Betydningen i ens
læringsparadigme ved inddragelse
af web 2.0
MA, PhD Candidate
Lillian Buus - [email protected]
E-Learning Lab – Center for User Driven Innovation Learning and Design (www.ell.aau.dk)
Dept. of Communication and Psychology, Aalborg University
Program
• Præsentation
• Hvad er web 2.0?
• Præsentation af forskellige muligheder
indenfor web 2.0 medieret læring
• Hvordan designer vi så for web 2.0 medieret
læring?
• Opmærksomhedsområder
Præsentation
• Cand. Mag. i Humanistisk Datalogi og Kommunikation
• E-læringskonsulent ved E-Læringssamarbejdet på AAU
(ELSA)
– www.elsa.aau.dk
– Forankret under Hum.Ikt.
• Ph.d. studerende – ”Udvikling af en læringsmetodologi
i en problem baseret læringstilgang med brugen af
web 2.0 - læringspotentialerne ved brugen af web 2.0”
– Tilknyttet e-Learning Lab – center for user driven
innovation, learning and design ved institut for
kommunikation, AAU (www.ell.aau.dk)
Faglige interesser
• Design af e-læring og virtuelle læringsmiljøer
understøttet af Informations- og
kommunikationsteknologi (ikt)
• Potentialerne med inddragelse af web 2.0
baseret læring – primært i forhold til en
problem baseret læringstilgang/AAU
modellen.
Begreber der definerer web 2.0 /
sociale medier / social software
Kollaborativ
information
Interoperabilitet
Brugen af/adfærd
på nettet
Interaktion
mellem brugere
Samarbejde
Interaktiv informations
deling
Socialt forbundet web
Deling af
indhold
Bruger-centreret
design
Bruger generet
indhold
Socialnetworking
Mulighed for at
redigere og
ændre indhold
på nettet
Muligt at tilføje
indhold
Folksonomies,
Architecture of
participation, bottom-up
Rich internet apps, Weboffice/desktops
Conceptual
“Software” RIA
User driven innovation &
design, citizen journalism
IM-integration,
Calendars
Collective intelligence,
sharing, exchanging
Aggregation, distribution
Hackability, Widgetality
Livewriter, writely,
reader, Flockr
Web 2.0 and
Social Software
Google Earth, Yahoo
Maps etc.
Podcasting, Wikis, Blogs
Copy-left
Technologies
Del.icio.us, furl,
Bibsonomy, CiteULike
Services
Web 2.0 is the overall
terminology covering
all of these terms
“Standards”
Youtube, Revver, Flickr,
Riya
Open Source, OpenAPI
Digg, technorati,
craigslist
AJAX
RSS, CSS, XML, FOAF, XFN
Plazes, Myspace, arto,
dodgeball, hi5
Mash-ups
Live, Yahoo360, Google
Hackability, Widgetality
Aggregation, distribution
Podcasting, Wikis, Blogs
Source: Thomas Ryberg 2009
Hvilke sociale medier benytter I
i jeres dagligdag?
Hvor mange:
Har en profil på Facebook?
Besøger ofte YouTube?
Har uploadet videoer til YouTube (eller
lignende)?
Abbonnerer på RSS-feeds?
Bruger ’social bookmarking’ (delicious)
Bruger Twitter?
Har en Blog?
Følger en (eller flere) Blog(s)?
Har kommenteret på en Blog?
Sociale konstellationer
• Gruppen
– Medlemskab, stærke bånd, tæt
samarbejde
– Team, projektgruppe
• Netværket
– Flydende medlemskab, mere løse
bånd, inspiration og udveksling
– Vidensnetværk, interessegrupper
• Kollektiver
– Eks. Tag-clouds, Google Search Rank Ikke bevidst medlemskab – ingen bånd,
aggregering af ukoordinerede
individuelle handlinger, twitter-tags?
Picture taken from: (Andersson, 2008)
http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-in-higher-education/
Hvilke netværksrelationer du
indgår i?
•
Brug 5 min. på at overveje hvilke
sociale netværksmæssige relationer
du indgår i?
– F.eks. På Facebook, Twitter, Ning,
Youtube, LinkedIn, etc.
•
Hvordan ser I netværksrelationer i
jeres brug af sociale medier?
– Er der nogle relationer, hvor I indgår
på flere ’niveauer’?
– Hvordan håndterer I det?
– Ville I være på facebook ’venner’niveau med jeres studerende?
Hvorfor/hvorfor ikke?
Forskellige muligheder indenfor
web 2.0 medieret læring
Hvorfor web 2.0 i undervisningen?
• Understøtte og kvalificere underviserens
arbejde
• Fleksibel læring
• Motivation og forudsætninger
• Didaktiske fordele (dybdelæring, forskellige
læringsstile, etc.)
• Tilegnelse af fremtidige arbejdsmæssige
kompetencer
Antagelser i web 2.0
• Kommunikation er interaktion
– Indhold skabes i kommunikation mellem hinanden
• Læring er deltagelse
– Relateret til vores væren i verden
• Deltagelse skaber mulighed for meningsforhandling
• Viden og kompetence er situeret handling
– Læring er deltagelse
• Meningsforhandlende aktiviteter kan skabe
vidensprodukter
– F.eks. Wikipedia,
Web 2.0 vs. PBL
• Hvorfor Web 2.0 og PBL egentlig kan siges at
komplementerer hinanden?
– baserer sig på de samme termer:
@ Aktiv deltagelse - bruger deltagelse
@ Samarbejde (kollaboration) - blandt brugere
@ Interaktion - mellem brugere
@ Deltagerne i kontrol
Muligheder
• Brug af blog i undervisningen
– Studerende: Faglige spørgsmål til stoffet forud for
undervisningen postet på fælles blog
• Forståelses spørgsmål, afklaring af perspektiv (tekstens
eller generelt), diskussionsspørgsmål
• Enkeltvis eller i grupper på op til 4 personer
– Underviseren: Indarbejde spørgsmålene i
undervisningen
• Gruppere og præsentere dem i kategorier
• Tage dem op eksplicit gennem undervisningsforløbet
• Aspekter på brugen af blog i undervisningen
– Positiv feedback fra underviser og studerende
omkring brug af blog på denne måde
• Studerende følte sig hørt
• Dybdelæsning muligt
• Underviser oplever bedre føling med hvad de studerende
finder svært
– Tidsperspektivet!
• Krævede rekonstruering af undervisningens tilrettelæggelse,
da tidsperspektivet var meget snævert, men nødvendigt af
hensyn til hvorvidt de studerende ville have læst teksten.
Muligheder II
• Brug af Video thread til evaluering og selvrefleksion
– Gruppe-baseret opgave
– Studerende: 2 video-indlæg fra hver gruppe (4
grupper) - kommentere på de andres indlæg
internt i gruppen for at løse opgaven.
• Af 103 indlæg var kun ét indlæg ikke skrevet
(tekstbaseret) men baseret på audio, webcam og
tegning
• Ingen krav fra underviseren om hvordan kommentarer i
video blog’en skulle være udformet
(http://www.designsforlearning.nu/conference/extended/webb/pdf/DFL_OlofssonLindbergStodberg.pdf)
• Aspekter i brugen af Voice thread
– Tidsperspektivet!
• Forventningen om at underviseren skulle kommentere
på indlæggene
– Forandringerne gennem processen (fra video blog 1 til 2)
• Hen imod mere refleksion og dialog fra etableringen af
video blog 1 til video blog 2
• Udvidet kommunikation – mere dialog orienteret
kommunikation
Muligheder III
• Brug af en online same-time skrivepad
– studerende kunne skrive hvad de fandt svært I
undervisningen/forelæsningen på en fælles platform
• 1. iteration - Eitherpad / 2. iteration - Facebook gruppe
• Eitherpad gav rum for anonymitet vs. Facebook hvor de
studerende var ‘synlige’ - og underviseren oprettede en
‘underviser-profil’
• Under og efter hver forelæsning var det muligt at komme
med indlæg eller et “like” for enighed
– Underviseren skulle så følge op - enten direkte med svar I mediet
eller ved næste forelæsning
– Store hold - omkring 200 studerende
• Aspekter i brugen af online sametime skrivepad/Facebook
– God dialog især i 2. iteration - brugen af Facebook skabte
udvidelse af intentionen
– Mere dialog og meningsudveksling studerende imellem og med opfølgende
kommentarer fra underviseren
– Gav underviseren en fornemmelse af det svære stof I
undervisningen eller hvor formidlingen ikke lige var kommet
igennem
• Store hold = mange data
– Mere engagement og aktivitet mellem de studerende
– Den tekniske viden om systemerne
• Underviseren var I sparring med e-læringskonsulent omkring brugen
af systemerne
• svært at komme I gang
Muligheder IV
• Ubegrænset vejledning ved brug af et online
kommunikationsmedie
– Studerende: Videnudveksling mellem studerende og
mellem vejleder og studerende
• Stille metodiske og teoretiske spørgsmål til vejleder I forbindelse
med mini projekt skrivning.
• Ens medstuderende skulle have svaret inden vejleder
kommenterede
• Virksomhedssamarbejde - Med24.dk
– Internationale studerende
• Anden uddannelsesmæssig baggrund (end AAU/PBL)
• Omkring 80 studerende på holdet - fordelt på grupper á 4
– Facebook vs. Moodle forum
• Facebook valgt både I 1. iteration og 2. iteration
• Aspekter ved ubegrænset vejledning
– 1. iteration - primært praktisk dialog - ingen
metodiske eller teoretisk dialog - og ikke andre
vejledningsmuligheder
• Studerende følte vejlederen primært var til stede pga. hurtig
respons - enkelte kommenterede at de manglede
“eksperten”.
• Manglende dialog og vidensudveksling studerende imellem
– Hvordan kunne dette fremdrives mere?
• Ingen synlig ændring I forhold til karakterer
• Fokus primært på egen gruppe proces
• 2. iteration - teoretiske og metodiske
spørgsmål - opklarende spørgsmål til
virksomheden - god dialog mellem studerende
– Udvidet kommunikation - mere dialog orienteret
og vidensudvekslende
– Positiv feedback fra studerende omkring
vejlederens tilstedeværelse - synlighed
• Positivt med virksomhedens tilstedeværelse også
– Inddragelse af flere sociale konstallationer
• Gruppen + Netværket
Andre tiltag og ideer
• Brug af twitter
– Via et #tag til kurset, som Twitter-strømmen kan
identificeres ud fra
• Brug af fælles ressourcer til sharing (på
kursusniveau)
– Etableringen af en fælles gruppe til f.eks.
Bookmarks og/eller Referencer
• Inddrage Massive Open Online Courses (MOOC)
– http://change.mooc.ca
– Gøre brug af et relevant tema og inddrage dette I ens
undervisning
• Evaluering?
• Accreditering?
• Brug af et PLE til støtte af f.eks. vejledning
– Etableringen af temaer (groups i f.eks. Mahara), man
som forsker er interesseret i mhb på at studerende
kan skrive (og bidrage) i forhold til relevante
ressourcer og spørgsmål
Spændingsfelter
Web 2.0/sociale medier
• Samarbejde
– Skæv arb.fordeling
– “Fri hjul”
• Evaluering
– Brugerne selv
– “Netværket” (f.eks. ratings)
– Produkt eller proces?
• Produktion
– Patchworking
– Genanvendelse
Uddannelsesmæssig kontekst
• Samarbejde
– Alle bidrager jævnt
– Givet af underviser – f.eks.
antal af indlæg eller lign.
• Evaluering
– Underviser / eksaminator
– Produkt eller proces?
• Produktion
– Vurdering
– Diskussion
Spændingsfelter II
• ”Personlig social” vs. ”Uddannelsesmæssig social”
– Digital youth og mix’et mellem uddannelsesmæssig praksis og
personlig praksis
• Forskellige forventninger
• Modstridende krav af kompetencer
– - f.eks. Netværk/grupper på facebook for personlig eller uddannelsesmæssige
relationer?
– Gruppearbejde/projektarbejde relationer vs. sociale relationer
– Personlige interesser vs. uddannelsesmæssige interesser
Hvordan designer vi så
læringsmiljøer til det?
- Med tanke på en problem baseret
læringstilgang
Design method - CoED
• A design tool or model for developing ICT
supported teachning and learning - based on:
• Learning – because we design for learning and
learn in the design process
• Systems development – because we design (for)
information and communication technology
• Facilitating creative processes – because the aim is
to develop something new
the Collaborative E-learning Design method (CoED),
(Georgsen & Nyvang, 2007)
Web 2.0 medieret læring
•
•
•
Skal web 2.0 teknologierne være medvirkende
til en fundamental
i
læringstilgangen?
Skal web 2.0 teknologier implementeres og
en allerede etableret
læringstilgang?
Implementeringen af Web 2.0 teknologi gør ikke
undervisningen web 2.0 baseret! [Dohn, 2009]
Web 2.0 medieret læring II
Fire aspekter at forholde sig til, når man designer web 2.0 medieret læring
i en Problem Baseret Læringstilgang
Læringsprocessen
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Motivation
•
•
•
Infrastruktur
•
•
•
•
Ressourcerne/indhold
•
•
•
•
•
•
Opmærksomhedsområder
• Vigtig med understøttelse af underviseren
– Pædagogisk aktiviteter
– Kendskabet til tekniske muligheder
• Erkendelsen af tidsperspektivet
– Store hold vs. aktivitet
• Design workshops /Learning design
– der stiller spørgsmål omkring de pædagogiske og
didaktiske overvejelser som er vigtige at
gennemtænke, når der skal foregå ‘re-design’ af
undervisning
Tak for jeres
opmærksomhed