R
Studerende og
SMV-innovation
Idennerapportredegøresderfordisseaktiviteterogde
mangelovenderesultater,dereropnået.VIISprojektethar
altialtvistsigatværeenfarbarvejtilatopnåetinnovationsrettetsamarbejdemellemstuderendeogSMV’eretil
gavnforbeggeparter.Destuderendeharfåetmulighed
foratbrugederesfagligevidenienpraktiskogtværfaglig
kontekst, hvor de skal udvikle nye ideer og løsninger, og
virksomhederneharfåethældtnyeideerognyvidenindi
deresinnovationsmotor.SamtidigharVIISprojektetværet
enisbryderforfortsatterelationermellemvirksomhederog
universitetsverdeneniformafstudenterprojekter,studenterjobogansættelseafakademiskpersonale.
Projektetsaktiviteter,erfaringeroganbefalingererudførligt
beskrevetogvisualiseretviawebsidenwww.idea-camp.dk.
E
S BØNNEL
AF JE
K
TOR
G
En evaluering af projekt VIIS – Viden og Innovation i SMV’ere via Studerende
Denne evalueringsrapport omhandler erfaringerne med at
styrkeinnovationsorienteretsamarbejdemellemsmåog
mellemstorevirksomheder(SMV’ere)ogstuderende.Projektet,sombenævnesVIIS(VidenogInnovationiSMV’erevia
Studerende),blevinitieretafIDEAEntrepreneurshipCentre
i2011viaansøgningtilIndustriensFond.Iløbetaf2012,
2013ogstartenaf2014erderefterfølgendegennemført
12virksomhedsinternecamps,6fælles-campsog58innovationsprojekteriSMV’ereiRegionSyddanmark.Ialthar
41virksomhederog800studerendedeltagetiprojektet,
fortrinsvisstuderendefraSyddanskUniversitet.Projektet
harisærinvolveretindustrielleproduktionsvirksomheder.I
deﬂestetilfældehavdedissevirksomhederingenrelationtil
universitetetforudfordetteprojekt.
Studerende og SMV-innovation
En evaluering af projekt VIIS
– Viden og Innovation i SMV’ere
via Studerende
Y
OG
KE
BA
BEN
Studerende og
SMV-innovation
En evaluering af projekt VIIS
– Viden og Innovation i SMV’ere via Studerende
1
Studerende og SMV-innovation
IDEA Entrepreneurship
Centre
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_omslag.indd 1
24/04/14 18.00
Rapporten er udarbejdet af: IDEA Entrepreneurship Centre
Marts 2014
Syddansk Universitet
Engstien 1, 6000 Kolding
Tlf.: 65 50 13 90
[email protected]
Projektet er støttet af: Industriens Fond
Esplanaden 34 A
1263 København K
Tlf.: 70 20 92 08
[email protected]
• National konference d. 13. maj 2014: ”Undervisning og erhvervsinnovation – hvordan
knækker vi koden?” er en national underviser-rettet konference, som afholdes i Odense.
Fokus er her på at viderebringe de erfaringer, barrierer og muligheder, der ligger i innovationscamps og -projekter med deltagelse af studerende og SMV’ere. Udgangspunktet er
VIIS projektet, men omdrejningspunktet er de uforløste potentialer projekter, som dette
rummer. Inviterede består hovedsageligt af undervisere fra universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner.
• Regional konference d. 3. juni 2014: ”SDU Erhvervskonference 2014 – Global viden, regional vækst” er en regional SMV rettet konference, som afholdes ved Syddansk Universitet
i Odense. Torben Bager er ansvarlig for innovationssporet, og en af de tidligere VIIS virksomheder, CEO Lasse Heckmanm fra Danoffice IT, fortæller om udbyttet af de 2 camps,
de har deltaget i.
Som en sidste bemærkning i denne rapport rettes endnu engang en stor tak til ”Industriens
Fond”. Uden fondens bistand havde dette givende projekt ikke været muligt at udføre.
Oplag: 300 stk.
Lay-out: Lund & Mus Grafisk Design ApS · 3952
Tryk: From Grafisk
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_omslag.indd 2
24/04/14 18.00
Indhold
Forord
Side 5
Sammenfatning
Side 7
1. Indledning
Side 12
2. Om VIIS projektet
Side 14
3. Projektets tilgang
Side 21
4. Mål og kriterier for projektet
Side 23
5. Evalueringsmetode
Side 25
6. Procesmæssige resultater
Side 33
7. Effektmæssige resultater
Side 43
8. Læring og anbefalinger
Side 65
9. Best practice guide
Side 75
10. Afslutning
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 3
Side 78
24/04/14 16.19
4
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 4
24/04/14 16.19
Forord
VIIS projektet har i perioden 2012-2014 afviklet et stort antal innovationscamps og innovationsprojekter, hvor studerende har bidraget til innovationsprocessen i små og mellemstore
virksomheder (SMV’ere) i Region Syddanmark. I denne rapport redegøres der for disse aktiviteter og de mange lovende resultater, der er opnået. VIIS projektet har vist sig at være en farbar vej til at opnå et innovationsrettet samarbejde mellem studerende og SMV’ere til gavn for
begge parter. De studerende har fået mulighed for at bruge deres faglige viden i en praktisk og
tværfaglig kontekst, hvor de skal udvikle nye ideer og løsninger, og virksomhederne har fået
hældt nye ideer og ny viden ind i deres innovationsmotor.
VIIS projektet vil forhåbentlig skabe mange nye ringe i vandet i de kommende år, både i forhold til industriens og erhvervslivets forskellige aktører og overfor uddannelsessektoren i
bred forstand. Mange nye aktører over alt i Danmark vil kunne drage nytte af de erfaringer,
den viden og de ”Best Practice” metoder, projektet har affødt (læs mere herom på
www.idea-camp.dk).
Uden finansiel støtte fra Industriens Fond ville det ikke have været muligt at gennemføre
projektet med alle dets facetter. Derfor rettes en stor tak til Industriens Fond for deres støtte
til VIIS projektet og for deres kontinuerlige og bredspektrede indsats for at løfte Danmarks
vækstpotentiale og innovationskraft.
God fornøjelse med rapporten!
Torben Bager
Professor og leder af IDEA Entrepreneurship Centre
5
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 5
24/04/14 16.19
6
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 6
24/04/14 16.19
Sammenfatning
VIIS projektet (Viden og Innovation i SMV’ere via Studerende) blev initieret af IDEA Entrepreneurship Centre i 2011 via ansøgning til Industriens Fond, som blev imødekommet.
Efterfølgende er der i løbet af 2012, 2013 og starten af 2014 gennemført 12 virksomhedsinterne camps, 6 fællescamps og 58 innovationsprojekter i mindre virksomheder i Region
Syddanmark. I alt har 41 virksomheder været involveret i aktiviteterne, og ca. 800 studerende
har deltaget i dem, fortrinsvis studerende fra Syddansk Universitet. Projektets aktiviteter og
erfaringer er udførligt beskrevet og visualiseret via websiden www.idea-camp.dk.
Formålet
Det overordnede formål med projektet var at eksperimentere med skabelse af stærkere
bånd mellem SMV’ere og studerende. Politisk er der stort fokus i disse år på behovet for at få
løftet viden- og innovationsniveauet i SMV’ere, og et af midlerne hertil er stærkere relationer
mellem SMV’ere og universiteter. Hovedargumenterne for dette er følgende: En stor andel
af SMV’erne har behov for ny viden, nye styringssystemer, stærkere internationalisering og
højere innovationsniveau, hvis de skal kunne overleve og opnå vækst fremover; samtidig uddannes der i dag så mange akademikere, at der er behov for at flere af dem får ansættelse i
SMV’ere (eller skaber deres egne iværksættervirksomheder). Eftersom videnniveauet i mange
SMV’ere i udgangspunktet er relativt lavt, anses det i de fleste tilfælde for at være umuligt
at skabe denne relation via forskningssamarbejde. Strategisk forekommer det derfor at være
mere hensigtsmæssigt at anvende studerende til formålet – ud fra den klare præmis, at begge
parter skal have noget ud af det. De mindre virksomheder skal have styrket deres viden- og
innovationsniveau, og studerende skal have styrket deres praksisrettede, innovationsfaglige
kompetencer ved at deltage i udførelsen af konkrete innovationsprojekter i virksomhederne.
Samtidig er der vigtige sidegevinster i samarbejdet for de studerende, som typisk får en nyttig
erfaring i tværfagligt samarbejde via samarbejde med studerende fra andre studier og desuden bedre adgang til at få studiejobs, internships o.l. i virksomhederne.
Aktiviteterne
VIIS projektet har gjort brug af 3 former for aktivitet: virksomhedsinterne camps, fællescamps
og innovationsprojekter.
Virksomhedsinterne camps har der været 12 af, disse var tilrettelagt i et samarbejde mellem
12 mindre virksomheder i Region Syddanmark og IDEA Entrepreneurship Centre. De 12 virksomheder spænder over et bredt felt, lige fra små håndværksvirksomheder, over mindre industrielle virksomheder til et regionalt mediehus. De havde som det typiske ingen eller svage
relationer til universitetet på forhånd. Virksomhedsinterne camps har haft meget forskellig
længde, lige fra 4 timer til 24 timer. Det gennemsnitlige antal deltagere er 25 studerende.
Typisk blev camp’en afholdt i virksomheden, men i nogle tilfælde måtte den afholdes på universitetet eller i andre lokaler af praktiske grunde. Sigtet med de forskellige camps varierede
ligeledes. Nogle sigtede relativt bredt og havde fokus på idégenerering. Andre tog afsæt i en
mere konkret og afgrænset udfordring og havde stærkere fokus på implementering, altså at
give virksomheden konkrete input til gennemførsel af nye innovative tiltag inden for markedsføring, produktudvikling ol. I rekrutteringen af deltagere til sådanne camps var det derfor vigtigt at overveje, hvilken type af studerende der var mest relevant. I camps med brede udfordringer sigtede arrangørerne på at få en bredt sammensat kreds af studerende fra forskellige
studieretninger, idet forskning og erfaring klart peger på, at faglig diversitet fremmer kreative
7
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 7
24/04/14 16.19
processer. I camps med snævre udfordringer var det derimod vigtigt at sigte på en mere snæver faglig sammensætning af studerende, fx med klar overvægt af ingeniørstuderende eller af
erhvervsøkonomer.
Fællescamps, hvoraf der har været afviklet 6, har typisk haft deltagelse af 3-4 virksomheder
og 25-50 studerende pr. camp. Disse camps har varet fra 8 timer til 30 timer. I nogle tilfælde
har de været indlejret i konkrete fag såsom det erhvervsøkonomiske fag Marketing. På denne
måde blev camp-aktiviteten koblet til ordinære fag og ECTS-systemet.
Innovationsprojekter, som der har været gennemført 58 af i 2012 og 2013, er enten blevet
genereret via studentergruppers eget initiativ, bl.a. som opfølgning på deltagelse i en campaktivitet. Specielt Fællescamps har ofte givet anledning til en række innovationsprojekter i de
deltagende virksomheder. Styrken ved innovationsprojekter er, at de studerende her får mere
tid end i camps til at komme i dybden med en innovationsproblemstilling i en konkret virksomhed. Dette kan ende med at være en god forberedelse for virksomhedens efterfølgende
gennemførsel af et konkret innovationsprojekt.
Udbyttet for virksomheder og studerende
VIIS projektet har undervejs og via en interviewrunde med virksomhederne i 2014 indsamlet
data om graden af tilfredshed hos studerende og virksomheder med de konkrete aktiviteter.
De indsamlede data er dels studenter-tilfredsheds måling lige efter aktivitetens gennemførelse, interview-citater fra både studerende og virksomhedsledere samt kvalitative interviews
med virksomhedsledere indsamlet i 2014. Via interviewrunden har vi både søgt at få en
pejling af virksomhedernes tilfredshed med deres deltagelse i den konkrete aktivitet og tillige
søgt at få et indtryk af, i hvilken udstrækning camp aktiviteter o.l. efterfølgende har givet afsæt
for nye relationer med universitetet i form af studenterjob, studenterprojekter, ansættelse af
nyuddannede akademikere, forskningstilknytning med mere.
Den kvantitative måling af studerendes tilfredshed er meget positiv – og det gælder alle de tre
former for aktiviteter. Samlet set siger 84 % af de studerende, at de har været tilfredse/meget
tilfredse med deres deltagelse i aktiviteten. Dette understøttes af en række interview-citater
med studerende. Det konkrete udbytte for de studerende samler sig især om deres mulighed
for at bruge deres faglighed og teoretiske viden i en praktisk innovationskontekst, samt deres
opbygning af netværk og relationer til andre studerende og erhvervsfolk.
For virksomhederne er det vanskeligere at lave en kvantitativ opgørelse, men i 2014 er der
gennemført interview med 10 virksomheder, som har deltaget i minimum én virksomhedsintern camp, som viser, at 7 ud af de 10 har været tilfredse/meget tilfredse med forløbet og
samarbejdet. Denne overvejende tilfredshed understøttes af et stort antal interview-citater
som er indsamlet i forbindelse med camp aktiviteten. Ud af de 10 virksomheder havde 6 arbejdet videre med outputtet fra camp’en efterfølgende og 4 havde implementeret konkrete innovationsaktiviteter med afsæt i ideer og input fra de studerende. 9 ud af de 10 virksomheder
udtrykker desuden, at de har fået mere indsigt i samarbejdsmulighederne med universitetet.
I en række tilfælde har en camp-aktivitet efterfølgende udløst andre samarbejdsrelationer til
studerende, såsom etablering af studiejobs og igangsætning af studenter-projekter.
8
Studerende og SMV-innovation
Sammenfatning
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 8
24/04/14 16.19
Udover studerende og virksomheder har også andre partnere været involveret. Dette gælder
ikke mindst universitetets undervisere, som er en helt nødvendig indgang til kontakt med de
studerende og konkrete faglige forløb. Her viser en række interview-citater ligeledes, at underviserne er meget tilfredse med samarbejdet og udbyttet. Generelt kan man sige, at mange
universitets-undervisere i dag har indset, at de studerende får stort fagligt udbytte og vigtig
læring ud af at søge at anvende deres faglige kompetencer på konkrete projekter, men det er
vanskeligt for underviserne ved egen kraft at organisere dette, da det typisk kræver mere tid
og flere ressourcer end blot at afvikle normal undervisning. Her har IDEA i 2012 og 2013 kunnet afhjælpe denne ekstra belastning via de ressourcer Industriens Fond har stillet til rådighed.
Endelig har der været involveret en række eksterne samarbejdspartnere i de forskellige forløb,
herunder erhvervsfremmeorganisationer som Udvikling Fyn og enkeltpersoner med ekspertise
og erfaring inden for innovationsområdet. Også her tyder interview-citater på stor tilfredshed
med deltagelsen.
Samlet set kan det derfor konkluderes, at VIIS projektet har skabt stor værdi for studerende,
virksomheder og andre samarbejdspartnere.
Videnspredning
Det er undervejs lykkedes VIIS projektet at skabe en del opmærksomhed om projektet og de
anvendte metoder. Det gælder 3 artikler i landsdækkende dagblade, 12 artikler i lokale/regionale blade og 1 radioindslag. I 2014 afholdes to konferencer som vil styrke videnspredningen.
Den ene er underviserrettet og afholdes d. 13. maj 2014, med forventet deltagelse af 100-150
deltagere fra videregående uddannelsesinstitutioner, erhvervsfremmeorganisationer med
mere. Invitationen til denne konference er sendt ud til en række undervisernetværk ved de
videregående uddannelser. Den anden konference afholdes d. 3. juni 2014 med SDU Erhverv
som hovedarrangør. Denne konference er rettet mod erhvervsvirksomheder, rådgivere o.l., og
der forventes over 500 deltagere. Et af konferencens spor drejer sig om innovation og dette
spor indledes med oplæg om VIIS projektet ved Professor Torben Bager og Adm. Dir. Lasse
Heckmann fra Danoffice IT, som er en af VIIS virksomhederne.
Som understøtning for vidensprednings-aktiviteten har IDEA Entrepreneurship Centre oprettet
en særlig webside, en såkaldt Best Practice guide, som fortæller om projektet, dets metoder
og erfaringer, bl.a. via en række video’er fra camps med udtalelser fra studerende og erhvervsledere (www.idea-camp.dk). På denne side er også uploaded en skriftlig camp-guide, som
undervisere og andre kan bruge i tilrettelæggelsen og udførelsen af camp aktiviteter. Endelig
vil evalueringsrapporten for VIIS projektet naturligvis blive brugt til at fortælle om projektet og
dets resultater og metoder.
Læring og anbefalinger
VIIS projektet har bevidst søgt at eksperimentere med camp formen. En vigtig læring herfra
er, at det er helt afgørende at skelne mellem problemudforskende og problemløsende camps.
Førstnævnte kræver formulering af brede innovationsudfordringer, fokus på kreativitet og
alsidigt sammensatte studenterhold. Sidstnævnte kræver formulering af snævre innovationsudfordringer, fokus på implementering og relativt ensidigt sammensatte studenterhold, typisk
med dominans af en enkelt studieretning.
9
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 9
24/04/14 16.19
En anden vigtig lære er, at forventningsafstemning med virksomheden er helt afgørende for
virksomhedens tilfredshed og udbytte. Hvis realistiske forventninger ikke er etableret på forhånd, kan resultatet blive skuffende for virksomheden, hvilket konkret skete i et enkelt tilfælde
for VIIS projektet.
En tredje vigtig lære og anbefaling er, at det er vigtigt at inddrage interne og eksterne samarbejdspartnere. Heldigvis er der både internt ved universitetet og eksternt blandt erhvervsfremmeorganisationer, konsulenter ol. en betydelig vilje til at yde en ekstra og frivillig indsats
for at få camp-aktiviteter realiseret, både ved deltagelse i planlægningsfasen og i gennemførslen.
Barrierer for udviklingen af innovationsrettet samarbejde mellem SMV’ere og universiteter
Alt i alt er der grund til at tro, at de positive resultater, der er indhøstet i VIIS projektet med
innovationscamps og -projekter, vil have en positiv effekt og føre til, at tilsvarende aktiviteter
søges etableret andre steder i landet, til gavn for såvel studerende som SMV’ere.
Imidlertid er der også grund til at være opmærksom på de barrierer, der er for spredningen,
som kan bevirke, at spredningen går langsomt, hvis der ikke fortsat tages initiativ til at skubbe
på udviklingen i form af ressourceallokering og projekter som VIIS. Disse barrierer findes både
i virksomhederne og hos universiteterne.
De mindre virksomheder har ofte et forholdsvis lavt videnniveau og svage erfaringer med
samarbejdet med universiteter, som sammen med stor travlhed og pres på ledelsen gør det
vanskeligt at få frigjort ressourcer til at prioritere og gennemføre camps og innovationsprojekter. Typisk har ledelsen i mindre virksomheder erkendt behovet for innovation, øget internationalisering og styrket professionalisering, men har alligevel vanskeligt ved at prioritere dette.
Desuden har mange mindre virksomheder en vis skepsis over for, hvad studerende kan præstere. Når de møder studerende i en konkret samarbejdssituation overraskes de typisk positivt
over den viden og energi, de studerende kommer med, men udgangspunktet er skepsis.
Ved universiteterne ligger den største barriere hos underviserne og den svage prioritering af
erhvervssamarbejde i ressourceallokeringen. Underviserne måles først og fremmest via deres
forskningsaktivitet og kan derfor være tilbøjelige til at nedprioritere tidkrævende eksperimenter og metoder i undervisningen. Samtidig er regeringens og universiteternes faktiske prioritering af erhvervssamarbejde fortsat svag. De økonomiske ressourcer til universiteterne tildeles
fortsat primært via undervisnings- og forskningspræstationer, ikke via erhvervssamarbejde
og videnspredning. Derfor er entreprenørskabscentre og lignende centre ved universiteterne
fortsat svagt funderede og har vanskeligt ved at løfte store ressourcekrævende opgaver som et
program som VIIS. I et vist omfang kan der kompenseres for dette via private fonde, regionale
myndigheder o.l., men der er risiko for manglende kontinuitet i arbejdet via denne projektbaserede finansieringsform.
Noget af denne barriere kan overvindes, hvis det fremover i højere grad lykkes at indbygge
camp-aktiviteter i eksisterende fag ved universiteterne. På denne måde sikres der, via ECTS
bevillinger, et bedre finansielt grundlag for aktiviteten ligesom studieledere, institutledere og
undervisere forpligtes til camp-aktiviteten via fagbeskrivelser. Men skal udbredelsen for alvor
løfte sig, er der brug for supplerende finansiering til dækning af de ekstraomkostninger, der er
ved denne form for undervisning.
10
Studerende og SMV-innovation
Sammenfatning
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 10
24/04/14 16.19
Afslutningsvis vil IDEA Entrepreneurship Centre rette en stor tak til de mange, der har bidraget til at gøre VIIS projektet muligt og til en succes. Det gælder Industriens Fond, der stillede
midler til rådighed, IDEAs mange samarbejdspartnere, såvel internt ved Syddansk Universitet
som eksternt, og sidst – men ikke mindst – de mange erhvervsledere fra mindre virksomheder,
som sagde ”ja tak”, da vi foreslog dem at deltage i camp aktiviteter, uden at vi dengang klart
kunne sige, at det ville kunne skabe værdi for dem. Med denne rapport i hånden bliver det
nemmere for os fremover at få virksomheder med på tilsvarende aktiviteter, til gavn for vores
studerende og SMV’erne i regionen.
11
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 11
24/04/14 16.19
1. Indledning
1.1 Baggrunden for rapporten
IDEA Entrepreneurship Centre, Syddansk Universitets kompetencecenter inden for innovation
og iværksætteri, påbegyndte primo 2012 projektet VIIS (Viden og Innovation I små og mellemstore virksomheder via Studerende) med finansiel støtte fra Industriens Fond. Projektet
VIIS har haft fokus på at skabe en videns- og innovationsbro mellem universitetsverdenen
og vækstorienterede små og mellemstore virksomheder (SMV’ere), således at disse SMV’ere
har kunnet udnytte og udvikle deres innovative kapacitet og derigennem konkurrenceevne.
SMV’erne har via samarbejdet fået tilført nye ideer og viden, og de universitetsstuderende
har fået afprøvet deres teoretiske viden i praksis og skabt netværk til erhvervslivet. Selve VIIS
projektets indhold, fokus og udfoldelse uddybes senere i rapporten.
VIIS projektets overordnede forløb kan skitseres og konceptualiseres via et ”før”, ”under”
og ”efter” forløb. Før selve projektforløbet har fokus været på at udvikle projektets rammer,
beskrive de respektive aspekter og partnere, samt fastlægge hvordan projektet skulle udfoldes
i praksis.
Under projektforløbet har de forskellige projektaktiviteter været implementeret og udfoldet
og selve interaktionen imellem universitetsverdenen og SMV’erne har været omdrejningspunktet. Hvad angår efterforløbet af projektet, altså opfølgning, vidensdeling og nye tiltag, er
denne rapport det overordnede udgangspunkt.
Denne rapport er således en del af sidste fase, altså efterforløbet, og er en evaluering af projektets samlede forløb, herunder aktiviteter og resultater. Rapporten opsummerer de enkelte
aktiviteter, men lægger mest vægt på at redegøre for det samlede forløb, set som et overordnet koncept. Et koncept, der kan og bør kopieres og anvendes af andre uddannelsesinstitutioner og SMV’ere.
1.2 Fokus i rapporten
Det overordnede fokus i denne evalueringsrapport er at belyse følgende:
”Hvilke aktiviteter og resultater har VIIS projektet medført, og hvordan kan den generede
viden, indsigt og erfaringer ved projektet videreudvikles og spredes til andre relevante aktører
inden for og uden for regionens grænser?”
1.3 Rapportens tre overordnede fokusområder
Ovennævnte kan operationaliseres til tre grundlæggende fokusområder, som danner den
overordnede ramme for rapportens struktur og indhold.
• Evaluering: Evaluering af VIIS projektets enkelte og samlede aktiviteter og resultater.
• Videndeling: Udarbejdelse af strategi for videndeling af VIIS konceptets brugbare aspekter.
• Next Step: Overvejelser og anbefalinger til fremtidige fokusområder i relation til VIIS.
1.4 Best Practice guide
Denne rapport er fokuseret på evaluering af det samlede VIIS projekt, dets aktiviteter og ikke
mindst resultater. Herudover er fokus på at beskrive den videre videndelingsproces samt
forslag til videreudvikling af VIIS konceptets præmisser. Ved siden af disse elementer er der i
forbindelse med VIIS projektets forløb blevet udarbejdet en omfattende ”Best Practice” guide
indeholdende case-materialer, vejledningsguides, værktøjer, erfaringsopsamling, video’er o.l.
Denne Best Practice guide vil ikke umiddelbart være i fokus eller inddrages i større omfang i
12
Indledning
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 12
24/04/14 16.19
denne rapport. Et kort afsnit vil dog være afsat til at beskrive guidens omfang, elementer og
opbygning, men kun ganske overordnet. Ønskes der derimod et dybere indblik i Best Practice
guiden, henvises der i stedet til guidens placering: www.idea-camp.dk
1.5 Rapportens disposition
Denne rapport indeholder 12 overordnede afsnit, med dertil hørende underafsnit. De ti afsnit
omfatter følgende:
• Afsnit 1 – Indledning: I dette første afsnit er omdrejningspunktet at fastlægge baggrunden
og motivet for at udarbejde rapporten, samt overordnet at udspecificere rapportens fokus
og indhold. Sagt med andre ord beskrives det ganske kort, hvorfor rapporten er udarbejdet, og hvad den indeholder.
• Afsnit 2 – Om VIIS Projektet: I andet afsnit er fokus rettet mod at fremhæve baggrunden for VIIS projektet. Dette omfatter bl.a. indblik i de rationaler, der ligger til grund for
udførelse af et projekt af denne type, projektets opbygning, støttemæssige aspekter, samt
hvilke aktører der har haft indflydelse på projektets udførelse.
• Afsnit 3 – Projektets tilgang: I afsnit tre diskuteres det, hvordan projektets tilgang- hvad
angår udførelse, læring og tilpasning - har været, via en såkaldt iterativ læringsproces.
• Afsnit 4 - Mål og kriterier: I fjerde afsnit er fokus på at beskrive og uddybe de mål og kriterier, der som udgangspunkt blev fastsat for VIIS projektets. Disse mål og kriterier drejer sig
om henholdsvis procesmæssige mål, som f.eks. antal camps o.l. samt effektmæssige mål,
som f.eks. tilfredshed, læring og forbedrede innovationspræstationer og samarbejdsrelationer.
• Afsnit 5 – Evalueringsmetode: I femte afsnit gennemgås det hvordan og hvilke metoder
der er anvendt til at evaluere det samlede projekt. Dette gøres for at danne overblik og
forståelse i forhold til at kunne sammenholde effekten af projektet med de fastsatte mål
og kriterier.
• Afsnit 6 – Procesmæssige resultater: I dette afsnit uddybes de procesmæssige resultater.
Dette gøres ved bl.a. at udspecificere arten, antallet og lignende aspekter omkring de
afholdte aktiviteter, i form af camps, projekter, PR aktiviteter, ol.
• Afsnit 7 – Effektmæssige resultater: I syvende afsnit analyseres og beskrives det, hvad de
forskellige aktører, herunder virksomheder, studerende og samarbejdspartnere, mere
konkret fik ud af VIIS projektets forløb i form af bl.a. læring og innovationsforøgelse.
• Afsnit 8 – Læring og anbefalinger: I afsnit otte beskrives de læringsmæssige aspekter VIIS
projektet har været med til at generere i løbet af projektperioden. Dette drejer sig bl.a.
om, hvordan lignende projekter kan og bør udformes, justeres og afholdes i fremtiden,
såvel som hvilke aspekter man skal være opmærksomme på
• Afsnit 9 – Best Practice guide: I niende afsnit gennemgås Best Practice guiden ganske kort.
Her beskrives de forskellige elementer i guiden, rationalerne bag, og hvordan guiden kan
finde anvendelse over for andre interesserede aktører i og uden for Region Syddanmark.
• Afsnit 10 – Afslutning og vidensdeling: I sidste afsnit afsluttes rapporten med en ganske
kort opsummering af rapportens vigtigste budskaber samt en kort beskrivelse af de
vidensdelingsmæssige aktiviteter der er planlagt gennemført i den nærmeste fremtid.
13
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 13
24/04/14 16.19
2. Om VIIS projektet
2.1 Projektets baggrund
Finanskrisen og presset på SMV’erne
Finanskrisen fik især alvorlige konsekvenser for de danske SMV’ere, hvor et betydeligt antal
har måttet dreje nøglen om siden 2009. Hvor de store virksomheder relativt hurtigt kunne
tilpasse sig de nye vilkår, med vækst på en række fjernmarkeder koblet med negativ vækst i
Danmark og de fleste europæiske lande, så var mange SMV’ere ude af stand til at omstille sig
tilstrækkeligt hurtigt.
En medvirkende årsag hertil var, at de mindre danske virksomheders produktivitet og konkurrenceevne blev svækket i årene op til finanskrisen. Dette skyldes mange faktorer, herunder
svækket innovationskraft i virksomhederne og svækket evne til at opnå effektiviseringer. Højkonjunkturen i perioden 2005-2007 skabte en meget stærk efterspørgsel i såvel Danmark som
i nærmarkederne, som ikke animerede de mindre virksomheder til at effektivisere og skabe
nye innovative produkter og ydelser.
Resultatet blev et hårdt tilbageslag for dansk økonomi som helhed og de mindre virksomheder
i særdeleshed. Op mod 200.000 arbejdspladser gik tabt, dels pga. virksomhedslukninger og
dels på grund af udflytning af arbejdspladser til lavtlønslande. Gennemgående blev de mindre
virksomheder ramt hårdere af finanskrisen end de store virksomheder, bl.a. fordi flertallet af
de mindre virksomheder ikke havde været i stand til at koble sig på væksten i Asien og andre
verdensdele, i modsætning til de store virksomheder.
Dette var den dystre baggrund, da IDEA Entrepreneurship Centre i 2011 ansøgte Industriens
Fond om midler til projekt VIIS. Grundtanken bag projektet var, at de mindre virksomheder har
stærkt brug for at få tilført ny viden og innovationskraft via kontakt og samarbejde med forsknings- og uddannelsesverdenen. Traditionelt har en stor andel af de danske SMV’ere ingen
eller kun svage relationer til universiteter og andre vidensinstitutioner modsat mange af de
større virksomheder. En af vejene til at styrke dette samarbejde består i at bruge studerende
som brobyggere. Studerende er en billig ressource med betydeligt potentiale til værdiskabelse
i de mindre virksomheder, som ofte overses af virksomhederne. Det var her VIIS projektet
ville sætte ind, og udvikle nye metoder til at styrke vidensoverførsel og innovationskraft til de
mindre virksomheder samtidig med, at de studerende fik styrket deres læring ved at bruge
fagligt-teoretiske kompetencer på konkrete innovationsudfordringer i virksomhederne.
Begrænset samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og SMV’er
Så via systematisk involvering af studerende i innovationsaktiviteter og vækstorienterede
projekter kan SMV’ere styrke deres innovations- og vækstkapacitet. For som det fremgår,
har mange SMV’ere brug for globalt udsyn, komplementær viden og eksterne ideer for opnå
bedre konkurrencedygtighed. En billig og næsten uudnyttet ressource til dette er studerende,
som er fyldt med ny viden og iderigdom.
14
Om VIIS projektet
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 14
24/04/14 16.19
I dag er samarbejdet mellem store virksomheder/koncerner og universiteter udbredt til
gavn for begge parter. Der udveksles løbende viden mellem disse parter, og forsknings- og
udviklings-samarbejde er en tradition og har vist sit værd igennem lang tid. Parterne har den
samme kultur, de samme tidshorisonter og de samme ressourcer. Ledelsen i de store virksomheder har normalt en videregående uddannelse og er bekendt med universitetsverden.
Tilsvarende søger studerende fra universiteter ofte job hos de store virksomheder, når de har
afsluttet deres uddannelse.
Derimod er der ikke en tradition for at lave et udbredt samarbejde mellem SMV’ere og universiteter, og de studerende ser sjældent disse virksomheder som en del af deres fremtidige
karrierevej, og søger derfor ikke naturligt deres fremtidige job hos SMV virksomheder, som
ofte kun har få ledere og medarbejdere med en videregående uddannelse.
VIIS Projektet kan overordnet ses som et isbryder-projekt for fremtidigt samarbejde mellem
SMV’er og universitetsstuderende. Når først succesrige forløb er gennemført og dokumenteret, vil SMV’erne være interesserede i en gentagelse og vil også fortælle andre virksomheder
om mulighederne via netværk. Tilsvarende vil den skepsis, der er på universiteterne blandt
studieledere, undervisere o.a., kunne vendes til noget positivt. En win-win situation kan derved skabes og grundlaget for styrket, selvfinansieret samarbejde være skabt.
VIIS Projektet vil med andre ord bygge bro mellem uddannelsesverden og de mange SMV’er,
som præger den danske erhvervsstruktur, således at begge parter opnår en gensidig værdiudveksling i form af øget viden og innovation i virksomhederne og en praktisk læring og netværk
for de studerende. Alt sammen til gavn for det danske erhvervs konkurrenceevne, igennem en
optimering af de 3 V’er, viden, vækst og velfærd.
VIDEN
Væ k S T
V E L Fæ R D
2.2 Projektets indhold og fokus
Projektets overordnede fokus
VIIS Projektets kerne og overordnede fokus kan sammenfattes som følgende:
Målet for VIIS projektet er systematisk at løfte det mindretal af SMV’er, som har
demonstreret vækstpotentiale. Midlet hertil er at skabe en VIDENS- OG INNOVATIONSBRO mellem SMV vækstlaget og universiteternes studerende, til gavn for begge
parter.
Det særlige ved VIIS er, at det kobler grupper af studerende og nyuddannede med konkrete
projekter i SMV’erne, fx rettet mod at løfte en ny international udfordring eller udvikle nye
produkter, services og processer. Eksperimenter i de senere år med innovationscamps o.l. har
vist, at grupper af studerende og nyuddannede kan bidrage væsentligt til at overføre viden og
skabe innovation og nytænkning i SMV’ere.
15
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 15
24/04/14 16.19
Nye input og nye arbejdspladser
SMV’ere er netop grundlaget for ny vækst i Danmark, for den store jobskabelse finder sted i
yngre, innovative og vækstorienterede virksomheder. Derfor er det helt afgørende at sætte
skub i deres innovationskraft, videnniveau og globale udsyn, bl.a. på baggrund af vidensdeling
med universitetsverden.
SMV’ere er ”født” på en ide og har tendens til låse sig fast i et bestemt spor. Studerende er i
stand til at inspirere, stille spørgsmål og tænke ud af boksen. Specielt i den tidlige innovationsfase kan studerende skubbe til virksomhederne, men det kræver medvirken fra en systematisk
brobyggerorganisation som IDEA. En sådan aktivitet indgår ikke normalt i undervisningen.
Denne form for systematisk involvering af studerende i innovationscamps og vækstorienterede projekter rettet mod alle vækstorienterede SMV’ere er ikke set tidligere. Projektet kan
derfor nå længere ud til målgruppen og kan formidle erfaringerne bredt i andre regioner og
samfundet som helhed.
Gensidig værdiudveksling parterne imellem
Projektet har fokuseret på innovations- og vækstudfordringer formuleret af SMV’ere. Den bærende idé har været at skabe en win-win situation for SMV’ere og studerende, hvor SMV’ere
får tilført ny viden og styrket deres innovations- og vækstkapacitet, medens de studerende får
ny læring fra praksis såvel som netværk til lokale erhvervsaktører.
TEORI
STUDERENDE
I N N O VAT I O N
VIRkSOMHEDER
PRAkSIS
Udvælgelse:
Metodisk har projektet taget afsæt i de statistiske SMV data, der hvert år indsamles af Ernst
& Young i forbindelse med deres årlige landsdækkende konkurrence Entrepreneur of the Year.
Det drejer sig om samtlige danske succesrige virksomheder med minimum 20 ansatte, positiv
egenkapital/resultat samt vækst i såvel ansatte som bruttoavance/omsætning (15%) inden for
det seneste år. I gennemsnit har der årligt på landsplan været ca. 1000 af denne type virksomheder i de senere år, hvoraf 2-300 har været beliggende i Region Syddanmark.
Tre former for innovationssamarbejde
Metoden har været at kontakte disse 2-300 syddanske SMV’ere og tilbyde dem tre former for
samarbejde med studerende fra Syddansk Universitet:
1. Virksomhedsintern innovationscamp (omfatter én virksomhed/foregår i virksomheden)
Selve campen er arrangeret i samarbejde med en virksomhed, hvor de studerende inviteres til at løse en udfordring. Campen foregår på virksomhedens egne arealer, hvis det er
16
Om VIIS projektet
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 16
24/04/14 16.19
muligt. Det kan tilføre processen øget relevans og synergi, ved at udvalgte medarbejdere
fra virksomheden også deltager. Der er tale om enkeltstående camps, der bliver afviklet
ad en omgang og ikke over en længere periode.
2. Fælles innovationscamp (flere virksomheder/foregår på universitet)
Fællescamps er med deltagelse fra flere virksomheder. De kan have de samme udfordringer – eller nogle helt individuelle. Fællescamps bliver afholdt et neutralt sted såsom
universitetet, et mødelokale eller lignende. Hver virksomhed får tilknyttet et hold studerende, der bidrager med nye idéer og inspiration til virksomhedens udfordring.
3. Innovationsprojekter (længerevarende innovation/ intraprenørskabs projekter)
Innovationsprojekter er længerevarende forløb, og kan være en del af en uddannelse,
hvor de studerende modtager ECTS-point for deres deltagelse. Virksomheden, der stiller
udfordringen, forsyner de studerende med relevante data og informationer. Undervejs
vejleder den tilknyttede underviser de studerende, typisk sammen med virksomheden.
Den mest ressourcekrævende, men også den mest givende form for virksomhederne, har
været afholdelse af innovationscamps, hvor processen indeholder flere forskellige faser:
• Formulering af innovations- eller vækstudfordring (virksomhed i samspil med IDEA)
• Kritisk vurdering af udfordring (studerende i samspil med IDEA)
• Udvikling af ideer og koncepter til løsning af udfordring (studerende i samspil med IDEA)
• Dialog om ideer/koncepter (studerende, virksomhed og IDEA i samspil)
• Implementering/revurdering (virksomhed i samspil med IDEA)
Helt overordnet har VIIS projektets formål været at udvikle et nyskabende, inspirerende og
økonomisk bæredygtigt koncept, der styrker dansk industris og erhvervslivs konkurrenceevne.
Kernen i VIIS er at styrke samspillet mellem de vækstorienterede små og mellemstore virksomheder (SMV’ere) og universiteternes studerende og nyuddannede, med afsæt i konkret
samarbejde om at udvikle innovation, skabe vækst og udveksle ny viden.
2.3 Projektets gavnlige effekter
Som det fremgår, skaber VIIS projektet potentielt flere gavnlige effekter, overfor de to overordnede aktørgrupper, studerende og SMV’erne. SMV’erne må fastslås at være den primære
målgruppe for projektet og projektets fokus på at løfte disse udviklings- og vækstmæssigt. Ikke
desto mindre vil den sekundære målgruppe, de studerende, ligeledes høste flere gavnlige effekter ved at deltage i VIIS projektet
• SMV’er: For SMV’erne skabes der især værdi i den tidlige udviklings- og innovationsfase,
hvilket være sig inden for udvikling af nye produkter, processer, markeder osv. Denne værdi skabes som tidligere nævnt via en øget interaktion imellem studerende og virksomhederne, med udgangspunkt i disses formulerede problemstillinger. De studerende kommer
med ny viden, kompetencer og ikke mindst et åbent sind, hvilket som sagt har vist sig som
et yderst gavnligt element over for virksomheder, der oftest har svært ved at se tingene
fra nye udfordrende vinkler. Sekundært vil SMV’erne desuden få adgang og netværk til
fremtidig arbejdskraft og mulighed for at igangsætte andre former for samarbejde med
universitetet. Deres viden, forståelse og tilgang til universitets- og undervisningsverdenen
udvides med andre ord.
17
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 17
24/04/14 16.19
• Studerende: Værdien og den gavnlige effekt for de studerende og nyuddannede består i,
at de får udviklet vigtig komplementær viden ved at arbejde med konkrete, innovative og
tværfaglige problemer sammen med virksomhederne – og derved bliver en mere værdifuld arbejdskraft for virksomhederne. De får med andre ord udvidet deres praktiske kompetencer og suppleret/komplementeret den teoretiske viden, de har opbygget igennem
studierne. Herudover opnår de netværk og adgang til SMV’er i lokalområdet, og mulighed
for at se hvilke spændende udfordringer disse besidder. De opnår en erfaring og forståelse
af, at SMV’er også er spændende arbejdspladser, som byder på masser af spændende
udfordringer.
Herudover skaber VIIS projektet indirekte værdi og gavnlige effekter over for det danske
samfund i mere bred forstand i form af øget viden og vækst i SMV’erne, og derigennem flere
arbejdspladser og en øget velfærd i samfundet, hvilket tidligere er sammenfattet i de 3 V’er
(viden, vækst og velfærd)
2.4 Projektets parter
I VIIS projektet er der udover IDEA Entrepreneurship Centre som projektstyrende enhed, tre
andre aktørgrupper involveret. Dette omfatter mere specifikt følgende:
• Virksomheder: De respektive SMV’er der dels har indvilliget i at deltage og dels er udvalgt
til at kunne deltage. Som udgangspunkt omfatter denne aktørgruppe som sagt SMV’ere
inden for vækstlaget i Region Syddanmark, med hovedvirke indenfor industrierhverv.
• Studerende: Studerende fra videregående uddannelser. Denne aktørgruppe omfatter primært studerende fra Syddansk Universitet, campus Odense og Kolding, men kan i mindre
grad også omfatte studerende fra Erhvervsakademiet Lillebælt.
• Samarbejdspartnere: Sidste aktørgruppe omfatter de parter, der ikke umiddelbart kan kategoriseres under en af de to overnævnte. Dette drejer sig primært om offentlige parter,
som f.eks. ”Udvikling Fyn”, der har bidraget med viden og ressourcer til visse dele af VIIS
projektets forløb. Herudover kan nævnes udviklings og rådgivningsfirmaet ”Force Technology” som ligledes, dog i begrænset omfang, har bidraget med viden og kompetencer.
Disse tre aktørgrupper, virksomheder, uddannelsesinstitutioner (studerende) samt offentlige
institutioner, benævnes ofte som et såkaldt ”Triple Helix” samarbejde. Et samarbejde der
netop grundet disse tre aktører, med hver deres unikke og særprægede kompetencer, motiver
og ressourcer, skaber gunstige vilkår for nytænkning og innovation.
18
Om VIIS projektet
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 18
24/04/14 16.19
Figur 2.4 - VIIS Projektet som et Triple Helix samarbejde
UDDANNELSES
INSTITUTIONER
GRAFIk kOMMER
IDEA
PRAkSIS
OFFENTLIGE
INSTITUTIONER
S M V ’e r
Som det ligeledes fremgår af overstående figur, er det IDEA Entrepreneurship Centre’s rolle at
facilitere dette Triple Helix samarbejde, altså VIIS Projektet, og stå som bindeled imellem de
forskellige aktører. Sagt med andre ord er det som sagt IDEA Entrepreneurship Centre’s rolle at
skabe denne såkaldte ”Viden og innovationsbro” parterne imellem, specielt uddannelsesinstitutionen SDU og de forskellige SMV’er.
2.5 Projektets tidsmæssige og ﬁnansielle ramme
Tidsmæssig ramme
Projektet startede primo 2012 og afsluttes medio 2014. I følgende Gant diagram ses den
oprindelige budgetterede tidsmæssige ramme for det samlede projekt. Rammen er til dels
overholdt med få justeringer undervej, dog er sidste fase ”formidling, rapportering og evaluering” rykket til første og andet kvartal 2014.
19
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 19
24/04/14 16.19
År 2012
0,1
0,2
0,3
0,4
År 2013
0,1
0,2
0,3
0,4
0,1
Opstart af projekt
Opstart af projekt
Fremstille detaljeret projektplan Fremstille detaljeret projektplan
Etablering af styregruppe
Etablering af styregruppe
Afklare projektresourcer
Afklare projektressourcer
Identiﬁkation/screening af SMV’ere
Identiﬁkation/screening af SMV’ere
Kvalificering via EOY kandidatliste Kvalificering via EOY kandidatliste
valg af cases, kontakt og aftale
Endelig valg af cases, kontakt og aftEndelig
ale
standarder internt og ekstremt
standarder internt og ekstremt
Planlægge gennemførsel af interview
Planlægge gennemførsel af interview
ekstern samt internt
ekstern samt internt
Dialog med SMV’ere
Dialog med SMV’ere
Gennemføre besøg og indgå aftalerGennemføre besøg og indgå aftaler
Opfølgende interview i virksomheder
Opfølgende interview i virksomheder
GRAFIk kOMMER etc.
Dialog med undervisere/studievejledere
Dialog med undervisere/
Interview med studerende og undervisere
studievejledere etc.
Opbygning af modeller
Interview med studerende og undervisere
Gennemførelse af 50 projekter og 12 camps
Opbygning af modeller
Planlægning
og gennemførsel af de første forløb
Gennemførsel af 50 projekter og 12
camps
lareforløb
klynge- og samarbejdsmuligheder
Planlægning og gennemførsel af deAfk
første
på tværs af virksomheder
Afklare klynge- og samarbejdsmuligheder
Videnspredning internt til deltagende virksomheder
på tværs af virksomheder
Videnspredning gennem medier til offentligheden
Videnspredning internt til deltagende
Bane vejen for de næste cases
virksomheder
Videnspredning gennem medier til Formidling, rapportering og evaluering
Planlægning og gennemførelse af workshops
offentligheden
både intern og eksterne forløb
Bane vejen for de næste cases
Vidensspredning gennem artikler
Formidling, rapportering og evaluering
Planlægge og gennemføre konference
Planlægning og gennemførsel af workshops
både interne og eksterne forløb Delevaluering af forløb
Vidensspredning gennem artikler Slutevaluering af forløb
Udarbejde Best Practice manualer
Planlægge og gennemføre konference
Delevaluering af forløb
Slutevaluering af forløb
Udarbejde Best Practice manualer
Finansiel ramme
Projektets budgetterede totale omkostninger var på 4.464.262 kr. Industriens Fond blev ansøgt om 3.165.542 kr., med en fordeling på 1.410.071 kr. i 2012 og 1.755.471 i 2013.
De deltagende SMV’ere og Syddansk Universitet/IDEA havde en medfinansiering af projektet
på 1.298.720 kr., fordelt ligeligt over de 2 år. SMV’erne, der har deltaget i campene, har skulle
betale 15.000 kr. pr. camp. Syddansk Universitet/IDEA financierede udgifter til projektledelse
og administration, på samlet 1.118.720 kr. Medfinansieringsprocenten fra Syddansk Universitet/IDEA og SMV udgør således 29 %.
20
Om VIIS projektet
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 20
24/04/14 16.19
3. Projektets tilgang
3.1 Iterativ læringsproces
VIIS projektet har været planlagt som en struktureret sekventiel proces, med start primo 2012
og slut ultimo 2013. Imidlertid har den læring, udvikling og tilpasning, der har fundet sted, undervejs ikke været udelukkende sekventiel, selv om projektets overordnede rammer er blevet
overholdt. Processen har i højere grad været styret af feed-back læringsloop, forstået på den
måde, at hvert nyt skridt, der er taget i VIIS projektet, har bygget oven på de antagelser, den
læring og de erfaringer, der har fundet sted forudgående.
Projektforløbet har således ikke været en udelukkende deduktiv proces, hvor en teoretisk
allerede afprøvet referenceramme (noget generelt) er blevet anvendt på de enkelte praktiske cases (noget specifikt). Projektforløbet har dog heller ikke været udelukkende induktivt,
hvor hver enkelt specifik case (innovationscamp ol.) er gennemført tilfældigt med det formål
at oparbejde en generelt gældende ramme for, hvorledes aktiviteter som VIIS bør afholdes i
fremtiden.
Derimod har VIIS projektet bygget på en bevidst iterativ proces, hvor det, med afsæt i foreliggende viden og metoder inden for området, har været i fokus at lære undervejs og bygge
videre på de indhøstede erfaringer. Sigtet har således været at danne erfaringer ud fra det
praktiske, eksperimentere, afprøve og lære nyt.
På den måde har det været muligt at tage det bedste fra det allerede etablerede felt og
supplerede det med rettelser, korrektioner og tilføjelser fra egne erfaringer, og herigennem
danne vores egen Best-Practice tilgang til det at arbejde med studerende og virksomheder i et
innovationsperspektiv.
3.2 En build-measure-learn tilgang
Hele denne tilgang, med at eksperimentere på baggrund af fastsatte antagelser, afprøve, lære
og tilpasse processen undervejs, ligger i høj grad i forlængelse af den filosofi og de metoder,
der kendes fra Lean Startup tankegangen (www.theleanstartup.com). I denne iværksætter- og
innovationstilgang, som især Eric Ries har udviklet, er udgangspunktet netop den læringsmæssige værdi, som opstår på baggrund af eksperimentering og afprøvning af forskellige antagelser og hypoteser. Ries beskriver forløbet ud fra nedenstående build-measure-learn model:
IDEAS
BUILD
LEARN
PRODUCT
D ATA
MEASURE
21
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 21
24/04/14 16.19
Som det fremgår af modellen er udgangspunktet her build-measure-learn feedback loopet, tre
elementer som ligeledes har været essentielle omdrejningspunkter for VIIS projektets tilgang.
Som udgangspunkt er der forud for hver virksomhedscamp blevet (1)bygget en ramme samt
en række antagelser for, hvordan camp’en skulle forløbe, hvor lang tid den skulle vare, hvor
den skulle afholdes, samt en masse andre håndgribelige såvel som uhåndgribelige ideer, forventninger og formodninger. Herefter er selve camp’en blevet gennemført, afprøvet og testet,
hvorved resultater og forløbet har kunnet (2)måles ved hjælp af tilfredshedsmåling, egne observationer, samtaler og det konkrete udfald på dagen. Disse data, tavs såvel som nedskrevet,
har efterfølgende været udgangspunkt for (3)læring og ny erfaringsopbyggelse af, hvad der virker og ikke virker i konteksten, hvad der skaber positive resultater i form af succesfulde camps,
og ligeså vigtigt, hvad der ikke gør. Denne læring har efterfølgende været udgangspunktet for
generering af nye ideer, antagelser og eksperimenter, som igen har dannet udgangspunkt for
efterfølgende opbyggelse og afholdelse af innovationscamps og andre aktiviteter.
Således har der konstant været tale om eksperimenter i forbindelse med VIIS projektets forløb, hvorfor alle elementer og aktiviteter ikke har været lige positive, men stadigvæk har tjent
som vigtige læringselementer.
Ikke kun VIIS projektets enkelte camps og aktiviteter, men også det samlede VIIS projekt kan
og bør derfor ses som en stor erfaringsopbyggelse, der ligeledes har medvirket til at generere
nye ideer, erfaringer og forslag til, hvorledes VIIS-lignende fremtidige projekter kan og bør
afholdes for at skabe den største effekt for de implicerede parter.
Det samlede mål for IDEA Entrepreneurship Centre har dels været at opfylde de fastsatte
konkrete mål og kriterier (jf. afsnit 4) og at opbygge og dele ny viden om mulighederne for at
styrke samspillet mellem universitetsstuderende og småvirksomheder på innovationsområdet.
Konkret søges den oparbejdede viden formidlet via den til formålet udviklede Best Practice
guide samt andre vidensdelingsaktiviteter (jf. afsnit 10).
22
Projektets tilgang
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 22
24/04/14 16.19
4. Mål og kriterier for projektet
Som beskrevet i afsnit 2 er målet for VIIS projektet at bygge bro mellem universitetsverden og
de mange SMV’er, den danske erhvervsstruktur er præget af, således at disse kan løfte deres
vidensniveau og innovation og derigennem vækst. En viden og vækst der i sidste ende også
kommer hele samfundet og velfærden til gode.
Det overordnede mål for VIIS projektet er således, som også omtalt tidligere, systematisk at
løfte det mindretal af SMV’ere, som har demonstreret vækstpotentiale. Midlet hertil er at
skabe en ”videns- og innovationsbro” mellem SMV vækstlaget og universiteternes studerende,
til gavn for begge parter. En sidegevinst og et sekundært mål er derfor at skabe værdi for de
mange studerende, der medvirker til at danne denne videns- og innovationsbro til virksomhederne, i form af en øget praktisk innovationsforståelse og afprøvning af deres teoretiske
viden i en tværfaglig kontekst.
Kigges der på VIIS projektets mere konkrete (operationelle) mål, de såkaldte Key Performance
Indicators (KPI’er), kan disse sammenfattes i to overordnede former for mål, nemlig (1)Procesmæssige mål og (2)Effektmæssige mål.
Disse operationelle mål er udformet således, at de netop er mere operationelle, lettere at
forfølge, men også til at evaluere på efterfølgende.
4.1 Procesmæssige mål
De procesmæssige mål omfatter hovedsageligt kvantitative mål, som er sat for konkrete
aktiviteter i forbindelse med projektets forløb. Dette drejer sig mere konkret om, hvor mange
innovationsforløb, dækkende over de tre forskellige typer, der skulle gennemføres i løbet af de
to år, hvor meget PR dækning der skulle skabes, samt hvor meget videnoverførslen til andre
uddannelsesinstitutioner ol. minimum skulle omfatte.
Følgende er fremhævelse af de konkret procesmæssige mål, der konkret blev opstillet for det
samlede VIIS projekt ved starten:
1.Forløb:
• Afholdelse af 12 virksomhedsinterne camps i SMV’ere.
• Afholdelse af 2 store fællescamps for flere virksomheder (minimum 6 SMV’ere og minimum 200 studerende/nyuddannede pr. camp).
• Gennemførelse af 50 innovationsprojekter.
2.
•
•
•
•
•
PR aktiviteter:
Offentliggørelse af 4 artikler i landsdækkende dagblade
Offentliggørelse af 4 artikler i regionale dagblade.
Offentliggørelse af 4 artikler i fagblade.
Opnåelse af 1 indslag i Radio.
Opnåelse af 1 indslag i TV.
3. Vidensoverførsel
• Afholdelse af 4 seminarer/møder i de 4 andre regioner om overførsel af projekterfaringer.
• Gennemførelse af 1 landsdækkende konference – i samarbejde med relevante myndigheder og organisationer
• Gennemførelse af evaluering af det samlede projekt.
• Bidraget til at igangsætte et tilsvarende projekt i mindst 1 anden region.
23
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 23
24/04/14 16.19
• Sikret fortsættelse af projektet i Region Syddanmark via SMV-medfinansiering og offentlig
finansiering.
4.2 Effektmæssige mål
Overnævnte KPI’er er målepunkter for VIIS projektets forløb og konkrete aktiviteter, men er
som udgangspunkt kun midler til at nå målet, som netop er vækst og innovationsskabelse i
SMV’ere.
Følgende målepunkter er anvendt som KPI’er til at vurdere, hvorledes VIIS projektet har præsteret mht. denne vækst og innovationsskabelse, og dermed haft den ønskede effekt:
• Gennemført løbende evaluering af afsluttede camps og projektsamarbejder hvor:
a. Mindst 80 % af SMV’erne vurderer, at udbyttet af ”camps” har været positivt.
b. Mindst 50 % af SMV’erne vurderer, at udbyttet af ”projekter” har været positivt.
• Bidraget til at igangsætte 30 innovations- og vækstprojekter i SMV’ere.
• Bidraget til at afslutte 10 innovations- og vækstprojekter i SMV’ere inden 2014.
• Herudover forventes det, at projektet vil fortsætte med at sætte sig spor i form af yderligere innovation og vækst, efter projektets hovedaktiviteter er afsluttet d. 31/12 2013. Den
samlede skabelse af nye arbejdspladser i Region Syddanmark, som resultatet af projektet
vurderes at blive 500 medarbejdere i perioden 2012-2017.
24
Mål og kriterier for projektet
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 24
24/04/14 16.19
5. Evalueringsmetode
Der findes mange forskellige måder at evaluere projekter på. Man kan fokusere på processen
eller resultatet, evalueringen kan foregå løbende eller ved afslutningen, og evalueringen kan
være intern eller ekstern. I dette tilfælde har der været løbende dataindsamling fra camps o.l.,
men evalueringen har primært fundet sted i forbindelse med afslutningen af projektet. Evalueringen har både fokus på proces og resultater, og den rækker frem mod kommende aktiviteter
i form af Best Practice anbefalinger. Opgaven er derfor at evaluere det samlede VIIS projekt,
for herigennem at fastlægge og belyse, hvorledes projektet har levet op til de mål og kriterier,
der som udgangspunkt blev fastsat for projektet.
Til dette formål anvendes der flere forskellige metodiske værktøjer, hvoraf nogle indgår i akronymet SOLID, der kort fortalt står for Spørgeskema, Observation, Litteraturstudie, Interview og
Dokumentstudie.
I forbindelse med VIIS projektet giver det god mening at tage udgangspunkt i de mål, der oprindelig blev fastsat for projektet, og herudfra definere hvilke metoder, der har været anvendt
og vil blive anvendt til at belyse, hvorledes disse mål er opfyldt.
Til dette formål og som pointeret i afsnit 4, skelnes der mellem procesmæssige- og effektmæssige mål, hvilket ligeledes er en skelnen, der fastholdes i dette metodiske arbejde.
5.1 Procesmæssige mål og den evalueringsmæssige metode
Som også omtalt i afsnit 4 skelnes der mellem (1)forløb, (2)PR aktiviteter, samt (3)vidensdelingen. Disse tre områder er blevet evalueret, noteret og dokumenteret løbende projektforløbet
igennem. Det overordnede metodiske arbejde har her været at beskrive og dokumentere de
enkelte aktiviteters forløb, via bl.a. observationer, fotooptagelser, videooptagelser samt noter.
Alt sammen data der er indsamlet, bearbejdet og gemt på www.idea-camp.dk hjemmesiden,
og som yderligere præsenteres, dog kortfattet, senere i denne rapport.
Mere konkret har følgende evalueringsmetodiske tiltag været gennemført i forbindelse med
de tre overordnede procesmæssige aktiviteter:
Forløbet:
I forbindelse med evaluering af selve forløbet, herunder afholdelse af de enkelte innovationstiltag/forløb (jf. (1)virksomhedsinterne innovationscamps, (2)fælles innovationscamps og (3)
innovationsprojekter) har fokus her været på at kunne dokumentere og beskrive de forskellige
forløb. Derfor er der efter hvert forløb foretaget notering og beskrivelse af aktivitetens indhold
og omfang, herunder camptype, dato, sted, deltagere, længde, fokus, udbytte osv.
Herudover er der under hvert forløb blevet foretaget observationer og dokumentation i form
af bl.a. fotografier og videooptagelser.
Dette datamateriale er præsenteret på projektets hjemmeside og gennemgås senere i rapporten.
PR aktiviteter:
Der har som tidligere omtalt været fokus på at skabe PR omtale i hele projektets forløb. Hvilket har krævet flere arbejdstimer og flere forgæves forsøg. Overordnet har arbejdet dog i stor
grad været givende, og adskillige artikler i aviser, fagblade ol. er blevet publiceret. Måden, PR
aktiviteterne er blevet evalueret på, er ved at notere udgivelsessted, dato og overskrift på den
enkelte PR aktivitets kilde. Den samlede liste over PR-mæssige aktiviteter er ligeledes samlet
og udlagt på projektets hjemmeside, og gennemgås tilsvarende senere i rapporten.
25
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 25
24/04/14 16.19
Videndeling:
Det praktiske arbejde med at vidensdele VIIS projektets resultater, læring og erfaringer er på
nuværende tidspunkt kun lige påbegyndt, og kan derfor ikke endnu dokumenteres eller opsummeres. Fremadrettet vil de forskellige aktiviteter for vidensdeling, herunder konferencer,
dokumenteres og evalueres via beskrivelse, film og fotofremstilling. Vidensdelingsaktiviteter
og evaluering heraf gennemgås senere i rapporten.
Overodnet gælder det for de procesmæssige mål, og det heraf tilknyttede evalueringsmæssige
metodiske arbejde, at måden, der evalueres på, er ved at fastlægge, om den gældende aktivitet er opfyldt. Der er således kun to udfald, enten er aktiviteten afholdt eller også er den ikke.
Måden de procesmæssige aktiviteter overordnet evalueres på, er ved at dokumentere, at de
har fundet sted, via skrift, billeder og film. Dette gøres senere i rapporten.
5.2 Effektmæssige mål og den evalueringsmæssige metode
Hvad har formålet med dataindsamlingen været?
Udover de procesmæssige mål er der, som det fremgår i forrige afsnit, fastlagt specifikke KPI’er
(key performance indicators) for effekten af VIIS projektets forskellige aktiviteter.
Disse KPI’er, altså specifikke mål, er overordnet rettet mod udbyttet af de afholdte camps og
projekter.
De data, der igennem projektet, både før, under og efter, er blevet indsamlet for at evaluere
projektet, har i denne sammenhæng således haft til formål at belyse udbyttet af projektets
aktiviteter.
Hvem er der indsamlet data fra?
Som tidligere omtalt er VIIS projektet opbygget vha. et Triple Helix samarbejde, hvor altså
både uddannelsesinstitutioner, i form af undervisere og studerende, offentlige institutioner i
form af bl.a. Udvikling Fyn, og virksomheder i form af de forskellige SMV’er, er repræsenteret.
Der er med andre ord tre parter, som bør evalueres, hvad angår de effektmæssige mål og de
heraf udbyttemæssige resultater.
• Studerende og undervisere fra Syddansk Universitet.
• Samarbejdspartnere, primært Udvikling Fyn.
• Små og mellemstore virksomheder fra Region Syddanmark.
Alle tre aktørgrupper har været væsentlige bestanddele for at, VIIS projektet kunne forløbe
hensigtsmæssigt og efter planen. Dog er det sidstnævnte gruppe, SMV’erne, der har det
primære fokus for denne rapports evalueringsmæssige arbejde. Ikke desto mindre vil udbyttet
overfor første og anden aktørgruppe stadigvæk berøres og evalueres, dog i mindre omfang.
Hvordan og hvilke data er blevet indsamlet?
Der er under og efter camps og projekter foretaget flere forskellige dataindsamlinger.
Der er bl.a. under de forskellige ”virksomhedsinterne innovationscamps” samt ”fælles innovationscamps” foretaget strukturerede videointerviews af både studerende, samarbejdspartnere
og de deltagende virksomheder. Se ”Tabel 5.2A” for overblik over hvilke virksomheder og
camps, der er blevet videointerviewet.
26
Mål og kriterier for projektet
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 26
24/04/14 16.19
Tabel 5.2A – 16 strukturerede videointerviews
Hvornår
Camptype
Virksomhed (er)
Længde
25/04-2012
Virksomhedscamp
Syddanske Medier
2,01
15/05-2012
Virksomhedscamp
Nipa
1,27
25/05-2012
Virksomhedscamp
BG Biovarme
2,12
22/09-2012
Virksomhedscamp
Indoor Marketing
2,01
03/11-2012
Virksomhedscamp
TCA Lift
3,11
07/02-2013
Virksomhedscamp
Danoffice
2,26
09/03-2013
Virksomhedscamp
Andressen’s VVS
1,54
12/05-2013
Virksomhedscamp
Anonym
2,10
14/09-2013
Virksomhedscamp
Tuco Marine
2,16
12/10-2013
Virksomhedscamp
Boe-Therm
2,16
2,16
09/11-2013
Virksomhedscamp
OPJ
19/03-2012
Fællescamp
Sønderborg Køkkenet,
HeCare, Jørn Iversen
07/11-2012
Fællescamp
Vetaphone, Elmerprint, Hjem-Is,
Slice Fruit
5,30
2,48
22/11-2012
Fællescamp
Vandtek Messen
09/04-2013
Fællescamp
Retex, Kræs for Smag, Butikssiden,
Skov Rejser
20/04-2013
Fællescamp
4,09
2,20
Danoffice, Kræs for Smag,
Viggo Hansen, HEW
2,12
Herudover er der efterfølgende foretaget semistrukturerede dybdeinterviews af repræsentanter fra virksomheder, som har deltaget i virksomhedsinterne innovationscamps. Disse interviews er optaget på diktafon til senere anvendelse. Se ”Tabel 5.2B” for overblik over hvilke
virksomheder og personer der har indgået i disse semistrukturerede dybdeinterviews.
27
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 27
24/04/14 16.19
5.2B – 10 semistrukturerede dybdeinterviews
’
Hvornår
Camptype
Virksomhed
Person
Længde
19/11-2013
Virksomhedscamp
Danoffice
Henrik Wollesen
60,22
20/01-2014
Virksomhedscamp
Anonym
Anonym
22,07
21/01-2014
Virksomhedscamp
OPJ
Jørgen Hjort
31,21
28/01-2014
Virksomhedscamp
Nipa
Niels Skytte
22,59
29/01-2014
Virksomhedscamp
Andressen’s VVS
Stig Andresen
31,32
30/01-2014
Virksomhedscamp
BG Biovarme
Jørgen Hansen
19,38
06/02-2014
Virksomhedscamp
Boe-Therm
Kim Lauridsen
25,40
12/02-2014
Virksomhedscamp
Tuco Marine
Jonas Pedersen
19,22
18/03-2014
Virksomhedscamp
Glass4Ever
Dennis Hansen
15,10
19/03-2014
Virksomhedscamp
TCA Lift
Finn Schlitterlau
18,10
Der er efter flere af innovationscamp’ene, herunder virksomhedsinterne- og fælles innovationscamps, foretaget kvantitative tilfredshedsmålinger af de studerende ved hjælp af et
simpelt skema, med en skala gående fra ”meget utilfreds” til ”meget tilfreds”. Se ”Tabel 5.2C”
for overblik over de gennemførte kvantitative tilfredshedsmålinger foretaget af studerende.
Tabel 5.2C – Kvantitative tilfredshedsmålinger
Hvornår
Camptype
Virksomhed
Antal
03/11-2012
Virksomhedscamp
TCA Lift
19
07/11-2012
Fællescamp
Vetaphone, Elmerprint, Hjem-Is,
Slice Fruit
17
18
07/02-2013
Virksomhedscamp
Danoffice
09/04-2013
Fællescamp
Retex, Kræs for Smag, Skov Rejser,
Butikssiden
20/04-2013
Fællescamp
24
Danoffice, Kræs for Smag,
Viggo Hansen, HEW
31
29/04-2013
Innovationscamps
Rice, Hydac, Slagter Lampe
36
14/09-2013
Virksomhedscamp
Tuco Marine
33
12/10-2013
Virksomhedscamp
Boe-Therm
8
09/11-2013
Virksomhedscamp
OPJ
21
I ALT
207
Der er foretaget innovationsmålinger af deltagende virksomheder i alle tre camptyper, før og
efter deres deltagelse. Denne måletype har dog vist sig mindre brugbar, og er derfor stoppet
undervejs og derfor undladt i denne evalueringsrapport.
28
Mål og kriterier for projektet
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 28
24/04/14 16.19
Desuden er der foretaget fotoobservationer af selve camp’ene, såvel i virksomhedsinterne
camps som i fællescamps. Observationer, der har medvirket til at evaluere de enkelte aktiviteter efterfølgende og fastholde erindringer om de specifikke forløb. Observationerne er bl.a.
foretaget via fotografering for herigennem at fastholde erindringerne og dokumentere aktiviteten. Se ”Tabel 5.2D” for overblik over de gennemførte fotoobservationer.
Tabel 5.2D – fotoobservationer
Hvornår
Camptype
Virksomhed (er)
Antal
25/04-2012
Virksomhedscamp
Syddanske Medier
76
15/05-2012
Virksomhedscamp
Nipa
0
25/05-2012
Virksomhedscamp
BG Biovarme
0
22/09-2012
Virksomhedscamp
Indoor Marketing
31
03/11-2012
Virksomhedscamp
TCA Lift
51
07/02-2013
Virksomhedscamp
Danoffice
88
09/03-2013
Virksomhedscamp
Andressen’s VVS
74
12/05-2013
Virksomhedscamp
Anonym
182
14/09-2013
Virksomhedscamp
Tuco Marine
67
’ 12/10-2013
Virksomhedscamp
Boe-Therm
30
05/11-2013
Virksomhedscamp
Glass4Ever
128
09/11-2013
Virksomhedscamp
OPJ
55
19/03-2012
Fællescamp
Sønderborg Køkkenet, HeCare,
Jørn Iversen
11
07/11-2012
Fællescamp
Vetaphone, Elmerprint, Hjem-Is,
Slice Fruit
18
22/11-2012
Fællescamp
Vandtek Messen
43
09/04-2013
Fællescamp
Retex, Kræs for Smag,
Skov Rejser, Butikssiden
20/04-2013
Fællescamp
Danoffice, Kræs for Smag,
Viggo Hansen, HEW
03-03-2014
Fællescamp
82
Baronessen & Co, Fleggaard
Leasing, osv.
I alt
0
46
982
Sidst men ikke mindst er der udarbejdet notater undervejs i forbindelse med afholdelse af de
forskellige projektaktiviteter, ligeledes med henblik på at fastholde og huske de specifikke detaljer omkring de pågældende aktiviteter. Disse notater har varieret i type og omfang, men har
været en generelt gældende ting for alle VIIS aktiviteter, herunder både virksomhedsinterne
innovationscamps, fælles innovationscamps samt innovationsprojekter.
29
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 29
24/04/14 16.19
Hvordan er dataene blevet behandlet?
Overnævnte data er alle blevet bearbejdet og behandlet efterfølgende, så de fremstår anvendelige til det givne formål, herunder evaluering af det samlede VIIS projekt. Dette fremgår af
følgende punkter.
• Strukturerede videointerviews: De forskellige videointerviews er blevet redigeret og
klippet sammen med andre optagelser til samlede præsentationsvideoer omkring de
individuelle forløb. I denne forbindelse er journalistens spørgsmål klippet fra, således at
videofilmene kun fremstår som udtalelser uden forudgående spørgsmål. Samtidig er der
ud fra disse videointerviews uddraget relevante citater fra de interviewede, som efterfølgende er nedskrevet.
• Semistrukturerede dybdeinterviews: I forbindelse med disse interviews, som blev optaget
på diktafon, har der efterfølgende fundet en yderligere gennemlytning sted, hvor resume
af essensen er nedskrevet og relevante citater fremhævet. Her har fokus bl.a. været på
tilfredshed, udbytte, tidligere erfaringer, samarbejdsrelationer med SDU ol.
• Kvantitative tilfredshedsmålinger: Disse tilfredshedsmålinger blev gennemført over for
studerende efter hver aktivitet, vha. af såkaldte ”smileyordninger”, hvor der kunne gives
karakter imellem fem ansigter gående fra meget sur til meget glad. Disse målinger er
efterfølgende bearbejdet ved at blive kvantificeret til tal fra 1 til 5, hvor 1 er ”meget utilfreds” og 5 er ”meget tilfreds”. Resultaterne er nedskrevet i Excel og transformeret til en
tabel og figur.
• Innovationsmålinger: Der var som udgangspunkt besluttet at foretage innovationsmålinger ude i virksomhederne før og efter de enkelte aktiviteter. Det har dog efterfølgende
vist sig, at disse innovationsmålinger ikke er optimale og ikke findes anvendelige til at
evaluere effekten, herunder udbyttet, af det samlede VIIS projekt. Derfor er innovationsmålingerne blevet annulleret undervejs.
• Observationer: Dette er foregået ved blot at være til stede, men også via fotografering
under de enkelte aktiviteter. Billederne er efterfølgende screenet og gemt til intern brug.
Relevante billeder, som fanger stemningen og essensen fra de enkelte aktiviteter er yderligere uploadet til projektets hjemmeside. Billederne er som sagt anvendt til at fastholde
erindringen om de enkelte camps og skabe overblik og dokumentation for forløbet.
• Notater: Der er som sagt udarbejdet notater løbende. Disse notater er efterfølgende gennemgået og anvendt til forskellige formål, herunder korte beskrivelser af aktiviteterne på
projektets hjemmeside, samt i andet trykt og digitalt materiale.
Hvordan er dataene blevet vurderet og anvendt?
Hver af overnævnte datakilder og selve dataene er blevet vurderet for at sikre troværdigheden
og sikkerheden for dataenes udledte resultater. Der er således taget højde for eventuel bias i
forbindelse med indsamlingen, men også den efterfølgende bearbejdning. F.eks. er der så vidt
muligt ikke blevet stillet ledende spørgsmål eller spørgsmål, der kan misforstås. Desuden er
det forsøgt at skabe neutralitet og objektivitet i måden, der er blevet spurgt på. F.eks. er det
forsøgt undgået at påvirke respondenter til et bestemt positivt svar under interviews, ved eks30
Mål og kriterier for projektet
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 30
24/04/14 16.19
plicit at pointere, at kritik er meget velkommen, således at VIIS projektets aktiviteter løbende
kan forbedres og udvikles i en positiv retning.
Overordnet anvendes der både kvantitative og kvalitative data til evaluering af VIIS projektets
effektmæssige udbytte, lige fra interviews og observationer til kortfattede tilfredshedsundersøgelser og oprindelige innovationsmålinger. Bredden på dataindsamlingen afspejler et forsøg
på at skabe så fyldiggjort og detaljeret evaluering af VIIS projektet som muligt.
Resultaterne gennemgås og anvendes i den to næstfølgende afsnit i rapporten.
31
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 31
24/04/14 16.19
32
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 32
24/04/14 16.19
6. Procesmæssige resultater
som det blev fremhævet i afsnit 4 ”Mål og kriterier” kan de procesmæssige mål og resultater
opdeles i følgende tre kategorier: (1) Forløb, (2) PR-aktiviteter, samt (3) Vidensoverførsel.
Disse tre kategorier er udgangspunktet for dette afsnit, hvor fokus er på at evaluere og
dokumentere, hvorledes de procesmæssige resultater (altså afholdte aktiviteter) lever
op til de oprindelige lovede mål (forventninger).
6.1 Forløb
I det følgende fremhæves de forskellige mål for forløbet. De forskellige afholdte camps, jf.
de tre typer, fremhæves som dokumentation for afholdelse og opfyldelse af målet.
Mål 1: Afholdelse af 12 virksomhedsinterne camps i SMV’ere.
Resultat: 12 virksomhedsinterne camps afholdt.
Som det fremgår af tabel 6.1A på næste side, har VIIS projektet afholdt de 12 virksomhedsinterne innovationscamps, der blev lovet. Disse 12 camps har været afholdt med individuelle
virksomheder, der alle har levet tilstrækkeligt op til de fastsatte kriterier for udvælgelse af
SMV’er (fokus på industri/produktionsvirksomheder). Som det fremgår af tabellen har virksomheder i vidt forskellige brancher været inddraget, hovedparten har været produktionsvirksomheder og der har været betydelig spændvidde i størrelsen af virksomhederne.
Halvdelen af de afholdte camps har været afholdt ved selve virksomhederne, hvilket har været
enormt givende for de studerende, der har kunnet interagere og udfolde sig i et realistisk og
autentisk miljø. Herudover har to camps været afholdt på neutral grund og fire på Syddansk
Universitet.
Det overordnede fokus for samtlige camps har været udvikling (innovation). De involverede
studieretninger har varieret fra camp til camp. Erfaringen tilsiger, at det alt andet lige er befordrende for både studerendes og virksomhedens udbytte, hvis forskellige studieretninger deltager, da de kan anskue innovationsudfordringen fra forskellige faglige synsvinkler. Rent praktisk
er der dog udfordringer ved dette. En af årsagerne hertil er, at der i så fald kan være variation
med hensyn til, om de deltagende studerende har kunnet opnå studiepoint via faget.
Der har i løbet af de 12 camps været en overvægt af studerende fra det tekniske fakultet, hvilket bl.a. skyldes personlige netværk til dette fakultet, men i lige så høj grad, at der her findes
studieretninger, der i høj grad fostrer og fokuserer på innovation. Herudover har der været
flere camps med en bred sammensætning af studerende fra forskellige fakulteter, hvilket
ligeledes har styrket diversiteten og dynamikken i disse camps. Der har været en overvægt af
camps som varede 12 timer, dog har der været camps som varede lige fra 4 til 24 timer. Der
har i de forskellige camps deltaget fra 11 til 35 studerende, med et gennemsnitlig antal på 25.
Herudover har der været en jævn fordeling af afholdte camps hen over hele perioden.
For yderligere information omkring disse 12 virksomhedsinterne innovationscamps henvises til
www.idea-camp.dk hvor de enkelte camps fremgår med tekst, foto og video-klip.
33
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 33
24/04/14 16.19
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 34
25/052012
3
Studerende og SMV-innovation
03/112012
07/022013
09/032013
12/052013
14/092013
12/102013
05/112013
09/112013
5
6
7
8
9
10
11
12
4
22/092012
15/052012
2.halvår
2013
2.halvår
2013
2.halvår
2013
2.halvår
2013
1.halvår
2013
1.halvår
2013
1.halvår
2013
2.halvår
2012
2.halvår
2012
1.halvår
2012
1.halvår
2012
1.halvår
2012
25/042012
1
2
Periode
Dato
Nr.
OPJ
Glass4Ever
Boe-Therm
Tuco Marine
Anonym virksomhed
www.tcalift.com
www.indoor.dk
www.biovarme.dk
www.nipa.dk
www.sdm.dk
Hjemmeside
Producere og sælger drivhuse samt
andre haveartikler og redskaber.
Designer, producerer og sælger brudsikre drikkeglas i hele Europa.
Specialist og producent af apparater til
industriel temperaturstyring af væsker.
Tilbyder kompositemner, i f.eks. kulfiber, til skibe ol., hvor lav vægt og høj
styrke er vigtige elementer.
Anonym virksomhed
www.opj.dk
www.glass4ever.dk
www.boe-therm.dk
www.tuco.dk
Anonym virksomhed
www.andresens-vvs.dk
Levere hardware og software løsninger www.danoffice.com
til internationale organisationer og
virksomheder.
Udvikler, producerer, levere og vedligeholder specielfremstillede lifte og
tilbehør.
Producerer alle specialprint og skilteopgaver på alle materialer – i alle
formater. Rådgivning, salg og dimensionering af
solvarmeanlæg, brændefyr og træpillefyr.
Oprindelig smedevirksomhed, som
nu producerer og sælger lysmaster og
tilbehør.
ediehus som engagerer sig i SydM
danmark. Når hver dag ud til 500.000
læsere.
Om virksomheden
Adresen’s VVS Løser alle opgaver indenfor VVS- og
blikkenslagerarbejde samt fjernvarmeservice.
Danoffice IT
TCA Lift
Indoor Marketing
BG Biovarme
Nipa
Syddanske
Medier
Virksomhed
Tabel 6.1A – 12 Virksomhedsinterne innovationscamps i VIIS projektets forløb
34
24/04/14 16.19
ca. 35
ca. 25
Ca. 25
Antal
12 timer
7 timer
12 timer
12 timer
24 timer
12 timer
24 timer
12 timer
21
Ca. 60
11
32
ca. 15
ca. 15
ca. 30
ca. 25
24 t. takeoff, ca. 15
12 t. camp
6 uger
6 uger
4 timer
Længde
Tekniske
fakultet, EAL
Forskellige
HA linjer
Tekniske
fakultet
Tekniske
fakultet, EAL
Bredt, flere
fakulteter
Bredt, flere
fakulteter
Tekniske
fakultet (PDI)
Bredt, flere
fakulteter
Hos virks.
SDU, Odense
Godset, Kolding
Hos virks.
SDU, Odense
SDU, Odense
Udvikling
Ideudvikling
Udvikling
Udvikling
Hos virks.
Godset, Kolding
Hos virks.
Hos virks.
Strategi og besty- Hos virks.
relsesoplæg
Strategi, Udvikling
Udvikling
Strategi
Optimering
Tekniske fakul- Udvikling
tet
Bredt, flere
fakulteter
Camp
Strategi-udvikling SDU, Odense
Studie-retninger
Tekniske fakul- Udvikling
tet
Bredt, flere
fakulteter
Stud.
Mål 2: Afholdelse af 2 store fællescamps for ﬂere virksomheder
(minimum 6 SMV’ere og minimum 200 studerende/nyuddannede per camp).
Resultat: 6 fællescamps afholdt.
Som det fremgår af tabel 6.1B på næste side har VIIS projektet afholdt de lovede fællescamps,
om end formatet har været en smule anderledes. Der har nemlig været afholdt 6 fællescamp,
hvilket er 4 mere end lovet, men til gengæld har alle seks fællescamps ikke omfattet det
planlagte antal virksomheder og studerende pr. camp. Samlet set har der i alt været lovet 12
SMV’ere og 400 studerende.
Sammenholdes dette med de faktiske tal har der i alt deltaget 25 virksomheder, hvis Vandtekmessen kun medtælles som 1 aktør, til trods for at flere virksomheder her var inddraget.
Desuden har der næsten deltaget det ønskede samlede antal studerende, da der her sammenlagt har deltaget omkring 375 studerende fordelt på de seks camps.
Sidste camp har dog omfattet hele 9 virksomheder og 200 studerende, hvorfor det oprindelige
fastsatte mål her er opfyldt.
De afholdte fællescamps har tidsmæssigt været placeret over hele projektets periode, med
henholdsvis en fællescamp i det første halvår 2012, to i andet halvår 2012, to i første halvår
2013 samt en i første halvår 2014. De forskellige camps har varet fra 8 og helt op til 30 timer.
Desuden har de enkelte fællescamps haft imellem 25 og 200 studerede med, som har interageret med 3 til 9 virksomheder pr. camp. Dog med undtagelse af Vandtekmessen, hvor op
imod 160 deltagende virksomheder var udgangspunktet for fællescamp’en.
Herudover har sammensætningen af studerende i størstedelen af de afholdte fællescamps
været ret snæver og typisk afgrænset til specifikke fakulteter og i få tilfælde også studieretninger. Dette med undtagelse af Vandtekmessen, hvor studerende fra forskellige uddannelsesinstitutioner og retninger indgik.
Arbejdsfokus for de forskellige camps har som ved de individuelle camps tilsvarende været
centreret omkring udvikling og innovation, herunder udvikling af strategi, internationalisering
kommunikation og marketingstiltag. Lokaliteten for afholdelse har i alle tilfælde været neutral
i forhold til de deltagende virksomheder. Hvad angår de deltagende virksomheder, har flere
heraf levet op til ønsket om fokus på industri- og produktionsvirksomheder, dog har flere af de
afholdte camps også omfattet andre typer virksomheder.
For yderligere information omkring disse 6 fællescamps henvises til www.idea-camp.dk , hvor
de enkelte fællescamps fremgår med tekst, billeder og film.
35
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 35
24/04/14 16.19
1
Nr.
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 36
09/042013
20/042013
03/032014
5
6
22/112012
07/112012
1.halvår
2014
1.halvår
2013
1.halvår
2013
2.halvår
2012
2.halvår
2012
1.halvår
2012
19/032012
4
3
2
Periode
Dato
Maskiner til plast/gummi
Tryk på plast ol.
Distribution af is
Salg af forarbejdet frugt
Køkkenproducent
Patientlifte
Specialcykler
Om virksomheden
Baronessen & Co
Fleggaard Leasing
Greenet
Scandic
Vendlet
Meldgaard
HYDAC
BPI
Business Kolding
Danoffice
Kræs for Smag
Viggo Hansen
H.E.W
Retec
Kræs for Smag
Butikssiden
Skov rejser
Bogcafe
Leasing af biler
Miljøsamarbejde
Hotelkæde
Sengeliggende hjælpemidler
Transport, miljø, handel
hydraulik- og elektronik
Skum til møbler
Paraplyorganisation
Software og hardware
Kvalitetsbager
Smede og maskinfabrik
Affaldsbranchen
Landbrugsmaskiner
Kvalitetsbager
Tilbudsportal
Rejsebureau
Vandtek messen (mere Forskellige virksomheder
end 160 deltagende
virksomheder)
Vetaphone
Elmer Print
Hjem-Is
Slice fruit
Sønderborg Køkkenet
HeCare
Jørn Iversen Rødekro
Virksomhed
Længde
Ingen hjemmeside
www.fleggaard-leasing.dk
www.greenet.dk
www.scandichotels.dk
www.vendlet.dk
www.meldgaard.com
www.hydac.com
www.bpi.dk
www.businesskolding.dk
www.danoffice.com
www.kraesforsmag.dk
www.viggo-hansen.dk
www.hew.dk
www.retec.dk
www.kraesforsmag.dk
www.butiksiden.dk
www.skovrejser.dk
www.vandtek.dk
www.vetaphone.com
www.elmerprint.dk
www.hjem-is.dk
www.slicefruit.dk
12 timer
12 timer
12 timer
30 timer
8 timer
www.sonderborg-kokken.dk 24 timer
www.hecare.dk
www.ji.dk
Hjemmeside
Tabel 6.1B – 5 Fællescamps i VIIS projektets forløb
36
24/04/14 16.19
Udvikling
Camp
fokus
Strategiudvikling
Smalt: Kun
studerende fra
journalistisk
Syddansk Universitet, Odense
Godset, Kolding
Marketingsudvikling
Stjerneskibet,
Odense
Odense Congress
Centre
Godset, Kolding
Syddansk Universitet, Sønderborg
Sted
Kommunikationsstrategiudvikling
Smalt: internatio- Internanale studerende tional virksomhedsudvikling
Bredt: Forskellige
universiteter og
erhvervs-akademier.
Smalt: Samfunds- Strategividenskabelige
udvikling
fakultet
Smalt: Kun Interaction Design,
Sønderborg
Studie-retninger
Ca. 200 Smalt: Kun
studerende fra
marketingsfag.
Ca. 40
Ca. 30
Ca. 30
Ca. 50
Ca. 25
Antal
Stud.
Mål 3: Gennemførelse af 50 innovationsprojekter.
Resultat: 58 innovationsprojekter afholdt.
Som det fremgår af tabel 6.1C har VIIS projektet afholdt 58 innovationsprojekter, hvilket er 8
mere end planlagt.
Ud af disse 58 projekter er de 55 af dem udviklet fra bunden, og de 3 er spinoffs fra afholdte
camps i form af efterfølgende praktik, projektopgaver ol. Mht. de 55 nye innovationsprojekter
dækker disse over tre store aktiviteter, som omfatter undervisningsforløb, hvor udgangspunktet er problemstillinger/innovationsudfordringer fra praksis, hvor virksomheder med reelle
udfordringer inddrages som inspiration og kilde til nytænkning. Studerende har efterfølgende
arbejdet med disse virksomheders innovationsudfordringer gennem et semester. Dette gælder fagene ”HA Marketing” i Kolding samt det tværgående ingeniørfag ”Experts In Teams” i
Odense. I nogle tilfælde har flere studerende arbejdet med samme virksomhed/case, men de
har bearbejdet dem forskelligt og er også kommet frem med forskellige innovationsforslag.
De tælles således som flere forskellige innovationsprojekter, dog inden for samme virksomhed. Der er således tale om innovationsfag, der i forvejen har eksisteret, men som nu takket
været VIIS projektet er blevet suppleret med en praktisk tilgang via inddragelse af virksomheder. Med andre ord er der bygget bro mellem teori og praksis og mellem studerende og
virksomheder.
Overordnet har de forskellige innovationsprojekter fordelt sig forholdsvis jævnt over periodens forløb, med undtagelse af 1. halvår 2012, hvor der kun er afholdt 2 individuelle projekter.
Efterfølgende er der i 2. halvår 2012 afholdt 23 projekter, fordelt på 4 virksomheder, primært
i forbindelse med Experts In Teams-faget, som er et tværfagligt innovationsfag på det tekniske
fakultet i Odense. I 1. halvår 2013 har der været afholdt 21 projekter, fordelt på tre virksomheder, i forbindelse med faget ”HA Marketing” fra SDU Kolding. Slutteligt har der i 2. halvår 2013
været afholdt 12 innovationsprojekter fordelt på to virksomheder i forbindelse med ”Experts
In Teams” i Odense.
Mere generelt har størstedelen af de involverede virksomheder været industri/ produktionsvirksomheder. Innovationsprojekterne er initieret sammen med virksomhederne, men er
efterfølgende kørt i undervisningssammenhæng på universiteterne, dog med jævnlig interaktion med virksomhederne. Antal studerende såvel som længde på projekterne har varieret,
men har generelt varet et semester.
For yderligere information omkring disse 58 innovationsprojekter henvises til
www.idea-camp.dk , hvor de enkelte projekter udspecificeres yderligere.
37
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 37
24/04/14 16.19
Periode
1.halvår 2012
Antal
projekter
1
1.halvår 2012
2.halvår 2012
2.halvår 2012
2.halvår 2012
2.halvår 2012
1.halvår 2013
1.halvår 2013
1.halvår 2013
2.halvår 2013
2.halvår 2013
10
6
6
1
7
6
8
6
6
Studerende og SMV-innovation
1
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 38
Astrid Leisner
Sky Watch
Slagter Lampe
Hydac
Rice
Indoor Marketing
Kongskilde
Sky Watch
Medisat
Syddanske medier
NIPA
Virksomhed
www.sky-watch.dk
www.medisat.dk
www.sdm.dk
www.nipa.dk
Hjemmeside
www.indoor.dk
www.hydac.com
Udvikling og produktion af apparater til
afhjælpning af enuresis og inkontinens,
samt kalde- og overvågningsanlæg.
Udvikler, producerer og sælger avancerede dronesystemer.
EIT forløb, Tekniske Fakultet,
Odense
EIT forløb, Tekniske Fakultet,
Odense
www.leisner.dk
Del af marketingsforløb på SDU
Kolding
Del af marketingsforløb på SDU
Kolding
Del af marketingsforløb på SDU
Kolding
Afledt af virksomhedscamp,
Odense
EIT forløb, Tekniske Fakultet,
Odense
EIT forløb, Tekniske Fakultet,
Odense
EIT forløb, Tekniske Fakultet,
Odense
Afledt af virksomhedscamp,
Odense
Afledt af virksomhedscamp,
Odense
Om projekterne
www.sky-watch.dk
Pølsegården producerer primært pølser, www.slagterlampe.dk
herunder den sønderjyske specialitet
kålpølsen
Forsyner danske og internationale
markeder med innovative hydraulik- og
elektronikprodukter.
Dansk Interiør og designfirma, som bl.a. www.rice.dk
er kendt for deres farverige melamin og
håndlavede kurve.
Producerer alle specialprint og skilteopgaver på alle materialer – i alle formater. Udvikler kombinerede løsninger til indu- www.kongskilde.com
strielle og landbrugsmæssige opgaver.
Udvikler, producerer og sælger avancerede dronesystemer.
Leverandør af telemedicinske løsninger
til den danske sundhedssektor.
Mediehus som engagerer sig i Syddanmark. Når hver dag ud til 500.000
læsere.
Oprindelig smedevirksomhed, som
nu producerer og sælger lysmaster og
tilbehør.
Om virksomheden
Tabel 6.1C – 58 innovationsprojekter i VIIS projektets forløb
38
24/04/14 16.19
6.2 PR-aktiviteter
I det følgende fremhæves de forskellige mål, hvad angår PR aktiviteter. De forskellige afholdte
PR-aktiviteter fremhæves som dokumentation for afholdelse og opfyldelse af målet.
Udover disse dokumenterede PR-aktiviteter har der løbende været afholdt interne kommunikationsaktiviteter i form af opdateringer på Facebook, hjemmesiden, udsendelse af nyhedsmails, kommunikation på SDU’s hjemmeside ol.
Mål 1: Offentliggørelse af 4 artikler i landsdækkende dagblade.
Resultat: 3 artikler offentliggjort. Sidste artikel forventes offentliggjort i forbindelse med konferencen.
Som det fremgår af nedenstående tabel 6.2A har VIIS projektet i dets nuværende løbetid fået
publiceret 3 artikler i landsdækkende dagblade, hvilket er 1 mindre end planlagt. Ud af disse 3
artikler i landsdækkende fagblade fremgår omtale af VIIS projektet også via Industriens Fond.
Tabel 6.2A – Afholdte artikler i landsdækkende dagblade
Nr.
Dato
Landsdækkende
dagblad
Overskrift
IF
omtales
1
07/02-2012
Berlingske
”Studerende styrker innovationen
i virksomheder”
Ja
2
08/02-2012
Børsen
”Virksomheder og studerende
parres – Det nye VIIS projekt”
Ja
3
27/12-2013
Politikken
”Studerende skal være mere
innovative”
Ja
Sidste manglende indslag forventes gennemført under den nationale konference, hvor der
sættes yderligere fokus på innovation i SMV’ere på baggrund af samarbejde med studerende.
Her arbejdes der bevidst på en PR strategi, der dels omfatter offentliggørelse af sidste lovede
artikel i et landsdækkende dagblad og dels omfatter et TV indslag.
Mål 2: Offentliggørelse af 4 artikler i regionale dag- og ugeblade.
Resultat: 12 artikler offentliggjort i regionale dag- og ugeblade.
Som det fremgår af tabel 6.2B har VIIS projektet i dets nuværende løbetid publiceret 12 artikler i regionale dagblade, hvilket er 8 mere end planlagt.
Ud af disse 12 artikler er det dog kun i 4 af artiklerne, at Industriens Fond eksplicit omtales.
39
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 39
24/04/14 16.19
Tabel 6.2B – Afholdte artikler i regionale dag- og ugeblade
Nr.
Dato
Regionale
dagblad
Overskrift
IF
omtales
1
30/03-2012
Jyske Vestkysten –
Sønderborg
”Studerende har lavet ny velfærdsteknologi”
Nej
2
30/03-2012
Nordsleswiger
”Neue Ideen für alte leute”
Ja
3
20/05-2012
Fyns Stiftstiende
”Firmaer får en hånd”
Nej
4
31/10-2012
Lokalavisen Budstikken – Kolding
”De gode ideer står i kø”
Nej
5
09/11-2012
Jyske Vestkysten –
Kolding
”Universitetsstuderende mødte Ja
virkeligheden”
6
14/11-2012
Lokalavisen Budstikken – Kolding
”Kreativiteten sat i spil på
Godset”
7
22/01-2013
Erhvervsavisen Syd og ”Studerende er klar til at
Sønderjylland
hjælpe virksomheder”
Ja
8
05/02-2013
Lokalavisen Kolding
”En vild, god – og dyr ide´”
Nej
9
19/09-2013
Fyns Stiftstidende
”Studerende hjælper Tuco”
Nej
10
19/09-2013
Fyns Amts Avis
”Studerende hjælper Tuco”
Nej
11
24/09-2013
Ugeavisen Faaborg
”Tuco optimerer testning”
Nej
12
15/11-2013
Fyns Stiftstidende
”Assens-firma vil have iPhone
tilbage”
Nej
Ja
De 12 artikler er forholdsvis ligeligt fordelt over periodens fire halvår, med tre artikler publiceret 1. halvår 2012, tre artikler 2. halvår 2012, to artikler 1. halvår 2013 samt fire artikler
2. halvår 2013.
Mål 3: Offentliggørelse af 4 artikler i fagblade.
Resultat: 1 artikel offentliggjort i fagblad. Sidste 3 artikler mangler.
Tabel 6.2C – Afholdte artikler i fagblade
Nr.
Dato
Fagblade
1
Februar 2014 Dansk VVS, Tekniq
Overskrift
IF omtales
”Forandring med omtanke”
Ja
VIIS projektet har i sin løbetid kun afholdt 1 artikel i fagblade, hvilket er 3 mindre end lovet.
Dette skyldes dels, at ressourcer og fokus har været fokuseret mere bredt til lokale og landsdækkende dagblade, og dels at det har været mere kompliceret at få adgang og mulighed for
publicering af artikler i fagblade.
40
Procesmæssige resultater
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 40
24/04/14 16.19
Mål 4: Opnåelse af 1 indslag i radio.
Resultat: 1 indslag i radioen opnået.
VIIS projektet har opnået 1 indslag i lokalradioen på Fyn. Dette indslag blev lavet i forbindelse
med afholdelse af Fællescampen d. 20/04-2013, hvor Danoffice IT, H.E.W, Kræs For Smag samt
Viggo Hansen deltog.
Tabel 6.2D – Afholdte indslag i radio
Nr.
Dato
Radio
Fokus
IF omtales
1
20/04-2013
DR P4 Fyn
Omtale af VIIS generelt, samt i forbindelse med fællescampen den pågældende dato.
Ja
Interviewet blev foretaget af daværende projektleder hos IDEA Entrepreneurship Centre,
Henrik Brændstrup.
Mål 5: Opnåelse af 1 indslag i TV.
Resultat: Ikke gennemført. Forventes opnået i forbindelse med den landsdækkende konference.
Det har på nuværende tidspunkt, trods adskillige forsøg, ikke været muligt for VIIS projektet
at opnå et indslag i TV. Derfor forsøges dette mål opfyldt i forbindelse med den nationale
konference, som afholdes som vidensdelingsaktivitet i forbindelse med VIIS projektet d. 13.
maj 2014.
Denne konference omtales yderligere i afsnittet omkring vidensdeling senere i rapporten.
41
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 41
24/04/14 16.19
6.3 Vidensoverførsel
Med undtagelse af mål 3 ”Gennemførelse af evaluering af det samlede projekt” som i form af
denne rapport anses for opfyldt, har de resterende 4 mål under ”vidensoverførsel” ikke været
opfyldt. Dette er et bevidst valg og skyldes, at den egentlige vidensdelingsaktivitet er planlagt
gennemført i løbet af 2014, efter at camps og projekter er afholdt, og viden om VIIS forløbet
endeligt er genereret, opsamlet og transformeret til brugbar information. Desuden er VIIS
projektet ikke afsluttet i skrivende stund, og de fleste vidensprednings aktiviteter skal først
afholdes efter projektets formelle afslutning d. 30. juni 2014.
Mål 1: Afholdelse af 4 seminarer/møder i de 4 andre regioner om overførsel af
erfaringer.
Resultat: Under løbende udvikling.
Mål 2: Gennemførelse af 1 landsdækkende konference – i samarbejde med
Erhvervs- og Byggestyrelsen, DI, Dansk Erhverv og Akademikernes Centralorganisation.
Resultat: Planlagt gennemført d. 13. maj 2014.
Mål 3: Gennemførelse af evaluering af det samlede projekt.
Resultat: Gennemført via denne rapport.
Mål 4: Bidraget til at igangsættelse af et tilsvarende projekt i mindst 1 anden
region.
Resultat: Under løbende udvikling.
Mål 5: Sikret fortsættelse af projektet i Region Syddanmark via SMV-medﬁnansiering og offentlig ﬁnansiering
Resultat: Under løbende udvikling.
Hvordan disse mål hvad angår vidensoverførsel mere konkret søges gennemført, omtales kort
sidst i rapporten hvor VIIS projektets kommende vidensdelingsaktiviteter uddybes.
42
Procesmæssige resultater
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 42
24/04/14 16.19
7. Effektmæssige resultater
Som det blev fremhævet i afsnit 4 ”Mål og kriterier”, er de procesmæssige mål, som udgangspunkt midlet til at nå de egentlige ”effektmæssige mål”, som primært handler om at skabe
vækst og innovation i SMV’er.
Mere konkret har målepunkterne (eller de såkaldte KPI’er) i denne forbindelse været fokuseret
på at måle udbyttet af de afholdte camps og projekter. Det er med andre ord udbyttet, som er
udgangspunktet til evaluering af de effektmæssige resultater og således dette afsnits fokus.
I dette afsnit fokuseres på effekten for alle tre aktørgrupper i det såkaldte ”triple helix” samarbejde, som VIIS projektet er omfattet af, dvs. (1) SMV’erne, (2) uddannelses-institutionens
undervisere og studerende, samt (3) offentlige aktører der har samarbejdet med VIIS projektet.
Indledingsvist er det væsentligt at pointere, at ”udbytte” kan tolkes og belyses på flere måder,
hvor det i denne sammenhæng anskues ved at fokusere på to helt overordnede aspekter:
(1) Tilfredshed og (2) Udvikling. Der fokuseres således på, om de tre aktørgrupper har været
tilfredse med camp’en/projektet og udviklet sig på baggrund heraf.
7.1 De studerendes udbytte
I VIIS projektets løbetid har over 800 studerende deltaget i forskellige innovationsaktiviteter i
samarbejdet med SMV’er. Heraf har 309 studerende deltaget i 12 virksomhedsinterne innovationscamps, 375 studerende fordelt på 6 fællescamps, samt over 150 studerende deltager i 58
innovationsprojekter.
Spørgsmålet er derfor, hvad disse studerende har lært og i øvrigt fået ud af deltagelsen. Dette
kan belyses ved kvantitative tilfredshedsmålinger og mere kvalitative interviews og udsagn.
Studerendes tilfredshed
Resultatet af de studerendes tilfredshed beror på kvantitative data i form af 207 studerendes
tilkendegivelse af deres tilfredshed ved deltagelse i henholdsvis 5 virksomhedscamps, 3 fællescamps samt 3 individuelle innovationsprojekter. Disse data har ikke været indsamlet i alle
tilfælde, men de indsamlede kan betragtes som en god strømpil for billedet i samtlige camps
og projekter.
De studerende er efter aktiviteterne blevet bedt om at udfylde et ganske simpelt tilfredshedsskema, hvor de skulle afkrydse en af fem kategorier. Kategorier (smileys) gående fra meget
utilfreds til meget tilfreds. I dette skema har de studerende desuden kunnet notere kommentarer.
Følgende tabeller og figurer illustrerer resultaterne fordelt på de tre typer af aktiviteter.
For hver af aktiviteterne er de individuelle camps og projekter summeret, da det er det
overordnede billede, der i dette tilfælde er mest interessant.
43
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 43
24/04/14 16.19
Tabel 7.1A - Tilfredshed – Virksomhedscamps
50%
41
42
Tilfreds
Meget tilfreds
40%
30%
20%
10%
9
6
1
0%
Meget utilfreds
Utilfreds
Neutral
Kilde: 99 respondenter fordelt på 5 virksomhedscamps
Tabel 7.1B - Tilfredshed – Fællescamps
50%
47
40
40%
30%
20%
13
10%
0%
0
0
Meget utilfreds
Utilfreds
Neutral
Tilfreds
Meget tilfreds
KIlde: 72 respondenter fordelt på 3 fællescamps
44
Effektmæssige resultater
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 44
24/04/14 16.19
Figur 7.1C - Tilfredshed - Innovationsprojekter
44
40%
31
30%
19
20%
10%
0%
6
0
Meget utilfreds
Utilfreds
Neutral
Tilfreds
Meget tilfreds
Kilde: 36 respondenter fordelt på 3 innovationsprojekter
Som det fremgår af ovenstående tabeller og grafer, har VIIS projektet været en stor succes,
hvad angår de studerendes tilfredshed. Der har således kun været få negative tilbagemeldinger mht. utilfredshed, men i stedet mange positive tilfredse tilbagemeldinger.
Kigges der på det helt overordnede samlede resultat for de studerendes tilfredshed, illustreret
i Figur 7.1D, fremgår resultatet endnu tydeligere.
Ud fra denne graf ses, at hele 84 % af de studerende har været enten tilfredse eller meget
tilfredse med deltagelsen i VIIS arrangementet. 12 % har været neutrale, imens under 5 % har
været utilfredse eller meget utilfredse.
Tabel 7.1D - Tilfredshed - Samlet for hele VIIS projektet
44
40
40%
30%
20%
12
10%
4
0%
0
Meget utilfreds
Utilfreds
Neutral
Tilfreds
Meget tilfreds
Kidle: 207 respondenter fordelt på 5 virksomhedscamps, 3 fællescamps og 3 innovationsprojekter
45
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 45
24/04/14 16.19
Samlet set kan det derfor sammenfattes, at størstedelen (84 %) har været godt tilfredse med
deltagelsen.
Studerendes udvikling
Som det også fremgik i afsnit 2 ”Om VIIS projektet”, skulle VIIS projektet gerne fostre en gensidig værdiudveksling parterne imellem, hvor de studerende bl.a. opnår ny læring fra praksis og
skabt relationer til lokale erhvervsaktører.
Disse læringsaspekter set i relation til de studerende må antages opfyldt, hvilket både underbygges af den høje tilfredshed og af udsagn fra studerende. Nedenstående udsagn er indhentet via videooptagelse af studerende i forbindelse med camps.:
”Man får lov til at få noget praktisk erfaring ud fra de teorier, man har. Så man
tager ligesom sin teori et skridt videre og finder ud af, at det kan bruges”
– Lise Hvidberg, stud. merc. (Syddanske Medier)
”Jeg syntes det er helt vildt fedt, at der kommer nogle udefra og stiller krav til
en og samtidig har nogle spændende opgaver med og tror på det, man kommer
frem til, at de lytter og syntes det er relevant, det man har at bidrage med. Det
er en fed oplevelse.
– Christian Olesen, ingeniørstuderende PDI (Syddanske Medier)
“Virksomheden har lukket os ind og ladet os lege med deres udfordringer.”
– Anna Kathrine Nielsen, stud.merc.(Adressens VVS)
“Det var lærerigt at blive udfordret på sine kompetencer.”
– Mie Borggreen, journaliststuderende (Fællescamp - Danoffice mfl.)
“Det er fedt, at man som studerende kan få lidt virkelighed ind i sin uddannelse.”
– Søren Riis, ingeniørstuderende (Nipa)
“It’s exhausting, but it’s fun.”
– Eric Züdenmans, ingeniørstudernede (Danoffice)
“Det er rigtig godt at få bekræftet, at det man har lært i teorien, kan man også
bruge i praksis.”
– Stellan Hansen, ingeniørstuderende (Indoor Marketing)
“It’s always interesting to work with something that can actually benefit a
company.”
– Casper Andersen, ingeniørstuderende (Danoffice)
“Det, at der er nogen, der kan bruge mit produkt, er rigtig givende.”
– Jens Mørup, ingeniørstuderende (BG Biovarme)
“Det har vist os, at små virksomheder også kan være spændende. ”
– Sara Emilie Hansen, stud.mag.(Adressens VVS)
46
Effektmæssige resultater
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 46
24/04/14 16.19
”Jeg har været med på mange VIIS Camps, fordi jeg syntes, det er spændende at
komme ud og bruge sine egenskaber i virkeligheden, og det er forskellige firmaer
hver gang, og det er mange forskellige brancher, og dermed kan man få lov til
at snuse lidt til hvad der kunne være spændende, når man kommer ud på den
anden side.”
– Stellan Hansen, ingeniørstuderende (OPJ)
På samme måde vidner skriftlige bemærkninger i tilfredshedsundersøgelsen om positivt udbytte for de deltagende studerende:
”Jeg syntes, det giver helt vildt meget værdi som studerende, at man kan se at
denne her virksomhed kan bruge ens tanker til noget. Det giver noget selvtillid
og troen på, at man faktisk har lært noget, som kan bruges ude i virkeligheden.”
– Lise Hvidberg, stud. merc. (Syddanske Medier)
”Synes det har været en god dag. Der har været godt samarbejde i gruppen, og
jeg har fået et godt indblik i teori og praksis.”
– Line Krogh Nielsen, Studerende (Fællescamp – Vetahone mfl.)
”God praktisk måde at arbejde med innovation og forretningsudvikling på.”
– Daniel, Studerende (Fællescamp – Vetaphone mfl.)
”Godt at kunne møde virksomhederne og få muligheden for at indgå i en dialog
om de forskellige problemstillinger.”
– Celine, Studerende (Innovationsprojekt – Hydac)
”Super dag, med god respons fra virksomheden. Dejligt at virksomheden er så
åben og ærlig.”
– Katrine Buhl, Studerende (Innovationsprojekt – Slagter Lampe)
”Campen opfyldte de forventninger, jeg havde og gav et godt grundlag til udvidelse af mit netværk.”
– Dennis M. Thuriner, Studerende (Boe-Therm)
”Det gav en masse brugbart, og man fik at se, hvordan en virksomhed kan fungere. Arrangementet var godt planlagt og alle var i godt humør.”
– Martin Dalstrup, Studerende (Boe-Therm)
Som det fremgår af disse citater fra interviews og spørgeskema, er der en række elementer,
som går igen, hvad angår de studerendes udviklingsmæssige udbytte af deltagelse i en af VIIS
projektets forskellige aktiviteter. Disse udviklingsmæssige elementer kan for overskuelighedens skyld sammenfattes i følgende tre punkter:
• Muliggør anvendelse af teori i praksis: De studerende har fået afprøvet deres teoretiske
viden og færdigheder i praksis i en tværfaglig kontekst. De har fået udfordret deres kompetencer, og de har lært forretningslivet bedre at kende, med de udfordringer og be47
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 47
24/04/14 16.19
grænsninger komplekse virkelige problemstillinger omfatter. Dette har også skabt grobund
for en øget forståelse for deres egne kompetencer, og hvad deres teoretiske viden mere
konkret kan bruges til, samt hvordan den implementeres i konkrete kontekster. Dette
gælder i særlig grad deres evne til at bidrage til konkrete innovationsprocesser med afsæt
i faglige kompetencer.
• Møder virkeligheden: De studerende har arbejdet med en konkret virkelighedsnær
problemstilling og mødt folk fra en konkret virksomhed. De har således fået mulighed
for, udover at afprøve teori i praksis, at opleve og lære hvordan SMV’ere fungerer, hvilke
udfordringer de har, hvem de er, hvor de findes og ikke mindst, at de trods deres begrænsede størrelse har mange relevante og spændende udfordringer, som akademikere også
kan være med til at løse.
• Opbygger netværk og nye relationer: De studerende har igennem deltagelse i VIIS opbygget netværk og nye relationer, både til andre studiemiljøer og til erhvervsvirksomheder.
De studerende har udvidet deres netværk og opnået indblik i, hvordan diversitet i grupper, hvad angår faglige kvalifikationer, er med til at skabe dynamik i innovationsprocesser,
hvilket ligeledes er gavnligt i deres senere karrierer. De studerende har lært, at netværk er
meget mere end en profil på et socialt medie, men også de mennesker de har mødt på de
afholdte camps og projekter, herunder studerende fra andre fakulteter og studieretninger, virksomhedsejere, direktører, forskere, udviklingsorganisationer osv. Mennesker de
normalt ikke ville have mødt gennem deres eget studie.
48
Effektmæssige resultater
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 48
24/04/14 16.19
7.2 Samarbejdspartnernes udbytte
I VIIS projektet har der, udover studerende og SMV’er som projektets grundkerne, også været
inddraget mange forskellige samarbejdspartnere, som alle har bidraget til, at de enkelte
camps og projekter har kunnet udvikles og afholdes. Figur 7.2 visser de mange forskellige
samarbejdspartnere/interessenter, som har været involveret i VIIS projektet på et eller flere
tidspunkter. Oversigten er opdelt i to akser, hvor første akse fokuserer på aktører mht., om de
er (a) interne (fra universitetet) versus (b) eksterne partnere. Anden akse fokuserer på, om
aktørerne er (c) finansieringsgivende (betalende aktører) versus (d) ikke finansieringsgivende.
Figur 7.2 – Samarbejdspartnere i VIIS Projektet
Samarbejdspartnere
Penge
Industriens Fond
SDU
Virksomhederne
Udvikling Fyn
VIIS
Intern
Studenterforeninger
Erhvervsakademi
Lillebælt
Entreprenørnetværk
Underviser
Netværk
Ekstern
Væksthus
Syddanmark
Studenterhuset
Ingeniørernes
Arbejdsløshedskasse
Advisory
Board
- Penge
49
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 49
24/04/14 16.19
Kigges der nærmere på disse fire kategorier og de forskellige aktører, som løbende har bidraget til VIIS Projektets udvikling og drift, omfatter de bl.a. følgende:
Betalende interne samarbejdspartnere
• Syddansk Universitet: Har bidraget med medfinansiering via IDEA Entrepreneurship
Centre.
Betalende eksterne samarbejdspartnere
• Industriens Fond: Har været VIIS Projektets største økonomiske bidragsyder.
• Udvikling Fyn: Har bidraget med rekruttering af flere virksomheder og stået for
medfinansiering af nogle camps.
Ikke betalende, interne samarbejdspartnere
• Entreprenørskabsnetværk: Omfatter især studerende som tidligere har deltaget i entreprenørielle aktiviteter.
• Studenterforeninger på SDU: IDEEME, Venture Cup, AIESEC, Syddanske Studerende,
International Brainstormers ol. har bidraget med promovering af camps og rekruttering af
relevante studerende.
• Underviserne: Har både promoveret camps, men i flere tilfælde også selv været bidragsydere og deltaget i camps som kompetencepersoner, vejledere og instruktorer.
Ikke betalende, eksterne samarbejdspartnere
• IDEA Advisory Board: Har bidraget som dommere og med virksomheder til camp forløb.
• Personlige og professionelle netværk: Erhvervsklub Fyn, Fynsk Erhverv, Rotary ol. har
bidraget med virksomheder til camp forløb.
• Erhvervsakademi Lillebælt: Har deltaget i flere camps med studerende såvel som undervisere.
• Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse: Har bidraget med nydimitterede arbejdsløse akademikere, som har deltaget i flere camps.
• Studenterhus Odense: Har været med til at promovere camps.
• Væksthus Syddanmark: Har haft en enkelt virksomhed med i et fælles camp forløb.
• Andre: Eksempelvis har Syddansk Teknologisk Innovation deltaget til en fællescamp med
en person, som har ageret dommer overfor de studerendes og deres innovative ideer og
forslag. Syddansk Sundhedsinnovation har bidraget med rekruttering af relevant virksomhed til innovationsprojekter.
Som det fremgår, har der været mange forskellige samarbejdspartnere inde over VIIS projektet
i løbet af de sidste to år, det har kørt.
Udover Industriens Fond og Syddansk Universitet har specielt ”Udvikling Fyn” og ”undervisere” fra universitet spillet en vigtig rolle, hvorfor disse to aktørers udbytte belyses yderligere
herunder.
Udvikling Fyn:
Udvikling Fyn som er et tværorganisatorisk samarbejde imellem 5 fynske kommuner, fokuserer overordnet på at skabe vækst og arbejdspladser på Fyn. Udvikling Fyn har været med til
at screene, finde og udvælge relevante SMV’er med interessante problemstillinger og udfor50
Effektmæssige resultater
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 50
24/04/14 16.19
dringer, som kunne være potentielle deltagere i VIIS Projektet. Udvikling Fyn har dels været
medfinansieringskilde for nogle af de deltagende virksomheder og dels været fødekanal til
VIIS, hvad angår de relevante SMV’er.
Mads Wojtynka, der er chef for brancheudvikling under Udvikling Fyn, udtaler følgende om
deres udbytte of projektets værdiskabelse:
“Jeg er virkelig glad for det nye initiativ fra SDU, hvor studerende, gennem projektet VIIS, kan medvirke til brobygning mellem erhvervsliv og Syddansk Universitet. Foruden ny viden og innovation, giver VIIS virksomhederne mulighed for at
rekruttere kommende medarbejdere og brande deres image. På Fyn har det været svært at fastholde og rekruttere højtuddannede medarbejdere. Gennem VIIS
får de studerende indblik i de spændende virksomheder på Fyn og en forståelse
for, at man ikke nødvendigvis behøver at flytte til København eller Århus for at
få en interessant karriere. Yderligere får de afprøvet konkret viden og konkrete
problemstillinger og bliver derved forberedt til det virkelige liv. Virksomhederne
får adgang til ny viden og innovation, som kan give dem det rette indspark til
vækst og udvikling. Jeg synes, at vi hermed har fundet opskriften på en rigtig
win/win situation.”
– Mads Wojtynka, Chef for brancheudvikling, Udvikling Fyn (Skriftligt citat)
Som det fremgår af overnævnte citat, får Udvikling Fyn ifølge Mads Wojtynka opfyldt nogle af
deres strategiske mål, herunder at skabe vækst og udvikling på Fyn igennem VIIS Projektet. De
deltagende virksomheder får nemlig ny viden og innovation, hvilket er vejen til vækst og udvikling. Som en sidegevinst får virksomhederne styrket deres image og øger sandsynligheden for at
rekruttere og fastholde færdiguddannede i de fynske virksomheder samtidig med, at de studerende får afprøvet deres viden i praksis og forberedes til arbejdslivet efter endt uddannelse.
I et lignende citat fra et videointerview hos Tuco Marine, udtaler Wojtynka følgende:
”Vi prøver at tilføre noget af den viden og nogle af de ideer, de studerende har.
Virksomheder er som oftest meget fokuseret på driften, og det skal de også
være, for det er der, de tjener deres penge. Men det gør også nogle gange,
at den systematiske tilgang til at arbejde med udvikling den udebliver. Unge
mennesker og deres ideer og deres mindset i forhold til, hvor man kan anvende
tingene på en anderledes måde, og de kan se nye markeder, lad dem komme ind
i en virksomhed som er modtagelig overfor den viden. Det gør, at virksomheden
kan få adgang til ny viden, nye måder at se sin virksomhed på og tænke nye
markeder, tænke nye produkter, tænke de der skøre tanker lidt ud af boksen, som
måske kan være svært, fordi man har fokus på driften.”
– Mads Wojtynka, Chef for brancheudvikling, Udvikling Fyn (Videointerview –
Tuco Marine)
Igen fremgår det af citatet, at Udvikling Fyns interesse i deltagelse i VIIS Projektet i høj grad er
rettet mod de deltagende virksomheder. For igennem VIIS får disse virksomheder nye input i
form af nye ideer og viden, som kan bryde med de gængse rammer, indgroede vaner og mind51
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 51
24/04/14 16.19
set, som mange SMV’er lever under. Med andre ord er Udvikling Fyns primære fokus rettet
mod virksomhedernes vækst og udvikling, og kun i sekundær grad de studerendes.
Der har også været andre eksterne aktører inde over VIIS projektet. En af disse er Morten
Stærdahl Andersen, investeringschef for Syddansk Teknologisk Innovation, som agerede dommer overfor de studerendes ideer og forslag i forbindelse med Vandtek Messen. Stærdahl
fremhæver ligeledes de gavnlige effekter set i forhold til de deltagende virksomheder, hvilket
bl.a. fremgår af følgende citat:
”Det virkede ret professionelt. Jeg tror sagtens, at erhvervslivet kan få noget ud
af et arrangement som dette her. Det der var et af kriterierne, som vi evaluerede
og bedømte på, det var at mindst to af de virksomheder som har været repræsenteret her på Vandtek, de var involveret i projektet. Den dialog der har været
i den forbindelse er vigtig, og det er et godt springbræt til, at man kan realisere
de koncepter, vi har set præsenteret her.”
– Morten Stærdahl Andersen, Investeringschef, Syddansk Teknologisk Innovation
(Videointerview - Vandtek)
Undervisere:
Undervisere har været en vigtig kilde til rekruttering af relevante studerende til VIIS Projektet.
På samme måde som ”Udvikling Fyn” har været en vigtig fødekanal, hvad angår SMV’er, har
underviserne været en vigtig fødekanal, hvad angår studerende.
Følgende citater, som stammer fra Kristin B. Munksgaard og Suna Løwe Nielsen, der begge er
lektorer ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, samt Søren Jensen, der er lektor
og uddannelseskoordinator for PDI ved Institut for Teknologi og Innovation, fremhæver nogle
af de effektmæssige resultater, underviserne har opnået ved deres deltagelse i VIIS projektet.
”I faget marketing for vores bachelor studerende på andet semester, har vi de
sidste to år arbejdet målrettet med at udfordre de studerende på deres kompetencer til at kunne koble teori og praksis. Konkret har vi i samarbejde med IDEA
udviklet et koncept for en workshop og et forløb - hvor studerende kobles med
virksomheder der har formuleret en marketingudfordring, som de ønsker, de
studerendes hjælp til at løse. De studerende matches med en virksomhed, og
dennes marketingudfordring danner grundlag for de studerendes eksamensopgave. På denne måde bliver eksamensopgavens behandling af marketingteorier
og modeller knyttet direkte til en konkret og praktisk marketingudfordring. Det
koster tid og ressourcer at finde virksomheder, matche virksomheder og studerende, samt sikre en god dialog mellem parterne i forløbet. Både virksomheder
og studerende giver gode tilbagemeldinger på forløbet. Det har været afgørende
for gennemførelsen, at IDEA har tilført ressourcer til forløbet.”
– Kristin B. Munksgaard, lektor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse (SDU Kolding)
Munksgaard ser altså et stort gavnligt udbytte ved at kunne koble studerende med virkelige
virksomheder og deres udfordringer, hvilket ikke havde været muligt uden VIIS projektets, da
det er ressourcekrævende både tidsmæssigt og økonomisk.
52
Effektmæssige resultater
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 52
24/04/14 16.19
På samme måde indikerer følgende citat fra Nielsen, at VIIS projektet har været en vigtig
løftestang for at kunne udvikle og afvikle innovationscamps med studerende og lokale
virksomheder. De studerende har her været blandet imellem årgange, hvilket ifølge Nielsen
ligeledes har skabt grobund for en innovativ dynamik.
”VIIS projektet har været uundværlige for min undervisning i íde-generering og
entreprenørskab. Projektet har gjort det muligt for mig at lave et spændende,
lærerigt og udfordrende set-up omkring min undervisning. To år i træk har
projektet og dets midler været med til at realisere, at mine internationale cand.
merc. studerende har udviklet og afholdt kreativitets- og innovationscamps i
samarbejde med lokale virksomheder. Mine 1. semesterstuderende har deltaget
på de pågældende camps. Det har alt i alt skabt en spændende og værdifuld
innovativ dynamik mellem studerende på forskellige niveauer og virksomheder.”
– Suna Løwe Nielsen, lektor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse,
SDU Kolding
Søren Jensen, Adjunkt og uddannelseskoordinator for ingeniørlinjen PDI (Product Development and Innovation) på det tekniske fakultet i Odense, fremhæver følgende:
”Ved hjælp af VIIS projektet har jeg været i stand til at inddrage konkrete virksomheder i undervisningssammenhængen, hvilket har været utroligt givende for
mig som underviser men specielt også for de studerede, som har kunne anvende
deres teoretiske viden på praktiske cases. Projekter som VIIS er utroligt gavnlige
jeg har også kunne se de gavnlige effekter overfor de deltagende virksomheder
som virkelig har kunne trække på de studeredes store videnskapacitet. Som
underviser og fag koordinator håber jeg at VIIS kan være et forgangsbillede for
andre uddannelser og institutioner, da det er godt bidrag til den undervisningsmæssige udvikling og udfoldelse.”
– Søren Jensen, Adjunkt og uddannelseskoordinator for PDI ved Institut for Teknologi og Innovation
Helt overordnet kan samarbejdspartneres udbytte groft skitseres ved at kigge på, hvad samarbejdspartneren har fokus på, og hvad de derfor overordnet anser som værdiskabende for
dem. Disse to områder omfatter følgende:
• Interne samarbejdspartnere – fokus på studerendes læring og udvikling:
Størstedelen af de interne samarbejdspartnere, herunder Syddansk Universitet som
organisation, studenterforeninger og ikke mindst underviserne har i høj grad fokus på de
studerendes udvikling og læring. Undervisere får mulighed for at udøve nye former for
undervisning, hvor virkeligheden i langt højere grad inddrages, og hvor de studerende i
langt højere grad arbejder med praksis siddeløbende med, at de udvikler deres teoretiske
indsigt.
• Eksterne samarbejdspartnere – fokus på virksomheders læring og udvikling:
I modsætning til de interne samarbejdspartnere har de eksterne i langt højere grad
SMV’erne som deres overordnede fokus. De fokuserer således i høj grad på, at virksomhederne opnår ny læring og udvikler sig igennem VIIS Projektet. F.eks. er det Udvikling
Fyns mål at skabe vækst og udvikling på Fyn, hvilket VIIS projektet kan bidrage til.
53
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 53
24/04/14 16.19
7.3 Virksomhedernes udbytte
I de to foregående delafsnit har fokus været på at beskrive de studerendes og samarbejdspartnernes udbytte, både hvad angår deres overordnede tilfredshed, men også det mere udviklingsmæssige udbytte.
Ligeså vigtigt, hvis ikke mere, er det at belyse, hvad de deltagende SMV’ere udviklingsmæssigt har opnået ved at deltage i VIIS Projektet. Dette gøres som udgangspunkt ved at analysere data fra de 10 kvalitative interviews foretaget af nøglepersoner fra 10 af de deltagende
SMV’ere (jf. Tabel 5.2B) Herudover suppleres med data fra de 16 kvalitative videointerviews
foretaget under selve campen eller projektet. (jf. Tabel 5.2A) Resultaterne uddraget fra disse
interviews skal ses i lyset af det mål, der fra starten blev fastlagt med hensyn til SMV’ernes
udbytte:
”Mindst 80 % af SMV’erne vurderer, at udbyttet af ”camps” har været positivt”
Det overordnede mål omfatter således, at udbyttet skal have været positivt. Dette mål kan ses
i forhold til den enkelte virksomhed, men kan også dække andre aspekter. Derfor kigges der i
det følgende på flere forskellige aspekter i forbindelse med dette udbytte, herunder virksomhedernes forventninger til deltagelse, deres oprindelige tilgang til innovation, samarbejdsudvikling, konkrete output, tilfredshed, behovet for efterfølgende samarbejde osv. Et særlig
vigtigt aspekt er, om virksomheden efter camp aktiviteten har udviklet flere samarbejdsrelationer til universitet.
I det følgende inddrages data og citater fra de gennemførte interviews, men af hensyn til
interviewpersonernes behov for fortrolighed angives ikke præcise kilder, kun virksomhedens
navn.
Tidligere erfaringer (samarbejdsmæssige og innovative):
Kigges der først på SMV’ernes tidligere erfaringer med samarbejde med universitetet, viser
det sig, at ingen af de 10 virksomheder tidligere har arbejdet sammen med Syddansk Universitet eller andre universiteter, hverken i form af praktikanter, studenterjob, projektopgaver
eller anden form for inddragelse af studerende i virksomhedens drift og udvikling. Ligeledes
har ingen af virksomhederne haft forskningsmæssig kontakt med universiteter. Dog har en
del af de deltagende virksomheder indirekte haft samarbejde med universiteter, ved at have
akademikere tilknyttet virksomheden på den ene eller den anden måde. En af virksomhederne
har f.eks. 2 akademikere i bestyrelsen og andre har akademikere ansat. Overordnet har 4 ud
af de 10 virksomheder akademikere ansat. Meget vidner således om, at virksomhederne som
har deltaget i VIIS projektet, og dette gælder formentlig SMV’er generelt, i meget lille grad
samarbejder med universitetsverdenen, og i mindre end halvdelen af tilfældene har akademikere ansatte. Projektet illustrerer således den videnskløft, der er imellem universiteterne og
de mange SMV’ere, den danske erhvervsstruktur er præget af.
54
Effektmæssige resultater
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 54
24/04/14 16.19
Hvad angår tidligere erfaringer med innovation tilkendegiver hele 9 ud af 10 SMV’ere, at de
løbende arbejder med innovation, selvom de ikke nødvendigvis omtaler det sådan, hvilket en
af virksomhedslederne formulerer på denne måde: ”Vi arbejder hele tiden med et eller andet
for at udvikle os, men man kommer ikke til at tænke over, at det er innovation, før man skriver
det ned på et stykke papir, og kalder det det.” (Andresen’s VVS)
I samme forbindelse er der stor enighed iblandt de 10 SMV’er om, at innovation er et bredt
begreb, der bl.a. dækker over udvikling, nytænkning, forbedringer, nye ideer ol. En af interviewpersonerne siger i den forbindelse: ”Innovation er kreativt og skabende, nytænkende,
anderledes.” (BOE-THERM) Stort set alle SMV’ernes tilgang til innovation fokuserer på den
form for innovation, der i fagtermer kaldes ”inkrementiel innovation” og omhandler små
forbedringer/tilpasninger af eksisterende produkter og processer. Der er sjældent tale om
”radikal innovation”, hvor noget, for virksomheden helt nyt og banebrydende, udvikles. Det er
især her, de studerende kan bidrage med noget til SMV’erne i kraft af deres skæve ideer, friske
øjne og faglige viden fra forskellige studieretninger.
Forventninger og overordnet tilfredshed
Ud fra de gennemførte interviews fremkommer et generelt mønster for SMV’ernes forventninger til og tilfredshed med deres deltagelse i VIIS projektet. For 8 ud af 10 virksomheders vedkommende var forventningerne forholdsvis lave, i og med at de i store træk blot forventede at
få nogle nye ideer, input, nytænkning. Som en af virksomhedslederne formulerer det, forventede de at ”Få stillet nogle af de der halvfrække spørgsmål, jamen hvorfor er det egentlig, at I
gør, som I gør?” (TCA LIFT) En anden virksomhedsleder udtrykker det således: ”Jeg havde lidt
en forventning om, at jeg ville komme ind og få nogle nye øjne på noget, som vi har siddet og
rodet med, så der måske kunne komme en eller anden øjenåbner for os, som vi slet ikke havde
været klar over.” (Danoffice IT) En tredje virksomhedsleder udtrykker følgende: ”Vi forventede
at få et indblik i den verden, som SDU befinder sig i, nogle andre ideer, kreative indfald, andre
måder at se tingene på end i den verden, hvor vi sidder. Det var egentlig det, vi forventede, og
det var også det, der blev indfriet.” (BG Biovarme)
Sammenholdes dette forventningsniveau med den overordnede tilfredshed, ses en tydelig
sammenhæng. De to virksomheder som havde sat forventningsniveauet meget højt, var dem
der udtrykte den største utilfredshed, hvorimod det samme var gældende for mindre høj
forventning og høj tilfredshed.
55
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 55
24/04/14 16.19
Overordnet var den samlede tilbagemelding fra de 10 interviewede virksomheder dog ganske
positiv, hvilket fremgår af følgende figur 7.3a:
Figur 7.3a – SMV’ers overordnede tilfredshed
50
50%
40%
30
30%
20%
10
10%
0%
10
0
Meget utilfreds
Utilfreds
Neutral
Tilfreds
Meget tilfreds
Kilde: Interview af 10 deltagende SMV'er i virksomhedscamps
8 ud af 10 virksomheder, eller 80 %, svarede således at de var enten ”Tilfreds” eller ”Meget
tilfreds” med deltagelse i VIIS camp’en. Denne positive tendens afspejles ligeledes i følgende
citater fra forskellige virksomhedsdeltagere i de forskellige virksomhedscamps:
”Det var positivt og det er da noget, jeg vil anbefale, at vi prøver igen, hvis vi
kunne gøre det med nogle andre produkter.” (Danoffice IT)
”Kanon camp og nogle rigtig gode input vi fik.” (Danoffice IT)
”Projektet er blevet rost mange steder, så jeg kan kun være meget tilfreds”
(NIPA)
”Jeg syntes, de havde lavet et koloenormt stort arbejde.”
(TCA LIFT)
”Jeg vil sige, at det var rigtig godt, det syntes jeg stadigvæk. Jeg har faktisk
anbefalet det til forholdsvis mange, at jeg syntes de skal prøve det.” (Andresen’s
VVS)
”Vi var meget tilfredse, det kan jeg lige så godt sige med det samme. Vi syntes,
at alle grupperne der deltog, gjorde et rigtig godt stykke arbejde. Jeg er meget
imponeret over deres selvdisciplin, de timer de har lagt i det, og de løsninger
de er kommet frem til. Det var super godt, det var en positiv oplevelse.” (BG
Biovarme)
56
Effektmæssige resultater
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 56
24/04/14 16.19
Som disse citater indikerer, har tilfredsheden blandt 80 % af de deltagende virksomheder
været positiv og tilfredsstillende.
Dette har i flere tilfælde medført, at VIIS projektet er blevet anbefalet andre virksomheder via
de deltagende selv.
Udviklingsmæssigt udbytte
Virksomhedernes overordnede tilfredshed fortæller dog ikke i sig selv, hvilken form for udbytte de har haft af aktiviteten, hvorfor det kan være relevant at kigge på dette aspekt særskilt.
I denne forbindelse tilkendegiver 7 ud af 10 virksomheder, at de har været tilfredse eller
meget tilfredse med det konkrete udbytte. 2 har hverken været tilfredse eller utilfredse, og 1
virksomhed har været meget utilfreds. Dette illustreres via følgende figur 7.3b.
Figur 7.3b – SMV’ers tilfredshed med det konkrete udbytte
60
60%
50%
40%
30%
20
20%
10%
0%
10
10
0
Meget utilfreds
Utilfreds
Hverken eller
Tilfreds
Meget tilfreds
Kilde: Interview af 10 deltagende SMV'er i virksomhedscamps
Kigges der nærmere på specifikke former for udbytte, nævner stort set alle virksomhederne,
at de har fået nye ideer, indsigter og vinkler på deres fremsatte udfordringer, som netop også
var det, de havde forventet at opnå. Samtidig fremgår det dog også fra de foretagne interviews, at flere af virksomhederne også har opnået andre konkrete former for udbytte under
og efter deres deltagelse i VIIS projektet.
Overordnet kan der skelnes mellem to former for udbytte, nemlig udbytte i form af: (a) ideer,
nye indsigter, viden, skæve vinkler ol., altså en form for mere abstrakt udbytte, som i høj grad
ligger i forlængelse af brede problemstillinger og er langt fra en reel kommercialisering; (b)
konkrete løsningsforslag, som i høj grad ligger i forlængelse af mere snævre problemformuleringer, og som er tættere på en egentlig implementering og kommercialisering.
57
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 57
24/04/14 16.19
Virksomhederne nævner en række forskellige udbyttemæssige resultater:
• En af virksomhederne nævner, at de efter deres deltagelse i virksomhedscamp’en har haft
en universitetsstuderende i praktik og senere fastansat denne, til at arbejde med og implementere de ideer og forslag, der blev frembragt under selve camp’en.
• En virksomhed fik et konkret løsningsforslag til en produktfornyelse, der egentlig var klar til
udvikling og implementering. Dette skete dog ikke, da virksomheden efterfølgende blev
omstruktureret og ændrede fokus fra at producere til i højere grad at distribuere produkter.
• En virksomhed arbejder på nuværende tidspunkt videre med et af de løsningsforslag, der
opstod under campen. Et forslag som virksomheden ikke selv havde overvejet, hvilket
følgende citat indikerer: ”Vi går faktisk efter en løsning, vi slet ikke havde overvejet.” (BOETHERM) Denne løsning har samtidig direkte indflydelse på bundlinjen, som virksomhedsdirektøren ligeledes pointerer: ”Den nye ide vil kunne skabe en omsætningsforøgelse på 5
procent.” (BOE-THERM)
• På samme måde har en af virksomhederne valgt at implementere et af løsningsforslagene
direkte i deres produkt.
• En anden virksomhed indikerer, at VIIS projektet har medvirket til at ruste virksomheden
til at arbejde videre med deres udviklingsprojekt: ”På en eller anden måde er jeg meget
mere rustet til at komme videre med de ting her.” (NIPA)
• En af virksomhederne fik nogle konkrete beregninger og forslag klar til implementering,
som kan skabe nogle konkrete besparelser.
• På samme måde fik en virksomhed værktøjer til at lave en systematisk analyse af markedssegmenter, som de ikke tidligere havde bevæget sig indenfor. De fik efterfølgende ansat
en højtuddannet såkaldt Videnpilot til at arbejde videre med og implementere dette arbejde, hvilket har været økonomisk gavnligt for virksomheden: ”Og det har så også båret
frugt, vi har solgt maskiner i områder, hvor vi ikke har solgt før.” (TCA LIFT)
Generelt er det svært at måle udbyttet fra aktiviteter under projekter som VIIS, da de forskellige ideer, input ol. sjældent implementeres straks. Samtidig er det svært at henføre ændringer
i de økonomiske resultater til bestemte hændelser, hvor der isoleret set ikke tages højde for
konjunkturændringer og andre eksterne faktorer.
Men som ovennævnte indikerer, har VIIS projektet afsat mange ”ringe i vandet”, som stadigvæk bevæger sig og gavner mange af de virksomheder, som har deltaget i projektet, direkte
såvel som indirekte. Nogle af disse ringe opsummeres i følgende tabel 7.3a:
58
Effektmæssige resultater
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 58
24/04/14 16.19
Tabel 7.3a – De 10 SMV’ers innovationsmæssige udbytte
Virksomheder
Udbytte
1
Har efterfølgende selv arbejdet videre med et af løsningsforslagene, og ser konkrete udviklingsmuligheder der er med til at sikre
en øget konkurrenceevne overfor store udenlandske konkurrenter,
og dermed en øget omsætning. (BOE-THERM)
2
Har efterfølgende haft en dimittend i praktik og senere ansat denne
til at arbejde videre med nogle af de løsningsforslag, der blev fremsat under camp’en, hvilket har medvirket til en bedre og mere klar
eksterne markedsføring og kommunikation. (Andresen’s VVS)
3
Var klar til implementering af et konkret løsningsforslag, men virksomheden ændrede strategisk fokus fra produktion til distribution,
hvorfor løsningen er blevet henlagt på ubestemt tid. (BG Biovarme)
4
Har efterfølgende haft studerende fra Erhvervsakademiet i praktik.
(Tuco Marine Group)
5
Har valgt at implementere et af løsningsforslagene efterfølgende
og valgte yderligere at deltage i en fællescamp indenfor et andet
udviklingsområde. (Danoffice IT)
6
Fik kun ideer, nye vinkler ol., som dog senere kan medvirke til nye
udviklingstiltag. (Glass4Ever)
7
Har efterfølgende haft studerende i praktik, hvor de arbejdede
videre på at føre udviklingsprojektet og de nye ideer ud i livet, ved
at søge økonomiske udviklingsmidler, dog uden held. (NIPA)
8
Har opnået et konkret løsningsforslag til optimering og dermed
økonomiske besparelser. Har desuden to udviklingsforslag, som
virksomheden ønsker at arbejde videre med og bygge prototyper
på baggrund af. (OPJ)
9
Anså ikke resultatet som tilfredsstillende, hvilket skyldes uoverensstemmelse imellem virksomhedens forventninger og de studerendes præstation. (Anonym virksomhed)
10
Har efterfølgende ansat en videnpilot som har arbejdet på at videreudvikle og implementere løsningen, hvilket har medvirket til salg
og omsætning i nye markeder. (TCA LIFT)
Samlet set har 6 ud af de 10 virksomheder altså arbejdet videre med outputtet fra camp’en
efterfølgende, og 4 ud af 10 har direkte implementeret de nye innovationstiltag/forslag. Her
udover har de sidste to virksomheder, som det ikke var muligt at få gennemført personlige interview med, tilkendegivet positive tilbagemeldinger via mails og videointerviews. Begge disse
to virksomheder har ligeledes efterfølgende deltaget i innovationsprojekter, hvorfor de må antages at have været tilfredse eller meget tilfredse med deres deltagelse i virksomhedscamps.
Udover de 12 virksomhedsinterne camps, har der i projektperioden været afholdt 6 fællescamps (hvor flere virksomheder deltager i samme camp) og 58 innovationsprojekter. Disse har
det dog ikke været mulige at evaluere nærmere.
59
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 59
24/04/14 16.19
Viden om samarbejdsmuligheder
Udover det mere eksplicitte udbytte har flere af virksomhederne også fået andre gavnlige udviklingsmæssige aspekter med fra deres deltagelse i VIIS projektet, nemlig en øget forståelse
for og erfaring med samarbejde med universitetsverdenen.
Flere af virksomhederne har efter deres deltagelse i VIIS haft praktikanter tilknyttet og har
arbejdet med studenterprojekter. Dette gælder i alt 6 af de 10 interviewede virksomheder.
• En virksomhed havde først på semesteret et hold studerende ude på virksomheden og
sidst på semesteret lod de den samme gruppe studerende komme ud og arbejde videre
med den nu erhvervede teoretiske viden i praksis. Samme virksomhed har desuden efterfølgende fået praktikanter tilknyttet fra Erhvervsakademiet. (Tuco Marine Group).
• En anden virksomhed havde efter deres deltagelse i VIIS 4 studerende fra universitetet
tilknyttet for at implementere den løsning, de var kommet frem til under camp’en (NIPA).
• En tredje virksomhed har som nævnt efterfølgende ansat en videnspilot til at arbejde
videre med ideen og løsningsforslaget fra camp’en (TCA LIFT).
• Samtidig har en fjerde virksomhed, efterfølgende haft en produktionsingeniør i praktik og
efterfølgende ansat denne (BG Biovarme).
• En femte virksomhed har ligeledes haft en færdiguddannet kandidat i praktik, i dette tilfælde en cand. ling. merc., som efterfølgende også er blevet fastansat (Andresen’s VVS)
• Endelig har en virksomhed haft en studerende i praktik, som dog fik arbejde andet steds
undervejs. Samme virksomhed valgte også efterfølgende at deltage i en fællescamp under
VIIS. (Danoffice IT)
• Herudover har de to virksomheder, som har deltaget i virksomhedscamps, men ikke i personlige interviewes, efterfølgende deltaget i studenter-innovationsprojekter under VIIS.
Interviewene viser, at 9 ud af 10 virksomheder har fået øget deres forståelse for de samarbejdsmuligheder, der findes med universitetetsverdenen. F.eks. udtaler en af virksomhederne,
at: ”Før der vidste vi ikke, at muligheden var der ... men det har gjort, at hvis nogen kommer
og spørger, så er vi mere åbne, og det tror jeg ikke vi var før.” (BOE-THERM)
Herudover pointerer 8 ud af de 10 erhvervsledere, at de godt kunne overveje eller har overvejet samarbejde med universitetet og dets studerende igen i fremtiden i form af praktikanter,
projekter, videnspiloter ol. F.eks. udtaler en af virksomhederne at: ”Vi kunne sagtens forestille
os at arbejde sammen med universitetet igen om lignende projekter” (Tuco Marine Group)
Med andre ord har VIIS projektet for de fleste virksomheder ikke blot været tilfredsstillende
både overordnet og mere konkret, men også bidraget til at bygge en såkaldt ”vidensbro”
imellem universitetet og SMV’erne. Størstedelen af de deltagende virksomheder har opbygget
viden om, at universitetets studerende har mange ressourcer, som kan komme dem til gode,
samtidig med at universitets studerende også får gavn heraf. De har fået viden om, hvordan de
skal agere, hvis de gerne vil initiere en form for samarbejde senere hen, og hvem de eventuelt
kan henvende sig til.
60
Effektmæssige resultater
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 60
24/04/14 16.19
Tabel 7.3b – Opsummering af de udbyttemæssige resultater
0 ud af 10 har tidligere arbejdet sammen med universitetet.
0%
4 ud af 10 har akademikere ansat.
40%
9 ud af 10 arbejder selv løbende med innovation (inkrementielt).
90%
8 ud af 10 forventede nye input, ideer, og vinkler.
80%
8 ud af 10 var tilfredse eller meget tilfredse med camp’en generelt.
80%
7 ud af 10 har været tilfredse eller meget tilfredse med det konkrete udbytte.
70%
6 ud af 10 har arbejdet videre med outputtet efterfølgende.
60%
4 ud af 10 har på nuværende tidspunkt implementeret løsningsforslagene.
40%
6 ud af 10 har efter camp’en arbejdet sammen med studerende.
60%
9 ud af 10 har øget forståelsen for samarbejdsmuligheder pga. camp’en.
90%
8 ud af 10 har positivt overveje samarbejde med universitetet igen.
80%
Afsluttende citater fra de deltagende SMV’ere
Følgende er uddrag fra de videointerviews, der er foretaget med de forskellige virksomheder
i forbindelse med deres deltagelse i VIIS projektets virksomhedscamps. Uddragene er her
udlagt som korte citater, for at fremhæve essensen og de udbyttemæssige gevinster, som de
deltagende SMV’er har opnået:
”Det er selvfølgelig en meget visionær og stor opgave, men de har taget det
med stiv arm og kastet sig over det og de har været meget innovative og kommet med alverdens forslag.” Per E.E. Svehag, direktør og partner i Danoffice IT.
(Fællescamp)
”Jeg syntes nok, at dagens oplevelse har været interessant for virksomheden
og brugbar, så det er nok noget man kan overveje at gøre igen.” Michael Wulff,
teknisk chef og salg ved H.E.W. (Fællescamp)
”Det er nogle nye ideer, der kommer på banen her. Vi har selvfølgelig overvejet
en del ting omkring, hvordan man kunne sætte dette her i værk, og de kommer
op med en del ting som ligner, men de kommer i hvert fald også op med nye
ideer. Jeg er da sikker på, at med de mange der har været, så er der helt klart
nogle, vi vil implementere i kampagnen.” Per E.E. Svehag, direktør og partner i
Danoffice IT. (Fællescamp)
“I think it is very useful for us, and some of these people, we can take contact
to after this and also use in the later process.” Andreas Morgan, Kræs for Smag
(Fællescamp)
”Det er jo et meget lille bidrag der bliver bedt om, at man betaler for at komme
her en dag for at møde rigtig mange dygtige mennesker, som kan brainstorme
på det her for os, og jeg tror det er utrolig vigtig som virksomhed, at man
61
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 61
24/04/14 16.19
engang imellem kigger andre steder hen, og ikke tror man har alle løsningerne
internt i huset.” Per E.E. Svehag, direktør og partner i Danoffice IT. (Fællescamp)
”Koblingen mellem en uddannelsesinstitution og en virksomhed er guld værd.
Jeg kunne ikke forestille mig en virksomhed som ikke ville have gavn af en sådan
kontakt her.”Mikael Justesen, chefredaktør ved Syddanske Medier.
”Det engagement og den energi der har været omkring dagen og de workshops
vi har holdt, det har været en stor fornøjelse at være en del af.” Henrik Damgaard-Hansen, salgsdirektør i Syddanske Medier.
”Jeg syntes virkelig vi har fået meget med hjem, også mere end jeg egentlig
havde forventet. Jeg havde regnet med at vi ville få nogle skæve input og nogle
helt anderledes tanker omkring, hvordan det er, vi skal agerer i fremtiden. Men
jeg har fået meget mere end det. Jeg har fået nogle helt nye tanker og nogle
ideer til, hvordan vi kan agerer som medievirksomhed” Henrik DamgaardHansen, salgsdirektør i Syddanske Medier.
”Det var et rigtig godt arrangement. Der er et stort potentiale i at udnytte
synergier mellem universitetsmiljøet og det omkringliggende erhvervsliv, og
dagen i dag var et rigtig godt eksempel på det. Velorganiseret fra jeres side, en
god innovationsproces gennem workshoppen og med engagerede, vidende og
energiske studerende. Den tværfaglige gruppesammensætning med studerende
fra flere studieretninger gav endvidere rigtig god synergi i processen. Dagen
mundede ud i mange gode forslag/ideer og de studerende formåede at hæve
sig højt op i helikopteren i deres løsningsudarbejdelse. Kort og godt en rigtig god
workshop, som bestemt kan anbefales til andre virksomheder.” Henrik Damgaard-Hansen, salgsdirektør i Syddanske Medier. (Mailkorrespondance)
”De fem grupper her har gjort et kæmpe godt stykke arbejde med at få lavet et
teknisk løsning, med at få lavet et godt design der kan integreres i vores nuværende løsning med træpillefyr, og det ser rigtig flot ud det hele. Så det er helt
sikkert, at vi har fået noget ud af det” Jørgen Hansen, udviklingschef hos BG
Biovarme.
”Man kan være en del skeptisk inden man går i gang, idet at man ikke ved hvad
det er, man får, men at man også ved at man selv ved at man skal investere tid
i det. Men det er lykkes til over forventning, det er meget, meget positivt, det vi
har set. De koncepter der er lavet, de er bragt så langt i forløbet, så de indeholder allerede en meget stor kommerciel værdi, fordi skridtet til at lave de eksakte
konstruktionstegninger, prototyper ol., de er allerede taget. Så det har en ren
økonomisk værdi målt på bundlinjen. Og det er noget som andre virksomheder
også kan have gavn af.” Jens Østerby, salgschef hos BG Biovarme.
”Jeg er dybt imponeret, virkelig dybt imponeret over hvad de kommer frem med
af forskellige ting og beregninger, miljømæssige og rent konstruktionsmæssige.
62
Effektmæssige resultater
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 62
24/04/14 16.19
Hvis de lykkes de ting her, bliver det et kæmpe plus for vores virksomhed” Niels
Skytte, direktør og ejer af NIPA.
”Jeg har haft en god dag. Der kan kun komme gode ting ud af at give unge studerende mulighed for at tænke ud af boksen. Så jeg kan slet ikke forestille mig
at der er nogen der ikke ville have glæde af det, uanset hvilket niveau de måtte
være på.”Kim Larsson, adm. direktør hos Indoor Marketing.
”Processen med at arbejde med de studerende har overrasket mig utrolig
meget. Det har været nogle fantastiske unge mennesker, som egentlig har sat
fokus og ramt nogle punkter, som vi kan bruge fremadrettet i virksomheden. De
har lavet et fantastisk stykke arbejde.” Stig Andresen, direktør og indehaver af
Andresen’s VVS.
“We are getting some very good ideas actually.” Brian F. Schmidt, salgsdirektør
hos TCA Lift.
“We benefitted a lot from this arrangement. We have the groups come with
various ideas, and I have a lot of ideas I can bring home to Dan Office. I think
you should not look at my hour spend here, I rather turn it around and say that
there have been 40-50 students here today, and they spend in average 10 hours
each, that is more than 400 to 500 hours of innovative thoughts I get. I would
defiantly recommend it to others.” Henrik Wollesen, global sales manager hos
Danoffice IT.
63
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 63
24/04/14 16.19
8. Læring og anbefalinger
Igennem de sidste år er der opbygget en stor del læring og erfaringer under VIIS projektets
forløb. Læring om, hvordan man kan og bør gøre forskellige ting, herunder afholde camps,
udvælge studerende, screene virksomheder osv.
Meget af denne læring er tavs og findes derfor som udgangspunkt kun i bevidstheden af de
personer, som har deltaget i VIIS projektet. Derfor har der konstant igennem forløbet været fokus på, at denne viden blev nedskrevet og gjort synlig og tilgængelig for omverdenen og andre
interesserede.
Dette har dels fundet sted ved hjælp af video-materiale, erfaringsopsamling ol., som forefindes på websiden www.idea-camp.dk. Og dels vil der i dette afsnit være fokus på at få ekspliciteret disse erfaringer, tanker, gode råd og ikke mindst den tavse viden.
8.1 Camp-typer, samarbejdsformer og deres særpræg
Der findes som udgangspunkt mange variable, som kan anvendes til at beskrive forskellige
former for camps og samarbejdsformer imellem studerende og SMV’ere. En bestemt variabel
har dog stor betydning, nemlig ”tidshorisonten”, altså hvor lang en periode campen forventes
at afvikles over.
Herudover afhænger typen af camps af, hvor camp’en afholdes, om det er på uddannelsesinstitutionen eller i de mere realistiske omgivelser hos virksomheden. Det har også betydning,
hvilke studerende der deltager, deres studieretning, sammensætning, årgang. Endelig har
det stor betydning, hvilken virksomhed, og ikke mindst udfordring, der er tale om. Nogle VIIS
camps havde en forholdsvis bredt formuleret innovationsudfordring som afsæt, som lægger
op til brainstorming og udvikling af nye ideer. Det var eksempelvis gældende for Syddanske
Medier, der som andre mediehuse har brug for at nytænke strategi og positionering i en tid
med drastisk fald i avis-salget. Andre VIIS camps havde en mere snæver og specifik innovationsudfordring som afsæt, f.eks. at afsøge nye markedsmuligheder for eksisterende produkter
og services. Begge disse typer kan være nyttige i de studerendes læreproces, men relateret til
vidt forskellige fagområder, f.eks. kreativitetsfag og marketingfag.
Sammenholdes dette med ovennævnte fokus på tidshorisonten, kan man således skelne
mellem fire helt overordnede former/typer af camps, som bør organiseres og ledes på vidt
forskellige måder.
64
Læring og anbefalinger
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 64
24/04/14 16.19
Figur 8.1 Forskellige typer af camps/projekter
Kort forløb
(1)
Problemløsende
Innovationscamp
(2)
Problemudforskende
Innovationscamp
Langt forløb
(3)
Problemløsende
Innovationsprojekt
(4)
Problemudforskende
Innovationsprojekt
Snæver problemformulering
Bred problemformulering
Man kan altså bruge overnævnte variable til at skelne imellem fire forskellige typer af camps,
med hver deres særpræg, karakteristika og underliggende forudsætninger.
Kigges der ganske kort nærmere på disse camp-typer, omfatter de bl.a. følgende elementer:
Problemløsende innovationscamp:
• Problemets omfang: I denne form for camp, er udfordringen/problemstillingen snævert
defineret. Hvilket vil sige, at omdrejningspunktet for camp’en er defineret, udfordringen
er tydelig, og de studerende skal arbejde med at fastlægge og løse et specifikt problem.
• Campens længde: Alt sammen foregår over ganske kort tid, i en sammenhængende periode som kan strække sig lige fra 4 timer til 48 timer.
• Udvælgelse af studerende: Under denne type af camps er der behov for studerende med
bestemte faglige kvalifikationer, hvilket kan være bestemte studieretninger, eller bestemte
fagsammensætninger. Eksempelvis kan optimering af en maskine kræve maskiningeniører, hvorimod et ønske om at træde ind på det polske marked med et nyt produkt kræver
internationalt merkantile studerende. I visse tilfælde kan det også være nødvendigt, at
der kun tages studerende med, der er nået et vist stykke på deres studie, således at de
har opnået den nødvendige viden og færdigheder.
Problemudforskende innovationscamp:
• Problemets omfang: I denne form for camp er udfordringen/problemstillingen langt mere
bredt defineret. Hvilket i modsætning til overnævnte betyder, at de studerende ikke arbejder imod en bestemt løsning, men at flere udfald og muligheder er åbne.
• Campens længde: Ligesom ovennævnte, kan camp’en vare lige fra 4 til omkring 48 timer.
• Udvælgelse af studerende: Da der er tale om en mere bred problemformulering, som også
skal forstås ved, at der ikke er tale om en bestemt teknisk udfordring, kan sammensætnin65
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 65
24/04/14 16.19
gen af studerende her oftest variere langt mere hvad angår studieretninger, færdigheder
ol. F.eks. kan en udfordring om virksomhedens fremtidige brand og image bearbejdes på
vidt forskellige vis og kræver ikke nødvendigvis bestemte tekniske færdigheder. Ligeledes
kan udforskningen af potentielle markeder i fremtiden bearbejdes af både cand. merc.
studerende, flere ingeniørretninger, forskellige humanistiske studier ol.
Problemløsende innovationsprojekt:
• Problemets omfang: I denne form for camp er udfordringen/problemstillingen snævert
defineret, ligesom ved type 1. Hvilket vil sige, at omdrejningspunktet for camp’en er defineret, udfordringen er tydelig, og de studerende skal arbejde med at fastlægge og løse et
specifikt problem.
• Campens længde: I modsætning til camp-type 1 har de studerende her længere tid til
at løse udfordringen. Dette kan være alt lige fra en måned til et helt semester. Det der
kendetegner denne type camps i modsætning til de to overnævnte er, at forløbet ikke er
sammenhængende, forstået på den måde, at de studerende og virksomheden ikke kontinuerligt er sammen i et enkelt forløb, men at dette afbrydes og genoptages løbende. De
studerende arbejder oftest videre med problemstillingen i løbet af semesteret, interagerer flere gange med virksomheden, indsnævrer, afklarer og afprøver forskellige løsningsforslag for til sidst at præsentere det endelige resultat.
• Udvælgelse af studerende: Ligesom ved camp-type 1, er de studerende her snævert udvalgt, hvorved der fokuseres på specifikke kompetencer, viden og færdigheder.
Problemudforskende innovationsprojekt:
• Problemets omfang: Udfordringen er som ved camp-type 2 bredt defineret og flere forskellige løsningsforslag er velkomne.
• Campens længde: Campen kan variere i længden, men forløber oftest fra 1 til 6 måneder.
• Udvælgelse af studerende: Da udfordringen er bredt defineret, kan sammensætningen af
studerende også oftest variere mere hvad angår fag og studieretninger samt mht. hvor
langt de studerende er i deres studieforløb.
På baggrund af fastlæggelse af disse fire forskellige typer af camps, er det som arrangør/projektleder vigtigt, at man på forhånd tager højde for disse forskellige aspekter, herunder campens længde såvel som problemstillingens specificeringsgrad. Disse to elementer har nemlig
indflydelse på flere forskellige aspekter, såsom udvælgelse af studerende, samarbejde med
undervisere, inddragelse af ECTS point, ansøgning om støtte, interaktion og tid fra virksomhedens side, forventningsafstemning osv. Nogle af disse aspekter vendes der tilbage til senere i
dette afsnit.
8.2 Match mellem studerende og virksomhedens udfordring
I forlængelse af overnævnte delafsnit fremgår det, at en helt essentiel del af afholdelse af
camps er at skabe en rigtig match imellem de studerende og virksomheden, herunder dennes
udfordring/problemstilling.
Det er derfor ekstremt vigtigt at kigge på begge disse to aktørgrupper, når en camp skal planlægges og gennemføres. Kigges der først og fremmest på de studerende, kan man her, som
også omtalt tidligere, se på hvor bredt disse udvælges på baggrund af deres studieretninger,
færdigheder og faglige ekspertise.
Her kan der bl.a. skelnes mellem, om det er bestemte studieretninger eller ej, der kigges efter,
66
Læring og anbefalinger
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 66
24/04/14 16.19
og om de studerende skal være nået til et bestemt sted i deres studium.. Dette kan illustreres
som følgende figur 8.2a:
Figur 8.2a Typer af studerende
Forskellige studieretninger, fagligheder
og studietrin
Bestemte studieretninger, fagligheder
og studietrin
Bredt afgrænset
Smalt afgrænset
Det siger sig selv, at camp’ens fokus kan være langt mere specifikt og teknisk krævende, hvis
de deltagende studerende er udvalgt som i højre rubrik, hvor det er studerende fra en bestemt
uddannelse/linje, på et bestemt trin i deres uddannelse, hvor et vist niveau af viden og færdigheder skulle være opnået. Omvendt er der langt mere valgfrihed, hvis man sammensætter
en camp ud fra venstre rubrik, hvor alle studerende uanset retning og niveau kan deltage. I
kreativitetsorienterede camps vil stor diversitet typisk være at foretrække, medens mere faglige
og problemfokuserede camps typisk kræver stor homogenitet i blandt de studerende.
På samme måde som man kan og bør overveje, hvilke studerende der udvælges til at deltage i
specifik camp, kan og bør man også arbejde bevidst med at overveje, hvilken virksomhed der
skal deltage i camp’en og den udfordring de studerende skal arbejde med. Dette dels for at
ruste de studerende bedre, men også for at vælge de rette studerende.
Derfor kan man skelne mellem forskellige former for udfordringer, på baggrund af hvilke kompetencer og færdigheder, der kræves, for at de kan løses/belyses.
I denne forbindelse kan man vælge at kigge på virksomheden og dennes problem ud fra, hvor
specifikt versus bredt innovationsudfordringen defineres, hvilket fremgår af figur 8.2b.
Figur 8.2b Typer af udfordringer
67
Specifik udfordring med
et forudsigeligt udfald
Bredt defineret udfordring med
et uforudsigeligt udfald
Specifik
Bredt
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 67
24/04/14 16.19
Sammenholdes de to overordnede former for udvælgelse af studerende (herunder bred sammensætning af forskellige kompetencer, eller udelukkende studerende med et høj specifikt
fagligt niveau) med forskellige former for virksomheder (herunder en meget specifik eller
meget bredt defineret udfordring), fremkommer der overordnede følgende fire mulige udfald,
som illustreret i figur 8.2c:
Figur 8.2c Match mellem studerende og virksomheder
Brede
Farligt område,
bør undgås
Stor valgfrihed
blandt studerende
Kræver præcist match, med
specifikke studerende
Meget studenterdreven
problemdefinition
Specifik
Bred
kompetencer
og
fagligheder
Specifikke
Udfordring
Figurens øverste venstre rubrik kan være farlig at bevæge sig ind på i forbindelse med afholdelse af camps, da der her let opstår uoverensstemmelse mellem den udfordring, virksomheden ønsker at få løst, og de kompetencer og faglige baggrunde de studerende har at byde
ind med. Enten løser de studerende opgaven/problemet på en anden måde end virksomheden havde ønsket, eller også er der risiko for, at de studerende slet ikke løser problemet.
Nederste venstre rubrik derimod sikrer oftest et rigtig godt output for begge parter, da de
studerende virkelig får brugt deres faglige kompetencer samtidig med, at virksomheden for
løst en konkret problemstilling/udfordring. Her kan det dog være svært at finde de relevante
studerende, hvilket kræver mere arbejde og ressourcer.
For begge venstre rubrikker gælder det, at udfordringen og campens fokus oftest er fastsat fra
virksomhedens side, hvorfor man kan tale om virksomhedsdreven problemdefinition. Samtidig gælder det, at der her oftest er behov for take-off camps, hvor de studerende på forhånd
introduceres for virksomhedens og dennes konkrete problemformulering.
Kigges der derimod på øverste højre rubrik er der stor valgfrihed iblandt studerende, da
problemstillingen/udfordringen er bredt defineret, hvorfor flere forskellige kompetencer og
fagligheder kan spille ind. I nederste højre rubrik derimod er det vigtigt at sikre sig, at de studerende er indforstået med, at camp’en ikke har direkte fokus på deres specifikke kompeten68
Læring og anbefalinger
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 68
24/04/14 16.19
cer, således at de ikke skuffes, hvis de havde andre forventninger. I modsætning til de venstre
rubrikker, er der ved de to højre rubrikker oftest ikke noget fastlagt slutmål/ønske fra virksomhedens side, hvorfor det i højere grad bliver de studerende, der definerer problemet.
Helt overordnet bør man som projektleder være opmærksom på overnævnte fire kategorier,
således at sammensætning af henholdsvis studerende og virksomheder skaber det rigtige
match.
Man kan således som udgangspunkt gøre sig overvejelser om, hvad der initierer camp’en og
ud fra dette foretage de korrekte valg. F.eks. kan man på baggrund af fastlæggelse af virksomhedens udfordring/problemstilling, eller mangel på samme, udvælge de rette studerende til
camp’en. Eller man kan på baggrund af bestemte studerende, med bestemte fagligheder eller
mangel på samme, udvælge en virksomhed, som har en problemstilling/udfordring inden for
det respektive område.
Pointen er helt overordnet, at der skal være et MATCH mellem virksomhed og studerende,
herunder mellem udfordring og færdigheder.
8.3 Dilemmaer
Organisatorer af camps og innovationsprojekter i SMV’ere møder typisk en række dilemmaer,
som de bør søge at afbalancere:
• Skal det være elitært eller alment?
Skal man udelukkende fokusere på eliten, de dygtigste studerende, dem der skiller sig ud
fra mængden og som viser ekstraordinære resultater? Eller skal man inkludere alle studerende, uanset færdigheder og faglig formåen?
• Skal der være et bredt eller et smalt fokus?
Skal man fokusere på den brede problemstilling, hvor flere forskellige studieretninger og
faglige kompetencer kan kombineres til gavn for dynamik og kreativitet? Eller skal man
fokusere på en specifik afgrænset problemstilling, hvor kun relevante studerende kan og
bør deltage, men hvor sandsynligheden for et kommercialiserbart udfald er stort?
• Skal deltagelse i camp’en være obligatorisk eller frit?
Skal deltagelse i camps være et led i obligatoriske fag/moduler eller valgfag, som de
studerende kan vælge til eller fra? Eller skal camps være non-curriculære og uden studiepoint, således at man kun tiltrækker studerende, der er motiverede for at deltage?
• Skal camps være kortsigtede eller langsigtede?
Skal camps være overstået i det øjeblik studerende og virksomhed skilles, eller skal
camp’en derimod løbe over flere uger eller måneder, således at en grundigere gennembearbejdning af problemstillingen og tilhørende løsningsforslag/ideer kan tilvejebringes?
• Skal virksomhedsrepræsentanter involveres stærkt ellers svagt i camp’en?
I nogle camps er virksomhedens rolle stort set reduceret til at formulere en innovationsudfordring og modtage en række ideer eller løsningsforslag. I andre camps involveres
virksomhedens ledelse eller medarbejdere kraftigt som med-udviklere eller dommere.
69
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 69
24/04/14 16.19
8.4 Anbefalinger til afholdelse af lignende camps i fremtiden
På baggrund af de erfaringer, der er opbygget igennem VIIS projektet, kan følgende anbefalinger og overvejelser gives videre til kommende arrangører af lignende projekter.
1. Forventningsafstemning
Det er vigtigt, at der forud for afholdelse af en camp skabes en forventningsafstemning
med virksomheden såvel som de studerende, således at begge parter kommer tilfredse
ud af forløbet. Det er vigtigt, at virksomheden realistisk forstår, hvad de realistisk set kan
forvente sig, oftest gode ideer, nye indsigter, ol., men sjældent et færdigt produkt eller en
implementerbar ny proces.
Som fremhævet i forrige afsnit ”Procesmæssige resultater” var de virksomheder, som
havde et realistisk forventningsniveau, også de virksomheder som viste sig at være mest
tilfredse efterfølgende. På samme måde er det vigtigt, at man forventningsafstemmer
med de studerende, således at de forstår og er bevidste om, hvad de kan forvente sig
af camp-deltagelsen. Denne forventningsafstemning før afholdelse af camps kræver en
del ressourcer, kommunikation og interaktion arrangør og parter imellem. Dette er dog
oftest givet godt ud, da sandsynligheden for tilfredshed og længerevarende samarbejde
efterfølgende øges.
2. Speciﬁceringsgrad af problemet/udfordringen
Hvor meget virksomhedens problemstilling/udfordring skal defineres, beskrives og artikuleres på forhånd er ligeledes vigtigt at have for øje. Hvis man udspecificerer problemstillingen for meget overfor de studerende på forhånd, fastlåses disse på en bestemt løsning,
en bestemt tankegang og arbejdsproces, hvorfor den innovative, kreative proces, hvor der
tænkes ud af boksen og de radikale ideer udvikles, kan blive hæmmet betydeligt.
Defineres problemstillingen/udfordringen derimod for bredt kan man risikere, at virksomheden skuffes, da den ikke opnår noget konkret resultat, men derimod nogle mere uhåndgribelige ideer. Igen er det vigtigt at sikre optimal forventningsafstemning og fastlægge
denne hårfine balance mht., hvor meget problemstillingen skal udspecificeres. Et vigtigt
element i denne proces er dialog mellem virksomheden og universitetets ansvarlige
center eller undervisere om den mest hensigtsmæssige formulering af udfordring/problemstilling samt udvælgelsen af studerende. I denne proces er det vigtigt at holde sig for
øje, at mindre virksomheder ikke altid ved egen kraft er i stand til at formulere de mest
centrale innovationsudfordringer for virksomheden.
3. Inddragelse af interne samarbejdspartnere
Der kan i visse tilfælde være udfordringer med at skaffe relevante studerende til de respektive camps og projekter. De fleste camps kræver involvering af en projektleder, men
kan dog også arrangeres af en underviser eller et studium, specielt hvis der er tale om
fagligt fokuserede camps. Tværfaglige camps kræver typisk involvering af et center med
en ansvarlig projektleder, der kan få dækket udgifterne til indsatsen via centrets bevillinger. I sådanne tilfælde anbefales det, at man som arrangør og projektleder opbygger
tætte relationer til forskellige undervisere og interne medarbejdere på uddannelsesinstitutionen, således at disse kan medvirke til at sikre dels en tilstrækkelig masse af studerende, og dels de korrekte studerende. Studerende udsættes konstant for adskillige tilbud
og arrangementer, og kan derfor være svære at fange, hvorfor interne personer såsom
undervisere er helt essentielle som fødekanal til sådanne projekter. Samtidig er det vigtigt
70
Læring og anbefalinger
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 70
24/04/14 16.19
som arrangør at arbejde på, at camps bliver et modul i et fag eller lignende, således at de
studerende motiveres af de studiepoint, de kan opnå via camp-deltagelsen. Herudover
anbefales det at drage nytte af undervisere med høj faglig viden til verificering og kvalitetsgodkendelse af de studerendes forslag og output processen igennem.
Udover undervisere er det vigtigt, at man allierer sig med interne ildsjæle, som kan markedsføre og skabe omtale omkring camps, således at disse medvirker til at kommunikere
budskabet og rekruttere studerende. Sådanne ildsjæle er i mange tilfælde studerende,
som selv har deltaget i tidligere innovationscamps og -projekter.
4. Inddragelse af eksterne samarbejdspartnere
Ligesom det er vigtigt at skabe nogle gode relationer til relevante undervisere og ildsjæle,
kan det anbefales, at man drager nytte af eksterne aktører som arbejder med lignende
projekter, herunder at skabe vækst i SMV segmentet. På samme måde som VIIS projektet
bl.a. har arbejdet sammen med erhvervsfremme-organisationen ”Udvikling Fyn”, bør lignende projekter søge at drage nytte af relevante eksterne erhvervsfremmeaktører. Disse
kan dels have adgang til relevante virksomhedscases og dels bidrage med andre former
for ressourcer, herunder videnspersoner, økonomi, relationer, netværk ol.
Det anbefales i store træk at tage imod al den hjælp, der tilbydes, for alle parter arbejder i
sidste ende for de samme mål: viden, vækst og velfærd.
5. Forstå SMV’ernes situation og udgangspunkt
Mange SMV’ere har ikke ansat akademikere og har ikke endnu haft relationer til studerende og universitetet. Det giver stor usikkerhed med hensyn til processen fra virksomhedens side, både omkring egen rolle, ressourcebelastningen og forventet udbytte. VIIS
projektets resultater viser, at det er muligt at overvinde denne usikkerhed og skepsis i de
fleste tilfælde, men der skal gøres en aktiv indsats for det. Samtidig må man som camparrangør indstille sig på, at der kan komme en del afslag fra virksomheder, fordi de typisk
er pressede i dagligdagen og har vanskeligt ved at afsætte tid og ressourcer til camps og
andre innovationsaktiviteter.
6. Husk hele processens forløb
Det er vigtigt, at man som projektleder husker og medtænker hele processen i forbindelse
med en camp, herunder før, under og efter.
Før camp’en ligger der meget arbejde i at finde de rette studerende og den rette virksomhed og skabe et såkaldt match med problemstillingen/udfordringen og de studerendes
kompetencer og færdigheder. Det handler om at skabe forventningsafstemning og informere begge parter, og klæde dem korrekt på til den kommende camp. Under camp’en
ligger der tilsvarende adskillige opgaver og udfordringer, som i bund og grund drejer sig
om facilitering af forløbet. Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at følge op på camp’en
efterfølgende, hvilket er en af de bemærkninger flere af de interviewede personer i
forbindelse med VIIS camp’en har savnet lidt mere af. Det er således vigtigt at få fulgt op
efterfølgende, sikre at begge parter har været tilfredse med forløbet, og hvis ikke, forstå
hvordan tingene kan korrigeres til en anden gang. Men ligeså vigtigt er det efterfølgende
opfølgningsarbejde med virksomhederne, da målet ikke kun er selve camp’en, men også
at åbne for en mere langsigtet vidensbro mellem den pågældende virksomhed og uddannelsesinstitutionen. I opfølgningsarbejdet opdages det ofte, at virksomhederne reelt godt
kunne være interesseret i studerende som enten vil arbejde videre med projektet eller
71
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 71
24/04/14 16.19
som vil arbejde videre via praktikophold, projektopgave, specialeskrivning eller lignende i
virksomheden. Ydermere kan kontakten til studerende åbne for en kontakt til universitetets forskere, som virksomheden kan have glæde af i sit udviklingsarbejde.
7. Forstå at camp’en kun er midlet til målet
Det helt overordnede mål med afholdelse af camps og projekter er at skabe vækst ude i
de deltagende SMV’ere. Men det er vigtigt at forstå, at den enkelte camp eller det enkelte
projekt ikke nødvendigvis direkte skaber denne vækst på kort sigt. Derimod skal man forstå og erkende, at camps og projekter kun er et af midlerne til at nå dette mål på længere
sigt. Målbare resultater i form af vækst ses nemlig sjældent direkte afledt af camp’en.
Derimod er camp’en midlet til at skabe en innovations- og vidensbro imellem virksomheden og universitetsverdenen, som over længere tid forhåbentlig initierer viden, vækst
og velfærd i samfundet. Virksomheden samarbejder oftest mere med universitetsverden
efter deres deltagelse i camps og projekter: de ansætter højtuddannede, som implementerer nye ideer og skaber vækst, de benytter praktikanter, specialeskrivninger, videnspiloter osv., alt sammen aktiviteter som formentlig ikke ville have været igangsat, hvis det ikke
var for den oprindelige camp eller projekt og den relation og øjenåbner, dette har skabt.
Så midlet til innovation og vækst er ikke nødvendigvis den enkelte camp, men derimod
den vidensbro, der skabes imellem virksomhederne og universitetet, hvilket er vigtigt at
erkende, både som projektleder, men også i forbindelse med evaluering af resultater ol.
8. Følg op
Som også tidligere indikeret, er det vigtigt, at man efter afholdelse af en camp eller et
projekt følger op og interagerer med virksomhederne og eventuelt de studerende. Det
anbefales derfor, at der efter sådanne aktiviteter er kontakt med virksomhederne ad
flere omgange, herunder for at følge op på deres tilfredshed, men også for at sikre denne
vidensbro og langsigtede relation med universitetet. Anbefalingen er at trække virksomhederne endnu tættere på universitetet, hvilket forudsætter en jævnlig dialog.
På samme måde kan det i de fleste tilfælde være en fordel at følge op på de studerende
efter deres deltagelse i en camp eller et projekt. Dette kan medvirke til at afdække tilfredsheden, lære af sine fejltagelser, korrigere efterfølgende aktiviteter og fastholde de
elementer, som virker optimalt. Samtidig kan det motivere de studerende til at deltage
i lignende aktiviteter i fremtiden eller agere ambassadører for projektet. I VIIS har der
været anvendt individualiserede diplomer til de studerende som dokumentation for deres
deltagelse, hvilket de kan anvende som supplement ved deres CV ol. Det kan som sidebemærkning her diskuteres, om det ikke ville være en fordel, at aktiviteter som VIIS blev
indskrevet i de studerendes endelige eksamensbevis for gennemført uddannelse.
9. Jo længere forløb, jo mere kan opnås
I VIIS projektet har fokus for størstedelen af de afholdte camps og projekter været at generere løsningsforslag til de deltagende virksomheder, hvilket er en opgave, der fint egner
sig til korterevarende camps. Derimod er det svært på kort tid at nå frem til nogle færdige
løsninger.
Det kan derfor anbefales, at man fremover i højere grad satser mere på at afholde længere forløb, hvor de studerende har større mulighed for at generere færdige løsningsforslag og muligvis endda medvirke til at implementere disse.
Det kræver flere ting, og er som udgangspunkt mere ressourcekrævende. For det første
72
Læring og anbefalinger
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 72
24/04/14 16.19
kræver det, at man kan fastholde de studerende i projektet i længere tid, hvilket i høj grad
afhænger af underviserne og hele fagsammensætningen. Derfor anbefales det i sådanne
tilfælde, at man kommer endnu tættere på underviserne og udarbejder projektet således,
at de i højere grad er en del af undervisningsforløbet. For det andet kræver det, at de virksomheder der deltager er interesseret i at indgå i et længere forløb, hvor interaktion med
de studerende ikke er en engangsforestilling, men derimod et længerevarende vekslende
forløb.
Mht. VIIS var forløbet hos Tuco Marine et godt eksempel på et sådan længere forløb, hvor
projektet i høj grad var integreret i et undervisningsforløb. Underviser og studerende var
med ude ved virksomheden ved semesterstart og arbejdere løbende igennem semesteret
videre med de materialer, udfordringen drejede sig om, for til sidst på semesteret at være
ude ved virksomheden igen.
Mht. det at ende op med færdige løsninger, så var BG Biovarme et godt eksempel herpå.
Her udarbejdede de studerende et færdigt design over et produkt klar til implementering.
10. Lad ﬂere forskellige aktører indgå i innovationsprocessen
Ved flere camp-forløb har virksomhederne trukket på deres egne medarbejderes viden,
hvilket i mange tilfælde har haft en positiv indflydelse og mulighed for at få virksomhedens indspark og meddeltagelse på en fornuftig måde under camp’en. Medarbejderne er
dem, der måske allerbedst kender såvel interne produktionsprocesser som markedet de
agerer i, hvorfor de næsten må antages at være eksperter i netop den industri, virksomheden arbejder inden for. De kender markedet, de kender kunderne, og ved i høj grad,
hvad det er kunderne efterspørger eller kunne have brug for.
Samtidig findes der dog også blinde punkter her, for medarbejderne ved ikke alt om deres
kunder og deres unikke situationer, tendenser og fremtidige ønsker og behov – og de kan
have svært ved at forestille sig nye forretningsområder for virksomheden. Derfor anbefales det, at man udover inddragelse af nøglemedarbejdere fra den pågældende virksomhed, også forsøger at inddrage nøglekunder ved afholdelse af camp’en. Dette er ikke
praktiseret i forbindelse med VIIS, men er blevet diskuteret flere gange som en potentiel
gavnlig faktor. Man bør derfor som minimum overveje, om det kan være en fordel at inddrage relevante nøglekunder under camp’en/projektet, for herigennem at opnå den bedst
mulige viden og forståelse for kundernes behov og ønsker.
Udover medarbejdere og nøglekunder, som har den relevante viden om konkurrencesituationen og markedets behov, kan det også anbefales, at man kigger på og medtænker
den teknologiske side af innovationsprocessen. Dette drejer sig hovedsageligt om de
studerende, som også under VIIS har været omdrejningspunktet. De studerende har eller
bør have den relevante tekniske (faglige viden), hvis udviklingsforløbet skal ende ud med
konkrete løsningstiltag. Udover studerende, kan det anbefales at inddrage deciderede
teknologiske eksperter, som har en meget specifik viden om netop den teknologi virksomheden arbejder med og eventuelt ønsker at udvikle. Dette blev praktiseret ved bl.a. BoeTherm camp’en, hvor der deltog en ekspert fra ”Force Technology” med relevant viden
om den teknologi, der var omdrejningspunktet for camp’en.
Den overordnede anbefaling er således, at man involverer flere forskellige aktører i innovationsprocessen, herunder medarbejdere, kunder, teknologieksperter og ikke mindst
studerende, således at løsningen dels bliver optimal, men også bliver verificeret og belyst
fra flere forskellige vinkler. Denne brede aktørinddragelse i camps og projekter kan illustreres som følgende figur 8.4:
73
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 73
24/04/14 16.19
Figur 8.4 Bred aktørinddragelse i innovationsprocessen
Bred viden
Studerende
og alumne
Nøglekunder
Virksomhed
Specifik viden
74
Teknologi og
eksperter
Industrieksperter
Knowledge PUSH
Demand PULL
Best practice guide
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 74
24/04/14 16.19
9. Best practice guide
9.1 Baggrunden for Best Practice Guiden
I forbindelse med opstarten af VIIS projektet primo 2012, blev det besluttet, at IDEA Entrepreneurship Centre skulle samle og kommunikere den læring og de erfaringer, der ville blive
opbygget i løbet af projektperioden, til andre relevante aktører, som kunne være interesseret i
at arbejde med innovation på baggrund af interaktion imellem studerende og virksomheder.
Dette arbejde og fokus har løbende været en vigtig del i VIIS projektet, således at den genererede viden ikke blot har været til gavn for dette specifikke projekt, men også kan videreføres
og deles med andre interesserede.
Oprindeligt blev de forskellige aktiviteter, erfaringer, metoder ol. noteret mere tilfældigt.
Noget kommunikation foregik på Facebook, andet via IDEA’s hjemmeside, og noget tredje kun
i nedskrevet form til eget brug.
I takt med projektets modning er forskellige aspekter, herunder dette videndelingsarbejde,
blevet mere struktureret og bevidst gennemført.
Dette mundede i 1. halvår 2013 endeligt ud i udarbejdelse af en såkaldt ”Best Practice Guide”.
En digital guide i stedet for en trykt rapport, som oprindelig var tanken, hvor alle projektets
overvejelser, tanker, erfaringer, værktøjer, redskaber, metoder ol. findes tilgængeligt samlet på
et sted.
Baggrunden for denne ændring var en rundspørge blandt 6 studentervæksthuse på forskellige
universiteter og erhvervsakademier. Hjemmesiden gør det let og overskueligt at finde information omkring VIIS Projektets erfaringer og læring samtidig med, at det er let at printe de
skabeloner VIIS projektet har udviklet og anvendt.
Best Practice Guidens hjemmeside findes på: www.idea-camp.dk
9.2 Best Practice Guidens indhold
Best Practice Guiden består overordnet af 5 hovedområder/afsnit samt en forside med omtale
af underliggende emner fra de fem afsnit. Disse 5 afsnit vil her blive gennemgået ganske kort.
Yderligere information og indblik ses ved at besøge Best Practice Guiden via overstående link.
A. CAMPS
Første afsnit har udelukkende fokus på alle VIIS Projektets afholdte aktiviteter, hvad
angår camps og projekter. Under afsnittet findes en indledende ”Introduktion”, hvor det
fremgår, at afsnittet omhandler information om de forskellige camps og projekter, der er
afholdt i perioden. Dog med undtagelse af detaljeret beskrivelse af de enkelte virksomheders udfordringer og løsningsforslag, grundet en fortrolighedsaftale IDEA har indgået med
de forskellige virksomheder. Desuden fremgår det, at camps vil være kategoriseret inden
for de før omtalte typer: (a)Fællescamps, (b)Virksomhedscamps, og (c)Innovationsprojekter. Ligeledes fremgår det, at der skelnes mellem camps og projekters udviklingsfokus,
herunder (a)Strategi, (b)Udvikling og (c)Optimering.
Under CAMPS findes desuden afsnittet ”Typer”, hvor alle VIIS projektets samlede aktiviteter findes omtalt og dokumenteret, fordelt på de tre overnævnte camptyper.
Dvs. her gennemgås de 12 virksomhedsinterne camps med individuelle videopræsentationer, beskrivelser, citater, udvælgelseskriterier, studentersammensætning ol. De 6 fællescamps gennemgås på samme måde, og endelig gennemgås de 58 innovationsprojekter,
dog i mindre omfang og uden videopræsentationer.
75
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 75
24/04/14 16.19
B. Metode
I andet afsnit/fokusområde gennemgås den bagvedliggende metode, der har været anvendt til at gennemføre VIIS Projektet og de individuelle camps. Her præsenteres ”Modellen”, som fokuserer på en fasemodel ”Define-Design-Do-Deliver”, som har været anvendt
i forbindelse med styring af det overordnede VIIS projekt, men også i forbindelse med
styring af de enkelte camps. Fasemodellen gennemgås og beskrives i forbindelse med tre
forskellige situationer herunder: (a)I forhold til overordnet projektstyring, (b)I forhold til
planlægning af camps, samt (c)I forhold til styring af camps på selve eventdagen. I forbindelse med beskrivelse af disse tre situationer forefindes der links til adskillige dokumenter/skemaer/redskaber, som har været anvendt i forbindelse med processen, og som nu
kan downloades til fri afbenyttelse.
Under METODE fremgår det endvidere under ”Screening”, hvorledes henholdsvis ”Studerende” og ”Virksomheder” er blevet screenet og udvalgt til deltagelse i VIIS projektets
camps. Hvad angår de studerende, er fokus her at finde studerende, hvis faglige og personlige egenskaber matcher den innovationsudfordring, den pågældende camp/virksomhed måtte have. Sagt med andre ord har det været virksomheden, der satte rammerne
for, hvilke studerende der skulle deltage og ikke omvendt. Hvad angår udvælgelse af virksomhederne, har fokus været på at udvælge virksomheder, som både er vækstorienteret
og interesseret i innovation, hvilket bl.a. er gjort via samarbejdspartnere, gazellestatistikker, effektmålingsblanket ol.
Under ”Camptyper” gennemgås og beskrives de tre typer af camps mere generelt, herunder hvor lang tid de forskellige camptyper bør vare, hvor de typisk afholdes, samt generelt
karakteristika omkring camptyperne.
Sidst, men ikke mindst, er der under METODE et afsnit ”Erfaringer”, hvor de mest relevante erfaringer fra hele VIIS projektet er samlet. Her er emner såsom: ”Sørg for at være
bekendt med uddannelsesinstitutionens årshjul, ”Virksomhedernes perspektiv”, ”Den
svære kommunikation”, ”Hold jer til processen”, ”Opfølgning” samt mange flere.
C. Medvirkende
Tredje afsnit gennemgår helt overordnet de tre typer af aktører, som har indgået i VIIS
Projektet, dvs. ”Virksomheder”, ”Studerende” samt andre ”Samarbejdspartnere”. Aktørgrupperne beskrives og gennemgås mht., hvad der motiverer dem til deltagelse, deres
mulige udbytte osv.
D. Værktøjer
Fjerde afsnit er det område, hvor alle VIIS Projektets redskaber og værktøjer er samlet.
Her findes bl.a. siden ”Skabeloner”, som indeholder over 25 skabeloner til fri afbenyttelse.
Skabeloner som er opsat i PDF format, så de er direkte klar til download og anvendelse.
Dette omfatter skabeloner inden for emnerne: ”Ekstern kommunikation”, ”Eksterne hjælpemidler”, ”Interne hjælpemidler” samt ”Officielle papirer”.
Herudover indeholder VÆRKTØJER ”Videoer” med henvisning til nogle af de videoer,
som er blevet optaget i forbindelse med camps samt præsentationsvideoer omkring VIIS
henvendt til studerende samt virksomheder. Endvidere forefindes ”Camp Guide”, der
som navnet indikerer, er en guide over, hvordan man kan udvikle og afholde camps mere
generelt. Guiden er en digital bog på 77 sider udviklet og skrevet af bl.a. IDEA Entrepreneurship Centre. Herudover findes der under VÆRKTØJER ”Tool Training” samt ”Business
Model Creator”. Tool Training er et digitalt opslagsværk på 75 sider, med værktøjer til at
76
Best practice guide
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 76
24/04/14 16.19
udvikle sine innovative og iværksættermæssige kompetencer og viden. Business Model
Creator er et digitalt værktøj til at udarbejde og analysere forretningsmodeller på en let
og overskuelig måde.
E. OM OS
Femte og sidste område i ”Best Practice Guiden” indeholder bl.a. siden ”Presse”, hvor de
forskellige steder VIIS projektet er blevet eksponeret mediemæssigt fremgår. Herudover
findes ”Baggrund”, som er baggrunden for VIIS projektet og hvilke rationaler, der ligger
bag et projekt af denne type, hvilket bl.a. omfatter et kort uddrag fra den oprindelige
projektansøgning.
I forlængelse af denne baggrund for projektet, beskrives det på siden ”Forskning”, hvilke
forskningsmæssige aspekter, der ligger til grund for camp-tankegangen, og hvad det mere
konkret omfatter. Herudover forklares det under henholdsvis ”IDEA” og ”Industriens
Fond”, hvem disse to aktører er, samt deres rolle og indflydelse på VIIS projektet. Samtidig
henvises der til Industriens Fonds egen hjemmeside. Slutteligt indeholder OM OS en side
med ”Kontakt”, hvor kontaktinformation til IDEA Entrepreneurship Centre fremgår.
9.3 Guidens fordele og vidensdelingsmæssige muligheder
Som det fremgik i indledningen af dette afsnit var det først midtvejs i VIIS projektets forløb,
at ”Best Practice Guidens” nuværende form blev udviklet og etableret. Før dette var videnopsamling og ikke mindst videndeling sket mere tilfældigt og uden en fælles struktureret
platform.
Der er flere grunde til, at Best Practice Guiden er blevet designet som en hjemmeside. Bl.a.
gør det den meget let at anvende for eksterne interessenter. Det gør det let at finde, printe og
kun anvende lige nøjagtig de ting, den pågældende interessent har brug for.
Samlet set er en hjemmeside bedre egnet til dette specifikke formål end en rapport eller bog
ville have været. En hjemmeside tillader netop, at det har været muligt at dele de redskaber
og værktøjer, VIIS projektet løbende har udviklet, i stedet for blot at beskrive dem.
Sagt med andre ord er fremgangsmetoden, hvad angår udviklingen af denne ”Best Practice
Guide”, drevet af de mange fordele, der er ved en online digital medieplatform.
Desuden og måske ligeså vigtigt er det lettere at dele og sprede viden, kendskab og brugen af
en hjemmeside end en rapport, som skal distribueres på gammeldags facon.
”Best Practice Guiden” er altid online og let tilgængelig lige ved hånden, den er let at navigere
rundt på, og tillader deling af relevante brugbare campværktøjer.
Det eneste det kræver, er at kendskab til siden opnås via anden form for kommunikation,
hvilket bl.a. er målet med denne rapport, såvel som kommende konferencer som ligeledes
omtales kort under afsnittet vidensdeling.
77
Studerende og SMV-innovation
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 77
24/04/14 16.19
Afslutning
10.1 Afrunding
Over 800 studerende og 40 virksomheder er passeret igennem VIIS projektet, som her i foråret 2014 er ved at være nået til vejs ende.
VIIS Projektet har via virksomhedsinterne innovationscamps, fællescamps og innovationsprojekter igennem de sidste to år udviklet en Best Practice guide for, hvordan sådanne aktiviteter
kan og bør organiseres og afholdes, jf. www.idea-camp.dk.
Megen viden er blevet opbygget, erfaringer udviklet, ideer afprøvet, og VIIS projektet må ud
fra tilbagemeldinger fra virksomheder, studerende og samarbejdspartnere anses for at være
en succes.
Studerende har prøvet kræfter med teori i praksis, opbygget netværk til lokale virksomheder,
indset de udfordringer sådanne virksomheder står overfor, udviklet deres projektmæssige og
innovative kompetencer, og ikke mindst indset, at der findes mange spændende jobmuligheder i lokalområdet.
Virksomhederne har fået øjnene op for universitetsverden, de har fået oparbejdet nye ideer,
løsningsforslag og i flere tilfælde konkrete produkter og processer. De har samarbejdet med
studerende efterfølgende, via ansættelse, praktik, projekter eller som videnpilot.
Der er med andre ord opbygget en vidensbro mellem universitetet og de SMV’ere, der løbende har deltaget i VIIS Projektet. En vidensbro der på sigt er medvirkende til at skabe viden,
vækst og velfærd til gavn for både virksomhederne, de studerende, men også samfundet
generelt.
Herudover har samarbejdspartnere såsom vækstfremmeorganisationer og ikke mindst
undervisere opnået mange gavnlige effekter på baggrund af VIIS projektet. Hvor vækstfremmeorganisationer har oplevet en samarbejdsmæssig og videnmæssig udvikling finde sted,
har undervisere fået tilført praksis-elementer til deres undervisning og haft mulighed for at
arbejde med virkelighedsnære cases og udfordringer til gavn for undervisningen og de studerende engagement og læring.
Men VIIS projektet er ikke fuldstændig afviklet endnu, for fremadrettet i 2014 vil det have
fokus på, dels via denne rapport, men også via andre aktiviteter, at sprede viden og erfaringer
om de mange gavnlige effekter i form af camps og projekter, som VIIS medfører. Et egentlig
planlagt vidensdelingsforløb vil med andre ord finde sted i løbet af 2014.
10.2 Planlagt vidensdeling i 2014
VIIS projektet har løbende fokuseret på vidensdeling igennem forskellige regionale og landsdækkende undervisernetværk inden for entreprenørskabs- og innovationsundervisning. Dette drejer
sig bl.a. om ”Forum for Entreprenørielle Undervisere”, som faciliteres af Aarhus Universitet og
netværket ”UNIEN” for universitetsundervisere, der faciliteres af Københavns Universitet.
Herudover har IDEA Entrepreneurship Centre løbende haft erfarings- og videnudveksling via
”Fonden for Entreprenørskab”, som er et nationalt center til fremme af entreprenørskabsundervisning samt ”Venture Cup”, som er et regional/national forretningsplankonkurrence for
studerende på videregående uddannelser.
Udover disse allerede og jævnligt udførte vidensdelingsaktiviteter, afholdes der i løbet af 2014
to store konferencer, hvor fokus bl.a. er på VIIS, og den viden projektet har genereret. Disse to
konferencer omfatter følgende:
78
Afslutning
3952_Rapport_StudOgSMVinnovation_09_indhold.indd 78
24/04/14 16.19