Professionel Hjernetræning 21/03/14 Professionel Hjernetræning i praksis Kolding 21/3 2014 Dagens program: 09:30-‐12:00 (med pauser eBer behov): •  Velkomst og gennemgang af programmet •  Kort introduk>on: Hvad er Professionel Hjernetræning? •  Computerøvelse: ”Overvågning” (Hvad er opgaven?, Hvad træner man ?, Relevans? etc.) •  Kort om eﬀekt af kogni>v remedia>on og hjernens plas>citet •  Computerøvelse ”Våbenskjold” (Psykiatriprogrammet i trænerudgave) •  Computerøvelse ”De hemmelige arkiver” (Hjerneskadeprogrammet i trænerudgave) •  Opsamling på ”Våbenskjold” og ”De hemmelige arkiver” (Hvad er opgaven?, Hvad træner man ?, Relevans? etc.) •  Hvordan implementerer man et kogni>vt trænings>lbud med øvelserne fra Professionel Hjernetræning? -‐ Et eksempel fra rehabiliteringen 12:00-‐12:45: Frokost 12:45-‐16:00 (med pauser eBer behov): •  Monitorering af compliance og resultater/Resultater og opgaveliste •  Etablering af en klient/en gruppe /Bes>lling af et abonnement •  Hvad koster det? •  Computerøvelse “To >ng på samme >d” (Hjerneskadeprogrammet: Træner-‐modus) •  Computerøvelse ”Hukommelse som elefant” (Hjerneskadeprogrammet: Træner-‐modus) •  Computerøvelse ”Basketball” (Hjerneskadeprogrammet: Træner-‐modus) •  Opsamling på ”To >ng på samme >d”, ”Hukommelse som en elefant” og ”Basketball” (Hvad er opgaven?, Hvad træner man ?, Relevans? etc.) Historie Hvad består systemet af? De tre programmer INTRODUKTION 1 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Hvad er Professionel Hjernetræning? •  En samling internetbaserede øvelser, der hver især træner speciﬁkke kogni>ve funk>oner •  Et administraQonssystem, som gør det muligt for den træningsansvarlige at >ldele klienterne opgaver med passende sværhedsgrad og at overvåge klientens indsats og udbyXe. Historie: Fra Happy Neuron >l Scien>ﬁc Brain Training Pro Historie: Fra Scien>ﬁc Brain Training Pro >l Professionel Hjernetræning 2 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Hvad er Professionel Hjernetræning? Hjerneskadeprogram Psykiatriprogram Samme inds>llinger for alle Ni faste sværhedsgrader Let at administrere Kan anvendes med lavere grad af træner-‐klient interak>on •  18 øvelser •  Fleksibelt •  Mulighed for individuel regulering af øvelsernes sværhedsgrad •  S>ller krav >l træner •  Kræver mere træner-‐klient interak>on •  Også mulighed for anvendelse af > faste sværhedsgrader •  28 øvelser • 
• 
• 
• 
De tre programmer – forskelle og ligheder Øvelser Hjerneskade Psykiatri Senior Stjernetydning X X X Basketball X X X Knæk koden X X Forandring fryder X X Hukommelse som en elefant X X X Ordet på bordet X X X Former og farver X Rig>gt sted, rig>gt >dspunkt X X X Våbenskjold X X Jorden rundt X X Turen går >l ... X X X Restaurant X X X Organisering X Hvor er >ngene? X X X Indviklede ﬁgurer X X X X Udsigtspunkt Rota>on X X Gamle skrietegn X X Overvågning X X X To >ng på samme >d X X X De hemmelige arkiver X X To >ng på samme >d X X X Fuglesang X X Lydprøve X X Ordkløveri X Tårnene i Hanoi X Behændighed X Find vej X X X X X X X Opgave 1 Psykiatriprogrammet: Bruger-tilstand
3 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Overvågning Den prakQske opgaver: I øvelsen skal man ﬁnde et bestemt symbol, som er gemt i et feltmønster fyldt med forskellige næsten iden>ske symboler. På de leXe niveauer får man præsenteret et symbol, som man skal iden>ﬁcere blandt andre symboler i feltmønsteret. På de højere niveauer får man præsenteret et symbol, som man ligeledes skal iden>ﬁcere i feltmønsteret, men her er der også et forstyrrende (næsten iden>sk) symbol. Det gælder således om ikke at lade sig distrahere af det forstyrrende element, men at huske og iden>ﬁcere det symbol man får præsenteret >l start. Ydermere skal man på tre niveauer ﬁnde det umage symbol, dvs. et symbol som afviger fra de andre i feltmønsteret. Overvågning KogniQve funkQoner der trænes: I øvelsen træner man vedvarende og selek>v opmærksomhed. Endvidere trænes visuelt overblik samt visuel og rumlig analyse og formgenkendelse. Overvågning Relevans for hverdags situaQoner: I øvelsen er det nødvendigt at fokusere på bestemte faceXer og ignorere andre, som distraherer opmærksomheden. Denne funk>on kan være yderst vig>g, når man handler ind og skal ﬁnde en bestemt vare på hylden i supermarkedet. For eksempel skal man kunne holde fokus på den bestemte vare på hylden og ikke lade sig distrahere af de andre varer. Det samme gør sig gældende, når man skal ﬁnde sin pung på sofabordet blandt aviser og ugeblade eller sin ven i en menneskemængde samt at se nuancer i landskabet. 4 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Overvågning Evaluering: To visuelle skalaer samt tekst som informerer om nøjag>ghed (%) og >d pr. korrekt svar (sekunder). Overvågning Tilpasning af sværhedsgraden: Der er 10 niveauer, som er blevet forprogrammeret i øvelsen for at sikre en let start og en jævnt s>gende sværhedsgrad. Inds>llingsmulighederne og sværhedsgraden aiænger af størrelsen af feltmønsteret (4x4 >l 8x16) og hjælpetypen: ”Mul>symboler”, ”Med hjælp”, ”Med forstyrrende element” og ”Et umage tegn eller ej”. Hjerneskade-‐ og psykiatriprogrammet er bedst egnet Ql mennesker med: ü Alder mellem 18 og 65 år. ü Almindelig synsfunk>on. ü Præmorbidt intelligensniveau på minimum 70. ü Almindelige læsefærdigheder. ü Fuldt bevidstheds-‐ og almindeligt orienteringsniveau. ü Tilstrækkeligt psykiatrisk stabilitet >l at sidde ned, mens sessionen foregår. 5 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Virker kogni>v træning/remedia>on – og hvorfor? Ja (viser de ﬂeste undersøgelser) • Isoleret kogni>v træning har let-‐moderat eﬀekt • Kombineret kogni>v og arbejdstræning har moderat-‐stor eﬀekt • Kogni>v træning forstærker eﬀekt af andre psykosociale behandlings>lbud Fordi: • Hjernen er plas>sk (viser de ﬂeste undersøgelser) Hvad vil det sige, at hjernen er plas>sk? •  Hjernen forandrer sig gennem hele livsforløbet. •  Hjernens funk>oner formes af, hvordan de anvendes i praksis. •  Opretholdelse af hjernens funk>onsniveau (særligt oppe i alderen) aiænger af hvordan den bruges. •  Intakte hjerneområder kan ”overtage” funk>oner fra beskadigede områder. Hvad skal der så >l? 6 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Udvalgt liVeratur om kogniQv træning/remediaQon Systema)ske reviews/Meta-‐analyser: Wykes T, et al. A meta-‐analysis of cogni>ve remedia>on for schizophrenia: methodology and eﬀect sizes. Am J Psychiatry. 2011 May;168
(5):472-‐85. Sitzer DI, et al. Cogni>ve training in Alzheimer's disease: a meta-‐analysis of the literature. Acta Psychiatr Scand. 2006 Aug;114(2):75-‐90. Rohling ML, et al. Eﬀec>veness of cogni>ve rehabilita>on following acquired brain injury: a meta-‐analy>c re-‐examina>on of Cicerone et al.'s (2000, 2005) systema>c reviews. Neuropsychology. 2009 Jan;23(1):20-‐39. Mar>n M, et al. Cochrane Database Syst Rev. 2011 Jan 19. Cogni>on-‐based interven>ons for healthy older people and people with mild cogni>ve impairment. Udvalgte nyere ar)kler: Kluwe-‐Schiavon B, et al. Execu>ve func>ons rehabilita>on for schizophrenia: A cri>cal systema>c review. J Psychiatr Res. 2013 Jan;47(1):
91-‐104. Gharaeipour M, ScoX B. Eﬀects of cogni>ve remedia>on on neurocogni>ve func>ons and psychiatric symptoms in schizophrenia inpa>ents. Schizophr Res. 2012 Dec;142(1-‐3):165-‐70. Cordier R, et al. Cogni>ve remedia>on has global cogni>ve and func>onal beneﬁts for people with schizophrenia when combined with psychiatric rehabilita>on. Aust Occup Ther J. 2012 Aug;59(4):334-‐5. Harvey PD, Bowie CR. Cogni>ve enhancement in schizophrenia: pharmacological and cogni>ve remedia>on approaches. Psychiatr Clin North Am. 2012 Sep;35(3):683-‐98. Abbate-‐Daga G, et al. Eﬀec>veness of cogni>ve remedia>on therapy (CRT) in anorexia nervosa: A case series. J Clin Exp Neuropsychol. 2012 Aug 10. Kurtz MM. Cogni>ve remedia>on for schizophrenia: current status, biological correlates and predictors of response. Expert Rev Neurother. 2012 Jul;12(7):813-‐21. Anaya C, et al. A systema>c review of cogni>ve remedia>on for schizo-‐aﬀec>ve and aﬀec>ve disorders. J Aﬀect Disord. 2012 Dec 15;142
(1-‐3):13-‐21. Sofuoglu M, DeVito EE, Waters AJ, Carroll KM. Cogni>ve enhancement as a treatment for drug addic>ons. Neuropharmacology. 2013 Jan;
64:452-‐63. VIGTIGT! •  Professionel Hjernetræning er IKKE behandling, remediering eller genoptræning. •  Professionel Hjernetræning er et redskab, som kan anvendes i behandlings-‐, remedierings-‐ og genoptræningsforløb. 7 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Opgave 2 Psykiatriprogrammet – træner-tilstand
Våbenskjold Den prakQske opgave: I denne øvelse skal man huske et våbenskjold og alle de dele, det består af, dvs. form, farve, mønstre og forskellige typer af hjelmtegn og våbenmærker. Inden våbenskjoldet skal genkaldes og -‐skabes, får man en distrak>onsopgave, som man skal udføre. Hereeer genskaber man våbentegnet med alle dets komponenter. Man får forskellige svarmuligheder ie. form, farve, mønster og våbenskjold. Våbenskjold KogniQve funkQoner der trænes: I denne øvelse træner man sin visuelle og rumlige opmærksomhed, percep>on og hukommelse. 8 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Våbenskjold Relevans for hverdagssituaQoner: I hverdagen benyXer vi oee vores visuelle og rumlige percep>on og hukommelse. Det gør vi blandt andet, når vi skal ﬁnde vej et bestemt sted hen. Når vi skal huske, hvordan et bestemt tøjmærkes logo ser ud, husker hvor forskellige >ng i boligen er, eller hvordan forskellige forretninger er placeret i et indkøbscenter. Våbenskjold Tilpasning af sværhedsgraden: 10 niveauer er forprogrammeret for at sikre en let start og en jævnt s>gende sværhedsgrad. Sværhedsgraden aiænger af våbenskjoldets mønsterkompleksitet (ensfarvet, simpelt eller komplekst), våbenmærker (0-‐3), >d >l indlæring af våbenskjoldet (30-‐60 sek.) og typen af distrak>ons-‐ opgaver (på de leXere niveauer er distrak>onsopgaven tal man skal placere i den rig>g rækkefølge og på de højere niveauer er det ord, man skal placere i alfabe>ske rækkefølge). Våbenskjold Evaluering: To visuelle skalaer som angiver henholdsvis >dsforbrug under indlæring og præcision. Desuden tekst, som informerer om rig>gheden af besvarelsen ie. våbenskjoldets form, farve, mønster og våbenmærke. På evalueringssiden har man mulighed for at se både egne og korrekte løsninger (=facit). 9 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Opgave 3 Hjerneskadeprogrammet - trænertilstand
De hemmelige arkiver Den prakQske opgave: Ord falder ned fra øverst i skærmbilledet. På skærmen ser man også nogle skuﬀer. Med musen skal man klikke på en skuﬀe, der udgør den kategori, som et ord passer i. Hereeer kategoriseres ordet i skuﬀen. Nogle skuﬀer har labels, andre har ikke. Når man ikke kender kategorierne, må man prøve sig frem og forsøge at regne dem ud, så man kan anbringe ordene i de rig>ge arkivskuﬀer. De hemmelige arkiver KogniQve funkQoner der trænes: Man træner fokuseret opmærksomhed/
koncentra>on og ﬂere forskellige ekseku>ve færdigheder: Omtanke, kategorisering/
organisering, foregribelse af begivenheder og det at drage erfaringer af sine fejl. 10 Professionel Hjernetræning 21/03/14 De hemmelige arkiver Relevans for hverdagssituaQoner: Hverdagen indeholder mange ru>nesitua>oner, men det sker, at man løber ind i opgaver, hvor man ikke kender den rig>ge fremgangsmåde. Det kan være, når man starter på et nyt arbejde eller går i gang med et nyt computerprogram. Kategorisering er også en del af hverdagen: Når vasketøj sorteres i forhold >l vaskeprogrammer og farve, når man skal >lberede mad og vurdere, hvornår i forløbet man f.eks. skal koge kartoﬂerne og stege kødet, når man skal lave jævnbyrdige fodboldhold med lige fordeling af gode og mindre gode spillere. De hemmelige arkiver Tilpasning af sværhedsgraden: 10 niveauer er blevet forprogrammeret, hvilket bevirker en let start og en jævnt s>gende sværhedsgrad. Sværhedsgraden aiænger af antal arkivskuﬀer (fra 2 >l 6) og antallet af arkivmapper, der er uden labels. De hemmelige arkiver Evaluering: Tre visuelle skalaer som angiver henholdsvis nøjag>ghed, antal fejl og gen. reak>ons>d. Desuden tekst som informerer om nøjag>ghed (%), antal fejl (tal) og reak>ons>d (sekunder). På evalueringssiden har man mulighed for at se både egne og korrekte løsninger (=facit). 11 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Hvordan implementerer man et kogniQvt træningsQlbud med øvelserne fra Professionel Hjernetræning? -‐ Et eksempel fra rehabiliteringen ü Hvad er klinisk kognitiv træning i praksis?
ü Det basale: Hardware og lokale
ü Et program
ü Visitation
ü Forundersøgelse
ü Trænerrollen – i og uden for træningslokalet
ü Evaluering af forløbet
Praktisk klinisk kognitiv træning
I klinisk sammenhæng er et kognitivt træningstilbud IKKE et
forskningsprojekt, men et behandlingstilbud på linje med andre tilbud,
som psykoedukation, samtaleterapi etc.
I klinikken er man ikke forpligtet af den stringens og objektive
effektmåling, som knytter sig til forskning.
Tværtimod kan man som i enhver anden klinisk behandling være
fleksibel og tilpasse sig patientens vekslende tilstande og behov og
løbende justere målsætningerne.
Som i alt andet klinisk behandlingsarbejde er der tale om en fortløbende
samstemning mellem behandlingens mål og patientens ønsker og behov.
12 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Det basale: Lokale og hardware
Visitation
Man bør i første omgang prioritere deltagere som hyppigt og samtidigt
med den kognitive træning har aktiviteter med kognitive krav, f.eks.
arbejde og uddannelse.
Samtidig aktivitet kan i synergi med den kognitive træning maksimere
udbyttet af begge dele.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt patienten har tid og
overskud til begge aktiviteter.
Forsamtale:
Opgaver:
Lave introduktion til programmet og øvelserne
Vurdere om deltageren er klar til programmet, eller indledningsvist skal have et individuelt
tilrettelagt program
Vurdere hvorvidt deltageren vil have brug for kompensations-midler, f.eks høretelefoner, OBS! det
skal tydeliggøres, at målet er at blive så uafhængig af kompensationsmidler som muligt.
Skemaer:
”MIC-SR” mhp. på vurdering af de kognitive problemer, som deltageren selv oplever i sin
hverdag.
OBS! Resultatet i MIC-SR-skemaet kan med stor fordel sammenholdes med resultatet fra en
kognitiv/neuropsykologisk undersøgelse.
”Mine mål for kognitiv træning” mhp. fastsættelse af eksterne mål for træningen.
”Samtidige aktiviteter” mhp. eksplicitering af samtidige aktiviteter, som kan optimere udbyttet af
den kognitive træning.
13 Professionel Hjernetræning 21/03/14 14 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Et program:
Blok A: Opmærksomhed og Forarbejdningshastighed
Her træner man b.la. evnerne til at
•  fastholde fokus på en opgave,
•  fastholde årvågenhed og præstationsniveau gennem længere tid
•  hurtig og korrekt reaktion.
Blok B: Indlæring og hukommelse
Her træner man b.la. evnerne til
•  sproglig, auditiv og visuel hukommelse,
•  forskellige indlæringsstrategier, f. eks. at danne overkategorier,
•  visuelle og rumlige kapaciteter, f.eks. forestillingsevne.
Blok C: Arbejdshukommelse og problemløsning
Her træner man b.la. evnerne til
•  på samme tid at fastholde og bearbejde indtryk og information,
•  logisk tænkning og problemløsning, f.eks. strategisk tænkning
•  sproglig og visuel problemløsning.
En session:
Varighed ca. 1½ time.
Det er hensigten, at deltageren hver gang træner med tre øvelser.
Deltageren vælger selv, hvornår der skal holdes pause.
Undlader en deltager at holde pause(r) er det en træneropgave at
gøre opmærksom på og tilskynde til dette.
15 Professionel Hjernetræning 21/03/14 16 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Anvendes ved behov, fx. hvis man ”løber tør”, eller klienten ”keder sig” ”Rota>on”: Opmærksomhed og forarbejdningshas>ghed. ”Lydprøve”: Indlæring og hukommelse. ”Fuglesang”: Indlæring og hukommelse. ”Ordet på bordet”: Indlæring og hukommelse. ”Hvor er >ngene”: Indlæring og hukommelse. ”Knæk koden”: Arbejdshukommelse og problemløsning. . Supplerende øvelser Alternative forløbs-modeller:
Slow-open:
Forløbet afsluttes når det vurderes, at klienten har nået sine mål.
Intensive:
Trænings-sessioner flere gange pr. uge.
Forløbsmodellen skal afspejle den gruppe, man tilbyder træning til.
Jo mere psykisk skrøbelig medlemmerne er, desto større krav stilles
der til den pædagogiske tilgang.
Trænerrollen -‐ i træningslokalet, den formelle del Mål: At observere klientens kogni>ve arbejds-‐s>l med henblik på at give underbygget feed-‐back og befordre udvikling: Overses detaljer? Hvordan anvendes kompensa>on? Hvordan er tempoet? Arbejdes der organiseret? Overskrides >dsgrænser? Er der kort-‐ og lang>dshukommelses-‐ vanskeligheder? Etc. Målet er ikke at løse pa>entens opgaver, men gennem dialog at øge fokus på hvorledes hans kogni>on fungerer og hvilke strategier som er hensigtsmæssige i f.t. opgaven. 17 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Trænerrollen -‐ i træningslokalet, den emoQonelle del Løbende
- evaluere klientens metakognition og frustrationsgrad
- på indfølende vis påpege problemer
- være realistisk opmuntrende
- lave aktiv rollemodellering
Fordi:
Personer med kognitive vanskeligheder har en hverdag/historie karakteriseret ved
kognitive dysfunktioner = nederlag i forbindelse med uddannelse, arbejde og
social kontakt.
Trænerrollen -‐ udenfor træningslokalet (coachingsamtalen)
Evaluere Blokkens ”Evner jeg har trænet”-skema
Evaluere status på skemaerne:
- ”MIC-SR”
- ”Mine mål for kognitiv træning”
-  ”Samtidige aktiviteter”
På baggrund af dialog med klienten, vdr. særligt udfordrende og styrkende øvelser, at
sammensætte det individuelle program til session 7 og 8. Træneren opsætter øvelser til
næste session.
Trænerrollen -‐ udenfor træningslokalet (coachingsamtalen)
Ved (arbejds-)rehabilitering er det særlig vigtig også at fokusere på arbejdspladskompetencer:
Almene:
Mødestabilitet
Regler og aftaler
Initiativ
Sociale kompetencer:
Samarbejde
Motivation i arbejdet
Håndtering af “kritiske situationer”
18 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Trænerrollen -‐ udenfor træningslokalet (coachingsamtalen)
Dialog vedrørende hvordan træningen styrker klientens oplevelse af kompetenceog autonomifølelser.
VIGTIGT fordi det udvikler selvværd og indre motivation.
”Jeg bliver bedre og bedre i den kognitive træning”
”Det lykkes for mig at lave kognitiv træning”
”Jeg kan lave selvstændige valg i min kognitiv træning”
Evaluering af forløbet og udbyttet
1. Er deltageren kommet tættere på sine eksterne træningsmål?
2. Oplever deltageren færre kognitive problemer i sin hverdag? Kan med stor
fordel sammenholdes med resultatet fra en kognitiv/neuropsykologisk
undersøgelse?
3. Føler deltageren sig mere kompetent til at passe på sig selv og håndtere
udfordringer i hverdagen?
4. Er deltageren blevet mere bevidst om sammenhængen mellem hans/hendes
kognition, hverdag og selvværd?
5. Skal forløbet forlænges i en tilpasset form?
BESTILLING AF ET ABONNEMENT 19 Professionel Hjernetræning 21/03/14 20 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Gode råd •  Tænk over hvilke navne og hvilken kode, du vælger ved opreXelsen: •  Hvis I er ﬂere trænere på samme arbejdsplads, så vælg et fælles brugernavn og en fælles adgangskode (undlad at bruge din egen foretrukne). •  Vælg et korrekt organisa>onsnavn og gør det så enkelt som muligt, da det i visse >lfælde vil være nødvendigt, at bruge det ved login. 21 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Psykiatri-‐programmet: Bruger-‐modus 22 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Abonnementet fornys automa>sk Hvad koster det? • 
Et grundabonnement koster: •  Hjerneskadeprogram: 420 Kr. pr måned (525 kr inkl. moms). •  Psykiatriprogram: 320 kr. pr måned (400 kr inkl. moms). •  Seniorprogram: 320 kr. pr måned (400 kr. inkl. moms). • 
I grundabonnementet er inkluderet 10 ak>ve brugerkon>. • 
Et Qllægsabonnement med adgang >l at åbne yderligere 10 ak>ve brugerkon> koster 275 Kr. pr måned (343,75 Kr inkl. moms). • 
Der kan tegnes abonnement for 3, 6 eller 12 måneder ad gangen. Ved tegning af abonnement på 12 måneder opnås 20 % rabat. • 
Det er muligt at købe Qllægsabonnement sammen med grundabonnement, eller på et senere >dspunkt. • 
Betaling foregår via fakturering (evt. elektronisk faktura, hvis det ønskes) og bankoverførsel. Opret en ny bruger Tildel øvelser Inds>l sværhedsgrad ADMINISTRATION 23 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Opret en brugerkonto I det følgende bliver gennemgået: 1.  Hvordan man opreXer en brugerkonto 2.  Hvordan man vælger øvelser >l brugeren 3.  Hvordan man inds>ller sværhedsgrad 4.  Hvordan man ﬂyXer en bruger 5.  Hvordan man deak>verer en bruger Gode råd •  Vælg et simpelt brugernavn og en kode, der er let at huske, men undlad at gøre det FOR simpelt (f.eks.: ”Ole” og ”1234”). •  Start med at gøre enkelte, simple øvelser >lgængelige for brugeren og udvid eeerhånden. •  Sid sammen med brugeren og gennemgå øvelsen hver gang, der åbnes for en ny, så det sikres, at han/
hun ved, hvad den går ud på. •  Send link i mail >l forenklet login-‐side Etablering af en klient 24 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Administra>on af brugerkon> 25 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Opgave 4 • 
• 
• 
• 
Opret en brugerkonto Opret en gruppe Flyt brugerkontoen Deak>ver kontoen Følg med i dine brugeres arbejdsindsats Evaluer resultater Sæt øvelser på opgaveliste RESULTATER OG OPGAVELISTE Lav et træningsprogram Hjerneskadeprogram Psykiatriprogram •  Opret en opgaveliste med de opgaver, som du ønsker, at brugeren skal gennemføre, med den ønskede inds>lling og med det ønskede antal repe>>oner. •  ”Tænd” for de øvelser, som brugeren skal træne med, brug de automa>ske niveauer og lad antallet af repe>oner være frit. •  ”Tænd” for de øvelser, som brugeren skal træne med, brug de automa>ske niveauer og lad antallet af repe>oner være frit. 26 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Automa>ske niveauer Hjerneskadeprogram Psykiatriprogram •  Oprykning når øvelsen er gennemført to gange med en præcision over 80 % •  Man rykker et niveau ned, hvis præcisionen er under 60 %. •  Oprykning når øvelsen er gennemført to gange med en præcision på 100 % •  Man kan ikke rykke ned på et lavere niveau. Resultater og opgavelister I det følgende bliver gennemgået: 1.  Hvordan man kan få overblik over brugernes arbejdsindsats og resultater 2.  Hvordan man sæXer øvelser på opgavelisten 3.  Hvordan man inds>ller sværhedsgraden 27 Professionel Hjernetræning 21/03/14 28 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Sæt opgave på opgavelisten 29 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Trænings-‐øvelser: Hjerneskadeprogrammet: Træner-‐modus Hjerneskade-‐programmet: Træner-‐modus Hjerneskade-‐programmet: Træner-‐modus Den prak>ske opgave: To Qng på samme Qd: Først laver man en simpel visuel opgave, hvor det gælder om at reagere på en bestemt måde, når et givet symbol optræder. Hereeer laver man en simpel lydopgave, hvor ord, man hører, skal sorteres i kategorier. Til sidst skal begge opgaver udføres sam>digt. Hukommelse som en elefant: I denne øvelse præsenteres man for forskellige ordlister, som skal indlæres og genkendes. Ordlisterne har forskellige længder og varierer ie., hvorvidt ordene er indbyrdes relaterede i en kategori. Ved genkendelsen skal de indlærte ord iden>ﬁceres blandt ord, som ikke er på den første liste, man ser. Basketball: I øvelsen vises to rækker med tegnede basketballnet, som indeholder et antal farvede bolde. Opgaven er at regne ud, hvor mange ﬂytninger der skal >l for at ændre den øverste række, så den bliver magen >l den nederste. 30 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Kogni>ve funk>oner der trænes: To Qng på samme Qd: I øvelsen træner man audi>v og visuel forarbejdningshas>ghed, delt og selek>v opmærksomhed samt impulshæmning. Hukommelse som en elefant: I denne øvelse træner man verbal episodisk hukommelse samt indlærings-‐strategier f.eks. ved at lave kategorier eller historier med ordene. Basketball: Her træner man grundlæggende problemløsning: Man er s>llet overfor et problem, hvor man skal afgøre, hvilke metoder der skal anvendes for at løse det. Mentalt skal man planlægge og udøve strategi. Problemløsningen skal understøXes af koncentra>on. Øvelsen indebærer endvidere træning af den visuelle fores>llingsevne, da boldene ikke kan ﬂyXes med computermusen. Alle handlinger skal således mentalt visualiseres. Relevans for hverdags situa>oner: To Qng på samme Qd: Simpel opmærksomhed/forarbejdning anvendes, når man fokuserer på og koncentrerer sig om tekst eller tale. Delt opmærksomhed anvendes f.eks. ved bilkørsel, når man på samme >d holder øje med traﬁkken og taler med en passager. Selek>v opmærksomhed bruger man, når man skal lyXe eeer, hvad en kammerat siger på en støjende café. Hukommelse som en elefant: I hverdagen har man oee brug for at indlære og huske >ng, beskeder og oplysninger, som man senere skal bruge i en anden situa>on: Det kan f.eks. være en aeale med en ven eller >ng man skal bruge i sin husholdning. Indlærings-‐strategier kan være en fordel i mange arbejdssitua>oner, hvor man skal organisere opgaver og >ng, man får at vide f.eks. ie. hvilken ugedag, man skal lave særlige opgaver. Basketball: Det er ikke alle hverdagens opgaver, som kan løses med ru>ne. Nogen gange står man i situa>oner, hvor man skal afgøre: Hvad er målet? Hvilke regler og begrænsninger er der? Er der en bestemt måde, som det er hensigtsmæssig at starte på? Etc. Impulsive handlinger kan sjældent anvendes >l den slags opgaver. Situa>onerne kan opstå, når man skal løse opgaver sammen med andre mennesker, f.eks. indreXe et kontor, eller når man er alene, f.eks. første gang man skal på posthuset i et nyt kvarter. Ingen er for små og ingen er for store >l kogni>v træning 31 Professionel Hjernetræning 21/03/14 Tak for i dag God fornøjelse med den kogni>ve træning 32