1. No category

Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Lokal udviklingsplan 2013 – 2015
1
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Forord
Den lokale udviklingsplan (LUP) for Børnegården Sct. Anna er en strategiplan for bestyrelse og
ledelse i dagtilbuddet. LUP´en er retningsgivende og styrende for arbejdet i almindelighed, samt for
de indsatsområder, der besluttes at arbejde særligt med, i særdeleshed.
LUP´en tegner en retning for dagtilbuddets udvikling og dagtilbuddets anvendelse af ressourcer i
de kommende år. En udvikling som motiverer og kompetenceudvikler medarbejderne til at yde en
kvalificeret og professionel indsats og som samtidig imødekommer brugernes ønsker.
For at LUP´en skal give mening i hele den lokale organisation, skal der være tydelig sammenhæng
mellem de overordnede strategivalg og de ydelser, det forventes at dagtilbuddet kan tilbyde. Der
skal ligeledes være sammenhæng mellem de pædagogiske opgaver som medarbejderne
forventes at løse, de kompetencer som medarbejderne besidder og de ressourcer som tildeles til
løsning af opgaverne.
Gennem driftsaftale med Aarhus Kommune er det selvejende dagtilbud Børnegården Sct. Anna
forpligtet til at følge kommunens Børn og Unge politik og det overordnede værdipolitiske
værdigrundlag, herunder de 9 strategier, som er opstillet for den samlede organisation.
I område Horsensvej som Børnegården Sct. Anna tilhører, bliver der samarbejdet om indsatser
vedrørende 0 til 18 års perspektivet. Der samarbejdes tæt med den lokale skole og det kommunale
dagtilbud i lokalområdet.
LUP´en indeholder en beskrivelse af dagtilbuddet, dets brugere, personalet og de indsatsområder
som vi specielt vil have fokus på i de kommende to år.
2
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Indholdsfortegnelse:
side:
1. Forord
2
2. Den lokale udviklingsplan
4
3. Præsentation og grundlag
5
4. Lærings- og udviklingsforståelse
8
5. Strategier og indsatsområder
10
6. Emner fra seneste kvalitetsrapport
15
7. Bilag 1. Bestyrelsen og driften
16
8. Bilag 2. Forretningsplan KNUD
17
3
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Den lokale udviklingsplan
Visioner for Børnegården Sct. Anna
Bestyrelse og ledelse i Børnegården Sct. Anna har det overordnede ansvar for, at det
pædagogiske arbejde der pågår i dagtilbuddet, lever op til de aftaler, der er opstillet i driftsaftalen
og til de krav som brugerne stiller.
Visioner for Børnegården Sct. Anna:
 At vi som selvejende dagtilbud er i stand til at tilbyde et pasningstilbud, der af brugerne ses
som et attraktivt bidrag til mangfoldighed i pasningsmulighederne i Århus.
 At bestyrelsen gennem samarbejde med de øvrige selvejende dagtilbud i Århus Kommune
får styrket og udbygget selvejetanken.
 At dagtilbuddet tilbyder og yder den bedste pædagogiske indsats, der opfylder de
lovmæssige og politisk bestemte krav til dagtilbud.
 At medarbejdergruppen tilsammen besidder en stor bredde af relevante faglige
kompetencer og ressourcer, og at medarbejdergruppen anvender hinandens kompetencer
og ressourcer.
 At det pædagogiske arbejde med børnene – kerneydelsen - giver hvert enkelt barn bedst
mulige vilkår for stadig trivsel, udvikling, læring og dannelse.
 At det pædagogiske arbejde med børnene – kerneydelsen – gør børnene robuste,
livduelige og kreative, således at de er rustede til at møde fremtidens udfordringer.
 At børnene i Børnegården Sct. Anna er glade og sunde børn med selvværd.
 At alle børn og deres familier deltager i og er inkluderet i fællesskabet.
 At den planlagte fusion med Børnehaven Skovtrolden fører til et dagtilbud i positiv udvikling
mod alternative tilbud til brugerne.
 At der i personalegruppen er høj trivsel hos personalet, tilfredshed i brugergruppen og stor
søgning til dagtilbuddet fra nye brugere.
Indsatsområder det kommende år vil være:



Forældresamarbejde – ejerskab
Rummelighed - børnefællesskaber
Resoursepædagoger
Strategier og mål er uddybende beskrevet i punkt 4.0.
4
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Præsentation og grundlag
Navne og tal
Børnegården Sct. Anna
Skt. Annagade 34 8000 Århus C
8000 Århus C
Tlf. vuggestue 87138362
Åbningstid:
Mandag til torsdag: 6.30-17.00
Fredag: 6.30 – 16.30
Tlf. børnehave 87138363
www.sktannagade34.dk og www.daginstitutioner-aarhus.dk
Normering :
47: 0-2 årige – aktuelt pr. 1/1 2013 52 indskrevne børn
60: 3-6 årige – aktuelt pr. 1/1 2013 66 indskrevne børn
Personale:
Dagtilbudsleder
: Birgitte Kammer
E-Mail: [email protected]
Pædagogiske ledere : Vuggestuen: Anja Fagernæs E-mail: [email protected]
Børnehaven. Martin Kirkegaard E-mail: [email protected]
Vuggestuen
: 9 pædagoger, 1 lønnet studerende og 6 pædagogmedhjælpere
Børnehaven
: 6 pædagoger, 1 lønnet studerende og 3 pædagogmedhjælpere
Køkken
: Carsten Kilian
Rengøring:
Vi har valgt at ansætte et rengøringsfirma
Bestyrelsen valgt september 2013.
Formand
: Kirstine Lefevre Sckerl
Næstformand
: Zanne Kilden
Medlem
: Marie Nyeng
Medlem
:Jesper Bo Jensen
Medlem
: Helga Halkjær Laursen
Medlem
: Anne Sofie Lindberg
Medlem
: Tinne Tranberg Jakobsen
Personalerepræsentanter:
Inger Heegaard vuggestuen & Sophia Tala børnehaven
At være et selvejende dagtilbud
Børnegården er et selvejende dagtilbud med en bestyrelse valgt af og blandt forældre til børn i
dagtilbuddet. Dagtilbuddet har driftsaftale med Århus Kommune og følger de strategier og
politikker, som er vedtaget for Børn og Unge området i Århus Kommune, herunder udviklingsplan,
overordnet værdigrundlag og de ni strategier.
I det selvejende dagtilbud har bestyrelsen stor indflydelse på pædagogik, økonomi,
personaleansættelse og overordnede principper for dagtilbuddets virke.
Driftsaftalen betyder, at vi har samme normeringer og samme økonomi som i et kommunalt
dagtilbud. Århus Kommune råder over alle pladser i dagtilbuddet.
Administration af drift og løn varetages af vores paraplyorganisation – Menighedernes
Daginstitutioner i København.
Sammen med de øvrige selvejende dagtilbud i Århus Kommune har vi dannet foreningen ”SDL”
som er en sammenslutningen af selvejende dagtilbud i Århus. Her kan ledere og bestyrelser
udveksle ideer og erfaringer samt hente støtte hos hinanden. Desuden samarbejder vi tæt med 3
andre selvejende dagtilbud i netværket ”KNUD”.
Se i øvrigt bilag 2 om bestyrelsen og driften.
5
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Vores omgivelser
Huset vi bor i er indviet i 1951. Huset er bygget til institution af midler indsamlet blandt bedre
bemidlede borgere, bidrag fra fagforeninger og ved afholdelse af marked i Århus Hallen. Husets
oprindelige navn er ”Arbejderkvinders Daghjem”.
Bygningen er renoveret i 1986 og 2000.
Vi lægger vægt på, at de fysiske rammer understøtter, at børn, forældre og personale trives. Det er
til stadig diskussion i bestyrelse, personalegruppe og blandt brugere, hvordan dette mål kan
opfyldes.
De 2 afdelinger
I vuggestueafdelingen i stueetagen er børnene fordelt på fire stamgrupper. Hovedparten af dagen
kan børnene lege, hvor i huset de har lyst og således have glæde af husets mange tilbud og
legemiljøer.
Børnehaveafdelingen er beliggende på 1. og 2. sal i huset. Børnehaven er indrettet fleksibelt, så
der både kan indrettes åbne legemiljøer og mindre skærmede legemiljøer. Børnene er delt i 3
stamgrupper.
6
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Legepladserne er løbende renoveret og fornyede. Vi lægger vægt på udelivet og forsøger at
komme ud mindst én gang dagligt.
Brugergruppen
Hovedparten af de børn som går i dagtilbuddet kommer fra velfungerende familier. Det betyder, at
vi møder børn, som er velstimulerede, og som får mange oplevelser sammen med deres familier.
Derfor lægger vi i det daglige pædagogiske arbejde stor vægt på børnenes sociale udvikling. I
dagtilbuddet har børnene mulighed for at indgå i relationer med andre børn og for at deltage i ”det
store fællesskab”.
Forældregruppen er meget engagerede og interesserede i deres børn og i den hverdag, som
dagtilbuddet skal tilbyde.
Opgaven
Børnegården Sct. Anna skal leve op til dagtilbudsloven, som beskriver grundlaget for at drive
dagtilbud i Danmark. Desuden skal vi leve op til det i Aarhus Kommune politisk vedtagne
værdigrundlag for arbejdet på børne- og ungeområdet. Med baggrund i dette, har personalet med
deres faglige uddannelse og bestyrelsen med indsigt i brugergruppens ønsker, udviklet
Børnegården Sct. Annas værdigrundlag.
Børnegården Sct. Annas værdigrundlag:
Grundlæggende barnesyn:
Det enkelte barn har krav på at blive mødt med respekt og forståelse for dets egen helt unikke
personlighed.
Barnet skal betragtes som aktiv i sin egen udviklings- og læreproces og ikke som objekt for andres
krav til kvalifikationer og kompetencer.
I Børnegården Sct. Anna gør vi vores vores bedste for, at alle børn får optimale udviklings- og
trivselsbetingelser.
Hvert enkelt barn tilegner sig gennem livet forskellige erfaringer, og vi har den grundlæggende
opfattelse, at vi lærer hele livet.
Vi betragter udviklingen af det enkelte barns alsidige personlighedsudvikling som fundament for
barnets øvrige udvikling.
Pædagogiske visioner for det gode barneliv
Alle børn skal have de bedst tænkelige muligheder for at udvikle et højt selvværd. De skal tro på,
at de er værdifulde mennesker. De skal tro på, at de har noget væsentligt at bidrage til
fællesskabet med, og de skal turde bidrage.
Barnets selvværd skal være grobunden i fundamentet, således at barnet kan tilegne sig ny viden,
ny erfaring og udvikle nye egenskaber.
Barnets tro på eget værd udvikles, når barnet bliver set, hørt og forstået. Dette indbefatter respekt
for barnets baggrund og hjemlige forhold.
For at barnet skal have et positivt udviklings- og trivselsudbytte af at være i dagtilbuddet, er det
meget vigtigt, at der udvikles et gensidigt tillidsforhold mellem dagtilbuddet og barnets familie. Et
forhold der bygger på gensidig respekt og forståelse.
Personalets mission
Alle medarbejdere medvirker aktivt til at skabe et miljø, hvor børnene får et optimalt udviklings- og
læringsorienteret udbytte. Børnene skal både passes på (sikkerhed og omsorg), passes godt
(trivsel og omsorg) og de skal udfordres, så de kan lære og udvikle sig (dannelse).
Vi vil fremme vores vision ved at tilbyde en personalegruppe med et bredt udvalg af
personligheder, og hvor de forskellige personer i personalegruppen besidder forskellige
kompetencer.
Personalet vil til stadighed dygtiggøre sig og fordybe sig, dels for at kunne tilbyde børnegruppen de
optimale muligheder for læring og udvikling, dels for at kunne “brænde” for det faglige arbejde med
børnene og deres familier.
Vi arbejder til stadighed for, at der i dagtilbuddet er et miljø, som rummer og respekterer alle børn
og deres familier.
7
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Vi skal hver dag arbejde aktivt for, at hvert enkelt barn føler sig set, hørt, forstået og respekteret.
Vi skal sikre os, at børnene har mulighed for at fordybe sig i leg, og at de får de bedst tænkelige
betingelser for at deltage aktivt i såvel selvvalgte og selvstyrede handlinger, som i mere
voksenstyrede aktiviteter.
Ligeledes skal vi sørge for, at børnene har mulighed for at trække sig tilbage for at fordøje indtryk,
samle kræfter og skabe overblik.
Dagtilbuddet er et fællesskab, hvor børn og voksne mødes med de forudsætninger og
kompetencer, de hver især har. De voksne har det overordnede ansvar for fællesskabet og alles
trivsel.
Lærings og udviklingsforståelse
Børn og Unge afdelingen i Århus Kommune læringsforståelse bygger på:
 At børn lærer på alle tidspunkter og i alle situationer
 At børn har forskellige måder at lære på
 At en sammenhængende indsats på tværs af alle fagområder styrker læring og udvikling
 At et gensidigt, forpligtende samarbejde mellem forældre og medarbejdere skaber det
optimale grundlag for børn og unges trivsel, læring og udvikling.
 At vores indsats skal vurderes og evalueres med udgangspunkt i en fælles fastlæggelse
af, hvad et barn skal kunne på forskellige udviklings- og alderstrin
Børnegården Sct. Annas grundlæggende lærings- og udviklingsforståelse
I Børnegården Sct. Anna arbejder vi ud fra følgende lærings- og udviklingsforståelse:
Læring er den proces, som foregår, når vi tilegner os nye erfaringer, ny viden og nye holdninger.
Læring er en proces, som både er kompleks, kompliceret og flertydig. Desuden er processen forskellig fra person til person dvs. individuel. På denne baggrund er det ikke muligt at tilrettelægge
rammer og aktiviteter, der fører til et sikkert resultat. Vi lærer ofte noget helt andet end det tilsigtede. Men det er muligt at tilrettelægge nogle rammer og skabe nogle aktiviteter, der understøtter og
sigter på retningsgivet læring.
Vi arbejder til stadighed på at skabe et læringsmiljø, der understøtter barnets udvikling. Vi tager
udgangspunkt i børnenes egen handlinger og aktiviteter men tilbyder også aktiviteter, som det pædagogiske personale har tilrettelagt og styrer. Et sundt læringsmiljø giver plads og tid til både progression og regression. Dvs. barnets aktive deltagelse og barnets tilbagetræk til passivitet; en vekselvirkning mellem det at suge læring til sig og at fordøje den.
Udover muligheden for aktiv deltagelse mener vi, at relationer spiller en meget vigtig rolle. I læringsprocessen er det betydningsfuldt, hvordan forholdet udspiller sig mellem børn og voksne samt
mellem børnene indbyrdes.
Vi har faste aktivitetsgrupper flere formiddage om ugen. Grupperne er aldersopdelte, således at vi
sikrer, at alle børn kommer til at deltage i alle aktivitetsgrupper i løbet af deres tid i dagtilbuddet.
Evaluering af det enkelte barns udbytte af de læringsorienterede aktiviteter vurderes og evalueres
gennem interne evalueringer i personalegruppen og sammen med forældrene i de daglige snakke
samt ved forældresamtaler.
Forud for forældresamtalen, som ligger ca. 6 mdr. før børnehavestart, har pædagogerne udarbejdet en TRAS (Tidlig Registrering Af Sproglig udvikling) på barnet. Herudfra vurderes i samarbejde
med forældrene om barnet skal sprogvurderes.
8
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Alle børn i vuggestueafdelingen får plads i børnehaveafdelingen, hvis forældrene ønsker det.
Overgangen mellem vuggestue og børnehave foregår glidende, således at børnene oplever et blidt
skift.
I overgangen mellem børnehave og skole i N. J. Fjordsgades Skoledistrikt er det aftalt at anvende
SUS – (Status UdviklingsSamtale) til den forældresamtale, som ligger ca. 6 mdr. før barnet forventes at starte i skole.
Strategi og indsatsområder i Børnegården Sct. Anna
I dette afsnit følger en beskrivelse af de områder, som bestyrelse og ledelse har besluttet at
arbejde særligt med i 2013 til 2015.
Strategi: Forældresamarbejde – ejerskab og børnefællesskaber
Børn og Unges strategi for forældresamarbejde:
Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde,
hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling.
Et godt samarbejde mellem personale og forældre er grundlaget for at, børnene trives og udvikler
sig. I Børnegården Sct. Anna har samarbejdet mellem forældre og personale høj
prioritet.
I det selvejende dagtilbud er der en særlig direkte linje til forældrene. Denne vil vi gerne udforske
og udvikle, så dagtilbuddet bliver et fællesskab, hvor bestyrelsen, de ansatte, ledelsen, børnene og
deres forældre sammen og på hver deres måde skal bidrage til, at børn dannes og er i udvikling og
læring.
Effekt
Vi samarbejder med forældrene om børnenes trivsel, udvikling, dannelse og opdragelse.
Samarbejdet mellem forældre og personale bygger på fordomsfrihed og en ligeværdig dialog
omkring barnets udvikling og opdragelse. Det pædagogiske personale er ansvarlige for at være
tydelige i de krav og forventninger, der stilles til forældrene.
Pædagogerne stiller sig til rådighed med deres faglige viden for vejledning og sparring for
forældrene.
I de kommende år vil vi arbejde med at understøtte, at forældre/familier får et tættere forhold til
9
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
dagtilbuddet. Vi vil gerne, at forældrene gennem involvering i dagtilbuddets hverdag, støtter op om
det pædagogiske arbejde og byder ind på at løse praktiske opgaver, så det pædagogiske
personale får frigivet ressourcer til det pædagogiske arbejde.
Ved at børnenes bagland får større ejerskab til dagtilbuddet, ønsker vi at skabe et fællesskab, som
understøtter børnenes fællesskaber.
Ressourcer
Det uddannede personale i dagtilbuddet er fagligt velfunderede og besidder stor erfaring. Derfor
møder forældrene professionelle pædagoger, som kan vejlede, rådgive og sparre med forældrene
på alle forhold omkring det enkelte barn. Pædagogerne har stor erfaring i at samarbejde med
eksterne samarbejdspartnere som f.eks sundhedsplejerske, PPR, skole osv. Der foregår en
løbende sparring med ledelse og kolleger om, hvornår en problematik omkring et barn skal føre til,
at man indhenter viden og støtte fra eksterne samarbejdspartnere.
Omkring overgange er der en eksemplarisk og velbeskrevet praksis for samarbejde.
Den øverste myndighed i dagtilbuddet er bestyrelsen, som består af forældre. Dette giver optimale
muligheder for samarbejdet. Bestyrelsen er hele tiden opdateret på prioriteringer i det
pædagogiske arbejde, og de giver respons til personalet om, hvordan forskellige tiltag virker for
brugergruppen.
Forældregruppen i dagtilbuddet besidder mange forskelligartede ressourcer og forældrene
signalerer, at de gerne vil bidrage til mangfoldige opgaver i hverdagen.
Bestyrelsesmøderne giver anledning til spændende debatter om, hvad dagtilbuddet skal tilbyde og
i hvilken retning, der skal udvikles. Denne frugtbare dialog mellem fagfolk og brugere vil vi gerne
udnytte til at se på, hvordan forældrene kan inddrages i dagtilbuddet. Der er allerede mange ideer i
spil f.eks. støtteforening, forældrekaffe eftermiddage, arbejdspladsbesøg, afsøgning af særlige
kompetencer i forældregruppen osv.
Ydelse
Det daglige samarbejde mellem personale og forældre bæres af en gensidig respekt og en god
dialog. Der er i personalegruppen stor erkendelse af og forståelse for, at mennesker er forskellige,
og at man kan tænke det gode børneliv på mange forskellige måder. Det er grundlæggende vores
holdning, at alle forældre gør deres bedste for deres barn ud fra de forudsætninger, som de har.
I de årlige forældresamtaler er det et fast (forberedt) punkt at tale om forældrenes oplevelse af at
komme i dagtilbuddet, og her lægges der op til debat om forbedringer. Dette giver personalet
muligheder for hele tiden at tilpasse og forbedre samarbejdet med forældrene.
I bestyrelsen diskuteres løbende hvordan samarbejdet mellem dagtilbud og forældre kan udvikles
og beriges. Bestyrelsen har nedsat grupper, som arbejder med at udvikle, hvordan forældrene kan
inddrages i dagtilbuddets hverdag. Her er tanker om forældrekaffe, fælles udflugter, en
støtteforening osv.
Evaluering og indikatorer
Hvis brugerne oplever et særligt ejerskab til dagtilbuddet, vil opbakning og støtte både bidrage til
optimering af børnefællesskaberne og give personalet mere tid til at fokusere på kerneopgaven.
Hvorvidt bevægelsen frem mod dette lykkedes vil være et fast punkt på bestyrelsesmøderne.
Tilfredsheden ved at have barn i netop dette dagtilbud skal afspejles i, at der fortælles ”den gode
historie” om Børnegården Sct. Anna. Om dette er tilfældet vil bla. vise sig i søgningen til
dagtilbuddet. Derfor kan vi via KMD-institution hele tiden måle og kontrollere, hvordan dagtilbuddet
placerer sig i.f.t. andre dagtilbud i området. Ligeledes vil brugerundersøgelser afspejle forældrenes
tilfredshed og pege på, hvor vi kan blive bedre.
Vi anser det for tilfredsstillende, hvis Børnegården Sct. Anna ligger på top 3 over de mest søgte
dagtilbud i distriktet.
10
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Strategi: Rummelighed – fællesskaber
Børn og Unges strategi for rummelighed:
Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed og deltager aktivt i samfundet
som demokratiske medborgere.
I dagtilbuddet er børnene del af en større sammenhæng. Dette store, forpligtende fællesskab skal
udvikle, fremme og fastholde alle børn, uanset barnets forudsætninger og måder at indgå i
fællesskabet på.
Effekt:
Barnet skal blive bevidst om sin egen rolle i fællesskabet. Vi viser børnene, at alle roller er
værdifulde, og at alle kan og skal bidrage til fællesskabet.
Ved at få opmærksomhed, anerkendelse, støtte og omsorg opbygges barnets selvværd.
Højt selvværd giver glæde over at være til, de bedste betingelser for at indgå i relationer og evne til
at behandle andre mennesker med respekt og velvilje. Jo mere selvværd barnet har, jo bedre er
det rustet til at møde modgang. Barnets empati bliver ustandseligt udfordret og sætter dets
rummelighed på prøve. For barnet bliver empatien derfor et nøglebegreb i den alsidige personlige
udviklingsproces, hvor forståelsen af og indlevelsen i et andet individ hviler på, om barnet forstår
og tror på sig selv.
Ressourcer:
Dagtilbuddet deltager i det store bydækkende projekt ”Fællesskaber for alle”, som retter sig mod
hele 0 – 18 års området. 7 pædagoger er på læringsforløb i andre dagtilbud, og Børnegården Sct.
Anna er værtsinstitution for pædagoger fra andre dagtilbud. 4 faste ”langtidsansatte”
pædagogmedhjælpere, har været på 3 dages kursus i ”Fællesskaber for alle”, arrengeret af
Frederiksbjerg Dagtilbud og Børnegåprden Sct. Anna.
Sidste års kursusforløb ”Børnefællesskaber” mv. har givet et godt startskud til at arbejde med
inklusion på mange planer. Der følges løbende op på møder og i praksis.
Ydelse:
Deltagelse i projektet ”Fællesskaber for alle” og vores eget kursusforløb ”Børnefællesskaber” vil,
via de efterfølgende debatter i dagligdagen og på møder, give en fælles pædagogisk forståelse af
inklusionsbegrebet. Herudfra vil vi skabe et pædagogisk tilbud, som bygger på en inkluderende
pædagogik til gavn for alle børn, fordi den kan identificere risici for eksklusion tidligt i barnets liv.
Dagtilbuddet har efter seneste omlægning af midler til børn med særlige behov (H-timer) fået
midler, der rækker til en pædagogstilling på 30 t/u. Fra august 2013 er disse timer tildelt en
pædagog med særlig uddannelse indenfor motorik og med mange års praksiserfaring. Herefter
skal timerne anvendes rundt i huset til børn, som har brug for en særlig indsats i en periode. De
enkelte kontaktpædagoger beslutter i samråd med ledelsen, hvordan den særlige indsats skal
udspille sig i praksis.
11
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Evaluering og indikatorer:
Vi vil se en børnegruppe, der behandler andre med respekt, og som indgår i relationer med
nysgerrighed og indlevelse.
Vi vil have en personalegruppe, der skaber bæredygtige fællesskaber, hvor alle tør være den de
er, og hvor alle søger løsninger på fælles udfordringer.
Vi vil se en bestyrelse, der aktivt arbejder henimod at skabe rammer i dagtilbuddet, som
understøtter de bæredygtige fællesskaber.
Vi vil se en forældregruppe, der støtter op om at inkludere alle børn. Som kender deres børns
kammerater, og som er opmærksomme på at ingen ekskluderes af fællesskabet.
Strategi: Sprog
Det overordnede mål for sprog og læsning i Aarhus Kommune er, at alle børn og unge udvikler sprog og
læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til personlig udvikling,
uddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet.
Sprog er et redskab for kommunikation og tænkning. Barnet bruger sproget til at komme i kontakt
med andre, og når det deltager i leg eller anden form for samvær.
Vi tænker med sprog, og sproget er således kilde til forståelse og erkendelse. Et godt sprog er en
væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling.
Børn lærer sprog ved at være aktive og eksperimenterende sprogbrugere og i dialog med andre.
Den voksne spiller en afgørende rolle som dialogpartner og som sproglig rollemodel, og som den,
der tager ansvar for barnets sprogudvikling.
Forældrene har afgørende betydning for børnenes sprog- og skriftsprogsudvikling. Det er
væsentligt, at forældrene har en grundlæggende viden om sprog og læsning, og er bevidste om
deres rolle i barnets sproglige og skriftsproglige udvikling. Pædagogerne har en vigtig opgave i at
vejlede forældrene i, hvordan de bedst understøtter barnets sprog- og læseudvikling.
Effekt:
Dagtilbuddet arbejder med en stadig forbedring af børnenes sprog, ligesom der tilstadig arbejdes
med at gøre forældrene aktive aktører i børnenes sprogtilegnelse. Målet er, at 10% børnene (i
område Horsensvej) ved skolestart i 2015 har forbedret sprog.
Ydelse:
I 2½ års alderen udarbejde pædagogerne en TRAS (Tidlig Registrering Af Sproglig udvikling) på
alle børn. Herudfra vurderes i samarbejde med forældrene om barnet skal sprogvurderes.
Ved forældresamtalen når barnet er 2½ år, får forældrene udleveret materiale om, hvordan de kan
sprogstimulere deres barn. Materialet indeholder også anbefalinger på god børnelitteratur
I overgangen mellem børnehave og skole udarbejdes der SUS på alle børn.
12
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Ved barnets start i vuggestue og igen ved skift fra vuggestue til børnehave udleveres den af Aarhus Kommune udarbejdede ”Sprogpjece”.
Sprogvejlederen vejleder og inspirerer løbende til udvikling af sprogarbejdet.
Organisering:
Sprogvejlederen deltager i områdets netværk om sprogarbejde.
Ressourcer:
Dagtilbuddets sprogvejleder er til stadighed opdateret på nyeste viden og forskning omkring
sprogudvikling. Sprogvejlederen er til rådighed for alle pædagoger og forældre.
I løbet af foråret 2014 påtænkes uddannelse af endnu en sprogvejleder, således at der er en
sprogvejleder til rådighed i hver afdeling.
Strategi: Personale – Ressourse pædagoger
Børn og Unges strategi for personale
Vi vil med udgangspunkt i Aarhus Kommunes personalepolitik skabe en attraktiv arbejdsplads
og et arbejdsmiljø, der tiltrækker, udvikler og fastholder kvalificerede medarbejdere, der vil
være med til at udvikle Børn og Unge og realisere vores vision, værdier og mål.
Vi understøtter udviklingen af en fælles kultur- og værdiforståelse med udgangspunkt i vores
vision og værdier i Børn og Unge. En kultur- og værdiforståelse, som integreres i al vores
opgavevaretagelse eksternt over for børn, unge og deres forældre samt internt på ”arbejdspladsen”
Børn og Unge.
Ressourcepædagoger
I Børnegården Sct. Anna har vi i en årrække arbejdet henimod at udvikle en pædagoggruppe, der
samlet besidder spidskompetencer på de mangfoldige områder, som er relevante for at udføre
kerneopgaven på bedst mulig måde.
Det er en grundfæstet kultur i dagtilbuddet, hvor det er praksis at søge råd, vejledning eller
sparring hos en kollega med en særlig viden på et område.
Effekt
Dagtilbuddets samlede faglige viden udbygges. Den enkelte pædagog kvalificeres på et bestemt
område og ved at bringe sin viden i spil, vokser hun positivt. Et krav til ressourcepædagogen er, at
hun videreformidler sin viden til de øvrige i personalegruppen og til brugerne.
Det øger arbejdsglæden, det faglige selvværd og den faglige stolthed, at ens viden bliver brugt af
andre. Man møder anerkendelse fra kolleger og forældre, og man mærker faglig anerkendelse, når
man besidder en særlig viden på et område. Det nedbringer stressnivauet hos de øvrige kolleger,
når man ved, at man kan hente viden eller henvise forældre til en pædagog i huset med
specialviden – altså alle behøver ikke at vide alt.
Endeligt sparer det tid at have specialviden i huset fremfor at skulle ud og opsøge den.
Ressourcer
Alle pædagoger i dagtilbuddet har vedligeholdt deres faglige viden gennem kurser, sparring,
litteratur og ved at fungere som vejleder for studerende.
I 2012 har alle medarbejdere deltaget i 2 dages kursus med emnerne: ”Fra service til forpligtende
fællesskaber”, ”Børnefællesskaber”, og ”Fællesskabende forældresamarbejde”.
En pædagog fra hver børnegruppe deltager i det bydækkende projekt ”Fællesskaber for alle”. Alle
pædagoger der ønsker det, deltager i de fyraftens møder, som er tilknyttet projektet. Dagtilbuddets
sprogvejleder deltager i videreuddannelse for sprogvejledere. 7 har pædagoger videreuddannelse
på diplomniveau.
Hvert efterår evalueres det forgangne års prioriteringer af kursusmidler, og der besluttes fremtidig
anvendelse af kursusmidler. Her er ressourcepædagogtanken naturligvis indtænkt.
13
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Ydelse
Ressourcepædagogerne skal stille sig til rådighed for kolleger, studerende og brugere. Dette skal
først og fremmest ske i dagligdagen, når en kollega har behov for sparring eller vejledning for at
tackle en situation. Derudover skal ressourcepædagogen tilbyde vejledning til studerende,
vejledning til forældre og kunne holde oplæg om sit specialområde til personale- og
forældremøder.
Ledelsen er til stadighed skarpe på, hvilke kompetencer der skal tilføres dagtilbuddet. Ledelsen
motiverer den enkelte medarbejder til at uddanne sig. Dette sker bla. ved MUS samtaler.
Evaluering og indikatorer
Gennem trivselsundersøgelse i APV, brugertilfredshedsundersøgelse, rekruttering af nye
medarbejdere og måling af sygefravær skal det tydeligt fremgå at det at uddanne
ressourcepædagoger betyder, at medarbejdere har højt fagligt selvværd og stor glæde ved at
være ansat i netop dette dagtilbud.
Brugere skal give udtryk for, at de betragter medarbejderne i dagtilbuddet som højt fagligt
kvalificerede.
Endeligt skal medarbejdernes sygefravær fastholdes på det lave niveau, hvor det nu befinder sig. I
2012 var sygefraværet opgjort i arbejdsdage, incl. langtidssyge: 10,22 dage eller 4, 57 % pr. ansat.
Eller, hvis langtidssygdom fraregnes, 6 dage eller 3,28 % pr. ansat.
Emner fra seneste kvalitetsrapport som bestyrelse og personale har valgt at fokusere på:
1. Samarbejde i KNUD
2. Forældreinddragelse
Vedr. punkt 1.
Det forpligtende netværk KNUD består af Løgtengården, Lindegården, Børnebåndet og Sct. Anna
– alle selvejende dagtilbud med flere afdelinger. Netværket har en detaljeret forretningsplan (bilag
2) for samarbejdet. Dagtilbudslederne har taget netværksuddannelse på diplomniveau i 2011 og
2012. Nu skal samarbejdet bredes ud til resten af ledelserne, personalegrupperne og
bestyrelserne.
I 2013 har de pædagogiske ledere holdt møder uden dagtilbudslederne. Ligeledes har
repræsentanter fra bestyrelsen deltaget i bestyrelseskursus og møder med forvaltningen sammen
med repræsentanter fra andre bestyrelser i netværket. Målet med netværket er, at samarbejdet
skal udbredes i alle de sammenhænge, hvor det giver mening. Aktuelt (januar 2013) er de
pædagogiske ledere i gang med at undersøge, hvordan vores fælles inklusionsvejler kan være til
gavn i alle afdelinger.
14
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Vedr. punkt 2.
I forældregruppen ligger et kæmpe potentiale. Det er bestyrelsens og ledelsens mål at skabe rum
til at dette potentiale kan bringes i spil, så det kan supplerere, berige, aflaste og spille sammen
med de professionelle i dagtilbuddet, for dermed at øge kvaliteten i børnenes liv.
I indsatsområdet om forældresamarbejde er beskrevet nogle af de ideer, som er på banen i denne
debat.
15
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Bilag 1
Bestyrelsen og driften
Bestyrelsessamarbejde
Fra vedtægterne § 6:
Dagtilbuddets ledelse består af en bestyrelse, der inden for lovgivningen og de af Århus Kommune
fastsatte mål og rammer, varetager den overordnede ledelse.
Bestyrelsen har ansat en dagtilbudsleder og to pædagogiske ledere, der under ansvar overfor
bestyrelsen varetager den pædagogiske og administrative ledelse og drift af institutionen.
Praksis
Der afholdes mindst 5 årlige bestyrelsesmøder. Formand og dagtilbudsleder samarbejder om
udsendelse af dagsorden. Den årlige generalforsamling med valg til bestyrelsen afholdes i
september. Se i øvrigt vedtægterne.
Dagtilbudslederen er mindst 1 gang ugentligt i dialog med bestyrelsesformanden om, hvad der
rører sig i dagtilbuddet og om beslutninger, som dagtilbudslederen har truffet eller ønsker at træffe.
Det kan være beslutninger af økonomisk, strategisk, personalemæssig eller administrativ art.
Ledelse
Bestyrelsen er arbejdsgiver for personalet, - herunder ledelsen. Dagtilbudslederen refererer til
bestyrelsen i alle spørgsmål, der har væsentlig betydning for dagtilbuddets drift og
personalemæssige spørgsmål. De pædagogiske ledere refererer til dagtilbudslederen.
Bestyrelsen har besluttet at være medlem af Menighedernes Daginstitutioner – MDI. Ligeledes har
bestyrelsen besluttet, at al administration føres hos MDI.
Drift
Dagtilbudets daglige drift varetages af dagtilbudslederen, som arbejder under ansvar overfor
bestyrelsen.
Løn og budgetadministration er overdraget til MDI.
Personalebudgettet er på ca. kr. 11 millioner årligt.
Øvrige budget er på ca. kr. 2 million årligt.
Regnskabet 2012 viser et overskud på ca. 1,5 %.
16
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Bilag 2
Forretningsplan
for
Løgtengården, Lindegården,
Børnebåndet, Skovtrolden &
Børnegården Sct. Anna
i
Netværket KNUD
Kompetencer Nuancer Udvikling Dialog
17
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Indledning / baggrund
Parterne:
Mellem de selvejende dagtilbud Løgtengården, Lindegården, Børnebåndet, Skovtrolden & Børnegården Sct. Anna er
der indgået følgende aftale om grundlaget for samarbejde i netværk.
De 4/5 dagtilbud samarbejder om udvikling af strategisk ledelse, økonomi, pædagogiske metoder, HR, kommunikation
og fælles udarbejdelse af kvalitetsrapporter og pædagogiske læreplaner. Desuden samarbejdes der om at udarbejde en
metode, således at pædagogiske tilsyn fra Aarhus Kommune kan gennemføres de 4/5 dagtilbud i fællesskab.
Formål med kontrakten
Det er kontraktens formål at fastlægge rammerne for det samvirke, der sker imellem de selvejende dagtilbud, der er
deltagere i netværket.
Netværket hedder: ”KNUD”- Kompetencer Nuancer Udvikling Dialog - herefter kaldet ”netværket”
Kompetencer ift: børn, ledelse, medarbejdere, dagtilbud
Nuancer ift: rummelighed, forskellighed
Udvikling ift: pædagogik, ledelsesmæssigt, økonomisk
Dialog ift: fællesskab, kommunen, civilsamfundet
Samvirket er en selvstændig juridisk enhed, der har status af forening. Som deltagere kan optages selvejende- og private
dagtilbud, der består af fusionerede enheder og som drives i Aarhus Kommune på grundlag af dagtilbudsloven.
Denne kontrakt udgør det juridiske grundlag for Netværket, idet der ikke udarbejdes særskilte vedtægter.
Netværkets hjemsted er Aarhus Kommune; + Adresse, kontaktdata etc. (Adresse for Netværkets postkasse ?)
Formål med Netværket
Formålet med Netværket er at skabe et samvirke der styrker de deltagende dagtilbud på områder som strategisk ledelse,
økonomi, pædagogiske metoder, HR, kommunikation og fælles udarbejdelse af kvalitetsrapporter og pædagogiske
læreplaner og dermed øge bæredygtigheden for de enkelte enheder.
I erkendelse af kravet om større bæredygtighed på alle områder for de enheder der driver dagtilbud etablerer vi et
samvirke, hvor vi ved at løse opgaver i Netværket vil opnå kvantitative- og økonomiske gevinster, der gør det muligt at
bevare de enkelte dagtilbuds værdigrundlag og særkender uanset hvordan den økonomiske situation og de
samfundsmæssige vilkår for dagtilbud udvikler sig fremover.
Arbejdet i Netværket er et forpligtende arbejdsfællesskab, der udføres på grundlag af et princip om at alle deltagende
dagtilbud er ligeværdige.
Netværket skal styrke aktiviteter på tværs af dagtilbuddene med afsæt i de kompetencer Netværkets ledere og
medarbejdere og bestyrelser repræsenterer.
Netværket indgår som en kompetent aktør i forhold til alle interessenter i og omkring dagtilbuddene.
Grundlag og forudsætninger
Netværkets dagtilbud er hver for sig selvstændige juridiske enheder med egen bestyrelse, dagtilbudsleder, pædagogiske
ledere og medarbejdere; alt i henhold til lovgivningens regler.
Det enkelte dagtilbud har egen driftsaftale med Aarhus Kommune og eget budget. Dagtilbuddene i Netværket består af
fusionerede enheder, som har tilpasset sig de økonomimodeller som anvendes i Aarhus Kommune. Dette er løst ved at
fusionere op til en størrelse, der giver økonomisk robusthed.
Udarbejdelse og evaluering af indsatsområder i det enkelte dagtilbuds virksomhedsplan sker i sparring og
erfaringsudveksling med de øvrige i Netværket. Dette vil vi arbejde med gennem fælles seminar, hvor såvel
pædagogiske ledere, som bestyrelsesmedlemmer kan deltage.
Som medlem af Netværket skal det enkelte dagtilbud være forpligtet til at arbejde loyalt for opfyldelse af de
målsætninger, der er indeholdt i forretningsplanen.
Netværkets enkelte dagtilbud forpligter sig overfor Netværket til at arbejde med fuld gennemsigtighed i egne forhold
omkring de opgaver og målsætninger som Netværket påtager sig.
Netværkets organisering og ledelse
Netværket ledes af.
Netværkets ledes af dagtilbudslederne fra de deltagende dagtilbuds i netværket. Ved en dagtilbudsleders
længerevarende forfald indtræder én af pågældendes pædagogiske leder.
Netværkets dagtilbudsledere har hver især ansvar for at sikre, at respektive dagtilbuds bestyrelser er informeret om og
involveret i de indsatsområder Netværket arbejder med. Dagtilbudslederne refererer ledelsesmæssigt til bestyrelserne og
en dagtilbudsleder skal sikre sig mandat fra ”sin” bestyrelse til det arbejde, der udføres i Netværket.
Netværksforum udarbejder en forretningsorden for møderne i Netværket.
Der aftales en mødeplan for faste møder for 12 måneder af gangen. Ad hoc møde aftales efter behov. Der er mødepligt
til alle møder. Pædagogiske ledere deltager efter vurdering af den samlede gruppe af dagtilbudsledere i møderne. Der
udarbejdes beslutningsreferat fra alle møder i forum.
Netværket udpeger en sekretær for et år ad gangen. Sekretæren er ansvarlig for at fremsende beslutningsreferat til alle
bestyrelsesformænd senest 14 dage efter afholdelse af møde. Ved udarbejdelse af referat skal regler om tavshedspligt og
aftale om fortrolighed, jfr. punkt x nedenfor, tages i betragtning.
18
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Netværkets Opgaver og Mål
Dagtilbudslederne udarbejder mål og opgavebeskrivelse for Netværket i tæt samarbejde med de pædagogiske ledere og
bestyrelsen. Mål og opgaver indtegnes i en årsplan.
Bemærkning:
Der skabes målsætninger med udgangspunkt i de fem dimensioner
 pædagogisk profil/faglighed

interessenter
 økonomi
 HR
 kommunikation
Interessenter:
Forældretilfredshedsundersøgelse hvert 2. År. Forestås af Aarhus Kommune samtidig med samme undersøgelse for de
kommunale dagtilbud. Det er afgørende, hvordan forældrene er tilfredse med det selvejende dagtilbud. For at kunne
tage temperaturen på forældretilfredsheden, dels som et internt måleredskab til brug for fortsat udvikling, og dels som et
grundlag for sammenligning med de andre dagtilbud i Netværket og i de kommunale dagtilbud, gennemføres forældretilfredshedsundersøgelsen af og med Aarhus Kommunes koncept.
Pædagogik:
De pædagogiske ledere står hovedsageligt for udvikling, implementering og evaluering af de pædagogiske indsatsområder. Netværket skal udarbejde handlingsplan for, hvordan de pædagogiske ledere kan samarbejde om udvikling og kvalificering af det pædagogiske arbejde.
Økonomi:
Netværket aftaler, at Netværkets budgetter hvert år gennemgås i Netværket til orientering. Dette skal ske 3 gange årligt.
Ved budgetårets start, hvor man fremlægger, hvordan budgettet tænkes anvendt. I august som status på om budgetplanlægningen holder og ved budgetårets slutning. Det er muligt at få sparring hos MDI til budgetopfølgning.
Netværksdeltagerne mulighed for sparring og vidensdeling omkring etablering af handlingsplan ved budgetoverskridelse. Hvis budgetopfølgning viser overskridelse, deltager Netværket i at udarbejde en handlingsplan.
I tilfælde af budgetoverskud hos et dagtilbud i Netværket og underskud hos et andet dagtilbud i netværket, kan der efter
aftale med bestyrelserne og Aarhus Kommunes Økonomiafdeling indgås aftale om ”lån”, således at dagtilbuddene i
Netværket dækker hinanden ind.
HR:
Netværket understøtter arbejdet med at udvikle samtaleguides til brug ved MUS samtaler. Netværket overvejer om man
kan afholde MUS samtaler for hinanden i DTL-gruppen.
Netværket understøtter den enkelte leder i afholdelse af MUS og bearbejdning af de oplysninger medarbejderne fremkommer med.
Der udarbejdes trivselsundersøgelser hvert 2. år i medarbejdergruppen. For at kunne tage temperaturen på personalets
trivsel, dels som et internt måleredskab til brug for fortsat udvikling, og dels som et grundlag for sammenligning med de
andre dagtilbud i Netværket og i de kommunale dagtilbud, gennemføres trivselsundersøgelsen af og med Aarhus
Kommunes koncept.
Materiale og kompetencer vedrørende APV deles i Netværket og man understøtter og laver erfaringsudveksling i forbindelse med audit.
Der er stor forskel på omfanget af fravær i de enkelte dagtilbud. Der kan hentes gevinster ved at etablere fælles viden
om hvordan udfordringerne kan mødes.
Der ind rapporteres fravær i TID som grundlag for fælles datagrundlag.
19
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
Fortrolighed / tavshedspligt
Netværket og alle personer der kommer i kontakt med Netværket forpligter sig til at håndtere al information fra
deltagerne som fortrolig. Det betyder, at alle informationer om et dagtilbuds forhold betragtes som fortrolige
oplysninger. Kun informationer som allerede er offentligt tilgængelige må videregives.
Vedrørende personlige oplysninger og ”forretningshemmeligheder” henvises der særskilt til Forvaltningsloven og
Straffeloven, hvoraf fremgår hvornår videregivelse af sådanne oplysninger er strafbar.
Dagtilbudsledere og pædagogiske ledere, underskriver tavshedserklæringer, der indbefatter dels Forvaltningslovens- og
straffelovens område og dels det yderligere område der omfattes af det ovenfor nævnte område for ”fortrolighed”
således, at det i praksis vil være sådan at en deltager i Netværk ikke kan videregive informationer om en anden
institution, hvis informationen er kommet til kundskab i Netværkssammenhæng. Erklæringen udformes som et tillæg til
lederens ansættelsesbrev således at overtrædelse vil få konsekvenser i ansættelsesforholdet.
Den aftalte fortrolighed og den efter loven gældende tavshedspligt gælder også en dagtilbudsleders videregivelse af
informationer om et andet dagtilbud til egen bestyrelse.
Aftalen om fortrolighed og tavshedspligt ophører ikke ved eventuel fratrædelse.
Hæftelse og ansvar
For Netværkets økonomiske forpligtelser hæfter Netværket med sin formue. De deltagende dagtilbud hæfter ikke for
Netværkets økonomiske forpligtelser.
Tegningsret
Til at forpligte Netværket kræves underskrift af to af Netværksforums medlemmer i forening. Netværket kan ikke
forpligtes af dispositioner, der ligger ud over hvad der må betegnes som sædvanlige dispositioner, medmindre samtlige
medlemmer af Netværksforum underskriver.
Netværksøkonomi
Netværkets bestyrelse vedtager årligt et budget til dækning af de med driften af Netværket forbundne omkostninger.
Netværkets dagtilbud bidrager med en andel svarende til den forholdsmæssige volumen af deltagernes budget.. Henset
til budgettets forventede beskedne størrelse er det aftalt, at regnskabet revideres af intern revisor som skal udpeges af
Netværksbestyrelsen.
Indmeldelse.
Nye medlemmer kan optages i Netværket, hvis mindst 3/4 af nuværende Institutioner accepterer dette.
Udmeldelse
Et dagtilbud kan melde sig ud af Netværket med 3 måneds varsel til et årsskifte.
Tvisteløsning
Uoverensstemmelser mellem parterne om fortolkning af aftalen skal søges løst ved forhandling. Kan der ikke
umiddelbart skabes en forhandlingsløsning er parterne enige om at anmode MDI om at stille en mediator til rådighed.
Ændring af Netværkskontrakten
Netværkskontrakten kan kun ændres ved enstemmighed.
Parterne har aftalt, at kontrakten tages op til overvejelse én gang årligt med sigte på at aftale eventuel justering.
Netværk ”Et Projekt i udvikling”
 Netværksmodellen er dynamisk og under stadig udvikling. For at sikre bedst mulig nyttiggørelse af erfaringer
som grundlag for udvikling af bæredygtige MDI Netværk skal der i 2012 etableres et forum for MDI-netværk,
der kan understøtte erfaringsudveksling og inspiration til udvikling af Netværksmodellen.
Kontrakten tiltrædes af de enkelte dagtilbuds bestyrelse. (Tillige med udvidet tavsheds- fortrolighedserklæring)
20
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
21
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
22
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
23
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
24
Lokal udviklingsplan for
Børnegården Sct. Anna
Januar 2013
25