Læs mere her

The Institute of Chartered Shipbrokers is the
professional body for all members of the
commercial shipping industry worldwide.
TutorShip
Danmarks Skibsmæglerforening er Distance Learning Centre for ”The Institute of
Chartered Shipbrokers” og tilbyder videreuddannelse inden for TutorShip systemet.
”TutorShip" er opbygget med særdeles professionel bearbejdelse af det omfattende og
krævende stof og er godkendt af "The Council for the Accreditation of
Correspondence Colleges".
Idet uddannelsen er et selv-studie er den ideel, hvis du gerne vil forene det nyttige
med en travl tilværelse og tilegne dig kompetencer inden for en lang række
shippingspecialer så som:
Obligatoriske fag:




Introduction to Shipping
Legal Principles in Shipping Business
Economics of Sea Transport and International Trade
Shipping Business
Valgfag:
Gruppe 2












Dry Cargo Chartering
Ship Operations and Management
Ship Sale and Purchase
Tanker Chartering
Liner Trades
Port Agency
Logistics & Multi-modal Transport
Port and Terminal Management
Offshore Support Industry
Shipping Law
Marine Insurance
Shipping Finance
TutorShip er opdelt i 3 uddannelsesforløb:
Foundation Diploma (FD) hvor man det samme år skal bestå eksamen i Introduction
to Shipping samt et af de valgfri fag fra gruppe 2. Denne model henvender sig primært
til personer, der endnu ikke har så megen erfaring i branchen eller som er beskæftiget
i back-office funktioner.
Advanced Diploma (AD) hvor man det samme år skal bestå eksamen i både Shipping
Business samt et af de valgfri fag.
Professional Qualifying Examination (PQE) som kan lede frem til medlemskab af
”The Institute of Chartered Shipbrokers”, hvis man består eksamen i 7 af fagene.
Første gang man går til eksamen, skal man gå op i 2 fag og det ene skal være Shipping
Business.
Hvis man efter bestået AD eller FD ønsker at fortsætte studiet med PQE får man
naturligvis merit for disse fag.
Som nævnt er TutorShip et selv-studie – men der er hjælp at hente. Hvert speciale
omfatter 10 lektioner, samlet i en bog, og efter hver lektion findes opgaver, man kan
løse.
Disse opgaveløsninger kan man få bedømt og kommenteret af en Tutor (via
Skibsmæglerforeningen).
Til dette formål har foreningen truffet aftale med en række erfarne danske og
udenlandske shipping-folk, som har stillet sig til rådighed som "manuduktører" i de
forskellige specialer. Det er frivilligt, om man ønsker at gøre brug af dette tilbud.
Man tilmelder sig uddannelsen gennem Danmarks Skibsmæglerforening, som sørger
for tilsendelse af lærebøger og i øvrigt er bindeleddet mellem studenten og The
Institute of Chartered Shipbrokers (ICS) i London.
Som en yderligere forberedelse til eksamen er der mulighed for at deltage i et PREP
kursus. Dette kursus ligger som regel en måneds tid før eksamen og finder sted i
England. PREP varer fra torsdag til søndag. Her er der mulighed for face-to-face at få
vejledning af en tutor tillige med råd og dåd om, hvordan det er mest hensigtsmæssigt
at gribe eksamen an.
Eksamen afholdes hvert forår verden over. I Danmark er det Danmarks
Skibsmæglerforening, der arrangerer eksamen; men det er ikke noget problem, hvis
man f.eks. er blevet udstationeret i årets løb, at gå til eksamen et helt andet sted i
verden – eksamensopgaverne og eksamenstidspunkterne er de samme om man går til
eksamen i København, Singapore eller Lagos. I år blev der på globalt plan afleveret
ca. 6.000 eksamens-besvarelser.
Der er mulighed for en genvej hvis du fra og med 2006 har taget shipping-uddannelsen hos Esbjerg Handelsskole – (i
dag Rybners) - kan du få merit for nogle af TutorShip fagene.
Almindelig shippinguddannelse giver merit for:
Introduction to Shipping
Legal Principles in Shipping Business
Economics of Sea Transport and International Trade
Udvidet shippinguddannelse giver merit for yderligere et fag
Logistic and Multi-modal Transport
eller
Shipping Law
Hvis du har kompetencer fra andre uddannelser, vil det også være muligt at søge
merit; men for at det kan lade sig gøre, skal det være en uddannelse ICS anerkender
som meritgivende. Du kan max få merit for 4 fag.
TutorShip fagene koster ca. kr. 4.500,00 pr. stk. Dertil kommer registreringsgebyr
samt gebyr for eksamen.
Medlemmer af Danmarks Skibsmæglerforening får 50 % rabat på kurserne.
For yderligere oplysninger om TutorShip uddannelsen er du meget velkommen til at
kontakte Skibsmæglerforeningens sekretariat på tlf. nr. 33 91 44 38 eller E-mail
[email protected].
Information findes tillige på www.shipbrokers.dk under uddannelse samt på ICS’s
hjemmeside www.ics.org.uk