Vigtige deadlines - Web
R Studerende og SMV-innovation Idennerapportredegøresderfordisseaktiviteterogde mangelovenderesultater,dereropnået.VIISprojektethar altialtvistsigatværeenfarbarvejtilatopnåetinnovationsrettetsamarbejdemellemstuderendeogSMV’eretil gavnforbeggeparter.Destuderendeharfåetmulighed foratbrugederesfagligevidenienpraktiskogtværfaglig kontekst, hvor de skal udvikle nye ideer og løsninger, og virksomhederneharfåethældtnyeideerognyvidenindi deresinnovationsmotor.SamtidigharVIISprojektetværet enisbryderforfortsatterelationermellemvirksomhederog universitetsverdeneniformafstudenterprojekter,studenterjobogansættelseafakademiskpersonale. Projektetsaktiviteter,erfaringeroganbefalingererudførligt beskrevetogvisualiseretviawebsidenwww.idea-camp.dk. E S BØNNEL AF JE K TOR G En evaluering af projekt VIIS – Viden og Innovation i SMV’ere via Studerende Denne evalueringsrapport omhandler erfaringerne med at styrkeinnovationsorienteretsamarbejdemellemsmåog mellemstorevirksomheder(SMV’ere)ogstuderende.Projektet,sombenævnesVIIS(VidenogInnovationiSMV’erevia Studerende),blevinitieretafIDEAEntrepreneurshipCentre i2011viaansøgningtilIndustriensFond.Iløbetaf2012, 2013ogstartenaf2014erderefterfølgendegennemført 12virksomhedsinternecamps,6fælles-campsog58innovationsprojekteriSMV’ereiRegionSyddanmark.Ialthar 41virksomhederog800studerendedeltagetiprojektet, fortrinsvisstuderendefraSyddanskUniversitet.Projektet harisærinvolveretindustrielleproduktionsvirksomheder.I deflestetilfældehavdedissevirksomhederingenrelationtil universitetetforudfordetteprojekt. Studerende og SMV-innovation En evaluering af projekt VIIS – Viden og Innovation i SMV’ere via Studerende Y OG KE BA BEN Studerende og SMV-innovation En evaluering af projekt VIIS – Viden og Innovation i SMV’ere via Studerende 1 Studerende og SMV-innovation IDEA Entrepreneurship Centre 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_omslag.indd 1 24/04/14 18.00 Rapporten er udarbejdet af: IDEA Entrepreneurship Centre Marts 2014 Syddansk Universitet Engstien 1, 6000 Kolding Tlf.: 65 50 13 90 [email protected] Projektet er støttet af: Industriens Fond Esplanaden 34 A 1263 København K Tlf.: 70 20 92 08 [email protected] • National konference d. 13. maj 2014: ”Undervisning og erhvervsinnovation – hvordan knækker vi koden?” er en national underviser-rettet konference, som afholdes i Odense. Fokus er her på at viderebringe de erfaringer, barrierer og muligheder, der ligger i innovationscamps og -projekter med deltagelse af studerende og SMV’ere. Udgangspunktet er VIIS projektet, men omdrejningspunktet er de uforløste potentialer projekter, som dette rummer. Inviterede består hovedsageligt af undervisere fra universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner. • Regional konference d. 3. juni 2014: ”SDU Erhvervskonference 2014 – Global viden, regional vækst” er en regional SMV rettet konference, som afholdes ved Syddansk Universitet i Odense. Torben Bager er ansvarlig for innovationssporet, og en af de tidligere VIIS virksomheder, CEO Lasse Heckmanm fra Danoffice IT, fortæller om udbyttet af de 2 camps, de har deltaget i. Som en sidste bemærkning i denne rapport rettes endnu engang en stor tak til ”Industriens Fond”. Uden fondens bistand havde dette givende projekt ikke været muligt at udføre. Oplag: 300 stk. Lay-out: Lund & Mus Grafisk Design ApS · 3952 Tryk: From Grafisk 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_omslag.indd 2 24/04/14 18.00 Indhold Forord Side 5 Sammenfatning Side 7 1. Indledning Side 12 2. Om VIIS projektet Side 14 3. Projektets tilgang Side 21 4. Mål og kriterier for projektet Side 23 5. Evalueringsmetode Side 25 6. Procesmæssige resultater Side 33 7. Effektmæssige resultater Side 43 8. Læring og anbefalinger Side 65 9. Best practice guide Side 75 10. Afslutning 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 3 Side 78 24/04/14 16.19 4 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 4 24/04/14 16.19 Forord VIIS projektet har i perioden 2012-2014 afviklet et stort antal innovationscamps og innovationsprojekter, hvor studerende har bidraget til innovationsprocessen i små og mellemstore virksomheder (SMV’ere) i Region Syddanmark. I denne rapport redegøres der for disse aktiviteter og de mange lovende resultater, der er opnået. VIIS projektet har vist sig at være en farbar vej til at opnå et innovationsrettet samarbejde mellem studerende og SMV’ere til gavn for begge parter. De studerende har fået mulighed for at bruge deres faglige viden i en praktisk og tværfaglig kontekst, hvor de skal udvikle nye ideer og løsninger, og virksomhederne har fået hældt nye ideer og ny viden ind i deres innovationsmotor. VIIS projektet vil forhåbentlig skabe mange nye ringe i vandet i de kommende år, både i forhold til industriens og erhvervslivets forskellige aktører og overfor uddannelsessektoren i bred forstand. Mange nye aktører over alt i Danmark vil kunne drage nytte af de erfaringer, den viden og de ”Best Practice” metoder, projektet har affødt (læs mere herom på www.idea-camp.dk). Uden finansiel støtte fra Industriens Fond ville det ikke have været muligt at gennemføre projektet med alle dets facetter. Derfor rettes en stor tak til Industriens Fond for deres støtte til VIIS projektet og for deres kontinuerlige og bredspektrede indsats for at løfte Danmarks vækstpotentiale og innovationskraft. God fornøjelse med rapporten! Torben Bager Professor og leder af IDEA Entrepreneurship Centre 5 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 5 24/04/14 16.19 6 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 6 24/04/14 16.19 Sammenfatning VIIS projektet (Viden og Innovation i SMV’ere via Studerende) blev initieret af IDEA Entrepreneurship Centre i 2011 via ansøgning til Industriens Fond, som blev imødekommet. Efterfølgende er der i løbet af 2012, 2013 og starten af 2014 gennemført 12 virksomhedsinterne camps, 6 fællescamps og 58 innovationsprojekter i mindre virksomheder i Region Syddanmark. I alt har 41 virksomheder været involveret i aktiviteterne, og ca. 800 studerende har deltaget i dem, fortrinsvis studerende fra Syddansk Universitet. Projektets aktiviteter og erfaringer er udførligt beskrevet og visualiseret via websiden www.idea-camp.dk. Formålet Det overordnede formål med projektet var at eksperimentere med skabelse af stærkere bånd mellem SMV’ere og studerende. Politisk er der stort fokus i disse år på behovet for at få løftet viden- og innovationsniveauet i SMV’ere, og et af midlerne hertil er stærkere relationer mellem SMV’ere og universiteter. Hovedargumenterne for dette er følgende: En stor andel af SMV’erne har behov for ny viden, nye styringssystemer, stærkere internationalisering og højere innovationsniveau, hvis de skal kunne overleve og opnå vækst fremover; samtidig uddannes der i dag så mange akademikere, at der er behov for at flere af dem får ansættelse i SMV’ere (eller skaber deres egne iværksættervirksomheder). Eftersom videnniveauet i mange SMV’ere i udgangspunktet er relativt lavt, anses det i de fleste tilfælde for at være umuligt at skabe denne relation via forskningssamarbejde. Strategisk forekommer det derfor at være mere hensigtsmæssigt at anvende studerende til formålet – ud fra den klare præmis, at begge parter skal have noget ud af det. De mindre virksomheder skal have styrket deres viden- og innovationsniveau, og studerende skal have styrket deres praksisrettede, innovationsfaglige kompetencer ved at deltage i udførelsen af konkrete innovationsprojekter i virksomhederne. Samtidig er der vigtige sidegevinster i samarbejdet for de studerende, som typisk får en nyttig erfaring i tværfagligt samarbejde via samarbejde med studerende fra andre studier og desuden bedre adgang til at få studiejobs, internships o.l. i virksomhederne. Aktiviteterne VIIS projektet har gjort brug af 3 former for aktivitet: virksomhedsinterne camps, fællescamps og innovationsprojekter. Virksomhedsinterne camps har der været 12 af, disse var tilrettelagt i et samarbejde mellem 12 mindre virksomheder i Region Syddanmark og IDEA Entrepreneurship Centre. De 12 virksomheder spænder over et bredt felt, lige fra små håndværksvirksomheder, over mindre industrielle virksomheder til et regionalt mediehus. De havde som det typiske ingen eller svage relationer til universitetet på forhånd. Virksomhedsinterne camps har haft meget forskellig længde, lige fra 4 timer til 24 timer. Det gennemsnitlige antal deltagere er 25 studerende. Typisk blev camp’en afholdt i virksomheden, men i nogle tilfælde måtte den afholdes på universitetet eller i andre lokaler af praktiske grunde. Sigtet med de forskellige camps varierede ligeledes. Nogle sigtede relativt bredt og havde fokus på idégenerering. Andre tog afsæt i en mere konkret og afgrænset udfordring og havde stærkere fokus på implementering, altså at give virksomheden konkrete input til gennemførsel af nye innovative tiltag inden for markedsføring, produktudvikling ol. I rekrutteringen af deltagere til sådanne camps var det derfor vigtigt at overveje, hvilken type af studerende der var mest relevant. I camps med brede udfordringer sigtede arrangørerne på at få en bredt sammensat kreds af studerende fra forskellige studieretninger, idet forskning og erfaring klart peger på, at faglig diversitet fremmer kreative 7 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 7 24/04/14 16.19 processer. I camps med snævre udfordringer var det derimod vigtigt at sigte på en mere snæver faglig sammensætning af studerende, fx med klar overvægt af ingeniørstuderende eller af erhvervsøkonomer. Fællescamps, hvoraf der har været afviklet 6, har typisk haft deltagelse af 3-4 virksomheder og 25-50 studerende pr. camp. Disse camps har varet fra 8 timer til 30 timer. I nogle tilfælde har de været indlejret i konkrete fag såsom det erhvervsøkonomiske fag Marketing. På denne måde blev camp-aktiviteten koblet til ordinære fag og ECTS-systemet. Innovationsprojekter, som der har været gennemført 58 af i 2012 og 2013, er enten blevet genereret via studentergruppers eget initiativ, bl.a. som opfølgning på deltagelse i en campaktivitet. Specielt Fællescamps har ofte givet anledning til en række innovationsprojekter i de deltagende virksomheder. Styrken ved innovationsprojekter er, at de studerende her får mere tid end i camps til at komme i dybden med en innovationsproblemstilling i en konkret virksomhed. Dette kan ende med at være en god forberedelse for virksomhedens efterfølgende gennemførsel af et konkret innovationsprojekt. Udbyttet for virksomheder og studerende VIIS projektet har undervejs og via en interviewrunde med virksomhederne i 2014 indsamlet data om graden af tilfredshed hos studerende og virksomheder med de konkrete aktiviteter. De indsamlede data er dels studenter-tilfredsheds måling lige efter aktivitetens gennemførelse, interview-citater fra både studerende og virksomhedsledere samt kvalitative interviews med virksomhedsledere indsamlet i 2014. Via interviewrunden har vi både søgt at få en pejling af virksomhedernes tilfredshed med deres deltagelse i den konkrete aktivitet og tillige søgt at få et indtryk af, i hvilken udstrækning camp aktiviteter o.l. efterfølgende har givet afsæt for nye relationer med universitetet i form af studenterjob, studenterprojekter, ansættelse af nyuddannede akademikere, forskningstilknytning med mere. Den kvantitative måling af studerendes tilfredshed er meget positiv – og det gælder alle de tre former for aktiviteter. Samlet set siger 84 % af de studerende, at de har været tilfredse/meget tilfredse med deres deltagelse i aktiviteten. Dette understøttes af en række interview-citater med studerende. Det konkrete udbytte for de studerende samler sig især om deres mulighed for at bruge deres faglighed og teoretiske viden i en praktisk innovationskontekst, samt deres opbygning af netværk og relationer til andre studerende og erhvervsfolk. For virksomhederne er det vanskeligere at lave en kvantitativ opgørelse, men i 2014 er der gennemført interview med 10 virksomheder, som har deltaget i minimum én virksomhedsintern camp, som viser, at 7 ud af de 10 har været tilfredse/meget tilfredse med forløbet og samarbejdet. Denne overvejende tilfredshed understøttes af et stort antal interview-citater som er indsamlet i forbindelse med camp aktiviteten. Ud af de 10 virksomheder havde 6 arbejdet videre med outputtet fra camp’en efterfølgende og 4 havde implementeret konkrete innovationsaktiviteter med afsæt i ideer og input fra de studerende. 9 ud af de 10 virksomheder udtrykker desuden, at de har fået mere indsigt i samarbejdsmulighederne med universitetet. I en række tilfælde har en camp-aktivitet efterfølgende udløst andre samarbejdsrelationer til studerende, såsom etablering af studiejobs og igangsætning af studenter-projekter. 8 Studerende og SMV-innovation Sammenfatning 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 8 24/04/14 16.19 Udover studerende og virksomheder har også andre partnere været involveret. Dette gælder ikke mindst universitetets undervisere, som er en helt nødvendig indgang til kontakt med de studerende og konkrete faglige forløb. Her viser en række interview-citater ligeledes, at underviserne er meget tilfredse med samarbejdet og udbyttet. Generelt kan man sige, at mange universitets-undervisere i dag har indset, at de studerende får stort fagligt udbytte og vigtig læring ud af at søge at anvende deres faglige kompetencer på konkrete projekter, men det er vanskeligt for underviserne ved egen kraft at organisere dette, da det typisk kræver mere tid og flere ressourcer end blot at afvikle normal undervisning. Her har IDEA i 2012 og 2013 kunnet afhjælpe denne ekstra belastning via de ressourcer Industriens Fond har stillet til rådighed. Endelig har der været involveret en række eksterne samarbejdspartnere i de forskellige forløb, herunder erhvervsfremmeorganisationer som Udvikling Fyn og enkeltpersoner med ekspertise og erfaring inden for innovationsområdet. Også her tyder interview-citater på stor tilfredshed med deltagelsen. Samlet set kan det derfor konkluderes, at VIIS projektet har skabt stor værdi for studerende, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Videnspredning Det er undervejs lykkedes VIIS projektet at skabe en del opmærksomhed om projektet og de anvendte metoder. Det gælder 3 artikler i landsdækkende dagblade, 12 artikler i lokale/regionale blade og 1 radioindslag. I 2014 afholdes to konferencer som vil styrke videnspredningen. Den ene er underviserrettet og afholdes d. 13. maj 2014, med forventet deltagelse af 100-150 deltagere fra videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervsfremmeorganisationer med mere. Invitationen til denne konference er sendt ud til en række undervisernetværk ved de videregående uddannelser. Den anden konference afholdes d. 3. juni 2014 med SDU Erhverv som hovedarrangør. Denne konference er rettet mod erhvervsvirksomheder, rådgivere o.l., og der forventes over 500 deltagere. Et af konferencens spor drejer sig om innovation og dette spor indledes med oplæg om VIIS projektet ved Professor Torben Bager og Adm. Dir. Lasse Heckmann fra Danoffice IT, som er en af VIIS virksomhederne. Som understøtning for vidensprednings-aktiviteten har IDEA Entrepreneurship Centre oprettet en særlig webside, en såkaldt Best Practice guide, som fortæller om projektet, dets metoder og erfaringer, bl.a. via en række video’er fra camps med udtalelser fra studerende og erhvervsledere (www.idea-camp.dk). På denne side er også uploaded en skriftlig camp-guide, som undervisere og andre kan bruge i tilrettelæggelsen og udførelsen af camp aktiviteter. Endelig vil evalueringsrapporten for VIIS projektet naturligvis blive brugt til at fortælle om projektet og dets resultater og metoder. Læring og anbefalinger VIIS projektet har bevidst søgt at eksperimentere med camp formen. En vigtig læring herfra er, at det er helt afgørende at skelne mellem problemudforskende og problemløsende camps. Førstnævnte kræver formulering af brede innovationsudfordringer, fokus på kreativitet og alsidigt sammensatte studenterhold. Sidstnævnte kræver formulering af snævre innovationsudfordringer, fokus på implementering og relativt ensidigt sammensatte studenterhold, typisk med dominans af en enkelt studieretning. 9 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 9 24/04/14 16.19 En anden vigtig lære er, at forventningsafstemning med virksomheden er helt afgørende for virksomhedens tilfredshed og udbytte. Hvis realistiske forventninger ikke er etableret på forhånd, kan resultatet blive skuffende for virksomheden, hvilket konkret skete i et enkelt tilfælde for VIIS projektet. En tredje vigtig lære og anbefaling er, at det er vigtigt at inddrage interne og eksterne samarbejdspartnere. Heldigvis er der både internt ved universitetet og eksternt blandt erhvervsfremmeorganisationer, konsulenter ol. en betydelig vilje til at yde en ekstra og frivillig indsats for at få camp-aktiviteter realiseret, både ved deltagelse i planlægningsfasen og i gennemførslen. Barrierer for udviklingen af innovationsrettet samarbejde mellem SMV’ere og universiteter Alt i alt er der grund til at tro, at de positive resultater, der er indhøstet i VIIS projektet med innovationscamps og -projekter, vil have en positiv effekt og føre til, at tilsvarende aktiviteter søges etableret andre steder i landet, til gavn for såvel studerende som SMV’ere. Imidlertid er der også grund til at være opmærksom på de barrierer, der er for spredningen, som kan bevirke, at spredningen går langsomt, hvis der ikke fortsat tages initiativ til at skubbe på udviklingen i form af ressourceallokering og projekter som VIIS. Disse barrierer findes både i virksomhederne og hos universiteterne. De mindre virksomheder har ofte et forholdsvis lavt videnniveau og svage erfaringer med samarbejdet med universiteter, som sammen med stor travlhed og pres på ledelsen gør det vanskeligt at få frigjort ressourcer til at prioritere og gennemføre camps og innovationsprojekter. Typisk har ledelsen i mindre virksomheder erkendt behovet for innovation, øget internationalisering og styrket professionalisering, men har alligevel vanskeligt ved at prioritere dette. Desuden har mange mindre virksomheder en vis skepsis over for, hvad studerende kan præstere. Når de møder studerende i en konkret samarbejdssituation overraskes de typisk positivt over den viden og energi, de studerende kommer med, men udgangspunktet er skepsis. Ved universiteterne ligger den største barriere hos underviserne og den svage prioritering af erhvervssamarbejde i ressourceallokeringen. Underviserne måles først og fremmest via deres forskningsaktivitet og kan derfor være tilbøjelige til at nedprioritere tidkrævende eksperimenter og metoder i undervisningen. Samtidig er regeringens og universiteternes faktiske prioritering af erhvervssamarbejde fortsat svag. De økonomiske ressourcer til universiteterne tildeles fortsat primært via undervisnings- og forskningspræstationer, ikke via erhvervssamarbejde og videnspredning. Derfor er entreprenørskabscentre og lignende centre ved universiteterne fortsat svagt funderede og har vanskeligt ved at løfte store ressourcekrævende opgaver som et program som VIIS. I et vist omfang kan der kompenseres for dette via private fonde, regionale myndigheder o.l., men der er risiko for manglende kontinuitet i arbejdet via denne projektbaserede finansieringsform. Noget af denne barriere kan overvindes, hvis det fremover i højere grad lykkes at indbygge camp-aktiviteter i eksisterende fag ved universiteterne. På denne måde sikres der, via ECTS bevillinger, et bedre finansielt grundlag for aktiviteten ligesom studieledere, institutledere og undervisere forpligtes til camp-aktiviteten via fagbeskrivelser. Men skal udbredelsen for alvor løfte sig, er der brug for supplerende finansiering til dækning af de ekstraomkostninger, der er ved denne form for undervisning. 10 Studerende og SMV-innovation Sammenfatning 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 10 24/04/14 16.19 Afslutningsvis vil IDEA Entrepreneurship Centre rette en stor tak til de mange, der har bidraget til at gøre VIIS projektet muligt og til en succes. Det gælder Industriens Fond, der stillede midler til rådighed, IDEAs mange samarbejdspartnere, såvel internt ved Syddansk Universitet som eksternt, og sidst – men ikke mindst – de mange erhvervsledere fra mindre virksomheder, som sagde ”ja tak”, da vi foreslog dem at deltage i camp aktiviteter, uden at vi dengang klart kunne sige, at det ville kunne skabe værdi for dem. Med denne rapport i hånden bliver det nemmere for os fremover at få virksomheder med på tilsvarende aktiviteter, til gavn for vores studerende og SMV’erne i regionen. 11 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 11 24/04/14 16.19 1. Indledning 1.1 Baggrunden for rapporten IDEA Entrepreneurship Centre, Syddansk Universitets kompetencecenter inden for innovation og iværksætteri, påbegyndte primo 2012 projektet VIIS (Viden og Innovation I små og mellemstore virksomheder via Studerende) med finansiel støtte fra Industriens Fond. Projektet VIIS har haft fokus på at skabe en videns- og innovationsbro mellem universitetsverdenen og vækstorienterede små og mellemstore virksomheder (SMV’ere), således at disse SMV’ere har kunnet udnytte og udvikle deres innovative kapacitet og derigennem konkurrenceevne. SMV’erne har via samarbejdet fået tilført nye ideer og viden, og de universitetsstuderende har fået afprøvet deres teoretiske viden i praksis og skabt netværk til erhvervslivet. Selve VIIS projektets indhold, fokus og udfoldelse uddybes senere i rapporten. VIIS projektets overordnede forløb kan skitseres og konceptualiseres via et ”før”, ”under” og ”efter” forløb. Før selve projektforløbet har fokus været på at udvikle projektets rammer, beskrive de respektive aspekter og partnere, samt fastlægge hvordan projektet skulle udfoldes i praksis. Under projektforløbet har de forskellige projektaktiviteter været implementeret og udfoldet og selve interaktionen imellem universitetsverdenen og SMV’erne har været omdrejningspunktet. Hvad angår efterforløbet af projektet, altså opfølgning, vidensdeling og nye tiltag, er denne rapport det overordnede udgangspunkt. Denne rapport er således en del af sidste fase, altså efterforløbet, og er en evaluering af projektets samlede forløb, herunder aktiviteter og resultater. Rapporten opsummerer de enkelte aktiviteter, men lægger mest vægt på at redegøre for det samlede forløb, set som et overordnet koncept. Et koncept, der kan og bør kopieres og anvendes af andre uddannelsesinstitutioner og SMV’ere. 1.2 Fokus i rapporten Det overordnede fokus i denne evalueringsrapport er at belyse følgende: ”Hvilke aktiviteter og resultater har VIIS projektet medført, og hvordan kan den generede viden, indsigt og erfaringer ved projektet videreudvikles og spredes til andre relevante aktører inden for og uden for regionens grænser?” 1.3 Rapportens tre overordnede fokusområder Ovennævnte kan operationaliseres til tre grundlæggende fokusområder, som danner den overordnede ramme for rapportens struktur og indhold. • Evaluering: Evaluering af VIIS projektets enkelte og samlede aktiviteter og resultater. • Videndeling: Udarbejdelse af strategi for videndeling af VIIS konceptets brugbare aspekter. • Next Step: Overvejelser og anbefalinger til fremtidige fokusområder i relation til VIIS. 1.4 Best Practice guide Denne rapport er fokuseret på evaluering af det samlede VIIS projekt, dets aktiviteter og ikke mindst resultater. Herudover er fokus på at beskrive den videre videndelingsproces samt forslag til videreudvikling af VIIS konceptets præmisser. Ved siden af disse elementer er der i forbindelse med VIIS projektets forløb blevet udarbejdet en omfattende ”Best Practice” guide indeholdende case-materialer, vejledningsguides, værktøjer, erfaringsopsamling, video’er o.l. Denne Best Practice guide vil ikke umiddelbart være i fokus eller inddrages i større omfang i 12 Indledning 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 12 24/04/14 16.19 denne rapport. Et kort afsnit vil dog være afsat til at beskrive guidens omfang, elementer og opbygning, men kun ganske overordnet. Ønskes der derimod et dybere indblik i Best Practice guiden, henvises der i stedet til guidens placering: www.idea-camp.dk 1.5 Rapportens disposition Denne rapport indeholder 12 overordnede afsnit, med dertil hørende underafsnit. De ti afsnit omfatter følgende: • Afsnit 1 – Indledning: I dette første afsnit er omdrejningspunktet at fastlægge baggrunden og motivet for at udarbejde rapporten, samt overordnet at udspecificere rapportens fokus og indhold. Sagt med andre ord beskrives det ganske kort, hvorfor rapporten er udarbejdet, og hvad den indeholder. • Afsnit 2 – Om VIIS Projektet: I andet afsnit er fokus rettet mod at fremhæve baggrunden for VIIS projektet. Dette omfatter bl.a. indblik i de rationaler, der ligger til grund for udførelse af et projekt af denne type, projektets opbygning, støttemæssige aspekter, samt hvilke aktører der har haft indflydelse på projektets udførelse. • Afsnit 3 – Projektets tilgang: I afsnit tre diskuteres det, hvordan projektets tilgang- hvad angår udførelse, læring og tilpasning - har været, via en såkaldt iterativ læringsproces. • Afsnit 4 - Mål og kriterier: I fjerde afsnit er fokus på at beskrive og uddybe de mål og kriterier, der som udgangspunkt blev fastsat for VIIS projektets. Disse mål og kriterier drejer sig om henholdsvis procesmæssige mål, som f.eks. antal camps o.l. samt effektmæssige mål, som f.eks. tilfredshed, læring og forbedrede innovationspræstationer og samarbejdsrelationer. • Afsnit 5 – Evalueringsmetode: I femte afsnit gennemgås det hvordan og hvilke metoder der er anvendt til at evaluere det samlede projekt. Dette gøres for at danne overblik og forståelse i forhold til at kunne sammenholde effekten af projektet med de fastsatte mål og kriterier. • Afsnit 6 – Procesmæssige resultater: I dette afsnit uddybes de procesmæssige resultater. Dette gøres ved bl.a. at udspecificere arten, antallet og lignende aspekter omkring de afholdte aktiviteter, i form af camps, projekter, PR aktiviteter, ol. • Afsnit 7 – Effektmæssige resultater: I syvende afsnit analyseres og beskrives det, hvad de forskellige aktører, herunder virksomheder, studerende og samarbejdspartnere, mere konkret fik ud af VIIS projektets forløb i form af bl.a. læring og innovationsforøgelse. • Afsnit 8 – Læring og anbefalinger: I afsnit otte beskrives de læringsmæssige aspekter VIIS projektet har været med til at generere i løbet af projektperioden. Dette drejer sig bl.a. om, hvordan lignende projekter kan og bør udformes, justeres og afholdes i fremtiden, såvel som hvilke aspekter man skal være opmærksomme på • Afsnit 9 – Best Practice guide: I niende afsnit gennemgås Best Practice guiden ganske kort. Her beskrives de forskellige elementer i guiden, rationalerne bag, og hvordan guiden kan finde anvendelse over for andre interesserede aktører i og uden for Region Syddanmark. • Afsnit 10 – Afslutning og vidensdeling: I sidste afsnit afsluttes rapporten med en ganske kort opsummering af rapportens vigtigste budskaber samt en kort beskrivelse af de vidensdelingsmæssige aktiviteter der er planlagt gennemført i den nærmeste fremtid. 13 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 13 24/04/14 16.19 2. Om VIIS projektet 2.1 Projektets baggrund Finanskrisen og presset på SMV’erne Finanskrisen fik især alvorlige konsekvenser for de danske SMV’ere, hvor et betydeligt antal har måttet dreje nøglen om siden 2009. Hvor de store virksomheder relativt hurtigt kunne tilpasse sig de nye vilkår, med vækst på en række fjernmarkeder koblet med negativ vækst i Danmark og de fleste europæiske lande, så var mange SMV’ere ude af stand til at omstille sig tilstrækkeligt hurtigt. En medvirkende årsag hertil var, at de mindre danske virksomheders produktivitet og konkurrenceevne blev svækket i årene op til finanskrisen. Dette skyldes mange faktorer, herunder svækket innovationskraft i virksomhederne og svækket evne til at opnå effektiviseringer. Højkonjunkturen i perioden 2005-2007 skabte en meget stærk efterspørgsel i såvel Danmark som i nærmarkederne, som ikke animerede de mindre virksomheder til at effektivisere og skabe nye innovative produkter og ydelser. Resultatet blev et hårdt tilbageslag for dansk økonomi som helhed og de mindre virksomheder i særdeleshed. Op mod 200.000 arbejdspladser gik tabt, dels pga. virksomhedslukninger og dels på grund af udflytning af arbejdspladser til lavtlønslande. Gennemgående blev de mindre virksomheder ramt hårdere af finanskrisen end de store virksomheder, bl.a. fordi flertallet af de mindre virksomheder ikke havde været i stand til at koble sig på væksten i Asien og andre verdensdele, i modsætning til de store virksomheder. Dette var den dystre baggrund, da IDEA Entrepreneurship Centre i 2011 ansøgte Industriens Fond om midler til projekt VIIS. Grundtanken bag projektet var, at de mindre virksomheder har stærkt brug for at få tilført ny viden og innovationskraft via kontakt og samarbejde med forsknings- og uddannelsesverdenen. Traditionelt har en stor andel af de danske SMV’ere ingen eller kun svage relationer til universiteter og andre vidensinstitutioner modsat mange af de større virksomheder. En af vejene til at styrke dette samarbejde består i at bruge studerende som brobyggere. Studerende er en billig ressource med betydeligt potentiale til værdiskabelse i de mindre virksomheder, som ofte overses af virksomhederne. Det var her VIIS projektet ville sætte ind, og udvikle nye metoder til at styrke vidensoverførsel og innovationskraft til de mindre virksomheder samtidig med, at de studerende fik styrket deres læring ved at bruge fagligt-teoretiske kompetencer på konkrete innovationsudfordringer i virksomhederne. Begrænset samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og SMV’er Så via systematisk involvering af studerende i innovationsaktiviteter og vækstorienterede projekter kan SMV’ere styrke deres innovations- og vækstkapacitet. For som det fremgår, har mange SMV’ere brug for globalt udsyn, komplementær viden og eksterne ideer for opnå bedre konkurrencedygtighed. En billig og næsten uudnyttet ressource til dette er studerende, som er fyldt med ny viden og iderigdom. 14 Om VIIS projektet 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 14 24/04/14 16.19 I dag er samarbejdet mellem store virksomheder/koncerner og universiteter udbredt til gavn for begge parter. Der udveksles løbende viden mellem disse parter, og forsknings- og udviklings-samarbejde er en tradition og har vist sit værd igennem lang tid. Parterne har den samme kultur, de samme tidshorisonter og de samme ressourcer. Ledelsen i de store virksomheder har normalt en videregående uddannelse og er bekendt med universitetsverden. Tilsvarende søger studerende fra universiteter ofte job hos de store virksomheder, når de har afsluttet deres uddannelse. Derimod er der ikke en tradition for at lave et udbredt samarbejde mellem SMV’ere og universiteter, og de studerende ser sjældent disse virksomheder som en del af deres fremtidige karrierevej, og søger derfor ikke naturligt deres fremtidige job hos SMV virksomheder, som ofte kun har få ledere og medarbejdere med en videregående uddannelse. VIIS Projektet kan overordnet ses som et isbryder-projekt for fremtidigt samarbejde mellem SMV’er og universitetsstuderende. Når først succesrige forløb er gennemført og dokumenteret, vil SMV’erne være interesserede i en gentagelse og vil også fortælle andre virksomheder om mulighederne via netværk. Tilsvarende vil den skepsis, der er på universiteterne blandt studieledere, undervisere o.a., kunne vendes til noget positivt. En win-win situation kan derved skabes og grundlaget for styrket, selvfinansieret samarbejde være skabt. VIIS Projektet vil med andre ord bygge bro mellem uddannelsesverden og de mange SMV’er, som præger den danske erhvervsstruktur, således at begge parter opnår en gensidig værdiudveksling i form af øget viden og innovation i virksomhederne og en praktisk læring og netværk for de studerende. Alt sammen til gavn for det danske erhvervs konkurrenceevne, igennem en optimering af de 3 V’er, viden, vækst og velfærd. VIDEN Væ k S T V E L Fæ R D 2.2 Projektets indhold og fokus Projektets overordnede fokus VIIS Projektets kerne og overordnede fokus kan sammenfattes som følgende: Målet for VIIS projektet er systematisk at løfte det mindretal af SMV’er, som har demonstreret vækstpotentiale. Midlet hertil er at skabe en VIDENS- OG INNOVATIONSBRO mellem SMV vækstlaget og universiteternes studerende, til gavn for begge parter. Det særlige ved VIIS er, at det kobler grupper af studerende og nyuddannede med konkrete projekter i SMV’erne, fx rettet mod at løfte en ny international udfordring eller udvikle nye produkter, services og processer. Eksperimenter i de senere år med innovationscamps o.l. har vist, at grupper af studerende og nyuddannede kan bidrage væsentligt til at overføre viden og skabe innovation og nytænkning i SMV’ere. 15 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 15 24/04/14 16.19 Nye input og nye arbejdspladser SMV’ere er netop grundlaget for ny vækst i Danmark, for den store jobskabelse finder sted i yngre, innovative og vækstorienterede virksomheder. Derfor er det helt afgørende at sætte skub i deres innovationskraft, videnniveau og globale udsyn, bl.a. på baggrund af vidensdeling med universitetsverden. SMV’ere er ”født” på en ide og har tendens til låse sig fast i et bestemt spor. Studerende er i stand til at inspirere, stille spørgsmål og tænke ud af boksen. Specielt i den tidlige innovationsfase kan studerende skubbe til virksomhederne, men det kræver medvirken fra en systematisk brobyggerorganisation som IDEA. En sådan aktivitet indgår ikke normalt i undervisningen. Denne form for systematisk involvering af studerende i innovationscamps og vækstorienterede projekter rettet mod alle vækstorienterede SMV’ere er ikke set tidligere. Projektet kan derfor nå længere ud til målgruppen og kan formidle erfaringerne bredt i andre regioner og samfundet som helhed. Gensidig værdiudveksling parterne imellem Projektet har fokuseret på innovations- og vækstudfordringer formuleret af SMV’ere. Den bærende idé har været at skabe en win-win situation for SMV’ere og studerende, hvor SMV’ere får tilført ny viden og styrket deres innovations- og vækstkapacitet, medens de studerende får ny læring fra praksis såvel som netværk til lokale erhvervsaktører. TEORI STUDERENDE I N N O VAT I O N VIRkSOMHEDER PRAkSIS Udvælgelse: Metodisk har projektet taget afsæt i de statistiske SMV data, der hvert år indsamles af Ernst & Young i forbindelse med deres årlige landsdækkende konkurrence Entrepreneur of the Year. Det drejer sig om samtlige danske succesrige virksomheder med minimum 20 ansatte, positiv egenkapital/resultat samt vækst i såvel ansatte som bruttoavance/omsætning (15%) inden for det seneste år. I gennemsnit har der årligt på landsplan været ca. 1000 af denne type virksomheder i de senere år, hvoraf 2-300 har været beliggende i Region Syddanmark. Tre former for innovationssamarbejde Metoden har været at kontakte disse 2-300 syddanske SMV’ere og tilbyde dem tre former for samarbejde med studerende fra Syddansk Universitet: 1. Virksomhedsintern innovationscamp (omfatter én virksomhed/foregår i virksomheden) Selve campen er arrangeret i samarbejde med en virksomhed, hvor de studerende inviteres til at løse en udfordring. Campen foregår på virksomhedens egne arealer, hvis det er 16 Om VIIS projektet 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 16 24/04/14 16.19 muligt. Det kan tilføre processen øget relevans og synergi, ved at udvalgte medarbejdere fra virksomheden også deltager. Der er tale om enkeltstående camps, der bliver afviklet ad en omgang og ikke over en længere periode. 2. Fælles innovationscamp (flere virksomheder/foregår på universitet) Fællescamps er med deltagelse fra flere virksomheder. De kan have de samme udfordringer – eller nogle helt individuelle. Fællescamps bliver afholdt et neutralt sted såsom universitetet, et mødelokale eller lignende. Hver virksomhed får tilknyttet et hold studerende, der bidrager med nye idéer og inspiration til virksomhedens udfordring. 3. Innovationsprojekter (længerevarende innovation/ intraprenørskabs projekter) Innovationsprojekter er længerevarende forløb, og kan være en del af en uddannelse, hvor de studerende modtager ECTS-point for deres deltagelse. Virksomheden, der stiller udfordringen, forsyner de studerende med relevante data og informationer. Undervejs vejleder den tilknyttede underviser de studerende, typisk sammen med virksomheden. Den mest ressourcekrævende, men også den mest givende form for virksomhederne, har været afholdelse af innovationscamps, hvor processen indeholder flere forskellige faser: • Formulering af innovations- eller vækstudfordring (virksomhed i samspil med IDEA) • Kritisk vurdering af udfordring (studerende i samspil med IDEA) • Udvikling af ideer og koncepter til løsning af udfordring (studerende i samspil med IDEA) • Dialog om ideer/koncepter (studerende, virksomhed og IDEA i samspil) • Implementering/revurdering (virksomhed i samspil med IDEA) Helt overordnet har VIIS projektets formål været at udvikle et nyskabende, inspirerende og økonomisk bæredygtigt koncept, der styrker dansk industris og erhvervslivs konkurrenceevne. Kernen i VIIS er at styrke samspillet mellem de vækstorienterede små og mellemstore virksomheder (SMV’ere) og universiteternes studerende og nyuddannede, med afsæt i konkret samarbejde om at udvikle innovation, skabe vækst og udveksle ny viden. 2.3 Projektets gavnlige effekter Som det fremgår, skaber VIIS projektet potentielt flere gavnlige effekter, overfor de to overordnede aktørgrupper, studerende og SMV’erne. SMV’erne må fastslås at være den primære målgruppe for projektet og projektets fokus på at løfte disse udviklings- og vækstmæssigt. Ikke desto mindre vil den sekundære målgruppe, de studerende, ligeledes høste flere gavnlige effekter ved at deltage i VIIS projektet • SMV’er: For SMV’erne skabes der især værdi i den tidlige udviklings- og innovationsfase, hvilket være sig inden for udvikling af nye produkter, processer, markeder osv. Denne værdi skabes som tidligere nævnt via en øget interaktion imellem studerende og virksomhederne, med udgangspunkt i disses formulerede problemstillinger. De studerende kommer med ny viden, kompetencer og ikke mindst et åbent sind, hvilket som sagt har vist sig som et yderst gavnligt element over for virksomheder, der oftest har svært ved at se tingene fra nye udfordrende vinkler. Sekundært vil SMV’erne desuden få adgang og netværk til fremtidig arbejdskraft og mulighed for at igangsætte andre former for samarbejde med universitetet. Deres viden, forståelse og tilgang til universitets- og undervisningsverdenen udvides med andre ord. 17 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 17 24/04/14 16.19 • Studerende: Værdien og den gavnlige effekt for de studerende og nyuddannede består i, at de får udviklet vigtig komplementær viden ved at arbejde med konkrete, innovative og tværfaglige problemer sammen med virksomhederne – og derved bliver en mere værdifuld arbejdskraft for virksomhederne. De får med andre ord udvidet deres praktiske kompetencer og suppleret/komplementeret den teoretiske viden, de har opbygget igennem studierne. Herudover opnår de netværk og adgang til SMV’er i lokalområdet, og mulighed for at se hvilke spændende udfordringer disse besidder. De opnår en erfaring og forståelse af, at SMV’er også er spændende arbejdspladser, som byder på masser af spændende udfordringer. Herudover skaber VIIS projektet indirekte værdi og gavnlige effekter over for det danske samfund i mere bred forstand i form af øget viden og vækst i SMV’erne, og derigennem flere arbejdspladser og en øget velfærd i samfundet, hvilket tidligere er sammenfattet i de 3 V’er (viden, vækst og velfærd) 2.4 Projektets parter I VIIS projektet er der udover IDEA Entrepreneurship Centre som projektstyrende enhed, tre andre aktørgrupper involveret. Dette omfatter mere specifikt følgende: • Virksomheder: De respektive SMV’er der dels har indvilliget i at deltage og dels er udvalgt til at kunne deltage. Som udgangspunkt omfatter denne aktørgruppe som sagt SMV’ere inden for vækstlaget i Region Syddanmark, med hovedvirke indenfor industrierhverv. • Studerende: Studerende fra videregående uddannelser. Denne aktørgruppe omfatter primært studerende fra Syddansk Universitet, campus Odense og Kolding, men kan i mindre grad også omfatte studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt. • Samarbejdspartnere: Sidste aktørgruppe omfatter de parter, der ikke umiddelbart kan kategoriseres under en af de to overnævnte. Dette drejer sig primært om offentlige parter, som f.eks. ”Udvikling Fyn”, der har bidraget med viden og ressourcer til visse dele af VIIS projektets forløb. Herudover kan nævnes udviklings og rådgivningsfirmaet ”Force Technology” som ligledes, dog i begrænset omfang, har bidraget med viden og kompetencer. Disse tre aktørgrupper, virksomheder, uddannelsesinstitutioner (studerende) samt offentlige institutioner, benævnes ofte som et såkaldt ”Triple Helix” samarbejde. Et samarbejde der netop grundet disse tre aktører, med hver deres unikke og særprægede kompetencer, motiver og ressourcer, skaber gunstige vilkår for nytænkning og innovation. 18 Om VIIS projektet 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 18 24/04/14 16.19 Figur 2.4 - VIIS Projektet som et Triple Helix samarbejde UDDANNELSES INSTITUTIONER GRAFIk kOMMER IDEA PRAkSIS OFFENTLIGE INSTITUTIONER S M V ’e r Som det ligeledes fremgår af overstående figur, er det IDEA Entrepreneurship Centre’s rolle at facilitere dette Triple Helix samarbejde, altså VIIS Projektet, og stå som bindeled imellem de forskellige aktører. Sagt med andre ord er det som sagt IDEA Entrepreneurship Centre’s rolle at skabe denne såkaldte ”Viden og innovationsbro” parterne imellem, specielt uddannelsesinstitutionen SDU og de forskellige SMV’er. 2.5 Projektets tidsmæssige og finansielle ramme Tidsmæssig ramme Projektet startede primo 2012 og afsluttes medio 2014. I følgende Gant diagram ses den oprindelige budgetterede tidsmæssige ramme for det samlede projekt. Rammen er til dels overholdt med få justeringer undervej, dog er sidste fase ”formidling, rapportering og evaluering” rykket til første og andet kvartal 2014. 19 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 19 24/04/14 16.19 År 2012 0,1 0,2 0,3 0,4 År 2013 0,1 0,2 0,3 0,4 0,1 Opstart af projekt Opstart af projekt Fremstille detaljeret projektplan Fremstille detaljeret projektplan Etablering af styregruppe Etablering af styregruppe Afklare projektresourcer Afklare projektressourcer Identifikation/screening af SMV’ere Identifikation/screening af SMV’ere Kvalificering via EOY kandidatliste Kvalificering via EOY kandidatliste valg af cases, kontakt og aftale Endelig valg af cases, kontakt og aftEndelig ale standarder internt og ekstremt standarder internt og ekstremt Planlægge gennemførsel af interview Planlægge gennemførsel af interview ekstern samt internt ekstern samt internt Dialog med SMV’ere Dialog med SMV’ere Gennemføre besøg og indgå aftalerGennemføre besøg og indgå aftaler Opfølgende interview i virksomheder Opfølgende interview i virksomheder GRAFIk kOMMER etc. Dialog med undervisere/studievejledere Dialog med undervisere/ Interview med studerende og undervisere studievejledere etc. Opbygning af modeller Interview med studerende og undervisere Gennemførelse af 50 projekter og 12 camps Opbygning af modeller Planlægning og gennemførsel af de første forløb Gennemførsel af 50 projekter og 12 camps lareforløb klynge- og samarbejdsmuligheder Planlægning og gennemførsel af deAfk første på tværs af virksomheder Afklare klynge- og samarbejdsmuligheder Videnspredning internt til deltagende virksomheder på tværs af virksomheder Videnspredning gennem medier til offentligheden Videnspredning internt til deltagende Bane vejen for de næste cases virksomheder Videnspredning gennem medier til Formidling, rapportering og evaluering Planlægning og gennemførelse af workshops offentligheden både intern og eksterne forløb Bane vejen for de næste cases Vidensspredning gennem artikler Formidling, rapportering og evaluering Planlægge og gennemføre konference Planlægning og gennemførsel af workshops både interne og eksterne forløb Delevaluering af forløb Vidensspredning gennem artikler Slutevaluering af forløb Udarbejde Best Practice manualer Planlægge og gennemføre konference Delevaluering af forløb Slutevaluering af forløb Udarbejde Best Practice manualer Finansiel ramme Projektets budgetterede totale omkostninger var på 4.464.262 kr. Industriens Fond blev ansøgt om 3.165.542 kr., med en fordeling på 1.410.071 kr. i 2012 og 1.755.471 i 2013. De deltagende SMV’ere og Syddansk Universitet/IDEA havde en medfinansiering af projektet på 1.298.720 kr., fordelt ligeligt over de 2 år. SMV’erne, der har deltaget i campene, har skulle betale 15.000 kr. pr. camp. Syddansk Universitet/IDEA financierede udgifter til projektledelse og administration, på samlet 1.118.720 kr. Medfinansieringsprocenten fra Syddansk Universitet/IDEA og SMV udgør således 29 %. 20 Om VIIS projektet 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 20 24/04/14 16.19 3. Projektets tilgang 3.1 Iterativ læringsproces VIIS projektet har været planlagt som en struktureret sekventiel proces, med start primo 2012 og slut ultimo 2013. Imidlertid har den læring, udvikling og tilpasning, der har fundet sted, undervejs ikke været udelukkende sekventiel, selv om projektets overordnede rammer er blevet overholdt. Processen har i højere grad været styret af feed-back læringsloop, forstået på den måde, at hvert nyt skridt, der er taget i VIIS projektet, har bygget oven på de antagelser, den læring og de erfaringer, der har fundet sted forudgående. Projektforløbet har således ikke været en udelukkende deduktiv proces, hvor en teoretisk allerede afprøvet referenceramme (noget generelt) er blevet anvendt på de enkelte praktiske cases (noget specifikt). Projektforløbet har dog heller ikke været udelukkende induktivt, hvor hver enkelt specifik case (innovationscamp ol.) er gennemført tilfældigt med det formål at oparbejde en generelt gældende ramme for, hvorledes aktiviteter som VIIS bør afholdes i fremtiden. Derimod har VIIS projektet bygget på en bevidst iterativ proces, hvor det, med afsæt i foreliggende viden og metoder inden for området, har været i fokus at lære undervejs og bygge videre på de indhøstede erfaringer. Sigtet har således været at danne erfaringer ud fra det praktiske, eksperimentere, afprøve og lære nyt. På den måde har det været muligt at tage det bedste fra det allerede etablerede felt og supplerede det med rettelser, korrektioner og tilføjelser fra egne erfaringer, og herigennem danne vores egen Best-Practice tilgang til det at arbejde med studerende og virksomheder i et innovationsperspektiv. 3.2 En build-measure-learn tilgang Hele denne tilgang, med at eksperimentere på baggrund af fastsatte antagelser, afprøve, lære og tilpasse processen undervejs, ligger i høj grad i forlængelse af den filosofi og de metoder, der kendes fra Lean Startup tankegangen (www.theleanstartup.com). I denne iværksætter- og innovationstilgang, som især Eric Ries har udviklet, er udgangspunktet netop den læringsmæssige værdi, som opstår på baggrund af eksperimentering og afprøvning af forskellige antagelser og hypoteser. Ries beskriver forløbet ud fra nedenstående build-measure-learn model: IDEAS BUILD LEARN PRODUCT D ATA MEASURE 21 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 21 24/04/14 16.19 Som det fremgår af modellen er udgangspunktet her build-measure-learn feedback loopet, tre elementer som ligeledes har været essentielle omdrejningspunkter for VIIS projektets tilgang. Som udgangspunkt er der forud for hver virksomhedscamp blevet (1)bygget en ramme samt en række antagelser for, hvordan camp’en skulle forløbe, hvor lang tid den skulle vare, hvor den skulle afholdes, samt en masse andre håndgribelige såvel som uhåndgribelige ideer, forventninger og formodninger. Herefter er selve camp’en blevet gennemført, afprøvet og testet, hvorved resultater og forløbet har kunnet (2)måles ved hjælp af tilfredshedsmåling, egne observationer, samtaler og det konkrete udfald på dagen. Disse data, tavs såvel som nedskrevet, har efterfølgende været udgangspunkt for (3)læring og ny erfaringsopbyggelse af, hvad der virker og ikke virker i konteksten, hvad der skaber positive resultater i form af succesfulde camps, og ligeså vigtigt, hvad der ikke gør. Denne læring har efterfølgende været udgangspunktet for generering af nye ideer, antagelser og eksperimenter, som igen har dannet udgangspunkt for efterfølgende opbyggelse og afholdelse af innovationscamps og andre aktiviteter. Således har der konstant været tale om eksperimenter i forbindelse med VIIS projektets forløb, hvorfor alle elementer og aktiviteter ikke har været lige positive, men stadigvæk har tjent som vigtige læringselementer. Ikke kun VIIS projektets enkelte camps og aktiviteter, men også det samlede VIIS projekt kan og bør derfor ses som en stor erfaringsopbyggelse, der ligeledes har medvirket til at generere nye ideer, erfaringer og forslag til, hvorledes VIIS-lignende fremtidige projekter kan og bør afholdes for at skabe den største effekt for de implicerede parter. Det samlede mål for IDEA Entrepreneurship Centre har dels været at opfylde de fastsatte konkrete mål og kriterier (jf. afsnit 4) og at opbygge og dele ny viden om mulighederne for at styrke samspillet mellem universitetsstuderende og småvirksomheder på innovationsområdet. Konkret søges den oparbejdede viden formidlet via den til formålet udviklede Best Practice guide samt andre vidensdelingsaktiviteter (jf. afsnit 10). 22 Projektets tilgang 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 22 24/04/14 16.19 4. Mål og kriterier for projektet Som beskrevet i afsnit 2 er målet for VIIS projektet at bygge bro mellem universitetsverden og de mange SMV’er, den danske erhvervsstruktur er præget af, således at disse kan løfte deres vidensniveau og innovation og derigennem vækst. En viden og vækst der i sidste ende også kommer hele samfundet og velfærden til gode. Det overordnede mål for VIIS projektet er således, som også omtalt tidligere, systematisk at løfte det mindretal af SMV’ere, som har demonstreret vækstpotentiale. Midlet hertil er at skabe en ”videns- og innovationsbro” mellem SMV vækstlaget og universiteternes studerende, til gavn for begge parter. En sidegevinst og et sekundært mål er derfor at skabe værdi for de mange studerende, der medvirker til at danne denne videns- og innovationsbro til virksomhederne, i form af en øget praktisk innovationsforståelse og afprøvning af deres teoretiske viden i en tværfaglig kontekst. Kigges der på VIIS projektets mere konkrete (operationelle) mål, de såkaldte Key Performance Indicators (KPI’er), kan disse sammenfattes i to overordnede former for mål, nemlig (1)Procesmæssige mål og (2)Effektmæssige mål. Disse operationelle mål er udformet således, at de netop er mere operationelle, lettere at forfølge, men også til at evaluere på efterfølgende. 4.1 Procesmæssige mål De procesmæssige mål omfatter hovedsageligt kvantitative mål, som er sat for konkrete aktiviteter i forbindelse med projektets forløb. Dette drejer sig mere konkret om, hvor mange innovationsforløb, dækkende over de tre forskellige typer, der skulle gennemføres i løbet af de to år, hvor meget PR dækning der skulle skabes, samt hvor meget videnoverførslen til andre uddannelsesinstitutioner ol. minimum skulle omfatte. Følgende er fremhævelse af de konkret procesmæssige mål, der konkret blev opstillet for det samlede VIIS projekt ved starten: 1.Forløb: • Afholdelse af 12 virksomhedsinterne camps i SMV’ere. • Afholdelse af 2 store fællescamps for flere virksomheder (minimum 6 SMV’ere og minimum 200 studerende/nyuddannede pr. camp). • Gennemførelse af 50 innovationsprojekter. 2. • • • • • PR aktiviteter: Offentliggørelse af 4 artikler i landsdækkende dagblade Offentliggørelse af 4 artikler i regionale dagblade. Offentliggørelse af 4 artikler i fagblade. Opnåelse af 1 indslag i Radio. Opnåelse af 1 indslag i TV. 3. Vidensoverførsel • Afholdelse af 4 seminarer/møder i de 4 andre regioner om overførsel af projekterfaringer. • Gennemførelse af 1 landsdækkende konference – i samarbejde med relevante myndigheder og organisationer • Gennemførelse af evaluering af det samlede projekt. • Bidraget til at igangsætte et tilsvarende projekt i mindst 1 anden region. 23 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 23 24/04/14 16.19 • Sikret fortsættelse af projektet i Region Syddanmark via SMV-medfinansiering og offentlig finansiering. 4.2 Effektmæssige mål Overnævnte KPI’er er målepunkter for VIIS projektets forløb og konkrete aktiviteter, men er som udgangspunkt kun midler til at nå målet, som netop er vækst og innovationsskabelse i SMV’ere. Følgende målepunkter er anvendt som KPI’er til at vurdere, hvorledes VIIS projektet har præsteret mht. denne vækst og innovationsskabelse, og dermed haft den ønskede effekt: • Gennemført løbende evaluering af afsluttede camps og projektsamarbejder hvor: a. Mindst 80 % af SMV’erne vurderer, at udbyttet af ”camps” har været positivt. b. Mindst 50 % af SMV’erne vurderer, at udbyttet af ”projekter” har været positivt. • Bidraget til at igangsætte 30 innovations- og vækstprojekter i SMV’ere. • Bidraget til at afslutte 10 innovations- og vækstprojekter i SMV’ere inden 2014. • Herudover forventes det, at projektet vil fortsætte med at sætte sig spor i form af yderligere innovation og vækst, efter projektets hovedaktiviteter er afsluttet d. 31/12 2013. Den samlede skabelse af nye arbejdspladser i Region Syddanmark, som resultatet af projektet vurderes at blive 500 medarbejdere i perioden 2012-2017. 24 Mål og kriterier for projektet 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 24 24/04/14 16.19 5. Evalueringsmetode Der findes mange forskellige måder at evaluere projekter på. Man kan fokusere på processen eller resultatet, evalueringen kan foregå løbende eller ved afslutningen, og evalueringen kan være intern eller ekstern. I dette tilfælde har der været løbende dataindsamling fra camps o.l., men evalueringen har primært fundet sted i forbindelse med afslutningen af projektet. Evalueringen har både fokus på proces og resultater, og den rækker frem mod kommende aktiviteter i form af Best Practice anbefalinger. Opgaven er derfor at evaluere det samlede VIIS projekt, for herigennem at fastlægge og belyse, hvorledes projektet har levet op til de mål og kriterier, der som udgangspunkt blev fastsat for projektet. Til dette formål anvendes der flere forskellige metodiske værktøjer, hvoraf nogle indgår i akronymet SOLID, der kort fortalt står for Spørgeskema, Observation, Litteraturstudie, Interview og Dokumentstudie. I forbindelse med VIIS projektet giver det god mening at tage udgangspunkt i de mål, der oprindelig blev fastsat for projektet, og herudfra definere hvilke metoder, der har været anvendt og vil blive anvendt til at belyse, hvorledes disse mål er opfyldt. Til dette formål og som pointeret i afsnit 4, skelnes der mellem procesmæssige- og effektmæssige mål, hvilket ligeledes er en skelnen, der fastholdes i dette metodiske arbejde. 5.1 Procesmæssige mål og den evalueringsmæssige metode Som også omtalt i afsnit 4 skelnes der mellem (1)forløb, (2)PR aktiviteter, samt (3)vidensdelingen. Disse tre områder er blevet evalueret, noteret og dokumenteret løbende projektforløbet igennem. Det overordnede metodiske arbejde har her været at beskrive og dokumentere de enkelte aktiviteters forløb, via bl.a. observationer, fotooptagelser, videooptagelser samt noter. Alt sammen data der er indsamlet, bearbejdet og gemt på www.idea-camp.dk hjemmesiden, og som yderligere præsenteres, dog kortfattet, senere i denne rapport. Mere konkret har følgende evalueringsmetodiske tiltag været gennemført i forbindelse med de tre overordnede procesmæssige aktiviteter: Forløbet: I forbindelse med evaluering af selve forløbet, herunder afholdelse af de enkelte innovationstiltag/forløb (jf. (1)virksomhedsinterne innovationscamps, (2)fælles innovationscamps og (3) innovationsprojekter) har fokus her været på at kunne dokumentere og beskrive de forskellige forløb. Derfor er der efter hvert forløb foretaget notering og beskrivelse af aktivitetens indhold og omfang, herunder camptype, dato, sted, deltagere, længde, fokus, udbytte osv. Herudover er der under hvert forløb blevet foretaget observationer og dokumentation i form af bl.a. fotografier og videooptagelser. Dette datamateriale er præsenteret på projektets hjemmeside og gennemgås senere i rapporten. PR aktiviteter: Der har som tidligere omtalt været fokus på at skabe PR omtale i hele projektets forløb. Hvilket har krævet flere arbejdstimer og flere forgæves forsøg. Overordnet har arbejdet dog i stor grad været givende, og adskillige artikler i aviser, fagblade ol. er blevet publiceret. Måden, PR aktiviteterne er blevet evalueret på, er ved at notere udgivelsessted, dato og overskrift på den enkelte PR aktivitets kilde. Den samlede liste over PR-mæssige aktiviteter er ligeledes samlet og udlagt på projektets hjemmeside, og gennemgås tilsvarende senere i rapporten. 25 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 25 24/04/14 16.19 Videndeling: Det praktiske arbejde med at vidensdele VIIS projektets resultater, læring og erfaringer er på nuværende tidspunkt kun lige påbegyndt, og kan derfor ikke endnu dokumenteres eller opsummeres. Fremadrettet vil de forskellige aktiviteter for vidensdeling, herunder konferencer, dokumenteres og evalueres via beskrivelse, film og fotofremstilling. Vidensdelingsaktiviteter og evaluering heraf gennemgås senere i rapporten. Overodnet gælder det for de procesmæssige mål, og det heraf tilknyttede evalueringsmæssige metodiske arbejde, at måden, der evalueres på, er ved at fastlægge, om den gældende aktivitet er opfyldt. Der er således kun to udfald, enten er aktiviteten afholdt eller også er den ikke. Måden de procesmæssige aktiviteter overordnet evalueres på, er ved at dokumentere, at de har fundet sted, via skrift, billeder og film. Dette gøres senere i rapporten. 5.2 Effektmæssige mål og den evalueringsmæssige metode Hvad har formålet med dataindsamlingen været? Udover de procesmæssige mål er der, som det fremgår i forrige afsnit, fastlagt specifikke KPI’er (key performance indicators) for effekten af VIIS projektets forskellige aktiviteter. Disse KPI’er, altså specifikke mål, er overordnet rettet mod udbyttet af de afholdte camps og projekter. De data, der igennem projektet, både før, under og efter, er blevet indsamlet for at evaluere projektet, har i denne sammenhæng således haft til formål at belyse udbyttet af projektets aktiviteter. Hvem er der indsamlet data fra? Som tidligere omtalt er VIIS projektet opbygget vha. et Triple Helix samarbejde, hvor altså både uddannelsesinstitutioner, i form af undervisere og studerende, offentlige institutioner i form af bl.a. Udvikling Fyn, og virksomheder i form af de forskellige SMV’er, er repræsenteret. Der er med andre ord tre parter, som bør evalueres, hvad angår de effektmæssige mål og de heraf udbyttemæssige resultater. • Studerende og undervisere fra Syddansk Universitet. • Samarbejdspartnere, primært Udvikling Fyn. • Små og mellemstore virksomheder fra Region Syddanmark. Alle tre aktørgrupper har været væsentlige bestanddele for at, VIIS projektet kunne forløbe hensigtsmæssigt og efter planen. Dog er det sidstnævnte gruppe, SMV’erne, der har det primære fokus for denne rapports evalueringsmæssige arbejde. Ikke desto mindre vil udbyttet overfor første og anden aktørgruppe stadigvæk berøres og evalueres, dog i mindre omfang. Hvordan og hvilke data er blevet indsamlet? Der er under og efter camps og projekter foretaget flere forskellige dataindsamlinger. Der er bl.a. under de forskellige ”virksomhedsinterne innovationscamps” samt ”fælles innovationscamps” foretaget strukturerede videointerviews af både studerende, samarbejdspartnere og de deltagende virksomheder. Se ”Tabel 5.2A” for overblik over hvilke virksomheder og camps, der er blevet videointerviewet. 26 Mål og kriterier for projektet 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 26 24/04/14 16.19 Tabel 5.2A – 16 strukturerede videointerviews Hvornår Camptype Virksomhed (er) Længde 25/04-2012 Virksomhedscamp Syddanske Medier 2,01 15/05-2012 Virksomhedscamp Nipa 1,27 25/05-2012 Virksomhedscamp BG Biovarme 2,12 22/09-2012 Virksomhedscamp Indoor Marketing 2,01 03/11-2012 Virksomhedscamp TCA Lift 3,11 07/02-2013 Virksomhedscamp Danoffice 2,26 09/03-2013 Virksomhedscamp Andressen’s VVS 1,54 12/05-2013 Virksomhedscamp Anonym 2,10 14/09-2013 Virksomhedscamp Tuco Marine 2,16 12/10-2013 Virksomhedscamp Boe-Therm 2,16 2,16 09/11-2013 Virksomhedscamp OPJ 19/03-2012 Fællescamp Sønderborg Køkkenet, HeCare, Jørn Iversen 07/11-2012 Fællescamp Vetaphone, Elmerprint, Hjem-Is, Slice Fruit 5,30 2,48 22/11-2012 Fællescamp Vandtek Messen 09/04-2013 Fællescamp Retex, Kræs for Smag, Butikssiden, Skov Rejser 20/04-2013 Fællescamp 4,09 2,20 Danoffice, Kræs for Smag, Viggo Hansen, HEW 2,12 Herudover er der efterfølgende foretaget semistrukturerede dybdeinterviews af repræsentanter fra virksomheder, som har deltaget i virksomhedsinterne innovationscamps. Disse interviews er optaget på diktafon til senere anvendelse. Se ”Tabel 5.2B” for overblik over hvilke virksomheder og personer der har indgået i disse semistrukturerede dybdeinterviews. 27 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 27 24/04/14 16.19 5.2B – 10 semistrukturerede dybdeinterviews ’ Hvornår Camptype Virksomhed Person Længde 19/11-2013 Virksomhedscamp Danoffice Henrik Wollesen 60,22 20/01-2014 Virksomhedscamp Anonym Anonym 22,07 21/01-2014 Virksomhedscamp OPJ Jørgen Hjort 31,21 28/01-2014 Virksomhedscamp Nipa Niels Skytte 22,59 29/01-2014 Virksomhedscamp Andressen’s VVS Stig Andresen 31,32 30/01-2014 Virksomhedscamp BG Biovarme Jørgen Hansen 19,38 06/02-2014 Virksomhedscamp Boe-Therm Kim Lauridsen 25,40 12/02-2014 Virksomhedscamp Tuco Marine Jonas Pedersen 19,22 18/03-2014 Virksomhedscamp Glass4Ever Dennis Hansen 15,10 19/03-2014 Virksomhedscamp TCA Lift Finn Schlitterlau 18,10 Der er efter flere af innovationscamp’ene, herunder virksomhedsinterne- og fælles innovationscamps, foretaget kvantitative tilfredshedsmålinger af de studerende ved hjælp af et simpelt skema, med en skala gående fra ”meget utilfreds” til ”meget tilfreds”. Se ”Tabel 5.2C” for overblik over de gennemførte kvantitative tilfredshedsmålinger foretaget af studerende. Tabel 5.2C – Kvantitative tilfredshedsmålinger Hvornår Camptype Virksomhed Antal 03/11-2012 Virksomhedscamp TCA Lift 19 07/11-2012 Fællescamp Vetaphone, Elmerprint, Hjem-Is, Slice Fruit 17 18 07/02-2013 Virksomhedscamp Danoffice 09/04-2013 Fællescamp Retex, Kræs for Smag, Skov Rejser, Butikssiden 20/04-2013 Fællescamp 24 Danoffice, Kræs for Smag, Viggo Hansen, HEW 31 29/04-2013 Innovationscamps Rice, Hydac, Slagter Lampe 36 14/09-2013 Virksomhedscamp Tuco Marine 33 12/10-2013 Virksomhedscamp Boe-Therm 8 09/11-2013 Virksomhedscamp OPJ 21 I ALT 207 Der er foretaget innovationsmålinger af deltagende virksomheder i alle tre camptyper, før og efter deres deltagelse. Denne måletype har dog vist sig mindre brugbar, og er derfor stoppet undervejs og derfor undladt i denne evalueringsrapport. 28 Mål og kriterier for projektet 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 28 24/04/14 16.19 Desuden er der foretaget fotoobservationer af selve camp’ene, såvel i virksomhedsinterne camps som i fællescamps. Observationer, der har medvirket til at evaluere de enkelte aktiviteter efterfølgende og fastholde erindringer om de specifikke forløb. Observationerne er bl.a. foretaget via fotografering for herigennem at fastholde erindringerne og dokumentere aktiviteten. Se ”Tabel 5.2D” for overblik over de gennemførte fotoobservationer. Tabel 5.2D – fotoobservationer Hvornår Camptype Virksomhed (er) Antal 25/04-2012 Virksomhedscamp Syddanske Medier 76 15/05-2012 Virksomhedscamp Nipa 0 25/05-2012 Virksomhedscamp BG Biovarme 0 22/09-2012 Virksomhedscamp Indoor Marketing 31 03/11-2012 Virksomhedscamp TCA Lift 51 07/02-2013 Virksomhedscamp Danoffice 88 09/03-2013 Virksomhedscamp Andressen’s VVS 74 12/05-2013 Virksomhedscamp Anonym 182 14/09-2013 Virksomhedscamp Tuco Marine 67 ’ 12/10-2013 Virksomhedscamp Boe-Therm 30 05/11-2013 Virksomhedscamp Glass4Ever 128 09/11-2013 Virksomhedscamp OPJ 55 19/03-2012 Fællescamp Sønderborg Køkkenet, HeCare, Jørn Iversen 11 07/11-2012 Fællescamp Vetaphone, Elmerprint, Hjem-Is, Slice Fruit 18 22/11-2012 Fællescamp Vandtek Messen 43 09/04-2013 Fællescamp Retex, Kræs for Smag, Skov Rejser, Butikssiden 20/04-2013 Fællescamp Danoffice, Kræs for Smag, Viggo Hansen, HEW 03-03-2014 Fællescamp 82 Baronessen & Co, Fleggaard Leasing, osv. I alt 0 46 982 Sidst men ikke mindst er der udarbejdet notater undervejs i forbindelse med afholdelse af de forskellige projektaktiviteter, ligeledes med henblik på at fastholde og huske de specifikke detaljer omkring de pågældende aktiviteter. Disse notater har varieret i type og omfang, men har været en generelt gældende ting for alle VIIS aktiviteter, herunder både virksomhedsinterne innovationscamps, fælles innovationscamps samt innovationsprojekter. 29 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 29 24/04/14 16.19 Hvordan er dataene blevet behandlet? Overnævnte data er alle blevet bearbejdet og behandlet efterfølgende, så de fremstår anvendelige til det givne formål, herunder evaluering af det samlede VIIS projekt. Dette fremgår af følgende punkter. • Strukturerede videointerviews: De forskellige videointerviews er blevet redigeret og klippet sammen med andre optagelser til samlede præsentationsvideoer omkring de individuelle forløb. I denne forbindelse er journalistens spørgsmål klippet fra, således at videofilmene kun fremstår som udtalelser uden forudgående spørgsmål. Samtidig er der ud fra disse videointerviews uddraget relevante citater fra de interviewede, som efterfølgende er nedskrevet. • Semistrukturerede dybdeinterviews: I forbindelse med disse interviews, som blev optaget på diktafon, har der efterfølgende fundet en yderligere gennemlytning sted, hvor resume af essensen er nedskrevet og relevante citater fremhævet. Her har fokus bl.a. været på tilfredshed, udbytte, tidligere erfaringer, samarbejdsrelationer med SDU ol. • Kvantitative tilfredshedsmålinger: Disse tilfredshedsmålinger blev gennemført over for studerende efter hver aktivitet, vha. af såkaldte ”smileyordninger”, hvor der kunne gives karakter imellem fem ansigter gående fra meget sur til meget glad. Disse målinger er efterfølgende bearbejdet ved at blive kvantificeret til tal fra 1 til 5, hvor 1 er ”meget utilfreds” og 5 er ”meget tilfreds”. Resultaterne er nedskrevet i Excel og transformeret til en tabel og figur. • Innovationsmålinger: Der var som udgangspunkt besluttet at foretage innovationsmålinger ude i virksomhederne før og efter de enkelte aktiviteter. Det har dog efterfølgende vist sig, at disse innovationsmålinger ikke er optimale og ikke findes anvendelige til at evaluere effekten, herunder udbyttet, af det samlede VIIS projekt. Derfor er innovationsmålingerne blevet annulleret undervejs. • Observationer: Dette er foregået ved blot at være til stede, men også via fotografering under de enkelte aktiviteter. Billederne er efterfølgende screenet og gemt til intern brug. Relevante billeder, som fanger stemningen og essensen fra de enkelte aktiviteter er yderligere uploadet til projektets hjemmeside. Billederne er som sagt anvendt til at fastholde erindringen om de enkelte camps og skabe overblik og dokumentation for forløbet. • Notater: Der er som sagt udarbejdet notater løbende. Disse notater er efterfølgende gennemgået og anvendt til forskellige formål, herunder korte beskrivelser af aktiviteterne på projektets hjemmeside, samt i andet trykt og digitalt materiale. Hvordan er dataene blevet vurderet og anvendt? Hver af overnævnte datakilder og selve dataene er blevet vurderet for at sikre troværdigheden og sikkerheden for dataenes udledte resultater. Der er således taget højde for eventuel bias i forbindelse med indsamlingen, men også den efterfølgende bearbejdning. F.eks. er der så vidt muligt ikke blevet stillet ledende spørgsmål eller spørgsmål, der kan misforstås. Desuden er det forsøgt at skabe neutralitet og objektivitet i måden, der er blevet spurgt på. F.eks. er det forsøgt undgået at påvirke respondenter til et bestemt positivt svar under interviews, ved eks30 Mål og kriterier for projektet 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 30 24/04/14 16.19 plicit at pointere, at kritik er meget velkommen, således at VIIS projektets aktiviteter løbende kan forbedres og udvikles i en positiv retning. Overordnet anvendes der både kvantitative og kvalitative data til evaluering af VIIS projektets effektmæssige udbytte, lige fra interviews og observationer til kortfattede tilfredshedsundersøgelser og oprindelige innovationsmålinger. Bredden på dataindsamlingen afspejler et forsøg på at skabe så fyldiggjort og detaljeret evaluering af VIIS projektet som muligt. Resultaterne gennemgås og anvendes i den to næstfølgende afsnit i rapporten. 31 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 31 24/04/14 16.19 32 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 32 24/04/14 16.19 6. Procesmæssige resultater som det blev fremhævet i afsnit 4 ”Mål og kriterier” kan de procesmæssige mål og resultater opdeles i følgende tre kategorier: (1) Forløb, (2) PR-aktiviteter, samt (3) Vidensoverførsel. Disse tre kategorier er udgangspunktet for dette afsnit, hvor fokus er på at evaluere og dokumentere, hvorledes de procesmæssige resultater (altså afholdte aktiviteter) lever op til de oprindelige lovede mål (forventninger). 6.1 Forløb I det følgende fremhæves de forskellige mål for forløbet. De forskellige afholdte camps, jf. de tre typer, fremhæves som dokumentation for afholdelse og opfyldelse af målet. Mål 1: Afholdelse af 12 virksomhedsinterne camps i SMV’ere. Resultat: 12 virksomhedsinterne camps afholdt. Som det fremgår af tabel 6.1A på næste side, har VIIS projektet afholdt de 12 virksomhedsinterne innovationscamps, der blev lovet. Disse 12 camps har været afholdt med individuelle virksomheder, der alle har levet tilstrækkeligt op til de fastsatte kriterier for udvælgelse af SMV’er (fokus på industri/produktionsvirksomheder). Som det fremgår af tabellen har virksomheder i vidt forskellige brancher været inddraget, hovedparten har været produktionsvirksomheder og der har været betydelig spændvidde i størrelsen af virksomhederne. Halvdelen af de afholdte camps har været afholdt ved selve virksomhederne, hvilket har været enormt givende for de studerende, der har kunnet interagere og udfolde sig i et realistisk og autentisk miljø. Herudover har to camps været afholdt på neutral grund og fire på Syddansk Universitet. Det overordnede fokus for samtlige camps har været udvikling (innovation). De involverede studieretninger har varieret fra camp til camp. Erfaringen tilsiger, at det alt andet lige er befordrende for både studerendes og virksomhedens udbytte, hvis forskellige studieretninger deltager, da de kan anskue innovationsudfordringen fra forskellige faglige synsvinkler. Rent praktisk er der dog udfordringer ved dette. En af årsagerne hertil er, at der i så fald kan være variation med hensyn til, om de deltagende studerende har kunnet opnå studiepoint via faget. Der har i løbet af de 12 camps været en overvægt af studerende fra det tekniske fakultet, hvilket bl.a. skyldes personlige netværk til dette fakultet, men i lige så høj grad, at der her findes studieretninger, der i høj grad fostrer og fokuserer på innovation. Herudover har der været flere camps med en bred sammensætning af studerende fra forskellige fakulteter, hvilket ligeledes har styrket diversiteten og dynamikken i disse camps. Der har været en overvægt af camps som varede 12 timer, dog har der været camps som varede lige fra 4 til 24 timer. Der har i de forskellige camps deltaget fra 11 til 35 studerende, med et gennemsnitlig antal på 25. Herudover har der været en jævn fordeling af afholdte camps hen over hele perioden. For yderligere information omkring disse 12 virksomhedsinterne innovationscamps henvises til www.idea-camp.dk hvor de enkelte camps fremgår med tekst, foto og video-klip. 33 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 33 24/04/14 16.19 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 34 25/052012 3 Studerende og SMV-innovation 03/112012 07/022013 09/032013 12/052013 14/092013 12/102013 05/112013 09/112013 5 6 7 8 9 10 11 12 4 22/092012 15/052012 2.halvår 2013 2.halvår 2013 2.halvår 2013 2.halvår 2013 1.halvår 2013 1.halvår 2013 1.halvår 2013 2.halvår 2012 2.halvår 2012 1.halvår 2012 1.halvår 2012 1.halvår 2012 25/042012 1 2 Periode Dato Nr. OPJ Glass4Ever Boe-Therm Tuco Marine Anonym virksomhed www.tcalift.com www.indoor.dk www.biovarme.dk www.nipa.dk www.sdm.dk Hjemmeside Producere og sælger drivhuse samt andre haveartikler og redskaber. Designer, producerer og sælger brudsikre drikkeglas i hele Europa. Specialist og producent af apparater til industriel temperaturstyring af væsker. Tilbyder kompositemner, i f.eks. kulfiber, til skibe ol., hvor lav vægt og høj styrke er vigtige elementer. Anonym virksomhed www.opj.dk www.glass4ever.dk www.boe-therm.dk www.tuco.dk Anonym virksomhed www.andresens-vvs.dk Levere hardware og software løsninger www.danoffice.com til internationale organisationer og virksomheder. Udvikler, producerer, levere og vedligeholder specielfremstillede lifte og tilbehør. Producerer alle specialprint og skilteopgaver på alle materialer – i alle formater. Rådgivning, salg og dimensionering af solvarmeanlæg, brændefyr og træpillefyr. Oprindelig smedevirksomhed, som nu producerer og sælger lysmaster og tilbehør. ediehus som engagerer sig i SydM danmark. Når hver dag ud til 500.000 læsere. Om virksomheden Adresen’s VVS Løser alle opgaver indenfor VVS- og blikkenslagerarbejde samt fjernvarmeservice. Danoffice IT TCA Lift Indoor Marketing BG Biovarme Nipa Syddanske Medier Virksomhed Tabel 6.1A – 12 Virksomhedsinterne innovationscamps i VIIS projektets forløb 34 24/04/14 16.19 ca. 35 ca. 25 Ca. 25 Antal 12 timer 7 timer 12 timer 12 timer 24 timer 12 timer 24 timer 12 timer 21 Ca. 60 11 32 ca. 15 ca. 15 ca. 30 ca. 25 24 t. takeoff, ca. 15 12 t. camp 6 uger 6 uger 4 timer Længde Tekniske fakultet, EAL Forskellige HA linjer Tekniske fakultet Tekniske fakultet, EAL Bredt, flere fakulteter Bredt, flere fakulteter Tekniske fakultet (PDI) Bredt, flere fakulteter Hos virks. SDU, Odense Godset, Kolding Hos virks. SDU, Odense SDU, Odense Udvikling Ideudvikling Udvikling Udvikling Hos virks. Godset, Kolding Hos virks. Hos virks. Strategi og besty- Hos virks. relsesoplæg Strategi, Udvikling Udvikling Strategi Optimering Tekniske fakul- Udvikling tet Bredt, flere fakulteter Camp Strategi-udvikling SDU, Odense Studie-retninger Tekniske fakul- Udvikling tet Bredt, flere fakulteter Stud. Mål 2: Afholdelse af 2 store fællescamps for flere virksomheder (minimum 6 SMV’ere og minimum 200 studerende/nyuddannede per camp). Resultat: 6 fællescamps afholdt. Som det fremgår af tabel 6.1B på næste side har VIIS projektet afholdt de lovede fællescamps, om end formatet har været en smule anderledes. Der har nemlig været afholdt 6 fællescamp, hvilket er 4 mere end lovet, men til gengæld har alle seks fællescamps ikke omfattet det planlagte antal virksomheder og studerende pr. camp. Samlet set har der i alt været lovet 12 SMV’ere og 400 studerende. Sammenholdes dette med de faktiske tal har der i alt deltaget 25 virksomheder, hvis Vandtekmessen kun medtælles som 1 aktør, til trods for at flere virksomheder her var inddraget. Desuden har der næsten deltaget det ønskede samlede antal studerende, da der her sammenlagt har deltaget omkring 375 studerende fordelt på de seks camps. Sidste camp har dog omfattet hele 9 virksomheder og 200 studerende, hvorfor det oprindelige fastsatte mål her er opfyldt. De afholdte fællescamps har tidsmæssigt været placeret over hele projektets periode, med henholdsvis en fællescamp i det første halvår 2012, to i andet halvår 2012, to i første halvår 2013 samt en i første halvår 2014. De forskellige camps har varet fra 8 og helt op til 30 timer. Desuden har de enkelte fællescamps haft imellem 25 og 200 studerede med, som har interageret med 3 til 9 virksomheder pr. camp. Dog med undtagelse af Vandtekmessen, hvor op imod 160 deltagende virksomheder var udgangspunktet for fællescamp’en. Herudover har sammensætningen af studerende i størstedelen af de afholdte fællescamps været ret snæver og typisk afgrænset til specifikke fakulteter og i få tilfælde også studieretninger. Dette med undtagelse af Vandtekmessen, hvor studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner og retninger indgik. Arbejdsfokus for de forskellige camps har som ved de individuelle camps tilsvarende været centreret omkring udvikling og innovation, herunder udvikling af strategi, internationalisering kommunikation og marketingstiltag. Lokaliteten for afholdelse har i alle tilfælde været neutral i forhold til de deltagende virksomheder. Hvad angår de deltagende virksomheder, har flere heraf levet op til ønsket om fokus på industri- og produktionsvirksomheder, dog har flere af de afholdte camps også omfattet andre typer virksomheder. For yderligere information omkring disse 6 fællescamps henvises til www.idea-camp.dk , hvor de enkelte fællescamps fremgår med tekst, billeder og film. 35 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 35 24/04/14 16.19 1 Nr. Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 36 09/042013 20/042013 03/032014 5 6 22/112012 07/112012 1.halvår 2014 1.halvår 2013 1.halvår 2013 2.halvår 2012 2.halvår 2012 1.halvår 2012 19/032012 4 3 2 Periode Dato Maskiner til plast/gummi Tryk på plast ol. Distribution af is Salg af forarbejdet frugt Køkkenproducent Patientlifte Specialcykler Om virksomheden Baronessen & Co Fleggaard Leasing Greenet Scandic Vendlet Meldgaard HYDAC BPI Business Kolding Danoffice Kræs for Smag Viggo Hansen H.E.W Retec Kræs for Smag Butikssiden Skov rejser Bogcafe Leasing af biler Miljøsamarbejde Hotelkæde Sengeliggende hjælpemidler Transport, miljø, handel hydraulik- og elektronik Skum til møbler Paraplyorganisation Software og hardware Kvalitetsbager Smede og maskinfabrik Affaldsbranchen Landbrugsmaskiner Kvalitetsbager Tilbudsportal Rejsebureau Vandtek messen (mere Forskellige virksomheder end 160 deltagende virksomheder) Vetaphone Elmer Print Hjem-Is Slice fruit Sønderborg Køkkenet HeCare Jørn Iversen Rødekro Virksomhed Længde Ingen hjemmeside www.fleggaard-leasing.dk www.greenet.dk www.scandichotels.dk www.vendlet.dk www.meldgaard.com www.hydac.com www.bpi.dk www.businesskolding.dk www.danoffice.com www.kraesforsmag.dk www.viggo-hansen.dk www.hew.dk www.retec.dk www.kraesforsmag.dk www.butiksiden.dk www.skovrejser.dk www.vandtek.dk www.vetaphone.com www.elmerprint.dk www.hjem-is.dk www.slicefruit.dk 12 timer 12 timer 12 timer 30 timer 8 timer www.sonderborg-kokken.dk 24 timer www.hecare.dk www.ji.dk Hjemmeside Tabel 6.1B – 5 Fællescamps i VIIS projektets forløb 36 24/04/14 16.19 Udvikling Camp fokus Strategiudvikling Smalt: Kun studerende fra journalistisk Syddansk Universitet, Odense Godset, Kolding Marketingsudvikling Stjerneskibet, Odense Odense Congress Centre Godset, Kolding Syddansk Universitet, Sønderborg Sted Kommunikationsstrategiudvikling Smalt: internatio- Internanale studerende tional virksomhedsudvikling Bredt: Forskellige universiteter og erhvervs-akademier. Smalt: Samfunds- Strategividenskabelige udvikling fakultet Smalt: Kun Interaction Design, Sønderborg Studie-retninger Ca. 200 Smalt: Kun studerende fra marketingsfag. Ca. 40 Ca. 30 Ca. 30 Ca. 50 Ca. 25 Antal Stud. Mål 3: Gennemførelse af 50 innovationsprojekter. Resultat: 58 innovationsprojekter afholdt. Som det fremgår af tabel 6.1C har VIIS projektet afholdt 58 innovationsprojekter, hvilket er 8 mere end planlagt. Ud af disse 58 projekter er de 55 af dem udviklet fra bunden, og de 3 er spinoffs fra afholdte camps i form af efterfølgende praktik, projektopgaver ol. Mht. de 55 nye innovationsprojekter dækker disse over tre store aktiviteter, som omfatter undervisningsforløb, hvor udgangspunktet er problemstillinger/innovationsudfordringer fra praksis, hvor virksomheder med reelle udfordringer inddrages som inspiration og kilde til nytænkning. Studerende har efterfølgende arbejdet med disse virksomheders innovationsudfordringer gennem et semester. Dette gælder fagene ”HA Marketing” i Kolding samt det tværgående ingeniørfag ”Experts In Teams” i Odense. I nogle tilfælde har flere studerende arbejdet med samme virksomhed/case, men de har bearbejdet dem forskelligt og er også kommet frem med forskellige innovationsforslag. De tælles således som flere forskellige innovationsprojekter, dog inden for samme virksomhed. Der er således tale om innovationsfag, der i forvejen har eksisteret, men som nu takket været VIIS projektet er blevet suppleret med en praktisk tilgang via inddragelse af virksomheder. Med andre ord er der bygget bro mellem teori og praksis og mellem studerende og virksomheder. Overordnet har de forskellige innovationsprojekter fordelt sig forholdsvis jævnt over periodens forløb, med undtagelse af 1. halvår 2012, hvor der kun er afholdt 2 individuelle projekter. Efterfølgende er der i 2. halvår 2012 afholdt 23 projekter, fordelt på 4 virksomheder, primært i forbindelse med Experts In Teams-faget, som er et tværfagligt innovationsfag på det tekniske fakultet i Odense. I 1. halvår 2013 har der været afholdt 21 projekter, fordelt på tre virksomheder, i forbindelse med faget ”HA Marketing” fra SDU Kolding. Slutteligt har der i 2. halvår 2013 været afholdt 12 innovationsprojekter fordelt på to virksomheder i forbindelse med ”Experts In Teams” i Odense. Mere generelt har størstedelen af de involverede virksomheder været industri/ produktionsvirksomheder. Innovationsprojekterne er initieret sammen med virksomhederne, men er efterfølgende kørt i undervisningssammenhæng på universiteterne, dog med jævnlig interaktion med virksomhederne. Antal studerende såvel som længde på projekterne har varieret, men har generelt varet et semester. For yderligere information omkring disse 58 innovationsprojekter henvises til www.idea-camp.dk , hvor de enkelte projekter udspecificeres yderligere. 37 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 37 24/04/14 16.19 Periode 1.halvår 2012 Antal projekter 1 1.halvår 2012 2.halvår 2012 2.halvår 2012 2.halvår 2012 2.halvår 2012 1.halvår 2013 1.halvår 2013 1.halvår 2013 2.halvår 2013 2.halvår 2013 10 6 6 1 7 6 8 6 6 Studerende og SMV-innovation 1 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 38 Astrid Leisner Sky Watch Slagter Lampe Hydac Rice Indoor Marketing Kongskilde Sky Watch Medisat Syddanske medier NIPA Virksomhed www.sky-watch.dk www.medisat.dk www.sdm.dk www.nipa.dk Hjemmeside www.indoor.dk www.hydac.com Udvikling og produktion af apparater til afhjælpning af enuresis og inkontinens, samt kalde- og overvågningsanlæg. Udvikler, producerer og sælger avancerede dronesystemer. EIT forløb, Tekniske Fakultet, Odense EIT forløb, Tekniske Fakultet, Odense www.leisner.dk Del af marketingsforløb på SDU Kolding Del af marketingsforløb på SDU Kolding Del af marketingsforløb på SDU Kolding Afledt af virksomhedscamp, Odense EIT forløb, Tekniske Fakultet, Odense EIT forløb, Tekniske Fakultet, Odense EIT forløb, Tekniske Fakultet, Odense Afledt af virksomhedscamp, Odense Afledt af virksomhedscamp, Odense Om projekterne www.sky-watch.dk Pølsegården producerer primært pølser, www.slagterlampe.dk herunder den sønderjyske specialitet kålpølsen Forsyner danske og internationale markeder med innovative hydraulik- og elektronikprodukter. Dansk Interiør og designfirma, som bl.a. www.rice.dk er kendt for deres farverige melamin og håndlavede kurve. Producerer alle specialprint og skilteopgaver på alle materialer – i alle formater. Udvikler kombinerede løsninger til indu- www.kongskilde.com strielle og landbrugsmæssige opgaver. Udvikler, producerer og sælger avancerede dronesystemer. Leverandør af telemedicinske løsninger til den danske sundhedssektor. Mediehus som engagerer sig i Syddanmark. Når hver dag ud til 500.000 læsere. Oprindelig smedevirksomhed, som nu producerer og sælger lysmaster og tilbehør. Om virksomheden Tabel 6.1C – 58 innovationsprojekter i VIIS projektets forløb 38 24/04/14 16.19 6.2 PR-aktiviteter I det følgende fremhæves de forskellige mål, hvad angår PR aktiviteter. De forskellige afholdte PR-aktiviteter fremhæves som dokumentation for afholdelse og opfyldelse af målet. Udover disse dokumenterede PR-aktiviteter har der løbende været afholdt interne kommunikationsaktiviteter i form af opdateringer på Facebook, hjemmesiden, udsendelse af nyhedsmails, kommunikation på SDU’s hjemmeside ol. Mål 1: Offentliggørelse af 4 artikler i landsdækkende dagblade. Resultat: 3 artikler offentliggjort. Sidste artikel forventes offentliggjort i forbindelse med konferencen. Som det fremgår af nedenstående tabel 6.2A har VIIS projektet i dets nuværende løbetid fået publiceret 3 artikler i landsdækkende dagblade, hvilket er 1 mindre end planlagt. Ud af disse 3 artikler i landsdækkende fagblade fremgår omtale af VIIS projektet også via Industriens Fond. Tabel 6.2A – Afholdte artikler i landsdækkende dagblade Nr. Dato Landsdækkende dagblad Overskrift IF omtales 1 07/02-2012 Berlingske ”Studerende styrker innovationen i virksomheder” Ja 2 08/02-2012 Børsen ”Virksomheder og studerende parres – Det nye VIIS projekt” Ja 3 27/12-2013 Politikken ”Studerende skal være mere innovative” Ja Sidste manglende indslag forventes gennemført under den nationale konference, hvor der sættes yderligere fokus på innovation i SMV’ere på baggrund af samarbejde med studerende. Her arbejdes der bevidst på en PR strategi, der dels omfatter offentliggørelse af sidste lovede artikel i et landsdækkende dagblad og dels omfatter et TV indslag. Mål 2: Offentliggørelse af 4 artikler i regionale dag- og ugeblade. Resultat: 12 artikler offentliggjort i regionale dag- og ugeblade. Som det fremgår af tabel 6.2B har VIIS projektet i dets nuværende løbetid publiceret 12 artikler i regionale dagblade, hvilket er 8 mere end planlagt. Ud af disse 12 artikler er det dog kun i 4 af artiklerne, at Industriens Fond eksplicit omtales. 39 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 39 24/04/14 16.19 Tabel 6.2B – Afholdte artikler i regionale dag- og ugeblade Nr. Dato Regionale dagblad Overskrift IF omtales 1 30/03-2012 Jyske Vestkysten – Sønderborg ”Studerende har lavet ny velfærdsteknologi” Nej 2 30/03-2012 Nordsleswiger ”Neue Ideen für alte leute” Ja 3 20/05-2012 Fyns Stiftstiende ”Firmaer får en hånd” Nej 4 31/10-2012 Lokalavisen Budstikken – Kolding ”De gode ideer står i kø” Nej 5 09/11-2012 Jyske Vestkysten – Kolding ”Universitetsstuderende mødte Ja virkeligheden” 6 14/11-2012 Lokalavisen Budstikken – Kolding ”Kreativiteten sat i spil på Godset” 7 22/01-2013 Erhvervsavisen Syd og ”Studerende er klar til at Sønderjylland hjælpe virksomheder” Ja 8 05/02-2013 Lokalavisen Kolding ”En vild, god – og dyr ide´” Nej 9 19/09-2013 Fyns Stiftstidende ”Studerende hjælper Tuco” Nej 10 19/09-2013 Fyns Amts Avis ”Studerende hjælper Tuco” Nej 11 24/09-2013 Ugeavisen Faaborg ”Tuco optimerer testning” Nej 12 15/11-2013 Fyns Stiftstidende ”Assens-firma vil have iPhone tilbage” Nej Ja De 12 artikler er forholdsvis ligeligt fordelt over periodens fire halvår, med tre artikler publiceret 1. halvår 2012, tre artikler 2. halvår 2012, to artikler 1. halvår 2013 samt fire artikler 2. halvår 2013. Mål 3: Offentliggørelse af 4 artikler i fagblade. Resultat: 1 artikel offentliggjort i fagblad. Sidste 3 artikler mangler. Tabel 6.2C – Afholdte artikler i fagblade Nr. Dato Fagblade 1 Februar 2014 Dansk VVS, Tekniq Overskrift IF omtales ”Forandring med omtanke” Ja VIIS projektet har i sin løbetid kun afholdt 1 artikel i fagblade, hvilket er 3 mindre end lovet. Dette skyldes dels, at ressourcer og fokus har været fokuseret mere bredt til lokale og landsdækkende dagblade, og dels at det har været mere kompliceret at få adgang og mulighed for publicering af artikler i fagblade. 40 Procesmæssige resultater 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 40 24/04/14 16.19 Mål 4: Opnåelse af 1 indslag i radio. Resultat: 1 indslag i radioen opnået. VIIS projektet har opnået 1 indslag i lokalradioen på Fyn. Dette indslag blev lavet i forbindelse med afholdelse af Fællescampen d. 20/04-2013, hvor Danoffice IT, H.E.W, Kræs For Smag samt Viggo Hansen deltog. Tabel 6.2D – Afholdte indslag i radio Nr. Dato Radio Fokus IF omtales 1 20/04-2013 DR P4 Fyn Omtale af VIIS generelt, samt i forbindelse med fællescampen den pågældende dato. Ja Interviewet blev foretaget af daværende projektleder hos IDEA Entrepreneurship Centre, Henrik Brændstrup. Mål 5: Opnåelse af 1 indslag i TV. Resultat: Ikke gennemført. Forventes opnået i forbindelse med den landsdækkende konference. Det har på nuværende tidspunkt, trods adskillige forsøg, ikke været muligt for VIIS projektet at opnå et indslag i TV. Derfor forsøges dette mål opfyldt i forbindelse med den nationale konference, som afholdes som vidensdelingsaktivitet i forbindelse med VIIS projektet d. 13. maj 2014. Denne konference omtales yderligere i afsnittet omkring vidensdeling senere i rapporten. 41 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 41 24/04/14 16.19 6.3 Vidensoverførsel Med undtagelse af mål 3 ”Gennemførelse af evaluering af det samlede projekt” som i form af denne rapport anses for opfyldt, har de resterende 4 mål under ”vidensoverførsel” ikke været opfyldt. Dette er et bevidst valg og skyldes, at den egentlige vidensdelingsaktivitet er planlagt gennemført i løbet af 2014, efter at camps og projekter er afholdt, og viden om VIIS forløbet endeligt er genereret, opsamlet og transformeret til brugbar information. Desuden er VIIS projektet ikke afsluttet i skrivende stund, og de fleste vidensprednings aktiviteter skal først afholdes efter projektets formelle afslutning d. 30. juni 2014. Mål 1: Afholdelse af 4 seminarer/møder i de 4 andre regioner om overførsel af erfaringer. Resultat: Under løbende udvikling. Mål 2: Gennemførelse af 1 landsdækkende konference – i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen, DI, Dansk Erhverv og Akademikernes Centralorganisation. Resultat: Planlagt gennemført d. 13. maj 2014. Mål 3: Gennemførelse af evaluering af det samlede projekt. Resultat: Gennemført via denne rapport. Mål 4: Bidraget til at igangsættelse af et tilsvarende projekt i mindst 1 anden region. Resultat: Under løbende udvikling. Mål 5: Sikret fortsættelse af projektet i Region Syddanmark via SMV-medfinansiering og offentlig finansiering Resultat: Under løbende udvikling. Hvordan disse mål hvad angår vidensoverførsel mere konkret søges gennemført, omtales kort sidst i rapporten hvor VIIS projektets kommende vidensdelingsaktiviteter uddybes. 42 Procesmæssige resultater 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 42 24/04/14 16.19 7. Effektmæssige resultater Som det blev fremhævet i afsnit 4 ”Mål og kriterier”, er de procesmæssige mål, som udgangspunkt midlet til at nå de egentlige ”effektmæssige mål”, som primært handler om at skabe vækst og innovation i SMV’er. Mere konkret har målepunkterne (eller de såkaldte KPI’er) i denne forbindelse været fokuseret på at måle udbyttet af de afholdte camps og projekter. Det er med andre ord udbyttet, som er udgangspunktet til evaluering af de effektmæssige resultater og således dette afsnits fokus. I dette afsnit fokuseres på effekten for alle tre aktørgrupper i det såkaldte ”triple helix” samarbejde, som VIIS projektet er omfattet af, dvs. (1) SMV’erne, (2) uddannelses-institutionens undervisere og studerende, samt (3) offentlige aktører der har samarbejdet med VIIS projektet. Indledingsvist er det væsentligt at pointere, at ”udbytte” kan tolkes og belyses på flere måder, hvor det i denne sammenhæng anskues ved at fokusere på to helt overordnede aspekter: (1) Tilfredshed og (2) Udvikling. Der fokuseres således på, om de tre aktørgrupper har været tilfredse med camp’en/projektet og udviklet sig på baggrund heraf. 7.1 De studerendes udbytte I VIIS projektets løbetid har over 800 studerende deltaget i forskellige innovationsaktiviteter i samarbejdet med SMV’er. Heraf har 309 studerende deltaget i 12 virksomhedsinterne innovationscamps, 375 studerende fordelt på 6 fællescamps, samt over 150 studerende deltager i 58 innovationsprojekter. Spørgsmålet er derfor, hvad disse studerende har lært og i øvrigt fået ud af deltagelsen. Dette kan belyses ved kvantitative tilfredshedsmålinger og mere kvalitative interviews og udsagn. Studerendes tilfredshed Resultatet af de studerendes tilfredshed beror på kvantitative data i form af 207 studerendes tilkendegivelse af deres tilfredshed ved deltagelse i henholdsvis 5 virksomhedscamps, 3 fællescamps samt 3 individuelle innovationsprojekter. Disse data har ikke været indsamlet i alle tilfælde, men de indsamlede kan betragtes som en god strømpil for billedet i samtlige camps og projekter. De studerende er efter aktiviteterne blevet bedt om at udfylde et ganske simpelt tilfredshedsskema, hvor de skulle afkrydse en af fem kategorier. Kategorier (smileys) gående fra meget utilfreds til meget tilfreds. I dette skema har de studerende desuden kunnet notere kommentarer. Følgende tabeller og figurer illustrerer resultaterne fordelt på de tre typer af aktiviteter. For hver af aktiviteterne er de individuelle camps og projekter summeret, da det er det overordnede billede, der i dette tilfælde er mest interessant. 43 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 43 24/04/14 16.19 Tabel 7.1A - Tilfredshed – Virksomhedscamps 50% 41 42 Tilfreds Meget tilfreds 40% 30% 20% 10% 9 6 1 0% Meget utilfreds Utilfreds Neutral Kilde: 99 respondenter fordelt på 5 virksomhedscamps Tabel 7.1B - Tilfredshed – Fællescamps 50% 47 40 40% 30% 20% 13 10% 0% 0 0 Meget utilfreds Utilfreds Neutral Tilfreds Meget tilfreds KIlde: 72 respondenter fordelt på 3 fællescamps 44 Effektmæssige resultater 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 44 24/04/14 16.19 Figur 7.1C - Tilfredshed - Innovationsprojekter 44 40% 31 30% 19 20% 10% 0% 6 0 Meget utilfreds Utilfreds Neutral Tilfreds Meget tilfreds Kilde: 36 respondenter fordelt på 3 innovationsprojekter Som det fremgår af ovenstående tabeller og grafer, har VIIS projektet været en stor succes, hvad angår de studerendes tilfredshed. Der har således kun været få negative tilbagemeldinger mht. utilfredshed, men i stedet mange positive tilfredse tilbagemeldinger. Kigges der på det helt overordnede samlede resultat for de studerendes tilfredshed, illustreret i Figur 7.1D, fremgår resultatet endnu tydeligere. Ud fra denne graf ses, at hele 84 % af de studerende har været enten tilfredse eller meget tilfredse med deltagelsen i VIIS arrangementet. 12 % har været neutrale, imens under 5 % har været utilfredse eller meget utilfredse. Tabel 7.1D - Tilfredshed - Samlet for hele VIIS projektet 44 40 40% 30% 20% 12 10% 4 0% 0 Meget utilfreds Utilfreds Neutral Tilfreds Meget tilfreds Kidle: 207 respondenter fordelt på 5 virksomhedscamps, 3 fællescamps og 3 innovationsprojekter 45 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 45 24/04/14 16.19 Samlet set kan det derfor sammenfattes, at størstedelen (84 %) har været godt tilfredse med deltagelsen. Studerendes udvikling Som det også fremgik i afsnit 2 ”Om VIIS projektet”, skulle VIIS projektet gerne fostre en gensidig værdiudveksling parterne imellem, hvor de studerende bl.a. opnår ny læring fra praksis og skabt relationer til lokale erhvervsaktører. Disse læringsaspekter set i relation til de studerende må antages opfyldt, hvilket både underbygges af den høje tilfredshed og af udsagn fra studerende. Nedenstående udsagn er indhentet via videooptagelse af studerende i forbindelse med camps.: ”Man får lov til at få noget praktisk erfaring ud fra de teorier, man har. Så man tager ligesom sin teori et skridt videre og finder ud af, at det kan bruges” – Lise Hvidberg, stud. merc. (Syddanske Medier) ”Jeg syntes det er helt vildt fedt, at der kommer nogle udefra og stiller krav til en og samtidig har nogle spændende opgaver med og tror på det, man kommer frem til, at de lytter og syntes det er relevant, det man har at bidrage med. Det er en fed oplevelse. – Christian Olesen, ingeniørstuderende PDI (Syddanske Medier) “Virksomheden har lukket os ind og ladet os lege med deres udfordringer.” – Anna Kathrine Nielsen, stud.merc.(Adressens VVS) “Det var lærerigt at blive udfordret på sine kompetencer.” – Mie Borggreen, journaliststuderende (Fællescamp - Danoffice mfl.) “Det er fedt, at man som studerende kan få lidt virkelighed ind i sin uddannelse.” – Søren Riis, ingeniørstuderende (Nipa) “It’s exhausting, but it’s fun.” – Eric Züdenmans, ingeniørstudernede (Danoffice) “Det er rigtig godt at få bekræftet, at det man har lært i teorien, kan man også bruge i praksis.” – Stellan Hansen, ingeniørstuderende (Indoor Marketing) “It’s always interesting to work with something that can actually benefit a company.” – Casper Andersen, ingeniørstuderende (Danoffice) “Det, at der er nogen, der kan bruge mit produkt, er rigtig givende.” – Jens Mørup, ingeniørstuderende (BG Biovarme) “Det har vist os, at små virksomheder også kan være spændende. ” – Sara Emilie Hansen, stud.mag.(Adressens VVS) 46 Effektmæssige resultater 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 46 24/04/14 16.19 ”Jeg har været med på mange VIIS Camps, fordi jeg syntes, det er spændende at komme ud og bruge sine egenskaber i virkeligheden, og det er forskellige firmaer hver gang, og det er mange forskellige brancher, og dermed kan man få lov til at snuse lidt til hvad der kunne være spændende, når man kommer ud på den anden side.” – Stellan Hansen, ingeniørstuderende (OPJ) På samme måde vidner skriftlige bemærkninger i tilfredshedsundersøgelsen om positivt udbytte for de deltagende studerende: ”Jeg syntes, det giver helt vildt meget værdi som studerende, at man kan se at denne her virksomhed kan bruge ens tanker til noget. Det giver noget selvtillid og troen på, at man faktisk har lært noget, som kan bruges ude i virkeligheden.” – Lise Hvidberg, stud. merc. (Syddanske Medier) ”Synes det har været en god dag. Der har været godt samarbejde i gruppen, og jeg har fået et godt indblik i teori og praksis.” – Line Krogh Nielsen, Studerende (Fællescamp – Vetahone mfl.) ”God praktisk måde at arbejde med innovation og forretningsudvikling på.” – Daniel, Studerende (Fællescamp – Vetaphone mfl.) ”Godt at kunne møde virksomhederne og få muligheden for at indgå i en dialog om de forskellige problemstillinger.” – Celine, Studerende (Innovationsprojekt – Hydac) ”Super dag, med god respons fra virksomheden. Dejligt at virksomheden er så åben og ærlig.” – Katrine Buhl, Studerende (Innovationsprojekt – Slagter Lampe) ”Campen opfyldte de forventninger, jeg havde og gav et godt grundlag til udvidelse af mit netværk.” – Dennis M. Thuriner, Studerende (Boe-Therm) ”Det gav en masse brugbart, og man fik at se, hvordan en virksomhed kan fungere. Arrangementet var godt planlagt og alle var i godt humør.” – Martin Dalstrup, Studerende (Boe-Therm) Som det fremgår af disse citater fra interviews og spørgeskema, er der en række elementer, som går igen, hvad angår de studerendes udviklingsmæssige udbytte af deltagelse i en af VIIS projektets forskellige aktiviteter. Disse udviklingsmæssige elementer kan for overskuelighedens skyld sammenfattes i følgende tre punkter: • Muliggør anvendelse af teori i praksis: De studerende har fået afprøvet deres teoretiske viden og færdigheder i praksis i en tværfaglig kontekst. De har fået udfordret deres kompetencer, og de har lært forretningslivet bedre at kende, med de udfordringer og be47 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 47 24/04/14 16.19 grænsninger komplekse virkelige problemstillinger omfatter. Dette har også skabt grobund for en øget forståelse for deres egne kompetencer, og hvad deres teoretiske viden mere konkret kan bruges til, samt hvordan den implementeres i konkrete kontekster. Dette gælder i særlig grad deres evne til at bidrage til konkrete innovationsprocesser med afsæt i faglige kompetencer. • Møder virkeligheden: De studerende har arbejdet med en konkret virkelighedsnær problemstilling og mødt folk fra en konkret virksomhed. De har således fået mulighed for, udover at afprøve teori i praksis, at opleve og lære hvordan SMV’ere fungerer, hvilke udfordringer de har, hvem de er, hvor de findes og ikke mindst, at de trods deres begrænsede størrelse har mange relevante og spændende udfordringer, som akademikere også kan være med til at løse. • Opbygger netværk og nye relationer: De studerende har igennem deltagelse i VIIS opbygget netværk og nye relationer, både til andre studiemiljøer og til erhvervsvirksomheder. De studerende har udvidet deres netværk og opnået indblik i, hvordan diversitet i grupper, hvad angår faglige kvalifikationer, er med til at skabe dynamik i innovationsprocesser, hvilket ligeledes er gavnligt i deres senere karrierer. De studerende har lært, at netværk er meget mere end en profil på et socialt medie, men også de mennesker de har mødt på de afholdte camps og projekter, herunder studerende fra andre fakulteter og studieretninger, virksomhedsejere, direktører, forskere, udviklingsorganisationer osv. Mennesker de normalt ikke ville have mødt gennem deres eget studie. 48 Effektmæssige resultater 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 48 24/04/14 16.19 7.2 Samarbejdspartnernes udbytte I VIIS projektet har der, udover studerende og SMV’er som projektets grundkerne, også været inddraget mange forskellige samarbejdspartnere, som alle har bidraget til, at de enkelte camps og projekter har kunnet udvikles og afholdes. Figur 7.2 visser de mange forskellige samarbejdspartnere/interessenter, som har været involveret i VIIS projektet på et eller flere tidspunkter. Oversigten er opdelt i to akser, hvor første akse fokuserer på aktører mht., om de er (a) interne (fra universitetet) versus (b) eksterne partnere. Anden akse fokuserer på, om aktørerne er (c) finansieringsgivende (betalende aktører) versus (d) ikke finansieringsgivende. Figur 7.2 – Samarbejdspartnere i VIIS Projektet Samarbejdspartnere Penge Industriens Fond SDU Virksomhederne Udvikling Fyn VIIS Intern Studenterforeninger Erhvervsakademi Lillebælt Entreprenørnetværk Underviser Netværk Ekstern Væksthus Syddanmark Studenterhuset Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse Advisory Board - Penge 49 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 49 24/04/14 16.19 Kigges der nærmere på disse fire kategorier og de forskellige aktører, som løbende har bidraget til VIIS Projektets udvikling og drift, omfatter de bl.a. følgende: Betalende interne samarbejdspartnere • Syddansk Universitet: Har bidraget med medfinansiering via IDEA Entrepreneurship Centre. Betalende eksterne samarbejdspartnere • Industriens Fond: Har været VIIS Projektets største økonomiske bidragsyder. • Udvikling Fyn: Har bidraget med rekruttering af flere virksomheder og stået for medfinansiering af nogle camps. Ikke betalende, interne samarbejdspartnere • Entreprenørskabsnetværk: Omfatter især studerende som tidligere har deltaget i entreprenørielle aktiviteter. • Studenterforeninger på SDU: IDEEME, Venture Cup, AIESEC, Syddanske Studerende, International Brainstormers ol. har bidraget med promovering af camps og rekruttering af relevante studerende. • Underviserne: Har både promoveret camps, men i flere tilfælde også selv været bidragsydere og deltaget i camps som kompetencepersoner, vejledere og instruktorer. Ikke betalende, eksterne samarbejdspartnere • IDEA Advisory Board: Har bidraget som dommere og med virksomheder til camp forløb. • Personlige og professionelle netværk: Erhvervsklub Fyn, Fynsk Erhverv, Rotary ol. har bidraget med virksomheder til camp forløb. • Erhvervsakademi Lillebælt: Har deltaget i flere camps med studerende såvel som undervisere. • Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse: Har bidraget med nydimitterede arbejdsløse akademikere, som har deltaget i flere camps. • Studenterhus Odense: Har været med til at promovere camps. • Væksthus Syddanmark: Har haft en enkelt virksomhed med i et fælles camp forløb. • Andre: Eksempelvis har Syddansk Teknologisk Innovation deltaget til en fællescamp med en person, som har ageret dommer overfor de studerendes og deres innovative ideer og forslag. Syddansk Sundhedsinnovation har bidraget med rekruttering af relevant virksomhed til innovationsprojekter. Som det fremgår, har der været mange forskellige samarbejdspartnere inde over VIIS projektet i løbet af de sidste to år, det har kørt. Udover Industriens Fond og Syddansk Universitet har specielt ”Udvikling Fyn” og ”undervisere” fra universitet spillet en vigtig rolle, hvorfor disse to aktørers udbytte belyses yderligere herunder. Udvikling Fyn: Udvikling Fyn som er et tværorganisatorisk samarbejde imellem 5 fynske kommuner, fokuserer overordnet på at skabe vækst og arbejdspladser på Fyn. Udvikling Fyn har været med til at screene, finde og udvælge relevante SMV’er med interessante problemstillinger og udfor50 Effektmæssige resultater 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 50 24/04/14 16.19 dringer, som kunne være potentielle deltagere i VIIS Projektet. Udvikling Fyn har dels været medfinansieringskilde for nogle af de deltagende virksomheder og dels været fødekanal til VIIS, hvad angår de relevante SMV’er. Mads Wojtynka, der er chef for brancheudvikling under Udvikling Fyn, udtaler følgende om deres udbytte of projektets værdiskabelse: “Jeg er virkelig glad for det nye initiativ fra SDU, hvor studerende, gennem projektet VIIS, kan medvirke til brobygning mellem erhvervsliv og Syddansk Universitet. Foruden ny viden og innovation, giver VIIS virksomhederne mulighed for at rekruttere kommende medarbejdere og brande deres image. På Fyn har det været svært at fastholde og rekruttere højtuddannede medarbejdere. Gennem VIIS får de studerende indblik i de spændende virksomheder på Fyn og en forståelse for, at man ikke nødvendigvis behøver at flytte til København eller Århus for at få en interessant karriere. Yderligere får de afprøvet konkret viden og konkrete problemstillinger og bliver derved forberedt til det virkelige liv. Virksomhederne får adgang til ny viden og innovation, som kan give dem det rette indspark til vækst og udvikling. Jeg synes, at vi hermed har fundet opskriften på en rigtig win/win situation.” – Mads Wojtynka, Chef for brancheudvikling, Udvikling Fyn (Skriftligt citat) Som det fremgår af overnævnte citat, får Udvikling Fyn ifølge Mads Wojtynka opfyldt nogle af deres strategiske mål, herunder at skabe vækst og udvikling på Fyn igennem VIIS Projektet. De deltagende virksomheder får nemlig ny viden og innovation, hvilket er vejen til vækst og udvikling. Som en sidegevinst får virksomhederne styrket deres image og øger sandsynligheden for at rekruttere og fastholde færdiguddannede i de fynske virksomheder samtidig med, at de studerende får afprøvet deres viden i praksis og forberedes til arbejdslivet efter endt uddannelse. I et lignende citat fra et videointerview hos Tuco Marine, udtaler Wojtynka følgende: ”Vi prøver at tilføre noget af den viden og nogle af de ideer, de studerende har. Virksomheder er som oftest meget fokuseret på driften, og det skal de også være, for det er der, de tjener deres penge. Men det gør også nogle gange, at den systematiske tilgang til at arbejde med udvikling den udebliver. Unge mennesker og deres ideer og deres mindset i forhold til, hvor man kan anvende tingene på en anderledes måde, og de kan se nye markeder, lad dem komme ind i en virksomhed som er modtagelig overfor den viden. Det gør, at virksomheden kan få adgang til ny viden, nye måder at se sin virksomhed på og tænke nye markeder, tænke nye produkter, tænke de der skøre tanker lidt ud af boksen, som måske kan være svært, fordi man har fokus på driften.” – Mads Wojtynka, Chef for brancheudvikling, Udvikling Fyn (Videointerview – Tuco Marine) Igen fremgår det af citatet, at Udvikling Fyns interesse i deltagelse i VIIS Projektet i høj grad er rettet mod de deltagende virksomheder. For igennem VIIS får disse virksomheder nye input i form af nye ideer og viden, som kan bryde med de gængse rammer, indgroede vaner og mind51 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 51 24/04/14 16.19 set, som mange SMV’er lever under. Med andre ord er Udvikling Fyns primære fokus rettet mod virksomhedernes vækst og udvikling, og kun i sekundær grad de studerendes. Der har også været andre eksterne aktører inde over VIIS projektet. En af disse er Morten Stærdahl Andersen, investeringschef for Syddansk Teknologisk Innovation, som agerede dommer overfor de studerendes ideer og forslag i forbindelse med Vandtek Messen. Stærdahl fremhæver ligeledes de gavnlige effekter set i forhold til de deltagende virksomheder, hvilket bl.a. fremgår af følgende citat: ”Det virkede ret professionelt. Jeg tror sagtens, at erhvervslivet kan få noget ud af et arrangement som dette her. Det der var et af kriterierne, som vi evaluerede og bedømte på, det var at mindst to af de virksomheder som har været repræsenteret her på Vandtek, de var involveret i projektet. Den dialog der har været i den forbindelse er vigtig, og det er et godt springbræt til, at man kan realisere de koncepter, vi har set præsenteret her.” – Morten Stærdahl Andersen, Investeringschef, Syddansk Teknologisk Innovation (Videointerview - Vandtek) Undervisere: Undervisere har været en vigtig kilde til rekruttering af relevante studerende til VIIS Projektet. På samme måde som ”Udvikling Fyn” har været en vigtig fødekanal, hvad angår SMV’er, har underviserne været en vigtig fødekanal, hvad angår studerende. Følgende citater, som stammer fra Kristin B. Munksgaard og Suna Løwe Nielsen, der begge er lektorer ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, samt Søren Jensen, der er lektor og uddannelseskoordinator for PDI ved Institut for Teknologi og Innovation, fremhæver nogle af de effektmæssige resultater, underviserne har opnået ved deres deltagelse i VIIS projektet. ”I faget marketing for vores bachelor studerende på andet semester, har vi de sidste to år arbejdet målrettet med at udfordre de studerende på deres kompetencer til at kunne koble teori og praksis. Konkret har vi i samarbejde med IDEA udviklet et koncept for en workshop og et forløb - hvor studerende kobles med virksomheder der har formuleret en marketingudfordring, som de ønsker, de studerendes hjælp til at løse. De studerende matches med en virksomhed, og dennes marketingudfordring danner grundlag for de studerendes eksamensopgave. På denne måde bliver eksamensopgavens behandling af marketingteorier og modeller knyttet direkte til en konkret og praktisk marketingudfordring. Det koster tid og ressourcer at finde virksomheder, matche virksomheder og studerende, samt sikre en god dialog mellem parterne i forløbet. Både virksomheder og studerende giver gode tilbagemeldinger på forløbet. Det har været afgørende for gennemførelsen, at IDEA har tilført ressourcer til forløbet.” – Kristin B. Munksgaard, lektor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse (SDU Kolding) Munksgaard ser altså et stort gavnligt udbytte ved at kunne koble studerende med virkelige virksomheder og deres udfordringer, hvilket ikke havde været muligt uden VIIS projektets, da det er ressourcekrævende både tidsmæssigt og økonomisk. 52 Effektmæssige resultater 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 52 24/04/14 16.19 På samme måde indikerer følgende citat fra Nielsen, at VIIS projektet har været en vigtig løftestang for at kunne udvikle og afvikle innovationscamps med studerende og lokale virksomheder. De studerende har her været blandet imellem årgange, hvilket ifølge Nielsen ligeledes har skabt grobund for en innovativ dynamik. ”VIIS projektet har været uundværlige for min undervisning i íde-generering og entreprenørskab. Projektet har gjort det muligt for mig at lave et spændende, lærerigt og udfordrende set-up omkring min undervisning. To år i træk har projektet og dets midler været med til at realisere, at mine internationale cand. merc. studerende har udviklet og afholdt kreativitets- og innovationscamps i samarbejde med lokale virksomheder. Mine 1. semesterstuderende har deltaget på de pågældende camps. Det har alt i alt skabt en spændende og værdifuld innovativ dynamik mellem studerende på forskellige niveauer og virksomheder.” – Suna Løwe Nielsen, lektor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, SDU Kolding Søren Jensen, Adjunkt og uddannelseskoordinator for ingeniørlinjen PDI (Product Development and Innovation) på det tekniske fakultet i Odense, fremhæver følgende: ”Ved hjælp af VIIS projektet har jeg været i stand til at inddrage konkrete virksomheder i undervisningssammenhængen, hvilket har været utroligt givende for mig som underviser men specielt også for de studerede, som har kunne anvende deres teoretiske viden på praktiske cases. Projekter som VIIS er utroligt gavnlige jeg har også kunne se de gavnlige effekter overfor de deltagende virksomheder som virkelig har kunne trække på de studeredes store videnskapacitet. Som underviser og fag koordinator håber jeg at VIIS kan være et forgangsbillede for andre uddannelser og institutioner, da det er godt bidrag til den undervisningsmæssige udvikling og udfoldelse.” – Søren Jensen, Adjunkt og uddannelseskoordinator for PDI ved Institut for Teknologi og Innovation Helt overordnet kan samarbejdspartneres udbytte groft skitseres ved at kigge på, hvad samarbejdspartneren har fokus på, og hvad de derfor overordnet anser som værdiskabende for dem. Disse to områder omfatter følgende: • Interne samarbejdspartnere – fokus på studerendes læring og udvikling: Størstedelen af de interne samarbejdspartnere, herunder Syddansk Universitet som organisation, studenterforeninger og ikke mindst underviserne har i høj grad fokus på de studerendes udvikling og læring. Undervisere får mulighed for at udøve nye former for undervisning, hvor virkeligheden i langt højere grad inddrages, og hvor de studerende i langt højere grad arbejder med praksis siddeløbende med, at de udvikler deres teoretiske indsigt. • Eksterne samarbejdspartnere – fokus på virksomheders læring og udvikling: I modsætning til de interne samarbejdspartnere har de eksterne i langt højere grad SMV’erne som deres overordnede fokus. De fokuserer således i høj grad på, at virksomhederne opnår ny læring og udvikler sig igennem VIIS Projektet. F.eks. er det Udvikling Fyns mål at skabe vækst og udvikling på Fyn, hvilket VIIS projektet kan bidrage til. 53 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 53 24/04/14 16.19 7.3 Virksomhedernes udbytte I de to foregående delafsnit har fokus været på at beskrive de studerendes og samarbejdspartnernes udbytte, både hvad angår deres overordnede tilfredshed, men også det mere udviklingsmæssige udbytte. Ligeså vigtigt, hvis ikke mere, er det at belyse, hvad de deltagende SMV’ere udviklingsmæssigt har opnået ved at deltage i VIIS Projektet. Dette gøres som udgangspunkt ved at analysere data fra de 10 kvalitative interviews foretaget af nøglepersoner fra 10 af de deltagende SMV’ere (jf. Tabel 5.2B) Herudover suppleres med data fra de 16 kvalitative videointerviews foretaget under selve campen eller projektet. (jf. Tabel 5.2A) Resultaterne uddraget fra disse interviews skal ses i lyset af det mål, der fra starten blev fastlagt med hensyn til SMV’ernes udbytte: ”Mindst 80 % af SMV’erne vurderer, at udbyttet af ”camps” har været positivt” Det overordnede mål omfatter således, at udbyttet skal have været positivt. Dette mål kan ses i forhold til den enkelte virksomhed, men kan også dække andre aspekter. Derfor kigges der i det følgende på flere forskellige aspekter i forbindelse med dette udbytte, herunder virksomhedernes forventninger til deltagelse, deres oprindelige tilgang til innovation, samarbejdsudvikling, konkrete output, tilfredshed, behovet for efterfølgende samarbejde osv. Et særlig vigtigt aspekt er, om virksomheden efter camp aktiviteten har udviklet flere samarbejdsrelationer til universitet. I det følgende inddrages data og citater fra de gennemførte interviews, men af hensyn til interviewpersonernes behov for fortrolighed angives ikke præcise kilder, kun virksomhedens navn. Tidligere erfaringer (samarbejdsmæssige og innovative): Kigges der først på SMV’ernes tidligere erfaringer med samarbejde med universitetet, viser det sig, at ingen af de 10 virksomheder tidligere har arbejdet sammen med Syddansk Universitet eller andre universiteter, hverken i form af praktikanter, studenterjob, projektopgaver eller anden form for inddragelse af studerende i virksomhedens drift og udvikling. Ligeledes har ingen af virksomhederne haft forskningsmæssig kontakt med universiteter. Dog har en del af de deltagende virksomheder indirekte haft samarbejde med universiteter, ved at have akademikere tilknyttet virksomheden på den ene eller den anden måde. En af virksomhederne har f.eks. 2 akademikere i bestyrelsen og andre har akademikere ansat. Overordnet har 4 ud af de 10 virksomheder akademikere ansat. Meget vidner således om, at virksomhederne som har deltaget i VIIS projektet, og dette gælder formentlig SMV’er generelt, i meget lille grad samarbejder med universitetsverdenen, og i mindre end halvdelen af tilfældene har akademikere ansatte. Projektet illustrerer således den videnskløft, der er imellem universiteterne og de mange SMV’ere, den danske erhvervsstruktur er præget af. 54 Effektmæssige resultater 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 54 24/04/14 16.19 Hvad angår tidligere erfaringer med innovation tilkendegiver hele 9 ud af 10 SMV’ere, at de løbende arbejder med innovation, selvom de ikke nødvendigvis omtaler det sådan, hvilket en af virksomhedslederne formulerer på denne måde: ”Vi arbejder hele tiden med et eller andet for at udvikle os, men man kommer ikke til at tænke over, at det er innovation, før man skriver det ned på et stykke papir, og kalder det det.” (Andresen’s VVS) I samme forbindelse er der stor enighed iblandt de 10 SMV’er om, at innovation er et bredt begreb, der bl.a. dækker over udvikling, nytænkning, forbedringer, nye ideer ol. En af interviewpersonerne siger i den forbindelse: ”Innovation er kreativt og skabende, nytænkende, anderledes.” (BOE-THERM) Stort set alle SMV’ernes tilgang til innovation fokuserer på den form for innovation, der i fagtermer kaldes ”inkrementiel innovation” og omhandler små forbedringer/tilpasninger af eksisterende produkter og processer. Der er sjældent tale om ”radikal innovation”, hvor noget, for virksomheden helt nyt og banebrydende, udvikles. Det er især her, de studerende kan bidrage med noget til SMV’erne i kraft af deres skæve ideer, friske øjne og faglige viden fra forskellige studieretninger. Forventninger og overordnet tilfredshed Ud fra de gennemførte interviews fremkommer et generelt mønster for SMV’ernes forventninger til og tilfredshed med deres deltagelse i VIIS projektet. For 8 ud af 10 virksomheders vedkommende var forventningerne forholdsvis lave, i og med at de i store træk blot forventede at få nogle nye ideer, input, nytænkning. Som en af virksomhedslederne formulerer det, forventede de at ”Få stillet nogle af de der halvfrække spørgsmål, jamen hvorfor er det egentlig, at I gør, som I gør?” (TCA LIFT) En anden virksomhedsleder udtrykker det således: ”Jeg havde lidt en forventning om, at jeg ville komme ind og få nogle nye øjne på noget, som vi har siddet og rodet med, så der måske kunne komme en eller anden øjenåbner for os, som vi slet ikke havde været klar over.” (Danoffice IT) En tredje virksomhedsleder udtrykker følgende: ”Vi forventede at få et indblik i den verden, som SDU befinder sig i, nogle andre ideer, kreative indfald, andre måder at se tingene på end i den verden, hvor vi sidder. Det var egentlig det, vi forventede, og det var også det, der blev indfriet.” (BG Biovarme) Sammenholdes dette forventningsniveau med den overordnede tilfredshed, ses en tydelig sammenhæng. De to virksomheder som havde sat forventningsniveauet meget højt, var dem der udtrykte den største utilfredshed, hvorimod det samme var gældende for mindre høj forventning og høj tilfredshed. 55 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 55 24/04/14 16.19 Overordnet var den samlede tilbagemelding fra de 10 interviewede virksomheder dog ganske positiv, hvilket fremgår af følgende figur 7.3a: Figur 7.3a – SMV’ers overordnede tilfredshed 50 50% 40% 30 30% 20% 10 10% 0% 10 0 Meget utilfreds Utilfreds Neutral Tilfreds Meget tilfreds Kilde: Interview af 10 deltagende SMV'er i virksomhedscamps 8 ud af 10 virksomheder, eller 80 %, svarede således at de var enten ”Tilfreds” eller ”Meget tilfreds” med deltagelse i VIIS camp’en. Denne positive tendens afspejles ligeledes i følgende citater fra forskellige virksomhedsdeltagere i de forskellige virksomhedscamps: ”Det var positivt og det er da noget, jeg vil anbefale, at vi prøver igen, hvis vi kunne gøre det med nogle andre produkter.” (Danoffice IT) ”Kanon camp og nogle rigtig gode input vi fik.” (Danoffice IT) ”Projektet er blevet rost mange steder, så jeg kan kun være meget tilfreds” (NIPA) ”Jeg syntes, de havde lavet et koloenormt stort arbejde.” (TCA LIFT) ”Jeg vil sige, at det var rigtig godt, det syntes jeg stadigvæk. Jeg har faktisk anbefalet det til forholdsvis mange, at jeg syntes de skal prøve det.” (Andresen’s VVS) ”Vi var meget tilfredse, det kan jeg lige så godt sige med det samme. Vi syntes, at alle grupperne der deltog, gjorde et rigtig godt stykke arbejde. Jeg er meget imponeret over deres selvdisciplin, de timer de har lagt i det, og de løsninger de er kommet frem til. Det var super godt, det var en positiv oplevelse.” (BG Biovarme) 56 Effektmæssige resultater 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 56 24/04/14 16.19 Som disse citater indikerer, har tilfredsheden blandt 80 % af de deltagende virksomheder været positiv og tilfredsstillende. Dette har i flere tilfælde medført, at VIIS projektet er blevet anbefalet andre virksomheder via de deltagende selv. Udviklingsmæssigt udbytte Virksomhedernes overordnede tilfredshed fortæller dog ikke i sig selv, hvilken form for udbytte de har haft af aktiviteten, hvorfor det kan være relevant at kigge på dette aspekt særskilt. I denne forbindelse tilkendegiver 7 ud af 10 virksomheder, at de har været tilfredse eller meget tilfredse med det konkrete udbytte. 2 har hverken været tilfredse eller utilfredse, og 1 virksomhed har været meget utilfreds. Dette illustreres via følgende figur 7.3b. Figur 7.3b – SMV’ers tilfredshed med det konkrete udbytte 60 60% 50% 40% 30% 20 20% 10% 0% 10 10 0 Meget utilfreds Utilfreds Hverken eller Tilfreds Meget tilfreds Kilde: Interview af 10 deltagende SMV'er i virksomhedscamps Kigges der nærmere på specifikke former for udbytte, nævner stort set alle virksomhederne, at de har fået nye ideer, indsigter og vinkler på deres fremsatte udfordringer, som netop også var det, de havde forventet at opnå. Samtidig fremgår det dog også fra de foretagne interviews, at flere af virksomhederne også har opnået andre konkrete former for udbytte under og efter deres deltagelse i VIIS projektet. Overordnet kan der skelnes mellem to former for udbytte, nemlig udbytte i form af: (a) ideer, nye indsigter, viden, skæve vinkler ol., altså en form for mere abstrakt udbytte, som i høj grad ligger i forlængelse af brede problemstillinger og er langt fra en reel kommercialisering; (b) konkrete løsningsforslag, som i høj grad ligger i forlængelse af mere snævre problemformuleringer, og som er tættere på en egentlig implementering og kommercialisering. 57 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 57 24/04/14 16.19 Virksomhederne nævner en række forskellige udbyttemæssige resultater: • En af virksomhederne nævner, at de efter deres deltagelse i virksomhedscamp’en har haft en universitetsstuderende i praktik og senere fastansat denne, til at arbejde med og implementere de ideer og forslag, der blev frembragt under selve camp’en. • En virksomhed fik et konkret løsningsforslag til en produktfornyelse, der egentlig var klar til udvikling og implementering. Dette skete dog ikke, da virksomheden efterfølgende blev omstruktureret og ændrede fokus fra at producere til i højere grad at distribuere produkter. • En virksomhed arbejder på nuværende tidspunkt videre med et af de løsningsforslag, der opstod under campen. Et forslag som virksomheden ikke selv havde overvejet, hvilket følgende citat indikerer: ”Vi går faktisk efter en løsning, vi slet ikke havde overvejet.” (BOETHERM) Denne løsning har samtidig direkte indflydelse på bundlinjen, som virksomhedsdirektøren ligeledes pointerer: ”Den nye ide vil kunne skabe en omsætningsforøgelse på 5 procent.” (BOE-THERM) • På samme måde har en af virksomhederne valgt at implementere et af løsningsforslagene direkte i deres produkt. • En anden virksomhed indikerer, at VIIS projektet har medvirket til at ruste virksomheden til at arbejde videre med deres udviklingsprojekt: ”På en eller anden måde er jeg meget mere rustet til at komme videre med de ting her.” (NIPA) • En af virksomhederne fik nogle konkrete beregninger og forslag klar til implementering, som kan skabe nogle konkrete besparelser. • På samme måde fik en virksomhed værktøjer til at lave en systematisk analyse af markedssegmenter, som de ikke tidligere havde bevæget sig indenfor. De fik efterfølgende ansat en højtuddannet såkaldt Videnpilot til at arbejde videre med og implementere dette arbejde, hvilket har været økonomisk gavnligt for virksomheden: ”Og det har så også båret frugt, vi har solgt maskiner i områder, hvor vi ikke har solgt før.” (TCA LIFT) Generelt er det svært at måle udbyttet fra aktiviteter under projekter som VIIS, da de forskellige ideer, input ol. sjældent implementeres straks. Samtidig er det svært at henføre ændringer i de økonomiske resultater til bestemte hændelser, hvor der isoleret set ikke tages højde for konjunkturændringer og andre eksterne faktorer. Men som ovennævnte indikerer, har VIIS projektet afsat mange ”ringe i vandet”, som stadigvæk bevæger sig og gavner mange af de virksomheder, som har deltaget i projektet, direkte såvel som indirekte. Nogle af disse ringe opsummeres i følgende tabel 7.3a: 58 Effektmæssige resultater 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 58 24/04/14 16.19 Tabel 7.3a – De 10 SMV’ers innovationsmæssige udbytte Virksomheder Udbytte 1 Har efterfølgende selv arbejdet videre med et af løsningsforslagene, og ser konkrete udviklingsmuligheder der er med til at sikre en øget konkurrenceevne overfor store udenlandske konkurrenter, og dermed en øget omsætning. (BOE-THERM) 2 Har efterfølgende haft en dimittend i praktik og senere ansat denne til at arbejde videre med nogle af de løsningsforslag, der blev fremsat under camp’en, hvilket har medvirket til en bedre og mere klar eksterne markedsføring og kommunikation. (Andresen’s VVS) 3 Var klar til implementering af et konkret løsningsforslag, men virksomheden ændrede strategisk fokus fra produktion til distribution, hvorfor løsningen er blevet henlagt på ubestemt tid. (BG Biovarme) 4 Har efterfølgende haft studerende fra Erhvervsakademiet i praktik. (Tuco Marine Group) 5 Har valgt at implementere et af løsningsforslagene efterfølgende og valgte yderligere at deltage i en fællescamp indenfor et andet udviklingsområde. (Danoffice IT) 6 Fik kun ideer, nye vinkler ol., som dog senere kan medvirke til nye udviklingstiltag. (Glass4Ever) 7 Har efterfølgende haft studerende i praktik, hvor de arbejdede videre på at føre udviklingsprojektet og de nye ideer ud i livet, ved at søge økonomiske udviklingsmidler, dog uden held. (NIPA) 8 Har opnået et konkret løsningsforslag til optimering og dermed økonomiske besparelser. Har desuden to udviklingsforslag, som virksomheden ønsker at arbejde videre med og bygge prototyper på baggrund af. (OPJ) 9 Anså ikke resultatet som tilfredsstillende, hvilket skyldes uoverensstemmelse imellem virksomhedens forventninger og de studerendes præstation. (Anonym virksomhed) 10 Har efterfølgende ansat en videnpilot som har arbejdet på at videreudvikle og implementere løsningen, hvilket har medvirket til salg og omsætning i nye markeder. (TCA LIFT) Samlet set har 6 ud af de 10 virksomheder altså arbejdet videre med outputtet fra camp’en efterfølgende, og 4 ud af 10 har direkte implementeret de nye innovationstiltag/forslag. Her udover har de sidste to virksomheder, som det ikke var muligt at få gennemført personlige interview med, tilkendegivet positive tilbagemeldinger via mails og videointerviews. Begge disse to virksomheder har ligeledes efterfølgende deltaget i innovationsprojekter, hvorfor de må antages at have været tilfredse eller meget tilfredse med deres deltagelse i virksomhedscamps. Udover de 12 virksomhedsinterne camps, har der i projektperioden været afholdt 6 fællescamps (hvor flere virksomheder deltager i samme camp) og 58 innovationsprojekter. Disse har det dog ikke været mulige at evaluere nærmere. 59 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 59 24/04/14 16.19 Viden om samarbejdsmuligheder Udover det mere eksplicitte udbytte har flere af virksomhederne også fået andre gavnlige udviklingsmæssige aspekter med fra deres deltagelse i VIIS projektet, nemlig en øget forståelse for og erfaring med samarbejde med universitetsverdenen. Flere af virksomhederne har efter deres deltagelse i VIIS haft praktikanter tilknyttet og har arbejdet med studenterprojekter. Dette gælder i alt 6 af de 10 interviewede virksomheder. • En virksomhed havde først på semesteret et hold studerende ude på virksomheden og sidst på semesteret lod de den samme gruppe studerende komme ud og arbejde videre med den nu erhvervede teoretiske viden i praksis. Samme virksomhed har desuden efterfølgende fået praktikanter tilknyttet fra Erhvervsakademiet. (Tuco Marine Group). • En anden virksomhed havde efter deres deltagelse i VIIS 4 studerende fra universitetet tilknyttet for at implementere den løsning, de var kommet frem til under camp’en (NIPA). • En tredje virksomhed har som nævnt efterfølgende ansat en videnspilot til at arbejde videre med ideen og løsningsforslaget fra camp’en (TCA LIFT). • Samtidig har en fjerde virksomhed, efterfølgende haft en produktionsingeniør i praktik og efterfølgende ansat denne (BG Biovarme). • En femte virksomhed har ligeledes haft en færdiguddannet kandidat i praktik, i dette tilfælde en cand. ling. merc., som efterfølgende også er blevet fastansat (Andresen’s VVS) • Endelig har en virksomhed haft en studerende i praktik, som dog fik arbejde andet steds undervejs. Samme virksomhed valgte også efterfølgende at deltage i en fællescamp under VIIS. (Danoffice IT) • Herudover har de to virksomheder, som har deltaget i virksomhedscamps, men ikke i personlige interviewes, efterfølgende deltaget i studenter-innovationsprojekter under VIIS. Interviewene viser, at 9 ud af 10 virksomheder har fået øget deres forståelse for de samarbejdsmuligheder, der findes med universitetetsverdenen. F.eks. udtaler en af virksomhederne, at: ”Før der vidste vi ikke, at muligheden var der ... men det har gjort, at hvis nogen kommer og spørger, så er vi mere åbne, og det tror jeg ikke vi var før.” (BOE-THERM) Herudover pointerer 8 ud af de 10 erhvervsledere, at de godt kunne overveje eller har overvejet samarbejde med universitetet og dets studerende igen i fremtiden i form af praktikanter, projekter, videnspiloter ol. F.eks. udtaler en af virksomhederne at: ”Vi kunne sagtens forestille os at arbejde sammen med universitetet igen om lignende projekter” (Tuco Marine Group) Med andre ord har VIIS projektet for de fleste virksomheder ikke blot været tilfredsstillende både overordnet og mere konkret, men også bidraget til at bygge en såkaldt ”vidensbro” imellem universitetet og SMV’erne. Størstedelen af de deltagende virksomheder har opbygget viden om, at universitetets studerende har mange ressourcer, som kan komme dem til gode, samtidig med at universitets studerende også får gavn heraf. De har fået viden om, hvordan de skal agere, hvis de gerne vil initiere en form for samarbejde senere hen, og hvem de eventuelt kan henvende sig til. 60 Effektmæssige resultater 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 60 24/04/14 16.19 Tabel 7.3b – Opsummering af de udbyttemæssige resultater 0 ud af 10 har tidligere arbejdet sammen med universitetet. 0% 4 ud af 10 har akademikere ansat. 40% 9 ud af 10 arbejder selv løbende med innovation (inkrementielt). 90% 8 ud af 10 forventede nye input, ideer, og vinkler. 80% 8 ud af 10 var tilfredse eller meget tilfredse med camp’en generelt. 80% 7 ud af 10 har været tilfredse eller meget tilfredse med det konkrete udbytte. 70% 6 ud af 10 har arbejdet videre med outputtet efterfølgende. 60% 4 ud af 10 har på nuværende tidspunkt implementeret løsningsforslagene. 40% 6 ud af 10 har efter camp’en arbejdet sammen med studerende. 60% 9 ud af 10 har øget forståelsen for samarbejdsmuligheder pga. camp’en. 90% 8 ud af 10 har positivt overveje samarbejde med universitetet igen. 80% Afsluttende citater fra de deltagende SMV’ere Følgende er uddrag fra de videointerviews, der er foretaget med de forskellige virksomheder i forbindelse med deres deltagelse i VIIS projektets virksomhedscamps. Uddragene er her udlagt som korte citater, for at fremhæve essensen og de udbyttemæssige gevinster, som de deltagende SMV’er har opnået: ”Det er selvfølgelig en meget visionær og stor opgave, men de har taget det med stiv arm og kastet sig over det og de har været meget innovative og kommet med alverdens forslag.” Per E.E. Svehag, direktør og partner i Danoffice IT. (Fællescamp) ”Jeg syntes nok, at dagens oplevelse har været interessant for virksomheden og brugbar, så det er nok noget man kan overveje at gøre igen.” Michael Wulff, teknisk chef og salg ved H.E.W. (Fællescamp) ”Det er nogle nye ideer, der kommer på banen her. Vi har selvfølgelig overvejet en del ting omkring, hvordan man kunne sætte dette her i værk, og de kommer op med en del ting som ligner, men de kommer i hvert fald også op med nye ideer. Jeg er da sikker på, at med de mange der har været, så er der helt klart nogle, vi vil implementere i kampagnen.” Per E.E. Svehag, direktør og partner i Danoffice IT. (Fællescamp) “I think it is very useful for us, and some of these people, we can take contact to after this and also use in the later process.” Andreas Morgan, Kræs for Smag (Fællescamp) ”Det er jo et meget lille bidrag der bliver bedt om, at man betaler for at komme her en dag for at møde rigtig mange dygtige mennesker, som kan brainstorme på det her for os, og jeg tror det er utrolig vigtig som virksomhed, at man 61 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 61 24/04/14 16.19 engang imellem kigger andre steder hen, og ikke tror man har alle løsningerne internt i huset.” Per E.E. Svehag, direktør og partner i Danoffice IT. (Fællescamp) ”Koblingen mellem en uddannelsesinstitution og en virksomhed er guld værd. Jeg kunne ikke forestille mig en virksomhed som ikke ville have gavn af en sådan kontakt her.”Mikael Justesen, chefredaktør ved Syddanske Medier. ”Det engagement og den energi der har været omkring dagen og de workshops vi har holdt, det har været en stor fornøjelse at være en del af.” Henrik Damgaard-Hansen, salgsdirektør i Syddanske Medier. ”Jeg syntes virkelig vi har fået meget med hjem, også mere end jeg egentlig havde forventet. Jeg havde regnet med at vi ville få nogle skæve input og nogle helt anderledes tanker omkring, hvordan det er, vi skal agerer i fremtiden. Men jeg har fået meget mere end det. Jeg har fået nogle helt nye tanker og nogle ideer til, hvordan vi kan agerer som medievirksomhed” Henrik DamgaardHansen, salgsdirektør i Syddanske Medier. ”Det var et rigtig godt arrangement. Der er et stort potentiale i at udnytte synergier mellem universitetsmiljøet og det omkringliggende erhvervsliv, og dagen i dag var et rigtig godt eksempel på det. Velorganiseret fra jeres side, en god innovationsproces gennem workshoppen og med engagerede, vidende og energiske studerende. Den tværfaglige gruppesammensætning med studerende fra flere studieretninger gav endvidere rigtig god synergi i processen. Dagen mundede ud i mange gode forslag/ideer og de studerende formåede at hæve sig højt op i helikopteren i deres løsningsudarbejdelse. Kort og godt en rigtig god workshop, som bestemt kan anbefales til andre virksomheder.” Henrik Damgaard-Hansen, salgsdirektør i Syddanske Medier. (Mailkorrespondance) ”De fem grupper her har gjort et kæmpe godt stykke arbejde med at få lavet et teknisk løsning, med at få lavet et godt design der kan integreres i vores nuværende løsning med træpillefyr, og det ser rigtig flot ud det hele. Så det er helt sikkert, at vi har fået noget ud af det” Jørgen Hansen, udviklingschef hos BG Biovarme. ”Man kan være en del skeptisk inden man går i gang, idet at man ikke ved hvad det er, man får, men at man også ved at man selv ved at man skal investere tid i det. Men det er lykkes til over forventning, det er meget, meget positivt, det vi har set. De koncepter der er lavet, de er bragt så langt i forløbet, så de indeholder allerede en meget stor kommerciel værdi, fordi skridtet til at lave de eksakte konstruktionstegninger, prototyper ol., de er allerede taget. Så det har en ren økonomisk værdi målt på bundlinjen. Og det er noget som andre virksomheder også kan have gavn af.” Jens Østerby, salgschef hos BG Biovarme. ”Jeg er dybt imponeret, virkelig dybt imponeret over hvad de kommer frem med af forskellige ting og beregninger, miljømæssige og rent konstruktionsmæssige. 62 Effektmæssige resultater 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 62 24/04/14 16.19 Hvis de lykkes de ting her, bliver det et kæmpe plus for vores virksomhed” Niels Skytte, direktør og ejer af NIPA. ”Jeg har haft en god dag. Der kan kun komme gode ting ud af at give unge studerende mulighed for at tænke ud af boksen. Så jeg kan slet ikke forestille mig at der er nogen der ikke ville have glæde af det, uanset hvilket niveau de måtte være på.”Kim Larsson, adm. direktør hos Indoor Marketing. ”Processen med at arbejde med de studerende har overrasket mig utrolig meget. Det har været nogle fantastiske unge mennesker, som egentlig har sat fokus og ramt nogle punkter, som vi kan bruge fremadrettet i virksomheden. De har lavet et fantastisk stykke arbejde.” Stig Andresen, direktør og indehaver af Andresen’s VVS. “We are getting some very good ideas actually.” Brian F. Schmidt, salgsdirektør hos TCA Lift. “We benefitted a lot from this arrangement. We have the groups come with various ideas, and I have a lot of ideas I can bring home to Dan Office. I think you should not look at my hour spend here, I rather turn it around and say that there have been 40-50 students here today, and they spend in average 10 hours each, that is more than 400 to 500 hours of innovative thoughts I get. I would defiantly recommend it to others.” Henrik Wollesen, global sales manager hos Danoffice IT. 63 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 63 24/04/14 16.19 8. Læring og anbefalinger Igennem de sidste år er der opbygget en stor del læring og erfaringer under VIIS projektets forløb. Læring om, hvordan man kan og bør gøre forskellige ting, herunder afholde camps, udvælge studerende, screene virksomheder osv. Meget af denne læring er tavs og findes derfor som udgangspunkt kun i bevidstheden af de personer, som har deltaget i VIIS projektet. Derfor har der konstant igennem forløbet været fokus på, at denne viden blev nedskrevet og gjort synlig og tilgængelig for omverdenen og andre interesserede. Dette har dels fundet sted ved hjælp af video-materiale, erfaringsopsamling ol., som forefindes på websiden www.idea-camp.dk. Og dels vil der i dette afsnit være fokus på at få ekspliciteret disse erfaringer, tanker, gode råd og ikke mindst den tavse viden. 8.1 Camp-typer, samarbejdsformer og deres særpræg Der findes som udgangspunkt mange variable, som kan anvendes til at beskrive forskellige former for camps og samarbejdsformer imellem studerende og SMV’ere. En bestemt variabel har dog stor betydning, nemlig ”tidshorisonten”, altså hvor lang en periode campen forventes at afvikles over. Herudover afhænger typen af camps af, hvor camp’en afholdes, om det er på uddannelsesinstitutionen eller i de mere realistiske omgivelser hos virksomheden. Det har også betydning, hvilke studerende der deltager, deres studieretning, sammensætning, årgang. Endelig har det stor betydning, hvilken virksomhed, og ikke mindst udfordring, der er tale om. Nogle VIIS camps havde en forholdsvis bredt formuleret innovationsudfordring som afsæt, som lægger op til brainstorming og udvikling af nye ideer. Det var eksempelvis gældende for Syddanske Medier, der som andre mediehuse har brug for at nytænke strategi og positionering i en tid med drastisk fald i avis-salget. Andre VIIS camps havde en mere snæver og specifik innovationsudfordring som afsæt, f.eks. at afsøge nye markedsmuligheder for eksisterende produkter og services. Begge disse typer kan være nyttige i de studerendes læreproces, men relateret til vidt forskellige fagområder, f.eks. kreativitetsfag og marketingfag. Sammenholdes dette med ovennævnte fokus på tidshorisonten, kan man således skelne mellem fire helt overordnede former/typer af camps, som bør organiseres og ledes på vidt forskellige måder. 64 Læring og anbefalinger 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 64 24/04/14 16.19 Figur 8.1 Forskellige typer af camps/projekter Kort forløb (1) Problemløsende Innovationscamp (2) Problemudforskende Innovationscamp Langt forløb (3) Problemløsende Innovationsprojekt (4) Problemudforskende Innovationsprojekt Snæver problemformulering Bred problemformulering Man kan altså bruge overnævnte variable til at skelne imellem fire forskellige typer af camps, med hver deres særpræg, karakteristika og underliggende forudsætninger. Kigges der ganske kort nærmere på disse camp-typer, omfatter de bl.a. følgende elementer: Problemløsende innovationscamp: • Problemets omfang: I denne form for camp, er udfordringen/problemstillingen snævert defineret. Hvilket vil sige, at omdrejningspunktet for camp’en er defineret, udfordringen er tydelig, og de studerende skal arbejde med at fastlægge og løse et specifikt problem. • Campens længde: Alt sammen foregår over ganske kort tid, i en sammenhængende periode som kan strække sig lige fra 4 timer til 48 timer. • Udvælgelse af studerende: Under denne type af camps er der behov for studerende med bestemte faglige kvalifikationer, hvilket kan være bestemte studieretninger, eller bestemte fagsammensætninger. Eksempelvis kan optimering af en maskine kræve maskiningeniører, hvorimod et ønske om at træde ind på det polske marked med et nyt produkt kræver internationalt merkantile studerende. I visse tilfælde kan det også være nødvendigt, at der kun tages studerende med, der er nået et vist stykke på deres studie, således at de har opnået den nødvendige viden og færdigheder. Problemudforskende innovationscamp: • Problemets omfang: I denne form for camp er udfordringen/problemstillingen langt mere bredt defineret. Hvilket i modsætning til overnævnte betyder, at de studerende ikke arbejder imod en bestemt løsning, men at flere udfald og muligheder er åbne. • Campens længde: Ligesom ovennævnte, kan camp’en vare lige fra 4 til omkring 48 timer. • Udvælgelse af studerende: Da der er tale om en mere bred problemformulering, som også skal forstås ved, at der ikke er tale om en bestemt teknisk udfordring, kan sammensætnin65 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 65 24/04/14 16.19 gen af studerende her oftest variere langt mere hvad angår studieretninger, færdigheder ol. F.eks. kan en udfordring om virksomhedens fremtidige brand og image bearbejdes på vidt forskellige vis og kræver ikke nødvendigvis bestemte tekniske færdigheder. Ligeledes kan udforskningen af potentielle markeder i fremtiden bearbejdes af både cand. merc. studerende, flere ingeniørretninger, forskellige humanistiske studier ol. Problemløsende innovationsprojekt: • Problemets omfang: I denne form for camp er udfordringen/problemstillingen snævert defineret, ligesom ved type 1. Hvilket vil sige, at omdrejningspunktet for camp’en er defineret, udfordringen er tydelig, og de studerende skal arbejde med at fastlægge og løse et specifikt problem. • Campens længde: I modsætning til camp-type 1 har de studerende her længere tid til at løse udfordringen. Dette kan være alt lige fra en måned til et helt semester. Det der kendetegner denne type camps i modsætning til de to overnævnte er, at forløbet ikke er sammenhængende, forstået på den måde, at de studerende og virksomheden ikke kontinuerligt er sammen i et enkelt forløb, men at dette afbrydes og genoptages løbende. De studerende arbejder oftest videre med problemstillingen i løbet af semesteret, interagerer flere gange med virksomheden, indsnævrer, afklarer og afprøver forskellige løsningsforslag for til sidst at præsentere det endelige resultat. • Udvælgelse af studerende: Ligesom ved camp-type 1, er de studerende her snævert udvalgt, hvorved der fokuseres på specifikke kompetencer, viden og færdigheder. Problemudforskende innovationsprojekt: • Problemets omfang: Udfordringen er som ved camp-type 2 bredt defineret og flere forskellige løsningsforslag er velkomne. • Campens længde: Campen kan variere i længden, men forløber oftest fra 1 til 6 måneder. • Udvælgelse af studerende: Da udfordringen er bredt defineret, kan sammensætningen af studerende også oftest variere mere hvad angår fag og studieretninger samt mht. hvor langt de studerende er i deres studieforløb. På baggrund af fastlæggelse af disse fire forskellige typer af camps, er det som arrangør/projektleder vigtigt, at man på forhånd tager højde for disse forskellige aspekter, herunder campens længde såvel som problemstillingens specificeringsgrad. Disse to elementer har nemlig indflydelse på flere forskellige aspekter, såsom udvælgelse af studerende, samarbejde med undervisere, inddragelse af ECTS point, ansøgning om støtte, interaktion og tid fra virksomhedens side, forventningsafstemning osv. Nogle af disse aspekter vendes der tilbage til senere i dette afsnit. 8.2 Match mellem studerende og virksomhedens udfordring I forlængelse af overnævnte delafsnit fremgår det, at en helt essentiel del af afholdelse af camps er at skabe en rigtig match imellem de studerende og virksomheden, herunder dennes udfordring/problemstilling. Det er derfor ekstremt vigtigt at kigge på begge disse to aktørgrupper, når en camp skal planlægges og gennemføres. Kigges der først og fremmest på de studerende, kan man her, som også omtalt tidligere, se på hvor bredt disse udvælges på baggrund af deres studieretninger, færdigheder og faglige ekspertise. Her kan der bl.a. skelnes mellem, om det er bestemte studieretninger eller ej, der kigges efter, 66 Læring og anbefalinger 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 66 24/04/14 16.19 og om de studerende skal være nået til et bestemt sted i deres studium.. Dette kan illustreres som følgende figur 8.2a: Figur 8.2a Typer af studerende Forskellige studieretninger, fagligheder og studietrin Bestemte studieretninger, fagligheder og studietrin Bredt afgrænset Smalt afgrænset Det siger sig selv, at camp’ens fokus kan være langt mere specifikt og teknisk krævende, hvis de deltagende studerende er udvalgt som i højre rubrik, hvor det er studerende fra en bestemt uddannelse/linje, på et bestemt trin i deres uddannelse, hvor et vist niveau af viden og færdigheder skulle være opnået. Omvendt er der langt mere valgfrihed, hvis man sammensætter en camp ud fra venstre rubrik, hvor alle studerende uanset retning og niveau kan deltage. I kreativitetsorienterede camps vil stor diversitet typisk være at foretrække, medens mere faglige og problemfokuserede camps typisk kræver stor homogenitet i blandt de studerende. På samme måde som man kan og bør overveje, hvilke studerende der udvælges til at deltage i specifik camp, kan og bør man også arbejde bevidst med at overveje, hvilken virksomhed der skal deltage i camp’en og den udfordring de studerende skal arbejde med. Dette dels for at ruste de studerende bedre, men også for at vælge de rette studerende. Derfor kan man skelne mellem forskellige former for udfordringer, på baggrund af hvilke kompetencer og færdigheder, der kræves, for at de kan løses/belyses. I denne forbindelse kan man vælge at kigge på virksomheden og dennes problem ud fra, hvor specifikt versus bredt innovationsudfordringen defineres, hvilket fremgår af figur 8.2b. Figur 8.2b Typer af udfordringer 67 Specifik udfordring med et forudsigeligt udfald Bredt defineret udfordring med et uforudsigeligt udfald Specifik Bredt Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 67 24/04/14 16.19 Sammenholdes de to overordnede former for udvælgelse af studerende (herunder bred sammensætning af forskellige kompetencer, eller udelukkende studerende med et høj specifikt fagligt niveau) med forskellige former for virksomheder (herunder en meget specifik eller meget bredt defineret udfordring), fremkommer der overordnede følgende fire mulige udfald, som illustreret i figur 8.2c: Figur 8.2c Match mellem studerende og virksomheder Brede Farligt område, bør undgås Stor valgfrihed blandt studerende Kræver præcist match, med specifikke studerende Meget studenterdreven problemdefinition Specifik Bred kompetencer og fagligheder Specifikke Udfordring Figurens øverste venstre rubrik kan være farlig at bevæge sig ind på i forbindelse med afholdelse af camps, da der her let opstår uoverensstemmelse mellem den udfordring, virksomheden ønsker at få løst, og de kompetencer og faglige baggrunde de studerende har at byde ind med. Enten løser de studerende opgaven/problemet på en anden måde end virksomheden havde ønsket, eller også er der risiko for, at de studerende slet ikke løser problemet. Nederste venstre rubrik derimod sikrer oftest et rigtig godt output for begge parter, da de studerende virkelig får brugt deres faglige kompetencer samtidig med, at virksomheden for løst en konkret problemstilling/udfordring. Her kan det dog være svært at finde de relevante studerende, hvilket kræver mere arbejde og ressourcer. For begge venstre rubrikker gælder det, at udfordringen og campens fokus oftest er fastsat fra virksomhedens side, hvorfor man kan tale om virksomhedsdreven problemdefinition. Samtidig gælder det, at der her oftest er behov for take-off camps, hvor de studerende på forhånd introduceres for virksomhedens og dennes konkrete problemformulering. Kigges der derimod på øverste højre rubrik er der stor valgfrihed iblandt studerende, da problemstillingen/udfordringen er bredt defineret, hvorfor flere forskellige kompetencer og fagligheder kan spille ind. I nederste højre rubrik derimod er det vigtigt at sikre sig, at de studerende er indforstået med, at camp’en ikke har direkte fokus på deres specifikke kompeten68 Læring og anbefalinger 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 68 24/04/14 16.19 cer, således at de ikke skuffes, hvis de havde andre forventninger. I modsætning til de venstre rubrikker, er der ved de to højre rubrikker oftest ikke noget fastlagt slutmål/ønske fra virksomhedens side, hvorfor det i højere grad bliver de studerende, der definerer problemet. Helt overordnet bør man som projektleder være opmærksom på overnævnte fire kategorier, således at sammensætning af henholdsvis studerende og virksomheder skaber det rigtige match. Man kan således som udgangspunkt gøre sig overvejelser om, hvad der initierer camp’en og ud fra dette foretage de korrekte valg. F.eks. kan man på baggrund af fastlæggelse af virksomhedens udfordring/problemstilling, eller mangel på samme, udvælge de rette studerende til camp’en. Eller man kan på baggrund af bestemte studerende, med bestemte fagligheder eller mangel på samme, udvælge en virksomhed, som har en problemstilling/udfordring inden for det respektive område. Pointen er helt overordnet, at der skal være et MATCH mellem virksomhed og studerende, herunder mellem udfordring og færdigheder. 8.3 Dilemmaer Organisatorer af camps og innovationsprojekter i SMV’ere møder typisk en række dilemmaer, som de bør søge at afbalancere: • Skal det være elitært eller alment? Skal man udelukkende fokusere på eliten, de dygtigste studerende, dem der skiller sig ud fra mængden og som viser ekstraordinære resultater? Eller skal man inkludere alle studerende, uanset færdigheder og faglig formåen? • Skal der være et bredt eller et smalt fokus? Skal man fokusere på den brede problemstilling, hvor flere forskellige studieretninger og faglige kompetencer kan kombineres til gavn for dynamik og kreativitet? Eller skal man fokusere på en specifik afgrænset problemstilling, hvor kun relevante studerende kan og bør deltage, men hvor sandsynligheden for et kommercialiserbart udfald er stort? • Skal deltagelse i camp’en være obligatorisk eller frit? Skal deltagelse i camps være et led i obligatoriske fag/moduler eller valgfag, som de studerende kan vælge til eller fra? Eller skal camps være non-curriculære og uden studiepoint, således at man kun tiltrækker studerende, der er motiverede for at deltage? • Skal camps være kortsigtede eller langsigtede? Skal camps være overstået i det øjeblik studerende og virksomhed skilles, eller skal camp’en derimod løbe over flere uger eller måneder, således at en grundigere gennembearbejdning af problemstillingen og tilhørende løsningsforslag/ideer kan tilvejebringes? • Skal virksomhedsrepræsentanter involveres stærkt ellers svagt i camp’en? I nogle camps er virksomhedens rolle stort set reduceret til at formulere en innovationsudfordring og modtage en række ideer eller løsningsforslag. I andre camps involveres virksomhedens ledelse eller medarbejdere kraftigt som med-udviklere eller dommere. 69 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 69 24/04/14 16.19 8.4 Anbefalinger til afholdelse af lignende camps i fremtiden På baggrund af de erfaringer, der er opbygget igennem VIIS projektet, kan følgende anbefalinger og overvejelser gives videre til kommende arrangører af lignende projekter. 1. Forventningsafstemning Det er vigtigt, at der forud for afholdelse af en camp skabes en forventningsafstemning med virksomheden såvel som de studerende, således at begge parter kommer tilfredse ud af forløbet. Det er vigtigt, at virksomheden realistisk forstår, hvad de realistisk set kan forvente sig, oftest gode ideer, nye indsigter, ol., men sjældent et færdigt produkt eller en implementerbar ny proces. Som fremhævet i forrige afsnit ”Procesmæssige resultater” var de virksomheder, som havde et realistisk forventningsniveau, også de virksomheder som viste sig at være mest tilfredse efterfølgende. På samme måde er det vigtigt, at man forventningsafstemmer med de studerende, således at de forstår og er bevidste om, hvad de kan forvente sig af camp-deltagelsen. Denne forventningsafstemning før afholdelse af camps kræver en del ressourcer, kommunikation og interaktion arrangør og parter imellem. Dette er dog oftest givet godt ud, da sandsynligheden for tilfredshed og længerevarende samarbejde efterfølgende øges. 2. Specificeringsgrad af problemet/udfordringen Hvor meget virksomhedens problemstilling/udfordring skal defineres, beskrives og artikuleres på forhånd er ligeledes vigtigt at have for øje. Hvis man udspecificerer problemstillingen for meget overfor de studerende på forhånd, fastlåses disse på en bestemt løsning, en bestemt tankegang og arbejdsproces, hvorfor den innovative, kreative proces, hvor der tænkes ud af boksen og de radikale ideer udvikles, kan blive hæmmet betydeligt. Defineres problemstillingen/udfordringen derimod for bredt kan man risikere, at virksomheden skuffes, da den ikke opnår noget konkret resultat, men derimod nogle mere uhåndgribelige ideer. Igen er det vigtigt at sikre optimal forventningsafstemning og fastlægge denne hårfine balance mht., hvor meget problemstillingen skal udspecificeres. Et vigtigt element i denne proces er dialog mellem virksomheden og universitetets ansvarlige center eller undervisere om den mest hensigtsmæssige formulering af udfordring/problemstilling samt udvælgelsen af studerende. I denne proces er det vigtigt at holde sig for øje, at mindre virksomheder ikke altid ved egen kraft er i stand til at formulere de mest centrale innovationsudfordringer for virksomheden. 3. Inddragelse af interne samarbejdspartnere Der kan i visse tilfælde være udfordringer med at skaffe relevante studerende til de respektive camps og projekter. De fleste camps kræver involvering af en projektleder, men kan dog også arrangeres af en underviser eller et studium, specielt hvis der er tale om fagligt fokuserede camps. Tværfaglige camps kræver typisk involvering af et center med en ansvarlig projektleder, der kan få dækket udgifterne til indsatsen via centrets bevillinger. I sådanne tilfælde anbefales det, at man som arrangør og projektleder opbygger tætte relationer til forskellige undervisere og interne medarbejdere på uddannelsesinstitutionen, således at disse kan medvirke til at sikre dels en tilstrækkelig masse af studerende, og dels de korrekte studerende. Studerende udsættes konstant for adskillige tilbud og arrangementer, og kan derfor være svære at fange, hvorfor interne personer såsom undervisere er helt essentielle som fødekanal til sådanne projekter. Samtidig er det vigtigt 70 Læring og anbefalinger 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 70 24/04/14 16.19 som arrangør at arbejde på, at camps bliver et modul i et fag eller lignende, således at de studerende motiveres af de studiepoint, de kan opnå via camp-deltagelsen. Herudover anbefales det at drage nytte af undervisere med høj faglig viden til verificering og kvalitetsgodkendelse af de studerendes forslag og output processen igennem. Udover undervisere er det vigtigt, at man allierer sig med interne ildsjæle, som kan markedsføre og skabe omtale omkring camps, således at disse medvirker til at kommunikere budskabet og rekruttere studerende. Sådanne ildsjæle er i mange tilfælde studerende, som selv har deltaget i tidligere innovationscamps og -projekter. 4. Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere Ligesom det er vigtigt at skabe nogle gode relationer til relevante undervisere og ildsjæle, kan det anbefales, at man drager nytte af eksterne aktører som arbejder med lignende projekter, herunder at skabe vækst i SMV segmentet. På samme måde som VIIS projektet bl.a. har arbejdet sammen med erhvervsfremme-organisationen ”Udvikling Fyn”, bør lignende projekter søge at drage nytte af relevante eksterne erhvervsfremmeaktører. Disse kan dels have adgang til relevante virksomhedscases og dels bidrage med andre former for ressourcer, herunder videnspersoner, økonomi, relationer, netværk ol. Det anbefales i store træk at tage imod al den hjælp, der tilbydes, for alle parter arbejder i sidste ende for de samme mål: viden, vækst og velfærd. 5. Forstå SMV’ernes situation og udgangspunkt Mange SMV’ere har ikke ansat akademikere og har ikke endnu haft relationer til studerende og universitetet. Det giver stor usikkerhed med hensyn til processen fra virksomhedens side, både omkring egen rolle, ressourcebelastningen og forventet udbytte. VIIS projektets resultater viser, at det er muligt at overvinde denne usikkerhed og skepsis i de fleste tilfælde, men der skal gøres en aktiv indsats for det. Samtidig må man som camparrangør indstille sig på, at der kan komme en del afslag fra virksomheder, fordi de typisk er pressede i dagligdagen og har vanskeligt ved at afsætte tid og ressourcer til camps og andre innovationsaktiviteter. 6. Husk hele processens forløb Det er vigtigt, at man som projektleder husker og medtænker hele processen i forbindelse med en camp, herunder før, under og efter. Før camp’en ligger der meget arbejde i at finde de rette studerende og den rette virksomhed og skabe et såkaldt match med problemstillingen/udfordringen og de studerendes kompetencer og færdigheder. Det handler om at skabe forventningsafstemning og informere begge parter, og klæde dem korrekt på til den kommende camp. Under camp’en ligger der tilsvarende adskillige opgaver og udfordringer, som i bund og grund drejer sig om facilitering af forløbet. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at følge op på camp’en efterfølgende, hvilket er en af de bemærkninger flere af de interviewede personer i forbindelse med VIIS camp’en har savnet lidt mere af. Det er således vigtigt at få fulgt op efterfølgende, sikre at begge parter har været tilfredse med forløbet, og hvis ikke, forstå hvordan tingene kan korrigeres til en anden gang. Men ligeså vigtigt er det efterfølgende opfølgningsarbejde med virksomhederne, da målet ikke kun er selve camp’en, men også at åbne for en mere langsigtet vidensbro mellem den pågældende virksomhed og uddannelsesinstitutionen. I opfølgningsarbejdet opdages det ofte, at virksomhederne reelt godt kunne være interesseret i studerende som enten vil arbejde videre med projektet eller 71 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 71 24/04/14 16.19 som vil arbejde videre via praktikophold, projektopgave, specialeskrivning eller lignende i virksomheden. Ydermere kan kontakten til studerende åbne for en kontakt til universitetets forskere, som virksomheden kan have glæde af i sit udviklingsarbejde. 7. Forstå at camp’en kun er midlet til målet Det helt overordnede mål med afholdelse af camps og projekter er at skabe vækst ude i de deltagende SMV’ere. Men det er vigtigt at forstå, at den enkelte camp eller det enkelte projekt ikke nødvendigvis direkte skaber denne vækst på kort sigt. Derimod skal man forstå og erkende, at camps og projekter kun er et af midlerne til at nå dette mål på længere sigt. Målbare resultater i form af vækst ses nemlig sjældent direkte afledt af camp’en. Derimod er camp’en midlet til at skabe en innovations- og vidensbro imellem virksomheden og universitetsverdenen, som over længere tid forhåbentlig initierer viden, vækst og velfærd i samfundet. Virksomheden samarbejder oftest mere med universitetsverden efter deres deltagelse i camps og projekter: de ansætter højtuddannede, som implementerer nye ideer og skaber vækst, de benytter praktikanter, specialeskrivninger, videnspiloter osv., alt sammen aktiviteter som formentlig ikke ville have været igangsat, hvis det ikke var for den oprindelige camp eller projekt og den relation og øjenåbner, dette har skabt. Så midlet til innovation og vækst er ikke nødvendigvis den enkelte camp, men derimod den vidensbro, der skabes imellem virksomhederne og universitetet, hvilket er vigtigt at erkende, både som projektleder, men også i forbindelse med evaluering af resultater ol. 8. Følg op Som også tidligere indikeret, er det vigtigt, at man efter afholdelse af en camp eller et projekt følger op og interagerer med virksomhederne og eventuelt de studerende. Det anbefales derfor, at der efter sådanne aktiviteter er kontakt med virksomhederne ad flere omgange, herunder for at følge op på deres tilfredshed, men også for at sikre denne vidensbro og langsigtede relation med universitetet. Anbefalingen er at trække virksomhederne endnu tættere på universitetet, hvilket forudsætter en jævnlig dialog. På samme måde kan det i de fleste tilfælde være en fordel at følge op på de studerende efter deres deltagelse i en camp eller et projekt. Dette kan medvirke til at afdække tilfredsheden, lære af sine fejltagelser, korrigere efterfølgende aktiviteter og fastholde de elementer, som virker optimalt. Samtidig kan det motivere de studerende til at deltage i lignende aktiviteter i fremtiden eller agere ambassadører for projektet. I VIIS har der været anvendt individualiserede diplomer til de studerende som dokumentation for deres deltagelse, hvilket de kan anvende som supplement ved deres CV ol. Det kan som sidebemærkning her diskuteres, om det ikke ville være en fordel, at aktiviteter som VIIS blev indskrevet i de studerendes endelige eksamensbevis for gennemført uddannelse. 9. Jo længere forløb, jo mere kan opnås I VIIS projektet har fokus for størstedelen af de afholdte camps og projekter været at generere løsningsforslag til de deltagende virksomheder, hvilket er en opgave, der fint egner sig til korterevarende camps. Derimod er det svært på kort tid at nå frem til nogle færdige løsninger. Det kan derfor anbefales, at man fremover i højere grad satser mere på at afholde længere forløb, hvor de studerende har større mulighed for at generere færdige løsningsforslag og muligvis endda medvirke til at implementere disse. Det kræver flere ting, og er som udgangspunkt mere ressourcekrævende. For det første 72 Læring og anbefalinger 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 72 24/04/14 16.19 kræver det, at man kan fastholde de studerende i projektet i længere tid, hvilket i høj grad afhænger af underviserne og hele fagsammensætningen. Derfor anbefales det i sådanne tilfælde, at man kommer endnu tættere på underviserne og udarbejder projektet således, at de i højere grad er en del af undervisningsforløbet. For det andet kræver det, at de virksomheder der deltager er interesseret i at indgå i et længere forløb, hvor interaktion med de studerende ikke er en engangsforestilling, men derimod et længerevarende vekslende forløb. Mht. VIIS var forløbet hos Tuco Marine et godt eksempel på et sådan længere forløb, hvor projektet i høj grad var integreret i et undervisningsforløb. Underviser og studerende var med ude ved virksomheden ved semesterstart og arbejdere løbende igennem semesteret videre med de materialer, udfordringen drejede sig om, for til sidst på semesteret at være ude ved virksomheden igen. Mht. det at ende op med færdige løsninger, så var BG Biovarme et godt eksempel herpå. Her udarbejdede de studerende et færdigt design over et produkt klar til implementering. 10. Lad flere forskellige aktører indgå i innovationsprocessen Ved flere camp-forløb har virksomhederne trukket på deres egne medarbejderes viden, hvilket i mange tilfælde har haft en positiv indflydelse og mulighed for at få virksomhedens indspark og meddeltagelse på en fornuftig måde under camp’en. Medarbejderne er dem, der måske allerbedst kender såvel interne produktionsprocesser som markedet de agerer i, hvorfor de næsten må antages at være eksperter i netop den industri, virksomheden arbejder inden for. De kender markedet, de kender kunderne, og ved i høj grad, hvad det er kunderne efterspørger eller kunne have brug for. Samtidig findes der dog også blinde punkter her, for medarbejderne ved ikke alt om deres kunder og deres unikke situationer, tendenser og fremtidige ønsker og behov – og de kan have svært ved at forestille sig nye forretningsområder for virksomheden. Derfor anbefales det, at man udover inddragelse af nøglemedarbejdere fra den pågældende virksomhed, også forsøger at inddrage nøglekunder ved afholdelse af camp’en. Dette er ikke praktiseret i forbindelse med VIIS, men er blevet diskuteret flere gange som en potentiel gavnlig faktor. Man bør derfor som minimum overveje, om det kan være en fordel at inddrage relevante nøglekunder under camp’en/projektet, for herigennem at opnå den bedst mulige viden og forståelse for kundernes behov og ønsker. Udover medarbejdere og nøglekunder, som har den relevante viden om konkurrencesituationen og markedets behov, kan det også anbefales, at man kigger på og medtænker den teknologiske side af innovationsprocessen. Dette drejer sig hovedsageligt om de studerende, som også under VIIS har været omdrejningspunktet. De studerende har eller bør have den relevante tekniske (faglige viden), hvis udviklingsforløbet skal ende ud med konkrete løsningstiltag. Udover studerende, kan det anbefales at inddrage deciderede teknologiske eksperter, som har en meget specifik viden om netop den teknologi virksomheden arbejder med og eventuelt ønsker at udvikle. Dette blev praktiseret ved bl.a. BoeTherm camp’en, hvor der deltog en ekspert fra ”Force Technology” med relevant viden om den teknologi, der var omdrejningspunktet for camp’en. Den overordnede anbefaling er således, at man involverer flere forskellige aktører i innovationsprocessen, herunder medarbejdere, kunder, teknologieksperter og ikke mindst studerende, således at løsningen dels bliver optimal, men også bliver verificeret og belyst fra flere forskellige vinkler. Denne brede aktørinddragelse i camps og projekter kan illustreres som følgende figur 8.4: 73 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 73 24/04/14 16.19 Figur 8.4 Bred aktørinddragelse i innovationsprocessen Bred viden Studerende og alumne Nøglekunder Virksomhed Specifik viden 74 Teknologi og eksperter Industrieksperter Knowledge PUSH Demand PULL Best practice guide 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 74 24/04/14 16.19 9. Best practice guide 9.1 Baggrunden for Best Practice Guiden I forbindelse med opstarten af VIIS projektet primo 2012, blev det besluttet, at IDEA Entrepreneurship Centre skulle samle og kommunikere den læring og de erfaringer, der ville blive opbygget i løbet af projektperioden, til andre relevante aktører, som kunne være interesseret i at arbejde med innovation på baggrund af interaktion imellem studerende og virksomheder. Dette arbejde og fokus har løbende været en vigtig del i VIIS projektet, således at den genererede viden ikke blot har været til gavn for dette specifikke projekt, men også kan videreføres og deles med andre interesserede. Oprindeligt blev de forskellige aktiviteter, erfaringer, metoder ol. noteret mere tilfældigt. Noget kommunikation foregik på Facebook, andet via IDEA’s hjemmeside, og noget tredje kun i nedskrevet form til eget brug. I takt med projektets modning er forskellige aspekter, herunder dette videndelingsarbejde, blevet mere struktureret og bevidst gennemført. Dette mundede i 1. halvår 2013 endeligt ud i udarbejdelse af en såkaldt ”Best Practice Guide”. En digital guide i stedet for en trykt rapport, som oprindelig var tanken, hvor alle projektets overvejelser, tanker, erfaringer, værktøjer, redskaber, metoder ol. findes tilgængeligt samlet på et sted. Baggrunden for denne ændring var en rundspørge blandt 6 studentervæksthuse på forskellige universiteter og erhvervsakademier. Hjemmesiden gør det let og overskueligt at finde information omkring VIIS Projektets erfaringer og læring samtidig med, at det er let at printe de skabeloner VIIS projektet har udviklet og anvendt. Best Practice Guidens hjemmeside findes på: www.idea-camp.dk 9.2 Best Practice Guidens indhold Best Practice Guiden består overordnet af 5 hovedområder/afsnit samt en forside med omtale af underliggende emner fra de fem afsnit. Disse 5 afsnit vil her blive gennemgået ganske kort. Yderligere information og indblik ses ved at besøge Best Practice Guiden via overstående link. A. CAMPS Første afsnit har udelukkende fokus på alle VIIS Projektets afholdte aktiviteter, hvad angår camps og projekter. Under afsnittet findes en indledende ”Introduktion”, hvor det fremgår, at afsnittet omhandler information om de forskellige camps og projekter, der er afholdt i perioden. Dog med undtagelse af detaljeret beskrivelse af de enkelte virksomheders udfordringer og løsningsforslag, grundet en fortrolighedsaftale IDEA har indgået med de forskellige virksomheder. Desuden fremgår det, at camps vil være kategoriseret inden for de før omtalte typer: (a)Fællescamps, (b)Virksomhedscamps, og (c)Innovationsprojekter. Ligeledes fremgår det, at der skelnes mellem camps og projekters udviklingsfokus, herunder (a)Strategi, (b)Udvikling og (c)Optimering. Under CAMPS findes desuden afsnittet ”Typer”, hvor alle VIIS projektets samlede aktiviteter findes omtalt og dokumenteret, fordelt på de tre overnævnte camptyper. Dvs. her gennemgås de 12 virksomhedsinterne camps med individuelle videopræsentationer, beskrivelser, citater, udvælgelseskriterier, studentersammensætning ol. De 6 fællescamps gennemgås på samme måde, og endelig gennemgås de 58 innovationsprojekter, dog i mindre omfang og uden videopræsentationer. 75 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 75 24/04/14 16.19 B. Metode I andet afsnit/fokusområde gennemgås den bagvedliggende metode, der har været anvendt til at gennemføre VIIS Projektet og de individuelle camps. Her præsenteres ”Modellen”, som fokuserer på en fasemodel ”Define-Design-Do-Deliver”, som har været anvendt i forbindelse med styring af det overordnede VIIS projekt, men også i forbindelse med styring af de enkelte camps. Fasemodellen gennemgås og beskrives i forbindelse med tre forskellige situationer herunder: (a)I forhold til overordnet projektstyring, (b)I forhold til planlægning af camps, samt (c)I forhold til styring af camps på selve eventdagen. I forbindelse med beskrivelse af disse tre situationer forefindes der links til adskillige dokumenter/skemaer/redskaber, som har været anvendt i forbindelse med processen, og som nu kan downloades til fri afbenyttelse. Under METODE fremgår det endvidere under ”Screening”, hvorledes henholdsvis ”Studerende” og ”Virksomheder” er blevet screenet og udvalgt til deltagelse i VIIS projektets camps. Hvad angår de studerende, er fokus her at finde studerende, hvis faglige og personlige egenskaber matcher den innovationsudfordring, den pågældende camp/virksomhed måtte have. Sagt med andre ord har det været virksomheden, der satte rammerne for, hvilke studerende der skulle deltage og ikke omvendt. Hvad angår udvælgelse af virksomhederne, har fokus været på at udvælge virksomheder, som både er vækstorienteret og interesseret i innovation, hvilket bl.a. er gjort via samarbejdspartnere, gazellestatistikker, effektmålingsblanket ol. Under ”Camptyper” gennemgås og beskrives de tre typer af camps mere generelt, herunder hvor lang tid de forskellige camptyper bør vare, hvor de typisk afholdes, samt generelt karakteristika omkring camptyperne. Sidst, men ikke mindst, er der under METODE et afsnit ”Erfaringer”, hvor de mest relevante erfaringer fra hele VIIS projektet er samlet. Her er emner såsom: ”Sørg for at være bekendt med uddannelsesinstitutionens årshjul, ”Virksomhedernes perspektiv”, ”Den svære kommunikation”, ”Hold jer til processen”, ”Opfølgning” samt mange flere. C. Medvirkende Tredje afsnit gennemgår helt overordnet de tre typer af aktører, som har indgået i VIIS Projektet, dvs. ”Virksomheder”, ”Studerende” samt andre ”Samarbejdspartnere”. Aktørgrupperne beskrives og gennemgås mht., hvad der motiverer dem til deltagelse, deres mulige udbytte osv. D. Værktøjer Fjerde afsnit er det område, hvor alle VIIS Projektets redskaber og værktøjer er samlet. Her findes bl.a. siden ”Skabeloner”, som indeholder over 25 skabeloner til fri afbenyttelse. Skabeloner som er opsat i PDF format, så de er direkte klar til download og anvendelse. Dette omfatter skabeloner inden for emnerne: ”Ekstern kommunikation”, ”Eksterne hjælpemidler”, ”Interne hjælpemidler” samt ”Officielle papirer”. Herudover indeholder VÆRKTØJER ”Videoer” med henvisning til nogle af de videoer, som er blevet optaget i forbindelse med camps samt præsentationsvideoer omkring VIIS henvendt til studerende samt virksomheder. Endvidere forefindes ”Camp Guide”, der som navnet indikerer, er en guide over, hvordan man kan udvikle og afholde camps mere generelt. Guiden er en digital bog på 77 sider udviklet og skrevet af bl.a. IDEA Entrepreneurship Centre. Herudover findes der under VÆRKTØJER ”Tool Training” samt ”Business Model Creator”. Tool Training er et digitalt opslagsværk på 75 sider, med værktøjer til at 76 Best practice guide 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 76 24/04/14 16.19 udvikle sine innovative og iværksættermæssige kompetencer og viden. Business Model Creator er et digitalt værktøj til at udarbejde og analysere forretningsmodeller på en let og overskuelig måde. E. OM OS Femte og sidste område i ”Best Practice Guiden” indeholder bl.a. siden ”Presse”, hvor de forskellige steder VIIS projektet er blevet eksponeret mediemæssigt fremgår. Herudover findes ”Baggrund”, som er baggrunden for VIIS projektet og hvilke rationaler, der ligger bag et projekt af denne type, hvilket bl.a. omfatter et kort uddrag fra den oprindelige projektansøgning. I forlængelse af denne baggrund for projektet, beskrives det på siden ”Forskning”, hvilke forskningsmæssige aspekter, der ligger til grund for camp-tankegangen, og hvad det mere konkret omfatter. Herudover forklares det under henholdsvis ”IDEA” og ”Industriens Fond”, hvem disse to aktører er, samt deres rolle og indflydelse på VIIS projektet. Samtidig henvises der til Industriens Fonds egen hjemmeside. Slutteligt indeholder OM OS en side med ”Kontakt”, hvor kontaktinformation til IDEA Entrepreneurship Centre fremgår. 9.3 Guidens fordele og vidensdelingsmæssige muligheder Som det fremgik i indledningen af dette afsnit var det først midtvejs i VIIS projektets forløb, at ”Best Practice Guidens” nuværende form blev udviklet og etableret. Før dette var videnopsamling og ikke mindst videndeling sket mere tilfældigt og uden en fælles struktureret platform. Der er flere grunde til, at Best Practice Guiden er blevet designet som en hjemmeside. Bl.a. gør det den meget let at anvende for eksterne interessenter. Det gør det let at finde, printe og kun anvende lige nøjagtig de ting, den pågældende interessent har brug for. Samlet set er en hjemmeside bedre egnet til dette specifikke formål end en rapport eller bog ville have været. En hjemmeside tillader netop, at det har været muligt at dele de redskaber og værktøjer, VIIS projektet løbende har udviklet, i stedet for blot at beskrive dem. Sagt med andre ord er fremgangsmetoden, hvad angår udviklingen af denne ”Best Practice Guide”, drevet af de mange fordele, der er ved en online digital medieplatform. Desuden og måske ligeså vigtigt er det lettere at dele og sprede viden, kendskab og brugen af en hjemmeside end en rapport, som skal distribueres på gammeldags facon. ”Best Practice Guiden” er altid online og let tilgængelig lige ved hånden, den er let at navigere rundt på, og tillader deling af relevante brugbare campværktøjer. Det eneste det kræver, er at kendskab til siden opnås via anden form for kommunikation, hvilket bl.a. er målet med denne rapport, såvel som kommende konferencer som ligeledes omtales kort under afsnittet vidensdeling. 77 Studerende og SMV-innovation 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 77 24/04/14 16.19 Afslutning 10.1 Afrunding Over 800 studerende og 40 virksomheder er passeret igennem VIIS projektet, som her i foråret 2014 er ved at være nået til vejs ende. VIIS Projektet har via virksomhedsinterne innovationscamps, fællescamps og innovationsprojekter igennem de sidste to år udviklet en Best Practice guide for, hvordan sådanne aktiviteter kan og bør organiseres og afholdes, jf. www.idea-camp.dk. Megen viden er blevet opbygget, erfaringer udviklet, ideer afprøvet, og VIIS projektet må ud fra tilbagemeldinger fra virksomheder, studerende og samarbejdspartnere anses for at være en succes. Studerende har prøvet kræfter med teori i praksis, opbygget netværk til lokale virksomheder, indset de udfordringer sådanne virksomheder står overfor, udviklet deres projektmæssige og innovative kompetencer, og ikke mindst indset, at der findes mange spændende jobmuligheder i lokalområdet. Virksomhederne har fået øjnene op for universitetsverden, de har fået oparbejdet nye ideer, løsningsforslag og i flere tilfælde konkrete produkter og processer. De har samarbejdet med studerende efterfølgende, via ansættelse, praktik, projekter eller som videnpilot. Der er med andre ord opbygget en vidensbro mellem universitetet og de SMV’ere, der løbende har deltaget i VIIS Projektet. En vidensbro der på sigt er medvirkende til at skabe viden, vækst og velfærd til gavn for både virksomhederne, de studerende, men også samfundet generelt. Herudover har samarbejdspartnere såsom vækstfremmeorganisationer og ikke mindst undervisere opnået mange gavnlige effekter på baggrund af VIIS projektet. Hvor vækstfremmeorganisationer har oplevet en samarbejdsmæssig og videnmæssig udvikling finde sted, har undervisere fået tilført praksis-elementer til deres undervisning og haft mulighed for at arbejde med virkelighedsnære cases og udfordringer til gavn for undervisningen og de studerende engagement og læring. Men VIIS projektet er ikke fuldstændig afviklet endnu, for fremadrettet i 2014 vil det have fokus på, dels via denne rapport, men også via andre aktiviteter, at sprede viden og erfaringer om de mange gavnlige effekter i form af camps og projekter, som VIIS medfører. Et egentlig planlagt vidensdelingsforløb vil med andre ord finde sted i løbet af 2014. 10.2 Planlagt vidensdeling i 2014 VIIS projektet har løbende fokuseret på vidensdeling igennem forskellige regionale og landsdækkende undervisernetværk inden for entreprenørskabs- og innovationsundervisning. Dette drejer sig bl.a. om ”Forum for Entreprenørielle Undervisere”, som faciliteres af Aarhus Universitet og netværket ”UNIEN” for universitetsundervisere, der faciliteres af Københavns Universitet. Herudover har IDEA Entrepreneurship Centre løbende haft erfarings- og videnudveksling via ”Fonden for Entreprenørskab”, som er et nationalt center til fremme af entreprenørskabsundervisning samt ”Venture Cup”, som er et regional/national forretningsplankonkurrence for studerende på videregående uddannelser. Udover disse allerede og jævnligt udførte vidensdelingsaktiviteter, afholdes der i løbet af 2014 to store konferencer, hvor fokus bl.a. er på VIIS, og den viden projektet har genereret. Disse to konferencer omfatter følgende: 78 Afslutning 3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 78 24/04/14 16.19
© Copyright 2024