Opsamling på kurset: ”Teknologi, medier og kulturhistorie” 4. semester, BAIT F09 Samlæst med 2. semester Humanis;sk Informa;k Vico-paradokset
- som anledning til kritisk orientering. Vico-paradokset er inspireret af den italienske renæssance
filosof Vico Giambattista (1668 - 1744) •  “Teknologien er menneskeskabt og skulle
derfor være forståelig, for det mennesket selv
har skabt må det i princippet kunne forstå.
Men samtidig viser en lang række erfaringer,
at teknologien og dens udvikling optræder
helt ubegribeligt for mennesket selv.”
-  Hans Siggaard Jensen & Ole Skovsmose, 1986, s. 8
Opsamlingsforelæsning
2
TMK‐kursets formål og indhold •  Formål: –  Formålet med kurset er at den studerende opnår en forståelse af teknologi og medier som væsentlige bidragsydere Al den moderne samfundsudvikling, samt et kendskab Al en række forskellige perspekAver på hhv. teknologi, medier og samfund med et kulturhistorisk perspekAv. •  Indhold/fremgangsmåde: –  På kurset introduceres betydningsfulde humanisAske og sociologiske forfaEerskaber fra det 19. og 20. århundrede med henblik på at etablere nuancerede forståelsesrammer for sammenhængen mellem teknologi‐, medie‐ og kultur‐
udvikling. Opsamlingsforelæsning
3
Kursusforløbet 1.  KursusintrodukAon: Det moderne samfund 2.  Tidlige diagnoser af moderne sam‐
funds skyggesider ‐ Marx, Weber og Durkheim 3.  Tidlige diagnoser af teknologiens indﬂydelse på det moderne sam‐
fund ‐ Gehlen, Ellul og Marcuse 4.  Sindbillede – Charlie Chaplins ﬁlm Moderne Ader 5.  Tidlige diagnoser af medieteknolo‐
gierne indﬂydelse på det moderne samfund – Adorno og Horkheimer 6. Moderne diagnoser: System, livs‐
verden og den fragmenterede bevidsthed ‐ Habermas og Luhmann 7. Moderne diagnoser: Reﬂeksivitet og idenAtetsarbejde ‐ Giddens og Ziehe 8. Moderne diagnoser: Det discipli‐
nerede subjekt i en (post)moderne verden ‐ Foucault og Lyotard 9. Særtema: Globalisering – Giddens, Beck, Bauman og Castells 10. Særtema: Medialisering ‐ Qvortrup Thompson og Web 2.0 Opsamlingsforelæsning
4
Grundforståelsen for samfunds‐ og teknologiudvikling • 
Nogle syn på samfundsudviklingen: –  Hovedproblems;lling: Hvem eller hvad bestemmer udviklingsretningen aktøren eller strukturen? –  Yderposi;onerne: Simpelt aktørperspek7v og Vulgær strukturdeterminisme –  Mellemposi;onerne: Forskelligartede posiAoner med det Al fælles, at de bestemmer aktøren som både produkt/producent og strukturer som skabte/skabende – altså aktøren/aktørerne er både formet af strukturen og virker formende på strukturen! • 
Nogle syn på samspillet mellem teknologiudvikling og samfundsudvikling: –  TeknologiopAmisme, teknologipessimisme og neutrale/kriAske indsAllinger Al teknologi –  VoluntarisAske, determinisAske og dialekAske syn/perspekAver • 
Kursets grundposi;on: –  Mellemposi7onerne i forhold Al de samfundsmæssige forandringsdynamikker –  Neutral/kri7sk indsAlling Al teknologi –  Dialek7sk perspek7v som grundsyn på samspillet mellem teknologiudvikling og samfundsudvikling: Vi former fak7sk teknologien, men er allerede selv formet og formes hele 7den, herunder også af vores egne teknologiske frembringelser. Mønstre og regulariteter er bestemt 7lstede i denne vekselvirkning men også u7lsigtede konsekvenser kan opstå og opstår. Opsamlingsforelæsning 5 Det moderne samfund •  Det Moderne: –  En særlig epoke, Brud, Bestemte samfundsmæssige udviklingstendenser eller/og Speciel mentalitetsform og idekompleks. •  Betegnelsen Det Moderne samfund repræsenterer en samfundsudvikling over en periode på omkring 250 ;l 300 år fra det 18. århundrede og frem ;l og med det 20. århundrede; en periode præget af store forandringer: –  BefolkningsAlvækst, –  Urbanisering, –  Industrialisering, –  Øget organisering/insAtuAonalisering (og herunder militarisering) –  (Natur)Videnskab og teknologisering –  Mobilitet og globalisering –  Polarisering, ParAkularisering og PoliAske bevægelser: RevoluAoner, klassekamp, sociale reformer (og herunder uddannelsesreformer), demokraAseringsbestræbelser, øget individualisering og totalitære regimer. Opsamlingsforelæsning 6 TeoreAske grundbegreber – og tre væsentlige klassiske samfundsanalyser • 
Fire teknologityper ;l forståelse af forskellige former for teknologi: –  Redskaber: hammer, saks, plov, støvsuger, vaskemaskine. –  Energiteknologi: mølle, dampmaskine, motor, reaktor, baEeri. –  Sociale teknologier: uret, Adszoner og fartplaner, ScienAﬁc Management og BureaukraA, fængsler og anstalter, supermarkeder, overvågningsteknologi, undervisningsteknologi, akkreditering og evaluering. –  Informa7ons‐ og kommunika7onsteknologi: bøger og aviser, telegraf, radio, telefon, television (TV/
kernsyn), computer, internet, graﬁske grænseﬂader og internetbrowsere, søgemaskiner. • 
Fire grundbegreber ;l forståelse af sammenspillet mellem Det Moderne samfund og teknologi: –  Magt (herredømme, ejerskab, viden og ressourcer, adgang, styring og kontrol, disciplinering, disposiAv og kondiAoner – ”OperaAonal autonomy” og ”Margin of maneuver”; Feenberg) –  RaAonalisering –  Fremmedgørelse –  Anomi • 
Karl Marx (1818 – 1883): Om maskinen, storindustrialiseringen og fremmedgørelse. • 
Max Weber (1864 – 1920): Om de ﬁre forskellige ra7onalitetstyper og ”Jernburet”. • 
Emile Durkheim (1858 – 1917): Om to forskellige solidaritetsformer og ”det anomiske selvmord” ‐ anomi. Opsamlingsforelæsning 7 Teknologi‐ og kulturpessimsiterne •  Med udgangspunkt i et uddrag fra Terje Rasmussens bog: Moderne maskiner hørte I om Arnold Gehlen, Jacques Ellul, Herbert Marcuse og Neil Postmans civilisa;onskri;ske frems;llinger af det 20. århundredes moderne samfund. •  Det skete med særligt fokus på teknologi som en hovedårsag 6l den samfundsmæssige forandring, som forfa_erne s;ller sig stærkt kri;sk overfor. •  Det er en kri;k, der er s;muleret af den tabserfaring, som har præget historien om det 20. århundrede og som bl.a. har manifesteret sig som to altødelæggende verdenskrige og det nazi‐tyske Holocaust i den første halvdel af århundredet, og som en lang koldkrigsperiode med truslen om et alt ødelæg‐
gende atomkrigsragnarok i den anden halvdel af århundredet. Ikke mindst præget af frygten for at historien skal gentage sig! Opsamlingsforelæsning 8 Kultur‐ og teknologipessimsiterne: Arnold Gehlen og Jacques Ellul •  I blev præsenteret for Arnold Gehlens frems;lling af det moderne samfund som et samfund, hvor to historiske udviklede insAtuAoner ‐ den lille prak‐
Aske handlingskreds og den store eksistenAelle handlingskreds ‐ var blevet forandret ;l een altdominerende ins;tu;on ‐ den teknisk handlingskreds. Denne tekniske handlingskreds havde gjort al menneskelige handling instrumentel. Udviklingen er fatal, fordi den tekniske handlingskreds udelukkende anviser instrumentelle handlemuligheder: Fuld udnyEelse, forbedring, standardisering og et ensidigt fokus på eﬀekt og udbyEe (jvf. Max Webers målraAonalitet). •  Herpå fulgte Jacques Ellul og hans version af det moderne samfund som et samfund, der var blevet en maskinorden. Al samfundsmæssig ak;vitet er indlejret i denne maskinorden, hvor autonome teknologiske systemer, virker styrende for al menneskelig ak;vitet. Den menneskelige ak;vitet udfolder sig i to eksisten;elle sfære henholdsvis en STOR og en lille verden, og hvor udvekslingen mellem de to verdner er medieret af maskinordenens autonome teknologiske systemer. •  Derpå så I uddraget fra Stanley Kubricks ﬁlm Dr. Strangelove fra 1963. Filmen illustrerer Elluls maskinorden. Opsamlingsforelæsning 9 Kultur‐ og teknologipessimsiterne: Herbert Marcuse •  Herbert Marcuse frems;lling af det moderne industri samfund som et Teknokra7et: Det én‐dimensionale samfund. Han skrev: o 
Teknologiens formålsraAonalitet lænker samfundet Al ensidig forfølgelse af det instrumentelle. Det sker på bekostning af andre værdier og alternaAver. Magtens ideologi baseres ikke længere på kontrol og brug af samfundets produkAonsmidler men på ”værdifri” videnskabelig sandhed. Industrisamfundets avancerede teknologi har indlemmet alle i samme instrumentelle orden. Frihed fra materiel nød har kernet moAvet for opposiAon og skaber i stedet idenAﬁkaAon med denne herskende orden. Kapitalens magt er gjort usynlig, fordi den er integreret i bureaukraAske ‐ og teknologiske systemer. • 
Teknokra;et har teknologi som ideologi og det er denne ideologi, der både virker fremmedgørende og undertrykkende: –  Teknologi = Fornus/formålsraAonel = Sandhed/legiAmering = Virkelighed • 
Modstandspoten;alet hos Marcuse: –  Kunsten kan overskride det eksisterende og producere nyt tankegods! –  Nye teknologiformer kan underminere den herskende orden! Teknologiformer der virker eeer poli;ske idealer om frihed, sociale lighed og ;l fremme af “ægte” behov? Opsamlingsforelæsning 10 Kultur‐ og teknologipessimsiterne:
Neil Postman og Holocaust • 
• 
• 
• 
Endeligt gav Neil Postmans frems;lling af det moderne samfund som et Teknopolis anledning ;l chokbehandling og I blev konfronteret med den uhyrlige påstand, at integra;onen af teknologi i det moderne samfund og denne teknologiens dominerende instrumentelle mentalitet, har muliggjort det nazi‐administrerede Holocaust. Neil Postman gjorde således Adolf Eichmann og Holocaust ;l et sindbillede på hvilke (rædselsfulde) menneskelige handlinger Teknopolis kan muliggøre. Denne uhyrlige påstand blev underbygget med henvisning ;l den polske‐engelske sociolog Zygmunt Baumans prisbelønnede sociologiske undersøgelse af Holocaust formidlet i bogen: Modernitet og Holocaust. Heri fremlægger Bauman sin undersøgelse af sammenhænge imellem Holocaust og det moderne samfund, som Holocaust et historisk produkt af. Understø_et af Hannah Arendts tese om ondskabens banalitet ‐ at Eichmanns handlinger var et produkt af ”tankeløshed”. I den forbindelse blev I præsenteret for Stanley Milgrams social‐psykologiske laboratorieforsøg ;l belysning af menneskers respons på autoritet, hvor menneskers lydighed og parathed ;l at handle synes at være reguleret af tre forhold: Autoritet (legalt), ru7ner (regelstyret praksis og klare rollefordelinger) og dehumanisering (at skabe distance enten fysisk eller mentalt). Det er netop sådanne socialpsykologiske mekanismer, der forstærkes, når teknik og teknologiske systemer skaber yderligere afstand mellem handling og konsekvens. Opsamlingsforelæsning 11 Charlie Chaplin: Moderne Ader •  Den er et ﬂot sindbillede af det Moderne samfund og således et ”sam;dsperspek;v” på kursets ﬁre grundbegreber ;l forståelse og analyse af vekselvirkningen mellem teknologi og samfund: Fremmedgørelse, Anomi, RaAonalisering og Magt. •  Den kan give anledning ;l en reﬂeksion over og en diskussion af grundbegrebernes relevans ;l forståelse af vekselvirkningen mellem teknologi og samfund for sam;dsanalyse i det 21. århundrede. Opsamlingsforelæsning 12 Øvelsen om grundbegreberne: Fremmedgørelse, RaAonalisering, Anomi og Magt – som pejlemærker Al ﬁlmen • 
• 
• 
• 
Fremmedgørelse: Betegner det tab som indgåelsen i et moderne samfundsliv indebærer og forstærker; et samfund præget af de grundtræk, der kendetegner Det Moderne samfund – bylivet, industrialiseringen, øget organisering og styring, teknologisering, polarisering og poli;ske og ideologiske bevægelser (kapitalisme, fascisme, socialisme, kommunisme). Denne fremmedgørelse sker overfor verden, andre og én selv, og den er udtrykt ved ængstelse, råhed, behovspervertering, kamp og håb/drømme. Ra6onalisering: Betegnelse for en væsentlig drivkrae for formningsdynamikkerne mellem teknologi og samfund, hvor det i særlig grad er målra;onalitet, der virker formende. Denne ra;onalisering er domineret af ”en dimensionalisering” af tanken og af handlinger i forhold ;l eﬀek;vitet, og evnen ;l inddragelse af moralske (eller e;ske) overvejelser er hæmmet – det gode = det eﬀekAve. Anomi: Betegnelsen for en ;lstand af normløshed og manglende følelse af ;lhørsforhold og sammenhæng i samfundslivet og i et stadig mere individualiseret hverdagsliv. Magt/modmagt: Er den overordnede betegnelse for de ”kræeer”, der styrer, kontrollerer og former tankerne og handlingerne i Det Moderne samfund – den teknologiske formningsproces i spændingsfelt mellem opera;onel autonomi/magt og manøvrerum/modmagt. Opsamlingsforelæsning 13 Sayers & Monin fortolkning af Moderne Ader •  De to normallæsninger af Moderne Tider: –  En kommentar ;l industrisamfundet og det moderne industriarbejde. –  Den Chaplin‐biograﬁske læsning: Chaplin vs. Taleﬁms‐
teknologi. •  Sayers & Monin‐teksten: –  En kommentar ;l servicesamfundet og servicearbejdet –  Den Chaplin‐biograﬁske læsning: kommentar Al og reakAon på servicesamfundet/Alskueren som forbruger Opsamlingsforelæsning 14 Fokus på medier: De seks informaAonsrevoluAoner ved Irving Fang
• 
Deﬁni;on af informa;onsrevolu;on: – 
– 
1. 
2. 
3. 
4. 
5. 
6. 
Bemærkelsesværdig samfundsmæssig forandring der involverer nye kommunikaAons‐
former (bestående af ﬂere forskellige kommunikaAonsteknologier, der konvergerer), som skaber permanente forandringer i hele samfund – der forandrer poliAske og økonomiske strukturer, fællesskabsakAviteten (intersubjekAvt) og aktørernes bevidsthed og adfærd (subjekAvt). Sådanne forandringer sker i forbindelse med allerede eksisterende samfundsmæssig dynamik og turbulens, hvor de nye kommunikaAonsformer bliver inddraget og bruges med henblik på at kontrollere, beherske og udnyEe den samfundsmæssige dynamik; magt og modmagt aspektet. SkrisrevoluAonen (8000 u. Al 600 u.) TrykkerevoluAonen (sidste halvdel af 1400 tallet) MassemedierevoluAonen (midt i 1800 tallet) UnderholdningsrevoluAonen (sidst i 1800 tallet) HjemmekommunikaAonsrevoluAonen (midt i 1900 tallet) InformaAonsmotorvejsrevoluAonen (sidst i 1900 tallet) – 
– 
Den personlige computer i de Adlige 80’erne (Apple I 1976 og IBM PC 1981) InterneEet i midten og den sidste del af 90’erne 7.  Den syvende revoluAon – de sociale netværks‐teknologier og de stadig mere mobile teknologier, der i endnu højere grad individualiseres og bliver integreret i allehånde hverdagspraksis? Opsamlingsforelæsning
15
KriAsk teoreAske medie og teknologianalyser: Horkheime, Adorno & Marcuse • 
Kri;sk teori er en retningsbetegnelse for en bred personkreds, der med afsæt i Karl Marx og Max Webers samfundsanalyser samt Sigmunt Freuds psykologi (psykoanalysen) udvik‐
lede en tværvidenskablig og kri;sk samfundsvidenskab – kriAsk teori er typisk associeret med Frankfurter Skolen. • 
Kendetegnet ved: • 
Horkheimer og Adorno om kulturindustrien (standardiseringen og pseudoindividualise‐
ringens gennemslag i kulturprodukterne og mulige funk;oner herved): –  Opgøret med determinismen/evoluAonismen/vulgærmaterialismen i den dogmaAske marxisme. –  Forstærket fokus på raAonalitets‐ og fremmedgørelsesproblemaAkken samt det historiske subjekts skisende beAngelser for bevidstgørelse (“falsk bevidsthed”). –  Fundamental temasæEelse af ”fornusens” (og den ensidige fornussdyrkelses) skyggesider. –  Skabelsen af ”falske” foresAllinger om kulturel mangfoldighed/forbrugsvalgets mangfoldighed og udbredelsen af varefeAchismen/konsumerismen. –  Standardisering, konformering og fordummelse(/kriAkløshed). –  Ideologisk indsocialisering Al arbejdet (i rollen som producent og konsument). • 
Adorno om uddannelse eeer Auschwitz og fastholdelsen af oplysningensprojektet og fornueen ‐ trods alt. • 
Marcuse om teknokra;et: –  TeknokraAet repræsenterer en gennemraAonalisering af det moderne industrisamfund; en‐
dimensionalisering. –  Forstummet kriAk og den velsmagende trældom/accept og Alpasning. –  OpposiAon: Kunsten og nye teknologiformer. Opsamlingsforelæsning 16 Jürgen Habermas’ system og livsverden •  Ikke nogen ”falsk bevidsthed” om teknologi, medier og samfund, men ”fragmenterede bevidstheder” og en kommunika;onsteore;sk vending. •  To sfærer: System og Livsverden. •  Et grundproblem i form et spændingsfelt mellem et systemra;onale og livsverdensra;onale: Kolonialisering og regulering. •  Sproget som reguleringsmekanisme: Forståelsesorienteret, sandhed, rigAghed og vederhæsighed. •  To forskellige typer kommunika;v adfærd: Strategisk handlen og kommunika7v handlen. •  En ”idealis;sk” grundopfa_else af den sociale virkelighed: Interesser, konkurrence og konsensus. Opsamlingsforelæsning 17 Niklas Luhmanns sociale systemer •  Grundproblemet: Kompleksitet og konAngens ‐ redukAonen af samme. •  Løsningen er en generel systemteori: –  Autopoiesis som grundprincip og –  Fire forskellige slags systemer – maskiner, biologiske, psykiske og sociale systemer – med hver forskellige funkAonsmåder/ydelser – instrumentel, stofskis, tænkning og kommunika7on. •  De sociale systemer: –  Tre forskellige typer sociale systemer ‐ interakAon, organisaAon, (verdens)samfund –  Tre kommunikaAonsmedier ‐ sproget, udbredelsesmedier og symbolsk generaliserede medier ‐ der sandsynliggør kommunikaAon. •  En ”kynisk” grundopfa_else af den sociale virkelighed: Interesser, konkurrence og overlevelse. Opsamlingsforelæsning 18 Anthony Giddens’ strukturaAonsteori •  Giddens’ struktura;onsteori handler om, at det sociale liv indbefa_er mere end ;lfældige individuelle anliggender, men at det sam;dig ikke kun er styret eller determineret af sociale kræeer. –  Der sker altså mere end bare ak;vitet på mikroniveauet, men sam;dig skal samfundet heller ikke kun studeres på makroniveauet. –  I stedet skal social ak;vitet og sociale strukturer forstås i hinandens sammenhæng. Derfor er det social ak;vitet (på mikroniveauet) der skaber de sociale strukturer (makroniveauet) – og de selv samme strukturer rammesæ_er den sociale ak;vitet. Opsamlingsforelæsning 19 Anthony Giddens og modernitetens forandring •  Den sene modernitet er karakteriseret ved sin dynamik og intensitet. •  Moderniseringen medfører nogle væsentlige ændringer i samfundslegemet og derfor også i vores erfaringsgrundlag: 1. Adskillelsen af ;d og rum. 2. De sociale systemers udlejring. 3. Det moderne samfunds reﬂeksivitet. •  Forandringerne ses bl.a. i form af og forstærkes pga. globaliseringen, hvor sociale rela;oner løees ud af den lokale kontekst, og sker nu på tværs af ;d og rum. Derfor oplever vi, at vi nu lever i én stor sammenhængende verden, hvor lokale handlinger kan få globale konsekvenser. •  Moderniteten har skabt væsentlige forandringer for det enkelte mennesker, bl.a. i forbindelse med vores ;llids‐rela;oner. Giddens skelner mellem to typer af ;llid: 1. Ansigt‐;l‐ansigt forpligtelser 2. Ansigtsløse forpligtelser Opsamlingsforelæsning 20 Anthony Giddens & Thomas Ziehe: Reﬂeksivitet og idenAtetsdannelsen •  Det førmoderne samfunds faste rammer og orienteringsprincipper forsvinder eller ændres med moderniseringen af samfundet og individet og kollek;vet eeerlades kulturelt og psykologiske frisa_e. •  Præmissen er, at vi står overfor nye vilkår og nye rammer, der gør, at vores iden;tet udfordres. Vi er altså nødt ;l at genetablere en forståelse af verden •  Senmoderniteten medfører tre væsentlige ændringer: –  Øget reﬂeksivitet –  Formbarhedstænkning –  Individualisering •  Iden;tetsbegrebet hos Giddens: –  Selviden;teten er en processuel størrelse, der er åben for forandring og bekræeelse, fx qua vores reﬂeksive ak;viteter og ru;neprægede handlinger. –  Selviden;teten kan forstås som en art selvbiograﬁ. •  Selvet er et reﬂeksivt projekt: –  Vi er ikke, hvad vi er, men hvad vi gør os selv ;l. –  Livss;l aktualiseres her som en vig;g dimension hos Giddens. •  Men iden;teten er mere og andet end et reﬂeksivt projekt. Iden;teten har også en emo;onel kerne Opsamlingsforelæsning 21 Michel Foucault: Viden og magt •  Michel Foucault: –  Aktøren og STRUKTUREN: MulighedsbeAngelser –  Viden og magt: Diskurser/viden virker socialt regulerende/magt og er historisk foranderlige (konAngent) –  Magt og modmagt: Social dynamik (jf. Adl. omtalte Andrew Feenbergs forståelse af teknologi som i et spændingsfelt: ”OperaAonal autonomy” vs. ”Margin of maneuver”) –  Disposi7ver og disciplinering: Om formningen af materielle teknologiske artefakter og teknikker/disposi7ver, den sociale interakAon og handlinger og subjektet/disciplinering •  To dagsordenssæ_ende analyser: –  Daniel Bell: Post‐industrielle samfund & Informa7onssamfundet –  Jean‐Francois Lyotard: Viden og det Postmoderne samfund Opsamlingsforelæsning 22 Michel Foucault: PanopAkon •  Michel Foucault: Overvågning og straf. •  Jeremy Benthams fængsels‐ konstruk;on: PanopAcon •  Panop;kon stammer fra det græske pan, der betyder alt og opAkos, der betyder dét, der vedrører synet. Oversat betyder panop;kon altså alsyn eller synet, der ser al;ng. •  Panop;kons modlyseﬀekt. Opsamlingsforelæsning 23 Foucault: PanopAsmen og selvdisciplineringen •  Fangen i Panop;kon kan altså blive overvåget, men gør det ikke nødvendigvis og ved ikke af hvem. •  Vogterens magt er anonym og aﬁndividualiseret. Så med bevidstheden om den mulige overvågning udfører fangen en selvdisciplinering. For hvis overvågningen er mulig, er straﬀen det også. •  Foucault bruger det panop;ske princip som en metafor for samfundets magtudfoldelse. Alle overvåger hinanden og alle prak;serer derfor en konstant selvdisciplinering. –  På ydersiden af fængslet (samfundet) virker samfundets retssystemer, men inden for virker samfundets egne reguleringsmekanismer (normer) •  Panop;kkens virkning er permanent, selvom overvågningen ikke er konstant. –  Magtens fuldkommenhed gør at det nærmest bliver overﬂødigt at bruge den. Kort sagt: Hovedhensigten med PanopAcon er at skabe en situa;on, hvor de indsa_e selv danner grundlaget for det herredømme de lever under. (Michel Foucault). Opsamlingsforelæsning 24 Foucault: MagtanalyAkken •  Panop;kon‐metaforen aﬂeder en anderledes magxorståelse. Hvor magt tradi;onelt begribes i termer som udøvelse, kontrol, besiddelse, forstår Foucault den som distribueret, rela;onel og produk;v. –  Tradi;onel magxorståelse • 
• 
• 
• 
Magt besiddes og udøves bevidst Magt er centraliseret og udøves fra toppen og nedover samfundslegemet Magt er repressiv, dvs. undertrykkende og hæmmende Magten studeres i et makroperspek;v –  Foucaults magxorståelse • 
• 
• 
• 
• 
Magt udøves af alle gennem vores viden (magt/viden) Magt ﬂyder gennem samfundet Magt er en rela;onel forbindelse – magtrela;oner Magt er produk;v (dog ikke ensbetydende med noget posi;vt) Magten studeres i et mikroperspek;v Opsamlingsforelæsning 25 Særtema: Globalisering •  Globaliseringen og glokaliseringen –  Moderne teknologi har bragt hele verden inden for rækkevidde og skabt en global bevidsthed. –  Verden inden for rækkevidde er både fysisk Algængelig og medieformidlet Alstedeværende; interneEet som metafor for og materialisering af den globale virkelighed og den globale bevidsthed. •  Den globale bevidsthed er en særlig moderne mentalitetsform: –  Risikobevidsthed og refeksivitet som en individuel hverdagsfordring. •  Det globale samfund: –  GlobetroEerne og de glokale (kampen om mobiliteten og muligheden for at være ﬂeksibel og kunne Alpasse sig skisende omgivelser og forandringer). –  Glokalisering og de internetbaserede netværksfællesskaber som metafor for og materialisering af glokaliseringen af det globale samfund – konkrete steder og fakAske sociale fællesskabers bearbejdning og Alegnelse af globaliseringens (ose abstrakte) kommunikaAonsstrømme. Opsamlingsforelæsning 26
Særtema: Medialisering • 
• 
• 
• 
• 
1934: Bühlers organo‐model 1948: Lasswells formel 1949: Shannon og Weavers transmissionsmodel 1955: Lazarsfeld og Katzs to‐trinsmodel 1960: Roman Jakobsons kommunikaAonsmodel • 
Der sker et skiDe fra en overvejende afsenderorienterede kommunika6ons‐
forskning 6l en mere modtagerorienterede kommunika6onsforskning ‐ navnlig den skandinaviske medieforskning tager en drejning bort fra en over‐vejende amerikansk kvan;ta;ve forskningstradi;on og 6l en mere kvalita6v orienteret forskning: –  Uses and graAﬁcaAon‐teori (i 60’erne) –  RecepAonsteori (i 80’erne) 1995: Thompsons interakAonsmodeller 1998: Qvortrups kommunikaAonsmodel • 
• 
Opsamlingsforelæsning 27
John B. Thompsons interak;onsforståelse og ‐modeller • 
Thompson har mange inspira;onskilder bl.a. Marshall McLuhan, Erwing Goﬀman, Michel Foucault, Jürgen Habermas, Joshua Meyrowitz, Hans‐George Gadamer, Poul Ricæur, Cliﬀord Geertz, Anthony Giddens, Ulrich Beck, Zygmunt Bauman, Pierre Bourdieu. • 
Arbejder med tre teore;ske interak;onstyper, hvor ansigt‐Al‐ansigt interakAon forstås som en grundform for al interak;on. Men i Thompsons medieteori er det en grund‐præmis at en væsentlig del af al vores hverdagsinterakAon er teknologiunderstøEet og mediebåret. Det kan vi s;lle os kri;ske overfor. Men vi bør først og fremmes udforske, hvad det betyder for vores hverdagsinterak;on: –  Ansigt‐Al‐ansigts interakAon (A og B er begge Alstedeværende) –  Medieret interakAon (indebærer et teknisk medium mellem A og B) –  Medieret kvasi‐interakAon (massekommunikaAon ‐ A og B er fraværende for hinanden) • 
Interak;onstyperne er ideal typiske ‐ de ﬁndes oee i blandingsformer. Fx. et interview i tv‐nyhederne, hvor en tredje part er repræsenteret via video‐telefon. Brug af SMS og e‐mail i radio‐ og tv‐programmer. • 
Ikke mindst Thomas Rygbergs demonstraAoner af Web 2.0 interneEeknologier som forståelseshorisont! Opsamlingsforelæsning 28
Thompsons tre interakAonstyper Interaktionens
karakter
Ansigt-til-ansigtinteraktion
Medieret interaktion
Medieret kvasiinteraktion
Rum/tids-struktur
Samtidig tilstædeværelse; fælles
system af referencer til tid og rum
Adskilte situationer; udvidet tilgængelighed i tid
og rum
Adskilte situationer; udvidet tilgængelighed i tid
og rum
Rådighed over
symbolske cues
Mangfoldighed af
symbolske cues
Indsnævring af
omfanget af
symbolske cues
Indsnævring af
omfanget af
symbolske cues
Handlingens
orientering
Henvendt til
Henvendt til
Henvendt til en
bestemte individer bestemte individer ubestemt mængde
potentielle
modtagere
Karakteren af
dialog eller
monolog
Dialog
Dialog
Opsamlingsforelæsning Monolog
29
John B. Thompsons interakAonsforståelse og modellerne for interakAonens sociale organisering • 
Thompsons modeller for interak7onstypernes sociale organisering er inspireret af Erwin Goﬀmans teatermetafor ‐ metaforen er Goﬀmans teore;sk forståelse af hverdagslivets sociale samhandling: –  Rollespillet, facadeområdet (”front region”) og bagsideområdet (”back regions”), et publikum, masker og tab af masken (”facekeeping” og ”faceworke”). • 
• 
Medieret kvasi‐interakAon: Handling på afstand (I) ‐ At optræde for fraværende: direkte henvendelse ;l modtageren, medieret hverdagsak;vitet, mediebegivenheder og ﬁk;onaliserede handling. Medieret kvasi‐interakAon: Handling på afstand (II) ‐ Reak7onshandlinger i Zerne kontekster: diskursiv bearbejdelse ;l sekundær modtagelse og udvidet medialisering. Opsamlingsforelæsning 30
Qvortrups kommunikaAonsmodel • 
Kommunika;onen mellem A og B bygger på ﬁre typer af selekAoner: –  A’s selek;on af informa;on, –  A’s selek;on af meddelelsesform, –  B’s selek;on af forståelse –  B’s selek;on af handling –  o.s.v. • 
Kommunika;onen mellem A og B kan reﬂekteres i forhold ;l mindst tre forskellige iagEagelsesniveauer: –  1. orden er den umiddelbare forståelse. –  2. orden er personlige selek;onskriterier (mo;ver, inten;oner, behov). –  3. orden er ins;tu;onelle selek;onskriterier (interak;onen og den sociale ramme ‐ undervisningslokalet, grupperummet med og uden vejleder eller fredagsbar). Opsamlingsforelæsning 31
Lars Qvortrups systemteore6ske kommunika6onsmodel Modellen er beskrevet og forklaret i Qvortrups bog: ”Det Hyperkomplekse samfund” fra 1998 (ﬁndes i uddraget i kompendiet). Modellen med de 4 selek;oner vedrørende kommunika;onen mellem A og B og de 3 iag_agelsesniveauer (kommunika;on af 1. 2. og 3. orden) beskriver på en god og overskuelig måde, hvad der kendetegner enhver kommunika;onssitua;on ‐ som sådan kan modellen også anvendes analy;sk. Modellens hovedinspira;oner er Niklas Luhmann og der;l kommer anden systemteori ved fx. Gregory Bateson og Paul Watzlawick, mdf.. Opsamlingsforelæsning 32
Nogle væsentlige afsluEende pointer vedrørende kommunikaAonsforskningen • 
Både afsender og modtager er ak;ve i kommunika;onsprocessen og begge parter har indﬂydelse på udkommet af kommunika;onen ‐ har indﬂydelse på eﬀekten af kommunikaAon. • 
Modtageren vil være selek;v og forskellig med hensyn ;l sin opmærksomhed, percep;on og reten;on (reten;on er det registrerede eller huskede, man eeerfølgende kan genoverveje) ‐ modtagerens forståelse er forskellige fra afsenderens intenAon. • 
Kommunika;on mellem afsender og modtager er ikke al;d direkte. Den forgår oee via mellemliggende bearbejdningsprocesser og denne bearbejdning involverer oee professionel formidling mellem afsender og modtager ‐ journalister, lærere, tekst‐
forfa_ere, sælgere, systemudviklere. Det gælder alAd for massekommunikaAon (eller medieret kvasi‐interakAon)! • 
Kommunika;onen og eﬀekten af kommunika;onen drejer sig ikke udelukkende om meddelelsesformen (teksten og mediet) og recep;onen (det psyko‐biograﬁske og det kogni;ve apparat). Kommunika;onen er også et produkt af de konkrete sociale rammer, der er kommunika;onens kontekst ‐ konteksten medproducerer teksten og tekstens eﬀekt. Opsamlingsforelæsning 33
Eksamen •  Eksamensformen: –  Vælge et blandt syv spørgsmål og forbered et mundtligt oplæg på omkring 10 minu_er, der besvarer spørgsmålet. I må gerne bruge hjælpemidler i forbindelse med jeres præsenta;on. –  En diskussion med eksaminatorerne med udgangspunkt i jeres besvarelse af spørgsmålet. –  Karakter for jeres præsta;on; 7‐trinskalaen. •  De syv eksamensspørgsmål samt eventuelle tekster ;l besvarelse af spørgsmålene oﬀentliggøres d. 3. juni. •  Spørge;d ;l eksamen og eksamensspørgsmålene d. 3. juni fra klokken 10 – 10.30. Opsamlingsforelæsning 34 