HK 3390 - Harman Kardon
LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET BIND I I ALFABETISK OVERSIGT OVER GRUPPERNE I LØNANALYSERNE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET BIND II ALFABETISK OVERSIGT OVER GRUPPERNE I LØNANALYSERNE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET BIND II ALFABETISK OVERSIGT OVER GRUPPERNE I LØNANALYSERNE Udgivet 28. maj 2010 Publikationen kan bestilles hos: Rosendahl - Schultz Grafisk Herstedvang 10 2620 Albertslund Tlf. 43 22 73 00 Fax 43 63 19 69 Email schultz@schultz-grafisk.dk Publikationen kan hentes på Lønkommissionens hjemmeside www.lonkommissionen.dk Design BGRAPHIC, Personalestyrelsen Tryk Prinfo Holbæk-Hedehusene-Køge Oplag 800 stk. ISBN 87-7956-362-7 Elektronisk publikation ISBN 87-7956-363-5 Indhold 1 Indledning ............................................................................................. 3 2 Arkitekter .............................................................................................. 11 3 Bachelorer ............................................................................................ 25 4 Bioanalytikere ....................................................................................... 33 5 Bygningskonstruktører ....................................................................... 49 6 Dagplejere ............................................................................................. 59 7 Diplomingeniører ................................................................................. 67 8 EDB-personale ..................................................................................... 77 9 Ergoterapeuter ..................................................................................... 87 10 Ernæringsassistenter .......................................................................... 101 11 Faglærte gartnere ................................................................................. 111 12 Farmaceuter .......................................................................................... 121 13 Forskere ................................................................................................ 133 14 Fysioterapeuter .................................................................................... 145 15 Fængselsfunktionærer ........................................................................ 163 16 Gymnasielærere ................................................................................... 187 17 Håndværkere ........................................................................................ 195 18 Ingeniører .............................................................................................. 207 19 Jordemødre .......................................................................................... 225 20 Jurister og økonomer .......................................................................... 237 21 Kontorpersonale .................................................................................. 255 22 Laboratorie- og miljøpersonale .......................................................... 291 23 Læger (yngre læger) ............................................................................ 303 24 Lægesekretærer ................................................................................... 311 INDHOLD 25 Lærere (folkeskolen) ............................................................................ 323 26 Magistre ................................................................................................ 343 27 Offentlige chefer ................................................................................... 359 28 Officerer ................................................................................................ 369 29 Omsorgs- og pædagogmedhjælpere ................................................. 379 30 Politibetjente ......................................................................................... 391 31 Psykologer ............................................................................................ 417 32 Pædagoger i daginstitutioner ............................................................. 429 33 Pædagogmedhjælpere ........................................................................ 441 34 Rengørings- og husassistenter .......................................................... 449 35 Serviceassistenter ............................................................................... 463 36 Socialpædagoger ................................................................................. 471 37 Socialrådgivere og –formidlere .......................................................... 487 38 SOSU-assistenter ................................................................................. 503 39 SOSU-hjælpere ..................................................................................... 521 40 Specialarbejdere .................................................................................. 539 41 Sygehusportører .................................................................................. 553 42 Sygeplejersker ...................................................................................... 561 43 Tandplejere ........................................................................................... 577 44 Tekniske designere .............................................................................. 585 45 Tekniske servicemedarbejdere ........................................................... 595 INDHOLD LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 1. Indledning 1.1 Baggrund Det fremgår af Lønkommissionens kommissorium, at kommissionen skal ”kortlægge lønninger, lønspredning og lønudvikling i den offentlige sektor med særligt fokus på perioden siden indførelsen af de nye lønsystemer […].” I kommissoriet forudsættes, at undersøgelsen omfatter relevante faggrupper i den offentlige sektor. Dette bind II i Lønkommissionens redegørelse omfatter en kortlægning af lønniveau og lønspredning for de 44 offentlige faggrupper, der indgår i kommissionsredegørelsens bind I, kapitel 3, hvor lønniveau og lønspredning for de offentlige faggrupper kortlægges. Dataarbejdet og analyserne er udført af medlem af Lønkommissionen, professor Niels WestergårdNielsen og cand.scient. Rikke Ibsen fra Center for Corporate Performance, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Derudover omfatter kortlægningen for hver gruppe en kortlægning af gruppens lokale løndannelse. For en sammenfattende beskrivelse af de offentlige faggruppers lønniveau henvises til kapitel 3 i bind I. For en uddybende behandling af lokal løn henvises til kapitel 9 i kommissionsredegørelsens bind I. Kortlægningen af lønniveau og lønspredning sker på baggrund af de lønbegreber, som Lønkommissionen har fastlagt – det vil sige fortjeneste pr. præsteret time og standardberegnet timefortjeneste. For en nærmere beskrivelse henvises til kapitel 2 i redegørelsens bind I I afsnit 1.2 beskrives forhold, der har betydning for timelønnen, og som det er vigtigt at være opmærksom på ved sammenligning af gruppernes løn. I afsnit 1.3-1.9 redegøres for en række tekniske forhold i til opgørelsen af gruppernes løntal, herunder værdien af tjenestemandspension, betalt frokost og personalegoder. Endvidere beskrives en række yderligere aspekter i relation til gruppernes løn samt præsentationen heraf i de efterfølgende kapitler. 1.2 Forhold med betydning for vurdering af timelønnen Analysen foretages med udgangspunkt i de lønbegreber, som Lønkommissionen har fastlagt. Resultaterne skal ses i lyset af de bemærkninger, der gøres i det følgende omkring en række forhold, der har betydning for den samlede vurdering af de enkelte faggruppers lønniveau. Ligeledes bør gruppekortlægningerne læses under iagttagelse af de øvrige beregningsforudsætninger og forhold, der er anført i afsnit 1.3-1.9. 1.2.1 Uregistreret over- og merarbejde Begge Lønkommissionens lønbegreber baserer sig på timelønninger. Det indebærer, at medarbejdernes løn beregnes som en relation, der udtrykker forholdet mellem lønmodtagerens fortjeneste og de timer, hvori fortjenesten er optjent. Der knytter sig i den forbindelse en særlig problemstilling til over- og merarbejde. I lønstatistikken registreres timerne til det over- og merarbejde, som lønmodtageren modtager særskilt betaling for – det vil sige, hvor betalingen for over- og merarbejdet sker pro rata. Det er imidlertid offentligt ansatte grupper, der modtager særskilt betaling for over- og merarbejde. Hvor det ikke er tilfældet, vil der være forskel mellem det timetal, der registreres i 1. INDLEDNING 3 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE lønstatistikken, og det antal timer, de ansatte faktisk arbejder. For disse ansatte er de præsterede timer i lønstatistikken undervurderede og fortjenesten pr. time dermed overvurderet. Uregistrerede over- og merarbejdstimer har ikke betydning for den standardberegnede timefortjeneste. Uregistrerede over- og merarbejdstimer kan være aktuelle for ansatte med jobløn 1 , hvor udgangspunktet eksempelvis kan være en kontraktmæssig aftalt arbejdsuge på 37 timer, og hvor arbejde ud over den aftalte arbejdstid ikke honoreres direkte, men igennem den faste jobløn. Hvis en lønmodtager ansat på sådanne vilkår fx arbejder 48 timer om ugen, vil vedkommende have 11 over- og merarbejdstimer, hvortil der ikke registreres særskilt betaling. Arbejdskraftundersøgelsen 2 indikerer, at mænd i den offentlige sektor har en højere andel uregistrerede over- og merarbejdstimer end kvinder. Forskellen mellem kønnene er størst i kommuner og regioner og noget mindre i staten. Samtidig varierer det uregistrerede over- og merarbejde betydeligt mellem faggrupper og mellem ledere og basismedarbejdere. Generelt har ledere og faggrupper med akademisk uddannelse en højere andel uregistrerede over- og merarbejdstimer end basismedarbejdere og faggrupper uden akademisk uddannelse. Det betyder, at timelønnen målt som fortjeneste pr. præsteret time tenderer mod en overvurdering for disse grupper. Problemstillingen er nærmere beskrevet i kapitel 3 i redegørelsens bind I. 1.2.2 Underrapportering af fraværet i 2007 Fraværet er underrapporteret i Danmarks Statistiks lønstatistikker i 2007. Det betyder, at lønnen målt som fortjeneste pr. præsteret time er undervurderet. Den ufuldstændige registrering af fraværet anslås at medføre en undervurdering af fortjenesten pr. præsteret time i alle sektorer. Underrapporteringen er størst i den kommunale sektor. Den standardberegnede timefortjeneste påvirkes ikke af underrapporteringen af fraværet. 1.2.3 Personalegoder Personalegoder uden for lønstatistikken anslås at udgøre 4,4 mia.kr. svarende til 0,5 pct. af lønsummen i kommuner, regioner og den private sektor. På baggrund heraf antages det, at ca. 50 pct. af de samlede personalegoder indgår i lønstatistikken 2007. Generelt har værdien af personalegoder for offentligt ansatte grupper en ganske begrænset betydning. Det skal dog bemærkes, at ledere i den offentlige sektor i lidt større omfang end basismedarbejdere modtager personalegoder, ligesom mænd i lidt større omfang end kvinder modtager disse. Personalegoder er nærmere behandlet i kapitel 3 i redegørelsens bind I. 1.3 Tjenestemandspension Den hidtidige praksis i både Danmarks Statistiks lønstatistik og parternes egne forhandlingsstatistikker har været, at tjenestemandspensionen har været værdifastsat til 15 pct. for alle tjenestemandsgrupper 3 . De 15 pct. er ikke en beregnet værdi, men historisk fastlagt ud fra 1 Jobløn i sin reneste form betyder, at den ansatte ikke har en højeste arbejdstid. Ved ansættelse på jobløn er der således ikke ret til at afspadsere eller få udbetalt over- og merarbejde. 2 Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse, der foretages af Danmarks Statistik og belyser befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Arbejdskraftundersøgelsen baserer sig på omkring 89.000 gennemførte interview om året med personer fra 15-74 år. 3 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) indregner dog pensionsprocenten for den tilsvarende overenskomstgruppe på det kommunale og regionale område. 4 1. INDLEDNING LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE den på det tidspunkt højest kendte arbejdsmarkedspensionsprocent på overenskomstområdet. I forbindelse med Lønkommissionens arbejde er det besluttet at foretage en konkret vurdering af tjenestemandspensionens reelle værdi. ATP og PFA Pension har i fællesskab bistået Lønkommissionen med at foretage aktuarberegninger af tjenestemandspensionens værdi for en række udvalgte tjenestemandsgrupper. 4 Den aktuarmæssige værdi er i beregningerne opgjort som den ækvivalente bidragsprocent af den tjenestemandspensionsgivende løn, som det ville være nødvendigt at opspare i en arbejdsmarkedsbaseret pensionsordning for at opnå ydelser svarende til tjenestemandspensionsordningens ydelser. Aktuarberegninger beror på en række forudsætninger, der har væsentlig betydning for beregningen. Det gælder herunder forudsætninger vedrørende renteudvikling, gennemsnitslevetid, anciennitet, skalatrinsforløb, førtidspensionering mv. ATP og PFA Pension har i deres beregninger anvendt de beregningsforudsætninger, som er fastsat i Forsikrings- og Pensions og Finansrådets seneste samfundsforudsætninger, der anvendes ved opgørelse af pensionsprognoser. Beregningerne afhænger af de anlagte beregningsforudsætninger, som er forbundet med en vis usikkerhed. Ved anvendelse af disse beregningsforudsætninger viser ATP og PFA Pensions beregninger, at den aktuarmæssige værdi af tjenestemandspensionen udgør mellem 26 pct. og 43 pct. for de pågældende tjenestemandsgrupper. For hovedparten af grupperne er den ækvivalente bidragsprocent dog omkring 30 pct. Givet den usikkerhed, som en aktuarmæssig beregning er forbundet med, har Lønkommissionen valgt i gruppekortlægningerne at illustrere den tilnærmelsesvise værdi af tjenestemandspensionen ved dels at anvende en værdi på 30 pct., dels ved at anvende de hidtidige 15 pct. for de tjenestemandsgrupper, der er omfattet af aktuarberegningerne. For tjenestemandsgrupperne politibetjente, fængselsfunktionærer, officerer, lærere (folkeskolen) samt ledende kontorpersonale, der har været omfattet af aktuarberegningerne, opgøres lønnen således både på baggrund af en værdi af tjenestemandspensionen på 30 pct. og på 15 pct. 1.4 Betalt spisepause Arbejdsgiverbetalt spisepause er almindeligt forekommende for offentligt ansatte grupper. Spisepausen indberettes ikke særskilt til lønstatistikken og indgår ikke i opgørelsen af præsteret tid. Betalt spisepause forekommer både med og uden rådighedsforpligtelse. Ansatte, der er omfattet af en ordning med rådighedsforpligtelse, skal være til arbejdsgiverens rådighed i pausen 4 Politibetjente, fængselsfunktionærer, officerer, folkeskolelærere, overlæger og kontorpersonale. 1. INDLEDNING 5 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE og kan ikke forlade arbejdspladsen. Betalt spisepause i den offentlige sektor er normalt forbundet med rådighedsforpligtelse. Det skal imidlertid bemærkes, at den præcise andel af ansatte med betalt spisepause med tilknyttet rådighedsforpligtelse ikke er kendt. I forhold til ansatte, som har egenbetalt spisepause, kan grupper med arbejdsgiverbetalt spisepause som udgangspunkt afslutte arbejdsdagen en halv time før. For at anskueliggøre betydningen indeholder lønanalyserne både en opgørelse af fortjenesten pr. præsteret time, hvor det er lagt til grund, at spisepausen er præsteret tid, og en opgørelse hvor det er lagt til grund, at spisepausen ikke er præsteret tid. I boks 1.1 er der vist en beregning, som viser, hvad betydningen er for en medarbejder, hvis denne arbejder på fuld tid fem dage om ugen og har betalt spisepause, der ikke er præsteret tid. Beregningen viser, at fortjenesten pr. præsteret time skal korrigeres med 7,25 pct. for at medtage værdien af den betalte spisepause. Boks 1.1: Beregning af værdien af betalt spisepause Medarbejdergrupper uden betalt spisepause vil alt andet lige have 37 præsterede timer om ugen, mens grupper med betalt spisepause vil have en arbejdsuge på 34,5 præsterede timer i henhold til beregningsforudsætningerne ovenfor. De præsterede timer for medarbejdergrupper med betalt spisepause vil således være 6,76 pct. mindre end for grupper uden betalt spisepause ((34,5/37-1)*100= -6,76). Har en medarbejdergruppe en årlig fortjeneste på 456.570 kr. og 1.680 præsterede timer pr. år uden betalt spisepause, vil fortjenesten pr. præsteret time således udgøre 271,80 kr. Antages det derimod, at gruppen har betalt spisepause, skal de præsterede timer nedjusteres med 6,76 pct., mens fortjenesten er uændret. Således vil de præsterede timer udgøre 1.566 timer pr. år. Fortjenesten pr. præsteret time vil da være 291,50 kr. Sammenholdes medarbejdergruppen med og uden betalt spisepause, vil fortjenesten pr. præsteret time for gruppen med betalt spisepause være 7,25 pct. højere end for gruppen uden betalt spisepause ((291,50/271,80-1)*100=7,25). Såfremt medarbejderen arbejder mere end 37 timer om ugen, eksempelvis ved overarbejde, og fortsat holder en halv times spisepause, skulle korrektionen være mindre. For deltidsansatte medarbejdere er problemstillingen vanskeligere. Korrektionen afhænger således af, hvordan arbejdet er organiseret. For en medarbejder med 32 timers arbejdsuge og fire arbejdsdage skal korrektionen være mindre. For en medarbejder med 30 timers arbejdsuge fordelt på fem dage skal korrektionen være større. Den præcise korrektion for deltidsansatte kan således både være større eller mindre end de 7,25 pct., der benyttes her. I Lønkommissionens analyser kortlægges arbejdstiden på baggrund af lønstatistikken. Det er her ikke muligt at kortlægge, hvorledes arbejdstiden for den enkelte lønmodtager er tilrettelagt. Der kan således ikke differentieres på baggrund af arbejdstidens placering på ugedage, hvorfor det ved korrektionen har været nødvendigt at tage udgangspunkt i den generelt hyppigst forekommende arbejdstid (37 timer ugentligt) og fordeling af arbejdstiden (fem dage om ugen) på arbejdsmarkedet, svarende til beregningen i boks 1.1. 6 1. INDLEDNING LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE I kortlægningen af de enkelte faggruppers løn er denne beregning derfor gennemført for alle grupper undtagen de, hvor der er enighed om, at faggruppen ikke har betalt spisepause. Da den standardberegnede timefortjeneste ikke påvirkes af fraværets omfang, vil den standardberegnede timefortjeneste være upåvirket af, om medarbejderen har betalt spisepause. Beregningen gennemføres derfor ikke for den standardberegnede timefortjeneste. 1.5 Opgørelse af lønnen med og uden genetillæg Analyserne af de offentlige gruppers lønniveau og lønspredning gennemføres både med og uden genetillæg. Genetillæg udgør typisk kompensation for arbejde på særlige tidspunkter eller i forbindelse med andre gener ved arbejdets udførelse. Ved lønsammenligninger uden genetillæg skal man være opmærksom på, at der for nogle faggrupper ikke ydes tillæg for arbejde på særlige tidspunkter eller i forbindelse med andre gener ved arbejdets gennemførelse, idet betaling herfor indgår i den faste løn, herunder i faste løntillæg. Denne type genetillæg registreres ikke i lønstatistikken som genetillæg, men som basisfortjeneste, og kan derfor ikke udskilles særskilt, når fortjenesten opgøres ekskl. gene. Der findes flere grupper, for hvilke genetillæg ikke kan udskilles særskilt. Det gælder eksempelvis for grupper, der får jobløn, at der ikke ydes genetillæg for arbejde på særlige tidspunkter. Ligeledes gælder det for visse grupper af ansatte, at de modtager et fast tillæg for arbejde, der måtte medføre gener, eksempelvis akademikere med et fast rådighedstillæg. Endvidere skal man være opmærksom på grupper, der har fået konverteret deres variable genetillæg til et fast årligt tillæg. 1.6 Rådighedsvagter Et andet forhold, man skal være opmærksom på, er rådighedsvagter, der kan aftjenes både i hjemmet og på arbejdspladsen. En del grupper, fx håndværkere og specialarbejdere, får et fast tillæg (pr. time eller pr. rådighedsvagt) for rådighedsvagter i hjemmet, men får ikke indregnet arbejdstid for at stå til rådighed. Dette står i kontrast til andre grupper som f.eks. afdelingslæger og sygeplejersker, der får indregnet 1/3 time i arbejdstiden pr. times rådighedsvagt i hjemmet. Konsekvensen af denne forskel er, at timelønnen for grupper, der får et fast tillæg for rådighedsvagter i hjemmet, overvurderes, idet de reelt har præsteret flere timer end det, der registreres. Det er ikke i lønanalysen muligt at korrigere for forskellig honorering i forbindelse med rådighedsvagter i hjemmet, samt at rådighedsvagter på tjenestestedet indregnes med forskellig vægt i arbejdstiden for forskellige grupper. I stedet vil forholdet blive omtalt i forbindelse med de grupper, hvor problemstillingen er relevant 1. INDLEDNING 7 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 1.7 Forklaring på spredningsmål For så vidt angår lønspredningen bemærkes, at der i figurerne i det følgende kan ses en forskel i lønspredningen mellem opgørelserne på baggrund af henholdsvis fortjeneste pr. præsteret time og standardberegnet timefortjeneste. Forskellen skyldes, at omfanget af - og betalingerne for - fravær og over- og merarbejde indgår i lønbegrebet fortjeneste pr. præsteret time, mens disse elementer ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste. I kortlægningerne af løn og lønspredning for sektorer, delsektorer og grupper indgår tabeller, der beskriver lønspredningen. Lønspredningen beskrives ved hjælp af en række spredningsmål, jf. boks 1.2. Boks 1.2: Forklaring på spredningsmål Spredningsmål Spredningsmål for timelønninger målt på fortjeneste pr. præsteret time og standardberegnet timefortjeneste er beregnet ud fra en talrække, der viser de enkelte ansattes timeløn i stigende orden. Formålet med at vise spredningsmål er at beskrive, hvordan lønspredningen er fordelt og herved eventuelt konstatere, om der er større lønspredning i den nedre/øvre ende af lønfordelingen. Et talmateriales median er den midterste værdi. Halvdelen af observationerne er større end medianen, og halvdelen er mindre. Den nedre kvartil (P25) afgrænser den nederste fjerdedel af observationerne, mens den øvre kvartil (P75) afgrænser den øverste fjerdedel. Et mål for en fordelings bredde er kvartilafstanden, dvs. afstanden mellem øvre og nedre kvartil. En decil afgrænser 10 pct. af et talmateriale. Således afgrænser 90 pct.-decilen (P90) de øverste 10 pct. af et talmateriale, mens 10 pct.-decilen afgrænser de nederste 10 pct. i talmaterialet. Spredningen kan eksempelvis belyses ved at sammenligne Median/P10 og P90/Median. Hvis Median/P10 er mindre end P90/Median er spredningen mindst i den nederste del af talmaterialet. Variationskoefficient Variationskoefficienten bygger på forholdet mellem gennemsnittet og standardafvigelse (standardafvigelsen viser, hvor langt de enkelte observationer ligger fra gennemsnittet). Variationskoefficienten gør det muligt, at sammenligne spredningen over tid selv om enhederne ikke er de samme for hver periode. Variationskoefficienten beregnes ved at dividere standardafvigelsen med gennemsnittet. Jo mindre koefficienten er, jo mindre er spredningen, og omvendt. 1.8 Opgørelse af lokal løn Som led i Lønkommissionens lønanalyser er omfanget af den lokale løndannelse kortlagt for de grupper på Ny løn, som indgår i lønanalyser. Da det ikke fremgår af Danmarks Statistiks lønstatistik om et tillæg er centralt eller lokalt aftalt, må opgørelsen af den lokale løndannelse baseres på henholdsvis Det Fælleskommunale Løndatakontors lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase. Det er i disse lønstatistikker ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber: Fortjeneste pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste. I stedet 8 1. INDLEDNING LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE anvendes lønbegrebet samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Lønbegrebet svarer til standardfortjenesten, som er nærmere omtalt i kapitel 2 i kommissionsredegørelsens bind I. Det skal bemærkes, at opgørelsen af den lokale løndannelse er forbundet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at registreringen af, om et løntillæg er aftalt centralt eller lokalt, kan være fejlbehæftet i indberetningerne til lønstatistikkerne. Desuden er der en række forhold, som man skal være opmærksom på i forbindelse med fortolkningen af opgørelserne af den lokale løndannelse. I nogle overenskomster, fx på HK-området i kommunerne, er der mulighed for at indplacere medarbejderne på forskellige grundlønninger. De pågældende overenskomster indeholder et antal grundlønninger, men som udgangspunkt ingen bestemmende kriterier for, hvornår der skal ske indplacering på den ene eller anden grundløn. I FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase opgøres grundløn altid som centralt aftalte, selvom oprykning til en højere grundløn er sket efter lokal aftale. For at belyse problemets omfang er der foretaget en såkaldt yderpunktsberegninger for de af grupperne, der er omfattet af problemstillingen. Yderpunktsberegningen opgør forskellen mellem den overenskomstfastsatte laveste lønsats og den faktiske løn. Metoden opgør med andre ord alt, hvad der ligger udover den overenskomstfastsatte laveste lønsats, som værende lokalt aftalt. Yderpunktsberegningen vil derfor i udgangspunktet tendere mod en overvurdering af den lokale løndannelses andel, da det i praksis ofte ikke vil være hele forskellen mellem laveste lønsats og den faktiske løn, der er lokalt aftalt. For grupper omfattet af garantiløn vil yderpunktsberegningen derimod ofte medføre en lavere lokallønsandel end opgørelsen af de lokale tillægs andel. Det skyldes, at de lokale tillæg, der ligger under et givent garantilønstrin, i beregningen betragtes som centralt aftalte. Et andet usikkerhedsmoment i opgørelsen af den lokale løndannelse på det kommunale og regionale område er, at hvis man lokalt vælger at forhøje et eksisterende centralt aftalt tillæg, vil hele tillægget bliver indberettet til statistikken som et lokalt tillæg. FLD har tidligere skønnet, at denne fejlkilde kan påvirke opgørelsen med 1-2 procentpoint. Gældende for alle tre sektorer er, at der i opgørelsen af den lokale løndannelse er taget udgangspunkt i de tillæg, der er lokalt forhandlet. Imidlertid vil de såkaldte udligningstillæg for medarbejdere, der er overgået til ny løn efter 31. marts 2002, også indgå i opgørelsen af lokale tillæg i det omfang, hvor de ydes som kvalifikationstillæg. Det er således ikke muligt at udskille alle udligningstillæg i opgørelsen af de lokale tillæg. 5 Opgørelsen af den lokale løndannelse består således dels af en beregning af de lokale tillægs andel af den samlede løn ekskl. overarbejdsbetaling, dels den ovenfor beskrevne yderpunktsberegning for de grupper, hvor det er relevant. 5 På det kommunale og regionale område vil udligningstillæggene dog kun blive medregnet til den lokale løn, hvis tillæg er markeret som lokalt. Generelt vurderes det, at der ikke er mange udligningstillæg tilbage på det kommunale og regionale område. 1. INDLEDNING 9 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE De lokale tillæg er i alle tre sektorer opgjort inkl. pension og feriegodtgørelse. På det kommunale og regionale område er de lokale tillæg desuden opgjort inkl. afledte effekter fra lønafhængige genetillæg. 6 De afledte effekter af lønafhængige genetillæg er ikke beregnet på statens område, hvor der kun i meget beskedent omfang anvendes sådanne genetillæg. 1.9 Datagrundlaget i øvrigt Datagrundlaget for kortlægningen af løn og lønspredning for de 44 offentlige gruppe er Danmarks Statistiks lønstatistik. Afgrænsningen af de enkelte grupper og undergrupper kræver sammenkørsel af registre fra Finansministeriets forhandlingsdatabase, FLD og Danmarks Statistiks lønstatistik. I denne forbindelse sker et vist bortfald af observationer, der ikke kan matches, hvorfor antallet af årsværk for de enkelte grupper typisk er lavere end det antal, der kendes fra Finansministeriets forhandlingsdatabase og FLD. Figurerne i gruppekortlægningerne, der viser den ugentlige aftalte arbejdstid er udarbejdet på baggrund af en variabel, som laves til Danmarks Statistiks register, men som ikke anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af Danmarks Statistiks generelle lønstrukturstatistik. For den statslige sektor indberettes variablen ikke, men beregnes overordnet betragtet ved at sætte de indberettede normale årlige timer (dvs. alle arbejdede timer ekskl. overarbejdstimer) i forhold til antallet af indberettede lønperioder. For de personer, som er blevet ansat på andre tidspunkter end den 1. i en måned indebærer det en vis undervurdering af arbejdstiden. For visse statslige grupper vurderes undervurderingen at være større end for andre. Forholdet har ikke nogen indflydelse på løngennemsnittet for de kortlagte faggrupper 6 Beregningen af de lønafhængige genetillæg er foretaget ved at anvende en fordelingsnøgle baseret på SBG08, FLD. 10 1. INDLEDNING LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 2. Arkitekter 2.1 Beskrivelse af gruppen arkitekter Kortlægningen af arkitekter omfatter ansættelser i stat og kommuner. Arkitekter er typisk ansat på tegnestuer i de kommunale forvaltninger og tilsvarende i den statslige administration. Datagrundlaget omfatter i alt 1.263 ansættelsesforhold, svarende til 924 årsværk. Heraf er ca. 10 pct. ansat i staten og ca. 90 pct. i kommunerne, jf. tabel 2.1. Analyseenheden i tabel 2.2 og 2.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. Tabel 2.1: Arkitekter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 124 10 111 12 Kommuner 1.139 90 813 88 I alt 1.263 100 924 100 Stat Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede arkitekter i staten og kommunerne er 39 pct. henholdsvis 46 pct. kvinder, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2: Arkitekter fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk, 2007 Pct. af samlet antal årsværk Stat Kommuner Mænd 60,4 53,6 Kvinder I alt 39,6 46,4 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt arkitekterne og udgør 44 pct. i både staten og kommunerne, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3: Arkitekter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Stat Pct. af antal årsværk Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder -29 år 1,5 2,2 1,8 0,0 2,4 1,2 30-39 år 3,0 24,4 11,8 8,7 25,3 16,5 40-49 år 20,9 15,6 19,1 17,7 35,9 26,0 50-59 år 41,8 46,7 43,6 54,3 31,1 43,5 60+ år I alt I alt 32,8 11,1 23,6 19,3 5,3 12,8 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Summen af pct. af årsværk kan fravige fra samlet pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 2. ARKITEKTER 11 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE I kommunerne har 98 pct. af de mandlige arkitekter en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer og derover om ugen, mens det er tilfældet for 88 pct. af kvinderne, jf. figur 2.1. I staten er der en forholdsvis større andel af de mandlige arkitekter der har en aftalt arbejdsuge på 37 timer og derover (75 pct.) end de kvindelige (63 pct.). 1 Figur 2.1: Arkitekter fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007 pct. pct. 100 100 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 Mænd, stat 29 30 31 32 33 34 35 timer Kvinder, stat Mænd, kom. 36 37+ Kvinder, kom. Figur 2.2: Arkitekter fordelt på årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007 pct. pct. 25 25 20 20 15 15 10 10 5 5 0 0 0 1 2 Mænd, stat 3 4 5 6 7 dage Kvinder, stat 8 9 10 11 12 13 Mænd, kom. Kvinder, kom. Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 2.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 2.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt mandlige arkitekter (inkl. specialister) ansat i staten havde 16 pct. ikke noget fravær, mens 8 pct. af de kvindelige arkitekter ikke havde fravær i 2007, jf. figur 3.2. I kommunerne havde henholdsvis 25 pct. og 17 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke noget fravær. 2.2 Arkitekter, basismedarbejdere inkl. specialister I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for arkitekter i staten og kommunerne. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet behandles øvrige ansættelsesvilkår, der ikke fanges af lønstatistikken. 2.2.1 Løn og lønspredning for arkitekter I gennemsnit er fortjenesten for en arkitekt i den kommunale sektor 303 kr. pr. præsteret time, jf. figur 2.3. Timelønnen er højere for arkitekter i den statslige sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 328 kr. pr. præsteret time. 1 Omfanget af ansættelsesforhold på fuld tid i staten er formentlig undervurderet i et vist omfang, jf. i øvrigt afsnit 1.9. 12 2. ARKITEKTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 2.3: Fortjeneste pr. præsteret time for arkitekter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 2.4: Standardberegnet timefortjeneste for arkitekter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 165 190 215 240 265 290 315 340 365 390 kr. 165 190 215 240 265 290 315 340 365 390 kr. Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener arkitekter i kommunerne i gennemsnit 253 kr. i timen, mens gennemsnittet for statsligt ansatte arkitekter udgør 274 kr. i timen, jf. figur 2.4. I staten har 50 pct. af arkitekterne en fortjeneste på mellem 308 kr. og 346 kr. pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i figur 2.4. Tilsvarende har 50 pct. af arkitekterne i kommunerne en fortjeneste på mellem 275 kr. og 321 kr. pr. præsteret time. Tabel 2.4: Timefortjeneste for arkitekter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold - - 124 586 553 1.139 Gennemsnit - - 328 308 297 303 Variationskoefficient - - 0,14 0,18 0,22 0,20 Nedre kvartil, P25 - - 308 279 268 275 Median - - 322 300 293 297 Øvre kvartil, P75 - - 346 326 315 321 Median/P10 - - 1,13 1,17 1,24 1,19 P90/Median - - 1,19 1,22 1,18 1,19 Standardberegnet timefortjeneste Stat Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold - - 124 586 553 1.139 Gennemsnit - - 274 260 244 253 Variationskoefficient - - 0,12 0,17 0,16 0,17 Nedre kvartil, P25 - - 258 237 221 230 Median - - 273 253 246 251 Øvre kvartil, P75 - - 289 274 264 270 Median/P10 - - 1,19 1,16 1,24 1,21 P90/Median - - 1,18 1,19 1,16 1,17 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 2. ARKITEKTER 13 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af arkitekterne i staten en timeløn på mellem 258 kr. og 289 kr., mens de 50 pct. i kommunerne har mellem 230 kr. og 270 kr. i timen. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at arkitekterne i kommunerne har en større lønspredning end i staten, jf. tabel 2.4. 2.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige arkitekter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at antallet af arkitekter i staten er begrænset. Det betyder, at lønnen ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige arkitekter i staten. I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig arkitekt i den kommunale sektor henholdsvis 297 kr. og 308 kr. pr. præsteret time, jf. figur 2.5. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige arkitekter i den kommunale sektor henholdsvis 244 kr. og 260 kr., jf. figur 2.6. Figur 2.5: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale arkitekter, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 2.6: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale arkitekter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 165 190 215 240 265 290 315 340 365 390 165 190 215 240 265 290 315 340 365 390 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige arkitekters lønspredning mindre end de kvindelige arkitekters, jf. variationskoefficienten i tabel 2.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder nærmest ens. 2.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af arkitekternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 205-217 kr. i staten og kommuner, svarende til omkring 66-68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 2.5. Ferie pr. præsteret time udgør i begge sektorer omkring 35-37 kr., hvilket svarer til ca. 11-12 pct. for begge sektorer. Pensionen i staten og kommunerne udgør henholdsvis 54 kr. og 47 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 14 2. ARKITEKTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 2.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste - - 216,89 209,44 200,08 205,16 Fravær - - 9,47 7,45 11,43 9,27 Ferie - - 37,11 35,53 34,63 35,12 Personalegoder - - 0,02 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger - - 9,51 6,21 5,43 5,85 Pension - - 54,49 48,79 45,44 47,26 Genetillæg - - 0,06 0,40 0,07 0,24 Overtidsbetaling - - 0,00 0,33 0,26 0,30 I alt - - 328 308 297 303 Standardberegnet Stat Kommuner timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste - - 188,31 181,91 172,22 178,18 Fravær Ferie - - 32,00 30,89 30,31 30,32 Personalegoder - - 0,01 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger - - 7,94 5,23 4,47 4,91 Pension - - 45,66 41,14 37,39 39,52 Genetillæg - - 0,05 0,33 0,05 0,21 - - 274 259 244 252 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af arkitekternes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 188 kr. i staten og 178 kr. i kommunerne, svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie pr. time udgør i begge sektorer mellem 30 kr. og 32 kr., hvilket svarer til 12 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen i staten og kommunerne udgør henholdsvis 46 kr. og 40 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 2.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af arkitekters samlede fortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en arkitekt i den kommunale sektor således 303 kr. pr. præsteret time, jf. figur 2.7. Timelønnen er højere for en arkitekt i den statslige sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 327 kr. pr. præsteret time. 2. ARKITEKTER 15 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 2.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for arkitekter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 2.8: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for arkitekter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 165 190 215 240 265 290 315 340 365 390 165 190 215 240 265 290 315 340 365 390 kr. Stat Kommuner Gns. Stat kr. Gns. Kommuner Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener arkitekter i kommunerne i gennemsnit 252 kr. i timen, mens gennemsnittet for arkitekter i staten udgør 274 kr. i timen, jf. figur 2.8. I staten har 50 pct. af arkitekterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 308 kr. og 346 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 2.6. Tilsvarende har 50 pct. af arkitekterne i kommunerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 275 kr. og 321 kr. pr. præsteret time. 16 2. ARKITEKTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 2.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for arkitekter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Mænd Kommuner Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 1.139 Antal ansættelsesforhold - - 124 586 553 Gennemsnit - - 327 308 297 303 Variationskoefficient - - 0,14 0,18 0,22 0,20 Nedre kvartil, P25 - - 308 279 268 275 Median - - 321 300 293 297 Øvre kvartil, P75 - - 346 325 315 321 Median/P10 - - 1,13 1,18 1,24 1,19 P90/Median - - 1,19 1,20 1,19 1,19 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt - - 124 586 553 1.139 Standardberegnet timefortjeneste Stat Kommuner Antal ansættelsesforhold Gennemsnit - - 274 259 244 252 Variationskoefficient - - 0,12 0,17 0,16 0,17 Nedre kvartil, P25 - - 258 237 221 230 Median - - 273 253 246 251 Øvre kvartil, P75 - - 289 274 264 270 Median/P10 - - 1,19 1,16 1,24 1,21 P90/Median - - 1,18 1,19 1,16 1,17 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af arkitekterne i staten en timeløn ekskl. genetillæg på mellem 258 kr. og 289 kr. I kommunerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 230 kr. og 270 kr. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig arkitekt i den kommunale sektor henholdsvis 297 kr. og 308 kr. pr. præsteret time, jf. figur 2.9. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige og mandlige arkitekter i den kommunale sektor henholdsvis 244 og 259 kr., jf. figur 2.10. 2. ARKITEKTER 17 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 2.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale arkitekter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 2.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale arkitekter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 165 190 215 240 265 290 315 340 365 390 165 190 215 240 265 290 315 340 365 390 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Da antallet af arkitekter i staten er begrænset kan lønnen ekskl. genetillæg ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige arkitekter i staten. 2.2.5 Betalt spisepause I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at arkitekters spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en arkitekt i den kommunale sektor opgøres til 325 kr. pr. præsteret time, mens den i den statslige sektor kan opgøres til 351 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 2.7. Tabel 2.7: Løn med og uden betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner Ekskl. betalt spisepause 328 303 Frokost Inkl. betalt spisepause 24 22 351 325 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 2.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 2.5 ovenfor, for arkitekter generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper. 2.3 Arkitekter, basismedarbejdere (staten) I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for arkitekter ekskl. specialister i staten. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. Som for gruppen af arkitekter inkl. specialister behandles sidst i afsnittet øvrige ansættelsesvilkår, som ikke er omfattet af lønstatistikken. 18 2. ARKITEKTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 2.3.1 Løn og lønspredning for arkitekter Arkitekter i staten ekskl. specialister har i gennemsnit en fortjeneste pr. præsteret time på 316 kr., mens de har en standardberegnet timefortjeneste på 264 kr., jf. tabel 2.8. Tabel 2.8: Timefortjeneste for statslige arkitekter, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal ansættelsesforhold 93 Gennemsnit 316 Variationskoefficient 0,14 Nedre kvartil, P25 305 Median 314 Øvre kvartil, P75 329 Median/P10 1,21 P90/Median 1,11 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal ansættelsesforhold 93 Gennemsnit 264 Variationskoefficient 0,11 Nedre kvartil, P25 254 Median 267 Øvre kvartil, P75 279 Median/P10 1,20 P90/Median 1,10 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 50 pct. af arkitekterne har en fortjeneste på mellem 305 kr. og 329 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 2.8. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af arkitekterne en fortjeneste på mellem 254 kr. og 279 kr. Det fremgår endvidere af tabel 2.8, at lønspredningen, uanset om fortjenesten pr. præsteret time eller den standardberegnede timefortjeneste betragtes, er større i den nederste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er mindre end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 2.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn Som det fremgår af tabel 2.8, er der relativt få arkitekter ekskl. specialister i staten. Grundet det lave antal observationer er det ikke muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 2.3.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af arkitekternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time ca. 211 kr., svarende til omkring 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 2.9. Feriebetalinger udgør ca. 36 kr. af fortjeneste pr. præsteret time, mens pension udgør omkring 51 kr. 2. ARKITEKTER 19 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 2.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste Fravær Ferie I alt 211,21 9,95 36,24 Personalegoder 0,00 Uregelmæssige betalinger 8,07 Pension 50,91 Genetillæg 0,08 Overtidsbetaling 0,00 I alt 316 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste I alt 183,31 Fravær Ferie 31,22 Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 0,00 6,70 42,49 0,07 Overtidsbetaling I alt 264 Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af arkitekternes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 183 kr. af den standardberegnede timefortjeneste svarende til ca. 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 31 kr. og 42 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 2.3.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår af tabel 2.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede fortjeneste, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 2.10. Kortlægningen er således den samme som i forbindelse med tabel 2.8. 20 2. ARKITEKTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 2.10: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige arkitekter, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal ansættelsesforhold 93 Gennemsnit 316 Variationskoefficient 0,14 Nedre kvartil, P25 305 Median 314 Øvre kvartil, P75 329 Median/P10 1,21 P90/Median 1,11 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal ansættelsesforhold 93 Gennemsnit 264 Variationskoefficient 0,11 Nedre kvartil, P25 254 Median 267 Øvre kvartil, P75 279 Median/P10 1,20 P90/Median 1,10 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 2.3.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at arkitekternes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en arkitekt i staten opgøres til 339 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 2.11. Tabel 2.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Ekskl. betalt spisepause 316 Værdi af spisepause 23 Inkl. betalt spisepause 339 Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 2.3.6 Øvrige ansættelsesvilkår Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 2.9 ovenfor, for arkitekter generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper. 2.4 Lokal løndannelse for arkitekter I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for arkitekter i 2. ARKITEKTER 21 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for arkitekter i stat og kommuner fordelt på køn, jf. tabel 2.11. Tabel 2.11: Den lokale løns andel af samlet løn ekskl. overarbejde, arkitekter i stat og kommuner, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt Stat Basismedarbejdere 18,2 17,9 18,1 Basismedarbejdere inkl. specialister 17,0 16,8 16,9 20,0 17,4 18,8 Kommuner Basismedarbejdere inkl. specialister Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. Tabel 2.11 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejdsbetaling for arkitekter inkl. specialister i stat og kommuner er henholdsvis 16,9 pct. og 18,8 pct. For basismedarbejdere i staten udgør andelen 18,1 pct. Det fremgår desuden af tabel 2.11, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejdsbetaling er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige og kvindelige arkitekter i staten udgør stort set samme andel. I kommunerne er mændenes andel på 20 pct. højere end kvindernes på 17,4 pct. For en række grupper udgør den lokale løndannelse mere end de lokale tillæg, idet der lokalt kan aftales en højere lønindplacering end den overenskomstmæssige minimumsløn. For disse grupper er foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 2.12. 2 Tabel 2.12: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 18,6 18,4 18,5 Stat Basismedarbejdere/specialister Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. 2 Der er således i beregningen ikke taget højde for, at de højere grundlønninger er blevet forhøjet ved central aftale. 22 2. ARKITEKTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Den faktiske lokallønsandel for arkitekter (inkl. specialister) i staten udgør således mellem 16,9 pct. og 18,5 pct. for gruppen samlet. For mænd udgør andelen mellem 17,0 pct. og 18,6 pct., mens den for kvinder udgør mellem 16,8 pct. og 18,4 pct. 2.5 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af arkitekter i staten fremgår af tabel 2.13. Tabel 2.13: Teknisk afgrænsning af arkitekter, basismedarbejdere inkl. specialister i staten, 2007 Forhandlingsfællesskab Personalekategori Bevillingslønramme Basismedarbejdere 30 0043 0 Basismedarbejdere inkl. specialister 30 0043 0-36 Anm. Arkitekter ansat ved sektorforskningsinstitutioner mv. er udeladt af afgrænsningen. Kilde: Lønkommissionen, 2010. Den tekniske afgrænsning af arkitekter i kommuner fremgår af tabel 2.14. Tabel 2.14: Teknisk afgrænsning af arkitekter, basismedarbejdere inkl. specialister, i kommuner, 2007 januar – december 2007 DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse 214100 04208 Arkitekter, nyt lønforløb 214100 04237 Arkitekter, gammelt lønforløb Kilde: Lønkommissionen, 2010. 2. ARKITEKTER 23 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 24 2. ARKITEKTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 3. Bachelorer 3.1 Beskrivelse af gruppen bachelorer Kortlægningen af bachelorer omfatter ansættelser i kommuner og regioner under ét. Bachelorer i kommuner og regioner varetager forskelligt akademisk arbejde på bachelorniveau. Datagrundlaget omfatter i alt 366 ansættelsesforhold, svarende til 188 årsværk, jf. tabel 3.1. Analyseenheden i tabel 3.1 er ansættelsesforhold og årsværk, mens den i tabel 3.2 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden alene ansættelsesforhold. Tabel 3.1: Kommunale og regionale bachelorer fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. Mænd 156 43 82 44 Kvinder 210 57 106 56 I alt 366 100 188 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 30-39-årige og 40-49-årige er de største aldersgrupper blandt bachelorerne og udgør henholdsvis 38,8 pct. og 34,6 pct. af alle bachelorer, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2: Kommunale og regionale bachelorer fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i kommuner/regioner, 2007 Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt -29 år 13,4 13,2 13,3 30-39 år 41,5 36,8 38,8 40-49 år 29,3 38,7 34,6 50-59 år 14,6 10,4 12,2 1,2 0,9 1,1 100,0 100,0 100,0 60+ år I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt bachelorer i kommuner og regioner har 87 pct. af de mandlige bachelorer en aftalt ugentlig arbejdstid på 37 timer (eller derover) om ugen, mens dette er tilfældet for 79 pct. af kvinderne, jf. figur 3.1. 3. BACHELORER 25 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 3.1: Kommunale og regionale bachelorer fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. 100 Figur 3.2: Kommunale og regionale bachelorer fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. 100 35 35 30 30 90 90 80 80 70 70 25 25 60 60 20 20 50 50 40 40 15 15 30 30 10 10 20 20 10 10 0 28 29 30 31 32 33 34 35 0 36 37+ timer Mænd, kom. og reg. 0 0 0 27 5 5 1 2 3 4 5 dage Mænd, kom. og reg. Kvinder, kom. og reg. 6 7 8 9 10 Kvinder, kom. og reg. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 3.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 3.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt mandlige bachelorer ansat i kommuner og regioner havde 33 pct. ingen fraværsdage i 2007, mens den tilsvarende andel for de kvindelige bachelorer udgjorde 26 pct., jf. figur 3.2. 3.2 Bachelorer I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for bachelorer i kommuner og regioner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Sidst i afsnittet behandles ansættelsesvilkår, der ikke er omfattet af Lønstatistikken. 3.2.1 Løn og lønspredning for bachelorer I gennemsnit er fortjenesten for en bachelor i den kommunale og regionale sektor 250 kr. pr. præsteret time, jf. figur 3.3. Figur 3.3: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale og regionale bachelorer, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 3.4: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale og regionale bachelorer, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 0 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 kr. kr. Kommuner og regioner Gns. Kommuner og regioner Kommuner og regioner Gns. Kommuner og regioner Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener bachelorer i gennemsnit 210 kr. i timen, jf. figur 3.4. 26 3. BACHELORER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 50 pct. af bachelorerne har en fortjeneste på mellem 212 kr. og 286 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 3.3. Det bemærkes, at de viste lønfordelinger for bachelorer i kommuner og regioner er ujævne på grund af det relativt lave antal observationer. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af bachelorerne en fortjeneste mellem 180 kr. og 232 kr. Tabel 3.3: Timefortjeneste for kommunale og regionale bachelorer fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 156 210 366 Gennemsnit 260 243 250 Variationskoefficient 0,25 0,24 0,25 Nedre kvartil, P25 219 208 212 Median 256 237 245 Øvre kvartil, P75 291 272 286 Median/P10 1,40 1,35 1,39 P90/Median 1,31 1,30 1,32 Mænd Kvinder I alt 156 210 366 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 220 202 210 Variationskoefficient 0,25 0,21 0,23 Nedre kvartil, P25 188 177 180 Median 212 199 201 Øvre kvartil, P75 250 227 232 Median/P10 1,39 1,35 1,35 P90/Median 1,36 1,31 1,35 Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det fremgår endvidere af tabel 3.3, at lønspredningen, når man ser på fortjenesten pr. præsteret time, er større i den nederste del end den øverste del af lønfordelingen. P90/Median er således mindre end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de nederste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de øverste 10 pct. af lønningerne. For den standardberegnede timefortjeneste ses der ingen væsentlig forskel i fordelingen. 3.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige bachelorer. I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig bachelor i den kommunale og regionale sektor henholdsvis 243 kr. og 260 kr. pr. præsteret time, jf. figur 3.5. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige bachelorer i den kommunale og regionale sektor henholdsvis 202 kr. og 220 kr., jf. figur 3.6. Det bemærkes, at lønfordelingerne er ujævne pga. det relativt lave antal observationer. 3. BACHELORER 27 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 3.5: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale og regionale bachelorer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 3.6: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale og regionale bachelorer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 0 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 3.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af bachelorernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 171 kr., svarende til omkring 68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 3.4. Ferie pr. præsteret time udgør omkring 29 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. Pensionen udgør 36 kr. pr. præsteret time. Tabel 3.4: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 178,29 164,69 170,67 Fravær Ferie 5,14 7,50 6,46 30,13 28,22 29,06 Personalegoder 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 7,37 5,92 6,56 36,98 36,06 36,47 Pension Genetillæg 1,25 0,32 0,73 Overtidsbetaling 0,51 0,11 0,28 I alt 260 243 250 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 154,96 142,15 148,40 26,21 24,60 25,14 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 6,30 4,92 5,59 31,37 30,00 30,58 1,06 0,27 0,63 220 202 210 Overtidsbetaling I alt Anm.: Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af bachelorernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede 28 3. BACHELORER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 148 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, svarende til 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie pr. time udgør omkring 25 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Pensionen udgør 31 kr. pr. timen. 3.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg under 1 kr. pr. præsteret time af bachelorers samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en bachelor således 249 kr. pr. præsteret time, jf. figur 3 7. Figur 3.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale og regionale bachelorer, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 3.8: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale og regionale bachelorer, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 0 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 kr. kr. Kommuner og regioner Gns. Kommuner og regioner Kommuner og regioner Gns. Kommuner og regioner Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener bachelorer i gennemsnit 209 kr. i timen, jf. figur 3.8. 50 pct. af bachelorerne i regionerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 212 kr. og 282 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 3.5. 3. BACHELORER 29 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 3.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale og regionale bachelorer fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 156 210 366 Gennemsnit 258 242 249 0,24 Variationskoefficient 0,25 0,23 Nedre kvartil, P25 219 208 212 Median 251 237 245 Øvre kvartil, P75 288 272 282 Median/P10 1,37 1,35 1,39 P90/Median 1,34 1,30 1,30 Mænd Kvinder I alt 156 210 366 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 219 202 209 Variationskoefficient 0,25 0,20 0,23 Nedre kvartil, P25 188 177 180 Median 212 198 201 Øvre kvartil, P75 246 227 230 Median/P10 1,39 1,35 1,35 P90/Median 1,36 1,30 1,34 Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af bachelorerne i regionerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 180 kr. og 230 kr. Opgjort ekskl. genetillæg har mandlige bachelorer i kommuner og regioner en løn på 258 kr. pr. præsteret time, og kvindelige bachelorer har en løn på 242 kr. pr. præsteret time, jf. figur 3.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for en mandlig og kvindelig bachelor i den kommunale og regionale sektor henholdsvis 219 kr. og 202 kr., jf. figur 3.10. Figur 3.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale og regionale bachelorer, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 3.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale og regionale bachelorer, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 125 145 165 185 205 225 85 265 285 305 325 345 365 0 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 30 3. BACHELORER Gns. mænd Gns. kvinder LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 3.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at bachelorers spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en bachelor i den kommunale og regionale sektor opgøres til 268 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 3.6. Tabel 3.6: Fortjeneste pr. præsteret time inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 250 Værdi af spisepause 18 Inkl. betalt spisepause 268 Anm.: Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 3.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 3.4 ovenfor, for bachelorer generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det i øvrigt gælder andre AC-grupper. 3.3 Lokal løndannelse for bachelorer I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for bachelorer i kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det betyder samtidig, at der er forskel mellem det antal årsværk, der er vist ovenfor i tabel 3.1 og det antal årsværk, der ligger til grund for opgørelsen af den lokale løns andel af den samlede løn. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for bachelorer i kommuner og regioner fordelt på køn, jf. tabel 3.7. 3. BACHELORER 31 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 3.7: Den lokale løns andel af samlet løn ekskl. overarbejde, bachelorer i kommuner/regioner, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 16,0 12,3 13,9 Kommuner/regioner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007 og egne beregninger. Tabel 3.7 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejdsbetaling for bachelorer i kommuner og regioner under ét er 13,9 pct. Det fremgår desuden af tabel 3.7, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejdsbetaling er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige bachelorer i kommuner og regioner er 16,0 pct., mens den for kvinderne er 12,3 pct. 3.5 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af gruppen bachelorer i kommuner og regioner under ét fremgår af tabel 3.8. Tabel 3.8: Teknisk afgrænsning af bachelorer i kommuner/regioner, 2007 januar – marts 2007 DISCO FLD-STK Stillingsbetegnelse 200000 04219 Bachelorer m.fl., nyt lønforløb 200000 04249 Bachelorer m.fl., gammelt lønforløb april - december 2007 DISCO FLD-STK Stillingsbetegnelse 200000 04219 Bachelorer m.fl., nyt lønforløb 200000 04249 Bachelorer m.fl., gammelt lønforløb Kilde: Lønkommissionen, 2010. 32 3. BACHELORER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 4. Bioanalytikere 4.1 Beskrivelse af gruppen bioanalytikere Kortlægningen af bioanalytikere omfatter ansættelser i stat og regioner. Bioanalytikere er typisk beskæftiget med laboratoriearbejde på hospitalerne i den regionale sektor og på universiteter og laboratorier i den statslige sektor. Bioanalytikere i staten er ikke kønsopdelt på grund af for få observationer. Der indgår endvidere ikke en statslig ledergruppe, hvorfor analysen af ledere alene omfatter regionalt ansatte. Datagrundlaget omfatter i alt 5.274 ansættelsesforhold, svarende til 4.445 årsværk. Heraf er knap 5 pct. ansat i staten og godt 95 pct. i regionerne, jf. tabel 4.1. Analyseenheden i tabel 4.2 og 4.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. Tabel 4.1: Bioanalytikere fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Ansættelsesforhold Stat Pct. Antal årsværk Pct. 239 5 202 5 Regioner 5.035 95 4.253 95 I alt 5.274 100 4.455 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede bioanalytikere i staten og regionerne er 96 pct. henholdsvis 94 pct. kvinder, jf. tabel 4.2. Tabel 4.2: Bioanalytikere fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk 2007 Stat Regioner Pct. af samlet antal årsværk I alt Basis Ledere I alt Kvinder 96,0 84,4 9,2 93,6 Mænd 4,0 5,5 0,9 6,4 Samlet 100,0 89,9 10,1 100,0 I alt Basis Ledere I alt Kvinder 96,0 93,9 91,0 93,6 Mænd 4,0 6,1 9,0 6,4 Samlet 100,0 100,0 100,0 100,0 Stat Pct. af samlet antal årsværk i Regioner sektor Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt bioanalytikere og udgør 38 pct. henholdsvis 35 pct. i staten og regionerne, jf. tabel 4.3. 4. BIOANALYTIKERE 33 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 4.3: Bioanalytikere fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt -29 år 12,5 6,6 6,9 18,0 11,3 11,8 30-39 år 12,5 12,8 12,9 25,7 20,2 20,5 40-49 år 37,5 27,0 27,7 24,3 24,6 24,5 50-59 år 25,0 38,8 38,1 28,3 35,2 34,8 60+ år I alt 12,5 14,8 14,4 3,7 8,7 8,4 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Godt 92 pct. af lederne i regionerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer og derover, mens det er tilfældet for 66 pct. af basismedarbejderne i regionerne og ca. 50 pct. af basismedarbejderne i staten, jf. figur 4.1. Af de mandlige basismedarbejdere i regionerne har godt 94 pct. en aftalt ugentlig arbejdstid på 37 timer og derover, mens det for kvinderne er knap 64 pct., jf. figur 4.2. Figur 4.1: Bioanalytikere fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og basismedarbejdere og ledere, 2007 pct. pct. 100 100 Figur 4.2: Regionale bioanalytikere (basis) fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007 pct. pct. 100 100 90 90 90 90 80 80 80 80 70 70 70 70 60 60 60 60 50 50 50 50 40 40 40 40 30 30 30 30 20 20 20 20 10 10 10 0 0 27 28 29 30 Basis, stat 31 32 33 timer Basis, reg. 34 35 36 37+ Leder, reg. 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ timer Mænd, reg. Kvinder, reg. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 4.1 og 4.2 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne har ledere mindre fravær end basismedarbejdere. Således har 22 pct. af lederne i regionerne i regionerne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere er 9 pct. I staten er andelen 5 pct., jf. figur 4.3. Blandt mandlige bioanalytikere ansat i regionerne havde 11 pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, mens 8 pct. af de kvindelige ikke havde nogen fraværsdage i 2007, jf. figur 4.4. 34 4. BIOANALYTIKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 4.3: Bioanalytikere fordelt på årlige fraværsdage, sektor og basismedarbejdere og ledere, 2007 Figur 4.4: Regionale bioanalytikere (basis) fordelt på årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007 pct. pct. pct. pct. 25 25 25 25 20 20 20 20 15 15 15 15 10 10 10 10 5 0 0 1 2 3 4 Stat 5 6 7 dage Basis, reg. 8 5 5 0 0 5 0 0 9 10 11 12 13 1 2 3 4 5 6 7 dage Mænd, reg. Leder, reg. 8 9 10 11 12 13 Kvinder, reg. Anm.: X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 4.2 Bioanalytikere, basismedarbejdere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for bioanalytikere i staten og regionerne. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 4.2.1 Løn og lønspredning for bioanalytikere I gennemsnit er fortjenesten for en bioanalytiker i den regionale sektor 226 kr. pr. præsteret time, jf. figur 4.5. Timelønnen for bioanalytikere i den statslige sektor er lidt højere og udgør i gennemsnit 232 kr. pr. præsteret time. Figur 4.5: Fortjeneste pr. præsteret time for bioanalytikere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 4.6: Standardberegnet timefortjeneste for bioanalytikere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 20 20 20 20 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 14 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Stat Regioner Gns. Stat Gns. Regioner 0 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Stat Regioner Gns. Stat Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener bioanalytikere i regionerne i gennemsnit 182 kr. i timen, mens gennemsnittet for statsligt ansatte bioanalytikere udgør 191 kr. i timen, jf. figur 4.6. I staten har 50 pct. af bioanalytikerne en fortjeneste på mellem 214 kr. og 241 kr. pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 4.4. Tilsvarende har 50 pct. af bioanalytikerne i regionerne en fortjeneste på mellem 208 kr. og 234 kr. pr. præsteret time. 4. BIOANALYTIKERE 35 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 4.4: Timefortjeneste for bioanalytikere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. Stat Regioner præsteret time Mænd I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold - - 239 288 4.254 4.542 Gennemsnit - - 232 221 226 226 Variationskoefficient - - 0,14 0,18 0,22 0,21 Nedre kvartil, P25 - - 214 198 208 208 222 Kvinder Median - - 228 221 222 Øvre kvartil, P75 - - 241 236 234 234 Median/P10 - - 1,12 1,20 1,17 1,18 P90/Median - - 1,16 1,13 1,13 1,13 I alt Mænd Kvinder I alt 239 288 4.254 4.542 Standardberegnet Stat timefortjeneste Mænd Antal ansættelsesforhold - Kvinder - Regioner Gennemsnit - - 191 180 182 182 Variationskoefficient - - 0,11 0,11 0,10 0,10 Nedre kvartil, P25 - - 179 164 172 171 Median - - 190 181 184 184 Øvre kvartil, P75 - - 199 193 193 193 Median/P10 - - 1,13 1,18 1,19 1,19 P90/Median - - 1,13 1,12 1,09 1,09 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af bioanalytikerne i staten en timeløn på mellem 179 kr. og 199 kr., mens 50 pct. i regionerne har mellem 171 kr. og 193 kr. i timen. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at bioanalytikerne i regionerne har en større lønspredning end i staten målt ved fortjeneste pr. præsteret time, mens niveauet er ens for den standardberegnede timefortjeneste, jf. tabel 4.4. 4.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige bioanalytikere i regionerne. Det skal i den forbindelse erindres, at antallet af bioanalytikere i staten er begrænset. Det betyder, at lønnen ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige bioanalytikere i staten. I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig bioanalytikere i den regionale sektor henholdsvis 226 kr. og 221 kr. pr. præsteret time, jf. figur 4.7. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige bioanalytikere i den regionale sektor henholdsvis 182 kr. og 180 kr., jf. figur 4.8. 36 4. BIOANALYTIKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 4.7: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale bioanalytikere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 4.8: Standardberegnet timefortjeneste for regionale bioanalytikere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 20 20 20 20 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 0 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige bioanalytikeres lønspredning mindre end de kvindelige bioanalytikeres, jf. variationskoefficienten i tabel 4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder nærmest ens. 4.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af bioanalytikernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 151-157 kr. i regioner og staten, svarende til omkring 66-68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 4.5. Ferie pr. præsteret time udgør i begge sektorer omkring 27 kr., hvilket svarer til ca. 11-12 pct. for begge sektorer. Pensionen i staten og regionerne udgør henholdsvis 34 kr. og 25 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 4. BIOANALYTIKERE 37 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 4.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. Stat Regioner præsteret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste - - 157,04 148,89 150,74 150,63 Fravær - - 9,00 10,51 12,40 12,28 Ferie - - 27,18 26,23 26,81 26,78 Personalegoder - - 0,00 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger - - 3,50 3,98 2,65 2,73 Pension - - 34,65 24,57 25,42 25,37 Genetillæg - - 0,30 5,32 6,11 6,06 Overtidsbetaling - - 0,31 1,80 1,67 1,68 I alt - - 232 221 226 226 Standardberegnet Stat Regioner timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste - - 136,30 129,25 130,29 131,20 Fravær Ferie - - 23,39 22,96 23,67 23,05 Personalegoder - - 0,00 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger - - 2,86 3,28 2,16 2,22 Pension - - 28,64 20,16 20,60 20,60 Genetillæg - - 0,25 4,33 4,92 4,95 - - 191 176 177 177 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af bioanalytikernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 136 kr. i staten og 131 kr. i regionerne, svarende til omkring 71-74 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie pr. time udgør i begge sektorer omkring 23 kr., hvilket svarer til 12-13 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen i staten og regionerne udgør henholdsvis 29 kr. og 21 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 4.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en mindre del af bioanalytikeres samlede fortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en bioanalytiker i den regionale sektor således 219 kr. pr. præsteret time, jf. figur 4.9. Højere er timelønnen for en bioanalytiker i den statslige sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 232 kr. pr. præsteret time. 38 4. BIOANALYTIKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 4.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for bioanalytikere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 4.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for bioanalytikere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 20 20 20 20 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 0 0 0 2 0 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. kr. Stat Regioner Gns. Stat Gns. Regioner Stat Regioner Gns. Stat Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener bioanalytikere i regionerne i gennemsnit 177 kr. i timen, mens gennemsnittet for bioanalytikere i staten udgør 191 kr. i timen, jf. figur 4.10. I staten har 50 pct. af bioanalytikerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 214 kr. og 241 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 4.6. Tilsvarende har 50 pct. af bioanalytikerne i regionerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 202 kr. og 227 kr. pr. præsteret time. 4. BIOANALYTIKERE 39 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 4.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for bioanalytikere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Mænd Regioner Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 4.542 Antal ansættelsesforhold - - 239 288 4.254 Gennemsnit - - 232 216 220 219 Variationskoefficient - - 0,14 0,18 0,22 0,21 Nedre kvartil, P25 - - 214 193 203 202 Median - - 228 215 216 216 Øvre kvartil, P75 - - 241 231 227 227 Median/P10 - - 1,12 1,19 1,17 1,17 P90/Median - - 1,15 1,15 1,12 1,13 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt - - 239 288 4.254 4.542 Standardberegnet timefortjeneste Stat Regioner Antal ansættelsesforhold Gennemsnit - - 191 176 177 177 Variationskoefficient - - 0,11 0,12 0,09 0,09 Nedre kvartil, P25 - - 179 159 167 166 Median - - 190 176 180 180 Øvre kvartil, P75 - - 199 189 186 186 Median/P10 - - 1,13 1,17 1,17 1,18 P90/Median - - 1,11 1,13 1,08 1,08 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af bioanalytikerne i staten en timeløn ekskl. genetillæg på mellem 179 kr. og 199 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 166 kr. og 186 kr. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig bioanalytiker i den regionale sektor henholdsvis 220 kr. og 216 kr. pr. præsteret time, jf. figur 4.11. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige og mandlige bioanalytikere i den regionale sektor henholdsvis 177 og 176 kr., jf. figur 4.12. 40 4. BIOANALYTIKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 4.11: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale bioanalytikere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 4.12: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale bioanalytikere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 20 20 20 20 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 8 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 0 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Da antallet af bioanalytikere i staten er begrænset kan lønnen ekskl. genetillæg ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige bioanalytikere i staten. 4.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at jordemødres spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en bioanalytiker i den statslige sektor opgøres til 249 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 242 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 4.7. Tabel 4.7: Løn med og uden betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007. Fortjeneste pr. præsteret time Stat Regioner Ekskl. betalt spisepause 232 226 Frokost Inkl. betalt spisepause 17 16 249 242 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 4.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår For bioanalytikere i regionerne gælder, at opsparede genetillæg og overtidsbetalinger enten kan udbetales eller afspadseres. De kommunale og regionale indberetninger for 2007 indeholder oplysninger om det udbetalte, men ikke om de afspadserede genetillæg og de afspadserede overtidstillæg. I lønopgørelserne indgår derfor kun den del, som bliver udbetalt. Konsekvensen heraf er, at fortjenesten pr. præsteret time for bioanalytikere i regionerne er undervurderet. Den standardberegnede timefortjeneste påvirkes ikke heraf. 4.3 Ledende bioanalytikere (regioner) I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for bioanalytikere i regionerne, som er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Som anført i afsnit 4.1 er der for få bioanalytikere i staten til at lønnen blandt ledere kan analyseres. 4. BIOANALYTIKERE 41 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 4.3.1 Løn og lønspredning for bioanalytikere Bioanalytikere, som er ledere, tjener i regionerne i gennemsnit 263 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 4.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ledere i regionerne 220 kr. i timen. Tabel 4.8: Timefortjeneste for regionale bioanalytikere fordelt på køn, kr., 2007. Fortjeneste pr. præsteret time I alt Mænd Kvinder 50 443 493 Gennemsnit 267 263 263 Variationskoefficient 0,16 0,20 0,19 Nedre kvartil, P25 235 232 233 Median 251 248 248 Øvre kvartil, P75 289 278 279 Median/P10 1,09 1,11 1,11 P90/Median 1,37 1,28 1,28 Mænd Kvinder I alt 50 443 493 Antal ansættelsesforhold Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 227 220 220 Variationskoefficient 0,16 0,17 0,17 Nedre kvartil, P25 204 198 198 Median 212 208 208 Øvre kvartil, P75 243 231 232 Median/P10 1,09 1,09 1,09 P90/Median 1,35 1,28 1,30 Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 233 kr. og 279 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 4.8. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i regionerne en fortjeneste mellem 198 kr. og 232 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen blandt ledere er størst for kvindelige ledere målt ved begge lønbegreber. I gennemsnit er fortjenesten for en ledende kvindelig og mandlig bioanalytikere i den regionale sektor henholdsvis 263 kr. og 267 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige ledende bioanalytikere i den regionale sektor henholdsvis 220 kr. og 227 kr., jf. tabel 4.8. 4.3.2 Lønnens sammensætning Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 184 kr. i regionerne, svarende til knap 70 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i den regionale sektor, jf. tabel 4.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør ca. 31 kr., hvilket svarer til ca. 13 pct. Pensionen udgør omkring 35 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 42 4. BIOANALYTIKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 4.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007. Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 185,70 184,04 184,19 5,36 7,59 7,39 31,29 31,38 31,37 Fravær Ferie Personalegoder 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 5,37 4,70 4,76 Pension 39,27 34,36 34,79 Genetillæg 0,17 0,22 0,22 Overtidsbetaling 0,05 0,48 0,44 I alt 267 263 263 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 161,51 159,51 160,10 27,16 27,36 27,13 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 4,56 3,95 4,02 33,32 28,78 29,27 0,15 0,19 0,19 227 220 220 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for ledere i regionerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetaling ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 160 kr. svarende til ca. 72 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie udgør ca. 27 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør ca. 29 kr. 4.3.3 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår af tabel 4.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 4.10. Konklusionerne er således de samme som i forbindelse med tabel 4.8. 4. BIOANALYTIKERE 43 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 4.10: Timefortjeneste for regionale bioanalytikere fordelt på køn, kr., 2007. Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 50 443 493 Gennemsnit 267 263 263 Variationskoefficient 0,16 0,20 0,19 Nedre kvartil, P25 235 232 233 Median 251 248 248 Øvre kvartil, P75 289 278 279 Median/P10 1,09 1,11 1,11 P90/Median 1,37 1,28 1,28 Mænd Kvinder I alt Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 50 443 493 Gennemsnit 227 220 220 Variationskoefficient 0,16 0,17 0,17 Nedre kvartil, P25 202 198 198 Median 212 208 208 Øvre kvartil, P75 243 231 232 Median/P10 1,09 1,09 1,10 P90/Median 1,35 1,28 1,30 Anm.: Tal for ledere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 4.3.4 Betalt spisepause I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende bioanalytiker i den regionale sektor opgøres til 282 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 4.11. Tabel 4.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007. Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause 263 19 282 Anm.: Tal for ledere i regionerne. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 4.3.5 Øvrige ansættelsesvilkår Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 4.9, for ledende bioanalytikere generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper. 44 4. BIOANALYTIKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 4.4 Beskrivelse af den lokale løndannelse for bioanalytikere I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for bioanalytikere i regioner. Da bioanalytikere i staten ikke i 2007 var overgået til ny løn, indgår statsligt ansatte bioanalytikere ikke i analysen. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der i FLD’s lønstatistik ikke indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for bioanalytikere i regioner fordelt på køn, jf. tabel 4.12. Tabel 4.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, bioanalytikere, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt Regioner Basismedarbejdere 5,1 4,4 4,5 Ledere 12,3 11,0 11,2 Samlet 6,4 5,2 5,3 Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. Tabel 4.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for basismedarbejdere og ledere udgør 5,3 pct. i regionerne. Det fremgår desuden, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde er højere for ledere end for basismedarbejdere. Den lokale løns andel for ledende bioanalytikere udgør således 11,2 pct., mens den for basismedarbejdere udgør 4,5 pct. Den lokale løns andel udgør en lidt større andel af den samlede løn for mandlige basismedarbejdere og ledere end for kvindelige. Således er andelen for henholdsvis mænd og kvinder 5,1 pct. og 4,4 pct. for basismedarbejdere og 12,3 pct. og 11,0 pct. for ledere. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at bioanalytikere har skiftet lønsystem i 2006, hvilket kan have haft betydning for den lokale løndannelse. For bioanalytikere udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For bioanalytikere er derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 4.13. 4. BIOANALYTIKERE 45 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 4.13: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, bioanalytikere, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 6,2 5,3 5,4 Ledere 20,0 16,8 17,1 Samlet 8,7 6,7 6,8 Regioner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Den faktiske lokallønsandel for bioanalytikere i regionerne udgør således mellem 5,3 pct. og 6,8 pct. for gruppen samlet. For mandlige bioanalytikere i regionerne udgør andelen mellem 6,4 pct. og 8,7 pct., mens den for kvindelige bioanalytikere udgør mellem 5,2 pct. og 6,7 pct. 4.5 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af bioanalytikere i regioner fremgår af tabel 4.14. Tabel 4.14: Teknisk afgrænsning af bioanalytikere i staten, basismedarbejdere og ledere, 2007 DISCO Personalekategori 311110 0231 313110 0231 321100 0231 321111 0231 321112 0231 321121 0231 321131 0231 321141 0231 321190 0231 Anm: DISCO-koden 999999 er undtaget fra afgrænsningen. Kilde: Lønkommissionen, 2010. Den tekniske afgrænsning af bioanalytikere i regioner fremgår af tabel 4.15. 46 4. BIOANALYTIKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 4.15: Teknisk afgrænsning af bioanalytikere i regioner, basismedarbejdere og ledere, 2007 Basis, januar – marts 2007 DISCO 321111 321131 FLD-STK Stillingsbetegnelse 22202 Bioanalytikerunderv. med diplom, trin 8 22204 Bioanalytikere, trin 4,6 22206 Bioanalytikerunderv. uden diplom, trin 7 22256 Bioanalytikere, grundløn 28 22257 Bioanalytikere, trin 7 22272 Bioanalytikere, trin 8 Ledere, januar - marts 2007 321111 321131 22303 Ledende bioanalytikere, trin 5 22304 Ledende bioanalytikere, trin 14 22305 Ledende bioanalytikere, trin 3 22350 Ledende bioanalytikere, trin 1 22352 Ledende bioanalytikere, trin 6 22353 Ledende bioanalytikere, trin 8 22354 Ledende bioanalytikere, trin 10 22361 Ledende bioanalytikere, trin 7 22362 Ledende bioanalytikere, trin 12 22363 Ledende bioanalytikere, trin 4 22364 Ledende bioanalytikere, trin 13 22366 Ledende bioanalytikere, trin 11 22391 Ledende bioanalytikere, trin 15 22394 Ledende bioanalytikere, trin 2 22204 Bioanalytikere Basis, april - december 2007 321111 321131 22202 Bioanalytikere med diplom 22206 Bioanalytikere uden diplom 26203 Ledende bioanalytikere Ledere, april - december 2007 321111 321131 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 4. BIOANALYTIKERE 47 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 48 4. BIOANALYTIKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 5. Bygningskonstruktører 5.1 Beskrivelse af gruppen bygningskonstruktører Kortlægningen af bygningskonstruktører omfatter ansættelser i stat og kommuner. Bygningskonstruktørerne er typisk ansat på tegnestuer i de kommunale forvaltninger og tilsvarende i den statslige administration. Desuden indeholder gruppen også undervisere på konstruktørskolerne. Det skal bemærkes, at beskrivelsen af bygningskonstruktører i staten er ikke kønsopdelt på grund af for få observationer. Datagrundlaget omfatter i alt 870 ansættelsesforhold, svarende til 627 årsværk. Heraf er ca. 15 pct. ansat i staten og ca. 85 pct. i kommunerne, jf. tabel 5.1. Analyseenheden i tabel 5.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 5.2 og 5.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 5.1: Bygningskonstruktører fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. Stat 129 15 116 19 Kommuner 741 85 511 81 I alt 870 100 627 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede bygningskonstruktører i staten og kommunerne er 82,8 pct. henholdsvis 84,1 pct. mænd, jf. tabel 5.2. Tabel 5.2: Bygningskonstruktører fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk, 2007 Pct. af samlet antal årsværk Stat Kommuner Mænd 82,8 84,1 Kvinder I alt 17,2 15,9 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt mandlige bygningskonstruktørerne i både staten og kommunerne. For kvinderne er der flest i aldersgruppen 40-49-årige i staten, hvorimod der i kommunerne er flest kvinder i aldersgruppen 30-39-årige, jf. tabel 5.3. 5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER 49 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 5.3: Bygningskonstruktører fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Stat Pct. af antal årsværk Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 3,1 5,0 2,6 2,6 14,8 4,5 30-39 år 12,5 25,0 14,8 15,6 34,6 18,6 40-49 år 36,5 40,0 38,3 20,0 28,4 21,3 50-59 år 39,6 30,0 37,4 37,7 16,0 34,1 8,3 0,0 7,0 24,2 6,2 21,5 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 -29 år 60+ år I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne har 97 pct. af de mandlige bygningskonstruktører en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer og derover om ugen, mens det er tilfældet for 85 pct. af kvinderne, jf. figur 5.1. For hele gruppen af bygningskonstruktører i staten har knap 68 pct. en aftalt arbejdsuge på 37 timer og derover. Figur 5.1: Bygningskonstruktører fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007 pct. pct. 100 100 Figur 5.2: Bygningskonstruktører fordelt på årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007 pct. pct. 35 35 30 30 90 90 80 80 70 70 25 25 60 60 20 20 50 50 15 15 10 10 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 5 5 0 0 0 1 2 3 timer Stat Mænd, kom. Kvinder, kom. Stat 4 5 6 7 dage Mænd, kom. 8 9 10 11 12 Kvinder, kom. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 5.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 5.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt alle bygningskonstruktører ansat i staten havde 20 pct. ikke noget fravær i 2007, jf. figur 5.2. I kommunerne havde henholdsvis 35 pct. og 20 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke noget fravær. 5.2 Bygningskonstruktører, basismedarbejdere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for bygningskonstruktører i staten og kommunerne. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 5.2.1 Løn og lønspredning for bygningskonstruktører I gennemsnit er fortjenesten for en bygningskonstruktør i den kommunale sektor 268 kr. pr. præsteret time, jf. figur 5.3. Højere er timelønnen for bygningskonstruktører i den statslige sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 288 kr. pr. præsteret time. 50 5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 5.3: Fortjeneste pr. præsteret time for bygningskonstruktører fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 5.4: Standardberegnet timefortjeneste for bygningskonstruktører fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 kr. Stat Kommuner Gns. Stat 0 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 kr. 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 Gns. Kommuner Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener bygningskonstruktører i kommunerne i gennemsnit 225 kr. i timen, mens gennemsnittet for statsligt ansatte bygningskonstruktører udgør 241 kr. i timen, jf. figur 5.4. I staten har 50 pct. af bygningskonstruktørerne en fortjeneste på mellem 267 kr. og 306 kr. pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 5.4. Tilsvarende har 50 pct. af bygningskonstruktørerne i kommunerne en fortjeneste på mellem 245 kr. og 282 kr. pr. præsteret time. Tabel 5.4: Timefortjeneste for bygningskonstruktører fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Stat Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt - - 129 618 123 741 Gennemsnit - - 288 270 262 268 Variationskoefficient - - 0,13 0,14 0,26 0,16 Nedre kvartil, P25 - - 267 246 233 245 Median - - 286 265 249 263 Øvre kvartil, P75 - - 306 284 268 282 Median/P10 - - 1,15 1,14 1,18 1,15 P90/Median - - 1,13 1,18 1,22 1,19 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Antal ansættelsesforhold - - 129 618 123 741 Gennemsnit - - 241 227 213 225 Variationskoefficient - - 0,13 0,13 0,15 0,14 Nedre kvartil, P25 - - 224 210 192 206 Median - - 238 225 210 222 Øvre kvartil, P75 - - 254 239 226 238 Median/P10 - - 1,16 1,14 1,17 1,17 P90/Median - - 1,14 1,15 1,15 1,16 Stat Standardberegnet timefortjeneste Kommuner I alt Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER 51 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af bygningskonstruktørerne i staten en timeløn på mellem 224 kr. og 254 kr., mens de 50 pct. i kommunerne ligger mellem 206 kr. og 238 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen er stort set ens for bygningskonstruktørerne kommunerne og i staten, jf. tabel 5.4. 5.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige bygningskonstruktører. Det skal i den forbindelse erindres, at antallet af bygningskonstruktører i staten er begrænset. Det betyder, at lønnen ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige bygningskonstruktører i staten. I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og en mandlig bygningskonstruktører i den kommunale sektor henholdsvis 262 kr. og 270 kr. pr. præsteret time, jf. figur 5.5. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige bygningskonstruktører i den kommunale sektor henholdsvis 213 kr. og 227 kr., jf. figur 5.6. Figur 5.5: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale bygningskonstruktører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 5.6: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale bygningskonstruktører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 0 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige bygningskonstruktørers lønspredning mindre end de kvindelige bygningskonstruktørers, jf. variationskoefficienten i tabel 5.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder på samme niveau. 5.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af bygningskonstruktørernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 183-184 kr. i kommuner og staten, svarende til omkring 65-68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 5.5. Ferie pr. præsteret time udgør i begge sektorer omkring 31-32 kr., hvilket svarer til ca. 11-12 pct. for begge sektorer. Pensionen i kommunerne og staten udgør henholdsvis 39 kr. og 40 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 52 5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 5.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Stat Fortjeneste pr. præsteret Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste - - 186,97 183,89 172,82 183,13 Fravær - - 6,67 2,61 11,58 6,93 Ferie - - 31,96 31,05 30,25 31,17 time Personalegoder - - 0,00 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger - - 3,77 3,67 7,74 6,51 Pension - - 39,83 37,00 37,98 38,56 Genetillæg - - 0,37 0,00 0,33 1,18 Overtidsbetaling - - 18,30 0,00 0,84 0,83 I alt - - 288 270 262 268 Stat Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt - - 172,28 160,96 149,02 159,50 - - 29,28 27,27 26,76 27,02 Fravær Ferie Personalegoder - - 0,00 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger - - 3,31 5,32 6,34 5,50 Pension - - 36,01 32,72 31,10 32,53 Genetillæg - - 0,31 1,12 0,27 1,01 - - 241 226 213 224 Overtidsbetaling I alt Anm.: Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af bygningskonstruktørernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 172 kr. i staten og 159 kr. i kommunerne, svarende til omkring 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie pr. time udgør i begge sektorer mellem 27 kr. og 30 kr., hvilket svarer til 12 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen i staten og kommunerne udgør henholdsvis 36 kr. og 33 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 5.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af bygningskonstruktørers samlede fortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en bygningskonstruktør i den kommunale sektor således 267 kr. pr. præsteret time, jf. figur 5.7. Timelønnen er højere for en bygningskonstruktør i den statslige sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 288 kr. pr. præsteret time. 5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER 53 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 5.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for bygningskonstruktører fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 5.8: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for bygningskonstruktører fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 0 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 kr. kr. Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener bygningskonstruktører i kommunerne i gennemsnit 224 kr. i timen, mens gennemsnittet for bygningskonstruktører i staten udgør 241 kr. i timen, jf. figur 5.8. I staten har 50 pct. af bygningskonstruktørerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 267 kr. og 306 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 5.6. Tilsvarende har 50 pct. af bygningskonstruktørerne i kommunerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 245 kr. og 281 kr. pr. præsteret time. 54 5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 5.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for bygningskonstruktører fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Stat Fortjeneste pr. præsteret Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Antal ansættelsesforhold - - 129 618 123 741 Gennemsnit - - 288 268 261 267 Variationskoefficient - - 0,13 0,14 0,26 0,16 Nedre kvartil, P25 - - 267 246 232 245 Median - - 286 264 248 263 Øvre kvartil, P75 - - 306 282 268 281 Median/P10 - - 1,16 1,13 1,18 1,15 P90/Median - - 1,13 1,18 1,22 1,18 time Stat Standardberegnet timefor- I alt Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Antal ansættelsesforhold - - 129 618 123 741 Gennemsnit - - 241 226 213 224 Variationskoefficient - - 0,13 0,13 0,15 0,13 tjeneste I alt Nedre kvartil, P25 - - 223 210 192 206 Median - - 238 224 210 222 Øvre kvartil, P75 - - 254 239 225 238 Median/P10 - - 1,16 1,14 1,17 1,17 P90/Median - - 1,14 1,15 1,15 1,15 Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af bygningskonstruktørerne i staten en timeløn ekskl. genetillæg på mellem 223 kr. og 254 kr. I kommunerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 206 kr. og 238 kr. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig bygningskonstruktør i den kommunale sektor henholdsvis 261 kr. og 268 kr. pr. præsteret time, jf. figur 5.9. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige og mandlige bygningskonstruktører i den kommunale sektor henholdsvis 213 og 226 kr., jf. figur 5.10. 5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER 55 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 5.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale bygningskonstruktører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 5.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale bygningskonstruktører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 0 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. Mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Da antallet af bygningskonstruktører i staten er begrænset kan lønnen ekskl. genetillæg ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige bygningskonstruktører i staten. 5.2.5 Betalt spisepause I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at bygningskonstruktørers spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en bygningskonstruktør i den statslige sektor opgøres til 309 kr. pr. præsteret time, mens den i den kommunale sektor kan opgøres til 288 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 5.7. Tabel 5.7: Løn med og uden betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommune Ekskl. betalt spisepause 288 268 21 19 309 288 Frokost Inkl. betalt spisepause Anm.: Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 5.3 Lokal løndannelse for bygningskonstruktører I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for bygningskonstruktører i stat og kommuner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens 56 5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for bygningskonstruktører fordelt på sektor og køn, jf. tabel 5.8. Tabel 5.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, bygningskonstruktører, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 18,3 14,9 17,8 20,4 15,9 19,6 Stat Basismedarbejdere Kommuner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. Tabel 5.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for bygningskonstruktører i staten er 17,8 pct., mens den i kommunerne udgør 19,6 pct. Det fremgår desuden af tabel 5.8, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde generelt er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige bygningskonstruktører i staten er 18,3 pct., mens den for kvinderne er 14,9 pct. I kommunerne er de tilsvarende andele henholdsvis 20,4 pct. og 15,9 pct. For bygningskonstruktører udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For bygningskonstruktører er derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 5.9. Tabel 5.9: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, bygningskonstruktører i kommuner, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 26,6 20,8 25,6 Kommuner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Den faktiske lokallønsandel for bygningskonstruktører i kommunerne udgør således mellem 19,6 pct. og 25,6 pct. for gruppen samlet. For mandlige bygningskonstruktører i kommunerne udgør andelen mellem 20,4 pct. og 26,6 pct., mens den for kvindelige bygningskonstruktører udgør mellem 15,9 pct. og 20,8 pct. 5.4 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af bygningskonstruktører i staten fremgår af tabel 5.10. 5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER 57 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 5.10: Teknisk afgrænsning af bygningskonstruktører i staten, 2007 DISCO Personalekategori 122920 0036 214000 214100 214200 231000 232020 241910 247000 311200 311700 311800 311910 311990 343910 344900 413100 712990 Kilde: Lønkommissionen, 2010. Den tekniske afgrænsning af bygningskonstruktører i kommunerne fremgår af tabel 5.11. Tabel 5.11: Teknisk afgrænsning af bygningskonstruktører i kommuner, 2007 DISCO FLD-STK Stillingsbetegnelse 214200 18301 Bygningskonstruktører 18302 Særlig ansvar/ledelsesopgaver, gr.løn 34 18303 Særlig ansvar/ledelsesopgaver, gr.løn 40 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 58 5. BYGNINGSKONSTRUKTØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 6. Dagplejere 6.1 Beskrivelse af gruppen dagplejere Kortlægningen af dagplejere omfatter ansættelser i kommunerne. Datagrundlaget omfatter i alt 22.749 ansættelsesforhold, svarende til 17.098 årsværk jf. tabel 6.1. Analyseenheden i tabel 6.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 6.2 og 6.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Af de beskæftigede dagplejere i kommuner er 99 pct. kvinder, jf. tabel 6.1. Tabel 6.1: Kommunale dagplejere fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk 278 1 190 1 Kvinder 22.471 99 16.908 99 I alt 22.749 100 17.098 100 Mænd Pct. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt dagplejerne, og de udgør 39 pct. af samtlige, jf. tabel 6.3. Tabel 6.2: Kommunale dagplejere fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt 1,6 3,2 3,2 30-39 år 23,8 25,0 25,0 40-49 år 32,8 38,5 38,5 50-59 år 35,4 29,5 29,5 -29 år 60+ år I alt 6,3 3,7 3,8 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. Praktisk taget alle dagplejere har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 47 timer, jf. figur 6.1. I Danmarks Statistiks lønstatistik er dagplejernes timeløn fejlagtigt udregnet på baggrund af, at dagplejere på fuld tid har en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Faggruppen har imidlertid en aftalt ugentlig arbejdstid/åbningstid på 47 timer, hvor dagplejerne er forpligtet til at modtage børn. Lønningerne er regnet om, så de tager højde for den rigtige ugentlige arbejdstid. Den ugentlige arbejdstid for dagplejere er den tid, de skal være til rådighed for pasning af børn. Det er dog ikke givet, at den enkelte dagplejer faktisk modtager børn i det fulde tidsrum. Dagplejere er månedslønnede, og den faktiske arbejdstid opgøres ikke. Dagplejere har et stillingsspecifikt skattefradrag på 46 pct. som én af kun to grupper på det danske arbejdsmarked. Godt 20 pct. af dagplejerne havde ingen fraværsdage i 2007, jf. figur 6.2. 6. DAGPLEJERE 59 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 6.1: Kommunale dagplejere fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. pct. 100 100 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 pct. pct. 25 25 20 20 15 15 10 10 5 5 0 0 0 0 Figur 6.2: Kommunale dagplejere fordelt på årlige fraværsdage, 2007 0 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 1 2 timer Basis, kom. 3 4 5 dage 6 7 8 9 10 Basis, kom. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 6.1 afkortet ved 35 timer i venstre side. X-aksen i figur 6.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. 6.2 Dagplejere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for dagplejere i kommunerne. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Sidst i afsnittet behandles ansættelsesvilkår, der ikke er omfattet af lønstatistikken. 6.2.1 Løn og lønspredning for dagplejere I gennemsnit er fortjenesten for en dagplejer 141 kr. pr. præsteret time, jf. figur 6.3. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste har dagplejere i gennemsnit en fortjeneste på 117 kr., jf. figur 6.4. Figur 6.3: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale dagplejere, gennemsnit, 2007 Figur 6.4: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale dagplejere, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 24 24 24 24 20 20 20 20 16 16 16 16 12 12 12 12 8 8 8 8 4 4 4 4 0 0 0 83 94 106 118 130 142 154 165 177 189 201 213 kr. Kommuner 0 83 94 106 118 130 142 154 165 177 189 201 213 kr. Gns. Kommuner Kommuner Gns. Kommuner Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. 50 pct. af dagplejerne har en fortjeneste på mellem 132 kr. og 146 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 6.3. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af dagplejerne en fortjeneste mellem 112 kr. og 121 kr. 60 6. DAGPLEJERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 6.3: Timefortjeneste for kommunale dagplejere, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold I alt 22.749 Gennemsnit 141 Variationskoefficient 0,17 Nedre kvartil, P25 132 Median 138 Øvre kvartil, P75 146 Median/P10 1,10 P90/Median 1,13 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold I alt 22.749 Gennemsnit 117 Variationskoefficient 0,08 Nedre kvartil, P25 112 Median 116 Øvre kvartil, P75 121 Median/P10 1,10 P90/Median 1,09 Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. På baggrund af tabel 6.3 kan det desuden konstateres, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time er størst i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen i den øverste og nederste del af lønfordelingen næsten identisk. 6.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn Som det fremgår af afsnit 6.1 er der få mandlige dagplejere i kommunerne. Det er derfor ikke muligt at opdele lønnen særskilt for mænd og kvinder. 6.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af dagplejernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 99 kr., svarende til omkring 71 pct. af den samlede fortjeneste pr. præsteret time, jf. tabel 6.4. Feriebetalinger udgør ca. 17 kr. af fortjeneste pr. præsteret time, mens pension udgør omkring 16 kr. 6. DAGPLEJERE 61 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 6.4: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste Fravær Ferie I alt 99,43 5,66 17,20 Personalegoder 0,00 Uregelmæssige betalinger 1,99 Pension 15,99 Genetillæg 0,43 Overtidsbetaling 0,11 I alt 141 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste I alt 86,28 Fravær Ferie 14,82 Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 0,00 1,63 13,22 0,36 Overtidsbetaling I alt 117 Anm.: Tal for kommunale dagplejere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. Størstedelen af dagplejernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 86 kr. af den standardberegnede timefortjeneste svarende til 74 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 15 kr. og ca. 13 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 6.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af dagplejernes samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en dagplejer således 140 kr. pr. præsteret time, jf. figur 6.7. 62 6. DAGPLEJERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 6.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale dagplejere, gennemsnit, 2007 Figur 6.8: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale dagplejere, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 24 24 24 24 20 20 20 20 16 16 16 16 12 12 12 12 8 8 8 8 4 4 4 4 0 0 0 83 94 106 118 130 142 154 165 177 189 201 213 0 83 94 106 118 130 142 154 165 177 189 201 213 kr. Kommuner Gns. Kommuner kr. Kommuner Gns. Kommuner Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener dagplejerne i gennemsnit 116 kr. i timen, jf. figur 6.8. I kommunerne har 50 pct. af dagplejerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 132 kr. og 145 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 6.5. Tabel 6.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale dagplejere, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold I alt 22.749 Gennemsnit 140 Variationskoefficient 0,17 Nedre kvartil, P25 132 Median 138 Øvre kvartil, P75 145 Median/P10 1,10 P90/Median 1,13 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold I alt 22.749 Gennemsnit 116 Variationskoefficient 0,08 Nedre kvartil, P25 111 Median 116 Øvre kvartil, P75 121 Median/P10 1,10 P90/Median 1,09 Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg har 50 pct. af dagplejerne en fortjeneste mellem 111 kr. og 121 kr. 6. DAGPLEJERE 63 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 6.2.5 Betalt spisepause I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at dagplejernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en dagplejer opgøres til 151 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 6.6. Tabel 6.6: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 141 Værdi af spisepause 10 Inkl. betalt spisepause 151 Anm.: Tal for kommunale dagplejere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. 6.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår Dagplejere har et stillingsspecifikt skattefradrag på 46 pct., som én af kun to grupper på det danske arbejdsmarked. 6.3 Lokal løndannelse for dagplejere I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for dagplejere i kommunerne. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for dagplejere fordelt på køn, jf. tabel 6.7. Tabel 6.7: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, dagplejere, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 3,5 4,1 4,1 Kommuner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Tabel 6.7 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for dagplejere i kommunerne udgør 4,1 pct. 64 6. DAGPLEJERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Det fremgår desuden af tabel 6.7, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde generelt er højere for kvinder end for mænd. Den lokale løns andel for mandlige dagplejere udgør således 3,5 pct., mens den for kvindelige dagplejere udgør 4,1 pct. 6.4 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af dagplejere i kommunerne fremgår af tabel 6.9. Tabel 6.9: Teknisk afgrænsning af bygningskonstruktører i kommuner, 2007 januar - december 2007 DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse 513110 14904 Dagplejere, 4 fuldtidsbørn Kilde: Lønkommissionen, 2010. 6. DAGPLEJERE 65 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 66 6. DAGPLEJERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 7. Diplomingeniører 7.1 Beskrivelse af gruppen diplomingeniører Kortlægningen af diplomingeniører omfatter ansættelser i kommuner og regioner. Diplomingeniører i den kommunale sektor er beskæftiget med tekniske problemstillinger mv. i den kommunale forvaltning. I den regionale sektor er diplomingeniører beskæftiget med tekniske problemstillinger mv. på bl.a. sygehuse. Det skal bemærkes, at datagrundlaget for gruppen diplomingeniører omfatter både diplom-, akademi- og teknikumingeniører, jf. figur 7.9 nedenfor. Datagrundlaget omfatter i alt 2.306 ansættelsesforhold, svarende til 1.659 årsværk. 91 pct. af årsværkene er ansat i kommunerne, mens 9 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 7.1. Analyseenheden i tabel 7.2 og 7.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. Tabel 7.1: Diplomingeniører fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Kommuner Regioner I alt Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 2.122 92 1.515 91 184 8 144 9 2.306 100 1.659 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede diplomingeniører i kommuner og regioner godt 70 pct. henholdsvis 75 pct. mænd, jf. tabel 7. 2. Tabel 7.2: Diplomingeniører fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk, 2007 Pct. af samlet antal årsværk Mænd Kvinder I alt Kommuner Regioner 70,9 75,0 29,1 25,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt diplomingeniørerne og udgør henholdsvis 33,5 pct. og 36,4 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 7.3. 7. DIPLOMINGENIØRER 67 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 7.3: Diplomingeniører fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal Kommuner årsværk Regioner I alt Mænd Kvinder -29 år Samlet Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 1,4 7,7 3,2 2,8 11,1 4,2 1,5 8,0 3,3 30-39 år 14,3 35,5 20,5 18,7 36,1 23,8 14,7 35,5 20,7 40-49 år 28,1 46,6 33,5 32,7 47,2 36,4 28,5 46,6 33,7 50-59 år 32,8 8,6 25,7 31,8 0,0 23,8 32,7 8,0 25,6 60+ år I alt 23,4 1,6 17,1 14,0 5,6 11,9 22,5 1,9 16,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt diplomingeniører i kommunerne har 99 pct. af mændene en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 87 pct. af kvinderne, jf. figur 7.1. I regionerne har de 98 pct. af mandlige diplomingeniører en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover, mens det for kvinderne er 91 pct. Figur 7.1: Diplomingeniører fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007 pct. pct. 100 100 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 Mænd, reg. 29 30 31 32 33 34 35 timer Kvinder, reg. Mænd, kom. 36 37+ Kvinder, kom. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingen af det ugentlige aftalte antal timerafkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det har ikke været teknisk muligt at opgøre fordelingen af fraværet for diplomingeniører målt som det årlige antal fraværsdage på grund af gruppens afgrænsning. 7.2 Diplomingeniører I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for diplomingeniører i kommuner og regioner, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet behandles øvrige ansættelsesvilkår, der ikke er omfattet af lønstatistikken. 68 7. DIPLOMINGENIØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 7.2.1 Løn og lønspredning for diplomingeniører I gennemsnit er fortjenesten for en diplomingeniør i den kommunale sektor 308 kr. pr. præsteret time, jf. figur 7.2. Lidt højere er timelønnen for diplomingeniører i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 326 kr. pr. præsteret time. Figur 7.2: Fortjeneste pr. præsteret time for diplomingeniører fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 7.3: Standardberegnet timefortjeneste for diplomingeniører fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 160 185 210 235 260 285 310 335 360 385 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 160 185 210 235 260 285 310 335 360 385 kr. Kommuner Gns. Kommuner Regioner Gns. Regioner Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener diplomingeniører i kommunerne i gennemsnit 260 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt ansatte diplomingeniører udgør 270 kr. i timen, jf. figur 7.3. I kommunerne har 50 pct. af diplomingeniørerne en fortjeneste på mellem 278 kr. og 325 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 7.4. I regionerne har 50 pct. af diplomingeniørerne en fortjeneste på mellem 287 kr. og 350 kr. pr. præsteret time. 7. DIPLOMINGENIØRER 69 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 7.4: Timefortjeneste for diplomingeniører fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 1.475 647 2.122 137 47 184 Gennemsnit 313 296 308 326 326 326 Variationskoefficient 0,17 0,22 0,18 0,17 0,26 0,20 Nedre kvartil, P25 283 270 278 286 289 287 Antal ansættelsesforhold Median 303 290 299 318 306 311 Øvre kvartil, P75 331 313 325 357 330 350 Median/P10 1,16 1,17 1,16 1,18 1,11 1,16 P90/Median 1,23 1,17 1,21 1,21 1,28 1,25 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 1.475 647 2.122 137 47 184 Gennemsnit 266 245 260 275 256 270 Variationskoefficient 0,16 0,13 0,16 0,15 0,13 0,15 Nedre kvartil, P25 242 226 236 249 235 241 Median 258 244 255 268 249 264 Øvre kvartil, P75 281 263 275 301 269 294 Median/P10 1,15 1,19 1,16 1,18 1,14 1,18 P90/Median 1,21 1,16 1,20 1,23 1,24 1,25 Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af diplomingeniørerne i kommunerne en fortjeneste mellem 236 kr. og 275 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 241 kr. og 294 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at diplomingeniørerne i regionerne har en lidt større lønspredning end i kommunerne, jf. tabel 7.4. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at P90/Median er større Median/P10 end i begge sektorer, hvilket viser, at afstanden fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne er større end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 7.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige diplomingeniører. Det forholdsvis begrænsede antal observationer, for så vidt angår diplomingeniører i regionerne, betyder, at lønfordelingen for denne gruppe bliver forholdsvis ujævn. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige diplomingeniørers lønspredning mindre end de kvindelige diplomingeniørers, jf. variationskoefficienten i tabel 7.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd større lønspredning end for kvinder. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig diplomingeniør i den kommunale sektor henholdsvis 313 kr. og 296 kr. pr. præsteret time, jf. figur 7.4. Anskues den standardbe- 70 7. DIPLOMINGENIØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE regnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige diplomingeniører i den kommunale sektor henholdsvis 266 kr. og 245 kr., jf. figur 7.5. Figur 7.4: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale diplomingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 7.5: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale diplomingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 160 185 210 235 260 285 310 335 360 385 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd 0 160 185 210 235 260 285 310 335 360 385 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for både mandlige og kvindelige diplomingeniører 326 kr. pr. præsteret time, jf. figur 7.6. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og en kvindelig diplomingeniører i den regionale sektor henholdsvis 275 kr. og 256 kr., jf. figur 7.7. Figur 7.6: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale diplomingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 7.7: Standardberegnet timefortjeneste for regionale diplomingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 160 185 210 235 260 285 310 335 360 385 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 160 185 210 235 260 285 310 335 360 385 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 7.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af diplomingeniørernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 208 kr. i kommunerne og godt 218 kr. i regionerne, svarende til omkring 66 - 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer, jf. tabel 7.5. Ferie pr. præsteret time udgør i begge sektorer mellem 35 og 37 kr., hvilket svarer til godt 11 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør i kommunerne godt 47 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, men det tilsvarende er godt 50 kr. i regionerne. 7. DIPLOMINGENIØRER 71 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 7.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præ- Kommuner Regioner steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 211,79 200,54 208,59 221,04 209,90 218,37 5,46 10,70 6,96 7,50 21,47 10,85 35,64 34,60 35,35 37,47 37,90 37,57 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension 6,35 5,17 6,02 7,23 7,13 7,21 49,10 44,04 47,66 50,92 49,09 50,48 Genetillæg 3,35 0,97 2,67 1,43 0,00 1,09 Overtidsbetaling 1,09 0,42 0,90 0,71 0,17 0,58 I alt 313 296 308 326 326 326 Standardberegnet Kommuner Regioner timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 184,58 172,74 181,75 192,32 178,11 189,71 31,08 30,44 30,66 32,65 33,50 32,41 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 5,43 4,28 5,12 6,11 5,62 6,02 41,87 36,40 40,39 43,05 38,57 42,11 2,84 0,80 2,30 1,21 0,00 0,91 266 245 260 275 256 270 Overtidsbetaling I alt Anm.: Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af diplomingeniørernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 181 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og godt 189 kr. i regionerne, svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie udgør 30 - 32 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør ca. 40 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og ca. 42 kr. i regionerne. 7.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af diplomingeniørers samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en diplomingeniør i den kommunale sektor således 305 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionalt ansatte diplomingeniører udgør 325 kr., jf. figur 7.8. 72 7. DIPLOMINGENIØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 7.8: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for diplomingeniører fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 7.9: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for diplomingeniører fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 160 185 210 235 260 285 310 335 360 385 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 160 185 210 235 260 285 310 335 360 385 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener diplomingeniører i kommunerne i gennemsnit 257 kr. i timen, mens gennemsnittet for diplomingeniører i regionerne udgør 270 kr. i timen, jf. figur 7.9. I kommunerne har 50 pct. af diplomingeniørerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 278 kr. og 321 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 7.6. I regionerne har 50 pct. af diplomingeniørerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 287 kr. og 350 kr. pr. præsteret time. Tabel 7.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for diplomingeniører fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 1.475 647 2.122 137 47 184 Gennemsnit 309 295 305 325 326 325 Variationskoefficient 0,16 0,22 0,18 0,17 0,26 0,20 Nedre kvartil, P25 282 270 278 286 289 287 Median 302 290 299 316 306 311 Antal ansættelsesforhold Øvre kvartil, P75 328 312 321 357 330 350 Median/P10 1,16 1,17 1,16 1,18 1,11 1,16 P90/Median 1,20 1,16 1,19 1,21 1,28 1,24 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 1.475 647 2.122 137 47 184 Gennemsnit 263 244 257 274 256 270 Variationskoefficient 0,15 0,13 0,15 0,15 0,13 0,15 Nedre kvartil, P25 241 226 236 249 235 241 Median 258 244 254 268 249 264 Øvre kvartil, P75 278 262 272 301 269 293 Median/P10 1,15 1,20 1,16 1,18 1,14 1,18 P90/Median 1,19 1,16 1,18 1,23 1,24 1,23 Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 7. DIPLOMINGENIØRER 73 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af diplomingeniørerne i kommunerne en fortjeneste mellem 236 kr. og 272 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 241 kr. og 293 kr. Målt på fortjeneste pr. præsteret time er mandlige diplomingeniørers lønspredning mindre end de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 7.6. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen lidt højere for mænd end for kvinder. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig diplomingeniør i den kommunale sektor henholdsvis 309 kr. og 295 kr. pr. præsteret time, jf. figur 7.10. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige diplomingeniører i den kommunale sektor henholdsvis 263 og 244 kr., jf. figur 7.11. Figur 7.10: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale diplomingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 7.11: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale diplomingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 Mænd Kvinder Gns. mænd 0 160 185 210 235 260 285 310 335 360 385 160 185 210 235 260 285 310 335 360 385 kr. kr. Gns. kvinder Mænd Figur 7.12: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale diplomingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Figur 7.13: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale diplomingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 160 185 210 235 260 285 310 335 360 385 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 160 185 210 235 260 285 310 335 360 385 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for en mandlig og kvindelig diplomingeniør henholdsvis 325 og 326 kr. pr. præsteret time, jf. figur 7.12. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og kvindelig fysioterapeut i den regionale sektor henholdsvis 274 kr. og 256 kr., jf. figur 7.13. 7.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at diplomingeniørers spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. 74 7. DIPLOMINGENIØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en diplomingeniør i den kommunale sektor opgøres til 330 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 350 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 7.7. Tabel 7.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., pct., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Kommuner Regioner 308 326 22 24 330 350 Anm.: Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 7.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår Der skal tages forbehold for opgørelsen af løndelene genetillæg og overtidsbetalinger. Genetillæg og overtidsbetalinger er generelt indeholdt i den faste løn for diplomingeniører, ligesom det i øvrigt gælder for en række andre grupper. Det skal i øvrigt bemærkes, at diplomingeniøruddannelsen i vid udstrækning er rettet mod den private sektor, hvor 79 pct. af diplomingeniørerne er ansat. Det betyder, at der for diplomingeniører ansat i den private sektor i vidt omfang sker afsmitning af løn- og ansættelsesvilkår til diplomingeniører ansat i kommuner og regioner. 7.3 Lokal løndannelse for diplomingeniører I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for diplomingeniører i kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for diplomingeniører fordelt på sektor og køn, jf. tabel 7.8. 7. DIPLOMINGENIØRER 75 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 7.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, diplomingeniører, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 21,1 17,9 20,2 21,3 14,4 19,4 Kommuner Basismedarbejdere Regioner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Tabel 7.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for diplomingeniører i kommunerne er 20,2 pct., mens den i regionerne udgør 19,4 pct. Det fremgår desuden af tabel 7.8, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige diplomingeniører i kommunerne er 21,1 pct., mens den for kvinderne er 17,9 pct. I regionerne er de tilsvarende andele henholdsvis 21,3 pct. og 14,4 pct. 7.4 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af diplomingeniører i kommuner og regioner fremgår af tabel 7.9. Tabel 7.9: Teknisk afgrænsning af diplomingeniører i kommuner og regioner, 2007 januar - december 2007 DISCO 214000 FLD-stillingskode 214900 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 76 7. DIPLOMINGENIØRER Stillingsbetegnelse 04209 Akademiingeniører, ny løn 04211 Teknikum ingeniør., ny løn 04218 Diplom ingeniør., ny løn 04238 Akademiingeniører, gl. løn 04240 Teknikum ingeniør., gl. løn LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 8. EDB-personale 8.1 Beskrivelse af gruppen EDB-personale Kortlægningen af gruppen EDB-personale omfatter ansættelser i regionerne. EDB-personale omfatter tasteoperatører, EDB-assistenter, informatikassistenter, datamatikere med flere. Datagrundlaget omfatter i alt 716 ansættelsesforhold, svarende til 537 årsværk jf. tabel 8.1. Omkring 37 pct. af EDB-personalet er kvinder. Analyseenheden i tabel 8.1 og 8.2 er ansættelsesforhold og årsværk, mens den i de efterfølgende analyser alene er ansættelsesforhold. Tabel 8.1: EDB-personale (regioner) fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Mænd 453 63 342 64 Kvinder 263 37 195 36 I alt 716 100 537 100 Pct. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 30-39-årige og 40-49-årige er de største aldersgrupper blandt EDB-personalet og udgør tilsammen knap 70 pct., jf. tabel 8.2. Tabel 8.2: EDB-personale (regioner) fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Mænd Kvinder I alt -29 år 12,6 2,1 8,8 30-39 år 33,7 28,7 31,8 40-49 år 34,9 43,1 38,0 50-59 år 14,1 23,1 17,3 Pct. af antal årsværk 60+ år I alt 4,7 3,1 4,1 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt EDB-personalet i regionerne har 98 pct. af de mandlige medarbejdere en aftalt arbejdstid på 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 88 pct. af kvinderne, jf. figur 8.1. 8. EDB-PERSONALE 77 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 8.1: EDB-personale (regioner) fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. pct. 100 100 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 27 28 29 30 31 32 33 34 35 pct. pct. 30 30 25 25 20 20 15 15 10 10 5 5 0 0 0 Figur 8.2: EDB-personale (regioner) fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 0 0 36 37+ 3 6 dage timer Mænd, reg. Mænd, reg. Kvinder, reg. 9 12 Kvinder, reg. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 8.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 8.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 28 pct. af det mandlige og 17 pct. af det kvindelige EDB-personale havde ikke nogen fraværsdage i 2007, jf. figur 8.2. 8.2 EDB-personale I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for EDB-personalet i regionerne, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 8.2.1 Løn og lønspredning for EDB-personale I gennemsnit er fortjenesten for EDB-personale i den regionale sektor 260 kr. pr. præsteret time, jf. figur 8.3. Figur 8.3: Fortjeneste pr. præsteret time for regionalt EDB-personale, gennemsnit, 2007 Figur 8.4: Standardberegnet timefortjeneste for regionalt EDB-personale, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 0 0 2 0 0 135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 kr. kr. Regioner Gns. Regioner Regioner Gns. Regioner Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener EDB-personale i gennemsnit 215 kr. i timen, jf. figur 8.4. 50 pct. af EDB-personalet har en fortjeneste på mellem 230 kr. og 280 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 8.3. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af EDB-personalet en fortjeneste mellem 192 kr. og 232 kr. 78 8. EDB-PERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 8.3: Timefortjeneste for EDB-personale i regioner fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 453 263 716 Gennemsnit 262 257 260 Variationskoefficient 0,16 0,21 0,18 Nedre kvartil, P25 231 226 230 Median 256 247 253 Øvre kvartil, P75 284 274 280 Median/P10 1,19 1,13 1,16 P90/Median 1,24 1,24 1,23 Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 453 263 716 Gennemsnit 218 210 215 Variationskoefficient 0,15 0,14 0,15 Nedre kvartil, P25 195 190 192 Median 214 203 210 Standardberegnet timefortjeneste Øvre kvartil, P75 235 226 232 Median/P10 1,17 1,12 1,15 P90/Median 1,24 1,22 1,23 Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det fremgår endvidere af tabel 8.3, at lønspredningen er større i den øverste del end den nederste del af lønfordelingen. P90/Median er således større end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. Dette forhold gælder, både når man ser på fortjeneste pr. præsteret time og på standardberegnet timefortjeneste. 8.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandligt og kvindeligt EDB-personale. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er det mandlige EDB-personales lønspredning mindre end det kvindelige EDB-personales, jf. variationskoefficienten i tabel 8.3. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen lidt større for mænd end for kvinder. I gennemsnit er fortjenesten for det kvindelige og mandlige EDB-personale i den regionale sektor henholdsvis 257 kr. og 262 kr. pr. præsteret time, jf. figur 8.5. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for det kvindelige og mandlige EDB-personale i den regionale sektor henholdsvis 210 kr. og 218 kr., jf. figur 8.6. 8. EDB-PERSONALE 79 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 8.5: Fortjeneste pr. præsteret time for regionalt EDB-personale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 8.6: Standardberegnet timefortjeneste for regionalt EDB-personale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 0 135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 8.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af EDB-personalets fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 170 kr., svarende til omkring 65 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 8.4. Ferie pr. præsteret time udgør omkring 29 kr., hvilket svarer til ca. 11 pct. Pensionen udgør 32 kr. pr. præsteret time. Tabel 8.4: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 169,72 169,58 169,67 7,20 11,02 8,57 29,41 Fravær Ferie 29,25 29,70 Personalegoder 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 8,57 6,14 7,70 32,29 Pension 31,96 32,89 Genetillæg 8,08 1,96 5,89 Overtidsbetaling 6,79 5,58 6,36 I alt 262 257 260 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 150,56 149,15 150,35 25,98 26,39 25,92 Fravær Ferie Personalegoder 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 7,39 5,21 6,67 27,37 27,45 27,41 6,79 1,61 4,97 218 210 215 Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af EDB-personalets standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardbereg- 80 8. EDB-PERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE nede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 149 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, svarende til 69 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie pr. time udgør omkring 26 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Pensionen udgør 27 kr. pr. timen. Af tabel 8.4 kan det desuden ses, at genetillægget er større for mænd end kvinder. Dette forklarer en stor del af forskellen i fortjeneste pr. præsteret time mellem mænd og kvinder. 8.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg ca. 5-6 kr. pr. time af EDB-personalets samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for EDB-personale således 254 kr. pr. præsteret time, jf. figur 8.7. Figur 8.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionalt EDB-personale, gennemsnit, 2007 Figur 8.8: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionalt EDB-personale, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 kr. Regioner Gns. Regioner 0 135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 kr. Regioner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener EDB-personale i gennemsnit 210 kr. i timen, jf. figur 8.8. 50 pct. af EDB-personalet i regionerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 227 kr. og 274 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 8.5. 8. EDB-PERSONALE 81 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 8.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale EDB-personale fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 453 263 716 Gennemsnit 254 255 254 Variationskoefficient 0,15 0,20 0,17 Nedre kvartil, P25 228 226 227 Median 248 247 247 Øvre kvartil, P75 276 272 274 Median/P10 1,17 1,13 1,15 P90/Median 1,20 1,21 1,21 Mænd Kvinder I alt Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 453 263 716 Gennemsnit 211 208 210 Variationskoefficient 0,14 0,14 0,14 Nedre kvartil, P25 190 189 190 Median 208 202 205 Øvre kvartil, P75 228 223 226 Median/P10 1,15 1,12 1,13 P90/Median 1,20 1,20 1,21 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af EDBpersonalet i regionerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 190 kr. og 226 kr. Lønspredningen opgjort som fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mindre for mænd end for kvinder, jf. variationskoefficienten i tabel 8.5. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen identisk for mænd og kvinder. Opgjort ekskl. genetillæg har mandligt EDB-personale i den regionale sektor en løn på 254 kr. pr. præsteret time, mens kvinder har en timeløn på 255 kr. pr. præsteret time, jf. figur 8.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandligt og kvindeligt EDB-personale i den regionale sektor henholdsvis 211 kr. og 208 kr., jf. figur 8.10. 82 8. EDB-PERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 8.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale EDB-personale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 8.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale EDB-personale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 0 135 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 8.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at EDB-personalets spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for EDB-personalet i den regionale sektor opgøres til 279 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 8.6. Tabel 8.6: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 260 Værdi af spisepause 19 Inkl. betalt spisepause 279 Anm.: Tal for basismedarbejdere i regionerne. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 8.3 Lokal løndannelse for EDB-personale I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for EDBpersonale i regionerne. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for EDB-personalet fordelt på køn, jf. tabel 8.7. 8. EDB-PERSONALE 83 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 8.7: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, EDB-personale, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 11,2 10,2 10,8 Regioner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Tabel 8.7 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for EDBpersonale i regionerne udgør 10,8 pct. For de mandlige ansatte er den lokale løns andel på 11,2 pct. lidt højere end for de kvindelige ansatte, hvor andelen udgør 10,2 pct. For EDB-personale udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For EDB-personale er derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 8.8. Tabel 8.8: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, EDB-personale, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 28,5 29,1 28,7 Regioner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Den faktiske lokallønsandel for EDB-personale i regionerne udgør således mellem 10,8 pct. og 28,7 pct. For mandlige ansatte i regionerne udgør andelen mellem 11,2 pct. og 28,5 pct., mens den for kvindelige ansatte udgør mellem 10,2 pct. og 29,1 pct. 8.4 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af gruppen af EDB-personale i kommuner og regioner fremgår af tabel 8.9. 84 8. EDB-PERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 8.9: Teknisk afgrænsning af EDB-personale i regioner, 2007 januar – december 2007 DISCO FLD-STK Stillingsbetegnelse Ledere/melleml./spec., gr.løn 41 213000 212000 21912 213000 212000 21911 It-medarbejdere, grundløn 26 213130 241000 21907 Ledere/melleml./spec., gr.løn 40 213000 213130 21905 Ledere/melleml./spec., gr.løn 35 312000 312110 21904 Datamatikere og datanomer 312000 21903 Informatikassistenter 312100 21902 Edb-ass./operatører/programm./systempl. Kilde: Lønkommissionen, 2010. 8. EDB-PERSONALE 85 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 86 8. EDB-PERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 9. Ergoterapeuter 9.1. Beskrivelse af gruppen ergoterapeuter Kortlægningen af ergoterapeuter omfatter ansættelser i kommuner og regioner. Ergoterapeuter er blandt andet beskæftiget på sygehuse og plejehjem, i bofællesskaber for handicappede, aktivitetscentre og revalideringsværksteder. Datagrundlaget omfatter i alt 6.310 ansættelsesforhold, svarende til 3.996 årsværk. 71 pct. af antallet af årsværk er ansat i kommunerne, mens 29 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 9.1. Analyseenheden i tabel 9.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 9.2 og 9.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 9.1: Ergoterapeuter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Kommuner 4.661 74 2.848 71 Regioner 1.649 26 1.148 29 I alt 6.310 100 3.996 100 Pct. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede ergoterapeuter i kommuner og regioner er 94,8 pct. henholdsvis 95,2 pct. kvinder, jf. tabel 9.2. Tabel 9.2: Ergoterapeuter fordelt på sektor, køn, basismedarbejdere ledere og samlet, pct. af antal årsværk 2007 Pct. af samlet antal årsværk Kommuner Regioner Basis Ledere I alt Basis Ledere Mænd 4,6 0,6 5,2 4,3 0,5 4,8 Kvinder 86,1 8,7 94,8 87,3 7,9 95,2 I alt 90,7 9,4 100,0 91,6 8,4 100,0 Pct. af samlet antal årsværk i sektor Mænd Kvinder I alt Kommuner I alt Regioner Basis Ledere I alt Basis Ledere I alt 5,1 6,4 5,2 4,7 6,2 4,8 94,9 93,3 94,8 95,3 93,8 95,2 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik egne beregninger. Tabellen viser endvidere, at 9 pct. af de beskæftigede ergoterapeuter i kommunerne er ledere, mens det gælder for godt 8 pct. i regionerne. Heraf udgør kvinderne over 93 pct. i både kommuner og regioner. De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt ergoterapeuterne og udgør 34 pct. henholdsvis 37 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 9.3. 9. ERGOTERAPEUTER 87 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 9.3: Ergoterapeuter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren 2007 Kommuner Pct. af antal årsværk Regioner I alt Mænd Kvinder Samlet Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt -29 år 16,2 12,6 12,8 24,1 22,3 22,5 18,3 15,4 15,6 30-39 år 45,3 33,4 34,0 42,6 36,6 36,9 44,6 34,3 34,9 40-49 år 23,6 29,0 28,8 20,4 22,4 22,3 22,8 27,1 26,9 50-59 år 14,9 22,6 22,1 11,1 15,2 15,0 13,9 20,4 20,1 60+ år I alt 0,0 2,4 2,2 1,9 3,5 3,4 0,5 2,7 2,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 84 pct. af lederne i kommunerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover, mens det er tilfældet for 42 pct. af basismedarbejderne, jf. figur 9.1. Ligeledes er der i regionerne en større andel af lederne, der har en aftalt arbejdsuge på 37 timer eller derover (81 pct.), end der er blandt basismedarbejderne (49 pct.). Figur 9.1: Ergoterapeuter fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og basismedarbejdere og ledere, 2007 pct. pct. 100 100 Figur 9.2: Ergoterapeuter (basis) fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007 pct. pct. 100 100 90 90 90 90 80 80 80 80 70 70 70 70 60 60 60 60 50 50 50 50 40 40 40 40 30 30 30 30 20 20 20 20 10 10 10 0 0 27 28 29 Basis, kom. 30 31 32 33 timer Leder, kom. 34 35 Basis, reg. 36 37+ 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 timer Leder, reg. Mænd, kom. Kvinder, kom. Mænd, reg. Kvinder, reg. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 9.1 og 9.2 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt basismedarbejderne i kommunerne har 77 pct. af de mandlige ergoterapeuter en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 41 pct. af kvinderne, jf. figur 9.2. Tilsvarende er der i regionerne en større andel af de mandlige ergoterapeuter med en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover (75 pct.) end blandt de kvindelige (48 pct.). I både regioner og kommuner har ledere mindre fravær end basismedarbejdere. Således har 27 pct. af lederne i kommunerne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere er 15 pct. I regionerne er andelene henholdsvis 24 pct. og 15 pct., jf. figur 9.3. 88 9. ERGOTERAPEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 9.3: Ergoterapeuter fordelt på årlige fraværsdage, sektor og basismedarbejdere og ledere, 2007 Figur 9.4: Ergoterapeuter (basis) fordelt på årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007 pct. pct. pct. pct. 35 35 35 35 30 30 30 30 25 25 25 25 20 20 20 20 15 15 15 15 10 10 10 10 5 5 5 0 0 0 0 1 2 Basis, kom. 3 4 5 dage Leder, kom. 6 7 8 Basis, reg. 9 5 0 0 10 1 2 Mænd, kom. Leder, reg. 3 4 5 dage Kvinder, kom. 6 7 8 Mænd, reg. 9 10 Kvinder, reg. Anm.: X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt mandlige ergoterapeuter ansat i kommunerne havde 13 pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, mens 15 pct. af de kvindelige ikke havde nogen fraværsdage i 2007. I regionerne havde henholdsvis 33 pct. og 15 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke nogen fraværsdage, jf. figur 9.4. 9.2 Ergoterapeuter, basismedarbejdere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for ergoterapeuter i kommuner og regioner, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 9.2.1 Løn og lønspredning for ergoterapeuter I gennemsnit er fortjenesten for en ergoterapeut i den kommunale sektor 228 kr. pr. præsteret time, jf. figur 9.5. En ergoterapeut i den regionale sektor har i gennemsnit en fortjeneste på 226 kr. pr. præsteret time. Figur 9.5: Fortjeneste pr. præsteret time for ergoterapeuter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 9.6: Standardberegnet timefortjeneste for ergoterapeuter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 kr. Kommuner Gns. Kommuner Regioner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ergoterapeuter i kommunerne i gennemsnit 186 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt ansatte ergoterapeuter udgør 177 kr. i timen, jf. figur 9.6. 9. ERGOTERAPEUTER 89 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE I kommunerne har 50 pct. af ergoterapeuterne en fortjeneste på mellem 209 kr. og 237 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 9.4. I regionerne har 50 pct. af ergoterapeuterne en fortjeneste på mellem 195 kr. og 236 kr. pr. præsteret time. Tabel 9.4: Timefortjeneste for ergoterapeuter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 198 4.079 4.277 68 1.463 1.531 Gennemsnit 225 228 228 214 226 226 Variationskoefficient 0,13 0,23 0,22 0,14 0,31 0,31 Nedre kvartil, P25 210 209 209 191 195 195 Median 223 224 224 206 219 219 Øvre kvartil, P75 238 237 237 227 236 236 Median/P10 1,16 1,18 1,18 1,11 1,20 1,20 P90/Median 1,17 1,13 1,13 1,24 1,18 1,18 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 198 4.079 4.277 68 1.463 1.531 Gennemsnit 185 186 186 179 177 177 Variationskoefficient 0,11 0,11 0,11 0,11 0,13 0,12 Nedre kvartil, P25 172 174 174 164 160 160 Median 188 188 188 176 178 177 Øvre kvartil, P75 196 198 198 192 193 193 Median/P10 1,19 1,20 1,19 1,13 1,18 1,18 P90/Median 1,12 1,10 1,10 1,17 1,14 1,14 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af ergoterapeuterne i kommunerne en fortjeneste mellem 174 kr. og 198 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste mellem 160 kr. og 193 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen blandt ergoterapeuter i regionerne er større end i kommunerne. Det fremgår endvidere af tabel 9.4, at lønspredningen i både kommuner og regioner er mindre i den øverste del end i den nederste del af lønfordelingen. Median/P10 er således større end P90/Median i begge sektorer, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 9.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige ergoterapeuter. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige ergoterapeuters lønspredning mindre end de kvindelige ergoterapeuters, jf. variationskoefficienten i tabel 9.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tæt på samme niveau. I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig ergoterapeuter i den kommunale sektor henholdsvis 228 kr. og 225 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede 90 9. ERGOTERAPEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige ergoterapeuter i den kommunale sektor henholdsvis 186 kr. og 185 kr., jf. tabel 9.4. I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig ergoterapeuter i den regionale sektor henholdsvis 226 kr. og 214 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige ergoterapeuter i den regionale sektor henholdsvis 177 kr. og 179 kr., jf. tabel 9.4. 9.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af ergoterapeuternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 154 kr. i kommunerne og knap 146 kr. i regionerne, svarende til omkring 68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i kommunerne og 65 pct. i regionerne, jf. tabel 9.5. Feriebetalinger udgør i begge sektorer ca. 27 kr. af fortjeneste pr. præsteret time, mens pension for begge sektorer udgør omkring 31 kr. Tabel 9.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præ- Kommuner Regioner steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 152,24 154,57 154,45 145,78 145,79 145,79 Fravær Ferie Personalegoder 8,93 10,56 10,48 6,19 16,24 15,75 26,52 27,06 27,03 24,94 26,57 26,49 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 3,30 2,40 2,45 2,93 3,06 3,05 Uregelmæssige betalinger Pension 30,32 31,57 31,50 28,62 31,31 31,18 Genetillæg 3,59 1,69 1,79 3,04 2,68 2,70 Overtidsbetaling 0,19 0,20 0,20 2,03 0,56 0,63 I alt 225 228 228 214 226 226 Standardberegnet Kommuner Regioner timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 131,66 132,73 133,81 127,64 123,87 126,01 22,95 23,79 23,18 21,85 23,66 22,48 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 2,73 1,96 2,00 2,46 2,39 2,39 24,98 25,71 25,72 24,19 24,49 24,53 2,96 1,38 1,45 2,55 2,09 2,11 185 186 186 179 177 177 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af ergoterapeuternes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 134 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og ca. 126 kr. i regionerne, svarende 9. ERGOTERAPEUTER 91 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE til 72 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og 71 pct. i regionerne. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 23 kr. og ca. 25 kr. af den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. 9.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af ergoterapeuters samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en ergoterapeut i den kommunale sektor således 226 kr. pr. præsteret time, mens fortjenesten pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionalt ansatte ergoterapeuter udgør 223 kr., jf. figur 9.7. Figur 9.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for ergoterapeuter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 9.8: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for ergoterapeuter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener ergoterapeuter i kommunerne i gennemsnit 184 kr. i timen, mens gennemsnittet for ergoterapeuter i regionerne udgør 175 kr. i timen, jf. figur 9.8. I kommunerne har 50 pct. af ergoterapeuterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 207 kr. og 236 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 9.6. I regionerne har 50 pct. af ergoterapeuterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 192 kr. og 234 kr. pr. præsteret time. 92 9. ERGOTERAPEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 9.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for ergoterapeuter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 1.531 Antal ansættelsesforhold 198 4.079 4.277 68 1.463 Gennemsnit 222 226 226 210 224 223 Variationskoefficient 0,14 0,23 0,22 0,14 0,31 0,31 Nedre kvartil, P25 202 207 207 189 193 192 Median 220 223 223 202 217 217 Øvre kvartil, P75 236 236 236 226 235 234 Median/P10 1,17 1,19 1,19 1,11 1,21 1,21 P90/Median 1,17 1,13 1,13 1,26 1,18 1,18 Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 198 4.079 4.277 68 1.463 1.531 Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 182 184 184 176 174 175 Variationskoefficient 0,11 0,11 0,11 0,11 0,13 0,13 Nedre kvartil, P25 168 171 171 163 158 158 Median 185 187 187 173 174 174 Øvre kvartil, P75 194 197 197 188 192 192 Median/P10 1,19 1,20 1,20 1,13 1,16 1,16 P90/Median 1,11 1,10 1,10 1,13 1,15 1,15 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg har 50 pct. af ergoterapeuterne i kommunerne en fortjeneste mellem 171 kr. og 197 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 158 kr. og 192 kr. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mandlige ergoterapeuters lønspredning mindre end de kvindelige ergoterapeuters, jf. variationskoefficienten i tabel 9.6. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og kvinder tæt på samme niveau. 9.2.5 Betalt spisepause I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ergoterapeuters spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ergoterapeut i den kommunale sektor opgøres til 244 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 242 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 9.7. 9. ERGOTERAPEUTER 93 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 9.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Kommuner Regioner 228 226 17 16 244 242 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 9.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår For ergoterapeuter i kommuner og regioner gælder, at opsparede genetillæg og overtidsbetalinger enten kan udbetales eller afspadseres. De kommunale og regionale indberetninger for 2007 indeholder oplysninger om det udbetalte, men ikke om de afspadserede genetillæg og de afspadserede overtidstillæg. I lønopgørelserne indgår derfor kun den del, som bliver udbetalt. Konsekvensen heraf er, at fortjenesten pr. præsteret time for ergoterapeuter i kommuner og regioner er undervurderet. Den standardberegnede timefortjeneste påvirkes ikke heraf. 9.3 Ledende ergoterapeuter I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for ergoterapeuter i kommuner og regioner, som er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet behandles øvrige ansættelsesvilkår for ledere, som ikke er omfattet af Lønstatistikken. 9.3.1 Løn og lønspredning for ergoterapeuter Ergoterapeuter, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 262 kr. pr. præsteret time, mens de i regionerne i gennemsnit tjener 267 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 9.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ledere i kommunerne og regionerne henholdsvis 221 og 220 kr. i timen. 94 9. ERGOTERAPEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 9.8: Timefortjeneste for ergoterapeuter fordelt på sektor, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Antal ansættelsesforhold 384 118 Gennemsnit 262 267 Variationskoefficient 0,15 0,23 Nedre kvartil, P25 239 237 Median 256 252 Øvre kvartil, P75 275 275 Median/P10 1,11 1,11 P90/Median 1,19 1,26 Kommuner Regioner Antal ansættelsesforhold 384 118 Gennemsnit 221 220 Standardberegnet timefortjeneste Variationskoefficient 0,13 0,16 Nedre kvartil, P25 204 201 Median 216 211 Øvre kvartil, P75 232 229 Median/P10 1,10 1,09 P90/Median 1,18 1,26 Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 239 kr. og 275 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 9.8. I regionerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 237 kr. og 275 kr. pr. præsteret time. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i kommunerne en fortjeneste mellem 204 kr. og 232 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 201 kr. og 229 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen blandt ledere i regionerne er større end i kommunerne. Det fremgår endvidere af tabel 9.8, at lønspredningen i både kommuner og regioner er større i den øverste del end i den nederste del af lønfordelingen. P90/Median er således større end Median/P10 i begge sektorer, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 9.3.2 Lønnens sammensætning Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 182 kr. i kommunerne og knap 180 kr. i regionerne, svarende til knap 70 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i den kommunale sektor og 67 pct. i den regionale, jf. tabel 9.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer ca. 31 kr., hvilket svarer til knap 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for de kommunalt ansatte omkring 37 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens den for de regionalt ansatte udgør omkring 40 kr. 9. ERGOTERAPEUTER 95 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 9.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste Fravær Ferie Kommuner Regioner 182,18 179,64 6,15 10,36 30,84 31,12 Personalegoder 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 5,46 5,41 Pension 37,16 40,39 Genetillæg 0,22 0,16 Overtidsbetaling 0,02 0,04 I alt 262 267 Kommuner Regioner 158,31 155,69 26,70 26,75 0,00 0,00 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 4,65 4,35 31,28 33,09 0,19 0,14 221 220 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for ledere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetaling ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 158 kr. i kommunerne og knap 156 kr. i regionerne, svarende til henholdsvis 72 og 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie udgør ca. 27 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i både kommunerne og regionerne, mens pension udgør ca. 31 kr. i kommunerne og 33 kr. i regionerne. 9.3.3 Løn og lønspredning fordelt på køn Da der er få mandlige ledende ergoterapeuter i kommunerne og regionerne har det ikke været muligt at opgøre ledernes løn særskilt for mænd og kvinder. 9.3.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår af tabel 9.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 9.10. Konklusionerne er således de samme som i forbindelse med tabel 9.8. 96 9. ERGOTERAPEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 9.10: Timefortjeneste for ergoterapeuter fordelt på sektor, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Antal ansættelsesforhold 384 118 Gennemsnit 262 267 Variationskoefficient 0,15 0,23 Nedre kvartil, P25 239 237 Median 256 252 Øvre kvartil, P75 274 275 Median/P10 1,11 1,11 P90/Median 1,19 1,27 Kommuner Regioner Antal ansættelsesforhold 384 118 Gennemsnit 221 219 Standardberegnet timefortjeneste Variationskoefficient 0,13 0,16 Nedre kvartil, P25 204 201 Median 216 211 Øvre kvartil, P75 232 229 Median/P10 1,11 1,09 P90/Median 1,18 1,26 Anm.: Tal for ledere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 9.3.5 Betalt spisepause I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende ergoterapeut i den kommunale sektor opgøres til 281 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 286 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 9.11. Tabel 9.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Kommuner Regioner 262 267 19 19 281 286 Anm.: Tal for ledere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 9.3.6 Øvrige ansættelsesvilkår Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 9.9, for ledende ergoterapeuter generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper. 9. ERGOTERAPEUTER 97 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 9.4 Beskrivelse af den lokale løndannelse for ergoterapeuter I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for ergoterapeuter i kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for ergoterapeuter fordelt på køn og sektor samt basismedarbejdere, ledere og samlet, jf. tabel 9.12. Tabel 9.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, ergoterapeuter, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt Kommuner Basismedarbejdere 6,7 7,1 7,1 Ledere 6,6 10,1 9,9 Samlet 6,7 7,4 7,4 5,0 5,4 5,4 Regioner Basismedarbejdere Ledere 7,9 9,7 9,6 Samlet 5,3 5,8 5,8 Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Tabel 9.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for ergoterapeuter i kommunerne er 7,4 pct., mens den i regionerne udgør 5,8 pct. I både kommuner og regioner udgør den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde mere for ledere end basismedarbejdere. I kommunerne udgør den lokale løns andel 9,9 pct. for ledere og 7,1 pct. for basismedarbejdere. I regionerne er de tilsvarende andele henholdsvis 9,6 pct. og 5,4 pct. Det fremgår desuden af tabel 9.12, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde generelt er højere for kvinder end for mænd. Den lokale løns andel for mandlige basismedarbejdere i kommunerne er 6,7 pct., mens den for kvinderne er 7,1 pct. I regionerne er de tilsvarende tal henholdsvis 5,0 pct. og 5,4 pct. For ledende ergoterapeuter i kommunerne udgør den lokale løns andel 6,6 pct., mens den for de kvindelige ledere udgør 10,1 pct. I regionerne er de tilsvarende andele 7,9 pct. og 9,7 pct. 98 9. ERGOTERAPEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Det skal i den sammenhæng bemærkes, at ergoterapeuter har skiftet lønsystem i 2006, hvilket kan have haft betydning for den lokale løndannelse. For ergoterapeuter udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For ergoterapeuter er derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 9.13. Tabel 9.13: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, ergoterapeuter, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 8,5 8,4 8,4 Ledere 11,2 15,2 14,9 Samlet 9,0 9,1 9,1 Kommuner Basismedarbejdere Regioner Basismedarbejdere 7,5 6,9 7,0 Ledere 11,5 15,1 14,9 Samlet 7,9 7,8 7,8 Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Den faktiske lokallønsandel for ergoterapeuter i kommunerne udgør således mellem 7,4 pct. og 9,1 pct. for gruppen samlet, mens den i regionerne udgør mellem 5,8 pct. og 7,8 pct. For mandlige ergoterapeuter i kommunerne udgør andelen mellem 6,7 pct. og 9,0 pct., mens den for kvindelige ergoterapeuter udgør mellem 7,4 pct. og 9,1 pct. I regionerne udgør mændenes andel mellem 5,3 pct. og 7,9 pct., mens den for kvinder udgør mellem 5,8 pct. og 7,8 pct. 9.5 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af ergoterapeuter (basismedarbejdere og ledere) i kommuner og regioner fremgår af tabel 9.14. Tabel 9.14: Teknisk afgrænsning af fysioterapeuter i kommuner og regioner, basismedarbejdere og ledere, 2007 (tabellen løber over flere sider) Basis, januar – marts 2007 DISCO FLD-STK Stillingsbetegnelse 322640 02102 Ergoterapeuter, trin 4,6 02105 Kliniske underv., ergoterapeuter, trin 7 02120 Ergoterapeuter m.udv. arb.omr., trin 4,6 21602 Ergoterapeuter, trin 4,6 21604 Kliniske underv., ergoterapeuter, trin 7 21619 Ergoterapeuter, trin 7 21622 Ergoterapeuter, trin 8 22210 Ergoterapeuter, trin 4,6 9. ERGOTERAPEUTER 99 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 9.14: Teknisk afgrænsning af fysioterapeuter i kommuner og regioner, basismedarbejdere og ledere, 2007 (tabellen løber over flere sider) 22211 Ergoterapeuter m.udv. arb.opg., trin 5-6 22213 Kliniske underv., ergoterapeuter, trin 7 22259 Ergoterapeuter, trin 7 22273 Ergoterapeuter, trin 8 02125 Ledende ergoterapeuter, trin 3 Ledere, januar - marts 2007 322640 02126 Ledende ergoterapeuter, trin 5 02127 Ledende ergoterapeuter, trin 10 02128 Ledende ergoterapeuter, trin 12 02137 Ledende ergoterapeuter, trin 6 02138 Ledende ergoterapeuter, trin 7 22312 Ledende ergoterapeuter, trin 1 22328 Ledende ergoterapeuter, trin 6 22336 Ledende ergoterapeuter, trin 4 22338 Ledende ergoterapeuter, trin 9 22356 Ledende ergoterapeuter, trin 10 22368 Ledende ergoterapeuter, trin 5 22369 Ledende ergoterapeuter, trin 11 22371 Ledende ergoterapeuter, trin 7 22372 Ledende ergoterapeuter, trin 8 22373 Ledende ergoterapeuter, trin 12 22374 Ledende ergoterapeuter, trin 3 22430 Ledende ergoterapeuter, trin 3 22432 Ledende ergoterapeuter, trin 5 22433 Ledende ergoterapeuter, trin 10 22434 Ledende ergoterapeuter, trin 12 22462 Ledende ergoterapeuter, trin 7 22463 Ledende ergoterapeuter, trin 8 22464 Ledende ergoterapeuter, trin 13 22480 Ledende ergoterapeuter, trin 6 22486 Ledende ergoterapeuter, trin 14 22392 Ledende ergoterapeuter, trin 14 Basis, april - december 2007 322640 21602 Ergoterapeuter 21604 Kliniske undervisere, ergoterapeuter 22210 Ergoterapeuter 22211 Ergoterapeuter med udvidet arb.opg 22213 Kliniske undervisere u. diplom, ergo. 26202 Ledende ergoterapeuter Ledere, april - december 2007 322640 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 100 9. ERGOTERAPEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 10. Ernæringsassistenter 10.1 Beskrivelse af gruppen ernæringsassistenter Kortlægningen af ernæringsassistenter omfatter ansættelser i kommuner og regioner. Ernæringsassistenter er blandt andet beskæftiget på sygehuse og plejehjem mv. På grund af få ansættelsesforhold for mandlige ernæringsassistenter i regionerne vises der ikke kønsopdelte lønstatistikker på det regionale område. Datagrundlaget omfatter i alt 6.274 ansættelsesforhold, svarende til 4.058 årsværk. 81 pct. af antallet af årsværk er ansat i kommunerne, mens 19 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 10.1. Analyseenheden i tabel 10.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 10.2 og 10.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 10.1: Ernæringsassistenter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Kommuner Regioner I alt Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk 5.291 84 3.297 81 983 16 761 19 6.274 100 4.058 100 Pct. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede ernæringsassistenter i kommuner og regioner er 97,8 pct. henholdsvis 96,6 pct. kvinder, jf. tabel 10.2. Tabel 10.2: Ernæringsassistenter fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk 2007 Pct. af samlet antal årsværk Mænd Kvinder I alt Kommuner Regioner 2,2 3,4 97,8 96,6 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt ernæringsassistenterne og udgør 38,6 pct. henholdsvis 34,9 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 10.3. 10. ERNÆRINGSASSISTENTER 101 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 10.3: Ernæringsassistenter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren 2007 Kommuner Pct. af antal årsværk Regioner I alt Mænd Kvinder Samlet Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt -29 år 19,4 9,3 9,5 23,1 13,2 13,5 20,4 10,0 10,2 30-39 år 37,5 30,7 30,8 34,6 32,2 32,3 36,7 31,0 31,1 40-49 år 30,6 38,8 38,6 23,1 35,4 34,9 28,6 38,2 37,9 50-59 år 11,1 19,9 19,7 19,2 17,4 17,5 13,3 19,4 19,2 60+ år I alt 1,4 1,4 1,4 0,0 1,8 1,8 1,0 1,5 1,5 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 32 pct. af basismedarbejderne i kommunerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer jf. figur 10.1. Blandt basismedarbejderne i regionerne har 68 pct. en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover. Figur 10.1: Ernæringsassistenter fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007 Figur 10.2: Ernæringsassistenter fordelt på årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007 pct. pct. pct. pct. 70 70 25 25 60 60 20 20 50 50 40 40 15 15 30 30 10 10 20 20 10 10 5 5 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 0 0 0 timer Basis, kom. Basis, reg. 1 2 3 4 5 6 7 dage Basis, kom. 8 9 10 11 12 13 Basis, reg. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingen af det ugentlige aftalte antal timer i figur 10.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer eller derover. X-aksen i figur 10.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 21 pct. af basismedarbejderne i kommunerne har 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere i regionerne er 11 pct. jf. figur 10.2. 10.2 Ernæringsassistenter I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for ernæringsassistenter i kommuner og regioner, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 10.2.1 Løn og lønspredning for ernæringsassistenter I gennemsnit er fortjenesten for en ernæringsassistent i den kommunale sektor 179 kr. pr. præsteret time, jf. figur 10.3 og tabel 10.4. En ernæringsassistent i den regionale sektor har i gennemsnit en fortjeneste på 183 kr. pr. præsteret time. 102 10. ERNÆRINGSASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 10.3: Fortjeneste pr. præsteret time for ernæringsassistenter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 10.4: Standardberegnet timefortjeneste for ernæringsassistenter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 24 24 24 24 20 20 20 20 16 16 16 16 12 12 12 12 8 8 8 8 4 4 4 4 0 0 0 0 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 kr. 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner Kommuner Gns. Kommuner Regioner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ernæringsassistenter i kommunerne i gennemsnit 147 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt ansatte ernæringsassistenter udgør 144 kr. i timen, jf. figur 10.4 og tabel 10.4. I kommunerne har 50 pct. af ernæringsassistenterne en fortjeneste på mellem 167 kr. og 185 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 10.4. I regionerne har 50 pct. af ernæringsassistenterne en fortjeneste på mellem 166 kr. og 187 kr. pr. præsteret time. Tabel 10.4: Timefortjeneste for ernæringsassistenter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Antal ansættelsesforhold 114 5.177 5.291 - - I alt 983 Gennemsnit 177 179 179 - - 183 Variationskoefficient 0,14 0,21 0,21 - - 0,28 Nedre kvartil, P25 165 167 167 - - 166 176 Median 176 175 175 - - Øvre kvartil, P75 191 185 185 - - 187 Median/P10 1,21 1,10 1,10 - - 1,12 P90/Median 1,13 1,13 1,13 - - 1,16 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 114 5.177 5.291 - - 983 Gennemsnit 148 147 147 - - 144 Variationskoefficient 0,12 0,08 0,08 - - 0,08 Nedre kvartil, P25 139 141 141 - - 139 Median 147 147 147 - - 145 Øvre kvartil, P75 155 154 154 - - 151 Median/P10 1,18 1,09 1,09 - - 1,12 P90/Median 1,14 1,10 1,10 - - 1,09 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 10. ERNÆRINGSASSISTENTER 103 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af ernæringsassistenterne i kommunerne en fortjeneste mellem 141 kr. og 154 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste mellem 139 kr. og 151 kr. På baggrund af variationskoefficienten for fortjeneste pr. præsteret time kan det konstateres, at lønspredningen blandt ernæringsassistenter i regionerne er større end i kommunerne. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ses ingen variation mellem kommuner og regioner. Det fremgår endvidere af tabel 10.4, at lønspredningen i både kommuner og regioner er omtrent ens i den øverste og nederste del af lønfordelingen, idet Median/P10 er omtrent ens med P90/Median i begge sektorer. 10.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn Betragtes fortjenesten pr. præsteret time i kommuner er mandlige ernæringsassistenters lønspredning mindre end de kvindelige ernæringsassistenters, jf. variationskoefficienten i tabel 10.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er forholdet omvendt. I gennemsnit er fortjenesten for de mandlige og kvindelige ernæringsassistenter i kommunerne henholdsvis 148 kr. og 147 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige ernæringsassistenter i kommunerne henholdsvis 148 kr. og 147 kr., jf. tabel 10.4. Som det fremgår af afsnit 10.1 er der få mandlige ernæringsassistenter i regionerne. Det er derfor ikke muligt, at dekomponere lønnen særskilt for mænd og kvinder yderligere. 10.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af ernæringsassistenternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 125 kr. i kommunerne og godt 122 kr. i regionerne, svarende til knap 70 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i kommunerne og 67 pct. i regionerne, jf. tabel 10.5. Feriebetalinger udgør i begge sektorer ca. 22 kr. af fortjeneste pr. præsteret time, mens pension for begge sektorer udgør omkring 21 kr. 104 10. ERNÆRINGSASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 10.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste Fravær Ferie Kommuner Regioner 124,77 122,13 7,47 12,71 21,70 22,13 Personalegoder 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 1,97 2,34 Pension 20,80 21,01 Genetillæg 2,28 2,46 Overtidsbetaling 0,31 0,60 I alt 179 183 Kommuner Regioner 108,31 105,61 18,67 18,82 0,00 0,00 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 1,61 1,86 17,17 16,63 1,87 1,94 146 143 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af ernæringsassistenternes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 108 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og knap 106 kr. i regionerne, svarende til ca. 74 pct. af den standardberegnede timefortjeneste både i kommunerne og i regionerne. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 19 kr. og ca. 17 kr. af den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. 10.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af ernæringsassistenters samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en ernæringsassistent i den kommunale sektor således 177 kr. pr. præsteret time, mens fortjenesten pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionalt ansatte ernæringsassistenter udgør 181 kr., jf. figur 10.5. 10. ERNÆRINGSASSISTENTER 105 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 10.5: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for ernæringsassistenter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 10.6: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for ernæringsassistenter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 24 24 24 24 20 20 20 20 16 16 16 16 12 12 12 12 8 8 8 8 4 4 4 4 0 0 0 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 270 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener ernæringsassistenter i kommunerne i gennemsnit 146 kr. i timen, mens gennemsnittet for ernæringsassistenter i regionerne udgør 143 kr. i timen, jf. figur 10.6. I kommunerne har 50 pct. af ernæringsassistenterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 165 kr. og 182 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 10.6. I regionerne har 50 pct. af ernæringsassistenterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 164 kr. og 184 kr. pr. præsteret time. 106 10. ERNÆRINGSASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 10.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for ernæringsassistenter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 114 5.177 5.291 - - 983 Gennemsnit 174 177 177 - - 181 Variationskoefficient 0,14 0,21 0,21 - - 0,28 Nedre kvartil, P25 164 165 165 - - 164 Median 173 172 172 - - 174 Øvre kvartil, P75 187 182 182 - - 184 Median/P10 1,21 1,10 1,10 - - 1,13 P90/Median 1,14 1,13 1,13 - - 1,15 Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 114 5.177 5.291 - - 983 Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 145 146 146 - - 143 Variationskoefficient 0,12 0,08 0,08 - - 0,08 Nedre kvartil, P25 137 140 140 - - 137 Median 145 145 145 - - 144 Øvre kvartil, P75 153 152 152 - - 150 Median/P10 1,19 1,09 1,09 - - 1,13 P90/Median 1,13 1,09 1,09 - - 1,08 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg har 50 pct. af ernæringsassistenterne i kommunerne en fortjeneste mellem 140 kr. og 152 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 137 kr. og 150 kr. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mandlige ernæringsassistenters lønspredning mindre end de kvindelige ernæringsassistenters i kommunerne, jf. variationskoefficienten i tabel 10.6. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er forholdet omvendt. 10.2.5 Betalt spisepause I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ernæringsassistenters spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ernæringsassistent i den kommunale sektor opgøres til 192 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 197 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 10.7. 10. ERNÆRINGSASSISTENTER 107 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 10.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Kommuner Regioner 179 183 13 13 192 197 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 10.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår For ernæringsassistenter i kommuner og regioner gælder, at opsparede genetillæg og overtidsbetalinger enten kan udbetales eller afspadseres. De kommunale og regionale indberetninger for 2007 indeholder oplysninger om det udbetalte, men ikke om de afspadserede genetillæg og de afspadserede overtidstillæg. I lønopgørelserne indgår derfor kun den del, som bliver udbetalt. Konsekvensen heraf er, at fortjenesten pr. præsteret time ernæringsassistenter i kommuner og regioner er undervurderet. Den standardberegnede timefortjeneste påvirkes ikke heraf. 10.3 Lokal løndannelse for ernæringsassistenter I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for ernæringsassistenter i kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for ernæringsassistenter fordelt på køn og sektor, jf. tabel 10.8. Tabel 10.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, ernæringsassistenter, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt Kommuner Basismedarbejdere 7,8 5,7 5,8 6,7 4,6 4,7 Regioner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Tabel 10.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for ernæringsassistenter i kommunerne udgør 5,8 pct., mens den i regionerne udgør 4,7 pct. 108 10. ERNÆRINGSASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Det fremgår desuden af tabel 10.8, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde er højere for mænd end for kvinder. I kommunerne udgør andelen for mænd således 7,8 pct., mens den udgør 5,7 pct. for kvinder. De tilsvarende andele i regionerne udgør henholdsvis 6,7 pct. for mænd og 4,6 pct. for kvinder. For ernæringsassistenter i kommuner og regioner udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af indplacering på højere løntrin i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For ernæringsassistenter i kommuner og regioner er der derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 10.9. Tabel 10.9: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, ernæringsassistenter, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 9,6 6,9 6,9 7,7 5,3 5,4 Kommuner Basismedarbejdere Regioner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Den faktiske lokallønsandel for ernæringsassistenter i kommunerne udgør således mellem 5,8 pct. og 6,9 pct. for gruppen samlet, mens den i regionerne udgør mellem 4,7 pct. og 5,4 pct. For mandlige ernæringsassistenter i kommunerne udgør andelen mellem 7,8 pct. og 9,6 pct., mens den for kvindelige ernæringsassistenter udgør mellem 5,7 pct. og 6,9 pct. I regionerne udgør mændenes andel mellem 6,7 pct. og 7,7 pct., mens den for kvinder udgør mellem 4,6 pct. og 5,3 pct. 10.4 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af ernæringsassistenter i kommuner og regioner fremgår af tabel 10.10. 10. ERNÆRINGSASSISTENTER 109 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 10.10: Teknisk afgrænsning af ernæringsassistenter i kommuner og regioner, 2007 januar - marts 2007 DISCO 322300 FLD-stillingskode 512200 FLD-stillingsbetegnelse 04501 Ernæringsassistenter 04509 Kostfaglige eneansvarlige 22226 Ernæringsassistenter 22261 Kostfaglige eneansvarlige 11810 Ernæringsassistenter 11814 Kostfaglige eneansvarlige april - december 2007 512200 04501 Ernæringsassistenter 322300 04509 Kostfaglige eneansvarlige 322300 512200 22226 Ernæringsassistenter 322300 512200 22261 Kostfaglige eneansvarlige Kilde: Lønkommissionen, 2010. 110 10. ERNÆRINGSASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 11. Faglærte gartnere 11.1 Beskrivelse af gruppen faglærte gartnere Kortlægningen af faglærte gartnere omfatter ansættelser i stat og kommuner. Faglærte gartnere i staten er typisk ansat ved statshaver, Danmarks Jordbrugsforskning og bykirkegårde under folkekirken. I kommunerne er faglærte gartnere typisk ansat inden for det ”tekniske område”, hovedsagelig med vedligeholdelse af kommunernes grønne områder, dvs. parker, omkring skoler, plejehjem, idrætsanlæg, langs veje mv. Det er ikke muligt at afgrænse gruppen til kun at indeholde faglærte gartnere på det kommunale område, og gruppen indeholder endvidere et antal ansatte beskæftiget som brolæggere, dyreassistenter mv.. Datagrundlaget omfatter i alt 1.506 ansættelsesforhold, svarende til 1.164 årsværk. Heraf er ca. 8 pct. ansat i staten og ca. 92 pct. i kommunerne, jf. tabel 11.1. Analyseenheden i tabel 11.1 er ansættelsesforhold og årsværk, mens den i tabel 11.2 og 11.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er analyseenheden alene ansættelsesforhold. Tabel 11.1: Faglærte gartnere fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007. Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk 106 7 98 8 Kommuner 1.400 93 1.066 92 I alt 1.506 100 1.164 100 Stat Pct. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede faglærte gartnere i staten og kommunerne er 29,6 pct. henholdsvis 19 pct. kvinder, jf. tabel 11.2. Tabel 11.2: Faglærte gartnere fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk 2007. Pct. af samlet antal årsværk Stat Kommuner Mænd 70,4 81,0 Kvinder I alt 29,6 19,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt faglærte gartnere i staten og udgør 42,9 pct. De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt de faglærte gartnere i kommunerne og udgør 37,2 pct., jf. tabel 11.3. 11. FAGLÆRTE GARTNERE 111 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 11.3: Faglærte gartnere fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007. Stat Pct. af antal årsværk Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder 2,8 14,7 5,1 5,2 10,8 6,2 30-39 år 15,3 26,5 18,4 19,9 32,8 22,3 40-49 år 26,4 17,6 23,5 36,8 38,2 37,2 50-59 år 43,1 38,2 42,9 31,4 16,2 28,5 60+ år 12,5 2,9 10,2 6,7 2,0 5,8 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 -29 år I alt I alt Anm.: Summen af pct. af årsværk kan fravige fra samlet pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne har næsten 100 pct. af de mandlige faglærte gartnere en aftalt arbejdsuge på 37 timer eller derover om ugen, mens det er tilfældet for 94 pct. af kvinderne. I staten har ca. 80 pct. af de faglærte gartnere en aftalt arbejdsuge på 37 timer eller derover, jf. figur 11.1. Figur 11.1: Faglærte gartnere fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007 pct. pct. 100 100 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Figur 11.2: Faglærte gartnere fordelt på årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007 pct. pct. 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 36 37+ 0 1 2 3 timer Stat Mænd, kom. Kvinder, kom. Stat 4 5 6 7 dage Mænd, kom. 8 9 10 11 12 13 Kvinder, kom. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 11.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 11.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt faglærte gartnere ansat i staten havde 7 pct. ikke noget fravær i 2007, jf. figur 11.2. I kommunerne havde henholdsvis 21 pct. og 16 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke noget fravær. 11.2 Faglærte gartnere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for faglærte gartnere i staten og kommunerne. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 11.2.1 Løn og lønspredning for faglærte gartnere I gennemsnit er fortjenesten for en faglært gartner i den kommunale sektor 212 kr. pr. præsteret time, jf. figur 11. Faglærte gartnere i staten har gennemsnit har en fortjeneste på 209 kr. pr. præsteret time. 112 11. FAGLÆRTE GARTNERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 11.3: Fortjeneste pr. præsteret time for faglærte gartnere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 11.4: Standardberegnet timefortjeneste for faglærte gartnere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 115 135 155 175 195 215 235 255 275 115 295 135 155 175 kr. Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner Stat 195 215 kr. Kommuner 235 255 Gns. Stat 275 295 Gns. Kommuner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener faglærte henholdsvis faglærte gartnere i kommunerne i gennemsnit 175 kr. i timen, mens gennemsnittet for statsligt ansatte faglærte gartnere udgør 167 kr. i timen, jf. figur 11.4. I staten har 50 pct. af faglærte gartnere en fortjeneste på mellem 193 og 213 kr. pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 11.4. Tilsvarende har 50 pct. af faglærte gartnere i kommunerne en fortjeneste på mellem 190 og 230 kr. pr. præsteret time. Tabel 11.4: Timefortjeneste for faglærte gartnere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold - - 106 1.099 301 1.400 Gennemsnit - - 209 214 201 212 Variationskoefficient - - 0,26 0,18 0,20 0,18 Nedre kvartil, P25 - - 193 193 178 190 Median - - 205 210 194 207 Øvre kvartil, P75 - - 213 232 221 230 Median/P10 - - 1,14 1,17 1,21 1,18 P90/Median - - 1,11 1,20 1,24 1,21 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Stat Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt - - 106 1.099 301 1.400 Gennemsnit - - 167 178 164 175 Variationskoefficient - - 0,08 0,13 0,14 0,13 Nedre kvartil, P25 - - 162 163 149 160 Median - - 168 176 163 174 Øvre kvartil, P75 - - 175 192 179 190 Median/P10 - - 1,12 1,16 1,22 1,18 P90/Median - - 1,07 1,17 1,20 1,17 Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 11. FAGLÆRTE GARTNERE 113 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af faglærte gartnere i staten en timeløn på mellem 162 kr. og 175 kr., mens de 50 pct. i kommunerne for faglærte gartnere ligger mellem 160 og 190 kr. i timen. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at faglærte gartnere i kommunerne har en større lønspredning end i staten, jf. tabel 11.4. 11.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige faglærte gartnere i kommunerne. Det skal i den forbindelse erindres, at antallet af faglærte gartnere i staten er begrænset. Det betyder, at lønnen ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige faglærte gartnere i staten. I gennemsnit er fortjenesten for kvindelige og mandlige faglærte gartnere i den kommunale sektor henholdsvis 201 og 214 kr. pr. præsteret time, jf. figur 11.5. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige faglærte gartnere i den kommunale sektor henholdsvis 164 og 178 kr., jf. figur 11.6. Figur 11.5: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale faglærte gartnere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 11.6: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale faglærte gartnere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 115 135 155 175 195 215 235 255 275 295 115 135 155 175 195 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd 215 235 255 275 295 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige faglærte gartneres lønspredning lidt mindre end de kvindelige faglærte gartneres, jf. variationskoefficienten i tabel 11.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder nærmest ens. 11.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af de faglærte gartneres fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 141 og 142 kr. i staten og kommuner, svarende til omkring 67-68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 11.5. Ferie pr. præsteret time udgør i begge sektorer omkring 25 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. for begge sektorer. Pensionen i staten og kommunerne udgør henholdsvis ca. 24 kr. og 27 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 114 11. FAGLÆRTE GARTNERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 11.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007. Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste - - 141,24 142,98 135,93 141,83 Fravær - - 12,67 3,94 9,16 8,30 Ferie - - 25,18 24,50 23,81 24,68 Personalegoder - - 0,00 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger - - 2,67 1,49 3,03 3,40 Pension - - 23,91 26,44 24,66 27,00 Genetillæg - - 1,24 1,95 2,78 3,98 Overtidsbetaling - - 2,02 0,20 1,59 2,65 I alt - - 209 214 201 212 Standardberegnet Stat Kommuner timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste - - 123,13 126,04 118,40 124,88 Fravær Ferie - - 21,60 22,02 20,91 21,58 Personalegoder - - 0,00 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger - - 2,23 2,95 2,50 2,89 Pension - - 19,30 23,13 20,34 22,61 Genetillæg - - 1,03 3,53 2,28 3,33 - - 167 178 164 175 Overtidsbetaling I alt Anm.: Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af faglærte gartneres standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 123 kr. i staten og 125 kr. i kommunerne, svarende til omkring 73-74 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie pr. time udgør i begge sektorer ca. 22 kr., hvilket svarer til ca. 13 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen i staten og kommunerne udgør henholdsvis 19 kr. og 23 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 11.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af faglærte gartneres samlede fortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en faglært gartner i staten og den kommunale sektor således 208 kr. pr. præsteret time, jf. figur 11.7 11. FAGLÆRTE GARTNERE 115 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 11.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for faglærte gartnere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 11.8: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for faglærte gartnere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 115 135 155 175 195 215 235 255 275 295 115 135 155 175 195 kr. Stat Kommuner Gns. Stat 215 235 255 275 295 kr. Gns. Kommuner Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener faglærte gartnere i kommunerne i gennemsnit 172 kr. i timen, mens gennemsnittet for faglærte gartnere i staten udgør 166 kr. i timen, jf. figur 11.8. I staten har 50 pct. af de faglærte gartnere en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 193 kr. og 211 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 11.6. Tilsvarende har 50 pct. af faglærte de gartnere i kommunerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 187 kr. og 226 kr. pr. præsteret time. 116 11. FAGLÆRTE GARTNERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 11.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for Faglærte gartnere fordelt på sektor og køn, kr., 2007. Fortjeneste pr. præsteret time Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder I alt 1.400 Antal ansættelsesforhold - - 106 1.099 301 Gennemsnit - - 208 210 198 208 Variationskoefficient - - 0,26 0,17 0,19 0,18 Nedre kvartil, P25 - - 193 190 176 187 Median - - 205 207 192 204 Øvre kvartil, P75 - - 211 227 215 226 Median/P10 - - 1,15 1,17 1,20 1,18 P90/Median - - 1,11 1,18 1,21 1,19 I alt Mænd Standardberegnet timefortjeneste Stat Mænd Kvinder Kommuner Kvinder I alt 1.400 Antal ansættelsesforhold - - 106 1.099 301 Gennemsnit - - 166 174 162 172 Variationskoefficient - - 0,07 0,12 0,13 0,13 Nedre kvartil, P25 - - 161 161 148 158 Median - - 167 173 161 171 Øvre kvartil, P75 - - 174 188 179 186 Median/P10 - - 1,11 1,15 1,20 1,17 P90/Median - - 1,07 1,15 1,17 1,16 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af de faglærte gartnere i staten en timeløn ekskl. genetillæg på mellem 161 kr. og 174 kr. I kommunerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 158 kr. og 186 kr. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig faglært gartner i den kommunale sektor henholdsvis 198 kr. og 210 kr. pr. præsteret time, jf. figur 11.9. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige og mandlige faglærte gartnere i den kommunale sektor henholdsvis 162 og 174 kr., jf. figur 11.10. 11. FAGLÆRTE GARTNERE 117 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 11.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale faglærte gartnere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 11.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale faglærte gartnere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 115 135 155 175 195 215 235 255 275 295 115 135 155 175 195 Mænd Kvinder Gns. mænd 215 235 255 275 295 kr. kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. Mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Da antallet af faglærte gartnere i staten er begrænset kan lønnen ekskl. genetillæg ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige faglærte gartnere i staten. 11.2.5 Betalt spisepause I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at faglærte gartneres spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en faglært gartner i den kommunale sektor opgøres til 227 kr. pr. præsteret time, mens den i staten kan opgøres til 224 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 11.7. Tabel 11.7: Løn med og uden betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner Ekskl. betalt spisepause 209 212 15 15 224 227 Frokost Inkl. betalt spisepause Anm.: Tal for basismedarbejdere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 11.3 Lokal løndannelse for faglærte gartnere I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for faglærte gartnere i stat og kommuner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. 118 11. FAGLÆRTE GARTNERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for faglærte gartnere fordelt på sektor og køn, jf. tabel 11.8. Tabel 11.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, faglærte gartnere, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 5,9 4,4 5,4 13,1 9,7 12,4 Stat Basismedarbejdere Kommuner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. Tabel 11.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for faglærte gartnere i staten er 5,4 pct., mens den i kommunerne udgør 12,4 pct. Det fremgår desuden af tabel 11.8, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige faglærte gartnere i staten er 5,9 pct., mens den for kvinderne er 4,4 pct. I kommunerne er de tilsvarende andele henholdsvis 13,1 pct. og 9,7 pct. For faglærte gartnere i kommunerne udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For faglærte gartnere i kommunerne er derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 11.9. Tabel 11.9: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, faglærte gartnere, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 15,3 11,3 14,5 Kommuner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Den faktiske lokallønsandel for faglærte gartnere i kommunerne ligger således mellem 13,1 pct. og 15,3 pct. for mænd, 9,7 pct. og 11,3 pct. for kvinder samt 12,4 pct. og 14,5 pct. for gruppen samlet. 11. FAGLÆRTE GARTNERE 119 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 11.4 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af faglærte gartnere i staten fremgår af tabel 11.10. Tabel 11.10: Teknisk afgrænsning af faglærte gartnere i staten, 2007 DISCO Personalekategori Klasse 611230 0139 64 611290 0139 64 Kilde: Lønkommissionen, 2010. Den tekniske afgrænsning af faglærte gartnere i kommunerne fremgår af tabel 11.11. Tabel 11.11: Teknisk afgrænsning af faglærte gartnere i kommunerne, 2007 januar – december 2007 DISCO FLD-STK Stillingsbetegnelse 611200 611230 00505 Fagl. specialarbejdere, grundløn 19 600000 611230 00513 Fagl. specialarbejdere, grundløn 25 611230 611200 611230 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 120 11. FAGLÆRTE GARTNERE 00522 Fagl. specialarbejdere, grundløn 26 00524 Fagl. specialarbejdere, personlig ordning LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 12. Farmaceuter Kortlægningen af gruppen farmaceuter omfatter ansættelser i staten og i regionerne. Hverken staten eller regionerne er kønsopdelt på grund af for få observationer i gruppen. Indledningsvis kortlægges lønnen for farmaceuter inkl. specialister (i både stat og regioner), og dernæst kortlægges lønnen for farmaceuter ekskl. specialister (basismedarbejdere) i staten. 12.1 Beskrivelse af gruppen farmaceuter Analysen af farmaceuter omfatter ansættelser i stat og regioner. Farmaceuterne i den offentlige sektor arbejder typisk med forskning og undervisning samt på sygehusapoteker. Datagrundlaget omfatter i alt 391 ansættelsesforhold, svarende til 340 årsværk. Heraf er ca. 38 pct. ansat i staten og ca. 62 pct. i regionerne, jf. tabel 12.1. Analyseenheden i tabel 12.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 12.2 og 12.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 12.1: Farmaceuter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Stat 145 37 129 38 Regioner 246 63 211 62 I alt 391 100 340 100 Pct. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede farmaceuter inkl. specialister i staten og regionerne er 81 pct. henholdsvis 84 pct. kvinder, jf. tabel 12.2. Tabel 12.2: Farmaceuter fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk, 2007 Pct. af samlet antal årsværk Stat Regioner Kvinder 81 84 Mænd 19 16 100 100 I alt Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt farmaceuterne inkl. specialister og udgør 32 pct. i staten henholdsvis 40 pct. i regionerne, jf. tabel 12.3. 12. FARMACEUTER 121 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 12.3: Farmaceuter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Stat Pct. af antal årsværk Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt -29 år 16,0 19,2 18,6 15,6 11,2 11,9 30-39 år 20,0 34,6 31,8 31,3 41,6 40,0 40-49 år 20,0 24,0 23,3 21,9 25,3 24,8 50-59 år 40,0 13,5 18,6 21,9 15,7 16,7 60+ år I alt 4,0 8,7 7,8 9,4 6,2 6,7 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 86 pct. af farmaceuterne inkl. specialister i regionerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover, mens det er tilfældet for 56 pct. af gruppen i staten 1 , jf. figur 12.1. Figur 12.1: Farmaceuter fordelt på ugentligt aftalte timer og sektor, 2007 pct. pct. 100 100 Figur 12.2: Farmaceuter fordelt på årlige fraværsdage og sektor, 2007 pct. pct. 14 14 12 12 10 90 90 80 80 70 70 10 60 60 8 8 50 50 6 6 4 4 2 2 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 timer Stat 34 35 36 37+ 0 0 0 1 2 3 4 Regioner 5 6 7 dage Stat 8 9 10 11 12 13 Regioner Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 12.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer eller derover. X-aksen i figur 12.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 13 pct. af farmaceuterne inkl. specialister i regionerne har 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for gruppen i staten er 2 pct., jf. figur 12.2. 12.2 Farmaceuter, basismedarbejdere inkl. specialister I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for farmaceuter inkl. specialister i staten og regionerne. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet behandles øvrige ansættelsesvilkår, der ikke fanges af Lønstatistikken. 12.2.1 Løn og lønspredning for farmaceuter I gennemsnit er fortjenesten for en farmaceut inkl. specialister i den statslige sektor 331 kr. pr. præsteret time, jf. figur 12.5 På samme niveau er timelønnen for farmaceuter inkl. specialister i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 335 kr. pr. præsteret time. 1 Omfanget af ansættelsesforhold på fuld tid i staten er formentlig undervurderet i et vist omfang, jf. i øvrigt afsnit 1.9. 122 12. FARMACEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 12.5: Fortjeneste pr. præsteret time for farmaceuter fordelt på sektor, gennemsnit, 207 Figur 12.6: Standardberegnet timefortjeneste for farmaceuter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 380 400 kr. Stat Regioner Gns. Stat Gns. Regioner 0 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 380 400 kr. Stat Regioner Gns. Stat Gns. Regioner Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener farmaceuter inkl. specialister i regionerne i gennemsnit 269 kr. i timen, mens gennemsnittet for statsligt ansatte farmaceuter udgør 263 kr. i timen, jf. figur 12.6. I staten har 50 pct. af farmaceuterne inkl. specialister en fortjeneste på mellem 291 kr. og 360 kr. pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 12.4. Tilsvarende har 50 pct. af farmaceuterne inkl. specialister i regionerne en fortjeneste på mellem 291 kr. og 365 kr. pr. præsteret time. Tabel 12.4: Timefortjeneste for farmaceuter fordelt på sektor, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Regioner Antal ansættelsesforhold 145 246 Gennemsnit 331 335 Variationskoefficient 0,25 0,24 Nedre kvartil, P25 291 291 Median 327 328 Øvre kvartil, P75 360 365 Median/P10 1,35 1,28 P90/Median 1,19 1,27 Standardberegnet timefortjeneste Stat Regioner Antal ansættelsesforhold 145 246 Gennemsnit 263 269 Variationskoefficient 0,17 0,18 Nedre kvartil, P25 242 238 Median 262 265 Øvre kvartil, P75 298 296 Median/P10 1,35 1,30 P90/Median 1,17 1,26 Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 12. FARMACEUTER 123 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af farmaceuterne inkl. specialister i staten en timeløn på mellem 242 kr. og 298 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 238 kr. og 296 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at farmaceuterne i staten og regionerne har samme lønspredning, jf. tabel 12.4. Som det fremgår i afsnit 12.1, er der et begrænset antal observationer i gruppen farmaceuter i både stat og regioner. Det er derfor ikke muligt, at dekomponere lønnen særskilt for mænd og kvinder. 12.2.2 Lønnens sammensætning Størstedelen af farmaceuternes (inkl. specialister) fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 215-217 kr. i staten og regioner, svarende til omkring 64-65 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 12.5. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer omkring 38-39 kr., hvilket svarer til ca. 11-12 pct. for begge sektorer. Pensionen i staten og regionerne udgør omkring 50 kr. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer. Tabel 12.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Regioner 216,79 215,09 Fravær 20,28 16,96 Ferie 38,81 38,13 0,05 0,00 Basisfortjeneste Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension 5,66 8,89 49,76 50,12 Genetillæg 0,00 3,23 Overtidsbetaling 0,11 3,07 I alt 331 335 Standardberegnet timefortjeneste Stat Regioner 187,37 187,63 32,97 32,86 Basisfortjeneste Fravær Ferie Personalegoder 0,04 0,00 Uregelmæssige betalinger 4,51 7,29 39,66 40,85 0,00 2,68 263 269 Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af farmaceuternes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. time 187 kr. i staten og 188 kr. i regionerne, svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Fe- 124 12. FARMACEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE riebetalinger pr. time udgør i begge sektorer omkring 33 kr., hvilket svarer til 12-13 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen i staten og regionerne udgør henholdsvis 40 kr. og 41 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 12.2.3 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af farmaceuter inkl. specialisters samlede fortjeneste i staten, mens det udgør omkring 3 kr. i regionerne. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for farmaceuter inkl. specialister i den statslige sektor således 331 kr. pr. præsteret time, jf. figur 12.7. Timelønnen er højere for farmaceuter inkl. specialister i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 332 kr. pr. præsteret time. Figur 12.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for farmaceuter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 12.8: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for farmaceuter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 pct. 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 380 400 0 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 380 400 kr. Stat Regioner Gns. Stat kr. Gns. Regioner Stat Regioner Gns. Stat Gns. Regioner Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener farmaceuter inkl. specialister i staten i gennemsnit 263 kr. i timen, mens gennemsnittet for farmaceuter inkl. specialister i regionerne udgør 266 kr. i timen, jf. figur 12.8. I staten har 50 pct. af farmaceuterne inkl. specialister en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 291 kr. og 360 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 12.6. Tilsvarende har 50 pct. af farmaceuterne inkl. specialister i regionerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 288 kr. og 364 kr. pr. præsteret time. 12. FARMACEUTER 125 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 12.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for farmaceuter fordelt på sektor, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Regioner Antal ansættelsesforhold 145 246 Gennemsnit 331 332 Variationskoefficient 0,25 0,24 Nedre kvartil, P25 291 288 Median 327 325 Øvre kvartil, P75 360 364 Median/P10 1,35 1,27 P90/Median 1,19 1,23 Standardberegnet timefortjeneste Stat Regioner Antal ansættelsesforhold 145 246 Gennemsnit 263 266 Variationskoefficient 0,17 0,18 Nedre kvartil, P25 242 236 Median 262 264 Øvre kvartil, P75 298 295 Median/P10 1,35 1,29 P90/Median 1,17 1,23 Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af farmaceuterne inkl. specialister i staten en timeløn ekskl. genetillæg på mellem 242 kr. og 298 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 236 kr. og 295 kr. Da antallet af farmaceuter i staten er begrænset kan lønnen ekskl. genetillæg ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige farmaceuter i staten. 12.2.4 Betalt spisepause I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at farmaceuters (inkl. specialister) spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for farmaceuter inkl. specialister i den statslige sektor opgøres til 355 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 360 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 12.7. Tabel 12.7: Løn med og uden betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Regioner Ekskl. betalt spisepause 331 335 Frokost Inkl. betalt spisepause 24 24 355 360 Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 126 12. FARMACEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 12.2.5 Øvrige ansættelsesvilkår Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 12.5, for farmaceuter generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det i øvrigt gælder andre AC-grupper. 12.3 Farmaceuter ekskl. specialister i staten I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for farmaceuter (ekskl. specialister) i staten. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Som det fremgår af afsnit 12.1 er der få farmaceuter i staten. Det er derfor ikke muligt at dekomponere lønnen særskilt for mænd og kvinder. 12.3.1 Løn og lønspredning for farmaceuter ekskl. specialister Farmaceuter ekskl. specialister har i staten i gennemsnit en fortjeneste på 325 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 12.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener farmaceuter ekskl. specialister i staten 256 kr. i timen. Tabel 12.8: Timefortjeneste for statslige farmaceuter, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal ansættelsesforhold 122 Gennemsnit 325 Variationskoefficient 0,28 Nedre kvartil, P25 288 Median 313 Øvre kvartil, P75 347 Median/P10 1,37 P90/Median 1,22 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal ansættelsesforhold 122 Gennemsnit 256 Variationskoefficient 0,18 Nedre kvartil, P25 231 Median 257 Øvre kvartil, P75 280 Median/P10 1,34 P90/Median 1,18 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I staten har 50 pct. af farmaceuterne ekskl. specialister en fortjeneste på mellem 288 kr. og 347 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 12.8. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i staten en fortjeneste mellem 231 kr. og 280 kr. 12. FARMACEUTER 127 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Det fremgår af tabel 12.8, at lønspredningen i staten er større i den øverste del end i den nederste del af lønfordelingen. P90/Median er således større end Median/P10 i begge sektorer, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 12.3.2 Lønnens sammensætning Størstedelen af fortjenesten for farmaceuter ekskl. specialister består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time ca. 210 kr. i staten, svarende til 65 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 12.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør ca. 38 kr., hvilket svarer til knap 12 pct. Pensionen udgør for de statsligt ansatte omkring 49 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. Tabel 12.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste I alt 209,9 Fravær 22,3 Ferie 38,0 Personalegoder 0,0 Uregelmæssige betalinger Pension 6,0 48,9 Genetillæg 0,0 Overtidsbetaling 0,1 I alt 325 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste I alt 181,2 Fravær Ferie 0,0 32,2 Personalegoder 0,0 Uregelmæssige betalinger 4,7 Pension 38,6 Genetillæg 0,0 Overtidsbetaling 0,0 I alt 256 Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af den standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetaling ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 181 kr. i staten, svarende til 71 af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetalinger udgør ca. 32 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i staten, mens pension udgør ca. 39 kr. 12.3.3 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår af tabel 12.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 12.10. Konklusionerne er således de samme som i forbindelse med tabel 11.8. 128 12. FARMACEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 12.10: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige farmaceuter, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal ansættelsesforhold 122 Gennemsnit 325 Variationskoefficient 0,28 Nedre kvartil, P25 288 Median 313 Øvre kvartil, P75 347 Median/P10 1,37 P90/Median 1,22 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 122 Gennemsnit 256 Variationskoefficient 0,18 Nedre kvartil, P25 231 Median 257 Øvre kvartil, P75 280 Median/P10 1,34 P90/Median 1,18 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 12.3.4 Betalt spisepause I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for farmaceuterne ekskl. specialister i den statslige sektor opgøres til 349 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 12.11. Tabel 12.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 325 Værdi af spisepause 24 Inkl. betalt spisepause 349 Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 12.5 Lokal løndannelse for farmaceuter I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for farmaceuter i stat og regioner. 12. FARMACEUTER 129 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for farmaceuter fordelt på køn og sektor samt på henholdsvis basismedarbejdere og basismedarbejdere inkl. specialister i staten, jf. figur 12.12. Tabel 12.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, farmaceuter, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt Stat Basismedarbejdere 17,8 21,4 20,7 Basismedarbejdere inkl. specialister 17,0 20,2 19,6 22,4 18,2 18,9 Regioner Basismedarbejdere inkl. specialister Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. Tabel 12.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for farmaceuter inkl. specialister i stat og regioner udgør henholdsvis 19,6 pct. og 18,9 pct. I staten er andelen for de kvindelige farmaceuter (inkl. specialister) med 20,2 pct. større end for de mandlige farmaceuter (inkl. specialister) med en andel på 17,0 pct.. I regionerne forholder det sig modsat, idet mændenes andel udgør 22,4 pct., mens kvindernes udgør 18,2 pct. For basismedarbejderne i staten ligger den lokale løns andel på 20,7 pct. samlet. For de mandlige basismedarbejdere er den lokale løns andel på 17,8 pct. mindre end for de kvindelige basismedarbejdere med en andel på 21,4 pct. For farmaceuter (inkl. specialister) i staten udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i Finansministeriets forhandlingsdatabase. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af placering på et højere løntrin mv. i Finansministeriets forhandlingsdatabase opgøres som en centralt aftalt løndel. For farmaceuter (inkl. specialister) i staten er der derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 12.13. 130 12. FARMACEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 12.13: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, farmaceuter, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 18,6 21,8 21,2 Stat Basismedarbejdere inkl. specialister Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007. Den faktiske lokallønsandel for farmaceuter (inkl. specialister) i staten udgør således mellem 19,6 pct. og 21,2 pct. for gruppen samlet. For mænd udgør andelen mellem 17,0 pct. og 18,6 pct., mens den for kvinder udgør mellem 20,2 pct. og 21,8 pct. 12.6 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af farmaceuter i staten fremgår af tabel 12.14. Tabel 12.14: Teknisk afgrænsning af farmaceuter i staten, 2007 Forhandlingsfællesskab Personalekategori Bevillingslønramme Basismedarbejdere 30 0084 0 Basismedarbejdere inkl. specialister 30 0084 0-36 Anm. Farmaceuter ansat ved sektorforskningsinstitutioner mv. er udeladt af afgrænsningen. Kilde: Lønkommissionen, 2010. Den tekniske afgrænsning af farmaceuter i regionerne fremgår af tabel 12.15. Tabel 12.15: Teknisk afgrænsning af farmaceuter i regionerne, 2007 januar - december 2007 DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse 222400 04203 Farmaceuter, nyt lønforløb 222400 04232 Farmaceuter, gl. lønforløb Kilde: Lønkommissionen, 2010. 12. FARMACEUTER 131 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 132 12. FARMACEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 13. Forskere 13.1. Beskrivelse af gruppen forskere Kortlægningen af forskere omfatter ansættelser i staten. Forskere er typisk beskæftiget på universiteterne. De kan også arbejde på andre statslige institutioner f.eks. museer, og visse statslige institutioner inden for sundhed, miljø og fødevarer. Datagrundlaget omfatter i alt 6.750 ansættelsesforhold, svarende til 5.965 årsværk, jf. tabel 13.1. Analyseenheden i tabel 13.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 13.2 og 13.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 13.1: Forskere fordelt på ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Stat Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 6.750 100 5.965 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Hovedparten af forskerne er mænd, idet 73 pct. af det samlede antal beskæftigede forskere i staten er mænd, jf. tabel 13.1. Tabel 13.2: Forskere fordelt på køn og basismedarbejdere, ledere og samlet, pct. af antal årsværk, 2007 Pct. af samlet antal årsværk Basis Leder I alt Mænd 58,4 14,2 72,6 Kvinder 25,1 2,3 27,4 I alt 83,5 16,5 100,0 Basis Leder I alt 70,0 86,3 72,6 Pct. af samlet antal årsværk i sektoren Mænd Kvinder I alt 30,0 13,7 27,4 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabellen viser endvidere, at godt 16 pct. af forskerne er ledere, hvoraf mænd udgør ca. 86 pct. De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt forskerne og udgør omkring 32 pct., jf. tabel 13.3. 13. FORSKERE 133 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 13.3: Forskere fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt 3,1 4,0 3,3 30-39 år 30,6 37,0 32,4 40-49 år 27,9 31,4 28,8 50-59 år 24,3 19,8 23,1 60+ år 14,2 7,8 12,4 100,0 100,0 100,0 -29 år I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 89 pct. af lederne (professorer) har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 78 pct. af basismedarbejderne (ikke-professorer), jf. figur 13.1. Figur 13.1: Forskere fordelt på ugentligt aftalte timer og basismedarbejdere og ledere, 2007 pct. pct. 100 100 Figur 13.2: Forskere (basis) fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. pct. 100 100 90 90 90 90 80 80 80 80 70 70 70 70 60 60 60 60 50 50 50 50 40 40 40 40 30 30 30 30 20 20 20 20 10 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 timer Basis, stat 34 35 Leder, stat 36 37+ 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ timer Mænd, stat Kvinder, stat Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentligt aftalte antal timer i figur 13.1 og 13.2 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt basismedarbejderne har 81 pct. af de mandlige forskere en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 70 pct. af kvinderne, jf. figur 13.2. Ledere har i højere grad end basismedarbejdere intet fravær. Således har 38 pct. af lederne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere er 28 pct., jf. figur 13.3. 134 13. FORSKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 13.3: Forskere fordelt på årlige fraværsdage og basismedarbejdere og ledere, 2007 Figur 13.4: Forskere (basis) fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. pct. 40 40 40 40 35 35 35 35 30 30 30 30 25 25 25 25 20 20 20 20 15 15 15 15 10 10 10 10 5 5 5 0 0 0 0 1 2 3 4 5 6 dage Basis, stat 7 8 9 10 Leder, stat 5 0 0 1 2 3 4 5 dage Mænd, stat 6 7 8 9 10 Kvinder, stat Anm.: X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt mandlige forskere ansat i staten havde 29 pct. 0 årlige fraværsdage i 2007, mens 25 pct. af de kvindelige forskere ikke havde fraværsdage i 2007, jf. figur 13.4. 13.2 Forskere, basismedarbejdere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for forskerne, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. Sidst i afsnittet behandles ansættelsesvilkår, der ikke er omfattet af lønstatistikken. 13.2.1 Løn og lønspredning for forskere I gennemsnit har en forsker en fortjeneste på 311 kr. pr. præsteret time, mens en forsker har en standardberegnet timefortjeneste på 262 kr., jf. tabel 13.4. 13. FORSKERE 135 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 13.4: Timefortjeneste for forskere fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 5.691 3.920 1.771 Gennemsnit 313 308 311 Variationskoefficient 0,18 0,22 0,19 Nedre kvartil, P25 277 267 272 Median 310 302 309 Øvre kvartil, P75 335 329 333 Median/P10 1,21 1,18 1,13 P90/Median 1,17 1,20 1,18 Mænd Kvinder I alt Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 3.920 1.771 5.691 Gennemsnit 265 256 262 Variationskoefficient 0,17 0,18 0,17 Nedre kvartil, P25 233 226 229 Median 264 251 263 Øvre kvartil, P75 285 275 282 Median/P10 1,18 1,14 1,18 P90/Median 1,16 1,18 1,15 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabel 13.4 viser endvidere, at 50 pct. af forskerne i staten har en fortjeneste pr. præsteret time på mellem 272 kr. og 333 kr. eller en standardberegnet timefortjeneste på mellem 229 kr. og 282 kr., jf. nedre og øvre kvartil. 13.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn Det fremgår af tabel 13.4, at lønspredningen målt ved fortjenesten pr. præsteret time er større i den øverste del end i den nederste del af lønfordelingen. P90/Median er således større end Median/P10 i begge sektorer, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. Målt ved den standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen større i den nederste del end i den øverste del af lønfordelingen Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige forskers lønspredning mindre end de kvindelige forskeres, jf. variationskoefficienten i tabel 13.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen næsten sammenfaldende. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig forsker 313 kr. pr. præsteret time, mens den for en kvindelig forsker er 308 kr., jf. tabel 13.4. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for en mandlig og kvindelig forsker 265 kr. henholdsvis 256 kr. 13.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af forskernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 211 kr. i staten svarende til omkring 68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 13.5. Feriebetalinger udgør ca. 36 kr. af fortjeneste pr. præsteret time, mens pension udgør knap 50 kr. 136 13. FORSKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 13.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 212,99 206,07 210,94 6,57 10,64 7,78 35,97 35,50 35,83 Fravær Ferie Personalegoder 0,01 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 7,38 6,69 7,17 Pension 49,60 49,36 49,53 Genetillæg 0,07 0,08 0,07 Overtidsbetaling 0,00 0,00 0,00 I alt 313 308 311 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 185,40 178,96 183,49 31,06 30,47 30,89 0,01 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 6,29 5,66 6,11 42,05 40,94 41,72 0,06 0,07 0,06 265 256 262 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af forskernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 183 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 31 kr. og ca. 42 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 13.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår af tabel 13.5, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede fortjeneste, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 13.6. Kortlægningen er således den samme som i forbindelse med tabel 13.4. 13. FORSKERE 137 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 13.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for forskere fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt 3.920 1.771 5.691 Gennemsnit 313 308 311 Variationskoefficient 0,18 0,22 0,19 Nedre kvartil, P25 277 267 272 Median 310 302 309 Øvre kvartil, P75 335 329 333 Median/P10 1,21 1,18 1,20 P90/Median 1,17 1,19 1,17 Mænd Kvinder I alt 3.920 1.771 5.691 Gennemsnit 265 256 262 Variationskoefficient 0,17 0,17 0,17 Nedre kvartil, P25 233 226 229 Median 264 251 263 Øvre kvartil, P75 285 275 282 Median/P10 1,18 1,14 1,18 P90/Median 1,16 1,18 1,15 Antal ansættelsesforhold Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 13.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at forskeres spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en forsker opgøres til 334 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 13.7. Tabel 13.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 311 Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause 23 334 Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 13.2.5 Øvrige ansættelsesvilkår Der skal tages forbehold for opgørelsen af løndelene genetillæg og overtidsbetalinger. Genetillæg og overtidsbetalinger er generelt indeholdt i den faste løn for forskere, ligesom det i øvrigt gælder andre AC-grupper. 138 13. FORSKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 13.3 Forskere, ledere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for forskere, som er ledere (professorer). Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 13.3.1 Løn og lønspredning for forskere Forskere, som er ledere, tjener i gennemsnit 430 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 13.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, har ledere en fortjeneste på 367 kr. Tabel 13.8: Timefortjeneste for forskere fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 913 146 1.059 Gennemsnit 431 423 430 Variationskoefficient 0,14 0,14 0,14 Nedre kvartil, P25 389 384 388 Median 418 411 416 Øvre kvartil, P75 457 447 456 Median/P10 1,11 1,11 1,11 P90/Median 1,22 1,19 1,22 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 913 146 1.059 Gennemsnit 368 359 367 Variationskoefficient 0,13 0,13 0,13 Nedre kvartil, P25 333 329 332 Median 358 346 357 Øvre kvartil, P75 390 385 389 Median/P10 1,11 1,08 1,11 P90/Median 1,20 1,20 1,19 Anm.: Tal for ledere i staten. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 50 pct. af lederne har en fortjeneste pr. præsteret time på mellem 388 kr. og 456 kr., mens 50 pct. har en standardberegnet timefortjeneste på mellem 332 kr. og 389 kr., jf. nedre og øvre kvartil i tabel 13.8. På baggrund af variationskoefficienten i tabel 13.8 kan det konkluderes, at lønspredningen er større i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig forsker 431 kr. pr. præsteret time, mens den for en kvindelig forsker er 423 kr., jf. tabel 13.8. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for en mandlig og kvindelig forsker 368 kr. henholdsvis 359 kr. 13.3.2 Lønnens sammensætning Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 282 kr., svarende til knap 66 pct. af fortjenesten pr. 13. FORSKERE 139 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE præsteret time, jf. tabel 13.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør ca. 47 kr., mens pension udgør godt 79 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. Tabel 13.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 284,24 269,31 282,20 Fravær Ferie Personalegoder 6,65 7,43 6,76 47,72 45,42 47,41 0,01 0,00 0,01 Uregelmæssige betalinger 14,04 14,79 14,14 Pension 79,46 78,51 85,47 Genetillæg 0,10 0,13 0,11 Overtidsbetaling 0,00 0,00 0,00 I alt 431 423 430 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 247,51 234,27 245,71 41,35 39,35 41,08 0,01 0,00 0,01 Uregelmæssige betalinger 11,90 12,59 11,99 Pension 67,04 72,82 67,83 0,09 0,11 0,09 368 359 367 Fravær Ferie Personalegoder Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for ledere i staten. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af dette ikke. Basisfortjenesten udgør 246 kr., svarende til ca. 67 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie udgør ca. 41 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør ca. 68 kr. 13.3.3 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår af tabel 13.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede fortjeneste, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 13.10. Kortlægningen er således den samme som i forbindelse med tabel 13.8. 140 13. FORSKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 13.10: Timefortjeneste for forskere fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 913 146 1.059 Gennemsnit 431 422 430 Variationskoefficient 0,14 0,14 0,14 Nedre kvartil, P25 388 384 388 Median 418 411 416 Øvre kvartil, P75 457 445 456 Median/P10 1,11 1,11 1,11 P90/Median 1,22 1,19 1,11 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 913 146 1.059 Gennemsnit 368 359 367 Variationskoefficient 0,13 0,13 0,13 Nedre kvartil, P25 333 329 332 Median 358 346 357 Øvre kvartil, P75 390 385 389 Median/P10 1,11 1,08 1,11 P90/Median 1,20 1,20 1,19 Anm.: Tal for ledere i staten. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 13.3.4 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende forsker opgøres til 461 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 13.11. Tabel 13.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 430 Værdi af spisepause 31 Inkl. betalt spisepause 461 Anm.: Tal for ledere i staten. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 13.4 Lokal løndannelse for forskere I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for forskere i staten. 13. FORSKERE 141 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for forskere fordelt på køn samt basismedarbejdere og ledere, jf. figur 13.12. Tabel 13.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, forskere, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 7,6 5,7 7,0 17,7 19,4 17,9 Stat Basismedarbejdere Ledere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. Tabel 13.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for ledende forskere udgør 17,9 pct. Andelen for de kvindelige ledende forskere er med 19,4 pct. større end for de mandlige ledende forskere med en andel på 17,7 pct. For basismedarbejderne ligger den lokale løns andel på 7,0 pct. samlet. For de mandlige basismedarbejdere er den lokale løns andel på 7,6 pct. ligeledes større end for de kvindelige basismedarbejdere med en andel på 5,7 pct. 13.5 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af forskere i staten (basismedarbejdere og ledere) fremgår af tabel 13.13. Tabel 13.13: Teknisk afgrænsning af forskere (basismedarbejdere og ledere) i staten, 2007 (tabellen løber over flere sider) Basismedarbejdere 142 Forhandlingsfællesskab Stillingskode Hovedkontonr. Delregnskabsnr. 03, 17, 30 01362 192201 18111001 01364 192201 20590010 01367 192205 28661001 01369 192205 34200001 01377 192205 34500001 02628 192211 36381010 03763 192215 44390340 12038 192215 38101002 12110 192215 38101004 13. FORSKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 13.13: Teknisk afgrænsning af forskere (basismedarbejdere og ledere) i staten, 2007 (tabellen løber over flere sider) 12111 192217 38101005 12112 192221 38101006 12113 192223 38101008 42232 192229 38101009 42240 192233 38101010 42242 192233 24831001 46440 192237 192237 192241 192245 192249 243303 163301 151301 163501 195101 Ledere Forhandlingsfællesskab Stillingskode Hovedkontonr. Delregnskabsnr. 03, 17, 30 42223 192201 18111001 47057 192201 20590010 00975 192205 28661001 01352 192205 34200001 01353 192205 34500001 01356 192211 36381010 01357 192215 44390340 01358 192215 38101002 01366 192215 38101004 01371 192217 38101005 01382 192221 38101006 01683 192223 38101008 02715 192229 38101009 02859 192233 38101010 02865 192233 24831001 03703 192237 03715 192237 03770 192241 03785 192245 04373 192249 04375 243303 04666 163301 04681 151301 05129 163501 05164 195101 05320 05322 13. FORSKERE 143 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 13.13: Teknisk afgrænsning af forskere (basismedarbejdere og ledere) i staten, 2007 (tabellen løber over flere sider) 12000 12001 12037 12039 12045 12080 12081 12082 12091 12093 12122 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 144 13. FORSKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 14. Fysioterapeuter 14.1 Beskrivelse af gruppen fysioterapeuter Kortlægningen af fysioterapeuter omfatter ansættelser i kommuner og regioner. I kommunerne er fysioterapeuter blandt andet beskæftiget i genoptræningsenheder, på plejehjem, specialcentre for børn og handicappede, i visitationsenheder inden for ældreområdet og som forebyggelseskonsulenter, mens de i regionerne i overvejende grad er ansat ved sygehusenes terapiafdelinger. Datagrundlaget omfatter i alt 5.775 ansættelsesforhold, svarende til 3.720 årsværk. 53 pct. af årsværkene er ansat i kommunerne, mens 47 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 14.1. Analyseenheden i tabel 14.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 14.2 og 14.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 14.1: Fysioterapeuter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 3.360 58 1.972 53 Kommuner Regioner 2.415 42 1.748 47 I alt 5.775 100 3.720 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede fysioterapeuter i kommuner og regioner er 88,8 pct. henholdsvis 86,7 pct. kvinder, jf. tabel 14.2. Tabel 14.2: Fysioterapeuter fordelt på sektorer, køn, basismedarbejdere ledere og samlet, pct. af antal årsværk 2007 Pct. af samlet antal årsværk Kommuner Regioner Basis Ledere I alt Basis Ledere I alt Mænd 10,3 0,9 11,2 12,1 1,3 13,3 Kvinder 82,0 6,8 88,8 79,1 7,6 86,7 I alt 92,3 7,7 100,0 91,2 8,8 100,0 Pct. af samlet antal årsværk i sektor Kommuner Regioner Basis Ledere I alt Basis Ledere I alt Mænd 11,2 11,8 11,2 13,2 14,3 13,3 Kvinder 88,8 88,2 88,8 86,7 85,7 86,7 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabellen viser endvidere, at ca. 8 pct. af de beskæftigede fysioterapeuter i kommuner og regioner ledere. Heraf udgør kvinderne 88,2 pct. i kommunerne og 85,7 pct. i regionerne. De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt fysioterapeuterne og udgør 38,2 pct. henholdsvis 32,7 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 14.3. 14. FYSIOTERAPEUTER 145 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 14.3: Fysioterapeuter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal Kommuner årsværk Regioner I alt Mænd Kvinder Samlet Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt -29 år 13,1 13,4 13,4 22,4 15,7 16,6 17,9 14,5 14,9 30-39 år 44,8 37,4 38,2 43,5 31,0 32,7 44,2 34,4 35,6 40-49 år 28,5 28,9 28,8 23,7 26,5 26,1 26,0 27,7 27,5 50-59 år 12,7 17,0 16,5 8,6 21,8 20,1 10,6 19,3 18,2 60+ år I alt 0,9 3,3 3,0 1,7 5,0 4,6 1,3 4,1 3,7 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 84 pct. af lederne i kommunerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 43 pct. af basismedarbejderne, jf. figur 14.1. Ligeledes er der i regionerne en større andel af lederne med en aftalt arbejdsuge på 37 timer eller derover (91 pct.) end blandt basismedarbejderne (56 pct.). Figur 14.1: Fysioterapeuter fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og basismedarbejdere og ledere, 2007 pct. pct. 100 100 Figur 14.2: Fysioterapeuter (basis) fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007 pct. pct. 100 100 90 90 90 90 80 80 80 80 70 70 70 70 60 60 60 60 50 50 50 50 40 40 40 40 30 30 30 30 20 20 20 20 10 10 10 0 0 27 28 29 Basis, kom. 30 31 32 33 timer Leder, kom. 34 35 Basis, reg. 36 37+ Leder, reg. 10 0 0 27 28 Mænd, kom. 29 30 31 32 33 34 35 timer Kvinder, kom. Mænd, reg. 36 37+ Kvinder, reg. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 14.1og 14.2 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt basismedarbejderne i kommunerne har 74 pct. af de mandlige fysioterapeuter en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 39 pct. af kvinderne, jf. figur 14.2. Tilsvarende er der i regionerne en større andel af de mandlige fysioterapeuter med en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover (76 pct.) end blandt de kvindelige (52 pct.). I både kommuner og regioner har ledere mindre fravær end basismedarbejdere. Således har 41 pct. af lederne i kommunerne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere er 15 pct. I regionerne er andelene henholdsvis 19 pct. og 10 pct., jf. figur 14.3. 146 14. FYSIOTERAPEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 14.3: Fysioterapeuter fordelt på årlige fraværsdage, sektor og basismedarbejdere og ledere, 2007 Figur 14.4: Fysioterapeuter (basis) fordelt på årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007 pct. pct. pct. pct. 45 45 45 45 40 40 40 40 35 35 35 35 30 30 30 30 25 25 25 25 20 20 20 20 15 15 15 15 10 10 10 10 5 5 5 0 0 0 0 1 2 Basis, kom. 3 4 5 dage Leder, kom. 6 7 8 Basis, reg. 9 5 0 0 10 Leder, reg. 1 2 Mænd, kom. 3 4 5 dage Kvinder, kom. 6 7 8 9 Mænd, reg. 10 Kvinder, reg. Anm.: X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt mandlige fysioterapeuter ansat i kommunerne havde 12 pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, mens 15 pct. af de kvindelige ikke havde fraværsdage i 2007. I regionerne havde henholdsvis 12 pct. og 10 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke nogen fraværsdage, jf. figur 14.4. 14.2 Fysioterapeuter, basismedarbejdere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for fysioterapeuter i kommuner og regioner, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 14.2.1 Løn og lønspredning for fysioterapeuter I gennemsnit er fortjenesten for en fysioterapeut i den kommunale sektor 224 kr. pr. præsteret time, jf. figur 14.5. På samme niveau er timelønnen for fysioterapeuter i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 223 kr. pr. præsteret time. Figur 14.5: Fortjeneste pr. præsteret time for fysioterapeuter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 14.6: Standardberegnet timefortjeneste for fysioterapeuter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 155 180 205 kr. Kommuner Gns. Kommuner 230 255 280 Regioner Gns. Regioner 305 0 105 130 155 180 205 kr. Kommuner Gns. Kommuner 230 255 280 305 Regioner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener fysioterapeuter i kommunerne i gennemsnit 184 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt ansatte fysioterapeuter udgør 177 kr. i timen, jf. figur 14.6. 14. FYSIOTERAPEUTER 147 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE I kommunerne har 50 pct. af fysioterapeuterne en fortjeneste på mellem 206 kr. og 236 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 14.4. I regionerne har 50 pct. af fysioterapeuterne en fortjeneste på mellem 195 kr. og 234 kr. pr. præsteret time. Tabel 14.4: Timefortjeneste for fysioterapeuter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 325 2.817 3.142 318 1.925 2.243 Gennemsnit 218 225 224 213 225 223 Variationskoefficient 0,12 0,23 0,22 0,18 0,27 0,26 Nedre kvartil, P25 200 207 206 190 197 195 Median 220 222 222 210 221 220 Øvre kvartil, P75 233 236 236 232 235 234 Median/P10 1,19 1,19 1,19 1,18 1,22 1,22 P90/Median 1,10 1,13 1,13 1,19 1,15 1,15 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 325 2.817 3.142 318 1.925 2.243 Gennemsnit 182 184 184 176 178 177 Variationskoefficient 0,11 0,11 0,11 0,15 0,12 0,13 Nedre kvartil, P25 166 171 170 158 160 160 Median 185 187 187 173 183 182 Øvre kvartil, P75 195 196 196 192 192 192 Median/P10 1,18 1,19 1,19 1,15 1,21 1,21 P90/Median 1,10 1,10 1,10 1,18 1,10 1,10 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af fysioterapeuterne i kommunerne en fortjeneste mellem 170 kr. og 196 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 160 kr. og 192 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at fysioterapeuterne i regionerne har en større lønspredning end i kommunerne, jf. tabel 14.4. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen er størst i den nederste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at Median/P10 er større end P90/Median i begge sektorer, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 14.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige fysioterapeuter. Det skal i den forbindelse erindres, at andelen af mænd kun udgør ca. 12 pct. Det forholdsvis begrænsede antal observationer for, så vidt angår de mandlige fysioterapeuter, betyder, at lønfordelingen for denne gruppe bliver forholdsvis ujævn. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige fysioterapeuters lønspredning mindre end de kvindelige fysioterapeuters, jf. variationskoefficienten i tabel 14.4. I forhold til den 148 14. FYSIOTERAPEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme niveau. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig fysioterapeut i den kommunale sektor henholdsvis 218 kr. og 225 kr. pr. præsteret time, jf. figur 14.7. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige fysioterapeuter i den kommunale sektor henholdsvis 182 kr. og 184 kr., jf. figur 14.8. Figur 14.7: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale fysioterapeuter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 14.8: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale fysioterapeuter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 Mænd 155 180 Kvinder 205 kr. 230 Gns. mænd 255 280 305 Gns. kvinder 0 105 130 Mænd 155 180 Kvinder 205 kr. 230 Gns. mænd 255 280 305 Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige fysioterapeuter henholdsvis 213 kr. og 225 kr. pr. præsteret time, jf. figur 14.9. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og en kvindelig fysioterapeut i den regionale sektor henholdsvis 176 kr. og 178 kr., jf. figur 14.10. 14. FYSIOTERAPEUTER 149 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 14.9: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale fysioterapeuter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 14.10: Standardberegnet timefortjeneste for regionale fysioterapeuter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 Mænd 155 180 Kvinder 205 kr. 230 Gns. mænd 255 280 305 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 14.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af fysioterapeuternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 154 kr. i kommunerne og knap 148 kr. i regionerne, svarende til omkring 70 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer, jf. tabel 14.5. Ferie pr. præsteret time udgør i begge sektorer mellem 26 og 27 kr., hvilket svarer til ca. 10 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for begge sektorer omkring 31 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 150 14. FYSIOTERAPEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 14.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præ- Kommuner Regioner steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 151,76 154,01 153,76 145,23 147,91 147,54 6,77 9,94 9,58 8,29 14,59 13,72 25,94 26,83 26,73 25,16 26,61 26,41 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension 2,36 2,47 2,46 3,90 3,10 3,21 30,17 31,58 31,42 29,05 31,45 31,12 Genetillæg 0,73 0,35 0,39 1,19 1,07 1,09 Overtidsbetaling 0,08 0,10 0,09 0,54 0,20 0,25 I alt 218 225 224 213 225 223 Standardberegnet Kommuner Regioner timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 131,61 132,42 133,24 125,79 126,00 127,48 22,47 23,57 22,94 21,85 23,49 22,49 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 1,97 2,02 2,00 3,23 2,45 2,58 25,20 25,82 25,78 24,00 24,86 24,75 0,61 0,29 0,32 0,98 0,85 0,87 182 184 184 176 178 177 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af fysioterapeuternes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 133 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og godt 127 kr. i regionerne, svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie udgør for begge sektorer ca. 25 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør ca. 26 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og ca. 25 kr. i regionerne. 14.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af fysioterapeuters samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en fysioterapeut i den kommunale sektor således 224 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionalt ansatte fysioterapeuter udgør 222 kr., jf. figur 14.11. 14. FYSIOTERAPEUTER 151 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 14.11: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for fysioterapeuter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 14.12: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for fysioterapeuter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 155 180 205 kr. Kommuner Gns. Kommuner 230 255 280 Regioner Gns. Regioner 305 0 105 130 155 180 205 kr. Kommuner Gns. Kommuner 230 255 280 305 Regioner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener fysioterapeuter i kommunerne i gennemsnit 184 kr. i timen, mens gennemsnittet for fysioterapeuter i regionerne udgør 177 kr. i timen, jf. figur 14.12. I kommunerne har 50 pct. af fysioterapeuterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 206 kr. og 235 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 14.6. I regionerne har 50 pct. af fysioterapeuterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 194 kr. og 233 kr. pr. præsteret time. 152 14. FYSIOTERAPEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 14.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for fysioterapeuter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 325 2.817 3.142 318 1.925 2.243 Gennemsnit 217 225 224 212 224 222 Variationskoefficient 0,12 0,23 0,22 0,17 0,27 0,26 Nedre kvartil, P25 199 207 206 190 196 194 Median 219 222 222 209 220 219 Øvre kvartil, P75 231 235 235 230 234 233 Median/P10 1,19 1,19 1,19 1,18 1,22 1,22 P90/Median 1,10 1,13 1,13 1,18 1,15 1,14 Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 325 2.817 3.142 318 1.925 2.243 Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 181 184 184 175 177 177 Variationskoefficient 0,11 0,11 0,11 0,15 0,12 0,13 Nedre kvartil, P25 165 171 170 157 159 159 Median 185 187 186 173 182 181 Øvre kvartil, P75 195 196 196 191 191 191 Median/P10 1,18 1,19 1,19 1,16 1,21 1,21 P90/Median 1,10 1,10 1,10 1,18 1,10 1,10 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af fysioterapeuterne i kommunerne en fortjeneste mellem 170 kr. og 196 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 159 kr. og 191 kr. Målt på fortjeneste pr. præsteret time er mandlige fysioterapeuters lønspredning mindre end de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 14.6. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme niveau. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig fysioterapeut i den kommunale sektor henholdsvis 217 kr. og 225 kr. pr. præsteret time, jf. figur 14.13. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige fysioterapeuter i den kommunale sektor henholdsvis 181 og 184 kr., jf. figur 14.14. 14. FYSIOTERAPEUTER 153 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 14.13: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale fysioterapeuter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 14.14: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale fysioterapeuter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 Mænd 155 180 Kvinder 205 kr. 230 255 280 0 105 305 130 155 180 205 230 255 280 305 kr. Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Figur 14.15: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale fysioterapeuter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Figur 14.16: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale fysioterapeuter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 Mænd 155 180 Kvinder 205 kr. 230 Gns. mænd 255 280 305 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for en mandlig og kvindelig fysioterapeut henholdsvis 212 og 224 kr. pr. præsteret time, jf. figur 14.15. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og kvindelig fysioterapeut i den regionale sektor henholdsvis 175 kr. og 177 kr., jf. figur 14.16. 14.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at fysioterapeuters spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en fysioterapeut i den kommunale sektor opgøres til 241 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 240 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 14.7. Tabel 14.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Kommuner Regioner 224 223 16 16 241 240 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 154 14. FYSIOTERAPEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 14.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår For fysioterapeuter i kommuner og regioner gælder, at opsparede genetillæg og overtidsbetalinger enten kan udbetales eller afspadseres. De kommunale og regionale indberetninger for 2007 indeholder oplysninger om det udbetalte, men ikke om de afspadserede genetillæg og de afspadserede overtidstillæg. I lønopgørelserne indgår derfor kun den del, som bliver udbetalt. Konsekvensen heraf er, at fortjenesten pr. præsteret time for fysioterapeuter i kommuner og regioner er undervurderet. Den standardberegnede timefortjeneste påvirkes ikke heraf. 14.3 Ledende fysioterapeuter I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for fysioterapeuter i kommuner og regioner, som er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. Til sidst i afsnittet behandles øvrige ansættelsesvilkår for ledere, som ikke er omfattet af lønstatistikken. 14.3.1 Løn og lønspredning for fysioterapeuter Fysioterapeuter, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 266 kr. pr. præsteret time, mens de i regionerne i gennemsnit tjener 267 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 14.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ledere i kommunerne og regionerne henholdsvis 226 og 224 kr. i timen. Tabel 14.8: Timefortjeneste for fysioterapeuter fordelt på sektor, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner 218 172 Gennemsnit 266 267 Variationskoefficient 0,18 0,17 Nedre kvartil, P25 244 242 Median 257 258 Øvre kvartil, P75 278 286 Median/P10 1,13 1,15 P90/Median 1,20 1,29 Kommuner Regioner 218 172 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 226 224 Variationskoefficient 0,12 0,16 Nedre kvartil, P25 207 203 Median 223 215 Øvre kvartil, P75 239 237 Median/P10 1,12 1,12 P90/Median 1,18 1,28 Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 244 kr. og 278 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 14.8. I regionerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 242 kr. og 286 kr. pr. præsteret time. 14. FYSIOTERAPEUTER 155 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i kommunerne en fortjeneste mellem 207 kr. og 239 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 203 kr. og 237 kr. På baggrund af variationskoefficienten i tabel 14.8 kan det konstateres, at lønspredningen for ledere målt på fortjenesten pr. præsteret time er ca. den samme i regionerne og kommunerne. Målt på den standardberegnede timefortjeneste er den større i regionerne end kommunerne. Desuden fremgår det af tabel 14.8, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste lønninger til medianen. Det kan således konkluderes, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. 14.3.2 Lønnens sammensætning Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 186 kr. i kommunerne og ca. 184 kr. i regionerne, svarende til 70 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i den kommunale sektor og ca. 69 pct. i den regionale, jf. tabel 14.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer godt 31 kr., hvilket svarer til knap 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for de kommunalt ansatte omkring 38 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens den for regionalt ansatte udgør omkring 39 kr. Tabel 14.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Kommuner Regioner 186,46 183,99 4,26 7,70 31,24 31,39 0,00 0,00 5,68 4,97 37,69 38,97 Genetillæg 0,29 0,23 Overtidsbetaling 0,01 0,13 I alt 266 267 Kommuner Regioner 162,26 159,77 27,08 27,13 Pension Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste Fravær Ferie Personalegoder 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 4,79 4,19 32,17 32,57 0,25 0,20 226 224 Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for ledere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalings ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, 156 14. FYSIOTERAPEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 162 kr. i kommunerne og knap 160 kr. i regionerne, svarende til henholdsvis 72 og 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie udgør ca. 27 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i både kommunerne og regionerne, mens pension udgør ca. 32 kr. i kommunerne og 33 kr. i regionerne. 14.3.3 Løn og lønspredning fordelt på køn Som det fremgår af afsnit 14.1 er der få mandlige ledende fysioterapeuter i kommunerne og regionerne. Det er derfor ikke muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 14.3.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår af tabel 14.11.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 14.10. Konklusionerne er således de samme som i forbindelse med tabel 14.8. Tabel 14.10: Timefortjeneste for fysioterapeuter fordelt på sektor, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Antal ansættelsesforhold 218 172 Gennemsnit 265 267 Variationskoefficient 0,18 0,17 Nedre kvartil, P25 243 240 Median 257 257 Øvre kvartil, P75 278 286 Median/P10 1,13 1,15 P90/Median 1,19 1,29 Kommuner Regioner 218 172 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 226 223 Variationskoefficient 0,12 0,16 Nedre kvartil, P25 207 203 Median 223 215 Øvre kvartil, P75 239 237 Median/P10 1,12 1,12 P90/Median 1,17 1,27 Anm.: Tal for ledere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 14.3.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende fysioterapeut i den kommunale sektor opgøres til 285 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 287 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 14.11. 14. FYSIOTERAPEUTER 157 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 14.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Kommuner Regioner 266 267 19 19 285 287 Anm.: Tal for ledere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 14.3.6 Øvrige ansættelsesvilkår Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 14.9, for ledende fysioterapeuter generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper. 14.4 Beskrivelse af den lokale løndannelse for fysioterapeuter I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for fysioterapeuter i kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for fysioterapeuter, jf. tabel 14.12. Det skal bemærkes, at der er for få mandlige fysioterapeuter til at opgøre den lokale løn fordelt på køn. Tabel 14.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, fysioterapeuter, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 7,5 6,9 7,0 Ledere 7,4 11,5 11,1 Samlet 7,5 7,4 7,4 Kommuner Basismedarbejdere Regioner Basismedarbejdere 5,7 5,1 5,1 Ledere 12,7 11,8 12,0 Samlet 6,6 5,8 5,9 Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Der er for få mænd i populationen til at foretage opgørelsen kønsopdelt. Tabel 19.11 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for basismedarbejdere og ledere udgør 7,4 pct. i kommunerne og 5,9 pct. i regionerne. Det fremgår desuden, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde er højere for ledere 158 14. FYSIOTERAPEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE end for basismedarbejdere. Den lokale løns andel for ledende fysioterapeuter udgør således henholdsvis 11,1 pct. og 12,0 pct. i kommuner og regioner, mens den for basismedarbejdere udgør henholdsvis 7,0 pct. og 5,1 pct. I kommunerne udgør den lokale løn en lidt større andel af den samlede løn for mandlige basismedarbejdere end for kvindelige, mens de modsatte er tilfældet for de ledende fysioterapeuter. I regionerne udgør den lokale løn en lidt større andel af den samlede løn for mænd end for kvinder - både for basismedarbejdere og ledere. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at fysioterapeuter har skiftet lønsystem i 2006, hvilket kan have haft betydning for den lokale løndannelse. For fysioterapeuter i kommuner og regioner udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af indplacering på højere trin eller interval i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For fysioterapeuter i kommuner og regioner er der derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 14.13. Tabel 14.13: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, fysioterapeuter, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 8,7 8,0 8,1 Ledere 15,4 17,5 17,3 Samlet 9,3 8,9 9,0 Kommuner Basismedarbejdere Regioner Basismedarbejdere 7,9 6,2 6,4 Ledere 20,0 17,7 18,1 Samlet 9,3 7,4 7,7 Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Der er for få mænd i populationen til at foretage opgørelsen kønsopdelt. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Den faktiske lokallønsandel for fysioterapeuter i kommunerne udgør således mellem 7,4 pct. og 7,7 pct. for gruppen samlet, mens den i regionerne udgør mellem 5,9 pct. og 7,7 pct. For mandlige fysioterapeuter i kommunerne udgør andelen mellem 7,5 pct. og 9,3 pct., mens den for kvindelige fysioterapeuter udgør mellem 7,4 pct. og 8,9 pct. I regionerne udgør mændenes andel mellem 6,6 pct. og 9,3 pct., mens den for kvinder udgør mellem 5,8 pct. og 7,4 pct. 14.5 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af fysioterapeuter (basismedarbejdere og ledere) i kommuner og regioner fremgår af tabel 14.14. 14. FYSIOTERAPEUTER 159 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 14.14: Teknisk afgrænsning af fysioterapeuter i kommuner og regioner, basismedarbejdere og ledere, 2007 (tabellen løber over flere sider) Basis, januar – marts 2007 DISCO FLD-STK Stillingsbetegnelse 322610 21610 Fysioterapeuter 21612 Kliniske undervisere, fysioterapeuter 22217 Fysioterapeuter 22218 Fysioterapeuter med udvidet arb.opg 22220 Kliniske undervisere u. diplom, fysio. 02110 Fysioterapeuter, trin 4,6 02113 Kliniske underv., fysioterapeuter,trin 7 02121 Fysioterapeuter m.udv.arb.opg., trin 4,6 21610 Fysioterapeuter, trin 4,6 21612 Kliniske underv., fysioterapeuter,trin 7 21620 Fysioterapeuter, trin 7 21623 Fysioterapeuter, trin 8 22217 Fysioterapeuter, trin 4,6 22218 Fysioterapeuter m.udv.arb.opg., trin 5-6 22220 Kliniske underv., fysioterapeuter,trin 7 22260 Fysioterapeuter, trin 7 22270 Fysioterapeuter, trin 8 Ledere, januar - marts 2007 322610 160 14. FYSIOTERAPEUTER 02131 Ledende fysioterapeuter, trin 3 02132 Ledende fysioterapeuter, trin 5 02133 Ledende fysioterapeuter, trin 10 02134 Ledende fysioterapeuter, trin 12 02139 Ledende fysioterapeuter, trin 7 22306 Ledende fysioterapeuter, trin 9 22311 Ledende fysioterapeuter, trin 15 22313 Ledende fysioterapeuter, trin 1 22326 Ledende fysioterapeuter, trin 6 22344 Ledende fysioterapeuter, trin 10 22346 Ledende fysioterapeuter, trin 8 22349 Ledende fysioterapeuter, trin 4 22357 Ledende fysioterapeuter, trin 5 22375 Ledende fysioterapeuter, trin 3 22376 Ledende fysioterapeuter, trin 11 22377 Ledende fysioterapeuter, trin 12 22379 Ledende fysioterapeuter, trin 7 22393 Ledende fysioterapeuter, trin 14 22436 Ledende fysioterapeuter, trin 3 22438 Ledende fysioterapeuter, trin 5 22439 Ledende fysioterapeuter, trin 10 22440 Ledende fysioterapeuter, trin 12 22466 Ledende fysioterapeuter, trin 8 22467 Ledende fysioterapeuter, trin 13 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 14.14: Teknisk afgrænsning af fysioterapeuter i kommuner og regioner, basismedarbejdere og ledere, 2007 (tabellen løber over flere sider) 22484 Ledende fysioterapeuter, trin 9 Basis, april - december 2007 322610 21610 Fysioterapeuter 21612 Kliniske undervisere, fysioterapeuter 22217 Fysioterapeuter 22218 Fysioterapeuter med udvidet arb.opg 22220 Kliniske undervisere u. diplom, fysio. 26205 Ledende fysioterapeuter Ledere, april - december 2007 322610 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 14. FYSIOTERAPEUTER 161 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 162 14. FYSIOTERAPEUTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 15. Fængselsfunktionærer B Kortlægningen af fængselsfunktionærer omfatter ansættelser i staten. Fængselsfunktionærer er beskæftiget i arresthuse og fængsler, hvor de varetager sikkerheds- og kontrolopgaver såvel som pædagogiske opgaver i forhold til de indsatte. Fængselsfunktionærerne kortlægges som tre undergrupper. Kortlægningen af løn og lønspredning gennemføres således for fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer på prøve (afsnit 15.2), ledende fængselsfunktionærer (afsnit 15.3) samt fængselsfunktionærer inkl. fængselsfunktionærer på prøve (afsnit 15.5). I de nævnte kortlægninger er lønnen beregnet på baggrund af en værdi af tjenestemandspensionen på 30 pct. Herefter kortlægges henholdsvis fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer på prøve og ledende fængselsfunktionærer i afsnit 15.6-15.7 på baggrund af en værdi af tjenestemandspensionen på 15 pct. 15.1 Beskrivelse af gruppen fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer på prøve samt ledere B Datagrundlaget omfatter i alt 2.116 ansættelsesforhold, svarende til 2.065 årsværk, jf. tabel 15.1. Analyseenheden i tabel 15.1 er ansættelsesforhold og årsværk, mens den i tabel 15.2 og 15.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden alene ansættelsesforhold. Tabel 15.1: Statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk 1.433 68 1.416 69 683 32 649 31 2.116 100 2.065 100 Mænd Kvinder I alt Pct. Anm.: Opgjort ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Hovedparten af fængselsfunktionærerne er mænd, idet 69 pct. af det samlede antal beskæftigede fængselsfunktionærer i staten er mænd, jf. tabel 15.2. Tabel 15.2: Statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn og basismedarbejdere, ledere og samlet, pct. af antal årsværk 2007 Pct. af samlet antal årsværk Basis Leder I alt Mænd 60,9 7,7 68,6 Kvinder 30,2 1,3 31,4 I alt 91,1 8,9 100,0 Basis Leder I alt 66,9 85,9 68,6 Pct. af samlet antal årsværk i sektoren Mænd Kvinder I alt 33,1 14,7 31,4 100,0 100,0 100,0 Anm.: Opgjort ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 163 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 15.2 viser endvidere, at 9 pct. af fængselsfunktionærerne er ledere, hvoraf mænd udgør 86 pct. De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt fængselsfunktionærerne og udgør omkring 37 pct., jf. tabel 15.3. Tabel 15.3: Statslige fængselsfunktionærer fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt 8,2 13,1 9,7 30-39 år 32,3 45,8 36,5 40-49 år 30,7 31,7 31,0 50-59 år 22,5 8,2 18,0 6,3 1,2 4,7 100,0 100,0 100,0 -29 år 60+ år I alt Anm.: Opgjort ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 94 pct. af lederne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 80 pct. af basismedarbejderne, jf. figur 15.1. Figur 15.1: Statslige fængselsfunktionærer fordelt på ugentligt aftalte timer og basismedarbejdere og ledere, 2007 pct. pct. 100 100 Figur 15.2: Statslige fængselsfunktionærer (basis) fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. pct. 100 100 90 90 90 90 80 80 80 80 70 70 70 70 60 60 60 60 50 50 50 50 40 40 40 40 30 30 30 30 20 20 20 20 10 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 timer Basis, stat 34 35 Leder, stat 36 37+ 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ timer Mænd, basis Kvinder, basis Anm.: Opgjort ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 15.1 og 15.2 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt basismedarbejderne har 82 pct. af de mandlige fængselsfunktionærer en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 76 pct. af kvinderne, jf. figur 15.2. I forhold til basismedarbejdere har ledere i gennemsnit mindre fravær. Således har 27 pct. af lederne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere er 9 pct., jf. figur 15.3. 164 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 15.3: Statslige fængselsfunktionærer fordelt på årlige fraværsdage og basismedarbejdere og ledere, 2007a Figur 15.4: Statslige fængselsfunktionærer (basis) fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. pct. 30 30 30 30 25 25 25 25 20 20 20 20 15 15 15 15 10 10 10 10 5 5 5 0 0 0 0 1 2 3 4 5 6 7 dage Basis, stat 8 5 0 0 9 10 11 12 13 1 Leder, stat 2 3 4 5 6 7 dage Mænd, basis 8 9 10 11 12 13 Kvinder, basis Anm.: Opgjort ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. X-aksen er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt basismedarbejdere har 10 pct. af de mandlige fængselsfunktionærer ikke noget fravær, mens dette er tilfældet for 7 pct. af de kvindelige fængselsfunktionærer, jf. figur 15.4. 15.2 Fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer på prøve, basismedarbejdere B I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer på prøve, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 15.2.1 Løn og lønspredning for fængselsfunktionærer B I gennemsnit er fortjenesten for en fængselsfunktionær i den statslige sektor 238 kr. pr. præsteret time, jf. figur 15.5. Figur 15.5: Fortjeneste pr. præsteret time for statslige fængselsfunktionærer, gennemsnit, 2007 Figur 15.6: Standardberegnet timefortjeneste for statslige fængselsfunktionærer, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 21 21 21 21 18 18 18 18 15 15 15 15 12 12 12 12 9 9 9 9 6 6 6 6 3 3 3 3 0 0 0 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 kr. Stat Gns. Stat 0 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 kr. Stat Gns. Stat Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener fængselsfunktionærer i staten i gennemsnit 194 kr. i timen, jf. figur 15.6. 50 pct. af fængselsfunktionærerne har en fortjeneste på mellem 222 kr. og 242 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 15.4. 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 165 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 15.4: Timefortjeneste for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 1.266 655 1.921 Gennemsnit 237 242 238 Variationskoefficient 0,14 0,25 0,18 Nedre kvartil, P25 213 214 222 232 Median 222 221 Øvre kvartil, P75 232 231 242 Median/P10 1,09 1,08 1,04 P90/Median 1,12 1,16 1,13 Mænd Kvinder I alt 1.266 655 1.921 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 195 191 194 Variationskoefficient 0,08 0,06 0,08 Nedre kvartil, P25 180 179 186 Median 187 185 193 Øvre kvartil, P75 195 190 200 Median/P10 1,08 1,06 1,07 P90/Median 1,07 1,07 1,07 Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Fortjeneste inkl. genetillæg. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af fængselsfunktionærerne i staten en fortjeneste mellem 186 kr. og 200 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time er størst i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen den samme i den øverste og nederste del af lønfordelingen. 15.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn B I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige fængselsfunktionærers lønspredning mindre end kvindelige fængselsfunktionærers, jf. variationskoefficienten i tabel 15.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme niveau. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig fængselsfunktionær 237 kr. og 242 kr. pr. præsteret time, jf. figur 15.7. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer henholdsvis 195 kr. og 191 kr., jf. figur 15.8. 166 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 15.7: Fortjeneste pr. præsteret time for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 15.8: Standardberegnet timefortjeneste for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 21 21 21 21 18 18 18 18 15 15 15 15 12 12 12 12 9 9 9 9 6 6 6 6 3 3 3 3 0 0 0 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 0 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 15.2.3 Lønnens sammensætning B Størstedelen af fængselsfunktionærernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 128 kr. svarende til omkring 54 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 15.5. Feriebetalinger udgør ca. 23 kr. af fortjeneste pr. præsteret time, mens pension udgør omkring 45 kr. Tabel 15.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 127,61 128,91 128,03 8,69 14,55 10,57 23,11 Fravær Ferie 22,75 23,86 Personalegoder 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 1,49 1,18 1,39 Pension 44,76 46,07 45,18 Genetillæg 18,16 17,59 17,98 Overtidsbetaling 13,10 9,68 12,00 237 242 238 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 118,13 116,17 117,88 20,98 I alt Fravær Ferie 21,09 21,91 Personalegoder 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 1,36 0,98 1,25 Pension 39,14 38,01 38,76 Genetillæg 15,04 13,95 14,72 195 191 194 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af fængselsfunktionærernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den stan- 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 167 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE dardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 118 kr. svarende til omkring 61 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 21 kr. og ca. 39 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 15.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg B Som det fremgik ovenfor udgør genetillægget en betydelig del af fængselsfunktionærernes gennemsnitlige fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en fængselsfunktionær 220 kr. pr. præsteret time, jf. figur 15.9. Figur 15.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer, gennemsnit, 2007 Figur 15.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 21 21 21 21 18 18 18 18 15 15 15 15 12 12 12 12 9 9 9 9 6 6 6 6 3 3 3 3 0 0 0 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 kr. Stat Gns. Stat 0 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 kr. Stat Gns. Stat Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener fængselsfunktionærer i gennemsnit 179 kr. i timen, jf. figur 15.10. Det nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg er henholdsvis 205 kr. og 225 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.6. Det svarer til, at 50 pct. af fængselsfunktionærerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 205 kr. og 225 kr. pr. præsteret time. 168 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 15.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 1.266 655 1.921 Gennemsnit 218 224 220 Variationskoefficient 0,14 0,25 0,19 Nedre kvartil, P25 205 204 205 Median 214 214 214 Øvre kvartil, P75 225 227 225 Median/P10 1,09 1,08 1,09 P90/Median 1,12 1,16 1,13 Mænd Kvinder I alt 1.921 Standardberegnet timefortjeneste 1.266 655 Gennemsnit Antal ansættelsesforhold 180 177 179 Variationskoefficient 0,08 0,07 0,08 Nedre kvartil, P25 172 171 172 Median 181 177 179 Øvre kvartil, P75 186 183 185 Median/P10 1,09 1,07 1,08 P90/Median 1,06 1,06 1,06 Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af fængselsfunktionærerne en fortjeneste mellem 172 kr. og 185 kr. Målt på fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mandlige fængselsfunktionærers lønspredning mindre end de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 15.6. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og kvinder tæt på samme niveau. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig fængselsfunktionær henholdsvis 218 kr. og 224 kr. pr. præsteret time, jf. figur 15.11. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer henholdsvis 180 og 177 kr., jf. figur 15.12. 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 169 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 15.11: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 15.12: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 21 21 21 21 18 18 18 18 15 15 15 15 12 12 12 12 9 9 9 9 6 6 6 6 3 3 3 3 0 0 0 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 0 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 15.2.5 Betalt spisepause B I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at fængselsfunktionærers spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en fængselsfunktionær opgøres til 256 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.8. Tabel 15.8: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause 238 17 256 Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 15.3 Fængselsfunktionærer, ledere B I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for fængselsfunktionærer, som er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 15.3.1 Løn og lønspredning for fængselsfunktionærer B Fængselsfunktionærer, som er ledere, tjener i gennemsnit 282 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ledere 238 kr. i timen. 170 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 15.8: Timefortjeneste for statslige fængselsfunktionærer, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal 195 Gennemsnit 282 Variationskoefficient 0,19 Nedre kvartil, P25 252 Median 275 Øvre kvartil, P75 296 Median/P10 1,15 P90/Median 1,15 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal 195 Gennemsnit 238 Variationskoefficient 0,19 Nedre kvartil, P25 215 Median 230 Øvre kvartil, P75 252 Median/P10 1,12 P90/Median 1,17 Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 50 pct. af lederne har en fortjeneste på mellem 252 kr. og 296 kr. pr. præsteret time, jf. nedre og øvre kvartil i tabel 15.8. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne en fortjeneste mellem 215 kr. og 252 kr. Det fremgår desuden af tabel 15.8, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time er den samme i den øverste og nederste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median og Median/P10 er ens, hvilket viser, at der er den samme afstand fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne som fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste kan det konkluderes, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. 15.3.2 Lønnens sammensætning B Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 174 kr., svarende til knap 62 pct. af fortjenesten pr. præsteret, jf. tabel 15.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør ca. 30 kr., mens pension udgør omkring 58 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 171 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 15.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste Fravær Ferie I alt 173,59 6,02 29,55 Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension 0,00 6,59 58,16 Genetillæg 3,63 Overtidsbetaling 4,28 I alt 282 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste I alt 153,51 Fravær Ferie 25,98 Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 0,00 5,70 49,88 3,09 Overtidsbetaling I alt 238 Anm.: Tal for ledere i staten. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af dette ikke. Basisfortjenesten udgør 154 kr., svarende til ca. 65 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie udgør 26 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør ca. 50 kr. 15.3.3 Løn og lønspredning fordelt på køn B Som det fremgår af afsnit 15.1, er der få kvindelige ledende fængselsfunktionærer til at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 15.3.4 Timelønnen ekskl. genetillæg B Som det fremgår af tabel 15.9, udgør genetillægget en forholdsvis beskeden del af ledernes samlede løn. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en ledende fængselsfunktionær 278 kr. pr. præsteret time, mens den standardberegnede timefortjeneste udgør 235 kr., jf. tabel 15.10. 172 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 15.10: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal 195 Gennemsnit 278 Variationskoefficient 0,20 Nedre kvartil, P25 244 Median 271 Øvre kvartil, P75 295 Median/P10 1,15 P90/Median 1,15 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal 195 Gennemsnit 235 Variationskoefficient 0,20 Nedre kvartil, P25 207 Median 227 Øvre kvartil, P75 252 Median/P10 1,15 P90/Median 1,18 Anm.: Tal for ledere. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det fremgår desuden af tabel 15.10, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time er den samme i den øverste og nederste del af lønfordelingen. Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen størst i den øverste del. 15.3.5 Betalt spisepause B I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende fængselsfunktionær opgøres til 302 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.11. Tabel 15.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 282 Værdi af spisepause 20 Inkl. betalt spisepause 302 Anm.: Tal for ledere i staten. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 173 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 15.4 Beskrivelse af gruppen fængselsfunktionærer inkl. fængselsfunktionærer på prøve B Datagrundlaget omfatter i alt 2.596 ansættelsesforhold, svarende til 2.482 årsværk, jf. tabel 15.12. Analyseenheden i tabel 15.12 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 15.13 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 15.12: Statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk 1.720 66 1.675 67 876 34 807 33 2.596 100 2.482 100 Mænd Kvinder I alt Pct. Anm.: Opgjort inkl. fængselsfunktionærer på prøve. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt fængselsfunktionærerne og udgør omkring 38 pct., jf. tabel 15.13. Tabel 15.13: Statslige fængselsfunktionærer fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt -29 år 14,5 20,5 16,4 30-39 år 34,6 45,2 38,0 40-49 år 26,6 26,8 26,6 50-59 år 19,1 6,6 15,0 5,3 1,0 3,9 100,0 100,0 100,0 60+ år I alt Anm.: Opgjort inkl. fængselsfunktionærer på prøve. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 15.5. Fængselsfunktionærer inkl. fængselsfunktionærer på prøve, basismedarbejdere B I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for fængselsfunktionærer inkl. fængselsfunktionærer på prøve. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 15.5.1 Løn og lønspredning for fængselsfunktionærer B I gennemsnit er fortjenesten for en fængselsfunktionær i den statslige sektor 229 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.14. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener fængselsfunktionærer i staten i gennemsnit 187 kr. i timen. 174 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 15.14: Timefortjeneste for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 2.401 1.553 848 Gennemsnit 228 231 229 Variationskoefficient 0,15 0,26 0,20 Nedre kvartil, P25 187 185 213 Median 214 211 228 Øvre kvartil, P75 229 226 239 Median/P10 1,22 1,22 1,07 P90/Median 1,11 1,15 1,13 Mænd Kvinder I alt 2.401 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 1.553 848 Gennemsnit 188 184 187 Variationskoefficient 0,11 0,10 0,10 Nedre kvartil, P25 157 155 179 Median 180 177 190 Øvre kvartil, P75 192 187 198 Median/P10 1,22 1,21 1,21 P90/Median 1,08 1,08 1,08 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. fængselsfunktionærer på prøve. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 50 pct. af fængselsfunktionærerne har en fortjeneste på mellem 213 kr. og 239 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 15.14. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af fængselsfunktionærerne en fortjeneste mellem 179 kr. og 198 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time er størst i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen højere i den nederste del af lønfordelingen. Det fremgår desuden af tabel 15.14, at fortjenesten for en mandlig og kvindelig fængselsfunktionær er 228 kr. henholdsvis 231 kr. pr. præsteret time. Betragtes i stedet den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer henholdsvis 188 kr. og 184 kr. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige fængselsfunktionærers lønspredning mindre end kvindelige fængselsfunktionærer, jf. variationskoefficienten i tabel 15.14. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tæt på samme niveau. 15.5.2 Lønnens sammensætning B Størstedelen af fængselsfunktionærernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 124 kr. svarende til omkring 54 pct. af 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 175 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 15.15. Feriebetalinger udgør ca. 22 kr. af fortjeneste pr. præsteret time, mens pension udgør omkring 43 kr. Tabel 15.15: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 123,60 123,90 123,70 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger 8,09 12,78 9,65 21,98 22,74 22,23 0,00 0,00 0,00 1,36 1,13 1,28 43,01 43,79 43,27 Genetillæg 17,51 16,91 17,31 Overtidsbetaling 12,67 9,67 11,67 228 231 229 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 114,53 112,25 114,02 20,37 20,94 20,22 Pension I alt Fravær Ferie Personalegoder 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 1,24 0,95 1,15 Pension 37,73 36,57 37,30 Genetillæg 14,54 13,56 14,23 188 184 187 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere inkl. fængselsfunktionærer på prøve. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af fængselsfunktionærernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 114 kr. svarende til omkring 61 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 20 kr. og ca. 37 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 15.5.3 Timelønnen ekskl. genetillæg B Som det fremgik ovenfor udgør genetillægget en betydelig del af fængselsfunktionærernes gennemsnitlige fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en fængselsfunktionær 212 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.16. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener fængselsfunktionærer i gennemsnit 173 kr. i timen. 176 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 15.16: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 1.553 848 2.401 Gennemsnit 211 214 212 Variationskoefficient 0,16 0,26 0,20 Nedre kvartil, P25 196 195 195 Median 211 210 211 Øvre kvartil, P75 222 222 222 Median/P10 1,21 1,23 1,22 P90/Median 1,12 1,15 1,13 Mænd Kvinder I alt 1.553 848 2.401 Gennemsnit 174 171 173 Variationskoefficient 0,11 0,10 0,11 Nedre kvartil, P25 166 163 164 Median 177 174 176 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Øvre kvartil, P75 185 182 184 Median/P10 1,22 1,21 1,21 P90/Median 1,08 1,08 1,08 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. fængselsfunktionærer på prøve. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Den nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg er henholdsvis 195 kr. og 222 kr. pr. præsteret time. Det svarer til, at 50 pct. af fængselsfunktionærerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 195 kr. og 222 kr. pr. præsteret time. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af fængselsfunktionærerne en fortjeneste mellem 161 kr. og 184 kr. Målt på fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mandlige fængselsfunktionærers lønspredning mindre end de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 15.16. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme niveau. 15.5.4 Betalt spisepause B I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at fængselsfunktionærers spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en fængselsfunktionær opgøres til 246 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.17. 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 177 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 15.17: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 229 Værdi af spisepause 17 Inkl. betalt spisepause 246 Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere inkl. fængselsfunktionærer på prøve. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 15.6 Fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer på prøve pensionsprocent 15 B I det følgende kortlægges fængselsfunktionærer ekskl. fængselsfunktionærer på prøve på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent på 15. 15.6.1 Løn og lønspredning for fængselsfunktionærer B I gennemsnit er fortjenesten for en fængselsfunktionær i den statslige sektor 216 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.18. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener fængselsfunktionærer i staten i gennemsnit 175 kr. i timen. Tabel 15.18: Timefortjeneste for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt 1.266 655 1.921 Gennemsnit 215 219 216 Variationskoefficient 0,14 0,25 0,19 Nedre kvartil, P25 193 193 201 Median 202 200 210 Antal ansættelsesforhold Øvre kvartil, P75 211 209 221 Median/P10 1,09 1,08 1,05 P90/Median 1,13 1,16 1,14 Mænd Kvinder I alt 1.266 655 1.921 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 176 173 175 Variationskoefficient 0,09 0,07 0,08 Nedre kvartil, P25 163 161 168 Median 168 166 174 Øvre kvartil, P75 176 172 181 Median/P10 1,08 1,06 1,08 P90/Median 1,07 1,07 1,07 Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Fortjeneste inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 50 pct. af fængselsfunktionærerne har en fortjeneste på mellem 201 kr. og 221 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 15.18. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af fængselsfunktionærerne i staten en fortjeneste mellem 168 kr. og 281 kr. 178 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time er størst i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen tættere på samme niveau. Det fremgår desuden af tabel 15.18, at fortjenesten for en mandlig og kvindelig fængselsfunktionær er 215 kr. henholdsvis 219 kr. pr. præsteret time. Betragtes i stedet den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer henholdsvis 176 kr. og 173 kr. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er de mandlige politibetjentes lønspredning mindre end de kvindelige politibetjentes, jf. variationskoefficienten i tabel 15.18. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme niveau. 15.6.2 Lønnens sammensætning B Størstedelen af fængselsfunktionærernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 128 kr. svarende til omkring 59 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 15.19. Feriebetalinger udgør ca. 23 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens pension udgør omkring 23 kr. Tabel 15.19: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 127,67 128,98 128,09 8,62 14,48 10,51 22,75 23,86 23,11 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger 1,49 1,18 1,39 Pension 23,15 23,63 23,31 Genetillæg 18,16 17,59 17,98 Overtidsbetaling 13,10 9,68 12,00 215 219 216 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 118,13 116,17 117,88 20,98 I alt Fravær Ferie 21,09 21,91 Personalegoder 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 1,36 0,98 1,25 Pension 20,25 19,49 19,98 Genetillæg 15,04 13,95 14,72 176 173 175 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 179 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Størstedelen af fængselsfunktionærernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 118 kr. svarende til omkring 67 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 21 kr. og ca. 20 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 15.6.3 Timelønnen ekskl. genetillæg B Som det fremgik ovenfor udgør genetillægget en betydelig del af fængselsfunktionærernes gennemsnitlige fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en fængselsfunktionær 198 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.20. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener fængselsfunktionærer i gennemsnit 160 kr. i timen. Tabel 15.20: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 1.266 655 1.921 Gennemsnit 197 202 198 Variationskoefficient 0,14 0,25 0,19 Nedre kvartil, P25 184 184 184 Median 192 192 192 Øvre kvartil, P75 203 204 204 Median/P10 1,09 1,09 1,09 P90/Median 1,13 1,16 1,14 Mænd Kvinder I alt 1.266 655 1.921 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 161 159 160 Variationskoefficient 0,09 0,07 0,09 Nedre kvartil, P25 154 152 153 160 Median 161 158 Øvre kvartil, P75 167 164 166 Median/P10 1,09 1,07 1,08 P90/Median 1,07 1,07 1,07 Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg er henholdsvis 184 kr. og 204 kr. pr. præsteret time. Det svarer til, at 50 pct. af fængselsfunktionærerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg i dette interval. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af fængselsfunktionærerne en fortjeneste mellem 153 kr. og 166 kr. Det fremgår desuden af tabel 15.20, at fortjenesten for en mandlig og kvindelig fængselsfunktionær er henholdsvis 197 kr. og 202 kr. pr. præsteret time. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige fængselsfunktionærer 161 henholdsvis og 159 kr. 180 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Målt på fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mandlige fængselsfunktionærers lønspredning mindre end de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 15.20. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme niveau. 15.6.4 Betalt spisepause B I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at fængselsfunktionærers spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en fængselsfunktionær opgøres til 232 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.21. Tabel 15.21: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 216 Værdi af spisepause 16 Inkl. betalt spisepause 232 Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. fængselsfunktionærer på prøve. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 15.7 Fængselsfunktionærer, ledere - pensionsprocent 15 B I det følgende kortlægges fængselsfunktionærer, som er ledere, på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent på 15. 15.7.1 Løn og lønspredning for fængselsfunktionærer B Fængselsfunktionærer, som er ledere, tjener i gennemsnit 254 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.22. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ledere 214 kr. i timen. 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 181 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 15.22: Timefortjeneste for statslige fængselsfunktionærer, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal 195 Gennemsnit 254 Variationskoefficient 0,21 Nedre kvartil, P25 229 Median 247 Øvre kvartil, P75 264 Median/P10 1,15 P90/Median 1,15 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal 195 Gennemsnit 214 Variationskoefficient 0,20 Nedre kvartil, P25 193 Median 206 Øvre kvartil, P75 225 Median/P10 1,12 P90/Median 1,17 Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 50 pct. af lederne har en fortjeneste på mellem 229 kr. og 264 kr. pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 15.22. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne en fortjeneste mellem 193 kr. og 225 kr. Det fremgår desuden af tabel 15.22, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time er den samme i den øverste og nederste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median og Median/P10 er ens, hvilket viser, at der er den samme afstand fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne som fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste kan det konkluderes, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. 15.7.2 Lønnens sammensætning B Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 174 kr., svarende til 68 pct. af fortjenesten pr. præsteret, jf. tabel 15.23. Feriebetalinger og pension udgør begge ca. 30 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 182 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 15.23: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Basisfortjeneste 173,64 Fravær 5,97 Ferie 29,55 Personalegoder 0,00 Uregelmæssige betalinger 6,59 Pension 29,92 Genetillæg 3,63 Overtidsbetaling 4,28 I alt 254 Standardberegnet timefortjeneste I alt Basisfortjeneste 153,51 Fravær Ferie 25,98 Personalegoder 0,00 Uregelmæssige betalinger 5,70 Pension 25,66 Genetillæg 3,09 Overtidsbetaling I alt 214 Anm.: Tal for ledere i staten. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af dette ikke. Basisfortjenesten udgør 154 kr., svarende til ca. 72 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetalinger og pension udgør begge ca. 26 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 15.7.3 Løn og lønspredning fordelt på køn B Som anført i afsnit 15.1 er der få kvindelige ledende fængselsfunktionærer. Det er derfor ikke muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 15.7.4 Timelønnen ekskl. genetillæg B Som det fremgår af tabel 15.24, udgør genetillægget en forholdsvis beskeden del af ledernes samlede løn. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en ledende fængselsfunktionær 250 kr. pr. præsteret time, mens den standardberegnede timefortjeneste udgør 211 kr., jf. tabel 15.10. 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 183 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 15.24: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige fængselsfunktionærer, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal 195 Gennemsnit 250 Variationskoefficient 0,21 Nedre kvartil, P25 218 Median 244 Øvre kvartil, P75 263 Median/P10 1,15 P90/Median 1,15 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal 195 Gennemsnit 211 Variationskoefficient 0,21 Nedre kvartil, P25 185 Median 204 Øvre kvartil, P75 224 Median/P10 1,16 P90/Median 1,18 Anm.: Tal for ledere. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det fremgår desuden af tabel 15.24, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time er den samme i den øverste og nederste del af lønfordelingen. Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen en smule større i den øverste del. 15.7.5 Betalt spisepause B I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende fængselsfunktionær opgøres til 272 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 15.25. Tabel 15.25: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Anm.: Tal for ledere i staten. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 184 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 254 18 272 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 15.8 Lokal løndannelse for fængselsfunktionærer B Opgørelsen af den lokale løndannelse omfatter alene personer på ny løn. Det betyder således, at der ikke foretages opgørelse af den lokale løns andel af dem samlede løn for fængselsfunktionærer. 15.9. Gruppens afgrænsning B Den tekniske afgrænsning af fængselsfunktionærerne fremgår af tabel 15.26 nedenfor. Tabel 15.26: Teknisk afgrænsning af fængselsfunktionærer i staten, 2007 Undergruppe DISCO Skalatrin Stillingskode Basispersonale ekskl. fængselsfunk. på prøve 516300 22-29 41983 22-29 41984 25-31 48940 516300 11, 12, 22-29 41983 11, 12, 22-29 41984 25-31 48940 516300 32 og derover 48940 32 og derover 46110 32 og derover 40540 32 og derover 47421 32 og derover 40295 22-29 41983 22-29 41984 Basispersonale inkl. fængselsfunk. på prøve Ledere (befordrede og værkmestre) Basispersonale ekskl. fængselsfunk. på prøve samt ledere Basispersonale inkl. fængselsfunk. på prøve samt ledere 516300 25-31 48940 32 og derover 48940 32 og derover 46110 32 og derover 40540 32 og derover 47421 32 og derover 40295 516300 11, 12, 22-29 41983 11, 12, 22-29 41984 25-31 48940 32 og derover 48940 32 og derover 46110 32 og derover 40540 32 og derover 47421 32 og derover 40295 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER 185 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 186 15. FÆNGSELSFUNKTIONÆRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 16. Gymnasielærere 16.1 Beskrivelse af gruppen gymnasielærere Kortlægningen af gymnasielærere omfatter ansættelser i staten. Gymnasielærere i staten er ansat ved offentlige almene gymnasier og hf-kurser, herunder VUC'er. Ansatte ved private gymnasieskoler og erhvervsgymnasiale uddannelser indgår ikke i kortlægningen. Datagrundlaget omfatter i alt 7.580 ansættelsesforhold, svarende til 6.980 årsværk jf. tabel 16.1. Knap 50 pct. af gymnasielærerne er kvinder. Analyseenheden i tabel 16.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 16.2 og 16.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 16.1: Statslige gymnasielærere fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Mænd 3.848 51 3.617 52 Kvinder 3.732 49 3.363 48 I alt 7.580 100 6.980 100 Pct. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 50-59-årige er den største aldersgruppe og udgør 45 pct. af gymnasielærerne i staten, jf. tabel 16.2. Tabel 16.2: Statslige gymnasielærere fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk I alt Mænd Kvinder 0,9 1,3 1,1 30-39 år 16,0 19,0 17,5 40-49 år 15,4 22,4 18,8 50-59 år 47,1 42,7 45,0 -29 år 60+ år I alt 20,6 14,6 17,7 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 91 pct. af de mandlige gymnasielærere har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer, mens det er tilfældet for 84 pct. af kvinderne, jf. figur 16.1. 16. GYMNASIELÆRERE 187 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 16.1: Statslige gymnasielærere fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. Figur 16.2: Statslige gymnasielærere fordelt på ugentlige fraværstimer og køn, 2007 pct. 100 100 90 90 80 80 pct. pct. 35 35 30 30 25 70 70 25 60 60 20 20 50 50 15 15 10 10 40 40 30 30 20 20 10 10 27 28 29 30 31 32 33 34 35 0 0 0 0 5 5 0 36 37+ timer Mænd, stat Kvinder, stat 1 2 3 4 5 dage Mænd, stat 6 7 8 9 10 Kvinder, stat Anm.: Tal for basismedarbejdere. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 16.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 16.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt mandlige gymnasielærere ansat i kommunerne havde 30 pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, mens 24 pct. af de kvindelige ikke havde nogen i 2007, jf. figur 16.2. 16.2 Gymnasielærere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for gymnasielærere i staten, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 16.2.1 Løn og lønspredning for gymnasielærere I gennemsnit er fortjenesten for en gymnasielærer i den statslige sektor 306 kr. pr. præsteret time, jf. figur 16.3. Figur 16.3: Fortjeneste pr. præsteret time for statslige gymnasielærere, gennemsnit, 2007 Figur 16.4: Standardberegnet timefortjeneste for statslige gymnasielærere, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395 kr. Stat Gns. Stat 0 145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395 kr. Stat Gns. Stat Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener gymnasielærere i gennemsnit 259 kr. i timen, jf. figur 16.4. 50 pct. af gymnasielærerne har en fortjeneste på mellem 293 kr. og 322 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 16.3. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af gymnasielærerne en fortjeneste på mellem 249 kr. og 273 kr. 188 16. GYMNASIELÆRERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 16.3: Timefortjeneste for statslige gymnasielærere fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 7.580 3.848 3.732 Gennemsnit 309 304 306 Variationskoefficient 0,13 0,15 0,14 Nedre kvartil, P25 296 290 293 Median 310 306 309 Øvre kvartil, P75 323 320 322 Median/P10 1,16 1,18 1,17 P90/Median 1,10 1,10 1,10 Mænd Kvinder I alt Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 3.848 3.732 7.580 Gennemsnit 262 255 259 Variationskoefficient 0,11 0,11 0,11 Nedre kvartil, P25 253 246 249 Median 265 262 263 Øvre kvartil, P75 275 271 273 Median/P10 1,16 1,22 1,19 P90/Median 1,09 1,08 1,08 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det fremgår endvidere af tabel 16.3, at lønspredningen, uanset om fortjenesten pr. præsteret time eller den standardberegnede timefortjeneste betragtes, er mindst i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at Median/P10 er større end P90/Median, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 16.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige gymnasielærere. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig gymnasielærer henholdsvis 305 kr. og 304 kr. pr. præsteret time, jf. figur 16.5. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for en mandlig og kvindelig gymnasielærer henholdsvis 262 kr. og 255 kr., jf. figur 16.6. 16. GYMNASIELÆRERE 189 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 16.5: Fortjeneste pr. præsteret time for statslige gymnasielærere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 16.6: Standardberegnet timefortjeneste for statslige gymnasielærere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395 0 145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af figur 16.5 kan det desuden ses, at lønspredningen er lidt mindre for mænd end kvinder, når fortjenesten pr. præsteret time betragtes. Dette kan også ses af tabel 16.3, hvor det fremgår, at variationskoefficienten for mænd er 0,13, mens den for kvinder er 0,15. Af figur 16.6 og tabel 16.3 kan det ses, at lønspredningen for mænd og kvinder er på samme niveau, når den standardberegnede timefortjeneste anvendes. 16.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af gymnasielærernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 204 kr., svarende til omkring 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 16.4. Feriebetalinger udgør ca. 35 kr. af fortjeneste pr. præsteret time, mens pension udgør omkring 46 kr., hvilket svarer til henholdsvis 11 og 15 pct. af fortjenesten pr. præsteret time. 190 16. GYMNASIELÆRERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 16.4: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 204,72 204,94 204,83 4,99 6,96 5,93 34,52 34,79 34,65 Fravær Ferie Personalegoder 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 3,97 3,15 3,58 46,63 45,17 45,93 1,02 0,86 0,94 12,73 8,22 10,57 309 304 306 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 184,76 181,84 183,78 31,22 31,12 30,99 0,00 0,00 0,00 Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 3,52 2,72 3,16 41,26 38,98 40,24 0,87 0,72 0,81 262 255 259 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af gymnasielærernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 184 kr. af den standardberegnede timefortjeneste svarende til 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 31 kr. og 40 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. Af tabel 16.4 kan det desuden ses, at mænd har en større fortjeneste pr. præsteret time end kvinder. Størstedelen af denne forskel skyldes, at mænd har en større overtidsbetaling end kvinder. 16.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af gymnasielæreres samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en gymnasielærer i staten således 305 kr. pr. præsteret time, jf. figur 16.7. 16. GYMNASIELÆRERE 191 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 16.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for statslige gymnasielærere, gennemsnit, 2007 Figur 16.8: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige gymnasielærere, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 0 145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395 145 170 195 220 245 270 295 320 345 370 395 kr. kr. Stat Gns. Stat Stat Gns. Stat Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener gymnasielærere i staten i gennemsnit 258 kr. i timen, jf. figur 16.8. Den nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg er henholdsvis 292 kr. og 321 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 16.5. Det svarer til, at 50 pct. af gymnasielærerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 292 kr. og 321 kr. pr. præsteret time. Tabel 16.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige gymnasielærere fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt 3.848 3.732 7.580 Gennemsnit 308 303 305 Variationskoefficient 0,13 0,15 0,14 Nedre kvartil, P25 295 289 292 Median 309 306 308 Øvre kvartil, P75 322 318 321 Median/P10 1,16 1,18 1,17 P90/Median 1,10 1,09 1,10 Mænd Kvinder I alt 3.848 3.732 7.580 Antal ansættelsesforhold Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 261 255 258 Variationskoefficient 0,11 0,11 0,11 Nedre kvartil, P25 252 245 249 Median 264 261 263 Øvre kvartil, P75 274 270 272 Median/P10 1,16 1,22 1,19 P90/Median 1,09 1,08 1,08 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af gymnasielærerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 249 kr. og 272 kr. 192 16. GYMNASIELÆRERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Da genetillægget som nævnt er beskedent for gymnasielærere, er den samlede løn opdelt på køn inkl. og ekskl. genetillæg stort set identisk med den beskrevet i afsnit 2.2, jf. figur 16.9 og figur 16.10. Figur 16.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for statslige gymnasielærere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 14 14 12 12 10 10 8 8 6 Figur 16.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige gymnasielærere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 14 14 12 12 10 10 8 8 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 385 0 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 345 365 385 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 19.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at gymnasielæreres spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en gymnasielærer i staten opgøres til 329 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 16.6. Tabel 16.6: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 306 Værdi af spisepause 22 Inkl. betalt spisepause 329 Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 16.3 Lokal løndannelse for gymnasielærere På grund af gymnasielærernes overgang fra kommunal/regional ansættelse til statslig ansættelse i 2007 har det ikke været muligt at opgøre den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde, som det er gjort for de øvrige kortlagte grupper. 16. GYMNASIELÆRERE 193 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 16.4 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af gymnasielærere i staten fremgår af tabel 16.7. Tabel 16.7: Teknisk afgrænsning af gymnasielærere i staten, 2007 januar - december 2007 DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse 232010 057 Gymnasielærere Eksklusive 05711 Rektorer 05720 Ledende inspektorer Anm.: Afgrænsningskriterierne refererer til FLD’s lønstatistik, selv om gymnasielærerne overgik til staten i forbindelse med kommunalreformen pr. 1. januar 2007. Kilde: Lønkommissionen, 2010. 194 16. GYMNASIELÆRERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 17. Håndværkere 17.1 Beskrivelse af gruppen håndværkere Kortlægningen af håndværkere omfatter ansættelser i stat, kommuner og regioner. Håndværkere er typisk ansat de kommunale, regionale forvaltninger, og tilsvarende i den statslige administration. De beskæftiger sig her med forskellige håndværksmæssige opgaver. Datagrundlaget omfatter i alt 6.170 ansættelsesforhold, svarende til 4.298 årsværk. Heraf er ca. 37 pct. ansat i staten, ca. 44 pct. i kommunerne og ca. 20 pct. i regionerne, jf. tabel 17.1. Analyseenheden i tabel 17.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 17.2 og 17.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 17.1: Håndværkere fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Stat 2.073 34 1.953 37 Kommuner 2.951 48 2.345 44 Pct. Regioner 1.146 19 1.043 20 I alt 6.170 100 5.341 100 Anm.: Sumafvigelser skyldes afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede håndværkere i staten, kommunerne og regionerne er 1,7 pct. henholdsvis 3,1 pct. og 5,7 pct. kvinder, jf. tabel 17.2. Tabel 17.2: Håndværkere fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk 2007 Pct. af samlet antal årsværk Stat Kommuner Regioner Mænd 98,3 96,9 94,3 Kvinder I alt 1,7 3,1 5,7 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt håndværkerne og udgør omkring 40 pct. i både staten, kommunerne og regionerne, jf. tabel 17.3. Tabel 17.3: Håndværkere fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk -29 år Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt 4,2 11,8 4,3 3,5 2,7 3,4 2,0 11,9 2,6 30-39 år 15,9 41,2 16,3 12,8 33,8 13,5 11,0 25,4 11,7 40-49 år 31,2 41,2 31,4 28,9 39,2 29,2 29,7 18,6 29,1 50-59 år 37,9 0,0 37,3 42,8 21,6 42,2 40,5 30,5 40,0 60+ år 10,8 5,9 10,8 12,1 2,7 11,8 16,8 13,6 16,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 17. HÅNDVÆRKERE 195 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE I staten er datagrundlaget for lille til at foretage en kønsopdelt opgørelse af arbejdstiden og fraværet. I staten har 88 pct. af håndværkerne en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, jf. figur 17.1. 7 pct. havde ikke noget fravær, jf. figur 17.2. Figur 17.1: Håndværkere i staten fordelt på ugentligt aftalte timer, 2007 pct. 100 Figur 17.2: Håndværkere i staten fordelt på årlige fraværsdage, 2007 pct. pct. pct. 100 35 35 30 30 90 90 80 80 70 70 25 25 60 60 20 20 50 50 15 15 10 10 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 5 5 0 0 0 36 37+ 1 2 3 4 5 6 timer 7 8 dage 9 10 11 12 13 14 15 Basis, stat Stat Anm.: Tal for basismedarbejdere. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 17.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 17.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne har 98 pct. af de mandlige håndværkere en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens det er tilfældet for 77 pct. af kvinderne, jf. figur 17.3. Figur 17.3: Håndværkere i kommunerne fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. 100 Figur 17.4: Håndværkere i kommunerne fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. 100 35 35 30 30 90 90 80 80 70 70 25 25 60 60 20 20 50 50 15 15 10 10 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 5 5 0 0 0 1 2 3 4 5 6 timer Mænd, kom. Kvinder, kom. Mænd, kom. 7 8 dage 9 10 11 12 13 14 15 Kvinder, kom. Anm.: Tal for basismedarbejdere og specialister. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 17.3 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 17.4 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne havde henholdsvis 33 pct. og 14 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke noget fravær, jf. figur 17.4. I regionerne har 98 pct. af de mandlige håndværkere en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens det er tilfældet for 71 pct. af kvinderne, jf. figur 17.5. 196 17. HÅNDVÆRKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 17.5: Håndværkere i regionerne fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. 100 Figur 17.6: Håndværkere i regionerne fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. 100 35 35 30 30 25 90 90 80 80 70 70 25 60 60 20 20 50 50 15 15 10 10 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 5 5 0 0 0 36 37+ 1 2 3 4 5 6 timer Mænd, reg. Mænd, reg. Kvinder, reg. 7 8 dage 9 10 11 12 13 14 15 Kvinder, reg. Anm.: Tal for basismedarbejdere og specialister. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 17.5 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 17.6 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne havde henholdsvis 13 pct. og 7 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke noget fravær, jf. figur 17.6. 17.2 Håndværkere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for håndværkere i stat, kommuner og regioner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 17.2.1 Løn og lønspredning for håndværkere I gennemsnit er fortjenesten for en håndværker i den kommunale sektor 226 kr. pr. præsteret time, jf. figur 17.7. Højere er timelønnen for håndværkere i den statslige sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 231 kr. pr. præsteret time. Endelig er timelønnen i regionerne 235 kr. pr. præsteret time. Figur 17.7: Fortjeneste pr. præsteret time for håndværkere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 17.8: Standardberegnet timefortjeneste for håndværkere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 Stat Gns. Kommuner kr. Kommuner Gns. Regioner Regioner Gns. Stat 0 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 340 360 Stat Gns. Kommuner kr. Kommuner Gns. Regioner Regioner Gns. Stat Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener håndværkere i kommunerne i gennemsnit 191 kr. i timen, mens gennemsnittet for statsligt 17. HÅNDVÆRKERE 197 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE ansatte håndværkere udgør 188 kr. i timen. Endelig tjener håndværkerne i regionerne i gennemsnit 192 kr. pr. standardberegnet time, jf. figur 17.4. I staten har 50 pct. af håndværkerne en fortjeneste på mellem 210 kr. og 243 kr. pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 17.4. Tilsvarende har 50 pct. af håndværkerne i kommunerne en fortjeneste på mellem 206 kr. og 241 kr. pr. præsteret time. Mens 50 pct. af håndværkerne i regionerne tjener mellem 209 kr. og 249 kr. pr. præsteret time. Tabel 17.4: Timefortjeneste for håndværkere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold - - 2.073 2.855 96 2.951 1.072 74 1.146 Gennemsnit - - 231 226 219 226 236 220 235 Variationskoefficient - - 0,15 0,15 0,24 0,16 0,17 0,31 0,18 Nedre kvartil, P25 - - 210 206 196 206 210 193 209 Median - - 224 221 215 221 228 213 228 Øvre kvartil, P75 - - 243 241 234 241 250 227 249 Median/P10 - - 1,12 1,15 1,16 1,15 1,16 1,16 1,16 P90/Median - - 1,18 1,19 1,17 1,19 1,24 1,17 1,24 Stat Standardbereg- Kommuner Regioner net timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold - - 2.073 2.855 96 2.951 1.072 74 1.146 Gennemsnit - - 188 191 179 191 193 174 192 Variationskoefficient - - 0,11 0,12 0,10 0,12 0,14 0,10 0,14 Nedre kvartil, P25 - - 175 175 169 175 175 161 174 Median - - 185 189 183 188 188 172 187 Øvre kvartil, P75 - - 197 205 189 205 205 184 203 Median/P10 - - 1,10 1,15 1,18 1,15 1,13 1,13 1,14 P90/Median - - 1,14 1,17 1,08 1,17 1,21 1,13 1,21 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af håndværkerne i staten en timeløn på mellem 175 kr. og 197 kr. Tilsvarende ligger de 50 pct. i kommunerne mellem 175 kr. og 205 kr. mens 50 pct. af håndværkerne i regionerne tjener mellem 174 kr. og 203 kr. pr. standardberegnet time. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at håndværkerne i regionerne har en større lønspredning end i staten og kommuner, jf. tabel 17.4. 198 17. HÅNDVÆRKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 17.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige håndværkere. Det skal i den forbindelse erindres, at antallet af kvindelige håndværkere i staten er begrænset. Det betyder, at lønnen ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige håndværkere i staten. I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig håndværker i den kommunale sektor henholdsvis 219 kr. og 226 kr. pr. præsteret time, mens den i regionerne er 220 kr. og 236 kr., jf. tabel 17.4. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige håndværkere i den kommunale sektor henholdsvis 179 kr. og 191 kr., mens den i regionerne er 174 kr. og 193 kr., jf. tabel 17.4. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige håndværkeres lønspredning i både kommuner og regioner mindre end de kvindelige håndværkeres, jf. variationskoefficienten i tabel 17.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme niveau. 17.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af håndværkernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time henholdsvis 150 kr., 149 kr. og 152 kr. i staten, kommunerne og regionerne, svarende til mellem 65-66 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 17.5. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i de tre sektorer omkring 25-27 kr., hvilket svarer til ca. 11-12 pct. for alle sektorer. Pensionen i staten, kommunerne og regionerne udgør henholdsvis 26 kr., 29 kr. og 32 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 17. HÅNDVÆRKERE 199 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 17.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste - - 149,98 148,60 150,99 148,67 152,20 144,08 151,76 Fravær - - 10,80 5,66 9,95 5,79 9,20 13,92 9,46 Ferie - - 26,52 25,48 26,40 25,51 26,59 25,89 26,55 Personalegoder - - 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger - - 8,53 3,88 3,03 3,85 3,55 3,32 3,54 Pension - - 26,12 28,91 27,04 28,86 32,44 30,17 32,32 Genetillæg - - 5,05 8,68 1,08 8,45 6,92 1,82 6,64 Overtidsbetaling - - 3,91 5,13 0,46 4,99 4,73 0,41 4,50 I alt - - 231 226 219 226 236 220 235 Standardbereg- Stat Kommuner Regioner net timefortjeneste Mænd Kvinder Basisfortjeneste - - I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 132,30 132,61 130,54 132,74 133,90 122,77 133,62 Fravær - - Ferie - - 23,17 22,82 23,27 22,67 23,46 23,15 23,21 Personalegoder - - 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 betalinger - - 7,12 3,37 2,49 3,36 3,00 2,64 3,01 Pension - - 21,68 25,01 22,19 24,95 27,22 23,94 27,11 Genetillæg - - 4,14 7,33 0,89 7,22 5,71 1,45 5,55 Overtidsbetaling - - I alt - - 188 191 179 191 193 174 192 Uregelmæssige Anm.: Tal for basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af håndværkernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 132 kr. i staten, 133 kr. i kommunerne og 134 kr. i regionerne, svarende til omkring 69-70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie pr. time udgør i de tre sektorer mellem 22 kr. og 24 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for de tre sektorer. Pensionen i staten, kommunerne og regionerne udgør henholdsvis 22 kr., 25 kr. og 27 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 17.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en mindre del af håndværkeres samlede fortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en håndværker i den kommunale sektor således 218 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 17.6. Timelønnen er højere for en håndværker i den statslige sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 226 kr. pr. præsteret time. Højere endnu er timelønnen for en håndværker i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 228 kr. pr. præsteret time. 200 17. HÅNDVÆRKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 17.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for håndværkere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 17.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for håndværkere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 Stat Gns. Kommuner kr. Kommuner Gns. Regioner Regioner Gns. Stat 0 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 Stat Gns. Kommuner kr. Kommuner Gns. Regioner Regioner Gns. Stat Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener håndværkere i kommunerne og staten i gennemsnit 184 kr. i timen, mens gennemsnittet for håndværkere i regionerne udgør 187 kr. i timen, jf. tabel 17.6. I staten har 50 pct. af håndværkerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 209 kr. og 235 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 17.6. Tilsvarende har 50 pct. af håndværkerne i kommunerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 200 kr. og 230 kr. pr. præsteret time. Endelig har 50 pct. af håndværkerne i kommunerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 205 kr. og 240 kr. pr. præsteret time. 17. HÅNDVÆRKERE 201 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 17.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for håndværkere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold - - 2.073 2.855 96 2.951 1.072 74 1.146 Gennemsnit - - 226 218 218 218 229 218 228 cient - - 0,14 0,15 0,24 0,15 0,17 0,32 0,18 VariationskoeffiNedre kvartil, P25 - - 209 200 195 200 206 192 205 Median - - 221 213 213 213 221 211 220 Øvre kvartil, P75 - - 235 230 234 230 241 226 240 Median/P10 - - 1,11 1,13 1,19 1,13 1,13 1,15 1,14 P90/Median - - 1,14 1,18 1,17 1,18 1,24 1,18 1,24 Stat Standardbereg- Kommuner Regioner net timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold - - 2.073 2.855 96 2.951 1.072 74 1.146 Gennemsnit - - 184 184 178 184 188 172 187 Variationskoefficient - - 0,09 0,11 0,11 0,11 0,13 0,11 0,13 Nedre kvartil, P25 - - 174 171 167 171 172 161 171 Median - - 182 181 183 181 182 172 181 Øvre kvartil, P75 - - 193 195 188 194 196 183 195 Median/P10 - - 1,09 1,12 1,19 1,12 1,11 1,13 1,12 P90/Median - - 1,11 1,15 1,08 1,15 1,21 1,13 1,20 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af håndværkerne i staten en timeløn ekskl. genetillæg på mellem 174 kr. og 193 kr. I kommunerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 171 kr. og 194 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 171 kr. og 195 kr. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for både kvindelige og mandlige håndværkere i den kommunale sektor 218 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 17.6. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige og mandlige håndværkere i den kommunale sektor henholdsvis 178 og 184 kr. I regionerne er gennemsnittet for fortjenesten ekskl. genetillæg for kvindelige og mandlige håndværkere i den kommunale sektor henholdsvis 218 kr. og 229 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 17.6. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige og mandlige håndværkere i den regionale sektor henholdsvis 172 og 188 kr. Da antallet af håndværkere i staten er begrænset, kan lønnen ekskl. genetillæg ikke opgøres særskilt for mandlige og kvindelige håndværkere i staten. 202 17. HÅNDVÆRKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 17.2.5 Betalt spisepause I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at håndværkeres spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen for håndværkere i staten ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en håndværker i staten opgøres til 248 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 17.7. Tabel 17.7: Løn med og uden betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner Regioner Ekskl. betalt spisepause 231 - - 17 - - 248 - - Frokost Inkl. betalt spisepause Anm.: Tal for basismedarbejdere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 17.3 Lokal løndannelse for håndværkere I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for håndværkere i stat, kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for håndværkere fordelt på sektor og køn, jf. tabel 17.8. Tabel 17.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, håndværkere, 2007 Mænd Kvinder I alt 13,2 12,5 13,2 14,3 10,5 14,1 13,3 10,3 13,1 Stat Basismedarbejdere Kommuner Basismedarbejdere Regioner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. 17. HÅNDVÆRKERE 203 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 17.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for håndværkere i staten, kommuner og regioner er henholdsvis 13,2 pct., 14,1 pct. og 13,1 pct. Det fremgår desuden af tabel 17.8, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde generelt er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige håndværkere i staten er 13,2 pct., mens den for kvinderne er 12,5 pct. De tilsvarende andele for mænd og kvinder i kommunerne er 14,3 pct. og 10,5 pct. og i regionerne 13,3 pct. og 10,3 pct. For faggruppen udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For faggruppen er derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 17.9. Tabel 17.9: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, håndværkere, 2007 Mænd Kvinder I alt 19,3 14,0 19,0 21,3 15,3 20,8 Kommuner Basismedarbejdere Regioner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Den faktiske lokallønsandel for håndværkere i kommunerne udgør således mellem 14,1 pct. og 19,0 pct. for gruppen samlet, mens den i regionerne udgør mellem 13,1 pct. og 20,8 pct. For mandlige håndværkere i kommunerne udgør andelen mellem 14,3 pct. og 19,3 pct., mens den for kvindelige håndværkere udgør mellem 10,5 pct. og 14,0 pct. I regionerne udgør mændenes andel mellem 13,3 pct. og 21,3 pct., mens den for kvinder udgør mellem 10,3 pct. og 15,3 pct. 204 17. HÅNDVÆRKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 17.4 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af håndværkere i staten fremgår af tabel 17.10. Tabel 17.10: Teknisk afgrænsning af håndværkere i staten, 2007 DISCO Personalekategori 712410 0179 713600 0226 713700 0228 713900 0929 714190 0933 721200 722100 722300 723110 723120 723190 723200 723390 724100 724200 724300 724300 Kilde: Lønkommissionen, 2010. Den tekniske afgrænsning af håndværkere i kommuner og regioner fremgår af tabel 17.11. 17. HÅNDVÆRKERE 205 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 17.11: Teknisk afgrænsning af håndværkere i kommuner og regioner, 2007 januar – december 2007 DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse 731120 03919 Håndværkere, grundløn 25 731120 03918 Håndværkere, grundløn 20 723100 03919 Håndværkere, grundløn 25 723000 03919 Håndværkere, grundløn 25 722100 03919 Håndværkere, grundløn 25 714100 03919 Håndværkere, grundløn 25 713700 03919 Håndværkere, grundløn 25 712410 03919 Håndværkere, grundløn 25 710000 03931 Håndværkere, grundløn 28 710000 03920 Håndværkere, personlig ordning 710000 03919 Håndværkere, grundløn 25 710000 03918 Håndværkere, grundløn 20 710000 03910 Øvrige håndværkere 700000 03939 Ledende håndværkere, tj.mænd 700000 03938 Smørrebrødsjomfruer 700000 03936 Håndværkere, grundløn 26 700000 03931 Håndværkere, grundløn 28 700000 03920 Håndværkere, personlig ordning 700000 03919 Håndværkere, grundløn 25 700000 03918 Håndværkere, grundløn 20 611230 03919 Håndværkere, grundløn 25 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 206 17. HÅNDVÆRKERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 18. Ingeniører Kortlægningen omfatter ingeniører ansat i stat, kommuner og regioner. I første del kortlægges lønnen for ingeniører inkl. specialister i stat, kommuner og regioner. I anden del kortlægges ingeniører ekskl. specialister (dvs. basismedarbejdere) i staten. 18.1. Beskrivelse af gruppen ingeniører Ingeniører er i stat, kommuner og regioner beskæftiget med beregning, konstruktion, rådgivning, analyseopgaver mv. Datagrundlaget omfatter i alt 3.905 ansættelsesforhold, svarende til 2.903 årsværk. 19 pct. af årsværkene er ansat i staten, 81 pct. er ansat i kommunerne, mens de resterende 12 procent er ansat i staten, jf. tabel 18.1. Analyseenheden i tabel 18.2 og 18.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. Tabel 18.1: Ingeniører fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Staten Kommuner Regioner I alt Antal ansættelsesforhold Pct. 565 2.939 Antal årsværk Pct. 14 496 17 75 2.094 72 401 10 313 11 3.905 100 2.903 100 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede ingeniører i staten er 24 pct. kvinder, mens der i kommuner og regioner er henholdsvis 34 pct. og 30 pct. kvinder, jf. tabel 18.2. Tabel 18.2: Ingeniører fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk 2007 Regioner Stat Kommuner Mænd 76,0 66,0 70,3 Kvinder 24,0 34,1 29,7 100,0 100,0 100,0 I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt ingeniører og udgør 36 pct. i staten og 33 pct. i både kommuner og regionerne, jf. tabel 18.3. 18. INGENIØRER 207 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 18.3: Ingeniører fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal Stat årsværk Kommuner I alt Mænd Kvinder -29 år Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 1,9 4,2 2,4 2,7 9,1 4,8 4,5 11,8 6,7 30-39 år 15,9 33,3 20,1 17,4 40,7 25,4 23,5 41,9 28,8 40-49 år 30,5 51,7 35,6 29,1 41,7 33,4 31,7 37,6 33,3 50-59 år 35,5 9,2 29,2 30,5 7,0 22,5 27,1 5,4 21,2 60+ år I alt 16,2 1,7 12,7 20,3 1,5 13,9 13,1 3,2 9,9 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt ingeniørerne i staten har 76 pct. af de mandlige ingeniører en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen 1 , mens dette er tilfældet for 57 pct. af kvinderne, jf. figur 18.1. Figur 18.1: Ingeniører i staten fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. 100 Figur 18.2: Ingeniører i staten fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. 100 35 35 30 30 25 90 90 80 80 pct. 70 70 25 60 60 20 20 50 50 40 40 15 15 30 30 10 10 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 timer Mænd, stat Kvinder, stat 36 37+ 5 5 0 0 0 1 2 3 4 5 6 7 dage Mænd, stat 8 9 10 11 12 13 Kvinder, stat Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne i af det ugentlige aftalte antal timer i figur 18.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 18.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Ingeniørers fravær i staten er forholdsvist spredt over de første 10 fraværsdagene. 17 pct. af de mandlige ingeniører i staten har 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for kvinder er 10 pct., jf. figur 18.2. I kommunerne har 98 pct. af de mandlige ingeniører en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 88 pct. af kvinderne, jf. figur 18.3. 1 Omfanget af ansættelsesforhold på fuld tid i staten er formentlig undervurderet i et vist omfang, jf. i øvrigt afsnit 1.9. 208 18. INGENIØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 18.3: Ingeniører i kommunerne fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. 100 pct. pct. 100 35 35 30 30 25 25 20 20 15 15 10 10 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 timer Mænd, kom. 33 34 35 Figur 18.4: Ingeniører i kommunerne fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 36 37+ pct. 5 5 0 0 0 1 2 3 4 5 6 7 dage Mænd, kom. Kvinder, kom. 8 9 10 11 12 13 Kvinder, kom. Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 18.3 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 18.4 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 32 pct. af de mandlige ingeniører i kommunerne har 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for kvinder er 16 pct., jf. figur 18.4. I regionerne har 96 pct. af de mandlige ingeniører en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 89 pct. af kvinderne, jf. figur 18.5. Figur 18.5: Ingeniører i regionerne fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 Figur 18.6: Ingeniører i regionerne fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. 100 100 35 35 30 30 pct. 90 90 80 80 70 70 25 25 60 60 20 20 50 50 40 40 15 15 30 30 10 10 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 5 5 0 0 0 1 2 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 dage timer Mænd, reg. 3 Kvinder, reg. Mænd, reg. Kvinder, reg. Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 18.5 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 18.6 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 27 pct. af de mandlige ingeniører i regionerne har 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for kvinder er 18 pct., jf. figur 18.6. 18.2 Ingeniører, basismedarbejdere inkl. specialister I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for ingeniører inkl. specialister i stat, kommuner og regioner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet behandles øvrige ansættelsesvilkår, der ikke er omfattet af Lønstatistikken. 18. INGENIØRER 209 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 18.2.1 Løn og lønspredning for ingeniører I gennemsnit er fortjenesten for en ingeniør i den statslige sektor 345 kr. pr. præsteret time, jf. figur 18.7. I kommunerne og regionerne er fortjenesten lavere, idet den her er henholdsvis 307 kr. og 321 kr. pr. præsteret time. Figur 18.7: Fortjeneste pr. præsteret time for ingeniører fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 18.8: Standardberegnet timefortjeneste for ingeniører fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Stat Kommuner Regioner Gns. Stat Gns. Kommuner Gns. Regioner 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Stat Gns. Stat Kommuner Gns. Kommuner Regioner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ingeniører i staten i gennemsnit 287 kr. i timen, i kommunerne 258 kr. i timen og i regionerne 266 kr. i timen, jf. figur 18.8. I staten har 50 pct. af ingeniørerne en fortjeneste på mellem 314 kr. og 365 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 18.4. I kommunerne har 50 pct. en fortjeneste på mellem 277 kr. og 325 kr. pr. præsteret time, mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 281 kr. og 351 kr. 210 18. INGENIØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 18.4: Timefortjeneste for ingeniører fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 428 137 565 1.905 1.034 2.939 275 126 401 Gennemsnit 347 341 345 312 296 307 323 315 321 Variationskoefficient 0,15 0,21 0,16 0,17 0,23 0,19 0,17 0,27 0,20 Nedre kvartil, P25 317 307 314 283 268 277 285 275 281 Median 340 329 336 303 290 299 316 303 311 Øvre kvartil, P75 366 358 365 332 313 325 357 329 351 Median/P10 1,15 1,13 1,14 1,17 1,21 1,17 1,21 1,23 1,23 P90/Median 1,21 1,21 1,22 1,23 1,18 1,22 1,24 1,29 1,26 Standardberegnet timefortjeneste Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 428 137 565 1.905 1.034 2.939 275 126 401 Gennemsnit 290 275 287 265 244 258 272 252 266 Variationskoefficient 0,14 0,12 0,14 0,16 0,14 0,16 0,16 0,18 0,17 Nedre kvartil, P25 265 256 263 241 224 234 243 219 235 Median 285 274 283 258 243 254 268 250 262 Øvre kvartil, P75 305 288 302 281 262 274 302 276 293 Median/P10 1,16 1,15 1,15 1,16 1,21 1,19 1,22 1,23 1,24 P90/Median 1,21 1,17 1,19 1,21 1,18 1,21 1,23 1,23 1,26 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af ingeniørerne i staten en timeløn mellem 263 kr. og 302 kr., mens de 50 pct. i kommunerne ligger mellem 234 kr. og 274 kr. I regionerne har 50 pct. af ingeniørerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 235 kr. og 293 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at ingeniører i de tre sektorer næsten har den samme lønspredning, om end den er lidt lavere i staten, jf. tabel 18.4. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen er lidt større i den øverste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at Median/P90 er større end P10/Median i alle sektorer, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 18.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige ingeniører. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige ingeniørers lønspredning mindre end de kvindelige ingeniørers i alle sektorer, jf. variationskoefficienten i tabel 18.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tæt på samme niveau. 18. INGENIØRER 211 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE I gennemsnit er fortjenesten for de mandlige og kvindelige ingeniører i staten henholdsvis 347 kr. og 341 kr. pr. præsteret time, jf. figur 18.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige ingeniører i staten henholdsvis 290 kr. og 275 kr., jf. figur 18.10. Figur 18.9: Fortjeneste pr. præsteret time for statslige ingeniører, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 18.10: Standardberegnet timefortjeneste for statslige ingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 Mænd Kvinder Gns. mænd 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Mandlige og kvindelige ingeniører i kommunerne har i gennemsnit en fortjeneste på henholdsvis 312 kr. og 296 kr. pr. præsteret time, jf. figur 18.11. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige ingeniører i kommunerne henholdsvis 265 kr. og 244 kr., jf. figur 18.12. Figur 18.11: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale ingeniører, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 18.12: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale ingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 8 2 2 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 Mænd Kvinder kr. Gns. mænd Gns. kvinder 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for gruppen af mandlige og kvindelige ingeniører henholdsvis 323 kr. og 315 kr. pr. præsteret time, jf. figur 18.13. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for mandlige og kvindelige ingeniører i den regionale sektor henholdsvis 272 kr. og 252 kr., jf. figur 18.14. 212 18. INGENIØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 18.13: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale ingeniører, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 18.14: Standardberegnet timefortjeneste for regionale ingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 18.2.3 Lønnens sammensætning I alle sektorer udgøres størstedelen af ingeniørernes fortjeneste af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 228 kr. i staten, 208 kr. i kommunerne og 214 kr. i regionerne, svarende til henholdsvis 66 pct., 68 pct. og 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 18.5. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i staten ca. 40 kr., mens de i kommunerne og regionerne udgør 35-37 kr. Pension udgør i staten omkring 55 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens den i kommunerne og regionerne udgør henholdsvis 47 kr. og 50 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 18. INGENIØRER 213 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 18.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. Stat Kommuner Regioner præsteret time Mænd Kvinder Basisfortjeneste 229,19 224,67 228,14 211,95 199,91 207,93 218,22 205,10 214,47 9,47 18,38 11,55 5,82 11,31 7,65 7,58 16,51 10,13 39,17 39,79 39,32 35,72 34,59 35,34 37,01 36,35 36,83 0,04 0,02 0,04 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Uregelmæssige betalinger 11,24 5,75 9,96 6,26 5,27 5,93 6,83 9,90 7,70 Pension 55,79 52,44 55,01 48,53 44,24 47,10 51,32 46,07 49,82 Genetillæg 1,53 0,35 1,25 2,96 0,78 2,23 1,74 0,44 1,37 Overtidsbetaling 0,10 0,03 0,08 0,95 0,34 0,75 0,62 0,30 0,53 I alt 347 341 345 312 296 307 323 315 321 Standardberegnet Stat Kommuner Regioner timefortjeneste Mænd Kvinder Basisfortjeneste 199,00 193,72 198,15 184,54 171,96 181,03 189,66 174,93 186,34 33,88 34,51 33,81 31,12 30,42 30,62 32,20 32,00 31,79 0,04 0,02 0,03 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 9,42 4,64 8,43 5,33 4,35 5,02 5,76 7,95 6,45 46,77 42,32 45,70 41,29 36,43 39,75 43,31 36,95 41,61 1,28 0,28 1,07 2,51 0,64 1,92 1,46 0,35 1,15 290 275 287 265 244 258 272 252 266 I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af gruppens standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 198 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i staten, svarende til omkring 69 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. I kommunerne udgør basisfortjenesten 181 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, svarende til 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste, mens basisfortjenesten i regionerne udgør 186 kr., svarende til 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetalinger udgør for de tre sektorer 31-34 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. Pension udgør ca. 46 kr. i staten, men den i kommunerne og regionerne udgør 4042 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 18.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af gruppens samlede fortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for ingeniører i staten 344 kr. pr. præsteret time, jf. figur 18.15. Ingeniører i den kommunale sektor har i gennemsnit en fortjeneste ekskl. genetillæg på 305 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste ekskl. genetillæg udgør 319 kr. pr. præsteret time i regionerne. 214 18. INGENIØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 18.15: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for ingeniører fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 18.16: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for ingeniører fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Stat Kommuner Regioner Gns. Stat Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Stat Gns. Stat Kommuner Gns. Kommuner Regioner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener ingeniører i staten i gennemsnit 286 kr. i timen, mens gennemsnittet i kommuner og regioner udgør henholdsvis 256 kr. og 265 kr. i timen, jf. figur 18.16. I staten har 50 pct. af faggruppen en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 314 kr. og 363 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 18.6. I kommunerne har 50 pct. af gruppen en fortjeneste ekskl. på mellem 276 kr. og 322 kr. pr. præsteret time, mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 281 kr. og 349 kr. 18. INGENIØRER 215 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 18.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for ingeniører fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 428 137 565 1.905 1.034 2.939 275 126 401 Gennemsnit 345 341 344 309 296 305 322 314 319 Variationskoefficient 0,14 0,21 0,16 0,16 0,23 0,19 0,17 0,26 0,20 Nedre kvartil, P25 316 307 314 282 268 276 285 275 281 Median 338 329 336 302 290 298 314 303 310 Øvre kvartil, P75 365 358 363 328 312 322 353 329 349 Median/P10 1,14 1,13 1,14 1,16 1,20 1,17 1,20 1,23 1,23 P90/Median 1,21 1,21 1,21 1,21 1,17 1,19 1,22 1,29 1,24 Standardberegnet timefortjeneste Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 428 137 565 1.905 1.034 2.939 275 126 401 Gennemsnit 289 275 286 262 243 256 271 252 265 Variationskoefficient 0,13 0,12 0,13 0,16 0,14 0,15 0,16 0,18 0,17 Nedre kvartil, P25 265 256 263 240 224 234 243 219 235 Median 285 274 283 257 243 252 267 250 262 Øvre kvartil, P75 305 288 302 279 262 272 298 275 292 Median/P10 1,16 1,15 1,16 1,16 1,21 1,18 1,21 1,23 1,24 P90/Median 1,19 1,17 1,19 1,19 1,17 1,19 1,24 1,23 1,24 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg har 50 pct. af ingeniørerne i staten en timeløn mellem 263 kr. og 302 kr., mens de 50 pct. i kommunerne ligger mellem 234 kr. og 272 kr. I regionerne har 50 pct. af ingeniørerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 235 kr. og 292 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at ingeniører i de tre sektorer næsten har den samme lønspredning, om end den er en smule mindre i staten, jf. tabel 18.6. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen i staten er størst i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at Median/P10 er mindre end P90/Median, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. I kommunerne og regionerne er lønspredningen i den øverste og nederste del af fordelingen nogenlunde den samme. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for mandlige og kvindelige ingeniører i staten henholdsvis 345 kr. og 341 kr. pr. præsteret time, jf. figur 18.17. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige ingeniører inkl. specialister i staten henholdsvis 289 kr. og 275 kr., jf. figur 18.18. 216 18. INGENIØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 18.17: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for statslige ingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 18.18: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige ingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Den gennemsnitlige fortjeneste pr. præsteret time for ingeniører i den kommunale sektor er 309 kr. for mænd og 296 kr. for kvinder, jf. figur 18.19. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige ingeniører i den kommunale sektor henholdsvis 262 kr. og 243 kr., jf. figur 18.20. Figur 18.19: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale ingeniører, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 18.20: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale ingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. Pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige ingeniører henholdsvis 322 kr. og 314 kr. pr. præsteret time, jf. figur 18.21. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for mandlige og kvindelige ingeniører i den regionale sektor henholdsvis 271 kr. og 252 kr., jf. figur 18.22. 18. INGENIØRER 217 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 18.21: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale ingeniører, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 18.22: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale ingeniører fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 18.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ingeniørers spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for ingeniører i den statslige og kommunale sektor opgøres til henholdsvis 370 kr. og 329 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 344 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 18.7. Tabel 18.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner Regioner Ekskl. betalt spisepause 345 307 321 25 22 23 370 329 344 Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 18.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 18.5 ovenfor, for ingeniører generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det i øvrigt gælder andre AC-grupper. Det skal i øvrigt bemærkes, at ingeniøruddannelsen i vid udstrækning er rettet mod den private sektor, hvor fire femtedele af ingeniørerne er ansat. Det betyder at løn- og ansættelsesvilkår for ingeniører ansat i den offentlige sektor i høj grad bestemmes i det private erhvervsliv med en naturlig afsmitning til den offentlige sektor. 18.3. Ingeniører, basismedarbejdere (staten) I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for gruppen af ingeniører ekskl. specialister i staten. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. Som for gruppen af ingeniører inkl. specialister behandles sidst i afsnittet øvrige ansættelsesvilkår, som ikke er omfattet af Lønstatistikken. 218 18. INGENIØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Datagrundlaget for gruppen af ingeniører ekskl. specialister omfatter i alt 437 ansættelsesforhold, svarende til 384 årsværk, jf. tabel 18.8. Tabel 18.8: Statslige ingeniører fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Mænd 327 75 291 76 Kvinder 110 25 93 24 I alt 437 100 384 100 Pct. Anm.: Tal for basismedarbejdere Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. Af de fuldtidsbeskæftigede ingeniører ekskl. specialister i staten er 25 pct. kvinder, jf. tabel 18.8. 18.3.1 Løn og lønspredning for ingeniører Ingeniører ekskl. specialister i staten tjener i gennemsnit 333 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 18.9. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener gruppen 275 kr. i timen. Tabel 18.9: Timefortjeneste for statslige ingeniører fordelt på sektor, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 327 110 437 Gennemsnit 333 333 333 Variationskoefficient 0,12 0,23 0,15 Nedre kvartil, P25 311 301 308 Median 329 325 328 Øvre kvartil, P75 352 341 349 Median/P10 1,14 1,14 1,14 P90/Median 1,16 1,17 1,16 Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 327 110 437 Gennemsnit 278 266 275 Variationskoefficient 0,11 0,10 0,11 Nedre kvartil, P25 261 254 259 Median 277 267 275 Standardberegnet timefortjeneste Øvre kvartil, P75 295 282 291 Median/P10 1,14 1,14 1,14 P90/Median 1,13 1,11 1,13 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I staten har 50 pct. af ingeniørerne ekskl. specialister en fortjeneste på mellem 308 kr. og 349 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 18.9. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af ingeniørerne ekskl. specialister i staten en fortjeneste mellem 259 kr. og 291 kr. 18. INGENIØRER 219 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Der fremgår af tabel 18.9, at P90/Median næsten er på samme niveau som Median/P10, hvilket viser, at der er samme afstand fra medianen til de øverste 10 procent, som fra de 10 pct. laveste lønninger til medianen. Således er lønspredningen mellem den øverste og nederste del af lønfordelingen ikke nævneværdigt forskellig. I gennemsnit er fortjenesten for både mandlige og kvindelige ingeniører ekskl. specialister i staten 333 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 18.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige ingeniører ekskl. specialister i staten henholdsvis 278 kr. og 266 kr. 18.3.2 Lønnens sammensætning Størstedelen af gruppens fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 221 kr. i staten, svarende til 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 18.10. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør 38 kr., mens pension udgør knap 53 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. Tabel 18.10: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 222,43 218,18 221,43 9,70 20,42 12,21 38,06 39,03 38,29 Fravær Ferie Personalegoder 0,04 0,03 0,04 Uregelmæssige betalinger 9,48 3,62 8,10 52,93 51,12 52,50 Pension Genetillæg 0,11 0,13 0,11 Overtidsbetaling 0,13 0,04 0,11 I alt 333 333 333 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 193,35 188,68 192,25 32,81 33,14 32,89 0,03 0,02 0,03 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 8,03 2,98 6,84 44,24 40,54 43,37 0,09 0,11 0,09 278 266 275 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. Størstedelen af gruppens standardberegnede timefortjeneste består ligeledes af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 192 kr. i staten, svarende til 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetalinger udgør 33 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør 43 kr. 220 18. INGENIØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 18.3.3 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår af tabel 18.10, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede fortjeneste, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 18.11. Kortlægningen er således den samme som i forbindelse med tabel 18.9. Tabel 18.11: Timefortjeneste for statslige ingeniører fordelt på sektor, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 327 110 437 Gennemsnit 333 332 333 Variationskoefficient 0,12 0,23 0,15 Nedre kvartil, P25 311 301 308 Median 329 324 328 Øvre kvartil, P75 352 341 349 Median/P10 1,14 1,13 1,14 P90/Median 1,16 1,17 1,16 Mænd Kvinder I alt 327 110 437 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 278 266 275 Variationskoefficient 0,11 0,10 0,11 Nedre kvartil, P25 261 254 259 Median 277 267 275 Øvre kvartil, P75 295 282 291 Median/P10 1,14 1,14 1,14 P90/Median 1,13 1,11 1,13 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 18.3.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at for ingeniører ekskl. specialiteter i staten er spisepause præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for gruppen i den statslige sektor opgøres til 357 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 18.12. Tabel 18.12: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 333 Værdi af spisepause 24 Inkl. betalt spisepause 357 Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Inkl. genetillæg Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. 18.3.6 Øvrige ansættelsesvilkår Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 18.5 ovenfor, for ingeniører generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det i øvrigt gælder andre AC-grupper. 18. INGENIØRER 221 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Det skal i øvrigt bemærkes, at ingeniøruddannelsen i vid udstrækning er rettet mod den private sektor, hvor fire femtedele af ingeniørerne er ansat. Det betyder at løn- og ansættelsesvilkår for ingeniører ansat i den offentlige sektor i høj grad bestemmes i det private erhvervsliv med en naturlig afsmitning til den offentlige sektor. 18.4 Lokal løndannelse for ingeniører I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for ingeniører i kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for ingeniører i stat, kommuner og regioner fordelt på køn samt basismedarbejdere og basismedarbejdere inkl. specialister i staten, jf. tabel 18.13. Tabel 18.13: Den lokale løns andel af samlet løn ekskl. overarbejde, ingeniører i stat, kommuner og regioner, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt Stat Basismedarbejdere 23,4 23,7 23,5 Basismedarbejdere inkl. specialister 21,7 21,6 21,7 21,5 17,7 20,2 20,3 14,4 18,5 Kommuner Basismedarbejdere inkl. specialister Regioner Basismedarbejdere inkl. specialister Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. Tabel 18.13 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejdsbetaling for ingeniører inkl. specialister i stat, kommuner og regioner er henholdsvis 21,7 pct., 20,2 pct.. og 18,5 pct. For basismedarbejdere i staten udgør andelen 23,5 pct. Det fremgår desuden af tabel 18.13, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejdsbetaling stort set udgør det samme for mænd og kvinder i staten – både for basismedarbejdere og basismedarbejdere inkl. specialister under ét. I kommuner og regioner er andelen højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige og kvindelige ingeniører i kommunerne udgør således henholdsvis 21,5 pct. og 17,7 pct., mens den i regionerne udgør henholdsvis 20,3 pct. og 14,4 pct. 222 18. INGENIØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE For en række grupper udgør den lokale løndannelse mere end de lokale tillæg, idet der lokalt kan aftales en højere lønindplacering end den overenskomstmæssige minimumsløn. For disse grupper er foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 18.14. Tabel 18.14: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, ingeniører, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 23,3 23,2 23,3 Stat Basismedarbejdere inkl. specialister Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007. Den faktiske lokallønsandel for ingeniører (inkl. specialister) i staten udgør således mellem 21,7 pct. og 23,3 pct. for gruppen samlet. For mænd udgør andelen mellem 21,7 pct. og 23,3 pct., mens den for kvinder udgør mellem 21,6 pct. og 23,2 pct. 18.5 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af ingeniører i staten fremgår af tabel 18.15. Tabel 18.15: Teknisk afgrænsning af ingeniører, basismedarbejdere inkl. specialister, i staten, 2007 Forhandlings- Personale- Bevillingslønramme DISCO fællesskab kategori Basismedarbejdere 214xxx og 311xxx 30 0044 0 Basismedarbejdere inkl. specialister 214xxx og 311xxx 30 0044 0-36 Anm.: Når DISCO-koden er angivet med ’xxx’ som de tre sidste cifre, er gruppen afgrænset ved de foranstående tre cifre (trecifret DISCO-niveau). Kilde: Lønkommissionen, 2010. Den tekniske afgrænsning af ingeniører i kommuner og regioner fremgår af tabel 18.16. Tabel 18.16: Teknisk afgrænsning af ingeniører, basismedarbejdere inkl. specialister, i kommuner, 2007 DISCO 214000 214900 FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse 04209 Akademiingeniører, ny løn 04211 Teknikum ingeniør., ny løn 04216 Civil ingeniør., ny løn 04218 Diplom ingeniør., ny løn 04238 Akademiingeniører, gl. løn 04240 Teknikum ingeniør., gl. løn 04246 Civil ingeniør., gl. løn Kilde: Lønkommissionen, 2010. 18. INGENIØRER 223 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 224 18. INGENIØRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 19. Jordemødre 19.1 Beskrivelse af gruppen jordemødre Kortlægningen af jordemødre omfatter ansættelser i regionerne. Jordemødre er typisk beskæftiget på sygehuse eller ansat ved jordemodercentre. Datagrundlaget omfatter i alt 1.403 ansættelsesforhold, svarende til 1.117 årsværk., jf. tabel 19.1. Analyseenheden i tabel 19.2 og 13.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er det ansættelsesforhold. Tabel 19.1: Jordemødre fordelt på ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Regioner Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 1.403 100 1.117 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede jordemødre er næsten 100 pct. kvinder, jf. tabel 19.2. Tabel 19.2: Jordemødre fordelt på køn, basismedarbejdere ledere og samlet, pct. af antal årsværk, 2007 Pct. af samlet antal årsværk Kvinder Mænd I alt Basis Ledere I alt 92,4 7,4 99,8 0,2 0,0 0,2 92,6 7,4 100,0 Pct. af samlet antal årsværk i sektor Basis Ledere I alt Kvinder 99,8 100,0 99,8 Mænd 0,2 0,0 0,2 100,0 100,0 100,0 I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabellen viser endvidere, at lidt over 7 pct. af de beskæftigede jordemødre er ledere. Aldersfordelingen blandt jordemødrene er relativ ligelig fordelt i intervallet fra 30 til 59 år., jf. tabel 19.3. 19. JORDEMØDRE 225 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 19.3: Regionale jordemødre fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt -29 år 0,0 9,6 9,6 30-39 år 0,0 29,6 29,5 40-49 år 0,0 27,3 27,2 50-59 år 100,0 27,3 27,4 0,0 6,3 6,3 100,0 100,0 100,0 60+ år I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I det følgende ses der på grund af det få antal mænd kun på kvinder og mænd under ét. Blandt jordemødrene i regionerne har omkring 40 pct. en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer om ugen eller derover, jf. figur 19.1. Figur 19.1: Regionale jordemødre fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 Figur 19.2: Regionale jordemødre fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. pct. 45 45 30 30 40 40 25 25 20 20 15 15 10 10 35 35 30 30 25 25 20 20 15 15 10 10 5 5 5 5 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ timer Region 0 0 0 1 2 3 4 5 6 7 dage 8 9 10 11 12 Region Anm.: Tal for basismedarbejdere. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 19.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 19.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt jordemødre havde lidt over 20 pct. ikke noget fravær i 2007, jf. figur 19.2. 19.2 Jordemødre, basismedarbejdere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for jordemødrene i regionerne, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 19.2.1 Løn og lønspredning for jordemødre I gennemsnit er fortjenesten for en jordemoder i den regionale sektor 249 kr. pr. præsteret time, jf. figur 19.3. 226 19. JORDEMØDRE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 19.3: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale jordemødre, gennemsnit, 2007 Figur 19.4: Standardberegnet timefortjeneste for regionale jordemødre, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 kr. Regioner 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 kr. Gns. Regioner Regioner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener jordemødre i gennemsnit 196 kr. i timen, jf. figur 19.4. 50 pct. af jordemødrene har en fortjeneste på mellem 220 kr. og 259 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 19.4. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af jordemødrene en fortjeneste mellem 182 kr. og 209 kr. Tabel 19.4: Timefortjeneste for regionale jordemødre, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal ansættelsesforhold 1.312 Gennemsnit 249 Variationskoefficient 0,25 Nedre kvartil, P25 220 Median 238 Øvre kvartil, P75 259 Median/P10 1,17 P90/Median 1,24 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal ansættelsesforhold 1.312 Gennemsnit 196 Variationskoefficient 0,13 Nedre kvartil, P25 182 Median 196 Øvre kvartil, P75 209 Median/P10 1,17 P90/Median 1,14 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det fremgår endvidere af tabel 19.4, at lønspredningen, når man ser på fortjenesten pr. præsteret time, er større i den øverste del end i den nederste del af lønfordelingen. P90/Median er således større end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. For den stan- 19. JORDEMØDRE 227 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE dardberegnede timefortjeneste ses det omvendt at timelønnen er større i den nederste del end i den øverste del af lønfordelingen. 19.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn Som det fremgår af afsnit 19.1 er der få mandlige jordemødre i regionerne til at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 19.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af jordemødrenes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 146 kr., svarende til omkring 59 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 19.5. Feriebetalingerne pr. præsteret time udgør omkring 27 kr., hvilket svarer til ca. 11 pct. Pensionen udgør 27 kr. pr. præsteret time. Tabel 19.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste I alt 145,77 Fravær 13,13 Ferie 26,69 Personalegoder 0,00 Uregelmæssige betalinger 5,35 Pension 26,80 Genetillæg 21,24 Overtidsbetaling 13,57 I alt 249 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste I alt 133,14 Fravær Ferie 24,04 Personalegoder Uregelmæssige betalinger 0,00 4,63 Pension 22,67 Genetillæg 17,07 Overtidsbetaling I alt 196 Anm.: Tal for basismedarbejdere i regionerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af jordemødrenes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør ca. 133 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, svarende til 68 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetalingerne pr. time udgør omkring 24 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Pensionen udgør 23 kr. pr. time. 228 19. JORDEMØDRE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 19.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg ca. 17-21 kr. pr. time af jordemødrenes samlede fortjeneste (9 pct.). I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en jordemoder således 226 kr. pr. præsteret time, jf. figur 19.5. Figur 19.5: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale jordemødre, gennemsnit, 2007 Figur 19.6: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale jordemødre, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 kr. Regioner Gns. Regioner 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 kr. Regioner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener jordemødre i gennemsnit 178 kr. i timen, jf. figur 19.6. 50 pct. af jordemødrene i regionerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 199 kr. og 237 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 19.6. Tabel 19.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale jordemødre fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal ansættelsesforhold 1.312 Gennemsnit 226 Variationskoefficient 0,24 Nedre kvartil, P25 199 Median 220 Øvre kvartil, P75 237 Median/P10 1,18 P90/Median 1,18 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal ansættelsesforhold 1.312 Gennemsnit 178 Variationskoefficient 0,12 Nedre kvartil, P25 164 Median 180 Øvre kvartil, P75 190 Median/P10 1,16 P90/Median 1,12 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 19. JORDEMØDRE 229 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af jordemødrene i regionerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 164 kr. og 190 kr. 19.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at jordemødres spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for jordemødre i den regionale sektor opgøres til 267 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 19.7. Tabel 19.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause 249 18 267 Anm.: Tal for basismedarbejdere i regionerne. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 19.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår For jordemødre i regionerne gælder, at opsparede genetillæg og overtidsbetalinger enten kan udbetales eller afspadseres. De kommunale og regionale indberetninger for 2007 indeholder oplysninger om det udbetalte, men ikke om de afspadserede genetillæg og de afspadserede overtidstillæg. I lønopgørelserne indgår derfor kun den del, som bliver udbetalt. Konsekvensen heraf er, at fortjenesten pr. præsteret time for jordemødre i regionerne er undervurderet. Den standardberegnede timefortjeneste påvirkes ikke heraf. 19.3. Ledende jordemødre I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for jordemødre i regioner, som er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. Sidst i afsnittet behandles øvrige ansættelsesvilkår for ledere, som ikke er omfattet af lønstatistikken. 19.3.1 Løn og lønspredning for jordemødre Jordemødre, som er ledere, tjener i regionerne i gennemsnit 300 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 19.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ledere i regionerne 253 kr. i timen. 230 19. JORDEMØDRE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 19.8: Timefortjeneste for jordemødre fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal 91 Gennemsnit 300 Variationskoefficient 0,20 Nedre kvartil, P25 261 Median 275 Øvre kvartil, P75 335 Median/P10 1,13 P90/Median 1,43 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal 91 Gennemsnit 253 Variationskoefficient 0,20 Nedre kvartil, P25 222 Median 233 Øvre kvartil, P75 284 Median/P10 1,14 P90/Median 1,41 Anm.: Tal for ledere i regionerne. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 261 kr. og 335 kr. pr. præsteret time, jf. nedre og øvre kvartil i tabel 19.8. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i kommunerne en fortjeneste mellem 222 kr. og 284 kr.. Desuden fremgår det af tabel 19.8, at P90/Median er klart større end Median/P10 målt ved de to lønbegreber, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste lønninger til medianen. Således er lønspredningen størst i den øverste del af lønfordelingen. 19.3.2 Løn og lønspredning fordelt på køn Som anført ovenfor er der ingen mandlige ledende jordemødre i regionerne. Det er derfor ikke muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 19.3.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten godt 202 kr. pr. præsteret time, svarende til ca. 67 pct., jf. tabel 19.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør ca. 34 kr., hvilket svarer til knap 11 pct. af fortjenesten pr. præsteret time. Pensionen udgør omkring 47 kr. 19. JORDEMØDRE 231 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 19.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste Fravær Ferie I alt 201,78 5,58 34,05 Personalegoder 0,00 Uregelmæssige betalinger 8,52 Pension 46,73 Genetillæg 1,07 Overtidsbetaling 2,61 I alt 300 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste I alt 176,63 Fravær Ferie 29,71 Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 0,00 7,32 40,00 0,89 Overtidsbetaling I alt 254 Anm.: Tal for ledere i regionerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af dette ikke. Basisfortjenesten udgør knap 177 kr., svarende til 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetalingerne udgør ca. 30 kr. pr. time, mens pension udgør 40 kr.. 19.3.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår af tabel 19.9, udgør genetillægget for ledere en meget beskeden del af den samlede løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 19.10. Konklusionerne er således de samme som i forbindelse med tabel 19.8. 232 19. JORDEMØDRE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 19.10: Timefortjeneste for jordemødre fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal 91 Gennemsnit 299 Variationskoefficient 0,20 Nedre kvartil, P25 260 Median 275 Øvre kvartil, P75 330 Median/P10 1,14 P90/Median 1,43 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal 91 Gennemsnit 253 Variationskoefficient 0,20 Nedre kvartil, P25 222 Median 233 Øvre kvartil, P75 284 Median/P10 1,14 P90/Median 1,41 Anm.: Tal for ledere i regionerne. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 19.3.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for ledende jordemødre opgøres til 322 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 19.11. Tabel 19.11: Løn med og uden betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 300 Frokost 22 Inkl. betalt spisepause 322 Anm.: Tal for ledere i regionerne. Ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 19.3.6 Øvrige ansættelsesvilkår Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 19.9, for ledende jordemødre generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper. 19. JORDEMØDRE 233 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 19.4 Lokal løndannelse for jordemødre I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for jordemødre i regionerne. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for jordemødre, jf. tabel 19.12. Det skal bemærkes, at der er for få mandlige jordemødre til at opgøre den lokale løn fordelt på køn. Tabel 19.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, jordemødre, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt Regioner Basismedarbejdere - - 3,7 Ledere - - 13,1 Samlet - - 4,6 Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Der er for få mænd i populationen til at foretage opgørelsen kønsopdelt. Tabel 19.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for basismedarbejdere og ledere udgør 4,6 pct. Det fremgår desuden, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde er højere for ledere end for basismedarbejdere. Den lokale løns andel for ledende jordemødre udgør således 13,1 pct., mens den for basismedarbejdere udgør 3,7 pct. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at jordemødrene har skiftet lønsystem i 2006, hvilket kan have haft betydning for den lokale løndannelse. For en række grupper udgør den lokale løndannelse mere end de lokale tillæg, idet der lokalt kan aftales en højere lønindplacering end den overenskomstmæssige minimumsløn. For disse grupper er foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 19.13.. 234 19. JORDEMØDRE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 19.13: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, jordemødre, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt - - 5,8 Regioner Basismedarbejdere Ledere - - 19,5 Samlet - - 7,2 Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Der er for få mænd i populationen til at foretage opgørelsen kønsopdelt. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Den faktiske lokallønsandel for jordemødre i regionerne udgør således mellem 4,6 pct. og 7,2 pct. for gruppen samlet. For basismedarbejdere udgør den faktiske lokallønsandel mellem 3,7 pct. og 5,8 pct., mens den for ledende jordemødre udgør mellem 13,1 pct. og 19,5 pct. 19.5 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af jordemødre (basismedarbejdere og ledere) i regionerne fremgår af tabel 19.14 nedenfor. Tabel 19.14: Teknisk afgrænsning af jordemødre i regioner, basismedarbejdere og ledere, 2007 Basis, januar – marts 2007 DISCO FLD-STK Stillingsbetegnelse 223010 22264 Jordemødre, trin 5-6 22265 Jordemødre, trin 7 22266 Instruktionsjordemødre, trin 8 22274 Jordemødre, trin 8 22324 Ledende jordemødre, trin 13 22325 Ledende jordemødre, trin 5 22327 Ledende jordemødre, trin 9 Ledere, januar - marts 2007 223010 22335 Ledende jordemødre, trin 8 22385 Ledende jordemødre, trin 14 22386 Ledende jordemødre, trin 15 22387 Ledende jordemødre, trin 7 22388 Ledende jordemødre, trin 11 22389 Ledende jordemødre, trin 12 Basis, april - december 2007 223010 22264 Jordemødre 22266 Instruktionsjordemødre 26207 Ledende jordemødre Ledere, april - december 2007 223010 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 19. JORDEMØDRE 235 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 236 19. JORDEMØDRE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 20. Jurister og økonomer Kortlægningen omfatter jurister og økonomer i staten, kommunerne og regionerne. I første del af kortlægningen analyseres jurister og økonomer inkl. specialister. Denne gruppe svarer i staten til fuldmægtige samt special- og chefkonsulenter. I anden del kortlægges jurister og økonomer ekskl. specialister i staten. På det kommunale og regionale område kan der ikke foretages særskilt teknisk afgrænsning af henholdsvis basismedarbejdere inkl. specialister, hvorfor analysen af basismedarbejdere (ekskl. specialister) alene omfatter staten. 20.1 Beskrivelse af gruppen jurister og økonomer Analysen af jurister og økonomer omfatter ansættelser i stat, kommuner og regioner. I de tre sektorer arbejder jurister og økonomer med bl.a. administrativt arbejde på akademisk niveau. Datagrundlaget omfatter i alt 11.275 ansættelsesforhold, svarende til 8.634 årsværk. 61 pct. af årsværkene er ansat i staten, mens 27 pct. er ansat i kommunerne og 11 pct. i regionerne, jf. tabel 20.1. Analyseenheden i tabel 20.2 og 20.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. Tabel 20.1: Jurister og økonomer fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. Staten 6.381 57 5.297 61 Kommuner 3.585 32 2.374 27 Regioner I alt 1.309 12 963 11 11.275 100 8.634 100 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede jurister og økonomer i staten er 58 pct. kvinder mens der i kommuner og regioner er mellem 55-56 pct. kvinder, jf. tabel 20.2. Tabel 20.2: Jurister og økonomer fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk 2007 Mænd Kvinder I alt Stat Kommuner Regioner 42,0 44,5 45,3 58,0 55,5 54,6 100,0 100,0 100,0 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt jurister og økonomerne og udgør 46 pct. henholdsvis 48 pct. i stat og kommuner, mens aldersgruppen udgør 49 pct. i regionerne, jf. tabel 20. 3. 20. JURISTER OG ØKONOMER 237 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 20.3: Jurister og økonomer fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal Stat årsværk Kommuner I alt Mænd Kvinder -29 år Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt 9,1 13,1 11,3 6,3 8,9 7,7 8,3 10,1 9,3 30-39 år 42,7 48,3 45,8 43,8 50,7 47,6 43,8 52,5 48,6 40-49 år 24,3 23,1 23,6 29,5 28,3 28,8 27,8 27,4 27,4 50-59 år 18,1 12,0 14,8 15,8 9,8 12,5 15,4 8,4 11,5 60+ år I alt 5,9 3,4 4,5 4,6 2,4 3,4 4,8 1,7 3,1 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt juristerne og økonomerne i staten har 74 pct. af de mandlige ansatte en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 55 pct. af kvinderne 1 , jf. figur 20.1. Figur 20.1: Jurister og økonomer i staten fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. 100 pct. pct. 100 30 30 25 25 20 20 15 15 10 10 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 timer Mænd, stat Kvinder, stat 36 37+ Figur 20.2: Jurister og økonomer i staten fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. 5 5 0 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 dage Mænd, stat Kvinder, stat Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 20.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 20.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Statsansatte jurister og økonomers fravær er forholdsvist spredt over de første 15 fraværsdagene. 17 pct. af de mandlige jurister og økonomer i staten har 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for kvinder er 10 pct., jf. figur 20.2. Blandt basismedarbejderne inkl. specialister i kommunerne har 98 pct. af de mandlige ansatte en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 91 pct. af kvinderne, jf. figur 20.3. 1 Omfanget af ansættelsesforhold på fuld tid i staten er formentlig undervurderet i et vist omfang, jf. i øvrigt afsnit 1.9. 238 20. JURISTER OG ØKONOMER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 20.3: Jurister og økonomer i kommunerne fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. 100 pct. pct. 100 30 30 25 25 20 20 15 15 10 10 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 timer Mænd, kom. 33 34 35 Figur 20.4: Jurister og økonomer i kommunerne fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 36 37+ pct. 5 5 0 0 0 1 2 3 4 5 6 7 dage Mænd, kom. Kvinder, kom. 8 9 10 11 12 13 Kvinder, kom. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 20.3 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 20.4 er afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 30 pct. af de mandlige jurister og økonomer i kommunerne har 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for kvinder er 19 pct., jf. figur 20.4. Blandt jurister og økonomer inkl. specialister i regionerne har 99 pct. af de mandlige ansatte en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 88 pct. af de kvindelige ansatte, jf. figur 20.5. Figur 20.5: Jurister og økonomer i regionerne fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 Figur 20.6: Jurister og økonomer i regionerne fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. 100 100 30 30 25 25 20 20 15 15 10 10 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 5 5 0 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 dage timer Mænd, reg. 36 37+ pct. Kvinder, reg. Mænd, reg. Kvinder, reg. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 20.5 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 20.6 er afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 29 pct. af de mandlige jurister og økonomer inkl. specialister i regionerne havde 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for kvinder er 18 pct., jf. figur 20.6. 20.2. Jurister og økonomer, basismedarbejdere inkl. specialister I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for jurister og økonomer inkl. specialister i stat, kommuner og regioner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet behandles øvrige ansættelsesvilkår, der ikke er omfattet af lønstatistikken. 20. JURISTER OG ØKONOMER 239 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 20.2.1 Løn og lønspredning for jurister og økonomer inkl. specialister I gennemsnit er fortjenesten for gruppen i staten 317 kr. pr. præsteret time, jf. figur 20.7. For jurister og økonomer inkl. specialister i den kommunale sektor er fortjenesten på 313 kr. pr. præsteret time, mens fortjenesten udgør 309 kr. pr. præsteret time i regionerne. Figur 20.7: Fortjeneste pr. præsteret time for jurister og økonomer fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 20.8: Standardberegnet timefortjeneste for jurister og økonomer fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Stat Kommuner Regioner Gns. Stat Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Stat Kommuner Regioner Gns. Stat Gns. Kommuner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener jurister og økonomer inkl. specialister i staten i gennemsnit 260 kr. i timen, mens timelønnen i kommuner og regioner udgør henholdsvis 261 kr. og 254 kr. i timen, jf. figur 20.8. I staten har 50 pct. af gruppen en fortjeneste på mellem 273 kr. og 348 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 20.4. I kommunerne har 50 pct. af gruppen en fortjeneste på mellem 277 kr. og 336 kr. pr. præsteret time, mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 270 kr. og 338 kr. 240 20. JURISTER OG ØKONOMER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 20.4: Timefortjeneste for jurister og økonomer fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelses- Stat Mænd Kvinder 2.794 3.587 Kommuner I alt Mænd Kvinder 6.381 1.551 2.034 Regioner I alt 3.585 Mænd Kvinder 584 725 I alt 1.309 forhold Gennemsnit 320 315 317 317 309 313 311 307 309 Variationskoefficient 0,22 0,25 0,24 0,23 0,25 0,24 0,19 0,29 0,25 Nedre kvartil, P25 277 269 273 284 271 277 277 268 270 Median 316 309 312 310 306 308 312 302 308 Øvre kvartil, P75 353 344 348 339 333 336 344 333 338 Median/P10 1,34 1,36 1,35 1,30 1,32 1,31 1,38 1,35 1,36 P90/Median 1,26 1,26 1,26 1,22 1,22 1,21 1,19 1,21 1,20 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelses- Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt 2.794 3.587 6.381 1.551 2.034 3.585 584 725 1.309 Gennemsnit 267 255 260 267 256 261 261 249 254 Variationskoefficient 0,21 0,20 0,20 0,22 0,19 0,21 0,19 0,17 0,18 Nedre kvartil, P25 231 222 226 240 226 232 233 218 225 forhold Median 263 255 259 264 257 260 265 253 257 Øvre kvartil, P75 294 281 287 286 279 282 288 277 282 Median/P10 1,33 1,34 1,33 1,29 1,32 1,31 1,36 1,35 1,35 P90/Median 1,25 1,23 1,24 1,20 1,19 1,19 1,17 1,17 1,18 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af jurister og økonomer inkl. specialister i staten en timeløn mellem 226 kr. og 287 kr., mens de 50 pct. i kommunerne ligger mellem 232 kr. og 282 kr. I regionerne har 50 pct. af jurister og økonomer inkl. specialister en standardberegnet timefortjeneste på mellem 225 kr. og 282 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at faggruppen i de tre sektorer har næsten den samme lønspredning, jf. tabel 20.4. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen er størst i den nedre del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at Median/P90 er mindre end P10/Median i alle tre sektorer, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. 20.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige jurister og økonomer inkl. specialister. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time ligger de mandlige og kvindelige jurister og økonomers (inkl. specialister) lønspredning tæt på hinanden i både staten og kommunerne, mens lønspredningen i regionerne er større for kvinder end for mænd, jf. variationskoefficienten i tabel 20.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen næsten ens i alle sektorerne. 20. JURISTER OG ØKONOMER 241 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE I gennemsnit er fortjenesten for de mandlige og kvindelige jurister og økonomer inkl. specialister i staten henholdsvis 320 kr. og 315 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige jurister og økonomer inkl. specialister i staten henholdsvis 267 kr. og 255 kr., jf. figur 20.10. Figur 20.9: Fortjeneste pr. præsteret time for statslige jurister og økonomer, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 20.10: Standardberegnet timefortjeneste for statslige jurister og økonomer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 Mænd Kvinder Gns. mænd 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Den gennemsnitlige fortjeneste pr. præsteret time for jurister og økonomer inkl. specialister i den kommunale sektor er 317 kr. for mænd og 309 kr. for kvinder, jf. figur 20.11. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige jurister og økonomer inkl. specialister i den kommunale sektor henholdsvis 267 kr. og 256 kr., jf. figur 20.12. Figur 20.11: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale jurister og økonomer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 20.12: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale jurister og økonomer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 Mænd Kvinder kr. Gns. mænd Gns. kvinder 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for gruppen af mandlige og kvindelige jurister og økonomer inkl. specialister henholdsvis 311 kr. og 307 kr. pr. præsteret time, jf. figur 20.13. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for mandlige og kvindelige jurister og økonomer inkl. specialister i den regionale sektor henholdsvis 261 kr. og 249 kr., jf. figur 20.14. 242 20. JURISTER OG ØKONOMER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 20.13: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale jurister og økonomer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 20.14: Standardberegnet timefortjeneste for regionale jurister og økonomer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 20.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af gruppens fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 212 kr. både i staten og i kommunerne, svarende til 67-68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 21.5. I regionerne udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 208 kr., svarende til 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i alle sektorer 36-37 kr., hvilket svarer til 12 pct. af den samlede fortjeneste. Pensionen udgør for alle sektorer omkring 46-48 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 20. JURISTER OG ØKONOMER 243 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 20.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. Stat Kommuner Regioner præsteret time Mænd Kvinder Basisfortjeneste 216,22 208,03 211,81 216,55 208,32 212,02 212,12 203,99 207,75 9,87 15,89 13,11 7,09 10,92 9,20 7,99 15,34 11,94 37,09 36,70 36,88 36,64 35,91 36,24 36,08 35,91 35,99 0,08 0,01 0,05 0,03 0,00 0,02 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Uregelmæssige betalinger 10,50 8,53 9,44 6,98 6,40 6,66 8,25 5,92 7,00 Pension 45,69 45,46 45,57 48,65 47,41 47,97 46,04 46,12 46,08 Genetillæg 0,21 0,12 0,16 0,29 0,16 0,22 0,02 0,04 0,03 Overtidsbetaling 0,01 0,00 0,00 0,32 0,22 0,27 0,24 0,11 0,17 I alt 320 315 317 317 309 313 311 307 309 Standardberegnet Stat Kommuner Regioner timefortjeneste Mænd Kvinder Basisfortjeneste 187,68 179,42 183,78 188,01 179,52 184,17 184,10 174,67 180,16 32,01 31,82 31,57 31,88 31,48 31,29 31,32 31,82 30,93 0,07 0,01 0,04 0,03 0,00 0,01 0,00 0,00 0,00 8,77 6,92 7,89 5,90 5,29 5,59 6,94 4,79 5,90 38,14 36,85 37,47 41,10 39,21 40,15 38,71 37,31 38,07 0,18 0,10 0,14 0,24 0,13 0,19 0,02 0,03 0,03 267 255 260 267 256 261 261 249 254 I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af gruppens standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 184 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i staten og kommunerne, svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. I regionerne udgør basisfortjenesten 180 kr. af den standardberegnede timefortjeneste også svarende til 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetalinger udgør for de tre sektorer 31-32 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. Pension udgør ca. 37-38 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i staten og regionerne, mens den i kommunerne udgør 40 kr. 20.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af gruppens samlede fortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for jurister og økonomer inkl. specialister i staten 317 kr. pr. præsteret time, jf. figur 20.15. Timelønnen for jurister og økonomer inkl. specialister i den kommunale sektor har i gennemsnit en fortjeneste ekskl. genetillæg på 312 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste ekskl. genetillæg udgør 309 kr. pr. præsteret time i regionerne. 244 20. JURISTER OG ØKONOMER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 20.15: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for jurister og økonomer fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 20.16: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for jurister og økonomer fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Stat Kommuner Regioner Gns. Stat Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Stat Gns. Stat Kommuner Gns. Kommuner Regioner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener jurister og økonomer inkl. specialister i staten i gennemsnit 260 kr. i timen, mens gennemsnittet i kommuner og regioner udgør henholdsvis 261 kr. og 254 kr. i timen, jf. figur 20.16. I staten har 50 pct. af faggruppen en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 273 kr. og 348 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 20.6. I kommunerne har 50 pct. af gruppen en fortjeneste ekskl. på mellem 277 kr. og 335 kr. pr. præsteret time, mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 270 kr. og 338 kr. 20. JURISTER OG ØKONOMER 245 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 20.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for jurister og økonomer fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelses2.794 3.587 6.381 1.551 2.034 3.585 584 725 1.309 Gennemsnit forhold 319 315 317 316 309 312 311 307 309 Variationskoefficient 0,22 0,25 0,24 0,23 0,25 0,24 0,19 0,29 0,25 Nedre kvartil, P25 277 269 273 284 271 277 277 268 270 Median 315 309 311 310 306 308 312 302 308 Øvre kvartil, P75 353 344 348 338 333 335 344 333 338 Median/P10 1,34 1,36 1,35 1,30 1,32 1,31 1,38 1,35 1,36 P90/Median 1,26 1,26 1,26 1,21 1,21 1,21 1,19 1,21 1,19 Standardberegnet timefortjeneste Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelses2.794 3.587 6.381 1.551 2.034 3.585 584 725 1.309 Gennemsnit forhold 267 255 260 267 255 261 261 249 254 Variationskoefficient 0,21 0,20 0,20 0,22 0,19 0,21 0,19 0,17 0,18 Nedre kvartil, P25 231 222 226 239 226 232 233 218 225 Median 263 255 258 264 257 260 265 253 257 Øvre kvartil, P75 294 281 287 286 279 282 288 277 282 Median/P10 1,33 1,34 1,33 1,29 1,32 1,31 1,36 1,35 1,35 P90/Median 1,25 1,23 1,24 1,19 1,19 1,19 1,17 1,17 1,18 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg har 50 pct. af gruppen i staten en timeløn mellem 226 kr. og 287 kr., mens de 50 pct. i kommunerne ligger mellem 232 kr. og 282 kr. I regionerne har 50 pct. af gruppen en standardberegnet timefortjeneste på mellem 225 kr. og 282 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at jurister og økonomer inkl. specialister i de tre sektorer har næsten den samme lønspredning, jf. tabel 20.6. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen er størst i den nederste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at Median/P10 er større end P90/Median i alle sektorer, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for det mandlige og kvindelige jurister og økonomer inkl. specialister i staten henholdsvis 319 kr. og 315 kr. pr. præsteret time, jf. figur 20.17. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige jurister og økonomer inkl. specialister i staten henholdsvis 267 kr. og 255 kr., jf. figur 20.18. 246 20. JURISTER OG ØKONOMER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 20.17: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for statslige jurister og økonomer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 20.18: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige jurister og økonomer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Den gennemsnitlige er fortjeneste pr. præsteret time for jurister og økonomer inkl. specialister i den kommunale sektor er 316 kr. for mænd og 309 kr. for kvinder, jf. figur 20.19. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige jurister og økonomer inkl. specialister i den kommunale sektor henholdsvis 267 kr. og 255 kr., jf. figur 20.20. Figur 20.19: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale jurister og økonomer, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. Pct. Figur 20.20: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale jurister og økonomer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige jurister og økonomer inkl. specialister henholdsvis 311 kr. og 307 kr. pr. præsteret time, jf. figur 20.21. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for mandlige og kvindelige jurister og økonomer inkl. specialister i den regionale sektor henholdsvis 261 kr. og 249 kr., jf. figur 20.22. 20. JURISTER OG ØKONOMER 247 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 20.21: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale jurister og økonomer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. Figur 20.22: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale jurister og økonomer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 20.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at jurister og økonomers inkl. specialister spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for jurister og økonomer inkl. specialister i den statslige og kommunale sektor opgøres til henholdsvis 340 kr. og 335 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 331 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 20.7. Tabel 20.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Stat Kommuner Regioner 317 313 309 23 23 22 340 335 331 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 20.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 20.5 ovenfor, for jurister og økonomer (specialister) generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det i øvrigt gælder andre AC-grupper. Det skal endvidere bemærkes, at størstedelen af genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 20.5 ovenfor, for basismedarbejdere blandt jurister og økonomer er indeholdt i basisfortjenesten. Det skyldes blandt andet, at rådighedstillægget ikke er udskilt af basisfortjenesten. Det betyder, at dette genetillæg, der i gennemsnit udgør ca. 3.500 kr. pr. måned, ikke udskilles, når fortjenesten opgøres ekskl. genetillæg, hvilket vanskeliggør en sammenligning med andre faggrupper. Til rådighedstillægget er der desuden tilknyttet en rådighedsforpligtelse, men de timer, der arbejdes som følge af denne, registreres ikke, og indgår derfor ikke i den præsterede tid. Fortjenesten pr. præsteret time overvurderes derfor for gruppen. Langt størstedelen af basisgruppen af jurister og økonomer har et rådighedstillæg og dermed en tilhørende rådighedsforpligtelse. 248 20. JURISTER OG ØKONOMER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 20.3 Jurister og økonomer, basismedarbejdere (staten) I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for gruppen af jurister og økonomer ekskl. specialister i staten (fuldmægtige). Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. Som for gruppen af jurister og økonomer inkl. specialister behandles sidst i afsnittet øvrige ansættelsesvilkår, som ikke er omfattet af Lønstatistikken. Datagrundlaget for gruppen af jurister og økonomer ekskl. specialister omfatter i alt 4.406 ansættelsesforhold, svarende til 3.577 årsværk, jf. tabel 20.8. Tabel 20.8: Statslige jurister og økonomer fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. Mænd 1.770 40 1.502 42 Kvinder 2.636 60 2.075 58 I alt 4.406 100 3.577 100 Anm.: Tal for basismedarbejdere Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. Af de beskæftigede jurister og økonomer (ekskl. specialister) i staten er 60 pct. kvinder, jf. tabel 20.8. 20.3.1 Løn og lønspredning for jurister og økonomer ekskl. specialister Jurister og økonomer ekskl. specialister tjener i staten i gennemsnit 291 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 20.9. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener gruppen i staten 238 kr. i timen. 20. JURISTER OG ØKONOMER 249 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 20.9: Timefortjeneste for statslige jurister og økonomer, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 4.406 1.769 2.636 Gennemsnit 290 292 291 Variationskoefficient 0,19 0,24 0,22 Nedre kvartil, P25 256 250 252 Median 289 289 289 Øvre kvartil, P75 318 319 319 Median/P10 1,31 1,32 1,32 P90/Median 1,19 1,19 1,19 Mænd Kvinder I alt Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 1.769 2.636 4.406 Gennemsnit 241 236 238 Variationskoefficient 0,18 0,16 0,17 Nedre kvartil, P25 216 209 211 Median 242 236 238 Øvre kvartil, P75 266 261 263 Median/P10 1,30 1,29 1,29 P90/Median 1,17 1,18 1,18 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I staten har 50 pct. af jurister og økonomerne ekskl. specialister en fortjeneste på mellem 252 kr. og 319 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 20.9. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af jurister og økonomerne ekskl. specialister i staten en fortjeneste mellem 211 kr. og 263 kr. Det fremgår af tabel 20.9, at P90/Median er mindre end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de nederste 10 procent end fra de 10 pct. højeste lønninger til medianen. Således er lønspredningen størst i den nederste del af lønfordelingen for gruppen af jurister og økonomer ekskl. specialister. 20.3.3 Løn og lønspredning fordelt på køn Betragtes timelønnen ligger mandlige og kvindelige jurister og økonomers ekskl. specialister lønspredning tæt på hinanden, jf. variationskoefficienten i tabel 20.9. I gennemsnit er fortjenesten for mandlige og kvindelige jurister og økonomer ekskl. specialister i staten henholdsvis 290 kr. og 292 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 20.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige jurister og økonomer ekskl. specialister i staten henholdsvis 241 kr. og 236 kr. 20.3.4 Lønnens sammensætning Størstedelen af gruppens fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 194 kr. i staten, svarende til 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer, jf. tabel 20.10. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør 34 kr., 250 20. JURISTER OG ØKONOMER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE hvilket svarer til knap 12 pct. Pensionen udgør for de statsligt ansatte omkring 41 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. Tabel 20.10: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 196,29 192,97 194,38 9,43 15,94 13,15 33,75 34,23 34,02 Fravær Ferie Personalegoder 0,11 0,01 0,05 Uregelmæssige betalinger 9,61 7,34 8,32 40,96 Pension 40,31 41,45 Genetillæg 0,18 0,10 0,14 Overtidsbetaling 0,01 0,00 0,01 I alt 290 292 291 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 170,53 167,10 168,55 29,03 29,12 29,08 0,10 0,00 0,04 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 8,08 6,09 6,94 33,56 33,41 33,47 0,15 0,09 0,11 241 236 238 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. Størstedelen af gruppens standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalings ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 169 kr. i staten, svarende til 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetalinger udgør 29 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør 33 kr. 20.3.5 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår af tabel 20.10, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 20.11. Kortlægningen er således den samme som i forbindelse med tabel 20.9. 20. JURISTER OG ØKONOMER 251 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 20.11: Timefortjeneste for statslige jurister og økonomer fordelt på sektor, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 4.406 1.769 2.636 Gennemsnit 290 292 291 Variationskoefficient 0,19 0,24 0,22 Nedre kvartil, P25 256 250 252 Median 288 289 289 Øvre kvartil, P75 318 319 318 Median/P10 1,30 1,32 1,31 P90/Median 1,19 1,19 1,19 Mænd Kvinder I alt Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 1.769 2.636 4.406 Gennemsnit 241 236 238 Variationskoefficient 0,18 0,16 0,17 Nedre kvartil, P25 216 209 211 Median 241 236 238 Øvre kvartil, P75 265 261 263 Median/P10 1,30 1,29 1,29 P90/Median 1,17 1,18 1,18 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 20.3.6 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at jurister og økonomernes (ekskl. specialiteter) spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for gruppen opgøres til 312 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 20.12. Tabel 20.12: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007. Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause 291 21 312 Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Inkl. genetillæg Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. 20.3.7 Øvrige ansættelsesvilkår Det skal bemærkes, at størstedelen af genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 20.10 ovenfor, for basismedarbejdere blandt jurister og økonomer er indeholdt i basisfortjenesten. Det skyldes blandt andet, at rådighedstillægget ikke er udskilt af basisfortjenesten. Det betyder, at dette genetillæg, der i gennemsnit udgør ca. 3.500 kr. pr. måned, ikke udskilles, når fortjenesten opgøres ekskl. genetillæg, hvilket vanskeliggør en sammenligning med andre faggrupper. Til rådighedstillægget er der desuden tilknyttet en rådighedsforpligtelse, men de timer, der arbejdes som følge af denne, registreres ikke, og indgår derfor ikke i den præsterede tid. Fortjene- 252 20. JURISTER OG ØKONOMER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE sten pr. præsteret time overvurderes derfor for gruppen. Langt størstedelen af basisgruppen af jurister og økonomer har et rådighedstillæg og dermed en tilhørende rådighedsforpligtelse. 20.4 Beskrivelse af den lokale løndannelse I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for jurister og økonomer i stat, kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for jurister og økonomer fordelt på køn og sektor samt på henholdsvis basismedarbejder og basismedarbejdere/specialister i staten, jf. figur 20.13. Tabel 20.13: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, jurister og økonomer, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt Stat Basismedarbejdere 7,5 6,9 7,2 Basismedarbejdere inkl. specialister 9,9 8,7 9,2 15,9 12,9 14,2 11,1 9,1 10,0 Kommuner Basismedarbejdere inkl. specialister Regioner Basismedarbejdere inkl. specialister Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. Tabel 20.13 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for jurister og økonomer inkl. specialister i stat, kommuner og regioner udgør henholdsvis 9,2 pct., 14,2 pct. og 10,0 pct. For de mandlige ansatte er den lokale løns andel i alle tre sektorer højere end for de kvindelige ansatte. For basismedarbejderne i staten ligger den lokale løns andel på 7,2 pct. For de mandlige jurister og økonomer er den lokale løns andel på 7,5 pct. lidt højere end for de kvindeliges på 6,9 pct. For jurister og økonomer (inkl. specialister) i staten udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i Finansministeriets forhandlingsdatabase. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af placering på et højere løntrin mv. i Finansministeriets forhandlingsdatabase opgøres som en centralt aftalt løndel. For jurister og økonomer (inkl. specialister) i staten er der der- 20. JURISTER OG ØKONOMER 253 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE for foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 20.14.. Tabel 20.14: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, jurister og økonomer, pct. 2007 Mænd Kvinder I alt 13,5 12,3 12,8 Stat Basismedarbejdere inkl. specialister Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007. Den faktiske lokallønsandel for jurister og økonomer (inkl. specialister) i staten udgør således mellem 9,2 pct. og 12,8 pct. for gruppen samlet. For mænd udgør andelen mellem 9,9 pct. og 13,5 pct., mens den for kvinder udgør mellem 8,7 pct. og 12,3 pct. 20.5 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af jurister og økonomer i staten fremgår af tabel 20.15. Tabel 20.15: Teknisk afgrænsning af jurister og økonomer i staten, 2007 Forhandlingsfællesskab Personalekategori Bevillingslønramme Basismedarbejdere 30 0046 0 Basismedarbejdere inkl. specialister 30 0046 0-36 Anm. Jurister og økonomer ansat ved sektorforskningsinstitutioner mv. er udeladt af afgrænsningen. Kilde: Lønkommissionen, 2010. Den tekniske afgrænsning af jurister og økonomer i kommuner og regioner fremgår af tabel 20.16. Tabel 20.16: Teknisk afgrænsning af jurister og økonomer (basismedarbejdere inkl. specialister) i kommuner og regioner, 2007 januar – december 2007 DISCO Stillingsbetegnelse 240000 242900 244100 04201 Jurister og økonomer, nyt lønforløb 240000 242900 244100 04231 Jurister og økonomer, gl. lønforløb Kilde: Lønkommissionen, 2010. 254 FLD-stillingskode 20. JURISTER OG ØKONOMER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 21. Kontorpersonale B Kortlægningen af kontorpersonalet omfatter ansættelser i staten, kommunerne og regionerne. Kortlægningen er opdelt i tre dele. Første del af kortlægningen omhandler basismedarbejdere inkl. specialister i stat, kommuner og regioner. Anden del af kortlægningen er for basismedarbejdere ekskl. specialister i kommuner og regioner, mens tredje del er for ikkeuddannet kontorpersonale i kommuner og regioner. Fjerde og sidste del er for ledere i kommuner og regioner. For ledergruppen er der tillige foretaget opgørelse af lønnen på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent på 15. 21.1 Beskrivelse af gruppen kontorpersonale inkl. specialister B Kortlægningen af kontorpersonale omfatter ansættelser i stat, kommuner og regioner. Kontorpersonalet er primært beskæftiget med kontorarbejde og administration. Datagrundlaget omfatter i alt 41.200 ansættelsesforhold, svarende til 27.937 årsværk. 61 pct. af årsværkene er ansat i kommunerne, mens henholdsvis 30 pct. og 9 pct. er ansat i staten og regionerne, jf. tabel 21.1. Analyseenheden i tabel 21.2 og 21.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. Tabel 21.1: Kontorpersonale fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. Staten 10.267 25 8.402 30 Kommuner 27.469 67 17.047 61 3.464 8 2.488 9 41.200 100 27.937 100 Regioner I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af det beskæftigede kontorpersonale inkl. specialister i staten og kommuner er 87 pct. henholdsvis 89 pct. kvinder, mens 90 pct. er kvinder i regionerne, jf. tabel 21.2. Tabel 21.2: Kontorpersonale fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk, 2007 Regioner Stat Kommuner Mænd 12,6 11,3 9,3 Kvinder 87,4 88,7 90,7 100,0 100,0 100,0 I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Summen af pct. af årsværk kan fravige fra samlet pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Omkring 60-65 pct. af kontorpersonalet inkl. specialister i de tre sektorer er i aldersgruppen 40 til 59 år, jf. tabel 21.3. 21. KONTORPERSONALE 255 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 21.3: Kontorpersonale fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal Stat årsværk Kommuner I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt -29 år 11,4 8,4 8,7 7,4 7,0 7,1 3,0 5,8 5,5 30-39 år 25,4 25,5 25,5 17,0 19,3 19,0 14,5 18,5 18,1 40-49 år 23,7 29,9 29,1 27,7 30,5 30,1 30,4 33,2 32,9 50-59 år 29,8 28,9 29,0 38,7 35,2 35,7 40,3 33,2 34,0 60+ år I alt 9,7 7,4 7,7 9,2 8,0 8,2 11,9 9,2 9,5 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Summen af pct. af årsværk kan fravige fra samlet pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt kontorpersonalet inkl. specialister i staten har 75 pct. af mændene en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer om ugen eller derover 1, mens dette er tilfældet for 58 pct. af kvinderne, jf. figur 21.1. Figur 21.1: Kontorpersonale i staten fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. 100 Figur 21.2: Kontorpersonale i staten fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. 100 30 30 25 25 20 20 15 15 10 10 pct. 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 timer Mænd, stat Kvinder, stat 36 37+ 5 5 0 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1011121314151617181920 dage Mænd, stat Kvinder, stat Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 21.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 21.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 14 pct. af det mandlige kontorpersonale inkl. specialister i staten har 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for kvinder er 8 pct., jf. figur 21.2. Blandt kontorpersonalet inkl. specialister i kommunerne har 96 pct. af mændene en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer om ugen eller derover, mens dette er tilfældet for 65 pct. af kvinderne, jf. figur 21.3. 1 Omfanget af ansættelsesforhold på fuld tid i staten er formentlig undervurderet i et vist omfang, jf. i øvrigt afsnit 1.9. 256 21. KONTORPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 21.3: Kontorpersonale i kommunerne fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. 100 pct. pct. 100 30 30 25 25 20 20 15 15 10 10 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 timer Mænd, kom. 33 34 35 Figur 21.4: Kontorpersonale i kommunerne fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 36 37+ pct. 5 5 0 0 0 1 2 3 4 5 6 7 dage Mænd, kom. Kvinder, kom. 8 9 10 11 12 13 Kvinder, kom. Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 21.3 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 21.4 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 29 pct. af det mandlige kontorpersonale inkl. specialister i staten har 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for kvinder er 23 pct., jf. figur 21.4. For kontorpersonalet inkl. specialister i regionerne har 92 pct. af mændene en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer om ugen eller derover, mens dette er tilfældet for 70 pct. af kvinderne, jf. figur 21.5. Figur 21.5: Kontorpersonale i regionerne fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 Figur 21.6: Kontorpersonale i regionerne fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. 100 100 30 30 25 25 20 20 15 15 10 10 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ pct. 5 5 0 0 0 1 2 3 4 5 6 8 9 10 11 12 13 dage timer Mænd, reg. 7 Kvinder, reg. Mænd, reg. Kvinder, reg. Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 21.5 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 21.6 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. For 24 pct. af det mandlige kontorpersonale inkl. specialister i regionerne havde 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for kvinder er 16 pct., jf. figur 21.4. 21.2 Kontorpersonale, basismedarbejdere inkl. specialister B I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for kontorpersonale inkl. specialister i stat, kommuner og regioner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 21. KONTORPERSONALE 257 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 21.2.1 Løn og lønspredning for kontorpersonale inkl. specialister B I gennemsnit er fortjenesten for kontorpersonale inkl. specialister i staten 217 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.7. På samme niveau er timelønnen for kontorpersonale inkl. specialister i den kommunale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 218 kr. pr. præsteret time, mens fortjenesten udgør 224 kr. pr. præsteret time i regionerne. Figur 21.7: Fortjeneste pr. præsteret time for kontorpersonale fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 21.8: Standardberegnet timefortjeneste for kontorpersonale fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Stat Kommuner Regioner Gns. Stat Gns. Kommuner Gns. Regioner 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Stat Gns. Stat Kommuner Gns. Kommuner Regioner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener kontorpersonale inkl. specialister i staten i gennemsnit 175 kr. i timen, mens timelønnen i kommuner og regioner udgør henholdsvis 181 kr. og 183 kr. i timen, jf. figur 21.8. I staten har 50 pct. af kontorpersonalet inkl. specialister en fortjeneste på mellem 192 kr. og 232 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 21.4. I kommunerne har 50 pct. af gruppen en fortjeneste på mellem 194 kr. og 233 kr. pr. præsteret time, mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 196 kr. og 238 kr. 258 21. KONTORPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 21.4: Timefortjeneste for kontorpersonale fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 1.266 9.001 10.267 2.905 24.564 27.469 293 3.171 3.464 Gennemsnit 223 216 217 236 216 218 249 222 224 Variationskoefficient 0,22 0,22 0,22 0,21 0,21 0,21 0,22 0,23 0,23 Nedre kvartil, P25 193 191 192 202 193 194 213 195 196 Median 216 209 210 227 208 209 239 213 214 Øvre kvartil, P75 243 230 232 262 229 233 278 235 238 Median/P10 1,25 1,19 1,19 1,23 1,15 1,16 1,26 1,17 1,18 P90/Median 1,28 1,23 1,24 1,31 1,23 1,26 1,35 1,25 1,39 Standardberegnet timefortjeneste Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelses1.266 9.001 10.267 2.905 24.564 27.469 293 3.171 3.464 Gennemsnit forhold 183 174 175 198 179 181 208 181 183 Variationskoefficient 0,20 0,15 0,16 0,19 0,14 0,15 0,20 0,16 0,17 Nedre kvartil, P25 161 158 158 171 163 164 177 163 164 178 Median 177 171 172 190 175 176 200 176 Øvre kvartil, P75 200 186 187 220 190 193 232 193 196 Median/P10 1,23 1,17 1,17 1,21 1,15 1,15 1,24 1,16 1,17 P90/Median 1,28 1,19 1,20 1,33 1,21 1,23 1,35 1,21 1,24 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af kontorpersonalet inkl. specialister i staten en timeløn mellem 158 kr. og 187 kr., mens de 50 pct. i kommunerne ligger mellem 164 kr. og 193 kr. I regionerne har 50 pct. af gruppen en standardberegnet timefortjeneste på mellem 164 kr. og 196 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at kontorpersonalet inkl. specialister i de tre sektorer har næsten den samme lønspredning, jf. tabel 21.4. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at Median/P90 er større end P10/Median i alle sektorer, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 21.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn B I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandligt og kvindeligt kontorpersonale inkl. specialister. Det skal i den forbindelse erindres, at andelen af mænd kun udgør mellem 9 pct. og 13 pct. i de tre sektorer. Det forholdsvis begrænsede antal observationer for, så vidt angår det mandlige kontorpersonale inkl. specialister, betyder, at lønfordelingen for denne gruppe bliver forholdsvis ujævn. 21. KONTORPERSONALE 259 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Betragtes fortjenesten pr. præsteret time ligger det mandlige og kvindelige kontorpersonales lønspredning tæt på hinanden, jf. variationskoefficienten i tabel 21.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd større end for kvinder. I gennemsnit er fortjenesten for det mandlige og kvindelige kontorpersonale inkl. specialister i staten henholdsvis 223 kr. og 216 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige kontorpersonale inkl. specialister i staten henholdsvis 183 kr. og 174 kr., jf. figur 21.10. Figur 21.9: Fortjeneste pr. præsteret time for statslige kontorpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 21.10: Standardberegnet timefortjeneste for statslige kontorpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 Mænd Kvinder Gns. mænd 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Den gennemsnitlige fortjeneste pr. præsteret time for kontorpersonale inkl. specialister i den kommunale sektor er 236 kr. for mænd og 216 kr. for kvinder, jf. figur 21.11. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandligt og kvindeligt kontorpersonale inkl. specialister i den kommunale sektor henholdsvis 198 kr. og 179 kr., jf. figur 21.12. Figur 21.11: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale kontorpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 21.12: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale kontorpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 8 2 2 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 Mænd Kvinder kr. Gns. mænd Gns. kvinder 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige kontoransatte henholdsvis 249 kr. og 222 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.13. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en mandligt og en kvindeligt kontorpersonale inkl. specialister i den regionale sektor henholdsvis 208 kr. og 181 kr., jf. figur 21.14. 260 21. KONTORPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 21.13: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale kontorpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 21.14: Standardberegnet timefortjeneste for regionale kontorpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 21.2.3 Lønnens sammensætning B Størstedelen af kontorpersonalets (inkl. specialister) fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 146 kr. i staten og 147 kr. i kommunerne, svarende til 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer, jf. tabel 21.5. I regionerne udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 151 kr., svarende til 68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i alle sektorer 25-26 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. af den samlede fortjeneste. Pensionen udgør for alle sektorer omkring 28-34 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 21. KONTORPERSONALE 261 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 21.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. Stat Kommuner Regioner præsteret time Mænd Kvinder Basisfortjeneste 150,24 145,61 146,21 157,68 145,45 146,85 167,26 149,41 151,11 9,49 12,33 11,96 5,80 7,44 7,25 7,01 10,32 10,01 26,17 25,86 25,90 26,82 25,05 25,25 28,61 26,18 26,42 0,02 0,02 0,02 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Uregelmæssige betalinger Pension 4,22 3,07 3,22 4,84 3,80 3,92 6,18 4,03 4,24 30,77 27,92 28,29 38,18 32,96 33,56 38,27 29,89 30,69 Genetillæg 0,82 0,40 0,45 0,79 0,46 0,50 0,24 0,31 0,31 Overtidsbetaling 1,74 1,04 1,13 1,93 0,80 0,93 1,75 1,49 1,51 I alt 223 216 217 236 216 218 249 222 224 Standardberegnet Stat Kommuner Regioner timefortjeneste Mænd Kvinder Basisfortjeneste 131,00 125,94 127,07 137,68 126,02 127,86 145,84 129,43 131,67 22,78 22,52 22,22 23,48 21,95 21,84 25,01 23,02 22,81 0,02 0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 3,51 2,49 2,64 4,11 3,16 3,28 5,22 3,32 3,52 25,46 22,56 22,94 32,33 27,42 28,01 32,19 24,51 25,31 0,67 0,32 0,37 0,66 0,38 0,41 0,20 0,26 0,25 183 174 175 198 179 181 208 181 183 I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af kontorpersonalets (inkl. specialister) standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 127-128 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i staten og kommunerne, svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. I regionerne udgør basisfortjenesten 132 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, svarende til ca. 72 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetalinger udgør for de tre sektorer ca. 22-23 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. Pension udgør i staten ca. 23 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens den i kommunerne og regionerne udgør henholdsvis 28 kr. og 25 kr. 21.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg B Som det fremgår ovenfor udgør genetillæg en begrænset del af kontorpersonalets ekskl. specialister samlede fortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for kontorpersonale inkl. specialister i staten 217 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.15. På samme niveau er timelønnen for kontorpersonale i den kommunale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 218 kr. pr. præsteret time, mens den udgør 224 kr. pr. præsteret time i regionerne. 262 21. KONTORPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 21.15: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kontorpersonale fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 21.16: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kontorpersonale fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Stat Kommuner Regioner Gns. Stat Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Stat Gns. Stat Kommuner Gns. Kommuner Regioner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener kontorpersonale inkl. specialister i staten i gennemsnit 175 kr. i timen, mens gennemsnittet i kommuner og regioner udgør henholdsvis 181 kr. og 183 kr. i timen, jf. figur 21.16. I staten har 50 pct. af kontorpersonalet inkl. specialister en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 191 kr. og 231 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 21.6. I kommunerne har 50 pct. af gruppen en fortjeneste ekskl. på mellem 194 kr. og 232 kr. pr. præsteret time, mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 196 kr. og 238 kr. 21. KONTORPERSONALE 263 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 21.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kontorpersonale fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelses1.266 9.001 10.267 2.905 24.564 27.469 293 3.171 3.464 Gennemsnit forhold 223 216 217 235 215 218 249 221 224 Variationskoefficient 0,22 0,22 0,22 0,21 0,21 0,21 0,22 0,23 0,23 Nedre kvartil, P25 193 191 191 201 193 194 213 195 196 214 Median 215 209 210 227 207 209 239 212 Øvre kvartil, P75 243 230 231 261 228 232 278 235 238 Median/P10 1,25 1,19 1,19 1,23 1,15 1,16 1,26 1,18 1,18 P90/Median 1,28 1,23 1,24 1,31 1,23 1,26 1,34 1,25 1,28 Standardberegnet timefortjeneste Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelses1.266 9.001 10.267 2.905 24.564 27.469 293 3.171 3.464 Gennemsnit forhold 183 174 175 198 179 181 208 180 183 0,17 Variationskoefficient 0,20 0,15 0,16 0,18 0,14 0,15 0,20 0,16 Nedre kvartil, P25 161 157 158 170 162 163 177 162 164 Median 177 171 171 190 175 176 200 176 177 Øvre kvartil, P75 199 185 187 220 189 193 232 193 196 Median/P10 1,23 1,17 1,17 1,21 1,15 1,16 1,25 1,16 1,17 P90/Median 1,28 1,19 1,20 1,33 1,21 1,23 1,31 1,21 1,24 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg har 50 pct. af kontorpersonalet inkl. specialister i staten en timeløn mellem 158 kr. og 187 kr., mens de 50 pct. i kommunerne ligger mellem 163 kr. og 193 kr. I regionerne har 50 pct. af gruppen en standardberegnet timefortjeneste på mellem 164 kr. og 196 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at kontorpersonalet inkl. specialister i de tre sektorer har næsten den samme lønspredning, jf. tabel 21.6. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at Median/P90 er større end P10/Median i begge sektorer, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for det mandlige og kvindelige kontorpersonale inkl. specialister i staten henholdsvis 223 kr. og 216 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.17. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandligt og kvindeligt kontorpersonale inkl. specialister i staten henholdsvis 183 kr. og 174 kr., jf. figur 21.18. 264 21. KONTORPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 21.17: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for statslige kontorpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 21.18: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige kontorpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Den gennemsnitlige er fortjeneste pr. præsteret time for kontorpersonale inkl. specialister i den kommunale sektor er 235 kr. for mænd og 215 kr. for kvinder, jf. figur 21.19. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandligt og kvindeligt kontorpersonale inkl. specialister i den kommunale sektor henholdsvis 198 kr. og 179 kr., jf. figur 21.20. Figur 21.19: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale kontorpersonale, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 21.20: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale kontorpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. Pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige kontoransatte henholdsvis 249 kr. og 221 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.21. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for mandligt og kvindeligt kontorpersonale inkl. specialister i den regionale sektor henholdsvis 208 kr. og 180 kr., jf. figur 21.22. 21. KONTORPERSONALE 265 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 21.21: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale kontorpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 21.22: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale kontorpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 21.2.5 Betalt spisepause B I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at kontorpersonales (inkl. specialister) spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for kontorpersonalet inkl. specialister i den statslige og kommunale sektor opgøres til 233-234 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 241 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 21.7. Tabel 21.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner Regioner Ekskl. betalt spisepause 217 218 224 16 16 16 233 234 241 Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 21.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår B Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 21.5 ovenfor, for hovedparten af specialisterne inden for kontorpersonale i kommuner og regioner generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper. 21.3 Kontorpersonale, basismedarbejdere ekskl. specialister B I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for kontorpersonale ekskl. specialister i kommuner og regioner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 21.3.1 Løn og lønspredning for kontorpersonale ekskl. specialister B Kontorpersonale ekskl. specialister tjener i kommunerne i gennemsnit 207 kr. pr. præsteret time, mens de i regionerne i gennemsnit tjener 205 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 21.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener gruppen i kommunerne og regionerne henholdsvis 170 og 165 kr. i timen. 266 21. KONTORPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 21.8: Timefortjeneste for kontorpersonale fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 955 13.692 14.647 81 1.663 1.744 Gennemsnit 209 206 207 205 205 205 Variationskoefficient 0,17 0,22 0,21 0,24 0,22 0,22 Nedre kvartil, P25 185 185 185 184 185 184 Median 201 199 199 199 197 197 Øvre kvartil, P75 226 216 217 214 213 213 Median/P10 1,15 1,13 1,14 1,15 1,14 1,14 P90/Median 1,26 1,22 1,23 1,20 1,20 1,20 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Kommuner Mænd 955 Kvinder 13.692 Regioner I alt Mænd 14.647 Kvinder 81 I alt 1.663 1.744 Gennemsnit 174 170 170 170 165 165 Variationskoefficient 0,14 0,13 0,13 0,14 0,11 0,11 Nedre kvartil, P25 157 156 156 156 154 154 Median 169 166 166 165 164 164 Øvre kvartil, P75 188 179 180 177 175 175 Median/P10 1,13 1,12 1,12 1,11 1,13 1,13 P90/Median 1,24 1,20 1,21 1,16 1,14 1,14 Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. specialister. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommuner og regioner har 50 pct. af kontorpersonalet ekskl. specialister en fortjeneste på mellem 185 kr. og 217 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 21.8. I regionerne har 50 pct. af gruppen en fortjeneste på mellem 184 kr. og 213 kr. pr. præsteret time. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af kontorpersonalet ekskl. specialister i kommunerne en fortjeneste mellem 156 kr. og 180 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 154 kr. og 175 kr. På baggrund af variationskoefficienten i tabel 21.8 kan det konstateres, at lønspredningen for gruppen målt på fortjenesten pr. præsteret time er ca. den samme i regionerne og kommunerne. Målt på den standardberegnede timefortjeneste er den lidt større i kommunerne end regionerne. Desuden fremgår det af tabel 21.8, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste lønninger til medianen. Således er lønspredningen størst i den øverste del af lønfordelingen for gruppen af kontorpersonale ekskl. specialister. 21.3.3 Løn og lønspredning fordelt på køn B Betragtes timelønnen ligger det mandlige og kvindelige kontorpersonales (ekskl. specialister) lønspredning tæt på hinanden, jf. variationskoefficienten i tabel 21.8. I gennemsnit er fortjenesten for det mandlige og kvindelige kontorpersonale ekskl. specialister i kommuner henholdsvis 209 kr. og 206 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 21.8. Anskues den 21. KONTORPERSONALE 267 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige kontorpersonale ekskl. specialister i kommunerne henholdsvis 174 kr. og 170 kr. I regionerne er fortjenesten for det mandlige og kvindelige kontorpersonale ekskl. specialister sammenfaldende og udgør 205 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige kontorpersonale ekskl. specialister i kommunerne henholdsvis 170 kr. og 165 kr. 21.3.4 Lønnens sammensætning B Størstedelen af gruppens fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 139 kr. i kommunerne og 137 kr. i regionerne, svarende til 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer, jf. tabel 21.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer 24 kr., hvilket svarer til knap 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for de kommunalt ansatte omkring 31 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens den for regionalt ansatte udgør omkring 26 kr. Tabel 21.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Mænd Basisfortjeneste Fravær Ferie Personalegoder Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt 140,30 138,78 138,90 139,68 137,15 137,28 6,29 8,16 8,02 7,21 11,29 11,09 24,05 24,07 24,07 24,08 24,35 24,33 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger Pension 4,14 3,61 3,65 4,36 3,60 3,64 31,80 30,73 30,81 28,73 26,34 26,46 Genetillæg 0,74 0,45 0,48 0,05 0,48 0,46 Overtidsbetaling 1,67 0,66 0,74 1,32 1,49 1,49 I alt 209 206 207 205 205 205 Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Mænd Basisfortjeneste Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt 122,52 120,01 120,74 121,46 118,66 119,47 21,03 21,14 20,76 21,29 21,44 20,94 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 3,51 2,98 3,03 3,64 2,93 2,97 26,76 25,36 25,48 23,97 21,35 21,50 0,62 0,37 0,39 0,04 0,39 0,37 174 170 170 170 165 165 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. specialister. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af kontorpersonalets (ekskl. specialister) standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalings ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 268 21. KONTORPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE godt 121 kr. i kommunerne og 119 kr. i regionerne, svarende til 71-72 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Feriebetalinger udgør ca. 21 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i både kommunerne og regionerne, mens pension udgør ca. 25 kr. i kommunerne og 22 kr. i regionerne. 21.3.5 Timelønnen ekskl. genetillæg B Som det fremgår af tabel 21.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 21.10. Kortlægningen er således den samme som i forbindelse med tabel 21.8. Tabel 10: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kontorpersonale fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt hold 955 13.692 Gennemsnit 208 206 14.647 81 1.663 1.744 206 205 204 204 Variationskoefficient 0,17 Nedre kvartil, P25 185 0,22 0,21 0,24 0,22 0,22 185 185 184 184 184 Antal ansættelsesfor- Median 200 198 198 199 196 196 Øvre kvartil, P75 225 216 216 214 213 213 Median/P10 1,15 1,13 1,14 1,15 1,14 1,14 P90/Median 1,26 1,22 1,23 1,20 1,20 1,20 Mænd Kvinder I alt Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt hold 955 13.692 14.647 81 1.663 1.744 Gennemsnit 174 170 170 170 164 165 Variationskoefficient 0,14 0,13 0,13 0,14 0,11 0,11 Nedre kvartil, P25 157 156 156 156 154 154 Median 168 166 166 165 163 163 Antal ansættelsesfor- Øvre kvartil, P75 188 179 179 177 174 174 Median/P10 1,13 1,12 1,12 1,10 1,13 1,13 P90/Median 1,25 1,20 1,21 1,17 1,14 1,14 Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 21.3.6 Betalt spisepause B I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at kontorpersonalets (ekskl. specialiteter) spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for kontorpersonalet ekskl. specialister i den kommunale sektor opgøres til 222 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 220 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 21.11. 21. KONTORPERSONALE 269 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 21.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner 207 205 Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause 15 15 222 220 Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. specialister. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 21.4 Beskrivelse af gruppen kontorpersonale (ikke-uddannede) B Kortlægningen af ikke-uddannede kontorpersonale omfatter ansættelser i kommuner og regioner. Datagrundlaget for gruppen omfatter i alt 3.733 ansættelsesforhold, svarende til 2.150 årsværk. 81 pct. af årsværkene er ansat i kommunerne, mens 19 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 21.12. Analyseenheden i tabel 21.12 og 21.13 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. Tabel 21.12: Kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Kommuner Regioner I alt Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk 3.076 82 1.743 81 657 18 407 19 3.733 100 2.150 100 Pct. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede ikke-uddannede kontorpersonale i kommuner og regioner er 86 pct. henholdsvis 89 pct. kvinder, jf. tabel 21.13. Tabel 21.13: Kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk, 2007 Pct. af samlet antal årsværk Kommuner Regioner Kvinder 85,8 89,2 Mænd 14,2 10,8 Samlet 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt det ikke-uddannede kontorpersonale og udgør 37 pct. henholdsvis 36 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 21.14. 270 21. KONTORPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 21.14: Kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal Kommuner årsværk Regioner I alt Mænd Kvinder -29 år Samlet Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 8,9 4,4 5,0 26,7 9,9 11,8 11,6 5,5 6,3 30-39 år 28,2 15,9 17,7 15,6 18,2 18,0 26,3 16,4 17,7 40-49 år 24,6 31,2 30,2 13,3 26,0 24,4 22,9 30,2 29,1 50-59 år 28,6 38,7 37,2 33,3 36,2 36,0 29,4 38,2 37,0 60+ år I alt 9,7 9,8 9,8 11,1 9,7 9,9 9,9 9,8 9,8 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt basismedarbejderne i kommunerne har 73 pct. af det mandlige ikke-uddannede kontorpersonale en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer om ugen, mens dette er tilfældet for 51 pct. af kvinderne, jf. figur 21.23. Tilsvarende er der i regionerne en mindre andel af det mandlige ikke-uddannede kontorpersonale med en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer (65 pct.), mens der blandt kvinderne er en mindre andel (57 pct.). Figur 21.23: Kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007 Figur 21.24: Kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007 pct. pct. pct. pct. 80 80 35 35 70 70 30 30 60 60 25 25 50 50 20 20 40 40 15 15 10 10 30 30 20 20 10 10 5 0 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 5 0 0 1 2 3 4 5 6 7 dage timer Mænd, kom. Kvinder, kom. Mænd, reg. Kvinder, reg. Mænd, kom. Kvinder, kom. 8 9 10 11 12 13 Mænd, reg. Kvinder, reg. Anm.: X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt mandlige ikke-uddannede kontorpersonale ansat i kommunerne havde 28 pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, mens 21 pct. af de kvindelige ikke havde fraværsdage i 2007. I regionerne havde henholdsvis 33 pct. og 19 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke nogen fraværsdage, jf. figur 21.4. 21.5 Kontorpersonale (ikke-uddannede) B I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for kontorpersonale (ikke-uddannede) i kommuner og regioner, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 21.5.1 Løn og lønspredning for kontorpersonale (ikke-uddannede) B I gennemsnit er fortjenesten for ikke-uddannet kontorpersonale i den kommunale sektor 190 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.25. Lavere er timelønnen for kontorpersonale (ikkeuddannede) i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 180 kr. pr. præsteret time. 21. KONTORPERSONALE 271 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ikke-uddannet kontorpersonale i kommunerne i gennemsnit 156 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt ansatte kontorpersonale (ikke-uddannede) udgør 147 kr. i timen, jf. figur 21.26. Figur 21.25: Fortjeneste pr. præsteret time for kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 21.26: Standardberegnet timefortjeneste for kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Kommuner Gns. Kommuner Regioner Gns. Regioner Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne har 50 pct. af kontorpersonalet (ikke-uddannede) en fortjeneste på mellem 170 kr. og 202 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 21.15. I regionerne har 50 pct. af kontorpersonalet (ikke-uddannede) en fortjeneste på mellem 159 kr. og 192 kr. pr. præsteret time. 272 21. KONTORPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 21.15: Timefortjeneste for kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 413 2.663 3.076 77 580 657 Gennemsnit 188 190 190 173 181 180 Variationskoefficient 0,16 0,20 0,20 0,18 0,23 0,23 Nedre kvartil, P25 169 170 170 150 160 159 Median 186 185 185 168 176 174 Øvre kvartil, P75 200 202 202 185 193 192 Median/P10 1,17 1,16 1,17 1,21 1,20 1,20 P90/Median 1,16 1,19 1,19 1,25 1,20 1,21 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 413 2.663 3.076 77 580 657 Gennemsnit 157 156 156 144 147 147 Variationskoefficient 0,12 0,12 0,12 0,16 0,13 0,14 Nedre kvartil, P25 143 144 144 129 134 133 Median 154 155 155 141 146 146 Øvre kvartil, P75 167 166 167 153 159 158 Median/P10 1,14 1,16 1,15 1,17 1,19 1,19 P90/Median 1,16 1,15 1,15 1,18 1,15 1,16 Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af kontorpersonalet (ikkeuddannede) i kommunerne en fortjeneste mellem 144 kr. og 167 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 133 kr. og 158 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at kontorpersonalet (ikkeuddannede) i regionerne og kommunerne har tilnærmelsesvis ens lønspredning, jf. tabel 21.4. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen er ligelig i den nederste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at Median/P10 er næsten den samme som i P90/Median i begge sektorer, hvilket viser, at der er lige langt fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne som fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 21.5.2 Løn og lønspredning fordelt på køn B I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandligt og kvindeligt kontorpersonale (ikkeuddannede). Det skal i den forbindelse erindres, at andelen af mænd kun udgør ca. 11-14 pct. Det forholdsvis begrænsede antal observationer for, så vidt angår de mandlige kontorpersonale (ikke-uddannede), betyder, at lønfordelingen for denne gruppe bliver forholdsvis ujævn. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time har mandligt kontorpersonale (ikke-uddannede) en mindre lønspredning end kvindeligt kontorpersonale (ikke-uddannede), jf. variationskoefficienten i tabel 21.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder den samme i kommunerne, mens den er lidt større for mænd end for kvinder i regionerne. 21. KONTORPERSONALE 273 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE I gennemsnit er fortjenesten for mandligt og kvindeligt ikke-uddannet kontorpersonale i den kommunale sektor henholdsvis 188 kr. og 190 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.27. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandligt og kvindeligt kontorpersonale (ikke-uddannede) i den kommunale sektor henholdsvis 157 kr. og 156 kr., jf. figur 21.28. Figur 21.27: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 21.28: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale kontorpersonale (ikkeuddannede) fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandligt og kvindeligt kontorpersonale (ikke-uddannede) henholdsvis 173 kr. og 181 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.29. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for mandligt og kvindeligt ikkeuddannet kontorpersonale i den regionale sektor henholdsvis 144 kr. og 147 kr., jf. figur 21.30. Figur 21.29: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 21.30: Standardberegnet timefortjeneste for regionale kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 21.5.3 Lønnens sammensætning B Størstedelen af det ikke-uddannede kontorpersonales fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 130 kr. i kommunerne og knap 122 kr. i regionerne, svarende til 68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer, jf. tabel 21.16. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer mellem 21 og 23 kr., hvilket svarer til 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for begge sektorer omkring 22-24 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 274 21. KONTORPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 21.16: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præ- Kommuner Regioner steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 130,36 130,05 130,09 118,09 122,69 122,18 6,10 7,97 7,70 6,25 8,56 8,30 22,71 22,70 22,70 20,78 21,57 21,48 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension 4,38 3,95 4,02 3,36 3,10 3,12 22,50 23,99 23,78 19,52 22,03 21,75 Genetillæg 1,16 0,91 0,95 3,13 0,77 1,03 Overtidsbetaling 0,89 0,47 0,53 1,81 1,88 1,87 I alt 188 190 190 173 181 180 Standardberegnet Kommuner Regioner timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 113,40 112,52 112,99 103,57 106,81 106,77 19,81 19,87 19,56 18,21 19,04 18,61 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 3,67 3,26 3,32 2,81 2,56 2,58 18,83 19,77 19,66 16,36 18,13 17,91 0,97 0,75 0,79 2,61 0,63 0,86 157 156 156 144 147 147 Overtidsbetaling I alt Anm.: Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af det ikke-uddannede kontorpersonales standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 113 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og godt 107 kr. i regionerne, svarende til omkring 72-73 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Feriebetalinger udgør i begge sektorer mellem 19 og 20 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, hvilket svarer til 13 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for begge sektorer omkring 18-20 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 21.5.4 Timelønnen ekskl. genetillæg B Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af kontorpersonalets (ikkeuddannede) samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for ikkeuddannet kontorpersonale i den kommunale sektor således 189 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionalt ansat kontorpersonale (ikkeuddannede) udgør 179 kr., jf. figur 21.31. 21. KONTORPERSONALE 275 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 21.31: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 21.32: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kontorpersonale (ikkeuddannede) fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener kontorpersonalet (ikke-uddannede) i kommunerne i gennemsnit 155 kr. i timen, mens gennemsnittet for kontorpersonalet (ikke-uddannede) i regionerne udgør 146 kr. i timen, jf. figur 21.32. I kommunerne har 50 pct. af kontorpersonalet (ikke-uddannede) en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 169 kr. og 201 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 21.17. I regionerne har 50 pct. af kontorpersonalet (ikke-uddannede) en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 157 kr. og 191 kr. pr. præsteret time. 276 21. KONTORPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 21.17: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt hold 413 2.663 3.076 77 580 657 Gennemsnit 187 189 189 170 180 179 Variationskoefficient 0,16 0,20 0,20 0,16 0,23 0,23 Nedre kvartil, P25 168 169 169 149 159 157 Median 185 184 184 166 175 173 Antal ansættelsesfor- Øvre kvartil, P75 199 201 201 185 192 191 Median/P10 1,18 1,17 1,17 1,21 1,20 1,20 P90/Median 1,16 1,19 1,19 1,21 1,21 1,22 Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 413 2.663 3.076 77 580 657 Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 156 155 155 141 147 146 Variationskoefficient 0,13 0,12 0,12 0,14 0,13 0,13 Nedre kvartil, P25 142 143 143 127 133 132 Median 152 154 154 140 146 145 Øvre kvartil, P75 166 166 166 153 158 157 Median/P10 1,14 1,16 1,16 1,20 1,19 1,19 P90/Median 1,16 1,16 1,16 1,19 1,15 1,16 Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af kontorpersonalet (ikke-uddannede) i kommunerne en fortjeneste mellem 143 kr. og 166 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 132 kr. og 157 kr. Målt på fortjenesten pr. præsteret time ekskl. genetillæg er det mandligt kontorpersonales (ikke-uddannede) lønspredning mindre end de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 21.17. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og kvinder næsten sammenfaldende. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for mandligt og kvindeligt ikke-uddannet kontorpersonale i den kommunale sektor henholdsvis 187 kr. og 189 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.33. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for mandligt og kvindeligt ikke-uddannet kontorpersonale i den kommunale sektor henholdsvis 155 og 156 kr., jf. figur 21.34. 21. KONTORPERSONALE 277 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 21.33: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 21.34: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 Mænd Kvinder Gns. mænd 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. kr. Gns. kvinder Mænd Figur 21.35: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale kontorpersonale (ikkeuddannede) fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Figur 21.36: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale kontorpersonale (ikke-uddannede) fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste ekskl. genetillæg for det mandlige og kvindelige ikke-uddannede kontorpersonale henholdsvis 170 og 180 kr. pr. præsteret time, jf. figur 21.35. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for det mandlige og kvindelige ikke-uddannede kontorpersonale i den regionale sektor henholdsvis 141 kr. og 147 kr., jf. figur 21.36. 21.5.5 Betalt spisepause B I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at det ikke-uddannede kontorpersonales spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for det ikkeuddannede kontorpersonale i den kommunale sektor opgøres til 204 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 193 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 21.18. 278 21. KONTORPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 21.18: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Kommuner Regioner 190 180 14 13 204 193 Anm.: Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 21.6 Kontorpersonale, ledere B I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for kontorpersonale i kommuner og regioner, som er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 21.6.1 Løn og lønspredning for kontorpersonale B Kontorpersonale, som er ledere, tjener i både kommuner og regioner i gennemsnit 330 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 21.19. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener lederne i kommunerne og regionerne henholdsvis 281 og 279 kr. i timen. Tabel 21.19: Timefortjeneste for kontorpersonale fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner 2.632 171 Gennemsnit 330 330 Variationskoefficient 0,16 0,19 Nedre kvartil, P25 297 291 Median 322 317 Øvre kvartil, P75 354 353 Median/P10 1,17 1,16 P90/Median 1,21 0,87 Kommuner Regioner 2.632 171 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 281 279 Variationskoefficient 0,14 0,15 Nedre kvartil, P25 254 247 Median 275 266 Øvre kvartil, P75 304 302 Median/P10 1,16 1,12 P90/Median 1,20 1,29 Anm.: Tal for ledere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommuner og regioner har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 297 kr. og 354 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 21.19. I regionerne har 50 pct. af gruppen en fortjeneste på mellem 291 kr. og 353 kr. pr. præsteret time. 21. KONTORPERSONALE 279 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i kommunerne en fortjeneste mellem 254 kr. og 304 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 247 kr. og 302 kr. På baggrund af variationskoefficienten i tabel 21.19 kan det konstateres, at lønspredningen ca. er den samme for ledere i regionerne og kommunerne. Desuden fremgår det af tabel 21.19, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste lønninger til medianen. Således er lønspredningen størst i den øverste del af lønfordelingen. 21.6.2 Løn og lønspredning fordelt på køn B Som det fremgår af afsnit 21.1 er der få mandlige ledere, så lønnen kan ikke opgøres selvstændigt for mænd og kvinder. 21.6.3 Lønnens sammensætning B Størstedelen af gruppens fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 215 kr. i kommunerne og 216 kr. i regionerne, svarende til 65 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer, jf. tabel 21.20. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer ca. 36 kr. Pension udgør for de kommunalt ansatte omkring 63 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens den for regionalt ansatte udgør omkring 58 kr. Tabel 21.20: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Kommuner Regioner 215,34 216,49 5,38 7,46 36,21 36,77 0,00 0,00 8,96 10,15 62,68 57,90 Genetillæg 0,61 0,08 Overtidsbetaling 1,03 1,58 I alt 330 330 Kommuner Regioner 187,89 188,87 31,50 31,94 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste Fravær Ferie Personalegoder 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 7,66 8,83 53,53 48,96 0,52 0,07 281 279 Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for ledere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 280 21. KONTORPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalings ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 188 kr. i kommunerne og 189 kr. i regionerne, svarende til 67 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Feriebetalinger udgør ca. 32 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i både kommunerne og regionerne, mens pension udgør ca. 54 kr. i kommunerne og 49 kr. i regionerne. 21.6.4 Timelønnen ekskl. genetillæg B Som det fremgår af tabel 21.20, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 21.21. Kortlægningen er således den samme som i forbindelse med tabel 21.19. Tabel 21.21: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kontorpersonale fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner 2.632 171 Gennemsnit 330 330 Variationskoefficient 0,16 0,19 Nedre kvartil, P25 297 291 Antal ansættelsesforhold Median 321 317 Øvre kvartil, P75 354 353 Median/P10 1,16 1,16 P90/Median 1,20 1,26 Kommuner Regioner 2.632 171 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 280 279 Variationskoefficient 0,13 0,15 Nedre kvartil, P25 254 247 Median 275 266 Øvre kvartil, P75 303 302 Median/P10 1,16 1,12 P90/Median 1,19 1,29 Anm.: Tal for ledere. Fortjeneste ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 21.6.5 Betalt spisepause B I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for ledere i både den kommunale og regionale sektor opgøres til 354 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 21.22. 21. KONTORPERSONALE 281 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 21.22: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner 330 330 Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause 24 24 354 354 Anm.: Tal for ledere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 21.5 ovenfor, for hovedparten af specialisterne inden for kontorpersonale i kommuner og regioner generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper. 21.6.6 Øvrige ansættelsesvilkår B Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 21.5 ovenfor, for hovedparten af lederne inden for kontorpersonalet i kommuner og regioner generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper. 21.7 Kontorpersonale, ledere – pensionsprocent 15 B I det følgende kortlægges kontorpersonale, som er ledere, på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent på 15. 21.7.1 Løn og lønspredning for kontorpersonale B Kontorpersonale, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 314 kr. pr. præsteret time, mens de i regionerne i gennemsnit tjener 321 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 21.23. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener gruppen i kommunerne og regionerne henholdsvis 267 og 270 kr. i timen. 282 21. KONTORPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 21.23: Timefortjeneste for kontorpersonale fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner 2.630 171 Gennemsnit 314 321 Variationskoefficient 0,15 0,16 Nedre kvartil, P25 284 290 Median 306 311 Øvre kvartil, P75 334 347 Median/P10 1,13 1,14 P90/Median 1,19 0,86 Kommuner Regioner Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 2.630 171 Gennemsnit 267 270 Variationskoefficient 0,12 0,12 Nedre kvartil, P25 243 247 Median 262 264 Øvre kvartil, P75 285 291 Median/P10 1,12 1,14 P90/Median 1,18 1,18 Anm.: Tal for ledere. Fortjeneste inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommuner og regioner har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 284 kr. og 334 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 21.23. I regionerne har 50 pct. af gruppen en fortjeneste på mellem 290 kr. og 347 kr. pr. præsteret time. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i kommunerne en fortjeneste mellem 243 kr. og 285 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 247 kr. og 291 kr. På baggrund af variationskoefficienten i tabel 21.23 kan det konstateres, at lønspredningen ca. er den samme for ledere i regionerne og kommunerne. Desuden fremgår det af tabel 21.23, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste lønninger til medianen. Således er lønspredningen størst i den øverste del af lønfordelingen. 21.7.2 Løn og lønspredning fordelt på køn B Som det fremgår af afsnit 21.1 er der få mandlige ledere, hvilket betyder, at lønnen ikke kan opgøres selvstændigt for mænd og kvinder. 21.7.3 Lønnens sammensætning B Størstedelen af gruppens fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 215 kr. i kommunerne og 216 kr. i regionerne, svarende til 68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer, jf. tabel 21.24. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer 36 kr. Pension udgør for de kommunalt ansatte omkring 47 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens den for regionalt ansatte udgør omkring 48 kr. 21. KONTORPERSONALE 283 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 21.24: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste Fravær Ferie Kommuner Regioner 215,40 216,49 5,38 7,46 36,22 36,77 Personalegoder 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 8,97 10,15 46,66 47,97 Pension Genetillæg 0,61 0,08 Overtidsbetaling 1,02 1,58 I alt 314 321 Kommuner Regioner 187,94 188,87 31,51 31,94 0,00 0,00 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 7,67 8,83 39,88 40,66 0,52 0,07 267 270 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for ledere. Fortjeneste inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalings ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 188 kr. i kommunerne og 289 kr. i regionerne, svarende til 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Feriebetalinger udgør ca. 32 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i både kommunerne og regionerne, mens pension udgør ca. 40 kr. i kommunerne og 41 kr. i regionerne. 21.7.4 Timelønnen ekskl. genetillæg B Som det fremgår af tabel 21.24, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 21.25. Kortlægningen er således den samme som i forbindelse med tabel 21.23. 284 21. KONTORPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 21.25: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kontorpersonale fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner 2.630 171 Gennemsnit 314 320 Variationskoefficient 0,15 0,16 Nedre kvartil, P25 284 290 Median 305 311 Øvre kvartil, P75 333 347 Median/P10 1,13 1,14 P90/Median 1,19 1,18 Kommuner Regioner Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 2.630 171 Gennemsnit 267 270 Variationskoefficient 0,12 0,12 Nedre kvartil, P25 243 247 Median 261 264 Øvre kvartil, P75 285 291 Median/P10 1,12 1,14 P90/Median 1,18 1,18 Anm.: Tal for ledere. Fortjeneste ekskl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 21.7.5 Betalt spisepause B I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for ledere i den kommunale sektor opgøres til 337 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 344 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 21.26. Tabel 21.26: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Kommuner Regioner 314 321 23 23 337 344 Anm.: Tal for ledere. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 21.8 Lokal løndannelse for kontorpersonale B I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for kontorpersonalet i kommuner og regioner. 21. KONTORPERSONALE 285 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for kontorpersonale fordelt på køn, leder og basis, jf. tabel 21.27. Tabel 21.27: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, kontorpersonale, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 8,1 8,1 8,1 14,6 15,5 15,4 Basismedarbejdere ekskl. specialister 8,7 8,6 8,6 Specialister 9,4 7,0 7,5 Basismedarbejdere inkl. specialister 9,3 7,6 7,9 13,9 11,3 12,5 Ikke-uddannet basis 7,2 11,3 10,8 Basismedarbejdere ekskl. specialister 7,4 8,6 8,5 Specialister 8,8 6,8 7,0 Basismedarbejdere inkl. specialister 8,5 7,5 7,6 12,5 9,9 11,3 Stat Basismedarbejdere Kommuner Ikke-uddannet basis Ledere Regioner Ledere Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Tabel 21.27 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for basismedarbejdere (ekskl. specialister) i kommunerne er 8,6 pct., mens den i regionerne udgør 8,5 pct. I staten udgør den lokale løns andel af den samlede løn for gruppen 8,1 pct. I både kommuner og regioner udgør den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde mere for ledere end basismedarbejdere. I kommunerne udgør den lokale løns andel 12,5 pct. for ledere, mens andelen i regionerne er 11,3 pct. Det fremgår desuden af tabel 21.27, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for nogle undergrupper er højere for mænd end for kvinder, mens det modsatte er tilfældet for andre. Forskellen i den lokale løns andel er størst for ledere, hvor andelen for mænd i kommunerne udgør 13,9 pct., mens den for kvinderne udgør 11,2 pct. I regionerne er de tilsvarende tal henholdsvis 12,5 pct. og 9,9 pct. For kontorpersonalet - bortset fra de ikke-uddannede - udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere 286 21. KONTORPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For faggruppen er derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 21.28. Tabel 21.28: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, kontorpersonale, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 11,1 11,1 11,1 Stat Basismedarbejdere inkl. specialister Kommuner Ikke-uddannet basismedarbejdere 13,7 14,5 14,4 Basismedarbejdere ekskl. specialister 12,2 11,7 11,7 Specialister 28,9 23,9 24,9 Basismedarbejdere inkl. specialister 26,5 19,6 20,7 Regioner Ikke-uddannet basismedarbejdere 6,3 11,3 10,7 Basismedarbejdere ekskl. specialister 12,4 11,6 11,6 Specialister 30,2 25,0 25,7 Basismedarbejdere inkl. specialister 26,5 19,5 20,3 Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. Den faktiske lokallønsandel for basismedarbejdere (inkl. specialister) i staten udgør således mellem 8,1 pct. og 11,1 pct., mens andelen for basismedarbejdere (inkl. specialister) i kommunerne udgør mellem 7,9 pct. og 20,7 pct. og mellem 7,6 pct. og 20,3 pct. i regionerne. For det ikke-uddannede kontorpersonale udgør den i overenskomsten garanterede minimumsløn mere end den i lønstatistikken opgjorte centrale løn. Det skyldes, at gruppens lønmodel har en garantistruktur, som sikrer medarbejderne en bestemt aflønning efter et bestemt antal år, hvis medarbejderen ikke i kraft af lokale tillæg har opnået denne aflønning. For det ikke-uddannede kontorpersonale er der derfor foretaget en beregning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort. Således udgør den faktiske lokallønsandel for det ikke-uddannede kontorpersonale mellem 14,4 pct. og 15,4 pct. 21.9 Gruppens afgrænsning B Den tekniske afgrænsning af kontorpersonale i staten fremgår af tabel 21.29. Tabel 21.29: Teknisk afgrænsning af kontorpersonale i staten, 2007 DISCO 411500 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 21. KONTORPERSONALE 287 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Den tekniske afgrænsning af kontorpersonale i kommuner og regioner fremgår af tabel 21.30. Tabel 21.30: Teknisk afgrænsning af kontorpersonale i kommuner og regioner, 2007 (tabellen løber over flere sider) januar - marts 2007 DISCO FLD-stk. Stillingsbetegnelse Ikke-uddannet basis 411500 250-02 Kontorassistenter 251-01 Kontorfunktionærer uden uddannelse 207-09 Kontorassistenter 207-38 Kontorfunktionærer uden uddannelse Basismedarbejdere samlet (uddannede), specialister og ikke-specialister 411500 250-05 Assistenter, grundløn 20 250-06 Assistenter, grundløn 26 250-07 Overassistenter, tidl. grundløn 26 250-09 Ledere/melleml./spec., gr.løn 30 250-10 Ledere/melleml./spec., gr.løn 35 250-11 Ledere/melleml./spec., gr.løn 41 250-16 Ledere/melleml./spec., øvrige 250-17 Administrationsøkonomer 251-02 Kontorfunktionærer med uddannelse 207-01 Assistenter, grundløn 22 207-02 Ledere/melleml./spec., gr.løn 30 207-03 Ledere/melleml./spec., gr.løn 35 207-04 Ledere/melleml./spec., gr.løn 41 207-23 Assistenter, grundløn 26 207-27 Overassistenter, faste 207-39 Kontorledere 207-41 Kontorfunktionærer med uddannelse Basis, ikke specialister (uddannede) 411500 250-05 Assistenter, grundløn 20 250-06 Assistenter, grundløn 26 250-07 Overassistenter, tidl. grundløn 26 250-17 Administrationsøkonomer 251-02 Kontorfunktionærer med uddannelse 207-01 Assistenter, grundløn 22 207-23 Assistenter, grundløn 26 207-27 Overassistenter, faste 207-41 Kontorfunktionærer med uddannelse Basis, specialister (uddannede) 411500 288 21. KONTORPERSONALE 250-09 Ledere/melleml./spec., gr.løn 30 250-10 Ledere/melleml./spec., gr.løn 35 250-11 Ledere/melleml./spec., gr.løn 41 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 21.30: Teknisk afgrænsning af kontorpersonale i kommuner og regioner, 2007 (tabellen løber over flere sider) 250-16 Ledere/melleml./spec., øvrige 207-02 Ledere/melleml./spec., gr.løn 30 207-03 Ledere/melleml./spec., gr.løn 35 207-04 Ledere/melleml./spec., gr.løn 41 Ledere 213900 241000 241900 250-12 Ledere/melleml./spec., gr.løn 46 123600 240000 241100 341600 343920 516920 207-05 Ledere/melleml./spec., gr.løn 46 25901 Kontorassistenter, gr.løn 11 25902 Kontorassistenter, gr.løn 12 04401 Kontorassistenter, gr.løn 11 04413 Kontorfunktionærer, grundløn 11 april - december 2007 Ikke-uddannet basis 411500 Basismedarbejdere samlet (uddannede), specialister og ikke-specialister 411500 25903 Kontorassistenter, gr.løn 20 411500 25905 Assistenter, gr. løn 20 411500 25906 Assistenter, gr. løn 22 411500 25909 Overassistenter, tidl. gr. løn 25 411500 25910 Overassistenter, gr. løn 30 411500 343000 343920 25916 Ledere/melleml./spec., gr. løn 29 343000 343120 343920 25917 Ledere/melleml./spec., gr. løn 35 241910 343000 343920 25918 Ledere/melleml./spec., gr. løn 40 123100 410000 25919 Ledere/melleml./spec., gr. løn 41 411500 04402 Assistenter, grundløn 20 411500 04403 Overassistenter, tidl. grundløn 25 123900 343000 343920 411300 411500 04441 Ledere/melleml./spec., gr.løn 29 213130 343000 343920 411300 411500 04442 Ledere/melleml./spec., gr.løn 35 241000 241900 241910 343000 343920 04443 Ledere/melleml./spec., gr.løn 40 411300 04443 Ledere/melleml./spec., gr.løn 40 240000 04450 AF-Konsulenter 411500 04457 Kontorassistenter, gr.løn 20 411500 04457 Kontorassistenter, gr.løn 20 411500 04458 Kontorassistenter, personlig ordning 411500 04463 Kontorfunktionærer, grundløn 20 411500 04471 Assistenter, grundløn 22 411500 04472 Overassistenter, grundløn 30 123900 240000 241000 241910 343920 04473 Ledere/melleml./spec., gr.løn 41 343100 411500 04475 Kontorledere 25903 Kontorassistenter, gr.løn 20 25905 Assistenter, gr. løn 20 25906 Assistenter, gr. løn 22 Basis, ikke specialister (uddannede) 411500 21. KONTORPERSONALE 289 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 21.30: Teknisk afgrænsning af kontorpersonale i kommuner og regioner, 2007 (tabellen løber over flere sider) 25909 Overassistenter, tidl. gr. løn 25 25910 Overassistenter, gr. løn 30 04402 Assistenter, grundløn 20 04403 Overassistenter, tidl. grundløn 25 04457 Kontorassistenter, gr.løn 20 04457 Kontorassistenter, gr.løn 20 04458 Kontorassistenter, personlig ordning 04463 Kontorfunktionærer, grundløn 20 04471 Assistenter, grundløn 22 04472 Overassistenter, grundløn 30 04477 Assistenter, personlig ordning 04480 Assistenter, grundløn 26 411500 343000 343920 25916 Ledere/melleml./spec., gr. løn 29 343000 343120 343920 25917 Ledere/melleml./spec., gr. løn 35 241910 343000 343920 25918 Ledere/melleml./spec., gr. løn 40 123100 410000 25919 Ledere/melleml./spec., gr. løn 41 123900 343000 343920 411300 411500 04441 Ledere/melleml./spec., gr.løn 29 213130 343000 343920 411300 411500 04442 Ledere/melleml./spec., gr.løn 35 Basis, specialister (uddannede) 241000 241900 241910 343000 343920 04443 Ledere/melleml./spec., gr.løn 40 411300 04443 Ledere/melleml./spec., gr.løn 40 240000 04450 AF-Konsulenter 123900 240000 241000 241910 343920 04473 Ledere/melleml./spec., gr.løn 41 343100 411500 04475 Kontorledere 343920 411500 04481 Ledere/melleml./spec., gr.løn 30 123100 241900 241930 247000 25920 Ledere/melleml./spec., gr. løn 46 343000 343920 25920 Ledere/melleml./spec., gr. løn 46 123600 213900 240000 241000 241100 04444 Ledere/melleml./spec., gr.løn 46 241900 244600 341600 343000 343920 04444 Ledere/melleml./spec., gr.løn 46 411500 04444 Ledere/melleml./spec., gr.løn 46 Ledere Kilde: Lønkommissionen, 2010. 290 21. KONTORPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 22. Laboratorie- og miljøpersonale 22.1 Beskrivelse af gruppen laboratorie- og miljøpersonale Kortlægningen omfatter laboratoriepersonale ansat i staten og laboratorie- og miljøpersonale ansat i kommunerne. I det følgende benyttes betegnelse ’laboratorie- og miljøpersonale’ om den samlede grupper i staten og kommunerne. I staten er laboratoriepersonale typisk ansat i kontrol- og forskningslaboratorier, mens laboratorie- og miljøpersonale i kommunerne typisk er ansat inden for det kommunale miljøtilsyn. Datagrundlaget omfatter i alt 2.110 ansættelsesforhold, svarende til 1.748 årsværk. 81 pct. af årsværkene er ansat i staten, mens de resterende 19 pct. er ansat i kommunerne, jf. tabel 22.1. Analyseenheden i tabel 22.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 22.2 og 22.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 22.1: Laboratorie- og miljøpersonale fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Stat Kommune I alt Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 1.617 77 1.422 81 493 23 326 19 2.110 100 1.748 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Når der ses på beskæftigede laboratorie- og miljøpersonale i staten og kommuner er 86 pct. henholdsvis 65 pct. kvinder, jf. tabel 22.2. Tabel 22.2: Laboratorie- og miljøpersonale fordelt på sektorer, køn, basismedarbejdere ledere og samlet, pct. af antal årsværk, 2007 Pct. af samlet antal årsværk Stat Kommuner Kvinder 86,4 65,3 Mænd 13,6 34,7 100,0 100,0 I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Aldersfordelingen blandt laboratoriepersonalet i staten er relativt ligelig fordelt i intervallet fra 30 til 59 år., jf. tabel 22.3. I kommunerne er omkring halvdelen af laboratorie- og miljøpersonalet mellem 40-49 år. 22. LABORATORIE- OG MILJØPERSONALE 291 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 22.3: Laboratorie- og miljøpersonale fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Stat Pct. af antal årsværk Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 9,9 10,3 10,2 1,8 2,4 2,1 30-39 år 28,1 23,0 23,7 23,0 25,0 24,2 40-49 år 26,6 26,5 26,5 44,2 56,6 52,1 50-59 år 28,6 29,1 29,1 25,7 15,1 19,0 -29 år 60+ år I alt 6,8 11,1 10,5 5,3 0,9 2,5 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt laboratoriepersonalet i staten har 80 pct. af de mandlige ansatte en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen 1 , mens dette er tilfældet for 53 pct. af kvinderne, jf. figur 22.1. Blandt det mandlige laboratoriepersonale i staten havde 10 pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, mens dette var tilfældet for 7 pct. af de kvindelige ansatte, jf. figur 22.2. Figur 22.1: Laboratorie- og miljøpersonale fordelt på ugentligt aftalte timer og sektor, 2007 pct. pct. 100 100 Figur 22.2: Laboratorie- og miljøpersonale fordelt på årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007 pct. pct. 35 35 30 30 90 90 80 80 70 70 25 25 60 60 20 20 50 50 40 40 15 15 30 30 10 10 20 20 10 10 0 0 27 28 Mænd, stat 29 30 31 32 33 34 35 timer Kvinder, stat Mænd, kom. 36 37+ Kvinder, kom. 5 5 0 0 0 1 Mænd, stat 2 3 4 5 dage Kvinder, stat 6 7 8 Mænd, kom. 9 10 Kvinder, kom. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 22.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 22.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne har 98 pct. af det mandlige laboratorie- og miljøpersonale med en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover, mens det er 81 pct. af kvinderne. I kommunerne havde henholdsvis 32 pct. og 21 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke nogen fraværsdage, jf. figur 22.2. 22.2 Laboratorie- og miljøpersonale I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for laboratoriepersonale i staten og laboratorieog miljøpersonale i kommuner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 1 Omfanget af ansættelsesforhold på fuld tid i staten er formentlig undervurderet i et vist omfang, jf. i øvrigt afsnit 1.9. 292 22. LABORATORIE- OG MILJØPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 22.2.1 Løn og lønspredning for laboratorie- og miljøpersonale I gennemsnit er fortjenesten for laboratoriepersonale i den statslige sektor 216 kr. pr. præsteret time, mens fortjenesten for laboratorie- og miljøpersonale i den kommunale sektor ligger på 230 kr. pr. præsteret time jf. figur 22.3. Figur 22.3: Fortjeneste pr. præsteret time for laboratorie- og miljøpersonale fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 22.4: Standardberegnet timefortjeneste for laboratorie- og miljøpersonale fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 kr. Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 kr. Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener laboratoriepersonale i staten i gennemsnit 175 kr. i timen, mens gennemsnittet for kommunalt laboratorie- og miljøpersonale udgør 193 kr. i timen, jf. figur 22.4. I staten har 50 pct. af laboratoriepersonalet en fortjeneste på mellem 197 kr. og 225 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 22.4. I kommunerne har 50 pct. af laboratorie- og miljøpersonale en fortjeneste på mellem 211 kr. og 242 kr. pr. præsteret time. 22. LABORATORIE- OG MILJØPERSONALE 293 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 22.4: Timefortjeneste for laboratorie- og miljøpersonale fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 208 1.409 1.617 165 328 493 Gennemsnit 213 217 216 233 229 230 Variationskoefficient 0,21 0,21 0,21 0,13 0,17 0,16 Nedre kvartil, P25 194 197 197 210 212 211 Median 208 210 209 229 226 227 Øvre kvartil, P75 223 225 225 246 242 242 Median/P10 1,15 1,12 1,12 1,15 1,15 1,15 P90/Median 1,13 1,16 1,16 1,22 1,14 1,16 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 208 1.409 1.617 165 328 493 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Stat Kommuner Gennemsnit 176 175 175 197 191 193 Variationskoefficient 0,21 0,14 0,15 0,13 0,11 0,12 Nedre kvartil, P25 161 162 162 180 180 180 Median 172 173 173 195 189 191 Øvre kvartil, P75 185 183 183 209 202 205 Median/P10 1,13 1,12 1,12 1,14 1,15 1,13 P90/Median 1,14 1,12 1,12 1,18 1,14 1,15 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af laboratoriepersonalet i staten en fortjeneste mellem 162 kr. og 183 kr., mens de tilsvarende 50 pct. i kommunerne ligger mellem 180 kr. og 205 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at laboratorie- og miljøpersonale i staten har en større lønspredning end i kommunerne, jf. tabel 22.4. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen i staten. Det kommer til udtryk ved, at Median/P10 er mindre end P90/Median i staten, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 22.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandligt og kvindeligt laboratorie- og miljøpersonale. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er det mandlige laboratorie- og miljøpersonales lønspredning mindre end det kvindelige i kommunerne, jf. variationskoefficienten i tabel 22.4. I staten er lønspredningen den samme for mænd og kvinder når der ses på fortjenesten pr. præsteret time. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen i staten for det mandlige laboratorie- og miljøpersonale større end det kvindelige. I kommunerne er lønspredningen næsten den samme for mænd og kvinder når der ses på den standardberegnede timefortjeneste. 294 22. LABORATORIE- OG MILJØPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE I gennemsnit er fortjenesten for det mandlige og kvindelige laboratoriepersonale i den statslige sektor henholdsvis 213 kr. og 217 kr. pr. præsteret time, jf. figur 22.5. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for det mandlige og kvindelige laboratoriepersonale i den statslige sektor henholdsvis 176 kr. og 175 kr., jf. figur 22.6. Figur 22.5: Fortjeneste pr. præsteret time for statsligt laboratorie- og miljøpersonale, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 22.6: Standardberegnet timefortjeneste for statsligt laboratorie- og miljøpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne er den gennemsnitlige fortjeneste for det mandlige og kvindelige laboratorieog miljøpersonale henholdsvis 233 kr. og 229 kr. pr. præsteret time, jf. figur 22.7. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for det mandlige og kvindelige laboratorie- og miljøpersonale i den kommunale sektor henholdsvis 197 kr. og 191 kr., jf. figur 22.8. Figur 22.7: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunalt laboratorie- og miljøpersonale, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 22.8: Standardberegnet timefortjeneste for kommunalt laboratorie- og miljøpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 22.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af laboratorie- og miljøpersonalets fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time lidt over 150 kr. i staten og knap 160 kr. i kommunerne, svarende til omkring 70 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer, jf. tabel 22.5. Ferie pr. præsteret time udgør i begge sektorer omkring 27 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for den statslige sektor omkring 25 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens pensionen i kommunerne udgør ca. 31 kr. 22. LABORATORIE- OG MILJØPERSONALE 295 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 22.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præ- Stat Kommuner steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 152,74 150,43 150,75 161,99 158,28 159,57 7,98 12,41 11,79 4,77 7,00 6,22 26,28 26,63 26,58 27,35 27,09 27,18 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension 1,86 1,75 1,77 4,09 4,13 4,11 23,46 25,36 25,09 30,97 30,36 30,57 Genetillæg 0,24 0,21 0,21 1,85 1,45 1,59 Overtidsbetaling 0,23 0,15 0,16 1,73 0,60 1,00 I alt 213 217 216 233 229 230 Standardberegnet Stat Kommuner timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 132,44 129,57 130,47 141,80 137,38 139,17 22,65 23,11 22,72 23,91 23,68 23,59 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 1,54 1,41 1,45 3,48 3,46 3,45 19,46 20,43 20,30 26,44 25,41 25,79 0,20 0,17 0,18 1,57 1,21 1,35 176 175 175 196 190 192 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af laboratorie- og miljøpersonalets standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 132 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i staten og godt 139 kr. i kommunerne, svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie udgør for begge sektorer ca. 23 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør ca. 20 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i staten og ca. 26 kr. i kommunerne. 22.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af laboratorie- og miljøpersonalets samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for laboratoriepersonale i den statslige sektor således 216 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunalt ansat laboratorie- og miljøpersonale udgør 229 kr., jf. figur 22.9. 296 22. LABORATORIE- OG MILJØPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 22.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for laboratorie- og miljøpersonalefordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 22.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for laboratorie- og miljøpersonale fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 kr. kr. Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner Stat Kommuner Gns. Stat Gns. Kommuner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener laboratoriepersonalet i staten i gennemsnit 175 kr. i timen, mens gennemsnittet for laboratorie- og miljøpersonale i kommunerne udgør 192 kr. i timen, jf. figur 22.10. I staten har 50 pct. af laboratoriepersonalet en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 197 kr. og 224 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 22.6. I kommunerne har 50 pct. af laboratorie- og miljøpersonalet en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 210 kr. og 241 kr. pr. præsteret time. 22. LABORATORIE- OG MILJØPERSONALE 297 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 22.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for laboratorie- og miljøpersonale fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 208 1.409 1.617 165 328 493 Gennemsnit 213 217 216 231 227 229 Variationskoefficient 0,21 0,21 0,21 0,13 0,17 0,16 Nedre kvartil, P25 194 197 197 209 211 210 Median 208 210 209 229 223 226 Øvre kvartil, P75 223 224 224 244 241 241 Median/P10 1,15 1,12 1,12 1,16 1,14 1,15 P90/Median 1,13 1,16 1,16 1,16 1,16 1,15 Standardberegnet timefortjeneste Stat Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 208 1.409 1.617 165 328 493 Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 176 175 175 196 190 192 Variationskoefficient 0,21 0,14 0,15 0,12 0,11 0,12 Nedre kvartil, P25 161 162 162 179 178 178 Median 172 173 173 194 188 190 Øvre kvartil, P75 184 183 183 208 201 204 Median/P10 1,13 1,12 1,12 1,14 1,14 1,14 P90/Median 1,14 1,12 1,12 1,16 1,15 1,15 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af laboratorieog miljøpersonalet i staten en fortjeneste mellem 162 kr. og 183 kr. I kommunerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 178 kr. og 204 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at laboratoriepersonale i staten har en større lønspredning end i kommunerne, jf. tabel 22.6. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen i staten er lidt større i den øverste del af lønfordelingen for fortjenesten pr. præsteret time. Det kommer til udtryk ved, at Median/P10 er mindre end P90/Median i staten, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for mandligt og kvindeligt laboratoriepersonale i den statslige sektor henholdsvis 213 kr. og 217 kr. pr. præsteret time, jf. figur 22.11. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for det mandlige og kvindelige laboratorie- og miljøpersonale i den statslige sektor henholdsvis 176 og 175 kr., jf. figur 22.12. 298 22. LABORATORIE- OG MILJØPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 22.11: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for statsligt laboratoriepersonale, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 22.12: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for statsligt laboratoriepersonale, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Figur 22.13: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunalt laboratorie- og miljøpersonale, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Figur 22.14: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunalt laboratorie- og miljøpersonale fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne er den gennemsnitlige fortjeneste ekskl. genetillæg for det mandlige og kvindelige laboratorie- og miljøpersonale henholdsvis 231 og 227 kr. pr. præsteret time, jf. figur 22.13. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er timelønnen for det mandlige og kvindelige laboratorie- og miljøpersonale i den kommunale sektor henholdsvis 196 kr. og 190 kr., jf. figur 22.14. 22.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at laboratorie- og miljøpersonalets spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for laboratoriepersonalet i den statslig sektor opgøres til 232 kr. pr. præsteret time, mens den i den kommunale sektor kan opgøres til 247 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 22.7. 22. LABORATORIE- OG MILJØPERSONALE 299 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 22.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Staten Kommuner 216 230 16 17 232 247 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 22.3 Lokal løndannelse for laboratorie- og miljøpersonale I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for laboratorieog miljøpersonale i stat og kommuner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for laboratorie- og miljøpersonale fordelt på sektor og køn, jf. tabel 22.8. Tabel 22.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, laboratorie- og miljøpersonale, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 7,6 8,0 7,9 11,4 11,4 11,4 Stat Basismedarbejdere Kommuner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. Tabel 22.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for laboratorie- og miljøpersonale i staten udgør 7,9 pct., mens den i kommunerne udgør 11,4 pct. Det fremgår desuden af tabel 22.8, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde i staten er lidt lavere for mænd (7,6 pct.) end for kvinder (8,0 pct.). I kommunerne er andelen identisk for mænd og kvinder. For laboratorie- og miljøpersonale i kommunerne udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For laboratorieog miljøpersonale i kommunerne er derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen 300 22. LABORATORIE- OG MILJØPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 22.9.. Ligeledes er der for laboratorie- og miljøpersonalet i staten foretaget en tilsvarende yderpunktsberegning. Tabel 22.9: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, laboratorie- og miljøpersonale, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 10,1 10,5 10,4 21,6 20,1 20,7 Stat Basismedarbejdere Kommuner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. Den faktiske lokallønsandel for laboratoriepersonalet i staten udgør således mellem 7,6 pct. og 10,1 pct. for mænd, mellem 8,0 pct. og 10,5 pct. for kvinder samt mellem 7,9 pct. og 10,4 pct. for gruppen samlet. For laboratorie- og miljøpersonale i kommunerne udgør den faktiske lokallønsandel mellem 11,4 pct. og 21,6 pct. for mænd, mellem 11,4 pct. og 20,1 pct. for kvinder samt 11,4 pct. og 20,7 pct. for gruppen samlet. 22.4 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af laboratoriepersonale i staten fremgår af tabel 22.10. Tabel 22.10: Afgrænsning af laboratoriepersonale i staten, 2007 DISCO PKAT 311110 0236 311130 321111 321121 Kilde: Lønkommissionen, 2010. Den tekniske afgrænsning af laboratorie- og miljøpersonale i kommunerne fremgår af tabel 22.11. Tabel 22.11: Afgrænsning af laboratorie- og miljøpersonale i kommunerne, 2007 DISCO FLD-stk. 311110 311130 315210 315210 322200 FLD-stillingsbetegnelse 4702 Laboranter 4704 Laboratorieteknikere- og miljøteknikere 4709 Miljøassistenter 311110 322200 4712 Ledere/melleml./spec., gr.løn 29 322200 343920 4713 Ledere/melleml./spec., gr.løn 35 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 22. LABORATORIE- OG MILJØPERSONALE 301 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 302 22. LABORATORIE- OG MILJØPERSONALE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 23. Læger (yngre læger) 23.1 Beskrivelse af gruppen læger (yngre læger) Analysen af yngre læger omfatter ansættelser i regionerne. De yngre læger er i regionerne primært beskæftigede på hospitaler. Heraf er en stor del i gang med speciallægeuddannelse. Datagrundlaget omfatter i alt 9.132 ansættelsesforhold, svarende til 5.210 årsværk jf. tabel 23.1. 56 pct. af de yngre læger er kvinder. Analyseenheden i tabel 23.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 23.2 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 23.1: Yngre læger fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. Mænd 3.995 44 2.307 44 Kvinder 5.137 56 2.903 56 I alt 9.132 100 5.210 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt de yngre læger og udgør 61 pct., jf. tabel 23.2. Tabel 23.2: Yngre læger fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk Mænd I alt Kvinder -29 år 16,8 18,8 17,9 30-39 år 60,3 61,6 61,0 40-49 år 17,9 16,9 17,3 50-59 år 4,3 2,4 3,3 60+ år 0,8 0,3 0,5 100,0 100,0 100,0 I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt de yngre læger i regionerne har 99 pct. af de mandlige læger en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer om ugen, mens dette er tilfældet for 98 pct. af kvinderne, jf. figur 23.1. 23. LÆGER 303 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 23.1: Yngre læger fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. pct. 100 100 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 27 28 29 30 31 32 33 34 35 pct. pct. 30 30 25 25 20 20 15 15 10 10 5 0 0 36 37+ timer Mænd, reg. 5 0 0 0 Figur 23.2: Yngre læger fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 1 2 3 4 5 6 7 dage Mænd, reg. Kvinder, reg. 8 9 10 11 12 13 Kvinder, reg. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 23.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 23.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt mandlige læger ansat i regionerne havde 28 pct. ikke noget fravær i 2007, mens 22 pct. af de kvindelige ikke havde fravær i 2007, jf. figur 23.2. 23.2 Læger (yngre læger) I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for lægerne i regionerne, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 23.2.1 Løn og lønspredning for læger (yngre læger) I gennemsnit er fortjenesten for en læge i den regionale sektor 325 kr. pr. præsteret time, jf. figur 23.3. Figur 23.3: Fortjeneste pr. præsteret time for yngre læger, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 23.4: Standardberegnet timefortjeneste for yngre læger, gennemsnit, 2007 pct. pct. 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 0 0 6 1 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Regioner Gns. Regioner 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Regioner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener læger i gennemsnit 255 kr. i timen, jf. figur 23.4. 50 pct. af de yngre læger har en fortjeneste på mellem 265 kr. og 367 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 23.3. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af de yngre læger en fortjeneste mellem 216 kr. og 290 kr. 304 23. LÆGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 23.3: Timefortjeneste for regionale læger fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 9.132 3.995 5.137 Gennemsnit 327 324 325 Variationskoefficient 0,25 0,36 0,31 Nedre kvartil, P25 269 261 265 Median 317 302 309 Øvre kvartil, P75 376 360 367 Median/P10 1,38 1,34 1,36 P90/Median 1,36 1,39 1,37 Mænd Kvinder I alt Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 3.995 5.137 9.132 Gennemsnit 254 239 246 Variationskoefficient 0,24 0,23 0,24 Nedre kvartil, P25 211 203 206 Median 247 232 239 Øvre kvartil, P75 291 271 280 Median/P10 1,31 1,34 1,33 P90/Median 1,34 1,34 1,34 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det fremgår endvidere af tabel 23.3, at lønspredningen, at der ikke er nogen væsentlig forskel i fordelingen, hverken når man ser på fortjenesten pr. præsteret time eller for den standardberegnede timefortjeneste. Således har P90/Median nogenlunde samme værdi som Median/P10. 23.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige yngre læger. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige yngre lægers lønspredning mindre end de kvindelige yngre lægers, jf. variationskoefficienten i tabel 23.3. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen nogenlunde den samme for kvinder og mænd. I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig læge i den regionale sektor henholdsvis 324 kr. og 327 kr. pr. præsteret time, jf. figur 23.5. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige læger i den regionale sektor henholdsvis 255 kr. og 274 kr., jf. figur 23.6. 23. LÆGER 305 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 23.5: Fortjeneste pr. præsteret time for yngre læger fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 23.6: Standardberegnet timefortjeneste for yngre læger fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 23.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af de yngre lægers fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 180 kr., svarende til godt 55 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 23.4. Ferie pr. præsteret time udgør godt 32 kr., hvilket svarer til ca. 10 pct. Pensionen udgør 42 kr. pr. præsteret time. Tabel 23.4: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 182,49 178,39 180,27 7,60 18,15 13,31 32,01 32,87 32,48 Fravær Ferie Personalegoder 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 30,31 24,64 27,24 Pension 40,57 43,21 42,00 Genetillæg 23,58 19,77 21,52 Overtidsbetaling 10,26 6,85 8,41 327 324 325 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 163,55 154,56 160,24 28,72 29,95 28,50 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 26,47 19,94 23,16 Pension 35,20 34,75 35,03 Genetillæg 19,86 15,62 17,73 274 255 263 I alt Fravær Ferie Personalegoder Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere i regionerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af de yngre lægers standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 160 kr. af den 306 23. LÆGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE standardberegnede timefortjeneste, svarende til knap 61 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie pr. time udgør godt 28 kr., hvilket svarer til knap 11 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Pensionen udgør 35 kr. pr. timen. Af tabel 23.4 kan det desuden ses, at genetillægget er større for mænd end kvinder. Dette forklarer en stor del af forskellen i fortjeneste pr. præsteret time mellem mænd og kvinder og en del af forskellen på den standardberegnede timefortjeneste. 23.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg knap. 22 kr. pr. time af lægers samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en yngre læge således godt 303 kr. pr. præsteret time, jf. figur 23.7. Figur 23.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for yngre læger, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 23.8 Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for yngre læger, gennemsnit, 2007 pct. pct. 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Regioner Gns. Regioner 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Regioner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener de yngre læger i gennemsnit godt 245 kr. i timen, jf. figur 23.8. 50 pct. af de yngre læger har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 247 kr. og 343 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 23.5. 23. LÆGER 307 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 23.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for yngre læger fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 3.995 5.137 9.132 Gennemsnit 303 304 304 Variationskoefficient 0,25 0,36 0,31 Nedre kvartil, P25 250 246 247 Median 294 285 289 Øvre kvartil, P75 350 336 343 Median/P10 1,32 1,30 1,31 P90/Median 1,35 1,38 1,36 Mænd Kvinder I alt 9.132 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 3.995 5.137 Gennemsnit 254 239 246 Variationskoefficient 0,24 0,23 0,24 Nedre kvartil, P25 211 203 206 Median 247 232 239 Øvre kvartil, P75 291 271 280 Median/P10 1,31 1,34 1,33 P90/Median 1,34 1,34 1,34 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af lægerne i regionerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 206 kr. og 280 kr. Lønspredningen opgjort som fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mindre for mandlige læger end kvindelige læger, jf. variationskoefficienten i tabel 23.5. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen nogenlunde den samme for mænd som for kvinder. Opgjort ekskl. genetillæg har både yngre mandlige og kvindelige læger en løn på 303 kr. pr. præsteret time, jf. figur 23.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for en mandlig og kvindelig læge henholdsvis 254 kr. og 239 kr., jf. figur 23.10. 308 23. LÆGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 23.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for yngre læger fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 23.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for yngre læger fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 23.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at lægers spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en yngre læge opgøres til 349 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 23.6. Tabel 23.6: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 325 Værdi af spisepause 24 Inkl. betalt spisepause 349 Anm.: Tal for basismedarbejdere i regionerne. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 23.3 Lokal løndannelse for læger (yngre læger) I forhold til gruppen yngre læger er der ikke foretaget en opgørelse af den lokale løndannelse, da særlige forhold gør sig gældende for netop denne gruppe (fast turnus mv.). 23.4 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af læger (yngre læger) i regionerne fremgår af tabel 23.7. Tabel 23.7: Teknisk afgrænsning af læger (yngre læger) i regionerne, 2007 januar - december 2007 DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse 222100 11308 1. reservelæger 11309 Kliniske assistenter 11302 Praksisreservelæger 11301 Reservelæger Kilde: Lønkommissionen, 2010. 23. LÆGER 309 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 310 23. LÆGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 24. Lægesekretærer 24.1 Beskrivelse af gruppen lægesekretærer Kortlægningen af lægesekretærer omfatter ansættelser i regioner. På grund af for få observationer, for så vidt angår mandlige lægesekretærer, omfatter analysen ikke kønsopdelte lønstatistikker. Datagrundlaget omfatter i alt 8.325 ansættelsesforhold, svarende til 6.668 årsværk, jf. tabel 24.1. Analyseenheden i tabel 24.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 24.2 og 24.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 24.1: Lægesekretærer fordelt på ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Regioner Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 8.325 100 6.668 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede lægesekretærer i regionerne er godt 99 pct. kvinder, jf. tabel 24.2. Tabel 24.2: Regionale lægesekretærer fordelt på køn, basismedarbejdere ledere og samlet, pct. af antal årsværk, 2007 Pct. af samlet antal årsværk Basis Ledere I alt Mænd 0,3 0,0 0,3 Kvinder 93,8 5,9 99,7 I alt 94,1 5,9 100,0 Basis Ledere I alt 0,3 0,0 0,3 99,7 100,0 99,7 100,0 100,0 100,0 Pct. af samlet antal årsværk Mænd Kvinder I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabellen viser endvidere, at ca. 6 pct. af de beskæftigede lægesekretærer i regionerne er ledere. Alle lederne er kvinder. De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt lægesekretærerne og udgør 30,1 pct. af samtlige, jf. tabel 24.3. 24. LÆGESEKRETÆRER 311 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 24.3: Regionale lægesekretærer fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt 5,6 5,9 5,9 30-39 år 44,4 27,9 28,0 40-49 år 38,9 30,1 30,1 50-59 år 11,1 27,0 27,0 0,0 9,1 9,0 100,0 100,0 100,0 -29 år 60+ år I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 87 pct. af ledende lægesekretærer i regionerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer om ugen eller derover, mens dette er tilfældet for 53 pct. af basismedarbejderne, jf. figur 24.1. Figur 24.1: Regionale lægesekretærer fordelt på ugentligt aftalte timer, basismedarbejdere og ledere, 2007 pct. Figur 24.2: Regionale lægesekretærer fordelt på årlige fraværsdage, basismedarbejdere og ledere, 2007 pct. pct. pct. 100 18 18 90 90 16 16 80 80 14 14 70 70 12 12 60 60 50 50 10 10 40 40 30 30 20 10 100 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 8 8 6 6 20 4 4 10 2 0 0 36 37+ timer Basis, reg. Leder, reg. 2 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 timer Basis, reg. Leder, reg. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 24.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 24.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik, FLD og egne beregninger. Blandt lægesekretærer har ledere mindre fravær end basismedarbejdere. Således har 16 pct. af lederne i regionerne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere er 9 pct.., jf. figur 24.3. 24.2 Lægesekretærer, basismedarbejdere I dette afsnit beskrives løn, og lønspredning for uddannede og ikke-uddannede lægesekretærer i regionerne, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 24.2.1 Løn og lønspredning for lægesekretærer I gennemsnit er fortjenesten for en lægesekretær i den regionale sektor 209 kr. pr. præsteret time, jf. figur 24.5. 312 24. LÆGESEKRETÆRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 24.3: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale lægesekretærer, gennemsnit, 2007 Figur 24.4: Standardberegnet timefortjeneste for regionale lægesekretærer, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 115 140 165 190 Regioner 215 kr. 240 265 290 Gns. Regioner 315 0 115 140 165 190 215 kr. Regioner 240 265 290 315 Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener lægesekretærer i regionerne i gennemsnit 167 kr. i timen, jf. figur 24.6. I regionerne har 50 pct. af ikke-uddannede lægesekretærer en fortjeneste på mellem 168 kr. og 196 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 4. Betragtes de uddannede lægesekretærer, har 50 pct. en fortjeneste på mellem 190 kr. og 217 kr. pr. præsteret time. 24. LÆGESEKRETÆRER 313 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 24.4: Timefortjeneste for regionale lægesekretærer fordelt på ikke uddannede, uddannede og i alt, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ikke-uddannede Uddannede I alt Antal 342 7.543 7.885 Gennemsnit 188 210 209 Variationskoefficient 0,26 0,24 0,24 Nedre kvartil, P25 168 190 189 Median 182 202 201 Øvre kvartil, P75 196 217 216 Median/P10 1,17 1,13 1,14 P90/Median 1,19 1,19 1,19 Ikke-uddannede Uddannede I alt Antal 342 7.543 7.885 Gennemsnit 151 168 167 Variationskoefficient 0,11 0,11 0,11 Nedre kvartil, P25 140 156 155 Median 149 166 165 Standardberegnet timefortjeneste Øvre kvartil, P75 160 176 175 Median/P10 1,13 1,12 1,12 P90/Median 1,14 1,14 1,14 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Summen af pct. af årsværk kan fravige fra samlet pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af de ikke-uddannede lægesekretærerne i regionerne en fortjeneste mellem 140 kr. og 160 kr., mens de 50 pct. for de uddannede ligger mellem 156 kr. og 176 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at ikke-uddannede lægesekretærer har en lidt større lønspredning end uddannede lægesekretærer, jf. tabel 4. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at Median/P10 er mindre end P90/Median for både uddannede og ikke uddannede, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 24.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn Som det fremgår af afsnit 24.1 er der få mandlige lægesekretærer i regionerne til at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 24.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af lægesekretærernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 135 kr. for uddannede og knap 125 kr. for ikke-uddannede, svarende til omkring 65 pct. af fortjenesten pr. præsteret time for såvel ikke-uddannede og uddannede, jf. tabel 24.5. Ferie pr. præsteret time udgør for begge grupper mellem 22 og 24 kr., hvilket svarer til knap 12 pct. for begge grupper. Pensionen udgør for begge grupper henholdsvis knap 24 kr. og knap 26 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 314 24. LÆGESEKRETÆRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 24.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ikke-uddannede Uddannede I alt 124,53 134,98 134,60 Fravær 10,60 11,66 11,62 Ferie 22,24 24,18 24,11 Basisfortjeneste Personalegoder 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 2,86 3,33 3,31 25,41 Pension 23,43 25,49 Genetillæg 1,77 4,19 4,10 Overtidsbetaling 2,75 6,10 5,98 I alt 188 210 209 Ikke-uddannede Uddannede I alt 109,08 119,69 119,31 19,24 21,18 21,11 0,00 0,00 0,00 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 2,33 2,80 2,78 19,07 21,00 20,93 1,40 3,43 3,36 151 168 167 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere i regionerne. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af lægesekretærernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 109 kr. af den standardberegnede timefortjeneste for ikke-uddannede og godt 120 kr. for uddannede lægesekretærer, svarende til knap 72 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for begge grupper. Ferie udgør for begge grupper henholdsvis 19 kr. 21 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør ca. 19 kr. af den standardberegnede timefortjeneste for ikke-uddannede og ca. 21 kr. for uddannede lægesekretærer. 24.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en mindre del af lægesekretærers samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en lægesekretær i den regionale sektor således 205 kr. pr. præsteret time, jf. figur 24.5. 24. LÆGESEKRETÆRER 315 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 24.5: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale lægesekretærer, gennemsnit, 2007 Figur 24.6: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale lægesekretærer, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 380 kr. Regioner 0 105 130 155 180 205 230 255 280 305 330 355 380 kr. Gns. Regioner Regioner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener lægesekretærer i regionerne i gennemsnit 164 kr. i timen, jf. figur 24.6. Af de ikke-uddannede lægesekretærer har 50 pct. en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 167 kr. og 195 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 24.6. Af de uddannede lægesekretærer har 50 pct. en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 188 kr. og 212 kr. pr. præsteret time. Tabel 24.6: Timefortjeneste for regionale lægesekretærer fordelt på ikke uddannede, uddannede og i alt, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal Ikke-uddannede Uddannede I alt 342 7.543 7.885 Gennemsnit 186 206 205 Variationskoefficient 0,25 0,23 0,24 Nedre kvartil, P25 167 188 187 Median 181 199 199 Øvre kvartil, P75 195 212 212 Median/P10 1,16 1,12 1,13 P90/Median 1,16 1,15 1,15 Ikke-uddannede Uddannede I alt 342 7.543 7.885 Standardberegnet timefortjeneste Antal Gennemsnit 150 164 164 Variationskoefficient 0,10 0,09 0,09 Nedre kvartil, P25 139 155 154 Median 148 164 164 Øvre kvartil, P75 159 172 172 Median/P10 1,13 1,12 1,12 P90/Median 1,13 1,10 1,10 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Summen af pct. af årsværk kan fravige fra samlet pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 316 24. LÆGESEKRETÆRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af de ikkeuddannede lægesekretærer en fortjeneste mellem 139 kr. og 159 kr. For gruppen af uddannede lægesekretærer har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 155 kr. og 172 kr. Målt på fortjeneste pr. præsteret time er uddannede lægesekretærers lønspredning lidt mindre end de ikke-uddannede, jf. variationskoefficienten i tabel 6. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for de to grupper tættere på samme niveau. 24.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at lægesekretærers spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en lægesekretær i den regionale sektor opgøres til 224 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 24.7. Tabel 24.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 209 Værdi af spisepause 15 Inkl. betalt spisepause 224 Anm.: Tal for basismedarbejdere i regionerne. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 24.3 Lægesekretærer, ledere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for lægesekretærer i regioner, som er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 24.3.1 Løn og lønspredning for lægesekretærer Lægesekretærer, som er ledere, tjener i gennemsnit 251 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener lederne 207 kr. i timen. 24. LÆGESEKRETÆRER 317 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 24.8: Timefortjeneste for regionale lægesekretærer, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal ansættelsesforhold 440 Gennemsnit 251 Variationskoefficient 0,20 Nedre kvartil, P25 190 Median 245 Øvre kvartil, P75 217 Median/P10 1,13 P90/Median 1,16 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal ansættelsesforhold 440 Gennemsnit 207 Variationskoefficient 0,12 Nedre kvartil, P25 193 Median 205 Øvre kvartil, P75 221 Median/P10 1,13 P90/Median 1,14 Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 190 kr. og 217 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 24.8. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i regionerne en fortjeneste mellem 193 kr. og 221 kr. På baggrund af variationskoefficienten i tabel 24.8 kan det konstateres, at lønspredningen for ledere målt på fortjenesten pr. præsteret time er større end målt ved den standardberegnede timefortjeneste. Desuden fremgår det af tabel 24.8, at P90/Median er lidt større end Median/P10 for begge lønbegreber, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste lønninger til medianen. Det kan således konkluderes, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. 24.3.2 Lønnens sammensætning Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 168 kr. i regionerne, svarende til 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 24.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør godt 29 kr., hvilket svarer til knap 12 pct.. Pensionen udgør knap 31 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 318 24. LÆGESEKRETÆRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 24.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Basisfortjeneste 168,33 Fravær 9,09 Ferie 29,19 Personalegoder 0,00 Uregelmæssige betalinger 5,18 Pension 30,90 Genetillæg 1,40 Overtidsbetaling 7,25 I alt 251 Standardberegnet timefortjeneste I alt Basisfortjeneste 150,00 Fravær Ferie 25,81 Personalegoder 0,00 Uregelmæssige betalinger 4,53 Pension 26,21 Genetillæg 1,17 Overtidsbetaling I alt 207 Anm.: Tal for ledere i regionerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalings ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 150 kr. svarende til 72 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie udgør knap 26 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør ca. 26 kr. 24.3.3 Løn og lønspredning fordelt på køn Som det fremgår af afsnit 24.1 er der få mandlige ledende lægesekretærer i kommunerne og regionerne. Det er derfor ikke muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 24.3.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår af tabel 24.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 24.10. Konklusionerne er således de samme som i forbindelse med tabel 24.8. 24. LÆGESEKRETÆRER 319 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 24.10: Timefortjeneste for regionale lægesekretærer, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal ansættelsesforhold 440 Gennemsnit 250 Variationskoefficient 0,20 Nedre kvartil, P25 228 Median 244 Øvre kvartil, P75 262 Median/P10 1,12 P90/Median 1,15 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal ansættelsesforhold 440 Gennemsnit 206 Variationskoefficient 0,11 Nedre kvartil, P25 192 Median 204 Øvre kvartil, P75 220 Median/P10 1,13 P90/Median 1,14 Anm.: Tal for ledere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 24.3.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende lægesekretærer opgøres til 270 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 24.11. Tabel 24.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. frokost Frokost Inkl. frokost 251 18 270 Anm.: Tal for ledere i regionerne. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 24.4 Lokal løndannelse for lægesekretærer I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for lægesekretærer i regionerne. 320 24. LÆGESEKRETÆRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for lægesekretærer fordelt på køn, leder og basismedarbejdere mv., jf. tabel 24.12. Tabel 24.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, lægesekretærer, 2007 Mænd Kvinder I alt Ikke-uddannede basismedarbejdere - - 13,4 Basismedarbejdere (uddannede) - - 9,1 Ledere - - 8,8 Samlet - - 9,2 Regioner Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Der er for få mænd i populationen til at foretage opgørelsen kønsopdelt. Tabel 24.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for basismedarbejdere (uddannede) udgør 9,1 pct., mens andelen for de ikke-uddannede basismedarbejdere udgør 13,4 pct. Det fremgår desuden af tabel 24.12, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde generelt er lavere for ledere end basismedarbejdere. Således udgør andelen for ledende lægesekretærer 8,8 pct. For lægesekretærerne under ét udgør andelen 9,2 pct. For lægesekretærer udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For faggruppen er derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 24.13. Tabel 24.13: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, lægesekretærer, 2007 Mænd Kvinder I alt Regioner Ikke-uddannede basismedarbejdere - - 12,7 Basismedarbejdere (uddannede) - - 10,7 Ledere - - 13,0 Samlet - - 11,0 Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Der er for få mænd i populationen til at foretage opgørelsen kønsopdelt. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. 24. LÆGESEKRETÆRER 321 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Den faktiske lokallønsandel for basismedarbejdere (uddannede) udgør således mellem 9,1 pct. og 10,7 pct., mens andelen for ikke-uddannede basismedarbejdere udgør mellem 12,7 pct. og 13,4 pct. For de ledende lægesekretærer udgør den faktiske lokallønsandel mellem 8,8 pct. og 13,0 pct., mens den for lægesekretærerne under ét udgør mellem 9,2 pct. og 11,0 pct. 24.5 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af lægesekretærer i regioner fremgår af tabel 24.13. Tabel 24.13: Teknisk afgrænsning af lægesekretærer i regioner, 2007 januar - december 2007 Undergruppe DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse Ikke-uddannede basismedarbejdere 422230 05501 Lægesekretærer, ikke uddannede Basismedarbejdere (uddannede) 422230 05513 Lægesekretærer med specialfunktioner 422230 05514 Lægesekretærer, uddannede 422230 05510 Ledende lægesekretær, grundløn 35 422230 05511 Ledende lægesekretær, grundløn 42 Ledere Kilde: Lønkommissionen, 2010. 322 24. LÆGESEKRETÆRER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 25. Lærere (folkeskolen) 25.1 Beskrivelse af gruppen folkeskolelærere Kortlægningen af folkeskolelærere omfatter ansættelser i kommuner. Desuden ses der på ledere i folkeskolen. Først kortlægges løn og lønspredning for basismedarbejdere og ledere i afsnit 25.2 og 25.3 beregnet på baggrund af en værdi af tjenestemandspensionen på 30 pct. Herefter kortlægges de to grupper i afsnit 25.4 og 25.5 på baggrund af en værdi f tjenestemandspensionen på 15 pct. Datagrundlaget omfatter i alt 75.721 ansættelsesforhold, svarende til 49.074 årsværk, jf. tabel 25.1. Analyseenheden i tabel 25.2 og 25.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. Tabel 25.1: Folkeskolelærere fordelt på ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 75.721 100 49.074 100 Kommuner Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede folkeskolelærere inkl. ledere er 66 pct. kvinder, jf. tabel 25.2. Tabel 25.2: Kommunale folkeskolelærere fordelt køn, basismedarbejdere ledere og samlet, pct. af antal årsværk 2007. Pct. af samlet antal årsværk Basis Ledere I alt Mænd 31,0 3,4 34,4 Kvinder 63,8 1,9 65,6 I alt 94,7 5,3 100,0 Basis Ledere I alt Pct. af samlet antal årsværk i sektor Mænd 32,7 64,5 34,4 Kvinder 67,3 35,4 65,6 100,0 100,0 100,0 I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabellen viser endvidere, at ca. 5 pct. af de beskæftigede folkeskolelærere i kommuner er ledere. Blandt lederne udgør kvinder 35 pct. De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt folkeskolelærerne inkl. ledere og udgør 35 pct., jf. tabel 25.3. 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) 323 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 25.3: Kommunale folkeskolelærere fordelt alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af samlet antal årsværk I alt Mænd Kvinder 6,4 9,3 8,3 30-39 år 24,6 27,3 26,4 40-49 år 19,6 23,2 22,0 50-59 år 39,3 32,5 34,9 -29 år 60+ år I alt 10,1 7,6 8,5 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt folkeskolelærerne (ekskl. ledere) har 94 pct. af de mandlige folkeskolelærere en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller mere om ugen, mens dette er tilfældet for 88 pct. af kvinderne, jf. figur 25.1. Figur 25.1: Kommunale folkeskolelærere fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. pct. 100 100 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 timer Mænd, kom. Kvinder, kom. 36 37+ Figur 25.2: Kommunale folkeskolelærere fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. 20 20 15 15 10 10 5 5 0 0 0 1 2 3 4 5 dage Mænd, kom. 6 7 8 9 10 Kvinder, kom. Anm.: Basismedarbejdere inkl. specialister. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 25.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer eller derover. X-aksen i figur 25.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt de mandlige folkeskolelærere ansat i kommunerne havde 19 pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, mens 15 pct. af de kvindelige ansatte ikke havde nogen fraværsdage i 2007, jf. figur 25.2. I gennemsnit har 90 pct. af basismedarbejderne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller mere om ugen, mens dette er tilfældet for 100 pct. af lederne, jf. figur 25.3. 324 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 25.3: Kommunale folkeskolelærere fordelt på ugentligt aftalte timer og leder/basis, 2007 pct. Figur 25.4: Kommunale folkeskolelærere fordelt på årlige fraværsdage og leder/basis, 2007 pct. 100 100 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 27 28 29 30 31 32 33 34 35 pct. 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 0 pct. 0 0 36 37+ 1 2 3 timer Basis Leder 4 5 dage Basis 6 7 8 9 10 Leder Anm.: Tal for ledere og basismedarbejdere. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De ledende folkeskolelærere har mindre fravær end basismedarbejdere. Således havde 56 pct. af lederne 0 fraværsdage i 2007, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere var 16 pct., jf. figur 25.4. 25.2 Folkeskolelærere, basismedarbejdere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for folkeskolelærere i kommuner, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 25.2.1 Løn og lønspredning for folkeskolelærere I gennemsnit er fortjenesten for en folkeskolelærer i den kommunale sektor 266 kr. pr. præsteret time, jf. figur 25.5. Figur 25.5: Fortjeneste pr. præsteret time for folkeskolelærere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 25.6: Standardberegnet timefortjeneste for folkeskolelærere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 160 185 210 235 Kommuner 260 kr. 285 310 335 Gns. Kommuner 360 0 160 185 210 235 Kommuner 260 kr. 285 310 335 360 Gns. Kommuner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) 325 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener folkeskolelærere i kommunerne i gennemsnit 219 kr. i timen, jf. figur 25.6. I kommunerne har 50 pct. af folkeskolelærerne en fortjeneste på mellem 237 kr. og 287 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 25.4. Tabel 25.4: Timefortjeneste for kommunale folkeskolelærere fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 23.101 48.290 71.391 Gennemsnit 266 266 266 Variationskoefficient 0,15 0,19 0,18 Nedre kvartil, P25 239 236 237 Median 266 262 263 Øvre kvartil, P75 288 286 287 Median/P10 1,20 1,19 1,19 P90/Median 1,14 1,16 1,15 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 23.101 48.290 71.391 Gennemsnit 222 218 219 Variationskoefficient 0,12 0,12 0,12 Nedre kvartil, P25 198 195 196 Median 222 215 218 Øvre kvartil, P75 245 242 243 Median/P10 1,19 1,17 1,18 P90/Median 1,14 1,17 1,16 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af folkeskolelærerne i kommunerne en fortjeneste mellem 196 kr. og 243 kr. Det fremgår endvidere af tabel 25.4, at lønspredningen er lidt større i den nederste del af lønfordelingen end i den øverste del. Det kommer til udtryk ved, at Median/P10 er større end P90/Median, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 25.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige folkeskolelærere (ekskl. ledere). Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige folkeskolelæreres lønspredning mindre end de kvindelige folkeskolelæreres, jf. variationskoefficienten i tabel 25.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder sammenfaldende. I gennemsnit er fortjenesten for begge køn i den kommunale sektor 266 kr. pr. præsteret time, jf. figur 25.7. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mand- 326 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE lige og kvindelige folkeskolelærere i den kommunale sektor henholdsvis 222 kr. og 218 kr., jf. figur 25.8. Figur 25.7: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale folkeskolelærere, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 25.8: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale folkeskolelærere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 160 185 Mænd 210 235 Kvinder 260 kr. 285 Gns. mænd 310 335 360 Gns. kvinder 0 160 185 Mænd 210 235 Kvinder 260 kr. 285 Gns. mænd 310 335 360 Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 25.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af folkeskolelærernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 171 kr. i kommunerne, svarende til omkring 64 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 25.5. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør 30 kr., hvilket svarer til ca. 11 pct. Pensionen udgør for folkeskolelærerne omkring 47 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) 327 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 25.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 171,89 170,83 171,18 7,95 10,55 9,69 29,51 29,74 29,66 Fravær Ferie Personalegoder 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 3,41 2,83 3,02 47,23 Pension 47,76 46,98 Genetillæg 3,46 3,47 3,47 Overtidsbetaling 2,18 1,40 1,66 I alt 266 266 266 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 150,05 147,90 149,25 25,82 26,11 25,67 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 2,87 2,34 2,51 40,12 38,72 39,38 2,88 2,85 2,86 222 218 219 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for kommunale basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af folkeskolelærernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 149 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne, svarende til omkring 68 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetalinger udgør ca. 26 kr. af den standardberegnede timefortjeneste (12 pct.), mens pension udgør ca. 39 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 25.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af folkeskolelæreres samlede fortjeneste (godt 1 pct.). I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en folkeskolelærer i den kommunale sektor således 262 kr. pr. præsteret time, jf. figur 25.9. 328 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 25.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for folkeskolelærere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 25.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for folkeskolelærere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 160 185 210 235 260 kr. Kommuner 285 310 335 360 0 160 Gns. Kommuner 185 210 235 Kommuner 260 kr. 285 310 335 360 Gns. Kommuner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener folkeskolelærere i kommunerne i gennemsnit 216 kr. i timen, jf. figur 25.10. I kommunerne har 50 pct. af folkeskolelærerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 234 kr. og 284 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 25.6. Tabel 25.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale folkeskolelærere fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 23.101 48.290 71.391 Gennemsnit 263 262 262 Variationskoefficient 0,15 0,19 0,18 Nedre kvartil, P25 236 233 234 Median 262 258 260 Øvre kvartil, P75 285 283 284 Median/P10 1,19 1,18 1,19 P90/Median 1,14 1,16 1,15 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 23.101 48.290 71.391 Gennemsnit 219 215 216 Variationskoefficient 0,12 0,12 0,12 Nedre kvartil, P25 195 192 193 Median 219 212 214 Øvre kvartil, P75 242 240 241 Median/P10 1,19 1,16 1,17 P90/Median 1,15 1,17 1,16 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af folkeskolelærerne en fortjeneste mellem 193 kr. og 241 kr. 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) 329 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Målt på fortjeneste pr. præsteret time er mandlige folkeskolelæreres lønspredning mindre end de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 25.6. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og kvinder sammenfaldende. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig folkeskolelærer henholdsvis 263 kr. og 262 kr. pr. præsteret time, jf. figur 25.11. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige folkeskolelærere henholdsvis 219 og 215 kr., jf. figur 25.12. Figur 25.11: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale folkeskolelærere, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 25.12: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale folkeskolelærere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 160 185 Mænd 210 235 260 kr. Kvinder 285 310 Gns. mænd 335 360 0 160 185 210 235 260 285 310 335 360 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 25.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at folkeskolelæreres spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for folkeskolelærere i den kommunale sektor opgøres til 285 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 25.7. Tabel 25.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause 266 19 285 Anm.: Tal for kommunale basismedarbejdere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 25.3 Folkeskolelærere, ledere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for folkeskolelærere i kommuner, som er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 25.3.1 Løn og lønspredning for folkeskolelærere Folkeskolelærere, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 357 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 25.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ledere 306 i timen. 330 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 25.8: Timefortjeneste for kommunale folkeskolelærere fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 2.822 1.508 4.330 Gennemsnit 360 353 357 Variationskoefficient 0,16 0,15 0,16 Nedre kvartil, P25 327 319 324 Median 353 345 351 Øvre kvartil, P75 385 379 382 Median/P10 1,16 1,15 1,16 P90/Median 1,17 1,18 1,16 Mænd Kvinder I alt 4.330 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 2.822 1.508 Gennemsnit 308 302 306 Variationskoefficient 0,12 0,11 0,12 Nedre kvartil, P25 282 275 280 Median 306 298 303 Øvre kvartil, P75 332 326 330 Median/P10 1,17 1,15 1,16 P90/Median 1,15 1,17 1,16 Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 324 kr. og 382 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 25.8. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i kommunerne en fortjeneste mellem 280 kr. og 330 kr. Det fremgår af tabel 25.8, at P90/Median er den samme som Median/P10, hvilket viser, at afstanden fra medianen til de øverste 10 procent er den samme som afstanden fra de 10 pct. laveste lønninger til medianen. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig leder folkeskolen henholdsvis 360 kr. og 353 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 25.8. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige ledere henholdsvis 308 og 302 kr., jf. tabel 25.8. 25.3.2 Lønnens sammensætning Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 227 kr. i kommunerne, svarende til 63 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 25.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør godt 38 kr., hvilket svarer til 11 pct. Pensionen udgør for de kommunalt ansatte ledere omkring 78 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) 331 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 25.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste Fravær Ferie I alt 226,68 4,32 37,89 Personalegoder 0,00 Uregelmæssige betalinger 9,34 Pension 77,69 Genetillæg 1,12 Overtidsbetaling 0,15 I alt 357 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste I alt 197,41 Fravær Ferie 32,91 Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 0,00 8,02 66,52 0,96 Overtidsbetaling I alt 306 Anm.: Tal for ledere i kommunerne. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetaling ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 197 kr. i kommunerne, svarende til 55 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetaligner udgør ca. 33 kr. af den standardberegnede timefortjeneste (9 pct.), mens pension knap udgør ca. 67 kr. 25.3.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår af tabel 25.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 25.10. Konklusionerne er således de samme som i forbindelse med tabel 25.8. 332 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 25.10: Timefortjeneste for kommunale folkeskolelærere fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 2.822 1.508 4.330 Gennemsnit 359 351 356 Variationskoefficient 0,16 0,15 0,16 Nedre kvartil, P25 326 318 323 Median 352 344 350 Øvre kvartil, P75 384 378 381 Median/P10 1,16 1,15 1,16 P90/Median 1,16 1,17 1,16 Mænd Kvinder I alt 4.330 Standardberegnet timefortjeneste 2.822 1.508 Gennemsnit Antal ansættelsesforhold 307 301 305 Variationskoefficient 0,12 0,11 0,12 Nedre kvartil, P25 282 274 279 Median 305 297 302 Øvre kvartil, P75 331 326 329 Median/P10 1,17 1,15 1,16 P90/Median 1,15 1,16 1,16 Anm.: Tal for ledere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 25.3.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en leder i folkeskolen i den kommunale sektor opgøres til 383 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 25.11. Tabel 25.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 357 Værdi af spisepause 26 Inkl. betalt spisepause 383 Anm.: Tal for ledere i kommunerne. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 25.4 Folkeskolelærere, basismedarbejdere - pensionsprocent 15 I det følgende kortlægges folkeskolelærere (basismedarbejdere) på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent på 15. 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) 333 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 25.4.1 Løn og lønspredning for folkeskolelærere I gennemsnit er fortjenesten for en folkeskolelærer i den kommunale sektor 255 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 25.12. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener folkeskolelærere i kommunerne i gennemsnit 210 kr. i timen. Tabel 25.12: Timefortjeneste for kommunale folkeskolelærere fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 23.080 48.281 71.361 Gennemsnit 255 256 255 Variationskoefficient 0,13 0,19 0,17 Nedre kvartil, P25 238 235 236 Median 254 253 253 Øvre kvartil, P75 267 266 267 Median/P10 1,15 1,15 1,15 P90/Median 1,11 1,12 1,11 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 23.080 48.281 71.361 Gennemsnit 212 209 210 Variationskoefficient 0,09 0,09 0,09 Nedre kvartil, P25 198 195 196 Median 215 212 213 Øvre kvartil, P75 225 223 223 Median/P10 1,15 1,15 1,15 P90/Median 1,09 1,09 1,09 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne har 50 pct. af folkeskolelærerne en fortjeneste på mellem 236 kr. og 267 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 25.12. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af folkeskolelærerne i kommunerne en fortjeneste mellem 196 kr. og 223 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen er størst i den nederste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er mindre end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. Det fremgår desuden af tabel 25.12, at fortjenesten for en mandlig og kvindelig folkeskolelærer er 255 kr. henholdsvis 256 kr. pr. præsteret time. Betragtes i stedet den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige politibetjente henholdsvis 212 kr. og 209 kr. Uanset om man betragter fortjeneste pr. præsteret time eller standardberegnet timefortjeneste, er de mandlige folkeskolelæreres lønspredning nogenlunde den samme som de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 25.12. 334 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 25.4.2 Lønnens sammensætning Størstedelen af folkeskolelærernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 171 kr. i kommunerne, svarende til omkring 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 25.13. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør knap 30 kr., mens pensionen udgør omkring 37 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. Tabel 25.13: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 171,93 170,84 171,20 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension 7,96 10,59 9,73 29,52 29,75 29,67 0,00 0,00 0,00 3,41 2,83 3,02 36,14 36,75 36,55 Genetillæg 3,46 3,47 3,47 Overtidsbetaling 2,19 1,40 1,66 I alt 255 256 255 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 150,07 147,88 149,26 25,68 Fravær Ferie 25,83 26,12 Personalegoder 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 2,87 2,34 2,51 30,36 30,28 30,32 2,88 2,85 2,86 212 209 210 Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for kommunale basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af folkeskolelærernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 149 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne, svarende til omkring 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Feriebetalinger udgør ca. 26 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør ca. 30 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 25.4.3 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af folkeskolelæreres samlede fortjeneste (ca. 1 pct.). I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en folkeskolelærer i den kommunale sektor således 252 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 25.14. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener folkeskolelærere i kommunerne i gennemsnit 207 kr. i timen. 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) 335 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 25.14: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale folkeskolelærere fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 23.080 48.281 71.361 Gennemsnit 251 252 252 Variationskoefficient 0,13 0,18 0,17 Nedre kvartil, P25 234 232 233 Median 251 250 250 Øvre kvartil, P75 263 263 263 Median/P10 1,15 1,15 1,15 P90/Median 1,11 1,11 1,11 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 23.080 48.281 71.361 Gennemsnit 209 207 207 Variationskoefficient 0,09 0,09 0,09 Nedre kvartil, P25 195 192 193 Median 212 210 211 Øvre kvartil, P75 222 220 220 Median/P10 1,15 1,15 1,15 P90/Median 1,08 1,08 1,08 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne har 50 pct. af folkeskolelærerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 233 kr. og 263 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 25.14. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af folkeskolelærerne en fortjeneste mellem 193 kr. og 220 kr. Det fremgår desuden af tabel 25.14, at fortjenesten for en mandlig og kvindelig folkeskolelærer er 251 kr. henholdsvis 252 kr. pr. præsteret time. Betragtes i stedet den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige politibetjente henholdsvis 209 kr. og 207 kr. Uanset om man betragter fortjeneste pr. præsteret time eller standardberegnet timefortjeneste, er de mandlige folkeskolelæreres lønspredning nogenlunde den samme som de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 25.14. 25.4.4 Betalt spisepause og andre øvrige ansættelsesvilkår I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at folkeskolelæreres spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for folkeskolelærere i den kommunale sektor opgøres til 274 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 25.15. 336 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 25.15: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 255 Værdi af spisepause 19 Inkl. betalt spisepause 274 Anm.: Tal for kommunale basismedarbejdere. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 25.5 Folkeskolelærere, ledere - pensionsprocent 15 I det følgende kortlægges folkeskolelærere, som er ledere, på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent på 15. 25.5.1 Løn og lønspredning for folkeskolelærere Folkeskolelærere, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 326 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 25.16. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ledere i kommunerne 279 i timen. Tabel 25.16: Timefortjeneste for kommunale folkeskolelærere fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal ansættelsesforhold 4.310 Gennemsnit 326 Variationskoefficient 0,15 Nedre kvartil, P25 298 Median 319 Øvre kvartil, P75 345 Median/P10 1,12 P90/Median 1,16 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal ansættelsesforhold 4.310 Gennemsnit 279 Variationskoefficient 0,11 Nedre kvartil, P25 258 Median 275 Øvre kvartil, P75 297 Median/P10 1,12 I alt 1,15 Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 298 kr. og 345 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 25.16. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i kommunerne en fortjeneste mellem 258 kr. og 297 kr. 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) 337 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE På baggrund af variationskoefficienten i tabel 25.16 kan det konstateres, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. 25.5.2 Lønnens sammensætning Som anført i afsnit 1 er der få kvindelige ledende folkeskolelærere. Det er derfor ikke muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 25.5.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 227 kr. i kommunerne, svarende til 70 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 25.17. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør knap 38 kr., mens pension udgør omkring 47 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. Tabel 25.17: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste Fravær Ferie I alt 226,65 4,34 37,88 Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension 0,00 9,29 46,66 Genetillæg 1,11 Overtidsbetaling 0,16 I alt 326 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste I alt 197,39 Fravær Ferie 32,90 Personalegoder 0,00 Uregelmæssige betalinger 7,97 Pension Genetillæg 39,96 0,95 Overtidsbetaling I alt 279 Anm.: Tal for ledere i kommunerne. Opgjort ekskl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalings ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 197 kr. i kommunerne, svarende til 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetaligner udgør ca. 33 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension knap udgør ca. 40 kr.. 338 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 25.5.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår af tabel 25.17, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 25.18. Konklusionerne er således de samme som i forbindelse med tabel 25.16. Tabel 25.18: Timefortjeneste for kommunale folkeskolelærere fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal ansættelsesforhold 4.310 Gennemsnit 325 Variationskoefficient 0,15 Nedre kvartil, P25 297 Median 318 Øvre kvartil, P75 343 Median/P10 1,12 P90/Median 1,16 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal ansættelsesforhold 4.310 Gennemsnit 278 Variationskoefficient 0,11 Nedre kvartil, P25 257 Median 274 Øvre kvartil, P75 296 Median/P10 1,12 I alt 1,15 Anm.: Tal for ledere. Opgjort ekskl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 25.5.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende folkeskolelærere i den kommunale sektor opgøres til 350 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 25.19. Tabel 25.19: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 326 Værdi af spisepause 24 Inkl. betalt spisepause 350 Anm.: Tal for ledere i kommunerne. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) 339 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 25.6 Lokal løndannelse for folkeskolelærere I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for folkeskolelærer i kommunerne. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der i FLD’s lønstatistik ikke indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for folkeskolelærere, jf. tabel 25.20. Tabel 25.20: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, folkeskolelærere Mænd Kvinder I alt Kommuner Basismedarbejdere 3,8 3,7 3,8 Ledere 11,8 11,3 11,6 Samlet 5,0 4,1 4,4 Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Tabel 25.20 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for basismedarbejdere og ledere udgør 4,4 pct. Det fremgår desuden, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde er højere for ledere end for basismedarbejdere. Den lokale løns andel for ledere i folkeskolen udgør således 11,6 pct., mens den for basismedarbejdere udgør 3,8 pct. Den lokale løns andel udgør næsten den samme andel af den samlede løn for mandlige og kvindelige basismedarbejdere. Således er den lokale løns andel for mænd og kvinder henholdsvis 3,8 pct. og 3,7 pct. Den lokale løns andel af den samlede løn er større for mandlige end kvindelige ledere. Således er den lokale løns andel for mænd og kvinder henholdsvis 11,8 pct. og 11,3 pct. 25.7 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af lærere i folkeskolen fremgår af tabel 25.21. 340 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 25.21: Teknisk afgrænsning af lærere (folkeskolen) i kommunerne, 2007 januar - marts 2007 Undergruppe DISCO FLD-stillingskode Basismedarb. 233110 05606 Lærere, komb.løn 05657 Lærere, grundløn 28 24702 Lærere, grundløn 28 24714 Lærere, komb.løn 233110 24704 Afdelingsledere, grundløn 44 122920 24710 Skoleledere (skoleinspektører) 122920 24705 Viceskoleinspektører 233110 05606 Lærere, komb.løn 05657 Lærere, grundløn 28 05648 Afdelingsledere 122920 05607 Viceskoleinspektører 122920 05610 Skoleinspektører Ledere Stillingsbetegnelse april - december 2007 Basismedarb. Ledere 233110 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) 341 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 342 25. LÆRERE (FOLKESKOLEN) LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 26. Magistre 26.1 Beskrivelse af gruppen magistre Analysen af magistre omfatter ansættelser i stat, kommuner og regioner. Magistre er typisk ansat inden for administrationen i de kommunale forvaltninger, og tilsvarende i den statslige administration. Datagrundlaget omfatter i alt 6.604 ansættelsesforhold, svarende til 3.692 årsværk. Heraf er ca. 33 pct. ansat i staten, ca. 52 pct. i kommunerne, og 16 pct. i regionerne, jf. tabel 26.1. Analyseenheden i tabel 26.2 og 26.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. Tabel 26. 1: Magistre fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Stat 1.741 28 1.434 33 Kommuner 3.687 58 2.258 52 Regioner I alt Pct. 876 14 674 16 6.304 100 4.366 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede magistre i staten, kommuner og regioner er henholdsvis 52 pct., 61 pct. og 79 pct. kvinder, jf. tabel 26.2. Tabel 26.2 : Magistre fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk, 2007. Pct. af samlet antal årsværk i sektor Stat Kommuner Regioner Mænd 48,5 39,4 20,7 Kvinder I alt 51,5 60,6 79,3 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt magistrene og udgør henholdsvis 38 pct., 51 pct. og 46 pct. i stat, kommuner og regioner, jf. tabel 26.3. Tabel 26.3: Magistre fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk -29 år Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt 6,5 3,6 5,0 5,4 8,7 7,4 4,3 7,0 5,9 30-39 år 43,5 31,8 37,5 43,5 55,7 50,8 40,3 51,5 46,4 40-49 år 27,4 25,1 26,2 25,6 23,1 24,1 28,5 25,7 27,0 50-59 år 17,8 31,2 24,6 22,1 10,7 15,4 22,0 13,3 17,2 4,8 8,4 6,6 3,4 1,9 2,4 4,9 2,4 3,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 60+ år I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 26. MAGISTRE 343 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE I staten har 71 pct. af de mandlige magistre en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover, mens det er tilfældet for 51 pct. af kvinderne 1 , jf. figur 26.1 Figur 26.1: Magistre i staten fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. 100 Figur 26.2: Magistre i staten fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. 100 35 35 30 30 25 90 90 80 80 70 70 25 60 60 20 20 50 50 15 15 10 10 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 5 5 0 0 0 36 37+ 1 2 3 4 timer Mænd, stat 5 dage 6 Mænd, stat Kvinder, stat 7 8 9 10 Kvinder, stat Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne er det ligeledes en større andel af de mandlige magistre, som har en aftalt arbejdsuge på 37 timer eller derover (96 pct.) end de kvindelige (87 pct.), jf. figur 26.3. Figur 26.3: Magistre i kommunerne fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. 100 Figur 26.4: Magistre i kommunerne fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. 100 35 35 30 30 90 90 80 80 70 70 25 25 60 60 20 20 50 50 15 15 10 10 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 5 5 0 0 0 1 2 3 4 timer Mænd, kom. Kvinder, kom. Mænd, kom. 5 dage 6 7 8 9 10 Kvinder, kom. Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne har 95 pct. af de mandlige magistre og 85 pct. af de kvindelige magistre en ugentlig arbejdstid på 37 timer eller derover, jf. figur 26.5. 1 Omfanget af ansættelsesforhold på fuld tid i staten er formentlig undervurderet i et vist omfang, jf. i øvrigt afsnit 1.9. 344 26. MAGISTRE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 26.5: Magistre i regionerne fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. 100 Figur 26.6: Magistre i regionerne fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. 100 35 35 30 30 25 90 90 80 80 70 70 25 60 60 20 20 50 50 15 15 10 10 40 40 30 30 20 20 10 10 0 28 29 30 31 32 33 34 35 0 0 0 27 5 5 0 36 37+ 1 2 3 4 timer Mænd, reg. Mænd, reg. Kvinder, reg. 5 dage 6 7 8 9 10 Kvinder, reg. Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt mandlige magistre ansat i staten havde 13 pct. ikke noget fravær, mens 11 pct. af de kvindelige magistre ikke havde fravær i 2007, jf. figur 26.2. I kommunerne havde henholdsvis 31 pct. og 21 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke noget fravær, jf. figur 26.4. I regionerne var andelen 25 pct. for mænd og 24 pct. for kvinder, jf. figur 26.6. 26.2 Magistre, basismedarbejdere inkl. specialister I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for magistre i stat, kommuner og regioner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Til sidst i afsnittet behandles øvrige ansættelsesvilkår, der ikke fanges af Lønstatistikken. 26.2.1 Løn og lønspredning for magistre I gennemsnit er fortjenesten for en magister i den kommunale sektor 283 kr. pr. præsteret time, jf. figur 26.7. Højere er timelønnen for magistre i den statslige sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 307 kr. pr. præsteret time, mens gennemsnitslønnen i den regionale sektor er på 303 kr. pr. præsteret time. Figur 26.7: Fortjeneste pr. præsteret time for magistre fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 26.8: Standardberegnet timefortjeneste for magistre fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 Stat Gns. Stat kr. Kommuner Gns. Kommuner Regioner Gns. Regioner 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 Stat Gns. Stat kr. Kommuner Gns. Kommuner Regioner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener magistre i kommunerne i gennemsnit 234 kr. i timen, mens gennemsnittet for statsligt ansatte 26. MAGISTRE 345 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE magistre udgør 253 kr. i timen, mens gennemsnitslønnen er på 248 kr. i den regionale sektor jf. figur 26.8. I staten har 50 pct. af magistre en fortjeneste på mellem 267 kr. og 336 kr. pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 26.4. Tilsvarende har 50 pct. af magistre i kommunerne en fortjeneste på mellem 243 kr. og 309 kr. pr. præsteret time. I regionerne har 50 pct. af magistrene en fortjeneste på mellem 263 kr. og 334 kr. pr. præsteret time. Tabel 26.4: Timefortjeneste for magistre fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættel- Stat Kommuner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder 1.741 1.454 2.233 Regioner I alt 3.687 Mænd Kvinder 380 I alt 852 889 496 876 313 299 307 288 280 283 311 296 303 0 0 0,22 0,20 0,29 0,25 0,18 0,30 0,25 Nedre kvartil, P25 273 262 267 252 237 243 273 255 263 Median 310 293 301 285 272 278 304 283 292 sesforhold Gennemsnit Variationskoefficient Øvre kvartil, P75 343 326 336 317 304 309 343 321 334 Median/P10 1,31 1,32 1,32 1,31 1,28 1,30 1,21 1,34 1,29 P90/Median 1,26 1,26 1,27 1,23 1,25 1,23 1,27 1,28 1,28 Stat Standardbereg- Kommuner Regioner net timefortjeneste Antal ansættel- Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 852 889 1.741 1.454 2.233 3.687 380 496 876 261 246 253 243 228 234 261 237 248 0 0 0,20 0,19 0,18 0,19 0,18 0,17 0,18 227 217 222 212 198 202 231 211 221 sesforhold Gennemsnit Variationskoefficient Nedre kvartil, P25 Median 260 243 251 242 227 233 255 237 245 Øvre kvartil, P75 286 269 278 267 253 259 291 263 275 Median/P10 1,30 1,30 1,31 1,30 1,29 1,30 1,24 1,31 1,28 P90/Median 1,24 1,24 1,25 1,21 1,23 1,22 1,25 1,21 1,24 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af magistre i staten en timeløn på mellem 222 kr. og 278 kr., mens de 50 pct. i kommunerne ligger mellem 202 kr. og 259 kr. I regionerne ligger de 50 pct. mellem 221 kr. og 275 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at magistre i kommunerne og regioner har en større lønspredning end i staten, jf. tabel 26.4. 26.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige magistre. 346 26. MAGISTRE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE I staten er kvinders og mænds gennemsnitsfortjeneste på henholdsvis 299 kr. og 313 kr. pr. præsteret time, jf. figur 26.9. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste, er kvindelige og mandlige timefortjeneste henholdsvis 246 kr. 261 kr., jf. figur 26.10 Figur 26.9: Fortjeneste pr. præsteret time for statslige magistre, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 26.10: Standardberegnet timefortjeneste for statslige magistre fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 Mænd Kvinder Gns. mænd 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig magister i den kommunale sektor henholdsvis 280 kr. og 288 kr. pr. præsteret time, jf. figur 26.11. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige magistre i den kommunale sektor henholdsvis 228 kr. og 243 kr., jf. figur 26.12 Figur 26.11: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale magistre, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 26.12: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale magistre fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 Mænd Kvinder kr. Gns. mænd Gns. kvinder 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Kvinder i regionerne har en fortjeneste på 296 kr. og mændenes tilsvarende er på 311 kr. pr. præsteret time, jf. figur 26.13. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste, er timefortjenesten for mandlige og kvindelige magistre i den regionale sektor henholdsvis på 237 kr. og er på 261 kr., jf. figur 26.14. 26. MAGISTRE 347 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 26.13: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale magistre, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 26.14: Standardberegnet timefortjeneste for regionale magistre fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige magistres lønspredning mindre end de kvindelige magistres, jf. variationskoefficienten i tabel 26.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder nærmest ens. 26.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af magistres fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 191-204 kr. i stat, kommuner og regioner svarende til omkring 66 pct. - 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 26.5. Ferie pr. præsteret time udgør i alle sektorer omkring 33-35 kr., hvilket svarer til ca. 11-12 pct. for alle tre sektorer. Pensionen i stat, kommuner og regioner udgør henholdsvis 43 kr., 44 kr. og 47 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 348 26. MAGISTRE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 26.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. Stat præsteret time Mænd Kvinder Basisfortjeneste Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt 210,27 198,15 204,37 197,54 186,11 190,87 211,27 192,12 201,04 Fravær 10,11 12,81 11,43 6,46 12,69 10,10 7,81 17,39 12,93 Ferie 36,11 34,55 35,35 33,42 32,57 32,92 35,91 34,32 35,06 Personalegoder 0,04 0,29 0,16 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige 7,57 6,33 6,97 5,96 6,03 6,00 7,36 6,52 6,91 48,98 47,23 48,13 43,69 42,69 43,11 47,80 45,64 46,64 betalinger Pension Genetillæg 0,36 0,03 0,20 0,29 0,18 0,22 0,10 0,04 0,07 Overtidsbetaling 0,01 0,03 0,02 0,33 0,15 0,23 0,74 0,35 0,53 I alt 313 299 307 288 280 283 311 296 303 Stat Standardbereg- Kommuner Regioner net timefortjeneste Mænd Kvinder Basisfortjeneste 182,47 171,47 177,37 171,54 159,49 165,63 183,49 164,43 174,37 I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Fravær Ferie 31,17 29,95 30,34 29,04 28,82 28,33 31,24 30,44 30,11 Personalegoder 0,03 0,24 0,14 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige 6,30 5,19 5,83 5,04 4,91 5,01 6,20 5,21 5,76 40,80 38,74 39,83 36,91 34,75 35,73 40,24 36,49 38,37 0,30 0,02 0,17 0,24 0,14 0,19 0,09 0,04 0,06 261 246 253 243 228 234 261 237 248 betalinger Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af magistres standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 177 kr. i staten, 166 kr. i kommunerne og 174 i regionerne. Det svarer til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie pr. time udgør i de tre sektorer mellem 30 kr. og 31 kr., hvilket svarer til 12 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for alle sektorer. Pensionen i stat, kommuner og regioner udgør henholdsvis 35 kr., 40 kr. og 38 af den standardberegnede timefortjeneste. 26.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af magistres samlede fortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en magister i den kommunale sektor således 283 kr. pr. præsteret time, jf. figur 26.15. Højre er timelønnen for en magister i den statslige sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 306 kr. pr. præsteret time. Timelønne for en magister i den regionale sektor er på 303 kr. pr. præsteret time. 26. MAGISTRE 349 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 26.15: Fortjeneste pr. præsteret time for magistre, fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 26.16: Standardberegnet timefortjeneste magistre fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 Stat Gns. Stat kr. Kommuner Gns. Kommuner Regioner Gns. Regioner 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 Stat Gns. Stat kr. Kommuner Gns. Kommuner Regioner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener magistre i kommunerne i gennemsnit 234 kr. i timen, mens gennemsnittet for magistre i staten udgør 253 kr. i timen, mens den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg udgør 248 i regionerne, jf. figur 26.16. I staten har 50 pct. af magistre en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 267 kr. og 336 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 26.6. Tilsvarende har 50 pct. af magistre i kommunerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 243 kr. og 309 kr. pr. præsteret time. I regionerne har 50 pct. af magistrene en fortjeneste på mellem 263 kr. og 334 kr. 350 26. MAGISTRE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 26.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for magistre fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 852 889 1.741 1.454 2.233 3.687 380 496 876 Gennemsnit 313 299 306 287 280 283 311 296 303 cient 0,21 0,24 0,22 0,20 0,29 0,25 0,18 0,30 0,25 263 VariationskoeffiNedre kvartil, P25 273 262 267 252 237 243 273 255 Median 309 293 301 285 271 278 304 283 292 Øvre kvartil, P75 343 326 336 316 304 309 343 321 334 Median/P10 1,30 1,32 1,32 1,31 1,28 1,30 1,21 1,34 1,29 P90/Median 1,26 1,26 1,27 1,23 1,25 1,23 1,27 1,28 1,28 Stat Standardbereg- Kommuner Regioner net timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 852 889 1.741 1.454 2.233 3.687 380 496 876 Gennemsnit 261 246 253 243 228 234 261 237 248 cient 0,20 0,19 0,20 0,19 0,18 0,19 0,18 0,17 0,18 Nedre kvartil, P25 227 217 222 212 198 202 231 211 221 Median 260 243 251 242 227 233 255 237 245 Variationskoeffi- Øvre kvartil, P75 286 269 278 267 253 259 291 263 275 Median/P10 1,30 1,30 1,31 1,31 1,29 1,30 1,24 1,31 1,28 P90/Median 1,24 1,24 1,25 1,21 1,23 1,22 1,25 1,21 1,24 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af magistre i staten en timeløn ekskl. genetillæg på mellem 222 kr. og 278 kr. I kommunerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 202 kr. og 259 kr. I regionerne har 50 pct. af magistrene en fortjeneste på mellem 221 kr. og 275 kr. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig magister i den statslige sektor henholdsvis 299 kr. og 313 kr. pr. præsteret time, jf. figur 26.17. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige og mandlige magistre i den kommunale sektor henholdsvis 246 og 261 kr., jf. figur 26.18. 26. MAGISTRE 351 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 26.17: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for statslige magistre, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 26.18: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige magistre fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig magister i den kommunale sektor henholdsvis 299 kr. og 313 kr. pr. præsteret time, jf. figur 26.19. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige og mandlige magistre i den kommunale sektor henholdsvis 228 og 243 kr., jf. figur 26.20. Figur 26.19: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale magistre, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. Pct. Figur 26.20: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale magistre fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig magister i den regionale sektor henholdsvis 296 kr. og 311 kr. pr. præsteret time, jf. figur 26.21. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for kvindelige og mandlige magistre i den regionale sektor henholdsvis 237 og 261 kr., jf. figur 26.22. 352 26. MAGISTRE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 26.21: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale magistre, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. Figur 26.22: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale magistre fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 26.2.5 Betalt spisepause I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at magistres spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en magister i den kommunale sektor opgøres til 304 kr. pr. præsteret time, og i den statslige sektor kan opgøres til 329 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 325 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 26.7. Tabel 26.7: Løn med og uden betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner Regioner Ekskl. betalt spisepause 307 283 303 22 21 22 329 304 325 Frokost Inkl. betalt spisepause Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. specialister. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 26.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 20.5 ovenfor, for magistre (specialister) er indeholdt i den faste løn, ligesom det i øvrigt gælder andre AC-grupper. 26.3 Magistre, basismedarbejdere i staten I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for magistre (basis) i staten. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. Analysen omfatter 1.400 ansættelsesforhold svarende til 1.137 årsværk. Af disse er 51 pct. kvinder og 49 pct. mænd, jf. tabel 26.8. 26. MAGISTRE 353 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 26.8: Statslige magistre fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Mænd 649 46 552 49 Kvinder 751 54 585 51 1.400 100 1.137 100 I alt Pct. Anm.: Tal for basismedarbejdere. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 26.3.1 Løn og lønspredning for magistre Magistre, som er basismedarbejdere, tjener i staten i gennemsnit 289kr. pr. præsteret time, jf. tabel 26.9. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener magistre i staten 239 kr. i timen. Tabel 26.9: Timefortjeneste for statslige magistre fordelt på sektor, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 647 748 1.400 Gennemsnit 295 284 289 Variationskoefficient 0,19 0,21 0,20 Nedre kvartil, P25 263 253 258 Median 294 283 287 Øvre kvartil, P75 323 310 317 Median/P10 1,29 1,30 1,31 P90/Median 1,18 1,19 1,19 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 647 748 1.400 Gennemsnit 245 233 239 Variationskoefficient 0,17 0,15 0,17 Nedre kvartil, P25 221 209 215 Median 245 235 239 Øvre kvartil, P75 268 256 263 Median/P10 1,30 1,28 1,29 P90/Median 1,16 1,17 1,17 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I staten har 50 pct. af basismedarbejderne en fortjeneste på mellem 258 kr. og 317 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 26.9. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af basismedarbejderne i staten en fortjeneste mellem 215 kr. og 263 kr. Kvindelige magistre har en timefortjeneste på 284 kr. pr. præsteret time, mens mændene har en gennemsnitfortjeneste på 295 kr. pr. præsteret time. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste, er kvindernes fortjeneste 233 kr., mens mændenes er på 245 kr. pr. standardtime. 354 26. MAGISTRE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen er lidt større for kvinder end for mænd målt ved fortjeneste pr. præsteret time. Det omvendte gør sig gældende, når den standardberegnede timefortjeneste anvendes. Det fremgår endvidere af tabel 26.9, at lønspredningen er større i den nederste del af lønfordelingen end i den øverste del af lønfordelingen. P90/Median er således mindre end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de nederste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. 26.3.2 Lønnens sammensætning Størstedelen af basismedarbejdernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 193 kr., svarende til ca. 66 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 26.10. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør ca. 34 kr., hvilket svarer til knap 12 pct. Pensionen udgør knap 45 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. Tabel 26.10: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 197,89 189,16 193,36 Fravær 10,09 12,48 11,30 Ferie 33,52 34,07 33,02 Personalegoder 0,04 0,34 0,19 Uregelmæssige betalinger 6,44 5,40 5,90 Pension 45,61 43,74 44,63 Genetillæg 0,42 0,02 0,22 Overtidsbetaling 0,01 0,04 0,02 I alt 295 284 289 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 171,81 164,08 167,80 29,29 28,23 28,74 Fravær Ferie Personalegoder 0,03 0,30 0,17 Uregelmæssige betalinger 5,39 4,49 4,92 37,96 35,83 36,86 0,36 0,02 0,18 245 233 239 Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af basismedarbejdernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetaling ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 168 kr. af dens standardberegnede timefortjeneste svarende til 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie udgør ca. 29 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør ca. 37 kr. svarende til henholdsvis 12 pct. og godt 15 pct.. 26. MAGISTRE 355 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 26.3.3 Løn og lønspredning fordelt på køn Kvindelige og mandlige magistres timefortjeneste er henholdsvis 189 kr. og 198 kr. pr. præsteret arbejdstime, jf. tabel 26.10. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste er timefortjenesten henholdsvis 164 kr. og 172 kr. pr. standardtime. I staten har 50 pct. af kvindelige magistre en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 253 kr. og 310 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 26.11. Tilsvarende har 50 pct. af de mandlige magistre en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 263 kr. og 310 kr. pr. præsteret time. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste, har 50 pct. af kvinderne en timefortjeneste på mellem 209 kr. og 256 kr. Tilsvarende for mændene er 221 kr. og 267 kr. 26.3.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår af tabel 26.11, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 26.11 Konklusionerne er således de samme som i forbindelse med tabel 26.8. Tabel 26.11: Timefortjeneste for statslige magistre fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 647 748 1.400 Gennemsnit 294 284 289 Variationskoefficient 0,19 0,21 0,20 Nedre kvartil, P25 263 253 258 Median 293 283 287 Øvre kvartil, P75 323 310 317 Median/P10 1,29 1,30 1,31 P90/Median 1,18 1,19 1,19 Mænd Kvinder I alt 647 748 1.400 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 245 233 238 Variationskoefficient 0,17 0,15 0,16 Nedre kvartil, P25 221 209 215 Median 245 235 239 Øvre kvartil, P75 267 256 263 Median/P10 1,30 1,28 1,29 P90/Median 1,16 1,17 1,17 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 26.3.5 Betalt spisepause I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for magister i staten opgøres til 310 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 26.11. 356 26. MAGISTRE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 26.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 289 Værdi af spisepause 21 Inkl. betalt spisepause 310 Anm.: Tal for basismedarbejdere i staten. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 26.4 Lokal løndannelse for magistre I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for magistre i stat, kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. Nedenfor opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for magistre fordelt på sektor og køn, jf. tabel 26.12. Tabel 26.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, magistre Mænd Kvinder I alt Stat Basismedarbejdere 14,3 12,8 13,5 Basismedarbejdere inkl. specialister 14,4 12,7 13,6 14,3 11,4 12,6 17,3 11,8 14,1 Kommuner Basismedarbejdere inkl. specialister Regioner Basismedarbejdere inkl. specialister Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Tabel 26.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for magistre inkl. specialister i staten udgør 13,6 pct., mens andelen udgør 12,6 pct. og 14,1 pct. i henholdsvis kommuner og regioner. I staten er andelen desuden opgjort for magistre ekskl. specialister og udgør 13,5 pct. Det fremgår desuden af tabel 26.12, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde generelt er større for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige magistre inkl. specialister i staten er 14,4 pct., mens den for kvinderne er 12,7 pct. De tilsvarende andele for mænd og kvinder i kommunerne er 14,3 pct. og 11,4 pct. og i regionerne 17,3 26. MAGISTRE 357 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE pct. og 11,8 pct. For magistrene ekskl. specialister i staten udgør andelen af den lokale løn 14,3 pct. for mænd og 12,8 pct. for kvinder. 26.5 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af magistre i staten (basismedarbejdere samt basismedarbejdere inkl. specialister) fremgår af tabel 26.13. Tabel 26.13: Teknisk afgrænsning af magistre, basismedarbejdere inkl. specialister i staten, 2007 Forhandlingsfællesskab Personalekategori Bevillingslønramme Basismedarbejdere 30 0049 0 Basismedarbejdere inkl. specialister 30 0049 0-36 Anm. Magistre ansat ved sektorforskningsinstitutioner mv. er udeladt af afgrænsningen. Kilde: Lønkommissionen, 2010. Den tekniske afgrænsning af magistre i kommuner og regioner (basismedarbejdere inkl. specialister) fremgår af tabel 26.14. Tabel 26.14: Teknisk afgrænsning af magistre, basismedarbejdere inkl. specialister, i kommuner og regioner, 2007 januar - december 2007 DISCO 200000 221000 244500 FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse 04259 Psykologer, nyt lønforløb 04260 Psykologer, gl. lønforløb 04204 Magistre, nyt lønforløb 04233 Magistre, gl. lønforløb 04262 Psykologer og magistre, gl. lønforløb 04261 Psykologer og magistre, nyt lønforløb 70004 Magistre og psykologer Anm.: Gruppen er endvidere afgrænset til ikke at omfatte ansættelser med lang videregående uddannelse, men ekskl. lang videregående uddannelse som psykolog. Kilde: Lønkommissionen, 2010. 358 26. MAGISTRE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 27. Offentlige chefer 27.1 Beskrivelse af gruppen offentlige chefer Kortlægningen af offentlige chefer omfatter ansættelser i stat, kommuner og regioner under ét. Offentlige chefer er i staten typisk ansat i departementer og styrelser mv. I kommuner og regioner er offentlige chefer ansat i den kommunale og regionale forvaltning samt på sygehuse i regionerne. Datagrundlaget omfatter i alt 4.472 ansættelsesforhold, svarende til 3.232 årsværk, jf. tabel 27.1. Analyseenheden i tabel 27.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 27.2 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 27.1: Offentlige chefer fordelt på ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. Mænd 3.219 72 2.294 71 Kvinder 1.253 28 938 29 I alt 4.472 100 3.232 100 Anm.: Statslige, kommunale og regionale chefer er samlet i en gruppe. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede offentlige chefer er 29 pct. kvinder, jf. tabel 27.1. De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt offentlige chefer og udgør 48 pct., jf. tabel 27.2. Tabel 27.2: Offentlige chefer fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af årsværk Mænd Kvinder I alt -29 år 0 0 0 30-39 år 7 10 8 40-49 år 25 36 28 50-59 år 50 46 48 60+ år 19 9 16 100,0 100 100 I alt Anm.: Statslige, kommunale og regionale chefer er samlet i en gruppe. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt de offentlige chefer har 99 pct. en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, jf. figur 27.1. 27. OFFENTLIGE CHEFER 359 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 27.1: Offentlige chefer fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. Figur 27.2: Offentlige chefer fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. 100 50 50 90 90 45 45 80 80 40 40 70 70 35 35 60 60 30 30 50 50 25 25 40 40 20 20 30 30 15 15 20 20 10 10 10 10 5 0 0 100 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 5 0 0 36 37+ 1 2 3 4 timer Mænd, alle 5 dage Mænd, alle Kvinder, alle. 6 7 8 9 10 Kvinder, alle Anm.: Statslige, kommunale og regionale chefer er samlet i en gruppe. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 27.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 27.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt mandlige offentlige chefer havde 48 pct. ikke noget fravær, mens 40 pct. af de kvindelige offentlige chefer ikke havde fravær i 2007, jf. figur 27.2. 27.2 Offentlige chefer I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for offentlige chefer i stat, kommuner og regioner under ét. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 27.2.1 Løn og lønspredning for offentlige chefer I gennemsnit er fortjenesten for offentlige chefer 531 kr. pr. præsteret time, jf. figur 27.3. Figur 27.3: Fortjeneste pr. præsteret time for offentlige chefer, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 27.4: Standardberegnet timefortjeneste for offentlige chefer, gennemsnit, 2007 pct. pct. 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 275 325 375 425 475 525 575 625 675 725 775 0 0 275 325 375 425 475 525 575 625 675 725 775 kr. Alle kr. Gns. Alle Alle Gns. Alle Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Statslige, kommunale og regionale chefer er samlet i en gruppe. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener offentlige chefer i den offentlige sektor i gennemsnit 463 kr. i timen, jf. figur 27.4. 50 pct. af de offentlige chefer har en fortjeneste på mellem 443 kr. og 582 kr. pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 27.3. 360 27. OFFENTLIGE CHEFER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 27.3: Timefortjeneste for offentlige chefer fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 3.219 1.253 4.472 Gennemsnit 539 512 531 Variationskoefficient 0,26 0,23 0,25 Nedre kvartil, P25 446 436 443 Median 502 483 497 Øvre kvartil, P75 598 550 582 Median/P10 1,23 1,20 1,22 P90/Median 1,44 1,38 1,42 Mænd Kvinder I alt 4.472 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 3.219 1.253 Gennemsnit 463 436 455 Variationskoefficient 0,25 0,22 0,25 Nedre kvartil, P25 385 374 381 Median 430 412 425 Øvre kvartil, P75 511 466 496 Median/P10 1,22 1,19 1,22 P90/Median 1,44 1,37 1,43 Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Statslige, kommunale og regionale chefer er samlet i en gruppe. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af de offentlige chefer en timeløn på mellem 381 kr. og 496 kr. 27.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige offentlige chefer. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig offentlig chef henholdsvis 539 kr. og 512 kr. pr. præsteret time, jf. figur 27.5. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige offentlige chefer henholdsvis 463 kr. og 436 kr., jf. figur 27.6. 27. OFFENTLIGE CHEFER 361 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 27.5: Fortjeneste pr. præsteret time for offentlige chefer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 27.6: Standardberegnet timefortjeneste for offentlige chefer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 275 325 375 425 475 525 575 625 675 725 775 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 0 275 325 375 425 475 525 575 625 675 725 775 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes lønspredningen for kvindelige og mandlige offentlige chefer er lønspredning tilnærmelsesvis sammenfaldende, jf. variationskoefficienten i tabel 27.3. 27.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af fortjenesten for offentlige chefer består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 337 kr., svarende til omkring 63 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 27.4. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør omkring 56 kr., hvilket svarer til ca. 11 pct. Pensionen i udgør 110 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 362 27. OFFENTLIGE CHEFER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 27.4: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, fordelt på køn, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 342,27 323,59 336,88 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension 5,56 7,57 6,14 57,13 54,44 56,35 0,70 0,71 0,70 19,83 22,32 20,55 109,83 112,62 102,94 Genetillæg 0,56 0,17 0,45 Overtidsbetaling 0,28 0,18 0,26 I alt 539 512 531 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 298,08 281,08 293,50 49,72 47,37 48,94 0,60 0,60 0,60 Uregelmæssige betalinger 17,02 19,01 17,59 Pension 96,75 87,68 94,16 0,48 0,14 0,38 463 436 455 Fravær Ferie Personalegoder Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Statslige, kommunale og regionale chefer er samlet i en gruppe. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af den standardberegnede timefortjeneste for offentlige chefer består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. time 294 kr., svarende til omkring 65 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie pr. time udgør i begge 49 kr., hvilket svarer til 11 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen udgør 94 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 27.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af offentlige chefers samlede fortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en offentlig chef således 531 kr. pr. præsteret time, jf. figur 27.7. 27. OFFENTLIGE CHEFER 363 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 27.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for offentlige chefer, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 27.8: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for offentlige chefer, gennemsnit, 2007 pct. pct. 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 275 325 375 425 475 525 575 625 675 725 775 kr. Alle 0 0 275 325 375 425 475 525 575 625 675 725 775 kr. Alle Gns. Alle Gns. Alle Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener offentlige chefer i gennemsnit 455 kr. i timen, jf. figur 27.8. 50 pct. af de offentlige chefer har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 443 kr. og 582 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 27.5. Tabel 27.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for offentlige chefer fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt 3.219 1.253 4.472 Gennemsnit 538 512 531 Variationskoefficient 0,26 0,23 0,25 Nedre kvartil, P25 446 436 443 Antal ansættelsesforhold Median 501 483 496 Øvre kvartil, P75 598 550 582 Median/P10 1,23 1,20 1,22 P90/Median 1,45 1,37 1,42 Mænd Kvinder I alt 3.219 1.253 4.472 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 462 436 455 Variationskoefficient 0,25 0,22 0,25 Nedre kvartil, P25 384 374 380 Median 430 412 424 Øvre kvartil, P75 511 466 496 Median/P10 1,22 1,19 1,21 P90/Median 1,44 1,36 1,43 Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. Statslige, kommunale og regionale chefer er samlet i en gruppe. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af offentlige chefer en timeløn ekskl. genetillæg på mellem 380 kr. og 496 kr. 364 27. OFFENTLIGE CHEFER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en kvindelig og mandlig offentlig chef henholdsvis 538 kr. og 512 kr. pr. præsteret time, jf. figur 27.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige offentlige chefer henholdsvis 436 kr. og 462 kr., jf. figur 27.10. Figur 27.9: Fortjeneste pr. præsteret time for offentlige chefer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. Figur 27.10: Standardberegnet timefortjeneste offentlige chefer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 275 325 375 425 475 525 575 625 675 725 775 kr. Mænd Kvinder Gns. Mænd Gns. Kvinder 0 0 275 325 375 425 475 525 575 625 675 725 775 kr. Mænd Kvinder Gns. Mænd Gns. Kvinder Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 27.2.5 Betalt spisepause I ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at offentlige chefers spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for offentlige chefer opgøres til 578 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 27.6. Tabel 27.6: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 539 Værdi af spisepause 39 Inkl. betalt spisepause 578 Anm.: . Inkl. genetillæg. Statslige, kommunale og regionale chefer er samlet i en gruppe. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 27.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 27.4 ovenfor, for offentlige chefer generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det gælder en række andre grupper. 27.3 Lokal løndannelse for offentlige chefer I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for chefer i stat og kommuner/regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. 27. OFFENTLIGE CHEFER 365 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for offentlige chefer fordelt på sektor og køn, jf. tabel 27.7. Tabel 27.7: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, offentlige chefer, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 23,0 23,8 23,3 15,1 14,0 14,8 Stat Chefer Kommuner/regioner Chefer Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Tabel 27.7 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for chefer i staten udgør 23,3 pct., mens den for chefer i kommuner/regioner udgør 14,8 pct. Det fremgår desuden af tabel 27.7, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde i staten er lidt lavere for mænd (23,0 pct.) end for kvinder (23,8 pct.). I kommuner/regioner er andelen større for mænd (15,1 pct.) end for kvinder (14,0 pct.). Det skal bemærkes, at opgørelsen af lokal løndannelse på det kommunale og regionale område er behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes primært, at hvis det lokalt vælges at forhøje et eksisterende centralt aftalt tillæg, vil hele tillægget blive indberettet til statistikken som et lokalt tillæg. Andelen af lokal løn for chefer i kommuner og regioner er vurderes på baggrund heraf at være overvurderet. 27.4 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af chefer i staten fremgår af tabel 27.8. Tabel 27.8: Afgrænsning af chefer i staten, 2007 Forhandlingsfællesskab Personalekategori Bevillingslønramme 03, 17, 30 Alle ekskl. 0314, 0317og 0319 37-42 Anm.: Statslige chefer ansat ved sektorforskningsinstitutioner mv. er udeladt af afgrænsningen Kilde: Lønkommissionen, 2010. 366 27. OFFENTLIGE CHEFER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Den tekniske afgrænsning af chefer i kommunerne fremgår af tabel 27.9. Tabel 27.8: Afgrænsning af chefer i kommuner/regioner, 2007 (tabellen løber over flere sider) DISCO FLD-stk. FLD-stillingsbetegnelse 111000 23001 Regionsdirektører 122930 23003 Forvaltningsdirektører/chefer 122000 23004 Viceregionsdirektører 123000 247000 23007 Kontorchefer/souschefer grundløn 51 123000 247000 23008 Kontorchefer/souschefer grundløn 52 123900 23011 Tekniske chefer grundløn 51 Tekniske chefer grundløn 52 123900 23012 122930 23015 Sygehuschefer grundløn 51 121020 122930 23016 Sygehuschefer grundløn 52 422200 931200 2301702 Øvrige chefer grundløn 51 000000 121000 121020 123100 2301703 Øvrige chefer grundløn 52 23023 Sygehuschefer grundløn 53 122000 122930 123100 247000 23024 Forvaltningsdirektører/chefer grundløn 54 122930 23025 Direktører tidl. HS 000000 2302602 Chefer, tidl. HS grundløn 50 000000 2302603 Chefer, tidl. HS grundløn 51 n.a. 2302604 Chefer, tidl. HS grundløn 52 122930 112000 122000 05001 111000 112000 123100 247000 05002 Forvaltningschefer/tekniske chefer Kommunaldirektører 000000 123100 0501603 Andre chefer trin 51 000000 121010 123100 0501604 Andre chefer trin 52 240000 0501703 Chefer Kbh trin 51 ekskl. grundlønstillæg 214000 240000 0501704 Chefer Kbh trin 51 inkl. grundlønstillæg 000000 121010 123100 241200 311200 0501705 Chefer Kbh trin 52 112000 0501706 Chefer Kbh trin 53 123100 0501707 Chefer Kbh trin 54 123100 0501708 Chefer Kbh trin 55 241900 0501803 Chefer Frb trin ekskl. grundlønstillæg 123100 214000 240000 241900 501804 Chefer Frb trin 51 inkl. grundlønstillæg 121000 121020 123100 501805 Chefer Frb trin 52 123100 501806 Chefer Frb trin 53 111000 121010 123100 501807 Chefer Frb trin 54 111000 501808 Chefer Frb trin 55 Kontoradministrativt personale, Kbh, Lede- 240000 20721 re/melleml./spec., gr.løn 51 Kontorpersonale, Frb, Ledere/melleml./spec., gr.løn 241900 25014 51 Chefer,ledende adm. pers., Kbh, Frb, Adm.chefer/afd.chefer m.fl., Grundløn 51, excl. 240000 2080104 grundlønstillæg 123100 2080105 Adm.chefer/afd.chefer m.fl., Grundløn 52 112000 123100 2080106 Chefer,ledende adm. pers., Kbh, Frb, Chefer,ledende adm. pers., Kbh, Frb, 27. OFFENTLIGE CHEFER 367 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 27.8: Afgrænsning af chefer i kommuner/regioner, 2007 (tabellen løber over flere sider) DISCO FLD-stk. FLD-stillingsbetegnelse Adm.chefer/afd.chefer m.fl., Grundløn 53 Chefer,ledende adm. pers., Kbh, Frb, 111000 123100 2080107 Adm.chefer/afd.chefer m.fl., Grundløn 54 111000 2080108 Adm.chefer/afd.chefer m.fl., Grundløn 55 Chefer,ledende adm. pers., Kbh, Frb, Chefer,ledende adm. pers., Kbh, Frb, Adm.chefer/afd.chefer m.fl., Grundløn 51, incl. 123100 240000 2080112 grundlønstillæg 214000 2080203 Grundløn 50 Chefer,ledende adm. pers., Kbh, Frb, Stads,afd.ing./stads-,afd.arkitekter, Grundløn 50, incl. 214000 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 368 27. OFFENTLIGE CHEFER 2080302 grundlønstillæg LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 28. Officerer 28.1 Beskrivelse af gruppen officerer Kortlægningen af officerer omfatter ansættelser i staten. 1 Officerer har ledende funktioner inden for forsvaret og varetager mange typer opgaver. Først kortlægges lønnen for officerer i afsnit 28.2 beregnet på baggrund af en værdi af tjenestemandspensionen på 30 pct. og herefter i afsnit 28.3 på baggrund af en værdi af tjenestemandspensionen på 15 pct. Datagrundlaget omfatter i alt 403 ansættelsesforhold, svarende til 329 årsværk jf. tabel 28.1. 99 pct. af officererne er mænd. Analyseenheden i tabel 28.2 er årsværk, mens den i de efterfølgende analyser er ansættelsesforhold. Tabel 28.1: Statslige officerer fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 398 99 324 98 5 1 5 2 403 100 329 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 50-59-årige er den største aldersgruppe og udgør 55 pct. af officererne, jf. tabel 28.2. Tabel 28.2: Statslige officerer fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk I alt Mænd Kvinder -29 år 0,0 0,0 0,0 30-39 år 0,6 0,0 0,6 40-49 år 44,8 60,0 45,0 50-59 år 54,6 40,0 54,4 60+ år I alt 0,0 0,0 0,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Godt 99 pct. officererne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover, jf. figur 28.1. 1 Kortlægningen omfatter officerer i bevillingslønramme 37-39. 28. OFFICERER 369 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 28.1: Statslige officerer fordelt på ugentligt aftalte timer, 2007 pct. Figur 28.2: Statslige officerer fordelt på årlige fraværsdage, 2007 pct. pct. 100 45 45 90 90 40 40 80 80 35 35 70 70 30 30 60 60 25 25 50 50 40 40 20 20 30 30 15 15 20 20 10 10 10 10 5 0 0 pct. 100 0 27 28 29 30 31 32 33 timer 34 35 5 0 0 36 37+ 1 2 3 4 Stat 5 6 dage 7 8 9 10 Stat Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 28.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 28.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt officererne havde 44 pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, jf. figur 28.2. 28.2 Officerer I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for officerer i staten. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 28.2.1 Løn og lønspredning I gennemsnit er fortjenesten for officerer 490 kr. pr. præsteret time, jf. figur 28.3. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener officerer i gennemsnit 420kr. i timen, jf. figur 28.4. Figur 28.3: Fortjeneste pr. præsteret time for statslige officerer, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 28.4: Standardberegnet timefortjeneste for statslige officerer, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 270 310 350 390 430 470 510 550 590 630 670 710 kr. Stat Gns. Stat 0 0 270 310 350 390 430 470 510 550 590 630 670 710 kr. Stat Gns. Stat Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 50 pct. af officererne har en fortjeneste på mellem 445 kr. og 528 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 28.3. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af officererne en fortjeneste på mellem 383 kr. og 454 kr. 370 28. OFFICERER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 28.3: Timefortjeneste for statslige officerer, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal ansættelsesforhold 403 Gennemsnit 490 Variationskoefficient 0,15 Nedre kvartil, P25 445 Median 476 Øvre kvartil, P75 528 Median/P10 1,14 P90/Median 1,23 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal ansættelsesforhold 403 Gennemsnit 420 Variationskoefficient 0,15 Nedre kvartil, P25 383 Median 408 Øvre kvartil, P75 454 Median/P10 1,13 P90/Median 1,24 Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det fremgår endvidere af tabel 28.3, at lønspredningen, uanset om man betragter fortjenesten pr. præsteret time eller den standardberegnede timefortjeneste, er mindre i den nederste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 28.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn Som det fremgår af afsnit 28.1, er der få kvindelige officerer til at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 28.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af officerernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 295 kr., svarende til omkring 60 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 28.4. Feriebetalinger udgør ca. 50 kr. af fortjeneste pr. præsteret time, mens pension udgør omkring 101 kr., hvilket svarer til henholdsvis 10 og 20 pct. af fortjenesten pr. præsteret time. 28. OFFICERER 371 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 28.4: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste Fravær Ferie I alt 294,59 4,91 49,50 Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension 0,00 32,48 101,24 Genetillæg 6,84 Overtidsbetaling 0,00 I alt 490 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste I alt 256,49 Fravær Ferie 43,02 Personalegoder 0,00 Uregelmæssige betalinger 27,89 Pension 86,87 Genetillæg 5,88 Overtidsbetaling I alt 420 Anm.: Tal for officerer i staten. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af officerernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 256 kr. af den standardberegnede timefortjeneste svarende til ca. 61 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 87 kr. og 43 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 28.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af officerers samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for officererne i staten således 483 kr. pr. præsteret time, jf. figur 28.5. 372 28. OFFICERER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 28.5: Fortjeneste pr. præsteret time for statslige officerer ekskl. genetillæg, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 28.6: Standardberegnet timefortjeneste for statslige officerer ekskl. genetillæg, gennemsnit, 2007 pct. pct. 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 270 310 350 390 430 470 510 550 590 630 670 710 0 0 270 310 350 390 430 470 510 550 590 630 670 710 kr. kr. Stat Gns. Stat Stat Gns. Stat Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener officerer i staten i gennemsnit 414 kr. i timen, jf. figur 28.6. Den nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg er henholdsvis 441 kr. og 517 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 28.5. Det svarer til, at 50 pct. af officererne har en fortjeneste ekskl. genetillæg indenfor dette interval. Tabel 28.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige officerer, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal ansættelsesforhold 403 Gennemsnit 483 Variationskoefficient 0,15 Nedre kvartil, P25 441 Median 466 Øvre kvartil, P75 517 Median/P10 1,12 P90/Median 1,22 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal ansættelsesforhold 403 Gennemsnit 414 Variationskoefficient 0,15 Nedre kvartil, P25 379 Median 401 Øvre kvartil, P75 445 Median/P10 1,11 P90/Median 1,22 Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af officererne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 379 kr. og 445 kr. 28. OFFICERER 373 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 28.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at officerers spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en officer i staten opgøres til 525 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 28.6. Tabel 28.6: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Ekskl. betalt spisepause 490 Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause 35 525 Anm.: Tal for officerer i staten. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 28.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår Det skal bemærkes, at officerer er undtaget fra de i øvrigt aftalte over- og merarbejdsregler. Endvidere gælder det for officerer, at de som følge af tjenesten i forsvaret som oftest skifter tjenestestilling hvert 3.-4. år og jævnligt på tværs af landsdelene. Dermed er der tale om forflyttelse eller dobbelt husførelse. Officerer har således ikke en så stedbunden karriere. 28.3 Officerer - pensionsprocent 15 I det følgende kortlægges officerer på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent på 15. 28.3.1 Løn og lønspredning I gennemsnit er fortjenesten for officerer 444 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 28.7. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener officerer i gennemsnit 380 kr. i timen. 374 28. OFFICERER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 28.7: Timefortjeneste for statslige officerer, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal ansættelsesforhold 403 Gennemsnit 444 Variationskoefficient 0,16 Nedre kvartil, P25 401 Median 431 Øvre kvartil, P75 483 Median/P10 1,15 P90/Median 1,25 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal ansættelsesforhold 403 Gennemsnit 380 Variationskoefficient 0,16 Nedre kvartil, P25 345 Median 370 Øvre kvartil, P75 413 Median/P10 1,14 P90/Median 1,25 Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 50 pct. af officererne har en fortjeneste på mellem 401 kr. og 583 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 28.7. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af officererne en fortjeneste på mellem 345 kr. og 413 kr. 28.3.2 Løn og lønspredning fordelt på køn Som det fremgår af afsnit 28.1, er der få kvindelige officerer til at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 28.3.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af officerernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 295 kr., svarende til omkring 66 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 28.8. Feriebetalinger udgør ca. 50 kr. af fortjeneste pr. præsteret time, mens pension udgør omkring 55 kr. 28. OFFICERER 375 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 28.8: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste Fravær Ferie I alt 294,59 4,91 49,50 Personalegoder 0,00 Uregelmæssige betalinger 32,48 Pension 55,22 Genetillæg 6,84 Overtidsbetaling 0,00 I alt 444 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste I alt 256,49 Fravær Ferie 43,02 Personalegoder 0,00 Uregelmæssige betalinger 27,89 Pension 47,39 Genetillæg 5,88 Overtidsbetaling I alt 380 Anm.: Tal for officerer i staten. 15 pct. tjenestemandspension. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af officerernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 256 kr. af den standardberegnede timefortjeneste svarende til ca. 67 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 43 kr. og 47 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 28.3.4 Timelønnen ekskl. genetillæg I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for officererne i staten 437 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 28.9. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener officerer i staten i gennemsnit 375 kr. i timen. 376 28. OFFICERER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 28.9: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige officerer, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal ansættelsesforhold 403 Gennemsnit 437 Variationskoefficient 0,16 Nedre kvartil, P25 397 Median 423 Øvre kvartil, P75 469 Median/P10 1,14 P90/Median 1,24 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal ansættelsesforhold 403 Gennemsnit 375 Variationskoefficient 0,16 Nedre kvartil, P25 339 Median 363 Øvre kvartil, P75 403 Median/P10 1,12 P90/Median 1,24 Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Den nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg er henholdsvis 397 kr. og 469 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 28.9. Det svarer til, at 50 pct. af officererne har en fortjeneste ekskl. genetillæg indenfor dette interval. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af officererne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 339 kr. og 403 kr. 28.3.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at officerers spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en officer i staten opgøres til 476 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 28.10. Tabel 28.10: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Ekskl. betalt spisepause 444 Værdi af spisepause 32 Inkl. betalt spisepause 476 Anm.: Tal for officerer i staten. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 28. OFFICERER 377 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 28.4 Lokal løndannelse for officerer I forbindelse med overgangen til ny chefløn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for officerer i staten. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der i Finansministeriets forhandlingsdatabase ikke indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. merarbejde for officerer fordelt på sektor og køn, jf. tabel 28.11. Det skal bemærkes, at der er for få kvindelige officerer til at opgøre den lokale løn fordelt på køn. Tabel 28.11: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. merarbejde, officerer, pct. 2007 Mænd Kvinder I alt - - 13,3 Stat Officerer, bevillingslønramme 37-39 Kilde: Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007. Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Der er for få kvinder i populationen til at foretage opgørelsen kønsopdelt. Tabel 28.11 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. merarbejde for officerer i staten udgør 13,3 pct. 28.5 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af officerer i staten fremgår af tabel 28.12. Tabel 28.12: Teknisk afgrænsning af officerer i staten, 2007 DISCO Personalekategori Bevillingslønramme 011000 0188 37-39 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 378 28. OFFICERER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 29. Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 29.1 Beskrivelse af gruppen omsorgs- og pædagogmedhjælpere Kortlægningen af omsorgs- og pædagogmedhjælpere omfatter ansættelser i kommuner og regioner. I kommuner og regioner er omsorgs- og pædagogmedhjælpere blandt andet beskæftiget på institutioner, i bofællesskaber samt i private hjem som dagplejere. Datagrundlaget omfatter i alt 8.291 ansættelsesforhold, svarende til 3.854 årsværk. 88 pct. af årsværkene er ansat i kommunerne, mens 12 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 29.1. Analyseenheden i tabel 29.2 og 29.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. Tabel 29.1: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner I alt Pct. Antal årsværk Pct. 7.305 88 3.284 85 986 12 570 15 8.291 100 3.854 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede omsorgs- og pædagogmedhjælpere i kommuner og regioner er 68,4 pct. henholdsvis 53,9 pct. kvinder, jf. tabel 29.2. Tabel 29.2: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på fordelt køn og sektor, pct. af antal årsværk, 2007 Pct. af samlet antal årsværk Kommuner Regioner 31,6 46,1 Mænd Kvinder 68,4 53,9 Samlet 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik. De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt omsorgs- og pædagogmedhjælpere og udgør 28,1 pct. henholdsvis 33,3 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 29.3. Tabel 29.3: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk Kommuner Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder Samlet I alt Mænd Kvinder I alt -29 år 23,5 17,8 19,6 14,8 12,7 13,7 21,8 17,2 18,7 30-39 år 25,4 17,2 19,8 27,4 21,5 24,0 25,8 17,8 20,4 40-49 år 24,8 29,7 28,1 31,2 35,2 33,3 26,1 30,3 28,9 50-59 år 22,4 28,9 26,8 20,2 25,4 23,2 21,9 28,4 26,3 3,9 6,4 5,6 6,5 5,2 5,8 4,5 6,3 5,7 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 60+ år I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 29. OMSORGS- OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE 379 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Blandt basismedarbejderne i kommunerne har 36 pct. af de mandlige omsorgs- og pædagogmedhjælpere en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer om ugen, mens dette er tilfældet for 24 pct. af kvinderne, jf. figur 29.1. Tilsvarende er der i regionerne en større andel af de mandlige omsorgs- og pædagogmedhjælpere med en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer (63 pct.) end blandt de kvindelige (37 pct.). Figur 29.1: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og basismedarbejdere og ledere, 2007 pct. pct. 100 100 90 90 80 80 Figur 29.2: Omsorgs- og pædagogmedhjælpere (basis) fordelt på årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007 pct. pct. 35 35 30 30 25 70 70 25 60 60 20 20 50 50 15 15 10 10 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 Mænd, reg. 29 30 31 32 33 34 35 timer Kvinder, reg. Mænd, kom. 36 37+ Kvinder, kom. 5 5 0 0 0 1 2 Mænd, kom. 3 4 5 dage Kvinder, kom. 6 7 8 Mænd, reg. 9 10 Kvinder, reg. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 29.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 29.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt mandlige omsorgs- og pædagogmedhjælpere ansat i kommunerne havde 32 pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, mens 28 pct. af de kvindelige ikke havde fraværsdage i 2007. I regionerne havde henholdsvis 28 pct. og 20 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke nogen fraværsdage, jf. figur 29.2. 29.2 Omsorgs- og pædagogmedhjælpere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for omsorgs- og pædagogmedhjælpere i kommuner og regioner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 29.2.1 Løn og lønspredning for omsorgs- og pædagogmedhjælpere I gennemsnit er fortjenesten for en omsorgs- og pædagogmedhjælper i den kommunale sektor 183 kr. pr. præsteret time, jf. figur 29.3. På samme niveau er timelønnen for omsorgs- og pædagogmedhjælpere i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 186 kr. pr. præsteret time. 380 29. OMSORGS- OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 29.3: Fortjeneste pr. præsteret time for omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 29.4: Standardberegnet timefortjeneste for omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 155 180 kr. Kommuner Gns. Kommuner 205 230 Regioner Gns. Regioner 255 0 105 130 155 180 kr. Kommuner Gns. Kommuner 205 230 255 Regioner Gns. Regioner Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener omsorgs- og pædagogmedhjælpere i både kommunerne og regionerne i gennemsnit 152 kr. i timen, jf. figur 29.4. I kommunerne har 50 pct. af omsorgs- og pædagogmedhjælperne en fortjeneste på mellem 164 kr. og 197 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 29.4. I regionerne har 50 pct. af omsorgs- og pædagogmedhjælperne en fortjeneste på mellem 162 kr. og 199 kr. pr. præsteret time. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af omsorgs- og pædagogmedhjælperne i kommunerne en fortjeneste mellem 139 kr. og 165 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 137 kr. og 164 kr. 29. OMSORGS- OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE 381 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 29.4: Timefortjeneste for omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 2.302 5.003 7.305 429 557 986 Gennemsnit 184 182 183 189 182 186 Variationskoefficient 0,18 0,20 0,19 0,21 0,30 0,26 Nedre kvartil, P25 165 163 164 167 162 162 Antal ansættelsesforhold Median 182 180 181 182 177 179 Øvre kvartil, P75 199 196 197 206 193 199 Median/P10 1,22 1,22 1,22 1,20 1,20 1,20 P90/Median 1,20 1,17 1,18 1,24 1,22 1,25 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 2.302 5.003 7.305 429 557 986 Gennemsnit 154 151 152 156 148 152 Variationskoefficient 0,14 0,13 0,13 0,18 0,13 0,16 137 Nedre kvartil, P25 140 139 139 138 136 Median 154 152 152 153 148 150 Øvre kvartil, P75 167 163 165 169 159 164 Median/P10 1,22 1,23 1,22 1,21 1,20 1,20 P90/Median 1,16 1,14 1,15 1,24 1,16 1,20 Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at omsorgs- og pædagogmedhjælperne i regionerne har en større lønspredning end i kommunerne, jf. tabel 29.4. I kommunerne er lønspredningen størst i den nederste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at Median/P10 er større end P90/Median, både ved fortjeneste pr. præsteret time og ved standardberegnet timefortjeneste. Dvs. at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. I tabel 29.4 fremgår det også, at lønspredningen i regionerne ved fortjeneste pr. præsteret time er større for P90/Median end for Median/P10. Dvs. at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen, hvilket kan ses ved, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. For den standardberegnede timefortjeneste for regionerne har Median/P10 og P90/Median samme værdi. 29.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige omsorgs- og pædagogmedhjælpere. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time i kommunerne er mandlige omsorgs- og pædagogmedhjælperes lønspredning en anelse mindre end de kvindelige omsorgs- og pædagogmedhjælperes, jf. variationskoefficienten i tabel 29.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mandlige omsorgs- og pædagogmedhjælpere en anelse større end for de kvindelige. I regionerne er lønspredningen ved fortjeneste pr. præsteret time stør- 382 29. OMSORGS- OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE re for kvindelige omsorgs- og pædagogmedhjælpere, end for de mandlige, mens lønspredningen for mandlige omsorgs- og pædagogmedhjælpere er større ved den standardberegnede timefortjeneste, end for de kvindelige. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig omsorgs- og pædagogmedhjælper i den kommunale sektor henholdsvis 184 kr. og 182 kr. pr. præsteret time, jf. figur 29.5. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige omsorgs- og pædagogmedhjælpere i den kommunale sektor henholdsvis 154 kr. og 151 kr., jf. figur 29.6. Figur 29.5: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 29.6: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 Mænd 155 Kvinder 180 kr. 205 Gns. mænd 230 255 0 105 Gns. kvinder 130 Mænd 155 Kvinder 180 kr. 205 Gns. mænd 230 255 Gns. kvinder Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige omsorgs- og pædagogmedhjælpere henholdsvis 189 kr. og 182 kr. pr. præsteret time, jf. figur 29.7. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og en kvindelig omsorgs- og pædagogmedhjælpere i den regionale sektor henholdsvis 156 kr. og 148 kr., jf. figur 29.8. Figur 29.7: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale omsorgs- og pædagogmedhjælpere, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 29.8: Standardberegnet timefortjeneste for regionale omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 Mænd 155 Kvinder 180 kr. 205 Gns. mænd 230 255 0 105 130 155 180 205 230 255 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 29.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af omsorgs- og pædagogmedhjælpernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 119 kr. i kommu- 29. OMSORGS- OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE 383 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE nerne og godt 117 kr. i regionerne, svarende til omkring 65 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i kommunerne og ca. 63 pct. i regionerne, jf. tabel 29.5. Ferie pr. præsteret time udgør i begge sektorer mellem 22 og 23 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør i begge sektorer mellem 15 og 17 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. Tabel 29.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præ- Kommuner Regioner steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 119,19 118,22 118,53 118,95 115,66 117,19 Fravær 5,79 6,66 6,38 6,77 8,68 7,79 22,90 22,45 22,59 22,26 21,91 22,07 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 4,34 3,78 3,96 4,96 3,48 4,17 Pension 14,63 15,88 15,48 17,06 16,85 16,95 Genetillæg 15,91 14,45 14,92 16,51 14,76 15,57 Overtidsbetaling 1,50 0,71 0,96 2,66 1,15 1,85 I alt 184 182 183 189 182 186 Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Standardberegnet Kommuner Regioner timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 104,40 102,81 103,50 104,52 100,28 102,74 20,05 19,62 19,59 19,60 19,32 19,16 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 3,66 3,15 3,30 4,16 2,86 3,42 Pension 12,30 13,20 12,85 14,31 13,78 13,90 Genetillæg 13,30 11,98 12,53 13,66 12,01 12,74 154 151 152 156 148 152 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Overtidsbetaling I alt Anm.: Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af omsorgs- og pædagogmedhjælpernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 104 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og knap 103 kr. i regionerne, svarende til omkring 68 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie udgør for begge sektorer godt 19 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør knap 13 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og knap 14 kr. i regionerne. 29.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af omsorgs- og pædagogmedhjælperes samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en omsorgs- og pædagogmedhjælper i den kommunale sektor således 168 kr. pr. præsteret time, 384 29. OMSORGS- OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE mens fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionalt ansatte omsorgs- og pædagogmedhjælpere udgør 170 kr., jf. figur 29.9. Figur 29.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 29.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 155 180 kr. Kommuner Gns. Kommuner 205 230 Regioner Gns. Regioner 255 0 105 130 155 180 kr. Kommuner Gns. Kommuner 205 230 255 Regioner Gns. Regioner Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener omsorgs- og pædagogmedhjælpere i begge sektorer i gennemsnit 139 kr. i timen, jf. figur 29.10. I kommunerne har 50 pct. af omsorgs- og pædagogmedhjælperne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 147 kr. og 182 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 29.6. I regionerne har 50 pct. af omsorgs- og pædagogmedhjælperne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 149 kr. og 180 kr. pr. præsteret time. 29. OMSORGS- OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE 385 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 29.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesfor- Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 2.302 5.003 7.305 429 557 986 hold Gennemsnit 168 168 168 173 168 170 Variationskoefficient 0,19 0,21 0,20 0,23 0,28 0,26 Nedre kvartil, P25 146 147 147 150 147 149 Median 167 167 167 164 162 163 Øvre kvartil, P75 183 181 182 188 178 180 Median/P10 1,23 1,23 1,23 1,20 1,18 1,19 P90/Median 1,21 1,17 1,19 1,31 1,20 1,26 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesfor- Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 2.302 5.003 7.305 429 557 986 hold Gennemsnit 140 139 139 143 136 139 Variationskoefficient 0,15 0,13 0,14 0,20 0,14 0,17 Nedre kvartil, P25 125 125 125 126 124 125 Median 140 141 141 136 135 136 Øvre kvartil, P75 153 151 151 153 147 149 Median/P10 1,22 1,22 1,22 1,19 1,16 1,18 P90/Median 1,17 1,13 1,14 1,28 1,16 1,21 Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af omsorgs- og pædagogmedhjælperne i kommunerne en fortjeneste mellem 125 kr. og 151 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 125 kr. og 149 kr. Målt på fortjeneste pr. præsteret time er mandlige omsorgs- og pædagogmedhjælperes lønspredning mindre end de kvindeliges i begge sektorer, jf. variationskoefficienten i tabel 29.6. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mandlige omsorgs- og pædagogmedhjælperes lønspredning større end de kvindeliges i begge sektorer. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig omsorgs- og pædagogmedhjælper i den kommunale sektor 168 kr. pr. præsteret time, jf. figur 29.11. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige omsorgs- og pædagogmedhjælpere i den kommunale sektor henholdsvis 140 og 139 kr., jf. figur 29.12. 386 29. OMSORGS- OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 29.11: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 29.12: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 Mænd 155 Kvinder 180 kr. 205 230 0 105 255 130 155 180 205 230 255 kr. Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Figur 29.13: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Figur 29.14: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 Mænd 155 Kvinder 180 kr. 205 Gns. mænd 230 255 0 105 130 155 180 205 230 255 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for en mandlig og kvindelig omsorgs- og pædagogmedhjælper henholdsvis 173 og 168 kr. pr. præsteret time, jf. figur 29.13. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og kvindelig omsorgs- og pædagogmedhjælper i den regionale sektor henholdsvis 143 kr. og 136 kr., jf. figur 29.14. 29.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at omsorgs- og pædagogmedhjælperes spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en omsorgs- og pædagogmedhjælper i den kommunale sektor opgøres til 196 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 199 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 29.7. 29. OMSORGS- OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE 387 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 29.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Kommuner Regioner 183 186 13 13 196 199 Anm.: Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 29.3 Lokal løndannelse for omsorgs- og pædagogmedhjælpere I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for omsorgs- og pædagogmedhjælpere i kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der i FLD’s lønstatistik ikke indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for omsorgs- og pædagogmedhjælpere fordelt på køn, jf. tabel 29.8. Tabel 29.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, omsorgs- og pædagogmedhjælpere, 2007 Mænd Kvinder I alt Kommuner Basismedarbejdere 4,6 3,1 3,6 6,8 2,5 4,3 Regioner Basismedarbejdere Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Tabel 29.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for basismedarbejdere 3,6 pct. i kommuner og 4,3 pct. i regioner. Den lokale løns andel udgør en mindre andel af den samlede løn for mandlige basismedarbejdere end for kvindelige. Således er andelen for mænd og kvinder henholdsvis 4,6 pct. og 3,1 pct. i kommunerne og i regionerne 6,8 pct. for mænd og 2,5 pct. for kvinder. 388 29. OMSORGS- OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 29.4 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af omsorgs- og pædagogmedhjælpere i kommuner og regioner fremgår af tabel 29.9. Tabel 29.9: Teknisk afgrænsning af omsorgs- og pædagogmedhjælpere i kommuner og regioner, 2007 januar - december 2007 DISCO 513000 513120 FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse 06501 Omsorgs- og pædagogmedhjælpere Kilde: Lønkommissionen 2010. 29. OMSORGS- OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE 389 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 390 29. OMSORGS- OG PÆDAGOGMEDHJÆLPERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 30. Politibetjente B Kortlægningen af politibetjente omfatter ansættelser i staten. Politibetjente er bl.a. ansat ved færdsels-, ordens- og kriminalpolitiet. Politibetjente kortlægges som tre undergrupper. Kortlægningen gennemføres således for politibetjente inkl. politibetjente på prøve, politibetjente ekskl. politibetjente på prøve samt for ledende politibetjente (befordrede). Kortlægningen sker i den nævnte rækkefølge. Først kortlægges lønnen for de tre undergrupper i afsnit 30.2-30.4 beregnet på baggrund af en værdi af tjenestemandspensionen på 30 pct. og herefter i afsnit 30.5-30.7 på baggrund af en værdi på 15 pct. 30.1 Beskrivelse af gruppen politibetjente inkl. politibetjente på prøve B Datagrundlaget omfatter i alt 8.408 ansættelsesforhold, svarende til 7.738 årsværk, jf. tabel 30.1. Analyseenheden i tabel 30.1 og 30.2 er årsværk. I de efterfølgende tabeller i kortlægningen er analyseenheden alene ansættelsesforhold. Tabel 30.1: Statslige politibetjente fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 7.658 91 7.062 91 750 9 676 9 8.408 100 7.738 100 Mænd Kvinder I alt Anm.: Opgjort inkl. politibetjente på prøve. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Hovedparten af politibetjentene inkl. politibetjente på prøve er mænd, idet 91 pct. af det samlede antal beskæftigede politibetjente i staten er mænd, jf. tabel 30.2. Ledere (befordrede) udgør godt 17 pct. af årsværkene blandt politibetjentene heraf udgør mænd 98 pct. Tabel 30.2: Statslige politibetjente fordelt på køn og basismedarbejdere, ledere og samlet, pct. af antal årsværk, 2007 Pct. af samlet antal årsværk Basis Leder I alt Mænd 74,5 16,8 91,3 Kvinder 8,3 0,4 8,7 82,8 17,2 100,0 I alt Pct. af samlet antal årsværk i sektoren Basis Leder I alt Mænd 89,9 97,7 91,3 Kvinder 10,1 2,3 8,7 100,0 100,0 100,0 I alt Anm.: Opgjort inkl. politibetjente på prøve. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt politibetjentene og udgør omkring 35 pct., jf. tabel 30.3. 30. POLITIBETJENTE 391 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 30.3: Statslige politibetjente fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt -29 år 11,1 27,5 12,5 30-39 år 10,7 20,9 11,6 40-49 år 33,9 43,0 34,7 50-59 år 36,2 8,6 33,7 8,1 0,0 7,4 100,0 100,0 100,0 60+ år I alt Anm.: Opgjort inkl. politibetjente på prøve. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 91 pct. af basismedarbejderne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 97 pct. af de ledende politibetjente, jf. figur 30.1. Figur 30.1: Statslige politibetjente fordelt på ugentligt aftalte timer og basismedarbejdere og ledere, 2007 pct. pct. 100 100 Figur 30.2: Statslige politibetjente (basis) fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. pct. 100 100 90 90 90 90 80 80 80 80 70 70 70 70 60 60 60 60 50 50 50 50 40 40 40 40 30 30 30 30 20 20 20 20 10 10 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 timer Basis, stat 34 35 Leder, stat 36 37+ 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ timer Mænd, inkl. elever Kvinder, inkl. elever Anm.: Opgjort ekskl. politibetjente på prøve. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 30.1 og 30.2 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt basismedarbejderne har 92 pct. af de mandlige politibetjente en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 82 pct. af kvinderne, jf. figur 30.2. I forhold til basismedarbejdere har ledere i gennemsnit mindre fravær. Således har 15 pct. af lederne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere er 7 pct., jf. figur 30.3. 392 30. POLITIBETJENTE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 30.3: Statslige politibetjente fordelt på årlige fraværsdage og basismedarbejdere og ledere, 2007 Figur 30.4: Statslige politibetjente (basis) fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. pct. 15 15 15 15 10 10 10 10 5 0 0 1 2 3 4 5 6 7 dage Basis, stat 8 5 5 0 0 9 10 11 12 13 Leder, stat 5 0 0 1 2 3 4 5 6 7 dage Mænd, basis 8 9 10 11 12 13 Kvinder, basis Anm.: Opgjort ekskl. politibetjente på prøve. X-aksen er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt basismedarbejdere har både 7 pct. af de mandlige og af de kvindelige politibetjente ikke noget fravær, jf. figur 30.4. 30.2 Politibetjente inkl. politibetjente på prøve B I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for politibetjente inkl. politibetjente på prøve. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 30.2.1 Løn og lønspredning for politibetjente B I gennemsnit er fortjenesten for politibetjente (inkl. betjente på prøve) 282 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.3. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener politibetjente i staten i gennemsnit 232 kr. i timen. 30. POLITIBETJENTE 393 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 30.3: Timefortjeneste for statslige politibetjente fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 6.866 6.155 711 Gennemsnit 284 264 282 Variationskoefficient 0,16 0,19 0,16 Nedre kvartil, P25 219 210 261 Median 265 221 285 Øvre kvartil, P75 286 268 303 Median/P10 1,31 1,27 1,09 P90/Median 1,14 1,17 1,14 Mænd Kvinder I alt Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 6.155 711 6.866 Gennemsnit 234 214 232 Variationskoefficient 0,12 0,13 0,13 Nedre kvartil, P25 184 179 212 Median 219 185 238 Øvre kvartil, P75 239 214 249 Median/P10 1,30 1,19 1,30 P90/Median 1,10 1,16 1,10 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 50 pct. af politibetjentene har en fortjeneste på mellem 261 kr. og 303 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 30.3. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af politibetjentene en fortjeneste mellem 212 kr. og 249 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time er størst i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen højere i den nederste del af lønfordelingen. Det fremgår desuden af tabel 30.3, at fortjenesten for en mandlig og kvindelig politibetjent er 284 kr. henholdsvis 264 kr. pr. præsteret time. Betragtes i stedet den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige politibetjente henholdsvis 234 kr. og 214 kr. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige politibetjentes lønspredning mindre end kvindelige politibetjente, jf. variationskoefficienten i tabel 30.3. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme niveau. 30.2.2 Lønnens sammensætning B Størstedelen af politibetjentenes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 165 kr. svarende til omkring 59 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 30.4. Feriebetalinger udgør ca. 29 kr. af fortjeneste pr. præsteret time, mens pension udgør omkring 59 kr. 394 30. POLITIBETJENTE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 30.4: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 166,22 154,21 165,03 Fravær 10,53 12,20 10,69 Ferie 29,15 27,41 28,98 Personalegoder 1,02 0,76 1,00 Uregelmæssige betalinger 2,41 1,67 2,34 Pension 59,41 54,33 58,90 Genetillæg 12,44 11,94 12,39 Overtidsbetaling 2,83 1,45 2,69 I alt 284 264 282 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 145,81 134,19 144,78 25,52 23,89 25,17 0,85 0,62 0,82 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger 2,01 1,36 1,94 Pension 49,42 44,30 48,87 Genetillæg 10,24 9,68 10,21 234 214 232 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af politibetjentenes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 145 kr. svarende til omkring 62 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 25 kr. og ca. 49 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 30.2.3 Timelønnen ekskl. genetillæg B Som det fremgik ovenfor udgør genetillægget ca. 4 pct. af politibetjentenes gennemsnitlige fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en politibetjent 270 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.5. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener politibetjente i gennemsnit 222 kr. i timen. 30. POLITIBETJENTE 395 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 30.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige politibetjente fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 6.155 711 6.866 Gennemsnit 272 252 270 Variationskoefficient 0,17 0,20 0,17 Nedre kvartil, P25 252 207 246 Median 277 258 276 Øvre kvartil, P75 290 281 289 Median/P10 1,35 1,31 1,36 P90/Median 1,11 1,17 1,11 Mænd Kvinder I alt 6.155 711 6.866 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 224 204 222 Variationskoefficient 0,13 0,14 0,13 Nedre kvartil, P25 208 172 201 Median 234 208 233 Øvre kvartil, P75 238 230 238 Median/P10 1,36 1,23 1,36 P90/Median 1,06 1,15 1,06 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Den nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg er henholdsvis 246 kr. og 289 kr. pr. præsteret time. Det svarer til, at 50 pct. af politibetjentene har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 246 kr. og 289 kr. pr. præsteret time. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af politibetjentene en fortjeneste mellem 201 kr. og 238 kr. Målt på fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mandlige politibetjentes lønspredning mindre end de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 30.5. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme niveau. 30.2.4 Betalt spisepause B I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at politibetjentes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for politibetjente (inkl. betjente på prøve) opgøres til 302 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.6. 396 30. POLITIBETJENTE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 30.6: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 282 Værdi af spisepause 20 Inkl. betalt spisepause 302 Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 30.3 Politibetjente ekskl. politibetjente på prøve B I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for politibetjente ekskl. politibetjente på prøve, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 30.3.1 Løn og lønspredning for politibetjente B I gennemsnit er fortjenesten for politibetjente (ekskl. betjente på prøve) 293 kr. pr. præsteret time, jf. figur 30.5. Figur 30.5: Fortjeneste pr. præsteret time for statslige politibetjente, gennemsnit, 2007 Figur 30.6: Standardberegnet timefortjeneste for statslige politibetjente, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 30 30 30 30 25 25 25 25 20 20 20 20 15 15 15 15 10 10 10 10 5 5 5 0 0 0 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 355 kr. Stat Gns. Stat 5 0 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 355 kr. Stat Gns. Stat Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener politibetjente i staten i gennemsnit 240 kr. i timen, jf. figur 30.6. 50 pct. af politibetjentene har en fortjeneste på mellem 276 kr. og 306 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 30.10. 30. POLITIBETJENTE 397 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 30.10: Timefortjeneste for statslige politibetjente fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 5.981 5.448 533 Gennemsnit 293 282 293 Variationskoefficient 0,14 0,16 0,14 Nedre kvartil, P25 254 241 276 Median 277 263 289 Øvre kvartil, P75 289 280 306 Median/P10 1,14 1,16 1,05 P90/Median 1,13 1,14 1,13 Mænd Kvinder I alt Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 5.448 533 5.981 Gennemsnit 241 226 240 Variationskoefficient 0,10 0,09 0,10 Nedre kvartil, P25 209 199 231 Median 233 209 240 Øvre kvartil, P75 241 228 251 Median/P10 1,15 1,15 1,16 P90/Median 1,10 1,10 1,10 Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af politibetjentene i staten en fortjeneste mellem 231 kr. og 251 kr. i timen. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time er størst i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen størst i den nederste del af lønfordelingen. 30.3.2 Løn og lønspredning fordelt på køn B I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige politibetjente. Af variationskoefficienten i tabel 30.10 fremgår det, at mandlige og kvindelige politibetjentes lønspredning nogenlunde er på samme niveau, hvad enten lønspredningen måles som fortjeneste pr. præsteret time eller standardberegnet timefortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig politibetjent (ekskl. betjente på prøve) 293 kr. og 282 kr. pr. præsteret time, jf. figur 30.7. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige politibetjente henholdsvis 241 kr. og 226 kr., jf. figur 30.8. 398 30. POLITIBETJENTE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 30.7: Fortjeneste pr. præsteret time for statslige politibetjente fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 30.8: Standardberegnet timefortjeneste for statslige politibetjente fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 30 30 30 30 25 25 25 25 20 20 20 20 15 15 15 15 10 10 10 10 5 5 5 0 0 0 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 355 5 0 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 355 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 30.3.3 Lønnens sammensætning B Størstedelen af politibetjentenes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten 171 kr. pr. præsteret time svarende til omkring 58 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 30.11. Feriebetalinger udgør 30 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens pension udgør ca. 61 kr. Tabel 30.11: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 171,20 163,12 170,53 Fravær 11,36 14,80 11,64 Ferie 30,10 29,31 30,04 1,16 1,05 1,15 Personalegoder Uregelmæssige betalinger 2,66 2,24 2,62 Pension 61,71 58,62 61,45 Genetillæg 12,25 11,42 12,18 Overtidsbetaling 3,02 1,79 2,92 I alt 293 282 293 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 150,07 141,59 149,65 26,34 25,45 26,09 Fravær Ferie Personalegoder 0,96 0,84 0,95 Uregelmæssige betalinger 2,21 1,81 2,18 Pension 51,18 47,25 50,86 Genetillæg 10,05 9,15 10,00 241 226 240 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af politibetjentenes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardbereg- 30. POLITIBETJENTE 399 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE nede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 150 kr. svarende til omkring 62 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 26 kr. og ca. 51 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 30.3.4 Timelønnen ekskl. genetillæg B Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg ca. 10-12 kr. pr. time af den samlede timeløn. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en politibetjent 280 kr. pr. præsteret time, jf. figur 30.9. Figur 30.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for statslige politibetjente, gennemsnit, 2007 Figur 30.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige politibetjente, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 30 30 30 30 25 25 25 25 20 20 20 20 15 15 15 15 10 10 10 10 5 5 5 0 0 0 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 355 kr. Stat Gns. Stat 5 0 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 355 kr. Stat Gns. Stat Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener politibetjente i gennemsnit 230 kr. i timen, jf. figur 30.10. Det nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg er henholdsvis 267 kr. og 292 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.12. Det svarer til, at 50 pct. af politibetjentene har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 267 kr. og 292 kr. pr. præsteret time. 400 30. POLITIBETJENTE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 30.12: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige politibetjente fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 5.448 533 5.981 Gennemsnit 281 271 280 Variationskoefficient 0,14 0,16 0,14 Nedre kvartil, P25 269 250 267 Median 280 272 279 Øvre kvartil, P75 293 287 292 Median/P10 1,17 1,22 1,18 P90/Median 1,11 1,12 1,11 Mænd Kvinder I alt 5.981 Standardberegnet timefortjeneste 5.448 533 Gennemsnit Antal ansættelsesforhold 231 217 230 Variationskoefficient 0,10 0,10 0,10 Nedre kvartil, P25 224 198 221 Median 235 222 234 Øvre kvartil, P75 239 234 239 Median/P10 1,20 1,20 1,22 P90/Median 1,07 1,08 1,07 Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af politibetjentene en fortjeneste mellem 221 kr. og 239 kr. Målt på såvel fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg som standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg er mandlige og kvindelige politibetjentes lønspredning nogenlunde ens, jf. variationskoefficienterne i tabel 30.12. I gennemsnit er fortjenesten for mandlige og kvindelige politibetjente henholdsvis 281 kr. og 271 kr. pr. præsteret time, jf. figur 30.11. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige politibetjente henholdsvis 231 og 217 kr., jf. figur 30.12. 30. POLITIBETJENTE 401 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 30.11: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for statslige politibetjente fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 30 30 25 Figur 30.12: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige politibetjente fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 30 30 25 25 25 20 20 20 20 15 15 15 15 10 10 10 10 5 5 5 0 0 0 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 355 5 0 155 175 195 215 235 255 275 295 315 335 355 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 30.3.5 Betalt spisepause B I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at politibetjentenes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for politibetjente (ekskl. betjente på prøve) opgøres til 314 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.13. Tabel 30.13: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause 293 21 314 Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 30.4 Politibetjente, ledere (befordrede) B I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for politibetjente, som er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 30.4.1 Løn og lønspredning for politibetjente B Politibetjente, som er ledere, tjener i gennemsnit 341 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.14. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ledere 285 kr. i timen. 402 30. POLITIBETJENTE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 30.14: Timefortjeneste for statslige politibetjente, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal ansættelsesforhold 1.542 Gennemsnit 341 Variationskoefficient 0,14 Nedre kvartil, P25 312 Median 330 Øvre kvartil, P75 349 Median/P10 1,10 P90/Median 1,10 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal ansættelsesforhold 1.542 Gennemsnit 285 Variationskoefficient 0,13 Nedre kvartil, P25 262 Median 278 Øvre kvartil, P75 293 Median/P10 1,09 P90/Median 1,16 Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 50 pct. af lederne har en fortjeneste på mellem 312 kr. og 349 kr. pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 30.14. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne en fortjeneste mellem 262 kr. og 293 kr. Det fremgår desuden af tabel 30.14, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time er den samme i den øverste og nederste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median og Median/P10 er ens, hvilket viser, at der er samme afstand fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne, som fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste kan det konkluderes, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. 30.4.2 Lønnens sammensætning B Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time ca. 202 kr., svarende til knap 59 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 30.15. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør knap 35 kr., mens pension udgør 76 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 30. POLITIBETJENTE 403 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 30.15: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste Fravær Ferie I alt 202,16 8,90 34,76 Personalegoder 1,11 Uregelmæssige betalinger 4,01 Pension 75,99 Genetillæg 10,80 Overtidsbetaling 3,07 I alt 341 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste I alt 177,77 Fravær Ferie 30,37 Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 0,94 3,41 64,29 9,05 Overtidsbetaling I alt 285 Anm.: Tal for ledere i staten. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af dette ikke. Basisfortjenesten udgør 178 kr., svarende til ca. 62 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie udgør godt 30 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør ca. 64 kr. 30.4.3 Løn og lønspredning fordelt på køn B Som det fremgår af afsnit 30.1 er der få kvindelige ledende politibetjente. Det er derfor ikke muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 30.4.4 Timelønnen ekskl. genetillæg B Som det fremgår af tabel 30.15, udgør genetillægget en væsentlig del af ledernes samlede løn. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en ledende politibetjent 330 kr. pr. præsteret time, mens den standardberegnede timefortjeneste udgør 276 kr., jf. tabel 30.16. 404 30. POLITIBETJENTE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 30.16: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige politibetjente, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Antal ansættelsesforhold 1.542 Gennemsnit 330 Variationskoefficient 0,15 Nedre kvartil, P25 301 Median 314 Øvre kvartil, P75 340 Median/P10 1,10 P90/Median 1,10 Standardberegnet timefortjeneste I alt Antal ansættelsesforhold 1.542 Gennemsnit 276 Variationskoefficient 0,14 Nedre kvartil, P25 255 Median 262 Øvre kvartil, P75 284 Median/P10 1,05 P90/Median 1,22 Anm.: Tal for ledere. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det fremgår desuden af tabel 30.16, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time er den samme i den øverste og nederste del af lønfordelingen. Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen størst i den øverste del. 30.4.5 Betalt spisepause B I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende politibetjent opgøres til 366 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.17. Tabel 30.17: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 341 Værdi af spisepause 25 Inkl. betalt spisepause 366 Anm.: Tal for ledere i staten. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 30. POLITIBETJENTE 405 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 30.5 Politibetjente inkl. politibetjente på prøve - pensionsprocent 15 B I kortlægningerne ovenfor er værdien af tjenestemandspensionen indregnet med en værdi på 30 pct. I det følgende kortlægges politibetjente inkl. politibetjente på prøve på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent på 15. 30.5.1 Løn og lønspredning for politibetjente B I gennemsnit er fortjenesten for politibetjente (inkl. betjente på prøve) 255 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.18. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener politibetjente i staten i gennemsnit 210 kr. i timen, når tjenestemandspensionsprocenten antages at være 15. Tabel 30.18: Timefortjeneste for statslige politibetjente fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 6155 711 6866 Gennemsnit 257 239 255 Variationskoefficient 0,16 0,19 0,16 Nedre kvartil, P25 241 200 237 Median 258 242 256 Øvre kvartil, P75 274 261 273 Median/P10 1,30 1,27 1,30 P90/Median 1,15 1,17 1,15 Mænd Kvinder I alt 6155 711 6866 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 211 194 210 Variationskoefficient 0,13 0,13 0,13 Nedre kvartil, P25 198 168 193 Median 215 195 214 Øvre kvartil, P75 225 214 224 Median/P10 1,28 1,20 1,29 P90/Median 1,12 1,15 1,12 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve. Fortjeneste inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 50 pct. af politibetjentene har en fortjeneste på mellem 237 kr. og 273 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 30.18. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af politibetjentene en fortjeneste mellem 193 kr. og 224 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time er størst i den nederste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P10/Median er større end Median/P90, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen tilsvarende større i den nederste del af lønfordelingen. Det fremgår desuden af tabel 30.18, at fortjenesten for en mandlig og kvindelig politibetjent er 257 kr. henholdsvis 239 kr. pr. præsteret time. Betragtes i stedet den standardberegnede 406 30. POLITIBETJENTE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige politibetjente henholdsvis 211 kr. og 194 kr. Lønspredningen for mænd og kvinder er nogenlunde på samme niveau, jf. variationskoefficienten i tabel 30.18. 30.5.2 Lønnens sammensætning B Størstedelen af politibetjentenes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 165 kr. svarende til omkring 65 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 30.19. Feriebetalinger udgør ca. 29 kr. af fortjeneste pr. præsteret time (ca. 11 pct.), mens pension udgør omkring 32 kr. Tabel 30.19: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 172,98 156,24 165,08 Fravær 10,20 11,92 10,66 Ferie 30,20 27,70 28,98 1,04 0,76 1,00 Personalegoder Uregelmæssige betalinger 2,71 1,84 2,34 Pension 34,25 29,81 31,96 Genetillæg 12,15 11,76 12,40 Overtidsbetaling 2,89 1,42 2,70 I alt 257 239 255 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 151,64 135,87 144,79 25,18 Fravær Ferie 26,44 24,12 Personalegoder 0,87 0,62 0,82 Uregelmæssige betalinger 2,27 1,51 1,94 Pension 30,21 28,67 28,83 Genetillæg 10,03 9,56 10,22 151,64 135,87 144,79 211 194 210 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af politibetjentenes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 145 kr. svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 25 kr. og ca. 29 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 30.5.3 Timelønnen ekskl. genetillæg B Som det fremgik ovenfor udgør genetillægget en betydelig del af politibetjentenes gennemsnitlige fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en politibetjent 243 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.20. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den stan- 30. POLITIBETJENTE 407 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE dardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener politibetjente i gennemsnit 199 kr. i timen. Tabel 30.20: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige politibetjente fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 6155 711 6866 Gennemsnit 244 227 243 Variationskoefficient 0,17 0,20 0,17 Nedre kvartil, P25 228 186 223 Median 249 234 248 Øvre kvartil, P75 261 252 260 Median/P10 1,35 1,32 1,36 P90/Median 1,12 1,15 1,12 Mænd Kvinder I alt 6155 711 6866 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 201 184 199 Variationskoefficient 0,13 0,14 0,13 Nedre kvartil, P25 187 155 181 Median 209 188 209 Øvre kvartil, P75 213 207 213 Median/P10 1,35 1,23 1,35 P90/Median 1,07 1,14 1,07 Anm.: Tal for basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Den nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg er henholdsvis 223 kr. og 260 kr. pr. præsteret time. Det svarer til, at 50 pct. af politibetjentene har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 223 kr. og 260 kr. pr. præsteret time. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af politibetjentene en fortjeneste mellem 181 kr. og 213 kr. 30.5.4 Betalt spisepause B I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at politibetjentes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for politibetjente (inkl. betjente på prøve) opgøres til 274 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.21. 408 30. POLITIBETJENTE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 30.21: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 255 Værdi af spisepause 18 Inkl. betalt spisepause 274 Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 30.6 Politibetjente ekskl. politibetjente på prøve - pensionsprocent 15 B I det følgende kortlægges politibetjente ekskl. politibetjente på prøve på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent på 15. 30.6.1 Løn og lønspredning for politibetjente B I gennemsnit er fortjenesten for politibetjente (ekskl. betjente på prøve) 265 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.22. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener politibetjente i staten i gennemsnit 216 kr. i timen. Tabel 30.22: Timefortjeneste for statslige politibetjente fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 5.981 5.448 533 Gennemsnit 265 256 265 Variationskoefficient 0,14 0,16 0,14 Nedre kvartil, P25 232 219 248 Median 249 238 260 Øvre kvartil, P75 261 252 277 Median/P10 1,12 1,15 1,05 P90/Median 1,14 1,15 1,14 Mænd Kvinder I alt 5.448 533 5.981 Gennemsnit 217 204 216 Variationskoefficient 0,10 0,09 0,10 Nedre kvartil, P25 190 181 208 Median 209 191 216 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Øvre kvartil, P75 216 205 227 Median/P10 1,14 1,13 1,14 P90/Median 1,12 1,10 1,11 Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Fortjeneste inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 50 pct. af politibetjentene har en fortjeneste på mellem 248 kr. og 277 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 30.22. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af politibetjentene en fortjeneste mellem 208 kr. og 227 kr. 30. POLITIBETJENTE 409 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time er størst i den øverste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen højere i den nederste del af lønfordelingen. Det fremgår desuden af tabel 30.22, at fortjenesten for en mandlig og kvindelig politibetjent er 265 kr. henholdsvis 256 kr. pr. præsteret time. Betragtes i stedet den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige politibetjente henholdsvis 217 kr. og 204 kr. Lønspredningen for mænd og kvinder er nogenlunde på samme niveau, jf. variationskoefficienten i tabel 30.22. 30.6.2 Lønnens sammensætning B Størstedelen af politibetjentenes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 171 kr. svarende til omkring 65 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 30.23. Feriebetalinger udgør ca. 30 kr. af fortjeneste pr. præsteret time, mens pension udgør omkring 33 kr. Tabel 30.23: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 171,26 163,18 170,59 Fravær 11,32 14,74 11,61 Ferie 30,11 29,31 30,04 1,16 1,05 1,15 Personalegoder Uregelmæssige betalinger 2,66 2,24 2,62 Pension 33,55 31,80 33,41 Genetillæg 12,26 11,42 12,19 Overtidsbetaling 3,03 1,79 2,93 I alt 265 256 265 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 150,08 141,59 149,66 26,35 25,45 26,09 Fravær Ferie Personalegoder 0,96 0,84 0,95 Uregelmæssige betalinger 2,21 1,81 2,18 Pension 27,82 25,63 27,65 Genetillæg 10,06 9,15 10,00 217 204 216 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af politibetjentenes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardbereg- 410 30. POLITIBETJENTE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE nede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 150 kr. svarende til omkring 69 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 26 kr. og ca. 28 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 30.6.3 Timelønnen ekskl. genetillæg B Som det fremgik ovenfor udgør genetillægget en betydelig del af politibetjentenes gennemsnitlige fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en politibetjent 252 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.24. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener politibetjente i gennemsnit 206 kr. i timen. Tabel 30.24: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige politibetjente fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 5.981 5.448 533 Gennemsnit 253 244 252 Variationskoefficient 0,14 0,16 0,14 Nedre kvartil, P25 241 225 240 Median 251 245 251 Øvre kvartil, P75 263 258 263 Median/P10 1,16 1,22 1,17 P90/Median 1,12 1,13 1,12 Mænd Kvinder I alt 5.448 533 5.981 Gennemsnit 207 195 206 Variationskoefficient 0,10 0,10 0,10 Nedre kvartil, P25 201 179 199 Median 210 199 210 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Øvre kvartil, P75 214 210 214 Median/P10 1,19 1,19 1,21 P90/Median 1,07 1,09 1,07 Anm.: Tal for basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Den nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg er henholdsvis 240 kr. og 263 kr. pr. præsteret time. Det svarer til, at 50 pct. af politibetjentene har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 240 kr. og 263 kr. pr. præsteret time. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af politibetjentene en fortjeneste mellem 199 kr. og 214 kr. 30.6.4 Betalt spisepause B I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at politibetjentes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for politibetjente (ekskl. betjente på prøve) opgøres til 284 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.25. 30. POLITIBETJENTE 411 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 30.25: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause 265 19 284 Anm.: Tal for statslige basismedarbejdere ekskl. politibetjente på prøve. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 30.7 Politibetjente, ledere (befordrede) - pensionsprocent 15 B I det følgende kortlægges politibetjente, som er ledere (befordrede), på baggrund af en tjenestemandspensionsprocent på 15. 30.7.1 Løn og lønspredning for politibetjente B Politibetjente, som er ledere, tjener i gennemsnit 308 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.26. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ledere 257 kr. i timen, når tjenestemandspensionsprocenten antages at være 15. Tabel 30.26: Timefortjeneste for statslige politibetjente, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold I alt 1.543 Gennemsnit 308 Variationskoefficient 0,15 Nedre kvartil, P25 281 Median 298 Øvre kvartil, P75 316 Median/P10 1,10 P90/Median 1,10 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold I alt 1.543 Gennemsnit 257 Variationskoefficient 0,14 Nedre kvartil, P25 235 Median 251 Øvre kvartil, P75 264 Median/P10 1,10 P90/Median 1,16 Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 50 pct. af lederne har en fortjeneste på mellem 281 kr. og 316 kr. pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 30.26. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne en fortjeneste mellem 235 kr. og 264 kr. 412 30. POLITIBETJENTE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Det fremgår desuden af tabel 30.26, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time er den samme i den øverste og nederste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at P90/Median og Median/P10 er ens, hvilket viser, at der er den samme afstand fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne som fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste kan det konkluderes, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. 30.7.2 Lønnens sammensætning B Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time ca. 202 kr., svarende til 64 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 30.27. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør knap 35 kr., mens pension udgør 43 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. Tabel 30.27: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste I alt 202,17 Fravær 8,85 Ferie 34,75 Personalegoder 1,11 Uregelmæssige betalinger 4,03 Pension 42,88 Genetillæg 10,79 Overtidsbetaling 3,07 I alt 308 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste I alt 177,74 Fravær Ferie 30,36 Personalegoder 0,94 Uregelmæssige betalinger 3,43 Pension 36,27 Genetillæg 9,04 Overtidsbetaling I alt 257 Anm.: Tal for ledere i staten. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af dette ikke. Basisfortjenesten udgør 178 kr., svarende til ca. 69 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie udgør godt 30 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør ca. 36 kr. 30.7.3 Løn og lønspredning fordelt på køn B Som det fremgår af afsnit 30.1 er der få kvindelige ledende politibetjente. Det er derfor ikke muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder. 30. POLITIBETJENTE 413 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 30.7.4 Timelønnen ekskl. genetillæg B Som det fremgår af tabel 30.27, udgør genetillægget en væsentlig del af ledernes samlede løn. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en ledende politibetjent 297 kr. pr. præsteret time, mens den standardberegnede timefortjeneste udgør 248 kr., jf. tabel 30.28. Tabel 30.28: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige politibetjente, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold I alt 1.543 Gennemsnit 297 Variationskoefficient 0,16 Nedre kvartil, P25 269 Median 282 Øvre kvartil, P75 306 Median/P10 1,10 P90/Median 1,10 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold I alt 1.543 Gennemsnit 248 Variationskoefficient 0,15 Nedre kvartil, P25 228 Median 235 Øvre kvartil, P75 255 Median/P10 1,05 P90/Median 1,23 Anm.: Tal for ledere. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det fremgår desuden af tabel 30.28, at lønspredningen målt som fortjeneste pr. præsteret time er den samme i den øverste og nederste del af lønfordelingen. Målt som standardberegnet timefortjeneste er lønspredningen størst i den øverste del. 30.7.5 Betalt spisepause B I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende politibetjent opgøres til 330 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 30.29. Tabel 30.29: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Anm.: Tal for ledere i staten. Inkl. genetillæg. 15 pct. tjenestemandspension. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 414 30. POLITIBETJENTE 308 22 330 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 30.8 Lokal løndannelse for politibetjente B Opgørelsen af den lokale løndannelse omfatter alene personer på ny løn. Det betyder således, at der ikke foretages opgørelse af den lokale løns andel af dem samlede løn for politibetjente, politibetjente på prøve samt ledere inden for politiet. For ansatte omfattet af gamle lønsystemer i staten er der gennem tiden afsat 3,8 pct. til lokale puljer, men der foreligger ikke en opgørelse af, hvor meget der heraf er udmøntet, herunder hvor meget der er udmøntet til de enkelte grupper. 30.9 Gruppens afgrænsning B Den tekniske afgrænsning af politibetjente (med undergrupper) fremgår af tabel 30.29. Tabel 30.29: Teknisk afgrænsning af politibetjente i staten, 2007 Undergruppe DISCO Skalatrin (tabellen løber over flere sider) Stillingskode Basispersonale ekskl. politibetjente på prøve 516200 21 og derover 44165 Kriminalassistent-1 516200 21 og derover 44170 Kriminalassistent 516200 21 og derover 46245 Politiassistent-1 516200 21 og derover 46246 Politiassistent 516200 21 og derover 46247 Politiassistent-1 516200 21 og derover 46262 Politibetjent 516200 18 og derover 44165 Kriminalassistent-1 516200 18 og derover 44170 Kriminalassistent 516200 18 og derover 46245 Politiassistent-1 516200 18 og derover 46246 Politiassistent 516200 18 og derover 46247 Politiassistent-1 516200 18 og derover 46262 Politibetjent Basispersonale inkl. politibetjente på prøve Ledere (befordrede) 345000 41371 Chefkriminalinspekt. 345000 41377 Chefpolitiinspektør 345000 44180 Kriminalinspektør 345000 44190 Kriminalkommissær 345000 46280 Politiinspektør 345000 46285 Politiinspektør 345000 46290 Politiinspektør 345000 46305 Politikommissær 345000 48785 Vicekriminalkommiss. 345000 48786 Vicekriminalinspekt. 345000 48800 Vicepolitiinspektør 345000 48805 Vicepolitikommissær Basismedarbejdere ekskl. politibetj. på prøve og inkl. ledere 345000 21 og derover 41371 Chefkriminalinspekt. 345000 21 og derover 41377 Chefpolitiinspektør 345000 21 og derover 44180 Kriminalinspektør 345000 21 og derover 44190 Kriminalkommissær 30. POLITIBETJENTE 415 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 30.29: Teknisk afgrænsning af politibetjente i staten, 2007 Undergruppe DISCO Skalatrin (tabellen løber over flere sider) Stillingskode 345000 21 og derover 46280 Politiinspektør 345000 21 og derover 46285 Politiinspektør 345000 21 og derover 46290 Politiinspektør 345000 21 og derover 46305 Politikommissær 345000 21 og derover 48785 Vicekriminalkommiss. 345000 21 og derover 48786 Vicekriminalinspekt. 345000 21 og derover 48800 Vicepolitiinspektør 345000 21 og derover 48805 Vicepolitikommissær 516200 21 og derover 44165 Kriminalassistent-1 516200 21 og derover 44170 Kriminalassistent 516200 21 og derover 46245 Politiassistent-1 516200 21 og derover 46246 Politiassistent 516200 21 og derover 46247 Politiassistent-1 516200 21 og derover 46262 Politibetjent 345000 18 og derover 41371 Chefkriminalinspekt. 345000 18 og derover 41377 Chefpolitiinspektør 345000 18 og derover 44180 Kriminalinspektør 345000 18 og derover 44190 Kriminalkommissær 345000 18 og derover 46280 Politiinspektør 345000 18 og derover 46285 Politiinspektør 345000 18 og derover 46290 Politiinspektør 345000 18 og derover 46305 Politikommissær 345000 18 og derover 48785 Vicekriminalkommiss. 345000 18 og derover 48786 Vicekriminalinspekt. 345000 18 og derover 48800 Vicepolitiinspektør 345000 18 og derover 48805 Vicepolitikommissær 516200 18 og derover 44165 Kriminalassistent-1 516200 18 og derover 44170 Kriminalassistent 516200 18 og derover 46245 Politiassistent-1 516200 18 og derover 46246 Politiassistent 516200 18 og derover 46247 Politiassistent-1 516200 18 og derover 46262 Politibetjent Basismedarbejdere inkl. politibetjente på prøve og inkl. ledere Kilde: Lønkommissionen, 2010. 416 30. POLITIBETJENTE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 31. Psykologer 31.1 Beskrivelse af gruppen psykologer Kortlægningen af psykologer omfatter ansættelser i kommuner og regioner. Den kortlagte gruppe omfatter både basismedarbejdere og specialister, idet der ikke teknisk kan skelnes mellem disse to grupper i kommuner og regioner. I kommunerne er psykologer blandt andet beskæftiget i socialforvaltningernes børne- og familieafdeling, pædagogisk-psykologiske rådgivninger, beskæftigelsesområdet, forskellige behandlingshjem samt.. I regionerne arbejder psykologerne typisk på sygehusene primært i psykiatrien. Datagrundlaget omfatter i alt 2.317 ansættelsesforhold, svarende til 1.589 årsværk. 63 pct. af antallet af årsværk er ansat i kommunerne, mens 37 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 31.1. Analyseenheden i tabel 31.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 31.2 og 31.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 31.1: Psykologer fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Kommuner Regioner I alt Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 1.546 67 999 63 771 33 590 37 2.317 100 1.589 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede psykologer i kommuner og regioner er 23 pct. kvinder i begge sektorer, jf. tabel 31.2. Tabel 31.2: Psykologer fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk, 2007 Pct. af samlet antal årsværk Kommuner Regioner Kvinder 23,2 22,9 Mænd 76,8 77,1 100,0 100,0 I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 30-39-årige er den største aldersgruppe blandt psykologerne og udgør 33,6 pct. henholdsvis 36,3 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 31.3. 31. PSYKOLOGER 417 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 31.3: Psykologer fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal Kommuner årsværk Regioner I alt Mænd Kvinder -29 år Samlet Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 3,4 7,7 6,7 2,2 5,9 4,9 3,0 7,0 6,0 30-39 år 26,7 35,7 33,6 34,8 36,6 36,3 29,7 36,0 34,6 40-49 år 17,2 22,8 21,5 29,6 30,0 30,0 21,8 25,5 24,7 50-59 år 42,2 28,1 31,4 29,6 22,4 24,1 37,6 26,0 28,7 60+ år I alt 10,3 5,7 6,8 3,7 5,0 4,7 7,9 5,5 6,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne har 88 pct. af de mandlige psykologer en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 71 pct. af kvinderne, jf. figur 31.1. Tilsvarende er der i regionerne en større andel af de mandlige psykologer med aftalt arbejdsuge på 37 timer eller derover (81 pct.) end blandt de kvindelige (67 pct.). Figur 31.1: Psykologer fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007 pct. pct. 100 100 Figur 31.2: Psykologer fordelt på årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007 pct. pct. 30 30 25 25 20 20 15 15 10 10 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 40 40 30 30 20 20 10 10 0 0 27 28 Mænd, kom. 29 30 31 32 33 34 35 timer Kvinder, kom. Mænd, reg. 36 37+ Kvinder, reg. 5 5 0 0 0 1 2 Mænd, kom. 3 4 5 6 7 dage Kvinder, kom. 8 9 10 11 12 Mænd, reg. Kvinder, reg. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 31.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 31.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt mandlige psykologer ansat i kommunerne havde 24 pct. ingen fraværsdage, mens 18 pct. af de kvindelige psykologer ikke havde nogen fraværsdage i 2007, jf. figur 31.2. I regionerne havde henholdsvis 27 pct. og 2 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ingen fraværsdage. 31.2 Psykologer I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for psykologer i kommuner og regioner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 418 31. PSYKOLOGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 31.2.1 Løn og lønspredning for psykologer I gennemsnit er fortjenesten for en psykolog i den kommunale sektor 293 kr. pr. præsteret time, jf. figur 31.3. På samme niveau er timelønnen for psykologer i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 295 kr. pr. præsteret time. Figur 31.3: Fortjeneste pr. præsteret time for psykologer fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 31.4: Standardberegnet timefortjeneste for psykologer fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. 9 9 9 9 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener psykologer i kommunerne i gennemsnit 243 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt ansatte psykologer udgør 241 kr. i timen, jf. figur 31.4. I både kommuner og regioner har 50 pct. af psykologerne en fortjeneste på mellem 260 kr. og 320 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 31.4. 31. PSYKOLOGER 419 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 31.4: Timefortjeneste for psykologer fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 333 1.213 1.546 165 606 771 Gennemsnit 302 290 293 297 294 295 Variationskoefficient 0,18 0,23 0,22 0,16 0,29 0,26 Nedre kvartil, P25 271 257 260 272 256 260 Median 302 293 295 300 293 295 Øvre kvartil, P75 328 316 320 326 318 320 Median/P10 1,30 1,37 1,36 1,31 1,43 1,42 P90/Median 1,19 1,17 1,18 1,16 1,21 1,20 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 333 1.213 1.546 165 606 771 Gennemsnit 254 240 243 250 238 241 Variationskoefficient 0,17 0,17 0,17 0,16 0,18 0,17 218 Nedre kvartil, P25 228 214 217 228 210 Median 254 245 247 255 246 246 Øvre kvartil, P75 279 264 268 275 262 266 Median/P10 1,28 1,37 1,36 1,30 1,41 1,40 P90/Median 1,20 1,16 1,17 1,16 1,16 1,16 Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af psykologerne i kommunerne en timeløn på mellem 217 kr. og 268 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 218 kr. og 266 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at psykologerne i regionerne har en større lønspredning end i kommunerne, jf. tabel 31.4. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen er mindst i den øverste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at Median/P10 større end P90/Median i begge sektorer, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 31.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige psykologer. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige psykologers lønspredning mindre end de kvindelige psykologers, jf. variationskoefficienten i tabel 31.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder mere ens. I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig psykolog i den kommunale sektor henholdsvis 290 kr. og 302 kr. pr. præsteret time, jf. figur 31.5. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige psykologer i den kommunale sektor henholdsvis 240 kr. og 254 kr., jf. figur 31.6. 420 31. PSYKOLOGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 31.5: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale psykologer, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 31.6: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale psykologer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 9 9 9 9 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for kvindelige og mandlige psykologer henholdsvis 294 kr. og 297 kr. pr. præsteret time, jf. figur 31.7. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en kvindelig og en mandlig psykolog i den regionale sektor henholdsvis 238 kr. og 250 kr., jf. figur 31.8. Figur 31.7: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale psykologer, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 31.8: Standardberegnet timefortjeneste for regionale psykologer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 9 9 9 9 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 31.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af psykologernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 196-197 kr. i kommuner og regioner, svarende til omkring 66-67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 31.5. Ferie pr. præsteret time udgør i begge sektorer omkring 34 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for begge sektorer 46 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 31. PSYKOLOGER 421 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 31.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præ- Kommuner Regioner steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 204,95 194,93 197,29 202,52 193,95 195,96 7,08 10,36 9,58 7,39 14,32 12,69 34,73 33,62 33,88 34,38 34,09 34,16 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension 6,45 6,20 6,26 5,10 4,79 4,86 48,48 44,84 45,70 46,44 46,71 46,64 Genetillæg 0,09 0,16 0,14 0,26 0,15 0,17 Overtidsbetaling 0,05 0,09 0,08 0,62 0,11 0,23 I alt 302 290 293 297 294 295 Standardberegnet Kommuner Regioner timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 177,82 167,87 171,19 176,15 166,21 169,81 30,19 29,40 29,20 29,86 30,13 29,29 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 5,44 5,12 5,19 4,32 3,88 4,02 40,86 37,03 38,08 39,18 37,84 38,25 0,07 0,13 0,12 0,22 0,12 0,15 254 240 243 250 238 241 Overtidsbetaling I alt Anm.: Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af psykologernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør 171 kr. i kommunerne og 170 kr. i regionerne, svarende til omkring 70 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie pr. time udgør i begge sektorer omkring 29 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for begge sektorer 38 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 31.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af psykologers samlede fortjeneste. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en psykolog i den kommunale sektor således 293 kr. pr. præsteret time, jf. figur 31.9. På samme niveau er timelønnen for en psykolog i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 295 kr. pr. præsteret time, jf. figur 31.10. 422 31. PSYKOLOGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 31.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for psykologer fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 31.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for psykologer fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. 9 9 9 9 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener psykologer i kommunerne i gennemsnit 243 kr. i timen, mens gennemsnittet for psykologer i regionerne udgør 241 kr. i timen, jf. figur 31.10. Både i kommuner og regioner ligger den nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg på henholdsvis 259-260 kr. og 320 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 31.6. Det svarer til, at 50 pct. af psykologerne i kommunerne og regionerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 259-260 kr. og 320 kr. pr. præsteret time. 31. PSYKOLOGER 423 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 31.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for psykologer fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt hold 333 1.213 1.546 165 606 771 Gennemsnit 302 290 293 296 294 295 Variationskoefficient 0,18 0,23 0,22 0,16 0,29 0,26 Nedre kvartil, P25 271 256 259 272 256 260 Antal ansættelsesfor- Median 302 293 295 300 293 295 Øvre kvartil, P75 328 316 320 326 318 320 Median/P10 1,31 1,37 1,36 1,31 1,43 1,42 P90/Median 1,19 1,17 1,18 1,16 1,21 1,19 Mænd Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 333 1.213 1.546 165 606 771 Gennemsnit 254 239 243 250 238 241 Variationskoefficient 0,17 0,17 0,17 0,15 0,18 0,17 Nedre kvartil, P25 228 213 216 228 210 216 Median 254 245 247 255 246 246 Øvre kvartil, P75 279 264 268 275 262 266 Median/P10 1,28 1,37 1,36 1,30 1,41 1,40 P90/Median 1,20 1,16 1,17 1,14 1,15 1,16 Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af psykologerne i kommunerne en fortjeneste mellem 216 kr. og 268 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 216 kr. og 266 kr. I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig fysioterapeut i den kommunale sektor henholdsvis 290 kr. og 302 kr. pr. præsteret time, jf. figur 31.11. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige psykologer i den kommunale sektor henholdsvis 239 og 254 kr., jf. figur 31.12. 424 31. PSYKOLOGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 31.11: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale psykologer, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. Figur 31.12: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale psykologer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 9 9 9 9 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 Mænd Kvinder Gns. mænd 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. kr. Gns. kvinder Mænd Figur 31.13: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale psykologer, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Figur 31.14: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale psykologer fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 9 9 9 9 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 5 5 5 5 4 4 4 4 3 3 3 3 2 2 2 2 1 1 1 1 0 0 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 150 175 200 225 250 275 300 325 350 375 400 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for en kvindelig og mandlig psykolog henholdsvis 294 og 296 kr. pr. præsteret time, jf. figur 31.13. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en kvindelig og mandlig psykolog i den regionale sektor henholdsvis 238 kr. og 250 kr., jf. figur 31.14. 31.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at psykologers spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en psykolog i den kommunale sektor opgøres til 314 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 316 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 31.7. 31.2.6 Øvrige ansættelsesvilkår Det skal bemærkes, at genetillæg og overtidsbetaling, jf. tabel 20.5 ovenfor, for psykologer generelt er indeholdt i den faste løn, ligesom det i øvrigt gælder andre AC-grupper. 31. PSYKOLOGER 425 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 31.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Kommuner Regioner 293 295 21 21 314 316 Anm.: Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 31.3 Lokal løndannelse for psykologer I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for psykologer i kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der i FLD’s lønstatistik ikke indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for psykologer i fordelt på sektor og køn, jf. tabel 31.8. Tabel 31.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, psykologer Mænd Kvinder I alt 17,9 15,4 16,0 20,9 17,4 18,4 Kommuner Basismedarbejdere inkl. specialister Regioner Basismedarbejdere inkl. specialister Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Tabel 31.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for psykologer udgør 16,0 pct. i kommunerne og 18,4 pct. i regionerne. Den lokale løns andel af den samlede løn er større for mandlige psykologer end for kvindelige. Således er andelen for mænd og kvinder henholdsvis 17,9 pct. og 15,4 pct. i kommunerne og i regionerne 20,9 pct. for mænd og 17,4 pct. for kvinder. 426 31. PSYKOLOGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 31.4 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af psykologer i kommuner og regioner fremgår af tabel 31.9. Tabel 31.9: Teknisk afgrænsning af psykologer, basismedarbejdere inkl. specialister, i kommuner og regioner, 2007 januar - december 2007 DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse 244500 04259 Psykologer, nyt lønforløb 04260 Psykologer, gl. lønforløb 04204 Magistre, nyt lønforløb 04233 Magistre, gl. lønforløb 04262 Psykologer og magistre, gl. lønforløb 04261 Psykologer og magistre, nyt lønforløb 70004 Magistre og psykologer Anm.: Gruppen er endvidere afgrænset til ikke at omfatte lang videregående uddannelse som magister. Kilde: Lønkommissionen, 2010. 31. PSYKOLOGER 427 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 428 31. PSYKOLOGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 32. Pædagoger i daginstitutioner 32.1 Beskrivelse af gruppen pædagoger Kortlægningen af pædagoger i daginstitutioner omfatter ansættelser i kommunerne. Pædagoger i daginstitutioner varetager pasning, opdragelse og undervisning af børn i kommunale børneinstitutioner. Datagrundlaget omfatter i alt 66.768 ansættelsesforhold, svarende til 42.269 årsværk, jf. tabel 32.1. Analyseenheden i tabel 32.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 32.2 og 32.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 32.1: Pædagoger fordelt på ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 66.768 100 42.269 100 Kommuner Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Hovedparten af pædagogerne inkl. ledere i daginstitutioner er kvinder, idet 84 pct. af det samlede antal beskæftigede er kvinder, jf. tabel 32.2. Tabel 32.2: Kommunale pædagoger fordelt på køn og basismedarbejdere, ledere og samlet, pct. af antal årsværk, 2007 Pct. af samlet antal årsværk Basis Leder I alt Mænd 12,7 3,3 16,0 Kvinder 74,0 9,9 84,0 I alt 86,7 13,3 100,0 Pct. af samlet antal årsværk i sektoren Basis Leder I alt Mænd 14,6 25,2 16,0 Kvinder 85,4 74,8 84,0 100,0 100,0 100,0 I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabellen viser endvidere, at 13 pct. af pædagogerne i daginstitutioner er ledere, hvor af kvinder udgør ca. 75 pct. De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt pædagoger i daginstitutioner og udgør 33 pct., jf. tabel 32.3. 32. PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER 429 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 32.3: Kommunale pædagoger fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt 7,1 9,2 8,9 30-39 år 33,0 27,7 28,6 40-49 år 29,9 33,4 32,8 50-59 år 26,9 27,2 27,1 3,1 2,5 2,6 100,0 100,0 100,0 -29 år 60+ år I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 95 pct. af lederne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller mere om ugen, mens dette er tilfældet for 47 pct. af basismedarbejderne, jf. figur 32.1. Figur 32.1: Kommunale pædagoger fordelt på ugentligt aftalte timer og basismedarbejdere og ledere, 2007 pct. pct. 100 100 Figur 32.2: Kommunale pædagoger (basismedarbejdere) fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. pct. 100 100 90 90 90 90 80 80 80 80 70 70 70 70 60 60 60 60 50 50 50 50 40 40 40 40 30 30 30 30 20 20 20 20 10 10 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 timer Basis, kom. 34 35 36 37+ Leder, kom. 10 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ timer Mænd, kom. Kvinder, kom. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figurerne afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt basismedarbejderne har 67 pct. af de mandlige pædagoger en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 43 pct. af kvinderne, jf. figur 32.2. Ledere har i højere grad end basismedarbejdere intet fravær. Således har 37 pct. af lederne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere er 15 pct., jf. figur 32.3. 430 32. PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 32.3: Kommunale pædagoger fordelt på årlige fraværsdage og basismedarbejdere og ledere, 2007 Figur 32.4: Kommunale pædagoger (basismedarbejdere) fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. pct. 45 45 45 45 40 40 40 40 35 35 35 35 30 30 30 30 25 25 25 25 20 20 20 20 15 15 15 15 10 10 10 10 5 5 5 0 0 0 0 1 2 3 4 5 dage Basis, kom. 6 7 8 9 5 0 0 10 1 Leder, kom. 2 3 4 5 dage Mænd, kom. 6 7 8 9 10 Kvinder, kom. Anm.: X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt mandlige pædagoger ansat i kommunerne havde 17 pct. ikke noget fravær i 2007, mens 15 pct. af de kvindelige ikke havde fravær i 2007, jf. figur 32.4. 32.2 Pædagoger i daginstitutioner, basismedarbejdere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for pædagoger i daginstitutioner, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 32.2.1 Løn og lønspredning for pædagoger I gennemsnit er fortjenesten for en pædagog i den kommunale sektor 211 kr. pr. præsteret time, jf. figur 32.5. Figur 32.5: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale pædagoger, gennemsnit, 2007 Figur 32.6: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale pædagoger, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 155 180 205 230 255 280 0 105 130 155 180 Kommuner Gns. Kommuner 205 230 255 280 kr. kr. Kommuner Gns. Kommuner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener pædagoger i kommunerne i gennemsnit 172 kr. i timen, jf. figur 32.6. I kommunerne har 50 pct. af pædagogerne en fortjeneste på mellem 192 kr. og 221 kr. pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 32.3. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af pædagogerne i kommunerne en timeløn mellem 160 kr. og 182 kr. 32. PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER 431 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 32.4: Timefortjeneste for kommunale pædagoger fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 59.196 8.262 50.934 Gennemsnit 211 211 211 Variationskoefficient 0,15 0,21 0,20 Nedre kvartil, P25 194 192 192 Median 208 206 207 Øvre kvartil, P75 223 220 221 Median/P10 1,15 1,15 1,15 P90/Median 1,15 1,15 1,15 Mænd Kvinder I alt Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 8.262 50.934 59.196 Gennemsnit 174 171 172 Variationskoefficient 0,10 0,10 0,10 Nedre kvartil, P25 162 159 160 Median 173 172 172 Øvre kvartil, P75 185 182 182 Median/P10 1,14 1,14 1,14 P90/Median 1,11 1,13 1,13 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det fremgår endvidere af tabel 32.3, at lønspredningen er den samme i den øverste og nederste del af lønfordelingen. Dette kommer til udtryk ved, at Median/P10 er tæt på P90/Median, hvilket viser, at der tilnærmelsesvis er samme afstand fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne som fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 32.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige pædagoger. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige pædagogers lønspredning mindre end de kvindelige pædagogers, jf. variationskoefficienten i tabel 32.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder sammenfaldende. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig pædagog i den kommunale sektor 211 kr. pr. præsteret time for begge køn, jf. figur 37.7. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige pædagoger i den kommunale sektor henholdsvis 174 kr. og 171 kr., jf. figur 37.8. 432 32. PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 32.7: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale pædagoger fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 32.8: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale pædagoger fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 155 Mænd 180 Kvinder kr. 205 230 Gns. mænd 255 280 0 105 130 155 180 205 230 255 280 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 32.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af pædagogernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 145 kr. i kommunerne, svarende til omkring 69 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 32.5. Feriebetalinger udgør ca. 26 kr. af fortjeneste pr. præsteret time, mens pension udgør omkring 25 kr. Tabel 32.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 145,98 145,18 145,30 8,70 10,44 10,19 25,43 25,56 25,54 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger 3,93 3,31 3,40 24,64 24,72 24,71 Genetillæg 2,40 1,49 1,63 Overtidsbetaling 0,14 0,07 0,08 I alt 211 211 211 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 126,21 124,73 125,76 22,07 22,36 21,89 Pension Fravær Ferie Personalegoder 0,01 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 3,24 2,69 2,79 20,29 20,08 20,12 1,98 1,21 1,34 174 171 172 Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere i kommunerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af pædagogernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede 32. PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER 433 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 126 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne, svarende til 73 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie og pension udgør henholdsvis ca. 22 kr. og ca. 20 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 32.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg, basismedarbejdere Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en begrænset del af pædagogers samlede fortjeneste (ca. 1 pct. af timelønnen). I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for pædagoger i den kommunale sektor således 209 kr. pr. præsteret time, jf. figur 32.7. Figur 32.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale pædagoger, gennemsnit, 2007 Figur 32.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale pædagoger, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 155 180 205 230 255 280 0 105 130 155 180 kr. Kommuner 205 230 255 280 kr. Gns. Kommuner Kommuner Gns. Kommuner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener pædagoger i kommunerne i gennemsnit 170 kr. i timen, jf. figur 32.8. I kommunerne er det nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg henholdsvis 191 kr. og 219 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 32.6. Det svarer til, at 50 pct. af pædagogerne i kommunerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 191 kr. og 219 kr. pr. præsteret time. 434 32. PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 32.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale pædagoger fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt 8.262 50.934 59.196 Gennemsnit 209 209 209 Variationskoefficient 0,15 0,21 0,21 Nedre kvartil, P25 191 191 191 Antal ansættelsesforhold Median 206 205 205 Øvre kvartil, P75 221 219 219 Median/P10 1,15 1,15 1,15 P90/Median 1,15 1,15 1,15 Mænd Kvinder I alt 8.262 50.934 59.196 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 172 170 170 Variationskoefficient 0,10 0,10 0,10 Nedre kvartil, P25 160 158 159 Median 171 171 171 Øvre kvartil, P75 183 181 181 Median/P10 1,14 1,15 1,14 P90/Median 1,13 1,11 1,11 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af pædagogerne i kommunerne en fortjeneste mellem 159 kr. og 181 kr. Figur 32.11: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale pædagoger fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 32.12: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale pædagoger fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 130 155 180 205 230 255 280 0 105 130 155 180 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd 205 230 255 280 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 32.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at pædagogers spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. 32. PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER 435 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for pædagoger i den kommunale sektor opgøres til 226 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 32.7. Tabel 32.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 211 Værdi af spisepause 15 Inkl. betalt spisepause 226 Anm.: Tal for basismedarbejdere i kommunerne. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 32.3 Pædagoger i daginstitutioner, ledere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for pædagoger i daginstitutioner i kommuner, som er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 32.3.1 Løn og lønspredning Pædagoger, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 262 kr. pr. præsteret time, jf. Tabel 32.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ledende pædagoger i kommunerne 221 kr. i timen. Tabel 32.8: Timefortjeneste for kommunale pædagoger fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt 1.887 5.685 7.572 Gennemsnit 268 260 262 Variationskoefficient 0,17 0,18 0,18 Nedre kvartil, P25 242 238 239 Median 261 250 252 Antal ansættelsesforhold Øvre kvartil, P75 284 271 274 Median/P10 1,14 1,10 1,11 P90/Median 1,19 1,18 1,19 Mænd Kvinder I alt 1.887 5.685 7.572 Gennemsnit 227 218 221 Variationskoefficient 0,12 0,10 0,11 Nedre kvartil, P25 208 203 204 Median 222 214 215 Øvre kvartil, P75 241 229 232 Median/P10 1,12 1,09 1,10 P90/Median 1,18 1,16 1,17 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Anm.: Tal for ledere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 50 pct. af de ledende pædagoger har en fortjeneste på mellem 239 kr. og 274 kr. pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 32.8. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne en fortjeneste mellem 209 kr. og 232 kr. 436 32. PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE På baggrund af tabel 32.8 fremgår det, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste lønninger til medianen. Det kan således konkluderes, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. Betragtes lønspredningen er mandlige leders lønspredning tæt på sammenfaldende med de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 32.8. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig leder i den kommunale sektor henholdsvis 268 kr. og 260 kr. pr. præsteret time for begge køn. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige pædagoger i den kommunale sektor henholdsvis 227 kr. og 218 kr. 32.3.2 Lønnens sammensætning Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 185 kr. i kommunerne, svarende til knap 71 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 32.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør ca. 31 kr., hvilket svarer til 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør omkring 32 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. Tabel 32.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 189,35 183,83 185,23 5,60 6,80 6,50 31,98 31,23 31,42 Fravær Ferie Personalegoder 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 5,80 5,03 5,22 Pension 33,01 31,16 31,63 Genetillæg 1,94 1,55 1,65 Overtidsbetaling 0,06 0,06 0,06 I alt 268 260 262 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 164,39 159,35 160,97 27,91 27,34 27,17 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 4,91 4,23 4,39 27,97 26,22 26,66 1,64 1,31 1,40 227 218 221 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for ledere i kommunerne. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af dette ikke. Basisfortjenesten udgør 161 kr. i kommunerne, svarende til 62 pct. af den stan- 32. PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER 437 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE dardberegnede timefortjeneste. Ferie udgør ca. 27 kr. af den standardberegnede timefortjeneste (ca. 10 pct. af timelønnen), mens pension også udgør ca. 27 kr. 32.3.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår af tabel 32.9, udgør genetillægget en beskeden del af den samlede løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 32.10. Konklusionerne er således de samme som i forbindelse med tabel 32.9. Tabel 32.10: Timefortjeneste for kommunale pædagoger fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt 1.887 5.685 7.572 Gennemsnit 266 258 260 Variationskoefficient 0,17 0,18 0,18 Nedre kvartil, P25 240 236 237 Median 258 249 251 Øvre kvartil, P75 283 269 273 Median/P10 1,13 1,10 1,11 P90/Median 1,19 1,18 1,19 Mænd Kvinder I alt 1.887 5.685 7.572 Antal ansættelsesforhold Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 225 217 219 Variationskoefficient 0,12 0,10 0,11 Nedre kvartil, P25 206 202 203 Median 220 213 214 Øvre kvartil, P75 239 227 231 Median/P10 1,12 1,09 1,10 P90/Median 1,18 1,15 1,17 Anm.: Tal for ledere. Fortjeneste ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 32.3.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende pædagog opgøres til 287 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 32.11. Tabel 32.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Anm.: Tal for ledere i kommunerne. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 438 32. PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER 262 19 287 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 32.4 Lokal løndannelse for pædagoger I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for pædagoger i kommunerne. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der i FLD’s lønstatistik ikke indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for pædagoger i kommuner fordelt på køn, jf. tabel 32.12. Tabel 32.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, pædagoger (daginstitutioner), pct., 2007 Mænd Kvinder I alt Kommuner Basismedarbejdere 8,2 7,5 7,6 Ledere 12,6 11,9 12,1 Samlet 9,3 8,1 8,3 Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Tabel 32.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for basismedarbejdere og ledere udgør 8,3 pct. i kommunerne. Det fremgår desuden, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde er højere for ledere end for basismedarbejdere. Den lokale løns andel for ledende pædagoger udgør således 12,1 pct., mens den for basismedarbejdere udgør 7,6 pct. Den lokale løns andel udgør en lidt større andel af den samlede løn for mandlige basismedarbejdere og ledere end for kvindelige. Således er andelen for henholdsvis mænd og kvinder 8,2 pct. og 7,5 pct. for basismedarbejdere og 12,6 pct. og 11,9 pct. for kvinder. For ledende pædagoger i daginstitutioner udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For ledende pædagoger i daginstitutioner er derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 32,13. For pædagoger i basisstillinger udgør den i overenskomsten garanterede minimumsløn mere end den i lønstatistikken opgjorte centrale løn. Det skyldes, at pædagoger i basisstillinger lønmodel har en garantistruktur som sikrer, at medarbejderne efter et bestemt antal år opnår en aflønning, hvis medarbejderen ikke i kraft af lokale tillæg har opnået denne aflønning. For pædagoger i basisstillinger er derfor foretaget en beregning, hvor forskellen mellem den 32. PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER 439 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. 32.13. Tabel 32.13: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, pædagoger (daginstitutioner), pct., 2007 Mænd Kvinder I alt Kommuner Basismedarbejdere 7,8 6,4 6,6 Ledere 20,1 18,0 18,5 Samlet 10,9 8,1 8,5 Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Den faktiske lokallønsandel for pædagoger i kommunerne udgør således mellem 8,3 pct. og 8,5 pct. for gruppen samlet. For mandlige pædagoger i kommunerne udgør andelen mellem 9,3 pct. og 10,9 pct. For kvindelige pædagoger udgør lokallønsandelen i 8,1 pct. 32.5 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af pædagoger ansat ved daginstitutioner i kommunerne fremgår af tabel 32.14. Tabel 32.14: Teknisk afgrænsning af pædagoger ved daginstitutioner i kommunerne, 2007 januar - december 2007 Undergruppe Basismedarbejdere Ledere DISCO 332000 Stillingsbetegnelse 07601 Støttepædagoger 332000 07602 Assistenter 332000 07604 Souschefer/afdelingsledere 332000 07616 Øvrige basis 332000 07620 Stedfortrædere 122930 07622 Ledere ved dag- og aktivitetscentre 122930 07624 Ledere ved specialinstitutioner 122930 332000 07605 Ledere, grundløn 33 122930 332000 07625 Ledere, grundløn 38 122930 332000 07626 Ledere, grundløn 43 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 440 FLD-stillingskode 32. PÆDAGOGER I DAGINSTITUTIONER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 33. Pædagogmedhjælpere 33.1 Beskrivelse af gruppen pædagogmedhjælpere Kortlægningen af pædagogmedhjælpere omfatter ansættelser i kommunerne. Pædagogmedhjælpere er i kommunerne beskæftiget i daginstitutioner. På daginstitutionsområdet ansættes pædagogmedhjælpere bl.a. i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skolefritidsordninger (SFO). Endvidere arbejder pædagogmedhjælpere på spædbørnshjem, børnehjem, skole- og behandlingshjem, observationshjem, ungdomspensioner, familieinstitutioner osv. Datagrundlaget omfatter i alt 40.985 ansættelsesforhold, svarende til 17.511 årsværk jf. tabel 33.1. Ca. 80 pct. af pædagogmedhjælperne er kvinder. Analyseenheden i tabel 33.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 33.2 og 33.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 33.1: Kommunale pædagogmedhjælpere fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. Mænd 8.288 20 3.114 18 Kvinder 32.697 80 14.397 82 I alt 40.985 100 17.511 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Pædagogmedhjælpere under 29 år er den største aldersgruppe og udgør 32 pct. af gruppen, jf. tabel 33.2. Tabel 33.2: Kommunale pædagogmedhjælpere fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt -29 år 60,2 26,0 32,1 30-39 år 19,6 22,1 21,6 40-49 år 12,8 27,9 25,2 50-59 år 6,7 21,1 18,6 60+ år I alt 0,6 2,9 2,5 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt pædagogmedhjælperne i kommunerne har 21 pct. af både de mandlige og kvindelige pædagogmedhjælpere en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer om ugen, jf. figur 33.1. 33. PÆDAGOGMEDHJÆLPERE 441 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 33.1: Kommunale pædagogmedhjælpere fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 Figur 33.2: Kommunale pædagogmedhjælpere fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. pct. 30 30 25 25 25 25 20 20 20 20 15 15 15 15 10 10 10 10 5 5 0 0 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ 5 5 0 0 0 timer Mænd, kom. Kvinder, kom. 1 2 3 4 5 dage Mænd, kom. 6 7 8 9 10 Kvinder, kom. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 33.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 33.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt både mandlige og kvindelige pædagogmedhjælpere havde 23 pct. ikke noget fravær i 2007, jf. figur 33.2. 33.2 Pædagogmedhjælpere I dette afsnit beskrives løn, lønspredning og lønudvikling for pædagogmedhjælperne i regionerne. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 33.2.1 Løn og lønspredning for pædagogmedhjælpere I gennemsnit er fortjenesten for en pædagogmedhjælper i den kommunale sektor 163 kr. pr. præsteret time, jf. figur 33.3. 442 33. PÆDAGOGMEDHJÆLPERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 33.3: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale pædagogmedhjælpere, gennemsnit, 2007 Figur 33.4: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale pædagogmedhjælpere, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 115 125 135 145 155 165 175 185 195 205 215 kr. Kommuner 0 105 115 125 135 145 155 165 175 185 195 205 215 kr. Gns. Kommuner Kommuner Gns. Kommuner Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener pædagogmedhjælpere i gennemsnit 133 kr. i timen, jf. figur 33.4. 50 pct. af pædagogmedhjælperne har en fortjeneste på mellem 145 kr. og 173 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 33.3. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af pædagogmedhjælperne en fortjeneste mellem 121 kr. og 143 kr. Tabel 33.3: Timefortjeneste for kommunale pædagogmedhjælpere fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 40.985 8.288 32.697 Gennemsnit 157 164 163 Variationskoefficient 0,18 0,22 0,21 Nedre kvartil, P25 139 147 145 Median 155 161 160 Øvre kvartil, P75 169 174 173 Median/P10 1,18 1,21 1,21 P90/Median 1,19 1,16 1,17 Mænd Kvinder I alt 8.288 32.697 40.985 Gennemsnit 129 134 133 Variationskoefficient 0,12 0,11 0,11 Nedre kvartil, P25 117 123 121 Median 129 135 134 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Øvre kvartil, P75 139 144 143 Median/P10 1,15 1,19 1,18 P90/Median 1,15 1,12 1,13 Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det fremgår endvidere af tabel 33.3, at lønspredningen er mindre i den øverste del end den nederste del af lønfordelingen. P90/Median er således mindre end Median/P10, hvilket viser, 33. PÆDAGOGMEDHJÆLPERE 443 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 33.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige pædagogmedhjælpere. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige pædagogmedhjælperes lønspredning mindre end de kvindelige pædagogmedhjælperes, jf. variationskoefficienten i tabel 33.3. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen på samme niveau for mænd og kvinder. I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig pædagogmedhjælper i den kommunale sektor henholdsvis 164 kr. og 157 kr. pr. præsteret time, jf. figur 33.5. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige pædagogmedhjælpere i den kommunale sektor henholdsvis 134 kr. og 129 kr., jf. figur 33.6. Figur 33.5: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale pædagogmedhjælpere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 33.6: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale pædagogmedhjælpere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 115 125 135 145 155 165 175 185 195 205 215 0 105 115 125 135 145 155 165 175 185 195 205 215 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 33.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af pædagogmedhjælpernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 115 kr., svarende til omkring 70 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 33.4. Ferie pr. præsteret time udgør omkring 21 kr., hvilket svarer til ca. 13 pct. Pensionen udgør 16 kr. pr. præsteret time. 444 33. PÆDAGOGMEDHJÆLPERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 33.4: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 112,35 114,99 114,52 6,92 7,68 7,55 20,40 20,82 20,74 Fravær Ferie Personalegoder 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 3,59 3,01 3,11 Pension 12,96 16,14 15,57 Genetillæg 1,05 1,00 1,01 Overtidsbetaling 0,05 0,03 0,04 I alt 157 164 163 Mænd Kvinder I alt 97,30 99,26 99,22 17,69 18,20 17,83 0,00 0,00 0,00 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg 2,96 2,46 2,54 10,67 13,21 12,71 0,87 0,82 0,84 129 134 133 Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere i regionerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af pædagogmedhjælpernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 100 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, svarende til 75 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie pr. time udgør omkring 18 kr., hvilket svarer til ca. 13 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Pensionen udgør ca. 13 kr. pr. time. Basisfortjenesten og pensionen er større for de kvindelige pædagogmedhjælpere, hvilket kan forklare en stor del af forskellen i timelønnen mellem mænd og kvinder. Denne forskel skal ses i sammenhæng med, at der blandt pædagogmedhjælperne er relativt flere kvinder end mænd i de øvre aldersintervaller. Forskellen skyldes således, at kvinderne gennemsnitligt har højere anciennitet end mændene. 33.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg ca. 1 kr. pr. time svarende til knap 1 pct. af pædagogmedhjælperes samlede timefortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en pædagogmedhjælper således 162 kr. pr. præsteret time, jf. figur 33.7. 33. PÆDAGOGMEDHJÆLPERE 445 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 33.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale pædagogmedhjælpere, gennemsnit, 2007 Figur 33.8: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale pædagogmedhjælpere, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 115 125 135 145 155 165 175 185 195 205 215 kr. Kommuner 0 105 115 125 135 145 155 165 175 185 195 205 215 kr. Kommuner Gns. Kommuner Gns. Kommuner Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener pædagogmedhjælpere i gennemsnit 132 kr. i timen, jf. figur 33.8. 50 pct. af pædagogmedhjælperne i kommunerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 144 kr. og 172 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 33.5. Tabel 33.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale pædagogmedhjælpere fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 8.288 32.697 40.985 Gennemsnit 156 163 162 Variationskoefficient 0,18 0,22 0,21 Nedre kvartil, P25 138 146 144 Median 153 160 159 Øvre kvartil, P75 168 173 172 Median/P10 1,18 1,21 1,20 P90/Median 1,19 1,16 1,17 Mænd Kvinder I alt 8.288 32.697 40.985 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 129 133 132 Variationskoefficient 0,12 0,11 0,11 Nedre kvartil, P25 117 122 120 Median 128 134 133 Øvre kvartil, P75 138 143 142 Median/P10 1,15 1,18 1,18 P90/Median 1,15 1,12 1,13 Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af pædagogmedhjælperne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 120 kr. og 142 kr. 446 33. PÆDAGOGMEDHJÆLPERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Lønspredningen opgjort som fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mindre for mandlige pædagogmedhjælpere end kvindelige pædagogmedhjælpere, jf. variationskoefficienten i tabel 33.5. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen på samme niveau for mænd og kvinder. Opgjort ekskl. genetillæg har både mandlige og kvindelige pædagogmedhjælpere i den kommunale sektor en fortjeneste på henholdsvis 156 kr. og 163 kr. pr. præsteret time, jf. figur 33.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for en mandlig og kvindelig pædagogmedhjælper i den kommunale sektor henholdsvis 129 kr. og 133 kr., jf. figur 33.10. Figur 33.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale pædagogmedhjælpere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 33.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale pædagogmedhjælpere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 0 105 115 125 135 145 155 165 175 185 195 205 215 105 115 125 135 145 155 165 175 185 195 205 215 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 33.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at pædagogmedhjælperes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en pædagogmedhjælper i den kommunale sektor opgøres til 174 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 33.6. Tabel 33.6: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 163 Værdi af spisepause 12 Inkl. betalt spisepause 174 Anm.: Tal for basismedarbejdere i regionerne. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 33.3 Lokal løndannelse for pædagogmedhjælpere I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for pædagogmedhjælpere i kommunerne. 33. PÆDAGOGMEDHJÆLPERE 447 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der i FLD’s lønstatistik ikke indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. Nedenfor opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for pædagogmedhjælpere, jf. tabel 33.7. Tabel 33.7: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, pædagogmedhjælpere Mænd Kvinder I alt 2,6 3,6 3,4 Kommuner Basismedarbejdere Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Tabel 33.7 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for pædagogmedhjælpere i kommuner er 3,4 pct. Det fremgår desuden af tabel 33.7, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde er større for kvinder end for mænd. Den lokale løns andel for mandlige pædagogmedhjælpere i kommunerne er 2,6 pct., mens den for kvinderne er 3,6 pct. 33.4 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af pædagogmedhjælpere i kommunerne fremgår af tabel 33.8. Tabel 33.8: Teknisk afgrænsning af pædagogmedhjælpere i kommunerne, 2007 januar - december 2007 DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse 513120 08203 Pædagogmedhjælpere Kilde: Lønkommissionen, 2010. 448 33. PÆDAGOGMEDHJÆLPERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 34. Rengørings- og husassistenter 34.1 Beskrivelse af gruppen rengørings- og husassistenter Kortlægningen af rengørings- og husassistenter omfatter ansættelser i staten, kommuner og regioner. I staten er rengøringsassistenter bl.a. beskæftiget med rengøringsarbejde i departementer, styrelser samt i undervisningssektoren på universiteter, gymnasier og lignende. I kommunerne er rengørings- og husassistenter beskæftiget på alle kommunale arbejdspladser, hvor man har kommunal rengøring, dvs. rådhuse, skoler, plejehjem og andre institutioner. I regionerne er rengørings- og husassistenter primært ansat på sygehusene. Datagrundlaget omfatter i alt 33.559 ansættelsesforhold, svarende til 18.068 årsværk. 11 pct. af årsværkene er ansat i staten, mens 69 pct. er ansat i kommunerne og 20 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 34.1. Analyseenheden i tabel 34.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 34.2 og 34.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 34.1: Rengørings- og husassistenter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Staten Kommuner Regioner I alt Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 2.708 8 2.045 11 25.579 76 12.469 69 5.272 16 3.554 20 33.559 100 18.068 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede rengørings- og husassistenter i stat, kommuner og regioner er henholdsvis 89 pct., 92 pct. og 90 pct. kvinder, jf. tabel 34.2. Tabel 34.2: Rengørings- og husassistenter fordelt på sektorer og køn, pct. af antal årsværk, 2007 Mænd Kvinder I alt Stat Kommuner Regioner 10,5 8,1 10,0 89,5 91,9 90,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt rengørings- og husassistenterne og udgør henholdsvis 41 pct., 39 pct. og 39 pct. i stat, kommuner og regioner, jf. tabel 34.3. 34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER 449 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 34.3: Rengørings- og husassistenter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal Stat årsværk Kommuner I alt Mænd Kvinder -29 år Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 7,0 3,7 4,1 14,1 5,2 6,0 14,4 9,0 9,5 30-39 år 21,9 15,3 16,0 25,4 16,6 17,3 27,4 15,5 16,7 40-49 år 30,7 31,0 31,0 31,5 29,2 29,4 29,1 29,5 29,5 50-59 år 28,8 42,8 41,4 24,1 40,8 39,4 24,3 40,5 38,9 60+ år I alt 11,6 7,2 7,6 4,9 8,1 7,9 4,8 5,4 5,4 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 53 pct. af de mandlige rengørings- og husassistenter i staten har en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for ca. 33 pct. af kvinderne, jf. figur 34.1. Blandt mandlige rengørings- og husassistenter ansat i staten havde 17 pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, mens 14 pct. af de kvindelige ikke havde fraværsdage i 2007 jf. figur 34.2. Figur 34.1: Rengørings- og husassistenter i staten fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 Figur 34.2: Rengørings- og husassistenter i staten fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 40 40 35 35 30 30 25 25 20 20 15 15 10 10 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ timer Mænd, stat Kvinder, stat pct. 5 5 0 0 0 1 2 3 4 5 6 7 dage Mænd, stat 8 9 10 11 12 13 Kvinder, stat Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 34.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 34.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 15 pct. af de mandlige rengørings- og husassistenter i kommunerne har en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for ca. 10 pct. af kvinderne, jf. figur 34.3. Blandt mandlige rengørings- og husassistenter ansat i kommunerne havde 36 pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, mens 30 pct. af de kvindelige ikke havde fraværsdage i 2007 jf. figur 34.4. 450 34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 34.3: Rengørings- og husassistenter i kommunerne fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 Figur 34.4: Rengørings- og husassistenter i kommunerne fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 40 40 35 35 30 30 25 25 20 20 15 15 10 10 27 28 29 30 31 32 timer Mænd, kom. 33 34 35 36 37+ pct. 5 5 0 0 0 1 2 3 4 5 6 7 dage Mænd, kom. Kvinder, kom. 8 9 10 11 12 13 Kvinder, kom. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 34.3 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 34.4 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 42 pct. af de mandlige rengørings- og husassistenter i regionerne har en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for ca. 31 pct. af kvinderne, jf. figur 34.5. Blandt mandlige rengørings- og husassistenter ansat i regionerne havde 13 pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, mens 12 pct. af de kvindelige ikke havde fraværsdage i 2007 jf. figur 34.6. Figur 34.5: Rengørings- og husassistenter i regionerne fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 Figur 34.6: Rengørings- og husassistenter i regionerne fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 40 40 35 35 30 30 25 25 20 20 15 15 10 10 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37+ pct. 5 5 0 0 0 1 2 3 4 6 7 8 9 10 11 12 13 dage timer Mænd, reg. 5 Kvinder, reg. Mænd, reg. Kvinder, reg. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 34.5 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 34.6 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 34.2 Rengørings- og husassistenter I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for rengørings- og husassistenter i stat, kommuner og regioner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 34.2.1 Løn og lønspredning for rengørings- og husassistenter I gennemsnit er fortjenesten for en rengørings- og husassistent i kommunerne er 167 kr., mens det i staten og regionerne 176 kr. pr. præsteret time, jf. figur 34.4. 34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER 451 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 34.7: Fortjeneste pr. præsteret time for rengørings- og husassistenter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 34.8: Standardberegnet timefortjeneste for rengørings- og husassistenter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 20 20 20 20 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 kr. Stat Gns. Stat Kommuner Gns. Kommuner Regioner Gns. Regioner 0 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 kr. Stat Gns. Stat Kommuner Gns. Kommuner Regioner Gns. Regioner Anm.: Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener rengørings- og husassistenter i staten i gennemsnit 142 kr. i timen, mens gennemsnittet for ansatte i kommunerne er 138 kr. i timen og ansatte i regionerne er 140 kr. i timen, jf. figur 34.4. I staten har 50 pct. af rengørings- og husassistenterne en fortjeneste på mellem 157 kr. og 183 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 34.4. I kommunerne har 50 pct. af rengørings- og husassistenterne en fortjeneste på mellem 154 kr. og 175 kr. pr. præsteret, mens 50 pct. af rengørings- og husassistenterne i regionerne har en fortjeneste på mellem 159 kr. og 183 kr. pr. præsteret time. 452 34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 34.4: Timefortjeneste for rengørings- og husassistenter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 292 2.416 2.708 2.326 23.253 25.579 584 4.688 5.272 Gennemsnit 190 175 176 165 167 167 177 176 176 Variationskoefficient 0,36 0,25 0,27 0,19 0,21 0,21 0,22 0,26 0,25 Nedre kvartil, P25 160 157 157 149 155 154 159 158 159 Median 175 167 168 163 165 164 174 170 171 Øvre kvartil, P75 199 181 183 174 175 175 184 183 183 Median/P10 1,19 1,14 1,15 1,17 1,15 1,16 1,19 1,16 1,16 P90/Median 1,30 1,21 1,23 1,16 1,14 1,14 1,17 1,18 1,18 Standardberegnet timefortjeneste Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 292 2416 2.708 2.326 23.253 25.579 584 4.688 5.272 Gennemsnit 156 140 142 137 138 138 143 140 140 Variationskoefficient 0,36 0,15 0,20 0,12 0,10 0,10 0,13 0,10 0,10 Nedre kvartil, P25 134 129 130 127 131 131 133 131 131 Median 145 137 138 137 139 139 144 141 141 Øvre kvartil, P75 160 147 148 146 146 146 151 148 148 Median/P10 1,18 1,12 1,13 1,17 1,16 1,16 1,18 1,15 1,16 P90/Median 1,25 1,15 1,16 1,14 1,10 1,10 1,11 1,11 1,11 Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste, har 50 pct. af rengørings- og husassistenterne i staten en fortjeneste på mellem 130 kr. og 148 kr., mens 50 pct. af rengørings- og husassistenterne i kommunerne har en standardberegnede timefortjeneste på mellem 131 kr. og 146 kr. I regionerne ligger de 50 pct. mellem 131 kr. og 148 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at rengørings- og husassistenterne i staten har en større lønspredning end i kommunerne og regionerne, jf. tabel 34.4. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen i staten er størst i den øverste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at Median/P90 er større end P10/Median. I kommunerne og regionerne er lønspredningen relativt størst i den nederste del af lønfordelingen, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 34.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige rengørings- og husassistenter. Det skal i den forbindelse erindres, at andelen af mænd kun udgør ca. 10 pct. i staten og regionerne, mens andelen af mænd i kommunerne udgør ca. 8 pct.. Det forholdsvis begrænsede antal observationer for, så vidt angår de mandlige rengørings- og husassistenter, betyder, at lønfordelingen for denne gruppe bliver forholdsvis ujævn. 34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER 453 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige rengørings- og husassistenters lønspredning i staten større end de kvindelige rengørings- og husassistenters, mens lønspredningen i er størst blandt kvinderne i kommunerne og regionerne. jf. variationskoefficienten i tabel 34.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen størst for de mandlige rengørings- og husassistenter i alle tre sektorer. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig rengørings- og husassistent i den statslige sektor henholdsvis 190 kr. og 175 kr. pr. præsteret time, jf. figur 34.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige rengørings- og husassistenter i den statslige sektor henholdsvis 156 kr. og 140 kr., jf. figur 34.10. Figur 34.9: Fortjeneste pr. præsteret time for statslige rengørings- og husassistenter, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 34.10: Standardberegnet timefortjeneste for statslige rengørings- og husassistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 20 20 20 20 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 0 0 0 Mænd Kvinder Gns. mænd 2 0 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 kr. kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige rengørings- og husassistenter henholdsvis 165 kr. og 167 kr. pr. præsteret time, jf. figur 34.11. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og en kvindelig rengøringsog husassistent i den kommunale sektor henholdsvis 137 kr. og 138 kr., jf. figur 34.12. Figur 34.11: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale rengørings- og husassistenter, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 34.12: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale rengørings- og husassistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 20 20 20 20 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 6 6 4 4 2 2 0 0 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 Mænd Kvinder kr. Gns. mænd Gns. kvinder 8 8 6 6 4 4 2 2 0 0 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I den regionale sektor er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige rengørings- og husassistenter henholdsvis 177 kr. og 176 kr. pr. præsteret time, jf. figur 34.13. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og en kvindelig 454 34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE rengørings- og husassistent i den regionale sektor henholdsvis 143 kr. og 140 kr., jf. figur 34.14. Figur 34.13: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale rengørings- og husassistenter, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 34.14: Standardberegnet timefortjeneste for regionale rengørings- og husassistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 20 20 20 20 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 8 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 34.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af rengørings- og husassistenternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 120 kr. i staten, mens det i kommunerne er godt 116 kr. og knap 117 kr. i regionerne, svarende til henholdsvis ca. 68 pct., 69 pct. og 66 pct. jf. tabel 34.5. Ferie pr. præsteret time udgør i de tre sektorer mellem 20 og 22 kr., hvilket svarer til ca. 11 pct. Pensionen udgør i staten knap 20 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens den i kommunerne og regionerne udgør godt 17 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER 455 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 34.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. Stat Kommuner Regioner præsteret time Mænd Kvinder Basisfortjeneste 128,14 118,95 119,94 114,03 116,36 116,17 117,50 116,78 116,85 7,12 9,76 9,47 5,56 6,45 6,38 9,73 11,23 11,08 22,05 21,12 21,22 20,57 20,41 20,43 21,49 21,31 21,33 0,01 0,03 0,02 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Uregelmæssige betalinger Pension 4,84 2,79 3,01 2,94 2,80 2,81 3,03 2,80 2,82 22,21 19,52 19,81 14,47 17,65 17,39 16,17 17,87 17,70 Genetillæg 2,49 1,82 1,89 6,42 3,19 3,45 7,53 5,21 5,44 Overtidsbetaling 2,67 0,85 1,05 1,24 0,55 0,61 1,62 0,64 0,74 I alt 190 175 176 165 167 167 177 176 176 Standardberegnet Stat Kommuner Regioner timefortjeneste Mænd Kvinder Basisfortjeneste 112,17 102,93 104,32 99,44 100,82 101,09 102,16 100,47 101,28 19,18 17,58 17,39 18,07 17,93 17,64 18,89 18,75 18,23 0,01 0,02 0,02 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 4,04 2,27 2,43 2,46 2,32 2,31 2,48 2,24 2,23 18,53 15,82 16,12 12,14 14,64 14,44 13,17 14,27 14,18 2,06 1,47 1,54 5,36 2,64 2,89 6,09 4,15 4,35 156 140 142 137 138 138 143 140 140 I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af rengørings- og husassistenternes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 104 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i staten, mens den i kommunerne og regionerne udgør ca. 101 kr., svarende til omkring 73 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie udgør for den statslige sektor ca. 17 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens det for den kommunale og regionale sektor udgør ca. 18 kr.. Pension udgør ca. 16 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i staten, mens den i kommunerne og regionerne udgør ca. 14 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 34.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en del af rengørings- og husassistenters samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en rengørings- og husassistent i den statslige sektor således 175 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunerne er 164 kr. og for de regionalt ansatte rengørings- og husassistenter udgør 171 kr., jf. figur 34.15. 456 34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 34.15: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for rengørings- og husassistenter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 34.16: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for rengørings- og husassistenter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 20 20 20 20 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 0 0 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 kr. Stat Kommuner Regioner Gns. Stat Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 2 0 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 kr. Stat Gns. Stat Kommuner Gns. Kommuner Regioner Gns. Regioner Anm.: Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener rengørings- og husassistenter i staten i gennemsnit 140 kr. i timen, mens gennemsnittet for rengørings- og husassistenter i kommunerne er 135 kr. og i regionerne udgør 136 kr. i timen, jf. figur 34.16. I staten har 50 pct. af rengørings- og husassistenterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 155 kr. og 181 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 34.6. For kommunernes vedkommende har 50 pct. af rengørings- og husassistenterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 152 kr. og 171 kr. pr. præsteret time. I regionerne har 50 pct. af rengørings- og husassistenterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 154 kr. og 178 kr. pr. præsteret time 34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER 457 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 34.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for rengørings- og husassistenter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 292 2.416 2.708 2.326 23.253 25.579 584 4.688 5.272 Gennemsnit 187 173 175 159 164 164 170 171 171 Variationskoefficient 0,36 0,25 0,27 0,19 0,21 0,20 0,22 0,25 0,25 154 Nedre kvartil, P25 159 155 155 144 152 152 153 154 Median 173 166 166 156 162 161 168 166 166 Øvre kvartil, P75 195 179 181 168 171 171 178 178 178 Median/P10 1,21 1,15 1,15 1,17 1,16 1,16 1,20 1,17 1,18 P90/Median 1,31 1,20 1,22 1,16 1,13 1,14 1,13 1,17 1,16 Standardberegnet timefortjeneste Stat Mænd Kvinder Kommuner I alt Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 292 2.416 2.708 2.326 23.253 25.579 584 4.688 5.272 Gennemsnit 154 139 140 132 136 135 137 136 136 Variationskoefficient 0,37 0,16 0,20 0,11 0,09 0,10 0,11 0,10 0,10 Nedre kvartil, P25 132 128 128 121 129 128 127 128 128 Median 142 136 136 133 137 137 139 137 137 Øvre kvartil, P75 158 145 146 141 143 143 146 144 145 Median/P10 1,18 1,12 1,13 1,16 1,16 1,17 1,20 1,17 1,17 P90/Median 1,25 1,15 1,16 1,11 1,09 1,09 1,09 1,09 1,10 Anm.: Ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af rengøringsog husassistenterne i staten en fortjeneste mellem 128 kr. og 146 kr. I kommunerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 128 kr. og 143 kr. For regionernes vedkommende har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 128 kr. og 145 kr. Målt på fortjeneste pr. præsteret time er mandlige rengørings- og husassistenter lønspredning mindre end de kvindeliges, dog ikke i staten,, jf. variationskoefficienten i tabel 34.6. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme niveau, dog ikke i staten. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en mandlig og kvindelig rengørings- og husassistent i den statslige sektor henholdsvis 187 kr. og 173 kr. pr. præsteret time, jf. figur 34.17. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for mandlige og kvindelige rengørings- og husassistenter i den statslige sektor henholdsvis 154 kr. og 139 kr., jf. figur 34.18. 458 34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 34.17: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for statslige rengørings- og husassistenter, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 34.18: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for statslige rengørings- og husassistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 20 20 20 20 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 0 0 2 0 0 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en mandlig og kvindelig rengørings- og husassistent i den kommunale sektor henholdsvis 159 kr. og 164 kr. pr. præsteret time, jf. figur 34.19. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for mandlige og kvindelige rengørings- og husassistenter i den kommunale sektor henholdsvis 132 og 136 kr., jf. figur 34.20. Figur 34.19: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale rengørings- og husassistenter, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 34.20: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale rengørings- og husassistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. Pct. pct. pct. 20 20 20 20 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 8 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 0 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 kr. kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste ekskl. genetillæg for en mandlig og kvindelig rengørings- og husassistent henholdsvis 170 og 171 kr. pr. præsteret time, jf. figur 34.21. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er timelønnen for en mandlig og kvindelig rengørings- og husassistent i den regionale sektor henholdsvis 137 kr. og 136 kr. jf. figur 34.22. 34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER 459 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 34.21: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale rengørings- og husassistenter, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 34.22: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale rengørings- og husassistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 20 20 20 20 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd 0 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 255 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 34.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at rengørings- og husassistenters spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen for rengøringsog husassistenter i staten ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en rengørings- og husassistent i staten opgøres til 189 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 34.7. Tabel 34.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Stat Kommuner Regioner Ekskl. betalt spisepause 176 - - Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause 13 - - 189 - - Anm.: Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 34.3 Lokal løndannelse for rengørings- og husassistenter I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for rengøringsog husassistenter i stat, kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik og Finansministeriets forhandlingsdatabase til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der hverken i FLD’s lønstatistik eller Finansministeriets forhandlingsdatabase indgår en opgørelse af timer. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I afsnittet opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for rengørings- og husassistenter fordelt på sektor og køn, jf. tabel 34.8. 460 34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 34.8: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, rengørings- og husassistenter, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 4,1 5,0 5,0 4,1 5,8 5,6 4,5 5,7 5,6 Stat Basismedarbejdere Kommuner Basismedarbejdere Regioner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, Finansministeriets forhandlingsdatabase, 4. kvartal 2007 og egne beregninger. Tabel 34.8 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for rengørings- og husassistenter i staten udgør 5,0 pct., mens andelen udgør 5,6 pct. kommuner og regioner. Det fremgår desuden af tabel 34.8, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde generelt er lavere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige rengørings- og husassistenter i staten er 4,1 pct., mens den for kvinderne er 5,0 pct. De tilsvarende andele for mænd og kvinder i kommunerne er 4,1 pct. og 5,8 pct. og i regionerne 4,5 pct. og 5,7 pct. For rengørings- og husassistenter i kommuner og regioner udgør den i overenskomsten garanterede minimumsløn mere end den i lønstatistikken opgjorte centrale løn. Det skyldes, at rengørings- og husassistenternes lønmodel har en garantistruktur, som sikrer, at medarbejderne efter et antal år opnår en aflønning, hvis medarbejderen ikke i kraft af lokale tillæg har opnået denne aflønning. For rengørings- og husassistenter i kommuner og regioner er derfor foretaget en beregning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 34.9 Tabel 34.9: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, rengørings- og husassistenter, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 2,4 3,4 3,3 2,7 4,1 3,9 Kommuner Basismedarbejdere Regioner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Den faktiske lokallønsandel for rengørings- og husassistenter i kommunerne udgør således mellem 3,3 pct. og 5,6 pct. for gruppen samlet, mens den i regionerne udgør mellem 3,9 pct. og 5,6 pct. For mænd og kvinder udgør andelen i kommunerne henholdsvis mellem 2,4 pct. og 4,1 pct. og mellem 3,4 pct. og 5,8 pct. I regionerne udgør andelen for mænd og kvinder henholdsvis mellem 2,7 pct. og 4,5 pct. og mellem 4,1 pct. og 5,7 pct. 34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER 461 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 34.4 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af rengørings- og husassistenter i staten fremgår af tabel 34.10. Tabel 34.10: Teknisk afgrænsning af rengørings- og husassistenter i staten, 2007 DISCO 900000 913200 913210 913240 Kilde: Lønkommissionen, 2010. Den tekniske afgrænsning af rengørings- og husassistenter i kommuner og regioner fremgår af tabel 34.11. Tabel 34.11: Teknisk afgrænsning af rengørings- og husassistenter i kommuner og regioner, 2007 januar – december 2007 DISCO FLD-stillingskode 913200 913220 913210 08401 Rengøringsassistenter m.fl.,døgnområdet 913000 913200 913220 913210 08403 913000 913200 913220 913210 08409 Øvr. rengøringsassistenter 913000 913200 913220 913210 08411 Personer i offentlige arbejdstilbud 913000 913200 913220 913210 08412 Rengøringsassistenter m.fl.,dagområdet Tilsynsassistenter, døgnområdet 913000 913200 913220 913210 08414 Tilsynsassistenter, dagområdet 913000 913200 913220 913210 08415 Rengøringsassistenter m.fl.,staten 913000 913200 913220 913210 08416 Rengøringsassistenter m.fl.,pers. ordn. 913000 913200 913220 913210 08417 Tilsynsassistenter, personlig ordning 913100 913240 913200 17601 Husassistenter, døgnområdet 913100 913240 913200 17603 Tilsynsassistenter, døgnområdet 913100 913240 913200 17604 Øvr. husassistenter 913100 913240 913200 17605 Personer i offentlige arbejdstilbud 913100 913240 913200 17606 Husassistenter, dagområdet 913100 913240 913200 17608 Husassistenter, døgnområdet, pers.ordn. 913100 913240 913200 17609 Husassistenter, dagområdet, pers.ordn. 900000 913000 913200 913220 18801 Rengørings-/køkkenmedhj., dagområdet 900000 913000 913200 913220 18803 Tilsynsassistenter, dagområdet 900000 913000 913200 913220 18806 Rengørings-/køkkenmedhj., ældreområdet 900000 913000 913200 913220 18808 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 462 Stillingsbetegnelse 913000 34. RENGØRINGS- OG HUSASSISTENTER Tilsynsassistenter, ældreområdet LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 35. Serviceassistenter 35.1 Beskrivelse af gruppen serviceassistenter Kortlægningen af serviceassistenter omfatter ansættelser i regionerne. Serviceassistenter er i regionerne blandt andet beskæftiget med portørlignende arbejde, rengøring og vedligeholdelse samt med kantinefunktioner som tilberedning og anretning af mad. Datagrundlaget omfatter i alt 300 ansættelsesforhold, svarende til 268 årsværk jf. tabel 35.1. Knap 80 pct. af serviceassistenterne er kvinder. Analyseenheden i tabel 35.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 35.2 og 35.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 35.1: Regionale serviceassistenter fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Mænd 66 22 60 22 Kvinder 234 78 208 78 I alt 300 100 268 100 Pct. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt serviceassistenterne og udgør 45 pct., jf. tabel 35.2. Tabel 35.2: Regionale serviceassistenter fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk I alt Mænd Kvinder -29 år 13,3 3,4 5,6 30-39 år 25,0 23,7 23,9 40-49 år 40,0 46,4 45,1 50-59 år 21,7 25,6 24,6 60+ år I alt 0,0 1,0 0,7 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt servicemedarbejderne i regionerne har 99 pct. af de mandlige serviceassistenter en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer om ugen, mens dette er tilfældet for 68 pct. af kvinderne, jf. figur 35.1. 35. SERVICEASSISTENTER 463 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 35.1: Regionale serviceassistenter fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 pct. 100 Figur 35.2: Regionale serviceassistenter fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. 100 30 30 25 25 20 20 15 10 90 90 80 80 70 70 60 60 50 50 15 40 40 10 30 30 20 20 10 10 5 0 0 28 29 30 31 32 33 34 35 5 0 0 36 37+ timer Mænd, reg. 3 6 9 12 15 dage Mænd, reg. Kvinder, reg. 18 21 24 0 27 Over 30 Kvinder, reg. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 35.1 afkortet ved 28 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 35.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 4 pct. af både de mandlige og kvindelige serviceassistenter havde ikke nogen fraværsdage i 2007, jf. figur 35.2. Det bemærkes, at henholdsvis 26 pct. og 19 pct. af de mandlige og kvindelige serviceassistenter havde mere end 30 fraværsdage i 2007. 35.2 Serviceassistenter, basismedarbejdere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for serviceassistenterne i regionerne. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 35.2.1 Løn og lønspredning for serviceassistenter I gennemsnit er fortjenesten for en serviceassistent i den regionale sektor 187 kr. pr. præsteret time, jf. figur 35.3. Figur 35.3: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale serviceassistenter, gennemsnit, 2007 Figur 35.4: Standardberegnet timefortjeneste for regionale serviceassistenter, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 32 32 32 32 28 28 28 28 24 24 24 24 20 20 20 20 16 16 16 16 12 12 12 12 8 8 8 8 4 4 4 4 0 0 0 105 120 135 150 165 180 195 210 kr. Regioner 225 240 Gns. Regioner 0 105 120 135 150 165 180 195 210 kr. Regioner 225 240 Gns. Regioner Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener serviceassistenter i gennemsnit 146 kr. i timen, jf. figur 35.4. 464 35. SERVICEASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 50 pct. af serviceassistenterne har en fortjeneste på mellem 169 kr. og 189 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 35.3. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af serviceassistenterne en fortjeneste mellem 139 kr. og 152 kr. Tabel 35.3: Timefortjeneste for regionale serviceassistenter fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time I alt Mænd Kvinder 66 234 300 Gennemsnit 190 186 187 Variationskoefficient 0,20 0,30 0,28 Nedre kvartil, P25 172 169 169 Median 183 178 178 Antal ansættelsesforhold Øvre kvartil, P75 197 188 189 Median/P10 1,13 1,10 1,10 P90/Median 1,25 1,16 1,18 Mænd Kvinder I alt 66 234 300 Gennemsnit 149 145 146 Variationskoefficient 0,10 0,07 0,08 Nedre kvartil, P25 141 139 139 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Median 145 145 145 Øvre kvartil, P75 158 151 152 Median/P10 1,07 1,09 1,08 P90/Median 1,18 1,08 1,10 Anm.: Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Det fremgår endvidere af tabel 35.3, at lønspredningen, når man ser på fortjenesten pr. præsteret time, er større i den øverste del end den nederste del af lønfordelingen. P90/Median er således større end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. For den standardberegnede timefortjeneste ses der kun en mindre forskel i fordelingen. 35.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige serviceassistenter. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige serviceassistenters lønspredning mindre end de kvindelige serviceassistenters, jf. variationskoefficienten i tabel 35.3. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen lidt større for mænd end for kvinder. I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig serviceassistent i den regionale sektor henholdsvis 186 kr. og 190 kr. pr. præsteret time, jf. figur 35.5. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige serviceassistenter i den regionale sektor henholdsvis 145 kr. og 149 kr., jf. figur 35.6. 35. SERVICEASSISTENTER 465 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 35.5: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale serviceassistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 35.6: Standardberegnet timefortjeneste for regionale serviceassistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 32 32 32 32 28 28 28 28 24 24 24 24 20 20 20 20 16 16 16 16 12 12 12 12 8 8 8 8 4 4 4 4 0 0 0 105 120 135 150 165 180 195 210 225 240 0 105 120 135 150 165 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd 180 195 210 225 240 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 35.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af serviceassistenternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 120 kr., svarende til omkring 64 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 35.4. Ferie pr. præsteret time udgør omkring 22 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. Pensionen udgør knap 21 kr. pr. præsteret time. Tabel 35.4: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 120,30 119,71 119,84 Fravær 13,37 13,91 13,79 Ferie 22,05 21,97 21,99 0,00 0,00 0,00 Personalegoder Uregelmæssige betalinger 3,49 3,18 3,25 Pension 19,62 20,78 20,52 Genetillæg 10,48 5,45 6,58 Overtidsbetaling 0,88 0,57 0,64 I alt 190 186 187 Standardberegnet timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 103,50 102,26 103,54 19,18 19,47 18,67 Fravær Ferie Personalegoder 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 2,76 2,49 2,50 15,46 16,26 16,08 8,22 4,25 5,15 149 145 146 Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for serviceassistenter i regionerne. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger Størstedelen af serviceassistenternes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardbe- 466 35. SERVICEASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE regnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør knap 104 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, svarende til 71 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Ferie pr. time udgør omkring 19 kr., hvilket svarer til ca. 13 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Pensionen udgør 16 kr. pr. timen. Af tabel 35.4 kan det desuden ses, at genetillægget er større for mænd end kvinder. Dette forklarer forskellen i fortjeneste pr. præsteret time mellem mænd og kvinder. 35.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg ca. 5-7 kr. pr. time af serviceassistenters samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en serviceassistent sektor således 180 kr. pr. præsteret time, jf. figur 35.7. Figur 35.7: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale serviceassistenter, gennemsnit, 2007 Figur 35.8: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale serviceassistenter, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 32 32 32 32 28 28 28 28 24 24 24 24 20 20 20 20 16 16 16 16 12 12 12 12 8 8 8 8 4 4 4 4 0 0 0 105 120 135 150 165 180 195 210 kr. Regioner 225 240 Gns. Regioner 0 105 120 135 150 165 180 195 210 kr. Regioner 225 240 Gns. Regioner Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener serviceassistenter i gennemsnit 141 kr. i timen, jf. figur 35.8. 50 pct. af serviceassistenterne i regionerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 165 kr. og 182 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 35.5. 35. SERVICEASSISTENTER 467 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 35.5: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale serviceassistenter fordelt på køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Mænd Kvinder I alt 66 234 300 Gennemsnit 180 180 180 Variationskoefficient 0,19 0,29 0,27 Nedre kvartil, P25 165 165 165 Median 171 172 172 Øvre kvartil, P75 187 182 182 Median/P10 1,07 1,09 1,08 P90/Median 1,15 1,15 1,14 Mænd Kvinder I alt Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold 66 234 300 Gennemsnit 141 140 141 Variationskoefficient 0,07 0,06 0,06 Nedre kvartil, P25 135 136 135 Median 140 140 140 Øvre kvartil, P75 143 145 145 Median/P10 1,06 1,07 1,06 P90/Median 1,10 1,07 1,08 Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af serviceassistenterne i regionerne en standardberegnet timefortjeneste på mellem 135 kr. og 145 kr. Lønspredningen opgjort som fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg er mindre for mandlige serviceassistenter end kvindelige serviceassistenter, jf. variationskoefficienten i tabel 35.5. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen lidt større for mænd end for kvinder. Opgjort ekskl. genetillæg har både mandlige og kvindelige serviceassistenter i den regionale sektor en løn på 180 kr. pr. præsteret time, jf. figur 35.9. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for en mandlig og kvindelig serviceassistent i den regionale sektor henholdsvis 141 kr. og 140 kr., jf. figur 35.10. 468 35. SERVICEASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 35.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale serviceassistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 35.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale serviceassistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 32 32 32 32 28 28 28 28 24 24 24 24 20 20 20 20 16 16 16 16 12 12 12 12 8 8 8 8 4 4 4 4 0 0 0 105 120 135 150 165 180 195 210 0 105 225 240 120 135 150 165 Kvinder Gns. mænd 225 240 kr. kr. Mænd 180 195 210 Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 35.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at serviceassistenters spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af arbejdsgiverbetalt frokostpause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en serviceassistent i den regionale sektor opgøres til 200 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 35.6. Tabel 35.6: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause 187 Værdi af spisepause 14 Inkl. betalt spisepause 200 Anm.: Tal for serviceassistenter i regionerne. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 35.3 Lokal løndannelse for serviceassistenter Der er ikke foretaget opgørelse af den lokale løns andel af den samlede løn for serviceassistenter. 35.4 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af erhvervsuddannede serviceassistenter i regionerne fremgår af tabel 35.7. Tabel 35.7: Teknisk afgrænsning af serviceassistenter (erhvervsudd.) i regionerne, 2007 januar - december 2007 DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse 21502 Erhvervsudd. serviceassistenter-og elever, Serviceassistenter 913200 913270 Kilde: Lønkommissionen, 2010. 35. SERVICEASSISTENTER 469 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 470 35. SERVICEASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 36. Socialpædagoger 36.1 Beskrivelse af gruppen socialpædagoger Kortlægningen af socialpædagoger omfatter ansættelser i kommuner og regioner. Socialpædagoger i kommuner og regioner er blandt andet beskæftiget ved kommunale og regionale botilbud for personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, døgn- og daginstitutioner for børn og unge, kommunale og regionale ungdomscentre og aktivitets og samværstilbud. Det skal bemærkes, at der er få mandlige ledende socialpædagoger i regionerne til at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder i denne sektor. Datagrundlaget omfatter i alt 29.055 ansættelsesforhold, svarende til 19.350 årsværk. 83 pct. af årsværkene er ansat i kommunerne, mens 17 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 36.1. Analyseenheden i tabel 36.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 36.2 og 36.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 36.1: Socialpædagoger fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 24.007 83 15.986 83 Kommuner Regioner I alt 5.048 17 3.364 17 29.055 100 19.350 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede socialpædagoger i kommuner og regioner er 77 pct. henholdsvis 74 pct. kvinder, jf. tabel 36.2. Tabel 36.2: Socialpædagoger fordelt på sektor, køn, basismedarbejdere ledere og samlet, pct. af antal årsværk, 2007 Pct. af samlet antal årsværk Kommuner Regioner Basis Ledere I alt Basis Ledere I alt Mænd 21,9 1,4 23,3 24,6 1,8 26,4 Kvinder 75,1 1,6 76,7 72,6 1,0 73,6 I alt 97,0 3,0 100,0 97,2 2,8 100,0 I alt Basis Pct. af samlet antal årsværk i sektor Kommuner Basis Ledere Regioner Ledere I alt Mænd 22,6 46,4 23,3 25,3 64,9 26,4 Kvinder 77,4 53,6 76,7 74,7 35,1 73,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabellen viser endvidere, at omkring 3 pct. af de beskæftigede socialpædagoger i kommuner og regioner ledere. Heraf udgør kvinderne 54 pct. i kommunerne og 35 pct. i regionerne. 36. SOCIALPÆDAGOGER 471 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt socialpædagogerne og udgør 32 pct. i både kommuner og regioner, jf. tabel 36.3. Tabel 36.3: Socialpædagoger fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Kommuner Pct. af antal årsværk Regioner I alt Mænd Kvinder -29 år Samlet Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 6,2 10,6 9,6 5,5 11,7 10,0 6,0 10,8 9,7 30-39 år 28,1 26,2 26,7 28,9 25,5 26,4 28,3 26,1 26,6 40-49 år 30,9 32,1 31,8 32,8 31,4 31,8 31,3 31,9 31,8 50-59 år 30,3 28,0 28,6 28,2 28,5 28,3 29,9 28,1 28,5 4,5 3,0 3,4 4,6 3,1 3,5 4,5 3,0 2,4 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 60+ år I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 99 pct. af lederne i kommunerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for knap 60 pct. af basismedarbejderne, jf. figur 36.1. Ligeledes er der i regionerne en større andel af lederne med en aftalt arbejdsuge på 37 timer eller derover (100 pct.) end blandt basismedarbejderne (62 pct.). Figur 36.1: Socialpædagoger fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og basismedarbejdere og ledere, 2007 pct. pct. 100 100 Figur 36.2: Socialpædagoger (basis) fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007 pct. pct. 100 100 90 90 90 90 80 80 80 80 70 70 70 70 60 60 60 60 50 50 50 50 40 40 40 40 30 30 30 30 20 20 20 20 10 10 10 0 0 27 28 29 Basis, kom. 30 31 32 33 timer Leder, kom. 34 35 Basis, reg. 36 37+ Leder, reg. 10 0 0 27 28 Mænd, kom. 29 30 31 32 33 34 35 timer Kvinder, kom. Mænd, reg. 36 37+ Kvinder, reg. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 36.1 og 36.2 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt basismedarbejderne i kommunerne har 77 pct. af de mandlige socialpædagoger en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 55 pct. af kvinderne, jf. figur 36.2. Tilsvarende er der i regionerne en større andel af de mandlige socialpædagoger med en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover (80 pct.) end blandt de kvindelige (57 pct.). I både kommuner og regioner har ledere mindre fravær end basismedarbejdere. Således har 41 pct. af lederne i kommunerne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere er 18 pct. I regionerne er andelene henholdsvis 43 pct. og 25 pct., jf. figur 36.3. 472 36. SOCIALPÆDAGOGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 36.3: Socialpædagoger fordelt på årlige fraværsdage, sektor og basismedarbejdere og ledere, 2007 Figur 36.4: Socialpædagoger (basismedarbejdere) fordelt på årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007 pct. pct. pct. pct. 35 35 35 35 30 30 30 30 25 25 25 25 20 20 20 20 15 15 15 15 10 10 10 10 5 5 5 0 0 0 0 1 2 Basis, kom. 3 4 5 dage Leder, kom. 6 7 Basis, reg. 8 5 0 0 9 Leder, reg. 1 2 Mænd, kom. 3 4 5 dage Kvinder, kom. 6 7 8 Mænd, reg. 9 10 Kvinder, reg. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 36.3 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 36.4 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt mandlige socialpædagoger ansat i kommunerne havde 19 pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, mens 18 pct. af de kvindelige ikke havde fraværsdage i 2007. I regionerne havde henholdsvis 22 pct. og 26 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke nogen fraværsdage, jf. figur 36.4. 36.2 Socialpædagoger, basismedarbejdere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for socialpædagoger i kommuner og regioner, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 36.2.1 Løn og lønspredning for socialpædagoger I gennemsnit er fortjenesten for en socialpædagog i den kommunale sektor 222 kr. pr. præsteret time, jf. figur 36.5. På samme niveau er timelønnen for socialpædagoger i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 230 kr. pr. præsteret time. Figur 36.5: Fortjeneste pr. præsteret time for socialpædagoger fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 36.6: Standardberegnet timefortjeneste for socialpædagoger fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 0 0 2 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 36. SOCIALPÆDAGOGER 473 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener socialpædagoger i kommunerne i gennemsnit 181 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt ansatte socialpædagoger udgør 185 kr. i timen, jf. figur 36.6. I kommunerne har 50 pct. af socialpædagogerne en fortjeneste på mellem 200 kr. og 236 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 36.4. I regionerne har 50 pct. af socialpædagogerne en fortjeneste på mellem 202 kr. og 240 kr. pr. præsteret time. Tabel 36.4: Timefortjeneste for socialpædagoger fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 5.087 18.274 23.361 1.187 3.744 4.931 Gennemsnit 222 222 222 228 231 230 Variationskoefficient 0,19 0,23 0,22 0,21 0,27 0,25 202 Nedre kvartil, P25 202 199 200 205 201 Median 218 216 216 220 219 219 Øvre kvartil, P75 236 236 236 239 241 240 Median/P10 1,15 1,16 1,16 1,15 1,15 1,15 P90/Median 1,18 1,21 1,21 1,22 1,29 1,27 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 5.087 18.274 23.361 1.187 3.744 4.931 Gennemsnit 183 181 181 185 185 185 Variationskoefficient 0,13 0,14 0,14 0,13 0,14 0,14 Nedre kvartil, P25 169 166 167 170 168 168 Median 182 179 180 182 180 181 Øvre kvartil, P75 196 194 195 195 195 195 Median/P10 1,15 1,16 1,16 1,12 1,12 1,12 P90/Median 1,16 1,18 1,17 1,16 1,19 1,21 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af socialpædagogerne i kommunerne en fortjeneste mellem 167 kr. og 195 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 168 kr. og 195 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at socialpædagogerne i regionerne har en større lønspredning end i kommunerne, jf. tabel 36.4. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at P90/Median er større end Median/P10 i begge sektorer, hvilket viser, at der er kortere fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne. 36.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige socialpædagoger. 474 36. SOCIALPÆDAGOGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige socialpædagogers lønspredning mindre end de kvindelige socialpædagogers, jf. variationskoefficienten i tabel 36.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tæt på samme niveau. I gennemsnit er fortjenesten for både en mandlig og kvindelig socialpædagog i den kommunale sektor 222 kr. pr. præsteret time, jf. figur 36.7. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige socialpædagoger i den kommunale sektor henholdsvis 183 kr. og 181 kr., jf. figur 36.8. Figur 36.7: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale socialpædagoger, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 36.8: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale socialpædagoger fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige socialpædagoger henholdsvis 228 kr. og 231 kr. pr. præsteret time, jf. figur 36.9. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for både en mandlig og en kvindelig socialpædagog i den regionale sektor 185 kr. for begge køn, jf. figur 36.10. Figur 36.9: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale socialpædagoger, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 36.10: Standardberegnet timefortjeneste for regionale socialpædagoger fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 12 12 pct. 12 12 10 10 10 10 pct. 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 36.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af socialpædagogernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 145 kr. i kommunerne og godt 144 kr. i regionerne, svarende til omkring 62 pct. - 65 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i beg- 36. SOCIALPÆDAGOGER 475 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE ge sektorer, jf. tabel 36.5. Ferie pr. præsteret time udgør i begge sektorer omkring 26 kr., hvilket svarer til knap 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for begge sektorer omkring 28 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. Tabel 36.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. Kommuner Regioner præsteret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 146,32 144,51 144,93 144,34 144,66 144,57 8,15 10,27 9,78 10,29 12,67 12,06 25,71 25,70 25,70 26,01 26,23 26,18 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension 4,38 3,89 4,00 4,82 4,33 4,45 26,97 28,43 28,10 26,48 29,62 28,82 Genetillæg 9,15 8,95 9,00 13,00 11,41 11,82 Overtidsbetaling 1,18 0,60 0,73 2,82 1,70 1,99 I alt 222 222 222 228 231 230 Standardberegnet Kommuner Regioner timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 125,92 127,22 124,48 126,12 126,05 124,89 22,12 22,47 22,55 22,55 22,93 23,27 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 3,30 3,65 3,18 3,63 3,99 3,50 23,04 22,40 23,16 23,42 21,84 23,89 7,38 7,57 7,27 9,55 10,60 9,15 181 183 181 185 185 185 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af socialpædagogernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 124 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og i begge sektorer, svarende til omkring 69 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie udgør for begge sektorer omkring 23 kr. af den standardberegnede timefortjeneste, mens pension udgør godt 23 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. 36.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en relativ begrænset del af socialpædagogers samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en socialpædagog i den kommunale sektor således 213 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionalt ansatte socialpædagoger udgør 218 kr., jf. figur 36.11. 476 36. SOCIALPÆDAGOGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 36.11: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for socialpædagoger fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 36.12: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for socialpædagoger fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 pct. 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener socialpædagoger i kommunerne i gennemsnit 174 kr. i timen, mens gennemsnittet for socialpædagoger i regionerne udgør 175 kr. i timen, jf. figur 36.12. I kommunerne har 50 pct. af socialpædagogerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 191 kr. og 227 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 36.6. I regionerne har 50 pct. af socialpædagogerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 190 kr. og 228 kr. pr. præsteret time. 36. SOCIALPÆDAGOGER 477 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 36.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for socialpædagoger fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 4.931 Antal 5.087 18.274 23.361 1.187 3.744 Gennemsnit ansættelsesforhold 213 213 213 215 219 218 Variationskoefficient 0,18 0,23 0,22 0,22 0,27 0,26 Nedre kvartil, P25 192 190 191 192 190 190 Median 209 207 208 207 207 207 Øvre kvartil, P75 227 227 227 225 229 228 Median/P10 1,16 1,17 1,17 1,15 1,16 1,15 P90/Median 1,19 1,22 1,21 1,21 1,30 1,28 Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 5.087 18.274 23.361 1.187 3.744 4.931 Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 176 173 174 175 176 175 Variationskoefficient 0,13 0,14 0,14 0,13 0,15 0,14 Nedre kvartil, P25 161 159 159 160 159 159 Median 174 172 173 171 171 171 Øvre kvartil, P75 189 186 187 184 185 185 Median/P10 1,15 1,16 1,15 1,12 1,13 1,12 P90/Median 1,17 1,19 1,18 1,17 1,22 1,19 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af socialpædagogerne i kommunerne en fortjeneste mellem 159 kr. og 187 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 159 kr. og 185 kr. Målt på fortjeneste pr. præsteret time er mandlige socialpædagogers lønspredning mindre end de kvindeliges, jf. variationskoefficienten i tabel 36.6. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på samme niveau. I gennemsnit er fortjenesten for både en mandlig og kvindelig socialpædagog i den kommunale sektor 213 kr. pr. præsteret time, jf. figur 36.13. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige socialpædagoger i den kommunale sektor henholdsvis 176 og 173 kr., jf. figur 36.14. 478 36. SOCIALPÆDAGOGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 36.13: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale socialpædagoger, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 36.14: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale socialpædagoger fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 Mænd Kvinder Gns. mænd 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. kr. Gns. kvinder Mænd Figur 36.15: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale socialpædagoger, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Figur 36.16: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale socialpædagoger fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 12 12 pct. 12 12 10 10 10 10 pct. 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 325 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for en mandlig og kvindelig socialpædagog henholdsvis 215 og 219 kr. pr. præsteret time, jf. figur 36.15. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og kvindelig socialpædagog i den regionale sektor henholdsvis 175 kr. og 176 kr., jf. figur 36.16. 36.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at socialpædagogers spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en socialpædagog i den kommunale sektor opgøres til 238 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 247 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 36.7. Tabel 36.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Kommuner Regioner 222 230 16 17 238 247 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 36. SOCIALPÆDAGOGER 479 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 36.3 Socialpædagoger, ledere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for socialpædagoger i kommuner og regioner, som er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreberne. 36.3.1 Løn og lønspredning for socialpædagoger Socialpædagoger, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 330 kr. pr. præsteret time, mens de i regionerne i gennemsnit tjener 357 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 36.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ledere i kommunerne og regionerne henholdsvis 280 og 302 kr. i timen. Som det fremgår af afsnit 36.1 er der få mandlige ledende socialpædagoger i regionerne, hvilket betyder, at det ikke er muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder i denne sektor. Tabel 36.8: Timefortjeneste for socialpædagoger fordelt på sektor, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder - - I alt Antal ansættelsesforhold 293 353 646 Gennemsnit 337 323 330 117 Variationskoefficient 0,19 0,17 0,18 - - 0,24 Nedre kvartil, P25 296 282 287 - - 308 357 Median 327 313 319 - - 343 Øvre kvartil, P75 371 356 363 - - 386 Median/P10 1,21 1,21 1,20 - - 1,19 P90/Median 1,25 1,26 1,27 - - 1,27 I alt Mænd Kvinder I alt Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Mænd Kvinder Regioner Antal ansættelsesforhold 293 353 646 - - 117 Gennemsnit 286 274 280 - - 302 0,17 Variationskoefficient 0,17 0,16 0,17 - - Nedre kvartil, P25 252 238 244 - - 265 Median 279 267 273 - - 288 Øvre kvartil, P75 314 302 308 - - 329 Median/P10 1,20 1,20 1,21 - - 1,15 P90/Median 1,25 1,27 1,25 - - 1,31 Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 287 kr. og 363 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 36.8. I regionerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 308 kr. og 386 kr. pr. præsteret time. 480 36. SOCIALPÆDAGOGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i kommunerne en fortjeneste mellem 244 kr. og 308 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 265 kr. og 329 kr. På baggrund af variationskoefficienten i tabel 36.8 kan det konstateres, at lønspredningen for ledere målt på fortjenesten pr. præsteret time er højere i regionerne og kommunerne. Målt på den standardberegnede timefortjeneste er den på samme niveau i regionerne end kommunerne. Desuden fremgår det af tabel 36.8, at P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste lønninger til medianen. Det kan således konkluderes, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. 36.3.2 Løn og lønspredning fordelt på køn Betragtes timelønnen i kommunerne er mandlige ledende socialpædagogers lønspredning større end de kvindelige ledende socialpædagogers, jf. variationskoefficienten i tabel 36.8. I gennemsnit er fortjenesten for både en mandlig og kvindelig ledende socialpædagog i den kommunale sektor henholdsvis 337 kr. og 323 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige ledende socialpædagoger i den kommunale sektor henholdsvis 286 kr. og 274 kr., jf. tabel 36.8. 36.3.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 221 kr. i kommunerne og ca. 233 kr. i regionerne, svarende til ca. 67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i den kommunale sektor og ca. 65 pct. i den regionale, jf. tabel 36.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i henholdsvis 37 kr. og 39 kr., hvilket svarer til omkring 11 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for de kommunalt ansatte omkring 56 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens den for regionalt ansatte udgør omkring 68 kr. 36. SOCIALPÆDAGOGER 481 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 36.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. Kommuner Regioner præsteret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 225,03 216,74 220,58 - - 233,08 Fravær Ferie Personalegoder 6,10 5,62 5,84 - - 7,28 37,90 36,45 37,12 - - 39,40 0,00 0,00 0,00 - - 0,00 8,69 7,81 8,22 - - 7,97 68,19 Uregelmæssige betalinger Pension 58,07 55,22 56,54 - - Genetillæg 1,22 0,95 1,08 - - 1,44 Overtidsbetaling 0,20 0,16 0,18 - - 0,00 I alt 337 323 330 - - 357 Standardberegnet Kommuner Regioner timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 195,48 188,27 191,92 - - 202,63 32,99 31,72 32,20 - - 34,07 0,00 0,00 0,00 - - 0,00 7,38 6,64 7,01 - - 6,53 49,32 46,94 48,08 - - 57,75 1,03 0,81 0,91 - - 1,21 286 274 280 - - 302 Fravær Ferie Personalegoder Uregelmæssige betalinger Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for ledere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetaling ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 191 kr. i kommunerne og godt 202 kr. i regionerne, svarende til henholdsvis 68 og 67 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie udgør ca. 32 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og godt 39 kr. regionerne, mens pension udgør godt 48 kr. i kommunerne og knap 58 kr. i regionerne. 36.3.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår af tabel 36.9, udgør genetillægget en beskeden del af den samlede løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 36.10. Konklusionerne er således de samme som i forbindelse med tabel 36.8. 482 36. SOCIALPÆDAGOGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 36.10: Timefortjeneste for socialpædagoger fordelt på sektor, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 293 353 646 - - 117 Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 336 322 328 - - 356 Variationskoefficient 0,19 0,17 0,18 - - 0,24 Nedre kvartil, P25 294 281 286 - - 308 Median 326 312 318 - - 343 Øvre kvartil, P75 370 356 362 - - 386 Median/P10 1,22 1,20 1,20 - - 1,19 P90/Median 1,26 1,27 1,27 - - 1,27 Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 293 353 646 - - 117 Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 285 274 279 - - 301 Variationskoefficient 0,17 0,16 0,17 - - 0,18 Nedre kvartil, P25 252 237 243 - - 264 Median 277 266 271 - - 288 Øvre kvartil, P75 313 302 308 - - 329 Median/P10 1,20 1,19 1,20 - - 1,15 P90/Median 1,26 1,28 1,26 - - 1,30 Anm.: Tal for ledere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 36.3.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende socialpædagog i den kommunale sektor opgøres til 353 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 383 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 36.11. Tabel 36.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Kommuner Regioner 330 357 24 26 353 383 Anm.: Tal for ledere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 36. SOCIALPÆDAGOGER 483 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 36.4 Lokal løndannelse for socialpædagoger I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for socialpædagoger i kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der ikke indgår en opgørelse af timer i FLD’s lønstatistik. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. I nedenfor opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for socialpædagoger fordelt på sektor, køn og gruppe, jf. tabel 36.12. Tabel 36.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, socialpædagoger, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt Kommuner Basismedarbejdere 5,9 4,7 4,9 Ledere 15,3 13,7 14,4 Samlet 6,8 5,0 5,4 5,3 3,9 4,3 Ledere 13,2 13,1 13,1 Samlet 6,1 4,1 4,7 Regioner Basismedarbejdere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Tabel 36.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for socialpædagoger (basis) i kommuner og regioner henholdsvis er 4,9 pct. og 4,3 pct. Andelen af den samlede løn ekskl. overarbejde for ledende socialpædagoger udgør 14,4 pct. i kommunerne og 13,1 pct. i regionerne. Samlet set er den lokale løns andel i kommunerne 5,4 pct. og 4,7 pct. i regionerne. Det fremgår desuden af tabel 36.12, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde er lavere for kvinder end for mænd. Den lokale løns andel for mandlige socialpædagoger i kommunerne er 5,9 pct., mens den for kvinderne er 4,7 pct. Tilsvarende er andelen i regionerne 5,3 pct. for mænd og 3,9 pct. for kvinder. For de ledende mandlige socialrådgivere i kommunerne er lokalløns andelen 15,3 pct. og 13,7 pct., mens den i regionerne er henholdsvis 13,2 pct. og 13,1 pct. Samlet set ligger andelen for socialpædagoger på 6,8 pct. for mænd og 5,0 pct. for kvinder i kommunerne samt 6,1 pct. for mænd og 4,1 pct. for kvinder i regionerne. For ledende socialpædagoger udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For ledende socialpædagoger er 484 36. SOCIALPÆDAGOGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 36.13. Tabel 36.13: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, socialpædagoger, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt Kommuner Ledere 21,0 18,2 19,5 24,8 21,0 23,5 Regioner Ledere Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Den faktiske lokallønsandel for ledende socialpædagoger i kommunerne udgør således mellem 14,4 pct. og 19,5 pct., mens den i regionerne udgør mellem 13,1 pct. og 23,5 pct. For mandlige ledende socialpædagoger i kommunerne udgør andelen mellem 15,3 pct. og 21,0 pct., mens den for kvindelige ledende socialpædagoger udgør mellem 13,7 pct. og 18,2 pct. I regionerne udgør mændenes andel mellem 13,2 pct. og 24,8 pct., mens den for kvinder udgør mellem 13,1 pct. og 21,0 pct. 36.5 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af socialpædagoger i kommuner og regioner fremgår af tabel 36.14. Tabel 36.14: Teknisk afgrænsning af socialpædagoger i kommuner og regioner, 2007 januar - december 2007 Undergruppe DISCO FLD-stillingskode Basismedarb. 333000 07801 Assistenter (socialpædagoger) 333000 07836 Hjemmevejledere, rådgivning til klienter Ledere Stillingsbetegnelse 122930 333000 07807 Forstandere 122930 333000 07821 Centerledere 122930 333000 07828 Institutionsledere 122930 07831 Institutionsledere,pgf. 94-institutioner 333000 07832 Souschefer, pgf. 94-institutioner Kilde: Lønkommissionen, 2010. 36. SOCIALPÆDAGOGER 485 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 486 36. SOCIALPÆDAGOGER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 37. Socialrådgivere og -formidlere 37.1. Beskrivelse af gruppen socialrådgivere og -formidlere Kortlægningen af socialrådgivere og -formidlere omfatter basismedarbejder og ledere i kommuner og regioner. Socialrådgivere og -formidlere arbejder på kontorer i offentlige forvaltninger, på institutionsområdet, undervisningsområdet eller på sygehuse. De fleste socialrådgivere og -formidlere er ansat i kommunernes social-, børne/familie-, arbejdsmarkeds- og sundhedsforvaltninger. Her behandler de sager og løser problemer, fx vedrørende børn- og familieforhold, aktivering, integration, pension, arbejdsprøvning og revalidering. Datagrundlaget for socialrådgivere og -formidlere omfatter i alt 11.548 ansættelsesforhold, svarende til 7.432 årsværk. 93 pct. af årsværkene er ansat i kommunerne, mens 7 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 37.1. Analyseenheden i tabel 37.2 og 37.3 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. Tabel 37.1: Socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 10.897 94 6.936 93 651 6 496 7 11.548 100 7.432 100 Kommuner Regioner I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede socialrådgivere og -formidlere i kommuner og regioner er 85 pct. henholdsvis 88 pct. kvinder, jf. tabel 37.2. Tabel 37.2: Socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor, køn, basismedarbejdere ledere og samlet, pct. af antal årsværk, 2007. Pct. af samlet antal årsværk Kommuner Regioner Basis Ledere I alt Basis Ledere I alt Mænd 13,8 0,9 14,7 10,9 0,8 11,7 Kvinder 82,8 2,5 85,3 82,5 5,8 88,3 I alt 96,6 3,4 100,0 93,3 6,7 100,0 Pct. af samlet antal årsværk i sektor Kommuner Regioner Basis Ledere I alt Basis Ledere I alt Mænd 14,3 26,4 14,7 11,7 12,1 11,7 Kvinder 85,7 73,6 85,3 88,3 87,9 88,3 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik egne beregninger. Tabellen viser endvidere, at der blandt de beskæftigede socialrådgivere og -formidlere i kommuner er 3 pct. ledere, mens der i regionerne er 7 pct. ledere. Af lederne udgør kvinderne 85 pct. i kommunerne og 88 pct. i regionerne. De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt socialrådgiverne og udgør 32 pct. henholdsvis 46 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 37.3. 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE 487 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 37.3: Socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Kommuner Pct. af antal årsværk Regioner I alt Mænd Kvinder -29 år Samlet Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 3,2 12,8 11,4 0,0 3,2 2,8 3,1 12,1 10,8 30-39 år 23,5 25,8 25,5 19,0 15,3 15,7 23,2 25,1 24,8 40-49 år 28,9 25,4 25,9 20,7 25,7 25,2 28,5 25,4 25,9 50-59 år 36,9 31,0 31,9 44,8 46,2 46,1 37,3 32,1 32,8 60+ år I alt 7,5 4,9 5,3 15,5 9,6 10,3 7,9 5,3 5,6 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 84 pct. af basismedarbejderne i kommunerne har en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 99 pct. af lederne, jf. figur 37.1. Ligeledes er der i regionerne en større andel af lederne med en aftalt arbejdsuge på minimum 37 timer eller derover (97 pct.) end blandt basismedarbejderne (63 pct.). Figur 37.1: Socialrådgivere og -formidlere fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og basismedarbejdere og ledere, 2007 pct. pct. 100 100 Figur 37.2: Socialrådgivere og -formidlere (basis) fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007 pct. pct. 100 100 90 90 90 90 80 80 80 80 70 70 70 70 60 60 60 60 50 50 50 50 40 40 40 40 30 30 30 30 20 20 20 20 10 10 10 0 0 27 28 29 Basis, kom. 30 31 32 33 timer Leder, kom. 34 35 Basis, reg. 36 37+ Leder, reg. 10 0 0 27 28 Mænd, kom. 29 30 31 32 33 34 35 timer Kvinder, kom. Mænd, reg. 36 37+ Kvinder, reg. Anm.: X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt basismedarbejderne i kommunerne har 94 pct. af de mandlige socialrådgivere og formidlere en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer eller mere om ugen, mens dette er tilfældet for 83 pct. af kvinderne, jf. figur 37.2. Tilsvarende er der i regionerne en større andel af mandlige socialrådgivere og -formidlere med en aftalt arbejdsuge på minimum 37 timer (80 pct.) end blandt de kvindelige (61 pct.). I både kommuner og regioner har ledere mindre fravær end basismedarbejdere. Således har 29 pct. af lederne i kommunerne 0 årlige fraværsdage, mens det tilsvarende tal for basismedarbejdere er 17 pct. I regionerne er andelene henholdsvis 22 pct. og 27 pct., jf. figur 37.3. 488 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 37.3: Socialrådgivere og -formidlere fordelt på årlige fraværsdage, sektor og basismedarbejdere og ledere, 2007 Figur 37.4: Socialrådgivere og -formidlere (basis) fordelt på årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007 pct. pct. pct. pct. 35 35 35 35 30 30 30 30 25 25 25 25 20 20 20 20 15 15 15 15 10 10 10 10 5 5 5 0 0 0 0 1 2 Basis, kom. 3 4 5 dage Leder, kom. 6 7 8 Basis, reg. 9 5 0 0 10 Leder, reg. 1 2 Mænd, kom. 3 4 5 dage Kvinder, kom. 6 7 8 Mænd, reg. 9 10 Kvinder, reg. Anm.: X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt mandlige socialrådgivere og -formidlere (basis) ansat i kommunerne havde 21 pct. ikke nogen fraværsdage i 2007, mens 16 pct. af de kvindelige socialrådgivere og -formidlere ikke havde fraværsdage i 2007. I regionerne havde henholdsvis 26 pct. og 22 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ikke nogen fraværsdage, jf. figur 37.4. 37.2. Socialrådgivere og -formidlere, basismedarbejdere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for socialrådgivere og -formidlere i kommuner og regioner, som ikke er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 37.2.1 Løn og lønspredning for socialrådgivere og -formidlere I gennemsnit er fortjenesten for en socialrådgiver i den kommunale sektor 235 kr. pr. præsteret time, jf. figur 37.5. Højere er timelønnen for socialrådgivere og -formidlere i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 243 kr. pr. præsteret time. Figur 37.5: Fortjeneste pr. præsteret time for socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 37.6: Standardberegnet timefortjeneste for socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener socialrådgivere og -formidlere i kommunerne i gennemsnit 192 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt ansatte socialrådgivere og -formidlere udgør 200 kr. i timen, jf. figur 37.6. 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE 489 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE I kommunerne har 50 pct. af socialrådgiverne en fortjeneste på mellem 212 kr. og 248 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 37.4. I regionerne har de 50 pct. af socialrådgiverne en fortjeneste på mellem 222 kr. og 252 kr. pr. præsteret time. Tabel 37.4: Timefortjeneste for socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder 1.441 9.119 10.560 70 542 612 Gennemsnit 238 235 235 251 242 243 Variationskoefficient 0,15 0,21 0,21 0,18 0,20 0,20 Nedre kvartil, P25 216 212 212 220 222 222 Antal ansættelsesforhold I alt Median 233 227 228 240 234 234 Øvre kvartil, P75 253 247 248 263 252 252 Median/P10 1,16 1,14 1,14 1,14 1,11 1,11 P90/Median 1,19 1,20 1,19 1,38 1,17 1,19 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 1.441 9.119 10.560 70 542 612 Gennemsnit 197 191 192 205 199 200 Variationskoefficient 0,13 0,12 0,12 0,15 0,10 0,11 Nedre kvartil, P25 181 176 177 185 187 187 Median 207 196 196 203 191 192 Øvre kvartil, P75 211 202 203 215 205 205 Median/P10 1,14 1,13 1,13 1,09 1,09 1,09 P90/Median 1,18 1,17 1,17 1,28 1,14 1,15 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af socialrådgiverne i kommunerne en fortjeneste mellem 177 kr. og 203 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 187 kr. og 205 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at socialrådgiverne i kommuner og regioner har nærmest ens lønspredning, jf. tabel 37.4. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen er størst i den øverste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at Median/P90 er større end P10/Median i begge sektorer, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 37.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit opgøres lønnen særskilt for mandlige og kvindelige socialrådgivere og formidlere. Det skal i den forbindelse erindres, at andelen af mænd kun udgør ca. 11-14 pct. Det forholdsvis begrænsede antal observationer for, så vidt angår de mandlige socialrådgivere og -formidlere, betyder, at lønfordelingen for denne gruppe bliver forholdsvis ujævn. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time er mandlige socialrådgivere og -formidleres lønspredning mindre end de kvindelige socialrådgivere og -formidleres, jf. variationskoefficien- 490 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE ten i tabel 37.4. I forhold til den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder tættere på hinanden. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig socialrådgiver i den kommunale sektor henholdsvis 238 kr. og 235 kr. pr. præsteret time, jf. figur 37.7. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige socialrådgivere og formidlere i den kommunale sektor henholdsvis 197 kr. og 191 kr., jf. figur 37.8. Figur 37.7: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale socialrådgivere og -formidlere, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 37.8: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale socialrådgivere og -formidlere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 0 0 0 130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd 2 0 130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 kr. Gns. kvinder Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelige socialrådgivere og formidlere henholdsvis 251 kr. og 242 kr. pr. præsteret time, jf. figur 37.9. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og en kvindelig socialrådgiver i den regionale sektor henholdsvis 205 kr. og 199 kr., jf. figur 37.10. Figur 37.9: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale socialrådgivere og -formidlere, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 37.10: Standardberegnet timefortjeneste for regionale socialrådgivere og -formidlere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 0 0 0 130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 2 0 130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 37.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af socialrådgivernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time knap 159 kr. i kommunerne og knap 166 kr. i regionerne, svarende til 68 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer, jf. tabel 37.5. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer mellem 28 og 29 kr., hvilket 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE 491 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE svarer til 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for begge sektorer omkring 30-31 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. Tabel 37.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præ- Kommuner Regioner steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 162,87 158,44 159,08 163,94 166,71 166,39 7,88 11,15 10,67 10,67 10,57 10,58 Fravær Ferie 28,05 27,81 27,85 28,81 29,07 29,04 Personalegoder 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige 4,96 4,62 4,67 6,20 3,82 4,09 30,83 30,38 30,44 34,80 30,85 31,30 betalinger Pension Genetillæg 1,67 1,31 1,36 4,16 0,93 1,30 Overtidsbetaling 1,29 0,92 0,97 2,15 0,55 0,74 I alt 238 235 235 251 242 243 Standardberegnet Kommuner Regioner timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 141,55 136,62 138,18 142,67 144,15 144,53 Fravær Ferie 24,44 24,42 23,96 25,21 25,47 25,02 Personalegoder 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige 4,14 3,78 3,84 5,12 3,14 3,39 25,74 24,78 25,00 28,96 25,36 25,79 1,39 1,07 1,13 3,41 0,76 1,03 197 191 192 205 199 200 betalinger Pension Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for basismedarbejdere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af socialrådgivernes standardberegnede timefortjeneste består også af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalinger ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 138 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommunerne og godt 145 kr. i regionerne, svarende til omkring 73 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie udgør for begge sektorer ca. 24-25 kr. af den standardberegnede timefortjeneste (12-13 pct.), mens pension udgør ca. 25-26 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i kommuner og regioner. 37.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en mindre del af socialrådgivere og -formidleres samlede fortjeneste. I gennemsnit udgør fortjenesten ekskl. genetillæg for en socialrådgiver i den kommunale sektor således 234 kr. pr. præsteret time, mens fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionalt ansatte socialrådgivere og -formidlere udgør 242 kr., jf. figur 37.11. 492 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 37.11: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 37.12: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for socialrådgivere og formidlere fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener socialrådgivere og -formidlere i kommunerne i gennemsnit 190 kr. i timen, mens gennemsnittet for socialrådgivere og -formidlere i regionerne udgør 199 kr. i timen, jf. figur 37.12. I kommunerne har 50 pct. af socialrådgiverne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 211 kr. og 246 kr. pr. præsteret time, svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 37.6. I regionerne har 50 pct. af socialrådgiverne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 221 kr. og 252 kr. pr. præsteret time. 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE 493 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 37.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 1.441 9.119 10.560 70 542 612 Gennemsnit 236 233 234 247 242 242 Variationskoefficient 0,15 0,21 0,20 0,18 0,20 0,20 Nedre kvartil, P25 215 211 211 216 221 221 Antal ansættelsesforhold Median 232 226 226 234 233 234 Øvre kvartil, P75 251 245 246 263 250 252 Median/P10 1,15 1,14 1,14 1,13 1,11 1,12 P90/Median 1,19 1,19 1,19 1,31 1,17 1,20 Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 1.441 9.119 10.560 70 542 612 Gennemsnit 196 190 190 202 198 199 0,11 Antal ansættelsesforhold Variationskoefficient 0,13 0,12 0,12 0,16 0,11 Nedre kvartil, P25 180 175 176 179 187 186 Median 192 188 188 193 195 195 Øvre kvartil, P75 209 201 202 215 205 205 Median/P10 1,14 1,13 1,13 1,14 1,10 1,09 P90/Median 1,18 1,16 1,16 1,30 1,14 1,15 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I gennemsnit er fortjenesten for en mandlig og kvindelig socialrådgiver i den kommunale sektor henholdsvis 236 kr. og 233 kr. pr. præsteret time, jf. figur 37.13. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige socialrådgivere og formidlere i den kommunale sektor henholdsvis 196 og 190 kr., jf. figur 37.14. 494 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 37.13: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale socialrådgivere og formidlere, fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 37.14: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale socialrådgivere og -formidlere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 Mænd Kvinder Gns. mænd 0 130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 kr. kr. Gns. kvinder Mænd Figur 37.15: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale socialrådgivere og formidlere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Figur 37.16: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale socialrådgivere og -formidlere fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 18 18 18 18 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 130 150 170 190 210 230 250 270 290 310 330 350 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 130 155 180 205 230 255 280 305 330 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Tal for basismedarbejdere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at lette læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for en mandlig og kvindelig socialrådgivere og -formidlere henholdsvis 247 og 242 kr. pr. præsteret time, jf. figur 37.15. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og kvindelig socialrådgivere og formidlere i den regionale sektor henholdsvis 202 kr. og 198 kr., jf. figur 37.16. 37.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at socialrådgivernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en socialrådgiver i den kommunale sektor opgøres til 252 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 261 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 37.7. Tabel 37.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Kommuner Regioner 235 243 17 18 252 261 Anm.: Tal for basismedarbejdere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE 495 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 37.3. Socialrådgivere og -formidlere, ledere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for socialrådgivere og -formidlere i kommuner og regioner, som er ledere. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønsbegreber. 37.3.1 Løn og lønspredning for socialrådgivere og -formidlere Socialrådgivere og -formidlere, som er ledere, tjener i kommunerne i gennemsnit 312 kr. pr. præsteret time, mens de i regionerne i gennemsnit tjener 311 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 37.8. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener ledere i kommunerne og regionerne henholdsvis 264 og 263 kr. i timen. Tabel 37.8: Timefortjeneste for socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 84 253 337 - - 39 Gennemsnit 301 313 312 - - 311 Variationskoefficient 0,10 0,11 0,11 - - 0,17 Nedre kvartil, P25 277 286 283 - - 270 Median 297 313 310 - - 301 Antal ansættelsesforhold Øvre kvartil, P75 316 328 328 - - 332 Median/P10 1,12 1,15 1,14 - - 1,15 P90/Median 1,17 1,16 1,18 - - 1,28 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesfor- Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 84 253 337 - - 39 hold Gennemsnit 259 264 264 - - 263 Variationskoefficient 0,10 0,11 0,11 - - 0,17 Nedre kvartil, P25 240 245 244 - - 229 Median 257 263 262 - - 255 Øvre kvartil, P75 271 278 278 - - 277 Median/P10 1,13 1,14 1,13 - - 1,19 P90/Median 1,17 1,15 1,16 - - 1,31 Anm.: Tal for ledere. Opgjort inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 283 kr. og 328 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 37.8. I regionerne har 50 pct. af lederne en fortjeneste på mellem 270 kr. og 332 kr. pr. præsteret time. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af lederne i kommunerne en fortjeneste mellem 244 kr. og 278 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 229 kr. og 277 kr. På baggrund af variationskoefficienten i tabel 37.8 kan det konstateres, at lønspredningen for ledere er større i regionerne end i kommunerne. Desuden fremgår det af tabel 37.8, at 496 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE P90/Median er større end Median/P10, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de øverste 10 procent end fra de 10 pct. laveste lønninger til medianen. 37.3.2 Lønnens sammensætning Størstedelen af ledernes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time godt 207 kr. i kommuner og regioner, svarende til omkring 66-67 pct. af fortjenesten pr. præsteret time i den kommunale sektor, jf. tabel 37.9. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer ca. 35 kr., hvilket svarer til 11 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for de kommunalt ansatte omkring 50 kr. af fortjenesten pr. præsteret time, mens den for regionalt ansatte udgør omkring 53 kr. Tabel 37.9: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Basisfortjeneste Fravær Ferie Personalegoder Kommuner Regioner 206,72 207,30 5,93 6,84 34,95 35,11 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 12,61 8,69 Pension 49,80 53,16 Genetillæg 1,02 0,02 Overtidsbetaling 0,65 0,04 I alt 312 311 Kommuner Regioner 179,99 180,17 30,24 30,41 Standardberegnet timefortjeneste Basisfortjeneste Fravær Ferie Personalegoder 0,00 0,00 Uregelmæssige betalinger 10,75 7,32 Pension 42,38 45,03 0,87 0,02 264 263 Genetillæg Overtidsbetaling I alt Anm.: Tal for ledere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af ledernes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overtidsbetalings ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør godt 180 kr. i kommuner og regioner, svarende til 68 pct. af den standardberegnede timefortjeneste i begge sektorer. Ferie udgør ca. 30 kr. af den standardberegnede timefortjeneste i både kommuner og regioner (11 pct.), mens pension udgør ca. 42 kr. pr. time i kommunerne og 45 kr. pr. time i regionerne. 37.3.3 Løn og lønspredning fordelt på køn Som det fremgår af afsnit 37.1 er der få mandlige ledende socialrådgivere og -formidlere i regionerne. Det er derfor ikke muligt at opgøre lønnen særskilt for mænd og kvinder i denne sektor. 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE 497 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE I kommunerne er fortjenesten for en mandlig og kvindelig leder henholdsvis 301 kr. og 313 kr. pr. præsteret time. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige ledere i den kommunale sektor henholdsvis 259 og 264 kr., jf. tabel 37.9. 37.3.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår af tabel 37.9, udgør genetillægget en meget beskeden del af den samlede løn, hvorfor tallene inkl. genetillæg og ekskl. genetillæg næsten er identiske, jf. tabel 37.10. Konklusionerne er således de samme som i forbindelse med tabel 37.9. Tabel 37.10: Timefortjeneste for socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesfor- Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 84 253 337 - - 39 hold Gennemsnit 301 313 312 - - 311 Variationskoefficient 0,10 0,11 0,11 - - 0,17 Nedre kvartil, P25 277 286 283 - - 270 Median 297 313 310 - - 301 Øvre kvartil, P75 316 328 328 - - 332 Median/P10 1,12 1,15 1,14 - - 1,15 P90/Median 1,17 1,16 1,18 - - 1,28 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesfor- Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 84 253 337 - - 39 hold Gennemsnit 259 264 264 - - 263 Variationskoefficient 0,10 0,11 0,11 - - 0,17 Nedre kvartil, P25 240 245 244 - - 229 Median 257 263 262 - - 255 Øvre kvartil, P75 271 278 278 - - 277 Median/P10 1,13 1,14 1,13 - - 1,19 P90/Median 1,17 1,15 1,16 - - 1,31 Anm.: Tal for ledere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 37.3.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at ledernes spisepause er præsteret arbejdstid. Med indregning af værdien af betalt spisepause lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for en ledende socialrådgivere og -formidlere i den kommunale og regionale sektor opgøres til 334 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 37.11. 498 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 37.11: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Kommuner Regioner 312 311 23 23 334 334 Anm.: Tal for ledere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 37.4 Lokal løndannelse for socialrådgivere og -formidlere I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for socialrådgivere og -formidlere i kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der ikke indgår en opgørelse af timer i FLD’s lønstatistik. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. Nedenfor opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for socialrådgivere og -formidlere fordelt på sektor, køn og gruppe, jf. tabel 37.12. Tabel 37.12: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, socialrådgivere og -formidlere, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 8,8 8,0 8,2 Ledere 11,4 12,1 11,9 Samlet 9,0 8,2 8,3 Kommuner Basismedarbejdere Regioner Basismedarbejdere 9,0 9,9 9,8 Ledere 11,2 12,9 12,6 Samlet 9,3 10,1 10,0 Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Tabel 37.12 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for socialrådgivere og -formidlere (basis) i kommuner og regioner henholdsvis er 8,2 pct. og 9,8 pct. Andelen af den samlede løn ekskl. overarbejde for ledende socialrådgivere og -formidlere udgør 11,9 pct. i kommunerne og 12,6 pct. i regionerne. Samlet set er den lokale løns andel i kommunerne 8,3 pct. og 10 pct. i regionerne. Det fremgår desuden af tabel 37.12, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde er højere for kvinder end for mænd i regioner, mens det er omvendt i kommuner. Den lokale løns andel for mandlige socialrådgivere og -formidlere i kommunerne er 8,8 pct., 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE 499 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE mens den for kvinderne er 8,0 pct. Tilsvarende er andelen i regionerne 9,0 pct. for mænd og 9,9 pct. for kvinder. For de ledende mandlige socialrådgivere og -formidlere i kommunerne er lokalløns andelen 11,4 pct. og 12,1 pct., mens den i regionerne er henholdsvis 11,2 pct. og 12,9 pct. Samlet set ligger andelen for socialrådgivere og -formidlere på 9,0 pct. for mænd og 8,2 pct. for kvinder i kommunerne samt 9,3 pct. for mænd og 10,1 pct. for kvinder i regionerne. For socialrådgivere og -formidlere udgør den lokale løn mere end de lokale tillæg i FLD’s lønstatistik. Det skyldes, at en lokal aftalt lønforbedring i form af højere grundlønsindplacering i FLD lønstatistikken opgøres som en centralt aftalt løndel. For socialrådgivere og formidlere er derfor foretaget en yderpunktsberegning, hvor forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken er opgjort, jf. tabel 37.13. Tabel 37.13: Den lokale løns andel beregnet som forskellen mellem den overenskomstbestemte minimumsløn og den faktiske løn i lønstatistikken, socialrådgivere og -formidlere, pct., 2007 Mænd Kvinder I alt 14,7 12,7 13,0 Kommuner Basismedarbejdere Ledere 11,6 12,3 12,2 Samlet 14,5 12,7 12,9 Basismedarbejdere 15,6 16,2 16,2 Ledere 19,2 19,3 19,3 Samlet 16,1 16,5 16,4 Regioner Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Den faktiske lokallønsandel for basismedarbejdere i kommunerne udgør således mellem 8,2 pct. og 13,0 pct., mens andelen for basismedarbejdere regionerne udgør mellem 9,8 pct. og 16,2 pct. For de ledende socialrådgivere og -formidlere udgør den faktiske lokallønsandel mellem 11,9 pct. og 12,2 pct. i kommunerne og mellem 12,6 pct. og 19,3 pct. i regionerne. 37.5 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af socialrådgivere og -formidlere i kommuner og regioner fremgår af tabel 37.14. 500 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 37.14: Teknisk afgrænsning af socialrådgivere og -formidlere i kommuner og regioner, 2007 januar - december 2007 Undergruppe DISCO Basismedarbejdere 244600 344300 346000 FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse 09101 Socialrådgivere og -formidlere 09108 Socialformidlere 09114 Ledere/melleml./specialister, gr.løn 35 09115 Ledere/melleml./specialister, gr.løn 40 09118 Led./melleml./spec.,soc.form.,grundl. 35 09119 Led./melleml./spec.,soc.form.,grundl. 40 Ledere 244600 344300 09128 Specialister ved sygehuse, grundløn 35 09129 Specialister ved sygehuse, grundløn 40 20719 Socialformidlere 09116 Ledere/melleml./specialister, gr.løn 46 09123 Led./melleml./spec.,soc.form.,grundl. 46 Ledende socialrådgivere og -formidlere 09126 ved sygehuse Kilde: Lønkommissionen, 2010. 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE 501 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 502 37. SOCIALRÅDGIVERE OG -FORMIDLERE LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 38. SOSU-assistenter Kortlægningen af social- og sundhedsassistenter (SOSU-assistenter) omfatter ansættelser i kommuner og regioner. SOSU-assistenterne kortlægges som to undergrupper. Første gruppe, indeholder SOSU-assistenter inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere, også benævnt SOSU-assistenter mv., mens den anden gruppe (benævnt SOSU-assistenter) kun indeholder SOSU-assistenter. 38.1 Beskrivelse af gruppen SOSU-assistenter inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere I kommunerne og regionerne er SOSU-assistenterne mv. bl.a. beskæftiget på plejehjem og sygehuse, hvor de plejer og laver aktiviteter for ældre, syge og handicappede mennesker. Datagrundlaget omfatter i alt 48.081 ansættelsesforhold, svarende til 31.059 årsværk. 70 pct. af antallet af årsværk er ansat i kommunerne, mens 30 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 38.1. Analyseenheden i tabel 38.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 38.2 og 38.3 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 38.1: SOSU-assistenter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. Kommuner 35.633 74 21.623 70 Regioner 12.448 26 9.436 30 I alt 48.081 100 31.059 100 Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede SOSU-assistenter mv. i kommuner og regioner er 96 pct. henholdsvis 93 pct. kvinder, jf. tabel 38.2. Tabel 38.2: SOSU-assistenter fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk, 2007 Pct. af samlet antal årsværk Mænd Kvinder I alt Kommuner Regioner 3,7 7,3 96,3 92,7 100,0 100,0 Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 50-59-årige er den største aldersgruppe blandt SOSU-assistenterne mv. og udgør 38 pct. henholdsvis 45 pct. i kommuner og regioner, jf. tabel 38.3. 38. SOSU-ASSISTENTER 503 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 38.3: SOSU-assistenter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal Kommuner årsværk Regioner I alt Mænd Kvinder -29 år Samlet Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 4,2 7,2 7,1 3,5 5,6 5,5 3,9 6,7 6,6 30-39 år 18,1 15,7 15,8 15,8 12,7 12,9 17,0 14,8 14,9 40-49 år 29,7 33,8 33,6 26,7 29,4 29,2 28,3 32,5 32,3 50-59 år 41,5 38,0 38,1 45,2 45,0 45,0 43,2 40,0 40,2 60+ år I alt 6,4 5,4 5,4 8,8 7,3 7,4 7,5 5,9 6,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I kommunerne har 41 pct. af de mandlige SOSU-assistenter mv. en aftalt arbejdsuge på i gennemsnit 37 timer eller derover om ugen, mens dette er tilfældet for 20 pct. af kvinderne, jf. figur 38.1. Tilsvarende er der i regionerne en større andel af de mandlige SOSU-assistenter med aftalt arbejdsuge på 37 timer eller derover (63 pct.) end blandt de kvindelige (34 pct.). Figur 38.1: SOSU-assistenter fordelt på ugentligt aftalte timer, sektor og køn, 2007 Figur 38.2: SOSU-assistenter fordelt på årlige fraværsdage, sektor og køn, 2007 pct. pct. pct. pct. 70 70 25 25 60 60 20 20 50 50 40 40 15 15 30 30 10 10 20 20 10 10 5 5 0 0 27 28 29 Mænd, kom. 30 31 32 timer Kvinder, kom. 33 34 35 Mænd, reg. 36 37+ Kvinder, reg. 0 0 0 1 2 Mænd, kom. 3 4 5 6 7 dage Kvinder, kom. 8 9 10 11 12 13 Mænd, reg. Kvinder, reg. Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 38.1 afkortet ved 27 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 38.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt mandlige SOSU-assistenter mv. ansat i kommunerne havde 21 pct. ingen fraværsdage, mens 18 pct. af de kvindelige SOSU-assistenter mv. ikke havde nogen fraværsdage i 2007, jf. figur 38.2. I regionerne havde henholdsvis 22 pct. og 11 pct. af de mandlige og kvindelige ansatte ingen fraværsdage. 38.2 SOSU-assistenter inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for SOSU-assistenter mv. i kommuner og regioner. Endvidere ses der på sammensætningen af timelønnen. 38.2.1 Løn og lønspredning for SOSU-assistenter inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere I gennemsnit er fortjenesten for SOSU-assistenter mv. i den kommunale sektor 212 kr. pr. præsteret time, jf. figur 38.3. Højere er timelønnen for SOSU-assistenter mv. i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 222 kr. pr. præsteret time. 504 38. SOSU-ASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 38.3: Fortjeneste pr. præsteret time for SOSU-assistenter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 Figur 38.4: Standardberegnet timefortjeneste for SOSU-assistenter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener SOSU-assistenter mv. i kommunerne i gennemsnit 173 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt ansatte SOSU-assistenter mv. udgør 177 kr. i timen, jf. figur 38.4. I kommuner har 50 pct. af SOSU-assistenterne mv. en fortjeneste på mellem 187 kr. og 227 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil i tabel 38.4. I regioner har 50 pct. af SOSU-assistenterne mv. en fortjeneste på mellem 198 kr. og 236 kr. pr. præsteret time. Tabel 38.4: Timefortjeneste for SOSU-assistenter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 1.327 34.306 35.633 850 11.598 12.448 Gennemsnit 222 212 212 231 222 222 Variationskoefficient 0,20 0,23 0,23 0,24 0,24 0,24 Nedre kvartil, P25 196 186 187 204 197 198 Antal ansættelsesforhold Median 215 203 203 221 215 215 Øvre kvartil, P75 242 227 227 246 235 236 Median/P10 1,18 1,16 1,16 1,17 1,17 1,17 P90/Median 1,24 1,26 1,26 1,24 1,20 1,21 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 1.327 34.306 35.633 850 11.598 12.448 Gennemsnit 184 173 173 187 176 177 Variationskoefficient 0,15 0,14 0,14 0,14 0,12 0,12 163 Nedre kvartil, P25 164 156 156 169 162 Median 179 168 169 183 175 175 Øvre kvartil, P75 201 187 187 201 189 189 Median/P10 1,18 1,15 1,15 1,16 1,15 1,15 P90/Median 1,24 1,23 1,24 1,21 1,16 1,17 Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 38. SOSU-ASSISTENTER 505 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af SOSU-assistenterne mv. i kommunerne en timeløn på mellem 156 kr. og 187 kr., mens de 50 pct. i regionerne har mellem 163 kr. og 189 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at SOSU-assistenterne i regioner og kommuner har næsten samme lønspredning, jf. tabel 38.4. Det fremgår endvidere af tabellen, at lønspredningen især i kommunerne er størst i den øverste del af lønfordelingen. Det kommer til udtryk ved, at Median/P90 større end P10/Median i begge sektorer, hvilket viser, at der er længere fra medianen til de højeste 10 pct. af lønningerne end fra medianen til de laveste 10 pct. af lønningerne. 38.2.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit kortlægges lønnen særskilt for mandlige og kvindelige SOSU-assistenter mv. Det skal i den forbindelse erindres, at andelen af mænd kun udgør ca. 7 pct. Det forholdsvis begrænsede antal observationer for, så vidt angår de mandlige SOSU-assistenter mv., betyder, at lønfordelingen for denne gruppe bliver forholdsvis ujævn. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste er lønspredningen for mænd og kvinder næsten ens, jf. variationskoefficienten i tabel 38.4. I gennemsnit er fortjenesten for en kvindelig og mandlig SOSU-assistent mv. i den kommunale sektor henholdsvis 212 kr. og 222 kr. pr. præsteret time, jf. figur 38.5. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige SOSU-assistenter mv. i den kommunale sektor henholdsvis 173 kr. og 184 kr., jf. figur 38.6. Figur 38.5: Fortjeneste pr. præsteret time for kommunale SOSU-assistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 38.6: Standardberegnet timefortjeneste for kommunale SOSU-assistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for kvindelige og mandlige SOSU-assistenter mv. henholdsvis 222 kr. og 231kr. pr. præsteret time, jf. figur 38.7. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en kvindelig og en mandlig SOSU-assistent mv. i den regionale sektor henholdsvis 176 kr. og 187., jf. figur 38.8. 506 38. SOSU-ASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 38.7: Fortjeneste pr. præsteret time for regionale SOSU-assistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 38.8: Standardberegnet timefortjeneste for regionale SOSU-assistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Opgjort inkl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 38.2.3 Lønnens sammensætning Størstedelen fortjenesten for af SOSU-assistenter mv. består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time 129 kr. og 132 kr. i henholdsvis regioner og kommuner, svarende til omkring 58 og 62 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 38.5. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer omkring 23-24 kr., hvilket svarer til ca. 11 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for begge sektorer omkring 23 kr. af fortjenesten pr. præsteret time. 38. SOSU-ASSISTENTER 507 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 38.5: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præ- Kommuner Regioner steret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 135,26 131,58 131,72 130,68 129,10 129,21 7,21 8,79 8,73 9,78 12,09 11,92 Fravær Ferie 23,97 23,41 23,44 23,80 23,73 23,74 Personalegoder 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalin- 5,79 5,25 5,27 5,49 4,41 4,49 Pension 23,29 22,59 22,61 25,82 22,94 23,15 Genetillæg ger 23,74 18,66 18,86 27,34 23,93 24,18 Overtidsbetaling 2,46 1,47 1,50 7,94 5,40 5,59 I alt 222 212 212 231 222 222 Standardberegnet Kommuner Regioner timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 118,36 114,18 114,95 116,86 113,61 114,57 Fravær Ferie 21,14 20,61 20,26 21,57 21,28 20,77 Personalegoder 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalin- 4,91 4,34 4,38 4,73 3,64 3,72 Pension 19,52 18,59 18,65 21,72 18,77 19,00 Genetillæg 19,69 15,26 15,48 22,33 19,17 19,45 184 173 173 187 176 177 ger Overtidsbetaling I alt Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Summen af lønelementer kan fravige fra i alt pga. afrundinger. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af den standardberegnede timefortjeneste for SOSU-assistenter mv. består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. standardtime 115 kr. i både kommuner og regioner, svarende til omkring 65-66 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetalinger pr. time udgør i begge sektorer omkring 20-21 kr., hvilket svarer til ca. 12 pct. for begge sektorer. Pensionen udgør for begge sektorer ca. 19 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 38.2.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgik ovenfor, udgør genetillæg en væsentlig del af SOSU-assistenter mv. samlede fortjeneste (9-11 pct.). I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for en SOSU-assistent mv. i den kommunale sektor således 193 kr. pr. præsteret time, jf. figur 38.9. Højere er timelønnen for SOSU-assistenter mv. i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 198 kr. pr. præsteret time, jf. figur 38.10. 508 38. SOSU-ASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 38.9: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for SOSU-assistenter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. 16 16 14 14 12 12 10 10 Figur 38.10: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for SOSU-assistenter fordelt på sektor, gennemsnit, 2007 pct. pct. 16 16 14 14 12 12 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Kommuner Regioner Gns. Kommuner Gns. Regioner Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener SOSU-assistenter mv. i både kommuner og regioner i gennemsnit 158 kr. i timen, jf. figur 38.10. Både i kommuner ligger den nedre og øvre kvartil for fortjenesten ekskl. genetillæg på henholdsvis 177 kr. og 201 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 38.6. Det svarer til, at 50 pct. af SOSUassistenterne mv. i kommunerne har en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 177 kr. og 201 kr. pr. præsteret time. I regionerne ligger de 50 pct. mellem 180 kr. og 206 kr. 38. SOSU-ASSISTENTER 509 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 38.6: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for SOSU-assistenter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Antal ansættelsesfor- Mænd Kommuner Kvinder I alt Mænd Regioner Kvinder I alt 1.327 34.306 35.633 850 11.598 12.448 hold Gennemsnit 198 193 193 204 198 198 Variationskoefficient 0,18 0,20 0,20 0,23 0,23 0,23 Nedre kvartil, P25 181 177 177 181 180 180 Median 194 188 188 196 192 192 Øvre kvartil, P75 208 201 201 211 205 206 Median/P10 1,15 1,13 1,13 1,14 1,14 1,14 P90/Median 1,18 1,16 1,16 1,20 1,16 1,16 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesfor- Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 1.327 34.306 35.633 850 11.598 12.448 hold Gennemsnit 164 158 158 165 157 158 Variationskoefficient 0,12 0,10 0,10 0,14 0,09 0,10 Nedre kvartil, P25 152 148 148 151 148 149 Median 163 157 158 162 157 158 Øvre kvartil, P75 173 166 166 173 165 166 Median/P10 1,14 1,12 1,12 1,13 1,12 1,12 P90/Median 1,15 1,12 1,12 1,17 1,10 1,11 Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, har 50 pct. af SOSUassistenterne mv. i kommunerne en fortjeneste mellem 148 kr. og 166 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 149 kr. og 166 kr. I gennemsnit er fortjenesten for kvindelige og mandlige SOSU-assistenter mv. i den kommunale sektor henholdsvis 193 kr. og 198 kr. pr. præsteret time, jf. figur 38.11. Ses der på den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for kvindelige og mandlige SOSUassistenter mv. i den kommunale sektor henholdsvis 158 og 164 kr., jf. figur 38.12. 510 38. SOSU-ASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 38.11: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for kommunale SOSU-assistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 Figur 38.12: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for kommunale SOSUassistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. pct. pct. 16 16 16 16 14 14 14 14 12 12 12 12 10 10 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 Mænd Kvinder Gns. mænd 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. kr. Gns. kvinder Mænd Figur 38.13: Fortjeneste pr. præsteret time ekskl. genetillæg for regionale SOSU-assistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 16 16 14 14 12 12 10 10 Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Figur 38.14: Standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg for regionale SOSU-assistenter fordelt på køn, gennemsnit, 2007 pct. pct. 16 16 14 14 12 12 10 10 8 8 8 8 6 6 6 6 4 4 4 4 2 2 2 2 0 0 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder 0 105 125 145 165 185 205 225 245 265 285 305 kr. Mænd Kvinder Gns. mænd Gns. kvinder Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Opgjort ekskl. genetillæg. X-akse afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for kvindelige og mandlige SOSU-assistenter mv. henholdsvis 198 og 204 kr. pr. præsteret time, jf. figur 38.13. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for kvindelige og mandlige SOSU-assistenter mv. i den regionale sektor henholdsvis 157 kr. og 165 kr., jf. figur 38.14. 38.2.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at spisepausen for SOSU-assistenter mv. er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for SOSU-assistenter mv. i den kommunale sektor opgøres til 228 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 238 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 38.7. 38. SOSU-ASSISTENTER 511 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 38.7: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner 212 222 Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause 15 16 228 238 Anm.: Inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 38.3 Beskrivelse af gruppen SOSU-assistenter Datagrundlaget for gruppen af SOSU-assistenter (ekskl. inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere) omfatter i alt 31.830 ansættelsesforhold, svarende til 20.485 årsværk. 65 pct. af antallet af årsværk er ansat i kommunerne, mens 35 pct. er ansat i regionerne, jf. tabel 38.8. Analyseenheden i tabel 38.9 og 38.10 er årsværk. I de efterfølgende analyser er den ansættelsesforhold. Tabel 38.8: SOSU-assistenter fordelt på sektor, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Kommuner Regioner I alt Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. 22.334 70 13.400 65 9.496 30 7.085 35 31.830 100 20.485 100 Anm.: Ekskl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Af de beskæftigede SOSU-assistenter i kommuner og regioner er 96 pct. henholdsvis 94 pct. kvinder, jf. tabel 38.9. Tabel 38.9: SOSU-assistenter fordelt på sektor og køn, pct. af antal årsværk 2007 Pct. af samlet antal årsværk Kommuner Regioner Mænd 3,8 5,7 Kvinder 96,2 94,3 100,0 100,0 I alt Anm.: Ekskl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De 40-49-årige er den største aldersgruppe blandt SOSU-assistenterne i kommunerne og udgør 36 pct., mens aldersgruppen 50-59-årige er den største gruppe i regionerne og udgør 39 pct., jf. tabel 38.10. 512 38. SOSU-ASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 38.10: SOSU-assistenter fordelt på sektor, alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk -29 år Kommuner Mænd Kvinder Regioner I alt Mænd Kvinder Samlet I alt Mænd Kvinder I alt 6,8 11,5 11,4 5,9 7,4 7,3 6,4 10,1 9,9 30-39 år 28,2 24,5 24,6 26,6 16,5 17,0 27,5 21,7 22,0 40-49 år 34,2 35,8 35,7 34,5 34,3 34,3 34,3 35,3 35,2 50-59 år 28,2 26,4 26,5 30,0 39,2 38,7 29,0 30,8 30,7 60+ år I alt 2,6 1,8 1,8 3,0 2,7 2,7 2,8 2,1 2,1 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Ekskl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 38.4 SOSU-assistenter I dette afsnit beskrives løn og lønspredning for SOSU-assistenter (ekskl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejer) i kommuner og regioner. Ligesom foroven ses der for denne gruppe på sammensætningen af timelønnen. 38.4.1 Løn og lønspredning for SOSU-assistenter I gennemsnit er fortjenesten for SOSU-assistenter i den kommunale sektor 208 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 38.11. Højere er timelønnen for SOSU-assistenter i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste på 221 kr. pr. præsteret time. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste, tjener SOSU-assistenter i kommunerne i gennemsnit 169 kr. i timen, mens gennemsnittet for regionalt ansatte SOSU-assistenter udgør 176 kr. i timen. I kommuner har 50 pct. af SOSU-assistenterne en fortjeneste på mellem 184 kr. og 221 kr. pr. præsteret time jf. nedre og øvre kvartil i tabel 38.11. Tilsvarende har 50 pct. af SOSUassistenterne i regionerne en fortjeneste på mellem 197 kr. og 234 kr. pr. præsteret time. 38. SOSU-ASSISTENTER 513 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 38.11: Timefortjeneste for SOSU-assistenter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal ansættelsesforhold 847 21.487 22.334 519 8.977 9.496 Gennemsnit 216 208 208 222 221 221 Variationskoefficient 0,20 0,23 0,23 0,20 0,25 0,24 Nedre kvartil, P25 192 184 184 200 197 197 Median 209 199 200 216 214 214 Øvre kvartil, P75 234 220 221 235 233 234 Median/P10 1,18 1,15 1,15 1,15 1,17 1,17 P90/Median 1,23 1,24 1,24 1,19 1,20 1,19 Standardberegnet timefortjeneste Antal ansættelsesforhold Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 847 21.487 22.334 519 8.977 9.496 Gennemsnit 178 169 169 180 175 176 Variationskoefficient 0,15 0,14 0,14 0,13 0,11 0,12 162 Nedre kvartil, P25 160 153 153 165 162 Median 174 165 166 178 174 174 Øvre kvartil, P75 194 180 181 192 188 188 Median/P10 1,18 1,15 1,15 1,14 1,15 1,15 P90/Median 1,23 1,20 1,21 1,18 1,15 1,16 Anm.: Ekskl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af SOSU-assistenterne i kommunerne en timeløn på mellem 153 kr. og 181 kr., mens de 50 pct. i regionerne ligger mellem 162 kr. og 188 kr. På baggrund af variationskoefficienten kan det konstateres, at SOSU-assistenterne i kommuner og regioner har samme lønspredning, jf. tabel 38.11. 38.4.2 Løn og lønspredning fordelt på køn I dette afsnit beskrives lønnen særskilt for mandlige og kvindelige SOSU-assistenter. Betragtes fortjenesten pr. præsteret time og den standardberegnet timefortjeneste har mandlige SOSU-assistenter en lønspredning svarende til de kvindelige SOSU-assistenter, jf. variationskoefficienten i tabel 38.11. I gennemsnit er fortjenesten for mandlige og kvindelige SOSU-assistenter i den kommunale sektor henholdsvis 216 kr. og 208 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede timefortjeneste, er timelønnen for mandlige og kvindelige SOSU-assistenter i den kommunale sektor henholdsvis 178 kr. og 169 kr., jf. tabel 38.11. I regionerne er den gennemsnitlige fortjeneste for mandlige og kvindelig SOSU-assistenter henholdsvis 222 kr. og 221kr. pr. præsteret time. Målt ved den standardberegnede timefortjeneste er timelønnen for en mandlig og en kvindelig SOSU-assistent mv. i den regionale sektor henholdsvis 180 kr. og 175., jf. tabel 38.11. 514 38. SOSU-ASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 38.4.3 Lønnens sammensætning Størstedelen af SOSU-assistenternes fortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Således udgør basisfortjenesten pr. præsteret time i kommuner og regioner henholdsvis 130 kr. og 128 kr., svarende til henholdsvis 63 pct. og 58 pct. af fortjenesten pr. præsteret time, jf. tabel 38.12. Feriebetalinger pr. præsteret time udgør i begge sektorer omkring 23 kr., hvilket svarer til ca. 11 pct. af fortjenesten pr. præsteret time for begge sektorer. Pensionen i kommuner og regioner udgør omkring 23 kr. af fortjenesten pr. præsteret time i begge sektorer. Tabel 38.12: Lønnens sammensætning fordelt på lønkomponenter, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. Kommuner Regioner præsteret time Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 132,09 130,17 130,25 125,60 128,25 128,09 Fravær 7,41 9,56 9,48 8,91 12,23 12,03 23,40 23,25 23,25 22,83 23,60 23,55 Personalegoder 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalin- 5,69 5,27 5,29 5,61 4,52 4,58 Pension 22,09 22,54 22,53 21,73 22,60 22,55 Genetillæg 22,33 15,65 15,91 27,23 23,88 24,08 Overtidsbetaling 2,96 1,50 1,56 10,03 5,74 5,99 I alt 216 208 208 222 221 221 Ferie ger Standardberegnet Kommuner Regioner timefortjeneste Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Basisfortjeneste 115,89 112,76 113,62 113,66 112,95 113,80 20,65 20,49 20,07 20,83 21,21 20,64 Personalegoder 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Uregelmæssige betalin- 4,86 4,33 4,37 4,90 3,73 3,80 Pension 18,52 18,43 18,46 18,59 18,48 18,52 Genetillæg 18,48 12,71 12,96 22,35 19,10 19,33 178 169 169 180 175 176 Fravær Ferie ger Overtidsbetaling I alt Anm.: Ekskl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Fortjeneste inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Størstedelen af SOSU-assistenternes standardberegnede timefortjeneste består af basisfortjeneste, ferie og pension. Da fravær og overarbejde ikke indgår i den standardberegnede timefortjeneste, opgøres værdien af disse ikke. Basisfortjenesten udgør pr. time 114 kr. i både kommuner og regioner, svarende til henholdsvis 55 pct. og 52 pct. af den standardberegnede timefortjeneste. Feriebetalinger pr. time udgør i begge sektorer omkring 20-21 kr., hvilket svarer til 9-10 pct. af den standardberegnede timefortjeneste for begge sektorer. Pensionen i kommuner og regioner udgør henholdsvis mellem 18-19 kr. af den standardberegnede timefortjeneste. 38. SOSU-ASSISTENTER 515 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 38.4.4 Timelønnen ekskl. genetillæg Som det fremgår ovenfor, udgør genetillæg en væsentlig del af SOSU-assistenternes samlede fortjeneste i kommuner og regioner (6-11 pct.). I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for SOSU-assistenter i den kommunale sektor således 192 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 38.13. Højere er timelønnen for SOSU-assistenter i den regionale sektor, som i gennemsnit har en fortjeneste ekskl. genetillæg på 197 kr. pr. præsteret time. Udtrykkes den gennemsnitlige timeløn som den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, tjener SOSU-assistenter i kommunerne i gennemsnit 156 kr. i timen, mens den gennemsnitlige timeløn i regionerne udgør 156 kr. i timen. I kommunerne har 50 pct. af SOSU-assistenterne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 175 kr. og 201 kr. pr. præsteret time svarende til nedre og øvre kvartil, jf. tabel 38.13. Tilsvarende har 50 pct. af SOSU-assistenter i regionerne en fortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 179 kr. og 205 kr. pr. præsteret time. Tabel 38.13: Timefortjeneste ekskl. genetillæg for SOSU-assistenter fordelt på sektor og køn, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 847 21.487 22.334 519 8.977 9.496 Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 194 192 192 195 197 197 Variationskoefficient 0,17 0,21 0,21 0,19 0,24 0,23 Nedre kvartil, P25 178 175 175 178 179 179 Median 190 187 187 189 192 192 Øvre kvartil, P75 206 201 201 204 205 205 Median/P10 1,15 1,13 1,13 1,12 1,15 1,14 P90/Median 1,17 1,16 1,17 1,17 1,16 1,16 Standardberegnet timefortjeneste Kommuner Regioner Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt 847 21.487 22.334 519 8.977 9.496 Antal ansættelsesforhold Gennemsnit 160 156 156 158 156 156 Variationskoefficient 0,11 0,10 0,10 0,11 0,09 0,10 Nedre kvartil, P25 148 145 145 147 147 147 Median 159 155 156 156 157 157 Øvre kvartil, P75 171 166 166 166 165 165 Median/P10 1,14 1,12 1,13 1,12 1,13 1,13 P90/Median 1,14 1,13 1,13 1,12 1,10 1,11 Anm.: Ekskl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Opgjort ekskl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Betragtes den standardberegnede timefortjeneste har 50 pct. af SOSU-assistenterne i kommunerne en timeløn ekskl. genetillæg på mellem 145 kr. og 166 kr. I regionerne har 50 pct. en standardberegnet timefortjeneste ekskl. genetillæg på mellem 147 kr. og 165 kr. 516 38. SOSU-ASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Betragtes fortjenesten ekskl. genetillæg pr. præsteret time og den standardberegnede timefortjeneste har mandlige SOSU-assistenter en lønspredning som er sammenfaldende med de kvindelige SOSU-assistenters, jf. variationskoefficienten i tabel 38.13. I gennemsnit er fortjenesten ekskl. genetillæg for mandlige og kvindelige SOSU-assistenter i den kommunale sektor henholdsvis 194 kr. og 192 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for mandlige og kvindelige SOSU-assistenter i den kommunale sektor henholdsvis 160 kr. og 156 kr., jf. tabel 38.13. I regionerne er den gennemsnitlige fortjenesten ekskl. genetillæg for mandlige og kvindelige SOSU-assistenter henholdsvis 195 kr. og 197 kr. pr. præsteret time. Anskues den standardberegnede timefortjeneste ekskl. genetillæg, er timelønnen for mandlige og kvindelige SOSUassistenter i den regionale sektor henholdsvis 158 kr. og 156 kr., jf. tabel 38.13. 38.4.5 Betalt spisepause I de ovenstående opgørelser er det lagt til grund, at SOSU-assistenters spisepause er præsteret arbejdstid. Med korrektionen lægges det til grund, at spisepausen ikke er præsteret arbejdstid. Indregnes spisepausen ikke som præsteret arbejdstid, kan fortjenesten for SOSU-assistenter i den kommunale sektor opgøres til 223 kr. pr. præsteret time, mens den i den regionale sektor kan opgøres til 237 kr. pr. præsteret time, jf. tabel 38.14. Tabel 38.14: Løn inkl. og ekskl. værdien af betalt spisepause, gennemsnit, kr., 2007 Fortjeneste pr. præsteret time Ekskl. betalt spisepause Værdi af spisepause Inkl. betalt spisepause Kommuner Regioner 208 221 15 16 223 237 Anm.: Ekskl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere. Inkl. genetillæg. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 38.5 Lokal løndannelse for SOSU-assistenter I forbindelse med overgangen til ny løn forudsættes en del af løndannelsen at ske lokalt ude på den enkelte arbejdsplads. I dette afsnit beskrives den lokale løndannelse for SOSUassistenter i kommuner og regioner. Da Danmarks Statistiks lønstatistik ikke indeholder oplysninger om, hvorvidt de enkelte løndele er centralt eller lokalt aftalt, anvendes i stedet FLD’s lønstatistik til beskrivelsen af den lokale løndannelse. Det skal bemærkes, at der ikke indgår en opgørelse af timer i FLD’s lønstatistik. Det er derfor ikke muligt at danne Lønkommissionens to gennemgående lønbegreber, den standardberegnede timefortjeneste og fortjenesten pr. præsteret time. Nedenfor opgøres i stedet den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for SOSU-assistenter fordelt på sektor, køn og gruppe, jf. tabel 38.15. 38. SOSU-ASSISTENTER 517 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 38.15: De lokale tillægs andel af samlet løn ekskl. overarbejde, SOSU-assistenter, pct. 2007 Mænd Kvinder I alt Kommuner SOSU-assistenter ekskl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere 6,8 5,6 5,6 7,3 5,2 5,2 5,7 4,7 4,8 6,1 4,6 4,8 SOSU-assistenter inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere Regioner SOSU-assistenter ekskl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere SOSU-assistenter inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere Kilde: FLD’s månedsstatistik, november 2007, og egne beregninger. Anm.: Lønbegrebet er samlet løn ekskl. overarbejdsbetaling. Tabel 38.15 viser, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde for SOSUassistenter mv. i kommunerne er 5,6 pct., mens andelen udgør 5,2 pct. for SOSU-assistenter mv. I regionerne er den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde sammenfaldende for SOSU-assistenter inkl./ekskl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere (4,8 pct.). Det fremgår desuden af tabel 38.15, at den lokale løns andel af den samlede løn ekskl. overarbejde er højere for mænd end for kvinder. Den lokale løns andel for mandlige og kvindelige SOSU-assistenter i kommunerne er henholdsvis 6,8 pct. og 5,6 pct., mens andelen for mændene og kvinderne i regionerne er 5,7 pct. henholdsvis 4,7 pct. Den lokale løns andel for SOSU-assistenter mv. er i kommunerne 7,3 pct. for mænd og 5,2 pct. for kvinder og i regionerne 6,1 pct. for mænd og 4,6 pct. for kvinder. 38.6 Gruppens afgrænsning Den tekniske afgrænsning af SOSU-assistenter i kommuner og regioner fremgår af tabel 38.16. 518 38. SOSU-ASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Tabel 38.16: Teknisk afgrænsning af SOSU-assistenter i kommuner og regioner, 2007 januar - december 2007 Undergruppe DISCO FLD-stillingskode Stillingsbetegnelse SOSU-assistenter 513210 19404 Social- og sundhedsassistenter 19404 Social- og sundhedsassistenter SOSU-assistenter inkl. plejehjemsassistenter, sygehjælpere og plejere 513210 19406 Sygehjælpere 19411 Plejehjemsassistenter 19417 Plejere 19428 Plejere og sosu-assistenter, trin 23-27 19429 Plejere, tidligere plejeassistenter Kilde: Lønkommissionen, 2010. 38. SOSU-ASSISTENTER 519 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 520 38. SOSU-ASSISTENTER LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE 39. SOSU-hjælpere Kortlægningen sker for tre grupper af social- og sundhedshjælper (SOSU-hjælpere) i den kommunale sektor. Først kortlægges gruppen ikke-uddannede SOSU-hjælpere, og dernæst ses der på gruppen SOSU-hjælpere ekskl. hjemmehjælpere. Til slut ses der på gruppen SOSU-hjælpere inkl. hjemmehjælpere. 39.1 Beskrivelse af gruppen SOSU-hjælpere (ikke-uddannede) Datagrundlaget for ikke-uddannede SOSU-hjælpere omfatter i alt 19.264 ansættelsesforhold, svarende til 6.325 årsværk jf. tabel 39.1. Knap 90 pct. af de ikke-uddannede SOSU-hjælpere er kvinder. Analyseenheden i tabel 39.1 er årsværk og ansættelsesforhold, mens den i tabel 39.2 er årsværk. I det efterfølgende er analyseenheden ansættelsesforhold. Tabel 39.1: Kommunale SOSU-hjælpere (ikke-uddannede) fordelt på køn, ansættelsesforhold og årsværk, 2007 Antal ansættelsesforhold Pct. Antal årsværk Pct. Mænd 2.294 12 825 13 Kvinder 16.970 88 5.500 87 I alt 19.264 100 6.325 100 Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Den største aldersgruppe blandt ikke-uddannede SOSU-hjælpere er gruppen under 29 år, som udgør 33 pct. af gruppen, jf. tabel 39.2. Tabel 39.2: Kommunale SOSU-hjælpere (ikke-uddannede) fordelt på alder og køn, pct. af antal årsværk i sektoren, 2007 Pct. af antal årsværk Mænd Kvinder I alt -29 år 28,6 33,6 32,9 30-39 år 20,1 17,9 18,2 40-49 år 24,3 21,3 21,7 50-59 år 20,3 22,7 22,4 6,7 4,5 4,8 100,0 100,0 100,0 60+ år I alt Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt de ikke-uddannede SOSU-hjælpere i kommunerne har 22 pct. af de mandlige ikkeuddannede SOSU-hjælpere en aftalt arbejdstid på i gennemsnit 37 timer om ugen, mens dette er tilfældet for 12 pct. af kvinderne, jf. figur 39.1. 39. SOSU-HJÆLPERE 521 LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE Figur 39.1: Kommunale SOSU-hjælpere (ikkeuddannede) fordelt på ugentligt aftalte timer og køn, 2007 Figur 39.2: Kommunale SOSU-hjælpere (ikkeuddannede) fordelt på årlige fraværsdage og køn, 2007 pct. pct. pct. pct. 25 25 45 45 40 40 35 35 30 30 25 25 20 20 15 15 10 10 20 20 15 15 10 10 5 5 5 5 0 0 0 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 3637+ timer Mænd, kom. 0 0 1 2 3 4 5 dage Mænd, kom. Kvinder, kom. 6 7 8 9 10 Kvinder, kom. Anm.: Af hensyn til fremstillingen er fordelingerne af det ugentlige aftalte antal timer i figur 39.1 afkortet ved 20 timer i venstre side. Timetallet 37+ omfatter ansættelsesforhold med 37 timer og derover. X-aksen i figur 39.2 er afkortet for at øge læsevenligheden. Kilde: Lønstatistikkens serviceregister fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Blandt mandlige ikke-uddannede SOSU-hjælpere ansat i kommunerne havde 45 pct. ikke no
© Copyright 2024