Opsummeringsark til musiklære
Klaveret
cis/
des
c
dis/
es
d
fis/
ges
e
f
gis/
as
g
ais/
bb
a
cis/
des
h/b
c
dis/
es
d
fis/
ges
e
f
gis/
as
g
ais/
bb
a
h/b
c
Toner og noder
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
&
.
.
.
.
. . . .
g a h c d e f g a h c d e f g a h c
1; 13
Afledte toner (de sorte tangenter)
#:
%:
Et kryds, hæver
⇥ ⇤
↑
cis
cis
Et b, sænker
⇤
⇤
dis
fis
⇤
gis
gis
⇤
ais
⇥⇤
⇥⇤ ⇥⇤ ⇥⇤ ⇥⇤
↓
des
des
es
es
ges
ges
as
as
bb
bb
Man tilføjer -is til navnet:
• cis, dis, fis, gis og ais
Man tilføjer -es/-s til navnet:
• des og ges
• as og es (fordi e og a er vokaler)
• sænket h hedder bb
Akkorder
Durtreklang:
Med grundtonen C:
grundtone
C
& ww
==
_w
Med grundtonen C:
4 tangenter
3 tangenter
4 tangenter
Moltreklang:
c
d
4
e
f
g
a h/b c
3 tangenter
grundtone
3
es
c
d
3
Cm
& b ww
==
_w
3 tangenter (lille terts)
4 tangenter (stor terts)
4 tangenter (stor terts)
3 tangenter (lille terts)
e
f
4
g
a h/b c
jakobmjensen.dk/musiklære
Opsummering til musiklære s. 2
Basguitar
A
E
H
F
Bånd: 1
F
C
G
D
G
A
2
3
4
5
6
4
3
2
1
7
Streng nr.
G
D
A
E
Rytmer
Helnode
Node Pause En
4 4/4-delstakt – faner bjælkes sammen inden for et taktslag
Halvnode
Fjerdedelsnode
8.-delsnode
16.-delsnode
w
h
q
e
x
4
444
44
W 4 ⇤⇤
4
H 444444 ⇥⇤⇥
Q
E
X
41
44444 ⇥⇥⇥
4
44 ⇥ ⇥
4 ⇥ ⇥
4 ⇥
4 11
1
1
Trommer
⇥
⇥
2
⇥
⇥
⇥
⇥
⇤
⇤
⇥
⇥⇥
⇥
⇥
3
⇥
⇥
⇥
⇥
⇤⇥
⇥
4
⇥
⇥⇥
Flerslagsnoder
Pulsslag
⇥
⇥
⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥
⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥
⇥
2
2
2
⇥
⇥
3
3
3
⇥4 ⇥
4
4
⇥Underinddelinger
⇥
⇥
4 ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥ ⇥
4
1
2
3
4
Trommenotation
»Billie-Jean«-trommerytmen
»Nu går Johan hjem«-trommerytmen
»Vor er vores øl?«-trommerytmen
jakobmjensen.dk/musiklære
Opsummering til musiklære s. 3
B-niveau
Intervaller
1: prim
2: stor sekund 3: stor terts
Intervaller (i dur-skalaen)
& 1:- prim -
-
-
-
-
2: stor sekund 3: stor terts
& 1:- prim -
-
& 5:- ren kvint
-
-
-
4: ren kvart
-
2: sekund
3: terts
2: sekund
6: stor sekst
3: terts
4: kvart
7: stor septim 8: oktav
-
1: prim
5: ren kvint
-
4: ren kvart
-
-
6: stor sekst
-
4: kvart
-
-
-
-
-
7: stor septim 8: oktav
5: kvint6: sekst7: septim
8: oktav&
Intervallerne
kan være-store og små – se-intervaller og deres
- størrelser
5: kvint margen:
6: sekst 16,50 7: septim
1; 16,50
Firklange
sus4 1; margen:
margen: 1;og
16,50
Cmaj7
C7
&
O ---
&
afs
C6
---
& --afs
afst
Dur- og molskala
1,2; 12,5
Durskala (c-dur)
&. . . . . . . .
c d e f g a h c
1
—
1
1
—
2
Part til alle skalaer: 1; 12
Molskala (a-mol)
(b)
1
—
1
8: oktav
1
—
1
1
—
1
1
—
1
1
—
2
h (b)
&
.
.
.
.
.
. . .
1
—
1
1
—
2
1
—
1
1
—
1
1
—
2
1
—
1
1
—
1
jakobmjensen.dk/musiklære
Opsummering til musiklære s. 4
Kvintcirkel over dur/mol-tonearter og fortegn
b’er
Durskalaer
(uden for
cirklen)
b for h, e, a, d, g, c
bbbbbb
&
====
C
F
d
Bb
Rækkefølge
for b'er:
#’er
Es
a
G
e
g
h
c
f
As
Mol
D
A
fis
cis
bb es/ gis
dis
Des
Ges/Fis
E
H
Rækkefølge
for #'er:
# for f, c g, d, a, e
#### #
#
&
====
Modal- og bluesskalaer
Modale skalaer, bruges i tidlig musik, folke/rock- og jazzmusik. Her er to eksempler:
Dorisk – som mol med hævet 6. trin:
Mixolydisk – som dur med sænket 7. trin:
Pentaton og blues
Bruges meget i blues, jazz, rock og latin.
A-mol-pentaton – fem af A-mol-skalaens toner:
A-blues – som A-mol-pentaton med
blueskvint:
jakobmjensen.dk/musiklære
Opsummering til musiklære s. 5
Funktionsharmonik
Funktioner
i C-dur
T
S
D
C
G
F
SS
Dm
Bb
Gm
Eb
Sp
Am
Tp
Cm
D
Dp Hm
F#m
A
C#m
Fm
Ab
Em
DD
Bbm
G#m
Ebm/D#m
Db
H
Gb/F#
E
Funktioner:
T: tonika
D: dominant
S: subdominant
Tp: tonikaparallel
Dp: dominantparallel
Sp: subdominantparallel
DD: dominantens dominant
SS: subdom. subdominant
(D): bidominant (andre
dur-7-akkorder som regel)