Risikorapport 2013 – Dronninglund Sparekasse
I henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsens bilag 20 skal Sparekassen offentliggøre oplysninger
omkring finansielle risici og politikker til styring af disse.
Sparekassen anvender standardmetoden for kredit- og markedsrisiko samt basisindikatormetoden
for operationel risiko i kapitaldækningsbekendtgørelsen.
Oplysningerne i denne risikorapport er ikke reviderede og knytter sig til året 2013, medmindre andet direkte er anført. Alle beløb er i 1.000 kr. medmindre andet er angivet.
Offentliggørelse
Sparekassen har valgt at offentliggøre en særskilt risikorapport på Sparekassens hjemmeside i forbindelse med offentliggørelse af årsrapporten. Enkelte oplysninger er en gengivelse af oplysninger
fra Sparekassens årsrapport.
Målsætninger og risikopolitikker
Sparekassen er eksponeret over for forskellige typer af risici. Formålet med Sparekassens politikker
for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på
de finansielle markeder.
Sparekassen udvikler løbende sine værktøjer til identifikation og styring af de risici, som til dagligt
påvirker virksomheden. Bestyrelsen fastlægger de overordnede rammer og principper for risiko- og
kapitalstyring og modtager løbende rapportering om udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte
risikorammer. Den daglige styring af risici foretages af direktionen og administrationsafdelingen.
Kreditrisiko
De væsentlige risici i Sparekassen er kreditrisici. Sparekassens bestyrelse har fastlagt politikker og
instrukser med henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og kreditinstitutter ligger indenfor
de vedtagne rammer og forventet sikkerhed. Der er endvidere fastlagt politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til de enkelte kreditinstitutter som Sparekassen har forretninger med.
Sparekassen tilstræber ved långivning at sikre en passende spredning på kunder og brancher, således at enkeltengagementer ikke udgør nogen risiko for Sparekassens eksistens.
Sparekassen tilstræber altid at opnå tilstrækkelig med sikkerheder til at afdække det enkelte engagements risiko. Ligesom der tilstræbes en passende spredning i typerne af sikkerheder. I forbindelse
med sikkerheder er det væsentligt for Sparekassen at opnå tilstrækkelig sikkerhed uanset sikkerhedens type og uanset om de giver mulighed for modregning i forbindelse med opgørelse af kreditrisikoen i solvensopgørelsen.
1
Sparekassen følger løbende alle engagementer på individuel basis. Udviser engagementet objektiv
indikation for værdiforringelse (OIV), bliver der foretaget den nødvendige nedskrivning på engagementet.
Sparekassen har inddelt engagementerne i 21 grupper. Hovedgrupperne er landbrug, andet erhverv
og private. Grupperne er underopdelt i 7 grupper baseret på engagementets bonitet. Klassificeringen
sker på basis af kundens egenkapital og indtjening.
Sparekassen har historisk set haft en sund kreditpolitik, og sparekassen vil også i fremtiden fokusere
på en effektiv styring af udlånsporteføljen.
Der foretages daglig opfølgning på overtræk, restancer og øvrige misligholdte fordringer. En gang
hver måned rapporteres samtlige overtræk, restancer og øvrige misligholdte fordringer til Sparekassens direktion. Direktionen følger ugentligt alle overtræk, restancer og øvrige misligholdte fordringer over 50 t.kr. På hvert bestyrelsesmøde rapporteres om alle overtræk, restancer og øvrige misligholdte fordringer over 100 t.kr.
Sparekassen anvender en model til gruppevise nedskrivninger, der er udviklet af foreningen Lokale
Pengeinstitutter. Modellen udvikles og vedligeholdes i samarbejde med andre pengeinstitutter og
foreningen Lokale Pengeinstitutter. Ligesom Sparekassen foretager en individuel tilpasning med
udgangspunkt i sparekassens tabshistorik.
Ud fra objektive kriterier nedskrives der på et engagement, såfremt det vurderes som tabstruet. Der
sker som minimum en grundig gennemgang af Sparekassens svage engagementer hvert kvartal.
Sparekassens bestyrelse har i Sparekassens kreditpolitik fastlagt de overordnede rammer for Sparekassens spredning af udlån og garantier på de enkelte brancher. Sparekassen har pt. 74 % af udlån
og garantier til erhverv og 26 % til private. Sparekassen har en målsætning om en større andel af
udlån til private og mindre til erhverv. Det erhvervsmæssige udlån er spredt på mange brancher og
sparekassen er således ikke overeksponeret i nogen brancher.
Finanstilsynet introducerede i juni 2010 Tilsynsdiamanten med 5 grænseværdier, som pengeinstitutterne fra og med 2012 bør ligge under. Bl.a. skal ejendomseksponeringer, der er defineret som udlån til fast ejendom og ”gennemførsel af byggeprojekter” (der er en del af bygge og anlæg) være
under 25 % af de totale udlån og garantier. Sparekassen er ultimo 2013 under denne grænse, da udlån til fast ejendom udgør 19,3 % og udlån til ”gennemførsel af byggeprojekter” udgør 0,6 %.
2
Relativ fordeling af udlån, tilgodehavender og garantier
Udlån og andre tilgodehavender samt garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher i pct. ultimo året
0
1. Offentlige myndigheder
2. Erhverv
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
11
Industri og råstofindvinding
4
Energiforsyning
0
Bygge og anlæg
6
Handel
14
Transport, hoteller og restauranter
11
Information og kommunikation
0
Finansiering og forsikring
3
Fast ejendom
19
Øvrige erhverv
6
3. Erhverv i alt
74
4. Private
26
1-4 i alt
100
I henhold til lov om finansiel virksomhed indberetter Sparekassen hvert kvartal samtlige engagementer, der er over 10 % af Sparekassens basiskapital til Finanstilsynet. Finanstilsynet har i forbindelse med Tilsynsdiamanten ligeledes opstillet en grænse for store engagementer på 125 %. Ultimo
2013 udgjorde summen af store engagementer 29,1 % og sparekassen er således langt fra grænsen
på 125 %.
Markedsrisiko
Sparekassens grundlæggende politik vedrørende markedsrisikoen er, at Sparekassen aldrig vil påtage sig markedsrisici, der får indflydelse på Sparekassens handlefrihed m.v.
Sparekassen fastsætter konkrete rammer for hver risikotype indenfor markedsrisikoen, og det indgår
således ved risikovurderingen, at der skal være et fornuftigt og velafbalanceret forhold mellem risici
og afkast.
Sparekassens markedsrisici relaterer sig primært til værdipapirbeholdningen. Der tages kun i begrænset omfang risikopositioner i afledte finansielle instrumenter.
Sparekassen har delvist outsourcet investeringer i obligationer og afledte finansielle instrumenter til
eksterne samarbejdspartnere, som alle har et mandat afpasset til Sparekassens risikoramme.
3
Sparekassens markedsrisiko styres via fastsatte retningslinjer for en lang række risici. Bestyrelsen
modtager rapportering om udvikling i markedsrisici hvert kvartal.
Renterisiko
Sparekassens renterisiko omfatter den samlede tabsrisiko som følge af renteændringer på de finansielle markeder. Renterisikoen udtrykker generelt forventet kurstab/gevinst på rentepositioner, der
vil følge af en ændring af renten på 1 procentpoint.
Sparekassen har renterisiko på fastforrentede udlån, indlån, obligationer og øvrige gældspositioner.
Sparekassens bestyrelse har fastsat rammer for renterisikoens størrelse i forhold til Sparekassens
kernekapital.
Sparekassens renterisiko udgjorde ved udgangen af 2013 827 t.kr. mod 2.737 t.kr. ultimo 2012.
Aktierisiko
Sparekassens aktiebeholdning er opdelt i omsætningsaktier og anlægsaktier. Omsætningsaktierne er
primært investeringsforeningsbeviser i aktieafdelinger og aktier i andre finansielle virksomheder.
Sparekassens bestyrelse har fastsat rammer for hvor stor en andel af basiskapitalen, der må investeres i en enkelt aktie for at sikre en stor spredning af risikoen, ligesom der er fastsat rammer for den
samlede mængde af aktier og investeringsforeningsbeviser.
Anlægsaktierne er primært aktier i sektorselskaber.
Ultimo 2013 udgør Sparekassens aktiebeholdning 65 mio., heraf udgør omsætningsaktier 0,8 mio.
kr.
Ejendomsrisiko
Sparekassen ønsker primært at besidde ejendomme til brug for sparekassedrift. Ejendomsrisiko kan
betragtes som en indirekte renterisiko, da ejendomsmarkedet bl.a. er følsomt overfor ændringer i
renteniveauet. Hele Sparekassens ejendomsportefølje bliver værdiansat en gang årligt.
Valutarisiko
Sparekassens valutarisiko består af beholdningen af kontant rejsevaluta, indlån i euro, indestående i
valuta i et andet pengeinstitut samt nogle få aktier og obligationer i udenlandsk valuta. Sparekassens
bestyrelse har fastsat rammer for hvor stor en andel af kernekapitalen, der må investeres i fremmed
valuta.
Valutaindikatoren udgør 2,46 % af kernekapital efter fradrag pr. 31. december 2013.
Likviditetsrisiko
Sparekassen opgør løbende likviditetsbehovet, og vurderer herunder likviditetens løbetid. Opgørelserne følger Finanstilsynets regler herfor. I henhold til § 152 i Lov om finansiel virksomhed skal
pengeinstitutter til enhver tid have en forsvarlig likviditet til rådighed svarende til 10 % af Sparekassens samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillet kapitalindskud eller 15 % af de
4
samlede gældsforpligtelser, som det påhviler Sparekassen at udbetale på anfordring eller med kortere opsigelsesvarsel end en måned.
Sparekassens likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelige likvider, ultralikvide
værdipapirer og tilstrækkelige kreditfaciliteter. Det likvide beredskab fastlægges ud fra en målsætning om at sikre et tilstrækkeligt og stabilt likvidt beredskab. Sparekassen tilstræber at have en
overdækning i forhold til kravene i lov om finansiel virksomhed på 50 %. De 50 % svarer også til
grænsen i Tilsynsdiamanten.
Sparekassen tilstræber at have større indlån end udlån. Sparekassens likviditet er sikret via trækningsrettigheder. Der er således en stor overdækning i.h.t likviditetsreglerne i lov om finansiel virksomhed.
Sparekassen har ultimo 2013 en likviditetsoverdækning på 110,9 % og er således langt over både
grænsen i Tilsynsdiamanten og den interne grænse på 50 %.
Likviditetsberedskabet opgøres dagligt og rapporteres en gang månedligt til Sparekassens bestyrelse, ligesom der rapporteres månedligt til Finanstilsynet. Likviditeten stresstestes på 1 uges, 4 ugers
og 1 års sigt ultimo hver måned.
Operationel risiko
Operationel risiko og beredskab vedr. IT er vurderet og beskrevet i Sparekassens sikkerhedsinstruks
på IT-området. Da Sparekassen betjener sig af ekstern edb-leverandør – SDC – er politikken afstemt efter dennes sikkerhedssystemer. Ansvaret for afvikling og validering af Sparekassens eksterne systemer ligger hos SDC.
SDC’s systemrevision rapporterer til sparekassens bestyrelse og eksterne revision.
Sparekassen ønsker et stærkt kontrolmiljø og har således udarbejdet standarder for kontrol på de
væsentligste områder. For at mindske afhængigheden er der udarbejdet skriftlige forretningsgange.
Herudover søger Sparekassen i videst mulig omfang at uddanne medarbejdere på områder, hvor det
vurderes, at Sparekassen har den største afhængighed.
Sparekassen har etableret en compliancefunktion, der skal medvirke til at sikre, at Sparekassen til
enhver tid lever op til såvel eksterne mål som interne krav på værdipapirhandelsområdet.
Anvendelsesområde
Oplysningsforpligtelserne omfatter udelukkende Dronninglund Sparekasse, da Sparekassen ikke har
nogen dattervirksomheder.
5
Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital
Sparekassens bestyrelse har halvårligt drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra Sparekassens direktion og kreditchef. Indstillingen
indeholder forslag til størrelsen på solvensbehovet, herunder forslag til valg af stressvariable,
stressniveauer, eventuelle risikoområder samt vækstforventninger. På baggrund af drøftelsen træffer
bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af Sparekassens solvensbehov, som skal være tilstrækkeligt
til at dække Sparekassens risici, jf. Fil § 124, stk. 1 og 4.
Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden for Sparekassens solvensbehov, herunder hvilke risikoområder og stressniveauer der bør tages i betragtning ved beregningen af solvensbehovet.
Dronninglund Sparekasse opgør solvensbehovet efter 8+ modellen og der afsættes kapital inden for
fire risikoområder (kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici og øvrige risici).
Ved opgørelse af Sparekassens solvensbehov tages der udgangspunkt i en model udarbejdet af Lokale Pengeinstitutter samt i Finanstilsynets ” Vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for pengeinstitutter”. Det er Sparekassens vurdering, at man ved at tage udgangspunkt i disse
vejledninger får opgjort et solvensbehov, der er passende til at dække Sparekassens risici.
Sparekassen har valgt at anvende Lokale Pengeinstitutters model til skematisk opstilling af solvensbehovet. Modellen tager udgangspunkt i Sparekassens risikovægtede aktiver. Minimumskravet udgør 8 % af de risikovægtede aktiver. Hertil kommer tillæg for risici, som ikke afspejles fuldt ud i
søjle I-kravet jf. nedenstående:
1 Søjle I-kravet (8 pct. af de risikovægtede poster)
Søjle I-kravet udgør 8 % af de risikovægtede aktiver og er et minimumskrav til pengeinstitutters solvens. Alle almindelige risici ved at drive pengeinstitut, antages at være dækket
heraf.
2 Indtjening (kapital til risikodækning som følge af svag indtjening)
Forudsætningen for at være rustet til at modstå tab på udlån og garantier er en fornuftig indtjening. Derfor skal der tages tillæg i solvensbehovsopgørelsen, hvis basisindtjeningen forventes at udgøre under 1 % af de samlede udlån og garantier før nedskrivninger.
3
4
Udlånsvækst (kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvolumen)
En høj udlånsvækst kan være forbundet med en højere risiko. Hvis det forventes, at den
samlede udlånsvækst overstiger 10 %, medfører det tillæg til solvensbehovet. Det skal samtidig vurderes, om pengeinstituttet har særlig høj udlånsvækst indenfor enkelte brancher
og/eller geografiske områder og om dette medfører behov for yderligere kapital og dermed
tillæg til solvensbehovet.
Kreditrisici
Den væsentligste risiko ved at drive pengeinstitut er kreditrisikoen. Udover den almindelige
kreditrisiko, som der er taget højde for i søjle I-kravet, skal der beregnes tillæg til solvens-
6
behovet ud fra følgende fire forhold:
a) Kreditrisici på store kunder med finansielle problemer
Store kunder er defineret som engagementer der udgør over 2 % af basiskapitalen.
Finansielle problemer er defineret som bonitetskategori 1 (kunder med objektiv indikation
for værdiforringelse) og 2c (kunder med væsentlige svaghedstegn, men uden objektiv indikation for værdiforringelse).
b) Øvrige kreditrisici
Hvis der er særlige risici i de engagementer der udgør mindre end 2 % af basiskapitalen, skal
der ligeledes tages tillæg til solvensbehovet.
c) Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer
Finanstilsynet vurderer, at der er en øget kreditrisiko, hvis et pengeinstitut har få store engagementer, der udgør en stor del af det samlede udlån. Derfor kræver det tillæg til solvensbehovet. Beregningens primære formål er at undersøge, hvor meget de 20 største engagementer udgør i forhold til den samlede engagementsmasse.
d) Koncentrationsrisiko på brancher
Finanstilsynet har erfaret at en høj koncentration på få brancher medfører en øget kreditrisiko, hvorfor det kræver tillæg til solvensbehovsberegningen. I Finanstilsynets vejledning anvendes Herfindahl Hirschmanns indeks (HHI) til beregning af koncentrationsrisiko. Det
medfører tillæg, hvis en erhvervsmæssig branche udgør mere end 20 % af samtlige erhvervsengagementer.
5 Markedsrisici
Ved vurdering af om markedsrisici giver anledning; til tillæg til solvensbehovet, tages der
ikke udgangspunkt i de aktuelle beholdninger, men de beføjelser bestyrelsen har givet til
direktionen. Dette begrundes med, at der skal være kapital til at imødegå situationer, hvor
Sparekassen påtager sig de maksimale risici.
a) Renterisici
Den generelle renterisiko er et udtryk for pengeinstituttets tab ved en rentestigning på 1 procentpoint. Ifølge Finanstilsynets vejledning, skal der tages tillæg, hvis den samlede bevilgede renterisiko overstiger 5 %.
b) Aktierisici
Aktierisiko udtrykkes ved aktiebeholdningsprocenten, der er et udtryk for, hvor meget summen af aktier i handelsbeholdningen udgør af kernekapitalen. Sektoraktier indgår ikke i beregning af aktierisiko. Overstiger den bevilgede aktiebeholdningsprocent 50 %, skal der tages tillæg til solvensbehovet.
c) Valutarisici
Valutarisikoen beregnes ved hjælp af valutakursindikator 1 som beregnes sådan:
Den største af summen af lange positioner i valuta og summen af korte positioner i valuta
Kernekapital efter fradrag
7
6 Likviditetsrisici (kapital til dækning af dyrere likviditet)
Et tillæg til solvensbehovet kan blive aktuelt, hvis Sparekassen får brug for yderligere funding f.eks. på grund af indlånsunderskud. Tillægget skal svare til de ekstra omkostninger,
man forventer at få i perioder, hvor det kan være svært at skaffe likviditet.
7 Operationelle risici (kapital til dækning af operationelle risici udover søjle I)
Ved operationel risiko forstås risikoen for økonomiske tab som følge af uhensigtsmæssige
eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige eller systemmæssige fejl eller som følge
af eksterne begivenheder.
8 Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav
I henhold til Finanstilsynets vejledning, kan Sparekassen af Finanstilsynet blive pålagt at
tage et tillæg til solvensbehovet.
Fastsættelsen af disse områders indflydelse på solvensbehovsprocenten er enten beregnet direkte via
supplerende beregninger eller ved, at ledelsen skønsmæssigt har vurderet kapitalbehovet på disse
risikoområder.
De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Dronninglund Sparekasses opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at Sparekassens ledelse skal tage højde for
ved fastsættelse af solvensbehovet.
Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt basiskapitalen er tilstrækkelig til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Dronninglund Sparekasse en del af den generelle
fastlæggelse af solvensbehovet. Ledelsen vurderer derfor hvert år, hvordan vækstforventningerne
påvirker opgørelsen af solvensbehovet.
Dronninglund Sparekasses solvensbehov opdelt på risikoområder – opgjort efter Lokale Pengeinstitutters model:
Risikoområde
Tilstrækkelig basiskapital
Solvensbehovet
1.000 kr.
Pct.
Søjle 1 krav (8 %)
Kreditrisici
184.870
8,0 %
86.261
3,7 %
Markedsrisici
0%
Operationelle risici
0%
Øvrige risici
0%
Tillæg som følge af lovbestemte krav
0%
271.131
I alt
8
11,7 %
Dronninglund Sparekasses overdækning/ kapitalforhold:
Beløb i 1.000 kr.
Basiskapital efter fradrag
420.367
Tilstrækkelig basiskapital
271.131
Solvensprocent
18,2 %
Solvensbehov
11,7 %
Solvensbehov og solvensoverdækning
Sparekassen har opgjort solvensoverdækningen til 6,5 procentpoint ud fra et solvensbehov på 11,7
% og en faktisk solvensprocent på 18,2 %. Solvensoverdækningen anses for at være meget tilfredsstillende. Solvensoverdækningen vil kunne sikre Sparekassens fortsatte drift og medvirke til Sparekassens fortsatte udvikling.
Søjle I-kravet
Søjle I-kravet på 8 % udgør langt den største del af Sparekassens solvensbehov, hvilket er meget
naturligt, da det ifølge Finanstilsynets vejledning, bør afdække alle de almindelige risici i et pengeinstitut.
Kreditrisici
Kreditrisikoen er sparekassens største risikoområde, Sparekassen har derfor også stor fokus på netop dette område. Den afsatte kapital inden for kreditrisikoområdet kan henføres til kunder med finansielle problemer samt til store ejendomsengagementer.
Markedsrisici
Dronninglund Sparekasse påtager sig ikke markedsrisici, der ikke er dækket af søjle-I kravet. Sparekassen har en meget forsigtig investeringspolitik og har ingen beholdning af derivater og andre
finansielle produkter.
Likviditetsrisici
Da Sparekassen har en yderst fornuftig likviditet og en politik om at bevare indlånsoverskud, tages
der ikke tillæg for likviditetsrisici.
Operationelle risici
Der tages ikke tillæg for operationelle risici, da Sparekassen har et meget detaljeret kontrolmiljø og
da det vurderes, at organisationen er tilpasset Sparekassens forretningsområde.
Lovbestemte krav
Sparekassen har ultimo 2013 ikke noget tillæg under lovbestemte krav.
9
Basiskapital pr. 31.12.2013
Sparekassens basiskapital pr. 31.12.2013 kan opgøres således:
1.000 kr.
Opgørelse af basiskapital
1. Kernekapital
Garantikapital
183.195
Reserver
334
Overført overskud eller underskud
164.905
Årets løbende overskud eller underskud
2.
3.476
Primære fradrag i kernekapital
Udskudte aktiverede skatteaktiver
3.
Kernekapital efter primære fradrag
4.
Hybrid kernekapital
-3.224
0
75.000
Hybrid kernekapital
5.
Hybrid kernekapital inkl. hybrid kernekapital efter primære fradrag
6.
Andre fradrag
7.
Kernekapital inkl. hybrid kernekapital efter fradrag
8.
Supplerende kapital
423.735
-6.316
417.370
Ansvarlig lånekapital
0
Reduktion med 25 % pr. år de sidste 3 år inden forfald jf. § 25 stk. 2 i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital
Opskrivningshenlæggelser
9.
0
9.313
Medregnet supplerende kapital
0
10. Basiskapital før fradrag
426.683
11. Fradrag i basiskapital
-6.316
12. Basiskapital efter fradrag
420.367
Solvensprocenten er ultimo 2013 beregnet til 18,2 %.
Risikovægtede eksponeringer og poster
Sparekassen anvender standardmetoden for kreditrisiko til beregning af de risikovægtede poster jf.
§ 9 i bekendtgørelsen solvenskrav til kreditrisici.
Vægtede poster med kreditrisiko opgjort efter eksponeringskategori:
1.000 kr.
Vægtede poster med kreditrisiko i alt
Risikovægtede ekspone-
Kapitalkrav
ring
(8 % af eksponeringen)
1.981.349
158.508
0
0
65.696
5.256
Erhvervsvirksomheder mv.
800.608
64.049
Detailkunder
993.137
79.450
60.951
4.876
Centralregeringer og centralbanker
Institutter
Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
10
Eksponeringer hvorpå der er restancer eller overtræk
7.023
562
Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer m.v.
0
0
53.934
4.315
Andre poster, herunder aktiver uden modparter
Solvenskrav til markedsrisici
Risikovægtede poster med markedsrisiko:
1.000 kr.
Kapitalkravet
(8 % af eksponeringen)
Risikovægtede poster
Vægtede poster med markedsrisiko
79.226
6.338
Gældsinstrumenter
67.574
5.406
1.594
127
10.058
805
Aktier
Valutakursrisiko
Solvenskrav til operationel risiko
Dronninglund Sparekasse anvender basisindikatormetoden til at opgøre solvenskravet til den operationelle risiko.
1.000 kr.
Risikovægtede poster
Vægtede poster med operationel risiko i alt
258.405
Kapitalkravet
(8 % af eksponeringen)
20.672
Modpartsrisiko – afledte finansielle instrumenter
Dronninglund Sparekasse har indgået swapaftaler med kunder, der er 100 % afdækket via anden
finansiel samarbejdspartner. På swapaftaler er der således ingen kursrisiko, men udelukkende kreditrisiko. Bruttodagsværdien af swapaftalerne er indregnet i balanceposterne ”andre aktiver” hhv.
”andre passiver” med t.kr. 1.305.
Kreditrisiko
Sparekassen har vurderet udlån for misligholdelse i henhold til reglerne i regnskabsbekendtgørelsens § 51-54.
For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering
af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse.
Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Der opereres med 3 grupper fordelt på én gruppe af offentlige myndigheder, én gruppe af privatkunder og én gruppe af erhvervskunder. Erhvervskunderne er
ikke underopdelt i brancher, da Sparekassen ikke har den nødvendige kritiske masse for at underopdele erhverv.
Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante
11
forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende
makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner
mfl.
Den makroøkonomiske segmenteringsmodel er som udgangspunkt beregnet på baggrund af tabsdata
for hele pengeinstitutsektoren. Sparekassen har derfor vurderet om modelestimaterne skal tilpasses
kreditrisikoen for Sparekassens egen udlånsportefølje.
Denne vurdering har medført en tilpasning af modelestimaterne til egne forhold, hvorefter det er de
tilpassede estimater, som danner baggrund for beregningen af den gruppevise nedskrivning. For
hver gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et estimat, som udtrykker den procentuelle
værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af udlån og tilgodehavender på balancedagen.
Ved at sammenligne med det enkelte udlåns oprindelige tabsrisiko og udlånets tabsrisiko primo den
aktuelle regnskabsperiode fremkommer det enkelte udlåns bidrag til den gruppevise nedskrivning.
Nedskrivningen beregnes som forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige betalinger.
Samlet værdi af eksponering efter nedskrivning
Den samlede værdi af krediteksponering efter nedskrivning i Sparekassen er 1.981 mio. kr.
Vægtede poster med kreditrisiko
Risikovægtede poster med kreditrisiko 2013
1.000 kr.
Vægtede poster med kreditrisiko i alt
Institutter
Erhvervsvirksomheder mv.
Detailkunder
Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
Eksponeringer hvorpå der er restancer eller
overtræk
Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer mv.
Eksponeringer i andre poster inkl. aktiver
uden modparter
1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
4. kvt.
Gennemsnit
2.015.907
2.024.856
2.059.831
1.981.349
2.020.486
Kapitalkrav
4. kvt.
158.508
79.387
85.774
79.143
65.696
77.500
5.256
801.025
793.277
756.638
800.608
787.887
64.049
1.018.435
1.029.390
1.008.182
993.137
1.012.286
79.450
59.885
59.327
60.623
60.951
60.197
4.876
2.052
1.361
100.028
7.023
27.616
562
0
0
0
0
0
0
55.123
55.727
55.217
53.934
55.000
4.315
Eksponeringer opdelt på geografi og fordelt på væsentlige eksponeringskategorier er ikke belyst, da
99 % eller mere af eksponeringerne er i Danmark.
12
Den relative løbetidsfordeling af udlånseksponeringer, fordelt på løbetider og eksponeringskategori.
125.949
0
3 mdr.
til 1 år
6.436
0
0
Institutter
57.925
Erhvervsvirksomheder mv.
Detailkunder
1.000 kr.
Centralregeringer eller centralbanker
Regionale eller lokale myndigheder
Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
Eksponeringer hvorpå der er restancer eller
overtræk
Kortfristede institut- og erhvervseksponeringer
mv.
Eksponeringer i andre poster, herunder aktiver
uden modparter
I alt
Anfordring
0-3
mdr.
1-5 år
Over 5 år
I alt
0
0
132.385
0
0
0
0
250
0
226
79.197
137.598
13.347
137.649
193.542
299.884
190.895
835.317
20.791
100.190
311.998
522.986
610.330
1.566.295
37
852
8.452
36.056
129.002
174.399
6
896
2.737
274
781
4.694
0
0
0
0
0
0
16.757
53.913
0
0
0
70.670
234.812
293.750
523.165
859.426
1.010.205
2.921.358
13
14
0
Øvrige erhverv
00
I alt
Private
132.385
0
132.385
0
Fast ejendom
Erhverv i alt
0
Finansiering og forsikring
0
Handel
0
0
Bygge og anlæg
Information og kommunikation
0
Energiforsyning
0
0
Industri og råstofindvinding
Transport, hoteller og restauranter
0
132.385
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
Offentlige myndigheder
1.000 kr.
Centrale
regeringer eller
centralt banker
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Regionale eller
lokale
myndigheder
0
0
0
0
0
0
0
0
137.598
0
137.598
0
0
137.598
Institutter
0
835.315
32.284
803.031
38.909
292.429
29.464
0
128.178
145.607
29.509
0
19.254
119.682
Erhvervs
virksomheder
mv.
0
1.566.296
636.891
929.405
106.357
106.348
18.079
10.461
131.299
203.757
133.138
5.709
68.963
145.294
Detailkunder
0
174.400
58.174
116.226
8.815
47.074
768
0
13.676
19.785
8.556
4.422
3.533
9.598
Eksponeringer
sikret ved pant
i fast ejendom
Den relative fordeling af udlånseksponeringer, opdelt på brancher og eksponeringskategori.
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
4.694
4.189
505
505
Eksponeringer
hvorpå det er
restancer eller
overtræk
0
0
0
0
0
0
0
0
70.670
470
70.200
0
0
70.200
Andre poster
herunder
aktiver uden
modpart
I alt
2.921.358
732.008
2.189.350
154.585
445.851
256.108
10.461
273.153
369.149
171.203
10.131
91.750
274.574
132.385
Værdiforringede fordringer og nedskrivninger fordelt på brancher:
Misligholdte
Værdiforrin-
Nedskrivnin-
Udgiftsførte
fordringer iflg.
gede udlån og
ger/hensættels
beløb vedr.
kapitaldæk-
garantier
er ultimo året
værdiregule-
ningsbekendt-
ringer og ned-
gørelsens bilag
skrivninger i
3 punkt 21
løbet af perio-
(over-
den *)
træk/restance
1.000 kr.
> 1.000 kr.)
Offentlige myndigheder
0
0
0
0
Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri
0
60.961
18.500
5.500
Industri og råstofindvinding
0
20.766
10.446
-3.028
Energiforsyning
0
0
0
0
Bygge og anlæg
0
41.757
6.782
3.730
Handel
0
145.754
19.856
10.940
Transport, hoteller og restauranter
0
127.251
23.276
9.844
Information og kommunikation
0
1.474
1.074
100
Finansiering og forsikring
0
22.981
6.894
738
Fast ejendom
0
278.735
62.635
14.890
Øvrige erhverv
505
25.023
7.650
5.891
I alt erhverv
505
724.702
157.113
48.605
Private
4.189
70.471
21.571
4.390
I alt
4.694
795.173
178.684
52.995
Reguleringer på gruppevise nedskrivninger
4.435
Renter vedrørende den nedskrevne del af udlån
-8.648
Indgået på tidligere afskrevne fordringer
-1.373
Nedskrivninger på udlån og andre tilgodeha-
47.409
vender
*) Udgiftsførte beløb beregnes som: nedskrivninger/ hensættelser ultimo året (indeværende år) fratrukket nedskrivninger/hensættelser ultimo året (året før) tillagt endeligt tabt (afskrevet) i året.
Geografisk fordeling af misligholdte fordringer og værdiforringede fordringer
Over 99 % af sparekassens udlån og garantier vedrører kunder i Danmark og der er derfor ikke lavet
en geografisk fordeling.
15
Bevægelser på værdiforringede fordringer som følge af værdireguleringer og nedskrivninger
Individuelle
nedskrivninger/hensættelser
Udlån
Garantidebitorer
1.000 kr.
Gruppevise
nedskrivninger/hensættelser
Udlån
Garantidebitorer
Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser primo på
udlån og garantidebitorer
1.854
3.669
65.159
120
5.518
0
-21.162
-1.854
-1.083
0
8.648
0
0
0
0
0
0
0
-11.493
0
0
0
178.564
120
8.104
0
1.564.885
0
137.412
0
Bevægelser i året
1. Nedskrivninger/hensættelser i årets løb
2. Tilbageførsel af nedskrivninger/hensættelser foretaget i
tidligere regnskabsår, hvor der ikke længere er objektiv
indikation på værdiforringelse eller værdiforringelsen er
reduceret
3. Andre bevægelser
4. Værdiregulering af overtagne aktiver
5. Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat
Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser ultimo på
udlån og garantidebitorer
Summen af udlån og garantidebitorer, hvorpå der er foretaget individuelle nedskrivninger/hensættelser
795.173
(opgjort før nedskrivninger/hensættelser)
Sparekassen har ingen nedskrivninger / hensættelser på tilgodehavender hos kreditinstitutter og andre poster med kreditrisiko.
Kreditvurderingsbureauer
Der anvendes ikke en direkte ratingmetode på baggrund af rating hos et godkendt ratingbureau.
Oplysning om opgørelse af kreditrisiko under IRB-metoden
IRB-metoden anvendes ikke i Dronninglund Sparekasse.
Markedsrisiko
1.000 kr. (vægtet
beløb)
Opgørelse af solvensrisici på markedsrisikoområdet
Poster med positionsrisiko:
Gældsinstrumenter
Kapitalkrav (8 % af
eksponeringen)
67.575
5.406
1.594
128
10.058
805
Aktier mv. (inkl. kollektive investeringsordninger)
Poster med:
Valutaposition
De enkelte beløb vægtes med de procentvise vægte, som er angivet i skemaerne
16
Poster med modpartsrisiko og leveringsrisiko
Sparekassen har ingen poster med modparts- eller leveringsrisiko.
Oplysninger om interne modeller (VaR-modeller)
Dronninglund Sparekasse anvender ikke interne modeller (VaR-modeller) til opgørelse af risiko på
positioner i handelsbeholdningen.
Operationel risiko
Sparekassen anvender basisindikatormetoden til beregning af den operationelle risiko. Det betyder,
at kapitalkravet til de operationelle risici opgøres til 15 % af de seneste 3 års gennemsnitlige basisindtægter. Basisindtægterne er nettorenteindtægter og ikke renterelaterede nettoindtægter. Operationel risiko er risikoen for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer,
menneskelige fejl, systemmæssige fejl eller eksterne begivenheder.
It er udliciteret primært til SDC i Ballerup. Sparekassens bestyrelse og eksterne revision modtager
årligt en revisionsrapport fra SDC’s systemrevision.
Eksponeringer i aktier mv., der ikke indgår i handelsbeholdningen
Dronninglund Sparekasse har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række
sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning
indenfor realkredit, betalingsformidling, IT, investeringsforeninger m.v. Dronninglund Sparekasse
påtænker ikke at sælge disse aktier, idet en deltagelse i disse sektorselskaber anses for nødvendig
for at drive et lokalt pengeinstitut. Aktierne betragtes derfor som værende udenfor handelsbeholdningen.
I flere af sektorselskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden
afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. Omfordelingen sker
typisk med udgangspunkt i sektorselskabets indre værdi. Dronninglund Sparekasse regulerer på den
baggrund den bogførte værdi af disse aktier kvartalsvist, halvårligt eller helårligt - afhængigt af
hyppigheden af nye informationer fra det enkelte sektorselskab. Den løbende regulering bogføres i
henhold til reglerne over resultatopgørelsen.
I andre sektorselskaber omfordeles aktierne ikke, men værdiansættes derimod typisk med udgangspunkt i den senest kendte handel, alternativt beregnes værdien med udgangspunkt i en anerkendt
værdiansættelsesmetode. Reguleringer i den bogførte værdi af aktierne i disse selskaber tages ligeledes over resultatopgørelsen.
17
Sparekassens fordeling af aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdning.
1.000 kr.
Edb-centraler
Ikke-realiserede gevinster
og tab i 2013
Kursværdi 31.12.2013
Realiserede gevinster og
tab som følge af salg eller
likvidation i 2013
7.894
841
0
2.217
-15
0
53.393
2.795
44
Pensionsselskaber
781
55
0
Øvrige
340
-157
0
64.625
3.519
44
Investeringsforeninger
Realkreditselskaber
I alt
Renterisiko
Sparekassen opgør og rapporterer hvert kvartalsultimo renterisikoen på sparekassens beholdninger
både i og udenfor handelsbeholdningen til Sparekassens bestyrelse.
Renterisikoen opgøres som det tab/den gevinst Sparekassen vil få i forbindelse med en rentestigning
på 1 procentpoint. Renterisikoen opdeles i både en kort og en lang position.
Sparekassens eksponering for renterisiko i positioner uden for handelsbeholdningen består af fast
forrentede gældsposter, udlån og indlån.
Sparekassens samlede renterisiko udgør 827 t.kr. svarende til 0,2 % af kernekapitalen efter fradrag.
Heraf kan 3.695 t.kr. henføres til obligationer i handelsbeholdningen og -2.868 t.kr. til positioner
udenfor handelsbeholdningen jf. nedenstående specifikation.
Renterisiko i positioner udenfor handelsbeholdningen
1.000 kr.
Fastforrentet udlån
Markedsværdi
188.293
Renterisiko
4.532
Fastforrentet indlån
549.571
-7.398
76.356
-2
814.220
-2.868
Fastforrentet gældsposter
Renterisiko udenfor handelsbeholdningen i alt
Securitiseringer
Der anvendes ikke securtiseringer i Dronninglund Sparekasse.
Kreditrisiko i IRB-institutter
IRB-metoden anvendes ikke i Dronninglund Sparekasse.
18
Kreditrisikoreducerende metoder
Dronninglund Sparekasse anvender hverken balanceført netting eller netting under stregen.
Sparekassen anvender kun i yderst begrænset omfang kreditrisikoreducerende teknikker, jf. bilag 7 i
kapitaldækningsbekendtgørelsen.
Avancerede målemetoder til opgørelse af operationel risiko
Der anvendes ikke avancerede målemetoder til opgørelse af den operationelle risiko i Dronninglund
Sparekasse.
19