lystfiskerforeningen for skive og omegn nr . 3 oktober · 2013
Energi F lyt energiforskningen til universiteterne, siger privat energiforsker. SIDE 6 Produktion Store industrivirksomheder sætter nu tempo på energiog ressourcebesparelser. Tema side 19-23 Designbeskyttelse n skærm er en E skærm er en skærm ... Eller er det? Side 12 33 DSB opgiver stor satsning med IC4-toget Støtteben på Siri skal forebygge olieudslip Renovering for to milliarder kroner skal udbedre revner i olietank på 60 meters dybde. side 8 Trods løfter om det modsatte er det ikke lykkedes for DSB at øge antallet af sammenkoblede IC4-tog i passagerdrift nævneværdigt, viser nye driftsdata. Dermed kan der gå år, inden passagererne får bedre togservice. ic4 Af Nicolai Østergaard [email protected] Grafik: Lasse Gorm Jensen 197 NYE JOB KARRIERE SIDE 28 Siden 1892 19. august 2011 ing.dk DSB er gået i stå i arbejdet med at gøre IC4-toget klar som et rigtigt intercitytog, der skal erstatte det ældre IC3-tog på de passagertunge strækninger mellem København og Jylland. Dermed må danske togpassagerer se i øjnene, at problemerne med overfyldte tog og aflyste afgange kommer til at fortsætte lang tid endnu. Interne driftsdata, som Ingeniøren er i besiddelse af, afslører, at DSB dagligt kun benytter 4 af selskabets 33 typegodkendte IC4-togsæt til at køre sammenkoblet med passagerer – og netop sammenkoblede tog er afgørende for, at togene kan sendes samlet af sted fra København, men senere deles op i mindre togsæt. Den yderst begrænsede brug af IC4-materiel skal efter planen fortsætte frem til årsskiftet. DSB’s ledelse lovede ellers i Inge niøren i januar, at antallet af sammenkoblede IC4-tog i drift skulle øges løbende i løbet af 2011, så de gamle IC3-tog kunne flyttes over på regionalbanerne. Af de nye data fremgår det, at: j DSB ved udgangen af juni valgte helt at indstille driften med sammenkoblede IC4-tog. j DSB i løbet af sommeren har opgivet en planlagt indsættelse af flere sammenkoblede afgange i efteråret. j DSB genoptog sammenkoblet drift 8. august med en plan om en lille forøgelse i den daglige sammenkoblede drift fra ét planlagt sammenkoblet togløb i foråret til to i efteråret. Driften er dog fortsat præget af nedbrud. Mange dage har der kun kørt et enkelt sammenkoblet togløb. Ifølge trafikforsker Per Homann Jespersen, RUC, er sammenkobling uhyre vigtig, fordi den gør det muligt at betjene yderstrækningerne med færre togsæt. »Hvis alle destinationer i provinsen skulle betjenes fra København med enkelte togsæt, ville der ikke være plads på skinnerne til de mange togsæt,« siger han. En svensk jernbaneekspert, den uafhængige jernbanekonsulent Sven Malmberg, fortæller, at de mangeårige danske IC4-problemer bliver fulgt tæt i udlandet og betragtes som noget af en ‘negativ sensation i den internationale jernbanebranche’. »IC4-skandalen bliver i det internationale jernbanemiljø betragtet som et skoleeksempel på, hvor galt tingene kan gå i en togleverance. Det er bekymrende, at der er gået så mange år, uden at sammenkoblingsproblemerne er blevet løst. Det tyder på, at man famler sig frem i blinde,« siger Sven Malmberg. DSB ønsker ikke at svare på Ingeniørens spørgsmål om virksomhedens bestræbelser på at få IC4-togenes sammenkoblingsmekanisme til at fungere tilfredsstillende. I en mail skriver DSB, at man siden maj først og fremmest har haft fokus på at hæve driftsstabiliteten på de IC4-tog, som bruges i passagertrafikken. Ifølge en anonym kilde tæt på DSB’s IC4-program skyldes sammen koblingsproblemerne primært, at togenes kørecomputere bliver upålidelige ved sammenkobling. »Derfor må værkstedet ofte opgive at få et sammenkoblet IC4-tog gjort klar til planmæssig afgang, fordi sammenkoblingen giver tekniske problemer. Det er et stort problem, at det fortsat kun er specialister, der kan koble togsættene sammen.« j Læs side 4-5 og leder side 2 Bosch varmepumper – et trygt valg for fremtiden www.bosch-climate.dk 2 Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 Ingeniøren IC4 er død: Milliardinvestering påkrævet Leder af Rolf Ask Clausen redaktionschef [email protected] togstrafikken. Samtidig undersøges, hvad der alternativt kan sættes ind, og endelig bliver de økonomiske konsekvenser af at opsige DSB’s aftale med den italienske togproducent Ansaldobreda undersøgt. har man en Livlig fantasi, kan fejlinvestering nogensinde – hvis der er nogen form for rimelighed – erklæret død. Det drejer sig naturligvis om indkøbet af IC4-tog, som punkt for punkt slår alle rekorder i fejlvurderinger. Og som jævnfør forsiden i dag fremstår som en ‘international negativ sensation’. man måske forestille sig, at reviewet lander positivt for IC4. Men med den seneste dokumentation for togets elendige tilstand – som vi fremlægger i dagens udgave af Ingeniøren – er der reelt ingen vej tilbage. Toget er dødt. Op mod fire milliarder kroner er spildt. Og ti års arbejde er tabt hos DSB. Inden udgangen af august vil et så- Med togdøden som præmis kan der Om få uger bliver DSB’s mest fatale kaldt eksternt review af IC4-togene, bestilt af Transportministeriet, afsige dommen. Reviewets opgave er at afklare, hvorvidt det er troværdigt, at IC4 nogensinde bliver klar til fjern- rejses tre væsentlige kritiske problematikker. Nemlig DSB’s evner som 1) indkøber og 2) producent af tog. Og 3) nødvendigheden af helt ny omhu i trafikforvaltningen i Danmark. Uden elektrificering kan politikerne synge og spille på banjo, alt hvad de vil: Dieseltog er et historisk fænomen. på sin leverandør – hvilket f.eks. illu streres af at DSB har 28 inspektører konstant pendlende til Italien, hvor de siden projektstart har fulgt alt ned til svejsning af vognkasser, og hvorvidt toiletdøre kan åbnes under strømsvigt. Og alligevel kommer togene fejlbehæftede frem til Danmark. Hvilket viser, at der er noget aldeles galt i forholdet mellem indkøber og producent. I desperation – det må det have væ- Vi tager dem i rækkefølge: DSB har klokket monumentalt i det som indkøber af IC4. Det er fuldstændig uhørt, at en triviel togleverance kan blive ti år forsinket. DSB har i fatal grad ikke evnet at følge op ret – gav DSB i 2008 Ansaldobreda et ultimatum, som udløb utilfredsstillet i 2009. Derefter skred DSB endnu længere ned ad glidebanen ved at forlade rollen som kritisk togkøber og overtage en del af produktionsopgaven for toget. Siden blev alt mudret, og interessesammenblandingen havde som bivirkning, at DSB’s evne til at holde offentligheden troværdigt orienteret gik fløjten. ugens satire: valg For at tage ved lære bør disse to problematikker udsættes for kritisk, ekstern gennemgang. DSB må fremadrettet sikres bedre evne til at købe ind. Det bringer os til den tredje, helt overordnede problemstilling. IC4 blev bestilt som dieseltog, fordi jernbanenettet ikke er fuldt elektrificeret. Nøjagtig samme argument lå bag købet af IC3 tyve år tidligere. Uden elektrificering kan politikerne synge, spille på banjo og kræve standardtog, alt hvad de vil – for der er ingen på markedet. Dieseltog er et historisk fænomen. Med den stipulerede IC4-død er der derfor ingen tvivl om, at den korrekte beslutning nu er – med fast hånd – at gennemføre milliard-elektrificeringen af nettet og tvinge DSB til at købe eltog. j SPØRG SCIENTARIET ? Hvordan måles elforbruget for tog? Jørn Jespersgaard spørger: »Jeg har ofte spekuleret på, hvordan diverse jernbaneselskaber afregner forbrugt energi ved el-lokomotiver – både i Danmark, og når togene krydser landegrænserne. Samtidig har flere lokomotiver udstyr til at sende bremseenergi tilbage til nettet – bliver dette modregnet?« Stærkstrømsingeniør Niels Helmø, der bl.a. har arbejdet med elektrificering af DSB’s hovedstrækninger, svarer: »Afregning af el sker på forskellig måde, afhængig af om det er S-tog (1.500 V), eller om det er fjerntog (25 kW). Og på fjernbanen afhænger det endda af, hvilken operatør der er tale om. S-tog: På S-banen er der kun én ope- Dansk økonomi lader til at blive hovedemnet for valgkampen, men det får paradoksalt nok økonomerne til at trække sig fra den offentlige debat. De frygter at blive misbrugt og beskyldt for at vælge side i en skinger debat, lyder det. >> se flere på ing.dk/satire ratør, nemlig DSB S-tog. Derfor kan afregningen ske ud fra aflæsning af elmåleren i omformerstationerne (39 stk.). Pga. ensretteren i omformer stationerne kan man ikke sende regenereret energi tilbage til el-leverandøren, og afregningen påvirkes derfor ikke. Regenereret energi skal derfor bruges af andre S-tog eller brændes af i bremsemodstande på togets tag. Den bremseenergi, som nyttiggøres, udgør 40 pct. af energien fra elselskabet. Kun 5 pct. brændes af i bremsemodstanden. Telefon +45 33 26 53 00 [email protected] / www.ing.dk Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted, indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine Reitz Bjerregaard, journalister Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 17 Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01 Talstorm salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, [email protected] Telefon +45 33 26 53 92 Telefax +45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Thomas Ellekjær Hansen 33 26 53 58, [email protected] Telefax +45 33 26 53 03 Kommentarer og læserindlæg: [email protected] Abonnement og adresseændringer: Telefon +45 70 26 53 75 [email protected] www.ing.dk/abonnement Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220 Samlet oplag: 79.750 eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 2. halvår 2010) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes Fjerntog: På fjernbanen afregnes forbruget for f.eks. DSB på grundlag af nøgletal og køreplan. Det er en ret primitiv form for afregning og er ikke særlig nøjagtig, da der ikke tages højde for forhold, der påvirker det enkelte togs energiforbrug. Der tages højde for regenereret energi og tab i kørestrømsanlæg. Denne afregningsform skyldes, at DSB endnu ikke har installeret brugbare elmålere i togene. Nogle operatører, f.eks. DB Schenker, har eller er ved at få installeret afregningsmålere i trækkraften – de er udviklet i et nordisk samarbejde (se www.eress.eu). Disse målere måler for hvert femte minut optaget og regenereret energi samt GPS-koordinater. På dette grundlag kan der foretages en forholdsvis præcis afregning. Alle data samles i en database i Oslo, hvor der hver måned kan udskrives en regning. Når man har Eress-målere instal- leret, vil det også være muligt selv at gå på elmarkedet og købe strøm. Ellers køber man via Banedanmark, som efter et udbud har indgået aftale med en el-leverandør. Andre elmålere med samme specifikationer vil naturligvis også kunne bruges.« j Læs flere svar og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør PAPDUKKER OG DAMETØJ? LAD OS SNAKKE ØKONOMI! Nu er valgkampen i gang. Det ser ud til at blive en beskidt omgang med forsøg på at knække folks personlige troværdighed. Der vil blive peget fingre, og de værste ting vil blive antydet til begge sider i salen. Men er det nødvendigt? Er det gavnligt? Liberal Alliance ønsker en lødig valgkamp med konkrete og sammenlignelige forslag til, hvordan vi løser krisens udfordringer. Så har vælgerne den bedste mulighed for at pege på den løsning, de foretrækker. Her er fakta: LIBERAL ALLIANCE Vi støtter en borgerlig regering og har fokus på fire mærkesager: • • • • • • • • 500.000 danskere frygter at gå personlig fallit. Hver fjerde butik i Danmark risikerer at gå konkurs. Udenlandske investeringer går i stigende grad uden om Danmark. Ungdomsarbejdsløsheden stiger og stiger. Vi har på få år mistet op mod 200.000 arbejdspladser. Der er stort underskud på de offentlige budgetter. Væksten er styrtdykket –– ingenting er i bedring. Det er vores pligt som politikere at pege på løsninger. Her er Liberal Alliances handlingsplan: MAKS. 40% SKAT: Lavere skat skaber vækst og nye job til fordel for alle. Vores plan giver 210.000 nye job og ca. 45.000 kr. mere i hånden til en almindelig LO-familie hvert år. Det er sund fornuft. • • • • • VÆKST: Giv erhvervslivet bedre vilkår. Vækst og nye investeringer giver i den sidste ende flere penge i statskassen og dermed råd til fremtidens velfærd. Vælgerne kan sammenligne S-SF-, VKO- og LA-planerne med DREAM! Hvilke resultater vil Liberal Alliances handlingsplan føre til? I stedet for at gætte har vi underkastet planen den ultimative test og bedt DREAM (Danmarks bedste regnemaskine, som også Vismændene, Finansministeriet, diverse kommissioner m.fl. bruger) beregne resultaterne for os. EFFEKTIVITET: En offentlig sektor med mindre bureaukrati, mere udlicitering og langt bedre brug af IT. Mere konkurrence. Og mere fokus på at levere service til borgerne. Det gør en forskel. FRIHED: Den personlige frihed skal tilbage i fokus. Staten skal ikke fortælle dig, hvordan du skal leve dit liv. SMS ‘liberal’ til 1414 og støt os med 100 kr. (plus normal SMStakst). Eller brug vores bankkonto: 9877-3445559059. Tak for hjælpen! MØD OS PÅ NETTET: Maks. 40% skat på arbejde –– styrk det private råderum. Halvering af selskabsskatten –– bedre vilkår for erhvervslivet. 5% færre ansatte i den offentlige sektor (via naturlig afgang). Væk med iværksætterskat, multimedieskat m.m. Væk med efterlønnen, og hæv pensionsalderen til 68 år. DREAM’s beregninger viser, at hvis Danmark gør, som LA anbefaler, så vil det skabe 210.000 nye job samt massive nye investeringer i Danmark. Det offentlige underskud vil blive vendt til overskud allerede i 2014. Men ikke nok med det. Planen lader en almindelig LO-familie beholde 45.000 kr. mere om året og en funktionærfamilie ca. 75.000 kr. Det skaber m.a.o. råderum og sætter gang i økonomien. Her er vores opfordring og udfordring til både S-SF og VKO: Drop mudderkastningen. Lad i stedet jeres planer gennemgå samme test, som vi har gjort. Så får danskerne et reelt grundlag at vælge på. Liberal Alliance har modet til at gøre det rigtige for Danmark. Vi håber at kunne trække resten af Folketinget i den rigtige retning. Giv LA mindst 8 mandater, så genindfører vi fornuften i dansk politik. Med venlig hilsen facebook.com/liberalalliance www.2020plan.dk www.liberalalliance.dk Anders Samuelsen 4 Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 FOKUS IC4-skandalen IC4 kan ende som overflødigt regionaltog Politikerne vil med begejstring skrotte IC4-togene som fremtidigt intercitytog, hvis den kommende IC4evaluering anbefaler det. Desværre vil de 83 IC4-togsæt ikke reelt kunne afhjælpe den desperate materielmangel på regionalbanerne. tog Af Nicolai Østergaard [email protected] Drop IC4-togene i landsdelstrafikken og indsæt dem som enkeltkørende togsæt i regionaltrafikken. Sådan har det beslutsomme kamp råb lydt mere og mere højrøstet i 2011 – blandt andet her i Ingeniøren – efterhånden som det er blevet afdækket, hvor store og fundamentale driftsproblemer, der fortsat plager IC4-togene. Og at dette scenarie bliver udgangen på den mangeårige IC4-skandale har aldrig været mere sandsynligt end netop nu. Uafhængige jernbaneeksperter fra rådgivervirksomheden Atkins er i gang med at lægge sidste hånd på en af transportministeren bestilt evalueringsrapport, der skal give et uvildigt og objektivt svar på det helt store spørgsmål i IC4-sagaen: Bliver det nogensinde muligt at køre med fire sammenkoblede IC4togsæt i effektiv intercitytrafik mellem landsdelene? Hvis svaret på dette spørgsmål bliver et nej, vil DSB med stor sandsynlighed blive efterladt med 83 IC4 togsæt, som ikke kan køre sammenkoblet, men som statsbanerne måske nok kan få til at køre driftssikkert som enkeltkørende togsæt. Sandheden er bare den, at det langt fra er nogen lykkelig slutning at sende IC4 på pension på regionalbanerne. En IC4-degradering vil indebære, at store millionbeløb til opgradering af stationsinfrastrukturen, så den passer til IC4-togene, vil være tabt. Samtidig vil IC4 – selv som driftssikkert enkeltkørende togsæt – ikke være den store hjælp i forhold til at løse den skrigende mangel på materiel på regionalbanerne. Ingeniøren præsenterer her nogle af de mange problemer, som vil være forbundet med at forsøge at sende IC4-togene på førtidspension på regionalbanerne: Spildte millioner til infrastruktur-opgradering Hvis IC4-modellen bliver opgivet som IC3-togets afløser i intercitytrafikken, vil det betyde, at et trecifret millionbeløb til opgradering af den fysiske infrastruktur omkring de nye tog vil være spildt. Tag f.eks. Københavns Hovedbanegård, hvor der er blevet investeret store summer i at forlænge to fjerntogs-perroner til en længde på 347 meter, hvilket præcist svarer til længden på fire sammenkoblede IC4-togsæt. Lignende ombygninger er foretaget på andre stationer på fjernbanen for at skabe plads til de planlagte lange IC4-tog med plads til helt op til 812 siddende passagerer. Også på andre områder er der investeret store summer i at tilpasse perronerne til IC4-toget. På København H er fire perroner blevet ombygget til en perronhøjde på 55 cm, der passer til IC4-togenes indstigningshøjde. De perroner, som er højere end 55 cm er blevet ombygget og har fået monteret vinkelbeslag for at sikre, at det udskydelige trin på IC4 ikke sætter sig fast under perronen. IC4 for lille til den sjællandske regionaltrafik Hvis politikerne beslutter sig for at droppe IC4 som erstatning for IC3, vil dette naturligvis betyde, at IC3 ikke som planlagt vil kunne overføres til den sjællandske regionaltrafik. I dette tilfælde vil IC3 skulle levetidsforlænges og fortsætte som rygraden i intercitytrafikken mellem lands delene. Derfor ville det være mest naturligt hurtigst muligt at overføre IC4-materiellet til den sjællandske regionaltrafik, hvor behovet for nyt materiel er nærmest desperat – ikke mindst i myldretidstrafikken. Men med sine 204 siddepladser har et IC4-togsæt for få sæder til at kunne blive indsat i myldretidstrafikken mellem København og de sjællandske byer. Det dobbeltdækkermateriel, som i øjeblikket er det primære i regionaltrafikken på Sjælland og Lolland-Falster kører typisk i en konfiguration med mere end 400 siddepladser. Samtidig er der ikke ledig kapacitet i myldretiden på skinnenettet omkring København til at indsætte IC4-togsættene som et supplement til det nuværende dobbeltdækkermateriel i den sjællandske regionaltrafik. IC4 for stort til mange jyske og fynske regionalbaner De 83 enkeltkørende IC4-togsæt vil være for store til at indsætte som regionaltog på mange jyske og fynske regionalbaner mellem f.eks. Aarhus og Grenå, Svendborg og Fredericia eller mellem Fredericia og Padborg. Her vil der kun på ganske få afgange i myldretiden være behov for IC4-togsættenes 204 siddepladser. De regionaltog, som Arriva benytter til den midt- og vestjyske regionaltrafik, har f.eks. 121 siddepladser pr. togsæt. Trafikeksperter har dog peget på de nordjyske regionaltogsstrækninger, Frederikshavn- Aalborg- Aarhus, som værende velegnede til enkelt kørende IC4-togsæt. Problemer med perronhøjden IC4-togets indstigningshøjde på 55 centimeter er skræddersyet til den mest udbredte perronhøjde på fjernbanen. Hvis IC4 bliver forvist til fremtidig tjeneste på regionalbanerne, vil IC4-materiellet skulle indgå i et jernbanemiljø med meget varierende perronhøjder. På en lang række regionalstationer ligger perron-højden helt nede på 26 centimeter, hvilket vil betyde et gab på knap 30 centimeter, når IC4toget holder ved perron. I sig selv forhindrer det ikke IC4-toget i at køre på disse strækninger, da f.eks. Arrivas Lint-tog også kører med væsentligt højere indstigningshøjde end 26 cm. Til gengæld vil ingen så få glæde af IC4togsættenes lavgulvsektion, som jo netop skulle sikre, at handicappede og gangbesværede kan komme ubesværet ind i toget. j Tidslinje – ic4’s sammenkoblingsproblemer 2007-2008: Fire IC4-togsæt testkøres i Danmark. Det står klart for DSB, at togsættene ikke kan køre sammenkoblet. Maj 2008: DSB konfronterer Ansaldobreda med et ultimatum: Bl.a. skal Ansaldobreda inden ét år have leveret ét togsæt ‘godkendt til sammenkoblet drift’. Maj 2009: Forlig mellem DSB og An saldobreda. DSB accepterer, at Ansaldobreda ikke kan få sammenkoblingen til at virke og indvilger i at modtage togsættene, selv om de ikke kan sammenkoble. Dermed overtager DSB ansvaret for at få software og sammenkobling til at fungere. April 2010: De første prøvekørsler i Danmark med to sammenkoblede togsæt uden for IC4-værkstedet i Aarhus finder sted mellem Vojens og Tinglev. September 2010: IC4 kører for første gang som to sammenkoblede togsæt med passagerer. I første omgang et ugentligt returløb mellem Aarhus og Kolding, men endnu ikke i landsdelstrafikken. Januar 2011: IC4 kører for første gang sammenkoblet med passagerer i landsdelstrafikken, men den sammenkoblede drift indstilles hurtigt igen på grund af dårlig driftsstabilitet. Sammenkoblet drift genoptages i det tidlige forår. Juni 2011: Driftsdata fra DSB viser, at den sammenkoblede drift med IC4-tog er særdeles ustabil. På mange dage er de sammenkoblede afgange helt aflyst, mens man kører tre sammenkoblede afgange på de dage, hvor det går bedst. Juli 2011: Der kører ingen sammenkoblede IC4-tog. August 2011: DSB beslutter at aflyse et større antal af de planlagte sammenkoblede IC4-afgange resten af året. Ifølge DSB’s plan skal der resten af året køres med to forskellige sammenkoblede togsæt i den daglige køreplansdrift. Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 5 TO TYPER SAMMENKOBLING IC4-togets problemer med sammenkobling handler om software- og computerproblemer og er stort set mørklagt for offentligheden. Selve den fysiske sammenkobling er dog ikke noget problem – den udgøres nemlig af velafprøvet hyldevareteknologi fra tyske Voith; en såkaldt Scharfenberg-kobling, der ifølge producenten er solgt i over 300.000 eksemplarer. 1 Klar til sammenkobling 2 Sammenkoblet 3 Frakoblet Grafik: LGJ << Sjælden gæst IC4-togsættene fylder fortsat uhyre lidt i DSB’s lyn- og intercitytogstrafik mellem landsdelene. I intercitytogtrafikken er DSB fortsat fuldstændig afhængig af IC3-togsættene, mens statsbanerne i den jyske regionaltogstrafik er nødsaget til fortsat at holde de ældgamle MR-tog i drift for at imødekomme den skrigende efterspørgsel på togmateriel. Den sidste udvej: Skrot Ansaldobredas IC4-computer International jernbaneekspert vurderer, at DSB efterhånden kun har ét kort tilbage at spille i kampen for at redde togsættenes evne til at sammenkoble: IC4-togets oprindelige Ansaldobredakørecomputer skal skrottes og udskiftes. IC4 Af Nicolai Østergaard [email protected] Ingen uden for DSB er rigtig klar over, hvad der helt konkret bliver ved med at forstyrre IC4-togenes evne til at køre driftssikkert som sammenkoblet togsæt. Det eneste, der står klart, er, at sammenkoblingen af to IC4-togsæt fortsat giver så mange problemer, at kun DSB-værkstedets tekniske eksperter kan foretage en fra- eller tilkobling. Det står fast, at IC4-togenes forskellige kørecomputere ved sammenkobling giver udslag i så mange fejlmeddelelser, som skal nulstilles, at det kun er specialister, der kan gøre en sammenkoblet togstamme klar til afgang. Derudover afslørede det hårde vintervej tidligere på året, at IC4’s sammenkoblings mekanisme fungerer dårligt under påvirkning af hård frost og sne. DSB indstillede fuldstændig driften med sammenkoblede IC4-togsæt i en periode i vinter. Og DSB har i et skriftligt svar til Folketinget erkendt, at der er store problemer med den frontlåge, der skjuler det enkelte togsæts sammenkoblingsmekanisme. Frontlågen skal glide op for at sammenkoblingsmekanismen kan skydes ud fra en gemt position inde i selve togsættets snude. Men denne funktion fungerer ikke. De dybereliggende årsager til problemerne i IC4-togenes software- struktur har DSB imidlertid aldrig ønsket at dele med offentligheden. Fra DSB har beskeden altid lydt, at problemerne eksisterede, men at man havde en klar plan for, hvordan de skulle løses. Skrot computeren Hos det ansete internationale fagtidsskrift for jernbaneteknologi, Rail- De færreste kan forestille sig, hvor enorm en operation det egentlig er at nulstille hele togkontrolsystemet. Men mere og mere tyder på, at det er, hvad der skal til. Chris Jackson, chefredaktør, Railway Technology way Technology, har chefredaktør Chris Jackson fulgt IC4-programmets problemer tæt. Han vurderer, at DSB efterhånden ikke har så mange kort tilbage at spille i forhold til at få løst softwareproblemerne. Og det gør han ud fra en simpel logik: »Hvis DSB – og selskabets rådgivere – rent faktisk vidste, hvad der skulle gøres rent softwaremæssigt for at få sammenkoblingen til at fungere effektivt, så havde de nok allerede fået det gjort. Der er jo efterhånden gået noget tid,« påpeger Chris Jackson. Han vurderer, at DSB befinder sig i en ‘frygtelig situation’ efter at selskabet i 2009 indvilgede i at overtage IC4-togene med en ikke-fungerende software-infrastruktur, som DSB troede, de kunne få til at fungere, så togsættene kunne sammenkobles. I hans øjne er der dog ét kort, som DSB endnu ikke har spillet, nemlig det sidste og mest ultimative inden man helt afskriver muligheden for at anvende IC4 som sammenkoblet togsæt. »Den ultimative løsning består naturligvis i at skrotte IC4-togenes nuværende kørecomputere og foretage en totaludskiftning af hardware såvel som software. De færreste kan forestille sig, hvor enorm en operat ion det egentlig er at nulstille hele togkontrolsystemet. Men mere og mere tyder på, at det er, hvad der skal til, for at gøre IC4 til en driftssikker togtype. Og DSB fik jo trods alt et afslag i den samlede købspris på 2,5 mia. kr., da de indvilgede i at modtage IC4-togene i ufærdig tilstand fra Ansaldobreda,« siger Chris Jackson. Han understreger dog, at en totaludskiftning af IC4-togenes kørecomputere på ny vil medføre en kraftig forsinkelse i indsættelsen af de 83 IC4-togsæt. j 6 Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 Interview Tæt på Thomas Koch, direktør for TK Energi Dansk energidirektør: »Flyt energiforskning til universiteterne« Forskning og udvikling af energiteknologier, som først kan betale sig om ti-tyve år, skal ikke støttes ude i virksomhederne. Det skal tilbage på universiteterne, siger direktør Thomas Koch, som selv har levet godt af det – ifølge ham selv – udsigtsløse støttesystem i mange år. Energiteknologier Af Sanne Wittrup [email protected] Direktør Thomas Koch fra TK Energi er manden, som i forrige uge landede sit livs licensaftale med energigiganten Shell omkring en nøglekomponent til fremtidens kul- og biomasseforgasningsværker. Men han er også manden, som gennem de seneste år er blevet mere og mere frustreret over den måde, vi støtter udvikling af grønne energiteknologier på. Det sker i et system, som efter hans vurdering præmierer luftige forretningsplaner og store visioner frem for teknologier, der er tæt på markedet. Og han er kommet til den konklusion, at det er på tide med en markant kursændring: »Hvis Danmark skal udvikle sig og vokse, så skal danske virksomheder beskæftige sig med teknologier, som nogen rent faktisk vil betale penge for her og nu. Og vi må se i øjnene, at grønne teknologier som bølgekraft, bioforgasning, solceller, andengenerations bioethanol og brændselsceller først bliver konkurrencedygtige med andre energiteknologier om mange år. Og derfor skal støtten til udvikling af disse teknologier ude i virksomhederne stoppes.« Sagt af en respekteret udvikler inden for forgasningsteknologi, som glad betegner sig selv som nørd, og som de første 20 år af sit arbejdsliv har været del af et forgasningsmiljø i Danmark, som har fået rigtig mange støttekroner. Uden at der rigtig kom nogle kommercielle produkter ud over kanten. »Vi var som teenagere, der gik og troede, at bare vi fik udviklet og bygget en forgasser, der virkede, så ville der straks komme nogen med en pose penge og købe en masse forgassere. Ordrerne eller de (enorme) tilskud, der skulle gøre forgasseren attraktiv for nogle kunder, kom dog aldrig. I stedet udviklede vi bare videre med støtte fra offentlige kasser uden reel udsigt til at kunne sælge andet end et enkelt anlæg med kraftig støtte her og der,« forklarer han. Brat opvågnen En brat opvågnen takket være et kuldsejlet projekt i 2003-2006 satte dog gang i overvejelserne om det meningsfulde i dette. Samtidig måtte Thomas Koch konstatere, at hans bioforgasser – selv i en opskaleret ver sion – ikke kunne producere strøm billigere end 2-3 kroner pr. kWh. Det er meget mere end for eksempel et gaskraftværk eller et kulkraftværk, Det er på tide, at vi foretager en nøgtern økonomisk vurdering af de grønne teknologier, som virksomhederne har arbejdet med i mange år. Hvis de er langt fra kommercialisering, skal de ikke have offentlig støtte, mener Thomas Koch fra TK Energi på baggrund af egne erfaringer. Foto: Das Büro som ifølge Thomas Koch vil producere til 1 krone pr. kWh med CSS. Men du kan vel ikke komme uden om at prissætte miljøfordelene ved de grønne teknologier, og så ser regnestykket jo noget anderledes ud? »Jeg vil påstå, at de fleste af de grønne teknologier stadigvæk er alt for dyre, selvom vi prissætter miljøgevinsten. Der er jo noget, der hedder fysiske love, og selvom man måske gerne vil, så kan man ikke politisere uden om dem. For eksempel kræver bølgekraft en form for fundamenter, som man kan regne en grov pris ud på – og se, at selv med inddragelse af læringskurven kan teknologien ikke komme under 2-3 kroner pr. kWh,« siger han. »Selvfølgelig kan man så vælge at give store tilskud til strøm fra disse teknologier – som med solceller – og på den måde holde et marked i gang. Men spørgsmålet er, om vi som nation har råd til at betale overpris for en energi med en miljøfordel, som vi kunne få på andre måder.« Thomas Koch mener, at vi bør stoppe op nu og helt usentimentalt se på, hvad de grønne teknologier, vi i dag støtter, kan byde på og til hvilken pris – selvfølgelig med inddragelse af ‘carbon footprint’. Og at vi ikke mere bør støtte teknologivirksomheder, der ikke er noget marked for. Men på et tidspunkt er der jo ikke mere fossil energi at bruge af, og så bliver der efterspørgsel på de grønne energikilder. Vil vi så ikke som land være kommet håbløst bagefter, hvis vi dropper de grønne teknologier? »Nej, for vi skal ikke droppe dem. Grundlæggende forskning i de grønne energiteknologier skal i stedet foregå på universiteter og læreanstalter, hvor det så at sige skal ligge og simre. Og jeg er sikker på, at i det øjeblik, efterspørgslen og markedet kommer, så vil virksomhederne lynhurtigt kunne nyttiggøre forskningen til nye produkter,« siger han. Han tilføjer, at det dog er en forudsætning, at universiteterne orienterer sig imod samfundets behov. Universiteter deler bedre Han mener faktisk, at det ligefrem er en fordel at lægge forskningen over på universiteterne, som er meget bedre til at publicere og dele resultaterne af deres forskning med alle, mens udviklerne ude på virksomhederne kun skriver rapporter af tvang og kun er ude på at sløre den gode idé eller en spændende nyudvikling for konkurrenterne. Men den succesfulde vindmølleindustri er jo blevet udviklet under den her støttemodel, så helt skidt kan det da ikke være ? »Udviklingen af vindmølleindustrien er et resultat af, at Svend Auken havde en stor pose penge at dele ud af til favorable afregningsordninger og dermed skabe en efterspørgsel, som gjorde, at ildsjælene og deres virksomheder kunne sælge deres produkter. Så hvis man vil sætte noget i gang, så skal det gøres massivt, som det skete her,« siger Thomas Koch. I øjeblikket støttes dansk energiforskning og -udvikling dels via forskningsrådssystemet og dels via kasser som Højteknologifonden, Energinet.dk’s forskningsmidler samt den relativt nyoprettede EUDPkasse, som støtter demonstration af teknologier på vej ud på markedet. I 2011 er der afsat 1,1 mia. kroner. Heraf får EUDP de 400 mio. kroner. Energi-industrien og andre organisationer har netop argumenteret for, at EUDP-puljen skal hjælpe de grønne teknologier til at overvinde det såkaldte ‘dødens gab’ og komme ud på markedet. Er du ude på helt at aflive denne pulje? »Hvis der er et reelt marked her og nu, konkretiseret ved at virksomheden kan få en bank til at medfinansiere projektet, så kan de godt få noget støtte. Men det er jo ikke tilfældet for ret mange af projekterne, så puljen kan sagtens halveres, og så kan man give resten af pengene i puljen til universiteterne,« siger Thomas Koch.« Han peger på, at man snakker meget om ‘pull’- og ‘push’-strategier. Men hvis der ikke er noget marked eller nogen efterspørgsel efter en given teknologi her og nu, så mener han heller ikke, at den skal demonstreres eller trækkes op af dødens gab. Så må den hellere blive dernede, indtil efterspørgslen er der, siger han. Med denne her indstilling til tingene risikerer du at lukke en række små, grønne virksomheder i Danmark, som måske har en fremtid. Er det fair? »Jeg synes ikke, at det er fair over for hverken samfundet eller virksomhederne, at de små virksomheder kører videre med grønne teknologier, som reelt er så langt fra at kunne sælges nogen steder. Virksomheder skal arbejde med produkter, som er tæt på markedet, og derfor skal alle disse gode hjerner i stedet kanaliseres over i at arbejde med teknologier, der har et marked her og nu,« siger han. j Blå bog: Thomas Koch 1980: Maskinarbejder 1982: Maskinmester 1987: Startede på DTU, hvor han bl.a. arbejdede med halmforgasning. 1990: Søgte patent på en tryksat indføder til biomasseforgasning og hoppede samtidig fra studiet og startede eget firma. Har siden udviklet en forgasser, som er solgt til enkeltprojekter i Europa og Japan. Har solgt indfødere til amerikanske og franske og hollandske projekter. Har deltaget i flere EU-projekter omkring forgasning af forskellige typer biomasse og affald. Siden 2007 har virksomheden klaret sig uden offentlig finansiering. Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 7 8 Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 teknologi SIRI REPARERES FOR 2 MIA. Reparationen af Siri, et omfattende projekt til ca. 2 mia. kr., skal sikre olieplatformens fortsatte drift frem til 2020. Her er et overblik over forløbet. Aug. 2009 Ved et rutineeftersyn opdages revner i ’næsen’ på tanken under Siri. Produktionen indstilles. Jan. 2010 En temporær løsning med bl.a. ’seabed support’ etableres: En stor donkraft understøtter tanknæsen og aflaster vægten fra den ovenstående caisson. Produktionen genoptages, dog under hensyn til den aktuelle vejrsituation. Nov. 2009-marts 2011 Store beslag, ’clamps’, monteres på Siris tre ben. Beslagene boltes sammen. Den temporære løsning, en understøtning af tanknæsen (seabed support), blev installeret i januar sidste år og tillod fortsat drift af oliefeltet. 30-40 forskellige løsningsforslag til en permanent reparation af tanken under Siri screenes. 2011 Tre kryds af kabler (cable stays) afstiver benene under Siri. Konstruktionsprincippet er kendt fra brobygning. Caissonen, der omslutter borerørene, kan, efter understøtningen er opført, skæres fri af tanknæsen. Tanknæse Endelig løsning, del 1: ’Cable stays’. Siris tre ben afstives med kabler (cable stays). 2012, efterår Endelig løsning, del 2: ’Guyed support’. Tre ben etableres til at bære caissonen, hvorved tankens næse aflastes og kun skal bære egenvægten. Produktionen kan fortsætte som planlagt frem til 2020. Caisson, 90 m højt stålrør, der omslutter borerørene. Beskadiget indstøbning Olietank Tanknæsen skal efter reparationen kun bære sin egenvægt og ikke den ca. 900 ton tunge caisson. Revnerne er både udvendigt og indvendigt i tanknæsens nederste del. Brøndrør OLIE HAVVAND Havbund Årsagen til revnerne undersøges fortsat, men det er sandsynligt, at skaderne på betonindstøbningen er medvirkende til revnedannelsen i tanknæsen. De tre skrå ben skal bære caissonen og står på pæle i havbunden. Den midlertidige løsning, ’seabed support’, fjernes eventuelt senere. Todelt løsning skal sikre Siri-platformen Mere end 500 mennesker er involveret i at udvikle en redningsplan for olieboreplatformen Siri. Nu er de klar med en renoveringsplan til to milliarder kroner. olieproduktion Af Mette Mandrup [email protected] Grafik: Lasse Gorm Jensen [email protected] I august 2009 fandt Dong Energy ved et rutinetjek revner i næsen på den tank, som opbevarer processeret olie fra olieplatformen Siri og de nærliggende satellitfelter. Tanken liger på havbunden på 60 meters dybde, og Dong Energy har besluttet at investere cirka to mia. kr. i at få den repareret. I øjeblikket arbejder omkring 500 mennesker verden over med at få en løsning på plads for Siri-platformen. »Det er meget komplekst at svare på, hvorfor revnerne er kommet. Vi er stadig i gang med at fastslå årsagerne, men vi ved, at skaderne på betonindstøbningen har betydet, at caissonen (et stålrør, der omslutter borerørene, red.) har bevæget sig mere, hvilket kan have været med til at skabe revnerne,« forklarer Morten Eskerod, der har titel af Asset Facility Manager hos Dong Energy. Han har ansvaret for at koordinere det tekniske og forretningsmæssige projektarbejde. Caissonen, der vejer ca. 900 ton, sidder fast i tank-næsen og leder olie ned i tanken. Først og fremmest har det for Dong Energy handlet om at stabilisere den. Den permanente løsning, som Dong Energy er gået i gang med at implementere, består af to dele. Først og fremmest skal caissonen stives af, og det bliver den ved hjælp af en metode, der kaldes ‘guyed support’. »Kort sagt vil vi sætte en holder på caissonrøret, som forbindes til en jernstang. Den bliver sat fast i en pæl, som bliver banket ned i havbunden. Det gør vi tre steder, og det kommer til at tage al vægten fra caissonrøret, så det ikke længere belaster tank næsen, der kun skal holde sin egen vægt,« forklarer Morten Eskerod. Det er dog nødvendigt også at stive resten af platformen af, da der ellers vil opstå for stort slid på de nye ben, der holder caissonen fast. Hvis resten af platformen bølger frem og tilbage, kan de skrå ben blive slidt ned for hurtigt. Derfor vil Dong Energy afstive resten af platformen med ‘cable stays’. Normalt bruger man dem på broer som eksempelvis Øresundsbroen, og på Siri-platformen skal der sættes skaller på benene, som kan holde stålwirer fast. De bliver krydset mellem de originale ben på platformen, og på den måde bliver hele konstruktionen stabiliseret. j Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 >> 9 Tilmeld dit eget produkt senest 1. september på ing.dk/produktprisen Produktprisen 2011 Tyk coating hemmeligheden bag slankt lavenergihus En nyt dansk byggesystem i stål og skumisolering skal gøre lavenergihuse lette, slanke og billige at opføre. Hemmeligheden er en tyk og patenteret overfladebehandling. Produktpris Af Kasper Brøndgaard Andersen [email protected] Et nyt dansk byggesystem vil gøre det både hurtigt og nemt at opføre lavenergihuse med slanke mure. Den danske virksomhed Panelsystemer har siden 1970’erne lavet blandt andet køle- og frysehuse til industrien, men med skærpede krav til danske boligers energiforbrug har et nyt marked åbnet sig. Det kan ifølge udvikleren betyde billige og flotte superlavenergiboliger til danskerne. Byggesystemet består af stålpaneler i en sandwichkonstruktion med isolering af PIR-skum (polyisocyanu rat). Det giver en høj isoleringsevne og slanke mure. »Vi kan lave et hus, som er superlavenergi, med en væg på blot 250 mm,« siger maskiningeniør Poul Erik Omme Simonsen fra Panel systemer. Han er idémanden bag systemet, som er nomineret til Ingeniørens Produktpris 2011, efter det første demonstrationshus er blevet opført ved Skjern. Poul Erik Omme Simonsen fortæller, at væggene har en u-værdi på blot 0,082. Skulle der opnås samme isoleringsgrad med mineraluld, skulle der bruges hele 450 mm isolering. »Det er en væsentlig forskel. I et 100 kvadratmeter stort hus giver det 11 kvadratmeter mere boligareal. Og så er vores hus også billigere,« forklarer han. Produktprisen 2011 Nyhedsmagasinet Ingeniøren uddeler i år for 12. gang Danmarks mest prestigefulde teknologipris: Ingeniørens Produktpris – nu i samarbejde med Dansk Design Center. Et eksempel på byggeri med Panelsystemers nye sandwichkonstruktion. Tyk maling tillader slanke mure Panelsystemet, der har eksisteret i mere end 30 år, har ikke tidligere været egnet til boliger. Stålfacaderne skinner for meget til, at kommuner vil godkende dem i boligområder, og derfor har det været nødvendigt at udvikle en speciel overfladebehandling. »Vores normale paneler har en silkemat glans, og det er for meget til et villakvarter,« siger Poul Erik Omme Simonsen. I samarbejde med metalgiganten ArcelorMittal udviklede Hedenstedvirksomheden derfor en tyk coating, der er så mat, at det mest af alt ligner en pudset væg. Først galvaniseres stålpanelerne, og så får de en speciel, patenteret polyesterlak. »Det minder om sandmaling, som står op i spidser. Her gør vi det bare i meget mindre målestok,« forklarer maskinmesteren. Lakeringen giver huset et specielt look udvendigt, mens det indvendigt ligner en ganske almindelig bolig. Her beklædes sandwichkonstruktionen nemlig med fibergips. Poul Erik Omme Simonsen afviser, at sandwichkonstruktionen begrænser byggemuligheder: »Du kan lave panelerne buede, skrå og gøre, hvad pokker du vil,« siger han. Gå ikke glip af årets begivenhed! Der kåres vindere i hver af underkategorierne Elektronik j Produktion/maskiner/transport j j It j Sundhed/mediko/fødevarer j Bioteknologi j Produkter rettet til slutbrugere j Energi og miljø j Byggeri En anden fordel er ifølge idémanden, at skumisoleringen ikke tager skade af vand. Det betyder, at det under opførelsen ikke er nødvendigt at dække byggeriet af. Det giver en hurtig opførelsestid, og i Norge er man allerede i gang med at opføre en to-etagers kontorbygning på 540 kvadratmeter. Det skulle kunne gøres på bare to må neder. j Stockholm 4 – 7 oktober 2011. Dobbelt så god! g gsudstillin debearbejdnin Pla ic.com rd www.blechno Det er nu, du skal investere for at øge din konkurrenceevne! Ved dette års store begivenhed for fremstillingsindustrien kan du finde ud af alt om de seneste nyheder takket være to parallelle udstillinger og seminarprogrammer: Scandinavian Technical Fair og den nye BLECH Nordic-udstilling. Dette stærke partnerskab er for alle, der ønsker at investere i fremtiden. • Tekniska Mässan – dækker som sædvanlig hele produktionsprocessen, herunder robotteknik/automatisering, aggregater, værktøjer og maskinværktøjer, styring, vedligeholdelse, produktudvikling og økoeffektivitet. • BLECH – der for første gang finder sted i den nordiske region – dækker alt inden for pladebearbejdningsteknologi fra plademetal, rør og komponenter til bearbejdning af enhver art, herunder svejsning, skæring, overfladebehandling og automatisering, til miljøbeskyttelse, arbejdssikkerhed og forskning & udvikling. Velkommen! www.tekniskamassan.se Samarbejde mellem: Modtag en fribillet ved registrering på www.blechnordic.com • www.tekniskamassan.se 10 Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 perspektiv Patenterne er godbidden for google i købet af motorola ? Eksperter splittede om Googles planer med Motorola Mobility ? Mobiltelefoner Af Jens Ramskov [email protected] Ugens store nyhed inden for mobilbranchen var Googles overtagelse af Motorola Mobility for 65 mia. kr. Da Motorola tidligere på året valgte at udskille sine mobiltelefoner i et separat selskab, var det samtidig et signal om, at selskabet principielt var til salg. Alligevel var Googles overtagelse af Motorola Mobility ikke en nyhed, som nogen af de mange analytikere verden over havde forudset. »Folk havde dømt Motorola Mobility ude,« siger direktør Karsten Vandrup fra Lizard Technology. Han har et indgående kendskab til udvikling og produktion af mobiltelefoner fra sine mange år i Nokia. Motorolas markedsandel er da også rutsjet ned de seneste år – og selskabet vurderes kun at have 4 pct. af markedet for smartphones. Blandt analytikere og branchefolk blev overtagelsen først og fremmest set som et træk fra Googles side i patentkrigen om mobiltelefoner. Den er dog også vigtig for Googles bestræbelser på at videreudvikle Android-operativsystemet og dermed de mobiltelefoner, som vil blive sendt på markedet de kommende år. Både Karsten Vandrup og brancheanalytiker John Strand peger således på, at Android har haft utrolig stor succes – men at succesen har været så stor, at den også har givet problemer. »Jeg har personligt kendskab til, at det kan være et helvede at lave software, der skal virke på Android-telefoner fra forskellige producenter,« siger Karsten Vandrup. Årsagen er, at de forskellige producenter af Android-telefoner udviks m ler a roperativsystemet t m o b i l ii forty skellige retninger. Der mangler en overordnet sty- ring og et klart roadmap for, hvordan Android skal udvikles. »Nu får Google mulighed for at lave en referenceplatform,« siger Karsten Vandrup. Hverken Karsten Vandrup eller John Strand mener, at Google ville kunne løse disse problemer på egen hånd. »Google har haft få medarbejdere og for begrænset kompetence til at kunne sikre en ensartet udvikling af Android-styresystemet,« siger John Strand. De to eksperter er dog afgørende uenige på ét punkt. Karsten Vandrup mener, det vil være en stor fordel for Google også at blive hardwareproducent. John Strand er helt uenig. »Det vil sende andre Androidproducenter i armene på Microsoft og være en økonomisk katastrofe på lang sigt, hvis Google vil producere egne smartphones,« siger John Strand. I hans optik har Google kun overtaget hardware-forretningen, fordi den indgik i en samlet pakke. »Google lever af reklameindtægter, og der er ingen penge at tjene på hardware. Derfor vil Google ved første lejlighed, der byder sig, sælge mobilproduktionsdelen fra igen – sandsynligvis til kineserne,« siger John Strand. Det synspunkt er Karsten Vandrup ikke enig i. Han påpeger, at der kan være gode penge at tjene for producenter, der forstår at styre logistik kæden – og den viden har Google nu fået med i handelen. Opbakning til begge Blandt internationale analytikere kan man finde opbakning til begge synspunkter. Ben Wood fra CCS Insight siger således til Financial Times, at opkøbet skal ses som det seneste skift i retning af ‘vertikalisering’, hvor en virksomhed både kontrollerer hardware og software – hvilket har været Apples opskrift i mange år. Richard Windsor fra Nomura er derimod overbevist om, at hardwaredelen vil blive frasolgt. Google har i første omgang kun annonceret, at man vil beholde ? ? Illustration: Lasse G. Jensen Med købet af Motorolas mobiltelefondivision har Google sikret sig tungt skyts i patentkrigen mod Microsoft og Apple. Men overtagelsen får også teknologisk betydning for mobiltelefonudviklingen. smart mobility Motorola Mobility som et separat selskab. De øvrige producenter af Androidtelefoner som Samsung, HTC, LG og Sony Ericsson har udsendt korte, næsten enslydende erklæringer om, at de var tilfredse med, at Google ville forsvare Android. John Strand tror, at Google for tiden forklarer de øvrige Android-producenter, at de ikke skal være bange for, at Motorola Mobility nu får en fortrinsstilling, og at produktions delen i øvrigt snart bliver frasolgt. Karsten Vandrup mener, at Androidproducenter blot må tage den nye situation til efterretning. »Det vil kun være en fordel, at Google nu også får hardwaremuskler,« siger han. Han tror ikke på, at de andre Android-producenter som konsekvens heraf vil skifte til Windows Mobile – som han mener, er et langt dårligere operativsystem. Kostbar patentkrig Er eksperterne uenige om Googles intentioner med hardwareforretnin- gen, er de til gengæld enige om, at Google med opkøbet har haft til hensigt at skaffe ammunition til de retslige opgør om licensbetalinger. Patentkrigen blev senest optrappet, da det såkaldte Rockstar-konsortium, der bl.a. omfatter Googles ærkekonkurrenter Microsoft og Apple, for halvanden måned siden opkøbte en række patenter, der tilhørte den konkursramte canadiske virksomhed Nortel. Rockstar betalte 23 mia. kr. for de 6.000 Nortel- patenter. Det tog Google meget ilde op. »Med patenterne i hånden ville konsortiet søge at inddrive 15 dollars i licensindtægter fra hver eneste solgt Android-telefon,« skrev Googles chefjurist David Drummond på den officielle Google-blog 3. august. Det vil gøre det dyrere for producenter af mobiltelefoner at installere Android end Windows 7 fra Microsoft, som Nokia har valgt at satse på. Selvom Google stiller Android gratis til rådighed, må eksempelvis HTC allerede i dag betale Microsoft 5 dollars i licens for at installere pro- Tag os med på råd ved din næste systemløsning. www.burkert.dk grammet. Det er samme pris, som det vil koste at installere Windows Mobile. »Patenter var tænkt at skulle fremme innovation, på det seneste er de brugt som et våben til at standse den«, skrev David Drummond. Firmaer inden for mobilbranchen har længe sagsøgt hinanden på kryds og tværs, for som Michael Molano fra advokatvirksomheden Mayer Browns kontor i Silicon Valley forklarer, så vil en direktør, der opdager at hans selskab er i knibe eller taber markeds andele, ringe til sin advokat og bede denne finde ud af, hvilke patenter der er overtrådt og bede ham om at starte en ’krig’. Alle patenter er naturligvis ikke lige betydningsfulde og værdifulde, og John Strand peger på, at i man superligak lassen finder Qualcomm, Ericsson og Nokia. Google stod meget svagt på patentfronten. Med de 17.000 patenter selskabet nu har fået med i handelen, står Google stærkere, når de store selskaber skal udveksle rettigheder med hinanden. j Mød os på Hal M Stand 9466 Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 11 Både landmænd, staten og naturbeskyttelsesorganisationerne har brug for et realitetstjek, hvis vandmiljøplanerne skal lande på et fornuftigt niveau. Debat Vandmiljøplaner sinkes af uforsonlig debat MILJØ Af Preben Boock Chefkonsulent, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Debatten om de nye vandmiljøplaner har været præget af uforsonlighed mellem regeringen, landbruget og naturbeskyttelsesorganisationerne. Der er tydeligvis meget på spil for alle parter. To oplagte stridspunkter skiller sig ud: Regeringen ønsker at løfte stort set alle vandløb i Danmark til god økologisk tilstand, mens landbruget alene vil sikre moderat økologisk tilstand i afvandingsvandløb. Samtidig mener landmændene, at vandmiljøplanerne kommer til at forringe deres indtjening så meget, at det vil skade erhvervet dramatisk. Begge stridspunkter overdramatiseres. I Danmark har man typisk kategoriseret vandløb ud fra deres potentiale til at opfylde en god økologisk tilstand – uanset om de er naturlige eller kunstigt anlagt. Det forudsætter varierede vandløb med et vist fald, at der er vand i vandløbet hele eller det meste af året, og at der strækningsvist er grus og sten på vandløbsbunden. De vandløb, der er tørre i lange perioder af året, og hvor faldet er begrænset, kan typisk kun opfylde moderat økologisk tilstand. Det er regeringens ambition, at kun ca. 3 pct. af alle vandløb skal falde ind under dette lempede krav, og at de resterende 97 pct. af de 30.000 km vandløb skal opfylde god økologisk tilstand. Landbruget på sin side argumenterer for, at kun 50 pct. – det vil sige ca. 15.000 km – bør opfylde denne standard. Både fornuft og viden tilsiger, at sva- ret ligger et sted midt imellem. Naturligvis skal alle de naturlige og i øvrigt miljømæssigt vigtige vandløb overholde god økologisk tilstand. Det gælder vandløb med et rimeligt minimumsfald og vandføring om sommeren, også selv om disse er delvist kulturbetingede, såvel som store og små vandløb, der med stemmeværker sikrer, at vi har mange gode søer i Danmark. Eller alle de vandløb, som også er etableret med afvandingsformål, men som har godt fald og rimelig eller god vandføring over året. Vandløb omfatter også de tusindvis af gravede afvandingskanaler, der er en forudsætning for dræning af landbrugsjord. Det vil ganske simpelt ikke give mening at løfte alle disse afvandingskanaler til såkaldt ‘god økologisk tilstand’, idet det hverken er realistisk eller finansierbart. Landbruget har derfor en pointe i, at der er behov for en ny kategorisering af vores vandløb, hvor kravet ‘moderat økologisk tilstand’ udvides til at omfatte kunstige og kraftigt regulerede vandløb uden fald og/eller vand om dokumentere, at drændybden er tilgængelig og vandstanden som besluttet i vandløbsregulativet. Landbrugssektoren kan dog have ret i, at de 45 mio. kr., der er afsat til erstatninger frem til 2014, er i den lave ende for de relevante vandløb. Landmændene mener desuden, at de skal kompenseres for manglende afløb fra dræn til vandløb, fordi vandet står op over drænet, eller drænudløbet fyldes med sand og andet fra vandløbet. Det er en misforståelse. Dræn med udløb under vandspejl fungerer fint, og så længe de ligger over den fastlagte og besluttede bundkote, er det ikke noget problem – men ligger drænet under den besluttede bundkote, er problemet selvskabt og skal derfor ikke erstattes. Vand løber som bekendt ud af drænrør, så hvis der er sand i drænet, må det komme fra utætheder i drænet og ikke fra vandløbet – det er nærmest en umulighed. Det virker derfor ikke sagligt, når landmændene gør netop tilstoppede drænrør til det helt store kritikpunkt i de kommende vandplaner. Vi kan derfor kon- sommeren og/eller rørlagte vandløb. Umiddelbart tilsiger en faglig vurdering dog, at ca. 20 pct. (og ikke 50 pct.) af de 30.000 km vandløb falder ind under denne kategori. Det vil lette presset på landmændene. Omvendt vil staten spare sig for at bruge ressourcer på at ‘naturgenoprette’ perifere afvandingskanaler. Landbrugssektoren insisterer på, at vandmiljøplanerne vil være det sidste spark til en i forvejen presset sektor og vil ruinere et stort antal landmænd. Det er der simpelthen ikke historisk belæg for. I Danmark har vi, faktisk siden Jyske Lov i 1200-tallet, en lang tradition for at beskytte lodsejerne ved vores vandløb og udbetale kompensation til dem, når der var behov for ændringer i vandløbene. Erfaringerne viser, at der udbetales erstatninger til lodsejere, hvis ikke kommunen kan kludere, at både landmænd, staten og naturbeskyttelsesorganisationerne har brug for et realitetstjek, hvis vandmiljøplanerne skal lande på et fornuftigt niveau. Landbruget må indstille sig på det fornuftige i at sikre en god økologisk tilstand i vores vandløb, også når det betyder et indgreb på deres arealer – som de i øvrigt kompenseres for. Staten og miljøorganisationerne på deres side må indse det fornuftige i at fritage en del af de kunstige afvandingskanaler fra kravet om høj økologisk standard, ikke alene fordi det vil være uforholdsmæssigt dyrt, men også fordi det praktisk er umuligt. Hvis parterne mødes på midten, kan vi komme i gang med de stærkt forsinkede vandmiljøplaner – det har både naturen og samfundet brug for. j Krise: Rambøll sender topchef til Indien >> ing.dk/ k#9b3s Tryktransmittere 45 56 06 56 Spørg specialisten - det er det sikreste SIKRING www.sikringer.dk - et sel T: +45 86 82 81 75 D. 24. SEPTEMBER 2011 I FESTSALEN NIELS BOHRS ALLÉ 1 ODENSE networkING ALUMNEARRANGEMENT D. 24. SEPTEMBER! FOR ALUMNER FRA INGENIØRUDDANNELSERNE PÅ SDU / INGENIØRHØJSKOLEN I ODENSE KL. 10.30 Registrering KL. 11.00 Velkomsttale og særligt tillykke til jubilarerne ved dekan Per Michael Johansen KL. 11.30 ”Hvordan udvikler vi det fossiltfrie samfund?” - ved konsulent Flemming Nissen, Institut for Teknologi og Innovation KL. 12.30 Frokost i Kantine I KL. 13.45 ”Viljen til sejr – harmoni i job, familie og fritid”ved 10 x verdensmester i ener og toer kano, coach og forfatter Arne Nielsson KL. 15.00 Rundvisning i Brobygningscenteret og networking i fredagsbaren / Reciprokken KL. 18.00 På gensyn i 2012 Tilmeld dig på www.sdu.dk/tek/networkING eller [email protected]. Vi glæder os til at se dig igen! >> Forkortet – læs hele indlægget og deltag i debatten på ing.dk/k#9axs Westerberg Komponenter, specialister i Power Lithium Batterier Nobelpristager forelæser på DTU FOTO: PURDUE UNIVERSITY Professor Ei-ichi Negishi, Purdue University, som i 2010 modtog Nobelprisen i kemi, fortæller 29. august kl. 14:00 om The Magical Powers of d-Block Transition Metals på DTU i Lyngby i anledning af Kemiåret 2011. Læs mere på www.dtu.dk Ny generation af 12V lithium batterier til elektriske køretøjer • 38Ahog50Ahmedoptil2000cycles • Indbyggetelektroniskbeskyttelse og overvågning (BMS) • Kansammensættesiserieogparallel tildenønskedespændingogkapacitet • Fåsogsåi24V,36V,48Veller60Vmoduler Westerberg Komponenter A/S Westerberg Komponenty Sp. z o.o. Telefon: +45 70 205 106 E-mail: [email protected] Web: www.westerberg.dk +48 32 752 2204 [email protected] www.westerberg.pl NYHED 0001 12 Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 perspektiv >> Kan man beskytte designet af en flad skærm – og bør man kunne? Følg Florian Müllers blog om softwarepatenter – bl.a. kampen mellem Apple og Samsung – på ing.dk/k#9ayg OHIM – OFFICE FOR HARMONIZATION IN THE INTERNAL MARKET TRADE MARKS AND DESIGNS OHMI – OFFICE DE L’HARMONISATION DANS LE MARCHÉ INTÉRIEUR MARQUES, DESSINS ET MODÈLES Tysk ekspert: For let at beskytte sit design 30 57 55 US - 17/03/2004 - 29/201,636 Apple vækker opsigt med et 0001 ster fogedforbud mod Samsungs uliis Galaxy Tab 10.1, hvis design owarth Ive angiveligt er en kopi af æble- koncernens iPad 2. Forbudbert Kerr ori det får patentekspert til at an Rohrbach ndre kritisere en alt for skødesløs Satzger dorfer tildeling af immaterialrettigid heder. J. Stringer hony Whang Til venstre de tegninger, der er grundlag for Apples registrering i EU’s Community Designs Register med nummer 000181607-0001 – og som firmaet bruger til at be skytte sin iPad 2 (øverst t.h.). Design op Af Michael Reiter [email protected] California 95014-2084 UNIDOS (DE AMÉRICA) Et ramaskrig har rejst sig i teknologiT-DYKES & LORD LLP branchen efter Apples fogedforbud Central mod Samsungs europæiske lancey 8PA ring af tavlecomputeren Galaxy Tab DO 10.1. For hvordan kan man beskytte designet dores de bolsillo af en tavlecomputer – et produkt, hvis udseende slår selv flade do ruky (handheldipc) skærms-tv anonymitet og ensartethed? oldte computere Forrest blandt kritikerne står Flo ncomputer rian Müller, international patentrådgiver med speciale i smartphones og uti tavlecomputere. Den tyske fagmand ονικοί υπολογιστές χειρός skyder med skarpt mod Apple, lovgrundlaget og rettens afgørelse. eld computer »Sammenligner du fladskærms-tv, vil du stadig kunne spotte et par marnts numeriques kante forskelle, f.eks. formater og ter portatili knapper. Men en tavlecomputer er jo datori virkelig kun en flad skærm,« konstaterer Florian Müller. kai (kompiuteriai) Manglen på karakteristika gør det svært at vurdere, præcis hvornår der ámítógép er tale om en kopi. Florian Müller har ter li jista’ fl-id set jinżamm de to designs efter i sømmene, og mputersfor ham står sagen klar: »Samsungs design – særligt hvad ery przenośne angår Galaxy-serien – kommer usædvanligt tæt på Apples og overs electrónicas træder sandsynligvis den ene og anočítačeden immaterialrettighed,« siger han, men tilføjer: ačunalnik »På den anden side erhverver Apple etokoneet sig så omfangsrige rettigheder, at de basalt set påberåber sig eksklusivret ållen dator til en hel produktkategori.« Designs antages ubeset Ifølge patenteksperten består problemet ved designspørgsmål i, at myndighederne i Europa og USA knap nok bruger tid på at undersøge designs, før de antages. »Immaterialrettighederne fordeles i pose og sæk med en sådan hastighed, at potentielle konkurrenter slet ikke kan nå at følge med,« siger Flo rian Müller. »Så i stedet for at gøre rettidig indsigelse mod Apples anmeldelser, reagerer virksomheder som Samsung først, når de bliver sagsøgt.« Og det blev de altså i sidste uge via retten i Düsseldorf – en arena, som Apples advokater bevidst havde valgt: »Hvad angår immaterialret, så hører retten i Düsseldorf til de relativt få i EU, der kan udstikke retningslinjer for hele unionen,« forklarer Florian Müller og fortsætter: »Og da den i øvrigt er kendt for at være yderst imødekommende over for de sagsøgende, udspiller godt halvdelen af EU’s patentstridighe- 0001.1 Det er bl.a. med henvisning til denne designbeskyttelse, at Ap ple har rejst sag mod Samsungs Galaxy Tab 10.1. (nederst t.h.). Men sagen er blot et eksempel på, at designbeskyttelse af myn dighederne tildeles alt for lem fældigt og på alt for tyndt grund lag, mener patentrådgiveren Florian Müller: »Apple påberå ber sig basalt set eksklusivret til en hel produktkatetori,« si ger han. Illustration: Apple og Samsung 0001.2 0001.3 der sig her. Basalt set behøver du kun vifte med noget, der minder om et patent – så får du en dom i første instans, der rækker til et fogedforbud.« Ifølge patentrådgiveren er forbuddet en del af et globalt slag, som Apple udkæmper med Samsung ved 12 domstole i 9 lande og på 4 kontinenter. Slaget retter sig også mod to andre konkurrenter, Motorola og HTC. »Apple bruger alt det juridiske skyts, de kan komme i nærheden af – et helt sammensurium af immaterialrettigheder, heriblandt designret, hardware- og softwarepatenter. Målet er at gøre størst mulig skade på Samsung, og det helliger alle midler,« vurderer Florian Müller. »Det handler selvfølgelig om at påvirke konkurrencesituationen.« »Ved hjælp af immaterialretten kan du skabe et monopol og markedsføre dit produkt ud fra et specielt design eller tekniske funktioner. Du kan få nedlagt forbud mod konkurrenter, men du kan også vælge at tolerere overtrædelsen af dit monopol mod betaling af et licensgebyr. Sammenlignet med andre rettigheds havere i teknologibranchen handler Apple ekstremt aggressivt. De bruger i høj grad immaterialretten til at ekskludere konkurrenter i stedet for at gå på 1 /kompromis.« 2 Misbrug et problem Og det er helt legitimt, mener Müller: »Så længe udviklingen af nye innovationer ikke blokeres af monopolhavernes rettigheder ... Men vi løber ind i et kæmpe problem, når store teknologivirksomheder bruger immaterial retten til at blokere for billigere og muligvis bedre alternativer til deres produkter.« »Ganske vist kan rettigheder og fogedforbud ophæves, hvis de er udstedt på forkert grundlag. Og det vil slet ikke overraske mig, hvis Samsung får medhold i senere instanser. Men i mellemtiden har markedet og i sidste ende konsumenterne lidt skade,« siger Florian Müller. Ifølge patentrådgiveren er det dog ikke primært virksomhederne selv, der er skyld i miseren. »De aktuelle juridiske misforhold skyldes frem for alt politiske beslutninger om at gøre livet stadigt lettere Florian Müller er international patentrådgiver med speciale i smart phones og tavlecomputere. Han adva rer mod en udvikling, hvor store tekno logivirksomheder bruger immaterial retten til at forhindre billigere og mulig vis bedre alternativer til deres produk ter. Privatfoto for rettighedshavere – også selvom deres grundlag for at få monopol måtte være nok så tvivlsomt. Man synes fejlagtigt at antage, at påberåbte rettigheder er en automatisk indikator for innovation,« kritiserer Florian Müller. Ikke desto mindre ser han håb for fremtiden: »På længere sigt tegner problemet til at blive løst, og det skyldes ikke mindst de nuværende, heftige stridigheder. Googles Android-system er bl.a. under et så hårdt juridisk pres, at koncernen kæmper for politiske indgreb over for karteldannelse,« siger han. Ifølge patenteksperten er det især vigtigt, at en alt for skødesløs tildeling af immaterialrettigheder bremses: »Ellers vil det have dramatiske konsekvenser, ikke mindst for små, men talentfulde, ingeniørvirksomheder. For i modsætning til Samsung har de typisk ikke de nødvendige ressourcer til at modstå søgsmål fra store konkurrenter,« siger han. Tirsdag valgte domstolen i Düsseldorf at hæve EU-forbuddet, men det er dog stadig gyldigt i Tyskland. j et d å p l fi o r ep c n e t e p m o d2 a P i Opret en k n e d n i og v k d . 2 n o i s r nye ve l fi o r p n I d e k n i L n i d r e s Synkroni rks bedste it-site a m n a D d e m –o huntet til g bliv head dste it-job be Danmarks nceprofil enkompete rethurtigt 2–ellerop n tetilVersio -profildirek In d e k in L sultater din • Importer vantesøgere le e rr ig i n e g n ønskeded job–i evidste,du harkunitk k 2 i n u io d rs t, e e V b • drømmejob ingviserdig w ie -v b o j rt • Sma k/it-job version2.d å p r e d e h g muli Se dine nye it for profess ionelle ob Debat • J Nyheder • 14 Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 viden & erkendelse Sådan kunne det se ud i din forrude, når et system til fodgængerdetektion fra Cristóbal Curio på Max Planck Institute for Biological Cybernetics gør dig opmærksom på fodgængerne på vejen. Systemet skal selvfølgelig kun advare mod fodgængere i de røde eller gule firkanter. Vejen frem mod bilen, der kan køre Bilen, der er sin egen chauffør, er på vej. Formentlig før du aner – og med problemer, som du slet ikke havde tænkt på. rede forskningsprojekter er støttet af eller lavet i samarbejde med firmaer som Daimler, Bosch, BMW, VW eller Google. Det er firmaer, som i dag lægger meget betydelige beløb i ud vikling af den teknologi, som din næ ste bil kan komme til at indeholde. robotter Fodgængere skal undgås Af Jan Skøt [email protected] Først var der hestevognen, så kom bi len – og nu er bilens afløser så småt på vej. Den vil formentlig stadig have fire hjul og i hvert fald ligne en bil. Men i virkeligheden vil den være en robot. Med avancerede sensorer, lynhurtige reaktioner, overlegen matematisk forståelse af trafikkens fysik og al drig svigtende opmærksomhed vil den være dig overlegen som chauffør. Den vil forebygge ulykker, transpor tere os mere effektivt og spare på energien. De fleste af os betragter nok stadig den selvkørende bil som science ficti on i stil med den universelle oversæt ter, overlysrejser, tricorderen og det evige liv. Men det er ikke opfattelsen på en konference for de mennesker, der arbejder med den. Intelligent Ve hicles Symposium er verdens største årlige begivenhed for udviklere af in telligente biler. Ingeniørens udsend te besøgte konferencen, og her var in gen tvivl om, at autonome biler kører på vejene inden for en overskuelig årrække. En troværdig optimisme, når man ved, at hovedparten af de præsente Undervejs til den fuldt autonome bil er der dog en lang række problemer, der skal løses. Et af de svære handler om bløde trafikanter. De er sårbare, ofte svære at se på vejen, der kan være mange på en gang, og de kan skifte retning med forbløffende hastighed og irrationalitet – faktisk en gyser for en computerstyret bil. I øjeblikket findes der kun syste mer, der kan bremse automatisk for fodgængere op til omkring 30 km/h. Det er ikke helt nok for en autonom bil, men Cristóbal Curio fra Max Planck Institute for Biological Cyber netics i Tübingen arbejder med flere projekter, der kan ende med at give den autonome bil bedre forståelse af bløde trafikanter, end du har. I første omgang er det meningen at lave et system, som skal gøre dig opmærksom på de bløde trafikanter, som du sandsynligvis har overset, og som måske vil komme ud i bilens bane. Systemet finder alle bløde trafikan ter i trafikbilledet. Derefter forsøger det at regne ud, hvilke af dem der er størst sandsynlighed for, at du har overset. Det sker på baggrund af en masse visuelle faktorer som placering i bybilledet, kontrast og så videre. Alt sammen skulle gerne i første runde ende med en advarsel – for eksempel i form af en firkant rundt om trafikanten på det heads-up- display, som vil være integreret i bi lens vinduer. Curio og hans kolleger arbejder og så med avancerede analyser af gang mønstre og placering af lemmer i for hold til kropscentrum til at aflæse de bløde trafikanters intention. De prø ver endda at lave analyser af kollektiv adfærd for en gruppe af personer, så bilen kan aflæse, hvordan en gruppe pludselig beslutter sig for at gå ud på vejen. I anden runde, når systemet har været i drift i nogle millioner timer, skulle det gerne have givet en suve ræn mængde data til at lave præcise modeller for fodgænger/cyklistgen kendelse og til at forudsige deres handlinger. Så forstår den autonome bil pludselig bløde trafikanter og kan både se dem og håndtere dem bedre, end du kan. jernbetonbroer og -tunneler, torden vejr, og hvad virkeligheden ellers byder på. Et særligt problem er antallet af samtidige brugere. En analyse viste, at der i bytrafik omkring større byer let kan forekomme langt over tusind biler inden for de fleste radiotekno logiers rækkevidde. Problemet er meget større end at håndtere for ek sempel tusind mobiltelefoner inden for det samme område. Hver bil skal nemlig have de rigtige oplysninger om de andre biler på det rigtige tids punkt. Der findes i øjeblikket ikke teknologi, der kan håndtere denne udfordring. Endelig må det selvfølgelig ikke være muligt at hacke denne kommu nikation. Ud over muligheden for forbrydelser vil det for eksempel væ re uheldigt, hvis det var let at lægge koder ind i datastrømmen fra ens bil, så den fik alle andre biler på vejen til at vige. Samtale er et problem Der er mange flere tekniske proble mer, der skal løses, men en virkelig stopklods for de autonome biler kan ende med at være deres pris. I de nu værende modeller koster den nød vendige teknologi en formue. Den Velodyne LIDAR, som mange projekter bruger som en central del af sansningen af omverdenen, koster for eksempel over 400.000 kroner – en nyere version beregnet til autono me biler kan nu fås til under 200.000 kroner. Og det betyder, at den samle de pris for udstyret er adskillige gan Et af de problemer, der måske er længst fra en løsning, er kommuni kation mellem køretøjerne. Når vi får flere autonome biler, skal de tale med hinanden for at koordinere kørsel og for at håndtere pludseligt opståede kritiske situationer. Foreløbig mangler der en stan dard for denne samtale – faktisk er man ikke engang enig om hvilken teknologi der skal bruges. Teknolo gien skal i givet fald kunne håndtere meget vanskelige sendeforhold, som De skal være billigere ge fremstillingsprisen for en typisk bil. Med billigere udstyr bliver kvalite ten af sensorer og de data, man kan få ud af dem, meget ringere. Det var ty deligt i flere af konferencens projek ter, hvor forskerne havde brugt me get energi på fejlkorrektion og allige vel måtte konstatere, at deres teknolo gi nok først virkede rigtigt med bedre sensorer. Til gengæld viste Jesse Levinson fra Stanford University, hvad der kan opnås med udstyr i topklasse. Han er med i et samarbejde mellem Stan ford, VW, Google, Bosch og flere an dre aktører. Han demonstrerede, hvordan de res bil kombinerede outputtet fra mange forskellige højkvalitetssenso rer til et meget præcist billede af om verdenen. Han sluttede effektfuldt af med at vise, hvordan bilen kunne drifte baglæns ind på en parkerings plads, hvor måleusikkerheden helt klart ikke måtte være over ti centi meter. Det er værd at bemærke, at Levin son er ret kritisk over for de nuværen de bilers kunnen i rigtig trafik. Biler ne fra den Darpa Urban Challenge, som åbnede verdens øjne for autono me biler – hvor han selv deltog i et af projekterne – afviste han kontant: »De vil kunne holde omkring 20 sekunder i normal trafik,« var hans respektløse kommentar. Stanford/Google/VW-projektet ar bejder med den bedste teknologi til rådighed. De regner med, at den na turlige udvikling i elektronikken lø Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 15 meta science Af Jens Ramskov Journalist på Ingeniøren [email protected] Tidsforvirring Skal programmørerne eller astronomerne bestemme, hvad klokken er? Det spørgsmål skal alverdens telemyn digheder snart afgøre. Det lyder næsten absurd, men så dan er virkeligheden indrettet. Spørgsmålet rager tilsy neladende det officielle Danmark en høstblomst. IT- og Telestyrelsen fortalte mig før sommerferien, at de ikke umiddelbart har tænkt sig at besvare en henvendelse om Danmarks holdning til, om systemet med skudsekunder skal bibeholdes eller afskaffes. Vi risikerer, at der næste år bliver taget en beslutning om et af livets helt store spørgs mål, tidens gang, uden vi har gidet tage et standspunkt. Skudsekunder er udtænkt, for at tiden både kan være nøj agtig og veldefineret samtidig med, at det også om man ge år stadig vil være lyst i døgnets midterste del og mørkt i ydertidspunkterne – i stedet for omvendt. Da jeg første gang for flere år siden skrev om skudsekundernes fremtid, blev jeg noget overrasket over den ligegyldighed, hvormed myndighederne betragter tiden. På den baggrund undrer det mig ikke, at vi har sat os på sidelinjen, nu da det træk ker op til en kampafstemning om tiden på World Radio communication Conference 2012 (WRC-12) til januar. Jeg kender faktisk kun én person i Danmark, der for alvor går seriøst op i emnet: Det er Poul-Henning Kamp, der vil væ re mange bekendt som blogger på ing.dk. Billedet herover viser et projekt, som forsøger at bruge såkaldte punktskyer fra en LIDAR (Light Detection and Ranging) til at kategorisere objekter på vejen. Billedet stammer fra forskning på Stanford ved blandt andre Jesse Levinson. for dig ser prisproblemet i løbet af omkring ti år. Vejen til fremtiden Overgangen fra den nuværende gammeldags bil til fremtidens bil er kritisk. Vi får ikke med ét slag hele bilparken omdannet til autonome bi ler. Der vil være en lang fase, hvor vi skal udvikle teknologien, det juridi ske grundlag og vores tilvænning til bilerne. Det har Daimler tænkt grundigt over og opstillet en fire-punkts over gang, som en af Daimlers ledende forskere, Ralf Herrtwich, fremlagde på konferencen. Faserne er ‘Feet off’, ‘Hands off’, ‘Eyes off’ og ‘Body out’. Første trin er Assisted Driving, ‘Fe et off’. Det vil sige, at man i mange si tuationer kan fjerne fødderne fra pe dalerne. Det sker ved hjælp af syste mer som fartpilot, afstandsholder og fodgængerdetektor, som automatisk bremser, hvis der dukker en fodgæn ger op foran bilen. ‘Feet off’ er det niveau, vi allerede har i de mest avancerede biler. Anden fase er Assisted Driving, ‘Hands off’, hvor systemerne auto matisk kan følge en vejbane, så du kun behøver at have hænderne på rattet i mere komplekse trafiksituati oner. Herrtwich beskriver det som en fase i fremtiden, men faktisk of fentliggjorde VW allerede tre uger ef ter konferencen noget, de kalder TAP, Temporary Auto Pilot. Med TAP har de kombineret avan cerede bilers nuværende sensorer og er nået frem til et system, som kan sty re bilen meget af tiden, hvis chauffø ren hele tiden er klar til at gribe ind. TAP er resultatet af et EU-projekt ved navn HaveIT, som blandt andet har til formål at teste, hvordan man kan fordele ansvaret mellem de to chauffører: dig og robotten. matisk kan sænke hastigheden og køre ind til siden. Det er beregnet til ildebefindende hos chaufføren, men kan lige så godt bruges i situationer, hvor chaufføren ikke overtager, når bilen beder om det. Advarsel og handshake Endelig er der sidste fase, fuldt auto nom kørsel, som Daimler også kal der ‘Body out’. Ikke fordi de vil have folk ud af bilerne og op på cyklerne, men for at markere, at disse biler kan køre fint uden mennesker om bord. Til den tid vil ulykker være særde les usandsynlige. Ventetid i trafik ken vil forsvinde, fordi autonom tra fik er meget mere effektiv. Turen til og fra arbejde kan let kombineres med indtagelse af morgenmad og avislæsning eller færdiggørelse af det sidste arbejde på vejen hjem. Når bilen skal hente dig om morge nen, trykker du bare på bilknappen på din telefon, så henter bilen dig på den adresse, som telefonen sender. Og når du skal i biografen om afte nen, sætter bilen dig af ved indgan gen og finder derefter selv en parke ringsplads. Det er et meget anderledes scena rie end det nuværende, men måske ligger det ikke så langt ude i fremti den. Daimlers Ralf Herrtwich tror, at det kommer snart: »Det vil komme først til de bedste biler – jeg tror, at det vil tage fire ud viklingsgenerationer,« er hans vur dering. De fire generationer skulle svare til omkring 20 år ... j Det er et temmelig indviklet problem at løse. I anden fase har du stadig fuldt ansvar for bilen – du holder uaf brudt øje med trafikken og griber ind, når det kræves. Det kan sammenlignes med fartpi loten: Du slipper for en masse kedeli ge bevægelser, men du har stadig fuld opmærksomhed på trafikken. I tredje fase, som Daimler kalder ‘Eyes off’, bliver problemet langt stør re. Her har du nemlig i perioder op mærksomheden væk fra trafikken. Det betyder, at bilen selv skal kun ne opdage, hvis den er på vej ind i en kompliceret situation, som den ikke kan håndtere. Formentlig kan det gøres ved for holdsvis simple kendetegn. Bilen overgiver kontrollen, når vejen deler sig, når der er trafiksignaler eller re levante trafiktavler. Ja, der er teknolo gi på vej, så bilen kan aflæse og forstå alle skilte. Alligevel er det et kildent problem, for bilen kan ikke håndtere komplek se situationer, og hvis den har behov for hjælp på under et halvt sekund, er det helt usandsynligt, at du kan nå at gribe ind. Måske bliver løsningen et system, BMW har opfundet, hvor bilen auto På egne veje Når bilen skal hente dig om morgenen, trykker du bare på bilknappen på din telefon, så henter bilen dig på den adresse, som telefonen sender. Som programmør ser Poul-Henning Kamp gerne, at det sidste skudsekund snart bliver fyret af. I en i øvrigt læse værdig artikel i Communications of the ACM (Associati on for Computing Machinery) fra maj redegør han gan ske udmærket for programmørernes besvær med at holde styr på de besværlige ekstra sekunder – og de katastrofale konsekvenser det kan få, hvis it-systemerne ikke har styr på tiden. Jeg melder mig dog gerne i den anden lejr. Det kan ikke være meningen, at vi skal Det kan ikke være fjerne en historisk sammen hæng mellem tiden og Jordens meningen, at vi daglige rotation pga. uduelige skal fjerne en hiog dovne programmører. storisk sammenhæng mellem tiden og Jordens daglige rotation pga. uduelige og dovne programmører. Vi bruger tiden til at holde styr på døgnets begivenheder. Engang i tidernes morgen op stod ideen om at inddele døg net i 24 timer a 60 minutter, som igen er inddelt i 60 sekun der. Der er altså 86.400 sekun der på et døgn. Det er ikke en særlig anvendelig definition i en moderne tidsalder – for hvilket døgn, kunne man med rette spørge. Jordens rotation er nemlig ikke konstant. Hvis der altid skal være 86.400 sekunder i et døgn, vil sekundet ikke være en fast størrelse. Siden 1967 har et sekund der for været defineret som 9.192.631.770 svingninger i en be stemt form for stråling fra et cæsium-133-atom. Et astro nomisk døgn har i dag en varighed af 86.400,001 sekun der. Når der gået ca. 1.000 dage, er forskellen mellem atom tiden og den astronomiske tid et sekund. Denne problema tik løser man ved lejlighedsvis at indsætte et skudsekund ved udgangen af december, når klokken er 23:59:59, så ti den efterfølgende skifter til 23:59:60 – UTC-tid.Det sidste skudsekund var i 2008. Metoden sikrer, at der aldrig vil være mere et sekunds forskel mellem den astronomiske tid og atomtiden. Skud sekunderne er fastlagt af Recommendation TF.460-6 ’Standard-frequency and time-signal emissions’, der er ud stedt af FN-organet International Telecommunication Uni on. Der er fremlagt et forslag om, at rekommendationen re videres, så skudsekunder afskaffes fra og med udgangen af 2017. ITU skriver i et brev til de nationale myndigheder, at der ikke er opnået konsensus i den arbejdsgruppe, der har behandlet forslaget. Jeg synes, det vil være synd, hvis for slaget blev vedtaget, selv om det måske vil gøre livet lettere for Poul-Henning Kamp og andre programmører. j 16 Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 Samlet set en fin lille grønspættebog om alt, hvad der er vigtigt at vide, når man er på udflugt i informations- og vidensamfundet. Kultur Grønspættebog om vidensamfundet I ny velskrevet bog forklarer to danske akademikere uden surhed, hvordan du kan navigere i den digitale tidsalder og transformere al den øredøvende information til brugbar viden. Boganmeldelse Af Robin Engelhardt [email protected] Vi er alle sammen blevet utrolig meget rigere. Internettet har givet os adgang til uendeligheder af information, som vi kan bruge, som vi lyster. Desværre indeholder dette informationsparadis en slange, og det er denne slange, bogen ’Oplysningens blinde vinkler’ forsøger at advare os om. Problemet er egentlig ikke nyt. Vi har alle hørt om ‘hr. Jørgensen’, der pludselig blev stenrig, da han vandt millioner i lotto, og som følge deraf blev mindre og mindre lykkelig, indtil han gik bankerot og begik selvmord. Vi er alle i fare for at blive til små hr. Jørgensen’er i informationstidsalderen, siger forfatterne, fordi informationsrigdommen ligesom penge formår at blænde for vores evne til at tage de rigtige valg for os selv og hinanden. Men hvad er det så, vores ’nye venner’ på informationsmotorvejen typisk ønsker at få os til at tro? Ja, ifølge Pelle Guldborg Hansen, som er postdoc i menneskelig adfærd og sociale normer på SDU, og Vincent Hendricks, som er professor i logik ved KU – og kendt fra Meta Scienceklummen i denne avis – er der primært fire manipulationsværktøjer, som kan få os ned med nakken, hvis vi ikke passer på. To grupper af tricks De fire tricks kan opdeles i to grupper, der hhv. har noget med ubevidst og bevidst manipulation at gøre. Til den første gruppe hører ét: pluralistisk ignorance, og to: informationskaskader, som begge går ud på, at mennesker accepterer en given tilstand som legitim og rigtig, så længe et flertal synes at gøre det samme (du kan forestille dig en gruppe lemminger, som alle styrter i en afgrund, blot fordi den første gjorde det). Denne dynamik kan føre til finansbobler, til at kejsere kan gå ud uden tøj på og til den såkaldte bystander-effekt, som f.eks. opstår, når man observerer en trafikulykke uden at hjælpe ofret, netop fordi der allerede står så mange mennesker (som ikke hjælper). Folk har ikke nok information eller er usikre på den information, de har, og antager derfor, at flertallet må have ret. Det kan selvfølgelig udnyttes, og det bliver udnyttet i politik såvel som i alle andre forbruger- og holdningsspørgsmål. Uden et par obsternasige afvigere og stædige enspændere ville menneskeheden agere som en flok trækfugle, der følger hinanden til fantasiens fjerneste afkroge uden nødvendigvis at have en leder. Det tredje og fjerde trick er de såkaldte rammeeffekter, på engelsk kaldet framing, samt overbevisningspolarisering. Rammeeffekter går ud på at præsentere information på en bestemt måde, så du bliver ledet til at mene det, som afsenderen ønsker, du skal mene. Vi kender alle til fænomenet: På en pakke hakket oksekød i supermarkedet står der ikke, at den indeholder 20 pct. fedt. Nej, der står, at kødet er 80 pct. magert, for det øger salget. Overbevisningspolarisering ligner rammeeffekterne i deres forsøg på bevidst at vildlede mennesker, men i stedet for at farve præsentationen af data går polariseringen ud på bare at selek tere i informationerne på en sådan måde, at hele befolkningen tænker det samme i ét stort ekkokammer. Vores egne forsvar Bogens forfattere kunne godt have brugt lidt mere tid på – sådan helt lavpraktisk – at hjælpe læseren med simple råd til, hvordan man kan undgå at blive fanget i alle disse manipulationer. Vi har vel alle udviklet vores egne forsvar mod at blive taget ved næsen. Mht. lemmingeeffekten er det f.eks. en god idé altid at spørge sig selv, hvad man ville have gjort, hvis man var alene. Hvad angår framing og polarisering, bruger jeg personligt reglen om triangulering. Dvs. TV Avisen er ikke nok. Også Fox News, Demo cracy Now og Al Jazeera tages med på råd, når jeg skal danne mig en mening om storpolitik, netop fordi de repræsenterer stærkt divergerende synspunkter. Samme princip gælder for videnskabs- og kulturstof: Jo flere perspektiver, des rigere bliver udsynet. Der er utrolig mange gode og morsomme eksempler i bogen, som gør læsningen vedkommende og elementært oplysende. Hendricks og Guldborg Hansens sammenfattende credo er, at viden = sand information + proces. Informationer i sig selv har meget lidt værdi, hvis ikke de kobles til deres kontekst, deres afsender og bestemmelse. Viden er derfor ikke det samme som information. Viden er noget, man skal forsøge at opnå baseret på kendsgerninger og udvikle via læring, hvilket ikke altid er lige nemt. Og hvis man vil fremme og forfine demokratiet, kræver det, at vi udbygger fælles procedurer og standarder, dvs. institutioner, der støtter op omkring viden. Selvom bogen er en form for kulturkritik, undgår forfatterne at fremstå som sure lektorer, hvilket er en befrielse. Deres forkærlighed for logiske symboler og formler kan sagtens betragtes som aparte former for illustrationer, uden pointerne går tabt af den grund. Et godt indeks og en litteraturliste gør bogen samlet set til en fin lille grønspættebog om alt, hvad der er vigtigt at vide, når man er på udflugt i informations- og vidensamfundet. j Pelle G. Hansen og Vincent F. Hendricks: ‘Oplysningens blinde vinkler’. 238 sider, Sam fundslitteratur, 2011. ISBN 97887-593-1594-1. 2011 PROJEKTVÆRKTØJSDAGEN mESSE KoNfERENcE cASE pRÆSENTATioNER Udstillerevaluering 2010 For tredje år i træk gennemfører vi Projektværktøjsdagen 17. november 2011 på Radisson Blu Falkoner Frederiksberg Projektværktøjsdagen giver en enestående mulighed for at komme i kontakt med projektledere, -chefer og direktører, der er på udkik efter nye ledelsesværktøjer til deres projekter. Som udstiller får du en stand og du får mulighed for at præsentere dine produkter gennem kunde cases, matchmaking og meget mere i dette unikke koncept. 100% syntes at det samlede indtryk var meget godt eller godt 88% syntes at firmaets udbytte var meget godt eller godt Så har du fremtidens ledelses og styringsværktøj, så kontakt os og hør nærmere om dine muligheder som udstiller og indlægsholder på projektværktøjsdagen. Se hele evalueringen på www.ing.dk/Projektleder Kontakt Per Bach på 2810 9504 eller [email protected] Arrangører Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 >> 17 Læs om katedralen i Chartres på Unescos Verdensarvsliste ing.dk/k#9ay8 Chartres’ katedral er gotikkens mystiske mesterværk Chartres’ gotiske katedral er den europæiske gotiks højdepunkt – populær krimiforfatter har givet nyt liv til spekulationer om, hvorvidt den egentlig var et hedensk tempel dedikeret til det antikke Galliens druidekult. byggekunst Af Ryan Smith [email protected] 80 kilometer uden for Paris ligger den upåagtede provinsby Chartres. I dag ville der næppe være nogen, der havde hørt om den, hvis ikke det var for dens vartegn, Cathédrale NotreDame de Chartres. 1 time og 12 minutter med tog fra Montparnasse og du står ansigt til ansigt med den 10.875 m2 store katedral, hvis massive gråsorte silhuet, tårne og spir kommer til syne for den rejsende, længe inden den øvrige by melder sig i horisonten. Unesco har på sin Verdensarvsliste kaldt katedralen ‘den gotiske kunsts højdepunkt’, og Da Vinci-forfatteren Dan Brown har vakt fornyet interesse ved at påstå, at kirken i virkeligheden er et hedensk tempel dedikeret til det antikke Galliens arkaiske druidekult. Som man nærmer sig Chartres og selve katedralen, ser man de imposante udvendige stensøjler rejse sig fra jorden i et nærmest svævende, uvirkeligt mønster, hvor de som et spindelvæv eller skelet støtter op om den indre konstruktion. Kun når man kommer tættere på og ser forbi virvaret af engle, fabeldyr, gargoyler og djævle, kan man ane bygningens egentlige grundplan, og selv her gør de mange udvendige kapeller, portaler og ambulatorier det svært at gennemskue bygningens egentlige form. Denne enorme kirke – hvorfor blev den bygget? Og af hvem? Det glemte korstog Som med så mange andre af kristendommens hovedsæder er katedralen ikke den første helligdom, der har haft adresse på denne beliggenhed. Oprindeligt lå der en mindre middelalderkirke her, men da senantikkens ingeniører havde mistet romernes fornemmelse for at arbejde i sten, var det en kirke, som var opført i træ. I 858 blev Chartres plyndret af hærgende danere, og på vej væk med kirkeguldet satte de vilde vikinger ild til kirken og brændte den ned til grunden. Danerne blev dog kristnet til sidst, og ‘det glemte korstog’ kunne begynde. I dag vækker ordet ‘korstog’ associationer til europæiske riddere, der slås for det hellige land i Mellemøsten. Men det glemte korstog var indadtil: Det glemte korstog var opførelsen af en stribe kirker og katedraler i Nordvesteuropa; bygningsværker, der pressede datidens ingeniørkunst til det yderste og som én gang for alle skulle vise, at Europas nye økonomiske højsæde – grænselandet mellem det nuværende Tyskland og Frankrig – var i stand til at opføre bygningsværker, som langt overgik arven fra det nu hedengangne Rom i syd, og fra det kristne Byzans i øst. Vulgært blær Gotik var dermed en byggestil, der tog sit naturlige udgangspunkt i arven efter romersk ingeniørkunst. Romerne havde adopteret det klassiske Grækenlands byggestil, men de havde tilføjet rundbuen, dvs. den klassiske hvælving. Hos romerne er der typisk tale om rene linjer og rektangulære grundflader, uden diagonaler og eksterne støttepiller. Derfor er romersk byggeri evindeligt kendetegnet ved tykke vægge og små, hengemte vinduer. Ser man en søjle i den romerske byggestil, er man aldrig i tvivl om, at den bærer på en enorm vægt, men med gotikken blev arkitekturen for første gang fri af tyngdekraftens umiddelbare begrænsninger: Ikke alene gjorde man væggene uhyre tynde, man levnede også plads til de enorme glaspartier, der i dag opfattes som et af de gotiske kirkers signaturtegn. Og så gjorde man kirkerne højere, end de nogensinde før havde været. De gotiske kirker var datidens skyskrabere. Chartres er en af de eneste gotiske kirker, der den dag i dag er bevaret i autentisk gotisk stil. Selv glasvinduerne er bevaret intakte, og de oprindelige farver og motiver fra 1200-tallets Frankrig funkler endnu i dag, som var de overjordiske syner usynligt indlejret i kirkens mørke stenvægge. Som så mange andre blev skulptøren Auguste Rodin betaget af glassets effekt på kirkens indre lyssætning, idet han sagde: ‘Da jeg trådte indenfor, kunne jeg først ikke se andet end skumring, tusmørke og en svag lilla overalt. Kun gradvist lysnede helheden sig for mig, og jeg kunne ikke modstå; jeg måtte beundre’. Men disse mænd, der udtænkte helheder, endog universer, i sten, og som pressede middelalderens byggetekniske formåen til det yderste – hvem var de? Fra samtidens kilder ved vi, at de gotiske bygmestre måtte stå i lære mange år, hvor de huggede sten i stenbruddenes mudder, blæst og regn. Først efter årtiers tjeneste og forfremmelser blev de til sidst skolet i bygmestrenes hemmelige profession, geometrien. Her lærte de at omdanne ubehandlede stenmasser til de luftige guirlander og svungne konturer, der i dag udgør skelettet i de gotiske konstruktioner. En gotisk bygmester måtte således være såvel arkitekt og ingeniør som kunstner – alt sammen i samme person. Gud som arkitekt Ud over arkitekturen måtte bygmesteren også have blik for færdige bygningsdekorationer: Foruden de 4.000 m2 glasmosaik, der er indlejret i kirkens vægge, præges stenene inde i Chartres også af mere end 1.800 individuelle stenfigurer. Flertallet af disse er placeret under hvælvinger og på hengemte alkover højt over, hvad en gennemsnitlig middelalderborger nogensinde ville få at se. Men når præster og adelige var villige til at ofre så enorme summer på udsmykninger, som ingen kirkegænger ville få at se, hang det sammen med et skift i datidens teologi: De tidligste kristne havde levet i konstant forventning om den snarlige dommedag, men i takt med, at den yderste dag lod vente på sig, ja i tiltagende grad syntes aflyst, opstod en ny teologi omkring Guds plan for sit kosmos: Ifølge den nye tids teologi havde Gud skabt universet efter en bestemt og forudsigelig (men dog mystisk) orden. Mennesket kunne deltage i denne orden ved at afspejle Guds kosmologi i den arkitektur, det selv opførte, og således er de gotiske katedraler præget af orden, symmetri, og perfekte geometriske former i en hellig forening af kunst og videnskab, mystik og matematik. Hedensk tempel? I de senere år har muligheden for, at Chartres skulle være opført med et øje for det esoteriske været genstand for fornyet interesse. Diskussionen er igen blusset op efter at den storsælgende krimiforfatter Dan Brown har givet sin støtte til det synspunkt, at Chartres i virkeligheden skulle være en form katedralen Notre-Dame de Chartres for hedensk tempel, forklædt som kristen katedral. En påstand, som har fået mere end én lægmand til tasterne for at bevise, hvordan systematiske runelignende indrids i Chartres’ sten i virkeligheden er vidnesbyrd om druider, tempelriddere og Magdalenekult. Etablerede historikere har dog ind til videre holdt sig til mere konservative forklaringer: De mener, at de runelignende indrids i stenene blot var forskellige håndværkeres måde at markere, hvem der havde lavet hvad på – en slags signatur, som blev relevant, når der skulle udbetales løn. Debatten bølger videre, og de to lejre viser ingen tegn på, at de er ved at blive enige. Så vil man have nærmere syn for sagn, må man selv til Char tres. j 18 Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 Staten spilder penge, og organisationer spilder tid på det, som vi kalder ‘enøjet innovation’. Debat Spild af tid med enøjet innovation ligt og højtråbende valg af en primær innovationskanal ofte får innova tionsprocessen til at lukke sig om et bestemt perspektiv. Innovation er mere end kreativitet. INNOVATION Af Anders Drejer Professor, Inst. for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet Christian Horn Selvstændig organisationsfilosof Selv i disse økonomiske krisetider er innovation konstant på dagsorde nen. Måske er det, fordi innovation, ud over at være stærkt nødvendigt for at overleve i fremtiden, er et be greb, som er ganske svært at få til at lykkes i praksis? Vi vil i hvert fald vo ve den påstand, at staten spilder pen ge, og organisationer spilder tid på det, som vi kalder ‘enøjet innovati on’. Det vil f.eks. sige, når tid og pen ge bruges på modefænomener som brugerdrevet og medarbejderdre vet innovation. Ikke fordi brugere og medarbejdere ikke er vigtige, når der skal arbejdes med innovation (de er ofte afgørende!), men fordi et tyde Det er skabelsen af noget nyt, nyttigt og nyttiggjort. Fokus kan være på alt, der kan have behov for nyskabel se: produkter, services, samarbejds former, processer m.m. Historisk set har der været tre overordnede ind gange til det at skabe innovation: ekspertdrevet innovation, brugerdre vet innovation og medarbejderdrevet innovation. Klassisk arbejde med innovat ion har været ekspertdrevet, hvor ud viklingsafdelinger, udvalgte teams af fagspecialister og ledelsesgrup per har set udfordringer eller poten tialer, tænkt nyt og implementeret. Styrkerne ved denne form for inno vation har været et stærkt fokus på dedikerede og kompetente medar bejdere. Svaghederne har imidlertid været, at innovation traditionelt har været isoleret fra markedet og været (for) forstyrrende for resten af orga nisationen – med ringe træfsikker hed til følge. fører det ikke til succes. Ofte forud sætter succesfuld innovation i stedet, at de tre tilgange integreres og balan ceret tilpasses udfordringer og faser i innovationsprocessen. Dette kan imidlertid være lettere sagt end gjort, for udfordringerne er tit mere grund læggende rodfæstet. I slutningen af 1990’erne begynd te mange derfor at arbejde med bru gerdrevet innovation. Styrkerne ved dette arbejde med innovation har væ ret, at man fik markedet med i inno vationsprocessen, og at man så mere åbent og levende på innovation som en integreret del af det organisatori ske liv. Svagheder har imidlertid væ ret tendensen til at nedbringe kreati viteten med (for) kortsigtede løsnin ger og et stort forbrug af ressourcer. De seneste ca. fem år har man der for under overskriften ‘medarbej derdrevet innovation’ på forskellig vis inddraget medarbejdere, der har faglig viden, markedsviden, og som i den ene eller anden form skal ‘le vere varen’ (i princippet en syntese af eksperter og kunder). Derved kan man opnå en endnu tættere integra tion med organisationen og nemme re overgang fra idé til praksis – sam tidig med, at kreativiteten blomstrer. Svaghederne har bl.a. været, at ledel sen kan blive flaskehals (kan ledel sen se mulighederne i det foreslåe de, og er der mulighed for og vilje til at modtage det innovative bidrag – og hvis ikke, fører det så til skuffede medarbejdere?). Resultatet kan også Ofte designes innovationsproces blive innovative løsningsforslag, der godt nok er kreative, men også løsre vede fra viden om strategier og øko nomiske og organisatoriske mulighe der. Endvidere risikerer man (særligt i krisetider) defensiv deltagelse fra medarbejderne i den innovative pro ces (hvad kan det betyde for mig at få en god idé?). Enøjet innovation kan virke (f.eks. brugerdrevet teknologisk innovation via lead users), men i de fleste tilfælde Den sikre ve j til De beDs t e k anDiDat er Her garanterer vi dig den bedst egnede kandidat til jobopslaget MatchIng købes som tillæg til en jobannonce på jobfinder.dk eller i Nyhedsmagaisnet Ingeniøren. Kontakt Mediehuset Ingeniøren på 3326 5300, hvis du vil vide mere. Dine fordele Spar tid og ressourcer Søg på en ny måde, når den traditionelle søgning ikke giver resultat Få også kontakt til kandidater, som vi opfordrer til at søge stillingen Få hjælp fra en erfaren konsulent med stort kendskab til ingeniørprofiler Forbliv anonym ser, så både eksperter, ledere, bruge re og medarbejdere deltager, men i praksis med tydelige slagsider i fokus (typisk er én innovationsform altdo minerende). Mere grundlæggende mangler mange virksomheder erfa ring med at arbejde som ét samlet sy stem. Hvem har relevant ekspertise? Hvem har viden, ingen andre har? Hvem vil blive påvirket? Og derved opnås ingen dybdeintegration i pro cesser og videnarbejdet. Udviklings arbejdet bliver derfor gnidningsløst, men hvad der i stedet er brug for, er processer, hvor forskellige videnper spektiver trækker i modsatte retnin ger eller støder sammen, så rammer sprænges, eller videneksplosioner opstår. j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#97hv Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 19 teMA: produktion |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||| energieffektivisering Nu sætter industrien handling bag de grønne ord Frekvensomformere, nulfejls produktion, elektriske aktua torer, og standby på anlæg, der ikke producerer. Store industrivirksomheder sætter nu tempo på energi- og res sourcebesparelser. grøn produktion Af Eskil Mann Sørensen [email protected] Mange af ideerne har været kendt længe, men nu ser det ud til, at indu strien for alvor er kommet i gang med at gennemføre en mere energi- og ressourceeffektiv produktion. »Før var energi og miljø ikke nød vendigvis taget med, når kunderne bestilte nye anlæg. Men nu er det næ sten hver gang med i kravene. Virk somhederne vil have minimeret de res energiforbrug,« siger direktør Frank Mikkelsen fra maskinbygger virksomheden Grabow Systems i Horsens. Grabow bygger maskinanlæg til flere store danske virksomheder. An dre maskinbyggere oplever tilsvaren de en stærk fokus på energi- og res sourceforbrug. Katalysatorvirksomheden Haldor Topsøe har gennem de sidste fem år reduceret råvare- og energiforbrug. »Vi sparer råvarer via vores leanaktiviteter. Når tingene bliver lavet korrekt første gang, så sparer vi bå de råvarer og energi,« fortæller tek nisk direktør Vegard Hetting fra Haldor Topsøes fabrikker i Frede rikssund. Spildvarme genbruges Energibesparelserne er også bragt til veje ved at genbruge spildvarme fra processen og ved at indsætte motorer med frekvensomformere, som dros ler ned, når der ikke er behov for hele motoreffekten. »Vi har reduceret energiforbruget pr. ton produceret med fem procent over de seneste fem år. Nu er vi i gang med at sætte et nyt sparemål op,« si ger Vegard Hetting. Virksomheder har også fået fokus på at slukke anlæg eller sætte dem i sleep mode, når de ikke kører. »Der er alt for mange transport bånd, som bare kører hele tiden. Vi indretter systemerne sådan, at hvis der ikke kommer et produkt i et be stemt område inden for en bestemt periode, så stopper vi båndene,« siger Frank Mikkelsen, Grabow. En anden af de virksomheder, som har sat fokus på sin egen produktions teknologi, er Grundfos. Virksomhe den har på sine danske fabrikker de seneste to år sænket sit energiforbrug med ti procent med en uændret pro duktionsvolumen. Det meste af besparelsen er ironisk nok opnået ved at bruge de samme frekvensomformere til motorer og pumper, som Grundfos har mar kedsført ivrigt over for sine kunder i mange år. »Vi må være ærlige og sige, at vi må ske ikke har været længst fremme i vo res egen produktion, men nu tager vi vores egen medicin,« siger miljøchef Jeppe Drachmann Christensen. Der er også sparet meget ved at skifte energitunge trykluftaktuatorer ud med elektriske servomotorer. Derudover har Grundfos hentet en stor gevinst ved simpelthen at tætne utætheder i trykluftsystemet. Forbedringerne har været gode in vesteringer for pumpevirksomhe den. De fleste vil være tilbagebetalt inden for to år i form af lavere energiog vandforbrug. De store går forrest Som så ofte før er det de store virk somheder, der går forrest med at ska be en mere energi- og ressourceeffek tiv produktion. »De små virksomheder er endnu ikke kommet med,« siger Poul Laur Når tingene bliver lavet korrekt første gang, sparer vi både råvarer og energi. Vegard Hetting, Haldor Topsøe sen, direktør for maskinbyggervirk somheden Eltronic i Hedensted. Han peger på, at en del virksomhe der tænker i retning af at erstatte mil jøbelastende eller energikrævende produkter med mere miljørigtige produkter. »Hvis der for eksempel er tale om et materiale, der kræver en kemisk overfladebehandling, så skifter man materialet ud til et andet materiale, som ikke behøver den behandling,« siger han. Hos maskinvirksomheden Kilde i Skive har man også set, hvilken vej tingene udvikler sig. »Vi er ikke i tvivl om, at fremtiden vil byde på øgede krav til lavere energiog ressourceforbrug,« siger teknisk chef Tage Christiansen. j læs SIDE 20-23 Projektleder Jan B.D. Sørensen, Grundfos, glæder sig over, at virksomhedens energieffektiviseringsprojekt har ført til, at der er kasseret så mange gamle, energitunge motorer. I alt har Grundfos udskiftet 1.500 pumper og motorer på fabrikkerne i Bjerringbro. Foto: Eskil Mann Sørensen 20 Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 TEMA / produktion / energieffektivisering Grundfos tager sin egen medicin Grundfos har i stor stil skiftet til frekvensregulerede motorer og fundet andre energibesparelser i produktionen. Det har nedbragt CO2-udslippet med ti pct. frekvensomformere Af Eskil Mann Sørensen [email protected] Et par store trækasser på fabriksgulvet fyldt med gamle motorer vidner om den massive udskiftning af gamle energislugende pumper og motorer, som Grundfos over de seneste to år har gennemført i produktionshallerne i Bjerringbro. »Vi har foreløbig udskiftet 1.500 pumper og motorer ud af i alt 15.000 installerede pumper og motorer,« fortæller Jan B.D. Sørensen, der leder pumpeproducentens interne energieffektiviseringsprojekter ‘Pump Audit’ og ‘Motor Audit’. På de store produktionslinjer, der fremstiller Grundfos’ prisvindende Alfa 2-pumpe, ser man den ene nye motor efter den anden med det karakteristiske blå mærkat ‘Motor Audit’. De nye motorer bruger frekvensomformere, så de kan drosle ned, når der ikke er behov for effekten. »Vi har mange gamle båndgear med kædetræk, hvor båndet bare står og kører derudad til ingen nytte. Mange af dem har vi udskiftet med nye gear og frekvensregulerede motorer og direkte træk. Besparelsen på den enkelte motorinstallation kan være alt fra 25 til 70 procent,« forklarer Jan B.D. Sørensen. Resultaterne af udskiftningen er iøjnefaldende – også økonomisk set. »Investeringen på de første udskiftninger af motorer er tilbagebetalt på under to år,« fortæller miljøchef Jeppe Drachmann Christensen. Andre udskiftninger for eksempel af hydraulik til fordel for servoteknik har også vist sig at være gode investeringer. Grundfos’ ledelse fastlagde i 2009 et mål om at holde virksomhedens udledning af CO2 nede på niveauet fra 2008. »Det vil vi holde os under, selv om vi regner med en fordoblet produk tion de kommende år,« siger Jeppe Drachmann Christensen. Grundfos har i år afsat 11,5 mio. kr. til en miljøpulje, der skal fremme energi- og vandbesparelser, og sidste år blev der anvendt næsten lige så meget. Ny generation lasersvejsere Ingeniørerne og teknikerne har fundet en hel række projekter med gode resultater, først og fremmest motorudskiftningen. Andre iøjnefaldende besparelser er opnået ved at udskifte lasersvejsere af første generation. »De første lasersvejsere brugte 90 kW for at give en effekt omkring 3 kW. I dag skal vi kun bruge 14 kW for at opnå den samme effekt,« siger teknologichef Torben Buch Rasmussen. Med andre ord en besparelse på 84 procent. »Ja, og så skal man også lægge den energi til, som vi tidligere har brugt til køling af de gamle lasersvejsere,« påpeger Jan B.D. Sørensen. Også trykluftsystemet har fået et eftersyn for utætheder, og det har givet kraftige besparelser i energi og penge. »Investeringen bliver betalt tilbage af besparelser på under et år,« siger Jeppe Drachmann Christensen. Energien har haft højeste prioritet, men Grundfos er også begyndt at fokusere på vandforbruget til blandt andet vaskeprocesser. »Vi arbejder med at udvikle processer, hvor vi bruger miljøvenlige olier, hvilket betyder, at produkterne slet ikke behøver at gå gennem en vask,« siger Torben Buch Rasmussen. Tager egen medicin Grundfos er berømt for sine energibesparende pumper og motorer, og den store danske pumpekoncern har i årevis talt engageret om, at energibesparelser kan betale sig. Men det er først fra 2009, virksomheden for alvor har rettet øjnene mod sin egen produktion. »Nu tager vi vores egen medicin,« siger Jeppe Drachmann Christensen. Grundfos udskifter blandt andet en del pumper i produktionen, som har været overdimensionerede i forhold til behovet, med bl.a. Grundfos’ egne energieffektive Alfa 2-pumper. »Der bliver tit overdimensioneret, for at man er helt sikker på, at tingene virker, men det har vi lavet om på nu,« siger Jeppe Drachmann Christensen. Resultatet har foreløbig været, at CO2-udledningen som resultat af energiforbruget på Grundfos’ otte fabrikker i Bjerringbro er faldet fra 61.000 til 55.000 ton, eller med ti procent. Tallene er sammenlignelige, fordi produktionen nu er på samme niveau som i 2008, oplyser Jeppe Drachmann Christensen. Nye Grundfos-motorer med frekvensomformere er gennemgående i Grundfos’ produktionshaller i Bjerringbro. Foto: Eskil Mann Sørensen Grundfos har med rækken af energibesparende udskiftninger vist, at der er meget at komme efter i de eksisterende anlæg. Men mulighederne for besparelser er endnu større, når det handler om kommende anlæg. »På de eksisterende produktionslinjer har vi plukket de lavthængende frugter, men på nye linjer kan vi tænke det hele igennem forfra. Ofte er det slet ikke dyrere at lave et energirigtigt anlæg, bare man tænker det ind fra starten. På nye anlæg installerer vi blandt andet en ‘hovedafbryder’, som kan sætte udstyret i sleep mode, når produktionsfolkene går til pause,« siger Torben Buch Rasmussen. j Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 21 11 gode energiråd til produktionsanlæg Ingeniøren har samlet 11 gode spareråd fra en række komponentleverandører, maskinbyggere og industrivirksomheder. Brug motorer med frekvensomformere, der drosler effekten ned Motorer med frekvensomformere og styring kan automatisk drosle effekten ned, når der ikke er behov for den. Virksomhederne nævner det som et af de allermest effektfulde tiltag til at spare på energiforbruget. Energibesparelsen ligger ifølge Grundfos’ erfaringer på mellem 25 og 70 procent, alt afhængig af motorens anvendelse. Hvis der kun sjældent er brug for motorens fulde effekt, kan der være en stor besparelse. Brug permanent magnetmotorer, hvor det er fornuftigt Permanent magnetmotorer bruger lidt mindre energi end almindelige asynkrone motorer. Men den helt store besparelse ligger i, at når man bruger en PM-motor kan man ofte helt undvære et gear med det energitab, som finder sted dér. »Man kan undgå transmissionsleddet, altså gearkassen, og koble sin motor direkte på anlægget,« siger Knud Frederiksen, der arbejder med energioptimering i ABB. Desuden har PM-motorerne betydeligt højere virkningsgrad end asynkronmotorerne ved lav last og ved lave omdrejninger. Sæt anlægget på sleepmode, når der er pause Det er et gennemgående råd fra maskinbyggerne og energibevidste virksomheder. Det er en helt gratis besparelse at slukke anlægget eller sætte det på sleep mode, når personalet går til frokostpause, eller anlægget står stille af andre grunde. På nogle eksisterende anlæg vil man kunne programmere PLC’erne til at stoppe transportbånd og andet, når der ikke er produktion. På andre anlæg vil det ikke kunne lade sig gøre, fordi anlægget ikke er designet til at gå i sleep mode. Kør anlægget for fuld kraft – eller stop det Hvis man kører med produktionsanlægget for halv kraft, bruger man let samme mængde energi, som hvis det kørte for fuld kraft. »Vi kører enten 100 procent Products | Solutions eller slet ikke,« siger Haldor Topsøes tekniske direktør Vegard Hetting. »Vi tager hellere 14 dages nedlukning af anlægget i stedet for at geare ned. Det giver bedst energiudnyttelse og produktionsøkonomi.« Erstat pneumatiske aktuatorer med elektriske Pneumatiske aktuatorer bruger som hovedregel mere energi end aktuatorer baseret på elektriske servomotorer. Derfor kan der være en god energibesparelse i at skifte ud. Hvis der er utætheder i trykluftsystemet, hvilket ofte er tilfældet, kan besparelsen blive endnu større. Erstat injektorer med vakuumpumper eller blæsere Der bliver brugt mange injektorer i industrien, men det er en dyr måde at lave vakuum på. Kompressoren kører hele tiden på fuld kraft, siger Frank Mikkelsen, Gra bow Systems: »Man kan slippe meget billigere energimæssigt ved at installere en vakuumpumpe eller en blæser.« Produktion uden fejl giver mindre forbrug To procent fejlproduktion giver to procent ekstra unødig energi- | Services Totalleverandør - Kvalitet og kompetance Permanent magnet motor Reducerede driftsomkostninger IE3/IE4 Effektivitetsklasse Mindre pladskrav og vægt Fod og flangemodeller iht. IEC-norm Mød os på ELMOTORER FREKVENSOMFORMERE Der er stor økonomisk udbytte af at sørge for at holde trykluftsystemerne tætte. Frank Mikkelsen, direktør i maskinbyggervirksomheden Grabow Systems A/S. Skab overblik over, hvor der er tab og spild, og ret det Find ud af, om der er maskiner, der står stille i længere tid, og hvorfor. Analyser derefter, hvordan man kan tune anlægget, så maskinerne bliver bedre udnyttet. Det giver mindre energispild. Design nye anlæg med øje for energi- og ressourceforbrug Det bedste tidspunkt at tage energi- og ressourcehensyn er, når der skal designes nye anlæg. Så kan man designe frit. På det tidspunkt kan man for eksempel designe et stopsystem, så hele anlægget kan gå på standby eller i sleep mode, og sådan at anlægget hurtigt kan sættes i gang igen. Det er også et godt tidspunkt at stille spørgsmål ved, om der kan bruges andre råvarer eller andre processer, som kan minimere energiog ressourceforbrug. Overvej at bruge magnetbaner i stedet for traditionelle transportbånd Magnetbaner bruger kun omkring en tiendedel så meget energi som traditionelle transportbånd. Det er Grundfos’ erfaring. Virksomheden bruger magnetbaner til at transportere små paletter rundt på bånd. Paletterne bliver holdt en anelse over båndet af et magnetfelt. Derfor skal der kun bruges meget lidt energi til at flytte dem. Erstat hydrauliske presser med excentriske presser Der er stort tab ved at have en hydraulikmotor til at køre konstant. En excentrisk presse bruger langt mindre energi. Det er erfaringen hos Grundfos. j ems Joined up thinking ECO iPM Lönne Drive Technology Stand M9656 Yaskawa DK - Lönne Corner D3216 PLANETGEAR SNEKKEGEAR KILEREMME forbrug og to procent unødig maskintid. »Det er dobbelt spild, når der er fejl i produktionen,« siger produktchef Torben Stig Andersen fra automationsleverandøren Beijer Electronics. TANDREMME KÆDER KOBLINGER Keeps your machinery running! A plant is made up of a million decisions, big and small. It’s a complex flow of people, resources, designs and schedules. Success requires collaboration, and a complete understanding of strategic activities and events. With AVEVA information integrity, all project data can be exploited and shared at every stage of the asset’s life, joining up the details to show the big picture. The result is accurate and efficient project performance and asset operations that are always under control, reducing risk, time and cost. With a global sales and service network in more than 40 countries, AVEVA is a leader in engineering design and information management solutions for the process and power plant industries. Choosing AVEVA will be one of the best decisions you ever make. www.aveva.com/joinedupthinking Tel: +45 76 40 87 00 • 24-h. service: +45 24 45 74 03 • [email protected] • www.lonne.com C M Y M MY Y MY K 22 Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 TEMA / produktion / energieffektivisering Færre trin i processen sparer energi hos Ved at indføre tidlige kvalitetsmålinger og omlægge processer har ingeniørerne hos Haldor Topsøe succes med at gøre produktionen af katalysatorer mere økonomisk og energirigtig. »Vi har 670 frekvensomformere på motorer, og jeg vil tro, at vi inden for to-tre år når op på 900. Det er det an tal, der vil være fornuft i,« siger inge niør og energichef Jan Ove Jensen, Haldor Topsøe A/S. Virksomheden har også gennem ført flere varmegenvindingsprojek ter, blandt andet på sit deNOx-anlæg. grøn produktion Processer optimeres Af Eskil Mann Sørensen [email protected] En målrettet indsats over de sene ste fem år har sparet Haldor Top søes fabrikker i Frederikssund for fem procent af energiforbruget pr. produceret ton. Besparelsen er gennemført ved at følge en række af de gængse råd for at spare energi, for eksempel har fabrikkerne installeret frekvens omformere. Ud over at optimere energiforbruget forsøger Haldor Topsøe at ændre processerne, så energibehovet bliver reduceret eller helt elimineret. Virksomhedens produktion af ka talysatorer foregår i komplicerede ho vedsagelig vandige processer med mange procestrin. »Vores udviklingsafdeling i Lyngby udvikler hele tiden på vores proces ser, så vi bygger ofte anlæg om. I den sammenhæng tager vi altid energi I Medicotransformere I Danish.ai AM00 12 Tel.: +45LP-117 43 28 00 111 I2/27/2009 Fax: +457:28:31 43 28 I www.noratel.com optimering med i samme arbejds gang,« siger Jan Ove Jensen. »Vi arbejder nu sammen med råvareleverandører for at få råvarer optimeret til vores processer og der med reducere antallet af trin i proces sen. En anden mulighed er at ændre den kemiske proces for at spare nogle procestrin og dermed energi. Hvis vi kan få et gennembrud med de tanker, vil investeringen hurtigt være betalt hjem,« forklarer han. Stopper anlæg 14 dage Ved hjælp af lean-projekter forsøger virksomheden samtidig at minimere spild. Det sker bl.a. ved at kontrollere kvaliteten af mellemprodukterne. »Tidligere udførte vi kvalitets målinger af det færdige produkt. Det betød, at vi først for sent fik at vide, hvis der var gået noget galt. Nu er der etableret kvalitetsmålinger på mellemprodukter i processen. På den måde kan vi løbende tilpasse procesparametre og sikre kvaliteten af det færdige produkt,« forklarer Jan Ove Jensen. Et andet udslag af energitænknin gen er, at fabrikkerne i Frederiks sund aldrig drosler produktionen ned. Så lukker man hellere produk tionen i en periode. »Enten kører vi 100 procent, eller også kører vi ikke, og så stopper vi gerne 14 dage. Vi bruger næsten lige så meget energi, når vi kun kører på halv produktion. Når vi lukker en produktion, så flytter vores medar bejdere gerne rundt til andre fabrik ker. De har vist stor omstillingsparat hed,« siger Jan Ove Jensen. Haldor Topsøe-fabrikkerne har og så planer om at se nærmere på per manent magnetmotorer, som i man ge tilfælde kan bruges direkte, så man kan undvære et gear. Dermed Ny ni-trins gearkasse er superøkonomisk ZF lancerer verdens første gearkasse med ni trin. Den skulle angiveligt spare op mod 16 pct. brændstof sammenlignet med en tilsvarende seks-trins. En brændstofbesparelse på op til 16 procent lover den tyske gearprodu cent ZF Friedrichshafen AG med sin nyeste ni-trins automatgearkas se, hvis man sammenlig ner med selskabets til svarende sekstrins gearkasse. Sammenholdt med ZF’s ottetrins gearkasse skærer den nye nitrins fem procent af forbruget. Det drejer sig om en ni-trins automatgear kasse til forhjulstrukne biler med et moment mellem 280 og 480 Nm. Gearkassen sænker for bruget ved, at motoren kan holdes længere tid ad gangen i sit optimale arbejdsområde, og det er selvfølgelig endnu nemmere, når der er ni gear at vælge mellem. ZF skriver selv, at gearet har en eks trem stor spredning på 9,84, men for di der er så mange gear, kan der sam tidig være meget kort mellem hvert gear. I en sammenligning kører en testbil ved 120 km/h kun med 1.900 omdrejninger i minuttet sammenlig net med 2.600 omdrejninger i minut tet med en seks-trins gearkasse. ZF har forsøgt at tænke fremsynet ved at gøre den nye gearkasse fleksi bel, så man f.eks. kan bruge gear kassen i forbindelse med en parallel hybrid. Det kræver blot, at momentomformeren udskiftes med en el motor. Samtidig har ZF designet et kit, så en trækaksel til baghjulene hurtigt kan tilsluttes, og dermed kan gearkassen også bruges til SUV’er med firehjulstræk. ZF oplyser ikke, hvor meget den nye gearkasse vejer, men lillebroren med otte trin, som kan håndtere be tydeligt mere moment, vejer i omeg nen af 90 kg. j alh Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 produktnyt Haldor Topsøe ‘Rigtigt 1. gang’ er mottoet for den tidlige kvalitetskontrol af mellem produkterne hos Haldor Topsøes kata lysatorfabrik i Frederikssund, der sparer arbejde og energi ved at opdage fejl i produkterne, inden de er nået he le vejen gennem processen. Her udta ger holdassistent Metin Ince en prøve fra roterovnen. T.h: Jan Ove Jensen. Foto: Haldor Topsøe sparer fabrikkerne på det samlede energiforbrug. »Vi har set, at man nu kan få per manent magnetmotorer i samme størrelse som tilsvarende asynkron motorer. Det vil sige, at vi kan skifte dem ud dér, hvor de sidder,« siger Jan Ove Jensen. www.servotech.dk Danmarks største udvalg i elektriske aktuatorer fra 1 kg til 100 tons belastning Emissionsanalysator til forbrændingsanlæg Buhl & Bønsøe lancerer en ny bærbar emissionsanalysator, Testo 350. Den har farvedisplay og skulle med fordel kunne anvendes til idriftsætning, vedligeholdelse og optimering af forbrænding i industribrændere, motorer, kedelanlæg, gasturbiner eller til måling af gas atmosfæren i smelte- og tørreovne. Testo 350 består af en kontrolenhed, en analyseboks og en røggasprobe. Analyseboksen kan betjenes via den bærbare kontrolenhed eller via pc-tilslutning (Bluetooth eller USB). Tlf. 45 95 04 10 www.buhl-bonsoe.dk edigeret af Anders Hovgaard Pedersen. R Send pressemeddelelser til [email protected], hvis du ønsker nye produkter omtalt manøvrere, når montering foregår under trange pladsforhold, og de nye dobbeltdøre skulle også give hurtigere adgang til alle komponenter under servicering, vedligeholdelse og reparation. En optimeret Microchannelkondensator skulle bidrage til betydelige energibesparelser og gøre Optyma Plus New Generation op til 20 procent mere økonomisk end tilsvarende produkter. Tlf. 89 48 91 11 www.danfoss.dk Labelprinter til kemisk miljømærkning Norris Print-Tech lancerer i disse måneder CAB XC labelprinteren, der er specielt udviklet til printning af tofarNæste Topsøe-projekt kan blive le vet kemisk faremærkning i overensstemmelse med det nye CLP regulativ vering af fjernvarme til Frederiks (klassificering, mærkning og emballesund, for fabrikkerne har meget over ring af kemikalier). Det unikke ved skudsvarme. printeren er muligheden for at printe Tjener sig hjem på fire år både den sorte tekst og den røde ramme på en utrykt label i én arI kraft af sit høje energiforbrug er Hal bejdsgang. Det kan lade sig gøre, fordi dor Topsøe en såkaldt aftalevirksom printeren har to printstationer med hed hos Energistyrelsen. Det betyder, hver sin farve. Hver enkelt printet laat virksomheden får nedslag på sine bel kan således være unik og den toenergiafgifter mod til gengæld kon farvede faremærkningsgrafik kan stant at gennemføre energibesparel være forskelligt placeret på labelen ser. Som aftalevirksomhed forpligter fra print til print. Fordelene ved denTopsøe sig til at gennemføre poten ne nye tofarve-printer skulle være en tielle energiprojekter, hvis de har en reduceret lagerbinding i labels, da tilbagebetalingstid på under fire år. man nu kun behøver at have blanke/ Og det har energiforbedringerne utrykte labels klar til printeren. Bruhos Haldor Topsøe, hvor investerin gerne skal derfor ikke holde styr på, gerne tjener sig hjem på alt mellem hvilken foret og fire år. trykt label»De nemme projekter er at udskif Energibesparende køleautovariant, te ældre teknik, for eksempel moto matik rer, med nyere teknik. Andre for Danfoss har udviklet en ny generation der nu ligger klar i holdsvis lette projekter er at sætte en af deres støjsvage Plug & Play-konprinteren mere optimal styring på anlæg. Vi denseringsaggregat Optyma Plus New til den aksætter ikke projekter i gang med me Generation, som blandt andet integretuelle printre end fire års tilbagebetalingstid. rer køleløsninger inden for lavtempeopgave. Men der er også mange projekter, der ratur (LBP)- og mellemtemperatur har en tilbagebetalingstid på under (MBP)-applikationer. Et nyt, kompakt Tlf. 98 18 17 77 fire år,« siger Jan Ove Jensen j design skulle gøre det nemmere at www.npt.dk Ing_DK_3406131_EMO Hannover 2011 28.06.11 13:12 Seite 1 Servosystemer Stepsystemer PLC HMI IPC Frekvensomformer Linear aktuatorer Planetgear Encoder Robot tilbehør Rådgivning/Kursus Software/Service Parker EME & Neugart Tlf. 79 42 80 80 Membranpumper/kompressorer til gas og væsker! www.knf.se 23 Nyt miljøvenligt rengøringsog vedligeholdelsesprodukt Firmaet Sauberhose præsenterer en ny gulvolie fra den tyske virksomhed Kiehl. Gulvolien er et nyt miljøvenligt rengørings- og vedligeholdelsesprodukt til træ- og parketgulve. Gulvolien danner en slidstærk film, er vandbaseret og uden indhold af opløsningsmidler. Den er mærket med EUblomst som bevis på dens miljøven lige egenskaber. Tlf. 97 25 29 39 www.sauberhouse.dk Automatiseret pulversvejser til vedligehold af vindmøller Force Technology har udviklet en ny metode til pulversvejseprocessen af vindmølletårne. Udformning og tilpasning af svejsefugen måles af sensorer, og processen tilpasses automatisk undervejs. Systemet består af to dele: Laserbaserede optiske sensorer, der sikrer en ensartet svejsning og en korrekt placering af svejsetråden i fugen samt automatisk beregning af svejseparametrene ved hjælp af neurale netværk. Sensorerne ser udformningen af svejsefugen, der er foran svejsetråden. Dermed kan apparatet beregne, hvor og hvordan der skal svejses i fugen, når tråden når dertil. Systemet sikrer en mere ensartet svejsekvalitet med færre reparationer og heraf øget effektivitet. Tlf. 43 26 70 00 www.force.dk Metalbearbejdningens verden The world of metalworking y, ial – er c man e p Ger v f s o o e n a s. ans O Hans from outmsidany route h t f n r Lu o EM O visitoiscount ot: l_e M fly tsively foroEffering a davailableanasaspecia is h lu Exc ansa is mation .de/luft r h r Luft er info annove h Furt .emo-h w ww KNF Neuberger AB • Tel +46 8 744 51 13 INFO: VDW – Generalkommissariat EMO Hannover 2011 Verein Deutscher Werkzeugmaschinenfabriken e.V. Corneliusstrasse 4, 60325 Frankfurt am Main, GERMANY Tel. +49 69 756081-0, Fax +49 69 756081-74 [email protected] · www.emo-hannover.de 24 Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 Vi laver ikke fejl. Vi tager fejl, fordi vi tolker en situation forkert – men i den bedste mening. Kristian Kreiner KARRIERE Vi begår fejl i den allerbedste mening Forskere gør op med fejl begrebet. Situationen og om stændighederne fører til fejl på trods af professionalisme og god vilje – som når taget uventet braser sammen på en skøjtehal. Den slags fejl er umulige for lederne at planlægge sig ud af. Fejlfinding Af Lene Wessel [email protected] Det er en helt almindelig dag på byg gepladsen. En blokvogn fra betonva refabrikken ankommer med bygge elementerne, og den erfarne anhug ger, som dirigerer kranføreren på jor den, sætter straks arbejdet i gang. Ét efter ét bliver elementerne hejst på plads og monteret uden proble mer, men da det sidste element skal på plads, er det pludselig nemt at se, at noget er galt. Elementet passer simpelthen ikke. Anhuggeren har la vet en fejl. Det kan enhver idiot se. Tå beligt? Tja … Anhuggeren har nemlig gjort fuld stændig, som han plejer. Med sin mangeårige erfaring ved han, at betonelementerne altid er placeret i den rigtige rækkefølge på blokvog nen. Problemet er bare, at blokvog nen denne gang er pakket i en anden rækkefølge. Så jo. Anhuggeren begik en fejl, som kommer til at koste både tid og penge, men det var ikke en fejl, der opstod, fordi han var dårlig til sit ar bejde, manglede erfaring eller hand lede uprofessionelt. Fejlen opstod tværtimod, fordi han var erfaren og professionel, understreger lic.techn. Kristian Kreiner, professor på Insti tut for Organisation, CBS: »Selv om han gjorde præcis, som han plejer, blev effekten katastrofal, fordi situationen var anderledes. Så en lille ændring førte til en stor fejl,« siger han. Men burde der så ikke være en pro cedure for, at anhuggeren lige tjek ker, at elementerne står i den rigtige rækkefølge, inden monteringsarbej det går i gang. Nej, mener Kristian Kreiner: »Effektivitet og produktivitet byg ger på, at man kan tage flere og flere ting for givet. Hvis vi hele tiden skal kontrollere andres arbejde, så mister vi kostbar tid. Her var en anhugger, der var vant til, at han kunne koncen trere sig om sit arbejde – og det var gået godt alle andre gange,« siger Kri stian Kreiner. I stedet for at kontrollere andres arbejde kunne en løsning være, at anhuggeren en gang imellem ringe de til elementfabrikken og mindede dem om, at de læsser elementerne på blokvognen i den aftalte række følge. Mindre planlægning Eksemplet med anhuggeren er hen tet ud af virkeligheden og det illustre rer, at fejl ofte opstår, når arbejdet bli ver udført fuldstændig, som det ple jer. »Vi laver ikke fejl. Vi tager fejl, fordi vi tolker en situation forkert – men i den bedste mening,« siger Kristian Kreiner. Han peger på, at der er blevet brugt rigtig mange ressourcer på at reduce re antallet af fejl i byggeriet uden det store held, og at det derfor er på tide at gøre noget andet: »Det bliver sagt, at fejl koster 12 milliarder kroner om året. Præcist hvor det tal kommer fra, ved jeg ikke, men vi ved, at fejl koster folk tid, virksomheder ne penge, og at de sætter folks helbred på spil. På trods af mange gode incita menter og gode vil jer, så bliver fejlene ved med at opstå. Så måske skyldes fejle ne, at vi ikke helt for står problemet på den rette måde,« si ger Kristian Kreiner. Lige før sommer ferien udkom hans og civilingeniør Lise Dam kjærs bog ‘Fejl i byggeriet? Når erfaringer fører os på vildspor’, hvor de gennem en række studier ude på byggepladser kaster nyt lys over byggeprocesser og fejl. De argumenterer for, at hvis bygge branchen skal sine mange fejl til livs, så bliver den nødt til at indse, at byg geprocesser er uklare og ustrukture rede. Så frem for at bruge en masse kræfter på at planlægge mere og me re for at undgå fejl, må byggefirmaer ne erkende, at det meste byggeri er så komplekst, at det er umuligt at cen tralisere planlægningen: »Selv det mest industrialiserede byggeri er mindre velstruktureret, end vi normalt antager, så hvis vi skal byggeriets mange skandaler og dårli ge renommé til livs, må vi holde op med at tale, som om de mange uklare opgaver i byggeriet var velstrukture rede,« siger de to forfattere. Når det forkerte ser rigtigt ud De færreste laver fejl, fordi de ikke tænker sig om. Tværtimod opstår fejl nærmest med fuldt overlæg, fordi folk gør det, de gør, i den bedste me ning – som i eksemplet med an huggeren. »Folk opfører sig som regel ratio nelt og fornuftigt i byggeriet, så poin ten er at vende fokus fra, at folk gør noget forkert, til at de misforstår op gaven og omstændighederne,« siger Kristian Kreiner. Han peger på, at det er rationelt at stole på sine sanser. Hvis noget ser rigtigt ud, så er det nok rigtigt. Hvis noget har fungeret tidligere, vil det sandsynligvis også gøre det i fremti den. Men den strategi er ikke nok i sig selv. Ifølge Kristian Kreiner er det nødvendigt at supplere med ‘lidt ir rationalitet’, for fejl opstår ofte, når tingene ser rigtige ud, men ikke er det. Når for eksempel betonelementer ne tilsyneladende står rigtigt på blok vognen, og arbejdet med dem skrider planmæssigt frem, lige indtil det ik ke længere ser rigtigt ud, og fejlen bliver opdaget. I tilfældet med beton elementerne tids nok til at rette fejlen – i andre tilfælde først, når taget kol lapser, og det, der så rigtigt ud, viste sig at være en fejl. Kristian Kreiner nævner som ek sempel Rødovre Skøjtehal, hvis tag brasede sammen, dagen efter at en hel flok ingeniører havde været på be Ingeniøren · 1. sektion · 19. august 2011 197 nye job DTU Senior Researcher GEUS GIS-udvikler Aalborg Universitet Institutleder BASF Kemiingeniør Fredericia Kommune Teknisk direktør Statens Byggeforskningsinstitut Byggeforsker Vejdirektoratet Kundekonsulent Lodam Electronics Hardwareudvikler Beredskabsstyrelsen Kemiker 25 FLERE JOB PÅ SIDE 28, PÅ JOBFINDER.DK OG PÅ VERSION2.DK Sådan holder du kontakt til tidligere ansatte Kommunikationsrådgiver Abelone Glahn giver her sine bedste råd til, hvordan du organiserer tidli gere medarbejdere i netværk, der kan mindske virksomhedens udgifter til rekruttering. Se netværket som en investering Ved at tænke tidligere medarbejdere strategisk ind i forretningen kan du drage flere fordele: Tidligere ansatte kan fungere som am bassadører for virksomheden i forbindelse med rekruttering af bå de nye medarbejdere og kunder. Desuden er tidligere ansatte lette at ansætte igen, hvis behovet opstår, da de kender virksomhedens interne rutiner. Mange danske virksomheder sætter tid og penge af til arrangementer for pensionerede medarbejdere, men ellers er tidligere medarbejdere ikke en gruppe, der investeres i. Det er en skam, for alumni-netværk har for eksempel i mange amerikanske virksomheder vist sig at have stor værdi. Fire årsager til fejl i byggeriet søg. Ingen af dem havde anet uråd, for alt så rigtigt ud. Alligevel gik det galt. Så regnede ingeniørerne kon struktionen igennem, og indså, at ta get ikke kunne holde. »I kampen mod fejl i byggeriet skal vi lægge mindre vægt på det, man ser, og mere vægt på det, man indser, for vores erfaring kan lede os på afve je,« siger Kristian Kreiner. Mere handlerum på byggepladsen Han erkender, at det er et voldsomt dilemma at skulle se kritisk på sine egne erfaringer, men det er nødven digt, fordi folk med en vis erfaring nemt forledes til at tro, at de ved, hvor problemerne er og henviser til et pro jekt, hvor alle var enige om kun at gi ve information om noget, der var usædvanligt. Det betød, at elementfabrikken ikke orienterede entreprenøren om, at elementerne skulle hænges op i øjer, for det var ‘helt normalt’ for fabrik ken. Sagen var bare den, at for entre prenørsjakket var det ‘helt normalt’ at stille elementerne oven på hinan den. De nåede derfor op til tredje sal, før de opdagede miseren. »Så den gode vilje til kun at kom munikere om det unormale, viste sig ikke at fungere, for sjakket tænkte: ‘Når vi intet hører, så er det jo i orden’. Og så lærte de en falsk lektie og begik en fejl,« siger Kristian Kreiner. De mange observationer af, hvad der rent faktisk foregår på en bygge plads, får Lise Damkjær og Kristian Kreiner til at konkludere, at der ikke er brug for mere planlægning og le delse af byggeriet, men i stedet større handlerum for dem, der arbejder ude på byggepladserne: »Hvis virksomhederne vælger at løse problemerne med fejl i byggeriet gennem endnu kraftigere centralise ret planlægning og ledelse, så fører det til flere fejl. Det vil nemlig betyde, at der bliver mindre plads til, at folke ne på byggepladserne kan improvise re løsninger, når der opstår situatio ner, som udvikler sig til fejl, hvis der ikke blive grebet ind her og nu.« j Et vandrør, der blot er nogle få centi meter for kort, eller en sending be ton, der ikke kan komme ind på byg gepladsen, fordi det er blevet leveret på en alt for stor sættevogn. Mere end det skal der ikke til, før tidspla nen i store byggeprojekter begynder at skride, og en hel kæde af håndvær kere må indstille sig på besværligt ekstraarbejde – og i slipstrømmen følger en række tænkelige og utæn kelige hændelser, der resulterer i sto re, kostbare løsninger for at undgå fejl, som så dukker op senere allige vel. Ifølge Kristian Kreiner, professor på Institut for Organisation, CBS, og Lise Damkjær, civilingeniør og inde haver af firmaet Learning4Life, som har foretaget en række studier på danske byggepladser, er der fire for klaringer, som fører til fejl på en byg geplads: Den løse kobling mellem handling og efterfølgende situation De færreste fejl opstår på grund af sjusk eller faglig uformåenhed. Den samme handling kan gentages med succes gang på gang, men resulterer alligevel ind imellem i en fejl, fordi omstændighederne ændrer sig, for eksempel når anhuggeren i artiklen her på siden forventer, at betonele menter står i den aftale rækkefølge, og de så pludselig ikke gør det. Der med bliver det meget svært at lære af sine erfaringer. Fejl er sideeffekter ved arbejdet Arbejdsopgaven er det væsentlige – ikke fejlen. Derfor skal fokus være på arbejdet, som har et stort element af ‘trial and error’ (forsøg og fejl). Man prøver sig frem for at få den rig tige hældning på kloakrøret, juste rer lidt, opdager, at tilslutningen sid der et andet sted end vist på arbejds tegningen og justerer så lidt igen. I den forstand går en stor del af arbej det faktisk ud på at undgå fejl ved at justere på tingene, til de ser rigtige ud. Så når der opstår fejl, er det ikke fordi, folk ikke gider gøre arbejdet færdigt, men fordi de tror, det er fær digt. Fejl er undtagelser fra reglen De fleste ting, som ser rigtige ud, er det også. Hvis vaterpasset viser, at kloakkens hældning er rigtig, så er det som regel også rigtigt. Hvis man sy nes, tingene ser rigtige ud, så er de det som regel også. Men en sjælden gang imellem er tingene anderledes, end de syner eller plejer at være. Selv om alt er gjort som sædvanlig og ser rigtigt ud. Fejl er usandsynlige og almindelige Byggeriet er karakteriseret af ekstremt mange beslutninger hele tiden. De fle ste, der bliver truffet, er rigtige, men netop fordi der hele tiden skal træffes et væld af beslutninger, er fejl på én gang hyppige og usandsynlige. j lw Kilde: Kristian Kreiner & Lise Damkjær: ‘Fejl i byggeri et? Når erfaringer fører os på vildspor’. Nyt Teknisk Forlag, 144 sider, 279 kroner. Definitionen på fejl Skab et online-netværk Beslut dig for, hvilken elektronisk platform du vil benytte til net værket. Vælger du en internet-baseret platform som GoogleGroups eller LinkedIn skal du være opmærksom på, at sikkerheden kan være mindre, end hvis du opretter netværket på virksomhedens intranet. Her kan du oprette netværket, således at deltagerne kun får adgang til dele af intranettet og derved undgå, at forretnings hemmeligheder pludselig spredes blandt de tidligere ansatte. Af tidsmæssige hensyn bør deltagerne selv melde sig til netværket og stå for at løbende opdateringer i form af CV og lign. Gør netværket ‘levende’ Et netværk fungerer kun, hvis der er aktivitet mellem deltagerne. De sociale relationer er selve smørelsen i netværket. Du kan styr ke aktiviteten, hvis du er åben for, at deltagerne sætter deres eget præg på netværket. Det kunne blandt andet være, at de ønsker an dre typer af undergrupper, end du havde tænkt. Måske sidder der en gruppe af tidligere ansatte fra forskellige afdelinger, der har været på kursus sammen, og som ønsker at komme i kontakt. Selvinitierede undergrupper kan måske rumme faglige diskussio ner, der kunne være af interesse for virksomhedens fremtidige produktudvikling. Tilbyd en bred vifte af netværksfordele Der bør afsættes medarbejdertimer til at vedligeholde netværket, ellers kan det dø ud. Deltagerne kan f.eks. modtage nyhedsbreve om udviklingen i virksomheden og branchen, jobopslag, personalia, omstruktureringer og lignende. Mange synes, det er interessant at følge deres tidligere kollegers færden og bruger også alumni-net værket til at brande sig selv. Desuden kan virksomheden tilbyde overskydende pladser på faglige kurser eller events til tidligere medarbejdere – naturligvis udelukkende, hvis det er forsvarligt ud fra et konkurrencehensyn. En gang om året kan holdes et arrange ment, hvor tidligere medarbejdere mødes fysisk. Hvis du synes, det lyder som en tidsrøver at skulle holde gang i netværket, bør du sammenligne det med de store beløb, det koster at rekruttere. j sro Fejl er en situation, som kræver, at man laver noget om. Abelone Glahn Kommunikationsrådgiver i kommunikations bureauet First Link Kommunikation. Forfatter til bl.a. bogen ‘Dit virtuelle håndtryk’. For at kalde noget en fejl, forudsætter det derfor: j at nogen har lavet noget. j at nogen har konstateret noget, som burde laves om. j at nogen rent faktisk kræver, at det bliver lavet om. Hvis der for eksempel er en dør mellem stue og sove værelse på arkitektens tegning, men døren ikke fin des i det færdige byggeri, så bliver det med andre ord først defineret som en fejl, når og hvis bygherren kræver, at det bliver rettet. Årsagen til, at en ’fejl-situation’ opstår, er ikke en del af definitionen, fordi: j der kan være uklarhed og/eller uenighed om årsa gerne. j årsagen er først interessant, når situationen er op stået, fordi samme handlemønster kun i enkelte til fælde fører til fejl. Kilde: Kristian Kreiner & Lise Damkjær: ‘Fejl i byggeriet? Når erfaringer fører os på vildspor’. Nyt Teknisk Forlag, 144 sider, 279 kroner. Foto: Ingrid Riis afholder 1-dags kursus i OML-Multi onsdag den 21. september 2011 i Roskilde OML-modellen er et program til beregning af spredning af luftforurening og bruges bl.a. i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug og Miljøstyrelsens Luftvejledning. Program og tilmelding på www.oml.dmu.dk 26 Ingeniøren · Karriere · 19. august 2011 · Annonce Ideer og udvikling skal fremme vækst Innovationshøjskolen skal gøre studerende og virksomheder bedre til at udvikle ideer i fællesskab kunne skabe et eksistensgrundlag, og derfor er de motiveret til at knokle langt hårdere end deres danske kol legaer,” mener Rune Gregers Meyer. Derfor er det afgørende, at de dan ske ingeniører tænker anderledes og udnytter, at de har en helt anden forståelse af værdikæden, end man finder blandt deres udenlandske kol leger. Af Karsten Christensen KOLOFON: IDAvisen er medlemsinforma tion fra Ingeniør foreningen, IDA, og siderne redige res af IDAs kom munikationsafde ling. Holdninger og synspunkter teg ner foreningens politik og har ingen sammen hæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. Ingeniøren er meningsmæssigt uafhængigt af IDA. Redaktør: Johs Krarup [email protected] Kalvebod Brygge 3133, 1780 Kbh. V Vi skal leve af det, vi er bedre til end andre, nemlig at få de gode ideer og udvikle dem, så de kan bidrage til at øge væksten i virksomhederne og konkurrencekraften i samfundet. Det er meningen med Innovations højskolen, som Rune Gregers Meyer står bag, og som har opbakning fra bl.a. Ingeniørforeningen. Ingeniørforeningens formand, Fri da Frost, begrunder opbakningen med, at Ingeniørforeningen er den akademikergruppe, som har for holdsmæssigt flest medlemmer, der er ansat i den private sektor. ”Den internationale konkurrence medfører, at vi i Danmark bliver tvunget til at blive endnu bedre til at udvikle vore ideer i fællesskab,” siger Frida Frost. Rune Gregers Meyer kalder inno vation et diffust begreb. Men han fastholder, at innovation i langt høje re grad skal være en del af dagligda gen i de mindre og mellemstore virk somheder, fordi vi på flere områder er under pres. ”Der kommer kun 4 på arbejds markedet, for hver 5, der forlader det. Samtidig er uddannelserne og levealderen så lang, at folk kun bi drager i omkring en tredjedel af de res levetid,” siger Rune Gregers Me yer. Dertil kommer, at de danske løn ninger er under pres af niveauet i de lande, vi konkurrerer med. ”Udenlandske ingeniører kan udfø re de samme regnestykker som dan ske ingeniører, men til en lavere løn. Spørgsmålet er, hvordan danske in geniører kan skabe mere vækst end ingeniørerne i andre lande,” siger Rune Gregers Meyer. Samtidig er ingeniører i mange an dre lande drevet af en helt anden motivation end deres danske kolle gaer. ”De konkurrerende ingeniører i fx BRIKlandene skal præstere for at Ingeniører er problemknusere Ingeniørforeningens formand, Frida Frost, ser Innovationshøjskolen som en helt naturlig forlængelse af Inge niørforeningens indsats på områder ne uddannelse og erhverv. ”Ingeniører er problemknusere. Ly sten til at skabe og forbedre ligger dybt i enhver ingeniør. Trods det kan ingeniører lære at blive endnu bedre til innovation – og mere vidende om optimale rammer for innovation og kreativitet,” siger Frida Frost. Det snart tidligere Esbjerg Højskole danner de fysiske rammer, og netop højskolen som institution er ifølge Rune Gregers Meyer vigtig, når inno vation skal gøres til en del af vores dannelsesideal. ”Oprindeligt lærte bønderne på højskolerne at læse og herigennem udvide deres horisont. Og det er sta dig hensigten, at højskolerne skal sætte alle i stand til at løfte blikket og i samarbejde med hinanden og de virksomheder, der vil være med, udtænke nye ideer,” siger Rune Gre gers Meyer. Rune Gregers Meyer er cand. polit. og har været i et kort uddannelsesforløb hos Kaospiloterne. ”Som cand. polit. Har jeg lært, at bryde et hvilket som helst argument i atomer. Men hos Kaospiloterne lærte jeg at samle atomerne sammen på en ny måde. Jeg lærte at se mulighederne,” siger han. (Foto: Charlotte Appelgren) SYNSPUNKT Af Ivan Lilleng, formand for Erhvervsudvalget “Success is going from failure to failure without losing enthusiasm,” sagde Winston Churchill. I det lys skal vi glæde os over de danske innovationsmiljøers resultater. Vi har danske innovationsmiljøer, der får offentlige midler til at udvælge og støtte nye virksomheder med særlige udviklingspotentialer, så de små virksomheder kan få gode betingelser for vækst og udvikling gennem kapital, rådgivning og domicil. Og når en virksomhed i en årrække har nydt godt af innovationsmiljøernes trygge rammer, så sælger innovationsmiljøet sin andel i virksomheden. Sidste år var det kun 3 ud af de 15 virksomheder, hvor innovationsmiljøet kunne sælge sin andel uden tab. Umiddelbart en fiasko af format. Nej! For det er vigtigt at Skab frihed til at fejle og få successer glæde sig over, at der fortsat skabes nye virksomheder i Danmark! Især med et erhvervsliv, der er blevet globalt. Hvis ikke ideerne realiseres her til lands, så står andre lande klar til at satse på dem. Husk på, at der går mange fiaskoer på to successer som Lego eller Novo Nordisk. Og der er hårdt brug for nye danske successer! I 2010 var 310 virksomheder tilknyttet et af de danske innovationsmiljøer, der samme år hjalp 69 nye virksomheder i gang. Desuden blev de 200 mio. kr., som innovationsmiljøerne investerede, suppleret af 467 mio. kr. i kapital fra andre kilder. Det skal ses i lyset af, at det efter finanskrisen har været svært at starte nye virksomheder i Danmark. Et bevis på, at der er behov for innovationsmiljøerne. Derfor er det oplagt, at innovationsmiljøerne flytter fokus til også at omfatte spin-outs fra eksisterende virksomheder, når konjunkturerne bliver bedre. Spinout er en virksomhed, der opstår som udløber af en idé, der er skabt i en eksisterende virksomhed. Ideen er ikke kerneforretning og kan overdrages til ide-magerne. Den slags virksomheder opstår kun, hvis medarbejdernes ideer kommer frem i lyset. Det gavner innovationen i virksomhederne og kan være kimen til spin-out virksomheder, netop derfor bør arbejdsgiverne formulere en klar politik for spinout. Det giver tryghed til at være iderig og gavner de ansattes entusiasme, at de får lov at realisere nye ideer. Tre søjler Han tilføjer, at Innovationshøjskolen hviler på tre søjler: Høj faglighed, praktisk forståelse ogvidensdeling. ”Innovationsforståelsen skal ind under huden og det sker ved at gøre innovation praktisk orienteret – der for skal virksomhederne være med i processen. Desuden skal alle aktører være klar til at dele viden – ikke om, hvordan de fremstiller dette eller hint produkt, men om hvordan de arbejder med at gøre innovation til en del af virksomhedskulturen,” si ger Rune Gregers Meyer. Frida Frost ser det også som en væsentlig opgave for Innovationshøj skolen at skabe gode rammer for og samarbejde mellem især små og mellemstore virksomheder på den ene side og uddannelsesinstitutio nerne, de studerende og nyuddanne de på den anden side. ”Større udnyttelse af den samlede viden giver ny vækst og er dermed et uundværligt bidrag til fremtidens velfærd i Danmark. Det har tidligere vist sig, at når en virksomhed ansæt ter den første ingeniør eller anden akademiker, kommer der så meget gang i virksomheden, at den får brug for flere medarbejdere i andre fag grupper,” siger Ingeniørforeningens formand. j Innovationshøjskolen starter i løbet af efter året. Innovationshøjskolen kan rumme 230 elever. j Målet de næste 3 år er at nå op på 100 årsele ver, som skal gennemgå et modulært kursus forløb, hvor de i samarbejde med interessere de virksomheder skal opbygge og udvikle nye ideer til vækst i virksomhederne. j Læs mere på www.innovationshojskolen.com Ingeniøren · Karriere · 19. august 2011 · Annonce SERIE Afsted for at hjælpe Organisationen Ingeniører Uden Grænser (IUG) sender ingeniører og andet teknisk personale til udlandet for at hjæl- NOTER pe efter naturkatastrofer og krige - eller hvis en fattig landsby ikke selv kan lægge fx vand og el ind i en nye skole. Arbejdet er frivilligt og ulønnet. IDAvisen præsenterer en serie portrætter med de, der har været af sted og de, der er ude El til Palæstina Solceller og vindmøller skaffer el til landsbyer og en skole på Vestbredden. Ingeniørstuderende Bissan Zamzam sikrer kommunikationen med de lokale - og drømmer om at organisere flygtningelejre Af Karen Witt Olsen Bissan Zamzam rejste afsted på sin første tur til Palæstina samme måned, hun blev medlem af Ingeniører Uden Grænser (IUG). I 2010 så den bygningsingeniørstuderende fra Esberjg et projekt på IUG’s hjemmeside med at skaffe fattige landsbyer på Vestbredden el via vedvarende energikilder. Og nu skulle det være. ”Siden jeg begyndte at læse i 2008, havde jeg villet noget frivilligt, hvor man hjalp andre. Godt nok vidste jeg ikke meget om el, men jeg vidste noget om projektstyring og kommunikation. Desuden er min far palæstinenser mit modersmål er arabisk, og jeg forstår den lokale kultur, relegion og traditioner i Palæstina. Jeg skulle bare med, om jeg så selv skulle betale,” fortæller Bissan Zamzam. Afsted kom hun i august 2010, for egen regning, i selskab med en projektleder og en ph.d.studerende fra Aalborg Universitet. Resultatet blev strøm til landsbyer i Hebrondistriktet på Vestbredden. Lys, pumpe og kærne ”Landsbyerne lå ude i ørkenen. De bestod ofte af telte eller tæpper direkte på sandet. Toilettet var et hul i jorden, og den fælles ovn en lerkrukke nedgravet i aske i en hytte udenfor byen. Området er 27 barskt, og israelerne modsætter sig, at der fx bliver trukket kabler til strøm. Planen var derfor at gøre landsbyerne selvforsynende via vedvarende energi,” fortæller Bissan Zamzam. Og som sagt så gjort. Den ingeniørstuderendes kollega tog sig af det tekniske med at opstille solpaneler, vindmøller, konvertere og batterier i samarbejde med Engineers Without Boarders (EWB)Palæstina og og den lokale ngo COMET-ME - mens Bissan Zamzam koncentrerede sig om kommunikationen med landsbyernes kvinder. ”Mændene syntes måske, at det ville være dejligt med el til et fjernsyn eller en dvd-afspiller, mens kvinderne ville have lys til børnenes lektielæsning om aftenen, en pumpe til den 100 meter dybe brønd eller til en smørkærne, så de havde noget at sælge,” fortæller hun. At have en plan Projektet i Hebron var vellykket, og i april år lykkedes det Bissan Zamzam at komme afsted til Palæstina igen. Denne gang med et projekt med at skaffe el til en skole på Vestbredden. ”Skolens dieselgenerator var brudt sammen, og skolelederen havde i mange måneder måttet kopiere elevernes materiale hjemmefra og bruge j Bissan Zamzam j 26 år j Civilingeniør-studerende på AAU siden 2008 j Bor i Aalborg j Single j Medlem af IUG siden 2010 j Udsendt til Palæstina 2010 og 2011 j Skoleprojekt i 2011 finansieret af Fonden af 24. september samt Roskilde Fonden sin egen pc i undervisningen. Med de nye solpaneler på taget kunne skolen nu tilslutte kopimaskinen, fjernsynet og dvd-afspilleren – og dermed forhåbentlig gøre det lettere for børnene at lære noget,” siger Bissan Zamzam. Med sig hjem fra de to ture for IUG har hun fået en klar fornemmelse af, hvad hun vil med sin uddannelse og fremtid. ”Jeg ved nu, at min uddannelse som bygningsingeniør med speciale i byplanlægning skal bruges i den tredje verden. Jeg er selv født i en flygtningelejr i Beirut, der i dag er blevet en permanent ’by’ i totalt kaos. Man kan aldrig vide, hvor længe en krig varer, men måske kan man fra starten planlægge flygtningelejre, så de kan tåle at blive permanente. Det vil jeg arbejde med i fremtiden,” siger Bissan Zamzam. Privat-pilot og grænsesøgende kunstner En rejse på 5.700 km i et Bedstemor-And-fly lavet af metalrør og malet stof på grund af en avisartikel. Det gennemførte privatpiloten og kunstneren Simone Aaberg Kærn. I avisartiklen optræder 16-årige Fairal, der bor i Kabul i Afghanistan. Hendes drøm er at flyve. Og den drøm ville Simone Aaberg Kærn opfylde. Ikke mindst fordi hun så kunne give stafetten vide- 30. august kl. 19.30 i Ingeniørhuset på Kalvebod Brygge i København. Og ja, det er Simone Aaberg Kærn, der lavede det officielle statsministerportræt af Anders Fogh Rasmussen. Det hænger nu på Christiansborg. Tilmelding og flere oplysninger på ida.dk > Arrangementer > Arr. nr. 123929 Future Climate fortsætter Kampen for klimaet stopper ikke fordi IDAs Klimaår er stoppet. En gruppe af IDAs fagtekniske parlamentarikere arbejder ufortrødent med at opdatere og udvide IDAs klimaplan 2050 med fokus på energibesparelser i industrien. Blandt netværkene, der fortsætter klimaarbejdet er Selskabet for Grøn Teknolog, IDA Energi og Yngre Fagligt Forum (YFF). Dertil kommer også Mors-Thy-afdelingen. Netværkene bidrager alle til, at IDAs klimaarbejde kan fortsætte og præsenteres på Future Climate konferencen 22.-23. september i London, hvor IDAs søsterorganisation Imech-E holder ”Future Climate 2 The Challenge Continues”. Her deltager 12 andre ingeniørorganisationer. Elite-smiley IDAbryggen Ingeniørforeningens Mødecenter glæder sig over, at Café IDAbryggen netop også har modtaget en elite-smiley. I forvejen har Mødecenterets Restaurant fået sin elite-smiley. Efter at have fået 4 stor-smilende smileys i træk belønnes Cafe IDAbryggen nu med sin elitesmiley. Det er et klart signal om, at cafeen lever 100 pct. op til fødevaresikkerheden og ikke har haft nogen anmærkninger på kontrolrapporten de seneste 12 måneder. NYT FRA IDA ØST-VESTJYLLAND SeniorGruppen i Rusland SeniorGruppen i IDA Østjylland havde fra 2. til 12. juni arrangeret en tur til Rusland med meget stor tilslutning, 58 deltagere. Vi lagde ud i Moskva, med sightseeing de 2 første dage, bl.a. Kreml og den Røde Plads. Herefter stævnede vi ud på vores m Bissan Zamzam gavner ikke mindst børnene ved at skaffe el. re, fordi hun selv i sin tid fik sine vinger af en bande 80-årige damer, som fløj krigsfly under 2. Verdenskrig. Simone Aaberg Kærn præsenterer sin humoristiske fortælling om kvindeligt heltemod, søsterskab og storpolitik. Det vitaliserende foredrag er altid efterfulgt af en heftig spørgerunde og debat. Flyveteknisk Selskab byder velkommen tirsdag cruise til Skt. Petersborg ad Moskvakanalen til Volga, som vi sejlede opad til Onegasøen. Undervejs var vi inde flere interessante steder. Vi sluttede turen i Skt. Petersborg, hvor vi bl.a. så Peter-Poul fæstningen/katedralen hvor den danske prinsesse Dagmar er blevet begravet. Vi besøgte også Vinterpaladset/Eremitagen. I alt 12 dage med oplevelser og afslapning. Fotoet viser deltagerne, da der blev holdt redningsøvelse på skibet. Freddie Klindrup IDA Øst-VestjyllAnD Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding Spørgsmål til regionernes arrangementer: Bente Birgitte Poulsen, telefon 3318 9721, [email protected] 28 Ingeniøren · Karriere · 19. august 2011 LEDIGE STILLINGER Indleveringsfrist for annoncemateriale i udgivelsesugen: Ufærdigt og elektronisk materiale: Tirsdag kl. 14.00 Reproklart materiale: Tirsdag kl. 16.00. Kontakt: Thomas E. Hansen Stefan Djokic Gyrithe Hasbak 3326 5358 3326 5391 3326 5383 Annoncecentret: Karin Pagh Janne Lærkedahl 3326 5387 3326 5319 Vi sørger for hjemkaldelse af materialer, ombrydning, ordrebekræftelser, fakturering o.m.a. Fax: 3326 5303 E-mail: [email protected] Internet: www.ing.dk/annoncer Climate Control Projektleder til anlægsområdet Innovative and energy saving solutions - der kan få 2 + 2 til at gi’ 5 Silkeborg Spildevand A/S søger en samarbejdsorienteret projektleder til kloakerings- og anlægsområdet. Kan det overhovedet lade sig gøre at få 2 + 2 til at gi’ 5? Måske kun i overført betydning, men det handler om i vores virksomhed at gøre sig umage og ikke nøjes. Vi er ambitiøse på holdets vegne, og bliver motiveret af at skabe resultater sammen. Det handler om at udnytte egne, interne og eksterne samarbejdspartneres potentiale bedst muligt – at skabe synergi. Vi skal indimellem turde udfordre måden hvorpå vi når i mål. Vi skal huske at lytte – også til alt det der ikke bliver sagt. En vigtig forudsætning for at du kan opleve faglig og personlig succes og arbejdsglæde er dog, at rammerne er på plads. At virksomheden og stillingen matcher dine ønsker og behov for videre udvikling. Hos Silkeborg Spildevand er banen kridtet klart op, og vores aktiviteter tager udgangspunkt i holdbare og visionære strategier. Vi er med til at sætte dagsordenen for fremtidens byudvikling med brug af bæredygtige og integrerede afløbsløsninger. Vi er langt med separering af fælleskloaksystemer og rensning af regnvand. Vi benytter de nyeste teknologier, og vores mål understøttes af en høj faglig profil blandt medarbejderne. Du kan se frem til en alsidig arbejdsdag, hvor du selvstændigt og som del af et team gør en synlig forskel i relation til fremtidens afløbssystemer: • Du får ansvar for projektering og udførelse af kloakfornyelsesarbejder, afskærende transportsystemer med pumpestationer, bassinanlæg m.m. • Du får i rollen som projektleder ansvar og be føjelser til at gennemføre komplicerede og udfordrende anlægsarbejder, herunder i partneringsamarbejde med entreprenør og rådgiver. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som enten anlægs- eller miljøingeniør – gerne med erfaring fra entrepre-nør- eller rådgiverbranchen. Du er stærk i projektlederrollen, og vant til at kommunikere og samarbejde med myndigheder og andre aktører. Du har gode IT kundskaber og erfaring med GIS og hydraulisk modellering. Du har skarpe analytiske evner og kommunikerer sikkert i skrift og tale. • Du arbejder struktureret, er god til at prioritere dine opgaver, og bevarer et godt overblik uden at miste fokus på væsentlige detaljer. • Du er lyttende, og har samtidig en konstruktiv gennemslagskraft, der skaber en naturlig respekt hos kolleger og samarbejdspartnere. • Du har god humor – det er selvfølgelig et must! Kan du se mulighederne? Silkeborg Spildevand A/S er ét ud af fem datterselskaber i Silkeborg Forsyning koncernen. Vi er i dag 34 medarbejdere, men forventer vækst i takt med vores ambitioner om i højere grad selv at projektere og udføre hovedparten af vores investeringsbudget. Vores økonomiske fundament er solidt, og vi honorerer talentfulde medarbejdere med attraktive løn- og pensionsforhold. Vi vægter gode sociale relationer, og ser gerne udfordringer frem for forhindringer. Vores motto er ”vi gør hinanden gode!”. Vil du vide mere om os eller stillingen, er du velkommen til at kontakte spildevandschef Jan Pedersen på tlf. 8920 6471. www.silkeborgforsyning.dk Ønsker du at være medspiller i vores kompetente teams? Vi søger netop nu: - 2 1 1 2 Hardwareudviklere Salgsingeniør PC-softwareudvikler Besat Applikations softwareudviklere Har du kvalifikationer inden for et af disse områder, og søger du nye udfordringer i en virksomhed med højt til loftet og korte beslutningsveje samt stor frihed, plads til individualisme og et minimum af bureaukrati? Læs om mulighederne på Rekrutteringsprocessen gennemføres i samarbejde med Midtjysk Rekruttering – med fokus på at finde det helt rigtige match. Send hurtigst muligt ansøgning og udførligt cv som word/pdf mrk. Projektleder Silkeborg Forsyning til [email protected]. Du giver med din henvendelse samtidig Midtjysk Rekruttering tilladelse til at videresende din ansøgning og cv til Silkeborg Forsyning. Ønsket tiltrædelse er hurtigst muligt. Spørgsmål vedr. processen/samtaler rettes venligst til rekrutteringskonsulent Gustav Wenneberg på tlf. 2764 2727. job.lodam.com scan stregkoden og se, hvordan det er at arbejde sammen med os! hVORFOR GØRE DET SVÆRERE END DET ER? Lad dig overraske. Besat success loves personality Udforsk de forskellige karrieremuligheder hos verdens førende kemivirksomhed www.basf.dk BASF A/S Production Site Ballerup, har gennem årene ved konstant innovation udviklet en proces, som er helt unik. Vi er specialiseret i mikroindkapslede formuleringer af vitaminer, carotenoider, flerumættede fedtsyrer, aroma- og farve-stoffer. Vore produkter anvendes hovedsagelig til fødevare-, drikkevare- og medicinalindustrien. Vi beskæftiger ca. 150 medarbejdere i Ballerup. Kemiingeniør til Udviklingsafdelingen Jobbet Med reference til lederen af vores udviklingsafdeling vil dine primære ansvarsområder være: • Ansvarlig for procesdelen i tværorganisatoriske projekter • Planlægning og gennemførelse af forsøg i laboratorie- og pilotskala • Deltagelse i indkøring og validering af nye produkter i produktionsskala • Troubleshooting af processer og produkter • Bidrage til fornyelse og vedligeholdelse af vores viden inden for mikroindkapsling Din profil Du er uddannet kemiingeniør eller tilsvarende, og har en god teknisk forståelse. Du har erfaring fra et lignende job og kendskab til emul-gerings-, spray-, tørre- og pulver-fremstillingsprocesser. Kendskab til GMP vil være en fordel. Du er god til engelsk, da jobbet indeholder nogen kontakt til udlandet. Vores dagligdag er præget af et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor arbejdsopgaverne gennemføres i mindre teams med en høj grad af uddelegering. Vi tilbyder En spændende og udfordrende stilling i et dynamisk miljø med gode karriere- og udviklingsmuligheder i en global koncern. Endvidere tilbyder vi en arbejdsplads med engagerede kolleger, gode arbejdsvilkår, pensionsordning, sundhedsforsikring, massageordning og meget mere. Vi ligger lige ved S-togsstationen Malmparken og tæt på motorvej. Adresse: Malmparken 5, Ballerup Start: Snarest mulig Kontrakt type: Fuld tid, fast stilling • Afrapportering og dokumentation Ansøgning Send din ansøgning med baggrund og kvalifikationer senest den 19. september 2011 til [email protected] eller søg online via vores hjemmeside www.basf.dk Om BASF BASF er verdens førende kemiske virksomhed: The Chemical Company. Vores portefølje spænder fra kemikalier, plast, performance-produkter og landbrugsprodukter til olie og gas. Som en pålidelig partner skaber BASF kemi til at hjælpe vore kunder i stort set alle brancher til at være mere vellykket. Med højværdiprodukter og intelligente løsninger, spiller BASF en vigtig rolle i at finde svar på globale udfordringer såsom klimabeskyttelse, energieffektivitet, ernæring og mobilitet. BASF koncernen havde en omsætning på mere end € 63 milliarder i 2010 og havde cirka 109.000 medarbejdere ved udgangen af året. Yderligere information om BASF kan findes på internettet på www.basf.com Udviklingsingeniør til banebrydende miljøteknologiske systemer BLUNOX SCR Systemer – Røggas rensning for et rent miljø DANSK TEKNOLOGI og BLUNOX SCR Systemer DANSK TEKNOLOGI er en ledende produktudviklingspartner for mange af verdens førende virksomheder. Mere end 850 projekter er gennemført med stor succes siden start i 1982. Ud af dette udviklingsmiljø er vokset vores eget produkt, de patenterede BLUNOX SCR systemer. Baseret på innovativ doserings- og katalysatorteknologi renser BLUNOX SCR motorers udstødning for giftige NOx gasser. Vores nuværende markedsfokus er på store motorer til skibe og stationære kraftværker. Vi har allerede en anseelig installeret base og forudser stor efterspørgsel i takt med øget lovgivning for NOx emissioner. Dine primære opgaver • • • Udvikling af vores BLUNOX produktportefølje og dets relaterede systemer. Etablere produktionsgrundlag i forbindelse med afvikling af løbende projekter. Sparringspartner for dine service- og installationskolleger - sikre optimal drift. Dinekvalifikationerogpersonligeegenskaber • • • Du er uddannet maskiningeniør og har gerne 3-10 års erfaring. Du har erfaring og kompetence indenfor konstruktion af industriprodukter gerne med anvendelse af Pro/Engineer. Duharudprægetflairforteknik,erpraktiskanlagtogharteorieniorden.Du arbejder systematisk og veksler mellem sund fornuft og avancerede metoder. Detfascinererdigatfindeenkleløsningerpåkompliceredeproblemer. DANSK TEKNOLOGI kan tilbyde dig Enestående muligheder for arbejdsglæde og personlig udvikling gennem spændende videreudvikling af vores SCR systemer, gennem teamwork med yderst kompetente kolleger og gennem samspil med spændende kunder og leverandører. Du tilbydes en attraktiv løn, en velfungerende arbejdsplads, et dynamisk samarbejdsklima i en virksomhed i vækst og naturskønne omgivelser. Mener du, at vi passer sammen, og har du lyst til at tage udfordringen op, vil vi gerne høre fra dig. Send din ansøgning til DANSK TEKNOLOGI via email eller post. DANSK TEKNOLOGI Østre Teglværksvej 24 3450 Allerød +45 4813 5000 [email protected] www.dansk-teknologi.dk 30 Ingeniøren · Karriere · 19. august 2011 Kemiker Laboratorium for Kemisk Beredskab Du vil indgå i det kemiske ekspertberedskab, som analyserer ukendte, kemiske stoffer i forskellige matrixer samt rådgiver og assisterer andre myndigheder på skadesteder og gerningssteder ved hændelser med kemiske stoffer. Stillingen er nyoprettet. Interesseret? Du er meget velkommen til at kontakte kontorchef Anette Espersen på tlf. 45 90 68 51 eller souschef Ulla Klixbüll på tlf. 45 90 68 52. Læs hele stillingsopslaget under Job & karriere -> Ledige stillinger på www.brs.dk Ansøgningsfrist: 2. september 2011, kl. 12.00. Ingeniør Esbjerg Forsyning søger en ingeniør til Vandteknik snarest muligt, der har uddannelse eller erfaring inden for forsyningsteknik, projektering og tilsyn, vandbehandling, projektstyring, vandkvalitet – drikkevandssikkerhed, energioptimering, udbud og kontrakter, GIS og hydrauliske ledningsnet modeller. Opgaverne i Vandteknik bliver i relation til både små og store vandforsyningsprojekter samt den daglige drift, og kan variere meget. Vi tilbyder et selvstændigt og interessant job, hvor du får rig mulighed for at præge din hverdag og virksomheden. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Hydrogeolog Peter Madsen eller Vandforsyningschef Eric Lauridsen på telefon 76 14 24 14. Læs hele stillingsopslaget på www.esbjergforsyning.dk, www.jobfinder.dk, eller på www. ofir.dk Ansøgningsfristen er den 31. august 2011. Samtaler forventes afholdt i uge 37 og ansættelse senest pr. 1. november 2011. Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Tlf: 45 90 60 00 E-mail: [email protected] www.brs.dk Send eller mail din ansøgning til: [email protected] Esbjerg Forsyning Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Want to see results? SENIOR RESEARCHER Space Radiation Physics DTU Space. The Measurement and Instrumentation Systems group at DTU Space invites applications for a Senior Researcher position within the field of ionizing radiation and its interaction with matter, space environment, electronics and sensors, radiometry and testing. Additionally, the research field covers radiation effects testing, parts physical characterization, and hardness assurance of electronic systems in the natural space environment. Application deadline: 1 September 2011 SENIOR RESEARCHER Bioinformatics & Computational Biology DTU Systems Biology. A position is available in Dr Rune Linding’s Cellular Signal Integration Group (C-SIG, www.lindinglab.org) at CBS. The goal of the job is to advance research into biological systems in order to develop new understanding and therapies of complex human diseases like cancer. The work will involve bioinformatics, computational, statistical and machine learning-based analyses, software engineering, development and maintenance of the scientific algorithms and applications developed within the lab. Application deadline: 12 September 2011 The Technical University of Denmark (DTU) is a modern, specialized technical university with considerable international influence and a high international standard. DTU develops and creates value using the natural sciences and technical sciences to benefit society. Our 7,000 students are educating themselves for the future, and DTU’s 5,000 employees focus intensely on education, research, public-sector consultancy and innovation, which contribute to enhancing the economy and improving social welfare. DTU places high demands on and provides unique opportunities for all University employees. We strive for academic excellence, collegial respect and freedom tempered by responsibility. Further details: dtu.dk/career Teknisk direktør til Fredericia Kommune ”En anderledes by” Sådan præsenterer Fredericia sig selv, når historien skal fortælles. Og man kan ikke være teknisk direktør i Fredericia, hvis man ikke har lyst til at læse op på en fascinerende udviklingshistorie. Fra fæstning og fristad over avlsbruger- og industriby til et moderne vækstcenter i centrum af Danmark. Markante politiske visioner er fulgt op med en banebrydende modernisering af Fredericias rammevilkår for borgere og virksomheder. Omdannelsen af Kemiragrunden til FredericiaC og det parallelle bymidteprojekt flytter i den grad kommunal standard for forandringsprocesser. Med ”Fredericia Former Fremtiden” har direktionen sat banebrydende radikal innovation på dagsordenen. Derfor er Fredericia blevet frikommune. Job- og personprofilen kan hentes hos www.lundgaard-konsulenterne.dk Kontaktpersonerne er direktør Lars Lundgaard, tlf. 4021 7037 og kommunaldirektør Søren Adsersen, tlf. 2521 5658. Stillingen besættes på åremål (5 år) og lønnen udgør ca. 1,1 mio. kr. årligt incl. åremålstillæg, men excl. pensionsbidrag på 18,2%. Ansøgning sendes til [email protected] så den er modtaget senest den 9. september 2011 kl. 9.00. www.lundgaard-konsulenterne www .lundgaard-konsulenterne.d .lundgaard-konsulenterne .dkk .d Ingeniøren · Karriere · 19. august 2011 31 stillinger Skarp ingeniør eller maskinmester Byggesagsbehandler med ansvar for BBR til Byggeafdelingen VARMEPLAN AARHUS Forretningsorienteret AFdelingscheF ledelse – innoVAtion – KUnder Varmeplan Aarhus er en del af AffaldVarme Aarhus - en takstfinansieret forvaltning i Aarhus Kommune. Varmeplan Aarhus køber 3 mia. kWh varme fra forskellige produktionsanlæg og sælger varmen til 12 varmeværker i Aarhus regionen. Årlig omsætning er 1,1 mia. kr. Investeringsbudget de kommende år er 1,5 mia. kr. 54 engagerede medarbejdere. Er du motiveret for dette både spændende og udfordrende job, kan du læse mere på www.affaldvarme.dk/job Ansøgningsfristen er tirsdag den 6. september 2011 kl. 9.00. AffALdVARME.dK/job Jobindhold • DufårhovedansvaretforBBRog bliverdendrivendekraftiatfå løftetvoresBBRdatakvalitet. • Duskalajourføreogvedligeholde BBRsammenmedenkollegai tætsamarbejdemedbyggesagsbehandlerteamet. • Duskallavebyggesagsbehandling. • Duskalbetjeneborgere/ansøgere ogsamarbejdemedkommunens borgerserviceogGIS-afdeling. Ansøgning sendes til byggeri@ frederikssund.dk Har du evnerne til at optimere de tekniske installationer i kommunens ejendomme, hører vi gerne fra dig. Der er tale om komplekse opgaver, som kræver fagligt og teknisk overblik, kreativitet samt gode samarbejdsevner. Du vil indgå i et team af teknikere, hvor optimering og moderniseringer skal sikre målet om bedst muligt indeklima med minimalt energiforbrug. Vi har brug for at du kan se mulighederne frem for begrænsningerne. Du får rige muligheder for at omsætte idéer til handlinger, se resultaterne og følge projekter helt i mål fra skitseidé til tilfredse brugere. Din hverdag bliver meget varieret med stor frihed til at løse opgaverne. Ansøgningsfrist: 11.september2011. Stillingen er foreløbig tidsbegrænset til 2 år med ansættelse hurtigst muligt. Du kan læse mere om stillingen på: www.frederikssund.dk Vil du Vide meRe? Så kontakt endelig ejendomschef Anette Arendt Barnkob på telefon 72 56 59 30 eller teamleder Reza Rad på telefon 72 56 59 36. Byggeforskere til Hørsholm Statens Byggeforskningsinstitut i Hørsholm søger forskere inden for byggeri og sundhed: – – – – til Kommunale ejendomme www.frederikssund.dk anSØGninGSFRiSt Vi glæder os til at modtage din ansøgning snarest muligt – dog senest 7. september 2011, kl. 12.00. læS det Fulde StillinGSopSlaG på kommunens hjemmeside www.fredensborg.dk Lars Schiøtt Sørensen Seniorforsker, civ.ing., ph.d. Speciale: Brandsikkerhed i bygninger. Ansat hos SBi fra 2011. Sideløbende tilknyttet Danish Fire Laboratories. Tidligere ansat hos Det Norske Veritas, Danmarks Tekniske Universitet, Birk & Boe A/S, Frandsen og Søndergaard A/S samt Studstrup og Østgaard K/S. Bo og arbejd i smukke omgivelser og vær med til at gøre hverdagen bedre for kommunens borgere. www.fredensborg.dk Konstruktion og sikkerhed Bygningsfysik Bygningsakustik Indeklima og luftkvalitet GIS-udvikler Du har formentlig en uddannelse som bygningsingeniør og en ph.d.-grad eller andre kvalifikationer på tilsvarende niveau inden for et eller flere af de nævnte forskningsområder. Stillingerne indebærer betydelige muligheder for at påvirke forholdene i byggesektoren, bl.a. gennem forskningsbaseret rådgivning af myndighederne, formidling samt erhvervssamarbejder om innovation. Der vil endvidere være mulighed for at undervise på universitetsniveau, bl.a. ved vejledning af ph.d.-studerende, forelæsninger mm. Læs mere om stillingerne på sbi.dk/job. Du er også velkommen til at kontakte forskningschef Niels-Jørgen Aagaard for yderligere oplysninger ([email protected] eller telefon 9940 2385). Vi skal modtage din ansøgning senest 29. august 2011 gennem ansøgningsformularen på stillinger.aau.dk. GIS-udvikler GEUS har en central placering som nationalt center for geologiske data. Vi skal sørge for, at data om den danske og grønlandske undergrund lagres sikkert og stilles til rådighed for myndigheder, undervisningsinstitutioner, virksomheder og borgere. Derudover har vi en stor vifte af andre spændende projekter, der i højere og højere grad involverer GIS. Vi søger derfor en dygtig medarbejder, der kan styrke vores GIS-team og som har lyst til at arbejde med GIS i et spændende geofagligt miljø. Kvalifikationer Din uddannelsesmæssige baggrund er f.eks. geolog, geograf, ingeniør eller lignende med erfaring inden for arbejde med GIS. Du må gerne have erfaring med ArcGIS og kendskab til kort-layout og kartografi. Programmeringserfaring (gerne java) samt erfaring med Web-GIS formidling vil være en fordel. Gode samarbejdsevner er en forudsætning. Mød dine kunder på ing.dk 143.000 brugere Du kommer til at indgå i GIS-gruppens mangeartede projekter og vil komme til at beskæftige dig med alt fra produktion og systematisering af GIS-data, optimering af procesgange, udarbejdelse af kort samt digital formidling, bl.a. via web. Få dit budskab ud til en købestærk målgruppe, hvor hver fjerde har indkøbsindflydelse på arbejdet. Læs mere på GEUS hjemmeside www.geus.dk under job ved GEUS. Ring på 3326 5300 og book en målrettet kampagne på ing.dk. Kilde: FDIM månedstal, maj 2011 og Pop-up analyse af brugerne Viden vi lever af ... De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er en international, uafhængig forskningsinstitution under Klima- og Energiministeriet og en del af Geocenter Danmark. GEUS forsker og rådgiver offentlige myndigheder og private inden for natur, miljø, energi og råstoffer. GEUS er ansvarlig for den videnskabelige udforskning af geologien i Danmark og Grønland med sokkelområder. GEUS kortlægger, overvåger og indsamler data, formidler om geologiske forhold og er nationalt geologiske datacenter. G E U S 32 Ingeniøren · Karriere · 19. august 2011 VEJFAGLIG VELFUNDERET KUNDEKONSULENT >>> til Vejdirektoratet i Fløng Institutleder til Institut for Matematiske Fag Vejdirektoratet søger en serviceminded og ansvarsbevidst kundekonsulent til kundepleje og rådgivning af de danske kommuner, samt udførelse af tekniske udviklings- og rådgivningsopgaver for hele den danske vejsektor. Læs mere på www.vejdirektoratet.dk. Ansøgningsfrist 25. august 2011. Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet (AAU) søger til Institut for Matematiske Fag en visionær leder, der har lyst til at indgå i ledelsesarbejdet på et moderne og udviklingsorienteret universitet. Læs det fulde stillingsopslag og søg stillingen via følgende link: https://stillinger.aau.dk/show.php?list=1968 Stillingsnummer: 166628 Ansøgningsfrist: 19. september 2011 Aalborg Universitet (AAU) driver undervisning og forskning til højeste niveau inden for humaniora, samfunds-, teknisk-, natur- og sundhedsvidenskab. Vejdirektoratet.dk - Dit nye job 245 ingeniør- og maskinmesterjob Nyeste stillinger på Jobfinder.dk Virksomhed Kviknr. Afdelingsleder Kolding Kommune 329431238 Electrical Surveyor Lloyds Register EMEA, Denmark 329431300 IT Student Assistant Maersk Tankers 329439716 Afdelingsleder MAN Diesel & Turbo 329439075 FPGA designer MAN Diesel & Turbo 329439401 Procesledelse Ministeriet f. Videnskab Tekn.og Udv.329439349 Studentermedhjælpere Netcompany A/S Stilling Virksomhed Software Product Owner FOSS 329438942 VB/SQL kyndig stud.medhjælpNNIT A/S 329439714 EL-ingeniør Ai-gruppen as 329431610 Part time student Nordea 329439692 Kort- og landmålingstekniker Asiaq 329439684 Patent Agent Novozymes A/S 329439307 Auditor/fødevarecertificering Bureau Veritas Certification 329431240 Konstruktionsingeniører Orbicon 329439312 Product Sales manager 329439235 Sales Engineer Oreco A/S 329439403 Burmeister & Wain Energy A/S Kviknr. Stilling 329439693 Cost Estimator Burmeister & Wain Energy A/S 329439315 Process Engineer Oreco A/S 329439419 QA kemiker Chr. Hansen A/S 329438949 Project Engineers PEC (Denmark) A/S 329439324 Per Aarsleff A/S 329439545 Purchasing Improvm. Expert Danfoss A/S 329439695 Projektledere Performance Managem.Driver Danfoss A/S 329439739 Ingeniører/skibshydrodynamikPropulsion Dynamics 329438971 Studentermedhjælper DI 329439741 Studentermedhjælper Schneider Electric A/S 329439719 Project Manager DONG Energy 329439581 Praktisk medhjælp/HI 11 Schneider Electric A/S 329439726 Offshore Installation Manager DONG Energy 329439613 Projektleder til udelysteam SEAS NVE 329439215 Offshore Logistics Manager DONG Energy 329439618 Byggeforskere Statens Byggeforskningsinstitut 329439113 Statens Serum Institut Studentermedhjælper DONG Energy 329439738 Studentermedhjælpere Studentermedhjælpere DONG Energy 329439744 Ekspert/udvikl. af robottekn. Teknologisk Institut 329439724 Økonom eller ingeniør DONG Energy 329439745 Strategic Buyer Thrane & Thrane A/S 329439423 Ingeniør DONG Energy 329431034 Logistik Analytiker Thrane & Thrane A/S 329439429 329439722 Civilingeniører EKJ Rådg. Ingeniører 329439662 Teknisk Projektleder Tivoli 329439292 Ingeniør Esbjerg Forsyning 329439694 Vedligeholdelseskoordinator Tivoli 329439295 Field Application Engineer Future Electronics A/S 329431227 Produktionschef TV2 Danmark A/S 329439070 Nyuddannet kemiingeniør Grontmij A/S 329439374 Kvalitetsingeniør Unomedical A/S 329431130 Medarbejdere til miljøopgaverGrontmij A/S 329439380 Kvalitetsingeniør Unomedical A/S 329431133 Product Configuration Eng. 329430988 Trafiksikkerhedsmedarbejder. Vejdirektoratet 329439226 Grundfos A/S Student Job Haldor Topsøe 329439661 Quality Control Senior Engin. Vestas Technology R&D 329439353 Kvalitetsingeniør Hansen Toft A/S 329439723 Erfaren stærkstrømsingeniør wÅF - Hansen & Henneberg 329439220 Svejseingeniør J. Langkjær Stålbyg A/S 329439656 Projektingeniør 329431564 Aalborg Engineering A/S Project Manager – i Billund Kommune Billund Kommune søger en frisk og engageret ingeniør, der har lyst til at gøre en forskel i en kommune, der har store visioner for fremtiden og som forventer, at der kommer til at ske meget de kommende år indenfor vej og trafikområdet. www.billund.dk www.jobfinder.dk Kviknr. 329440338 Ekspert – iudviklingafavanceredeindustriellerobot- teknologierogløsninger Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut er godt på vej til at blive det førende europæiske center for robotteknologisk innovation. Vi har i Odense brug for dig, der er specialiseret i og med unikke evner til at udvikle avancerede industrielle robotløsninger inden for blandt andet produktion, sygehuse, logistik og byggeri. www.teknologisk.dk www.jobfinder.dk Kviknr. 329439722 Sanaartornermiingeniøremik/ konstruktørimik Maniitsumi pissarsiorpoq www.qeqqata.gl/atorfiit-imiatorfikpillugu annertunerumikpaasisaqarit. QeqqataKommuniasøger Bygningsingeniør/konstruktør til Maniitsoq Læsmereomstillingenpåwww.qeqqata.gl/jobs Qeqqata Kommunia Qeqqata Kommunia www.jobfinder.dk Kviknr.329440130 Erfaren kalkulationsmedarbejder – for Drying Plants GEA Niro is seeking a new project manager for our group handling small scale plants. The group, which is part of Chemical Division, undertakes sale and order execution of spray drying plants for a wide range of customers both within the chemical and food industries to which pilot plants and smaller production units are delivered. Ingeniør til Park & Vej Kortlæg Grønland med Asiaq – fra Grønlands hovedstad, Nuuk Fagligt Vi tilbyder dig job i en moderne, projektorienteret virksomhed. Du skal producere digitale kort til vores kunder og Grønlands NunaGIS portal. Du vil også deltage i opmåling af grønlandske byer og bygder samt i tværgående projekter. For den rette ansøger kan ansvaret for en topografisk nykortlægning af store dele af Grønland blive aktuelt. Arkil A/S – Anlæg søger en selvstændig kalkulationsmedarbejder til Sjælland. Du får det overordnede ansvar for udarbejdelse af afdelingens tilbud, prækvalifikationer og tilbudsdokumenter. Stillingen giver mulighed for stor indflydelse på eget job og afdelingens udvikling. www.niro.com www.asiaq.gl www.arkil.dk www.jobfinder.dk Kviknr.329440264 www.jobfinder.dk Kviknr. 329439684 www.jobfinder.dk Kviknr. 329439886 KOmmENDE ARRANgEmENTER · FRA 9. SEpTEmBER 2011 SJÆLLAND 09.09 12.09 12.09 14.09 15.09 15.09 16.09 16.09 17.09 18.09 21.09 21.09 21.09 22.09 22.09 24.09 25.09 28.09 29.09 01.10 Amerikansk vinmiddag – Rest. Saison 123115 Fremtidens tendenser inden for medicoteknologi 123605 Besøg NKT Flexibles 123630 • TOPFUN Formel-1, F16 samt helikopter 123869 • Teaterforestillingen "Stuepigerne" 123782 Vinsmagning hos Den Franske Vinhandel, Roskilde 123416 Status for Femern Bælt tunnelen og jernbaneforbindelsen 123511 IDA til Årsfest 123894 Historie og kultur rundt om Roskilde Fjord 123409 • Den historiske have på Løvenborg Gods 123739 Roskilde Domkirke 123820 Pure H2O 124009 Mental produktivitet 123293 Mangelgennemgang og aflevering, bygge- og anlægsproj. 123522 For meget af det gode 123777 Gokart i Holbæk 123802 Sejltur til Flakfortet – efterår 2011 123637 Pro-tect Bowling Safety kit 123997 Rundvisning på Pometet 123878 Svampetur ved Avnsø, Heide ved Avnstrup! 123412 KØBENHAVN 11.09 11.09 12.09 12.09 12.09 12.09 13.09 13.09 13.09 14.09 14.09 14.09 14.09 15.09 15.09 15.09 15.09 16.09 16.09 19.09 19.09 19.09 19.09 19.09 19.09 20.09 20.09 20.09 20.09 21.09 21.09 21.09 21.09 22.09 22.09 22.09 22.09 23.09 26.09 26.09 26.09 Arr. nr. Arr. nr. Prøv en rigtig el-bil 123912 Prøv en rigtig el-bil 123914 Bæredygtige forsyningskæder 123718 Fra skibsophugning til genbrug 123827 Excel seminar – Spar tid i Excel 2007-2010 123589 Mad og musik med Tom McEwan 123326 Leverandørstyring som disciplin? 121832 Estimering af projekter 123129 • Din stemme er dit værktøj 123609 Bjørn Nørgaards skitsesamling, Museum i Køge 123327 Indlejrede systemer 123706 Præsentationsteknik med Power og Pointe 123553 Flow – engagement og det gode livs psykologi 123596 Besøg og frokost i Naverhulen 123329 Mellem lean og ledelse – København 123096 Salgsingeniør – er det noget for mig? 123648 "Det Perfekte Minut" 123966 Esrum Kloster og Møllegård – Rundvisning og frokost 123330 • Karriereplan – 3 år efter dimission – med partner 122882 BAT-arbejdet under det nye IE-direktiv 123921 Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? 120351 Kreativ tænkning og idéudvikling 123484 Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! 123497 Grundlæggende Management – Virtuel Classroom 123840 Ansættelsesforholdet fra start til slut – hvad siger juraen? 123973 Professionel projektledelse 1 110011 Dansk lægemiddelindustri – opstart og udvikling 123255 LEAN 1 123708 IDA EVENT: NLP (Neuro Linguistic Programming) 123936 • Effektiv brug af funktioner og makroer i Excel 123588 Iskerneboringer. Klimahistorie og klima i fremtiden 123514 Gør tiderne bedre 123087 Middag i Den amerikanske Ambassade 123331 Regnskab og bogføring for selvstændige 124005 Samarbejde og leverandørstyring i større projekter 123710 Når ledelse er kommunikation 123214 Øl, vin og jazzmusik! 123937 Metabolism and Cancer 123431 Bliv kompetent projektleder 123364 Brugerinddragelse v. design og optimering af produktion 123824 Effektivitet 123852 • Betyder at arrangementet er overtegnet. Deltagelse i henhold til IDAs regler. Se mere på ida.dk KØBENHAVN/FORTSAT 26.09 27.09 27.09 27.09 27.09 27.09 28.09 28.09 29.09 29.09 29.09 29.09 29.09 29.09 29.09 29.09 29.09 30.09 01.10 03.10 04.10 04.10 05.10 05.10 05.10 05.10 Test, type og talent 123487 Equation-Based Modeling with COMSOL 123836 Hvordan anvendes IT og modellering ifm. jernbanedriften? 123711 Mediation = 1 konflikt – 2 vindere 123617 Introduktion til Microsoft Project 2010 123657 Grundlæggende projektstyring 123548 IT Arkitektur under forandring 123716 IDA DTU: LaTeX – for begyndere 123940 LeanDagen 2011 123847 Brede Værk – Rundvisning og frokost 123332 Christian VII’s Palæ eller Moltkes Palæ 123333 Æbelholt Klostermuseum og Klosterruin 123334 Excel seminar – Spar tid i Excel 2007-2010 123591 • Hurtig og effektiv læsning 123619 Nyt lys over Universets mørke side 123651 Poker Aften 123975 Fedtskat – hvilke udfordringer giver det? 123743 IDA EVENT: iPod Battle 123939 Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! 123499 Forhandlingsteknik – Situationsbestemt forhandlingsteknik 123615 Introduktion til Microsoft Project Server 2010 123656 Mental produktivitet 123291 Enterprice Architecture 123721 Flow – Engagementet og det gode livs psykologi 123543 Pak dine talegaver ud! 123610 Poker i Lån & Spar bank 123866 NORDSJÆLLAND 09.09 10.09 17.09 18.09 22.09 25.09 26.09 28.09 30.09 01.10 03.10 04.10 04.10 05.10 Gillelejerevyen – for fulde sardiner • Rundvisning på Assistens Kirkegård m/kaffe/kage • Natur – Historie – Kultur (exploration) Havfruemorderens datter Networking – en professionel disciplin • 9 dages bustur til Normandiet og Bretagne • Besøg på Nordisk Film i Valby Koncert med Thomas Helmig Solo i Glassalen i Tivoli Efterårskoncert med lille MUKO Fisketur efter sild og torsk Nyd arbejdsdagen Sig hvad du mener – også nej! (Niveau 2) "Stuepigerne" – Teater og drink NetWeaving – får det bedste frem i dig ØSTJYLLAND 12.09 12.09 13.09 13.09 14.09 15.09 15.09 20.09 22.09 22.09 22.09 24.09 26.09 27.09 03.10 05.10 05.10 Arr. nr. Det konstruktive møde Netværksteknik og Performance Etablering af ny natur i byen og i det åbne land Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! LEAN – Ledelse af projekter 1 • Omvisning på AROS Aarhus Kunstmuseum Velsmagens navn Intro til forhandling Frevensomformere, EMC korrekt installation Mellem lean og ledelse Præsentationsteknik med Power og Pointe Leg med smag i Karolines Køkken Salgsingeniør – er det noget for mig? Fabriksbesøg på Nordisk Wavin Excel seminar – Spar tid i Excel 2007-2010 Science for the environment – Environment for society LEAN – Ledelse af projekter 2 Arr. nr. 123570 123669 123321 123751 123616 123105 123667 123304 123707 123515 123638 123640 123705 123641 Arr. nr. 123480 123631 122911 123500 123658 123719 123639 123465 123818 123098 123556 123821 123650 123932 123594 122828 123661 VESTJYLLAND 09.09 10.09 15.09 19.09 22.09 24.09 27.09 27.09 30.09 04.10 05.10 Grill og vandski ved Sunds sø Se og prøv Danmarks første rigtige brintbiler – Tucson IX35l Bøf & Bio Teater "Mogens & Mahmoud" Selvtillid /Selvværd Lerdueskydning Sundhedsteknologiske eksport- og erhvervsmuligheder Fotografering Stand-up på heart Skriv Dansk – Kursus i Faglig Formidling for ingeniører Marmor Beton – Lahema Marmorkunst og Betonvarer NORDJYLLAND 17.09 20.09 20.09 20.09 21.09 21.09 24.09 24.09 27.09 29.09 03.10 04.10 04.10 05.10 05.10 Arr. nr. Golf for nordjyske ingeniører, Frederikshavn Golfklub Mellem lean og ledelse • Luk munden og let røven! Stuepigerne – Teater Kommunikation mennesker imellem Mr. Memory kommer til byen Små historier – familieforestilling på Nordkraft • Ørkenens Sønner Test, Type & Talent • Glatførekursus James Blunt Det konstruktive møde Mindfulness – Ro, fokus og nærvær For meget af det gode – workshop om stress & trivsel Winemakers dinner på Scheelsminde 123401 123689 123671 123765 123272 123691 123778 123693 123694 123790 123278 Arr. nr. 123449 123099 123404 123763 123580 123529 123678 122133 123575 123690 123726 123481 123756 123754 123674 FYN Arr. nr. 12.09 13.09 14.09 16.09 19.09 22.09 22.09 22.09 28.09 01.10 03.10 04.10 Personligt lederskab – kunsten at holde fokus! 123501 Besøg Danpilot i Svendborg 124008 • Hurtig og effektiv læsning 123758 Stand up på TEK! 123909 Besøg hos Fiberline Composites A/S 123660 • Dansk Betondag 2011 123392 Hvad er en fodlænke? 121684 Forhandlingsteknik 123234 Teaterforestillingen "Hjemløs!" 123806 Mindmapping – Noter bliver aldrig nemmere! 123907 Energi- og varmedag hos Max Weishaupt A/S i Fredericia 123061 Trivsel i travlhed 123672 SYDJYLLAND 13.09 15.09 17.09 20.09 24.09 28.09 28.09 28.09 29.09 30.09 01.10 04.10 05.10 05.10 05.10 05.10 Intro til forhandling Gokart Le Mans BlastOff Sundhedscamp: Fremtidens plejesektor Sensommerfest i Sønderborg 2011 • Hjuldamper safari på Kielerkanalen GO KARTS Projektstyring med Microsoft Project Professional 2010 LED lys – Fremtidens lyskilde Tur til Berlin med IDA Bygningsteknisk, Sydjysk Region Danfoss Universe Markarbejdet Multi-component Injection Moulding technology Trivsel i travlhed Brug tankens kraft – Gør dit liv lettere og lykkeligere IDA’S GOT TASTE – BEER Arr. nr. 123466 123977 123883 123798 122612 123813 123887 123503 123881 123700 123979 123561 123729 123508 123996 123885 øStjylland nordeuropaS længSte drejebro - over odenSe kanal nordSjælland FornyelSe aF SporSkiFter på Fredericia banegård Odense Kommune er i disse år ved at bygge den længe ønskede bro over Odense Kanal. Der er tale om en drejebro i stål bestående af 2 brofag på hver næsten 100 m. Desuden bygges der en engbro over en del af Bispeengen og yderligere i alt 3,5 km ny vej. teater – det Si’r Sig Selv Der bliver lejlighed til at se resultatet af et af Banedanmarks fornyelsesprojekter, hvor der er udskiftet adskillige sporskifter som er forbindelsesled til sporene 1 til 10 fra indkørsel fra København og Kolding. Fuld togdrift på stationen har medvirket til mange udfordringer omfattende godkendelse, udbud til entreprenørens planlægning. Fornyelsesopgaven bliver præsenteret af bygherren Banedanmark, bygherrerådgiver Rambøll og sporentreprenøren. Deltagelse er gratis. n Arr.nr.: 123771 n 6. september kl. 17 - 19 Fredericia Banegård, Jernbanegade 2B, Fredericia n Tilmelding på ida.dk senest 28. august n Selskabet for Jernbanetransport etablering aF ny natur i byen og i det åbne land Kom og hør om det spændende projekt: Hvilke spændende udfordringer der har været til dato, og hvordan de er løst! Der er for første gang i Danmark anvendt Geoceller i forbindelse med en dæmning på blød bund, ligesom der etableres over 5 km paddehegn for at beskytte truede padder. Oplægsholder er projektleder Stig Haumann Langsager, Odense Kommune. Spisning med teater. Pris: 230/330 kr. ekskl. drikkevarer. Se mere på ida.dk. n Arr.nr.: 123930 n 20. oktober kl. 17.30 - 22 Madam Sprunck, Bramstræde 5, Helsingør n Tilmelding på ida.dk senest 27. september n Øresund Afdeling FiSketur eFter torSk og Sild med Skjold Fra vedbæk Havn Fine præmier. Husk fisketegn. Gratis deltagelse. Pris: Medlem 250 kr. Gæst 250 kr. n Arr.nr.: 123696 n 29. august kl. 17 - 20 Fællesdomicilet, Englandsgade 25, Odense C n Tilmelding på ida.dk senest 29. august n Bygningsteknisk Gruppe, Fyns Region n Arr.nr.: 123523 n 23. oktober kl. 7- 12 ”Skjold”, Nordre Mole, Vedbæk Havn n Tilmelding på ida.dk senest 19. oktober n Øresund Afdeling Betalingsarrangement. købenHavn Se program på ida.dk. n Arr.nr.: 122911 n 13. september kl. 14 - 19 Århus Rådhus, Rådhuspladsen 2, Århus C n Tilmelding på ida.dk senest 9. september n IDAmiljø leg med Smag i karolineS køkken I Karolines Køkken skal vi lave mad og bruge vores sanser i forbindelse med madlavning. Vi kommer til at lege med smagen af maden og snakke om hvordan valget af råvarer påvirker slutresultatet. Der vil undervejs være mulighed for en rundvisning i det nye hovedkvarter, hvor Arla Foods flyttede ind i april – juni 2010. Hvert medlem kan medbringe ét barn. Barnet skal være fyldt 12 år. Betalingsarrangement. n Arr.nr.: 123821 n 24. september kl. 9 - 14 Arla Foods AmbA, Sønderhøj 14, Viby J n Tilmelding på ida.dk senest 16. september n Levnedsmiddelselskabet Fyn tag med til grønland, tibet, kina mm. Læs mere på ida.dk. Deltagelse gratis. n Arr.nr.: 121680 n 1. september kl. 14 - 16 Skibhuscentret, Skibhusvej 270, Odense C n Tilmelding på ida.dk senest 25. august n IDA Fyn - Seniorudvalget Styrk dit netværk Sjælland Sygelig SundHed - Hvornår bliver SundHed Sygelig? intro til medtecH De senere år er der kommet mere og mere fokus på sundhed. Begreber som mættet fedt, raffineret sukker, kostfibre og kvalitetsproteiner er ikke længere ualmindelige begreber - blandt en voksende gruppe danskere er sundhed blevet den nye religion. Flere læger og ernæringseksperter advarer nu mod en overdreven og sygelig fokusering på sundhed blandt danskerne. Men er det overhovedet et problem? Og hvornår kammer det over i jagten på den sunde krop? LEVS sætter fokus på sundhed og hvornår denne fokus ikke længere er sund. I samarbejde med DTU inviterer IDA Region Sjælland til gå-hjem-møde på DTU. Har din virksomhed aktiviteter eller interesse inden for Medtech? Så har du en unik mulighed for at møde forskere og høre om spændende projekter og teknologi. Få svar på spørgsmål som fx: • Kan materialer opnå andre eller nye egenskaber hvis man plasmabehandler det? • Hvilke muligheder giver fremtidens kompositmaterialer? • Kan lys give mulighed for diagnosticering og behandling af sygdomme? Forskere og Ph.d’ere fra DTU giver deltagerne et indblik i de forskellige teknologier, aktuelle udfordringer, mulige fremtidige udviklingsveje og spirende nye projekter. Afslutningsvis byder vi på en let anretning hvor der er lejlighed til at stille spørgsmål og skabe nye relationer både til forskerne og til de øvrige deltagere. Program: 17.00 Velkomst og generel introduktion til Medtech på DTU 17.15 Plasmabehandling af overflader 17.30 UV-sterilisering af katetre 17.45 LED og Diodelasers 18.00 Fiberkompositmaterialer 18.15 Aktiviteter i stråleforskningsafdelingen 18.30 Medici-innovation, et klyngeinitiativ med henblik på at skabe samarbejde på kryds af problem- teknologi-industri 18.45 ”Markedsplads” med fremvisning af teknologier, projekter mv. 20.00 Tak for i aften. Betalingsarrangement. n Arr.nr.: 123737 n 30. august kl. 19 - 21.30 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 29. august n Levnedsmiddelselskabet Foredrag aF Simone aaberg kærn Simone Aaberg Kærn er privat-pilot og en grænsesøgende kunstner som har en personlig strategi i en verden i krig. Startskuddet til den 5.700 km lange rejse i et bedstemorand-fly lavet af metalrør og malet stof... er en morgenavis! En stemningsrapport af Carsten Jensen fra det amerikansk kontrollerede Kabul i Afghanistan. I artiklen optræder den 16-årige Farial. Hendes drøm er at flyve. Simone falder pladask for historien. Simone drikker kaffen op og køber straks et fly, fast besluttet på at flyve ned til pigen i Kabul (Filmen ”Smiling in a Warzone”). Oplev en forrygende og humoristisk fortælling om kvindeligt heltemod, søsterskab og storpolitik. (Der tages forbehold for ændringer i programmet) Pris: 50 kr. Deltagelse er gratis for IDA-medlemmer. 150 kr. for eksterne. n Arr.nr.: 123605 n 12. september kl. 17 - 20 DTU, Risø Campus, Frederiksborgvej 399, Auditorie bygningen, Roskilde n Tilmelding på ida.dk senest 1. september n IDA Sjælland n Arr.nr.: 123929 n 30. august kl. 19.30 - 22 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 28. august n Flyveteknisk Selskab FLY københavn/fortSat robotteknologi i fødevareinduStrien Skal robotteknologi og automation være med til at bevare danske produktionsarbejdspladser i Danmark? Hvordan står det egentlig til med robotteknologi og automation i fødevareindustrien? Kom og få et indblik i anvendelsen af robotter i den danske fødevareindustri, eksempler på de udfordringer, der opstår ved implementering af robotteknologi og automatisering i fødevare produktion, samt inspiration til fremtidens muligheder. Se mere om programmet på ida.dk. Betalingsarrangement. n Arr.nr.: 122020 n 5. september kl. 16 - 20 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 2. september n Levnedsmiddelselskabet ”det Perfekte minut” TV 3 starter optagelserne til det nye underholdningsprogram ”Det Perfekte Minut” med Robert Hansen som vært. biomaSSe i danSk energiforSyning herkuleS Biomasse kommer til at spille en central rolle i bestræbelserne på at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler, men biomasse-ressourcen er begrænset, og vi kan derfor ikke regne med at kunne bruge ubegrænsede mængder. Det giver udfordringer både i forhold til arealanvendelsen i Danmark – hvordan skal vi prioritere mellem fødevareproduktion og produktion af bioenergi? – og i forhold til at udnytte den begrænsede ressource bedst muligt. Glæd dig til et festfyrværkeri af en familiemusical, hvor 90 af landets største unge talenter med smittende energi og livsglæde giver både børn og voksne en uforglemmelig oplevelse med masser af humor og spænding, imponerende dansescener og iørefaldende sange. Arrangør KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04. På mødet vil vi belyse både de planlægningsmæssige aspekter omkring hvor meget biomasse, der er til rådighed, og hvor den skal bruges, samt gennemgå de tekniske udfordringer og muligheder med hensyn til anvendelsen af biomasse til el, varme og produktion af transportbrændsler. Se fuldt program på ida.dk. Betalingsarrangement. n Arr.nr.: 123845 n 19. september kl. 9 - 16 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 14. september n IDA-Energi bat-arbejdet under det nye ie-direktiv Betalingsarrangement. Den 6. september starter vi med frokost og den 15. september slutter vi med middag. Begge dage på restaurant Lynetten, Refshalevej 200. n Arr.nr.: 123921 n 19. september kl. 13 - 17 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 15. september n IDAmiljø Se program på ida.dk. KulturForum v/Niels Wulff, mobil 24 60 83 04. Læs mere under mødetilmelding. n Arr.nr.: 123965, 123966 n Tirsdag 6. september kl. 11.30 - ca. 16 (123965) Torsdag 15. september kl. 17.15 . ca.22 (123966) Restaurant Lynetten, Refshalevej 200 (123965) SET UP STUDIERNE, Refshalevej 183 (123966) n Bindende tilmelding på ida.dk senest 2. september (123965), senest 12. september (123966) n KulturForum bæredygtige forSyningSkæder Bæredygtighed er mantraet for dette årtusinde, og indsatsområderne er mange. Et af de områder virksomheder kan arbejde med er ”Closed Loop Supply Chains”(CLSC), dvs. forsyningskæder, hvor produktet ”recirkulerer”, og producenterne tager hånd om produktet efter endt liv hos forbrugeren. På seminaret vil professor Dan Guide sætte fokus på, hvordan en virksomhed kommer i gang med at lukke materialecyklussen, samt hvilke gevinster der kan forventes. Derudover præsenterer en række virksomheder deres læringer fra arbejdet med CLSC samt de konkrete udfordringer, de står overfor. Betalingsarrangement. n Arr.nr.: 123718 n 12. september kl. 11.30 - 15.30 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 9. september n IDA Produktion & Logistik Læs mere under mødetilmelding. n Arr.nr.: 123967, 123968, 123969 n Fredag 14. oktober kl. 19 - ca. 21 (123967) Lørdag 15. oktober kl. 15 - ca. 17 (123968) Torsdag 20. oktober kl. 15 - ca. 17 (123969) Glassalen i Tivoli, Vesterbrogade 3, Postboks 233, København V n Bindende tilmelding på ida.dk senest 9. september n KulturForum SjællandS Symfonikoncert i konServatorietS koncertSal KulturForum kan tilbyde billetter til to koncerter i oktober. KulturForum har sikret sig et antal publikums billetter til optagelserne den 6. september og den 15. september. Prisen for denne fornøjelige og spændende oplevelse inkl. frokost/middag med et glas øl/vin er for IDA-medlemmer og 1 ledsager 139 kr. pr. person. Prisen for disse festlige oplevelser for IDA-medlemmer og 3 ledsagere 265 kr. pr. deltager inkl. entre til Tivoli. iSkerneboringer. klimahiStorie og klima i fremtiden Dybe iskerne boringer i Indlandsisen i Grønland har i de sidste 20 år været en danskledet disciplin. Iskernboret er udviklet i København og det er blevet kopieret til flere Antarktiske boringer. Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Instituttet vil i foredraget præsentere klimahistorien og især de aspekter af klimahistorien som iskernerne er med til at afdække. Fredag den 7. oktober: Sjællands symphoniorkester dirigeret af Christian Mandeal spiller: Vaugham Williams: Tallis fantasia. Leonard Bernstein: Serenade med violinisten Simone Lamsma som solist. Tjajkovskij: Symfoni nr. 6, Patetique. Serenade er et af Bernsteins mest elegante og lyriske værker. Tjajkovskij’s Symfoni nr. 6, Patetique er hans sidste og stærkt følelsesladede symfoni. Vi kan se frem til en smuk og dramatisk aften med Christian Mandeal på dirigentpodiet. Torsdag den 13.oktober: Sjællands symphoniorkester dirigeret af Michael Francis spiller den sprøde wienerklassik: Haydn: Symfoni nr. 88. Beethoven: Klaverkoncert nr. 1 med Marianne Shirinyan som solist. Schubert: Symfoni nr. 9. Inden koncerten spiser vi en hurtig middag kl. 17.15 på Restaurant Radio (tidl. Ristaurante La Sosta), Julius Thomsens Gade 12. Vi får forret og hovedret samt et par glas vin til. Resultaterne er af afgørende betydning for den aktuelle klimadiskussion, idet man kun fra iskernerne kan se naturen i kortene og aflæse hvordan samspillet mellem klimaet og drivhusgasserne er foregået i fortiden. Disse undersøgelser forbedrer vore bud på hvor klimaet er på vej hen i en fremtid med mere drivhusgas i atmosfæren. Der er en introduktion til aftenens program i koncertsalen kl. 18.30 for dem, som er interesserede og koncerten starter kl. 19.30. Til sidst vil der være en beskrivelse af hvorledes man rent teknisk løser opgaven med at producere en 3 km lang iscylinder på 10 cm i diameter i noget af verdens mest utilgængelige miljø. n Arr.nr.: 123458, 123459 n Fredag 7. oktober kl. 17.15 - ca. 22.00 (123458) Torsdag 13. oktober kl. 17.15 - ca. 22.00 (123459) Restaurant Radio, Julius Thomsens Gade 12, Frederiksberg C n Bindende tilmelding på ida.dk senest 30. september n KulturForum Pris for deltagelse 75 kr. n Arr.nr.: 123514 n 21. september kl. 16.30 - 19 Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, København V n Tilmelding på ida.dk senest 15. september n Maskinteknisk Gruppe København ida.dk Prisen for hver af disse koncertaftener inkl. middag er for IDA-medlemmer og 1 ledsager 625 kr. pr deltager. Styrk dit netværk klik ind På: ida.dk/netvaerk LYNCH Videnskab er organiseret fornuft, hvor mangen en smuk teori blev dræbt af grimme kendsgerninger. Thomas Huxley Ingeniørens bagside postboks 373, 1503 kbh. v. [email protected] 33 Ingeniøren 19. august 2011 ing.dk Sprogrøgterne kom på overarbejde i weekenden Ugens brevstorm Leif Heinzl :”… ‘Beboerer’ er vist ikke dansk retskrivningsstandard, men snarere dialektisk lydskrift. Mon det er en undervisnings- eller en statsminister, der har læst korrektur?” Jes Bo Kristensen: ”… Jeg skal hermed beklage, at jeg nu også melder mig under fanerne som fejlsøger på andres bekostning, men håber dog, at I fortsætter jeres vedholdende kamp mod fejlagtigt sprog samt øvrige sager, som er af allerstørste betydning for samfundet!” Henrik Brandbye: ”… det sidste ‘r’ burde ikke være der. Meeen det vidste I vel allerede og valgte med vilje måske at skåne Skovbrynets skiltemager for overvældende skam? John Reinhardt Larsen: ”…En Find to fejl – og ikke kun en enkelt om en vis dyreklinke ... Dette skilt bør skrives helt om, mener vor læser ... rigtig klassisk fejl, som måske endda kalder på en Lynchkampagne med fokus på ordenes endelser. Det er efterhånden ikke sjældent, at der er et ‘r’ for meget – eller et ‘r’ for lidt en enden af ordene, både i de officielle medier, på internettet og endda på skiltet ved Skovbrynet Station … Næh, ingen skal postulere, at det er nemt med endelserne – og slet ikke på ord, der ender på ‘re’.” Sandra Britz, Åbyhøj: ”Måske mister jeg mit danske statsborgerskab, hvis jeg tager fejl, men I har ikke kommenteret på bogstaveringen ‘beboerer’? ;) … Ængstelige hilsener …” Henning Larsen: ”… Har indsenderen – og bagsideredaktøren – overset, at der er endnu en stavefejl på skiltet? Eller er den ikke omtalt for at afprøve bagsidelæsernes stavefærdigheder?” Kim S. Andreasen: ”… og ordet ‘istedet’ tror jeg ikke findes på dansk. Og så plejer man at starte med stort begyndelsesbogstav efter punktum. Enten er man pedantisk ingeniør eller osse er man ikke, men hvis man vil være det. bør man vel gå hele vejen! Så kan man altid fornøje sig med at feje glasskårene op, når man selv bliver fanget i en svipser.” ––– Tak for kommentarerne – også for alle dem, jeg ikke fik plads til. Et brev fra vor læser i Snekkersten fortjener en mere fyldig gengivelse, synes jeg: Kære Lynch! ... Til undskyldning taler dog, at det kan forekomme urimeligt, at ikke alle navneord på dansk ender på ‘r’ i flertal. Således er store sprog som engelsk, fransk og spansk meget lettere, idet (næsten) alle navneord her ender på ‘s’ i flertal. Nå, men nu jeg er i gang, skal det andet skilt da også ha et par borgerlige ord med på vejen, for hvad er det dog for en rodebutik på ikke mindre end 10 linjer, man har fået klasket sammen? For det første: De lukker vel ikke stationen ”på grund af” vores sikkerhed, men vel snarere af hensyn til denne. For det andet: Når nu de har så mange budskaber til den undrende skiltelæser, så ku de dog i det mindste ha sparet os for de to linjer med høflighedsfloskler ... For det tredje: Det hedder ”i stedet” og ikke som anført på skiltet: ”istedet”. Endelig: Kritik bør jo også være konstruktiv, så hermed forslag til, hvad de ku ha skrevet i stedet (se boksen øverst på siden, red.). Læg mærke til, at jeg foran datoerne har udskiftet det fuldstændigt overflødige og intetsigende ”den” med ugedagenes navne. Fordi disse giver datoerne identitet. Arbejdet starter på en mandag og slutter på en søndag – hermed Den ultimative kartoffelbørste præciseres hvilke uger, det drejer sig om. Læg også mærke til, at jeg har skrevet Telebussens telefonnummer som to gange fire cifre, fordi det er nemmere at læse (og dermed huske) end fire gange to cifre. Venlig hilsen Kai Thaarslund Trafik- og byplanlægger ––– Tak for det konstruktive forslag. Hvis jeg vidste, hvem der har ansvaret for skilteteksterne hos Vejdirektoratet og DSB, ville jeg fluks sende din mail videre til dem. Men mon ikke en behjertet bagsidelæser de to steder vil sørge herfor? j Lynch Vi er på stand M9640 og K8236 BRD. KLEE A /S T 43 868 333 www.klee.dk ADVOKATBISTAND Ejendomshandler – Erhvervsret – Familieret Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer Søg uvildig, personlig rådgivning inden underskrift på købsaftalen Advokat Lone Refshammer (H) Rømersgade 9, Postboks 1179, København K Tlf. 33 14 11 19, Fax. 33 14 18 08, www.advokatrefshammer.dk BRUG FOR ET FUNDAMENT? - Så kontakt Uretek. Skruede stålpæle - Enkel - Hurtig - Vibrationsfri Ugens opfindelse Vor læser i Tappernøje har udtænkt en praktisk løsning på et praktisk problem: Med ScrewFast Skruepæle funderer vi master, skorstene, spunsvægge, skilte og meget andet. Tlf.: 70 20 33 01 [email protected] www.uretek.dk www.screwfast.dk Stabilisering af gulv og fundament - Fuger - Jordbundsanalyse nu til noget mere betydeligt: Det er vitalt, at spanden hælder 18 grader i forhold til vandret, og at børsten oscillerer i bunden, hvor der er mest vand. Og der skal være maks. omdrejninger. Hokus pokus – kartoflerne er klar til kogning i løbet af nogle få minutter! Mvh. Søren H. Hansen ––– Tak for tippet! Min svigermor brugte ganske vist i sin tid en almindelig gulvskrubbe i en lodretstående spand til samme formål. Men din metode med 18-gra- davinci.dk - 7650 2850 Hvem har ikke prøvet at knokle i timevis med at børste eller skrabe små aspargeskartofler? Men hvorfor pokker er der ingen, der har opfundet en maskine, som kan lette arbejdet? De mekaniske kartoffelskrællere, der allerede findes, river simpelthen for meget af det gode kød. Hvorfor skal en halvgammel elektrotekniker opfinde det, som procesfolk med erfaring udi enhedsoperationer burde have udviklet til småfolk for mange år siden? Toiletbørsten og en batteriboremaskine er simpelthen svaret. Skaftet afpasses i længden, men er desværre ovalt, og du må file lidt, så det bliver rundt. Hvis der anes lidt fnuller på fotoet, er det altså kartoffelskræller. Denne børste er lidt hård og kan lave lidt ridser, men er o.k., når skrællen bliver lidt tyk. Biltema har en blødere børste med rundt skaft, men den kræver en 13 mm patron. Det er vigtigt, at kartoflerne har lidt jord med. Det virker som slibemiddel, og samtidig skal vandmængden i spanden afpasses, så noflerne kun lige er dækket. Men ... Og Så enkelt an det samme k budskab med fordel formuleres, men forstår de det hos VD og DSB ...? ders hældning er jo mere ingeniørteknisk (omend ikke helt så CO2-besparende ...). Din opfindelse er ikke indsendt som kandidat til ‘Ingeniørens Produktpris 2011’, men det kan nås endnu (tidsfristen er den 1. september – se mere her: ing.dk/ artikel/120279). Men måske kan vi i stedet indstifte ‘Bagsidens Produktpris 2011’? Så har andre af jer begået tilsvarende nyttige opfindelser, der kan lette tilværelsen rundt omkring i små og store inge niørhjem eller ditto værksteder, hører jeg gerne fra jer herom. j Lynch Udstilling i Herning i uge 36... L- Sta 90 nd 00 I mangel af redaktionelle trykfejl undlod jeg omhyggeligt at påtale endnu en fejl på det ene af skiltene ved Skovbrynets station fra sidste uge. Det gik naturligvis ikke upåtalt hen, men forårsagede faktisk en mindre brevstorm fra venlige og sarkastiske læsere. Jeg nødsages derfor til at plukke i denne overvældende tekstmængde (og har i øvrigt rettet de værste stavefejl ;-)). Her er nogle af udsagnene: Skovbrynet Station er lukket mandag 28. juni – søndag 8. august på grund af broarbejde. I stedet kan benyttes Telebus telefon 2468 0343 til Bagsværd Station Vejdirektoratet og DSB S-tog Så er det igen ved at være tid at åbne dørene til Skandinaviens største og førende Industrimesse. Igen i år vil vi være at finde på vores 30 m2 store stand, hvor vi vil præsentere de sidste nye produkter fra bl.a. IEI. Kom forbi en af dagene og få en introduktion i alle de nye spændende produkter. Fortæl os om dine projekter, vi hjælper med at løse dem. Teknisk bistand er vores speciale... Læs mere på dette direkte link... www.thiim.com/iei/hi-11 Transformervej 31 2730 Herlev Tlf. 4485 8000 IEI Distributør
© Copyright 2024