Generalforsamlingen - Februar 2012
DANSK BIOTEK ISSN Nr. 1903-0940 rs jubi 0å 2012 P UB /S SCAN Mediepartner: 8. årgang um læ 4 MAGASINET FOR DANSK BIOTEK Nr. 1 april 2012 LIS H E R A www.biotechmed.dk læs inde i bladet LEDER Små biotekvirksomheder har fået en ny rolle AF Formand for DANSK BIOTEK, SØREN CARLSEN Novo Seeds skaber virksomheder af Managing Investment Director Søren Møller og Investment Director Stephan Christgau Dansk Biotek – fremover af Director Henrik Ernø Fusion Af Advokat Karin Absalonsen Bruker Optics Infrared Protein Analysis made easy! Protein concentration determination Structural changes in proteins Protein stability Secondary structure Temperature ramps Investigation of water soluble and membrane proteins Start to use FT-IR spectroscopy for protein analysis. Using Bruker‘s dedicated CONFOCHECK system, protein concentration and conformational changes in proteins are determined easily. The system is internally calibrated for protein content and secondary structure. Due to its user-friendly software, this analytical device can be operated without any experience in vibrational spectroscopy. Bruker Optics Scandinavia AB Vallgatan 5 SE-170 67 SOLNA Tel: 08-655 25 30 E-Mail: [email protected] Contact us for more details: www.brukeroptics.com think forward FT-IR Redaktion Dansk Biotek: Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. e-mail: [email protected] Fagredaktør: Randi Krogsgaard e-mail: [email protected] Fagredaktion: Søren Carlsen Novo A/S (formand) Søren Møller Novozymes A/S Martin Bonde EpiTherapeutics ApS Peter Wulff Sentinext Therapeutics Peter Norkild Randi Krogsgaard Alejandra Mørk, Klifo Lars Christian Hansen, Novozymes Europa INDHOLD 1/12 Små biotekvirksomheder har fået en ny rolle AF Formand for DANSK BIOTEK, Managing Partner Novo Ventures og Novo Seeds, SØREN CARLSEN Kom med til årsmødet 2012 AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard En ændret erhvervspolitik vil stimulere innovation Salg: John Vabø e-mail: [email protected] Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35 2930 Klampenborg Tlf. 39 90 80 00 Fax 39 90 82 80 www.scanpublisher.dk ISNN Nr. 1904-4771 Abonnement: 4 udgaver i 2012 (incl. moms) kr. 150,Bestilling på [email protected] Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på [email protected] Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Administration: Katja Neergaard e-mail: [email protected] Layout og tryk: Scanprint A/S AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard Novo Seeds skaber virksomheder gennem investering i stærk videnskab i Skandinavien af Managing Investment Director Søren Møller og Investment Director Stephan Christgau, Novo Seeds Dansk Biotek – fremover af Director, Danske Bank Corporate Finance Henrik Ernø En venturekapitalists fortælling om jagten på millionerne Af cand. polit John Vabø Fusion Af Advokat Karin Absalonsen, Nyborg & Rørdam Advokatfirma Status for enhedspatentdomstolen og EU-patentet af Edward Farrington, European Patent Attorney, PhD., Inspicos A/S og Ulla Klinge, European Patent Attorney, Inspicos A/S Skræddersyet medicin Af Adm. direktør, Partner, European Patent & Trademark Attorney, Læge Susanne Høiberg GMO – Fødevarer ”fremstillet af GMO” og fødevarer ”fremstillet ved hjælp af GMO” Af Direktør Kirsten Birkegaard Stær, Birkegaard Consult Fødselshjælper for bioteknologisk innovation Af Læge PhD Journalist Charlotte Strøm The Brain Prize Kontrolleret af Dansk stålproducent tilfører merværdi til mellemøstlig insulinfabrik Kem-En-Tec A/S vokser 4 6 8 10 14 17 19 22 25 28 30 33 36 38 Kontrolleret oplag: 3.000 stk. i perioden 1. januar - 30. juni 2010 Dansk biotek 1 3 LEDER af SØREN C ARLSEN AF Formand for DANSK BIOTEK, Managing Partner Novo Ventures og Novo Seeds, SØREN CARLSEN Små biotek virksomheder har fået en ny rolle I år har DANSK BIOTEK eksisteret i 25 år. Og selv om der i de 25 år er sket en fantastisk udvikling inden for den danske biotekindustri, arbejder DANSK BIOTEK stadig, som i starten, for at optimere biotekindustriens rammebetingelser. Fokus for 25 år siden var at sikre sig indflydelse på de love og regler, som bioteknologien medførte. Vores primære fokus i dag er at sikre finansiering og likviditet i biotekbranchen. Et forhold, som ikke er nemt at forbedre væsentligt så længe politikerne ikke helt forstår, hvor stor betydning bioteknologisk forskning og bioteknologiske iværksættervirksomheder har for Danmark. Dette er senest eksemplificeret ved at politikerne vil halvere tilskuddet til innovationsmiljøerne samtidig med at de vil skabe arbejdspladser i Danmark – logik for burhøns! Det er vigtigt at holde sig for øje, at vi er rigtig gode til biotek i Danmark. Og det allervigtigste lige nu, er at vi skal sikre, at vi fortsat er på det høje niveau, som vi har nået gennem mange års ihærdig indsats på området. Danmark er et af de stærkeste lande i Europa inden for biotek, hvilket vores stigende lægemiddeleksport meget overbevisende reflekterer. Og vi er førende i verden inden for tekniske biotek-produkter, fra især bl.a. Novozymes, Danisco/Dupont og Chr. Hansen. Hvis vi fokuserer på de medicinske og farmaceutiske produkter, der kommer fra danske biotek- og farmavirksomheder, så udgør eksporten heraf 10 procent af den danske eksport. Dermed det stærkeste eksporterhverv i Danmark. Alene i 2011 var der en vækst på 15 procent. Danmark er samtidig nr. 3 i Europa med hensyn til antal projekter i de kliniske udviklingsfaser 1-2-3. Disse gode tal til trods halter Danmark bagud hvad angår forretningsudvikling og international eksponering til investorer og partnere. Vi har ikke som i USA og Storbritannien haft en stærk underskov af biotekvirksomheder i mere end 20 år. Vi mangler derfor erfarne entreprenører, som har startet flere virksomheder. Men også her er der sket en udvikling i forhold til for 10 år siden. Vi er netop nu godt i gang med at opbygge et netværk af sådanne erfarne folk. Der er en generel positiv trend i branchen internationalt, som er meget vigtig. De små virksomheder i biotek har fået en ny rolle. De leverer innovation til de store virksomheder. Mere end 50 procent af alle nye produkter, som store farmavirksomheder bringer på markedet, kommer fra de små biotekvirksomheder, som har de originale ideer og sætter forskning igang. De etablerede farmavirksomheder tilfører den store, nødvendige kapital til projekterne, når de er i den sene kliniske fase. Det er en glædelig udvikling, der harmonerer fint med Danmarks styrkeposition. DANSK BIOTEK har i år været på banen i et kvart århundrede og der er stadig brug for vores indsats. Vi arbejder fortsat ihærdigt for at sikre den nødvendige udvikling og for at undgå, at bioteknologisk innovation i Danmark ender med at stagnere som vi har set det ske i Sverige, hvor de store farmaceutiske virksomheder har afviklet næsten al deres aktivitet i landet. Vi opfordrer regeringen til aktivt og synligt at demonstrere sit fokus på at understøtte vækst inden for videnskabelig innovation, jobskabelse og investering i vores fremtid. Og vi ser frem til at møde den nødvendige forståelse hos regeringen for, hvad der er bedst for det danske samfund på lang sigt. Keep your pharmaceuticals protected … Entrust your next consignment with World Courier Whether it’s below freezing or blazing hot outside, the temperature inside a World Courier VIP container remains remarkably consistent. VIP containers come in a range of size from 3 to 324 liters, and performs to specific temperature ranges between -25°C and +25°C. Copenhagen +45 32 46 06 80 [email protected] Copenhagen +45 32 46 06 80 | Helsinki +358 9 87 00 33 00 | Oslo +47 63 94 62 00 | Stockholm +46 8 594 414 80 Nyt fra DANSK BIOTEK Kom med til årsmødet 2012 AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard DANSK BIOTEK har netop opgjort statistikken for 2011, og det ser ud til at den nedadgående kurve er stoppet, når det gælder nye virksomheder. Vi fik lige så mange nye virksomheder, som vi så virksomheder lukke sidste år. Næste år håber vi, at kurven over nye virksomheder bevæger sig opad igen. Det er også glædeligt, at der stadig kommer flere medlemmer til, men vi vil gerne have endnu flere danske biotekvirksomheder som medlemmer! Vi har i den senere tid oplevet en stor interesse for medlemsmøderne, som blandt andet giver gode muligheder for at holde netværket i live. Det sidste medlemsmøde i januar havde finansiering på programmet, og det er et emne, som er uhyre vigtigt især for de små nye virksomheder. Et af de nye initiativer vi har taget på dette område, er publikationen af en finansieringsguide, som ligger på www.danskbiotek.dk – lige til at downloade. Guiden, der er udarbejdet i samarbejde med Copenhagen Capacity, giver et bud på finansieringsmuligheder og kan forhåbentlig hjælpe virksomhederne et stykke på vej i søgningen efter kapital. Det næste møde er vores årsmøde, hvor vi håber at se mange deltagere. Vi skal nemlig fejre vores 25 års jubilæum! Det er en væsentlig begivenhed, ikke mindst fordi vi kan se tilbage på 25 spændende år, hvor der er sket meget på biotekområdet, men også fordi vi med en stadigt stigende medlemsskare har en øget bevågenhed og styrke, når vi arbejder for vores fælles sag. Det kan vi mærke i det daglige arbejde i forhold til den politiske dagsorden. Så selv om den indimellem virker svært at få politikerne i tale, så er der ingen tvivl om, at DANSK BIOTEK er synlig og bliver hørt langt hen ad vejen. Program og tilmeldingsblanket ligger på hjemmesiden. Vel mødt d. 8. maj. N y e m e d le m m e r Accura Advokataktieselskab Tuborg Boulevard 1 DK-2900 Hellerup Kontakt: Jeppe Brinck-Jensen (Advokat) Web: www.accura.dk Cardoz AB Ole Maaløesvej 3 DK-2200 København N Kontakt: Christian Meyer (Chief Medical Officer) Web: www.cardoz.com Acesion Pharma Acesion Pharma Ole Maaløes Vej 3 DK-2200 København N Kontakt: Ulrik S. Sørensen (CEO) Web: www.acesionpharma.com Danmarks Tekniske Universitet, Afdelingen for Erhverv og Myndigheder Anker Engelunds Vej 1 Bygning 101A DK-2800 Kgs. Lyngby Kontakt: Søren M. Hansen (Specialkonsulent) Web: www.dtu.dk En ændret erhvervspolitik vil stimulere innovation AF kommunikationsansvarlig, Dansk Biotek, Randi Krogsgaard Mere end 80 deltagere lyttede, stillede spørgsmål og debatterede, da Biopeople i december 2011 indledte debatten om fremtidig innovation. To veloplagte indlægsholdere Bjarke Møller, chefredaktør Mandag Morgen og forfatter Tor Nørretranders, gav hver deres bud på, hvad der skal til, for at Danmark også i fremtiden kan bryste sig af at være en nation, der er kendetegnet ved innovation. Og den løsning, de skitserede, er, at vi frem for at være dirigeret af en klassisk industripolitik, med staten som brobygger skal udvikle innovative løsninger til udfordrende problemstillinger og herefter sikre udbredelse af disse løsninger på de internationale markeder. Udfordringsdrevet innovation Under overskriften ’Danmarks nye videnøkonomi’ var Bjarke Møllers budskab klart: Danmark står på en brændende platform og risikerer at blive overhalet inden om. – Hvis vi skal være i front, skal vi sikre, at innovationsfødekæden fungerer ordentligt. Det kan vi gøre ved at ændre måden at drive innovation på. Den aktuelle klassiske industripolitik virker begrænsende, for når staten spiller en dirigerende rolle, og man beslutter på regeringsplan, hvad forskningsbevillingerne skal gå til, så begrænser man forskningen til kun at foregå inden for på forhånd definerede områder, som fx satsningen på elbiler og vindkraft. Vi skal tænke dynamisk, samarbejde nationalt og globalt i klynger af videninstitutioner og strategiske partnerskaber, på den måde bliver vi innovative, sagde Bjarke Møller. To gode eksempler på udfordringsdreven innovation er udviklingen af internettet og den sundhedsteknologiske udvikling i forhold til det øgede antal ældre i samfundet. Den velfærdsdrevne fornyelse – Skal det egentlig hedde ”innovation”? indledte Tor Nørretranders og delagtiggjorde tilhørerne i sine associationer vedrørende innovation – ’endnu en version’ eller ’en ny version’– det giver ikke association om reel ’fornyelse’. Til illustration af, hvad der virkelig må betragtes som nyt, og hvad fornyelse udspringer af, blev salen taget med på en udviklingsrejse, der startede, da Tycho Brahe så en ny stjerne i 1572. En så epokegørende opdagelse, at han fik royale midler til videre forskning. Udviklingen Om B io peo ple i de næste 100 år kan ledes tilbage som en ubrudt årsagskæde fra opdagelsen af den nye stjerne, sagde Nørretranders og nævnte tyngdeloven, længdegraden, lysets hastighed frem til kloakering af og forbedret folkesundhed i København. Han gav et andet slående eksempel på, hvordan alt nyt ofte opstår på overraskende måder og i bund og grund som følge af menneskets krav om et bedre liv. Nobelprismodtager August Krogh og hans hustru Marie, der var læge og selv havde diabetes, besøgte forskere i Canada, og hjemtog produktion af insulin til Danmark i 1921. Biopeople er Danmarks Innovations netværk for Biosundhed og et af Uddannelsesministeriets innovati onsnetværk. Biopeople identificerer udækkede behov inden for virksom heders adgang til viden og teknologier og faciliterer samarbejder og inno vation ved at planlægge og udføre aktiviteter og projekter på tværs af offentlige og private skel og på tværs af fagdiscipliner. Biopeople styrker globaliseringen gennem deltagelse i internationale projekter og samar bejde med udenlandske partnere og identificerer sammen med partnere og medlemmer danske styrkeområ der, som har potentiale til at danne grundlag for nationale, strategiske satsninger og tiltrække EU-midler eller andre programmidler. Dermed skabte de basis for Danmarks førende position inden for produktion af insulin og enzymer. – Danskerne har stadig denne drivkraft. Vi sætter barren højt for at forbedre vores livsvilkår. Gør man sig umage, er modig, dristig og generøs over for menneskeheden, så skaber man fornyelse. Og vi har pt. en excellent mulighed for at skabe velfærd nationalt ved at møde udfordringer og skabe fornyelse på området for biosundhed, herefter kan erhvervslivet professionalisere og globalisere, sagde Nørretranders. www.biopeople.dk The Life Science navigators in sunny and stormy weather We are ready to navigate unchartered t erritory together with some 20 new por9olio companies. Are you one of them? www.sunstonecapital.com Dansk biotek 1 9 Novo Seeds skaber virksomheder gennem investering i stærk videnskab i Skandinavien af Managing Investment Director Søren Møller og Investment Director Stephan Christgau, Novo Seeds I Danmark bedriver vi forskning af høj international kvalitet, hvilket bl.a. kan ses i det store antal videnskabelige artikler der publiceres i forhold til vores indbyggertal. Lægemiddeludvikling står også stærkt her i landet, hvor vi ligger på en 3. plads i Europa målt i forhold til hvor mange nye lægemiddelkandidater, der er under udvikling. Der er således gode forudsætninger til stede for at etablere nye biotekselskaber i Danmark, idet kompetente iværksættere, dygtige forskere på universiteter og i etablerede biotekselskaber og en lang række serviceorganisationer findes inden for et relativt begrænset geografisk område. I 2011 blev der i Danmark imidlertid kun skabt 6 nye biotekselskaber, hvilket er under det halve af hvad der blev skabt i årene omkring årtusindskiftet. Den gode forskning og kompetencerne er til stede, men en af hovedårsagerne er mangel på risikovillig kapital. Det er endvidere en global trend, at venture investeringer i større og større omfang går til mere modne biotek selskaber. Den finansielle krise, der har præget hele verden de sidste år, har kun gjort dette problem endnu større. Således er kravene for hvad et nyt projekt skal præstere for at kunne gøre sig håb om at tiltrække sig investeringer øget betydeligt over de seneste år. Derfor er det svært for forskere og andre med nye ideer til fremtidens biotek projekter at få dem finansieret. Det er også ofte en stor udfordring at skaffe den nødvendige hjælp og vejledning til kommercialisering. Imidlertid er det essentielt at der stadig er fokus på de tidlige projekter, og en levedygtig biotek branche kræver at der er en vedvarende underskov af nye biotek selskaber. Novo Seeds fokuserer netop på at facilitere etableringen af helt nye og tidlige biotekselskaber baseret på god videnskab, entreprenører og en stærkt kombination af kompetencer. I 2011 oprettede Novo Seeds 4 af de 6 nye biotek selskaber som blev startet i Danmark. Unik kombination af forskningsbevillinger og investeringer Novo Seeds har en sjælden mulighed for at facilitere kommercialisering af lovende videnskabelige opdagelser gennem bevillinger fra Novo Nordisk Fonden og gennem investeringer på kommercielle vilkår på vegne af Novo A/S. Når en forsker eller entreprenør kommer til Novo Seeds med en god, men tidlig ide, vil Novo Nordisk Fonden som hovedregel tildele en forskningsbevilling til modning og afprøvning af ideens kommercielle potentiale. I de tidlige overvejelser om kommercialisering handler det om at afprøve om ideen holder. Det kan kræve yderligere laboratorieforsøg, men en vigtig del er ligeledes at afdække ideens kommercielle potentiale ved f.eks. at undersøge patenterings- og markedsmulighederne. I Novo Nordisk Fondens nye udvalg for ’exploratory pre-seed grants’ kan forskere fra nordiske universiteter, hospitaler eller andre vidensinstitutioner søge om midler til at teste en helt tidlig ide – der gives ligeledes støtte til afklare markeds og patenteringsmulighederne. Novo Seeds deltager i udvalget for ’exploratory pre-seed grants’ og giver bevillingsmodtageren mulighed for at få sparring omkring kommercielle aspekter for projektet. Figur 1: Strukturen af Novo Gruppen. Novo Seeds administrerer et pre-seed bevillingsprogram på vegne af Novo Nordisk Fonden og the seed investeringsprogram på vegne af Novo A/S. Viser projektet sig lovende ud fra de kommercielle og videnskabelige resultater opnået i ’exploratory pre-seed’ projektet kan Novo Seeds på vegne af Novo Nordisk Fonden tildele en pre-seed bevilling (figur 1). Pre-seed programmet er ret unikt i og med at der her ikke bare gives finansiel støtte uden nogen form for modydelse, men også tilbydes intensiv rådgivning og støtte til udformning af en forretningsplan for projektet. Novo Seeds trækker her på egne erfaringer, men har også adgang til et netværk bestående af partnere i Novo Ventures og Novo Growth Equity samt deres portefølje selskaber, som kan hjælpe forskeren til at komme videre. Således trækkes internationale kompetencer og erfaring indenfor kommercialisering af biotek projekter ind i helt tidlige projek- ter. Dette er med til at sikre at projektet kommer bedst muligt fra start og får det største chancer for at lykkes. Målet med en pre-seed bevilling er, at projektet kan udvikle sig til en business case, hvor produktet, markedet, patenterne, risiko og udviklingsplanen er velbeskrevet og teamet til at drive virksomheden er på plads. Der er klart at mere modne projekter ikke nødvendigvis skal pre-seed processen igennem. Det er vigtigt at understrege, at begge ’pre-seed grant’ programmer er donationer fra Novo Nordisk Fonden. Novo Seeds tilbyder sin hjælp til kommercialisering, men modtageren står helt frit mht. om man vil benytte sig af dette tilbud. Det står dem også frit for at gå videre med en investering fra Seeds. fo r skn i n g sbev illi ng e r f r a N ovo No rdisk Fo n den Exploratory pre-seed bevilling • Afdækning af kommercielt potentiale af original forskning • Original forskning på internationale niveau • Ansøgers akademiske kvalifikationer • Projektet evalueres af dedikeret NNF udvalg • Bevilling op til 0,5 MDKK • Faste ansøgningsfrister Pre-seed bevilling • Kommercielt potentiale demonstreret • Original forskning rettet mod et relevant klinisk behov • Ansøgningsteam har akademiske og kommercielle kompetencer • Projekt evaluering af Novo Seeds • Bevilling op til 2.0 MDKK • Fleksibel ansøgningsfrist (hele året) Dansk biotek 1 11 Novo Seeds investeringsfokus I Novo Seeds fokuserer vi på den innovative forskning og den gode business case. Vi ser over 150 ideer fra hele Skandinavien om året og investerer i 4 til 5 projekter, så udvælgelsesprocessen er meget kompetitiv. Siden etableringen i september 2007 og indtil nu har Novo Seeds hovedsageligt fokuseret investeringerne på udvikling af nye lægemidler, men vi har besluttet at medicinsk udstyr, diagnostik og industriel bioteknologi også ligger inden for vores interesseområder. Det har vi gjort fordi vi i Skandinavien har en stærk forskningstradition og industrielle kompetencer inden for området – og så fordi vi mener at det kan blive god investering. Når et projekt skal evalueres, kigger vi efter om der er et klart behov for produktet, vi vurderer konkurrence situationen og udfordrer udviklingsplanen. Det er endvidere vigtigt at projektet hviler på en stærk og solid videnskabelig baggrund, og at patent situationen for produktet eller teknologien giver grundlag for en stærk beskyttelse. For at et nyt biotek selskab skal lykkes er det vigtigste at teamet som skal drive projektet har den rette iværksætterånd, energi og har de rette kompetencer. Man skal virkelig brænde for sin ide og have viljen til at bruge alle de kræfter og den tid der skal til. Det betyder at man skal være iværksætter, der inspirereres og motivereres af at arbejde med at kommercialisere sin ide. Man skal også være beredt på at søge råd og vejledning hos andre, der kan komme med nyttigt input og viden der er nødvendig for at få et projekt succesfuldt sat i gang. Frem for alt skal man have en robust natur for at kunne modstå de problemer og udfordringer der uvægerligt vil opstå undervejs. Oftest vil selskabet blive startet i en virtuel model hvor ganske få medarbejdere med netop de rigtige kompetencer trækker på serviceorganisationer eller akademiske samarbejder i hele verden for at frembringe de helt kritiske beviser for at forretningsplanen holder vand. Dette øger chancen for succes fordi man kan trække på spidskompetencer globalt (f.eks. en specialiseret dyremodel) samtidig med at pengeforbruget begrænses. Også her spiller Novo Seeds store netværk ofte en aktiv rolle. Modellen virker og de første selskaber tiltrækker finansiering fra stærke internationale investorer. Denne tilgang har resulteret i en række stærke nystartede biotek selskaber etableret i Skandinavien. Novo Seeds har ofte ageret som lead investor og har kunnet tiltrække internationale investorer til selv helt nystartede selskaber. Et par gode eksempler er EpiTherapeutics (2008) som har både Astellas (US/JP) og Merck Serono Ventures (CH/DE) som international strategiske investorer og Galecto Biotech (2011) hvor Novo Seeds igen sammen med Merck Serono Ventures stod bag seed investeringen. En række selskaber har været gennem hele modningsprocessen hos Novo Seeds – et god eksempel er Orphazyme. Orphazyme udvikler behandling til en række meget sjældne sygdomme, hvoraf nogle er yderst alvorlige, kendt som ”Lysosomal Storage Diseases” (LSDs). Disse sjældne sygdomme er desværre særdeles ødelæggende, idet personer, der rammes, dør i en tidlig alder – ofte inden de fylder 2 år. Virksomheden er baseret på Professor Marja Jäättela og Thomas Kirkegaard Jensen’s enestående opdagelser som viste at heat-shock proteiner kan påvirke patologien af celler i mennesker som lider af LSD. Dette arbejde ledte i 2010 til en nature publikation, og næsten samtidig modtog Orphazyme et pre-seed grant fra Novo Nordisk Fonden. Pre-seed bevillingen leverede finansiering til at starte virksomheden, sikre patent rettighederne og planlægge de første dyreforsøg. Da der var behov for at accelerere selskabets udvikling ledte Novo Seeds en seed investeringsrunde som tillod opstart af in vivo test i dyremodeller. Senere i 2010 deltog Sunstone Capital som investor, og efter yderligere positive resultater rejste Orphazyme i 2011 en 14 mio EUR serie A investering med deltagelse af Novo Ventures, Aescap Venture og Sunstone. Orphazyme er således det første selskab som har været gennem hele udviklingsprocessen hos Novo Seeds: pre-seed grant, seed investering og international serie A. Novo Seeds har selvfølgelig ikke æren for dette alene, men historien viser hvordan stor en videnskabelig opdagelse i hænderne på et godt hold af entreprenører i samspil med stærke investorer kan skabe nye biotek selskaber der på lang sigt kan blive til stor gavn for patienterne men også det danske samfund. TIER 1 2 INSPIR ATION · 3 COMMITMENT · SIMPLICITY For femte år i træk har det ansete britiske tidsskrift Managing Intellectual Property FaenoDesign.dk 4747 - 0312 placeret Inspicos i ”Tier 1”, det vil sige blandt Danmarks absolut mest anbefalelsesværdige patentrådgiverfirmaer. Inspicos beskæftiger i dag 30 medarbejdere i København og Aarhus og rådgiver en række af landets førende teknologivirksomheder i patentsager. Inspicos A/S København og Aarhus T 7070 2422 www.inspicos.com Dansk Biotek – fremover af Director, Danske Bank Corporate Finance Henrik Ernø Status, der er i dag en moden biotek industri for første gang nogensinde I 2000 havde de børsnoterede nordisk biotek selskaber en samlet værdi på ca. 10 milliarder kroner. De selskaber, der havde de længst fremskredne produkter, havde produkter i fase II klinisk udvikling. Alt i alt drejede det sig om ni produkter. In 2005 var der 16 lægemidler under udvikling i fase II og III og den samlede børsværdi for selskaber var ca 13.5 milliarder kroner. I dag har de noterede nordiske biotek selskaber 30 lægemidler i fase II, III eller under godkendelse. Børsværdien af disse selskaber udgør nu over 32 milliarder danske kroner. Vigtigst er dog at der i dag er selskaber som Zealand Pharma og Algeta, der indenfor det næste år med stor sandsynlighed vil få blockbuster-produkter på markedet i partnerskab med store pharma selskaber. Dermed har vi for første gang en fuld buket af biotech selskaber fra helt tidlige selskaber til selskaber, der er profitable og i gang med at udvikle sig til egentlige pharmaceutiske virksomheder. Set med de briller kan vi konkludere at vi i dag står med en moden biotech industri i Norden, hvilket vi på ingen måde havde i år 2000. Det er ikke noget ringe udgangspunkt for den fremtidige udvikling for biotek i Danmark og det øvrige Norden For biotek selskaber i de tidligere faser af udviklingen, både noterede og unoterede, og for start up selskaber er situation imidlertid ikke uden udfordringer som det hedder på nydansk. Hovedproblemet er er at for kapitalintensive industrier som biotek er det væsentligste problem kapitalomkostninger det vil konkret sige ”cost of equity”. Som følge udviklingen på kapital markederne de sidste år post Lehman er cost of equity steget betragteligt, hvilket blandt andet kan ses at Price/Earnings multiplen for profitable biotekselskaber er faldet med mere end 25% på 5 år på trods at indtjeningen i perioden er svagt stigende. Det medfører så også at afkastet for venture investorerne har været lagt mindre end investorernes målsætning. Danske biotek må forøge afkastet Som en industri, der er kapitalintensiv, konkurrerer biotek med andre investeringsmuligheder. Derfor må biotekselskaberne i Norden forøge afkastet for kunne tiltrække kapital. Det første element heri er exit strategien, hvor der er to muligheder børsnotering og salg. Sammenligner man de to muligheder er der to afgørende forskelle: 1.Ved et salg får investorerne deres afkast med det samme, mens en børsnotering først giver investorerne penge tilbage over en længere årrække 2.Det er kun muligt for et fåtal af virksomhederne at børsnoteres og kun de mest modne og store selskaber. Set ud fra en vurdering af afkast- muligheden er et virksomhedsalg som hovedregel en bedre vej til et attraktivt afkast på investorernes investering. Derfor må biotek industrien indstille sin forretningsmodel således at exit strategien sigter på salg af virksomheden. Sammenligner man biotek industrien i Norden og Europa er det slående at er der relativ lille M&A aktivitet i Norden. Således var målt over de sidste seks år 11 handler per år i gennemsnit, mens det sammenlignelige tal for Vest-europa uden for Norden var 73. Udover en ændret exit model er det også afgørende at forøge afkastet på den investerede kapital. Hvis man skal gøre dette er den nøgterne konstatering at exitværdien ikke bestemmes af selskabet, men af M&A markedet og prissætningen i markedet. Derimod er der en række muligheder for bevidst at sigte på et optimeret afkast: 1.Kortere tid til exit. Det vil sige, forsøge at forkorte udviklingstiden for produkterne samt forøge sandsynligheden for markedsgodkendelse. Dette gør specielt orphan drug indikationer og andre specialist områder interessante for biotek investorer 2.Nedsætte kapitalbehovet. Det vil sige at kun at bruge penge på investeringer i funktioner der har direkte værdiskabelse i forholdet, der skaber værdien ved exit. Hvis strategien er at udvikle et lægemiddel til behandling af niche områder i cancer, giver det ikke nogen mening at opbygge en stor discovery funktion. Dels koster det penge og dels vil køberen sjældent se det som andet end en ”ikke essentielt funktion” forbundet med nedlukningsomkostninger! 3.Med-financiering via eksterne kilder som EU’s rammeprogram, offentligforskningsbevillinger, fonde med fokus på enkelt sygdomme og lignede. Såfremt man kan bruge disse fundingmuligheder forøges afkastet alt andet lige, da aktiekapitalen i selskabet ikke forøges. Fremtiden for dansk biotek •Voksende markeder på grund af stadigt flere ældre •Voksende markeder udenfor de Vestlige lande- om få år vil der være flere diabetikere i Kina end i USA Det vil dog være afgørende at biotek industrien selv formår at genere et attraktivt afkast på investeringerne – det er der ingen der gør for os. Selvom biotek i Danmark på grund af det aktuelle finansielle klima og at man på nogen områder kunne ønske sig bedre rammevilkår, herunder skat, er grundlaget for en biotek industri i Danmark til stede: •Stadigt et behov for ny forberede lægemidler og sygdomme, der i dag ikke kan behandles tilfredsstillende •Pharma selskaberne er stadigt mere afhængige af nye lægemidler udviklet af andre selskaber. Pharma industrien står et betragteligt fald i indtjening på grund af patent udløb. Vi kender branchen - og alle faldgruberne ACCURA er et af Danmarks førende advokatfirmaer inden for life science, pharma og bioteknologi. Vores advokater færdes hjemmevant hos både multinationale koncerner og opstarts- og enkeltmandsvirksomheder, og vi har et stort kendskab til branchen, udfordringerne, faldgruberne og ikke mindst mulighederne. Udover at levere nogle af markedets bedste juridiske løsninger, har vi altid en kommerciel tilgang til vores rådgivning. Derfor er vores fokus på jeres forretning og ikke kun på de juridiske udfordringer. Kontakt advokat Jeppe Brinck-Jensen på +45 3945 2800 eller [email protected], eller læs mere om os på www.accura.dk. Dansk biotek 1 15 Generalforsamling d. 8. maj og herefter årsmøde 2012 DANSK BIOTEK fremmer forståelsen for fremtidens teknologi DANSK år BIOTEK er en brancheorganisation for danske biotekvirksomheder. ”25 med bioteknologi i Danmark” Kerneområdet bioteknologi anvendt indentirsdag for lægemiddeludvikling oginviterer industrielherefter bioteknologi. DANSK BIOTEKerafholder generalforsamling d. 8. maj kl. 14.00 og til Årsmøde 2012 samme dag kl. 15.00 hos Novo Nordisk, Novo Alle, 2880 Bagsværd. DANSK BIOTEK arbejder aktivt og målrettet for at Blandt talerne på årsmødet er Uddannelsesminister Morten Østergaard, Mads Øvlisen tidligere • øge kendskabet i offentligheden til moderne bioteknologi • præge den politiske dagsorden vedrørende anvendelse af bioteknologi Koncerndirektør i Novo Nordisk samt cand.scient. i idrætsfysiologi og coach Eskild Ebbesen. og bedre rammebetingelserne Efter mødet byder muligheder DANSK BIOTEK og Novo Nordisk på en forfriskning. • skabe de bedste i Danmark for medlemmernes forsknings og udviklingsaktiviteter samt produktion Tilmelding til DANSK BIOTEK på [email protected] eller via dette link • fremme medlemmernes interesser generelt både nationalt og internationalt http://www.danskbiotek.dk/aarsmoede2012 – senest den 1. maj 2012. Gebyr for deltagelse 500 kr.seDeltagelse er gratis for medlemmer af DANSK BIOTEK. For yderligere oplysninger, www.danskbiotek.dk Ved udeblivelse uden afbud faktureres et gebyr på 500 kr. DANSK BIOTEK For yderligere oplysninger, se www.danskbiotek.dk Copenhagen Bio Science Park Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N Dansk Biotek e-mail: [email protected] Copenhagen Bio Science Park, Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N Tlf: +45 2889 5854 e-mail: [email protected], Tlf. +45 2889 5854 En venturekapitalists fortælling om jagten på millionerne Mængden af venturekapital i Europa er styrtdykket de seneste par år, og i 2011 nåede markedet et historisk bundniveau. Midt i den dybeste krise nogensinde for det europæiske venturekapitalmarked er det lykkedes Sunstone Life Science Ventures at rejse 660 mio. kr. i en ny fond, som skal investere i lovende selskaber inden for biotek, medicinsk udstyr og diagnostik. Sunstone forventer, at fonden i løbet af 2012 når op på 750 mio. kr. Vi har spurgt Peter Benson, Managing Partner i Sunstone Life Science Ventures, hvad Sunstone går efter, når millionerne skal investeres, og hvilke udfordringer selskabet selv har mødt under fundraisingen til den nye fond. godt 10 års investeringer er den nordiske biotekbranche ved at have nået en kritisk masse. Der er skabt gode resultater, og investorerne er opmærksomme på, at det er de kommende 10 år, hvor de har mulighed for at kapitalisere på den opbygning, som har fundet sted”, siger Peter Benson. Mange af Sunstones tidligere medinvestorer på såvel nordisk som europæisk plan har opgivet at rejse nye Life Science-fonde. Ifølge Peter Benson er udholdenhed en afgørende faktor for succes: ”At være i fundraising kan bedst sammenlignes med en lang tur i ørkenen – der er mange fata morgana, men også enkelte oaser – udholdenhed er afgørende”. Udholdenhed er nøglen til succes Ny venturekapitalmodel under opsejling Det har altid været en del af eksistensbetingelserne i venturekapitalbranchen, at fondsmidler kun kommer få til gode. Tal fra Dow Jones VentureSource viser, at antallet af aktive Life Science venturefonde – dvs. fonde, som har midler til at foretage nyinvesteringer – er faldet med ca. 40 procent fra 2010 til 2012. At det er lykkedes Sunstone at slippe igennem nåleøjet og rejse kapital til en ny fond kan ifølge Peter Benson forklares således: ”Vi har præsenteret en markeds- og fremtidsorienteret strategi og har i et barsk marked også formået at udvikle porteføljen i en positiv retning”. Investorerne i den nye fond tæller flere af de eksisterende investorer som fx Vækstfonden og Industriens Pension. Blandt de nye investorer finder man Dansk Vækstkapital og European Investment Fund. I forhold til sidste gang, Sunstone var i fundraising (2007), er der i dag en større forståelse blandt investorerne af, at ting tager tid i biotekbranchen. ”Efter En af de største udfordringer, Sunstone har mødt i fundraising-processen, er en generel skepsis over for, om Life Science-fonde kan nå at returnere et konkurrencedygtigt afkast til investorerne inden for en fonds typiske 10-årige levetid. I Sunstone er der en klar plan for, hvordan man vil nå at returnere afkastet til investorerne: ”Kun ved hjælp af fokusering, enighed imellem selskabet og dets parter samt effektive kapital- og organisationsstrukturer kan vi nå i mål til tiden”, siger Peter Benson. Herudover vil Sunstone undgå at investere i ”minipharmaselskaber” og i stedet fokusere på mindre projektorienterede selskaber, hvor en del af kompetencerne hentes udefra gennem fx bestyrelsesmedlemmer eller eksterne rådgivere. Peter Benson forudser, at venturekapitalmodellen, som vi kender den i dag, kommer til at gennemgå en markant forandring inden for de næste 10 år: ”I fremtiden vil vi opleve, at sekventiel Af cand. polit John Vabø Dansk biotek 1 17 Peter Benson, Managing Partner Sunstone Life Science Ventures udvikling bliver erstattet af parallelle processer, hvor vi som finansielle risikotagere, strategiske sparringpartnere og netværksudviklere kan udgøre en vigtig del af forbindelseszonen mellem iværksættere og industrien”. Investeringsfokus for den nye fond Sunstone Life Science Ventures har indtil i dag investeret i 31 virksomheder gennem sine tre eksisterende fonde. Sunstone vil med den nye fond fortsat fokusere på de tidlige såkaldte ”earlystage”-investeringer rettet mod iværksættere inden for biotek, medicinsk udstyr og diagnostik. Inden for biotek er fokus udelukkende på selskaber inden for lægemiddeludvikling. For at tiltrække kapital skal biotekselskaberne kunne påvise, at de tilgodeser et udækket medicinsk behov. Herudover er det især selskaber, som adresserer nicheindikationer og udvikler lægemidler med såkaldt ”orphan-drug”-status, som er i fokus. Rent geografisk er Danmark og de øvrige skandinaviske lande hovedfokus for fonden. Mindst halvdelen af fondens midler vil blive investeret i Norden, mens den resterende del primært vil blive investeret i selskaber i Tyskland og Schweiz. Lancering af ”Early Engagment Program” Som noget nyt vil Sunstone afsætte 5 % af fondens midler til at validere projekter/investeringer, som endnu ikke er helt klar til større ventureinvesteringer. ”Igennem årene har vi været nødsaget til at sige nej til unikke projekter med et enormt potentiale, fordi de dermed forbundne udviklingsrisici har været for høje. Med lanceringen af vores ”Early Engagement Program” kan vi for et relativt beskedent beløb på maksimum 3,75 mio. kr. evaluere ”risk-return”-forholdet for at kunne afgøre, om selskabet kvalificerer sig til en Serie A-finansieringsrunde”, udtaler Peter Benson. Sunstone forventer at foretage maksimum 10 investeringer igennem det nye ”Early Engagement Program”-initiativ. Peter Benson nævner afsluttende, at det mest afgørende for, om Sunstone vælger at investere eller ej, er, at der findes købere i industrien. ”80-90 procent af alle exits vil bestå af salg til industrien. Som venturefond er det afgørende at forstå de vilkår, som de potentielle købere opererer under, og vælge de investeringer, der i fremtiden enten kommer at udgøre et strategisk komplement eller en trussel. Kun disse udgør attraktive opkøbskandidater”. Det skal Life Scienceselskaber kunne levere Sunstone modtager i gennemsnit 300 henvendelser hvert år fra potentielle investeringsemner. De selskaber, som vil kunne tiltrække kapital fra den nye fond, er især dem, som kan opfylde investeringskriterierne til højre i nedenstående boks. Karakteristika, som skal være opfyldt: Differentierende karakteristika: Stærk ledelse eller vilje til udvidelse/ udskiftning i ledelsen Produkt, der udgør en trussel eller er et strategisk match til store industrispillere Store profitable markedsområder eller veldefinerede nicheområder Produkt, der opfylder et stort udækket behov med mulighed for attraktiv prissætning Skalérbar forretning med global appel ”Game changers”, der opfylder fremtidens, ikke nutidens, behov Stærk IP/teknologiske fordele/adgang til forskning i verdensklasse Innovativ forretningsmodel Fusion – en alternativ vækst- og udviklingsmulighed Af Advokat Karin Absalonsen, Nyborg & Rørdam Advokatfirma Indledning Trods de seneste politiske initiativer til at forbedre situationen for biotekindustrien er rammebetingelserne i Danmark i relation til finansiering og likviditet stadig ikke optimale. Fusion kan derfor være et velegnet middel til at styrke væksten, herunder med fokus på den internationale udvikling. Fusion af to eller flere virksomheder kan således – både nationalt og internationalt – være et middel til at opnå i. synergieffekter, ii.diversifikation (aktivitets- og risikospredning til nye områder), iii.ekspansion ved tilkøb/overtagelse af nye forretningsområder, iv.styrkelse af markedspositionen. Fusionsmetoder De grundlæggende vækst- og fusionsmetoder er enten vertikal overtagelse, hvor der overtages en virksomhed på et andet niveau i produktionskæden eller horisontal overtagelse, hvor virksomhederne har samme produkt og/eller samme markedsniveau (som f.eks. indiske Ecron Acunovas nylige overtagelse af danske aCROnordic). Fusion kan enten gennemføres ved opløsning af et selskab uden likvidation ved overdragelse af selskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet selskab mod vederlag til det ophørende selskabs kapitalejere (uegentlig fusion), eller ved at to eller flere selskaber sammensmeltes til et nyt selskab (egentlig fusion). Der skelnes desuden mellem lodret fusion, hvor moder- og datterselskab fusioneres, og vandret fusion, hvor f.eks. søsterselskaber fusioneres. Ved fusion tilfalder vederlaget det ophørende selskabs kapitalejere, som jo afleverer et helt selskab til det fortsættende selskab. Vederlaget kan bestå af kapitalandele i det fortsættende selskab (ved kapitalforhøjelse eller ovedragelse af egne kapitalandele), men kan også være kontanter, andre værdier eller en kombination af alle typer af de nævnte vederlag. Princippet om universalsuccession Ved fusion af selskaber sker der universalsuccession, hvorved alle rettigheder og pligter overgår fra det/de indskydende til det/de modtagende selskab(er). Princippet om universalsuccession er et karakteristisk og meget vigtigt træk ved fusion. Det samme gør sig ikke gældende ved virksomhedsoverdragelse (undtagen i relation til medarbejderne). Universalsuccessionen indebærer, at den kreditor, som før havde penge til gode hos det ophørende selskab, nu må rette kravet mod det fortsættende. Kreditors krav forfalder ikke som følge af fusionen, med mindre der foreligger en såkaldt ”change of control” klausul, jf. nedenfor. Kravet overføres tværtimod til det fortsættende selskab i den stand og på de betingelser, som er gældende på fusionstidspunktet, og der sker således en form for lovbunden debitorskifte. Universalsuccession gælder også rettighederne. Det fortsættende selskab bliver således gennem fusionen ejer af alle det ophørende selskabs formuegoder, immaterielle rettigheder, fast ejendom og andre driftsaktiver mv. Dette indebærer blandt andet, at der kan ske direkte tinglysning af fast ejendom og omregistrering af IPR-aktiver mv samt overdragelse af det ophørende selskabs navn(e). Det kan dog være aftalt, at fusion er en forfaldsgrund eller kræver samtykke fra medkontrahenten. Sådanne vilkår er typisk indsat i låneaftaler og andre typer af aftaler med udenlandske partnere. I givet fald kan medkontrahenten opsige Dansk biotek 1 19 eller kræve en genforhandling af aftalens vilkår. Praktisk gennemførelse af fusion En fusion kan gennemføres selskabsretligt, regnskabsretligt og skatteretligt med tilbagevirkende kraft til seneste regnskabsaflæggelse (typisk vælges 1. januar). I praksis kræver gennemførelse af en fusion, at der udarbejdes en række selskabsretlige dokumenter, herunder fusionsplan, fusionsredegørelser, mellembalance samt vurderingsmandsudtalelser og kreditorerklæring. En række af disse dokumenter kan dog i enighed fravælges af kapitalejerne. Der gælder dog forskellige regler for aktie- og anpartsselskaber i så henseende, jf. tabel 1 nedenfor. De centrale ledelsesorganer (bestyrelse eller direktion) i de deltagende selskaber skal først oprette og underskrive en fælles fusionsplan. Fusionsplanen skal blandt andet indeholde oplysning om størrelsen af vederlaget, der skal være sagligt og rimeligt. Hvis vederlaget består i kapitalandele skal der fastsættes et ombytningsforhold mellem kapitalandelene i det ophørende og det fortsættende selskab. Fusionsplanen skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvor fusionen regnskabsmæssigt får virkning. Herefter opretter de enkelte selskaber i fusionen fusionsredegørelser, der specielt skal indeholde oplysning om fastsættelse af vederlaget for kapitalandelene og eventuelle særlige vanskeligheder, der har været forbundet med fastsættelsen af vederlaget. Hvis fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende selskab udarbejdes en mellembalance, som skal sikre, at beslutningen om fusion træffes på et tilstrækkeligt oplyst og ajourført grundlag. Mellembalancen skal udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabsloven, og den må ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af fusionsplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis selskabet er omfattet af revionspligt. I hvert af de selskaber, der deltager i fusionen, udarbejder en uvildig, sagkyndig vurderingsmand (typisk selskabets revisor) en skriftlig udtalelse om fusionen, herunder om vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet. Vederlagsudtalelsen skal være en erklæring med høj grad af sikkerhed, og udtalelsen kan derfor ikke begrænse sig til en erklæring om, at revisor ikke har fundet noget, der taler imod eller afkræfter, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet. Vurderingsmanden afgiver endvidere en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte selskab må antages at være tilstrækkeligt sikret efter fusionen (kreditorerklæring). Da fusion er præget af princippet om universal succession og dermed tvunget debitorskifte for kreditorerne, indebærer en negativ kreditorerklæring (eller hvis kreditorerklæringen fravælges, jf. tabel 1), at kreditorerne kan anmelde deres krav, og for uforfaldne krav kan der forlanges sikkerhedsstillelse. I fusioner, hvor der alene deltager anpartsselskaber, kan alle dokumenterne fravælges, hvilket giver en meget stor fleksibilitet. I stedet for fusionsplanen skal der dog angives visse oplysninger i forbindelse med fusionen. Hvis der foreligger en positiv kreditorerklæring hvoraf det fremgår, at kreditorerne i hvert af de enkelte anpartsselskaber er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, kan en fusion besluttes og registreres samme dag, idet anpartshaverne i givet fald i enighed kan beslutte at fravige 4-ugers fristen, jf. nedenfor. Beslutning om gennem førelse af fusion Beslutningen om at gennemføre en fusion må tidligst træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har offentliggjort fusionsplanen og kreditorerklæringen. (Dette gælder dog ikke fusioner, hvor der alene deltager anpartsselskaber, hvor fusionen kan besluttes samme dag, hvis fusionsplanen er fravalgt og der foreligger en positiv kreditor erklæring, jf. ovenfor). Formålet med 4-ugers reglen er, at kapitalejerne skal have god tid til at vurdere og beregne fusionens følger, tage stilling til fusionsvederlagets rimelighed mv. Hvis et ophørende selskab har afsluttet et regnskabsår, skal generalforsamlingens godkendelse af årsrapporten for denne regnskabsperiode senest ske samtidig med beslutningen om fusionens gennemførelse. Som hovedregel træffes beslutningen om fusion i et ophørende selskab af generalforsamlingen. Dette gælder dog ikke et moderselskab, der opsluger sit 100% ejede datterselskab. I et selskab under likvidation kan fusion kun besluttes, hvis udlodningen til kapitalejerne ikke er påbegyndt, og hvis generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. Beslutningen om fusion i det fortsættende selskab træffes som hovedregel af det centrale ledelsesorgan, med mindre der af generalforsamlingen skal foretages vedtægtsændringer (f.eks. hvis der skal gennemføres en kapitalforhøjelse i forbindelse med fusionen, eller der opstår et nyt selskab som følge af fusio- Tabel 1 – mulighed for fravalg af fusionsdokumenter Dokument Aktieselskab Anpartsselskab Fusionsplan Skal udarbejdes I fusion, hvor der alene deltager anpartsselskaber, kan fusionsplanen i enighed fravælges af anpartshaverne Fusionsredegørelse Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Mellembalance Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Vurderingsmandsudtalelser Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Kreditorerklæring Kan fravælges i enighed af kapitalejerne Kan fravælges i enighed af kapitalejerne nen), eller kapitalejere, som ejer 5 % af selskabskapitalen stiller krav om, at beslutningen skal træffes af generalforsamlingen. Hvis det er generalforsamlingen, der skal træffe beslutningen, kræves dobbelt 2/3 flertal. Fusionens retsvirkninger Fusion anses for gennemført og det/de ophørende selskab(e)r anses for opløst, og deres rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det/de fortsættende selskab(er), når i.fusionen er besluttet i alle selskaber, der deltager i fusionen, ii.anmeldte kreditorkrav er anmeldt, og iii.eventuelle krav fra kapitalejere om godtgørelse er afgjort, eller der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. En fusion indebærer qua princippet om universalsuccession en beskyttelse af lønmodtagerne i samme omfang som ved virksomhedsoverdragelse, idet deres rettigheder og pligter overtages af det fortsættende selskab. En bestående ordning med selskabs- eller koncernrepræsentation hos det ophørende selskab overføres ikke til det fortsættende selskab, hvis egen ordning fortsætter uændret. Skat Skattelovgivningens udgangspunkt er, at fusion betragtes som en opløsning af det ophørende/indskydende selskab, med deraf følgende beskatning af selskabet for så vidt angår avancer, genvundne afskrivninger mv. og beskatning af det ophørende selskabs kapitalejere efter aktieavancebeskatningsloven. Fusionsskatteloven giver imidlertid mulighed for at undgå sådan beskatning og gennemføre en skattefri fusion, hvis bestemte betingelser er opfyldt. Grænseoverskridende fusion Efter 10. selskabsdirektiv har kapitalselskaber i EU/EØS, som kan fusioneres efter national ret, mulighed for at fusionere med tilsvarende selskaber i andre EU/EØS lande. Danske aktie- og anpartsselskaber kan derfor fusioneres på tværs af landegrænser efter særlige regler i selskabsloven. Dansk biotek 1 21 Status for enheds patentd omstolen og EU-patentet Edward Farrington European Patent Attorney, PhD. Inspicos A/S Ulla Klinge European Patent Attorney Inspicos A/S Den europæiske patentkonvention (EPK) er et fælles system for indlevering, nyheds- og patenterbarhedsundersøgelse samt udstedelse af patenter i 38 europæiske lande. Systemet giver også mulighed for central behandling af indsigelser og en appelproces til juridisk behandling. Efter udstedelse af et europæisk patent ”valideres” patentet i de ønskede lande, sædvanligvis ved at indlevere oversættelser og betale trykningsgebyrer. Derefter overtager den nationale lovgivning i de kontraherende stater, og krænkelse og gyldighed af patentet afgøres af de relevante domstole i hvert enkelt land. Det medfører ikke kun, at omkostningerne ved at håndhæve et europæisk land er høje (eftersom en patenthaver typisk skal sagsøge potentielle krænkere og forsvare sit patent i mange lande samtidig), men det betyder også, at forskellige nationale domstole kan træffe forskellige afgørelser vedrørende den samme sag, f.eks. på grund af lokale forskelle i fortolkning af patentkrav og lokal praksis i øvrigt. Den europæiske patentkonvention har vist sig at være en stor succes med over 200 000 europæiske patentansøgninger indleveret i 2010. Så længe national lovgivning og de nationale domstole i de kontraherende stater til EPK anvendes til håndhævelse af europæiske patenter, vil EPK imidlertid aldrig kunne tilbyde det fulde billede. For at få et fuldt integreret system ville det være nødvendigt med yderligere to brikker i puslespillet. For det første ville det kræve et europæisk patent, som blev administreret centralt, og som var gyldigt i en række lande samtidig. Ved at fjerne kravet om at validere EP-patentet håbede man, at omkostningerne ville blive reduceret. Målet var at indføre EU-lovgivning, som betød, at et EP-patent havde samme virkning inden for hele EU, hvilket også ville forbedre harmoniseringen af det indre marked i EU. For det andet var der behov for en enhedspatentdomstol, som ville have enekompetence i relation til gyldighed og krænkelse af europæiske patenter. Dette ville fjerne meget af den usikkerhed, som skyldes, at forskellige nationale domstole træffer forskellige afgørelser vedrørende det samme patent. Den første traktat, som havde til hensigt at tilvejebringe et enheds-EUpatent, var Fællesskabspatentkonventionen (FPK). FPK blev introduceret i 1970erne og 1980erne, men fik aldrig den nødvendige opbakning og blev aldrig implementeret. Den største barriere så ud til at være sprogspørgsmålet, idet lande såsom Spanien og Italien var bekymrede for, at engelsk, fransk eller tysk (sprogene ved den europæiske patentmyndighed) ville dominere et eventuelt EU-patent. I de sene 1990ere og tidlige 2000ere udviklede Europaparlamentet IPR-håndhævelsesdirektivet (2004/48/EC), som skulle have været implementeret i april 2006. Selvom direktiv 2004/48/EC ikke direkte vedrører EU-patentet, tilstræber direktivet at harmonisere de midler og de strafforanstaltninger, som er tilgængelige til håndhævelse af immaterialret. Efter mange forsinkelser blev direktivet implementeret 1. april 2009. Samtidig blev der introduceret EUforordninger for at give beskyttelse af varemærker og plantesorter i hele EU. Eftersom EU-forordninger ikke kræver ratifikation af EU-medlemsstaterne, var det lettere at gennemføre denne lovgivning. Efterfølgende blev der gjort forny- ede forsøg på at etablere EU-patentet. Lovgivningsprocessen blev hjulpet på vej af forskellige EU-traktater, som var blevet indført i de sene 1990ere og 2000ere, og som strømlinede EUforhandlingerne. Amsterdam-, Nice- og især Lissabon-traktaten tillod en mindre gruppe EU-medlemsstater at accelerere lovgivningen inden for visse vigtige områder som en sidste mulighed, hvis forhandlingerne var gået i hårdknude (det såkaldte ”forstærkede samarbejde”). Der blev derfor gjort fremskridt hen mod et EU-patent uden Spanien og Italien. Det foreliggende forslag giver mulighed for, at en patenthaver kan vælge det ”gamle” system, ved at validere et EP-patent i de valgte lande, eller det ”nye” system, hvori en patenthaver vælger et patent for hele EU (bortset fra Spanien og Italien). Patentkravene skal offentliggøres på engelsk, fransk og tysk og oversættes til det lokale sprog, hvis der bliver behov for det (f.eks. ved håndhævelse). Der er også forslag om en enhedspatentdomstol på bordet. Forslaget indebærer en central division af domstolen og en række lokale divisioner. Den centrale division vil også huse en appeldomstol. Fra dansk side arbejder man for, at Sø- og Handelsretten bliver en af de lokale eller regionale divisioner. Det er planen, at aftalen om EUpatent og enhedspatentdomstolen vil træde i kraft sammen i 2014. I slutningen af 2011 annoncerede det daværende polske formandskab for EU, at ”det eneste udestående spørgsmål er sædet for den centrale division” – det var ikke afgjort, om den skulle ligge i Tyskland, Frankrig, Holland eller England. Denne optimisme ser imidlertid ud til at have skjult større uenigheder mellem lovgiverne og brugerne af systemet, ikke mindst, hvorvidt EU-domstolen i Luxembourg skulle have den endelige kompetence til at afgøre patentspørgsmål. Samlet set er der gjort flere fremskridt hen mod et ensartet EU-patent og enhedspatentdomstolen i de senere år end nogensinde før, hovedsagelig på grund af de muligheder for forstærket samar- bejde, som de senere EU-traktater har åbnet op for. Forhandlingerne om EUpatentet har stadig høj prioritet under det danske EU-formandskab, men det er endnu uafklaret, hvorvidt de sidste forhindringer kan overvindes. LEAVING TRACKS FOR A BETTER TOMORROW Novozymes is the world leader in bioinnovation and the biofuel enzyme expert. We work with the industry and look to the future to deliver enzyme solutions for the next generation of biofuels. Our enzymes and your expertise can transform any feedstock into bioethanol. Join us on the journey. Find out more at www.bioenergy.novozymes.com © Novozymes A/S · No. 2010-16578-01 Novozymes is the world leader in bioinnovation. Together with customers across a broad array of industries we create tomorrow’s industrial biosolutions, improving our customers’ business and the use of our planet’s resources. Dansk biotek 1 23 Do you have the right executive Search & Selection partner within life Science? Best Talent is specialized within Life Science and is a member of the international European Executive Search organisation Enex. Best Talent has more than 15 years of experience in assessing people´s skills, talents and potentials. We have a solid knowledge of the market conditions and a very attractive Talent Database with highly qualified candidates. Best Talent performs Executive Search & Selection assignments across all functional areas within Medical Device, Pharmaceutical, Biotechnology and Food Science Pharmaceutical. Please do not hesitate to contact Best Talent for further information on +45 45 56 53 00 Read more at www.besttalent.dk Nærumvan g · Skod sb org ve j 234 · 2850 N æru m · T 4556 5300 · [email protected] · w w w. b e s t t a l e nt . dk Best Talent samarbejder med Enex European Executive Search, som er en international organistation med repræsentation i 27 forskellige lande Imagine perfect images.... NightOWL LB 981 Superiority in Molecular Imaging Some techniques for generating and/or detecting light in biological subjects are patented and may require licences from third parties. Users are advised to independently determine for themselves wheter their activities infringe any valid patent. Reactionlab AS Vassingerodvej 87 B 3540 Lynge Denmark Phone +45 7027 9595 Fax +45 7027 9596 www.reaction-lab.com Skræddersyet medicin – ny Højesteretsafgørelse i USA sætter grænser for patentering Af Adm. direktør, Partner, European Patent & Trademark Attorney, Læge Susanne Høiberg Pate n tkr av f r a U S paten t n r . 6 , 3 5 5 , 6 2 3 A method of optimizing thera peutic efficacy for treatment of an immune-mediated gastrointestinal disorder, comprising: (a) administering a drug providing 6-thioguanine to a subject having said immune-mediated gastrointe stinal disorder; and (b) determining the level of 6-thi oguanine in said subject having said immune-mediated gastrointestinal disorder, wherein the level of 6-thioguanine less than about 230 pmol per 8x108 red blood cells indicates a need to increase the amount of said drug subsequently administe red to said subject and wherein the level of 6-thioguanine greater than about 400 pmol per 8x108 red blood cells indicates a need to decrease the amount of said drug subsequently administe red to said subject. Lægemidler har igennem mange årtier været administreret som en ”one size fits all”. Ved dosering af lægemidler har man typisk givet samme dosis til alle voksne og kun for udvalgte lægemidler har man beregnet dosis efter individets vægt. De seneste års forskning har givet et langt større indblik i mange lægemidlers virkningsmåde og nedbrydningsveje, hvilket også har medført større indsigt i, hvorfor nogle mennesker tåler forskellige lægemidler bedre end andre, og også hvorfor nogle responderer på forskellige lægemidler bedre end andre. Måling af lægemidlets metabolitter, dvs. de stoffer som lægemidlet nedbrydes til i kroppen, kan for nogle lægemidler anvendes som indikatorer for, hvor hurtigt lægemidlet nedbrydes i det enkelte individ, og dermed hvorvidt der er brug for at justere lægemiddeldosis for at minimere en eventuel toxisk bivirkning og samtidig maximere lægemidlets effektivitet, eller med andre ord, læger og forskere har fået langt flere muligheder for at ”skræddersy” en given behandling til den enkelte, baseret ikke alene på vedkommendes vægt, men også ud fra målinger som kan angive, hvordan kroppen reagerer på lægemidlet. Som en følge af den nye forskning er der opstået et behov for testmetoder og tilhørende kits, som kan måle de relevante stoffer i prøver fra den behandlede patient, og som ved al anden forskning og udvikling er der også i dette område behov for at beskytte investeringerne med patenter. I USA har der igennem flere år verseret en patentstrid mellem firmaet Prometheus Labs., Inc. og Mayo Labs og Mayo Clinics vedrørende mulighederne for at skræddersy dosering af thiopuriner ved at måle koncentrationen af én eller to metabolitter. Thiopuriner anvendes til behandling af autoimmune sygdomme, men der har historisk været en vis tilbageholdenhed med at anvende disse lægemidler, da der er risiko for toxiske bivirkninger. Hvis de endelig blev anvendt, så var det ofte i et behandlingsregi, hvor dosis langsomt øgedes, og dermed gik der et stykke tid, førend den egentlige effekt af lægemidlet blev opnået. Lidt om patentet Firmaet Prometheus Labs., Inc. har rettighederne til et antal US patenter, der alle angår måling af koncentrationen af en eller flere metabolitter, 6-TG eller 6-MMP fra thiopuriner for at skræddersy dosering af disse thiopuriner. Ifølge patentet kan man ud fra den målte koncentration af metabolitterne bestemme, hvorvidt den administrerede dosis af thiopuriner er tilstrækkelig eller skal ændres i opad eller nedad gående retning. Til venstre ses ét af patentkravene fra US patenterne, og de øvrige patentkrav har lignende formuleringer. Mayo Laboratories købte i perioden 1999 til 2007 kits til at udføre den patenterede metode fra Prometheus. Fra og med 2004 blev det imidlertid klart, at Mayo Labs havde udviklet deres egen test, som målte stort set det samme som Prometheus test, og som var blevet kalibreret mod Prometheus test. 1. instans – District court Prometheus anlagde en krænkelsessag ved District Court og Mayo Labs anlagde, som en del af sagen, et modsøgsmål mod patentets gyldighed. I dommen udtalte dommerne, at Mayo Labs test krænkede patentet, men at patentet var ugyldigt. Argumentet for ugyldighed var som følger: de to første trin i patentkravet, (a) og (b), som angår administration af thiopurin-lægemidlet og bestemmelse af niveauet af 6-TG, var konventionelle eller data-opsamlende trin, som i sig selv ikke kunne bibringe patenterbarhed. Det nye i patentkravet var derfor udelukkende korrelationen mellem den målte koncentration og indikationen Dansk biotek 1 25 In r e Bilski In re Bilski er en Højesteretsafgø relse fra USA, hvor en patentansøg ning vedrørende en forretningsme tode vurderes. Højesteret afviste patentansøgningen og begrundede det med, at opfindelsen alene var en abstrakt ide, og abstrakte ideer er ikke patenterbare. In re Bilski har været skelsættende for vurdering af, hvornår hele eller dele af en op findelse er undtaget fra patentering, fordi den angår abstrakte ideer eller naturlige fænomener. for eventuel ændring af dosering. Men ifølge afgørelsen var dette blot et naturligt fænomen, som er undtaget fra patentering. Ved således at dissekere patentkravet og anskue hver del for sig, i stedet for at se på patentkravet som et hele, nåede dommerne frem til, at patentet var ugyldigt. 2. instans – Court of Appeal Federal Circuit Prometheus ankede afgørelsen til Federal Circuit, som omgjorde førsteinstansafgørelsen. Federal Circuit begrundede deres afgørelse med følgende: et patentkrav skal ses som et hele og ikke vurderes efter en dissektion, hvor enkeltdele er fjernet. Når patentkravene blev vurderet som et hele, så angik de væsentligt mere end blot et naturligt fænomen, og var derfor ikke undtaget fra patentering. Mayo Labs ankede afgørelsen til Højesteret, som besluttede at sende sagen tilbage til Federal Circuit med besked om, at Federal Circuit skulle revurdere deres afgørelse i lyset af In re Bilski, en afgørelse som Højesteret lige havde truffet i en anden sag, se faktaboks herom. Federal Circuit revurderede sagen og kom også anden gang frem til den afgørelse, at patentet var gyldigt. Højesteret Mayo Labs anmodede endnu en gang Højesteret om at se på sagen, og denne gang indvilligede Højesteret i at tage sagen. I december 2011 var der høring i sagen, og selve afgørelsen kom 20. marts 2012. I afgørelsen blev patentet kendt ugyldigt. Højesteret oplyser, at patentet beskriver et naturligt fænomen, nemlig forholdet mellem forskellige metabolitter i blodet og sandsynligheden for, at en dosis thiopurin-lægemiddel vil være ineffektive eller forårsage skade. Relationen mellem metabolitter og dosis er en konsekvens af de måder, hvorpå thiopurin-forbindelserne metaboliseres i kroppen – dvs. helt og aldeles naturlige processer – og Højesteret fortsætter, at et patent der ganske enkelt beskriver denne relation beskriver et naturligt fænomen. Højesteret anerkender, at patentkravet indeholder to andre trin end korrelationstrinene nederst i patentkravene, og at disse to andre trin ikke beskriver naturlige fænomener, men Højesteret vælger at se bort fra disse trin ved vurdering af patenterbarheden, idet såvel behandling med thiopuriner som måling af metabolitter var kendt før indlevering af patentet. Konklusionen er herefter, at når et patentkrav indeholder elementer, som kan kategoriseres som et naturligt fænomen, så skal patentkravet også indeholde andre elementer, som tilvejebringer nyhed og opfindelser, og som er forskellige fra den/de elementer, der kan opfattes som et naturligt fænomen. Med andre ord: hvis det eneste nye i patentkravet er et element, der kan kategoriseres som et naturligt fænomen, så opfylder patentet ikke kravene til patenterbarhed. Højesteret bemærker, at man ikke har taget stilling til, om afgørelsens udfald ville have været anderledes, såfremt elementerne (a) og (b) ville være mindre konventionelle – men det lader dog en dør åben, at Højesteret overhovedet bemærker, at udfaldet måske kunne være anderledes, såfremt patentkravene havde været formuleret anderledes. Ud fra afgørelsen er det også tydeligt, at bredden af patentkravene har været en medvirkende årsag til, at patentet blev kendt udgyldigt, idet Højesteret vurderer, at det element som angår det naturlige fænomen på ingen måde er begrænset til bestemte anvendelser, men at patentkravet derimod alene lægger op til, at læseren skal overveje behandlingen med thiopuriner uden angivelse af, hvordan resultatet rent faktisk skal anvendes. Derved tolker Højesteret patentkravet til at være ubegrænset anvendelse af det naturlige fænomen. Det må formodes, at såfremt patentkravet havde tilføjet metodetrin til patentkravet, hvor resultatet af det naturlige fænomen blev anvendt, var sagen muligvis faldet anderledes ud. Konsekvenser Højesterets afgørelse vil få betydning ikke alene for den afgjorte patentsag men også for en lang række patentansøgninger, som er under behandling, og for patenter, hvis gyldighed udfordres i en retssag. Afgørelsen er som udgangspunkt relevant for samtlige patenter, men især patentansøgninger og patenter angående diagnostiske metoder vil være i søgelyset efter denne afgørelse. Mange patenter rettet mod diagnostiske metoder angår netop måling af én eller flere komponenter i kroppen og korrelation af resultatet af målingen til en diagnose. Efter denne afgørelse står det klart at patentering i USA af diagnostiske metoder vil kræve, at patentkravene skal medtage flere nye elementer end korrelationstrinnet. Fremtiden vil vise, hvordan denne afgørelse implementeres i Manual of Patent Examining Procedure, der er guidelines for Examiners hos US Patent & Trademark Office, og dermed får indflydelse på behandling af patentansøgninger, samt hvordan den vil blive anvendt i 1. og 2. instansafgørelser. HB Medical packs, repacks and fills up for pharmaceutical and biotech companies. HB Medical packs and distributes for clinical trials HB Medical offers pharmaceutical consulting services HB Medical has been approved under section 39 by the Danish Medicines Agency and is authorized by the Danish Veterinary and Food Administration • Production/packing/repacking • Storage and distribution of study medicine • Storage room with refrigerating facilities • GDP / GMP • Consulting business HB-MEDICAL APS KANALHOLMEN 25-29 · BUILDING 6 DK-2650 HVIDOVRE T: +45 36 49 55 00 F: +45 36 49 55 07 E: [email protected] WWW.HB-MEDICAL.DK Jusmedico® is a specialist law firm providing legal services to the biotech, pharmaceutical, medical device, ® dentistry, foodstuff and dietary Jusmedico is a specialist law firm supplement providing legal industries. Jusmedico is a specialist law medical firm services to the®areas biotech, pharmaceutical, device, The working of jusmedico include research & providing legal services to the biotech, development, pre-clinical test and clinical dentistry, foodstuff and dietary supplement industries.trial, data pharmaceutical, medical device, dentistry, protection, production & supply, labeling & packaging, foodstuffco-promotion and dietary supplement licensing, & co-marketing agreements, The working areas of jusmedico include research & agent and distribution agreements, advertising & industries. development, pre-clinical test and clinicaloftrial,third data party liability promotion, administration & renewal The working areas of and jusmedico include insurance programs product liability protection, production & supply, labeling & packaging, claims research & development, pre-clinical test Internationally Jusmedico operates a representative licensing, co-promotion & co-marketing agreements, and clinical trial, data protection, production office in New York, USA. & supply, labeling & packaging, licensing, agent and distribution agreements, advertising & co-promotion & co-marketing agreements, promotion, administration & renewal of third party liability agent and distribution agreements, insurance programs and product liability claims advertising & promotion, administration & renewal of third party liability insurance programs and product liabilitya representative claims. Internationally Jusmedico operates Jusmedico Advokatanpartsselskab Copenhagen - www.jusmedico.com - New York officeJusmedico in New York, operates USA. Internationally a representative office in New York, USA. Birkegaard Consult er et konsulentfirma, som kan levere rådgivning og konsulentbistand indenfor lovgivning, public affairs og kommunikation om fødevarer, fødevareingredienser, fødevare GMO, fødevaremærkning, fødevarekontaktmaterialer. Find vej gennem skoven af fødevarelovgivning i Danmark og EU og få et overblik over, hvad det betyder for jeres virksomhed. Ring eller mail til Kirsten Birkegaard Stær, så vi kan tage en uforpligtende snak om samarbejdsform og -omfang. e-mail: [email protected] tlf.: +45 21463615 besøg: www.birkegaardconsult.dk Tectra er den tværgående enhed for teknologioverførsel etableret af Region Hovedstaden som servicerer alle regionens hospitaler samt psykiatrien og er placeret på Copenhagen Bio Science Park (COBIS). Tectra udgør bindeleddet mellem opfinderne på den ene side og samarbejdspartnerne, virksomhederne, på den anden side. Tectra har tre hovedfunktioner: 1. Erhver vsmæssig ny ttiggørelse af opfindelser, herunder patentering og kommercialisering samt selskabsetablering. 2. Rådgivning om forsknings- og udviklingsaftaler. 3. Strategiske og understøttende initiativer, der skal forbedre vilkårene for kommercialisering og samarbejde med erhvervslivet. og dækker følgende hovedarbejdsområder: · Evaluering af nye opfindelser herunder udarbejdelse af markedsanalyser. · Medvirker ved etablering af nye star t-up selskaber. · Ser vicering af hospitalsdirektionerne med beslutningsgrundlag i forbindelse med stillingtagen til overtagelse af opfindelser og forskningsaftaler. · Forhandling af af taler med potentielle licenstagere blandt virksomheder. Jusmedico Advokatanpartsselskab Jusmedico Advokatanpartsselskab Kongevejen 371 - DK-2840 Holte Copenhagen - www.jusmedico.com - New York Copenhagen - www.jusmedico.com - New York · Udarbejdelse af licensaf taler, aktionæroverenskomster m.v. samt forsknings- og udviklingsaftaler. · Forbedring af det generelle vidensniveau om nyttiggørelse af forskning på regionens hospitaler og opbygning af netværksrelationer til og mellem hospitalerne. · Opbygning af netværksrelationer til den regionale biosundhedsindustri og andre relevante parter, eksempelvis innovationsmiljøer, venturekapitalbranchen, virksomheder m.m. 11 medarbejdere og Tectra består af 10 har specialiserede kompetencer inden for naturvidenskab, orretningsudvikling, patentering, juridisk rådgivning,inden opstart har specialiserede kompetencer for af biotekvirksomheder samt et omfatten naturvidenskab, forretningsudvikling, de internationalt netværk inden for venpatentering, juridisk rådgivning, opstart turekapital og farma- ogsamt biotekindustri. af biotekvirksomheder et omfatten de internationalt netværk inden for vent urekapital og farma- og biotekindustri. Læs mere om Tectras ydelser på www.regionh.dk/tectra Tectra · COBIS · Ole Maaløes Vej 3 · 2200 København N Telefon 38 66 69 GMO – Fødevarer ”fremstillet af GMO” og fødevarer ”fremstillet ved hjælp af GMO” – Hvad er forskellen? Af Direktør Kirsten Birkegaard Stær, Birkegaard Consult De fleste vil ved første øjekast have svært ved at gennemskue hvad de to udtryk dækker over, og for den endelige forbruger er spørgsmålet kun hypotetisk, for sandheden er, at som slutforbruger vil man aldrig støde på udtrykket ”fremstillet ved hjælp af GMO”, for den type produkter skal ikke GMO mærkes. Men hvis man er involveret i fødevareproduktion eller man fremstiller råvarer eller ingredienser til fødevarer, ja så har man brug for præcist at vide, hvad udtrykkene dækker over. På verdensplan stiger det areal, som opdyrkes med GMO afgrøder, støt og roligt, og udenfor EU introduceres stadig flere forskellige GM plantevarianter. Samtidig kommer der hele tiden nye, effektive GM mikroorganismer, som kan anvendes til produktion af en lang række fødevareingredienser. Der bliver med andre ord flere og flere fødevareingredienser, som potentielt kunne stamme fra GMO. EU reglerne er meget specifikke når det gælder sporbarhed og GMO. Enhver som handler med et GMO produkt skal give oplysningen videre til den næste i handelskæden, sådan at den fødevareproducent, som leverer den endelige fødevare til forbrugeren kan mærke den korrekt. Derfor skal alle vide med sikkerhed om de anvender råvarer, ingredienser, tilsætningsstoffer eller tekniske hjælpestoffer som er GMO, som indeholder GMO eller som er fremstillet af – eller ved hjælp af GMO. Den store GMO udfordring er stadig forbrugeraccept Det er velkendt, at det er den sejlivede modstand mod GMO fødevarer i Europa, som er den store udfordring, og at EU’s GMO mærkningskrav derfor har givet anledning til mange og lange diskussioner. Fødevarebranchen og ingrediensbranchen har udvist stor ildhu for at sikre præcise GMO definitioner, og et af de helt store spørgsmål har netop været branchens ønske om at kunne skelne mellem ”fremstillet af GMO” og ”fremstillet ved hjælp af GMO”. På den baggrund er det lidt pudsigt, at det faktisk er økologilovgivningen som definerer de to begreber. Det skyldes at man i økologisammenhæng har behov for at slå helt fast at ingen af de to typer produkter kan anvendes i økologiske fødevarer. I forhold til ikkeøkologiske fødevarer har man taget imod definitionerne med kyshånd, og brugt dem som rettesnor til at fastslå, at GMO mærkning kun kræves for produkter ”fremstillet af GMO”, men ikke for fødevarer og fødevareingredienser ”fremstillet ved hjælp af GMO”. Men hvad er så forskellen på de to definitioner? For at begynde med begyndelsen: En GMO er en organisme, som er blevet genetisk modificeret på en måde, som ikke kan forekomme naturligt. I princippet kan det være en plante, et dyr eller en mikroorganisme. Det mest almindelige er dog stadig GMO planter som GM majs, GM sojabønner og GM kartofler eller GMO mikroorganismer, (som i øvrigt også kaldes GMM), og som i øvrigt stort set udelukkende anvendes til biologisk produktion i lukkede systemer. Produkter, der er ”fremstillet af GMO” er fødevarer, ingredienser eller tilsætningsstoffer, som er ”afledt helt eller delvist af GMO uden at indeholde eller bestå af GMO”. Det kan være for eksempel olie fra GM sojabønner eller corn flakes fra GM majs eller lecitin fra GM sojabønner. Produkter, der er ”fremstillet ved hjælp af GMO” er fødevarer, ingredienser eller tilsætningsstoffer, som er ”afledt ved anvendelse af en GMO som den sidste levende organisme i fremstillingsprocessen, dog uden at indeholde eller bestå af GMOer”. Det er typisk produkter, som er fremstillet ved fermenteringsprocesser, hvor der er anvendt GM mikroorganismer i ”indesluttet anvendelse”. De produkter som fremstilles på denne måde er for eksempel vitaminer (B2, C-vitamin) og en lang, lang række enzymer til anvendelse i mange forskellige fødevarer. Hvad sker der ellers på GM fødevareområdet for tiden? Som allerede nævnt udvises der stor ihærdighed med hensyn til at få præcise GMO definitioner, som virker i praksis. Alligevel kan man konstatere, at der stadigvæk kun er meget få GM fødevarer på hylderne i de europæiske supermarkeder. Det bliver slået fast i en rapport, som kom i slutningen af 2011 bestilt af EU Kommissionen. Samme rapport viser, at der så til gengæld er masser af GM foderstoffer, som de europæiske husdyr fodres op med. Der skal ikke meget fantasi til at finde årsagen til forskellen: Både GM fødevarer og GM foder skal mærkes med oplysning om at de er fra GMO, men den endelige forbruger ser ikke mærkningen på fodersækkene, og der er ikke krav om at kød, æg, mælk og lignende produkter fra dyr som er blevet fodret med GM foder skal GMO mærkes. Så heldige er Europas honningpro- ducenter ikke. Der er netop kommet en meget opsigtsvækkende dom fra EU Domstolen om honning. Sagen drejer sig om pollen, opsamlet af bier fra genmodificerede afgrøder. EU dommen slår fast at pollen skal opfattes som en ingrediens i honning. Det betyder, at honning, som indeholder den slags pollen skal GMO mærkes. Det betyder desuden, at hvis det drejer som om pollen fra GMO planter, som ikke er godkendt til fødevarebrug, ja så må honningen slet ikke sælges i EU. Biotekfirmaerne flytter deres forskning i GM planter Den fastlåste situation i Europa har ført til at biotekfirmaerne i Europa begynder at miste tålmodigheden. Senest har den tyske kemigigant BASF meddelt, at de stopper al forskning og udvikling af GMO planter i Europa og flytter det til USA, hvor forbruger modstanden ikke er så stor. BASF kæmpede i 13 år før de i 2010 fik godkendt deres Amflora kartoffel til dyrkning i EU. Kartoflen skulle give kvalitets stivelse til teknisk brug – ikke fødevarebrug. Da godkendelsen endelig kom, håbede man på at det ville betyde et vendepunkt for godkendelse af GMO planter til dyrkning i Europa, men det er ikke sket endnu, og der er stadig dødvande om et forslag om at ændre det såkaldte ”udsætningsdirektiv” sådan at medlemsstaterne får lov til selv at bestemme om de vil tillade dyrkning af GM planter på deres nationale område. EU, og der er ingen tegn på at hverken politikere, myndigheder eller industrien kan slappe af på det område foreløbigt. For nylig er der kommet endnu en vinkel på hele problematikken. Den stammer fra USA, hvor den har skabt en vis uro i forbrugerkredse. USA er som bekendt et land hvor der er masser af GMO planter til rådighed og hvor forbrugerne generelt har accepteret at der er brugt GM råvarer i mange af de madvarer de køber – og hvor de fleste ikke har noget behov for at der er en speciel GMO mærkning. Men nu begynder der at komme protester fra forbrugerorganisationer, som ikke vil finde sig i at fødevarevirksomheder anpriser deres produkter som ”all natural”, når de indeholder ingredienser, som stammer fra GMO. Det er en problemstilling, som bestemt også er relevant i forhold til Europa, hvor anprisninger, der skal give indtryk af at et produkt er ”naturligt” også benyttes i stor stil, og hvor der ikke altid er enighed om hvordan ”naturligt” defineres. Det kan anbefales at følge udviklingen i USA for diskussionen kan sagtens blive stor også i Europa. Stadig langt igen Det ser altså ud til at der stadig er mange udfordringer for GM fødevarer i Dansk biotek 1 29 Fødselshjælper for bioteknologisk innovation Vejen til markedet for bioteknologiske opfindelser er ofte lang og kompliceret. Som Godkendt Teknologisk Service Institut (GTS) er det Bioneers fornemste opgave at fremme og facilitere biomedicinsk og bioteknologisk innovation for danske virksomheder. Af Læge PhD Journalist Charlotte Strøm Bioneer hjælper danske virksomheder med at sætte biomedicinsk og bioteknologisk innovation i verden. Den forskningsbaserede virksomhed, som er et GTS (Godkendt Teknologisk Service Institut) yder bioteknologisk service til over to hundrede virksomheder i den farmaceutiske og bioteknologiske industri og har særlige kompetencer indenfor protein produktion, biomarkører, immunologiske modeller og stamcelle teknologi. Bioneer blev startet i 1986 er sat i verden for at hjælpe danske virksomheder i alle størrelser. Derudover har virksomheden i dag også en lang række internationale samarbejdspartnere. Acceleration af ideer om G T S GTS-institutterne er almennyttige institutioner, der har til formål at opbygge teknologiske kompetencer og serviceydelser og stille dem til rådighed for dansk erhvervsliv på kommercielle vilkår. Overskud i et GTS skal geninvisteres i forskning og udvikling. GTS-institutterne godkendes af uddannelsesministeren for en 3-årig periode. Der findes pt ni Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter) i Danmark. Bioneer opererer i krydsfeltet mellem biotekvirksomheder, universitetsforskere og medicinalvirksomheder. “Det er sjældent, at mindre biotekvirksomheder eller akademiske forskergrupper har laboratoriemæssig kapacitet til at teste en ny idé eller innovation til optimering af produktionen eller til at teste immunmodulerende effekter. Men vi har kompetencer og kapacitet til at accelerere ideerne,” siger Niels Skjærbæk, Business Development Manager i Bioneer og henviser til Bioneers bakterielle og mammal celle baserede teknologier til produktion af proteiner. Dertil kommer den brede vifte af biomarkører og in vitro immunologiske modeller, som er udviklet af Bioneer. ”Vores forskere og videnskabsfolk er dygtige og erfarne eksperter indenfor deres respektive felter, og det gør os til en attraktiv partner, når man står overfor en bioteknologisk nød, der skal knækkes,” siger Niels Skjærbæk. Eksperter i formulering og drug delivery Bioneer servicerer også de større medicinalvirksomheder i udviklingsprojekter og feasibility undersøgelser med henblik på produktion og formulering. Det sidste tager Bioneer:FARMA sig af, som er en underafdeling, der er lokaliseret på Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet. ”Den tætte tilknytning til universitetsmiljøet giver vores kunder unikke muligheder for at få adgang til højt specialiseret udstyr og drug delivery modeller, som er helt unikke,” fortæller Anette Müllertz, der er leder af Bioneer:FARMA. Hun peger her blandt andet på Bioneer:FARMA’s modeller for fordøjelsessystemet, som bidrager til forståelsen af et nyt medikaments nedbrydning og absorption i mave-tarm kanalen. ”Når vi ved præcis, hvad der sker med den aktive ingrediens, kan vi gå skridtet videre og bistå kunden i at udvikle den rette formulering, så stoffet bliver pakket ind på den rigtige måde og kan finde vej til målorganet uden forinden at være blevet nedbrudt i mave-tarm kanalen,” siger Anette Müllertz. o m B io n eer Bioneer A/S er en selvejende insti tution under Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og er godkendt af Forsknigs-og Videnskabsministeriet til at leveret technologisk service, som GTS institut, til danske medici nal og biotekvirksomheder. Bioneer blev startet for 25 år siden og har i dag 50 ansatte, hvoraf 35 har en phd indenfor life science. Bioneer har topmoderne laborato riefaciliteter beliggende i Scion-DTU Forskerparken i Hørsholm. Tænk ud af boksen Der sidder også eksperter på Bioneer Farma, der arbejder med innovation indenfor administration. Senest har Daniel Bar-Shalom hos Bioneer:FARMA opfundet en to-kammers sprøjte, der overkommer en lang række problemer forbundet med at give injicerbar medicin ved hjælp af en enkel og elegant løsning. Niels Skjærbæk forklarer hvordan den innovative sprøjte er et godt eksempel på den tankegang, der præger Bioneer: ”Man skal kunne tænke ud af boksen og dermed have en videnskabsmands tilgang til problemløsning. Resultatet er her sand innovation,” siger han og har nu til opgave at finde en partner, der kan kommercialisere sprøjten. Stor kapacitet til innovation Som GTS organisation har Bioneer ofte rollen som tovholder på store forskningssamarbejder, der typisk involverer både danske og internationale virksomheder. ”De såkaldte forskningskonsortier samler kræfter fra små og store bioteknologiske danske og internationale virksomheder, der hver især er repræsenteret i kraft af en særlig kompetence. Herved mangedobles innovationskapaciteten,” forklarer Niels Skjærbæk. Hos Bioneer har man efterhånden oparbejdet stor erfaring med at deltage og lede forskningssamarbejder – og herunder også at skaffe penge til projekterne. ”Folkene hos Bioneer har et ret så indgående kendskab og overblik over de nationale såvel som internationale muligheder, der findes for at søge støtte til disse tidlige projekter, som i nogle sammenhænge kan forekomme temmelig svævende fordi de måske kun lige akkurat har flyttet sig fra grundforskningsniveauet. Det viste sig at være gunstigt for os,” fortæller Anders Mørkeberg Hinsby, administrerende direktør i Orphazyme, som er en af de virksomheder, der har deltaget i forskningssamarbejde med Bioneer. Bioneer:FARMA er den under afdeling af virksomheden, der beskæftiger sig med formulering og drug-delivery og har til huse på Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet. Netværk Netværk skal der også til, og her hjælper det, at Bioneer kan trække på kompetencer i et stort netværk af danske og internationale akademiske eksperter, når der er brug for et par ekstra øjne på et projekt. ”Vi gør meget ud af at arbejde med vores netværk og hele tiden udbygge det – det gælder både i de eksisterende projekter og i nye, som nogle gange viser sig at knopskyde fra igangværende forskning og samtidig åbne for nye samarbejder og nye eksperter at netværke med,” slutter Niels Skjærbæk fra Bioneer. Dansk biotek 1 31 Grete Lundbeck European Brain Research Foundation THE BRAIN PR1ZE 2012 1 MILLION € is JoinTly awarded To ChrisTine PeTiT, the inStitUt paSteUr and collège de France, pariS, France and karen sTeel, the wellcome trUSt Sanger inStitUte, cambridge, Uk ‘for their unique, world-leading contributions to our understanding of the genetic regulation of the development and function of the ear, and for elucidating the causes of many of the hundreds of inherited forms of deafness’ The Prize will be awarded 9 May 2012 in CoPenhagen all noMinaTions were reviewed by The disTinguished seleCTion CoMMiTTee: yves agid, France, huda akil, USa, Colin blakeMore, United kingdom, chairman, Fred. h. gage, USa, ToMas hökFelT, Sweden, Vice-chairman, Florian holsboer, germany, ranga r. krishnan, Singapore, Jes olesen, denmark The Brain Prize recognizes and rewards outstanding contributions to European neuroscience, from basic to clinical HjæLp tIL regnSKAb Og ADMInIStrAtIOn? • Opsætning af kontoplan • Finansbogholderi, anlægs kartotek, afskrivninger, periodiseringer m.v. Det enkle liv – fransk landidyl i smukke omgivelser • Debitor- og kreditorbogholderi • Fakturering og opfølgning på debitorer • Styring og betalinger af kreditorer • Afstemninger • Indberetning til offentlige myndigheder • Momsregnskab • Løn og personaleadministration • Klargøring til årsregnskab samt gennemgang med revisor Se www.cotedor.dk For nærmere information, kontakt Tina Brage Vabø, c/o Scanpublisher A/S på tlf. 39 90 80 00 eller e-mail: [email protected] PRESSEMEDDELELSE The Brain Prize To europæiske hjerneforskere modtager den danske The Brain Prize på 1 million € for deres pionerarbejde i udforskningen af det arvelige grundlag for hørelse og døvhed. Den store danske hjerneforskningspris The Brain Prize på 1 million € uddeles for andet år i træk og deles dette år ligeligt af Christine Petit og Karen Steel. Prisen tildeles Christine Petit og Karen Steel, fra henholdsvis Frankrig og England, for deres unikke forskning i arvelig døvhed. ”Som de førende i verden har de to prisvindere på enestående vis bidraget til vores forståelse af den genetiske regulering af det indre øres udvikling og funktion og identificeret årsagerne til en stor del af de hundredvis af arvelige former for alvorlig hørenedsættelse og døvhed,” fortæller Nils Axelsen, formand for Fonden bag prisen, om begrundelsen for valget af de to forskere. Selve prisen overrækkes af Hendes Majestæt Dronningen d. 9. maj i Den Sorte Diamant, København. Stor betydning for patienter Den prisbelønnede forskning er et eksempel på basalforskning, som umid- delbart har kunnet omsættes til gavn og glæde for patienter. Prisvindernes forskning har blandt andet givet væsentlige bidrag til forståelsen af, hvordan cochlear implantater bedst anvendes til behandling af døve børn. ”Disse to europæiske forskeres arbejde illustrerer værdien og effekten af at arbejde multidisciplinært og viser også, hvordan den ypperste basalforskning er nødvendig for at forstå komplekse kliniske problemstillinger og for hurtigst muligt at frembringe ny viden til gavn for patienterne,” siger formand for Fondens Udvælgelseskomite professor Colin Blakemore, Oxford University. Pris styrker også dansk hjerneforskning Prisvindernes tilgang til forskningen har været en del af begrundelsen for valget. ”Petit og Steels udredning af det genetiske grundlag for døvhed er med til at vise vejen frem for andre forskere og bør være en inspiration for andre områder af hjerneforskningen. Vi er Karen Steel, er ‘Professor and Principal Investigator for the Genetics of Deafness and founder of the Mouse Genetics Programme’, the Wellcome Trust Sanger Institute, Hinxton, nær Cambridge, UK. Hun har været pioner i anvendelsen af musemodeller, et arbejde som startede med hendes omfattende og grundige beskrivelse af de karakteristika, der ses hos mus med balance- og hørelidelser. Hendes oprindelige arbejde med at beskrive det indre øres funktion og hårcelledegeneration hos den muterede såkaldte ’deafness’ mus førte til identifikation af et gen kaldet Tmc1, hvis tilsvarende menneskelige gen er muteret i flere former for arvelig døvhed. Hun og hendes kolleger fortsatte arbejdet med at identificere de ansvar- sikre på, at årets pristildeling vil medvirke til at støtte dansk hjerneforskning samt at støtte og stimulere dette særlige område,” siger Fondens formand Nils Axelsen. Professor Lisbeth Tranebjærg, Københavns Universitet, som både forsker og arbejder med patienter inden for området, ser netop frem til den effekt pristildelingen vil få for dansk forskning: ”Dette års pristildeling er også en gave til dansk forskning og til patienter med hørehandicap. Begge prismodtagere har markeret sig i den internationale front og er i deres nyskabende og forskellige indgang til hørehandicap en enorm inspiration for andre forskere i feltet og desuden fremragende ambassadører for både deres forskning og de berørte patienter. Vi glæder os meget til interaktionen med de to prisvindere i det outreach-program, der skal nyttiggøre pristildelingen for dansk forskning og for Danmark,” siger Lisbeth Tranebjærg. lige gener ved næsten 30 forskellige former for døvhed hos mus, hvoraf de fleste har kunnet knyttes til menneskelige tilstande. Af særlig betydning er hendes beskrivelse af generne, der koder for myosin-7a og cadherin-23, da mutationerne i disse gener er ansvarlige for forskellige former af Ushers Syndrom (den almindeligste årsag til døvblindhed). Karen Steel er internationalt kendt for sin generøse og uegennyttige tilgang til forskningen. I et samarbejde med et konsortium af europæiske forskere har hun etableret flere hundrede mutant muselinjer, som er katalogiseret og gjort frit tilgængelige for andre forskere, hvilket på verdensplan har været til gavn for adskillige områder af hjerneforskningen. Dansk biotek 1 33 Fakta Den prisbelønnede forskning De to prisvindere har begge arbejdet med at forstå de molekylære mekanismer omkring det indre øres højt specialiserede hårceller, hvis helt ekstraordinære følsomhed for mekanisk stimulation er selve grundlaget for både vores høre- og balancesans. Karen Steel har primært arbejdet med undersøgelse af mutationer hos mus med hørenedsættelse og disse mutationers betydning for det indre øres funktion. Hun har hermed evnet at belyse årsagerne til tilsvarende lidelser hos mennesker idet mus og menneske ligner hinanden meget på dette punkt. Christine Petit har lavet omfattende og grundige genetiske studier af familier med hørenedsættelse og har med udgangspunkt heri udforsket de genetiske årsagers rolle i forskellige dyremodeller. Dermed har de to prismodtagere bidraget med hver deres særlige evner inden for forskningsområdet og har forskningsmæssigt suppleret hinanden på forbilledlig vis. Genetiske årsager til døvhed Arvelige forhold er hovedårsag til, at et ud af tusind børn fødes med alvorlig hørenedsættelse, og at lige så mange børn før skolealderen udvikler en behandlingskrævende hørenedsættelse. Hvert år fødes der ca. 60 børn med svær hørenedsættelse i Danmark, og andre 60 Christine Petit, er human genetiker og ‘head of the Unit for Genetics of Sensory Deficits’, Pasteur Instituttet, Paris og desuden ‘Professor and Chair of Genetics and Cellular Physiology’, Collège de France, Paris. Efter Karen Steel havde opdaget, at musens ‘myosin-7a’ gen er lokaliseret på den del af kromosomet, som menes at være årsag til Usher Syndromet, udførte Petit undersøgelser, der viste, at det tilsvarende gen er muteret ved den menneskelige lidelse. Herfra er hun fortsat med at identificere årsagerne til mindst 10 former for nedarvet døvhed og balanceforstyrrelse. Christine Petits opdagelser har allerede haft betydelig indflydelse på den medicinske praksis både hvad børn udvikler svær hørenedsættelse inden voksenalderen. Dette fører til både forsinkelse af og mangler i den sproglige udvikling og meget ofte også til varige kommunikations- og indlæringsmæssige handicap. Genetiske årsager bidrager også til mange af de aldersrelaterede og fremadskridende former for høretab. Omkring en tiendedel af den voksne befolkning i den vestlige verden lider af alvorlig hørenedsættelse. Det svarer til en halv million danskere. Cochlear implantat Et cochlear implantat er et elektronisk apparat, der overtager funktionen af et defekt indre øre og kan dermed give hørelse til døve. for Grete Lundbecks Europæiske Hjerneforskningspris. The Brain Prize er en personlig pris, som gives til en eller flere forskere, der har udmærket sig ved fremragende bidrag til Europæisk hjerneforskning. Outreach-program tilknyttet prisen Efter prisoverrækkelsen d. 9. maj er der sammen med de tre universiteter i København, Aarhus og Syddanmark planlagt et omfattende Outreach-program, hvor de to forskere i flere omgange vil besøge Danmark og deltage i møder, holde foredrag og diskutere med deres danske kolleger. Dermed er den internationale pris medvirkende til at styrke dansk hjerneforskning. Om The Brain Prize The Brain Prize på 1 million € uddeles af den almenvelgørende fond – Fonden For mere information kontakt: Fonden For Grete Lundbecks Europæiske Hjerneforskningspris Ole Maaløes Vej 3, 2200 København N, Denmark www.thebrainprize.org angår diagnostik, genetisk rådgivning og behandlingsmæssige beslutninger. Især giver hendes resultater værdifuld vejledning, når der skal træffes beslutninger om, hvem der vil få gavn af cochlear implantater og høreapparater i behandling af arvelig døvhed. TEMP-TEAM GIVER DIG SOM SAMARBEJDSPARTNERE MERE END DU FORVENTER. Vi har en naturvidenskabelig uddannelse kombineret med rekrutteringsekspertise. Det gør os i stand til optimalt at vurdere jeres fremtidige personalebehov, samt sparre med jer omkring ansættelser. Vi har opbygget langvarige forretningsrelationer med virksomheder, i farmaceutiske-, biotek- og medico-virksomheder. Vores samarbejdspartnere er både større og mindre virksomheder. Vi rekrutterer kandidater med en uddannelsesmæssig baggrund som: Cand.scient., cand.pharm., bioanalytiker, laboranter, farmakonomer, levnedsmiddeltekniker m.m. Stillinger vi typisk besætter: • • Laboranter og kemikere inden for molekylærbiologi, mikrobiologi, kemi- og proteinkemi til R/D, QA og QC. Produktspecialister/sælger - med en baggrund som cand.scient., cand.pharm. bioanalytiker, laborant eller sygeplejerske. Vi er specialister i formidling af personale – både til faste stillinger og vikariater. Vi lægger stor vægt på, at de kandidater vi sender ud til vores kunder er kvalificerede, effektive og passer godt ind i arbejdsmiljøet. Vores medarbejdere er omhyggeligt udvalgt på baggrund af: •grundigt interview •personlighedstest •referencekontrol hos tidligere arbejdsgivere Kontakt en af vores konsulenter på tlf. 33 36 09 44 og hør, hvordan du med fordel får løst din personaleopgave. DIN GARANTI TEMP-TEAM A/S “Vores høje krav til os selv Hauser Plads 20, 1127 København K - tlf. 33 36 09 44 - www.temp-team.dk og vores kandidater!” Firmaprofil Dansk stålproducent tilfører merværdi til mellemøstlig insulinfabrik Stålproducenten Dansk Rustfri Kolding har underskrevet en millionkontrakt med et af de største medicinalfirmaer i Mellemøsten. Leverancen bestod af verdens eneste anlæg til opsamling af insulinkrystaller. Dansk Rustfri Kolding A/S med cirka 30 års erfaring inden for rustfrit stål har tiltrukket sig opmærksomhed fra et af de største farmaceutiske selskaber i Mellemøsten. For nylig har virksomheden indgået en kontrakt med Julphar, Gulf Pharmaceutical Industries, der ligger i Ras Al-Khaimah, Forenede Arabiske Emirater. Grundlaget for kontrakten, er, at Dansk Rustfri Kolding som de eneste i verden producerer et anlæg til opsamling af insulinkrystaller, som med stor fordel kan integreres i centrifugehåndteringssystemet i Julphars nye insulinforarbejdningsanlæg. Anlægget blev leveret dec. 2011. Afgørende for driften Projektingeniør Nazik Abu Zaid fra Julphar har rejst 6000 km for at inspicere projektet hos Dansk Rustfri Kolding. Han forklarer, at komponentsystemet fra Danmark er helt afgørende for driften af fabrikken Julphar XI, der skal producere human insulin. – Centrifugehåndteringssystemet bidrager til forbedret effektivitet. Vi har allerede købt vores insulinseparatorer fra Tyskland, men processen med at rense og opsamle insulinkrystaller var meget mere tidkrævende og besværlig, end vi oprindeligt havde forventet. En af vores kontakter anbefalede så Dansk Rustfri, og efter lidt diskussion frem og tilbage var vi overbeviste om, at deres løsning er lige netop den, vi har brug for. Raymond Sindholt, der er projektleder på sagen hos Dansk Rustfri, kan hurtigt opsummere fordelene ved systemet. – Produktionsprocessen bliver meget smidigere og hurtigere. Åbning og håndtering af insulinseparatorer er kompliceret, og vores håndteringssystem automatiserer processen og reducerer dermed drastisk forbruget af mandetimer til indsamling af krystaller, ligesom det reducerer risikoen for ulykker og uheld i den forbindelse. Centrifugehåndteringssystemet bidrager til markant forbedret effektivitet. Raymond Sindholt og Nazik Abu Zaid er begge overbeviste om, at leverancen vil leve op til og overgå Julphars forventninger. Nazik Abu Said understreger, at systemet er af stor betydning for Julphars produktionsflow. – Det reducerer tidsforbruget til montage og rengøring af vores separatorer med flere timer, så vi kan frigøre tid til andre opgaver og afkorte vores produktionstid betydeligt. Centrifugehåndteringsystemet er uvurderligt for os – uden det kunne vi simpelthen ikke producere insulin i tilstrækkelige mængder til at imødekomme alle vores ordrer. Den perfekte løsning Dansk Rustfris beskedne facade vidner ikke om en højt specialiseret virksomhed, der tæller store nordiske virksomheder som DONG, Inbicon og Arla blandt sine kunder. Når man spørger Nazik Abu Said, hvordan Julphar ser på at handle med virksomheder, der er knap så kendte i international sammenhæng, erkender han en vis skepsis i første omgang. – For at være helt ærlig er man i denne branche tilbøjelig til at vælge en leverandør, man kender. I sidste ende var vi heldige at finde den perfekte løsning i Danmark, og Dansk Rustfri har været meget fleksibel og imødekommende i forhold til vores specifikke krav. Således kigger vi allerede nu på muligheden for yderligere leverancer i fremtiden, og vi vil helt sikkert se positivt på de tilbud, vi modtager i den forbindelse. Raymond Sindholt ser frem til, at anlægget nu idriftsættes. – Vi er stolte af at levere produkter af høj kvalitet, der opfylder de nøjagtige specifikationer fra vores kunder. Sommetider kan det være meget udfordrende, men vi har tillid til, at vi vil imødekomme og overstige Julphars forventninger. Pålidelighed er afgørende for os, slutter han. Dansk Rustfri Kolding A/S er en ordreproducerende virksomhed med speciale i rustfri stålprodukter af høj håndværksmæssig kvalitet, der primært leveres til fødevarein dustrien samt til den farmaceutiske og kemiske industri.Virksomhedens erfarne fabriksblikkenslagere har alle de svejsecertifikater, der kræves for at producere myndighedsgodkendte tanke og udstyr, der opfylder strenge hygiejnekrav. www.danskrustfri.dk Julphar, Gulf Pharmaceutical Industries, er hjemmehørende i Ras Al Khaimah, Forenede Arabiske Emirater. Selskabet blev etableret i 1980 som den første producent af farmaceutiske produkter i Den Persiske Golf og er fortsat blandt regionens førende udbydere. Kon cernen har cirka 2.350 medarbejde re, og omsætningen udgjorde i 2010 AED 920 millioner (175 millioner €), en vækst på 21 % i forhold til det foregående år. www.julphar.net Dansk biotek 1 37 Pressemeddelelse Kem-En-Tec A/S vokser – øger fokus på kunderne og kompetente løsninger til laboratorier Kem-En-Tec A/S kunne den 1. marts byde Henrik Tind Nielsen velkommen som ny direktør/CCO med ansvar for at fortsætte den gode udvikling og samarbejdet med Kem-En-Tecs kunder i Danmark og resten af Norden. Henrik Tind Nielsen er kemiingeniør og har 23 års erfaring fra laboratorieverdenen, først hos Radiometer, siden Simonsen & Weel og senest som nordisk laboratorieansvarlig hos Mettler-Toledo. Kem-En-Tec A/S blev dannet i 1987 af en gruppe af danske forskere fra Proteinlaboratoriet på Københavns Universitet. Firmaet er en 100 % danskejet bioteknologisk virksomhed, som er fokuseret på at repræsentere produkter indenfor proteinteknologi, molekylær biologi og miljøforskning, med særlig vægt på kompetenceområderne: •Proteinkemi •Immunologi •Bioimaging •PCR og qPCR •Diagnostik •Oceanografi •DNA/RNA Produktpaletten omfatter Kem-En-Tecs egne danskudviklede produkter samt løsninger fra mere end 40 udvalgte leverandører. Henrik Christensen, CEO og ejer udtaler: ”Med Henrik Tind om bord er vi sikre på at endnu flere kunder både i Dan- Henrik Tind Nielsen (t.v.) og Henrik Christensen mark og Norden i fremtiden vil kunne nyde godt af de stærke danskudviklede produkter og løsninger, som Kem-En-Tec tilbyder gennem vores kompetente produktspecialister og supportere. Test os gerne med spørgsmål indenfor vores kompetenceområder!” Kontakt for nærmere info Henrik Tind Nielsen, CCO +45 4025 9363 / +45 3925 2536 [email protected] Kem-En-Tec A/S www.kem-en-tec.dk Kuldyssen 10, 2630 Tåstrup BETTER PRECLINICAL DRUG DEVELOPMENT LEADS TO A BETTER KNOWLEDGE BASE LEADS TO BETTER DECISION MAKING INCREASES THE PROJECT OUTCOME ATTRACTS INVESTORS AND PARTNERS PAVING THE WAY FOR SUCCESSFUL BIOTECH BUSINESS Experienced & Dedicated Contact Anke Domdey at +45 25683668 or visit www.dawa-consulting.com It’s not the shape of the blade that is most elegant. It’s the patent that protects it. www.pv.eu CLEVER IDEAS SMART MONEY Magasinpost MMP ID-nr. 46572 The great ideas of today are the blockbuster drugs of tomorrow. Got clever ideas? Get even smarter with us at www.novo.dk. Novo Seeds offers financing to Scandinavian life science pre-seed and seed projects. Novo Ventures provides venture capital globally to companies with pioneering life science ideas or products. Novo Growth Equity provides growth capital to private and public life science companies at commercialization stage. Novo A/S is the holding company of the Novo Group and is wholly owned by the Novo Nordisk Foundation. Novo A/S Tuborg Havnevej 19 2900 Hellerup Denmark www.novo.dk Al henvendelse til: Scanpublisher | Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg | www.scanpublisher.dk Through Novo Seeds, Novo Ventures and Novo Growth Equity, Novo A/S invests in individuals and companies with pioneering ideas. And we offer the industry insight, life science network and managerial support that bring the visions to life.
© Copyright 2024