1. No category

Professionel Hjernetræning
i praksis
Kolding
12.03.2015
Dagens program
09:00-12:00 (med pauser efter behov):
• Velkomst, præsentation og gennemgang af programmet
• Introduktion: Hvad er Professionel Hjernetræning?
• Øvelser: ”Overvågning“(Hvad er opgaven?, Hvad træner man ?, Relevans? etc.)
• Om effekt af kognitiv træning og hjernens plasticitet
• Øvelse ”Våbenskjold”
• Opsamling på ”Våbenskjold” (Hvad er opgaven?, Hvad træner man ?, Relevans? etc.)
•Hvordan implementerer man et kognitivt træningstilbud med øvelserne fra Professionel Hjernetræning? - Et eksempel
12:00-12:45: Frokost
12:45-16:00 (med pauser efter behov):
• Hvordan implementerer man et kognitivt træningstilbud med øvelserne fra Professionel Hjernetræning? - Et eksempel
(fortsat)
• Øvelse: ”Basketball”
• Bestilling af et abonnement og pris
• Administrationssystemet:
• Oprettelse og redigering af brugere og grupper
• Tænd og sluk for øvelser
• Træningsprogram
• Resultater
• Øvelse: Administrationssystemet
• Evt. afprøvning af et par øvelser (f.eks. ”Hukommelse som elefant” og ”De hemmelige arkiver”)
• Afrunding og opsamling
Hvad er Professionel hjernetræning?
Professionel Hjernetræning
• En samling internetbaserede øvelser, der hver især træner
specifikke kognitive funktioner
• Et administrationssystem, som gør det muligt for den
træningsansvarlige at tildele klienterne opgaver med passende
sværhedsgrad og at overvåge klientens indsats og udbytte.
Historie: Fra Happy Neuron til Scientific Brain Training Pro
Historie: Scientific Brain Training Pro til Professionel
Hjernetræning
http://dk.scientificbraintrainingpro.eu
Historie: Scientific Brain Training Pro til Professionel
Hjernetræning
http://dk.scientificbraintrainingpro.eu
Psykiatri- eller hjerneskadeprogrammet
Psykiatri- og
Seniorprogram
•
•
•
•
Samme indstillinger for alle
Ti faste sværhedsgrader
Let at administrere
Kan anvendes med lavere grad af
træner-klient interaktion
• Mulighed for træningsprogram
• 18/21 øvelser
Hjerneskadeprogram
• Mulighed for individuel regulering
af øvelsernes sværhedsgrad
• Mulighed for anvendelse af ni
faste sværhedsgrader
• Individuel regulering af
sværhedsgrad kræver mere
træner-klient interaktion
• Mulighed for træningsprogram
• 28 øvelser
Tre programmer – 28 øvelser
Øvelser
Stjernetydning
Basketball
Knæk koden
Forandring fryder
Hukommelse som en elefant
Ordet på bordet
Former og farver
Rigtigt sted, rigtigt tidspunkt
Våbenskjold
Jorden rundt
Turen går til ...
Restaurant
Organisering
Hvor er tingene?
Indviklede figurer
Udsigtspunkt
Rotation
Gamle skrifttegn
Overvågning
To ting på samme tid
De hemmelige arkiver
To ting på samme tid
Fuglesang
Lydprøve
Ordkløveri
Tårnene i Hanoi
Behændighed
Find vej
Hjerneskade
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Psykiatri
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Senior
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Hvad er kognitiv træning?/Hvordan
kan man i praksis bruge øvelserne i
Professionel Hjernetræning?
Kognitive funktioner er en forudsætning for at lære om, forstå
og kende den verden, man lever i
Opmærksomhed
Koncentration
Indlæring
Hukommelse
Initiativ
Overblik
Planlægning
Formålet med kognitiv træning er at fastholde, udvikle eller
genetablere forudsætninger for at lære om, forstå og kende
den verden, man lever i
Elementerne i kognitiv træning
Individ med
kognitive
vanskeligheder
Elektronisk
redskab
Kognitive øvelser
Kognitiv træner
Karakteristika ved den gode kognitive øvelse
Trænings
egenskaber
KOGNITIV
ØVELSE
Element i
domæne
En praktisk
udfordring
Hverdags
relevans
Graduerings
egenskaber
Feedback
egenskaber
Øvelser: ”Overvågning” og ”Find vej”
”Overvågning” – den praktiske udfordring
På de lette niveauer får man præsenteret et symbol, som man
skal identificere blandt andre symboler i feltmønsteret.
På de højere niveauer får man præsenteret et symbol, som man
skal identificere i feltmønsteret, men her er der et forstyrrende
(næsten identisk) symbol. Det gælder således om ikke at lade sig
distrahere af det forstyrrende element, men at huske og
identificere det symbol man får præsenteret til start.
Ydermere skal man på tre niveauer finde det umage symbol, dvs.
et symbol som afviger fra de andre i feltmønsteret.
”Overvågning” – funktioner som trænes
- visuelt overblik
- vedvarende opmærksomhed
- selektiv opmærksomhed
- rumlig analyse
- formgenkendelse
”Overvågning” – relation til hverdagen
Disse funktioner er vigtige, når man handler ind og skal finde en
bestemt vare på hylden i supermarkedet. For eksempel skal man
kunne holde fokus på den bestemte vare på hylden og ikke lade
sig distrahere af de andre varer.
Det samme gør sig gældende, når man skal finde sin pung på
sofabordet blandt aviser og ugeblade, sin ven i en
menneskemængde eller sin kuffert på bagagebåndet i
lufthavnen.
”Overvågning”
Feedback:
To visuelle skalaer samt tekst som informerer om nøjagtighed (%)
og tid pr. korrekt svar (sekunder).
”Overvågning”
Graduering af sværhedsgraden*:
Der er 9/10 niveauer, som er blevet forprogrammeret i øvelsen for at sikre en
let start og en jævnt stigende sværhedsgrad.
Indstillingsmulighederne og sværhedsgraden afhænger af størrelsen af
feltmønsteret (4x4 til 8x16) og hjælpetypen: ”Multisymboler”, ”Med
hjælp”, ”Med forstyrrende element” og ”Et umage tegn eller ej”.
* I psykiatriprogrammer
”Overvågning”
Der er således: 4 x 10 x 4 x 2 x 6 = 1920 mulige varianter af denne øvelse
Evidensen for kognitiv træning
Evidens
Udvalgte nyere artikler om psykose og affektive lidelser, opmærksomhedsforstyrrelser, anorexi og
kognitiv træning/remediation
Anaya C, Martinez Aran A, Ayuso-Mateos JL, Wykes T, Vieta E, Scott J. A systematic review of cognitive
remediation for schizo- affective and affective disorders. J Affect Disord. 2012 Dec 15;142(1-3):13-21.
Bowie CR, Gupta M, Holshausen K, Jokic R, Best M, Milev R. Cognitive remediation for treatment-resistant
depression: effects on cognition and functioning and the role of online homework. J Nerv Ment Dis. 2013
Cordier R, et al. Cognitive remediation has global cognitive and functional benefits for people with schizophrenia
when combined with psychiatric rehabilitation. Aust Occup Ther J. 2012 Aug;59(4):334-5.
Gharaeipour M, Scott B. Effects of cognitive remediation on neurocognitive functions and psychiatric symptoms in
schizophrenia inpatients. Schizophr Res. 2012 Dec;142(1-3):165-70.
Kluwe-Schiavon B, et al. Executive functions rehabilitation for schizophrenia: A critical systematic review. J
Psychiatr Res. 2013 Jan; 47(1):91-104.
Koenig AM et al. Cognition in Late Life Depression: Treatment Considerations. Curr Treat Options Psychiatry.
2014 Mar 1;1(1):1-14.
Lindvall Dahlgren C., Rø O.A systematic review of cognitive remediation therapy for anorexia nervosa development, current state and implications for future research and clinical practice. J Eat Disord. 2014
Sep 10;2(1):26
Porter RJ, et al. Remediation as a treatment for major depression: A rationale, review of evidence and
recommendations for future research. Aust N Z J Psychiatry. 2013 Dec;47(12):1165-75.
Stern A et al. The Efficacy of Computerized Cognitive Training in Adults With ADHD: A Randomized Controlled
Trial. J Atten Disord. 2014 Apr 22.
Tajik-Parvinchi D. Cognitive Rehabilitation for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD:Promises and
Problems. Can Acad Child Adolesc Psychiatry. 2014 Sep;23(3):207-17.
Wykes T, et al. A meta-analysis of cognitive remediation for schizophrenia: methodology and effect sizes. Am J
Psychiatry. 2011 May; 168(5):472-85.
Evidens
•
•
•
•
•
•
Kognitiv træning har effekt ved flere forskellige
lidelser (forskellige faktorer modificerer udbyttet)
Isoleret kognitiv træning har let-moderat effekt
Kombineret kognitiv og rehabilitering har moderatstor effekt
Kognitiv træning forstærker effekt af andre
psykosociale behandlingstilbud
Kognitiv træning kan påvirke selvværd
Der er fortsat behov for forskning i feltet
Fordi….hjernen er plastisk
- hjernen forandrer sig gennem hele livet
- hjernens funktioner formes af, hvordan de anvendes
i praksis
- opretholdelse af hjernens funktionsniveau (særligt
oppe i alderen) afhænger af hvordan den bruges
- ”kompensation” eller ”recovery”?
VIGTIGT!
Professionel Hjernetræning er IKKE behandling,
remediering eller genoptræning.
Professionel Hjernetræning er et redskab, som
kan anvendes i behandlings-, remedierings- og
genoptræningsforløb.
Professionel Hjernetræning muliggør mange
gentagelser af handlinger, hvilket er en
betingelse for automatisering.
Dansk pilotundersøgelse med Professionel
Hjernetræning, 2012-2014
1. Kan kombineret kognitiv træning og arbejdstræning
implementeres i en rehabiliterings kontekst?
2. Kan det udvikle deltagernes kognition og arbejdsparathed?
N
96
Alder gnst:
36,8 år
Kvinder:
69 (72%)
Affektiv lidelse
73 (79 %)
Forudgående stabil tilknytning
til arbejdsmarkedet
42 (44%)
Dansk pilotundersøgelse med Professionel
Hjernetræning, 2012-2014
Samlet range: 0-36
Delskala range: 0-12
Kognition
Tilstand
Personlighed
Kontekst
Dansk pilotundersøgelse med Professionel
Hjernetræning, 2012-2014
Kognition
Ba se lin e
Afslut ning
Signifik a n s
Coh e n ’s d
2 6 ,1 9
2 1 ,7 7
0 ,0 0 0
0 ,5 5
Opmærksomhed
(n=96)
9,46
7,63
0,000
0,62
Eksekutive funktioner (n=96)
Hukommelse
8,29
6,83
0,000
0,46
8,44
7,31
0,000
0,37
M I C- SR
Tot a l
(n=96)
Cohen’s d Effektstørrelse: 0.20=lille; 0.50=medium; 0.80=stor
Dansk pilotundersøgelse med
Professionel Hjernetræning, 2012-2014
Motivation
7,00
5,82
6,00
5,18
5,31
5,83
5,17
5,82
5,28
5,12
5,30
5,62
5,67
5,21
5,00
4,00
3,00
2,00
1,00
Første måling (n=79)
Anden måling (n=63)
Interesse
Tredje måling (n=46)
Værdi
Valg
Fjerde måling (n=27)
Dansk pilotundersøgelse med Professionel
Hjernetræning, 2012-2014
Arbejdsparathed
St a r t
Slut
Antal
Procent
Antal
Procent
Ja
41
43 %
71
74 %
Nej
46
48 %
15
16 %
Ved
ikke
5
5%
4
4%
4
96
4%
100 %
6
96
6%
100 %
Missing
I alt
Øvelse: ”Våbenskjold”
Øvelse: ”Våbenskjold”
Den praktiske opgave:
Man skal huske et våbenskjold og de dele, det består
af, dvs. form, farve, mønstre og forskellige typer af
hjelmtegn og våbenmærker.
Inden våbenskjoldet skal genkaldes og -skabes, får
man en distraktionsopgave, som man skal udføre.
Herefter genskaber man våbentegnet med alle dets
komponenter. Man får forskellige svarmuligheder ift.
form, farve, mønster og våbenskjold.
Øvelse: ”Våbenskjold”
Kognitive funktioner der trænes:
- Visuel opmærksomhed
- Rumlig opmærksomhed
- Visuel hukommelse
- Rumlig hukommelse
Øvelse: ”Våbenskjold”
Relevans for hverdagssituationer:
I hverdagen benytter vi ofte vores visuelle og rumlige
opmærksomhed og hukommelse, bl.a., når vi skal
finde vej et bestemt sted hen.
Når vi skal huske, hvordan et bestemt tøjmærkes
logo ser ud, hvor forskellige ting i boligen er, eller
hvordan forskellige forretninger er placeret i et
indkøbscenter, spiller vores visuelle og rumlige
opmærksomhed og hukommelse en central rolle.
Implementering af kognitiv træning
Kognitiv træning i klinisk praksis
Det basale: Hardware og lokale
Visitation
Forundersøgelse
ABC-programmet
Trænerrollen – den formelle, den relationelle og den
motivationelle del
Evaluering af forløb og udbytte
Kognitiv træning i klinisk praksis
I klinisk sammenhæng er et kognitivt træningstilbud IKKE et
forskningsprojekt, men et behandlingstilbud på linje med andre
tilbud, som psykoedukation, samtaleterapi etc.
I klinikken er man ikke forpligtet af den stringens og objektive
effektmåling, som knytter sig til forskning.
Tværtimod skal man som ved enhver anden klinisk behandling
være fleksibel og tilpasse sig patientens vekslende tilstande og
behov samt løbende justere målsætningerne.
Som i alt andet klinisk behandlingsarbejde er der tale om en
fortløbende samstemning mellem behandlingens mål og
patientens ønsker og behov.
Det basale: Lokale og hardware
Kognitiv træning i klinisk praksis
Man bør i første omgang prioritere deltagere som
-samtidigt med den kognitive træning har andre daglige
aktiviteter med kognitive udfordringer, f.eks. arbejde og
uddannelse (”Brain Cross Training”) til forstærkning og
generalisering i hverdagen.
-har en livsstil* der kan understøtte kognitiv træning
-er motiverede for tilbuddet
-har tid og overskud/”plads i behandlingsplanen”
Jo færre af disse karakteristika, desto større trænerudfordringer!
*Livsstil
1. Motion
Det er lige meget hvordan – Bare gør det! Optimalt: 150 minutters moderat til hård fysisk
aktivitet om ugen fordelt på en halv times aktivitet fem gange om ugen – gerne afbrudt af
intervaller med 10 minutters intensivt tempo.
Fysisk aktive personer, der er mere end 65 år gamle, har 38 pct. nedsat risiko for at udvikle
Alzheimers sygdom end mennesker, der er fysisk inaktive.
Når musklerne arbejder udvikles BDNF (brain derived neutropic factor) - et molekyle der har vist
sig vigtigt for vækst og dannelse af hjerneceller i hippocampus.
2. Søvn
Altings løsning: Sov på det!
I perioder med dårlig søvn er koncentration, indlæring, hukommelse og problemløsning
reduceret.
Hjernens volumen reduceres hurtigere hos de som har ringe og kort søvn. Reduktionen er
mest udtalt hos personer over 60 år: De har stigende svind i relativt bredspektrede
områder af hjernen, inklusiv områder i frontallappen, tindingelappen og isselappen.
*Livsstil
3. Ernæring
-Tomater indeholder lycopen, som modvirker cellereduktionen ved Alzheimers sygdom.
-Fisk indeholder Omega 3, som vedligeholder nervesystemet og Jod som forbedre mental
klarhed.
-Fuldkornsprodukter indeholder folinsyre, B12- og B6-vitamin som alle forbedrer i hukommelsen.
-Blåbær har vist sig at forbedre korttidshukommelsen.
-Solbær indeholder C-vitamin der giver øget mental adræthed.
-Græskarkerner indeholder zink, som forbedrer hukommelse og tænkning.
-Broccoli indeholder vitamin K, som forbedrer den kognitive funktion.
-Salvie kan forbedre hukommelsen.
-Nødder indeholder E-vitamin, der forbedrer hukommelsen.
4. Rygning
Rygere har mere end dobbelt så stor risiko for at udvikle Alzheimers Sygdom senere i livet end
ikke rygere. Risikoen øges jo mere man ryger.
Forsamtale
Vurder om deltageren skal tilbydes et gruppeforløb med et tilrettelagt program,
eller (indledningsvist) skal have et individuelt tilpasset program.
Individuelt
Gruppe
Tilpasset
1
2
Tilrettelagt
3
4
Vurder hvorvidt deltageren vil have brug for kompensationsmidler, f.eks.
høretelefoner. OBS! det skal tydeliggøres, at målet gennem forløbet er at blive
så uafhængig af kompensationsmidler som muligt.
Spørg til synsproblemer, dyskalkuli og dysleksi
Lav introduktion til programmet og øvelserne.
Systematiske redskaber kan være en fordel:
Forsamtale redskaber: MIC-SR
Til vurdering af de kognitive problemer, som deltageren
oplever i sin hverdag/motivation for kognitiv træning.
OBS! Resultatet i MIC-SR-skemaet kan med fordel
sammenholdes med resultatet fra en kognitiv/
neuropsykologisk undersøgelse.
Forsamtale redskaber: Samtidige aktiviteter
Til eksplicitering af understøttende og synergetiske aktiviteter,
som kan optimere udbyttet af den kognitive træning.
Hvor meget ”Brain cross training” kan du lave i løbet af ugen?
Forsamtale redskaber: Mine mål for kognitiv træning
Til fastsættelse af individuelle og eksterne mål for træningen.
AFGØRENDE for den indre motivation!
ABC programmet for kognitiv træning
Blok A: Opmærksomhed og Forarbejdningshastighed
Træning af evnerne til at
• fastholde fokus på en opgave,
• fastholde årvågenhed og præstationsniveau gennem længere tid
• hurtig og korrekt reaktion.
Blok B: Indlæring og hukommelse
Træning af evnerne til
• sproglig, auditiv og visuel hukommelse,
• forskellige indlæringsstrategier, f. eks. at danne overkategorier,
• visuelle og rumlige kapaciteter, f.eks. forestillingsevne.
Blok C: Arbejdshukommelse og problemløsning
Træning af evnerne til
• på samme tid at fastholde og bearbejde indtryk og information,
• logisk tænkning og problemløsning, f.eks. strategisk tænkning
• sproglig og visuel problemløsning.
En session
Varighed: 1½ time.
Det er hensigten, at deltageren hver gang træner med tre
øvelser.
Deltageren vælger selv, hvornår der skal holdes pause.
Undlader en deltager at holde pause(r) er det en
træneropgave at gøre opmærksom på og tilskynde til dette.
Trænerrollen, den formelle del
Træneren skal observere deltagerens kognitive arbejds-stil med henblik på at
give underbygget feed-back og regulere øvelsernes sværhedsgrad.
Gennem løbende dialog fokuserer træner og klient på, hvorledes deltagerens
kognition fungerer, hvilke ressourcer og udfordringer han har og hvilke
strategier som er hensigtsmæssige i f t. øvelserne
Overses detaljer?
Hvordan anvendes kompensation?
Hvordan er tempoet?
Arbejdes der organiseret?
Overskrides tidsgrænser?
Er der kort- og langtidshukommelsesvanskeligheder? Etc.
I løbet af træningsforløbet skal strategierne og deres effekt sammenholdes med
deltagerens funktion i hverdagen.
Trænerrollen, den relationelle del
De relationelle opgaver:
- evaluere klientens metakognition og frustrationsgrad
- på indfølende vis påpege problemer
- være realistisk opmuntrende
- lave aktiv rollemodellering
Fordi:
Personer med kognitive vanskeligheder har en
hverdag/historie karakteriseret ved kognitive dysfunktioner =
nederlag i forbindelse med uddannelse, arbejde og social
Trænerrollen, den motivationelle del
Dialog vedrørende hvordan træningen styrker klientens oplevelse af
kompetence- og autonomifølelser, fordi det udvikler selvværd og indre
motivation.
”Jeg bliver bedre og bedre i den kognitive træning”
”Det lykkes for mig at lave øvelsen på et højere niveau”
”Jeg får bedre overblik, kan lettere vælge mellem ting”
Evaluering af forløbet og udbyttet
1. Er deltageren kommet tættere på sine eksterne træningsmål?
2. Oplever deltageren færre kognitive problemer i sin
hverdag? - Kan med fordel sammenholdes med resultatet fra
en kognitiv/neuropsykologisk undersøgelse.
3. Føler deltageren sig mere kompetent til at passe på sig
selv og håndtere udfordringer i hverdagen?
4. Er deltageren blevet mere bevidst om sammenhængen
mellem hans/hendes kognition, hverdag og selvværd?
5. Skal forløbet forlænges i en tilpasset form?
Andre dimensioner ved kognitiv
træning
Rehabiliterings-kvaliteter
Kognitiv træning kan medvirke til at udvikle arbejdspladskompetencer:
Almene kompetencer:
Mødestabilitet
Regler og aftaler
Initiativ
Sociale kompetencer:
Samarbejde
Motivation i arbejdet
Håndtering af “kritiske situationer”
Mestrings-kvaliteter
Kognitiv træning kan in vivo medvirke til at udvikle psykologiskeog livskvalitetsstrategier:
Håndtering af:
Angst
Frustration
Stress
Udvikling af:
Indsigt i egne ressourcer og udfordringer
Selvtillid
Selvværd
Øvelse: ”Basketball”
Øvelse: ”Basketball”
Kognitive funktioner der trænes
Grundlæggende problemløsning:
Overblik
Planlægge
Afprøve en strategistrategi
Evaluere udbytte af strategien
Koncentration
Den visuelle forestillingsevne
Øvelse: ”Basketball”
Relevans for hverdagen
Det er ikke alle hverdagens opgaver, som kan løses med rutine.
Nogen gange står man i situationer, hvor man skal afgøre: Hvad er
målet? Hvilke regler og begrænsninger er der? Er der en bestemt
måde, som det er hensigtsmæssig at starte på? Etc. Impulsive
handlinger kan sjældent anvendes til den slags opgaver.
Situationerne kan opstå, når man skal løse opgaver sammen med
andre mennesker, f.eks. indrette et kontor, eller når man er alene,
f.eks. første gang man skal på posthuset i et nyt kvarter.
Bestilling af et abonnement
Gode råd
Tænk over hvilke navne og hvilken kode, du
vælger ved oprettelsen:
Hvis I er flere trænere på samme arbejdsplads,
så vælg et fælles brugernavn og en fælles
adgangskode (undlad at bruge din egen
foretrukne).
Vælg et korrekt organisationsnavn og gør det så
enkelt som muligt, da det i visse tilfælde vil være
nødvendigt, at bruge det ved login.
Hvad koster det?
•
Et grundabonnement koster:
• Hjerneskadeprogram: 420 Kr. pr måned (525 kr inkl. moms).
• Psykiatriprogram: 320 kr. pr måned (400 kr inkl. moms).
• Seniorprogram: 320 kr. pr måned (400 kr. inkl. moms).
•
I grundabonnementet er inkluderet 10 aktive brugerkonti.
•
Et tillægsabonnement med adgang til at åbne yderligere 10 aktive brugerkonti
koster 275 Kr. pr måned (343,75 Kr inkl. moms).
•
Der kan tegnes abonnement for 3, 6 eller 12 måneder ad gangen. Ved tegning af
abonnement på 12 måneder opnås 20 % rabat.
•
Det er muligt at købe tillægsabonnement sammen med grundabonnement, eller
på et senere tidspunkt.
•
Betaling foregår via fakturering (evt. elektronisk faktura, hvis det ønskes) og
bankoverførsel.
Administration
Opret en ny bruger
Tildel øvelser
Indstil sværhedsgrad
Etablering af en klient
Administration af brugerkonti
Gode råd
Vælg et simpelt brugernavn og en kode, der er let at
huske, men undlad at gøre det FOR simpelt (f.eks.:
”Ole” og ”1234”).
Start med at gøre enkelte, simple øvelser tilgængelige
for brugeren og udvid efterhånden.
Sid sammen med brugeren og gennemgå øvelsen hver
gang, der åbnes for en ny, så det sikres, at han/hun ved,
hvad den går ud på.
Send link i mail til forenklet login-side
Den daglige træning
Følg med i dine brugeres arbejdsindsats
Evaluer resultater
Sæt øvelser på opgaveliste
Lav et træningsprogram
Der er flere veje til at opbygge et træningsprogram til brugeren:
1. ”Tænd” for de øvelser, som brugeren skal træne med, brug de automatiske
niveauer og lad antallet af repetitioner være frit.
2. Opret et træningsprogram med de opgaver, som du ønsker, at brugeren
skal gennemføre, med den ønskede indstilling og med det ønskede antal
repetitioner.
3. Lav et program med øvelser og indstillinger og hvor lang tid brugeren skal
træne. Systemet udfylder selv evt. ”overskydende” tid.
4. Definer dage, hvor lang tid brugeren skal træne samt antal repetitioner af
hver øvelse og lad systemet udvælge øvelserne.
I gang med træningen
Der er tre måder at starte øvelser:
1. Trænertilstand. Når du er logget på som træner, har du adgang til at prøve
alle øvelser og skal indstille sværhedsgraden hver gang. Bruges når du som
træner skal lære øvelserne at kende. Resultat gemmes ikke.
2. Superviseret tilstand. Når du er logget på som træner og vælger en
brugerprofil at logge på, skal du ligeledes indstille sværhedsgraden. Bruges
når brugeren træner sammen med dig. I kan så sammen finde den rette
sværhedsgrad. Resultat gemmes.
3. Brugertilstand. Når brugeren logger på med brugernavn og adgangskode, er
sværhedsgraden indstillet på forhånd. Bruges til den daglige træning. Resultat
gemmes
Automatiske niveauer
Hjerneskadeprogram
•Oprykning når øvelsen er gennemført to gange med en
præcision over 80 %
•Man rykker et niveau ned, hvis præcisionen er under 60 %
Psykiatriprogram
•Oprykning, når øvelsen er gennemført to gange med en
præcision på 100%
•Man kan ikke rykke ned
Administrer øvelser
Sæt øvelse på opgavelisten
FØLG MED I BRUGERENS
RESULTATER
Opgave: Administration
• Log på som træner
• Deaktiver den eksisterende brugerkonto
• Opret en ny brugerkonto
• Opret en gruppe
• Flyt brugerkontoen over i den nye gruppe
• Omdøb gruppen
• Deaktiver den nye brugerkonto
Øvelser: ”hukommelse som en elefant” og
”De hemmelige arkiver”
”De hemmelige arkiver”
Trænings-egenskaber
Fokuseret opmærksomhed/koncentration
Omtanke
Begrebsanalyse
Kategorisering/organisering
Foregribelse af begivenheder
Drage erfaringer af sine fejl
Håndtering af frustration
”De hemmelige arkiver”
Relation til hverdagen
Hverdagen indeholder mange rutinesituationer, men det sker,
at man løber ind i opgaver, hvor man ikke kender den rigtige
fremgangsmåde. Det kan være, når man starter på et nyt
arbejde eller går i gang med et nyt computerprogram.
Kategorisering er også en del af hverdagen: Når vasketøj
sorteres i forhold til vaskeprogrammer og farve, når man skal
tilberede mad og vurdere, hvornår i forløbet man f.eks. skal
koge kartoflerne og stege kødet, når man skal lave jævnbyrdige
fodboldhold med lige fordeling af gode og mindre gode spillere.
”Hukommelse som en elefant”
• Trænings-egenskaber
• Verbal episodisk hukommelse
• Indlærings-strategier f.eks. ved at lave kategorier
eller historier med ordene
”Hukommelse som en elefant”
Relation til hverdagen
I hverdagen har man ofte brug for at indlære og huske
verbale beskeder og oplysninger, som man senere skal
bruge i en anden situation: Det kan f.eks. være en aftale
med en ven eller oplysninger om ting man skal bruge i
sin husholdning.
Indlærings-strategier kan være en fordel i mange
arbejdssituationer, hvor man skal organisere opgaver og
ting, man får at vide f.eks. ift. hvilken ugedag, man skal
lave særlige opgaver.
Tak for i dag
God fornøjelse med den kognitive træning