1. No category

årsberetning 2011
bevaring & restaurering
2
Årsberetning 2011 for
Bevaringscenter Nordjylland
Udgiver
Bevaringscenter Nordjylland
Storemosevej 8
DK-9310 Vodskov
Tlf. +45 9829 2455
[email protected]
www.bcnord.dk
www.facebook.com/bcnord
Redaktion og layout
Ole Jespersen,
Bevaringscenter Nordjylland
Tryk
Novagraf A/S
Lyngvej 3, 9000 Aalborg
www.novagraf.dk
Copyright © 2012
Bevaringscenter Nordjylland
ISBN 978-87-994456-1-5
Forside
Detalje af altertavlen i Budolfi Kirke,
Aalborg Domkirke.
Foto: Ole Jespersen.
Herunder: Salamandre på kaminen i
Drachmanns Hus, Skagen.
Foto: Ole Jespersen.
Årsberetning 2011
3
Indhold
4
Beretning 2011
7
Bestyrelse
8
Medarbejdere
9
Møde- og kursusdeltagelse
9
Foredrag og undervisning
9
Medlemskaber
10
Omfattende hærværk i Vor Frelsers Kirke. Af Pascal Faudot
12
Et sjældent, firkantet vikingeskrin fra Næsby. Af Hanne Billeschou Juhl
17
Brand i Aalborg Søfarts- og Marinemuseum. Af Ole Jespersen
22
Hvad forestiller maleriet? Af Winnie Odder
25
Hjemme godt - ude bedst. Af Lisbeth Præstegaard
27
Galionsfigurer restaureres
28
Arbejde for brugerne
33
Rekvirerede opgaver i 2011
Årsberetning 2011
Beretning 2011
4
B
evaringscenter Nordjylland (BCN) er
en selvejende institution, der har til
formål at yde bevaringsfaglig bistand
til de museer og andre kulturbevarende institutioner, som har indgået samarbejdsaftale med
bevaringscenteret. BCN’s drift finansieres delvist gennem offentlige tilskud fra Kulturarvsstyrelsen og delvist ved betaling for ydelser fra
de tilknyttede institutioner. Desuden har BCN
en indtægt fra kunder udenfor museumsverdenen, fx kirker, institutioner og private.
BCN ligger i Hammer Bakker på Storemosevej 8, Vodskov. Bygningen lejes af Aalborg
Kommune. Det faste personale består af seks
fagkonservatorer og en sekretær på deltid. Desuden har der i 2011 været flere projektansatte
fagkonservatorer og andet personale.
Samarbejdsaftaler
I 2011 har BCN indgået samarbejdsaftaler med
11 institutioner. Aftalerne er udformet som in-
Johannes V. Jensen museet
i Farsø åbnede ny permanent udstilling i 2011 med
genstande uddeponeret fra
Nationalmuseet.
Bevaringscenter Nordjylland skal føre årlig tilsyn
med samlingen.
Foto: Udstillingsarkitekt
Eskild Bjerre Laursen.
Årsberetning 2011
dividuelle kontrakter mellem BCN og brugerne, og kontrakterne fastsætter betaling for en
andel af BCN’s arbejde. I andelen indgår både
løsning af individuelle opgaver samt en række
aktiviteter, som kommer brugerne i fællesskab
til gode, fx kurser, metodeblade, tværmuseale
projekter, nyhedsbreve og faglig opdatering.
Museumsudredning
I 2010 igangsatte den daværende kulturminister en udredning, der skulle komme med anbefalinger og forslag til fremtidssikring af museumslandskabet. Udredningens anbefalinger
skal danne grundlag for en eventuel revision af
museumsloven.
Bevaringscenterets samarbejdspartnere har
i fællesskab med BCN besluttet at udforme
kontrakter for et år ad gangen, indtil anbefalingerne er behandlet politisk, og konsekvenserne af en eventuel revision af museumsloven
er kendt.
Årets gang
2011 har været et travlt og begivenhedsrigt år
for BCN, hvor værkstedets medarbejdere har
løst mange spændende opgaver for vores faste
brugere og samarbejdspartnere.
I 2011 kunne vi ønske Hjørring Kommunearkiv velkommen som brugerinstitution. Et
samarbejde vi glæder os til at udvikle fremover.
I løbet af året har vi haft en del opgaver og
henvendelser af katastrofemæssig karakter både
fra museer og fra private rekvirenter, der har
henvendt sig i forbindelse med vandskade, hærværk eller brand.
Efter det store skybrud i Københavnsområdet i sommer fik grafisk afdeling blandt andet
en vandskadet fotosamling ind fra FLSchmidt.
Vor Frelsers Kirke i Aalborg var tidligt på året
udsat for et omfattende hærværk, hvor flere af
værkstedets medarbejdere blev inddraget i restaureringen af det ødelagte inventar.
I efteråret blev Bevaringscenter Nordjylland
involveret i en meget stor og omfattende opgave, da der udbrød brand på Aalborg Søfartsog Marinemuseum. Branden havde efterladt et
tykt ætsende sodlag på alle udstillingsgenstande, og det var derfor vigtigt at skabe overblik
og agere hurtigt, så skaderne ikke udviklede sig
yderligere. For at få projektet afviklet hurtigt af
hensyn til genstandenes bevaring, blev der ansat ekstern arbejdskraft. Vi forventer at afslutte
projektet i foråret 2012.
Under og efter en katastrofe er det vigtigt at
reagere hurtigt og få situationen stabiliseret, så
skaderne ikke udvikler sig. Konservatorens rolle er central, og de mange akutte opgaver, som
BCN har været involveret i i årets løb, understreger behovet for et velfungerende regionalt
bevaringsberedskab, som det BCN kan yde. Vi
vil derfor i 2012 fortsat udvikle og sætte fokus
på beredskab og præventive foranstaltninger.
Drachmanns hus blev 4. juni indviet efter
en meget omfattende renovering, og BCN har
været involveret i projektet fra dets begyndelse i
2010. Bevaringscenteret har stået for projektering og udførelsen af det praktiske arbejde med
inventaret herunder registrering, fotografering,
rengøring, nedpakning, frysedesinficering,
kon­servering og indflytning. Renoveringen af
Drachmanns hus er gennemført i samarbejde
med restaureringsarkitekt Søren Kibsgaard.
Vi har løst en del opgaver inden for farvelagskonservering, både for vores brugere og for
private rekvirenter. Malerikonservator Winnie
Odder har periodevis i løbet af året været tilknyttet på deltid.
Udover træ- og farvelagskonservering har vi
også i årets løb, haft en del opgaver med at frysedesinficere inventar i kirker og pakke inventar i
forbindelse med renovering af kirkerum. Vi har
efterhånden opbygget et speciale på dette område og har derfor indkøbt en plastsvejser, der
gør det muligt på en hurtig og effektiv måde at
pakke inventaret ind.
Restaureringsarbejde for kirkerne er et område i stor udvikling, og vi har de seneste år
fået flere og flere opgaver både i og uden for
regionen. I 2011 har vi blandt andet arbejdet
med Gylling Kirke ved Odder og Gjesing Kirke
ved Auning.
Bevaringsarbejdet for vores brugere foregår
ikke kun på selve værkstedet, men også i form
af konsulentarbejde, rådgivning og assistance
ude på museerne. Besøgene giver os en mulighed for at følge og tilse samlingerne og samtidig
indgå i dialog med museernes medarbejdere
omkring samlingerne.
Som et led i museernes afrapportering til
Kulturarvstyrelsen og den løbende kvalitetsvurdering af museerne har vi i løbet af året været på
konsulentbesøg hos næsten samtlige museer og
arkiver, og det er vores mål, at museerne mindst
én gang årligt får foretaget en museologisk gennemgang af deres samlinger.
For Hjørring Kommunearkiv har grafisk
konservator Lisbeth Præstegaard over nogle
dage rådgivet arkivets personale vedrørende
rengøring, magasinering og håndtering af arkivalier og fotografier.
For Vendsyssel Historiske Museum har vi i
samarbejde med museets personale gennemgået
og ompakket dele af den arkæologiske samling,
og udvalgte genstande er blevet konserveret.
For Nordjyllands Historiske Museum, har vi
i forbindelse med deres udflytning til nyt fællesmagasin stået for en række projekter såsom flytning, frysedesinficering af museets vogne samt
Årsberetning 2011
5
Glasperler fundet ved
Næsby. Yngre vikingetid.
Vesthimmerlands Museum.
Foto Ole Jespersen.
6
»Fiskere på stranden
ved Løkken 1850«.
Signeret Fred. Sørensen.
T.v. ses akvarellen efter
vådrensning og planering.
Vendsyssel Historiske
Museum.
Foto: Ole Jespersen.
pakning og emballering af museets faner, grafik
og malerier til transport. Endvidere har vi ydet
fundmodtagelse og konservering i forbindelse
med flere større og mindre udgravninger.
Bevaringscenter Nordjylland yder også bistand i forbindelse med udstillinger på museerne. Det kan eksempelvis være monteringsopgaver ved nyopsætninger af udstillinger eller
ind- og udtjekning af genstande ved lån af eller
udlån til særudstillinger. Her kan nævnes, at vi
for Aalborg Historiske Museum har konserveret og monteret udstillingsgenstande til de to
særudstillinger »Stærkere end hundrede mænd«
og »Gavlhuset i Aalborg - byhistorie fra år 8001573«. For Vendsyssel Kunstmuseum har vi
udført ind- og udtjekning af genstande i forbindelse med to særudstillinger. »IDEAL (ein
Gespräck) – en dialog imellem Ingvar Cronhammar og Morten Stræde« og udstillingen
»Arne L. Hansen. Retrospektiv«.
Ved et publikumsarrangement på Lindholm
Høje Museet fik vi i vinterferien mulighed for
at vise, hvordan en arkæologisk konservator arbejder. I samarbejde med arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum udgravede Lone
Billeschou Juhl en jordfæstegrav fra jernalderen
foran publikum.
Indenfor det arkæologiske område har vi for
Vesthimmerlands Museum afsluttet første del
af konserveringen af genstandene fra en rig vikingetidsgravplads ved Næsby. I 2011 har museet foretaget nye udgravninger på stedet, og
BCN har udført den første fundhåndtering af
materialet, som forventes at blive konserveret
i 2012.
Årsberetning 2011
I 2011 måtte vi desværre sige farvel til Marianne Thorling Hadsund, som har været værkstedets leder igennem 20 år. Marianne etablerede
værkstedet tilbage i 1990, og hun har igennem
årene udviklet virksomheden til et kompetent
bevaringscenter med mange specialer.
Hanne Billeschou Juhl har fungeret som
konstitueret leder siden oktober 2010 og er pr.
1. januar 2012 tiltrådt som ny leder.
Tilbage i 2010 igangsatte den daværende
kulturminister en udredning, der skulle komme
med anbefalinger og forslag til fremtidssikring
af museumslandskabet. Det var en udredning,
som i sidste ende skulle munde ud i en revision
af museumsloven.
Efter en række tema- og dialogmøder med
museumsinstitutionerne fremlagde Kulturarvstyrelsen 12. april 2011 »Udredningen om
fremtidens museumslandskab«. I udredningen
fastslås det, at ansvaret for bevaring ligger hos
det enkelte museum, og udredningen foreslår,
at bevaringscentrenes driftstilskud overflyttes
til de museer, der var begunstiget af den tidligere amtstilskudsordning.
Udredningens sigte er at styrke museerne
overfor fremtidens udfordringer, men set ud
fra et bevaringsperspektiv var det derfor en stor
skuffelse, at bevaring, der til trods for at bevaring er en af de fem søjler i museumsloven, kun
nævnes med meget få ord, og at de problematikker, som bevaringscentrene er berørt af i dag,
ikke behandles eller forsøges løst.
Forslaget er endnu ikke behandlet politisk,
men forventes at blive gennemført i 2012. Bevaringscenteret ser frem til en afgørelse, som
forhåbentlig vil styrke bevaringsnetværket.
Bestyrelse
7
Ifølge BCN’s vedtægter skal bestyrelsen bestå
af to repræsentanter for de statsanerkendte museer og andre kulturbevarende institutioner indenfor regionen, med hvem bevaringscenteret
har indgået samarbejdsaftale samt tre repræsentanter for kommunekontaktrådet for Region
Nordjylland. Kommunekontaktrådet har dog
valgt ikke længere at udpege medlemmer til
bestyrelsen.
På et valgmøde i 2010 blandt brugerne blev
der udpeget en bestyrelse bestående af repræsentanter for brugerne. Bestyrelsen fungerer
som en midlertidig bestyrelse med mandat til
at arbejde for en større kommunal eller anden
ekstern repræsentation samt gennemføre den
nødvendige vedtægtsændring. Funktionsperioden er ikke fastlagt.
Bestyrelsen har følgende sammensætning:
• Michael Ax, museumsleder, Skagen By- og
Egnsmuseum (formand)
• Aase Bak, museumsinspektør, KUNSTEN
• Bodil Frandsen, museumsinspektør, Nordjyllands Historiske Museum
• Ole Jespersen, karetmager, Bevaringscenter
Nordjylland (medarbejderrepræsentant)
• Sine Kildeberg, museumsdirektør, Vendsyssel
Kunstmuseum
• Mogens Thøgersen, museumsdirektør, Vendsyssel Historiske Museum (repræsentant for
NMU)
• Bevaringscenter Nordjyllands leder, Marianne Thorling Hadsund fungerer som sekretær
for bestyrelsen (sygemeldt i 2011). Konstitueret leder Hanne Billeschou Juhl deltog som
stedfortræder for Marianne Thorling Hadsund.
I 2011 blev der afholdt syv bestyrelsesmøder:
28. januar, 1. marts, 23. marts, 29. april, 30.
august, 6. oktober og 17. november.
Mødernes indhold var især økonomi, personaleforhold samt ansættelse af ny leder. Bestyrelsen har desuden afholdt ansættelsessamtaler
og møder i forbindelse med ansættelsen af den
nye leder.
Mette Westergaard Nielsen
renser en sodskadet måge
fra Aalborg Søfarts- og
Marinemuseum.
Foto: Ole Jespersen.
Årsberetning 2011
Medarbejdere
8
Fastansatte i 2011
• Marianne Thorling Hadsund, ledende konservator (1. januar - 30. marts, sygemeldt fra
1. januar)
• Hanne Billeschou Juhl, konservator, Cand.
Scient.Cons. (konstitueret leder i 2011)
• Lisbeth Præstegaard, konserveringstekniker
• Lone Billeschou Juhl, konserveringstekniker
• Ole Jespersen, karetmager
• Pascal Faudot, møbelsnedker
• Ane Hvorslev, sekretær, deltid.
Øvrige medarbejdere 2011
• Winnie Odder, konserveringstekniker, 4.
april - 1. juli, 18. juli - 12. august og 21. november - 16. december
• Jens Christian Nymose, konserveringstekniker, 22. september - 13. januar 2012, deltid
• Tenna Kirkeby Pedersen, konserveringstekniker, 22. september - 13. januar 2012, deltid
• Mette Westergaard Nielsen, konserveringstekniker, 1. november - 1. december
• Laura Hesel Bonde, Cand.Scient.Cons, 5.
december - 6. januar 2012
• Hanne Lauritsen, håndarbejdslærer, 8. november 2010 - 20. januar 2011
• Malene Franck Nielsen, møbelsnedker, 4.
april - 29. april
• Maria Malmbak, studentermedhjælper, 26.
september - 14. oktober og 1. november - 2.
december
• Thor-Gunnar Rasmussen Aakjær, medhjælper, 9. maj - 31.december
• Tom Hovalt Nielsen, medhjælper, 2. august
- 30. september.
Konserveringstekniker Winnie Odder var ansat
til at varetage opgaver indenfor malerikonservering. Winnie er uddannet som malerikonservator på Konservatorskolen, Det Kongelige
Danske Kunstakademi.
Konserveringstekniker Jens Christian Nymose var
ansat i forbindelse med marinemuseumspro-
Årsberetning 2011
jektet. Jens Christian er uddannet som grafisk
konservator på Det Kongelige Danske Kunstakademi og er desuden udlært fagfotograf.
Konserveringstekniker Tenna Kirkeby Pedersen
var ansat i forbindelse med marinemuseumsprojektet. Tenna er uddannet som grafisk konservator på Konservatorskolen, Det Kongelige
Danske Kunstakademi.
Konserveringstekniker Mette Westergaard Nielsen
var ansat til at varetage opgaver indenfor arkæologisk konservering. Mette er uddannet på
Göteborgs Universitet og har udover sin konservatoruddannelse en bachelor i arkæologi fra
Aarhus Universitet.
Cand.Scient.Cons. Laura Hesel Bonde var ansat
i forbindelse med marinemuseumsprojektet.
Laura Hesel Bonde er uddannet som malerikonservator på Konservatorskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi.
Håndarbejdslærer Hanne Lauritzen var i virksomhedspraktik i den kulturhistoriske afdeling.
Møbelsnedker Malene Franck Nielsen var i virksomhedspraktik i møbelværkstedet.
Medhjælper Maria Malmbak var ansat i forbindelse med marinemuseumsprojektet.
Medhjælper Thor-Gunnar Rasmussen Aakjær var
i virksomhedspraktik. Gunnars arbejdsområde
har været pedelarbejde og medhjælp i forbindelse med forskellige konserveringsopgaver
Medhjælper Tom Hovalt Nielsen var i virksomhedspraktik i karetmagerværkstedet.
Rengøring
Rengøringen blev varetaget af personale fra
Proff-Service ApS.
Møde- og kursusdeltagelse
9
Hanne Billeschou Juhl
8.-9. marts. KEP symposium. Bevaringsplaner.
Hvorfor og hvordan.
16. marts. Temamøde om museumsudredningen. Kulturarvstyrelsen. Musikhuset Esbjerg.
27. april. Kulturarvstyrelsens museumsmøde.
Nyborg Strand.
11. november. Frysetørringsseminar. Nationalmuseet.
Lisbeth Præstegaard
6.-7. juni. Water and Paper: Conservation
Principles. Wien. IADA seminar.
4. oktober. Papirgruppemøde. Odense. NKF.
Ole Jespersen
8. marts. Farvestyring. Media College. Aalborg.
17. marts. Grafisk workflow med PDF. Media
College. Aalborg.
Foredrag og undervisning
Hanne Billeschou Juhl
9. marts. »Visioner for oprettelse af en lands-
dækkende database for udarbejdelse af bevaringsplaner«. KEP symposium.
Medlemskaber
Bevaringscenter Nordjylland er medlem af følgende organisationer:
• Arbeitsgemeinschaft der Restauratoren
• Dansk Antikvitets Conservator Laug
• Dansk Tekstilhistorisk Forening
• International Council of Museums (ICOM)
• Jysk Arkæologisk Selskab
• Konservatorernes Efteruddannelsespulje, KEP
• Museumstjenesten
• Nordisk Konservatorforbund (NKF)
• Organisationen Danske Museer (ODM)
• The Institute of Paper Conservation
• The International Institute for Conservation
of Historic and Artistic Works (IIC)
Under NKF deltager værkstedets personale i
arbejdsgrupperne for papir, røntgen og
arkæologi.
Ole Jespersen er medlem af ODM’s Håndværks- og Industripulje.
BCN deltager desuden i møder i Nordjyske
Museers Udviklingsråd.
Årsberetning 2011
Omfattende hærværk i
Vor Frelsers Kirke
10
Af Pascal Faudot
Lørdag den 12. februar 2011 blev Vor Frelsers
Kirke i Aalborg udsat for et omfattende hærværk. Som et råb om hjælp havde en psykisk
påvirket ung mand blandt andet skamferet altertavlen og skåret altermaleriet i stykker. Et
krucifiks var blevet anvendt som slagvåben og
deraf knust. Alterdug, orgelpiber, stole, kirkeskib og glasmosaikvinduer blev ligeledes skadet.
I forbindelse med skaderne fra hærværket
blev kirken den 1. marts besigtiget af konservator Hanne Billeschou Juhl og møbelkonservator Pascal Faudot. BCN gav tilbud på konservering af krucifiks, alterdug, stole, kirkeskib,
altertavlens rammeværk og skærmvæg.
Krucifikset blev som nævnt knust. Ikke alle
fragmenter af ibenholtkorset blev fundet, og
på grund af de omfattende skader på kors og
sokkel blev det fra kirkens side besluttet, at der
skulle fremstilles et nyt krucifiks. Da den helt
sorte ibenholt er udrydningstruet og fredet, er
denne træsort ikke længere mulig at skaffe på
legal vis. Derfor blev krucifikset fremstillet i
sortbejdset og lakeret bøg.
Altermaleriet var flænget flere steder. BCN
afmonterede det store maleri og pakkede det
T.v. Ved hærværket i Vor
Frelsers Kirke blev et
krucifiks anvendt som
slagvåben og deraf knust.
Foto: Ole Jespersen.
T.h. Rekonstrueret
krucifiks med oprindelig
kristusfigur og banner af
sølv. Foto: Pascal Faudot.
Årsberetning 2011
til forsendelse og efterfølgende restaurering
hos Nationalmuseet. Samtidig monterede vi
en kopi af maleriet, der meget vellignende var
fremstillet med inkjetprint på stof. Efter restaureringen hos Nationalmuseet blev det originale
maleri genmonteret.
På altertavlens rammeværk var der i nederste
felt skrevet med permanent tusch. Hovedparten af den sorte tusch kunne fjernes med renset
benzin, men dele af den sorte farve var trængt
ind i lakken, og denne måtte derfor partielt
fjernes med ethanol for at slette alle sorte spor.
Området blev efterfølgende lakeret.
På den hvide alterdug var der også skrevet
med permanent tusch. Dugen blev vasket, og
der blev forsøgt pletrensning/blegning med
forskellige midler. Det var dog ikke muligt at
fjerne alle spor af permanent tusch fra alterdugen.
Skærmvægge i kirken havde fået slagmærker,
der blev fyldt ud med hård voks og efterfølgende retoucheret.
Kirkeskibets forreste mast blev rettet op ved at
stramme rigningerne, og skibet blev efterfølgende renset for støv med pensel og støvsuger.
Tre træstole var ligeledes skadet. Slagmærker
blev dampet op med et varmt strygejern og en
fugtig klud. Diverse skader blev retoucheret
med spritbejdse og lakeret.
Et år efter det omfattende hærværk var alle
de triste spor slettet.
11
Hærværksmanden havde
skrevet med permanent
tusch på altertavlen.
Foto: Winnie Odder.
Altertavlens maleri var
ridset og flænset med kniv.
Foto: Winnie Odder.
Alterdugen er renset, den
sorte tusch fjernet fra altertavlen, og det nye krucifiks
er på plads på alterbordet.
Foto: Pascal Faudot.
Årsberetning 2011
Et sjældent firkantet
vikingeskrin fra Næsby
12
Af Hanne Billeschou Juhl
På en bakketop ved Næsby syd for Løgstør –
med udsyn over Limfjorden – ligger en gravplads fra yngre vikingetid. Gravpladsen blev
første gang opdaget i 1951, hvor man i forbindelse med et vejarbejde stødte på en fornem
ryttergrav, som indeholdt både hesteudstyr og
våben. Gravpladsen og ryttergravens unikke
fundmateriale har således været kendt i de seneste 60 år, men først i 2009 fik Vesthimmerlands
Museum mulighed for at foretage yderligere
udgravninger på stedet. Ved hjælp af støtte fra
Kulturarvsstyrelsens pulje for dyrkningstruede
anlæg fik museet under ledelse af museumsinspektør, arkæolog Bjarne Henning Nielsen
midler til at foretage udgravninger af hele gravfeltet. Arbejdet blev afsluttet i efteråret 2011.
Gravpladsen er etableret på det tidspunkt i
danmarkshistorien, hvor Harald Blåtand erobrede magten i Nordjylland og samtidig etable-
Hanne Billeschou Juhl er
i gang med den første
udgravning af Næsbyskrinet. Her reduceres
præparatets tykkelse, så det
kan røntgenfotograferes.
Foto: Ole Jespersen.
Årsberetning 2011
rede Aggersborg. Ryttergravens fornemme udstyr vidner om, at der her er begravet en mand
med høj status. Bjarne Henning Nielsen mener
derfor, at den gravlagte mand i ryttergraven,
som kan dateres til omkring 1000 e.Kr., må
have haft tætte relationer til Harald Blåtand
måske endda indsat som lensherre efter Haralds
erobring, idet han fik lov til at blive i området
og senere fik så overdådig en begravelse.
Ved de seneste udgravningerne er der fundet yderligere 21 grave dateret til tiden efter
950 e.Kr. Gravpladsen, som indeholder både
mands- og kvindegrave, har sandsynligvis været
gravplads for flere generationer af samme slægt,
hvoraf nogle er samtidige med den gravlagte
mand i ryttergraven. Udgravningen har afdækket flere grave, hvor gravform og gravgaver har
vist, at de gravlagte har tilhørt samfundets øverste. Flere kvinder er således gravlagt i vognfa-
13
Næsbyskrinet er udgravet
og imprægneret. Bevaringstilstanden er meget dårlig
og skrinkassen formuldet.
Kun metalbeslagene og få
rester af træ på beslagene
er bevaret.
Foto: Ole Jespersen.
dinger (aftagelige vognkasser), hvilket, vi ved,
vidner om høj status.
Kvinde i vognfading
Ved udgravningen i 2009 blev der gjort et
usædvanligt fund i en kvindegrav dateret til anden halvdel af 900-tallet. Kvinden var begravet
i en vognfading og iklædt en fornem dragt med
ærmegabsbesætninger med indvævet sølvtråd.
Ved gravlæggelsen havde hun fået en række fine
gravgaver med: En fin hvæssesten, en tenvægt,
et nålehylster af ben med sølvbånd, en kniv og
en spand. Ved hendes fødder var nedsat et træskrin med metalbeslag, der er et kendetegn for
en højstatuskvindes grav.
Skrinets bevaringstilstand var meget dårlig.
Skrinkassen af træ var formuldet, og der var
kun de metalbeslag tilbage, som havde siddet
på skrinet, og få rester af træ, som var bevaret
i forbindelse med metalbeslagene. Skrinet blev
taget op i præparat og bragt til Bevaringscenter
Nordjylland, hvor det blev røntgenfotograferet. Røntgenbillederne afslørede til stor overraskelse, at skrinet var kvadratisk. Da skrin fra
samme periode normalt er rektangulære, var
der derfor ingen tvivl om, at vi her stod med
noget ganske særligt.
Røntgenfoto af Næsbyskrinet set fra oven. Ved pil
ses et hjørne og til venstre
en kasseformet forhøjning,
hvor riglen fra låget har
været skudt ind, når låget
skulle lukkes.
Paralleller
Kvadratiske skrin er meget sjældne, og man
kender kun to vikingetidsskrin, som med sikkerhed er kvadratiske. Derudover findes der enkelte beslag, som kan have siddet på firkantede
skrin. (Kilde: Jeppesen, 2007)
Det ene kvadratiske skrin er fundet i Haldum ved Aarhus i 2007. Dette skrin har mange
lighedspunkter med skrinet fra Næsby – både
i konstruktion og udsmykning – og det er ligesom Næsbyskrinet forsynet med jernbeslag.
Det andet skrin er Bambergskrinet fra anden
halvdel af 900-årene. Det er en af de fineste
museumsgenstande fra vikingetiden. Skrinet
har aldrig været lagt i jorden, men blev gennem århundreder anvendt som relikvieskrin
i domkirken i den sydtyske by Bamberg, der
ligger mellem Würzburg og Bayreuth. Skrinet
er kvadratisk 26x26 cm og 13,5 cm højt med
hvælvet låg.
Bambergskrinet består af små plader af
egetræ, hvorpå der er fastgjort 16 reliefplader
sandsynligvis af hvalrostand. Disse plader er
udskåret med dyr, fugle og masker i Mammenstil. Pladerne er adskilt af forgyldte og rigt ornamenterede bronzebånd.
14
Rekonstruktion af
Haldumskrinet.
Foto: Jens Kirkeby,
Moesgaard Museum.
Årsberetning 2011
På lågets midte findes et forgyldt bronzebeslag,
hvor en hvælvet perle af bjergkrystal er smukt
indfattet, og på beslagets fire spidser samt ved
lågets hjørner er der skulpturelt udformede
dyrehoveder. Midt på hver langsides overkant
ser man opretstående beslag med indgraverede
masker.
Skrinets motivverden og udformning viser
tydeligt, at det er sydskandinavisk pragtarbejde,
som har fundet vej til Tyskland.
Mammenstil
Mammenstilen er en nordisk kunst- eller
kunsthåndværkerstil fra den sene vikingetid, som opstod i løbet af den første halvdel
af 900-tallet og forsvandt i begyndelsen af
1000-tallet. Dens blomstringstid er Harald
Blåtands regeringstid, og hans monument,
den store Jellingsten, er et af de fornemste
eksempler på Mammenstil. Stilarten har
fået sit navn fra et fund i en vikingegrav i
Mammen øst for Viborg. Her lå en pragtøkse dekoreret med dyr med skællede kroppe indlagt i sølv.
15
Bambergskrinet er fra anden halvdel af 900-årene
og en af de fineste museumgenstande fra vikingetiden. Skrinet har aldrig
været lagt i jorden, men
anvendt som relikvieskrin
i domkirken i den tyske by
Bamberg mellem Würzburg og Bayreuth.
Foto: Inv. No MA 286,
Photo No D29085.
Bayerisches National­
museum, München.
Bambergskrinet befinder sig nu på Bayerisches
National­museum, München, med museumsnummer MA 286.
Udover formen er et særegent træk ved de
kvadratiske skrin deres lukke- og låsemekanisme, som adskiller sig helt fra andre skrin. Dele
af Bambergskrinets låsemekanisme er på et
tidspunkt fjernet, og man har derfor i mange år
diskuteret, hvordan skrinets lukke- og låsemekanisme teknisk har fungeret. Selvom kun dele
af skrinet fra Haldum var bevaret, gav fundet
svar på spørgsmål omkring de tekniske detaljer
ved låsemekanismen på Bambergskrinet. Men
modsat Haldumskrinet er alle konstruktionselementer og detaljer på Næsbyskrinet bevaret.
Fundet kan derfor være med til at underbygge
viden om låsemekanismen og supplere med ny
information.
Hvordan så Næsbyskrinet ud, da det blev
sat i graven?
Under opholdet i jorden er Næsbyskrinet sunket sammen, og der er sket en forskydning af
beslagene i forhold til deres oprindelige place-
ring. Til trods for den meget ringe bevaringstilstand, og at skrinets tredimensionelle form
er forsvundet, har det været muligt ved hjælp
af røntgen, visuelle betragtninger, mikroskopi
og opmålinger at lave beskrivelse og en grafisk
rekonstruktion af skrinet.
Næsbyskrinet har været et kvadratisk træskrin på cirka 26x26x9,5 cm. og med et svagt
hvælvet, pyramideformet låg. Skrinets kanter,
hjørner og låg har været beslået med lister og
dekorationsbånd af fortinnet jern. Hjørnebeslagene har yderligere været udsmykket med
takkede kanter.
Låget er inddelt i fire trekantede felter ved
hjælp af et diagonalt kryds af dekorationsbånd.
Midt på låget har der siddet en cirkulær jernring, der var fastgjort til låget med en jernøsken.
Jernringen har fungeret som håndtag, når låget
skulle løftes af.
På lågets overside har der siddet fire aflange,
tungeformede beslag placeret i hvert sit trekantede felt. Beslagene har udover deres dekorationsværdi også været en del af skrinets låse- og
lukkemekanisme. På tre af beslagene sidder en
lille skyder, som har kunnet køre frem og tilbage i en rille i beslaget og ind i en kassefor-
Årsberetning 2011
tigere og afsluttet af et stykke bly.
Der er ikke fundet et egentligt nøglehul i
dækpladen, som det ses på henholdsvis Haldum- og Bambergskrinet, så det vides ikke om
Næsbyskrinet har kunnet låses.
Ved at analysere længderetningen på det bevarede træ på bagsiden af metalbeslagene, har
det været muligt at se, hvorledes skrinkassen og
låget har været konstrueret og udformet.
Skrinets godstykkelse har været omkring
1 cm. og hjørnerne skåret i gering (45° skråt
snit). Træet er skåret således, at længderetningen på træet er gået lodret. De kasseformede
forhøjninger, som riglerne fra låget har været
skudt ind i, når skrinet var lukket, er udskåret
i ét stykke med skrinkassens sider. Analyser af
beslagene på låget viser, at låget har været udskåret i ét stykke træ.
Skrinet har nu været igennem konservator­
ens hænder. Det er røntgenfotograferet, udgravet, konserveret, analyseret og dokumenteret,
og de tekniske detaljer omkring skrinets konstruktion og materialer er beskrevet. Det er nu
arkæologens opgave at sætte skrinet fra Næsby
ind i en større kulturhistorisk sammenhæng,
hvor der blandt andet kan trækkes paralleller
imellem fundet i Haldum og Bambergskrinet.
16
Skematiske tegninger
af Næsbyskrinet.
Hanne Billeschou Juhl.
met forhøjning udskåret i skrinkassens side, og
låget har på denne måde kunnet fastgøres til
skrinkassen, så skrinet kunne lukkes. Riglernes
nuværende placering fortæller os, at skrinet har
været lukket, da det blev sat ned til den gravlagte.
Det fjerde aflange, tungeformede beslag på
låget adskiller sig fra de øvrige ved at være større
og kraftigere, ligesom riglen her er meget kraf-
Bevaringscenter Nordjylland har fremstillet en
transport- og magasinkasse
til Næsbyskrinet. Låget er
af akryl, så man kan se
den skrøbelige genstand
ved håndtering. Til studiebrug vil det ofte ikke være
nødvendigt at åbne kassen.
Fotos: Ole Jespersen.
Årsberetning 2011
Litteratur
Jeppesen, J & Schwartz, M. 2007: Fornemt
skrin – i en kvindegrav fra vikingetid. Kuml
2007. S. 123-143.
Jeppesen, J & Schwartz, M. 2006: Skrinet fra
Haldum. Skalk nr. 3. 2006. s. 6-12.
Muhl, A. 1990. Der Bamberger und der Camminer Schrein. Zwei im Mammenstil verzierte
Prunkkästchen der Wikingerzeit. Off. Berichte
und Mitteilung zur Urgeshichte, Frühgeschichte und Mittelalterarchäologie. Band 47, 1990,
s. 242- 420.
Juhl, Hanne Billeschou. 2012: Konserveringsrapport nr. VMAA0157-0162, Museumsnr.
VMÅ 867x178. Bevaringscenter Nordjylland.
Upubliceret.
Brand i marinemuseum
17
Af Ole Jespersen
Aalborg Søfarts- og Marinemuseum er et af landets største maritime museer. Det blev bygget
op omkring ubåden Springeren, der er den sidste undervandsbåd, som både er tegnet og bygget på det nu nedlagte Orlogsværft på Holmen
i København. Efter flere års forhandlinger med
Søværnet lykkedes det for et par driftige aalborgensere at få Springeren til Aalborg i 1990,
og herefter begyndte planerne for et egentligt
søfarts- og marinemuseum at tage form. Museet blev indviet i 1992 og fortæller nu blandt
andet om Aalborg Havn, Aalborg Værft, Søværnet, Farvandsvæsenet og færgefart. Museet
viser en omfattende samling af skibsmodeller,
ældre maritime instrumenter og en stor samling skibsradioer af det verdenskendte fabrikat
Sai­lor, som blev fremstillet i Aalborg.
Museet skadet ved voldsom brand
Lørdag aften den 10. september 2011 blev museet hærget af en voldsom brand, og der skete
omfattende skader på både bygninger og museumsgenstande. Branden opstod kort før kl.
20.00 i et styrehus, der er bygget sammen med
museet. Da branden var på sit højeste havde
Beredskabscenter Aalborg fem slukningskøretøjer og i alt 16 brandfolk på stedet.
Ingen personer kom til skade ved branden,
men i varierende grad fik omkring 1.700 m2
udstillingsareal både brand-, sod-, vand- og
røgskader. Tættest ved arnestedet blev bygning
og genstande totalskadet, men da museet ikke
har brandsektionering blev hele udstillingsområdet sod- og røgskadet.
Skadeservice
Følgeskader i forbindelse med en brand kan
være store, og for at nedbringe omkostningerne ved netop brandskader er det afgørende,
at brandvæsenets indsatsleder iværksætter en
hurtig og nødvendig indsats efter vurdering
af risikoen for følgeskader som eksempelvis
Beredskabcenter Aalborg
er i gang med at slukke
branden, der opstod i en
sejlsimulator på Aalborg
Søfarts- og Marinemuseum.
Foto: René Schütze.
Årsberetning 2011
18
T.v. Oversigtskort over
marinemuseet. Nr. 7 er
styrehuset, hvor branden
opstod. Bygning nr. 6 og
8 blev sværest skadet, men
bygningerne nr. 2-5 blev
også sod- og røgskadet.
Tegning: Aalborg Søfartsog Marinemuseum.
T.h. Det udbrændte
styrehus. På gulvet ligger to
udbrændte computere.
Foto: Jens Nymose.
Et kig ind i »den sorte
afdeling«, hvor alt var sodsværtet. Foto: Jens Nymose.
korrosionsskader. Forsikringsselskaberne dækker betaling for bekæmpelse af følgeskader, og
derfor kan indsatsen påbegyndes uden først at
skulle undersøge, hvad der er dækket af forsikringen. Brancheorganisationen Forsikring &
Pension har udarbejdet vejledningen »Bekæmpelse af følgeskader efter brand«, der giver råd
Årsberetning 2011
om, hvordan en hurtig indsats kan begrænse
omfanget af følgeskader.
I tilfældet med marinemuseet blev Dansk
Bygningskontrol Nordjylland (DB) tilkaldt af
beredskabscenteret, og da branden var slukket,
iværksatte DB arbejdet med at sikre bygning og
museumsgenstande. Indledningsvis rekvirerede
DB assistance fra Arepa Danmark. Denne virksomhed er specialiseret i skadeservice ved industri- og elektronikskader, og Arepa blev bestilt
til at foretage kloridmålinger og vurdere risikoen for korrosionsskader. Samme aften viste
Arepas målinger, at soden var kloridholdig. De
målte værdier varierede fra under 2 µg Cl/cm2
ved indgangen til 77 µg Cl/cm2 ved skibsradiosamlingen tættest ved branden. Arepas erfaring
fortæller, at der med museets genstandstyper
opstår korrosionsrisici, når kloridniveauet overstiger 8-10 µg Cl/cm2.
Kloriderne gør størst skade ved høj relativ
luftfugtighed, og umiddelbart efter brandslukning med vand kan luftfugtigheden være over
90 %. Arepas målinger blev foretaget ved en
luftfugtighed på 73 % RH.
Samtidig med Arepas arbejde fortsatte DB
med de typiske skadebegrænsende opgaver,
som et skadeservicefirma varetager efter brand:
• Fjerne slukningsvand
• Dække ødelagte ruder
• Skaffe kontakt til museets ansatte
• Aftale praktiske ting med politiet, herunder
afklare om områder er afspærret på grund af
efterforskning
• Senere blev der etableret nødbelysning og
iværksat affugtning.
19
Ret hurtigt udtalte vagtchef Bent Højgaard fra
Nordjyllands Politi til TV2Nord, at der var
risiko for en påsat brand. Men senere kunne
politiets teknikere dog fastslå, at branden var
opstået i en computerstyret sejlsimulator, der
var opstillet i styrehuset. Styrehuset er fra en
gammel kutter og bygget sammen med en af
de træpavilloner, der udgør museet, og dermed
havde branden mulighed for at brede sig til
selve museet og dets udstillinger.
Øverst: En fin grønlandssamling stod ikke til at
redde.
Nederst: Inde i montrene
var genstandene også pudret med fedtet sod. Her fine
»hvide« russiske admiralshandsker og sko.
Fotos: Jens Nymose.
Vurdering af skader
For at vurdere skadernes omfang blev Bevaringscenter Nordjylland (BCN) onsdag den
14. september inddraget som konsulent sammen med DB. Arepa havde da allerede fået
til opgave at rense og restaurere samlingen af
skibsradioer og en del nyere mekanik, og disse
genstande blev hurtigt afmonteret og fjernet fra
brandstedet.
Det var et trøstesløst syn, der mødte BCN’s
medarbejdere. Tættest på arnestedet var udstillingen helt udbrændt. Det gik blandt andet
hårdt ud over en grønlandsk samling og et minidiorama, der detaljeret illustrerede et dansk
dronningebesøg i en grønlandsk bygd.
Glasmontrer var sprængt på grund af varmen, og alt var sodskadet. Vandrette flader var
pudret med sod i en sådan grad, at man skulle
tro, de var sortmalede. For overhovedet at
kunne se ind i montrerne tættest på branden,
måtte man afrense små kighuller, så skader på
genstandene kunne vurderes. For at minimere
risikoen for yderligere skader, blev montrene
ikke åbnet ved besigtigelsen, men genstandene
alene betragtet udefra.
Fire af BCN’s medarbejdere gennemgik
museet, og i samarbejde med marinemuseets
leder John Hansen udvalgte konservatorerne
genstande til afrensning og restaurering hos
BCN. Mange kunststoffer og plastmaterialer
var brændt, og ved ufuldstændig forbrænding
af disse materialer udvikles en meget fedtet
og syreholdig sod samtidig med, at der under
branden udvikles syreholdige dampe. For at
mindske korrossion var det derfor vigtigt at
iværksætte en hurtig rensning af genstandene.
Årsberetning 2011
Genstandsregistreringen
forgik på bærbar pc, og
udstyret blev kørt rundt på
rulleborde. I »den sorte afdeling« var det nødvendigt
med beskyttelsesudstyr.
Foto: Jens Nymose.
Der var især fokus på de mest skadede genstande, shellakpolerede møbler, malerier, sodsværtede tekstiler, blankvåben, skydevåben, antikke
navigationsinstrumenter, genstande af høj museal værdi og forskellige andre korroderede metalgenstande som skibsure og barometre.
Det blev aftalt, at museets frivillige modelbyggere under vejledning af BCN skulle rense
samlingen af skibsmodeller. Ligeledes under
vejledning skulle museets medarbejdere selv stå
for rensning af mindre-skadede genstande. Til
dette brug udarbejdede BCN »Retningslinjer
for afrensning af sodskadede genstande« med
vejledning til rensning og valg af rensemidler.
Det blev aftalt, at BCN skulle fotodokumentere genstandenes placering i museet samt
nummerere og registrere de genstande, som
blev hjemtaget til BCN. Derfor blev der udviklet et system, så man af nummeret kunne
aflæse bygningsnummer, vægnummer og fortløbende genstandsnummer på væggen. Eksempel: 06.03.001 svarer til bygning 6, væg nr. 3
20
Den første rensning blev
foretaget på stedet inden
registrering og nedpakning.
og genstand nr. 1 på væggen. Disse oplysninger
blev samlet i et Excel regneark, der senere også
blev anvendt til at registrere oplysninger om
behandlingen af de cirka 700 genstande, som
BCN skulle tage sig af.
De mange fotografier blev nummereret efter
samme system, så man relativt enkelt ved senere genplacering i museet vil kunne finde billeder af genstande og placeringer.
Rengøring af bygninger
De skadede bygninger og en del af genstandene
skulle rengøres af et skadeservicefirma, og BCN
blev inddraget som rådgiver også i dette arbejde. Fire skadeservicefirmaer blev inviteret til at
give tilbud på opgaven, og ved denne lejlighed
orienterede BCN’s medarbejdere de enkelte
virksomheder om rensning af museumsgenstande samt udleverede de omtalte »Retningslinjer for afrensning af sodskadede genstande«.
DB blev valgt til at udføre rengøringen samt
en del af nedbrydningen af de værst skadede
bygningsdele.
Konservering af genstande hos BCN
Efter fotografering og registrering blev de udvalgte genstande pakket til transport og flyttet til BCN’s værksted. Der blev etableret tre
mindre magasiner, hvor de skadede genstande
kunne isoleres. Samtidig blev værkstedets fotoatelier tømt og inddraget som magasin for de
rensede genstande. Ret hurtigt blev genstandene grupperet, og BCN’s medarbejdere fik hver
især ansvar for genstandstyper som:
• Møbler og træ
• Blankvåben
• Skydevåben
• Navigationsinstrumenter, ure mv.
• Grafik, plancher og fotos
• Malerier
• Tekstiler
• Glas, porcelæn og bestik
• Andre kulturhistoriske genstande.
Når vejret tillod, blev
genstande fra den værst
skadede afdeling renset og
støvsuget udendørs.
Fotos: Jens Nymose.
Skibsure og barometre med indre korrosionsskader blev sendt til rensning hos en urmager,
uniformer blev sendt til behanding hos et ren-
Årsberetning 2011
serifirma, og to store, stærkt anløbne granater
af messing og kobber blev maskinpoleret hos et
firma med netop denne erfaring. De resterende
genstande blev renset og restaureret i BCN’s
egne afdelinger, og i løbet af processen opbyggede medarbejderne stor erfaring i sodrensning
på mange forskelligartede overflader og materialer.
Ikke alle genstande kunne reddes eller renses
tilfredsstillende. Især var der uoprettelige skader på enkelte malerier uden fernis, få plancher
på hvid plast, enkelte hvide tekstiler og fotos
med smeltet laminat. Men det lykkedes at rense
og restaurere hovedparten af de 700 genstande,
som BCN fik ansvaret for, selvom opgaven indledningsvis synede vanskelig og uoverskuelig.
Lugtsanering
stofferne ud i luften. Tørdampen efterlader ikke
fedtede overflader, når den frigives i luften, og
der er ikke behov for åndedrætsværn eller lignede beskyttelse, når man færdes i lokalet under
behandlingen.
Mens de 700 genstande blev lugtsaneret hos
BCN, forestod DB lugtsaneringen af bygninger og tilbageværende genstande. Her blev valgt
samme løsning med VaporShark dispensere.
21
Genopstilling
Efter restaurering af genstandene hos BCN er
det aftalt, at de pakkes og leveres i foråret/forsommeren 2012. BCN skal bidrage ved en del
af opstillingen og monteringen i marinemuseet, som forventer at genåbne nyrestaureret i
sensommeren 2012.
På trods af, at genstandene var renset, hængte
sodlugten ved især porøse materialer som malerilærreder, trærammer, gummi, skumpap og
spånplader. Derfor var det nødvendigt at lugtsanere de rensede genstande.
Efter brand fjernes sodlugt ofte med ozon
(O3), men da denne gasart kan oxidere metaller og er nedbrydende for organiske materialer
som gummi, tekstiler og farvepigmenter, var
ozonbehandling ikke en mulighed til lugtsanering af genstandene fra marinemuseet. I stedet
blev det besluttet at anvende produktet S.O.S
oil (Smoke Odor Solution) i en VaporShark
dispenser. Det er en metode, der blev udviklet
i USA til brug indenfor sygehusvæsenet. I sin
enkelthed går metoden ud på at sprede duft fra
forskellige ugiftige æteriske olier i lokalet med
de sodlugtende genstande. Duftstofferne overdøver eller maskerer ikke blot sodlugten, men
neutraliserer den efter principperne i »Zwaardemaker Pairing«. Intens forskning i blandt
andet USA har påvist, at mange af de æteriske
olier kan neutralisere lugte, hvis man parrer en
given æterisk olie med en given lugt.
S.O.S olien er specielt udviklet til lugtsanering efter brand- og røgskader, og den er baseret
på æteriske olier fra blomster, træer, blade og
frugter. Olien leveres i et »duftbånd«, der som
en åndbar membran frigiver lugtneutraliserende tørdamp. Båndet placeres i VaporShark
dispenseren, hvor en indbygget blæser sender
Sodsværtet og anløbet
oliekande af messing
før og efter rensning.
Fotos: Ole Jespersen.
I den åbne VaporShark
dispenser kan man se båndet med den gule S.O.S
olie til sanering af sod- og
røglugt. Olien frigives
langsomt fra båndet, og en
lille blæser doserer duften
ud i lokalet.
Foto: Ole Jespersen.
Årsberetning 2011
Hvad forestiller maleriet?
22
Af Winnie Odder
Nu er vi jo vant til at se skader af mange forskellige slags på konserveringsværkstedet, og de
malerier, som typisk kommer ind, gemmer sig
ofte bag mange års tobaksrøg. Men dette overstiger enhver storrygers vildeste kapacitet.
Ved den ulykkelige brand på Aalborg Søfarts- og Marinemuseum i efteråret 2011 blev
deres meget store samling af malerier alle påvirket af den store varmeudvikling samt sod og
gasser fra den voldsomme brand. De malerier,
som befandt sig nærmest brandstedet, blev
selvfølgelig hårdest ramt. Visse rammer blev
nærmest forkullede, og på en del malerier var
det vanskeligt at se, hvad de forestillede. Om
det eventuelt var et nattebillede, måtte en nærmere undersøgelse og efterfølgende rensning
afsløre for den forbløffede malerikonservator.
Efter brandens slukning
var marinemuseet et
bedrøveligt syn. Det var
umiddelbart svært at se, at
genstandene atter kunne
blive udstillings­egnede.
Foto: Hanne Billeschou
Juhl.
Årsberetning 2011
Ved branden blev der udviklet store mængder
sod blandet op med tjærestoffer og et stort antal gasser fra de plastikmaterialer, som smeltede
i brandens varmeste områder. Alt dette sætter
sig overalt, og som vi ser omkring maleriet,
driver det i striber ned af væggen. Montren til
venstre for maleriet er totalt tåget af sod, og alt
dette lægger sig selvfølgelig også på de i rummet frit hængende malerier. Rammen tager til
en vis grad af for sodnedfaldet, så alle rammers
overkanter var altid de hårdest medtagne. Udover selve sod- og snavslaget betød den høje
varmeudvikling også meget for den grad af
skade, det enkelte maleri blev udsat for. Sodlaget kan ofte fjernes ganske enkelt straks efter
brandens slukning, men hvem har lige tid og
mulighed for at rense et helt museum i timerne
23
Maleriet er taget ud af sin
ramme og nu undervejs
i rengøring. På billedets
højre side kan vi begynde
at se, hvad maleriet egentlig skal forestille.
Foto: Winnie Odder.
Her er maleriet helt
genopstået efter branden,
og kunstnerens oprindelige
dramatik er nu den fremherskende for beskueren.
Albert Sletting:
Ubådseksplosion, 1940.
Foto: Winnie Odder.
Årsberetning 2011
24
efter branden? Som dagene går, hærder lagene
og forener sig med underlaget; så en rensning
bliver meget vanskeligere med tiden.
Alle malerier og rammer blev først tørrenset
ved støvsugning og intens brug af sodsvamp.
Dernæst måtte den videre rengøring foregå
med mikrosvamp, hvor dette var muligt og påkrævet. Men det var i mange tilfælde slet ikke
nok til at opnå et tilfredsstillende resultat.
De fleste malerier er opbygget af først et
præpareret (grunderet) lærred opspændt på
en blindramme, dernæst er farven påført, og
denne består oftest af olie eller akryl. Særligt
oliemalerier har en tradition for øverst at have
Situationsfoto fra marinemuseet efter branden. Foto:
Hanne Billeschou Juhl.
Nu sejler barken atter med
god vind i sejlene. Skibets
mange fint malede detaljer
står klart i den friske
blæst, og maleriets mange
kvaliteter fremstår tydeligt
for beskueren. Laurits
Sørensen, Aalborg, 1942.
Foto: Winnie Odder.
Årsberetning 2011
et lag fernis (deraf udtrykket »fernisering«, som
var det sidste kunstnerne gjorde, inden malerierne blev fremvist for publikum). Ferniseringen
beskytter, forstærker og fremhæver farvens glød
og dybde.
Mange af de mest skadede malerier var heldigvis af denne type, for det viste sig ved en
nærmere undersøgelse, at det kraftige sod- og
snavslag var gået i symbiose med fernissen; dvs.
varmen havde helt smeltet sod- og fernislagene
sammen. En rensning var derfor kun mulig ved
helt at fjerne fernissen. Dette blev løsningen i
tilfælde som dette, og efterfølgende fik maleriet
et ny, frisk fernis, for at genskabe det oprindelige udtryk.
Et maleri af en flot tremastet bark hang lidt
længere væk end det førstnævnte maleri, og her
var snavset ikke gået i forbindelse med fernissen på samme måde, idet temperaturen ikke
havde været lige så høj. Derfor kunne maleriet rengøres på en mere traditionel måde, dels
med tørrens som alle øvrige, dels med forsigtig
vådrens med mildt opløsningsmiddel. Dette
kunne samtidig fjerne det mindre snavslag fra
maleriets overflade, det allerede havde før den
voldsomme brand. Også her blev arbejdet afsluttet med påføring af et nyt, tyndt lag fernis.
Hjemme godt – ude bedst
25
Af Lisbeth Præstegaard
Konservatorerne hos BCN sidder ikke kun ved
arbejdsbordene på værkstedet i Vodskov. Hvor
det er muligt, kommer vi gerne ud til museerne
og arkiverne for at lave arbejdet på stedet. Det
er der mange fordele ved: Samarbejdet styrkes,
når konservatoren kender institutionen, og institutionen har under besøget rig lejlighed til
at stille spørgsmål til konservatoren, så flere
tvivlsspørgsmål kan drøftes. Vi kan derfor i
fællesskab yde en endnu bedre og overordnet
bevaringsindsats for samlingerne.
Grafisk konservator Lisbeth Præstegaard
var i 2011 eksempelvis på besøg i tre dage hos
Hjørring Kommunearkiv i Sindal, som er ny
bruger hos BCN.
lige problemer med eksempelvis tape på arkivalierne.
Tørring af indkomne arkivalier
Arkivet havde netop modtaget en stor samling arkivalier, som var fugtige ved ankomsten.
Samlingen indeholdt blandt andet røntgenbilleder med gelatineemulsion, og der var stor risiko for sammenklæbning af materialet, hvis det
ikke blev tørret straks. Metoderne til tørring,
måling af klima, lokaler osv. blev her afprøvet
i praksis.
Hæfteklammer og lærredstape
Karakteristisk for kommunearkiver er de mange sager i A4-format, der er »indbundet« med
hæfteklammer og et bredt stykke lærredstape.
De udgør et stort problem, fordi tapen nedbrydes, klæberen bliver flydende, og med tiden
klistrer den til andre arkivalier.
Løsning: Hos Hjørring Kommunearkiv indrettede vi et arbejdsbord med det nødvendige
værktøj og øvede nogle af metoderne igennem.
Herefter kan arkivet selv løse en del af de dag-
Jesper Helbo, Rikke Byrdal
og Lisbeth Præstegaard
(t.h.) er i gang med at
fjerne tape.
T.v. Indbinding med hæfteklammer og lærredstape
udgør et stort problem,
fordi tapen nedbrydes og
klæberen med tiden klistrer
til andre arkivalier.
T.h. Jesper Helbo og
Rikke Byrdal åbner fugtige
arkiv­æsker.
Fotos: Lisbeth Præstegaard.
Årsberetning 2011
Svampeskadede protokoller
Hjørring Kommunearkiv havde en del svampeskadede protokoller. Protokollerne var tørre,
pakket ned i plast og isoleret fra de øvrige arkivalier for at undgå spredning af de giftige og
allergifremkaldende svampesporer. Dermed var
protokollerne desværre også utilgængelige for
arkivarer og publikum. Der skulle en afrensning til, før materialet kunne bruges igen, men
med vejledning og de rigtige masker og handsker ville arkivet selv kunne løse opgaven. Ved
besøget blev en del af protokollerne derfor renset under vejledning, og arkivets medarbejdere
kan herefter selv rense resten, når der er tid og
vejrlig til det.
26
Skadelige indbindingstyper
Spiralrygge af plast og klemanordninger som
»hønsefødder« bliver under nedbrydning sprøde, splintrer og kan skære såvel brugere som
arkivalier. Disse indbindingstyper skal derfor
fjernes, men hvordan kan man bagefter holde
sammen på bunken af løsblade på en beva-
T.v. Afmaskningstape
på et sagsomslag.
T.h. Vi gennemgik
magasinerne og praksis
med opstilling og emballering. Forslag til forbed­
ringer blev prøvet af .
Fotos: Lisbeth Præstegaard.
T.v. Lone Venderby og
Lisbeth Præstegaard renser
svampeskadede protokoller.
T.h. Spiralrygge af plast
og klemanordninger
som »hønsefødder« bliver
sprøde, splintrer og skærer
såvel brugere som arkivalier. Disse indbindingstyper skal fjernes inden
arkivering.
Årsberetning 2011
ringsmæssig forsvarlig måde? Konservatoren
gennemgik de forskellige løsningsmuligheder,
så arkivets medarbejdere selv kan vælge den
rette metode i forbindelse med registrering og
arkivering.
Vejledning for fremtidigt arbejde
De tre dage i Hjørring gav anledning til også
at drøfte arkivets andre daglige rutiner, og det
var givende for begge parter at rådgive arkivets
medarbejdere ude på deres egen arbejdsplads.
Det er en opgave, vi gerne påtager os hos andre
arkiver og museer.
Galionsfigurer restaureres
27
I 2011 og 2012 arbejder
Bevaringscenter Nordjylland med flere galionsfigurer fra Bangsbo Museum.
Fotos: Pascal Faudot.
T.v. Rorhoved i form
af en mandsbuste.
Antageligt hollandsk fra
1700/1800-årene.
Kvinden i blå kjole menes
at stamme fra en stranding
ved Ringkøbing omkring
1860. Der var råd i bunden af denne figur, så et
nyt stykke træ blev stemmet
ind til erstatning for det
nedbrudte.
Årsberetning 2011
Arbejde for brugerne
28
Nordjyllands Kystmuseum –
Bangsbo Museum
• Fladstrand Fæstning. Maleri på lærred af C.
Damm
• Maleri på lærred. Tre kuttere til havs
• Oline af Frederikshavn. Maleri på lærred
• Frysedesinfektion af kiste
• S/S Løvenørn. Maleri af C. Damm
• Kortlægning af tekstilsamlingernes bevaringsforhold i det nyetablerede Nordjyllands
Kystmuseum
• Konsulentbesøg. Gennemgang af udstillinger
og samling
• Kvindelig galionsfigur i lindetræ
• Behandling af vogne mod borebiller og skimmelsvampsangreb.
Nordjyllands Kystmuseum –
Skagen By-og Egnsmuseum
Planering og limning
af løsnet fotografi på
»Contamineret«.
Installation af Claus
Carstensen. KUNSTEN.
Fotos: Ole Jespersen.
• Fremskaffelse af materialer til nummerering
af genstande
• Dataloggermåling i småtingsmagasin på Sæbygårdskolen
• Sikring af flænge i stort maleri på lærred
• Sæbygård. Tilbagelevering af tomme rammer
og glas efter magasinering hos BCN
• Frysedesinfektion af gyngestol, stol, hæklet
sengetæppe, sygeplejertaske samt lægetaske
• Maleri på lærred af J. G. Oppenheuser.
Frederikshavn Stadsarkiv
• Konsulentbesøg og gennemgang af magasiner.
Aalborg Stadsarkiv
• Visitkortalbum fra 1856
• Fotoalbum, Aalborg 1928.
• Saltkar udstillet i Den rige Fiskers Hus
• Frysedesinfektion af dyne
• Bænk og to stole
• Konsulentbesøg. Gennemgang af udstillinger
og samlinger.
Hjørring Kommunearkiv
Nordjyllands Kystmuseum –
Sæby Museum
• Skulptur af Jon Voss
• Konsulentbistand i forbindelse med brand i
installation
• »Contamineret«. Installation af Claus Carstensen.
• Besøg på museets magasiner med henblik på
rengøring, pakning af genstande og flytning
til nye magasiner
Årsberetning 2011
• Instruktion af personale i lettere restaurering
• Kort på kalkerpapir
• Syv svampeskadede protokoller.
KUNSTEN
29
Maleri, olie på lærred.
C. Dam, 1837.
»Fladstrand fæstning«.
Bangsbo Museum.
Foto: Ole Jespersen.
Limfjordsmuseet
• Vurdering af kælderrum under Kanalfogedhuset i forbindelse med mulig anvendelse
som it- og fotomagasin
• Dataloggermåling af kælderrum
• Konsulentbesøg. Gennemgang af magasiner
og klimastyring.
Læsø Museum
• Modelskib
• Jolle på havet. Maleri på lærred af Marius
Nielsen
• »Pige i Læsødragt« Maleri på lærred af Schödt
• Gennemgang af tekstilsamling
• Konsulentbesøg. Gennemgang af udstillinger
og samlinger
• Konsulentbistand i forbindelse med klimaregulering af maleriudstilling.
Nordjyllands Historiske Museum –
Aalborg Historiske Museum
• Udgravning af jordfæstegrav i forbindelse
med skolernes vinterferie. Lindholm Høje
Museet
• Vanddrukket træ til dendrodatering. Hobro,
Middelalder
• Frysedesinfektion af montre med fjer og dun
fra Aalborg fjerfabrik
• Lansespids, kniv, læderskraber, to prene af
ben samt jernsyl med bevaret træstruktur fra
skaft. Mandsgrav fra ældre romersk jernalder.
Mellemholm
• Montering af genstande til udstilling af Algadefundet. Middelalder/Vikingetid
• Oprulning af store malerier på rør til transport og opbevaring. Rødslet Herregård
• Mølledele. J.F. Kennedys Plads. Byudgravning. Middelalder
• Stor øltønde, dele til kåge. Middelalderudgravning. Nibe
• Tilbud på konservering af genstande fra Fløe­
dalen. Gravplads. Romersk jernalder
• Fremstilling af »hund« til Skipperliglaugets
ligvogn i forbindelse med flytning til magasin i Vestbjerg
• Frysedesinfektion af ambulance fra Hals sygehus
• Frysedesinfektion af postvogn og Marsvinsvogn
• Flytning af tre vogne til magasinet i Vestbjerg
• Vejledning og pakning af museets fanemagasin i forbindelse med udflytning til magasin
i Vestbjerg
• Tilbud på konservering af genstande fra Algade 28. Byudgravning. Middelalder. Aalborg
• Vejledning og pakning af museets maleri- og
grafiksamling i forbindelse med nyt magasin
• Vejledning og pakning af museets hattesam-
Årsberetning 2011
ling i forbindelse med flytning til nyt magasin i Vestbjerg
• Frysedesinfektion af marionetdukker fra det
nu nedlagte Tivoli Karolinelund. Aalborg
• Montering af beslagskroge på store tapeter i
ramme. Rødslet Herregård
• Restaurering af vognfading og hjul på Marsvinsvogn.
30
Nordjyllands Historiske Museum –
Hadsund Egnssamling og Møllehistorisk
Samling
• Sennepskværn
• Tilskæring af materialer til nye montre i
mølleudstillingen »Stærkere end hundrede
mænd«.
Nordjyllands Historiske Museum –
Sydhimmerlands Museum
• Montering af dværgen Lillestumps dragter på
giner i forbindelse med udstilling. Cirkusmuseet i Rold
• Fremskaffelse af syrefri arkivæsker fra Det
Kongelige Bibliotek til museets samling af
aviser.
Try Museum
• Stol, kommode og barnevogn.
Vendsyssel Historiske Museum
• Oplæring af VHM-medarbejder i samling af
arkæologisk keramik (Hos BCN)
• Vanddrukket træpæl fra skibsvrag
• Knogle i gipspræparat
Sennepskværn fra N.P.
Christiansen Møllerimaskiner, København, her set
før og efter restaurering.
Tilhører Møllehistorisk
Samling, Hadsund.
Foto: Pascal Faudot.
Årsberetning 2011
• Præparat med humane tænder og bronzefragment. Oldtid
• Fotoregistrering og opmåling af lerkar i privat eje
• Knivsblad og fibula. Vasen. Brandgrav. Jernalder
• Jernkniv med bevaret træskaft. Lengsholm.
Jernalder
• Jernkniv med tvundet angel, bronzefibula, nål, brændt knogle samt beslag af jern.
Magnus Jensens samling
• Brandplet. Jernalder
• Ornamenteret lerkar i præparat, ombukket
jernsværd i præparat, ophæng til sværd og
knivsblad. Varbrogård. Ældre romersk jernalder
• Tandemalje. To fortænder og en kindtand i
præparat. Varbrogård. Før romersk jernalder
• Brandspande og brandslanger til udstilling
• Kvindeportræt fra 1700-tallet. Olie på lærred
• Ommontering af 15 indrammede fotografier
fra udstilling på Hirtshals Museum
• Istandsættelse og fremstilling af fire individuelle magasinkasser til samlet offerfund med
fire kedler og et fad. Vikingetid
• Mølbehandling af tekstiler i landauer
• Hest forspændt vogn samt femten legetøjssoldater i tin
• Enkeltfund med seletøjsbeslag og smykker i
bronze udtaget fra permanent oldtidsudstilling. Bronzealder
• Tre bronzenåle med hoved, to lerkar og fragmenter fra halsringe udtaget til konservering
fra permanent oldtidsudstilling
Indtjekning af skulpturer i forbindelse med
udstillingen IDEAL med
Cronhammar og Stræde på
Vendsyssel Kunstmuseum.
Her Ingvar Cronhammars
»We saw that, didn’t we«.
Bemalet aluminium, stål.
Fotos. Hanne B. Juhl.
• Human underkæbe, skaftlapkniv og fibula.
Jernalder
• Stol med betræk af gyldenlæder
• Trækvogn
• Samling og fotoregistrering af seks lerkar.
Lundergård. Jernalder
• Besigtigelsesrapport vedrørende »Odinstenen« og andre sten placeret i museets haver
samt vejledning i vedligehold af stenene
• Gennemgang og rengøring af permanent
legetøjsudstilling i Museumsgade samt udtagning af genstande til konservering. Gennemgang af andre udstillinger i Museumsgade med henblik på bevaring af de udstillede
genstande og vedligehold af udstillingerne
• Gennemgang, rengøring og istandsættelse af
permanent oldtidsudstilling samt udtagning
af genstande med behov for konservering
• Gennemgang af museets oldsagsmagasin i
Museumsgade med henblik på udtagning og
ompakning af genstande af metal, rav og glas
til fremtidig magasinering i arkæologisk magasin på Fanøvej
• Gennemgang og tilstandsvurdering af alle
genstande magasineret i klimastyret arkæologisk metalmagasin på Fanøvej. Udtagning af
genstande til konservering
• Dataloggermåling af klimastyret metalmagasin. Fanøvej
• Konsulentbesøg i udstillingerne i Mosbjerg
og Bjørnager
• Konsulentbesøg i forbindelse med nyt vognmagasin.
Vendsyssel Kunstmuseum
• Indtjekning af skulpturer i forbindelse med
åbningen af udstillingen IDEAL med Ingvar
Cronhammar og Morten Stræde
• Maleri på lærred af Agnete Bjerre
• Indtjekning af malerier i forbindelse med en
udstilling med Arne L. Hansen »Retrospektiv«
• Tilstandsvurdering af malingslag på maleri af
Frede Christoffersen
• Udtjekning af skulpturer fra udstillingen
IDEAL med Ingvar Cronhammar og Morten
Stræde.
Vesthimmerlands Museum
• Istandsættelse af hatteæske til galla »sovsekande« (hat)
• Nedpakning af gallauniform
• Vejledning i arbejde på magasin
• Reparation af lak på bronzealderøkse
• Mindepæl over fundet af Gundestrupkedlen
• Vejledning i nummerering af genstande
• Vejledning i pakning af genstande til frysedesinfektion
Årsberetning 2011
32
Klapstol efter restaurering.
Skagen By- og Egnsmuseum.
Foto: Pascal Faudot.
Modelhest og vogn
fremstillet i Hjørring
cirka 1905. Vendsyssel
Historiske Museum.
Foto: Pascal Faudot.
• Partiel behandling med Protox af tre genstande med antaget aktivt angreb af almindelig
borebille
• Dataloggermåling af arkæologisk kældermagasin
• Identifikation af insekt
• Dataloggermåling af papirmagasin
• Foto af præparat med kraniedele til brug for
Panuminstituttet. Næsby. Vikingetid
• Frysedesinfektion af faldskærm, klapvogn til
tvillinger, 27 kasser med bøger, to oprullede
tegninger, meget lang langpibe, knortestok,
kasse med tekstiler samt plyssofa med to tilhørende stole
• Frysedesinfektion af pæl med blyplade, gård-
Årsberetning 2011
maleri, luftfoto i ramme, krucifiks, ur, to poser med forskellige tekstiler, anefoto samt en
taske
• Rundvisning på BCN for museets medarbejdere
• Digitale fotos af præparater og røntgenfotos.
Næsby. Vikingetid
• Frysedeinfektion af materialer til årets juleudstilling.
Rekvirerede opgaver i 2011
33
Drachmanns hus, Skagen
• Opstilling af inventar i det nyrenoverede hus
Vesthimmerlands Museum
• Konservering af fund fra gravpladsen ved
Næsby. Jernalder/vikingetid.
Nordjyllands Historiske Museum –
Aalborg Historiske Museum
Vandfilter. Doulton’s new
patent. Den engelske opfinder og forretningsmand
Henry Doulton (18201897) fremstillede blandt
andet filtre til at rense
drikkevand. Drachmanns
Hus, Skagen.
Foto: Ole Jespersen.
• Konservering af middelalderfund. Jomfru
Anes Gård. Aalborg.
Gjesing Kirke
• Restaurering og konservering af det historiske inventar i forbindelse med kirkens indvendige istandsættelsesarbejder.
Vor Frelsers Kirke, Aalborg
• Restaurering af inventar i Vor Frelsers Kirke
efter hærværk.
Holger Drachmanns
atelier efter restaurering.
Foto: Ole Jespersen.
Serup Kirke
• Nedtagning og ændring af bænkeopstilling.
Årsberetning 2011
34
Sladrekompas før og
efter rensning for sod.
Aalborg Søfarts- og
Marinemuseum.
Foto: Jens Nymose.
Jammerbugt Kulturskole
Rengøring Consortie
• Konsulentbesøg i forbindelse med besigtigelse af vægmalerier og lysekroner i Fjerritslev
Tinghus.
• Brandskadet maleri på lærred med forgyldt
ramme. Johan Neumann: »Skibe ved Kronborg«
• Træfigur med to svaler i rede.
Fabjerg Kirke
• Ind- og udpakning af kirkeinventar i forbindelse med kalkning af kirken.
Bevaringscenter Fyn
• Shellakpolering af en bakke og tre æsker i intarsia. Privat kunde.
Rammeværkstedet, Svenstrup
• Maleri på lærred med flænge.
Aalborg Katedralskole
• Nedtagning og genopsætning af gipsrelieffer i
forbindelse med renovering af lokaler.
Fælleskonserveringen Vest, Århus
• Oliemaleri på træ. J. Bv. Bassen. 1626
• Maleri på træ. Henry Heerup.
Vesthimmerlands Kommune
• Møde i forbindelse med uddeponering af
genstande fra Nationalmuseet til Johannes V.
Jensen Museet, Farsø
• Konsulentbesøg vedrørende rengøring af udstilling i Johannes V. Jensen Museet
• Projekt tidskapsel 11.11.11. Rådgivning og
nedpakning af indholdet til tidskapslen.
Tenna Kirkeby renser sod
af toppen på et skilderhus
i Aalborg Søfarts- og
Marinemuseum.
Foto: Jens Nymose.
Årsberetning 2011
35
Nanna Ditzel skrivebord
i palisander. Restaureret
for privat kunde.
Foto: Pascal Faudot.
Aalborg Søfarts- og Marinemuseum
• Nedtagning, rensning og pakning til transport af brand- og sodskadede genstande
• Vejledning af skadesservicefirmaer samt museets personale.
Private
• Brandskadet skænk
• Porcelænsfigur af eskimopige
• Tre lysestager i glaseret keramik.
FLSmidth
• Behandling af vandskadede s/h positiver.
• »Portræt af tre søskende« Olie på lærred. Rob
Lepin 1926
• Maleri på lærred med kirke som motiv
• Pige med due. Porcelæn
• Låg fra stort porcelænsfad
• Vase af Bjørn Wiinblad samt stor porcelæns­
abe fra Bing & Grøndahl
• Lysekrone, Den kgl. Porcelænsfabrik
• To glaslysestager
• Sodskadet vægudsmykning i spisesal udført
af K. Hultenberg, 2003. Postgaarden
• Tryk på papir monteret i ramme. Madonna
og Jesusbarnet
• Rund bordplade med ødelagt finer
• Rejseapotek
• Maleri på lærred
• Lampe af glas
• Maleri på lærred af C. Hoyrup
• Chatol, skrivebord i palisander, to træfigurer
• Tre malerier på lærred af henholdsvis C.
Budtz og Reinholt og et forstillende Naust på
Sørlandet
• To bøger indbundet med mahognifiner
• Skrivebord
Fransk shellakpolering af
tre æsker og en bakke med
intarsiamotiver. Privat
kunde. Bevaringscenter
Fyn. Foto: Pascal Faudot.
Årsberetning 2011
ISBN 978-87-994456-1-5