TIL GA VN FOR GAR TNE RE Dyrkning af hindbær i substrat
Karriere Projektchef Anne Kongsfelt pressede på, da politisk tomgang ramte Nordhavnsvej. Side 28-29 Retsgenetik Snart vil politiet kunne bruge Ingeniørens bagside dna-spor til at indkredse SKELBÆKGADE 4, ukendte gerningsmænd. 1717 kØBENHAVN Side 14 48 Kultur Metropolitan Museum Ingeniøren i New York 2.viser december os 2011 nu skak, som ing.dk vikingerne spillede det. Side 21 48 Siden 1892 2. december 2011 ing.dk Supersejl limes sammen af 20 lag Svævende over en 3D-form bygger specialisterne hos North Sails sejl til verdens hurtigste både. side 10-11 Foto: North Sails Uhyrlige miljøkrav truer virksomheder Myndigheder kræver, at virksomheders spildevand på nogle punkter skal være renere end drikkevand. Det kan få virksomheder til at rykke ud af Danmark. ‘Helt ude af proportioner’, mener ekspert. spildevand Af Malene Breusch Hansen [email protected] Op imod 50 virksomheder i galvaniseringsbranchen bliver nu mødt med så skrappe og dyre krav til rensning af deres spildevand, at de overvejer deres eksistens på dansk grund. Kravet fra myndighederne er, at spildevandet skal indeholde 20 gange mindre kobber end det vand, der kommer ud af danske vandhaner. 194 NYE JOB KARRIERE SIDE 32 »Ud fra et fagligt synspunkt er det fuldstændig urealistisk og hænger slet ikke sammen,« siger professor Per Møller, Institut for Mekanisk Teknologi på DTU. Han har i mange år beskæftiget sig med overfladeteknologi og rensning af spildevand. Der er ifølge ham kun én realistisk metode til at rense spildevandet, og det er ved at koge og inddampe de tusindvis af liter spildevand hver dag med et meget stort energiforbrug til følge. »I virkeligheden flytter man kun problemet fra spildevandsudledning til CO2 -udledning,« siger han. Peter Møller peger desuden på det groteske i, at landets kobbertage – også det på Christiansborg – årligt afgiver mere kobber end virksomhederne i galvanoindustrien tilsammen, og at det vand, der flyder rundt i de danske kloaksystemer, naturligt indeholder mere kobber, end hvad virksomhederne må udlede, og han siger: »Det er helt ude af proportioner.« Miljøkravene får nu den hæderkronede danske teknologivirksomhed Haldor Topsøe til at overveje udenlandske underleverandører. I dag benytter datterselskabet Topsoe Fuel Cell en dansk underleverandør, der producerer koboltcoating af dele af et brændselscellesystem, men det er usikkert, om det kan fortsætte. »Uanset hvor gerne vi vil handle med danske virksomheder og skabe beskæftigelse i Danmark, er vi tvunget til at sikre vores egen konkurrence dygtighed og dermed – hvis det her fortsætter – at vælge underleverandører i udlandet,« siger salgsdirektør Helge Holm-Larsen, der i Sverige og Tyskland vil kunne få et billigere produkt. Kristian Eg Løkkegaard, næstformand for Danske Overfladebehand- Elektronik Høreapparatprodu centen GN ReSound sparer millio ner af kroner ved at lave proto typer tidligt i udviklingsfasen. Tema side 23-27 lere under Dansk Industri, mener også, at de skrappe miljøkrav kan drive flere virksomheder ud af landet. »Udledningskravene forringer konkurrenceevnen, og det kan være dråben, der får dem til at flytte udenlands,« siger han. Han påpeger det paradoksale i, at det vand, virksomhederne får ind via de kommunale vandrør, kan have et højere indhold af kobber end det vand, virksomhederne må udlede. Naturstyrelsen forklarer de lave grænseværdier for tungmetaller i spildevand med, at man ønsker en høj beskyttelse af vandmiljøet. »Myndighederne kræver, at det vand, virksomhederne udleder, overholder de grænseværdier, som også gælder på vandværkerne. Når det er acceptabelt, at grænseværdien for kobber i drikkevandet i almindelige husstande i perioder er noget højere, er det,fordi mennesker uden sund- hedsrisiko kan tolerere moderate mængder af kobber. Det kan fisk og dafnier ikke,« siger Jakob Møller Nielsen, kontorchef for Naturstyrelsens afdeling for vandsektor, byer og klimatilpasning. At andre kilder til kobber afgiver mere, end virksomhederne må udlede, får ikke Naturstyrelsen til at gen overveje grænseværdierne. »Jeg forstår ikke rationalet i, at fordi der er andre kilder, der udleder kobber, så skal vi slække på kravene til virksomhederne,« siger Jakob Møller Nielsen. Per Møller er uenig: »Man må gå efter de største kilder, man kan identificere og gøre noget ved dem. Specielt dem, hvor der ikke er nogen grund til at skulle udlede tungmetaller, som for eksempel kobber fra tagene,« siger han. j Læs side 4-5 2 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 Ingeniøren Afskaf COP-møderne og knyt dem til WTO Leder af Arne R. Steinmark ansv. chefredaktør [email protected] Alt taler for, at COP17-mødet i Durban, Sydafrika, der bliver afholdt frem til 9. december, får minimal betydning for verdens klimaindsats. Politisk er situationen lagt endeligt død af USA og Kina, der ikke længere kan trækkes til forhandlingsbordet af det håb, som for en kort stund levede ved COP15 i København og gav forhåbninger om en ny international aftale. I USA er klimaet ikke længere en politisk prioritet i Kongressen, og presset er dermed lettet på det Kina, der som selvudråbt uland nyder godt af den 14 år gamle Kyoto-aftale, som kun forpligter de rige lande til at begrænse CO2-udledningen. I de kommende år vil udledningen fra de tidligere ulande, som også Indien og Brasilien hører til, udvikle sig dramatisk. Der er dermed udsigt til, at de nye vækstøkonomier kan pulse løs, mens en lille del af Vesten – anført af EU og klimakommissær Connie Hedegaard – vil gå foran i selvpålagt mådehold. Totalt set bidrager europæisk eller deleuropæisk enegang positivt, men på ingen måde afgørende i sig selv, til at stoppe den globale opvarmning. En lettelse af menneskehedens klimabelastning bliver ikke fundet i en fælles verdenserkendelse af det nødvendige ansvar, men i de enkelte nationers angst for at blive afskåret fra energi eller at drukne i sod. Og den findes i den teknologiudvikling, der finder sted, når Vestens demokratier aktivt prioriterer sol og vind, og som efterfølgende vil vinde udbredel- se på andre af klodens egne, når prisen falder. For mens Kina ikke vil give sig en tøddel politisk i skyggen af de store baobabber, arbejder stærke, statsstøttede virksomheder i Riget i Midten benhårdt på at udkonkurrere Vesten teknologisk inden for vedvarende energi, som den er tvunget til at efterspørge: logoet fra Goldwind, Dongfang og Electric Sinovel kan komme til at pryde en vindmølle nær dig. Suntech, JA Solar, Trina og Yingli fra Kina er verdens fire største producenter af traditionelle, men billige solceller, der har oversvømmet det amerikanske marked og udkonkurreret det nationale håb, Solyndra, som på trods af en særlig, avanceret solcelleteknik og amerikansk statsstøtte har kastet håndklædet i ringen. Så selv om der dermed ikke nåes en Hvis Kina og Indien lurepasser ved forhandlingsbordet og lukrerer på vores handlekraft, kommer toldmurene tilbage. politisk enighed om nye klimaaftaler i Durban, arbejder Europas grønne energipolitik og åbne markeder helt automatisk for hele verdens hjælp til klimaet. Men prisen bliver høj i industri og på arbejdspladser, når gårsdagens mellembrede skuldre alene skal bære hele fremtidens læs. Nogle reagerer ved at sige nej til en grøn indsats ved at anfægte det videnskabelige grundlag. Men videnskabelig forståelse kan ikke nås gennem retlinet erkendelse. Teser formuleres ugens satire: Hormonforstyrrende stoffer og forkastes. For undervejs kan forklaringer vise sig at være utilstrækkelige, data tvetydige eller fejlbehæftede. Kun langsomt skabes et solidt fundament af sikker viden. Uanset andelen af menneskelig indflydelse er der enighed om, at klimaet globalt set er under voldsom forandring. Mange steder vil det ændre livsvilkår for mennesker og dyr. Det er en opgave, vi skal løse med grønne initiativer, fordi vi samtidig hjælper os selv til ikke at blive afhængige af andre. Kunsten bliver at gøre det på en måde, hvor Vesten ikke udraderer egne virksomheder. Hvis Kina og Indien lurepasser ved forhandlingsbordet og lukrerer på vores handlekraft, kommer toldmurene tilbage. Fremover bør COP-møderne holdes i samarbejde med WTO, så der kan etableres balance i store landes rettigheder og pligter, uanset om de er ilande eller ulande. j SPØRG SCIENTARIET ? Hvor bliver bildækkene af? Ole Dupont Kofod spørger: »Hvad bliver der af gummiet, efterhånden som et bildæk slides? Lægger det sig på vejen og vaskes væk i regnvejr, eller bliver det slidt af i så små dele, at det svæver væk? Er det i så fald at regne som skadelige partikler?« Matthias Ketzel, seniorforsker, Aarhus Universitet, svarer: »Det er helt r igtigt, at slid fra dæk både bliver liggende på vejen som større partikler, der vaskes væk, og som små partikler, der i et vist omfang hvirvles op i luften. Og disse små partikler fra dæk (samt fra slid af selve vejen, bremsebelægninger etc.) får en relativt stigende betydning som sundhedsproblem. Efterhånden som udstødningsemissioner fra biler og lastbiler ved brug af filter og nyere, renere motorteknologi er reduceret meget, udgør de såkaldte ikke-udstødningsemissioner fra biler (som netop dækslid) en stigende andel af de trafikrelaterede emissioner. Færdigretter har aldrig været godt for noget. Nu viser forskning, at dåsemad kan være en væsentlig årsag til forhøjet koncentration af det hormonforstyrrende stof bisphenol A i blodet. >> se flere på ing.dk/satire Vi har selv k unnet måle betydningen af disse ikke-udstødningsemissioner på H.C. Andersens Boulevard i København. I sammenhæng med, at asfalten på vejen blev udskiftet i august 2008, observerede vi en tilbagegang i partikelkoncentrationen i luften. Den nyere asfalt var med til at reducere udslip af partikler fra vej- Telefon +45 33 26 53 00 [email protected] / www.ing.dk Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted og Trine Reitz Bjerregaard, indhold, Rolf Ask Clausen, community Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 17 Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01 Gifttromler salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 92 Telefax +45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Thomas Ellekjær Hansen 33 26 53 58, [email protected] Telefax +45 33 26 53 03 Kommentarer og læserindlæg: [email protected] Abonnement og adresseændringer: Telefon +45 70 26 53 75 [email protected] www.ing.dk/abonnement Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220 Samlet oplag: 79.984 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som og dækslid. Vi deltager i et nordisk forskningsprojekt, som for øjeblikket nærmere undersøger, hvordan ikkeudstødningsemissioner bidrager til luftforurening langs vejene. Og indholdsstofferne i bildæk er langtfra ufarlige. De udgøres af en meget kompleks blanding af mange organiske stoffer, herunder kræftfremkaldende polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) og metaller. På grund af problemet med PAH har EU indført en grænseværdi for, hvor meget PAH samt benzo(a)pyren der maksimalt må være i bildæk. Vores aktuelle målinger på H.C. Andersens Boulevard i København viser, at koncentrationen i luften er langt under grænseværdien. En del (ca. 10 procent) af partiklerne fra dækslid er tilstrækkelig små til, at de ved ophvirvling kan holde sig svævende så lang tid i luften, at de kan indåndes og dermed ende i lungerne. Der findes ikke deciderede studier, som kigger isoleret på effekten af partikler fra dækslid, da disse indgår i den ‘partikelcocktail’, som findes i luften, men førende sundhedseksperter vurderer, at dækslid bidrager til negative helbredseffekter på mennesker.« j >> Læs mere og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør APC har brugt 80 MIO Euro på research så du kan undgå fremtidige problemer i dit serverrum. ™ White Paper #6 (WP-6) ‘Determining Total Cost of Ownership for Data Centre and Network Room Infrastructure’ Determining Total Cost of Ownership for Data Centre and Network Room Infrastructure White Paper #6 95 GRATIS € White Paper #18 White Paper #69 White Paper #120 (WP-120) ‘Guidelines for Specification of Data Centre Power Density’ 00 White Paper #46 (WP-46) ‘Cooling Strategies for Ultra-High Density Racks and Blade Servers’ Cooling Strategies for Ultra-High Density Racks and Blade Servers White Paper #46 55 GRATIS € 00 White Paper #113 (WP-113) ‘Electrical Efficiency Modeling for Data Centres’ Electrical Efficiency Modeling for Data Centres 95 GRATIS € 95 GRATIS € 00 White Paper #42 00 White Paper #69 (WP-69) ‘Power and Cooling for VoIP and IP Telephony Applications’ Power and Cooling for VoIP and IP Telephony Applications White Paper #42 (WP-42) ‘Ten Cooling Solutions to Support High-Density Server Deployment’ Ten Steps to Solving Cooling Problems Caused by HighDensity Server Deployment 55 GRATIS € 55 GRATIS € Guidelines for Specification of Data Centre Power Quality White Paper #102 00 White Paper #18 (WP-18) ‘The Seven Types of Power Problems’ The Seven Types of Power Problems White Paper #102 (WP-102) ‘Monitoring Physical Threats in the Data Centre’ Monitoring Physical Threats in the Data Centre 00 White Paper #108 (WP-108) ‘Making Large UPS Systems More Efficient’ Making Large UPS Systems More Efficient 95 GRATIS 55 GRATIS 95 GRATIS Hvorfor ikke bruge et par minutter sammen med os? White Paper #120 White Paper #113 € White Paper #108 € 00 00 Vi har talt med tusindvis af kunder fra Birmingham til Beijing, og vi har set de gode, Kender du og dine medarbejdere de 10 værste fejl man skal undgå i planlægningen af serverrum de onde og de grusomme metoder kunderne bruger i planlægningen af deres datacentre. I mange tilfælde har faldende omsætning og budgetnedskæringer betydet at der ikke bliver lagt nogen plan. og datacentre? Ved i hvordan man optimerer kølingen uden at bruge en krone? € 00 Find svarene og meget mere i vores seneste række af hvidbøger. Benyt jer af vores værdifulde research i dag, så kan I spare penge og besvær i morgen. Download din/dine hvidbog/hvidbøger indenfor 30 dage helt GRATIS og få chancen for at vinde en Lenovo® all-in-one touch screen PC! Gå ind på www.apc.com/promo • Adgangskode 11820p Ring på 70-27-01 58 • Fax 70-27-01 59 ©2011 Schneider Electric. Alle rettigheder ejes af Schneider Electric. Schneider Electric og APC er ejet af Schneider Electric eller dets associerede selskaber i USA eller andre lande. Alle andre varemærker ejes af deres respektive ejere. email: [email protected] • APC Danmark – Silicon Allé 1, 6000 Kolding • APC3F6EF_DK *De komplette oplysninger er tilgængelige online. 4 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 FOKUS spildevand Groteske miljøkrav: Spildevand skal være renere end drikkevand Danske virksomheder bliver mødt med så skrappe miljøkrav, at det spildevand, de udleder, på nogle punkter skal være renere end drikkevand og indeholde færre tungmetaller end nogle fødevarer. ‘Misbrug af forsigtighedsprincippet’, lyder det fra virksomhed. Tungmetaller Af Malene Breusch Hansen [email protected] Drikkevandet fra vandhanen må indeholde op til 20 gange mere kobber, end virksomheder må udlede i deres spildevand. Det er den virkelighed, som virksomhederne møder i kraft af stramme miljøkrav til tungmetaller. Men også fødevarer indeholder en større mængde tungmetaller, end spildevandet må. Et kilo kalvelever indeholder 235 gange så meget kobber, som en liter spildevand må indeholde, og fuldkornsprodukter og muslinger har henholdsvis et seks og ti gange højere indhold af kobolt, end hvad det rensede spildevand må have. Og det giver ingen mening, mener salgsdirektør for Topsoe Fuel Cell Helge Holm-Larsen. »Som det er nu, er grænseværdien for kobolt i spildevand langt under det, vi kender fra almindelige fødevarer. Den er sat på et så lavt niveau, at jeg vil kalde det misbrug af forsigtighedsprincippet,« siger han. Dette synspunkt deles af professor Per Møller fra Institut for Mekanisk Teknologi på DTU, der i mange år har beskæftiget sig med overfladeteknologi og rensning af spildevand. Han mener, at kravene omkring tungmetaller i spildevandet er urealistiske, og at de slet ikke hænger sammen med, at virksomhederne bestemt hverken er den eneste eller den største kilde til udledning af kobber. »Det er helt ude af proportioner. Hvis man sammenregner alle de bygninger i Danmark, hvis tage afgiver kobber, så er galvanoindustrien ingenting ved siden af,« siger han som eksempel på en af de kilder i vores omgivelser, der afgiver store mængder kobber. Han hæfter sig ved, at hvis hele formålet er at undgå at forurene naturen, så kan man ikke acceptere, at der bliver udledt så store mængder kobber fra tage. »Hvis man tjekker det spildevand, der helt naturligt flyder rundt i en given by i Danmark, for tungmetaller, så er man altså i gang med at stille nogle krav til virksomhederne, hvor spildevandet, de udleder, for flere tungmetallers vedkommende skal have et lavere indhold end det vand, der flyder naturligt rundt i kommunens egne kloakrør,« siger Per Møller. Må rense kommunalt vand Også det vand, der løber til virksomhederne fra kommunen, kan have et højere niveau af kobber, end hvad virksomhederne må udlede, fortæller Kristian Eg Løkkegaard, der er næstformand for Danske Overfladebehandlere, afdelingen for galvanoindustrien under Dansk Industri. »Indgangskoncentrationen af kobber fra kommunen kan ligge højere end grænseværdien, så nogle gange er man nødt til at rense kommunalt vand for at smide det ud igen uden overhovedet at bruge det,« siger han. Kravene til rensningen af spildevandet rammer især galvanoindustrien, der under Dansk Industri tæller omkring 50 virksomheder. De bruger tungmetaller i deres produktion, og i deres miljøgodkendelser fra kommunen får de en udledningstilladelse til spildevand med grænseværdier for tungmetaller. Grænseværdierne bliver fastsat ud fra en vejledning fra Miljøstyrelsen til kommunerne, som Vi skal sikre, at det, der kommer fra virksomhederne, som vi kan regulere, er på et niveau, hvor den samlede mængde kobber i vandet ikke overskrider grænseværdierne. Jakob Møller Nielsen, kontorchef, Naturstyrelsen kommunerne godt kan afvige fra. Men tendensen er ifølge Kristian Eg Løkkegaard, at kommunerne følger styrelsens vejledning. »I forbindelse med kommunalreformen har kommunerne overtaget miljøsagsbehandlingen. Kommunerne har så efterfølgende valgt at følge vejledningerne i stedet for at vurdere selv, fordi det forvaltningsmæssigt og ressourcemæssigt er lettest,« siger han. Fra Naturstyrelsen lyder det, at de lave grænseværdier for tungmetaller i industrispildevand skyldes, at man har regnet baglæns på, hvad der skal til for at nå målene for recipienten. »Grænseværdierne for virksomheder er sat til et niveau, så vandmiljøet ikke lider overlast, og for at virksomheders spildevand ikke må blive til fare for naturens balance,« siger Jakob Møller Nielsen, der er kontorchef for afdelingen for vandsektor, byer og klimatilpasning hos Naturstyrelsen. Han forstår ikke rationalet i, at fordi andre kilder udleder mere af et tungmetal, end virksomhederne må, så skal man slække på kravene til virksomhederne. »Ud fra et miljømæssigt hensyn er det netop det modsatte. Man er nødt til at sige, at i forhold til den samlede mængde skal vi sikre, at det, der kommer fra virksomhederne, som vi kan regulere, tilsvarende er på et niveau, hvor den samlede mængde kobber i vandet ikke overskrider de grænseværdier, vi har,« siger Jakob Møller Nielsen. Skader konkurrenceevnen Men de skrappe miljøkrav til spildevandet giver nogle ulemper for den danske galvanoindustri, fordi grænseværdierne er svære og dyre at overholde, fortæller Helge Holm-Larsen. »Det medfører uhensigtsmæssige arbejdsgange, der lægger hindringer i vejen for at få udført arbejdet her i landet,« siger han og henviser til, at Topsoe Fuel Cell får udført en coating med kobolt hos en dansk underleverandør – men det er ikke sikkert, at det fortsat vil være sådan, når danske underleverandører er underkastet nogle grænseværdier, der gør det dyrere for Topsoe Fuel Cell at få udført arbejdet i Danmark end i Sverige og Tyskland. »Vi er nødt til at være konkurrencedygtige i global sammenhæng, så uanset hvor gerne vi vil handle med danske virksomheder og skabe beskæftigelse i Danmark, så er vi tvunget til at sikre vores egen konkurrencedygtighed og dermed, hvis det her fortsætter, til at vælge underleverandører i udlandet,« forklarer Helge Holm-Larsen. Direktør for virksomheden Elplatek Jan Boye Rasmussen står også uforstående over for, hvorfor grænseværdierne skal ligge så lavt. »Langt hen ad vejen er vi alle sammen enige om, at det er rimeligt at fastsætte grænseværdier og tage hensyn til miljøet. Krøllen på det er bare, at det gør det sværere og sværere for de danske virksomheder at konkurrere, når kravene er så skrappe, og lille Danmark skal være forgangsmænd for resten af verden,« siger han. Jan Boye Rasmussen mener også, at der med de skærpede miljøkrav og de investeringer, der følger hos virksomhederne, er en reel risiko for, at virksomheder placerer deres produktion i udlandet. Han er ikke i tvivl om, at følgerne af kravene bliver, at der ryger arbejdspladser ud af landet. »Og det er begrædeligt, at man gør ting, der skubber virksomheder mod udlandet. Her bevæger vi os altså kraftigt på grænsen af noget, der kan komme til at skade os alle sammen,« forklarer Jan Boye Rasmussen. j Krav til spildevandet Den metode, som galvanovirksomheder i dag bruger til at rense deres spildevand, giver ikke garanti for at nå de lave grænseværdier for tungmetaller. Men det eneste alternativ koster ekstra, både på virksomhedens regnskab og CO2-regnskabet. Spildevandsrensning Af Malene Breusch Hansen [email protected] I galvanoindustrien bruger man ofte fældning af metaller efterfulgt af ionbyttere som slutrens til at forberede bortskaffelse af virksomhedernes spildevand. Men selv ved kombination af de to metoder er der en risiko for at overskride grænseværdierne for tungmetaller i spildevandet, når grænseværdierne ligger så lavt, fortæller Jan Boye Rasmussen, der er direktør for virksomheden Elplatek, som selv bruger denne metode til rensning af spildevand. »Vi er på vej derhen, hvor det simpelthen ikke kan lade sig gøre at rense så langt ned i niveau. Niveauet er så lavt, at der ikke er plads til hverken det mindste lille uheld eller den mindste lille fejl i behandlingen af spildevandet,« siger han om grænseværdierne, der eksempelvis ligger på 100 mikrogram pr. liter for kobber og 10 mikrogram pr. liter for kobolt. Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 Jan Boye Rasmussen er direktør for galvaniseringsvirksomheden Elplatek, der både bruger fældning og en selektiv ionbytter til at rense sit spildevand. Her ses han ved siden af den selektive ionbytter, som skal fungere fuldstændigt optimalt for, at virksomheden kan overholde sin udledningstilladelse. Foto: Das Büro 5 Sådan er reglerne for Indhold af tungmetaller Spildevand Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for virksomheders udledning af tungmetaller i spildevand. Disse grænseværdier ligger på 100 mikrogram pr. liter for indholdet af kobber og 10 mikrogram pr. liter for indholdet af kobolt. Kommunerne giver i de fleste tilfælde virksomheder en tilladelse, der stemmer overens med disse vejledende værdier. Drikkevand Vores drikkevand må indeholde 2.000 mikrogram kobber pr. liter ved forbrugerens taphane efter henstand i forbrugerens installation i 12 timer og 100 mikrogram pr. liter ved indgang til ejendom. Fødevarer Kalvelever indeholder 23,5 milligram kobber pr. kilo, fuldkornsprodukter indeholder 60 mikrogram kobolt pr. kilo, mens for eksempel muslinger indeholder 100 mikrogram kobolt pr. kilo. en for kobber på 100 mikrogram pr. liter årligt udlede omkring 200 gram kobber. Kobbertage Et kobbertag i København, der hælder 50 grader, vil årligt afgive omkring 0,98 gram kobber pr. m2. Christiansborgs kobbertag er 11.600 m2. Miljøkvalitet Ifølge bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder er den øvre generelle grænseværdi for indhold af kobber henholdsvis 12 mikrogram og 2,9 mikrogram pr. liter for ferskvand og havvand. Grænsen for indholdet af kobolt er 0,28 mikrogram både for ferskvand og havvand. Virksomheder Galvaniseringsvirksomheden Elplatek må udlede 10 m3 spildevand i døgnet og vil med grænseværdi- sætter virksomheder i forureningsdilemma Og ifølge professor ved Institut for Mekanisk Teknologi på DTU Per Møller giver leverandøren af rensningsudstyret da heller ingen garanti for, at virksomhederne kan nå ned på det lave niveau. »Hvis man kører spildevandet igennem nogle specielle ionbyttere som en slutbehandling efter fældning for at få reduceret indholdet af metaller, så kan man godt få leverandøren af udstyret til at garantere, at man kan komme ned på 500 mikrogram pr. liter, men du får dem ikke til at give en bedre garanti end dette,« siger han. Og det sætter virksomhederne i en vanskelig situation, når de ikke kan være sikre på at kunne overholde grænseværdierne i dag, i morgen og i overmorgen uden problemer, forklarer Per Møller. Hvis man skal ud af det problem, er der ifølge Per Møller kun én realistisk løsning, og det er at give sig til at inddampe spildevandet, fordi fældningsteknikker ikke er sikre nok til galvanisk spildevand. bage uden spildevandsudledning overhovedet. Men spildevandet fordamper ikke af sig selv uden at få tilført energi, og den energi, der skal bruges, svarer til, at man koger en vandmængde svarende til spildevandsmængden ved brug af elektricitet. Alternativet er klimabelastning Det kan lade sig gøre, men det koster på CO2-regnskabet og flytter bare problemet fra spildevand til klimabelastning i form af øget CO2-udledning, fortæller Kristian Eg Løkkegaard, der er næstformand i Dansk Industris afdeling for galvaniseringsindustrien, Danske Overfladebehandlere. Ifølge ham kan man i princippet inddampe alt vandet, så man står til- Niveauet er så lavt, at der ikke er plads til hverken det mindste lille uheld eller den mindste lille fejl. Jan Boye Rasmussen, direktør, Elplatek For en virksomhed som Elplatek, der har tilladelse til at udlede 10 m3 spildevand i døgnet, ville det betyde, at de skal koge 10.000 liter vand af dagligt. »Og for at kunne bruge al den strøm skal der produceres noget strøm på kraftværkerne, og der brænder du så fossile brændsler af. Dermed øger man CO2 -udledningen væsentligt,« siger Kristian Eg Løkke gaard. Men det er ikke kun CO2 -regnskabet, der lider under denne form for håndtering af spildevandet. Også virksomhederne har yderligere omkostninger ved metoden. »Hvis man skal have en inddamper, der kan klare 1 m 3 i timen, hvilket er det, man typisk vil have, så er det dyrt, det er en investering på 300.000-500.000 kr., og dens levetid er ikke særlig lang. Den korroderer væk, og derfor er den garanti, du får fra leverandøren, at den måske holder et år, og du kan være helt sikker på, at der kommer et løbende vedligehold på den på grund af korrosion,« siger Kristian Eg Løkkegaard, der har oplevet, at sådan et anlæg blev gennemtæret på bare tre måneder. Derfor mener han bestemt ikke, at inddampning er en god løsning på problemet. »Der er nogle ting, det er fornuftigt at inddampe, og så er der andre ting, hvor det er en skidt løsning. Og det her er en skidt løsning,« siger Kristian Eg Løkkegaard. j 6 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 Interview Tæt på Lærke Flader, branchechef, Dansk Elbil Alliance Chefen for dansk elbil alliance: »Elbilen skal løse de største problemer« Halvdelen af alle nyregistrerede biler i 2020 bliver elbiler. De kan både afhjælpe den finansielle krise, de knappe ressourcer og det skrantende miljø, mener branchechefen for Dansk Elbil Alliance. Vi spørger hvordan. Transport Af Andreas Lang Hedegaard [email protected] I 2011 ville elbilerne erobre Danmark. Det spåede bl.a. interesseorganisationen Dansk Elbil Alliance i november sidste år. Men alt i alt triller der kun 770 elbiler rundt på de danske veje – et tal, der skal ses i sammenhæng med, at Energistyrelsen tidligere har estimeret, at der i 2020 vil være solgt 119.000 elbiler i Danmark, og at der i 2010 i alt blev solgt 153.000 biler herhjemme. På trods af denne langsomme start er branchechef Lærke Flader fra Dansk Elbil Alliance stadig optimistisk, når det gælder eldrevne biler. Med det salg, der har været indtil nu, skal danskerne købe 20.000 biler hvert år frem til 2020 for at opfylde Energistyrelsens estimat. Er det realistisk? »Ja, det synes jeg. Hvis Danmark vil være foregangsland, skal vi som minimum op i det niveau. Det vil jo være sådan, at der det første år måske ruller 5.000 biler ud, så 10.000, så 20.000 og så 40.000 biler. De sidste år er vi forhåbentlig oppe på, at halvdelen af alle nyregistrerede biler kører på el. Det svarer til omtrent 75.000 på et år,« siger Lærke Flader. Energistyrelsens forudsigelse af de 119.000 elbiler i 2020 forudsætter, at afgiftsfritagelsen for elbiler fortsætter helt frem til 2020. Elbiler, som er proppet med ny og dyr teknologi, bliver nemlig alt for dyre i forhold til konventionelle biler, hvis ikke de bliver fritaget for registreringsafgiften på 180 pct. Den nye regering har lovet at forlænge afgiftsfritagelsen frem til 2015, men derfra er det ikke sandsynligt, at den bliver forlænget, fordi det vil give et for stort hul i Skatteministeriets kiste. Men med kun fire år til at udrulle en infrastruktur og opnå en kritisk masse er der travlt. Der er 770 elbiler indregistreret i Danmark nu. Hvad er det, I ikke har gjort godt nok? »Jeg ved ikke, om der er noget, vi ikke har gjort godt nok. Bilerne er jo ikke kommet så hurtigt, som vi havde regnet med. Det skyldes bl.a. tsunamien i Japan, og at den nye teknologi bare har taget længere tid at udvikle end forventet. Samtidig er vi først nu for alvor i gang med at udrulle ladeinfrastrukturen,« forklarer Lærke Flader. Men I har vel haft god tid til at udbygge infrastrukturen, hvis I var sikre på, at bilerne ville komme i 2020? »For at få udbygget ladeinfrastrukturen skal man have nogle ordentlige rammebetingelser, og dem afventer vi stadig fra politisk side. Samtidig har de tekniske løsninger ladet vente på sig. Der ville jo ikke være noget nemmere end at sætte en uintelligent ladeinfrastruktur op. Det har man gjort i Norge. Men i Danmark ønsker vi at gøre det rigtigt fra starten. Med al den vindmøllestrøm, vi har i Danmark, giver det kun mening at udrulle en intelligent infrastruktur.« Elbilen skaber arbejdspladser Ifølge en rapport fra Deloitte bestilt af Dansk Elbil Alliance kan Danmark inden 2040 have 40.000 videntunge arbejdspladser, hvis vi bliver first movers på elbiler. Men til sammenligning har vindmølleindustrien stadig ‘kun’ 25.000 medarbejdere i dag, og Norge har seks gange så mange elbiler som Danmark i dag. »Det, rapporten konkluderer, er, at med Danmark som foregangsland og et deraf følgende fuldskalatestmarked kan vi teste og udvikle nye løsninger. Vi er det land, der endnu er førende mht. vindmøllestrøm, og vi er vant til at integrere denne fluktuerende energi. Det er sådan, at vi i dag kun har få timer med for meget strøm, og det er, fordi vi er så gode til at integrere det. Hvis vi ikke finder nye løsninger for at bruge vindmøllestrømmen inden 2020, får vi tusind timer for meget. Vi har den knowhow, der skal til, men det kræver, at vi har bilerne og infrastrukturen, så vi kan teste løsningerne,« fortæller Lærke Flader. Men hvordan er det lige, elbilerne kan redde verden? »Jeg ved ikke, om elbilerne kan redde verden, men de kan være en del af løsningen på de klima- og forsyningsmæssige udfordringer, som specielt transportsektoren står over for. Og der er næppe nogen brændstofbil, som er så effektiv som elbilen. Elbilen bruger kun en fjerdedel af den energi, en tilsvarende benzinbil bruger, fordi virkningsgraden er så høj. Samtidig kan elbilen udnytte strømmen fra vindmøllerne. Derfor skal vi have elbiler,« forklarer Lærke Flader og fortsætter: »Ifølge Det Internationale Energi Agentur slipper de kendte oliereserver op inden for en 40-årig horisont. Og det vil sige, at allerede om tre år, fordi olie er så knap, forventes ben- Lærke Flader er branchechef i Dansk Elbil Alliance, der her har fotograferet hende foran en eldrevet Fiat 500. Organisationen repræsenterer virksomheder med en direkte interesse i introduktionen af elbiler i Danmark. Men indtil nu går det trægt – i år er der kun indregistreret 770 elbiler herhjemme. Foto: Dansk Elbil Alliance zinpriserne at stige med 50 procent. Elbilen er med til at kunne gøre os uafhængige af andre landes fossile brændstoffer. Så der er tre kriser: ressourcekrisen, klimakrisen og den økonomiske krise, og elbilen adresserer alle tre kriser.« ‘Range anxiety’ Ifølge Lærke Flader viser et stort dansk forsøg med elbiler, at danskernes tilbageholdenhed med at købe elbiler bygger på ubegrundede fordomme: »Når det gælder ny teknologi, er man altid konservativ. Det gjaldt også, da mobiltelefonen kom frem. For 20 år siden sagde man, at 10 procent af danskerne ville have en mobiltelefon i 2010, nu er det næsten 100 procent. Det samme gælder elbiler. Vi kan ikke spå om, hvornår, teknologiskiftet kommer, men det bliver sådan, at vi på et tidspunkt kommer til at se, at ingen tør købe en benzinbil, fordi man ikke ved, om man kan få den solgt igen.« En af de største ulemper ved elbilen er stadig rækkevidden, og der er sågar et engelsk udtryk, der beskriver fryg- ten – ‘range anxiety’ – men det giver Lærke Flader ikke meget for. »Jeg tror, ladeinfrastrukturen er en psykologisk barriere, mere end den er konkret betinget. For rækkevidde kan løses med infrastruktur. Med den infrastruktur, der findes i dag, og som der fortsat udvikles på, kan du få 100 kilometer på batteriet på et kvarter. Og det er set i lyset af, at 80 procent af den primære ladning kommer til at foregå hjemmefra og på arbejdspladsen. For mange er det det eneste behov, de har,« fortæller Lærke Flader. Men er det ikke korrekt, at rækkevidden for de nye elbiler ofte er ret optimistisk opgivet, især hvis man kører på en kold vinterdag i Danmark? »Det er korrekt, at rækkevidden reduceres, når det er rigtig koldt, fordi man skal bruge varme. Man kan se op til en halvering af rækkevidden på kolde dage. Og det skal man selvfølgelig gøre sig klart og derfor orientere sig mod, hvor der er ladeinfrastruktur, hvis man er ude og køre den kolde dag,« forklarer Lærke Flader og indrømmer gerne, at der er situationer, hvor elbilen ikke er optimal: »For folk, der er afhængige af at køre nonstop flere hundrede kilometer om dagen, vil elbilen på nuværende tidspunkt nok ikke være den optimale løsning.« Til gengæld har hun en høne at plukke med de kritikere, der siger, at man skal gå på kompromis med komfort og kvalitet, hvis man vælger en ny elbil. »Til dem, der siger, at elbilerne ikke er gode og komfortable nok, så er der altså tre elbiler, som er kåret til årets bil: Nissan Leaf, Opel Ampera og Renault Kangoo Z.E. Det er et tydeligt bevis på, at elbilerne er rigtig gode,« slutter Lærke Flader. j Dansk Elbil Alliance En selvstændig interesseorganisation, der hører under Dansk Energi. Organisationen repræsenterer branchepartnere, der har en interesse i at udrulle elbilerne, såsom energiselskaberne, virksomheder, der står for eksempelvis opstillingen af ladestandere, ladeoperatører og bilproducenter. Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 SIDS CHANTE CE Dece mb måne er er sid chan d, du ha ste r cen f o r vinde at Værsgo. IDA har sørget for, at du kan tjene penge på din lønkonto Regn vind iPad en 2 www .f den ud o g Delt ag i kon empkurrencen roce Ny k nt.npuå hver onkurre nce mån ed af år resten et Fordi du er medlem af IDA, kan du få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på kontoen og 0,25% på resten. Som du sikkert allerede har regnet ud, betyder det, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem. Men du får ikke bare mere på kontoen. Du får en bundsolid og personlig bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Kontakt os og få mere at vide Kan du finde det næste tal i rækken? Så kan du også regne ud, hvad 5% i rente betyder på din lønkonto om, hvad 5% i rente kan betyde for din økonomi. 2 Ring: Online: Gå på www.idabank.dk og vælg ’kontakt os’. Så kontakter vi dig hurtigst muligt. 3 4 Regn den ud på www.femprocent.nu og deltag i lodtrækningen om en iPad2 SÅDAN FÅR DU 5% I RENTE Du skal være medlem af IDA, og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om. LSBprivat®Løn får du på baggrund af Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30 2 Ring til os på 3378 1950 en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og angivet p.a. Rentesatserne gælder pr. 14. november 2011. Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på lønkontoen. Konkurrencen løber t.o.m. 31.12.2011. Vinderne findes ved uvildig lodtrækning blandt modtagede besvarelser i slutningen af hver måned, og får direkte besked. Præmiens værdi er 3.699 kr. og kan ikke byttes til kontanter. Deltagelse i konkurrencen er ikke købsbetinget. 3 ___ 7 8 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 >> teknologi Se animation af produktionen af Seatower ing.dk/k#a56t Norsk design skal sikre havmøller på dybt vand Norske Seatower har udviklet en ny type fundamenter til havvindmøller på store havdybder. MT Højgaard skal sælge konceptet i Europa. SÅDAN INSTALLERES ET FUNDAMENT PÅ 7.000 TON 1 Ifølge den norske direktør vil de nye fundamenter være konkurrencedygtige på dybder fra 25 meter, og det er også her, de fleste store projekter ligger forude. Vi taler om tusinder af møller i Nordsøen, og derfor forventer han, at produktionen af fundamenterne placeres nær de kommende parker. Når møllefundamentet er placeret på den ønskede position, åbnes en fjernbetjent hydraulisk ventil, og vandstanden i strukturen stiger. energi Af Erik Holm [email protected] Grafik: Lasse G. Jensen [email protected] Havvindmøllerne vokser i takt med producenternes tillid til markedet. Men langt de fleste af de kommende havvindmølleparker er planlagt på så store vanddybder, at man ikke længere kan bruge de normale fundamenter af typen monopile. Derfor skal der tænkes nyt, og det er præcis, hvad det norske firma Seatower har gjort. »Vi ser gerne møllerne så store som muligt og tror på vores nye fundament på vanddybder på helt ned til 60-70 meter,« siger direktør for Seatower Petter Karal. Selvtilliden skyldes et design, som Seatower kalder Cranefree Gravity Foundations (CFG). Det gør det muligt at holde de samlede installationsomkostninger nede, blandt andet fordi man kan undgå at bruge store kraner, forklarer Petter Karal. »Det gælder også i forhold til eventuelle ordrer til danske parker, hvor produktionen vil ligge i Danmark,« siger Petter Karal. For at komme ud over havstepperne har Seatower netop indgået en aftale med danske MT Højgaard, der har været markedsledende på monopiles, men som manglede en erstatning til de kommende havvindmølleparker på dybere vand. Planen er nu, at danskerne skal udnytte sin position og økonomiske styrke til at sælge fundamenterne på det europæiske marked, fortæller Petter Karal. De to selskaber leder i øjeblikket efter et egnet sted til at placere et demonstrationsprojekt med et lille antal møller i fuld skala. j 2 Mens vandstanden stiger i konstruktionen, sænkes fundamentet gradvist ned mod havbunden. Fundamentets egenvægt presser stålskørtet ned i havbunden. 3 Havoverflade En tynd betonblanding pumpes ind i hulrummet mellem havbunden og fundamentet og dermed opnås fuld kontakt med havbunden, uden forudgående afretning. Stålsøjle Ø5m 4 Havdybde minimum 10-12 m, men typisk typisk mere end 25 m Mand i skala Stålkegle For yderligere at stabilisere konstruktionen pumpes en blanding af vand og sand ind i strukturen via en åbning i fundamentets top. Vandet fortrænges igennem et overløbsystem. Betonkegle Bundplade, beton Ballasttank ’J-tube’, rør til kabler fra møllen Havbund Stålskørt Bundplade f.eks. Ø 30 m Den typiske vægt for hele møllefundamentet er omkring 6-7.000 ton. Ved sandede havbunde kan fundamentet erosionsbeskyttes efter installation. Kilde: Seatower Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 9 Læs om ballonturen og konkurrencen på ida.dk/mgm Debat Selvangiv kørselsafgifterne TRAFIK Af Svend Tøfting Projektleder, Regional Udvikling, Region Nordjylland Transportøkonomisk forening afholdt for ny- lig en konference om roadpricing og kørselsafgifter. Det mest interessante spørgsmål blev rejst af Harry Lahrmann, Aalborg Universitet, da han diskuterede to forskellige opkrævningsmetoder. I metode 1 får bilisterne pligt til at installere en ‘myndighedsboks’. Denne boks beregner løbende bilens kørselsafgifter og afleverer resultatet til en back-end-server, der sørger for at sende regningen til bilejeren. Et sådant system vil helt sikkert blive udsat for forsøg på snyd, så hvis vi vælger metode 1, må vi bruge ressourcer på at imødegå dette. Men på konferencen stillede Harry Lahrmann spørgsmålet: Hvorfor overhovedet operere med en myndighedsboks? I stedet foreslog han, som metode 2, at anvende selvangivelsesprincippet, således at det offentlige alene fastlægger en takststruktur, hvorefter det er den enkelte bilejers pligt at betale kørselsafgifter i henhold til denne struktur. Princippet svarer til samme måde, som andre skatter opkræves på. Markedet skal nok skal finde ud af at udvikle nogle effektive produkter, der hjælper bilejerne med at få selvangivet det rigtige beløb – altså en GPS-baseret ‘On Board Unit’, der registrerer bilens kørsel, sammenholder denne med takststrukturen og sender bilejeren et forslag til, hvad der skal selvangives. Fordelen ved denne metode er, at ansvaret er vendt om: Nu er bilejeren interesseret i, at GPS-boksen virker – i modsætning til, hvis det er en myndighedsboks. Harry Lahrmann diskuterede også, hvordan man kunne kontrollere et sådant selvangivelsessystem. I Stogene har passagererne pligt til selv at købe billet og herefter foretager DSB’s kontrollører stikprøvekontrol – et princip som også kunne bruges på et roadpricingsystem. Da et sådant kontrolsystem er baseret på en stikprøve og ikke på en komplet registrering af alle biler, kunne kontrolsystemet bestå af videokameraer, der opstilles på vejene, og automatisk genkender passerende bilers nummerplader og sammenholder disse med de selvangivne kørselsafgifter. Stemmer videokameraernes observationer ikke med bilejerens selvangivelse, er det bilejerens ansvar at sandsynliggøre, at bilen ikke var på det pågældende sted på det pågældende tidspunkt. Ellers må afgiften og en strafafgift betales – præcis på samme måde som skattesystemet i øvrigt er skruet sammen. Harry Lahrmann diskuterede selvangivelsesprincippet i forhold til GPS-baserede kørselsafgifter. Men kunne princippet ikke anvendes på den københavnske betalingsring? Stockholmløsningen har tre sæt galger, der opstilles hen over vejen og både aflæser brobizz og fotograferer bilernes nummerplader forfra og bagfra med næsten 100 procents sikkerhed og derefter sender en regning til bilejeren. Hvorfor ikke i stedet anvende selvangivelsesprincippet? Det vil både have den store fordel, at de fysiske anlæg i marken vil blive billigere og ikke skæmme bybilledet, og samtidig vil det være helt ukompliceret at flytte ringen, hvis den første placering viser sig at være uhensigtsmæssig. I stedet foreslog Harry Lahrmann at anvende selvangivelsesprincippet, således at det offentlige alene fastlægger en takststruktur, hvorefter det er den enkelte bilejers pligt at betale kørselsafgifter i henhold til denne struktur. Harry Lahrmanns oplæg gav me- gen debat, og mange var enige i, at princippet om selvangivelse skulle undersøges nærmere. Så implementering af kørselsafgiftssystemer skal ikke starte med at fastlægge den teknologiske platform, men hvorledes takstsystemerne skal være, og hvorledes overvågningen og betalingen skal foregå. Og her er selvangivelsesprincippet absolut en mulighed. j >> Forkortet – læs mere og deltag i debatten på ing.dk/k#a4v9 VIND EN TUR I LUFTBALLON Danmarks nok højeste vinderchance Fx 2 % ved 50 medlemmer Meld et nyt medlem* ind på ida.dk/mgm, så deltager du i konkurrencen *ikke studiemedlem Vælg selv startsted for ballonturen Skaf det nye IDA-medlem senest den 23. december 2011 og vind en tur i luftballon for jer begge (gælder alle godkendte steder i DK) Bliv ballonvinder på ida.dk/mgm 10 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 teknologi SÅDAN ER SEJLET OPBYGGET Slut med nål og tråd: Fremtidens sejl bliver støbt i 3D-forme Ultratynde fibre er kernen i en såkaldt 3Di-teknologi, der er under udvikling hos North Sails. De grå sejl vinder frem blandt de dygtigste kapsejlere, fordi de bedre omsætter vindens tryk til fremdrift. produktion Af Thomas Djursing [email protected] Grålige sejl med usædvanlige egenskaber bliver i stigende grad hevet til tops på superyachter og kapsejlere over hele kloden. Sejlene er såkaldte 3Di-sejl fra North Sails, der har insisteret på at mestre en teknologi, som andre har opgivet. Til dato er der produceret omkring 1.000 sejl, selvom teknologien stadig er under udvikling. I år sejler fem ud af seks både i Volvo Ocean Race med 3Di-sejl, og meldingen fra holdene er, at sejlene er så stabile, at væsentligt mere af vindens kraft bliver omsat til fremdrift. Samtidig er sejlene både lettere og stærkere end tidligere sejl. »Sejlene fik deres rigtige dåb i Barcelona World Race sidste år, hvor vinderne sejlede med 3Di-sejl. Efter en tur Jorden rundt mente de, at sejlene sagtens kunne klare en tur til,« siger Mads Christensen, der er sejldesigner hos North Sails i Allerød. Hemmeligheden ligger i fibrene 3Di-sejl er i dag en patenteret teknologi, som North Sails købte af sejlmagerne bag den schweiziske båd Alinghi, der eksperimenterede med 3Di-lignende sejl i træningen op til America’s Cup i 2007. Hemmeligheden ved sejlet er, at i stedet for at bygge sejldugen op af snoede kulfibertråde eller tråde af aramid og Dyneema bliver trådene delt op i 3.000 til 12.000 fibre. Fibrene bliver anbragt på strimler af tape og samlet på et varmebord, der bliver kaldt en 3D-form, fordi den kan bøjes efter den ønskede sejlfacon. »Sejlene bliver nu bygget som et kulfiberskrog udelukkende med fibre og lim. Det fjerner al elasticitet i sejlet og gør, at det slet ikke giver sig i blæsevejr,« siger Heine Sørensen, der har 3Di-sejl er opbygget af op til 20 lag, hvor forskellige fibre er blandet alt efter området på sejlet. Limen mellem fibrene er blandet med oxider, der giver en stærk UV-beskyttelse, og hver side er beklædt med uvævet polyester, der udgør et slidlag. arbejdet 10 år som sejldesigner hos North Sails. På grund af den manglende elasticitet stiller sejlet dog store krav til skøder, blokke og spil. Indtil videre koster 3Di-sejlene stadig en del mere end de næstbedste sejl blandt kapsejlere, de såkaldte 3DL-sejl, men på det seneste er North Sails’ amerikanske fabrik i Nevada, USA, for første gang begyndt at producere flere 3Di-sejl end 3DL-sejl. »Vi er så småt begyndt at reklamere for 3Di-sejl, men de er typisk brugt af toppen blandt kapsejlere,« siger Heine Sørensen. Eksempelvis var designet af sejlene til dette års spanske båd i Volvo Ocean Race, Telefonica, et arbejde, der strakte sig over flere måneder med hjælp fra afdelinger flere steder på kloden. Stifteren af North Sails, Henrik Søderlund, var selv med i designfasen, hvor både mast, rig og sejl blev udformet specifikt efter ruten og vindforholdene på de forskellige sejladser i Volvo Ocean Race. Og forud for sejldesignet ligger adskillige test i virtuelle og ægte vindtunneler. j FAMILIEFORSIKRING Spar op til 30 % g rer o Kun for ingeniø cand.scient.er --------------- gn forsik rin gen Få en pris og te forsik rin g.d k ida på e on lin Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 11 SÅDAN BLIVER ULTRATYNDE FIBRE TIL STÆRK SEJLDUG Uvævet polyester Dyneema Et 3Di-sejl bliver specialfremstillet til særlige bådtyper og vejrforhold. Typisk bliver sejlene designet på baggrund af virtuelle og virkelige vindtunnelforsøg på europæiske universiteter eller i Auckland, New Zealand. Al produktion foregår i Nevada, USA. Aramid/ kulfibermiks Aramid/Dyneema-miks Dyneema 1. Tråde af kulfiber, aramid og Dyneema bliver ført ind gennem et såkaldt Bullet Board, der holder styr på trådene. I modsætning til ved produktion af ældre sejl må trådene her ikke være snoede. 2. I den såkaldte Pregger bliver hver tråd delt op i fibre i en proces, der minder om at trække tråden hårdt over en bordkant. Hver tråd består af mellem 3.000 og 12.000 fibre. Fibrene bliver spredt og vædet med lim og klæbes fast på et stykke bærefilm. 3. Nu har sejlmagerne, hvad de kalder udspredt filament-tape med en bredde på lidt under en meter. Næste skridt er at føre tapen gennem en ovn og endelig gennem en beskærer, der klipper mindre strimler med en bredde, der er lidt større end gaffer-tape. 4. En såkaldt tapelægger klæber strimler af filament-tape til et kæmpe arbejdsbord i en proces, hvor filmen på bagsiden bliver fjernet. Hjørner får op til 20 lag, og strimlerne bliver anbragt, så filamenterne fordeler sig i alle retninger. Sejlet bliver med andre ord 3D(isotropisk). 5. Sejlet bliver overført til en såkaldt 3D-form, der er et slags specialfremstillet arbejdsbord med en form, der passer til sejlets facon. Aktuatorer hæver og sænker bordet. 6. Det hele pakkes ind i en vakuumpose og opvarmes for at sætte gang i en hærdning. En computer styrer varmen i sejlets mange områder, alt efter hvor mange lag der er tale om. Uvævet polyester Materialerne Kulfiber: Stift materiale, som er særligt modstandsdygtigt over for spænding og kompression. Men fibrene er også skrøbelige og har svært ved at blive foldet. Dyneema: Klarer spænding godt, men ikke kompression. Til gengæld er fibrene utrolig fleksible og holdbare. Aramid: Stærke fibre, der klarer spænding og kompression godt. Ikke så skrøbelige som kulfibre, men sårbare over for UV-lys. Kilde/fotos: North Sails/Peter Gustafsson/blur.se · Grafik: LGJ 12 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 teknologi Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab Læs på ing.dk: Debat Vellykket testdag Rumfart Af Peter Madsen Kunstingeniør Stil spørgsmål til gal sejler Den australske sejler Paul Larsen kæmper med at slå verdensrekorden for sejlbåde. Verdensrekorden er 103 km/h, men Paul Larsen forventer i sin nybyggede vingekano at kunne nå hastigheder på op mod 60 knob eller over 110 km/h. Paul Larsen stiller op til Q&A på ing.dk, så kom her med dit spørgsmål til australieren. ing.dk/k#a5hm Lørdag 26. november gennem- førte vi statiske tests af begge Smaragds rakettrin. Første trin fungerede helt nominelt: Som planlagt fik vi en brændtid på lige over tre sekunder og en tilsvarende høj trykkraft. Faktisk svarede testen næsten til en halv Heat, selv om det var en meget mindre motor. Foto: Lloyd Images Et SMARAGD 1-trin kan til hver en tid bruges som en selvstændig raket, der kan sende ganske mange kg i en diameter på op til 219,1 mm på en fin 5-8 km passivt stabil bane. Vi så nogen instabilitet i det første sekund, og det er fair at tilskrive det et lidt for lavt trykfald over injektoren. Allerede et sekund inde i burnet bliver den dog stabil, og vi har altså en perfekt test i land efter tre sekunders voldsom energiudladning. SMARAGDS 1. trin ved T + 0,2 sekunder under testen lørdag 26. november. Foto: Morten Bulskov/CS Første trin blev affyret nøjagtigt til tiden og tændte med et delay, der blev målt til 0,11 sek. Dette var også en slags generalprøve på Big Les. Den første motor, der kører i forbindelse med den nye kapsel, er nøjagtigt samme design, men fire gange så kraftig. Dysen på Smaragd er faktisk nøjagtigt magen til dysen på Big Les, bortset fra at Les-motoren har fire – og derfor yder fire gange så meget. Kl 12.05 var CS’ rampecrew i gang med motorskiftet. Det var gennemført 12.45, hvorefter vi holdt pause. Kl. 14.00 nåede nedtællingen på andet trin til nul. Tænding kom efter 2,95 sekunder, så princippet med at time andet trins tænding og separation rent pyroteknisk gik altså godt denne gang. Havde vi fløjet, havde andet trin frigjort sig inden for mindre end en tiendedel af et sekund fra første trins burnout. Om vi kan bruge dette princip, afhænger af, hvor reproducerbart det er. Vi skal helt sikkert have flere test af denne lille motor. Og det er ligetil, da den støbes i én operation. Odense Congress Center 11.-13. september 2012 Reserv er stan Ring til Tonny d L NU ! Som totrinsraket kan Smaragd nå højder på 5-10 gange ettrins-versionen. Dog kun med en ganske lille nyttelast. Det er dog rigeligt med illholm på 332 Eliasen 6 5402 på 332 6 5392 Elektro nikmes sen E-1 0 havd e 193 u dstiller e eller K åre At skyde 2012 ind med en styret HATV og en Big Les med fire gange dagens trykkraft må være passende! ADVOKATBISTAND Ejendomshandler – Erhvervsret – Familieret Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer Arrangør: Søg uvildig, personlig rådgivning inden underskrift på købsaftalen Samarbejdspartnere E-12.dk Advokat Lone Refshammer (H) Rømersgade 9, Postboks 1179, København K Tlf. 33 14 11 19, Fax. 33 14 18 08, www.advokatrefshammer.dk Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 13 ½ pris på alle TDC Mobil Pro-pakker de første 3 mdr. for Copenhagen Suborbitals Fx med en smartphone inkl. navigation til alle os, hvis kontorfingre også holder på et rat. plads til et par kilo, hvis det bare er en radiosender, et kamera og noget navigation, vi skal teste. Umiddelbart kørte andet trin nominelt og fornuftigt frem til T+19,77 sek. På dette tidspunkt sker næsten samtidig to hændelser: Dysens neddykkede del giver op og nedsmelter. Vi observerer som forventet en svag grønfarvning af flammen. Dette øger dysens åbning til ca. 1,5 gange normalt, og kammertrykket falder omgående. Næsten samtidig har forbrændingen i de nederste 10 cm af motoren nået brændkammervæggen. Denne gennemsmelter meget tæt på T+20 sek., og kammertrykket falder yderligere. En 80 x 17 mm stor åbning dannes i siden af motoren. De næste 15 sekunder er forbrændingen meget ‘erratic’, og nu og da lyder et brag. Ved T+40 sek. er alt N20 opbrugt, og motoren brænder nu ikke mere med sit egen oxygen. De næste ti minutter er der lidt rest-forbrænding med atmosfærisk luft, så vi venter med at inspicere motoren. Første trin har passeret testen så fint, at jeg vil mene, vi umiddelbart kan bruge den nøjagtigt, som den er. Det var den ottende test med det ventilløse design og den femte HATV i rækken – og CS’ test-arbejdshest er mere end klar til at flyve. Den korte brændtid og høje kraft gør den oplagt til simple, passivt stabile sonderaketter. Andet trin skal gennem flere test. Det største problem er, at den er lille. Det sætter sin begrænsning på den opnåelige brændtid. I ø 102 mm kan vi efter dette nok ikke regne med mere end godt 15 sekunder. Det er ikke så meget, fordi vi smelter dysen. Dét kan lidt mere kobber klare. Problemet er, at brændstoffet bliver brugt op ud til væggen nederst i kammeret. Vi kan umiddelbart gå på et andet trin i samme design med ø 133 mm og derved forlænge brændtiden til måske 20 sekunder. Uanset – så var det en rigtig skøn testdag, hvor vi pressede vores mest pålidelige maskiner til det yderste, fandt deres grænser, og med opfølgende test på andet trin kan vi lande den fint. Næste i røret bliver, som det ser ud nu, endnu en dobbelttest. Guidance-folkene er nu klar med et design på Safir, den aktivt styrede HATV, som kan prøvekøres inden for 4-5 uger. Selve motoren er støbt op igen efter dens statiske test 22. oktober. Så fra nu har vi god tid til at få servo maskinerne og deres jetvanes op at køre. Men vi har også en Big Les næsten klar. Vi satser derfor på en test i december i det sædvanlige CS-tempo, så vi måske til nytår kan tage en dobbelttest. Big Les bruger en anden prøvestand end Safir, så det er slet ikke umuligt. At skyde 2012 ind med en styret HATV og en Big Les med fire gange dagens trykkraft må være passende! j >> Forkortet – læs mere og deltag i debatten på ing.dk/k#a4wf Ved køb af en TDC Mobil Pro-pakke, er prisen på HTC Sensation med TDC Rate/24 Afløbsteknik 6. udgave Udvidet og revideret med ny information om bl.a. ekstremregn og klimatilpasning af afløbssystemer. www.polyteknisk.dk/afloeb Projektchef skubbede Nordhavnsvej ud af politisk dødvande. Karriere side 28-29 170,- pr. md. Har du et CVR nummer, kan du få et abon. i TDC Mobil Pro porteføljen. Oprettelsen lige nu 0 kr. (normalpris 75 kr.). TDC Rate/24: 170 kr./ md. i 24 mdr. i alt 4.080 kr. ÅOP 0 %. Kreditomkostninger 0 kr. Kontantpris 3.264 kr. ekskl. moms. Forudsætter betaling via Automatisk Kortbetaling, ellers koster det 4,03 kr./regning via BS eller 39,20 kr./ regning via manuel betaling. 80 80 80 90 • tdc.dk/cvr • TDC Butik 14 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 Det vil være et fantastisk værktøj (...) Hvis vi i stedet for at undersøge 400 personers færden kan indsnævre til 70, sparer vi selvsagt meget tid. Jørn Gravesen, chef for Rigspolitiets Kriminaltekniske Enhed teknologi Dna skal føre politiet til ukendte gerningsmænd Når politiet finder biologiske spor på et gerningssted, vil de om få år kunne sende prøverne ind til Retsmedicinsk Institut, og ud fra dna’et få oplysninger om fysiske træk. Det kan politiet bruge, når de skal lede efter en ukendt gerningsmand. DNA-MUTATION ÆNDRER ØJENFARVE C C T A G G A T C T T A G A A T C G SNP Retsgenetik Af Berit Viuf [email protected] For tiden kan man i medierne læse og høre om Amagermanden, der er under anklage for at stå bag forbrydelser begået over en periode på næsten 25 år. De centrale beviser i sagen er dna-profiler udarbejdet ud fra biologiske spor, som er efterladt på gerningsstederne. Men selvom politiet allerede havde en dna-profil i 1990, kunne de reelt ikke bruge den til noget i efterforskningen, før de havde en mistænkt at sammenligne dnaprofilen med. På Retsgenetisk afdeling, Rets medicinsk Institut på Københavns Universitet, forsker de to ph.d.studerende, molekylærbiolog Peter Johansen og bioteknolog Jeppe Dyrberg Andersen, i at forudsige fysiske karakteristika ud fra biologiske spor som spyt, blod, hår og hud. »På nuværende tidspunkt kan vi med rimelig sikkerhed forudsige om en person har lyse (blå og grønne) eller mørke (brune) øjne ud fra en analyse af dna. Vi arbejder også på at kunne angive en sandsynlighed for hud- og hårfarve i skandinaviske befolkningsgrupper,« fortæller Jeppe Dyrberg Andersen. Disse oplysninger vil især kunne bruges til at udelukke mistænkte, så man kan mindske antallet af varetægtsfængslinger. Noget, der koster dyrt – både samfundsøkonomisk og personligt – for de mistænkte, der viser sig at være uskyldige. En SNP (single-nucleotide polymorphism) er en variation i en dna-sekvens hos det enkelte menneske, som er med til at gøre vores udseende unikt, f.eks. ved at medvirke til at bestemme øjenfarven. Alle dna-sekvenser indeholder en rækkefølge af fire baser (A, T, C og G) og der findes mange mindre variationer fra menneske til menneske. RS12896399 GG RS16891982 RS12913832 RS1800407 RS1393350 AA Ikke eneste bevis RS12203592 Det er særligt en SNP med nummeret rs12913832, der kan fortælle om sandsynligheden for lyse øjne. Hvis der i begge kopier af rs12913832 er et G, vil det være 30 gange så sandsynligt, at personen har lyse øjne frem for mørke. Variationer Ethvert menneskes genom indeholder tusindvis af variationer af gen sekvenser, der gør, at den enkeltes udseende er unikt. En sådan varia tion kaldes på engelsk single-nucleotide polymorphism eller SNP (udtales snip), og nogle af disse har vist sig at knytte sig til bestemte karakteristika. Det er især seks SNP’er i nærheden af kendte pigmenteringsgener, herunder genet OCA2, der har betydning for øjenfarven. OCA2 koder for indholdet af pigment i iris, og giver som udgangspunkt brune øjne. På et tidspunkt i menneskets udvikling er der sket en mutation hos nogle, der slukker for OCA2, og det har resulteret i mindre pigment i iris og dermed lyse øjne. På Retsgenetisk Afdeling har man indsamlet data på denne SNP og kan med op til 95 procents sandsynlighed ud fra dna’et fortælle, om en person har mørke eller lyse øjne. I øjeblikket indsamles yderligere data, så de øvrige fem SNP’er, der har vist sig at have betydning for netop øjenfarven, kan C G Ud over rs12913832 er der især fem andre SNP-markører, der har betydning. Det kræver en database på flere tusinde testpersoner at analysere kombinationer af SNP-markører og derudfra finde en statistisk mere præcis vurdering. Kilde: Retsmedicinsk Institut/KU · Grafik: Martin Kirchgässner analyseres i forskellige kombinationer og dermed give en sandsynligheds- og detaljeringsgrad på over 95 procent. »Selvom vi kan sige ret sikkert, om en person har lyse eller mørke øjne ud fra et stykke dna, kan vi endnu ikke skelne mellem blå eller grønne øjne. Vi er i gang med et større studium, der kan give os mere detaljeret information og anslår, at vi inden for et år vil kunne rådgive politiet ved at forudsige øjenfarven på en ukendt person, der har afsat et biologisk spor,« forklarer Jeppe Dyrberg Andersen. På instituttet er man også godt i gang med at identificere de SNP’er, som kan kobles til, hvor lys eller mørk hudfarve en ukendt person har. Men der er langt flere variationer i gensekvenser end i eksemplet med øjenfarve. Og man skal kende flere end vi gør nu for at komme frem til noget, der har statistisk signifikans. Det er også muligt at fastslå hårfarve via dna, men eftersom det er nemt at blege eller farve sit hår, er det spørgsmålet, om den information vil hjælpe politiet særlig meget i arbejdet med at indsnævre en gruppe af mistænkte. Arv og miljø Det er primært karaktertræk med høj arvelighed, som vil være brug bare for politiets arbejde. For selvom vi alle fødes med en genetisk kode, er der nogle træk, der påvirkes meget af miljø. Nok kan en person have arvemasse, der indikerer, at vedkommende har anlæg for kraftig knoglebygning, men hvis opvæksten har budt på dårlig ernæring og sparsom mo tion, vil potentialet ikke blive udnyttet. »Hvis vi skal rådgive politiet, må vi ikke tage fejl. Det er folks retssikkerhed, der står på spil. Så det er kun de tilfælde, hvor vi tydeligt kan koble de genetiske varianter direkte med bestemte træk, vi indtil videre har prioriteret,« siger Peter Johansen. Selvom det på nuværende tidspunkt er meget svært at tage højde for, hvordan miljøfaktorer påvirker visse fysiske træk, er det er dog ikke usandsynligt, at man på et tidspunkt i fremtiden vil være bedre i stand til det. Men det kræver, at forskere i genetik for alvor forstår andre af de mekanismer, der kan have betydning for dannelsen af bestemte proteiner i cellerne. Det gælder for eksempel, hvor tæt dna’ets fysiske struktur er, og hvordan regulerende elementer som mikro-RNA fungerer på den enkeltes messenger RNA (miRNA kan ødelægge mRNA og forhindre, at et bestemt protein dannes). Nye teknologiske muligheder er ofte anledning til etiske dilemmaer. Selvom der ifølge dansk lovgivning ikke vil være nogle forhindringer for at inddrage ny dna-information i efterforskningen, kan der være situa tioner, hvor informationen er for usikker eller giver anledning til moralske og politiske overvejelser. Det kan for eksempel være i forbindelse med sygdomme. »Selvom vi vil kunne se, at en person er genetisk disponeret for at få f.eks. diabetes, er der mange faktorer, der spiller ind, herunder kost og livsstil. Vi kan derfor ikke være sikre på, at personen rent faktisk har sygdommen og vil derfor ikke lede efter den relevante genetik. Derudover vil der være et dilemma i forhold til at lede efter meget personlige informationer om folk. Ting, de måske ikke engang selv ved. Derfor ser vi kun på fysiske træk, som man i forvejen viser omverdenen,« siger Peter Johansen. Det gælder øjenfarve, hudfarve og ansigtstræk i Danmark. I Holland, som er førende inden for denne forskningsgren, arbejder man med at bestemme alder ud fra methylering af dna (det, at der kemisk ‘tændes’ eller ‘slukkes’ for ekspressionen af enkelte gener uden ændring af dna-sekvensen) og i Australien forskes der intensivt i højde. Hvis vi skal rådgive politiet, må vi ikke tage fejl. Det er folks retssikkerhed, der står på spil. Peter Johansen, molekylærbiolog, ph.d.-studerende Hos politiet glæder man sig over, at danske retsgenetiske forskere er på vej med nye metoder. Jo flere indikationer om farver, højde, drøjde og alder, jo bedre. »Det vil være et fantastisk værktøj. Det vil indsnævre målgruppen, så vi ikke behøver at genere så mange. Vi vil også spare ressourcer, for i dag bruger vi rigtig meget tid på at efterforske ukendte gerningsmænd. Hvis vi i stedet for at undersøge 400 personers færden kan indsnævre til 70, sparer vi selvsagt meget tid,« siger chef for Rigspolitiets Kriminaltekniske Enhed Jørn Gravesen. Han forestiller sig, at der vil være situationer, hvor man kan screene det register af folk, der er kendt af politiet i forvejen, og dermed begrænse gruppen af mistænkte ved at finde frem til dem, der har de rigtige fysiske kendetegn. Fysiske kendetegn kan også fungere som en form for objektivt vidne i de situationer, hvor der ingen vidner er, eller hvor vidnerne er usikre. »Men en dna-profil kan aldrig stå alene. Et biologisk spor er et visitkort, men det kan jo godt være, at sporet er sat før eller efter forbrydelsen. Da er det op til vores efterforskning at sandsynliggøre, om det nu også er gerningsmanden, vi har med at gøre, eller om det bare var en person, der var så uheldig at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt,« siger Jørn Gravesen. j Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 15 Sådan set Gennembrud på berlinbane Det traditionelle tunnelgennembrud blev i denne uge fejret i Silberberg-jernbanetunnelen nær byen Grossbreitenbach, cirka 130 km nord for Nürnberg i Tyskland. Tunnelen er med 7,4 km den næstlængste på ICE-højhastighedsbanen mellem Nürnberg og Berlin, som netop nu er under konstruktion. Strækningen er budgetteret til i alt 10 mia. euro og ventes åbnet i 2015. Foto: Martin Schutt Kort nyt Eksperter: Biomasse er ikke CO2-neutral energi Biomasse til energiformål er ikke altid CO2-neutral, og det er et vigtigt budskab at få kommunikeret til politikere og beslutningstagere – det var budskabet fra en række fagfolk, der i mandags var samlet til et IDA-møde om bæredygtig bioenergi. »Vi risikerer at få mere CO2-udslip ud af det, hvis vi uden videre giver grønt lys til masser af importeret biomasse i energiforsyningen,« sagde medlem af klimakommissionen og tidligere toprådgiver i EU, Jørgen Henningsen. Et andet klimakommissionsmedlem, professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet, bakkede op om den rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, som startede debatten. Rapporten slår til lyd for, at kun ekstra, eller additionel, biomasse kan bruges til energiproduktion på en bæredygtig måde, og at der skal indføres beregningsstandarder, der redegør for kulstofkredsløbet i økosystemerne ved den aktuelle type af biomasse. Kampagneleder Veerle Dossche fra den britisk-hollandske ngo Fern, som arbejder for bæredygtig skovdrift, mente ligefrem, at Danmark skulle bruge sit EU-formandskab til at sætte biomasse og bæredygtighed på programmet: »Jeg mener, at kommissionen må tage sig af det her nu og hurtigst muligt få lavet bæredygtighedskriterier for biomasse,« siger hun. j sw Dåsemad giver mere bisphenol A i urinen fødevarer Dåsemad kan være en væsentlig årsag til forhøjet koncentration af det hormonforstyrrende stof bisphenol A i blodet. Det konkluderer forskere fra det amerikanske Harvard University efter at have udsat 75 frivillige studerende og kolleger for en diæt med grøntsagssuppe på dåse. Forsøget viste, at fem dage med 340 gram dåsesuppe til frokost førte til godt 12 gange så høj koncen- tration af bisphenol A i urinen som en frokost med grøntsagssuppe uden ingredienser fra dåser. Det er ingen hemmelighed, at bisphenol A indgår i foringen af dåser med mad og drikkevarer. Ifølge industrien er kemikaliet dog bundet så godt til foringen, at det kun frigives i doser, der er for små til at give helbredsskader. Det sætter Harvard-forskerne nu spørgsmålstegn ved. »Vi vidste, at det kan øge mængden af bisphenol A i kroppen at indtage drikkevarer på dåse. Den nye undersøgelse indikerer, at dåsemad er en endnu større bekymring,« siger førsteforfatteren på den videnskabelige artikel, offentliggjort i Journal of the American Medical Association, ph.d.-studerende Jenny Carwile. Ifølge de amerikanske dåseproducenters organisation er der dog intet overraskende ved 12-doblingen af bisphenol A i dåsesuppe-spisernes urin. »Undersøgelsen bekræfter, at bisphenol A hurtigt bliver udskilt af kroppen med urinen,« siger organisationens formand, John M. Rost. j mbr USA og EU sammen om elbil-forskning transport USA og EU er netop blevet enige om etablering af to udviklingscentre – et på hver side af Atlanten – til forskning i og udvikling af ladeinfrastruktur til elbiler. Det amerikanske center kommer til at ligge ved Argonne National Laboratory i USA, og EU’s bidrag vil høre ind under EU’s forskningsinstitut JRC-Ispra i Italien. De to centre skal sikre overensstemmelse i teknologierne, både når det gælder ladestandere og opkobling til ‘det intelligente elnet’ – smartgrid. De nye initiativer er en forlængelse af de to parters energisamarbejde, der blev etableret i 2009 med henblik på større fokus på udvikling af grøn teknologi. EU og USA blev også enige om at arbejde på fælles energistandarder for kontorudstyr og fælles standarder for anvendelsen af energimærket Energy Star, hvilket skal gøre det lettere for producenterne at udvikle og fremstille miljørigtige kontormaskiner. j trs Et nyt samarbejde skal sikre overensstemmelse mellem amerikanske og europæiske teknologier til opladning af elbiler. 16 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 perspektiv Rapporten om IC4 er barsk læsning Analysen viser, at driftsikkerheden på de opgraderede togsæt indtil videre har ligget på niveau med – eller sågar et stykke under – de 14 oprindelige togsæt. Atkins’ rapport om IC4 Atkinsrapport udpensler IC4’s pinsler Det er uvist, om DSB kommer til at køre med fire sammenkoblede IC4-tog, og DSB mangler op mod 800 mio. kr. for at gøre IC4-togene køreklare. Den fulde rapport om IC4 er barsk læsning. ic4 Nicolai Østergaard [email protected] og Ulrik Andersen [email protected] Mandag bukkede transportminister Henrik Dam Kristensen (S) under for presset fra Enhedslisten og offentliggjorde hele den rapport om IC4- og IC2-projekterne, som offentligheden ellers kun har set nøje udvalgte udsnit af. For godt nok præsenterede Transportministeriet i slutningen af oktober den længe lovede undersøgelse – men kun i form af et 54 sider langt powerpoint-dokument med konklusioner og anbefalinger fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Atkins. Præsentationen besvarede imidlertid langtfra de mange spørgsmål, som politikerne og befolkningen havde. Derfor har blandt andre Enhedslisten presset hårdt på for at få den fulde rapport – og det fik de så i mandags. Rapporten fra Atkins gør det blandt andet glasklart, at der er brug for flere penge, hvis IC4 togene skal komme på skinner inden for en overskuelig årrække. DSB havde, da rapporten blev afleveret, kun nået otte procent af den opgradering, som DSB selv skal stå for. Kun 16 ud af 83 togsæt er godkendt til sammenkoblet kørsel med to togsæt, og mere end 40 procent af de 800 mio. kr., som DSB har afsat til opgraderingen, er allerede brugt. Derfor har DSB ifølge Atkins’ specialister brug for 400 til 800 mio. kr. yderligere. Penge, der enten kan komme fra transportministeren eller fra DSB’s budget. Det sidste bliver nok svært, for DSB har netop offentliggjort et regnskab med et underskud på en halv milliard kroner i årets første ni måneder. Derfor havde transportministeren den alvorlige mine på, da han præsenterede Atkins’ anbefalinger i oktober. Få dage senere blev furerne imidlertid endnu dybere, da det kom frem, at togenes bremseproblemer ikke bare er teoretiske. IC4-flåden har køreforbud November bød nemlig på to alvorlige hændelser, hvor IC4-tog i passagerdrift pludselig mistede den nødvendige bremsekraft og efterfølgende kørte forbi rødt signal. Siden har alle IC4-tog været ude af drift, og ingen ved, hvornår de kommer i drift igen. Ifølge Ingeniørens oplysninger har eksperterne fra Havarikommissionen sammen med DSB’s teknikere ikke været i stand til at finde den bagvedliggende fejl på det implicerede IC4-togsæt alene ved at undersøge togsættets tekniske komponenter. Derfor vil Havarikommissionen sammen med DSB og Ansaldobreda teste bremsesystemerne på et af togsættene på en lukket bane mellem Vojens og Lunderskov. Man vil blandt andet teste toget ved at smøre et sæbe lignende stof på skinnerne for at forsøge at genskabe de aktuelle forhold, som de tog sig ud den fugtige eftermiddag i november på Østfyn, hvor lokoføreren på lyntoget mod Aalborg med 180 km/h desperat forsøgte at bremse togsættet og undervejs passerede et stopsignal. Da togsættet endelig stod stille, var det mellem 100 og 200 meter fra et forankørende godstog. Begge de fejlramte togsæt hører til den serieproducerede type. En type, der får kritik af Atkins. De første IC4 er fortsat de bedste En af de mere overraskende oplysninger i rapporten er, hvor lidt succes DSB indtil videre har haft med at overtage færdiggørelsen af IC4-togsættene fra Ansaldobreda. Atkins kritiserer, at DSB ikke har haft tilstrækkelig fokus på driftsikkerhedsforbedrende tiltag, da man efter 2009 på egen hånd gik i gang med at modernisere og opgradere IC4-togsættene med den såkaldte Pakke1-opgradering. For at underbygge kritikken dokumenterer Atkins, at de mest driftsikre IC4-tog fortsat er de ældste og ellers mest udskældte togsæt, som Ansaldobredas håndværkere selv byggede færdig på fabrikken i Italien – vel at mærke længe før DSB overtog ansvaret for at bygge IC4-togene færdige. Disse 14 ‘individuelt opbyggede togsæt’ er fortsat mere driftsikre end de langt nyere serieproducerede togsæt, som DSB fra 2009 og fremefter selv har haft ansvaret for at færdiggøre. Atkins peger på, at DSB havde en sikker forventning om, at den første opgraderingspakke ville betyde, at de serieproducerede IC4-togsæt ville blive ‘meget mere pålidelige’ end de 14 gamle IC4-togsæt, som Ansaldobreda selv havde færdiggjort. Men det kom til at gå stik modsat. ‘Analysen viser, at driftsikkerheden på de opgraderede togsæt indtil videre har ligget på niveau med – eller sågar et stykke under – de 14 oprindelige togsæt’, står der i Atkins-analysen. Statistikken fortæller således, at de 14 ældste IC4-togsæt i gennemsnit kørte 2.014 kilometer mellem ‘hændelser’ (forstået som tekniske problemer, der forårsager en forsinkelse på fem minutter og derover) i perioden januar til juli 2011. De nyere serieproducerede togsæt, som DSB selv har givet den første opgraderingspakke, DSB har ifølge Atkins’ specialister brug for 400 til 800 mio. kr. yderligere for at komme i mål med IC4-projektet. Penge, der enten kan komme fra transportministeren eller fra DSB’s budget. Foto: Das Büro kørte derimod i gennemsnit 1.771 kilometer mellem forstyrrende hændelser i den samme periode. Til sammenligning påpeger Atkins, at et IC3-tog i gennemsnit kører 33.750 kilometer mellem hændelser. DSB forsvarer sig dog med, at de serieproducerede togsæt vil være langt mere driftsikre, når de har kørt to et halvt år, ligesom de håndbyggede togsæt har i dag. Den fulde rapport giver også et indblik i, hvilke observationer der har ført til, at Atkins fælder en så relativt hård dom over IC4’s sammenkobling. I rapporten beskriver eksperterne, hvordan Atkins bad DSB om at arrangere en demonstration af IC4sammenkoblingen ved IC4-værkstedet i Aarhus. Testen omfattede to velfungerende IC4-togsæt betjent af to erfarne IC4-lokoførere – ideelle, beskyttede omgivelser for en vellykket sammenkoblingsdemonstration, skulle man tro. Men ud af de fem hhv. tilkoblings- og frakoblings forsøg mislykkedes de to forsøg på sammenkobling, mens yderligere to forsøg på frakobling mislykkedes. En fejlrate på 40 pct. under ideelle, beskyttede forhold, anfører Atkins. Samtidig – lyder det videre i rapporten – ‘gav de i alt fire mislykkede forsøg anledning til fire vidt forskellige fejlmeldinger, og i ingen af de mislykkede forsøg var den egentlige årsag til den bagvedliggende fejl kendt eller forstået’. Sammenkoblingsproblemerne er så alvorlige, at DSB ifølge Atkins’ rapport nu lader det stå åbent, om togene skal opgraderes til at kunne køre fire Lige nu har togets driftspålidelighed allerhøjeste prioritet. Torben Kronstam, IC4-programchef, DSB togsæt i sammenkoblet drift, som IC3-togene kan i dag. DSB skal nemlig betale Ansaldobreda ekstra for at få udviklet den softwareopgradering (TCMS 3), der er nødvendig, for at fire togsæt kan sammenkobles. »Lige nu har togets driftspålidelighed allerhøjeste prioritet, hvilket Atkins-rapporten også anbefaler. Derfor er fokus netop nu på at få opgraderet den nuværende TCMS-pakke 2 til niveau 2.1 og 2.2, hvilket skulle give en bedre pålidelighed. Det er fortsat DSB’s ønske, at vi skal køre med fire sammenkoblede IC4-tog, men det ligger lidt længere ude i fremtiden,« uddyber IC4-programchef Torben Kronstam i en mail til Ingeniøren. IC4’s skæbne ligger altså atter på Christiansborg. Hvis DSB selv skal finde de 400-800 mio. kr., skal det godkendes af finansudvalget, og hvis transportministeren og ordførerne mener, at det vil være umuligt for DSB at finde pengene, er det i stedet staten, der skal betale. j Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 Debat Den mobile handel venter ikke på nogen IT Af Gerda Retbøll-Bauer Partner, KPMG Forbrugerne er klar til at handle på mo- bilen – og de leverandører, der først tilpasser deres forretning, vil kunne høste fordelene inden for meget kort tid. Nogle steder vil mobil-shopping erstatte kontanter, og andre steder vil det erstatte elektroniske overførsler – men alle steder vil det komme. Og det vel at mærke snart. KPMG spurgte for nylig i undersøgelsen ‘The 2011 KPMG Mobile Payment Outlook’ næsten 1.000 ledere i finans-, teknologi-, tele- og detailbranchen om deres forventninger til handel over mobilen, og svaret var entydigt: 83 pct. mener, at mobilen vil blive en af de mest brugte handelsformer om fire år, sammenholdt med at kun 9 pct. ser det som vidt udbredt allerede i dag. Faktisk vurderer 46 pct., at mobile betalinger vil blive vidt udbredt inden for bare to år. Der er imidlertid grund til at tro, at udviklingen kommer til at gå endnu hurtigere. Et hastigt voksende smartphone-marked, der hele tiden ska- ber nye muligheder, vil sætte udviklingen i et endnu højere gear. En lang række nøglespillere står klar til at rulle en mobil version af deres forretning ud, ligesom transaktionsmulighederne og interessen hos forbrugerne hele tiden vokser. Men den rigtige timing er afgørende. Det kræver investeringer at være blandt dem, der går forrest. Og træffer man ikke de rigtige valg i forhold til teknologi og setup, vil den investering være forbundet med stor risiko. Derfor sidder mange virksomheder lige nu og ser hinanden lidt an. Hvad gør de andre? Hvornår er timingen rigtig? Og er der nogen genveje til det forreste felt? En af de væsentligste barrierer for at handle over mobilen er sikkerhed. På den mobile handelsplads vil dit renommé som sikkert handelssted være afgørende. Sikkerhedsmæssige ridser i brandet vil være svære – hvis ikke umulige – at genoprette. Derfor står sikkerhed øverst på dagsordenen hos mange af aktørerne på området. Men skal mobilshopping blive en succes, bør leverandørerne også have en række andre egenskaber for øje i udviklingsarbejdet. F.eks. ser 81 pct. tilgængelighed som den vigtigste egenskab, mens 73 pct. prioriterer brugervenlighed. Konvergens er en af grundstenene i en succesfuld mobilstrategi. mobile handler ses som en stor mulig- hed hele vejen rundt i værdikæden. Der er et stort potentiale for de virksomheder, der er åbne over for at samarbejde på tværs af industrier om at udvikle deres mobile platforme. Det kræver en kompleks konstellation af samarbejdspartne- Det er dyrt at være blandt de første – men det kan blive endnu dyrere at være blandt de sidste. Og det er nu, kapløbet for alvor går i gang. Få indflydelse på standarder re at levere mobile ydelser til en bred målgruppe, så de virksomheder, der er villige til at samarbejde – også selvom de måske står i en konkurrencesituation, vil have de bedste chancer for at dominere det voksende marked. Det er dyrt at være blandt de første – men det kan blive endnu dyrere at være blandt de sidste. Og det er nu, kapløbet for alvor går i gang. j Er standarder en vigtig del af dit arbejde – og vil du have indflydelse på dem? Du kan hente de nyeste forslag til internationale, europæiske og danske standarder på www.ds.dk/forslag >> Deltag i debatten på ing.dk/k#a57e Få rabat på oplevelser med LIC Jul i Tivoli Turp as Årets julesæson byder på et nyt russisk tema og en 2000 m2 stor by på Plænen. Blandt attraktionerne er en Tivoliudgave af ”Vasilij-katedralen” kendt fra den Røde Plads i Kreml i Moskva med et 21 meter højt tårn med løgkupler og klokkespil. 130,- Spar 65,- Entre + tur pas 185,- Spar 105,(norm Børnene kan møde den russiske julemand ”Fader Frost” og haven pyntes med et overflod af lys, julekugler, iskrystaller, balalajka musik og gran. Jul i Tivoli kan opleves fra å den 11. november til letter p estil bil B 30. december 2011 k/oplev .d www.lic Billetterne giver adgang direkte til Tivoli. Bemærk børn 0-7 år får gratis entre i Tivoli. Turpas udleveres i turpashusene i Tivoli. Billetter og turpas kan ikke returneres. Forsendelsesomkostninger kr. 15,- uanset antal. alpris 290,) (norm alpris 195,) Entre 70,- Spar 25,- (norm alpris 95,-) Bestil et IDA Xtra MasterCard i dag på www.idaxtra.dk 17 18 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 viden & erkendelse Avancerede modeller kaster nyt lys på edderkoppens spind Hvordan kan et 0,1 mg tungt edderkoppespind stoppe et tusind gange tungere flyvende objekt i fuld fart? Zoolog Thomas Hesselberg fortæller om sin forskningsgruppes forsøg på at finde et svar ved at bruge numeriske metoder på spindet. biologi Af Thomas Hesselberg [email protected] Vi har nok alle beundret dugbedækkede hjulspind under en tidlig morgenvandring i engen, parken eller vores egen have. Den glinsende dug fremhæver den regelmæssige struktur og gør det klart, at hjulspindet er opbygget af forskellige elementer. Udviklingen af kunstig silke har længe været højt på ingeniørers og biologers ønskeliste. Et sådant materiale ville kunne revolutionere store dele af ingeniørkunsten med sin styrke, elasticitet og biologiske nedbrydelighed. Indsatsen har dog ikke hidtil båret den store frugt, da silkes imponerende mekaniske egenskaber primært fremkommer gennem den komplicerede og svært efterlignelige spindingsproces, som finder sted inde i edderkoppens spindekirtel. I en netop færdiggjort numerisk analyse af edderkoppespindets mange elementer har vores gruppe under professor Fritz Vollrath fra Oxford University vist, at silkens store styrke bl.a. ligger i spindets mange små facetter, såsom spiralens forspænding og zigzag-struktur, som mindsker risikoen for deformeringer. Stor trækstyrke I det almindelige hjulspind, som herhjemme f.eks. bygges af korsedderkoppen, finder vi ofte edderkoppen siddende i midten af det ovale spind. Fra midten udgår også radierne til rammen, som eger i et hjul, og fra rammen udgår en håndfuld forankringstråde, som holder spindet på plads. Fastholdt af radierne finder vi den klæbrige fangstspiral, hvis små limdråber fastholder insekter længe nok til, at edderkoppen kan nå frem og overmande dem. Adfærdsbiologer interesserer sig typisk for selve strukturen og opbygningen af spindet, da f.eks. antallet af radier og afstanden mellem spiral-armene afhænger af mange faktorer såsom vindstyrke, lokalitet, edderkoppens alder, dens silkereserver og tilgængeligt bytte. Modsat har materialeforskere typisk interesseret sig for de individuelle silketråde og især for den silke, der dannes i edderkoppens store ampulla-kirtel, dvs. flaskeformede spindekirtel. Edderkoppen bruger kirtlens silke til at spinde radierne, rammen og forankringstrådene, men også til at spinde sikringstråden, som den fastgør til underlaget, mens den bevæger sig omkring. Sikringstråden har traditionelt været brugt til trækprøvning, som er den vigtigste målemetode inden for materialeprøvning, da store mængder sikringstråd kan udtrækkes direkte fra spindekirtlen af immobiliserede edderkopper. Fra trækprøvningsresultaterne kan man tegne et såkaldt trækstyrke-diagram. Modsat metaller med en lineær sammenhæng mellem styrke og tykkelse udviser silke en ikke-lineær arbejdskurve. Men vi kan finde stivheden som starthældningen af kurven og sejheden som arealet under arbejdskurven (se graf). Trækstyrken og strækbarheden findes, som hos metaller, som maksimumværdien på henholdsvis y- og x-aksen. Sammenligner vi for eksempel stor ampullasilke med menneskeskabte materialer som stål eller kevlar, kan vi se, hvorfor silke er et så ekstraordinært biomateriale. Silke har en maksimal trækstyrke lig ståls og mere end halvt så stor som kevlars, samtidig med at strækbarheden og især sejheden er betydeligt større end begges. I de senere år er biologer, ofte i samarbejde med ingeniører, også begyndt at interessere sig for silkens egenskaber. Edderkopper bruger nemlig ikke kun stor ampulla-silke, men kan danne mindst fem forskellige slags silke. Fangstspiralen består f.eks. af meget elastisk silke, der kan strækkes til mere end tre gange sin naturlige længde, inden det brister, men som så til gengæld er mindre stiv og stærk end ampulla-silke. Resultater fra trækprøvning af silketråde fra selve spindet bruges til at opnå en mere komplet forståelse af edderkoppespindets struktur og funktion ved hjælp af eksempelvis ‘finite elementanalyse’ (FEA), der er en numerisk metode til Nye analyser af edderkoppespind Resultater af finite elementanalyse af vindpåvirkede Nephila-hjulspind med lige og zigzag-hjælpe-spiral. Farven angiver graden af spænding i de enkelte silketråde, hvor rød er højeste grad af spænding. Zigzagget ikke-klæbrig spiral Lige ikke-klæbrig spiral EDDERKOPPESPIND ER STÆRKT OG SMIDIGT Arbejdskurven for lille og stor ampulla-silke, klæbrig silke (fangstspiralen), stål og kevlar. Trækstyrke (MPa) 4.000 Kevlar 3.000 Ampulla-silke (stor) 2.000 Ampulla-silke (lille) Stål 1.000 Klæbrig silke 0 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 2,5 3,0 3,5 Strækbarhed: (Ny længde-original længde)/original længde at finde tilnærmede løsninger til de partielle differentialligninger, der beskriver silkens egenskaber. Zigzag-mønster Vores forskergrupe på Oxford University i England har færdiggjort en sådan undersøgelse af spindet hos gylden hjulspinder (fra slægten Nephila). Spindet hos disse subtropiske edderkopper afviger noget fra vores hjemlige korsedderkops. Dels er edderkoppen, og dermed spindet, større (et Nephila-hjulspind har ofte en diameter på over en meter), samtidig med at afstanden mellem spiral armene er lille – dels er spindet halvcirkelformet. Men den største forskel er, at Nephila beholder den ikkeklæbrige hjælpespiral i det færdige spind. Alle hjulspindere bygger en hjælpespiral, inden den klæbrige spiral bygges for at stabilisere spindet under byggefasen, men normalt fjernes hjælpespiralen i takt med, at fangstspiralen bygges. Yderligere løber den permanente hjælpespiral i et zigzag-mønster, hvorimod de normale midlertidige hjælpespiraler er lige. Vi formodede, at eksistensen og mønstret af hjælpespiralen hos den gyldne hjulspinder skyldes, at de Vi bruger vanen som kompas, når vi navigerer i Vores udforskning af nye omgivelser går i stå, når vi har identificeret pejlemærker. Irrationelt? Nej, mener tysk-indisk forskergruppe. Psykologi Af Jesper Gormsen [email protected] Hvordan navigerer vi i ukendt terræn? I rumlige omgivelser, for eksempel et byrum, kan man orientere sig efter solen eller flaskehalse, som f.eks. broer. Men hvordan manøvrerer vi i situationer, hvor vi ikke har den slags støttepunkter? Det satte et tysk-indisk forskerteam sig for at undersøge ved at lade forsøgs- personer navigere i et abstrakt netværk baseret på ordlegen word morph. Deltagerne fik i 65 spilrunder udleveret to af de 967 engelske ord på tre bogstaver og skulle arbejde sig fra det ene til det andet ved kun at udskifte ét bogstav ad gangen. Alle mellemstationer skulle være ‘rigtige’ ord. Vejen fra car til see kunne for eksempel gå gennem cat, pat, pet, set. Resultaterne, der er offentliggjort i tidsskriftet Cognitive Science, viser, at deltagerne i de første ti runder brugte op til 18 minutter og 24 træk for at komme mellem ord, som kun lå fire ord fra hinanden. Efter 15 runder faldt gennemførelsestiden til to minutter, og efter 28 faldt den til under 30 sekunder, hvorefter den fladede ud. Da man undersøgte de enkelte spil, viste det sig, at deltagerne afviklede dem hurtigere i takt med, at de udså sig pejlemærker, som f.eks. aid, day eller cry. En nærmere analyse af disse ord viste, at de var særligt centrale for netværket. De havde en høj grad af nærhedscentralitet (closeness centrality) – et mål for, hvor tæt forbundne de er med de øvrige ord – og var derfor oplagte trædesten i netværket. Rationelle vaner Da testdeltagerne havde fundet pejlemærkeord, gik deres udforskning af netværket i stå. De blev ved med at bruge de samme ord – også selvom det betød små omveje i netværket. Nærmere bestemt valgte testperso- nerne ruter, der i gennemsnit var 1,28 gange længere end nødvendigt, forklarer statistikeren bag forsøget, Katharina Zweig, ph.d. i bioinformatik ved Interdisciplinary Center for Scientific Computing på Universität Heidelberg. Vores forkærlighed for at navigere via pejlemærker vil hun dog ikke kalde irrationel. »Vores hjerne lader til at ville minimere mængden af information, den skal lagre om et netværk, og minimere den tid, den skal bruge, før den kan bruge netværket. Også selvom den ikke kan udnytte det optimalt. Og efter kun 28 spil ud af 500.000 mulige kunne deltagerne bevæge sig ubesværet rundt i netværket og afvikle spillet på under 30 sekunder,« understreger Katharina Zweig. Idémanden bag forsøget, ph.d. i computervidenskab ved IIT i Bangalore Sudarshan Iyengar, mener, at resultaterne har relevans langt uden for psykologien. Ved at beregne nærhedscentraliteten for alle punkter i et netværk, kan man idenficere steder, der sandsynligvis vil blive brugt som pejlemærker – herunder også hvilke knudepunkter i et vejnet der vil blive særligt trafikerede. Carlo Giacomo Prato, ekstern lektor ved DTU Transport, kan ikke umiddelbart se, at de tysk-indiske resultater kan bruges inden for hans felt, rutevalgsmodeller, men pejlemærker er et velkendt fænomen inden for trafikplanlægning. »Folk tænker ikke på ruter som sekvenser af links, men som sekvenser Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 19 meta science Af Vincent F. Hendricks Dr. phil., ph.d., professor i formel filosofi, KU [email protected] Gambling om Gud I det 17. århundrede stillede den franske matematiker Blaise Pascal spørgsmålet, om det ville være rationelt at vædde om troen på Gud. I den posthume samling noter ‘Pensées’, note 233, der i dag er bedre kendt som ‘Pascals væddemål’, hedder det sig: ‘Hvis du fejlagtigt tror på Gud, mister du intet (under antagelsen, at døden er den absolutte afslutning), mens hvis du sandfærdigt tror på Gud, er der alt at vinde (evig frelse). Men hvis du sandfærdigt ikke tror på Gud, så vinder du intet (døden afslutter alt), mens hvis du fejlagtigt ikke tror på Gud, så står du til alt at miste (evig forbandelse)’. Skal man gamble om troen på Gud med disse mulighe- der og forventede udbytter, er matrixen: Vædde ... Gud eksisterer Gud eksisterer ikke for Gud Evig frelse Status quo mod Gud Evig forbandelse Status quo At vædde for Gud superdominerer over at vædde imod: bygger deres spind i åbne områder, hvor de udsættes for stor vindpåvirkning. I vindtunnelforsøg med rigtige spind kunne vi vise, at hjælpespiralen ganske rigtigt spiller en stor rolle i at formindske deformeringen. Vi måtte dog ty til avanceret teknik for at forklare, hvorvidt dette skyldes hjælpespiralens zigzag-mønster, dens forspænding (når en struktur forstærkes af indbygget stress, som f.eks. i nogle broer) eller silketypen (hjælpespiralen består af lille ampulla-silke, altså silke fra den lille ampulla-kirtel). Først fandt vi fra trækprøvninger, at lille ampulla-silke ikke afviger meget i mekaniske egenskaber fra stor ampulla-silke. Dernæst konstruerede vi en FEA-model af et simplificeret Nephila-spind, som tillod os at ændre hjælpespiralens forspænding og dens zigzag-mønster, og udsatte modellen for en simuleret konstant vindpåvirkning. FEA viste, at forspændingen spiller en rolle og er større i hjælpespiralen end i radierne, men at især zigzag-mønstret er vigtigt for at mindske deformeringen og sprede spændingen fra vindpåvirkningen overalt i spindet. Fremtidige undersøgelser med mere avancerede FEA-modeller vil føre til ukendt terræn af steder, og det forsøger man at tage hensyn til i trafikplanlægningen,« siger den italienske trafikforsker. Det kræver dog væsentligt mere avancerede algoritmer og langt mere information end i et ordspil, forklarer Carlo Giacomo Prato, der i sine egne modeller over pendleres rutevalgsmodeller inkluderer faktorer som vaner, erfaring og kendskab til netværket. j i forsøget skulle deltagerne i 65 spilrunder ‘navigere’ mellem to engelske ord på tre bogstaver ved at udskifte ét bogstav ad gangen. F.eks. fra car til see via cat, pat, pet og set. Deltagerne viste sig over mange runder at etablere ‘pejlemærker’ af ord, som de ofte gik igennem, selv om andre ruter kunne være hurtigere. en endnu bedre forståelse af, hvordan struktur, forspænding og silkens mekaniske egenskaber interagerer for at skabe ultralette hjulspind på omkring 0,1 mg, der ikke desto mindre effektivt kan stoppe en 100 mg tung honningbi, der flyver med over 20 km i timen. Dette er ikke kun interessant for biologer, men også for udviklere af letvægtsstrukturer. j Thomas Hesselberg har en kandidatgrad i biologi fra Aarhus Universitet og en ph.d. i biomimetik fra University of Bath i England. I de seneste år har han forsket i edderkopper og deres spind. Nephila clavipes og dens spind i Panamas regnskov. Foto: Thomas Hesselberg Det værst tænkelige udfald, der er forbundet med at vædde for Gud (status quo), er mindst lige så godt som det bedste tænkelige udfald forbundet med at vædde mod Gud (status quo). Ydermere, hvis Gud nu eksisterer, så er det strengt taget bedre at vædde for Gud end at sætte pengene på, at han er en saga blot, dvs. vædde mod Gud. Konsekvensen må være, at uafhængigt af evidens for Guds eksistens eller mangel på samme, løber afskrivelsen af troen på Guds eksistens den risiko at sætte alt over styr uden udbytte på no‘Pascals vædgen hylder. Det rationelle må herdemål’ marke- efter være, ifølge Pascal, at vædde i rer den første Guds favør. egentlige anvendelse af den fornemme og meget anvendelige disciplin beslutningsteori. Det eneste interssante spørgsmål er, om ‘Pascals væddemål’ som argument er gyldigt. Hvad sker der, hvis man tilskriver sandsynlighed 0 til Guds eksistens? I så fald vil argumentet ikke længere være gyldigt, hvorfor det således heller ikke vil være rationelt at vædde for Gud. Men Pascal er er ikke religiøs for ingenting, så Guds eksistens får en sandsynlighedsmasse større end 0, argumentet vil atter være gyldigt, og genetableret er det rationelle i at vædde for Gud. Voila! Dog har ateister for vane at tilskrive Guds eksistens en sandsynlighed på 0 – det er vel kardinalkarakteristikken af ateismen – så ateister vil næppe lade sig overbevise særlig let om argumentets fortræffeligheder. Selvom Pascal ikke kan overbevise ateister som under- tegnede om at sætte pengene på Gud, så markerer ‘Pascals væddemål’ den første egentlige anvendelse af den fornemme og meget anvendelige disciplin beslutningsteori, der i tidens løb har produceret mange fine resultater om menneskelig overvejelse, beslutning og handling. Begrebet ‘forventet nytteværdi’ spiller en central rolle i beslutningsteori og ligger jo indlejret i Pascals ræsonnement. Antag, at nytten af penge er lineær med antallet af kroner, hvorfor penges værdi tilskrives præcis deres pålydende. Nu kan du betale en krone for at deltage i et spil, hvor der er lige stor chance for enten ikke at få noget udbytte eller at få tre kroner i gevinst. Forventningen er således 0x(1/2)+3x(1/2) = 1,5. Betaler du en krone og spiller, er din forventning -1+1,5 = 0,5. Denne værdi overstiger imidlertid forventningen ved ikke at spille, der i sagens natur er 0, hvorfor du burde spille. Hvis nu spillet havde lige stor chance for, at man ikke fik noget igen, og for at få to kroner, ser regnestykket på forventningen ud som 0x(1/2)+2x(1/2) = 1. Og her har vi et af beslutningsteoriens credoer, for enten kan du betale en krone og være med, eller du kan sige nej tak. Det er underordnet, forventningen er under alle omstændigheder 0. Så man kan lige så godt gamble om Gud. j 20 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 En oplagt julegaveidé, når far skal give Star Warsarven videre til sønnike. Kultur Farverig guide til Legos Star Wars-serie For 11 år siden søsatte lege tøjsmærket Lego sin måske mest kendte produktlinje, det afholdte og ikoniske Lego Stars Wars. Et nyt visu elt leksikon sætter sig nu for at dokumentere samtlige af sagaens udgivelser. mercielt fremstød designet til at få læseren til at købe mere Star Warsmerchandise uden samtidig at levere reel information til forbrugeren. Hel digvis må man sige, at ‘Den Store Bog om Lego Star Wars’ effektivt for mår at styre uden om begge disse faldgruber, samtidig med at den pir rer læserens nysgerrighed sådan, at man får lyst til at blive klogere på Le go Star Wars-universet. Legetøj Rig på detaljer Af Ryan Smith [email protected] Det første, der møder øjnene, når blikket glider ned over Forlaget Alvil das nye bog om Lego Star Wars, er, hvor meget der er kælet for produk tionen: Titlen er trykt i changerende krom, og de to selskabers logoer er sat pænt og sirligt op ved siden af hin anden. Indlejret i forsiden er en unik Lego-figur af Stars Wars-helten Luke Skywalker, som kun kommer med bogen, og selve bogen er omsluttet af et ualmindeligt slidstærkt hardcover, der tillige er rigt dekoreret. Det er ty deligt, at læseren her skal på tur gen nem Lego Star Wars’ univers. Er man allerede bekendt med Lego og LucasArts (koncernen, der ejer Stars Wars, red.), kunne man frygte, at bogen var endt som en af to ting: Enten som et uinspireret Lego-kata log – et udvidet reklamehæfte, der slavisk afrapporterede, hvilke Legoprodukter, der nu var tilgængelige på markedet, eller alternativt, at Lucas Arts havde udnyttet udgivelsen som løftestang for endnu et kønsløst kom Bogen er udfærdiget som et visuelt leksikon over Lego Star Wars-serien, og det er i den henseende, at udgivel sen virkelig brænder igennem: Bo gen favner en komplet oversigt over samtlige Lego Star Wars-udgivelser fra 1999 og frem til i dag. Sideløben de med, at man kan følge sættenes udvikling op gennem de seks spille Denne sortklædte fyr behøver næppe nogen nærmere introduktion. Her ses han i særlig krom-udgave; et sjældent samleobjekt, der typisk går for 200-300 kr. hos internetauktionshuset eBay. Den klassiske Star Wars AT-AT Walker, som først set i filmen ‘The Empire Strikes Back’ fra 1980. Nøjagtig 30 år senere udsendte Lego sin genfortolkning bestående af intet mindre end 815 klodser. Fotos: Lego Wiki film, kan man samtidig følge selve Lego-koncernens udvikling, efter hånden som designerne på Lego får bedre fat om udfordringerne med at fortolke de ekstravagant designede Star Wars-rumfartøjer ned i et me die, der i bund og grund består af små firkantede klodser. Eksempelvis vises de tre forskellige versioner af Darth Vaders TIE fighter, der er udgi vet 1999-2008, side om side, og den akkompagnerende tekst går samtidig i detaljer med at forklare forskellene mellem de forskellige versioner. Li geledes er det muligt at sammenlig ne forskellige faser fra den enkelte Lego-minifigurs gang gennem fil mene. Således følges f.eks. jedi-helten Luke Skywalkers odyssé fra fattig arbejdsdreng i ’Epi sode IV: A New Hope’ og frem til magtens tinde, som mægtig Jedi-rid der i ’Episode VI: Return of the Jedi’. For hvert Lego-sæt får vi desuden et årstal for udgivelsen, en opgørelse over af antallet af klodser i sættet, samt en oversigt over, hvilke af de ka rakteristiske Lego-minifigurer, der er inkluderet. De 96 sider synes må ske af lidt, men slutresultatet er alli gevel tilfredsstillende, da hver enkelt side udnyttes til det yderste for at give læseren overblik og information, og efter endt læsning føler man virkelig, at man nu har overblik over serien. Tiltænkt børnene Samtidig sigter bogen dog klart efter de 7-14 årige, hvorfor ældre og garve de fans måske vil blive skuffede over manglen på ny information om uni verset. ‘Den Store Bog om Lego Star Wars’ er tiltænkt børn og begyndere, og følgelig er der især gået på kom promis med de avancerede sæt for de ældre fans: Eksempelvis levnes der blot en enkelt side til særudgaven af smugleren Han Solos rumfartøj, Tu sindårsfalken, og ud fra bogen alene står det ikke klart, hvad forskellen er på den avancerede (og langt dyrere) særudgave og så på den regulære le getøjsudgave af Tusindårsfalken, der netop er tiltænkt de 7-14-årige. Kun via søgning på nettet viser det sig, at særudgavens inventar er langt mere detaljeret, og at cockpittet er dobbelt så stort. Her, og på en håndfuld lig nende steder, ville det have klædt bogen at gå mere i dybden. Alt i alt er ånden og fornemmelsen fra Legos Star Wars-serie dog fint indfanget i bogen, godt hjulpet på vej af den høje produktionskvalitet og de skarpe og farverige fotos, der pryder hver og en af de 96 sider. Bogen er flot opsat, og kun enkelte steder føles den overvældende mængde facts og detal jer som et rod. Dermed er ‘Den Store Bog om Lego Star Wars’ en oplagt ju legaveidé, når far skal give Star Warsarven videre til sønnike, men udgi velsen indeholder dog også den fare, at sønnike med bogen i hånden kan ønske sig langt mere Lego, end hvad fars friværdi kan tåle. j Simon Beecroft: ‘Den store bog om Lego Star Wars’, 96 sider, 199 kr., inklusive 1 stk. Lego-figur Forlaget Alvilda, 2011 ISBN: 978-87-710-5185-8 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 Skak som vikingerne spillede det En netop åbnet særudstilling på Metropolitan Museum of Art i New York afslører, hvordan skak var en væsent lig kulturbærer for middel alderens Europa. Udstilling Af Ryan Smith [email protected] 20 kilometer øst for det skotske fast land ligger øen Isle of Lewis som et sidste dryp af Skotland, inden Nord atlanten for alvor tager fat. Landska bet på Isle of Lewis er en frygtindgy dende mundfuld; en afsides egn, hvor vinteren byder på mindre end en times sollys per dag, og som de atlan tiske stormvinde omslutter med en sådan kraft, at småfisk bliver blæst ind over land og sågar op på øens hø jeste punkt, klippen Barra Head, der rejser sig mere end 180 meter over havets overflade. De dansk-norske vikinger brugte øen flittigt som mellemstation mel lem Norge og Irland og som et sidste stop fra Skotland og videre mod Færø erne og Island, men siden 1266, da Skotlands kong Alexander den 3. smed de dansk-norske vikinger på porten, har øens geopolitiske vigtig hed været støt aftagende. Som øens nye ejere fandt skotterne nemlig hur tigt ud af, at de intet videre havde at bruge øen til ud over at holde vikin gerne ude af deres interessesfære. Skak førte til virkelig vold Men selvom vikingerne blev tvunget til at forlade Isle of Lewis, efterlod de en arv, som senere skulle være med til at gøre navnet Isle of Lewis til en del af den almene dannelse. I 1831 gjorde de lokale nemlig et sensatio nelt fund, som igen satte øen på ver denskortet: I en provisorisk stenskakt, der ellers var visket bort bag en sandbanke, opdagede indbyg gerne flere end 70 forskellige skak brikker. Brikkerne stammede fra fire forskellige skaksæt, og ingen af de fi re sæt var intakte. Dog var de alle ud færdiget i elfenben fra hvalrosstød tænder og tydeligvis produceret af vi kinger. Brikkerne er siden blevet 21 Nogle af de berømte skakbrikker fra Isle of Lewis, der nu kan ses på Metropolitan Museum of Art i New York. Fra venstre ryggen af kongen, den bekymrede dronning og biskoppen, der gør det ud for løber. Foto: The Trustees of the British Museum kaldt de mest kendte skakbrikker i verden, og netop disse brikker har dannet grundlag for de fortryllede, levende skakbrikker fra ‘Harry Pot ter’-filmene. De små figurer hører til daglig hjemme på British Museum i London, men nu er de skandinaviske brikker hovedattraktionen i en netop åbnet særudstilling på Metropolitan Museum of Art i New York. »Hver eneste af de brikker er en udsøgt perle inden for den romanske stilarts skulpturkunst,« siger Barba ra Boehm, kurator ved Metropolitan Museum of Art, til det amerikanske internetmagasin Slate. »F.eks. dronningen, der gisper ved synet af slagmarken eller måske ud trykker utilfredshed med kongens strategiske beslutninger. Der er helt klart noget urolighed og angst dér,« siger hun. Dronningens bekymrede blik er måske ikke tilfældigt: Var man først i nærheden af et par vikinger og et spil skak, var der god grund til at være uro lig. Ifølge den islandske ’Olafs Saga’ myrdede den norske kong Knud sin modstander, da kongen blev slået i skak. Ligeledes siger legenden om Holger Danske, at Charlemagnes ar ving slog Holgers søn ihjel ved at ban ke ham igen og igen med et skakbræt. Vikingerne var ikke de første Selvom de norske skakbrikker fra Isle of Lewis i dag er de mest berømte skakbrikker i verden, er de på ingen måde de tidligst kendte: Forløberen for skak stammer oprindeligt fra 500-tallets Indien, hvor løberen var en elefant, indtil europæerne lavede den om til en biskop. Ligeledes var tårnet oprindeligt en mesopotamisk stridsvogn, som siden ændrede form til et belejringstårn, i takt med at skakspillet spredte sig fra den arabi ske verden op gennem Sydeuropa. I det skandinaviske skaksæt fra Isle of Lewis er tårnet imidlertid en bersær ker – en svoren blodkriger til Odins ære. Det kunne se ud, som om han mangler underkæben: »Men faktisk bider han ned i toppen af sit skjold, fordi det er det eneste, han kan stille op for at holde sit raseri tilbage, indtil han får ordren til at fare frem i kamp,« siger Barbara Boehm til Slate. Og der med er der også noget idiosynkratisk skandinavisk kultur over de berømte brikker. j ‘The Game of Kings – Medieval Ivory Chessmen from the Isle of Lewis’, til april 2012, Metropolitan Museum of Art, New York. NYHED: Målrettet emneordsannoncering på version2.dk Skyd med skarpt på version2.dk Med emneordsannoncering får du dit budskab vist ved det emne, som relaterer til dit produkt. Dermed sikrer du dig eksponering over for lige præcis din målgruppe på version2.dk. For mere information og tilbud, kontakt din salgskonsulent på 3326 5397. ”Version2 g iver Dubex en god indg seriøse it-le ang til de dere og it-m edarbejdere .. . ... der gerne vi l være på fo rkant med, hv Vi får muligh ad der sker ed for løben inden for it-s de at brande et indblik i, hv ikkerhed. vo res virksom ordan vi hjæ hed samt give lper virksom hedsmæssig læserne h ed er med at lø e udfordringe se deres it-s r. Derudover arrangemen ik kerm arkedsfører ter på versio vi vores ak ti n2.” viteter og Dorthe H. Gy ldenkærne, Marketing M anager Velkommen til Danmarks nye EnErgImEssE CICEF Copenhagen International Clean Energy Fair 9.-11. oktober 2012, Bella Center, København CICEF er en ny international energimesse placeret i København, som sætter fokus på energi og clean techbranchen med et indholdsrigt konference og workshopprogram. Messen dækker bredt, hvad angår brancher, og skaber herved kritisk masse og reflekterer industriens struktur på tværs af sektorer. Den vil være en årligt tilbagevendende begivenhed for energisektoren. Skab fokus på dine produkter – nationalt som internationalt Som udstiller får du mulighed for at præsentere dine produkter for et nationalt som internationalt professionelt publikum, og du vil være med til at fremme interessen for danske cleantech og energiprodukter. Effektiv markedsføring Stærke kommunikationsplatforme og samarbejds partnere sørger for at synliggøre messen og markedsføre den på optimal vis. Interessen er stor, og flere toneangivende indenlandske som uden landske brancheorganisationer er allerede formelle samarbejdspartnere. Danmarks grønne visioner Danmark ønsker at bidrage til den globale indsats mod klimaforandringer, hvilket giver nye, store muligheder for internationalt samarbejde, eksport og teknologioverførsel. Omdrejningspunktet er cleantech og vedvarende løsninger for fremtidens inteligente byer, transport og tilhørende generation af grøn energi, der sikrer en ren fremtid. Du vil finde den seneste forskning, demonstration og innovation inden for ny energiteknologi kom bineret med praktiske, funktionelle og afprøvede teknologier og løsninger. CICEF er en platform, hvor du vil finde det seneste inden for cleantech og energieffektive løsninger. Det er et åbent forum for Danmarks vækstområder, der vil sikre international interesse omkring vores ledende position i den globale grønne omstilling. Fokusområder Bæredygtige byer og bygninger • SmartCities • GreenBuildings • Fjernvarmeog-køling • SmartGrid Grøn transport • GreenShipDay • GreenAviationDay • Elbiler,hybridbilerogandrekøretøjer Bæredygtig el-produktion • Omlægningafkonventionellekraftværker • Vindkraft • Solceller • Bølgekraft Bioenergi • Biobrændstoffer • Biomasse • Biogas Se mere på www.CICEF.dk Vil du vide mere? Er din virksomhed eller organisation interesseret i at deltage i projektet eller blot høre mere om messen, så kontakt: Internationalt Direktør, Copenhagen Goodwill Ambassador Sven Thy Christensen, CICEF +45 3812 4362 eller [email protected] Skandinavien Markedsdirektør Per Bach, Ingeniøren +45 2810 9504 eller [email protected] Arrangører: CICEF www.cicef.dk Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 23 teMA: elektronik ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| prototyper Agil udvikling inden for hardware skaber en lind strøm af prototyper De agile udviklingsmetoder vandrer fra softwarebran chen over i hardwareudvik ling, beretter internationale branchefolk til Ingeniøren. Flere danske virksomheder sprøjter elektronikproto typer ud som aldrig før. agil udvikling Af Morten Lund [email protected] Nye prototyper hver tredje uge. Og virksomheder, der laver op mod 100 3D-print ugentligt. Hardwareproducenter verden over laver prototyper som aldrig før, fortæller internationale branchefolk samstemmende til Ingeniøren. Det skyldes, at principperne fra de såkaldt agile udviklingsmetoder, eksempelvis Scrum, langsomt er ved at finde vej fra software- til hardware udvikling. »Forskellene mellem software- og hardwareudvikling bliver mindre og mindre på grund af 3D-printning, RPT og så videre. Da jeg startede med R&D for 15 år siden, var mantraet, at vi skulle ramme rigtigt første gang – nu kan vi bare lave direkte proto typer og se, hvor langt vi er fra den ønskede performance,« siger finske Timo Punkka, som har beskæftiget sig med agil udvikling siden 2003 og er en flittigt brugt foredragsholder på agile konferencer verden over. Han er Software Development Manager hos Schneider Electric, hvor udviklingsafdelingerne nu laver prototyper hver tredje uge. Kort sagt bruger de prototyperne til at eksperimentere – ikke validere. De agile udviklingsmetoder formindsker forskellene mellem softwareog hardwareudvikling, mener finske Timo Punkka, Software Development Manager hos Schneider Electric. Privatfoto Også danske virksomheder har taget de agile udviklingsmetoder til sig og sprøjter derfor prototyper ud i en lind strøm. Én af dem er udviklingshuset Axcon. »Vi bruger selv metoden for at presse os selv og blive dygtigere og mere effektive. Men vi har set, at en del virksomheder rundt omkring i Danmark har taget tilsvarende metoder i brug. Så i dag er der adskillige, som gør ligesom os. Selvfølgelig med forskellige tilgange til det, men jeg tror, de alle har en øget prototypeproduktion,« vurderer administrerende direktør i Axcon, Rolf V. Østergaard. En anden virksomhed, som nu gør brug af prototyper meget tidligere i produktudviklingen, er høreapparatproducenten GN ReSounds. j Et middel, ikke et mål Og tendensen er tydelig. Prototyper bliver mere og mere brugt som et middel og ikke et mål i sig selv, lyder det fra amerikanske Z Corporation, som laver 3D-print, en anden form for prototyper, til industrien. »Vi har klienter, som laver 100 modeller om ugen. Så hver gang du får en idé, laver du et 3D-print. Du behandler 3D-printning som et middel, ikke et mål,« siger Z Corporations vicedirektør for Product Management, Joe Titlow, og uddyber, at de samme kunder typisk kun lavede fem-ti 3Dprint om ugen for få år siden. Ifølge Joe Titlow ’omfavner’ industrien på det nærmeste 3D-printningen ved at printe modeller for hvert eneste koncept, som designerne udtænker. Netop fordi agile udviklingsmetoder som Scrum finder fodfæste inden for hardware. »Principperne fra Scrum omkring hurtig udvikling passer som fod i hose med, hvad vi tilbyder med 3D- side 24-26 en af de ekstra, tidlige prototyper, som udviklingshuset Axcon ikke ville have lavet før i tiden: En chip og tilhørende printplade loddet op som en fuglerede. Foto: Axcon printning. Jeg er vant til at høre om Scrum fra softwareudvikling, så nu tager vi nogle af disse principper med over i hardwareudviklingen. Det er den her idé om hurtig innovation, som vil forbedre det mekaniske design.« Også danske virksomheder Både Timo Punkka og Joe Titlow mener, at denne udvidelse af proto typebegrebet ikke så meget er et spørgsmål om billige priser, som det er et spørgsmål om tid. Et 3D-print kræver i tid efterhånden kun få minutters investering fra medarbejderens side, og i Schneider Electric går der kun få dage, fra Timo Punkka og hans kolleger har tegnet designet færdigt, til de står med det fysiske design i hænderne. Westerberg Komponenter, specialister i Batterier med over 20 års levetid Temperaturer: -55°C til +130°C Kapaciteter: 0,4 - 35 Ah Spænding: 3,6 V Vi tilbyder specifikke levetidsberegninger, der viser den nøjagtige levetid i dit produkt. Westerberg Komponenter A/S Westerberg Komponenty Sp. z o.o. Telefon: +45 70 205 106 E-mail: [email protected] Web: www.westerberg.dk +48 32 752 2204 [email protected] www.westerberg.pl 24 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 tema / Elektronik / Prototyper Fra tegning til færdigt produkt: Til venstre ses en CAD-tegning af et høreapparat. Det giver en grundlæggende idé om designet. Herefter efterprøves designet, samlemetoden og funktionaliteten i SLA-prototypeprocessen (i midten), inden man står med det færdige høreapparat i hånden. Fotos: GN ReSound Udviklingshus producerer nye prototyper hver tredje uge Med introduktionen af Scrum i hardwareproduk tionen har udviklingshuset Axcon rykket prototyperne helt frem i den tidlige speci fikationsfase. Også høre apparatproducenten GN Re Sound sparer millioner af kroner ved at lave prototy per meget tidligt i processen. agil udvikling Af Morten Lund [email protected] Det handler om at opdage fejlene så tidligt som muligt og tage problemerne i opløbet, når udviklingshuset Axcon cirka hver tredje uge spytter en ny prototype ud – hvad enten det er papmodeller, printkort eller måske et hukommelseskort loddet op som en fuglerede. De tre uger svarer til det, man i Scrum-terminologien kalder et sprint – de gentagne udviklingsforløb a 1-4 ugers varighed, der er grundstenen i den agile udviklings- metode, som Axcon med succes nu også har implementeret i hardwareudviklingen. »Vi oplever p.t., at der for hvert sprint a 2-3 ugers perioder kommer noget meget konkret fysisk ud af det. Og det kan man kalde en prototype, eller hvad man nu vil. Vi oplever det som noget, der hjælper os til tidligt at afdække, hvad de væsentlige problemer er. Der er noget sundt i at få tingene ned i en fysisk form meget hurtigt,« fortæller administrerende direktør i Axcon Rolf V. Østergaard og uddyber: »Det er nyt, at vi rykker det helt frem i det, der ofte hedder en specifikationsfase. Fordi den her afklaring er supervigtig, og man ikke kan lave det som et papirprojekt uden stor risiko for, at det går galt i den sidste del af projektet.« Sparer flere millioner Scrum, navngivet efter en såkaldt klynge fra rugby, er en del af den bølge af agile – på dansk adrætte – udviklingsmetoder, som for længst har indtaget softwareudviklingen. Scrum kan bedst karakteriseres som Der er noget sundt i at få tingene ned i en fysisk form meget hurtigt. Rolf V. Østergaard, Axcon et projektstyringsværktøj, hvor hovedprincipperne, som navnet antyder, er hurtig omstilling og konstant tilpasning og forbedring af produktet. De agile projektstyringsmetoder er nu også ved at finde fodfæste inden for hardwareudvikling. Det betyder, at udviklere som Axcon i dag laver langt flere prototyper for derigennem gradvist at forfine det endelige produkt. En anden virksomhed, som har taget de agile udviklingsmetoder til sig, er høreapparatproducenten GN ReSound. Her fortæller vicedirektør for hardwareudvikling Thomas Olsgaard, at GN, ligesom Axcon, tager prototyper i brug, allerede inden de låser sig fast på nogle former for specifikationer. »Kunsten er at lave prototyper me- get tidligt – og det kan svinge fra skuemodeller, hvor man kan se, hvordan produktet ser ud og føles, til funktionalitetsmodeller, hvor man godt ved, at det ikke kører optimalt, men hvor man har funktionaliteten og kan se, at det er den vej, man bevæger sig hen ad,« fortæller Thomas Olsgaard. På grund af de lange udviklings tider, der er forbundet med høreapparatfremstilling, vurderer han, at GN sparer ‘millioner’ ved at rykke prototypefremstillingen frem til de indledende faser af produktudviklingen. GN ReSound benytter sig primært af SLA (stereolitografi) og DLP (Digital Light Processing), når de fremstiller prototyper af høreapparater med dertilhørende elektronikindmad, tilføjer Thomas Olsgaard. Absurd præcis afstandsmåler Vender vi kikkerten tilbage mod Axcon, kører udviklingshuset i Lyngby et projekt sammen med Det Europæiske Rumfartsagentur ESA om udviklingen af et fasemeter til en ‘nærmest absurd præcis’ afstandsmåler. Som en vigtig del indgår et meget udfordrende filter, der renser grundtonen i den centrale oscillator. For meget fasestøj vil nemlig ødelægge hele instrumentets præcision. Her presser Axcons udviklingsfolk prototyper ind så tidligt og konstant i forløbet som muligt for derigennem at komme problemer til livs, som ellers kunne koste dyrt senere i processen. I et andet projekt skulle et hukommelseskort til mobiltelefoner ned at ligge på chippens printplade, hvorfor det var nødvendigt med et specielt softwareinterface. I stedet for at emulere det med et standard hukommelseskort, som man måske ellers ville gøre, valgte Rolf V. Østergaard og hans folk at hyre en underleverandør, en montagevirksomhed, til at lodde hele chippen op som en fugleredeprototype – en prototype lig det kredsløb, der skulle indgå i produktet. »Så det blev simpelthen en ekstra prototype. Og det ville vi nok ikke have gjort før i tiden. Der ville vi nok være gået lidt længere med designet og så have krydset fingre,« lyder det fra den administrerende direktør. j U nikt lo gistiksystem gør handel med print ko r t sikrere, enklere, hurtigere og billigere! Kontakt os i dag for yderligere information www.macaos.com 44360400 www.elprint.dk Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 25 “From Reality to Virtuality” Quantifying Real Life Leverandørpartnerskaber afgørende for agil succes Flere prototyper fordrer tættere samarbejde med leverandører, mener ekspert i agil udvikling og danske prototypeproducenter. partnerskaber »Når vi uddeler Den Gyldne Loddekolbe, er en af de ting, vi lægger vægt på, hurtighed og feedback. For det er det, det handler om med prototyper. Om det så er den traditionelle underleverandør eller udviklingsvirksomheder som vores, det bliver et miks,« siger han og kalder det en positiv udvikling for prototypeproducenterne. j www.parameter.se [email protected] Af Morten Lund [email protected] Flere prototyper på kortere tid vil kræve tættere samarbejder med særlige leverandører, som kan levere prototyper til meget hyppigere deadlines. Det kan blive en afledt konsekvens af de agile udviklingsmetoders indtog i hardwareudviklingen, mener Timo Punkka, der er Software Development Manager hos Schneider Electric, og som har beskæftiget sig med agile udviklingsmetoder siden 2003. »Nøglen bliver at etablere partnerlignende samarbejder med ens leverandører. Så hvis du ikke selv kan fremstille prototyper, allierer du dig med et firma, som er med på, hvad du snakker om, og som kan levere en prototype til særlige deadlines. Så du skal være villig til at betale lidt ekstra – men det vil tjene sig ind på den lange bane,« forudser Timo Punkka. Det er en tendens, som Thomas Olsgaard, vicedirektør for hardwareudvikling hos høreapparatproducenten GN ReSound, er enig i: »I forbindelse med vores produk tion har vi allerede selv den her SLAproces. Men ikke desto mindre har vi valgt at købe det fra en ekstern leverandør, der har specialiseret sig i at arbejde på denne måde. Han er hurtigere og mere fleksibel at arbejde med og laver prototyperne fra dag til dag.« Rolf V. Østergaard, administrerende direktør for Axcon, er enig i tendensen og henviser til den nylige kåring af årets bedste elektronikprototype, Den Gyldne Loddekolbe. Nøglen bliver at etablere partnerlignende samarbejder med ens leverandører. Så hvis du ikke selv kan fremstille prototyper, allierer du dig med et firma, som er med på, hvad du snakker om, og som kan levere en prototype til særlige deadlines. Timo Punkka, Schneider Electric I Sikkerhedstransformatorer I Tel.: +45 43 28 00 11 I Fax: +45 43 28 00 12 I www.noratel.com ToTalløsninger indenfor elekTronik monTage Udvikling, smd-montage, box building, hurtige prototyper se mere på www.selektro.dk HOLD ØJE MED DIN FIELDBUS FIELDCONNEX® MED ADVANCED DIAGNOSTICS FieldConnex® med ADM: Advanced Diagnostics Module Giver målrettede analyser og overvåger ændringer Registrerer problemer i realtid Gør det muligt at reagere inden det bliver for sent PC baseret overvågning giver sikkerhed på højt niveau Pepperl+Fuchs A/S Stamholmen 173 · 2650 Hvidovre Telefon: 70 10 42 10 · Fax: 70 10 42 11 Mail: [email protected] · www.pepperl-fuchs.dk Specielle krav ? Prototyper, ekspresordrer eller store serier ? Intet problem! Hos Elmatica får du alle typer printkort til skarpe priser og høj kvalitet – baseret på 40 års brancheerfaring! Vores kvalificerede team tilbyder top-professionel rådgivning og problemløsning fra design til færdigt print. Med ubegrænset produktionskapacitet finder vi altid den optimale leverandør til den specificerede printteknologi, kvantitet og ønsket lead time på std. eller eksprestid. Kontakt os – vi hjælper dig 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Køb af printkort er et puslespil! Elmatica ApS – Danmark. Kontakt: [email protected]. Tlf.: 32 16 18 26 www.elmatica.com 26 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 tema / Elektronik / Prototyper Chipfabrikanternes komplicerede kredse udfordrer prototypeudviklerne Store, multifunktionelle kredse på printkortene stiller større og større krav til prototypeproducenternes maskiner. produktionsudstyr Af Morten Lund [email protected] Hvad enten der er tale om printkort til mobiltelefoner, PDA’er eller routere, så skal printet kunne mere og mere på mindre og mindre plads. Derfor bliver der færre kredse på printkortet – til gengæld bliver kredsene mere og mere integrerede og rummer et væld af funktioner, eksempelvis RAM, ethernet og processor. Det oplever blandt andre den fynske elektronikproducent Micro Technic, som laver prototyper inden for et væld af elektroniske applikationer. »Grundlæggende kan vi i forhold til prototyper sige, at chipfabrikanterne bruger integrerede kredse, der ikke kun løser én opgave, men mange opgaver. Den altoverskyggende årsag er vel, at man ønsker mange flere funktioner på meget mindre plads, end man tidligere havde brug for. Og de krav rammer selvfølgelig også chipfabrikanterne, som er tvunget til at lave nogle mere integrerede løsnin- ger,« fortæller produkt- og marketingchef Frank Max Laursen. Ingeniøren har besøgt Micro Tech nics domicil i Aarup på Vestfyn. Den tilhørende produktionshal har på SMD-linjen en produktionskapacitet på cirka 30.000 komponenter i timen. Loddekolber må man spejde langt efter. Hele processen, fra stencil over lodning til kvalitetskontrol, foregår på maskiner. Det er især printenes fine pitch-kredse – kredse med tætsiddende ben i komponenterne – og de såkaldte BGA’er (Ball Grip Arrays), kuglekomponenter, som fordrer krav om højpræcisionsudstyr i produktionen. »De tider, hvor du kunne sidde derhjemme med en loddekolbe og ‘hobby’e’ dig ud af det, er forbi. Tingene er simpelthen blevet for komplekse, og det er grunden til, at vi i dag ser helt små prototyper i størrelsen 01005 og 0201 (henholdsvis 0,41 x 0,20 mm og 0,61 x 0.30 mm, red.) blive produceret på store maskiner med en stor opstilling. Og det er forholdsvist dyrt,« fortæller Frank Max Laursen og viser et eksempel på et moderne print med både ben og kugler i kredsene: »Det besværlige i produktionen er, at vi er nede at kigge på nogle kredse uden ben og kugler. Og andre gange har kredsene både ben og kugler. Så man skal være i stand til at lodde beg- Frank Max Laursen, produkt- og marketingchef i Micro Technic, ved den altafgørende stencilmaskine, hvor første, kritiske fase af printkortfremstillingen finder sted. Han står med et moderne print med få, integrerede kredse. Foto: Morten Lund ge dele på samme tid, og det er en interessant proces.« Hurtig omstilling altafgørende Da vi lidt senere står ude i produk tionshallen, illustrerer han dagens væsentligste pointe ved at hive et print ud fra stakken af nybagte printkort – og på opfordring begynder han at tælle komponenter. »Der er vel en 120-130 komponenter på sådan et print. Der er cirka 16 store kredse – og for tre-fire år siden ville der måske være 24 kredse på et print, der er halvt så stort.« Kort sagt betyder det kortere levetid for produktionsudstyret. Frank Max Laursen vurderer, at hvor Micro Technics SMD-maskiner tidligere kunne køre i 12 år, holder de nu kun 6-8 år, før de skal udskiftes. At der stilles større og større krav til produktionsudstyret er en tendens, som maskinleverandøren Eltraco genkender. Også selvom administrerende direktør Mikael Thomsen betoner, at kravene er lige høje, hvad enten det er udstyr til prototyper eller til almindelig serieproduktion: »Kravene til maskinerne er selvfølgelig vokset voldsomt de senere år med de nye komponenter, vi ser. 01005 og PoP stiller store krav til placeringsnøjagtigheden, men også gentagelsesnøjagtigheden skal være høj.« Det er især fleksibilitet, der er nøgleordet i produktionshallerne rundt omkring. »Tidligere havde elektronikproducenterne produktionsudstyr, som satte 200.000 komponenter på i timen, men som ikke var særligt fleksibelt. Udstyret kørte typisk med den samme opstilling over en længere periode, før man lavede en omstilling til en ny produktion. Og der kan man sige, at produktionsudstyret til prototyper i dag skal være meget mere fleksibelt. Du kan ikke som prototypeproducent tillade dig at bruge flere timer på en omstilling,« siger Mikael Thomsen og uddyber, at det eksempelvis er nødvendigt med maskiner, hvor du hurtigt kan skifte feeder. Krav til maskiner og nøjagtighed Senior Hardware Manager Thomas Jørgensen fra den internationale chipfabrikant Vitesses danske afdeling bekræfter, at de printkort, som Vitesse og de øvrige chipfabrikanter laver i dag, i højere og højere grad rummer få, integrerede kredse. »Vi integrerer mere og mere ind i enkelte kredse. Vi går ikke i retning af, at det bliver sværere at være prototypeproducent, men komponenterne bliver mindre og mindre. Og vi har nogle print, som stiller krav til maskiner og placeringsnøjagtighed.« Hos Micro Technic gentager Frank Max Laursen, at selvom designene bliver mere simple, stiller de tilsvarende større krav til udstyret. Især stencilprocessen, altså den indledende fase af produktionen, hvor loddepastaen anbringes på printet, inden komponenterne loddes på, er alfa og omega. Men han understreger, at det endelig ikke må opfattes som klynk. »Sådan er vilkårene. Skal du være med i branchen, så skal du kunne det her, og det kan vi også. Det kræver bare, at vi har de rigtige maskiner – vi kan ikke bare bruge vores fingre mere.« j Spørg specialisten - det er det sikreste SIKRINGER www.sikringer.dk - et selskab T: +45 86 82 81 75 GLOBALGAP Knivskarpe ydelser målrettet dit behov Vækstguiden.dk er én samlet indgang til alle offentlige tilbud, der skaber vækst og udvikling i virksomheder. CertifiCering. inspektion. kompetenCeudvikling Fødevaresikkerhed stiller krav til alle aktører i fødevarekæden. Det kræver styring, systematik og dokumentation. Det får du hos Bureau Veritas. Med udgangspunkt i dine behov finder vi den løsning, der passer bedst til dig. Lige meget om det handler om inspektioner, kompetenceudvikling eller certificering. Ved at forene en høj faglig kompetence med dialog og indlevelse er vi blevet fødevareindustrien førende partner. Vi vil også gerne udvikle din virksomhed. Et værktøj til bedre kunderådgivning Bureau Veritas Denmark Oldenborggade 1B Østbanegade 55, 2. sal www.bureauveritas.dk DK-7000 Fredericia DK-2100 København Ø Telefon 77 311 000 Telefax 77 311 101 Telefax 77 311 001 GMP+ 2006, QS, FAMI-QS, MSC IFS, IFS Logistic Standard McDonald’s, Nestlé, Supply Chain Verification, VeriCert® ISO 9001, ISO 14001, DS/OHSAS 18001 BRC Food, BRC/IoP, BRC Transport and Distribution ISO 22000 DS 3027 Kurser, ERFA-grupper Inspektioner KONTAKT OS Vi arbejder med førende fødevarevirksomheder i Danmark og resten af verden. Hør mere om, hvordan vi også kan arbejde sammen med dig. Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 27 Ring til CB Svendsen a/s, tlf. 4448 5286 Annonce til Ingeniøren 29/1-2011 produktnyt Spar tid, logistik og penge Professionel 3D-projektor Sony Professional har lanceret en 3D-projektor, VPL-VW95ES, med skarpe, klare og levende billeder, som egner sig særligt til at vise film. Den har en billedkvalitet med dynamisk kontrast (150.000:1) og et nyt 3D-mode, som er baseret på en algoritme til at vise 3Deffekter fra enhver 2D-kilde. Hukommelsen af billedindstillingen bevarer aspect ratio, så brugerne får en oplevelse som på et biograflærred. Herudover er Sonys 3D-briller blevet opgraderet og blevet væsentligt lettere, ligesom senderen er blevet placeret omkring linsen. Tlf. 43 55 70 00 www.sony.dk switch til små belastninger Skaarup Imcase præsenterer en produktnyhed fra Panasonic, AEQ switch, til omskiftning af små belastninger. AEQ-switchen fra Panasonic er således optimeret til at skifte små belastninger i µA-området, og et nyt udviklet kontaktsystem differentierer AEQserien fra konventionelle switches. Glidende kontaktflader betyder, at kontakttrykket ikke har indvirkning fra aktuatorens tryk. I sammenligning med konventionelle omskiftere kan AEQ-serien skifte belastninger, som er faktor 10 gange lavere, og skift fra 0,1 mA/3V DC til 100mA/30V DC er garanteret. IP40-tæthedsgrad tillader anvendelse i såvel instrumenter som husholdningsapparater. Tlf. 44 85 04 85 www.skaarupimcase.dk 29 Megapixel CCD-kamera PC Instruments introducerer et 29 megapixel CCD-kamera, ICL-B6620, som er baseret på Kodaks KAI-29050 5,5 mikron interline transfer CCD-sen- sor, der kan udlæse 2,5 billeder pr. sekund med en billedopløsning på 6.600x4.400 pixels. Lukkertiden er op til 1.25x10-5 sekund, og interframe time opgives til 200 nanosekunder. En indbygget billedprocessor kan udføre en række realtidsprocessor i kameraet blandt andet dobbelt flat field correction, statisk og dynamisk korrektion af defekte pixels, automatisk gain control og automatisk white balance. Der kan defineres op til otte uafhængige AOI´s (Areas of Interest). Kameraet måler 60x60x45 mm, vejer 320 gram og kan anvendes fra -30 til +85 grader cel sius. Tlf. 48 14 14 88 www.pcinstruments.dk beskyttelse i form af f.eks. pinkode, som hvis dokumentet var sendt til print via virksomhedens netværk. Printjobbet sendes til en Uniflow-kompatibel printer, uden at der skal downloades nye applikationer eller drivere. Tlf. 70 15 50 05 www.canon.dk 60 watt wall-plug-forsyning Craftec har præsenteret en globalt anvendelig AC/DC wall-plug-forsyning, PSA60, fra forsyningsproducenten Phihong. Udskiftelige plugs gør det muligt at indsætte 60 W-forsyningen globalt i alle verdens stikkontakter og forsyningsnet. PSA60 leveres med outputspændinger på 12, 24 og 56 VDC, og forsyningen sker fra spændinger mellem 90 og 265 VAC ved frekvenser mellem 47 og 63 Hz. Forsyningen er tiltænkt traditionelle forbruger-, gaming-, computer- og Soho-applikationer (small office, home office) og har ydre dimensioner på 103x66x40 mm. Tlf. 45 28 06 21 www.craftec.dk Print fra mobile enheder Canon har lanceret en komplet softwareplatform Uniflow version 5.1, der håndterer print som dokumentscanning via mobile enheder såsom smart phones og tablets. Platformen gør det muligt at sikre printjob sendt fra den mobile enhed med samme adgangs- Få indflydelse på standarder 40 års erfaring har gjort os til eksperter i design og udvikling, produktion og distribution og ikke mindst finansiering – lad os hjælpe dig! Se mere på www.CB-SvendSen.dk f R a u dk ast ti l af k ast EMS PROTOTYPER Fast pris på produktion af dine prototyper Tilbud inden for ét døgn Prototyperne fremstilles normalt på fem arbejdsdage Prototyperapport for bedre produktionsoptimering Overblik over omkostningerne - én samlet faktura - lyder det interessant, så kontakt os næste gang du skal have lavet en EMS prototype ! BHE A/S 8700 Horsens Telefon 7626 1100 www.bhe.dk Spar op til 80 % på energiforbruget og hjælp klimaet med CO2-besparelser! Vi ved godt, at det lyder ret fantastisk – men det er det egentlig også. Vi har nemlig hjulpet en række af landets førende virksomheder med at udskifte deres traditionelle belysning med moderne LED-belysning. Og resultatet har været det samme hver gang – energiforbruget er reduceret med helt op til 80 %, og virksomhederne sparer store mængder CO2. Læs mere om den spændende, nye teknologi og de tekniske detaljer om produkterne på vores hjemmeside. Her finder du også historier og billeder fra mange af vores tilfredse kunder rundt om i landet. Tørstofmåling Behageligt og besparende Panellys fra LEDlight Danmark er udviklet til montering indendørs i loftplader. Denne type belysning giver et blødt og særdeles behageligt lys med 120 graders spredning. Brændetiden er op til 50.000 timer. Panellyset er perfekt til montering på kontorer, hvor der er behov for effektiv belysning, som samtidig sparer på strøm og dermed også CO2. Er standarder en vigtig del af dit arbejde – og vil du have indflydelse på dem? Du kan hente de nyeste forslag til internationale, europæiske og danske standarder på www.ds.dk/forslag 45 56 06 56 www.LEDLightDanmark.dk (+45) 23 95 62 24 (+45) 40 15 53 00 28 Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 Vi blev taget med bukserne nede. Det hele kom til at handle om den åndssvage dæmning. Anne Kongsfelt, projektchef, Nordhavnsvej KARRIERE Projektchef skubbede Nordhavnsvej ud af politisk dødvande Kan politikerne ikke beslutte sig, må den offentlige leder presse på for en afgørelse, mener projektchef Anne Kongsfelt. Det gjorde hun selv, da Nordhavnsvejprojektet gik i politisk tomgang, men hun accepterede også uden at kny, at den endelige beslutning ikke var hendes foretrukne. Projektledelse Af Sara Rosendal [email protected] Fra vinduet i S-toget kan Anne Kongsfelt hver morgen betragte indsatsen af sit arbejde gennem de seneste fem år. To gule borerigge tårner sig 27 meter op i vintermørket ved Svanemøllen Station, og de blåstribede cementblandere drejer monotont rundt på byggepladsen, der en dag skal blive til Nordhavnsvej. De første spadestik til den nye forbindelsesvej mellem Helsingør motorvejen og Nordhavn blev taget i november, og for projektchef Anne Kongsfelt er det daglige kig på pladsen en særlig tilfredstillelse. »Det føles godt at se, at det går fremad dag for dag,« siger hun. Vejen dertil har været ujævn. Politiske kampe, ophedet borgerdebat og lange perioder med tomgang i den politiske beslutningsmaskine. Manglen på fremdrift har været en udfordring for projektchefen på Nordhavnsvej. De seneste fem år har bølgerne gået højt i diskussionen om den nye forbindelsesvej. Rigtig højt. Om en boret tunnel eller en såkaldt cut-and-cover-tunnel. Lokale beboere har talt med store Jeg brugte sporspærringerne hæmningsløst for at gøre det helt tydeligt for politikerne, at hvis de ikke traf en afgørelse, så entreprenørerne kunne komme i gang, ville det få store konsekvenser. Anne Kongsfelt, projektchef, Nordhavnsvej bogstaver om støjgener og trafikale problemer, og københavnske politikere har været oppe at toppes med Christiansborg-politikerne om en eventuel forlængelse af vejtunnelen i form af en østlig ringvej. De afgørende beslutninger har ladet vente på sig, og alt imens har Anne Kongsfelt siddet med sit projektteam i baggrunden og forsøgt at planlægge et projekt, hvor ingen helt vidste, hvordan det skulle se ud, eller hvor pengene skulle komme fra. »Det har været en udfordring at holde projekteringsarbejdet i gang, når diskussionerne trak ud. Kunsten har været at finde ud af, hvor vi kunne handle, mens vi ventede,« siger hun. Ved juletid forrige år blev det for alvor svært. Politikerne trak den endelige beslutning ud på grund af manglende finansiering, men skulle vejprojektet stå færdigt som planlagt inden 2015, skulle entreprenørerne hurtigst muligt i gang. »I over et halvt år vidste vi ikke, om vi var købt eller solgt. Der var en reel trussel for, at vi måtte stoppe projekteringen. Tiden skrumpede, og op gaverne hobede sig op foran mig. Dér begyndte det for alvor at blive stressende,« fortæller Anne Kongsfelt. Forhindring vendt til fordel Et konkret problem tegnede sig i horisonten: Banedanmark meddelte, at de påkrævede sporspærringer på Kystbanen og Nordbanen, tæt ved Svanemøllen Station, kun kunne foretages i sommeren 2012. Og kunne entreprenørerne ikke være klar til det, måtte de vente helt til sommeren 2014, hvilket i så fald ville forsinke projektet markant. En alvorlig forhindring for anlægsprocessen, som Anne Kongsfelt imidlertid vendte til en fordel. Hun brugte Banedanmarks deadline som argument over for politikerne. ‘En kritisk milepæl’, som hun formulerer det: »Jeg brugte sporspærringerne hæmningsløst for at gøre det helt tydeligt for politikerne, at hvis de ikke traf en afgørelse, så entreprenørerne kunne komme i gang, ville det få store konsekvenser. Som offentlig leder må man skubbe på, så beslutningerne bliver truffet.« Langtrukne politiske beslutninger er ifølge Anne Kongsfelt et grundvilkår, som den offentlige leder må lære at agere inden for. »Politiske processer er træge, men bør ikke bruges som undskyldning for ikke at handle,« siger hun. Selv gik hun i gang med udbudsprocessen, selv om den endelige anlægsbevilling ikke var vedtaget. Skulle de offentlige direktiver overholdes, vidste hun, at processen ville tage tid, og selv om den endelige kontrakt ikke kunne underskrives, var der intet til hinder for at komme i gang med at undersøge for eksempel timepriser, fortæller Anne Kongsfelt og tilføjer: »Politisk dødvande må ikke stoppe den offentlige leder. Mange er tilba- geholdne med at skubbe arbejdsprocessen i gang, før der ligger en endelig politisk beslutning, men holdes arbejdstempoet ikke oppe, risikerer man at miste kostbar tid.« Kontrakten med rådgiveren var udformet, så det var muligt at arbejde videre, selv om der ikke forelå en endelig politiske beslutning. Hun har hele tiden forsøgt at være på forkant med den politiske proces; overveje, hvad der kunne komme igennem rent politisk. Blandt andet bad hun bevidst om et beskedent beløb til en borgerhøring tidligt i processen, så projektet kunne startes op, fordi hun vidste, at der ville være gode chancer for et ja. »Det handler om at bede om det, man kan få ja til af politikerne. Et nej blokerer arbejdsprocessen, så hellere bryde projektopgaverne ned i mindre enheder og tage dem én ad gangen,« siger Anne Kongsfelt. Kun én gang er projektchefen blevet mødt af et nej i borgerrepræsentationen, der afviste at tage stilling til en forespørgsel om ekspropriation af arealer ved Svanemøllekasernen. »Der var politikere, der mente, at ved at tage stilling havde de samtidig Ingeniøren · 1. sektion · 2. december 2011 194 nye job Cowi Process Engineers Siemens Hardware Arcitect R&D DTU Senior Researcher Kongsberg Udviklingsingeniører Ingeniørhøjskolen i København Adjunkter Cowi Ingeniører »Borgerhøring tog os med bukserne nede« Mangel på klar kommunikationsstrategi førte det første borgermøde om Nordhavnsvejprojektet på afveje. Høringer skal styres stramt, mener Ole Bach, ekspert i offentlig ledelse. kommunikation Af Sara Rosendal [email protected] Ingen havde forudset, at en enkelt kommentar, der stod skrevet langt henne i den offentlige rapport om Nordhavnsvej, skulle stjæle hele mediebilledet, første gang milliardprojektet skulle i offentlig høring. Men det gjorde den. Et perifert forslag om en eventuel dæmning over Svanemøllehavnen satte sindene i kog og overtog den offentlige debat om projektet. Sådan husker projektchef Anne Kongsfelt sit første borgermøde om Nordhavnsvej tilbage i 2007. »Vi blev taget med bukserne nede. Det hele kom til at handle om den åndssvage dæmning, og det klæbede til projektet lang tid efter på bekostning af den egentlige dagsorden,« fortæller Anne Kongsfelt. Efterfølgende besluttede projektteamet at være mere proaktive og arbejde med en mere klar kommunikationsstrategi. Information via hjemmesiden, elektroniske nyhedsbreve og tæt kontakt til lokalpressen er bare nogle af de metoder teamet bruger for at undgå, at der opstår myter om projektet. Bach, forfatter til bogen ‘Når ledere skaber resultater. En bog om offentlig ledelse’. Ofte opstår der problemer, fordi præmisserne for høringerne ikke er meldt klart ud, påpeger han. »Forvaltningen skal skrive til borgerne, hvad der præcis er til diskus sion, ellers er der risiko for, at en kværulant overtager dagsordenen med et emne, der enten er uvedkommende eller allerede er politisk vedtaget,« siger Ole Bach. Derfor er det vigtigt at vælge en ordstyrer, der tør styre og stoppe en diskussion, der er på afveje. Det skylder forvaltningen de borgere, der er troppet op til høringen for at diskutere sagens kerne, mener han. Ole Bach og Anne Kongsfelt er enige om, at kontakten mellem den offentlige leder og borgerne skal bygges på respekt. Det gælder også i de tilfælde, hvor borgerne ytrer sig om bekymringer, der umiddelbart kan synes som petitesser i den store projektsammenhæng: Den ældre dame, der bekymrer sig om de midlertidige trappesystemer, fordi hendes hund ikke kan gå på trapper. Eller borgeren der klager over, at flagene på bygge- Respekt for borgerne Byggeriet af selve vejen og den 620 meter lange tunnel gik i gang i novem ber i år. Netop det forberedende oplysningsarbejde er en forudsætning for et godt møde mellem den offentlige forvaltning og borgerne, mener Ole Vejen vil dagligt lede 15.000 biler uden om centrale beboelsesgader og er et led i en samlet trafikplanlægning for Sidder ikke på hænderne I april 2010 faldt den endelige afgørelse i forhold til Nordhavnsvej: En firesporet vejforbindelse, hvoraf 620 meter ligger i tunnel – en cut-andcover-tunnel. En discountløsning ifølge visse kommunale politikere. Og heller ikke Anne Kongsfelt var synderligt be- pladsen generer hans udsigt. Begge er eksempler fra Nordhavnsvejprojektet. »Bekymringerne er reelle for de mennesker, der henvender sig, og det er mit ansvar at lytte – uanset hvad,« siger Anne Kongsfelt, der planlægger et besøg hos borgeren, der har klaget over flaget. Pas på med arrogancen Fornuftig borgerdialog er ikke kun et succeskriterium i projekteringsfasen. Også i anlægsfasen er den afgørende, mener Ole Bach. »Projektarrogance er noget af det farligste for ingeniører og entreprenører. De har deres fokus på at udføre projektet inden for deadline og er ikke uddannet i forfinet kommunika tionsteknik,« siger han og opfordrer til at ansætte en selvstændig medarbejder, der både har indsigt i projektet og evner at kommunikere ligeværdigt med borgere og interessenter, ellers risikerer det i sidste ende at gå ud over modtagelsen af projektet. »Udgiften til en fuldtidsansat er marginal i forhold til det beløb, der bruges på anlægsmaterialer og maskiner,« påpeger Ole Bach. j den nye bydel, der omfatter cykler, kol lektiv trafik og fodgængere. Vejen er Københavns største vejpro jekt i nyere tid med et budget på cirka to milliarder kroner. Bygherre: Københavns Kommune. Rådgivere: Rambøll A/S, Creo Arkitek ter A/S, Schønherr A/S og LE34. Ærlig dialog mellem leder og medarbejdere er forudsætningen for at kunne udvikle en virksomhed, men mange steder gives feedback kun fra leder til medarbejder. Ledelseskonsulent Susanne Teglkamp giver her sine bedste råd til, hvordan du skaber en god feedback-kultur. Susanne Teglkamp Ledelseskonsulent i konsulent virksomheden Teglkamp & Co. Skab et sæt spilleregler Som leder bør du sætte feedback på dagsordenen ved at indkalde medarbejderne til et fællesmøde, hvor I i fæl lesskab udarbejder klare spilleregler. Første regel kunne være, at feedback gives for det, man gør – ikke for hvem man er som person. Anden spilleregel kunne være, at feedback altid kun må gives, når man er i balance for at undgå uheldige følelsesmæssige udbrud. Spilleregler er nødvendige for at skabe tryghed om den nye feedback-kultur. Definér et formål Der bør være et klart mål med at introducere en feedback-kultur, og det mål skal kommunikeres ud. Et mål som: ‘Vi vil skabe unikke produkter’ er med til at legitimere, at både ledelsens og medarbejdernes indsats bliver genstand for mere respons i fremtiden. Det skal stå klart, at det at give feedback har et højere fælles formål end bare at forbedre den enkeltes ydeevne. lederen skal gå forrest Som leder er du nødt til at melde meget tydeligt ud, at du har brug for feedback fra dine medarbejdere for at kunne forbedre dig. Sig, at du ser den gode medarbejder som én, der giver sin mening til kende. Det forudsætter en vis grad af tillid, før medarbejdere tør give udtryk for deres holdninger, og derfor er det afgørende, at du som leder viser, at du kan håndtere feedback konstruktivt og åbent. Din reak tion på deres feedback er grundlaget for at skabe en god feedback-kultur. Brug sandwichmodellen Når du giver feedback, bør du indlede samtalen med at sige noget positivt. Det åbner op for modtagerens interesse for dit budskab. Først derefter kan du begynde den egentlige feedback og så igen afslutte med noget positivt. Tænk på det som en bøfsandwich, hvor brødet er de positive budskaber, der skal pakke indholdet ind. Husk, at den bedste feedback formuleres som spørgsmål, f.eks. om den adfærd, du gerne vil have ændret. På den måde sikrer du en god stemning, frem for at dit budskab bliver opfattet som en kritik. Gør feedback til rutine Det at give og modtage respons skal ind på rygraden, så det føles som en naturlig del af det kollegiale samvær. Gør det til rutine efter hvert projekt eller større opgave at afslutte med en feedback-runde, der både kaster lys over, hvordan projektlederen klarede sin ledelsesopgave, og hvordan samarbejdet forløb mellem medarbejderne. Evaluér den nye kultur Sørg for løbende at tage den nye feedback-kultur op til revision. Spørg ind til, hvordan medarbejderne oplever den, og vurdér, om der bør foretages justeringer. Se feedback som en metode, I hele tiden skal udvikle, så den passer præcis til jeres virksomhed og de givne arbejdsbetingelser. Hvis den nye arbejdskultur skal give mening for medarbejderne, skal de involveres i evalueringen og spørges til råds. j sro IT-Diplomuddannelsen Ved juletid forrige år var der reel risi ko for, at projekteringen af Nordhavns vej ville gå i stå pga. manglende politi ske beslutninger. Men som offentlig le der kan man godt skubbe på, så beslut ningerne bliver truffet i rette tid, mener Anne Kongsfelt, projektchef på Nord havnsvej, der fandt sin egen vej ud af det politiske dødvande. Foto: Das Büro taget stilling til det endelige vejforslag. Vi skulle have været bedre forberedt på, at der ville blive diskussion om forslaget. Det var irriterende, men vi måtte udskyde noget af arbejdet,« siger hun. FLERE JOB PÅ SIDE 32, PÅ JOBFINDER.DK OG PÅ VERSION2.DK Sådan! skaber du en god feedback-kultur Nordhavnsvej Forbindelsesvejen Nordhavnsvej byg ges frem til 2015 mellem Helsingør motorvejen og en ny bæredygtig bydel i Nordhavn. Kompan Product Safety Specialist Furesø Kommune Spildevandsingeniør NKT Engineers - professionel karriereudvikling med IT-Diplomuddannelsen gejstret, men som offentlig leder har hun lært at parkere sine præferencer. Der er ikke tid til at hænge med næbbet. Tværtimod. Den endelig politiske afgørelse er startskuddet til de opgaver, der har ligget og ventet. »Helt egoistisk ville jeg helst have haft en boret tunnel. Det ville have sparet os for en masse bøvl med Forsvaret, Banedanmark, DSB og ikke mindst borgerne, som jo får en masse gener. Men når vi ikke kan få det, vi elsker, lærer vi at elske det, vi får. Vi sidder ikke på hænderne. Der er en deadline, vi skal nå,« siger Anne Kongsfelt. j 29 Med IT-Diplomuddannelsen kvalificeres du til at udvikle og implementere it-løsninger i private og offentlige virksomheder. Uddannelsen kan sammensættes efter dine ønsker og behov, og du kan specialisere dig i fx retningerne sikkerhed eller programudvikling. Du kan tage hele IT-Diplomuddannelsen eller følge enkelte moduler. Undervisning om aftenen i Ballerup - Lautrupvang. Læs mere på cv.ihk.dk Center for Videreuddannelse Ingeniørhøjskolen i København • University College IDAVISEN annonce ➜ Ingeniørfaglige strømninger IKT-BRANCHEN ARBEJDSMILJØVENLIG PROJEKTLEDELSE Konkret hjælp til projektansatte Det er for længst bevist, at et godt arbejdsmiljø giver glade medarbejdere. Men den slags luksus har projektmedarbejdere sjældent tid til. Især projektansatte indenfor informationsog kommunikationsteknologi (IKT) er ramt af stress og jag. Nu er vejledningen ”Arbejdsmiljøvenlig projektledelse” udgivet, og den kommer IKT-branchen til undsætning med klare, gode råd. Der var historier om en projektmedarbejder, der ikke havde tid til at vaske sit eget tøj, men konstant måtte købe nyt. Og projektlederen, der ikke kunne ligge ned og sove på grund af al for megen mavesyre. Og den projektansatte, der ikke fi k sine mange timers kørsel mellem København og projektvirksomheden i Jylland beregnet som arbejdstid. De fleste typer af virksomheder oplever udfordringer med opgaver, de skal være færdige med til et fastsat tidspunkt, men det står især skidt til i IKT-branchen. Nu er IDA, DI ITEK og Dansk Metal gået sammen og lavet en omfattende vejledning for IKTbranchen: ”Arbejdsmiljøvenlig projektledelse”. Som repræsentant for IDA sidder formand for Ansattes Råd, Ellen Fænøe. ”Der var behov for at gøre noget, da vi er blevet præsenteret for skræmmende eksempler på projektmedarbejdere der ikke alene havde stress, men som også var fysisk syge og gik på arbejde, selv om de reelt burde ligge hjemme under dynen,” fortæller Ellen Fænøe. Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Ingeniørforeningen, DI ITEK og Dansk Metal. Altid på arbejde ARB EJDS MILJ ØVE Arbe – et jdsmiljø dyna misk pro Vejle d ning i mod erne proje NLIG ktarb ejdes PRO sams JEKT pil m ed Ar LED ELSE bejds miljø Projektarbejde har ry for at være spændende og fascinerende, men bagsiden er, at arbejdsopgaverne ofte kan være hektiske og uoverskuelige. Deadlines, kundekrav og enorme forventninger er altid lige rundt om hjørnet, og det forventes, at projektmedarbejdere kan fanges på mobilen døgnet rundt. Og også i weekenden. jekt loven ”Det er, som om man ude på flere virksomheder nærmest har glemt de projektmedarbejdere. De farer stressede rundt mellem deres mange projekter og er sjældent ”hjemme” på hovedkontorerne,” siger Ellen Fænøe. Virkelighedsnær rådgivning Med moderniseringen af Arbejdsmiljøloven i 2010 udviklede der sig en idé i Arbejdsmiljøudvalget for Informations- og Kommunikationsbranchen. Der var behov for en vejledning, der kan gøre Arbejdsmiljøloven til en partner for både ledelse og medarbejdere i projekter. Flere erfarne projektvirksomheder blev spurgt til råds, og har nu givet deres input til ”Arbejdsmiljøvenlig projektledelse”. ”Vi har integreret den moderniserede Arbejdsmiljølov fra sidste år med helt konkrete råd og anbefalinger fra fem projektvirksomheder, og det mener jeg er en rigtig god fusion, for det betyder endnu flere bud på løsninger for medlemmerne. Arbejdsmiljøloven bliver reelt endnu bedre,” siger Ellen Fænøe. n 3 Husk at holde fri ”Arbejdsmiljøvenlig projektledelse” indeholder mange udførlige råd. Et udpluk: Projekter skal opfattes på lige fod som enhver anden afdeling på en virksomhed - og derfor skal projektledere følge arbejdsmiljøloven. Registrér arbejdsmiljømæssige problemer i projekterne, løs dem med det samme og lav trivselsreviews, så virksomheden ikke løber ind i de samme udfordringer gang på gang. Få udarbejdet en klar plan for kommunikation mellem projekt, kunde og leverandør. Lav skriftlig forventningsafstemning og få den underskrevet af alle parter. Befri projektfolk for rutineprægede administrationsopgaver. Overhold hviletidsbestemmelserne. Husk at give hinanden ros, anerkendelse og feedback. ”Arbejdsmiljøvenlig projektledelse” er finansieret af Industriens Branchearbejdsmiljøråd ida.dk > Ansat > Arbejdsmiljøvenlig projektledelse SYNSPUNKT Netværk i teori og praksis Af Morten Brok Gentsch, formand for IDA Privat I IDA Privat arrangerer vi årlige netværksmøder, hvor privatansatte medlemmer af Ingeniørforening kan mødes og diskutere løn- og ansættelsesforhold. I bestyrelsen har vi dog de seneste år fået flere og flere problemer med fremmødet til disse netværksmøder, som ellers er gratis og nor- malt foregår flere steder i landet. Sidste år måtte vi aflyse 3 ud af de 5 arrangerede møder, fordi der var for få tilmeldte, således at vi kun holdt et møde i København og et i Aalborg. Aalborg mødet blev kun afviklet, fordi foredragsholder og mødested var betalt. I år vil vi prøve noget nyt for at forsøge at hæve deltagertallet og på den måde at komme i kontakt med flere privatansatte. Og måske specielt dem, der ikke har en virksomhedsgruppe eller en akademikerklub (VG/AK) på deres virksomhed. For de skal også have mulighed for at netværke og måske specielt netværke med folk fra VG/AK-dækkede virksomheder. Derfor har vi valgt at holde nogle af møderne sammen med AVU’erne (Arbejdsmarkeds Vilkårs Udvalg). De er jo supergode til at holde møder og foredrag, hvor der kommer mange. Temaet er valgt til denne gang at være netværk i teori og praksis med henblik på at forbedre løn-, ansættelses- og arbejdsvilkår. Og dette bliver forestået af os selv i IDA Privat, som også er VG/AK bestyrelsesmedlemmer og så af forskellige foredragsholdere som er eksperter i netværk. Man kan således opleve forskellige sammensætninger af foredragsholdere i forskellige dele af landet. Endvidere er der pålagt delvis brugerbetaling (om end lidt symbolsk) på Aalborg møderne, for også at afprøve dette, da nogle mener at der kommer flere til et møde der er betaling på!? Vi starter med netværksmøderne tidligere i år, og vi har fået dem lagt fra november til januar. Denne gang bliver det 5 steder i landet med forskellige tovholdere: Aalborg 2 dage med mig selv sammen med Erik Nicolaisen fra AVU, både i Vestjylland og Sydjylland med Jens Andresen, og så kommer der møder i Århus og København, der er ved at blive planlagt dog uden tilknytningen til AVU for at finde ud af hvilket koncept der er bedst. n annonce SUNDHEDSTEKNOLOGI 2010 – ENGINERING LIFE CARE TEMAÅR 2011 Anbefalinger og visioner på vej 2011 har med Ingeniørforeningens temaår stået i sundhedsteknologiens tegn. Flere hundrede medlemmer af Ingeniørforeningen, medlemmer af 5 fagtekniske selskaber og IDAs regioner har bidraget med input til, hvad IDA mener om sundhedsteknologi og hvor Danmark skal være i 2020. Der har været holdt en række arrangementer og arbejdsmøder. Som supplement er der lavet adskillige analyser af ingeniørenes holdninger og meget mere. Arbejdet har koncentreret sig omkring tre hoveddagsordener: de nye supersygehuse, sundheds- og velfærdsteknologi, og der er blevet diskuteret alt fra robotter over eksportmuligheder til mursten og IT. 16. januar præsenteres det store arbejde på en konference i Ingeniørhuset i København. Anbefalingerne lægges frem og visionen præsenteres. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen og glæd dig til en dag med oplæg i verdensklasse, prisuddelinger og præsentation af ingeniørernes vision: Sundhedsteknologi 2020 – Engineering Life Care. n Interessen for at deltage i debatten om sundhedsteknologi har været stor i regionerne – her på mødet i Aalborg i oktober. NETVÆRK Efterfølgende kan du byde ind, når et debatpanel ledet af Trine Sick diskuterer barrierer og muligheder for vækstiværksættere i Danmark. IDA NORD ATOMKATASTROFEN PÅ FUKUSHIMA IDA KØBENHAVN JUL OG TYCHO BRAHE PLANETARIET I over 20 år har der været holdt maskinteknisk jul i Tycho Brahe Planetariet. I år er det 2 dage i træk – tirsdag 6. december er det arr. 124726 og onsdag 7. december er det arr. 124731. På programmet er først fi lm for fagteknikere og legebørn i 3D. Det bliver som selv at sidde på vingespidsen eller bag styrepinden i cockpittet, mens man følger udviklingen af næste generations passagerfly Airbus 380 og Boeings nye 787 Dreamliner. Derefter bliver der teknisk foredrag om virkelighedens Armageddon: Hvad er faren ved, at asteroider rammer jorden? Endelig vises fi lmen Tornadojægerne, hvor stormjægeren Sean Casey og hans team jagter den perfekte tornado, for at lære at forstå tornadoer. Mere om fi lmene på www.tycho.dk Hvad skete der, da tsunamien ramte det japanske atomkraftværk i Fukushima, og hvilken betydning får det for atomkraftens fremtid? Et kernekraftværk er et termisk kraftværk, som koger vand på en anden måde end konventionelle kraftværker. Magister Bertel Lohmann Andersen vil gennemgå, hvordan det foregår, og hvilke risici der er forbundet hermed. Derefter gennemgås ulykken i Fukushima, hvor 3 reaktorer smeltede ned. Afslutningsvis ses på, hvordan erfaringer fra ulykken vil påvirke fremtidens energiforsyning. Miljøteknisk Gruppe i samarbejde med Energiteknisk gruppe står bag arr. 124142 torsdag 19. januar 2012 i IDAs lokaler i Aalborg. IDA SYD BESØG HOS BUKH A/S IDA SELVSTÆNDIG SÆT GANG I VÆKSTEN I Danmark har vi nogle af de bedste betingelser for at starte virksomhed. Til gengæld er det kun få virksomheder, der vokser sig store. Men vækstvirksomhederne er vigtige for dynamikken og væksten i dansk erhvervsliv og for samfundet. Nye vækstvirksomheder kan både skabe nogle af de arbejdspladser, som vi har mistet under krisen – og bidrage til Danmarks velstand på længere sigt. IDAs Erhvervsudvalg og IDA Selvstændigforum inviterer derfor til en konference om iværksættere og vækst 8. december i Ingeniørhuset, arr. 124858. Her kan du få indspark til vækst og udvikling af din virksomhed i workshops med fokus på eksport, kapital og innovation. Maskinteknisk Gruppe inviterer til besøg på Motorfabrikken BUKH A/S i Kruså. I dag er der beskæftiget ca. 50 medarbejdere, der producerer marinemotorer til redningsbåde og lystbåde. Tidligere hed virksomheden Aabenraa Motorfabrik og Callesen Diesel, der nu er samlet i én virksomhede. Arr. 124854 holdes torsdag 8. december 2011, og virksomheden er vært ved et mindre traktement. IDA INDUSTRIENS PIONERER Ingeniørforeningen udgiver den fortællende historiske beretning om teknikumingeniørerne og landets teknika ”Industriens Pionerer - teknikumingeniørernes uddannelseskamp og betydning”. Bogen giver svar på hvordan og hvorfor uddannelserne opstod, og hvordan har teknikumingeniører sat deres præg på Danmarks industriudvikling? Bogen er skrevet af Per Boje, Henrik Harnow, Johnny Wøllekær og Peter Fransen. Bogen er rigt illustreret og på cirka 370 sider. Normalprisen for bogen er 249 kr. IDAs medlemmer kan indtil 8. december 2011 købe bogen i forsalg for 149 kr. Til begge priser kommer porto og forsendelse på 45 kr. pr. bog. Bestilling af bogen skal ske ved at indbetale beløbet til Danske Bank (Reg.nr. 4180, konto nr. 3119404908). Der skal skrives navn og postadresse ved indbetalingen, der også skal mærkes ”Industriens Pionerer”. Køber du flere end en bog, skal der betales 45,- for pakning og forsendelse pr. stk. Bogen fremsendes på udgivelsesdatoen. IDA I MEDIERNE FØLG IDA I PRESSEN Et hurtigt og hjælpsomt overblik over, hvad der er aktuelt i medierne om Ingeniørforeningen, Ingeniørernes A-kasse (IAK) m.m. Sammen med et overblik over dagens vigtigste, øvrige historier i de landsdækkende medier kan det komme til din mailadresse hver morgen. Hvis du ønsker det, leverer IDA kvit og frit. Alle hverdage bliver dagens ”Presseklip fra IDA” udarbejdet. ”Presseklip fra IDA” indeholder klip fra de landsdækkende medier om arbejdsmarkedet, erhverv, teknologi, uddannelse, politik, økonomi og tilsvarende, som er af betydning for Ingeniørforeningen og ikke mindst medlemmerne. ”Presseklip fra IDA” udsendes hver morgen lidt før kl. 9 som email. Alle interesserede er mere end velkomne til at abonnere på den. Det sker nemmest ved at tilmelde sig på ida.dk > Presse. IDAVISEN er medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA, og siderne redigeres af IDAs Politiske Afdeling. Holdninger og synspunkter tegner foreningens politik og har ingen sammenhæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. Ingeniøren er meningsmæssigt uafhængigt af IDA. 32 Ingeniøren · Karriere · 2. december 2011 LEDIGE STILLINGER Indleveringsfrist for annoncemateriale i udgivelsesugen: Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00 Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00. Kontakt: Thomas E. Hansen Stefan Djokic Gyrithe Hasbak 3326 5358 3326 5391 3326 5383 SENIOR RESEARCHER Plant Pathway Engineering Center for Biosustainability. The successful candidate will take part in pathway engineering of microbes for the industrial production of chemicals and pharmaceuticals. The job requires a comprehensive understanding of membrane protein production, as well as expertise in plant biochemistry and recombinant DNA technologies. Application deadline: 9 December 2011 DTU is a technical university providing internationally leading research, education, innovation and public service. Our staff of 5,000 advance science and technology to create innovative solutions that meet the demands of society; and our 7,000 students are educated to address the technological challenges of the future. DTU is an independent academic university collaborating globally with business, industry, government, and public agencies. Further details: dtu.dk/career 30 MW Fort Victoria Power Station, Mauritius SENIOR TECHNICAL INVESTIGATOR Optimering og diagnosticering af biomasse- og dieselkraftværker Primære arbejdsområder Kvalifikationer · Teknisk rådgivning og problemløsning · Civilingeniør med min. 3-5 års erfaring · Test og vidensindsamling · Solid almen dieselmotor- og styresystemforståelse · Dokumentationsrapporter · Fagligt ambitiøs med interesse og flair · Analyser og havarirapporter · Udvikling og implementering af nye Er dEt tid til at støvE karriErEn af? for metodisk problemløsning · Teknisk engelsk på højt niveau serviceprocedurer og -rutiner Arbejdet foregår i et internationalt, dynamisk og ligefremt tværfagligt miljø. Du trives derfor med en aktiv hverdag i en opsøgende rolle med afveksling og udfordringer. Der vil i mindre omfang skulle påregnes udenlandsrejser. Beslut dig her. Læs hele stillingsopslaget på www.bwsc.com og send din ansøgning til [email protected] snarest muligt. BWSC – Your Best Partner for Growth Kongsberg Gruppen (KONGSBERG) er et internasjonalt, kunnskapsbasert konsern med over 6 300 ansatte i mer enn 25 land. Konsernet leverer høyteknologiske systemer og løsninger til kunder innen olje- og gassindustrien, handelsflåten, forsvar og romfart. KONGSBERG er notert på Oslo Børs og hadde driftsinntekter på 15,5 milliarder kroner i 2010. www.kongsberg.com Utviklingsingeniører til analog elektronikk i Norge Kongsberg Maritime - Subsea, Horten Avdeling Subsea i Horten utvikler og produserer ultralydprodukter for verdensmarkedet: Ekkolodd og sonar for fiskeriene, multistråle ekko-lodd for kartlegging av havbunnen, akustisk posisjonering og dataoverføring under vann. Vi utvikler all elektronikk selv. Fiskeressursene i verdens-havene blir kartlagt med vårt utstyr. Produktene våre dominerer også innen offshore undervannsposisjonering. Vi har en bred kontaktflate mot eksterne institutter og organisasjoner. Den sentrale teknologiavdelingen i Horten skal styrke bemanningen innenfor generell analog kretskonstruksjon og kraftelektronikk, og ønsker personer med Siv.Ing. (MsC) eller tilsvarende utdanning. For mer informasjon kontakt: Håvard Nes, tlf. (+47) 33 03 42 44 / (+47) 992 14 244 eller Sverre Evensen, tlf. (+47) 33 03 44 18 / (+47) 992 14 418. Send søknad elektronisk på www.kongsberg.com/careers innen 15.12.2011 (KMS-11/051) WORLD CLASS – through people, technology and dedication w w w. bw s c .co m ENGINEERS CAN YOU DRIVE THE GLOBAL QUEST FOR ENERGY? In the near future, global demand for energy will double. In COWI, we push the boundaries of the future energy mix, bridging fossil fuels, wind and bioenergy to create coherent solutions to the world’s energy challenge. RIGHT NOW WE ARE LOOKING FOR ENGINEERS FOR OUR PROCESS PLANT OFFICE IN COPENHAGEN, DENMARK. PROCESS ENGINEERS 10-15 years’ experience. Primary focus will be to manage projects and clients within new bio solutions from identification to realisation. PIPING/MECHANICAL ENGINEERS 5-15 years’ experience. Main tasks will be design of piping mechanical systems for process plants for the oil and gas industry and new bio solutions. CIVIL/STRUCTURAL ENGINEERS 5-10 years’ experience and familiar with both civil and structural work. Primary focus will be design related to pipelines, terminals and process plants. READ MORE AT COWI.COM/JOBS COWI is a leading international consulting group. We create value for customers, people and society through our unique 360° approach within the fields of engineering, environmental services and economics. 34 Ingeniøren · Karriere · 2. december 2011 Jobbasen for it-professionelle version2.dk/it-job Product Safety Specialist Erfaren ingeniør - ansvar for produktsikkerhed Vækst og stort strategisk fokus på produktsikkerhed er årsagerne til, at verdens førende producent af legepladser udvider og søger en Product Safety Specialist. Det organisatoriske tilhørsforhold er Group Safety & Quality, der arbejder professionelt med produktsikkerhed og kvalitetsstyring af hele KOMPAN Gruppens produktportefølje. STILLING VIRKSOMHED 2 erfarne SAP Basis KMD KVIK NR. 32860 (SAP BOBJ BI) (BO) sen.spec. Capgemini 32187 (SAP BOBJ BI) (BO) spec. Capgemini 32185 .Net/C# udviklere Capgemini 29118 Account manager Capgemini 30412 Application Con. - SAP Grundfos A/S 32565 Application developer SimCorp 32499 Applikationsarkitekt Øko. KMD 32802 AX SW Development Eng. Microsoft Development Center Cop. 32920 BI Forretningsspecialist KMD 32803 Build & Deployment Lead SimCorp 32092 Bus.Objects arkitekt/spec. CapGemini 32484 Business Information Mana. Capgemini 30940 Business Warehouse (BW) Capgemini 32246 C++ Programmer Secunia 32575 Data Warehouse ETL udviklerElan IT Ressource A/S 32932 Driftsmanager KMD 32906 DW-Projektleder Elan IT Ressource A/S 31988 Dyn. AX SW Devel. Eng. Microsoft Development Center Cop. 31785 Embedded SW Developer Advalight ApS 32617 EPIserver udvikler 32048 Elan IT Ressource A/S EPiServer web-frontend udv.CapGemini 29561 Erfaren Supporter KMD 32669 Erfaren udvikler KMD 32668 Forretningsanalytiker KMD 32564 Kvalitetsstyring og produktsikkerhed Som erfaren Product Safety Specialist får du ansvar for styring af kvalitet og produktsikkerhed af eksisterende produkter. Dine primære arbejdsopgaver er at: Infrastructure Consultant Vestas Wind Systems A/S 32904 IT Arkitekt Skandinavisk Data Center A/S 32506 IT Project Manager Saxo Bank 32624 • Behandle, analysere, dokumentere og rapportere incidents om produktsikkerhed, herunder forestå kommunikation og dialog herom med både interne og eksterne samarbejdspartnere IT Storage Consultant SimCorp 32862 Java udv. – Web-frontend Capgemini 29111 Java udviklere – backend Capgemini 29119 Javaudviklere Capgemini 30965 Lead Devel. BizTalk KMD 32667 • Planlægge, drive og følge op på korrigerende handlinger, herunder kvalitets- og sikkerhedsmæssige forbedringer på eksisterende legeløsninger i produktporteføljen • Monitorere udviklingen i produktstandarder og lovgivning inden for produktsikkerhed • Medvirke til at omsætte viden om produktsikkerhed og tilsikre det bliver implementeret i de allerbedste produkter til legepladser over hele verden Erfaren og analytisk Du er uddannet ingeniør eller har anden mellemlang teknisk uddannelse og ca. 5 års erfaring fra en lignende stilling. Du har især erfaring i kontinuerlig evaluering og udvikling af produktsikkerhed samt håndtering af incidents/ hændelser. Du taler og skriver flydende engelsk, der er koncernsproget, og du er rutineret bruger af gængse IT-programmer. Som person har du gennemslagskraft og er en stærk kommunikator, der kan begå sig på alle niveauer og i forskellige kulturer. Du har stærke analytiske evner, og du kan hurtigt sætte dig ind i problemstillinger og finde løsninger på eget initiativ. Din arbejdsmetodik er systematisk og målrettet. Du sørger altid for at følge op og afslutte opgaverne, og du stiller høje krav til dig selv. Vi tilbyder Vi tilbyder attraktive ansættelsesforhold og et udfordrende job med gode udviklingsmuligheder i et uformelt og meget internationalt arbejdsmiljø. Du kommer til at indgå i et team af ambitiøse og resultatorienterede kolleger. Kan du se dig selv som KOMPANs nye Product Safety Specialist, så send din ansøgning til [email protected] mrk. ”Product Safety Specialist + dit navn”. Vi gør opmærksom på, at der ikke er anført nogen ansøgningsfrist på vores stillinger. Stillingen vil blive taget af nettet, når vi har fundet den rette kandidat til jobbet. KOMPAN udvikler og producerer legeredskaber og legeløsninger til børn over hele verden. KOMPAN Gruppen beskæftiger mere end 800 medarbejdere globalt, har salgsselskaber i 19 lande og distributører i mere end 40 lande. Produktion og konfiguration foregår primært i Tjekkiet. Koncernen har en ambitiøs målsætning, en aggressiv vækststrategi og vil være den ledende globale aktør inden for legepladsindustrien. Se mere på www.kompan.com Management Consultant Capgemini 31923 Managementkonsulent KMD 32861 Master Data Management Capgemini 30942 MOSS Arkitekt 32829 Elan IT Ressource A/S PHP-udviklere ElanIT 31689 Salesforce.com - udv. Capgemini 29933 SAP CRM consultant Elan IT Resource A/S 32359 SAP FI/CO konsulent Capgemini 31788 SAP FICA/FICO konsulent KMD 32841 SAP Supply Chain Man. Capgemini 31889 Sen. Bus. Int. Strategy kon. Capgemini 32245 Sen. Devel. for IT team 31740 Saxo Bank Sen. Infrastructure Architect ElanIT 31589 Senior Developers Saxo Bank 32563 Senior Reverse Engineer Secunia 32577 Senior Software Architect SimCorp 32529 Seniorudviklere Netcompany 32514 Service Delivery Manager Elan IT Resource A/S 32362 Service Delivery Manager Elan IT Ressource A/S 32836 SharePoint 2007/2010 udv. Capgemini 29116 Sharepoint driftskonsulenterElan IT Ressource A/S 32620 SOA ark./imp.spec. CapGemini 30157 SOA ark.og Integrationsspec.Tieto Denmark A/S 32769 Studiejob som ABAP-pro. 32800 KMD SW Devel.Fin. Ins.& Calcul. SimCorp 32120 SW Development Eng. Microsoft Development Center Cop. 29298 SW Develop. Eng. in Test Microsoft Development Center Cop. 32840 Talented Programmer Secunia 32574 Talents til Technology Con. Capgemini 30862 Team lead CapGemini 32486 Teamlead Capgemini 29103 Teamlead CapGemini 29105 Tech.Proj.Man./Acc.Sup.man.Elan IT Resource A/S 32360 Technical Tester Saxo Bank 32629 Tekniske konsulenter KMD 32919 Test Engineer Saxo Bank 32628 VDI Senior Operations Spec. Elan IT Resource A/S 32353 Can an engineer engineer a sustainable future? Dare to ask: Apply now. Siemens is a global powerhouse in electronics and electrical engineering, actively operating in more than 190 countries. We’re offering a wide range of pioneering products for energy efficiency, industrial productivity, affordable healthcare and intelligent infrastructure, with a quickly growing focus on sustainability. To find answers to the toughest questions of our time, we need open-minded and curious people who dare to ask them. Just like the more than 336,000 people of Siemens. And maybe just like you. Siemens Flow Instruments develops, manufactures, markets and services high-tech flow meters worldwide known under the product name SITRANS F. The products are used in process control, process optimization and billing applications. For more information see www.siemens.dk/flow At Siemens Flow Instruments, we have vacant positions in our R&D Department. You can read more about the specific jobs and apply online at our website www.siemens.com/careers Hardware Architect R&D (Job Id 84860) As Hardware Architect, you lead the technical hardware design and development of advanced electronics, including complex analogue circuits and ASIC/FPGA design. You will work on projects in global cooperation with colleagues in the USA, China and Europe and with external researchers to ensure a high level of reuse and follow up and architectural design in the development cycle (V model). For further information, please contact Head of HW Department Caspar Laugesen, by phone +45 74 88 57 75. Hardware Developer R&D (Job Id 83349) As the digital design and test FW specialist, you will be responsible for the digital design part and to secure testable HW. Further more you will be responsible for defining the test specification on a module level. Based on this specification you will create a dedicated test FW which ensures the HW fulfills all the features. After successful testing, the HW will be handed over to the Integration Test Team. Embedded Senior Software Developer For further information, please contact Head of HW Department Caspar Laugesen, by phone +45 74 88 57 75. With reference to the Department Head Software you are responsible for top down SW analysis of advanced measurement requirements to our future flow products. You have close collaboration with our System Architects and Software Architects and you take ownership for design and implementation and testing of embedded Software modules for our flow products. Senior Project Manager – R&D (Job Id 70023) With reference to Head of Project Management you lead the projects and your project team from idea to production. You focus on execution and are responsible for delivering expected and promised products of the right quality, cost and ontime. Together with Product Management, you are involved in concept and construction phases and you are responsible for handing over your products to our factories in USA, China and Europe for product launch. For further information, please contact Department Manager Morten Kjær Hansen, by phone +45 20 41 98 13. Find out how you can make a career at Siemens. Dare to ask. siemens.com/careers VI SØGER INGENIØRER KAN DU SKABE FUNDAMENTET FOR FREMTIDENS INFRASTRUKTUR? Vi søger ingeniører til vores kontorer i Lyngby, Odense, Vejle, Esbjerg, Aarhus og Aalborg, som brænder for at arbejde med de største og mest prestigefyldte infrastrukturprojekter i ind- og udland. Kort fortalt har vi forrygende travlt. Vi søger mere end 20 folk med en stærk faglig profil samt junioringeniører, som søger udfordringer ud over det sædvanlige. Til gengæld forventer vi, at du kan være med til at udvikle vores forretning, så vi sammen kan skabe fremtidens infrastruktur. Vi søger › Fagligt stærke geoteknikere › Erfarne vejingeniører og anlægskonstruktionsingeniører til projektering og projektledelse › Ingeniører med faglig indsigt i jernbaneprojekter Læs mere om de konkrete stillinger på cowi.dk/job (Job Id 76621) For further information, please contact department Head SW Jesper Højmark Esbensen, by phone + 45 23 80 46 65. 36 Ingeniøren · Karriere · 2. december 2011 244 ingeniør- og maskinmesterjob Ingeniørhøjskolen i København – University College Nyeste stillinger på Jobfinder.dk Ingeniørhøjskolen i København søger tre adjunkter/lektorer til diplomingeniøruddannelsen. Stillingerne opslås i Ingeniørhøjskolens Uddannelsescentre for Business og Innovation samt Energiteknik og Produktdesign. Tiltrædelse er 1. februar 2012 for alle stillinger. ArBEjdSområdErnE er undervisning og vejledning af kommende diplomingeniører på både dansk og engelsk samt deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter. Forsknings- og udviklingsprojekter udføres i samarbejde med erhvervslivet samt forsknings- og undervisningsinstitutioner i ind- og udland. ProdUKTdESIGn Til maskiningeniøruddannelsen, der varetages af Ingeniørhøjskolens Uddannelsescenter for Energi– teknik og Produktdesign, søges en adjunkt/lektor med særlig fokus på produktdesign. Du skal have: • flairforprodukter,materialerogfunktionalitet • vilbidragetildenfagligeudviklingindenfordesign, innovation og bæredygtighed • kendskabtildigitaleteknikkertilfremstillingaf fysiske prototyper • it-visualiseringogøvrigedesignværktøjer • industrielledesignteknikker • erfaringmedproduktudviklingfraidétilprototype • erfaringmedbæredygtigproduktudvikling • erfaringmedmaskinkonstruktion • modoglysttilatundervisepådetinternationale semesterprogram International Design Semester samt Summer School mASKIn Til maskiningeniøruddannelsen, der varetages af Ingeniørhøjskolens Uddannelsescenter for Energiteknik og Produktdesign, søges en adjunkt/lektor, hvor profilen koncentreres om indsigt i: • maskinelementer • mekanikherunderdynamik,styrkelæreogfinite elementmetoden • numeriskemetoderforingeniører • automatisering • maskinkonstruktionogdesign • materialeteknologiogmaterialevalg • erfaringmedprojektvejledning • vilbidragemeddenfagligeudviklingindenfor maskinelementer, dynamik, styrkelære, finite elementmetoden etc. ProdUKTIon oG LEdELSE Ingeniørhøjskolens Uddannelsescenter for Business og Innovation søger en adjunkt/lektor til undervisning på produktionsingeniøruddannelsen. Her er udfordringerne: • undervisningimaterialelære/materialevalg • undervisningimatematikogstatistik • undervisningifysik • undervisningiproduktudvikling • projektvejledning om oS Ingeniørhøjskolen står for at uddanne ingeniører med høj faglighed og evne til at agere i en national og international erhvervsmæssig sammenhæng. Vi stræber efter at fastholde et åbent og dynamisk miljø med tæt dialog med de studerende og det omliggende samfund og erhvervsliv. dE FULdE joBoPSLAG kan ses på Ingeniørhøjskolen i Københavns hjemmeside på adressen www.ihk.dk, hvor ansøgningsproceduren også fremgår. AnSØGnInGSFrISTEn til samtlige stillinger fredag den 16. december 2011 kl. 12. Med en historie der rækker tilbage til 1881, er Ingeniørhøjskolen i København i dag landets største Ingeniørhøjskole. Vi har status af University College, og er en selvejende videregående uddannelsesinstitution under den offentlige forvaltning. Studentertallet er ca. 2500, og vi har bl.a. samarbejdsaftaler med Copenhagen Business School og Aalborg Universitet om forskningstilknytning. Læs mere om Ingeniørhøjskolen i København på www.ihk.dk www.ihk.dk Stilling Virksomhed Bygherrerådgiver til Bascon Bascon A/S Kviknr. 329458955 Udviklingsingeniør Clip-Lok SimPak Gruppen 329459167 Digital Communication Coloplast 329458570 Teknisk team-lead Dako Denmark A/S 329458897 Softwareudvikler Danmarks Tekniske Universitet 329459164 Mekanikingeniør DPA Microphones A/S 329458340 Maskiningeniør EnviDan Øst A/S 329458959 Underviser i matematik Erhvervsskolen Nordsjælland 329459112 scientists and engineers European Patent Office 329459165 Cooling System Engineer European Spallation Source ESS AB 329458397 Sagsbehandler Forsvarets Personaltjeneste 329458601 Erfaren spildevandsingeniør Furesø Kommune 329458453 Projektleder til kundeforsøg GEA Process Engineering A/S 329458428 329454487 Senior System Engineer GN Netcom A/S Afdelingsleder Greenland Contractors 329459163 Ingeniør til salg - Hydraulik Hydro Service A/S 329454472 Utviklingsingeniører Kongsberg 329458940 Dynamiske projektmed. Københavns Kommune 329458568 Projektledere Københavns Kommune 329459047 Senior Railway Safety Lloyd’s Register EMEA, Denmark 329454309 Directories Integration MAN Diesel & Turbo 329459130 Projektleder Mercuri Urval A/S 329459375 AC-medarbejder Miljøministeriet 329458985 System Design Engineer NKT Flexibles I/S 329459379 Ingeniør - produktion Nordic Sugar A/S 329459121 2 Produktionskemikere Novo Nordisk A/S 329458436 Studentermedhjælper Novo Nordisk A/S 329459171 Manager Novozymes A/S 329459123 Software Tools udvikler Oticon 329459190 Ingeniører til behandling Patent- og Varemærkestyrelsen 329459068 Projektleder Petri & Haugsted as 329458576 Firmware architect Phase One A/S 329459226 Experienced HVAC Ramboll Oil & Gas 329459135 Environmental Engineer Randstad A/S 329459162 VVS-ingeniør Randstad A/S 329459214 Senior Project Manager Siemens Flow Instruments A/S 329459373 Embedded Senior Software Siemens Flow Instruments A/S 329459374 Customer Order Engineer Siemens Wind Power A/S 329458974 Teamleder til proces- Spildevandscenter Avedøre I/S 329459242 Softwareudvikler? substans softwareudvikling 329459168 Mobil Teknologi Manager TDC A/S 329459117 Studentermedhjælp Visma Sirius 329458724 System designer The growing System Design Group of 17 skilled engineers plays a central part in the delivery of optimized flexible pipe systems for the offshore industry. As a systems designer you will work with all aspects of flexible pipe design from creative phase with in-depth client dialogue to thorough systems analysis. www.nktflexibles.com www.jobfinder.dk Kviknr. 329459379 Computer Vision Expert Erfaren spildevandsingeniør CLAAS Agrosystems DK researches and develops novel vision-based solutions for automated steering and process optimization for agricultural vehicles. In order to strengthen our position we seek a development engineer with strong competencies within image processing. I Furesø Driftsselskab søger vi en faglig kompetent, engageret og udviklingsorienteret spildevandsingeniør, der sammen med vores dygtige medarbejdere vil være med til at løse de mange spændende opgaver, som fremtiden bringer. www.claas.com www.furesoe.dk/job www.clip-lok.com/da/ www.jobfinder.dk Kviknr. 329457919 www.jobfinder.dk Kviknr. 329458453 www.jobfinder.dk Kviknr. 329459167 – Mobile Robotics Udviklingsingeniør Vores kunde, Clip-Lok Simpak søger en kreativ udviklingsingeniør evt. med erfaringer inden for skræddersyede emballageløsninger. Du får ansvar for at udvikle emballageløsninger i tæt samarbejde med firmaets sælgere og kunder - og du skal sikre at kvaliteten, samt de innovative og bæredygtige løsninger lever op til kundernes og samarbejdspartnernes krav. kommenDe ArrAngementer · frA 2. December 2011 norDjyllAnD 03.12 04.12 04.12 06.12 06.12 06.12 06.12 07.12 07.12 08.12 08.12 08.12 09.12 10.12 11.12 11.12 11.12 12.12 13.12 15.12 17.12 17.12 18.12 27.12 14.01 18.01 21.01 24.01 24.01 24.01 26.01 27.01 04.02 • Julefrokost for hele familien i Rold Skov Familiejuletur til Nørre Vosborg Andespil • Vendsyssel Teater – Et Juleeventyr • Gratis mad på Frederik Bajersvej • Den ny CT-scanteknik på Sygehus Vendsyssel i Hjørring • Frederikshavn Havn & Fremtiden Gratis mad på Sohngårdsholmvej • Intro til coaching Hurtig og effektiv læsning • Gratis mad på Basis ASMO Marine – E-mobilitet til vands • Skift disneysjov ud med en aften i svømmehallen Fæld dit juletræ sammen med Ingeniørforeningen Juletur til Troldeskoven og Thingbæk Kalkminer Hent juletræet – Oplev Julehyggen & Julestemningen Seniorudvalgets juleskovtur Kom og smag julen ind Jul i piletræerne PCB i byggeriet IDA Nords julefrokost Tag til julefrokost med IDA Nord • Juleramasjang Julebowling Tosca på Gøteborgoperaen og Frida Kahlo Jobsamtalen – lær at målrette dit input til jobsamtalen • Melodi Grand Prix 2012 Atomkatastrofen på Fukushima Mindfulness II – 1 dags workshop for øvede Ingeniørcafeen Det nordjyske mobileventyr • Robert Burns fødselsdag Rasmus Seebach københAvn 02.12 03.12 05.12 05.12 05.12 05.12 06.12 06.12 06.12 06.12 06.12 06.12 06.12 06.12 07.12 07.12 07.12 07.12 07.12 08.12 08.12 10.12 10.12 12.12 12.12 14.12 15.12 04.01 Arr. nr. Arr. nr. "Tingenes Danmarkshistorie" – en jubilæumsudstilling • MOZART´s Don Giovanni • Glögg og Crazy Christmas Cabaret i Tivoli Nyfødsel af dansk mad Bæredygtig byggeri Below the (Equatorial) Belt – Crazy Christmas Cabaret Glade atomer – synet på atomvåben i danske massemedier • Kopenhagen Fur (Danske Pelsauktioner) Forbedring af arbejdsmiljøet kan betale sig Angreb og forsvar i en ny verden • Bliv mere effektiv i Excel – Introduktion til Excel Makroer [EGR]Rejsekort Forestillinger i Tycho Brahe Planetarium Hundred året for Ellehammers helikopter • Oplev Helene Schjerfbeck på Ordrupgaard Det danske EU-formanddskab – dagsorden med 2020 sigte? Below the (Equatorial) Belt – Crazy Christmas Cabaret Søgemaskineoptimering af hjemmesider Forestillinger i Tycho Brahe Planetarium • Julekoncert Iværksættere og vækst – hvad skal der til? Sjællands Symfoniorkester – Jul med Beethoven • Folk og røvere i Kardemomme By LEAN 3 Optisk switching i fremtidens telenet • Mågen, klassiker af Anton Tjekhov – Middag i Ofelia Fordobling af passagerantallet og regularitet Rumsonden ”Messenger”, nytårsmøde • Betyder at arrangementet er overtegnet eller lukket for tilmelding. Deltagelse i henhold til IDAs regler. Se mere på ida.dk 124683 124609 124697 124101 124131 124671 124680 124179 124793 123383 124181 124881 124663 124869 124655 124741 124757 124688 124768 124885 124868 124937 124699 124884 124706 124951 124542 124142 124299 124791 124790 124812 124847 123258 124309 123286 123783 123927 124211 123259 123355 123629 123738 124341 124690 124726 124800 123356 123928 124214 124719 124731 124536 124858 123460 124604 123740 124851 123357 123801 123359 københAvn/fortsAt 06.01 12.01 12.01 18.01 19.01 19.01 23.01 23.01 26.01 27.01 30.01 31.01 31.01 02.02 02.02 02.02 04.02 09.02 12.02 Mødeteknik 123872 Cavalleria Rusticana og Bajadser 123360 Har du styr på regnskab og jura i dit firma? 124794 Arbejde i udlandet 124919 KENTEX 50 124780 Fire torsdagsaftener om ”Jazzens saxofonister' 124887 Ole Rømer i kongens, landets og videnskabernes tjeneste 123260 Fremtidens Transport IV 124568 Fire torsdagsaftener om ”Jazzens saxofonister' 124889 Sjællands Symfoniorkester – Tjajkovskij, Prokofiev m.v. 124944 Kursus i Varmeproduktion og varmelagring ved geotermi 124744 Vand- og naturindsatsen i Danmark 123926 Præsentationsteknik – med power og pointe 124921 Gengangere, Ibsens mesterlige drama 123361 Logistik & Lager 124875 Fire torsdagsaftener om ”Jazzens saxofonister” 124890 Amalienborgmuseet 124702 Fire torsdagsaftener om ”Jazzens saxofonister” 124891 HÄNDEL, VIVALDI, RAMEAU 124310 sjællAnD 02.12 03.12 03.12 04.12 06.12 06.12 07.12 07.12 08.12 10.12 15.12 15.12 17.12 17.12 11.01 18.01 18.01 19.01 19.01 23.01 01.02 06.02 06.02 14.02 Arr. nr. • Bankospil for hele familien • Juletræsafhentning og adventsgudstjeneste Teater: "Midt i en klynketid" samt julebuffet Per Nielsen Christmastime 2011 – Årets julekoncert • Birkegårdens Haver Julerier på arbejdspladserne og Planetariet Nyd arbejdsdagen Portvin på Hugos Fra affald til energi Juletur i det Gamle København • Messias i DR Koncerthuset Spis med IDA • Juletræsfældning, gløgg og æbleskiver Julevandretur i Stege Introduktion til Highspeed Bredbånd til Internet og TV Besøg hos Thermo Fisher Scientific Risiko ved uforudsete hændelser i byggeri og anlæg Har du nogensinde danset til et symfoniorkester? • Personlig branding – hvorfor nu det? Kom om bord på AP Møller Mærsk Teaterforestillingen "Om Baronessen" CP Kelco investerer stort i Ll. Skensved Betalingsringen Teaterforestillingen "Henrik og Pernille" syDjyllAnD 03.12 06.12 06.12 08.12 08.12 08.12 08.12 14.12 15.12 16.12 02.01 10.01 24.01 24.01 Arr. nr. 124445 124452 124677 124935 124580 124931 123776 124611 124667 123647 123809 123899 124654 124713 124883 124760 124862 124779 124954 124762 123919 124769 124782 123920 Arr. nr. Juletræsfældning, gløgg og æbleskiver Alu støbekursus Geotermi i Sønderborg, hvad er nu det? Workshop-aften i FUHR: Begejstring og belastning • Julekoncert med Per Nielsen i Brødremenighedskirken Besøg hos Motorfabrikken BUKH A/S Pension – hvordan sikrer jeg mig bedst muligt? Julemøde 2011 – Bæredygtigt byggeri • Årets danske Julekoncert med Jesper Lundgaard "Årets arrangement" – julefrokost, networking og bowling Ledelsesinnovation i sundheds- og velfærdssektoren IGD arrangement for Danfoss medarbejdere Vojens isstadion, rundvisning, forplejning, ishockey Ledelsesudvikling og innovation med teori U 124798 124810 124894 124724 124777 124854 124932 124802 124254 124720 124625 124927 124803 124929 østjyllAnD 06.12 06.12 06.12 06.12 06.12 06.12 07.12 08.12 13.12 15.12 15.12 18.12 04.01 10.01 11.01 17.01 24.01 28.01 Elektroteknisk Julearrangement 124446 Velfærdsteknologi – Hvilken opgave skal kommunerne løfte? 124650 Julebowling 124734 • Statsbiblioteket og bogtårnet 124736 Julefrokost 124787 Julemøde på Innovation Lab 124842 Opera Live i Megascope Horsens 124888 Torsdagsmøde – Oplevelser til søs som telegrafist 124577 Oplev kemiens fantastiske verden – kom til julekemishow 124789 Skønsmandens udfordringer 124658 Portvinssmagning og julenetværk 124941 Fæld et Juletræ med IDA Randers 124879 Nytårskoncert 124139 • Besøg Dansk Supermarkeds automatiske højlager 124801 • Nytårskoncert 124140 Fede oplevelser – i tynd luft 124815 Professionel projektledelse 1 124472 Teknik i børnehøjde, besøg hos Århus vand 124320 norDsjællAnD 03.12 03.12 04.12 04.12 04.12 05.12 06.12 11.12 12.12 18.12 28.12 10.01 10.01 15.01 15.01 22.01 25.01 fyn 04.12 08.12 08.12 09.12 28.12 09.01 Arr. nr. • Don Giovanni – ny opsætning fra Metropolitan • Juletræsfældning – tag familien med Bowlingdyst og julebuffet • Gospelkoncert i Stavnsholtkirken i Farum • Juletræsfældning på Parcelgårdens juletræsplantage • Teater: Sugar – Ingen er fuldkommen Virksomhedsbesøg på DANFYSIK • DR Jul med Sigurd Barrett Luk et værtshus "V" På glatis – i Hørsholm Skøjtehal Fisketur efter Nytårstorsk Krag. En statsmand – en drøm – et bristet liv Rundvisning på Hotel Bella Sky Helene Schjerfbeck på Ordrupgaard Bowlingdyst og spisning Paul Morocco & Olé Besøg på medicinalfabrikken LEO Pharma "Løven" vestjyllAnD 04.12 05.12 06.12 06.12 08.12 08.12 17.12 31.12 08.01 19.01 20.01 06.02 Arr. nr. 124167 124620 124514 124564 124652 124522 124834 123024 124629 124950 123525 123953 124874 124659 124855 123954 124878 Arr. nr. Jul på Hjerl Hedes Frilandsmuseum – Tag familien med • Chokolade kursus hos Le Gâteau i Silkeborg Andespil – Julebankospil for hele familien Chokolade kursus hos Le Gâteau i Silkeborg • Mediation = 1 konflikt 2 vindere FILM – Spy Kids • Åh Abe i sneen – Julekoncert for hele familien Nytårsløbet (½ marathon) i Herning Nytårskoncert med Aalborg Symfoniorkester Virklund Bryghus – rundvisning og ølsmagning IDAs Skitur 2012 Miljørigtig Måttevask – Berendsen Textil Servide A/S 124662 124764 124579 124705 123274 124708 124598 124401 124465 124718 124300 123282 Arr. nr. Juletræsfældning med familien • Julearrangement i Bogense • "Der var engang en dreng, som fik en lillesøster til Jul" • Udflugt til Bogense Plast A/S Julebowling Er du klar til skiferien – eller vil du gerne være det? 124846 121689 124490 121690 124848 124938 23. jAnuAr sjællAnd Kom om bord på AP Møller Mærsk 5. deceMber KøbenHAvn nyfødsel af dansk mad Arr.nr.: 124762 Maersk Maritime Technology er markedsførende indenfor optimering af skrogformen på skibe med henblik på lavest mulige fremdrivningsmodstand i forhold til skibenes operationsprofil, samt inden for udvikling af systemer til genindvinding af varmetab med henblik på lavest mulige energiforbrug. For at sikre, at A.P. Møller-Mærsks flåde på omkring 500 skibe samt de kommende års nybygninger bliver markant mindre forslugne, både i forbruget af brændstof og elektricitet arbejdes der med mere end 100 udviklingsprojekter. Mød op til arr. for at høre mere. · 23. januar, kl. 17.30-21 Arr.nr.: 123783 Danmark og de nordiske lande er inde i en renæssance hvad angår den måde, folk tænker, producerer, tilbereder og spiser mad. Begrebet mikrobryggeri var der næsten ingen der havde hørt om for 15 år siden, ost lavet med havsalt var ikke-eksisterende for bare et par år siden, og vinproduktion er nu tæt på at vokse ud over den tilladte produktionsgrænse fra Den Europæiske Union bare for at nævne nogle få eksempler. Denne aften sætter den danske madrenæssance i perspektiv. Vi ser tilbage, men mest fremad på hvad der vil ske. Der vil være smagning af udvalgte danske vine. En aften for madelskere. Se hele programmet på www.levs.dk. · AP Møller Mærsk, Esplanaden 50, København K · Deltagelse er gratis · 5. december, kl. 19-22 · Tilmelding på ida.dk senest 22. januar · Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V KøbenHAvn fire torsdagsaftener om ”jazzens saxofonister” Saxofonen er vel det musikinstrument, som er mest karakteristisk for jazzmusikken, og blandt saxofonisterne findes nogle af de største af jazzens personligheder. De fire aftener behandler Sidney Bechet, Coleman Hawkins, Johnny Hodges, Lester Young, Ben Webster, Charlie Parker, Stan Getz og mange flere. Foredragene er illustreret med masser af film- og tvoptagelser. Foredragsholder: Thomas Heilmann, lektor og bestyrelsesmedlem i Søllerød Jazzklub. Forfatter til en bog om Billie Holiday. Heilman har endvidere lavet radioudsendelser om Billie Holiday, Count Basie og Duke Ellington. 19. januar arr. nr. 124887. 26. januar arr. nr. 124889. · Betalingsarrangement MAsKin-& ProduKtionsteKnisK gruPPe, sjællAnd 19., 26. jAnuAr og 2., 9. februAr · Tilmelding på ida.dk senest 2. december 2. februar arr. nr. 124890. 9. februar arr. nr. 124891. 29. jAnuAr · Alle dage, kl. 18.45-21.45 nordsjællAnd · Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18-20, Herlev · Betalingsarrangement Alder ingen hindring – Kærlighed til livet i alle aldre Arr.nr.: 123956 · Bindende tilmelding på ida.dk senest 7. januar levnedsMiddelselsKAbet En forestilling, der griber fat i myterne om alder, sang, alvor, humor og dans. Lettere anretning. Pris: 100/160 kr. · 29. januar, kl. 14.45-18 8. deceMber · Cafe Slotsbio, Frederiksværksgade 11 A, Hillerød · Betalingsarrangement · Tilmelding på ida.dk senest 15. januar Hillerød Afdeling 12. deceMber KøbenHAvn leAn 3 Arr.nr.: 123740 Med den stadig stigende informationsstrøm er behovet for hurtigt overblik og visualisering vigtig for at skabe en fælles forståelse mellem køber og udvikler. Indføring af visuelle værktøjer er med til at forøge dialogen såvel internt mellem udviklerne og i forholdet til kunderne. Indføring af tavler er et eksempel på visuel ledelse, men hvordan kan det overføres til opgavestyring, porteføljestyring, styring af kundedialog m.v. Arrangementet indeholder såvel teori som praktiske eksempler. · 12. december, kl. 16-18 · Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V · Betalingsarrangement. Gratis for medlemmer af arrangerende netværk · Tilmelding på ida.dk senest 8. december KøbenHAvn iværksættere og vækst – hvad skal der til? Arr.nr.: 124858 Viden, kapital og et globalt fokus. I Danmark har vi nogle af de bedste betingelser for at starte virksomhed. Til gengæld er det kun meget få virksomheder, der vokser sig store. Sammenlignet med udlandet har Danmark langt færre af de såkaldte vækstvirksomheder, der hvert år vokser med 20%. Men vækstvirksomheder er vigtige for dynamikken og væksten i dansk erhvervsliv og for samfundet. De skaber 10 gange flere job i de første 5 leveår end andre iværksættere og har højere produktivitet. Nye vækstvirksomheder kan således både bidrage til at skabe nogle af de arbejdspladser, som vi har mistet under den økonomiske krise – og bidrage til Danmarks velstand på længere sigt. Få indspark til vækst og udvikling af din virksomhed i en af de tre workshops med fokus på hhv. eksport, kapital og forskning/innovation. Efterfølgende kan du byde ind, når et debatpanel ledet af Trine Sick diskuterer barrierer og muligheder for vækstiværksættere i Danmark. KulturforuM 7. deceMber KøbenHAvn Klima i offentlige indkøb Arr.nr.: 124857 Klimakrav til fremtidens leverandører. Nye opgørelsesmetoder for virksomheders udledning af klimagasser har set dagens lys. De går under betegnelsen det globale klimafodaftryk eller klimaregnskaber med forbrugsperspektiv og medtager de klimagasudledninger en virksomhed giver anledning til hos sine leverandører. Er de gængse klimaregnskaber med fokus på virksomhedens eget forbrug af el, varme og transport alvorligt udfordret eller supplerer de to metoder hinanden? Giver det globale klimafodaftryk virksomheder reelle handlemuligheder i forhold til klimagas-reduktioner eller er det mere akademisk talgymnastik? Et rådgiverfirma, Region Hovedstaden og den grønne tænketank Concito kaster lys over disse spørgsmål og meget mere. · 7. december, kl. 13-16 · Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V · Deltagelse er gratis · Tilmelding på ida.dk senest 5. december Se hele programmet på ida.dk. · 8. december, kl. 13-18 · Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V · Deltagelse er gratis · Tilmelding på ida.dk senest 2. december selsKAb for inforMAtionsteKnologi idA selvstændigforuM selsKAbet for grøn teKnologi ARRANGEMENTER ➜ Se·mere·på·ida.dk DELTAGELSE I HENHoLD TIL IDAS REGLER PRoGRAM FoR 1. HALVåR AF 2012 Erichsens Palæ Rundvisning ·· 12.·jan.,·kl.·17·-·19 Farvens Sjæl – Dronning Margrethes kunst SENIoRFoRuM, KØBENHAVNS REGIoN Davids Samling, nyere dansk samling Amerikansk mad- og vinaften Carlsberg – en ny bydel i København Ørestad, Københavns nyeste bydel Rundvisning på Kastellet i København Rundvisning·og·frokost Middag·i·Den·amerikanske· Ambassade Rundvisning·og·frokost·· i·Bjælkehuset Rundvisning·med·· frokost·på·Cafe8tallet Frokost·på·Cafe·Toldboden ·· Ved·flagstangen·midt·· i·Kastellet,·Kbh. ·· Erichsens·Palæ,·Kbh. Rundvisning·på·· ARKEN·og·frokost·i·Cafeen ·· 1.·marts·kl.·12.30·-·15.30 ·· kr.·75,-· ·· 3.·april,·kl.·10.50·-·14.30 ·· 8.·maj,·kl.·9.50·-·15 ·· Tilmelding·30.·dec.·2011 ·· Traktørstedet·· Rosenborg,·Kbh ·· 21.·marts,·kl.·18·-·22.30 ·· 14.·feb.,·kl.·10.50·-·14 ·· USA’s·ambassade,·Kbh. ·· Gl.·Carlsberg·Vej·Kbh.· ·· ARKEN,·Ishøj ·· Arr.nr.·124804 ·· kr.·270,-· ·· kr.·770,- ·· kr.·260,- ·· Cabinn·Metro·· Hotels·foyer,·Kbh. ·· kr.·250,- ·· Tilmelding·16.·feb. ·· Tilmelding·7.·marts ·· Tilmelding·19.·marts ·· kr.·270,- ·· Tilmelding·14.·maj ·· Tilmelding·30.·jan. ·· Arr.nr.·124818 ·· Arr.nr.·124821 ·· Arr.·nr.·124826 ·· Tilmelding·23.·april ·· Arr.·nr.·124836 ·· 30.·maj,·kl.·10.50·-·15 ·· kr.·290,- ·· Arr.·nr.·124830 ·· Arr.·nr.·124807 Rejser Busrejse til ”Tranedans på Hornborgasjøen” ·· 10.·-·12.·april ·· Københavns·· Hovedbanegård·udgang· Reventlowsgade ·· kr.·2.994,·· Tilmelding·1.·feb· Cavalleria Rusticana og Bajadser ·· Arr.nr.·124860· Først·middag,·og·så·· to·italienske·operaer Mad og musik med Tom McEwan ·· 12.·jan.,·kl.·17.45 Musikalsk·middag ·· Operaen,·Kbh. ·· 20.·feb.,·kl.·18·-·22 ·· kr.·1.050,·· Tilmelding·10.·dec.·2011 ·· Restaurant·· Willumsen,·Kbh.·K ·· Arr.nr.·123360 ·· kr.·340,·· Tilmelding·6.·feb. Jazz, jokes og god mad Sorø Kunstmuseum og Hauchs Cabinet Det nyrenoverede Storm P. – Museum Brede Værk Esrum Kloster og Møllegård Musikalsk·middag Rundvisning,·frokost·· og·rundvisning Rundvisning·og·frokost·· i·Frederiks·Have Rundvisning·og·frokost Rundvisning·og·frokost ·· 8.·maj,·kl.·10·-·14 ·· 31.·maj,·kl.·11·-·14 ·· Restaurant·· Willumsen,·Kbh. ·· 21.·marts,·kl.·11.45·-·15 ·· 25.·april·kl.·12·-·15 ·· Brede·Værk,·Kgs.·Lyngby ·· Esrum·Kloster,·Græsted ·· Sorø·Kunstmuseum ·· kr.·280,- ·· kr.·280,- ·· kr.·235,- ·· Storm·P.·–·Museet,· Frederiksberg·Runddel ·· kr.·340,- ·· Tilmelding·24.·april ·· Tilmelding·17.·maj ·· Tilmelding·20.·feb. ·· Tilmelding·6.·marts ·· kr.·305,- ·· Københavns·Lufthavn,· Terminal·2 ·· Arr.nr.·124837 ·· Arr.nr.·124823 ·· Tilmelding·10.·april ·· Arr.nr.·124831 ·· Arr.nr.·124819 ·· kr.·12.225,- ·· 5.·marts,·kl.·18·-·22 Med·den·uberørte·natur ·· 18.·-·25.·maj ·· Tilmelding·1.·marts ·· Arr.nr.·124827 ·· Arr.nr.·124811 Flyrejse til Azorerne ·· Arr.nr.·124843 Rundvisning på Københavns Politigård Middag·i·IDAs·restaurant ·· 23.·jan.,·kl.·15.50·-·20 ”Hammershøi & Europa”, særudstilling på SMK La Traviata af Verdi Først·middag,·siden· tragisk·skønsang Kældrene under Carlsberg Rundvisning·og·frokost Christianshavn i 1600-årene Byvandring·med·frokost Rundvisning,·derefter· frokost·i·museumscafeen ·· 14.·marts,·kl.·17.45 ·· Operaen,·Kbh. ·· Gl.·Carlsberg·Vej·Kbh.· ·· 30.·april,·kl.·10.30·-·14 ·· 22.·feb.,·kl.·11.45·-·15 ·· kr.·260,- ·· Børsrampen,·Kbh. ·· Tilmelding·9.·jan. ·· kr.·1.050,- ·· Statens·Museum·· for·Kunst,·Kbh ·· Tilmelding·15.·marts ·· kr.·295,- ·· Arr.·nr.·124806 ·· Tilmelding·13.·jan. ·· Arr.nr.·123362 ·· Arr.nr.·124824 ·· Tilmelding·16.·april· ·· Politigården,·Kbh. ·· kr.·250,-· ·· 29.·marts,·kl.·10·-·13 Middag·forinden·· i·restaurant·Ofelia ·· 2.·feb.,·kl.·17.45 ·· Skuespilhusets·· restaurant·Ofelia,·Kbh. Arv, testamenter og pensioner ·· Nikolaj·Plads,·Kbh ·· 7.·juni,·kl.·11·-·14 ·· kr.·295,- ·· Æbelholt·Kloster-· museum,·Hillerød ·· Tilmelding·8.·maj ·· Arr.nr.·124832 Christiansborg Slotskirke og Absalons Borg Rundvisning·på·· Flakfortet·og·frokost ·· Horten·advokatfirma,· Hellerup Rundvisning·og·frokost ”Hammershøi & Europa”, særudstilling på SMK ·· Nyhavn·ved·nr.·71,·Kbh. ·· 29.·marts,·kl.·11·-·14.30 ·· kr.·50,- Rundvisning,·derefter· frokost·i·museumscafeen ·· Bagindgangen·· ved·Thorvaldsens· Museum,·Kbh.· ·· 2.·maj,·kl.·11.45·-·15 ·· Tilmelding·2.·april ·· Arr.nr.·124833 ·· kr.·360,- ·· Statens·Museum·· for·Kunst,·Kbh. ·· Tilmelding·15.·marts ·· kr.·325,- ·· Arr.nr.·124825· ·· Tilmelding·17.·april Besøg·hos·høreapparatfirmaet·Widex·A/S ·· Tilmelding·13.·marts ·· Tilmelding·1.·jan. ·· 23.·feb.,·kl.·13·-·16 ·· Arr.nr.·124820 ·· Arr.nr.·123361 ·· Widex·A/S,·Lynge ·· kr.·850,- Rundvisning·og·frokost Busrejse til: Nord- og Sydslesvig og Hamborg ·· 13.·-·18.·aug ·· kr.·275,- ·· Københavns·· Hovedbanegård ·· Tilmelding·24.·maj ·· kr.·6.813,- ·· Arr.nr.·124838 ·· Tilmelding·1.·juni· Sejltur til Flakfortet ·· 20.·marts,·kl.·14·-·16 Hør om hørelse og høretab ·· 22.·maj,·kl.·10.30·-·14 Æbelholt Klostermuseum og Klosterruin ·· Arr.nr.·124844 ·· Tilmelding·8.·feb. ·· Arr.nr.·124814 Byvandring·med·frokost ·· Arr.nr.·124828 ·· kr.·325,- Gengangere, Ibsens mesterlige drama Fra Skipperboderne til Nyboder ·· kr.·50,·· Tilmelding·9.·feb. ·· Arr.nr.·124816 ·· Arr.nr.·124829 ·· 23.·maj,·kl.·9.50·-·15.30 ·· kr.·380,- Ringsted Radiomuseum Rundvisning·og·frokost·· i·museets·café ·· 13.·juni,·kl.·11·-·14.30 ·· Ringsted·Radiomuseum ·· kr.·200,·· Tilmelding·6.·juni ·· Arr.nr.·124839 Jægerspris Slot og Slotshave Rundvisning·og·frokost· ·· Slotsgården,·Jægerspris Hammermøllen: museum, turbinehus mm. ·· kr.·245,- Rundvisning·og·frokost ·· Tilmelding·15.·maj ·· 15.·juni,·kl.·11·-·14 ·· Arr.nr.·124835 ·· Hammermøllen,·Hellebæk ·· 29.·maj,·kl.·11·-·14 ·· kr.·235,·· Tilmelding·1.·juni GENEREL INFoRMATIoN oM DELTAGELSE ·· Hent·det·komplette·program·på·regionens·hjemmeside·ida-k.dk· ·· Tilmelding·på·ida.dk·eller·tlf.·3318·4818 ·· Tilmelding·til·rejserne·foretages·til·rejsearrangøren·jf.·programmet ·· Tilmeldingen·er·bindende·efter·den·anførte·dato ·· For·rejserne·forudsættes·det,·at·deltagerne·ikke·er·gangbesværede ·· Evt.·kørestolsbrugere·skal·have·en·hjælper·med ·· Arr.nr.·124840 Seniorforum LYNCH Ingeniørens bagside SKELBÆKGADE 4, 1717 kØBENHAVN V [email protected] På et fremmed sprog kan man sige det, man kan. På sit eget sprog kan man sige, hvad man vil. Vigdís Finnbogadóttir 48 Ingeniøren 2. december 2011 ing.dk Drik ¶ med 3.080 decimaler Her er julegaven til ingeniøren, der ikke er til bløde pakker. Vores yndlingsbladtegner LarsR overrakte mig forleden en flaske vin, som han mente måtte være en oplagt gaveidé til alle ingeniører og andre matematiknørder. Lige noget for Bagsidens læsere. Som det ses af billedet, hed der vinen simpelthen ‘’. Des uden består etiketten af en gengivelse af med et ret stort antal decimaler hele vejen rundt om flasken. Præcis hvor mange decima ler fandt jeg nemt ud af, idet jeg noterede mig den afslut tende sekvens af 10 decimaler på flasken og sammenholdt den med en -tabel. Herfra kopierede jeg tallene over i min tekstbehandling og fik her en optælling af antal tegn (uden mellemrum). Derfor kan jeg afsløre, at er gengi vet med præcis 3.080 decima ler på flasken (dog afbrudt af bagsideetiketten). Men hvorfor har en vinbon de ladet sig inspirere til netop denne matematiske markeds føring af sin vin? Googler man druen 100% Concejon, lander man hos su pervin.dk, som bl.a. oplyser, at der er tale om en nyhed fra Bodega Langa i Catalonien. Concejon-druen, som jeg ik ke mener at have hørt om før, dyrkes ikke ret mange andre steder end i Catalonien. Når vinen hedder , skyldes det så mænd, at marken med druer ne er præcis 3.14 hektar stor. Vinstokkene er op mod 80 år gamle og produktionen er an giveligt stærkt begrænset, men druerne har ‘en fornem kraft og koncentration’. Vinen kan med fordel dekanteres før servering. Prisen er 129,95 kr. pr. fla ske, men ved køb af seks fla sker kan den fås til 75,00 kr./ stk. -vinen er i øvrigt testet af Robert Parker, som i juni 2011 gav den 91 point, dvs. i katego rien ‘Outstanding’. Det synes at bekræfte, at de 3.080 decimaler ikke er falsk reklame. Den vin kan I godt være bekendt at forære til en matematiker, der ikke er til bløde pakker. j Lynch 37 ret små værelser Ugens tilbud – Se bare denne lejlighed – ret små værelser! Skrev Børge Jørgensen til os og videresendte en meddelelse fra Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører. Samme tilbud fik Mogens Dam i Stouby, som nok også havde ventet, at lejligheden havde lidt færre rum. Men han er åbenbart fatalist og skriver: ”Det måtte jo komme! For nylig blev verdensborger nr syv milliard født, og vi kan jo ikke blive ved med at stå på Bornholm alle sammen. ISP har derfor gjort noget radikalt ved problemet ...” j Lynch davinci.dk - 7650 2850 Ugens flaskepost God vejnyhed fra Nordjylland Ugens pressemeddelse – Rykker vi på den historie? Spurgte redaktionschefen sar kastisk den jourhavende gon zojournalist på vores evigt ny hedsjagende netavis, da med delelsen indløb fra Vejdirekto ratet en sen fredag eftermid dag. Han tændte tydeligvis ikke på overskriften: Ny toiletbygning på rasteplads ved Limfjorden. Mails til adressen redak [email protected] lander som be kendt midt i ‘Det brølende ny hedshelvede’, hvor vore altid årvågne journalister kaster sig frådende over dem. Denne historie nåede jeg li ge at fange, inden den landede i bunken med uanbringelige meddelelser, der hober sig op et sted ude i cyberspace. DESITEK A/S - lEvErAnDør Af SIKKErhED... lynbeskyttelse Overspændings- og transientbeskyttelse Potentialudligning og jordingsanlæg Sikkerhedsværktøj Måleinstrumenter Måletransformere Kabeltilbehør Kabelskabe UPS-nødstrømsanlæg Strømforsyninger DESITEK A/S, Sunekær 8, 5471 Søndersø, tlf: 63 89 32 10, www.desitek.dk, [email protected] Her ankommer toiletbygningen, der i øvrigt er udformet af Vinderup Træbyg og arkitektfirmaet Claus Bjarrum. Ved nærmere eftersyn viser det sig, at Vejdirektoratet (som af en eller anden mærkelig grund endnu ikke er omdøbt til ’VejDanmark’) har monte ret en præfabrikeret, arkitekt tegnet toiletbygning på en ra steplads ved den Nordjyske Motorvej, hvor der med tiden skal opstilles et antal tilsvaren de bygninger. ”Det er vores forhåbning, at de nye toiletforhold på raste pladsen vil være til glæde for trafikanterne og gøre det til en endnu mere positiv oplevelse at bevæge sig rundt på vores vejnet”, fortæller den ansvarli ge hos direktoratet. Vi, der er så heldige at have overlevet helt op i ‘sjatpisseralderen’, sætter faktisk stor pris på en rimelig kort afstand mellem motorvejenes aftræ delsesmuligheder. Men det forstår de unge mennesker i vores redaktions sekretariat naturligvis ikke ... endnu! j Lynch Et alt for offentligt toilet Ugens rejseberetning Apropos toilethistorien herover, så kan visse faste udtryk pludselig få en langt mere konkret betydning, end man er vant til. Det konstaterede vor læser ude fra Slagslunde under en ferietur til Letlands smukke hovedstad Riga. Han fortæller: Hej Lynch En aften valgte vi at spise på en fin og dyr restaurant i nærhe den af rådhuspladsen. Da jeg skulle på toilettet for at hælde vandet fra øllet, så jeg, hvad jeg vil kalde et ‘offentligt toilet’, i ordets bedste betydning. Jeg fik aldrig lokket min ko ne på dametoilettet, så hun kunne tjekke om faciliteterne var nogenlunde ligesådan der. Jeg fik endnu en gang be kræftet, at korn er bedre som flydende produkt end som fast, i alle tilfælde når man skal af med det igen. Med venlig hilsen Per Olesen ––– Ja, i Riga har også begrebet ‘privatlivets fred’ fået en helt ny betydning ... j Lynch Gear- & gearmotorer Sikker drift kræver driftsikre komponenter BRD. KLEE A /S T 43 868 333 SYNKER DIT GULV ELLER FUNDAMENT? - Så kontakt Uretek. Vi stabiliserer og løfter hurtigt dit gulv eller fundament uden opgravning og fraflytning. Vi har den hensyns- Tlf. 70 20 33 01 fulde løsning. Fax 70 20 33 06 [email protected] www.uretek.dk Gulvrenovering - Fuger - Slidlag - Jordbundsanalyser Dual RF Wireless AP/Bridge/Client... RestaurationsToilettet i Riga er ganske rigtigt ret offentligt ... Trådløse forbindelser uden udfald, uanset om der er tale om stationære eller kørende enheder. Redundant trådløs forbindelse for indendørs eller udendørs brug. Udvidelse af netværk fra punk til punkt med fuld båndbredde. Udgaver med M12 stik. Leveres med krævende godkendelser som EN50155. Læs mere på dette direkte link... www.thiim.com/moxa/AWK-6222 www.klee.dk Transformervej 31 2730 Herlev Tlf. 4485 8000 Distributør for Moxa
© Copyright 2024