DNV-Gødstrup
Biofag Nr.1 Februar 2010 Biofag Medlemsblad for Foreningen af Danske Biologer FaDB Udkommer 5 gange årligt Deadlines: 20/1, 20/3, 20/6, 20/8, 20/10 Redaktion: Jesper Ruggaard Mebus (ansv.) Erik Frausing Svend Erik Nielsen Forsidefoto: Søsalat i isen © Erik Frausing, 2010 Grafisk tilrettelæggelse: Indtryk, 8639 8580 ISSN 0106-1038 Oplag 1.000 eksemplarer Biofag trykkes på Cyclus 100 % dansk genbrugspapir Det er tilladt at citere Biofag med tydelig kildeangivelse. Meninger, der kommer til udtryk i Biofag, deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller foreningens bestyrelser. Redaktionen afsluttet 20.01. 2010 Adresse: Biofag Lundingsgade 33 8000 Aarhus C Tlf. 8619 0455 Annoncer Annoncer sendes elektronisk både til redaktionen [email protected] og trykkeren [email protected] Annoncepriser 1/1 side (143 x 203 mm) kr. 2200 1/2 side (143 x 90 mm) kr. 1250 1/4 side kr. 750. Særlig pris aftales for annonce på bagsiden eller indlagt løst annoncemateriale. Det skal ske efter aftale med redaktionen senest 14 dage før deadline. Alle priser er ekskl. moms. Indlæg Redaktionen modtager gerne indlæg til Biofag. Indlæg sendes til [email protected]. Den anvendte tekstbehandling skal være umiddelbar kompatibel til Word. Fotos leveres som tiff- eller jpg-filer med god opløsning f.eks. 300 dpi. Illustrationer skal være tegnet med sort streg. Husk figurtekster og kildeangivelser. Redaktionen forbeholder sig ret til at afkorte indlæg – og at læse korrektur på indlæg. Adresseændringer Ændringsformularen på foreningens hjemmeside på EMU´en anvendes. Ændringer kan evt. fremsendes via e-mail til FaDBsekretariatet: [email protected] Foreningen af Danske Biologer Formand Erik Frausing [email protected] Næstformand Jane Burkarl [email protected] Kasserer Lisbeth Bødker Nielsen [email protected] Revisor Benny Silvert Biofags indhold: 4 Nyt fra bestyrelsen 5 Nyt fra fagkonsulente 6 Klummen: Fætterkusinetræf på KU 8 Biostrukturkemi 10 Forsskåls fisk 12 Anmeldelse: Bioteknologi 1 13 Anmeldelse: Økologibogen 16 FaDB-kurser 2010-2011 17 Evolutionsforedrag 18 Konference: Naturen i Byen 21 Kursus: Eksperimentel Genteknologi 22 Kursus: Fra gen til protein Nyt fra bestyrelsen Af Erik Frausing Formand FaDB Revision af læreplanerne I skrivende stund venter vi på at se de reviderede læreplaner som skal i høring. På seneste møde i Pædagogisk Samarbejdsudvalg i GL blev arbejdsprocessen i forbindelse med revision af læreplanerne evalueret. Generelt var der, som hos os, stor tilfredshed med forløbet og samarbejdet med fagkonsulenterne blandt de faglige foreninger. Fagkonsulent Anne Krarup fik i forbindelse med Biokonferencen i september input med fra FaDB’s medlemmer, som efterfølgende blev inddraget i arbejdet med læreplanerne i Fagligt forum. Det har desuden været muligt at deltage i debatten om revision af læreplanerne i de enkelte fag på EMU via et blogsystem. Rekruttering til de faglige foreninger På nævnte møde i PS blev der rejst bekymring om rekruttering til de faglige foreninger. Det er vanskeligt at skaffe folk til regional- og bestyrelsesarbejde, samt andre opgaver i de faglige foreninger. Det hænger måske sammen med at vi internt på skolerne har koncentreret os om at implementere reformen, men også at skolernes ledelse ikke anerkender arbejde i de faglige foreninger, som værende værdifuldt for skolen. Det fremgik at det er meget forskelligt om der gives timer og vikardækning til den type arbejde. Dette på trods af at en meget stor del af den faglige efteruddannelse og udviklingsarbejde foregår i de faglige foreninger. Rekrutteringsproblemet kan derfor på sigt give ringere mulighed for efteruddannelse. Jeg skal dog, på trods af nævnte, ikke undlade at slå et slag for at indgå i foreningsarbejdet i regionerne, i udviklingskurser og inspirationsdage m.m. Man kan risikere at møde inspirerende, spændende og underholdende kollegaer fra egne og andre faggrupper m.m. Nyt fra fagkonsulenten Af Anne Krarup Justering af læreplaner De justerede læreplaner er i skrivende stund sendt til høring, så justeringerne er endnu ikke endelige. Det forventes, at de endelige læreplaner ligger klar efter påske. Som tid ligere nævnt er der ikke tale om nye læreplaner, men om justeringer af forskellig karakter. Justeringerne omfatter blandt andet, at • de faglige mål på alle niveauer er renset for kernestof • evolution er kommet med på C-niveau • kernestoffet på A-niveau er specificeret inden for visse områder med henblik på i højere grad at få mulighed for at stille skriftlige prøveopgaver inden for fx fysio logi • krav om samarbejde med matematik B er kommet ind både i kernestof og i samspil med andre fag på A-niveau • det eksperimentelle arbejde udgør 20 % af undervisningen uden for- og efterbehand ling • skriftlighed i faget er bredt ud og omfatter flere former for skriftligt arbejde • muligheden for eksamensprojekt på C- og A-niveau på stx bortfalder • der er bedre sammenhæng mellem faglige mål, prøveformer og bedømmelseskriterier • for nf ændres eksaminationstiden fra 30 min. til 40 min. Læreplanerne kommer til at gælde for de elever, der starter august 2010. Nogle af juste ringerne i kernestoffet på A-niveau får konsekvenser for, hvad der kan stilles opgaver i. Fremover kan der fx stilles opgaver inden for muskler, blodkredsløb og åndedræt, hvad der har været ønske om ikke mindst i forhold til de studieretninger, hvori der indgår idræt B. Som reglerne er nu, vil justeringerne træde i kraft for de elever, der begynder august 2010, og der vil derfor først ved den skriftlige prøve sommeren 2013 indgå opgaver på baggrund af det justerede kernestof. Vejledninger I forlængelse af justeringen af læreplanerne, vil alle vejledningerne også blive justeret. Arbejdet med vejledningerne foregår i løbet af foråret og vil efter planen være tilgængelige omkring 1. juli. Status omkring bioteknologi A I skrivende stund vides det endnu ikke, hvor mange skoler, der har oprettet studieretninger med bioteknologi A. Skolerne har ikke sendt deres indberetning til uvm, men der kommer med mellemrum spørgsmål vedrørende faget. Status for arbejdet omkring forsøget er, at i begyndelsen af februar udsendes justering af læreplan, tilhørende vejledning og revision af FAQ. Omkring 1. april udkommer de 2 vej ledende opgavesæt, så der er mulighed for at afprøve opgaverne i forbindelse med skriftlig årsprøve. I begyndelsen af næste skoleår bliver der afholdt to konferencer om forsøgsfaget biotek nologi A. Konferencer afholdes onsdag den 25.8.2010 og onsdag den 1.9.2010 henholdsvis øst og vest for Storebælt. Konferencerne vil blandt andet omhandle skriftlig prøve, herunder erfaringer fra sommerens årsprøver, studieretningsprojekter med faget bioteknologi A, mundtlig prøve, herunder prøveopgaver. Program og tilmelding til konferencerne udsendes uge 23. Klummen Som noget nyt i Biofag vil vi indføre en fast rubrik: ”Klummen”, hvor man kan skrive om forhold der er relevante for Biofags læsere i bredeste forstand. Det kan være debatindlæg, skarpe kommentarer, morsomme tiltag, spændende hjemmesider eller… Der er sådan set ingen grænser. Vi håber på, at det vil kunne skabe debat om faget og udveksling af gode idéer mellem kollegaer, og dermed gøre bladet mere levende og debatterende. Klummen skal være et sted, hvor man kan ”skrive for egen regning”. Meningerne der kommer til udtryk i klummen er ikke bestyrelsens, Biofag-redaktionens eller andre organiserede fora´s, men alene udtryk for, hvad skribenten selv mener. Fætterkusinetræf på KU det, tak for med dig gamle dreng, hvordan går Hej Thomas det er længe siden, dav rkan lære å ogs du går fint, hvor er du nu? har sidst, jamen er det ikke, jo tak det ost frok e spis hej med dig, har I biotek? vi må didat, hej Jens godt at se dig, hej, sammen. givet , mange kendte hinanden og der blev Gensynsglæden var øjensynlig stor krammere til højre og venstre. erkusine så virkede det som om vi var til fætt Som konferencieren konkluderede, dag på ons irati insp der på indbydelsen stod træf. Og det var det vi var. Selv om le gam og nde er studiekammerater, nuvære KU. Det er ikke hver dag man mød etal. Ja hob i r for Foreningen af Danske Biologe fagkonsulenter og tidligere formænd t et reel var denne fredag først i januar på KU selv min gamle vejleder var der. Men fætterkusinetræf. nd i matema r i blandt ca. 50 andre med baggru Vi var vel rundt regnet 250 biologe biologer var af huse denne fredag. tik, fysik og kemi. Jo, rigtig mange den af tor Ralf Hemmingsen om vigtighe Efter en ganske filosofisk tale af Rek ækker etitv tiden stod programmet på fire app naturvidenskab nu og op gennem nde viden. oplæg der præsenterede ny spænde er højt til den store vilde natur, der hvor der Først blev vi bevidste om at laks fra dem der går i dere fedtsyresammensætning end loftet, har en bedre og dermed sun – var titlen på en sund og bæredygtig madkultur bure. Ny nordisk mad – design af foredraget. g for men rs Koch fortalte om naturens betydnin Så fik vi natur på recept. Niels Ehle mure med ikke være den rigtige vare – selv hus neskets sundhed. Og det behøver – grønt er ler pita hos på r hos indlagte patiente naturmotiver giver en klar virkning nde! kke evæ tank til at blive hurtigere rask – godt for øjet og dermed for evnen wupti. Der ofte medicinen – en tur i skoven og Folk med stress eller depression får vigtighed. for er Byernes grønne områder af stor havde i hat på recept, var hvad Peter Krustrup Brug bold og bliv sund – foldbold le fodbold. spil at er det dt evækkende hvor sun ten. Og det var spændende og tank ed mange derm og kler verer rigtig mange mus Forklaringen er at spil le fodbold akti dhed må sun ns olde r den anden som viste fodb enzymsystemer. Den ene figur efte være vand på DBU’s møl le. tikkens MA fortalte under overskriften ”An Søren Brøgger Christensen fra FAR rolle i forbin at naturstoffer stadig har en vigtig viden fremtidens lægemiddel” om på kræftknu emidler. Prodrugs som frigives tæt delse med at forske og udvikle læg af hans skade resten af kroppen var bare en den for derved at virke lokalt og ikke spændende pointer. var mindeværd Jo, formiddagens program på KU denne inspirationsdag. igt, ligeså med konceptet med spise og oplevelse, for mens man prøvede at Frokosten blev noget af en stresset godaw til dem fra nær og fjern. drikke, skulle man nå at sige hej og kshops foregik rundt på inst Eftermiddagens 15 forskellige wor med eksperimentelt tilsnit. itutterne – mange en i forbin om metaltræthed i gymnasieverden I disse tider, hvor der tales meget reform, var ns plementering af reform og reforme delse med implementering og reim e og glade biologer samlet. det livgivende at se så mange frisk e foreningens falde én ind – måske skulle vi rykk En tanke som ikke kunne undgå at oger med ndige fredag i januar? Så mange biol generalforsamling til denne navnku e aktiv mer en ke mås – t kunne skabe noget stor så meget energi og udstråling må en. ban på lige enskjolds soldater som er syn forening, hvor det ikke kun er Tord Takuss – vi ses – samme sted - næs te år. Svend Erik Nielsen Frederiksborg Gymnasium og HF Biostrukturkemi Svend Erik Nielsen Frederiksborg Gymnasium og HF Henning stik mig lige salvien, vi skal oprense genomisk DNA. Vi ifører os handsker for at beskytte forsøget mod fremmed DNA. Efter utallige runder i centrifugen og en tur i PCRmaskinen står vi med rystende hånd og sætter produktet på gelen. Få minutter efter kan vi konstatere, at der er DNA i salvie, oregano og krusemynte. Som små fyrtårne i et frådende hav af koncentration og næsten barnlig nysgerrighed står vi 30 kittelklædte biologer og kemikere skulder ved skulder på Molekylærbiologisk Institut på Århus Universitet. Geler, mikropipetter, Centrifuger og PCR-maskiner er vores fast holdepunkter i et DNA fyldt laboratorium, hvor Kim Kusk Mortensen regerer med hård hånd. Kursets program er kompakt og ambitiøst. Kims idé er, at man gennem en række sam- menhængende eksperimenter, oprenser DNA fra forskellige plantematerialer, kloner det ønskede gen gennem to typer PCR. Herefter skæres genet og ligeres til et plasmid, som transformeres til nogle bakterier. Efter dyrk ning undersøges bakterierne for succesfuld transformation af genet ved pladsmidoprens ning, skæring og elektroforese. Centrifuger og PCR-maskiner arbejder på fuld tryk for at vi kan komme alle processerne igennem. Imens mikropipetterør fragtes rundt mellem laboratoriebordene. Alle får produceret kompetente celler, den ene koloni efter den anden vokser frem som tegn på at missionen er lykkes. Gelerne fotograferes og man får direkte syn for om DNA’et er til stede. Kursets clue er uden diskussion elektroforese sættet fra Lonza (undskyld reklamen), som gør det umuligt at fjumre. FlashGel-kasetten pakkes ud og wupti de indpakkede geler, hvor ningen på ser efterhånden dagens lys: godt med to-lærer system også til øvelserne, men for få timer, rammerne er forskellige fra skole til skole. Ideer til tematiseret undervisning ryger fra mund til mund og flere og flere begynder at se sig selv mere skarpt i den kommende undervisning. Og tema ideerne går bredt fra insulin over GMO’er og DNA-profiler til produktion i havet og antifrost-gener. I løbet af efteråret og januar måned 2010 har omkring 150 personer været igennem første led af firetrinsraketten til inspiration i undervisning om bioteknologi. kun brøndene er fri og lette at pippetere ned i, kommer til syne. Efter rundt regnet 5 minutter kommer båndene til syne og kan følges og fotograferes. Resultater og øvelsesvejledning mv. kan findes på; http://www.biotek.au.dk/kursusa/Index. htm Imellem de forskellige eksperimenter, foredrager Kim om den teoretiske baggrund for forsøgene. Ved hjælp af den nyeste viden ajourføres vi indenfor problemfeltet bioteknologi. Der bliver imidlertid også drøftet praktiske, organisatoriske og aflønningsmæssige forhold ved de mange kaffepauser. Et komsamsurium af forskellige måder at organisere undervis- Ingen tvivl om at det nye bioteknologi fag har tag i biologerne. Nysgerrigheden og legelysten lyser ud af øjnene her på kurset. Og vi er mange som synes det er skønt at være på fagligt kursus i en verden som de seneste år har haft fokus på samspil og tværfaglighed. Men hvordan vil fremtiden tegne for det nye A-niveau fag i relation til biologi på A-niveau. Vil de være i konkurrence eller vil de stå som kombinante størrelser. Vil det nye fag styrke biologi eller vil det svække? Vil biotek udkonkurrere biologi på A-niveau? Og hvor mange nye biotek klasser vil der blive oprettet og vil nyhedsinteressen holde ved eller….? Mange spørgsmål og få svar – for som Storm P sagde; ”det er svært at spå...især om fremtiden”. Forsskåls fisk Af Erik Frausing Frederiksberg Gymnasium. For nylig var jeg til et møde, som var forlagt til Konservatorskolen i København. Inden mødet startede var vi et par stykker, som fik en rundvisning af Arne Redsted Rasmussen, som er leder af den Naturhistoriske linje. Vi var rundt i laboratorierne og så hvor, samt hørte om hvordan de lavede forskellige fysiske og kemiske analyser, arbejdede med DNA osv. Undervejs fik vi også en snak med nogle af de studerende, som sad og svedte over deres bacheloropgaver. De afslutter i år og det nye hold, som søger i marts, rykker ind til sommer. Der er kun optagelse hvert tredje år. De skulle dog også lige nå en tur til Grønland for at tage en udstilling om slanger ned inden afslutningen og talte også med begejstring om deres projekter. Projekter der naturligvis handler om konservering, samlingers stand, opbygning osv., men også inddrager historien samt personerne bag og omkring samlinger og sætter dem i en historisk kontekst. I forbindelse med rundturen hæftede jeg mig ved en tørret fisk, som lå i stinkskabet i et laboratorium. En af de studerende, Charlotte Hansen, lavede speciale om Forsskåls fisk. Dem har jeg læst om, så jeg fik lavet en aftale med Arne og Charlotte inde på Naturhisto risk museum for at høre om dette og andre projekter. Det skal nævnes at fisken i stinkskabet ikke var Forsskåls, men én der skulle anvendes til sammenlignende analyser. Peter Forsskål var en af Linnés mest ansete elever og deltog som naturvidenskabsmand i ”Den arabiske rejse” med Carsten Niebuhr. Det var under denne rejse, som kostede ham 10 © Erik Frausing hans liv, han bl.a. lavede et fiskeherbarium med 65 forskellige arter, hvoraf 58 er typeeksemplarer. Der er selvsagt tale om en samling, der såvel videnskabeligt som historisk, er fantastisk. Det er en samling der både har været brugt, men også på anden måde har haft en omtumlet tilværelse siden den blev fremstillet i perioden fra 1761-1762. Dels har samlingen rejst fra Bombay (Mumbai) via Calcutta til den danske koloni på Trankebar, hvor dele af forsendelsen var beskadiget og måtte kasseres. Herfra blev de ompakket og fragtet med skib via Kina og syd om Afrika til København, hvor den blev modtaget i 1766 og nogle år senere overdraget til Universitetet. Det er et under at de er i så god stand. De har efterhånden været rykket rundt nogle gange bl.a. i forbindelse med Københavns bombardement og Universitets brand i 1807, hvor universitetsmuseets lokaler på Nørregade 10 blev inddraget og samlingerne blev fjernet og opmagasineret i andre lokaler. I en periode har de været opmagasineret i 30-40 år uden opsyn. Rygtet vil vide at de på et tidspunkt har haft ophold på loftet over Daells Varehus. Det kan dog ikke bekræftes. I dag befinder det fiskeherbarium, som Peter Forsskål etablerede, sig i et låst metalskab på fiskeafdelingens bibliotek på Naturhistorisk museum. De undersøgelser Charlotte laver, handler om opbevaringsforhold og hvor fremskreden © Erik Frausing nedbrydningen af fiskeskindene er. Hun måler pH, collagenmængde og krympnings temperatur. Bliver skindene for sure sker der en selvnedbrydning og mængden af collagen i skindene samt deres krympningstemperatur giver et billede af hvor fremskreden nedbrydningen er. Et spørgsmål om hvorvidt typeeksemplarerne er kontaminerede rejser sig. Kontaminering kan være sket gennem tiden ved sammenlignende undersøgelser, hvor man kan have brugt samme måleredskab på typeeksempla ret og det nye eksemplar. Formodentlig kan det dog allerede være sket ved konserveringen, hvor man næppe har renset kniven mellem hvert fiskeskind. En anden samling Charlotte har beskæf tiget sig med, er Den Saxtorphske Samling i forbindelse med et bachelorprojekt. Om Saxtorph fortæller hun: Matthias Saxtorph var næsten samtidig med Forsskål og tog sin medicinske eksamen i 1765. Han var den første overlæge på Den Kongelige Fødselsstiftelse, og underviste ud over fødselsvidenskaben og anatomi, også i kvinde- og børnesygdomme og var berømt i Europa for sin dygtighed inden for sit felt. På Matthias Saxtorphs (1740-1800) tid har der været en vis interesse for misdannelser og på daværende tidspunkt var den almene opfattelse, som han skriver at ”Imagination alene var Aarsag til Monstrorum Oprindel se”. I stedet mente han, at det måtte være andre faktorer der spillede ind, når et foster fødtes med misdannelser - som et monstrum. Anlæggelsen af samlingen kan meget vel havde været interessen for at komme væk fra overtroen omkring tilblivelsen af misfostrene og få en mere naturvidenskabelig tilgang til årsagen til deres tilblivelse. Der er ingen tvivl om at der, med udgangs punkt i persongalleriet og historierne bag mange af samlingerne, kan hentes inspiration til almen studieforberedelse men også til nogle studieretningsprojekter på Konservatorskolen. Ikke mindst når de bliver fortalt af folk som brænder for det. 11 Anmeldelse Bioteknologi 1 Af Jesper Ruggaard Mebus Bioteknologi 1 er den første bog i en serie på 5 som kommer til at omhandle biotek nologiske temaer til faget bioteknologi, men bogen kan udmærket bruges på biologi A eller B. Bogen gennemgår 2 temaer, nemlig ”cellernes kemi” og ”DNA og DNA-teknikker”. Det er ingen hemmelighed at denne anmelder ikke er kemiker, men alene biolog og derfor ikke har mulighed for at kunne gennemskue eventuelle detaljer vedrørende kemiske faktabokse (selvom jeg nu godt mener jeg kan følge med til det meste). Bogens format er det velkendte B-niveau-format i blødt bind, som vi kender fra f.eks. Mikroskopisk liv eller Genetikbogen. Temaet om cellernes kemi er skrevet af både Bodil Blem Bidstrup (biologi) og Johanne Jensen (kemi) og gennemgår cellers opbygning med organeller og deres funktion og gennemgår de kemiske substanser en celle udgøres af, herunder noget ret svær kemi om fedtstoffers navngivning og lidt mere anvendelsesorienterede begreber som bl.a. molar koncentration, navngivning af salte mv. Temaet integrerer fagene biologi og kemi, således at man når man underviser i dette tema virkelig kommer ud for, at eleverne udfordres med skiftende lærerbesætning (hvis man er 2 om at undervise i bioteknologi), men også et velintegreret forløb. Flere svære ting som membranproteiner, glykoproteiner og transportformer over en cellemembran beskrives og forklares. Det er normalt ”hård kost”, at man som første tema kommer igennem alt dette. Hvordan gør man så disse temaer interessante og vedkommende for bioteknologiklasserne? Her er svaret lige så 12 Titel: Bioteknologi 1 Forfattere: Bodil Blem Bidstrup og Johanne Jensen Forlag: Nucleus Forlag Antal sider: 78 Vejledende pris: 98,00 kr. + moms enkelt som man kan formode. Man skriver i et vedkommende og overskueligt sprog. Der sidder i øjeblikket mange klasser med biotek nologi i 1.g., og de har brug for tekster der er til at læse for 1.g’ere og her har denne bog ramt i plet. Indholdet er pædagogisk og godt forklaret, og det virker som om, man taler til elever og ikke til andre fagkollegaer. Det fine ved, at ”cellernes kemi” er det første tema, er, at man når en masse basisviden inden for fagene biologi og kemi samtidig med, at man har tematiseret emnet. Begge temaer er fyldt af gode illustrationer, som på overskuelig måde videreformidler tekstens budskab. Figurerne er gennemtænkte således at forskellige stoffer har samme farve igennem bogen. Det eneste minus er, at man ikke nødvendigvis har taget de farveblinde til indtægt. Det er f.eks. umuligt at se halvmetal lerne i det periodiske system (grøn lige ved siden af orange). Bogens andet tema om DNA og DNA-tek nikker er skrevet af Bodil Blem Bidstrup alene. Temaet er da også biologisk kernestof, som normalt er kendt fra biologi A og B. Det spændende ved at læse dette tema er at der via bogens hjemmeside hele tiden er links til ny viden, supplerende stof eller animationer. Gennemgangen af dette emne er igen meget undervisningsnært og svarer i høj grad til, hvorledes man underviser i PCR, gelelektroforese og sekventering. Også henvisninger til databaser med STR data giver et meget godt overblik over de DNA-teknikker der eksisterer, og det de kan bruges til. Vanskeligt stof som RNA-interferens og RISC-metoden gennemgås, således man i ord, figurer og ekstramateriale på hjemmesiden får forklaret processen. Jeg har ikke tidligere set en bog (tema) med så konsekvent brug af internetmediet til at gennemgå et tema. Jeg tror at det vil forøge indlæringen af stoffet og at eleverne vil finde det interessant og udfordrende at gennemgå et biologisk tema på den måde. Selv om stoffet er vanske ligt tror jeg faktisk det vil lykkes at undervise i dette tema i 1.g. Jeg vil i hvert fald selv gøre forsøget. Anmeldelse Økologibogen Af Jesper Ruggaard Mebus Økologibogen er en ny bog i serien A- og B-bøger til gymnasiet i den kendte næsten kvadratiske form med stift og solidt hardcover – på mange måder det der håndværksmæssigt kendetegner en god og holdbar bog. Og med hensyn til indhold bliver man heller ikke snydt. Bogen er delt op i en første del om økologiens grundbegreber, hvor mange begreber gennemgås på en god og saglig måde, svarende til den almindelige undervisning der normalt vil være indenfor økologi. Kort og præcist gennemgås – typisk på 2-7 sider – emner som klimaforandringer, fotosyntese, fosfors kredsløb, nedbrydningsprocesser med videre. Den første fjerdedel af bogen er således fyldt med begrebsafklaring og helt alminde Der er kommet en fantastisk god økologibog på markedet Michael Arvedlund Lis Ravnsted-Larsen Anne-Mette Vire ØKOLOGIBOGEN Titel: Økologibogen Forfattere: Michael Arvedlund, Lis Ravnsted-Larsen, Anne-Mette Vire Forlag: Nucleus Forlag Antal sider: 197 Vejledende pris: 240 kr. + moms 13 lig økologiundervisningsmateriale ordnet i overskuelige enheder. Disse grundlæggende økologibegreber er markeret i bogen ved at være trykt på lysegrønne sider, som dermed markerer forskellen på denne del af bogen og de øvrige sider – mellem kernestof og an vendte temaer. Bogens øvrige sider gennemgår forskellige biotoper og deres økologi, og derved bliver basisbegreberne inden for de forskellige biotoper anvendt på en bestemt biotop. Biotoperne er de nære (Danmarks skove og strandenge) og de mere eksotiske som alpin natur, Arktis og tropiske koralrev. Det spændende ved denne økologibog er netop at den tager udgangspunkt i en biotop og ud fra biotopen giver den eksempler på mange forskellige typer økologiske samspil. På mig virker det som om man på denne måde får gennemgået økologien på samme måde som i de gamle store værker som f.eks. ”Danmarks Natur” – selvfølgelig bare på et plan, hvor eleverne kan følge med. Der er virkeligt lagt en stor indsats i at fortælle de gode historier fra økologien på et plan, hvor samspillet mellem organismer og samspillet mellem organismerne og det omgivende miljø er i fokus. Det sidste gælder specielt for kapitlerne om Arktis og de tropiske koralrev. Bogen fortæller om metoder i økologi i praksis samtidig med at bogen kommer frem til vigtige pointer ved de foretagne undersøgelser og dermed fortæller om økologiske principper på en videnskabelig måde. De nære biotoper er skov og strandeng der behandles grundigt i forhold til at bruge kapitlerne til økologiske feltundersøgelser i netop disse biotoper og mængden af information i netop disse to kapitler er rigtigt gode til at skabe sig det teoretiske overblik det kræver at beskæftige sig med netop de biotoper. Kapitlerne er pakket med gode figurer og tekst med højt informationsniveau, således at a-niveau-elever kan få et optimalt udbytte af disse kapitler. Mit favoritkapitel er den alpine natur. Det er 14 rigtigt godt beskrevet og der er mange sjove eksempler på alpin økologi. Det er specielt vel egnet til succession og fortællinger om sårbar natur og naturforvaltning. Hvis man skulle være så heldig at komme sydpå med en klasse kunne dette kapitel også danne baggrund for megen god biologi på en studietur. Som sædvanlig (fristes man til at sige) er bogens figurer og billeder af meget stor kvalitet og selvfølgelig er de frit tilgængelige på bogens hjemmeside, hvor også links til yderligere information og øvelsesvejledninger findes. Figurerne er diagrammer, stregtegninger og fotografier som er brugt med omtanke for at illustrere emnerne efterhånden som de behandles. Eksempelvis er skovbundens økologi beskrevet med meget gode figurer der netop illustrerer teksten i kapitlet på fin vis. Når man kigger samlet på forlagets udgivel ser de sidste år fra Biologi til tiden, Biologi i fokus, Fysiologibogen, Biokemibogen, Genetikbogen, fungerer Økologibogen som en forlængelse af disse udgivelser. De ting der ikke er beskrevet i f.eks. Biokemibogen C4og CAM-fotosyntese er med i Økologibogen og på den måde udgør forlagets udgivelser de sidste år et meget fint afrundet hele. Bogen virker helstøbt tekstmæssig (jeg har fundet en fejl i afsnittet om økosystemets energiomsætning), læsevenlig og fuld af gode økologiske eksempler. En bog som redaktionsmæssigt ikke kan mærkes er skrevet af 3 personer, men som virker som et hele. Bogen medgives hermed min varmeste anbefaling. ØkoLogi tiL A-niveAu 197 sider 240 kr. ekskl. moms. Danmarks skove Man kan få et indblik i nedbrydningsprocessernes hastighed og plantematerialets C:N forhold ved en simpel undersøgelse af førnlagets tykkelse. Prøv fx at sammenligne førnlaget i henholdsvis nåleskov, hede, bøg på morbund, bøg på muldbund, egekrat osv. lebierne på et afgørende tidspunkt. Humlebien sørger for anemonernes bestøvning og frøsætning. Anemonen har en blomst der sikrer bestøvning af insekter i det tidlige forår. Der er ikke mange planter der har pollen på dette tidspunkt, og mikroklimaet i selve blomsten trækker bestøvende insekter til. Bier kan med deres sammensatte øjne se uv-refleksion, det kan mennesker ikke. Gul anemone er ikke ensfarvet for en bi, den har tydelige markeringer i blomsten, hvor bien skal lande og hvor det vigtige pollen befinder sig, se figur 76. Man kan se de første humlebier allerede i marts måned hvor de kommer Skovens stofkredsløb Der er et fint samspil mellem insekter, anemoner og bøgetræer i økosystemet, hvor hver enkelt art har en betydning, se figur 75. Anemonerne sørger for at der ikke tabes nitrogen ud af økosystemet og giver samtidig føde til hum- Bøgetræerne skygger så anemonernes overjordiske dele visner væk og omsættes til næring for bøgetræerne Træerne trækker klorofyl og andre stoffer tilbage fra bladene Oktobe Maj-juni Juli Figur 75. Stofkredsløb i skov mellem bøgetræer og anemoner gennem en sæson. Omsætningen af sommerens blade kan begynde r Ap ril Næringsstofferne i en skov er bundet i vegetationen hele året, og der er en meget lille udvaskning af nitrogen fra et skovareal. Dette har man fundet frem til ved at studere søer og vandløb der er beliggende i skov, og disse vådområder er oftest næringsfattige. Nitrogenomsætningen i form af ammonifikation og nitrifikation stiger i skovbunden i takt med forårets varme. I april har træerne ingen blade endnu, og væksten af træerne er ikke begyndt. Her vil der være fare for nitratudvaskning, men skovbundens urtevegetation udnytter dette næringsoverskud til deres korte vækst og blomstring. Anemonerne som vokser i bunden af mange bøgeskove, optager nitrogenet og udnytter at der på dette tidspunkt også er stor solindstråling til skovbunden. Anemoneblom- a ts ar M frem af vinterdvalen og skal etablere deres bo. Den enlige humlebi er en dronning, hun bygger en lille krukke som bo og fylder den med nektar og pollen. Her lægger hun sine æg, og 21 dage efter kommer de første nye humlebier frem som er arbejdere. Anemonerødderne optager næringsstoffer fra nedbrudte blade og gør klar til en ny vækstsæson stringen og væksten stopper når der kommer blade på træerne. Anemonen oplagrer næringsstoffer i rodstænglen til næste forår, og hen over sommeren bliver den overjordiske del af planten omsat i skovbunden til fordel for træernes vækst. Se også afsnittet Nitrogens kredsløb side 34. Udvaskning fra skoven Skov og Landskab har i samarbejde med det tidligere Århus Amt udarbejdet en model der kan forudsige udvaskningen af nitrat fra skovdækkede arealer mere præcist. Modellen er delvis empirisk og delvis opstillet ud fra teoretiske overvejelser. Den teoretiske del i modellen tager højde for viden man allerede har, at udvaskning af nitrat forekommer, når mineralisering, gødskning eller luftforureningen er større end det planter og mikroorganismer formår at optage. Dette kombineres så med viden og observationer fra det aktuelle område, fx viden fra kortlægningen over jordbundstype og deposition. Modellen kan med rimelig sikkerhed forudsige b Figur 76. Gul anemone fotograferet i normalt lys og med metode der registrerer uv-refleksionen. Anemonerne er afhængige af lys og afblomstrer inden løvspring. De bestøves af humlebier 73 72 ØkologibogEN Økologibogen er skrevet til gymnasiets A-niveau i biologi. Den består af seks kapitler: £aebe]_[di]hkdZX[]h[X[h :WdcWhaiiael[ IjhWdZ[d][ 7bf_ddWjkh 7haj_i Jhef_ia[aehWbh[l kapitlerne 2-6 kan læses uafhængigt af hinanden idet det fælles kernestof – økologiens grundbegreber – er placeret i 12 selvstændige afsnit i første kapitel. Afsnittene er tydeligt markeret på en farvet baggrund. Bogen er skrevet af Michael Arvedlund, Lis Ravnsted-Larsen og Anne-Mette vire. På www.nucleus.dk findes bogens figurer, artikler til projekter, links samt eksperimenter og opgaver. nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk 15 FaDB Kursusplan 2010-2011 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) Brush-up gentek, uge 15 - 2010 Eksperimentel gentek – kørerkort – Solrød og Horsens, marts 2010 BioFysik (dykkersyge-fysiologi), udbydes efteråret 2010 Biologi/matematik, efterår 2010 Malaria og bioteknologi, efterår 2010 Biokonference: Molekylærgastronomi, september 2010 Cellulær kommunikation og hjernen (receptorer, hjerne, bindinger, molekyler), udbydes forår 2011 8) Biomedicin (medicin og organisk syntese, antibiotika, naturstoffer, kurare), 2011 9) Tropesygdomme, bæredygtighed og sundhed i Himalaya, efterår 2011 10) Verdens største fjordsystem – Østgrønland, juli 2011 11) Jämtlandsfjeldet, udbydes august/september 2011 12) Andalusien, sommer 2011 13) Hormonforstyrrende stoffer, efterår 2011 i samarbejde med KU Henvendelse vedrørende disse kurser: Svend Erik Nielsen • [email protected] Udpluk af vores mange nyheder … Startsæt Capp 3 pipetter Nu fås de robuste og brugervenlige kvalitetspipetter fra danske Capp i et praktisk startsæt. Sættet indeholder 3 pipetter (2-20 µl, 20-200 µl og 100-1000 µl), praktisk modulstativ og 3 kasser pipettespidser. Startsæt Capp 3 pipetter (nr. 15.06.16). Pris pr. sæt. . . . . . . . . . . kr. 3.650,00 Gundlach A/S · Silkeborgvej 765 · 8220 Brabrand Tlf. 8694 1388 · Fax 8694 2486 · [email protected] · www.gundlach.eu 16 ® Evolutionsforedrag Kære Biologilærer! Statens Naturhistoriske Museum har hermed fornøjelsen af at invitere dig og din klasse til evolutionsforedrag på Zoologisk Museum. Foredragene er målrettet biologihold i gymnasiet samt på hf og VUC, og foredragsholderne er forskere og formidlere ved Statens Naturhistoriske Museum. Der er dermed tale om en enestående mulighed for at høre om den nyeste viden inden for evolutionsbiologien – formidlet til gymnasieelever af eksperterne på området. Der vil være to foredrag á 40 minutter pr. gang, og efter foredragene vil der være mulighed for, at klasserne på egen hånd kan gå på opdagelse i museets evolutionsudstilling. De enkelte foredrag kan høres uafhængigt af hinanden, og klassen tilmelder sig blot den eller de datoer, der måtte være interesse for. Tid 1. marts, 12. april og 3. maj (kl. 13.00-14.30) Sted Evolutionsudstillingen på Zoologisk Museum Universitetsparken 15, 2100 København Ø Pris 25 kr. pr. elev (inkluderer entré og to foredrag) Tilmelding Lars Green Dall på [email protected] Tilmeldingsfrist Torsdag inden den pågældende foredragsdag Målgruppe Biologihold på stx, hf og VUC Program Mandag d. 1. marts 2010, kl. 13.00-14.30 Tema: Hvad fossilerne fortæller 13.00-13.40 “Fra dinosaur til fugl” (v. palæontolog Bent Lindow) 13.45-14.30 “Menneskets afstamning – de fossile vidnesbyrd” (v. forfatter, oversætter og biolog Jørn Madsen) Mandag d. 12. april 2010, kl. 13.00-14.30 Tema: Evolution i dag? 13.00-13.40 “Kan vi observere evolution den dag i dag?” (v. biolog Peter Gravlund) 13.45-14.30 “Menneskets evolution – før, nu og i fremtiden” (v. forfatter, oversætter og biolog Jørn Madsen) Mandag d. 3. maj 2010, kl. 13.00-14.30 Tema: Evolutionsforskningen i det 21. århundrede 13.00-13.40 “Metoder i moderne evolutionsforskning” (v. biolog Peter Gravlund) 13.45-14.30 “Fossilt DNA – på sporet af fortiden” (navn på foredragsholder oplyses senere) 17 National konference på Naturhistorisk Museum i Århus Naturen i Byen – byen i naturen Arrangør Naturhistorisk Forening for Jylland og Jydsk Forening For Naturvidenskab Tid Lørdag d. 17. april 2010 kl. 9.30-17.00 Sted Naturhistorisk Museum Århus Pris Gratis for studenter For øvrige deltagere er der et konferencegebyr på kr. 100 Frokost Kan bestilles og koster kr. 150 Tilmelding www.floraogfauna.dk. Tilmeldingsblanket og flere detaljer om konferencen kan findes på hjemmesiden Tilmeldingsfrist 12. april Målgruppe Konferencen er åben for alle Foredrag • Cecil Konijnendijk -– Bynatur mellem hverdagens grønt og det urbane vildnis – perspektiver for fremtidens grønne by • Henning Ettrup – Fuglene i byen • Sussie Pagh – Det perfekte by-pattedyr – kan der findes en model, som kan spå om fremtidens pattedyrfauna i byen? • Hans Henrik Dietz – Vildtlevende dyr i byen • Michael Carlsen – Undslupne kæledyr – endnu et zoologisk tilskud til bynaturen • Hans Baagøe - Flagermus i byen • Peter Wind – Storbyens gule håb – storbyens vilde planter • Eigil Holm – Bier i Byen • Jens Reddersen – Kan byen bidrage til dansk naturbeskyttelse med mere end mejsekasser og ruderatflora? • Camilla Berner – „Der er muligheder i det skidt“ – ukrudt i kunstnerisk udsagn Formål At give et bredt indtryk af naturen i byen i dag og i fremtiden: • At skabe et overblik over hvilke arter og naturtyper der findes i danske byer. • Teoretisk at forholde sig til hvad det er for arter der klarer sig i byerne, frem for andre arter, herunder både hjemmehørende og fremmede arter. • At give et bud på hvordan fremtidens bynatur vil se ud, hvordan man i fremtiden kan øge befolkningens naturoplevelser og afbøde konflikter man måske allerede vil kunne forudse i dag. • At diskutere muligheden for at man med byplanlægning kan fremme bestemte plante- og dyresamfund i byen. Konferencens foredrag udgives i Flora og Fauna. 18 Bioteknologi 1 Nyhed Bioteknologi 1 Første bog til faget Bioteknologi A. 78 sider, 98 kr. ekskl. moms. www.bioteknologibogen.dk. Bioteknologi 1 indeholder to temaer om cellernes kemi samt dNA og dNA-teknikker. Temaernes indhold er fastlagt ud fra læreplanen for bioteknologi og bygger på biologi C og kemi C. Temaerne vil også være anvendelige i den øvrige biologi- og kemiundervisning på A- og B-niveau. Bioteknologi har sin egen hjemmeside, www.bioteknologibogen.dk med figurer, opgaver, forsøg, litteraturlister og linkhenvisninger som følger bogens henvisninger. FAKTA Navngivning af salte Ved opskrivning af de kemiske formler for salte skal den eller de positive ioner altid angives først. Det samme gælder dermed også når de navngives. Metalionen benævnes med grundstoffets navn. Endelsen –ion tilføjes hvis metalionen står alene. Hvis metallet kan optræde med flere forskellige positive ladninger, angives ladningen med et romertal i parentes: NaF MgCl2 FeCl2 FeCl3 Natriumflourid Magnesiumchlorid Jern(II)chlorid Jern(III)chlorid Bemærk at de negativt ladede enatomige ioner har endelsen –id på grundstoffets navn. Salte med sammensatte ioner kan fx være: Na2CO3 Ca3(PO4)2 Natriumcarbonat Calciumphosphat Hvis der indgår flere enheder af den sammensatte ion i formlen, angives antallet efter en parentes. Sammensatte ioner kan have endelserne –at eller –it afhængig af deres opbygning. K2SO3 NaNO2 Kaliumsulfit Natriumnitrit På fast form kan saltene binde vandmolekyler til sig selvom de sidder i krystaller. Krystallerne indeholder derfor krystalvand. Formlen for saltet angives med dette krystalvand hvor tallet foran angiver antallet af vandmolekyler. Der skal være en prik mellem saltets formel og krystalvandet for at angive adskillelsen. Bemærk måden hvorpå krystalvandet er angivet ved navngivningen af stoffet: CaSO4 ∙ 2 H2O Calciumsulfat-vand (1/2) Vand kan opløse mange salte. Det skyldes at vand er polært og kan trække i ionerne der sidder i krystalgitteret, læs om polære stoffer side 26. Den negative ende af vandmolekylet tiltrækker de positive ioner, og de negative ioner tiltrækkes af den positive ende af vandmolekylet. Herved opløses iongitteret, og ionerne bevæger sig rundt i vandet omgivet af vandmolekyler. Ionerne er hydratiserede, se figur 19. Det er forskelligt hvor meget salt der kan opløses i vand. Man skelner mellem de letopløselige salte og de tungtopløselige salte. Et salt siges at være letopløseligt hvis der kan opløses mere end 1 g fast stof i 100 mL vand. Hvis der kan opløses mindre end 1 g stof i 100 mL vand, siges stoffet at være tungtopløseligt. Ioner fra letopløselige salte som fx NaCl eller K2SO4 optræder i vævsvæsker. Det er ikke hensigtsmæssigt med tungtopløselige salte i cellens cytoplasma. Derfor vil salte enten være letopløselige, eller findes i så lav koncentration at de ikke overskrider grænsen for, hvornår de kan udfældes som tungtopløselige salte. I organismen optræder der tungtopløselige salte i knogler og tænder. Nyresten der hyppigt består af calciumoxalat og calciumphosphat, er desuden eksempler på tungtopløselige salte, se figur 20. Proteiner og enzymer Figur 20. Eksempler på forekomst af tungtopløselige salte i kroppen. Cellernes kemi - NaCl(s) o Na+(aq) + Cl-(aq) Proteiner er en vigtig stofgruppe med mange funktioner i cellen. Som eksem- 20 Figur 19. Hydratiserede ioner ved opløsning af NaCl i vand. Saltkrystaller + - + + + - + - - + - + - + - + - + - + - + - + - + - + - Tænder Ca5(PO4)3OH Hydroxyapatit Ca5(PO4)3F Flourapatit Knogler Ca5(PO4)3OH Hydroxyapatit CaCO3 Calciumcarbonat MgSO4 Magnesiumsulfat Nyresten Calciumoxalat Ca(COO)2 Ca3(PO4)2 Calciumphosphat NH4MgPO4 · 6 H2O Ammoniummagnesiumphosphatvand (1/6) (Struvit) Cellernes kemi 21 nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55, www.nucleus.dk 19 © Erik Frausing 20 Kompetencegivende kursus Eksperimentel Genteknologi Fag Biologi Arrangør FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer) i samarbejde med fagkonsulenten i biologi. Kurset er godkendt af Arbejdstilsynet efter aftale med Undervisningsministeriet Titel Underviser Kursusform Forplejning Deltagerantal Pris Tid Sted Tilmelding Eksperimentel Genteknologi Claudia Girnth-Diamba Eksternat Pris inkl. frokost, aftensmad (dag 1). Kaffe, kage, frugt, sodavand Min. 18 deltagere, max. 20 deltagere kr. 3.400,11.3.2010 - 12.3.2010 Solrød Gymnasium, Solrød Center 2, 2680 Solrød Strand E-mail: [email protected] Svend Erik Nielsen Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød Tilmeldingsfrist Først til mølle Målgruppe Gymnasielærere, der underviser i biologi, bioteknologi A, teknikfag eller teknologi og som har en uddannelsesmæssig baggrund svarende til faglige mindstekrav i biologi. Indhold DAG 1 – kl. 9.30 - 21.00 • at orientere om aftalen mellem UVM og arbejdstilsynet • at afprøve genteknologiske eksperimenter • at gennemgå sikkerhed og risikomomenter ved genteknologiske eksperimenter i stx, htx og hf DAG 2 – kl. 8.15 - 17.00 • at introducere pædagogisk brug af genteknologi i undervisningen • at introducere og afprøve gentek-relevante mikrobiologiske laboratorieteknikker • at introducere og afprøve forskelligt udstyr • at introducere og afprøve forskellige kemikalier 21 Gentek brush-up kursus Fra gen til protein Fag Biologi Arrangør FaDB-kurser (Foreningen af Danske Biologer) Titel Undervisere Kursusform Forplejning Deltagerantal Pris Tid Sted Fra gen til protein Hanne Aaroe Juhl og Christian Rix Eksternat Prisen inkluderer forplejning 20 kursister Kr. 2100,13/4/2010 - 14/4/2010 HTX Hillerød, Carlsbergvej, 3400 I Hillerød er der mulighed for at overnatte på Hotel Hillerød eller Vandrerhjem Tilmelding E-mail: [email protected], Svend Erik Nielsen Godthåbsvej 16, 3400 Hillerød Tilmeldingsfrist 5/3 2010 Målgruppe Kurset er kun for kursister der har taget det kompetencegi vende kursus ”Eksperimentel genteknologi” og som har en uddannelsesmæssig baggrund svarende til faglige mindstekrav i biologi. Indhold På kurset vil vi transformere colibakterier med GFP- og BFPgener. Efterfølgende oprenses GFP og BFP, og proteinernes størrelse bestemmes ved hjælp af lodret elektroforese. Der indgår en pædagogisk workshop i kurset, hvor vi planlægger forløb med genteknologi på alle niveauer. Og diskuterer rammer, temaer og progression i arbejdet med genteknologi. Kurset starter med en gennemgang af reglerne ved arbejde med genteknologi i gymnasiet, og klargøring af laboratoriet til genteknologiske forsøg. 22 Foreningen af Danske Biologer Kontakt til IBO: Lisbeth Bødker Nielsen E-mail til hele bestyrelsen: [email protected] Kontakt til Dansk Industri: Hanne Juhl Formand: Erik Frausing, 4656 1008 [email protected] Næstformand: Jane Burkarl, 2868 6284 [email protected] Kasserer: Lisbeth Bødker Nielsen, 4648 1409 [email protected] Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Svend Erik Nielsen, 4824 9226 [email protected] Claudia Girnth-Diamba, 2180 9484 [email protected] EMU Biologis hjemmeside: Jørgen Wilhelmsen, 9892 9375 Hjemmeside-adresse: http://www.emu.dk/gym/fag/bi Kontakt til videregående uddannelser: Joan Ilsø Sørensen (AU) Claudia Girnth-Diamba (KU-LIFE) Erik Frausing (KU i øvrigt) Jane Burkarl (SDU) FaDB-kurser: Svend Erik Nielsen (formand) Hanne Juhl Jesper Ruggaard Mebus Christian Rix GMO-høringer: Marianne Johansen Revisor: Benny Silvert Hanne Juhl, 3323 5274 [email protected] Christian Rix, 3142 1976 [email protected] Forlag Joan Ilsø Sørensen, 2332 4402 [email protected] Nucleus’s bestyrelse: Fagkonsulent for Gymnasiale uddannelser: Anne Krarup [email protected] Formand: Peter Abildgaard Andersen Tlf. 3860 1653 [email protected] Kontakt til GL/Pædagogisk samarbejdsudvalg (PS): Erik Frausing Regional kontakt: Joan Ilsø Sørensen Jane Burkarl Indmeldelse i foreningen samt adresseændringer kan ske via foreningens hjemmeside på EMU´en - eller ved henvendelse til FaDBsekretariatet hos Nucleus Forlag ApS. FaDB´s hjemmeside: http://www.emu.dk/gym/fag/bi Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Jane Sundbæk Johansen Jette Kruse Lene Beck Mikkelsen Kirsten Hede Niels Jørgensen Nucleus Foreningen af Danske Biologers Forlag Aps Lundingsgade 33, 8000 Århus C. Tlf. 8619 0455 Fax: 8619 6355 dgl. 09.00-15.00 E-mail: [email protected] Hjemmeside-adresse: http://www.nucleus.dk 23 25% 50% 50%25% Højere rabat på Bogservice bøger Nu højere rabat på Bogservice bøger. Rabatten er nu 50 % når du er tilmeldt som privatperson og 25 % for skoler/institutioner. Bogservice giver dig mulighed for at få tilsendt nye bøger så snart de udkommer. Der udsendes mellem 1 og 5 Bogservice bøger om året. Du binder dig ikke til at abonnere på et bestemt antal, og kan når som helst framelde dig ordningen. Tilmeld dig på www.nucleus.dk Næste bog i Bogservice: Bioteknologi 2 – udkommer forår 2010. 24 nucleus forlag, Lundingsgade 33, 8000 Århus C, 86 19 04 55 Afsender: Biofag c /o Nucleus Forlag ApS Lundingsgade 33 8000 Århus C
© Copyright 2024