1. No category

årsberetning 2010
bevaring & restaurering
2
Årsberetning 2010 for
Bevaringscenter Nordjylland
Udgiver
Bevaringscenter Nordjylland
Storemosevej 8
DK-9310 Vodskov
Tlf. +45 9829 2455
[email protected]
www.bcnord.dk
Sats
Ole Jespersen,
Bevaringscenter Nordjylland
Tryk
Novagraf A/S
Lyngvej 3, 9000 Aalborg
www.novagraf.dk
Copyright © 2011
Bevaringscenter Nordjylland
ISBN 978-87-994456-0-8
Forside
Digter og marinemaler Holger Drachmanns fingerring fremstillet 1906
af Georg Jensen Sølv efter tegning
af J.F. Willumsen. Ringen er af guld
med indfattet oval safir. Relieffet er
i drevet sølv. Signeret J.F.W. Motivet er taget fra Holger Drachmanns
skuespil »Hr. Oluf han rider«.
Hustruen Soffi skænkede ringen til
Holger Drachmann ved hans 60-års
fødselsdag den 9. oktober 1906.
Ringen tilhører Drachmanns Hus,
Skagen. Foto: Ole Jespersen.
Årsberetning 2010
Gipsbuste af digter og marinemaler
Holger Drachmann (1846-1908).
Udført og signeret af P.S. Krøyer.
Foto: Ole Jespersen.
3
Indhold
4
Beretning 2010
7
Bestyrelse
8
Medarbejdere
10
Kursusdeltagelse
10
Foredrag og undervisning
11
Medlemskaber
12
Drachmanns Hus
16
Ud at se før DSB
22
Gjesing kirke restaureres
24
Søm og nagler i læssevis
26
Bevaring af dias
29
Arbejde for brugerne
34
Rekvirerede opgaver i 2010
Stegespyd af jern med tvundet
stang og udhamret sværdformet
spyd. Længde 73 cm. Jernstangen
er tvundet for at give en jævn
og gennemgående varme under
stegningen. Spydet er velegnet til
stegning af større kødstykker.
Typen kendes også fra svenske og
norske kvindegrave fra vikingetiden og fra en vognfadingsgrav
ved Fyrkat. Fundet Algade 9,
Aalborg. Middelalder.
Aalborg Historiske Museum.
Foto: Ole Jespersen.
Årsberetning 2010
Beretning 2010
4
B
evaringscenter Nordjylland (BCN) er
en selvejende institution, der har til
formål at yde bevaringsfaglig bistand
til de museer og andre kulturbevarende institutioner, som har indgået samarbejdsaftale med
bevaringscenteret. BCN’s drift finansieres delvist gennem offentlige tilskud fra Kulturarvsstyrelsen og delvist ved betaling for ydelser fra
de tilknyttede institutioner. Desuden har BCN
en indtægt fra kunder udenfor museumsverdenen, fx kirker, institutioner og private.
BCN ligger i Hammer Bakker, Storemosevej
8 i Vodskov. Bygningen ejes af Aalborg Kommune og udlejes til bevaringscenteret.
Det faste personale består af seks fagkonservatorer og en sekretær på deltid. Desuden har
der i 2010 været flere projektansatte fagkonservatorer og andet personale.
enkelte bruger kan vurdere, hvilke opgaver der
skal prioriteres.
En del af arbejdstiden hos BCN er afsat til
rekvireret arbejde for at sikre en tilstrækkelig
indtægt, der kan fastholde det eksisterende personale og dermed den faglige bredde i tilbuddet
til brugerne.
I 2010 igangsatte kulturministeren en udredning, der skal komme med anbefalinger
og forslag til fremtidssikring af museumslandskabet. Udredningens anbefalinger skal danne
grundlag for en eventuel revision af museumsloven. Resultat af museumsudredningen er
endnu ikke kendt, hvilket har betydet, at bevaringscenterets samarbejdspartnere i fællesskab
med BCN har besluttet at udforme kontrakter
for et år ad gangen, indtil konsekvenserne af
museumsudredningen er kendt i 2011.
Samarbejdsaftaler
Økonomi
For perioden 2008-2010 har Bevaringscenter
Nordjylland indgået samarbejdsaftaler med i
alt 10 institutioner. Aftalerne er udformet som
individuelle kontrakter mellem BCN og brugerne, og kontrakterne fastsætter betaling for en
andel af BCN’s arbejde. I andelen indgår både
løsning af individuelle opgaver samt en række
aktiviteter, som kommer brugerne i fællesskab
til gode, fx kurser, metodeblade, tværmuseale
projekter, nyhedsbreve og faglig opdatering.
Ved årets begyndelse udmeldes et forventet
samlet antal producerede timer for året, så den
For at kunne opretholde et bredt fagligt tilbud
til vores samarbejdspartnere, er det også fremover nødvendigt at hente indtægter udefra, da
tilskuddet fra staten og museerne ikke dækker
alle driftsomkostninger. Det rekvirerede arbejde havde i 2010 et omfang, som dels sikrede
den faste bemanding og dels gav et mindre
overskud. Overskuddet blev blandt andet brugt
til markedsføring, anskaffelser og ansættelser.
Bevaringscenteret har i 2010 indgået i flere
store projekter med samarbejdspartnere uden
for regionen såsom restaureringsarkitekter og
Ølbolle af udskåret træ,
rødmalet med norsk
rosemaleri.
Drachmanns Hus.
Foto: Ole Jespersen.
Årsberetning 2010
andre konserveringsværksteder. Ved at udvide
det geografiske arbejdsområde har BCN muliggjort en større indtjening på rekvirerede midler.
5
Årets gang
For Bevaringscenter Nordjylland har 2010 været et interessant og aktivt år med et fortrinligt samarbejde med kunder og andre samarbejdspartnere. Værkstedets medarbejdere har
ydet rådgivning i emner, der spænder vidt fra
tilstandsvurderinger af samlinger til vejledning i forbindelse med den daglige rengøring
og vedligeholdelse, ligesom et bredt udvalg af
forskelligartede genstande er gået ud og ind ad
dørene. Blandt genstandene kan nævnes brudekjoler, mønter, middelalderlige vanddrukne
sildekåge, postvogne, skeletter, malerier, akvareller, musselmalet porcelæn og læderbetrukne
barokstole.
En opgave, som fyldte meget i 2010, var
istandsættelsen af Drachmanns Hus i Skagen –
et projekt, som blev udført i samarbejde med
restaureringsarkitekt Søren Kibsgaard og Drachmanns Hus. Bevaringscenterets opgave var
at stå for projekteringen og udførelsen af det
praktiske arbejde i forbindelse med inventaret –
herunder nedtagning, rengøring, fotografering,
registrering og frysedesinfektion. Lone Billeschou Juhl og Ole Jespersen var projektansvarlige, hvilket også indebar, at de i foråret 2010
havde arbejdsplads i Skagen. De genstande,
som behøvede aktiv konservering, blev udtaget og er i løbet af efteråret og vinteren blevet
konserveret hos BCN. Projektet fortsætter ind i
2011, hvor inventaret i foråret flyttes tilbage til
det nyrestaurerede hus.
Vi har i flere tilfælde samarbejdet med Fælleskonserveringen i Århus om store projekter
og opgaver, hvor Pascal Faudot har bidraget
med sin ekspertise indenfor trækonserveringsområdet. I begyndelsen af året arbejdede vi således sammen om istandsættelsen af Brøndums
spisesal på Skagens Museum, og senere på året
har vi indgået samarbejde i forbindelse med
istandsættelse af det historiske kirkeinventar i
Gjesing kirke, Århus Stift.
Ole Jespersens store kulturhistoriske og
håndværksmæssige viden indenfor karetmagerområdet har i årets løb resulteret i flere vogn-
Japansk tempellampe
efter restaurering.
Fra Drachmanns Hus,
Skagen.
Foto: Ole Jespersen.
historiske konsulentopgaver både i og udenfor regionen. Blandt andet er Ole Jespersen af
Den kongelige Stald-Etat inddraget som faglig
konsulent i et projekt omkring udskiftning af
Guldkaretens bukdækken, ligesom flere museer
og konserveringscentre har trukket på Oles viden. I karetmagerværkstedet var et af årets restaureringsprojekter konserveringen af to postvogne fra Post- og Tele Museum i København.
Indenfor det arkæologiske område har vi –
udover et antal mindre fund – hovedsageligt
arbejdet med tre store udgravninger. For Vesthimmerlands Museum har vi arbejdet med et
projekt om konservering af genstande fra en
vikingetidsgravplads ved Næsby, hvor én af
tre vognfadingsgrave indeholdt et meget sjældent firkantet skrin. For Vendsyssel Historiske
Museum har vi arbejdet med en stor mængde
keramik fra en gravplads ved Lundergård dateret til ældre- og yngre romersk jernalder, og for
Nordjyllands Historiske Museum har vi afsluttet konserveringen af fund fra en middelalderudgravning i Algade, Aalborg midtby.
I januar 2010 dannede BCN rammen om
tv-programmet på DR1 »Hvad er det værd«.
Udover en fantastisk reklameværdi fik vi mulighed for at fortælle om vores ofte usynlige virke
indenfor museumsområdet.
Bevaringscenteret var også repræsenteret ved
ICCOM – WOAM konferencen i Greenville,
South Carolina i USA, hvor Hanne Billeschou
Årsberetning 2010
Juhl – støttet af midler fra Kulturarvsstyrelsen –
holdt foredrag om frysning af vanddrukket træ.
BCN måtte desværre fra begyndelsen af september undvære daglig leder Marianne Thorling Hadsund på grund af sygemelding. Hanne
Billeschou Juhl er ansat som konstitueret leder
under Marianne Hadsunds fravær.
Lisbeth Præstegaard Jensen genoptog arbejdet hos BCN efter sin studieorlov. Lisbeth har
gennemført undervisningen på Konservatorskolens Kandidatuddannelse og kan nu bidrage
med den viden, hun har tilegnet sig på studiet.
Lisbeth er hos BCN to dage om ugen, så specialet kan færdiggøres samtidig med, at museerne igen i 2011 har mulighed for at trække
6
20. januar var Bevaringscenter Nordjylland med i
tv-programmet »Hvad er
det værd« på DR1.
Inden optagelsen instrueres
maleri­konservator Susanne
Björk­lund af programvært
Louise Sloth og fotograf
Michael Holgaard.
Fotos: Ole Jespersen.
Årsberetning 2010
på Lisbeths faglige kompetence indenfor det
grafiske område.
Igen i år har BCN været praktiksted for konservatorstuderende fra udlandet. Værkstedet
har igennem årene udadtil etableret sig som et
attraktivt praktiksted, og vi får stadig flere henvendelser fra udenlandske universiteter. I 2010
havde vi to kandidatstuderende fra henholdsvis
Finland og Frankrig.
I løbet af 2010 har BCN deltaget i møder og
drøftelser om museumsudredningen. Den endelige rapport kommer i 2011, hvor vi spændt
afventer hvilke konsekvenser, udredningen får
for både Bevaringscenter Nordjylland og hele
museumsområdet.
Bestyrelse
I
2010 blev der nedsat en ny bestyrelse bestående af seks medlemmer. Ifølge vedtægterne for Bevaringscenter Nordjylland
skal bestyrelsen bestå af to repræsentanter for
de statsanerkendte museer og andre kulturbevarende institutioner indenfor regionen, med
hvem bevaringscenteret har indgået samarbejdsaftale samt tre repræsentanter for Kommunekontaktrådet for Region Nordjylland.
Kommunekontaktrådet har dog valgt ikke længere at udpege medlemmer til bestyrelsen.
På et valgmøde blandt brugerne blev der udpeget en bestyrelse bestående af repræsentanter
for brugerne. Den nye bestyrelse skal fungere
som en midlertidig bestyrelse med mandat til
at arbejde for en større kommunal eller anden
ekstern repræsentation samt gennemføre den
nødvendige vedtægtsændring. Funktionsperioden blev ikke fastlagt.
Den nye bestyrelse fik flg. sammensætning:
• Michael Ax, museumsleder, Skagen By- og
Egnsmuseum (formand)
7
• Aase Bak, museumsinspektør, KUNSTEN
• Bodil Frandsen, museumsinspektør, Nordjyllands Historiske Museum
• Ole Jespersen, karetmager, Bevaringscenter
Nordjylland (medarbejderrepræsentant)
• Sine Kildeberg, museumsdirektør, Vendsyssel
Kunstmuseum
• Mogens Thøgersen, museumsdirektør, Vendsyssel Historiske Museum (repræsentant for
NMU)
• Bevaringscenter Nordjyllands leder,
Marianne Thorling Hadsund fungerer som
sekretær for bestyrelsen.
I 2010 blev der afholdt fire bestyrelsesmøder: 2.
marts, 22. juni, 7. september og 8. december.
Mødernes indhold var især bestyrelsens sammensætning og konstituering, nye kontrakter
med brugerne, økonomi samt personaleforhold.
Konservator Hanne Billeschou Juhl deltog i
mødet den 8. december som stedfortræder for
Marianne Thorling Hadsund.
Champagnepropperne
sprang den 17. maj 2010 i
Skagen, da Bevaringscenter
Nordjyllands medarbejdere
gjorde et opsigtsvækkende
fund i Drachmanns Hus.
Læs mere side 12-15.
Foto: Ole Jespersen.
Årsberetning 2010
Medarbejdere
8
Fastansatte i 2010
• Marianne Thorling Hadsund, ledende konservator (sygemeldt fra 8. september)
• Hanne Billeschou Juhl, konservator, Cand.
Scient.Cons. (konstitueret leder fra 18. november)
• Lisbeth Præstegaard Jensen, konserveringstekniker
• Lone Billeschou Juhl, konserveringstekniker
• Ole Jespersen, karetmager
• Pascal Faudot, møbelsnedker
• Ane Hvorslev, sekretær, deltid.
Konserveringstekniker Lisbeth Præstegaard Jensen
var frem til medio oktober fortsat på studieorlov for at arbejde med sin kandidatuddannelse
på Konservatorskolen.
Øvrige medarbejdere 2010
• Hanne Lauritsen, håndarbejdslærer, 8. november - 20. januar 2011
• Inge Bente Nielsen, medhjælper, 6. april - 31.
maj
• Jens Christian Nymose, konserveringstekniker, 17.-20. maj
• Laura Hesel Bonde, Bach.Scient.Cons, 5. juli
- 30. juli
T.v. Nora Salonen,
bachelorstuderende fra
Metropolia University of
Applied Sciences, Finland
var i praktik i den kulturhistoriske afdeling.
T.h. Tom Hovalt Nielsen
var i virksomhedspraktik i
møbelværkstedet.
Fotos: BCN.
Årsberetning 2010
• Lene Bertram, bygningssnedker, 4. januar 26. februar
• Ronni Moric, maskinsnedker, 3.-30. maj
• Signe Skriver Hedegaard. Cand.Scient.Cons,
23. august - 10. september
• Tom Hovalt Nielsen, medhjælper, 2. august
- 30. september.
Håndarbejdslærer Hanne Lauritzen var i virksomhedspraktik i den kulturhistoriske afdeling.
Hanne Lauritsen fortsatte i afdelingen frem til
primo 2011.
Medhjælper Inge Bente Nielsen var ansat som
medhjælper på Drachmann-projektet. Inge
Bente Nielsen er fungerende kustode i Drachmanns Hus.
Konserveringstekniker Jens Christian Nymose var
ligeledes ansat i forbindelse med Drachmannprojektet. Jens Christian er uddannet som
grafisk konservator på Det Kongelige Danske
Kunstakademi og er desuden udlært fagfotograf.
Bach.Scient.Cons. Laura Hesel Bonde var ansat
til at varetage opgaver indenfor malerikonservering. Laura Hesel Bonde er uddannet på Det
Kongelige Danske Kunstakademi.
9
Marion Bernard – kandidatstuderende fra Pantheon-Sorbonne universitetet i
Paris – var i praktik i den
kulturhistoriske afdeling.
Foto: Lone Billeschou Juhl.
Bygningssnedker Lene Bertram var i virksomhedspraktik i møbel- og karetmagerværkstedet.
Maskinsnedker Ronni Moric var i virksomhedspraktik i møbelværkstedet.
Cand.Scient.Cons. Signe Skriver Hedegaard var
ansat til at varetage malerikonservering. Signe
Skriver Hedegaard er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
var i praktik i den kulturhistoriske afdeling fra
5. juli - 29. september. Nora havde Lone Billeschou Juhl som vejleder. Nora er desuden uddannet arkæolog fra University of Helsinki.
Rengøring
Rengøringen blev varetaget af personale fra
Proff-Service ApS.
Medhjælper Tom Hovalt Nielsen var i virksomhedspraktik i møbelværkstedet hos Pascal
Faudot.
Praktikanter 2010
Marion Bernard, kandidatstuderende fra
Pantheon-Sorbonne universitetet i Paris var i
praktik i den kulturhistoriske afdeling fra 15.
september til 17. december. Marion havde
Hanne Billeschou Juhl som vejleder. Marion er
desuden uddannet arkæolog.
Lokkesvane efter
konservering.
Læsø Museum.
Foto: Ole Jespersen.
Nora Salonen, bachelorstuderende fra Metropolia University of Applied Sciences, Finland,
Årsberetning 2010
Kursusdeltagelse
10
Hanne Billeschou Juhl
24.-28. maj. 11th ICOM-CC WOAM WG
meeting. East Carolina University, North Carolina, USA.
24. august. Arkæologisk jern – den evige udfordring. Museernes Bevaringscenter Skive.
ODM.
1. november. Lys på museet. Charlottenborg.
KEP.
Lone Billeschou Juhl
23.-24. marts. Skadefri skadedyrsbekæmpelse
– om problemerne omkring forskellige metoder til skadedyrsbekæmpelse. Svendborg. KEP
Symposium.
8. september. Emballage III. Emballage og klima. Brede. Samlingsnetværket.
24. august. Arkæologisk jern – den evige udfordring. Museernes Bevaringscenter Skive.
ODM.
Ole Jespersen
2.-4. marts og 10.-11. marts. Adobe Photoshop
billedbehandling. Media College Aalborg.
23.-24. marts. Skadefri skadedyrsbekæmpelse –
om problemerne omkring forskellige metoder
til skadedyrsbekæmpelse. KEP Symposium.
29.-30. marts. Microsoft Access database. Media College Aalborg.
29. juni. Adobe Bridge. Media College Aalborg.
1. november. Lys på museet. Charlottenborg.
KEP.
Pascal Faudot
1. november. Lys på museet. Charlottenborg.
KEP.
Marianne Thorling Hadsund
14. januar. Emballage I. Nationalmuseets brug
af emballager og eksempler på pakning til
transport. Samlingsnetværket.
11.-12. marts. Konserveringsfagligt ledelses­
seminar. Odense. ODM.
Foredrag og undervisning
Hanne Billeschou Juhl
27. maj. »The ability of waterlogged wood to
resist freezing«. 11th ICOM-CC WOAM WG
meeting. East Carolina University. North Carolina. USA.
17. august. »Frysning af vanddrukkent træ«.
Konserveringscenter Vest. Frysetørringsgruppen.
Årsberetning 2010
Lone Billeschou Juhl
22. april. Pakning og emballering af arkæologisk materiale. Emballage II. Randers. Samlingsnetværket.
Medlemskaber
11
Bevaringscenter Nordjylland er medlem af følgende organisationer:
museernes samlinger, hvor hun er medlem af
styregruppen.
• Arbeitsgemeinschaft der Restauratoren
• Dansk Antikvitets Conservator Laug
• Dansk Tekstilhistorisk Forening
• International Council of Museums (ICOM)
• Jysk Arkæologisk Selskab
• Konservatorernes Efteruddannelsespulje
(KEP)
• Museumstjenesten
• Nordisk Konservatorforbund (NKF)
• Organisationen Danske Museer (ODM)
• The Institute of Paper Conservation
• The International Institute for Conservation
of Historic and Artistic Works.
Ole Jespersen er medlem af ODM’s Håndværks- og Industripulje.
BCN deltager desuden i møder i Nordjyske
Museers Udviklingsråd.
Under NKF deltager værkstedets personale i
arbejdsgrupperne for tekstil, papir, røntgen og
arkæologi.
Detalje af skade på én
af nedenstående tavler
før restaurering.
Foto: Lone Billeschou Juhl.
Under ODM er Marianne Hadsund aktiv i
følgende netværk: Fagpolitisk netværk for bevaringsområdet og Tværfagligt netværk for
Forgyldning af Hein
Heinesen bronzetavle fra
1968 i Dokkedal Kirke.
Foto: Ole Jespersen
Årsberetning 2010
Drachmanns Hus
12
Af Ole Jespersen
E
n af de store opgaver i 2010 betød to
måneders forlægning til Skagen og arbejde i Drachmanns Hus. Efter knap
100 år som museum skulle huset gennemgå
en total restaurering, og Bevaringscenter Nordjylland fik opgaven med at rengøre, registrere,
fotografere og nedpakke de mere end 1.000
genstande i huset. Udvalgte genstande blev
desuden pakket til senere konservering i BCN’s
værksted.
Drachmanns hus blev bygget i 1828 af degnen Laurits Høm, der virkede ved den nærliggende Vesterby Skole. I 1902 købte Holger
Drachmann bindingsværkshuset af den daværende ejer, ba­ger Høm, og gennemførte en
større ombygning. Han indrettede sig et kunstnerhjem med atelier og kaldte huset »Pax«.
Holger Drachmann døde i 1908, 61 år gammel og havde da en enestående position i skandinavisk kunst- og kulturliv. Han efterlod sig
et omfattende forfatterskab og en lang række
dramatiske marinemalerier.
Soffi og Holger
Drachmann foran
deres hjem i Skagen,
antageligt 1906.
Foto: Drachmanns Hus.
Årsberetning 2010
I 1910 solgte hustruen Soffi Drachmann
huset til »Komiteen for Drachmanns Hus paa
Skagen«, der ville lade huset bestå intakt som
mindestue for digteren. Fra juni 1911 har der
været offentlig adgang til kunstnerhjemmet,
som stadig står med malerier, tegninger og indbo, næsten som da Holger Drachmann boede
på stedet.
Behov for restaurering
Det hyggelige hus, der ligger midt i en vild
og frodig have med store træer, er gennem de
mange år løbende blevet vedligeholdt. Men
blandt andet på grund af konstruktionen uden
sokkel har huset med tiden pådraget sig alvorlige skader. I 1975 blev der lagt nyt tag, og sydsidens murværk og bindingsværk blev restaureret. Nu er der problemer med fodremmen,
og bindingsværket er generelt i en dårlig stand.
Indendørs har man desuden i nogle år haft et
13
Da Holger Drachmann
havde købt huset i 1902,
gennemførte han en større
ombygning og tilføjede
atelier.
Foto: Drachmanns Hus.
voksende problem med borebiller. Der er derfor brug for klimaregulering i huset, så betingelserne for insektangreb minimeres.
I 2008 udarbejdede arkitektfirmaet Søren
Kibsgaard et projektforslag for restaurering af
Drachmanns Hus. Dette arbejde blev betalt af
Realdania.
Efterfølgende har »Fonden Holger Drachmanns Hus paa Skagen«, der ejer bygningen,
henvendt sig til en lang række fonde for at få
finansieringen af det totale projekt på plads.
Dette lykkedes i 2010 takket være generøse donationer fra Realdania, Beckett-Fonden, Knud
Højgaards Fond, Det Obelske Familiefond,
Sonningfonden, Kulturarvsstyrelsen og Drachmannklubben.
Da huset er fredet, sker restaureringen i tæt
samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Arbejdet
medfører, at huset skal tømmes for alt inventar
og genstande. Det omfattende restaureringarbejde kommer til at strække sig over en lang
periode, der hovedsagelig vil ligge i sommerhalvåret 2010. Der vil derfor ikke være adgang
til Drachmanns Hus i sæsonen 2010.
Restaureringen
BCN’s medarbejdere nedtog, registrerede og
fotograferede alt indbo i løbet af april og maj
2010. Alt organisk materiale blev frysedesinficeret i en frysecontainer, som blev opstillet på
grunden. Alt blev rengjort og efterfølgende magasineret.
Da BCN havde afsluttet sit arbejde, rykkede bygningshåndværkerne ind. Snedkerfirmaet Villy
Jørgensen og murerfirmaet Ole
Jørgensen gik i gang med at renovere nordsiden. Senere fulgte østgavlen med ateliervinduet, og
samtidig begyndte afrensning
af vestgavlen. I september
2010 begyndte renovering
af sydsiden. Malerfirmaet Alf Munch gav
samtidig vinduerne det første
lag udvendig
maling.
Årsberetning 2010
»Havørn«
Der hænger en Havørn under mit Loft den er udstoppet, naa ligemeget.
man ser, den har brugt sine Vinger,
og jeg hører, at Fuglen har skreget.
14
Holger Drachmann
Hvis man ikke lige kan
se det, så er det Lone
Billeschou Juhl, der er
i gang med at rengøre
Drachmanns havørn.
Foto: Hans Nielsen.
I løbet af efteråret fortsatte den ind- og
udvendige restaurering af huset. Bygningsrestaureringen skal være afsluttet 1. april 2011,
hvor BCN’s medarbejdere igen rykker ind for
at genmontere det faste inventar samt indrette
huset med møbler, inventar, malerier og de
øvrige museumsgenstande. Det er planen, at
Drachmanns Hus skal genåbne ved 100-års jubilæet i juni 2011.
En sand skatkiste
T.h. Foran Drachmanns
Hus står det smukke kastanjetræ med »lys« i maj.
Det store træs rødder viste
sig dog at have undermineret gulvet i soveværelset.
Foto: Ole Jespersen.
Under tømning af huset gjorde medarbejderne
fra BCN den 17. maj et opsigtsvækkende fund,
idet en lukket slagbænk indeholdt en »dynge«
papirgenstande. Ved nærmere gennemgang
viste det sig, at slagbænken i en lang årrække
havde gemt på en sand skat.
T.v. Bevaringscenter
Nordjylland indrettede et
mobilt fotoatelier i Drachmanns Hus, hvor samtlige
genstande blev fotograferet
og registreret i database.
Foto: Jens Nymose.
Årsberetning 2010
I hulrummet under sædet blev der fundet en
stor stabel papirgenstande, der tilsyneladende
ikke har været kigget på i adskillige år - måske ikke siden Holger Drachmanns død i 1908.
Genstandene var skadet af fugt og svamp, men
en del var rimelig velbevaret. Blandt disse var
ikke mindre end to hidtil ukendte bygningstegninger udført af P.S. Krøyer. Tegningerne viser
Drachmanns Hus og dokumenterer således, at
Krøyer har tegnet Holger Drachmanns ombygning af huset og tilføjelse af atelier. Hidtil har
man antaget, at arkitekt Ulrik Plesner tegnede
ombygningen.
Den ene tegning viser husets facader og forslag til vinduer i atelieret. Denne tegning er
koloreret i akvarel. Den anden tegning viser
plantegning med indretningsforslag.
I slagbænken blev der gjort flere spændende
fund: Drachmanns håndskrevne punchopskrift, landkort med indtegnede rejseruter, notesbog mv.
15
En slagbænk i Drachmanns Hus indeholdt en
ukendt skat. Ole og Pascal
undersøger genstandene.
Fotos: Jens Nymose.
Grafisk konservator Jens
Nymose indrettede hurtigt
et »værksted« i Drachmanns have og fik afstøvet
og pakket de mange papirgenstande. Her en hidtil
ukendt bygningstegning
udført af P.S. Krøyer.
Foto: Ole Jespersen
Mange af genstandene var
skadet af fugt og svamp,
men der var også rimeligt
velbevarede skatte iblandt.
Foto: Ole Jespersen.
En af de mest opsigtsvækkende genstande fra
slagbænken var denne
kolorerede bygningstegning
udført af »SK« alias
P.S. Krøyer.
Foto: Jens Nymose.
Ud og se før DSB
16
Af Ole Jespersen
F
ør jernbanernes tid var det besværligt og
tidskrævende at rejse. Postvæsenet havde
befordret personer siden 1653, og der
var løbende sket forbedringer for de rejsende i
form af bedre vogne og flere ruter. I begyndelsen af 1800-tallet kørte der postvogne mellem
de store byer, men det gik fortsat langsomt og
var meget dyrt. En rejse fra Odense til København varede mindst et døgn og ofte mere.
Var man ikke blandt
de velbeslåede, der kunne
Der var to Madammer, der fortalte
rejse i egen vogn, indledhinanden de frygteligste Historier
te man som regel sin rejse
om Dagvognen. Den var væltet
i den nærmeste postgård,
Dagen forud. (H.C. Andersen)
hvorfra postens vogne afgik. Med sin eneret på al
transport af breve, pakker og personer var det
danske postvæsen ikke til at komme udenom i
1800-tallets rejseliv.
Havde man råd, var det muligt at hyre en
ekstrapost, der kørte de rejsende til bestemmelsesstedet til en fast pris per mil. For de mindre
Diligencen Vejle-Brande
ankommer til Vejle
Postkontor på sin sidste
tur den 1. april 1912,
kl. 00.30.
Foto: Post & Tele Museum.
Årsberetning 2010
velbeslåede var eneste alternativ at tage med
den knap så dyre pakkepost, der kørte på fastlagte ruter og som regel kun én gang om ugen.
Rejselivets glæder og udfordringer blev for alvor den almindelige dansker forundt fra 1829,
hvor de første dagvogne dukkede op på de sjællandske landeveje. Dagvognsruterne blev drevet
af private vognmænd (kontrahenter), der efter
kontrakt med postvæsenet fik tilladelse til at
køre i fast rutefart mod til gengæld at medbringe
post. Dagvognene kørte som regel til byer uden
for hovedruterne, og de var billigere at rejse med
end pakkeposten og mere bekvemme, idet postvæsenet stillede krav om affjedring af vognene.
Dagvognene fik hurtigt succes, og i 1832
betjente de sjællandske ruter mere end 10.000
passagerer. Allerede året efter var tallet 16.000.
Snart nåede dagvognene også til Fyn og Jylland,
og i slutningen af 1830’erne kørte der dagvogne i selv de fjerneste afkroge af landet. Persontransportens rivende udvikling i 1830’erne
fortsatte med endnu højere fart i de følgende
17
år. I 1845 kørte personposten på alle landets
hovedruter og en del sideruter, mens de private
dagvogne tog sig af rejsende uden for disse ruter. Med tiden fik man ensartede vogne til både
personpostruterne og dagvognsruterne. Det
var oftest 4-6-personers diligencer, der medtog
både passagerer, pakker og breve.
På trods af mere bekvemmelige vogne var
rejseformen næppe behagelig i ordets moderne
betydning. H. C. Andersen, der som bekendt
elskede at rejse, opfattede diligencerne som
»Pinselskasser, store, tunge Omnibusser med
Indgang kun paa den ene Side, saa at man ikke
kunne slippe ud, naar man væltede, og man væltede altid«.
Postens storhedstid som transportvæsen kulminerede i 1862-63 med i alt 175.500 rejsende. Herefter mistede posten hvert år stadig flere
passagerer, der i stedet benyttede sig af de billigere, hurtigere og mere punktlige jernbaner.
De sidste diligenceruter Roskilde-Skibby og
Vejle-Brande blev nedlagt i 1912, men da var
postens storhedstid som transportvæsen for
længst forbi.
Lange arbejdsdage som postkusk
Thomas Jensen, postkusk i årene 1909-10, fortæller om en hverdag på Vejle-Brande ruten
med meget lange arbejdstider:
»Kl. 2 om morgenen skulle jeg stille op og
fodre hestene, og kl. 3.30 startede vi fra posthuset i Vejle. Foruden mig var der en postfører, som sad inde i vognen sammen med de
passagerer, som eventuelt skulle med. Der var
plads til fem-seks i alt, men sommetider måtte
vi have en bivogn med, fordi der var flere. En
time senere skulle vi være i Jelling. Der bedede
(holde hvil) vi så en halv time ved posthuset,
hvor der var opsat en sækkekrybbe til hestene,
så de kunne få lidt at æde og hvile ud efter den
anstrengende tur op ad bakkerne. Turen gik videre fra Jelling til de forskellige brevsamlingssteder bl.a. ved Harresø Kro, Hjortsballe Kro
og endnu tre-fire steder.
Fem timer efter starten fra Vejle - kl. halv
ni om formiddagen - skulle vi være i Brande.
Det var min opgave at passe hestene, men ellers kunne jeg hvile ud, til vi kl. syv om aftenen
Årsberetning 2010
Diligencer havde ofte
navne. Her er »Nattergalen« i 1885 fotograferet
foran Aalborgs gamle
postkontor inden afgang
mod Løgstør. Som kusk ses
postfører Hans Andersen.
Foto: Ole Jespersens arkiv.
18
Udateret tegning af
Vejle-Brande diligencen.
Post & Tele Museum.
startede mod Vejle, hvor vi skulle være kl. 12
(om natten)«.
Thomas Jensen fortæller også om dejlige
sommermorgener og om vinterens trængsler.
Navnlig frygtede han den stejle Hørup bakke,
en hård bakke på 550 meter og med en gennemsnitlig stigning på syv procent. Her ville
vognen ofte skride sidelæns, når vejen var glat.
Da Thomas Jensen kørte som postkusk, var
diligencernes tid ved at være forbi. Jernbaner
og automobiler var hastigt i færd med at fortrænge de adstadige hestevogne som personbefordringsmidler. 31. marts 1912 lukkede VejleBranderuten som den sidste diligencelinje. Ved
midnatstid ankom ekvipagen til Vejle Postkontor, og så var det slut med diligencekørsel
i Danmark.
del af kulturarven. Almindelige vogntyper som
store char-à-bancer og fjedervogne med proveniens som postvogne er bevaret i stort antal,
men af de egentlige diligencer er så vidt vides
kun bevaret to i Danmark. Den ene kørte sidst
på Læsø og findes nu på Bangsbo Museet i Frederikshavn. Den anden kørte på Vejle-Brande
ruten og tilhører i dag Post & Tele Museum i
København. Af pakkepostvogne - de såkaldte
factagevogne - findes ligeledes kun to. Den ene
er bygget i 1916 af J. C. Haugaards Vognfabrik
i Haderslev og kan nu ses i Slesvigske Vognsamling i Haderslev. Den anden tilhører Post &
Tele Museum, og proveniensen for denne vogn
er tilsyneladende ukendt.
Sjældne postvogne
I efteråret 2010 fik Bevaringscenter Nordjylland en spændende opgave med konservering
af de to originale postvogne, der tilhører Post
og Tele Museum. Værkstedets karetmager, møbelsnedker og farvekonservator udførte i fællesskab karetmagerarbejde og farvekonservering
på de to vogne.
I perioden 1947-2010 har begge vogne været
deponeret i Den gamle By i postladen fra Chri-
Originale danske postvogne er i dag en sjældenhed. Selv om de hestetrukne postvogne
i en lang årrække spillede en meget central
rolle som transportmiddel for både personer
og postforsendelser, er forbløffende få bevaret.
Museerne og de private samlere har desværre
ikke haft særlig fokus på at bevare også denne
Vognfabrikant P. Petersen,
Slagelse tegnede i 1891 en
»gl. Diligence« (t.v.) og en
»ny Diligence« (t.h.).
Antageligt blev den nye
model indført dette år.
Tegninger fra
Post & Tele Museum.
Årsberetning 2010
Post & Tele Museums vogne
stiansfeld, men i forbindelse med opbygning af
en ny bydel i det århusianske købstadsmuseum
blev postladen taget ned. Derfor måtte Post &
Tele Museum i foråret 2010 hjemtage vognene.
På dette tidspunkt var museet i gang med at
planlægge en ny udstilling, hvor diligencen
kunne indgå. Derfor kom det på tale at konservere begge vogne med henblik på udstilling.
For år tilbage kunne man se især diligencen
køre rundt i Den gamle By eller til byfester,
dyrskuer og lignende arrangementer rundt om
i landet, hvortil man lånte vognen ud. Denne
praksis ophørte omkring 1987, hvor købstadsmuseet fik bygget en kopi af diligencen. Det er
denne kopi, der nu anvendes i stedet, men de
mange års forskellig brug af vognene og uhensigtsmæssig opbevaring har desværre givet især
diligencen en del skader.
I det følgende skal vi kigge nærmere på diligencen.
Vejle-Brande diligencen
Denne originale diligence kørte som nævnt
på Vejle-Brande ruten og blev som den sidste
taget ud af drift i 1912. Efter rutens nedlæggelse stod vognen i mange år på Vinding Mark
ved Vejle, og herfra blev den erhvervet af Post
& Tele Museum. Det har ikke været muligt at
klarlægge, hvor eller præcist hvornår vognen er
bygget, men museet har to diligencetegninger,
der er udført af vognfabrikant P. Petersen, Slagelse i 1891. De to tegninger viser henholdsvis
en »gammel diligence« og en »ny diligence«.
Det ser derfor ud til, at Generaldirektoratet for
Post og Telegrafvæsenet indførte en opdateret
diligencemodel i 1891, men denne påstand er
ikke undersøgt nærmere. Ud fra de to tegninger
at dømme ligner Vejle-Brande diligencen mest
den gamle model, mens Læsø-diligencen har
samme konstruktionsmæssige træk som den
nye model.
Vejle-Brande diligencen er antageligt bygget
i perioden 1875-1885. Vognen har smøreaksler af mærket »Phønix«, som blev forhandlet af
virksomheden Nienstædt & Co. i København.
Diligence
Ordet diligence kommer fra fransk (voiture
de diligence), der betyder »hurtig vogn«.
Oprindelsen er fra latin diligentia, der betyder omhu eller omsorg.
Årsberetning 2010
Udateret foto fra Petersens
Vognfabrik i Slagelse.
Vognfabrikant P. Petersen
overtog virksomheden
i 1873, og da var den
allerede et kendt industriforetagende. Virksomheden
leverede diligencer til
Postetaten. I 1910 omtales
sønnen Otte Petersen som
indehaver.
Foto: Slagelse Lokalarkiv.
20
T.v. Vejle-Brande
diligencen før
konservering.
T.h. Diligencen
frysedesinficeres.
Fotos: Ole Jespersen
Konservering af diligencen
I juni 2010 besigtigede Ole Jespersen VejleBrande diligencen i Post & Tele Museums magasin, og det viste sig, at en hurtig indsats var
nødvendig, for vognen havde aktive angreb af
både borebiller og møl. På udvalgte steder var
der lavet kemisk skadedyrsbekæmpelse, men
den havde ikke haft fornøden effekt. Desuden
var en del af vognens listeværk defekt, hjulegerne løse, og flere steder var krydsfiner delamineret på grund af tidligere fugtskade.
Under deponeringen i Den gamle By var
vognen blevet opmalet og polstret. Desværre
blev dette malerarbejde og bundbehandlingen
dårligt udført, og stafferingerne bærer heller
ikke præg af håndværksmæssig kvalitet. Som
følge af uheldig opbevaring og dårlig bemaling
var malingslaget meget opskallet og partielt
helt manglende. Det blev besluttet, at vognen
indledningsvis skulle frysedesinficeres på grund
af skadedyrene. Desuden blev der aftalt niveau
for karetmagerarbejde og farvekonservering,
som blev udført på Bevaringscenter Nordjyllands værksted i Vodskov.
Det var et naturligt ønske, at vognen ikke
skulle totalrestaureres, men alene konserveres,
så den originale patina blev bevaret. Derfor
blev der primært arbejdet med de skader, der
kunne henføres til dårlig magasinering gennem mange år og sekundært med de skader og
mangler, der var meget iøjnefaldende. Afslutningsvis blev nye lister, lukkede svindrevner og
andre reparationer retoucheret.
Flyvende diligence
Efter konserveringen blev diligencen transporteret til Post & Tele Museet i København. Museet har adresse i Købmagergade nær Rundetårn,
som Christian 4. lod bygge i 1642. Købmagergade er hverken velegnet til kørsel med en stor
lastvogn med anhænger eller til aflæsning af en
diligence, men det gik over al forventning, og
de forbipasserende fik en stor oplevelse med på
vejen. Men den vel nok største udfordring kom
til sidst, da diligencen skulle hejses op i tredje
Diligencen hejses op til
udstillingslokalet i Post &
Tele Museum, København.
Hjulene er afmonteret for
at reducere vognens højde.
Foto: Post & Tele Museum.
Årsberetning 2010
21
Diligencen efter
konservering hos
Bevaringscenter
Nordjylland.
Foto: Ole Jespersen.
sals højde og skubbes ind i museets permanente
udstilling via en meget lille portåbning. Det var
et enestående syn at se diligencen blive hejst op,
og det hele forløb ganske som planlagt. For at
reducere vognens højde, måtte hjulene afmonteres før indhejsning, og vognen blev derefter
kørt på lave »rulleskøjter« ind gennem meget
smalle og lave passager i udstillingslokalerne.
Efterfølgende blev diligencen løftet op på donkrafte, så hjulene igen kunne monteres.
På plads i udstillingslokalet blev diligencen
klodset op på bukke, så hjulene blev aflastet og
fadingen understøttet. Det er en del af museets
formidling i den nye udstilling, at publikum
skal have lov til at stige ind i vognen, så der
blev gjort ekstra ud af stabilisering af den gamle
vogn.
For at undgå slid på den originale vognbund
er der ovenpå den gamle lagt en ny bræddebund i samme stil.
Med diligencen på plads i udstillingen kunne møbelpolstreren overtage restaureringsarbejdet. Det mølædte indtræk blev udskiftet, således at vognen igen fremstår som da den for 100
år siden kørte på ruten mellem Vejle og Brande.
Med moderne teknik i form af lyd- og billedoplevelser formidles i vognen en rejse på H.
C. Andersens tid.
Post & Tele Museets nye permanente udstilling åbnede sammen med Kulturnatten 15. oktober.
Kilder
• Post & Tele Museum og deres magasin
MuseumsPosten
• Det Kgl. Danske Postvæsen 1624-1904,
redigeret af Johannes Madsen
• Slagelse Lokalarkiv.
T.v. I udstillingslokalet
løftes diligencen op på donkrafte og får igen hjulene
monteret.
T.h. Ved vognen er en
trappe placeret, så publikum kan træde op og kigge
indenfor i kabinen. På det
ene vindue ses rejselandskaber. Fotos: Post & Tele
Museum.
Gjesing kirke restaureres
22
Af Pascal Faudot
G
jesing kirke på Djursland er bygget i
årene omkring 1050-1250. Kirkens
skib og kor er i lighed med andre kvaderstenskirker bygget i romansk stilart. Flere
gange er kirken blevet ud- og ombygget.
I 2010 blev en nødvendig og omfattende
restaurering af kirken igangsat. Dette arbejde
ledes af arkitekt Per Kristensen, Århus. Første
fase var det udvendige arbejde, som blandt andet omfattede reparation af facader på tårn og
våbenhus samt ommuring af kvadergavl og dele
af tårnets sydfacade. Tårn og hvælv blev stabiliseret over skibet, og sluttelig blev tårnet kalket.
Bevaringscenter Nordjylland fik efterfølgende opgaven med restaurering af en del af
kirkens historiske inventar. Indledningsvis blev
de faste genstande, der ikke skulle ud af kirken,
pakket i beskyttende kraftig plastfolie.
For at reparere murværket havde det været
nødvendigt at afmontere orgelet, og herved blev
Over bænkerækkerne
er bygget et trægulv, så
håndværkerne kan køre
med rullestillads ved den
indvendige kalkning
af Gjesing kirke.
Oprindelig havde kirken
træloft, men det blev i
1500-tallet erstattet af
de nuværende gotiske
hvælvinger.
Foto: Pascal Faudot.
Årsberetning 2010
det konstateret, at orgelets trædele var stærkt
angrebet af borebiller. På grund af dette angreb
og tilsvarende i alterbord, altertavle, lydhimmel
og epitafium, blev disse dele frysedesinficeret i
en frysecontainer placeret udenfor kirken.
Organistens oprindelige adgang til orgelet er
via en gammel og meget smal trappe. For at
give mulighed for etablering af en ny og bredere trappe blev orgelpulpituret taget ned og den
bærende jernramme udvidet 36 cm. Pulpiturets
ene side åbnes, og her placeres den nye trappe.
Inden Bevaringscenter Nordjylland i maj
2011 skal genopsætte det historiske inventar,
konserveres altertavle, lydhimmel og epitafium
hos Fælleskonserveringen i Århus. Orgelet restaureres samtidig hos en orgelbygger. Slutteligt forestår Bevaringscenter Nordjylland udfyldning af svindrevner i stolestader, sikring af
løsdele på prædikestol samt generel udfyldning
og retouchering af det historiske inventar.
1
6
23
2
7
1. Frysecontainer læsses af
ved Gjesing kirke.
3
2. Orgelet er afmonteret,
og pulpituret bliver gjort
klar til nedtagning.
8
3. Orgelpulpituret bliver
stabiliseret før nedtagning.
4. Orgelpulpituret er taget
ned og ligger på kirkens
midtergang.
4
5. Detalje fra kirken under
nedtagningsarbejdet.
9
6. Altertavlen er taget ned
og adskilt.
7. Altertavlens topstykke og
vinger.
8. Genstande er pakket i
plastikposer og klargjort til
frysedesinfektion.
5
9. Prædikestol og de lukkede 1600-tals stolestader
er pakket i bobleplast og
kraftig plastfolie.
Fotos: Pascal Faudot og
Ole Jespersen.
Årsberetning 2010
Søm og nagler i læssevis
24
Af Lone Billeschou Juhl
I
Hvæssesten fra Næsby.
Fremstillet af helleflint/
hornfels. Den meget finkornede sten kan kun
have været anvendt som
hvæssesten, til den
aller­sidste strygning af
eksempelvis en synål.
Foto: Ole Jespersen.
Et udpluk af de mange
søm og nagler fra vogn­
fadinger i Næsbys
vikingetidsgrave.
Fotos: Ole Jespersen.
foråret 2009 modtog Bevaringscenter
Nordjylland den første vognfadingsgrav fra
Sønder Tranders. Nogle få måneder senere
kom yderligere tre fra den smukt beliggende
limfjordsgravplads ved Næsby.
En vognfading er den aftagelige vognkasse
uden understel på en vogn. Begravelse i vognfading er en begravelsestype, som optræder i en
kort periode i sidste halvdel af 900-årene og er
forbeholdt kvinder af høj status. Gravtypen
kendes fra det jyske og nordtyske område
og er en af mange begravelsesformer fra vikingetiden.
Der er kun registeret mellem 40-50 erkendte grave af denne type, men graven
fra Sønder Tranders er den første, som er
kommet til BCN.
Begejstringen var derfor stor i den arkæologiske afdeling, da den velbevarede
vognfadingsgrav blev indleveret.
Begejstringen bredte sig også til BCN´s
forholdsvis nyansatte karetmager, da han
hørte om det velbevarede fund, men underkæben faldt tungt, og begejstringen blev
hurtigt afløst af stor skuffelse, da det gik op for
ham, at en »velbevaret« vognfadingsgrav hovedsagligt består af omkring 70-80 kliknagler
og søm.
Med velbevaret menes, at graven ikke er forstyrret, og at der er bevaret spor af træstruktur
omkring jernet.
Karetmageren havde nok forstillet sig, at et
velbevaret vognfadingfund fra vikingetiden var
lidt i stil med vognen fra det norske Oseberg-
Årsberetning 2010
fund. Interessen fra hans side var derfor kølet
noget, da de tre vognfadingsgrave fra Næsby
kom i hus.
Gravinventaret fra en vognfaddingsgrav er
ret ensartet og består ofte af 6-8 glas- og ravperler, måske en enkelt perle af sølv samt en
tenvægt. Ved bæltetstedet findes en nøgle, en
jernkniv samt en hvæssesten og i fodenden resterne af et lille personligt skrin.
I gravene mangler tidens dragtsmykker –
de skålformede dragtspænder, som holdt
den traditionelle selekjole med forklæde og
midtersmykket, som lukkede særkens halsslids. Fraværet af disse smykker kunne tyde
på en ny dragtmodes fremkomst.
Vognfadingerne, som blev brugt som kister, er ikke fremstillet til formålet, men er
rundbundede vognkasser fra brugsvogne.
Vognfadingerne består som regel af 6-8
klinkbyggede, vandrette planker af egetræ.
Plankerne er skåret skråt ved overlapningen og samlet med klinknagler. Vognkassens lige endegavle har sandsynligvis bestået af lodrette brædder fæstnet med søm til
enderne af de vandrette planker og eventuelt
holdt sammen med en liste foroven.
Kassens hjørner blev forstærket med hjørnebeslag af jern og muligvis også forstærket med
hjørnestolper. To surringsringe, som ofte ses i
gravene ved midten af kassens langsider, menes
at have været anvendt til fastsurring af en form
for presenning.
Mange af de vognfadingsgrave, som vi kender, stammer fra udokumenterede eller ældre
udgravninger, som ikke er udført med nutidens
mere præcise udgravningsteknik.
Med de fire nye og veldokumenterede fund
er der nu en bedre mulighed for at få mere viden om vogntypen og gravformen ved at sammenligne fundene og se forskellene i detaljerne.
Nye analysemetoder gør, at man i dag har
mulighed for at fravriste fundene nye oplysninger om den tid og de mennesker, som fremstillede vognene.
Ved studie af den bevarede træstruktur omkring søm, nagler og beslag er det også muligt
at komme tættere på vognenes konstruktion.
Jern blev udvundet af myremalm fra moser,
og malmen fra et bestemt lokalområde har sine
egne karakteristika. Små indeslutninger af småsten, grus og organisk materiale, som stammer
fra malmen, kan ses under mikroskop i den
smedede jerngenstand.
I dag er det muligt at finde ud af, hvor råjernet til søm, nagler og beslag kom fra. Det er
derfor muligt at undersøge, om jernet er lokalt
fremstillet eller stammer fra kontakter udefra.
Arkæolog Henriette Lyngstrøm, Københavns Universitet har vist, at man ved mikroskopisk analyse af en jerngenstand kan se, hvilket lokalområde jernet er udvundet fra.
Ved at sammenligne de enkelte små indeslutninger mellem lagene i jerngenstanden med
nyudvundet jern fra myremalmen i moserne
har hun udviklet en metode til at kunne bestemme, hvor jernet oprindeligt stammer fra.
De nye fund og den forbedrede udgravningsteknik giver også mulighed for ny viden
om de førnævnte personlige skrin i vognfadingsgravene.
Før i tiden tog man hver genstand op enkeltvis. Da det oftest kun er de dele, der har bestået
af metal, som er bevaret, og ikke de af organisk
materiale som træ og læder, var det før ikke
muligt at komme tæt på en rekonstruktion af
kompositte genstande som et skrin af træ med
beslag og pyntelister af metal.
25
Røntgenfoto af nagle
(øverst) og vegnet søm.
Røntgenoptagelse:
Lone Billeschou Juhl.
I dag tages skrøbelige genstande eller genstande, som kan sættes i forbindelse med hinanden, op i en jordblok forstærket med gipsgaze.
På værkstedet bliver jordblokken røntgenfotograferet. Det giver mulighed for at iagttage
de forskellige delelementers indbyrdes sammenhæng før udgravning. Omhyggelige optegnelser og dokumentation under udgravningen
er altafgørende for at give oplysninger og viden
om skrinets oprindelige konstruktion, mål og
form.
Med de nye arbejdsmetoder og fund er man
muligvis nu begyndt at kunne erkende tilstedeværelsen af en ny skrintype i disse vogngrave fra
vikingetiden.
Det blev til i alt 324 søm og nagler fra de
fire vognfadingsgrave. Et stort puslespil venter
forude.
Kilder: Hildebrand, Sybille: Jernalderknive fortæller de oversetes historie: Videnskab.dk.
Myremalmens danmarkskort: Sagnlandet.dk.
Årsberetning 2010
Bevaring af dias
26
Af Lisbeth Præstegaard Jensen
B
evaringscenter Nordjylland har på sit
ekstranet en lang liste af metodeblade.
Metodebladene skrives af konservatorerne som en vejledning til, hvordan museer
eller arkiver selv kan løse mange opgaver.
Her følger en forkortet version af det seneste metodeblad om bevaring af dias. Metodebladet kan læses i sin fulde længde på BCN’s
ekstranet, der kræver login på www.bcnord.dk.
Udgaven på ekstranettet indeholder desuden
vejledning til frysning.
Gammel syreholdig æske
til file er her anvendt til
uheldig diasopbevaring.
Foto: Ole Jespersen.
Typer af dias
Dias deles i to hovedgrupper, efter hvilket basemateriale billedet ligger på:
• Glasbase
• Acetat eller polyesterbase.
De ældste dias er på glasbase med en gelatine­
emulsion og sølv som billeddanner. Disse dias
kan være håndkolorerede. Dias på glasbase er
som regel monteret med et dækglas og forseglet
hele vejen rundt med en papirstrimmel.
Fra cirka 1910 kom »Autochrome« i handelen til amatørfotografer. Det er en type farvedias på glasplader, som danner et positivt farvebillede ved hjælp af indfarvede stivelseskorn og
sølvkorn i en gelatineemulsion.
I 1935 erstattes glasbaserne af den bløde og
lette acetatbase med gelatineemulsion og sølv
eller farvestoffer som billeddanner. Polyester afløser i 1960’erne acetat som base. Monteringen
kan være i pap- eller plastrammer – med eller
uden dækglas.
Skader
Dias ødelægges af:
• fugt (høj luftfugtighed i kælderrum, magasin,
eller opholdsrum)
• lys (fremvisere, lysborde, arbejdslys, dagslys)
• luftforurening (syreholdige materialer, biler,
industri og kopimaskiner).
Hvor meget og hvordan afhænger af, hvilken
type dias det er, hvordan det er monteret og
emballeret, og hvor godt et klima det opbevares
i. Dias kan udbleges selv i mørke, hvis der er for
fugtigt, varmt og forurenet.
Skadestyper:
• Krymp af acetatbase (eddikesyndrom)
• Udblegning
• Farveforskydning mod rød eller blå
• Fugt (opløsning af gelatineemulsion, mug)
• Revner og skår i glas
Årsberetning 2010
• Skader fra PVC-lommer
• Fingeraftryk
• Acetatbasen buler.
27
Klima
Dias skal opbevares så koldt, mørkt og tørt som
muligt, og farvedias bør fryses. Når man sænker
temperaturen, forsinkes de kemiske reaktioner,
der forårsager nedbrydningen. Hver gang man
sænker temperaturen 10° C, fordobles samlingens levetid.
Man giver altså sin samling et langt bedre
bevaringsindeks, når man flytter den fra fx 22°
C i kontoret eller læsesalen til et koldt og tørt
lokale på 12° C, og yderligere en forbedring,
hvis man fryser farvedias.
Frysning bør dog ikke vælges uden vejledning. Metodebladet på BCN’s extranet fortæller om fremgangsmåden.
Emballage
Det er klimaet i magasinet, som bestemmer
hvilke emballageprodukter, man bør anvende.
Hvis der af og til bliver for fugtigt i magasinet, er det klimastyring, som bør prioriteres. Er
dette ikke muligt, bør man ompakke til syrefri
papirkuverter eller omslag, hvor fugtighed og
afgasning fra materialerne kan slippe ud. Papiremballage skal være pH-neutralt og uden lim,
fyldstoffer eller buffer.
Er klimaet i magasinet derimod tørt og køligt, er plastemballage at foretrække. Gennemsigtig emballage sparer meget håndteringsslid,
og ved stabilt klima opstår der ikke problemer
med kondens, når fugtighed ikke kan slippe ud
af den ret tætte plastemballage.
Plastemballage skal være P.A.T. godkendt
(have bestået Photographic Activity Test) eller
som minimum være fremstillet af polypropylen
(ofte mærket »PP«), polyester eller polyethylen
(ofte mærket »PE«).
Ompakning og håndtering
Dias skal fjernes fra originalæsker af træ eller
pap, da syrepåvirkning herfra kan ødelægge
Ideel opbevaring af dias
• Glasdias med gelatineemulsion:
I pH-neutrale 4-flaps kuverter, stående på
kant i æsker. Opbevares ved maksimalt
18° C og 30-40 % Rh, skærmet mod luftforurening.
Revnet glas og skadet
papirforsegling har
medført fugtskade og
farveforskydning af dias.
Foto: Ole Jespersen.
• Farvedias på acetat og polyester:
Monteret i glasløse plastrammer og lagt i
pH-neutrale arkivæsker, PP-lommer eller
plastjournaler. Opbevares ved -5° C, 3040 % Rh, skærmet mod luftforurening.
For at undgå syrepåvirkning skal dias fjernes fra
originalæsker af træ eller
pap. Foto: Lisbeth Præstegaard Jensen.
dias, især hvis monteringen ikke er tæt. Pak
æskerne i syrefri arkivæsker og opbevar dem et
andet sted.
Dias bør også fjernes fra paprammer, og ommonteres i plastrammer uden glas. Fjern dias
fra PVC-lommer. Støv og snavs børstes væk
med en blød børste.
Brug handsker af bomuld, når dias håndteres. Undgå at dias ligger fremme på bordet, når
der ikke arbejdes med dem.
28
Frysning af farvedias
I metodebladet på BCN’s ekstranet findes mere
information om, hvordan man fryser en diassamling.
Forhandlere af materialer til
diasopbevaring
www.monochrom.com (Søg efter Diaboxen)
www.preservationequipment.com
www.conservation-by-design.co.uk
www.museiservice.se
Eksempel på et optimalt
system til diasopbevaring:
»Monogard-Diabox« fra
tyske Monochrom.
Foto: Monochrom.com.
Årsberetning 2010
Arbejde for brugerne
29
I 2010 har vi afsluttet følgende opgaver for
brugerne. Uafsluttede opgaver er ikke anført.
Nordjyllands Kystmuseum
Bangsbo
• Maleri med forgyldt prydramme
• Julenisse fra købmandsbutik
• Frysedesinficering af 15 møbler herunder
spisebord med 6 stole, todelt hjørneskab,
• Gyngestol, dækketøjsskab, dragkiste og
blomsterstativer
• Frysedesinficering af to kister
• Konservering af 4 lærestykker og navneklude
• Tilstandsvurdering af tekstilsamling.
Nordjyllands Kystmuseum
Skagen By- og Egnsmuseum
• Vejledning og fremskaffelse af materialer til
nummerering
• Vejledning og fremskaffelse af materiale til
hæftning af bogryg
• Tilstandsvurdering af tekstilsamling.
Nordjyllands Kystmuseum
Sæby
• Tilstandsvurdering af tekstilsamling
• Pakning af rammer og glas fra Sæbygård.
KUNSTEN
• Indtjekning af billeder og installation af Wilhelm Freddie.
Limfjordsmuseet
• Maleri på lærred
• Maleri på lærred. Det gamle færgeleje ved
Virksund af A. Mörtensen
• Fire bødkrede vagere.
Læsø Museum
• Brudekjole
• Konsulentbesøg: Gennemgang af samlingerne.
Nordjyllands Historiske Museum
Aalborg
• Stol
• Jernkniv, arkæologisk
• Broderi i ramme med glas
• Stor mejsel af jern. Bredgade. Middelalder
• Genstande af ben og rav. I alt 18 genstande.
Bejsebakken. Germansk jernalder
• Opsætning og aflæsning af dataloggere i udstillingen på Lindholm Høje
• Trægenstande fra to byudgravninger i Hobro.
I alt 10 numre. Middelalder
• Sildekåg genanvendt som bolværk. Nytorv.
Middelalder
• Besigtigelse og opmåling af tre vogne deponeret på Herregården Hessel, med henblik på
hjemtagelse.
Nordjyllands Historiske Museum
Hadsund
• Vandskadede tekstiler
• Frysedesinfektion af genstande fra håndværksudstilling
• Frysedesinfektion af genstande til kommende mølleudstilling.
Nordjyllands Historiske Museum
Hals
• Banner fra Hals Fiskeriforening 1903
• Fremstilling af udstillingsmontre til banner
fra Hals Fiskeriforening 1903.
Nordjyllands Historiske Museum
Hobro
• Frysedesinfektion af diverse trægenstande.
• Lokkesvane
Årsberetning 2010
Kniv med tvundet sølvtrådsbevikling på skaftet.
Vikingetid, Næsby.
Vesthimmerlands Museum.
Foto: Ole Jespersen.
30
Try Museum
Vendsyssel Historiske Museum
• Konsulentbesøg: Besigtigelse af vandskade på
Dorf Møllegård
• Restaurering af dragkiste
• Bevaringsfaglig udtalelse til KUAS.
• Dåbskjole
• Konsulentbesøg: Vejledning og introduktion
i arbejde med fjernelse af mug og skimmel på
arkæologiske lerkar. Indkøb af støvsuger mm.
Restaurering af dør
i Provstegården ved
Vendsyssel Historiske
Museum, Hjørring.
For at bevare originalt træ,
er reparationer skaret i
ved tidligere reparationer.
Fotos: Pascal Faudot.
Årsberetning 2010
• Konsulentbesøg: Måling af lys i udstilling
• Fire brudekjoler og slør. Klargøring til udstilling
• Seks lerkar udgravet fra præparat og sammensat. Varbrogård. Ældre romersk jernalder
• Nyfremstilling af de nederste dele på yderdør
i Provstegården
• Bronzenål og bøjlefibula. Varbrogård. Ældre
romersk jernalder
• Bronzetråd i præparat. Varbrogård. Ældre romersk jernalder
• Tandemalje i præparat. Varbrogård. Ældre
romersk jernalder
• Udgravning og konservering af stort præparat med humane knogler fra 2-3 personer, syv
lerkar, bronze og to enæggede jernsværd
• Behandling af møl- og borebilleangreb i
vogne på Børglum Kloster. Gennemgang af
vognsamlingen ang. konserveringsbehov
• Istandsættelse af backumstøvsuger samt udskiftning af filtre
• Besøg på Bunkermuseet i Hirtshals: Soldatergraffiti
• Konsulentbesøg på Hirtshals Museum: Instruktion i vedligeholdelse af udstillinger og
genstande
• Gennemgang af udstillingerne i Provstegården i forbindelse med vedligehold
• Konservering af 60 lerkar samt 11 præparater
med humane knogler og tænder fra gravplad-
sen ved Lundergård. Ældre romersk til yngre
romersk jernalder
• Vejledning i optagning af brønd. Jerslev.
Jernalder
• Konsulentbesøg: Vejledning i forbindelse
med mugangreb i avisarkiv
• Stor bronzeklump. Ll. Kirkestræde. Hjørring
• Konservering af en skilling, 1664 Frederik
III. Br. Seidelins gade, Hjørring
• Konservering af bronzerør og spænde. Br.
Seidelins gade, Hjørring
• Samling og udfyldning af keramikmateriale
fra seks lerkar fundet i området ved Lundergård. Jernalder.
31
Vendsyssel Kunstmuseum
• Indtjekning af billeder. Niels Larsen Stevns.
Vesthimmerlands Museum
• Vådpræparat med støvbolde fra Gudmund
Hatts samling. Jernalder
• Afmontering, frysedesinfektion og montering af fire religiøse billeder
• Palisade i Cimbersalen. Undersøgt af to omgange for muligt aktivt borebilleangreb. Støvsuget
• Diskussion af ompladsering af jernalderskjold
i udstilling, fremvisning af arkæologisk magasin
• Regenerering af hårhygrometer
Besigtigelse af 1700-tals
vogn fra Marsvinslund,
deponeret på Herregården
Hessel. Tilhører Aalborg
Historiske Museum.
Foto: Ole Jespersen.
Årsberetning 2010
32
Mette Westergaard Nielsen
konserverer et jernalder
vådpræparat med støvbolde fra Gudmund Hatts
samling, Vesthimmerlands
Museum. Foto: Hanne
Billeschou Juhl.
• Frysedesinfektion af inventar fra frimenighedskirke
• Fremstilling af gine til fhv. indenrigsminister
Jens Jensens gallauniform samt montering af
hans ceremonisabel, i forbindelse med museets 90-års jubilæumsudstilling
• Frysedesinfektion af to trægenstande fra magasin pga. mistanke om aktivt borebilleangreb
• Frysedesinfektion af gine fra kældermagasin
til brug i udstilling
• Hjemtagning af oldtidstekstil. Fjernelse af
glassplintre fra tekstil og udstillingsplade.
Trådlige oplægning på plade. Montering i
udstilling
• Fremstilling af podium til læderskjold. Nedtagning af læderskjold og ommontering af
skjold i tekstilmontre. Tilpasning af tekstplader i tekstilmontre. Rengøring af tekstilmontre. Genopsætning af flintedolk
• Dataloggermåling af klima i arkæologisk kældermagasin
• Frysedesinfektion af halmballer og fåreskind
til brug i årets juleudstilling
I forbindelse med
udstilling på Vendsyssel
Kunstmuseum i Hjørring
foretog Bevaringscenter
Nordjylland tilstands­
vurdering af malerier
af Niels Larsen Stevns
(1864-1941).
Her »Indtoget i
Jerusalem«.
Foto: Hanne
Billeschou Juhl.
Årsberetning 2010
• Museologisk gennemgang af magasin under
Østermarkskolen samt rapport til kommune.
33
T.v. Mekanisk nisse fra
Bangsbo Museum hos
»øjenlægen«. Øjnene var
faldet ud af bøjlerne i
øjenhulerne og lå inde i
hovedet, og den ene pupil
var slået af. Foto: Hanne
Billeschou Juhl.
T.h. Nissen efter restaurering. Foto: Ole Jespersen.
T.v. Stort saltkar
under konservering.
Genstand nr. 1 fra
Skagen By- og
Egnsmuseum.
Konserveringen
fortsætter i 2011.
T.h. Deltalje
før konservering.
Fotos: Ole Jespersen.
Oliemaleri på lærred, delvist afrenset. Forestillende
skibet Jane og signeret N.P.
Sørensen,1900. Tilhører
Limfjordsmuseet.
Foto: Laura Hesel Bonde.
Årsberetning 2010
Rekvirerede opgaver i 2010
34
Nordjyllands Historiske Museum
Aalborg
• Tinbergens Allé. Jernalder og vikingetidsgrave. Heriblandt en vognfadingsgrav. Fundet
består bl.a. af hægter, skrin, nøgler, perler,
knive, en saks og en økse
• Stenkistebegravelse i gravhøj. Ældre Bronzealder periode II-III
• Genstande fra udgravningen i Algade 9. ca.
205 x-numre. Byudgravning. Vikingetid/
Middelalder.
Vendsyssel Historiske Museum
• Konservering og samling af lerkar fra gravpladsen ved Lundergård
• Ældre og yngre romersk jernalder.
Apotekersamlingen. Jens Bangs Stenhus
• Årlig rengøring af udstillingen samt af lapidarium.
Budolfi Kirke
• Læderbetrukne barokstole.
Skader på barokstole
restaureret for Budolfi
Kirke, Aalborg.
Fotos: Ole Jespersen.
Årsberetning 2010
Rosenholm Slot
• Bevaringsplan for samlingerne på Rosenholm
Slot.
Michael og Anna Anchers Hus
• Reparation af skærm til glaslampe.
Tranbjerg Kirke
• Stoleværk og altertavle.
Skagen Museum
• Brøndums spisesal. Restaurering af paneler,
døre, spisebord, stole og sofa.
• Fremstilling af nye dørhåndtag.
Birkelse Hovedgård
• Restaurering af klapbord i mahogni.
Post & Tele Museum
• Restaurering af postdiligence Vejle-Brande
• Restaurering af factagevogn.
35
Limning af løsdele på
sengotisk altertavle i
Tranbjerg Kirke.
I midterfeltet ses
Skt. Ursula flankeret af
Maria med Jesusbarnet
og apostlen Johannes.
Hjørring Kommune
• Konservering af portrætmaleri af Ludvig
Christian Brinck-Seidelin.
• Akvarel af Anna Syberg
• Frugtfad
• Religiøst tryk fra 1800-tallet.
Drachmanns Hus
• Registrering, frysedesinfektion og nedpakning af inventar fra huset
• Konservering og restaurering af hjemtagne
genstande fra huset.
Fælleskonservering afdeling vest
• »Sandemose«. Reparation af blændramme på
stort maleri af Lars Dam.
Konserveringscenter Vest
• Besigtigelse af hestetrukken ambulance.
Den kongelige Stald-Etat
• Konsulentbistand vedrørende udskiftning af
Guldkaretens bukdækken.
Private
• Tripticon med religiøse motiver
• Terrin »Blå Blomst«
• Lampefod med træbasis
• Frysedesinfektion af en kommode, et bord og
et ur
• Musselmalet porcelænsbakke
• Grønland. Oliemaleri på lærred af G. Thorbjørn
• Ovalt spejl i træramme
• To aneportrætter. Maleri på lærred
Limning af løsdele på
altertavle i Tranbjerg
Kirke. Fotos: Ole Jespersen.
Årsberetning 2010
ISBN 978-87-994456-0-8