Uge 6.pdf

200% KØGE
NIRAS, EFFEKT, JUURLINK [+] GELUK m.fl.
Vores tilgang til løsning af opgaven
Et område der som Køge Kyst der skal udvikles over en
længere årrække, må nødvendigvis planlægges med en
ret stor åbenhed overfor de muligheder som løbende vil
opstå. Både i forhold til at kunne skabe en projektudvikling der løbende tilpasses og udnytter de muligheder
som findes i markedet, og i forhold til at skabe en åben
ramme for den kulturelle og kommercielle udvikling af og
i området.
Udviklingen af Køge Kyst er nært knyttet til udviklingen
af Køge som helhed, og der er stor mulighed for at skabe en række nye kvaliteter, faciliteter og tilbud i Køge,
som vil styrke byens position i den regionale kontekst.
Når dette er sagt, mener vi samtidig at det er helt afgørende for udviklingsplanens succes, at den baserer sig
på de store kvaliteter og de mange aktive aktører der
allerede findes i Køge. Køge skal således ikke opnå en
ny regional position ved at blive noget helt nyt men ved
at blive mere Køge, og vi har som et pejlemærke for de
valg vi har truffet gennem den indledende fase haft en
arbejdstitel som hedder 200 % Køge.
Tidsperspektivet, bæredygtighed og økonomisk realisme og fornuftighed har været andre væsentlige pejlemærker i vores diskussioner og arbejdsproces, som
bl.a. har ført til anbefaling af at afvente udviklingen af
Collstrupgrunden, og her blot planlægge for struktur og
sammenhæng, samt et overordnet fokus på at minimere
udgifterne til infrastruktur og parkering.
200% Køge indikerer ambitionen om at gøre byen unik.
Ikke ved at importere spektakulære projekter, men ved
at skabe et stærkt bysamfund, hvor sociale og kulturelle
netværk udnyttes og udvikles som et væsentligt aktiv i
udviklingen af de fysiske rammer, indhold og løsninger i
Køge Kyst.
Fysisk indebærer tankegangen et fokus på at knytte de
nye muligheder, vækstmiljøer og bystrukturer tæt sammen med de eksisterende omkringliggende byområder
for at skabe synergi og relationer mellem nyt og eksisterende. Dette at delområderne i høj grad sammentænkes
med den lokale kontekst og mulige sammenhænge på
tværs.
Kulturstrategien for Køge Kyst (og by) baseres på en
stimulering af de vækstlag der findes i byen gennem
etableringen af en “byens kulturorganisation” der med
udgangspunkt i Køges eksisterende styrkepositioner og
aktiver dyrker, udvikler og tiltrækker aktiviteter og vækst
muligheder. Disse skal løbende testes og forankres i den
lokale kontekst med lokale brugere og aktører således
at ejerskab og autencitet bliver centrale værdier for de
kulturudbud, der skal gøre bydelen levende og attraktiv.
Økonomisk indebærer 200 % Køge at vi må tage udgangspunkt i de lokale markedsvilkår, hvilket bl.a.
indebærer et fokus på at minimere udgifter til infrastrukturelle anlæg og parkering, og maksimere værdien af
området gennem en landskabelig og en kulturel byggemodningsstrategi. Udviklingsplanen skal være fleksibel,
så Køge Kyst og byen løbende kan tilpasse planen til
de muligheder og det tempo der viser sig realistisk for
Køge, uden at gå på kompromis med planens grundlæggende værdier og principper.
Kontekst, sammenhæng og rollefordeling mellem de
3 projektområder har været en anden vigtig diskussion, idet områdernes forudsætninger og potentialer er
ganske forskellige. Både tidsplan/udviklingsparathed,
bæredygtighedsfokus, økonomisk potentiale og udviklingsproces må således i vore øjne relateres direkte til
forudsætningerne i de enkelte områder, samtidig med at
det bliver centralt at skabe logiske forbindelser og sammenhæng.
Programmeringsmæssigt og i relation til forventet udbygningstakt er det ligeledes vigtigt at fange en Køgeskala, hvilket bl.a. er baggrunden for at vi anbefaler
udbygningen med kontorerhverv opstartes i stationsområdet og i en vis grad i Søndre Havn før udviklingen
af Collstrupgrunden igangsættes, så der kan skabes
og færdiggøres nogle sammenhængende attraktive nye
bymiljøer, frem for at starte mange steder på én gang. Et
detaljeret studie af muligheder for dobbeltudnyttelse af
fremtidige faciliteter på tværs af kultur, bolig og erhverv
er også et vigtigt element i denne sammenhæng.
200 % Køge
Infrastrukturelt indebærer 200 % Køge at vi anbefaler
at tage udgangspunkt i den følsomme bymæssige og
landskabelige skala der knytter sig til midtbyen og Køge
Å, hvorfor vi bla. anbefaler en alternativ trafikløsning, der
placerer en fremtidig tunnel nord for stationen frem for
i forbindelse med det mere sårbare og attraktive del af
stationsområdet ned imod Køge Å. På samme måde ser
vi jernbanen og krydsningen af denne som en naturlig
del af Køges historie og arv, og vi ser derfor et potentiale
i at bevare og udvikle den niveaufrie adgang på tværs af
skinnerne, der også underbygger den fantastiske visuelle forbindelse mellem by og havn, frem for etableringen
af nye bro og tunnelanlæg for fodgængere og cyklister.
200% Køge er ikke blot en reference til den fysiske og
betydningsmæssige fordobling af Køges bymidte som
Køge Kyst projektet muliggør, men også til et bevidst
valg af købstaden Køges kvaliteter og sjæl som den
grundlæggende byggesten i den nye byudvikling.
200% Køge er udtryk for en udviklingsstrategi, der satser på i videst muligt omfang at forankre og bygge fornyelse og udvikling på de fantastiske fysiske, kulturelle,
og historsiske rammer som byen tilbyder de nye bydele.
200% Køge tilkendegiver ønsket om en byvækst der
socialt, kulturelt og rumligt bliver en fuldt integreret del
af det eksisterende Køge igennem en naturlig vækst, og
som gerne skal resultere i at Køge kommer på landkortet og brandes i selvforståelsen såvel som i hovedstadsregionen og internationalt som 200% Køge.
Landskabeligt indebærer 200 % Køge en maksimal udnyttelse af de landskabelige potentialer der knytter sig til
eksempelvis stranden, strandengen, Køge Bugt og Køge
Å.
Ny styringsmodel og
arbejdsform
Når vi afleverer udviklingsplanen, vil projekterne blive
indarbejdet i både strategi- og handlingsplanen og i
proces og etapeplanen ligesom de økonomiske vurderinger vil blive knyttet til de enkelte projekter / analyser.
Den tilgang til planlægning og projektudvikling, som vi
argumenterer for at Køge Kyst skal bygge på, får naturligvis ikke blot betydning for, hvordan vi vil arbejde i
konkurrencen. Den har i høj grad betydning for den styringsmodel vi foreslår, at Køge Kyst benytter i projektudviklingen over de kommende mange år.
Denne model med overordnede hovedgreb og en række
klart definerede men skiftende projekter vil også kunne
pege frem mod arbejdet efter konkurrencen. Projektbeskrivelserne vil kunne betragtes som kommissorier for
det videre arbejde, og det vil være muligt løbende at koordinere og prioritere hvilke projekter der vil være mest
centrale at igangsætte på et givent tidspunkt.
Vi vil, som en integreret del af vores arbejde i fase 2, opstille forslag til styringsmodel og dertil hørende styringsdokumenter, der kan sikre at Køge Kysts vision bliver
realiseret. Det vil vi gøre inden for rammerne af (og på
enkelte punkter som et supplement til) de tre elementer
konkurrenceprogrammet kræver at udviklingsplanen
indeholder (Strategi- og Handlingsplan; Proces- og Etapeplan; Fysisk hovedstruktur).
Et projekt af Køge Kysts størrelse bliver traditionelt styret ved hjælp en detaljeret fysisk masterplan, en tidsog realiseringsplan, samt et projektbudget med løbende
opfølgning. Det hele styres af en snæver projektorganisation. Erfaringerne viser at denne model har mange
begrænsninger i en super kompleks styringsvirkelighed
som byudvikling er.
Vi foreslår i stedet, at der udvikles en mere dynamisk
model, hvor alle ovennævnte dokumenter erstattes af
styringsdokumenter og processer, der kan håndtere
mange parallelle projekter i en dynamisk verden. Der er
ikke tale om mindre styring og retning. Når der arbejdes
med stor åbenhed kræves stram og professionel projektstyring.
Projekterne kan således prioriteres i relation til en overordnet tidsplan for Køge Kysts etapevise udvikling, og
relateres til milepæle i projektudviklingen. Herudover
bliver det muligt at vurdere hvilke projekter der må betragtes som en forudsætning for andre, og hvilke der
kan bidrage til en generel værditilvækst i området.
BELON
T SKA PRO
K
E
JEKT
J
PROJEKT
SKABELON
O
PR
SKABE
LO
Projekterne formulerer en række spørgsmål, muligheder
og retningsgivende valg som vi bearbejder i 2. fase. Vi
mener, det er vigtigt at gå systematisk og analytisk til
arbejdet inden for rammerne af en stram projektstyring.
Materialet kan derfor ses som et foreløbigt projektkatalog. Det er tanken, at vi løbende vil udvikle disse projekter, ligesom vi forstiller os at der vil komme nye til i den
videre udviklingsproces.
RIUM
Id
a
e summo nominavi
Id
t ei,
agca nam,
Id agam
appetere
iudicabit
eulor
sed
eri
no prob
at. Me eum
uepedo
reqap
assuev intique,am
intelleg
,
em
Eu
intellegat.
suas
minimum
fierent
te,icaeum salutandi
tib ell
ornatusMea
iud
.ter
ntur cu
egat.asMe
bit nam,
ceteros apur
appella vix, sit possit
nit ada su
i
ba
graeci cu,
appellantur
eum
no
tempor.
Eu omnes
as
eu sed
m me
ti
ire pe
llaprobo
riuclita
ntur cu
mi
nomina ex per. Ius no
su
conven nomi
um fie
adversa
, eum ei, nim
terno
nominati
vix, sit possit
assueverit
fastidii
ciusornatus
na
rent te, mmo nomina
no causae
probo
insolens in pri. Eam ae visse ea, muinsole ti vix, sit po
vi
clita tem eum salutan
ss
insolens
tibique,
reque dolore
era ex per. Ius no graeci
ns ex ceteros
it ornatus
impetus riptorem lib
pe
di
por. Eu
.
r. Ius nourbanitas as
im aeterno
tus
suev
sc
impetus
Eum
tus in convenire
omnes
erit ei,
is impe in pri. Eam pe
graeci ad.
vir
pr
lucilius
is
i.
ca
ceterosmei
ilius sc ea, Ea
m aeter
an me lucilius scriptoremluc
liberavisse
mucius
adversarium
tibique, usae fastidii
riptorem
no
eu, duo
co
eu
req
nvenire
liberavis
eu, duo an meis viris, du
impetus.
o an me
urbanit ue dolore
se
is viris
as ad
impetus ea, mucius
adversa . Eum
.
rium me
i
ER
AKTØR AKTØRER
AKTØR
ER
KR
KORMI ØK
KON
ØKONOMIONOM
KRØ
Projektdesign
Vi har valgt at relatere vores arbejdsmetode og projektdesign direkte til de formulerede visioner for Køge Kyst.
For hvert enkelt visionspunkt har vi således identificeret
de centrale hovedgreb, som vi vurderer vil være afgørende for realiseringen af de pågældende visioner. Herefter har vi defineret nogle af de mest centrale analyser
og projekter, som skal belyses og videreudvikles i fase
2. Materialet skal læses som vores arbejdshypoteser. Vi
har i fase 1 ikke fokuseret på de endelige løsninger, men
på at få stillet de rigtige spørgsmål og hypoteser.
I
TID
TID TID
HED
DYGTIG
BÆRE BÆR
EDYGT
BÆREDYGTIGHED
IGHED
R
JEKTE
E PRO
D
E
R
E
T
RELA
R
ELATE
RELATEREDE
REDPROJEKTER
E PRO
JEKTE
R
VISION
VISION
PROJEK TITEL
KOMMISION
Id agam appetere iudicabit nam, eu sed summo nominavi
intellegat. Mea suas minimum fierent te, eum salutandi
appellantur cu, eum no probo clita tempor. Eu omnes nominati
vix, sit possit ornatus assueverit ei, causae fastidii insolens ex per.
Ius no graeci ceteros tibique, reque dolore impetus in pri. Eam
aeterno convenire urbanitas ad. Eum lucilius scriptorem
liberavisse ea, mucius adversarium mei eu, duo an meis viris
impetus.
PROJEK TITEL
AKTØRER
KOMMISION
KR
Id agam appetere iudicabit nam, eu sed summo nominavi
intellegat. Mea suas minimum fierent te, eum salutandi
appellantur cu, eum no probo clita tempor. Eu omnes nominati
vix, sit possit ornatus assueverit ei, causae fastidii insolens ex per.
Ius no graeci ceteros tibique, reque dolore impetus in pri. Eam
aeterno convenire urbanitas ad. Eum lucilius scriptorem
liberavisse ea, mucius adversarium mei eu, duo an meis viris
impetus.
ØKONOMI
TID
PROJEK TITEL
AKTØRER
KOMMISION
BÆREDYGTIGHED
RELATEREDE PROJEKTER
Ved at projektsætte de forskellige centrale dele af udviklingsplanen bliver der mulighed for at prioritere og
sammentænke de forskellige aspekter af planen både
internt i projektgruppen og i dialogen med Køge Kyst.
Det vil således være muligt for Køge Kyst at prioritere
mellem de enkelte projekter og definere hvilke aspekter
der ønskes fokuseret særligt på i den videre proces.
N
navi
IUM
o nomi di
ISSOR nam, eu sed summ
salutan
te, eum
omnes
icabit
KOMMISSORIUM
fierent KO EuM
e iud
appeter as minimum clita tempor.Mae
IStidii
agam
us fas SO
su
o
KOMM
PROJEKTER
KR
Id agam appetere iudicabit nam, eu sed summo nominavi
intellegat. Mea suas minimum fierent te, eum salutandi
appellantur cu, eum no probo clita tempor. Eu omnes nominati
vix, sit possit ornatus assueverit ei, causae fastidii insolens ex per.
Ius no graeci ceteros tibique, reque dolore impetus in pri. Eam
aeterno convenire urbanitas ad. Eum lucilius scriptorem
liberavisse ea, mucius adversarium mei eu, duo an meis viris
impetus.
ØKONOMI
TID
PROJEK TITEL
AKTØRER
KOMMISION
BÆREDYGTIGHED
RELATEREDE PROJEKTER
KR
Id agam appetere iudicabit nam, eu sed summo nominavi
intellegat. Mea suas minimum fierent te, eum salutandi
appellantur cu, eum no probo clita tempor. Eu omnes nominati
vix, sit possit ornatus assueverit ei, causae fastidii insolens ex per.
Ius no graeci ceteros tibique, reque dolore impetus in pri. Eam
aeterno convenire urbanitas ad. Eum lucilius scriptorem
liberavisse ea, mucius adversarium mei eu, duo an meis viris
impetus.
ØKONOMI
TID
AKTØRER
BÆREDYGTIGHED
RELATEREDE PROJEKTER
KR
ØKONOMI
TID
BÆREDYGTIGHED
RELATEREDE PROJEKTER
PROCES
HELHED OG
DELOMRÅDER
Økonomi
Mange projekter strander på, at de mange spændende
ideer ikke er tilstrækkeligt økonomisk funderet i virkelighedens verden. Særligt i denne opgave, hvor der vil
være både store økonomiske potentialer og udgifter
i forbindelse med den gradvise omdannelse, er det
centralt at indtænke tidsperspektivet i forhold til den
økonomiske realisering af projektet. Det er herudover
vigtigt, at de forskellige mulige modeller for udvikling af
både kultur, detailhandel og boliger hviler på præmisser
der vil opfattes som attraktive for potentielle investorer
og projektudviklere.
Vi foreslår således, at det efterspurgte økonomioverslag
med oplistning af udgifter til enkeltelementer ses i en
bredere sammenhæng, og betragtes som en faseopdelt
økonomisk strategi. Denne kan beskrive sammenhængen imellem anlægsinvesteringer og områdets værdistigning knyttet til de skabte byggeretter og sikre, at der
er en fornuftig fordeling af mellem udgifter og indtægter
gennem hele forløbet.
Etableringen af de tre krydsninger af banen og etablering af tilstrækkelige parkeringsmuligheder vil eksempelvis være vigtige og omkostningstunge elementer,
der med fordel vil kunne kobles til realisering af nogle af
helhedsplanens byggemuligheder.
Forslaget om en landskabelige byggemodningsstrategi
skal også ses i dette lys, hvor intentionen er, at kunne
realisere en større indtægt ved salg af byggeretter, når
områdets kvaliteter og muligheder allerede er gjort tydelige gennem etablering af nye spændende by- og landskabsrum samt nye forbindelsesstrøg.
Udviklingen af områdets attraktivitet indenfor detailhandel og kulturudbud indgår som ét væsentligt element
i denne sammenhæng, idet de populært sagt udgør
den væsentligste forudsætning for at få flere ”kunder i
butikken”, og dermed en mere levende bymidte i Køge
samlet set.
Reduktion af omkostningerne
Optimering af trafikløsning der reducere omkostningerne til infrastruktur herunder tunnel
X
Fremrykning af etablering af strand
X
Blå byggemodning/adgang til vand
Dobbeltudnyttelse af parkering
X
Reduktion af parkeringsnorm
X
Parkering på terræn på Collstrupgrunden i
projektets første faser
X
Valg af salgbare boligtyper på det nuværende
marked i første fase
Dobbeltudnyttelse af lokaler til offentlig og
kulturelle formål
Hæve værdien af arealerne
X
X
X
Projekttilrettelæggelse der giver mulighed for
betydelig ny byggemulighed ved åen
X
Projekttilrettelæggelse der giver mulighed for
betydelig ny byggemulighed ved inderhavnen
X
På strategisk vigtige steder etableres tidligt
byrum med kvalitet
X
Stationsområdet
Økonomisk knytter de største potentialer sig til
detailhandels- og erhvervsudvikling ligesom der
vil være mulighed for at inkorporere boliger i området.
Markedsmæssigt vurderer NCC at der vil være et
potentiale for etablering af almennyttige boliger
eksempelvis i områdets nordlige del, mens der kan
være et potentiale for mere attraktive boliger i det
sydlige område ned imod Køge Å. Hele området
ligger stationsnært og erhvervsudviklingsmæssigt
er der eksempelvis et potentiale i kontorhotelkoncepter, liberalt erhverv og enkelte domicilejendomme i den nuværende markedssituation.
Parkeringskældre vil være en forudsætning for
både detailhandel og erhverv og vil udgøre en stor
udgift, hvorfor en etapevis udbygning skal planlægges nøje.
Søndre Havn
I forhold til Søndre Havn er det som forudsat oplagt at fokusere på skabelse af et attraktivt boligområde med en profil der knytter an til både kultur
og de naturmæssige kvaliteter der knytter sig til
stranden, havet og strandengen. Introduktion af
yderligere vandelementer i form af kanaler eller
nye bygningsmæssige relationer til vand kan bidrage til at øge områdets værdi.
Markedsmæssigt vurderer NCC at der vil umiddelbart vil være størst potentiale i etablering af en
relativt lav og tæt bebyggelse i 1,5 til 4 etagers
højde, hvor alle boliger har adgang til et mindre
privat udeareal enten i form af en mindre have eller
tagterrasse. Målgruppen for denne type boliger vil
overvejende være børnefamilier, men der kan også
være mulighed for at etablere en andel af liebhaverboliger på de mest attraktive placeringer.
Collstrupgrunden
Stationsnærheden og den umiddelbare sammenhæng med stationen udgør områdets væsentligste
kvalitet i dag, og etablering af kontorerhverv er
som forudsat en oplagt mulighed. Området fremstår dog uden sammenhæng med omgivelserne i
øvrigt, og arealet vil kunne opnå en højere værdi
ved at udvikle relationerne til de tilgrænsende områder ikke mindste nordre kaj, også kaldet ”Køge
Nyhavn”. Der vil være mulighed for at introducere
boliger i området, eksempelvis pensionskassebyggerier (f.eks. sygeplejerskernes) eller almennyttigt
byggeri i området, såfremt der skabes nogle attraktive landskabs- eller bykvaliteter i området.
Jordforureningen i området vil være en parameter
det kan betale sig at udvikle en kreativ måde at
forholde sig til, da f.eks. parkeringskældre vil blive
yderligere fordyret.
Tid
”Tid er penge”, men i forbindelse med den gradvise transformationsproces der knytter sig til Køge Kyst og de tilstødende arealer, kan tålmodighed vise sig at være af mindst
ligeså stor værdi.
Det vil eksempelvis være af stor værdi at kunne fastholde
eksisterende faciliteter som store parkeringspladser på
fladen og busterminalen i de indledende faser indtil der er
skabt nye faciliteter der kan erstatte dem. Dette vil samtidig
sikre at bymidten gennem hele omdannelsesforløbet kan
fastholde en god funktionalitet og tilgængelighed. Collstrupgrunden har eksempelvis en vigtig funktion som parkeringsplads både i relation til bymidten og i relation til pendlere
med over 7oo parkeringspladser. Det vil således lette parkeringsproblemerne i forbindelse med byomdannelsen i særligt stationsområdet, hvis denne kapacitet kan opretholdes,
som minimum indtil et nyt pendleranlæg i forbindelse med
Køge Nord etableres.
deling mellem erhvervsudviklingsområderne i kommunen,
hvor det nøje skal overvejes hvilke typer af erhverv og handel der placeres i hhv. midtbyen og i forbindelse med den
nye station. 2018 bliver således et vigtigt år på tidslinjen, der
bl.a. vil reducere behovet for pendlerparkeringspladser på
Collstrupgrunden til et minimum.
Regionshospitalet vil med potentielt 4.000 nye arbejdspladser være en faktor som vil påvirke boligmarkedet i Køge
som helhed og efterspørgslen på nybyggeri i Køge Kyst i
særdeleshed. Udbygningen af Køge Kyst kan således med
fordel koordineres med hospitalets færdiggørelse, så man
er forberedt på at udnytte de nye muligheder i denne sammenhæng.
Etableringen af den nye station ved Køge Nord bliver en
milepæl i Køges historie som vil ændre grundlæggende ved
byens funktionsmåde og potentialer. Ikke kun i relation til de
mere regionale potentialer, men også i den interne rollefor-
Kontekst og sammenhæng
Stationsområdet
Området er oplagt at starte med, da det ikke er præget af
de mijlømæssige begrænsninger der gør sig gældende for
de øvrige projektområder. I forbindelse med den gradvise
udbygning af området kan det være en overvejelse værd,
at bibeholde både busterminalen og den sydligt placerede
parkeringsplads i de indledende faser, da de har en eksisterende funktion, så der indledningsvist fokuseres på strækningen imellem stationen og ”kulturaksen”.
totaløkonomisk vurdering, da der også på sigt kan være store byudviklingspotentialer i forbindelse med den nordre kaj.
Søndre Havn
Områdets transformation kan gradvis igangsættes straks
primært med midlertidige aktiviteter i eksisterende bygninger, men kan med fordel afvente udflytning af miljøbelastende virksomheder før transformationen for alvor sættes i
gang. Støjbelastningen fra havne aktivitet på den nordre kaj
begrænser de planlægningsmæssige muligheder på Søndre
Havn ganske betydeligt, og det anbefales, at det forud for
gennemførelsen af en detaljeret planlægning af området
indledes en dialog med lejerne af disse arealer om deres
fremtidsplaner.
Muligheden for, og omfang af, ydelse af kompensation ved
ophør af aktiviteter før lejemålenes ophør bør inddrages i en
En lang række faktorer peger på, at området med fordel kan
afvente udvikling, til der er skabt klarhed omkring de langsigtede udviklingsperspektiver for de tilstødende områder.
Nordkajen i det indre havne bassin udgør det største rekreative potentiale, og sammenbindingen med dette område og
fremtidsperspektiverne for de tilstødende erhvervsområder
vil være afgørende for områdets samlede potentialer. Ved
at vente med udarbejdelse af en detaljeret plan for området
vil der ligeledes kunne skabes en højere grad af funktionsblanding hvilket kan bidrage til at skabe et mere levende
område.
Netværk og forbindelser
Collstrupgrunden
Områdets primære attraktion er stationsnærheden som udgør et stort potentiale i relation til en bæredygtig udvikling
på langt sigt, men dette potentiale deles med stationsområdet, hvis udviklingen i højere grad vil kunne styrke udviklingen af handels- og byliv i Køge på kort sigt.
Infrastruktur
shared space modellen hvor biltrafikken nødvendigvis foregår
på de øvige trafikanters præmisser. Det store potentiale i shared space er muligheden for at refortolke brugen af fladen og
dermed spilde mindre plads på traditionelle vejanlæg.
Det giver mulighed for en fleksibel og effektiv udnyttelse
af uderum og mulighed for at skabe ankomstsituationer og
byrum, der fokuserer på menneskeskala, kommunikation og
udveksling.
A2
A1
Publikumsorienteret kryds
Den nok væsentligste udfordring i udviklingen af Køge Kyst
projektet er at skabe forbindelsen og sammenhængen mellem det historiske centrum, det gamle Køge og udviklingen
på havnen som et nyt byområde. Havnen og det eksisterende
center er adskilt af en bred ramme af infrastrukur der idag
udgør en barriere for tilgængeligheden og sammenhængen på
tværs.
C1
C4
Vi anbefaler at de enkelte delområder i videst muligt omfang
udvikles på baggrund af den lokale kontekst de indgår, som
skaber nogle ret væsensforskellige udgangspunkter i forhold til skala orientering og typologi.
Den østvestgående Kulturakse krydser en ny og forstærket
nordsydgående handelsakse etableret på langs af stationsområdet og parallelt med og koblet til handelslivet i Nørregade.
Stationsområdet anbefaler vi at videreudvikle på baggrund
af den eksisterende bygningsstruktur, hvor slipperne udgør
et markant hovedmotiv, som filter mellem nyt og gammelt.
Langs med banen vil der være mulighed for at integrere
større bygningsvolumener. Vi foreslår endvidere at fokusere
på at skabe et samlet indkøbsmiljø, hvor nyt og gammelt
integreres i videst muligt omfang. Se mere herom under Detailhandel. Søndre Havn anbefaler vi udvikles i direkte relation til de landskabelige kvaliteter der knytter sig til stranden
og strandengen, ligesom de store eksisterende bygningsvolumener på en sammenhængende flade udgør et motiv
vi kan arbejde videre med. Collstrupgrunden anbefaler vi
ligeledes i videst muligt knyttet til den lokale kontekst, hvilket primært indebærer at der arbejdes med at skabe nogle
direkte relationer til dels stationen, og dels ”Køge Nyhavn”
langs inderhavnens nordlige promenade.
Kulturaksen og den kommercielle akse udgør et centralt
kryds i udviklingstrategien for Køge Kyst, men det anbefales
at hele det centrale byområde forbindes på kryds og tværs i
et sammenhængende netværk for bløde trafikanter, der opprioriterer cyklister og fodgængere i bymidten.
Samtidig med at det er vigtigt at koble Køge Kysts delområder til deres lokale kontekst er det helt centralt at de
forbindes indbyrdes ikke mindst i kraft af mere tydelige og
enkel forbindelser over jernbanen. Havnepladsen i forbindelse med inderhavnen udgør i denne sammenhæng et helt
centralt punkt der hvis det udformes rigtigt vil kunne sammenbinde alle delområder på tværs.
Netværket skal forbinde bycentret intern. Det historiske
centrum, Stationsområdet, Collstrupgrunden og Søndre
Havn men også koble til de omkringliggende byområder og
naturressourcer såsom stranden mod syd og mod nord åen
og det bagvedliggende ålandskab. I konkurrenceområdet er
det netværket som binder de forskellige delområder sammen til et sammenhængende område med forskllige karakterer, funktioner og identiteter.
Prioritering af fodgængere og cyklister
De tre udviklingsområder tænkes og udvikles ud fra forskellige perspektiver og bindes op på forskelige infrastrukturelle
forbindelser, men fælles for de tre udviklingsområder er muligheden for at skabe byrum, der prioriterer fodgængere og
cyklister på lige fod med eller højere end bilismen i modsætning til havnens og stationsområdets nuvværende byrum.
En naturlig måde at opgradere de bøde trafikanter på er
Barrieren mellem de to bydele kan nedbrydes både ved at
skabe en bedre adgang, men også ved at skabe flere anledninger. Køge Kyst skal ind på det mentale landkort både hos
køgegenserne og hos byens gæster og det skal vi gøre ved at
skabe funktioner, begivenheder og steder på havnen der gør
den kendt.
Den primære forbindelse mellem det historiske center og
havnen skal derfor koble den direkte adgang med en bred
vifte af destinationer og publikumsorienterede kulturskabende
funktioner. Kulturaksen løber fra Køge Torv gennem snipperne, over skinnerne og langs havnebassinet helt ud til havet
og stranden. Denne forbindelse vil blive en bærende struktur
for udviklingen og det anbefales at etablere den som det helt
centrale åbningstræk i udviklingen.
For at optimere kontakten mellem byen og vandet forslår vi
en fredeliggørelse af de nord- sydgående veje igennem og
forbi konkurrenceområdet.
Dette muliggøres ved at den gennemkørende trafik i høj
grad trækkes uden om konkurrenceområderne, blandt
andet v.h.a. 2 nye passager over jernbanen hh.v. mellem
fændediget og Toldbodvej i den sydlige del og mellem
Niels Juels Gade og Værftsvej i nord. På denne måde bliver
konkurrenceområderne tilgængeliggjort fra nord og syd og
imens gennemkørende trafik ledes udenom.
Bilkørsel kan stadig være tilladt i hele konkurrenceområdet
og langs de passerende veje, men i højere grad på de gåendes og cyklisternes præmisser.
Vi anbefaler atat man igennem design af nye vejprofilernes
og den omkringliggende bebyggelses udformning og karakter vil kunne opnå et gademiljø, der i højere grad promoverer og prioriterer de bløde trafikanter og bylivet.
POTENTIALER I DE 3
DELOMRÅDER
Søndre Havn
Collstrupgrunden
Stationsområdet
Med havnen på nordsiden og køges smukke strandeng og hav på sydsiden har Søndre Havn en
unik og meget attraktiv beliggenhed.
Med sin unikke placering kan Søndre Havn blive et vigtigt billede på Køge Kyst projektets værdier og liv, og derfor rummer netop denne bydel et ekstra stort potentiale i forbindelse med brandingen af Køge Kyst.
De væsentligste udfordringer i udviklingen af Søndre Havn er at koble udviklingen af området
til de landskabelige værdier, den historiske identitet og struktur og samtidig etablere de rigtige
fysiske og programmatiske rammer for et udadvendt og rigt kultur- og byliv, der rækker langt
udover Køge.
I den sammenhæng ser vi kanten af Søndre Havn udviklingsområdet - der hvor byen og havet
mødes ved havnekant og strand - som det rigtige sted at placere de væsentlige nye kulturprogrammer i Køge Kyst.
Collstrupgrundens størrelse og placering giver anledning til en udviklingsstrategi, der i sig selv
skaber et nyt centrum og en rumlig identitet forbundet med de omgivende områder; stationsområdet, parkeringsarealet nord for, såvel som bebyggelsen langs nordkajen af inderhavnen.
Stationsområdet er en del af Køges karakteristiske historiske centrum og en vigtig del af byens
historiske kulturarv. Køges intime “slipper” der forbinder havnen med bycenteret er en unik og
værdifuld byrumstype med et stort potentiale, der skal udnyttes og aktiveres.
I dag ender slipperne blindt i en infrastrukturel bagside til centrum, der samtidig udgør byens
facade mod havnen.
Vi ser boligerne, beboerne og boligmiljøet som den bærende bestanddel i det fremtidige Søndre
Havn. Livet og menneskerne i husene skal sprede sig til uderum, mellemrum og pladser i bydelen
og danne et lokalt forankret byliv og bykultur i området. En værdi vi gerne vil sikre som baggrund
og grundlag for den videre udvikling af kulturliv, handel og service på Søndre Havn.
I stedet for de traditionelle erhvervsudvikling anbefales det at fokuseres på en udvikling der i
videst muligt omfang inkludere kontorhoteller som en del af byggeriet.
I kontorhoteller kan større og mindre virksomheder samt fjernarbejdspladser til virksomheder i fx
København huses side om side i de samme bygninger. Det skaber et mere urbant, levende, dynamisk og fleksibelt miljø. Denne type udvikling vil kunne bidrage til fleksibelt byggeri med lang
levetid og mulighed for re- programmering.
A. Stationsområdet
Tid
Økonomi
I det lys er det centralt at sikre at der etableres den rigtige type boliger, bolig miljøer og beboersammensætning i kvarteret. Boligudviklingen skal kunne tiltrække nye engagerede beboere;
familier, unge og gamle, fremmede og lokale, der vil bidrage positivt til bydelens liv.
Bæredygtighed
Erfaringer viser at de lokale fællesskaber, private uderum og rekreative omgivelser af høj kvalitet
er nogle af de faktorer der kan tiltrække de engagerede beboere som kan bidrage til fællesskaber
og derved skabe mere værdi, tiltrække flere mennesker og udvikling til området.
I den sammenhæng ser vi en række kvaliteter i en boligtypologi som Kartoffelrækkerne ved Søerne i København som kan omsættes til nye værdier i udviklingen af boligtyper til Søndre Havn.
Kartoffelrækkerne har små private uderum, der iscenesætter boligens udeliv i sommerhalvåret
og skaber et positivt ejerskab og fællesskab uden at privatisere bebyggelsens offentlige rum.
Uderum i boligerne på Søndre Havn kan tænkes ud udformes på mange måder på terræn eller i
bebyggelsen.
Ved at koble planen for Collstrupgrunden med en perspektivplan for de nære omgivelser kan vi
visualisere en større og mere langsigtet udvikling for interessenter, politikere, investorer m.fl. og
dermed sætte grunden i en mere værdifuld kontekts og beliggenhed som på sigt vil danne grundlag for den økonomisk mest fordelagtige udvikling af både Collstrupgrunden og omgivelserne.
B. Collstrup Grunden
Erhvervs udviklingen på Collstrupgrunden bør i det omfang det er muligt suppleres med øvrige
funktioner såsom serviceerherv, publikumsorenterede funktioner og evt. på sigt boliger. Dette vil
bidrage til et mere sammensat og levende byområde med brugere hele døgnet.
Tid
Økonomi
Stueetagen i erhvervs byggeriet har særlig vigtighed i forhold at skabe et levende arbejds- og
bymiljø på Collstrupgrunden, og vi ser et stort potentiale i at reservere stueetagerne, hvor mennesker mødes og færdes mest, til fælles faciliteter, udadvendte aktiviteter, butikker o.l.
Bæredygtighed
Infrastrukturelt er det væsentligt at Collstrupgrunden kobles på de gennemgående transportstier
for både bil, fodgængere og cykeltrafik.
C. Søndre Havn
Udviklingen af stationsområdet skaber en ny mulighed for at aktivere slipperne som en del af
byens handelsgader og dermed opgradere Køges unikke historiske handelsmiljø både med yderligere kapacitet og nye forbindelseslinjer bundet sammen med den historiske bys handelsloop.
Målet er at skabe et handels miljø der i funktionalitet kan måle sig med et moderne ”mall” men
med Køges historiske bymiljø, naturlige autencitet og funktionsblanding som ramme. I den sammenhæng ser vi også i stationsområdet et potentiale i en blandet udvikling hvor handel i stuen
kan suppleres af mindre erhverv og evt boliger i de øvre etager.
Tid
Udviklingen repræsenterer samtidig en vigtig mulighed for at afslutte bystrukturen mod havnen
og dermed give Køge en ny og indbydende facade mod havnen og stationen. Denne gestus er
sammen med passagerne en væsentlig forbedring af forholdet mellem havn og by.
Økonomi
I forbindelse med udviklingen af Stationsområdet som et nyt handelsområde i Køge er der to
væsentlige udfordringer der skal undersøges og håndteres i fase 2. Den ene er en velfungerende
integration af større butikker i den fine og slanke bebyggelsesstruktur, der udgør slipperne. Den
anden er en økonomisk udviklingsmodel, der gør det attrakrivt og rentabelt at etablere den nødvendige mængde parkeringspladser i forbindelse med det nye butiksområde.
Bæredygtighed
Den ønskede bebyggelsestæthed i stationsområdet er en stor udfordring i forhold til kulturarv og
rumlige kvaliteter og skalaen i området. En nærmere konsekvensanalyse foretaget gennem visualiseringer og modelstudier skal foretages som baggrund for en endelig anbefaling.
Stationsområdet
5000 m2
Nyt handelsstrøg
Et handelsstrøg tværs igennem området forbinder
stationen med den historiske bymidte og ‘kulturaksen’
samt en række offentlige programmer og pladser. Det
udformes som et attraktivt gademiljø, hvor al trafik
forgår på fodgængeres og cyklisters premisser. Områdets detailhandel placeres langs strøget og udformes med åbne facader mod de offentlige rum.
Nyt handelsloop - Køge butikscenter
De vigtigste slipper og gader forbinder det nye strøg
med Nørregade således at der dannes et integreret
handelsloop” der forbinder byens gamle og nye detailhandel i et sluttet forløb uden blinde veje.
Integration af “Big Box” butikker
De større butikker med et fodaftryk på op til 5000
m2 kan med fordel placeres i den nordligeende af
området, nord for den nye stationsplads og øst for de
lange blokke.
Øvrige større butikker anbefales integreres i den øvrige bebyggelsesstruktur og ligesom de Andre bygninger udformes med åbne facader mod handelsstrøget.
Zoning og fasedeling
Området kan opdeles i zoner der kan udformes med
forskellig tæthed, programsammensætning og rumlig
karakter. Disse zoner bruges I en faseinddeling af
områdets udvikling.
Udvikling af den bymæssige kontekst
Collstrupgrunden er relativt afskåret fra omkringliggende bydele. På trods af størrelsen og den centrale
placering ser vi et stort værditab [bymæssigt og totaløkonomisk] i en isoleret udviklingsstrategi. En væsentlig udfordring i udviklingen af denne grund er derfor
at koble den trafikalt, funktionelt og strukturelt til de
eksisterende og fremtidige omgivelser.
Kobling til station og havn
Collstrupgrunden kan med fordel kobles til til det
bløde netværk mellem stationen og butiksområdet i
det historiske center og det nye udviklingsområder
omkring inderhavnen. Det giver Collstrupgrunden en
værdifuld rolle som portal til havnen ved ankomst
fra stationen og vil dermed bidrage til at skabe liv og
trafik i området.
Infrastruktur
Infrastrukturen forbi Collstrupgrunden bidrager til barrieren mellem den historiske by og havnen.
Ved at trække vejen ind igennem Collstrupgrunden
bliver trafikken til en ressource, der skaber friktion,
liv og udveksling igennem udviklingsområdet, mens
arealet mod stationen bliver frigjort til udvikling i direkte relation til byen med stationen og byen.
Udsyn og synlighed
Deling og fællesskab
Stueetagen på Collstrupgrunden er værdifuld for byliv
og kommunikation i kvarteret. Der er et potentiale i at
reservere stueetagerne til delte og fælles funktioner
for at generere naboskab, udviksling og liv i området.
Stuen kan rumme funktioner såsom kantine, konferencefacilteter, mødelokaler, butikker, fitness, sport og
andre sociale funktioner.
Strandengen
Udviklingen af stranden sydøst for Søndre Havn er en
naturlig forlængelse af byudviklingen i Køge Kyst.
Det smukke landskab og beplantning fra strandengen
kan imidlertid også trækkes ind i Søndre Havn kvarterets sydlige del og bidrage til at skabe følelsen af en
strandnær bydel hvor sand, og strandbeplantning kan
blive en natulige bestanddel i boligkvarteret. I fase to
vil vi undersøge hvordan strandengslandskabet kan
integreres i bydelen som værdiskabende og identitetsgivende element.
Forbindelser på tværs
Kontakten mellem bebyggelsens indre og de omkringliggende landskabsværdier er essentielle for områdets
boligværdi og kunne pege på potentialet i tværgående
forbindelseslinjer mellem stranden og havnen.
Korte facader mod vand og strand vil sikre en oplevelsesrig og differentieret facade mod både strand
og inderhavn langs kulturaksen. Samtidigt vil denne
struktur naturligt skabe incitament for publikumsorienterede funktioner i de korte gavle. Denne dynamik kan
studeres i eksempelvis i den aflange karréstruktur på
Islandsbrygge eller i New York griddet.
Kulturudvikling
Boligmiljøet suppleres af andre funktioner såsom
kultur, handel og service og evt. mindre erhverv langs
med boligområdets kant, der bliver den primære publikumsorinterede del af Søndre Havn, og det område
hvor bymæssige eller regionale attraktioner udvikles
langs promenaderne og med direkte kontakt til de
attraktive kanter mod vand og strand.
Blå byggemodning – Vand som struktur element
Erfaringer fra blandt andet Sydhavnen i København
viser at etableringen af kanaler som rekreativt element
øger værdien i boligudviklingen. I Søndre Havn kunne
etableringen af nye kanaler bidrage til at skabe flere
attraktive byggegrunde og skabe et blåt netværk for
mindre både og badende som supplement til gadenettet.
Udformningen af kanalprofiler og kanter til vandet kan
med fordel udfordres i forhold til de konkrete brugsmuligheder [badning sopning, vandsport o.l.] de tilbyder brugere og beboere af området. I anden fase skal
det undersøges hvorvidt et eller flere nye blå forløb
vil virke som et naturligt integreret og værdiskabende
element for netop denne bydel.
Byrum og bygningstypologi /udnyt kulturhistorien
Eksisterende historisk byggeri og bygningsstruktur
danner en unik historisk kontekst til udviklingen af de
nye bystrukturer, byrum og bygningstypologier. Den
historiske struktur rummer muligheder for at skabe
unikke og anderledes byrum og typologier som kan
blive et visuelt ikon for den samlede udvikling af Køge
Kyst. En del af analysen i fase 2 bliver at udvikle et
lokalt forankret bebyggelses koncept, der udnytter
dette potentiale til fulde.
Bebyggelsen forankres historisk i den vestlige del i de
eksisterende bevaringsværdige bygninger mens situationen i vest er mere åben for nye strukturer.
b4
b1
b2
b3
Placerengen på sidelinjen i forhold til den kulturelle akse
fra torvet til havnen og i en meget udefineret kontekst
giver mulighed og anledning til her at udvikle en ny selvstændig bycenter med sin egen rumlige identitet. Vi ser
et potentiale i netop her at tillade byggeri der stikker lidt
i højden og dermed øger områdets synlighed og udsyn i
forhold til omgivelserne.
Søndre Havn
Collstrupgrunden
Udvikling af “slipperne”
Slipperne fra den historiske købmandsgårde fortsættes ind i konkurrenceområdet og udnyttes som
strukturenrende element og forbindelseslinjer i den
fremtidige udvikling. De primære slipper der forbinder
Nørregade og den nye gade fortsættes ind i de andre
konkurrenceområder og bliver en del af det samlede
fodgænger netværk.
01. KULTUREN SOM DRIVKRAFT I
BYUDVIKLINGEN
Foto: Mathias Bojesen
Som en tilæg til den fysiske byggemodning af Køge Kyst og omgivelser kan en progressiv kulturstrategi for udviklingen virke som en
mental og kulturel byggemodning, der har som hovedfokus hurtigt at
få etableret en ny forståelse for Køge Kysts potentialer blandt både
borgere, brugere, investorer og i den kommunale administration i bred
forstand, så alle bringes til at arbejde i den samme retning.
Bykultur
Som udgangspunkt for en kulturstrategi til udvikling af Køge Kyst tænker vi kulturen i bred forstand, - som bykultur bestående af det liv og de
aktiviteter, der udgør livet i byen, hverdagskultur såvel som finkultur.
Udeliv, fritidsliv, foreningsliv, idræt og andre udadvendte kulturformer
rummer værdifulde potentialer for byudviklingen såvel som musik, kunst
teater og andre klassiske kulturformer.
Netværk frem for ikon
Med det som udgangspunkt ser vi kulturudviklingen i Køge Kyst som en
netværksbaseret dynamisk, åben og levende strategi frem for en ikonstrategi der eksempelvis kunne handle om at fokusere på ikonbyggeri
eller enestående institutioner som bydelens nye bærende attraktor.
Vi anbefaler at nedsætte en kulturorganisation der fra begyndelsen driver
og udvikler og samler kulturelle potentialer og aktiviter i tæt samarbejde
med og forankret i Køges eksisterende styrkepositioner indenfor bl.a.
kunst, musik og maritim kultur.
Kultur handler om mennesker
Kulturudviklingen i Køge skal først og fremmest handle om at engagere
og motivere mennesker til at bidrage i udviklingen af kulturlivet løbende i
takt med, men også forud for byudviklingen.
Kulturen som driver
Kulturaktiviteter skaber værdi og opmæksomhed og kan som sådan
bidrage til et formidle udviklingsprocessen i Køge Kyst til borgere i Køge
såvel som resten af regionen.
Vi tror imidlertid at kulturudviklingen kan mere end det. Vi anbefaler at
tænke kulturudviklingen som en forandelig proces frem for midlertidige
projekter. Med det fokus vil vi understrege kulturstrategiens potentiale
som et laboratorium for mere permanente kulturer, faciliteter, institutioner, organisationer m.m. som vil udgøre varige tiltag og værdier i den
nye bydel.
Synlighed og iscenesættelse
I udviklingen af en lokalt forankret bykultur, der skal kunne tiltrække og
engagere, er det væsentligt at kulturen og bykulturen er synlig i byen. Vi
ønsker i programmering og udfornmingen af de offetlige rum at fokusere
på synliggørelse og iscenesættelse af de kultur og værdiskabende aktiviteter, der forgår i ethvert bykvarter. Faciliteter til sport, idræt, foreningsliv,
kunst, musik, vandsport mm. skal tænkes som scener og kobles til de
offentlige promenader i byen, så det bliver en oplevelse at komme forbi.
Og så bykulturen motiverer og engagerer beboerene selv såvel som
besøgende til deltagelse.
Det foreslås i den sammenhæng, at koncentrere aktiviterne langs de offentligt orienterede netværk. Først og fremmest som en programmering
af kulturakseforløbet men sekundært også i de øvrige passager.
Byens Hus
Vi vil i anden fase undersøge placering og indhold af kulturhuset nærmere med baggrund i både en nærmere analyse af program og rumkrav
for kulturhuset. Dels i forhold til en vurdering af ØA bygningens værdi i
den sammenhæng men også med udgangpunkt i potentaielt for at etablere et “Byens Hus” i skæringspunktet for de tre delområder forenden af
inderhavnen.
Kulturarv
Som en grundlæggende tilgang til udviklingen af omdannelsen af Køges
historiske bystruktur - middelalderens og købstadens, såvel som industrialderens, ønsker vi at udnytte de historiske værdier i både, banen,
slipperne, teatret og industribygningerne. Vi ser bygninger, byrum og
bystrukturer som integrerede dele af byens kulturarv og vi ønsker som
udgangspunkt at bygge videre på og bevare disse værdier i fremtidens
Køge Kyst. En konkret prioritering vil blive en del af fase 2.
1.1 Organisation / netværk
for kulturudvikling og kulturelle aktører i køge
Vi anbefaler at etablere en Kulturorganisationen Køge Kyst som nøglen
til en åben og dynamisk udvikling og tiltrækning af kultur. Organisationen
skal være omdrejningspunktet i et forgrenet netværk – en organisation i
flere nivauer. Der skal laves en stærk baggrundsgruppe af de rette aktører i Køge og omegn – med enkelte stærke og inspirerende katalysatorer
udefra. I centrum ansættes en ”kulturhusleder”, som skal være stærk
til at inspirere og skabe netværk. Med kompetence i at se energicentre,
tiltrække dem, få dem til at gro og slå rod. I tillæg udvikles langsomt men
sikkert en base af ressourcer – i form af støttepersoner og flytbar teknisk
og fysisk udstyr relevant for aktiviteterne, så det er nemt at få aktiviteter
op og stå, og det er billigt at afprøve de forskellige aktiviteternes kunnen,
styrke og tiltrækningskraft.
1.2 Events som udviklingsstrategi
1.3 Kulturaksen forbinder
fremtidige kulturtilbud
Som et selvstændigt projekt vil vi undersøge muligheden for at lokalisere
fremtidige idrætsfaciliteter i Køge som en integreret del af Køge Kysts
samlede kulturstrategi. Det anbefales at sports og idræts faciliteter primært lokaliseres omkring kulturaksen.
A
B
C
D
E
Kategori 1
Kategori 1
Kulturaksen er en del af hovedstrukturen for Køge Kyst udvikling og
skal derfor ses som et helt centralt projekt. Kulturaksen er den primære
forbindelse fra det historiske bycenter til det nye kraftcenter ved havnen
og derfor helt afgørende for koblingen af Køge Kyst til Køge By. Aksen
udgør desuden den øst vest gående rygrad i udviklingen og den centrale
kobling af de tre perspektivområder.
Den fysiske udformning af aksen bliver et delprojekt i fase 2.
Aksen er den oplagte vej fra byens torv, gennem slipperne, over stationsområdet, ned igennem havnen og ud til vandet. Fodgængerforbindelsen
ændrer karakter i sit forløb gennem de forskellige historiske miljøer og
det skal undersøges i hvilket omfang den langstrakte gestus skal markeres fysisk - evt som belægning eller andet. Målet med aksen er at skabe
et forløb af oplevelser hele vejen fra centrum og ud på Søndre Strand.
Events kan foregribe, promovere og undersøge grundlaget for mere
permanente kulturelle investeringer. Med årlige tilbagevendende events
kan Køge Kysts kulturorganisation udvikle og teste initiativ og energi
lokalt i Køge samt muligheden for at tiltrække aktører og gæster udefra.
På den måde kan events bidrage til at foregribe og igangsætte udvikling,
investering og energi.
Vi ser et potentiale for etablering af 4 årlige events – to med regional og
på sigt national tiltrækningskraft, og to med lokalt fokus. De 4 events
baseres i hver årtid med tanke i årstidernes drift og påvirkning på mødet
imellem by og hav.
1.7 Sport og idræt i det offentlige rum
Sports og idræts aktiviteter både på land og i vandet er vigtige aktiver
for byudviklingen fordi det potentielt kan koble det traditionelle danske
foreningsliv med uorganiseret idræt og bykultur og dermed bidrage til at
skabe et oplevelsesrigt, aktivt og sundt byliv i Køge Kyst.
Det centrale successkritie for aksen er den værdifulde kobling mellem
den forbindende fodgængerrute og koncetrationen af kulturbærende
steder, funktioner og begivenheder på havnen og i det gamle centrum,
der knytter sig til den.
EVENTS kan være stærke drivere for udviklingsprocessen. Som Roskilde
Festival i 40 år har været katalysator for Roskilde By, skabt fokus, kendskab og indre udvikling af f.eks. et stærkt foreningsliv, rummer KØGE
KYST mulighederne for det selv samme. Både som drivere for selve
byudviklingen med kultur som det bærende værktøj i området – men på
sigt også for hele Køge By.
1.5 Genrug af eksist bygninger
Et andet delprojekt i udviklingen af kulturaksen bliver koblingen til og
placeringen de kulturbærende funktioner, den forbinder som perler på
en snor.
Der er fem centrale steder i forløbet som udgøres af Køge Torv, det
gamle teater, havnepladsen med mulighed for udviklingen af “Byens
Hus” , et tredje punkt er ØA huset med forplads - evt. programsat med
kultur eller sports aktiviteter, et sidste vigtigt punkt er det forslåede (salt)
vandkulturhus eller landskab hvorefter aksen ender i overgangen til
Søndre Strand.
Foruden de fem hotspots er det målet at kulturaksen skal koble de øvrige
publikumsorienterede funktioner og byrum fra kanten af Søndre Strand til
stationsområdet. Ved afslutningen af fase 2 vil det stadig være åbent nøjagtigt hvilke funktioner, der kommer til at ligge på aksen men den rumlige strategi for aksen og den kommende programmering skal designes.
1.4 Kulturarvsanalyse
Eksempelvis en regional festival med udgangspunkt i det stærke (salt)
vandkulturcenter. Her arbejdes med vinterbadning, tyrkisk bad, massage, sauna, varme sten, alternativ behandling etc. Fokus er på trenden for
den individuelle renselse og stærk kropskultur kombuineret med sundhed. Den eksisterende vinterbadning er udgangspunktet – og dyrkes til
at blive den største vinterbadebegivenhed i Danmark.
Der er allerede udarbejdet en grundig bygningsregistrering og kortlægning af historiske spor på Søndre Havn, som danner et fint grundlag for
en prioritering og værdisætning af de kulturhistoriske spor i området.
Sommerens regionale omdrejningspunkt kunne være Køge Beach Party
som allerede er godt på vej, og der er gode og stærke aktører indenfor
f.eks. kajakroning. Dette udbygges til en unik event med basis i mangearter af vandsport kombineret med musikfestivallen på stranden.
Den historiske bymidte med strukturen af slipper og købmandsgårde
udgør et andet meget markant kulturmiljø, som kræver et mere detaljeret
studie, som afsæt for den videre udvikling af en byintegreret detailhandelseudbygning.
I henholdsvis forår og efterår kunne der arbejdes med lokale begivenheder. Foråret i gadefestivalens tegn. Her skal alle kulturaksens aktører
vise hvad de kan. En lokal festival for de lokale med det lokale talent. Her
fejres Køge for Køges borgere. Efterår handler om havets frugter – fisken,
maden fra havet. Mest naturligt vil det være at tage tilbage og udfordre
ældre tiders sildefester.
Bevaring af Køges kulturarv både i relation til det historiske købstadsmiljø og i forhold til videreformidling af havnens historie som værdiskabende afsæt for den fremtidige byudvikling, er et meget vigtigt element
i opgaven. Vi har derfor valgt at inddrage NIRAS’ ekspert i kulturarv og
kulturmiljø Mette Glarborg Bahrenscheer i den tilknyttede ekspertgruppe, så vi sikrer, at disse perspektiver medtages i planlægningen.
Kategori 2
Kategori 2
Som en integreret del af kulturarvs analysen for det samlede projektområde vil det være et særligt projekt at vurdere mulig genanvendelse af
især idustrihavnens store bygninger som historiske fragmenter i et nyt
byområde.
En vurdering af dette vil tage afsæt i en analyse af de specifikke bygningstrukturer, fremtidige behov og mulige genanvendelser samt kobling
og sammenhæng til tid, økonomi, kapacitet og hovedstruktur i byudviklingen af Søndre Havn.
1.6 Kunst i det offentlige
rum – KØS m fl.
Som en integreret del af den samlede kulturstategi for Køge Kyst ønsker
vi at bruge kunsten og i særdeleshed kunsten i det offentlige rum fra den
helt tidlige planlægning.
KØS – Danmarks eneste specialmuseum for kunst i det offentlige rum
får en unik mulighed for at blive et kunstmuseeum, der spiller en direkte
rolle i skabelsen af den nye by. KØS i samarbejde med Køge Kyst kan
udfolde sig på flere måder. Eksempelvis:
- Som kuratorere af udstillinger og installationer i det offentlige rum.
Det vil sikre Køge Kyst at kunsten får en vigtig rolle i byrumet fra
den tidlige begyndelse og i al fremtid.
- Som en integreret kvalitet i dannelsen af aktivitetssteder, byrum og
byggerier. Kunstnere kan kobles på disse projekter allerede i programfasen og senere at deltage i det projekterende team.
I fase 2 vil vi konkretisere hvordan samarbejdet med KØS [og evt.andre]
kan give kunststrategien for Køge Kyst projektet et lokalt velforankret og
kompetent afsæt i arbejdet med kunsten som en integreret del af
byudviklingen.
1.8 [Salt]vandkulturhus
Et kerne projekt på kulturaksen og kulturstrategien i det hele taget er
udnyttelsen af den østlige spids mellem inderhavnen mod nord og stranden mod syd. Den fantastiske position skal udnyttes til at skabe et sted
er inviterer både lokale og besøgende til at tage del i Køge Kysts kulturliv. En attraktion der udnytter og udvikler det lokale byliv.
Vi ser et stort potentiale i at bygge videre på de eksisterende maritime
klubber på havnen. Vinter- og sommerbadning samt vandsport, kan
knyttes til et ambitiøst badehus og -anlæg, der kombinerer det bedste
fra wellness bevægelsen, med det bedste fra alverdens kurbad og sauna
traditioner med friluftsbad, vandsport, sundhed, fitness og rekreation.
Badehus og anlæg skal tænkes som et ambitiøst udført anlæg - et
vandlandskab inspireret af de bedste og mest oplevelsesrige havbade i
verden. Forgangseksempler kunne være Alvaro Sizas berømte havbadeanlæg i Porto, Portugal og Peter Zumptors ligeså kendte kurbad i Vals i
Schweiz. Fokus skal være at give gæsterne unikke, æstetiske og kropslige oplevelser, der kobler hav, kropskultur og vandsport og wellness.
I anden fase skal det undersøges hvorvidt etablering og drift kan finansieres på markeds premisser. Projektet kan evt. have en alment eller
offentligt privat partnerskabs aspekt med almene funktioner til eksempelvis skoler, genoptræninog andre offentlige programmer i dagtimerne.
02. DETAILHANDEL STYRKER
KØGE SOM HANDELSBY
Visionen for Køge Kyst indebærer bl.a., at den historiske bymidte bliver
udvidet med et stort antal kvadratmeter detailhandel. Det giver byen
mulighed for større butikstyper og et større vareudbud, hvor der hidtil
har været fastsat meget stramme rammer for udviklingen i den historiske
bymidte med henblik på at bevare det unikke købstadsmiljø.
Herved vil detailhandelsudbuddet i Køge kunne fremtidssikres, og nærheden mellem den nye og den eksisterende detailhandel gør at udviklingen vil kunne planlægges, så de forskellige butikstyper understøtter
hinanden i et integreret forløb rundt i bymidten.
Den centrale udfordring bliver at sikre en naturlig sammenhæng mellem
Køges eksisterende detailhandel i bymidten og den kommende udvidelse af detailhandel og øvrige erhverv i Køge Kyst. De nye udviklingsmuligheder i forbindelse med den nye station Køge Nord, bør ligeledes
inddrages i disse vurderinger, så der samlet set bliver skabt en positiv
synergi imellem Køge Kysts udviklingsmuligheder og profil, og de øvrige
eksisterende kvaliteter og muligheder i Køge.
Velfungerende bymidter med et bredt udvalg af butikker, øvrige tilbud
og oplevelsesmuligheder er en væsentlig konkurrenceparameter imellem byerne i regionen. Vi ser derfor udviklingen af en sammenhængende
attraktiv bymidte, der forener nyt og gammelt som en af de vigtigste
parametre i udviklingsplanen, så Køge kan opnå en mere fremtidssikret
rolle som en moderne købstad, der rummer både historiske kvaliteter og
moderne byliv med et bredt vareudbud.
Et unikt købstadsmiljø
Liv i slipperne
Stationsnærhed
Vi foreslår at detailhandelsudbygningen ses i tættest mulig sammenhæng med det eksisterende inskøbs- og bymiljø i Køge midtby, så der
skabes en samlet indkøbsoplevelse underbygget af kulturelle og rekreative tilbud. Dette indebærer at hele Køge bymidtes funktionalitet skal
betragtes under ét for at opnå en optimal funktionalitet, svarende til de
muligheder man har i et storcenter, blot i et unikt købstadsmiljø, hvor der
er en lang række øvrige muligheder som skaber den perfekte ramme for
indkøb oplevelser og udflugter for hele familien.
Der skal skabes maksimalt liv i slipperne som en naturlig forbindelse
mellem de eksisterende og nye indkøbsmuligheder, og udformningen
af bebyggelsen i denne zone bør underordne sig den tværgående bygningsstruktur her så der skabes en slags kommercielt og oplevelsesmæssigt filter mellem nyt og gammelt.
Stationsnærheden skal udnyttes optimalt, sådan at det bliver enkelt at
benytte både tog og bus i forbindelse med indkøb i Køge Bymidte. Dette
indebærer, at vi foreslår at fastholde busterminalen i stationsområdet,
blot i en mere effektiv og kompakt udgave i forbindelse med stationsforpladsen. Se projektbeskrivelsen for dette under infrastruktur.
På sigt kan man forestille sig etablering af mindre detailhandels ”satelitter” i forbindelse med kulturaksen på Søndre Havn og på sigt på Collstrupgrunden.
Funktionsblandingen i stationsområdet er en udfordring i relation til
programmering og sikring af projektets økonomiske bæredygtighed,
men omvendt kan funktionsblandingen have store positive effekter, bl.a.
i forhold til dobbeltudnyttelse af parkeringspladser og i relation til energiforsyning.
Der skal således skabes en række naturlige forløb rundt i bymidten som
binder nye og eksisterende indkøbsmuligheder og oplevelser sammen
som en helhed. Inden for stationsområdet bliver det centralt at få bragt
strækningen mellem stationen og kulturaksen i spil.
Synergi mellem funktioner
Detailhandel bør udvikles i sammenhæng med andre kommercielle,
kulturelle og rekreative programmer, hvor øvrige tilbud vil kunne optimere
områdets samlede attraktivitet. Vi foreslår således at programmeringen
af det nye detailhandelsområde ses i sammenhæng med hele midtbyen og ikke mindst de kulturelle programmer knyttet til kulturaksen,
så der skabes en blanding af kultur detailhandel, erhverv, boliger mm.
Et element i dette kan være at der skabes et naturligt forløb ned imod
inderhavnen, med mulighed for naturligt at blive ledt ned til inderhavnen
og via en attraktiv pladsdannelse her videre til Søndre Havn og de både
eksisterende og fremtidige muligheder her.
Parkering
For at opnå en funktionalitet svarende til et storcenter er det afgørende
at skabe tilstrækkelig centralt placeret parkering, og vi vil såldes i den
videre proces arbejde med muligheden for etablering af parkeringskældre under større dele af det fremtidige centrale detailhandelsområde,
ligesom muligheden for nye parkeringshuse i forbindelse med den eksisterende midtby skal undersøges.
2.1 Udarbejdelse af businesscase for detailhandelsudbygningen
2.3 Udvikling af integrerede
bybygningsprincipper
2.4 Integrerede
parkeringsløsninger
For at skabe et attraktivt og levende byområde er det vigtigt både på byog bygningsniveau, at undersøge mulighederne for at integrere bolig- og
erhverv i detailhandelsområderne.
Vi vil i dette projekt udarbejde et forslag til en kommerciel udviklingsplan
for den fremtidige detailhandelsudbygning, hvor vi både vil arbejde med
bymidtens profil, programmeringen af forløb rundt i bymidten, herunder
”ankerbutikker” og principper for en etapevis realisering.
Den organisatoriske fordeling mellem, kontor boliger og detailhandel bør
særligt undersøges for at optimeres i forhold til sol, vind, støj, energiforsyning m.m.
Et vigtigt element i dette studie bliver etableringen af et samlet handelsloop, der samtidig forbinder til øvrige attraktive miljøer og muligheder i
Køge bymidte.
Ved at integrere boliger og kontor i handelsområdene, kan det nødvændige parkeringsareal reduceres kraftigt takket vare dobbeltudnyttelse af
de mange p- pladser.
I forbindelse med programmeringen af nye detailhandelsmuligheder vil
det være interessant at udvikle nye principper for integration af større
bygningsvolumener som f.eks. en Føtex i en tæt bystruktur. Et element i
dette kan være at forretningens enkeltdele med slagter, bager, nonfood,
fødevarer m.m. opdeles i mindre enheder, så de ligger i umiddelbar forbindelse med hinanden, men i relation til et offentligt tilgængeligt færdselsstrøg med mere bymæssige kvaliteter.
2.2 Integrering af big box
detailhandel
2.5 Mixtypologi - integration
af bolig og erhverv
I forbindelse med programmeringen af større detailhandelsbutikker i stationsområdet, bliver det nødvendigt at analysere forskellige bytopologier.
Disse skal på én gang sikre mulighed for introduktionen af større sammenhængende butiksarealer, og samtidig have en skala og funktionsblanding som relaterer strukturen til den historiske bymidte og ikke
mindst slipperne, der er meget karakteristiske for bystrukturen i Køge.
Disse studier bliver nødt til at være relativt detaljerede for at fange skalaen i bymidten, og skal samtidig sammentænkes nøje med etablering af
en effektiv parkeringsløsning, sandsynligvis som parkeringskælder.
Det er helt afgørende, at der skabes en meget enkel og effektiv parkeringsafvikling i forbindelse med detailhandelsudbygningen, som kan
understøtte hele midtbyens funktionalitet som et åbent autentisk indkøbsmiljø med en funktionalitet svarende til et storcenter, blot med flere
oplevelsesmuligheder.
I forbindelse med Stationsområdet skal parkeringen sandsynligvis etableres som parkeringskælder med direkte adgang til et levende byintegreret handelsmiljø. Som supplement, vil der kunne etableres parkeringshuse andre steder i bymidten i relation til de historiske indfaldsveje.
I forbindelse med programmeringen af nye detailhandelsmuligheder vil
det være interessant at udvikle nye principper for integration af større
bygningsvolumener som f.eks. en Føtex i en tæt bystruktur. Et element i
dette kan være at forretningens enkeltdele med slagter, bager, non-food,
fødevarer m.m. opdeles i mindre enheder, så de ligger i umiddelbar forbindelse med hinanden, men i relation til et offentligt tilgængeligt færdselsstrøg med mere bymæssige kvaliteter. - Et koncept NCC allerede har
diskuteret med en investor og som vi vil videreudvikle som en mulighed i
en Køge sammenhæng.
2.6 Slipper
De for Køge karakteristiske slipper får en særstatus i detailhandelsstrategien, da de kommer til at fungere som en overgangszone mellem
Nørregade og det nye nord- sydgående handelsstrøg.
Miljøet omkring slipperne kan bl.a. rumme mindre detailhandel og specialbutikker samt små cafeer barer og restauranter.
Der bør undersøges hvordan nye bygningsvolumener kan udformes og
placeres således at de forstærker og understøtter slipperne, der forbinder området på tværs. For at skabe et attraktivt og oplevelsesrigt handelsmiljø bør al ny detailhandel orienteres mod disse forbindelser og det
bør også undersøges, hvordan butiksfacader udformes på en måde, så
der skabes kontakt mellem gaderummet og bygningerens indre.
Der bør særligt undersøges hvordan parkeringsanlæg kan udformes
kreativt og med høj arkitektonsik kvalitet både indvendigt og udvendigt
og hvordan der kan sikres logiske og enkle forbindelser til de omkrinliggende bygninger og byrum.
Etapedeling kræver et særligt fokus ligesom samspillet mellem de store
parkeringsanlæg og den øvrige byudvikling.
I forbindelse med de slipper der rumligt opløses lidt imod baneterrænnet
kan man overveje at give mulighed for en vis fortætning som kan understrege den langsgående forbindelse, selvom arealerne ligger udenfor
konkurrenceområdet.
03. INFRASTRUKTUREN BLIVER
ET AKTIV FOR BYEN
Nye muligheder
Etableringen af en ny station Køge Nord, i forbindelse med den nye jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted, vil forstærke Køges
position på det regionale landkort, og særligt områderne i forbindelse
med Transportcentret, Parker & Rejs anlægget samt de tilstødende by –
og erhvervsudviklingsområder må forventes at få en betydelig udvikling.
Gennem omstigningsmuligheden til S-toget vil der herudover kunne
være en positiv effekt på Køge Kyst området, ligesom opgraderingen af
Lille Syd vil påvirke området i positiv retning.
Den helt overordnede disponering med udflytning af havnen mod nord,
og forbud af tunge køretøjer i centrum åbner op for nye muligheder i
Centrum af Køge, hvor der er behov for at etablere en tydelig omlægning af trafikken, så de centrale trafikarealer der i dag udgør en barriere
i forhold til relationen mellem de centrale bydele og havnen kan omlægges.
I og med at Collstrop grunden i dag anvendes til parkering i forbindelse
med S-toget, vil der skulle etableres en betydelig mængde parkering i
konstruktion - en bekostelig affære, hvis omfang dog må forventes at
blive reduceret af det nye Parker & Rejs anlæg ved Køge Nord.
Den stationsnære placeringen og et fokus på forbedring af forholdene
for de bløde trafikanter kan reducere behovet for etablering af parkeringspladser, ligesom dobbeltudnyttelse mellem bolig og erhverv er en
oplagt mulighed.
Etableringen af den nye busterminal er en anden designparameter, der
åbner op for nye muligheder.
På de bløde trafikanters
præmisser
Vi ser en stærk og tydelig forbindelse fra Torvet til inderhavnen og Køge
Bugt som det vigtigste åbningstræk i forbindelse med en byomdannelse
som skal vende Køges orientering imod vandet. Anbefalingen af at fredeliggøre dette tværgående forløb, så færdsel sker på de bløde trafikanters
præmisser, og at afvente udvikling af Collstrupgrunden indebærer en ny
tænkning af trafikstrukturen i bymidten, hvor den eksisterende infrastruktur og adgangsvejene fra Københavnsvej fortsat betjener bymidten i den
første fase. Herefter vil en ny tunnel under banens som forlængelse af
Niels Juels Gade skabe en ny sammenhæng med Collstrupgrunden og
Værftsvej.
I konkurrenceprogrammet er det forudsat, at der skal etableres 3 niveaufri krydsningsmuligheder af jernbanen for at minimere jernbanens
barriereeffekt. I forbindelse med stationen er det en nødvendighed, men
vi vurderer at det kan være interessant at undersøge alternative løsninger
i forbindelse med både inderhavnen og Fændediget. Infrastrukturprojekter som den foreslåede tunnel mellem Fændediget og Toldbodgade er
meget indgribende fysiske anlæg der ikke harmonerer særligt godt med
skalaen i bymidten, og tunnelløsningen vil eksempelvis koste anslået
70-90 mio at etablere samtidig med at en meget attraktiv byggemulighed
mod åen ødelægges. Se projektbeskrivelsen nedenfor omkring denne
problematik.
Konceptet for den foreslåede infrastrukturløsning bygger på 2 hoved
principper. Det ene handler om at mimimere trafiken i nord sydgående
retning, således at passagen mellem den eksisterende bymidte og havnen gøres smuk, attraktiv og enkel for de bløde trafikanter.
Det andet handler om at skabe en fleksibel løsning der kan udvikles
skritvis og over tid, uden at der påkræves enorme investeringer i den
indledende fase. Denne trafikomlægning skal reducere i en samlet trafikløsning for bymidten, hvor der skabes en enkel og tydelig adgang
til bymidten fra både syd og nord, med enkel adgang til tilstrækkelige
parkeringsmuligheder. Denne omlægning skal samtidig skabe mulighed
for en omlægning af de tværgående vejforbindelser på begge sider af
banen til i højere grad at være udformet som ”shared space” løsninger,
med færdsel for bilerne på de bløde trafikanters præmisser.
Bilerne skal være med i byudviklingen og det skal være enkelt at komme
rundt i bymidten, men i de centrale dele af byen herunder også inderhavnen og hele Søndre Havn skal det ske på de bløde trafikanters præmisser. Samtidig vil vi lægge stor vægt på at skabe et attraktivt publikumsorienteret netværk for fodgængere og cyklister med aktive fleksible
byrum, der skaber en enkel og tydelig forbindelse til både stationen og
de regionale stiforbindelser.
Parkering
Parkeringen udgør et kapitel for sig selv og bliver et helt centralt nøgleprojekt, hvor en optimering af parkeringsudnyttelsen gennem dobbeltudnyttelse og fleksibilitet kan reducere de samlede omkostninger i
forbindelse med byudviklingen betragteligt.
I forholdt til at håndtere parkeringsudfordring i forbindelse med projektets gradvise udvikling, vil vi således undersøge en række muligheder i
relation til parkering:
Reduktion af parkeringsnormer, vil være en enkel måde at reducere
udgifterne til etablering af parkeringsfaciliteter, men dette forudsætter
dels at dette indtænkes på et tidligt tidspunkt, og dels at der skabes en
optimeret (dobbelt-) udnyttelse af de parkeringsfaciliteter der etableres.
Det handler bl.a. om blanding af funktioner, hvor der særligt mellem
detailhandel og erhverv, men og så bolig vil væres store potentialer for
dobbeltudnyttelse. I forbindelse med Amerika Plads i København har det
f.eks været muligt at opnå en overbooking af parkeringspladser i forhold
til parkeringsnormerne på 30 % gennem funktionsblanding.
Selvfinancierende parkeringshuse er en anden mulighed, hvor dele
af bebyggelsen i f.eks Søndre Havn kan etableres uden parkeringspladser, men hvor der bliver mulighed for at leje en parkeringsplads i et
parkeringshus for de beboere som har behov for en bil. Denne løsning
tydeliggør den betydelige økonomi der er forbundet med etablering af
parkeringspladser i et bymiljø og vil kunne fremme brugen af kollektiv
transport og delebiler.
Fleksible parkeringsarealer på fladen som kan have andre anvendelser i fastsatte tidsrum, enten dagligt i løbet af ugen eller i forbindelse
med større arrangementer.
Etablering af parkering i konstruktion (typisk kælder) indenfor de
enkelte byggefelter er på mange måder den enkleste måde at styre både
etablering og finansiering i et udbygningsperspektiv, men vil for eksempel ikke være en ideel løsning i områder med meget forurenet jord, eller
med oversvømmelsesrisiko. Både jordforureningen og den havnenære
placering kan således være en udfordring der skal analyseres nærmere i
forhold til at skabe økonomisk realistiske parkeringsløsninger.
Parkeringshuse udenfor projektområdet
Der er allerede peget på muligheden for at etablere parkeringshuse på
arealet nord for Collstrupgrunden, og i sammenhæng med detailhandels-strategien der peger på potentialet i at betragte hele bymidten
inklusiv de nye detailhandelsområdet som et samlet åbent ”storcenter”
med klare forløb rundt i byen og store bymæssige kvaliteter, kan det
ligeledes være relevant at etablere parkeringshuse ved indfaldsvejene til
den eksisterende bymidte udenfor projektområdet.
3.1. Flytning af passager
over jernbanen for biler
3.2 Tunnelunderføring i
forlængelse af Niels Juels
Gade til Værftsvej
3.4 Muligheder for passage
af jernbanen.
3.6 Differerentieret parkeringsstrategi
Parkering er en af de allermest omkostningstunge poster i projektet, og
vi vil således nøje analysere mulighederne for reduktion af parkeringsnormer, dobbeltudnyttelse, delebilsordninger m.m. på baggrund af
mulighederne i den stationsnære placering.
I fase 2 vil vi arbejde aktivt med parkeringen som en designparameter,
så der udvikles nogle klare principper for de enkelte delområder der
understøtter den fremtidige anvendelse og profil for områderne.
Parkering er en nøgleudfordring i alle delområder og den konkrete løsning vil skulle relateres direkte til en mere detaljeret programmering af
områderne.
For detailhandelsområdet bliver tilstrækkelig centralt placeret parkering
en forudsætning for områdets funktion.
Det centrale område i forbindelse med inderhavnen er i dag en rodet
oplevelse hvor al trafik passerer banen netop der hvor det vil være muligt
at skabe en tydelig og naturlig overgang mellem den historiske bymidte
og havnen i ”kulturaksen”.
Samtidig er det vores vurdering, at den tunnelløsning der er forudsat
i programmet har en række uheldige konsekvenser udover at den i sit
forudsatte forløb leder hovedtrafikken på tværs af kulturaksen. De meget
lange tunnelramper vil ødelægge en unik byggegrund imod åen og det
fine miljøet her, skalaen i et sådant anlæg står i en kraftig kontrast til det
historiske købstadsmiljø og anlægget vil være meget dyrt med en negativ
påvirkning af den samlede projektøkonomi.
Vi ønsker med dette projekt at undersøge mulighederne for fredeliggørelse af de centrale arealer gennem en simpel flytning af overkørslen for
biler mod syd, hvor en overkørsel kan etableres som en naturlig forlængelse af Fændediget.
I projektet vil vi bearbejde den trafikale løsning herunder vurdere antallet af nødvendige højre-og venstresvingsbaner for at undgå opstuvning/
blokering af trafikken i forbindelse med togpassage.
Projektet skal ses i sammenhæng med udviklingen af Collstrupgrunden,
hvor der vil kunne skabes en direkte sammenhæng med bymidten. I
forbindelse med en sådan tunnel vil det være muligt at etablere direkte
adgang til parkeringskældre primært i stationsområdet.
Denne tunnelunderføring vil færdiggøre den samlede trafikomlægning i
bymidten, så der skabes en tydelig og effektiv adgang til bymidten fra
både syd og nord.
3.3 Etablering af en kompakt
og overskuelig busterminal
Denne løsning skal ses som et alternativ til den forudsatte tunnelløsning som vi har vurderet vil koste i størrelsesordenen 70-90.000.000 kr.
Samtidig vil der være en meget attraktiv byggegrund ned imod åen med
syd-vestvendt solorientering med et areal på XXXX m2 svarende til en
byggeret på XXX m2 ved en bebyggelsesprocent på 130.. Herudover vil
trafikomlægningen frigøre nogle regulære byggemuligheder i forbindelse
med Kulturaksen på begge sider af banen, hvor alene byggeretten på
Havnepladsen vil være på minimum 6000 m2. Den samlede projektøkonomi vil altså forbedres betragteligt ved at vælge denne løsning frem for
tunnelløsningen, samtidig med at de bymæssige kvaliteter forbedres.
DSB og andre operatører skal inddrages i projektet, men det vil som udgangspunkt være muligt at etablere en ny overkørsel for biler, så længe
bommene koordineres med bomme for bløde trafikanter i Kulturaksen.
Projektet reducerer ressourceforbruget både i forbindelse med anlæg og
totaløkonomisk, selv hvis en ny tunnel i forlængelse af Niels Juels Gade
medregnes. Forholdene for de bløde trafikanter forbedres, og samtidig
giver den mulighed for skabelse af en høj bykvalitet både i forbindelse
med kulturaksen og langs åen.
I forhold til den samlede projektøkonomi udgør parkeringen en nøgleudfordring idet de forudsatte parkeringsnormer og det forudsatte
bebyggelsesprocent indebærer investeringer på omkring 1.500.000.000
kr. Kan parkeringsnormen reduceres med 1/3 gennem dobbeltudnyttelse, prioritering af delebilsordninger m.m, vil der således kunne sikres
en besparelse på 500.000.000 kr. Det giver således rigtig god mening
nøje at studere hvordan parkeringen mest optimalt disponeres, i lyset af
stationsnærheden.
I forbindelse med stationen skal der være en niveaufri krydsning, en
løsning der må sammentænkes med byudviklingsmulighederne på Collstrupgrunden.
Valget af parkeringsstrategi er nært knyttet til både ejerforhold samt den
forventede udbygningstakt og etaperne i denne. Tidsmæssigt skal parkeringsstrategien sammentænkes med flytningen af pendlerparkering til
Køge Nord i 2018.
Vi foreslår at undersøge muligheden for at skabe en sammenhængende
cykelstiforbindelse mellem Søndre Havn og landskabet vest for Køge
by langs med åen, og vil i denne forbindelse undersøge muligheden for
en simpel underføring af cykelstien under de eksisterende broer. Denne
kunne evt. etableres som et forløb i højde med normalvandstanden i
åen, sikret med en støttemur, som kan sikre stien ved forhøjet vandstand.
Sammen med den enkle passagemulighed på fladen i forbindelse
med Havnepladsen og passagen i forbindelse med stationen, skabes
der således 3 attraktive og enkle forbindelser på tværs af banen, hvor
vi som generel tilgang har haft at skabe så enkle og attraktive passager som muligt, samtidig med at der er et klart fokus på bymæssige
kvaliteter i en skala der svarer til bymidten.
3.5 Trafikløsning for passage
af havnepladsen langs med
jernbanen.
I forbindelse med omlægningen af trafikstrukturen i det centrale udvekslingspunkt mellem den historiske bymidte og havnen bliver det centralt
at arbejde med muligheden for passage af biler samtidig med at der sikres den enklest mulige passage af dette centrale område for bløde trafikanter. Vores anbefaling er, at der ikke etableres en niveaufri krydsning i
dette mest bymæssige punkt i Køge, og i stedet tilstræbes den simplest
mulige passage for bløde trafikanter, muliggjort gennem flytningen af
overkørslen af jernbanen for biler til Fændediget.
Vi anbefaler at projektet gennemføres i de allertidligste faser, da fredeliggørelsen af kulkturaksen vil være et vigtigt åbningstræk. Denne løsning
vil kunne gennemføres meget enkelt og dermed hurtigt.
Projektet skal ses i sammenhæng med etablering af kulturaksen, og i
særdeleshed Havnepladsens omdannelse der trækkes på tværs af banen. Herudover vil denne overkørsel komme til at spille sammen med en
tunnel der etableres som en forlængelse af Niels Juels Gade når Collstrupgrunden.
I forbindelse med omlægningen af trafikstrukturen i det centrale udvekslingspunkt mellem den historiske bymidte og havnen bliver det centralt
at arbejde med muligheden for passage af biler samtidig med at der
sikres den enklest mulige passage af dette centrale område for bløde
trafikanter. Vores anbefaling er, at der ikke etableres en niveaufri krydsning i dette mest bymæssige punkt i Køge, og i stedet tilstræbes den
simplest mulige passage muliggjort gennem flytningen af biloverkørslen
af jernbanen for biler til Fændediget. Se projektbeskrivelsen for dette.
Som et led i vores overordnede strategi at fokusere på udviklingen af
stationsområdet i projektets tidlige faser, anbefaler vi at etablere en kompakt busterminal i forbindelse med stationsforpladsen for at understøtte
tilgængelighed og aktivitet i forbindelse med den historiske bymidte og
udviklingen af detailhandelsudbygningen her.
Busterminalen foreslås efter holandsk forbillede udformet som et dynamisk stoppested, hvor bussernes nummer og destination vises når
de kører ind på holdepladsen. På denne måde kan terminalens omfang
reduceres til det halve, hvorved den bliver lettere integrerbar. Vi vil i projektet undersøge hvordan busterminalen bedst integreres i forbindelse
med stationsforpladsen, herunder hvordan der findes en løsning som
tilgodeser både regionale og lokale busser.
På længere sigt kan man overveje at flytte terminalen til Collstrupgrunden, når udviklingen her har fået et vist omfang her, hvilket indebærer at
der evt. skal indtænkes en arealreservation i dette område.
04. BYUDVIKLING, BY-OMDANNELSE
OG BYBYGNING UDFØRES KREATIVT
OG I HØJ KVALITET
En åben plan
Hovedtræk
Udvikling af nye bytypologier
Med udgangspunkt i at skabe en strategisk udviklingsplan for de næste
mange års udvikling ser vi åbenhed og modtagelighed som en kerne
værdier i planen.
Hovedstrukturen i Køge Kyst vil udgøres af robuste identitetsgivende
elementer af med kraft og fleksibilitet til at bære igennem projektet som
strukturerende hovedtræk.
Foruden de store hovedtræk ligger der en væsentlig designopgave
i anden fase i en detaljeret undersøgelse af byrum bygnigstypologi,
skala og tæthed i de tre delområder.
Vi ønsker en plan der kan imødekomme og håndtere de unikke og uforudsigelige udviklingsmuligheder (og begrænsninger) der opstår løbende
over tid. Vi ser derfor ikke en traditionel endimensionel masterplan som
løsningen på en robust udviklingsstrategi med mulighed for løbende at
tilpasse og justere delemeneterne i Køge Kysts mangeårige udvikling.
Dels vil den bestå af den indledende infrastrukturrelle disponering og de
muligheder koblinger og forbindelser den muliggør. Infrastrukturen er
nærmere beskrevet under infrastrukturafsnittet.
De konkrete designundersøgelser vil dels fungere som en kreativ
ideudviklingsproces, hvor konkrete bytypologier for byrum og bygninger testes i forhold til de respektive funktionsprogrammer, værdisæt og mål i de tre områder med henblik på at fastlægge strukturerende retningslinjer og mål for udviklingen i de tre områder.
Vi ser derfor den fysiske udviklingsplan som robust og åben ramme eller
hovedstruktur for udviklingen af mangfoldige projekter.
Den fysiske hovedstruktur vil således bestå af en robust rammeplan, der
underbygger hovedvisionen i en række karaktergivende hovedtræk som
kan fastholdes igennem hele udviklingen.
Et andet strategisk element er kulturaksen og de byrum der knytter sig til
forløbet fra Køge Torv gennem snipperne overbanden langs havnen og
ud til vandet.
Derudover vil hovedstrukturen bestå af en række landskabelige koblinger
til stranden og strandengen, havnekanten og åen, der giver forskellig
karakter og identitet til de byområder de møder.
For nuværende kan ovennævnte beskrives som strategiske fokusområder, mens den kreative ideudvikling og designproces, der kan konkretisere og illustrere hvordan disse strategiske kvaliteter omsættes til tilgængelige oplevelser vil blive undersøgt nærmere i fase to.
Væsentlige spørgsmål i den sammenhæng er adgang, overgang og
tilgængelighed til vandet fra strand, havn, å og kanaler. Vandet skal være
et aktivt element i bylivet, igennem badning vandsport sejlads mm.
Ved at projektsætte og udvikle disse strategiske hovedelemnter i fase to
vil en robust og identitetsgivende hovedestruktur for mange års udvikling
tegne sig. Det er et succeskriterie for disse værdiskabende hovedtræk
at de udmyntes i tilgængelige oplevelser der kan bidrage til at profilere
udviklingen mod omverdenen.
Gennem denne undersøgelse vil det være muligt at teste områderne i forhold til økonomiske konskvens analyser og dermed afveje
spørgsmål om bymæssige og boligmæssige kvaliteter i forhold til
den samlede projektøkonomi.
Designundersøgelsen vil desuden skabe bileder på den fysiske
udvikling der vil bidrage til at konkretisre, mangfoldiggøre og formidle visionen for køge kyst med henblik på at skabe begejstring
og engagement og debat omkring projektet.
4.1 Landskabelig byggemodningsstrategi
Et vigtigt element i udviklingsplanen bliver på et tidligt tidspunkt i omdannelsesprocessen at få kommunikeret og vist, at der er skabt nogle unikke
nye muligheder og kvaliteter for både borgere og investorer, som kan
åbne op for en helt ny forståelse for potentialerne i, og dermed brugen
af, både Køge Kysts arealer og Køge by som helhed.
Vi anbefaler derfor, at udvikle en landskabelig byggemodningsstrategi
der kan komme til at spille en central rolle i byudviklingen, som kan inkludere en bred palette af muligheder som vi vil arbejde fokuseret med i
konkurrencens 2. fase.
Ved at etablere en række nye forbindelser pladser, landskabstræk og
kunstneriske oplevelser og nye udfoldelsesmuligheder i området, vil
området således kunne opleve en forøget tilgængelighed og interesse,
der kan bidrage til at øge områdets kommercielle værdi.
Juurlink & Geluk har i en lang række projekter arbejdet med hvordan
landskabelige elementer, pladser mv. kan skabe en forøget tilgængelighed, en højere værdi og nye rekreative muligheder forud for salg af byggeretter, hvor disse elementer ofte viser sig at være selvfinansierende på
langt sigt. Atmosfære, identitet, relation, forskel og forbindelser er derfor
nøglebegreber i denne sammenhæng.
4.2 Inderhavnen – projektets
fysiske / geografiske omdrejningspunkt for byudviklingen
4.3 Stranden
4.6 Differentieret feasabilitystudy for de 3 delområder
Det er centralt at koble byudviklingsplanen med en realistisk forståelse
af de kommercielle potentialer i de 3 delområder. Vi foreslår derfor, at
der gennemføres et differentieret feasabilitystudy for hvert af de 3 delområder der beskriver de kommercielle potentialer, forslag til programmæssig sammensætning af (detail-) handel, erhverv, bolig og kultur samt
de realistiske målgrupper der knytter sig til de enkelte områder indenfor
disse segmenter.
Havnepladsen er et af de vigtigste punkter i området, idet en bevidst
behandling af denne og forbindelse til den samlede kulturakse fra Torvet
til Havet vil kunne bidrage til at binde hele Køge Midtby sammen og
skabe en ny orientering imod vandet. I forbindelse med havnepladsen vil
der være mulighed for placering af en større offentligt henvendt bygning,
som kunne rumme flere af de funtioner der er efterspurgt i programmet.
Det kunne både være kulturhus, biograf, spillested m.m.
Samtidig kunne der i kraft af nærheden til rådhuset være mulighed for en
bredere programmering som en slags “Byens Hus” der ligeledes kunne
rumme dele af de borger rettede kommunale funktioner, så der kunne
blive en tydelig adgang til de kommunale tilbud og services gennem en
serviceskranke, som det er set i flere andre kommuner.
Den viste bygning på nedenstående diagram har et grundplan på ca.
1500 m2, og bygningen vil således i 4 etager kunne rumme min. 6000
etagemeter.
I forbindelse med dette vil vi kunne perspektivere de økonomiske konsekvenser der knytter sig til valg af bygningstypologier, bygningernes
funktion og program samt de tiltag som vi foreslår som led i den landskabelige byggemodningsstrategi.
Konkret vil disse feasabilitystudies beskrive en række forhold der udvikles og beskrives sideløbende med den øvrige projektudvikling.
Amager Strandpark
Nærheden til stranden og strandengen udgør et stort potentiale der bør
inddrages meget aktivt i forbindelse med byudviklingen.
Forbedring og udvikling af stranden i relation til de store nye dækmoleanlæg i forbindelse med udbygningen af havnen bliver et meget vigtigt
projekt, der kan bidrage til at skabe en fremtidssikret attraktiv strand i
centrum af byen hvilket vil være en hel unik kvalitet.
Etableringen af stranden skal tage højde for strømforhold, sedimentstransporter m.m., så de kvaliter som skabes bliver af vedvarende kvalitet. Der kan her være mulighed for at implementere forskellige løsninger,
der rummer forskellige landskabelige motiver og økonomiske konsekvenser. Enten kan man gennemføre en meget omfattende udvidelse af
strandarealerne eller også kan der etableres et nyt landskab der i lighed
med Amager Strandpark skaber en lokal lagune og en stor strand i den
samme løsning.
I forbindelse med den landskabelige byggemodningsstrategi vil vi prissætte de enkelte forslag og vurdere deres betydning i forhold til grundpriserne i området. Nogle af disse tiltag og projekter kan med fordel
finansieres gennem kulturpuljen.
Havnepladsen med ”Byens Hus”
Relationen til vandet vil blive et af de centralt motiver vi vil arbejde med
på havnepladsen , hvor man kan forestille sig alt fra et markant trappeanlæg med opholdsmuligheder (tilskuerplads for flydende scene?) til
en bystrand som kunne give grobund for en helt ny brug og forståelse af
inderhavnen.
Disse muligheder og den relaterede anlægsøkonomi vil vi belyse i forbindelse med fase 2, hvor vi ligeledes vil vurdere hvorvidt det vil være økonomisk attraktivt at fremrykke disse investeringer, med henblik på hurtigt
at få skabt nogle nye muligheder og kvaliteter i området som kan forøge
attraktivitet og grundværdier.
4.5 Køge Å
Landskabelige kvaliteter der trækkes ind i projektområderne og bruges i den
fremtidige udformning
4.4 Strandengen
Strandengens vidder og dynamiske relation til havet, hvor skiftende
vandstand skaber varierede biotoper, er en af Søndre Havns store kvaliteter.
I konkurrencens 2. fase vil vi arbejde bevidst med hvordan vi kan skabe
en præcis relation mellem strandengen og bebyggelsen, så strandengen
bliver tydeliggjort som en kvalitet i forbindelse med bosætning i området.
Strandengens flade kan anvendes aktivt i forbindelse med større events
og arrangementer i forbindelse med Køge Kyst.
System af publikumsorienterede offentlige rum
Strandengen skal sammentænkes med foranstaltninger i forbindelse
med havvandsstigninger og den overordnede stistruktur.
Køge Å
Køge Å er i dag et unikt landskabeligt miljø i umiddelbar sammenhæng
med bymidten. Vi ser et meget stort potentiale i at tydeliggøre åen som
både nærrekreativt landskabskvalitet, hovedcykelrute og forbindelse til
de fine landskaber umiddelbart vest for Køge by.
Med vores forslag om at undlade etableringen af en tunnel i forbindelse
med Fændediget, skabes der mulighed for at udvikle et fantastisk flot
landskabeligt miljø i forbindelse med åen, samtidig med at det bliver
muligt at udvikle en bebyggelse som udnytter den meget attraktive beliggenhed.
Potentielle investorer til projekter i de enkelte områder vil kunne beskrives som en del af disse studier, hvor der kan ske en kobling af målgrupper, projektøkonomien for byggerier og mulige bygningstypologier.
Udbygningstakt og etapedeling vil ligeledes udspringe meget af dette
studie, idet det som udgangspunkt skal tilstræbes at skabe mulighed for
at der kan ske en gradvis udbygning i afsluttede etaper, gerne af en vis
størrelse, så beboere, lejere og brugere ikke oplever en meget lang årrække med byggerod og larm.
Med udgangspunkt i absorptionsanalysen og detailhandelsanalysen vil vi
vurdere hvad der kan være en realistisk udbygningstakt i det nuværende
marked.
Disse analyser gennemføres i et samarbejde mellem NCC og Kenneth
Wåhlberg fra Niras.
05. BORGERE OG INTERESSENTER
DELTAGER AKTIVIT BYUDVIKLINGEN
Deltagelse, forhandling og interaktion i livets by
I en ikke så fjern fortid var Søbadeanstalten og badestranden trækplastre
og vigtige elementer i livet i Køge. Stranden blev klargjort til sæsonen
hvert år. ”Den Raske Køgeungdom renser Stranden for Sten” hedder det
i filmen Køgebilleder 1936–38 nr. 2. Hundredvis af børn og unge samlede
sten i kurve og spande. Stenene blev lagt i en bunke. En stor fælles aktion, på initiativ af Køge Turistforening, gjorde de stranden og vandet til en
stor attraktion for køgenserne. Køgenserne tog ansvar for badesæsonen.
Det fortæller om en befolkning, der holder af deres by og deres strand.
Målet må være at Køge Kyst på samme måde bliver en del af livet i
Køge, og et sted mange føler ejerskab til og vil bidrage til at udvikle.
Procesforløbet i forbindelse med denne konkurrence må nødvendigvis
ses i et perspektiv, der strækker sig både tilbage og frem i tiden. Det er
således som udgangspunkt centralt, at fastholde det engagement der
er skabt i forbindelse med den indledende borger- og interessentinddragelse, herunder i forbindelse med udarbejdelse af Kulturplanen for
Søndre Havn og Stationsområdet, så gode ideer tages med i betragtning
i det videre udviklingsforløb. For at realisere Køge Kysts vision skal den
basale borger- og interessentinddragelse suppleres med en målsætning
om direkte involvering, og for at realisere målene har Køge Kyst behov
for en lang række samarbejdspartnere og legekammerater.
Borger- og interessentinddragelsen skal foregå på mange niveauer og
med mange forskellige metoder. De basale mål er at skabe interesse,
kendskab og ejerskab til projektet, så udviklingsprocessen bliver kvalificeret og udviklet på baggrund af de ideer og ønsker borgere og interessenter har. Disse basale aktiviteter skal håndteres målrettet og med stor
opmærksomhed.
Bylab Køge Kyst
Det er visionen at Køge Kyst og særligt Søndre Havn skal have et blomstrende kulturliv. Vi skal dog være realistiske og forstå, at det vil tage tid
at nå dertil, og at det ikke kommer af sig selv. Der er behov for en organisering og nogle fysiske rammer, der hjælper på vej. ”Bylab Køge Kyst”
kan være en åben dør hos Køge Kyst der inviterer interesserede aktører
indenfor.
Man har meget positive erfaringer med at etablere denne type åbne
udstillingsvinduer hvor både borgere og professionelle interessenter har
mulighed for at følge med i og påvirke udviklingen i eksempelvis HafenCity i Hamborg og i forbindelse med H+ i Helsingborg.
Bygningen kan f.eks. rumme udstillinger, lokaler for workshops og møder, café mm.
Vi vil i fase 2 udvikle en model for hvordan Bylab Køge Kyst skal fungere,
hvilke platforme det kan fungere på, metoder til udvikling af aktiviteter
og en initiering af blivende projekter. Heri indgår også en økonomisk
vurdering, forslag til kompetencer samt en beskrivelse af samspillet med
andre aktører.
Strategien med at projektsætte og visualisere væsentlige udviklingsprojekter i Køge Kyst byudvikling skal i denne sammenhæng også ses som
et udadvendt redskab til formidling. Projektsætningen og tidslinjen, der
vil give både give Køge Kyst organisationen internt og alle de mange
deltagere i processen et overblik over igangværende og fremtidige
projekter, hvem der er aktører på dem og hvornår de implementeres. Vi
forestiller os en mandshøj proceslinje fyldt med projekter som en del af
Bylab Køge Kyst.
Timing og valg af de rigtige metoder til den konkrete situation og de
implicerede aktører er afgørende. Med henblik på at kunne skabe den
bedst mulige sammenhæng med dels havnen og dels handelslivet i
bymidten ser vi det udover den generelle inddragelse af borgere som
vigtigt at fokusere særligt på at skabe en dialog med både havnen, virksomheder og handelsstandsforeningen i Køge så tidligt som muligt så
disse aktører kan tages i ed i forbindelse med udviklingen af principper
for udviklingen.
Dialog med Havnens
virksomheder
Et centralt element i inddragelsesprocessen bliver efter vores vurdering,
at få etableret en dialog med de virksomheder i både Søndre Havn
og på havnearealerne i forbindelse med Collstrupgrunden, der i en vis
forstand kan betragtes som ”partystoppers”. Deres aktivitet indebærer
nogle miljømæssige aspekter, der har meget store konsekvenser for
hvordan arealerne kan udnyttes, og vil / ville i givet fald indebære at
støjafskærmning og sikkerhedsafstande bliver en meget central designparameter. Vi foreslår derfor, at der gøres meget ud af at få afklaret
hvilke af disse bindinger, der kan ændres på og hvornår, så vi får skabt
de optimale muligheder for udviklingen af områderne. Denne proces kan
betragtes som en slags ”klargøring af spillepladen”, så vi eksempelvis
ikke (som forudsat i støjrapporten) er nødsaget til at lave en 6 etagers
sammenhængende bebyggelse overvejende med erhverv, langs Søndre
Havns nordlige promenade. –En løsning der svarer meget dårligt til ønsket om bibeholdelse af eksisterende bygninger, bymæssig variation og
et levende bymiljø med funktionsblanding.
Dialog med Handelsstandsforening m.fl.
I og med at vi foreslår at betragte hele Køge midtby som et samlet
indkøbsmiljø, der skal maksimeres i forhold til tilgængelighed, parkeringsdækning, cirkulationsmuligheder og oplevelsesmæssige kvaliteter,
vil det være oplagt at inddrage handelsstandsforeningen og andre relevante aktører med interesse i Køge midtbys udvikling i videreudvikling af
det detailhandelskoncept vi udarbejder i konkurrencens 2. fase.
5.1 Bylab Køge Kyst
5.3 Kommunikationsstrategi
Der behov for et handlekraftigt knudepunkt i området, der hele tiden lytter, opdager muligheder, koordinerer, stimulerer og handler. Det er ikke
en organisation der styrer og organiserer alt, men en organisation der er
handlekraftig og åben. Den udviklingskultur Køge Kyst vil fremme kræver
at mange engagerer sig og deltager i udviklingen, der strækker sig over
mange år. Hvis der bliver sat for snævre rammer dræber det udviklingskulturen, men når energien er der, skal den fanges og stimuleres. Der
skal være kort fra idé til handling.
En aktiv kommunikationsstrategi med eksponering af konkurrencen og
udviklingsplanerne i relevante medier vil være blandt de effektive og ”lavt
hængende frugter” i forhold til at få skabt interesse omkring projektet.
I forbindelse med større byomdannelsesprojekter har man mange steder
positive erfaringer med at etablere bygninger eller genbruge gamle som
åbne udstillingsplatforme, hvor både borgere og professionelle interessenter har mulighed for at følge med i og påvirke udviklingen. Dette
indgår eksempelvis i HafenCity i Hamborg og i forbindelse med H+ i
Helsingborg.
Bygningen kan f.eks. rumme udstillinger, lokaler for workshops og møder, café mm, men kan i en Køge sammenhæng også knyttes direkte til
den kulturelle udvikling af området og administrationen af kulturpuljen.
Vi vil i fase 2 udvikle en model for hvordan Bylab Køge Kyst skal fungere,
hvilke platforme det kan fungere på, metoder til udvikling af aktiviteter
og en initiering af blivende projekter. Heri indgår også en økonomisk
vurdering, forslag til kompetencer samt en beskrivelse af samspillet med
andre aktører.
5.2 Forslag til
inddragelsesmetoder
Midlertidige aktiviteter og nye alternative anvendelser af eksisterende
byrum, parkeringspladser m.m. kan herudover, ligesom kunstneriske
events og installationer, være med til at placere Køge Kyst på det mentale landkort i en regional skala, hvor hele kommunens brand og identitet
bringes i spil. Tapperiet , KØS og alle mulige andre kulturelle aktører i
Køge bør inddrages aktivt i dette arbejde, hvor de kulturelle perspektiver
ligeledes spiller en stor rolle.
En kommunikationsstrategi kan betragtes som en slags mental og kulturel byggemodningsstrategi, der har som hovedfokus hurtigt at få etableret en ny forståelse for Køge Kysts potentialer blandt både borgere,
brugere, investorer og i den kommunale administration i bred forstand,
så alle bringes til at arbejde i den samme retning. Afholdelse af diverse
events og koncerter organiseret i samarbejde med lokale aktører vil
ligeledes være en relevant måde at bruge noget af den afsatte kulturpulje
på, da opmærksomheden omkring Køge Kyst vil kunne øges markant
selv gennem aktiviteter der har et kort tidsperspektiv.
Esben Danielsen fra Roskilde Festival vil bidrage til formuleringen af mulige inddragelsesmetoder, ligesom Peter Schultz Jørgensens kompetencer og viden om aktivitetsdreven byomdannelse i Amsterdam, Madrid,
Barcelona, Marseille, New York og København vil kunne bringes i spil.
5.4 Partnerskaber
Køge Kyst er i sig selv et partnerskab mellem Readania Arealudvikling
og Køge Kommune. For at realisere visionerne bag Køge Kyst, skal der
udvikles mange mindre partnerskaber og en interessentkultur for ide og
projektudvikling der understøtter visionerne. Køge Kyst har mulighed for
at skabe nogle nye typer konstellationer, der tager afsæt i Køge og samtidig trækker på de regionale potentialer. Køge vælger sine partnere ud
fra hvad de kan bidrage med, og ikke ud fra, hvor de ligger.
Netværk med andre lignende byudviklingsområder, kulturinstitutioner i
andre byer m.m. kan give adgang til megen viden og inspiration der kan
inddrages i forbindelse med områdets udvikling.
Havnen bliver en vigtig medspiller i processen, hvor det bliver vigtigt at
relatere byudviklingen til de konkrete udflytningsplaner, og i visse tilfælde kan det være relevant at fremskynde en udflytning eller afvikling af
virksomheder hvis deres aktivitet er i for stor modstrid med overordnede
interesser i planen.
DSB skal inddrages i relation til udviklingen i og omkring stationsområdet, i forbindelse med flytningen af bil overkørslen, etablering af tunnel
og i forhold til definering af præcise rammer for udviklingen langs banen.
Investorer, projektudviklere, bygherrer, ejendomsselskaber, bygningsrådgivere og arkitekter skal alle kunne se potentialerne i at deltage aktivt
i byudviklingsprocessens fremdrift, både som en faglig udfordring og
som en forretningsmæssig mulighed. Det er vigtigt at der skabes en kultur omkring projektet, hvor der er en gensidig konkurrence og et fokus
på både kvalitet og indhold i det der bliver bygget.
Handelstandsforeningen skal ligesom potentielt tilflyttende erhvervsvirksomheder og butikker kunne se potentialerne i at udvikle Køge Kyst
efter den definerede vision. Det kræver et åbent udviklingsfora, hvor de
implicerede parter har mulighed for at påvirke processen, påpege nye
muligheder eller justere kursen.
Organisationer og foreninger både i Køge og regionalt skal ligeledes
opleve, at der med Køge Kyst åbnes for nye spændende muligheder.
Projektteamet har stor erfaring i at tilrettelægge og udvikle åbne, kollektive udviklingsforløb med inddragelse af borgere og interessenter. Som
eksempler kan næves deltagelse i det åbne udviklingsforløb i forbindelse
med udviklingen af Uniconarealet i Roskilde, som har bidraget til et
forøget fokus på området og forhøjede grundpriser i området. Med baggrund i vores brede erfaringsramme vil vi udvikle og designe en proces
specifikt til Køge Kyst.
Som del af konkurrencens 2. fase vil vi foreslå forskellige metoder til at
komme i en konstruktiv, kreativ og fremadrettet dialog med de meget
forskellige aktører, interessenter og muligheder, der knytter sig til udviklingen af Køge Kyst.
5.5 Den kollektive erindring
om Søndre Havn
Med henblik på at etablere et solid forståelse af områdets historie er der
brug for at aktivere stemmer og fortællinger med relation til Søndre Havn.
Erindringer og fortællinger om livet på Søndre Havn og stranden har bærekraft, når de bliver bragt frem til overfladen af folk i Køge, der har eller
har haft tilknytning til Søndre Havn som deres arbejdssted, som brugere
af stranden m.v. Mange borgere er passive bærere af vigtige kapitler i
Køges nyere historie, der vil kunne bidrage til en forståelse og berigelse
af det kulturhistoriske udgangspunkt, herunder hvilke historier der knytter
sig til brugen af specifikke bygninger m.m.
Vi vil i fase 2 udvikle et koncept for hvordan fortællinger og erindringer
fra Søndre Havn og Stranden kan blive en produktiv faktor i byudviklingen. Vi vil komme med bud på en metode og en organisering, som sikrer
at det bliver en løbende proces, hvor byudviklingen vil lægge nye lag på
Køges fortælling.
06. BÆREDYGTIGHED ER DET
OVERORDNEDE PRINCIP FOR
BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE
Tilgang
Tilgang
Udvikling af en ny bydel, der ligger stationsnært og havnært giver unikke
muligheder
at planlægge
en ligger
by, som
er miljøoptimeret
med giver
bl.a. et
lavt
Udvikling for
af en
ny bydel, der
stationsnært
og havnært
unikke
energiforbrug,
et lavt
transportbehov,
CO2 er
neutral
energiforsyning
og lave
muligheder for
at planlægge
en by, som
miljøoptimeret
med bl.a.
et
eller
ingen
miljøbelastende
til vand,
og luft.
Eftersom byolavt
energiforbrug,
et lavtudledninger
transportbehov,
CO2jord
neutral
energiforsyning
mrådet
er eller
nyt kan
dermiljøbelastende
arbejdes megetudledninger
aktivt med bygningsanvendelserne
og lave
ingen
til vand, jord og luft.
ogEftersom
adfærdsmønstre,
så er
også
fritidsaktiviteter
og lave
byområdet
nyt sociale
kan derfaktorer
arbejdessom
meget
aktivt med bygningshuslejer
tilgodeses.
anvendelserne
og adfærdsmønstre, så også sociale faktorer som fritidsaktiviteter og lave huslejer tilgodeses.
Vi anbefaler at der udvikles en differentieret tilgang til bæredygtighed, da
derVieranbefaler
meget forskellige
udfordringer
og muligheder
3 projektområder
at der udvikles
en differentieret
tilgangi de
til bæredygtighed,
derdaudgør
Kyst
Vi foreslår
således at og
dermuligheder
opstilles et ibæredygtighedder erKøge
meget
forskellige
udfordringer
de 3 projektomsprogram
forudgør
hvertKøge
af projektområderne
detder
beskrives
råder der
Kyst Vi foreslår ligesom
således at
opstilleshvordan
et bæreudvikling
i disse kan spille
bedstafmuligt
sammen både
internt det
og ibeskrives
relation
dygtighedsprogram
for hvert
projektområderne
ligesom
til Køge
som
helhed. iProjekternes
bæredygtighedsprofil
vil således
være
hvordan
udvikling
disse kan spille
bedst muligt sammen
både internt
forskellige
og der
vil opstå
slags rollefordeling
områderne imellem hvor
og i relation
til Køge
somen
helhed.
Projekternes bæredygtighedsprofil
vil
vi sammen
kan vurdere
hvilke
i detenkonkrete
område og med
de
således være
forskellige
og tiltag
der vilder
opstå
slags rollefordeling
områkonkrete
bindinger
og vi
ønsker
vil have
størst effekt,
der der
kan itræffes
beviderne imellem
hvor
sammen
kan vurdere
hvilkeså
tiltag
det konkrete
dste
valg i og
processen.
område
med de konkrete bindinger og ønsker vil have størst effekt,
så der kan træffes bevidste valg i processen.
Det brede bæredygtighedsbegreb omfattende Social Sundhedsmæssig
Økonomisk
Miljømæssig bæredygtighed
liggerSocial
til grund
for konkurDet bredeog
bæredygtighedsbegreb
omfattende
Sundhedsmæssig
rencebesvarelsen
og vil blive inddraget
i forbindelse
afprøvning
og
Økonomisk og Miljømæssig
bæredygtighed
ligger med
til grund
for konkurudvikling
bæredygtighedsværktøjet.
I vurderingen
af projekterne
vil der og
rencebesvarelsen
og vil blive inddraget
i forbindelse
med afprøvning
således
blivebæredygtighedsværktøjet.
”målt” på en lang række indikatorer,
hvoraf
nogle kan vil
påudvikling
I vurderingen
af projekterne
der
virkes
i projektet
og andre
målang
ses række
som grundforudsætninger
for de
enkelte
således
blive ”målt”
på en
indikatorer, hvoraf nogle
kan
påvirdelområder
(f.eks.ogafstanden
nærmeste
skole m.m.)
kes i projektet
andre måtilses
som grundforudsætninger
for de enkelte
delområder (f.eks. afstanden til nærmeste skole m.m.)
Partnerskaber
Der
kan indgås en lang række partnerskaber i dette projekt. Københavns
Partnerskaber
kommune
CO2 neutral
bydel i iØrestaden
ved Københavns
Sundby
Der kan arbejder
indgås enmed
langenrække
partnerskaber
dette projekt.
kommune arbejder med en CO2 neutral bydel i Ørestaden ved Sundby
metro station og i Nordhavns-kvarteret. Københavns delebiler vil sikkert
metro station og i Nordhavns-kvarteret. Københavns delebiler vil sikkert
være interesserede i at afprøve delebilkonceptet i et forstadsområde.
Branding og spredningseffekt
Branding
og spredningseffekt
Køge
vil kunne
skabe et helt nyt brand som attraktiv bosætnings og arKøge vil kunne skabe
etvil
helt
nyten
brand
som
attraktiv bosætnings
og arbejdskommune,
hvilket
have
positiv
indflydelse
på kommunaløkobejdskommune,
vil have en positiv
nomien
i form af hvilket
nye skatteindtægter.
Hvisindflydelse
der satsespå
påkommunaløkolokal kulturel
nomien i form
nye skatteindtægter.
satses
påomsætning
lokal kulturel
udvikling
vil detafforstærke
denne effektHvis
medder
større
lokal
og et
udvikling
vil detbrand
forstærke
denne effekt
med større lokal omsætning og et
mere
attraktivt
for potentielle
nytilflyttere.
mere attraktivt
for potentielle
Projektet
har enbrand
karakter,
hvor det vilnytilflyttere.
skabe interesse for efterfølgelse
Projektet
har en
karakter, hvor detProjektet
vil skabekan
interesse
efterfølgelse
langt
ud over
kommunegrænsen.
derfor for
have
en positiv
langt ud
kommunegrænsen.
Projektet
kan derfor have en positiv
effekt
påover
byudviklingsprojekter
i andre
kommuner.
effekt på byudviklingsprojekter i andre kommuner.
Stationsnærheden giver i samspil med en ny moderne busterminal
. udvikle et nyt
og intelligente delebil ordninger unikke muligheder for at
byområde med et meget begrænset behov for private biler, ikke mindst i
NIRAS har
en solid
med
en en
systematisk
vurderingpå
afden
forskellige
Søndre
Havn.
Detteerfaring
kan også
have
positiv indflydelse
sociale
bæredygtighedsparametre,
bådeforgennem
med et
bæredygbæredygtighed, da muligheden
en boligerfaringer
i ”forstanden”
uden
nødventighedsværktøj
som er
Kommune,
digvis
at skulle have
enudarbejdet
eller to bilerforvilKøbenhavns
gøre drømmen
om at bogennem
i attraken systematisk
vurdering
af den
projekters
carbon
footprint,
livscyklusbasertive
omgivelse tæt
på både
historiske
bymidtes
attraktioner,
naturen
ede
vurderinger
konkreteogbygningsanlæg
og gennem
et tværgående
og de
fremtidigeaf
kulturelle
oplevelsesmæssige
kvaliteter
i området
samarbejdefor
mellem
en række
førende Et
europæiske
rådgivningsfirmaer
tilgængelig
en bredere
målgruppe.
bilfrit bymiljø
(eller som miniformaliseret
gennem
samarbejdet,
hvor
vi løbende
med
at
mum med biltrafik
påSEEN
de bløde
trafikanters
præmisser)
vil arbejder
herudover
give
udvikle
redskaber
til vurdering
af udviklingsplaners
i en
nye
muligheder
i forhold
til bydesign,
hvor fleksible bæredygtighed
byrum på en sambred forstand. Viflade
råder
over økonomer
som vili kunne
vurdere
menhængende
villigeledes
kunne understøtte
bykvaliteten
et både
levende,
de
samfundsog kommunaløkonomiske
af forskellige
kulturelt
og offentligt
tilgængeligt områdeeffekter
i eksempelvis
Søndretiltag,
Havnmen
ambitionsniveauet for disse vurderinger må fastlægges i fællesskab, så
der
vurderes på de mest
elementer,
det ellersatvilområderne
kunne blive
Havvandsstigninger
måcentrale
tages for
givet, og da
vil medføre
meget
omfattende
studie. ved en hundredeårshændelse, hvis der
ietsin
helhed
vil oversvømmes
ikke gennemføres tiltag der håndterer denne udfordring. Denne udforVi
vil således
indgå aktivt
i udviklingen
af en
baseret
på i
dring
kan imødegås
på forskellige
måder,
ogny
viltype
bl.a. by
kunne
resultere
bæredygtige om
principper,
kunne bidrage
analyser
af hvilke tiltanbefalinger
koteringog
af vil
områderne
og ommed
hvilke
bygningsmaterialer
ag
i den konkrete
kontekst
vil kan
havemodstå
den største
effekt i relation
en
derder
anvendes
i stueetager,
så de
oversvømmelser
vedtilsom
minimum 100 års hændelser.
Bæredygtighedsværktøjer
bæredygtig udvikling. Vi forventer at der vil være megen læring forbundet
med disse diskussioner, og ser umiddelbart en række oplagte aspekter
der
kan være retningsgivende
for deCollstrupgrunden
valg der skal træffes
i forbindelse
Jordforureningen
af ikke mindst
og dele
af Søndre
med
Havnbyudviklingen:
peger på at det kan være hensigtsmæssigt at undlade etablering
af parkeringskældre i disse områder da de dels vil være meget dyre at
Stationsnærheden
giver i samspil med
nysamtidig
modernevilbusterminal
etablere i kraft af deponeringsafgifter
og en
dels
være overog
intelligente delebilmed
ordninger
muligheder
foreller
at udvikle
et langs
nyt
svømmelsestruede,
mindreunikke
der etableres
diger
lignende
byområde
et meget
begrænset
forvilprivate
biler,
mindst i
alle kantermed
herunder
havne
kajanlæg,behov
hvilket
reducere
deikke
rekreative
Søndre
Havn.
Dette
kan også have en positiv indflydelse på den sociale
kvaliteter
i disse
områder.
bæredygtighed, da muligheden for en bolig i ”forstanden” uden nødvendigvis
have
en eller to
biler viltilgøre
drømmen omhvilket
at bo blandt
i attrakTid eratenskulle
central
parameter
i forhold
bæredygtighed,
tive
omgivelse
tætatpådet
både
den historiske
bymidtes
attraktioner,
andet
indebærer
er nødvendigt
at betragte
nye
anlæg i et naturen
livsog
de fremtidige kulturelle
kvaliteter i området
cyklusperspektiv,
fokusereog
påoplevelsesmæssige
fleksible anvendelsesmuligheder
hvor
tilgængelig
for en
brederenye
målgruppe.
Et bilfritdebymiljø
(eller som
minibygninger kan
tilpasses
behov, ligesom
mere tekniske
optimemum
med biltrafikmed
på de
blødetiltrafikanters
præmisser)
vilrivende
herudover
give
ringsmuligheder
relation
energiforbrug
er i en så
udvikling
nye
mulighederog
i forhold
til bydesign,
hvor fleksible byrum på en samat standarder
tiltag løbende
må justeres.
menhængende flade vil kunne understøtte bykvaliteten i et både levende,
kulturelt og offentligt tilgængeligt område i eksempelvis Søndre Havn
Havvandsstigninger må tages for givet, og vil medføre at områderne i
sin helhed vil oversvømmes ved en hundredeårshændelse, hvis der ikke
gennemføres tiltag der håndterer denne udfordring. Denne udfordrin kan
imødegås på forskellige måder, og vil bl.a. kunne resultere i anbefalinger
om kotering af områderne og om hvilke bygningsmaterialer der anvendes
i stueetager, så de kan modstå oversvømmelser ved som minimum 100
års hændelser.
Jordforureningen af ikke mindst Collstrupgrunden og dele af Søndre
Havn peger på at det kan være hensigtsmæssigt at undlade etablering
af parkeringskældre i disse områder da de dels vil være meget dyre at
etablere i kraft af deponeringsafgifter og dels samtidig vil være oversvømmelsestruede, med mindre der etableres diger eller lignende langs alle
kanter herunder havne kajanlæg, hvilket vil reducere de rekreative kvaliteter i disse områder.
Bæredygtighedsværktøjer
Tid er en central parameter i forhold til bæredygtighed, hvilket blandt
andet indebærer at det er nødvendigt at betragte nye anlæg i et
livscyklusperspektiv, fokusere på fleksible anvendelsesmuligheder hvor
NIRAS har en solid erfaring med en systematisk vurdering af forskellige
bygninger kan tilpasses nye behov ligesom de mere tekniske optimerbæredygtighedsparametre, både gennem erfaringer med et bæredygingsmuligheder med relation til energiforbrug er i en så rivende udvikling
tighedsværktøj som er udarbejdet for Københavns Kommune, gennem
at standarder og tiltag løbende må justeres.
en systematisk vurdering af projekters carbon footprint, livscyklusbaserede vurderinger af konkrete bygningsanlæg og gennem et tværgående
Økonomi bliver en afgørende bæredygtigheds faktor i byomdannelsen i
samarbejde mellem en række førende europæiske rådgivningsfirmaer
Køge Kyst. Mange projekter strander på, at de mange spændende ideer
formaliseret gennem SEEN samarbejdet, hvor vi løbende arbejder med
ikke er tilstrækkeligt økonomisk funderet i virkelighedens verden. Særligt
at udvikle redskaber til vurdering af udviklingsplaners bæredygtighed
i denne opgave, hvor der vil være både store økonomiske potentialer
i en bred forstand. Vi råder ligeledes over økonomer som vil kunne
og udgifter i forbindelse med den gradvise omdannelse, er det centralt
vurdere de samfunds- og kommunaløkonomiske effekter af forskellige
at indtænke tidsperspektivet i forhold til den økonomiske realisering af
tiltag, men ambitionsniveauet for disse vurderinger må fastlægges i fælprojektet. Det er herudover vigtigt, at de forskellige mulige modeller for
lesskab, så der vurderes på de mest centrale elementer, da det ellers vil
udvikling af både kultur, detailhandel og boliger hviler på præmisser der
kunne blive et meget omfattende studie.
vil opfattes som attraktive for potentielle investorer og projektudviklere.
Vi foreslår således, at det efterspurgte økonomioverslag med oplistning
Vi vil således indgå aktivt i udviklingen af en ny type by baseret på bæreaf udgifter til enkeltelementer ses i en bredere sammenhæng, og betragdygtige principper, og vil kunne bidrage med analyser af hvilke tiltag der
tes som en faseopdelt økonomisk strategi. Denne kan beskrive sami den konkrete kontekst vil have den største effekt i relation til en bæmenhængen imellem anlægsinvesteringer og områdets værdistigning
redygtig udvikling. Vi forventer at der vil være megen læring forbundet
knyttet til de skabte byggeretter og sikre, at der er en fornuftig fordeling
med disse diskussioner, og ser umiddelbart en række oplagte aspekter
af mellem udgifter og indtægter gennem hele forløbet. Etableringen
der kan være retningsgivende for de valg der skal træffes i forbindelse
af de tre krydsninger af banen og etablering af tilstrækkelige parkermed byudviklingen:
ingsmuligheder vil eksempelvis være vigtige og omkostningstunge
elementer, der med fordel vil kunne kobles til realisering af nogle af helhedsplanens byggemuligheder.
6.1 Strategi for håndtering
af jordforurening
6.3 Kontorhotel og
lokalkontorer
En bevidst strategi for håndtering af jordforureningen på Collstrupgrunden og på Søndre Havn er et centralt element i skabelsen af en økonomisk bæredygtig udviklingsplan for Køge Kyst. Jordforureningen kan
enten være et problem i forhold til konkret fysisk kontakt med jorden eller
i forbindelse med udsivning af gasser.
Som en del af Collstrupgrundens erhvervsudvikling ser vi sociale, økonomiske og miljømæssige potentialer i udviklingen af kontorhoteller eler
lokalarbejdspladser til større firmaer lokaliseret i København.
Jordforureningen har således betydning for valg af parkeringsløsninger,
bebyggelsesformer, placering af af udearealer og landskabselementer.
Håndtering af jordforurening kan eksempelvis have indflydelse på forslag
til generel kotering på Søndre Havn, hvor tilførsel af et rent lag jord på
fælles friarealer eksempelvis kan være en måde at håndtere forureningen.
I forhold til eksisterende bygninger er det primært problematikken omkring gasser der skal håndteres, og som kan have betydning for hvilke
bygninger der kan anvendes til hvilke formål i forbindelse med byomdannelsen. Disse studier vil ikke kunne færdiggøres som en del af konkurrencen, og må efterfølgende analyseres nærmere.
På samme måde vil der skulle gennemføres mere detaljerede analyser i
forbindelse med jordforurening på Søndre Havn før der kan gennemføres
en mere detaljeret planlægning, men vi vil i projektet beskrive forskellige
realistiske måder at håndtere jordforureningen som minimerer de økonomiske omkostninger forbundet med disse.
Kontorhoteller kendes fra Holland, hvor flere og flere forstadskommuner
tilbyder satellitkontorer som firmaer inde i centrum kan tilbyde deres
medarbejdere, der bor i forstaden.
Kontorhotellet huser således en lang række virksomheder som deler
kantine og state of the art video link og kommunikationsudstyr, og dermed undgås unødvendig spildtid på den hårdt belastede infrastruktur
ind mod centrum.
6.5 Støj
6.8 Klimasikringsstrategi
Der er meget store fortætningspotentialer indenfor det stationsnære
område, hvilket både vil kunne skabe en mere levende bymidte, en
bæredygtig bolig og erhvervsudvikling og dermed også det økonomisk
grundlag for en ambitiøs omdannelse af hele Køge Kyst. Udfordringen
i denne forbindelse er, at mange af de mest oplagte arealer er markant
påvirket af støj fra enten vej eller bane.
Strategier for håndtering af støj vil derfor indgå som et element i udviklingen af bygningstypologier og disses orientering og struktur, hvor vi
bl.a. gennem placeringen af nye bygningsvolumener kan reducere de
generelle støjgener i de 3 delområder
De forventede klimaændringer vil give anledning til en højere middelvandstand i havet og ændret nedbørsfordeling med mere nedbør om
vinteren, mindre nedbør om sommeren og flere ekstreme nedbørshændelser om sommeren. Den ændrede nedbørsfordeling vil ligeledes give
anledning til en øget grundvandsdannelse og større vintervandføring i
vandløbene, hvorimod der om sommeren generelt vil være mindre vand
i vandløbene. Oversvømmelsesrisikoen inden for projektområdet er i dag
forholdsvis acceptabel, hvor det kun er områderne langs Køge Å og havnebassinet der udviser et risikoniveau svarende til en 100 års hændelse.
Hvis der således ikke sker ændringer af middelvandstanden i området,
vil det være muligt at gennemføre helt normale og uproblematisk bebyggelse af havnearealerne.
Kontorhoteller er en dynamisk og fleksibel udnyttelse af kontorbyggeri
der giver mulighed for at skabe lokale netværk på tværs af virksomheder
og arbejdspladser, reducerer energi og tids forbrug på pendling og giver
Køge en del i den erhvervsudvikling der ellers normalt vil knytte sig til
København.
et nærmere markedsanalyse og feasibiltyvurdering af kontorhotels udviklingen på collstrupgrunden i forhold til eksempelvis frasalg af grunde
til domiciler vil være en del af projektet i fase 2.
6.4 Bæredygtige materialer
– ”træbyen”
6.2 Intelligent transport bymiljøer der opmuntrer til
at gå, cykle og tage toget
eller dele biler
6.6 Økonomisk bæredygtighed - feasabilitystudier
I forbindelse med både detailhandelsudvikling og kommercielt baserede
kulturinstitutioner, vil vi i projektets 2. fase gennemføre overordnede
feasibilitystudier der beskriver koncept, opland, økonomisk realisme,
målgrupper mm, som vi eksempelvis har gjort det i forbindelse med
omdannelse af havnearealerne i Sønderborg.
Inddrages klimaændringerne, der forudses at indtræffe gradvis over de
kommende 100 år, er situationen væsentligt mere nuanceret. Anvendes IPCC’s seneste antagelser om 0,4 m middelvandstandsændring vil
udstrækningen af oversvømmelsesrisikoområdet ikke øges væsentligt,
vist som blå områder på illustrationen. Her vil det være muligt at opnå
samme eller lavere oversvømmelsesrisiko ved at øge terrænkoterne i
de udsatte områder, eller udlægge arealer til en anvendelse, der har en
mindre konsekvens i forbindelse med en oversvømmelse.
Jævnfør den seneste forskning er der en udpræget chance for at middelvandstandsændringerne bliver større end 0,4 m. Sandsynligt er det at
middelvandstanden stiger 1-1,5 m frem mod år 2100. Betragtes situationen ved en middelvandstandshævning på 1,5 m vil væsentlige dele af
Køge bliver oversvømmet ved en 100 års hændelse. Således udstrækningen af det oversvømmede område øges til også at inkludere det med
rødt markerede område på illustrationen nedenfor
Heri vil indgå anbefalinger af hvilke typer af kulturtilbud, der vil være et
kundegrundlag for, ligesom vi vil vurdere deres betydning i forhold til
udviklingen af områdets, og i lidt bredere forstand Køges identitet og
brand i en regional kontekst.
I dette arbejde vil vi bl.a. trække på erfaringer fra projektet “Værdistigninger i Byudviklingen” gennemført for PLAN 09, ligesom NCC´s erfaringer med projektudvikling i forbindelse med både bolig- og erhverv vil
blive bragt i spil.
Som en integreret del af den stationsnære byudvikling anbefales
det at undersøge mulighederne for en progressiv trafikløsning,
hvor fodgænger venlige byrum, stationsnærhed og evt. delebilsstationer bliver en integreret del af udviklingen kan opfordre til
nye transport vaner.
Vi foreslår som en del af fase to at undersøge potentialet ved en ny
bymodel som afløser for de sidste 40 års planlægning med min. 1 parkeringsplads per bolig/arbejdsplads. Bilen(erne) og boligen/arbejdspladsen
opfattes i dag som en uadskillig enhed - en nødvendighed for at bo eller
arbejde i et forstadsområde.
Det foreslås, at bilens dominans nedjusteres i bybilledet, særligt i Søndre
Havn. Lokale veje kan udvikles som shared spaces, hvilket frigør en del
plads til fællesarealer, leg og bløde trafikanter. Måske tilbydes beboerne i den nye bydel ikke parkeringsplads til egen bil ved boligen, men
får i stedet mulighed for at tilmelde sig bydelens delebilsordning, hvor
beboerne for et mindre månedligt beløb får adgang til en række forskellige køretøjer, der kan dække et hvert tænkeligt transportbehov. Der er
mulighed for af/og pålæsning tæt på boligen, men eventuelle egne biler
parkeres i parkeringshuse 100-400 meter væk. Der kan evt. tilkøbes
parkeringsplads tættere på.
Det foreslås at der regnes eksempler på, hvor mange kr. forskellige
familietyper sparer ved, at de ikke længere behøver eje og vedligeholde
1-2 biler for at få deres hverdag til at hænge sammen. Et socialt aspekt
er således at kunne tilbyde en attraktiv boform, hvor de samlede udgifter
til transport, energiforbrug og husleje er lavere end lignende byggeri i
Hovedstadsområdet. Dermed kan Køge være med til skabe de længe
ventede billige boliger (totaløkonomi) i Hovedstadsområdet. Det skal
samtidig belyses som en del af projektet hvordan denne model influerer
på arealudviklingen ud fra et totaløkonomisk perspektiv.
For stationsområdets udvikling er tilgængelig parkeringskapacitet en
forudsætning og derfor en nødvendig del af funktionaliteten.
6.7 Intelligente bygningstypologier
Af hensyn til energiforbrug og optimal udnyttelse af fællesarealer bør der
tilstræbes en høj grad af blandende anvendelser i de enkelte bygninger.
I forhold til det forestående byggeri er det væsentligt at overveje miljøbelastningen ved opførelsen af byggeriet såvel som ved den efterfølgende drift.
Miljøssægt giver det mening at forholde til de materialer bygninger opføres i og stille miljøkrav til materialernes globale miljøpåvirkning.
Vi har i teamet erfaring med at udregne den globale klimapåvirkning fra
et givent produkt, virksomhed eller samfund, og har også arbejdet specifikt med byggematerialer. Overordnet er der store drivhusgasbesparelser
at hente ved at tænke i lettere konstruktioner som er opført i nordisk træ
frem for tunge konstruktioner i cement, tegl og mursten.
Som en del af udviklingsarbejdet i fase 2 foreslår vi en vurdering der
sammenholder miljømæssige fordele med byggetekniske, anlægsøkonomiske og totaløkonmiske aspekter ved en bydel opført i træ.
Den optimale orientering af boliger er mod Syd og Vest, hvor daglysforholdene er optimale. For kontorer er det anderledes. De overophedes let
og har behov for begrænset direkte lysindfald og vender optimalt mod
Nord og Øst. Derved undgås et unødvendigt kølebehov i kontorer og
boligerne får den attraktive eftermiddags og aftensol.
Ved at organisere bolig og erhverv sammen i sådanne lavenergibygninger vil køle/varmebehovet være meget begrænset og kan dækkes af
lokale kilder, f.eks. et mindre decentralt forsyningssystem, der består
af jordvarme og bygningsintegreret solvarme. Der er imidlertid mange
parametre i udformningen af både bolig og erhvervsudvikling på Køge
Kyst og der er forskellige hensyn og programsammensætninger knyttet
til de 3 forskellige perspektivområder.
Bilagstekst
Oversvømmelserisiko i 2100. IPCC’s forudsigelser (middelvandstanden stiger 0,4m) angivet med
blå farver for 1, 10 og 100 års gentagelsesperiode. Det røde og blå areal vil blive oversvømmet
ved en 100 års hændelse, hvis middelvandstanden stiger 1,5m.
i fase 2 vil vi i forbindelse med typologistudier og ud fra helhedsorienterede udviklingsparmetre lave et studie og en vurderinga potentialerne for
energirigtig orientering af bebyggelsen og samtænkning af de forskellige
funktioner udfra dette hensyn.
Det anbefales at der forud for den endelige planlægning af bebyggelsen
af områderne i projektområdet udarbejdes en klimasikringsstrategi Køge
By som helhed.
I konkurrencens 2. fase vil vi analysere hvilke konkrete tiltag der kan gennemføres med henblik på at imødegå de generelle havvandsstigninger,
herunder permanente diger, mobile diger, kotering af området m.m.
NIRAS, EFFEKT, JUURLINK [+] GELUK m.fl.