Generelt om Holmebækskolen Skolen er tosporet fra 0-9 kl.. Undtagen 3 årgange, der er etsporet. Der er 17 normalklasser og 6 specialklasser. På skolen går 410 elever, der er delt op i 3 ”fløje”. Lille fløj (0.-2.kl.), Mellem fløj (3.-6.kl.) og Store fløj (7.-9.kl). Børnehaveklassebørn starter i én stor gruppe med 3 undergrupper og bliver først delt op i 2 klasser i februar. De møder hver dag fra 8.0012.55. I løbet af dagen er der 2 frikvarterer af ½ times varighed. I indskolingen er børnene, som hovedregel, ude i frikvartererne. På skolen findes et frugt- og madudsalg, som har åbent i de to frikvarterer. I januar kommer klasselæreren i kommende 1.klasse ”ned” i bh.klasserne, 4 timer ugentligt, frem til sommerferien. Holmebækskolen, Pogebanken 9, 4681 Herfølge, Tlf.56676780 e-mail: [email protected] Fra børnehave til skole Det første skridt mod skolestart tages allerede i uge 44, året før barnet skal starte i skole. Der skal barnet indskrives i skolen og tilmeldes SFO. SFO 1 i Holmebæk SFO er på Uroksen. I overgangen fra børnehaven til SFO & skole arbejder vi, via brobygning, på at skabe en sammenhæng for barnet. Selve brobygningen foregår således: Efter uge 44 starter pædagogerne fra SFO’ en med at besøge de forskellige børnehaver mindst 1 gang. Fra januar til marts bliver børnehaverne inviteret på besøg i barnets kommende SFO, dette sker mellem 3 – 6 gange i løbet af perioden. I (oktober) deltager pædagogerne fra SFO’en, samt børnehaveklasselederne i et forældremøde i børnehaven, hvor der informeres om dagligdagen i SFO og skole. I marts er der forældremøde for nye forældre i SFO’en, her har forældrene mulighed for at møde personalet fra SFO’en og få information om ”SFO- livet”. I marts afholder vi ”overleveringsmøde”, hvor børnehavepædagoger, SFO og bh.klasseledere deltager. Her beskrives hvert barn kort. 1. april starter barnet i SFO. Den første uge bruges på at barnet lærer SFO’en og personalet at kende, derefter starter en mere struktureret formiddag. Hver dag vil byde på forskellig skoletræning. Det kan være lige fra drama, øve i at sidde stille og modtage beskeder, til små skoleopgaver. På denne måde bliver barnet langsomt introduceret til den nye og spændende skoleverden. I juni bliver forældrene indbudt til forældremøde på skolen. Ved dette møde deltager skolelederen, et skolebestyrelsesmedlem, samt personalet fra børnehaveklassen. I juni bliver barnet inviteret på besøg i børnehaveklassen. Derefter kommer sommerferien og den længe ventede skolestart i august. Overordnet mål for bh.kl. Med udvidelse af undervisningspligten fra 9 til 10 år, er børnehaveklassen blevet obligatorisk og en fuldt integreret del af folkeskolens undervisningstilbud. Undervisningen i børnehaveklassen gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Målet er at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alm. udvikling, ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst til at lære mere. Undervisningen skal også være med til at skabe sammenhæng både mellem børnenes overgang fra hjem og dagtilbud til skolen, og mellem børnehaveklasse og de efterfølgende klassetrin og skolefritidsordning. Undervisningen i børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle færdigheder, viden og erfaringer, som børnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid. Undervisningen tilrettelægges, så børnene føler at de er en del af et større socialt fællesskab. Indholdet i undervisningen skal mindst omfatte følgende temaer: Sprog og udtryksformer Natur og naturfaglige fænomener Det praktiske/ musiske Bevægelse og motorik Sociale færdigheder Samvær og samarbejde Sprog og udtryksformer. Det talte sprog Undervisningen skal stile mod at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder der sætter dem i stand til: At deltage i samtaler og kunne fortælle selv. At kunne både fortælle og lytte. At være opmærksom på sprogets forskellige funktioner og kunne tilpasse sproget til forskellige situationer. At kunne undre sig over sproget og ord man ikke kender eller forstår. At udvikle børnenes ordforråd og måden det bruges. At kunne snakke om indhold i tekster med spørgsmål og undren til tekster. At kunne fortælle om egne oplevelser i et sammenhængende sprog. At være i stand til at lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle indholdet. Det skrevne sprog At kunne lege og eksperimentere med rim , rytme, remser, sproglyde og ord. At have kendskab til bogstavernes navn, form og lyd. At lege og eksperimentere med små sætninger og orddannelse. At lege og eksperimentere med skrift og udtryksformer via tidlig skrivning og tegninger. At få lov til at eksperimentere med bogstaver og ord på computer og via egen håndskrift til egen ønskeseddel, huskeseddel , breve osv. At kunne eksperimentere med at læse små tekster og bøger. På Holmebækskolen bruger vi dansksystemet ”Tid til Dansk” og ”Denførste læsning”Bogstavbogen, som indeholder alle vinkler og emner som børnene skal igennem. Vi kommer rundt om mange forskellige måder at introducere både bogstaver, håndfonemer, skrivning, den første læsning og sproglig opmærksomhed. Natur og naturfaglige fænomener Undervisningen skal stile mod at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder der sætter dem i stand til at: Lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen, at tænke over, stille spørgsmål og undre sig over det de iagttager. Kende til årets og døgnets gang og til begivenheder i naturen der knytter sig dertil, via daglig kalendergennemgang om dagen, datoer, måned, årstid og årstal. At kunne sortere forskelligt materiale efter kategorier som form, farve, overflade, antal og vægt. At få kendskab til forskellige ressourcer som vand, elektricitet og affald. At kende sin krop og være bevidst om forskellige kropsfunktioner. Gennem emner om kroppen. Kende til sund kost og sund levevis. At have kendskab til tal og talremser, talsymboler og antal (gennem matematiksystemet ”Format”). Det praktiske/musiske Undervisningen i det praktiske/musiske giver børnene mulighed for at erfare viden, indtryk og oplevelser fra forskellige udtryksformer indenfor billeder, medier, musik, sange, film, fortællinger og dramatik. Og erhverve sig erfaring indenfor sang, spil på instrumenter og bevægelse. Disse erfaringer opnås gennem forskellige materialer, redskaber og teknikker. En gang ugentligt kommer Køge musikskole og underviser børnene i sang, sanglege og bevægelse. De spiller på instrumenter, lærer noder og alt hvad der har med musik at gøre. En gang ugentligt har vi en dag vi kalder ”tværs” dag. Her bliver børnene blandet på kryds og tværs og hele dagen er en kreativ dag, hvor der eksperimenteres inden for billedkunst. Her laves malerier, skitsetegninger, klippes og klistres. Der bliver arbejdet med mange forskellige materialer og arbejdsformer. Bevægelse og motorik Beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed. Kombinere sproglige aktiviteter med fysiske handlinger Beherske finmotoriske bevægelser Udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger. På Holmebækskolen har børnehaveklassen idrætsundervisning 2 timer om ugen. Her trænes børnenes grov-motoriske færdigheder gennem bevægelseslege og idrætsaktiviteter. Gennem dramaundervisning 1 time ugentlig får børnene mulighed for brug af fantasi, følelser, motorik og sanser. Gennem aktiviteter som at klippe, tegne, male, tidlig skrivning og it-anvendelse, udvikles børnenes finmotoriske færdigheder. Undervisningen foregår ude som inde, så børnene bliver fortrolige med legeområderne. Sociale færdigheder Etablere og vedligeholde venskaber og lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egne. Medvirke til at opbygge klassens normer og regler. Tage del i ansvaret over for fællesskabet. Bruge sproget hensynsfuldt i forbindelse med konflikter og konfliktløsning. Varetage dagligdagens personlige funktioner, herunder kunne forstå og følge en instruktion. På Holmebækskolen er det væsentligt at børnene udvikler gode relationer til både børn og voksne. Børnene lærer at påtage sig opgaver som ligger ud over deres personlige interesser, fx aftaler om orden, oprydning og arbejdsro. De gør erfaringer med at modtage og forstå en kollektiv besked og handle derefter. Blandt andet gennem ”social træning” bevidstgøres børnene om, hvordan de kan medvirke til at formindske konflikter. Samvær og samarbejde Kende og efterleve almindelige regler og normer for klasseundervisning og gruppearbejde. Bruge tegninger og skriftsprog til at tydeliggøre og fastholde fælles regler om samvær og samarbejde. Komme med forslag til undervisningens indhold og foreslå arbejdsformer og aktiviteter, der passer til indholdet, og opstille enkle mål for eget arbejde Tage initiativ og foretage valg, herunder fastholde valget. Fordybe sig både i individuelt arbejde og i samarbejde i større og mindre grupper. Tale om egen arbejdsindsats og give udtryk for, om de har nået de fastsatte mål. På Holmebækskolen tilrettelægges undervisningen i børnehaveklassen, så børnene introduceres til mange forskellige samarbejdsformer. Aktiviteter tilrettelægges, så børnene bliver fortrolige med at tage initiativer og træffe valg mellem flere muligheder i både frie og voksenstyrede aktiviteter. Vi lægger vægt på at børnene lærer at fastholde deres opmærksomhed og fordybe sig. Vores hverdag i Børnehaveklassen på Holmebækskolen. På Holmebækskolen begynder alle elever i en stor børnehaveklasse. Den er delt op i mindre elevgrupper. Der er mange ting man skal forholde sig til, når man starter i skole. Nye voksne, anderledes og større bygninger, mange og større skoleelever. Med de små grupper forsøger vi at lette overgangen og give eleverne en tryg skolestart. Fra august frem til februar (uge 7) ser vi det enkelte barns trivsel og modenhed. Grupperne arbejder sammen på kryds og tværs, så alle elever får den optimale mulighed for at lære hinanden at kende. Grupperne er ”åbne” på den måde, at opstår behovet for at flytte elever fra en gruppe til en anden, så kan dette lade sig gøre. Børnehaveklasselærernes faglige og menneskelige ressourcer udnyttes optimalt i et tæt samarbejde, hvor vi ofte møder ”hinandens børn”. Ud fra iagttagelser omkring modenhed, kammeratrelationer, faglig kompetence m.v., sammensættes, i februar, de klasser der skal blive til de kommende 1. klasser. Vores lokaleforhold er gode, rummene er opdelt i mindre gruppeområder og fællesarealer med god plads til aktiviteter og leg. Eleverne kan på forskellige tidspunkter af dagen færdes frit i alle lokaler, der tilhører børnehaveklassen. Undervisningen er ikke stramt fagopdelt, men i arbejdet indgår dansk, matematik, natur, kreative aktiviteter, idræt, dramatik, musik, rytmik, sang og forskellige emner og projekter. Dagen er oftest opdelt på flg. måde: 8.00-8.45 God morgen, beskeder, undervisning i form af dansk, matematik m.m.. 8.45-9.30 Legetid 9.30-10.00 Frikvarter 10.00-10.30 Undervisning i form af dansk, matematik m.m.. 10.30-11.10 Legetid. 11.10-11.40 Spise-pause. 11.40-12.10 Frikvarter. 12.10-12.55 Undervisning, højtlæsning, lege eller hvad vi nu finder på. I ugens løb har vi en ”Tværsdag”, hvor vi arbejder på tværs af alle 3 grupper. Oftest arbejder vi med noget kreativt.. 2 timer om ugen har børnene idrætsundervisning hvor alle bader efterfølgende. En time om ugen kommer en musik/rytmiklærer fra Køge Musikskole . I ”fløjen” har vi fællessamling 1 gang om ugen, med sang og musik. Helt praktisk Sygemelding foregår ved at skrive på Intra, eller ringe til kontoret efter kl. 8.00. Ønskes barnet fritaget for undervisningen mere end 1 dag, ansøges skolelederen om dette. Det er en vældig god idé at barnet har en pose skiftetøj på sin knage. Der er ikke køleskab til rådighed til madpakker Frugtbod sælger frugt i begge frikvarterer. Mad kan købes i middagsfrikvarteret. Et godt skole/hjemsamarbejde Det er uhyre vigtigt, at de voksne der er omkring barnet, kan samarbejde på en ansvarlig måde. Derfor er det vigtigt for os, at forældrene altid henvender sig, hvis de har spørgsmål eller problemer. Forældre er altid velkomne til at besøge børnehaveklassen og deltage i skolens liv. Med et grundigt kendskab og engagement i barnets skole lettes samarbejdet og vi opnår en gensidig tillid. Skriftlig kommunikation mellem skole og hjem foregår hovedsagligt via Forældreintra. Samarbejdspartnere i bh. klassen I starten af børnehaveklassen foretages som led i undervisningen en sproglig vurdering af børnene, således at undervisningen fra starten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. I denne forbindelse kan en talepædagog kontaktes, hvis der skønnes brug for det. Børnehaveklasselederne samarbejder med SFO-personale om eleverne. Senere på året samarbejdes der med ”Projekt Læsning”, skolens læsetiltag. Hvis enkelte elever har brug for det, kan de ”indstilles” og få et læseløft her. I visse tilfælde samarbejdes med skolepsykologen. I løbet af året indkaldes eleverne til Sundhedsplejerske/skolelæge-besøg. Efterfølgende konfereres om dette. I børnehaveklassen er der 2 børnehaveklasseledere, og i øjeblikket en assistent på 25 timer. Herudover et ukendt antal timer(støttetimer) ,Rina Chang mob. 22964191 (bh.kl.leder) , Nille Bay mob. 20742680 (bh.kl.leder)Susanne Mather mob.42329296. I bh.kl. på Holmebækskolen anvender vi dansksystemet ”Tid til Dansk”, ”Den første læsning”Bogstavbogen og matematiksystemet ”Format”. Der undervises i dansk og matematik hele ugen. August: Emne: Min skolestart, lære hinanden at kende, lære skolen at kende. Aktiviteter: Rundvisning på skolen med opgaver, lære nye sange, lyttelege og oplæsning. Sprogscreening af alle børnene (i løbet af de første 3 uger). September: Emne: Starte dansksystemet. Starte matematiksystem. Rim og remser. Aktiviteter: Forskellige opgaver , leg og oplæsning i forbindelse med rim og remser. Oktober: Emne: Efterårsemne. Emneuge på hele skolen. Aktiviteter: Film, opgaver, skovtur, billedkunst (efterår), skolernes motionsløb. FORÆLDREMØDE. November: Emne: Eventyr Aktiviteter: Oplæsning (Huskestrategi-handlingsbroen og tørresnoren), billeddiktat, film, billedkunst, anvendelse af forskellige materialer (skitser, malerier, klip, tegning mv.). December: Emne: Engle/Nisseemne, julehygge. Aktiviteter: Alt om engle/Nisser (ikoner, malerier mv) Alt muligt julesjovt, julefrokost, julekalender osv. Juleklippedag i fløjen. Januar:Nedlærerordning starter. Emne: H.C.Andersen, vinteremne. Aktiviteter: Oplæsning, værksteder, opgaver, film m.m.. Februar: Emne: Dansk og matematik. IT IT-kursus…. FORÆLDREMØDE vedr. klassedeling. Marts: Emne. Kunstemne (Henry Heerup), Forårsemne påbegyndes. Aktiviteter: Skitser, malerier, film m.m.. ” Ud at se på foråret”. April: Emne: Forår, fugleemne, påskeemne, Aktiviteter: Ud i naturen og finde ”forårstegn”. Klippe/klistre….ex.sommerfugle. Opgaver. Lære fuglestemmer. Maj: Emne:Forårsemne, Forårsemne. Aktiviteter: Opgaver, oplæsning, . Forårsopgaver. Afsluttende sprogscreening. FORÆLDREARRANGEMENT, Skole/hjemsamtaler Juni: Emne: Sommer, afslutning af matematik og dansksystem. Aktiviteter: Oprydning,ud i naturen….Opgaver.
© Copyright 2024