1. No category

Biofag
Nr.2 april 2012
Biofag
Medlemsblad for
Foreningen af Danske Biologer
FaDB
Udkommer 5 gange årligt
Deadlines:
20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10
Redaktion:
Jesper Ruggaard Mebus (ansv.)
Erik Frausing
Svend Erik Nielsen
Forsidefoto:
Hvem siger at Rhododendron ikke
bevæger bladene?
©Svend Erik Nielsen, 2012
Grafisk tilrettelæggelse:
Indtryk, 8639 8580
ISSN 0106-1038
Oplag 1.000 eksemplarer
Biofag trykkes på Cyclus
100 % dansk genbrugspapir
Det er tilladt at citere Biofag med
tydelig kildeangivelse.
Meninger, der kommer til udtryk
i Biofag, deles ikke nødvendigvis
af redaktionen eller foreningens
bestyrelse.
Redaktionen afsluttet 26.03. 2012
Adresse:
Biofag
Lundingsgade 33
8000 Aarhus C
Tlf. 8619 0455
Annoncer
Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen
[email protected] og trykkeren [email protected]
Annoncepriser
1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2.200
1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1.250
1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på
bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det
skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage
før deadline. Alle priser er ekskl. moms.
Indlæg
Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag.
Indlæg sendes til [email protected]. Den anvendte
tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel
til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med
god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være
tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kilde­
angivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at
afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg.
Adresseændringer
Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på
EMU´en anvendes.
Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDBsekretariatet: [email protected]
Foreningen af Danske Biologer
Formand: Svend Erik Nielsen
[email protected]
Næstformand: Jane Burkarl
[email protected]
Kasserer: Joan Ilsø Sørensen
Kløvervangen 15
8541 Skødstrup
[email protected]
Revisor: Benny Silvert
Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)
Biofags indhold:
4 Nyt fra bestyrelsen
6 Nyt fra fagkonsulenten
8 Kommentar til bioteknologi
9 Svar fra redaktionen
10 Populationsdynamik i Zoo
14 HW-model i Excel
17 SRP-samarbejdet biologi / idræt
18 Belønning af bedste eksperiment
20 Kursusoversigt
21 Kursus: DTU systembiologi og DASG
22 Rejsekursus til Costa Rica
25 Kursus i Lille Vildmose
Jesper Ruggaard Mebus, 2012
26 Rødehavskursus
Nyt fra bestyrelsen
Af Svend Erik Nielsen, formand FaDB
”We don't need no education”
På samme måde som det kan virke provokerende at gå rundt på Frederiksborg Gymnasium højt syngende ”We don’t need no education” strofen fra
et af de vigtigste rockalbums med Pink Floyd, The Wall, så kan det virke
provokerende på formanden, når biologi A IKKE automatisk giver adgang til
de videregående uddannelser, end ikke til biologistudiet på universiteterne.
Indrømmet igen – jeg har stadig ikke været til foretræde hos Antorini, men
når du læser dette har ministeren forhåbentlig modtaget et åbent brev via
medierne, formuleret af den politiske tænketank, som omtalt i sidste nummer af Biofag.
Det overordnede mål for arbejdet i den politiske tænketank er at synliggøre
biologi – både som det brede perspektiverende fag som giver almendannelse
og inspiration til at arbejde med naturvidenskab, men også som et fag der
på linje med fysik og kemi skal give adgang til de videregående uddannelser.
Arbejdet i den politiske tænketank illustrerer på bedste vis, at det er en
spændende tid vi befinder os i som biologer i den danske gymnasieskole.
Der er bud efter os fra flere steder. ”Gymnasieskolen” ønsker at høre vores
mening om biologi som almendannende fag, og sætter tid af til et langt
interview. Pludselig står der sort på hvidt, at ”Biologi er vigtig for at forstå,
hvordan verden hænger sammen. Der er så mange, der bruger og misbruger
biologien i forhold til sundhed, miljø og gensplejsning, at alle burde kende
til faget for at blive en klog samfundsborger”. Ja, jeg bliver sågar citeret for
at ”undre mig over, at et fag som biologi ikke længere er obligatorisk i det
almene gymnasium”.
I selv samme nr. af ”Gymnasieskolen” kan man læse hvordan rektorformanden Jens Boe Nielsen glæder sig over ”ministerens (Antorini) udmelding om
at ændre læreplanen i biologi, så faget bliver adgangsgivende, og at universiteternes adgangskrav nu skal kigges efter i sømmene”.
Og som rosinen i pølseenden kan man så læse at Antorini - herself, sammen med forligspartierne bag reformen, vil drøfte muligheden for at ændre
læreplanen for biologi A, så faget kan blive adgangsgivende til biologi på
universitetet – på linje med bioteknologi. Et yderst rimeligt tiltag fra ministerens side, må man sige.
Så kan det da godt være at fagets profil og indhold skal justeres lidt. Er det
det der skal til, indgår vi gerne i arbejdet med at modernisere læreplanerne
for biologi.
4
Et andet initiativ som kan få betydning for fagets udvikling kommer fra
Rektorforeningen, som går med planer om at revitalisere de faglige udvalg.
En revitalisering af de faglige udvalg bestående af rektorer og medlemmer
fra de enkelte fags faglige foreninger, kan i bedste fald betyde en ekstra
indsprøjtning af energi, gode ideer og økonomi (?). I værste fald en slags
blåstempling af bestemte ”rektorgodkendte kurser”. Det sidste må vi på det
kraftigste frabede os. Men lad os vente og se hvad der sker. Og så takke ja
tak til invitationen, hvis den kommer.
At være formand i disse tider er som at være midt i en brusende elv ved forårstid. Vandet bruser, strømhvirvler dannes og forsvinder igen – strømmen
er kraftig og man skal passe på, at man ikke bare glider med, for der vokser
de skønneste forårsblomster i alskens farver langs kanterne. Vi må krydse
fingre for at sedimentationen i deltaet sker på et frodigt sted med masser af
næring, til at gøre det levende fag til det det fortjener – et fag som lukker
dørene op til de videregående uddannelser.
NYHED !
Elektroforese

på 5 min.
Frederiksen forhandler nu det nye, revolutionerende:
LoNza FLasHGEL ELEktroForEsEsYstEm
Gelerne købes færdigstøbte i praktiske kassetter og DNA separeres uden tilsætning af buffer. Lonzas meget følsomme DNAfarve er indstøbt i gelen og det indbyggede lysbord gør det nemt
og hurtigt at analysere båndene på gelen.
Båndenes vandring kan følges undervejs
og resultatet fotograferes nemt og giver
tydelige billeder.
Se udvalget

scan koden
– eller se under Bioteknologi i webshoppen på
www.frederiksen.eu
Bemærk! Systemet kræver en
elektroforesestrømforsyning, der kan levere
275 V – f.eks. 5441.15 eller 5441.24.
®
A/S Søren Frederiksen, Ølgod
Viaduktvej 35 · 6870 Ølgod
Tlf. 7524 4966
Fax 7524 6282
[email protected]
www.frederiksen.eu
Afd. Aarhus: Silkeborgvej 765 J
8220 Brabrand
5
Nyt fra fagkonsulenten
Af Kresten Cæsar Torp
Eksamen står for døren. Jeg vil i den forbindelse kort gøre opmærksom på
et par forhold omkring de mundtlige prøver, som erfaringsmæssigt giver
anledning til henvendelser i eksamensperioden.
Undervisningsbeskrivelsen er grundlaget for den mundtlige prøve. Dvs. at
den skal beskrive den gennemførte undervisning, så det er klart for elever
og censor, hvad der forventes.
Mange autogenererer en undervisningsbeskrivelse i Lectio, men vær i den
forbindelse opmærksom på at temaerne også her skal beskrives på en måde,
der svarer til indholdet af skabelonen fra MBU. Dvs. at der skal være en kort
beskrivelse af temaernes indhold, mål, eksperimentelt arbejde ol. Skabelonen findes på følgende link: http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/
Gymnasiale-uddannelser/Studieretninger-og-fag/~/media/UVM/Filer/Udd/
Gym/PDF07/Eksamen/071001_undervisningsbeskrivelse_skabelon.ashx
De mundtlige opgaver uden bilag skal på både C, B og A-niveau være kendte
af eleverne før prøven, dog først efter prøveplanens offentliggørelse. Dvs. at
eleverne ikke har krav på at kende dem før. Der er ikke noget i vejen for at
eleverne kender opgaverne tidligere, men i så fald med den forudsætning, at
opgaverne evt. tilpasses efter aftale med censor, og med en aftale om hvordan
de får den endelige version inden prøven. Eleverne kan bruge spørgsmålene
til at læse op, men til prøven skal eleven forholde sig til de udleverede bilag
ud fra det spørgsmål der trækkes.
Det indebærer at bilagene skal have en kvalitet, så eleverne kan vise, at de
kan anvende deres opnåede faglighed på dem, og et omfang, så eleverne kan
nå at forberede sig på dem i forberedelsestiden. Eleverne må både til forberedelsestiden og eksaminationen medbringe egne materialer. Dvs. at en elev
f.eks. kan vise forsøgsresultater frem fra en journal eller uddybe et bilag med
andet materiale, men eleven skal forholde sig til bilagene.
Jeg ønsker jer hermed en god eksamensperiode, og ser frem til at se jer i
forskellige sammenhænge.
6
Bioteknologi 5
Bogen er femte bind i serien af
bøger til Bioteknologi A.
98 kr. ekskl. moms.
www.bioteknologibogen.dk
Fås også som e-bog.
Tema 9 – Farmakologi og ny medicin – skrevet af Bodil Blem Bidstrup.
Tema 10 – Stamceller – skrevet af Bodil Blem Bidstrup.
Tema 11 – Nervesystemet og neurale proteser – skrevet af Søren Mortensen.
Temaernes indhold er fastlagt ud fra læreplanen for bioteknologi og bygger på
biologi C og kemi C. Temaerne vil også være anvendelige i den øvrige biologiog kemiundervisning på A- og B-niveau.
Bioteknologi har sin egen hjemmeside, www.bioteknologibogen.dk med figurer,
opgaver, forsøg, litteraturlister og linkhenvisninger som følger bogens henvisninger.
Bioteknologi 1
Tema 1: Cellernes kemi
Tema 2: DNA og DNA-teknikker
Bioteknologi 2
Tema 3: Fermentering og stofskifte
Tema 4: Enzymer og gensplejsning
Bioteknologi 3
Tema 5: Planter som biokemiske fabrikker
Tema 6: Fra biogas til flybrændstof
Bioteknologi 4
Tema 7: Infektionsbiologi
Tema 8: Blodets kemi
nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk
Kommentar
”Bioteknologi – er der opnået en højere mening?”
af Biofagredaktionen; Biofag nr. 1 - februar 2012
Af Lisbeth Reitzel, Tårnby Gymnasium,
Jette Feld, Christianshavns Gymnasium
Det er ikke konstruktivt, at ”Biofagredaktionen” i sidste nr. af ”Biofag” ganske
unuanceret nedgør det meget store arbejde mange af Biologilærerforeningens
medlemmer lægger i at undervise i forsøgsfaget Bioteknologi (f.eks. er det en ret
nedvurderende og udokumenteret påstand at: ”eleverne mest undervises i teknik
og ikke så meget i den faglige baggrund, der ligger til grund for teknikken”).
Det meget dårlige eksamensresultat fra den første skriftlige eksamen i bioteknologi er et stort problem. Hovedårsagen er formentlig, de meget få vejledende
opgaver lærerne har til rådighed som rettesnor i undervisningen. En opgørelse
af det mundtlige eksamensresultat kunne være interessant, idet man kunne forvente større overensstemmelse mellem undervisningens indhold og eksamensspørgsmålene her. En slutevaluering inddrager forhåbentlig flere parametre.
Til gengæld er det konstruktivt af bestyrelsen (og Biofagredaktionen?) at ville
gå i dialog med den nye Undervisningsminister i forbindelse med det varskoede
serviceeftersyn af gymnasiereformen.
Det er vel klart for enhver biologilærer, at det naturligste støttefag for biologi A
er kemi. Uden ordentlig kemisk bagage er molekylærbiologien uden substans.
Det er derfor et paradoks, at en biologi A-studieretning kræver matematik B som
støttefag, men ikke kræver kemi overhovedet. Det giver ikke mening. En ændring af bindingerne, samt også den af ”Biofagredaktionen” foreslåede ændring
af optage kriterierne på Sundhedsuddannelserne, på Life-uddannelserne, men
også på biologistudiet til at Biologi A, Kemi B, Matematik B, Fysik C her kunne
være adgangsgivende, kunne overflødiggøre bioteknologi-studieretningen.
Det allervigtigste at få ændret ved serviceeftersynet er imidlertid at få genindført biologi C som obligatorisk fag i stx-fagrækken. Årsagen til at biologi faldt
ud af fagrækken ved indførelsen af gymnasiereformen skyldtes ikke grundige
overvejelser hos beslutningstagerne, men var en måde, at få timetallet til at gå
op på. (Ét naturvidenskabeligt fag måtte udgå af fagrækken i hver studieretning
efter skolens beslutning (blot ikke fysik), pga. indførelse af NV.)
I biologilæreres egen selvforståelse er biologi et almentdannende fag. Biologisk viden og forståelse er nødvendig for at kunne tage stilling til de mange
udfordringer, som både det enkelte menneske og samfundet står med.
Er det mon muligt at få beslutningstagerne til at indse dette ved serviceeftersynet, så biologi igen kan blive et almentdannende fag?
8
Svar
Fra redaktionen
Kære Lisbeth og Jette
Tak for et debatindlæg – det har vi virkeligt savnet i Biofag, og vi vil gerne
opfordre andre til at give deres mening til kende.
Vi må dog sige, at vi er uenige i, at vi unuanceret nedgør det meget store arbejde
FaDB’s medlemmer gør når de underviser i bioteknologi – det er et meget stor
arbejde. Ærindet med indlægget er at ”gå efter bolden og ikke biologilæreren”
– det netop citerede i jeres indlæg er faktisk et udtryk for en mere overordnet
betragtning, nemlig at eleverne hænges til tørre ved, at man underviser dem
i en -tekonologi (teknisk udnyttelse) i stedet for en -logi (viden om). Det er
også derfor den sætning er skrevet i passiv form. Det er dermed ikke ment at
det aktivt er læreren der underviser teknik – det er sådan faget er. Det er på
ingen måde medlemmernes skyld, at det er sådan – det er et vilkår ved faget
bioteknologi. Læser man læreplanerne for biologi og bioteknologi er påstanden
faktisk veldokumenteret.
Egentlig tror vi ikke man skal tale problemstillingen om karaktererne ved
skriftlig eksamen ned. Det er et reelt problem, som også var et problem sidste
gang man havde et forsøg omkring bioteknologi, og da man reformerede biologifaget var der også kun to vejledende sæt at arbejde med før eksamen, og
det endte i væsentligt bedre karakterer end for bioteknologi, så påstanden om
at konstruktionen af faget er forkert er stadig valid. Samlet set er det i forhold
til de data der fremgår af fagkonsulentens indlæg i Biofag 5/2011 et problem,
at det nye fag ikke lever op til de succeskriterier man oprindeligt opstillede for
bioteknologi.
Vores artikel fra sidst har udløst mange kommentarer via mail (det er vi ikke
vant til) og de har alle været positive – så vi håber de fleste har forstået at kritikken alene er rettet mod konstruktionen bioteknologi og ikke underviserne.
Man har presset biologi og kemi sammen, så der stadig er plads til fysik B
og matematik A som adgangskrav, og hvis det er det egentlige formål med
bioteknologi, er det specielt synd for eleverne, men også faget og lærerne der
underviser i faget, at dets eneste eksistensberettigelse er at redde andre fags
status i forhold til adgangskrav. Det er meningsløst.
9
Populationsdynamik i Zoo
– en model til fodring af løver
Af Jens Frederik Broch og Mikkel Broe. Begge cand. scient.
i biologi og ansat i Zoologisk Haves formidlingsafdeling
Skoletjenesten i Zoologisk Have underviser
årligt omkring 2000 gymnasieelever i en bred
vifte af oplæg, alle med omdrejningspunkt
i naturfag. Virkemidlerne er de levende dyr,
som spiller en aktiv rolle i alle forløb. Zooskoletjenesten har i 2011 besluttet at sætte
fokus på matematik og har bl.a. udviklet det
nye tværfaglige undervisningstilbud Populationsdynamik, der retter sig mod gymnasiet og
HF. Oplægget understøttes af arbejdsark og en
computersimulation, der motiverer eleverne
til at anvende matematik samtidig med, at de
håndterer og undersøger levende dyr.
Zooskoletjenesten lægger vægt på, at mødet
med de levende dyr ikke kommer til at stå
alene som en altdominerende oplevelse uden
hverken faglig kontekst eller retning. De levende dyr er et godt medie til både biologi og
matematik, og det er vores erfaring, at håndtering, biologisk indsigt og mødet med ukendte
levende organismer er en god facilitator for
matematiske problemstillinger. De erfaringer,
vi indtil videre har gjort, viser, at der er store
fordele ved det tværfaglige perspektiv.
Det nye oplæg byder på et møde med Zoos
storsavanne, hvor eleverne udarbejder en matematisk model med baggrund i en relevant
case. Eleverne får indsigt i plads- og foderkrav
til dyrebestande, principielle egenskaber for
matematiske modeller anvendt i biologi og
mulighed for selvstændigt at arbejde med en
populationsmodel på PC.
10
Fodring af rovdyr
I Zoologisk Have fodres rovdyrene hovedsageligt med hestekød fra heste, der bliver doneret
til Zoo. Dyr, der ankommer til Zoo fra omverdenen, er mulige smittebærere, og alle indførte dyr er derfor underlagt karantæneregler.
Dette gælder også for heste, der skal bruges
til fodring. Alle foderdyr er underlagt veterinær kontrol og skal obduceres og undersøges
grundigt, før Zoo kan tillade, at de bruges
som foder til f.eks. løverne. Selv om dyrene
viser sig at være raske, må Zoos dyrlæger som
regel fjerne de mest risikobelagte dele, f.eks.
mave- og tarmsystemet, før kadaveret kan
bruges til rovdyrfoder, hvilket er ærgerligt, da
netop maveindholdet er fyldt med vitaminer
og mineraler, som ellers ikke er tilgængelige
for Zoos rovdyr. Det ville derfor være ideelt,
hvis Zoo selv kunne avle dyr i tilstrækkeligt
omfang til at fodre rovdyrene.
Et tankeeksperiment som
undervisningsoplæg
I det nye oplæg forestiller vi os derfor, at det
er muligt at holde en ynglende zebraflok i
Zoo, der er tilstrækkelig stor til bæredygtigt
at fodre løverne. I tankeeksperimentet skal
eleverne i første omgang antage, at zebraerne
i Zoo har ubegrænset plads og græsareal til at
kunne formere sig.
Først bestemmer eleverne hvor mange hopper
og hingste der skal anskaffes til opstart af en
ynglegruppe. Dernæst lader de zebraflokken
formere sig i nogle år, og herefter er opgaven
at fodre løverne på en bæredygtig måde de
næste 15 år.
Zoos løveflok består af 1 han og 2 hunner
samt et varierende antal unger. I gennemsnit
skal den lille løveflok have ca. 100 kg kød om
ugen. Eleverne skal for hvert år tage stilling
til, om det er mest hensigtsmæssigt at fodre
med voksne hingste, hopper, nyfødte, 1-års føl
eller 2-års føl (zebraer bliver kønsmodne som
3-årige).
Først udfører eleverne beregningerne i hån­
den. Eleverne kan beregne, hvor mange
zebraer der er til rådighed til løvefodring de
enkelte år. 95 % af hopperne får ét føl hvert år
(hos zebraer i zoologiske haver er der en lille
overvægt (53/47) af fødte hopper ift. hingste),
hvoraf ca. 95 % overlever til 1-års stadiet. 95
% af disse klarer sig til 2-års alderen, og endelig bliver 95 % af 2-års føllene kønsmodne
zebraer som 3-årige.
Antallet af hingste h der er til rådighed til
løvefodring i år n, er i modellen bestemt ved
hn = hn-1 - Løhn-1 + 0,95(0,47 x fn-1) - Løfn-1
hvor f er 2 år gamle føl, Løh og Løf er antal
zebraer fodret til løverne (hhv. hingste og
2-års føl). Modellen indregner ikke dødsfald
hos voksne individer, da zebraer bliver omkring 20 år gamle. Eleverne udfører beregningerne på et illustrerende ark (fig. 1), der letter
abstraktionsniveauet.
Alligevel opnår eleverne en forståelse for, at
beregningsarbejdet er massivt, og at det hurtigt bliver temmelig uoverskueligt, hvis vi fx
skal regne blot 10 år frem.
Figur 1
11
Screenshot fra
Zebraspilet
Simulation
Derfor fortsætter vi på PC. Zooskoletjenesten har udviklet modellen Zebraspillet, der
foretager beregningerne; eleverne skal vælge
startantal hopper og hingste og derefter forsøge at fodre løverne bæredygtigt gennem 15
år. Eleverne får udleveret laptops og arbejder
gruppevis.
Når opgaven er løst, har eleverne gennemsnitsantallet af zebraer, de har haft gående
gennem årene. I den sidste opgave skal eleverne, ud fra biologiske oplysninger, beregne
det nødvendige græsareal til deres flok og
indtegne arealet på et kort over Københavnsområdet.
Målgruppe: Gymnasium og HF
Varighed: 90 min.
Antal: Max. 28 elever
Booking og yderligere information:
Kontakt Mikkel Broe på [email protected] eller
tlf. 30 16 73 43
Se endvidere www.zoo.dk
Anpart til salg
nucleus forlag aps
Lundingsgade 33
8000 Århus C
T 8619 0455
F 8619 6355
[email protected]
www.nucleus.dk
12
En anpart i Nucleus – Foreningen af Danske Biologers Forlag udbydes hermed til salg til medlemmer af Foreningen af Danske Biologer. Nærmere
oplysninger fås ved henvendelse til forlaget.
Ønske om erhvervelse skal ske ved skriftlig henvendelse til forlaget senest en måned efter udgivelsen
af dette nummer af Biofag.
Biologi C & Biologi C+B
Klar tale og inspirerende illustrationer
Med grundbogssystemet til biologi på C- og B- niveau får du:
Fleksibel opbygning i korte moduler
Mange detaljerede og pædagogiske illustrationer
Klart sprog
Rummer både kernestof og supplerende stof.
Biologi C udgør en delmængde af Biologi C + B, så det er let
at opgradere fra C- til B-niveau. Bøgerne er en bearbejdelse
og videreudvikling af webudgivelsen BioAktivator og kan
bruges sammen med websitet. Bøgerne er skrevet af erfarne
undervisere.
Annette Balle Sørensen m.fl.
Biologi C Bog 180 sider kr. 180,- | Biologi C eBog 180 sider kr. 50,- |
Biologi C + B Bog 264 sider kr. 260,- | Biologi C+B eBog 264 sider kr. 70,-
Bioaktivator
Fleksibel og dynamisk webudgivelse til biologi C og B
BioAktivator egner sig til mange forskellige arbejdsformer,
bl.a. klasseundervisning med fx projektor, projektarbejde,
lektieforberedelse og virtuel undervisning.
Med websitet bliver det håndgribeligt for eleverne, hvordan
fagets forskellige discipliner og niveauer er forbundet på
kryds og tværs.
Med Bioaktivator får du bl.a.:
71 tekstmoduler
ca. 300 illustrationer
15 animationer
60 sæt interaktive opgaver til selvevalueringer
Fleksible ordforklaringer; synlige mens man læser en
tekst (valgfrit) samt som opslag i leksikondelen.
BioAktivator er udarbejdet til biologi C på stx, hf og htx.
Annette Balle Sørensen m.fl.
Skolelicens pr. bruger kr. 40,- | Lærer-/klasselicens pr. bruger kr. 80,- |
BioAktivator er produceret med støtte fra Undervisningsministeriet
Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime.
Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv [email protected] | Deltag lab.systime.dk
Model i Excel – Hardy-Weinb
Af Jesper Ruggaard Mebus
Det følgende har jeg anvendt som elevøvelse
til beregning af Hardy-Weinberg-ligevægt.
Dette er blevet en del af pensum i biologi A
og jeg har i det følgende valgt at bruge regneark, uden alle forklaringer, men med hints til
hvordan man finder ud af formler i et regneark, så alt ikke er givet på forhånd, men eleverne rent faktisk får mulighed for at komme
dybere ind i et regneark. Modellen er bygget
på Microsoft Office Excel 2010, men det er
relativt nemt at overføre den til 2007-versionen. Hvis eleverne har en engelsk version skal
man kende koderne for kvadratrod (SQRT)
og sammenkædning (CONCATENATE).
Nedenstående vejledning kan hentes på:
http://goo.gl/OaqQF
Efterfølgende er et generelt værktøj til beregning
af genfrekvenser, når man
kender hyppigheden af den
homozygot recessive i en
population.
Når man skal regne de
samme ting mange gange,
kan det være anvendeligt
at have en model, der kan
udføre arbejdet, med de
ændringer der naturligt
forekommer. Det vil være
naturligt at have en skitse,
der viser, hvad man ønsker.
14
berg-loven
Værktøj til beregning af
genfrekvenser, når man
kender hyppigheden af
den homozygot recessive
i en population
Hvis man vil have en generel model der omhandler Hardy-Weinberg-loven skal man have
følgende, der skal hentes fra feltværdier:
Vi vil have en indtastning af frekvensen i
decimaltal og ikke i procent for de homozygot
recessive i D7 (q2) og p og q udregnet herfra.
1. En opstilling af allele genotyper i store
(dominante) og små (recessive) bogstaver
ud fra feltværdier, fx AA, Aa og aa
2. En præcisering af frekvensen af den homozygot recessive
3. Beregninger/formler der kan regne resten
af genfordelingerne ud. Her tænkes på
a. p+q=1
b. p2+q2+2pq=1
Det vil sige, at der i feltet B8 skal tages en
kvadratrod af D7, og feltet B9 udregnes ved
formlen =1-B8.
Tryk på hjælp <F1> og find formlen for en
kvadratrod.
I et regneark skrives følgende felter med tekst:
Det ses at den dominante allel (i dette tilfælde
A) kommer til at stå i B4 og det recessive allel
(i dette tilfælde a) kommer til at stå i B5.
Nu kan regnedelen udfyldes (punkt 2 og 3,
ovenfor):
Resultatet bliver (se næste side)
15
Find sammenkædning under hjælp og find
ud af hvordan det skal skrives op, således at
genotyperne får formatet AA, Aa og aa.
Beregn nu frekvenserne (husk, at man ved
skrivning af formel/beregning begynder med
et =).
Man kan nu markere felterne B4, B5 og D7
med gult og skrive nederst i regnearket at
disse celler skal fyldes ud ved beregning. Klik
på neutral.
Klik på listen over regnearksfunktioner (alfabetisk) og find kvadratrod (brug Ctrl+F) og
evt. næste til den rigtige funktion er fundet.
En funktion begyndes altid med = og slutter
med en parentes, hvor der er et tal eller en
cellereference til et tal; altså =funktion(1) eller
=funktion(A5).
I felt B8 skrives kvadratroden af D7.
I felt B9 skrives =1-B8 (svarende til at p+q=1).
Nu skal der laves en tabel med de værdier der
kan fås fra de indtastede data. Tabellen skal
have dette format:
Genotype
Frekvens
16
Sammenkædning af b4 og b4
b9^2
Ved at markere nederste tabel og højreklikke
på musen vælges formater celler – kant og klik
på både kontur og indvendigt, så kommer der
en ramme om tabellen.
Det samlede resultat kunne se således ud –
når de gule felter er udfyldt regnes automatisk populationens frekvens af de forskellige
genotyper:
HUSK!
Når man kopierer tabellen over i Word at
vælge indsætningsmulighed uden sammenkædning, så er der ikke referencer tilbage til
Excelfilen (som man derfor stadigvæk kan
ændre i, uden at ændre Worddokumentet).
Sammenkædning af b4 og b5
2*b8*b9
Sammenkædning af b5 og b5
b8^2
Der er 6 indstillinger for sæt ind. I den første beholder man den formatering der er fra Excel. I den anden
mulighed ændres skrifttypen til den man bruger i
Worddokumentet. De 2 midterste muligheder kæder
regneark og Worddokument sammen og det skal
man kun anvende når man har fuldstændig styr på
regneark og Worddokument og aflevere begge ved
videreformidling. Mulighed 5 sætter tabellen ind som
billede og mulighed 6 sætter den ind som tekst, så må
man selv lave kanter og rammer på sin tabel.
Konference
SRP- samarbejdet mellem
biologi og idræt
Landsdækkende konference om studieretningssamarbejdet mellem biologi og idræt.
En arbejdsgruppe med deltagelse fra biologi og idræt har gennem den seneste tid
arbejdet med at udvikle og optimere det faglige samspil de to fag imellem. Som et
foreløbigt klimaks har gruppen arrangeret denne konference med fokus på forskellige
typer af studieretningssamarbejde indenfor biologi og idræt. Konferencens fagdidaktiske fokusfelt vil være arbejdet med den konkrete udformning af SRP-formuleringer
samt inspiration til eksperimenter, der kan indgå i studieretningssamarbejdet.
Konferencen vil bl.a. bestå af oplæg fra Jørn Wulff Helge og fra den arbejdsgruppe
som har deltaget i udviklingsarbejdet. Seminaret vil finde sted torsdag den 26. april
2012 i Høje Taastrup. Efter de faglige og fagdidaktiske oplæg er der afsat tid til udveksling af erfaringer med samarbejdet i studieretningen samt opsamling og udvikling
af konkrete ideer til SRP-formuleringer.
Pris: Kr. 1200,- inkl. forplejning (betaling via skolens EAN)
Sted: Quality Hotel, Carl Gustavs Gade 1, Høje Taastrup
Tid: Torsdag den 26. april – kl. 10.00-16.00
Tilmeldingsfrist: Den 19. april 2012
Tilmelding: T
il Svend Erik Nielsen, [email protected]
På vegne af styregruppen
Anders Bergholdt (Idræt) og Svend Erik Nielsen (Biologi)
17
Konkurrence
Det bedste eksperiment
Af Svend Erik Nielsen
For ikke så længe siden snakkede jeg i telefonen med en god kollega
og mangeårigt medlem af foreningen. Vi snakkede efteruddannelse og
pludselig udbrød Eske som han hedder, noget i retning af:
“Jeg glæder mig altid til at læse BioFag når det kommer på gaden,
men mest af alt åbner jeg bladet med dirrende spænding: Er der et
nyt spændende eksperiment som jeg kan bruge i min undervisning?”
Det er jo det som er særkendet for biologi. Og er der noget bedre end
at få en god ide til et nyt eksperiment?
Og vi har jo alle et forsøg eller to som er mere eller mindre originale.
De ligger måske bare i skuffen og skal bare finpudses for at blive trykt
i BioFag.
Hvorfor ikke udskrive en konkurrence om nogle gode flasker rødvin?
Det være hermed gjort.
Jesper Ruggaard Mebus, 2012
Send Jeres originale og gode øvelsesvejledninger til redaktionen!
18
13826
Biologi
NYHED
Udkommer
juni 2012
Få 50 % rabat på bogen!
Underviser du i biologi?
Opret en profil på minprofil.gyldendal.dk og sig ja tak
til nyhedsmail om dit fag, så får du tilbud om at købe et
lærereksemplar med 50 % rabat, når bogen udkommer.
Husk hjernen!
– hukommelse, læring, motorik
og rusmidler
Husk hjernen! af Troels Wolf er primært
rettet mod undervisningen i biologi på
B-niveau i gymnasiet og på HF. Bogen
fokuserer på hjernens funktion og viser,
hvordan fordybelse i nervesystemets
biologi kan føre til en større erkendelse af
fænomener som læring og hukommelse.
Husk hjernen! kan også anvendes til
AT-forløb i fx psykologi, dansk eller idræt.
ca. kr. 149,ex moms
Bogen kommer rundt om emner som
nervesystemets opbygning og funktion,
hukommelsens betydning for tænkning,
de forskellige former for hukommelse,
motorik samt rusmidlers indvirkning på
hjernen. For at illustrere de faglige fænomener har bogen mange eksempler fra
elevernes hverdag.
13826 GYL Ann_Biofag nr 2_Husk hjernen_150x220.indd 1
22/03/12 12.44
oversigt
Kurser
Byg og bryg
Øllets biologi, herunder gæringsproces,
omsætning og stofskifte, kom i gang med
at brygge med eleverne. Aromastoffer.
Besøg på bryghus.
November/december 2013
Nak og æd
Bliv rustet til at lave dissektionsøvelser
sammen med dine elever. Vi kigger på organsystemer og struktur. Og slutter med
tilberedning og smagsprøver.
Efterår 2013 / forår 2014
© Svend Erik Nielsen, 2012
Økotoks
Hormonforstyrende stoffer, V
itellogenin,
parabener.
Forår 2013
Sexologi
Ny viden, nye øvelser.
Bliv inspireret til din undervisning i temaet
sexologi.
Forår 2013
20
Nervefysiologi
Den nyeste viden indenfor nervernes kommunikation. Ideer til nye øvelser.
Forår 2013
Ost og is
Mikrobiologi i praksis. Lær at lave din egen
ost og is, og få indblik i processtyring.
Vi slutter med smagning.
Muskelfysiologi
Kurset vil omhandle muskelfysiologi og relaterede sygdomme med fokus på betydningen
af fysisk aktivitet. På kurset præsenteres en
blanding af foredrag og laboratorieøvelser
der er lige til at tage med hjem.
Eksperimentel genteknologi
Det kompetencegivende kursus i eksperimentel genteknologi vil blive kørt i foråret
2013.
Herudover udbydes kurser i:
• Biologi-idræt (dykning)
• Økologi i store Vildmose
• Rejsekursus til Costa Rica
og DASG
Bioinformatik for Gymnasie- og HTX-lærere - kursus D3.2
– et undervisnings-redskab til Bioteknologi A og Biologi A
Dato: D. 29.-31. august, 2012
Sted: Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby
Tilmeldingsfrist: D. 15. august 2012
Pris: 3.500 DKK - (uden overnatning)
Pris for indkvartering og overnatning: 1250 DKK
Overordnet om kurset: Computerbaserede metoder spiller allerede nu en afgørende rolle indenfor
mikrobiologien, bioteknologien og lægemiddelforskningen. Store
internationale sekvens- og strukturdatabaser indeholder information som i
mange tilfælde helt kan erstatte eksperimentelt arbejde, og i andre tilfælde
bruges til at få langt mere ud af de eksperimentelle ressourcer. Kursets mål
er således at give en introduktion til en række nye metoder til molekylær
struktur- og sekvensanalyse. Kurset er et praktisk orienteret kursus, med
fokus på anvendelse af metoderne. En stor del af undervisningen består af
computerøvelser, hvor metoderne læres gennem praktisk brug.
Praktisk information Kurset finder sted på: Danmarks Tekniske Universitet
Anker Engelunds Vej 1
Bygn. 101, Mødelokale S12
2800 Kgs. Lyngby
Tidsperiode: Fra onsdag den 29. august 2012 kl. 11.30 til fredag den 31. august, 2012 kl. 15
Andet: Deltagerne skal medbringe egen computer
Max. deltagerantal er 30 personer
Kursusledere: Birgit Sandermann Justesen, [email protected]
og Hanne Thomasen, [email protected]
CVR-nr. DK 30 06 09 46
Tilmelding skal ske til: DASG – Bioteknologikurser på:
http://www.sctknud-gym.dk/biotek/
21
Rejsekursus til Costa Rica
Fag
Arrangør
Titel
Kursusleder
Kursusform
Pris
Tid
Sted
Deltagerantal
Tilmelding
Tilmeldingsfrist
© erik frausing 2012
Costa Rica – ”den rige kyst” huser
omkring 5 % af verdens dyre- og planteliv,
fordelt på 5 forskellige klimazoner. Landets
unikke placering på den mellemamerikanske landtange mellem Stillehavet i vest og
det Caribiske Hav i øst giver en kolossal
variation i naturtyper og levesteder for dyr
og planter. Cordillerne danner to parallelle
bjergkæder med en højslette imellem. De
højeste toppe når 4000 meter; de fleste er
aktive vulkaner. Atlanterhavskystens varme
fugtige klima med helårsregn, er ideelt for
banan- og sukkerproduktion. Langs kysterne
dyrkes tillige kaffe og kakao. Costa Rica
er rig på naturressourcer, men produktionen og væksten sker til dels på naturens
22
Få ledige pladser
Biologi
FaDB-kurser
Natur og naturressourcer i Costa Rica
Svend Erik Nielsen
Internat, rejsekursus
Ca. kr. 19.950, eksklusiv forsikringer og vaccinationer
Tillæg for eneværelse ca. kr. 3.100
Oktober (i forbindelse med efterårsferien) 2013 i 13 dage
Costa Rica
20
Svend Erik Nielsen, Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød.
[email protected], ved at indbetale depositum kr. 5.000
til Danske Bank reg. nr. 1551 konto nr. 0016863254
13. april 2012
og lokalbefolkningernes bekostning. Hvert
år inddrages skov til kvægdrift og plantager. Udlægning af nationalparker har kun
i mindre grad bremset skovfældningen og
landets satsning på ”økoturisme” påfører
bl.a. regnskoven en vis belastning. Kurset vil
bevæge sig i krydsfeltet mellem udnyttelsen
af naturressourcerne på den ene side, og
bevarelsen af den unikke naturlige biodiversitet på den anden.
Costa Rica har en meget rig flora med ca.
8000 arter af højere planter. I op til 1000
meters højde findes flere forskellige typer af
tropeskov; tør, fugtig og våd. Tørskoven består af løvfældende træer, mens den fugtige
tropeskov, der dækker det største areal, består af både lløvfældende og stedsegrønne
træer. Den våde stedsegrønne skov er den
mest artsrige. I 1000 meters højde findes
bjergskoven og over skovgrænsen findes en
særlig alpin vegetationstype kaldet páramo.
Kysten
Stillehavskysten, der er klippefuld og præget
af regnskov og store mangroveområder
er tyndt befolket. En del af mangroven er
udpeget som Ramsar-område. Flere landsbyer har deltaget i pilotprojekter med lokal,
bæredygtig forvaltning af kystens naturressourcer. Projekterne har blandt andet været
finansieret af et 10 år langt Danidastøttet
kystzoneforvaltningsprojekt, som også
har bidraget til at oprette institutioner og
kapacitet i Cambodias miljøsektor.Vi sejler
rundt i mangroven, besøger landsbyerne og
taler med landsbyrepræsentanterne.
Foreløbigt program:
Tortuguero National Park, som nås efter
passage af den spektakulære centrale vulkankæde. Den sidste vej mod parken sejles
på kanalerne frem til parkens logde. Der er
gode muligheder for at opleve aber, dovendyr, krokodiller, grønne skildpadder, havskildpadder og et rigt fugleliv.
Regnskovcentret, La Timberina, - fra Costa
Ricas længste hængebro er der rig mulighed
for at nærstudere områdets unikke fugleliv.
Vi besøger også en kakaoplantage, hvor vi
bliver sat ind i hele historien omkring fremstilling af chokolade, der bliver mulighed for
at smage en række forskellige former for
chokolade. Eftermiddagen bruger vi på at
stifte bekendtskab med centrets flagermusprogram.
La Selva forskningscenter, et mekka for
naturelskere og ornitologer.
EcoCentro Danaus, et spændende regnskovsprojekt med fokus på naturbeskyttelse
og uddannelse i bæredygtigt landbrug.
Cano Negro Wildlife Refuge, der ligger tæt
på grænsen til Nicaragua. Dette område,
med jomfruelig skov, floder og laguner,
regnes for det sted i Costa Rica med størst
biodiversitet.
Arenal Volcano National Park.Vel nok en af
Costa Ricas mest spektakulære lokaliteter,
en vulkan efter bogen, med den koniske top.
Vulkanen regnes for en af de mest aktive
vulkaner i verden.
Monteverde.Vi skal besøges ”Frog Pond”,
der med sine op til 20 forskellige frøer er
en spændende oplevelse. I byen produceres
i øvrigt de bedste oste i Costa Rica.
Santa Elena Cloud Forest Reserve, dette
særegne økosystem, huser bl.a. en fantastisk
tågeregnskov med muligheder for at vandre
i trætoppene og se sommerfuglehave og
kolibrihave.
Carara National Park, med strålende muligheder for store fugleobservationer, fx er
udsigten fra broen over floden Tarcoles et
fremragende sted at iagttage parkens rige
fugleliv.
Manuel Antonio National Park, den legendariske national park ligger ud til stillehavskys­
ten med dens strande og skildpaddefælder.
Isla Damas Mangrove. Denne imponerende
mangroveskov med fugle, reptiler og Whitefaced monkeys.
23
13816
Bioteknologi
Komplette
grundbøger til
STX og HTX
“
Den har været en
fornøjelse at læse
Gymnasieskolen, december 2010
”
Grundbøger
til bioteknologi
Af Kim Bruun, Karen Helmig og
Pia Birgitte Geertsen
Grundbog i bioteknologi 1 og 2 til A-niveau
tager udgangspunkt i, at bioteknologi er ét fag.
Det betyder, at biologi og kemi er fuldt integreret
i bøgerne.
Hvert kapitel indledes med et eksemplarisk
eksperiment. Eksperimenterne har både lukkede
og åbne eksperimentelle problemstillinger.
Eleverne får hermed mulighed for selvstændigt
at designe forskellige eksperimenter i takt med
at deres eksperimentelle erfaring stiger.
Teori og teknikker forklares i faktabokse i de
enkelte kapitler. Eleverne kan læse faktaboksene
undervejs eller slå op, når de får brug for dem i
undervisningen.
Alle kapitler perspektiveres ud fra konkrete
problemstillinger fra bioteknologisk industri og
forskning. Der er desuden opgaver til alle kapitler.
På biotek.gyldendal.dk er der øvelsesvejledninger
og illustrationer til alle kapitler.
24
Se uddrag af bøgerne på
gyldendal-uddannelse.dk
Bioteknologi 2
kr. 299,e-bog
kr. 120,ex moms
Bioteknologi 1
kr. 269,e-bog
kr. 108,ex moms
Natur og naturgenopretning
i Lille Vildmose
Danmarks største fredede areal rummer en yderst varieret natur med vidtstrakte flader med højmose, små søer,
græsfenner, birkekrat og græsningsskove med vildsvin og
kronhjorte. I græsningsskovene findes en enestående artsrigdom med over 5000 beskrevne arter af planter og dyr.
Med bus fra Aalborg Banegård tager vi turen til Lille
Vildmose og hører undervejs om mosens historie med
tørvegravning fra 1700-tallet og frem til fredningen i 2007.
Aage V. Jensens Fond ejer størsteparten af mosen og har
etableret en række observationstårne og plankestier i området. Det giver fantastiske muligheder for at komme ind
på selve højmosen, og fra tårnene kan man se havørnen
jage i skarvkolonien.
Kurset har fokus på naturgenopretningsprojektet for mosen og på områdets værdi som den eneste resterende bid
af vildmark i Danmark. På turen rundt i området møder
vi mange eksempler på menneskets udnyttelse af mosen
og på de tiltag, som er påbegyndt for at genskabe naturen.
Hvor tørvegravningen stoppes ændres området hurtigt
og skaber plads til ynglende traner, gæs og rørhøge.
På kurset bliver der rig mulighed for at studere det unikke
dyre- og planteliv og få friske eksempler til undervisningen
i succession og naturgenopretning. Ligeledes vil områdets
muligheder som mål for ekskursioner med egne klasser
blive præsenteret.
Hvis det er muligt, skal vi smage nyslagtet krondyr til
frokost.
Turen afsluttes på Aalborg Banegård.
Tid
Deltagerantal
Underviser
Tilmeldingsfrist
Pris
Tirsdag den 11. september 2012 – Fra kl. 9.00 -17.00
Min. 15, maks. 40
Naturvejleder Jakob Konnerup
31. maj 2012
Kr. 950 incl. frokost + kaffe og transport Aalborg Banegård
– Lille Vildmose T/R
Tilmelding Ole Kunnerup - mail til [email protected]
25
Rødehav
biologi og idræt
1.- 8. november 2012 afholdes et kursus i koralrevsbiologi og dykning
Kurset giver mulighed for at erhverve sig et dykkercertifikat
Form og indhold:
På kurset deles man i grupper alt efter det niveau man har eller ønsker
at have mht. bevægelse i vand (snorkling, uddannelse til dykker, uddannet
dykker) og evt. fagkombination.
Alle dage tages der ud på vandet efter morgenmaden. Afhængig af
afstanden til bestemmelsesstedet vil der blive oplæg og/eller workshops
på båden. Richardt og Janette har inden kurset samlet en materiale- og
idémappe, som der kan arbejdes med.
Målet er at kursusdeltagerne bliver trygge ved et koncept med elever i
åbent vand samt har adskillige konkrete undervisningsforløb med hjem,
der omhandler livet i vand.
Imellem vandaktiviteterne vil der blive arbejdet med
nogle af nedenstående temaer:
Tema 1 – Dykningens fysiologi i teori og praksis
Tema 2 – Miljøbelastninger – koralrev og diversitet
Tema 3 – Vand, bevægelse og fascination
Tema 4 – Aktiv ferie
Tema 5 – Globalisering
Tema 6 – Ekstremsport – fridykning
Tema 7 – Dykker/ABC-træning fysisk og psykisk
Tema 8 – Organisering af studietur
Tilmelding: http://www.gi-tilmeldinger.dk/gi/tilmeldingsblanketter/
formgenerator.php?klasse=dykning-2012_kursus-a_klasse.php
Pris: Differentieret i forhold til snorkling,
dykning og certifikat – kr. 8.000 -10.000
Undervisere:
Richardt Hansen, Christianshavns Gymnasium
Janette Hansen, Ørestad Gymnasium
Michael Kahr, Amager Dykkercenter
Arrangører: GI og FaDB-kurser
26
Foreningen af Danske Biologer
Kontakt til IBO: Joan Ilsø
E-mail til hele bestyrelsen:
[email protected]
Kontakt til Dansk Industri: Hanne Juhl
Formand:
Svend Erik Nielsen, 4824 9226
[email protected]
EMU Biologis hjemmeside:
Jørgen Wilhelmsen, 9892 9375
Hjemmeside-adresse:
http://www.emu.dk/gym/fag/bi
Næstformand:
Jane Burkarl, 2868 6284
[email protected]
Kontakt til videregående uddannelser:
Joan Ilsø Sørensen (AU)
Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE)
Jane Burkarl (SDU)
Kasserer:
Joan Ilsø Sørensen, 2332 4402
Kløvervangen 15
8541 Skødstrup
[email protected]
FaDB-kurser:
Svend Erik Nielsen (formand)
Ole Kunnerup
Christian Rix
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Claudia Girnth-Diamba, 2180 9484
[email protected]
Fagligt Forum NV: Svend Erik Nielsen
Fagligt forum for biologi/bioteknologi:
Svend Erik Nielsen
Christian Rix, 3142 1976
[email protected]
GMO-høringer: Marianne Johansen
Ole Fristed Kunnerup, 9828 4838
[email protected]
Revisorer: Benny Silvert (FaDB)
Jesper Ruggaard Mebus (FaDB-kurser)
Frank Grønlund Jørgensen, 6060 7862
[email protected]
Suna Thomsen, 7250 5885
[email protected]
Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser:
Kresten Cæsar Torp
[email protected]
Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg
(PS): Svend Erik Nielsen
Regional kontakt:
Joan Ilsø Sørensen
Jane Burkarl
Indmeldelse i foreningen samt
adresseændringer kan ske via
foreningens hjemmeside på EMU´en
- eller ved henvendelse til FaDBsekretariatet hos Nucleus Forlag ApS.
FaDB´s hjemmeside:
http://www.emu.dk/gym/fag/bi
Forlag
Nucleus’s bestyrelse:
Formand:
Peter Abildgaard Andersen
Tlf. 3860 1653
[email protected]
Øvrige bestyrelsesmedlemmer:
Jane Sundbæk Johansen
Lene Beck Mikkelsen
Kirsten Hede
Niels Jørgensen
Nucleus Foreningen af Danske
Biologers Forlag Aps
Lundingsgade 33, 8000 Århus C.
Tlf. 8619 0455
Fax: 8619 6355
Mail: [email protected]
Web: www.nucleus.dk
27
' ) NYHED
Immunologi
– globale udfordringer og infektionssygdomme
Ny grundbog til biologi A og temabog til både biologi A og B.
• Immunsystemet og dets funktion inkl. afsnit om
immunologiske metoder.
• Deglobalesygdommemalaria,tuberkulose,hiv
og diabetes type 2.
• Sygdommenesinteraktion.
• Casesogdiskussionafhvorforskningenstårligenu.
Bogenerskrevetaftoførendeforskereindenforimmunologi,
IbChristianBygbjergogPalleHøyJakobsen,ogdenerillustre­
retafHenningDalhoffsomogsåhartegnettilFysiologibogen
og Biokemibogen.
Bogen til biologi C for stx og htx.
På www.biologitiltiden.dk findes opgaver,
Bogen udkommer i forsommeren 2012.
forsøg og bogens figurer.
190 sider, helbind, 260 kr. ekskl. moms.
28
NUCLEUS
FORLAG
• Lundingsgade
• 8000
Århus
C • 86 19 04 55
nucleus
forlag,
Lundingsgade
33, 8000 Århus 33
C, 86
19 04 55,
www.nucleus.dk
Afsender:
Afsender:
BiofagBiofag
c
c
/o Nucleus
ForlagForlag
ApS ApS
/o Nucleus
Lundingsgade
33
Lundingsgade 33
8000 8000
ÅrhusÅrhus
C
C