GUDBRANDSDALSSEMINARET 2011 Handelsvegar og marknader 16001800 Av Ivar Teigum Marknader og lokalt handverk • • • • Døypefontar og klebergryter Biletteppe og dobbeltvevnader Altartavler og framskåp Den lomske såmaskin Tore Ørjasæter, «Ættar-arv» (1908) Er-so du ærar din ættarfar, du ærvar med æra din ættargard. Å sitja på garden son etter faren, det er den likaste lagnad for karen. Men ofte det høvde, og soleis var hendt, - det segjest for sannrøynt og gamalt kjent – at etter ein samlar kjem det ein snøydar og etter ein aukar kjem det ein øydar Gudbrandsdalen til 1837 • 8 prestegjeld: Gausdal, Fåberg, Øyer, Ringebu, Fron, Vågå, Lom, Lesja • 2 sorenskrivarar: Sør-Gudbrandsdalen: Gausdal, Fåberg, Øyer, Ringebu med Sollia. Fron (frå 1732) Nord-Gudbrandsdalen: Fron (til 1731), Vågå med Sel og Heidal, Lom med Skjåk, Lesja med Dovre og Folldalen • 1 fogderi Marknader på 1600- og 1700-talet Marknadsplassar NordGudbrandsdalen • Purkeskinnmarknaden i Vågå • Fjørdingsmarknaden i Lom • Handelsbytnan mellom Skjåk og Romsdalen • Puntervangen i Dovre Årlege regionale marknader • Romsdalsmarknaden • Rørosmarknaden • Grundsetmarknaden • Christianiamarknaden • Tomaskyrkja på Fillefjell Merkeår under den vesle istida • • • • • • • • • 1600, vulkanen Huanyaputina i Peru 1657-58, Lillebelt og Storebelt islagde 1680-1730, kuldeperiode 1694-95, is på Themsen 1741, dødsoverskot i Vågå 1771, dødsoverskot i Vågå 1789, Storofsen 1812, frostår 1816, vulkanen Tambora på Java, «året utan sommar» Demografisk utvikling, Gausdal 16901801 RA. Akershus stiftamt, futen i Gudbrandsdalen 1718-19, krigskatteliste Sokn \ Skatt Skattytarar Skatt rd Gj.snitt 6 rd og over, % 1769, % AV FOLKETAL Gausdal Fåberg Øyer Ringebu S.Gudbr.dal Fron Vågå Lom Lesja N.Gudbr 229 162 162 399 952 191 188 212 591 526 662 400 887 2 475 637 579 420 1 636 2,3 4,1 2.5 2,2 2,8 3,3 3,1 2,0 2,8 4,8 19,7 6,8 4,3 7,4 17,8 14,1 0 11,0 28,7 26,6 20,0 24,3 99,6 30,7 23.6 19,6 26,1 100,0 Kontakt ut, impulsar heim • • • • Romsdalsmarknaden ved Mikkelsmess Til Røros og Folldal verk Ferdturane til Christiania Brev frå Johan Storm til Hans Krejdal 175562 • Amtmann Sommerfelts innberetning i 1790 Romsdalsmarknaden ved Mikkelsmess Peder Claussen (d. 1614): Norriges Beskriffuelse Dei som bur i Gudbrandsdalen kjem kvart år ned i Romsdalen til marknaden for å kjøpe fisk og salt og anna slikt, stundom dreg dei også til marknader på Sunnmøre og Nordmøre, og romsdølane dreg også opp på fjellet imot Gudbrandsdalen med fisk og annan kjøpmannskap til visse tider om året slik at ein der oppe i landet kan kjøpe bergensfisk betre enn i Bergen (Asbjørn Øverås, Romsdalssoga, s. 160) Romsdalsmarknaden • • • • Bergerfisk Heidal 1691: Mann av huse Amtmannen i Romsdal 1700: 3000 hestar Vågå i 1812: 340 tønner dansk korn Handverk representerte i 1801, etter Gunnar Rudie Yrke utøvde i Vågå • smed • skreddar • snekkar • tømrar • skinnfellmakar • urmakar • salmakar Yrke utøvde i Lesja Som i Vågå, samt • felemakar • buntmakar • massingsmed • målar • sølvsmed Til Røros og Folldal verk • Frederiksgave • Korn • Kvernsteinar Ferdturane til Christiania • • • • • • Slaktefe Kopar Kvernsteinar Hestar Tømmer Kleberomnar og -gryter Brev frå Johan Storm til Hans Krejdal 1755-62 Johan Storm, prest i vågå 1745-76 Den 8. februar 1756 fortel Storm at han har ein mann på veg til Trondheim etter sild og hamp, ein annan til Grundset etter jern og humle, ein til Romsdalen etter fire tønner salt, og ein til Lesjaverk etter ein “oxehovet viin”. Sist haust hadde han tre hestar på Romsdalsmarknaden etter lin og tørrfisk. Desse ferdreisene når dei kjem i ein hop, ville for ein mann med måteleg formue utgjera proviant for eit heilt år frå stabburet. Han samanliknar seg med vennen i Christiania som kan handle alt utanfor døra medan han sjølv må bruke 100 rd i transport. Amtmann Sommerfelts innberetning i 1790 . Amtmann Sommerfelt om sløsing Dersom ikke overdaadighed saa meget havde indsneget sig og misvæxt saa ofte indfalt, skulle Bønderne ikke have meget at hente fra kjøbstædene og andre Egne end Salt, jern, og nogle Fiskevarer. Vareutførsel frå Opplanda Paa Røraas er det fordelagtigste Marked for Kornvarer, og derfra tages Fiskevarer og Møllestene tilbage, men Vejen er lang og fra Kornbøyderne her kan ingen betydelig Transport derhen ske, førend Mjøsen er belagt med sterk Iis. Til Foldalens Verk og til Glasverkerne sælger de nærmeste Bøyder nogle Fødevarer. Til Trondhjem og Romsdalen handles noget fra Guldbrandsdalen, men i øvrigt føres det meste af Mel, Gryn, Fedevarer, Slagt og Heste til Christiania, noget mindre til Drammen, og fornemmelig vævne (det er vævede Tøjer) og Heste til Kongsberg. Til Grundset-Market bringes Heste, Vildt og Fedevarer. Amtmann Sommerfelt om Transportforholda Slagteqvæget og en Deel Heste drives til Kjøbstæderne om Efteraaret, men ellers skjer næsten alle Bøndernes FærdesRejser paa Vinterføret. Dette er efter Landets Beskaffenhed beqvæmmest, men især nødvendigt for dette Amt, som har haft stor Mangel paa brugbare sommerveje, og formedelst saadan Mangel er udelukket fra Handel med det temmelig nær liggende Bergen. Ved Kjørseler og Drifter har almuen her liden anledning til at fortjene noget, naar jeg undtager Hadeland. Dog kan vel dertil henregnes den Handel, som Guldbrandsdølerne drive ved at kjøbe Fiskevarer i Romsdalen, hvilke de fører ud til andre Bøjder, og sælge eller omsætte imod Korn