Aaby – Aabyhøj Lokalhistoriske Forening
Region Sønderjylland-Schleswig · Regionskontor & Infocenter · Projekt Pontifex Brobygger-Brückenbauer Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed Juli 2012 Beskæftigelsesregion Syddanmark Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed Region Sønderjylland-Schleswig Regionskontor & Infocenter Lyren 1 • DK-6330 Padborg Tel. +45 74 67 05 01 • Fax +45 74 67 05 21 [email protected] www.region.de • www.region.dk www.pendlerinfo.org ISBN 978-87-989145-1-8 Pontifex-Brobygger gennemføres organisatorisk af Stadt Flensburg som leadpartner samt Beskæftigelsesregion Syddanmark. Projektet bliver støttet af ”INTERREG 4 A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.” med EU-midler fra den Europæiske Fond for Regional Udvikling. Beskæftigelsesregion Syddanmark Indholdsfortegnelse Forkortelser.......................................................................................................7 Forord...............................................................................................................8 1. Udgangspunkt.......................................................................................10 1.1 Indledning.................................................................................................10 1.2 Samarbejde mellem Danmark og Tyskland....................................................10 1.3 Region Sønderjylland-Schleswig...................................................................11 1.4 Udviklingen på arbejdsmarkedet..................................................................12 1.5 Om projektet ”Pontifex Brückenbauer-Brobygger”.........................................13 1.6 Rapportens målsætninger...........................................................................16 1.7 Metodik......................................................................................................16 2. Informations- og kommunikationsproblemer.......................................17 2.1 Sprog........................................................................................................17 2.2 Digitalisering..............................................................................................18 2.3 Manglende fagspecifikke informationer, data og publikationer........................19 2.4 Tekniske og økonomiske barrierer................................................................22 2.4.1 Registreringspligt for enkeltmandsvirksomheder.........................................22 2.4.2 Oplysninger for tildeling af skattenummer for virksomheder........................23 2.4.3 Oversættelse af dokumenter.....................................................................24 2.4.4 Direkte kommunikation mellem myndigheder.............................................27 3. Gennemførelsesproblemer....................................................................29 3.1 Skatteret....................................................................................................29 3.1.1 Individuel kontrol af befordringsfrag gennem SKAT....................................29 3.1.2 183-dages-reglen - forskellig udlægning af DBO.........................................29 3.1.3 Dobbeltbeskatning af arbejdsmarkedspensioner............................................32 3.1.4 Registreringsafgift af motorkøretøjer for grænsegængere...........................33 3.2 Koordinering og gennemførelse af den sociale sikring....................................34 3.2.1 Uklarhed ved beregning af ydelser som følge af den såkaldte ”Merida”-dom...... 35 3.2.2 Tyske pensionister i Danmark uden tysk sygesikring...................................36 3.2.3 Tysk “Elterngeld”: Kun en familieydelse i Tyskland.....................................37 3.2.4 Ligestilling af danske feriepenge og den tyske kompensation for ikke afholdt ferie (Urlaubsabgeltung)........................................................................37 3.2.5 Sammenlægning af perioder - ydelser der træder i stedet for arbejdsindtægt...........................................................................................................39 3.2.6 Lang sagsbehandling for pensionsansøgninger...........................................40 3.2.7 Anvendelse af “Strukturerede Elektroniske Dokumenter” (SED)...................40 3.2.8 Tyske myndighedsvejledninger..................................................................41 3.2.9 Ledighedsydelse til grænsegængere..........................................................42 3.3 Den frie bevægelighed................................................................................43 3.3.1 Lovregulerede erhverv.............................................................................43 3.3.2 Pensionsordninger...................................................................................46 4. Juridiske barrierer.................................................................................48 4.1 Social sikring ved vejrlig eller ophør af sygedagpenge...................................48 4.2 Grænsegængervisum for tredjelandsstatsborgere...........................................50 4.3 Ingen vejrligsgodtgørelse ved midlertidigt arbejdsophør på udenlandske byggepladser...................................................................................................51 4.4 Overgangsproblem ved forskellig pensionsalder............................................52 4.5 ”25%-reglen” - udøvelse af beskæftigelse i to medlemsstater........................53 5. Konklusion og det videre forløb............................................................55 5.1 Løse problemer..........................................................................................55 5.2 Fremtidsudsigter.........................................................................................55 5.3 En tak til....................................................................................................56 Bilag A: Adresser kompetente institutioner.........................................................57 Bilag B: Adresser partnere og projektdeltagere i regionen...................................60 Bilag C: Bibliografi............................................................................................61 Bilag D: Om forfatterne....................................................................................67 Forkortelser ALG I = Arbeitslosengeld I ALG II = Arbeitslosengeld II AO = Abgabenordnung AOK = Allgemeine Ortskrankenkasse Art. = Artikel AZR = Aktenzeichen Recht B = Belgien BA = Bundesagentur für Arbeit BAG = Bundesarbeitsgericht BEK = Bekendtgørelse BRD = Bundesrepublik Deutschland BSG = Bundessozialgericht CH = Schweiz CRM = Customer Relationship Management D = Deutschland DBO = dobbeltbeskatningsoverenskomst DK = Danmark DKK = Danske kroner E 121 = Attest for registrering af pensionsmodtagere og deres familimedlemmer samt førelse af fortegnelser EF = Europæisk Fællesskab E-Government = Electronic Government EISS = European Institute of Social Security EStG = Einkommensteuergesetz EU = Europæisk Union EØF = Det Europæiske Økonomiske Fællesskab F = Frankrig f. eks. = for eksempel FO (EF) Nr. 883/04 = Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger FO (EF) Nr. 987/2009 = Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger FO (EØF) Nr. 1408/71 = Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet GVO = Grundforordning HEGA = Interne Handlungsempfehlungen/ Geschäftsanweisungen der Bundesagentur für Arbeit i.V.m. = in Verbindung mit ISO = International Organization for Standardization jf. = jævnfør KOM = Kommission L = Luxembourg LBK = Lovbekendtgørelse lit. = litera (bogstav) m.v. = med videre NL = Nederlands nr. = nummer OECD = Organisation for Economic Co-operation and Development PD = Portable Document ( = Mobilt Dokument) QM = Qualitätsmanagement RL = Richtlinie RUT = Registeret for Udenlandske Tjenesteydere SED = Structured Electronic Document (= Struktureret Elektronisk Dokument) SGB II = Sozialgesetzbuch Zweites Buch SGB V = Sozialgesetzbuch Fünftes Buch SGB X = Sozialgesetzbuch Zehntes Buch SHK = Sanitär Heizung Klima stk. = stykke TEUF = Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde trESS = training and reporting on European Social Security UStG = Umsatzsteuergesetz VVG = Gesetz über den Versicherungsvertrag vvs = varme, ventilation og sanitetsteknik WELMA = Legal Studies in Welfare and EU Market Integration Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed Forord Simon Faber Overborgmester Stadt Flensburg Det nordlige Slesvig-Holsten og Sønderjylland - betragtet uafhængigt af hinanden - har en uheldig udkantsbeliggenhed i Nordtyskland og i Syddanmark. Dog åbner der sig reelle muligheder for de 2 landområder ved grænsen, når man tager de ”nationale briller” af og i stedet anlægger en europæisk synsvinkel, ud fra hvilken regionen smelter sammen til en attraktiv og livskraftig region rundt om metropolen Flensborg. Så kan begge landes potentiale blive fuldt udnyttet med en 360-graders strategi og med de deraf opstående synergier og effektivitet kan der genereres en merværdi. Af den grund støtter Flensborg også ”Sønderborg sammen med Region Sønderjylland-Schleswig” i kandidaturet til Kulturhovedstad 2017, hvilket allerede nu i forberedelsesfasen bidrager til mere forståelse mellem folkeslag og til at øge vores regions attraktivitet som rejsemål. Men selv om der ikke fra EU-lovgivningen med de fire områder med fri bevægelse for varer, tjenesteydelser, personer og kapital bliver lagt hindringer i vejen, så falder idéen med det fuldstændige Indre Marked i praksis endnu på de mangfoldige nationale barrierer, som hæmmer mobiliteten mellem landene og indskrænker de fælles muligheder. Således er vores region på sundhedsområdet gennem grænseoverskridende arbejdsdeling og specialisering allerede blevet til en totalleverandør på det onkologiske område for danske og tyske patienter, ganske vist går patientstrømmen på grund af uforenelige sundhedssystemer hidtil kun en vej. Også chancerne for et grænseoverskridende aftagermarked for afsætning bliver endnu ikke udnyttet tilstrækkeligt. For effektivt at kunne afsætte varer og tjenesteydelser på det skandinaviske marked, skal lokale virksomheder i højere grad tilpasse sig sine kunder som led i en imødekommende kultur, hvilket i øjeblikket endnu strander på manglende sproglige og kulturelle kompetencer. Frem for alt den frie bevægelighed - især arbejdstagernes - er endnu stærkt indskrænket. Dette fører til samtidig mangel på faglært arbejdskraft og arbejdsløshed på begge sider af grænsen, hvilket på grundlag af den demografiske forandring kun vil forværres. Egentlig skulle det være tilladt enhver EU-borger retten til at påbegynde en beskæftigelse i enhver medlemsstat under de samme forudsætninger som en indenlandsk borger uafhængig af sin bopæl. Barrierer som manglende anerkendelse af uddannelsesbeviser og usikkerhed med hensyn til social sikring og skattelovgivning er endnu alt for ofte en hindring for, at overskud af udbuddet af arbejdskraft og huller, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft, kan udligne sig hen over grænsen. På langt sigt kan rekrutteringen af arbejdskraft fra udlandet, at få flere nye og at beholde de nuværende grænsependlere og deres familier kun lykkes, hvis vi alle kan sikre en velfungerende social sikring og dermed sikre os en klar fordelagtig beliggenhed. Denne 8 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed fordel har så igen en positiv indvirkning på erhvervsaktiviteten i vores region. Eksisterende virksomheder kan udvide deres forretningsområder eller nye virksomheder får endnu mere tilskyndelse til at etablere sig i vores region med en trafikalt gunstig beliggenhed på aksen Hamborg/Skandinavien og til at skabe nye arbejdspladser. Dette er kun nogle af de grunde, der viser, hvorfor det er så vigtigt for styrkelsen og fremtidssikringen af vores samlede dansk-tyske region at overvinde de endnu bestående mobilitetsbarrierer. Interreg IV A-projektet Pontifex, som siden marts 2010 bliver gennemført med Stadt Flensburg som leadpartner, har taget dette anliggende til sig, og har med den her foreliggende analyse skabt et solidt fundament til den videre proces. Pendling over grænsen mellem Sønderjylland og Region Schleswig har historisk set været med til at skabe dynamisk vækst på begge sider af grænsen. Samtidigt har der også været barrierer for gennemsigtigheden af optjente rettigheder for grænsependlere på begge sider af grænsen. Karl Schmidt Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Syddanmark Interreg-projektet ”Pontifex” er et væsentlig element i at afdække og synliggøre de barrierer der er for grænsependlere, men også synliggøre de løsningsmuligheder som projektdeltagerne peger på via netværk og medier. Mobilitet over grænsen fra Tyskland til Danmark er essentielt for især Jylland og ikke mindst Sønderjylland. Når borgere pendler over grænsen og søger derhen, hvor kvalifikationer og job matcher hinanden, bliver det nemmere for virksomhederne at finde arbejdskraft og borgere får et job, uanset statsborgerskab. Det er også med til at øge væksten og dermed også velfærden for den enkelte kommune i grænseregionen. Pendling er også med til at afbøde konsekvenserne af den fremtidige demografiske udvikling med en øget forsørgerbyrde. Der bliver fremover stadig flere borgere som er udenfor frem for i arbejdsstyrken, da der er store årgange af borgere som har mulighed for at trække sig ud af arbejdsmarkedet, for at gå på pension. Der er større og mindre barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed hen over grænsen. Disse barrierer synliggøres gennem projektet ”Pontifex” og set fra Beskæftigelsesregion Syddanmarks side, er en væsentlig barriere, at der ikke over hele linjen er en gensidig anerkendelse af uddannelser mellem Tyskland og Danmark. Det kan forhindre virksomhederne i netop at få den uddannede medarbejder, de har behov for. Projektet ”Pontifex” og denne analyse løser ikke de barrierer der er for grænsependlere, men sætter fokus på, hvor udfordringerne er. Det kræver en indsats fra myndigheder, organisationer og interessenter at samarbejde om løsninger internt og på tværs af landegrænser – og med god inspiration fra denne analyse. 9 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed 1. Udgangspunkt 1.1 Indledning Gennem mange årtier har arbejdstagere fundet beskæftigelse i nabolandet. Foruden de beskæftigede, der flytter til udlandet på grund af jobbet, og ansatte arbejdstagere, der udfører opgaver for indenlandske tjenesteudbydere i nabolandet, kender mange sikkert de såkaldte grænsegængere/grænsependlere som endnu en gruppe blandt de vandrende arbejdstagere. Det at arbejde i nabolandet er næsten altid ensbetydende med at arbejde inden for andre retlige, kulturelle og sproglige rammer. Man møder forskelle med hensyn til administrationspraksis, uddannelse og arbejdsprocedurer, som arbejdstagerne må sætte sig ind i, lære og undertiden også overvinde. Denne ofte besværlige vej rummer dog en mangfoldighed af fordele, som næppe kan gøres op i tal. Ud over at undgå arbejdsløshed kan overskridelsen af grænsen for arbejdsmarkedet forbedre de personlige karrieremuligheder - ja, endda lægge fundamentet for at erhvervsuddannelsen bliver gennemført eller suppleret i nabolandet. For virksomhederne repræsenterer nabolandets arbejdstagere et stort potentiale af kvalificeret arbejdskraft, som gør det muligt at bevare den internationale konkurrenceevne. Ud over arbejdstagernes behov for information står professionelle rådgivningsinstanser ofte over for spørgsmål, som kun kan undersøges med juridisk kompetence. De spørgsmål og problemer, der opstår her og ikke kan løses med faginformation, udgør hindringer, som til dels må overvindes med kreative løsninger. Undertiden udgør disse problemer også mobilitetsbarrierer, der står i vejen for at påbegynde beskæftigelse på arbejdsmarkedet i nabolandet. Men også det fremadrettede spørgsmål om alderdomssikring er af central betydning, da der kun på denne måde tilvejebringes motivation til at tage arbejde i nabolandet. De spørgsmål, som projektet “Pontifex” har undersøgt i de seneste to år, vil blive beskrevet i den foreliggende rapport. Resultaterne skal dog ikke søge at dække over det forhold, at op til 19.000 grænsegængere med bopæl i Danmark eller Tyskland har arbejdet i nabolandet, og et betragteligt antal tjenesteudbydere har udført opgaver på den anden side af landegrænsen med deres arbejdstagere i de senere år. Intentionen med rapporten er derfor at øge mobiliteten yderligere og gøre det lettere for arbejdstagere at passere grænsen. 1.2 Samarbejde mellem Danmark og Tyskland Samarbejdet mellem Danmark og Tyskland finder sted på flere planer. Efter Danmarks tiltrædelse af det Europæiske Økonomiske Fællesskab i året 1973 er handelsforbindelserne blevet befæstet yderligere. Tyskland er Danmarks største handelspartner, og tyske turister overnatter årligt mere end 12 millioner gange i Danmark. Ud over gode politiske forbindelser er det konkrete samarbejde bl.a. præget af voksende netværksdannelse og fælles projekter. Ud over den Transportkommission, der blev ned- 10 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed sat sidste år, skal her især nævnes den planlagte Femern Bælt-forbindelse med byggeriet af en tunnel. På grund af grænsedragningen efter folkeafstemningen i 1920 og grænselandets omskiftelige historie er der særligt fokus på de nationale mindretal på begge sider af grænsen og den forbilledlige sameksistens mellem mindretallene og flertalsbefolkningen. KøbenhavnBonn-erklæringerne fra 1955 giver medlemmerne af mindretallene sikkerhed for at kunne bevare deres identitet og en status, som er uden sidestykke i Europa. 1.3 Region Sønderjylland-Schleswig Region Sønderjylland-Schleswig ligger i det allernordligste Tyskland og det allersydligste Jylland og udgør således porten mellem Nord- og Centraleuropa. På dansk side består den af storkommunerne Aabenraa, Sønderborg, Haderslev og Tønder og på tysk side af Kreis Schleswig-Flensburg, Kreis Nordfriesland og Stadt Flensburg. Regionen har ca. 700.000 indbyggere, omkring 450.000 på den tyske side og omkring 250.000 på den danske. Region Sønderjylland-Schleswig omfatter ca. 8.000 km². De vigtigste industrisektorer er den metalforarbejdende industri anført af Danfoss og højteknologiske firmaer, der arbejder for sundhedssektoren. Her finder man Alu-Cluster lige såvel som skovirksomheden Eccos hovedkvarter. Speditionsfirmaer har udviklet deres egne logistikcentre. Derudover finder man lokale bryggerier, som til dels opererer på det globale marked, og sølvsmedjen Robbe & Berking, som ligeledes afsætter sine kvalitetsprodukter i hele verden. Landbrug og turisme spiller en central rolle i Regionen. Øen Sild er en af de mest populære tyske ferieøer. Danmark er kendt for at være meget børnevenlig - familieferier ved Nord- og Østersøen har været populære gennem flere årtier. I Regionen finder man nogle af de bedste sejlerfarvande, og golfentusiaster kommer heller ikke til kort her. Efter vanskelige forhandlinger blev det formelle samarbejde på regionalt plan mellem Danmark og Tyskland etableret som Region Sønderjylland-Schleswig i 1997. Ud over samarbejde på kommunalpolitisk plan fokuserer samarbejdet på emneområderne kultur, ungdom, skole og sprog samt arbejdsmarkedet. Da strukturerne er forskellige i de to lande, bestræber Regionen sig til enhver tid på at inddrage alle aktører og er interesseret i samarbejde med alle politiske planer og forvaltningsstrukturer. Som politisk sekretariat står Regionskontor & Infocenter i Padborg til rådighed for alle borgere med spørgsmål vedrørende grænseoverskridende samarbejde. Organisationen kan særligt tilbyde rådgivning af arbejdstagere, arbejdsgivere, myndigheder og andre institutioner. 11 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed 1.4 Udviklingen på arbejdsmarkedet En af de hyppigste grunde til at søge beskæftigelse i nabolandet er flere ledige stillinger. Arbejdsmarkederne i Danmark og Tyskland har tidligere været kendetegnet ved store forskelle med hensyn til ledighedsprocent og antallet af ubesatte stillinger. Her var 1.4 Udviklingen på arbejdsmarkedet grænselandet ikke nogen undtagelse. Siden 2009 er nøgletallene på arbejdsmarkederne En af de hyppigste grunde til at søge beskæftigelse i nabolandet er flere ledige stillinger. begyndt at nærme sig hinanden som det fremgår af den efterfølgende grafik. Arbejdsmarkederne i Danmark og Tyskland har tidligere været kendetegnet ved store forskelle med hensyn til ledighedsprocent og antallet af ubesatte stillinger. Her var grænselandet ikke nogen undtagelse. Siden 2009 er nøgletallene på arbejdsmarkederne begyndt at nærme sig hinanden som det fremgår af den efterfølgende grafik. Arbejdsløshedskvote - årlige gennemsnitstal i % Arbejdsløshedskvote - årlige gennemsnitstal i % 12 10 8 6 D DK 4 2 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: Eurostat (une_rt_a) Kilde: Eurostat (une_rt_a) Alligevel ser mange arbejdstagere stadigvæk en mulighed for at forbedre indkomsten og arbejdsvilkårene eller øge jobtilfredsheden ved at tage beskæftigelse i nabolandet. For mange tyskere er de traditionelt overvejende overenskomstregulerede arbejdsforhold på dansk side med en ugentlig arbejdstid på 37 timer - kombineret med en behagelig og afslappet omgangstone på Alligevel ser mange- arbejdstagere stadigvæk mulighed for at indkomsten og danske arbejdspladser gode grunde til at gøre brug en af deres ret til den frieforbedre bevægelighed. arbejdsvilkårene eller øge jobtilfredsheden ved at tage beskæftigelse i nabolandet. I perioden 2005-2008 førte boomet i Danmark og som følge heraf den stigende efterspørgsel efter For mangeogtyskere er de traditionelt overvejende overenskomstregulerede arbejdsforhold byggeanlægsarbejder til en eksplosion i antallet af grænsegængere, som nåede sit foreløbige på dansk sidei 2008 medmed en ca. ugentlig påmed 37 bopæl timer i-Tyskland kombineret medi Danmark. en behagelig og højdepunkt 18.000 arbejdstid arbejdstagere og 1.000 I afslappetopereres omgangstone danske arbejdspladser - gode grunde til at gøre brug af deres øjeblikket der med på grænsegængertal på ca. 9.000, altså en halvering i forhold til ret til den frie Den bevægelighed. niveauet i 2008. efterfølgende tabel viser denne udvikling. I perioden 2005-2008 førte boomet i Danmark og som følge heraf den stigende efterspørgsel efter bygge- og anlægsarbejder til en eksplosion i antallet af grænsegængere, som nåede sit foreløbige højdepunkt i 2008 med ca. 18.000 arbejdstagere med bopæl i Tyskland og 1.000 i Danmark. I øjeblikket opereres der med grænsegængertal på ca. 9.000, altså en halvering i forhold til niveauet i 2008. Den efterfølgende tabel viser denne udvikling. 12 12 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed Antal Grænsegængere mellem Danmark og Tyskland Antal Grænsegængere mellem Danmark og Tyskland 25000 20000 15000 10000 5000 0 2003* 2004* 2007 2008 2009 2010 2011 Kilde: Egen undersøgelse til dels ved at spørge kommunerne/skøn. * Tallene udelukkende grænsegængertal Tyskland til Danmark. For årene 2005 og 2006 foreligger der ingen tal. Kilde: Egenberor undersøgelse tilpå dels ved at spørge fra kommunerne/skøn. * Tallene beror udelukkende på grænsegængertal fra Tyskland til Danmark. For årene 2005 og 2006 foreligger der ingen tal.på kvalificeret arbejdskraft, de begyndende følger af de demografiske ændringer og et Manglen misforhold mellem uddannelsessøgende og ledige uddannelsespladser i Danmark og Tyskland præger det aktuelle billede af arbejdsmarkederne. Arbejdstagere er dog fortsat interesseret i stillinger i nabolandet, og retten til fri bevægelighed kombineret med muligheden for både arbejdstagere og arbejdsgivere for at forbedre deres økonomiske situation ved at søge ind på markedet i nabolandet, vil også få arbejdskraften til at søge hen over den dansk-tyske grænse i Manglen fremtiden.på kvalificeret arbejdskraft, de begyndende følger af de demografiske ændringer og et misforhold mellem uddannelsessøgende og ledige uddannelsespladser i Danmark og Tyskland præger det aktuelle billede af arbejdsmarkederne. Arbejdstagere er dog fortsat 1.5 Om projektet interesseret i stillinger i”Pontifex nabolandet,Brückenbauer-Brobygger” og retten til fri bevægelighed kombineret med muligInterreg "Pontifex Brückenbauer-Brobygger" i marts 2010 i lokaler hossituation heden for4A-projektet både arbejdstagere og arbejdsgivere for atstartede forbedre deres økonomiske Regionskontoret for Region Sønderjylland-Schleswig i Padborg. Projektet, der løber til hen maj over ved at søge ind på markedet i nabolandet, vil også få arbejdskraften til atfrem søge 2013dansk-tyske og modtagergrænse støtte frai programmet den fremtiden. ”INTERREG 4A Syddanmark-Schleswig-K.E.R.N.”, har fremme af den grænseoverskridende mobilitet for arbejdstagere som hovedfokus. De fortsat eksisterende barrierer for arbejdstagernes fri bevægelighed i den dansk-tyske grænseregion undersøges af to jurister med henholdsvisBrückenbauer-Brobygger” dansk og tysk uddannelse. 1.5 Om projektet ”Pontifex INTERREG 4 A-projektet ”Pontifex Brückenbauer-Brobygger” startede i marts 2010 i lokaler hos Regionskontoret for Region Sønderjylland-Schleswig i Padborg. Projektet, der løber frem til maj 2013 og modtager støtte fra programmet ”INTERREG 4 A SyddanmarkSchleswig-K.E.R.N.”, har fremme af den grænseoverskridende mobilitet for arbejdstagere 13 som hovedfokus. De fortsat eksisterende barrierer for arbejdstagernes fri bevægelighed i den dansk-tyske grænseregion undersøges af to jurister med henholdsvis dansk og tysk uddannelse. 13 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed I praksis støder arbejdstagere på det grænseoverskridende arbejdsmarked på komplicerede barrierer, især inden for områder som skat og social sikring. Disse mobilitetsbarrierer kan skyldes strukturelle forskelle og juridiske problemer. Mulige årsager kan være begrundet i sprogbarrierer og kulturforskelle hos myndigheder eller i en kombination heraf. Dertil kommer forskellige retsopfattelser og retstraditioner, forskellig national lovgivning og navnlig en uklar og tvetydig lovgivning samt huller i lovgivningen, forskellig sagsbehandling, manglende reguleringer og utidssvarende regler. Det grænseoverskridende samarbejde i projektet skal bidrage til at fjerne barriererne på arbejdsmarkedet og betragte dem juridisk, herunder særligt kortlægge, analysere og systematisere systemforskellene og mobilitetshindringerne. Samarbejdspartnere i projektet, der gennemføres af Region Sønderjylland-Schleswig, er Stadt Flensburg som Leadpartner og Beskæftigelsesregion Syddanmark. Øvrige partnere er Region Syddanmark, Ministerium für Arbeit, Soziales und Gesundheit des Landes Schleswig-Holstein, Agentur für Arbeit Flensburg samt Kreis Schleswig-Flensburg og Kreis Nordfriesland. Med henblik på at nå projektets overordnede mål, nemlig at øge arbejdstagernes mobilitet og fjerne barrierer på det grænseoverskridende arbejdsmarked, er der fastlagt fire arbejdspakker med forskelligt fokus: Arbejdspakke 1 omfatter identificering af juridiske forhold, som på grund af forskellig national lovgivning eller lovfortolkning kan føre til en indskrænkning af den grænseoverskridende mobilitet. Arbejdspakke 2: Som led i projektet bliver domme, afgørelser og sager ved de europæiske domstole samt dansk og tysk retspraksis som fastlagt af de øverste domstolsinstanser, der vedrører arbejdstagernes mobilitet og den fri bevægelighed på det grænseoverskridende arbejdsmarked, undersøgt systematisk, kortlagt og stillet til rådighed som information for offentligheden og Infocentret samt alle andre organisationer og institutioner, der rådgiver om grænseoverskridende forhold, som et praktisk redskab til brug i rådgivningen. Arbejdspakke 3 indebærer udarbejdelse af løsningsforslag. Konstateres der på baggrund af foranstaltninger i arbejdspakke 1 et systemisk problem, der skyldes national eller europæisk lovgivning, skal der udarbejdes en vurdering og et løsningsforslag, som skal forelægges for de relevante beslutningstagere. Det kan være forslag vedrørende • tilpasning af EU-forordninger/forvaltningspraksis • tilpasning af national lovgivning/forvaltningspraksis • tilpasning eller indgåelse af binationale aftaler Forslag til løsninger kan indholdsmæssigt se meget forskellige ud. Erfaringerne viser, at informations- og kommunikationsmangler alene ofte er udslagsgivende for arbejdstagernes som for arbejdsgiveres problemer. Forskellig fortolkning af nationale og europæiske 14 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed bestemmelser i forvaltningerne dæmper eller blokerer økonomiske udviklinger sågar. Velfunderede problembeskrivelser og vurderinger – altså et fagligt kompetent arbejdsgrundlag – er den eneste måde, hvorpå hindringer kan fjernes på et rettidigt, varigt og retssikkert grundlag. Som led i arbejdspakke 4 plejer og udvider de projektansatte jurister det netværk, som Infocentret har opbygget, og intensiverer samarbejdet, idet hovedvægten lægges på deres juridiske opgaveområde. Netværkspartnerne er udover EURES, beskæftigelsesmyndigheder, handels- og håndværkskamre og sammenlignelige danske institutioner, kommuner, sygekasser og pensionskasser også erhvervsfaglige rådgivere. Derudover indgår siden starten af projektet Institut für Sozialrecht und Sozialpolitik ved Christian-Albrechts-Universität zu Kiel samt Københavns Universitet (WELMA) nu som samarbejdspartnere for den akademisk faglige udveksling. Studerende ved disse universiteter skal desuden have mulighed for at komme på praktikophold i Padborg til støtte for projektet og skrive deres afsluttende afhandlinger i relation til projektet. Juridiske praktikanter får som led i deres uddannelse også mulighed for at være i praktik hos ”Pontifex”. At knytte og pleje kontakter til sammenlignelige projekter i andre grænseregioner er et særligt fokuspunkt i netværksarbejdet. Underskrivelsen af samarbejdsaftalen med netværket ”Grenznetz” i december 2009 var et vigtigt skridt i den retning. Ud over Region Sønderjylland-Schleswig indgår regionerne Euregio (D, NL), Euregio Maas-Rhein (D, NL, B), Großregion Saarlorlux (D, F, B, L) og Oberrheinkonferenz (D, F, CH) i dette innovative samarbejdsnetværk, og andre grænseregioner vil tilslutte sig netværket i fremtiden. Inden for rammerne af dette netværk kan regionerne udveksle viden, koncentrere kompetencerne på ekspertniveau og henvende sig til beslutningstagere i fællesskab, for dermed at fremme en løsning af problemerne på de grænseoverskridende arbejdsmarkeder. Derigennem skal der skabes et europæisk netværk for alle områder med relation til det grænseoverskridende arbejdsmarked. Derudover er der afholdt arbejdsmøder med repræsentanter for den dansk-svenske Øresundskomité og Fehmarnbelt-Büro Eutin samt Femern Belt Development for også at forcere det fremtidige arbejde med disse grænseregioner. Projektets jurister er desuden medlemmer i ekspertnetværket under Europa-Kommissionen, trESS (training and reporting on European Social Security), som mødes en gang om året for at drøfte den seneste udvikling inden for den europæiske koordineringsret, og i forskningsnetværket EISS (European Institute of Social Security). Det hidtidige arbejde har ført til, at flere problemstillinger, som projektet har fået forelagt udefra, er blevet undersøgt juridisk og løst. Andre uafklarede problemstillinger er fremlagt skriftligt for de respektive institutioner eller på arbejdsmøder med repræsentanter for danske og tyske myndigheder samt Europa-Kommissionen for at gøre opmærksom på de pågældende mobilitetsbarrierer og foranledige dem til at gribe til handling. Den interesserede offentlighed er informeret herom i bl.a. nyhedsbreve, undersøgelser og gennem foredrag. Enhver sag, som har kunnet løses juridisk i løbet af den første projektperiode, er ensbetydende med en snublesten mindre på vejen frem mod et barrierefrit grænseoverskridende samarbejde. 15 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed 1.6 Rapportens målsætninger Den foreliggende rapport indeholder et udvalg af eksempler på hidtil identificerede mobilitetsbarrierer, men gør på ingen måde krav på fuldstændighed. Der skal samtidig henvises til, at en række af de skildrede forhold er underkastet en dynamisk udvikling. Et af rapportens ærinder er derfor navnlig at gøre opmærksom på velkendte problematikker og beskrive løsninger, såfremt dette måtte være muligt. Men det hører også til forfatternes erklærede mål at beskrive forventede udfordringer og opregne uafklarede forhold. Afslutningsvis skal rapporten motivere de ansvarlige til at nævne problemstillinger, som endnu ikke er blevet betragtet, og gøre dem til genstand for en undersøgelse. Rapporten henvender sig til beslutningstagere inden for politik og forvaltning, både på regionalt, nationalt og også europæisk plan. Forholdenes faglige bredde og forskellige kompetencer i de to lande udelukker en fælles behandling af alle emner, ikke mindst på grund af kompleksiteten. De direkte nævnte instanser og andre opfordres snarere til at finde løsningsveje gennem dialog. Endvidere skal andre, der leverer rådgivningsydelser, kunne hente information i rapporten, få eksempler på uafklarede situationer og henvises til eksisterende problemer. I en hel del beskrivelser af mobilitetsbarrierer er de overvejede løsninger forbundet med økonomiske udgifter. Netop sådanne emner rejser spørgsmålet om kompetencen og i sidste ende ansvaret. Her kan det ud over den formelle juridiske prøvelse af kompetencen være en fordel også at se på den gavn, som f.eks. en tysk delstat har af, at grænsegængere finder beskæftigelse i nabolandet og ikke længere er tvunget til at være på overførselsindkomst i oprindelseslandet. Værdsættelsen af dette samfundsøkonomiske aspekt af socialforsorg er helt sikkert i regionernes Europa og dens borgeres ånd. 1.7 Metodik De beskrevne forhold er resultatet af det hidtidige projektarbejde. Som led i projektet ”Pontifex” har rådgivningsinstanser som Infocentret i Region Sønderjylland-Schleswig rejst utallige spørgsmål, som de er stødt på i forbindelse med den daglige rådgivning. Men også andre grænseregioner har i høj grad bidraget til denne rapport med sagsbeskrivelser og opsamlende rapporter. Samtaler både med repræsentanter for Femerbæltregionen og Øresundsregionen og partnere i ”Grenznetz”-netværket har vist, at ikke så få udfordringer på det europæiske arbejdsmarked ganske vist har et regionalt præg, men i princippet er ens eller i det mindste har ligheder. De sagsbeskrivelser, der er modtaget på denne måde, har projektets jurister dokumenteret og undersøgt. De videregående undersøgelser har i praksis ført til, at en række problemstillinger er blevet løst efter den juridiske bearbejdning og således har kunnet vurderes som værende ikke kritiske. De forhold, der er skildret i rapporten, beskriver derfor de sager, som volder problemer i praksis, fordi de ikke kan løses tilfredsstillende med de gældende forordninger, forskrifter eller lovgivning. Kategoriseringen støtter sig på arbejdsformen hos ”Grenznetz”-samarbejdet og EU-Kommissionens rapport om modernisering af den nye koordinering af de sociale sikringsordninger. 16 Informations- og kommunikationsproblemer 2. Informations- og kommunikationsproblemer Det at arbejde i et andet land kræver typisk en lang række informationer. Disse efterspørges både af arbejdstagere, arbejdsgivere og de kompetente myndigheder. Personlige oplysninger, registreringer, kendskab til de kulturelle og strukturelle forskelle i arbejdstagerens bopælsstat og i beskæftigelsesstaten udgør behovet ligesom kendskab til administrative procedurer, alle involveredes rettigheder og pligter eller ganske enkelt viden om de specifikke forskelle i denne forbindelse i forhold til f.eks. grænsegængere. Alene sproget i det andet land forårsager ofte problemer på alle berørte planer, som er i vejen for den fri bevægelighed. Ikke mindst på grund af den kraftigt stigende mobilitet og udvikling inden for kommunikationsteknologien, men også på grund af reglerne, som hurtigt bliver ændret, mangler der offentligt tilgængelige, pålidelige og entydige informationer om, hvordan forvaltningsmyndigheder vurderer forløb, anvender forskrifter og således skaber muligheder eller lukker af for dem. 2.1 Sprog Sproglige barrierer har altid udgjort et stort problem for grænsependlende arbejdstagere. Ofte mangler der fortsat tosproget informationsmateriale og tosprogede formularer inden for social sikring og skatteret på dansk og tysk side. Mange informationstilbud på internettet er også kun tilgængelige på beskæftigelsesstatens sprog. Det er den bagudrettede beskatning af tyske pensioner, som modtagere med bopæl i Danmark oppebærer, et aktuelt eksempel på. For nylig modtog ca. 5.000 pensionister med dansk bopæl en skrivelse fra Finanzamt Neubrandenburg, som er den skattemyndighed, som pensionsmodtagere med bopæl i udlandet sorterer under, hvori de blev opfordret til at efterbetale skat. Skrivelsen var udformet på tysk, som langtfra alle pensionister behersker, og da slet ikke abstrakt tysk kancellisprog. Der var til dels tale om enker efter tidligere vandrende arbejdstagere, som selv aldrig havde haft sproglig tilknytning til Tyskland. I henhold til § 87, stk. 1, i den tyske skattelov, er tysk officielt sprog. I henhold til stk. 2 kan skattemyndighederne således forlange, at ansøgninger, der indgives på et fremmedsprog, bliver oversat af ansøgeren for dennes regning. Her ville det være ønskeligt at indføre en regel sammenlignelig med artikel 76, stk. 7, i forordning (EF) nr. 883/04 for skatteforvaltningen. Denne bestemmelse i den europæiske koordineringsret lyder som følger: ”En medlemsstats myndigheder, institutioner og domstole kan ikke afvise begæringer eller andre dokumenter, der forelægges dem, med den begrundelse, at de er affattet på en anden medlemsstats officielle sprog, der er anerkendt som officielt sprog i Fællesskabets institutioner, jf. traktatens artikel 290.” Enhver EU-borger har således indenfor rammerne af koordineringen af de sociale sikringssystemer ret til gratis at indgive dokumenter til en myndighed på sit eget sprog. 17 Informations- og kommunikationsproblemer Løsningsforslag 1: En løsning kunne være at bevidstgøre de kompetente instanser om problemet. Hvis man havde medarbejdere med nabosprogskompetencer - især hos grænsenære forvaltningsmyndigheder - ville det både indebære fordele med hensyn til behandlingen af ansøgninger, men også muligheder i forhold til at opnå mål gennem administrativ praksis. Med beskatningen af udlandspensioner som eksempel kunne man helt sikkert have opnået væsentligt højere besvarelsesprocenter, hvis der var blevet udsendt en skrivelse på dansk. Projektet ”Pontifex” har stillet faginformation på dansk til rådighed for den kompetente skatteforvaltning i Neubrandenburg for på pragmatisk vis at imødegå det rådgivningsbehov, der er opstået. 2.2 Digitalisering Forvaltningsmyndighedernes øgede brug af moderne informations- og kommunikationsteknologier som internettet stiller ikke så få grænsegængere over for vanskeligheder, da man især på dansk side skærer ned på servicen i form af den personlige samtale med sagsbehandleren til fordel for online-tilbud. På skatteforvaltningens område skal digitale formularer således f.eks. erstatte papirformularer. Den stigende brug af eGovernment stiller grænsegængere og andre grupper af borgere over for den udfordring at skulle have adgang til internet for overhovedet at kunne korrespondere med myndighederne. Det er ikke kun forbundet med øget besvær og udgifter for de berørte, men er også ensbetydende med en sproglig udfordring, som ikke alle grænsegængere er i stand til at mestre, hvorfor de så må trække på ekstern hjælp. Det er langtfra alle borgere, der allerede er online eller i det hele taget er åbne overfor ny teknik, hvorfor man kan frygte, at staten fremtidig rykker længere væk fra borgerne. Den danske digitalisering er især et kulturchok for tyske grænsegængere, da man i Tyskland har en større følsomhed overfor databeskyttelse og modvilje mod at samle oplysningerne og digitaliseringen i den tyske forvaltning er langt fra så fremskreden som i Danmark. Spørgsmålet er også, om digitalisering rent faktisk kan udgøre en adækvat erstatning på alle forvaltningsområder, og om det i det hele taget er teknisk og juridisk muligt at digitalisere alle administrative procedurer. Tendensen går som en følge i retning af, at servicetilbud i form af personlig rådgivning i stigende grad bliver skåret væk i Danmark. Den personlige henvendelse til en myndighed bliver i højere grad en undtagelse. I de tilfælde, hvor den personlige samtale ansigt til ansigt med den ansvarlige sagsbehandler stadig er mulig, bliver det tidsrum, hvor dette kan lade sig gøre, kortere og kortere, da åbningstiderne bliver indskrænket som følge af personalenedskæringer og en gradvis centralisering. Tyske grænsegængere i Danmark møder også denne administrative praksis med forundring, da man har en anden forvaltningskultur i Tyskland, hvor borgerne i større udstrækning har mulighed for at rette personlig henvendelse til myndighederne. På grund af sproglige mangler og manglende kendskab til de danske administrative procedurer har især grænsegængere brug for hjælp til at udfylde formularer under et besøg hos 18 Informations- og kommunikationsproblemer den pågældende myndighed. Begrænsning af åbningstiderne eller flytning af lokale kommunale instansers servicetilbud til centrale myndigheder længere inde i landet af centraliseringshensyn gør det især vanskeligt for pendlere fra grænseområdet at komme direkte i kontakt med myndighederne. Løsningsforslag 2: På grund af de særlige behov og spørgsmålenes individuelle karakter forekommer det eneste effektive middel til at imødegå de ovennævnte problemstillinger at være, at rådgivningskapaciteten i Regionen styrkes og udbygges. Kun gennem muligheden for personlig, individuel og kompetent rådgivning på arbejdstagerens modersmål kan en professionel og behovsorienteret information tilvejebringes for de pågældende. Da denne opgave ikke udelukkende kan løftes af lokale og regionale institutioner og nytteværdien også viser sig på nationalt plan, er inddragelsen af statslige myndigheder et innovativt første skridt. 2.3 Manglende fagspecifikke informationer, data og publikationer Nogle emner findes der ikke offentligt tilgængelige data, publikationer eller informationer om, eller de bliver ikke bekendtgjort over for de berørte. De følgende eksempler afspejler tydeligt, hvor bredt emnerne spænder. På grund af dynamikken i lovgivningen i begge lande er de nævnte emner blot tænkt til belysning af den faglige bredde og dybde. De førnævnte punkter vedrørende både sprog og digitalisering spiller en væsentlig rolle i den forbindelse. Brundlund Slot, Aabenraa 19 Informations- og kommunikationsproblemer Eksempel 1: Beskatning i henhold til den tyske lov om aldersindkomst Fra og med skatteåret 2005 er alle tyske pensioner, der blev betalt til udlandspensionister, skattepligtige i Tyskland, men i forskelligt omfang, afhængigt af hvornår man er gået på pension. Det sker med en overgangsordning, hvorfor alle pensioner først bliver 100 % skattepligtige i 2040, startende med 50 % i 2005. Denne lovændring har hidtil været ukendt for de fleste pensionister, og mange er gået ud fra, at meget lave beløb alligevel lå under bundfradraget. Men begrænset skattepligtige er ikke berettiget til dette bundfradrag. Modtagere af tysk pension eller tysk indkomst er i det tilfælde begrænset skattepligtige, hvis de ikke bor i Tyskland. Den tyske skattemyndighed Finanzamt Neubrandenburg tager derfor kun hensyn til denne pension. Alt andet er skattepligtigt i Danmark, hvor man er fuldt skattepligtig på grund af bopælen. Mange berørte troede, at deres tyske pension blev beskattet i Danmark, da den allerede er opført på den danske selvangivelse som udenlandsk indkomst. Dermed overså de dog, at den skatteandel, som vedrørte den tyske pension, skulle der ved beregningen af skatten også være taget højde for på selvangivelsen i form af et nedslag for udenlandsk pension, hvorfor den ikke blev beskattet i Danmark. Det fører dog alligevel til dansk skatteprogression. Finanzamt Neubrandenburg er central og kompetent myndighed for alle pensionister i udlandet. Den bearbejder i øjeblikket alle skattesager siden 2005. Derfor har alle modtagere af tyske pensioner i Danmark successivt modtaget post fra Finanzamt Neubrandenburg, hvori de er blevet opfordret til at aflevere selvangivelser for de pågældende år. Pensionisterne blev anmodet om at downloade formularerne fra en server på internettet og printe dem ud. Men mange af pensionisterne er ikke online og behersker – som allerede nævnt – heller ikke det tyske sprog i tilstrækkeligt omfang, da den tyske beskæftigelsesperiode ligger mange år tilbage, eller fordi der er tale om ægtefæller til de tidligere vandrende arbejdstagere, som nu oppebærer efterladtepension fra Tyskland. Derfor oplevede Infocentret en stor tilstrømning af berørte, som havde brug for hjælp. Men da medarbejderne af retlige grunde ikke umiddelbart må hjælpe med at udfylde formularerne, var de pågældende nødsaget til at henvende sig til dansksprogede revisorer med det fornødne kendskab til tysk skatteret. Men de er vanskelige at opdrive, jo længere man bevæger sig væk fra grænseområdet. Desuden er denne faglige bistand fra en dansk revisor forbundet med ikke ubetydelige udgifter for pensionisterne. 20 Informations- og kommunikationsproblemer Eksempel 2: Plejeforsikring for forældre til handicappede børn Forældre til handicappede børn risikerer at lide et økonomisk tab, hvis de udøver beskæftigelse i Danmark som grænsegængere. Er begge forældre beskæftiget i Danmark, eller arbejder den ene der, mens den anden ikke har erhvervsmæssig beskæftigelse, udredes kontantydelserne fra plejeforsikringen (som ikke findes i Danmark i den form, da plejeydelser efter Forordning (EF) Nr. 883/04 bliver betragtet som ydelser ved sygdom) til medforsikrede familiemedlemmer efter dansk ret. Familien ville da ikke længere være syge- og plejeforsikret i Tyskland. Plejeforsikringen udreder imidlertid naturalydelser efter tysk ret i Tyskland. Så påtager en arbejdstager sig beskæftigelse i Danmark, vil en mulig konsekvens for den ægtefælle, der passer et handicappet barn i Tyskland, være, at vedkommende mister retten til plejeydelsen og de hertil knyttede pensionsrettigheder for ægtefællen. Dette tab kan nemt løbe op i 500 euro og derover om måneden. Eksempel 3: Uklarhed om sygesikringspligt for tjenestemænd og danske pendlere Der hersker uklarhed om, hvorvidt danske pendlere, der er beskæftiget som arbejdstagere i Tyskland, også har pligt til at være sygesikret, hvis deres indtægt ligger over bidragsgrænsen, eller hvis de har tjenestemandsstatus. I henhold til § 193 i den tyske forsikringsaftalelov (VVG) er enhver med bopæl i indlandet ganske vist forpligtet til at tegne en sygeforsikring hos et forsikringsselskab, som har tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, idet der dog stilles krav om bopæl i Tyskland. Det er her tvivlsomt, om en udenlandsk bopæl skal sidestilles med en tysk. Ligesom det er tilfældet med grænsependlere, som ligger over bidragsgrænsen, hersker der også uklarhed om sygesikringspligten i Tyskland for tjenestemænd med bopæl i Danmark. Løsningsforslag 3: De her som eksempel anførte emneområder stammer fra det daglige rådgivningsarbejde. Hermed kan identificeringen af individuelle rådgivningsbehov og ekspeditionen af disse gennemføres på den bedst mulige måde af rådgivningsinstitutionen selv. De til rådighed værende ressourcer bør skulle tilpasses de stadigt mere komplekse henvendelser og suppleres med juridisk kompetence, for at kunne klare de behov, der er opstået og vil opstå. 21 Informations- og kommunikationsproblemer Eksempel 4: Manglende statistiske data om pendlerstrømme I årevis har man manglet data om pendlerstrømme mellem Danmark og Tyskland. Indtil nu er de fælles bestræbelser strandet på spørgsmål om databeskyttelse henholdsvis finansiering. Jobindsats.dk, der er en databank baseret på skatteoplysninger, er ganske vist et skridt i den retning, men dybden i de fremhævede data og den grænseoverskridende dimension mangler. Indenfor rammerne af samarbejdet mellem Slesvig-Holsten og Region Syddanmark vil et samarbejde mellem statistikmyndighederne blive tilstræbt i den løbende årlige arbejdsplan. Hvis de pågældende data forelå, ville det være muligt at foretage en mere nøjagtig planlægning afstemt i forhold til det faktiske antal udenlandske beskæftigede/skattepligtige. Dermed kunne man bedre tage højde for udfordringerne i relation til arbejdsmarkedsudviklingen og reagere mere effektivt på aktuelle udviklinger. Løsningsforslag 4: Det gælder om at gennemføre den statistiske registrering af grænsependlerstrømme som resultat af et samarbejde mellem tyske og danske myndigheder, som det er tilsigtet i Region Syddanmarks og delstaten SlesvigHolstens årlige arbejdsplan 2012. Man kunne f.eks. orientere sig efter rapporten ”Arbejdsmarkedssituationen i Storregionen”, som det interregionale arbejdsmarkedsobservatorium udgav i 2006 og giver et godt overblik over pendlerbeskæftigelsen i det tysk-fransk-belgisk-luxembourgske grænseområde. Pendlernes fordeling på de forskellige erhvervsområder er beskrevet nøjagtigt i denne rapport. Ørestats statistik kan ligeledes tjene som forbillede. 2.4 Tekniske og økonomiske barrierer Særligt på grund af de øgede krav om dokumentation og registrering og den gradvise digitalisering er der dukket problemfelter op, som hæmmer mobiliteten. De vil blive beskrevet i det følgende ved hjælp af eksempler. 2.4.1 Registreringspligt for enkeltmandsvirksomheder Udenlandske virksomheder skal tilmelde medarbejdere, der udstationeres til Danmark, i RUT-registret (Registret for Udenlandske Tjenesteydere). Siden januar 2011 har dette også været gældende for enkeltmandsvirksomheder. Undlader man at lade sig registrere, kan det medføre bøde på op til 10.000 kr. Ifølge håndværkskammeret i Lübeck er i RUT registrerede udenlandske virksomheder blevet kontrolleret langt hyppigere end danske virksomheder. 22 Informations- og kommunikationsproblemer I henhold til artikel 56 i TEUF har tjenesteydere ret til at levere tjenester uden at skulle opfylde uberettigede eller uforholdsmæssige formaliteter. Enkeltmandsvirksomheders forpligtelse til også at lade sig registrere i fremtiden kan derfor være i strid med servicedirektivets artikel 16, stk. 2, litra b) (direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked). Ifølge den må medlemsstater ikke indføre restriktioner af den fri udveksling af tjenesteydelser for en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat. Dette gælder også forpligtelsen til at lade sig registrere i et register. Via de tre slesvig-holstenske medlemmer af Europa-Parlamentet har det slesvig-holstenske håndværkskammer rettet en forespørgsel til Europa-Kommissionen. Ifølge Kommissionens svar hersker der tvivl om RUT-registreringspligtens forenelighed med gældende EU-lovgivning. I henhold til servicedirektivets artikel 39, stk. 5 skulle Danmark have fremsendt ændringen og begrundelserne herfor, og det har Danmark undladt. I en sammenlignelig sag overvejer Europa-Kommissionen at indlede en traktatbrudssag mod Belgien i medfør af artikel 258 i TEUF. Ifølge belgisk ret skal enhver selvstændig, som ønsker at levere tjenester i Belgien i en vis periode, foretage forudgående registrering (”Limosa-registrering”). Det forhold, at udøvelsen af en grundlæggende frihedsret gøres afhængig af en forudgående administrativ handling, strider ifølge Kommissionen mod retten til fri udveksling af tjenesteydelser. Ud over de juridiske betænkeligheder er der også praktiske problemer. RUT-registreringen kan kun foretages i digital form. Men registrering er ikke mulig for alle e-mail-adresser, hvorfor nogle virksomheder må oprette særskilte adresser. Et andet problem består i, at der af skattemæssige årsager skal angives detaljerede oplysninger om nøjagtige opholdsperioder i Danmark. Men da det ikke er muligt at gøre det i systemet, vil det på lang sigt kunne medføre, at medarbejdere bliver pålignet dansk indkomstskat på grund af disse unøjagtigheder. Løsningsforslag 5: Udover en indgående vurdering af retstilstanden i samarbejde med de kompetente myndigheder i Danmark forekommer en snarlig afhjælpning af de IT-tekniske problemer at være det vigtigste løsningsforslag. Denne løsning skal være forbundet med at yde dertil afstemt information, således at det kan udelukkes, at registreringer ser ud til at være foretaget uden at det faktisk er sket. 2.4.2 Oplysninger for tildeling af skattenummer for virksomheder Udfører udenlandske virksomheder byggearbejde for danske privatkunder, bliver de skattepligtige i Danmark. For at opnå dansk skattenummer, skal udenlandske virksomheder udfylde en formular. Når de danske myndigheder har modtaget formularen, får i det mindste tyske virksomheder derefter regelmæssigt tilsendt et omfattende supplerende spørgeskema. Samtidig anmodes virksomheden også om at fremlægge årsregnskaber. Der bliver først tildelt et skattenummer, når disse foreligger. 23 Informations- og kommunikationsproblemer Ifølge håndværkskammeret Lübeck angiver de danske skattemyndigheder i deres skrivelser § 68 i merværdiafgiftsloven som retsgrundlag for denne yderligere dokumentationspligt, selv om bestemmelsen ikke er relevant i denne forbindelse. Endvidere henviser myndighederne til bekendtgørelse nr. 273 (BEK nr. 273 af 25/03/2010), som dog ikke er aktuel længere (den aktuelle bekendtgørelse er LBK nr. 287 af 28/03/2011). Spørgsmålet er imidlertid, om denne bestemmelse ikke udelukkende vedrører firmaer med dansk adresse (kapitalselskaber og filialetableringer). Men tyske virksomheder, som midlertidigt udfører byggearbejde for danske privatkunder, har ikke regelmæssigt dansk adresse. Disse yderligere dokumentationsforpligtelser er forbundet med et anseligt merarbejde. Løsningsforslag 6: En kritisk undersøgelse af de af de danske myndigheder anvendte retskilder med deltagelse af de berørte institutioner og en generel afvejning af proportionaliteten i den krævede dokumentation i forhold til indenlandske tjenesteydere forekommer at være på sin plads, for at forbedre mobiliteten for de udførende virksomheder. 2.4.3 Oversættelse af dokumenter Det er et vedvarende problem, at forvaltningsmyndighederne forlanger af borgerne, at originaldokumenter skal oversættes for borgernes egen regning for at kunne indgå i myndighedernes behandling af ansøgninger. Det udgør en mobilitetshindring, da grænsegængere derved forskelsbehandles i forhold til indenlandske ansøgere. En oversættelse kan være forbundet med en ikke ubetydelig udgift for borgerne. Stigende mobilitet inden for EU giver sig også udslag i en sproglig mangfoldighed på det grænseoverskridende arbejdsmarked. Det er ikke en forudsætning inden for alle fag, at arbejdstageren behersker det pågældende lands sprog, men senest når den udenlandske arbejdstager henvender sig til myndighederne i værtslandet, bliver det klart, at kommunikationen har sine begrænsninger. Her rejser spørgsmålet sig, hvorvidt myndigheden er forpligtet til at komme arbejdstageren sprogligt i møde - f.eks. i forbindelse med ansøgninger - og om ansøgeren evt. sågar har krav på at kunne benytte sit modersmål. Hvis man ønsker at gøre rettigheder gældende i forhold til sociale ydelser i Tyskland skal ansøgninger og dokumenter principielt indgives på det officielle sprog: § 19 i den tyske lov om social sikring (SGB), bog X Stk. 1: ”Det officielle sprog er tysk”. Stk. 2: ”Indgives ansøgninger til en myndighed på et fremmedsprog […], skal myndigheden uden ugrundet ophold forlange at få forelagt en oversættelse […], såfremt den ikke er i stand til at forstå ansøgningerne eller dokumenterne.” 24 Informations- og kommunikationsproblemer De danske regler er mindre entydige end de tyske. Det fremgår af forvaltningslovens § 7, at forvaltningsmyndigheden i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til borgerne, hvis de har spørgsmål i forbindelse med en henvendelse. Ifølge ”Vejledning om forvaltningsloven” skal loven forstås således, at det af denne forpligtelse følger, at forvaltningsmyndigheden må sikre sig, at den forstår og bliver forstået af udlændinge, der retter henvendelse, og at de har forstået forvaltningsproceduren. Myndigheden skal således om fornødent stille tolkebistand til rådighed og sørge for oversættelser. De nævnte nationale regler modificeres af EU’s højere lovgivning i de tilfælde, som er omfattet af koordineringen af den europæiske sociallovgivning. Denne koordinering er fastlagt i den allerede nævnte forordning (EF) nr. 883/2004, som har fundet anvendelse siden den 1. maj 2010. Ifølge den kan alle personer, som falder ind under koordineringsrettens anvendelsesområde, indgive ansøgninger og andre dokumenter til herværende myndigheder på en anden EU-medlemsstats officielle sprog. I artikel 76, stk. 7, i forordning (EF) nr. 883/04 hedder det som følger: ”En medlemsstats myndigheder, institutioner og domstole kan ikke afvise begæringer eller andre dokumenter, der forelægges dem, med den begrundelse, at de er affattet på en anden medlemsstats officielle sprog, der er anerkendt som officielt sprog i Fællesskabets institutioner, jf. traktatens artikel 290.” Enhver borger har således ret til gratis at indgive dokumenter til en myndighed på sit eget sprog. Følgende sprog er anerkendte officielle sprog i medfør af artikel 342 i TEUF: bulgarsk, tjekkisk, dansk, tysk, estisk, græsk, spansk, fransk, gælisk (irsk), italiensk, lettisk, litauisk, ungarsk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovensk, slovakisk, finsk, svensk og engelsk. Artikel 84 i den forudgående forordning (EØF) nr. 1408/71 indeholdt også en regel, som kan sammenlignes med artikel 76, stk. 7 ovenfor. Alligevel er der kommet en ændring med den nye forordning nr. 883/04. I henhold til artikel 81, litra b), i forordning nr. 1408/71 havde myndigheder mulighed for at sende fremmedsprogede ansøgningsdokumenter til oversættelse hos den administrative kommission i Bruxelles. I artikel 81, litra b) hedder det som følger: ”Den administrative kommission har følgende opgaver: […] efter anmodning af de kompetente myndigheder, institutioner og domstole i medlemsstaterne at foretage oversættelse af dokumenter, der vedrører anvendelsen af denne forordning, især oversættelse af begæringer indgivet af personer, der kan være omfattet af bestemmelserne i denne forordning; [..].” I Oversættelsestjenesten under Kommissionen fandtes der en særlig afdeling, som tog sig af oversættelse af dokumenter, der faldt ind under anvendelsesområdet for forordning (EØF) nr. 1408/71. Afdelingen blev nedlagt for nogen tid siden pga. overbelastning, da der i mellemtiden findes 23 officielle sprog. Denne regel tjente i praksis også snarere som retsgrundlag for en forholdsmæssig godtgørelse af institutionernes oversættelsesudgifter. 25 Informations- og kommunikationsproblemer I den nye forordning nr. 883/04 findes denne regel ikke mere. De berørte myndigheder skal nu selv afholde oversættelsesudgifterne. Spørgsmålet er, om en ansøger ikke blot har ret til at indgive et dokument på sit eget sprog, men også krav på, at myndigheden affatter sin afgørelse på ansøgerens sprog. Det siger EU-forordning nr. 883/04 ikke noget entydigt om. For at sikre, at disse til dels noget abstrakt formulerede EU-bestemmelser gennemføres retligt korrekt på nationalt plan, udgives der i medlemsstater som Tyskland og Danmark myndighedsinterne vejledninger til brug for sagsbehandlerne. De enkelte lande har til en vis grad forskellige opfattelser af en europæisk bestemmelses rækkevidde, eller der hersker usikkerhed. Disse forskellige nationale fortolkninger kan komme til udtryk i vejledningerne. Bundesagentur für Arbeit har f.eks. udgivet en vejledning til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/04. Vejledningen tager også stilling til spørgsmålet om, hvorvidt myndigheden skal svare en udenlandsk myndighed på det pågældende fremmedsprog. I pkt. 7.3 (1) (”Henvisninger vedrørende korrespondance”) tager gennemførelsesvejledningen stilling til sprogreglen som følger: ”Skrivelser til udenlandske forsikringsinstitutioner kan affattes på tysk. Udenlandske forsikringsinstitutioner kan benytte deres officielle sprog (grundforordningens artikel 76, stk. 7). Fremmedsprogede skrivelser skal i givet fald oversættes.” Det må antages, at ikke kun skrivelser stilet til udenlandske myndigheder, men også skrivelser fra myndigheden til den udenlandske arbejdstager kan været affattet på tysk og ikke behøver at blive oversat. På dansk side fremgår proceduren af kap. 5, nr. 27, stk. 2, i Pensionsstyrelsens gennemførelsesvejledning ”Vejledning I”: ”Myndigheder og institutioner, der behandler sager efter grundforordningen, f.eks. danske kommuner, a-kasser samt klageinstanserne, er således forpligtet til at modtage henvendelser, ansøgninger og tilsvarende dokumentation mv. på et hvilket som helst andet sprog, der er blandt de officielle EU-sprog (samt norsk og islandsk ved anvendelse af forordning nr. 1408/71). Om nødvendigt for behandlingen af henvendelsen må myndigheden/institutionen sørge for oversættelse.” Med hensyn til hvilket sprog myndigheden skal affatte sit svar på, hedder det i en anden gennemførelsesvejledning ”Vejledning VI” som følger: ”En ansøgers mulighed for at få oversat en afgørelse i sin helhed til et andet sprog end afgørelseslandets er ikke omtalt i grundforordningen eller gennemførelsesforordningen. Men der kan være ret til oversættelse efter nationale regler. […] Retssikkerhedsloven og forvaltningsloven indeholder regler for, hvordan kommuner og myndigheder på det sociale område skal sikre borgerens rettigheder og indflydelse i behandlingen af en sag. Myndigheden har pligt til at sikre sig, at borgeren forstår og bliver forstået i sager, der bliver behandlet af myndigheden.” Forordning (EF) nr. 883/04 siger ikke noget eksplicit om, hvorvidt sprogprivilegiet også gælder for mundtlige ansøgninger til protokollering. Ifølge den rene ordlyd (”andre dokumenter”) bør man fortolke forholdet snævert og ikke betragte mundtlige ansøgninger 26 Informations- og kommunikationsproblemer som værende omfattet af sprogprivilegiet. For ved en ansøgning indgivet til protokollering er der ikke tale om et allerede eksisterende dokument, men om et, som først bliver transformeret til et sådant via en tolk. Hvis man kunne indgive ansøgninger mundtligt til protokollering, burde det også være muligt at lade den øvrige kommunikation foregå på det fremmede officielle sprog. Men det omtales ikke i forordningen, der er udtrykkeligt kun tale om ”dokumenter”, hvorfor der omvendt ikke kan udledes en ret af forordningen til at indgive en ansøgning mundtligt til protokollering. Det fremgik af en henvendelse til Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Ligestilling, at det også efter Kommissionens opfattelse kun er dokumenter, som er omfattet af bestemmelsen, ikke ansøgninger, der indgives mundtligt. I en intern vejledning fra Bundesagentur für Arbeit (HEGA 10/2008), som vedrørte den forudgående forordning (EØF) nr. 1471/08, gøres der også opmærksom på, at dækning af udgifter til tolkebistand ikke er omtalt i forordningen. Ifølge denne vejledning skal oversættelses- og tolkeudgifter dog behandles ens og godtgøres kunden: ”Ved førstegangshenvendelser (skriftlige og mundtlige) skal Bundesagentur für Arbeit under alle omstændigheder foranledige og godtgøre nødvendige oversættelser eller tolkebistand.” ”Personer med utilstrækkelige tyskkundskaber […] skal ganske vist først og fremmest medbringe en person med de respektive sprogkundskaber for at undgå forståelsesproblemer. Er det ikke muligt, skal medarbejdere med de respektive sprogkundskaber pålægges at udføre oversættelser og tolkebistand, [… eller] der skal benyttes tolke eller oversættelsestjenester fra private oversættelsesbureauer.” I tilslutning til udredningen vedrørende forvaltningsloven må det antages, at dansk lovgivning går et skridt videre end forordning (EF) nr. 883/04 og forvaltningsmyndigheden således også skal behandle mundtlige ansøgninger på et fremmedsprog og stille tolke til rådighed. Løsningsforslag 7: Kendskabet til denne ret for unionsborgere skal udbredes yderligere i socialforvaltningerne i Danmark og Tyskland, så sagsbehandlere ikke uberettiget afviser at modtage fremmedsprogede dokumenter. Derudover skulle en borger i et Europa, der vokser sammen, ikke kun på området for social sikring, men også på andre felter, som f. eks. skat, have mulighed for at indlevere fremmedsprogede dokumenter. 2.4.4 Direkte kommunikation mellem myndigheder Forordning (EF) nr. 883/04 regulerer også samarbejdet mellem medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder. I henhold til forordningens artikel 76, stk. 2 skal myndighederne og institutionerne yde hinanden bistand med henblik på denne forordning, som om det drejede sig om gennemførelsen af deres egen lovgivning. Artikel 76, stk. 6 indeholder desuden det princip, at uenighed mellem institutionerne ikke må komme borgerne til skade. Institutionerne er derimod forpligtet til at kommunikere med hinanden for at løse eksisterende vanskeligheder. 27 Informations- og kommunikationsproblemer På trods af disse utvetydige retlige bestemmelser kniber det stadigvæk med den direkte kommunikation mellem danske og tyske myndigheder, navnlig i forhold til muligheden for at benytte en ”direkte forbindelse”. Disse kommunikationsproblemer går ud over de berørte borgere, og det er de tyske myndigheders delvise forbud mod telefonsamtaler til udlandet et godt eksempel på. Løsningsforslag 8: Som den praktiske erfaring viser, er kendskabet til de kompetente myndigheder på den anden side af grænsen og de personer, der kan handle, af stor fordel. Udover gensidige besøg til dannelse af netværk er de tekniske forudsætninger i forbindelse med opbyggelsen af sproglige kompetencer den bedste vej til at knytte kontakter og udnytte disse til fordel for borgerne. Schleswiger Dom 28 Gennemførelsesproblemer 3. Gennemførelsesproblemer For mange arbejdstagere på det grænseoverskridende arbejdsmarked udgør de komplekse regelsæt inden for social sikring og skatteret rammen for deres økonomiske eksistens. Koordineringen af den sociale sikring som fastlagt i EU’s koordineringsbestemmelser suppleret af den generelle ret til fri bevægelighed, som også har indvirkning på den ellers bilaterale skattelovgivning, giver anledning til en række uafklarede spørgsmål og indeholder fortsat huller. For at skabe forbedringer for både de berørte arbejdstagere og arbejdsgivere og også for at lette de respektive forvaltningsmyndigheders arbejde, fremsættes der i dette afsnit bud på, hvordan de skitserede problemer kan løses. 3.1 Skatteret De principielle regler i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Forbundsrepublikken Tyskland og Kongeriget Danmark af 22.11.1995 volder stort set ingen problemer i praksis. Bortset fra de uklarheder, som beskrives i det følgende, synes skattespørgsmål mellem Danmark og Tyskland ikke at udgøre væsentlige barrierer på arbejdsmarkedet. Men på grund af sagernes kompleksitet er der som regel behov for et massivt informationsarbejde for at formidle forskelle i systemerne med hensyn til lovgrundlag, skattetraditioner og forskellige frister og procedurer over for borgerne. 3.1.1 Individuel kontrol af befordringsfrag gennem SKAT Grænsependlere har ret til fradrag for befordringsudgifter på strækningen fra hjemmet til arbejdspladsen. Den samlede strækning kan trækkes fra i skat, ikke kun den del, der tilbagelægges i Danmark. I forbindelse med kontroller kræver de danske skattemyndigheder dokumentation for, at man virkelig har tilbagelagt de pågældende strækninger, når der er tale om særligt lange afstande, hvilket hovedsageligt berører de såkaldte ugependlere. Det ser ikke ud til, at det for øjeblikket skulle være muligt at lette dokumentationspligten for den enkelte skattepligtige. Som dokumentation kan man benytte benzinkvitteringer, fakturaer for serviceeftersyn og kontoudtog. Kørebøger, vidneudsagn og erklæringer på tro og love anerkendes for det meste ikke. Det kan betragtes som en urimelig belastning for en bestemt gruppe arbejdstagere, da det især er grænsependlere, der bliver ramt af disse krav. Løsningsforslag 9: Ud over styrket kommunikation overfor de berørte persongruppe burde myndigheden undersøge, om proportionaliteten i dette tiltag er tilgodeset overfor de danske arbejdstagere. 3.1.2 183-dages-reglen - forskellig udlægning af DBO For grænsegængeres vedkommende er bopæls- og beskæftigelsesstaten ikke identisk. Ægte grænsegængere pendler dagligt eller ugentligt mellem bopælen og arbejdspladsen i udlandet. De er principiel begrænset skattepligtige i beskæftigelsesstaten, dvs. at det 29 Gennemførelsesproblemer kun er deres indkomst, der beskattes her, og er i øvrigt fuldt skattepligtige i bopælsstaten. For at undgå dobbeltbeskatning, er der indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO), som det allerede nævnte dansk-tyske DBO, hvor bopælsstaten afstår fra at beskatte grænsegængerens løn. I Danmark og Tyskland er der sammenfald mellem kalenderåret og skatteåret, hvorfor den udslagsgivende beregningsperiode for 183-dages-reglen er perioden 01.01.-31.12. i begge lande. Men hvordan skal beregningen af de 183 dage foretages? Skal der udelukkende tages hensyn til antallet af arbejdsdage eller til hele opholdets varighed, hvorfor også tilrejseog afrejsedage og arbejdsfri dage skal indgå i den samlede beregning? Der hersker forskellige opfattelser af udlægningen af 183-dages-reglen i Danmark og Tyskland. For Tyskland er de rene arbejdsdage afgørende, mens alle opholdsdage i beskæftigelsesstaten skal medregnes efter dansk opfattelse. Danmark lægger OECD’s modeloverenskomst til grund for sin udlægning af 183-dagesreglen. § 15, stk. 2 lyder som følger: ”Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt a) modtageren i en 12 måneders periode, som begynder eller ender inden for det pågældende skatteår, tilsammen ikke opholder sig mere end 183 dage i den anden stat, og b) vederlaget betales af en arbejdsgiver eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.” Ifølge denne OECD-regel er det samlede opholds varighed relevant (”days of physical presence method”). I en vejledning til de danske skattemyndigheder hedder det som følger: ”Ved anvendelsen af 183-dages-reglen skal samtlige opholdsdage i beskæftigelsesstaten medregnes, uanset om der foreligger et ansættelsesforhold eller ej, og der medregnes såvel hele som brudte døgn i opholdsstaten (beskæftigelsesstaten). Ved brudte døgn forstås, udover tilrejse- og afrejsedage, også arbejdsdage uden overnatning i arbejdsstaten. Ferier, weekendophold eller andre ophold uden for beskæftigelsesstaten skal ikke medregnes. Fridage, afspadseringsdage og andre arbejdsfri dage, der tilbringes i beskæftigelsesstaten, skal medregnes til de 183 dage.” Dette synspunkt er baseret på en afgørelse fra Landsskatteretten af 30.11.2000. I denne sag, hvor en dansk arbejdstager var beskæftiget i Tyskland, blev det lagt til grund, at der som led i 183-dages-reglen både medregnes arbejdsdage og fridage i beskæftigelsesstaten. 30 Gennemførelsesproblemer I henhold til en skrivelse fra det tyske finansministerium af 14.9.2006 skal OECD’s modeloverenskomst ikke have nogen bindende juridisk virkning. De dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Tyskland har indgået, orienterer sig ganske vist efter modeloverenskomsten med hensyn til indholdet og opbygningen. I det konkrete tilfælde er det dog ikke OECD’s modeloverenskomst, der er afgørende, men de pågældende bestemmelser i den respektive DBO. Tyskland lægger den dansk-tyske DBO til grund for sin fortolkning af 183-dages-reglen og påberåber sig ordlyden i § 15, stk. 2: ”Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt: a) arbejdet er udført i den anden stat i en periode eller i perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende kalenderår, og b) vederlaget betales af en arbejdsgiver eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.” I skrivelsen fra det tyske finansministerium præciseres den tyske holdning med et eksempel: ”A arbejder gennem flere måneder for sin tyske arbejdsgiver i Danmark fra mandag til fredag. Weekenderne tilbringer han hos familien i Tyskland. Han kører fra Danmark til Tyskland hver lørdag morgen og tilbage til Danmark hver søndag aften. Dagene fra mandag til fredag skal medregnes som fulde dage i Danmark, fordi A har udøvet beskæftigelse der de pågældende dage. Derimod kan lørdage og søndage ikke medregnes som dage i medfør af 183-dages-reglen, da der ikke er udøvet beskæftigelse de pågældende dage.” Da Danmark og Tyskland således har divergerende opfattelser, er retssikkerheden for de grænseoverskridende arbejdstagere i fare, som kan være berørt af 183-dages-reglen. Da en regel ikke kan have to modstridende udsagn, må det vurderes, hvilket synspunkt der er mest overbevisende. Hvis man lægger vægt på ordlyden (”arbejdet er udført”), nævnes udøvelsen af beskæftigelse eksplicit. Spørgsmålet er dog, om der på trods af ordlyden ikke også skal medregnes andre end blot rene arbejdsdage. En mulighed kunne være, at man med denne bestemmelse ganske vist først og fremmest lægger vægt på beskæftigelsen, men at man implicit skal betragte dage, der supplerer beskæftigelsesdagene, såsom tilrejse- og afrejsedage, som en nødvendig forudsætning for beskæftigelsen, der ikke kan lades ude af betragtning ved beregningen. På den anden side rejser spørgsmålet sig, hvorfor - hvis denne betragtningsmåde havde været tilsigtet - det så ikke er formuleret mere tydeligt, og kun udøvelsen af beskæftigelse er nævnt. Da der i DBO netop ikke er valgt en formulering som i OECD’s modeloverenskomst, må det antages, at kun beskæftigelsesdage skal være udslagsgivende for den samlede beregning ifølge DBO. Da Danmark ikke har opsagt overenskomsten i henhold til artikel 50, må Danmark overholde de eksisterende regler i DBO. 31 Gennemførelsesproblemer Løsningsforslag 10: Da parternes holdninger divergerer, kan løsningen kun bestå i, at den danske og den tyske side sætter sig til forhandlingsbordet og når til enighed om en ensartet udlægning af 183-dages-reglen. 3.1.3 Dobbeltbeskatning af arbejdsmarkedspensioner Beskatningen af bidrag indbetalt til udenlandske pensionskasser på grund af overenskomst på arbejdsmarkedet udgør et problem på dobbeltbeskatningsområdet. Det drejer sig om piloter i det overvejende statsejede luftfartsselskab SAS med hjemsted i Stockholm. Piloterne er hjemmehørende i Tyskland og beskatter også størstedelen af lønnen her, da Danmark giver afkald på beskatningsretten. For størstedelen af disse piloters vedkommende beskattes arbejdsgiverens indbetalinger til pensionskassen i Tyskland. Arbejdsgiveren indbetaler her bidragene direkte til pensionskassen, uden at arbejdstageren har mulighed for at disponere frit over dem. Der er tale om høje fem- til sekscifrede beløb i euro. Efter tysk ret er de formodentlig heller ikke fuldstændigt skattefrie hverken i henhold til den tyske indkomstskattelovs (EstG) § 3, nr. 62 eller § 3, nr. 63, der kan kun foretages mindre reduktioner af beskatningen. Piloterne anlagde sag vedrørende beskatningen, fordi den efter deres mening udgør en dobbeltbeskatning, da Danmark ganske vist ikke beskatter indbetalingen, men på et senere tidspunkt udbetalingen af pensionen. Ifølge skatteretten udgør arbejdsgiverens indbetalinger en del af lønnen. Da pensionsudbetalingerne først bliver beskattet i Danmark i fremtiden, forelå der ifølge retten ikke dobbeltbeskatning på nuværende tidspunkt. Men spørgsmålet er, hvorvidt de senere pensionsudbetalinger ikke udelukkende er skattepligtige i Danmark (artikel 18, stk. 4, i den dansk-tyske DBO), eftersom de skattepligtige først flyttede til Tyskland efter kalenderåret 1996. I de foreliggende sager er ingen piloter flyttet før 1996. Derfor foreligger der entydigt en forudsigelig dobbeltbeskatning, da indbetalingerne beskattes i Tyskland og pensionsudbetalingerne beskattes i Danmark efter opsparingsfasen. Det er betænkeligt, at man afventer mulige problemer og derved ikke giver de skattepligtige planlægningssikkerhed. I henhold til § 24, stk. 3, i DBO er ”hvide indtægter” uønskede, hvorfor beskatningsretten tilfalder bopælsstaten. Men skatten tilkommer egentlig ikke den tyske stat, hvorfor der er behov for en ændring af DBO, så det eksempelvis er virksomhedens hjemsted, der er afgørende for den nationale tildeling af beskatningsretten. Løsningsforslag 11: Der synes at være behov for en mutual agreement-procedure mellem Danmark og Tyskland for at få løst de uafklarede spørgsmål. Skulle manglende formuleringer i overenskomsten være årsagen til retsusikkerheden, ville disse forholdsvist enkelt kunne løses ved en tillægsprotokol. 32 Gennemførelsesproblemer 3.1.4 Registreringsafgift af motorkøretøjer for grænsegængere Den danske registreringsafgift for motorkøretøjer er blandt de højeste i EU og udgør sammen med en uklar lovgivning på området et grænseoverskridende problem for en særlig gruppe vandrende arbejdstagere mellem Danmark og Tyskland, der som følge af deres arbejde i Danmark kan blive pålagt at betale dansk registreringsafgift af deres tysk indregistrerede køretøj. Den bekendtgørelse om registreringsafgift indeholder uklare bestemmelser, og praksis på dette grundlag er ikke entydig. BEK nr. 811 af 28. juni 2010, § 10, stk. 4 om registrering af køretøjer mv. omhandler dobbeltdomicilerede personer, der ikke har erhvervsmæssig og privat tilknytning til samme sted, og derfor har ophold i to eller flere EU-stater. Altså en typisk situation for en tysk grænsegænger, der arbejdsbetinget har en form for bolig i Danmark under arbejdsugen og kører hjem til Tyskland i sin tysk indregistrerede bil i weekender og ferier etc. Herefter kom der en ændringsbekendtgørelse, nr. 1636 af 10.12.2010, hvorved § 10, stk. 5, 1. pkt. fik tilføjet en ændring til bestemmelserne om dobbeltdomicil, der tekstligt og forståelsesmæssigt ikke bidrager til at tydeliggøre retstilstanden. Kompleksiteten i bestemmelserne samt denne seneste ændring til bekendtgørelsen ved BEK nr. 811 af 28.06.2010 om registrering af køretøjer mv. kan illustreres på baggrund af et konkret eksempel - en sag om en enlig tysk grænsependler med dobbeltdomicil som følge af erhvervsmæssig tilknytning (ophold på grund af arbejde i Danmark) og privat tilknytning (bopæl og ejendom i Tyskland, hvor denne opholder sig i sin fritid). Den seneste bekendtgørelse var interessant i forbindelse med denne sag, idet denne nye og seneste bekendtgørelse blev anført som grundlag for at ændre den oprindelige afgørelse om afslag på dispensation til at køre i Danmark med udenlandsk indregistreret bil, hvilket den pågældende havde påklaget under henvisning til, at han havde bevaret centeret for sine livsinteresser i Tyskland. Nu blev dispensationen imødekommet med henvisning til, at den dobbelt-domicilerede blev anset for at have bevaret sin bopæl i Tyskland på grundlag af de konkrete angivne omstændigheder i sagen og dermed blev betragtet som at have sin nærmeste tilknytning til Tyskland. Retstilstanden er følgelig stadig således, at den typiske tyske grænsegænger, der vender regelmæssigt tilbage til sin private bopæl i Tyskland, kan køre i en tysk indregistreret bil in Danmark. Om det altid er uden dispensation og tidsubegrænset, er en gråzone iflg. SKAT Nordsjælland Motor - CRM. Kun ved daglig tilbagevenden eller tidsbegrænset arbejdskontrakter behøver man ikke ansøge om en dispensation, hvis man vil være ”på den sikre side”. Man bliver dog fanget af at blive anset som hjemmehørende i Danmark efter et års ophold, medmindre man har bopæl og ægtefælle, børn mv. i Tyskland. Dermed kommer man ind i et område, hvor man er underlagt dette tidsmæssigt begrænsede vilkår og skal søge dispensation (tidsbegrænset) for et år ad gangen. 33 Gennemførelsesproblemer Problemstillingerne med det ovenfor anførte regelgrundlag for grænsegængerne består således fortsat i, hvorledes man vil udlægge ”privat tilknytning”; især i forhold til enliges private tilknytningskriterier udover ægtefælle eller børn. Hyppigheden eller frekvensen af ”regelmæssig tilbagevenden” til den private tilknytning og definitionen af begreberne ”ophold” og ”bopæl” er alle elementer, der ligeledes ikke udgør et fast og entydigt grundlag for fortolkning og praksis. Bekendtgørelsen omkring afgiftsfritagelse i forbindelse med dobbeltdomicil medfører derfor en inkonsistent praksis hos den danske motorkøretøjsmyndighed. Denne uklarhed rammer grænsependlere, der har deres center for livsinteresser udenfor Danmark. Interessant er især formuleringen ”ægtefæller mv.”, og hvilken betydning dette har i forhold til enlige grænsegængere, hvis personlige forhold (civilstand) eksempelvis kan bestå af børn, kærester og samlever osv. Der er ikke en ensartet og sammenhængende definition af begreber som ”regelmæssig tilbagevenden”, ”bopæl” og ”ophold” på skatteområdet som helhed. Fortolkningen af disse begreber varierer fra som ovenfor beskrevet vedrørende motorkøretøjer, til andre skatteområder, hvor fastlæggelsen af, hvor man er ”skattemæssigt hjemmehørende” afgøres ud fra andre fortolkninger af disse begreber. Løsningsforslag 12: Skatteministeriet er gjort opmærksom på de svært forståelige og uklare lovbestemmelser omkring dobbeltdomicil og fritagelse for registreringsafgift for køretøjer, og har svaret, at dette vil indgå som et bidrag i den løbende fortolkning af reglerne. Dermed kan det have indvirkning på praksis for dobbeltdomicilerede grænsegængeres kørsel i udenlandsk indregistrerede køretøjer i Danmark, især hvor grænsegængeren er ugift og ikke har børn, i retning af en mere entydig, stringent og fast praksis på området. De hidtidige bestræbelser bør endnu en gang undersøges og suppleres. 3.2 Koordinering og gennemførelse af den sociale sikring Koordineringen af den sociale sikring for borgere, der udnytter deres ret til fri bevægelighed, indgår som et af de vigtigste elementer i forhold til de pågældendes forsyningspligtydelser. De overordnede retningslinjer for den fri bevægelighed samt koordineringsbestemmelserne (forordning (EØF) 1408/71 og forordning (EF) 883/04) indeholder en række regler, som skal indgå i praksis i de berørte nationalstater. Netop på det punkt er der store udfordringer. Forskellige ydelser i landene, grundlæggende forskellige sikringsordninger og af hinanden afvigende kulturer og traditioner med hensyn til implementeringen giver anledning til gnidninger på arbejdstagernes bekostning. 34 Gennemførelsesproblemer 3.2.1 Uklarhed ved beregning af ydelser som følge af den såkaldte ”Merida”-dom Efter afsigelsen af den såkaldte ”Merida”-dom fra EU-Domstolen (C-400/02) hersker der uvished både blandt arbejdsgivere, sygekasser og de myndigheder, der udbetaler forældreydelser, om, hvordan ydelser, som f. eks. barselsdagpenge eller tilskud til barselsdagpenge, skal beregnes. Den afgjorte sag vedrørte civilt ansatte ved en udenlandsk hærenhed i Tyskland. EU-Domstolen har fastslået, at EU-lovgivningen er til hinder for nationale bestemmelser fastsat i en kollektiv overenskomst, hvis en socialforsikringsydelse som overgangshjælp, der udbetales af beskæftigelsesmedlemsstaten, ifølge disse beregnes således, at der ved fastsættelsen af beregningsgrundlaget for overgangshjælpen foretages et fiktivt fradrag af den indkomstskat, der skal betales i denne stat, selv om det følger af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, at gage, lønninger og lignende vederlag, der udbetales til arbejdstagere, som ikke har bopæl i beskæftigelsesmedlemsstaten, kun beskattes i bopælsmedlemsstaten. Den i den pågældende sag kompetente udbetalende myndighed for forældreydelser under ministeriet for beskæftigelse, familie, forebyggelse, sociale anliggender og sport beregner nu forældreydelsen efter tilskyndelse fra domstolen på grundlag af grænsegængernes reelle nettoløn og således ikke på grundlag af en fiktiv tysk skat på grund af indkomstens beskatning i udlandet. Flere sygekasser (bl.a. AOK) mener, at der skal benyttes samme fremgangsmåde i forbindelse med arbejdsgivertilskud til barselsdagpenge og giver denne information videre til forsikrede og arbejdsgivere. Som begrundelse angives, at der jo ikke er tale om en ydelse fra en social sikringsinstitution omfattet af EU-forordningens regler. Endvidere er der anlagt sager vedrørende beregningen af arbejdsgiverens differentierede ydelser i forbindelse med aldersbetinget deltidsbeskæftigelse. Her gives der også udtryk for den holdning, at arbejdsgiveren skal lægge grænsegængerens reelle nettobeløb til grund og ikke må fratrække en fiktiv tysk skat. Spørgsmålet er, hvorvidt ”Merida”-dommen hjemler ovennævnte fremgangsmåde, og om den ikke også skal anvendes på andre sociale ydelser som sygedagpenge, dagpenge ved tilskadekomst, supplerende arbejdsløshedsunderstøttelse, ydelse ved arbejdsgiverens insolvens og især arbejdsløshedsunderstøttelse ALG I etc. Løsningsforslag 13: De kompetente myndigheder er opfordret til at afklare de åbne spørgsmål, at udarbejde klare vejledninger og beregninger af modeller eller lign. som kan skabe retssikkerhed og kan være til gavn for rådgivningsinstitutionerne som grundlag i den daglige praksis. 35 Gennemførelsesproblemer 3.2.2 Tyske pensionister i Danmark uden tysk sygesikring Der hersker uklarhed om, hvorvidt tyskere med bopæl i Danmark, som udelukkende modtager den lovbestemte tyske pension, skal have tysk sygeforsikring. Spørgsmålet rejser sig, fordi Danmark hører til de lande, som har en særlig sikringsordning, hvor alle indbyggere har ret til ydelser ved sygdom, da sygebehandling ikke finansieres via forsikringsbidrag som i Tyskland, men er skattefinansieret. Ifølge tysk ret har tyske pensionister også pligt til at være sygesikret, når de har bopæl i et andet EU-land. Sygesikringspligten følger af § 5, stk. 1, nr. 13, i den tyske lov om social sikring (SGB), bog V. Bopæl i en anden EU-medlemsstat sidestilles med tysk bopæl. Også i medfør af den europæiske koordineringsret er Danmark berettiget til kompensation i forhold til Tyskland. I henhold til artikel 25 i forordning (EF) nr. 883/04 påhviler udgifterne til naturalydelser den institution, der udbetaler pensionerne, hvis pensionisten modtager naturalydelser af bopælsstaten, som har en skattefinansieret ordning og som pensionisten ikke modtager anden pension fra. Betingelsen er, at pensionisten ville have ret til naturalydelserne, hvis han var bosat i den stat, der udbetaler pensionen. For at den danske kommune kan få refusion af den tyske sygesikring for de naturalydelser, den har ydet pensionisten, skal pensionisten forelægge kommunen en E121-blanket, der er udstedt af hans tyske sygesikring. Denne blanket attesterer den tyske sygesikring og giver ret til danske naturalydelser på tyske sygesikrings regning. Der findes dog tilfælde, hvor pensionister i tillid til, at de som indbyggere automatisk modtager ydelser ved sygdom i Danmark, har opsagt deres tyske sygeforsikring, hvorfor de ikke ville have ret til naturalydelser i Tyskland, da ingen tyske sygeforsikringsinstitutioner længere er ansvarlige for dem som følge af opsigelsen. Anmoder den danske kommune nu om refusion for de hidtidige naturalydelser, skal pensionisten indgå en aftale om sygesikring i Tyskland. Den danske kommune vil i et sådant tilfælde have muligheden for at kræve op til 4 års refusion med tilbagevirkende kraft af den tyske sygekasse. Sygekassen krævede så med tilbagevirkende kraft sygesikringsbidrag for den tilsvarende periode af pensionisten, for de bagud liggende perioder, han blev forsikret for. Løsningsforslag 14: Her er en afklaring af retstillingen, men også oplysning til pensionisterne, påkrævet. Afslutningsvis skal nævnes den forståelige interesse hos de kompetente institutioner i Danmark i at få økonomisk kompensation for de udredte ydelser. 36 Gennemførelsesproblemer 3.2.3 Tysk ”Elterngeld”: Kun en familieydelse i Tyskland Forældre i både Danmark og Tyskland har ret til orlov for at passe deres barn i dets første levemåneder. I Tyskland har man mulighed for at få ”Elterngeld” i denne periode, mens man i Danmark kan søge om barselsdagpenge. Men det er problematisk, at de pågældende ydelser klassificeres forskelligt nationalt. Tysk ”Elterngeld” er en familieydelse, mens barselsdagpenge indtager en særstilling ifølge dansk ret, da de ikke betragtes som familieydelse i egentlig forstand, men som en såkaldt individuel ydelse, der kun kan gøres gældende af den arbejdende forældrepart. Barselsdagpenge er således efter dansk opfattelse ikke omfattet af reglerne om familieydelser i forordning (EF) nr. 883/04. I praksis giver dette forhold anledning til mange spørgsmål, som endnu ikke er afklaret. Løsningsforslag 15: De kompetente myndigheder på dansk og i givet fald på tysk side opfordres til at tilvejebringe en afklaring af det åbne spørgsmål og til at omsætte mulige konklusioner heraf i praksis efter afstemning med de rådgivende institutioner. 3.2.4 Ligestilling af danske feriepenge og den tyske kompensation for ikke afholdt ferie (Urlaubsabgeltung) Der har været talrige tilfælde i Regionen, hvor grænsependlere fra Tyskland har været nødsaget til at få deres optjente danske feriepenge udbetalt, fordi Bundesagentur für Arbeit har suspenderet deres ret til tysk arbejdsløshedsunderstøttelse (ALG I). Når en ledig grænsependler søger om dagpenge i Tyskland, anvender Bundesagentur für Arbeit § 143, stk. 2, i den tyske lov om social sikring (SGB), bog III: ”Har den ledige modtaget kompensation for ikke afholdt ferie eller krav herpå, fordi ansættelsesforholdet er ophørt, så suspenderes retten til dagpenge i den periode, kompensationen ydes. Suspenderingsperioden regnes fra det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet, som udløser kompensationen for ikke afholdt ferie, er ophørt”. Den tyske arbejdsformidling ligestiller således et tilgodehavende på en dansk feriekonto og et krav på kompensation for ikke afholdt ferie i henhold til tysk ferielovgivning. Det er dog tvivlsomt, om der kan foretages en sådan ligestilling. For hver måneds beskæftigelse optjener en arbejdstager i Tyskland en forholdsmæssig ret til årlig ferie hos den pågældende arbejdsgiver. Bortset fra den såkaldte feriegodtgørelse (Urlaubsgeld), som arbejdsgiveren kan vælge at betale ekstra, modtager arbejdstageren ingen særskilt feriebetaling under sin ferie, men får fortsat udbetalt løn. Mens en arbejdstager i Tyskland ifølge den tyske ferielov skal afholde ferien i det løbende kalenderår eller eventuelt senest den 31. marts året efter, hvis ferien overføres, optjener en dansk arbejdstager ganske vist også sin ret til ferie i det løbende kalenderår, men kan først holde den ferie, der er optjent i denne periode, fra og med maj året efter. Ferieåret 37 Gennemførelsesproblemer løber fra 1. maj til 30. april året efter, altså året efter optjeningen. Det danske ferieår er således forskudt tidsmæssigt i forhold til det kalenderår, der udløser retten til ferie. I kalenderåret indbetaler arbejdsgiveren 12,5 % af arbejdstagerens månedlige bruttoløn til FerieKonto. Denne konto bliver administreret af en myndighed under Beskæftigelsesministeriet. Tilgodehavendet på kontoen får arbejdstageren udbetalt under ferien, da han ikke får udbetalt løn fra arbejdsgiveren i denne periode. Da ferieåret og kalenderåret ikke er identisk, behøver arbejdstagerens ferie ikke nødvendigvis at blive holdt som led i det ansættelsesforhold, hvor den er optjent. I modsætning til den tyske ferie er den danske ret til ferie ikke knyttet til det eksisterende ansættelsesforhold, men rettet mod fremtiden og følger ikke arbejdsgiveren, men arbejdstageren. Forlanger Bundesagentur für Arbeit nu af en tysk grænsependler, der har mistet sit job i Danmark, at han skal få sit feriepengetilgodehavende udbetalt, så står den pågældende over for praktiske problemer. Der opstår et problem i den situation, hvor en arbejdstager f.eks. mister sit job i Danmark ved udgangen af december et år og efterfølgende ønsker at modtage dagpenge i bopælsstaten Tyskland fra januar året efter. På grund af arbejdsformidlingens nuværende praksis, således som den er beskrevet, ville han skulle opbruge sine opsparede feriepenge for at kunne få tysk arbejdsløshedsunderstøttelse. Men hvis han nu hurtigt finder ny beskæftigelse i Danmark, f.eks. i marts, så er hans årlige danske ferie fuldstændigt opbrugt. I modsætning til tyske arbejdstagere, som successivt optjener ret til ferie månedligt og således forholdsvis hurtigt får samlet nogle sammenhængende feriedage sammen til det løbende kalenderår, så kan en grænsependler, der arbejder i Danmark, først holde ferie igen til maj året efter. Et andet problem er, at den ledige i den periode, hvor han får modregnet sine feriepenge, og retten til tysk arbejdsløshedsunderstøttelse er suspenderet, ikke er sygeforsikret gennem Bundesagentur für Arbeit. Den danske sygesikring ophører med arbejdsforholdets sidste dag, dermed findes der ingen eftervirkning som hos et tysk arbejdsforhold i en lignende situation. Også med henblik på pensionsforsikringen opstår der tab af forsikringsperioder. Foruden disse beskrevne ulemper taler retlige synspunkter også mod at ligestille et tilgodehavende på en feriekonto og et krav på kompensation for ikke afholdt ferie. § 143, stk. 2, i den tyske lov om social sikring (SGB), bog III, indeholder regler for suspendering af retten ved løn og kompensation for ikke afholdt ferie. I Tyskland behandles denne kompensation som et løntilgodehavende, hvilket også er følgerigtigt, da lønnen fortsat bliver udbetalt under ferie. I Tyskland er den ikke afholdte ferie en implicit bestanddel af det forudgående ansættelsesforhold, hvorunder den er optjent, som der derfor skal ydes kompensation for, hvis den på grund af ansættelsesforholdets ophør ikke længere kan afholdes in natura. Kompensation for ikke afholdt ferie (”Urlaubsabgeltung”) er således et surrogat for en ret til ferie, som ikke længere kan opfyldes på grund af ansættelsesforholdets ophør (BAG 19.1.1993 - AZR 8/92) og har karakter af erstatning (BSG 30.5.2006 – B 1 KR 26/05 R). 38 Gennemførelsesproblemer I modsætning til ordlyden i § 143, stk. 2 skal den ledige grænsependler dog ikke have kompensation for ikke afholdt ferie fra sin tidligere danske arbejdsgiver ”på grund af ansættelsesforholdets ophør”. At hans tilgodehavende bliver stående på feriekontoen, er uafhængigt af ansættelsesforholdets ophør, da det er udtryk for en ret til en fremtidig betalt ferie. Retten til ferie kan således stadigvæk opfyldes i fremtiden. Et dansk ferietilgodehavende og en tysk ret til kompensation for en ret til ferie, der ikke længere kan opfyldes, kan ikke ligestilles, da den danske ferieordning ikke kan sammenlignes med den tyske. En ledig grænsependler er således dårligere stillet end en ledig med ret til tysk kompensation for ikke afholdt ferie. Men grænsependleren med bopæl i Tyskland er også dårligere stillet i forhold til en kollega med bopæl i Danmark. Denne bliver ikke af sin a-kasse - som ækvivalent til Bundesagentur für Arbeit - tvunget til at få sit feriepengetilgodehavende udbetalt. Den mistede ret til ferie udgør desuden en hindring for den ledige grænsependler i forhold til at søge beskæftigelse på det danske arbejdsmarked igen. Løsningsforslag 16: Den divergerende opfattelse hvad angår retsanvendelsen bør diskuteres i dialog med myndighederne på tysk side. En mulig inddragelse på europæisk plan og af den danske side bør gøres mulig, for at opnå en faglig korrekt lempelse for de berørte. 3.2.5 Sammenlægning af perioder - ydelser der træder i stedet for arbejdsindtægt De relevante instanser på begge sider af grænsen er ikke tilstrækkeligt informeret om håndteringen af den hidtidige attest E 301 og den nye blanket PD U1 og nægter uden grund at udstede dem eller udfylder dem forkert. Heller ikke udvekslingen af informationer ved hjælp af de nye SED’ere mellem danske og tyske myndigheder forløber tilfredsstillende. Det er problematisk at få udstedt E 301/PD U1 for den periode, man havde været medlem af den danske forsikring, hvis man ikke længere er medlem på det tidspunkt, man anmoder om dem. Den danske løn bliver ofte heller ikke opført korrekt på attesten. Gentagne gange nægtede Pensionsstyrelsen at opføre perioder under danske sygedagpenge eller barselsdagpenge på PD U1-formularer som perioder, der udløser en ret til ydelser. I Tyskland udløser disse perioder med sygedagpenge ret til tysk arbejdsløshedsunderstøttelse, hvorimod de i Danmark efter dansk ret ikke gælder som optjeningsperioder til arbejdsløshedsforsikring. Der har også været tilfælde, hvor Bundesagentur für Arbeit har nægtet at rekvirere en attestation af data ved hjælp af den påbudte SED hos de kompetente danske myndigheder, selv om man var forpligtet til det. I stedet blev de pågældende kunder opfordret til at tilvejebringe dokumentation i form af en PD U1. 39 Gennemførelsesproblemer Løsningsforslag 17: I disse sager vil kun fortsat udveksling af informationer afhjælpe problemet. Generelt er der også fortsat behov for information om de store forskelle mellem dansk og tysk arbejdsløshedsforsikring. Det skal især på ny fremhæves, at der mangler information om den frivillige arbejdsløshedsforsikring for selvstændige erhvervsdrivende, som påbegynder beskæftigelse i Danmark. Rent praktisk ville problemerne skulle kunne klares med såvel de kompetente myndigheder på tysk og dansk side som de rådgivningsinstitutioner, der fremlægger sagerne. 3.2.6 Lang sagsbehandling for pensionsansøgninger Det kritiseres af pensionsansøgere, at behandlingen af pensionsansøgninger i Danmark og Tyskland tager for lang tid, når der skal tages højde for udlandsperioder. Det må ganske vist medgives, at rekvirering af udenlandske attester kan tage tid, men det kan ikke retfærdiggøre, at proceduren tager uforholdsmæssigt lang tid. Hvis det skyldes kommunikationen mellem de danske og tyske institutioner, må samspillet mellem de to parter forbedres. I et Europa uden grænser er det uacceptabelt, at mobile arbejdstagere bliver diskrimineret, fordi de i modsætning til en gennemsnitsborger må affinde sig med alt for lange sagsbehandlingstider. I sådanne tilfælde er det nødvendigt, at de pågældende i det mindste rettidigt bliver gjort opmærksom på de lange behandlingstider for at undgå midlertidige finansielle belastninger. Især i sager om førtidspension, hvor det i løbet af kort tid viser sig nødvendigt at søge om pension, bør sagsbehandlingstiden holde sig begrænset. Løsningsforslag 18: For at tilvejebringe en varig forbedring af situationen, bør arbejdsgangene ved ansøgning om og behandlingen af pensions- og førtidspensionssager i forvaltningerne undersøges og der bør findes frem til fremskyndelsespotentiale. 3.2.7 Anvendelse af ”Strukturerede Elektroniske Dokumenter” (SED) Forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af sikringsordningerne omfatter også indførelse af et fælles europæisk system til elektronisk udveksling af oplysninger. Mens der blev anvendt såkaldte E-formularer i papirform under den gamle forordning (EØF) nr. 1408/71, skal udveksling af socialsikringsdata for fremtiden ske ved hjælp af strukturerede elektroniske dokumenter (SED). Dette nye system kaldes EESSI (Electronic Exchange of Social Security Information). Det tager sigte på at gøre samarbejdet mellem institutionerne i medlemsstaterne mere effektivt. Efter at den oprindelige overgangsperiode frem til 30. april 2012 er blevet forlænget med yderligere to år, har medlemsstaterne nu frist til at forberede sig på det nye system frem til den 30. april 2014. Indtil da kan de ud over de nye SED-dokumenter fortsat benytte de hidtidige E-formularer. 40 Gennemførelsesproblemer Ud over de elektroniske dokumenter - til korrespondancen mellem institutionerne - er der indført personbårne dokumenter (PD), som borgerne kan have med sig og benytte som dokumentation. Denne indførelse har udløst stor forvirring i de nationale institutioner, som udsteder dokumenterne, da mange sagsbehandlere endnu ikke har opbygget den fornødne sikkerhed i at vælge de rigtige SED-dokumenter og i at udfylde dem. Det skyldes også det forhold, at EU ikke har offentliggjort en omfattende synopse, hvor man ville kunne se, hvilke Eformularer der modsvarer de respektive SED-dokumenter. Sagsbehandlerne må således successivt arbejde hen imod at anvende de nye dokumenter korrekt. Det går ikke mindst ud over borgerne, som går glip af en erhvervet ret til ydelser, fordi institutioner f.eks. nægter at indtaste ydelsesperioder korrekt. Et andet problem, der er dukket op, er, at Agentur für Arbeit nægter at tilbagelevere PD U1-formularer, som man har fået overdraget midlertidigt af kunder. Det begrundes med, at PD U1 er en ækvivalent til den tidligere formular E 301. De skal også være overgået i myndighedens besiddelse. I den forbindelse underkender man, at der i modsætning til E-formularerne nu findes to dokumentvarianter, nemlig de allerede nævnte SED’er til kommunikationen mellem myndigheder og PD’erne, som er bestemt til borgerne og som de kan have med sig. Agentur für Arbeit skal selv - i øjeblikket endnu i papirform - fremskaffe grænsegængerens beskæftigelsesperioder ved hjælp af de relevante SED’ere hos den kompetente danske institution. Løsningsforslag 19: Den Administrative Kommission for Koordinering af Sociale Sikringsordninger har i afgørelse nr. E1 af 12. juni 2009 fastsat, at mottoet under overgangsfasen må hedde ”godt samarbejde mellem myndighederne, pragmatisme og fleksibilitet”. Hertil hører en gnidningsløs overgang for de borgere, som gør deres krav gældende indenfor rammerne af den nye forordning. Får dette hovedprincip mere indflydelse på det daglige arbejde hos de ansvarlige, ville mange problematiske sager være lettere at løse. 3.2.8 Tyske myndighedsvejledninger Til forskel fra andre politikområder i EU er det med hensyn til vandrende arbejdstagernes sociale sikring ikke tilpasnings- hhv. harmoniseringsprincippet, der gælder inden for europæisk sociallovgivning, men metoden til koordinering af de forskellige sociale sikringsordninger. Det vigtigste koordineringsinstrument er den allerede nævnte forordning (EF) nr. 883/04. Dette regelsæt indeholder bestemmelserne for, hvordan socialretligt relevante tværnationale sager skal reguleres. Det indeholder således også de afgørende regler i en dansk-tysk kontekst for udlægningen af de nationale socialretlige bestemmelser. Sammenlignet med andre kodificeringer indeholder forordningen ikke overmåde mange artikler, da den er udtryk for bestræbelserne for redaktionel forenkling, tilpasning og over- 41 Gennemførelsesproblemer skuelighed af koordineringen. Alligevel skal man dog ikke undervurdere de eksisterende 91 artikler i betragtning af deres abstrakthed og kompleksitet. Dertil kommer 11 bilag og ikke at forglemme gennemførelsesforordning (EF) nr. 987/09. Mens gennemførelsesforordningen er møntet på de kompetente institutioner, henvender grundforordning (EF) nr. 883/04 sig også til de berettigede hhv. forpligtede borgere. I Danmark findes der statslige vejledninger til myndighederne, som skal gøre det lettere at udlægge forordningen og eliminere uklarheder ved anvendelsen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har gennem Pensionsstyrelsen udgivet flere vejledninger om udlægningen af forordning (EF) nr. 883/04 og også gjort dem tilgængelige for offentligheden. Ifølge myndighederne selv er disse vejledninger blevet til som resultat af et tværministerielt samarbejde. I Tyskland kan der til gengæld konstateres en manglende gennemsigtighed. Myndighedsinterne vejledninger om den nye forordning er ikke blevet offentliggjort. Kun Bundesagentur für Arbeit ((HEGA 02/10 - 06 - Internationales Recht der Arbeitslosenversicherung: Umsetzung der EG-VO 883/2004 und 987/2009 zum 01.05.2010) og die Deutsche Rentenversicherung (http://www.deutsche-rentenversicherung-regional.de/Raa/Menu. do?expand=Rechtliche%20Arbeitsanweisungen) har gjort vejledningerne tilgængelige for udenforstående på sin hjemmeside, som er udgivet til brug for medarbejderne (HEGA 02/10 - 06 - Internationales Recht der Arbeitslosenversicherung: Umsetzung der EG-VO 883/2004 und 987/2009 zum 01.5.2010). Man kunne ønske sig at få fortolkningsinstrumenter fra de respektive tyske ministerier, så borgerne og praktikere kan se, hvordan forordningen bliver udlagt nationalt. En tilsvarende forpligtelse kunne muligvis også afledes af art. 3 stk. 1 i gennemførelsesforordning (EF) Nr. 987/09. Løsningsforslag 20: Alene det, at de kompetente myndigheders og organisationers vejledninger er blevet offentliggjorte, kan afhjælpe på denne uheldige tilstand. Det ville være ønskeligt, at den tyske side følger det danske eksempel og fra centralt hold stiller retningslinjerne til rådighed for de berørte og for interesserede. 3.2.9 Ledighedsydelse til grænsegængere Fagfolk har i mellemtiden sat spørgsmålstegn ved den hidtidige praksisorienterede udlægning af forordning (EF) nr. 883/04 med hensyn til bevilling af ledighedsydelse til grænsegængere med bopæl i udlandet. Hidtil har personer, som ganske vist er godkendt til et fleksjob, men ikke har kunnet få en konkret beskæftigelsesmulighed, ikke kunnet få denne ydelse. Man nægter ledighedsydelsen i henhold til den nuværende udlægning, fordi denne personkreds omfatter fuldtidsledige, som sorterer under bopælsstaten. 42 Gennemførelsesproblemer Løsningsforslag 21: En undersøgelse af retstilstanden og forståelige begrundelser fra de kompetente myndigheder er påkrævet, for at opnå retssikkerhed. 3.3 Den frie bevægelighed Fri bevægelighed betyder grænseløs udveksling af arbejdskraft, frit valg, hvor man vil opholde sig, arbejde eller erhverve varer eller modtage tjenesteydelser og står i denne rapport som synonym for mobilitet. De problemer, der er beskrevet i nedenstående afsnit, fremstår som eksempler på områder, hvor der er behov for forbedringer, og hvor der vil blive anvist løsningsveje. 3.3.1 Lovregulerede erhverv Mange arbejdstagere befinder sig på nabolandets arbejdsmarked uden hver gang at blive mødt med spørgsmålet om deres formelle erhvervskvalifikationer. I det omfang en formel vurdering af faglige kvalifikationer ikke er nødvendig for arbejdsgiveren, f.eks. for at foretage en lønindplacering, kan man i praksis give afkald herpå, for så vidt det ikke drejer sig om et såkaldt reguleret erhverv. Anerkendelse af udenlandske erhvervsuddannelser udgør et stort problem, som Region Sønderjylland-Schleswig har øget fokus på i øjeblikket, selv om det i højere grad handler om nationale vurderinger end om ”anerkendelse”. EU’s database, som skal hjælpe borgerne med at få klarhed over, hvorvidt en erhvervsuddannelse kan sammenlignes og bliver anerkendt, er ikke opdateret. Det må der rettes op på. Den forskelligartede nationale vurdering af lovregulerede erhverv er til hinder for faglært arbejdskrafts grænseoverskridende mobilitet. I henhold til EU-direktiv 2005/36/EF betragtes et erhverv som reguleret, når det for adgangen til og udøvelsen af et erhverv ifølge love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne kræves, at man skal attestere at have bestemte kvalifikationer. Da der således henvises til national ret, kan det forekomme, at et erhverv betragtes som lovreguleret i et land, men ikke i et andet. Dette afspejler sig også i, at man i Tyskland opererer med 1.291 erhvervsgrupper, mens man kun har 559 i Danmark. Erhverv vil være lovregulerede, når beskyttelsen af og sikkerheden for personer, genstande og miljøet byder at knytte bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer til udøvelsen af den erhvervsmæssige beskæftigelse. Endnu findes der dog ingen fælles idéer eller standarder for sundheds- og forbrugerbeskyttelse samt sikkerhed og sundhed på arbejdspladen i EU, hvorfor kvalifikationskravene til lovregulerede erhverv indholds- og antalsmæssigt er meget forskellige i landene og i høj grad fastlægges specifikt i de enkelte lande. Hvorvidt et erhverv hører til de lovregulerede erhverv eller ej, skal - for det meste i forbindelse med virksomheden - altid undersøges for og i det land, hvor erhvervet reelt skal udføres, og hvor det specifikt er reguleret af love og administrative bestemmelser. I Danmark og Tyskland findes der nationale erhvervsoversigter. Disse oversigter over lovregulerede erhverv er samlet i den fælles europæiske internetdatabase ”Regulated 43 Gennemførelsesproblemer professions database”. Det er dog begrænset, hvor megen nytte denne database er til, da betegnelserne på de enkelte erhverv sprogligt og kulturbetinget har en stor begrebsmæssig bredde og mangfoldighed. Løsningsforslag 22: En løsning kunne være at komplettere og præcisere både den europæiske ”Regulated professions database” og de nationale erhvervsoversigter. Desuden er direktiv 2005/36/EF på ingen måde tilstrækkeligt med henblik på at sikre en problemfri gennemførelse og anvendelse hos myndigheder og agenturer, da det er udformet for kompliceret og slet og ret er utilstrækkeligt. Det er ikke altid let for myndighederne at indplacere erhvervene på de i direktivet definerede fem kvalifikationsniveauer. Derfor har man til dels helt undladt at gennemføre direktivet, og derfor bør det europæiske kvalifikationsniveau i henhold til artikel 11 i direktiv 2005/36/EF allerede anføres i de nationale bestemmelser. Da ikke kun erhverv, men i stigende grad også enkelte erhvervsmæssige funktioner eller servicebeskæftigelser er lovreguleret inden for mange erhvervsområder, bør ikke kun indholdet og undervisningstimerne for de enkelte funktioner angives. Det skal derimod defineres præcist, hvilke kvalifikationer der rent faktisk foreligger som resultat. Derved kan der gennem øget gennemsigtighed opnås en forbedring for både borgerne og medarbejderne hos myndigheder og andre relevante instanser. Frem for alt bør der også foretages en kvalitativ registrering af så vidt muligt alle anerkendelsessager og helst i en ensartet database, så enkelttilfælde i højere grad kan standardiseres systematisk og man på et voksende informationsgrundlag med sammenlignelige resultater kan aflaste anerkendelsesprocedurerne i forbindelse med de ofte vanskelige vurderinger af enkeltilfælde og forenkle dem administrativt. Eksempel: Certificeringskrav for el- og vvs-virksomheder I Danmark er der næsten fuldstændig næringsfrihed. Inden for håndværksfagene er der dog bl.a. autorisationspligt til el-, vvs- og gasinstallationer. Hvis man vil udføre arbejde på disse områder, skal man søge autorisation hos Sikkerhedsstyrelsen og tilmelde den ansvarlige. I forbindelse med ansøgning om autorisation forlanges der nu også fremlæggelse af en straffeattest, hvilket ikke er almindeligt i andre EU-medlemslande. Desuden skal der fremlægges dokumentation for et certificeret kvalitetsstyringssystem. ISO-certificeringer anerkendes, men de fleste tyske firmaer råder ikke over sådanne certificeringer. De kan ganske vist lade sig certificere af en dansk kontrolinstans, men det er meget tidskrævende, bl.a. skal der udarbejdes en særskilt kvalitetsstyringsmanual, og udgifterne beløber sig til ca. 1.000,- €. Indtil nu har kun 14 håndværksvirksomheder fra Slesvig-Holsten fået el- og vvs-autorisation i Danmark. 44 Gennemførelsesproblemer Dertil kommer, at sagsbehandlingstiden er væsentligt længere end de foreskrevne fire måneder, da der angiveligt kun findes en enkelt sagsbehandler på området. Håndværksvirksomheder er derfor ikke i stand til at påtage sig opgaver med kort varsel. Desuden er lejlighedsvise engagementer på det danske marked forbundet med for store udgifter og for stort besvær. For at udføre arbejde, der er relevant for arbejdssikkerheden, kræves der i Danmark en særlig supplerende uddannelse af de pågældende. Inden for følgende arbejdsområder har medarbejdere siden den 1. juli 2008 kun måttet udføre arbejde i Danmark efter forudgående tilladelse fra Arbejdstilsynet: • arbejde med asbest • stilladsopstilling • montering af elevatorer • betjening af gaffeltrucks og teleskoplæssere • betjening af kraner (> 25 tons meter) • arbejde med kølemidler • arbejde på kedelanlæg • svejsearbejde Hvis der i Tyskland ikke kræves personlige kvalifikationer, som f.eks. inden for stilladsopstilling, skal ansøgeren dokumentere, at han inden for de seneste 10 år har haft mindst to års erhvervserfaring med det pågældende arbejde. Der skal her indsendes detaljerede attester fra nuværende og tidligere arbejdsgivere. Eksempel: Stilladsopstilling I Tyskland må man arbejde inden for stilladsopstilling uden forudgående uddannelse. Det er ikke tilstrækkeligt for Arbejdstilsynet, at den toårige erfaring med stilladsopstilling dokumenteres i form af en kopi af ansættelsesaftalen for medarbejdere, der skal udstationeres. Det er heller ikke tilstrækkeligt for myndigheden, at der ved hjælp af fotos og beskrivelser redegøres for, hvilke stilladser medarbejderen har arbejdet med hidtil. Arbejdstilsynet forlanger desuden nøje oplysninger om, i hvilke perioder (uger) arbejdstageren har arbejdet med hvilke facade-, hænge-, rør- og koblingsstilladser i en toårig periode. Medarbejderen skal f.eks. redegøre for, hvilke stilladstyper han inddækker hvordan, hvor god hans tegnforståelse er og besvare yderligere spørgsmål med relation til stilladsopstilling. Desuden skal virksomheden indsende manualer med tyske regler for sikkerhed og sundhedsbeskyttelse og forklare, hvilke sikkerhedsgelændere der arbejdes med. Proceduren for at opnå godkendelse er således meget omstændelig og ikke gavnlig for den grænseskridende mobilitet. Ifølge Europa-Kommissionen er det tvivlsomt, om disse krav er forenelige med EU’s servicedirektiv. Derfor vil Kommissionen tage kontakt til Danmark for at få reglerne undersøgt. Projektet ”Pontifex” udarbejder i samarbejde med Flensborg Universitet en indgående undersøgelse af området. Resultaterne skal foreligge i sommeren 2012 og danne grundlag for den videre behandling af emnekomplekset. 45 Gennemførelsesproblemer Løsningsforslag 23: Når undersøgelsen er færdig, bør de kompetente myndigheder i tæt samarbejde med de berørte institutioner, såsom brancheorganisationer rådgivningsinstitutioner osv., yderligere forfølge mangelen på information og gå dybere ind i konkrete forbedringsområder. 3.3.2 Pensionsordninger Et af punkterne, der for alle arbejdstagere er af grundlæggende betydning, er den sociale sikring i alderdommen. Pensionsopsparing er vel nok det mest komplekse emne inden for europæisk social sikring. Ud over de store forskelle i de statslige pensionsordninger findes der meget af hinanden afvigende private pensionsordninger og arbejdsmarkedspensioner, som ikke er omfattet af koordineringsbestemmelserne. Den forskelligartede behandling af pensionsordningerne og kompleksiteten stiller de berørte over for en række spørgsmål, som kan få direkte indvirkning på en påbegyndelse af arbejde i nabolandet. Endvidere kan her også nævnes uklarheden omkring beskatningen af pensioner og fradragsretten for indbetalinger, der på grund af de forskellige retsgrundlag og den usikre udformning af reglerne vanskeliggør det at planlægge en sikker pensionsopsparing i fremtiden. Eksempel 1: Ny omstændelig dansk lovgivning om fradragsret for pensionsordninger Den danske lovgivning om fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger har vist sig at være for teknisk og omstændelig at håndtere. Det tyske produkt skal opfylde de snævre danske regler. Det drejer sig her også om indbetalinger til de såkaldte Riesterpensioner. De fleste skattepligtige undlader ifølge revisorers oplysninger at gøre brug af deres fradragsmulighed, fordi reglerne er så komplicerede, at det ikke er muligt for en gennemsnitsborger uden indgående kendskab til dansk skatteret at udfylde de pågældende formularer uden bistand fra en dansk revisor. Da honoraret af en revisor for en sådan tjeneste beløber sig til 4.000 - 5.000 kr., vil den tilstræbte skattebesparelse dog være neutraliseret. Eksempel 2: Skift af arbejdsmarkedspensionsordninger Skifter en arbejdstager arbejdsplads, bliver vedkommende som følge heraf ofte omfattet af en anden overenskomst og skifter dermed til en anden overenskomstmæssigt aftalt tillægspensionskasse. Det er kun logisk, at arbejdstagere ønsker at overføre deres opsparede kapital til den nye pensionskasse. Det er ganske vist muligt at skifte inden for Danmark, men det udløser dog gebyrer. Det er i princippet ikke muligt at føre kapitalen med sig over grænsen til Tyskland. Ønsker man at overføre kapitalen til en tysk pensionsforsikring, når ansættelsesforholdet er ophørt, skal man søge om førtidig udbetaling, hvor der skal svares bruttoskat på 60 %. 46 Gennemførelsesproblemer Flere mindre pensionsopsparinger er ligeledes uattraktive, da alle pensionsfonde trækker administrationsomkostninger fra kapitalen, hvorved den opsparede kapital bliver opbrugt. En mulighed ville være at liberalisere den overenskomstmæssige binding. En mindre fast binding til bestemte kasser eller valgmulighed for grænsependlere til ikke at skulle indbetale til pensionskassen ville øge jobmobiliteten. På grund af de pensionspolitiske rammebetingelser bliver den anden og tredje søjle af pensionsopsparingen vigtigere og vigtigere for borgerne. Derfor ville europæiske regler på dette område ikke bare være ønskværdige, men også nødvendige. Eksempel 3: Bortfald af den tyske Riesterpension for tyske grænsegængere Tyske grænsegængere, som arbejder i Danmark og ønsker at tegne en privat pensionsordning i Tyskland, kan ikke nyde godt af Riesterstøtten. Som følge af en lovændring er retten til tillæg ikke længere koblet til den ubegrænsede skattepligt, men at man skal være tvungent forsikret i en indenlandsk lovbestemt alderdomsforsikringsordning (særligt den lovpligtige pensionsforsikring og den indenlandske tjenestemandspensionsordning) (§ 79, § 10a EStG). Derimod begunstiges personer ikke længere, som er tvungent forsikret i en udenlandsk lovpligtig pensionsforsikringsordning. EU-Domstolen afgjorde ganske vist i 2009, at pensionstillægget er en social begunstigelse, der ydes som kompensation for de indgreb, der er foretaget i den tyske lovbestemte pension. Derfor skal tillægget ydes til alle, som er omfattet at den tyske alderdomsforsikringsordning. Under hensyntagen til udenlandske pensionsordninger ville en person, der bor i en anden medlemsstat og har pligt til at være pensionsforsikret i udlandet, dog modtage tillæg fra den tyske stat, selv om vedkommende ikke har anden tilknytning til Tyskland end at have foretaget indbetalinger til en pensionsordning efter tysk ret. Dette gælder dog ikke i forhold til grænsegængere, der for det første har bopæl i Tyskland og for det andet har tilknytning til det andet land, og det ikke kun via sin pensionsordning. Løsningsforslag 24: På grund af de omfattende spørgsmål til komplekset pensionsordninger har projekt Pontifex i samarbejde med Københavns Universitet påbegyndt en rapport. Når resultaterne foreligger - suppleret med de her nævnte problemstillinger - skal der påvises konkrete løsningsanvisninger. Mange berøringspunkter har ved siden af den skatteretlige vinkel også behov for en politisk diskussion vedrørende den fremtidige udformning af pensionsordninger og dermed den dertil hørende koordinering af de sociale sikringsordninger i den Europæiske Union. Man kunne f.eks. ønske sig en forenkling af de eksisterende regler, så tyske grænsegængere også selv ville have mulighed for at gøre fradrag for indbetalte bidrag til pensionsordninger gældende. 47 Juridiske barrierer 4. Juridiske barrierer Projektet ”Pontifex” arbejder med juridisk kompetence på at identificere mobilitetsbarrierer. I de foregående afsnit er en række problematiske emner beskrevet og suppleret med løsningsforslag. Projektet anser de juridiske barrierer for at udgøre de vanskeligste udfordringer, da relativt enkle og pragmatiske tiltag fra aktørernes side ikke skaber løsninger her. De nedenfor beskrevne problemer kan kun løses af de respektive lovgivere på europæisk og/eller nationalt plan. 4.1 Social sikring ved vejrlig eller ophør af sygedagpenge En tysk grænsegænger, der arbejder i Danmark i fx bygge- og anlægsbranchen, kan komme ud for at blive hjemsendt på grund af dårligt vejr - den gængse danske branchebetegnelse for denne situation er ”vejrlig”. Det afhænger af den gældende overenskomst, hvorvidt man i den situation er periodisk og midlertidig ledig - og således blot er hjemsendt med eller uden løn eller med dagpenge (arbejdsløshedsunderstøttelse) fra A-kassen - eller om man er opsagt uden løn. Situationen ”vejrlig” skal således vurderes arbejdsretligt, det vil sige ansættelsesretligt, om man i den situation er frigjort fra en arbejdsgivers forpligtelse til at have arbejdstageren ansat. Vurderingen af, om man efter gældende overenskomst er opsagt eller der - som det traditionelt lægges til grund fagretsligt - stadig er en retlig forpligtelse for arbejdsgiveren til at have arbejdstageren beskæftiget eller til at genansætte arbejdstageren, foretages af A-kassen, når der er tale om sikrede ledige grænsegængere. Vejrligsbegrebet kan betragtes analogt til konfliktsituationer på arbejdsmarkedet, hvor der er aftalt spilleregler, hvorefter der består en genansættelsesret for arbejdstageren efter endt konflikt. Under en sådan konflikt vil en grænsegænger på grund af den retlige forpligtelse for arbejdsgiveren kunne siges at være tilknyttet til arbejdsgiveren under konflikten på en sådan måde, at den sociale sikring ikke er overgået til bopælslandet. Imidlertid er langt fra alle tyske grænsegængere på det danske arbejdsmarked medlem af en dansk A-kasse. Er man som ikke-sikret grænsegænger opsagt, er man i princippet ude af dansk social sikring og overgår direkte til bopælslandets sociale sikring og til dennes arbejdsløshedsforsikring efter FO (EF) 883/04, art. 65, stk. 2. De utvetydige vejrligstilfælde, hvor man er opsagt uden genansættelse, udgør dog blot et yderpunkt på skalaen. Før man når til definitivt at være overgået til bopælslandets sociale sikring, er der en del tvivlstilsfælde, hvorvidt man er tilknyttet det danske arbejdsmarked og dansk social sikring. Er man som ikke-sikret blot hjemsendt på grund af vejrlig, befinder man sig i en gråzone dels med hensyn til ansættelsesstatus, men også i forhold til hvilket lands sociale sikring, der finder anvendelse. Dels har man uden medlemskab af en A-kasse et dokumentationsproblem i forhold til at være tilknyttet det danske arbejdsmarked som en forudsætning for dansk social sikring. Dels vil det kunne forekomme, at man som ikke-sikret hjemsendt hverken oppebærer løn under hjemsendelsen eller arbejdsløshedsunderstøttelse. 48 Juridiske barrierer Pensionsstyrelsen har i forhold til ikke-sikrede hjemsendte udenlandske arbejdstagere i denne situation den praksis i forbindelse med valg af social sikring, at der skal være udbetalt løn (eller arbejdsløshedsunderstøttelse) for at være socialt sikret i Danmark. I den situation, at man ikke får udbetalt løn, er man efter styrelsens opfattelse ikke omfattet af dansk social sikring, og man vil følgelig heller ikke få attesteret sådanne perioder med vejrlig (PD U1), hvad angår optjeningsperioder til andre landes sociale sikringsordninger for en ikke-sikret hjemsendt tysk håndværker, der er grænsegænger. Det er problematisk, at udgangspunktet for den danske tilgang er så formelt, at man skal være medlem af en A-kasse for at være i stand til at dokumentere sin tilknytning og sit tilhørsforhold til det danske arbejdsmarked, hvilket er forudsætning for at være omfattet af dansk social sikring. Udgangspunktet for at være socialt sikret i Danmark er, at man i en hjemsendelsessituation som følge af vejrlig kan siges at være (fortsat) ansat i Danmark. Denne status af at være ”ansat” er i Danmark bestemt af overenskomsten, hvilket betyder, at denne status i tilfælde af vejrlig kan variere. Således kan der i den sammenhæng være tilfælde, hvor den tyske socialsikring ikke tager over for den pågældende tyske grænsearbejder og dennes familie, og man dermed falder mellem 2 stole, f. eks. med hensyn til ydelser som børnefamilieydelse og sygesikring, når man ikke længere anses for at være omfattet af det danske arbejdsmarked og dansk social sikring. Et fleksibelt samspil mellem EU-rettens sociale sikring og den danske praksis er ønskeligt, så forordningen også omfatter disse tilfælde, og der kan bevares danske social sikring ved vejrlig. Der bør fra den kompetente danske myndighed, Pensionsstyrelsen, anlægges en mere fleksibel og praktisk fortolkning, der er tilpasset de virkelige forhold på arbejdsmarkedet med hensyn til vejrlig og skift/overgang af social sikring, når en ikke-sikret grænsegænger oplever periodisk ledighed. Et så teoretisk udgangspunkt for overgang af social sikring er for stift på dette område i forhold til de reelle forhold på arbejdsmarkedet og de tilfælde, der opstår imellem at være en ikke-sikret grænsegænger hjemsendt på grund af vejrlig og til, at man tilmelder sig arbejdsløshedsforsikringen i Tyskland som ledig. Der er under alle omstændigheder et vejledningsbehov for tyske grænsegængere omkring de mulige konsekvenser af ikke at være medlem af en dansk A-kasse, herunder i forhold til vejrlig og social sikring, især under det aspekt, at A-kassemedlemsskab i Danmark er frivilligt, hvilket mange tyske grænsegængere ikke er opmærksom på. Dette må afvejes af den enkelte ud fra dennes situation i forhold til, at man ønsker at være medlem i en A-kasse eller ej. 49 Juridiske barrierer En pragmatisk - og i praksis forekommende - metode er, at nogle tyske grænsegængere ligefrem beder om en egentlig ”fyreseddel” ved hjemsendelsen, for at være sikker på at, de er overgået til tysk social sikring og tysk arbejdsløshedsforsikring. Hyppige og korte vejrligsperioder vil imidlertid med en sådan rigid tilgang til kravene for at bevare dansk social sikring for grænsegængere på det danske arbejdsmarked betyde hyppige skift af social sikring mellem dansk og tysk social sikring, hvilket ikke bidrager til et fleksibelt grænseoverskridende arbejdsmarked eller til at fastholde den vandrende arbejdstager i beskæftigelseslandets system. Til gengæld kan det hænde, at de kompetente tyske myndigheder med kendskab til danske arbejdsmarkedsforhold vil afvise at yde tysk arbejdsløshedsunderstøttelse under henvisning til, at de efter dansk ret ikke er egentligt ledige, men blot periodisk hjemsendt med en vis tilknytning til det danske arbejdsmarked efter dansk praksis. En tilsvarende problemstilling viser sig at være eksisterende i sammenhæng med sygedagpenge. Bliver en grænsegænger under et sygdomsforløb sagt op og ikke er medlem af en a-kasse, kommer personen i samme situation, når sygedagpenge udløber, da holdningen omkring sikringsforhold er som beskrevet ovenfor. Løsningsforslag 25: De beskrevne problematiske sagskonstellationer kræver en indgående juridisk undersøgelse, som gennemføres i dialog med de kompetente myndigheder på begge sider. Kun ved at nå frem til en entydig fortolkning kan de berørte få korrekt information og forberede sig forsikringsmæssigt på mulige risici. 4.2 Grænsegængervisum for tredjelandsstatsborgere Eksempel: Den kinesiske statsborger fru Y. bor sammen med sin danske ægtemand i Danmark. Fru Y. er arbejdssøgende. Da ægteparret bor i nærheden af den tyske grænse, er det nærliggende for fru Y. også at tage beskæftigelse i Tyskland, som hun så ville udøve som grænsependler. Fru Y. søger et kontorjob i en dansk virksomheds afdeling i Flensborg, og arbejdsgiveren giver hende også tilsagn om ansættelse. Men da fru Y. henvender sig til de tyske myndigheder for at søge om arbejdstilladelse, nægter man at udstede en sådan, da hun er tredjelandsstatsborger, som ikke har samme rettigheder i forhold til den fri bevægelighed som EU-borgere. Der kommer regelmæssigt henvendelser fra tredjelandsstatsborgere, som er bosat i Danmark og ønsker at arbejde i Tyskland som grænsegængere. Men denne persongruppe har ikke længere mulighed for at arbejde som grænsegængere i Tyskland, fordi de selvstændige arbejdstilladelser til tredjelandsstatsborgere blev afskaffet den 1. januar 2005. Arbejdstilladelsen udgør nu en del af opholdstilladelsen (§ 4, stk. 3, i den tyske lov om ophold). Lovgiverens formål med at indføre dette ”one stop government”-princip var at mindske bureaukratiet. Siden lovens indførelse har udlændingemyndigheden (i udlandet de tyske konsulater) derfor henvendt sig til Bundesagentur für Arbeit i en in- 50 Juridiske barrierer tern procedure for at indhente tilladelse til at udøve beskæftigelse. Men grænsegængere behøver ikke nogen tysk opholdstilladelse, fordi de allerede lovligt er bosat i en anden EU-medlemsstat. Frem til udgangen af 2004 havde tredjelandsstatsborgere mulighed for at arbejde som pendlere i f.eks. Flensborg og bo i Danmark med et såkaldt grænsegængervisum (udstedt af de respektive tyske repræsentationer i bopælsstaten). Men fordi der ikke længere findes en selvstændig arbejdstilladelse, så findes der heller ikke noget grænsevisum længere. Men denne afbureaukratisering, som i princippet skal hilses velkommen, gør det også umuligt for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i den tyske del af Regionen og f.eks. arbejder som faglært arbejdskraft i erhvervslivet, at benytte sig af boligmulighederne i hele Regionen. Løsningsforslag 26: Løsningen af det beskrevne problem består simpelthen i at skabe en lovgivningsmæssig mulighed for at tage arbejde uafhængigt af ophold i Tyskland. 4.3 Ingen vejrligsgodtgørelse ved midlertidigt arbejdsophør på udenlandske byggepladser Hvis tyske byggevirksomheder arbejder i Danmark, og arbejdet sæsonbetinget må indstilles på grund af vejret, kan de ikke gøre krav på vejrligsgodtgørelse (”Saison-Kurzarbeitergeld”), da byggepladsen befinder sig i udlandet og Bundesagentur für Arbeit ikke kan kontrollere vejrforholdene der. Spørgsmålet er, hvorvidt denne fremgangsmåde er i overensstemmelse med EU-retten. Løsningsforslag 27: For at afklare de åbne spørgsmål, er de kompetente myndigheder på tysk side opfordret til at afgive en begrundet redegørelse for deres synsvinkel og afvejning m.h.t. den EU-retlige dimension. 51 Juridiske barrierer 4.4 Overgangsproblem ved forskellig pensionsalder Pensionsalderen er blevet hævet fra 65 til 67 år i både Danmark og Tyskland, men det sker gradvist og afhænger af den pensionsforsikredes fødselsdato. Pensionsalderen for at kunne få dansk folkepension er som følger: 65 år for personer, der er født før den 1.1.1959; 65 1/2 år for personer, der er født mellem den 1.1.1959 og den 30.6.1959; 66 år for personer, der er født mellem den 1.7.1959 og den 31.12.1959; 66 1/2 år for personer, der er født mellem den 1.1.1960 og den 30.6.1960; 67 år for personer, der er født efter den 30.6.1960. Pensionsalderen for at kunne få den lovbestemte tyske pension er som følger: 65 år for personer fra årgang 1946 og før; 67 år for personer fra og med årgang 1964. Mellem årgangene 1946-1964 foretages der en graduering. Det fremgår af denne sammenligning, at der ikke er tidsmæssigt sammenfald mellem den successive forhøjelse af pensionsalderen i de to lande, hvorfor der kan ske overlapninger hhv. huller. Eksempel: Hr. C. fra Padborg (født 1. halvår 1959) har arbejdet hele sit liv som grænsegænger i Tyskland. Han bliver arbejdsløs i 2023 som 64-årig. Den 3. februar 2025 er han 65 år og seks måneder gammel. Indtil det tidspunkt kan han modtage dagpenge i Danmark, hvor han når den for ham gældende pensionsalder i Danmark. Han ville højest være berettiget til en meget lille pro rata-folkepension for bopælsperioder, som ikke overlapper med en beskæftigelse i Tyskland, men ville hovedsagelig være henvist til dansk kontanthjælp. Han kan ikke oppebære dagpenge fra Tyskland, da han har bopæl i Danmark. Pensionen fra Tyskland ville han regulært først kunne modtage, når han fylder 66 år og 2 måneder. Han ville kun have mulighed for at få udbetalt pensionen tidligere, hvis han samtidig var indstillet på at acceptere nedsættelser af pensionen. De forskellige pensionsaldre kan således medføre problemer for de berørte. Da grænsegængere, der har arbejdet i Tyskland, skal henvises til ydelser i bopælsstaten Danmark, ville de være nødsaget til at acceptere en nedsat pension fra Tyskland eller en dansk forsorgsydelse ved siden af en lille dansk pension. Men det kan ikke udelukkes, at udbetalingen af kontanthjælp bliver afvist under henvisning til den principielle ret til en nedsat tysk pension. Under den gamle forordning (EØF) nr. 1408/71 var der på grund af EUDomstolens såkaldte ”Miethe”-retspraksis (EU-domstolen, 12.06.1986 - 1/85) mulighed for, at såkaldte atypiske grænsegængere kunne modtage arbejdsløshedsydelser fra deres tidligere beskæftigelsesstat. Det skulle altid være tilfældet, når den arbejdsløse grænsearbejder opretholder så personlige og arbejdsmæssige bånd til det seneste beskæftigelsesland og ikke til bopælsstaten, at han må anses for at have størst mulighed for på ny at finde arbejde der. Denne mulighed findes ikke længere med den nye forordning (EF) 52 Juridiske barrierer nr. 883/04, da ”Miethe”-dommen blev indarbejdet i forordning (EF) nr. 883/04. For tiden er der dog allerede løbende sager ved EU-Domstolen, der netop har dette punkt som emne. Løsningsforslag 28: En mulig løsning kunne være at udvide den nationale tilkendelse af arbejdsløshedsydelser frem til pensionsalderen i den tidligere beskæftigelsesstat. En anden mulig løsning af problemet ville være fortsat at tillade principperne i ”Miethe”-dommen (se ovenfor). 4.5 ”25%-reglen” - udøvelse af beskæftigelse i to medlemsstater Hvis en arbejdstager er beskæftiget hos en eller flere arbejdsgivere og kun i en medlemsstat, som ikke er hans bopælsstat, volder tilknytningen i forhold til den sociale sikring ingen vanskeligheder, da vedkommende da er omfattet af de sociale sikringsordninger i beskæftigelsesstaten. Udøves der beskæftigelse i to eller flere medlemsstater, skal der foretages en mere nøjagtig differentiering. Det er især relevant for erhvervsgrupper med skiftende eller fortløbende forskellige beskæftigelsessteder, som f.eks. lastbilchauffører. Den tidligere forordning (EØF) nr. 1408/71 lagde vægt på, om en arbejdstager i det mindste udøvede en del af beskæftigelsen i bopælsstaten. I henhold til artikel 14, nr. 2, litra b) var en arbejdstager omfattet af lovgivningen i den stat, hvor han boede, såfremt han regelmæssigt udøvede i det mindste en del af beskæftigelsen her. Den nye forordning (EF) nr. 883/04 har modificeret denne hidtidige bestemmelse om fastlæggelse af lovvalgsregler. I henhold til artikel 13 er en person, som normalt har lønnet beskæftigelse hos en eller flere arbejdsgivere i to eller flere medlemsstater, kun omfattet af lovgivningen i bopælsmedlemsstaten, såfremt han udøver en væsentlig del af sin beskæftigelse i denne medlemsstat. Kriteriet ”væsentlig” betyder ifølge artikel 14, nr. 8, i gennemførelsesforordningen (EF) nr. 987/09, at arbejdstageren skal udøve en kvantitativt væsentlig del af aktiviteterne i den pågældende medlemsstat, uden at det nødvendigvis behøver at dreje sig om hovedparten af disse aktiviteter. Som vejledende kriterier indgår arbejdstiden og/eller lønnen. Hvis mere end 25 % af de nævnte kriterier er opfyldt i forbindelse med en samlet vurdering, indikerer det, at en væsentlig del af aktiviteten udøves i den pågældende medlemsstat. Det problematiske er, at det ikke fremgår, hvilket kriterium der skal veje tungest ved afvejningen - arbejdstiden eller lønnen. Her kunne Den Administrative Kommission afhjælpe problemet med en afklaring. I henhold til artikel 13, stk. 2, litra a) i forordning (EF) nr. 883/04 gælder det samme for selvstændige. Også de er omfattet af lovgivningen i bopælsmedlemsstaten, såfremt de udøver en væsentlig del af deres virksomhed i denne medlemsstat. Også her tages grænsen på 25 % i anvendelse som målestok. Vejledende kriterier for den selvstændige virksomhed er omsætning, arbejdstid, antallet af leverede tjenesteydelser og/eller indtægt. 53 Juridiske barrierer Heller ikke her fremgår det klart, hvordan de nævnte kriterier skal vægtes. Der skal således foretages en samlet vurdering både for arbejdstagere og selvstændige, der åbner op for et stort spillerum for skøn og dermed kan føre til manglende retssikkerhed for arbejdstagere/selvstændige. Løsningsforslag 29: Der er derfor behov for, at bestemmelsen bliver gjort endnu mere konkret, og at der bliver foretaget en vægtning af de vejledende kriterier arbejdstid og arbejdsløn. Folkehjem, Aabenraa 54 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed 5. Konklusion og det videre forløb 5.1 Løse problemer De forhold, der er beskrevet i denne rapport, må behandles meget differentieret på grund af deres kompleksitet, faglige bredde og ikke mindst de forskellige kompetencer i de to lande. Det ville sprænge rapportens rammer at nævne de pågældende instanser og beskrive, hvordan de indgår i de respektive problematikker. Derfor opfordres alle læsere til at undersøge, om der kan opnås løsninger ved, at de selv foretager sig noget. De i løsningsforslagene nævnte myndigheder skal give det første holdepunkt for, hvem der er den kompetente myndighed. Henvisningerne i bilag B skal forstås som det første holdepunkt. På grund af kompleksiteten i problemstillingerne gør disse henvisninger ikke krav på at være fuldstændige. Der kan til enhver tid rettes henvendelse til projektet ”Pontifex” og Region Sønderjylland-Schleswig med henblik på spørgsmål og forslag/idéer. Gennem Pontifex kan der som led i dialogfora, der skal oprettes, også skabes rammer for en proces, der anviser løsningsveje. Samtidig vil projektet kontakte konkrete instanser for at åbne dialogen. Inddragelsen af andre tiltag i samme retning, som f.eks. den aktuelle diskussion i de nordiske lande, som det her gælder om at inddrage i et samarbejde og sammen lede efter løsninger for. Når man betragter de mange problematiske forhold og deres kompleksitet, så må man henset til dynamikken i lovgivningen og på arbejdsmarkederne frygte, at der kontinuerligt kan forventes voksende udfordringer. Derfor foreslår projektet, at den indvundne viden ikke behandles som en statusopgørelse, men at der i højere grad tilstræbes en regelmæssig bearbejdning af problemerne. Projektet og Region Sønderjylland-Schleswig stiller gerne rammerne hertil til rådighed. 5.2 Fremtidsudsigter Under inddragelse af den demografiske udvikling, manglen på faglært arbejdskraft og markedernes stadigt voksende mobilitetsbehov, kan man allerede nu aflæse mange tendenser på arbejdsmarkederne. Men erfaringen viser også, at den nationale lovgivning ganske vist bliver mere dynamisk og kompleks, mens koordineringen af den sociale sikring på europæisk plan i modsætning til de hastigt ændrede rammevilkår kun langsomt tilpasser sig de nye udfordringer. Mange forhold bliver først afklaret flere år senere på grundlag af domme afsagt af de øverste domstolsinstanser, som derfor langtfra tager højde for kravene på et moderne og mobilitetsorienteret arbejdsmarked. Så meget desto vigtigere er det at tilvejebringe en ensartet udlægning af lovgivningen, en hurtig og ubureaukratisk gennemførelse af det europæiske regelsæt samt alle kompetente instansers engagerede medvirken under hensyntagen til det forhold, at denne deltagelse er forbundet med omkostninger, som må afholdes, hvis man ønsker at fremme mobiliteten i Europa frem for at hindre den. 55 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed 5.3 En tak til På dette sted ligger det forfatterne på hjerte inderligt at takke de talrige støtter af projektet Pontifex. Uden de mange konstruktive bidrag ville denne rapport ikke kunne blive udarbejdet. Vores tak gælder partnerne i projektet og deres medarbejdere. Udover Stadt Flensburg og Beskæftigelsesregion Syddanmark skal her især nævnes Agentur für Arbeit Flensburg, Region Syddanmark, Ministerium für Arbeit, Soziales und Gesundheit des Landes Schleswig-Holstein såvel som Kreis Schleswig-Flensburg og Kreis Nordfriesland. Samtidig takker vi alle kolleger fra andre grænseregioner for det gode samarbejde såvel som rådgivningsinstanserne i Region Sønderjylland-Schleswig og alle netværkspartnere for den gode faglige sparring. Til sidst gælder vores tak følgegruppens medlemmer for det altid åbne og kollegiale samarbejde sammen med at vi glæder os til de kommende opgaver, som det gælder om at løse. Vi siger tak til alle læserne af rapporten for interessen og beredvilligheden til at beskæftige sig med mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked. Region Sønderjylland-Schleswig står sammen med Regionskontoret og Infocenteret såvel som projekt Pontifex til enhver tid til rådighed, når det drejer sig om arbejdstager- og arbejdsgiverinteresser på det fælles arbejdsmarked. 56 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed Bilag A: Adresser kompetente institutioner Danmark Institution Kompetence / Løsningsforslagenes numre Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 DK-1061 København K www.bm.dk 2, 5, 7, 8, 16, 17, 19, 21, 25 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø www.dst.dk 4 Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K www.evm.dk 2, 5, 22 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Alle 17 DK-2100 København Ø www.erst.dk 5 Ministeriet for Børn og Undervisning Frederiksholms Kanal 21 1220 København K http://www.uvm.dk/ 15, 23 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 DK-1057 København K www.sum.dk 2, 7, 8, 14 Pensionsstyrelsen Njalsgade 72 C DK-2300 København S www.penst.dk 2, 3, 7, 8, 13, 14, 16, 17, 18, 19, 21, 24, 28 Sikkerhedsstyrelsen Nørregade 63 6700 Esbjerg www.sik.dk 23 Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 DK-1060 København K www.sm.dk 2, 7, 8, 14, 18, 19, 24, 25, 28, 29 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK-1402 København K www.skm.dk 2, 3, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12 Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K www.oim.dk 4, 23 57 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed Europa Institution Kompetence / Løsningsforslagenes numre Europæisk Kommission Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion Referat 4 B-1049 Bruxelles www.europa.eu 8, 29 Eurostat Joseph Bech Building 5 Rue Alphonse Weicker L-2721 Luxembourg www.ec.europa.eu 22 Tyskland 58 Institution Kompetence / Løsningsforslagenes numre Bundesagentur für Arbeit Regensburger Straße 104 D-90478 Nürnberg www.arbeitsagentur.de 1, 7, 8, 13, 16, 17, 19, 26, 27 Bundesministerium des Innern Alt-Moabit 101D D-10559 Berlin www.bmi.bund.de 4, 26 Bundesministerium für Arbeit und Soziales Wilhelmstraße 49 D-10117 Berlin www.bmas.bund.de 3, 7, 8, 13, 14, 16, 17, 18, 19, 20, 24, 25, 26, 27, 28 Bundesministerium für Bildung und Forschung Hannoversche Straße 28-30 10115 Berlin www.bmbf.de 22 Bundesministerium für Familie, Senioren, Frauen und Jugend Glinkastraße 24 10117 Berlin www.bmfsfj.dk 3, 14, 15, 20 Bundesministerium der Finanzen Wilhelmstraße 97 D-11017 Berlin www.bmf.bund.de 1, 2, 3, 7, 10, 11, 13, 20 Bundesministerium für Gesundheit Friedrichstraße 108 D-10117 Berlin (Mitte) www.bmg.bund.de 13, 14, 15, 20 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed Tyskland Institution Kompetence / Løsningsforslagenes numre Bundesministerium für Wirtschaft und Technologie Scharnhorststr. 34-37 10115 Berlin www.bmwi.de 5, 22 Deutsche Rentenversicherung Bund Ruhrstraße 2 D-10709 Berlin www.drv-bund.de 7, 8, 14, 18, 19, 24, 28 Deutsche Rentenversicherung Nord Ziegelstraße 150 D-23556 Lübeck www.drv.nord.de 7, 8, 14, 18, 19, 24, 28 Deutsche Krankenversicherung Verbindungsstelle – Ausland (DVKA) GVK-Spitzenverband Pennefeldsweg 12C D-53177 Bonn www.dvka.de 3, 8, 14, 19, 20 Finanzministerium Mecklenburg-Vorpommern Schloßstraße 9-11 D-19053 Schwerin www.fm.mv-regierung.de 1, 2, 3 Finanzministerium des Landes Schleswig-Holstein Düsternbrooker Weg 64 D- 24105 Kiel www.fimi.landsh.de 1, 2, 3, 7, 8, 10, 11 Innenministerium des Landes Schleswig-Holstein Düsternbrooker Weg 92 D-24105 Kiel www. im.landsh.de 1, 8 Ministerium für Wirtschaft, Arbeit, Verkehr und Technologie des Landes Schleswig-Holstein Düsternbrooker Weg 94 24105 Kiel www.wimi.landsh.de 5, 22, 23 PKV Verband der privaten Krankenversicherung e.V. Gustav-Heinemann-Ufer 74c D-50946 Köln www.pkv.de 8, 14 Statistisches Bundesamt Gustav-Stresemann-Ring 11 D-65189 Wiesbaden www.destatis.de 4 Statistisches Amt für Hamburg und Schleswig-Holstein Fröbelstraße 15-17 D-24113 Kiel www.statistik-nord.de 4 59 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed Bilag B: Adresser partnere og projektdeltagere i regionen Stadt Flensburg Leadpartner Beskæftigelsesregion Syddanmark Projektpartner Region Syddanmark Netværkspartner Agentur für Arbeit Netværkspartner Ministerium für Arbeit, Soziales und Gesundheit des Landes Schleswig-Holstein Netværkspartner Kreis Schleswig-Flensburg Netværkspartner Kreis Nordfriesland Netværkspartner Haderslev Kommune Netværkspartner Sønderborg Kommune Netværkspartner Tønder Kommune Netværkspartner Aabenraa Kommune Netværkspartner Rathausplatz 1 D-24937 Flensburg www.flensburg.de Dannebrogsgade 3 DK-5000 Odense www.brsyddanmark.dk/ Regional Udvikling Damhaven 12 DK-7200 Vejle www.regionsyddanmark.dk Waldstraße 2 D-24939 Flensburg www.arbeitsagentur.de Adolf-Westphal-Straße 4 D-24143 Kiel www.masg.landsh.de Flensburger Straße 7 D-24837 Schleswig www.schleswig-flensburg.de Marktstraße 6 D-25813 Husum www.nordfriesland.de Gåskærgade 26-28 DK-6100 Haderslev www.haderslev.dk Rådhustorvet 10 DK-6400 Sønderborg www.sonderborgkommune.dk Rådhuset Kongevej 57 DK-6270 Tønder www.toender.dk Rådhuset Skelbækvej 2 DK-6200 Aabenraa www.aabenraa.dk 60 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed Bilag C: Bibliografi Beskæftigelsesministeriet und Bundesministerium für Arbeit und Soziales (Udg.): Abschlussbericht – Dänisch-Deutsche Arbeitsgruppe zur Förderung der grenzüberschreitenden Mobilität. København/Berlin 2006 Bröcker, Johannes/Hermann, Hayo/Korzhenevych, Artem: Et arbejdsmarked på tværs af grænser – barrierer og potentiale. I: Den faste Femern Bælt-forbindelse: Regionale undviklingsperspektiver. Odense 2011, S. 150-199 Buch, Tanja/Dall Schmidt, Torben/Niebuhr, Annekathrin: Cross-Border Commuting in the Danish-German Border Region – Integration, Institutions and Cross Border Interaction. I: Journal of Borderland Studies 24.2 – 2009, S. 38-54 Bundesinstitut für Berufsbildung (Udg.): Identifizierung von Problemfeldern bei der Anerkennung von Berufsqualifikationen und Vergleich der Systeme der beruflichen Erstausbildung in Deutschland und Dänemark vor dem Hintergrund der Verbesserung der Mobilität von Fachkräften und Auszubildenden auf dem Arbeitsmarkt. Studie af Petersen, Willi, Bonn 2010 Bundesministerium für Wirtschaft und Technologie (Udg.): Anerkennung handwerklicher Berufsqualifikationen nach der EU-Anerkennungsrichtlinie. Berlin 2008 (= Dokumentation Nr. 569) Chambre des salariés Luxembourg (Udg.): Sozialversicherungsrecht – Die Koordinierung der Vorschriften zur sozialen Sicherheit der Europäischen Union. Luxemburg 2011 Corydon, Bjarne/Vestager, Margrethe: Hård teknologi – blød velfærd. I: Jyllands-Posten vom 28.01.2012, S. 24 Dall Schmidt, Torben: Grænser for udenlandsk arbejdskraft – betydningen af udenlandsk arbejdskraft ved grænsen. I: PLUK fra forskningen i Sønderjylland, 2012, S. 6-10 Deichgræber, René: Når papiret forsvinder. I: Jyllands-Posten vom 20.02.2012, S. 8-9 Deutsche Rentenversicherung Bund (Udg.): Renten in Europa/Die Offene Methode der Koordnierung im Bereich Alterssicherung – Bilanz und Perspektiven/Internationale Tagung am 6. und 7. Mai 2010 in Berlin. Berlin 2011 (= DRV-Schriften Band 92) Deutsche Rentenversicherung Bund (Udg.): Europa in Zeitreihen – 2008. Berlin 2008 (= DRV-Schriften Band 78) Deutsche Rentenversicherung Bund (Udg.) i samarbejde med Max-Planck-Institut für Ausländisches und Internationales Sozialrecht: Die Reform des Europäischen koordinierenden Sozialrechts. Berlin 2007 (= DRV-Schriften Band 71) 61 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed Deutsche Verbindungsstelle Krankenversicherung – Ausland (Udg.): Meine Krankenversicherung bei Wohnort im Ausland. Aktualiseret oplæg, Bonn 2012 Dürr, Henrik: Ældre skal lære at surfe på nettet. I: Flensborg Avis fra 29.09.2011 Eichenhofer, Eberhard: Der deutsche Sozialstaat und Europa. I: Zeitschrift für Europäisches Sozial- und Arbeitsrecht (ZESAR) 2011, Hæfte 11-12, S. 455-462 Eichenhofer, Eberhard/Rische, Herbert/Schmähl, Winfried (Udg.): Handbuch der gesetzlichen Rentenversicherung SGB VI: Köln 2011 Eichenhofer, Eberhard: Sozialrecht der Europäischen Union, 4. oplæg, Berlin 2010 Eriksen, Lars: Dansk registreringsafgift for EU-grænsegængere. I: Ugeskrift for Skat 2011.1, S. 1-3 Europæisk Kommission (Udg.): Die Koordinierung der Gesundheitsfürsorge in Europa – Ansprüche der Versicherten und ihrer Familienangehörigen nach den Verordnungen (EG) Nr. 883/2004 und (EG) Nr. 987/2009. Luxembourg 2011 Europæisk Kommission (Udg.): Commission Staff Working Paper. The Single Market through the lens of the people: A snapshot of citizens’ and businesses’ 20 main concerns. Bruxelles 2011. I internettet på http://ec.europa.eu/internal_market/strategy/ docs/20concerns/SEC2011_1003_en .pdf (10.05.2012) Europæisk Kommission (Udg.): Die Koordinierung der Gesundheitsfürsorge in Europa – Ansprüche der Versicherten und ihrer Familienangehörigen nach den Verordnungen (EG) Nr. 883/2004 und (EG) Nr. 987/2009. Luxembourg 2011 Europæisk Kommission (Udg.): Modernised EU social security coordination. Follow-up report on the implementation of Regulations (EC) No 883/2004 and (EC) No 987/2009. Bruxelles 2011. I internettet på http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=da&catId=8 50&eventsId=342&further Events=yes Europæisk Kommission (Udg.): When can you start – A practical guide to recruiting in Europe. Luxembourg 2011 Europæisk Kommission (Udg.): Die EU-Bestimmungen über die soziale Sicherheit – Ihre Rechte bei Aufenthalt in anderen Mitgliedstaaten der Europäischen Kommission. Überarbeitete und aktualisierte Auflage, Luxembourg 2010 Europæisk Kommission (Udg.): At bo, arbejde og studere i et andet EU-land – En oversigt over dine rettigheder i EU. Luxembourg 2005 62 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed European Network on free movement of workers (Udg.): Thematic Report. Application of Regulation 1612/68. Nijmegen 2011. I internettet på http://ec.europa.eu/social/main.jsp ?langId=en&catId=475&furtherEvents=yes (10.05.2012) European network on free movement of workers (Udg.): Obstacles to free movement of young workers. Nijmegen 2011. I internettet på http://ec.europa.eu/social/main. jsp?catId=475&langId=en (10.05.2012) European network on free movement of workers (Udg.): Annual European Report on the Free Movement of Workers in Europe in 2009-2010. Nijmegen 2010. I internettet på http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=475&langId=en (10.05.2012) European network on free movement of workers (Udg.): Thematic Report. Follow-up of case law of the Court of Justice. Nijmegen 2010. I internettet på http://ec.europa.eu/ social/main.jsp?catId=475&langId=en (10.05.2012) Fall Nielsen, Hanne: Tast selv hjælp hos kommunen. I: Jyllands-Posten vom 28.01.2012, S. 24 Fall Nielsen, Hanne: Borger og kommune i papirløst forhold. I: Jyllands-Posten vom 19.08.2011, S. 5 Fehmarn Belt Forum (Udg.): Barrieren und Potentiale der grenzüberschreitenden Zusammenarbeit in der Fehmarnbelt Region. Eutin 2006 Folketinget (Homepage): Forslag til vedtagelse V 57 Om grænsehindringer i Norden. I internettet på http://www.ft.dk/samling/20111/vedtagelse/V57/index.htm (03.05.2012) Folketinget (Homepage): TV fra Folketinget. Debat den 20.04.2011 om grænsehindringer mellem de nordiske lande. I internettet på http://www.ft.dk/webtv/video/20111/salen/ 72.aspx?as (03.05.2012) Fuchs, Maximilian (Udg.): Europäisches Sozialrecht, 5. oplæg, Baden-Baden 2010 Gudmundsson, Sune/Larsen, Hans: Danskerne skal tvinges til at gå på det digitale rådhus. I: Berlingske Tidende vom 15.11.2011 Gudmundsson, Sune/Larsen, Hans: Kommuner: Borgene skal tvinges til selvbetjening. I: Berlingske Tidende vom 18.10.2011, S. 2-3 Gudmundsson, Sune/Larsen, Hans: Danskerne skal gå på rådhuset via nettet. I: Jyske Vestkysten vom 17.10.2011, S. 4 63 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed Gutmann, Rolf: Rechte für Ausländer, Frankfurt am Main 2009 Handwerkskammer Schleswig-Holstein (Bezirke Lübeck und Flensburg) (Udg.): Themenvorschläge. Status: August 2011 Handwerkskammer Schleswig-Holstein (Bezirke Lübeck und Flensburg) (Udg.): Dienstleistungsrichtlinie – Dänemark. Status: Mai 2011 Hauck/Noftz (Udg.): EU-Sozialrecht, Kommentar (Loseblatt), Berlin 2010 Hennion-Moreau, Sylvie/Le Barbier-Le Bris, Muriel/Del Sol, Marion: Droit social européen et international, éd. PUF, Paris 2010 Holtzmann-Senger, Claes/Tuxen Hedegaard: Slut med at sende gammeldags breve til kommunen I: Jyske Vestkyst vom 19.08.2011, S. 6 Hüttemeier, Christian/Ipsen Boddum, Dorte: Ingen computer – ingen hjemmeservice. I: Jyllands-Posten fra 28.05.2011 Igl, Gerhard: Implementation der EU-Patientenrichtlinie in deutsches Recht. Foredrag. 12. Deutscher Medizinrechtstag. Deutsches Herzzentrum Berlin: 16.09.2011. Manuskript i internettet på http://www.medizinrechts-beratungsnetz.de/medizinrechtstag/2011berlin/igl-dmrt-2011-berlin-skript.pdf (14.03.2012) Infobest/EURES-T Oberrhein/Interregionaler Gewerkschaftsrat Dreiländereck (Udg.): Sie wohnen in Frankreich und beziehen eine Rente von der Deutschen Rentenversicherung? Antworten auf Ihre Fragen zum Thema ”Steuern”! 2011 Jorens, Yves (Udg.): 50 Jahre Koordinierung der sozialen Sicherheit – Vergangenheit – Gegenwart – Zukunft. Europäische Kommission, Gent 2009 Jørgensen, Ole C.: Myndighedernes volapyk-sprog. I: Flensborg Avis fra 27.10.2011, S. 10 Ketscher, Kirsten: Frit valg af arbejdsplads i Unionen og retten til social sikring. In: Poulsen, Sune Troels/Jørgensen, Stine (Udg.): Frit valg. Velfærd i den Europæiske Union. København 2011 Ketscher, Kirsten: Socialret – Principper, Rettigheder, Værdier. 3. oplæg, København 2008 Klatt, Martin/Hermann, Hayo: Half Empty or Half Full? Over 30 Years of Regional CrossBorder Cooperation Within the EU: Experiences at the Dutch-German and Danish-German Border. I: Journal of Borderlands Studies 26.1 – 2011, S. 65-87 Knauer, Claudia: Nicht ohne Netz. I: Der Nordschleswiger vom 18.10.2011, S. 11 64 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed Kreikebohm, Ralf/Spellbrink, Wolfgang/Waltermann, Raimund: Kommentar zum Sozialrecht. 2. oplæg, München 2011 Koordinationsbüro des EURES Transfrontalier Saarland-Lothringen-Luxemburg-RheinlandPfalz (SLLR) (Udg.): Mobilitätsreport Saar-Lor-Lux-Rheinland-Pfalz. Saarbrücken 2004 Marburger, Horst: Auslandseinsatz von Arbeitnehmern, 2. oplæg, Stuttgart 2009 Nordisk Ministerråd (Hjemmeside): Behov for samlet og styrket Øresundsinformation. Høring i Folketinget om grænsehindringer i Øresundsregionen den 20. april 2012. I internettet på http://www.norden.org/da/aktuelt/nyheder/behov-for-samlet-og-styrket-oeresundsinformation (03.05.2012) Nordisk Ministerråd (Homepage): Grænsehindringer. Database. I internettet på http:// www.norden.org/da/nordisk-ministerraad/samarbejdsministrene-mr-sam/graensehindringsarbejde/graensehindringer (03.05.2012) Nordisk Ministerråd (Homepage): Om grænsehindringer i Norden. I internettet på http://www.norden.org/da/om-samarbejdet/samarbejdsomraader/graensehindringer (03.05.2012) Pennings, Frans: European Social Security Law. 5. oplæg, Antwerpen Projekt ”Pontifex-Brückenbauer”: Mobilitätsbarrieren in der Region Sønderjylland-Schleswig (Update af Infocenters rapport fra 2008). Padborg 2010 Projekt ”Pontifex-Brückenbauer”: Newsletter nr. 1. Padborg 2010 Projekt ”Pontifex-Brückenbauer”: Newsletter nr. 2. Padborg 2010 Projekt ”Pontifex-Brückenbauer”: Newsletter nr. 3. Padborg 2010 Projekt ”Pontifex-Brückenbauer”: Newsletter nr. 4. Padborg 2010 Projekt ”Pontifex-Brückenbauer”: Newsletter nr. 6. Padborg 2011 Projekt ”Pontifex-Brückenbauer”: Newsletter nr. 8. Padborg 2011 Projekt ”Pontifex-Brückenbauer”: Steuerliche Mobilitätsbarrieren in der Region Sønderjylland-Schleswig (Update af Infocenters rapport fra 2008). Padborg 2010 Projekt ”Pontifex-Brückenbauer”: Themenblatt Nr. 2: Soziale Sicherung: Behördenanträge in der Muttersprache? Padborg 2010 Projekt ”Pontifex-Brückenbauer”: Update af rapporten af den dansk-tyske arbejdsgruppe yil forbedring af den grænseoverskridende mobiltet fra 2006. Padborg 2010 65 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed Runggaldier, Ulrich: Grundzüge des Europäischen Arbeitsrechts und des Europäischen Sozialrechts. 2. oplæg, Wien 2010 Saaren, Manu: Redegørelse af 11/4 12 om fjernelse af grænsehindringer mellem de nordiske lande. Redegørelse nr. R 10. I internettet på http://www.ft.dk/samling/20111/ redegoerelse /r10/skriftlig.htm (03.05.2012) Schlachter, Monika: Die Freizügigkeit der Arbeitnehmer in der Europäischen Union – Wer ist Träger dieses Rechts? I: Zeitschrift für Europäisches Sozial- und Arbeitsrecht (ZESAR) 2011, hæfte 4, S. 156-163 Schötz, Jürgen: Beschäftigung im Ausland. 2. oplæg Berlin 2010 (= Handbuch Deutsche Rentenversicherung) Schrammel, Walter/Winkler, Gottfried: Europäisches Arbeits- und Sozialrecht. Wien 2010 Schulte, Bernd: Die neue europäische Sozialrechtskoordinierung – Verordnungen (EG) Nr. 883/04 und Nr. 987/09 –. I: Zeitschrift für Europäisches Sozial- und Arbeitsrecht (ZESAR) 2010, S. 143-154 (del 1), Heft 4, und S. 202-216 (del 2), hæfter 5-6 Seerup, Thomas Jørgen/Nielsen, Hanne Fall: Få borgere kontakter rådhuset via nettet. I: Jyllands-Posten fra 20.01.2012, S. 12 Skouboe, Line: Ældre drukner i it-bølgen. I: JyskeVestkysten fra 02.05.2011, S. 8 Sønderby Christensen, Hans/Goergen, Patrick: I hviket land er man ansat? I: JyllandsPosten fra 30.01.2012, S. 12 TaskForceNet/EUREGIO (Hg.): Top-10-Liste 2009/2010 – Belgien – Niederlande – Deutschland. I internettet på http://www.emr-taskforce.eu/down/TOP-10-Liste%2020092010_D.pdf (14.03.2012) Wardenbach, Anneke (2008) Grenzpendlermobilität. Website af Westfälische WilhelmsUniversität Münster. I internettet på http://www.uni-muenster.de/NiederlandeNet/nl-wissen/soziales/ vertiefung/grenzpendler/index.html (14.03.2012) Øresunddirekt/Nordisk Ministerråd: Håndtering af grænsegængere – Social sikring i lyset af EF-Forordning 883/04. Redigeret og ajourført oplæg, 2011 Øresundskomiteen/Nordisk Ministerråd (Udg.): 33 hindringer, udfordringer og muligheder - Øresundsmodellen 2010 66 Mobilitetsbarrierer på det dansk-tyske arbejdsmarked – 29 løsningsforslag til nedbrydning af eksisterende hindringer i den frie bevægelighed Bilag D: Om forfatterne Peter Hansen, født i 1969, er leder af Region Sønderjylland-Schleswigs Regionskontor og Infocenter og er projektleder af INTERREG 4 A-projektet Pontifex-brobygger. Efter sin studentereksamen i Flensborg absolverede han en 4-årig militærtjeneste ved Nato i Danmark. Bagefter læste han erhvervsøkonomi og ledelse på Universität Flensburg. Derefter arbejdede han i forskellige funktioner indenfor personaleområdet ved offentlige, såvel som private arbejdsgivere. Siden 2004 har Peter Hansen arbejdet ved Region Sønderjylland-Schleswig. Som projektleder opbyggede han rådgivningsservicen Infocenter for Region Sønderjylland-Schleswig. Claus Gerlach Hansen blev født i 1962 i Sønderborg. Siden 2010 har den danske jurist arbejdet i INTERREG 4 A-projektet Pontifex-brobygger på Regionskontoret ved Region Sønderjylland-Schleswig. Efter sin studentereksamen i Sønderborg arbejdede han seks år som offentligt ansat ved det danske toldvæsen. Efter sit jurastudium i København arbejdede han hos en arbejdsgiverforening, på Syddansk Universitet, ved Sønderjyllands Amt/ Region Syddanmark og ved Sønderborg Kommune som jurist i forskellige funktioner, bl.a. i personaleadministrative funktioner. Senest arbejdede Claus Gerlach Hansen ved Statsforvaltningen i Åbenrå, fortrinsvis indenfor HR og personale. Thomas Haber, født 1967 i Flensburg, læste jura på Christian-Albrechts-Universität Kiel efter han fik sin studentereksamen på Duborg-skolen. Derefter absolverede han sit juridiske praktikum i Niedersachsen og Slesvig-Holsten. Efter afslutningen af sin uddannelse arbejdede han i den private sektor, både i Danmark og Tyskland. Senest arbejdede Thomas Haber som advokat på et dansk-tysk advokatkontor i Hamborg. Siden 2010 har Thomas Haber arbejdet i INTERREG 4 A-projektet Pontifex-brobygger på Regionskontoret. Thomas Haber, Claus Gerlach Hansen og Peter Hansen 67
© Copyright 2024