Opsummeringsark til musiklære Klaveret cis/ des c dis/ es d fis/ ges e f gis/ as g ais/ bb a cis/ des h/b c dis/ es d fis/ ges e f gis/ as g ais/ bb a h/b c Toner og noder . . . . . . . . . . & . . . . . . . . g a h c d e f g a h c d e f g a h c 1; 13 Afledte toner (de sorte tangenter) #: %: Et kryds, hæver ⇥ ⇤ ↑ cis cis Et b, sænker ⇤ ⇤ dis fis ⇤ gis gis ⇤ ais ⇥⇤ ⇥⇤ ⇥⇤ ⇥⇤ ⇥⇤ ↓ des des es es ges ges as as bb bb Man tilføjer -is til navnet: • cis, dis, fis, gis og ais Man tilføjer -es/-s til navnet: • des og ges • as og es (fordi e og a er vokaler) • sænket h hedder bb Akkorder Durtreklang: Med grundtonen C: grundtone C & ww == _w Med grundtonen C: 4 tangenter 3 tangenter 4 tangenter Moltreklang: c d 4 e f g a h/b c 3 tangenter grundtone 3 es c d 3 Cm & b ww == _w 3 tangenter (lille terts) 4 tangenter (stor terts) 4 tangenter (stor terts) 3 tangenter (lille terts) e f 4 g a h/b c jakobmjensen.dk/musiklære Opsummering til musiklære s. 2 Basguitar A E H F Bånd: 1 F C G D G A 2 3 4 5 6 4 3 2 1 7 Streng nr. G D A E Rytmer Helnode Node Pause En 4 4/4-delstakt – faner bjælkes sammen inden for et taktslag Halvnode Fjerdedelsnode 8.-delsnode 16.-delsnode w h q e x 4 444 44 W 4 ⇤⇤ 4 H 444444 ⇥⇤⇥ Q E X 41 44444 ⇥⇥⇥ 4 44 ⇥ ⇥ 4 ⇥ ⇥ 4 ⇥ 4 11 1 1 Trommer ⇥ ⇥ 2 ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇤ ⇤ ⇥ ⇥⇥ ⇥ ⇥ 3 ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇤⇥ ⇥ 4 ⇥ ⇥⇥ Flerslagsnoder Pulsslag ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ 2 2 2 ⇥ ⇥ 3 3 3 ⇥4 ⇥ 4 4 ⇥Underinddelinger ⇥ ⇥ 4 ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ 4 1 2 3 4 Trommenotation »Billie-Jean«-trommerytmen »Nu går Johan hjem«-trommerytmen »Vor er vores øl?«-trommerytmen jakobmjensen.dk/musiklære Opsummering til musiklære s. 3 B-niveau Intervaller 1: prim 2: stor sekund 3: stor terts Intervaller (i dur-skalaen) & 1:- prim - - - - - 2: stor sekund 3: stor terts & 1:- prim - - & 5:- ren kvint - - - 4: ren kvart - 2: sekund 3: terts 2: sekund 6: stor sekst 3: terts 4: kvart 7: stor septim 8: oktav - 1: prim 5: ren kvint - 4: ren kvart - - 6: stor sekst - 4: kvart - - - - - 7: stor septim 8: oktav 5: kvint6: sekst7: septim 8: oktav& Intervallerne kan være-store og små – se-intervaller og deres - størrelser 5: kvint margen: 6: sekst 16,50 7: septim 1; 16,50 Firklange sus4 1; margen: margen: 1;og 16,50 Cmaj7 C7 & O --- & afs C6 --- & --afs afst Dur- og molskala 1,2; 12,5 Durskala (c-dur) &. . . . . . . . c d e f g a h c 1 — 1 1 — 2 Part til alle skalaer: 1; 12 Molskala (a-mol) (b) 1 — 1 8: oktav 1 — 1 1 — 1 1 — 1 1 — 2 h (b) & . . . . . . . . 1 — 1 1 — 2 1 — 1 1 — 1 1 — 2 1 — 1 1 — 1 jakobmjensen.dk/musiklære Opsummering til musiklære s. 4 Kvintcirkel over dur/mol-tonearter og fortegn b’er Durskalaer (uden for cirklen) b for h, e, a, d, g, c bbbbbb & ==== C F d Bb Rækkefølge for b'er: #’er Es a G e g h c f As Mol D A fis cis bb es/ gis dis Des Ges/Fis E H Rækkefølge for #'er: # for f, c g, d, a, e #### # # & ==== Modal- og bluesskalaer Modale skalaer, bruges i tidlig musik, folke/rock- og jazzmusik. Her er to eksempler: Dorisk – som mol med hævet 6. trin: Mixolydisk – som dur med sænket 7. trin: Pentaton og blues Bruges meget i blues, jazz, rock og latin. A-mol-pentaton – fem af A-mol-skalaens toner: A-blues – som A-mol-pentaton med blueskvint: jakobmjensen.dk/musiklære Opsummering til musiklære s. 5 Funktionsharmonik Funktioner i C-dur T S D C G F SS Dm Bb Gm Eb Sp Am Tp Cm D Dp Hm F#m A C#m Fm Ab Em DD Bbm G#m Ebm/D#m Db H Gb/F# E Funktioner: T: tonika D: dominant S: subdominant Tp: tonikaparallel Dp: dominantparallel Sp: subdominantparallel DD: dominantens dominant SS: subdom. subdominant (D): bidominant (andre dur-7-akkorder som regel)
© Copyright 2024