1. No category

ÅRSRAPPORT
2011
Cvr.nr. 70558114
Indhold
Årsrapport 2011
SPAREKASSEN DJURSLAND
Langgade 42, Vivild, 8961 Allingåbro
Telefon 86 48 60 22 – Telefax 86 48 68 19
CVR-nr. 70558114
Internet: www.spardjurs.dk
E-mail : [email protected]
Indholdsfortegnelse:
Ledelsesberetning
Side
2
Ledelsesberetning
Side 15
Risikostyring
Side 21
Strategiske alliancer og samarbejdspartnere
Årsregnskab
Side 22
Resultat- og totalindkomstopgørelse
Side 23
Balance
Side 25
Egenkapitalopgørelse
Side 26
Noter – anvendt regnskabspraksis
Side 31
Noter – usikkerhed og skøn
Side 37
Noter – hoved- og nøgletal
Side 38
Noter – resultatopgørelse og balance
Side 46
Eventualforpligtelser
Side 47
Solvensopgørelse
Påtegninger
Side 48
Ledelsespåtegning
Side 49
Den uafhængige revisors erklæringer
Sparekassens afdelinger:
Agri-Egens
Grønfeld Bygade 16C, 8400 Ebeltoft
Tlf. 87 52 13 20
Allingåbro
Hovedgaden 82, 8961 Allingåbro
Tlf. 86 48 17 55
Auning
Centervej 8, 8963 Auning
Tlf. 86 48 47 66
Grenaa
Sønderport 2, 8500 Grenaa
Tlf. 87 79 79 79
Hornslet
Tingvej 10A, 8543 Hornslet
Tlf. 87 62 17 17
Ryomgård
Vestergade 39, 8550 Ryomgård
Tlf. 86 39 43 55
Vivild - hovedkontor
Langgade 42, Vivild, 8961 Allingåbro
Tlf. 86 48 60 22
Administration
Hovedgaden 104, 8961 Allingåbro
Tlf. 87 10 22 00
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 1
Ledelsesberetning
Årsrapporten for 2011 i overskrifter:
Årets negative nettoresultat på -24,4 mio. kr. må betegnes som meget utilfredsstillende. Et øget nedskrivningsbehov og negativ kursregulering har især bidraget hertil. Af hovedoverskrifter som beskriver året 2011 kan
nævnes:
o
o
o
o
o
forretningsomfanget er faldet med 5,3 % - hovedsagligt som følge af fald i eventualforpligtelser og udlån:
» fald i udlån på 5,2 %
» fald i eventualforpligtelser (garantier) på 34,5 %
» stigning i indlån på 2,3 %
negativ kursregulering på 9,4 mio. kr.
fortsat solid likviditet og ingen hybrid eller supplerende kapital, som skal indfries
endnu en lokal sparekasse har valgt sammenlægning med Sparekassen Djursland
forventning til 2012 om en beskeden organisk vækst og et resultat på 8,5 - 9,0 mio. kr. før kursreguleringer, nedskrivninger og skat.
Hovedaktivitet
Sparekassen er et lokalt funderet pengeinstitut, hvis hovedaktivitet er almindelige pengeinstitutforretninger,
hvorved forstås: modtage indlån, yde lån og kreditter, handel med værdipapirer og valuta. Desuden rådgiver
Sparekassen omkring finansiering, investering, pension, bolighandel, forsikring m.v. Hovedparten af kunderne
i Sparekassen er private kunder og lokale erhvervsdrivende.
Usikkerhed ved indregning og måling
De væsentligste usikkerheder ved indregning og måling knytter sig til nedskrivning på udlån, hensættelse til
garantier, værdiansættelse af domicilejendomme og aktiver i midlertidig besiddelse, og til Sparekassens beholdning af unoterede aktier i sektorejede selskaber.
Ledelsen vurderer, at usikkerheden er på et niveau, der er forsvarligt i forhold til årsrapporten. Der henvises til
anvendt regnskabspraksis i note 1 samt til note 2, hvor væsentlige regnskabsmæssige skøn og vurderinger i
årsrapporten omtales.
Usædvanlige forhold
Sammenlægning med Sparekassen Midtdjurs
Som omtalt i Årsrapport 2010 under ”Begivenheder efter regnskabsårets afslutning”, valgte Sparekassen og
Sparekassen Midtdjurs en sammenlægning pr. 1. januar 2011 med Sparekassen Djursland som det fortsættende
institut. Sammenlægningen blev godkendt på de respektive repræsentantskabers møder den 5. januar 2011 i
Sparekassen Midtdjurs og den 6. januar 2011 i Sparekassen Djursland. Finanstilsynet meddelte deres godkendelse den 22. juni 2011.
Der blev til Årsrapport 2010 udarbejdet konsolideret balance, og resultatet i Sparekassen Midtdjurs for 1.
halvår 2011 med tilhørende balanceposter blev indregnet linje for linje i Sparekassens halvårsregnskab 2011.
Den tidligere Sparekassen Midtdjurs er ved aflæggelse af Årsrapport 2011 indregnet fuldt ud i Sparekassens
regnskab – herunder også de skattemæssige konsekvenser af sammenlægningen. Endvidere er sammenligningstal for 2010 i Årsrapport 2011 tilrettet således, at de indeholder regnskabsposter fra den tidligere Sparekassen Midtdjurs.
Udbud af sommerhusgrunde i Fjellerup
I forbindelse med afvikling af et nødlidende engagement fik Sparekassen i 2009 Finanstilsynets godkendelse
til, at Sparekassen kunne overtage et ny-udstykket sommerhusområde ved Fjellerup Strand. Grundene - 56 stk.
i alt - blev overtaget på tvangsauktion, idet Sparekassen havde 1. prioritets pant i arealet.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 2
Ledelsesberetning
Det er lykkedes Sparekassen, at afhænde 51 grunde dels til private (4 stk.) og dels til en erhvervskunde (47
stk.), og der er således stadig 5 grunde i midlertidig besiddelse.
Der er foretaget den nødvendige nedskrivning på det nødlidende engagement ultimo 2011, og ved opgørelse af
Sparekassens kapitalbehov, er der reserveret den nødvendige kapital til den resterende midlertidige besiddelse
af sommerhusgrunde.
Sparinvest Holding A/S har overtaget investeringsaktiviteten i EgnsINVEST Holding A/S
Primo 2011 har aktionærerne i Sparinvest Holding A/S godkendt forslag om overtagelse af investeringsaktiviteterne i EgnsINVEST Holding A/S.
Aftalen betyder, at Sparekassen har modtaget en aktiepost i Sparinvest Holding A/S på 0,5 mio. kr., samt en
aktiepost i EgnsINVEST Holding A/S (under stiftelse) på 0,2 mio. kr.
Værdien af aktietildelingen på 0,7 mio. kr. er medtaget under kursregulering i resultatet for 2011.
Betaling til Bankpakke 1
Statsgarantien jf. Bankpakke 1 blev etableret i 2008 i form af en generel sektorløsning, hvor de deltagende
pengeinstitutter betalte en betydelig garantiprovision til Staten, og desuden deltog i udgifterne ved afvikling af
nødlidende pengeinstitutter. Statsgarantien udløb pr. 30. september 2010.
Sparekassens betaling af garantiprovision kan for den 2-årige statsgarantis løbetid opgøres til i alt 7,4 mio. kr.
Som følge af, at betaling i en periode er sket med garantbeviser, har Sparekassen fået Staten (Finansiel Stabilitet A/S) ind som en stor garant med et garantbevis på 4,5 mio. kr., svarende til 5,3 % af Sparekassens garantkapital pr. 31. december 2011.
Da Staten ikke har et ønske om, at være garant i sparekasser, har Finansiel Stabilitet A/S i efteråret 2010 anmodet om en plan for afvikling af garantindskuddet. Sparekassens har afgivet en hensigtserklæring for afviklingen, som ledelsen efterfølgende har anmodet Finansiel Stabilitet A/S udsætte som følge af Sparekassens
mindre tilfredsstillende resultater både i 2010 og 2011, samt den generelle finansielle uro.
Det endelige tab under Bankpakke 1 kunne opgøres primo 2011, og tabet blev for Sparekassens vedkommende
opgjort til 5,3 mio. kr., og der kunne dermed tilbageføres 0,1 mio. kr. Tilbageførslen medtages i regnskabet
under posten ”Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.”, som en tilbageført hensættelse på garantier.
Finansiel Stabilitet A/S overtog Amagerbanken A/S og Fjordbank Mors A/S
Primo februar 2011 overtog Finansiel Stabilitet Amagerbanken A/S efter bankens konkurs. Da Sparekassen
vurderede, at forpligtelsen opstod i 2010, valgte Sparekassen, at indregne betalingen til Indskydergarantifonden allerede i 2010, selv om konkursen først er sket i 2011.
Sparekassen hæfter i lighed med de øvrige danske pengeinstitutter for tabet på 2,4 mia. kr., som Indskydergarantifonden beregnede i forbindelse med Amgerbankens konkurs. Sparekassens andel blev i årsregnskabet
2010 opgjort til 2,0 mio. kr.
Tabet blev efterfølgende opgjort til 2,1 mio. kr. vedrørende Sparekassen Djursland og 0,3 mio. kr. vedrørende
Sparekassen Midtdjurs, som ikke havde indregnet tabet i årsrapporten for 2010. Differencen er medtaget i
årsregnskabet for 2011.
Den udmeldte dividendeprocent i Amagerbanken A/S er, som følge af fornyet værdiansættelse, ændret i 2011
fra 58,8 % til 84,4 %, hvilket betyder en yderligere dividende på 1,5 mia. kr., og som for Sparekassen betyder
en andel på 1,3 mio. kr. Andelen er indregnet under posten ”Andre driftsudgifter” i årsregnskabet som en eliminering af tidligere afholdte udgifter til Indskydergarantifonden.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 3
Ledelsesberetning
Fjordbank Mors A/S gik konkurs i sommeren 2011, og i forbindelse med denne konkurs blev Sparekassens tab
opgjort til 0,6 mio. kr. Udgiften er indregnet under posten ”Andre driftsudgifter” i årsregnskabet.
Indskydergarantifonden – regnskabsbehandling i 2012
Finanstilsynet har den 19. december 2011 sendt et forslag om ændring af lov om Indskydergarantifonden i
høring. Den nuværende finansieringsmodel for pengeinstitutafdelingen foreslås ændret til en forsikringsbaseret
tankegang, hvor pengeinstitutterne indbetaler et fast årligt bidrag i modsætning til den nuværende ordning,
hvor bidragene afhænger af Indskydergarantifondens aktuelle udgifter.
Som forslaget foreligger på nuværende tidspunkt, vil det for Sparekassen betyde en årlig udgift på ca. 1,8 mio.
kr.
Bankpakke 4 - incitament til konsolidering
Bankpakke 4 blev vedtaget i september 2011 som et alternativ til Bankpakke 3, idet afviklingerne under denne
ordning betyder tab for almindelige kreditorer og indskydere.
Den nye ordning betyder, at Indskydergarantifonden kan beslutte at tilføre midler eller stille garanti (en medgift) til dækning af et nødlidende pengeinstituts almindelige kreditorer og indskydere.
Bankpakke 4 har været i brug, idet Sparekassen Sjælland overtog den sunde del af Max Bank A/S – herunder
bankens 9 filialer og ca. 130 medarbejdere. Overtagelsen blev gennemført pr. 31. oktober 2011, og den del der
ikke er overtaget af Sparekassen Sjælland videreføres i Max Bank af 2011 A/S under Finansiel Stabilitet med
henblik på kontrolleret afvikling. Sparekassens udgift til denne afvikling udgør 0,4 mio. kr. Udgiften er indregnet under posten ”Andre driftsudgifter” i årsregnskabet.
Nye lånemuligheder i Nationalbanken
Pr. 1. oktober 2011 gav Nationalbanken pengeinstitutterne adgang til at optage lån mod sikkerhed i egne udlån
af god bonitet. Senere udvidede Nationalbanken pengeinstitutternes muligheder for at optage pengepolitiske
lån – først med en 6-måneders facilitet, og senere også med mulighed for at optage lån med 3 års løbetid.
De nye lånemuligheder blev indført med henblik på, at supplere pengeinstitutternes adgang til likviditet, og for
nogen lette overgangen til, at de individuelle statsgarantier udløber i 2012 og i 2013.
Sparekassen har med baggrund i den solide likviditet ikke gjort brug af lånemulighederne, og forventer heller
ikke i fremtiden at skulle gøre brug heraf.
Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold
Det regnskabsmæssige resultat for året 2011 blev et underskud på 26,8 mio. kr. før skat mod et underskud
på 9,9 mio. kr. i 2010.
Resultatopgørelse i sammendrag (tkr.)
Netto renteindtægter
Udbytte af aktier og netto gebyr- og provisionsindtægter
Netto rente- og gebyrindtægter
Udgifter til personale og administration
Af- og nedskrivninger på bygninger og driftsmidler
Andre driftsudgifter incl. Garantiprovision jf. Bankpakke 1 i 2010
Basisindtjening før nedskrivning
Nedskrivning på udlån m.v. incl. nedskrivning jf. Bankpakke 1 i 2010
Basisindtjening
Kursreguleringer
Resultat før skat
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
2011
2010
45.017
13.093
58.110
49.921
2.551
565
5.073
22.453
-17.380
-9.429
-26.809
44.375
15.364
59.739
50.391
1.709
6.429
1.210
18.246
- 17.036
+ 7.106
- 9.930
Side 4
Ledelsesberetning
Basisindtjeningen før nedskrivninger stiger fra 1,2 mio. kr. i 2010 til 5,1 mio. kr. i 2011, eller med 3,9 mio.
kr. svarende til 325,0 %. Stigningen skyldes bl.a. følgende forhold:
Nettorenteindtægter stiger fra 44,4 mio. kr. i 2010 til 45,0 mio. i 2011, og kan tilskrives et udvidet forretningsområde, samt Sparkassens fokus på at holde en fornuftig rentemarginal. Derimod falder udbytte af aktier og netto gebyr- og provisionsindtægter fra 15,4 mio. kr. i 2010 til 13,1 mio. kr. i 2011. Faldet skyldes et
lavere aktivitetsniveau inden for kunderelaterede aktiviteter, samt Totalkredits modregningsret i provisionsindtægter såfremt, en kunde ikke overholder sine forpligtelser.
Udgifter til personale og administration falder fra 50,4 mio. kr. i 2010 til 49,9 mio. kr. i 2011 – et fald på 0,5
mio. kr., som skyldes at der i 2010 var ekstraordinære høje udgifter i forbindelse med sammenlægningen med
Agri - Egens Sparekasse.
Andre driftsudgifter falder fra 6,4 mio. kr. i 2010 til 0,6 mio. kr. i 2011. Faldet skyldes, at betalingen til Det
Private Beredskab er ophørt med udgangen af september 2010. Andre driftsudgifter i 2011 dækker over udgifter til garant- og repræsentantskabsmøde, udbetalinger fra gavefonden, regulering af tab og efterfølgende
ændret dividendeprocenter som følge af Amagerbankens konkurs i 2010, tab som følge af konkurser i Fjordbank Mors og Max Bank, og endelig udgifter og fortjeneste ved besiddelse og salg af sommerhusgrunde i
Fjellerup.
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender er opgjort til 22,5 mio. kr. mod en nedskrivning på 18,2 mio. kr.
i 2010. Årets nedskrivningsprocent udgør 2,6 % af udlån og garantier, og af nedskrivningerne udgør individuelle nedskrivninger 23,5 mio. kr., hvorimod der vedrørende de gruppevise nedskrivninger er tilbageført 1,0
mio. kr.
I nedskrivningerne er der for 2011 indregnet tilbageførsel af 0,1 mio. kr. vedrørende garantien stillet over for
Det Private Beredskab jf. Bankpakke 1. Årets nedskrivninger er i høj grad påvirket af de nedskrivninger,
Finanstilsynet fandt nødvendige ved deres undersøgelse af Sparekassen i januar 2012, og som Sparekassen
har valgt at indregne i resultatet for 2011. Finanstilsynet har ved deres gennemgang af Sparekassens engagementer lagt nye regler for værdiansættelse af sikkerheder til grund for deres beregninger. Endelig bør det
nævnes, at de væsentligste nedskrivninger relatere sig til enkeltstående engagementer med et for Sparekassen
atypisk kreditforhold. Finanstilsynets besøg omtales senere.
Den samlede kursregulering er i 2011 negativ med 9,4 mio. kr. mod en positiv kursregulering i 2010 på 7,1
mio. kr. Forskellen på 16,5 mio. kr. er sammen med de nævnte nedskrivningen en væsentlig årsag til det negative resultat før skat.
Kurserne på Sparekassens værdipapirbeholdning faldt betydeligt i 2011 – både på obligationer og aktier. Bestyrelse har da også på sine møder i januar 2012, truffet beslutning om at forlade markedet for børsnoterede
aktier. Denne beslutning er truffet for at imødegå, at Sparekassens resultater ikke i så høj grad kan påvirkes af
stemningen på de finansielle markeder. Endvidere for at reducere det fradrag for kapitalandele i andre kreditog finansieringsinstitutter, der beregnes ved opgørelse af Sparekassens solvens.
Sammenligning af årets resultat med tidligere offentliggjorte forventninger
Forventningerne til resultatet for 2011 før kursreguleringer, nedskrivninger og skat (basisindtjening før nedskrivning) var ved aflæggelse af årsrapport for 2010 på 9,0 – 9,5 mio. kr. På baggrund af det realiserede
halvårsresultat for 2011, fastholdt Sparekassen forventningerne til 2011. Det endeligt realiserede resultat blev
på 5,1 mio. kr., hvilket dermed er mindre end de udmeldte forventninger. Forskellen skyldes primært en lavere
stigningstakt på rente- og gebyrindtægter end forventet.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 5
Ledelsesberetning
Poster i resultatopgørelse og balance
Renteindtægter er uændrede fra 2010 til 2011, og udgør henholdsvis 62,8 mio. kr. i 2011 mod 62,6 i 2010.
Der er dog tale om modsatrettede bevægelser i de underliggende poster, idet der er sket et fald i rente af tilgodehavender hos kreditinstitutter m.fl. på1,3 mio. kr., en stigning i rente af udlån m.v. på 2,3 mio. kr. og et fald
i rente af obligationer på 0,8 mio. kr.
Faldet i rente af tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v., der svarer til 65,9 %, skyldes hovedsagligt fald i
afkast af et aftaleindskud i et andet pengeinstitut. Stigning i rente af udlån m.v., der svarer til 4,4 %, skyldes
Sparekassens gennemførte tilpasninger af og fokus på renteniveauet. Stigningen sker på trods af, at den lånemasse, hvor det har været nødvendigt at nedsætte eller nulstille renten, ligger på et stigende niveau. Andelen af
tilgodehavender med nedsat eller nulstillet rente udgør således 2,24 % i 2011 og 1,20 % i 2010.
Renteudgifter Sparekassen har i kraft af den gode likviditet, stort set ikke haft udgifter i form af renter til
kreditinstitutter og centralbanker i 2011. Alligevel udviser posten en udgift i 2011 på 0,9 mio. kr. Stort set hele
udgiften kan henføres til negativ rente vedrørende det før omtalte indskud i et andet pengeinstitut. Afkastet af
aftalen afregnes kvartalsvis, og i 2011 har der i to kvartaler været betydelige negative afkast.
Renteudgiften til indlån m.v. falder fra 13,7 mio. kr. i 2010 til 12,4 mio. kr. i 2011. Et fald på 1,3 mio. kr. svarende til 9,5 %, der afspejler det generelt lavere renteniveau for indlån.
Renteudgiften til garantkapital udviser en stigning fra kr. 3,9 mio. kr. i 2010 til 4,3 mio. kr. i 2011. En stigning
på 0,4 mio. kr. svarende til 10,3 %. Stigningen skyldes væsentligst, at forrentningen medio 2011 er ændret fra
2,75 % p.a. til 3,25 % p.a. i et forsøg på, at gøre det attraktivt at være garant i Sparekassen.
Posten gebyrer og provisionsindtægter falder fra 15,4 mio. kr. i 2010 til 12,6 i 2011 – et fald på 2,8 mio. kr.
eller 18,2 %. I gebyrindtægterne for 2010 indgår Sparekassens formidlingsvederlag vedrørende salg af ForsikringsSamarbejde A/S (FSS) til AP Pension – i alt kr. 0,6 mio. kr. Endvidere er posten påvirket af faldende
indtjening på realkreditlån formidlet via Totalkredit. Totalkredit har modregningsret såfremt, en kunde misligholder sine forpligtelser. Denne ret har Totalkredit benyttet sig af fire gange i 2011, og dermed en modregning
på i alt kr. 1,3 mio. kr. Et lavere aktivitetsniveau generelt afspejler sig i faldende lånesagsgebyrer, som for
uden den omtalte modregning falder yderligere med 0,4 mio. kr. i 2011.
Gebyrindtægterne fordelt på hovedgrupper er vist i nedenstående diagram.
Ledelsesberetning
Netto rente- og gebyrindtægter udviser et mindre fald, idet de i 2010 udgjorde 59,7 mio. kr., og i 2011 udgør
58,1 mio. kr. Sparekassens primære indtægter viser således en mindre tilfredsstillende udvikling, og er et fokus område også i de kommende år, således at der igen kan realiseres fornuftige basisindtægter.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 6
Ledelsesberetning
Kursregulering af obligationer, aktier, valuta, pantebreve m.v. gav et tab i 2011 på 9,4 mio. kr. mod en gevinst på 7,1 mio. kr. i 2010. Heraf udgør kurstab på obligationsbeholdningen 1,4 mio. kr. mod en gevinst på
1,6 mio. kr. i 2010. For aktiernes vedkommende er der i 2011 tale om et kurstab på 7,0 mio. kr. mod en gevinst på 4,0 mio. kr. i 2010. Kursregulering m.v. af øvrige poster, der omfatter udlån til dagsværdi, valuta og
øvrige aktiver, er negativ med 1,0 mio. kr. i 2011 mod en positiv regulering på 1,5 mio. kr. i 2010.
I 2009 og i 2010 steg aktiekurserne igen efter en drastisk nedtur i 2008. Markederne kunne dog ikke holde
samme høje niveau i 2011, og Sparekassen måtte således notere en negativ kursregulering på 7,0 mio. kr.
Ligeledes er kursregulering på obligationerne i 2011 negativ med 1,4 mio. kr.
Aktiebeholdningen består af hhv. børsnoterede aktier og investeringsbeviser samt unoterede aktier i sektorejede selskaber. Sektorselskaberne er blandt Sparekassens samarbejdspartnere, og beholdningen er ultimo 2011
opgjort til 38,0 mio. kr., mens beholdningen af børsnoterede aktier og investeringsbeviser på samme tidspunkt
er opgjort til 23,3 mio. kr.
På beholdningen af aktier og investeringsbeviser i handelsbeholdningen er der konstateret et kurstab på 8,2
mio. kr. På Sparekassens sektoraktier er der konstateret en kursgevinst på 1,2 mio. kr., hvorfor kursgevinsten
på aktier bliver negativ med i alt 7,0 mio. kr.
Udgifter til personale og administration er faldet fra 50,4 mio. kr. i 2010 til 49,9 mio. kr. i 2011, svarende til
et fald på 1 %. De samlede personaleudgifter er steget med 2,9 %, hvilket primært kan henføres til de overenskomst-mæssige stigninger i lønninger og pensioner. Øvrige administrationsudgifter falder fra 18,4 mio. kr. i
2010 til 17,0 mio. kr. i 2011, svarende til et fald på 7,6 %. Faldet skyldes primært engangsomkostninger i 2010
i forbindelse med sammenlægningen med Agri – Egens Sparekasse.
Andre driftsudgifter udgør 0,6 mio. kr. i 2011 mod 6,4 mio. kr. i 2010. Faldet skyldes primært afholdte udgifter i 2010 i forbindelse Agri – Egens’ udtrædelse af tidligere EDB-central m.m., samt at betalingen til Statsgarantiordningen jf. Bankpakke 1 ophørte pr. 30. september 2010.
Nedskrivninger på udlån m.v. Årets nedskrivninger på udlån og hensættelser til garantier er i alt opgjort til
22,5 mio. kr. i 2011 mod 18,2 mio. kr. i 2010. Nedskrivningerne er fordelt med 23,5 mio. kr. som individuelle
nedskrivninger, og en tilbageførsel vedrørende gruppevise nedskrivninger på 1,0 mio. kr.
Den betydelige stigning i individuelle nedskrivninger er dels en følge af Sparekassens egne beregnede nedskrivninger som følge af fortsat lavkonjunktur, og dels en følge af Finanstilsynets gennemgang af Sparekassens større engagementer. Som nævnt tidligere har Tilsynet anvendt nye regler, som bl.a. har væsentlig betydning for værdiansættelse af sikkerheder.
Nedskrivningerne er foretaget både på erhvervs- og privatkundeengagementer. Ultimo 2011 er der i alt foretaget individuelle nedskrivninger med 45,4 mio. kr., hvoraf 33,2 mio. kr. relaterer sig til erhvervskundeengagementer svarende til 73,1 % af de samlede individuelle nedskrivninger. Der er ultimo 2011 i alt foretaget gruppevise nedskrivninger med 3,3 mio. kr.
Resultatet før skat udgør -26,8 mio. kr., og skatten er beregnet til +2,4 mio. kr. Årets resultat bliver således
negativt med 24,4 mio. kr. mod et negativt resultat på 8,0 mio. kr. i 2010.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 7
Ledelsesberetning
Balancen
Den samlede balance er faldet med 2,5 % i 2011 til i alt 1.076,2 mio. kr. mod 1.104,0 mio. kr. i 2010. Indlån
udviser en stigning på 2,3 % til i alt 909,4 mio. kr. mod 889,0 mio. kr. i år 2010. Udlån falder fra 692,9 mio.
kr. i 2010 til 656,9 mio. kr. i 2011 svarende til et fald på 5,2 %.
Udskudt skat. Sparekassens ledelse har valgt, at aktivere udskudt skat med kr. 7,8 mio. kr. Posten er steget fra
5,5 mio. kr. i 2010, og stigningen på 2,3 mio. kr. kan primært forklares med delvis hensættelse af udskudt skat
af årets underskud, samt udskudt skat af goodwill i forbindelse med sammenlægningen med Sparekassen
Midtdjurs. Ledelsen forventer, at den skattepligtige værdi af kommende års resultater vil overstige den aktiverede udskudte skat.
På aktivsiden i øvrigt er der tale om en stigning i tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker på
55,6 mio. kr. Beholdningen af obligationer falder med 41,8 mio. kr. Aktiebeholdningen falder med 4,0 mio.
kr.
Beholdningen af ejendomme, der alene omfatter domicilejendomme, er bogført til i alt 14,7 mio. kr. Ejendommene er optaget i årsrapporten i henhold til en vurdering, foretaget af uvildig ekstern rådgiver ultimo
2010. Ejendommen i Ryomgård er dog vurderet i 2011, og ejendommen er nedskrevet til denne vurdering.
Sparekassens samlede forretningsomfang, der opgøres som indlån + udlån + garantier, udgør for 2011 i alt
1.719,6 mio. kr. mod 1.815,9 mio. kr. i 2010, svarende til et fald på 5,3 %.
Eventualforpligtelser omfatter Sparekassens garantiforpligtelser, der primært er stillet for Sparekassens kunder som finans-, arbejds-, lånesags- og tabsgarantier. Forpligtelsen, der er specificeret i en note til årsrapporten, udgjorde for 2011 i alt 153,3 mio. kr. mod 233,9 mio. kr. i 2010 - et fald på 80,6 mio. kr. svarende til 34,5
%. Faldet skyldes hovedsagligt, at det digitale tinglysningssystem nu er velfungerende, og at perioden med
lavkonjunktur er medvirkende til, at der ikke er stor omsætning af fast ejendom – tinglysnings- og konverteringsgarantier falder således alene med 47,5 mio. kr. fra 78,0 mio. kr. i 2010 til 30,5 mio. kr. i 2011.
Kapitalforhold og solvens
Den samlede egenkapital er pr. 31.12.2011 opgjort til 149,6 mio. kr. efter at årets underskud og betalingen for
Sparekassen Midtdjurs er fratrukket. Pr. 31.12.2010 udgjorde egenkapitalen 184,2 mio. kr. Årets underskud
udgør 24,4 mio. kr., og sammen med den omtalte betaling, bidrager det væsentligt til faldet i egenkapitalen.
Der har været en mindre stigning i garantkapitalen på 1,3 mio. kr., som ligeledes medregnes som egenkapital.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 8
Ledelsesberetning
Egenkapitalen består desuden af overført overskud – en post som er reduceret væsentligt som følge af de seneste års underskud. Da en stor del af Sparekassens egenkapital dermed består af garantkapital, og som følge af
væsentlige uafklarede forhold omkring de nye regler for garantkapital jf. beskrivelse på side 12, har Sparekassens bestyrelse på deres møde den 1. februar 2012, truffet beslutning om midlertidig indefrysning af garantkapitalen. Endvidere er der truffet beslutning om, at der ikke kan ske nytegning.
Med stigningen i garantkapitalen udgør denne 84,8 mio. kr. i 2011 mod 83,4 mio. kr. i 2010.
Fordelingen af den indbetalte garantkapital fremgår af nedenstående grafik.
Sparekassen anvender standardmetoden for kredit- og markedsrisici samt basisindikatormetoden for operationelle risici, og vil løbende vurdere behovet og arbejde med, at der i risikostyringen indføres gradvist mere
avancerede modeller.
Solvens og solvensbehov
Sparekassens solvens er opgjort til 13,2 % pr. 31.12.2011 mod 15,8 % pr. 31.12.2010. Solvensprocenten er
således fortsat pænt over lovens krav på 8,0 %.
Sparekassen skal ud over at opgøre den faktiske solvensprocent, også opgøre det individuelle solvensbehov,
hvilket pr. 31.12.2011 er opgjort til 9,7 %. Sparekassen vurderer løbende metoden til opgørelse af det individuelle solvensbehov.
Opgørelsen af solvensbehovet er baseret på kapitaldækningsbekendtgørelsens bestemmelser, og på den af Finanstilsynet udstedte vejledning gældende fra 2012 vedrørende opgørelse af solvensbehov.
Ved beregning af solvensbehovet tages der ved en stresstest højde for en lang række risikoscenarier. Sparekassen har på baggrund af det således beregnede solvensbehov opgjort en umiddelbar overdækning på 32,4 mio.
kr. svarende til 3,5 %-point - eller forskellen mellem det nuværende solvensbehov og den faktisk solvens. Forskellen mellem faktisk solvens og solvensbehov overholder den vedtagne forretningsmodel, som foreskriver
en margin på 3 %-point.
I den nuværende økonomiske situation med lavkonjunktur og stor usikkerhed om den fremtidige økonomiske
udvikling, har Sparekassens direktion og bestyrelse vurderet, at en margin på 3,5 %-point ikke er et ønsket
niveau, idet fortsat nedadgående konjunkturer og uforudsete begivenheder hos kunder, kan påvirke Sparekassens solvens og solvensbehov væsentligt. Sparekassen arbejder derfor intenst på, at forbedre kapitalstrukturen.
På bestyrelsesmøde den 1. februar 2012 er der truffet beslutning om, at Sparekassen trækker sig ud af markedet for børsnoterede aktier. Børsnoterede aktier påvirker den faktiske solvens ultimo 2011 med 1,4 % i nedadgående retning. Børsnoterede aktier påvirker ligeledes solvensbehovet med 0,75 %, idet posten stresses med et
kurstab på 30 % ved opgørelse af behovet.
Afhændelse af børsnoterede aktier er iværksat primo 2012, og beholdningen skal jf. bestyrelsesbeslutning være afhændet inden udgangen af 1. kvartal 2012. På nuværende tidspunkt – ultimo februar 2012 – er beholdningen nedbragt til 11,0 mio. kr., og den faktisk solvens kan dermed opgøres til 13,8 %, og dermed en margin på
4,1 %-point. En margin på 4,1 %-point vurderes som en betryggende margin, og en margin som forbedres
yderligere i takt med, at de børsnoterede aktier afhændes.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 9
Ledelsesberetning
Delelementerne i opgørelsen af det individuelle solvensbehov viser, at den væsentligste del af behovet naturligt er affødt af Sparekassens primære forretningsområder. Kapital- og solvensbehovet er fordelt således:
Risikoområder
Kreditrisici
Markedsrisici
Operationelle risici
Øvrige risici
Ejendomsrisici
Samlet kapitalbehov/solvensbehov
Kapitalbehov
(tkr.)
64.004
11.316
13.718
- 4.089
4.778
89.727
I procent af
vægtede poster
6,92 %
1,22 %
1,48 %
- 0,44 %
0,52 %
9,70 %
Sparekassen er i proces med at vurdere virkningen af de kommende Basel III regler.
Sparekassen skal i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen offentliggøre en række oplysninger, herunder
det opgjorte individuelle solvensbehov. Sparekassen har valgt at offentliggøre oplysningerne på hjemmesiden www.spardjurs.dk under punktet ”Om Sparekassen”.
Likviditet
Den i løbet af år 2008 tiltagende finans- og likviditetskrise gjorde det betydeligt vanskeligere, at skaffe yderligere og for nogle pengeinstitutter endda den tilstrækkelige likviditet til, at kunne dække behovet til den daglige drift.
Sparekassens ledelse har løbende haft fokus på likviditeten, men da Sparekassen altid har haft som mål, at
have en god balance mellem størrelsen af indlån og udlån - og da der dermed også i hele året 2011 har været
indlånsoverskud - har likviditetssituationen aldrig været anspændt for Sparekassen Djursland. Indlånsoverskuddet kan ultimo 2011 opgøres til 252,6 mio. kr.
Pr. 31. december 2011 er Sparekassens likviditet opgjort i henhold til lov om finansiel virksomhed og udgjorde 313,4 %. Sparekassen har herved en overdækning på 213,4 %, svarende til 230,4 mio. kr. i forhold til kravene i lov om finansiel virksomhed. Overdækningen er dermed komfortabelt over Sparekassens eget krav til
overdækning, som til en hver tid skal være over 50 %.
Sparekassen har således et stærkt likviditetsberedskab, og en stresstest som gennemføres løbende, viser da
også at Sparekassen har tilstrækkelig likviditet på både kort og lang sigt.
Samtidig udgjorde udlånsprocenten – udlån tillagt nedskrivning i forhold til indlån – 77,6 %.
Pr. 1. oktober 2010 trådte en forhøjelse af indskydergarantien i kraft således, at indskydernes indlån er dækket
for beløb op til værdien af 100.000 EUR. Herudover er særlige indlån som pension og børneopsparing fuldt
dækket. Forhøjelsen skete samtidig med, at Statsgarantien jf. Bankpakke 1 udløb.
En specifikation af Sparekassens indlånsbestand pr. 31. december 2011 viser, at en stor del af Sparekassens
indlån fortsat er dækket af Indskydergarantifonden – hele 84,3 %. Som følge af den høje dækning forventer
Sparekassens ledelse fortsat ikke, at der på trods af uro på de finansielle markeder, vil blive udtræk af indlån af
betydning.
Sparekassen følger løbende likviditetsudviklingen, og den aktuelle likviditetssituation skal fortsat indberettes
månedligt sammen med prognoser og stresstest til Finanstilsynet og Nationalbanken.
Bankpakke 1 gav mulighed for at søge Finansiel Stabilitet A/S om en garantiramme, der kunne anvendes som
en evt. yderligere sikring af Sparekassens funding frem til udgangen af 2013. Sparekassens ledelse valgte med
baggrund i de gode likviditetsforhold, ikke at søge om denne garantiramme.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 10
Ledelsesberetning
Det kan som supplerende oplysning anføres, at Sparekassen kun i meget begrænset omfang har stillet garanti
for kunders optagelse af udlandslån, og derfor vil der kun blive et minimalt behov for likviditet til finansiering
af disse ved udløb.
Ligeledes kan det oplyses, at Sparekassen ikke har hjemtaget realkreditlån i Sparekassens ejendomme.
Tilsynsdiamanten
Finanstilsynet har i 2010 udviklet en model kaldet ”Tilsynsdiamanten”, som på fem opstillede grænseværdier
vurderer på et pengeinstituts styrke og risikoeksponering. Modellen er gældende fra 2012, men Sparekassen
har forholdt sig til modellen i både 2010 og i 2011.
Til sammen skal de fem parametre give et billede af, om de danske pengeinstitutter drives med fornuftig risiko, og om pengeinstitutterne er finansielt robuste.
De fem parametre er:
Summen af store engagementer (under 125 procent af basiskapitalen).
Udlånsvækst (mindre end 20 procent pr. år).
Ejendomsudlån – brancherne fast ejendom og gennemførsel af byggeprojekter (mindre end 25
procent af de samlede udlån).
Stabil funding (udlån højst 1 gange indlån)
Likviditetsoverdækning (større end 50 procent).
Sparekassen har beregnet værdier ultimo 2010 og ultimo 2011, og af nedenstående tabel kan ses, at Sparekassen i begge år ligger komfortabelt inden for grænseværdierne.
Grænseværdierne og Sparekassens værdier ultimo 2011 og ultimo 2010:
Tilsynsdiamanten
Store engagementer
Udlånsvækst år - år
Ejendomseksponering
Stabil funding
Likviditetsoverdækning
Grænseværdier
< 125 % af basiskapitalen
< 20 %
< 25 %
< 1,0
> 50 %
Sparekassen Djursland pr. 31.12.2010
53,83 %
10,80 %
6,14 %
0,68
187,0 %
Sparekassen Djursland pr. 31.12.2011
72,60 %
-5,20 %
6,65 %
0,67
213,39 %
Tilsynsdiamantens grænseværdier og Sparekassens værdier ultimo 2011 og ultimo 2010. Sparekassens værdier for 2010 er tilpasset som følge af sammenlægningen med Sparekassen Midtdjurs.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 11
Ledelsesberetning
Begivenheder efter regnskabsårets afslutning
Finanstilsynets besøg i januar 2012
Sparekassen modtog i november 2011 meddelelse fra Finanstilsynet om ordinær undersøgelse af Sparekassen i
uge 3 og 4 i januar 2012.
I meddelelsen blev der redegjort for de områder Tilsynet ønskede at undersøge – herunder at Sparekassens
største engagementer skulle gennemgås - i alt 55 engagementer med til sammen udlån, garantier og uudnyttede
kreditfaciliteter på 370,9 mio. kr.
Ved årsrapportens godkendelse har Sparekassen endnu ikke modtaget Tilsynets endelige rapport, men Tilsynets resultat af undersøgelsen er afrapporteret til Sparekassens ledelse og Sparekassens revision på et afsluttende møde i Sparekassen den 26. januar 2012, og fra anvendt notat i punktform fra denne dag skal følgende
punkter nævnes:
* Sparekassen har i dialog med Tilsynet beregnet et yderligere nedskrivningsbehov på 16,0 mio. kr.,
som er indregnet i årsrapporten for 2011. Ved beregningerne er der anvendt nye retningslinjer, som
bl.a. foreskriver nye principper for opgørelse af sikkerhedsværdier. Endvidere skal det bemærkes, at
nedskrivningsbehovene relaterer sig til enkelte kunder.
* Tilsynet har anmodet Sparekassen om at beregne et nyt solvensbehov. Behovet er beregnet til 9,7 %,
som er taget til efterretning af Tilsynet.
* Tilsynet har udstedt et antal påbud, idet ikke alle politikker, instrukser og forretningsgange er konsistente. Disse er udarbejdet jf. ny bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. gældende fra 1. juli 2011.
*Tilsynet har anbefalet en styrkelse af Sparekassens kreditfunktion.
Når Sparekassen modtager den endelige rapport fra Tilsynet, offentliggøres denne på Sparekassen hjemmeside.
Som tidligere nævnt er det yderligere beregnede nedskrivningsbehov indarbejdet i årsrapporten for 2011.
Nye regler for forrentning af garantkapital
Med baggrund i nye retningslinjer fra Det Europæiske Banktilsyn udstedte Finanstilsynet i juni 2011 en ny
bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital. Bekendtgørelsen fastslår bl.a., at garantkapitalen kun kan medregnes i den egentlige kernekapital, såfremt indehaverne af kapitalen ikke er stillet en bestemt rente i udsigt.
Kravene i den nye bekendtgørelse træder først i kraft den 1. juli 2012, således at garantpengeinstitutterne kan
nå, at foretage nødvendige vedtægtsændringer på deres ordinære repræsentantskabsmøder i foråret 2012.
Grundtanken i bekendtgørelsen er, at garantkapital – garantbeviser – skal ligestilles med aktier, hvilket indebærer, at renten på garantkapital ikke længere må fastsættes på forhånd. Renten for et regnskabsår må først
fastsættes af repræsentantskabet efter regnskabsårets afslutning. Det er dog tilladt at offentliggøre en forrentningspolitik, såfremt politikken afspejler bestyrelsens planer for forrentning på baggrund af instituttets økonomiske stilling, og at det klart fremgår, at planerne kan fraviges.
Endvidere forventes det, at der i 2012 vedtages nye regler for indløsning af garantkapital, hvilket formentlig
betyder, at det frem over er Finanstilsynet der bestemmer, hvor stor en del af garantkapitalen der årligt må
indløses.
Der er stor usikkerhed forbundet med de nye og kommende regler, og derfor har Sparekassens bestyrelse på
deres møde den 1. februar 2012 besluttet, at suspendere indløsning af garantkapital. Ligeledes er det besluttet
ikke at tegne nye garanter. Der er udsendt information til Sparekassens garanter, og en forrentningspolitik er
offentliggjort på Sparekassens hjemmeside.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 12
Ledelsesberetning
Ledelsens vurdering af årets resultat
Sparekassens ledelse anser årets resultat for meget utilfredsstillende. Den primære drift udvikler sig ikke
ønskværdigt, idet det ekstremt lave renteniveau betyder udfordringer omkring sikring af et tilstrækkeligt afkast
af likviditeten og en fornuftig forrentning af Sparekassens udlån. Et lavere aktivitetsniveau aflæses i stagnerende gebyr- og provisionsindtægter.
Nedskrivningerne er på et særdeles højt niveau, og kursreguleringerne er på et utilfredsstillende niveau.
Balancen, dens sammensætning og kapitalforholdene giver sammen med de personalemæssige ressourcer og
et afdelingsnet, der er udbygget med afdelinger i vækstområder, dog et godt grundlag for Sparekassens fremtidige vækst.
Forventninger til 2012
Den økonomiske udvikling forventes fortsat, at give udfordringer for den finansielle sektor. Det er ledelsens
forventning, at der i 2012 vil være en mindre vækst i den nationale og internationale økonomi. Ledelsen forventer, at den basale drift af kunderelaterede forretninger vil være på et højere niveau i 2012 end i 2011.
Sparekassen har nu etablerede afdelinger i Vivild, Allingåbro, Auning, Grenaa, Hornslet, Grønfeld og Ryomgård. Sparekassen har dermed et veletableret filialnet med medarbejdere, som er i stand til at servicere gamle
såvel som nye kunder med en bred palet af produkter. Sparekassen betjener nu i alt 12.300 kunder.
Den basale forretning af kunderelaterede aktiviteter forventes med baggrund i bl.a. den øgede markedsandel at
udvikle sig positivt, således at resultatet igen vil nå et tilfredsstillende niveau. Ligeledes forventes det, at rentemarginalen bliver højere i 2012 end i 2011 – bl.a. på baggrund af Sparekassens fortsatte fokus på tilpasning
af ind- og udlånsrenter til det generelle renteniveau.
Resultatet før kursregulering, nedskrivning og skat forventes for 2012, at ligge i niveauet 8,5 til 9,0 mio. kr.
Likviditeten vil som følge af det ekstremt lave renteniveau kun give et minimalt afkast, og da der ikke som
forventet skete væsentlige renteforhøjelser i 2. halvår 2011, vil Sparekassen have fokus på, at ønske om et
fornuftigt renteafkast ikke resulterer i et betydeligt kurstab på obligationer.
Det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang en yderligere rentestigning vil påvirke kursreguleringen på obligationer. Som nævnt vil Sparekassen være meget opmærksom på kommende rentestigninger, men uanset dette, vil en negativ kursregulering næppe kunne undgås. Beholdningen af finansielle anlægsaktier ventes at give
en minimal positiv kursregulering.
Sparekassens kunder har været ramt af arbejdsløshed, konkurser m.m., og det forventes, at den fortsatte økonomiske uro betyder endnu flere arbejdsløse. Det forventes, at der kommer yderligere ca. 10.000 mennesker i
arbejdsløshedskøen, og bl.a. på denne baggrund budgetteres der med nedskrivninger i 2012 i størrelsesordenen
5,5 mio. kr.
Udlån og garantistillelser fordelt på brancher – herunder specielt landbrugssektoren
Sparekassens udlån og garantistillelser er fordelt med 60,7 % til private og 39,3 % til erhverv - en fordeling
Sparekassen er ganske tilfredse med under hensyntagen til den økonomiske udvikling generelt. Sparekassen
har selvfølgelig mærket de økonomiske udfordringer, mange af kunderne har haft i forbindelse med forbigående arbejdsløshed, men der har helt klart været tale om forbigående udfordringer. Sparekassens kunder har i
stort omfang været i arbejde igen efter ganske få ugers arbejdsløshed. Sparekassen har haft få kunder, hvor den
faste ejendom er endt på tvangsauktion, og medført tab for Sparekassen. Privatkundesegmentet har dog ikke
påført Sparekassen tab i sammen omfang som erhvervskundesegmentet.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 13
Ledelsesberetning
Landbrugssektoren er det største enkelterhverv Sparekassen finansierer, hvilket er ganske naturligt, da Sparekassen er placeret midt i et naturligt landbrugsområde. Mange landbrug har haft særdeles vanskeligt ved, at
tjene penge i de senere år, men Sparekassen har kunnet mærke en bedring - først for mælkelandbrug herefter
for planteavl og nu endelig for svinebrug. Økonomierne er begyndt at se lidt lysere ud, men omvendt har landbruget en meget stor gæld, der skal serviceres fremadrettet. Sparekassen har i forbindelse med Tilsynets besøg,
gennemgået status på alle væsentlige landbrugsengagementer. Under denne gennemgang er der opnået enighed
med Tilsynet om, hvor der er behov for nedskrivninger under hensyntagen til Tilsynets vurdering af, hvad der
er realistiske hektarpriser i det nuværende marked. Sparekassen forventer ikke yderligere væsentlige nedskrivninger i dette segment.
Øvrige erhverv er selvfølgelig også mærket af den markant faldende omsætning forårsaget af bl.a. det meget
lave privatforbrug. Sparekassen har løbende nedskrevet på disse engagementer, når der er indtrådt OIV.
Umiddelbart er det ledelsens helt klare vurdering, at Sparekassen med fortrøstning kan se frem til den nye
bekendtgørelse omkring fremtidige nedskrivninger, idet Sparekassen i meget stort omfang allerede har opfyldt
kravene i denne bekendtgørelse.
Sparekassen følger udviklingen i engagementerne tæt gennem kundernes regnskaber samt ved hyppigere mødeaktivitet med væsentlige kunder.
Der henvises til note 14, hvor Sparekassens eksponering mod de enkelte brancher er opgjort.
Vederlag til bestyrelse
Ledelsens aflønning er nærmere beskrevet i årsregnskabets note 9. Sparekassens ledelse har udarbejdet en
lønpolitik og –praksis for aflønning af ledelsen og andre ansatte med indflydelse på Sparekassens risikoprofil.
Det fremgår heraf, at der ene og alene er aftalt fast aflønning.
Oplysning om ledelseshverv
Sparekassens bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder følgende andre ledelseshverv:
Bestyrelsesmedlem – Paul Busk Jensen
Bestyrelsesmedlem i:
Opa Invest A/S
Röchling – Meta Plast A/S
Medir Nordic A/S
SIA Meta Plast, Letland
KOBU Holding A
Pajo Holding A/S
Super-X AB, Sverige
Raum Partners AB, Sverige
Swedan Partners SIA, Letland
Sparekassen Djursland
Bestyrelsesmedlem – Leif Rygaard Jensen
Bestyrelsesmedlem i:
Partner Revision Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Årsrapport 2011
Side 14
Ledelsesberetning - risikostyring
Risikostyring i Sparekassen Djursland
Der er på alle betydende områder i Sparekassen etableret effektive risikostyringssystemer, som løbende evalueres.
Sparekassen har en tostrenget ledelsesstruktur, og der er mellem bestyrelse og direktionen udarbejdet en skriftlig aftale (§ 70-instruksen), som beskriver direktionens dispositionsmuligheder. Bestyrelsen fastsætter de
overordnede politikker, mens direktionen er ansvarlig for den daglige ledelse.
Sparekassens risikoappetit er fastlagt i Sparekassens forretningsmodel, hvor der lægges afgørende vægt på, at
der er sammenhæng mellem risici, indtjening, kapital og likviditet. Forretningsmodel, politikker og instrukser
behandles af bestyrelsen mindst en gang årligt, og der sker løbende rapportering til Sparekassens bestyrelse
om påtagede risici, og om disse risici er i overensstemmelse med den vedtagne forretningsmodel.
Den største risiko i Sparekassen Djursland er kreditrisici på udlån samt markedsrisici afledt af placering af
overskudslikviditet. Udlån samt overskydende likviditet udgør langt den største del af aktivsiden, og genererer
samtidig en tilsvarende stor del af indtjeningen.
På kreditsiden har Sparekassen altid haft en konservativ kreditpolitik, hvilket også er målsætningen for fremtiden. I forbindelse med udvidelse af Sparekassens forretningsomfang, og sammenholdt med den generelle konjunkturnedgang, må det erkendes, at Sparekassen formentlig ville have været godt hjulpet med en udbygget
kreditafdeling. Der er truffet beslutning om denne udbygning. Beslutningen vil blive effektueret i forbindelse
med direktionsskiftet, der oprindeligt var planlagt til 1. februar 2012. Dette skifte er udskudt til 1. august 2012,
hvorfor etableringen af en egentlig kreditafdeling først sker efter denne dato.
I forbindelse med Finanstilsynets besøg, blev de 55 største engagementer gennemgået. Finanstilsynet fandt
anledning til nedskrivning på tre nye engagementer, og forhøjede tre eksisterende nedskrivninger på tre bestående engagementer. Disse 55 engagementer udgør langt størstedelen af Sparekassens udlånsportefølje, og
rammes af størstedelen (66 %) af Sparekassens nedskrivninger. Den resterende udlånsportefølje udgøres af
mange debitorer, og udgør en langt mindre risiko for Sparekassen.
På trods af en manglende kreditafdeling, er det Sparekassens opfattelse, at der har været en god og betryggende kreditstyring. Omvendt må det også konstateres, at Finanstilsynet havde flere kritiske bemærkninger til
Sparekassens forretningsgange på kreditområdet. Tilsynet opfordrede til en styrkelse af kreditorganisationen,
hvilket er helt i tråd med bestyrelsens beslutning.
På markedsrisikoområdet har bestyrelsen besluttet, at forlade markedet for børsnoterede aktier indtil videre,
samt at reducere beholdningen af virksomhedsobligationer. Disse beslutninger er truffet, for at styrke Sparekassens solvensmargin, men også for at minimere Sparekassens risici. Fremadrettet vil renterisikoen være den
største risiko på markedsrisikoområdet.
Risikoforhold
Det overordnede princip for Sparekassen er, at de risici som opstår i forbindelse med driften nøje overvåges,
og holdes inden for de af bestyrelsen fastsatte rammer.
De fire primære risikotyper i forbindelse med driften af Sparekassen Djursland er kreditrisikoen på udlånsporteføjen, markedsrisikoen på områderne fonds og valuta, likviditetsrisikoen samt den operationelle risiko.
Kreditrisikoen defineres som risikoen for, at der opstår tab, når debitor skal tilbagebetale lån og kreditter ved
forfald.
Markedsrisikoen defineres som risikoen for, at markedsværdien af en finansiel fordring ændres som følge af
ændringer i rentesatser samt værdipapir- og valutakurser.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 15
Ledelsesberetning - risikostyring
Sparekassen Djurslands likviditetsrisiko defineres som risikoen for tab som følge af manglende tilstrækkelig
likviditet til opfyldelse af Sparekassens forpligtelser både generelt og i henhold til lov om finansiel virksomhed § 152. Det gælder således, at der til enhver tid skal være den tilstrækkelige likviditet på både kort og på
længere sigt.
Den operationelle risiko defineres som risikoen for, at Sparekassen ikke er i stand til, at drive forretningen i
fornødent omfang som følge af fejl og mangler i IT-systemer, beskadigelser på den faste ejendom og det udstyr, der anvendes i afdelingerne, samt på grund af manglende faglig kapacitet som følge af mangel på og fravær af medarbejdere.
Solvens og kapital
Ultimo 2011 kunne den faktiske solvens opgøres til 13,2 % og solvensbehovet til 9,7 %, og dermed en margin
på 3,5 %-point eller 32,4 mio. kr. Der er tale om en margin, som lever op til Sparekassens forretningsmodel,
men i den nuværende økonomiske situation med lavkonjunktur, vurderes denne margin af Sparekassens ledelse som værende for lille.
Ultimo februar 2012 er en del af Sparekassens beholdning af børsnoterede aktier afhændet jf. bestyrelsens
beslutning af 1. februar 2012. Afhændelsen betyder, at Sparekassens faktiske solvens ultimo februar 2012 kan
opgøres til 13,8 %, og at Sparekassen dermed har en solvensmargin på 4,1 %-point eller kr. 37,2 mio. kr. i
forhold til vægtede poster ultimo februar 2012. I den nuværende økonomiske situation, er denne margin en
overdækning som Sparekassens ledelse er tilfreds med, og en overdækning som bedres ydereligere med udgangen af 1. kvartal, hvor alle børsnoterede aktier skal være afhændet.
Denne vurdering skal bl.a. ses i lyset af, at Finanstilsynet har vurderet Sparekassens 55 største engagementer,
og dermed den væsentligst del af Sparekassens samlede udlånsportefølje. Engagementerne er vurderet ud fra
strenge, endnu ikke vedtagne nedskrivningsregler, og de nødvendige nedskrivninger er taget. Endelig vurderes
Sparekassens udlånsportefølje at være af god bonitet.
Kreditrisici
Sparekassen Djursland tilstræber ved långivning, at sikre en passende spredning på kunder og brancher, således at enkeltengagementer ikke udgør nogen risiko for Sparekassens eksistens. Sparekassen har bl.a. en målsætning om, at landbrugsengagementer ikke må oversige 15 % af Sparekassens samlede udlån og garantier, og
at samlet eksponering mod erhvervskunder maksimalt må udgøre 50 %.
Sparekassens udlån og garantier fordelt på brancher fremgår af note 14, og er ligeledes illustreret i nedenstående diagram. Der er tale om en diversificeret udlånsportefølje, og fordelingen er i overensstemmelse med
Sparekassen forretningsmodel, idet de samlede landbrugsengagementer udgør 10 % eller 81,1 mio. kr. ultimo
2011, og samlet eksponering mod erhvervskunder udgør 39,3 % eller 318,8 mio. kr.
Fordelingen på brancher vurderes af Sparekassens ledelse som værende fornuftig, idet ingen branche vurderes,
at kunne true Sparekassen på trods af den nuværende økonomiske situation.
Sparekassens samlede udlån til landbrug udgør 10 %, og en branche der er fokus på, idet indtjeningen i landbruget fortsat er svag, og Sparekassen har allokeret betydelige nedskrivninger til branchen. Sikkerhederne
består væsentligst af pant i jord, bygninger samt bedriftens øvrige produktionsapparat.
Bygge og anlæg udgør 7,2 % eller 58,1 mio. kr., mens fast ejendom udgør 6,6 % eller 53,8 mio. kr. Dette er
relativt beskedne andele, og understreger dels Sparekassens forsigtige tilgang til disse risikofyldte brancher, og
dels at det ikke er brancher som kan ryste Sparekassen.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 16
Ledelsesberetning - risikostyring
Som det ses af diagrammet, udgør udlån og garantier til privatkunder 60,7 % eller 491,4 mio. kr. af de samlede
udlån og garantier. Hovedparten af disse kunder findes i Sparekassens kerneområde - Djursland, og er kendetegnet ved en solid kreditbonitet. Betalingsevnen er generel god, der er foretaget sikkerhedsmæssig afdækning
– primært ved pant i fast ejendom – OIV engagementerne er identificerede, og de nødvendige nedskrivninger
er taget. Andelen af privatkunder er steget fra 53,8 % ultimo 2010 til de nævnte 60,7 %, hvilket er en udvikling Sparekassens ledelse er yderst tilfreds med henset til før omtalte beskedne tab i dette segment.
Sparekassens kreditpolitik har bl.a. til formål at sikre et afbalanceret forhold mellem indtjening og risiko, at
kreditgivning skal være baseret på indsigt i kundernes økonomiske forhold, at kreditværdighed er et væsentligt
parameter, og at der gerne skal være tale om langvarige kunderelationer.
Sparekassens kreditpolitik foreskriver bl.a. attraktive kundetyper, ønske til geografisk eksponering, maksimal
eksponering på branche, andel af store engagementer, og krav til kunders egenfinansiering. Politikken er udmøntet i en instruks til den ansvarlige for kreditområdet, som sikrer at kreditpolitikken overholdes, og varetager den daglige styring af Sparekassens kreditrisiko i samarbejde med Sparekassens afdelingsdirektører. Den
kreditansvarlige kan bevilge lån, kreditter og garantier af enhver art på op til 2 mio. kr. og afdelingsdirektørerne har bevillingsretter på 1,0 mio. kr. - 1,5 mio. kr.
Den kreditansvarliges beføjelser er nøje beskrevet i nævnte instruks, og endvidere er kontrolfunktioner og
rapporteringskrav beskrevet. Bl.a. at restancer og overtræk følges nøje. Restancerne er fortsat på et meget beskedent niveau, idet overtræk og restancer ældre end 90 dage ultimo 2011 kunne opgøres til 1,1 mio. kr.
Den kreditansvarlige har videredelegeret sine beføjelser til relevant medarbejdere – en videredelegering som er
tilpasset det forretningsmæssige behov, og til medarbejdere som har den fornødne viden, indsigt og erfaring
til, at kunne anvende beføjelserne betryggende. Medarbejdernes har bevillingsretter på 0,3 mio. kr. - 0,8 mio.
kr.
Jf. bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. er der udarbejdet de nødvendige forretningsgange.
Sparekassen følger løbende alle udlån og garantier over 725 tkr. på individuelt basis. Øvrige udlån og garantier
overvåges på gruppevis basis dog således, at når objektive indikatorer viser, at der kan opstå problemer med et
engagement, bliver disse ligeledes vurderet individuelt.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 17
Ledelsesberetning - risikostyring
Kreditmæssig koncentration og bonitet
Finanstilsynets nøgletal
Summen af store engagementer:
2011
2010
2009
2008
2007
72,6 %
53,8 %
39,0 %
54,6 %
35,9 %
Som det fremgår af ovenstående tabel, er summen af store engagementer opgjort til 72,6 % ultimo 2011, og
dermed under grænsen på 100 %, som kreditpolitikken foreskriver. Opgørelsen indeholder fem engagementer,
hvor af tre engagementer har en ”mellem kreditbonitet”, et engagement har en ”lav kreditbonitet”, og endelige
et engagement med OIV og nedskrevet. Engagementerne udgør en lille del af den samlede udlånsportefølje – i
alt 88,9 mio. kr. Den resterende del af porteføljen er fordelt på mange debitorer med overvejende god kreditbonitet.
Fordeling af kreditkvaliteten på engagementer – incl. engagementer med nedskrivning
i mio. kr.
I ovenstående diagram ses summen af Sparekassens udlån, garantier og uudnyttede kreditfaciliteter fordelt
efter kreditkvalitet. Af diagrammet fremgår, at på trods af lavkonjunktur, og dermed bl.a. stigende arbejdsløshed og faldende ejendomspriser, kan næsten 71 % af Sparekassens kunder karakteriseres som kunder med en
høj bonitet.
Sparekassen overvåger løbende kvaliteten af udlån og tilhørende sikkerheder, og ved styring og kontrol af bl.a.
overtræk, er Sparekassen hele tiden på forkant i forhold til faresignaler og risikotegn.
Markedsrisici
Som led i Sparekassens handel med og beholdning af værdipapirer og valuta opstår der markedsrisici. Indgåelse af markedsrisiko er en del af Sparekassens aktiviteter, og af betydning for indtjeningen.
Sparekassens bestyrelse fastlægger den overordnede politik, og i instruks er der sket videredelegering.
For hver risikotype inden for markedsrisikoen er der fastsat konkrete rammer, og det indgår således ved en
risikovurdering, at der skal være et fornuftigt og velafbalanceret forhold mellem risici og afkast.
Politikken foreskriver bl.a.:
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 18
Ledelsesberetning - risikostyring
Renterisikoen må ikke overstige 5 % af kernekapitalen efter fradrag
Valutarisikoen må ikke overstige 25 % af kernekapitalen efter fradrag
Beholdningen af børsnoterede aktier må ikke overstige 20 % af kernekapitalen efter fradrag
Ønsker at deltage i sektorens normale fordeling og tegning i sektorejede selskaber
Intet ønske om at indgå positioner i unoterede udenlandske aktier.
Administrationsafdelingen kontrollerer hver måned, at grænserne i instruksen er overholdt, og der rapporteres
på grænserne til Sparekassens bestyrelse.
Sparekassen anvender flere forskellige eksterne formueforvaltere til at forvalte ca. 2/3-del af Sparekassens
værdipapirbeholdning, hvorved der sikres en større risikospredning. Formueforvalterne disponerer over beholdningerne efter nøje fastsatte kriterier, og inden for nøje aftalte rammer for risikotagning.
Sparekassen er medejer af forskellige sektorselskaber via ejerandele i DLR Kredit A/S, PRAS A/S, BankInvest Holding A/S, SparInvest Holding A/S, EgnsInvest Holding A/S, Letpension Holding A/S, Nets Holding
A/S, Multidta Holding A/S, Værdipapircentralen, Bankernes kontantservice A/S og SDC A/S.
Besiddelserne kan sammenlignes med datterselskaber, og ejerandelene anses derfor ikke som værende en del
af Sparekassen aktierisiko, som er opgjort i note 25. Herudover har Sparekassen en portefølje af børsnoterede
aktier, som ultimo 2011 udgør 23,3 mio. kr.
Bestyrelsens beslutning af 1. februar 2012 om at afhænde Sparekassens beholdning af børsnoterede aktier
minimerer Sparekassens markedsrisiko, idet beholdningen af børsnoterede aktier jf. politikken må udgøre op
til 20 % af kernekapitalen efter fradrag. Som det fremgår af note 25 er kursudsving på både børsnoterede aktier
og på unoterede aktier i sektorejede selskaber faktorer, som kan påvirke Sparekassen i væsentlig grad. Endvidere fremgår det af note 23, at Sparekassens renterisiko er faldende fra 2010 til 2011, og vurderes
fremadrettet som en minimal risiko henset til beholdningens sammensætning, og beslutning om reduktion i
beholdningen af virksomhedsobligationer.
Likviditetsrisiko
Sparekassens bestyrelse fastlægger den overordnede politik.
For at sikre at den til enhver tid nødvendige likviditet vil være til stede, opgøres Sparekassens likviditetsbehov
løbende i henhold til retningslinierne i lov om finansiel virksomhed § 152. Det er Sparekassens målsætning at
have et solidt likviditetsberedskab med en overdækning, der til enhver tid sikrer Sparekassens likviditet i forhold til kravene i lov om finansiel virksomhed.
I politikken foreskrives, at Sparekassens likviditetsrisiko skal være forsvarlig, hvilket bl.a. indebærer:
At likviditetsoverdækningen skal være på mindst 50 %
At denne overdækning, ved en fremskrivning af de forventede betalingsstrømme, skal kunne
fastholdes måned for måned
At likviditetsberedskabet er så robust, at der under et foreskrevet stress-scenarium, vil være
likviditet nok til, at kunne overholde bestemmelserne i § 152 i en periode på 3 måneder.
Det likvide beredskab styres ved at opretholde tilstrækkelige likvider, ultralikvide værdipapirer og tilstrækkelige kreditfaciliteter.
Bestyrelsen vurderer politikken mindst en gang årligt, og foretager de nødvendige tilpasninger efter indstilling
fra direktionen, som ligeledes løbende rapporterer om væsentlige ændringer i likviditets- eller fundingsforhold.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 19
Ledelsesberetning - risikostyring
Af note 24 fremgår Sparekassens valutarisiko. Risikoen anses for minimal, og en risiko som minimeres yderligere i fremtiden, idet beholdning af investeringsfondsbeviser indgår i risikoen. Investeringsfondsbeviserne
afhændes i henhold til bestyrelsens beslutning inden udgangen af 1. kvartal 2012.
Den operationelle risiko
Sparekassen har med henblik på at mindske tab som følge af operationelle risici udarbejdet flere politikker. En
central del heraf er IT-sikkerhedspolitikken, der stiller en række krav til IT og personale, ligesom den stiller en
række minimumskrav til håndtering af følsomme oplysninger. IT-sikkerhedspolitikken indeholder desuden
nødplaner for IT, som skal begrænse tab i tilfælde af manglende IT-faciliteter eller anden lignende krisesituation.
Sparekassen ønsker et tilpasset kontrolmiljø, og har derfor også udarbejdet en række standarder for, hvordan
kontrol skal foregå. Der er udarbejdet skriftlige arbejdsgange med henblik på at minimere afhængighed af
enkeltpersoner. Sparekassen samarbejder desuden med større finansielle institutter, der vil kunne stille faglig
kapacitet til rådighed ved behov herfor, ligesom der vil kunne trækkes på hjælp fra andre sparekasser, der
samarbejdes med i erfa-grupper.
Den nødvendige faglige ekspertise sikres gennem en høj grad af løbende faglig kompetenceudvikling, og gennem tiltrækning af kompetente nye medarbejder udefra, der kan bidrage til vedligeholdelse af og højnelse af
det faglige niveau.
Sparekassen har etableret en compliance- og risikofunktion, der skal medvirke til at sikre, at Sparekassen til
enhver tid lever op til eksterne såvel som interne krav.
Der arbejdes fortsat med modeller og metoder som led i de nye kapitaldækningsregler. Det er Sparekassens
politik, at de operationelle risici til stadighed begrænses under hensyntagen til de omkostninger, der er forbundet hermed.
Sparekassens ledelse anser risikostyringen for at være tilstrækkelig, idet der fortsat sker tilpasning i.h.t. ny
bekendtgørelse gældende fra 1. juli 2011.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 20
Strategiske alliancer og samarbejdspartnere
Sparekassen Djursland har indgået en række strategiske alliancer med eksterne samarbejdspartnere. Aftalerne
gør det muligt, at Sparekassen kan tilbyde kunderne en meget bred palette af alle typer af finansielle ydelser.
Sparekassen har således ikke udgifter til at skulle etablere funktionerne, og skal heller ikke have kompetencer
til drift af funktionerne.
Det er selvfølgelig aftaler, der er til gavn for begge parter. Sparekassen Djursland modtager således gebyrer,
provisionsindtægter, kurtage m.v. fra samarbejdspartnerne. Indtægterne medtages i regnskabet under posten
gebyrer- og provisionsindtægter.
De væsentligste samarbejdspartnere er følgende:
 Spar Nord Bank A/S er med virkning fra 2009 blevet en betydende og primær samarbejdspartner for
Sparekassen. Clearing af checks og andre betalingstransaktioner samt kunders overførsler til og fra udlandet foretages via Spar Nord Bank A/S. Spar Nord Bank A/S varetager tillige fondsfunktionen for Sparekassen Djursland med formidling og afvikling af kundernes handler således, at Sparekassen ikke selv har
behov for at være fondshandler.
 Totalkredit A/S og DLR Kredit A/S er Sparekassens alliancepartnere når det gælder realkreditfinansiering. Sparekassen ejer en relativt stor post aktier i DLR Kredit A/S. Totalkredit anvendes ved privatkunders finansiering af fritids- og ejerboliger, medens DLR Kredit anvendes ved finansiering af landbrugs- og boligudlejningsejendomme m.m.
 Privatsikring A/S, AP-Pension og TopDanmark er alliancepartnere omkring Sparekassens udbud af
forsikringer. Privatsikring A/S anvendes ved tegning af skadesforsikringer medens AP-Pension og TopDanmark anvendes til Sparekassens forskellige udbud af gruppelivsforsikringer m.v.
 BankInvest A/S, Sparinvest A/S, Jyske Invest A/S, SEBinvest A/S og SydInvest A/S er primære leverandører, når Sparekassen sælger beviser i investeringsforeninger. Foreningerne har alle mange forskellige
afdelinger med hver sit særpræg, således at Sparekassen altid kan finde en afdeling, der passer til kundens
ønske og behov. Sparekassen er aktionærer i BankInvest A/S, EgnsInvest Holding A/S og SparInvest A/S.
 GarantiInvest A/S er en af Danmarks største og mest professionelle udbydere af strukturerede obligationer, hvor der udbydes indekserede obligationer, der kombinerer obligationernes sikkerhed med aktie- valuta- eller råvaremarkedernes store gevinstmuligheder. Sparekassen er aktionær i GarantiInvest A/S.
Øvrige leverandører af ydelser
Sparekassen samarbejder med en række øvrige selskaber og finansielle institutioner m.v., der sikrer Sparekassens produktudbud. Disse er bl.a. Nets Holding A/S (betalingsservice), Dankort A/S, VISA International (Visa-Dankort), MasterCard A/S, Skandinavisk Datacenter A/S (SDC A/S).
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 21
Resultat- og totalindkomstopgørelse
Resultat- og totalindkomstopgørelse for året
Note
2011
tkr.
2010
tkr.
4
Renteindtægter .......................................................................................
62.767
62.593
5
Renteudgifter ..........................................................................................
17.750
18.218
Netto renteindtægter ............................................................................
45.017
44.375
Udbytte af aktier m.v. .............................................................................
920
684
Gebyrer og provisionsindtægter .............................................................
12.595
15.356
Afgivne gebyr- og provisionsudgifter ....................................................
422
676
8
Netto rente- og gebyrindtægter ...........................................................
58.110
59.739
7,8
Kursreguleringer.....................................................................................
-9.429
7.106
9
Udgifter til personale og administration ................................................
49.921
50.391
Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver.................
2.551
1.709
Andre driftsudgifter ................................................................................
565
6.429
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. .................................
22.453
18.246
Resultat før skat ...................................................................................
-26.809
-9.930
Skat .........................................................................................................
+2.381
+1.968
Årets resultat ........................................................................................
-24.428
-7.962
Årets resultat ..........................................................................................
-24.428
-7.962
Værdiregulering domicilejendomme ......................................................
+322
-184
Skat af anden totalindkomst ...................................................................
-81
+46
Anden totalindkomst efter skat ...........................................................
+241
-138
Årets totalindkomst ..............................................................................
-24.187
-8.100
6
10
11
Totalindkomstopgørelse
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 22
Balance
Balance pr. 31. december
Aktiver
2011
tkr.
2010
tkr.
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker .....
9.839
10.061
12,13
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker .........................
131.897
76.309
13
Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi .......................................
3.648
4.524
13,14,15
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris ........................
653.215
688.402
Obligationer til dagsværdi ......................................................................
178.019
219.828
Aktier m.v...............................................................................................
61.228
65.267
Grunde og bygninger i alt.......................................................................
14.663
15.500
Domicilejendomme ......................................................................
14.663
15.500
Øvrige materielle aktiver ........................................................................
7.533
8.251
Aktuelle skatteaktiver .............................................................................
221
136
Udskudte skatteaktiver ...........................................................................
7.837
5.484
Aktiver i midlertidig besiddelse .............................................................
1.817
2.181
Andre aktiver ..........................................................................................
4.683
6.582
Periodeafgrænsningsposter .....................................................................
1.564
1.466
Aktiver i alt ...........................................................................................
1.076.164
1.103.991
Note
16
17
11
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 23
Balance
Balance pr. 31. december
Note
Passiver
2011
tkr.
2010
tkr.
Indlån og anden gæld .............................................................................
909.424
889.034
Udstedte obligationer til amortiseret kostpris.........................................
2.117
2.117
Andre passiver ........................................................................................
14.476
22.303
Periodeafgrænsningsposter.....................................................................
379
391
Gæld i alt ...............................................................................................
926.396
913.845
Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser ..............................
135
120
Hensættelse til tab på garantier ..............................................................
0
5.810
Hensatte forpligtelser i alt ...................................................................
135
5.930
Garantkapital ..........................................................................................
84.763
83.430
Opskrivningshenlæggelser .....................................................................
1.506
2.896
Overført overskud eller underskud .........................................................
63.364
97.890
Egenkapital i alt ....................................................................................
149.633
184.216
Passiver i alt ..........................................................................................
1.076.164
1.103.991
Gæld
18,19
Hensatte forpligtelser
Egenkapital
Eventualforpligtelser (se side 46)
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 24
Egenkapitalopgørelse
Egenkapitalbevægelser
Indbetalt
Opskrivningsgarantkapital henlæggelser
Egenkapital 01.01.2011 ..................................
Overført
overskud
Egenkapital
i alt
83.430
2.896
97.890
184.216
Garantkapital indbetalt i 2011 (netto) ..............
Opskrivningshenlæggelser ...............................
Afgang ved fusion ............................................
Forskelsværdi ved sammenlægning .................
Udskudt skat på egenkapitalen .........................
Årets resultat ...................................................
1.333
0
0
0
0
0
0
322
-1.631
0
-81
0
0
0
-6.176
-5.229
1.307
-24.428
1.333
322
-7.807
-5.229
1.226
-24.428
Årets egenkapitalpåvirkning.............................
1.333
-1.390
-34.526
-34.583
Egenkapital 31.12.2011 ..................................
84.763
1.506
63.364
149.633
Ændringer i året:
Sammenligningstal 2010
Indbetalt
Opskrivningsgarantkapital henlæggelser
Egenkapital 01.01.2010 ..................................
Sammenlægning med Sparekassen Midtdjurs ..
Reguleret egenkapital 01.01.2010..................
Overført
overskud
Egenkapital
i alt
79.616
5.668
85.284
1.444
1.632
3.076
100.035
9.368
109.403
181.095
16.668
197.763
Garantkapital indbetalt i 2010 (netto) ..............
Opskrivningshenlæggelser ...............................
Afgang ved fusion ............................................
Forskelsværdi ved sammenlægning .................
Udskudt skat på egenkapitalen .........................
Årets resultat ...................................................
-1.854
0
0
0
0
0
0
-184
-42
0
46
0
0
0
0
-4.735
1.184
-7.962
-1.854
-184
-42
-4.735
1.230
-7.962
Årets egenkapitalpåvirkning.............................
-1.854
-180
-11.513
-13.547
Egenkapital 31.12.2010 ..................................
83.430
2.896
97.890
184.216
Ændringer i året:
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 25
Noter - anvendt regnskabspraksis
1. Anvendt regnskabspraksis
Regnskabsgrundlag
Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed og den
gældende bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. (Regnskabsbekendtgørelsen).
Årsregnskabet præsenteres i danske kroner og afrundet til nærmeste 1.000 kr. (tkr.).
Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. For 2011 er der indført krav til præsentation af totalindkomst. Ændringen påvirker ikke indregning og måling.
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Sparekassen og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når Sparekassen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller
faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå Sparekassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til dagsværdi. Dog måles materielle og immaterielle aktiver på tidspunkt for første indregning til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver
enkelt regnskabspost nedenfor.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der forekommer, inden årsrapporten
aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb der vedrører regnskabsåret. Endvidere indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser,
som måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Værdistigninger i domicilejendomme indregnes i anden
totalindkomst, med mindre stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er indregnet i resultatopgørelsen.
Køb og salg af finansielle instrumenter indregnes på handelsdagen. Sparekassen anvender ikke reglerne om
omklassificering af visse finansielle aktiver fra dagsværdi til amortiseret kostpris.
Sammenlægningsmetoden
Regnskabsposterne i de sammenlagte sparekasser sammenlægges som om, institutterne havde været sammenlagt fra begyndelsen af det tidligst præsenterede regnskabsår i årsrapporten. Et betalt vederlag udover de bogførte værdier for overtagne aktiver og forpligtelser, fratrækkes direkte i egenkapitalen på sammenlægningstidspunktet.
Fastlæggelse af dagsværdi
Dagsværdien er det beløb, som et aktiv omsættes til, eller en forpligtelse indfries til, ved en handel under normale omstændigheder mellem kvalificerede, villige og indbyrdes uafhængige parter.
Dagsværdien af finansielle instrumenter, som der findes et aktivt marked for, fastsættes til lukkekurs på balancedagen eller, hvis en sådan ikke foreligger, en anden offentliggjort kurs, der må antages bedst at svare hertil.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 26
Noter – anvendt regnskabspraksis
Fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes til transaktionsdagens kurs. Aktiver og forpligtelser i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter lukkekursen for valutaen på balancedagen svarende til den af Danmarks
Nationalbank offentliggjorte kurs.
Valutaforskelle, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og betalingsdagens henholdsvis balancedagens
kurs, indregnes i resultatopgørelsen som kursreguleringer.
Resultatopgørelsen
Renter, gebyrer og provisioner
Samtlige renteindtægter og renteudgifter samt løbende provisioner periodeafgrænses inden for regnskabsåret.
Renteindtægter omfatter den periodiserede del af stiftelsesprovisioner m.v., der anses for at være en del af
lånets effektive rente. Renteindtægter på nedskrevne udlån indregnes som reducerede nedskrivninger.
Provisioner og gebyrer, der er led i en løbende ydelse, periodiseres over løbetiden. Øvrige gebyrer indregnes i
resultatopgørelsen på transaktionsdagen.
Vederlag for formidling af realkreditlån for Totalkredit indregnes efter modregningsmodellen. Totalkredit kan
kun modregnes konstaterede tab i realkreditlånets første 8 år i de fremtidige løbende provisionsindtægter.
Modregning indregnes på tidspunktet for den tabsgivende begivenhed.
Øvrige indtægter og udgifter
Alle øvrige væsentlige indtægter og udgifter er periodeafgrænset.
Udgifter til personale og administration
Udgifter til personale omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner mv. til pengeinstituttets
personale.
Omkostninger til ydelser og goder til ansatte, herunder jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser m.v. er
beregnet og afsat i takt med, at retten optjenes under posten lønninger samt hensatte forpligtelser.
Pensionsordninger
Sparekassen har indgået bidragsbaserede pensionsordninger med hovedparten af medarbejderne. I de bidragsbaserede ordninger indbetales fast bidrag til et af Sparekassen valgt pensionsselskab. Sparekassen har ingen
forpligtelse til at indbetale yderligere bidrag.
Skat
Årets skat, som består af årets aktuelle skat samt ændring af udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med
den del, der kan henføres til årets resultat, i totalindkomstopgørelsen med den del, der kan henføres til anden
kapitalindkomst, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen.
Aktuel skat er beregnet med udgangspunkt i årets resultat før skat, korrigeret for ikke skattepligtige indtægter
og udgifter. Sparekassen er tilmeldt a’conto-skatteordningen, og betalt a’conto-skat modregnes i skyldig skat.
Såfremt regnskabsåret viser et negativt resultat før skat beregnes og aktiveres udskudt skat – dog under forudsætning af, at kommende års skattepligtige resultater forventes at have en størrelse, der giver mulighed for
anvendelse af den udskudte skat.
Udskudt skat beregnes af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af
aktiver og forpligtelser. Det udskudte skatteaktiv er indregnet i balancen under posten udskudte skatteaktiver
og er optaget til den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres, enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som nettoaktiver.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 27
Noter – anvendt regnskabspraksis
Balancen
Tilgodehavender og gæld til kreditinstitutter og centralbanker
Tilgodehavender måles til dagsværdi, mens gæld måles til amortiseret kostpris.
Udlån og andre tilgodehavender
Udlån, der indgår i en handelsbeholdning, måles til dagsværdi. Øvrige udlån og tilgodehavender måles til
amortiseret kostpris, der sædvanligvis svarer til nominel værdi med fradrag af stiftelsesgebyrer m.v. og nedskrivninger til imødegåelse af indtrådte, men endnu ikke realiserede tab.
Stiftelsesprovisioner m.v., der sidestilles med en løbende rentebetaling, og dermed betragtes som en integreret
del af den effektive rente for lånet, periodiseres over løbetiden for det enkelte lån.
Nedskrivning på udlån og tilgodehavender foretages såvel individuelt som gruppevist. Nedskrivninger til tab
foretages, når der er objektiv indikation for værdiforringelse.
For individuelle nedskrivninger, som foretages på engagementer af betydelig størrelse, anses objektiv indikation for indtruffet, f.eks. når låntager er i betydelige økonomiske vanskeligheder. Nedskrivning foretages med
forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige indbetalinger på udlånet. Sparekassen gennemgår lån over 725 tkr. individuelt.
For udlån og tilgodehavender, der ikke er nedskrevet individuelt, foretages en gruppevis vurdering af, om der
for gruppen er indtruffet indikation for værdiforringelse.
Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika
med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 10 grupper fordelt på én gruppe for privatkunder og 9 grupper af
erhvervskunder, idet erhvervskunder er underopdelt i branchegrupper. Privatkunderne vurderes dog samtidig
efter hvilken landsdelsregion de er bosiddende i.
Den gruppevise vurdering er foretaget ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal af signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal af konkurser/tvangsauktioner m.fl.
Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er i udgangspunktet beregnet på baggrund af tabsdata for hele
pengeinstitutsektoren. Sparekassen har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses kreditrisikoen for
Sparekassens egen udlånsportefølje. Sparekassen har i året reguleret modellens estimater, så de passer på egne
lokale forhold.
Modellens estimater danner baggrund for beregningen af de gruppevise nedskrivninger. For hver gruppe af
udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, som udtrykker den procentuelle værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen. Ved at sammenligne med det enkelte
udlåns oprindelige tabsrisiko og udlånets tabsrisiko ultimo den aktuelle regnskabsperiode fremkommer det
enkelte udlåns bidrag til den gruppevise nedskrivning. Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den
regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger.
Obligationer og aktier m.v.
Værdipapirer, der er noteret på en børs, måles til dagsværdi fastsat ud fra lukkekursen på balancedagen.
Udtrukne obligationer måles til nutidsværdi.
Finansielle aktier måles ligeledes til dagsværdi. Dagsværdien for aktier der handles på aktive markeder, fastsættes ud fra lukkekursen på balancedagen. Unoterede aktier er ligeledes optaget til dagsværdi på baggrund af
Lokale Pengeinstitutters kurser, opgjort med udgangspunkt i hvad, transaktionsprisen ville være i handel mellem uafhængige parter.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 28
Noter – anvendt regnskabspraksis
Alle løbende værdireguleringer på børsnoterede og unoterede værdipapirer føres i resultatopgørelsen under
posten kursreguleringer.
Grunde og bygninger
Sparekassen ejer ved afslutning af regnskabsåret 2011 alene domicilejendomme.
Domicilejendomme måles i balancen til omvurderet værdi, som er dagsværdien opgjort af ekstern mægler
fratrukket akkumulerede afskrivninger og eventuelle tab for værdiforringelse.
Afskrivninger på bygninger beregnes lineært med 2 % p.a. svarende til en forventet levetid på 50 år. Afskrivningen af særlige installationer i bygninger sker over 20 – 25 år. Der afskrives ikke på grunde.
Afskrivninger og nedskrivning ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen under posten afskrivninger,
medens eventuelle opskrivninger indregnes i anden totalindkomst - med fradrag af udskudt skat, og bindes
under posten opskrivningshenlæggelser. Såfremt der er foretaget opskrivninger på en ejendom, der er indregnet i opskrivningshenlæggelser, og hvor der efterfølgende foretages nedskrivninger på samme ejendom, modregnes nedskrivningen i anden totalindkomst i den tidligere foretagne opskrivningshenlæggelse. Såfremt en
tidligere nedskrevet ejendom efterfølgende opskrives, indtægtsføres opskrivningen over resultatopgørelsen
indtil hele den foretagne nedskrivning er tilbageført.
Øvrige materielle aktiver
Øvrige materielle aktiver, der består af driftsmidler, måles i balancen til kostpris med fradrag af akkumulerede
afskrivninger og nedskrivninger for eventuelle værdiforringelse. Afskrivningerne beregnes ud fra aktivernes
forventede brugstid, som er 1 - 8 år.
Afskrivninger og værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen under posten af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver.
Aktiver i midlertidig besiddelse
Aktiver i midlertidig besiddelsen omfatter sommerhusgrunde, som Sparekassen i 2009 fik Finanstilsynets
godkendelse til at overtage. Grundene er optaget i balancen til anskaffelsesværdi tillagt omkostninger i forbindelse hermed.
Andre aktiver og passiver
Andre aktiver omfatter indtægter vedrørende regnskabsåret herunder renter, hvor betaling først modtages efter
regnskabsårets udløb, samt aktiver der ikke henhører under andre aktivposter.
Andre passiver omfatter udgifter vedrørende regnskabsåret herunder renter, der først forfalder til betaling efter
regnskabsårets udløb, samt passiver der ikke henhører under andre passivposter.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende
regnskabsår.
Periodeafgrænsningsposter under passiver omfatter indtægter vedrørende senere regnskabsperioder, som er
indgået før regnskabsårets afslutning, herunder modtagne renter og provisioner.
Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.
Hensatte forpligtelser
Forpligtelser, garantier og andre forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, indregnes som hensatte forpligtelser når det er sandsynligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og forpligtelsen kan måles pålideligt. Forpligtelsen opgøres som
nutidsværdien af de omkostninger, som er nødvendige for at indfri forpligtelsen. Hensættelser til pensioner og
lignende forpligtelser omfatter forpligtelser vedrørende personale, herunder jubilæumsgratialer m.v.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 29
Noter – anvendt regnskabspraksis
Garantier
De af Sparekassen afgivne garantier, specificeres i noterne under posten eventualforpligtelser. Såfremt det
vurderes mest sandsynligt, at en garantiforpligtelse vil påføre Sparekassen et tab, hensættes forpligtelsen hertil
under passivposten hensatte forpligtelser, og beløbet udgiftsføres i resultatopgørelsen under nedskrivninger på
udlån og tilgodehavender m.v.
Egenkapital - opskrivningshenlæggelser
Opskrivningshenlæggelser omfatter opskrivning af Sparekassens domicilejendomme efter indregning af udskudt skat. Opskrivningen opløses, når ejendommen nedskrives eller sælges.
Hoved- og nøgletal
De i noterne anførte hoved- og nøgletal er opstillet og beregnet i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens krav herom, dog således at effekten af sammenlægningen med den tidligere Agri – Egens Sparekasse
er indregnet i hoved- og nøgletal for 2009 til 2011, og ligeledes er effekten af sammenlægningen med den
tidligere Sparekassen Midtdjurs indregnet i hoved- og nøgletal for 2010 og 2011. Øvrige hoved- og nøgletal er
ikke tilpasset.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 30
Noter – usikkerhed og skøn
2. Væsentlige regnskabsmæssige skøn, forudsætninger og usikkerheder
Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelsen forudsætter, at ledelsen foretager
en række skøn og vurderinger af fremtidige forhold, som har væsentlig indflydelse på den regnskabsmæssige
værdi af aktiver og forpligtelser.
De omtalte skøn og vurderinger er baseret på forudsætninger, som ledelsen anser for forsvarlige, men som
selvfølgelig er usikre og uforudsigelige. At foretage skøn, som involverer kundeforhold og andre modparter,
vil i sagens natur være forbundet med usikkerhed.
De områder, hvor skøn og vurderinger har den væsentligste effekt på regnskabet, er følgende:
Nedskrivning på udlån og tilgodehavender og hensættelser til garantier
Værdiansættelse af domicilejendomme
Værdiansættelse af midlertidig overtagne aktiver
Bidrag til sektorløsninger - Indskydergarantifonden
Værdiansættelse af sektoraktier
Solvens- og kapitalberedskab
Likviditetsberedskab.
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender/hensættelse til garantier: for nedskrivninger på udlån og
tilgodehavender samt hensættelse til garantier er der væsentlige skøn forbundet med kvantificeringen af risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages, opgørelse af forventet betaling, samt opgørelse af realisationsværdien af sikkerheder. Såfremt der sker fortsat negativ udvikling i realisationsværdierne af sikkerhederne,
kan dette føre til yderligere forøget nedskrivninger, som i så fald vil medføre en reduktion af solvensen.
Der har de senere år været behov for større nedskrivninger på Sparekassens landbrugsengagementer, idet mange landmænd har en presset økonomi, og har haft svært ved at få landbruget til at generere overskud. En afgørende faktor for nedskrivninger på disse engagementer er værdien af sikkerhederne - herunder landbrugsjorden. I de foretagne nedskrivningsberegninger på landbrugsengagementer, der er vurderet som OIV engagementer, er der anvendt en hektar pris på maksimum 145 tkr. - 160 tkr. – priser, som Finanstilsynet har anvendt
ved deres undersøgelse i begyndelsen af 2012. En hektar pris på 160 tkr. er kun anvendt i ganske få tilfælde.
Sparekassen anvender retningslinjer fra Finanstilsynet både ved beregning af nedskrivninger på kunder med
OIV, og ligeledes ved opgørelse af sikkerhedsværdier.
Udlån, hvor der ikke forligger objektiv indikation for værdiforringelse (OIV), indgår i en gruppe, hvor der på
porteføljeniveau vurderes, om der er et nedskrivningsbehov. Gruppevise nedskrivninger er beregnet ved hjælp
af Lokale Pengeinstitutters model, der er baseret på et omfattende statistisk materiale tilrettet lokale forhold så
som udvikling i huspriser, antallet af tvangsauktioner, arbejdsløshedsprocenter og antallet af konkurser. En
vurdering af pengestrømme der genereres af en gruppe af kunder ved anvendelse af disse historiske data, medfører en stor grad af usikkerhed.
Bonitetsmarkering af kunder indeholder væsentlige ledelsesmæssige skøn. Den finansielle sektors situation og
udviklingen i samfundsøkonomien har medført en stigning i bonitetsmarkerede kunder fra primo 2011 til ultimo 2011. De forhold, som specielt har påvirket de ledelsesmæssige skøn, er faldende ejendomspriser, stigende
arbejdsløshed og faldende efterspørgsel efter varer og ydelser. Der er tale om både privat- og erhvervskunder.
Sparekassens branchefordeling fremgår af note 14. Af noten fremgår, at 39,3 % af Sparekassens samlede udlån
og garantier er eksponeret mod erhvervskunder, hvor af landbrug udgør det største mellemværende med 10 %.
Eksponering mod privatkunder udgør dermed 60,7 %. Fordelingen er i overensstemmelse med Sparekassens
forretningsmodel som tilsiger, at en enkelt branche ikke må udgøre over 15 % af de samlede udlån og garantiforpligtelser, samt at erhvervssegmentet ikke må udgøre over 50 %.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 31
Noter – usikkerhed og skøn
Til reduktion af risikoen på de enkelte engagementer modtages sikkerheder – primært i form af pant i fast
ejendom eller pant i driftsmateriel. Der indgår væsentlige ledelsesmæssige skøn i forbindelse med fastsættelse
af sikkerhedsværdien.
Nærmere beskrivelse af kreditrisiko fremgår af note 14 og 15.
Kreditrisici: Sparekassen Djursland tilstræber ved långivning, at sikre en passende spredning på kunder og
brancher, således at enkeltengagementer ikke udgør nogen risiko for Sparekassens eksistens. Sparekassen har
bl.a. en målsætning om, at landbrugsengagementer ikke må oversige 15 % af Sparekassens samlede udlån og
garantier, og at samlet eksponering mod erhvervskunder maksimalt må udgøre 50 %.
Sparekassens udlån og garantier fordelt på brancher fremgår af note 14, og er ligeledes illustreret i nedenstående diagram. Der er tale om en diversificeret udlånsportefølje, og fordelingen er i overensstemmelse med
Sparekassen forretningsmodel, idet de samlede landbrugsengagementer udgør 10 % eller 81,1 mio. kr. ultimo
2011, og samlet eksponering mod erhvervskunder udgør 39,3 % eller 318,8 mio. kr.
Fordelingen på brancher vurderes af Sparekassens ledelse som værende fornuftig, idet ingen branche vurderes,
at kunne true Sparekassen på trods af den nuværende økonomiske situation.
Sparekassens samlede udlån til landbrug udgør 10 %, og en branche der er fokus på, idet indtjeningen i landbruget fortsat er svag, og Sparekassen har allokeret betydelige nedskrivninger til branchen. Sikkerhederne
består væsentligst af pant i jord, bygninger samt bedriftens øvrige produktionsapparat.
Bygge og anlæg udgør 7,2 % eller 58,1 mio. kr., mens fast ejendom udgør 6,6 % eller 53,8 mio. kr. Dette er
relativt beskedne andele, og understreger dels Sparekassens forsigtige tilgang til disse risikofyldte brancher, og
dels at det ikke er brancher som kan ryste Sparekassen.
Som det ses af diagrammet, udgør udlån og garantier til privatkunder 60,7 % eller 491,4 mio. kr. af de samlede
udlån og garantier. Hovedparten af disse kunder findes i Sparekassens kerneområde - Djursland, og er kendetegnet ved en solid kreditbonitet. Betalingsevnen er generel god, der er foretaget sikkerhedsmæssig afdækning
– primært ved pant i fast ejendom – OIV engagementerne er identificerede, og de nødvendige nedskrivninger
er taget. Andelen af privatkunder er steget fra 53,8 % ultimo 2010 til de nævnte 60,7 %, hvilket er en udvikling Sparekassens ledelse er yderst tilfreds med henset til før omtalte beskedne tab i dette segment.
Sparekassen følger løbende alle udlån og garantier over 725 tkr. på individuelt basis. Øvrige udlån og garantier
overvåges på gruppevis basis dog således, at når objektive indikatorer viser, at der kan opstå problemer med et
engagement, bliver disse ligeledes vurderet individuelt.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 32
Noter – usikkerhed og skøn
Kreditmæssig koncentration og bonitet
Finanstilsynets nøgletal
Summen af store engagementer:
2011
2010
2009
2008
2007
72,6 %
53,8 %
39,0 %
54,6 %
35,9 %
Som det fremgår af ovenstående tabel, er summen af store engagementer opgjort til 72,6 % ultimo 2011, og
dermed under grænsen på 100 % som kreditpolitikken foreskriver. Opgørelsen indeholder fem engagementer,
hvor af tre engagementer har en ”mellem kreditbonitet”, et engagement har en” lav kreditbonitet”, og endelige
et engagement med OIV, og engagementet er nedskrevet.
Engagementerne udgør en lille del af den samlede udlånsportefølje – i alt 88,9 mio. kr. - og den resterende del
er fordelt på mange debitorer med overvejende god kreditbonitet.
Fordeling af kreditkvaliteten på engagementer – incl. engagementer med nedskrivning
i mio. kr.
I ovenstående diagram ses summen af Sparekassens udlån, garantier og uudnyttede kreditfaciliteter fordelt
efter kreditkvalitet. Af diagrammet fremgår, at på trods af lavkonjunktur, og dermed bl.a. stigende arbejdsløshed og faldende ejendomspriser, kan næsten 71 % af Sparekassens kunder karakteriseres som kunder med en
høj bonitet.
Sparekassen overvåger løbende kvaliteten af udlån og tilhørende sikkerheder, og ved styring og kontrol af bl.a.
overtræk, er Sparekassen hele tiden på forkant i forhold til faresignaler og risikotegn.
Værdifastsættelse af domicilejendomme: der er for hver enkelt ejendom indhentet en ekstern vurdering.
Værdifastsættelse af midlertidig overtagne aktiver: de midlertidig overtagne aktiver består af et antal sommerhusgrunde, som er optaget i balancen til anskaffelsespris tillagt omkostninger i forbindelse hermed.
Værdiansættelse af domicilejendomme og af midlertidig overtagne aktiver er forbundet med en vis usikkerhed.
Bidrag til sektorløsninger – Indskydergarantifonden: Sparekassen er som alle andre pengeinstitutter omfattet af Indskydergarantifonden, og derfor forpligtet til at dække indlånernes indestående m.v. med værdien af
indtil 100.000 EUR i pengeinstitutter under afvikling eller konkurs.
Sparekassen indregner sin andel på det tidspunkt, hvor der fås kendskab til et pengeinstitut under afvikling
eller konkurs, og når der foreligger tilstrækkelig information til, at forpligtelsen kan indregnes pålideligt.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 33
Noter – usikkerhed og skøn
Der er på dette tidspunkt fortsat usikkerhed m.h.t. dividendeprocenter m.m., og dermed en usikkerhed i forhold til forpligtelsen.
Værdiansættelse af sektoraktier: Sektoraktierne værdiansættes til dagsværdi. Opgørelse af dagsværdien
foretages af Lokale Pengeinstitutter (LOPI) på baggrund af oplysninger fra selskaberne. LOPI offentliggør
kurser i de væsentligste fællesejede selskaber, og Sparekassen anvender disse kurser. Kurserne er forbundet
med en vis usikkerhed idet, endelige kurser ofte ikke kendes på balancedagen, og at der derfor anvendes en
indikativ kurs.
Sparekassens markedsrisici fremgår af note 23, 24 og 25.
Solvens- og kapitalberedskab1: Den samlede egenkapital er pr. 31.12.2011 opgjort til 149,6 mio. kr. efter at
årets underskud og betalingen for Sparekassen Midtdjurs er fratrukket. Pr. 31.12.2010 udgjorde egenkapitalen
184,2 mio. kr. Årets underskud udgør 24,4 mio. kr., og sammen med den omtalte betaling, bidrager det væsentligt til faldet i egenkapitalen. Der har været en mindre stigning i garantkapitalen på 1,3 mio. kr., som ligeledes medregnes som egenkapital.
Egenkapitalen består endvidere af overført overskud – en post som er reduceret væsentligt som følge af de
seneste års underskud. Da en stor del af Sparekassens egenkapital dermed består af garantkapital og som følge
af væsentlige uafklarede forhold omkring de nye regler for garantkapital jf. beskrivelse på side 12, har Sparekassens bestyrelse på deres møde den 1. februar 2012 truffet beslutning om midlertidig indefrysning af garantkapitalen. Endvidere er der truffet beslutning om, at der ikke kan ske nytegning.
Medvirkende årsag til beslutningen er endvidere, at ny lovgivning omkring medregning af garantkapital til
egentlig egenkapital er forbundet med stor usikkerhed.
Sparekassens solvens er opgjort til 13,2 % pr. 31.12.2011 mod 15,8 % pr. 31.12.2010. Solvensprocenten er
således fortsat over lovens krav på 8,0 %.
Sparekassen skal ud over at opgøre den faktiske solvensprocent, også opgøre det individuelle solvensbehov,
hvilket pr. 31.12.2011 er opgjort til 9,7 %. Sparekassen vurderer løbende metoden til opgørelse af det individuelle solvensbehov.
Opgørelsen af solvensbehovet er baseret på kapitaldækningsbekendtgørelsens bestemmelser, og på den af Finanstilsynet udstedte vejledning gældende fra 2012 vedrørende opgørelse af solvensbehov.
Ved beregning af solvensbehovet tages der ved en stresstest højde for en lang række risikoscenarier. Sparekassen har på baggrund af det således beregnede solvensbehov opgjort en umiddelbar overdækning på 32,4 mio.
kr. svarende til 3,5 %-point - eller forskellen mellem det nuværende solvensbehov og den faktisk solvens. Forskellen mellem faktisk solvens og solvensbehov overholder den vedtagne forretningsmodel, som foreskriver
en margin på 3 %-point.
I den nuværende økonomiske situation med lavkonjunktur og stor usikkerhed om den fremtidige økonomiske
udvikling, har Sparekassens direktion og bestyrelse vurderet, at en margin på 3,5 %-point ikke er et ønsket
niveau, idet fortsat nedadgående konjunkturer og uforudsete begivenheder hos kunder, kan påvirke Sparekassens solvens og solvensbehov væsentligt. Sparekassen arbejder derfor intenst på, at forbedre kapitalstrukturen.
På bestyrelsesmøde den 1. februar 2012 er der truffet beslutning om, at Sparekassen trækker sig ud af markedet for børsnoterede aktier. Børsnoterede aktier påvirker den faktiske solvens ultimo 2011 med 1,4 % i nedadgående retning. Børsnoterede aktier påvirker ligeledes solvensbehovet med 0,75 %, idet posten stresses med et
kurstab på 30 % ved opgørelse af behovet.
1
Sparekassens solvensbehov og dermed solvensoverdækningen er ikke omfattet af revisionen af årsregnskabet.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 34
Noter – usikkerhed og skøn
Afhændelse af børsnoterede aktier er iværksat primo 2012, og beholdningen skal jf. bestyrelsesbeslutning være afhændet inden udgangen af 1. kvartal 2012. På nuværende tidspunkt – ultimo februar 2012 – er beholdningen nedbragt til 11,0 mio. kr., og den faktisk solvens kan dermed opgøres til 13,8 %, og dermed en margin på
4,1 %-point. En margin på 4,1 %-point vurderes som en betryggende margin, og en margin som forbedres
yderligere i takt med, at de børsnoterede aktier afhændes.
Delelementerne i opgørelsen af det individuelle solvensbehov viser, at den væsentligste del af behovet naturligt er affødt af Sparekassens primære forretningsområder. Kapital- og solvensbehovet er fordelt således:
Risikoområder
Kreditrisici
Markedsrisici
Operationelle risici
Øvrige risici
Ejendomsrisici
Samlet kapitalbehov/solvensbehov
Kapitalbehov
(tkr.)
64.004
11.316
13.718
- 4.089
4.778
89.727
I procent af
vægtede poster
6,92 %
1,22 %
1,48 %
- 0,44 %
0,52 %
9,70 %
Sparekassen er i proces med at vurdere virkningen af de kommende Basel III regler.
Likviditetsberedskab: Sparekassens ledelse har løbende haft fokus på likviditeten, men da Sparekassen altid
har haft som mål, at have en god balance mellem størrelsen af indlån og udlån - og da der dermed også i hele
året 2011 har været indlånsoverskud - har likviditetssituationen aldrig været anspændt for Sparekassen Djursland. Indlånsoverskuddet kan ultimo 2011 opgøres til 252,6 mio. kr.
Pr. 31. december 2011 er Sparekassens likviditet opgjort i henhold til lov om finansiel virksomhed og udgjorde 313,4 %. Sparekassen har herved en overdækning på 213,4 %, svarende til 230,4 mio. kr. i forhold til kravene i lov om finansiel virksomhed. Overdækningen er dermed komfortabelt over Sparekassens eget krav til
overdækning, som til en hver tid skal være over 50 %.
Sparekassen har således et stærkt likviditetsberedskab, og en stresstest som gennemføres løbende, viser da
også at Sparekassen har tilstrækkelig likviditet på både kort og lang sigt.
Samtidig udgjorde udlånsprocenten – udlån tillagt nedskrivning i forhold til indlån – 77,6 %.
En specifikation af Sparekassens indlånsbestand pr. 31. december 2011 viser, at en stor del af Sparekassens
indlån fortsat er dækket af Indskydergarantifonden – hele 84,3 %. Som følge af den høje dækning forventer
Sparekassens ledelse fortsat ikke, at der på trods af uro på de finansielle markeder, vil blive udtræk af indlån af
betydning.
Sparekassen følger løbende likviditetsudviklingen, og den aktuelle likviditetssituation skal fortsat indberettes
månedligt sammen med prognoser og stresstest til Finanstilsynet og Nationalbanken.
Det kan som supplerende oplysning anføres, at Sparekassen kun i meget begrænset omfang har stillet garanti
for kunders optagelse af udlandslån, og derfor vil der kun blive et minimalt behov for likviditet til finansiering
af disse ved udløb.
Ligeledes kan det oplyses, at Sparekassen ikke har hjemtaget realkreditlån i Sparekassens ejendomme.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 35
Noter – usikkerhed og skøn
Regler for nedskrivninger og solvens
Opmærksomheden skal endelig henledes på, at kommende ændringer til reglerne om nedskrivninger på udlån
og hensættelser på garantier især medfører usikkerhed om måling af udlån og hensættelser pr. 31. december
2011 ved implementering med tilbagevirkende kraft. De kommende ændringer kan påvirke vurderingen af
Sparekassens aktiver og passiver, finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt resultatet af Sparekassens
aktiviteter for 2011, og påvirkningen kan være væsentlig. Dog skal det bemærkes, at en stor del af Sparekassens udlånsportefølje i forbindelse med Finanstilsynets besøg, er blevet vurderet efter nye principper for bl.a.
værdifastsættelse af sikkerheder.
Herudover udvikler Finanstilsynets praksis vedrørende beregning af solvensbehovet sig løbende.
Måling af udlån og opgørelse af solvensbehov er baseret på nuværende regler, og tager således ikke højde for
kommende ændringer i regler og praksis. Såfremt der sker væsentlige ændringer i regler eller praksis, vil det
ændre forudsætningerne, der er lagt til grund for aflæggelse af årsrapporten, herunder forventningerne til det
kommende år.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 36
Noter – hoved- og nøgletal
3. Hoved- og nøgletal
Resultatopgørelse
2011
tkr.
2010
tkr.
2009*)
tkr.
2008*)
tkr.
2007*)
tkr.
58.110
-9.429
49.921
565
22.453
-26.809
+2.381
-24.428
59.739
7.106
50.391
6.429
18.246
-9.930
+1.968
-7.962
54.363
14.416
41.424
4.227
10.087
11.551
2.272
9.279
44.420
-11.246
37.492
1.596
6.596
-13.949
+3.629
-10.320
43.016
-75
35.234
624
473
5.387
873
4.514
2011
tkr.
2010
tkr.
2009*)
tkr.
2008*)
tkr.
2007*)
tkr.
Udlån ................................................................ 656.863
Indlån ................................................................ 909.424
Egenkapital ........................................................ 149.633
Aktiver i alt .................................................... . 1.076.164
692.926
889.034
184.216
1.103.991
625.369
788.837
181.095
1.013.734
578.065
644.218
141.022
837.044
540.612
578.664
166.769
783.058
Netto rente- og gebyrindtægter ..........................
Kursreguleringer ................................................
Udgifter til personale og administration ............
Andre driftsudgifter ...........................................
Nedskrivninger på udlån m.v. ...........................
Resultat før skat .................................................
Skat ....................................................................
Årets resultat......................................................
Balance
Nøgletal
2011
2010
2009*)
2008*)
2007*)
Solvensprocent ........................................... pct.
Kernekapitalprocent ................................... pct.
Egenkapitalforrentning før skat .................. pct.
Egenkapitalforrentning efter skat ............... pct.
Indtjening pr. omkostningskrone ................ kr.
Renterisiko.................................................. pct.
Valutaposition ............................................ pct.
Valutarisiko ................................................ pct.
Udlån plus nedskrivninger herpå
i forhold til indlån ....................................... pct.
Udlån i forhold til egenkapital ....................
Årets udlånsvækst ....................................... pct.
Overdækning i forhold til lovkrav
om likviditet ............................................... pct.
Summen af store engagementer.................. pct.
Årets nedskrivningsprocent ....... ................ pct.
Akkumuleret nedskrivningsprocent............ pct.
Andel af tilgodehavender med
nedsat rente ................................................. pct.
13,2
13,2
-16,1
-14,6
0,64
1,0
16,5
0,0
15,8
15,7
-5,2
-4,2
0,87
2,4
12,8
0,0
20,6
18,4
7,0
5,6
1,20
2,0
3,6
0,0
17,5
14,9
-9,1
-6,7
0,70
4,7
8,0
0,0
18,2
16,0
3,4
2,9
1,14
2,2
4,2
0,0
77,6
4,4
-5,2
82,0
3,8
1,5
81,5
3,5
0,9
91,7
4,1
6,9
94,5
3,2
26,6
213,4
72,6
2,6
5,7
186,7
53,8
1,9
3,7
211,2
39,0
1,1
2,2
128,3
54,6
0,8
1,5
41,2
35,9
0,0
0,7
2,24
1,20
3,92
0,13
0,14
*) Hoved- og nøgletallene fra 2007 - 2008 er ikke tilpasset effekten af sammenlægningen med den tidligere Agri – Egens
Sparekasse og nøgletallene fra 2007- 2009 er ikke tilpasset effekten af sammenlægningen med den tidligere Sparekassen
Midtdjurs pr. 1. januar 2011.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 37
Noter - resultatopgørelse og balance
4.
5.
6.
7.
8.
2011
tkr.
2010
tkr.
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker .................
Udlån og andre tilgodehavender .....................................................
Obligationer ....................................................................................
Øvrige renteindtægter .....................................................................
656
54.056
8.055
0
1.926
51.800
8.862
5
I alt renteindtægter .......................................................................
62.767
62.593
Kreditinstitutter og centralbanker ...................................................
Indlån og anden gæld ......................................................................
Efterstillede kapitalindskud ............................................................
Garantkapital ..................................................................................
Øvrige renteudgifter .......................................................................
940
12.435
-3
4.287
91
21
13.682
548
3.876
91
I alt renteudgifter..........................................................................
17.750
18.218
Værdipapirhandel og depoter ........................................................
Betalingsformidling ........................................................................
Lånesagsgebyrer .............................................................................
Garantiprovision .............................................................................
Øvrige gebyrer og provisioner ........................................................
1.898
2.625
4.323
1.112
2.637
1.666
2.570
6.032
1.390
3.698
I alt gebyrer og provisionsindtægter ...........................................
12.595
15.356
Andre udlån og tilgodehavender til dagsværdi ...............................
Obligationer ....................................................................................
Aktier m.v. ......................................................................................
Valuta .............................................................................................
Valuta-, rente-, aktie-, råvare- og andre kontrakter samt afledte
finansielle instrumenter ..................................................................
Øvrige aktiver .................................................................................
-878
-1.452
-7.018
-124
+991
+1.584
+3.969
+496
-3
46
+3
+63
I alt kursreguleringer ...................................................................
-9.429
+7.106
Filialnet ...........................................................................................
Markedsaktivitet .............................................................................
Øvrige .............................................................................................
48.289
-832
1.224
49.628
16.274
943
I alt nettorente- og gebyrindtægter og kursreguleringer fordelt
48.681
66.845
Renteindtægter
Renteudgifter
Gebyrer og provisionsindtægter
Kursreguleringer
Nettorente- og gebyrindtægter og kursreguleringer fordelt
på aktivitetsområder
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 38
Noter - resultatopgørelse og balance
9.
2011
tkr.
2010
tkr.
Lønninger og vederlag til bestyrelse, direktion og repræsentantskab:
Direktion ...............................................................................
Antal af direktionsmedlemmer ...............................................
1.489
1
2.307
2
Bestyrelse ...............................................................................
Antal af bestyrelsesmedlemmer .............................................
542
9
660
14
I alt .........................................................................................
2.031
2.967
Udgifter til personale og administration
Sammenligningstal for 2010 er incl. tidligere direktør og bestyrelse
i Sparekassen Midtdjurs.
Bestyrelsens ordinære vederlæggelse specificeret:
Formand ................................................................................
Næstformand .........................................................................
Særlig regnskabskyndig ........................................................
Menige bestyrelsesmedlemmer, pr. medlem .........................
97
52
79
34
Der er i 2011 endvidere udbetalt et ekstraordinært vederlag på tkr. 107 i forbindelse
med ansættelse af ny direktør.
Personaleudgifter:
Lønninger ..............................................................................
Pensioner ................................................................................
Udgifter til social sikring .......................................................
24.723
2.709
3.415
23.518
2.555
2.911
I alt .........................................................................................
Øvrige administrationsudgifter .......................................................
30.847
17.043
28.984
18.440
I alt udgifter til personale og administration .............................
49.921
50.391
Pensionstilsagn
Sparekassen har ikke givet pensionstilsagn til nuværende eller
forhenværende medlemmer af Sparekassens direktion.
Incitamentsprogrammer
Der er ikke fastsat særlige incitamentsprogrammer for bestyrelse, direktion eller
medarbejdere.
Aflønning
Sparekassens bestyrelse direktion og medarbejdere aflønnes alle med fast vederlag.
Der sker ikke aflønning af repræsentantskabsmedlemmer.
Antal beskæftigede
Det gennemsnitlige antal beskæftigede omregnet til heltidsbeskæftigede:
Ansatte beskæftigede med kreditinstitutvirksomhed .............
50,88
Øvrige ....................................................................................
0,35
I alt ................................................................................................
51,23
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
52,14
0,42
52,56
Side 39
Noter - resultatopgørelse og balance
2011
tkr.
2010
tkr.
Revisionshonorar
Lovpligtig revision af årsregnskabet ..............................................
Andre erklæringsopgaver med sikkerhed .......................................
Skatterådgivning .............................................................................
Andre ydelser..................................................................................
Samlet udgiftsført honorar til revisionsvirksomheder ..............
273
50
0
35
358
265
46
0
40
351
Der er endvidere afholdt honorarer til de tidligere revisorer i
overtagne sparekasser:
Honorar vedr. Agri - Egens Sparekasse ..........................................
Honorar vedr. Sparekassen Midtdjurs ............................................
0
18
215
188
Individuelle nedskrivninger på udlån og garantier
Nedskrivninger ..............................................................................
Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår ..
Individuelle nedskrivninger m.v. i alt .............................................
26.598
-1.294
25.304
20.289
-2.764
17.525
Gruppevise nedskrivninger
Nedskrivninger ..............................................................................
Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår ..
Gruppevise nedskrivninger m.v. i alt ..............................................
36
-756
-720
566
-113
453
Samlede nedskrivninger
Individuelle og gruppevise nedskrivninger i alt i årets løb.............
Endelig tabt (afskrevet) uden forudgående hensættelse .................
Renter af nedskrevne fordringer .....................................................
Indgået på tidligere afskrevne fordringer .......................................
Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. netto ..........
24.584
168
-1.944
-355
22.453
17.978
2.207
-1.547
-392
18.246
0
0
3.608
-1.227
2.381
0
-4
3.110
-1.138
1.968
25,0 %
25,0 %
1,1 %
15,0 %
8,9 %
5,2 %
0,0 %
19,8 %
10. Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender i regnskabsåret
11. Skat
Beregnet skat af årets indkomst .....................................................
Regulering af tidligere års beregnede skat......................................
Regulering af udskudt skat .............................................................
Heraf vedrørende egenkapitalbevægelse ........................................
Skat i alt i resultatopgørelsen ......................................................
Beregning af effektiv skatteprocent
Selskabsskatteprocent i Danmark ...................................................
Regulering for skat af skattefrie indtægter og ikke fradragsberettigede omkostninger m.v. .......................................................
Ikke aktiveret skat af underskud .....................................................
Effektiv skatteprocent ..................................................................
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 40
Noter - resultatopgørelse og balance
2011
tkr.
2010
tkr.
Udskudte skatteaktiver og skattepassiver specificeres således:
Materielle aktiver ............................................................................
Immaterielle aktiver, skattemæssigt ...............................................
Udlån ..............................................................................................
Skattemæssige underskud ...............................................................
Andre aktiver og passiver ...............................................................
-347
2.322
934
6.146
-1.216
-656
1.015
654
5.342
-871
Udskudte skatteaktiver og skattepassiver netto .........................
7.837
5.484
Tilgodehavender hos kreditinstitutter .............................................
131.897
76.309
I alt tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker ..
131.897
76.309
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
Anfordring .....................................................................................
131.897
76.309
I alt tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker ...
131.897
76.309
Udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi
Anfordring .....................................................................................
3.648
4.524
I alt udlån og andre tilgodehavender til dagsværdi ...................
3.648
4.524
Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris
Anfordring .....................................................................................
Til og med 3 måneder .....................................................................
Over 3 måneder til og med 1 år ......................................................
Over 1 år til og med 5 år .................................................................
Over 5 år .........................................................................................
3.277
144.803
124.323
192.744
188.068
16.709
133.514
141.845
224.917
171.417
I alt udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris ..
653.215
688.402
De aktiverede underskud forventes udnyttet inden for 5 år.
12. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
13. Aktivposter fordelt efter restløbetider
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 41
Noter - resultatopgørelse og balance
2011
tkr.
2010
tkr.
14. Relativ fordeling af udlån opgjort til amortiseret kostpris
og garantidebitorer
1.
2.
Offentlige myndigheder ........................................................
Erhverv, herunder:
a) Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri..........................
b) Industri og råstofindvinding .....................................
c) Energiforsyning ........................................................
d) Bygge- og anlæg.......................................................
e) Handel.......................................................................
f) Transport, hoteller og restauranter ............................
g) Information og kommunikation................................
h) Finansiering og forsikring ........................................
i) Fast ejendom .............................................................
j) Øvrige erhverv ..........................................................
Erhverv i alt............................................................................
Private ....................................................................................
0,0 %
0,0 %
10,0 %
2,1 %
0,2 %
7,2 %
5,0 %
1,6 %
0,2 %
3,0 %
6,6 %
3,4 %
39,3 %
60,7 %
12,5 %
2,3 %
0,3 %
7,9 %
6,2 %
2,1 %
0,5 %
4,0 %
6,0 %
4,4 %
46,2 %
53,8 %
I alt (pkt.1-3) .................................................................................
100,0 %
100,0 %
3.
Fordelingen er i overensstemmelse med branchekategorier, som anvendes af Danmarks Statistik og Nationalbanken.
15. Nedskrivninger af udlån og tilgodehavender
Udlån, hvor der er indtruffet objekt indikation for værdiforringelse,
som er indregnet i balancen med en regnskabsmæssig værdi større
end 0.
Individuelle nedskrivninger:
Værdiansættelse af lån med OIV før nedskrivning ........................
Nedskrivning ..................................................................................
Værdiansættelse af lån med OIV efter nedskrivning ......................
72.554
30.202
42.352
45.764
15.509
30.255
Gruppevise nedskrivninger:
Værdiansættelse af lån med OIV før nedskrivning ........................
Nedskrivning ..................................................................................
Værdiansættelse af lån med OIV efter nedskrivning ......................
532.856
3.293
529.563
578.396
3.862
574.534
Sammenligningstal i note 15 er ekskl. Sparekassen Midtdjurs.
Standardvilkår
Erhvervskunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra Sparekassens side på 3 måneder. Ved misligholdelse er det dog muligt for Sparekassen at tilsidesætte dette. Ved nyudlån, låneforhøjelser samt lån mod
sikkerheder stilles der normalt krav om, at kunden løbende afleverer økonomiske oplysninger til Sparekassen.
Privatkunder: Typisk er der et opsigelsesvarsel fra Sparekassens side på 3 måneder. Fastforrentede pantebreve er dog uopsigelige fra Sparekassens side i hele udlånsperioden. Ved misligholdelse er det dog
muligt for Sparekassen at tilsidesætte dette. Der stilles normalt krav om økonomiske oplysninger ved nyudlån samt ændringer til eksisterende udlån.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 42
Noter - resultatopgørelse og balance
Beskrivelse af sikkerheder
Sparekassen ønsker, i det omfang det er muligt, at reducere risikoen i forbindelse med indgåede forretninger med sine kunder ved, at modtage sikkerheder i form af pant i fysiske aktiver, værdipapirer, bankindeståender m.v. samt via modtagne garantier, kautioner, tilbagetrædelseserklæringer m.v. De mest anvendte
sikkerheder er pant i fast ejendom og værdipapirer. Sparekassen overvåger løbende værdien af de modtagne sikkerheder.
2011
tkr.
2010
tkr.
Domicilejendomme
Omvurderet værdi primo ................................................................
Afgang i årets løb ...........................................................................
Årets afskrivninger .........................................................................
Værdiændringer, indregnet i anden totalindkomst .........................
Op- og nedskrivninger ....................................................................
15.500
0
-476
322
-683
17.829
-1.750
-463
-184
68
Omvurderet værdi ultimo ............................................................
14.663
15.500
Kostprisen
Kostpris primo ................................................................................
Tilgang i årets løb, herunder forbedringer ......................................
Afgang ved sammenlægning ..........................................................
Afgang i årets løb ...........................................................................
Samlet kostpris ultimo..................................................................
17.509
687
0
-13
18.183
16.465
2.675
-1.329
-302
17.509
Ned- og afskrivninger
Ned- og afskrivninger primo ..........................................................
Årets afskrivninger .........................................................................
Tilbageførsel af afskrivninger.........................................................
Afgang ved sammenlægning ..........................................................
Samlede ned- og afskrivninger ultimo ........................................
9.258
1.392
0
0
10.650
9.450
1.314
-302
-1.204
9.258
Øvrige materielle anlægsaktiver ultimo i alt ..............................
7.533
8.251
Indlån og anden gæld
Anfordring .....................................................................................
Til og med 3 måneder .....................................................................
Over 3 måneder til og med 1 år ......................................................
Over 1 år til og med 5 år .................................................................
Over 5 år .........................................................................................
659.170
16.917
122.090
23.264
87.983
638.170
52.299
95.269
25.936
77.360
I alt indlån og anden gæld ............................................................
909.424
889.034
16. Grunde og bygninger
Sparekassens domicilejendomme er omvurderet til dagsværdi
pr. 31.12.2010 af statsaut. ejendomsmægler & valuar MDE.
Ejendommen Vestegade 39, Ryomgård er vurderet til dagsværdi
pr. 31.12.2011 af statsaut. ejendomsmægler & valuar MDE.
17. Øvrige materielle aktiver
18. Indlån fordelt efter restløbetider
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 43
Noter - resultatopgørelse og balance
2011
tkr.
2010
tkr.
Indlån og anden gæld
Anfordring .....................................................................................
Med opsigelsesvarsel .....................................................................
Tidsindskud ....................................................................................
Særlige indlånsformer ....................................................................
628.198
26.031
131.582
123.613
632.066
21.690
116.426
118.852
I alt indlån og anden gæld ............................................................
909.424
889.034
19. Indlån og anden gæld fordelt efter type
20. Regnskabsmæssig sikring
Sparekassen har ikke foretaget sikring af poster i balancen ved anvendelse af finansielle instrumenter.
21. Nærtstående parter
Alle transaktioner med nærtstående parter sker på markedsvilkår.
Nærtstående parter med bestemmende indflydelse over Sparekassen:
Ingen har bestemmende indflydelse.
Transaktioner med nærtstående parter i regnskabsåret
Størrelsen af lån til – samt pant, kaution eller garanti med oplysninger om de væsentligste vilkår –
stillet for nedennævnte ledelsesmedlemmer
Direktion
Lån m.v. .................................................................................
Sikkerhedsstillelser ................................................................
Rentesatsen på lån m.v. til direktionen og evt. dennes
nærtstående parters lån var ultimo 2011 3,3 % p.a.
Bestyrelse
Lån m.v. .................................................................................
Sikkerhedsstillelser ................................................................
Rentesatsen på lån m.v. til bestyrelsen og evt. dennes
nærtstående parters lån lå ultimo 2011 i intervallet
2,23 – 12,75 %. Satserne omfatter også evt. lån til
medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
700
0
1.100
0
4.835
1.162
9.289
2.575
Alle lån, kreditter m.v. til direktion og bestyrelse er ydet til normale
og sædvanlige markedsmæssige vilkår, herunder såvel rente- som
garantiprovisionssatser.
22. Retssager m.v.
Sparekassen er bekendt med en mulig retssag. Den vil i tilfælde af omstødelse,
betyde et tab for Sparekassen på maksimalt 0,5 mio. kr.
Der er regnskabsåret hensat 0,5 mio. kr. til imødegåelse af denne forpligtigelse.
Efter regnskabsårets afslutning er der indgået forlig med kunden på 0,5 mio. kr.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 44
Noter - resultatopgørelse og balance
2011
tkr.
2010
tkr.
Fordelt på valutaer
DKK ...............................................................................................
EUR ................................................................................................
NOK ...............................................................................................
TRY ................................................................................................
I alt renterisiko på positioner......................................................
664
394
115
54
1.227
3.298
459
189
0
3.946
Renterisiko i % af kernekapital efter fradrag ...........................
1,0 %
2,4 %
Valutakursindikator 1 .....................................................................
20.209
20.632
Valutaindikator 1 i % af kernekapital efter fradrag ................
16,5 %
12,3 %
23. Markedsrisici
Renterisiko på gældsinstrumenter
Renterisikoen er udtryk for det forventede tab på rentepositioner som
følge af en stigning i renten på 1 %. Renterisikoen er faldende fra 2010
til 2011. I 2010 har Sparekassen dog primært været eksponeret i DKK.
24. Valutarisiko
Valutarisikoen er udtryk for risikoen for tab på Sparekassens positioner
i fremmed valuta, når valutakursen ændrer sig negativt med 2 % i forhold
til eksponering.
Valutaindikator 1 beregnes som den største sum af henholdsvis positioner
i valuta, hvor Sparekassen har et nettotilgodehavende, og sum
af positioner i valuta, hvor Sparekassen har nettogæld. Den største af disse
positioner sættes i forhold til kernekapitalen efter fradrag.
Med udgangspunkt i Sparekassens positioner i EUR og øvrige valutaer er
kursfølsomheden vurderet i forhold til opgørelsen af en sandsynlig valutakursrisiko. Kursrisikoen i forhold til EUR skønnes at udgøre 2,25 %, mens
kursrisikoen på øvrige valutaer skønnes til at udgøre 12,0 %.
(Samme kursrisiko som i LOPI’s model for opgørelse af solvensbehov).
Positioner i EUR .............................................................................
Valutarisiko 2,25 % ........................................................................
6.241
140
Positioner i andre valutaer ..............................................................
Valutarisiko 12 % ...........................................................................
13.968
1.676
Negativ effekt på årets resultat før skat .....................................
Negativ effekt på egenkapital ......................................................
1.816
1.362
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 45
Noter - resultatopgørelse og balance
2011
tkr.
2010
tkr.
Beholdning børsnoterede aktier m.v. ..............................................
Beholdning unoterede aktier og andre kapitalandele ......................
I alt aktieportefølje .......................................................................
23.262
37.966
61.228
29.009
36.258
65.267
Aktieeksponering i % af kernekapital efter fradrag .................
19,0 %
15,4 %
25. Aktierisiko
Sparekassens aktieeksponering er opgjort som Sparekassens beholdning
af børsnoterede aktier i % af kernekapitalen efter fradrag, og dermed indgår
andre kapitalandele ikke i beregningen, men påvirker Sparekassens aktierisiko, og indgår i den følgende beregning.
Aktierisikoen er udtryk for risikoen for tab på porteføljen, når aktiekurserne
falder.
Sandsynlige kurstab opgøres i forhold til et kurstab på 30 % på børsnoterede aktier, og i forhold til et kurstab på 15 % på unoterede aktier.
(Samme kursrisiko som i LOPI’s model for opgørelse af solvensbehov).
Kursfald på 30 % - børsnoterede aktier ..........................................
Kursfald på 15 % - unoterede aktier ...............................................
Negativ effekt på årets resultat før skat ....................................
Negativ effekt på egenkapital ......................................................
6.979
5.695
12.674
9.506
8.703
5.439
14.142
10.607
Sparekassens ledelse ønsker ikke i den nuværende situation, at påtage sig ovennævnte risiko for tab på børsnoterede aktier, hvorfor der er truffet beslutning om, at afhænde disse aktier.
A. Pantsætninger
Sparekassen har ikke stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver
B. Eventualforpligtelser
Finansgarantier .......................................................................................
Tabsgarantier for realkreditudlån ...........................................................
Tinglysnings- og konverteringsgarantier................................................
Øvrige eventualforpligtelser ...................................................................
45.622
52.826
30.488
24.396
72.259
52.829
78.032
30.797
I alt ........................................................................................................
153.332
233.917
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 46
Solvensopgørelse
2011
tkr.
2010
tkr.
Indbetalt garantkapital ............................................................................
Overført overskud ..................................................................................
Udskudt aktiveret skatteaktiv .................................................................
84.763
63.364
-7.837
83.430
97.890
-5.483
Kernekapital ...........................................................................................
Fradrag i kernekapital.............................................................................
140.290
-17.950
175.837
-14.453
Kernekapital efter fradrag ......................................................................
122.340
161.384
Opskrivningshenlæggelser .....................................................................
Fradrag i basiskapitalen ..........................................................................
Basiskapital efter fradrag........................................................................
1.506
-1.506
122.340
2.896
- 2.010
162.270
Vægtede poster med kredit-, modparts-, udvandings og leverandørrisiko
Vægtede poster med operationel risiko ..................................................
Gruppevise nedskrivninger under standardmetoden ..............................
Vægtede poster med markedsrisiko .......................................................
688.490
113.058
-3.292
127.328
804.242
102.528
-4.012
125.917
Vægtede poster i alt ................................................................................
925.584
1.028.675
Solvensprocent jfr. lov om finansiel virksomhed § 124, beregnet som
basiskapital efter fradrag i procent af vægtede poster i alt .....................
13,200 %
15,775 %
Minimumskapitalkrav ifølge lov om finansiel virksomhed § 124,
stk. 2 .......................................................................................................
37.171
37.272
Sparekassens individuelle solvensbehov1 jfr. lov om finansiel
virksomhed § 124 stk. 3 er pr. 31.12.2011 opgjort til ............................
9,70 %
9,84 %
Solvensopgørelse opgjort i henhold til Finanstilsynets
Bekendtgørelse om kapitaldækningsregler for pengeinstitutter
og visse kreditinstitutter.
1
Opgørelsen af solvensbehovet er ikke omfattet af revisionen af årsregnskabet og ledelsesberetningen.
Sparekassen Djursland
Årsrapport 2011
Side 47