved at undtage elever med samfundsfag a fra lov L171 vil elever der i forvejen har matematik b ikke kunne fritages fra naturvidenskab b. Det virker også besynderligt, at man vil uddanne folk med samfundsfag uden, at de også skal have en naturvidenskabelig dimension på b-niveau. Det må uddannelsespolitisk være fornuftigt og logisk, at elever med samfundsfag a oplever den synergieffekt der er i at have matematik og naturvidenskab på b-niveau sammen med samfundsfag a. Fra ministeriets egne tal kan man se følgende: Vi kan se, at 6.700 elever har forladt naturvidenskab på b-niveau, hvorved vi deler din bekymring. At 22 % af stx-elever nu ikke længere får et naturvidenskabeligt fag på b-niveau er både på det almendannende, innovative og det samfundsmæssige aspekt en katastrofe. Med venlig hilsen Svend Erik Nielsen, formand Foreningen af Danske Biologer Jesper Ruggaard Mebus, kasserer Foreningen af Danske Biologer GRATISKURSUS KURSUS GRATIS KURSUS GRATIS GRATIS KURSUS INTRODUKTIONSKURSUS INTRODU INTRODUKTIONSKURSUS INTRODUKTIONSKURSUS Prøv den nye i-bog Biologi i udvikling. Prøv den nye i-bog Biologi i udvikling. Prøv den nye i-bog Biologi iiudvikling. Prøv den nye i-bog Biologi udvikling. •SeSe licensadminstrationssystemet. • Se licensadminstrationssystemet. ••Se licensadminstrationssystemet. licensadminstrationssystemet. •Prøv Prøv i-bogens interaktive elementer. • Prøv i-bogens interaktive elementer. ••Prøv i-bogens interaktive elementer. i-bogens interaktive elementer. •Prøv Prøv notekommunationssystemet.• Prøv note- og kommunationssystemet. ••Prøv noteog kommunationssystemet. noteogog kommunationssystemet. •Tilføj Tilføj ekstra materialer i-bogen. • Tilføj ekstra materialer til i-bogen. ••Tilføj ekstra materialer til i-bogen. ekstra materialer tiltil i-bogen. Dato Dato Dato Tirsdag 26. august 15:00-16:30. Tirsdag d. 26. august kl. 15:00-16:30. Tirsdag d.d. 26. august kl.kl. 15:00-16:30. Dato Tirsdag d. 26. august kl. 15:00-16:30. Kursussted Kursussted Kursussted Lundingsgade 33, 8000 Aarhus Lundingsgade 33, 8000 Aarhus C. Lundingsgade 33, 8000 Aarhus C.C. Kursussted Lundingsgade 33, 8000 Aarhus C. Tilmelding [email protected] Tilmelding på [email protected] Tilmelding påpå [email protected] senest tirsdag 19. august. senest tirsdag d. 19. august. senest tirsdag d.d. 19. august. Tilmelding på [email protected] senest tirsdag d. 19. august. www.nucleus.dk www.nucleus.dk www.nucleus.dk 11 Ministeriets tal vedrørende L171 Undervisningsministeriet, maj 2014 Undersøgelse af effekten af ændringen af gymnasieloven vedrørende matematik B, L 171B, den 30. maj. 2013. For at vurdere effekten af de ændrede regler vedrørende matematik B i stx udsendte Gymnasiekontoret i marts 2014 et spørgeskema til alle institutioner, der udbyder stx. Formålet med spørgeskemaet var at undersøge elevernes valg af matematik og naturvidenskab på B-niveau, samt af latin på C-niveau. Skolerne blev spurgt, hvor mange af deres elever i 1.g og 2.g, der valgte latin C, hvor mange der valgte et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, og hvor mange der valgte matematik B. Både elevernes valg i foråret 2013 og i foråret 2014 blev undersøgt for at vurdere virkningen af den ændrede lovgivning. Hver af disse årgange udgør ca. 30.100 stx-elever. Der indkom svar fra 129 af 173 stx-institutioner, svarende til, at ca. 88 pct. af alle elever i 1.g og 2.g indgår i undersøgelsen. Konklusioner Undersøgelsen viser (efter korrektion for svarprocenten), at: Antallet af elever, som vælger matematik B er steget med ca. 1.400. Stigningen svarer til, at andelen af stx-studenter med mindst matematik B stiger fra ca. 78 pct. til ca. 84 pct. af alle stx-studenter. Antallet af elever, som vælger et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, er faldet med ca. 6.700. Faldet er størst i naturgeografi og biologi (ca. 5.300), mens ca. 1.400 færre får fysik eller kemi B. Antallet af elever, som vælger latin C, er faldet med ca. 400. Faldet i naturvidenskab B er større end stigningen i matematik B. Det skyldes, at mange elever skal have matematik på mindst B-niveau som led i deres studieretning. Efter lovændringen er kravet om også at vælge et naturvidenskabeligt fag på mindst B-niveau bortfaldet for disse elever. Det gælder fx de ca. 9500 elever med samfundsfag A. Ministeriet vurderer, at det især er disse elever, der har benyttet muligheden for at fravælge et naturvidenskabeligt fag efter lovændringen. Det indgår ikke i undersøgelsen, hvilke fag på B-niveau eleverne har valgt i stedet. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 1 viser de indkomne data for 1.g og 2.g elevernes valg i foråret 2013 og 2014, svarende til svarprocenten på 88 pct.. Under Alle elever 1.g og 2.g er tallene beregnet for 100 pct. Tabel 1. 12 Fag Biologi B Fysik B Data fra undersøgelsen N1= 26.566 2013 2014 Ændring 6.743 4.535 -2.208 2.350 1.445 -905 Beregnet: Alle elever i 1.g og 2.g N= 30.119 2013 2014 Ændring 7.585 5.064 -2.520 2.641 1.610 -1.031 Total ændring i procent (alle elever)2 2013 2014 41,6 pct. 34,0 pct. 31,8 pct. 30,0 pct. Data fra spørgeskemaundersøgelsen Tabel 1 viser de indkomne data for 1.g og 2.g elevernes valg i foråret 2013 og 2014, svarende til svarprocenten på 88 pct.. Under Alle elever 1.g og 2.g er tallene beregnet for 100 pct. Tabel 1. Fag Biologi B Fysik B Kemi B Naturgeografi B Matematik B Latin C Data fra undersøgelsen N1= 26.566 2013 2014 Ændring 6.743 4.535 -2.208 2.350 1.445 -905 1.020 676 -344 4.723 2.294 -2.429 3.680 4.965 1.285 771 435 -336 Beregnet: Alle elever i 1.g og 2.g N= 30.119 2013 2014 Ændring 7.585 5.064 -2.520 2.641 1.610 -1.031 1.146 754 -392 5.298 2.548 -2.750 4.193 5.612 1.419 867 486 -381 Total ændring i procent (alle elever)2 2013 2014 41,6 pct. 34,0 pct. 22,7 pct. 22,8 pct. 78,7 pct. 3,3 pct. 31,8 pct. 30,0 pct. 21,1 pct. 12,1 pct. 84,2 pct. 1,8 pct. Tallet angiver gennemsnit for de undersøgte årgange – i undersøgelsen og hele populationen. Total ændring: Skønnet ændring i procent af en hel stx-årgang. Beregnet ud fra stx-studenterne fra 2013 og det ændrede valgmønster, som fremgår af undersøgelsen. Tallene angiver procenter for mindst det angivne niveau. 1 2 1 Andre oplysninger fra undersøgelsen Skolerne oplyste, at der fra 2013 til 2014 ikke er sket en nævneværdig ændring i det samlede antal elever, som har et af de fire naturvidenskabelige fag på B-niveau i deres studieretning. er sket en mindre stigning i antal elever med matematik B i studieretningen er sket et lille fald i antal elever med latin C i studieretningen. Syv institutioner havde overvejet, men ikke realiseret, at ansøge om firefagsstudieretninger for at kunne binde et naturvidenskabeligt fag på B-niveau til studieretningen. Fire skoler havde søgt om tilladelse til at udbyde en sådan studieretning. 18 institutionerne angav, at de havde gjort en særlig indsats for at motivere eleverne til at vælge naturvidenskab på B-niveau, herunder de adgangsgivende fysik og kemi, fx ved særlige arrangementer for eleverne. Skolerne har ikke oplyst, om initiativerne har haft en positiv effekt. Baggrund Ved lovændringen L171B af 30. maj 2013 blev gymnasieloven ændret med det formål at give øget mulighed for at hæve faget matematik til B-niveau i stx-uddannelsen. Formålet var at mindske antallet af studenter, som har behov for at hæve matematik til det adgangsgivende B-niveau på et suppleringskursus (GSK). Med lovændringen blev matematik B ligestillet med de naturvidenskabelige fag på B-niveau, sådan at en elev på stx skal have ét af fagene biologi, fysik, kemi, naturgeografi eller matematik på mindst B-niveau. Tidligere gjaldt denne bestemmelse kun for elever med tre fremmedsprog, hvilket fik en del elever til at vælge latin C, for dermed at kunne vælge matematik B fremfor et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. I henhold til lovbemærkningerne skulle effekten af lovændringen vurderes. Lovændringen trådte i kraft august 2013 og har dermed haft betydning for elevernes valg i foråret 2014. En opgørelse fra 2014 viser, at matematik udgør ca. 33 pct. af GSK-fagene, mens fysik og kemi tilsammen udgør ca. 24 pct. (dimittendår 2009/10 for gymnasial eksamen). 13 FaDB-regnskab 01.01. 2013 - 31.12. 2013 FaDB-regnskab 1. jan 2013 - 31. dec 2013 Indtægter 855 Kontingent* 28 Abonnement Copydan Salg af labels Renter I alt Udgifter 314.150,00 8.400,00 2.039,79 1.325,30 386,70 326.301,79 Biofag Særnummer Biofagredaktion Møder Biokonference Regionssekretærmøde Regionsmøder Gebyrer Kontor,div Porto, tlf, it Løn,Nucleus sekretær Forsikringer Fagdidaktiske kurser gaver 148.513,58 96.949,00 32.266,47 66.498,18 85.101,71 20.782,48 2.018,59 760,00 4.050,00 7.776,64 19.200,00 2.027,00 4.925,60 1.919,00 I alt 492.788,25 Underskud -166.486,46 *inkluderer tre indbetalinger fra 2014 Status d. 31.12.13 Aktiver Passiver Giro -3619 Konto -4686 Konto -14158 Udlægskonto 4210 Kassebeholdning i alt FaDB Kurs debitor (3 medlemmer) 200.097,20 64.735,42 110.281,33 -2.361,70 372.752,25 12.744,70 1.200,00 Anparter i Nucleus Aktiver i alt 123.750,00 510.446,95 Kassebeholdning pr.1.1.13 Anparter i Nucleus Underskud Passiver i alt 553.183,41 123.750,00 0,00 676.933,41 Aktiver - passiver Skødstrup d.21.04.14 Joan Ilsø Sørensen 14 -166.486,46 Biologi på b-niveau Eller når politik kolliderer med fakta Af Jesper Ruggaard Mebus og Svend Erik Nielsen Der findes et gammelt ordsprog: ”Man skal ikke smide barnet ud med badevandet”. I et forsøg på at få flere til at vælge matematik b har man tilladt elever, der ikke har et naturvidenskabeligt b-niveau eller mere i studieretningen at udskifte det tidligere obligatoriske, naturvidenskabelige b-niveau-fag med matematik b uden skelen til om elever i forvejen havde matematik b som følge af valg af studieretning (fx samfundsfag a). Det er virkeligt at smide barnet ud med badevandet. Eleverne løber nu den nemme vej rundt i manegen og fravælger naturvidenskab b for i stedet at vælge psykologi, mediefag, filosofi og religion; hvordan det så end skal gøre studenter parate til at deltage i et højteknologisk, naturvidenskabsbaseret, moderne samfund??! Effekten er for vores fag intet mindre en katastrofe. Biologi har mistet mere end 2.500 elever på b-niveau, hvilket er en tilbagegang på 10 % og omregnet til hold er det ca. 100 b-niveau-hold. Stillingsmæssigt betyder det alene for biologi at i omegnen 20 biologstillinger mangler i gymnasiet i år i forhold til sidste år. For en gang skyld er vi ikke glade for at kunne sige: "I told you so..."... Fuldstændig forvente ligt og forudsagt resultat af loven. Sjovt nok havde vi ret i, at landets ca. 9000 samfundsfag a elever fravalgte et naturvidenskabeligt fag, når de nu får frit valg på alle hylder. Rapporten (se side 12-13) er på sine små to sider et smukt eksempel på konsekvensen af politisk arbejde, hvor man glemmer at lytte til fagkundskabens indvendinger... Naturvidenskab i gymnasiet bløder. Det er meget alvorligt og helt uforståeligt, at politikere vælger en løsning, hvor man fjerner kravet om naturvidenskab på b-niveau for godt en tredjedel af landets studenter. Dette bør ikke bare bekymre os som underviser i naturvidenskab, men også aftagerinstitutionerne (ingeniør og naturvidenskab) og Dansk Industri bør kunne se farerne heri. Revision af FaDB regnskab for 2013 Der har været en del svært gennemskuelige frem-/tilbagekonteringer på både debitor og kreditorsiden. Forkerte håndteringer og transport konto/ konto slører oversigten. Det anbefales, at bestyrelsen sikrer sig, at kassereren til enhver tid kan/skal have overblik over regnskabsførelsen. Regnskab og status er godkendt. 21. maj 2014 Bennys Silvert Revisor for FaDB 15 Biologi i udvikling p-Bog Ny lærebog til biologi C-niveau Bogen dækker fuldt ud 2010-læreplanens kernestof og indeholder desuden supplerende stof. Bogens ni kapitler fordelt på 248 sider, er rigt illustreret med nye tegninger og fotos. Af Marianne Frøsig, Kirsten Hede, Frank Grønlund Jørgensen og Paul PaludanMüller. Bogens figurer er tilgængelige på www.nucleus.dk. Biologi i udvikling har et indledende kapitel om det levende og om cellers opbygning. Derefter følger tre økologikapitler, tre fysiologikapitler, et kapitel hvor klassisk genetik gennemgås og endelig et kapitel hvor evolution er grundigt behandlet som en nyskabelse i en lærebog til C-niveau. Naturvidenskabelig metode og specifikke bioteknologiske metoder indgår hvor det er relevant. P-bog kr. 308 ekskl. moms 248 sider, helbind nucleus forlag lundingsgade 33 8000 Århus C 86 19 04 55 16 Biologi i udvikling i-Bog nyhed Få 30 dages gratis adgang til i-bogen Send en e-mail til [email protected] hvor du oplyser brugernavnet til dit UNI. Login og ønske om at få adgang til i-bogen Biologi i udvikling. Udkommer 23. juni I-bogen giver læreren mulighed for at tilføje materialer som arbejdsspørgsmål, øvelsesvejledninger, figurer, artikler o.l. til de enkelte afsnit i de enkelte elevers bøger. På den måde kan læreren skræddersy undervisningsmaterialet med mulighed for at differentiere både på klasse-, gruppe- og elevniveau direkte i lærebogsmaterialet. Eleven kan tilføje notater, links, figurer og dokumenter i sin egen i-bog. Noterne kan eksporteres til Word og gemmes til brug offline. I-bog kr. 68 ekskl. moms 1-årig licens www.nucleus.dk 17 Beskrivelse af et tværfagligt innovationsforløb med ekstern partner på Nørre Gymnasium Af Jette Hannibal (psykologi) og Dorte Gedde (biologi) Nørre Gymnasium Der er meget fokus på innovation i disse år – både i AT og i fagene. Der kan være mange grunde til at give sig i kast med innovationsforløb og udvikling af elevernes innovative kompetencer, fx at de åbner øjnene for nutidens problemer – både lokalt og globalt – og at de gennem innovationsprojekter får lyst og mod til selv at være med til at gøre noget. Innovationsforløb kan foregå i timerne på skolen, eller de kan foregå med ekstern partner. Det er vores oplevelse, at det at lave innovationsforløb uden for skolens rammer – bidrager til elevernes forståelse af fag som redskaber og muligheder i forhold til at løse vigtige problemstillinger i verden. Det er det fokus, man skal have i denne type innovationsprojekter. Fremtiden tilhører eleverne, og det er dem, der skal forholde sig til – og meget gerne løse – nogle af de store problemer kloden står over for. At arbejde innovativt åbner elevernes mulighed for at se, at de kan få indflydelse, og at de gennem innovative processer har en mulighed for at konkretisere deres ideer i forskellige kontekster. Koblingen mellem teori og praksis er utrolig vigtig for at bryde forestillingen om, at fag hører til i skolen – og virkeligheden – det er alt det andet uden for skolen. Vi var så heldige at vores skole blev kontaktet af Herlev Hospital, fordi de ønskede at lave et innovationsprojekt med en skole. Som hhv. 18 biologi- og psykologilærer tøvede vi ikke et øjeblik med at sige ja tak. Innovation er på dagsordenen i gymnasiet i disse år, og muligheden for at lave et innovationsprojekt med en ekstern partner var en sand gave til os. For det første fordi det er vigtigt at fagligheden kan bringes i spil i en praktisk sammenhæng, dvs. kobling af teori og praksis. For det andet fordi vi så muligheden for at eleverne – og vi selv – kunne lære en masse om at fremme innovative kompetencer. Det viste sig også at være korrekt, ikke mindst fordi forløbet blev styret af nogle utroligt kompetente innovationskonsulenter. På Herlev Hospital tager man innovation meget alvorligt, og deres innovationskonsulenter – Thit Fredens og Eva Jacobsen- har guidet eleverne gennem processen, så de har fået en god forståelse for innovative processer. Hospitalet ligger i Region Hovedstaden, og her er man meget fokuseret på innovation og kører adskillige innovationsprojekter med personalet i løbet af året, som man også kan se på deres hjemmeside. En af grundene til, at vi blev kontakter var, at Herlev Hospital er interesseret i brugerdreven innovation. Eleverne kunne derfor komme ind med et nyt syn på nogle problemstillinger, fordi de ikke var en del af 'plejer'. Desuden så man dem som potentielle brugere, bl.a. har de samme alder som nogle af brugerne, og de kunne i princippet selv blive patienter en dag. Endelig ville Herlev Hospital også give dem chancen for at se arbejdspladsen som en evt. fremtidig arbejdsplads for dem. Vi vil i det følgende beskrive processen og evaluere forløbet. Innovationsforløbet Klassen som har deltaget i dette innovationsprojekt er 3z på Nørre Gymnasium. Det er en af vores studieretningsklasser med fagene Biologi A, Psykologi B og matematik B. Forløbet har strakt sig over nogle måneder, hvor eleverne har tilbragt to halve og en hel dag på Herlev. Eleverne arbejdede i faste grupper i hele forløbet ud fra devisen, at innovation er en "holdsport". Hospitalet havde et møde med os lærere før starten, hvor vi fik mulighed for at give nogle faglige fokuspunkter på forhånd. Dernæst bad Herlevs innovationsteam nogle afdelinger om at udarbejde fem autentiske cases til eleverne. Dem havde de læst om, inden vi tog på Herlev den første dag. Fx havde ortopædkirurgisk afdeling bedt om ideer til, hvordan man kan motivere ældre patienter, som er indlagt med knoglebrud til at træne for at genvinde deres funktionsniveau. Ligeledes havde denne afdeling bedt om ideer til nogle tiltag for at optimere patienternes muligheder for at træne. På plastikkirurgisk afdeling havde man lavet en case, der handlede om ideer til at motivere indlagte og pårørende til en bedre håndhygiejne, fordi det er helt afgørende for at undgå infektioner efter operation. Børne-og ungdomsafdelingen havde bedt om ideer til en mere brugervenlig indretning af venteværelset til ambulatoriet, og en anden gruppe blev udfordret på at skulle komme med forslag til at gøre forhallen til et mere patientvenligt område, fx med muligheder for aktivitet. Endelig var der en case fra medicinsk afdeling, hvor man bad om ideer til at mobilisere de indlagte og ændre de fysiske rammer, så patienternes lyst til at komme ud af sengen og gå omkring øges. Første besøg på Herlev Herlev Hospitals innovationsmodel Den første dag blev eleverne introduceret til organisationen Herlev Hospital og Helathcare Innovation Lab, der arbejder med simulation som brugerdreven innovationsmetode samt Herlevs innovationsmodel-og metoder. Dernæst spillede eleverne et innovationsspil, som førte dem ind i innovationsprocessen på en sjov måde gennem en særlig case, hvor de dels fik forskellige roller i processen, dels skulle brainstorme og idegenerere og vælge den bedste ide. På den måde fik de et indblik i, hvordan innovationsprocesser kan foregå. De fik dernæst en opgave. Eleverne skulle gå ud i forhallen og undersøge, hvor let det var at finde vej gennem at observere og interviewe patienter og pårørende. Allerede her blev de introduceret til nogle af de metoder, de skulle anvende i projektet – og de blev udfordret i at skulle henvende sig til helt fremmede og være åbne over for evt. problemer med at finde 19 rundt, fx se om nogle patienter var forvirrede omkring skiltning – eller om de som potentielle brugere selv ville kunne finde ud af, hvordan de kunne komme fra punkt A til B. Dernæst skulle de i deres grupper lave en kort brainstorm på ideer til at gøre det nemmere for brugerne at finde rundt i forhallen. Denne aktivitet var ikke bare sjov og lærerig for eleverne, den gav dem også en ide om, hvordan de skulle gribe næste fase an. Mellem første og andet besøg arbejdede eleverne bl.a. med metoder i timerne. De lærte mere om kvalitative metoder, dvs. semi-struktureret interview og observation, og de fik en introduktion til tematisk analyse af data. Eleverne gik også i gang med 'desk research', dvs. de fandt relevant fagligt materiale om deres case. Yderligere blev der også lavet enkelte eksperimenter i biologi. Eleverne havde allerede en viden om bakterier og bakteriespredning, så for de grupper, hvor det var relevant blev gamle journaler og rapporter læst og ny viden tilført. For andre grupper var det arbejdsfysiologi og aldringsprocesser og betydning af fysisk aktivitet ift. de problemer, der kan opstå ved for lang tids sengelægning, som der blev arbejdet med. Eleverne blev således fagligt mere rustede til deres næste besøg på Herlev Hospital. I psykologi arbejdede eleverne især omkring metoder til at indsamle og analysere kvalitative data. Desuden fik de hjælp til at søge psykologisk litteratur of betydning for deres case. Andet besøg på Herlev Andet besøg på Herlev var en kort intro til innovation i sundhedssektoren. Innovationskonsulenterne præsentede dem for princippet for innovation i Region Hovedstaden, nemlig at innovative ideer skal være nye, nyttige og så skal de kunne nyttiggøres. Dernæst fik eleverne endnu engang præsenteret innovationsmodellen med hele processen for at vise, at de nu var i anden fase af processen. 20 nyt nyttigt og nyttiggjort! Innovationsprincip i Region Hovedstaden Dernæst fik de en kort repetition af metoder til feltarbejde, nemlig observation og interviews. De næste timer blev tilbragt med at observere og interviewe personale, patienter, pårørende osv. på den afdeling, som de havde fået som case. Eleverne foretog altså selve feltarbejde, hvor de indsamlede data og dokumenterede deres observationer gennem at tage billeder. Så var de klar til at tage hjem og lave en tematisk analyse af deres data. Interviews blev transskriberet og de gik i gang med at læse og genlæse deres transkriptioner for at finde temaer. Her var der godt gang i post-it, og eleverne fik en rigtig god forståelse for, hvor tidskrævende sådan en analyse er. Da den tematiske analyse var slut, havde grupperne overblik over, hvilke temaer der gik igen, og hvordan de kunne organiseres i over-og underordnede temaer. Disse temaer blev illustreret af citater fra de interviewede, da der hele tiden var fokus på brugerdreven innovation. Her er to eksempler på nytten af post-its. Udover tematisk analyse af data fortsatte eleverne deres 'desk research'. Det kunne være alt fra viden om infektion, detaljer inden for fysiologi, betydning af motion for fysisk og psykisk velvære, betydning af sociale sammenhænge for trivsel, betydning af farver og lys for trivsel, motivationsfaktorer, betydning af vaner osv. Eleverne havde en vis baggrundsviden fra fagene, men de fandt også ud af, at de var nødt til at sætte sig ind i mere for at have den nødvendige faglige ballast til at forstå sammenhænge og komme med kvalificerede ideer i fasen med idegenerering. Det mest frustrerende for eleverne i denne fase var, at de ikke måtte gå i gang med egentlig idegenerering før den allersidste dag på Herlev, men mon ikke der alligevel blev drøftet lidt muligheder i grupperne trods alt. Tredje dag på Herlev Den tredje og sidste dag på Herlev var den store dag, hvor de forskellige grupper skulle i gang med at idegenerere på deres cases. Der var et stramt program, og dagen skulle slutte med en nominering af det bedste forslag foretaget af det professionelle panel bestående af repræsentanter for ledelse og personale på Herlev Hospital samt en ledelsesrepræsentant fra Nørre Gymnasium. Først skulle de brainstorme og kaste en masse ideer på bordet. Eleverne fik forskellige roller – den kreative, den positive og den realistiske, som skulle kommentere ideerne. Gennem rollerne fik fx patient, pårørende, ledelsen eller personale en stemme, og ud fra det skulle de kommentere forslagene. Dernæst skulle de udvælge den bedste ide og gå i gang med at bygge en prototype. Til det havde de alle mulige materialer til rådighed, bl.a. pap, legoklodser, piberensere, lim, skumgummibolde, svampe og store plader til at bygge prototyperne på. Dernæst skulle de forskellige grupper præsentere deres case, og den valgte udfordring, samt forklare hvorfor det lige var den med udgangspunkt i deres dataindsamling. Så skulle de præsentere deres prototype for panelet og begrunde deres ideer. Hver gruppe havde 15 minutter til at præsentere deres forslag og svare på spørgsmål fra panelet. © Jette Hannibal & Dorte gedde 2014 Efter præsentation af samtlige prototyper blev vinderne kåret. Det var meget tæt løb, og alle grupper fik stor ros af panelet for deres grundige arbejde og innovative forslag. Der skulle jo kåres en vinder, og gruppen fra medicinsk afdeling vandt. Gruppens case handlede om patienternes inaktivitet og muligheder for at motivere dem til at bevæge sig mere. Ele21 fremskridt i forhold til bevægelighed mm. Panelet var imponerede af elevernes observationer på afdelingen, og at de havde fået fat på noget, som afdelingen ikke selv havde været opmærksom på, fx betydning af det sociale aspekt og at en opholdsstue ikke skal være et gennemgangsrum. Ligeledes var ideen med at flytte opholdsstuen radikal, og ikke mindst var de imponeret over ideen om, at man kunne bruge patientarmbåndet på en helt anden måde. Så alt i alt synes panelet, at forslaget var nyt og nyttigt for patienterne – og det kunne nyttiggøres. Evaluering af forløbet Det har været et utrolig lærerigt forløb – både for eleverne og os. Vi har som lærere fået indblik i, hvordan brugerdreven innovation kan finde sted i en autentisk kontekst, vi har haft mulighed for at se, hvordan gymnasiets © Jette Hannibal & Dorte gedde 2014 verne havde gennem deres observationer på afdelingen set, at patienterne slet ikke brugte opholdsrummet, bl.a. fordi det var et gennemgangslokale. Deres interview med patienter afslørede, at der ikke var nogen motivation til at komme ud af sengen og ingen kontakt med de andre patienter. Eleverne foreslog for det første at flytte opholdsrummet og indrette det med hyggelige møbler og muligheder for aktivitet for de ældre, også mulighed for fælles fysiske aktiviteter. Ligeledes foreslog de, at man ude fra gangen kunne male fodspor, dvs. de brugte nudging, som leder ind til opholdsrummet. På den måde blev de ældre mindet om, at de kunne gå derind. Eleverne foreslog også, at man kunne bruge patientarmbåndet til at registrere aktivitet og motivere til konkurrence om at bevæge sig, samt at patienterne selv kunne logge ind på deres journal via patientarmbåndet på en skærm i opholdsstuen og dermed få overblik over deres tilstand og Prototypen for vinderprojektet 22 fag kan anvendes i autentiske problemstillinger. Vi har helt klart fået inspiration til at arbejde videre med innovation i det daglige – også i mindre forløb. Det her forløb har givet os viden om processen og nogle konkrete værktøjer, som vi kan bruge i vores fremtidige arbejde med innovation. Innovationsforløb har også bidraget til, at vi som lærere har kunne engagere, motivere og få eleverne til at arbejde meget induktivt. Deres nysgerrighed blev vakt og de kunne selv formulere mange relevante spørgsmål eller problemstillinger på baggrund af deres feltarbejde. Med udgangspunkt i deres spørgsmål fik eleverne et lang stykke af vejen motivation til deres ”desk research”, bl.a. fandt de nogle relevante biologieksperimenter fra tidligere frem. Det var også klart, at arbejdet med metoder gik nemt, fordi eleverne kunne se den umiddelbare nytte af at vide, hvordan de selv skulle indsamle og bearbejde data i deres feltarbejde. Vi har som lærere været udfordret i vores traditionelle lærerrolle. Vi fungerede i store dele af innovationsforløbet som vejledere, der faciliterede elevernes proces og observerede interaktioner mellem elever. Vi kunne lytte til elevernes snak, og indimellem stillede vi spørgsmål for at få dem til at overveje forskellige ting. Vi havde på ingen måde svarene, men vi kunne hjælpe dem i processen. Forløbet har således også givet os mulighed for at deltage styrke og bevidstgøre eleverne om deres evnen til at arbejde sammen med andre, at være rummelige – altså deres samarbejdskompetence. Eleverne har været glade for forløbet – omend de mener, at de ville have haft mere glæde af det, hvis det havde ligget tidligere i gymnasieforløbet, så de kunne bruge deres nye kompetencer i forhold til skolen også. Eleverne fremhæver, at det har været godt at samarbejde om et konkret problem og få så meget støtte © Jette Hannibal & Dorte gedde 2014 fra hospitalets ansatte og innovationskonsulenterne, der har gjort hele processen lærerig og sjov. Nogle nævner også at den anderledes undervisningsform har været inspirerende. De nævner også, at forløbet har været motiverende, bl.a. fordi det har været motiverende at skulle finde en løsning på et virkeligt problem, som skulle hjælpe andre til en bedre hverdag på hospitalet. For nogle har det været oplagt, hvordan man kan bruge faglig viden til at skabe forbedringer, fx nævner nogle at det at læse om 'patient empowerment' har været nyttig for dem i at udarbejde forslag til deres case. Andre fremhævede under evalueringen, at det var motiverende for dem, at de blev taget så alvorligt af hospitalet og alle 'de voksne', og at det betød noget for dem, at man var interesseret i deres input. Mange siger, at de har fået lært en metode, som de kan bruge senere – både privat og professionelt, og nogle nævner det som meget positivt, at de fik bevis på, at de kan bruge fagligheden i både biologi og psykologi til at løse konkrete problemer. En af eleverne fra vindergruppen sagde under evalueringen på Herlev, at det havde været interessant at blive 23 © Jette Hannibal & Dorte gedde 2014 kastet ud på det dybe vand og ikke rigtigt vide, hvor hun skulle hen. Det var frustrerende til tider, fordi hun er vant til mere snævre rammer i den daglige undervisning, hvor hun som regel ved, hvad der forventes af hende. Hun sagde, at det at overkomme frustrationen og erfare, at man rent faktisk kunne navigere i dette kaos og ende med at finde en løsning var en utrolig positiv ting, som hun kunne tage med sig ud i livet. Hvilke kompetencer har eleverne udviklet i forbindelse med projektet? Eleverne kom ind i projektet med en hel del kompetence i at samarbejde, og det er indlysende, at evne til at samarbejde og lytte til andre er en kernekompetence i innovative projekter – også de mindre projekter som foregår inden for skolens rammer. I dette specielle projekt har eleverne udviklet eller videreudviklet en række almene og studieforberedende kompetencer. For det første, har de gennem det autentiske 'feltarbejde', 24 hvor det er vigtigt at have øjne og ører åbne for at lave systematisk dataindsamling fået en ide om, hvordan den slags foregår i virkeligheden. De fik også lært, at der er etiske spilleregler, når man indsamler data. Desuden har de lært at foretage en kvalitativ analyse af disse data. De har endvidere fået brug for at søge relevant viden, både i noget som de vidste men også uden for, og det er en kompetence, som er utrolig vigtig at føre med sig. Alt dette er studieforberedende. For det andet, har de fået udfordret deres kreativitet gennem at skulle fokusere på en bestemt udfordring og overveje mulige løsninger, for derefter at udvikle den bedste ud fra kriterierne 'ny og nyttig' på et fagligt og sagligt grundlag. Denne almene kompetence er utrolig nyttig både i en studiemæssig og arbejdsmæssig sammenhæng. For det tredje har de haft mulighed for at udvikle det man kunne kalde 'handlekompetence', dvs. de har navigeret i kaos og haft mod og tillid til at løbe linen ud og foreslå en løsning, som de mener lever op til kriterierne for 'ny-nyttig og nyttiggjort'. Denne kompetence er en forudsætning for at få ting til at ske og se, at man selv kan gøre en forskel. For det femte har eleverne fået trænet deres formidlingskompetence. Dels har de i grupperne skullet argumentere for deres ideer på en saglig måde, dels skulle gruppen samarbejde om at lave den endelige præsentation for hele forsamlingen. At kunne præsentere sine ideer overbevisende og med en vis vægt er en nødvendig kompetence for elever, studerende og ikke mindst medarbejdere i en virksomhed. Afslutning På Nørre Gymnasium har man arbejdet med innovation i forhold til AT i andre klasser i de sidste par år. Vi er kun lige begyndt med innovation i denne studieretning, og dette er som sagt vores første erfaring. Det har været så positivt, at vi i den kommende studieretningsklasse vil inddrage innovation i undervisningen, både tværfagligt og i fagene biologi og psykologi. Det er vigtigt at slå fast, at innovation – eller kreativ brug af viden – altid forudsætter en del faglig viden. Vi arbejder på baggrund af eksisterende viden, som vi måske vender på hovedet eller strikker sammen på en ny måde. Eleverne skal trænes i at skærpe deres opmærksomhed på fænomener rundt omkring dem, fx deres klasseværelser, kantinemad eller motionsvaner. Der er masser af ting at tage fat i også i det helt nære miljø, og det er vigtigt at eleverne føler ejerskab gennem selv at observere og foreslå ting, der kan ændres til noget bedre. Det betyder, at vi som lærere udfordres i vores lærerrolle. Vi står ikke med alle spørgsmålene – ej heller alle svarene. Gennem at skabe et godt og trygt miljø, hvor det er tilladt – og endda ønskeligt at begå fejl – kan vi som lærere være med til at skabe nogle gode rammer for innovation i det daglige. Ikke alt skal handle om innovation, men man kan bruge innovation i forskellige forløbe til at stoppe op og få eleverne til at reflektere over, hvordan man kan få øje på og formulere konkrete problemstillinger, der trænger til nytænkning. Som faglærere er det oplagt at udnytte innovation som en mulighed for at få eleverne engageret i at udvikle nye ideer og samtidig at udvikle de innovative kompetencer, som er nyttige ikke bare for den enkelte men også for samfundet. Efteruddannelseskursus i Bioinformatik Tid Kurset afholdes d. 24.-26. september 2014 Sted DTU’s møderum 2 DTU tilbyder et tre-dages-kursus i bioinformatik til biologi- og bioteknologilærere i STX og HTX. På kurserne får du indsigt i den rolle, computerbaserede metoder spiller inden for mikrobiologi, bioteknologi og lægemiddelforskning, og du får viden om, hvilke informationer der gemmer sig i de store, internationale sekvens- og strukturdatabaser. Kurserne introducerer dig til nye metoder indenfor molekylær struktur- og sekvensanalyse, som du selv afprøver. Læs mere om kurset på http://www.bio.dtu.dk/ Gymnasietilbud/Systembiologi-for-gymnasielaerere 25 Rejsekursus til Madagaskar Fag Arrangør Titel Kursusform Tid Sted Deltagerantal Kursusleder Pris Biologi FaDB kurser Endemiske arter Internat, rejsekursus Oktober, i forbindelse med efterårsferien, 2015. 11 dage Madagaskar 15 Svend Erik Nielsen Kr. 29.950, eksklusiv forsikringer og vaccinationer. Tillæg for eneværelse kr. 2.800. Tilmelding Svend Erik Nielsen, Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød. [email protected], ved at indbetale depositum kr. 5.000 til Danske Bank reg. nr. 1551 konto nr. 0016863254. Tilmeldingsfrist 1. august, 2014 Kort beskrivelse af program yderligere oplysning om indhold kommer senere. Madagascar for Biologerne 01. dag: Afrejse København og ankomst Tana (Antananarivo). Transfer til IC hotel 02. dag: Andasibe National Park (3-4 timer). Undervejs stopo i Perreay Reptile Park og derefter Andasibe med primær regnskov, søer med lemurer og andet godt-dyr. Hotel Vakona 03. dag: Andasibe og Mantadia National Park hele dagen. Hotel Vakona 04. dag: Tre timers gåtur i Andasibe og derefter 2-3 timer til kolonibyen Brickaville. Manambato og Akanin'ny Nofy. Overnatning på Hotel Pamarium direkte ud til Lac Ampitabe indsøen 05. dag: Akanin'ny Nofy og Palmarium Reserve med bla. 7 lemurarter. Overnatning på Hotel Pamarium 06. dag: Akanin'ny Nofy og to timers sejltur gennem Pangalanes kanalerne til Tamatave, udskibningshavn på østkysten. Transfer til lufthavnen og fly til Maroantsetra beliggende i bunden af Antongil bugten. Hotel Relais du Masoala 07. dag: Maroantsetra og Masoala. Bådtur et par timer til Masoala National Park. Hotel Tampolo Lodge 08. dag: Masoala National Park med snorklemuligheder og aften/nattevandring. Hotel Tampolo Lodge 09. dag: Masoala og Nosy Mangabe National Park beliggende på den lille Nosy Mangabe-ø i Bay og Antongil. Om aftenen knap en times sejlads til Maroantsetra og Hotel Relais du Masoala 10. dag: Maroantsetra til Tana, aftenarrangement og check in 11. dag: Afrejse til Paris og hjemkomst 26 Bananfluers genetik: fra fæno- til genotype Fag Arrangør Titel Tid Sted Deltagerantal Undervisere Biologi FaDB kurser, Christian Rix, Svend Erik Nielsen & Ole Kunnerup Bananfluers genetik: fra fæno- til gentype 25.-26. november 2014 Aarhus Universitet 14 Seniorforsker Jesper Givskov Sørensen og Jørgen Bundgaard, Afd. for institut for Bioscience- Genetik, økologi og evolution Pris Kr. 2.800, ibcl. Forplejning, men excl. Overnatning Ikke medlem af FDB 3.800,Tilmelding www.Biofag.dk Tilmeldingsfrist 31.10.2014, først til mølle princippet Indhold Kursets formål er at skabe de nødvendige forudsætninger for at foretage genetiske forsøg med bananfluer i gymnasiet. På kurset vil vi som udgangspunkt arbejde med klassisk bananflue genetik, herunder mendelsk nedarvning af en eller flere egenskaber, kønsbundne egenskaber, epistasi samt klassisk populations genetik (Hardy-Weinberg) og Chi2 test. Vi udleverer en grundig forsøgsvejledning samt en vejledning til, hvordan man bestiller fluer, fodrer og opformerer dem mv. Da Mendel fremsatte sine teorier om nedarvning, vidste han intet om gener, kromosomer eller celledeling. Nedarvning hos levende organismer med kønnet formering kan altså forstås uden at kende til det genetiske materiale. Med genteknologien er det muligt at eftervise den klassiske nedarvningsteori, og kurset vil også omhandle hvordan bananflueforsøg kan tages til et nyt niveau ved at lave genotypebestemmelser på fluerne (vha PCR teknikken). 27 Bio-Geo-kursus til Diskobugten Fag Arrangør Titel Kursusform Tid Sted Deltagerantal Kursusledere Pris Tilmelding Tilmeldingsfrist Biologi, geografi og geovidenskab FaDB kurser og Geografilærerforeningen Klimaændringer og naturressourcer i Diskobugten Internat, rejsekursus Primo august 2015. 12 dage Ilulissat, Qeqertarsuaq, Saqqaq og Kangerslussuaq 24 Christian B. Skipper & Svend Erik Nielsen Ca. kr. 19.500, eksklusiv forsikringer og forplejning. www.Biofag.dk, spørgsmåkl kan sendes til Svend Erik Nielsen, Godthåbsvej 16 3400 Hillerød. [email protected] 01.09.2014, ved indbetaling af depositum kr. 5000 til FaDB-kurser, reg.nr. 1551 konto 0016863254 Kort beskrivelse af formål og indhold Klimaændringer, naturressourcer, biologi og naturgeografi i Diskobugten, august 2015 Kurset vil bevæge sig i krydsfeltet mellem udnyttelse af naturressourcerne, klimaændringer og bæredygtig udvikling i Diskobugten. Vi vil studere områdets botanik og dyreliv, den dramatiske vulkanske fortid samt se på geomorfologiske processer. Ved Kangerlussuaq tager vi ind til Indlandsisen. Der vil også blive sat fokus på hvordan de globale klimaændringer har påvirket fremtidsperspektiverne det grønlandske samfund. Hvilken betydning vil klimaændringerne få for fiskeriet efter rejer, hellefisk og torsk? Vil det fremover blive muligt at fiske sild langs de grønlandske kyster? Hvad vil klimaændringer betyde for rensdyr og moskusokser? Hvordan vil vegetationen blive påvirket? Ligger Grønlands fremtid i olie og minedrift, turisme eller fiskeri? Disko-området har et unik landskab på grund af den dramatiske geologiske historie. For 60 28 millioner år siden var der en voldsom hot spotvulkanisme og store mængder lava flød ud og dækkede området. Fjeldene på Disko og Nuussuaq består derfor hovedsageligt af lava, så vi vil studere de flot søjlebasalt og andre typer af vulkanske bjergarter ved Qeqertarsuaq. Derudover får vi god mulighed for at undersøge ”klassiske” fjelde af gnejs og andre metamorfe bjergarter. Vi arbejder også på at få indlagt et ekskursionsstop ved Eqi, hvor der er båndet jernmalm (BIF). Båndet jernmalm er et smukt eksempel på, hvordan livet påvirkede Jordens udvikling ved at oxidere havvandet og føre til massiv udfældning af jern på havbunden for over 2 milliarder år siden. BIF er høj aktuel i dagens Grønland, hvor Hjemmestyrets storskalalov skal bane vejen for udenlandske investeringer i minedrift af blandt andet jern, sjældne jordarter (REE) og måske uran. Olieselskaberne har også en stor interesse i Disko og Nuussuaq. Her findes der sedimenter og lag af lava som indeholder rester af olie. Sedimenterne minder om dem, der ligger i havbunden i de områder længere vest og syd for Disko, hvor der bliver boret efter olie. Hvis der kan udvindes olie i tilstrækkelige mængder vil det være en kærkommen indkomst for det grønlandske samfund. Undervejs på rejsen vil der også blive mulighed for at botanisere ved radioaktive lunkne kilder, spotte hvaler og isbjerg samt undersøge arktiske geomorfologiske processer. I forbindelse med opholdet på Disko vil vi måle på udslip af CO2 fra tundraen, samt andre abiotiske faktorer, ligesom der vil blive lavet vegetationsstudier ved de varme kilde og ved urteli. I Kangerlussuaq ser vi på landskabsprocesser langs med randen af Indlandsisen, ligesom randmorænens vegetation vil blive studeret. Program oversigt – med forbehold for ændringer Vi flyver fra Kastrup til Kangerlussuaq, hvor vi tager en overnatning, så vi kan nå en tur ind på Indlandsisen ved Point 66. Hvis vi får tid, vandrer vi til den flotte Russel Gletsjeren eller til vandfaldet ved Watson River. Fra Kangerlussuaq flyver vi til Aasiaat og tager rutebåden til Qeqertarsuaq på Disko. Der har vi 4 overnatninger. Vores transport rundt i Diskobugen vil være med båd, så vi får god mulighed for at se hvaler, sæler og havfugle. Under vores ophold i Qeqertarsuaq udfører vi biologisk, geografisk og geologisk feltarbejde og besøger Arktisk Station, som er forskningsstation for Københavns Universitet. Vi satser på at få aftaler med nogen af de forskere, som arbejder i området, så vi kan høre om deres forskning. Fra Qeqertarsuaq tager vi rutebåden til Ilulissat, hvor vi har 3 overnatninger. I Ilulissat besøger vi en fiskefabrik og møder en naturvejleder. Vi tager på vandretur til Isfjorden og den arkæologisk inuit boplads. Der vil også blive lidt fritid. Efter Ilulissat sejler vi med rutebåd til bygden Saqqaq, som ligger på Nuusuuaq halvøen i den nordlige ende af Diskobugten. Der har vi 3 overnatninger i Hannibals Hus. Pladsen er trang, så måske supplerer vi med telte. Vi udforsker bygden, kysten og elven og går ture i fjeldet. Charterbåd fra Saqqaq til Ilulissat (vi arbejder på at få lagt et stop ind ved lokalitet med båndet jernmalm ved Eqi). Tilbage i Ilulissat tager vi flyet til Kangerlussuaq og videre til Kastrup. Som optakt til kurset vil der blive arrangeret et forkursus i København. © Jesper Ruggaard Mebus, 2010 29 Eksperimentel genteknologi Kompetencegivende kursus Kursusudbyder FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer) i samarbejde med fagkonsulenten i biologi. Kurset er godkendt af Arbejdstilsynet efter aftale med Undervisningsministeriet. Målgruppe Gymnasielærere, der underviser i biologi, bioteknologi A, teknikfag eller teknologi og som har en uddannelsesmæssig baggrund svarende til faglige mindste krav i biologi. Indhold Foreløbigt program: DAG 1 – kl. 9.30 - 21.00 Formål: • at orientere om aftalen mellem UVM og arbejdstilsynet, • at afprøve genteknologiske eksperimenter, • at gennemgå sikkerhed og risikomomenter ved genteknologiske eksperimenter i stx, htx og hf DAG 2 – kl. 8.15-17.00 Formål: • at introducere pædagogisk brug af genteknologi i undervisningen • at introducere og afprøve gentek-relevante mikrobiologiske laboratorieteknikker • at introducere og afprøve forskelligt udstyr • at introducere og afprøve forskellige kemikalier Tid Titel Undervisere Arrangør Sted Tilmelding Forplejning 18. - 19. september 2014 Eksperimentel genteknologi Birgit Sanderman Justesen og Christian Rix FaDB ved Svend Erik Nielsen Nærum Gymnasium www.biofag.dk Prisen inkluderer frokost, aftensmad (dag 1). Kaffe, kage, frugt, sodavand. Kursusform Eksternat Deltagerantal Min.18 / max. 21 deltagere Pris Kr. 3950,- 30 Foreningen af Danske Biologer Regional kontakt: Jane Burkarl E-mail til hele bestyrelsen: [email protected] Kontakt til IBO: Jane Burkarl Formand: Svend Erik Nielsen, 4824 9226 [email protected] EMU Biologis hjemmeside: Jørgen Wilhelmsen, 9892 9375 Hjemmeside-adresse: http://www.emu.dk/gym/fag/bi Næstformand: Jane Burkarl, 2868 6284 [email protected] Kasserer: Jesper Ruggaard Mebus, 2961 8216 Kaalundsvej 20, 5230 Odense [email protected] Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Christian Rix, 6020 7537 [email protected] Ole Fristed Kunnerup, 9828 4838 [email protected] Frank Grønlund Jørgensen, 6060 7862 [email protected] Kontakt til videregående uddannelser: Joan Ilsø Sørensen (AU) Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE) Jane Burkarl (SDU) FaDB-kurser: Svend Erik Nielsen (formand) Ole Fristed Kunnerup Christian Rix Fagligt Forum NV: Svend Erik Nielsen Fagligt forum for biologi/bioteknologi: Svend Erik Nielsen GMO-høringer: Marianne Johansen Revisorer: Benny Silvert (FaDB) Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser) Suna Schleiss Thomsen, 7250 5885 [email protected] Peter Windfeldt, [email protected] Daniel Woo Shing Hai [email protected] Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser: Kresten Cæsar Torp [email protected] Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg (PS): Svend Erik Nielsen Indmeldelse i foreningen samt adresseændringer kan ske via foreningens hjemmeside på EMU´en – eller ved henvendelse til FaDBsekretariatet hos Nucleus Forlag ApS. FaDB´s hjemmeside: http://www.biofag.dk Forlag Nucleus’s bestyrelse: Formand: Peter Abildgaard Andersen Tlf. 3860 1653 [email protected] Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Jane Sundbæk Johansen Lene Beck Mikkelsen Kirsten Hede Niels Jørgensen Ole Fristed Kunnerup Nucleus Foreningen af Danske Biologers Forlag Aps Lundingsgade 33, 8000 Århus C. Tlf. 8619 0455 Fax: 8619 6355 Mail: [email protected] Web: www.nucleus.dk 31 ' ) Nyhed GENETIKBOGEN B+A af Lone Als Egebo er en efterfølger til Genetikbogen, men opdateret og med nye emner og eksempler. GENETIKBOGEN B+A omfatter dels den klassiske genetik og dels molekylær genetik, herunder genteknologi, epigenetik, kræft og bioinformatik. Desuden er der naturligvis et kapitel om evolution og populationsgenetik således at bogen honorerer kravene til genetikundervisningen i biologi A. GENETIKBOGEN B+A er skrevet til biologiundervisningen på de Bogen til biologi C for stx og htx. gymnasiale uddannelsers B- og A-niveau. 184 sider, kr. 268 eksl. moms På www.biologitiltiden.dk findes opgaver, forsøg og bogens figurer. www.nucleus.dk 190 sider, helbind, 260 kr. ekskl. moms. nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus 33 C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk NUCLEUS FORLAG • Lundingsgade • 8000 Århus C • 86 19 04 55 Afsender: Afsender: BiofagBiofag co c / Nucleus ForlagForlag ApS ApS /o Nucleus Lundingsgade 33 Lundingsgade 33 8000 8000 ÅrhusÅrhus C C
© Copyright 2024