1. No category

Opsamling på indsigelser og ændringsforslag til lokalplan
Hvidbog med indkomne bemærkninger til debatten om vindmøller ved Alslev
Denne hvidbog gengiver i lettere redigeret form alle de bemærkninger, der er modtaget i den forudgående debatfase.
Kommentarer om bl.a. borgermøder og naboorientering er udeladt i hvidbogen for at fokusere på sagens kerne i denne del af planprocessen
– nemlig forslag til emner, der bør undersøges i VVM-redegørelsen. Det er forvaltningens opfattelse, at der er rettet op på de anførte kritikpunkter – især med ekstra udsendelse til borgere i Køge og Stevns Kommune samt ekstra borgermøde og forlænget høringsperiode i foråret.
Hvidbogen gengiver de generelle protester og bekymringer imod opstilling af vindmøller. Forvaltningen har valgt ikke at gå ind i en diskussion
af disse, men i stedet at fokusere på forslag til emner, der skal behandles i VVM-redegørelsen. Her er der især 11 emner, der går igen i mange
indsigelser:
1. Alternativ placering
2. Landskabelig påvirkning
3. Støj, herunder lavfrekvent støj
4. Skygge og refleksioner
5. Sikkerhed
6. Radio- og TV signaler
7. Flora, fauna og natur
8. Befolkning og sundhed
9. Socioøkonomiske forhold
10. Værditabsordning
11. Grøn ordning
1. Alternativ placering
I VVM-redegørelsen skal alle alternativer nævnes, ligesom alle forslag der er stillet under idéfasen skal behandles. Hvis nogle alternativer er fravalgt, vil der i VVM-redegørelsen blive redegjort, hvorfor de er fravalgt.
VVM-redegørelsen skal indeholde en oversigt over væsentlige alternativer, herunder en beskrivelse af konsekvenserne ved ikke at gennemføre
anlægget (0-alternativet) samt de vigtigste grunde til kommunens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet.
2. Landskabelig påvirkning
I forbindelse med VVM-redegørelsen skal møllernes påvirkning af det omgivende landskab undersøges, herunder den visuelle påvirkning af
landskabet.
1
I vurderingen vil indgå en beskrivelse af landskabet, dets elementer, struktur og form. Desuden vil der være et afsnit om kulturlandskaber, hvor
emner som områdets historie, vigtige spor i landskabet, arkæologiske interesser og øvrige kulturhistoriske sammenhænge belyses.
Vindmøllernes visuelle påvirkning af landskabet vil blive illustreret gennem visualiseringer. Disse visualiseringer vil blive analyseret i forhold til
vindmøllernes påvirkning af landskabet, herunder vindmøllernes skala i forhold til landskabselementer og møllernes udseende. Visualiseringerne
vil blive foretaget fra både nær-, mellem- og fjernzone. Nabokommunerne vil blive inddraget i dette arbejde.
3. Støj, herunder lavfrekvent støj
VVM-redegørelsen inkluderer støjberegninger. Vindmøllerne skal placeres således at støjgrænserne og afstand til nabobebyggelser overholdes
i henhold til gældende lovgivningen. Nye og moderne vindmøller udsender mindre støj pr. MW end små møller. Reelt set betyder det dog, at
større møller udsender mere støj end mindre møller, hvorfor store møller som udgangspunkt skal placeres længere væk fra beboelse. Dette sikrer, at gældende støjgrænser overholdes.
Støjen fra vindmøller er sammensat af svingninger ved forskellige frekvenser og stammer primært fra møllernes bevægelige dele: rotor, gear og
generator. Udover de vindmølletekniske forhold og afstanden til møllerne afhænger det konkrete støjniveau endvidere af de klimatiske forhold
(vindretning, vindhastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed).
Oplevelsen af vindmøllernes støj påvirkes af niveauet for den generelle baggrundsstøj. Vindmøllers støjemission øges med stigende vindhastigheder, men baggrundsstøjen fra vinden forøges tilsvarende og vil overdøve støjen fra vindmøllerne ved højere vindhastigheder.
Vindmøller, som opstilles i Danmark efter den 1. januar 2007, er omfattet af bekendtgørelse nr. 1518 af 14. december 2006 om støj fra vindmøller. Bekendtgørelsen fastsætter bindende støjgrænser, der har til formål at begrænse den oplevede gene fra vindmøller. Støjkravene skal ikke
kun overholdes på opstillingstidspunktet men i hele møllens levetid. Før opstilling af møller gennemføres der beregninger af støjbelastninger efter retningslinjerne i støjbekendtgørelsen. Alle støjberegninger udføres i programmet ‖Wind-PRO, som er udviklet af Miljøministeriet. Støjen skal
beregnes ved en vindhastighed på 6 m/s, da denne vindhastighed er den mest almindelige. Støjen skal desuden beregnes ved en vindhastighed på 8 m/s, da denne vindhastighed erfaringsmæssigt vil give den mest markante støj. Når der opstilles flere vindmøller sammen, er det den
samlede støjbelastning, der skal overholde Støjbekendtgørelsens krav. Støjgrænserne ved nabobebyggelse er baseret på disse udregninger.
Byrådet kan påbyde, at ejeren af en vindmølle for egen regning udfører støjmålinger:
 når en anmeldt vindmølle sættes i drift
 i forbindelse med almindeligt tilsyn efter loven, dog højst 1 gang årligt, eller
 i forbindelse med behandlingen af naboklager over støj, når kommunalbestyrelsen anser dette for at være nødvendigt.
Påvirkning af lavfrekvent støj
Lavfrekvent støj defineres som støj med en frekvens mellem 20 – 200 hertz. Støjen er kendetegnende ved en dyb brummende lyd fra for eksempel et ventilationsanlæg i en bygning. Myndighederne har ikke fastsat særlige grænseværdier for lavfrekvent støj i støjbekendtgørelsen.
Miljøstyrelsens hjemmeside den 26. oktober 2011:
2
Infralyd er lyd ved særligt lave frekvenser
Infralyd er navnet for lyd ved særligt lave frekvenser. Modsat hvad der tidligere var den almindelige opfattelse, kan infralyd godt høres eller opfattes, hvis den er kraftig nok. Når infralyd er så kraftig, at den opfattes, vil den normalt være generende. Infralyd, der er lavere end
høre- eller føletærsklen, opfattes ikke og kan ikke skade helbredet.
Vindmøller udsender også infralyd fra vingernes rotation. De vindmøller, vi kender i Danmark, har rotorbladene på vindsiden af møllens
tårn, og de udsender så svag infralyd, at den selv tæt ved møllen er svagere end høretærsklen.
Nye regler om lavfrekvent støj fra vindmøller på vej
Miljøminister Karen Ellemann sagde i januar 2011, at der vil blive fastsat grænser også for lavfrekvent støj fra vindmøller. Grænseværdierne
kommer til at indgå i en revision af vindmøllebekendtgørelsen, og de kommer til at gælde for de møller, der anmeldes efter, at bekendtgørelsen er trådt i kraft.
Miljøstyrelsen indleder en teknisk forhøring, hvor grundlaget for de planlagte regler drøftes med eksperter og organisationer forud for den
offentlige høring. Det forventes, at den reviderede vindmøllebekendtgørelse kan sendes i høring til august og træde i kraft i slutningen af
september 2011.
Det forlyder, at en ny bekendtgørelse ligger klar til underskrift hos den nye Miljøminister. Dette kan dog ikke bekræftes via ministeriets hjemmeside.
4. Skygge og refleksioner
Skygge og refleksion behandles i VVM-redegørelsen. En vindmølle kaster skygge, når solen skinner, hvor et areal vil blive ramt af roterende
skygger fra vingerne. De kritiske tidspunkter for skyggekast forekommer især i de tidlige morgen- og sene aftentimer, med lange skygger i større
afstand til vindmøllerne end afstandskravet på 4 gange møllehøjden. Der findes ikke noget lovgivningsmæssigt omkring skyggekast. I stedet
findes en anbefaling om, at naboerne ikke bør belastes med mere end 10 timers reel skyggetid årligt. Hvis en helhedsvurdering viser, at den
bedst egnede placering af møllerne medfører, at de anbefalede 10 timers maksimale skyggekast ikke kan overholdes, kan kommunen kræve
at vindmøllernes drift stoppes i kritiske perioder. Møllerne forsynes da med en detektor så driften stoppes. Et sådant krav kan stilles i den VVMtilladelse, der skal meddeles ansøger.
5. Sikkerhed
Sikkerhed behandles i VVM-redegørelsen. Vindmøllerne placeres som udgangspunkt i stor afstand til boliger, overordnede veje, højspændingsledninger mv. Vindmøllerne vil derfor ikke udgøre nogen sikkerhedsmæssig risiko.
Havari:
Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvende og godkendte vindmølletyper. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles.
Typegodkendelsen skal blandt andet sikre overensstemmelse med gældende krav til sikkerhedssystemer, mekanisk og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Møllerne standser automatisk, hvis der opstår uregelmæssigheder, og ved meget voldsomme vindforhold.
Møllerne er endvidere forsynet med mere end et system, der aktiverer bremserne.
3
Nedfald af is:
Om vinteren kan der under særlige omstændigheder dannes islag på vingerne, når møllen står stille. Overisning ses dog hyppigst i kystområder,
hvor lun og fugtig luft fra havet afkøles i den kolde luft over land.
Møllernes styresystem registrerer, hvis der er ubalance i vingerne på grund af eksempelvis isdannelser, så møllen stoppes og ikke startes op igen
før ubalancen er væk. Dersom isen ikke er smeltet helt bort, vil den almindeligvis blive rystet af, når møllen starter, og falde lodret ned. Der vil
typisk være tale om islag med en tykkelse på 1-2 mm, som på grund af den ringe tykkelse falder ned i små stykker uden at forvolde skader.
6. Radio- og TV signaler
IT- og Telestyrelsen oplyser, at vindmøller kan genere radio- og tv-signaler på samme niveau som høje huse, skorstene og høje træer.
I forbindelse med opstilling af vindmøller på Bornholm, har man undersøgt om vindmøller kan forringe radio- og tv-signaler. I denne sammenhæng er det oplyst, at man ikke på forhånd kan beregne, om der på bestemte lokaliteter vil opstå signalforringelser som følge af opstilling af
vindmøllerne.
Hvis der opstår forstyrrelser, har kommunen ikke hjemmel til at påbyde vindmølleopstilleren at sikre, at eventuelt berørte ejendomme ikke får
forringede modtagerforhold. Der vil i givet fald være tale om en privatretlig sag. Problemet kan eventuelt afhjælpes med at lægge kabel-tv ud
til de berørte ejendomme.
7. Flora, fauna og natur
Det er et krav, at VVM-redegørelsen skal vurdere konsekvenserne for dyre- og plantelivet i området omkring møllerne. VVM-redegørelsen vil
således undersøge, om vindmøllerne påvirker det lokale dyreliv, herunder padder mm. i de omkringliggende § 3-områder, risikoen for kollision
af fugle og påvirkningen af fx råvildt i området.
8. Befolkning og sundhed
Befolkning og sundhed behandles i VVM-redegørelsen. Det vurderes, at vindmøller kan påvirke menneskers sundhed direkte og indirekte af en
række grunde. Blandt de umiddelbart indlysende finder man:
- Støjpåvirkning
- Skyggekast ved naboboliger
Vindmølleprojektet vil overholde lovgivningens gældende afstandskrav til boliger og regler for påvirkning af nabobeboelser med støj og skygge.
4
9. Socioøkonomiske forhold
Socioøkonomiske forhold behandles i VVM-redegørelsen. Ved socioøkonomiske forhold menes der i VVM-sammenhænge grundlaget for et
lokalområdes sociale struktur og erhvervsliv, herunder indtægtsgrundlaget for tredjemand. Det drejer sig ikke om alle socioøkonomiske forhold,
men kun dem, der påvirkes som følge af de forventede miljøpåvirkninger. Typiske emner af relevans er turisme, fritidsinteresser, råstofindvinding,
land- og skovbrugsmæssige interesser, jagt, fiskeri.
Direkte værditab på berørte ejendomme behandles særskilt via den såkaldte VE-lov, der giver mulighed for erstatning efter en individuel vurdering.
10. Værditabsordning
VE-loven (Lov om fremme af vedvarende energi af 27/12/2008) giver mulighed for erstatning til naboer, hvis værditabet vurderes at udgøre
mere end 1 % af ejendommens værdi som følge af opstillingen af vindmøller.
Inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for det offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse skal ansøger
afholde et offentligt møde, hvor der redegøres for mølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende faste ejendomme. Af orienteringsmaterialet skal det fremgå, hvilke ejendomme der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden af den planlagte mølle. Ejere, der
vurderer, at en vindmølleopstilling påfører deres ejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling herfor til Energinet.dk inden 4 uger
efter afholdelse af det offentlige møde.
Ejere af ejendomme, der er beliggende mindre end seks gange højden af den planlagte mølle, skal ikke betale sagsomkostninger for behandling af kravet om værditab på deres ejendom, mens ejere af ejendomme, der er beliggende mere end seks gange højden af den planlagte
mølle, skal betale et gebyr på 4.000 kr. pr ejendom for behandling af kravet. I sager, hvor taksationsmyndigheden tilkendegiver værditabsbetaling, afholdes sagsomkostningerne af opstilleren.
Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering medmindre opstilleren af vindmøllerne og ejeren af den pågældende ejendom i fællesskab indgår en aftale om værditabets størrelse. Krav om betaling bortfalder dog, hvis
værditabet udgør 1 % eller mindre af ejendommens værdi, ligesom beløbet kan nedsættes eller bortfalde hvis ejeren af den faste ejendom har
medvirket til tabet. Yderligere informationer kan findes på energinet.dk.
11. Grøn ordning
Byrådet har mulighed for at søge om tilskud til anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen samt til kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger mv. Formålet hermed er, at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.
Der ydes tilskud med et beløb, som svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver vindmølle.
5
Indsendt af:
Bemærkninger
Dok. nr. 20
Mona Hertel Gunthel
Alslevvej 3a
Karise
Jeg bor Alslevvej 3a og er desværre en af dem der kommer til at skulle
kæmpe imod at kæmpe vindmøllerne bliver sat op her nær min ejendom. Jeg skriver desværre da jeg går stærkt ind for miljø rigtig energi. Jeg
kan bare ikke begribe hvorfor møllerne skal stå på land, da de vil give op
til 50 % mere energi på havet, der vil de ikke genere nogen og kulturen
omkring vindmøllerne på bunden, er god grobund for nye kulturer i havbunden samt nye ynglesteder for dyrelivet i havet.
Jeg ved at min gårdsplads vil være et forfærdeligt sted at sidde da der vil
blive kastet lyd rundt hele døgnet. Vi vil ikke kunne sidde nogen steder
uden susen og motor støj fra møllerne. Bare det der kører en traktor forbi
nu så runger det og kaster ekko rundt, men det er jo kun et øjeblik. En
vindmølle vil være konstant.
Personligt kan jeg fortælle at min nattesøvn vil blive ødelagt, da støjen
om natten er mere intens og lavfrekvens støjen vil være et helvede for
mig grundet et piskesmæld for en del år siden. Nu har jeg endelig fundet
et sted uden uro om natten og kan rent faktisk sove men det bliver desværre slut hvis møllerne bliver sat op.
Jeg har besøgt flere steder i landet for at høre og se hvor meget eller
hvor lidt møllerne larmer. Alle steder er de der bor tæt på møllerne rigtig
kede af dem og fortæller de larmer og ødelægger deres ellers før så dejlige boliger. Jeg vil så sige de møller i kyse larmer rigtig meget.
Et alternativ for vindmøller er jo solenergien den larmer ikke og ødelægger ikke noget for hverken natur eller mennesker dette kunne være en
god start og et rigtig godt valg til en god og bedre Faxe kommune som
tænker på borgerne og deres liv og støjen omkring dem, vi har jo valgt at
bo i Alslev netop på grund at roen og den smukke natur her.
Jeg håber virkelig i vil tage mit brev seriøst og tænke en ekstra gang over
møllerne og hvilke konsekvenser det får for os her i Alslev.
Vi vil gerne gøre indsigelse mod jeres planer om at opføre kæmpevindmøller tæt på Karise. Vi bor selv tæt på 4 vindmøller af noget mindre karakter, end dem som I har planer om at opføre, så vi ved, hvor generende de kan være og ønsker ikke for andre at større vindmøller skal opføres
på landjord – de hører til på havet, hvor ingen er generet af dem.
Dok. nr. 21
Tina Svane og Brian
Jensen
Køgevej 60
4653 Karise
Dok. nr. 22
Stine Pedersen
Eskilstrupvej 25
4683 Rønnede.
Hermed en tilkendegivelse om utilfredshed ang. vindmøller i Alslev.
Jeg kan ikke forstå, at så store møller skal stå på landjorden. De hører til i
vandet. Derudover er der mange, der vil få gener af så store modeller.
Der er både lys/skygge gener og lydgener. Jeg er i princippet for miljørig-
Forvaltningens bemærkninger
og indstilling til Byrådet (Markeret med FED tekst.)
Alternativ placering: Hav
Støj
Befolkningens sundhed
Projektet er ansøgt ud fra lovgivningens og kommuneplanens muligheder for at opstille vindmøller på land.
Solenergi er også en mulighed, men det ligger uden for
dette konkrete vindmølleprojekt.
Alternativ placering: Hav
Alternativ placering: Hav
Støj
6
Dok. nr. 23
Susanne Jørgensen
Jørslevvej 22
4653 Karise
Dok. nr. 24
Jørn Helder
Barup
Stevns Kommune
tig strøm, men man bør stadig tage hensyn, så det ikke bliver til gene. Jeg
har selv en hobby-vindmølle stående 100 meter fra vores grund. Denne
har jeg ikke nogen problemer med, da denne ikke generer. Men den er
også kun 25-30 meter høj. 120-150 meter høje møller er en helt anden
snak. Håber planerne blir droppet.
Jeg gør hermed meget stor indsigelse imod at placere en KÆMPE vindmølle bag ved Alslev by.
Jeg bor bestemt IKKE i gåafstand til Alslev by. Jeg har en stor gammel
skov mellem mig og Alslev by og alligevel vil jeg kunne SE møllen i horisonten hver gang jeg er på min daglige luftetur med hunden. Jeg ved heller
ikke om vi her i huset er overfølsomme over for de LYDE som møllen laver i
drift, LYDE som elefanter måske kan høre, men som vi mennesker ikke kan
høre bevist. Det kan koste kommunen SYGEDAGPENGE med de LYDE, har
man overvejet det? Man glemmer jo at indregne ekstra transportudgifter
til skolebørn, når man regner på besparelser ved lukning af skoler, den
højre hånd aner ofte ikke, hvad den venstre laver.
Disse kæmpe store møller er beregnet til de store vider som USA, Kina og
Rusland har på land, eller ud på vandet, men stadig laver de lyde som vi
mennesker ikke trives ved, så de skal langt ud. Er godt klar over at det er
væsentlig dyre at vedligeholde møller på vand, men igen, hvad koster
det i sygedagpenge, når mennesker ikke trives, når folk ikke kan sælge
deres huse fordi de ligger klods op ad en så stor mølle, jeg er da slet ikke i
tvivl om, hvad min gård ville miste i salgsværdi, hvis det var min nabo som
ville bygge sådan en kæmpemølle, Danmark er ganske enkelt for lille
arealmæssigt, se det dog i øjnene.
Hvis det bliver tilladt med sådan et kæmpemonstrom som kan ses mile
vidt omkring, blegner alle de love, som forbyder os alle dit og dat af hensyn til naturen.
Hvis det bliver tilladt med sådan et kæmpemonstrom som den kæmpemølle, så kan kommunen heller ikke nægte mig at bygge hus tæt på skoven, for den KÆMPE mølle kommer også synsmæssigt meget tæt på den
skov jeg gerne vil bygge tæt ved.
Undertegnede skal herved gøre indsigelse mod opsætningen af tre
kæmpe vindmøller på Carsten Boserups jord til stor gene ikke kun for
nærområdets beboere, men til skade for hele området incl. Karise samt
omliggende (små)byer. Det kan undre at Faxe Kommune pga. økonomisk
egen vinding for en enkelt person naturligvis sekunderet af efterfølgende
(direkte eller indirekte) kommunal økonomisk gevinst vil bidrage til at ødelægge området.
Skygge/refleksioner
Landskabelig påvirkning
Støj
Skygge
Befolkningens sundhed
Alternativ placering: Hav
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Det forhold, at Planloven giver mulighed for at opstille
store vindmøller i landskabet, medfører ikke at samme
planlovs landzonebestemmelser sættes ud af kraft.
Støj
Skygge
Landskabelig påvirkning
Flora, fauna og natur
Socioøkonomiske forhold
7
Dok. nr. 25
Marianne Bjerre og
Nils Skov Jørgensen
Ligustervej 3
4653 Karise
"The answer my friend, is blowing in the wind"
Hermed vil jeg benytte min demokratiske ret til på det kraftigste at protestere mod opsætning af kæmpevindmøller på Alslevgårds jorde og alle
andre steder i Faxe kommune. Sådanne møller hører hjemme på havet
langt fra land i områder med tilstrækkelige vindforhold.
Argumenterne mod opsætningen er ret enkle og umiddelbart forståelige:
1) FORHISTORIEN - ÆNDRINGER I LANDSKABET / MILJØET ifølge
http://www.antung.dk/ citat: "Faxe kommunes teknik- og miljøforvaltning
skrev den 6. februar 1998 om Forslag til lokalplan 400-13, Vindmøller ved
Alslevgård bl.a.:
- at Storstrøms Amt gjorde indsigelse mod forslaget. Amtet mente, at lokalplanforslaget ikke var i overensstemmelse med regionplanen,
- at amtet i den nuværende regionplan ikke har åbnet for opførelse af
vindmøller i området med en navhøjde på 60 meter samt,
- at amtet mente, at vindmøller i den højde vil dominere landskabet, herunder bl.a. også til Alslev Kirke.
Med det som begrundelse meddeler Faxe kommune så den 6. februar
1998, at de har opgivet at gennemføre lokalplanen.
Der er nu forløbet 13 år siden de ―kun‖ 60 meter høje vindmøller på Alslevgårds jorder blev nægtet. Amterne er i mellemtiden væk, og sådanne
sager henhører nu direkte under kommunerne.
Nu dukker der så atter en tilsvarende ansøgning op fra ejeren af Alslevgård, men denne gang for 3 vindmøller på højder ikke på 80 men på
hele 150 meter i totalhøjder, og samtidig ansøger en anden storlandmand om et tilsvarende projekt andet steds i Faxe kommune.
I mellemtiden er der kommet en lov på området i 2008, der fastlægger
vilkårene for sådanne vindmøller, og herunder også for, at de fortrinsvist
skal placeres for mindst mulig gene at omgivelserne.
Hvis 60 meter høje vindmøller (til vingenav) ville skæmme landskaberne i
1998, som Amtet lagde til grund for sin indsigelse, hvad ville 150 meter
(totalhøjde) så ikke have skæmmet dengang?
Møllerne er i udseende og i afgivelse af støj og skyggekast ikke blevet
mindre skæmmende for landskaberne, og det vil nu være spændende
at se, om Erhvervs- og kulturudvalget i Faxe ser på forholdene med helt
andre briller eller sådan, som Amtet gjorde ved deres indsigelse i 1998?
Landskaberne som sådan har næppe ændret sig signifikant i disse 13 år."
Har kommunen undersøgt sagen?
2) SUBSONISKE LYDE - Der arbejdes i øjeblikket (juni 2011) med indførelse
af lavere grænseværdier for subsoniske lyde fra vindmøller. Kommunen
skal tage højde for denne udvikling inden der kan opsættes møller af den
Alternativ placering: Hav
Forhistorien 1997 - 1999
Forslag til lokalplan 444-13 gav mulighed for tre vindmøller
med en navhøjde på 60 meter (Totalhøjde over 80 m).
Indsigelse fra bl.a. Storstrøms Amt førte til nyt planforslag.
Forslag til lokalplan 444-15 gav mulighed for fire vindmøller med en navhøjde på 45 meter (Total ca. 65-70 m). Der
kom indsigelser fra Roskilde Stiftsøvrighed, Alslev Menighedsråd, Storstrøms Amt og flere naboer. Forhandlinger
med myndighederne førte til endnu et lokalplanforslag.
Lokalplan 444-18 gav mulighed for tre vindmøller med en
navhøjde på 45 meter – rykket længere mod nord. Der
kom indsigelser og senere klager til Naturklagenævnet fra
Alslev Menighedsråd og naboer.
Naturklagenævnet kendte lokalplanen ugyldig, - alene
fordi planen var i strid med kommunens overordnede
vindmølleplanlægning i kommuneplanen. Storstrøms Amt
og Stiftsøvrigheden havde ikke længere indvendinger
imod planen.
Problemet var, at en lille, eksisterende mølle 650 m væk
ikke indgik i den planlagte, nye klynge.
Fakse Kommune fulgte aldrig op på sagen, da den saneringsordning, der var en del af økonomien i projektet,
udløb.
Landskabelig påvirkning
Landskabet er i dag stort set det samme, men møllerne er
blevet større – og lovgivningen er fulgt med denne udvikling. Det seneste vindmøllecirkulære fra 2009 gælder for
møller op til 150 m.
Støj
8
foreslåede størrelse, da de helt sikkert ikke overholder de nye grænseværdier for subsonisk støj! Kommunen går vel også ind for begrænsning
af støjforurening fra vindmøller? Luftstøjen fra vingerne vil sikkert også
kunne høres milevidt omkring for så store møller. Hvor langt omkring kan
det egentlig høres/fornemmes? Har kommunen undersøgt sagen?
3) LYSREFLEKSER OG SKYGGEEFFEKTER - Jo højere vindmøllerne er, jo længere væk sendes lysreflekser og skyggeeffekter fra møllevingerne. Kan
disse reflekser og skygger være til gene eller måske lige frem til fare for
trafikken? Har kommunen undersøgt sagen?
4) ØKONOMISKE ASPEKTER - Det er et udenlandsk firma, ejeren af Alslevgård som høster de væsentlige økonomiske fordele og ikke lokalbefolkningen. Elprisen stiger faktisk for hver opsat vindmølle! Disse Kæmpemøller
gavner de få, men er til last for de fleste! Vindmøller i denne størrelse hører rettelig til langt til havs i større vindmølleparker, hvor den samlede
energiproduktion virkelig kan batte noget! Cost-benefit analyser over
produceret el, vindprognoser for området og den reelle samfundsværdi
af kæmpevindmøllerne ved Alslevgård er jo interessant, men findes der
undersøgelser om det? Hvem har lavet sådanne undersøgelser, og på
hvilke præmisser er de lavet? Kan befolkningen blive informeret om resultaterne? Hvis vindmøllerne nedsætter værdien af fast ejendom i området, måske på grund af landskabsændringer, støjgener og lyseffekter/skyggeeffekter, hvad vil kommunen så gøre .... ingenting? Derfor ønsker borgerne som ejer fast ejendom ikke disse møller opstillet! Det er kun
personen som ejer grunden, hvor møllerne skal stå som kommunen støtter! Er det derfor man stiller borgerne i udsigt, at de kan købe såkaldte
andele af møllerne, som et plaster på såret? Hvordan har kommunen
undersøgt disse aspekter, og hvad er man kommet frem til?
5) DEMOKRATI - Hvilke politikere i Faxe byråd støtter opsætningen af møllerne, og hvad er de nøjagtige argumenter for denne støtte? Ville I selv
have en kæmpevindmølle beliggende mellem 500 m - 5000 m fra jeres
bolig? Vi håber I vil bryde den fremherskende tavshed om emnet og fortælle vidt og bredt om, hvorfor I elsker kæmpevindmøller så højt! Hvorfor
skal de findes på land i en østsjællandsk kommune i et område kendt for
sit smukke landskab? Hvorfor vil I flytte endnu flere bygværker og dermed
industri (energiproduktion) ud i det åbne land? Hvordan tror I turister har
det med at se dele af kæmpevindmøller dukke op i horisonten fra alle
mulige smukke udsigter i kommunen? Hvordan kan det være, at det er
vindmølleindustrien som laver jeres informationsmateriale? Hvorfor har I
ikke som ansvarlige politikere og embedsmænd sørget for, at der er
"gennemsigtighed", god tid og langt bredere borgerindflydelse i proces-
Skygge/refleksioner
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Køberetsordningen er én af flere statslige ordninger, der
bl.a. har til formål at øge den lokale accept af vindmøller.
Ansøgers konsulent, Rambøll har udarbejdet udkast til
debatfolderen, hvorefter kommunen har kvalitetssikret
indholdet. Denne metode anvendes i lokalplansager og i
VVM-sager for at optimere kommunens ressourcer. De9
Dok. nr. 26
Arne Dyrholm
Tågerupvej 37
4653 Karise
Dok. nr. 27
Jimmy Hansen
Alslevvej 3A
4653 Karise
sen, ud over det som I skal ifølge loven? Hvorfor inddrager I ikke alle
kommunens borgere?
Argumenterne for opsætningen er så vidt jeg kan se især knyttet til privatkapitalistiske interesser, og "at have den rette samfundsindstilling til vindenergi, klima og miljø". Har kommunen foretaget en sammenligning af
argumenterne for og argumenter mod opstillingen af kæmpevindmøllerne? Hvordan ser denne sammenligning ud, og hvad viser den?
Er det egentlig ikke lige meget at regulere byggeriets højde etc. med
lokalplaner mv. i kommunen, hvis vi alle sammen påtvinges en udsigt til
bygværker som kæmpevindmøller omtrent svarende til 3/4 af højden på
pylonerne på Storebæltsbroen? Kan I ikke selv se, at der er proportioner til
forskel? Hvad tror I folk med udsigt til møllerne vil tænke, når de skal ansøge kommunen om at bygge en carport eller en udestue?
God vind med at flytte kæmpevindmøllerne ud på havet!
Nu må vi høre at KÆMPEVINDMØLLER ikke kan genbruges eller bortskaffes
på miljømæssig forsvarlig måde. Er det ikke endnu et problem?
De (møllerne) gavner jo kun den tid de laver strøm! Produktion-opstillingvedligeholdese-nedtagelse og bortskaffelse er sjældent miljøvenlig.
Dertil kommer påvirkning af naboers helbred og glæde ved at bo på
landet som vanskeligt om overhovedet muligt kan gøres op i penge
Hvem tjener på dette projekt? European Wind Farms A/S og Godsejer
Carsten Boserup.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvordan kan I i Faxe Kommune
tænke på at trække et sådan projekt ned over hovedet på beboere
omkring Alslev.
Ejendommen Alslevvej 3A hvor vi bor kommer til at være én af de ejendomme der kommer til at ligge tættest på møllerne.
Vi har været nede i Kyse og besigtige de tilsvarende møller, der er søgt
om at stå i Alslev. Da vi stod i vejkanten i Kyse, havde vi samme afstand
op til møllerne som det hus der lå ca. 70 meter til venstre for os. Det var en
frygtelig oplevelse at tænke på de stakkels beboere der boede i ejendommen, møllerne lyder som et fly i luften, dog afbrudt ca. hver andet
sekund når en vinge passere tårnet. Monotomt og hele tiden. Det tager
fuldstændig modet fra mig hvis det kommer til at ske her i det pragtfulde
landskab omkring Alslev.
Jeg har endnu ikke mødt nogen naboer til møller der ønsker dem. Senest
har jeg i sidste uge i arbejdsøjemed, besøgt en ejendom i Vetterslev ved
Ringsted. Der stod en ældre mølle ca. 550 meter fra ejendommen. Møllen
er ca. 30 meter høj. Beboeren på ejendommen var meget generet af
møllen som han sagde ‖kan man ikke høre den ude, kan man høre den
batfolderen ville ikke være blevet anderledes, hvis kommunen selv havde skrevet den – bl.a. ud fra ansøgers
informationer om projektet.
Det er kommunens opfattelse, at der har været rigeligt
med tid til at indsamle kommentarer, forslag mv. Det vidner denne hvidbog om.
Den overordnede ‖sammenligning‖ ligger i lovgivningen,
som indikerer, at det generelt er i samfundets interesse at
opstille vindmøller på land. VVM-redegørelsen skal afdække, om der er særlige forhold i dette tilfælde, der
kan medføre, at møllerne ikke bør opstilles.
Bortskaffelse af vindmøller efter endt drift
Befolkning og sundhed
Støj
Landskabelig påvirkning
10
inde‖. Der er vel at mærke over 10 gange møllens højde mellem mølle og
ejendommen.
Så er det muligt at tænke: Der er jo nogle lydgrænser, der skal overholdes, men det ændrer ikke på, at hvis man skal høre en brummen, hylen
eller summen dag og nat, kan jeg ikke finde ord for, hvor meget vi vil væk
fra vores før så dejlige hjem, fordi al hygge er taget bort - vi får oven i
købet ca. 30-50 % mindre af ejendomsværdien ved salg, fordi møllerne
står i bag haven. Det er en meget høj pris både psykisk og økonomisk vi
kommer til at betale for kommunens ambitioner om alternativ energi.
Jeg vil gerne af egen lomme, tilbyde at montere lydudstyr på jeres egne
boliger som larmer lige nøjagtigt de 42 db som møllerne vil støje her på
ejendommen. Udstyret vil selvfølgelig være tændt 24/7/365, i ringer bare
til undertegnede.
Dok.nr. 61
Dok. nr. 28
Agnete og Ingvald
Holmefjord
Alslevvej 7A
4653 Karise
For en uge siden tilbød jeg at opsætte udstyr på i Jeres bolig, så i kunne
føle og høre, hvad det er I er ved at gøre vores hjem. Der er ingen der har
henvendt sig, hvilket jeg syntes er lidt mærkeligt. Det var da en oplagt
chance for at finde ud af, hvad det er I er ved at tvinge ned over hovedet os. Det kan i øvrigt slukkes hvis det generer for meget - det vil vi ikke
have mulighed for at gøre med møllerne.
Jeg vil på det kraftigste opfordre alle, der er med i beslutningsprocessen,
til at forhindre at der komme møller op så tæt på naboer. De skal ud på
havet hvor de hører til.
Vi skriver dette brev i protest mod opsættelsen af de store vindmøller ved
Alslev Kirke og sogn. Normalt er vi for vindmøller – men i et sådan omfang
og størrelse, tæt op af en lille landsby og kirke – for øvrigt en af få små
landsbyer i Danmark uden mange udflytninger af gårde rundt om kirke
og gadekær, er vi selvfølgelig meget imod opførelsen.
Vi har nu i 25 år boet i Sydfrankrig – og længe søgt Danmark tyndt for at
finde et fredeligt sted at tilbringe vores otium. Endelig fandt vi stedet – et
gammelt hus beliggende tæt op af kirke og gadekær i Alslev. Huset er fra
ca. 1547-1597 ud fra Nationalmuseets oplysninger. Huset er ikke fredet,
men vi gør vores for at det vil blive bevaret i dets oprindelige udseende.
Vi købte huset i 2007, og var – og er meget glade for stilheden og freden i
og omkring huset. Vi prøver at lave en gammel landsbyhave omkring og
op af kirkemuren der omkranser vores grund. Vi er begge glade for at
arbejde i vores atelier på 1. sal med direkte udsigt over de marker, hvor
de store møller tænkes opsat.
Det vil sige både udsyn, støj, lysreflekser og ophøjet ro vil blive spoleret.
Derfor vil vi oprigtigt bede Faxe Kommune om omtanke og indblik i stør-
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Alternativ placering: På havet
Kulturmiljø
Støj
Skygge/refleksioner
11
Dok. nr. 29
Britta Kølliker
Alslevvej 11
4653 Karise
relsen af disse gener - ikke blot for os, men hele det lille samfund omkring
Alslev Kirke.
Tre gigantiske vindmøller ved Alslev vil have en enorm uheldig effekt på
hele området ved Alslev. Disse vindmøller, som præsenteres som et samfundsmæssigt gode, kan man på ganske mange områder sætte spørgsmålstegn om det gode ved.
Møllerne vil ved deres tilstedeværelse ikke langt fra vor ca. 750 år gamle
kirke betyde et voldsomt kulturtab. Kirken har igennem århundreder været det kirkelige og kulturelle samlingspunkt i landsbyen. Nu mener nogle
tilsyneladende, at kirken og kirkegården i fremtiden skal udsættes for konstant støj og blink fra roterende møllevinger. Farvel kirkefred! Vi er mange,
der mener, at det vil være en skændsel mod egnens kultur og historie.
I den forbindelse vil det være på sin plads også at gøre opmærksom på
Alslevs ligeledes historiske betydning. Landsbyen Alslev er ret unik, idet
den som få andre har beholdt sit oprindelige landsbypræg med tætliggende gårde og huse, gadekær, fredet klokkerhus osv. Dette idylliske
miljø har kunnet bestå i flere hundrede år, fordi der kun har været få udflyttergårde i Alslev. Men med støjende kæmpemøller i umiddelbar nærhed vil det være slut med den historiske landsbyidyl.
Sidst men ikke mindst er der spørgsmålet om menneskene, som bor i Alslev. Hvis projektet bliver til virkelighed, skal de i fremtiden tåle konstant
vindmøllestøj — dag og nat — både højfrekvent og lavfrekvent støj. I øvrigt er der det kuriosum ved vindmøllestøj i det åbne land, at lovgiverne
mener, at vindmøllestøj på 44 db er i orden på landet om dagen, mens
der for al anden støj for eksempel trafikstøj i byerne eller industrianlæg
ikke kan tolereres en højere grænse end 35 db, hvilket er det samme, som
man blandt andet har for vindmøller i Sverige. Den lavfrekvente støj, som
er værre om natten end om dagen, og som der hidtil ikke har været
grænser for, er der nu blevet fastsat en grænse på 20 db for i lighed med
hvad der gælder for industrianlæg. Dette vil kunne forventes at få indflydelse på de fremtidige afstandskrav til beboelse.
Men konstant støj fører til stress, og stress kan føre til svækkelse af immunsystemet, alvorligt sundhedstab og kroniske sygdomme. Dette er påvist i
flere lande, og selvom vindmølleindustrien prøver at bagatellisere dette,
er det et sundhedsfagligt faktum, at støj fører til stress, og konstant stress
fører til sygdom.
Endelig er der de økonomiske aspekter for de berørte parter, som er ganske forskellige og derved også ret interessante at se nærmere på.
Vindmølleopstillerne ønsker at opstille deres industrianlæg — for det er i
realiteten det, møllerne er — fordi de derved kan tjene mange, rigtig
Landskabelig påvirkning
Socioøkonomiske forhold
Kulturmiljø
Støj
Skygge/refleksioner
Landskabelig påvirkning
Støj
Befolkningens sundhed
12
Dok. nr. 31
Stevns Kommune
mange penge blandt andet ved, at vi alle skal betale overpris for den
strøm, der leveres. Samtidig med at disse private vindmølleejere, som tillige får yderligere tilskud fra staten (også betalt af skatteyderne), altså kan
score kassen, medfører deres forretning, at andre menneskers liv forpestes, og at disse andre tvinges til at acceptere, at deres ejendom værdiforringes. Der tales om erstatninger, men disse erstatninger er, når man
undersøger spørgsmålet nærmere, helt illusoriske.
Vindmølleindustrien ønsker at få så let og billig adgang til at opstille møller
som muligt. At de generer mennesker, er for industrien helt ligegyldigt. Her
er det også og helt udelukkende et spørgsmål om profit på andres bekostning. Vindmølleindustrien får enorme tilskud fra det offentlige for at
kunne klare sig i sit såkaldte internationale eksporteventyr. Det gør det
unægteligt lettere at konkurrere med det store udland, når man har den
danske stat og tvangsudskrevne midler fra alle danske el-kunder i baghånden.
For os andre, som måske i fremtiden skal leve med disse industrianlæg,
betyder det et stort kulturtab, stress, eventuel sygdom, væsentlig værdiforringelse af ejendom og måske helt manglende mulighed for at sælge.
Der er en åbenlys uretfærdighed i, at nogle borgere — et uheldigt mindretal - i dette land bliver udset til at skulle bære alle generne ved den
planlagte udbygning med kæmpevindmøller på land. Store vindmøller
hører til ude på havet, hvor de ikke generer mennesker og forårsager
sygdom, også selvom det er dyrere at opstille og servicere dem dèr. Det
er den pris, som alle danske samfundsborgere må deles om at betale.
Det er mest retfærdigt for alle, og det må vindmølleindustrien og lovgiverne bringes til at forstå.
I realiteten er det sådan, at vindmøllelovgivningen både med hensyn til
finansiering og opstilling af møllerne er fuldstændig forældet i forhold til
de møllestørrelser, vi taler om i dag. Dette emne burde især Christiansborg politikerne interessere sig langt mere for end de gør, og dette gælder også for de lokale politikere. Danmark er i virkeligheden for lille og for
tæt bebygget til at kunne rumme kæmpevindmøller på land.
Stevns Kommunes Plan- og Teknikudvalg behandlede sagen den 20. juni
2011, hvor det blev besluttet at
1. at Faxe Kommune anmodes om i VVM-redegørelsen specielt at medtage undersøgelser vedr. støjbelastning og risiko for skyggevirkninger for
beboerne øst for vindmølleområdet ved Turebylille, og
2. at Faxe Kommune anmodes om snarest at indlede et samarbejde med
Stevns Kommune om en landskabelig vurdering af opstillingsmulighederne i det udpegede område ved Turebylille, med hensyn til
Socioøkonomiske forhold
Værditabdsordning
Det seneste vindmøllecirkulære fra 2009 gælder for møller op til 150 m.
Støj
Skygge
Landskabelig påvirkning
13
Dok. nr. 32
Henrik Steen Hansen
Drosselvej 26
4653 Karise
Dok. nr. 33
Allan Larsen
Kildevej 2C
4653 Karise
Dok. nr. 34
Lone og Jes Madsen
Præstemarksvej 5
4653 Karise
opstillingsmønster og forholdet til øvrige vindmølleklynger/-grupper og
øvrige landskabselementer.
Jeg vil gerne klart markere, at jeg er meget stor modstander af dette påtænkte projekt, fordi det simpelthen er til stor gene for lokalbefolkningen.
Der er mange forhold, som vil påvirke vor hverdag, såfremt dette forslag
vedtages, herunder støj, lysglimt og ikke mindst det forhold, at vi alle
rammes ganske alvorligt på vor værdi af vore faste ejendomme.
I forvejen er omsætning af fast ejendom på et minimum og der udstedes
stort set ingen lånetilbud.
Vedtages ovennævnte forslag, så er sikre på, at vi er stavnsbundet til vor
bopæl - det vil være helt umuligt at sælge ejendomme i vort område.
Jeg skal påpege, at jeg er af den opfattelse, at såfremt dette forslag
vedtages, at byrådet faktisk kan gøres erstatningsansvarlig - jeg agter i
hvert fald at forbeholde mig mine rettigheder i den henseende.
Jeg beder om, at der lyttes til lokalbefolkningen og at forslaget derfor
pilles af bordet!
Udseendet - Udsigten til de foreslåede vindmøller vil totalt spolere et af de
få steder der er tilbage i kommunen med fantastiske landskabelige værdier. Det er da helt O.K. med vindmøller, men denne størrelse møller hører
kun til et sted; på havet.
Støjen - Det er helt fint, når Delta, som jo absolut er i lommen på vindmølleindustrien, melder ud med en støjgrænse for lavfrekvent støj, som ligger
langt under de tilladte grænseværdier. Man kan jo sagtens få den tanke,
at det er derfor Ålborg Universitets akustikafdeling trak sig fra samarbejdet
med Delta, idet de åbenbart fandt dem for useriøse. Realiteten er, at
beboerne, de få steder, hvor denne størrelse vindmøller er opført, har
gener med lavfrekvent støj i op til 5 km's afstand, nogle få har endda en
hotline til Siemens, så møllerne kan standses ved ekstreme lydpåvirkninger.
Da Faxe kommune anbefaler en afstand på kun 600 m, kunne det godt
være at det var lidt kløgtigere, at søge oplysninger om afstandsgenerne,
på de få steder hvor denne møllestørrelse allerede står, i stedet for at
ødelægge tilværelsen for beboerne i flere hundrede boliger beliggende i
nærområdet.
Det er set med mine øjne, kun et spørgsmål om 'ussel mammon' til kommunen og den pågældende lodsejer - den sunde fornuft mangler.
Hvorfor op til 150 meter høje havvindmøller ved Alslev? Et af de steder i
Danmark, det blæser mindst og deraf manglende effektivitet af vindmøllerne. Havvindmøller hører til på havet og ikke på land tæt på beboelse
og i et dansk kulturlandskab med dyrkede marker, små landsbyer og
Støj
Skygge
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Planlægningen er som udgangspunkt erstatningsfri regulering, men med værditabsordningen er er for første
gang åbnet mulighed for at søge erstatning for tabt
ejendomsværdi.
Landskabelig påvirkning
Støj
Skygge
Alternativ placering: Hav
14
Dok. nr. 52
Jack Andersen og
Line Pedersen
Tågerupvej 8
4653 Karise
spredt bebyggelse med huse og gårde indenfor nogle få hundrede meter fra vindmøllerne.
Gener som lys/skygge og genskin fra møllevingerne vil især genere beboere øst for møller ved solopgang og solnedgang, som ellers er daglige
naturoplevelser, når man bor på landet. Støjgener (især lavfrekvent støj)
generer tilsyneladende i en radius af op til 3-4 km og rammer derfor endnu flere borgere i Faxe kommune, hvis der bliver opstillet vindmøller ved
Alslev.
At en lodsejer kan tjene på at tillade opstilling af vindmøller på sine marker vil betyde at mange andre borgere i området kommer til at tabe på
deres ejendomme ved et salg eller måske bliver de stavnsbundet til deres
ejendom, for hvem vil bo i nærheden af 2-3 120 – 150 meter høje vindmøller? Vil du?
Vi kan nok hurtigt blive enige om, at vi skal forsøge at blive uafhængige
af kul, olie og gas, men ikke på bekostning af at nogle sagesløse borgere
får deres tilværelse og økonomi ødelagt, fordi de er så uheldige at bo i et
af de områder, hvor kæmpevindmøllerne skal opstilles. Hvis der intet alternativ var, kunne man måske forsvare en opsætning, men i dette tilfælde er der et særdeles brugbart alternativ og endda en løsning, der vil
producere betydelig mere energi. Hertil kommer, at det jo ikke er en
ulempe der påføres borgerne i nogle få år, men derimod kan man forvente at møllerne vil stå der i måske 30 – 40 – eller 50 år.
Vi har med beklagelse taget imod beskeden om planerne med at sætte
havvindmøller op ved Alslev.
Efter at vi har hørt om projektet har vi undersøgt og læst meget om så
store vindmøller og deres betydning for de personer som bor i nærheden.
Der har tilmed været arrangeret en tur til Langeland og Tåsinge for at vi
med egne øjne kunne se havvindmøllerne og ikke mindst høre, hvilken
påvirkning det har haft på borgere, der bor i nærheden. Borgerne var
meget påvirkede af skyggekast og ekstrem støj fra disse vindmøller - både dag og nat. Det var meget skræmmende at høre, hvor meget det
sænkede deres livskvalitet, at have havvindmøIler som naboer.
Efter at have læst utallige undersøgelser og hørt mange påstande om
lavfrekvent støj og set, at der er "sikkerhedszoner" på op til 3 km i andre
civiliserede lande som bl.a. Frankrig, England og Australien, bliver man
kun endnu mere bekymrede for helbred og ønsket om at blive boende i
Faxe Kommune er tvivlsomt.
Vi har foreslået, at Faxe Kommune går foran med et godt eksempel og
sætter solceller op på kommunens bygninger - som det er gjort i Skive
Kommune med stor succes. I skriver selv i jeres Klima- og Energiplan, at I vil
Skygge/refleksioner
Støj
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Støj
Skygge
15
Dok. nr. 53
Merete Wiid og
Erik Petersen
Alslevvej 6
4653 Karise
gå foran og vise det gode eksempel.
Der er i hvert fald ingen tvivl om, at havvindmøller udnyttes bedst på havet - og der er jo så meget af det, så sæt dem ud, hvor de ikke generer
kommunens borgere. Lad opfordringen gå videre via Kommunernes
Landsforening ind til Christiansborg.
Efter mailkorrespondance med Klima- og Energiministeriet og Miljøministeriet er det kommet frem, at kommunerne er blevet bedt om at finde
plads til vindmøller med en samlet effekt pa 75 MW. Der blev dog fundet
plads til 1.000 MW, mere end 10 gange så meget som krævet. Derfor var
svaret fra Arkitekt Janne Christensen fra Miljøministeriet, at selvom nogle
af områderne skulle falde fra i forbindelse med lokalplanlægningen, så er
aftalen som KL indgik i forbindelse med energiaftalen 2008-2011 mere end
overholdt.
Der er derfor ingen problemer med, at fjerne åT-14 fra lokalplanen - se nu
tiden an og vær borgernes advokat. Husk, at 3 MW-møller er allerede
forældet. Næste generation møller er større endnu, helt op pa 6-8 MW.
Hvis I ønsker at lave et udkantsdanmark, så er havvindmøller på land en
god måde at gøre det på.
Ingen vil købe et hus i nærheden af så store møller. En liebhaverejendom
på Langeland som inden møllerne kom op var sat til salg for 6,5 millioner,
er nu sat ned til 3,7 mio, og er stadig ikke solgt.
Solceller på land, vindmøller på vand, så har vi et yndigt land.
Om 5 år vil flere få åbnet øjnene for solceller, idet de bliver mere og mere
effektive. I Danmark har vi både solcelle-fabrikker, håndværkere til at
sætte dem op og masser af sollys som vi bør udnytte mere. Den støjfri
grønne energi.
Vi i Tågerup, Bonderød, Alslev og omegn er i gang med at lave et solcelle-projekt og der findes masser af forhandlere som er meget interesseret i
at fremvise og sælge deres produkter, bl.a. Dansk Solenergi i Holeby som
kan levere solcellerne uden opsætning og vi kan få lokale håndværkere
til at sætte dem op. Se det giver lokale arbejdspladser og vækst i kommunen, i modsætning til vindmøllerne fra European WindFarms.
Hvis I vil høre mere om det lokale solcelle-projektet er I velkommen til at
kontakte os på ovenstående mail eller telefonnummer.
Som nabo til den ansøgte vindmøllepark ved Alslevgården, vil vi nu komme med denne indsigelse. Efter vores opfattelse vil disse kæmpe havvindmøller ødelægge vores dejlige natur, sådanne møller hører ikke til i
det åbne land, men langt ude på havet.
Vores ejendom er beliggende ca. 800 m øst for den nordligste mølle, det
vil betyde at hele vinterhalvåret vil vi få skygger, som inde i huset vil virke,
Alternativ placering: Hav
Der er tale om en energiaftale, der løber til 2011. Både
den forrige og den nye regering arbejder med nye målsætninger om at øge andelen af strøm fra vindmøller.
Landskabelig påvirkning
Skygge
16
som om vi var på "diskotek".
Vores frygt går også rigtig meget på den støj disse hav møller udsender.
Støjen måles ikke med bygninger som baggrund, men i det åbne land. Så
den støj der kastes tilbage tages ikke med i beregningerne. Dette gælder
den højfrekvente støj, den lavfrekvente støj er der endnu ingen grænser
for. Denne støj forplanter sig helt ud til 3-4 km., og er meget skadelig for
helbredet.
Vi i det åbne land burde have samme støjgrænser som i byområder.
Et eksempel på 3 nye hav møller opført mellem Fuglebjerg og Slagelse.
Her stod 4 små møller. Da der blev søgt om opførelse af de nye hav møller ca. 200 m længere væk fra nabo, var der ingen indsigelser mod disse,
fordi de gamle møller ikke generede naboerne, det fortryder de rigtig
meget i dag.
På adressen Lystagertorpvej 5, 4270 Fuglebjerg, som ligger 895 m fra
ovennævnte møller, kan man høre møllerne i stalden, selvom ventilationen kører, i maskinhuset, som er af stålplader, "brummer" det konstant, og
i stuehuset, som ligger "gemt" bag de andre bygninger på gården, støjer
det også meget.
Vores stuehus har front mod de påtænkte hav møller, og vi vil meget nødig udsættes for de samme gener/støjhelvede.
Ligeledes opfatter vi det som et problem, at det er samme firma, som
Bregentved har som "hjælper" ved ansøgningen, som også skal lave VVM
redegørelse. Man læner sig op af firmaet "Deltas" og slet ikke kigger på
andres resultater f.eks. Aalborg Universitet og udenlandske målinger, som
ikke er sammenfaldende med Delta.
To af de planlagte hav møller ved Alslevgården skal ikke producere for
fuld styrke, fordi så kan de ikke overholde gældende støjgrænser. Hvordan skal vi, som naboer kunne kontrollere, at disse grænseværdier ikke
overskrides? Skal vi bruge tid og kræfter på det, som forringer vores miljø.
For hvis hav møllerne først står der, vil det være umuligt at få dem fjernet,
selvom grænseværdierne ikke overholdes.
Hvis uheldet er ude, og hav møllerne opsættes, vil vores ejendomme Alslevvej 6 + 8b falde i værdi, den kompensation der udbetales, "hvis overhovedet nogen", vil ligge langt under forringelse af salgsprisen.
Skattegrundlaget vil falde, fordi området vil være mindre attraktivt at bo i.
Dette kan penge fra "Grøn Fond" slet ikke opveje.
Til sidste vil vi stille spørgsmålet, til den besluttende myndighed "Byrådet".
Vil I bo ved siden af disse kæmpe hav møller, prøv at tage dette med i
overvejelserne, når I skal tage jeres beslutning.
Støj
Faxe Kommune tager udgangspunkt i statens udmeldinger. Kommunen har ikke ressourcer eller kompetencer til
selv at følge med i forskning på området.
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
17
Dok. nr. 54
Knud og Lise
Andreassen
Alslevvej 16
4653 Karise
Dok. nr. 55
Marina Gellert
Alslevvej 11
4653 Karise
Vi bor i Alslev og vores gård har været I slægtens eje i 6 generationer. Vi
nyder at bo på landet og synes at vores lille landsby er den dejligste plet
på jorden. Her er fladt og for andre er det måske svært at forstå, men det
fylder os med glæde at se ud over markerne og med vores smukke hvide
kirke i baggrunden.
For 4 år siden fik vi tilladelse til at plante en dej1ig fredsskov, netop
Placeret bag kirken. Her har vi etableret et par små søer og nyder freden
og naturen. Gennem generationer har der i familien også været interesse
For jagt. Jagtoplevelsen på mark og remise, som ligger få meter fra møllerne vil blive ødelagt. Hvordan kan man høre naturens lyde og dyrenes
puslen i det levende hegn, når man står under en vindmølle?
Tanken om at vores idyl skal ødelægges af larmen og synet af nogle
kæmpemøller gør os virkelig frustrerede. Normalt siger man jo, at hvis man
ikke kan lide lugten i bageriet, må man flytte. For os er det en meget
svær beslutning jævnfør vores slægtshistorie og den kulturarv der følge
med.
Ja, hvis det overhovedet er en mulighed at sælge! Ingen flytter frivilligt til
et sted med støjforurening fra så store møller.
For godt 10 år siden kæmpede vi også mod møller i vores område.
Dengang var de dog kun på 60 meter. Amtet gik ind og sagde, at den
slags store møller ikke hørte til på land. Vi åndede lettet op et stykke tid,
og er nu vågnet til et mareridtslignende scenarie med udsigt til at få 3
kæmper på 150 meter. Så store møller må da høre til på havet.
Vi beder indtrængende byrådet om at stoppe dette projekt.
Hermed vil jeg benytte mig af lejligheden til at argumentere sagligt for, at
en undladelse af opstillingen af kæmpevindmøller er den absolut mest
fornuftige beslutning byrådet kan træffe.
Det er næppe nogen hemmelighed for byrådet, at der i lokalområdet
omkring Alslev/Tågerup er en massiv folkelig modstand mod projektet, og
at denne modstand også breder sig ud i en større og større radius,
efterhånden som det går op for borgerne f.eks. i Karise, hvor store
møllerne egentlig er.
De store møller, der for tiden er planlagt til at skulle stilles op rundt omkring
i landet (og her især i Faxe kommune), er af en hidtil uset dimension, og
således er den lovgivning, der danner grundlaget for opstillingen, heller
ikke ‖opdateret‖ i forhold til denne nye type ‖industrianlæg‖.
Undersøgelser foretaget både af Miljøstyrelsen selv, eller rettere deres
kontraktpartner Delta (i øvrigt medlem af vindmølleproducenternes
brancheforening) og af Ålborg Universitet dokumenterer, at de store
vindmøller, der bliver stillet op for tiden, end ikke kan overholde de
Kulturmiljø
Støj
Skygge
Landskabelig påvirkning
Socioøkonomiske forhold
Storstrøms Amt godkendte i 1999 de seneste planer fra
Fakse Kommune. Tidligere var 80 m høje møller blevet
afvist, da plangrundlaget ikke var til stede.
Alternativ placering: Hav
Det seneste vindmøllecirkulære fra 2009 gælder for møller op til 150 m.
18
nuværende (meget! lempelige) regler, der gælder for støj og slet ikke
den regel som med sikkerhed som minimum bliver indført i løbet af
sommeren på 20 db. for den lavfrekvente støj.
Der er dog grund til at formode, at idet der både på Ålborg Universitet og
i udlandet er udbredt kendskab til udbredelsen af den lavfrekvente støj
og dens helbredsmæssige konsekvenser, også i Danmark på sigt vil blive
indført meget strengere regler for opsætning af store møller tæt på
menneskebolig.
Det er jo ikke sådan, at Miljøstyrelsen ikke anerkender, at støj kan have
helbredsmæssige konsekvenser, og at borgerne skal beskyttes mod
støjgener, således gælder den almene støjgrænse på 35db. om natten
for det pågældende område ved Alslev.
Ligeledes gør Miljøstyrelsen sig også til talsmand for, at støj kan være
sundhedsskadelig, i hvert fald hvis den er produceret af trafik.
Trafikstøj og vindmøllestøj har det til fælles, at det er en kontinuerlig
belastning, med den forskel at trafik larmer mest i dagtimerne vindmøller
mest om natten pga. atmosfæriske forhold – ikke fordi baggrundsstøjen er
mindre.
Man må derfor formode, at de helbredsmæssige konsekvenser af
vindmøllestøj er værre, fordi det sandsynligvis er den forstyrrede
nattesøvn, der er årsag til stress og dermed hjerte/kar problemer. Dette
beskrives bl.a. indgående i en amerikansk undersøgelse: ‖The windturbine
syndrome‖ - en undersøgelse som miljø - og sundhedsstyrelsen dog har
valgt at se bort fra.
For at illustrere hvor grotesk lovgivningen er på vindmølleområdet, skal
ydermere nævnes, at støjgrænserne for vindmøllestøj gælder for
henholdsvis 6 m/s og 8 m/s. Der er INGEN støjgrænse overhovedet for alle
andre vindforhold! Dette har industrien såvel som opstillerne indrettet sig
på, således at de drosler møllerne ved netop disse vindhastigheder.
Teknisk frembyder dette intet problem – ligeledes kan møllerne styres
centralt, - møller på Langeland bliver styret i Brande.
Disse forhold, den forældede lovgivning og vindmølleindustriens direkte
indflydelse på Miljøstyrelsens arbejde gør, at alle der bor i en min. 3 km.
radius af de nye møller, har al mulig grund til ikke bare at være
bekymrede men derimod direkte bange, for det kommer til at koste ikke
bare økonomisk, men også helbredsmæssigt.
Jeg opfordrer derfor byrådet til at sætte sig ind i disse forhold i tryg forvisning om, at hvis man først har set, hvad der er på spil, kan man ikke stille
disse giganter op i nærheden af menneskebolig.
Støj
Befolkningens sundhed
Socioøkonomiske forhold
19
Dok. nr. 57
Steffen Puck Rasmussen
Alslevvej 24
4653 Karise
Støj & Sundhedsmæssige aspekter - På borgermødet på Tågerup Gl. Skole var bl.a. en repræsentant fra Delta, som bl.a. refererede til deres netop
offentliggjorte (og siden meget kritiserede af eksperter, fra netop det
sundhedsfaglige område) rapport ‖Sammenhæng mellem vindmøllestøj
og helbredseffekter‖. I den forbindelse blev der gjort ualmindelig meget
arbejde i at få fremhævet at støjen fra vindmøllerne kunne sammenlignes
med bladenes raslen fra træerne, intet kunne være mere forkert.
Der findes flere (udenlandske) rapporter der netop fremhæver problemerne med støj fra vindmølle, og bl.a. hvorfor lyden netop ikke kan sammenlignes med øvrige naturligt forekommende ‖støjkilder‖.
For blot at nævne de nærmeste lande, så har man i såvel Norge, Holland, Frankrig, og Sverige påpeget lyd og sundhedsmæssige konsekvenser. Det er lægevidenskaben almindeligt kendt at mangel på søvn bl.a.
fører til:
- Irritabilitet / mangel på dømmekraft
- Hukommelsessvigt
- Fedme
- Nedsat effektivitet & produktivitet
- Svækket immunforsvar
- Forhøjet blodtryk
- Stress
- Hjertesygdomme
At stå ved en vindmølle i det åbne land giver på ingen måde samme
oplevelse som når man kommer tæt på f.eks. bygninger der ‖opfanger‖
lydbølgerne og kaster disse rundt. Dette er specielt et problem med lavfrekvent støj som ikke bliver stoppet af f.eks. beplantning, og modsat almindelig støj vil lavfrekvent støj ikke miste sin ‖styrke‖ over relativt korte
afstande.
Danmark har et akustik center i den absolutte verdenselite beliggende
ved Aalborg Universitet, Professor Henrik Møller og hans hold har ved flere
lejligheder påpeget at netop med denne størrelse møller er problemerne
omkring lav-frekvent støj absolut reelle.
Senest i en kronik i Berlingske Tidende er der sat spørgsmålstegn ved validiteten af de gamle regler nu hvor møllerne er blevet så store.
Påvirkning af Børn - Det er bevist at påvirkning af lyd hindrer indlæring og
påvirker mennesker i anden ‖uheldig‖ retning. En placering af vindmøllerne så tæt på vores datters børnehave, og kommende skole (i begge
tilfælde under 2 km) er jeg som far bekymret for såvel hendes, men også
de øvrige børns, personlige udvikling og potentielle sundhedsmæssige
konsekvenser som følge af de lavfrekvente støjgener. Hvis ikke børnene
Befolkningens sundhed
Støj
Skygge
Støj
20
udvikler sig til gode skatteborgere, hvem skal da sørge for velstanden når
vi andre skal på pension?
Besøg på Tåsinge / Langeland, eller andre berørte områder - Trods en
invitation var der desværre ikke tid i skemaet for Klima & Miljøudvalget til
at besøge beboere til nogle af disse monstermøller på den ekskursion der
var 8. juni. Dog blev der i svaret åbnet for muligheden af at et besøg kan
finde sted på et andet tidspunkt. Min bekymring er at der i forbindelse
med disse ekskursioner bliver tale om besøg hos eller arrangeret af vindmøllefabrikanter eller firmaer der har interesse i at få stillet vindmøller op,
og derfor kun viser den positive side af vindmøller, som også findes.
For at få en forståelse for de negative elementer ved vindmøller så forholdsvis tæt på beboelse, er det vigtigt at komme ud, snakke med disse
mennesker og høre hvordan det påvirker over en længere periode, at stå
i nærheden af en vindmølle i en times tid og snakke giver ingen sammenligning i forhold til at skulle leve med disse store møller tæt på egen bolig
365 dage om året.
En række beboere fra Alslev har netop været på besøg på Tåsinge og
Langeland hos en række mennesker der har givet personlig beretning om
deres bekendtskab med disse monstermøller, og hvilke gener dette giver.
Et rejsebrev vedr. besøg på Tarm fra beboere i Jylland kan læses på Jyllandspostens hjemmeside.
Økonomiske forhold - På borgermødet på Tågerup Gl. Skole var ligeledes
en repræsentant fra statens vindmølle sekretariat. Ud over at bagatellisere problemstillingerne ved møllerne, hævede han også at der naturligvis
var tale om økonomisk kompensation til de ejendomme der bliver påvirket på bl.a. ejendomsprisen. Typisk vil ejendommene omkring vindmøller
falde med 20 – 30 %.
Erstatningen ligger typisk på 25.000 – 125.000 kr, hvorimod tabet på ejendommen snarere nærmer sig 3-400.000 kr. Og det er hvis man er så heldig
at få ‖erstatning‖. Har man en større ejendom (hvilket mange af de omkring liggende huse/gårde er), vil man typisk intet få da man ikke kan få
udbetalt mindre en 1 procent af det samlede ‖tab‖, 1 % reglen kombineret med de absurd undervurderede tab på ejendomsværdien betyder af
størsteparten af ansøgerne intet får, bortset fra at de 4.000 kr de skal betale for at komme i betragtning går tabt, naturligvis...
To helt konkrete eksempler, taget fra Taksationsmyndighedens egen
hjemmeside:
Eksempel 1, overblik over samlede afgørelser i forbindelse med nyt projekt
ved Kappel, Nakskov. 54 boliger, samlet erstatning på 3.567.500,00, heraf
blev de 510.000 kr. ikke udbetalt, da beløbet lå under 1 % af den samlede
Erhvervs- og Kulturudvalget samt Klimaudvalget har været på fælles tur for at se og høre på høje vindmøller vest
for Næstved.
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
21
værdi af ejendommen. Gennemsnitlig erstatning på 56.000 kr.
Eksempel 2, enkel Liebhaverejendom hvor der da også i afgørelsen blev
påpeget at den nok blev svær at sælge. Ejendom 6.8 millioner værd
Erstatning på 75.000 kr. Afstand til mølle ca. 800 m.
Faldet i ejendomsprisen får stor betydning for mange af de mennesker
der bor i nærheden. De knap så velpolstrede bliver stavnsbundet til et liv i
larm og med kraftige sundhedsmæssige konsekvenser. De mere ressourcestærke flytter væk fra kommunen. Tilbage sidder Faxe kommune med
et tab på indkomstskatten, øgede sociale omkostninger, og et fald i forbruget hos erhvervslivet i kommunen. Kort sagt, en lettere uheldig demografisk sammensætning af borgerne i området.
Personligt sidder vi nu i en situation hvor vi kan vælge at renovere huset
fortsat, med deraf følgende betydelige betalinger til lokale håndværkere,
eller lade stå til indtil der er vished om møllernes fremtid, og potentielt
vælge at trække stikket, indkassere tabet og flytte til Ringsted kommune,
hvor vi i forvejen har familie. Under alle omstændigheder en situation hvor
ingen vinder noget positivt. Som en vittig sjæl (men dog med en vis alvor)
nævnte på Borgermødet på Tågerup Gl. Skole, lad ikke Faxe Kommunes
Udviklingsenhed blive til en afviklingsenhed.
Vindforhold - Der er ingen tvivl om at vindforholdene i Faxe kommune kun
dårligt egner sig til vindmøller, uagtet størrelse. Jvf. Kommuneplanen kapitel 3, Teknik blæser det generelt tilstrækkeligt til at møllerne kan køre rundt
i den højde som møllevingerne ender med at være i (den beregnede
gennemsnitsvind skulle efter sigende ligge på (‖ca‖/‖Generelt‖) 7 m/s i
100 m højde).
Citat fra kommuneplanen side 107: ‖Der bør være en middelvindstyrke
på mindst 7 m/s i 100 meters højde for at det vil kunne betale sig at opstille større vindmøller i et givent område.‖ ‖De udpegede vindmølleområder er alle placeret i store, flade landskaber. Her når vindhastigheden
generelt de påkrævede 7 m/s i 100 meters højde.‖
En vindmølle (i dette eksempel en 3 MW mølle) fungerer optimalt / producerer mest ved 12 m/s og opefter. Det skal altså blæse min. 71 % mere
end beregnet/vurderet førend møllen rent faktisk leverer den nominelle
effekt! Generelt et meget dårligt grundlag at kaste sig ud investering i
vindenergi. At det kan betale sig for de private aktører skyldes udelukkende et endog meget generøst tilskudssystem, snarere end muligheden
for at producere miljørigtig strøm!
Desværre betyder dette også:
- Større støjgener (grundet netop den store difference mellem vindhastighed i øverste halvdel, kontra nederste halvdel af vingerne). Dette medvir-
Faxe Kommuneplan 2009 giver mulighed for at opstille
vindmøller – i tråd med statens interesser. Faxe Kommune
antager, at der ikke investeres mange mio. kr. uden at
der er tale om en fornuftig investering – dermed forudsat,
at der er tilstrækkelig med vind i området.
22
ker til at presset øges på de vingedele der er i højden, kontra de lavereliggende vingedele.
- Kortere levetid på møllen, netop grundet belastningsforskel på øverste
kontra nederste vingedele.
- Det blæser nok til netop at genere beboere i området, men ikke nok til
at effektivt at drive en vindmølle ifht. dennes evne til at producere elektricitet
- Ualmindelig dårlig udnyttelse af de ressourcer der bruges på opsætning,
drift mv. af møllen
Landspolitik & havvindmøller - Flere partier i Folketinget har allerede indset
at størrelsen på møllerne generelt har nået et punkt hvor det ikke længere er forsvarligt over for borgerne at opsætte disse store møller tæt på
beboelse.
Helge Sander: ‖Vi har i Venstre erkendt, at vindmøllerne efterhånden er
så store, at de skal ud på havet.‖
Regeringens planlægningsudvalg skriver da også selv direkte i rapporten
‖Anbefalinger fra regeringens planlægningsudvalg for vindmøller‖:
- Så vindmøllerne koncentreres på færre vindrige placeringer med flere
møller i en gruppe.
- Energiudnyttelsen vil her være tættere på det optimale, hvorved den
enkelte vindmølle producerer mere.
- Samfundsøkonomisk vil det blive billigere, fordi vindkraften produceres
med en lavere KWh-pris.
- Der vil være behov for et mindre antal placeringer, da vindmøller samles
i større grupper.
Planlægningsudvalget skriver endvidere i afsnittet omkring kommunal
planlægning: ‖Der er også lavet et temalag med eksisterende vindmøller.
Det skal tjene til at identificere områder, som i dag er uforstyrrede af
vindmøller og evt. også andre tekniske anlæg. Det kan være hensigtsmæssigt at friholde sådanne områder for vindmøller med henblik for at
fastholde deres uforstyrrede og stille karakter.‖
Der skal næppe være nogen tvivl om at området ved Alslev bør betragtes som et område der af såvel kulturel værdi, men også for at ‖fastholde
deres uforstyrrede og stille karakter‖ bør forsvinde ud af kommuneplanen
som vindmølleområde.
I forhold til argumentet om at det er dyrere at sætte vindmøller på havet
end på land, hører endvidere med at Vestas netop i forbindelse med
lanceringen af deres 7 MW reklamerer med op til 40 % billigere etableringsomkostninger, hvilket bringer omkostninger tæt på tilsvarende for
land, og med bedre udnyttelse af vindressourcerne (såvel ruhed som
23
styrke målt i m/s) kan det kun være et spørgsmål om tid førend vindmøller
på …..!?
Forhold ved VVM redegørelser, og Faxe kommunes tekniske kompetence
& ressourcer til at undersøge rigtighed af samme - I forbindelse med udarbejdelse af VVM redegørelsen forventes det fra Faxe Kommunes side at
denne bliver udarbejdet på et sagligt upartisk grundlag.
Der er flere eksempler på at VVM redegørelsen ikke har formået at belyse
problemstillinger ved opstillingen af disse møller på et reelt grundlag. Typisk er der tale om at støjgener fra møllerne idet der udelukkende beregnes forventede støjgener og at disse overholder 44 db grænsen for almindelig støj, og det såkaldte skyggekast hvor solens lys bliver brudt, eller
genspejlet i vingerne når vingerne kører rundt, anbefalingen fsva. skyggekast er maksimalt 10 timer om året, der er eksempler hvor familier bliver
udsat for det ti-dobbelte, uden der er nogen lovgivning på området der
kan hjælpe.
På borgermødet blev det gjort klart at kommunen naturligvis har tilsynspligt med at møllerne overholder de angivne regler. Desværre er der talrige eksempler på at andre kommuner i Danmark negligerer klager fra
beboerne. Kommunernes økonomi er uden tvivl en del at problemet, og
jeg nærer ingen forhåbning om at Faxe Kommunes økonomi er meget
bedre end andres.
Et helt aktuelt eksempel er de massive problemer med oversvømmelse vi
har haft i Alslev by igennem de sidste par år. Kontakt til kommunen har
indtil nu ikke formået at få nogle tiltag til at rette op på problemet.
Upartisk kan firmaet der skal lave VVM redegørelsen næppe blive, da de
er betalt af firmaet der ansøger om at få opstillet vindmøllerne, dette
næppe med en forestilling om at en given VVM undersøgelse vil påvise
at vindmøllerne ikke bør opstilles.
Bedste kendte eksempel på en VVM redegørelse der manipulerer med
tidligere angivne retningslinjer for at tilpasse et givent projekt er nok sagen
omkring Østerild. F.eks. tegnestuen Birk Nielsens manipulation med konsekvenszoner ved Østerild centeret, hvor der er manipuleret med konsekvenszoner. Det er i denne henseende væsentligt at pointere at præcis
firmaet Birk Nielsen ofte indgået i Miljøministeriets arbejde vedr. konsekvens af opstilling af vindmøller, bl.a. i form af konsekvens for de nærliggende omgivelser og beboere. ‖Birk Nielsen manipulerer i VVMredegørelsen ‖Nationalt testcenter for vindmøller ved Østerild‖ med de
såkaldte konsekvenszoner for vindmøllerne. Birk Nielsen har ændret på de
afstande, der traditionelt bruges, så det fremstår, som om Thisted og
Hanstholm ikke bliver nævneværdigt påvirket af vindmøllerne‖
24
Afstand til øvrige vindmøller & væsentlige kulturelle værdier - Der findes
allerede adskillige såvel enkeltstående som klynger af vindmøller i området. Mange af disse er inden for minimumsgrænsen defineret af regeringens planlægningsudvalg for vindmøller. Planlægningsudvalget opererer
med følgende ‖konsekvenszoner‖
Nærzone: 0 - 4,5 km
Mellemzone: 4,5 -10 km
Fjernzone: 10 - 16 km
‖For afstande mindre end 4 km begynder opstillinger at blande sig sammen allerede i mellemzonen. Da der samtidig er plads til flere møllegrupper indenfor synsfeltet, risikerer landskaber med mange vindmøller at
fremstå med en kompleks og forvirrende baggrund med møllegrupperinger i forskellige størrelser.‖
De politikere der har haft tid og mulighed for at besøge os, har allerede
med selvsyn set netop hvor mange, og diversiteten af de, vindmøller der
allerede står rundt om Alslev/Karise by.
I forhold til Alslev kirke, en middelalder kirke fra 1200 tallet, vil opstilling af
møllerne hurtigt virke ødelæggende for såvel kirken, som freden på kirkegården. Af samme årsag kan det da også undre at Amtets tidligere afvisning af 60m høje møller ikke har indgået i vurderingen af landskabets
egnethed for opsætning af vindmøller. Citat fra regeringens planlægningsudvalg: ‖Udvalget anbefaler, at de regionale beskyttelsesinteresser,
som amterne har udpeget i regionplanerne, indgår i grundlaget for
kommunernes udpegninger af potentielle vindmølleområder.‖
Alternativer til Faxe Kommune - I erkendelse af at Faxe Kommune har
dårlige vindforhold må der nødvendigvis satses på alternativer. I det i
øvrigt udmærkede forslag til ‖ny klima og energipolitik for Faxe Kommune‖ beskrives bl.a. arbejdet med at udvikle Eco-Park i Rønnede yderligere. Jeg kan dog ikke, i situationen, lade være med at grine & græde lidt
af sætningen ‖klima = livskvalitet‖ på side 5. Alvoren på det overordnede
plan er reel nok, men med udsigten til at få ødelagt nattesøvn & den fred
vi har grundet netop vindmøller står i skærende kontrast.
At give sig i kast med en længere skrivelse omkring alternative muligheder frem for vindmøller i Faxe Kommune, hører snarere til som borgerskrivelse vedr. forslaget for Klima & Energipolitikken. Dog bør der kigges på
en mere spredt satsning i Faxe Kommune, i forhold til mulige energikilder
sådan at der netop tages højde for de vindforhold der gør sig gældende
i kommunen.
I forslaget til klima og energipolitik for Faxe Kommune nævnes blandt
andet at vi nærmer os den statslige målsætning om 25 % skov for kom-
Landskabelig påvirkning
Kulturmiljø
25
Dok. nr. 58
Jannik Gellert
Alslevvej 11
4653 Karise
munerne. Der er næppe nogen forestilling om at f.eks. Københavns
Kommune vil være i stand til at opnå denne målsætning netop qua deres forudsætninger. Hvorfor skal Faxe da forsøge 20 % vindmølleenergi?
Det er ikke gået jeres næser forbi, at borgerne i den østlige del af Faxe
kommune, nærmere betegnet i området omkring Karise og Alslev/ Tågerup/Spjellerup er imod Jeres projekt.
Da vi første gang primo marts erfarede om det, var det med en blanding
af frygt og fortvivlelse at vi i lokalområdet satte os sammen for at sondere
terrænet for at stable en modstandsgruppe på benene.
Vi begyndte ud fra snævert egoistiske motiver, nemlig at vi ikke ville have
ødelagt det naturlige oplevelsesrum som vores lokalområde udgør, hvor
monstermøller af den planlagte størrelse, for alle med blot en smule æstetisk og kulturel fornemmelse vil være et ødelæggende element og vælte
det oprindelige kulturlandskab og landsbymiljø fuldstændig. Den grundlæggende impuls, nemlig at man som borger her føler sig truet på nogle
helt basale frihedsværdier er evident.
Ét er, at heller ikke vi i Alslev kan undsige os den teknologiske udfordring,
der ligger i at vores samfund skal omstille sig til mere bæredygtige energiformer, hvorunder vindenergien utvivlsomt udgør en grundpille. Noget
andet er at få plantet en privat produktionsvirksomhed midt i vores naturskønne lokalområde, som er tiltænkt at skulle forsørge, hvad der svarer til
10.000 husstande med elektrisk energi. Ydermere, at virksomheden er baseret på massiv statsstøtte, og dermed i væsentligt omfang betales af de
selvsamme mennesker som påduttes projektet og dets uheldige påvirkninger.
Efter disse indledningsvise erkendelser dykkede vi ned i materien, og
fandt at projektet ikke kun ud fra vore subjektive interesser, men på mange afgørende punkter åbenbarede ukloge, uøkonomiske og usunde forudsætninger:
Energipolitisk - Udviklingen indenfor vindmølleteknologien har indenfor de
seneste 3-5 år taget en hidtil eksponentiel udvikling i retning af større og
større vindmøller. Ifølge en oversigt i Berlingske Tidende har 3 MW vindmøller været i serieproduktion siden 2009. Fra at møllerne i starten af firserne
var idealistisk funderede projekter ofte i form af vindmøllelaug, hvor de
lokale beboere blev involveret i de økonomiske fordele, og dermed kunne leve med projekternes negative aspekter, er vindmøller i dag big business. Vi befinder os i et tidsvindue, hvor vi stadig hænger i forestillingen
om at man med lokal forankring kan etablere installationer for landets
fremtidige energiproduktion. Med de vindmøllestørrelser, der allerede nu
er på tegnebrædtet (6, 7 og 8 MW), er det imidlertid åbenbart, at det
Landskabelig påvirkning
Kulturmiljø
Via køberetsordningen skal mølleopstilleren udbyde
mindst 20 % af mølleprojektet som andele til lokale borgere.
26
indenfor meget overskuelig tid ikke mere vil være muligt. Samt at bidraget da fra de til dato opstillede landbaserede møller vil blive perifert. Både teknologi og politik vil endegyldigt skulle tage afsked fra med lokalt
etablerede projekter. De energikonserverende initiativer vil skulle implementeres over det ganske land (bedre isolering, energibesparende
transport etc), mens den basale energiproduktionen vil blive koncentreret
på få og store off-shore baserede felter. Alene det faktum, at de 3MW
møller der tiltænkes etableret i Alslev under den planlagt droslede drift,
stadig ikke overholder de støjgrænser der gælder i samtlige af de lande,
vi normalt sammenligner os med, samtidig med at samme møller under
fuld drift ikke engang vil producere halvdelen af den strøm, de ville ude
på havet, afslører det skizofrene i situationen. Fremtiden ligger i offshoremøllerne.
Lokalpolitisk - Faxe oplever i disse år en stadig stærkere orientering omkring hovedstadsområdet. Med de store infrastrukturprojekter, der er i
planlægning, vil denne udvikling blive forceret og Faxe blive en af de
kommuner der kan drage størst fordel af udviklingen:
Baneforbindelsen København-Ringsted vil afkorte køreplanen til Hovedstaden med mindst 20 minutter, og danne basis for sund samfundsøkonomi i en opgradering af strækningen Lille Syd – dvs Køge Næstved inkluderende en elektrificering og eventuel udbygning til en dobbeltsporet
strækning. Alternativt vil den indgå i det fremtidige S-togs net.
Fehmernforbindelsen vil samtidig gøre det naturligt for virksomheder at
orientere sig i denne retning
Supersygehuset i Køge vil trække gode – men krævende - skatteborgere
til området.
Alt i alt vil disse projekter ændre Faxes status fra en oprindelig erhvervsstruktur baseret på landbrug og simplere industri til en meget mere differentieret, videnbaseret erhvervsstruktur. Med de medfølgende krav til
rekreativitet og oplevelsesorienteret værdiskabelse, er der ingen tvivl om
at Faxe Kommune med de dispositioner der foretages nu, med behændighed selv kan placere sig ideelt for den udvikling, der allerede ses i
gang i dag.
Her passer opstilling af vindmøller så dårligt som overhovedet noget.
Vindmølleprojekter bliver grebet af Udkantsdanmark som et fortvivlet forsøg på at skabe en om end minimal vækst i en ørken af ressourcesvage
borgere på overførselsindkomst.
Se på søsterkommunerne nordpå, med samme afstand til København
som Faxe. Her gælder visdommen fra admiralens vise, med at lade de
andre stå – og stille alle de vindmøller op som man ikke selv kunne drøm-
Alternativ placering: Hav
27
Dok. nr. 60
Maja Juul Sørensen
Tågerupvej 21
4653 Karise
me om at stille op af frygt for at oplyste borgere skulle gøre oprør – eller
endnu værre flygte – fra den synkende skude.
Vindmøller er gift for en progressiv og borgernær dialog med intelligente
mennesker – og den måde Faxes kommunale forvaltning har håndteret
dette 3. eller 4. forsøg på en opstilling af vindmøller her i området på, vidner om en provinsiel, arrogant og samtidig forældet holdning til oplyste
borgere.
De økonomiske fordele ved opstillingen er efter udsagn fra forvaltningen
ikke eksisterende. De mulige støttekroner, der kan hentes i en grøn fond til
at få narkotiseret lokalbefolkningen til dog at acceptere – vil aldrig opveje hverken det tab, som kommunen på sigt vil få ved ikke at kunne tiltrække de rette skatteydere, eller det som vi som naboer allerede her og
nu vil opleve når vi grundet støjhelvedet ‖vælger‖ at sælge. Altså ikke en
Win-Win men derimod Lose-Lose situation.
Hvis man i kommunen partout ikke kan undslå sig en andel af det opstillingsmål på 150 MW over de næste 2 år, så reducér det i det mindste til
det absolutte minimum. Børst de etiske fordringer til en omstilling til vedvarende energi af jeres skuldre, og afvent den teknologiske udvikling på
området, som vil stille den slags lokale mål for heltemod i et nærmest komisk skær, og vid at alt kommer til den der kan vente og at den der ler
sidst ler bedst.
Andre forhold gør sig gældende i den forestående VVM-redegørelse af
rent lovmæssig karakter, som gør processen umulig at håndtere korrekt.
Jeg tænker her på den åbenbare panik, der breder sig i de politiske kredse omkring støjforholdene. Det turde ikke være nødvendigt at gøre opmærksom på, at denne situation er en direkte konsekvens af, at man har
fået lobbyet en lovgivning igennem som undrager sig al sund fornuft, og
som man om føje år vil ryste på hovedet af. Magen til tendentiøst makværk i et civiliseret land som Danmark skal man lede længe efter. En VVM
proces ordret Vurdering af Virkninger for Miljøet må som udgangspunkt
handle om, at prøve et projekt duelighed ud fra gældende lovgivning.
Når denne imidlertid er uklar og åbenbart står for skud, så er det svært at
se hvad man egentlig skal undersøge.
Kære Faxe Kommune: Jeg håber at min indsigelse bidrager til at se at
projektet i bund og grund er malplaceret, og står gerne til rådighed for
videre spørgsmål.
Jeg vil gerne protestere mod opstilling af hav vindmøller i Alslev. Det er
helt hul i hoved at sætte 150 m høje vindmøller på land. De skal da stå
ved havet som de er beregnet til. Det skæmmer landskabet med så store mastodonter og udsætter os der bor i nærheden for unødige lyskast
Støj
Alternativ placering: Hav
Landskab
Skygge/refleksioner
28
og støjgener. Da vi købte vores hus i 1995, havde vi brugt 2 år på, hver
weekend at køre rundt for at finde det rigtige sted at bo. Med grønne
områder, landlig idyl og ro. Det vil nu blive ødelagt med udsyn til høje
møller. Og en konstant brummen fra lavfrekvensstøj. Der er godt nok et
loft på 20 decibel(svarende til et køleskab).men går du forbi en vindmølle
kan man godt høre den larmer mere. Forsker Henrik Møller fra Ålborg Universitet siger der er manipuleret med tallene til vindmøllernes fordel. Og er
vindmøllerne først sat op, er der ikke noget for os naboer at gøre. Vi må
bare leve med støjen. Det vil gøre vores huse usælgelig og nedsætte
priserne på ejendommene, så vi vil blive stavnsbundet her. Der er også
regler om hvor langt til gamle mindesmærker der må bygges vindmøller.
Er afstanden til vores smukke Alslev kirke ikke for kort? Det er den ældste
bygning i Alslev sogn. Man har fundet kalkmalerier helt tilbage fra 1500
tallet i loftet. Sådan en kirke skal man passe på.
Der står på folketingets side: ‖For at forhindre at der opføres bebyggelse,
som virker skæmmende på kirkerne eller hindrer, at kirkerne er synlige i
landskabet, er det inden for 300 meter fra en kirke forbudt at opføre bebyggelse, som er over 8,5 meter højt. I tilfælde, hvor kirken er omgivet af
bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen, gælder forbudet dog
ikke. Bestemmelsen omfatter alt byggeri, men vil især have betydning for
placering af siloer, elmaster og vindmøller.
Skovbyggelinjen skal friholde skovbryn for bebyggelse, og kirkebyggelinjen sikrer kirkernes omgivelser mod byggeri over 8,5 m.
Og hvad med støjen? Hvad med vibrationer? Kan de slå revner i kirkemuren? Og vores huse? Jeg har ikke et problem med vindmøller, kun størrelsen og placeringen. Køre man ned i Tyskland og Holland står der ikke
vindmøller i små landsbyer. De står ved kyststrækninger og motorveje
hvor der er åbent landskab. Ikke omgivet af skov og naboer som Alslev.
Hvad ligner det at opstille hav vindmøller på land? Har i undersøgt om
vingefanget går ind og påvirker tele signaler så som nødkaldeanlæg?. Er
der overhoved vind nok til at få vingerne til at dreje rundt? (hav vindmøller skal bruge mindst 7 m/s og her i Alslev er der kun målt til 5,4m/s). Vil der
komme turbulens mellem vindmøllerne? Er der 4 gange vindmølle højde
mellem opsætningsstederne? Hvad med lufttrafikken? Har i undersøgt
hvad det betyder for alle de ugler vi har i Tågerup/Alslev? Hvad med den
store bestand af råvildt vi har i området? I vil sætte vindmøller op lige ved
siden af 3 svinebønder, hvordan påvirker det svinene? Hvad med alle de
heste og får der står på markerne, hvordan påvirker det dem? Bliver de
stresset? Er det her kun et prestige projekt for byrådet? Er det selskab der
laver miljøundersøgelser uvildige? Eller får de også tilskud fra Wind farms?
Støj
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Kulturmiljø
Der er ca. 1 km mellem kirken og den nærmeste mølle.
Landskabelig påvirkning
Støj
Radiokædeforbindelser
Forholdet til lufttrafikken
Fauna (fugle og vildt)
Landbrug (husdyr)
Ansøgers konsulent skriver udkast til VVM-redegørelse,
som Faxe Kommune kvalitetssikrer.
29
Dok. nr. 62
Benny Christen
Grandahl
Præstemarksvej 20
4653 Karise
Dok. nr. 63
Grete Asmussen
Alslevvej 1
4653 Karise
Behøver Faxe kommune at opstille det samlede antal vindmøller der skal
opsættes på hele Sjælland inden 2020? Hvorfor tage dette projekt op
igen, når det flere gange er taget af bordet. Bl.a. fordi vindmøller vil dominere landskabet.
Hvis man så gerne vil være grøn kommune, hvorfor så ikke bruge svinebønderne i Faxe kommune og lav biogasanlæg i stedet. Lige som i Hårlev. Det har fjernet lugtgener fra gylletanke og opvarmer hele byen. Og
det de hælder ud på marken har en højere næringsværdi end før. Nu
hvor gassen er væk. Tænk over det! Eller hvad med solceller?
Hermed endnu en af forhåbentlig mange indsigelser mod det påtænkte
vindmølleprojekt ved Alslev. Tidligere i dag skulle borgmesteren gerne
have modtaget de op mod 700 underskrifter, vi har indsamlet i lokalområdet og på Lægårdens Camping i St. Spjellerup.
Her i familien håber og beder vi til, at byrådspolitikerne ikke vil overhøre
vores protester, når de en gang til næste år skal tage endelig stilling til
projektet på baggrund af den kommende VVM-undersøgelse - som
samme politikere bedes huske på er bestilt og betalt af den potentielle
bygherre, European Wind Farms.
Jeg håber samtidig at I vil tage jer tid til at se nærmere på vores hjemmeside, www.alslevtaagerup.dk, hvor vi har samlet forskellige fakta om
vindmøller og vores holdninger og reaktioner til det kommende vindmølleprojekt.
I Danmark lever vi i et samfund, som er opbygget på tro, tillid og respekt
for hinanden, og ikke mindst sund fornuft, hvor vi ofte lader tvivlen komme
den forurettede til gode. Udover disse grundlæggende værdier for vores
samfund, lever borgerne i Faxe Kommune også i en natur- og menneskeskabt flot kommune. Men desværre så er det positive også sagt. Vi bor i
en kommune, hvor pengekassen er "tom". Derfor kan jeg godt se, at sige
ja til en "færdig serveret på et sølvfad løsning" om vindmøller ved Alslev,
er en kærkommen og hurtig løsning, der kan skæppe i den tiltrængte
kommunekasse. Men er det på sigt en fornuftig bæredygtig beslutning?
og hvor er respekten for os mennesker, der skal lide med larm døgnets 24
timer og som "belønning" se vores huspriser rasle ned?
Vindmølleindustrien er i rivende udvikling. Nu er 6 og 7 MW havmøller allerede en realitet. Men desværre er dokumentationen for de helbredsmæssige undersøgelser for naboer til disse kæmpe-vindmøller ikke fulgt
med.
Da området ved Alslev blev udlagt til vindmøller, var det med henblik på
møller pa 50-60 m. Selv den højde, mente Amtet, var alt for store til vores
område! Derfor kan det ikke være sund fornuft at tillade 150 m høje gi-
Landskab
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Befolkningens sundhed
Amtet godkendte det seneste lokalplanforslag. Siden er
vindmølleområdet blevet reduceret for at tilpasse områdets udstrækning til de højere møller.
30
Dok. nr. 64
Anthony Facchin
Alslevvej 1
4653 Karise
ganter nu. Det er meget tankevækkende, at de ansøgte 3 MW møller
ikke rnå udnytte deres potentiale fuldt ud! Det må da være tegn på, at
de hører til på vandet.
Jeg føler mig i øjeblikket som en lille borger, der kæmper mod en stærk
modstander. Hvor er fornuften og respekten i dette projekt, når kommunen ikke er tvunget til at opstille vindmøller iflg. vores Klima- og energiminister Lykke Friis.
Venligst overvej om vindmøllerne er vokset fra det udlagte område ved
Alslev. Disse mastodonter vil give støj-, glimt- og lavfrekvensgener til alt for
mange omkringboende.
Min sunde fornuft siger ja til vindmøller men:
- Havmøller skal placeres på havet, hvor de hører hjemme, og hvor de
kan yde det optimale.
- Byg I x 6 MW vindmølle på havet frem for 2 x 3 MW møller på land.
- Kende de helbredsmæssige konsekvenser til en sådan mastodont placeret pa land.
Der er pt. for mange udokumenterede konsekvenser ved de store havmøller placeret på land. Lad tvivlen komme os til gode. Stop projektet.
I området findes ikke længere en folkeskole, mange busruter er væk, vores forsamlingshus skal sælges. Vi har kun vores smukke natur og unikke
landsbymiljø tilbage at tiltrække tilflyttere til dette yderområde. Lad os
forblive et ydende samfund til Faxe Kommune og ikke et for Faxe Kommune tærende samfund med økonomiske og helbredsmæssige problemer, som disse mastodonter kan blive årsag til.
Vi er glade for vores ejendom og fred på landet og meget bekymrede
for vores helbred, hvis vi får disse kæmpemøller i området. Vindmøllerne
er vokset hurtigere end lovgivningen og vi føler os ubetydelige i kampen
for menneskelige værdier kontra vedvarende energi.
Fred i området - Min kone og jeg arbejder begge i København men har
valgt at bo her på grund af fred og idyl. Vi ønsker at bevare de værdier,
landskabet har. Disse kæmpemøller vil dominere og ødelægge landskabet. Vi overvejer, at flytte til Køge, hvis vi skal have disse møller som naboer.
Støj - Fra de mange udtalelser pa internettet, ved vi, at reglerne om støj
ikke dækker tilstrækkeligt. Reglerne om måling er indirekte sat af vindmølleindustrien. Støjen vil forstyrre vores nattesøvn og helbred.
Lavfrekvensstøj - Vi er bekymrede for vores helbred med lavfrekvensstøj
fra disse møller. Sikkerhedsafstande fra 2 til 3 km er typiske i andre lande.
Et par af de mange skrivelser om dette emne. "Human response to wind
turbine noise", Eja Pedersen, Goteborgs Universitet, 2007
Alternativ placering: Hav
Støj
Skygge/refleksioner
Befolkning og sundhed
Landskabelig påvirkning
Socioøkonomiske forhold
Befolkning og sundhed
Landskabelig påvirkning
Støj
Skygge
31
Dok. nr. 65
Beboerforeningen
Tågerup Gamle Skole
v/ formand Anthony
Facchin
"Summary of recent research on adverse health effects of wind turbines",
Keith Stelling, England,2009
Kirkegårdsfred i Alslev - Alslev Kirke vil miste sin værdi som et fredeligt sted.
Når man besøger kirkegården, vil disse kæmpemøller være en evig irritation.
Forringer ejendomsværdi - Trods at vindmølleindustrien lover erstatning til
husejere, vil det ikke matche de 25 til 30 % som vi mister på vores ejendom. Udtalelser og skrivelser på internettet bekræfter dette. Vi får
alvorlige økonomiske konsekvenser, hvis vi har disse vindmøller som naboer.
Forstyrrende landskab med St. Linde møller og Hvidebæk mølle - De nærliggende møller vil give et forstyrrende billede af landskabet. Afstanden til
nuværende vindmøller (Hvidebæk og St. Linde møller) er kort, hvilket vil
virke forstyrrende i forhold til de naturmæssige og landskabelige interesser. Med disse kæmpemøller i området, vil synet fra steder mellem St. Linde møller og kæmpemøller og Hvidebæk mølle og kæmpemøller være
forstyrrende.
28 x møllerhøjde reglen skal respekteres. Afstand data:
28 x 120 m =3,36 km
28 x 130 m =3,64 km
28 x 149 m =4,17 km
St. Linde møller til Alslev mølle A =3,4 km
Hvidebæk mølle til Alslev møller B = 3,2 km
Kære Byråd, Det var en trist ting for borgerne i Alslev/Tågerup, at høre
Faxe Kommune vil placere vindmøller ved Alslev. Siden kommunesammenlægningen, har vi klaret os med mindre og mindre med forståelse for,
at alt har en pris. Af eksempler som påvirker Alslev/Tågerup, nævner jeg
følgende:
- Den lokale offentlige transport er reduceret.
- Folkeskolen i Spjellerup lukket og nu diskuteres Karise skoles overbygning.
- Et farligt lokalt vejkryds, hvor flere er blevet dræbt, er ikke ændret.
- Dårlig stand af kommunale hoveddræn, så en del af Alslev blev oversvømmet 2 år i træk.
- Vores medborgerhus, Tågerup Gamle Skole, har vi ikke mere.
Trods alt, vælger vi stadigvæk at bo på landet. Vi er mange som arbejder
i Køge eller København og vi elsker vores fred og idyl omkring Alslev. Det
er grunden til at vi bor på landet.
Vi er i forvejen frustrerede over de sidste 4 års forløb og nu er vi kede af
det, at I vil tage vores fred og idyl og at vores helbred er i fare med støj
og lavfrekvenslyd.
Kulturmiljø
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Landskabelig påvirkning
Støj
Landskabelig påvirkning
32
Vi er en lille gruppe som har haft kort tid til at finde argumenter imod placering af disse kæmpemøller ved Alslev og det er blevet klart for os, at vi
kæmper imod en meget professionel vindmølleindustri og hvor deres
Iobbyister har sørget for love og regler.
Følgende er de samlede indsigelser fra de 45 medlemmer af Beboerforeningen. Vi appellerer til jeres fornuft, at havmøller placeres i havet og
ikke på land i nærheden af mennesker og at den uvidenhed om støjpåvirkning på helbred kommer os til gode.
Karise bliver også påvirket på flere måder. Mange i Karise har ikke sat sig
ind i sagen og bliver overraskede, når de får at vide, hvor store disse møller er. Derfor er der indsamlet så mange underskrifter der indikerer, at
mange støtter vores sag. Vi protesterer mod disse kæmpemøller af følgende grunde.
Gamle ønsker om lokalområdet ignoreret - Beboerne omkring Alslev og
Tågerup har i over 13 år ønsket området uden store vindmøller. Den nye
Kommuneplan har ignoreret vores ønsker. Vi blev ikke engang kontaktet
trods brev til Fakse Kommune, dato 21-07-2003.
Landbefolkningens fremtid i Faxe Kommune - Folk vælger at bo i området
på grund af fred og idyl. Disse kæmpemøller vil mindske antallet af tilflyttere i fremtiden og gøre området til et uønskeligt sted at bo.
Vinden kommer ofte fra vest. Det vil give støjgener til beboerne øst fra
møllerne. Støj er op til 15dB mere om natten, og dette vil forstyrre nattesøvnen. Vi ved, at reglerne om støj ikke dækker tilstrækkeligt, jf. mange
udtalelser på internettet.
Støjmålinger beregnes med lukkede vinduer og på 1,5m højde over jorden. Hvad med os som sover på første sal og gerne vil sove med et åbent
vindue? De regler om støj beskytter ikke mennesker, kun vindmølleindustrien.
Lavfrekvensstøj - De nye kæmpemøller udsender lavfrekvensstøj, som er
dokumenteret farlig i andre lande, og vi er meget bekymrede for vores
helbred. Sikkerhedsafstand fra 2 til 3 km er brugt/anbefalet i Australien
(delstat Victoria), Frankrig og England.
Ødelæggelse af kirkegårdsfred - Med møller som naboer, vil Alslev Kirke
miste sin værdi som et fredeligt sted. Freden, når man besøger kirkegården, vil blive ødelagt af møllerne. Bygningsinspektøren fra Nationalmuseet og kirkegårdskonsulenten fandt i 1998, at vindmøller vil være et alvorligt og forstyrrende indgreb mellem landskab og Alslev Kirke, jf. brev fra
Roskilde Stiftsøvrighed, dateret 19-05-1998 til Fakse Kommune.
Rotorskygge- og refleksgener - Ved morgen- og aftensol vil rotorskygger
give gener, indtil solen er væk. Møllernes højde vil påvirke mange menne-
Befolkning og sundhed
Alternativ placering: Hav
Støj
Kulturmiljø
33
Dok. nr. 66
Tine og Ole FalkJensen
Tågerupvej 19
4653 Karise
sker.
Forringer landskabets værdi - Disse kæmpemøller vil dominere og ødelægge landskabet. Grovvarefirmaet ved Bårse er et eksempel på høje
konstruktioner i landskabet.
Storstrøms Amt stoppede møller i 1998 - I 1998 mente det gamle Amt, at
―... 60-meter høje møller vil være forstyrrende i området‖. Hvorfor er Amtets mening nu værdiløs?
Indledningsvis vil vi gerne gøre opmærksom på, at vi principielt er tilhængere af de bestræbelser der lige fra lokalt til globalt plan gøres for at tilvejebringe en energiforsyning, der hviler på vedvarende kilder så som fx
vind, vand og sol. Endvidere vil vi også gøre opmærksom på, at vi godt er
klar over, at disse bestræbelser kan medføre, at den enkelte borger i visse
tilfælde må tåle visse afledte gener af de foranstaltninger, som nødvendigvis må foretages for at nå målet for disse bestræbelser. Men vi er også
af den opfattelse at der ikke bør etableres foranstaltninger, som generer
borgere og/eller bysamfund - med mindre der absolut ikke findes andre
alternative løsninger.
Grundlæggende om vindmøller - Uanset hvordan man vender og drejer
det, er der næppe nogen, der vil hævde, at det er en forbedring af et
givent nærmiljø, at der opsættes en eller flere (kæmpe)vindmøller - man
kan naturligvis diskutere hvor store generne er, men man kan aldrig komme til den konklusion, at generne ikke er der.
Den kritiske læser vil måske opfatte dette som et ikke underbygget postulat — men ti! det kan vi blot henvise til det radioprogram, der for nylig
blev sendt i P1 hvor beboere fra forskellige nærmiljøer med vindmøller, fik
mulighed for at udtale sig. Stort set alle gav udtryk for det samme, nemlig
at vindmøllerne havde forringet deres nærmiljø betydeligt, samt at de
som personer følte sig meget generet af møllerne — specielt hvad angår
støjen.
Herudover kan vi nævne, at den for området nedsatte aktionsgruppe for
Alslev/Tågerup har besøgt beboere i områder, hvor lignende møller er
blevet opsat og meldingen er i store træk den samme overalt - møllerne
er til stor gene for beboerne i de pågældende områder.
Konklusion og begrundelse - Vi vil ikke ha’ at der opsættes vindmøller i
området ved Alslev/Tågerup - specielt ikke når det tages i betragtning, at
der ikke er tale om, at der ikke findes andre placeringsmuligheder. På
mødet den 18. maj 2011 på GI. Tågerup skole hvor embedsværket fra
Faxe kommune var repræsenteret, spurgte en af deltagerne, om der ikke
i en (land)kommune som Faxe, fandtes områder, hvor der kunne opstilles
vindmøller med større afstand til nærmeste beboelse — eller med andre
Skygge/refleksioner
Landskabelig påvirkning
Amtet godkendte det seneste lokalplanforslag.
Støj
34
ord om der ikke var tyndere befolkede områder end Alslev/Tågerup.
Svaret fra embedsværket i kommunen var meget klart. Der er indtil flere
områder, som i den henseende er langt bedre egnet — men samtidig
blev det påpeget, at Faxe kommune fandt, at der i de pågældende
områder var andre hensyn at tage - nemlig de naturmæssige — altså at
man ikke ville skæmme den smukke natur med store vindmøller. Embedsværket påpegede endvidere, at Alslev/Tågerup området jo derimod
bare var et fladt landsbrugsområde — som altså underforstået ikke havde samme form for bevaringsværdi som de naturskønne områder.
Som beboer i et område som er tæt placeret på det sted, hvor (kæmpe)vindmøllerne påtænkes opsat er det meget meget vanskeligt at forstå den prioritering fra kommunes side.
Er det virkelig mere vigtigt at holde udsigten i et såkaldt naturskønt område fri for vindmøller - for i stedet at opsætte dem et sted, hvor et relativt
betydeligt antal mennesker vil blive generet af (kæmpe)vindmøllerne?
Er det virkelig sådan, at hensynet til menneskene i området Alslev/ Tågerup er det, der har den laveste prioritet i kommunen?
Beslutningsgrundlaget - På mødet den 18. maj 2011 på GI. Tågerup skole
blev det af embedsværket fra Faxe kommune fremlagt således, at et nej
til vindmøllerne ved bl.a. Alslev/Tågerup var lig med et såkaldt ―0alternativ‖ — hvilket altså ikke er korrekt idet der ifølge kommunen selv —
jf. ovenstående - findes områder som i relation til befolkningstæthed, er
mere egnet.
Endvidere nævnte embedsværket, at man i Faxe kommune ikke ønskede
at gå ―enegang‖ på samme måde, som man havde gjort i Ringsted
kommune — for det ville blot medføre, at de statslige myndigheder ville
komme med et pålæg til Faxe kommune om at udpege de nødvendige
områder.
Der er to forhold i dette postulat, som forekommer meget betænkelige:
For det første: Ringsted kommune har ikke gået ―enegang‖ ved at sige
nej til vindmøller — det fremgår med al tydelighed af ovennævnte radioprogram, at der er en række andre kommuner som også — i hvert fald
ind til der foreligger flere afklaringer - har sagt nej til vindmøller.
Så kan man jo tænke lidt over hvorfor embedsværket udtrykker sig på
den måde. Er det fordi kommunen selv er så dårligt informeret, at den
ikke er vidende om, at andre kommuner også har sagt nej? — eller er det
fordi kommunen på den måde forsøger at manipulere borgeren til at vise
forståelse for projektet? Uanset hvad der er årsagen, forekommer der at
være meget belastende for embedsværket i Faxe kommune.
For det andet: Et pålæg til Faxe kommune fra de statslige myndigheder
Der er ikke indtil flere områder, der er langt bedre egnet.
Kun meget få steder i Faxe Kommune er der områder
med over 5-600 m til nærmeste bolig.
De otte udpegede vindmølleområder i kommuneplanen
er blandt disse områder, som samtidig er så store, at der
kan stå 2-6 høje vindmøller.
Disse områder er også kendetegnet ved at være præget
af dyrkede marker uden særlige landskabelige eller naturmæssige beskyttelsesinteresser.
0-alternativ
0-alternativet beskriver i VVM-sammenhæng konsekvensen af, at projektet ikke godkendes. Som udgangspunkt
vil det være ansøgers redegørelse for, hvad denne agter
at gøre, hvis projektet afslås.
Faxe Kommune tager udgangspunkt i lovgivningen samt i
statens udmeldinger og interesser, når der planlægges.
De endelige beslutninger og vedtagne planer er udtryk
for de lokalpolitiske prioriteringer.
Staten har i de seneste 5-6 år nøje fulgt med i (amternes)
35
Dok. nr. 67
Susanne Andersen
Møllehusvej 17
4653 Karise
Dok. nr. 70
Morten Schunck
Lerskovvej 38
4652 Hårlev
forudsætter, at der på regionalt plan ikke findes tilstrækkeligt med placeringsmuligheder til den mængde af vindmøller, som det i henhold til
energiaftalen mellem regeringen og KL er aftalt, at der skal findes. Da det
imidlertid allerede i 2009 viste sig, at der er udpeget langt flere placeringsmuligheder end der var behov for, er der på nuværende tidspunkt intet
der tyder på, at der skulle blive mangel på placeringsmuligheder.
Hvorfor oplyser embedsværket fra Faxe kommune så, at man ved at opstille de planlagte vindmøller ved bl.a. Alslev/Tågerup undgår risikoen for
et statsligt pålæg — når der på nuværende tidspunkt, slet ikke er risiko for
et sådant?
Andre afledede effekter - Begrundet i de gener som vindmøllerne medfører, vil opsætningen afstedkomme at ejendomspriserne i området falder
— det kan diskuteres hvor meget — men givet er det, at de vil falde. I
første omgang får det jo kun den konsekvens, at de nuværende beboere
må se deres opsparing skrumpe ind, hvilket jo alene har betydning for de
pågældende. Men ejendomsprisfald i et givent område vil på sigt medføre, at det bliver et andet køberklientel, der bliver tiltrukket af de ejendomme, som sættes til salg. I dag er området primært beboet af velfungerende og skattebetalende borgere, som pga. et prisfald kan risikere på
sigt at blive erstattet af borgere som ikke er så velfungerende med deraf
følgende udgifter for kommunen!
Det siges, at der ikke er videnskabeligt belæg for at påstå, at gener fra
vindmøller indvirker på menneskers helbred — men omvendt er der heller
ikke videnskabeligt belæg for at påstå at det ikke indvirker på menneskers helbred. Lyd- og lysgener - som de beskrives af de mennesker, som
bor tæt på vindmøller — medfører ofte søvnløshed, søvnbesvær eller
simpelthen dårlig søvn, som igen kan indvirke på helbredet — og så kan
man selvfølgelig tage en akademisk diskussion om hvor vidt helbredstruslen kommer fra vindmøllerne eller søvnbesværet! Under alle omstændigheder kan en indirekte effekt af vindmøllerne vise sig at give forøgede
sundhedsudgifter!
Kim og Susanne Andersen sender hermed indsigelse vedr. opsætning af
kæmpe vindmøller ved Alslev, grundet støj gener.
Vindmøller hører til på havet, hvor det ikke er til gene for den danske borger.
Vi her på Lerskovvej 38 i Stevns kommune, finder det fuldstændig vanvittigt, at rejse vindmøller i havvindmøllestørrelse på land i et relativt tæt
befolket område. For vores vedkommende vil møllerne stå midt i en i øvrigt smuk aftensol og i den fremherskende vindretning, med de gener det
vil medføre.
og kommunernes vindmølleplanlægning for at sikre, at
regeringens energiaftaler samt aftaler mellem staten og
Kommunernes Landsforening følges op med kommuneog lokalplanlægning for konkrete mølleprojekter. Skiftende miljøministre har skrevet til alle kommuner for at følge
op på aftalerne og på målsætningerne om at opstille
flere vindmøller på land. Selvom aftalen, der udløber i
2011 ser ud til at blive opfyldt, er meldingerne fra staten,
at der forventes behov for yderligere udbygning af vindkraft på land i de kommende årtier.
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Befolkningens sundhed
Skygge/refleksioner
Støj
Alternativ placering: Hav
Støj
Skygge
Landskabelig påvirkning
Socioøkonomiske forhold
36
Dok. nr. 71
Elisabeth Dolmer
Alslevvej 5, Alslev
4653 Karise
Det er med stor undren at skulle læse i medierne og på nettet, at Faxe
Kommune overvejer at give tilladelse til opsætning af kæmpevindmøller i
landområder med landsbyer mm. Og endnu værre for mig personligt ved
Alslev.
Jeg er helt klar over, at alle kommuner er blevet pålagt at finde egnede
områder til opsætning af vindmøller, ellers vil staten gøre det på et tidspunkt. Jeg er også lige så klar over, at Faxe kommune ønsker at være en
‖Grøn Kommune‖ med stor fokus på reducering af CO2 udledning. Og
dette er jeg meget tilfreds med. Men så opstår min undren ved, at kommunen overvejer opsætning af kæmpevindmøller på 130-150 m’s højde i
landdistriktet.
Kommunens politikere har slet ikke overvejet at placere disse vindmøller i
Faxe Bugt, og det selvom at der i kommuneplanen klart står, at det bedste sted at placere disse megahøje vindmøller vil være i Faxe Bugten.
Andre steder, hvor der er bygget vindmølleparker til havs, har befolkningen bakket op, fx ud for Dragør og omkring København, samt ved Storebæltsbroen. Det vil bestemt ikke ske, hvis der opføres kæmpe havvindmøller på landjorden!
Hvorfor vil Faxe Kommune have de kæmpe vindmøller ind i landet??
Der er så mange grunde til ikke at placere disse vindmøller ’på land’:De
skæmmer den flotte natur
Ved Alslev vil de blive placeret, som det står skrevet i kommuneplanen: i
området der ligger lige udenfor ‖kirkeomgivelse‖ til Alslev kirke. Hvilken
respekt mm er det overfor en smuk og fredet kirke? Hvor er bevaringen af
natur- og kulturværdierne?
Huspriserne vil falde i områderne ved møllerne med 25-30 % i flg. Nykredit
mfl.? Læser man på www.vindplan.dk vil man kunne læse om familierne,
som har fået en kæmpevindmølle som nabo, og det er bestemt ikke en
behagelig oplevelse.
Én ting er den konstante larm fra vingerne, som visse dage vil være et
helvede, andre dage vil det lyde som konstant blæsevejr, men en endnu
mere ubehagelig ting at forholde sig til, er den lavfrekvente støj, som vil
med den slags møller kunne mærkes i op 2,5-3 km. Vil bygninger mm kunne klare det?
Vil Faxe Kommune kunne klare kæmpe erstatningssager ved at opstille
møllerne? Vi vil være mange, der vil kræve erstatning for yderligere faldne ejendomspriser grundet møllernes opsætning og placering.
Andre kommuner, fx Ringsted kommune har opgivet opsætningen af
kæmpevindmøller, da de er bekendt med befolkningens utilfredshed og
tager den til sig.
Alternativ placering: Faxe Bugten
Landskabelig påvirkning
Kulturmiljø
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Støj
Planlægningen er som udgangspunkt erstatningsfri regulering, men med værditabsordningen er er for første
gang åbnet mulighed for at søge erstatning for tabt
ejendomsværdi.
37
Dok. nr. 72
Alslev Menighedsråd
v/ formand Merete
Wiid
Hvorfor overvejes ikke i stedet andre alternative løsninger, som I i forvejen
har fat i og også vil igangsætte? Her tænker jeg på det beskrevne solcelleanlæg ved Rønnede m.m. Hvorfor ikke flere steder i kommunen, og så
vindmøller ude i Faxe Bugt? Og hvad med et større biobrændselsanlæg
med fx opsamlet tang mm, som også Køge Kommune vil bygge?
Jeg synes, at det er meget meget vigtigt, at Faxe’s politikere meget lytter
til befolkningen i disse overvejelser om kæmpevindmøller og den hårde
kritik, der er af møllerne på landjorden.
Alle vil gerne være klimavenlige, så lad os finde løsninger, som alle parter
vil værdsætte, og som kommunen vil kunne være stolte af, og som ikke
vil opleves som skæmmende i naturen, som værner om natur- og kulturværdierne, og som ikke er økonomisk skadende for mange familier.
Evt. nedsæt en borgergruppe, som på tværs af kommunen kommer med
idéer til politikerne om muligheder for reducering af CO2 udledning.
Involvering fremmer forståelsen.
Menighedsrådet for Alslev Sogn har med stor forfærdelse erfaret, at der
er indgivet ansøgning om opstilling af kæmpevindmøller på et areal syd
for Alslev. Dette vil i uhyggelig grad komme til at øve indvirkning på kirken,
dens omgivelser og i den forbindelse også på sognets liv.
En smule historie vil her nok være på sin plads. Alslev kirke er oprindelig
opført som en herregårdskirke i umiddelbar forbindelse med Alslevgård,
og dens opførelse kan dateres til årene 1200 til 1250. Det var fra begyndelsen en ganske lille bygning. Senere med stigende folketal er kirken i
løbet af århundrederne blevet forlænget og er i 1450-1500 blevet forsynet
med tårn. Alslevgård er senere blevet nedrevet og udflyttet, men bag
den vestlige kirkegårdsmur kan man endnu skimte rester af det gamle
voldanlæg. Der er således tale om en gammel middelalderkirke, som i
århundreder har været midtpunkt og hjemsted for sognets liv. Alslev sogn
danner sammen med Karise sogn et pastorat, og der forrettes gudstjenester på skift begge steder. I Alslev sogn indgår desuden byern Tågerup og
Bonderød. Kopier fra en publikation om Alslev kirke og det fredede klokkerhus i Alslev vedlægges til yderligere orientering.
Alslev kirke indgår som en integreret del af landsbyen Alslev, som er en af
de få intakte landsbyer i landet med kirke samt kirkegård, nærliggende
klokkerhus, gadekær og de omkringliggende gårde og enkelthuse samlet
i en tæt bebyggelse. Der har i Alslev kun været få udflyttergårde, hvilket
gør, at landsbyen har beholdt sit oprindelige landsbypræg. Hele ornrådet
er således i sin historie en væsentlig kulturarv, som vil blive voldsomt berørt, hvis der opføres kæmpevindmøller i dets umiddelbare nærhed. Ikke
kun vil området i kraft af møllernes enorme størrelse blive reduceret til en
Alternativ energi
Kulturmiljø
38
Dok. nr. 80
Roskilde Stiftskontor
Palæet, Stændertorvet 3 A
4000 Roskilde
Dok. nr. 81
Lisbet Lyager
ubetydelig lille kulisse, men konstant støj og skygger og blink fra de roterende møllevinger vil voldsomt belaste kirke og kirkegård samt beboerne i
området i øvrigt. I denne forbindelse henvises til en artikel fra april nummeret af Menighedsrådenes Blad, hvor artiklen direkte opfordrer til: "Pas
på kirkegårdens landskabelige værdier". At sørge for dette i Alslev vil blive
umuliggjort med kæmpemøller i kirkens og kirkegårdens nærhed.
I denne forbindelse vil vi gerne gøre opmærksom på, at man for godt og
vel 10 år siden var i en lignende situation, idet den nuværende ansøger
også på det tidspunkt søgte om tilladelse til opstilling af en klynge vindmøller af en mere begrænset højde end dem, der nu er på tale. Der
blev fra flere sider udtrykt stor betænkelighed ved projektet, og det endte med et afslag til ansøgeren.
I den foreliggende sag vil Menighedsrådet for Alslev sogn på det kraftigste gøre indsigelse over for det påtænkte projekt med et antal kæmpemøller i kirkens nærhed. Hidtil har man fra Stevnsvej, fra Køgevej og fra
Kildevej haft den smukkest tænkelige udsigt til den hvide landsbykirke.
Opstilling af kæmpevindmøller på arealet syd for kirken vil være ren
vandalisme mod den gamle kirke og derigennem medvirke til at nedbryde den fælles kulturarv, som man ellers i samfundet taler så meget om at
bevare. Det eneste bemærkbare vil i givet fald i fremtiden blive disse
kæmpemøller.
Menighedsrådet i Alslev vil gerne invitere Faxe Byråd eller kulturudvalg til
et besøg i Alslev kirke og kirkegård således at man ved selvsyn kan tå et
indtryk af, hvilken skade en opstilling af kæmpevindmøller vil medføre for
kirkens omgivelser.
Stiftsøvrigheden har modtaget kommunens debatoplæg om opstilling af
2-3 vindmøller med en totalhøjde på 130 meter inden for en afstand af
800-1.200 meter fra Alslev Kirke.
Stiftsøvrigheden er bekendt med, at Alslev Menighedsråd har skrevet direkte til kommunen og udtrykt stor bekymring over en eventuel opstilling
af vindmøller af den størrelse i nærheden af Alslev Kirke.
Stiftsøvrigheden forbeholder sig sin stillingtagen til de konkrete lokalplaner
og VVM-redegørelser, der senere skal udarbejdes.
Det er væsentligt at der ved placeringen af vindmøllerne tages hensyn til
omkringliggende kirker og kirkeomgivelser, og området ved Alslev bør
have en særlig fokus.
Kommunen bedes orientere stiftsøvrigheden om, hvad der videre passerer i sagen.
Jeg protesterer mod disse planer. Jeg mener at så store møller bør placeres til havs. Placeres disse møller på land vil de være til gene for mange
Støj
Skygge/refleksioner
Amtet og Stiftsøvrigheden godkendte det seneste lokalplanforslag.
Landskabelig påvirkning
Alternativ placering: Hav
Støj
39
Juellingevej 2 c
4653 Karise
Dok. nr. 82
René Birger Christensen
Juellingevej 2 C
4653 Karise
Dok. nr. 83
VH Hans van Dam
Køgevej 41
4653 Karise
Dok. nr. 84
Mette Svendsen
Alslevvej 12
4653 Karise
Dok. nr. 85
Lise Kaarsberg
Bonderødvej 20
4640 Faxe
Dok. nr. 86
Kaja Jensen
mennesker. Både synlige og hørlige gener. Derudover kan det forventes
at omkringliggende ejendomme falder i værdi.
En placering på land vil føre til glæde og økonomisk gevinst for få mennesker – og nogle andre end de der har ulemperne. Det er ikke acceptabelt. Derfor protesterer jeg.
Jeg skal hermed markere min protest overfor etablering af kæmpevindmøller i kommunen.
Det er forkasteligt at en vindmølleejer høster profit ved samtidig at pålægge sine omgivelser store støjgener.
Kæmpevindmøller bør ikke kunne etableres af enkeltpersoner, der har et
stykke jord - men placeres primært som havvindmøller og i større komplekse vindmølleparker.
Det er forkasteligt, at en mølleejer tjener på sit projekt, mens hans naboer
må indkassere et tab ved værdiforringelser og ulemper.
Kommunens omsorgscenter i Karise rummer personer, som ikke umiddelbart kan flytte væk - de svage er således stavnsbundne i denne sag.
Kommunen bør udarbejde en overordnet grøn energipolitik og ikke lade
enkeltpersoner tage initiativet.
Generne fra møllerne rækker langt ude over kommunens egne grænser
Landskabet vil skæmmes efter min vurdering.
Det er uacceptabelt at oprette kæmpemøller så tæt på beboelse.
I det hele taget skal vi gøre så meget som muligt for at producere grøn
strøm, men det skal ikke gå på bekostning af menneskers sundhed.
Planen skal aflyses eller mindst udsættes, indtil de nye støjregler er på
plads. Desuden skal der til hver en tid søges den mulighed at placere
møller i vandet (Faxe Bugt eller andet), hvor chance på gener vil være
mindst.
Jeg vil gerne gøre indsigelse mod kæmpevindmøllerne som muligvis skal
opstille nær vores hus. Jeg har før boet meget tæt op af en noget mindre
vindmølle, og husker stadig hvor generende støjen var den gang.
Vi i vores familie flyttede på landet for 11 år siden, for at nyde naturen,
det skal ikke ødelægges af kæmpevindmøller i baghaven!
Jeg vil gerne gøre indsigelse over disse kæmpevindmøllers placering i
vores smukke landskab. Sæt dem ud på havet. - Der hører de til.
Vi er utrygge ved larmen fra vindmøllerne. Vi er bange for, det vil ødelægge vores nattesøvn og vores dejlige sommeraftner. Hvad ville I selv
Skygge
Landskabelig påvirkning
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Støj
Alternativ placering: Hav
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Landskabelig påvirkning
Befolkningen og sundhed
Støj
Alternativ placering: Faxe Bugt
Støj
Landskabelig påvirkning
Natur
Landskabelig påvirkning
Alternativ placering: Hav
Støj
40
Alslevvej 15
4653 Karise
Dok. nr. 87
Mariah Nielsen
Elverhøjvej
4653 Karise
Dok. nr. 88
Susanne og Jørgen
Clausen
Pushusvej 3
4640 Faxe
sige til at bo så tæt på. Flyt vindmøllerne ud på vandet, der generer det
ikke nogen.
Jeg har ladet mig høre at der er planer om at opsætte kæmpe vindmøller nær mit hjem. Det kommer meget bag på mig at I ønsker at sætte
disse monstrummer op.
800 meter fra kirken og beboelses områder? Det undrer mig meget at
denne beslutning overhovedet kan komme på bordet, da der nu er lavet
så mange undersøgelser der viser, hvor generende larmen er fra de halvt
så store møller? Og nu med en dobbelt størrelse kan larmen kun blive
større?
Jeg har læst om hvor generende det er at bo tæt på disse møller, hvordan lyden vibrerer og generer beboerne så de ikke kan sove og får det
rigtig dårligt. Jeg er ikke i tvivl om at der kommer lovgivning på området
snart, jo mere det går op for politikkerne hvor generende og skadelig den
støj er for os mennesker.
Nej tak til kæmpe vindmøller, særligt i nærheden af beboelse, så må de
ud i havet og stå, hvor de ikke generer nogen. Vindkraft er en meget fin
energi kilde, men ikke så de gør folk syge. Det vælter frem på internettet,
hvis I søger på oplysninger om støjen fra vindmøller. Så tag det seriøst nu,
så ikke der skal bruges en masse penge på at flytte disse kæmpe møller
sener, og for at skåne beboerne i området fra at blive syge og få det
rigtig skidt. Jeg ser frem til at I tager disse indsigelser alvorligt og tænker
på borgerne i kommunen.
Det åbne land, de grønne marker og udsigten til skovene og den omkringliggende natur er vigtig for mange af os. Vi har VALGT at bo herude
på landet, netop fordi her er fred og ro, ikke bare lydmæssigt, men også
for øje og sjæl.
Mange af os har en fortravlet og stresset hverdag i byen, og vi kobler af
herude, netop fordi omgivelserne og udsigten er fredfyldte og en lise for
sjælen. Skal vi pludselig have kæmpevindmøller stående i landskabet, vil
den landskabelige ‖fred‖ og idyl forstyrres af de evigt roterende vinger og
tilhørende skyggeeffekter.
Vi frygter støjen. Man kan undre sig over, at der er meget skrappere støjkrav for vejtrafikken i byerne, end der er for vindmøller på landet – og
man kan især undre sig over, at vindmølleindustrien forsøger at negligere
især den lavfrekvente støj, der af de fleste naboer til eksisterende vindmøller udpeges som den værste støjkilde.
Vi vil foreslå politikerne i Faxe kommune, at i venter med at afgøre noget
som helst, indtil miljøministeriet får behandlet og vedtaget de nye støjgrænser, der er til debat i øjeblikket. Det vil nemlig med stor sandsynlig-
Alternativ placering: Hav
Kulturmiljø
Støj
Alternativ placering: Hav
Befolkningens sundhed
Støj
Landskabelig påvirkning
Skygge
41
Dok. nr. 89
Asger Hansen
Alslevvej 20
4653 Karise
Dok. nr. 92
Aage Sandfeld Jensen
Fasanvej 7
4653 Karise
hed sætte en stopper for netop den type møller, man påtænker at opsætte vest for Alslev. Det kan ikke være rigtigt at vi skal have HAVvindmøller i det åbne land.
Vi er en familie som bor i Alslev by, som må siges at blive ramt rigtig meget af tankerne omkring opsætning af kæmpe vindmøller. Vi har boet
her siden 1985 og faldt for området pga. dens skønne stille omgivelser og
natur. Dette kan vi kun, med opsætning af kæmpe vindmøller, formode
forsvinder. Alslev by og nærliggende byer vil blive ramt katastrofalt med
støjgener, udsynsgener, miljøgener m.v. Vi mener at man vælger at placere en elefant i et hønsehus, hvilket slet ikke harmonerer med virkeligheden. Vi er et tæt bebygget område, hvor man har fundet en lille mini plet
grøn mark og placere en gigant. Det er altså virkelig synd for området. Vi
er uforstående overfor hvor miljøhensyn og natur, som man ellers vægter
rigtig meget her i landet, er blevet fortrængt pga. økonomi. Kan man
dog ikke placere sådanne kæmper ude på vandet, så er man fri for at
genere os mennesker som jo egentlig er dem der får kommunen til at
køre. Håber I vil prøve at sætte jer i vores sted og tænke mindre på tilskud, bare et øjeblik.
Min indsigelse begrundes med visuel forurening, støjforurening, samt forringelse af ejendomsværdier og befolkningens livskvalitet inden for deres
nærhed, hvilket omfatter Karise by og dens indbyggere.
Samtidigt foreslår jeg en alternativ løsning, der kan gøre projektet til en
win-win situation for interessenterne. Den vil dels råde bod på ulemperne,
dels vende projektet til en gevinst for lokalsamfundet.
Det planlagte projekt savner lokal forankring. Tidligere blev vindmøller
ofte finansieret med anparter tegnet af naboerne, som dermed havde
en positiv interesse i anlægget og dets drift, og derfor også deres accept.
I nærværende projekt derimod, påføres ikke alene de nærmeste naboer,
men en hel lokalbefolkning ulemper fra et anlæg, den ikke har del i, da
ejerne, European Wind farms, har hjemsted i Kgs. Lyngby, 70 km væk. Den
lokale befolkning i og omkring Karise og Alslev betaler i kontrast hertil for
de nævnte ulemper, forringelse af ejendomsværdier og lavere livskvalitet.
Det er derfor et rimeligt krav, at den berørte befolkning får kompensation.
En kompensation, der ikke alene som minimum modregner ejendomsværdiforringelsen, men også tilfører kvalitet og rigere muligheder på andre områder. I stedet for kun at tilgodese enkelte ejendomme, kan der i
stedet tænkes større og mere kreativt i projekter og anlæg, der vil komme
det meste af befolkningen til gode.
Mit forslag er en fifty-fifty aftale: For hver krone, der investeres i vindmølle-
Alternativ placering: Hav
Støj
Skygge
Landskabelig påvirkning
Alternativ placering: Hav
Støj
Skygge
Landskabelig påvirkning
Befolkning og sundhed
Køberetsordningen
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Godtgørende fond
42
Dok. nr. 93
Tove og Matti Andersen
Møllehusvej 15
Smerup
4653 Karise
anlægget indbetales også én krone til en ny fond, der oprettes med et
godgørende formål for hele lokalbefolkningen.
Jeg har fået oplyst, at en enkelt af de planlagte vindmøller koster 20 millioner kr. Med de 3 planlagte vindmøller ved Alslev, giver mit forslag 3 x 20
millioner = 60 millioner kroner til fonden.
Her er mit forslag til et projekt, som fondens midler kan bruges til. Det vil
blive højt værdsat og være til gavn for alle befolkningsgrupper mange år
ud i fremtiden, tilføre området tiltrængt kvalitet og allerede på kort sigt
trække nye tilflyttere og gode skattebetalere til: For 60 millioner kroner kan
der opføres det idrætsanlæg, som vi i mange år har haft så hårdt brug
for: idrætshal med tidssvarende faciliteter, fitness- og welnesscenter,
svømmehal, klublokaler, udstillingslokaler, café, udendørsanlæg med
boldbaner, parkour- og skateranlæg, m.m.
Aftalen vil for mølleejerne forøge etableringsomkostningerne, men det
betyder på den anden side kun lidt længere tid før, investeringen er tjent
hjem. Kommunen opnår en række fordele, bl.a.:
1. Forankring og accept af anlæggene lokalbefolkningerne
2. Lokalsamfund får et mærkbart løft i kvalitet og fritidstilbud.
3. Udkantsområderne bliver af samme grund mere attraktive for tilflyttere,
den negative spiral med affolkning vendes, lokale arbejdspladser skabes,
økonomien gavnes generelt.
Samme model kan anvendes for de vindmøller, der er planlagt ved Turebylille, hvor der også mangles idrætsanlæg. Det samme er i høj grad tilfældet i Haslev og Dalby. Det er derfor ikke utænkeligt, at der opstår lokal
interesse for vindmølleprojekter flere steder i kommunen.
Faxe Kommune kan med denne idé blive foregangskommune og reference for andre kommuner.
Habitatområderne - Danmark har 261 habitatområder. Hvert område er
udpeget dels for at beskytte dels for at genoprette en gunstig bevaringsstatus for bestemte naturtyper og arter af dyr og planter.
De naturtyper, der generelt skal beskyttes, er dem,:
- der er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde
- der har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået
tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede
- der er karakteristiske for områder af Europa (Se under Naturtypebeskrivelser i menuen til venstre).
De dyre- og plantearter, der generelt skal bevares, er dem:
- der er truede, sårbare eller sjældne
- der kun findes på et mindre afgrænset område (er endemiske) og kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller
Grøn investering - idrætsanlæg
Flora, fauna og natur
43
de mulige følger, som en udnyttelse af dem kan have for deres bevaringsstatus. (Se under Arter habitat i menuen til venstre).
I habitatområderne skal der ske forskellige bevaringsforanstaltninger, og
der kan udarbejdes forvaltningsplaner for de enkelte områder.
I alt omfatter habitatdirektivet mere end 200 naturtyper og 700 arter af
planter og dyr, heraf findes ca. 60 naturtyper og mere end 100 arter i
Danmark. De særlige arter og naturtyper findes i bilag til direktivet. Læs
mere under Arter og naturtyper i menuen til venstre.
Habitatområderne danner sammen med fuglebeskyttelsesområderne
Natura 2000-områderne, der er et økologisk netværk af beskyttede naturområder over hele EU.
H 132 DK 004X219 Tryggevælde ådal, som har forbindelse til Stevns Å er et
sådant habitat område. Kæmpe-vindmøller ved Alslev vil uden tvivl få
indflydelse på dyrelivet ved Stevns Å og engarealer, samt de økologiske
korridorer.
Vi vil hermed protestere på det kraftigste mod et sådant projekt. Vi har
meget svært ved at forstå hvorfor vort landskab skal ødelægges af
vindmøller, hvis effekt oven i købet er tvivlsom, især når der er dokumentation for at det er skadeligt for almindelig trivsel, det gælder såvel dyr
som mennesker. Sæt dem dog ud i havet hvor de skader knap så meget.
Husk hvad der skete med Dong i 2002, de blev nægtet at opføre deres
monstrum netop pga. landskabets fredelighed, habitat-områder og økologiske korridorer.
Dok. nr. 96
Marianne Andersen
og
Anders Graulund
Køgevej 34
4653 Karise
Vi vil som en af de nærmeste naboer til "Alslevgaard" hermed gøre indsigelse mod ansøgningen om opstilling af 3 kæmpe "hav"vindmøller indenfor en afstand af ca. 600 meter fra vores ejendom.
Det bekymrer os meget, da vi vil blive meget generet af støjen fra møllerne, den lavfrekvente støj vil vi kunne høre hele tiden, det vil sige vi kan
ikke have et vindue åbent i sommervarmen ej heller nyde en stille sommeraften på terrassen.
I de tidlige forårs - og efterårsmåneder, hvor solen står lavt, vil vi blive generet med vingeskygger, som farer rundt inde på væggene, så vi bliver
nødt til at have nedrullede gardiner.
Vi vil ligeledes lide et stort økonomisk tab, den værdiforringelse, som vores
ejendom bliver udsat for, vil vi aldrig nogen sinde kunne få erstattet. Vores
lille hesteejendom, som vi snart har istandsat fra A-Z bliver værdiløs.
Den vil jo ikke længere kunne bruges til opdræt af Varmblodsheste, da
hestens hørelse er bedre end vores. Deres hypersensitive ører er i stand til
at opfange et bredere register af lyde, fra meget lave frekvenser til me-
Landskabelig påvirkning
Alternativ placering
Støj
Skygge/refleksioner
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Dyrehold
44
get høje, og deres hørelse er bedre på alle lydstyrker.
Hestene vil blive stresset af den støj, som vil medfører de ikke kommer i
brunst og kan blive drægtige - sådanne tab vil vi jo aldring kunne få erstattet.
Det er synd at 3 store vindmøller skal ødelægge hele vores område, og
ikke mindst den lille landsby Alslev, når ejendommene efterhånden bliver
sat til salg, fordi folk ikke vil bo i nærhed af møllernes støj og gener bliver
husene usælgelige. Det medfører lave priser på boligerne, som vil tiltrække de ressourcesvage familier til kommunen, som kan medfører en del
øgede udgifter på andre områder. Da er det nok tankevækkende at
beholde de ressourcestærke familier, som i dag bor i Alslev og omregn
end det bliver en landsby i forfald.
Der er også hele den sundhedsfaglige del i, at vi som beboer kan blive
syge af, at være nabo til sådanne møller, grundet vi ikke kan sove ordentlig om natten pga. støjen, som er værst aften/nat. Hvorfor tage denne risiko, lad dog tvivlen komme os beboere til gode. Hvorfor udsætte os
beboere for sådanne risici, som kan ende med sygedagpenge og andre
sundhedsudgifter grundet følge sygdomme.
Denne type møller skal placeres på havet eller ved motorvej, hvor der i
forvejen er meget støj, ikke i nærhed af beboelsesejendomme. Alternativt
må der kunne anbefales en anden form for alternativ energi, som f.eks.
solcelleanlæg, disse generer, da ikke naboerne og vores skønne natur i
området.
Det er heller ikke ufarligt at være nabo til møllerne om vinteren, det vil
sige vi heller ikke vil kunne benytte vore folde til hestene, når der er is på
vingerne, som vil blive kastet ud i en stor afstand fra møllerne.
Hvad med miljøet i en radius af 3 km fra møllerne, det vil da også blive
påvirket, hvad med vores vilde dyr og fugle i bl.a. den store Ganneskov jagten i skoven, dyrene flygter fra den konstante støj.
Tænk ikke mindst på de store miljøproblemer der er med skrotningen af
møllerne.
Kære politikere: Tænk jer godt om og undersøg til bunds, hvilke gener I vil
påføre os beboere i området ved "Alslevgaard" de næste 20 - 25 år, som
vi skal leve med dag ud og dag ind, hvis vi bliver stavnsbundet til vores
ejendom. Stem derfor NEJ til opsætning af 3 kæmpe vindmøller ved
"Alslevgaard".
Dok. nr. 97
Maria Christensen
Kulturmiljø
Befolkning og sundhed
Alternativ placering: Hav og motorvej
Sikkerhed
Fauna
Jeg ønsker inderligt, at beslutningstagerne i Faxe Kommune tager borgernes indsigelser seriøse, samt at de tillige bruger deres sunde fornuft
således at kæmpevindmølle-projektet ikke realiseres.
45
Dok. nr. 98
Jon Hedegaard og
Henriette Lütken
Tågerupvej 6
4653 Karise
Dok. nr. 99
Bendte Leveau Manly
Tågerupvej 10
4653 Karise
Dok. nr. 100
Birthe Christensen
Alslevvej 13
4653 Karise
Vi vil herved indlevere indsigelse mod opsætning af vindmøller i Alslev. Vi
har været med til flere møder omkring opsætning af vindmøllerne i Alslev
og er meget bekymrede over den lavfrekvente lyd, som møllerne udsender, de undersøgelser som er blevet fremlagt har absolut ikke fjernet bekymringen.
Vi valgte at flytte til Tågerup for to år siden, fordi her her er fred og ro. Vi
boede før et sted med en hel del trafiklarm, som vi ikke kunne vende os
til. Da vi kiggede efter hus var der flere kriterier der var vigtige for os. For at
nævne er par stykker:
1. Ikke for tæt på større veje, værksteder og ikke mindst vindmøller.
2. Infrastrukturen i orden: offentligt bus rimeligt vejnet.
3. Fællesskab med forsamlingshus.
Bussen blev nedlagt, forsamlingshuset bliver solgt, men man kan man kan
godt overveje at opsætte 2 til 3 havvindmøller på ca.150m, og derved
igen ødelægge og forringe vores ejendommes værdi og vores livskvalitet.
Vi havde nok selv valgt et andet sted at bo, hvis vi havde vist, hvorledes
kommunen behandler sine skatteydere.
Jeg vil hermed gøre kraftig indsigelse mod opstilling af kæmpevindmøller
ved Alslev og Karise, da det klart vil ødelægge tilværelsen for mange
familier i området. Det drejer sig om små landsbyer med kirke og mange
herlighedsværdier. Læger har i medierne gjort opmærksom på, at den
lavfrekvente støj, ifølge målinger osv., har vist sig at være særdeles generende og sundhedsskadelig for både mennesker og dyr. Skyggevirkningerne fra de store vinger anses også for at være problematiske. Jeg
skønner, at det vil blive ulideligt for familierne fremover, som måske vil se
sig nødsaget til, at flytte fra kommunen med store økonomiske tab på
deres ejendomme, hvilket jeg finder særdeles urimeligt!!!!!
Jeg ønsker hermed at udtrykke min modstand mod så enorme vindmølle,
som er påtænkt lige uden for Alslev by. Jeg er utryg ved den påvirkning
den lavfrekvente støj fra møllerne måtte påføre beboerne især om natten. Alle ved at ofte afbrudt nattesøvn, kan give sig udslag i forskellige
lidelser, som kan være invaliderende.
Desuden frygter jeg at miste de fredelige aftener, hvor vi har rig lejlighed
til at studere det rige fugleliv, der findes i området.
Som kirkegænger er jeg urolig for de indvirkninger lysglimt fra vingemøllerne måtte få på en gudstjenestes forløb. Alslev Kirke har klart glas i alle
vinduer, så ingen tonede ruder vil dæmpe denne påvirkning.
Møllernes højde vil virke dominerende på udsigten fra en lille, ellers velfungerende landsby, hvis eneste samlingssted fremover kan være kirken,
Og det kan være bekymrende, hvilken påvirkning dette vil give på
Støj
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Befolkning og sundhed
Støj
Befolkningens sundhed
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Støj
Fauna og natur
Refleksioner
Landskabelig påvirkning
46
Dok. nr. 101
Preben Ellebæk
Alslevvej 9
4653 Karise
køb/salg af ejendomme i fremtiden, hvis møllerne bliver rejst.
Principielt er jeg ikke modstander af vindenergi, men jeg synes at møller
af denne størrelse, bør placeres længere væk fra beboede områder,
end det er tilfældet her.
Herlighedsværdier - I 2007 plantede jeg sammen med en nabo 5 ha
blandet løvskov for at bidrage til landets skovrejsningsplaner og samtidig
hermed at øge den lokale rekreative herlighedsværdi. Dette syntes nu at
være spild af ressource ved udsigten til at skulle være nabo til 3 kæmpevindmøller som vil spolere skovens herlighedsværdi både for dyr og mennesker, ved deres monstrøse synlighed i landskabet og generende støj.
Da der er givet offentligt tilskud til skovrejsningen er den pålagt fredskovspligt. Det syntes i den sammenhæng meningsløst at en myndighed giver
tilskud til projektet, hvorefter anden myndighed ønsker at gennemføre et
projekt som vil gøre omfattende skade på det første.
Støjgener – helbredspåvirkninger - Flere uafhængige kilder bl. a. Ålborg
Universitet, professor Henrik Møller, og den amerikanske læge Nina Pirepont, Vindmølle syndromet, fastslår, at støj påvirker helbredet negativt, og
at længere tids støjpåvirkning nedsætter børns koncentrations- og indlæringsevne.
Staten har gennem flere år øget indsatsen mod trafikstøj gennem planlægning og tilskud til støjdæmpende foranstaltning, støjvolde, støjdæmpende vinduer etc., og dette gøres fordi trafikstøjen dræber flere mennesker end der direkte køres ihjel i trafikken.
Støjen fra vindmøller har et bredere frekvensspektrum, hvor især den lavfrekvente del ligger nær ved eller lige under det hørbar, men stadig påvirker og forstyrrer kroppen. På den baggrund vil jeg spørge lokale politikere, som skal træffe den endelige afgørelse, hvor mange sygdomsforløb
og dødsfald skal der til, før opstilling af kæmpevindmøller på land nægtes og henvises til havet, hvor pladsen og vindforholdene er langt bedre?
Det er i den indledende planlægning allerede nødvendigt at reducere
effekten fra 2 ud af de 3 møller for at overholde de nuværende støjkrav.
Jeg mener at denne reduktion skal foretages ved en fysisk/mekanisk ombygning således at der ikke er mulighed for at fjernbetjene reduktion på
et senere tidspunkt. Denne ombygning skal indgå i godkendelseskriteriet
for opstilling af møllerne.
Alternativer - De 3 planlagte møller kan tilsammen producere 19,3 GWh
pr år, oplyst på borgermødet i Tågerup Gl. Skole den 12. maj 2011.
Solfangere, som leverer ca. 500 kWh/m2 pr år, kan erstatte den energimængde ved et solfangerareal på 38.600 m². Tilsvarende kan solceller,
som leverer ca. 120 kWh/m2 pr år, erstatte de 3 møllers energiproduktion
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Landskabelig påvirkning
Støj
Befolkning og sundhed
Alternativ placering: Hav
Alternativ energi
47
Dok. nr. 102
Jimmy Hansen
Alslevvej 4
4653 Karise
Dok. nr. 103
Kim Schwabach
Vesterled 1
4653 Karise
ved et solcelleareal på 160.800 m².
Disse to alternativer kan kombineres på flere måder, her blot et par:
1) Ved opsætning af solfangerparker i nærheden af eksisterende varmeværker, hvor distributionssystemer allerede er tilgængelige.
2) Ved oplægning på private, industri og kommunale tage. For solcellerne gælder at hvis der produceres mere el end bygningens behov kan
dette overskud sendes ud på elnettet. Forbindelserne hertil er installeret.
For solfangerne, som kan dække en stor del af varmtvandsbehovet, kan
en overskudsproduktion sendes retur til jordvarmeslangen fra en varmepumpe, hvorved dennes effektivitet kan øges og senere bidrage til rumopvarmning.
Disse alternativer står stille i landskabet, de er ikke visuelt dominerende og
de larmer ikke.
Installering af solceller og solfangere i disse størrelsesordener giver grobund for lokale virksomheder, der skaber arbejdspladser og opbygger
kompetencer inden for grøn energi.
Jeg skal hermed inderligt opfordre til at I, lokale politikere, stemmer NEJ til
opstilling af havvindmøller på land.
Som ejer af Alslevvej 4, må jeg tilkendegive min store bekymring om opsætning af 2-3 vindmøller så tæt på min ejendom. Jeg kan ikke forstå
hvorfor de skal være så store. Man ved allerede på forhånd at de ikke
kan overholde støjgrænsen. Derfor skrues de ned i ydelse til ca. 70 %.
Jeg har undersøgt en del på nettet, samt besøgt flere møller i Danmark af
tilsvarende kaliber, Der er INTET der taler for at de skal stå midt i et idyllisk
og fredfyld landskab.
Ingen steder i landet kan jeg finde naboer til kæmpevindmøller, der er
glade for at de står der. De fleste vil bare væk fra deres ejendom, men er
bundet til deres bolig grundet den nu lave salgspris, mange kan slet ikke
få solgt deres bolig.
Gør en forskel og vær med til at forhindre denne katastrofe.
Jeg skriver til jer fordi jeg syntes det er maltplaceret at placere Kæmpevindmøller på land og så tæt ved bebyggelse. Samtlige huse der ligger
tæt ved det berørte område bliver nærmest usælgelige og folk bliver
stavnsbundet til deres støjhelvede på deres matrikel.
En walkman nærmest nødvendig for at slippe for konstant summen som
ikke kommer fra dyre lyde, min hørelse er fin især oppe i højfrekvensområdet, elles får vi vel en tot vat til ørene øv.
Jeg er dybt skuffet over, ved tanken at der kan placeres sådan nogle
kæmper på landet.
Håber virkelig I kommer på andre tanker med hensyn til at placere "Fær-
Solceller er en mulighed, men ikke et alternativ til dette
vindmølleprojekt – ud fra VVM-reglernes definition på
alternativer.
Støj
Landskabelig påvirkning
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Støj
48
Dok. nr. 104
Thomas Volmer Larsen og Anna Manly
Tågerupvej 5
4653 Karise
Dok. nr. 108
Jørgen Søllner
Tågerupvej 35
4653 Karise
Dok. nr. 110
Danmarks Naturfredningsforening
ger" på land hvor de ikke høre til.
Hilsen en dybt skuffet medborger der forhåbentlig ikke kommer til at se og
lade sig blive generet af støj fra den ellers skønne natur ved Alslev Tågerup/Bonderød Spjellerup
Vi gør hermed indsigelse mod de aktuelle planer om at opsætte vindmøller ved Alslev. Det gør vi blandt andet af følgende grunde:
Vindmøller af en sådan størrelse vil visuelt påvirke landskabet i negativ
retning. Her må især tages i betragtning, at vindmøllerne vil komme til at
ligge tæt op ad Alslev kirke og selve landsbyen Alslev, hvormed den kulturhistoriske værdi ved disse forringes mærkbart.
Vindmøller af en sådan størrelse vil påvirke naboer med støj, hvoraf især
den lavfrekvente støj giver anledning til bekymring, da den sættes i forbindelse med diverse helbredsmæssige problemer.
Etablering af vindmøllerne vil betyde værdiforringelse på naboernes boliger, hvilket konkret for os som nyligt tilflyttede vil betyde, at vores bolig
bliver mindre værd, end vi har betalt for den alene på grund af vindmøllerne. Det er en ganske urimelig situation at sætte kommunens borgere i.
Vi har aktivt valgt Faxe Kommune til, men med de aktuelle vindmølleplaner kan man nemt føle, at man som beboer i landdistriktet bliver valgt fra.
Vi håber, at blandt andet denne indsigelse vil gøre, at I tænker jer meget
grundigt om, inden I træffer en beslutning, der vil få stor betydning for
vores fremtid.
Jeg VUSJ ønsker at gøre ind VUSJ.sigelse mod placering af VUSJ vindmøller ved Alslev VUSJ.
Jeg har rettet henv VUSJ til kommunen, men ønsker VUSJ også at gøre
dig som lokal VUSJ politiker klar over hvilke konse VUSJ kvenser op stilling
af vindmøller VUSJ vil have for folk i mit lokalområde. VUSJ
Omtalte VUSJ er den lyd en mand ved Kundby VUSJ har i sit velisolerede
hus hver VUSJ gang en møllevinge skærer gennem VUSJ luften 800 meter
VUSJ fra en mølle af samme dimention VUSJ som dem der ønskes op VUSJ
stillet vest for Alslev selv ved VUSJ neddroslet vingehastighed..
Jeg håber VUSJ ikke det har forstyrret meningen i VUSJ denne mail. Hvis
det har vil VUSJ jeg bede dig som lokalpolitiker at VUSJ stemme NEJ til
opstillingen af KÆMPE VUSJ vindmøller ved Alslev da det er den VUSJ
hverdag du ved et evt JA overgiver VUSJ beboerne ved Alslev til.
Landskabelig påvirkning
Landskabelig påvirkning
Kulturmiljøer
Støj
Befolkningens sundhed
Socioøkonomiske forhold
Værditabsordning
Støj
DN er positiv overfor vindmøller – men ikke i naturen. Dette er foreningens
og vores generelle holdning og DN-politik overfor placering af vindmøller,
som kort kan formuleres som
49
AFDELINGSBESTYRELS
EN I FAXE KOMMUNE
Kontakt
Arne Vinten
Kaj Ørumsvej 17
4654 Faxe Ladeplads
Det vil DN:
1. Se en kraftig udbygning af vindkraft både på land og på havet som en
del af løsningen på klimaudfordringen
2. Friholde beskyttet natur og udpegede værdifulde landskaber fra vindmøller
3. Diskutere hvordan der kan skabes mere plads til vindmøller, f.eks. gennem begrænsning af spredt bebyggelse og mindskede afstandskrav til
infrastruktur
4. Bidrage til kommunernes langsigtede planlægning for vindmøller
5. Bakke op om en overordnet planlægning for vindmøller på havet
Danmark har gode vindforhold og vindmøller er en gennemprøvet teknik
til produktion af vedvarende energi. Vindkraft kan mindske udledningen
af drivhusgasser ved at erstatte energi fra olie, kul og naturgas.
Vindmøller skal dog ikke stå i naturen, som udgør omkring 20 % af Danmark. DN er generelt imod opstilling af vindmøller i fredede områder, skove, Natura 2000-områder, beskyttede naturtyper (efter naturbeskyttelseslovens § 3, dvs. eng, hede, mose mv.), indenfor strandbeskyttelseslinjen
samt i områder som i kommuneplanen er udpeget for deres landskabelige værdi.
DN peger på egnede placeringer til nye vindmøller. Den største udbygning skal ske på havet (efter grundige miljøundersøgelser), men også på
land, hvor der allerede er påvirkning fra tekniske anlæg, f.eks. på industrihavne og langs motorveje. Der er også plads på landbrugsjord, som udgør 62 % af Danmark. Markerne kan stadig dyrkes og mange landmænd
vil gerne have vindmøller. Det er fornuftig samtidig at undersøge, om
overflødige bygninger i det åbne land kan saneres og give plads til vindmøller.
Danmark har i flere årtier været et foregangsland for vindenergi, men i
2008 skete der for første gang et fald i total installeret kapacitet af vindkraft. Der blev altså taget flere MW vindkraft ud af drift end der blev sat
op. I de kommende år vil mange gamle vindmøller skulle skiftes ud med
færre, men større nye vindmøller, som producerer mere energi.
Vindmøller ‖på kanten‖ af de områder, som foreningen ønsker at friholde
for vindmøller, samt i kystbeskyttelseszonen (3 km) skal som alle andre
større vindmøller vurderes konkret fra sag til sag som en del af planprocessen. DN mener at konkrete vurderinger er mere hensigtsmæssige end
faste bufferzoner eller konkrete krav omkring indsyn og udsyn fra naturområder eller visse landskaber.
DN vil således ikke have vindmøller i:
50
Skov
Fredede områder
Natura 2000 områder
Naturområder omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3
Områder indenfor strandbeskyttelseslinjen
Værdifulde natur- og landskabsområder udpeget i kommuneplanen
Men gerne i nærheden af eksisterende tekniske anlæg som i forvejen er
landskabeligt indgribende, f.eks. kraftværker, motorveje, jernbaner, El- TVog telefonmaster, høje skorstene mv. I øvrigt skal vindmøllerne placeres
på landbrugsjord.
DN-Faxe finder umiddelbart og ud fra ovenstående generelle politik de to
konkrete projektforslag til placering af vindmøller ved Turebylille og ved
Alslev for acceptable og i overensstemmelse med Kommuneplanens udpegning af vindmølleområder i kommunen.
Der er dog en række forhold og spørgsmål, som skal afklares i forbindelse
med den forestående udarbejdelse af VVM-redegørelse, Lokalplanplan
mv.
Placering af møller - Afgrænsning af vindmølleprojektområderne skal afklares og fastlægges i forhold til ovenstående områder, hvor DN ikke ønsker vindmøller.
Den helt konkrete placering af de enkelte vindmøller samt den samlede
vindmøllegruppe skal vurderes i forhold til de helt lokale naturforhold, flora
og fauna. Såfremt de enkelte møller ikke placeres på egentligt dyrket
landbrugsjord skal det undersøges, hvilke naturformer der vil blive påvirket. Placering i forhold til vandløb, skov og § 3-områder skal afklares og
overholde naturfredningslovens bestemmelser.
Det er også væsentligt at tidspunktet for etableringsfasen af vindmøllerne
fastlægges i forhold til mindst muligt påvirkning af følsomt dyre- og planteliv i projektområdet.
Fugle - Forekomst af sårbare fugle, især store ynglende rovfugle som ørne,
glenter, musvåger, kærhøge mv., i området skal kortlægges og beskyttes
for ikke at skræmme disse væk.
Vindmøllernes placering i forhold til fuglenes trækruter skal kortlægges og
vurderes i forhold til risiko for kollisioner med møllevinger mv.
Flagermus - Forekomster af flagermus i områderne samt vindmøllernes
påvirkning af flagermus skal undersøges og afklares i forhold til forstyrrelse
af disse fredede dyr med hensyn til støj, infralyd, kollision mv.
Lys - DN mener, at lys på vindmøller skal begrænses til et minimum og
foreslår at lysstyrken på de store møller sænkes eller vinkles, så nattemør-
Flora, fauna og natur
51
ket forstyrres mindst muligt.
Støj – skyggevirkning og andre miljøpåvirkninger - Vindkraft er ikke uproblematisk for mennesker som bor eller færdes i nærheden af møllerne.
Bekymringen og ærgrelsen fra kommende naboer til vindmøller er forståelig. Det samme gælder mennesker, som bliver nabo til andre mere
eller mindre forstyrrende anlæg. Derfor er en god planlægningsproces
med grundig borgerinddragelse og et højt niveau på information og faktagrundlag helt afgørende. DN medvirker i et projekt om at fremme den
gode proces for planlægning af vindmøller og har været med til at udarbejde en brochure med gode råd til både planlæggere, udviklere og
borgere, se mere på dn.dk. Som Danmarks største grønne organisation
med lokale afdelinger i alle kommuner, er det lokale engagement og
den lokale forankring meget vigtig for DN. Foreningen ser det som afdelingernes vigtigste rolle at forsvare lokale beskyttede naturområder og
udpegede områder med landskabelig værdi, herunder uforstyrrede landskaber.
De mulige problemer med støj, skyggeeffekt og visuelle påvirkning er heldigvis ikke varige. Når møllen tages ned, forsvinder problemerne, hvilket
ikke er tilfældet for problemerne med de allerfleste andre energiformer.
Hvis et vindmølleprojekt viser sig at give større problemer end forudset,
kan møllerne i princippet flyttes. Der er således meget lille risiko for uforudsigelige langtidseffekter af vindkraft. Når vindmøller er udtjente tages de
ned. Det skal der stilles krav om i tilladelsen. I modsætning til afbrænding
af olie, gas og kul samt atomkraft efterlader vindkraft ingen problematisk
arv til kommende generationer.
De nævnte miljøpåvirkninger for omgivelserne forudsætter vi undersøgt
og afklaret grundigt i forbindelse med VVM-redegørelsen.
Køberetsordning / medejerskab - Ifølge loven om vedvarende energi fra
2008 er indført en køberetsordning, som giver lokale borgere mulighed for
at købe minimum 20 % af de nye vindmøller. Denne mulighed er kun sporadisk omtalt i de udsendte pjecer og på de afholdte borgermøder. Vi
finder det væsentligt at inddrage borgerne nær de nye møller samt andre vindmølleinteresserede i Faxe Kommune i projekterne, herunder som
mulige medejere af møllerne!
Derfor vil vi foreslå, at der gøres meget mere ud af at forklare denne mulighed for at deltage i vindmølleprojekterne til at købe andele og på den
måde selv gøre noget for den vedvarende energi.
F.eks. kunne Faxe Kommunes Klimaudvalg og klimamedarbejder agitere
aktivt for salg af andele sammen med initiativtagerne til vindmølleprojekterne. Andelene kunne udformes i størrelser, der matcher elforbruget for 1
Støj
Skygge/refleksioner
Landskabelig påvirkning
52
Dok. nr. 111
Liza Pedersen
Alslevvej 24 , Alslev
eller 2 personer, så man kan købe andele svarende til ens normalforbrug
og gøre sig ‖selvforsynende‖ med el i husstanden.
For at give kommende naboer og medejere et indtryk af de kommende
møllers størrelse foreslår vi, at Byrådet arrangerer en tur til de nye 150 meter vindmøller på Avedøre Holme, hvor formanden for Hvidovre Vindmøllelaug gerne stiller sig til rådighed for at fortælle om møllerne og om etablering af et Vindmøllelaug. Vi vil som lokalforening gerne medvirke til
sammen med Kommunen at arrangere en sådan tur.
Faxe Kommune som medejer - Vi vil foreslå at Faxe Byråd også vedtager
at købe andele i vindmøllerne for at vise aktivt, at man ønsker at udbrede
den vedvarende energi i kommunen. Medejerskabet kan være et vigtigt
element i Kommunens Klima- og Energipolitik og være med til at gøre
Kommunen selvforsynende med energi.
Vi vil foreslå at Byrådet kontakter / besøger Samsø Kommune, som allerede tidligt er blevet selvforsynende med energi, bl.a. gennem ejerskab af
én af de opstillede havvindmøller på Paludans Flak syd for Samsø. Her vil
Faxe Byråd kunne samle viden og gode råd om, hvordan Kommunen kan
indgå i et partnerskab omkring etablering af vindmøller, og herunder erfare, hvilken god økonomisk forretning det har været for Samsø Kommune
at investere i en vindmølle.
Grøn ordning - Den grønne ordning giver Kommunen penge som kan
bruges til landskabelige og rekreative formål mv.
Dette er særdeles interessant, hvis pengene anvendes fornuftigt. Ordningen giver kommunen op til 88.000 kr. per installeret MW vindkraft i kommunen. Pengene kan bruges til lokale projekter, der fremmer lokal accept af nye vindmøller. Det kan være anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelse af vedvarende energikilder i kommunen. DN opfordrer
kommunen til at anvende projekterne til ægte grønne projekter, som
gavner naturen og borgernes mulighed for at opleve naturen i kommunen. Vi mener, at man især skal arbejde med naturgivende projekter i de
nærområder, hvor de nye vindmøller placeres.
Med disse bemærkninger og opfordringer vil vi fra DN ønske Faxe Kommune til lykke med de to vindmølleprojekter og ser frem til en konstruktiv
dialog omkring VVM-redegørelse, Lokalplan, Vedvarende Energi i Kommunen mv.
Jeg personligt blev meget ked af det, da jeg hørte om planerne om at
Carsten Boserup ville udleje sin jord til European Wind Farms der vil opstille
2-3 stk. 3MW vindmøller med den første mølles placering ca. 800 meter fra
Grøn ordning
53
4653 Karise
vores kirke og lille idylliske landsby Alslev. Det føltes fuldstændigt som om
vores fundament for at bo her faldt sammen.
Vi købte Inger Pedersens ejendom Alslevvej 24, i troen om at vi havde
fundet en perle. Det sted hvor det var værd at lægge tid og penge i renovering af en gammel ejendom med historie så det batter (ejendommen har både fungeret som skole og købmand gennem tiderne).
Værd at stifte familie, hvor vores børn kan vokse op uden at blive forstyrret af det pulserende erhvervsliv der foregår i de større byer.
Værd at kende sine naboer over hegnet og til fester gennem beboerforeningen.
Mulighed for skole og institution tæt på sin bopæl, så man om sommeren
kunne være miljøvenlig og cykle med sit barn til Karise by, hvis man tør
med livet som indsats; da vejforholdene dog ikke er for de bløde trafikkanter.
Hvor der er ro og fred, nok til at jeg får en nogenlunde nattesøvn.
Hvor landmændene viser hensyn, når de forbereder deres jorde til det
kommen års vinter- eller vårsæd.
Hvor det er muligt at henvende sig til hinanden ved evt. gener uden at
ende i en nabostrid.
Hvor der er tid til at drøvtygge og drømme sig hen i Morten Korch idyl.
Hvor man trods alt kan høre fuglene i sine omgivelser uden egentlig andre store gener.
Og meget mere som du som læser sikkert ikke orker at læse efter forhåbentlig rigtig rigtig mange indsigelser fra borgere på egnen ved Alslev,
Karise.
Men så kom C. Boserup på banen igen. Til vores store ærgrelse, fordi okay
manden vil gerne tjene penge, og efter den forrige nedstemning om
vindmølleprojekter på hans jord for 12-13 år siden, så falder det åbenbart
manden logisk ind at nu er det tid til at borgerne bør acceptere nogle
endnu større forandringer, og så i stedet ønsker at leje sin jord ud til en
vindmølle opstiller, der vil plastre omgivelserne til med 3 møller af over
dobbelt store størrelser, som dem for 12-13 år siden?
Ja hver sin logik, når det gælder forståelse og accept af sine medmennesker og omgivelser.
Af frygt for hvad det er byrådet måske vil stemme ja til, og især fordi at
Udviklingsenheden virker særdeles positive stemt over for disse pt. 2 vindmølleprojekter der her og nu foregår i Faxe kommune; drog jeg og en
anden herre fra vores modstandsgruppe på besøg på Langeland og
Tåsinge, da vi ville se omtrent ligeså store møller selv med egne øjne.
Hvad er det vi har med at gøre?!
Kulturmiljøer
54
Jeg blev ikke spor beroliget, tværtimod. Hvis ikke det er fordi vi er voksne
mennesker og var i stand til at besinde os, så havde vi nok siddet og tudet på hele køreturen hjem, fået psykologhjælp på lægerecept osv.
Og så skal det bare siges, skrives, råbes ud over hele Faxe kommune og
Danmark for den sags skyld: Møller af den størrelse og kaliber kan der ikke
diskuteres om via billeder eller medier, ej heller argumenteres for at skulle
så på land via rapporter, eller beregninger via edb programmer.
Flere møllegrupper beretter om, at det som de afgørende VVMredegørelser skulle belyse af evt. problemstillinger ikke helt tager sig ud i
det virkelige liv der hvor møllerne er kommet op.
Hvilket betyder flere af følgende ting:
- Efterfølgende støjreducering af møllerne.
- Vejrmæssige forhold/fænomener som EDB programmet ikke kan udregne eller tage højde herfor.
- Utilfredshed blandt ejere af vindmøllerne, da disse ikke giver det forventede afkast jf. støjbegrænsningerne.
- Visualiseringer der har taget borgere ved næsen, fordi ‖fagfolk‖ på dette område enten ikke har formået at give et indtryksmæssigt rigtigt billede af hvordan det ville komme til at se ud og har udvalgt (ganske snedigt) helt bestemte billede serier uden skyggen af beboelse til visualiseringerne.
- Regulering af ydelsen på møllerne ‖i smug‖ ved at sætte dem op i hastighed sidst på aftenen, i håbet om at borgerene ikke bemærker støjen
når de går til ro.
UNDSKYLD MIG – hvor er de dog kloge de mennesker der gerne vil tjene
penge på vindmøllernes grønne energi.
Det er jo netop om natten at al anden støj sænker sig, og medmindre en
storm eller orkan rasere Danmark, så behøver man vel ikke at være forsker eller videnskabsmand for at kunne sige sig selv at havde man sat
disse havvindmøller på HAVET, så havde deres kapitale indkomst jo se
langt bedre ud fra start.
Helt personligt – hvorfor vil jeg ikke have disse gigantiske vindmøller op
ved Alslev? Jo ser du, først vil jeg lige sige tak hvis du ikke er faldet i søvn
endnu, det er godt gået. Guderne må vide at jeg har læst mig til Zombie
om vindmøller, lavfrekvent støj osv. Alt sammen pga. en borger (C. Boserup) og en meget stor kommunes interesse for grøn energi (hvilket er positivt). Jeg gik og glædede mig over foråret og..
- var godt i gang med i lugningen af ukrudtet i haven – ved håndkraft.
- Og bygge et sørøverskib til vores datter på 4½ år, af paller fra de træpiller vi får leveret nu, da vi jo selvfølgelig har skiftet oliefyret ud med et træ-
Støj
Alternativ placering: Hav
55
pillefyr, der er stort nok til at det kan generere varme til alle vores bygninger på matriklen.
- At vi ofte bruger badevandet fra vores datters lille badekar til at skylle
ud i toilettet med.
- At jeg altid sorterer pap, plast, metal og glas fra husholdningen til genbrug.
- At jeg gemmer mange ‖sjove‖ ting til hvis nu de kan bruges til noget
andet.
- At jeg spørger veninderne om eksempelvis de kan bruge plastikpotter
fra planter jeg har købt, inden jeg smider dem på genbrug.
- At jeg tager mange af børnehavens kasserede ting med hjem og reparere dem (ofte ved brug af rester af træ og skruer jeg har liggende) og
levere dem retur, så de igen kan få glæde af dem.
- At vi giver vores købte magasiner/gratis magasiner osv. Videre i familie
og vennekredsen for både at spare, men så sandelig også for at spare
på miljøet. Ligeså med tøj.
- At jeg i forbindelse med mit arbejde opsøger virksomheder for at skolerne kan spare penge og have glæde af materialer så som træ, plexiglas
og læder, der ellers ville blive smidt ud.
- At jeg gerne tager aflagte møbler til mig enten til brug som de er eller
frisker dem op (i stedet for at investere i nyt som så på 2 måder giver spild,
1 ved produktionen af nyt og 2 ved afskaffelse af det gamle).
- Afleverer batterier og al udtjent elektronik til genbrug.
Se jeg kunne blive ved, men hovedsagen er at jeg bliver vred når enkelte
individer i statslig og kommunal regi, syntes at ville prædike om at vi skal
reducere vores CO2 udslip og at vindmøller er grøn energi og vejen frem.
Jeg forsøger mig i bedste fald at hjælpe til i alle retninger mht. at begrænse vores spild og forbrug.
Nu kommer det: Jeg vil ikke have de forbandede vindmøller op fordi:
- De vil smadre hvad der er kønt i vores natur og omgivelser både her ved
Alslev og op til flere kilometer i omegnen.
- Hverken I (fra kommunen) eller folk fra Delta/statens vindmøllesekretariat
bor i nærheden af sådanne kæmpe møller, og aner faktisk ikke en fløjtende fis om hvilke helbredsmæssige påvirkninger det vil komme til at
give på de mennesker der ville blive udsatte i det her ‖spil‖. Det virker som
om det er ‖matador-spillet‖ og vi borgere er brikkerne, har vi ikke råd bliver vi slået hjem.
- Og apropos at blive ‖slået hjem‖ – vi vil ikke kunne sælge vores hjem, og
i så fald at det skete, så kan vi risikere at blive insolvente, fordi mange af
os ikke kan klare yderligere belastninger i økonomien efter finanskrisen.
Landskabelig påvirkning
Befolkningen og sundhed
Værditab
56
- Vores hus har som tidligere nævnt været en skole og af samme årsag er
det bygget således at alle vores vinduer hele vejen rundt får sol i løbet af
dagen og vintersolen går ned ‖foran‖ vores stuevendte vinduer. Hvor ville
jeg blive ulykkelig, hvis blot én mølle ville få den indvirkning på vores
hverdag med skyggereflekser i hele vinterhalvåret (Husk på, næsten alle
mennesker higer efter solen i de mørke måneder, og der hvor det er allermest sparsomt med sol efter en lang arbejdsdag, har vi ikke brug for at
have indendørs diskotek.)
Og NEJ vi har ingen blade på træerne i Alslev om vinteren der ville skærme for disse lysreflekser.
- Ingen af os tre i vores husstand kan lide larm og ej heller dyrene vi har.
- Vi flyttede her til for freden og roen og udsigten og naturens skyld.
Jeg er målløs - På det ene af de 3 borgermøder Faxe kommune har afholdt i forbindelse med de 2 vindmølleprojekter i Alslev og Turebylille, blev
det nævnt at hvis jeg og eksempelvis min nabo skrev det samme i vores
indsigelser ville det kun indgå en gang (tælle 1 gang) i forhold til den
kommende VVM-redegørelse.
Interessant er det at VVM står for Vurdering af virkning på Miljøet og ikke
et ord om det menneskelige aspekt i disse grønne projekter.
Det menneskelige aspekt - Det burde være ethvert menneskes ret at
kunne have fred og ro til at restituere sig fra hverdagens strabadser der
enten være sig arbejdsmæssige situationer, den trælse transport tid mellem punkt A og B, de ulykkelig omstændighed næsten et hvert menneske
kommer ud for i sit liv, så som sygdomme, død og ulykker. Du har sikkert
selv været der i en eller anden lignende situation eller kende nogle som
har, hvor det har påvirket dig i en sådan grad at du havde brug for at
trække dig og få ro omkring dig, ikke sandt?
Så er spørgsmålet – har du som beslutningstager ret til at træffe et valg
der er afgørende for andre menneskers liv, velfærd og psykiske bestående og velbefindende?
Jeg beder til at I har hjerte og forstand, empati og indlevelsesevne nok til
at se, at hvad end det er i denne eller andre kommuner – så hører vindmøller af så abnorme højder ikke til på land.
At grøn energi kan udvikles i sammenspil med befolkningen om eksempelvis solceller, jordvarme eller des lignende, som er væsentlig mindre til
gene end det ansøgte projekt som i høj grad handler om et enkelt firma
og en enkelt mands økonomi.
Jeg håber inderligt at folkevalgte kommunalpolitikere og for den sags
skyld også Regeringen, for øjnene op for at Havvindmøller oprindelig var
tiltænkt på vand og IKKE land.
Skygge
VVM-redegørelsen skal bl.a. beskrive møllernes påvirkninger på befolkningen – og de afledte socioøkonomiske
forhold.
Alternativ placering: På havet
57
Dok. nr. 112
Liza Pedersen
Alslevvej 24 Alslev,
4653Karise
At man tager et pusterum fra alle tiltag omkring kæmpevindmøllerne i
HELE Faxe Kommune, og afventer de nye lovede regler for støj fra vindmøller fra regerings side og undersøger ganske grundigt hvad det er I har
med at gøre, og besøger Vårø på Tåsinge, som minder meget om landsby miljøet og landskabet vi har ved Alslev, Karise.
Marianne Bøyesen i byrådet har fået tilsendt kontakt mulighederne til
familier på Tåsinge og Langeland, og jeg vil appellere til at I rent faktisk
får besøgt nogle mennesker der er påvirket af at skulle leve med støj fra
disse møller og stikker en finger i jorden og ikke kun tager ud og ser på
møllerne for herefter at tro at I ved hvad det er i har med at gøre.
Og som stillingstager i byrådet på vegne af borgerne i Faxe kommune,
kan I på www.stilhed.eu forefinde oplysninger om mulighed for at sove i
nærheden af kæmpe vindmøller på en ejendom, hvor familien simpelthen er fra flyttet pga. af generne.
Belysning af problemstillinger og forslag til VVM-redegørelsen:
- Hvis vi antager at møllerne ved Alslev ville være 130-150 meter høje, så
vil der ifølge jeres eget debatoplæg skulle redegøres for at de ville blive
placeret under den grænse på 28 gange møllens totalhøjde.
- Det ville være ønskeligt at man udover at lave støjberegninger via wind
pro edb-program, også tog ud i det virkelig Danmark og tog støjmålinger
i det faktiske landskab, med boligerne som det grundlæggende mål. Dvs.
lave støjmålinger i folks boliger der allerede er placeret i tilsvarende afstande til møllerne, som det ville blive hvis møllerne i Alslev kom til at stå
der.
- At tage højde for at bygningskonstruktioner giver genslag af lyde og at
der netop i landsby miljøer forefindes mange landejendomme hvor bygninger hænger sammen i vinkel, og at der her ofte vil blive en kraftigere
påvirkning i forbindelse med støjgener.
- At I trækker vejret dybt og afventer det nye lovforslag om støjbegrænsninger blot ud af respekt for jeres medmennesker.
I forbindelse med zonegrænserne:
Nærzone: 0 – 4½ km.
Mellemzone: 4½ - 10 km.
Fjernzone: 10 – 16 km.
Ville det være ønskeligt, om end det ikke er med i overvejelserne at man
laver visualiseringer fra:
- Fra hjørnet af Alslevvej/Stevnsvej på Tågerupsiden
- Fra Vesterled i Tågerup
- Fra hjørnet af Søndergade/Køgevej i Karise
- Fra hjørnet af Skredebakkevej/Gammelbyvej
Vindmøllerne planlægges efter gældende lovgivning
Støj
Lydrefleksioner
Landskabelig påvirkning – visualiseringer
58
Dok. nr. 113
Susanne Andersen
Møllehusvej 17
Smerup
4653 Karise
Dok. nr. 114
Jørgen S. Poulsen
Smerupvej 27B
Smerup
4653 Karise
- Fra bakken på Elverhøjvej ved boligerne
- Fra Biografen Kanten i Faxe by (ud over kalkbruddet mod Alslev, med
den lille Videbæk mølle på Køgevej 10 i billedet til sammenligning)
Skygge og refleks påvirkninger: At I husker at det for Alslev bys vedkommende er under vintersol at skygge og refleks påvirkninger vil blive et udtalt problem, men at I tage højde for alle årstider med og uden blade på
træerne, vindforholdene, atmosfæriske forstyrrelser osv.
At der tages højde for:
- ydre lyde påvirkninger fra tog, trafik, fly i luftrummet osv.
- At Karise Skole og Børnehuset Karise ligger i en luftlinje fra første mølle på
ca. 2 km. og at disse bygninger har hestesko formet vinkler, og at der her
er en væsentlig problemstilling omkring lyde der fanges og kan give genslag til gene for leg i børnehaven inde som ude, og til gene for koncentrationen som vore elever ofte har hårdt brug for.
- Påvirkningen af dyrelivet, så som flagermusene som vi nyder at have
susende om hovedet i sommermånederne.
- Fuglelivet og råvildt
- Is afkast fra vindmøllevingerne om vinteren
- At man i kommunen kan risikere et ekstremt sygefravær, grundet evt.
problemer ved opstillinger at kæmpe vindmøller så tæt på beboelser.
Brug tid på at undersøge alle vedrørende emner til bunds – tid er penge,
men hvad skal penge bruges til hvis samfundet krakelere?
Vi sender hermed indsigelse vedr. opsætning af kæmpe vindmøller ved
Alslev, grundet støj gener. Vindmøller hører til på havet, hvor det ikke er til
gene for den danske borger.
Min familie og jeg flyttede I 1992 fra København til Tokkerup i Faxe – for at
komme på landet, få ren luft og opleve freden. Efter en ’svipser’ i perioden 2002-2006 med hus lige udenfor Haslev, hvor der var Vindmøller i sigte og indenfor hørevidde, købte vi i 2006 ’Aabjerg’ i Smerup med et lille
tilhørende jordlod – lige op til Smerup Kirke og med udsigt over markerne
op mod Præstemarksvej.
Endelig et fredfyldt og idyllisk sted – ingen risiko for vindmøller og nye parcelhuse i omgivelserne, beskyttet af fredningszonen omkring Smerup Kirke, kunne ikke være bedre.
Ingen havde kunnet forestille sig, at en fredningszone ikke var tilstrækkelig
til at ændre de landskabelige omgivelser omkring vores ejendom, indtil
truslen om kæmpevindmøller kom på tale.
Nu risikerer vi fremover at skulle ’nyde’ vores dyrt betalte udsigt med disse
Skygge og refleksion
Fauna
Sikkerhed
Befolkning og sundhed
Støj
Alternativ placering: Hav
Støj
Landskabelig påvirkning
59
Dok. nr. 117
674 underskrivere
kæmpemonstre ragende op over Præstemarksvej – en rigtig ’naturperle’ i
området.
Det kan bare ikke være rigtigt, at det smukke landskab nu skal spoleres
med teknologi, der absolut ikke er udviklet til at skulle opstilles i Landzoner,
op ad landsbykirker og små landsteder, blot fordi nogle smarte ’entreprenørtyper’ ser forretningsmuligheder.
Havde man kunne forudse dette ved oprettelse af fredningszoner/ beskyttelseslinjer omkring vore kirker, så ville disse nok have været på
3000mtr i radius og ikke 300mtr, men ingen har vel haft fantasi til at forestille sig flere hundrede meter høje tekniske installationer i landzoner, da kirkerne blev beskyttet...
Det er kommunens ansvar som repræsentanter for os borgere at sikre det
overordnede miljø – ikke kun energimæssigt – men også nærmiljøet, og
ikke mindst tankerne bag det, som det, der tiltrækker folk til de små
landsbysamfund.
Og gamle Faxe Kommune ved Stevns er et af de få endnu uspolerede
naturområder, hvor landlivet stadig har sin berettigelse, behold det som
det er, med freden, naturperler og seværdigheder i al sin originalitet.
Fald ikke for fristelsen til lettjente penge, det er for nemt!!!
Siger nej tak til opstilling af kæmpevindmøller ved Alslev.
Socioøkonomiske forhold
60