"Et rart sted at være - et godt sted at lære" Stine
Søndre Skole "Et rart sted at være - et godt sted at lære" Ledelsen Skoledebat Stine Damborg Motionsdag Mads Motionsdag Panny Flexuge Meddelelsesblad for Søndre Skole Oktober 2014 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole SØNDRE SKOLE Koldingvej 114 8800 Viborg Skoleleder Ida Jensen [email protected] TELEFONTAVLE Telefon 8787 2561 Pædagogisk leder 8787 2563 Anette Varnum 3030 2765 [email protected] IT-vejledere Bent Udengaard 5149 0827 Marcus Ladefoged 1171 9727 Adm. leder Jakob Fløe Roesholm [email protected] 3085 8951 Socialrådgiver Trine Svendstrup Kinch Maja Maria Asswed Træffes på tirsdage kl. 12.30 15.15 i ulige uger på skolen UU- vejleder Kim S. Bjerrum 8787 4452 E-mail: [email protected] Skolepsykolog Tirsdag og torsdag Pia Bøttern 2940 4582 Suppl. undervisning 8787 2560 Susanne Fisker 8660 0595 Tale/hørelærer Susanne Villemoes 2940 1458 Sundhedsplejerske 8787 1103 Vakant Skoletandlæge 8787 2569 Marianne Brøndum 8787 2560 E-mail:[email protected] www.soe.viborgskoler.dk Bibliotekarer 8787 2575 Ann–Marie Kok Therkildsen Tobias Høybye Skolesekretær 8787 2560 Marianne Frederiksen [email protected] Oktober 2014 Skolefritidsordningen Leder Benny Sørensen 3085 8927 Penalhuset 3085 8926 Kridthuset 2013 3810 Skoleblad Kæden Redaktør Henrik Nicolaisen 4160 4580 [email protected] Skolebestyrelsen Formand Morten Eriksen 2032 6443 [email protected] Næstformand Mette Sunesen 6155 7816 [email protected] Serviceleder 4114 3942 Knud Erik Laursen Træffes hver dag på skolen. Bestyrelsesmedlemmer Ismail H. Hassan 2651 8416 René Staal 2291 3002 Hans J. Lauridsen 3030 3794 Allan Reeslev 2126 9605 Daniel B. Jensen 8739 0538 Servicemedarbejdere Søren Rix Palle Hansen Medarbejderrepræsentanter Mette Strandgaard 8787 2560 Maybrith Hegaard 8787 2560 2 Elevrepræsentanter Lasse Husted Mark 8.a Jeppe Kudahl 9.a Rasmus Buus 9.b Simon Bjerre 9.c SSP-Udvalg Lærer, Carsten Skejø Kriminalassistent, Erik Hykkelbjerg Skoleledelsen v/Anette Varnum Skole - forenings medarbejder Henrik Nicolaisen 4160 4580 [email protected] Forsidefotos Øverst th. Drengene fra 8. årgang er klar til motionsløbet. Nederst tv. Eleverne under motionsløbet. Indlæg og fotos til Kæden modtages gerne og kan sendes til redaktøren via intra eller email: [email protected] Anonyme indlæg modtages ikke. Deadlines til Kæden 5. december 2014 13. marts 2015 12. juni 2015 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole Oktober 2014 Skoleledelsen En fjerdedel af endnu et skoleår er gået, og vi kan se tilbage på 10 uger, hvor meget er sket i skoleverdenen. Den planlægning af skolereformen, som har fyldt rigtig meget hele det sidste år, har stået sin prøve. På Søndre Skole mener jeg godt vi kan tillade os at sige, vi er kommet rigtig godt fra start. Vi gør os erfaringer med understøttende undervisning, faglig fordybelse, mere bevægelse, engelsk i 1. klasse osv. Erfaringer, som skal danne grundlag for den udvikling og retning skolereformen skal have de næste år netop på vores skole. Ida Jensen I perioden omkring efterårsferien afholdes årets første skolehjemsamtaler. På den front prøver vi forskellige modeller af, så vi får en række erfaringer med, hvordan vi kan håndtere den opgave med de arbejdstidsregler, der trådte i kraft ved skoleårets start. Også disse erfaringer skal danne grundlaget for vores videre arbejde. Kort inde i det nye skoleår startede Børne-og Ungdomsudvalgets debat om skolestruktur i Viborg. En debat som startede ud med at handle meget om fysisk placering af elever, men som heldigvis har taget en drejning, så vi nu skal tale indhold. Altså diskutere, hvordan vi skaber den bedste skole for eleverne i stedet for at tale om hvilke skoler, der skal have hvilke årgange. Den debat og det stykke arbejde, der følger med denne opgave, glæder jeg mig til. Og jeg ved, at også vores skolebestyrelse er optaget af emnet. I uge 41 har skoler landet over på forskellig vis markeret Folkeskolens 200 års jubilæum. Hos os har vi fejret jubilæet med is til alle. Og så har vi selvfølgelig også fået gaver. Lige det vi ønskede os allermest; nemlig 4 legehuse, 10 bord/ bænkesæt samt fodboldmål til skolegården. Ida Jensen Skoleleder 3 Oktober Kæden 2013 Meddelelsesblad for Søndre Skole Oktober 2014 Skoledebat Hvordan kommer vi alle godt i gang med skolereformen? Det spørgsmål stilledes i sidste nummer af Kæden til fhv. skoleleder og skoledirektør, Preben Iversen. ”Tag det roligt” var hans klare svar! I dette nummer følges op med indlæg af en elev og interview med to byrådsmedlemmer, der begge er med i Børne– og Ungdomsudvalget. Forhåbentlig vil alle tre dele medvirke til en styrkelse af den løbende debat blandt forældre, ansatte og i skolebestyrelsen. En debat, som kan bringe os alle godt videre med bestræbelserne, for at skabe den bedst tænkelige folkeskole! Hvorfor skal 7. klasser ikke have alle de kreative fag mere? Indlæg af Laura Lynggaard, 7.c Jeg tror, at hvis de lidt større klasser fik flere af de kreative fag, så kunne vi bedre koncentrere os. Fx hvis vi nu fik håndarbejde igen, så kunne vi komme af med alle vores idéer, i stedet for bare at sidde stille på en stol og lave regnestykker eller lave nogle engelske og tyske opgaver. Jeg syntes det er meget sjovere at udfordre sig kreativt end mentalt. Fordi når jeg udfordre mig kreativt, så skaber jeg nye idéer, og får bedre forståelse for, hvad der er muligt, og hvad der ikke er muligt at lave. Men derimod, hvis jeg prøver at udfordre mig mentalt altså fx i dansk eller tysk, så bliver jeg mere træt og irriteret over de ting, jeg skal lave, og som for mig går ud over resten af dagen. Hvis man er mere kreativ, kan det gøre, at man bedre kan se sammenhæng mellem forskellige ting, hvilket jo så ville hjælpe elever i de faglige timer. Laura Lynggaard De fleste klasser i overbygningen har ikke sløjd, håndarbejde og billedkunst, som er nogen af de mest kreative fag. Jeg forstår ikke, hvorfor man skærer ned for alle de kreative fag. Ved mig gør det, at jeg bliver mere træt af at have lange skoledage. Hvis vi nu havde nogle af de kreative fag, så kunne vi måske bedre holde alle de lange skoledage ud. Håber der bliver gjort noget ved det! 4 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole Oktober 2014 Skoledebat Interview med Stine Damborg Pedersen Fakta Medlem af Viborg Byråd indvalgt i nov. 2013 for De Konservative. Medlem af ”Børne- og Ungdomsudvalget”, ”Uddannelse, Handel og Innovations Udvalget” Ved valget yngste medlem af byrådet (26 år) Gift Mor til Agnes (2 år) og Oscar (5 år) Opvokset i Skals Går på Læreruddannelsen i Skive, 4. årgang med linjefagene dansk, samfundsfag og historie. Stine Damborg Pedersen Hvordan kom du ind i politik? - Primært af egen interesse. Ingen af mine forældre har været aktiv i politik. Ser du på folkeskolen mest fra en synsvinkel som mor – studerende - konservativ, eller er det en skelnen, som du ikke har? - Mine egne holdninger stemmer overens med konservative grundværdier. Jeg ser derfor på politiske spørgsmål som konservativ – ikke som studerende eller mor. Hvad mener du, at lockouten i 2013 har lært os? - Det var beklageligt, den kom! Den gik unødigt ud over elever, forældre og erhvervsliv – og den spredte unødigt mistillid til lærerne. Især for lærerne vil den tage lang tid at komme over. Det var et opgør med fagforeningerne, som jeg håber aldrig vil gentage sig. Fremover er der behov for at øge lærernes præstige fx via større faglighed, individuelle lønforhandlinger og hermed højere løn for dem, der yder en kvalitativ ekstra indsats. Er vi på vej til at få en bedre folkeskole i kraft af den nye folkeskolelov? - Ja. Der bliver flere undervisningstimer i dansk og matematik, og det er også godt med engelsk fra 1. klasse. Fagligheden blandt lærerne styrkes via tilstedeværelsespligten, der giver større mulighed for faglig sparring og for team-samarbejde. Men der er også ting, der bør ændres. Den understøttende undervisning bør ikke foregå særskilt – den skal indgå i de respektive fag. Tvungen lektiecafé vil jeg til enhver tid kæmpe imod - den skal være et frivilligt tilbud. Det kan godt være, at der med tiden bliver behov for en mere fleksibel tjenestetid, da der er perioder på året, hvor arbejdsbyrden er større – fx i forbindelse med elevernes prøver om sommeren. Ved en revision af loven bør man lytte til lærernes erfaringer. Men det er for tidligt at evaluere på endnu. 5 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole Oktober 2014 Stine Damborg Pedersen I Sverige, hvor man for år tilbage har gennemført noget lignende, har det medført et stærkt fald i PISA-undersøgelserne. Forventer du noget tilsvarende vil ske her? - Jeg har lige været i Finland og her haft lejlighed til at beskæftige mig det finske undervisningssystem. I PISA undersøgelserne ligger finnerne højt bl.a. i kraft af universitetsuddannede lærere. Men min oplevelse er, at det finske system ikke ukritisk kan overføres til vores folkeskole. Her er der for store kulturelle og historiske forskelle til, at der kan fokuseres så entydigt på fagligheden. PISA undersøgelser kan ikke stå alene i vores hjemlige vurderinger af folkeskolen. Der er grund til at se på andre forhold samtidig som trivsel blandt eleverne, evnen til at sætte sig mål og forfølge dem m.m. I drøftelserne omkring tilblivelsen af den nye folkeskolelov var et andet punkt skoleledelsernes muligheder for at lede. Er det efter din mening en god idé at have skoleledere, der nødvendigvis ikke er læreruddannede? - Ja, jeg mener sagtens, at en skoleleder kan have en anden baggrund. I dag har skolerne flere personer i deres ledelser. Det giver plads til ikke uddannede lærere her. Men det er vigtigt, at der i skoleledelserne findes mindst en person med pædagogisk uddannelse. Ifølge loven indgår folkeskolerne nu i et samarbejde med det lokale foreningsliv. Samtidig er skoledagen blevet forlænget. Bør Viborg Byråd gribe ind, hvis det betyder fald i medlemstallet hos foreningerne? - Ja! Vores frivillige foreningsliv er så afgørende vigtigt for os, at viser der sig en tilbagegang her på grund af skoleloven, bør der gribes ind. Skal Viborg Kommune markere sig på skolepolitikken i forhold til andre kommuner? - Viborg er et kraftcenter indenfor animation. Kommer Viborgs skoler til at gøre brug af de vigtige redskaber, der findes her, er der store muligheder for, at Viborg også på det felt kan blive førende. Hvor højt vil du prioritere folkeskolerne på det kommunale budget på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er højeste? - En klar 10’er! Skal dine børn i en folkeskole? - Ja, det skal de! Her lærer de at begå sig i den mangfoldighed af samfundsgrupperinger, vi har. Det er vigtigt for dem, når de som voksne skal virke i samfundet. Hvad er en god skole? - Det er en skole med høj faglighed, trivsel, tæt lærer/ elev forhold, godt forældresamarbejde. Hvor den enkelte elev udfordres på eget niveau. 6 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole Oktober 2014 Skoledebat Interview med Mads Panny Fakta Medlem af Viborg byråd indvalgt i nov. 2013 for Socialdemokratiet med næst flest stemmer. Medlem af Økonomiudvalget, Børne– og Ungdomsudvalget og Fritids- og Kulturudvalget. 35 år Gift Far til tre piger Opvokset i Viborg og gået på Søndre Skole Uddannet i statskundskab på Aarhus Universitet Lærer på Viborg Gymnasiet i samfundsfag og historie. Mads Panny Hvordan kom du ind i politik? - Min far var aktiv i Socialdemokratiet, så der blev snakket politik i hjemmet. Både min mor og far var lærere, så der var en naturlig interesse for mennesker og samfundsforhold. I min ungdom var jeg aktiv i DSU (Dansk Socialdemokratisk Ungdom). Ser du på folkeskolen mest fra en synsvinkel som far – gymnasielærer – socialdemokrat, eller er det en skelnen, som du ikke har? - Nej, jeg skelner egentlig ikke blandt dem. Det er naturligvis tre vinkler, som jeg har, og som kan nuancere og styrke min stillingtagen i politiske spørgsmål. Hvad mener du, at lockouten i 2013 har lært os? - Lockouten viste stor solidaritet mellem lærerne indbyrdes og mellem folkeskolelærere og gymnasielærere. Men det væsentligste spørgsmål er nu, ”hvordan kommer vi videre?” Her mener jeg, at lærernes autoritet skal i fokus. Enhver lærer er i undervisningssituationen lederen, som skal klæde eleverne på. Det skal forældre, skoleledere og politikere respektere. Er vi på vej til at få en bedre folkeskole i kraft af den nye folkeskolelov? - Ja, jeg er forsigtig optimist! Der er gode perspektiver heri, men også brug for justeringer hen ad vejen. Den giver grundlæggende mere tid til- og sammenhæng mellem læring, leg og bevægelse samt medvirker til at bryde den sociale arv. I Sverige, hvor man for år tilbage har gennemført noget lignende, har det medført et stærkt fald i PISA-undersøgelserne. Forventer du noget tilsvarende vil ske her? - PISA undersøgelserne er et lille hjørne af en helhed. Loven bør vurderes på et langt bredere grundlag. Her er det vigtigere at se på fx lovens betydning for brydningen af den sociale arv. I drøftelserne omkring tilblivelsen af den nye folkeskolelov var et andet punkt skoleledelsernes muligheder for at lede. Er det efter din mening en god idé at have skoleledere, der nødvendigvis ikke er læreruddannede? - Nej, det kræver meget at være skoleleder. Ud over det administrative skal man også kunne støtte lærerne i deres undervisning og løse konflikter i klasserne. Det kan man ikke uden at have undervisningsmæssig erfaring. 7 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole Oktober 2014 Mads Panny Ifølge loven indgår folkeskolerne nu i et samarbejde med det lokale foreningsliv. Samtidig er skoledagen blevet forlænget. Bør Viborg Byråd gribe ind, hvis det betyder fald i medlemstallet hos foreningerne? - Skoledagens længde er vedtaget i Folketinget og skal evt. ændres her. Lokale tiltag i Viborg Kommune, for at forbedre forholdene for foreningerne, kan godt tænkes. Men man kan også forestille sig, at foreningernes virksomhed flyttes ind i skoledagen til gavn for alle parter, og man på den måde kan opretholde eller øge det nuværende medlemstal. Skal Viborg Kommune markere sig på skolepolitikken i forhold til andre kommuner? - Ja, men det er ikke interessant, hvor Viborg ligger i forhold til andre kommuner. Det vigtige er, hvordan vi forbedrer skolerne i Viborg. Indsatsområderne bør fx være ”kompetent undervisning”, ”hvordan sikres relation lærer-elev?” ”hvordan får lærerne bedre redskaber til at gennemføre undervisningen? Det er helt klart, at skal folkeskolen forbedres afhænger det af det læringsmæssige personales indsats. Derfor må vi politikere spørge, ”hvordan styrker vi bedst skolernes personale i at undervise eleverne?” Hvor højt vil du prioritere folkeskolerne på det kommunale budget på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er højeste? - Det ligger i top på 10. Folkeskolerne er sammen med det sociale område de vigtigste kerneopgaver for kommunen. På skoleområdet bliver det en kommende vigtig opgave at få løftet de fysiske rammer. Skal jeg prioritere en skattelettelse eller folkeskolerne bliver det klart det sidste, så skattelettelsen er ikke den del af budgetforliget, jeg er mest stolt af. Skal dine egne børn i en folkeskole? - Det klare udgangspunkt er, at de skal i folkeskolen. Det er vigtigt for dem at lære at begå sig blandt alle samfundslag, og det er vigtigt, at alle i samfundet kommer i tæt berøring med hinanden i skolen. Selvfølgelig kan der dog opstå situationer, hvor et skoleskift vil være bedste løsning. I den sammenhæng kan en privatskole komme i spil. Hvad er en god skole? - Et sted, hvor elever og lærere har det godt og lærer noget! Jeg kan også beskrive det med nedenstående citat: 8 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole Oktober 2014 Motionsdag Fredag den 10. oktober afvikledes det traditionelle motionsløb. Den solrige og varme sommer kom med en ekstra forlængelse, så løbet blev afviklet i strålende sensommervejr. Skoledagen begyndte til normal tid kl. 08.00 med de første lektioner i klassen. Her skulle forberedes til motionsløbet på 5, 7, 10 km eller de mange andre aktiviteter så som rulleskøjte / waveboard, triathlon, svømning, step/zum og opgaveløb. De ældste elever lagde ud med cykelløb med start ved skolens hovedtrappe. Herefter fulgte start for 7 km og 10 km ved vejen ud for den store skolegård og 5 km i den lille skolegård. I grusgraven var der forskellige spændende aktiviteter for de yngste elever. 9 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole Motionsdag 10 Oktober 2014 Kæden Meddelelsesblad for Søndre Skole Oktober 2014 Flexuge I uge 39 var der flexuge med fokus på læsningen i hele indskolingen. 2. og 3. klasserne var på tur til biblioteket, hvor de hørte oplæg om de 20 mest læste bøger for deres alder. De blev vist rundt på børnebiblioteket og skulle efterfølgende selv finde fem bestemte bøger, som skulle lånes og afleveres igen. Heldigvis havde vi også tid til en spændende fortælling. Erik Kirkegaard fra biblioteket var onsdag på besøg i 0. og 1. klasse, og han fortalte troldehistorier, så eleverne fik store øjne og et godt grin. I løbet af ugen blev der læst små historier, lavet læseteater, øvet oplæsning for mindre elever, løbet efter ”hente-ord”, der skulle laves til sætninger, og mange andre spændende opgaver med særligt fokus på læsning. Ugen sluttede af med, at H.C. Andersen (Henrik Nicolaisen) fortalte egne historier for hele indskolingen. Herefter var der tur i en skov, hvor træerne var pyntet med bogsider, der selvfølgelig skulle læses i en bestemt rækkefølge for at give en rigtig historie. Mette Strandgaard Lærer Erik fortæller troldehistorie for 0. klasserne og der lyttes koncentreret. Når fortællingen bliver lidt for uhyggelig er det godt med en god veninde, der kan trøste og hjælpe med at holde for ørerne. 11
© Copyright 2024