fredag 6. marts 2015
H. C. Andersen Skolen ARBEJDSGRUNDLAG 2013—2014 Dee hæe lhører: 1 Aalegrundlaget 2013—2014 er, som tlen antyder, det grundlag H. C. Andersen Skolens skolevirksomhed hviler på. Formålet med udarbejdelsen af arbejdsgrundlaget er at samle og definere H. C. Andersen Skolens bærende værdier, principper, idéer og målsætninger, således at arbejdsgrundlaget bliver et pædagogisk styringsredskab for medarbejdere og ledere på skolen. Arbejdsgrundlaget består af: Herudover henvises l: • Det teoreske grundlag • Open Minds • Den generelle Virksomhedsplan • Personalehåndbogen • Køreplan ved bekymring • KLASK-koncepterne • APV’erne Vi glæder os riggt meget l at tage hul på næste skoleår sammen med jer alle. 2 De bedste hilsner fra Tina, Marianne, Mohammed og Anna Teorekere og lieratur, som vi er i gang med at overveje at gøre l del af det teoreske grundlag Skriv selv—der er mange flere. Få din repræsentant i PU "l at tage det op der. Vi glæder os "l at høre fra dig /jer Ross Green Samarbejdsbaseret problemløsning www.robusthed. dk 3 Ledelsens forventninger til arbejdet i 2012 - 2013 GENERELLE FORVENTNINGER Medarbejderprofil Som medarbejder på H. C. Andersen Skolen sæ%er du arbejdsglæde hos dine elever meget højt, lægger dig i selen for at finde ud af hvordan det enkelte barn bedst og le%est lærer og respekterer dets kulturelle og sociale baggrund kan du se fordelene ved at kombinere skolens faglige målre%ethed og fridspædagogikkens friere læringssl tør du slippe taget i det faste skema og kan finde din faglighed i den løsere struktur og arbejde fleksibelt. Arbejdet lre%elægges altså således, at læringsprocesserne bliver afgørende for valget af undervisningsmetoder og organisaonsformer er du enig i, at ethvert undervisningsforløb tager udgangspunkt i en veldefineret og målfastsat kompetenceudvikling hos eleverne. Herudfra samarbejder lærere og pædagoger om lre%elæggelsen af værdier og måls konkrete udmøntning i akvitetsplaner interesserer du dig for Howard Gartners teorier om de 9 intelligenser og har tænkt over, hvordan du implementerer dem i måden, hvorpå du lre%elægger din konkrete undervisning ønsker du at holde dig velorienteret om udviklingen inden for dine fagfelter ligesom du løbende holder dig ajour med relevante teorier er du tryg ved at formidle mål og resultater l dine kolleger - ja, du ser det som et nødvendigt brændstof i dagligdagen, at du deler erfaringer, overvejelser og løbende justeringer med dine kolleger. træner du dig i dagligdagen i både at kunne håndtere og koordinere arbejde og feedback - både at kunne samarbejde med børnene og forholde dig l kolleger og gensidigt smulere tanker og erfaringer som medarbejdere. mener du sparring i teamet og på tværs af teamene er en del af feedback-systemet. ved du at der er nogen som er klogere end du og modtager gerne råd og vejledning. Til gengæld anerkender du også dine egne styrkesider og fællesgør dem gerne for dine kolleger. Du siger altså ”ja” l skolens børne-/ menneskesyn. at se dig som værende del af et samlet pædagogisk personale. at arbejde fleksibelt at fastsæ%e mål for dit undervisningsarbejde og skri-liggøre det i læreplanerne. ”Mål før handling” skolens teoreske grundlag generelt og arbejder frem mod at kunne udmønte det i undervisningen og samværet med børnene. at forholde dig professionelt l dit arbejde og arbejde frem mod akvt at deltage i skolens feedback-/ feedforwardsystem både som den der giver og modtager feedback / feedforward. at se dig selv i relaon l såvel årgangsteam, storteam som den samlede skole. videndeling er et tovejsprojekt. 4 ’MEDLEDEREN’ PÅ H. C. ANDERSEN SKOLEN TO OVERORDNEDE KODER I MEDARBEJDERPROFILEN TILLÆG TIL MEDARBEJDERPROFILEN Som ORGANISATIONSMEDLEM PÅ H. C. Andersen Skolen kan du betjene dig af to overordnede koder samdigt—altså både være den professionelle didakker og den strategiske medleder Overordnet kode for den professionelle didakker Overordnet kode for den Strategiske medleder Dannelses– og uddannelsesmæssig udvikling Går eer elevernes læring i et tværfagligt samarbejde Helhedssyn og organisatorisk strategi Går eer at tage organisaonen på sig både på team- og organisaonsniveau DEN ANSVARSTAGENDE MEDARBEJDER Organisaonen bliver en internaliseret og ald medløbende reference for medarbejderen er du en del af et komplekst kommunikaonssystem og arbejdet konnuerligt for at øge din kommunikave kompetence er du en del af en samarbejdskultur, der anerkender og ny1ggør alle går du e-er teamets læring men kan også arbejde med andre teamfunkoner (se skemaet herunder) udmønter du den særligt lre%elagte ressource med størst muligt undervisningsmæssig effekt udny%er du fleksibiliteten l at skabe de mest opmale læringsmiljøer for eleverne 5 På baggrund af den lidet posive udvikling i Vollsmose generelt og OUH-episoden i særdeleshed, vedtog Byrådet den 12-12-12 en række ltag inden for kategorierne, GENSTART, ØVRIGE INDSATSER, MONITORERING, FYSISKE TILTAG, FORÆLDREINDDRAGELSE, KOMSPOT OG VIDENSPLATFORM. Genstarten vedrører alle—OGSÅ de professionelle i Vollsmose. Vi skal genstarte (retænke / omtænke) kerneydelsen i vore enheder ud fra en ’selvangivelse’…... en selvevaluering. Jeg tør godt love, at vi ikke skal i gang med en cold boot men kan nøjes med en warm boot. Hvorom alng er, skal vi se på samtlige forhold inden for vores kerneydelse og holde dem op af 8 strategiske målsætninger for dereer at vurdere, om de sandsynliggør opfyldelse af disse. Vi arbejder l stadighed med udviklingen af kerneydelsen, så hvorfor installeres der nu nye parametre og målsætninger, vi skal forholde os l? Byrådsvedtagelsen har ændret i styringshierakiet i Odense, hvor toppen af kransekagen bliver netop Helhedsplanens mål. Herunder oplistes de øvrige styrende love, polikker, målsætninger og retningslinjer, hvoreer vi kan planlægge vores undervisning. Lovgivning om FolkeSkolen Fx Fælles Mål Helhedsplanen for Vollsmose og De strategiske målsætninger Sammen på Spring (Børn og ungepolitikken) Et sammenhængende børne– og ungeliv Fremtidens Skole Børnemiljøer og ungemiljøer Den sammenhængende Skoledag H. C. Andersen Skolens teoretiske grundlag, målsætning, værdier. Arbejdsgrundlag, Personalehåndbog og Diverse Køreplaner Den sammenhængende Skoledag på H. C. Andersen Skolen MBU-udviklingsprogrammet Ny Nordisk Skole—de to forandringsprojekter Årsplanen Elevplanen Læreplanen Holddannelsesplaner UNDERVISNINGEN 6 STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER FOR VOLLSMOSE • • • • • • • • Fra boligområde til bydel Styrket civilsamfund Højere uddannelsesniveau Flere i arbejde Højere indtægtsniveau Mindre kriminalitet Større tryghed Beboersammensætningen Uanset hvad vi laver ... Uanset hvad vi påtænker at igangsæ%e ….. skal disse målsætninger være en medløbende reference. Vi skal med andre ord vurdere, om netop det projekt, der skal i gang, kan medvirke l at opfylde disse målsætninger. Samdig skal vi også retrospekvt foretage en vurdering. Er der noget af det, vi laver nu, der modvirker disse målsætninger eller på nogen måde hæmmer dem. I bekræ-ende fald skal vi skille os af med dem eller foretage de fornødne justeringer. Nogle af områderne virker måske ikke relevante for vores kerneydelse, men når alt kommer l alt, vil vores konnuerlige fokus på dem, indtænkning af dem i vores kommunikaon i og ud af huset, med elever, forældre og samarbejdspartnere være medvirkende l, at de nås. Vi må IKKE undervurdere skolens som både kulturbærende og kulturskabende instuon. 7 GENERELLE BETRAGTNINGER PÅ KVALITETSSIKRING Særligt fokus ...fra evalueringskultur på H. C. Andersen Skolen Vi må i fællesskab sæe og holde fokus på læring Det er alles opgave at sikre: en fælles forståelse af begreberne systemak og skrilighed udvikling af undervisnings- og organiseringsformer klare udmeldinger fra alle ledelsesniveauer mere pædagogisk ledelse Det er lærernes opgave at gøre målene tydelige for eleverne at smulere eleverne l at arbejde selvstændigt at være i løbende dialog med den enkelte elev om målene at bruge teamet l udvikling af undervisningen At den enkelte lærer: udarbejder årsplaner, der rummer overvejelser om mål og evalueringsformer udvikler en arbejdsform, der giver eleverne en mere akv rolle i læreprocessen er opmærksom på den betydning eleverne llægger lærer-elevrelaonen …...og i fællesskab er med l at udvikle modeller og redskaber l at fremme arbejdet med mål og evaluering er medskaber af en arbejdskultur i lærerteamet, som understøer arbejdet med mål og evaluering Nationale tests er personlige statsfornærmelser, fordi de ikke tager højde for, at børn er forskellige. Men de naonale tests samt anvendelsen af dem l sammenligning mellem skoler, byer, landsdele m.v. forsvinder ikke. Den bliver derimod l stadighed større. Vi må derfor selv forfølge ”re<ærdigheden” gennem undervisningsdifferenering og mangfoldige læringsmiljøer, som giver børn med særlige behov chancen for at lære det samme som deres kammerater. Vi må samdig være opmærksomme på, at testene ikke definerer undervisningens indhold men se på dem som et værktøj, der kan fortælle os noget om, hvor effek<uld vores undervisninger er, på de punkter vi vælger at måle, ellers ender det med, at eleverne kun får, det, vi skal måle. 8 I 2013-2014 arbejder vi med at gøre årsplanen fælles og forpligtende, således at der kan: • spares d på udarbejdelsen • kræses for udmøntningen i konkrete læreplaner i forhold l den aktuelle elevgruppe • akkumuleres viden og erfaringer i forhold l det pågældende fag på det pågældende alderstrin • SKABES KONTINUITET I SKOLEFORLØBET ARBEJDSGANG VED UDARBEJDELSE AF ÅRSPLAN: • beskrivelse af akviteter 1 - Først fastsæes faglige, eske, sociale og DSA- • overvejelser over læringsrum og undervisningsmaterialer faglige mål for hele skoleåret. Disse mål er koblet op på fælles mål; og det over- • dervisning, hold m.v.) vejes hvilke trinmål inden for fagets angivne fase (f.eks. Eer 2.kl., eer 4. etc.), der skal arbejdes organiseringsformer (herunder fælles un- • undervisningsopgavens placering på ske- med. maet, dsmæssige udstrækning og be- 2 - Derudover gør man sig overvejelser over manding hvilke tegn på målopfyldelse, der i proces- • Temaer og oplevelser i forlængelse heraf • IT sen skal kigges eer, og hvordan der kan • Testbaeriet justeres i forhold l disse tegn • Skemaløse fag (arbejdskendskab, færdsels- • • punkt for fastsæelse af de næste mål lære, sundheds– seksualundervisning og familiekundskab, uddannelses-, erhvervs- og hvordan evalueringen kan danne udgangs- • hvilke evalueringsredskaber, der vil blive arbejdsmarkedsorientering) taget i anvendelse for at se, hvorvidt må- • Evalueringsformer lene er nået (professionel vurdering, tegn, • Særlige arrangementer tests, interviews m.m.m.) • Skole/hjemsamarbejde • hvordan samarbejdet mellem elev - personale - forældre skal være omkring evalue- ARBEJDSGANG VED UDARBEJDELSE AF LÆREPLAN ringen. Hvert forløb udfoldes i: • Kunne- og videmål 9 SAMMENHÆNGEN MELLEM UNDERVISNING OG LÆRING Samt kriterier for god undervisning Undervisning sker i det sociale rum - læring i det psykiske system at læring er en personlig, aktiv proces, der både omfatter evne til abstrahering og konkretisering, til refleksion og aktiv eksperimentering at eleverne har individuelle læringsstile at læring indeholder et socialt element - den finder sted ved konfrontation af synspunkter (selvreference - refleksivitet)) samt ved at læring i stigende omfang skal synliggøre elevens personlige indsigt i egen læring. Kriterier for god undervisning på H. C. Andersen Skolen God og effektiv undervisning legitimerer sig gennem teoretisk velbegrundede valg og har høje forventninger til elevernes præstationer God undervisning opererer med varierede og fleksible ”læringsmiljøer” God undervisning udfordrer eleverne i forlængelse af deres kompetencer God undervisning opstiller dybe, smalle kundskabs- og færdighedsmål og gør dem tydelig og synlige for alle God undervisning gør eleverne til agent i deres egen uddannelse og holder dem aktive God undervisning iagttager både det faglige og det etiske aspekt af læreplanen God undervisning håndterer og bruger mangfoldighed aktivt og er i ”dialog med sig selv” 10 MBU-projektet * kontrol i et udviklingsperspekv HISTORIK Ulmo juni 2011 blev vi af pressen gjort opmærksom på, at vi var udpeget l en kompenserende indsats fra ministeriel side pga. vedvarende dårlige afgangsprøvekarakterer. 12 skoler var udpeget l denne hjælp, hvoraf mange var heldagsskole i ghe%oområder som vi selv. Vi skulle melde lbage, om vi ville indgå i denne kontrolordning mod at modtage 1 mill. kr årligt i 3 år. De%e svarede vi ja l. Underliggende var kontrolaspektet meget synligt, idet projektet skulle ledsaget af et decideret lsyn. Over sommeren skete intet, og der var lige så slle e-er sommerferien. Gentagne henvendelser var resultatløse, og da valget blev udskrevet l at foregå den 15. september, fik vi forklaringen. Den ny regering tog projektet op i foråret 2012 men støbte det om fra at være et kompenserende kontrolprojekt l at være et udviklingsprogram med opsamling af generaliserbar viden som et viggt mål. I foråret 2012 kom TTF’en l med to konsulenter, der skulle medvirke i udarbejdelsen af en samarbejdsa-ale. Kick-off-arrangement primo august 2012, og i skrivende stund er år 1 ved at rinde ud. KVALITETSUDVIKLINGSSTRATEGI ”Den tid, hvor de få kunne tænke for de mange, er forbi” Strategi for kvalitetsudviklingen 2013 - 2015 på H. C. Andersen Skolen Denne strategi for kvalitetsudviklingen på H. C. Andersen Skolen har l formål at sæ%e strategisk retning for udviklingen af kvaliteten inden for udvalgte pædagogiske og administrave indsatsområder i perioden 2013-2015. Strategien tager udgangspunkt i skolens teorigrundlag og pædagogiske grundsyn. Desuden tager strategien udgangspunkt i følgende udfordringer: * at definere og forfølge skolens opsllede kriterier for kvalitet * at fastholde fokus på høj kvalitet i undervisningen * at maksimere ressourceudny%elsen l gavn for skolens elever I perioden 2013 – 2015 vil fokus inden for kvalitetsudviklingen være på følgende strategiske indsatsområder: * den sprogudviklende undervisning * akonslæringen som metode for praksisudvikling 11 Den sprogudviklende undervisning Inddragelsen af den sproglige dimension i samtlige fag og akviteter er afgørende for, at vores elever (både de etnisk danske og de tosprogede) udvikler sig maksimalt fagligt som socialt. Vi vil gerne udvikle en særlig HCA-metodik, som sammentænker fagfaglige, sproglige og metodiske overvejelser i en trialeksk didakk. For at udvikle en sprogudviklende undervisning arbejder satser vi på: * MBU-projektets fem underliggende indsatser * E-eruddannelsesforløb – den pædagogiske udviklingsd * Ny Nordisk Skole * Arbejdet med fusionsprocessen Akonslæringen som metode for praksisudviklingen For at udvikle en teamkultur og en undervisningspraksis som drø-es og evalueres i team, erdet nødvendigt at rammesæ%e den teoreske kontekst. Akonslæring handler om at udvikle praksis ved løbende at eksperimentere, iag%age og reflektere over konkrete praksissituaoner. Forudsætningen for at lykkes med akonslæringen som metode er den skri-lige og systemaske dokumentaon/evaluering af elevernes og kollegers læring. For at udvikle akonslæringen som metode: * Skal alle årgangsteam 2 gange årligt eksperimentere med akonslæringen som metode. Der udvælges en ekstern observatør, og i forlængelse af observaonen aLoldes både en en reflekterende og en didaksk samtale. Tilsyn & kontrol Selv evalue ring 12 TILSYN & KVALITETSSIKRING I et KIS-perspektiv Forudsætningen for at denne feedbackkæde kan fungere er, at de omtalte dokumenter forefindes og kan danne grundlag for TUS’en. Også næste år vil vi lægge meget vægt på: SELVSTYRET OG DEN ORGANISATORISKE KOMPETENCE I TEAMET. 1. TUS Teamet udvælger selv et udviklingsfelt l drø-else. De%e meldes ud senest 3 dage forud for samtalen. 2. TUS Samtalens omdrejningspunkt er teamets notat på baggrund af et undervisningsforløb. Begrundelsen herfor er, at vi ønsker at fokusere på udviklingsaspektet frem for kontrolaspektet i teamudviklingssamtalerne. Ledelsen er o-e ”datarich” - dvs. at vi har masser af informaoner om tests, læreplaner, ressourceforbrug m.m.m., men er i virkeligheden ”informaonpoor” - dvs. at vi har et ringe overblik over teamets overvejelser over planernes udmøntning, undervisningens effekt og teamets refleksioner herover. Derfor ønsker ledelsen at bygge samtalen på et planlagt undervisningsforløb, jeres indsamling af data om undervisningsforløbets effekt samt jeres refleksioner over disse. Herigennem kan ledelsen få den informaon, der er nødvendig for at kunne skabe overblik over undervisningens effekt og på baggrund heraf udarbejde et kvalitetsnotat, der så igen kan danne grundlag for Odense Kommunes lsyn med folkeskolerne. Mål Faglige mål jfr. fælles mål. Smalle, dybe faglige mål som kan evalueres. Handlingsplan. Undervisningen, som skal føre til målop- Tilbagemelding l ledelsen Til stø%e for de%e bruges klasseloggen Findes alt sammen i jeres læreplan, port folio m.v. Da der ved flere lejligheder er udtrykt ønske om at følge op på læreplaner, elevplaner m.v. vil ledelsen bede om kopi af disse dokumenter. Teamnotat—indeholder følgende to dele. Brug dog teamnotatskabelonen fra KIS Teamets overvejelser over • kvaliteten i undervisningen (teamets overvejelser over sine refleksioner altså lærerens læring. (”næste gang skal jeg huske at …. og jeg skal bygge videre på erfaringerne med…. Jeg mente undervisningen skulle føre l … men det gjorde den ikke …. Næste gang vil jeg … osv.) Vi har i en VP skrevet om undervisningen: ”Vi kigger e-er, om det , vi gør, virker og hvis det ikke gør, laver vi det om... Tests og andre målinger samt teamets refleksioner over dem. Elevplanen er her godt dokumentaonsredskab Evaluering Plan for undersøgelse af undervisningsres ultaterne samt dokumentation for disse. • Elevresultaterne en redegørelse for de data, der er indhentet på elevernes læring, og hvordan teamet vil bruge dem i det videre arbejde 13 EVALUERING ”evalueringskultur - en sammenfatning” Se også ”ledelsens forventninger”, hvor lsynet med kvaliteten i undervisningen er beskrevet. God praksis for løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen på H. C. Andersen Skolen 1. 2. 3. 4. Løbende evaluering er en integreret del af undervisningsopgaven Løbende evaluering omfa%er både lærerens og elevens vurdering af elevens udby%e. Løbende evaluering har karakter af forløb - i modsætning l punktnedslag en eller to gange om året. Løbende evaluering gennemføres systemask ud fra et begrundet valg af evalueringsredskaber og 5. 6. Ved skole dagens a fslutnin g kan hv fx reflek er elev tere over , hvad de har lave de har læ t, hvad rt, og hvo rdan de h fra nogle ar haft d spørgsmå et ud l. Det kan fx være d isse • Hvad la vede jeg i dag? (skr ting) iv min dst 3 Hvad læ rte jeg af nyt i dag • Dagens so ? l (en posi t iv • oplevelse Dagens sk ) y (en ng ativ ople Men det velse) kan også være en g lad / sur smiley • fastholdes i form af skri-lig eller visuel dokumentaon. Løbende evaluering danner det naturlige grundlag for elev- og forældresamtaler. Løbende evaluering understø%er samarbejdet mellem lærer og elev om fastsæ%else af mål for eleven og understø%er dermed også lærerens lre%elæggelse af undervisningen. Læringsevaluering på H. C. Andersen Skolen På H. C. Andersen Skolen sikrer vi, at eleverne både udvikler et dokumentaonsværktøj i den eksisterende por<olio og et refleksionsværktøj, som forholder sig l indlæringsmetode, arbejdsredskaber og organiseringsform i arbejdet. Ved skoleårets afslutning udvælger eleverne en præsentaonspor<olio, som danner grundlag for en udviklingssamtale mellem elev, forældre og lærere. e med at rettet arbejd ad em fr t e em og edbacksyst tive. Et synligt fe de og proak en b ri g re fo re os oger. re og pædag , som kan gø re em læ st m sy d so ar t nel håndtere, edforw r vi professio e om og kan de st udvikle et fe ej id b ev ar b n er le erne l at vi ersen Sko dere. En mod dskaber til med også ti ej er b d ar g ed si • På H. C. And r m te e re isk knyt get vaner og om pædagog ssionalisme • Vores profe i giver hinanden feedback vsores skolekultur har indbygi ligger at feedbacken t vi i en. Her team hvorledes v omfattet af a er og ny vid rum - som i g er ke in is lle tn g ro o sæ er ag ål d d medarbej - i det pæ faringer, m mmen om er i dagligdagen at snakke sa ejderne foregår såvel målrettet - er rb samtaler. , er skarp, er å’ ’p er mellem meda øder og strukturerede e nd er. I nogle mme sm l og resultat fordi vedko . å .a m bl s møder, fælle lle rk æ fæ st t af er gen af at praksis i lyse ge erkender vi virknin rer/pædagog læ en rk eg æ er st ov n mtaler, gan •E tere taler, teamsa back - andre s. kan reflek v am ed D . ss fe v g si ge lin tli ek ik d fl dv re mun delse med u vi efter den Eks. i forbin e. tilfælde går n er n o si ek refl ngsplaner. skriftliggøre lgte evalueri va ud g o er lan 14 udviklingsp KOMMUNIK ATIONEN Tilpas forstyrrelse …. eller refleksion og dialog sat i system Coaching Reflekterende team TUS REFLEKSION SUPERVISION eam ngst samtale a g r s å kling udvi jder arbe samtale d e s M kling udvi US Storte a udvikli mkoordina to ngssa mtale KUS STUS Viden ce torudv nterkoordin a iklings samta le tale team Stor lingssam k udvi VCUS LEDELSEN Udviklingssamtalerne er et kvalitetssikringssystem, idet de sikrer lpas forstyrrelse af såvel søndags- som praksisteori. Udviklingssamtalerne understø%er arbejdet med at dele refleksioner med henblik på at skabe 2. ordens læring i organisaonen. Udviklingssamtalerne er italesæ%else af refleksionerne i organisaonen. med enes team ssamtale r o t S kling udvi den n hina 15 Elementer i evalueringskulturen På H. C. Andersen Skolen FEEDBACK //-FORWARD PROFESSIONSIDEAL ORGANISERINGSFORM Feedback system MedarbejderMedarbejderProfil ”MEDLEDEREN” Billedtekst, som beskriver billede eller grafik. Arbejdet med at udvikle et feedforwardfeedforwardsystem Forstyrrelsen sat i system Refleksion & dialog Reflekterende team som Videndeling & metode kompetenceudvikling i teamene Selvstyrende team som organiseringsform DIALOGEN Fleksibel tilrettelæggelse UNDERVISNINGEN Læringsevaluering VÆRDIER / TEORIER Fælles og veldefinerede værdier Et fælles teoretisk grundlag Skolens kompetenceudvik-petenceudvik lingsplan med resultatkontrakt SKOLENS Fælles SkoleSkoleudvikling Tests / diagnostiserende prøver som afsæt for undervisningens planlægning, afvikling og evaluering. aktionslæring læreplaner koblet op på fælles mål / kunne/ vide Portfolio / logbog Udviklingsplan for det enkelte barn DOKUMENTATION / SYNLIGGØRELSE Teamene ud DOKUMENTER arbejder 1 ga ng årligt et TE som indehol der teamets AMNOTAT, overvejelser kvalitete over: n i undervisn ingen (team ser over sine ets overveje refleksioner lring. (”næst - altså lærere e gang skal jeg huske at ns læskal bygge …. vid mente under ere på erfaringerne med og jeg f samta d n …. Je vi sn ru g ingen skulle På bag det gjorde de føre til … m g ter udarta n o en ik n ke m … a . Næste gang osv.) lige te vil jeg … n et ree ls e d le r Elevresul bejde taterne en re t degørelse fo ta, der er ind sultatnota r de dahentet på el evernes læri hvordan team ng, og et vil bruge dem i det vi bejde dere ar- 16 Evalueringskultur, der bl.a. bygger på operationelle mål, ”mål før handling”, feedback og feedforward, tilpas forstyrrelse og professionel vurdering. Vi har opbygget et feedbacksystem, som sikrer den lpasse forstyrrelse i form af dialog og refleksion i alle faser af arbejdet. Feedbacksystemet sikrer, at vi hele den arbejder med at se, om det, vi gør, virker. Hvis vi ønsker at blive proakve i stedet for reakve, er det nødvendigt at skabe en slags ”feedforwardsystem”, som kan hjælpe os med at forudse begivenheder og resultater. De%e foresller vi os kun kan nås, hvis der er opbygget en stærk evalueringskultur, der beny%er sig af såvel systemaske målinger på undervisningens effekt på det enkelte barn som på læringsevaluering, som involverer elev og forældre i evalueringen og anvendelsen af den. Altså at vi både betjener os af den formave og den summave evalueringsform. Vi opfa%er også ”den lpasse forstyrrelse” på alle niveauer som særdeles værdifuld for videreudviklingen af den refleksive tænkning og villigheden l at være skepsk over for egen praksis og måske endda invitere l andres observaoner og sparring. En sådan evalueringskultur, mener vi, kan give det overblik, der er nødvendigt for at skabe det proakve læringsmiljø. irker u gør ikke v Hvis det d noget andet ….. Så gør Mål er ønsker m ed udsigt s fra, ytte foku , Vi skal fl ene laver hvad børn ne lærer. rne til det bø Enhver evaluering er en forkortning af virkeligheden. Den må afbalanceres i forhold til andre hensyn såsom samvittighed, kollegialitet og faglig forståelse. I de færreste organisatoriske og samfundsmæssige sammenhænge ville verden være til at holde ud at leve i, hvis det var evalueringernes mest forsimplede billeder, der var totalt styrende for vore handlinger. Peter Dahler-Larsen FAKTABOKS OM REFLEKSIVITET Tilegnelsen (læringen) af noget ydre vil ald blive tolket og filtreret af den kapacitet, man har l at forstå og tolke med, de begreber, man har l at begribe med og den måde, hvorpå man kan og vil lade sig forstyrre l produkon af mening og forståelse. Derfor bliver refleksionskapaciteten også næsten lig med læringskapaciteten. I en lærende organisaon er det afgørende hele den at støe det enkelte organisaonsmedlems kompetence l selvforandring / selvkonstrukon. Luhmann skelner mellem 3 forskellige former for selvreference: 1) Basal selvreference (element\relaon) ”Jeg refererer ALTID l mig selv—jeg skaber mig selv på baggrund af mig selv”. 2) Refleksivitet (før\eer) ”Mener du, at vi snakker om det, vi snakker om?” Når processen bruger processen på sig selv. Refleksivitet er med andre ord refleksiv kommunikaon. 3) Refleksion (system\omverden) Luhmann definerer refleksionen sålede: ”….genindføre system-/omverdens-differencen i systemet, og ved hjælp heraf er de i stand l informavt at gennemføre selviagagelses-, selvbeskrivelses– og refleksionsprocesser”. Omsat i et eksempel: ”Jeg registrerer, at Anna er i færd at udøve ledelse l forskel fra de, der ikke er i gang med det” (1. ordens perspekv) ”Jeg forholder mig l, om det ,Anna udøver, er god\dårlig ledelse” (2.ordens perspekv) ”Jeg forholder mig l, om de værdier, der ligger l grund for udøvelse af hendes ledelse”. (2. ordens perspekv …. Men man kan fortsæe denne øvelse i det uendelige, for man kan fx også iagage sin egen iagagelse af disse værdier for Annas ledelse osv osv.) Vi skal turde se på de kvantave indikatorer (tests, objekve målinger), erkende, at vores hverdagsliv sikkert bliver ”under snorhøjde” og så sæ%e fokus på den progression, vi når inden for en given indikator. Vi skal også turde bruge og tro på vores professionelle dømmekra- / vurdering uden målingen—måske bare ved at ligge på lur bag gummiplanten. Evalueringsmetoderne er mangfoldige, fordi de skal måle mangfoldige lgange l læring. 17 NY NORDISK SKOLE TO FORANDRINGSPROJEKTER Projekt ”større spilleplade” - MÅL ANSVARLIGE At udvikle systemaske, eksplici%e og differenerede metoder l sprogsmulering i legeog læringsakviteter (SPELL) Konkresering af målet: Udvikle SPELL. Hvad skal kvalificeres og hvilken indflydelse har dee på det fysiske læringsmiljø? Instuonen Abildgård At udvikle systemaske, eksplici%e og differenerede metoder l involverende og inkluderende forældresamarbejde Konkresering af målet: Dee skal ses i sammenhæng med mål nr. 5 Instuonen H. C. Andersen At skabe en sammenhængende sprogindsats for børn i Vollsmose (gennem fælles mål og metode) Konkresering af målet: På næste styregruppemøde må vi hver især fremkomme med bud på delindsatser for dee mål. FÆLLES for alle fire instuoner At udvikle digitale læringsmiljøer med fokus på sproglig kompetenceudvikling (TALK AND MOVE-IT) Konkresering af målet: Målene er udarbejdet i en Prezi. H. C. Andersen Skolen ∗ ∗ At skabe forskellige pla<orme for dokumentaon af pædagogisk praksis Konkresering af målet: skal ses i sammenhæng med instuonens store udviklingsarbejde i forhold l forældredelen Instuonen H. C. Andersen ∗ At udvikle praksis med henblik på at opsamle generaliserbar og evidensbaseret viden omkring metoder, der udvikler børns sproglegnelse Konkresering af målet: H. C. Andersen Skolen har lavet ”Disney” på målet samt indsat delmål, indikatorer og succeskriterier i en dsplan. Instuonen Abildgård H. C. Andersen Skolen H. C. A Rising Ungdomsskole ∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗ At udvikle praksis ud fra antagelsen, at al læring er kropsligt forankret Konkresering af målet: Rising og HCA aTolder arbejdsgruppemøde vedr. konkrete ltag. Projekt ”alle i den ree ungdomsuddannelse” Rising Ungdomsskole og Tiegen Erhverv og H. C. Andersen Skolen • • • • At der gennem NNS-netværket- og samarbejdet er skabt flere ”overlappende processer”, hvor ”overgangene” er mindsket og hvor grundlaget for et sammenhængende uddannelsesflow er etableret. At nytænke forældreinddragelse, således at forældreopbakning i højere grad sikres. At NNS-samarbejdet akveres gennem iværksæelse af konkrete sammenbindende akviteter, forløb og projekter på tværs samdig med at de tænkes ind i en evaluerings- og forskningssammenhæng. At skabe et ”læringsrum” for videndeling og fælles praksisudvikling gennem NNS-netværket – både på ledelsesniveau og medarbejderniveau. At kvalificere den øvrige dri gennem NNS-netværkets resultater og praksiserfaringer. 18 10 1. Vi er her for børnene. Vores mission er at danne og uddanne dem, så de kan blive akve medborgere i et demokrask samfundsfællesskab. Derfor er vores fokus også barnets perspekv og udviklingsmuligheder. 2. Undervisningsdiffereneringens fokus er, hvorledes vi planlægger et curriculum, 3. Der bør være en passende udveksling melder kan øge elevernes problemløslem faglighed og tværfaglighed. Uden faglighed ningsstrategier og tænkefærdigheder med udgangspunkt i elevens nuværen- er der kun tværheden lbage;-) Derfor kalder vi det på HCA for FÆLLESFAGLIGE FORLØB. de kompetencer 4. Børnesynet. Anerkendelse og vækstparadigme er nøgleord. 5. Inklusion: På H. C. Andersen SkoBørn opfører sig godt, hvis de KAN. len……. Vi inkluderer de elever, som vurVi ser bagom adfærd, fordi børns adfærd er mederes at have glæde og gavn af at fortningsfuld. Vi er den troværdige voksne og den sæe i et normalt fællesskab på en sådan regulerende anden (der siger, hvad vi vil ha’) måde, at de får udbye af både undervisningen og fællesskabet. 6. BLACK BOX.. Den sorte boks er og bliver vores konstante dilemma mellem ydre kontrol med kvantave målinger og egenkontrollen ud fra kvalitave målinger. Vi skal holde os sammenhængen for øje og skabe os muligheder for at kommunikere konteksten ud l de, som måler og naturligvis l de beslutningstagende polikere. 7. Arbejde sammen om! I de seneste år har der været stor opmærksomhed på det tværfaglige samarbejde,- så meget at det næsten er blevet en ydelse i sig selv. Derfor har vi flyet fokus på det ’at samarbejde om’ l AT ARBEJDE SAM8. Forældre gør det så godt, de kan! Det er et altafgørende udgangspunkt, MEN OM. Så er vi sikre på, at det bliver barnet / når vi møder forældrene i det tæe og familien, der kommer i centrum. gensidigt forpligtende samarbejde om vores ”fælles” børn og unge. 9. Kompleksiteten i kerneydelsen håndteres alene ved forøgelse af systemernes egen kompleksitet. Derfor opererer vi også 10. Arbejdet skal give med et todelt medarbejderideal: den professionelle didakker og den strategiske medleder. MENING ………………………….for både store og små 19 Sammenhængskraen i amøbeorganisaonen Fælles værdier Fælles værdier er den sammenhængskra-, som er nødvendig for at etablere et godt og solidt samarbejde l glæde for børnene. Det overordnede mål er at få alle pædagogiske medarbejdere l at reflektere over sig selv og hinanden som et samlet pædagogisk personale med ansvar for børnenes samlede skoledag. Fællesskaber Stamholdet Vores grundantagelse er, at det er godt for børnene at starte er læringens by i deres sociale fællesskab - først det helt store med morgenttecentral sang og dere-er deres egen årgang. Mogens Han sen Indskolingen og Mellemskolen holder morgensang på Store Torv. På rullende hverdage er der fælles morgensang på Store Torv for alle. Her er mangfoldigheden og forskelligheden en styrke og heri skabes såvel de individuelle som de fælles værdier for gruppen. Amøbeorganiseringen betyder ikke, at alt ald er muligt. Dele af amøben er fas<rosset, således at andre kan være helt fleksible. I kommende skoleår vil der være et særligt fokus på udmøntningen af den særligt lre%elagte undervisning samt kvalificeringen af den. Her er det særlige fokus på holddannelse ………….. eller re%ere etableringen af læringsfællesskaber! TEAM Hvis svaret er team, hvad var så spørgsmålet? Spørgsmålet var, hvordan vi håndterer den store kompleksitet. En privatprakserende medarbejder har ikke en chance for alene at håndtere komplekse problemsllinger som et team bestående af komplementære kompetencer kan. At de skal være selvstyrende siger sig selv, når man ser på de mange diffuse ressourcer teamene skal bringe i spil. Professionaliseringsmål eamet l i årgangst ciale må so g o Opgaver l) å m kan arbejde struktureret og vælge en relevant struktureringsgrad e (fælles ler er- • Faglig levsamta e g lan og ov o p r re e n læ la t p e n har en varieret intern læringskultur og plan for kompetenceud• elev f overord ejdelse a rb a d n e U d o • vikling ål for peri onomiske ordnet m me - o g ø k p , o e e ig n ss e arbejder bevidst med ny erfaringsskabelse og videndeling nalemæ angsteam • Perso fra de i årg ciale mål samt d u r e rc u resso ke og so bruger varierede modeller for selvledelse og intern arbejdsorgaglige, es sllede fa r re te v e o it v t m nisaon ak replan sa planlagte af detaillæ ntning af dene ls e jd e har en produkv, opgaveorienteret diskussionskultur v. møder t udmø • Udarb ver konkre vejelser o har en bevidst, konstrukv fremadre%et og foregribende profesne. ngen a rg å å ts p sionalisme annelse ngsteame • Holdd ng af årga ri e lu a v e de • Løben e jd Opgaver i stor e rb a teamet • Pædagogisk e refleksioner over praksis m • Pædagogi hp. udvikling ske diskussion af denne er generelt og dr te problems ø-elser i forh llinger old l konkre• Holddanne Videncenterteamene lse på tværs af st or teamets/årga vedligeholder og af STU-ressour ngsteam—ud cen. møntning • Løbende ev sæ%er retning for de aluering af stor teamets/årga faglige drø-elser. ngens (sam)arb 20 ejde Intraneet • Alle dagsordner, referater og meddelelser i øvrigt lægges i dokumentarkivet. • Storteamene har egne mapper, som bruges i samarbejdet omkring undervisningens lre%elæggelse, afvikling og e-erbehandling. • Al koordinaon, skemalægning, lokale- og materialereservaon sker på intrane%et. Her sker også opsamlingen af faglig viden i arkiv / samlemapper, ligesom der arbejdes på at lave en database med diverse skabeloner på udviklingsplaner m.m.m. • Faciliteterne i intrane%et anvendes i arbejdet med videndeling. • Fra intrane%et findes et link l skolekom • Sygefravær registreres på intrane%et. Her formidles også informaon om vikardækning, a-aler om kollegial dækning samt raskmeldinger. aaler • Alle medarbejdere læser deres elektroniske post og tjekker dueslaget i kopirummet mindst 1 gang dagligt. • Klasseloggen alene anvendes l opsamling af informaon om eleverne. Forældreintra • Forældreintra anvendes som eneste medium l kommunikaon med forældre samt bookning, informaonsvisning, billedarkivering m.m.m. DIGITALISERINGSSTRATEGI PÅ HCA udarbejdes i løbet af 2013-2014 21 Den sammenhængende SAKSET FRA SKOLEPORTRÆTTET GENERELT H. C. Andersen Skolen har siden skolens start i år 2000 arbejdet på at kvalificere organisaonsstrukturen, så den antog karakter af amøbe. Det har været vores mål at skabe en amøbeorganisaon, der fleksibelt og selvreflekterende kan møde de udfordringer, der viser sig fra skolens egen verden og fra den omgivende verden. I vores evalueringskultur er dialog og forstyrrelse sat i system i et formelt feedback- og feedforwardsystem. Ledelsesbegrebet bygger på en systemisk ledelsesforståelse ud fra antagelsen, at vi lever i et refleksivt moderne samfund med nøglebegreber som konngens, kontekst, autopoiesis, selvreferenalitet, blinde ple%er og lpas forstyrrelse. Læringskonteksten er socialkonstrukvissk. Vi har derfor arbejdet med selvstyre, selvstyrende team, fleksibel lre%elæggelse, professionalisering og ledelse som funkon på alle niveauer. Parallelt hermed arbejder ledelsen med den specielle ledelsesudfordring, det er at lede selvledede i en offentlig kontekst med ’reguleret selvledelse’. Vi forfølger tænkningen, at alle skal på organisaonsteoresk omgangshøjde for at kunne lede med på skolens vision og mission generelt og på poliske beslutninger i særdeleshed. DEN SAMMENHÆNGENDE SKOLEDAG PÅ HCA At DSS har fået så fin en modtagelse i medarbejdergruppen mener vi skyldes to forhold: 1. at medarbejderne har forstået det grundlæggende vilkår for at udøve offentlig virksomhed som polisk ledet organisaon. 2. at medarbejderne har erkendt, hvem det er, vi er her for. Derfor danner børneperspekvet l enhver d udgangspunkt for pædagogiske drø-elser, og målet er l enhver d at skabe så gode rammer for såvel det enkelte barns som fællesskabets læring. Helt konkret betyder vores konstrukvisske læringssyn, at vi som voksne har ansvaret for at skabe de mest opmale rammer for, at barnet kan lære sig noget. Vi betragter rammer som både de fysiske og de sociale rammer omkring undervisningen, og det socialkonstrukvisske element i vores teoreske grundlag omsæ%er vi l læringsfællesskaber omkring det enkelte barn. Organiseringen af skoledagen bliver da også dynamisk og ikke fastlåst med bestemte moduler. Før heldagsskolekonceptet på mellemtrinnet blev l, var det alene læringsmålene, der sa%e dagsordenen for, hvorledes dagen blev skruet sammen. Vi har imidlerd må%et revidere vores amøbeplan, idet klubmedarbejdere og frivillige af indlysende årsager ikke kan sive ind i dagen i forhold l de konkrete læringsmål. E-ermiddagene er derfor øremærket akviteter, hvor eksterne medarbejdere er involveret. Et lbageskridt? Bestemt ikke. Amøbetænkningen er jo netop med l at håndtere ski-ende vilkår - også eksterne, så i stedet for at se denne binding som en hæmsko, betragter vi det som endnu en kontekst, der skal medtænkes i planlægningen. OM UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING Metoder er o-e strukturelle håndgreb l at håndtere forskelligheden i elevgruppen. MEN: Vi mener, det er af afgørende betydning, hvordan den enkelte pædagogiske medarbejder TÆNKER undervisningsdifferenering. Vores udgangspunkt er følgende: Alle børn har brug for at lære, hvordan de mest hensigtsmæssigt kan planlægge og gennemføre en opgave for siden at evaluere og reflektere over arbejdsprocessen med det sigte at se på, hvordan det har overførselsværdi l andre problemsllinger og sammenhænge. Intelligent adfærd indebærer, at vi er i stand l at lpasse, udvælge og forme omgivelserne ved at kunne anvende analyske, kreave og prakske færdigheder. Undervisningsdiffereneringens fokus skal således være på, hvorledes vi planlægger et curriculum, der kan øge elevernes problemløsningsstrategier og tænkefærdigheder. Med afsæt i ovenstående er differenering ikke holddannelse ALENE. Det er ikke niveaudeling i klasseundervisningen ALENE. Det er ikke alternave akviteter for grupper af elever ALENE. Det er ikke at skabe forskellige læringsfællesskaber med forskellig indholdsbearbejdning ALENE. Det er det hele og mere l! Fælles for alle disse differeneringskrumspring er, at de pædagogiske medarbejdere hele den skal tænke tre aspekter inde i undervisningsplanlægningen: at kunne opdele i overskuelige enheder, at kunne eksperimentere og at kunne lpasse kendte sammenhænge og kontekster. Måske kan differeneringsudfordringen håndteres med en slags mental ”kogebog” med anvendelige problemløsningsredskaber, som man kan lbyde eleverne. Under alle omstændigheder hersker der ingen tvivl om, at vi i stedet for at lægge vægt på indholdslæring og produkter skal hvile i proces og strategi, for netop her ligger svarene på, hvordan vi kan arbejde med at udvikle og implementere en undervisning, som arbejder systemask med problemløsningsstrategier og tænkefærdigheder. Rent holdningsmæssigt må vi i undervisningen fremme et klima, der opmuntrer l elevakvitet (det er den der arbejder, der lærer) med respekt for det enkelte barns forudsætninger. I DSS er der lagt op l at skabe rummelige læringsmiljøer med en bred vi-e af lgange, hvor differenering omfa%er såvel elever med særlige behov som elever med særlige forudsætninger. Så også svaret på differenering findes i den inkluderende orientering! 22 Skoledag på HCA SAMARBEJDET På H. C. Andersen Skolen samarbejdet det pædagogiske personale om børnenes udvikling og uddannelse, og de lre%elægger i fællesskab børnenes skoledag. Pædagoger, pædagogmedhjælpere, lærere og børnehaveklasseledere samarbejder i selvstyrende team omkring den konkrete planlægning, hvor de opsllede mål, årgangsteamet har opsllet for perioden, skal udmøntes i læreplaner for den enkelte årgang. Fleksibilitet og selvrefleksion sæ%er os i stand l at møde de udfordringer, der viser sig fra omgivelserne og fra skolens eget miljø. Vi erkender at vore handlinger skal målre%es ud fra overordnet og begrundet teori og ek, dvs. en overordnet teori om, hvad der for os er sandt og en overordnet ek der viser, hvad vi synes er riggt og godt. Kvalitetskriterier Der er kvalitet i samarbejdet når: * kompetencerne i medarbejder-gruppen er synlige og udny%es opmalt l gavn for elevernes undervisning og generelle udvik-ling * den enkelte medarbejder let finder anvendelse for sine styrkesider og føler sig forpligtet l at holde opmærksomheden re%et mod sam-men-hænge, hvor disse kan finde anvendelse * det understø%er et holissk syn på barnet og dets generelle kompetenceudvikling på såvel det personlige som det intellektuelle og holdningsmæssige plan * det understø%er medarbejderindflydelsen/autonomien/den professionelle medarbejder-rolle * det stø%er virkelighedsnær undervisning som må tage sit udgangspunkt uden for skolens egen verden, men bearbejdes med redskaber-ne der er udviklet inden for fagene Dybest set er det IKKE interessant, hvordan der samarbejdes. Det, der er altafgørende er, hvordan der ARBEJDES SAMMEN OM DET, VI ER HER FOR: BØRNENES LÆRING. Derfor er vore kvalitetskriterier også skrapt re%et mod effekten af de%e samarbejde i forhold l undervisningen og børnenes generelle udvikling. SAMARBEJDET MED FORÆLDRENE Forældresamarbejdet på H. C. Andersen Skolen har nogle helt særlige forudsætninger både sprogligt og kulturelt. Det har derfor fra skolens start været viggt at håndtere de%e vilkår. Derfor udarbejdede den første skolebestyrelse og ledelsen som det allerførste følgende statement: Skolen er også forældre Samarbejdet med forældrene på H. C. Andersen Skolen tager udgangspunkt i, at forældrene er kompetente og gør deres allerbedste som forældre. Hvorfor er samarbejdet viggt? En tæt dialog er livsvigg, fordi de udenomsfamiliære relaoner l stadighed bliver større. Vi bruger her sommefuglemodellen l at illustrere de%e. (Tegn selv stregerneJ) forældre andre voksne barnet søskende andre børn Der er reelt tale om en dobbelt socialisering af barnet, og barnet er aLængigt af, at begge vinger dur. Hvis barnet skal riggt op at flyve, skal vingerne endda du sammen. Vi ser det derfor som afgørende for en frugtbar skolegang, at samarbejdet med forældrene fungerer effekvt og i gensidig respekt. Ansvaret herfor er vores, og vi lstræber i struktureringen af fx. mødevirksomhed IKKE at iscenesæ%e en fiasko. Forældrenes akve deltagelse i skolen skal være både meningsfuld og være så fleksibelt lre%elagt, at forældrenes forskellige forudsætning for deltagelse kan imødekommes. En enlig mor l 7 kan fx. Ikke komme l 14 årlige skolehjemsamtaler og et lsvarende antal klassearrangementer. For at facilitere hendes mulighed for at involvere sig i sine børns skolegang, er vi nødt l at tænke alternavt og ud af æsken. Ansvaret for, at alternave muligheder lbydes, er l enhver d vores. Derfor kan vi ikke redegøre for en skabelon, ud fra hvilken vi bedriver skolehjemsamarbejde. Samarbejdet er som skolens organisering fleksibelt og styret af de deltagende parters behov (elev, forældre, medarbejdere). 23 DSS Den sammenhængende skoledag Vi har valgt at lade DSS være krumtap for alle udviklingsiniaver på H. C. Andersen Skolen., hvad enten de udspringer direkte af konceptet eller bare ligger i pæn forlængelse af tænkningen bag den sammenhængende skoledag. Derfor er de temaer, der er nævnt også temaer fra både DSS, NNS, MBU, ISI, Talk and Move IT m.fl. TEMA 1 STYRKELSE AF ELEVERNES FAGLIGHED GENNEM SPROG Se under MBU to steder i dee hæe. TEMA 2 Den sammenhængende skoledags entreprenører - om kerneydelser, overgange og samarbejdsflader TEMA 3 Inklusion på H. C. Andersen Skolen - om værdier, holdninger, systemak og køreplaner TEMA 4 Organisatorisk systemasering af arbejdsgange i de selv- og medledende team. TEMA 5 Styrkelse af elevernes faglighed og trivsel gennem et systemaseret og målre%et arbejde med sundhed 24 TEMA 6 Udvikling af mangfoldige læringsmiljøer - herunder innovave, kropslige og digitale læringsmiljøer. NNS-forandringsprojekt i samarbejde med Rising Ungdomsskole, Instuonen Abildgård og Instuonen HCA. Vil du vide mere om mål, handlingsplaner og effektmålinger på de 6 temaer, kan du læse proces– og dsplanen for DSS på HCA i sin fulde længde på følgende s: Dokumenter > Aftalegrundlag > Fremtidens Skole > BØRNEMILJØET > Den sammenhængende Skoledag Kerneelementer i børnemiljøet Forpligtende koordineret samarbejde og erfaringsudveksling mellem de professionelle voksne med henblik på at etablere meningsfulde sammenhænge for børn h vo r r e ø j l i nde m g som e r e d u l In k er si v e l p o ei n r r e ø g b a t e l l l e a de d l y f s g n i betydn ber a fællessk Inddragelse af aktører i bø lokale rne brug af loka miljøet og lområdet so m læringsrum rnehøjde ø b i r e m m a r e Fysisk ter som understøt itet v ti a e r k g o t e it fleksibil Børn og forældre involveres i udviklingen af motiverende læringsmiljøer 25 UNGEMILJØET MILEPÆLE I H. C. A. HIGH Lærerne i H. C. A. High: 1. er engagerede og har store forventninger l elevernes præstaoner 2. lbyder de unge mennesker udfordringer i forlængelse af deres kompetencer 3. medvirker akvt l at skabe et anerkendende og innovavt læringsmiljø med en lpas grad af valgfrihed 4. følger konsekvent og vedholdende op på manglende læringsadfærd 5. insisterer og følger op på elevernes akve fremmøde 6. har et tæt og forpligtende samarbejde med både elever og forældre 7. udarbejder handleplan for elever i særlige vanskeligheder 8. føler ansvar for alle elever, lø-er i flok og trækker i samme retning. Vi gør det a-alte og påtaler det åbent, hvis det ikke er lfældet. I fald de%e ikke hjælper, beder vi om ekstern hjælp 9. forfølger en klar og åben kommunikaon mellem linjerne 10. søger og anvender elevfeedback l justering af læringsmiljøet 11. tager ansvar for samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere omkring de elever, de er kontaktlærer for. Tager ansvar for samarbejdet med øvrige partnerskaber samt bruger partnerskaberne akvt ind i linjelbuddene. 12. medvirker ved videreudviklingen af linjeudbuddet og linjeindholdet 13. siger ja l at følge en fælles og toårig plan for fagene 14. Udmønter STU-ressourcen ud fra beskrevne og målre%ede forløb for kat. 3- og 4-elever. Det vil sige, at den STU-ansvarlige planlægger denne undervisning i samarbejde med den fagansvarlige. Der skal foreligge mål m.v. for forløbene. 15. Byder akvt ind i H. C. A. Highs opgaverække jfr. fælleskalenderen med beskrivelse af opgaver/funkoner/ arrangementer i HCA High 26 Vi betragter prakkker og brobygning m.v. som et ltag med et velbeskrevet formål og nogle konkrete aaler med angivelse af: a. Formål b. Kontaktperson på skolen og prakkstedet med aaler om kontaktmuligheder c. Kommunikaonen i prakkperioden med a) eleven b) prakkstedet, hvor den FORNØDNE opfølgning kan finde sted d. Evaluering med eleven og de relevante kontaktpersoner – gerne løbende men som minimum ved prakkperiodens udløb 9.klasse-elever opfordres l selvstændigt at opsøge prakksteder og at medvirke ved etableringen af egen prakk. Øvrige aaler: a. Det nuværende linjelbud fortsæer l og med skoleåret 13-14, hvoreer det revideres. Elevernes valg af linje sker for to år ad gangen. b. Beslutningsveje synliggøres, og beslutninger offentliggøres v. opslag i forberedelseslokalet c. Forældreintra anvendes fra starten af skoleåret 2012-2013 d. Opdeling af 8. og 9. klasseelever sker fra 1. april. e. Øvrige team orienteres løbende via deres ST-koordinator om elever med særlige handleplaner i H. C. A. High kerneelementer I Odense Kommunes pjece om UNGEMILJØER hedder det: Spændende læringsmiljøer der fastholder elevernes lyst l at lære. Fokus på teori og praksis og koblingen mellem disse – gerne i samarbejde med ungdomsskolen, frids- og ungdomsklubber, foreningslivet, erhvervslivet og lokalsamfundet. Styrket samarbejde med ungdomsuddannelserne med særlig vægt på brobygning for at styrke deres valg af ungdomsuddannelse. Eleverne skal lskyndes l at deltage i mange forskellige fridslbud som f.eks. ungdomsskolens almen undervisning, ungdomsklubberne og foreningslbud. Der skal være et stort udvalg af fag, som de unge er moveret for og eerspørger. Tilbud om erhvervsklasser i samarbejde med ungdomsskole, erhvervsskole og arbejdsmarked. Flere idræts- og bevægelseslbud i skoleden i samarbejde med det lokale frids- og foreningsliv. 27 INKLUSION Inklusionsteamet Beskrivelse af inklusionsteamet Inklusionsteamet er et dynamisk, operaonelt og sagsbehandlende team, som er organisatorisk forankret i skolen. Inklusionsteamet består af et antal medarbejdere, som lsammen udgør et handlingsorienteret team, som skal medvirke l, at vi i arbejdet med vores elever er på re%e vej i forhold l skolens inklusionsvision, - såvel i det konkrete og daglige arbejde som i kvalificeringen af det overordnede, langsigtede og tværfaglige. Formålet er at: • gøre os proakve i stedet for reakve, ...altså medvirke l at skabe et proakvt miljø. Dvs. sikre teoresk indsigt for at øge den prakske gennemslagskra-. • medvirke l at vi finder ud af hvad der kendetegner børn i en helt almindelig og sund udvikling og så lføre de udfordrende børn mere af det helt almindelige • medvirke l holdningen: vi skal skabe det vi vil ha’, fx gennem en anerkendende dialog. • hjælpe medarbejderne med at være ”den betydningsfulde voksne og regulerende anden”. Pædagogisk relaonskompetence. Men frem for alt at forblive professionelle og autenske voksne. • medvirke l at fly%e vores bevidsthed fra ”behandlingskrævende” l ”kræver bevidste handlinger”. Vi betragter veluddannede medarbejdere som den væsentligste ressource. Opgaverne for inklusionsteamet er: • Beskrive, udvikle og evaluere organiseringen af særligt lre%elagte indsatser og inklusionsfremmede ltag på skolen. • Ved 3 årlige KLASK (teamsamtaler) drø-e og udmønte fordeling af skolens ldelte STUressourcer med særligt fokus på forebyggende og foregribende indsatser. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsudbytte for alle elever. I denne proces tages der særligt hensyn til de elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udbytte Jo mere spe cielle børne ne er …. desto mere skal d e ha’ af det alm indelige…... Inklusions KVIS-vejle teamet der—dans k : C h a rl o tte Lyhne, • Sikre hensigtsmæssige procedurer for, hvordan arbejdet med undervisningsdifferenog Louise Mac ering og holddannelse systemask iværksæ%es i forhold l undervisningen af elever, KVIS-vejleder—m a tematik: Jo h og Kristina hnny Kwa hvis udvikling kræver særlig hensynstagen og stø%e E sniak AKT-team rnstsen : Bent Sko v d A a l rv Møller og idsen • Løbende kvalificerer de forebyggende indsatser og overgange (børnehus-skole, Mads Dahl DSA-vejle indskoling-mellemskole, mellemskole-ungeskole, ungeskole-ungdomsuddannelse. der: Iben K arlsen Mon bricius ie og Mik F aSundheds Desuden: plejerske K ate Falden Læsevejle de (S Afdelingsle r. Helen Kjærsgaard øs) • Beskrive retningslinjer for hvornår / hvordan den enkelte lærer / lærerteam kan der - Maria nne Jus indhente rådgivning og vejledning ved skolens egne rådgivere og interne vejlede- Afdelingsleder Mohamme tesen d Bibi re, sundhedsplejerske og psykolog 28 UDMØNTNING AF STU-RESSOURCEN STU-merne ligger hos den enkelte medarbejder men lhører vore elever med særlige behov. Timerne udmøntes i storteamene e-er anvisning fra vejlederne. Omstående tests sikrer diagno- scering og afdækning af behov med henblik på at kvalificere handleplanerne for det enkelte barn. Samdig sikres muligheden for at anvende holddannelse som specialpædagogisk redskab. Da det er de primære voksne med kompetence inden for de pågældende område, der yder stø%en, bør der l stadighed arbejdes med kompetenceudvikling på det specialpædagogiske felt, så indsatsen udmøntes på så kvalificeret måde som muligt. SÆRLIG TILRETTELAGT UNDERVISNING SÆRLIG TILRETTELAGT UNDERVISNING er mange ng. Til venstre er det 3.a med deres dragehistorier—en differeneret opgave selvom det ser ens ud. Og l højre drenge, der er i færd med at fabrikere en fiskestang, så de kan fiske staveord op af en spand. I skolen sk al man træ varsomt fo de r her bliver menneske r "l GENERELT OM VEJLEDERE Det daglige arbejde med samtlige elever tager udgangspunkt tænkningen bag MI-teorien; at god undervisning tager udgangspunkt i elevens potenaler. Denne tænkning anvendes også i den særligt lre%elagte undevisning. På den måde betragtes barnet ikke ud fra et underskuds– eller mangelparadigme men ud fra et vækstparadigme. Da et godt kendskab l eleven er det bedste udgangspunkt for undervisnings og aLjælpningsstrategier, foretages den særligt lre%elagte undervisning så vidt det er muligt af elevens kendte lærere med de nødvendige kompetencer. Disse modtager l gengæld vejledning og sparring fra bl.a. vejleder- ne, som i højere grad fungerer som vejledere for lærerne end som undervisere for eleven. De er bl.a. behjælpelige med at planlægge undervisningen, finde niveaumæssigt egnet og relevant materiale i forhold l storteamets tema. Når udgangspunktet tages i den enkelte elevs potenale kan man ikke længere tale om at være bagud eller for den sags skyld foran. For hvordan kan man være foran eller bagud i forhold l sin egen udvikling. Man kan derimod afdække forskelle i læringstempo og –sl, så det enkelte elev sikres passende udfordring af sit potenale ligesom man kan tale om stagnaon, træghed eller forøgelse i indlæringstempo. Vejledern e med syn arbejder til sta dighed lighed o g hed. De n enkelt tilgængelige medarb er til gen ejder g registre æld forpligtet p re, hvorn å at år han / behov fo hun har r hos vejl hjælp og søge den ederne. 29 VEJLEDERKULTUR OG VEJLEDTES KULTUR Som vejleder på H. C. Andersen Skolen Langsigtede opgaver: forventes det, at du laver en prioriteret liste over opgaver, som du vurderer er relevante iniaver for skolens elever og personale på dit område. beslu%er du i samarbejde med ledelsen, hvilke opgaver, der skal løses det kommende skoleår og inden for hvilken dsramme. dokumenterer du dine indsatser deltager du i de mødefora, du vurderer relevante og givende for din og andres vejlederfunkon Adhoc-opgaver: løser du nødvendige adhocopgaver i forhold l din funkon synliggør du din funkon og de arbejdsopgaver din funkon indeholder bringer du passende forstyrrelse ind på fællesmøder og på intra Som medarbejder (vejledt) på H. C. Andersen Skolen deltager du akvt i skolens feed-back- og feedforwardsystem holder du dig ajour med vejledningslbuddene og søger akvt vejledning i forhold l din undervisning / dine elever. anvender du vejledningen / sparringen i din undervisning / i dit arbejde med eleverne og følger op på a-alte handleplaner og a-aler omkring klassen / eleven. AKT-VEJLEDER DET VÆSENTLIGSTE MÅL ER AT SIKRE BØRNENES GLÆDE VED AT GÅ I SKOLE KVALITETSKRITERIER • Når der er udveksling mellem teori og praksis i arbejdet med urolige eller behovskrævende elever. • Når medarbejderne besidder den nødvendige viden for at kunne håndtere samarbejdet omkring og arbejdet med børn med særlige behov. MÅL At alle pædagogiske medarbejdere udvikler en fælles forståelse af grundlæggende forhold i arbejdet med børn med særlige behov med udgangspunkt i relevante udviklingsteorier. At alle pædagogiske medarbejdere udvikler redskaber som sæ%er dem i stand l mere kvalificeret at kunne håndtere arbejdet med behovskrævende elever i dagligdagen. KONKRETE ARBEJDSOPGAVER Vejlederen deltager i teamintervension på årgangene. Her lbydes vejledning og sparring på udfordringer med den aktuelle elevgruppe. Intervenonen giver teamet mulighed for selv at håndtere deres sårbare elever. Vejlederen bruger sin faglige viden inden for feltet l at vejlede teamet og kvalificere indsatserne på årgangen i storteamet. Vejlederen kan i særlige lfælde lave opsøgende virksomhed i hjemklasserne / holdene e-er a-ale. Vejlederen deltager i møder i in- Deltage i KLASK hvor konkrete a-aler indgås Det er ikke lyst en der driver værket … det er værket, de r driver lysten… ……….. klusionsteamet GRIB BØRN I AT GØRE DET RIGTIGE! 30 KVIS-VEJLEDER - dansk DET VÆSENTLIGSTE MÅL ER AT SIKRE BØRNENES GLÆDE VED AT GÅ I SKOLE KVALITETSKRITERIER • Når der er udveksling mellem teori og praksis i arbejdet med elever med særlige behov. • Når medarbejderne besidder den nødvendige viden for at kunne håndtere samarbejdet omkring og arbejdet med børn med særlige behov. met og kvalificere indsatserne i storteamet. Vejlederen kan i enkelte lfælde lave opsøgende virksomhed i hjemklasserne / holdene e-er a-ale. Derudover forventes vejlederen at løse følgende opgaver Fortsæ%e opbygningen af en li%eratur– og materialesamling på området samt arkivering af testresultater Vejlederen deltager i møder i inklusionsteamet Medvirke ved e-erbehandling af de diagnosske prøver Deltage i KLASK hvor a-aler indgås Foretage indkøb af testmaterialer Afdække og udrede udvalgte børn med særlige behov samt i samarbejde med teamet udarbejde en handleplan for arbejdet med eleven. MÅL At sikre at alle elever med særlige behov spo%es, udredes og tages hånd om KONKRETE ARBEJDSOPGAVER Vejlederen bruger sin faglige viden inden for feltet l at vejlede tea- KVIS-VEJLEDER - matemak Mål for funkonen er At sikre at elever med særlige behov spo%es og udredes og tages hånd om Konkrete arbejdsopgaver Vejlederen bruger sin faglige viden inden for feltet l at vejlede teamet og kvalificere indsatserne i storteamet. At sikre afdækning og udredning af børn med særlige behov samt stø%e teamet i udarbejdelse af undervisningsplan for det enkelte behovskrævende barn. Fortsæ%e opbygningen af en li%eratur- og materialesamling på området Foretage indkøb af og systemasere testmaterialet i forbindelse med ovennævnte, og medvirke ved e-erbehandling hvor det giver mening. Deltage i KLASK hvor a-aler indgås Deltager i møder i inklusionsteamet 31 Dansk som andetsprogsindsatsen i den daglige undervisning Dansk som andetsprog er først og fremmest en dimension i alle fag, og dernæst en særligt veldokumenteret og planlagt STU-undervisning, som skal sikre, at vore tosprogede elever sprogligt, fagligt og kognivt kommer på omgangshøjde med deres jævnaldrende etnisk-danske klassekammerater. Undervisningen kan udmøntes på følgende måder: Den kulturelle turel identet og lværelse samt kulturfærdighed og kulturforståelse. De%e kan med fordel foregå i klassen med den samlede elevgruppe. rygsæk skal ikke sættes af altså ved skolens hovedindgan g ly%e, tale, skrive, læse) undervisning af enkeltelever / grupper af elever med særligt fokus på fx sprogfærdighed (udtale, retstavning, bøjning, sætningsbygning, tekstsammenhæng, ordforråd og betydning) eller sproglegnelse (indlæringsstrategier og kommunikaonsstrategier) eller begrebsdannelse (forforståelse). som et” betragtes progkørekort ”s i er pl em st hed i Elever med to opmærksom æver særlig kr r de e, rc en ressou en. kulturelle undervisning od den ekstra m es tt re r bø heden en også Opmærksom llesskabet, m at tilbyde fæ r ha , rn ba e inger, der er bagage dett e problemstill ig gl ro sp og relle k. mod de kultu nd end dans etnisk baggru n de an en r når man ha kulturbevidsthed (sammenligning mellem dansk kultur og elevens egen kulturelle baggrund, bevidsthed om tokul- DSA-undervisning som en integreret del af den øvrige undervisnings i elevernes klasser (se, Støe og vejledning Der lbydes l stadighed hjælp fra DSA-vejlederen l lre%elæggelse af undervisningen i og med dansk som andetsprog - både i forhold l den særligt planlagte STU-undervisning og dansk som dimension i alle fag. Den interkulturelle dimension "at have evne og vilje #l at acceptere og forstå tværkulturelle situa#oner samt håndtere den kulturelle kompleksitet ethvert demokra#sk samfund består af". DSA-VEJLEDER DET VIGTIGSTE MÅL ER AT SIKRE, AT ALLE ELEVER LÆRER MEST MULIGT OG FÅR DE BEDSTE MULIGHEDER FOR AT UDNYTTE DERES POTENTIALER KVALITETSKRITERIER • Når der er udveksling mellem teori og praksis i arbejdet med elever med særlige behov. • Når medarbejderne besidder elever med særlige behov spo%es, udredes og tages hånd om. KONKRETE ARBEJDSOPGAVER Vejlederen bruger sin faglige viden inden for feltet l at vejlede teamet og kvalificere indsatserne i storteamet. den nødvendige viden for at kunne håndtere samarbejdet omkring og arbejdet med børn med særlige behov. Vejlederen kan i enkelte lfælde lave opsøgende virksomhed i hjemklasserne / holdene e-er a-ale. MÅL At sæ%e fokus på dansk som andetsprog som dimension i alle fag Vejlederen deltager i møder i inklusionsteamet Vejlederen er en del afMBUprojektet Deltager i KLASK Derudover forventes vejlederen at løse følgende opgaver Fortsæ%e opbygningen af en li%eratur- og materialesamling på området samt arkivering af testresultater I enkelte lfælde afdække og udrede udvalgte børn med særlige, sproglige behov At sikre at alle tosprogede 32 DIAGNOSTICERENDE OG OBLIGATORISKE TESTS Test skal kvalificere lærerens muligheder for at differenere. undervisningen således at den tager afsæt i elevens kompetencer, hvorpå der udarbejdes handleplaner ud fra elevens potenaler. dlig indsigt og iværksæ%else af dlig indsats Læse- og staveprøver 0. klasse: Sprog – og tegnetest: tages af Psykolog og talepædagog Dansk lyd- og bogstavtest: tages på alle elever i 2. halvdel af 0. klasse. SPU: tages på alle elever i begyndelsen af 0. klasse. SPU: tages igen i maj på bekymringselever CHIPS: tages i april på alle elever 6. klasse: august/september måned: ST6 Maj: TL1 7. klasse: september måned: ST7 8. klasse: august/september måned: ST8 9. klasse: August/september måned: ST9 Specielt for tosprogede elever: 1. Klasse IL-basis: hele året maj måned: SL MINI 1 CHIPS: tages i maj måned på bekymringselever 2. klasse: maj måned: SL MINI 2 En intersprogsanalyse Denne skal indeholde en vurdering af følgende: * ordforråd * Sproglig korrekthed * Ly%e-, gæ%e- og kommunikaonsstrategier Ministeriets sprogscreeningsmateriale ”Vis hvad du kan” 3. klasse: maj måned: SL60 August + maj: DVO Det vurderes fra barn l barn, hvilke tests der skal anvendes og hvornår. 4. klasse: maj måned: SL40 Matemakprøver 0. klasse: MG0 5. klasse: august/september måned: ST5 Elever som er opmærksomhedskrævende læsere testes med SL40 og Læs 5 1. klasse: MG1 2. klasse: MG2, OSV. …. Men vi kan sørge for at anvende testene l at justere undervisningen i forhold l enkeltelever eller grupper af elever. Diagnoscerende tests siger først og fremmest noget om undervisningens effekt. Vi bør også næste år have mere opmærksomhed reet mod anvendelsen af de naonale tests. 33 Når (ikke hvis) du har brug for hjælp…. Vi kommer alle fra d l anden i tvivl om, hvorvidt vi gør det rigge. Nogle gange kommer vi endda i afmagt uden mulighed for at forstå situaonen og /eller gøre noget ved den. Det er ingen skam at have brug for hjælp—det er en skam ikke at bede om den hjælp, der er lgængelig, og som faksk er en del af det beredskab, vi har bygget op l arbejdet med vore mange elever i specifikke vanskeligheder. Der er mange typer hjælp lgængelig observaon af barnet / gruppen / klassen i hjemklassen (husk forældrenes samtykke) - evt. med videooptagelse. Se spalten l højre rådgivning om adfærdsregulering eller hjælp l selvhjælp henvisning l relevant li%eratur lbud om samtaler med forældre lbud om samtaler med elev henvisning l anonym rådgivning henvisning l én af vejlederne Observaon i klassen Andre lbud Forinden observaonen skal du give den observerende klar besked om, hvad du ønsker observeret. barnets samspil med kam- med almindelige børn” (Gi%e Møland) merater (husk forældresamtykke) A-al også hvordan, hvor og hvornår, der skal meldes lbage på observaonen. MANGELPARADIGME ♦ sæ%er eke%er på mennesker ♦ diagnoscerer svagheder ♦ specialiserede behandlingsstrategier ♦ - o-e Yernet fra enhver sammenhæng ♦ adskiller den enkelte fra de øvrige ♦ kammerater ♦ bruger særligt materiale ♦ opdeler barnets liv i specifikke adfærdsmæssige og uddannelsesmæssige mål ♦ specialundervisningsforløb er adskilt fra det øvrige uddannelsesprogram ”kollegial forstyrrelse” - et lbud om teoresk input eller inspiraon l at dit samspil med barnet undervisningssituaonen og barnet åben rådgivning for forældre under tlen ”Almindelige vanskeligheder barnet (husk forældresamtykke) gruppesamtaler for udvalgte grupper håndtere børn med særlige behov hjælp l udarbejdelse af handlingsplan for børn med særlige behov hjælp l samtaler i klasserne om sprog, adfærd, venskaber, oplevede problemer m.m.m VÆKSTPARADIGME ♦ undgår eke%er ♦ autensk vurdering - fokuserer på styrkesider ♦ hjælper i lærings- og vækstprocessen gennem righoldige og varierede akviteter og oplevelser, som har sammenhæng med livet ♦ opretholder barnets kontakt med kammeratskabsgruppen ♦ bruger materialer og strategier der passer l alle børn ♦ opretholder barnets integritet som et helt menneske, når der evalueres ♦ samarbejder specielle forløb med gruppens læreplan og personale 34 Inklusionsteamet på arbejde 35 SAMARBEJDET MED BØRN- OG FAMILIEAFDELINGEN Samarbejdet foregår på flere måder a+ængigt af funk"onsområde og kontekst: Socialrådgiver: ad-hoc rådgivning i konkrete elevsager Sundhedsplejerske: I egenskab af medlem af skolen Sundheds- og trivselsudvalget deltager sundhedsplejersken i udvalgte teamsamtaler med skolens inklusionsteam Skolepsykolog: medlem af inklusionsteamet – deltager på udvalgte teamsamtaler Ungepsykolog – deltager på udvalgte teamsamtaler Småbørnspsykolog – deltager på udvalgte teamsamtaler Familiebehandler – deltager på udvalgte teamsamtaler Dialog i stedet for underretning: Vi har siden 2010 arbejdet intenst med styrkelse af det tværfaglige samarbejde mellem børn- og ungesocialrådgivningen og skolen med det formål at opnå dlig indsats og dlig inddragelse af familierne. Denne formelle pla<orm for det tværfaglige samarbejde med fokuseret opmærksomhed og en forpligtethed på handling ud fra eget fagområde giver reel mulighed for at hjælpe familierne i deres vanskeligheder. Opgaverne for inklusionsteamet er: Beskrive, udvikle og evaluere organiseringen af særligt lre%elagte indsatser og inklusionsfremmede ltag på skolen. Ved 3 årlige KLASK (teamsamtaler) drø-e og udmønte fordeling af skolens ldelte STU- ressourcer med særligt fokus på forebyggende og foregribende indsatser. Sikre hensigtsmæssige procedurer for, hvordan arbejdet med undervisningsdifferenering og holddannelse systemask iværksæ%es i forhold l undervisningen af elever, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen og stø%e Løbende kvalificerer de forebyggende indsatser og overgange (børnehus-skole, indskoling-mellemskole, mellemskole-ungeskole, ungeskole-ungdomsuddannelse.) Desuden: Beskrive retningslinjer for hvornår / hvordan den enkelte lærer / lærerteam kan indhente rådgivning og vejledning ved skolens egne rådgivere og interne vejledere, sundhedsplejerske og psykolog 36 TEAM-INTERVENSION Intervensionskoordinator på hele skolen: Bs Skolens vejlederkorps inkl. udviklingskoordinator Mm inddrages i forhold l relevante problemsllinger i teamene Beskrivelse af team-intervenon: Formålet med team-intervenonen er gennem en vejledningsproces at støe det pædagogiske personale l at udvikle inkluderende læringsfællesskaber. Det er teamets egne problemsllinger, der er udgangspunktet for vejledningen, men omdrejningspunktet i vejledningen er konnuerligt reet mod fællesskabet. I vejledningen arbejdes med en palet af metoder og handlemuligheder, der kan inddrages l afdækning af muligheder og begrænsninger, samt l udvikling af nye perspekver og handlemuligheder i praksis. Eer opstartsmødet mellem PPR, ledelse og årgangsteam udarbejder PPR en procesoversigt, der skaber større indblik i metoden og synliggør roller og forventninger l deltagerne. 37 Resultatkontrakt 2013 Kontraktens baggrund og fokus Denne resultatkontrakt for H. C. Andersen Skolen er indgået mellem Skoleafdelingen og skoleleder Anna Vadgaard. Kontrakten gælder for 2013, men kan indeholde beskrivelse af udviklingen i et længere dsperspekv. Baggrund Børne- og ungeområdet i Odense Kommune står midt i et paradigmeski-e i retning af visionen om ”Ny virkelighed – Ny velfærd” som svar på de udfordringer, den kommunale velfærd står overfor. Børn- og Ungeudvalget har i 2012 formuleret ”Sammen på spring” – en ny polik for børn og unge, der omsæ%er tankegangen fra ”Ny virkelighed – Ny velfærd” l indsatsen overfor børn og unge, og som sæ%er fokus på de hovedudfordringer, hvor der er brug for at tænke nyt og ambiøst. ”Sammen på spring” handler om at styrke børn og unges læring og uddannelse, mindske uligheden i sundhed og trivsel og om at styrke de forpligtende fællesskaber, hvor der er plads l alle børn og unge, og hvor forældre, frivillige og lokalsamfund er akve medspillere. Bevægelsen omkring ”Det sammenhængende børne- og ungeliv” omsæ%er tankesæ%et i ”Ny virkelighed – Ny velfærd” og ”Sammen på spring” l retning på børn- og ungeområdet. Der arbejdes med følgende sigtelinjer i det sammenhængende børne- og ungeliv: Vi er ambiøse for alle børn og unge, og vi sigter e-er at skabe: Styrket læring og undervisning, der leder frem mod uddannelse og en akv lværelse som ung og voksen. Den faglige rygsæk skal være tungere og alle skal have lpas udfordringer, både de dyggste og dem, der oplever vanskeligheder. • Sundhed og trivsel, der bryder med øgede forskelle og sikrer en bred forebyggelse. Trivsel er en nøgle l movaon og overskud l læring. En sund opvækst med trivsel skal ruste børn og unge l at bryde med mønstre fra negav social arv. • Fællesskaber – sammen kan vi mere i et styrket nærmiljø. I Det sammenhængende børne- og ungeliv er alle kræ-er i lokalområdet medskabere af en ny velfærd for børn og unge. De almene lbud i lokalområdet skal styrkes, så de bliver rustet l at inkludere flere børn og unge i de nære fællesskaber og give alle et lø-. • 38 Evalueringskæde: Elever Tilsyn Skole- Team Politikere Skoleafdeling ledelse Feedback Feedback Feedback Resultater Resultater Resultater Skolebestyrelsens kommentarer Dokumentation * Politisk * P dagogisk Evaluering og kvalitetsudvikling Resultatkontrak<orord fortsat…………... Inden for den samlede bevægelse står en ny og sammenhængende skoledag for 0.-3/6. klasse centralt. Den sammenhængende og længere skoledag vil skabe behov og mulighed for en lang række øvrige omsllinger, der kan være med l at lø-e de samlede udfordringer på området. ”Ny virkelighed – Ny velfærd” et viggt element i arbejdet med temaerne i kontrakten, idet tænkningen omkring innovave løsninger i samarbejde med det øvrige samfund er yderst relevant i forhold l at udvikle og fremdssikre kvaliteten i folkeskolen samt at sikre en opmal ressourceudny%else. Et væsentligt element i ”Ny virkelighed – Ny velfærd” er en innovav lgang, hvor alle medarbejdere og ledere bidrager akvt l at skabe nye løsninger i forhold l undervisning og administrave opgaver på skolen. Kontraktens fokus Kontrakten for 2013 fokuserer udelukkende på de særligt vigge udviklingsopgaver, som er beslu%et af det poliske udvalg og/eller af den øverste administrave ledelse i Børn- og Ungeforvaltningen. Kontakten skal således ikke betragtes som en komplet liste over vigge opgaver, som skolen skal løse i 2013. Kontrakten er opdelt i følgende temaer med kontraktmål, som skolens ledelse vil blive vurderet på i forbindelse med opfølgningen: • Den sammenhængende skoledag • Børnemiljøer • Ungemiljøer • Digitaliseringsstrategi • Inkluderende fællesskaber Sundhed, trivsel og arbejdsmiljø på skolen Der kan i målene for børnemiljøerne og strategierne være angivet fælles mål for skoler og daginstuoner. Resultatkravene vil dog ald kny%e sig l den enkelte skole. Det er skolens opgave med stø%e fra Skoleafdelingen at sørge for at leve op l kontraktmålene. 39 Lyset, i hvilket vi ser resultatkontrakten, er netop billedet af den dobbeltbundne medarbejderprofil, som anerkender det poli"ske systems ret "l at kræve forhold, det skønner vig"ge, sat på dagsordenen i folkeskolen. Det bliver så den professionelle didak"kers opgave at omsa1e poli"ske visioner og målsætninger i konkret pædagogisk praksis. 4.1.3 Delkonklusion - medarbejderkompetencer (fra Annas afgangsprojekt) Sammenfa%ende om medarbejderbegrebet og medarbejderkompetencer kan man sige, at den enkelte medarbejders lærings- og forandringskapacitet er selve den lærende organisaons grundbrændsel, ligesom den enkeltes begribelse af organisaonens funkon og strategiske vilkår er læringsledelsens forudsætning. For hvordan skal den enkelte medarbejder kunne tage ansvar for andet end sig selv uden at kunne basere sine handlinger på et organisatorisk helhedssyn, og hvordan skal ledelse som funkon kunne udøves på alle niveauer, hvis den enkelte ikke ved, i forhold l hvad og hvilken udvikling, han eller hun skal lede sig selv? Medledelse fremstår derfor også for mig som et succeskriterium for en lærende organisaon. Når den enkelte medarbejder på baggrund af et organisatorisk helhedssyn og med egen læringskapacitet som lø-estang er i stand l at lede med på den fælles udvikling, da kan læringsmaskinen, der bruger eget output som nyt input l stadighed producere refleksioner af anden orden og dermed også vedblive at kvalificere både opgaveløsning og egen funkonsevne. Som afslutning på de%e afsnit kan man pege ind på en hypotese om, at professionsidealet på H. C. Andersen Skolen, ’Den professionelle didakker’ enten ikke helt slår l eller måske snarere kan blive det aspekt af medarbejderidealet, der på medarbejdersiden repræsenterer det lsvarende ledelsesbegreb: værdiledelse, mens den anden del af ledelsesbegrebet: strategisk ledelse kalder på en pendant i medarbejderdiskursen som måske kan betegnes en ’strategisk medleder’. Det er min hypotese, at opgaveløsningen og implementeringen reformer på folkeskoleområdet vil være aLængig af denne dualisske tænkning eller tvedeling af professionsidealet. 40 2. Fælles udviklingsmål Tema: Realisering af Den sammenhængende Skoledag Fra august 2013 indføres Den sammenhængende Skoledag for 0.-3. klasse. Rammerne er polisk fastlagt, men skolen har et stort lokalt råderum i-. indholdet i skoledagen. Mål Resultatkrav 2013 Målemetode At skabe en sammenhængen- Skolen skal udarbejde en plan Skolen skal indsende endelig de skoledag for 0.-3. klasse ud for udformningen af den nye procesplan l Skoleafdelingen fra rammerne om den poliskoledag, som træder i kra1. juli 2013. ske beslutning om Den samaugust 2013 og realiseres i lømenhængende Skoledag. bet af skoleåret 13/14. Skolens arbejde med Den sammenhængende Skoledag indgår i kontraktsamtalen med skolechefen. Tema: Udvikling af børnemiljøer Et udviklingsarbejde omkring de yngste, der både foregår lokalt på skolen, og mellem skoler og instuoner i lokalområdet. Mål Resultatkrav 2013 Målemetode Lokalt børnemiljø: Der skal på egen skole formuSkolens arbejde med børneleres konkrete mål og indsatmiljøer indgår i kontraktsamSkolen og daginstuonerne ser for hver enkelt af de fem talen med skolechefen. skal skabe moverende og kerneelementer. kreave læringsrum, hvor alle Der skal i den forbindelse kunbørn involveres, udvikler sig ne redegøres for status med og er en del af et fælleskab. arbejdet med hver af de fem kerneelementerne. Tværgående børnemiljø: Ledelseskollegiet skal understø%e det lokale ejerskab l bevægelsen: Et sammenhængende børne- og ungeliv. Ledelseskollegiet skal sikre et koordineret samarbejde mellem medarbejdere, aktører i lokalsamfundet og forældre l gavn for børnene i form af moverende og inkluderende læringsmiljøer, samt at le%e overgange mellem daginstuon, skole og frid. Der skal i Ledelseskollegiet formuleres konkrete mål og indsatser for hver enkelt af de fem kerneelementer. Halvårlige opfølgningsmøder med repræsentanter fra Skoleafdelingen og Instuonsafdelingen. Ledelseskollegiet giver en status på arbejdet med mål og indsatser på alle fem kerneelementer. 41 Tema: Udvikling af ungemiljøer Et udviklingsarbejde omkring de ældste, der både foregår lokalt på skolen, og mellem skoler og uddannelsesinstuoner og andre aktører i lokalområdet. Mål Resultatkrav 2013 Målemetode Lokalt ungemiljø: Der skal på egen skole formuSkolens arbejde med ungemilleres konkrete mål og indsatjøer indgår i kontraktsamtalen med skolechefen. Skolen skal skabe moverende ser for hver enkelt af de fem kerneelementer. og kreave læringsrum, hvor alle unge involveres, udvikler Der skal i den forbindelse kunsig og er en del af et fælleskab, ne redegøres for status med som gør alle i stand l at genarbejdet med hver af de fem nemføre en ungdomsuddankerneelementerne. nelse. Tværgående ungemiljø: At sikre et koordineret samarbejde mellem medarbejdere, aktører i lokalsamfundet, ungdomsuddannelser og forældre med henblik på at skabe moverende og inkluderende læringsmiljøer, der styrker de unges muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der skal i partnerskaberne formuleres konkrete mål og indsatser for kerneelementerne. Opfølgning på et årligt temamøde og halvårlige opdateringer på bloggen ungemiljoeeriodense.dk Tema: Øget digitalisering i skoler og daginstuoner Skoler og instuoner skal med udgangspunkt i digitaliseringsstrategien udbrede digitale arbejdsog læringsformer. Mål Resultatkrav 2013 Målemetode Skolen og daginstuonerne Skolen skal implementere den Skolen skal redegøre for status skal arbejde med udviklingen lokale digitaliseringsstrategi. med implementeringen af den af digitale læringsmiljøer for lokale digitaliseringsstrategi i børn og unge, således at børn forbindelse med kontraktsamog unges digitale færdigheder talen med skolechefen. forbedres. 42 Tema: Inkluderende fællesskaber Inklusion er en grundlæggende lgang l arbejdet med børn og unge i Odense Kommune. Det betyder, at inklusion er den ramme, der skal understø%e, at alle børn og unge bliver betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Mål Resultatkrav 2013 Målemetode Skolen og daginstuonerne skal styrke deres arbejde med inkluderende fællesskaber med henblik på at inkludere flere børn i distriktet. Med afsæt i strategien ”Lige muligheder i livet” og inklusionsstrategien, der vedtages i løbet af året, skal skolen kunne fremlægge en implementeringsplan for øget inklusion på egen skole. Sammenligning af eksklusionsprocent for perioden fra 20102013. Målopfyldelsen indgår i kontraktsamtalen med skolechefen. Ledelseskollegiet kan vælge at udarbejde en fælles implementeringsplan og handleplaner. Tema: Mere sundhed, trivsel og arbejdsmiljø på skolen Skoler og instuoner skal med udgangspunkt i arbejdsmiljøstrategien og sundhedspolikken sæ%e fokus på sundhed, trivsel og arbejdsmiljø på egen arbejdsplads. Mål Resultatkrav 2013 Målemetode Skolen og daginstuonerne Skolen skal implementere de Opfølgning via strategisk sundskal gennem Sundhedspolik- indsatser, som er beskrevet i hedsgruppe og skolesundken: Sund sammen og strategi- Odense Kommunes implemen- hedsprofilerne. en: Sund sammen – sådan, teringsplan for den tværgåenudvikle sundhedsfremmende de Sundhedspolik og strategi. Skolens arbejde med Sundlæringsmiljøer for børn og unhedspolikken indgår i kontraktsamtalen med skolechege. fen. Skolen skal via arbejdsmiljøSkolen skal via målre%ede ind- Kvartalsvise taludtræk fra LIScerficeringen arbejde med at satser og handleplaner, højne portalen, som viser udviklinstyrke trivslen og arbejdsmiljø- den sociale kapital og arbejde gen i sygefraværet. et blandt medarbejderne på med at nedbringe sygefravæskolen. ret blandt medarbejderne på Skolens arbejde med social skolen i-. skolens måltal. kapital følges op af og understø%es af årlige trivselsundersøgelser og –processer. Skolen skal via regionsmøder videndele omkring konkrete indsatser i-. arbejdet med sy- Skolens arbejde med nedbringefravær og social kapital. gelse af sygefraværet indgår i kontraktsamtalen med skolechefen. 43 Mål for egen organisaonsudvikling H. C. Andersen Skolen har siden skolens start i år 2000 arbejdet på at kvalificere organisaonsstrukturen, så den antog karakter af amøbe. Det har været vores mål at skabe en amøbeorganisaon, der fleksibelt og selvreflekterende kan møde de udfordringer, der viser sig fra skolens egen verden og fra den omgivende verden. I vores evalueringskultur er dialog og forstyrrelse sat i system i et formelt feedback- og feedforwardsystem. Ledelsesbegrebet bygger på en systemisk ledelsesforståelse ud fra antagelsen, at vi lever i et refleksivt moderne samfund med nøglebegreber som konngens, kontekst, autopoiesis, selvreferenalitet, blinde ple%er og lpas forstyrrelse. Læringskonteksten er socialkonstrukvissk. Vi har derfor arbejdet med selvstyre, selvstyrende team, fleksibel lre%elæggelse, professionalisering og ledelse som funkon på alle niveauer. Parallelt hermed arbejder ledelsen med den specielle ledelsesudfordring, det er at lede selvledede i en offentlig kontekst med ’reguleret selvledelse’. De%e arbejde pågår pt. og kulminerer i et selvstyredøgn i foråret. Detailplanen for de næste to år vil aLænge af, hvad vi når frem l ved de%e arrangement. Evalueringen vil kunne udpege nye fokusområder, som vil blive skrevet ind i opfølgningerne samt den årlige afrapportering. Overordnet tema: Fremdens Daginstuon og Skole I Vollsmose INKLUSION i VOLLSMOSE i en 2020-kontekst Mål Resultatkrav (2012—2013) og 2013-2014 Formulere og skabe ejerskab l en fælles overordnet inklusionsvision i Vollsmose for dermed at øge inklusionsorienteringen på praksisniveau Siden kontraktpunktets formulering i 2012 (med ”stabelafløbning” e-eråret 2013) er der indledt et ambiøst arbejde med at formulere af en fælles forpligtende kommunal inklusionsstrategi. Der er ligeledes siden udarbejdelsen af kontraktpunktet lkommet et polisk krav om genstart af samtlige kerneydelser og projekter i Vollsmose. Vi har derfor valgt at ”genformulere” kontraktpunktet ved at sæ%e det ind i begge kontekster med følgende resultatkrav: ♦ At måle vores konkrete praksis op ad Rasmus Alenkærs inklusionsdefinion. Inklusion er den dynamiske og vedvarende proces, hvori skolen øger mulighederne for "lstedeværelse, oplevelse af fællesskab, ak"v deltagelse og højt læringsudby1e for alle elever. I denne proces tages der særligt hensyn "l de elever, som er i faregruppen for marginalisering, eksklusion og lavt fagligt udby1e. ♦ At udpege 3 hovedudfordringer ♦ At udpege fælles handlemuligheder med ’Det sammenhængende Børneliv’ som lø-estang. Målemetode Der nedsæ%es en arbejdsgruppe under ledelseskollegiet med repræsentaon af de to instuoner og de to skoler. Arbejdsgruppen udarbejder konkret SMTTEmodel på resultatkravene, som formidles i det valgte medie. Rent praksk udvælges i alt 70 medarbejdere som deltagere i arbejdet for at give det så megen klangbund som muligt. . Ledelseskollegiet og de relevante ledere fra de respekve ledelsesteam udgør Styregruppen. For at skabe så megen sammenhæng mellem det pædagogiske arbejde og de 8 strategiske målsætninger for Vollsmose, vil vi anvende vi-en, som strategisk model. Formålet er dobbeltbundet, idet målet både er udvikling af inklusionskompetence og organisatorisk uddannelse af de deltagende medarbejdere. 44 Mål Resultatkrav 2013-2014 Udpegning af områder, der kan betragtes som fælles dri- og fælles udvikling af børnemiljøet i Vollsmose. Under hvert punkt er noteret, under hvilket kerneelement punktet henhører Indl videre er følgende forhold del af vores ”fælles dri-”: ♦ Hjemmesiden under vollsmose.dk (kerneelement 2 og 4) ♦ Indskrivningsprocessen med diverse arrangementer (kerneelement 2) ♦ TRIM-dag ♦ Fælles udviklingsltag (i år inklusion—kerneelement 1) ♦ Samarbejdet med BFA om den forebyggende indsats for børn i udsa%e posioner (kerneelement 5) ♦ Det overordnede samarbejde med Fridsafdelingen (kerneelement 5) ♦ Partnerskaber med B1909, Vollsmose 2020 m.fl. (kerneelement 4) Målemetode Ledelseskollegiet har de%e indsatsområde som medløbende reference i årets arbejde. Der samles med andre ord løbende op. UNGEMILJØET - PARTNERSKABER Mål Afprøve og udvikle indgåede partnerskaber med henblik på at vurdere: A) deres funkonsduelighed B) deres værdi i forhold l videreudviklingen af ungemiljøet Udvikling af et videncenter Basispartnerskabet i Øst har beslu%et at fortsæ%e arbejdet med etableringen af et VIDENCENTER FOR UNGEDIDAKTIK forankret i basispartnerskabet. Resultatkrav 2013—2014 A) B) Konkret afprøvning af de indgåede partnerskabsa-aler med opsamling af viden Evaluering af effekten af partnerskaberne både internt og eksternt Deltagere: UCL, Vollsmose 2020, SDE, Camp U, Mulernes Legatskole samt Basispartnerskabet • ALoldelse af et konstuerende møde ulmo august 2013 med formulering af et kommissorium for arbejdet i videncentret. Særlig sllingtagen l, hvorledes der i videncentret kan arbejdes med opsamling af generaliserbar viden samt formidlingen af den kommunalt og naonalt. • Praksisudvikling*) afprøves ud fra nedenstående katalog. • Afdækning af muligheder for dataopsamling og følgeforskning • Udarbejdelse af konkret handleplan Målemetode Evalueringsplan udarbejdes i basispartnerskabet Evalueringsplan udarbejdes i basispartnerskabet i samarbejde med de øvrige interessenter i videncenteret. *) PRAKSISUDVIKLING Med videncenterets tema ’elevinvolvering’ som lø:estang kan der arbejdes med mange forskellige ak"viteter på tværs i og ud ad basispartnerskabet. Den skabte ”spilleplade” med nedenstående muligheder danner udgangspunkt for ak"viteterne, som koordineres af basispartnerskabet (evt. udnævnes en partnerskabskoordinator) • • • • • • • • • Mulige akviteter Praksisudvikling med temaet ’Elevinvolvering i læreprocessen’ gennem kollegaudveksling eller jobswop internt på skolerne og eksternt skolerne imellem (evt. gennem akonslæringsforløb) Her er flere temaer mulige: a) elevernes skri-sproglige kompetence b) studieparathed c) læring med bevægelse d) undervisning med digital understø%else (web 2.0) m.v. Etablering af mentorordninger i studiemiljøet med hjælp fra ungdomsuddannelserne Elevindflydelse i et demokrask perspekv (ungeråd) i Vollsmose 2020-regi (her kan UCL evt. lbyde ”demokracamp” for udvalgte ugen) Talentudvikling (udpegning af elever med særlige kompetencer m.h.p. at parre dem i små hold på tværs af skoler) Talentudny%else i medarbejdergruppen (udlån af lærere med særlige kompetencer skolerne imellem) Man kunne foreslle sig en slags kompetenceregnskab i personalet i ØST Etablering af lokalpartnerskaber (Rising-Skt.Hans, Agedrup-Seden, Abildgård-HCA) Etablering af indholdspartnerskaber i forhold l fx science, sprog, idræt o.l. Handleplaner for enkeltelever (ekstraordinær brobygning, prakk m.m.m.) 45 Faglig udviklingsskole Mål Fokus på spredning: på skolerne i kommunens skoler l læremid-del.dk l læreruddan-nelsen. Resultatkrav 2013 Målemetode Etablering af en indholdsmæssig sammenhæng i forhold l begreberne: ♦ Læremiddelanalyse (systemask vurdering af læremidler) ♦ Læremiddelfaglighed (de professionelles særlige kompetencer relateret l læremidler) ♦ Læremiddelkultur (de professionelles omgang med læremidler: valg, anvendelse) ♦ En strategi der spreder det læremiddelfaglige fokus på skolen. Erfaringer fra år 1 med systemask iag%agelse af undervisning anvendes således, at lærerne og konsulenterne forestår en dataindsamling om læremidler på skolen. Lærerne og konsulenterne formidler lokale resultater l kolleger på egen skole og i videncenterregi. Der måles også på, hvorvidt de%e strategiske fokus kan ses som en eksemplarisk strategi for skolens udvikling og professionalisering, når vidensindsamling og videsprodukon bliver central for faglig og pædagogisk udvikling. Mål Resultatkrav 2010 - 2015 Målemetode ♦ Give naturfagsundervisningen et kvalitetslø. ♦ Udvikle en innovaonsbaseret naturfagsdidakk med særlige henblik på tosprogede elever. ♦ Synliggøre skolens naturfaglige profil for omverdenen. Overordnet mål: Innovaon og science som ”integraonsdrivers” med henblik på at få flere tosprogede elever på naturvidenskabelige ungdomsuddannelser. Delmål bliver her: 1. Personligt ansvar 2. Engagement 3. Udvikle kreav science 4. Skabe faglig relevans 5. Udvikle proceskompetencer – fra idé l produkt 6. Naturvidenskab som indgang l uddannelse og arbejdsmarked Følgeforskning v. Jan Sølberg tager højde for den løbende evaluering. ♦ Skolen skal virke forstyrrende ind på læreruddannelsen. ISI 2015 I integraonsøjemed opereres der med følgende integraonsdrivers: 1. En styrkelse af de tosprogede elevers kompetencer inden for innovaon og naturvidenskab i grundskolen 2. Øge samarbejdet mellem skole og erhvervsliv for at synliggøre ny%eværdien af innovaon og videnskab 3. Naturvidenskabelige uddannelser har for mange tosprogede elever og deres forældre et posivt image Udny%e erfaringerne fra ’Faglig udviklingsskole’ l at skabe et særligt innovavt naturfagsmiljø med afsæt i 46 Grønt flag Mål Opnå status som grøn skole Resultatkrav 2013-204 Målemetode Internaonale krav ⇒ Etablering af et miljøråd på skolen Rådets opgave er at planlægge Grønt Flag arbejdet. Rådet har ansvaret for i samarbejde med resten af skolen at udarbejde en miljøhandlingsplan og miljøordensregler. Læs mere ved at klikke på miljøråd i kolonnen l venstre. ⇒ Udarbejdelse af miljøhandlingsplanen Handlingsplanen skal fungere som et styringsredskab for miljøarbejdet på skolen.Læs mere og se et eksempel på en miljøhnadlingsplan ved at klikke på miljøhandlingsplan i kolonnen l venstre. ⇒ Mindst 15% af skolens elever deltager Reelt vil alle skolens elever blive inddraget i miljøarbejdet, hvis sparemålene for de enkelte temaer skal nås, men 15 % af skolens elever skal være særligt akve og opfylde temakravene. ⇒ Miljøordensregler udarbejdes l hvert nyt tema Miljøordensreglerne skal være elevernes bud på, hvordan de ved at ændre deres adfærd kan være med l at besky%e miljøet. Læs mere ved at klikke på miljøordensregler i kolonnen l venstre. ⇒ Der skal arbejdes med et tema hvert år For at bevare det Grønne Flag, skal der arbejdes med et tema hvert år, eller der skal udfærdiges en handleplan med forskellige temaer på forskellige klassetrin. Naonale krav De naonale krav er kravene l, hvordan skolen skal arbejde med de enkelte temaer. Kravene er delt op i fire l fem kategorier og kny%er sig forskelligt l hvert tema: • Undersøgelse • Ud af skolen • Gør noget • Den prakske del • Formidling Der indsendes en rapport ved skoleårets afslutning med beskrivelse af de indsatser, der har været igangsat. Det teoreske grundlag 2013-2015 Mål Resultatkrav 2013—2014 Målemetode A) En gennemgribende og samlet vurdering af grundlagets validitet og lstrækkelighed. De%e år bør sæ%e særligt fokus på det teoreske grundlags validitet og lstrækkelighed. Grundlaget har på indeværende dspunkt været ”i dri-” i 13 år, og ny forskning er kommet l siden. På side 3 i arbejdsgrundlaget folder en buket af de teoriblomster, vi har i kikkerten i forhold l optagelse i DTG, sig forhåbentligt ud i løbet af e-eråret. Pædagogisk Udvalg udarbejder målemetode B) Udpegning af nye indsatsområder Med afsæt i punkt A udpeges evt. nye indsatsområder, som ikke skønnes at være dækket af det oprindelige teoreske grundlag. Pædagogisk Udvalg udarbejder målemetode 47 MBU-projektet—samarbejdsaalen samt indsatser Spor 1: Implementering af fokus på sproget i al skolens undervisning via indsatser lpasset den enkelte skoles nuværende kvalifikaoner og udfordringer Formål: Spor 1 har l formål at lø-e skolen l de i bilag 1 og 2 fastsa%e mål inden for henholdsvis e-eruddannelse, implementering af DSA i undervisningen og organisering. Der igangsæ%es følgende indsatser: Sammen med Tosprogs-Taskforcen a[larer/fastlægger skolen • skolens nuværende status for DSA-e-eruddannelsesniveau, implementering af sproget i fagene og org nisering af DSA-ressourcer. • forskellen mellem den nuværende status og målene i bilag 1 og 2. • skolens nuværende og planlagte indsatser/projekter ud over udviklingsprogrammet, herunder hvordan disse kan bidrage l opnåelse af målene i bilag 1 og 2. Skolen og taskforcen fastlægger i denne forbindelse, hvorvidt indsatserne skal inddrages i udviklingsprogrammet, eller alternavt hvordan der sikres sammenhæng mellem skolens allerede planlagte/igangsa%e indsatser og indsatserne i udviklingsprogrammet. På baggrund af ovenstående a[laring og beslutninger fastlægges konkrete mål og indsatser, der sikrer, at skolen ved programmets afslutning har nået målene i bilag 1 og 2. De fastlagte mål og indsatser indskrives i skabelonen i bilag 3 og indgår here-er som en del af samarbejdsa-alen. Bilag 3 udfyldes løbende gennem hele samarbejdsperioden i takt med, at der a-ales nye indsatser, fx i forbindelse med planlægning af kommende skoleår, eller når behov for supplerende/ændrede indsatser konstateres. Det er en forudsætning for igangsæ%elsen af nye indsatser, at bilag 3 er udfyldt, indsendt l TosprogsTaskforcen og skri-ligt godkendt af ministeriet. Skolen kan bruge midler fra udviklingsprogrammet l gennemførelse af de planlagte indsatser, herunder eksempelvis e-eruddannelse af lærere, uddannelse og implementering af DSA-vejledere på skolen, akonslæringsforløb, køb af oplægsholdere l pædagogiske dage eller andre arrangementer, eksterne undervisere l akonslæringsforløb, kursusgebyr l relevante e-eruddannelser, studieture, ekskursioner, transportudgi-er, deltagergebyrer l konferencer/seminarer, undervisningsmaterialer (både bøger og it-programmer/so-ware), materialeudvikling mv. Spor 2: Særlige ensartede indsatser målreet dansk- og matemakundervisningen på 7.-klasse-årgangene på skolerne Formål: Spor 2 har l formål at undersøge, hvilken effekt det har for tosprogede elevers faglighed i dansk og matemak, at klassens dansk- og matemaklærere gennemgår et 60 mers DSA-e-eruddannelsesforløb med indlagt akonslæring og aLolder faste ugentlige møder om, hvordan de kan fokusere på sproget i disse fag. Indsatsen omfa%er elever og dansk- og matemaklærere i de klasser, der i skoleåret 2012-2013 udgør 7. årgang på skolen. Indsatsen afslu%es ved samme klassers afgangsprøve i 9. klasse. 48 Der igangsæ%es følgende indsatser: 2013-14 Indsats Skolens opgaver TosprogsTaskforcens (TTF's) opgaver Deltager i indsatsen og indsatsens tovholder på skolen 30 mers DSAeeruddannelse for dansk og matemaklærere i ungeskolen (8. og 9. årgang) med indlagt akonslæring Skolen lre%elægger skoleårene således, at lærerne kan deltage i e-eruddannelsen. TTF udvælger kursusudbyder og lre%elægger uddannelsen i samarbejde med denne. Antal klasser på årgangene: 4 Navne på dansk- og matemaklærerne på årgangen: Mee Madsen, Lone Borup Jacobsen, Rami Dibaje, Jesper Thyregod Bekker, Mads Dahl Arvidsen, Sean Tomaselli,Troels Mulvad Jørgensen, Charloe Lyhne, Johnny Kwasniak og DSA vejleder Mik Fabricius Samme lærere og klasser som ovenfor. E-erår 2013: Interakon i undervisningen Forår 2014: Faglig literacy: læsning og skrivning i fagene Ugentligt planlægningsmøde for årgangens dansk- og matemaklærere samt en DSA-lærer på skolen. Skolen lmelder lærerne den af taskforcen lre%elagte uddannelse. Skolen skemaplanlægger således, at de nævnte lærere kan mødes en fast me om ugen i alle tre skoleår. På ugemødet planlægger, evaluerer og videndeler lærerne om, hvordan fokus på sproget i dansk og matemak opmeres. TTF kan inddrages som sparringspartner undervejs og bidrage l kvalificering af ugemødernes indhold. Navn på DSA-lærer, der deltager i det ugentlige planlægningsmøde: DSA vejleder Mik Fabricius Hvilke udgier finansieres via udviklingsprogrammet Kursusgebyr. Transport mellem skole og kursussted (eller lsvarende distance) Frikøb af lærere, der skal på kursus. Frikøb af lærere, der deltager i ugemødet. Tovholder: Mohammed Bibi Såfremt e-eruddannelsesforløbet fastlægger konkrete akviteter for ugemøderne, bruges disse. Spor 3: Indsatser l sikring af forankring, projektstyring og medejerskab Formål: Spor 3 har følgende tre formål • At give skolens medarbejdere konkrete værktøjer l at projektstyre programmets indsatser og sikre e-erfølgende forankring af disse. • At skabe movaon og ejerskab l indsatserne hos hele skolens pædagogiske personale. • At skabe rum for videndeling og sparring på tværs af skoler og kommuner i udviklingsprogrammet. 49 Spor 3: Indsatser til sikring af forankring, projektstyring og medejerskab Formål: Spor 3 har følgende tre formål At give skolens medarbejdere konkrete værktøjer til at projektstyre programmets indsatser og sikre efterfølgende forankring af disse. At skabe motivation og ejerskab til indsatserne hos hele skolens pædagogiske personale. At skabe rum for videndeling og sparring på tværs af skoler og kommuner i udviklingsprogrammet. Der igangsættes følgende indsatser: Indsats Skolens opgaver Tosprogs-Taskforcens (TTF's) opgaver Deltager i indsatsen og indsatsens tovholder på skolen Kommunal styregruppe for udviklingsprogrammet. Skolen lmelder en eller flere personer l styregruppen, heraf mindst en person fra skolens ledelse, som deltager i styregruppens møder. TTF fastlægger i samarbejde med kommunen kommunens deltagere i styregruppen. Skolens deltagere i styre- Frikøb af lægruppen: rer, der deltager i styreMarianne B Justesen gruppen. Mohammed Bibi Mee Madsen Kommunen/ skolen lægger Tovholder: lokale l mødet og aLolMarianne B Justesen der eventuelle udgi-er l forplejning. Styregruppen sikrer, at kommunen orienteres om programmets udvikling, og at der er sammenhæng mellem udviklingsprogrammet og kommunens øvrige indsatser. TTF sparrer med skolen om skolens deltagere. TTF deltager i styregruppen. Hvilke udgier finansieres via udviklingsprogrammet Styregruppen sikrer i øvrigt videndeling, videnspredning og sparring på tværs af kommunens skoler og andre forvaltninger/instuoner, hvor det er relevant. Der aLoldes to l tre styregruppemøder årligt. Arbejdsgruppe på skolen Skolen nedsæ%er arTTF deltager i udvalgte bejdsgruppen og fastlæg- arbejdsgruppemøder. Arbejdsgruppen er tovger gruppens deltagere. holder på udviklingsprogrammets mål og indsat- Der deltager som miniser på skolen og sikrer mum personer fra implementering og for- skolens ledelse ankring af disse. - skolens DSAressourceteam. Der aLoldes mindst fire - udviklingsprogrammets arbejdsgruppemøder spor 2 årligt. Arbejdsgruppens deltagere: Mee Madsen Iben Karlsen Dennis Hornhave Jacobsen Johnny Kwasniak Marianne B. Justesen Mik Fabricius Mohammed Bibi Frikøb af lærere, der deltager i arbejdsgruppen. Tovholder: Mee Madsen 50 Skolelederuddannelse - specialist- Deltage med en l to personer uddannelse bestående af to LD mo- fra skolens ledelse i uddannelduler om skoleledelse på skoler sen. med tosprogede elever. ALoldes i perioden september 2012 l marts 2013. Arrangere uddannelsesforløb i samarbejde med ekstern underviser. Navne på personer fra skoleledelsen, der deltager i uddannelsen: Økonomi Kan ses i samarbejdsa-alen Charloe Lyhne Tina Kehlet Primholdt Tovholder: Tina Kehlet Primholdt Forankrings- og projektstyringskur- Skolen lmelder tre l fire persus. soner l kurset. Sidste modul (internat) afvikles i september Kick off arrangement for hele skolen Personerne bør så vidt muligt være personer fra arbejdsgruppen. Det er viggt, at de udvalgte personer har nøglefunkoner i forhold l implementering af programmets indsatser. Skolen fastsæ%er dspunkt for arrangementet og sikrer personalets deltagelse. Med arrangementet formidles udviklingsprogrammets mål og indsatser l hele skolen. Formålet er at give skolen viden om samt movaon og ejerskab l programmet. TTF sparrer med skolen om valg af deltagere. Skolens deltagere: Mee Madsen Dennis Hornhave Jacobsen Kenneth L Karlsen Tovholder: Mee Madsen UCL i samar- Tovholdere: bejde med Marianne B Justesen skolens ledel- Mohammed Bibi se Opsamling og perspekvering l det nye skoleårs indsatser i udvikDato og dspunkt: lingsprogrammet. E-erfølgende er 12. august 2013 kl. 9.00 – 14.15 der lbud om hjælp fra UCL l kvalificering af årsplanerne med et særligt fokus på DSA Pædagogiske dage om sproget ind i fagene. Se bilag 3. Skolen aLolder om muligt to pædagogiske dage om året, hvor skolens pædagogiske personale kvalificeres l at arbejde med sproget som dimension i undervisningen. Tovholder: Marianne B Justesen Mohammed Bibi Formålet med dagene er at give skolen en fælles bevidsthed og et fælles sprog omkring inddragelse af sprog som dimension i undervisningen. Formålet er endvidere at sikre hele skolens movaon og ejerskab l udviklingsprogrammet. Herudover deltager skolen i to temadage for arbejdsgruppen og udvalgte medlemmer af ungeskolen. 3.oktober og 6. februar Skolen lmelder deltagerne l de to temadage ud af huset. 51 SMTTE—PÆDAGOGISK UDVIKLING Sammenhæng Generel Konkret Mål Tegn Tiltag Evaluering og formidling Overordnede mål jf. samarbejdsa-ale Ny%emål Forskningen viser med al tydelighed, at tosprogede elever har størst fagligt udby%e når de modtager dansksproglig stø%e i den almindelige undervisning. Forskningen viser også, at børns sprog udvikler sig parallelt med og sammen med den faglige læring. Hermed er sprog altså ikke noget, der skal være på plads, inden man tager fat på det faglige stof. Tværmod udvikles sproget hele den og gennem hele livet. På H. C. Andersen Skolen er ca. 75 % af elevgrundlaget tosprogede elever. Mange af eleverne behersker to, tre eller fire sprog, og denne ressource bør udny%es akvt i undervisningen. Selvom det overvejende flertal i det pædagogiske personale lslu%er sig ovenstående, er der en udtalt tvivl om, hvordan de%e gøres bedst og mest hensigtsmæssigt. Den pædagogiske udviklingsd skal ses som et stø%ende iniav, som skal kvalificere de øvrige indsatser. Skolens pædagogiske personale har viden og redskaber l at planlægge, gennemføre og evaluere på, om eleverne har legnet sig fagets sproglige register. At kvalificere det pædagogiske personale l at spo%e fagenes sproglige registre, samt udvikle og anvende evalueringsmetoder og tests som giver lærerne et indblik i elevernes sproglige udvikling. • Synlig udsmykning af klasselokaler med faglige registre og termer. • Synlig systemak i testarbejdet • Lærerne anvender et metasprog l at tale om genrer og sprog på tværs af fagene, både indbyrdes og i samarbejde med eleverne • Synlige deba%er og drø-elser i faglige fora om sprog i alle fag • Elever og forældre udtrykker større trivsel og glæde ved at gå i skole end dligere • Alle pædagogiske medarbejdere får 10 mer l pædagogisk udvikling • Der aLoldes tre pædagogiske arrangementer (udover kick-off arrangementet) omkring temaerne: • Australsk genrepædagogik • DSA i matemak • Test og evaluering Arbejdsgruppen følger op, og holder øje med tegnene der fortæller os om vi er på vej i den rigge retning i forhold l de opsllede mål 52 SMTTE—VIDENCENTERARBEJDET Sammenhæng Mål Generel Forskningen viser med al tydelighed, at tosprogede elever har størst fagligt udby%e når de modtager dansksproglig stø%e i den almindelige undervisning. Forskningen viser også, at børns sprog udvikler sig parallelt med og sammen med den faglige læring. Hermed er sprog altså ikke noget, der skal være på plads, inden man tager fat på det faglige stof. Tværmod udvikles sproget hele den og gennem hele livet. Konkret På H. C. Andersen Skolen har vi gennem årene udviklet en rigg sund sparrings- og refleksionskultur. Videncenterarbejdet blev revitaliseret i 2012-13, og der er igangsat et spirende fokus på sprog i alle og en generering af en fagdidaksk kompetence i alle videncentre. Overordnede mål jf. samarbejdsa-ale: Skolen har oparbejdet en videndelings og sparringskultur i-. at inddrage DSA. Alle har en klar rolle og opgavefordeling i-. DSA i undervisningen Ny%emål: At arbejde hen imod fælles, forpligtende og koordinerede årsplaner hvor DSA er tydelig som en dimension i undervisningen. Tegn • • Tiltag • • • • Evaluering og formidling • • Der finder videndeling sted på intra, hvor årsplansarbejdet bliver synligt. Den enkelte medarbejder giver udtryk for at årsplansarbejdet i højere grad end dligere er fælles, forpligtende og koordinerede. Den sproglige dimension i årsplanerne er synlig Etablering af fast møderække for de seks videncentre. UCL besøger hvert videncenter og har fokus på DSA i årsplansarbejdet I slutningen af skoleåret afvikler hvert videncenter en workshop, hvor arbejdet med årsplanerne fremlægges for kollegerne Tegnene fortæller os, om vi er på vej i den rigge retning. Der evalueres på tegnene på arbejdsgruppemøderne, hvor evaluering sæ%es på som fast punkt. Arbejdsgruppen har en repræsentant i hvert videncenter som har l opgave at afrapportere status l arbejdsgruppen. 53 SMTTE—MORGENSANG Sammenhæng Generel Konkret Mål Tegn Tiltag Evaluering og formidling Overordnede mål jf. samarbejdsa-ale Ny%emål Forskningen viser med al tydelighed, at tosprogede elever har størst fagligt udby%e når de modtager dansksproglig stø%e i den almindelige undervisning. Forskningen viser også, at børns sprog udvikler sig parallelt med og sammen med den faglige læring. Hermed er sprog altså ikke noget, der skal være på plads, inden man tager fat på det faglige stof. Tværmod udvikles sproget hele den og gennem hele livet. På H. C. Andersen Skolen har vi siden skolens start ha- morgensang som en daglig begivenhed. Fællessangen er den viggste del af morgensamlingen, men det er også l morgensamlingen, at eleverne har mulighed for at optræde eller præsentere projekter fra undervisningen. De lærer at sidde slle og ly%e respek<uldt og de oplever sig som en del af et stort fællesskab l morgensang. Ledelsen har været de primære ansvarlige for gennemførelsen godt hjulpet af de musikansvarlige på skolen. Sidste år gjorde UCL os opmærksomme på, at vi havde en enestående mulighed for at sæ%e fokus på DSA ved at re%e en fokuseret og kvalificeret opmærksomhed på arbejdet med sprog i og omkring morgensangen. Skolens pædagogiske personale skal udvikle viden og redskaber l at planlægge, gennemføre og evaluere på forforståelsesakviteter. At medarbejderne ser og udny%er det sproglige potenale der ligger i morgensangen. At brede ejerskabet l morgensangen ud l både lærere og elever • Elevernes giver udtryk for at være glade for morgensang. De deltager akvt • Eleverne giver udtryk for at forstå indholdet i sangteksterne/præsentaonerne • Lærerne arbejder med forforståelsen i sangteksterne/ præsentaonerne på årgangene • Både lærerne og elever giver udtryk for at morgensangen også er deres • Udarbejdelse af ”morgensangs-årshjul” hvor årgangene på ski- gøres ansvarlige for morgensangen. • Movering og fremlæggelse af morgensangsårshjul på PR Der evalueres på tegnene i arbejdsgruppen. Tegnene 54 SMTTE—AKTIONSLÆRINGEN Sammenhæng Generel Konkret Mål Tegn Tiltag Evaluering og formidling Overordnede mål jf. samarbejdsa-ale Ny%emål Forskningen viser med al tydelighed, at tosprogede elever har størst fagligt udby%e når de modtager dansksproglig stø%e i den almindelige undervisning. Forskningen viser også, at børns sprog udvikler sig parallelt med og sammen med den faglige læring. Hermed er sprog altså ikke noget, der skal være på plads, inden man tager fat på det faglige stof. Tværmod udvikles sproget hele den og gennem hele livet. I udviklingsprogrammet 1. projektår tog vi fat på akonslæring som metode. Arbejdet kom rigg god i gang, og undervejs i forløbet blev det tydeligt at arbejdet må%e fortæ%e med et særligt fokus på forberedelsesfasen i metoden. Skolen har oparbejdet en videndelings- og sparringskultur i-. at inddrage DSA At kvalificere det pædagogiske personale l at anvende akonslæringen som metode l at fremme videndelingen og sparringen i forhold l at inddrage DSA . Øget refleksivitet over praksis i det pædagogiske personale. Synlige og tydelige mål for læringsakviteterne på baggrund af den nye og dligere erhvervede viden om sproglegnelsen Synlige og tydelige evalueringer af elevernes læring Synlige og tydelige evalueringer af det pædagogiske personales læring Alle pædagogiske medarbejdere får 10 mer l arbejdet med akonslæringen Gennemførelse af to akoner på 0-7 årgang med observaon, didakks samtale samt e-erfølgende refleksion i storteam Konsulentbistand lbydes l udvalgte årgange med en særlig opmærksomhed på forberedelsesfasen Der evalueres og følges op på arbejdsgruppemøderne. Her vil der blive spurgt ind l status, proces, akoner og foreløbige erfaringer og refleksioner. 55 LÆRINGSCENTERET—EN SYDENDE SMELTEDIGEL Læringscenteret – skolebiblioteket - SPS (Skolens Pædagogiske Servicecenter) er nogle af de navne vi har l det samme sted. Vi er et skolebibliotek i den forstand, at vi forsøger at holde styr på skolens samling/ undervisningsmaterialer og sikre den bedst mulige lgængelighed for elever, lærere og ledelse. Vi er et pædagogisk servicecenter i den forstand, at vi servicerer kollegaer og elever i forhold l de faglige og pædagogiske tanker og mål. Her sæ%er vi ind med bud på egnede materialer (=yde service). Skolen har valgt at kalde vores skolebibliotek for et læringscenter. Vi ønsker at markere et fokus på mediealsidigheden, på vejlederfunkonen og udviklingsaspektet. Vi er optaget af på den ene side elevernes læringsproces og dannelse og på den anden side skoleudvikling, pædagogisk udvikling og lærerudvikling. Det er de to fronter vi arbejder på. Det afgørende er ikke, hvad vi kalder skolebiblioteket; det afgørende er indholdet og funkonen. I forhold l eleverne er læringscenteret det udvidede klasseværelse. Det afsæt, der tages i klassen, hvor opgaven slles og nysgerrigheden vækkes, sender o-e eleverne gennem læringscenteret. Her giver vi dem det, de har brug for i form af materialer (digitale/analoge) og i form af vejledning, og der ageres over for elevernes personlige projekter, lystlæsningen og den målre%ede informaonssøgning. Men læringscentret giver dem også det, de ikke ved, de har brug for. Det gøres med udsllinger, konkurrencer, forundringsakviteter, eksperimenter, arrangementer, gæster etc. Det er læringscentrets opgave, at vise eleverne ud i verden fx l de eksperter og kulturelle instuoner, som kan hjælpe dem dér, hvor vores hjælp hører op. Således forholder vi os l elevernes alsidige dannelse som mennesker og borgere. I forhold l de voksne er læringscentrets medarbejdere vejledere og sparringspartnere. Vi giver en mediefaglig sparring, der både understø%er den pædagogiske praksis og som udfordrer den pædagogiske dagsorden i skolen. Nøgleord er mediepædagogik og didakk. Der udvikles didakske design, hvori der indgår analoge og digitale læringsressourcer – og som giver rum l nye læringsrum og roller. 56 Læringscenteretsårskalender Læringscenteret ser det som sin opgave at: ♦ Servicere og om muligt facilitere undervisning ♦ Inspirere og supplere undervisningen gennem temaakviteter (se nedenstående) ♦ Yde faglig hjælp og assistance l i forhold l fx ordkort og teoresk input (Walk the Talk / Talk the Walk) ♦ Samle viden op og gøre den synlig og lgængelig Tidspunkt Akvitet Ansvarlige Første skoledag for 1 – 9. klasse onsdag d. 14/8 Første skoledag for 0. klasse torsdag d. 15/8 H.C. Andersen Fesval/ Parade fredag d. 23.8 Pædagogisk lederteam Tk/Av medansvarlige Link l events August Uge 33 Uge 34 Uge 35 Høs<est Fælles arrangement 0-5. årgang Tk Pædagogerne Pædagogisk lederteam Børnemiljøet. Et hold fra hver årgang deltager med voksne. Børnemiljøet September Uge 36-38 Uge 36 Skolesundhedsprofiler 2.,5. og 8. årgang Opstart af mediepatrulje Tm/Nl Uge 37 Store Skraldedag Alle Naturfagsfesval ”Energi l livet” Akv rundt i Danmark De/Tk Uge 40 Akv rundt i Danmark Alle Uge 41 Sundhedsuge Akv rundt i Danmark Æblemosteri TRIM-dag Tk Uge 42 Madskole Uge 43 ”Sikke nogle Bisser” FN dag 24/10 Røde Kors Vollsmose2020 Tandplejen/Tk Mb Læringscenterteamet Uge 38 Uge 39 VC-matemak og science/ ISI Sundhedsudvalget Oktober Sundhedsudvalget Mf/Mh Sundhedsudvalget Børnemiljøet 4. årgang modtager unv. fra tandplejen og eleverne underviser i sukker og karies på 0. årgang. 7. årgang unv. i syreskader/ emalje 57 Uge 44 Mørkemænd og -koner Halloween d. 31/10 i ST5 De/ST5 VC for clairvoyance, gys og gru – ST 5 Opstart på ”Lån en læsemakker” De Uge 45 Læsehesteuge – fortællerhjørnet, læsevenner De VC – sprog og kommunikaon Læsevejledere VC – sprog og kommunikaon Læsevejledere Uge 46 Skakturneringen starter og kører seks uger frem Kommunalvalg November Uge 44 Uge 47 De/Mb VC – samfundsfag, historie m.v. Børnenes ulandskalender ”Myanmar” Menneskere1ghedsdagen d. 10/12 Sidste skoledag før jul: optræden med scienceforsøg Mb/Tk Morgensang Sanseudslling 2014 åbner Billedlæsning / børnelæsning / faglig læsning De De/Av VC – sprog og kommunikaon Læsevejledere Innovaonscamp (ISI)/ projekt uge på science Danmarksindsamlingen Tk/Tm/Jt/Rd Science/ ISI De Skolemesse: Den mulkulturelle skole Og TGP Skolemesseudvalget Uge 6 Uge 7 Uge 9 Marts Uge 9 Uge sex Alle Uge 10 Minecra- uge Fastelavnsfest d. 3/3-13 Tm/Nl Uge 48 December Uge 49 Uge 50 Uge 51 Januar Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Uge 5 Mb Tm/Rd/Jt Science Februar 1 person fra hvert storteam i børnemiljøet 58 Uge 11 Studietur i H. C. A. High Tema: “Det land som studieturen går l” Tm/ST5 Uge 12 Uge 13 April Uge 14 Grønt Flag Mb Sæt skolen i bevægelse Alle Sundhedsudvalget Uge 15 Påskebackgammon ST3 VC-matemak og science Deltagelse af VC koordinatorerne Naturfags Marathon Skolemessen i Århus Uge 17 Økougen De/Mb Uge 18 Læsehesteuge – fortællerhjørnet, læsevenner Opfølgning på læsemakker projektet. De VC – sprog og kommunikaon Læsevejledere Historie i bevægelse De VC – filosofi og samfundskundskab. Gallafest ”Gode venner” fokus på konflikthåndtering ST 5 Mb Europaparlamentsvalg Grundlovsdag Sidste skoledag for 9. kl. De, Mb Translokaon (onsdag) ST 5 Maj Uge 18 Uge 19 Uge 20 Uge 21 Uge 22 Juni Uge 23 Uge 24 Uge 25 Uge 26 Sommerferie Børnemiljøet 0.-5. årgang I læringscenteret forsøger vi at skabe alternave læringsrum. Med teorien som lø-estang forsøger vi at lave indspark l både den daglige undervisning og særskilte temaer. 59 Læringscenteret lbyder l næste skoleår følgende services Ordkort Laminerede kort Kvalificering af læseindsatsen på tværs af årgange og udvikling af differenerede metoder. Hjælp l bogkasser (tekstvalg, lix-tal m.v.) Opstart af projekt ”lån en læsemakker” Ansvarlig Virtuelle ordkort Læringscenterteamet De/Mj Hjælp l HCA-metodik Hjælp l nuancering af formål: A[odning læsehasghed Forståelse og anvendelse af det læste DSA vejlederne lbyder vejledning Walk the talk – talk the walk – hjælp l at bruge sproget i undervisningen Metasprog ”Fra perkerdansk l rigsdansk”. ”Ibrahimovic” Læringscenterteamet Farve Forklaring Sproget ind i fagene – hjælp l omsætning l praksis Mb/ Mf Måned Temaer med stort fokus i Læringscenteret – flere akviteter m. fx gennemgående markering l morgensang Temauger Planlægges i andre fora eller er del af vores tradionskalender Services fra Læringscenteret Akvitet som igangsæ%es og fortsæ%er x antal uger 60 TEAMAFTALER Highperforming team – et team, der selvstændigt, velkvalificeret og effekvt løser sine kerneopgaver, samdig med at det udvikler på opgaveløsningen og sin egen funkonsevne. Kommunikaon Konflikthåndtering Samarbejdende relaoner Beslutningstagning Ledelse som funkon Målstyring Udnyelse af forskellighed Når selvstyrende team var svaret på kompleksitetsudfordringen, understreger det yderligere viggheden af, at disse fungerer opmalt. I ovenstående model er indsat de 7 mest centrale forhold i et velfungerende team. Set ind i en professionaliseringskontekst er alle 7 temaer igangværende indsatsområder i teamene. E-er selvstyredøgnet i 2012 valgte vi at sæ%e fokus på kommunikaonen. De%e skoleårvil temaerne ’samarbejdende relaoner’ og ’målstyring’ e-er al sandsynlighed blive omdrejningspunkter i vores fælles arbejde med Den sammenhængende skoledag, idet hovedtemaet bliver: Organisatorisk systemasering af arbejdsgange i de selv- og medledende team 61 OPGAVEROPGAVE ANSVARLIG Skoleår 2013-2014 8. og 9. Årgang Klasselærere Inialer Sprog 1: Mm, Tm Sprog 2: Cl, St (Md) Science 1: Ln, Rd Science 2: Jt, Jk Fordeling af fag inialer Se bilag 1 Fordeling af STU Inialer DSA Mm, Rd, Jt, St, Ln SPU Cl AKT Md, Jk, Tm Ansvarsfordeling inialer Indberetning af fravær Tm tovholder + linjelærerne Færdselslære og førstehjælp Md og Jk UEA Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Kriminalitet- og misbrugsforebyggelse Den eske læseplan Rd, Mm Rd og St Jt Cl IT Tm Den internaonale dimension? St Forældreintra Tm Test for årgangen Pisa: Jt/Jk og Naonale test+ ST-test: Cl, Chips:Md Opstart af elevplansarbejdet Mm + Jk Evt. skemaansvarlig Tm, Md 62 Kontaktperson (inialer) Elevnavne Følger eer fordeling. Se bilag 3 for holddeling. Øvrige aaler Ugedage, punkter og datoer Fast mødedag Rullende, fastsæes eer MBU-møderne er lagt ind. Bilag er sendt l MB og MJ Faste punkter på dagsordenen Forældremøder (dspunkt) Endnu ikke fastsat Andre arrangementer Halloweenfest, Gallafest, sidste skoledag, linjeuge, linjedage, sexdag, UEA-dage Terminsprøver: uge3 Cl tovholder Materialer l prøven: Mat= Rd, Md, Da =Cl, Mm, Eng= St, Tm, Ty= Cl Materialet er fra dee års afgangsprøve Skolehjemsamtaler Endnu ikke fastsat Projektopgaven: 8. Årg. Uge 39 8. årg: Mm, Md, Cl, Jk, Tm 9. årg: Rd, Jt, St, (ISI-projektopgave) Uge 7 I forhold l teamsamarbejdet og forventningsa]laring er der udarbejdet dokument på et milepælsmøde i HCA high. Det ligger i arbejdsgrundlaget for 2013-14 under Ungeskole. Fokuspunkter for teamsamarbejdet Med udgangspunkt i Rasmus Alenkjærs model for social og faglig inklusion, vil vi i det kommende år have fokus på opfølgning på elevfravær. Teamet samarbejder derudover omkring MBUprojektet. 63 10 gyldne råd til det velfungerende teamsamarbejde Vi er hinandens arbejdsmiljø! Konteksten for arbejdet med både fordeling af arbejdsopgaver og ansvarsområder er ønsket om at styrke videreudviklingen af professionelle læringsfællesskaber. Professionelle læringsfællesskaber er kendetegnet ved: 1. Fælles værdier og vision 2. Kollekvt ansvar 3. Refleksiv professionel undersøgelse 4. Samarbejde 5. Gruppens såvel som individets læring søges fremmet. Der kny%er sig en meget lang historisk fortælling l teamsamarbejde i folkeskolen—begyndende i 1993. Der er over disse to årer naturligvis sket bevægelser. Den ene handler om undervisningen, hvor bevægelsen eller opmærksomheden har fly%et sig fra: Undervisning l læring I forhold l samarbejdet mellem de professionelle har bevægelsen været fra teamsamarbejde, der ordnede og koordinerede prakske forhold omkring undervisningen l læringsfællesskaber, hvor udvikling og organisering af undervisningen har været omdrejningspunkt. (og hermed fly%ede fokus væk at samarbejde om og hen mod at arbejde sammen om……………..) 64 Mål 1. Forventningsa]laring – hvordan vil jeg gerne ses i et fremdigt teamsamarbejde. 2. Teamet har fælles aaler om hvordan og hvornår I kommunikerer omkring aaler og opgaver. Ingen i teamet er i tvivl om, hvornår en beslutning er truffet 3. 3. 4. 4. 5. 6. 6. 7. 7. Handling Aaler -det gør vi ved at… -ansvarlig og dato Teamet har tydeligt a]laret hvilke roller, opgaver og funkoner den enkelte har Alle i teamet bakker om fælles beslutninger Alle i teamet siger ngene direkte l hinanden – med respekt for den anden En god tone og godt grin giver et godt teamsamarbejde Alle i teamet bidrager ligeværdigt 8. 65 Egne noter Oversigt over opgaver l fordeling i storteam 5 Daglig dri Kategoriseringsskemaer august – Linjeansvarlige Fravær – indberetning løbende – Linjeansvarlige (Tm) Handleplaner på kategori 3 og 4–Alle, Linjeansvarlige uddelegerer l folket Terminskarakterer for 9. årgang - MD Terminskarakterer for 8. årgang - JK Forældre Intra - TM Vagtskema – TM, JK, MD Pisa – Jt/St Naonale test – CL Linjesedler/mylocker i april–Md/Jk og Cl Elevplaner – Mm/Jk HCA High elevevaluering (november og april) – Rd, Ln Orientering l tandlæger med elevlister og lokaler - MD Fester, happenings Halloween-fest 31. oktober– ST, MD, Ln Alarmansvarlig – JT! Gallafest i maj – Tm, MM (MD tale) Sidste skoledag – Md, Jt Busansvarlig - MD Første skoledag/fælles introdage – Tm er tovholder Fotos på intra (dagen eer!)–MB (skoleporten) (Billeder i rammer) – MM, CL DM i skills – RD, MM Studietur Tm, Mm, Md, Ln, Rd Indhentning af lbud – RD Økonomi – Rd Sedler Program Temadage Sex-dag– Md, Jt UEA dage (evt. med besøg fra udd. patruljen af dligere elever) – MM, RD Linjedage/Linjeuge (uge 38) Andet Tradionsudvalget – JT Røde kors solskinsunge – JT 66 Egne noter Årsplan 2013-14 AUGUST Kategoriseringsskemaer St-test 8 tages på linjerne FEBRUAR SEPTEMBER Djeeo-løbsuge uge 37 Introduktionskursus for 8. årgang, uge 14 Nationale tests Skolehjemsamtaler 8. årgang Linjedag 18.marts MARTS Studietur tilmelding Lego-League OKTOBER NOVEMBER Linjedag 19.nov. 1. rate indbetales til studietur HCA High elevevaluering Trimdag Kis-tus Elevplaner/ karakterer MAJ Pisa Elevplaner/ karakterer Studietur uge 15 Fagfordeling Valg af linje Gallafest 22.maj Opdeling af 9. årgang mod prøvefor- Fælles planlægning/ beredende under- Udarbejde årsplaner visning for 2-årigt forløb. Sidste skoledag 28.maj HCA High eleveva- Skriftlige prøver 9. luering årgang APRIL Skolehjemsamtaler for 8. og 9. årgang Brobygning 9. årBrobygning 9. årgang i uge 39 gang i uge 41/ projektopgave for Linjeuge/Kisprojekt 8. årgang (naturvidenskabsfestival/avisprojekt) Halloween-fest Uge 38 31.oktober Klask JULI Årsplaner færdige Opstart på linjerne/ Introdage JANUAR Skolehjemsamtaler 9. årgang Terminsprøver uge 3 Karakterer Opfølgnings-Klask Dm i skills 9. årgang Udd. Pla- Brobygning for 8. ner årgang, uge 7/Isiprojektopgave 9. Infosøgning til pro- årg jektopgave-emne. Intro for 7. årgang 2. rate indbetales til af linjerne studietur DK Indsamlingen DECEMBER Forberede terminsprøver Indslusning af 6. årgang Fælles planlægning/ Udarbejde årsplaner for 2-årigt forløb. Linjedag 20.juni Mundtlige prøver 9. årgang JUNI Forberede projektopgave. Valg af overemne. 67 VORES SKOLE og LEDELSEN af den Definion af ledelse Ledelse er en funkon, alle varetager (ledelsen har dog l enhver d det formelle ledelsesansvar). Selvog medledelse er nøglebegreber (se s. 6 -7 ). ”Styreform” Selvstyre / selvforvaltning med afsæt i fælles veldefinerede værdier og et fælles teoresk grundlag. Den formelle ledelse Når man tager ovennævnte alvorligt, er ledelsesopgaven fælleseje. Alle tænker med på opgaver inden for både det undervisningsmæssige og det organisatoriske område. Den formelle ledelses opgaver bliver derfor også anderledes. Man kan sige, at der sker en bevægelse fra afdelingsledelse l indholdsledelse og fra daglig ledelse l refleksionsinierende og strategisk ledelse. Vi har derfor i ledelsen forsøgt at spejle denne tænkning i beskrivelsen og fordelingen af den formelle ledelsesopgave. Vi har lstræbt, at der er to ledere, der med hver sin opk varetager en ledelsesstrategi / et ledelsesfelt med et særligt fokus på de afledte sni<lader. Den delte ledelse kan håndteres gennem både ansvars- og arbejdsopgavefordeling. De overordnede strategier MARIANNE TINA MOHAMMED ANNA Fremdens børn Børnemiljø og DSS Ungemiljø Fremdens skole Ledelseskollegiet Partnerskaber Inklusionsstrategi Økonomisk strategi Kvalitetsudviklingsstrategi Den organisatoriske strategi - det store fællesskab og Kompetenceudviklingsstrategi for de pædagogiske medarbejdere – herun- De grundlæggende værdier der etablering af læringsfællesskaber Pædagogisk udviklingsstrategi Sundheds- og trivselsstrategi Kommunikaons-- og digi- Skolens kompetenceudviktaliserings-strategi samt lingsplan/ infrastruktur i organisaoresultatkontrakten nen Udvikling af strategier for arbejdet med børn generelt og med sårbare børn i særdeleshed Det teoreske grundlag og undervisningsledelse Projektstyrings- og forankringsstrategi Fokus på udvikling og samarbejde internt som eksternt Fokus på undervisning og didakk Personaleledelsesstrategi, den professionelle didakker og trivselsstrategi for det samlede personale Fokus på branding, networ- Fokus på helheden, kvalitet king og polisk ledelse og evaluering 68 Hvem skal jeg gå l med hvad? Skemaet på omstående side indikerer, hvem der har opgaven, men med afsæt i tænkningen, at alle fire pædagogiske ledere har andele i opgaveløsningen, kan du trygt gå l den leder, du mener kan hjælpe dig bedst. Og hvis den pågældende ikke har forstand på sagen, bliver du henvist l én, der har. Hvem kan hjælpe mig med at få en given sag behandlet i af skolens mødefora? Du er ald velkommen l at spørge, men der er to helt afgørende spor i det organisatoriske landskab, som du kan have rigg god gavn af at kende. Det ene kobler sig på medarbejdermødet og handler om medarbejderindflydelse på generelle arbejdsforhold. Det andet kobler sig på Pædagogisk Råd, som indsller forslag af pædagogisk karakter l Skoleledelsen. Pædagogisk Råd Et organ, hvor skolelederen kan hente et ”pædagogisk Råd” fra den pædagogiske medarbejdergruppe. Pædagogisk Råd INDSTILLER forslag m.v. l skolens ledelse. Pædagogisk Råd har et organ under sig, som vi selv har valgt at have: Pædagogisk Udvalg Medarbejdermødet Mødeforum for samtlige personalegrupper, hvor arbejdsforhold, som er omfa%et af medarbejderindflydelsen, bliver behandlet. Medarbejdermødet er ikke lovmæssigt forankret—det er l gengæld nedenstående udvalg, som refererer l medarbejdermødet. Her drø-es arbejdsmiljø og øvrige arbejdsforhold, som så siden bliver drø-et / beslu%et på medarbejdermødet og here-er nedfældes i personalehåndbogen. Pædagogisk udvalg Samler alle iniaver og indsatser og medvirker ved udarbejdelse af diverse oplæg m.v. l PR. I PU sidder følgende: Storteamkoordinatorer: Cd, Dj/Rr, Al, Jy, Cl TR for lærerne: Lm Pædagogisk Lederteam: Tk, Mj, Mb, Av AMG-repræsentant: Bs (for at få arbejdsmiljøet indarbejdet i såvel dri- som udvikling) PR-mødeleder: Lm Lokaludvalg TR’erne for pædagogerne, lærere og bh.kl.ledere samt evt. PMF: Nd, Lm, AMR for pædagogerne, lærere og bh.kl.ledere samt evt. PMF: Bs, Jr, Hb Repræsentanter fra ledelsen: Sd, Tk, Mb, Av Udvalg nedsat under PU Der kan nedsæ%es arbejdsgrupper eller ad-hoc-udvalg under PU. Vi har fx ha- et æstekudvalg, der udarbejdede masterplanen for den genopretningen af det fysiske arbejdsmiljø. Ophængnings– og forskønnelsesudvalg m.fl. Arbejdsmiljøgruppen AMG Arbejdsmiljørepræsentanterne: Jr, Bs, Hb Ledelsesrep. Sd, Tk, Mb Økonomiudvalg Indkøbsansvarlige medarbejdere og ledere Samtaleudvalg Varierer i forhold l den slling, der skal besæes. Tjek Phåndbogen for præcis sammensætning. 69 Grundlæggende samfundsopfattelse Vi står derfor i dag med to konkurrerende beskrivelser af det moderne samfund: 1. én der iag%ager det moderne samfund som en straficeret orden, der må holdes sammen af en overordnet instans, der finder sin begrundelse i en overordnet fornu2. én der beskriver det moderne samfund som et højdiffereneret samfund, hvor de enkelte delområder varetager forskellige funkoner på grundlag af hver deres fornu-. Den postmoderne Reaktualisering af det førmoderne. Det modernes forfald må stoppes gennem en venden lbage l førmoderne sikkerheder. Undervisningsmæssigt kommer denne opfa%else l udtryk i f.eks. Allan Blooms ønske om ”kanoner” - fortegnelse over klassiske tekster for fag og klassetrin. En klassisk material dannelse. Det modernes redning gennem en reaktualisering af fornuens styrende funkon. Oscar Negt peger på samfundets omfa%ende ”erosionskrise” i nedslidte instuoner, subjekve indsllinger, værdisystemer og opdragelsesmønstre. Disse mister deres gyldighed, og vi oplever frustraon, angst og orienteringsløshed. Negt forstår således det moderne som en fortløbende forfaldsproces. Thomas Ziehe er knap så pessimissk og mere dobbel%ydig eller ambivalent og karakteriserer det moderne samfunds vilkår som kulturel frisæ%else. Vi er ude af fængslet, men det er ikke kun rart. Fængslet gav også tryghed og sikkerhed som nu er ersta%et af orienteringsløshed og kaos såvel som af større frihed og fleksibilitet. ”In the age of uncertainty - freedom doesn’t feel so free”. Undervisningsmæssige konsekvenser: formal dannelse mod kommunikav kompetence og handlekompetence. Det hyperkomplekse samfund eller det refleksivt moderne samfund Det moderne som emergent orden Luhmann som repræsentant for denne opfa%else anerkender postmodernismens påpegning af at meget er gået i opløsning men accepterer ikke de%e som en total frisæ%else hvor ”anything goes”. Derimod peger han på nødvendigheden af at finde nyt fodfæste i refleksivitet. Ulrich Beck har på denne baggrund foreslået begrebet ”det refleksivt moderne” om den d vi lever i. Beck skelner mellem simpel modernitet som i det store hele svarer l industrisamfundet og det han kalder refleksiv modernitet om det samfund vil lever i i dag. Hovedpointen er, at da vi ikke længere har industrialderens ydre sikkerhed, må vi finde den i det indre gennem vore valg og refleksioner over disse valg. Og for den sags skyld refleksioner over refleksionerne (metarefleksioner). Da vore valg og vore refleksioner i høj grad foregår i samspil med andre, bliver kommunikaonen en afgørende faktor. Beck løser kontroversen mellem modernisternes fastholdelse af det fælles grundlag og postmodernisternes opgivelse af et sådant på en tredje måde, nemlig gennem begrebet om refleksiv modernisering, ud fra den logik, at jo mere samfundet moderniseres, des mere behøver dets medlemmer - instuoner såvel som enkeltpersoner - at udvikle evnen l at reflektere over de sociale bengelser for deres eksistens. Det refleksivt moderne er - uden det sikkerhedsnet, der lå i det modernes fornu-sparadigne - blevet et risikosamfund gennem en nærmest umærkelig revoluon: ”.. den refleksive modernisering af industrisamfundet indtræffer på ka%epoter (….) som en bredspektret, løst sammenkny%et strukturændrende moder70 nisering (Beck 1994) (Rasmussen 1996). Den lgrundliggende præmis for ledelsesarbejdet er følgende • Ledelsen udøves i et refleksivt moderne med nøglebegreber som forstyrrelse, autopoiesis og konngens (Konngensen har fx betydet et pres på skolens kompetence l at forklare og begrunde sin praksis, og den relave ro, skolen har oplevet er brudt med skolens gen-samfundsmæssiggørelse). • • • • • Ledelsen bygger deres ledelse på en systemisk ledelsestænkning Ledelsen betragtes som en funkon, alle varetager som selvledelse og medledelse. Organisaonen betragtes som polyfon med mange centre / mange posioner Fælles værdier er sammenhængskraen i en organisaon med mange udsigtspunkter. Skolens organisaonsenheder er professionelt selvstyrende med fælles udviklingsfokus og fokus på teamets egen læring. Teamene arbejder med forstyrrende dobbelt-loop, og teamlederen betragtes (fra d l anden) som læringsleder. På de følgende sider kan man se mere skemaske modeller for: 1. New Public Management (se a^ildning af kernebegreber på næste side) Kvalitetsreformens indhold ligger tæt op ad den forvaltningspoliske strømning, der internaonalt benævnes New Public Management, fordi den bl.a. kny%er an l kvantave performancemålinger. Moderniseringen af den offentlige sektor har i betydet, at eksempelvis obligatoriske tests og elevplaner er blevet introduceret i uddannelsessystemet som et pædagogisk redskab uden ledsagelse af en egentlig sandsynliggørelse af disse værktøjers effekt i forhold l polikernes erklærede mål: at lø-e det faglige niveau. Man kan dog pege på, at installeringen af NPM i Danmark medfører anvendelse af to vidt forskellige styringsdiskurser,- nemlig ’management’ og ’ledelse’ i uddannelsessystemet. New Public Management bygger på markedskontrol, low-trust, og outputs, som måles med kvantave indikatorer, som vi fx finder det i SAS, mens ledelse som relaon, bygger på high-trust, dialog, og demokrask kontrol og dens base er den sociale konstrukon - undervisningen. Uanset hvordan vi betragter det, må vi tage det på os som ledelse, men huske på at: ”Ledelsen kommer "l at kons"tuere et bestemt menneske- og samfundssyn gennem den måde, vi leder på”. 2. Ledelse som relaon / ledelse som funkon—den systemiske ledelsestænkning, som også er tænkningen bag H. C. Andersen Skolens ledelse. (se a^ildning af kernebegreber på næste side) 3. Selvstyret som en organisaonsform l at håndtere kompleksitet og l iagagelse af posionerne i organisaonen. Den lærende organisaon—double loop læring og organisatorisk læring. 4. Teamet i selvstyret Selvstyrende enheder forudsæ%er organisatorisk kompetence, så selv– og medledelse kan finde sted. Teamsamarbejde kræver endvidere viden om kommunikaon og besiddelse af kommunikave kompetencer. I ET HYPERKOMPLEKST SAMFUND ER GRUNDVILKÅRET KOMMUNIKATON, HOVEDUDFORDRINGEN ER KOMPLEKSITET OG MÅLET ER KOMPLEKSITETSHÅNDTERING. 71 72 DLO Den Lærende Organisaon H. C. Andersen Skolen forfølger visionen om Den Lærende Organisaon defineret hos Peter Senge som: En organisaon, i hvilken folk l stadighed øger deres evne l at skabe de resultater, som de virkelig ønsker at opnå, hvor der fremelskes nye og ekspansive former for tænkning, hvor kollekv stræben frisæes, og hvor folk l stadighed lærer, hvordan man lærer sammen. Senge peger på læringens 5 discipliner: System tænkning - om at kunne se helheder og forstå komplekse sammenhænge Personlig udvikling – om at kunne se hvad der er viggt for én, og hvor man er i forhold l sine mål Mentale modeller - om at være bevidst om sit verdensbillede og om hvordan det påvirker ens handlinger Fælles vision - om at kunne skabe og forfølge mål igennem kobling af fælles og personlige visioner Teamlæring - evnen l at føre åben dialog uden at være forudindtaget og defensiv Organisatorisk læring Organisatorisk læring er mere end summen af alle medlemmers samlede læring ”Organisatorisk læring finder sted, når individer i en organisa#on oplever en problema#sk situa#on og ”udforsker” denne på organisa#onens vegne. Når de oplever en overraskende uoverensstemmelse mellem handlingernes forventede og fak#ske resultat og reagerer på denne uoverensstemmelse med overvejelser og nye handlinger, som fører #l, at de modificerer deres opfa-else af organisa#onen eller forståelse af organisatoriske fænomener og #l, at de ændrer deres handlinger, så der kan komme overensstemmelse mellem det forventede og fak#ske resultat og således ændrer organisatorisk ”theory-in-use”. For at være organisatorisk må læringen være indlejret i individernes forståelse af organisa#onen og/ eller den organisatoriske praksis.” Double loop læring Det er denne slags læring som Argyris kalder doble-loop læring, når ”læring overskrider rammerne for sine egne umiddelbare læringsforudsætninger, fordi der er et mismatch mellem de intendere og de fakske resulterende konsekvenser af læring” Dee kaldes i Qvortrups terminologi anden ordens læring. Det er en form for overskridende læring, som muligvis overskrider og udfordrer de normer og runer der på forhånd er l stede i et system. Nøglesætninger: • fra én opk l mange opkker • fra fremmedstyring l selviagagelse • fra kontrol l selvkontrol • fra kvalificerede l kompetente og kreave medarbejdere • fra direkv l læringsstøende andenordensledelse 73 Lede: indad udad på tværs nedad og opad 74 Skolekontakt udvalget Elevråd kontaktforældregruppen Skolebestyrelsen Børn– og ungeudvalg BYRÅD Pædagogisk Råd Pædagogisk udvalg koordinatorer, TR, ledelse Ledelsen Pædagogisk Lederteam Ledergruppen KLASK Distrikskontor SSP AMG Lokaludvalg (MED) MED fagforeninger Videncenter Samfundsafag Videncenter Prak.mus.fag Videncenter filosofi Videncenter Kommunikation sprog Videncenter science Videncenter Bevægelse og sundhed Læringscenter Vejlederkorps UVM Økonomiudvalg Medarbejdermødet Årgangsteam koordinator Inklusionsteam STORTEAM koordinator Skoleafdelingen MED Distrikskon- Sikkerheds Klasse- Medarbejder ØkonomiBørn– og Elevråd kontaktforælSSP Skolekontakt BYRÅD Børn– og unge- STORK-OLD Pædagogisk Ledelsen Skoleafdelin- Forum for VidencenVidencenVidencenter Videncenter Videncenter Videncenter UVM Profleksionsplatform Profleksionsplaaorm / -rum Når vi lægger den systemiske organisationsplan ned og gør den tredimensionel fremkommer et nyt rum, fra hvilket man kan betragte organisationen— en profleksionsplatform. Profleksionsplatformen skal være tilgængelig for samtlige medarbejdere, så de får mulighed for at betragte de forskellige positioner i og uden for organisationen 75 76
© Copyright 2024